SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 201
Offentligt

Indhold

1.0 Kontrol ud fra viden og effekt ..................................................................................................................... 1

2.0 Borgere ........................................................................................................................................................ 9

2.1 Tredjepartsdata ..................................................................................................................................... 10

2.2 Personselvangivelsen ............................................................................................................................ 12

3.0 Virksomheder ............................................................................................................................................ 14

3.1 Mikrovirksomheder ............................................................................................................................... 15

3.2 Små virksomheder ................................................................................................................................. 17

3.3 Mellemstore og store virksomheder ..................................................................................................... 20

3.4 De største virksomheder ....................................................................................................................... 23

3.5 Transfer pricing ...................................................................................................................................... 26

3.6 Offentlige virksomheder og institutioner .............................................................................................. 28

3.7 Fonde og foreninger .............................................................................................................................. 30

4.0 Illegal økonomi .......................................................................................................................................... 32

4.1 Sort økonomi - borgere ......................................................................................................................... 33

4.2 Sort økonomi - virksomheder ................................................................................................................ 35

4.3 Kompleks svig ........................................................................................................................................ 37

4.4 Samfundsbeskyttende aktiviteter

–

skattekriminalitet ......................................................................... 39

5.0 Afgifter ....................................................................................................................................................... 41

5.1 Mindre afgiftsvirksomheder .................................................................................................................. 42

5.2 Illegal indførsel ...................................................................................................................................... 44

6.0 Tværgående temaer .................................................................................................................................. 46

6.1 Globalisering .......................................................................................................................................... 47

6.2 Værdipapirer.......................................................................................................................................... 50

6.3 Ejendomme............................................................................................................................................ 52

6.4 Biler ........................................................................................................................................................ 54

7.0 Told ............................................................................................................................................................ 56

7.1 Finansiel told ......................................................................................................................................... 57

7.2 Toldbevillinger og selvforvaltning ......................................................................................................... 59

7.3 Samfundsbeskyttende aktiviteter - told ................................................................................................ 61

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

1.0 Kontrol ud fra viden og effekt

Borgere og virksomheder i Danmark er i høj grad

indstillet på at betale den korrekte skat, og største-

delen bliver opkrævet automatisk på baggrund af

oplysninger fra borgere og virksomheder.

SKAT validerer oplysningerne, inden skatten bliver

afregnet. Det gælder især borgerområdet, hvor

SKAT blandt andet får data fra arbejdsgivere og

pengeinstitutter. På områder, hvor SKAT mangler

data, og hvor nye tendenser i økonomien udfordrer

vores skattesystem, udfører SKAT en vidensbase-

ret og målrettet kontrolindsats.

I 2016 betalte ca. 4,4 mio. borgere og ca.

800.000 virksomheder skat i Danmark.

I alt betalte de ca. 960 mia. kr. i skatter,

afgifter, moms og told.

SKAT gennemfører i 2017 99 kontrolakti-

viteter.

SKAT kontrollerer ikke alle borgere og virksomheder hvert år, men målretter indsatsen mod at sikre det

samlede skatteprovenu så effektivt som muligt. SKATs kontrolindsats følger

OECD’s

anbefalinger for

en effektiv skatteadministration om at prioritere kontrollen efter de største risici og skabe varige løsninger

for at begrænse muligheden for fejl, snyd og svig. I 2017 gennemfører SKAT 99 forskellige kontrolakti-

viteter.

Grundlaget for SKATs indsats er viden om borgernes og virksomhedernes adfærd, skattegab og ten-

denser i den nationale og globale økonomi,

jf. figur 1.

SKAT udvikler og kvalitetssikrer løbende metoder

og data til at opgøre skattegab for de forskellige dele af samfundsøkonomien. På nuværende tidspunkt

arbejdes der på en samlet opgørelse af skattegabet.

SKAT arbejder med at afdække risici og nye udvikle metoder for at håndtere aktuelle udfordringer så

effektivt som muligt. Derfor er 28 af SKATs kontrolaktiviteter analyseprojekter, hvis formål er at tilve-

jebringe ny viden, som kan bidrage til en mere effektiv indsats.

Figur 1. Planlægningen af SKATs kontrolaktiviteter

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

SKATs kontrolaktivitetsplan 2017 henvender sig til egne medarbejdere, samarbejdspartnere og andre, som

er interesseret i prioriteringen af kontrolarbejdet. Planen beskriver den aktuelle viden, udfordringer og

kontrolaktiviteter rettet mod forskellige dele af samfundsøkonomien. I 2017 vil SKAT have særligt fokus

på organiseret svindel, globalisering, de største virksomheder, refusion af udbytteskat, tredjepartsdata og

momsområdet.

Viden om skattegabet i Danmark

I 2017 forventes borgere og virksomheder at betale ca. 951 mia. kr. i skatter, afgifter, moms og told,

jf.

figur 2.

Figur 2. Fordeling af de forventede samlede skatter og afgifter i 2017 på ca. 951 mia. kr.

Selskabsskatter

5 pct. - 50 mia. kr.

Personskatter

54 pct. - 509 mia.

kr.

Moms og

lønsumsafgift

22 pct. - 209 mia. kr.

Øvrige

9 pct. - 83 mia. kr.

Kilde: Skattestrukturen 1983-2017, august 2016

Afgifter mv.

10 pct. - 100 mia. kr.

SKAT gennemfører løbende undersøgelser af borgernes og virksomhedernes

regelefterlevelse, også

kaldt compliance-undersøgelser. Den seneste undersøgelse viser, at 99,5 pct. af borgerne og 90 pct. af

virksomhederne er indstillet på at betale den skat, de skal. Det er meget få andre lande i verden, der kan

fremvise tilsvarende tal. Undersøgelserne giver viden om en stor del af de misforståelser, fejl og bevidste

omgåelser hos borgere og virksomheder, som fører til en manglende skattebetaling.

Det er en forholdsvis lille del af borgere og omkring halvdelen af virksomhederne, som laver fejl. Det

kan være indberetning af forkerte oplysninger eller misforståelse af regler, som giver en forkert skattebe-

taling. I Danmark er det meget få borgere, som bevidst forsøger at omgå reglerne for at betale mindre i

skat, mens omkring 10 pct. af virksomhederne vurderes bevidst at forsøge at omgå reglerne,

jf. figur 3 (s. 3).

SKATs compliance-undersøgelse af virksomhedernes regelefterlevelse inkluderer små- og mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte. Virksomheder med mere

end 250 ansatte samt forhold vedr. told og afgifter er ikke omfattet af undersøgelsen.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Figur 3. Borgeres og virksomheders regelefterlevelse

Kilde: SKATs compliance-undersøgelser for borgere og virksomheder 2012

Tilsammen udgør misforståelser, fejl og bevidst omgåelse af reglerne den ubeskattede økonomi

–

også

kaldet skattegabet. Misforståelser, fejl og svig forekommer i alle dele af samfundsøkonomien, fx i borger-

nes årsopgørelse, virksomhedernes momsangivelser og internationale koncerners interne afregningspri-

ser. Målet de kommende år er at afdække skattegabet i alle dele af samfundsøkonomien og årsagerne til

den manglende skattebetaling.

En effektiv kontrolindsats bygger på viden om årsagerne til skatteydernes adfærd. For at få viden om

årsagerne til skatteydernes misforståelser, fejl og karakteren af bevidst omgåelse deler SKAT samfunds-

økonomien op i 21 segmenter

med hver deres målgruppe, karakteristika og skattemæssige problemstil-

linger.

SKATs kontrolindsatser bygger på en række princip-

per, som OECD lægger til grund for en effektiv skat-

teadministration,

jf. figur 4.

For hvert segment lægger

SKAT en strategi for at møde de aktuelle udfordrin-

ger så effektivt som muligt. Opdelingen af samfunds-

økonomien i segmenter og udviklingen af en strategi

for hvert segment skal sikre, at den samlede tilgang til

de forskellige skatte- og afgiftsarter står på et solidt

fundament af faglighed. Fagligheden bygger på den

nyeste viden om skattegabet, fejltyper samt erfaringer

med og analyser af skatteyderadfærd.

Figur 4. OECD principper for best practices



SKAT bruger viden om et givent segment til at plan-

lægge og gennemføre en stadig mere målrettet kon-



trol, der skal forhindre de typiske fejl i skattebetalin-

gen. Erfaringerne fra den hidtidige indsats bliver

brugt til at identificere de løsninger, som bedst adres-

serer de største udfordringer i hvert segment med brug af færrest mulige ressourcer.

Forstå skatteyderadfærden

For at kunne vælge de mest omkost-

ningseffektive tilgange er det nødven-

digt at forstå den adfærd, der ligger bag.

Gør det rigtigt fra start

Fokus skal være på at forhindre fejl i at

opstå fremfor for at bruge ressourcer

på at rette dem bagefter.

Inkluder skatteyderne

Fokus på at sætte skatteyderen i cen-

trum, danne partnerskaber og samar-

bejder.

Compliance by design

Designe veje til regelefterlevelsen via

strukturelle løsninger.

Kontrolaktivitetsplan 2017 omhandler aktiviteterne i de 21 segmenter. I forhold til tidligere års kontrolaktivitetsplaner er antallet af segmenter reduceret med et seg-

ment, da segmentet Uregistrerede virksomheder er lagt sammen med Sort økonomi

–

borgere. SKATs aktiviteter i segmentet Samfundsbeskyttende aktiviteter beskrives

som to dele. En del som omhandler SKATs samfundsbeskyttende aktiviteter på toldområdet, og en del som omhandler SKATs øvrige samfundsbeskyttende aktiviteter.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Kontrol er kun én ud af en række mulige løsninger. SKAT udvikler og gennemfører også vejledning og

strukturelle løsninger, fx ændringer i systemer, og andre tiltag, der skal forebygge og forhindre de typiske

fejl, og gøre det nemmere for borgere og virksomheder at selvangive rigtigt.

Udfordringer og strategier i kontrolarbejdet

De udfordringer og risikoområder, som SKAT identificerer gennem analyser og viden fra kontrolindsat-

sen, er udgangspunktet for udformningen af de strategier og indsatser, som skal mindske skattegabet.

SKAT revurderer løbende udfordringer og strategier i takt med, at SKAT får større viden om skatteyder-

nes adfærd.

På det overordnede plan er der en række temaer, som kendetegner SKATs kontrolindsats i disse år,

jf.

tabel 1.

I 2017 har SKAT forsat fokus på organiseret svindel, hvor opgaven er at komme på forkant med

nye tendenser og forhindre svindel så tidligt som muligt. Det gør SKAT blandt andet ved løbende at

forbedre datagrundlaget og styrke samarbejdet med andre myndigheder.

Både borgere og virksomheder har i stigende grad økonomiske aktiviteter på tværs af grænser, hvilket

udfordrer det nationalt funderede skattesystem.

På borgerområdet foregår skattebetalingen i høj grad automatisk via tredjepartsdata. Det er med til at

gøre det nemt for den enkelte dansker at betale den korrekte skat. På virksomhedsområdet er risikoen

for fejl større, blandt andet fordi virksomhederne er udfordret af mange forskellige skatte- og afgiftslove,

og i højere grad selv skal indberette deres oplysninger. Det gælder blandt andet momsområdet, hvor

virksomheder hvert år afregner for milliarder.

Tabel 1. Overordnede temaer og strategier i SKATs kontrolarbejde i 2017

Bagmændene bag den organiserede svindel er ofte velorganiserede og ressourcestærke, og

deres metoder udvikler sig hele tiden. Svindlen har ofte en international karakter, og bag-

mændene kan være svære at identificere, da de går langt for at skjule deres identitet.

Organiseret svindel

For at bekæmpe og mindske omfanget af den organiserede svindel, blandt andet med

moms, er det vigtigt, at SKAT opdager svindlen tidligt og griber hurtigt ind. Derfor følger

SKAT hele tiden trends og risikobilleder af international organiseret kriminalitet og skatte-

svindel, og udvikler sammen med andre relevante myndigheder løbende metoderne til at

bekæmpe organiseret svindel.

Globale og digitale aktiviteter som internethandel, internationale transaktioner og global

handel udfordrer nationalt funderede skattesystemer, blandt andet på grund af mangel på

systematiske data og forskelle i lovgivningen på tværs af lande.

Globalisering: Håndtere udviklingen i den inter-

nationale økonomi

Derfor samarbejder SKAT med andre lande om at udveksle data, dele erfaringer på tværs af

landegrænser og udvikle fælles løsninger, så borgere og virksomheder kan benytte sig af mu-

lighederne samtidig med, at SKAT kan sikre en korrekt skattebetaling.

De største virksomheder i Danmark er typisk omfattet af mange forskellige skatte- og afgifts-

love samt speciallovgivning inden for blandt andet tonnagebeskatning, finansiel virksomhed

og kulbrintebeskatning. Der er som hovedregel tale om væsentlige beløb, hvor både enkelt-

stående og komplekse fejl kan have meget store konsekvenser for den samlede afregning.

SKAT identificerer de typiske fejl og udvælger de mest risikofyldte sager til kontrol. Kontrol

tjener ikke kun til at rette op på fejl. Kontrol giver også viden om fx virksomhedernes behov.

Store virksomheder: Kompleksitet og væsentlig-

hed

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Den viden bruger SKAT til at forbygge de typiske fejl, og udvikle løsninger, som gør det nem-

mere for virksomhederne at betale den rigtige skat.

Erhvervs- og brancheorganisationer og virksomhederne selv er ofte engageret i at skabe ord-

nede forhold i den enkelte branche. Derfor prioriterer SKAT at udvikle partnerskaber med

blandt andet erhvervs- og brancheorganisationer og samarbejde om at udbrede kendskabet

til reglerne.

I takt med at SKAT især for personskatten i stigende grad anvender tredjepartsdata til auto-

matisk at udregne skatten, bliver det nemmere for borgere at betale den korrekte skat, lige-

som det mindsker muligheden for svig. Anvendelse af tredjepartsdata øger behovet for at

validere og kvalitetssikre data, fordi indberetningerne er væsentlige for skatteprovenuet.

Mere end 450.000 virksomheder afregner hvert år moms for knap 190 milliarder kroner. Det

er derfor nødvendigt med en effektiv kontrol, som imødegår de største risici for fejl og svin-

del, uden at det skaber unødigt bøvl for det flertal af virksomheder, der overholder reglerne.

Gennem målrettet kontrol identificerer SKAT de typiske fejl og udvælger de mest risikofyldte

sager til kontrol. Samtidig analyserer SKAT effekten af den nuværende indsats og er op-

mærksom på nye trends og risikobilleder.

SKAT har som følge af sagen om svindel med refusion af udbytteskat og det efterfølgende

stop for udbetaling af udbytteskat en betydelig opgave med at behandle og kontrollere de

mange modtagne anmodninger om refusion af udbytteskat. SKAT har samtidig fokus på at

skabe de fremtidige rammer for en effektiv administration og kontrol på hele kildeskatteom-

rådet, som ud over udbytte omfatter royalty- og renteområdet.

Sikre kvaliteten af tredjepartsdata

Momsområdet

Refusion af udbytteskat

Prioritering af kontrolaktiviteter

Ud fra strategierne for hvert segment udvikles løbende mulige kontrolaktiviteter, som bedst adresserer

de identificerede udfordringer i segmentet. SKAT prioriterer den samlede kontrolindsats ud fra fire kri-

terier: Effekt på skattegabet, bindinger, analyser og synlighed. Prioriteringen skal sikre størst mulig effekt

på det samlede skattegab og samtidig beskytte samfundet mod økonomisk kriminalitet og indførsel af fx

illegale stoffer,

jf. figur 5.

Overordnet prioriterer SKAT de indsatser,

Figur 5. Kriterier i SKATs prioritering af kontrolaktiviteterne

der begrænser skattegabet i Danmark så ef-

fektivt som muligt. Det er indsatser målret-

tet mod fx bestemte typer af fejl eller en

særlig målgruppe.

SKAT tager også højde for en række bin-

dinger, hvor det politisk er aftalt eller lov-

givningsmæssigt er fastsat, at SKAT skal

gennemføre en kontrolindsats.

SKAT prioriterer derudover analyser, som

skal bidrage med ny viden og nye metoder

til en målrettet indsats fremadrettet. Ende-

lig prioriteres synlig kontrol. For dem, der

måtte have incitament til at omgå reglerne,

kan synlig kontrol være nødvendig for at

fastholde en oplevelse af opdagelsesrisiko, selvom effekten på skattegabet er lille.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Analyser og målrettet kontrol

Analysernes formål kan være at identificere en målgruppe, opgøre skattegabet, finde de væsentligste fejl-

typer eller afprøve nye løsninger. Når SKAT har den nødvendige viden om et segment, er det muligt at

planlægge og gennemføre en mere målrettet kontrol, som er baseret på datadrevne risikoudsøgninger,

der skal identificere og forhindre de typiske fejl i skattebetalingen og sikre synlighed blandt de mest rele-

vante målgrupper.

En målrettet kontrol har stor effekt samtidig med, at den griber mindst muligt ind i hverdagen hos de

virksomheder og borgere, der sjældent laver fejl. SKAT bruger i stigende grad data og it-værktøjer til at

udvælge relevante kontrolsager, så kontrollen først og fremmest er rettet mod sager, hvor der faktisk er

fejl.

Ofte bidrager SKATs aktiviteter til flere formål. SKATs analyseprojekter har ofte en direkte effekt på

skattegabet i og med, at SKAT retter de konkrete fejl, der konstateres undervejs. Ligeledes bidrager en

indsats målrettet fx bestemte målgrupper og typer af fejl med ny viden. SKAT evaluerer løbende alle

aktiviteter og anvender resultaterne til at udvikle viden i segmenter og designe nye indsatser.

I 2017 har SKAT i alt 99 aktiviteter, som er rettet mod alle dele af samfundsøkonomien. I tabel 2 er der

beskrevet en række eksempler på kontrolaktiviteter, der er prioriteret på baggrund af de fire prioriterings-

kriterier: Effekt på skattegabet, bindinger, analyser og synlighed.

Tabel 2. Eksempler på SKATs kontrolaktiviteter fordelt efter prioriteringskriterier

Udbetalingskontrol,

hvor der er fokus på kontrol af virksomhedernes angivelser af nega-

tiv moms.

Organiseret svig med negativ moms,

hvor kontrollerne gennemføres på baggrund af

overvågning af brancher og nye trends mv.

Social dumping,

hvor SKATs indsats er bundet af bevillinger på finansloven. SKAT kon-

trollerer at udenlandske virksomheder og arbejdstagere er registreret korrekt.

Skattely,

hvor SKAT foretager stikprøvekontroller for at opnå mere viden om danske bor-

gere, der skjuler indtægter og formuer i udlandet.

Antisvindelenheden,

hvor SKAT analyserer og dokumenterer internationale og nationale

trends og risici med hensyn til bevidst skatte- og afgiftsunddragelse.

Compliance

–

virksomheder,

hvor SKAT gennemfører en analyse af virksomhedernes re-

gelefterlevelse.

IT-udsøgte momskontroller,

hvor SKAT vil udvikle nye intelligente udsøgninger til brug

for kontrolarbejdet.

Anvendelse af deleøkonomi,

hvor SKAT analyserer udfordringer og anvendelsen af dele-

økonomi på en række områder, fx transport, udlejning af ejendom og tjenesteydelser.

Internethandel,

hvor SKAT kontrollerer, at udenlandske websites afregner korrekt til

Danmark.

Revisorforbehold,

hvor SKAT kontrollerer de selskaber, hvor revisor har taget forbehold

eller afgivet supplerende oplysninger for overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen.

Effekt på skattegabet

Bindinger

Analyser

Synlighed

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

SKATs kontrolindsats i 2017

SKATs kontrolindsats i 2017 er især rettet mod fem områder: Organiseret svig, globalisering, de største

virksomheder, moms og tredjepartsdata.

Kontrol er et vigtigt redskab i indsatsen mod organiseret svig og nødvendigt for at fastholde den oplevede

opdagelsesrisiko, så den organiserede svig ikke stiger i omfang. SKAT målretter indsatsen mod områder

med særlige risici og væsentlighed fx organiseret svig med negativ moms og momskarruseller. SKATs

Antisvindel-enhed analyserer internationale og nationale trends og risici blandt andet gennem overvåg-

ning af internettet og ved at have et tæt og målrettet samarbejde med relevante myndigheder og organi-

sationer i ind- og udland. For at supplere og udvikle kontrolindsatsen samarbejder SKAT med andre

myndigheder, hvilket blandt andet har til formål at udvikle strukturelle løsninger, fx forslag til lovændrin-

ger og udveksling af data. Det kan være med til at give SKAT bedre muligheder for at opdage svindlen

hurtigt og stoppe svigen, før den opstår.

I takt med at både borgere og virksomheder i stigende grad indgår i den globale økonomi, fokuserer

SKAT kontrolindsatsen på at imødekomme de udfordringer, som er afledt heraf, fx stigende internet-

handel. Aktiviteterne for 2017 er rettet mod internethandel og at identificere borgere med aktiviteter i

udlandet og afgøre, hvor borgerne er skattepligtige. Konkret udmønter det sig blandt andet i aktiviteter,

som fokuserer på at udveksle informationer med andre lande og reducere ulovlig anvendelse af skattely.

SKAT samarbejder også med pengeinstitutter om at indhente oplysninger om pengeoverførelser til og

fra udlandet, der danner baggrund for at identificere relevante kontroller.

De store virksomheder står for en betragtelig del af det samlede provenu på de forskellige skatter og

afgifter. Det indebærer, at både enkeltstående fejl og systematiske fejl kan medføre betydelige fejl i afreg-

ningen af skatter og afgifter. SKAT fokuserer indsatsen mod de mest risikobetonede områder og de

største koncerner, som tegner sig for en betydelig del af danske virksomheders samlede afregning af

skatter og afgifter. Hertil kommer virksomheder omfattet af særlovgivning fx tonnagebeskatning, finan-

sielle virksomheder eller kulbrintebeskattede virksomheder. Der vil dog også være et fokus på andre risici

på virksomhedsområdet som fx kildeskat på renter, udbytter og royalties. Her styrker SKAT i 2017 kon-

trollen med udbetaling af refusion af udbytteskat.

SKAT styrker i 2017 kontrollen med udbetaling af moms og gennemfører en række nye analyseaktivite-

ter i 2017 for at sikre, at virksomhederne afregner moms korrekt. Analyseaktiviteterne skal blandt andet

bidrage med at afdække skattegabet på momsområdet og analysere effekten af kontrolindsatsen. Den

styrkede indsats bidrager med ny viden og data, som anvendes til at identificere særlige risikoområder

og fremadrettet videreudvikle en målrettet og effektiv indsats på momsområdet.

Korrekte og fyldestgørende tredjepartsdata er ikke bare vigtige for SKAT, men også for de offentlige

myndigheder, der gør brug af disse data. Samtidig er korrekte data afgørende for, at SKAT kan leve op

til internationale udvekslingsforpligtelser. Den styrkede indsats vil sætte fokus på områder, hvor den

aktuelle indsats har identificeret særlige risici eller kritiske data. SKAT fokuserer indsatsen på de virk-

somheder, som har flest transaktioner med væsentlige beløb. SKAT samarbejder med virksomheder for

at forbedre kvaliteten af tredjepartsdata, som skal bidrage til at sikre en fremadrettet korrekt indberet-

ning.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Sammen om at sikre en korrekt skat

SKAT anvender som en del af den samlede kontrolindsats en bred vifte af metoder, for at forbedre

borgere og virksomheders regelefterlevelse. SKAT supplerer kontrollen med vejledningstiltag dér, hvor

det er mest hensigtsmæssigt, og indgår partnerskaber med de erhvervs- og brancheorganisationer, der

kan hjælpe med at øge regelefterlevelsen. Kontrol er målrettet de største risici for manglende skatte- og

afgiftsafregning samt fokuseret på at rette og fremadrettet at forebygge fejl. En del af kontrolaktivite-

terne er målrettet borgere og virksomheder som bevidst begår svig.

Det er mere effektivt, at borgere og virksomheder selv angiver rigtigt første gang. Derfor udvikler

SKAT strukturelle løsninger fx ændringer i systemer, der gør det nemmere for borgere og virksomhe-

der at selvangive korrekt. Det gøres blandt andet ud fra den viden, SKAT opnår gennem kontrolindsat-

sen.

SKAT sætter borgerne og virksomhederne i centrum. Det betyder, at SKAT vurderer, om vejledning og

it-løsninger, set ud fra borgernes og virksomhedernes perspektiv, fungerer hensigtsmæssigt, og om love

og regler kan formidles tydeligere. I mødet med borgere og virksomheder fokuserer SKAT på professi-

onel adfærd, hvilket er et vigtigt element i at styrke tilliden til SKAT.

SKAT samarbejder med andre myndigheder i Danmark og i udlandet for at styrke kontrolindsatsen

mod organiseret svindel. Det handler om at udveksle data for at styrke datagrundlaget og i fællesskab

udvikle metoder og følge tendenser, så SKAT hurtigere kan identificere og stoppe organiseret svindel.

Tabel 3. Eksempler på SKATs arbejde

Tax Governance er et samarbejde mellem SKAT og de største virksomheder i Danmark

om at nå frem til løsninger, der er i overensstemmelse med de skatte- og afgiftsmæssige

regler. Virksomhederne får tilknyttet en fast kontaktperson hos SKAT, og mulighed for at

drøfte skatte- og afgiftsmæssige problemstillinger med SKAT før fristen for indgivelse af

selvangivelse og momsangivelse mv.

For at identificere erhvervsdrivende, der indberetter deres moms forkert, er der gennem-

ført en lovgivning, der betyder, at selvstændige erhvervsdrivende i deres årlige selvangi-

velse skal oplyse SKAT om virksomhedens skyldige eller tilgodehavende moms ved regn-

skabsårets udløb.

Strukturelle løsninger

Det skaber gennemsigtighed i momsafregningen, og giver virksomhederne en tilskyn-

delse til at få afregnet momsen rettidigt. Det giver også en datakilde for SKAT, som gør

det muligt at automatisere og målrette indsatsen mod mange virksomheder på en gang.

På den ene side vil mange virksomheder altså selv indberette rettidigt og på den anden

side vil effekten af SKATs indsats på området øges betragteligt.

SKAT samarbejder med andre myndigheder om en effektiv indsats mod social dumping.

Formålet er at sikre, at udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdstagere er re-

gistreret korrekt og afregner moms og skatter mv. korrekt. Samarbejdet anvender fæl-

les viden til at gennemføre en målrettet kontrol, som skal sikre, at der ikke anvendes il-

legal udenlandsk arbejdskraft, at virksomhederne betaler den korrekte moms og skat,

samt at sikkerhedskrav og arbejdsmiljø overholdes.

Værdiskabende partner-

skaber

Samarbejde med andre

myndigheder

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

2.0 Borgere

Karakteristika

I 2017 forventes personskatten at bidrage med ca. 509

mia. kr. af den samlede skattebetaling på ca. 951

mia. kr. i Danmark. Langt størstedelen af personskatten kommer ind automatisk, og det er kun en lille

andel af borgerne, som laver fejl og endnu færre svig. Årsopgørelsen bliver i stigende grad udfyldt ved

hjælp af informationer fra tredjeparter fx arbejdsgivere og pengeinstitutter. I 2013 byggede 95,9 pct. af

personskatten på indberetninger fra tredjeparter,

jf. figur 6.

I 2016 modtog 4,4 mio. danskere automatisk en årsopgørelse, og af dem indberettede ca. 3,5 mio. ikke

yderligere oplysninger i Tast-Selv. De automatiske opgørelser bygger på såkaldte tredjepartsdata, som er

data fra fx offentlige og private virksomheder og finansielle institutioner såsom banker. Den øgede an-

vendelse af tredjepartsdata betyder, at SKATs kontrol på borgerområdet i stadig højere grad er rettet

mod at sikre kvaliteten af tredjepartsdata.

Omkring 900.000 borgere ændrede i deres årsopgørelse via TastSelv. Når borgere foretager ændringer,

er der en større risiko for fejl, hvilket blandt andet skyldes misforståelse af regler og borgere, som be-

vidst angiver forkerte oplysninger. SKAT har derfor fortsat fokus på at kontrollere de oplysninger, som

kommer fra borgerne selv.

Nøgletal

Figur 6. Udviklingen i fordelingen af provenu på indberetter

Segmenter



Ændret af SKAT

eller borger

Selvangivet

95,9%

100%

1,4%

1,1%

1,2%

0,3%

3,9%

Tredjepartsdata

Personselvangivelsen

90%

14,4%

14,2%

80%

70%

84,2%

60%

84,5%

84,7%

Tredjepartsdata

50%

2010

2011

2012

2013

Kilde: SKAT

–

dataudtræk fra systemer

Kilde: Skattestrukturen 1983-2017, august 2016.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

2.1 Tredjepartsdata

Segmentet Tredjepartsdata

udgør fundamentet for

den automatiske personskatteafregning, hvilket

betyder, at de fleste borgere alene behøver tjekke,

om SKATs oplysninger er korrekte. I takt med at

tredjepartsdata i højere grad danner grundlag for

årsopgørelsen, får SKAT en større opgave med at

sikre kvaliteten af de indberettede data. Derfor vi-

derefører SKAT indsatsen med at kontrollere kva-

liteten af tredjepartsdata.

Ca. 208.000 virksomheder har pligt til at

indberette data til SKAT.

I 2015 blev der indberettet for omkring

1.769 mia. kr.

Om segmentet

SKAT anvender i stigende grad tredjepartsdata til automatisk at opgøre borgernes indkomster og fradrag

på årsopgørelsen. Ifølge compliance-undersøgelserne har det ført til færre fejl samtidig med, at det er

blevet nemmere for borgerne. I 2015 blev der indberettet i alt 1.769 mia. kr., som fordelte sig på ca. 246

mio. indberetninger.

Indberetninger kommer via to systemer. Det ene system er eKapital, der primært omfatter transaktioner

fra pengeinstitutter, fx renter og værdipapirhandler. Det andet system er eIndkomst, som omfatter ar-

bejdsgivers indberetninger, primært A-indkomst. I 2015 indberettede ca. 206.000 virksomheder omkring

918 mia. kr. via eIndkomst, og ca. 2.600 virksomheder indberettede ca. 851 mia. kr. via eKapital.

Fejlagtige data resulterer i forkerte årsopgørelser, og i de tilfælde, hvor oplysningerne deles med andre

myndigheder, har det betydning for administrationen af offentlige ydelser. Dertil kommer, at kvaliteten

af data afhænger af, at de indberetningspligtiges it-systemer, som er grundlaget for udvekslingen af data,

fungerer optimalt.

Udfordringer

Lav datakvalitet og datadisciplin

Fejl eller mangler i data har den konsekvens, at skatteyderen enten betaler for

meget eller for lidt i skat og udfordrer statens provenu, korrekt udbetaling af

sociale ydelser og SKATs internationale udvekslingsforpligtelser.

En høj datakvalitet forudsætter, at de indberetningspligtige har en tilsvarende

høj datadisciplin og kendskab til indberetningsreglerne, samtidig med at deres

it-systemer og forretningsprocesser er opdaterede og veltilrettelagte.

Behov for dataudveksling

Retssikkerheden og skatteprovenuet afhænger af, at SKAT modtager kom-

plette, korrekte og rettidigt leverede oplysninger gennem eKapital og eInd-

komst. Dette stiller betydelige krav til SKATs processer og systemunderstøt-

telse på området.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Hurtig udvikling

Med en stadig udvikling af området tredjepartsdata på blandt andet delsyste-

mer, international dataudveksling samt fokus på tværoffentlig anvendelse af

data, er der et tilsvarende behov for at tænke i, hvordan disse informationer

kan komme bedst muligt til gavn i forhold til SKATs overordnede mål og

strategiske pejlemærker.

Aktiviteter

Indberetninger fra tredjeparter er væsentlige for skatteprovenuet, og derfor stiller SKAT høje krav til

kvaliteten af data og kontrollerer indberetningerne ud fra en risikobaseret tilgang. Det betyder, at

SKAT fokuserer indsatsen på de virksomheder, som har flest transaktioner med væsentlige beløb.

Eksempelvis foretages størstedelen af indberetningerne via eKapital af en lille del af de indberet-

ningspligtige. Virksomheder med flere end 100.000 transaktioner udgør blot 92 af de 2.700 indberet-

ningspligtige, men står samtidig for 93 pct. af den samlede mængde indberetninger.

SKAT viderefører indsatsen med at øge datakvalitet og styrke datadisciplin hos de offentlige og pri-

vate virksomheder og finansielle institutioner, som indberetter data.

Titel

Målrettet indsats

At sikre, at der bliver be-

regnet, indberettet og af-

regnet korrekt pensionsaf-

kastskat (PAL) og pensi-

onsafgift (PBL).

Udgående kontrol af systemer og opsætning heraf. Stikprøvevis udgående

og skrivebordskontrol af systemdata og undersøgelse af, om der er beregnet

og afregnet korrekt PAL og PBL i forskellige situationer. Kontrol af virksom-

heder i Tax Governance-ordningen.

Der gennemføres skrivebordskontroller og besøg hos risikovurderede indbe-

rettere for at efterprøve indberetninger og forretningsgange mv., der har

betydning for datakvaliteten og forebyggelse af fejl, når der foretages indbe-

retninger.

Der gennemføres besøg hos arbejdsgivere med henblik på at sikre datakvali-

teten og forebygge fejl, når der foretages indberetning.

Formål

Beskrivelse

Pensionsbeskatning

(PAL & PBL)

Udgående indberet-

At sikre datakvalitet i ind-

ningsindsats på e-Ka-

beretningerne til eKapital.

pitalområdet

At sikre datakvaliteten i

indberetningerne til eInd-

komst.

Fremrykket ligning

Analyse

Skattegab - Tredje-

partsdata - eKapital

Skattegab - Tredje-

partsdata - eInd-

komst

At analysere data fra sy-

stemet eKapital og esti-

mere et potentielt skatte-

gab.

At analysere data fra sy-

stemet eIndkomst og esti-

mere et potentielt skatte-

gab.

Tilfældige stikprøvekontroller af virksomheders dataindberetninger analyse-

res, og på det grundlag estimeres et skattegab.

Tilfældige stikprøvekontroller af virksomheders dataindberetninger analyse-

res, og på det grundlag estimeres et skattegab.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

2.2 Personselvangivelsen

Borgere kan i deres selvangivelse enten indtaste

oplysninger eller rette oplysninger fra tredjepart.

Det er særligt misforståelse af regler, som betyder,

at borgere fx indtaster et forkert beløb i selvangi-

velsen. I 2017 gennemfører SKAT en omfattende

analyse af borgernes regelefterlevelse, som skal

give opdateret viden om skattegabet og de typiske

fejl, så SKAT fremadrettet kan lave en målrettet

indsats mod både fejl og svig.

Ca. 4,4 mio. borgere modtager en års-

opgørelse.

I 2015 selvangav borgere indtægts- og

fradragsbeløb på i alt 39,5 mia. kr.

Om segmentet

Personselvangivelsen

omfatter de felter på selvangivelsen, hvor borgere og selvstændig erhvervsdrivende kan

indberette beløb og rette beløb, der er indberettet fra tredjeparter, fx arbejdsgivere, banker og realkredit-

institutter.

Indberetninger fra tredjeparter udgør en stadig større andel af årsopgørelsen, og det er derfor ikke nød-

vendigt for borgerne selv at indberette alle oplysninger til SKAT. Der er dog stadig områder, hvor tred-

jepartsdata ikke er tilgængelige, og hvor borgerne stadig selv skal indberette beløbene via TastSelv.

Knap 900.000 borgere ændrede i 2016 deres årsopgørelse for 2015 via TastSelv. Dertil kommer omkring

365.000 borgere med personligt ejede virksomheder, som har pligt til selv at indberette oplysninger til

SKAT, inden de kan få deres årsopgørelse. Disse indberetninger indebærer en risiko for fejl. SKATs

compliance-undersøgelser viser, at langt hovedparten af borgerne er indstillet på at betale den korrekte

skat. Knap syv pct. laver fejl, mens kun 0,5 pct. vurderes til bevidst ikke at følge reglerne.

Udfordringer

Bevidst unddragelse

Der er forskellige grader af bevidst misbrug af de åbne indberetningsfelter,

som går fra situationer, hvor skatteyder føler sig usikker på regelsættet og der-

for vælger at tage chancen i håb om ikke at blive opdaget, til bevidste fejlind-

beretninger og endelig situationer med konstrueret dokumentation.

Det er SKATs erfaring, at nogle skatteydere har svært ved at gennemskue

sammenhængen mellem forskudsopgørelse, selvangivelse, årsopgørelse, træk-

procent mv., og at fortrykte tal på selvangivelsen ikke nødvendigvis er kor-

rekte.

Oplevelsen af, at det er risikabelt at bryde reglerne, er generelt stigende på

borgerområdet. Men SKAT skal fortsat gøre en indsats for at fastholde ople-

velsen af en opdagelsesrisiko for de 0,5 pct., som bevidst laver fejl.

Forståelse af regler og sammen-

hænge

Fastholde den oplevede opdagel-

sesrisiko

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

I 2017 påbegynder SKAT en analyse af borgernes regelefterlevelse, der også indeholder en undersø-

gelse af borgere i Sverige, som fx har indkomst eller hus i Danmark, og derfor er skattepligtige. Ny

viden og erfaring bruges til fremadrettet at forbedre rammerne for borgernes skattebetaling og mini-

mere mulighederne for fejl og til at afdække områder med særlig risiko for svig.

Titel

Målrettet indsats

At sikre høj efterrettelig-

hed blandt SKATs medar-

bejdere med hensyn til

skattebetaling.

SKAT gennemfører en tilbagevendende indsats i forhold til kontrollen af

SKATs egne medarbejderes selvangivelser. Formålet med dette er både at

sikre mod konkrete overtrædelser og lige så meget værne om SKATs trovær-

dighed i omverdenen i almindelighed.

Formål

Beskrivelse

Intern medarbejder-

ligning i SKAT

Analyse

At analysere regelefterle-

velsen og skattegab for

borgerområdet for ind-

komståret 2016.

Gennem en tilfældig stikprøve analyseres borgernes regelefterlevelse for

indkomståret 2016. På baggrund af denne analyse estimeres skattegabet.

Compliance Borger

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

3.0 Virksomheder

Karakteristika

Virksomhedsområdet er præget af vidt forskellige virksomhedstyper fra enkeltmandsvirksomheder til

multinationale koncerner. I den ene ende af skalaen er der mange mindre virksomheder med en lille

omsætning, og i den anden ende af skalaen er der større virksomheder med en høj omsætning og kom-

plekse skattemæssige problemstillinger,

jf. figur 7.

Dertil kommer offentlige virksomheder og institutio-

ner samt fonde og foreninger.

Virksomheder med ingen eller få ansatte står for over halvdelen af virksomhedernes manglende skatte-

betaling, hvilket primært skyldes det store antal. Faktisk forekommer der gennemsnitligt færre fejl hos

de mindre virksomheder end hos de store virksomheder. Udfordringen for virksomheder med ingen

eller få ansatte er, at de har svært ved at navigere i de skatte- og regnskabsmæssige regler. SKATs kon-

trol af mindre virksomheder er målrettet særlige risici for at få mest mulig effekt.

Større virksomheder har typisk flere administrative regnskabsrutiner, adgang til skattemæssige kompe-

tencer og intern kontrol. Når antallet af fejl stiger med virksomhedernes størrelse, kan det være udtryk

for, at disse virksomheder står over for flere forskellige og mere komplekse regelsæt. SKAT har især

fokus på kontrol af de største virksomheder. Virksomhedernes størrelse og bidrag til statskassen bety-

der, at fejl har stor betydning for den manglende skattebetaling.

Nøgletal

Figur 7. Virksomheder

–

antal og provenu fordelt på segmenter

600.000

500.000

400.000

200

180

160

140

120

100

Mikro

Små

Mellemstore

og store

Provenu

De største

Segmenter



Mikrovirksomheder

Små virksomheder

Mellemstore og store

virksomheder

De største virksomhe-

der

Transfer pricing

Offentlige virksomhe-

der og institutioner

Fonde og foreninger



Mia. kr.

Antal

300.000

200.000

100.000



Antal

Kilde: SKAT

–

dataudtræk fra systemer

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

3.1 Mikrovirksomheder

Mikrovirksomheder

er virksomheder uden ansatte

og med en omsætning op til 500.000 kr. Det er

SKATs erfaring, at typiske fejl skyldes manglende

kendskab til regler og regnskab.

Compliance-undersøgelserne viser, at ikke fra-

dragsberettigede udgifter er den mest forekom-

mende fejl. SKAT fastholder i 2017 en målrettet

kontrol mod uberettiget fradrag for underskud.

Segmentet har et mandtal på ca.

537.000 virksomheder (2015).

I 2014 betalte virksomheder ca. 12 mia.

kr. i skat, moms og afgifter.

Om segmentet

Segmentet

Mikrovirksomheder

er opdelt i tre delsegmenter med forskellige risici:



Ca. 266.000 virksomheder, som har været registreret i mere end to indkomstår.

Ca. 113.000 nyregistrerede virksomheder, som har været registreret i op til to år, uanset deres

omsætnings størrelse, og om de har ansatte eller ej.

Ca. 158.000 virksomheder uden CVR-nummer som ikke er registreret for moms eller lønsums-

afgift.



SKATs compliance-undersøgelser viser, at fejlprocenten, altså hvor stor en andel af virksomhederne

der laver fejl i deres angivelser vedrørende skat og moms, samlet ligger på 46 pct. Det svarer til, at ca.

247.000 virksomheder laver en eller flere fejl.

De mest almindelige fejltyper er skønsmæssige ansættelser, ikke selvangivne indtægter og private udgif-

ter. Årsagen til fejlene er oftest virksomhedernes manglende eller utilstrækkelige regnskabsmæssige ruti-

ner eller kendskab til reglerne. Compliance-undersøgelsen viser endvidere, at otte pct. af mikrovirksom-

hederne bevidst omgår skattereglerne, hvilket svarer til ca. 43.000 virksomheder. Dette sker, fordi der

hos den gruppe eksisterer en risikovillighed, blandt andet fordi risikoen for at blive opdaget opleves

som lille.

Udfordringer

Manglende regnskabsmæssige ruti-

ner og regelkendskab

Mikrovirksomhederne har ikke tilstrækkeligt kendskab til gældende love og

regler. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne i nogle tilfælde er en bibe-

skæftigelse og udgør en sekundær indtægtskilde for indehaverne.

Størstedelen af virksomhederne i segmentet tilstræber at følge reglerne, men

en mindre del forsøger at omgå dem. Der eksisterer en risikovillighed, blandt

andet fordi risikoen for at blive opdaget opleves som lille, og at eventuelle

sanktioner er begrænsede.

Lav oplevet opdagelsesrisiko

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

SKATs indsats rettet mod mikrovirksomheder er fokuseret på at rette og fremadrettet at forebygge

fejl. Det gælder fx virksomheder, som år efter år uberettiget fratrækker et underskud i selvangivelsen.

Kontrol skaber en reel opdagelsesrisiko, som begrænser antallet af virksomheder, der bevidst forsø-

ger at omgå regler og får virksomheder, som gerne vil følge reglerne, til at prioritere rutiner og regel-

kendskab højere.

På grund af antallet af virksomheder er det vigtigt, at SKAT supplerer kontrolaktiviteter med et fokus

på strukturelle løsninger såsom lovgivning og systemudvikling. SKAT arbejder for at gøre det nem-

mere for mikrovirksomhederne at angive og betale korrekt skat og moms. I 2017 viderefører SKAT

et analyseprojekt, der undersøger skattebetalingen i relation til den hastigt voksende deleøkonomi.

Projektet forventes afsluttet i 2017.

Titel

Målrettet indsats

Formål

Beskrivelse

Ved at analysere virksomheder, der gentagende år har haft under-

skud, udtages en gruppe til kontrol ud fra en række risikokriterier. Ef-

ter indhentning af materiale foretages skrivebordskontrol, hvor det

vurderes, om virksomhederne overholder en række krav som fx ren-

tabilitet og intensitet, eller om de mere har karakter af hobbyvirk-

somhed.

Uberettiget fradrag for

underskud

At imødegå uberettiget fra-

drag for underskud af virk-

somhed.

Analyse

Deleøkonomiområdet er i hastig vækst i Danmark. Projektet vil søge

at belyse skattegab og efterrettelighed blandt andet gennem kontrol,

og om skattereglerne er klare og håndterbare for både skatteyderne

og SKAT inden for transport, udlejning af ejendom, tjenesteydelser

m.v. Projektet vil søge samarbejde med andre interessenter på om-

rådet.

Anvendelse af deleøko-

At belyse skattegab og efter-

rettelighed på deleøkonomi-

nomi

området.

Analyseprojekt mikro-

virksomheder

Kontrol af virksomheder for at afprøve, om scoringsmodellens evne

At udvikle en model til scoring til at udpege virksomheder med enten lav eller høj risiko for fejl. Sco-

af virksomheder hvor der er

ringsmodellen skal anvendes til fremadrettet at forbedre SKATs mål-

høj risiko for fejl.

rettede kontrol. Projektet afprøver, om effekten af vejledning af virk-

somhederne, kan indarbejdes i scoringsmodellen.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

3.2 Små virksomheder

Virksomhederne i segmentet har typisk en mindre

omsætning og få eller ingen ansatte. Det er SKATs

erfaring, at en del af virksomhederne oplever reg-

lerne som komplicerede og prioriterer den daglige

drift højere. SKAT har en række aktiviteter mål-

rettet de største risici, herunder udbetalingskon-

trol. For de virksomheder, som bevidst forsøger

at omgå regler, fastholder SKAT indsatsen. Det

gælder blandt andet organiseret svig med negativ

moms.

Segmentet har et mandtal på ca.

144.000 virksomheder (2015).

Virksomhederne betalte i 2014 ca. 44

mia. kr. i skat, moms og afgifter.

Om segmentet

Små virksomheder

er virksomheder med en omsætning på mellem 500.000 kr. og 14 mio. kr. eller virk-

somheder, som har en lønafregning på op til 4 mio. kr. Segmentet

Små virksomheder

er opdelt i to delseg-

menter med forskellige risici:



91.000 virksomheder med ansatte.

53.000 virksomheder uden ansatte.

SKATs compliance-undersøgelser viser, at fejlprocenten, altså hvor stor en andel der laver fejl i deres

indberetning og betaling af skat og moms, samlet ligger på 63 pct. Det svarer til, at ca. 93.000 virksom-

heder laver en eller flere fejl. De virksomheder, der har ansatte, har en fejlprocent på 61 pct., mens fejl-

procenten blandt virksomhederne uden ansatte er 66 pct. Der er flere årsager til de mange fejl, men en

del af fejlene skyldes, at virksomhederne har få administrative ressourcer og derfor ikke råder over de

tilstrækkelige regnskabsmæssige kompetencer.

Compliance-undersøgelserne viser endvidere, at 15 pct. af de små virksomheder bevidst omgår skatte-

reglerne, hvilket svarer til ca. 22.000 virksomheder. Dette sker, fordi der hos denne gruppe eksisterer en

risikovillighed, blandt andet fordi risikoen for at blive opdaget opleves som lille.

Udfordringer

Oplevelse af mange og svært for-

ståelige regler

Prioritering af skattemæssige for-

pligtigelser

Lav oplevet opdagelsesrisiko

Nogle af virksomhederne anser gældende love og regler for at være komplicerede

og uoverskuelige, hvorfor de har svært ved at efterleve dem i praksis.

En del af virksomhederne prioriterer den daglige drift frem for at undersøge, om

reglerne overholdes eller ej, hvilket blandt andet skyldes manglende ressourcer.

Størstedelen af virksomhederne i segmentet tilstræber at følge reglerne, men en

mindre del af virksomhederne forsøger at omgå reglerne. Der eksisterer en risiko-

villighed, bland andet, fordi risikoen for at blive opdaget opleves som lille, og fordi

eventuelle sanktioner er begrænsede.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

SKATs indsats målrettet små virksomheder er fokuseret på både at rette fejl på særlige risikoområder

og forebygge fejl ved at supplere kontrolaktiviteter med et fokus på strukturelle løsninger. Endvidere

bruger SKAT kontrollen til at indsamle viden om virksomhedernes adfærd. Det kan bidrage til at ud-

vikle nye strukturelle løsninger, fx forslag til forbedring af systemet TastSelv Erhverv for angivelser

på momsområdet udviklet i projektet Udbetalingskontrol.

SKAT udfører kontrol målrettet de største risici for fejludbetalinger af moms til både små og store

virksomheder. Enkelte kontrolaktiviteter er målrettet virksomheder, som bevidst begår svig, og som

ikke kan nås via vejledningsinitiativer. Det gælder fx virksomheder, som systematisk angiver ukor-

rekte momstal

Titel

Målrettet indsats

Udbetalingskontrol i uden-

landske virksomheder uden

herboende repræsentant

Formål

At kontrollere negative momsangi-

velser (ordinære- og efterangivel-

ser) fra udenlandske virksomheder,

og efterangivelser fra

udenlandske virksomheder tilknyt-

tet One Stop Moms.

Beskrivelse

Angivelserne visiteres og udvælges til kontrol eller godken-

des. Anmodningerne kontrolleres via gennemgang af regn-

skabsmateriale hos de udenlandske virksomheder.

Udbetalingskontrol

Foretage en løbende visitering og risikovurdering af alle

At undgå fejludbetalinger af negativ indkomne negative moms og lønsumsangivelser og udtage

moms og lønsumsafgift.

væsentlige og risikofyldte angivelser til kontrol inden udbe-

taling af det negative tilsvar.

At afdække bevidst og ubevidst fejl-

agtig brug af VSO. Herunder

Virksomhedsskatteordningen

komme med løsningsforslag til en

(VSO)

fremtidig, målrettet indsats mod de

afdækkede fejlområder inden for

VSO.

At kontrollere anpartsvirksomheder

samt etablere og vedligeholde et

samfundsmæssigt overblik over in-

Overvågning af anpartsvirk-

vesteringer i anpartsbaserede skat-

somheder

tearrangementer, som er kende-

tegnet ved passiv erhvervsvirksom-

hed.

At finde og stoppe momsregistre-

rede virksomheder og disses ejere

Organiseret svig med negativ

(personer) der forsøger at få udbe-

moms

talt negativ moms på svigagtig

grundlag.

Gennemgang af regnskaberne for selvstændigt erhvervsdri-

vende for indkomstårene 2013-2015 for at konstatere, hvor

fejlene ligger, og derved skabe grundlag for at lave forslag

til vejledninger, systemer/strukturel respons.

Overvågning af området, herunder ajourføring af database

over mindre anpartsvirksomheder. Indsats målrettet admi-

nistratorer og investorer med det formål at sikre regelefter-

levelse blandt andet gennem kontrol.

Negative momsangivelser udsøges efter fastlagte kriterier

og analyseres for mulige svigsmønstre. Der udføres kontrol

af de udsøgte negative angivelser med det formål at imø-

degå svig, herunder systematisk angivelse af ukorrekte

momstal.

Opgaven behandler bistandsanmodninger (verifikationer og

spontane oplysninger med feedback), som modtages fra

andre EU lande. Indsatsen skal inden for en fastsat tids-

ramme sikre, at der foretages korrekte momsansættelser

samt kontrollere, at momsen angives korrekt, så momssvig

bekæmpes.

Moms - verifikationsanmod-

ninger fra udlandet

At bekæmpe momssvig over EU´s

lande grænser, ved at behandle bi-

standsanmodninger fra andre EU

lande.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Køb af varer / ydelser i ud-

landet, herunder 4200 for-

toldninger

At få viden om i hvor stort omfang,

der ikke afregnes korrekt skat,

moms, afgifter og lønsumsafgift af

varer og ydelser købt i udlandet

Ud fra risiko og væsentlighed kontrolleres virksomheder,

der har foretaget køb af varer og ydelser i udlandet (EU el-

ler uden for EU) og hvor disse køb er behandlet forkert i

forhold til betaling af den danske skat og de danske afgif-

ter.

Ved kontrol af både virksomheder og borgere undersøges,

om indtægts- og fradragsforhold hænger sammen.

Boligjob

At sikre at BoligJobordningen skat-

temæssigt håndteres korrekt hos

dels virksomheder og dels borgere.

Analyse

At udvikle og afprøve udsøgninger,

som kan finde de virksomheder,

der ikke afregner deres fulde

momstilsvar.

Udsøgningerne bliver udviklet via IT-værktøjer og afprøvet

med et antal kontroller. Der bliver analyseret på, om ud-

søgningerne virker. Erfaringerne anvendes til udvikling af

nye udsøgninger og indgår nu blandt andet i en ny udsøg-

ning vedr. skyldig moms.

IT-udsøgte momskontroller

Datamining, positive moms-

angivelser

Udvikling og afprøvning af et værktøj til behandling af store

At udvikle et dataminingværktøj,

mængder af data, som kan anvendes til at vurdere og ud-

som udsøger positive momsangivel- vælge de positive momsangivelser til kontrol, hvor der er

ser.

størst risiko for fejl.

Skattegab negativ moms

At analysere regelefterlevelsen og

skattegab for angivelser af negativ

moms.

Gennem tilfældige stikprøvekontroller af virksomheders an-

givelser af negativ moms analyseres regelefterlevelsen og

skattegabet.

Modeller til scoring af virksomheder ud fra risikoparametre

skal være projektets omdrejningspunkt. Der skal foretages

udsøgninger af virksomheder med høj og lav risiko, hvor

formålet med kontrol primært vil være en analyse af mo-

dellens anvendelse til at identificere relevante virksomhe-

der til kontrol.

Analyse af model for scoring

af virksomheder

At analysere om scoringsmodellen

kan anvendes med høj træfprocent

mod virksomhederne i segmentet

små virksomheder.

At analysere effekten af kontrol af

Effektstudie af momskontrol-

virksomheders angivelse af moms

ler

og lønsumsafgift.

Aktiviteten består af genbesøg af virksomheder, som tidli-

gere er blevet reguleret for fejl på moms- og lønsumsområ-

det med henblik på at følge op på deres regelefterlevelse

minimum ét år efter kontrol.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

3.3 Mellemstore og store virksomheder

Virksomhederne i segmentet

Mellemstore og store

virksomheder

er forskelligartede, og udfordringerne

varierer efter virksomhedernes størrelse og karak-

ter. SKAT viderefører en række aktiviteter i 2017

rettet mod at imødekomme de identificerede ud-

fordringer og tilvejebringe ny viden om virksom-

hedernes adfærd.

Segmentet har et mandtal på ca.

117.000 virksomheder (2015).

I 2014 betalte virksomhederne ca. 93

mia. kr. i skat, moms og afgifter.

Om segmentet

Mellemstore og store virksomheder

omfatter virksomheder, som har en omsætning på mellem 14 mio. kr. og

500 mio. kr. eller en samlet lønsum over 4 mio. kr. pr. år. Der er således tale om meget forskelligartede

virksomheder, som er karakteriseret ved forskellige grader af komplekse virksomhedsforhold. I den ene

ende af skalaen er sambeskattede virksomheder uden omsætning og uden ansatte og i den anden ende

virksomheder med en meget stor omsætning, mange ansatte og med komplekse virksomheds- og lov-

givningsforhold.

Det betyder, at der er flere forskellige årsager til fejl. Erfaringer viser, at der er en øget risiko for væsent-

lige fejl ved højere omsætning og mere kompleks virksomhedsstruktur og lovgivning, også selvom disse

virksomheder typisk har tilknyttet professionelle rådgivere. En anden væsentlig udfordring er, at ande-

len af reviderede årsrapporter er faldet fra 86,3 pct. for 2012 til 72,6 pct. for 2013

. En udvikling som

forventes at fortsætte i de kommende år. De væsentligste udfordringer i segmentet er præsenteret ne-

denfor.

Udfordringer

Forhøjet risiko for fejl i klasse B selska-

ber

Manglende regelefterlevelse fra ho-

vedaktionærer

Stor kompleksitet

SKATs compliance-undersøgelse viser, at risikoen for fejl er større for selska-

ber, der ikke får deres regnskab revideret.

Der er en høj risiko for manglende regelefterlevelse hos interesseforbundne

parter. Hovedaktionærer oplever en lav risiko for at blive opdaget eller pålagt

sanktioner, når de ikke overholder reglerne.

Der er en forøget risiko for væsentlige fejl i virksomheder med komplekse virk-

somhedsforhold og virksomheder, som er underlagt komplekse skatte- og af-

giftsforhold.

Den generelle regelefterlevelse (målt på fejlprocent) blandt de danske virk-

somheder har over en årrække været faldende.

Faldende generel regelefterlevelse

FSRs analyse, 8. december 2014.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

SKATs kontrol er målrettet risikobetonede områder, hvor særlige omstændigheder komplicerer virk-

somhedernes skatteforhold og øger frekvensen af fejl. I 2017 fortsætter SKAT indsatsen mod blandt

andet selskaber, der ejer aktier i en underliggende virksomhed, investerer i værdipapirer eller foreta-

ger transaktioner med selskabets hovedaktionær. Det kan også være sager, hvor der i relationer og

transaktioner mellem selskab og hovedaktionær er en væsentlig risiko for fejl, blandt andet i projek-

terne Tvangsopløsning af selskaber og Hovedaktionærers regelefterlevelse.

SKAT iværksætter i 2017 blandt andet en analyseaktivitet, som skal styrke SKATs viden om effekten

af konkrete kontrolaktiviteter på hovedaktionærområdet. Analysen skal estimere den langsigtede ef-

fekt af kontrol for hovedaktionærers og hovedaktionærselskabers efterlevelse af gældende regler og

skabe viden, der fremadrettet kan anvendes til at styrke en målrettet indsats.

Titel

Målrettet indsats

At afdække risikoen og rette

fejl, når selskaberne årligt

Konverteringskonflikter

konverterer årsrapporter til

skatteregnskab og selvangi-

velsen.

At kontrollere den del af de

tvangsopløste selskaber og

Tvangsopløsning af sel-

deres ejere, som ikke har an-

skaber

givet og afregnet skatter og

afgifter korrekt.

At begrænse skattegabet i de

ca. 9.000 virksomheder som

har den højeste grad af kom-

pleksitet gennem kontrol af

udvalgte virksomheder.

Fokus på fejl ved konvertering af selskabers årsrapporter til skatteregn-

skab og selvangivelse. Fx tilbageførte ikke skattepligtige indtægter, for-

kert godskrivning af udbytteskat, driftsomkostninger, manglende skat-

tepligtige indtægter. Desuden fokus på udbetaling af negativ selskabs-

skat.

Visitering af tvangsopløste selskaber og deres ejere for, om de har an-

givet og afregnet skatter og afgifter korrekt. Kontrol målrettet løn,

ulovlige aktionærlån, frie goder, udeholdt omsætning og foretage nul-

stilling af A-skat og bidrag med videre.

Udsøgning af virksomheder sker efter en risikovurdering. Kontrollerne

gennemføres dels ved indkaldelse af materiale hos de enkelte selska-

ber og dels ved udgående kontrol med anvendelse af IT revision. Kon-

trollen omfatter moms, skat og selskabsskat i det omfang, områderne

har været relevante og risikoforbundne.

Formål

Beskrivelse

Selskaber over 100

mio. kr. i omsætning

–

høj kompleksitet

Revisorforbehold

SKAT vil i 2017 kontrollere omkring 2.500 selskaber, hvor revisor har

At skatte- og afgiftsansættel-

taget forbehold eller afgivet supplerende oplysninger om overholdelse

ser sker korrekt i tilfælde af

af skatte- og afgiftslovgivningen. En del af projektets fokus vil også

revisorforbehold/supplerende

være regnskaber, hvor revisor har noteret ulovlige aktionærlån.

oplysninger i årsrapporten.

Der skal foretages kontrol efter en risikovurdering af de udvalgte virk-

somheder. Projektet vil blandt andet fokusere på moms ved salg af

grunde/bygninger, køb i udlandet som ikke kan fradrages, rejsebureau-

ers afregning af moms og lønsumsafgift, gazelle-virksomheder og virk-

somheder med differencer.

Moms i mellemstore

og store virksomheder

(specifikke områder)

At mindske momsgabet på

udvalgte risikoområder, af-

dække nye risikoområder.

Hovedaktionærers re-

gelefterlevelse

At sikre, at flest mulige ho-

Indsatsen rettes mod hovedaktionærer og deres selskaber, så der sker

vedaktionærer og hovedakti-

korrekt beskatning af frie goder (fx bil, bolig og sommerhuse), udbytte,

onærselskaber efterlever gæl-

løn, ulovlige aktionærlån mm.

dende skatte- og afgiftsregler.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Professionelle idræts-

klubber

At forbedre regelefterlevel-

sen ved kontrol og efterføl-

gende vejledning, herunder

afprøve og evaluere vejled-

ningstiltag.

At selskaberne selvangiver

korrekt i forbindelse med om-

struktureringer samt angiver

korrekte underskudssaldi i

TastSelv selskabsskat (DIAS).

Kontrol og individuel konkret vejledning af de enkelte klubber vedrø-

rende lønudbetalinger, skattefri godtgørelser og udgifter generelt.

SKAT tager kontakt til respektive organisationer for at udbrede kend-

skabet til reglerne.

Omstrukturering

På baggrund af de hidtidige erfaringer om risiko og væsentlighed i pro-

jektet vil SKAT målrette den fortsatte kontrol af gennemførte omstruk-

tureringer. Herudover vil SKAT undersøge om de selvangivne under-

skudssaldi i DIAS er korrekte.

SKAT visiterer og behandler bistandsanmodninger (verifikationer og

spontane oplysninger med feedback), som modtages fra andre EU

lande. Indsatsen skal inden for en fastsat tidsramme sikre, at der sker

en vurdering af, hvorvidt oplysningerne giver anledning til ændringer i

den selvangivne indkomst.

At sikre korrekt beskatning af

tra saktio er over EU’s la -

Skat

–

verifikationer fra

degrænser, ved at behandle

udlandet

bistandsanmodninger og visi-

tere spontane oplysninger

vedrørende skat.

Analyse

Indsatsrelevante bran-

cher - mellemstore og

store virksomheder

At afprøve mulighederne for

elektronisk at adressere seg-

mentets skattegab på bag-

grund af data fra tidligere års

compliance-undersøgelser.

At videreudvikle en mere ana-

lytisk og helhedsorienteret til-

gang til kontrol i virksomhe-

der, hvor IT-revision er rele-

vant.

At estimere den langsigtede

effekt af kontrol for hovedak-

tionærer og hovedaktionær-

selskaber ift. efterlevelse af

gældende regler.

Gennem kontrolindsats testes om en datadrevet udsøgning af udvalgte

branchers skattegab giver den fornødne præcision til eventuel at be-

slutte et egentligt indsatsprojekt - eller om modellen for adressering af

skattegab kræver en videreudvikling for at kunne bære et egentligt

indsatsprojekt.

Gennem kontrolindsats undersøges og beskrives udfordringer og anbe-

falinger vedrørende IT-revision ved hjælp af revisionsværktøjet ACL,

herunder forudsætninger om effektivitet, brugervenlighed og videre-

udviklingsmuligheder.

På baggrund af 600 genbesøg kan SKAT estimere den strukturelle skat-

tegabseffekt for hovedaktionærer og lignende målgrupper. Analysen

vil kortlægge, om der er tilbagevendende fejl, og i hvor høj grad hoved-

aktionærerne ændrer adfærd efter et kontrolbesøg.

Analyse af atypiske

virksomheder

Effektstudie af hoved-

aktionærområdet

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

3.4 De største virksomheder

De største virksomheder og koncerner i Danmark

udgør et relativt lille antal virksomheder. Deres

størrelse og komplekse strukturer betyder, at fejl

ofte forekommer, og det er typisk væsentlige be-

løb. SKAT fastholder indsatsen målrettet de mest

risikobetonede områder. Det kan være både be-

stemte brancher og typiske fejl, fx ved omstruktu-

reringer eller afskrivninger eller på momsområdet

ved handel over landegrænser.

Segmentet har et mandtal på ca. 9.200

virksomheder (2015).

I 2014 betalte virksomhederne ca. 180

mia. kr. i skat, moms og afgifter.

Om segmentet

Segmentet omfatter de største virksomheder og koncerner i Danmark, inkl. deres datterselskaber, og

udgør et relativt lille antal virksomheder, som står for en stor del af det samlede provenu på de forskel-

lige skatter og afgifter. Der er som hovedregel tale om meget væsentlige beløb, hvor både enkeltstående

og komplekse fejl kan have meget store konsekvenser for den samlede afregning.

Segmentet omfatter ifølge den seneste opgørelse fra 2015 ca. 9.200 skatte- eller afgiftspligtige virksom-

heder. Disse virksomheder omfatter en række forskellige registreringer, hvilket betyder, at de er organi-

seret i koncerner bestående af typisk et moderselskab og et eller flere datterselskaber og derfor ofte har

en meget kompleks struktur og typisk også en global organisering.

Dertil er virksomhederne typisk omfattet af mange forskellige skatte- og afgiftslove samt speciallovgiv-

ning inden for blandt andet tonnagebeskatning, finansiel virksomhed og kulbrintebeskatning. Samlet set

giver det en række udfordringer, som præsenteres nedenunder.

Udfordringer

Kompleks struktur

Alle koncernerne har en stor kompleksitet i deres transaktioner, både hvad

angår struktur, antal transaktioner, revisionsspor og grundlag for afregning.

Koncerner er omfattet af komplekse skatte- og afgiftsretlige problemstillinger

samt ofte speciallovgivning.

Det er vigtigt, at der sker kontrol af koncernerne for at begrænse skattegabet,

fordi fejl kan være af så væsentlig beløbsmæssig størrelse, at det i sig selv ska-

ber en stor risiko for skattegabet.

Koncernerne er ikke altid opmærksomme på at få registreret og medtaget

korrekt sambeskatningskreds, herunder CFC-beskattet selskab og internatio-

nal sambeskatning i det nye DIAS (TastSelv selskabsskat).

Komplekse regler

Stor væsentlighed

Manglende registrering

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

SKATs kontrol af de største virksomheder tager udgangspunkt i virksomhederne og deres konkrete

aktiviteter, og SKAT målretter indsatsen mod relevante risikobetonede områder. SKATs indsats er

planlagt, så den fokuserer på de største koncerner og de største risici. Det er fx grænseoverskridende

transaktioner, omstruktureringer, ejerforhold, afskrivninger og moms vedrørende køb af varer/ydel-

ser i udlandet samt fast ejendom og A-skat mv. Der vil dog også være et bredt fokus på den reste-

rende del af koncernerne i segmentet.

Fordi alle virksomheder i segmentet er omfattet af kompleks lovgivning, assisterer SKAT ofte de

største virksomheder for at sikre korrekt afregning af skatter og afgifter. Derfor supplerer SKAT

blandt andet kontrolindsatsen med initiativet Tax Governance, hvor SKAT fokuserer på at skabe en

ramme for tillid til virksomhedernes regnskab gennem dialog og samarbejde.

Titel

Målrettet indsats

At analysere, kontrollere og op-

samle viden om oliebranchen, der

er omfattet af komplekse skatte-

og afgiftsregler.

Etablering af en koordineret tilgang til oliebranchen både

vedr. kulbrintebeskatning, selskabsskat samt transfer pri-

cing mv. Desuden er det målet at opnå en høj grad af

kendskab til branchen, herunder afdække om en ændret

indsats kan reducere risikoen for en forkert afregning.

Koncernerne afregner store beløb til statskassen, og der er

tilsvarende væsentlige risici mht. beløb. Risikoen på områ-

det handler om kombinationen af flere faktorer især vedr.

omstruktureringer, underskud, afskrivninger, lempelse,

rentebegrænsning, statsskatteloven og A-skat. På moms-

området vil fokus blandt andet være på salg af

grunde/bygninger, køb i udlandet, loyalitets- og bonuspro-

grammer, typiske fradragsfejl og ophør af virksomhed.

Formål

Beskrivelse

Kulbrintebeskatning samt

oliebranchen

Særligt fokus på de største

koncerner

At sikre, at de største koncerner i

Danmark afregner korrekt sel-

skabsskat, moms og A-skat.

Datadrevet kontrol, herun-

der kontroloplysninger,

åbenbare fejl mm.

At sikre, at databaserede udsøg-

ninger, kontroloplysninger samt

kendte åbenbare fejl bliver vurde-

ret, og at der foretages relevante

ændringer.

Kontroloplysninger og konstaterede indikationer på fejl af-

dækkes og prioriteres med henblik på eventuelle indsats-

tiltag.

Store koncerner

Disse koncerner har et andet risikobillede end de allerstør-

At de største koncerner med en

ste. Compliance-undersøgelse mv. viser, at følgende risici

omsætning mellem 500 - 2.000

optræder oftere her end hos de største: Ejerforhold, andre

mio. kr. afregner korrekt skat,

driftsomkostninger, sambeskatning og A-skat. På moms-

moms og lønsum samt A-skat mest området vil fokus blandt andet være på salg af

effektivt.

grunde/bygninger, køb i udlandet, loyalitets- og bonuspro-

grammer, typiske fradragsfejl og ophør af virksomhed.

At SKAT i samarbejde med de store En mindre del af de punktafgiftsregistrerede virksomhe-

virksomheder sikrer, at punktafgif- der, ca. 100, afregner 80 pct. af de samlede afgifter. Det er

terne er korrekt opgjort.

derfor vigtigt at sikre, at disse afregner korrekt og til tiden.

Punktafgifter store virksom-

heder

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Tonnagebeskattede virk-

somheder

At leve op til de forpligtelser SKAT

har i henhold til betingelserne for

godkendelsen af den danske ton-

nageskatteordning.

At sikre en høj regelefterlevelse, at

SKAT anvender færre ressourcer og

at koncerner oplever en mere til-

lidsbaseret dialog ved at være i

centrum.

Kontrol af virksomhedernes overholdelse af tonnageskat-

teloven så betingelserne for den EU godkendte statsstøtte

overholdes. Endvidere indsamles og administreres data til

brug for løbende afrapportering og besvarelse af spørgs-

mål fra EU.

Udvælgelse og inddragelse af de største koncerner i sam-

arbejdet og sikre, at virksomhederne indfører et stærkt

kontrolmiljø, således at der er en høj regelefterlevelse

samt at SKAT stiller de nødvendige ressourcer til rådighed.

Monitorering og test af regelefterlevelsen og konceptet.

Styrket samarbejde med

store koncerner (Tax Gover-

nance)

Finansielle virksomheder

SKAT vil via kontrol og opfølgning undersøge skattemæs-

At opfange nye trends/risici inden sige problemstillinger vedr. finansielle virksomheder. Un-

for finansielle virksomheder og yde dersøgelserne skal afdække evt. fejl i den skattepligtige

indkomst, og hvordan disse kan imødegås. I forbindelse

service som efterspørges.

med kontrollen får virksomhederne samtidig den for-

nødne vejledning.

Analyse

Der gennemføres kontroller på statistisk tilfældige og der-

At tegne et repræsentativt billede med repræsentative stikprøver. Der foretages en detalje-

Compliance Store selskaber -

af mandtallet og analysere regelef- ret registrering og analyse af de fejl, som kan konstateres i

fokus på moms

terlevelsen på momsområdet.

større selskaber primært vedr. moms.

International beskatning og

BEPS

Projektet er primært rettet mod en analyse af de situatio-

At afdække BEPS (Base Erosion and

ner, hvor internationale koncerner via grænseoverskri-

profit shifting) på grundlag af eksi-

dende transaktioner foretager skatteudnyttelse eller -om-

sterende skatteregler.

gåelse.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

3.5 Transfer pricing

Segmentet

Transfer pricing

omfatter koncerninterne

handler på tværs af landegrænserne, og som ikke

er underlagt de frie markedskræfter. Dette udgør

omkring 60–70 pct. af verdenshandlen. Udfor-

dringen er at fastlægge, om priser og vilkår i trans-

aktionerne er i overensstemmelse med, hvad der

kunne være opnået, hvis transaktionerne var af-

sluttet mellem uafhængige parter.

Målgruppen for segmentet udgør ca.

44.000 virksomheder

Virksomhedernes provenu indgår som

en del af de andre virksomheds seg-

menter.

Om segmentet

Transfer pricing er en betegnelse for interne afregningspriser i en handel mellem koncernforbundne

virksomheder. Ligningslovens § 2 fastslår, at der ved koncerninterne handler skal anvendes priser og

vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis handlen var afsluttet mellem

uafhængige parter (armslængdeprincippet).

Segmentet omfatter både små og store virksomheder. Størrelsen af grænseoverskridende transaktioner

vokser dog i takt med virksomhedernes størrelse. De største virksomheder, som udgør knap tre pct. af

nettopopulationen, er således ansvarlige for ca. 73 pct. af transaktionernes værdi

Afviger priser og vilkår i virksomhedernes interne handler væsentligt fra armslængdeprincippet, kan

SKAT korrigere til armslængdevilkår. Anvendelsen af armslængdeprincippet sikrer en ensartet beskat-

ning af koncernforbundne og uafhængige selskaber. Den centrale hovedudfordring er i naturlig forlæn-

gelse heraf fastlæggelse af armslængdeprisen. En række forhold vanskeliggør en korrekt prisfastsættelse.

Udfordringer

Fastlæggelse af armslængdeprisen

Transfer pricing er ikke en eksakt videnskab. Det er derfor naturligt, at der kan

være divergerende opfattelser mellem SKAT og virksomhederne, og der findes

sjældent perfekt sammenlignelige transaktioner i det åbne marked.

Mangel på data, fx på grund af bankhemmelighed i andre lande, er en udfordring

for korrekt prisfastsættelse. Dertil udfordres prisfastsættelsen af, at skatteyderen

har mere information om transaktioner end SKAT.

Koncernerne har ofte stor kompleksitet i deres transaktioner både hvad angår

struktur, speciallovgivning, antal transaktioner, revisionsspor og grundlag for af-

regning.

Der er ofte tale om meget omfangsrige sager med komplekse transfer pricing-

mæssige problemstillinger, og på mange enkeltområder skal der specialister til at

vurdere, om afregningen er korrekt. Særligt mindre koncerner kan have mang-

lende fokus på og kendskab til transfer pricing-lovgivningen.

Manglende information

Komplekse strukturer

Manglende regelefterlevelse

Transfer pricing-segmentet omfatter en bruttopopulation på ca. 166.000 virksomheder, som potentielt har grænseoverskridende kontrollerede transaktioner. Herun-

der er såvel virksomheder drevet i selskabsform som personligt drevne virksomheder. Anvendes de tilgængelige datakilder - med alle de fejlkilder dette indebærer

–

til

frasortering af virksomheder uden registrerede grænseoverskridende og kontrollerede transaktioner, resulterer det i en nettopopulation på ca. 44.000 virksomheder.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

SKATs indsats på transfer pricing-området har til formål at sikre, at enheder med skattepligt i Danmark

overholder armslængdeprincippet og dermed betaler korrekt skat. Dette sikrer en ensartet skattemæssig

behandling af koncernselskaber og uafhængige selskaber.

SKAT viderefører i 2017 den eksisterende kontrolindsats, som prioriteres i forhold til væsentlighed og

risiko. Kontrolsagerne udvælges blandt andet ud fra transaktionernes omfang og risiko for fejl, men

alle virksomheder i målgruppen kan udsøges til kontrol.

For at sikre en varig effekt udfører SKAT også vejledning i forbindelse med kontrolbesøg hos virk-

somhederne, fx har man i Projekt Transfer Pricing også fokus på at servicere og vejlede virksomhe-

derne.

Titel

Målrettet indsats

At reducere risikoen for, at arms-

længdeprincippet ikke overholdes

ved koncernintern handel.

Projektet vil, på baggrund af tidligere erfaringer udvikle me-

toder til en effektiv risikovurdering og videreudvikle meto-

der til en mere målrettet kontrolindsats. Projektet vil ud

over egentlig kontrol også have fokus på at analysere, ser-

vicere og vejlede de kontrollerede virksomheder.

Når en skattemyndighed har reguleret armslængdeprisen

for en virksomheds transaktion med et udenlandsk koncern-

selskab, vil der opstå en dobbeltbeskatning, med mindre der

foretages en korresponderende regulering i det andet kon-

cernselskab.

Formål

Beskrivelse

Projekt Transfer Pricing

Kompetent myndighed

Transfer Pricing (MAP/APA)

At afhjælpe transfer pricing-dob-

beltbeskatning hos virksomheder

ved forhandling med udenlandske

skattemyndigheder.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

3.6 Offentlige virksomheder og institutioner

Segmentet

Offentlige virksomheder og institutioner

store arbejdsgivere med mange forskellige aktivi-

teter, herunder store anlægsprojekter, fx bygnin-

gen af nye sygehuse. SKAT har et særligt fokus

på, at virksomheder, som udfører offentligt an-

lægsarbejde følger lovgivningen og viderefører

derfor et projekt, som skal sikre, at virksomhe-

derne afregner skatter og afgifter korrekt.

Segmentet omfatter ca. 7.700 virksom-

heder og institutioner (2015).

I 2014 betalte de ca. 300 mia. kr. i skat,

moms og afgifter.

Om segmentet

Offentlige virksomheder og institutioner

omfatter blandt andet selvejende institutioner med offentlig støtte,

staten, kommuner og regioner. De er forskellige i størrelse og arten af aktiviteter, og hovedparten af

dem er ikke skattepligtige, men ofte er visse dele af deres virksomhed omfattet af moms- og løn-

sumsafgiftsloven. Offentlige virksomheder er omfattet af mange særregler dels i skatte- og afgiftslov-

givningen og dels i forhold til øvrig lovgivning, styring og tilsyn afledt af at være en del af den offent-

lige forvaltning og være helt eller delvist finansieret af skatter og afgifter.

Offentlige virksomheder og institutioner er store arbejdsgivere og bidrager med mange lønmodtager-

oplysninger til SKATs systemer, det som også kaldes tredjepartsindberetninger, og det er derfor vig-

tigt at sikre kvaliteten af deres data.

Udfordringer

Komplekse regler

Regelgrundlaget for offentlige virksomheder og institutioner er omfattende

og komplekst, særligt på momsområdet hvor der erfaringsmæssigt er en række

problemstillinger blandt andet med momsfradrag.

En del af de offentlige virksomheder og institutioner er registreret som virk-

somheder uden aktive pligter over for SKAT. Da der ikke indberettes angivel-

ser eller kommunikeres jævnligt med SKAT, er der risiko for, at ændringer

ikke bliver automatisk opfanget, og at SKAT dermed får forkerte oplysninger.

Nogle offentlige virksomheder og institutioner har ikke it-systemer, som er

kompatible med SKATs systemer, hvilket komplicerer dataudtræk.

Offentlige virksomheder og institutioner tilstræber som udgangspunkt at ef-

terleve reglerne. En manglende regelefterlevelse hos offentlige virksomheder

og institutioner påvirker ikke alene offentlige virksomheders og institutioners

egen moms-, skatte- og afgiftsafregning, men har også indvirkning på afreg-

ningen hos tredjepart, herunder ikke mindst de mange offentligt ansattes skat-

tebetaling.

Lav kvalitet i registreringsoplys-

ninger

Ukompatible systemer, it og data

Afsmittende effekt af manglende

regelefterlevelse

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

SKAT viderefører projektet Større offentlige anlægsarbejder i Danmark, som skal sikre, at virksomheder,

der arbejder på større offentlige anlægsarbejder, registrerer og afregner skat og afgifter korrekt.

Titel

Målrettet indsats

Større offentlige an-

lægsarbejder i Dan-

mark

At virksomhederne, der ar-

bejder på de større offent-

lige anlægsarbejder, er

korrekt registreret og af-

regner korrekte skatter og

afgifter.

Identifikation og udvælgelse af relevante offentlige byggeprojekter. Samarbej-

der/aftaler med bygherrer og hovedentreprenører til brug for identifikation af

underentreprenører mv. Risikovurdering fulgt af kontroller af entreprenører og

evt. lønmodtagere.

Formål

Beskrivelse

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

3.7 Fonde og foreninger

De fonde og foreninger, som er registreret, er or-

ganiseret forskelligt, og deres aktiviteter varierer

fra små foreninger med socialt fokus til professi-

onelle fonde. Det kan fx være vanskeligt at be-

dømme, om en fond eller forening er omfattet af

selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven.

En meget stor del af skattegabet findes i fonde

og foreninger med en omsætning over 500.000

kr.

Segmentet har et mandtal på 123.000

fonde og foreninger (2015).

I 2014 betalte de ca. 6,5 mia. kr. i skat,

moms og afgifter.

Om segmentet

Fonde og foreninger

udgøres af ca. 123.000 (2015) fonde, foreninger, selvejende institutioner og andelssel-

skaber, som er registreret med et aktivt CVR nummer. Segmentet dækker over et bredt og varieret om-

råde fra små foreninger med stort socialt fokus til store og professionelle virksomhedsudøvere. Deraf er

der knap 200 af de største fonde og foreninger, som indgår i segmentet De største virksomheder.

Det er ikke altid entydigt, om der er tale om fonde og foreninger eller reelle virksomheder, hvilket er en

udfordring for at sikre en korrekt skattebetaling. Dertil er der 20 forskellige driftsformer af fonde og

foreninger, som er omfattet af mange forskellige særregler med hensyn til skat og moms. Mange af de

mindre fonde og foreninger, som især drives af frivillige, benytter normalt ikke en ekstern professionel

rådgiver, og bestyrelsen har måske ikke den fornødne evne eller vilje til at sætte sig ind i skatte-, afgifts-

og indberetningsreglerne. Desuden kan det bemærkes, at en meget stor del af skattegabet findes i fonde

og foreninger med en omsætning over 500.000 kr.,

samt inden for branchegrupperingen ”Sundhed og

socialvæsen”.

Udfordringer

Fejl/mangler i registreringen

Hvis virksomheder er ukorrekt eller mangelfuldt registreret for skatter og afgifter,

angiver og afregner de enten forkert eller slet ikke til SKAT.

Ledelse uden regelkendskab

I en stor del af segmentet består ledelsen af frivillige. De har i mange tilfælde ikke

noget særligt kendskab til eller interesse for administrative forhold, og der er der-

for stor risiko for manglende eller fejlbehæftede indberetninger til SKAT.

Det kan være vanskeligt at bedømme, om en fond/ forening er omfattet af sel-

skabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, og om formålet kan anses som al-

menvelgørende eller almennyttigt.

Kompliceret regelsæt

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

Hvilke regler, en fond eller forening er omfattet af, afhænger af organisationens driftsform. Derfor er

det en udfordring at sikre, at der sker korrekt registrering og, at de skattemæssige regler bliver efterle-

vet og anvendt korrekt. SKAT iværksætter i 2017 et projekt primært målrettet skattefradrag til god-

kendte trossamfund.

Titel

Målrettet indsats

Foreninger mv., her-

under religiøse tros-

samfund

At kontrollere om forenin-

ger mv., herunder religiøse

samfund, overholder gæl-

dende regler for godken-

delse og beskatning.

Der gennemføres kontrol af, om de udsøgte foreninger mv., herunder religi-

øse samfund, overholder betingelserne for godkendelse efter ligningslovens

§§ 8 A og 12, stk. 3, og det undersøges, om der sker korrekt angivelse og be-

skatning af indtægterne i de omhandlende foreninger.

Formål

Beskrivelse

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

4.0 Illegal økonomi

Karakteristika

Sort økonomi opstår fx, når borgere og virksomheder undlader at selvangive indtægter, hvilket fører til

manglende skatteindtægter. Det er således positivt, at en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forsk-

ningsenhed (RFF) viser, at omfanget af den sorte økonomi hos borgere er faldet med ca. 9 mia. kr. fra

2012 til 2014. Samtidig fremgår det af undersøgelsen, at dem, der arbejder sort, bruger færre timer på

det.

Sort arbejde og sort økonomi er vanskeligt at opdage, da aktørerne forsøger at skjule aktiviteterne for

myndighederne. Det er derfor væsentligt, at SKAT gennemfører en synlig kontrol, der kan påvirke

holdningen til sort økonomi.

Derfor er det positivt, at borgernes oplevede opdagelsesrisiko for sort arbejde er steget over de seneste

år,

jf. figur 8.

Virksomhedernes oplevede opdagelsesrisiko for sort arbejde har tidligere været højere end

borgernes, men er faldet i de senere år og var i 2014 på niveau med borgernes. I 2015 er virksomheder-

nes oplevede opdagelsesrisiko steget en smule, mens borgernes oplevede opdagelsesrisiko er faldet en

smule. SKAT har derfor i 2017 forsat fokus på en koordineret indsats i samarbejde med andre myndig-

heder, som skal bidrage til at øge den oplevede opdagelsesrisiko hos både borgere og virksomheder.

Nøgletal

Figur 8. Oplevede opdagelsesrisiko for sort arbejde i pct., 2004-2015

Segmenter



Borgere

Virksomheder

Sort økonomi

–

bor-

gere

Sort økonomi

–

virksomheder

Kompleks svig

Samfundsbeskyt-

tende aktiviteter -

skattekriminalitet



1 Procentvis andel af virksomheder/borgere der svarer, at de er enige eller meget enige i, at opdagelsesrisikoen ved sort

arbejde er høj.

Kilde: SKATs holdningsundersøgelser

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

4.1 Sort økonomi - borgere

Sort arbejde omfatter den sorte økonomi, der

opstår, når borgere fx ikke selvangiver indkomst

eller driver en uregistreret virksomhed. En uregi-

streret virksomhed findes ikke i SKATs systemer

og på den måde undgås beskatning. Der er både

en villighed til at udføre og købe sort arbejde,

som ikke oplyses til SKAT. En indsats målrettet

de største risici og relevante brancher skal fast-

holde og styrke den risiko, som borgeren oplever

for at blive opdaget.

RFF har opgjort den gennemsnitlige

sorte arbejdsuge til 1 time og 45 minut-

ter i 2014.

Værdien af sort arbejde er af RFF skøn-

net til ca. 31 mia. kr. i 2014.

Om segmentet

Sort økonomi

–

borgere

omfatter borgere, der uden for egentlig virksomhedsregi bevidst udfører arbejde

uden at selvangive indkomsten heraf, systematisk ikke selvangiver omfattende ikke-arbejdsbestemte ind-

tægter, systematisk og i betydeligt omfang selvangiver mangelfulde og vildledende oplysninger, er skat-

tepligtige, uden at være registreret i SKATs systemer eller som driver registreringspligtig virksomhed,

uden at være registreret hos SKAT.

Der findes i sagens natur ikke en samlet opgørelse af omfanget af sort økonomi, men RFF kortlægger

løbende omfanget af danskernes sorte arbejde, og SKAT har på den baggrund udarbejdet et estimat af

manglende skatteprovenu for sort arbejde. I 2014 har RFF skønnet værdien af sort arbejde til 31 mia.

kr.

, mens det i 2012 blev skønnet til 40 mia. kr.

Udfordringer

Lav oplevet opdagelsesrisiko

Andelen af borgere, der anser risikoen for opdagelse ved sort arbejde som meget

stor eller ret stor, er forholdsvis lav, men har været støt stigende indtil 2014.

SKATs spørgeskemaundersøgelser viser, at andelen var 13 pct. i 2004, mens den i

2014 var øget til 33 pct. I 2015 falder andelen dog til 30 pct.

Der eksisterer en risikovillighed i segmentet til bevidst at forsøge at omgå skatte-

reglerne. Risikovilligheden kan skyldes flere årsager, som fx en mulig økonomisk

gevinst, ligegyldighed mv.

Der er en villighed i befolkningen til at købe sort, og så længe der er efterspørgsel

efter sorte ydelser, vil der være udbud af disse.

På trods af de nuværende sanktionsmuligheder mod sort økonomi har disse sank-

tionsmuligheder ikke i sig selv vist sig effektive nok til at eliminere problemet. Det

fortsatte arbejde vil derfor stadig bero på en kombination af en øget opdagelsesri-

siko gennem kontrol og anvendelsen af gældende sanktionsmuligheder.

Villighed til at begå svig

Villighed til at købe sort

Sanktioner er ikke en trussel

Peer E e se “kov: Da sker es sorte ar ejdsud ud

4 , Ar ejdspapir r. 4 , Kø e hav

Peer E e se “kov: Da sker es sorte ar ejde u der krise

, “ dda sk U iversitetsforlag,

SKATs holdningsundersøgelse 2015.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

Kontrol er et vigtigt redskab for at opretholde den oplevede opdagelsesrisiko. Den er med til at sikre

retfærdighedsfølelsen og retssikkerheden hos den enkelte borger og begrænse villigheden til at købe

sort arbejde. Samtidig vil færre være villige til at løbe risikoen ved at begå svig. Den oplevede opda-

gelsesrisiko påvirkes også gennem synlighed om SKATs aktiviteter.

Kontrolindsatsen er målrettet personer med lav eller ingen skattepligtig indkomst, og som ønsker at

omgå eller delvis omgå at betale skat. SKAT er fortsat meget afhængig af eksterne oplysninger herun-

der anmeldelser, da de danner grundlag for viden om nye trends inden for sort økonomi. SKAT

modtager hvert år mange anmeldelser. Alle anmeldelser visiteres og behandles ud fra en samlet prio-

ritering. SKAT sikrer, at anmeldte bliver underrettet efter reglerne i persondataloven.

Titel

Målrettet indsats

At identificere og sanktionere per-

soner, der fejlagtigt er ansat med

lav eller ingen indkomst, og som

bevidst ikke ønsker at afregne kor-

rekt skat.

At registrere, visitere og behandle

hvidvaskunderretninger fra SØIK,

og analysere om der er særlige risi-

koområder, hvori hvidvask indgår.

Der anvendes en digital og databaseret udsøgning til at

identificere personer, der hører under formålet. De mødes

med en dyberegående kontrol. Overtrædelser sanktioneres

med straf.

Indsatsen omfatter modtagelse, visitering samt underret-

ning efter persondataloven. Der skal foretages kontrol af

personer og virksomheder for alle indkomstarter. Endvi-

dere analyseres og dokumenteres de særlige risikoområ-

der, hvori hvidvask ofte indgår.

Indsatsen omfatter visitering, prioritering, underretning i

henhold til persondataloven og gennemførelse af kontrol.

Kontrollen gennemføres som led i en risikobaseret indsats.

Formål

Beskrivelse

Lav/ingen indkomst

Særlige oplysninger fra poli-

tiet

Anmeldelser og kontrolop-

lysninger m.m.

At registrere, visitere og behandle

anmeldelser og interne kontrolop-

lysninger.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

4.2 Sort økonomi - virksomheder

SKATs erfaring viser, at virksomheder involveret

i sort økonomi, ikke regner med at blive opdaget

og derfor fortsætter med aktiviteterne.

Det skyldes blandt andet udfordringer med at

identificere målgruppen. Det er derfor vigtigt at

skabe en stigende oplevet opdagelsesrisiko gen-

nem en målrettet indsats samt begrænse efter-

spørgslen efter sort arbejde.

Mandtallet er ikke kendt, men omfatter

virksomheder der bevidst omgår skatte-

reglerne.

27 pct. af virksomhederne vurderer, at

de er udsat for unfair konkurrence pga.

sort økonomi

Om segmentet

Sort økonomi

–

virksomheder

omfatter det skattegab, der opstår, når registrerede virksomheder bevidst,

omfattende og systematisk gennemfører økonomiske aktiviteter og udfører handlinger i strid med skat-

tereglerne, med det formål at skaffe virksomheden selv eller andre en økonomisk fordel.

Sort økonomi på virksomhedsområdet finder både sted, hvor virksomheden alene kender til forhol-

dene, og som aftalebaseret sort økonomi, hvor både leverandør og aftager af ydelserne er bekendt med

forholdene. Sort økonomi og sort arbejde forekommer i samtlige brancher, men ses erfaringsmæssigt i

brancher, der kan karakteriseres ved at være løntunge, og hvor betalingsformen ofte er kontant. Det

gælder fx byggeri, hotel- og restauration, rengøring, transport, brancher med ydelsesleverancer til privat-

kunder (frisører, behandlere mv.) samt dele af detailhandelen (kiosker, grønthandlere, fødevarer mv.).

Antallet af virksomheder, der bevidst, omfattende og systematisk omgår skattereglerne, er ukendt, da

virksomhedernes aktiviteter foregår i det skjulte. SKAT har derfor ikke et fyldestgørende billede af mål-

gruppen. SKAT arbejder videre med de eksisterende udsøgninger og videreudvikle dem, så SKAT lø-

bende forbedrer og målretter udsøgningerne.

Udfordringer

Lav oplevet opdagelsesrisiko

Den nuværende oplevede opdagelsesrisiko er lav. SKATs holdningsundersøgelse

fra 2015 viser, at kun ca. 36 pct. af virksomhederne oplever, at der er en høj eller

meget høj opdagelsesrisiko.

Sort økonomi foregår i det skjulte, og har derfor meget få eller ingen synlige ken-

detegn. Det er derfor ikke muligt at identificere et mandtal, og virksomhederne i

målgruppen kan ikke udsøges på normal vis.

Hvis efterspørgslen efter sort arbejde daler, så vil det alt andet lige medføre et

fald i omfanget af sort økonomi.

Svært at identificere målgruppe

Villighed til at købe sort arbejde

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

Ligesom for den del af den sorte økonomi, som er relateret til borgere, er kontrol et vigtigt værktøj

for at øge den oplevede opdagelsesrisiko hos virksomheder. Det kan dog være vanskeligt at identifi-

cere målgruppen. Tæt samarbejde med andre myndigheder skal være med til at styrke SKATs mulig-

heder for tidligt at opdage svindel. Gennem systemovervågning og visitering af nyregistrerede virk-

somheder gennemfører SKAT kontrol i virksomheder, som primært eller alene lader sig registrere

med det formål at udøve svig.

SKAT viderefører indsatsen målrettet social dumping i udvalgte brancher. Indsatsen skal sikre, at

udenlandske virksomheder og arbejdstagere er registreret korrekt og at de afregner moms og skatter

korrekt.

Titel

Målrettet indsats

At sikre en hurtig indsats mod virk-

somheder, som alene eller primært

lader sig registrere med det formål

at udøve svig.

Etablere systematisk visitering af nyregistrerede virksom-

heder i samarbejde med Erhvervsstyrelsen. Det skal af-

værge fiktive virksomhedsregistreringer eller alternativt

sikre, at der gennemføres en hurtig fysisk kontrol.

Indsatsen har fokus på udenlandske virksomheder og ar-

bejdstagere samt danske hvervgivere, der beskæftiger

udenlandsk arbejdskraft, for at sikre korrekt afregning af

skatter og afgifter til Danmark. Indsatsen retter sig pri-

mært mod brancher inden for byggeri, det grønne om-

råde og serviceerhverv.

Bekæmpelse af sort arbejde og sort økonomi ved hjælp af

en bred vifte af kontroltiltag, herunder tæt myndigheds-

samarbejde. Indsatsen omfatter alle segmenter inden for

sort økonomi.

Formål

Beskrivelse

Bekæmpelse af fiktive virk-

somheder mm.

Social Dumping

At udenlandske virksomheder og

udenlandske arbejdstagere er regi-

streret korrekt og afregner moms

og skatter mv. korrekt.

Fælles myndighedsindsats

At sikre fair konkurrence gennem

indsats mod sort økonomi hos virk-

somheder og borgere.

Kapitalfondsudlodninger fra

andelsforeninger

I et tidligere projekt er det konstateret, at ophørte an-

At kontrollere ophørte andelshave-

delshavere har problemer med at få kapitalfondsudlod-

res selvangivelse af kapitalfondsud-

ningerne selvangivet. Derfor foresætter SKAT kontrolind-

lodningerne.

satsen på området.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

4.3 Kompleks svig

Segmentet

Kompleks svig

omfatter blandt andet or-

ganiseret svindel, som udføres af velorganiserede

bagmænd. Svindlen er ofte international. For at

fastholde indsatsen mod svindel og kriminalitet vi-

derefører SKAT en række aktiviteter i 2017,

blandt andet aktiviteterne i projektet Antisvindel.

Antisvindel analyserer trends og risikobilleder i

forhold til international organiseret kriminalitet og

skattesvindel.

Segmentet har ikke et fast mandtal.

En del sager bliver opdaget og overført

fra aktiviteter under andre segmenter.

Om segmentet

Kompleks svig indebærer en særlig stor risiko for skattegabet, og går typisk på tværs af flere segmenter.

Især det høje skatte- og afgiftsniveau i Danmark er et økonomisk incitament til svig for risikovillige per-

soner, da der kan opnås stort økonomisk udbytte.

Kompleks svig kan eksempelvis være sager, som involverer en større kreds af personer og virksomheder,

eller sager, hvor der er benyttet særegne forretningsmetoder såsom kædesvig og momskarruseller eller

sager med grænseoverskridende aktiviteter. Den komplekse svig er i konstant udvikling, og aktørerne

søger svage punkter i SKATs systemer. Derfor er det vigtigt, at SKAT er på forkant med nye svigsformer

og kan sætte hurtigt ind. Det kræver et styrket datagrundlag og tæt samarbejde med andre myndigheder

i Danmark og i udlandet.

Udfordringer

Villighed til at begå svig

Aktørerne i segmentet er villige til at tage kalkulerede risici og de frygter i mindre

grad end andre eventuelle sanktioner.

Foranderlig natur af svig

Den komplekse svig antager nye former og nye områder angribes konstant. Aktø-

rerne bag svigen opsøger aktivt de mest fordelagtige områder at begå svig, og ny

teknologi og lovgivning giver yderligere mulighed for nye svigsformer.

Aktørerne bruger metoder til sløring af identiteten af den reelle ejermand til en

virksomhed, en bankkonto mv. Det udfordrer både sagsopklaring, udsøgning og

inddrivelse.

I komplekse svigssager har SKAT ofte kun begrænset og forsinket adgang til rele-

vante data. Resultatet er, at det er sværere at opgøre det korrekte skattekrav

samtidigt med, at potentiel svig gøres sværere at opdage og stoppe før skaden er

sket.

Sløring af ejerskab

Svagt datagrundlag

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

Kontrol er et vigtigt redskab for, at den oplevede opdagelsesrisiko blandt dem, som er villige til at

begå svig, kan fastholdes. Selvom kontrol næppe i sig selv kan fjerne svigen helt, kan et vist kontrol-

tryk være nødvendigt for at undgå, at den komplekse svig stiger i omfang. SKAT målretter kontrol-

indsatsen mod områder med særlige risici og væsentlighed, fx organiseret kædesvig. I

Kompleks svig

behandles også de sager, som SKAT løbende støder på i den øvrige kontrol af borgere og virksom-

heder, hvor der er en mistanke om svindel af en særlig karakter.

SKAT indgår i en tværministeriel arbejdsgruppe, som blandt andet har til formål at udvikle struktu-

relle løsninger, fx forslag til lovændringer mv., som kan hjælpe med at stoppe svigen, før den opstår,

samt give SKAT bedre muligheder for at udføre målrettet kontrol mod den svig der opstår.

Titel

Målrettet indsats

Kædesvig er defineret ved handler med ydelser mellem

virksomheder, hvor der benyttes underentreprenører.

Disse underentreprenører afregner ikke de nødvendige

skatter og afgifter. Kædesvig karakteriseres blandt andet

ved anvendelse af falske/fiktive fakturaer og komplicerede

selskabskonstruktioner.

Momskarruselsvig er handler mellem EU-lande og/eller 3.

lande, hvor der benyttes "skraldespandsselskaber", der

ikke afregner skatter og afgifter, og som efterfølgende kan

likvideres uden at efterlade aktiver. Konceptet benytter of-

test meget komplekse handelsmønstre, falske/fiktive fak-

turaer mv.

Kontrol af virksomheder og personer inden for alle ind-

komstarter. Sagerne modtages dels fra øvrige indsatspro-

jekter, og dels genereres de via egne udsøgninger/initiati-

ver.

Formål

Beskrivelse

Kædesvig

At minimere effekt og udbredelse

af organiseret kædesvig.

At begrænse den danske statskas-

Momskarruselsvig/organiseret

ses risiko for tab på momskarrusel-

EU-købssvig mv.

ler mest muligt.

At behandle komplekse kontrolsa-

Enkeltsager modtaget fra ind-

ger, fx sager med særegne forret-

sats og bidrag til andre projek-

ningsgange eller selskabskonstruk-

ter

tioner eller sager med grænseover-

skridende aktiviteter.

Antisvindel

Skal understøtte, at svindel og kriminalitet, som indebærer

At varetage SKATs opgave i relation angreb på statskassen, afdækkes. Enheden skal analysere

til svindel og kriminalitet samt

og dokumentere internationale og nationale trends og ri-

standse angreb på statskassen.

sici med hensyn til bevidst skatte- og afgiftsunddragelse.

Behandling af anmodninger om refusion af indeholdt kil-

deskat og anmodninger om fritagelse for indeholdelse af

At imødegå risikoen for uberettiget kildeskat, der løbende modtages. Færdiggørelse af opga-

Kildeskat

–

udbytter, renter og

refusion, eller manglende indehol- ver fra Task Force Udbytte med igangværende compliance

royalty

delse af kildeskat på udbytte, ren- undersøgelse og undersøgelse af pengeinstitutters m.fl.

ter og royalty.

fortolkning af aktieudlån, samt behandlingen af svigs-sa-

ger. Løbende kontrolindsats vedrørende kildeskat på ud-

bytte, renter og royalty.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

4.4 Samfundsbeskyttende aktiviteter

–

kattekriminalitet

Samfundsbeskyttende aktiviteter

–

skattekriminalitet

fo-

kuserer på befolkningens sikkerhed. Målgruppen

er danske og udenlandske borgere og i nogle til-

fælde virksomheder. SKAT samarbejder og ud-

veksler viden og data med andre myndigheder

både i Danmark og i udlandet for at sætte hurti-

gere ind over for bagmændene til fx menneske-

handel og bandekriminalitet.

Det er ikke muligt at opgøre segmentets

mandtal.

De samfundsbeskyttende aktiviteter er

ikke tilrettelagt med henblik på at opnå

et provenu.

Om segmentet

Samfundsbeskyttende aktiviteter

–

skattekriminalitet

omfatter forhold, der berører den enkelte borgers sikker-

hed. SKAT understøtter politiets arbejde med at beskytte borgerne mod rocker- og bandekriminalitet

samt menneskehandel. Der fokuseres blandt andet på at begrænse ulovlige økonomiske gevinster og at

fjerne de værdier, der er i miljøet.

Told varetager også en række samfundsbeskyttende opgaver. Det drejer sig blandt andet om imødegå-

else af grænseoverskridende varebevægelser, der blandt andet omfatter udbredelse af ulovlige skydevå-

ben, narkotika, doping, ulovlige lægemidler og varemærkeforfalskede varer.

Adfærden i segmentets primære målgruppe kan ikke påvirkes via information og vejledning, og der er

behov for målrettede kontroltiltag og tiltag, der kan medvirke til at synliggøre opdagelsesrisikoen.

Udfordringer

Lav oplevet opdagelsesrisiko og be-

grænset synlighed

Effekten af SKATs kontrolindsats forøges ved, at der skabes en synlighed omkring

indsatsen, således at der opleves at være en høj opdagelsesrisiko forbundet med

illegal indførsel af varer.

Manglende samarbejde og viden-

deling med ressortmyndighederne

SKATs kontrol- og vejledningsindsats er afhængig af et tæt og smidigt samarbejde

mellem de relevante myndigheder.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

En stor del af de samfundsbeskyttende opgaver varetages som led i et tæt myndighedssamarbejde.

Rocker og bandeområdet er en politisk bunden opgave, hvor hovedformålet er at yde en samfunds-

mæssig indsats ved at understøtte politiets indsats. SKAT bistår med at begrænse ulovlige økonomi-

ske gevinster blandt andet ved målrettet kontrol af skatte- og afgiftsmæssige forhold i rocker- og ban-

demiljøet.

Titel

Målrettet indsats

Formål

Beskrivelse

Rocker- og bandemedlemmer begår mange forskellige for-

mer for kriminalitet, og SKAT skal bistå med at bekæmpe

og begrænse deres ulovlige økonomiske gevinster ved at

mindske tilgangen af midler og værdier til miljøet samt

fjerne de værdier, der er i miljøet.

Projektet er en del af regeringens handleplan og tværmi-

nisterielle samarbejde til bekæmpelse af menneskehandel

2015-2018. Projektet har fokus på at identificere ofre for

menneskehandel og at lave økonomiske opgørelser til

brug for retsforfølgelse af bagmændene.

Afhængig af indgåede aftaler løses opgaven dels i form af

overvågning og dels i form af kontrol og vejledning i til-

knytning til kontrollen for at sikre korrekt angivelse og be-

taling.

Bandekriminalitet

At yde en samfundsmæssig indsats

ved at understøtte politiets ar-

bejde mod rocker- og bandekrimi-

nalitet.

Menneskehandel

At identificere bagmænd og hand-

lede personer med relation til

tvangsarbejde og prostitution.

At sikre, at SKAT overholder indgå-

Kontraktopgaver andre myn-

ede aftaler med andre myndighe-

digheder

der på punktafgiftsområdet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

5.0 Afgifter

Karakteristika

Stort set alle virksomheder i Danmark betaler afgifter. Afgifterne har flere forskellige formål. Ud over at

give en indtægt til statskassen skal afgifter virke adfærdsregulerende fx ved at tilskynde til at minimere

brugen af sparsomme naturressourcer, minimere forurening eller at tilskynde til sund levevis. Eksem-

pler på afgifter er energiafgifter, chokolade- og sukkervareafgift, tinglysningsafgift og afgifter på spil.

De virksomheder, som skal betale afgifter, er alt lige fra små enkeltmandsfirmaer, der køber vingaver i

udlandet, til store produktionsvirksomheder, der fremstiller fx fødevarer. Virksomheder med en samlet

afgiftsafregning over 100 mio. kr. er omfattet af segmentet De største virksomheder. Dette afsnit om-

handler de mindre afgiftsvirksomheder, der tilsammen afregner ca. 13 mia. kr. i afgifter. SKATs compli-

ance-undersøgelse viser, at langt de fleste virksomheder betaler den korrekte afgift. For de virksomhe-

der, som laver fejl, skyldes det typisk manglende kendskab til reglerne. Derfor samarbejder SKAT også

med flere brancheorganisationer for at udbrede kendskab til reglerne.

På grund af forskelle i afgifterne mellem Danmark og andre lande, særligt nabolandene, er der en risiko

for illegal indførsel af varer til Danmark uden afregning af afgifter. Her sætter SKAT ind med kontrol

målrettet specifikke brancher og varer. Kontrollen skal dæmme op for den illegale indførsel. SKAT

kontrollerer både detail-, importør- og grossistleddet. På afgiftsområdet har SKAT et tæt samarbejde

med andre myndigheder, fx med Miljøstyrelsen om gebyrer på fx batterier.

Nøgletal

Figur 9. Afgifter angivet i 2014 i mia. kr.

Segmenter



2,9

Mindre afgiftsvirk-

somheder

Illegal indførsel

3,6

Energiafgifter

Øvrige

Tinglysningsafgift

1,7

Miljøafgifter

Varebaseredeafgifter

2,4



2,8

Afgifter

angivet af virksomheder i segmentet

Mindre afgiftsvirksomheder

Kilde: SKATs egne opgørelser

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

5.1 Mindre afgiftsvirksomheder

Mindre afgiftsvirksomheder

omfatter virksomheder

registeret for afgiftspligter med en samlet afgifts-

afregning under 100 mio. kr., samt alle virksomhe-

der der får tilbagebetaling af energiafgifter via

momsangivelsen. Det er SKATs erfaring, at virk-

somhederne kan have svært ved at skelne forskel-

lige pligter fra hinanden, og at de oplever reglerne

som komplicerede. SKATs aktiviteter er målrettet

de største risici, fx tilbagebetaling af energiafgifter.

Der er ca. 15.000 virksomheder regi-

streret for en eller flere afgiftspligt(er).

Ca. 110.000 virksomheder fik i 2015

godtgjort ca. 15 milliarder i energiafgif-

ter via momsangivelsen.

Virksomhederne betalte i 2015 ca. 13

mia. kr. i punktafgifter.

Om segmentet

Mindre afgiftsvirksomheder

spænder bredt i forhold til branche, størrelse, afgiftsart og geografi. Virksomhe-

derne kan opdeles i to overordnede afgiftsgrupper:



Energi- og miljøafgifter, herunder vand og spildevand

Varebaserede afgifter, herunder spil, forsikrings- og tinglysningsafgift

Ud over at være indtægtsskabende har afgifter i mange tilfælde et adfærdsregulerende formål, fx at mi-

nimere brugen af sparsomme naturressourcer (vand), at minimere en skadelig/forurenende adfærd

(pvc, CO

, sprøjtemidler) eller at tilskynde til sund levevis (chokolade, alkohol, tobak).

Der findes op mod 80 forskellige afgiftspligter, og det kan være svært at skelne de forskellige pligter fra

hinanden, særligt på området for energi- og miljøafgifter. En korrekt afregning af afgifter afhænger af

en præcis beskrivelse og forståelse af, hvilke regler som gælder i konkrete situationer, fx er opbygningen

af tekniske anlæg, herunder energikilde, processer og placering af målere, afgørende for, hvilke energi-

afgifter virksomheden kan få tilbagebetaling for.

Udfordringer

Kompliceret lovgivning

Virksomhederne oplever lovgivningen som kompleks og svært tilgængelig. Regler

og satser ændres ofte og på nogle områder kræver det teknisk viden om proces-

serne i de enkelte virksomheder for at afgøre, hvordan afgifterne skal afregnes.

Ikke alle virksomheder prioriterer en korrekt afregning af afgifter tilstrækkeligt

højt. Dertil kommer, at virksomhederne oplever, at der er få eller ingen økonomi-

ske konsekvenser, når de laver fejl.

Fokus- og kompetencemæssige

barrierer hos virksomhederne

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

SKATs erfaringer viser, at nogle virksomheder nedprioriterer afgiftsområdet, og at de ofte mangler

veletablerede rutiner og procedurer i forbindelse med afgiftsafregning. SKAT gennemfører derfor

kontrol af virksomheder rettet mod områder med en særlig risiko for fejl. Kontrollen suppleres

med formidling af lovgivningen og i konkrete tilfælde vejledning og sparring om rutiner og proce-

durer forbundet med afregning af afgifter. I 2017 igangsætter SKAT en compliance-undersøgelse af

punktafgifter, som blandt andet skal afdække, hvilke fejl virksomheder typisk begår.

Titel

Målrettet indsats

At virksomhederne angiver

korrekte energiafgifter på

momsangivelsen.

Ved hjælp af branchesamarbejde og kontrol i udvalgte virksomheder

sikres en øget regelefterlevelse i forbindelse med virksomhedernes

godtgørelse/tilbagebetaling af energiafgifter.

Formål

Beskrivelse

Tilbagebetaling af

energiafgifter

Udbetalingskontrol -

Punktafgifter

At påvirke og øge regelefter-

levelsen hos virksomheder,

der får godtgjort punktafgif-

ter.

Opgaven skal løses ved hjælp af nyudviklede værktøjer, så kontrol-

indsatsen målrettes de mest risikofyldte områder. Indsatsen omfat-

ter vejledning i forbindelse med kontrollen, så virksomhederne frem-

over angiver korrekt.

Afgifter på spil

At sikre korrekt afregning af

afgifter primært af gevinstgi-

vende spilleautomater.

At overholde de indgåede og

forpligtende samarbejdsafta-

ler, som skal være med til at

modvirke svig på punktafgifts-

området.

At øge regelefterlevelsen i

forhold til korrekt afregning

af afgifter.

At gennemføre kontrol af de

mest risikofyldte afgiftsområ-

der og virksomhedstyper for

at øge regelefterlevelsen in-

den for de udvalgte områder.

Projektet vil via kontrol af udvalgte virksomheder højne regelefterle-

velsen for forskellige typer af afgifter på spil primært af gevinstgi-

vende spilleautomater.

Verifikationer i EMCS

og CNN samt overvåg-

ning af faste meddelel-

ser

Centrale kraftvarme-

værker og affaldsfy-

rede forbrændingsan-

læg

Henvendelser fra Kompetent Myndighed behandles og besvares, der

gennemføres undersøgelser af konkrete handelsforhold mellem dan-

ske og udenlandske virksomheder, og på anmodning foretages verifi-

kation af et dokuments rigtighed og ægthed.

Opgaven består i at løse kontrolopgaver og bidrage med faglig bi-

stand til retten, Kammeradvokaten eller til branchen, fx med oplys-

ning i forbindelse med ny lovgivning.

På baggrund af SKATs analyse af afgiftsområdet vil der ske udsøgning

af sager ud fra alle tilgængelige informationer både fra analyserne og

generelt i SKATs systemer. Udsøgningerne vil blive opdelt i relevante

kategorier, hvor der ud fra en konkret risikovurdering vil blive gen-

nemført kontrol.

Opfølgning på compli-

ance (punktafgifter)

Analyse

At analysere regelefterlevel-

Compliance punktafgif-

sen og skattegab for punktaf-

ter

gifter.

Gennem en tilfældig stikprøve analyseres regelefterlevelsen, og på

baggrund af denne analyse estimeres skattegabet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

5.2 Illegal indførsel

Segmentets primære målgruppe er virksomheder,

der bevidst foretager illegal indførsel. Udfordrin-

gerne dækker over en række forskellige forhold af

illegal indførsel, fx om det er en registreret eller

uregistreret virksomhed. SKATs kontrol er mål-

rettet både indførsel og handel. Privatpersoner

inddrages delvist, hvis de foretager illegal indfør-

sel, men de indgår ikke som en del af segmentets

hovedudfordringer.

Antallet af personer og virksomheder i

segmentet er ikke kendt.

Illegal grænsehandel med nydelsesmid-

ler skønnes at udgøre mere end 600

mio. kr. (cigaretter undtaget).

Om segmentet

Illegal indførsel

omfatter afgiftspligtige varer, som bevidst indføres til Danmark, uden at danske punktaf-

gifter bliver afregnet korrekt. De afgiftspligtige varer omfatter en lang række varetyper. Der er tale om

typiske grænsehandelsvarer, som øl, vin og spiritus mv.,

jf. figur 10,

samt en række andre varer, fx olie-

produkter, emballager, glødelamper mv.

Der er udfordringer i forhold til opgørel-

sen af skatte-og afgiftsgabet, idet der er

tale om bevidste illegale handlinger, som

SKAT i sagens natur ikke får oplysnin-

ger om. Skatteministeriet har i sin rap-

port

”Status over grænsehandel, 2016”

op-

gjort omfanget af danskernes illegale

handel med nydelsesmidler i form af vel-

kendte grænsehandelsvarer som øl, alko-

holsodavand/cider, sodavand og choko-

lade (cigaretter undtaget). En opgørelse

af provenutabet baseret på Skattemini-

steriets Status over grænsehandel 2014

viser, at provenutabet af illegal grænse-

handel er omkring 0,2 mia. kr. Afgiftsga-

bet er et skøn og er kun opgjort delvist,

da SKAT ikke har viden om den sam-

lede illegale indførsel.

Figur 10. Illegal grænsehandel fordelt på varearter i pct., 2015

Kilde: Skatteministeriet, Status over grænsehandel 2016.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Udfordringer

Bevidst illegal indførsel af punktaf-

giftspligtige varer med henblik på

økonomiske fortjeneste

Under hovedudfordringen er følgende udfordringer relevante:

•

Forkert eller manglende afgiftsafregning foretaget af virksomheder regi-

streret for afgifter, som selv indfører afgiftspligtige varer.

•

Indførsel af afgiftspligtige varer foretaget af virksomheder, der ikke er

registreret for punktafgifter.

•

Indførsel af afgiftspligtige varer foretaget af virksomheder, der ikke er

registreret med CVR-nr.

•

Detailhandel med illegalt indførte afgiftspligtige varer

Aktiviteter

SKAT viderefører i 2017 indsatsen mod illegal import af punktafgiftspligtige varer målrettet risiko-

fyldte afgiftsområder i detailhandlen. Indsatsen bidrager til synlighed og afdækker omfanget af pro-

blemet. Sideløbende afføder indsatsen data til brug for kontrol af grossister, hvilket har en større ef-

fekt end kontrol af enkelte detailforretninger.

Titel

Målrettet indsats

At begrænse mængden af punktaf-

Illegal import af punktafgifts-

giftspligtige varer, som indføres

pligtige varer

uden betaling af punktafgifter.

Kontrol af registrerede og uregistrerede virksomheder

samt private, som sælger punktafgiftspligtige varer, og

hvor der er en formodning om ingen eller forkert afreg-

ning af punktafgifter.

Formål

Beskrivelse

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

6.0 Tværgående temaer

Karakteristika

En række væsentlige problemstillinger på skatteområdet vedrører forskellige skatte- og afgiftsarter for

både borgere og virksomheder, og kræver derfor et tværgående fokus. For at sikre en effektiv kontrol-

indsats på disse områder har SKAT etableret fire temasegmenter, som hver behandler en overordnet

problemstilling: Globalisering, Værdipapirer, Ejendomme og Biler. Inden for hvert temasegment er der

nogle udfordringer, som kalder på et særligt fokus i 2017.

Med både borgeres og virksomheders stigende aktiviteter på tværs af grænser følger en række udfordrin-

ger med at sikre, at skattepligtige til Danmark identificeres. Figur 11 illustrerer udviklingen i antallet af

danske borgere, som har indkomst fra udlandet, og udenlandske borgere, som har indkomst i Danmark.

Den stadig stigende globalisering giver de nationale skattesystemer udfordringer, da oplysninger ofte er

begrænset til nationale aktiviteter. Derfor fokuserer SKAT blandt andet på analyseprojekter og udveksling

af oplysninger med myndigheder i andre lande, som skal give SKAT mere viden. For segmentet Globa-

lisering er det en udfordring, at aktørerne og størrelsen af skattebasen langt hen ad vejen er ukendt.

Nøgletal

Figur 11. Udvikling i internationalisering af arbejdskraften i Danmark (indekseret)

Segmenter



150

140

130

120

110

100

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, august, 2016

Globalisering

Værdipapirer

Ejendomme

Biler

Udenlandske

statsborgere med

lønindkomst i

Danmark, uden bopæl i

Danmark (pendlere)

Lønmodtagere og

selvstændige i

registeret for

udenlandske

tjenesteydelser (RUT)



SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

6.1 Globalisering

Med både borgeres og virksomheders stigende ak-

tiviteter på tværs af grænser følger en række udfor-

dringer med at sikre, at skattepligtige til Danmark

identificeres. Samtidig skal et nationalt skattesystem

adopteres til en globaliseret verden især på områder,

hvor SKAT mangler viden og data. Derfor fokuse-

rer SKAT blandt andet på analyseprojekter og ud-

veksling af oplysninger med myndigheder i andre

lande, som skal give SKAT mere viden.

Segmentet omfatter de globaliserede

skatteydere.

Det anslås, at danske borgere har finan-

sielle formuer i skattelylande for 100-

150 mia. kr.

Om segmentet

Globalisering

er et temasegment, der samler en række problemstillinger om skatter- og afgifter, som ved-

rører både borgere og virksomheder. Det gælder fx internethandel, manglende registrering af skattepligt

for både borgere og virksomheder, samt indsatsen mod de borgere og virksomheder, som bevidst forsø-

ger at omgå eller delvis omgå at betale skat via anvendelse af fx skattely.

Digitalisering og nye teknologier har gjort det nemmere at handle varer, kapital og tjenesteydelser fra et

land til et andet, og stadig flere borgere og virksomheder har indkomst fra aktiviteter i andre lande, og

flere kommer til Danmark for at arbejde både som pendlere og faste tilflyttere. Samtidig fremkommer

løbende nye metoder til at omgå skattelovgivningen.

Grænseoverskridende aktiviteter udfordrer især skattesystemet på områder, hvor regler og fortolkning

ikke er ens i alle lande, og hvor SKAT ikke automatisk får data og oplysninger fra andre lande, eller

datakvaliteten er lav. SKAT har endnu ikke estimeret, hvor meget globale aktiviteter betyder for skatte-

betalingen til Danmark. Et forsigtigt skøn er, at danske borgere har placeret finansielle formuer i skatte-

lylande for mellem 100 og 150 mia. kr., og hvor renter og afkast af disse formuer ikke bliver beskattet.

Udfordringer

Øget digitalisering

Øget global digitalisering har medført, at værdier ikke nødvendigvis udgøres af fy-

siske aktiver. At aktiver kan flyttes digitalt har ført til nye og flere metoder, som i

visse tilfælde anvendes til at omgå eller delvis omgå beskatning. Det er fx muligt

for internetbaserede virksomheder at placere deres servere i lande, som SKAT

ikke har aftaler om udveksling af oplysninger med.

Transaktioner eller overførsler foretages ofte bevidst via metoder, hvor de ikke

bliver registreret, hvilket kan udnyttes til at omgå beskatning. Det er derfor en ud-

fordring, at identificere og fremskaffe informationer om borgeres og virksomhe-

ders transaktioner. I takt med, at SKAT får afdækket nye svigstendenser, finder

borgere og virksomheder andre muligheder for at omgå beskatning. Derfor opstår

der løbende skattegab nye steder i økonomien.

Svagt transaktionsspor

)u a , Ga riel

4 : Ta i g a ross Borders: Tra ki g Perso al Wealth a d Corporate Profits Jour al of E o o i Perspe tives—Volume

28, Number 4—Fall

2014—Pages 121–148.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Håndtering af den globale skatte-

yder

Anvendelse af oplysninger fra

udenlandske myndigheder

Flere borgere og virksomheder har foranderlige ansættelses- og tilhørsforhold på

tværs af grænser, som komplicerer en korrekt angivelse af skat. Dette skyldes

blandt andet et manglende kendskab til skattereglerne for udenlandsk indkomst.

SKAT modtager et stigende antal oplysninger fra eksterne samarbejdspartnere, fx

myndigheder i andre lande. Det sker ofte, at disse oplysninger er uden identifikati-

onsnumre. Det er derfor væsentligt for sikringen af den korrekte betaling af skat-

ter og afgifter, at disse data gøres brugbare for SKATs it-systemer.

Det er et vilkår for SKATs arbejde, at der er store forskelle i datakvalitet, regler, re-

gistreringsniveau og lovfortolkning fra land til land. Det er derfor væsentligt, at

SKAT forholder sig til konsekvenser afledt af forskelligheder mellem lande.

Internationale regeludfordringer

Aktiviteter

SKAT viderefører i 2017 en indsats, som er målrettet mod at identificere borgere og virksomheder med

aktiviteter i udlandet og afgøre, hvor de er skattepligtige. Konkret udmønter det sig blandt andet i akti-

viteter, som fokuserer på at udveksle informationer med andre lande og at reducere ulovlig anvendelse

af skattely. Dertil videreføres en indsats målrettet mod at sikre, at udenlandske virksomheder i forbin-

delse med internethandel afregner korrekt i Danmark.

Titel

Målrettet indsats

Formål

Beskrivelse

At kontrollere spontane og auto-

Udenlandske skatteoplysnin-

matiske kontroloplysninger fra ud-

ger

landet om danskere.

Projektet risikovurderer modtagne udenlandske oplysninger

og igangsætter relevante kontrolskridt.

Money Transfer

At kontrollere skatteforhold ved

pengeoverførelser til og fra udlan-

det.

På baggrund af fornyet tilladelse fra Skatterådet er der ind-

hentet oplysninger fra pengeinstitutter om pengeoverførelser

til og fra udlandet, der danner baggrund for en udsøgning og

visitering til kontrol.

Internationalt samarbejde

med andre skattemyndighe-

der

Kompetent myndighed (forbindelseskontor) for kontakt og

At opfylde internationale aftaler

samarbejde med udenlandske skattemyndigheder for udveks-

om samarbejde mellem skattemyn-

ling af kontroloplysninger (skat, moms og punktafgifter) og bi-

digheder.

stand.

Sikre at udenlandske websites afregner korrekt til Danmark.

At sikre lige konkurrencevilkår mel-

Særlig fokus på EU fjernsalg, moms af elektroniske ydelser

lem danske og udenlandske webs-

(One Stop Moms), samt skattepligt for udenlandske websites.

hops i forhold til gældende lovgiv-

Desuden deltagelse i EU projekt vedr. reklameindtægter på in-

ning.

ternettet og generel indsats mod internetvirksomheder.

Internethandel

Analyse

Compliance Udenlandske

kontroloplysninger

At afdække regelefterlevelsen på

baggrund af udenlandske kontrol-

oplysninger

Analysen skal tegne et repræsentativt billede af det mandtal,

SKAT har oplysninger for, og samtidig søge at afveje hensyn

om dels at kunne give et billede af hele mandtallet og dels til-

godese ønsket om at fokusere ressourcer, hvor effekten er

størst.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Pengeoverførsler

At analysere pengestrømme og un-

dersøge om midler, der udføres

gennem alternative "finansielle"

virksomheder, er fra beskattede

midler.

At styrke SKATs indsats mod græn-

seoverskridende skatteunddra-

gelse.

Undersøgelse af validiteten af virksomhedernes bogføring og

transaktionsspor. Afdække om midler er beskattet korrekt.

Det kan være, om der er tilstrækkelig plads i indtjening/for-

mue til gennemførte transaktioner til udlandet.

Skattely

Udsøge og analysere stikprøvekontroller for at opnå mere vi-

den om danske borgere, der ikke har selvangivet indtægter og

formuer i udlandet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

6.2 Værdipapirer

Segmentet

Værdipapirer

omfatter personer og virk-

somheder, der er skattepligtige i Danmark af ge-

vinster og tab på danske og udenlandske værdipa-

pirer. Det er SKATs erfaring, at fejl blandt andet

skyldes kompleks lovgivning og nye finansielle

produkter, som ofte ændres. SKAT forsætter i

2017 et projekt målrettet særlige værdipapirtyper

med stor risiko for forkert registrering af værdi.

Omkring 1,2 mio. personer ejer aktier

og investeringsbeviser (2015).

Samlet værdi af værdipapirer herunder

aktier og investeringsbeviser er

ca. 527

mia. kr.

(2015).

Om segmentet

Målgruppen er borgere, personligt drevne virksomheder og selskaber, der er skattepligtige til Danmark

af gevinster og tab ved salg af værdipapirer og af værdiændringer på værdipapirer, finansielle instrumen-

ter, fordringer og gæld. Der er ca. 1,2 mio. fuldt skattepligtige, der ejer noterede aktier/investeringsbe-

viser i frie depoter med en samlet kursværdi på ca. 527 mia. kr. i 2015.

Det er en ny tendens, at et så bredt udsnit af danskerne investerer. Derfor er der mange nye investorer,

som mangler kendskab til reglerne og rammerne på området. Dertil kommer, at reglerne er forskellige

for de enkelte værdipapirtyper og på visse områder komplekse. Omfattende regelsæt og forskelle i op-

gørelsesmetoder afhængig af værdipapirtyper er blandt andet med til at gøre det vanskeligt at opgøre og

selvangive korrekt.

Værdipapirsystemet (VPS) håndterer køb og salg for personer af noterede aktier og investeringsbeviser

og foretager beregning af gevinst og tab ud fra de oplysninger, som tilgår via indberetningspligter eller

manuelle indberetninger. I takt med ønsket om et fuldt datadrevet SKAT på værdipapirområdet og bor-

gerens forventninger samt tro på, at alle oplysninger er tilstede og anvendes i SKATs systemer, vil der

blive stillet stadig større krav til VPS og hvilke værdipapirtyper, systemet kan håndtere.

Udfordringer

Komplekse regelsæt, manglende og

lavt regelkendskab

Området er kendetegnet af en meget omfangsrig og kompleks lovgivning. Lovgiv-

ningen har været ændret adskillige gange med overgangsregler, nye beskatnings-

og opgørelsesmetoder, tabsbegrænsningsregler samt ændrede klassificeringsop-

delinger til følge.

Værdipapirområdet er kun delvist datadrevet, og der er fortsat områder, som ikke

er omfattet af oplysningspligt, eller som ikke understøttes systemmæssigt. Det in-

debærer øget risiko for fejl og manglende efterrettelighed, når borgere og virk-

somheder på et så komplekst område selv skal opgøre og angive deres oplysnin-

ger.

Værdipapirområdet er kun delvist

datadrevet

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

SKATs kontrol af beskatningen af værdipapirer baserer sig på omfattende dataanalyser. Der er tale om

en stor mængde transaktioner, der ofte sker i de etablerede systemer i finanssektoren. Analyseaktivite-

terne i 2017 skal bidrage til at udvikle viden om skattegabet og typer af fejl, som SKAT fremadrettet

kan bruge til at skabe systematiske automatiserede kontroller på området i de kommende år. Dette sker

gennem fortsat udvikling af samarbejdet med finansielle institutioner om de data, de indberetter til

SKAT. En øget brug af tredjepartsdata vil mindske risikoen for fejl, der sker som følge af lavt regel-

kendskab og komplekse opgørelsesmetoder.

Titel

Målrettet indsats

Formål

Beskrivelse

Beskatning af værdipapirer

At mindske skattegabet på udvalgte

værdipapirtyper med stor risiko for Kontrol af sager udvalgt ud fra væsentlighed og risiko for

forkert ansættelse og øge grundre- forskellige værdipapirtyper. Samtidig med kontrollen tilby-

gistrering i Værdipapirsystemet

des hjælp/bistand til grundregistrering i VPS.

(VPS) for at opnå en varig effekt.

At kontrollere og sikre korrekt be-

skatning af unoterede aktier samt

omfanget og korrektheden af de

indberettede data med den nye

indberetningspligt pr. 1/1-2016.

Analyse

Udsøgning af sager ud fra indberettede data. Herefter kon-

trol af udvalgte sager, som afsluttes med en analyse af de

indsamlede data med fokus på datakvalitet, omfang og mu-

lighed for systemtiltag for disse data.

Unoterede aktier

Skattegab Værdipapirer

At analysere regelefterlevelsen og

skattegab på værdipapirer.

Gennem en tilfældig stikprøve af udenlandske kontroloplys-

ninger analyseres regelefterlevelsen, og på baggrund af

denne analyse estimeres skattegabet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

6.3 Ejendomme

Segmentet omfatter skattemæssige problemstillin-

ger i økonomien, som relaterer sig til fast ejendom,

og derfor er både borgere og virksomheder en del

af segmentet. SKAT strukturer sin indsats efter de

største risici på ejendomsområdet. Det er SKATs

erfaring, at borgere og virksomheder kan mangle

kendskab til regler. SKAT igangsætter i 2017 en

indsats målrettet angivelse af forbedrings- og ved-

ligeholdelsesudgifter korrekt.

Der er i 2013 og 2014 foretaget vurde-

ring af 2,2 mio. ejendomme.

I 2014 blev der betalt ejendomsskatter

for ca. 27 mia. kr.

Om segmentet

De væsentligste områder er private beboelsesejendomme, ubebyggede grunde, professionelle udlejnings-

ejendomme, erhvervsejendomme og landbrugsejendomme. SKAT ser også på sommerhuse i Danmark

og i udlandet, som er ejet af personer eller virksomheder i Danmark. SKAT har registreret omkring 1,5

mio. beboelsesejendomme, 0,4 mio. erhvervsejendomme, 80.000 sommerhuse i udlandet ejet af danskere

og ca. 200.000 sommerhuse i Danmark.

Overordnet kan segmentet

Ejendomme

opdeles i tre målgrupper:



Ejendomme ejet af fysiske personer med henblik på egen beboelse



Blandede ejendomme, hvor ejendommen udgør både erhverv og beboelse



Ejendomme ejet af virksomheder med erhvervsmæssig drift for øje.

For ejendomme som både udgør erhverv og beboelse, er det SKATs erfaring, at borgere ofte ikke er

opmærksomme på fordelingsreglen, hvilket fører til forkert skattebetaling, og der kan desuden være risiko

for, at borgere får et større nedslag end den reelle erhvervsmæssige anvendelsesprocent. For erhvervs-

mæssige ejendomme skyldes den manglende skattebetaling især fejl i fordelingen mellem vedligeholdel-

ses- og forbedringsudgifter på ejendommene.

Udfordringer

Komplekse regler

Regelsæt omkring ejendomme er komplekse, eksempelvis inden for salg af ejen-

domme, som er en hændelse, der sker en enkelt eller få gange for den enkelte

borger eller virksomhed. Viden om reglerne er derfor ikke rutine, og der er mange

særregler og overgangsordninger at tage hensyn til.

Udfordringen består dels i forkerte eller manglende oplysninger i SKATs it-syste-

mer og de grunddata, der leveres fra eksterne dataleverandører, og dels i it-syste-

mernes beregningsmetoder/beregningsgrundlag.

Systemkoder og

–ændringer,

her-

under ejendomsvurderingssystem

Ændret anvendelse af ejendommen

Når en ejendom går fra en type anvendelse til en anden, er der krav om korrekt

selvangivelse og/eller registrering fra virksomhedens side. Samtidig skal der sikres

korrekt registrering i SKATs systemer.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

SKAT igangsætter i 2017 en indsats målrettet angivelse af forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter.

Derudover videreføres en analyse af regelefterlevelsen på ejendomsområdet, som skal afdække fejl og

skabe viden og afdække særlige risici, som fremadrettet kan anvendes til at skabe en målrettet indsats.

Titel

Målrettet indsats

At kontrollere borgeres og

virksomheders håndtering af

forbedrings- og vedligeholdel-

sesudgifter samt fordeling

mellem privat og erhvervs-

mæssig del af ejendomme.

At opnå viden om størrelsen

af et eventuelt skattegab i

forbindelse med salg af er-

hvervs- og landbrugsejen-

domme.

SKAT gennemfører kontrol af borgeres og virksomheders håndtering af

forbedringsudgifter ctr. vedligeholdelsesudgifter på alle ejendomstyper,

og for blandede ejendomme om der er korrekt fordeling mellem privat

og erhvervsmæssig del af hhv. vedligeholdelses- og forbedringsudgifter.

Formål

Beskrivelse

Vedligeholdelses- kon-

tra forbedringsudgifter

Analyse

SKAT gennemfører kontroller udvalgt statistisk tilfældigt og dermed re-

præsentative stikprøver af alle salg af erhvervsejendomme og landbrugs-

ejendomme i 2014. Der foretages en detaljeret registrering og analyse af

de fejl, som konstateres i forbindelse med opgørelse af den skatteplig-

tige avance/tab ved salg af ejendomme.

Ejendoms-compliance

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

6.4 Biler

Målgruppen er primært virksomheder, som for-

handler og leaser køretøjer herunder import og

eksport. Segmentet omfatter også virksomheders

og privates anvendelse af køretøjer. De primære

udfordringer er registrering og salg af køretøjer.

SKAT igangsætter i 2017 blandt andet et analyse-

projekt, som skal give større viden om godtgørelse

af registreringsafgift og eksport af biler.

Der er i 2015 ca. 2,5 mio. indregistre-

rede personbiler og 206.652 nyregistre-

rede biler.

Den samlede registreringsafgift var i

2015 ca. 18 mia. kr.

Om segmentet

Segmentet er et temasegment, som omfatter skatter, moms og afgifter på borgeres og virksomheders

køb og anvendelse af køretøjer. Det er blandt andet kontrol af udenlandske køretøjer, der anvendes i

Danmark, om køretøjerne er korrekt registret og har betalt korrekt registreringsafgift, og kontrol med

udbetalingen af godtgørelse af registreringsafgift, når køretøjer udføres af Danmark. Bilsegmentet om-

fatter alle lovområder, der omfatter køretøjer, fx:

Registreringsafgiftsloven

Lønsumsafgiftloven

Registreringsloven

Afskrivningsloven

Momsloven

Ligningsloven

Statsskatteloven

Det kan være vanskeligt at vurdere køretøjets almindelige salgspris, hvilket kan føre til forkert skattebe-

taling. Registreringsafgift, moms og skat på biler bliver fastsat på grundlag af en beregnet værdi, der som

udgangspunkt er køretøjets almindelige salgspris. Det er derfor afgørende for en korrekt afregning af

skatter og afgifter eller godtgørelse af registreringsafgift, at køretøjets værdi fastsættes korrekt. Når pro-

fessionelle aktører udbyder køretøjer til salg og leasing, er den endelige pris ved salg og leasing blandt

andet afhængig af prisen på ekstraudstyr, levering, finansiering og en eventuel byttebil. Desuden er det

afgørende, om der er tale om kreditkøb eller leasing.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Udfordringer

Eksportgodtgørelse

SKATs kontrolindsats har vist, at virksomhedernes dokumentation for køretøjers

udførsel af landet ikke er tilstrækkeligt, og at en stor del af handlerne foregår kon-

tant.

SKATs kontroller har vist, at nogle af selskaberne enten har lavet ændringer til de-

res aftaler, ikke overholder kravene til storkundeordningen, eller at de konsekvent

ikke følger de vilkår, der er i den standardaftale, som de har fået godkendt af

SKAT.

SKATs kontrolindsats har vist, at virksomhederne værdifastsætter køretøjerne til

en væsentlig højere værdi end handelsværdien ved angivelse af køretøjet til ek-

sport eller til en lavere værdi end handelsværdien i forbindelse med import af et

køretøj, som skal indregistreres i Danmark.

SKATs kontrolindsats har vist, at udenlandske køretøjer uretmæssigt anvendes af

personer, der bor i Danmark, eller virksomheder, som er etableret her. Indsatsen

har desuden vist, at danske biler bliver anvendt eller indrettet, så de ikke overhol-

der kravene i registreringsafgiftsloven, og derfor skal der opkræves registrerings-

afgift på køretøjet.

Leasing storkundeordningen

Værdifastsættelse

Anvendelse af udenlandske og dan-

ske køretøjer på færdselslovens

område

Aktiviteter

SKAT viderefører i 2017 en indsats målrettet leasing af biler og et analyseprojekt, som skal afdække

særlige risikoområder med udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af køretøjer.

Dertil igangsættes et analyseprojekt, der skal afdække den generelle regelefterlevelse for udbetaling af

godtgørelse af registreringsafgift ved eksport at biler, og derfor har et bredt fokus. Den viden kan

SKAT bruge til fremadrettet at skabe nye målrettede indsatser.

Titel

Målrettet indsats

At kontrollere leasing af biler, så af- SKAT gennemfører en intensiveret indsats af leasingselska-

giftsgrundlaget og beskatnings-

ber. SKAT kontrollerer, hvorvidt køretøjerne er afgiftsberig-

grundlaget er korrekt.

tiget efter leasingreglerne.

Formål

Beskrivelse

Leasing af biler

Analyse

Udbetalingskontrol

–

ek-

sportgodtgørelse af registre-

ringsafgift

At analysere risici og foretage kon-

trol i forbindelse med udbetaling af

godtgørelse af registreringsafgift

ved eksport af biler.

At analysere efterretligheden ved-

rørende udbetaling af godtgørelse

af registreringsafgift ved eksport at

biler.

Gennem målrettet kontrol af udvalgte anmodninger (må-

nedsangivelser) fra godkendte virksomheder samt identi-

tetskontroller, analyserer projektet særlige risikoområder i

forbindelse med udbetaling af godtgørelse af registrerings-

afgift ved eksport af køretøjer.

Ud fra tilfældigt udvalgte stikprøver gennemføres kontrol-

ler i forbindelse med prischeck af eksporterede biler, told-

syn af biler til eksport og fysisk kontrol i virksomheder, som

eksporterer biler. På baggrund af stikprøvekontrollerne

analyseres regelefterlevelsen.

Skattegab - Biler

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

7.0 Told

Karakteristika

SKAT varetager opgaven med at sikre korrekt angivelse og afregning af told på vegne af EU. EU-lan-

dene har fælles toldregler for virksomheder, som importerer og eksporterer varer til og fra lande uden

for EU. Derfor er SKATs kontrol reguleret af EU's regler og af en forventning fra EU om, at SKAT

sikrer en effektiv kontrol.

For at sikre EU’s

toldindtægter og efterlevelsen af procedurerne på området,

gennemfører SKAT dels en risikobaseret toldkontrol og dels tilsyn, der løbende tilgodeser alle områder

af tolden.

SKATs kontrol på toldområdet er delt i to. Den ene del er rettet mod virksomheder og speditører, som

angiver told. Den anden del er rettet mod de virksomheder, som har bevilling til selv at håndtere for-

skellige procedurer knyttet til told på varer, som de importerer og eksporterer. Bevillingerne giver virk-

somhederne adgang til forenklede løsninger, der udgør en administrativ eller finansiel lettelse for virk-

somhederne. SKAT samarbejder i EU-regi om lovgivningen på toldområdet og via de formelle partner-

skaber med erhvervs- og brancheorganisationer i Danmark om blandt andet vejledning af virksomhe-

derne.

SKATs compliance-undersøgelser på toldområdet viser, at regelefterlevelsen på toldområdet er øget.

Som det fremgår af figur 12, er den samlede fejlprocent faldet fra 54,3 pct. i 2009-2010 til 41,3 pct. i

2012-2013, mens andelen af fejl med økonomisk betydning i samme periode er faldet fra 12,8 pct. til

6,7 pct.

Nøgletal

Figur 12. Fejlprocent i Told Compliance I (2009-2010) og Told Compliance II (2012-2013)

Fejlprocent i alt

Fejl uden

Fejl med mindst 10

beløbsmæssig

euro

betydning eller

under 10 euro

54,3

41,3

41,5

34,6

12,8 6,7

Segmenter



2009 - 2010

2012 - 2013

Finansiel told

Toldbevilling og selvforvalt-

ning

Samfundsbeskyttende aktivi-

teter - told

Kilde: Told Compliance I og II

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

7.1 Finansiel told

Segmentet omfatter de finansielle aspekter for-

bundet med angivelse og afregning af told ved im-

port af varer fra lande uden for EU. Fokus er at

sikre, at aktørerne på området har gode vilkår for

at udforme korrekte fortoldningsangivelser.

Herudover adresseres problematikkerne omkring

bevidst unddragende adfærd i relation til angivelse

af told.

Der er ca. 69.000 virksomheder, der er

importørregistreret, heraf er knap halv-

delen aktive importører.

Virksomhederne betalte i 2015 ca. 3,3

mia. kr. i told.

Om segmentet

Finansiel told

omfatter beskyttelsen af EU’s økonomiske interesser ved at sikre korrekt og rettidig afreg-

ning af toldbeløb ved den legale import af varer fra lande uden for EU. Kontrolindsatsen er bundet af

EU-lovgivning. For at dække udgifterne til administration og kontrol af toldreglerne beholder Danmark

25 pct. af toldindtægterne. EU kan dog kræve tilbagebetaling,

hvis Danmark ikke opfylder EU’s krav.

Målgruppen er importvirksomheder, der selv foretager deres toldangivelser, samt speditører og kurerer,

som helt eller delvist foretager toldangivelser på vegne af importvirksomhederne. Speditører og kurerer

dækker ca. 85 pct. af angivelserne. De resterende 15 pct. angiver importvirksomhederne selv.

De gennemførte compliance-undersøgelser på toldområdet viser, at speditører og kurerer, der foretager

toldangivelserne på vegne af importørerne, laver flere fejl med økonomisk betydning end importvirk-

somhederne, der selv udarbejder toldangivelserne. For importvirksomheder, der selv fortolder deres va-

rer, skyldes fejl hovedsageligt, at lovgivning og procedurekrav på toldområdet er komplekse.

Udfordringer

Vilkår hos speditør- og kurervirk-

somheder

Det er tidskrævende at fortolde en vare korrekt. Tidsanvendelsen er et konkurren-

ceparameter i branchen, og derfor bliver opgaven ofte ikke prioriteret tilstrække-

ligt hos speditør- og kurervirksomheder. Det kan konstateres, at andelen af fejl

med økonomiske konsekvenser er højere blandt speditører og kurerer end blandt

importvirksomheder, der selv angiver.

Risikoen for unddragelse af toldbetaling bliver mere udtalt desto højere toldsat-

serne er. Særligt de høje toldsatser på antidumping området udgør et incitament

til at omgå antidumpingtold. Underfakturering og falske præferencedokumenter

er også måder, der unddrages på.

Lovgivningen på toldområdet er kompleks. Det kræver en stor indsats at sætte sig

ind i regler og procedurekrav. Det er komplekst at udfylde en fortoldningsangi-

velse korrekt, og der er mange fejlmuligheder.

Bevidst unddragelse af toldbetaling

Kompleks lovgivning og procedure-

krav

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

Kontrollen er i vidt omfang bundet af EU-lovgivning, og derudover gennemføres kontrollen for at øge

den oplevede opdagelsesrisiko på centrale risikoområder. SKAT viderefører derfor i 2017 den eksisterende

kontrolindsats med fokus på de områder, hvor effekten på toldgabet er størst. Endvidere kan kontrolind-

satsen suppleres med vejledning igennem samarbejde med relevante erhvervs- og brancheorganisationer

om at gøre det nemmere at lave en korrekt toldangivelse.

Titel

Målrettet indsats

Øget analysebaseret toldkontrol gennem en markant styrkelse af SKATs effek-

At sikre øget regelefterlevelse

tivitet og kvalitet i arbejdet med risikoanalyser. Herved sikres udvælgelse af de

og minimering af toldgabet.

mest relevante kontrolemner.

At sikre korrekt angivelse af

told og afgifter samt overhol-

Kontrol af toldangivelser, der udtages på baggrund af foruddefinerede risiko-

delse af sikkerheds- og sund-

profiler i toldsystemet, inden varerne bliver frigivet.

hedskrav ved indførelse af va-

rer.

At håndtere bistands- og veri-

fikationsanmodninger fra EU-

lande og 3. lande samt andre

bundne EU-opgaver mv.

Danmark indgår i frihandels- og samarbejdsaftaler med alle EU-lande og en

række 3. lande. På anmodninger fra udlandet er Danmark forpligtet til at fore-

tage kontrol af om de indgående aftaler bliver overholdt. Herudover er Dan-

mark forpligtet til at varetage en række bundne opgaver initieret af EU.

Formål

Beskrivelse

Finansiel told

Risikobaseret doku-

mentkontrol

EU-bundne opgaver

(processuelle)

Analyse

Analyse af regelefterle-

velsen (told, moms og

skat) inden for fiskeri-

sektoren

At sikre, at relevante virksom-

Samarbejde på tværs i SKAT omkring analyse og kontrol af fiskerisektoren (im-

heder i branchen angiver og

port/moms/skat og sort arbejde). Indsatsen omfatter også et øget samarbejde

afregner korrekt told, moms

mellem danske og udenlandske myndigheder.

og skat.

At afdække nye trends og

sikre en samlet overordnet ri-

sikovurdering og udsøge eg-

nede kontrolemner.

Analyseenhed - regn-

skabskontrol

Der udarbejdes risikoanalyser på udvalgte risikoområde med henblik på at af-

dække trends og uregelmæssigheder. For relevante risikoområder foretages

en konkret risikoanalyse for at udvælge emner til kontrol.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

7.2 Toldbevillinger og selvforvaltning

Toldbevillinger og selvforvaltning

omfatter virksomhe-

der, som har bevilling til at varetage toldrelaterede

forhold. Bevillinger giver virksomhederne adgang

til forenklede løsninger, der udgør en administrativ

eller finansiel lettelse for virksomhederne. SKATs

kontrolindsats er i vidt omfang bundet af EU-lov-

givning, og mangelfuld tilsyn med de virksomheder,

som har bevillinger, kan medføre kritik fra EU-re-

visionen.

Målgruppen omfatter ca. 69.000 impor-

tører og 49.000 eksportører.

Der er ca. 15.000 bevillingsforhold

Om segmentet

Toldbevillinger og selvforvaltning

er kendetegnet ved først og fremmest at skulle imødekomme EU´s krav

om tilsyn med og kontrol af de virksomheder, som er besiddelse af en bevilling til varetagelse af toldre-

laterede forhold. Bevillingshaverne har adgang til forenklede løsninger, der udgør en administrativ eller

finansiel lettelse for virksomhederne. Eksempler herpå er muligheden for, at virksomhederne under

særlige betingelser får ret til at suspendere eller reducere betalingen af told. Det kan også være at virk-

somhederne opnår et smidigere vare-flow eller en nedsat risiko for toldkontrol.

Bevillinger tildeles på baggrund af ansøgning fra virksomhederne og der er til bevillingerne knyttet en

række procedure- og dokumentationsmæssige krav, der skal opfyldes for at kunne opretholde bevillin-

gen. Erfaringer på toldområdet peger på en række udfordringer, som kan forklare, hvorfor nogle bevil-

lingshavere ikke fuldt ud lever op til kravene.

Udfordringer

Manglende grundlæggende viden

om bevillingskrav

Manglende prioritering af opga-

ven hos bevillingshavere

Manglende oplevelse af konse-

kvens i forbindelse med mang-

lende regelefterlevelse

En del af virksomhederne har ikke tilstrækkelig viden om de fordele og krav,

der knytter sig til toldbevillingerne.

SKATs kontrol viser, at bevillingshaverne ikke altid prioriterer bevillings-

håndteringen højt nok i deres generelle arbejdsprocesser. Samtidigt har områ-

det erfaringsmæssigt ofte ikke ledelsesmæssigt fokus hos bevillingshaverne.

Det er SKATs antagelse, at der er manglende oplevet konsekvens, og derfor

undersøges det, hvorvidt de gældende sanktionsrammer udfyldes. Herefter ta-

ges stilling til eventuelle behov for yderligere sanktionsmuligheder.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

Som medlem af EU er Danmark forpligtet til at holde et kontinuerligt og tilstrækkeligt tilsyn med be-

villingshavere på toldområdet. Hvis Danmark svigter tilsynet, kan det medføre kritik fra EU-revisio-

nen og i værste fald en opkrævning fra EU af manglende toldbetaling.

For at leve op til EU’s krav om, at der føres et tilstrækkeligt

og effektivt tilsyn, er der derfor behov

for en bred og kontinuerlig indsats. I 2017 viderefører SKAT to kontrolaktiviteter, som omhandler

særlige økonomiske procedurer på toldområdet samt efterkontrol af forsendelser. Derudover har

SKAT en bunden opgave

med kontrol af EU’s markedsordninger for landbrugsvarer. SKAT gen-

nemfører kontrollen efter aftale med NaturErhvervsstyrelsen.

SKAT gennemfører i projektet Feoga kontrol af modtagere af eksportstøtte til landbrugsvarer, som

præsenteres i nedenstående tabel. Aktiviteten indgår ikke formelt som en del af segmentet, da det

ikke omhandler bevillinger men kontrol af EU’s markedsordninger.

Titel

Målrettet indsats

At sikre, at virksomheder,

som anvender proceduren

EU-forsendelse, agerer efter

bestemmelserne.

Kontrol af virksomheder, der har fået bevilling til at anvende god-

ke dte ord i ger i de for EU’s

forsendelsessystem. Såvel sikkerheds-

stillelse som korrekt indsættelse i forsendelsessystemet indgår i opga-

ven.

Formål

Beskrivelse

Efterkontrol forsen-

delse

Særlige procedurer

En løbende kontrol med de økonomiske toldprocedurer i overensstem-

At sikre overholdelse af regler melse med de forpligtelser, EU pålægger SKAT. Samtlige toldprocedu-

og procedurer til sikring af

rer overvåges og kontrolleres på repræsentativ vis inden for en tre års

EU’s i dtægter i forhold til de

cyklus. Der vil endvidere være fokus på information og vejledning i for-

økonomiske procedurer.

bindelse med kontrollen.

Uden for segment

Feoga

At sikre, at EU's markedsord-

ninger for landbrugsvarer an-

vendes efter reglerne

SKAT gennemfører og koordinerer kontrollen af EU´s markedsordnin-

ger for landbrugsvarer i overensstemmelse med de aftalte kontrolram-

mer.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

7.3 Samfundsbeskyttende aktiviteter - told

Samfundsbeskyttende aktiviteter fokuserer på be-

folkningens sikkerhed og sundhed. Målgruppen er

danske og udenlandske borgere og i nogle

tilfælde virksomheder.

SKAT samarbejder og udveksler viden og data

med andre myndigheder både i Danmark og i ud-

landet. Det gør det muligt hurtigt at reagere på de

modtagne oplysninger.

Det er ikke muligt at opgøre segmentets

mandtal.

De samfundsbeskyttende aktiviteter er

ikke tilrettelagt med henblik på at opnå

et provenu.

Om segmentet

Samfundsbeskyttende aktiviteter

–

told

omfatter forhold, der berører den enkelte borgers sikkerhed og sund-

hed. SKATs primære aktiviteter er imødegåelse af grænseoverskridende varebevægelser, der blandt an-

det omfatter udbredelse af ulovlige skydevåben, narkotika, doping, ulovlige lægemidler og varemærke-

forfalskede varer.

Adfærden i segmentets primære målgruppe kan ikke påvirkes via information og vejledning, og der er

behov for målrettede kontroltiltag og tiltag, der kan medvirke til at synliggøre kontrolindsatsen og ople-

velsen af opdagelsesrisikoen.

Udfordringer

Sikkerhed i relation til terror

Lav oplevet opdagelsesrisiko og be-

grænset synlighed

Manglende samarbejde og viden-

deling med ressortmyndigheder

En intelligent risikobaseret kontrol af varebevægelserne er essentiel i relation til

den aktuelle terrortrussel.

Effekten af SKATs kontrolindsats forøges ved, at der skabes en synlighed omkring

indsatsen, således at der opleves at være en høj opdagelsesrisiko forbundet med

illegal indførsel af varer.

SKATs kontrol- og vejledningsindsats er afhængig af et tæt og smidigt samarbejde

mellem de relevante myndigheder.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 201: Kontrolaktiviteter 2017 - Styrket regelefterlevelse på skatteområdet

Aktiviteter

SKAT viderefører i 2017 de samfundsbeskyttende aktiviteter på toldområder. SKAT gennemfører en

intelligent toldkontrol baseret på en løbende risikovurdering via forskellige overvågningssystemer,

konkrete efterretninger samt indsamlede nationale og internationale erfaringer. Indsatsen skal styrke

den oplevede opdagelsesrisiko og synlighed og modvirke den aktuelle terrortrussel. SKATs døgntje-

neste har til formål at opretholde et døgnberedskab, der kan modtage og videreformidle kontrolinfor-

mationer og udveksle informationer med øvrige samarbejdspartnere.

Titel

Målrettet indsats

Formål

Beskrivelse

Toldkontrol

At sikre, at illegale varer ikke indfø-

Gennemførelse af toldkontrol er rettet mod personer og

res til Danmark, samt at de varer,

virksomheder, der indfører, udfører og/eller viderefører va-

der angives i den legale vareførsel

rer inden for en række nærmere definerede risikoområder.

angives korrekt.

SKAT Døgntjeneste varetager døgnet rundt den overord-

nede analyse- og overvågningsfunktion på toldområdet. En-

heden er endvidere Danmarks kontaktenhed over for myn-

digheder i ind- og udland.

SKATs Døgntjeneste

At gennemføre en intelligent, ri-

siko- og efterretningsbaseret told-

kontrol (landsdækkende).

Toldkontoret

At samarbejde og koordinere med

Koordinering med vægt på samarbejde med nationale og in-

andre myndigheder nationalt og in-

ternationale myndigheder.

ternationalt.

Analyse

Eksportkontrol vedrørende

Dual Use & ECS

At iværksætte aktiviteter over for

eksportører så gældende eksport-

kontrol regler kan overholdes.

Ændringer i systemet eExport følges op med målrettet infor-

mation og vejledning til eksportører af varer omfattet af ek-

sportkontrol-ordninger. Oprettelse af risikoprofiler samt

kontrol rettet mod de virksomheder, der herefter ikke efter-

lever ordningerne.