Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 167
Offentligt
1737730_0001.png
Notat
15. marts 2017
J.nr. 2017 - 1178
Kontor:
Selskab, aktionær og erhv erv
Notat til Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalg
om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-650/16,
Bevola og Jens W. Trock mod Skatteministeriet
1. Indledning
Østre Landsret har ved kendelse af 12. december 2016 i sagen A/S Bevola og Jens W.
Trock ApS mod Skatteministeriet forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål, om
de danske sambeskatningsregler i selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A er i strid med den
grundlæggende ret til fri etablering efter artikel 49 i Traktaten for den Europæiske Unions
Funktionsmåde.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Det centrale spørgsmål i sagen er, om det er i strid med retten til fri etablering efter artikel
49 TEUF, at et dansk selskab, der indgår i en tvungen national sambeskatning, og som
har fravalgt international sambeskatning, er afskåret fra at få fradrag for tab ved driften af
en filial i udlandet.
De danske sambeskatningsregler går kort fortalt ud på, at danske koncernforbundne sel-
skaber og foreninger mv. sambeskattes, idet der til sambeskatningsindkomsten dog ikke
medregnes indtægter og udgifter, som vedrører en filial eller en fast ejendom i udlandet.
(tvungen national sambeskatning). International sambeskatning kan vælges til. I så fald
omfatter sambeskatningen også alle koncernforbundene selskaber og foreninger m.v., der
er hjemmehørende i udlandet samt alle filialer og faste ejendomme, der er beliggende i
udlandet, og som tilhører de sambeskattede danske og udenlandske selskaber og forenin-
ger mv. Et sådant tilvalg af international sambeskatning er bindende i en periode på 10 år.
Sagen udspringer af, at skattemyndighederne har nægtet A/S Bevola (Bevola) fradrag for
akkumulerede driftstab på 2.843.039 kr. i indkomstårene 2005-2008, som selskabet kon-
staterede i forbindelse med ophøret af driften af en filial i Finland.
Bevola, der driver en produktionsvirksomhed, har i dag aktiviteter i henholdsvis Norge,
Sverige og Danmark. Tidligere havde Bevola også en filial i Finland, som blev lukket ned i
2009.
Initialer:
JLV
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Notat vedrørende afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-650/16, Bevola og Jens W. Trock mod Skatteministeriet
1737730_0002.png
Bevola indgår i en koncern af flere danske selskaber, hvor det ultimative moderselskab er
Jens W. Trock ApS (Jens W. Trock). Jens W. Trock og Bevola indgår derfor i en national
sambeskatning med førstnævnte som administrationsselskab. Jens W. Trock har siden
ikrafttrædelsen af de nugældende sambeskatningsregler i 2005 fravalgt international sam-
beskatning. Hvis selskabet havde valgt international sambeskatning til, kunne selskabet
have fået fradrag for tabet. Den samlede koncern havde pr. 31. december 2008 omtrent
20 datterselskaber eller filialer i udlandet, herunder særligt i Tyskland men også i østeuro-
pæiske og nordiske lande.
Sagsøgerne har rejst den indsigelse, at den danske beskatningsordning er i strid med ret-
ten til fri etablering, i det omfang sagsøgerne ikke kan opnå skattemæssigt fradrag for den
finske filials konstaterede tab, når sagsøgeren ikke ville være afskåret herfra, såfremt filia-
len havde været beliggende i Danmark. Sagsøgerne anfører, at muligheden for tilvalg af
international sambeskatning ikke ændrer herved, idet vilkårene for international sambe-
skatning er for byrdefulde og uproportionale.
Landsretten har udsat sagen og stillet EU-Domstolen følgende spørgsmål:
”Er TEUF artikel 49 til hinder for en national beskatningsordning som den i hovedsagen omhand-
lede, der medfører, at der er mulighed for fradrag for tab i indenlandske filialer, mens der ikke er mu-
lighed for fradrag for tab i filialer beliggende i andre medlemsstater, heller ikke under betingelser sva-
rende til Domstolens dom i sag C-446/03, Marks & Spencer, præmis 55-56, medmindre koncer-
nen har valgt international sambeskatning på vilkår som angivet i hovedsagen?”
3. Regeringens interesse i sagen
Regeringen vil afgive indlæg i sagen, hvori der – i overensstemmelse med det, Skattemini-
steriet hidtil har gjort gældende under sagen – vil blive argumenteret for, at de danske
sambeskatningsregler i selskabsskatteloven ikke strider mod retten til fri etablering efter
artikel 49 TEUF.
For så vidt angår spørgsmålet, der er forelagt af landsretten, vil regeringen i første række
gøre gældende, at de danske sambeskatningsregler ikke udgør en restriktion af artikel 49
TEUF, idet hjemmehørende selskaber med ikke-hjemmehørende datterselskaber eller
filialer ikke stilles ringere end hjemmehørende selskaber med hjemmehørende dattersel-
skaber eller filialer. De danske sambeskatningsregler etablerer nemlig to forskellige –
sammenhængende – regelsæt for henholdsvis koncerner med national sambeskatning og
koncerner med international sambeskatning, hvor det ene regelsæt ikke kan siges at være
skattemæssigt mere fordelagtigt end det andet. En sammenhængende beskatningsordning,
der konsekvent er baseret på et territorialprincip, kan ikke afholde et dansk selskab fra at
udøve sin virksomhed gennem et datterselskab eller en filial beliggende i en anden med-
lemsstat.
Den skattemæssige behandling af et hjemmehørende selskab med hjemmehørende datter-
selskaber eller filialer er under alle omstændigheder ikke objektivt sammenlignelig med
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 167: Notat vedrørende afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-650/16, Bevola og Jens W. Trock mod Skatteministeriet
1737730_0003.png
den skattemæssige behandling af et hjemmehørende selskab med ikke-hjemmehørende
datterselskaber eller filialer. Når Danmark ikke udøver nogen kompetence til at beskatte
en udenlandsk filials resultater, er situationen for en sådan udenlandsk filial ikke sammen-
lignelig med situationen for en filial i Danmark, der er underlagt dansk beskatningskom-
petence, jf. f.eks. dommen Timac Agro Deutschland, C-388/14, ECLI:EU:C:2015:829,
præmis 65.
Regeringen vil i anden række gøre gældende, at en eventuel restriktion er begrundet i
tvingende almene hensyn, nemlig dels at bevare en afbalanceret fordeling af beskatnings-
kompetencen mellem medlemsstaterne, dels at sikre sammenhængen i beskatningsord-
ningen.
En medregning af den finske filials underskud ved opgørelsen af det sagsøgende danske
selskabs skattepligtige indkomst ville skabe asymmetri i den danske beskatning af under-
skud og overskud, da overskud fra filialen ikke har kunnet inddrages under dansk beskat-
ning, fordi international sambeskatning er fravalgt.
De bærende hensyn bag de danske regler – at skabe et sammenhængende, symmetrisk
beskatningssystem samt undgåelse af, at koncerner ved interne strategiske beslutninger
kan påvirke fordelingen af medlemslandenes beskatningskompetence – varetages ikke,
hvis underskud fra udenlandske datterselskaber og filialer skal kunne fradrages i et dansk
selskabs skattepligtige indkomst, hvis blot underskuddet ikke på anden vis kan udnyttes.
Endelig vil regeringen gøre gældende, at de danske sambeskatningsregler er egnede til at
sikre virkeliggørelsen af de forfulgte mål, og at de ikke går videre, end hvad der er nød-
vendigt.
Side 3 af 3