SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: EU-note E 7 om den fælles konsoliderede selskabsskattebase

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 19
Offentligt

Europaudvalget, Skatteudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

27. oktober 2016

Forslagene om den fælles konsoliderede selskabsskattebase

Kommissionen har i dag præsenteret sine to direktivforslag om den fælles

konsoliderede selskabsskattebase (CCCTB).

Det kommer som led i en

pakke af reformer af selskabsbeskatningen. CCCTB-forslaget blev første

gang præsenteret i 2011, men det lykkedes ikke dengang at nå til enighed.

De relancerede forslag skal lukke de huller, der udnyttes af multinationale

virksomheder til undgåelse af skattebetaling i EU.

Samtidig præsenterede Kommissionen i dag yderligere to forslag. Det ene

skal forbedre det eksisterende system for tvistbilæggelse, når der opstår så-

kaldt dobbeltbeskatning. Det andet forslag berører de eksisterende regler til at

bekæmpe misbrug gennem såkaldte hybride mismatch.

Kommissionen har opdelt behandlingen af CCCBT-forslaget i to trin, hvor det

opfindelige forslag er blevet opdelt i to direktiver. Det drejer sig om direktivet

om en fælles skattebase (CCTB) og direktivet om et fælles konsolideret sel-

skabsskattegrundlag (CCCTB).

Først har Kommissionen fokus på at skabe enighed om den fælles selskabs-

skattebase. Herefter vil Kommissionen behandle spørgsmålet om selve kon-

solideringen af selskabsskattegrundlaget og en nøgle til fordeling af den skat-

tepligtige indkomst, der er fordelt i de lande, selskaberne opererer i.

På engelsk Common Consolidated Corporate Tax Base.

I forlængelse af gennemsigtighedspakken vedtog Kommissionen i juni 2015 en handlingsplan

om selskabsbeskatning i EU. Her blev CCCTB-forslaget første gang relanceret.

Desuden har Kommissionen præsenteret en meddelelse og to konsekvensanalyser.

Jf. KOM(2016)683 og KOM(2016)685.

1/4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: EU-note E 7 om den fælles konsoliderede selskabsskattebase

Det skal ske, så snart der er opnået enighed om spørgsmålet om den fælles

skattebase. Ifølge skattekommissær Pierre Moscovici skal forhandlingerne om

konsolideringen, dvs. selve systemet til beregning af de multinationale selska-

bers skattegrundlag, afsluttes senest et år efter en eventuel vedtagelse af

spørgsmålet om den fælles skattebase.

Baggrund og tidligere forslag

I begyndelsen af 2016 fremsatte Kommissionen det såkaldte skatteunddragel-

sesdirektiv,

som blev vedtaget af Rådet efter en kort behandling i juni 2016. I

direktivet indgår elementer af det oprindelige CCCTB-forslag fra 2011, der har

betydning for udhulingen af skattebasen og flytning af overskud.

De aktuelle forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase bygger på de

tilbageværende elementer i forslaget fra 2011 om selskabsskattegrundlaget,

mens Kommissionen også inddrager nye ideer, der skal fremme forskning og

udvikling.

Kommissionen vil med sin trinvise tilgang, som beskrevet, først søge enighed

om en fælles selskabsskattebase og en midlertidig overgangsordning for sel-

skabernes skattemæssige overførsel af underskud på tværs af grænserne.

Herefter vil Kommissionen behandle spørgsmålet om konsolideringen af selve

selskabsskattegrundlaget.

Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag

Med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag vil virksomhederne få

et samlet regelsæt til at beregne deres skattepligtige overskud i hele EU. Sel-

skaberne får mulighed for at udfylde en fælles selvangivelse for alle deres ind-

tægter i stedet for en selvangivelse for hvert af de lande, de opererer i.

Hvert land beskatter den del af selskabets indkomst, som hører til det pågæl-

dende land. Det er derfor kun metoden til beregning af skattepligtig indkomst,

der er fælles. Kommissionen blander sig ikke i, hvordan landene fastsætter de

nationale selskabsskattesatser. Skattekommissær Pierre Moscovici under-

stregede på dagens pressemøde, at dette fortsat er national kompetence.

Sammenlignet med det tidligere forslag fra 2011 vil det nye selskabsskattesy-

stem være obligatorisk for store multinationale koncerner med globale indtæg-

ter på over 750 mio. euro eller 5,6 mia. kr. Selskaber med indtægter under

denne grænse deltage frivilligt i systemet. Da systemet er obligatorisk for de

Direktiv 2016/1164.

2/4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: EU-note E 7 om den fælles konsoliderede selskabsskattebase

største multinationale koncerner, vil det samlede udspil ifølge Kommissionen

fjerne uoverensstemmelser mellem de forskellige nationale systemer, som i

dag udnyttes til skatteplanlægning.

Indkomsten skal med forslaget fordeles til beskatning mellem de berørte EU-

lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land skal beskatte den del af indkom-

sten, som kan henføres til det pågældende land, med egne selskabsskatte-

satser. Andelen af et selskabs skattebase beregnes ud fra tre faktorer i det

enkelte medlemsland, der vægtes ligeligt:

- Selskabets aktiver i bygninger, maskinel m.v.

- Antallet af medarbejdere, lønudgifter m.v. i selskabet

- Selskabets omsætning, salg, serviceydelse m.v.

Med dette vil Kommissionen undgå, at et skattemæssigt underskud i en kon-

cern i et land kan fraregnes i det skattemæssige overskud for et andet sel-

skab inden for samme koncern i et andet EU-land.

Spørgsmålet om lånefinansiering

Målet er, at virksomhederne bliver beskattet der, hvor deres overskud skabes.

Samtidig vil Kommissionen tilskynde selskaberne til i højere grad at finansiere

deres aktiviteter med egenkapital snarere end ved at optage lån.

Med forslaget ydes der et fradrag for udstedelse af aktier, så der rettes op på

den gunstigere behandling af lånefinansiering frem for egenkapitalfinansie-

ring. En fast sats, der består af en risikofri rente og en risikopræmie af et sel-

skabs nye egenkapital, vil kunne trækkes fra i skat hvert år.

Fremme af forskning og udvikling

Kommissionen vil desuden skabe gunstige skatteincitamenter gennem et

skattefradrag, der skal fremme forskning og udvikling i virksomhederne. De

fulde omkostninger til forskning og udvikling vil med forslaget være 100 pct.

fradragsberettiget. Virksomhedernes forsknings- eller udviklingsorienterede

udgifter op til 20 mio. euro vil yderligere være 50 pct. fradragsberettiget, mens

udgifter over 20 mio. euro vil være ekstra 25 pct. fradragsberettiget.

Tvistbilæggelse i forbindelse med dobbeltbeskatning

Kommissionen foreslår også et nyt system til tvistbilæggelse i sager om dob-

beltbeskatning i EU. Tvister finder typisk sted i situationer, hvor to EU-lande

Denne sats vil være på 2,7 pct. Virksomhederne kan fortsætte disse fradrag i op til 10 år.

3/4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: EU-note E 7 om den fælles konsoliderede selskabsskattebase

skattemæssigt vurderer selskabsenheder forskelligt. Det kan føre til dobbelt-

beskatning i to EU-lande, men der kan omvendt også være risiko for, at ingen

af landene opkræver skat, eller at et selskab opnår fradrag for den samme

renteudgift i to EU-lande.

Der er ifølge Kommissionen omkring 900 igangværende sager om dobbeltbe-

skatning i EU til en anslået værdi af 10,5 mia. euro. Kommissionen foreslår

klarere frister for at nå til enighed om løsninger på dobbeltbeskatning. Det be-

tyder konkret, at et selskab, der er part i en sag mod en medlemsstat, kan an-

mode staten om løse stridigheden inden for to år.

Hybride mismatch og lande uden for EU

Det sidste forslag i dagens skattepakke fra Kommissionen indeholder tiltag,

der skal forhindre selskaber i at udnytte smuthuller, der bedre er kendt som

hybride mismatch mellem medlemsstaternes og tredjelandes skattesystemer.

Der opstår hybride mismatch, når lande anvender forskellige regler til beskat-

ning af indkomst, så selskaberne kan undgå at betale skat i begge lande.

Dette kunne f.eks. være forskellige vurderinger af betalinger på et finansielt

instrument mellem et moder- og et datterselskab. Her kan et lande opfatte en

betaling som udbytte, mens et andet land opfatter det som en renteudgift, der

er fradragsberettiget.

Skatteundgåelsesdirektivet, der blev vedtaget i juni 2016, regulerer allerede

problemstillingen med mismatch inden for EU. Dagens forslag gør det muligt

på anmodning af medlemsstaterne at håndtere hybride mismatch med lande

uden for EU, de såkaldte tredjelande.

Overholder forslaget nærhedsprincippet?

Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de områ-

der, der behandles i forslaget bedst reguleres på EU-niveau eller på nationalt

niveau. Hvis Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på nationalt

niveau, og at forslaget dermed strider mod nærhedsprincippet, skal Folketin-

get inden for en frist på otte uger sende en såkaldt begrundet udtalelse til

Kommissionen. Fristen udløber

den 21. december 2016.

Folketinget har

også mulighed for at afgive bemærkninger til forslagets politiske indhold over

for Kommissionen. Her gælder ingen tidsfrist.

Med venlig hilsen

Christian Willer (5526)

4/4