Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 180
Offentligt
1747393_0001.png
www.pwc.dk
Model for værdiansættelse af
fordringer
Februar 2017
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0002.png
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0003.png
Indholdsfortegnelse
1) Sammenfatning
2) Beskrivelse og anbefaling af metoder og modeller til værdiansættelse
3) Kalibrering af model
4) Resultat af værdiansættelsen pr. 11. januar 2017
5) Vurdering af den nuværende model
4
8
26
30
34
6) Udvalgt information
Bilag
Definitioner af forkortelser og begreber
37
44
52
PwC
3
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0004.png
1) Sammenfatning
4
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0005.png
1) Sammenfatning
Denne rapport beskriver vores leverance af
model for værdiansættelse af fordringer.
Indledningsvist har vi nedenfor sammenfattet
baggrund og scope for opgaven samt kort
gennemgået værdiansættelsesmodellen og
resultaterne af værdiansættelsen.
Scope og baggrund for opgaven
Opgavens primære formål er udvikling af en
dynamisk model til værdiansættelse af SKATs
fordringsmasse, som lever op til anerkendte
internationale branchestandarder.
Baggrunden for opgaven er, at Skatteministeriet
vurderer, at den nuværende model ikke er
tilstrækkelig metodisk robust til at blive anvendt
fremadrettet, og at den samtidig ikke kan
nedbrydes på fordringsniveau.
Den nye værdiansættelsesmodel anvender
principper, som i højere grad er i
overensstemmelse med anvendte
værdiansættelsesprincipper end den nuværende
model. For vores vurdering af den hidtil
anvendte model henvises til afsnit 5.
Det er vores vurdering, at principperne er
metodisk robuste, og at modellen ud fra det
nuværende datagrundlag giver det bedst mulige
estimat på fordringsmassens værdi.
I forløbet med udvikling af en ny
værdiansættelsesmodel har metode og
forudsætninger været præsenteret og
gennemgået med en række interessenter,
herunder Danmarks Statistik,
Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet,
Skatteministeriets Interne Revision og SKAT
Regnskab.
Metode for ny værdiansættelsesmodel
Vores løsning af opgaven er opdelt i følgende
faser:
a) Dataforberedelse:
Kortlægning af data samt
frasortering af fordringer, som ikke skal
indgå i værdiansættelsen.
b) Segmentering:
Fordringsmassen er
segmenteret efter underliggende
karakteristika. Værdiansættelsesmetodik er
fastsat ud fra disse segmenter.
c) Model for værdiansættelse:
Metoden er
opdelt mellem personer og PEF (personligt
ejet firma) samt selskaber. For fordringer,
hvor skyldner er en person eller PEF,
benyttes en discounted cash flow-model
(DCF), hvor fremtidige pengestrømme
opgøres ved hjælp af SKATs
betalingsevnemodel, som afspejler, hvad
SKAT kan inddrive via afdragsordninger og
lønindeholdelse hos en skyldner. Modellen
tager højde for SKATs dækningsrækkefølge,
herunder bøders fortrinsret, samt at påløbne
inddrivelsesrenter dækkes før selve
fordringen.
For fordringer vedrørende selskaber benyttes
en erfaringsbaseret scoringsmodel, grundet
mangel på repræsentativt historisk
betalingsdata.
SKATs særlige inddrivelsesværktøjer, særligt
mulighed for lønindeholdelse, medfører, at
kursværdien forventeligt er højere,
sammenlignet med værdien af fordringsmassen
for eksterne købere.
Resultater
Værdiansættelsen af fordringsmassen er baseret
på SKATs data pr. 11. januar 2017 og vedrører
en samlet fordringsmasse på DKK 98,3 mia.
Den opgjorte værdi af fordringsmassen udgør
DKK 19,5 mia., svarende til en kurs på 19,9 %,
beregnet med en diskonteringssats på 5 % og en
inddrivelsesperiode på 10 år (dog maksimalt
indtil skyldner når en alder på 65 år). Værdien
er eksklusive potentiel merværdi fra
modregning, der er estimeret til at være i
intervallet DKK 0,8-1,2 mia. Der henvises til
afsnit 2.4.9 for uddybning af dette.
PwC
5
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0006.png
1) Sammenfatning
Følsomhed i relation til længden på
inddrivelsesperioden samt diskonteringsrenten
er illustreret nedenfor:
Følsomhed i kursværdi DKK, mia.
Rente
4%
5%
6%
Inddrivelsesperiode
10 år
20,0
19,5
19,0
20 år
22,7
21,8
21,1
Statens Adm.
1,6
Rigspolitiet 1,2
Kursværdi pr. fordringshaver
DKK, mia.
Kommuner 1,3
Andre 1,7
SKAT
10,6
Værdier og kurs på fordringerne er opsummeret
pr. skyldnerkategori i nedenstående tabel:
DKK, mia.
Nominel værdi brutto
Frasortering
CPR
PEF
SE
Total
98,3
(0,8)
Udbetaling Danmark 3,2
Kursværdi pr. fordringstype
DKK, mia.
Restskat 3,2
Andre 8,0
Moms 2,7
Nominel værdi netto 61,4
18,0
18,0
97,4
Kursværdi
12,3
5,1
2,1
19,5
Kurs
20,0% 28,3% 11,8% 19,9%
Personer (CPR) og PEF:
Årsagen til den relativt
højere kurs for PEF-fordringer er, at den
gennemsnitlige betalingsevne pr. skyldner i
PEF-segmentet er væsentligt højere end for
CPR, samt at en større andel (68 %) af
skyldnerne har betalingsevne sammenlignet
med personer, hvor det er ca. halvdelen. For
begge segmenter er der stor spredning i
betalingsevnen og dermed kursværdi.
Underholdsbidrag
2,8
B-skat 1,9
A-skat 0,9
Selskaber (SE):
En betydelig del af segmentet er
udgjort af fordringer relateret til bobehandling
(57 %) samt inaktive selskaber (22 %), som i
modellen værdiansættes i kurs-intervallet
0-2,2 %. Fordringer relateret til fonde,
kommuner og stat udgør kun 0,2 %, men
værdiansættes til kurs 100.
Da modellen er fordringsspecifik, kan kursværdi
opdeles på fx fordringshaver og fordringstype.
Forudsætninger
Værdiansættelsesmodellen bygger på en række
forudsætninger, som er beskrevet i afsnit 2.4,
herunder:
•
•
•
•
•
•
Fordringer er retskraftige
Effektiv lønindeholdelse
Anvendelse af SKATs betalingsevnemodel
Skyldneres betalingsevne antages at være
konstant på værdiansættelsestidspunktet
Inddrivelsesperioden fastsættes til 10 år
Diskonteringsrente på 5 %.
Nedenfor er illustreret fordeling af kursværdi på
fordringstype og fordringshaver:
PwC
6
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0007.png
1) Sammenfatning
Kalibrering
På grund af manglende normal drift i SKATs
inddrivelse, har SKAT ikke retvisende data på
betalingshistorik. Det er nødvendigt at teste og
kalibrere modellen fremadrettet i takt med, at
der indsamles og opbygges ny betalingshistorik.
Da værdiansættelsesmodellen for personer og
PEF er baseret på SKATs betalingsevnemodel og
mulighed for lønindeholdelse, vurderes
værdiansættelsen som værende relativ robust.
Kalibreringen for disse fordringer vil derfor
primært være afgrænset til test af, hvorvidt
beregnet betalingsevne svarer til den realiserede
inddrivelse.
Kalibrering vil omfatte:
•
Volatilitet i betalingsevne
•
Omfang af betalingsordninger, der afviger fra
betalingsevne
•
Lønindeholdelse for personer over 65 år.
For selskaber er modellen baseret på en
erfaringsbaseret scoringsmodel, hvor resultatet
er behæftet med en øget grad af usikkerhed. Der
vil være et større behov for test og kalibrering af
scoringsmodellens enkelte parametre, når
betalingshistorik foreligger.
Perspektivering
Modellen er som udgangspunkt bygget til at
værdiansætte fordringer til brug for
regnskabsmæssige og værdiansættelsesmæssige
formål. Idet modellen er fordringsspecifik,
åbner det imidlertid muligheder for brug af
modellen til andre formål, herunder:
•
Input til afskrivningsanalyse:
På sigt kan
værdiansættelsen på fordringsniveau indgå
som parameter i en potentiel
afskrivningsanalyse. I analysen vil man ud
fra en række skyldnerspecifikke variable
kunne undersøge, hvad der er karakteristisk
for de skyldnere, hvis gæld modellen
værdiansætter til nul. Dette kan danne
udgangspunkt for, hvilke fordringer der
potentielt kan afskrives.
•
Input til inddrivelsesproces:
Værdiansættelsen pr. fordring kan benyttes i
forhold til prioritering af inddrivelse samt til
opsætning af
KPI’er
for
inddrivelsesindsatsen. Indledende analyser
af værdiansættelsesresultaterne,
sammenholdt med størrelsesfordelingen,
indikerer
–
som illustreret nedenfor
–
at en
relativt stor del af kursværdien kommer fra
en mindre andel af det samlede antal
fordringer. Med en prioriteret indsats kan
man dække en væsentlig del af den samlede
fordringsmasse.
10.000 fordringer (0,04 % af total ) dækker ca.
DKK 2 mia. ( 11 %) af den samlede kursværdi.
0,04 %
11 %
Note: Vi har medtaget fordringer med kurs på over 50 %
samt frasorteret fordringer hos store selskaber.
Rapportens struktur
I afsnit 2 indledes med en gennemgang af
tilgange til værdiansættelse af fordringer,
hvorefter den konkrete model, som er anvendt i
værdiansættelsen, præsenteres. Yderligere
gennemgås modellens forudsætninger. Afsnit 3
omhandler kalibrering af modellen, hvor vi
giver vores anbefalinger til fremtidig kalibrering
og justering af modellen, og i afsnit 4
præsenteres værdiansættelsens resultater.
Afslutningsvis gennemgås i afsnit 5 SKATs
nuværende værdiansættelsesmodel. Afsnit 6
indeholder udvalgt information og analyser,
herunder følsomhedsanalyse.
PwC
7
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0008.png
2) Beskrivelse og anbefaling af
metoder og modeller til
værdiansættelse
8
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0009.png
2) Beskrivelse og anbefaling af metoder og
modeller til værdiansættelse
I de følgende afsnit beskrives metoder og modeller for værdiansættelse, valg af metode samt
forudsætninger. Først gennemgås de mest anvendte metoder for værdiansættelse af fordringer samt deres
anvendelsesmuligheder i forhold til SKATs fordringsmasse. Herefter
–
i afsnit 2.2 og 2.3
–
gennemgås
datafrasortering samt den valgte models segmentering af fordringsmassen og de værdiansættelsesmetoder,
som benyttes for hvert segment. Afslutningsvis
–
i afsnit 2.4
–
gennemgås modellens forudsætninger.
2.1) Beskrivelse af metoder og modeller til
værdiansættelse
2.1.1. Model for personer og PEF
For personer og PEF er værdiansættelsen
baseret på SKATs mulighed for lønindeholdelse,
hvor fremtidige betalinger fastsættes ud fra
SKATs betalingsevnemodel. Den benyttede
værdiansættelsesmodel er en discounted cash
flow (DCF) -model. DCF-metoden er en
anerkendt metode til værdiansættelse af
fordringer og bruges i praksis af
markedsaktører.
I en DCF-model opgøres værdien af
fordringsmassen som nutidsværdien af
fremtidige pengestrømme fra inddrivelsen.
Nøgleparametrene i en DCF-model er størrelsen
af fremtidige pengestrømme, timing af
pengestrømmene samt diskonteringsrenten.
Estimering af størrelse og timing af
pengestrømme
Til estimering af fremtidige pengestrømme fra
fordringer vil man normalt tage udgangspunkt i
historiske betalingsdata fra en repræsentativ
periode samt skyldner- og fordringsspecifikke
parametre, såsom alder, indkomst og formue.
Ud fra betalingshistorik vil man for segmenter
med fælles karakteristika statistisk kunne
estimere fremtidige pengestrømme. Idet den
nuværende betalingshistorik ikke er
repræsentativ for en normal driftsperiode i
SKAT, er ovenstående fremgangsmåde ikke
mulig.
Til estimering af de fremtidige pengestrømme
benyttes SKATs mulighed for lønindeholdelse
samt SKATs betalingsevnemodel. En skyldners
beregnede betalingsevne angiver, hvor meget
SKAT jf. gældende lovgivning kan inddrive pr.
måned fra den specifikke skyldner. Denne
fremgangsmåde benyttes for CPR-fordringer og
PEF-fordringer, hvor den bagvedliggende PEF-
ejers betalingsevne kan benyttes. Metoden
gennemgås yderlige i afsnit 2.3.1. for personer
og 2.3.2 for PEF.
Diskonteringsrenten
For at finde nutidsværdien af fordringerne skal
de fremtidige betalinger tilbagediskonteres hen
over inddrivelsesperioden med en
diskonteringsrente. Denne rente afspejler den
generelle
–
ikke fordringsspecifikke
–
risiko
forbundet med porteføljen. Ofte anvendes
sammenlignelige markedsrenter, der afspejler
samme underliggende risiko som aktivet, der
værdiansættes, eller der anvendes
markedsestimater af den risikofrie rente samt
en risikopræmie. Fastsættelsen af
diskonteringsrenten for SKATs portefølje er
præsenteret i afsnit 2.3.1.4.
2.1.2 Model for selskaber
For selskaber benyttes en dynamisk
scoringsmodel, som kursfastsætter på
fordringsniveau. En scoringsmodel er normalt
baseret på statistiske tests af årsags-
sammenhænge mellem forklarende parametre
og betalingsdata.
PwC
9
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0010.png
2.1) Beskrivelse af metoder og modeller til
værdiansættelse
Scoringsmodeller bliver blandt andet anvendt af
IRB-institutter, der dækker de største banker,
realkreditinstitutter og finansielle institutioner i
Europa, som er underlagt specifikke krav til
værdiansættelse i form af det omfattende Basel-
regelsæt til fastlæggelse af kapitalkrav. Metoden
repræsenterer således en anerkendt tilgang til
værdiansættelse af fordringer.
Betalingsdata er en central del i
implementeringen og kalibreringen af
scoringsmodeller, da statistiske tests af
historiske betalingsforløb for en population er
nødvendige til bestemmelse af forklarende
parametre og vægtning af disse i modellen.
Afhængig af tilgængelighed samt ønsket kvalitet
og detaljegrad indsamles betalingsdata i form af
rettidige betalinger, default rates, LGD (loss-
given defaults) mv. for fordringer i populationen
eller stikprøven. Mens default rates er et udtryk
for, hvor mange procent af en given population
eller stikprøve som misligholder deres
forpligtelse, er LGD det procentvise tab for de
misligholdte fordringer.
Da den nuværende tilgængelige
betalingshistorik ikke er repræsentativ for en
normal driftsperiode i SKAT, er det ikke muligt
at lave en statistisk baseret scoringsmodel. I
stedet har vi benyttet en erfaringsbaseret
tilgang, hvor parametre og vægtning er bestemt
ud fra erfaring med værdiansættelse af lignende
fordringsporteføljer. Vi har baseret valg af
parametre på lignende modeller fra den
finansielle sektor, samt hvilke data der er
tilgængelige. Parametrene dækker rentabilitet,
soliditet og likviditet samt øvrige variable, der
dækker gældens alder og selskabets størrelse.
Modellen samt parametre og vægte gennemgås i
afsnit 2.3.3.6.
Forklarende parametre vil variere fra model til
model, men de vil typisk bestå af både
fordringsspecifikke parametre, som afdrag på
misligholdte fordringer og alder, samt
skyldnerspecifikke parametre, som fx
indtjenings- og soliditetsgrad.
På baggrund af en analyse af resultater fra
statistiske tests bestemmes modellens
parametre og vægte, der bliver kalibreret i takt
med, at nye data indsamles. På den måde
afspejler modellen ændringer i sammenhænge
mellem betalingsforløb og forklarende
parametre.
PwC
10
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0011.png
2.2) Fordringsmassen og datagrundlag
2.2.1 Fordringsmassen
Den totale fordringsmasse udgør en nominel
værdi på i alt DKK 98,3 mia. pr. 11. januar 2017,
bestående af hoved- og underfordringer samt
inddrivelsesrenter:
DKK, mia.
Hovedfordringer
83,1
Underfordringer
4,4
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
87,4
Inddrivelsesrenter
Fordringsmasse
10,8
98,3
Fordringer hos AKR-skyldnere
Fordringsmassen indeholder 232 t. fordringer,
hvor skyldner ligger i Det Alternative
Kunderegister (AKR), som indeholder de
juridiske enheder, som ikke kan registreres i
CPR-registeret eller Erhvervssystemet grundet
manglende CPR-, CVR- eller SE-nummer.
Fordringerne har en nominel værdi på DKK 786
mio.
Fordringer hos skyldnere i AKR frasorteres og
værdiansættes til kurs 0, da fremtidig
inddrivelse vurderes usandsynlig.
Underfordringer dækker pålagte
opkrævningsrenter og -gebyrer vedrørende en
hovedfordring. Fordringsmassen er fordelt på
28,0 mio. fordringer og ca. 1 mio. skyldnere.
2.2.2 Frasortering
Der frasorteres følgende fire typer af fordringer,
som grundet specifikke karakteristika ikke har
relevans for værdiansættelsen:
Underfordringer uden hovedfordring
Fordringsmassen indeholder 8 t.
underfordringer uden aktiv hovedfordring til en
nominel værdi på DKK 4 mio.
Baggrunden for eksistensen af ”forældreløse”
underfordringer er, at hovedfordringen er
nedskrevet, tilbagekaldt eller til modregning.
Underfordringer er ikke inddrivelige uden en
aktiv hovedfordring, hvorfor de frasorteres og
sættes til kurs 0.
Små fordringer
Fordringsmassen indeholder 71 t. ”små
fordringer”, hvor skyldner har en samlet gæld i
inddrivelse på under DKK 150.
Fordringssummen udgør DKK 2 mio. for denne
gruppe. Fordringerne frasorteres og
værdiansættes til kurs 0, da SKAT i praksis ikke
inddriver fordringer på under DKK 150, når den
samlede fordringssum hos skyldneren er under
DKK 150. Årsagen hertil er, at omkostningerne
ved at udsende en rykker er større end DKK
150.
PwC
Manglende parametre
Fordringsmassen indeholder 17 t. fordringer
med en nominel værdi på DKK 43 mio., hvor
der p.t. ikke er kundeparametre i udleverede
data. Disse fordringer frasorteres. I takt med at
kundeparametre opdateres, vil fordringerne
blive medtaget i værdiansættelsesmodellen. ICI
(Skatteministeriets Implementeringscenter for
Inddrivelse) forventer, at en konsolidering af
datagrundlaget vil medføre, at dette segment
udgår.
2.2.3 Population efter frasortering
Efter frasorteringen fremkommer den
population, som anvendes i
værdiansættelsesmodellen.
Populationen udgør i alt DKK 97,4 mia. og
består af åbne hoved- og underfordringer samt
inddrivelsesrenter:
DKK, mia.
Hovedfordringer
82,3
Underfordringer
4,4
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
86,7
Inddrivelsesrenter
Population efter frasortering
10,7
97,4
Populationen er fordelt på ca. 930 t. skyldnere
med 27,7 mio. fordringer.
11
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0012.png
2.3) Segmentering og værdiansættelses-
metode
Fordringsmassen segmenteres i tre
hovedsegmenter på baggrund af forskelle i
skyldnerkarakteristika hos personer, PEF og
selskaber.
I de nedenstående afsnit gennemgås først
personsegmentet, indeholdende fordringer for
CPR-skyldnere, herefter PEF-segmentet,
indeholdende fordringer relateret til personligt
ejede firmaer, herunder interessentskaber, og til
slut selskabssegmentet med fordringer relateret
til selskaber.
DKK, mia.
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
0,1
Inddrivelsesrenter
0,0
Ejendomsskattefordringer
0,1
Værdien er fordelt på 136 t. fordringer.
Ejendomsskattefordringer håndteres separat i
modellen, da de er tillagt fortrinsret, hvilket
betyder, at kravet hæfter på den faste ejendom
forud for al anden pantegæld. Fortrinsretten
fremgår af tinglysningsloven § 4 og en række
særlove. Fortrinsretten kan være udløbet, men
vi antager, at fortrinsretten er gældende for alle
disse fordringer. Som følge af denne
sikkerhedsstillelse værdiansættes
ejendomsskattefordringerne til kurs 100.
2.3.1.3 Bobehandling
Fordringer hos personer, der er i bobehandling,
udgør en nominel værdi på i alt DKK 2,5 mia.
pr. 11. januar 2017, fordelt på 265 t. fordringer.
DKK, mia.
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
2,2
Inddrivelsesrenter
0,4
Bobehandling
2,5
2.3.1 Personer
Dette segment indeholder alle CPR-fordringer,
dvs. fordringer, hvor skyldner er en person.
Fordringer i segmentet udgør en nominel værdi
på i alt DKK 61,4 mia. pr. 11. januar 2017,
bestående af åbne hoved- og underfordringer
samt inddrivelsesrenter:
DKK, mia.
Hovedfordringer
50,0
Underfordringer
3,9
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
53,9
Inddrivelsesrenter
Personer
7,5
61,4
Fordringsmassen for personer er fordelt på ca.
685 t. skyldnere med 22,6 mio. fordringer.
2.3.1.1 Undersegmentering af personer
Fordringer i hovedsegmentet
”personer”
segmenteres til følgende tre undersegmenter på
baggrund af fordrings- og
skyldnerkarakteristika:
Personer i bobehandling er defineret som
personer, hvor SKAT har en verserende
bobehandlingsindsats under én af følgende
kategorier:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Dødsbo
Gældssanering
Konkurs
Rekonstruktion
Kreditorordning
Eftergivelse.
•
•
•
Ejendomsskattefordringer
Bobehandling
Restpopulation.
2.3.1.2 Ejendomsskattefordringer
Ejendomsskattefordringer hos personer udgør
en nominel værdi på i alt DKK 0,1 mia. pr. 11.
januar 2017:
Fordringer hos personer i bobehandling
værdiansættes ud fra en gennemsnitsberegnet
dividendeprocent, leveret af ICI, på baggrund af
analyse af historiske dividende-procenter for
fordringer hos skyldnere i bobehandling.
PwC
12
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0013.png
2.3) Segmentering og værdiansættelses-
metode
Til analysen er anvendt data på konkursbo-
regnskaber fra perioden ultimo 2010 til ultimo
2016. På baggrund heraf er dividendeprocenten
fastlagt til 2,2 %. Dog værdiansættes fordringer
hos dødsboer til følgende kurser baseret på
analyser fra ICI:
•
•
•
Dødsbo i udland
–
kurs 0
Insolvente dødsboer
–
kurs 0
Solvente dødsboer
–
kurs 100.
Modellen antager en pensionsalder på 65 år,
men der er mulighed for at justere dette. Se
afsnit 6.1 for følsomhedsanalyse i forhold til
længden af inddrivelsesperioden samt afsnit 3
for kalibrering.
SKATs standardinddrivelsesrente er på 8,05 %.
En række fordringstyper har afvigende
rentesatser, men da disse kun udgør en mindre
del (ca. 9 %) af fordringsmassen, samt at SKAT
har igangsat en proces for at ensrette afvigende
rentetyper, antages disse fordringer at blive
forrentet med 8,05 %. Yderligere er der en
gruppe fordringstyper, som udgør ca. 13 % af
fordringsmassen, der ikke forrentes, fx
politibøder. I modellen er indarbejdet SKATs
regelsæt for, hvilke fordringstyper der
rentetilskrives, og hvilke der ikke gør.
Pengestrømmen i DCF-modellen
tilbagediskonteres til nutidsværdi med en
diskonteringsrente på 5 %.
Dækningsrækken
Hvor skyldneren har mere end én fordring, er
betalingsevnen allokeret på baggrund af
dækningsrækkefølgen. Dækningsrækken, som
er lovbestemt, er indarbejdet i modellen i
samarbejde med ICI og defineret efter
nedenstående rækkefølge:
1) Bøder
2) Privat underholdsbidrag
3) Offentligt underholdsbidrag
4) Andre fordringer.
2.3.1.4 Øvrige personfordringer
Fordringer, der hverken er ejendomsskatte-
fordringer eller hos personer i bobehandling,
udgør restpopulationen, som består af 22,3 mio.
fordringer, og udgør en nominel værdi på i alt
DKK 58,8 mia. pr. 11. januar 2017, hvoraf DKK
7,2 mia. er inddrivelsesrenter.
DKK, mia.
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
51,6
Inddrivelsesrenter
7,2
Restpopulation
58,8
Restpopulationen værdiansættes efter DCF-
metoden, hvor værdien beregnes som
nutidsværdien af pengestrømmen af faste
månedlige ydelser, svarende til skyldners
månedlige BEBB (BetalingsEvne Beregning
Budget). Dette er det beløb, som SKAT kan
lønindeholde månedligt ved at forhøje skyldners
skatteprocent, hvilket maksimalt er den
nominelle værdi samt tilskrevne renter. Der er
altså tale om et robust estimat for, hvad SKAT
kan forvente i afdrag pr. fordring pr. måned
under forudsætning af optimal lønindeholdelse.
Se afsnit 6.2 for illustration af betalings-
evnemodellen samt beregningseksempel.
Pengestrømmen fastlægges forudsætningsvist
for en periode på maksimalt 10 år, dog højst til
personen når pensionsalderen, som i modellen
er fastsat til 65 år, svarende til
folkepensionsalderen for personer, der er født
før 1. januar 1954.
Inden for hver kategori gælder FIFO-princippet,
hvor den ældste fordring dækkes først, samt
inddrivelsesrenter tilknyttet hver fordring
dækkes før hovedstolen.
PwC
13
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0014.png
2.3) Segmentering og værdiansættelses-
metode
Særskilt lønindeholdelse
Ud over traditionel lønindeholdelse kan SKAT
foretage særskilt lønindeholdelse (S-løn) for
fordringstyperne biblioteksgebyrer,
kontrolafgifter samt medielicens. Ved særskilt
lønindeholdelse kan SKAT, også selvom
skyldner har nul i betalingsevne, inddrive op til
DKK 400 om måneden fra indkomster, der
normalt er undtaget lønindeholdelse, fx
kontanthjælp og SU.
For personer uden betalingsevne værdiansættes
fordringer, hvor der kan laves særskilt
lønindeholdelse på baggrund af en pengestrøm
på DKK 400 pr. måned, hvilket vedrører ca.
DKK 1,0 mia. i fordringssum.
Øvrige forudsætninger
Ud over ovenstående specifikke forudsætninger
er nedenstående mere generelle antagelser
anvendt:
1) Betalingsevnemodellen er retvisende
2) Konstant betalingsevne
3) Inddrivelsesperiode på 10 år
4) Diskonteringsrente på 5 %.
Disse og øvrige generelle antagelser er beskrevet
i afsnit 2.4.
Fastsættelse af diskonteringsrenten
Nutidsværdien af betalingsstrømme fra
inddrivelse hos personer og PEF-ejere findes
ved hjælp af en diskonteringsrente, der
korrigerer for tidsværdien af penge samt
justerer for risikoen forbundet med
fordringsmassen. Jo større risiko, der er
forbundet med fordringsmassen, jo højere en
diskonteringsrente skal benyttes, hvilket
resulterer i, at pengestrømme diskonteres
hårdere, og nutidsværdien af fremtidige
pengestrømme fra inddrivelse bliver lavere.
Fremgangsmåden for at fastsætte en
diskonteringsrente er at finde et
sammenligningsgrundlag, der afspejler samme
niveau af risiko som SKATs fordringer.
Der findes ingen direkte sammenlignelige
markedsrenter, så diskonteringsrenten
fastsættes ud fra en række alternativer:
•
Den risikofri rente
–
10-årig statsobligation:
Der vil være en vis risiko forbundet med
SKATs portefølje, da personer kan miste
deres betalingsevne. Der er tale om en vis
systematisk makroøkonomisk/markeds-
risiko, som vores diskontering skal afspejle.
Brug af en risikofri rente alene vil
underestimere diskonteringsrenten.
Afkastkrav for inkassofirmaer:
Disse firmaer opkøber og inddriver gæld,
hvorfor deres afkastkrav til deres
investeringer er et muligt estimat for en
diskonteringsrente for SKATs
fordringsmasse. Deres afkastkrav ligger
typisk på 8-9 %. SKAT har gennem sine
inddrivelsesværktøjer en større ”sikkerhed”
sammenlignet med inkassofirmaer, som ikke
råder over disse værktøjer. Yderligere har vi i
pengestrømmene, som er baseret på
betalingsevne, risikojusteret for personer i
konkurs/bobehandling. En
diskonteringsrente på 8-9 % vil derfor være
en overestimering af diskonteringsrenten.
Strukturerede produkter:
Der eksisterer en type finansielle produkter,
baseret på usikrede lån til private individer,
der handles i markedet. Denne type
obligationer har en rente på omkring 3-5 %.
Der vil være en risikopræmie på SKATs
fordringsmasse sammenlignet med disse
produkter, da SKATs skyldnermasse består
af personer, der allerede har misligholdt
deres gæld og er blevet sendt til inddrivelse.
•
•
Grundet ovenstående samt vores skøn over
risikoniveauet i fordringsmassen er det vores
vurdering, at en passende diskonteringsrente
ligger i intervallet 4-6 %. I modellen benyttes
som udgangspunkt en rente på 5 %, svarende til
midten af dette interval.
PwC
14
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0015.png
2.3) Segmentering og værdiansættelses-
metode
2.3.2 PEF
PEF dækker virksomheder med ejere, som
hæfter personligt for virksomhedens fordringer,
og dækker derfor enkeltmandsvirksomheder
samt interessentskaber.
Fordringer hos PEF udgør en nominel værdi på i
alt DKK 18,0 mia. pr. 11. januar 2017, bestående
af åbne hoved- og underfordringer samt
inddrivelsesrenter:
DKK, mia.
Hovedfordringer
15,9
Underfordringer
0,4
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
16,3
Inddrivelsesrenter
PEF
1,7
18,0
2.3.2.2 Bobehandling
Fordringer hos PEF, der er i bobehandling,
udgør en nominel værdi på i alt DKK 1,1 mia. pr.
11. januar 2017, fordelt på 93 t. fordringer.
DKK, mia.
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
1,0
Inddrivelsesrenter
0,1
Bobehandling
1,1
PEF i bobehandling er defineret som
virksomheder, hvor ejeren er under
bobehandling. Personer i bobehandling er
defineret som personer, hvor SKAT har en
verserende bobehandlingsindsats under én af
følgende kategorier:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Dødsbo
Gældssanering
Konkurs
Rekonstruktion
Kreditorordning
Eftergivelse.
Fordringsmassen for PEF er fordelt på 140 t.
skyldnere og 3,9 mio. fordringer.
Fordringer i hovedsegmentet ”PEF”
segmenteres til følgende tre undersegmenter:
•
•
•
Ejendomsskattefordringer
Bobehandling
Restpopulation.
2.3.2.1 Ejendomsskattefordringer
Ejendomsskattefordringer hos PEF udgør en
nominel værdi på i alt DKK 0,1 mia. pr. 11.
januar 2017 og er fordelt på 50 t. fordringer.
DKK, mia.
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
0,1
Inddrivelsesrenter
0,0
Ejendomsskattefordringer
0,1
Fordringer hos personer i bobehandling
værdiansættes ud fra en gennemsnitsberegnet
dividendeprocent, leveret af ICI, på baggrund af
en analyse af historiske dividendeprocenter for
fordringer hos skyldnere i bobehandling. Til
analysen er anvendt data på konkursbo-
regnskaber fra perioden ultimo 2010 til ultimo
2016. På baggrund heraf er den gennemsnitlige
dividendeprocent fastlagt til 2,2 %. Dog
værdiansættes fordringer hos dødsboer til
følgende kurser, baseret på input fra ICI:
Ejendomsskattefordringer håndteres separat i
modellen, da de er tillagt fortrinsret, hvilket
betyder, at kravet hæfter på den faste ejendom
forud for al anden pantegæld. Fortrinsretten
fremgår af tinglysningsloven § 4 og en række
særlove. Fortrinsretten kan være udløbet, men
vi antager, at fortrinsretten er gældende for alle
disse fordringer. Som følge af denne
pantsikkerhed værdiansættes
ejendomsskattefordringerne til kurs 100.
PwC
•
•
•
Dødsbo i udland
–
kurs 0
Insolvente dødsboer
–
kurs 0
Solvente dødsboer
–
kurs 100.
15
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0016.png
2.3) Segmentering og værdiansættelses-
metode
2.3.2.3 Øvrige PEF-fordringer
Fordringer, der hverken er ejendomsskatte-
fordringer eller hos PEF i bobehandling, dvs.
restpopulationen, udgør en nominel værdi på i
alt DKK 16,8 mia. pr. 11. januar 2017, hvoraf
DKK 1,6 mia. er inddrivelsesrenter.
DKK, mia.
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
15,2
Inddrivelsesrenter
1,6
Restpopulation
16,8
Restpopulationen består af 3,8 mio. fordringer.
Restpopulationen for PEF-fordringer værdian-
sættes som del af personfordringerne, idet
lønindeholdelse kan og fremadrettet vil blive
brugt for PEF-fordringer. PEF-fordringer indgår
på lige vilkår i dækningsrækkefølgen som
skyldners personfordringer.
Der henvises til beskrivelse af
værdiansættelsesmodellen for restpopulationen
for personer i afsnit 2.3.1.4.
PwC
16
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0017.png
2.3) Segmentering og værdiansættelses-
metode
2.3.3 Selskaber
Fordringer hos selskaber udgør en nominel
værdi på i alt DKK 18,0 mia. pr. 11. januar 2017,
bestående af hoved- og underfordringer samt
inddrivelsesrenter:
DKK, mia.
Hovedfordringer
16,5
Underfordringer
0,0
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
16,5
Inddrivelsesrenter
Selskaber
1,5
18,0
SKATs fortrinsret ved ejendomsskattefordringer
gælder også ved fordringer hos selskaber,
hvorfor dette undersegment værdiansættes efter
samme metode som for ejendomsskatte-
fordringer hos personer og PEF.
Fordringerne værdiansættes til kurs 100. Der
henvises til afsnit 2.3.1.2 for beskrivelse af
baggrund for valg af segmentering og
værdiansættelsesmetode.
2.3.3.2 Bobehandling
Fordringer hos selskaber i bobehandling har en
nominel værdi pr. 11. januar 2017 på DKK 10,3
mia. fordelt på 359 t. fordringer.
DKK, mia.
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
9,2
Inddrivelsesrenter
1,1
Bobehandling
10,3
Fordringsmassen for selskaber er fordelt på 1,2
mio. fordringer og 65 t. skyldnere.
Fordringer i hovedsegmentet
”selskaber”
segmenteres til følgende seks undersegmenter
på baggrund af fordrings- og
skyldnerkarakteristika:
•
•
•
•
•
•
Ejendomsskattefordringer
Bobehandling
Fond, kommune, amt, stat
Store selskaber
Inaktive selskaber
Restpopulation.
Som redegjort i afsnit 2.3.1.3 har ICI fortaget en
analyse af historiske dividendeprocenter for
fordringer hos skyldnere i bobehandling, hvilket
danner grundlaget for værdiansættelsen af dette
undersegment.
ICI har i forbindelse med analysen af
konkursboer identificeret selskaber, der
vurderes ikke at give nogen form for dividende.
Dette er konkursboer, som efter § 143 i
konkursloven er under afslutning. Disse
fordringer har en nominel værdi på DKK 0,7
mia. og værdiansættes i modellen til kurs 0.
Øvrige fordringer i undersegmentet
værdiansættes efter en dividende på 2,2 %.
Undersegmenterne værdiansættes efter hver
deres metode, hvilket er beskrevet i
nedenstående afsnit.
2.3.3.1 Ejendomsskattefordringer
Ejendomsskattefordringer hos selskaber udgør
en nominel værdi pr. 11. januar 2017 på DKK 0,1
mia. fordelt på 32 t. fordringer.
DKK, mia.
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
0,1
Inddrivelsesrenter
0,0
Ejendomsskattefordringer
0,1
PwC
17
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0018.png
2.3) Segmentering og værdiansættelses-
metode
2.3.3.3 Fond, kommune, amt, stat
Dette undersegment udgøres af fordringer hos
fonde, kommuner, amter samt statslige
organisationer.
DKK, mia.
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
0,0
Inddrivelsesrenter
0,0
Fond, kommune, amt, stat
0,0
Én enkelt skyldners fordringer udgør 99 % af
værdien af segmentet.
Alle fordringer i undersegmentet værdiansættes
i modellen til kurs 100.
2.3.3.5 Inaktive selskaber
Selskaber, der ikke er under bobehandling, med
enten ingen ansatte eller ingen indberettet
skattepligtig indkomst er defineret som
inaktive. Der er 519 t. fordringer i
undersegmentet med en samlet nominel værdi
på DKK 3,9 mia., hvoraf DKK 0,2 mia. er
inddrivelsesrenter.
DKK, mia.
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
3,6
Inddrivelsesrenter
0,2
Inaktive selskaber
3,9
Der er ca. 10 t. fordringer med en samlet
nominel værdi på DKK 33 mio. i dette
undersegment.
Til trods for undersegmentets begrænsede
størrelse i forhold til hele fordringsmassen har
vi valgt at håndtere disse fordringer separat, da
de tilknyttede skyldnere i undersegmentet på
baggrund af deres drifts- og ejerform vurderes
at have tilstrækkelig betalingsdygtighed til at
betale gæld til det offentlige.
Fordringer i undersegmentet værdiansættes til
kurs 100.
2.3.3.4 Store selskaber
Fordringer hos store selskaber har en nominel
værdi på DKK 0,8 mia., hvoraf DKK 0,1 mia.
udgøres af renter. Undersegmentet indeholder
ca. 1 t. fordringer.
DKK, mia.
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
0,7
Inddrivelsesrenter
0,1
Store selskaber
0,8
Da inaktive selskaber ikke forventes at have
betalingsdygtighed, og en stor del af dem vil
være på vej til enten opløsning eller konkurs,
værdiansættes de efter samme metode som
selskaber under bobehandling.
Samtlige fordringer i undersegmentet
værdiansættes til kurs 2,2 %.
2.3.3.6 Øvrige selskabsfordringer
Restpopulationen udgøres af alle fordringer hos
selskaber, som ikke er en del af de øvrige
undersegmenter, og den samlede nominelle
værdi af de 196 t. fordringer er på DKK 3,0 mia.
DKK, mia.
Nominel værdi ekskl. inddrivelsesrenter
2,8
Inddrivelsesrenter
0,1
Restpopulation
3,0
Baggrunden for denne undersegmentering er, at
”store selskaber” med høj indkomst
og mange
ansatte må forventes at have tilstrækkelig
betalingsdygtighed til betaling af offentlige
restancer.
Store selskaber er defineret som selskaber, der
både har over 1.000 ansatte og en skattepligtig
indkomst på over DKK 0,1 mia. ved seneste
regnskabsår. Fordringer hos selskaber med
indkomst og ansatte i denne størrelse vil ofte
være inddrivelige og antages forudsætningsvist
–
alt andet lige
–
at stå i en bedre kurs.
PwC
18
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0019.png
2.3) Segmentering og værdiansættelses-
metode
Erfaringsbaseret scoringsmodel
Til værdiansættelsen af restpopulationen
benyttes en erfaringsbaseret scoringsmodel,
hvor parametre og vægtning er bestemt på
baggrund af erfaring med scoringsmodeller fra
den finansielle sektor.
Designet af scoringsmodellen er visualiseret i
bilag 1.5, mens afsnit 6.6 indeholder en
beskrivelse af et beregningseksempel for en
fordring i restpopulationen.
Selvom designet og metoden bag
scoringsmodellen lever op til internationale
branchestandarder, er det fremadrettet
nødvendigt med en validering og kalibrering af
modellens parametre og vægtninger, eftersom
disse bør bygge på statistiske analyser af SKATs
betalingsdata.
Modellen er derfor opbygget på en måde, som
gør det muligt at kalibrere modellens parametre
og vægtninger, når inddrivelsen påbegyndes, og
der kan indsamles betalingsdata til statistisk
analyse af årsagssammenhænge. Se afsnit 3 for
kalibrering.
Udvælgelse og valg af parametre
Baggrund for udvælgelsen af parametre er
primært baseret på modeller fra den finansielle
sektor, som anvendes til at værdiansætte
lignende fordringsporteføljer.
Størstedelen af de valgte parametre er derfor
bredt anerkendte parametre, som store danske
og internationale banker anvender i deres
interne scoringsmodeller. Der er dog også taget
højde for datagrundlag og -kvalitet, eftersom
nogle af de ofte anvendte parametre må
fravælges på grund af enten manglende eller for
lav datakvalitet af inputvariable.
Vurdering af inputvariables datakvalitet er
foretaget på baggrund af udtræk fra datasættet,
der fx muliggør analyser af manglende
fuldstændighed i datasættet. Ud fra disse
analyser er omsætning fravalgt som variabel i
modellen, da der var et relativt højt antal
manglende datapunkter. Dette skyldes
formentlig, at mange selskaber fravælger at
indberette omsætning i årsrapporten.
Derudover må en ofte anvendt parameter, som
antal påmindelser modtaget af skyldner,
fravælges på baggrund af SKATs nuværende
datagrundlag. Skyldnere, der har modtaget
mange påmindelser i form af opkald, e-mails
eller breve, har generelt en signifikant lavere
sandsynlighed for at betale af på deres gæld,
hvorfor denne parameter ofte indgår i
scoringsmodeller. Som det fremgår af afsnit 3
omkring kalibrering, anbefales det at tilføje
denne parameter til modellen, når inddrivelsen
er på normal drift.
De valgte parametre er inddelt i fire kategorier
ud fra formål:
•
•
•
•
Rentabilitet
Soliditet
Likviditet
Øvrige.
Rentabilitet
Evnen til at skabe rentabel drift er grundlaget
for, at selskaber genererer cash flows, som kan
betale renter og afdrag på gældsforpligtelser,
Vores erfaring viser, at der er en klar
sammenhæng mellem selskabers
betalingsdygtighed og rentabilitet.
Rentabilitet er derfor en vigtig del af
scoringsmodeller, og nogle af de mest anvendte
proxyer for rentabilitet er bruttofortjeneste og
resultat før skat, som sættes i forhold til
balancesum for at neutralisere effekten af
selskabsstørrelse.
PwC
19
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0020.png
2.3) Segmentering og værdiansættelses-
metode
Bruttofortjeneste/Balance
Første parameter i scoringsmodellen anvender
bruttofortjeneste, der er et mål for indtjening
fra den primære drift. Bruttofortjeneste er i
SKATs datafelter benævnt
beregnet
værditilvækst,
hvilket sammen med definitioner
på modellens øvrige variable kan findes i
definitionsafsnittet sidst i rapporten.
Både bruttofortjeneste og balancesum er
beregnet på årsbasis, og hvert selskab får en
score på baggrund af nedenstående
kategorisering, scoring og vægtning.
Bruttofortjeneste / Balance - vægtning i model: 12%
Kategorisering
<10%
>=10% & <50%
>=50% & <100%
>=100%
Soliditet
Mål for soliditet indgår i de fleste
scoringsmodeller, da der er signifikant
sammenhæng mellem et selskabs soliditet og
risiko for finansielle problemer og dermed
mulighed for afdrag på gæld. Alt andet lige kan
selskaber med høj soliditet bedre absorbere
negative resultater end selskaber med lav
soliditet, hvilket mindsker risikoen for
misligholdelse af gæld og potentiel konkurs.
Egenkapital/Balance
Soliditetsgraden er beregnet på baggrund af
egenkapital og balancesum fra årsrapporten, og
parameteren har i modellen fået en vægtning på
16 %.
Egenkapital / Balance - vægtning i model: 16%
Kategorisering
<5%
>=5% & <20%
>=20% & <40%
>=40%
Score Vægtet score
0
25
75
100
0,0
3,0
9,0
12,0
Score Vægtet score
0
25
75
100
0,0
4,0
12,0
16,0
Kategoriseringen er ligesom vægtningen af
parameteren fastsat på baggrund af erfaring fra
andre scoringsmodeller, hvilket også er tilfældet
for de øvrige parametre i modellen.
Ud fra denne kategorisering vil et selskab med
en bruttofortjeneste/balance på fx 30 % få en
vægtet score på 3.
Resultat før skat/Balance
Dette er et andet mål for selskabets rentabilitet,
hvor resultat før skat anvendes i stedet for
bruttofortjeneste. Variablene i denne parameter
er fra seneste årsrapport, og der anvendes her
en vægtning på 14 %.
Resultat før skat / Balance - vægtning i model: 14%
Kategorisering
<1%
>=1% & <5%
>=5% & <10%
>=10%
Likviditet
Den mest hyppige årsag til selskabers
misligholdelse af gældsforpligtelser er
likviditetsproblemer, hvorfor mål for likviditet
altid vægtes højt i scoringsmodeller. Selskaber
med dårlig likviditet vil alt andet lige have
sværere ved at afdrage på gæld.
Total SKAT gæld/Lønsum
Denne parameter sammenholder et selskabs
udbetalte løn med dets totale gæld sendt til
inddrivelse hos SKAT. Hvis et selskabs betalte
løn udgør en større andel af total gæld til SKAT,
indikerer det, at selskabet er levedygtigt og kan
generere tilstrækkeligt med likviditet til at
afdrage på gæld og vice versa.
Score Vægtet score
0
25
75
100
0,0
3,5
10,5
14,0
PwC
20
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0021.png
2.3) Segmentering og værdiansættelses-
metode
En fordel ved at anvende lønsum er, at variablen
indberettes til SKAT hver måned. Den er i
modellen opgjort på årsbasis, men kan
opdateres hver måned, hvilket gør den mere
aktuel end regnskabsposter fra årsrapporten.
På grund af denne fordel samt den høje
vægtning af likviditetsmål i scoringsmodeller,
har parameteren en relativ høj vægtning på 20
% i modellen.
Total SKAT gæld / Lønsum - vægtning i model: 20%
Kategorisering
<10%
>=10% & <50%
>=50% & <100%
>=100%
Øvrige parametre
Ud over de tre ovenstående primære grupper af
parametre, indeholder scoringsmodeller ofte
parametre for størrelse af selskab samt alder på
f0rdringer.
Antal ansatte
Vores erfaring samt evidens fra statistiske
analyser på området har vist, at store selskaber
alt andet lige har en lavere finansiel risiko end
små selskaber. En af de primære årsager til
dette er, at nystiftede selskaber, som ofte har få
ansatte, har en højere konkursfrekvens end
modne selskaber.
I modellen anvendes
antal ansatte
som proxy
for selskabers størrelse. Man kunne også have
anvendt fx omsætning fra seneste årsrapport,
men vi foretrækker
antal ansatte,
idet
inputvariablen har en bedre datakvalitet end
omsætning i SKATs data.
Eftersom statistiske analyser viser en relativ
stærk sammenhæng mellem antal ansatte og
betalingsdygtighed, har parameteren en
forholdsvis høj vægtning på 16 %.
Antal ansatte - vægtning i model: 16%
Kategorisering
<3
>=3 & <10
>=10 & <20
>=20
Score Vægtet score
100
75
25
0
20,0
15,0
5,0
0,0
Total SKAT gæld/Likvid beholdning
I det andet mål for likviditet sammenholdes den
totale gæld sendt til inddrivelse hos SKAT med
selskabets likvide beholdning.
Eftersom likvid beholdning fra årsrapporten
ikke er en ligeså aktuel variabel som
lønsum,
har parameteren en lavere vægtning i
scoringsmodellen.
Total SKAT gæld / Likvid beholdning - vægtning i
model: 10%
Kategorisering
<50%
>=50% & <100%
>=100% & <200%
>=200%
Score Vægtet score
0
25
75
100
0,0
4,0
12,0
16,0
Score Vægtet score
100
75
25
0
10,0
7,5
2,5
0,0
Sidste rettidige betalingsdato
En vigtig del af mange scoringsmodeller er
fordringsspecifikke parametre, hvoraf antal
påmindelser modtaget af skyldner samt alder
ofte benyttes.
PwC
21
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0022.png
2.3) Segmentering og værdiansættelses-
metode
Der er flere tilgængelige variable i SKATs
datagrundlag, som principielt udtrykker alder
på fordringer. Pga. divergerende praksis hos
fordringshaverne for indberetning af stamdata
på fordringerne, vurderes
sidste rettidige
betalingsdato
som den mest retvisende proxy
for alder, og denne parameter indgår i modellen
med en vægtning på 12 %.
Sidste betalingsdato - vægtning i model: 12%
Kategorisering
<360days
>=360days & <720days
>=720days & <1440day
>=1440days
Score Vægtet score
100
75
25
0
12,0
9,0
3,0
0,0
Værdiansættelse af fordringer
Summen af vægtede scores fra de syv parametre
giver kursen for en specifik fordring, som
herefter ganges med den nominelle
fordringsværdi for at få kursværdien.
Der henvises til afsnit 6.6 for visualisering og
beskrivelse af et eksempel på værdiansættelse af
en fordring hos et selskab i restpopulationen.
Kursen for fordringer hos et specifikt selskab vil
stort set være identisk for alle fordringer,
eftersom modellen indeholder seks
selskabsspecifikke parametre og kun én
fordringsspecifik parameter i form af
sidste
rettidige betalingsdato.
Dette kan ændres ved
en fremtidig kalibrering, hvor man potentielt
kan inkludere flere fordringsspecifikke
parametre.
Da modellen er erfaringsbaseret og ikke bygger
på statistiske analyser af betalingshistorik, vil
det fremadrettet være nødvendigt at kalibrere
modellen. Der henvises til afsnit 3 for
kalibrering af modellen.
PwC
22
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0023.png
2.4) Overordnede forudsætninger
Værdiansættelsesmodellen bygger på en række
generelle forudsætninger, som er beskrevet
nedenfor.
2.4.1 Fordringerne er retskraftige
Alle fordringer antages at være retskraftige,
hvilket betyder, at SKAT lovligt må inddrive
dem. Der er derfor behov for særskilt
nedskrivning for usikkerhed relateret til
retskraftighed.
SKAT har identificeret 12,4
mio. såkaldte ”grå”
fordringer, hvor fordringernes retskraftighed er
tvivlsom, hvorfor fordringerne potentielt ikke
må inddrives. Kursværdien af disse fordringer
er pr. 11. januar 2017 DKK 5,3 mia. og udgør en
potentiel yderligere nedskrivning i forhold til
den opgjorte værdi på DKK 19,5 mia. En
frasortering af de grå fordringer vil dog ikke
resultere i et tilsvarende fald på DKK 5,3 mia. i
kursværdien, da en del af den betalingsevne, der
tidligere blev allokeret til en skyldners grå
fordringer, nu kan allokeres til skyldners
resterende fordringer og derfor øger værdien af
disse.
2.4.2 Fuld lønindeholdelse
Modellen forudsætter, at SKAT inddriver, hvad
der svarer til skyldnernes betalingsevne via
lønindeholdelse eller afdragsordninger.
Kursværdiberegningen tager således
udgangspunkt i en driftssituation i SKATs
inddrivelsesorganisation, hvor alle skyldnere
med betalingsevne betaler, svarende til den
mulige lønindeholdelse. Dvs. at modellen
antager, at SKAT, for alle fordringer, hvor
skyldner har betalingsevne, eller hvor der kan
foretages S-løn, inddriver, svarende til hele
skyldners betalingsevne.
Vi er orienteret om, at inddrivelsen først kan
forventes at være i drift ved udgangen af 2018.
Da modellen forudsætter fuld drift fra
værdiansættelsestidspunktet 11. januar 2017,
udgør dette en usikkerhed for værdien. Denne
usikkerhed reduceres dog af rentetilskrivningen
over perioden, som indregnes i modellen.
PwC
2.4.3 Værdiansættelsen bygger på SKATs
betalingsevnemodel
Da værdiansættelsesmodellen benytter SKATs
opgjorte betalingsevne som mål for, hvad der
kan inddrives via lønindeholdelse og
afdragsordninger for den enkelte skyldner, vil
værdiansættelsen være baseret på, at modellen
for betalingsevne er retvisende for
lønindeholdelse i praksis. Se afsnit 6.2 for
illustration af betalingsevnemodellen.
Vi har på baggrund af interviews med
nøglemedarbejdere fra ICI fået bekræftet, at
betalingsevnen er retvisende for
lønindeholdelse i praksis.
2.4.4 Betalingsevnen antages at være
konstant
På værdiansættelsestidspunktet antages
betalingsevnen at være konstant hen over
inddrivelsesperioden. Der vil i praksis være
frafald og tilgang i populationen af skyldnere
med betalingsevne, og betalingsevne kan være
stigende og faldende for den enkelte skyldner.
ICIs egne analyser indikerer, at den samlede
betalingsevne for den totale skyldnerpopulation
ligger relativt konstant over en periode på et år.
Yderligere har ICI analyseret fordelingen af
betalingsevne og gæld på skyldner-alder (se
afsnit 6.4). Isoleret set forventes unge skyldnere
i gennemsnit at opleve en stigning i
betalingsevne fremadrettet, hvorimod ældre
skyldnere forventes at opleve et fald i
betalingsevne over tid, og effekten heraf
forventes at udligne hinanden. Den største
usikkerhed relateret til ændringer i
betalingsevnen antages imidlertid at være
drevet af makroøkonomiske konjunkturudsving.
2.4.5 Inddrivelsesperioden fastsættes til
10 år
I princippet kan og skal SKAT foretage
inddrivelse og lønindeholdelse, så længe der er
betalingsevne, men jo længere en periode det
antages, at man kan kapitalisere på en skyldners
betalingsevne, jo større bliver usikkerheden i
værdiansættelsen grundet risiko for ændringer i
betalingsevnen.
23
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0024.png
2.4) Overordnede forudsætninger
Vi har i samarbejde med SKAT fastsat
inddrivelsesperioden til 10 år for personer og
PEF. Vores følsomhedsanalyse i afsnit 6.1 viser,
at en ændring af inddrivelsesperioden til 20 år
øger kursværdien med 12 %.
Vi har endvidere i samarbejde med SKAT fastsat
et loft for inddrivelse ved en pensionsalder på
65 år. Baggrunden er, at det forventes, at der vil
ske væsentlige ændringer i betalingsevnen
omkring pensionsalderen. Da det principielt er
muligt for SKAT at lønindeholde i pension, har
vi dog udført en følsomhedsanalyse af
ændringer på aldersloftet til 70 år, som
indikerer en merværdi på ca. DKK 1 mia. I
praksis vil effekten dog være mindre, idet
ovenstående ikke indeholder justering for
dødelighed. Justeringer af aldersloftet kan indgå
i en kalibrering af modellen, se afsnit 3.
2.4.6 Diskonteringsrente på 5 %
For at finde nutidsværdien af betalingsstrømme
fra inddrivelse hos personer og PEF-ejere skal
der fastsættes en diskonteringsrente, der
korrigerer for tidsværdien af penge samt
justerer for risikoen forbundet med
fordringsmassen.
Vi vurderer, at diskonteringsrenten ligger
mellem 4-6 % for fordringsmassen og har derfor
benyttet en rentesats på 5 %, svarende til
midten af dette interval. Afsnit 2.3.1.4 beskriver
fastsættelse af diskonteringsrenten, og afsnit 6.1
viser følsomheden af værdiansættelsen inden
for dette interval.
Kun 8 % af personlige skyldnere har en formue
på over DKK 250.000, hvilket vedrører ca. DKK
1,9 mia. af fordringsmassen, og kun 5 % af de
personligt ejede virksomheder har en
egenkapital på over DKK 500.000.
Fra interviews med nøglemedarbejdere hos ICI
er vi endvidere blevet informeret om, at
udlægsindsats i højere grad har været anvendt
som forældelsesafbrydende tiltag og tiltag mod
højrisikovirksomheder end til egentlig
inddrivelse.
Interviews med ICI har indikeret, at udlæg har
en mere præventiv karakter sammenlignet med
andre inddrivelsesværktøjer, såsom
lønindeholdelse.
Yderligere er der en række usikkerheder ved at
indarbejde udlæg i modellen:
a) Formueopgørelse, idet formue ikke er likvid
(friværdier i bolig)
b) Usikkerheder i forhold til ejendomsværdier
mv.
c) Formuer, der ikke er data på (herunder
møbler, smykker, værdi af biler mv.)
d) Faktisk brug af udlæg i fremtiden
(prioritering).
2.4.8 Håndtering af fordringer med flere
hæftere
Antallet af fordringer med flere hæftere er ca.
4,0 mio. ud af i alt 28,0 mio. fordringer.
Størstedelen af disse tilfælde (ca. 96 %) er
relateret til
PEF’er
(her defineret som
enkeltmandsvirksomheder og interessent-
skaber), hvoraf der i langt de fleste tilfælde er
tale om enkeltmandsvirksomheder. Her er både
ejeren og enkeltmandsvirksomheden angivet
som hæfter af fordringen.
Vi har i samarbejde med SKAT besluttet, at
modellen i de tilfælde, hvor der er flere hæftere,
anvender den oprindelige hæfter med højest
betalingsevne for personer og PEF samt højest
egenkapital for selskaber.
PwC
24
2.4.7 Udlæg er ikke tillagt værdi i
modellen
Grundet begrænsede formuer for personer og
PEF-ejere samt begrænset historik på størrelsen
af udlægsindsatsen tillægges udlæg ikke værdi i
modellen.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0025.png
2.4) Overordnede forudsætninger
Øvrige hæfteres betalingsevne tager modellen
således ikke hensyn til, men denne gruppe,
korrigeret for PEF, udgør en mindre andel af
fordringsmassen både i nominel værdi (0,4 %)
og antal fordringer (0,6 %).
2.4.9 Modregning er ikke indarbejdet i
modellen
Modregning er et inddrivelsesværktøj, som
SKAT kan benytte sig af i sin inddrivelse. SKAT
kan modregne gæld i overskydende skat,
arbejdsmarkedsbidrag og moms samt visse
ydelser fx børne- og familieydelser.
Analysen er baseret på data fra marts 2015, hvor
der blev foretaget modregning i overskydende
skat.
For andelen af skyldnere med betalingsevne
–
ca. 58 %
–
vil indarbejdelse af modregning kun
have en tidsforskydende effekt i form af
fremrykning af pengestrømmen, eftersom
fordringerne på sigt, uanset modregning,
forventes inddrevet via lønindeholdelse. For de
resterende 42 % af skyldnerne uden
betalingsevne vil modregning have en effekt, da
der ikke kan inddrives via lønindeholdelse.
Modregning udgjorde ca. DKK 6,6 mia. i
perioden oktober 2013 til oktober 2015, heraf
ca. 2,3 mia. i 2015.
Størstedelen af modregning kommer fra
overskydende skat, som historisk set har udgjort
ca. 78 % af den samlede modregning. Alle
fordringstyper kan modregnes i overskydende
skat, hvorimod modregning i andre ydelser er
betinget af, hvilken gæld det omhandler, fx kan
kun fordringstyper, relateret til daginstitution
og skolefritidsordning, modregnes i børne- og
ungeydelser. Disse fordringer udgør samlet ca.
0,4 % af den samlede fordringsmasse.
Effekten af modregning er ikke indarbejdet i
modellen, da modregning ikke kan estimeres på
skyldnerniveau. Størstedelen kommer fra
overskydende skatter, og det er ikke muligt at
estimere, hvilke skyldnere der fremadrettet vil
få overskydende skatter. Effekten af
modregning kan derfor ikke estimeres på en
retvisende måde pr. fordring.
Modregning omfatter, som nævnt overfor,
primært overskydende skatter, og det må
antages, at skyldnere med overskydende skat
overvejende har betalingsevne. ICIs analyser
heraf indikerer således, at ca. 58 % af
modregning fra overskydende skatter kommer
fra personer med betalingsevne.
Under antagelse af at modregning ligger i
intervallet DKK 2-3 mia. pr. år, er et skøn på
potentiel merværdi i forhold til
værdiansættelsesmodellen i intervallet DKK
0,8-1,2 mia.
Det forventes dog, at det fremtidige niveau af
modregning vil være mindre, da der
fremadrettet antages en optimal driftssituation,
hvor SKAT kan udnytte lønindeholdelsen fuldt
ud. Modsat kan EFI-perioden fra september
2013 til september 2015 samt perioden efter
EFIs nedlukning ikke betegnes som en normal
driftssituation.
Set i lyset af ovenstående usikkerheder er det
valgt ikke at medtage værdi af modregning i
modellen. Fremadrettet kan dette indarbejdes i
modellen, hvilket et beskrevet i afsnit 3.
2.4.10 Datagrundlag forudsættes at være
korrekt
Det udleverede datagrundlag, som
værdiansættelsen bygger på, forudsættes at
være korrekt.
PwC
25
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0026.png
3) Kalibrering af model
26
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0027.png
3) Kalibrering af model
Dette afsnit har til formål at beskrive, hvordan
værdiansættelsesmodellen fremadrettet kan
kalibreres.
Målet med kalibrering er, at modellens
værdiansættelse af fordringerne i så høj grad
som muligt skal afspejle den reelle inddrivelse.
Idet modellen er dynamisk opbygget, er det
muligt at lave justeringer på både kort og lang
sigt.
I takt med at inddrivelsen kommer tilbage til en
normal drift, opbygges et erfaringsgrundlag
samt datahistorik, der kan sammenholdes med
modeloutput og benyttes til at kalibrere
modellen. Datahistorik skal omfatte modellens
fordrings- og skyldnerspecifikke inputvariable,
output samt betalingshistorik. Betalingshistorik
bør indeholde indikator på, hvorvidt en betaling
skyldes lønindeholdelse, S-løn, modregning,
afdragsordning eller frivillig betaling. Selve
kalibreringen bør påbegyndes få måneder efter
påbegyndt inddrivelse, men for at minimere
påvirkning fra periodevise variationer, anbefales
det på sigt at anvende et glidende gennemsnit
for 2-3 års betalingsdata til kalibreringen.
Kalibreringen af modellen vil omfatte
undersegmenter for både personer, PEF og
selskaber. Fremtidig kalibrering af modellen
omfatter følgende fokusområder:
3.1 Personer og PEF
–
Betalingsevnemodellen
Den grundlæggende parameter for
værdiansættelsesmodellen for personer og PEF
er betalingsevne. Når inddrivelsen sættes i fuld
drift, bør skyldnernes forudsatte betalingsevne
sammenholdes med, hvad der reelt bliver
inddrevet via afdragsordninger eller
lønindeholdelse. Hvis der er afvigelser fra
beregnet betalingsevne, fx hvis der i praksis
lønindeholdes mindre end svarende til beregnet
betalingsevne, bør denne justeres, for at
værdiansættelsesmodellen kan give en mere
retvisende værdi af fordringsmassen.
Ud over indsamling af betalingshistorik bør data
på udvikling i betalingsevne også gemmes.
Udvikling i betalingsevne kan bruges til at
analysere sandsynligheder for, at personer
falder ind og ud af populationen med
betalingsevne samt analysere størrelsen af
udsving i betalingsevnen. I forlængelse heraf
bør effekten af en skyldners alder i forhold til
forventet fremtidig betalingsevne analyseres, og
modellen kan derefter tilpasses.
Fremadrettet bør effekten af modregning
analyseres. Som beskrevet tidligere forventes
det, at det fremtidige niveau af modregning vil
være mindre, da der fremadrettet antages en
optimal driftssituation, hvor SKAT kan udnytte
lønindeholdelsen fuldt ud. Der vil derfor være
behov for at indsamle betalingshistorik på
modregning over et normalt inddrivelsesforløb
for at kvantificere effekten heraf samt eventuelt
foretage justeringer af værdiansættelsen. Det vil
være relevant at analysere, hvor meget der
inddrives via modregning fra personer uden
betalingsevne, og hvor S-løn ikke kan benyttes,
eftersom disse fordringer værdiansættes til nul i
modellen. Optimalt skal analysen foretages på
data fra en normal inddrivelsesperiode, men
man kan på kort sigt lave yderligere analyser af
historisk modregning for at afklare, hvor meget
der er modregnet hos skyldnere, hvor
lønindeholdelse og S-løn ikke er mulig. Disse
analyser kan så efterfølgende opdateres i takt
med at inddrivelsen igangsættes.
Når effekten af modregning er yderligere
analyseret, kan værdiansættelsesmodellen
justeres. Der vil dog fortsat være en udfordring i
at fordele modregning på fordringsniveau på en
retvisende måde, da det ikke er muligt at
estimere, hvilke fordringer der fremadrettet
dækkes af modregning. En justering ville derfor
være
i form af en gennemsnitlig ”dividende-
procent”
på fordringer, hvor skyldner ingen
betalingsevne har, og hvor man ikke ville kunne
inddrive via S-løn.
PwC
27
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0028.png
3) Kalibrering af model
Modregning vil i praksis ikke resultere i en
værdistigning på alle fordringer, men i stedet
ramme enkelte fordringer ud fra
dækningsrækkefølge. Ved ovenstående
fremgangsmåde kan man dog justere for den
eventuelle værdistigning på aggregeret plan for
fordringsmassen.
Hvis en mere differentieret modregnings-
justering ønskes, kan man afhængig af
tilgængelighed af data undersegmentere
populationen af skyldnere uden betalingsevne.
Herved er det muligt at differentiere
modregningsjusteringen på tværs af segmenter
på basis af forskellige
”dividende-procenter”,
hvilket giver et mere nuanceret billede af
effekten af modregning.
Endelig kan der kalibreres efter, hvad der viser
sig at være længden på et inddrivelsesforløb i
praksis. Som udgangspunkt har vi fastsat
perioden til 10 år, men hvis det viser sig at
afvige fra det reelle billede, kan modellen
opdateres. I afsnit 6.1 viser vi resultaterne af en
følsomhedsanalyse, hvor inddrivelsesperioden
ændres fra 10 til 20 år.
Yderligere kan aldersloftet på 65 år ændres i
modellen afhængigt af, hvorvidt der i praksis
inddrives fra pensionister. Hvis der
lønindeholdes for denne skyldnergruppe, skal
fordringernes værdi og modellen afspejle dette.
I stedet for at bruge pensionsalderen kan et loft
for gennemsnitlig levealder benyttes. Dette
kræver dog, at man justerer for dødelighed og
estimerer gennemsnitlig levealder for
skyldnermassen. I afsnit 2.4.5 er påvirkning fra
ændring af pensionsalder vist.
3.2 Selskaber
–
Scoringsmodel
Som tidligere nævnt er scoringsmodellen for
selskaber erfaringsbaseret og ikke lavet på
baggrund af statistiske analyser af
betalingshistorik for SKATs fordrings-
population, hvilket gør at output fra modellen er
forbundet med en vis usikkerhed.
PwC
For at sikre at modellen giver et så retvisende
output som muligt, anbefales det derfor at
kalibrere scoringsmodellen, når det er muligt at
lave statistiske analyser af betalingsdata.
En forudsætning for kalibreringen er, at der
indsamles data på både betalingshistorik og
modellens inputvariable. Når dette er
tilgængeligt, kan man overordnet analysere
behovet for justering af vægtning i modellen,
tilføjelse af yderligere parametre samt justering
af modellens scoring.
Modellens erfaringsbaserede vægte er ikke
nødvendigvis retvisende for SKATs population,
hvorfor det anbefales at lave korrelations-
analyser mellem modellens parametre og
indsamlet betalingshistorik. Efter analyse af
testresultater bør vægtene justeres, så de
variable, der har størst sammenhæng med
modtagne betalinger, bliver vægtet højere end
dem med lavere grad af sammenhæng.
Analyserne kan også resultere i, at man fjerner
parametre fra modellen, hvis de ikke har nogen
sammenhæng med betalingsdata.
Eftersom størstedelen af de meste anvendte
parametre i scoringsmodeller fra den finansielle
sektor allerede er med i den nuværende
scoringsmodel, vurderes behovet for at
inkludere flere parametre i modellen begrænset.
Det anbefales dog at tilføje en fordringsspecifik
parameter i form af antal påmindelser modtaget
af skyldner, når inddrivelsen er på normal drift,
og det er muligt at indsamle data på antal
påmindelser. Denne parameter er ofte anvendt i
scoringsmodeller, da der er en signifikant
negativ sammenhæng mellem antal
påmindelser og modtagne betalinger.
Når betalingshistorik er indsamlet, skal
modellens scoring kalibreres, så der justeres for
en eventuel over- eller underestimering af
kursværdien af fordringerne hos selskaberne i
restpopulationen. Denne kalibrering vil løbende
kunne forbedres, når datagrundlaget øges i takt
med, at der indsamles betalingshistorik for flere
perioder.
28
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0029.png
3) Kalibrering af model
3.3 Andre undersegmenter
Når den faktiske inddrivelse påbegyndes, bliver
det muligt at indsamle data på inddrivelsespro-
center fra undersegmenterne med ejendoms-
skattefordringer, skyldnere under bobehand-
ling samt fordringer relateret til kommuner, stat
og fonde, hvor vi har opstillet specifikke
regneregler for kursværdiansættelsen på
baggrund af undersegmenternes karakteristika.
ICIs analyser på dividendeprocenter for
bobehandling indikerer, at krav stiftet før og
efter konkurs (dekretdatoen) har forskellige
dividendeprocenter. For at inkorporere dette i
modellen vil det kræve data på
dekretdato/fristdato samt pålidelige data på
stiftelsesdato. Yderligere indikerer ICIs
analyser, at dividendeprocenten afviger på tværs
af personer, PEF og selskaber, hvilket muliggør
en yderligere segmentering. En sådan
finkalibrering af modellen bør dog underbygges
af tests, når betalingshistorik opsamles.
For segmenterne, der indeholder skyldnere
under bobehandling, både personer og
selskaber, kan de fastsatte dividendeprocenter
sammenholdes med faktisk inddrivelse for disse
segmenter. Ligeledes bliver det på sigt muligt at
teste, hvorvidt en antaget inddrivelse på 100 %
for kommuner, stat og fonde samt
ejendomsskattefordringer er afspejlet i den
faktiske inddrivelse fra disse segmenter.
Introduktion af flere indberetningspligter,
herunder fx indberetning af selskabsskat i
relation til definition af inaktive selskaber samt
anden justering af definitionen for inaktive
selskaber, kan tilpasses i takt med, at
betalingshistorik for segmenterne indsamles.
Udover ovenstående kalibreringsmuligheder
bør skyldnerdata, som fungerer som input til
modellen, fremadrettet vedligeholdes, så
modellen tager udgangspunkt i opdaterede
skyldnerdata, herunder udvælger den mest
relevante hæfter for den enkelte fordring.
PwC
29
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0030.png
4) Resultat af værdiansættelsen pr.
11. januar 2017
30
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0031.png
4) Resultat af værdiansættelsen pr. 11. januar
2017
I dette afsnit præsenteres værdiansættelsens
resultater. Resultaterne er opsat i modellens
segmenteringstræ nedenfor og på de følgende
sider. I afsnit 6.3 er yderligere opsummeret
resultater pr. fordringstype samt pr.
fordringshaver for fordringsmassen.
Resultaterne er baseret på data pr. 11. januar
2017. Som beskrevet i afsnit 2.3 er modellen
ikke testet på historiske data, da disse ikke har
været tilgængelige for en repræsentativ periode.
Det bemærkes, at resultaterne er forbundet med
en vis usikkerhed, da der er tale om et
udviklingsdatasæt og yderligere kalibreringer
anbefales.
Totalt datasæt
Total
Hovedfordringer
Underfordringer
Inddrivelsesrenter
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kurs
Kursværdi
83,1
4,4
10,8
98,3
28.011
19,9%
19,5
4.1 Frasortering og hovedsegmenter
På de efterfølgende sider præsenteres
resultaterne af værdiansættelsen. Nedenstående
segmenteringstræ illustrerer frasorteringen
samt opdeling på de tre hovedsegmenter.
Kursværdier og nominelle værdier er vist i DKK
mia., og antal fordringer er vist i hele tusinder.
Fordringsmassen på nominelt DKK 98,3 mia.
(DKK 83,1 mia. i hovedfordringer, DKK 4,4 mia.
i underfordringer og DKK 10,8 mia. i
inddrivelsesrenter) er værdiansat til en
kursværdi på DKK 19,5 mia., svarende til en
kurs 19,9.
Frasortering
Forældreløse underfordringer
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
0,0
8
0
Hovedsegmenter
Små fordringer < DKK 150
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
0,0
71
0
AKR
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
0,8
232
0
Manglende parametre
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
0,0
17
0
Personer
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
61,4
22.666
12,3
Population
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
97,4
27.683
19,5
PEF
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
18,0
3.900
5,1
Selskaber
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
18,0
1.117
2,1
31
Note: Fordringssum og kursværdier er i DKK mia.
Kilde: PwC-analyse
PwC
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0032.png
4) Resultat af værdiansættelsen pr. 11. januar
2017
Som beskrevet tidligere frasorteres
”forældreløse”
underfordringer, små fordringer,
AKR-fordringer og fordringer med manglende
parametre. Disse værdiansættes til nul.
Efter frasortering opdeles populationen i tre
hovedsegmenter; personer, PEF og selskaber.
De efterfølgende sider viser yderligere
segmentering af de tre hovedsegmenter.
4.2 Personer og PEF
Hovedsegmenterne bestående af CPR-
fordringer (personer) og PEF-fordringer (PEF)
værdiansættes som tidligere beskrevet efter
samme værdiansættelsesmetode.
Undersegmenteringen af disse segmenter følger
derfor samme mønster.
CPR-fordringer har en nominel værdi på DKK
61,4 mia. og en kursværdi på DKK 12,3 mia. De
får i gennemsnit en kurs på 20,0. PEF-
fordringer har en nominel værdi på DKK 18,0
mia. og en kursværdi på DKK 5,1 mia., hvilket
resulterer i en kurs på 28,3.
Personer
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
61,4
22.666
12,3
Ejendomsskattefordringer er fortrinsberettigede
og værdiansættes til kurs 100. Fordringer under
bobehandling værdiansættes ud fra reglerne
defineret i afsnit 2.3.
For både personer og PEF værdiansættes
restpopulationen som nutidsværdien af en
pengestrøm af faste månedlige ydelser, fastsat
efter SKATs betalingsevnemodel samt S-løn.
Restpopulationerne for henholdsvis personer og
PEF værdiansættes til kurs 20,1 og 29,8.
Hovedårsagen bag den højere værdi for PEF-
fordringer er, at skyldnere med personligt ejet
firma har en højere betalingsevne end skyldnere
uden. I gennemsnit ligger betalingsevnen over
50 % højere.
Ca. halvdelen af skyldnere har en betalingsevne
større end nul, hvilket resulterer i, at deres
fordringer som udgangspunkt får en værdi i
modellen, forudsat at skyldner har tilstrækkelig
betalingsevne og ikke er over 65 år.
PEF
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
18,0
3.900
5,1
Ejendomsskattefordringer
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
0,1
136
0,1
Ejendomsskattefordringer
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
0,1
50
0,1
Bobehandling
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
2,5
265
0,1
Bobehandling
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
1,1
93
0,0
Restpopulation
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
58,8
22.265
12,1
Restpopulation
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
16,8
3.756
5,0
Note: Fordringssum og kursværdier er i DKK mia.
Kilde: PwC-analyse
PwC
32
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0033.png
4) Resultat af værdiansættelsen pr. 11. januar
2017
Skyldnere med meget lav betalingsevne og stor
gæld vil ikke kunne afdrage på alle deres
fordringer indenfor den fastsatte inddrivelses-
periode, hvorfor nogle af disse fordringer bliver
værdianset til nul. Fordringer, hvor skyldner
har nul i betalingsevne, og der ikke kan laves
særskilt lønindeholdelse, værdiansættes til nul.
Se afsnit 6.5 for eksempel på værdiansættelse af
en persons fordringer.
Restpopulationen bestående af ca. 196 t.
fordringer værdiansættes med en
erfaringsbaseret scoringsmodel og får en
kursværdi på DKK 1 mia. Dette resulterer i en
kurs på 30,0.
Som berørt i vores kalibreringsafsnit vil der
specielt for scoringsmodellen være behov for
yderligere test og fremtidig justering af
modellen, i takt med at der kan udføres
statistiske tests på betalingshistorik. Rest-
populationen udgør dog en mindre andel af den
samlede fordringsmasse, hvilket mindsker
usikkerheden.
Selskaber
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
18,0
1.117
2,1
Ud af den samlede kursværdi for
fordringsmassen ligger ca. 88 % i
restpopulationen for personer og PEF, som også
dækker ca. 77 % af den samlede nominelle
værdi. Størstedelen af kursværdien drives af
disse to undersegmenter. Da værdiansættelsen
er baseret på skyldners betalingsevne, hvilket er
et udtryk for, hvad SKAT pr. lov kan inddrive, er
dette resultat relativt robust sammenlignet med
resultatet for scoringsmodellen for selskaber.
4.3 Selskaber
Fordringer fra selskaber har en nominel værdi
på DKK 18,0 mia. og en kursværdi på DKK 2,1
mia., resulterende i en kurs på 11,8 for hele
segmentet. Den relativt lave kurs i forhold til
personer og PEF skyldes, at den overvejende del
af fordringsmassen målt på nominel værdi
ligger i undersegmentet bobehandling. Den
nominelle værdi for dette undersegment er DKK
10,3 mia. og har en kursværdi på DKK 0,2 mia.
Ejendomsskattefordringer samt fordringer
relateret til fonde, kommuner og stat
værdiansættes til kurs 100.
Store selskaber værdiansættes ligeledes til kurs
100. Disse selskaber vurderes til at være i stand
til at betale deres gæld.
Inaktive selskaber er samlet i deres eget
segment og værdiansættes ud fra samme regler
som bobehandling.
Ejendomsskattefordringer
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
0,1
32
0,1
Bobehandling
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
10,3
359
0,2
Fond, kommune, amt, stat
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
0,0
10
0,0
Store selskaber
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
0,8
1
0,8
Inaktive selskaber
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
3,9
519
0,1
Restpopulation
Fordringssum
Antal fordringer (tusinder)
Kursværdi
3,0
196
1,0
PwC
Note: Fordringssum og kursværdier er i DKK mia.
Kilde: PwC-analyse
33
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0034.png
5) Vurdering af den nuværende model
34
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0035.png
5) Vurdering af den nuværende model
Vi har i henhold til aftalen vurderet
Skatteministeriets nuværende model for værdi-
ansættelse af fordringsmassen. Grundet
modellernes grundlæggende forskelle er det
ikke muligt at lave en direkte sammenligning af
modellerne eller resultaterne fra dem.
En markedsbaseret værdiansættelsesmodel bør
være baseret på størrelse af cash flows, timing af
cash flows samt risiko i cash flows. SKATs
tidligere model opfylder ikke de to første krav og
kun delvist det sidste, hvorimod den nye model
opfylder alle tre kriterier. Den nye
værdiansættelsesmodel anvender principper,
som i højere grad er i overensstemmelse med
anvendte værdiansættelsesprincipper end den
nuværende model.
Vi har nedenfor redegjort for de primære
forskelle samt de problemer, vi har identificeret
i den nuværende model.
Nuværende
model
÷
÷
Ny
model
Alle fordringer med klassifikationen
”inddrivelige” får kurs 100
I den nuværende model sondres mellem
”inddrivelige” og ”ikke-inddrivelige” fordringer,
hvoraf
de ”inddrivelige” historisk har udgjort ca.
33 %. I den nuværende model værdiansættes
alle ”inddrivelige” fordringer til kurs 100.
Blandt
fordringer defineret som ”inddrivelige”
er gæld hos personlige skyldnere med aktuel
betalingsevne høj nok til at dække renter, S-
løns-krav, ejendomsskat samt fordringer for
selskaber der ikke er under bobehandling.
Størrelse på cash flows
Timing af cash flows
Risiko i cash flows
(
`
)
`
`
`
Det vurderes problematisk, at alle fordringer,
der falder under de
”inddrivelige”
årsagskoder i
den nuværende model, værdiansættes til kurs
100. Grundet fortrinsret forventes
ejendomsskattefordringer at have kurs 100,
men den reelle kurs for en stor del af de andre
fordringer,
som betegnes ”inddrivelige”,
må
forventes at være lavere end 100. Som eksempel
er en af de ”inddrivelige” årsagskoder fordringer
hos selskaber, som ikke er under bobehandling,
herunder konkurser, tvangsopløsninger og
rekonstruktioner.
Det må forventes, at en række af selskaberne i
denne gruppe vil være i finansielle
vanskeligheder, hvorved en kurs på 100 for
fordringerne ikke vil være en retvisende
værdiansættelse. For selskaber benyttes i den
nye model en erfaringsbaseret scoringsmodel,
hvor parametre, der beskriver virksomhedens
soliditet, rentabilitet samt likviditet, er
bestemmende for fordringernes kurs.
Værdiansætter ikke på fordringsniveau
Den nuværende model bygger på
værdiansættelse af større segmenter, som er
lavet ud fra 16 årsagskoder i systemet, og den
kan derfor ikke nedbrydes på fordringsniveau,
ligesom den ikke medtager den enkelte
skyldners betalingsevne og fordringsportefølje.
Det er hermed ikke muligt at finde værdien af en
specifik fordring, og når man ikke har en værdi
pr. fordring, besværliggøres analyser af
fordringer for specifikke delmængder af
fordringshavere, skyldnertyper eller
fordringstyper.
PwC
35
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0036.png
5) Vurdering af den nuværende model
Yderligere medtages fordringer hos personer
med aktuel betalingsevne alle til kurs 100 uden
hensyntagen til, hvor meget af denne
betalingsevne, der allokeres den enkelte
fordring samt timing heraf. I den nye model vil
størstedelen af fordringer, som i den nuværende
model er defineret som ”inddrivelige”, blive
værdisansat ud fra betalingsevnen og
dækningsrækkefølgen. Disse fordringers kurs vil
derfor afhænge af, hvor meget af skyldneres
betalingsevne, der allokeres til fordringen, samt
hvornår betalingerne finder sted.
Ingen diskontering af indbetalinger eller tillæg
af fremtidige renter
Den nuværende model tager ikke højde for
tidsaspektet ved cash flows, da fremtidige
indbetalinger ikke tilbagediskonteres i
modellen. Dette vil give en overestimering af
værdien, da indbetalinger om fem år har en
mindre værdi end indbetalinger om et år.
Ligeledes tages der ikke højde for værdien af
påløbne fremtidige inddrivelsesrenter. SKATs
relativt høje standard inddrivelsesrente på 8,05
% vil påvirke kursfastsættelsen, og det vil til en
vis grad modvirke tilbagediskonteringen.
Fordringer
med klassifikationen ”ikke-
inddrivelige” værdiansættes ud fra begrænset
datagrundlag
Modellens beregning af kursværdi for
fordringer, der klassificeres som ”ikke-
inddrivelige”, bygger alene på indbetalinger for
et år, som aggregeres op og ganges med en
faktor på fem og sættes i forhold til den samlede
fordringsmasse. Brug af betalingshistorik til
værdiansættelse er korrekt, men det kræver
ideelt en længere tidsperiode over flere år og
ikke kun et år, som måske ikke er retvisende for
en periode med en optimal inddrivelsesindsats.
Yderligere er værdiansættelsen for ”ikke
inddrivelige fordringer” baseret på større
segmenter og ikke en opdeling pr. fordring,
hvilket er nødvendigt for fremadrettet at udføre
statistiske tests af modellen.
I den nye model benyttes for personer SKATs
betalingsevneberegning til værdiansættelse. En
persons betalingsevne er udtryk for, hvad SKAT
kan få gennem afdragsordning eller
lønindeholdelse hos personen, og er derfor et
robust estimat for en fremtidig pengestrøm fra
inddrivelse.
Anvendelse af betalingsevneberegningen er en
mere fremadrettet metode, idet betalingsevnen
er et udtryk for, hvad SKAT fremadrettet kan få
ind gennem lønindeholdelse. Betalingshistorik,
som indsamles, kan efterfølgende anvendes til
at modificere og kalibrere betalingsevne-
beregningen og værdiansættelsesmodellen. For
selskaber benyttes en erfaringsbaseret
scoringsmodel, som også vil blive kalibreret
fremadrettet i forhold til den realiserede
inddrivelse.
PwC
36
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0037.png
6) Udvalgt information
37
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0038.png
6) Udvalgt information
6.1 Følsomhedsanalyse
Vi har udført en følsomhedsanalyse for at teste
værdiansættelsens følsomhed over for
variationer i diskonteringsrente og
inddrivelsesperiode. Overordnet er resultatet af
analysen, at værdien ikke varierer betydeligt i
forhold til hverken ændringer i
diskonteringsrenten eller inddrivelsesperioden.
Vores værdiansættelse er baseret på en rente på
5 %, men som beskrevet i afsnit 2.3.1.4 er det
vores vurdering, at diskonteringsrenten kan
ligge inden for et spænd på 4-6 %.
En højere diskonteringsrente betyder, at
nutidsværdien af fremtidige pengestrømme fra
inddrivelse får en lavere værdi. Nedenstående
analyse viser, at kursværdien svinger mellem
DKK 19 mia. og DKK 20 mia. inden for rente-
spændet givet en inddrivelsesperiode på 10 år.
En af modellens vigtige forudsætninger er
længden på inddrivelsesperioden. I princippet
kan og skal inddrivelsen foretages, så længe der
er betalingsevne, men jo længere en periode,
man antager, at man kan kapitalisere på en
skyldners betalingsevne, jo større bliver
usikkerheden.
I modellen har vi i samarbejde med SKAT
besluttet, at en inddrivelsesperiode på 10 år
danner udgangspunkt for værdiansættelsen.
Nedenstående følsomhedsanalyse viser, at hvis
tidshorisonten ændres fra 1o til 20 år, stiger den
samlede værdi med DKK 2.3 mia. med en
diskonteringsrente på 5 %. Så selvom
inddrivelsesperioden fordobles, stiger
kursværdien kun ca. 12 %. Dette indikerer, at for
størstedelen af skyldnere med betalingsevne, er
en 10-årig inddrivelsesperiode lang nok til at
inddrive deres gæld. Ca. 60 % af alle fordringer,
hvor skyldner har betalingsevne, eller hvor der
kan udføres særskilt lønindeholdelse, afdrages
fuldt ud over en 10 års periode. For en 20 års
periode stiger andelen af fuldt betalte fordringer
med 5 procentpoint til 65 %.
Inddrivelses-
periode
Diskon-
teringssats
4%
10 år
20 år
DKK 20,0 mia.
(kurs 20,4 %)
DKK 19,5 mia.
(kurs 19,9 %)
DKK 19,0 mia.
(kurs 19,3 %)
DKK 22,7 mia.
(kurs 23,1 %)
DKK 21,8 mia.
(kurs 22,2 %)
DKK 21,1 mia.
(kurs 21,4 %)
5%
6%
Kilde: PwC-analyse
PwC
38
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0039.png
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0040.png
6) Udvalgt information
6.3 Resultater pr. fordringshaver og
fordringstype
Nedenfor har vi opsummeret resultater for de ti
største fordringshavere og ti største
fordringstyper målt på nominel værdi.
På fordringshaverniveau har vi samlet alle
kommuner under én kategori. Det samme er
gjort for en række af SKATs fordringshaver-
typer.
Fordeling pr. fordringshaver
DKK mia.
SKAT
Udbetaling Danmark
Rigspolitiet
Statens Administration
Kommuner
DR
Statens Administration (EFI)
Statens Administration (EFI) - Statsgaranterede studielån
Dsb S-Tog A/S
Metro Service A/S
Andre
Total
Note: Fordringshaver er baseret på ClaimantID og ClaimantName
Kilde: PwC-analyse
Nominel værdi
65,9
10,6
8,5
5,2
3,9
1,4
0,7
0,4
0,3
0,1
1,4
98,3
Kursværdi
10,6
3,2
1,2
1,6
1,3
1,0
0,0
0,1
0,1
0,1
0,4
19,5
Kurs
16%
30%
14%
31%
33%
74%
5%
18%
52%
57%
30%
19,9%
Fordeling pr. fordringstype
DKK mia.
Restskat
Moms
Underholdsbidrag, forskudsvist udlagt
A-skat
B-skat
Bøde politiet
Misligholdt SU lån 6
Sagsomkostninger - politiet
Rente af virksomhedsskatter fra RIS
Rente, En Skattekonto
Andre
Total
Note: Fordringstype er baseret på MainClaimType
Kilde: PwC-analyse
Nominel værdi
19,4
16,9
9,6
7,1
5,8
4,0
3,9
3,1
2,6
2,4
23,6
98,3
Kursværdi
3,2
2,7
2,8
0,9
1,9
0,6
1,2
0,5
0,1
0,2
5,3
19,5
Kurs
16%
16%
30%
13%
32%
16%
32%
15%
6%
8%
23%
19,9%
PwC
40
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0041.png
6) Udvalgt information
6.4 Gennemsnitlig betalingsevne og gæld
fordelt på alder
Nedenfor er vist ICIs analyse af gennemsnitlig
betalingsevne og gældsniveau fordelt på
skyldneralder.
Betalingsevne og gæld er relativt ens fordelt på
skyldneralder. Der er en klar tendens til, at
aldersgruppen 40-60 år har højest gæld, men
samtidig også højest betalingsevne. Yderligere
er niveauet for betalingsevne i gennemsnit
relativt stabilt i intervallet 40-60 år. I
aldersgruppen 19-39 år er gæld og betalingsevne
stigende, hvorimod de er faldende for 61-75
årige.
I værdiansættelsesmodellen forudsættes en
konstant betalingsevne inden for den 10-årige
inddrivelsesperiode. Ud fra nedenstående
information er der altså en risiko for, at
værdiansættelsen vil underestimere værdien af
fordringer for unge skyldnere samt
overestimere værdien af fordringer for ældre
skyldnere. De to effekter har dog modsatrettet
effekt og grundet den forholdsvis symmetriske
fordeling af gælden, forventes de at udligne
hinanden på aggregeret niveau.
Betalingsevne pr. måned
4.500
Gæld (inkl renter)
100.000.000
90.000.000
4.000
3.500
80.000.000
70.000.000
60.000.000
50.000.000
40.000.000
30.000.000
20.000.000
10.000.000
-
19
24
29
34
39
44
49
54
59
64
69
74
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
-
gns_betalingsevne
Note: Analysen er baseret på skyldnere med betalingsevne
Kilde: ICI-analyse
Gæld (incl renter)
PwC
41
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0042.png
6) Udvalgt information
6.5 Illustration af CPR-skyldner-
eksempel
Nedenfor er illustreret et eksempel på
værdiansættelse af en CPR-skyldners
fordringer. Skyldneren har en månedlig
betalingsevne på DKK 650,00, og
inddrivelsesperioden er sat til 10 år, svarende til
120 måneder.
Dækningsrækken afgør sekvensen for afdrag på
de enkelte fordringer.
Fuldt afdraget
angiver,
hvorvidt en fordring inkl. påløbne renter betales
fuldt ud.
Slut måned
og
Start måned
angiver
henholdsvis den måned, hvor pågældende
fordring først modtager en betaling, og den
måned sidste betaling falder.
I nedenstående eksempel har skyldner en bøde
fra politiet, som grundet dækningsrækken skal
afdrages før andre fordringer. Denne bøde
afdrages fuldt ud i første måned og får kurs
99,6, da betalingen diskonteres en enkelt
måned, og der ikke tilskrives renter på denne
fordringstype.
De efterfølgende fordringer tilhører samme
kategori i dækningsrækken og dækkes derfor
efter FIFO-princippet, hvor de ældste fordringer
dækkes først.
Efter betaling af fordring 1 i første måned er der
fortsat betalingsevne på DKK 100, der benyttes
på fordring 2, som efterfølgende afdrages over
perioden fra første måned til måned 74.
Fordring 2, 3, 4 og 5 afdrages alle fuldt ud og får
alle kurser over 100, eftersom tilskrevne renter
også betales. Den tilskrevne rente på 8,05 % p.a.
er højere end modellens diskonteringsrente på 5
% p.a., hvilket muliggør kurser over 100.
Fordring 6 afdrages kun delvist og får kurs 53,1
%. Skyldners betalingsevne rækker ikke til at
dække de resterende fordringer inden for
inddrivelsesperioden, hvorfor disse får kurs 0.
Samlet for skyldneren inddrives DKK 61.283,
hvilket giver en samlet kurs på 81,8 for denne
skyldner.
Skyldner-eksempel
Nr. Fordringstype
1 Bøde politiet
2 For meget udbetalt løn
3 Gebyr, Opkrævning
4 Gebyr, Opkrævning
5 Boligsikring
6 Misligholdt SU lån 6
7 Gebyr, Opkrævning
8 Gebyr, Opkrævning
9 Gebyr, Opkrævning
10 Gebyr, Opkrævning
11 Gebyr, Opkrævning
Total
Kilde: PwC-analyse
Nominel værdi
inkl. renter
550
37.159
250
268
734
35.611
10
62
62
10
155
74.873
Fuldt
afdraget
1
1
1
1
1
0
0
0
0
0
0
Start
måned
1
1
74
74
75
77
120
120
120
120
120
Slut
måned Kursværdi
1
74
74
75
77
120
120
120
120
120
120
548
40.480
275
289
791
18.901
-
-
-
-
-
61.283
Kurs
99,6%
108,9%
110,0%
107,5%
107,7%
53,1%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
81,8%
PwC
42
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0043.png
6) Udvalgt information
6.6 Illustration af skyldner-eksempel for
øvrige selskabsfordringer
Nedenfor er illustreret et eksempel på
værdiansættelse af en fordring hos et selskab i
restpopulationen.
Scoringsmodellen anvendes til
værdiansættelsen, hvor hvert enkelt af
fordringens parametre giver en vægtet score,
der efterfølgende summeres for at få en samlet
score.
Eksempelvis giver fordringens
Bruttofortjeneste/Balance
på 67 % en vægtet
score på 9,0, mens et
antal ansatte
på 9 giver en
vægtet score på 4,0.
I nedenstående eksempel er fordringen hos et
selskab, der har en relativ god rentabilitet og
likviditet, hvilket trækker den samlede score
væsentligt op. Selskabets relativt lave
soliditetsgrad samt beskedne størrelse i form af
antal ansatte giver et lavere bidrag til den
samlede score, der for denne fordring er på
62,5.
Da fordringens nominelle værdi inkl. renter er
på DKK 19.274, og den beregnede kurs er på
62,5, fås som vist i nedenstående
beregningstabel en kursværdi på DKK 12.046.
Skyldner-eksempel
Parameter
Rentabilitet
Bruttofortjeneste / Balance
Resultat før skat / Balance
Soliditet
Egenkapital / Balance
Likviditet
Total SKAT gæld / Lønsum
Total SKAT gæld / Likvid beholdning
Øvrige parametre
Antal ansatte
Sidste betalingsdato
Samlet score
Beregning
Nominel værdi inkl. renter
Samlet score
Kursværdi
Kilde: PwC-analyse
Fordring 111
67%
16%
14%
36%
80%
9
17-08-2015
Score
75
100
25
75
75
25
75
Vægtning
12%
14%
16%
20%
10%
16%
12%
100%
Vægtet score
9,0
14,0
4,0
15,0
7,5
4,0
9,0
62,5
Fordring 111
19.274
62,5%
12.046
PwC
43
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0044.png
Bilag
44
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0045.png
Bilag 1
–
Modeldokumentation
I dette bilag gennemgås dokumentation i
relation til database og Informatica
Powercenter.
Dokumentationen dækker følgende:
1.1) Modelstruktur i database
1.2) Datakilder til modellen
1.3) Modelkomponenter i Informatica
1.4) Workflow i Informatica
1.5) Beregningslogik for selskaber
1.6) Beregningslogik for personer og PEF.
Bilag 1.1 Modelstruktur i database
Modellen indeholder følgende tabeller:
- Customer
- Parameter
- Customer_Parameter
- Segment
- Model
- Model_Segment_Parameter_Link
- Batch_Run
- Result.
Strukturen er illustreret på efterfølgende side.
Customer-tabellen indeholder kunde-id. Den
bruger tre ABT-tabeller som datakilde til at
indlæse/opdatere kundedata. Den er linket til
Segment-tabellen via segment-id.
Segment-tabellen segmenterer kunderne. For
nærværende anvendes fire segmenter: Borger,
Enkeltmand, Selskab og AKR-kunde.
Parametertabellen indeholder en parameterliste
med id og tilhørende tekstuel beskrivelse.
Customer_Parameter er et link mellem
Customer- og Parameter-tabellen og indeholder
de specifikke værdier for parametrene hørende
til kunderne.
Model_Segment_Parameter_Link-tabellen
linker segment-, parameter- og kundetabellerne
sammen, og den bruges til at kontrollere, at
hver kunde har de nødvendige værdier opsamlet
i Customer_Parameter-tabellen.
Batch_Run-tabellen indeholder en række pr.
beregningskørsel med batch-id og andre
loginformationer om kørslen.
Result-tabellen indeholder det seneste resultat
af en beregningskørsel.
PwC
45
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0046.png
Bilag 1
–
Modeldokumentation
Logical-diagram:
PwC
46
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0047.png
Bilag 1
–
Modeldokumentation
Bilag 1.2 Datakilder til modellen
Dette bilag dokumenterer de anvendte
datakilder.
Kunde og kundeparametre (ABT-tabeller):
BORGER_BEBB_ALLE
- Indeholder borger og borgeres parametre.
ENKELTMAND_ALLE
- Indeholder enkeltmandsvirksomhed og
interessentskab og deres parametre.
SELSKAB_ALLE
- Indeholder selskab og selskabsparametre.
Fordringer:
CLAIM_OPR_HAEF
- Indeholder alle fordringer og deres
oprindelige hæfter.
CO_CLAIM_LIABILITY_CUSTOMER_KOPI
- Indeholder alle fordringer og alle deres
hæftere.
CO_CLAIM_OPEN_KOPI
- Indeholder alle fordringer med åben status.
Excel udtræk:
Driftsformer
- Indeholder driftsformkode og driftsformtekst.
EjendomskatCategory
- Indeholder ejendomskattefordringstypekode
og kategoritekst.
FordringsTyper
- Indeholder fordringstypekoder og tekst.
IS_Ejer
- Indeholder interessentskab og dens ejers
kunde-id-nummer.
Sloen
- Indeholder sloen-fordringstypekoder.
BetalingsRaekkefolger
- Indeholder betalingsrækkefølger efter
forskellige fordringstyper.
Bilag 1.3 Modelkomponenter i
Informatica
Informatica Repository: EFI_UDV
Folder: FORDRING_VAERDIANSAETTELSE
Maplet:
MLT_Parameter_Borger
-
Indsamler borgerparameter.
MLT_Parameter_Enkeltmand
-
Indsamler
enkeltmandsvirksomhedsparameter.
MLT_Parameter_Fordringer
-
Indsamler parametre for fordringer.
MLT_Parameter_Selskab
-
Indsamler selskabsparametre.
MLT_Customer_Parameter_Validation
-
Validerer, at alle parametre er samlet op, og
pivoterer data, så alle parametre samles til én
række pr. kunde.
MLT_ClaimCustomer121
- Vælger den ene kunde blandt de oprindelige
hæftere til hver fordring.
Mapping:
MAP_2_Customer
-
Indlæser og opdaterer kundedata og knytter
kunden til et segment.
MAP_3_Customer_Parameters
-
Indlæser og opdaterer parametrene.
MAP_7_Scoring_Model_1
- Udfører værdiberegning af hver fordring.
Workflow:
WRF_Calculation_Batch
- Workflowet, der samlet set eksekveres for en
modelberegning.
PwC
47
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0048.png
Bilag 1
–
Modeldokumentation
Parametre, som har indflydelse på
modelberegningen, sættes i parameterfilen til
workflowet.
$$max_varighed
$$rente
$$diskonteringsRente
$$pensions_alder
Parameterfil er placeret i folder:
\\skatftp201d\infa_shared\Parameterfiles
Når alle kundedata med parametre er ajourført,
køres beregningen af fordringernes værdi.
Kundeparametre og fordringsmassen er input til
beregningen. Alle fordringer, hvor
kundeparametre er ajourført, værdiansættes
efter den model, som kunden skal beregnes
efter, jf. tilknyttet segment. Der er to
beregningsmodeller; selskabsmodel og borger-/
PEF-model.
Der er opsat et par instanser i workflow, så det
er muligt at køre flere kørsler samtidig.
Instanser kan tilføjes/slettes i workflow
configuration, og hver instance har en
parameterfil. Dens path skal også angives i
configuration. Parameterfilen fortæller, hvad
resultattabellen hedder samt andre kørsels-
informationer.
Bilag 1.4 Workflow i Informatica
Workflow WRF_Calculation_Batch afvikler en
samlet beregning. Herunder følgende deltrin
(sessioner):
Start -> s_MAP_1_Calculation_Start ->
s_MAP_2_Customer ->
s_MAP_3_Customer_Parameters ->
s_MAP_Scoring_Model_1
Workflow kan afvikles i flere instanser parallelt.
Da angives en parameterfil pr. instans.
- $$WV_TTN_Result=Result
- $$max_varighed=120
- $$diskonteringsRente=0.05
- $$pensions_alder=65
Når modellen er sat i gang, dannes først et
batch-id samt et timestamp, som kan bruges til
at kontrollere kørselsversionen.
Herefter indlæses og opdateres kundedata. Hvis
der er ændringer i enten kunde-id eller en
kundes segment-id, vil de nye data blive tilføjet i
Customer-tabellen. Tidligere version markeres
som ikke længere gældende, men bevares som
historiske data.
Herefter ajourføres Customer_Parameter, hvor
der ligeledes bevares historisk gældende
værdier, anvendt i tidligere beregninger.
PwC
48
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0049.png
Bilag 1
–
Modeldokumentation
Bilag 1.5 Beregningslogik for selskaber
Værdiansættelsen af selskabers fordringer er
givet ud fra: Kurs * (currentAmount +
currentInterestAmount).
Kursen vælges sekventielt efter følgende
regelsæt:
'Uden main claim', 0
'Mindre end 150', 0
'Ejendomsskatter', 1
'Dividende', 0
'Bobehandling', 0.022
'Kommune', 1
'Store selskab', 1
'Inaktive', 0.022
'Rest population', Total_Weighted_Score
Restpopulationens vægtede score vurderes ud
fra de i tabellen til højre angivne parametre og
beregningsmodel.
Hvis de angivne parametre ikke forefindes for
kunden, da sættes parameterens score til 0.
Modelparametre og vægtning
Parameter
Bruttofortjeneste / Balance
<10%
>=10% & <50%
>=50% & <100%
>=100%
Resultat før skat / Balance
<1%
>=1% & <5%
>=5% & <10%
>=10%
Egenkapital / Balance
<5%
>=5% & <20%
>=20% & <40%
>=40%
Total SKAT gæld / Lønsum
<10%
>=10% & <50%
>=50% & <100%
>=100%
Total SKAT gæld /
Likvid beholdning
<50%
>=50% & <100%
>=100% & <200%
>=200%
Antal ansatte
<3
>=3 & <10
>=10 & <20
>=20
Sidste betalingsdato
<360days
>=360days & <720days
>=720days & <1440days
>=1440days
12%
100
75
25
0
12,0
9,0
3,0
0,0
16%
0
25
75
100
0,0
4,0
12,0
16,0
10%
100
75
25
0
10,0
7,5
2,5
0,0
20%
100
75
25
0
20,0
15,0
5,0
0,0
16%
0
25
75
100
0,0
4,0
12,0
16,0
14%
0
25
75
100
0,0
3,5
10,5
14,0
12%
0
25
75
100
0,0
3,0
9,0
12,0
Vægtning
Score
Vægtet
Score
PwC
49
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0050.png
Bilag 1
–
Modeldokumentation
Bilag 1.6 Beregningslogik for personer og
PEF
Beregning sker ved at lade fordringerne passere
gennem en transformation i kunde-/
dækningsrækkefølgen.
For kunder med månedlig betalingsevne,
afdrages fordringerne i dækningsrækkefølge.
Den første betaling beregnes at ske den
førstkommende 1., efter der er gået én hel
måned fra beregningstidspunkt. Hvis der
beregnes sidst i 12. måned finder 1. betaling
således sted 1. februar. Rente til den 1. betaling
regnes som én hel måneds rente.
Der betales måned for måned med den
månedlige betalingsevne, indtil kundens
fordringer er betalt, inklusive renter. Der
betales dog maksimalt i et foruddefineret antal
måneder, der leveres som input til beregningen.
Komponenten er indstillet, så der maksimalt
kan beregnes for 360 måneder.
Hver af kundens fordringer skal flyde gennem
komponenten i dækningsrækkefølge, hvorefter
komponenten beregner nutidsværdien af
betalingerne til hver af kundens fordringer.
Forklaring til komponentens input-/
outputparametre:
Kunde_id er identifikation af kunden i form af
CPR- eller CVR-nummer.
Fordring_id er identifikation af fordringen.
Fordring_hovedstol er fordringens restgæld.
Opkraevningsrente_til_dato er et eventuelt
rentebeløb hørende til fordringen, og som
endnu ikke er betalt. Rentebeløbet betales før
hovedstol og tillægges ikke renter.
Betalingsevne er kundens månedlige
betalingsevne.
Varighed_maaneder er det hele antal måneder
frem i tid, hvor kunden har betalingsevne. Det
kan angives som 120, hvis der ønskes 10 år. Der
kan maksimalt beregnes for 360 måneder (30
år).
Rente_pr_maaned skal angives som simpel
månedlig rente. SKATs standardrente er 8,05 %
p.a. Hovedstol tilskrives rente pr. måned med
den angivne rente.
Diskonteringsrente_pr_maaned er den
månedlige tilbagediskonteringsrente, som hver
betaling tilbagediskonteres med til
beregningstidspunkt (ultimo måneden, der
beregnes i).
Betalt_ud_flag = 1, hvis fordringen bliver betalt,
inklusive renter. Hvis den betales delvist eller
slet ikke, så er flag=0.
Npv_resultat er den tilbagediskonterede værdi
af kundens betalinger til fordringen, inklusive
renter.
Start_maaned er den måned, hvor betaling til
fordringen starter.
Slut_maaned er sidste måned, hvor der betales
til pågældende fordring.
Rest_betalingsevne viser, hvor meget der i
slutmåneden bliver tilbage til næste fordring i
dækningsrækkefølgen (eller forbliver ubenyttet,
hvis kunden ikke har flere fordringer, der skal
dækkes).
PwC
50
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0051.png
Bilag 2
–
Scope og udførelse
Scope
Projektperiode
Scope og omfang
Udførelse
Projektet blev startet tirsdag den 1. november 2016 og forventes afsluttet ultimo
februar 2017.
Vores arbejdsomfang har i henhold til delkontrakten af 31. oktober 2016 været
en leverance bestående af følgende:
1.
Udarbejdelse af rapport med beskrivelse af anerkendte og mulige metoder
for værdiansættelse af SKATs fordringsmasse samt vurdering af SKATs
nuværende model. Anbefaling af konkret model til værdiansættelse på
fordringsniveau samt beskrivelse af, hvordan modellen forbedres og
kalibreres fremadrettet.
2. Applicering af anbefalet model på den eksisterende fordringsmasse.
3. Udvikling og kodning af model i Informatica Powercenter.
Validering af model
Modellens metode og forudsætninger er løbende blevet præsenteret og
gennemgået med ICI Projektsekretariat, ICI Board for
forretningsimplementering samt interne og eksterne interessenter, herunder
Danmarks Statistik, Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen,
Skatteministeriets Interne Revision og SKAT Regnskab.
Vi har i projektperioden haft møder og interviews med ICI Projektsekretariat
bestående af projektleder Lars Havaleschka, projektleder Marie Kristine Bonde
Larsen og ETL-udvikler og analytiker Agnete Pheiffer. Herudover har vi haft
møder med en række fagspecialister hos ICI.
Overordnet har vi haft adgang til al tilgængelig information. Kvaliteten af
informationerne har været i en sådan grad, at den ikke har krævet væsentlig
viderebearbejdning af os. Projektet blev ca. to uger forsinket pga. problemer
med datakvaliteten i opstartsfasen, men fejl og mangler blev rettet i samarbejde
med SKAT.
Vi har i projektperioden modtaget en række understøttende analyser fra SKAT.
Det udleverede datagrundlag samt analyser, som værdiansættelsen bygger på,
forudsættes at være korrekt.
Adgang til ledelse og
personale
Adgang og kvalitet af
modtaget data og
information
PwC
51
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0052.png
Definitioner af forkortelser og
begreber
52
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0053.png
Definitioner af forkortelser og begreber
Forkortelse/begreb
Begreber overordnet
Default rates
DKK
ICI
LGD
p.a.
PEF
t.
Fordringsmassen
generelt
Åbne fordringer
Lukkede fordringer
Hovedfordringer
Underfordringer
[isOpen] = 1 - fordringer der ikke er lukkede.
[isOpen]=0
–
Lukkede fordringer, der er 100 % dækket, dvs. 100 %
afskrevet, betalt mv., jf. [reasonClosed]
Hovedkravet, herunder inddrivelsesrenter, ekskl. underfordringer.
Hovedfordringer har i data et [mainClaimId].
Pålagte opkrævningsrenter og -gebyrer vedrørende en hovedfordring
[mainClaimId]. Ved opkrævning menes før fordringen er blevet sendt til
inddrivelse hos SKAT.
Renter tilskrevet af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Fordringer har tilknyttet én eller flere hæftere defineret ved [customerID]
i data.
[CustomerType]
I definitionen af skyldner (nedenfor) benyttes fem hæfterkategorier
[Hft_Kategori] ud fra følgende hæftertyper i tabellen
[CLAIM_LIABILITY_CUSTOMER_KOPI] (tabel med alle hæftere):
•
AKR_Person
•
AKR_Virksomhed
•
CPR
•
SE
samt [isPEF] og [businessTypeCode]. Hæfterkategorierne er defineret
som nedenfor i prioriteret rækkefølge:
1. No liability: Ingen hæftertype, dvs. AKR_Person=0;
AKR_Virksomhed=0; CPR_Person=0;SE=0; PEF=0
2. AKR: AKR_Person, AKR_Virksomhed
3.
SE: SE; isPEF=0; [businessTypeCode] ≠ 003 (interessentskab) og
004 (registreret interessentskab)
Misligholdelsesprocent
Danske kroner
Skatteministeriets Implementeringscenter for Inddrivelse
Loss given default/Tab givet misligholdelse
Per annum
Personligt ejet firma
Tusinde
Definition
Inddrivelsesrenter
Hæftere
Hæftertype
Hæfterkategori
PwC
53
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0054.png
Definitioner af forkortelser og begreber
(fortsat)
Forkortelse/begreb
Hæfterkategori (fortsat)
Definition
3. PEF: - SE; isPEF=1,
- SE; isPEF=0; [businessTypeCode] = 003 (interessentskab) og
004 (registreret interessentskab)
4. CPR: CPR
Den af de oprindelige hæftere [customerID] i tabellen
[CLAIM_OPR_HAEF] med:
•
højeste betalingsevne [aktuel_betalingsevne] i tabellen
BORGER_ALLE, når hæfterkategori-en er CPR eller PEF*
•
højeste egenkapital tabellen SELSKAB_ALLE, når hæfterkategorien er
SE.
*Når en PEF-kunde er blandt de oprindelige hæftere, findes
betalingsevnen for:
•
PEF-ejeren i tabellen ENKELTMAND_ALLE, når isPEF=1
•
IS-ejeren i tabellen IS_EJER, når isPEF=0
Antal skyldnere i et
segment
Frasortering
Antallet af forskellige skyldnere [customerID] som defineret ovenfor.
Skyldner
(tilknytning af én hæfter
pr. fordring)
Manglende parametre
[kurs_navn] =
Mising_Parameters
[Segment_ID] = -1
Fordringer, hvor der ikke findes parametre for skyldneren, og der derfor
ikke kan beregnes en værdi.
Sættes til kurs nul.
Forældreløse
underfordringer
[kurs_navn] =
Uden main claim
Fordringer uden hovedfordring [mainClaimId].
Sættes til kurs nul.
Skyldnere med
totalgæld < DKK 150
[kurs_navn] =
Mindre end 150
Fordringer mindre end DKK 150, hvor skyldnerens totale gæld udgør
mindre end DKK 150.
Sættes til kurs nul.
Fordringer med hæftere i AKR (Alternativ KundeRegister), dvs. skyldner
er ikke identificeret med CPR-nr. eller SE-nr. Segmentet omfatter
fordringer med følgende hæftere:
-
AKR_Virk
-
AKR_Pers
Sættes til kurs nul.
Fordringer, hvor skyldners parametre findes i tabellen BORGER_ALLE.
Fordringer, hvor skyldners parametre findes i tabellen SELSKAB_ALLE.
54
AKR
[kurs_navn] = AKR
[Segment_ID] = 4
Hovedsegmenter
Personer
[SegmentID] = 1
Selskaber
[SegmentID] = 2
PwC
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0055.png
Definitioner af forkortelser og begreber
(fortsat)
Forkortelse/begreb
Definition
Fordringer, hvor skyldners parametre findes i tabellen
ENKELTMAND_ALLE.
Liste over krav rettet mod fast ejendom, der hhv. har
fortrinsret og ikke har fortrinsret fremgår af den
juridiske vejledning. Følgende fordringstyper
[MainClaimType]:
FFLANDI, FFRENHR, FFRENHV, FFRENOH,
FFBYGGB, FFBYGOR, FFRENOR, FRGÆTKO, FFRE-
NOV, FFROTTE, FFSKORS, FFTINGL, FFVANDF,
FFVANDL, FFBOLOP, FFPUMPE, FFFKVUD,
FFEJDGÅ, OMKFORT, FRGÆTIR, FFBYGIR,
FFVEJIR, FFVEJBE, FFDIGEL, AFGDÆKN,
FFVEJVL, FFBYGTL, FFEJDSK, FFHEGNS,
FFJORDF.
Fordringer, hvor skyldner har følgende statusflag i
prioriteret rækkefølge:
1. [Dividende=0]*
2. [Gældssanering]
3. [Konkurs]
4. [Tvangsopløsning_u_likvidation]
5. [Rekonstruktion]
6. [Kreditorordning]
7. [Eftergivelse].
Kurs 100
Værdiansættelse
PEF
[SegmentID] = 3
Undersegmenter
Ejendomsskattefor-
dringer
[kurs_navn] =
Ejendomsskatter
Bobehandling
Selskaber
[kurs_navn] =
Dividende*/Bobehand-
ling
Kurs nul
§
97 dividende 2,2 %
§
97 dividende 2,2 %
§
97 dividende 2,2 %
§
97 dividende 2,2 %
§
97 dividende 2,2 %
§
97 dividende 2,2 %
Bobehandling
Personer
[kurs_navn] =
Dødsbo*/Bobehandling
Bobehandling
PEF
(PEF/IS-ejers status)
[kurs_navn] =
Dødsbo*/Bobehandling
Kommuner, amt, stat,
fonde
[kurs_navn] =
Kommune
Fordringer, hvor skyldner har følgende statusflag i
prioriteret rækkefølge:
1. [Doedsbo_Udland]*
2. [Doedsbo_Insolvent]*
3. [Doedsbo_Solvent]*
4. [Gældssanering]
5. [Konkurs]
6. [Rekonstruktion]
7. [Kreditorordning]
8. [Eftergivelse].
Selskaber med følgende driftsformkoder
[businessTypeCode] og [dr_form_text_lang]:
36 Erhvervsdrivende fond
37 Fond
43 Stat
44 Amt
45 Kommune.
Kurs nul
Kurs nul
Kurs 100
§
97 dividende 2,2 %
§
97 dividende 2,2 %
§
97 dividende 2,2 %
§
97 dividende 2,2 %
§
97 dividende 2,2 %
Kurs 100
PwC
55
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0056.png
Definitioner af forkortelser og begreber
(fortsat)
Forkortelse/begreb
Definition
Selskaber med over DKK 100 mio. i skattepligtig
indkomst [skatplind ] og over 1.000 ansatte
[antal_ansatte].
Selskaber med 0 ansatte [antal_ansatte] eller ingen
indberettet skattepligtig indkomst [skatplind] i
seneste indkomstår.
Fordringer, der ikke opfylder kriterierne segmentering
til de øvrige undersegmenter for selskaber.
Værdiansættelse
Kurs 100
Store selskaber
[kurs_navn] =
Store selskab
Inaktive selskaber
[kurs_navn] =
Inaktive
§
97 dividende 2,2 %
Øvrige selskabs-
fordringer
[kurs_navn] =
Rest population
Vægtet
scoringsmodel
Øvrige
PEF-fordringer
[kurs_navn] =
Betalingsevne/Uden
betalingsevne
Fordringer, der ikke opfylder kriterierne segmentering
til de øvrige undersegmenter for PEF.
Øvrige
personfordringer
[kurs_navn] =
Betalingsevne/Uden
betalingsevne
Fordringer, der ikke opfylder kriterierne segmentering
til de øvrige undersegmenter for personer.
Nutidsværdien af
mulig
lønindeholdelse hos
skyldneren (defineret
ovenfor) over en
given budgetperiode,
maksimeret til
pensionsalder.
Nutidsværdien af
mulig
lønindeholdelse hos
skyldneren over en
given budgetperiode.
For personer uden
betalingsevne sættes
betalingsevnen til
DKK 400 til S-løn.
Nutidsværdien af
mulig
lønindeholdelse hos
skyldneren (defineret
ovenfor) over en
given budgetperiode,
maksimeret til
pensionsalder.
Fordringer, der kan
indeholdes i S-løn
(inkluderet i [kurs_navn]
= Betalingsevne)
Følgende fordringstyper [MainClaimType]:
DAKONTR, DAPAFGI, DAPAFIR, DFUDAFG,
GEINDSL, GELOENS, GEOPKRS, GEOPREB,
LIERHVE, LIMEDIE, RELICEN, REOPKIS,
REOPKRS, REOPKTS.
PwC
56
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0057.png
Definitioner af forkortelser og begreber
(fortsat)
Forkortelse/begreb
Scoringsmodel
Bruttofortjeneste/Balan
ce
Total SKAT
gæld/Lønsum
Bruttofortjeneste er datafeltet
BEREGNET_VRDTILV, mens balance er
BALANCE_SUM.
Total SKAT er en konstrueret variabel, der angiver et
selskabs samlede nominelle gæld til SKAT ved at
summere værdien fra alle dets fordringer. Lønsum er
datafeltet LOENSUM.
Total SKAT er en konstrueret variabel, der angiver et
selskabs samlede nominelle gæld til SKAT ved at
summere værdien fra alle dets fordringer. Likvid
beholdning er datafeltet BANK_BALANCE.
Definition
Værdiansættelse
Total SKAT gæld/Likvid
beholdning
PwC
57
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 180: Orientering om ny model for værdiansættelse af gæld til det offentlige - PwC
1747393_0058.png
www.pwc.dk
© 2017 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder
forbeholdes. I dette dokument refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International
Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.
58