Notat
J.nr.
17-0579900
Inddriv else
Offentlige restancer
–
status pr. december 2016
–
samt
særlig orientering om aktiviteter til genopretning af
inddrivelsen
Kvartalsredegørelsen for fjerde kvartal 2016 indeholder den faste rapportering om de of-
fentlige restancer, som de fremgår af SKATs restancestatistik pr. ultimo december 2016.
Det har siden andet kvartal 2016 igen været muligt at opgøre restancerne i inddrivelig og
ikke inddrivelig gæld.
1
Skatteministeriet arbejder på at udvikle en ny opgørelsesmetode,
der bl.a. følger anerkendte internationale standarder for kursværdiansættelse, mhp. at
kunne fastsætte et mere retvisende billede af, hvad gælden til det offentlige reelt er værd
på baggrund af, hvor stor en del af gælden staten kan forventes at kunne inddrive over
tid.
Herudover indeholder redegørelsen en særlig orientering om status på aktiviteterne på
inddrivelsesområdet i forlængelse af regeringens handleplan
”SKAT ud af krisen”, som
blev sendt til Skatteudvalget og Finansudvalget den 25. september 2015 samt den brede
politiske
”Aftale
om et
nyt skattevæsen”,
der blev indgået den 18. november 2016.
1. Aktiviteter på inddrivelsesområdet
Suspenderingen af al automatisk inddrivelse og beslutningen om at nedlukke de fejlslagne
it-systemer EFI/DMI medførte i efteråret 2015 et behov for hurtigt at etablere et organi-
satorisk set-up, som kunne håndtere manuel inddrivelse, oprydning i datagrundlaget, ud-
vikling af en ny inddrivelsesorganisation og et nyt it-system samt forenkling af lovgivnin-
gen. Varetagelsen af disse opgaver er fordelt mellem:
Implementeringscenter for inddrivelse (ICI), som er placeret i Skatteministeriets
departement, og som bl.a. har ansvaret for udvikling af en ny organisation, ny it-
understøttelse og lovændringer.
SKATs midlertidige inddrivelse (SMI), som er placeret i SKAT, og som varetager
driftssiden af inddrivelsen og oprydningsaktiviteterne.
1
Opdelingen i inddrivelige og ikke inddrivelige restancer er nødvendig for at kunne sondre mellem restancemassens nomi-
nelle værdi og værdien af de reelt inddrivelige restancer. Dvs. hvor stor en andel af restancernes pålydende værdi, det aktu-
elt vurderes muligt at få inddrevet. Forskellige elementer, dels i forhold til skyldneren, fx betalingsevne, dels i forhold til
den pågældende gældspost, fx fordringer med særlige inddrivelsesmuligheder, er afgørende for, om restancerne på opgø-
relsestidspunktet (ultimo måneden) kategoriseres som inddrivelige eller ikke inddrivelige.