Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 161
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
21. marts 2017
J. nr. 2017-1440
Forslag
til
Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendoms-
skat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love
(Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og æn-
dringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.)
§1
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1665 af 20. december 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
og
§ 2, stk. 1,
ændres ”lov om vurdering af landets faste ejendomme” til: ”lovgivning
om vurdering af landets faste ejendomme”.
2.
I
§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”disse klager” til: ”klager til skatteankeforvaltningen, skatte-
ankenævn, motorankenævn og Landsskatteretten, jf. § 35 b og § 4 a, stk. 2, samt alle klager
omfattet af § 6, stk. 1, til vurderingsankenævnene, jf. dog § 4 a, stk. 2”.
3.
I
§ 4 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”har kompetence til at træffe afgørelse”: ”, og i sager,
som et vurderingsankenævn har henvist til afgørelse i skatteankeforvaltningen, jf. § 6 b”.
4.
I
§ 4 a
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
”Stk.
2.
Skatteankeforvaltningen træffer afgørelse i klager vedrørende told- og skatteforvalt-
ningens afslag på genoptagelse, jf. § 33, stk. 1, 3 og 4, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Skatteankeforvaltningen henviser klager omfattet af stk. 2 til afgørelse i Landsskatte-
retten, når klagen i overvejende grad angår retlige spørgsmål, og der i praksis ikke tidligere er
taget stilling til det pågældende lovfortolkningsspørgsmål, eller der er grundlag for at foretage
en fornyet prøvelse af det pågældende lovfortolkningsspørgsmål. Skatteankeforvaltningen kan
tillige henvise klager omfattet af § 6 til afgørelse i Landsskatteretten, hvis der foreligger gan-
ske særlige omstændigheder.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
5.
I
§ 6, stk. 1,
indsættes som
nr. 3:
”3) Ejendomsvurderingsloven.”
6.
§ 6, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2.
En klage omfattet af stk. 1 skal dog afgøres af Landsskatteretten eller skatteankefor-
valtningen, hvis klagen henvises til afgørelse i Landsskatteretten eller skatteankeforvaltnin-
gen, jf. §§ 6 a eller 6 b.”
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
-2-
7.
Efter § 6 indsættes:
Ӥ 6 a.
Vurderingsankenævnet henviser klager omfattet af § 6 til afgørelse i Landsskatteret-
ten, når klagen i overvejende grad angår retlige spørgsmål, og der i praksis ikke tidligere er
taget stilling til det pågældende lovfortolkningsspøgsmål, eller der er grundlag for at foretage
en fornyet prøvelse af det pågældende lovfortolkningsspørgsmål. Vurderingsankenævnet kan
tillige henvise klager omfattet af § 6 til afgørelse i Landsskatteretten, hvis der foreligger gan-
ske særlige omstændigheder.
Stk. 2.
Formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i skatteankeforvaltningen, jf. § 10
a, stk. 2, kan på vegne af vurderingsankenævnet henvise en klage til Landsskatteretten efter
stk. 1.
§ 6 b.
Vurderingsankenævnet kan henvise klager omfattet af § 6 til afgørelse i skatteankefor-
valtningen, når klagen i overvejende grad angår en tvist om de registrerede oplysninger, der er
lagt til grund for den påklagede afgørelse.
Stk. 2.
Formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i skatteankeforvaltningen, jf. § 10
a, stk. 2, kan på vegne af vurderingsankenævnet henvise en klage til skatteankeforvaltningen
efter stk. 1.”
8.
I
§ 8, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”stk. 3”: ”og 4”.
9.
§ 8, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
10.
I
§ 8, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”skatte- og vurderingsankenævn” til: ”skatteankenævn”, og
”skatte- eller vurderingsankenævnskredsen” ændres til: ”skatteankenævnskredsen”.
11.
I
§ 8
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
”Stk. 4.
Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, udnævner medlemmer
af vurderingsankenævn. Den ene halvdel af medlemmerne udnævnes efter indstilling fra kom-
munalbestyrelsen. Ved kommunalbestyrelsens indstilling finder principperne i § 25 i lov om
kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse. Af den anden halvdel af medlemmerne udnæv-
nes halvdelen på baggrund af vurderingsfaglige kompetencer og lokalkendskab efter indstil-
ling fra FinansDanmark og halvdelen på baggrund af vurderingsfaglige kompetencer og lokal-
kendskab efter indstilling fra Dansk Ejendomsmæglerforening. Kommunalbestyrelsen, Fi-
nansDanmark og Dansk Ejendomsmæglerforening kan kun indstille personer, der er valgbare
til en kommunalbestyrelse her i landet. Ministeren kan dog under særlige omstændigheder
undlade at udnævne en indstillet person og anmode kommunalbestyrelsen, FinansDanmark
eller Dansk Ejendomsmæglerforening om at indstille en anden person.”
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
12.
I
§ 8, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 6, ændres ”efter stk. 3 eller 4” til: ”efter stk. 3, 4 eller
5”.
13.
I
§ 9, stk. 3, 3. pkt.,
ændres ”§ 8, stk. 3-5” til: ”§ 8, stk. 3, 5 og 6”.
14.
I
§ 9, stk. 3,
indsættes som
4. pkt.:
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
-3-
” 1.-3. pkt. gælder ikke for vurderingsankenævn.”
15.
I
§ 9
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
”Stk. 4.
Når et medlem af et vurderingsankenævn efter stk. 1 eller 2 udtræder af nævnet eller
meddeles orlov, udnævner skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, et
nyt medlem til vurderingsankenævnet for den resterende del af den igangværende funktions-
periode henholdsvis orlovsperiode, jf. § 8, stk. 2. Ved udnævnelsen finder § 8, stk. 4 og 6, til-
svarende anvendelse.”
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
16.
I
§ 10, stk. 1, 1. pkt.,
ændres: ”Et skatte-, vurderings- eller fælles ankenævn” til: ”Et skat-
teankenævn”.
17.
Efter § 10 indsættes i
kapitel 4:
Ӥ 10 a.
Formandsposten for vurderingsankenævnene varetages af et geografisk ubundet vur-
deringsankenævnsformandskab, der består af en ledende vurderingsankenævnsformand og et
antal øvrige vurderingsankenævnsformænd, som skatteministeren ansætter efter indstilling fra
skatteankeforvaltningen. Vurderingsankenævnsformændene skal have vurderingsfaglig ind-
sigt.
Stk. 2.
Den ledende vurderingsankenævnsformand kan efter indstilling fra skatteankeforvalt-
ningen bestemme, at ansatte i skatteankeforvaltningen skal deltage i afgørelsen af en klage. I
sådanne tilfælde har den pågældende samme beføjelser som en ankenævnsformand.
Stk. 3.
For at et vurderingsankenævn kan træffe en afgørelse, skal formanden eller en ansat i
skatteankeforvaltningen, jf. stk. 2, og mindst to medlemmer deltage i afgørelsen, jf. dog stk. 4
og 5. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller den ansattes, jf. stk. 2, stemme afgø-
rende.
Stk. 4.
Uanset stk. 3 afgør formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i skatteankefor-
valtningen, jf. stk. 2, anmodninger om genoptagelse af en påkendt vurderingsankenævnssag,
jf. § 35 g.
Stk. 5.
Uanset stk. 3 kan formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i skatteankefor-
valtningen, jf. stk. 2, efter bemyndigelse fra vurderingsankenævnet afgøre klager omfattet af §
6, stk. 1, jf. dog § 6, stk. 2, jf. § 6 a, stk. 1, og § 6 b, stk. 1.
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for vurderingsankenævnene, herunder
regler for vederlæggelse af vurderingsankenævnenes medlemmer.”
18.
I
§ 11
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2.
Landsskatteretten afgør sager, som et vurderingsankenævn eller skatteankeforvaltnin-
gen har henvist til afgørelse i Landsskatteretten, jf. § 6 a, stk. 1, og § 4 a, stk. 3.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
19.
I
§ 19, stk. 5, nr. 4,
indsættes efter ”§ 35 b, stk. 3,”: ”eller efter § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6b,
eller § 4 a, stk. 2,”.
20.
I
§ 19, stk. 5, nr. 5,
indsættes efter ”eller stk. 5”: ”eller efter § 6 a, jf. § 6”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
-4-
21.
I
§ 20, stk. 4, 2. pkt.,
ændres ”og andre, der har en væsentlig, direkte retlig interesse i vur-
deringens resultat” til: ”og andre, der i forhold til stat eller kommune hæfter for skatter, der
opkræves på grundlag af den pågældende ejendomsvurdering”.
22.
Efter § 20 indsættes som nyt kapitel:
”Kapitel 7 a
Frist for afgørelse om vurdering, deklaration og afgørelsesperiode
§ 20 a.
Told- og skatteforvaltningen kan ved almindelige vurderinger og omvurderinger, jf.
ejendomsvurderingsloven, foretage partshøring efter reglerne i forvaltningslovens §§ 19 og 20
ved en særlig deklarationsprocedure, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen underretter ved deklarationen ejendomsejer om de oplys-
ninger af væsentlig betydning, der forventes lagt til grund for vurderingen af den pågældendes
ejendom. Told- og skatteforvaltningen underretter samtidig ejendomsejer om, at told- og skat-
teforvaltningen kan træffe afgørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger, når afgørel-
sesperioden indtræder, samt om tidspunktet for afgørelsesperiodens indtræden, jf. § 20 b.
Stk. 3.
Deklarationen skal foretages senest 4 uger før afgørelsesperioden indtræder, jf. § 20 b.
§ 20 b.
Ved vurdering af fast ejendom, der foretages efter forudgående deklaration, jf. § 20 a,
indtræder en afgørelsesperiode tidligst 6 uger før den 10. februar i kalenderåret efter vurde-
ringsårets udløb, jf. dog § 20 c.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse på grundlag af de oplysninger, der
foreligger, når afgørelsesperioden indtræder. Told- og skatteforvaltningen er dog ikke afskåret
fra at træffe afgørelse på baggrund af oplysninger, der modtages i afgørelsesperioden.
Stk. 3.
Oplysninger, der modtages efter afgørelsesperiodens indtræden, behandles og afgøres
som anmodninger om genoptagelse, jf. § 33, hvis der træffes afgørelse inden udløbet af fri-
sten, jf. stk. 1, og oplysningerne ikke er indgået i grundlaget for afgørelsen, jf. stk. 2.
§ 20 c.
Ved afgørelse om almindelig vurdering og omvurdering, der meddeles senere end den
10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb, træffer told- og skatteforvaltningen af-
gørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger på afgørelsestidspunktet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren kan forlænge fristen i stk. 1 og § 20 b, stk. 1.”
23.
I overskriften til § 33 ændres ”ejendomsvurdering” til: ”genoptagelse”.
24.
I
§ 33, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”eller lignende”: ”objektivt konstaterbare”.
25.
I
§ 33, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”fejlagtigt grundlag”: ”som følge af fejlagtig eller
manglende registrering”.
26.
§ 33, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
”Told- og skatteforvaltningen kan endvidere inden for fristen i stk. 1, jf. dog stk. 3, foretage
en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er fore-
taget.”
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
-5-
27.
I
§ 33, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”hvis vurdering” til: ”foretage en vurdering eller en del af en
vurdering, hvis denne”.
28.
I
§ 33, stk. 3, 2. pkt.,
ændres ”mindst 15 pct.” til: ”mere end 20 pct.”
29.
I
§ 33, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter ”genoptage en vurdering”: ”eller en del af en vurde-
ring eller foretage en vurdering eller en del af en vurdering”
30.
Før § 33 a indsættes som ny overskrift:
”Revision”.
31.
I
§ 33 a, 1. pkt.,
indsættes efter ”en vurdering”: ”eller en del af en vurdering”.
32.
I
§ 33 a
indsættes som
stk. 2-7:
”Stk. 2.
Told- og Skatteforvaltningen kan efter udløbet af fristen i stk. 1, 1. pkt., varsle æn-
dring af en foretaget vurdering, der medfører en nedsættelse af vurderingen. Ændringen skal
være gennemført senest 3 måneder efter varslingen.
Stk. 3.
Told og Skatteforvaltningen kan efter udløbet af fristen i stk. 1, 1. pkt., varsle ændring
af en foretaget vurdering, der medfører en ændring af beskatningen, men ikke samtidig ned-
sættelse af vurderingen. Ændringen af vurderingen forudsætter accept fra klageberettigede,
som ændringen skal vedrøre med bagudrettet virkning, jf. stk. 7, og skal være foretaget senest
3 måneder efter varslingen.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan efter udløbet af fristen i stk. 1, 1. pkt., varsle foreta-
gelse af en vurdering eller ændring af en foretaget vurdering, der medfører forhøjelse af vur-
deringen. En vurdering eller ændring forudsætter accept fra klageberettigede, som ændringen
skal vedrøre med bagudrettet virkning, jf. stk. 7, og skal være foretaget senest 3 måneder efter
varslingen.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse ved varsling og foretagelse af
dele af vurderinger samt varsling og gennemførelse af ændring af dele af foretagne vurderin-
ger.
Stk. 6.
Vurderinger, der er revideret efter stk. 1 og 2, tillægges skattemæssig virkning fra tids-
punktet for den vurdering, der er blevet ændret.
Stk. 7.
Vurderinger, der efter stk. 3 og 4 forudsætter accept fra klageberettigede, har skatte-
mæssig virkning fra tidspunktet for ændringen, hvis alle klageberettigede ikke accepterer æn-
dringen. Accepterer alle klageberettigede ændringen, tillægges vurderingen skattemæssig
virkning fra tidspunktet for den vurdering, der er blevet ændret.”
33.
§ 34
affattes således:
”Når et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en domstol har
påkendt en vurdering, kan told- og skatteforvaltningen genoptage nyere vurderinger af den
pågældende ejendom, i det omfang vurderingsankenævnets, skatteankeforvaltningens, Lands-
skatterettens eller domstolens afgørelse giver anledning til ændring heraf, jf. 2-5.”
34.
I
§ 34
indsættes som
stk. 2-5:
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
-6-
”Stk. 2.
Ændring af vurderinger, der foretages efter stk. 1, kan gennemføres til og med den 1.
maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den genoptagne nyere vurdering er fo-
retaget første gang, dog senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor vurderingsankenævnet,
skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en domstol traf den afgørelse, der giver an-
ledning til ændringen.
Stk. 3.
Nedsættelse af vurderinger, der foretages efter stk. 1, kan efter udløbet af fristen i stk. 2
gennemføres senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor vurderingsankenævnet, skatteankefor-
valtningen, Landsskatteretten eller en domstol traf den afgørelse, der giver anledning til æn-
dringen.
Stk. 4.
Forhøjelse af vurderinger, der foretages efter stk. 1, kan efter udløbet af fristen i stk. 2
varsles over for alle klageberettigede, som ændringen skal vedrøre med bagudrettet virkning,
når varsling gennemføres senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor vurderingsankenævnet,
skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en domstol traf den afgørelse, der giver an-
ledning til ændringen. En varslet forhøjelse, jf. 1. pkt., skal være foretaget senest 3 måneder
efter varslingen.
Stk. 5.
Vurderinger, der foretages efter stk. 1-3, tillægges skattemæssig virkning fra tidspunk-
tet for den vurdering, der er ændret. Vurderinger, der efter stk. 4 forudsætter accept fra alle
klageberettigede for at kunne tillægges bagudrettet virkning, tillægges skattemæssig virkning
fra tidspunktet for ændringen, hvis alle klageberettigede ikke accepterer ændringen. Hvis alle
klageberettigede accepterer ændringer, der er varslet efter stk. 4, tillægges vurderingen skatte-
mæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, der er ændret.”
35.
I
§ 34 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”jf. § 33” til: ”jf. §§ 33, 33 a og 34”.
36.
I
§ 34 a, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
”Tilsvarende gælder krav afledt af ændringer af ejendomsvurderinger, der foretages efter §§
33 a og 34.”
37.
I
§ 35 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”og af andre, der har en væsentlig, direkte, retlig interesse i
vurderingens resultat” til: ”og af andre, der i forhold til stat eller kommune hæfter for skatter,
der opkræves på grundlag af den pågældende ejendomsvurdering”.
38.
§ 35 a, stk. 3, 5. pkt.,
ophæves.
39.
I
§ 35 a, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter ”efter § 35 b,”: ”§ 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, og § 4
a, stk. 2, ”.
40.
I
§ 35 a, stk. 5,
indsættes som
2. og 3. pkt.:
”Hvis sagen genoptages efter 1. pkt., tillægges genoptagelsen skattemæssig virkning fra tids-
punktet for den afgørelse, som genoptagelsen vedrører. Ved genoptagelse efter 1. pkt. anses
klagen for tilbagekaldt.”
41.
I
§ 35 a, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter ”fristen i stk. 3”: ”, eller hvis klagen ikke er indgivet
som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
-7-
42.
I
§ 35 a, stk. 6, 2. pkt.,
indsættes efter ”en fristoverskridelse,”: ” eller at klagen ikke er ind-
givet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35”.
43.
I
§ 35 b, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ”§ 6, stk. 1,” og ”, et vurderingsankenævn”.
44.
I
§ 35 b, stk. 5, 1.
og
2. pkt.,
udgår ”eller et vurderingsankenævn”.
45.
I
§ 35 c, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”(2010-niveau)”: ”jf. dog stk. 2”.
46.
I
§ 35 c
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2.
Ved klage omfattet af § 6, stk. 1, nr. 3, betales et gebyr på 900 kr. (2010-niveau).
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.”
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
47.
I
§ 35 c, stk. 3,
der bliver stk. 4, indsættes som
2. pkt.:
”Dette gælder også i situationer, hvor klagegebyret efter regler fastsat i medfør af stk. 7 skal
betales i forbindelse med indgivelsen af klagen.”
48.
I
§ 35 c, stk. 4,
der bliver stk. 5, udgår ”til klageren”.
49.
I
§ 35 c, stk. 6,
der bliver stk. 7, indsættes efter ”regler om betalingen”: ”og tilbagebetalin-
gen”.
50.
I
§ 35 d, stk. 1,
indsættes efter ”§ 35 b, stk. 3”: ”og sager, der behandles af et vurderings-
ankenævn, jf. § 6, eller af skatteankeforvaltningen, jf. § § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, eller § 4
a, stk. 2.”
51.
I
§ 35 d, stk. 3,
udgår ”, vurderingsankenævnet”.
52.
I
§ 35 d, stk. 4,
indsættes efter 1.
pkt.:
”Skatteankeforvaltningen kan tilsvarende udarbejde en sagsfremstilling i sager, der efter § 4 a,
stk. 1, jf. §§ 6 og 6b, § 4 a, stk. 2, eller § 6 skal behandles af skatteankeforvaltningen eller et
vurderingsankenævn.”
53.
I
§ 35 e, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
”Dette gælder dog ikke i sager, der skal behandles af skatteankeforvaltningen eller et vurde-
ringsankenævn, jf. § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, § 4 a, stk. 2, eller § 6.”
54.
I
§ 35 h, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
”I sager om vurdering af fast ejendom kan Skatteankeforvaltningen dog uanset klagens for-
mulering tillige foretage ændringer i andre ansættelser og dele af ejendomsvurderingen, der er
en følge af forhold, der indgår i prøvelsen af det påklagede.”
55.
I
§ 35 h
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2.
Skatteankeforvaltningen kan ved klage over en afgørelse efter ejendomsvurderingslo-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
-8-
ven kun ændre ejendomsværdien eller grundværdien, hvis det resulterer i en ændring af ejen-
domsværdien eller grundværdien, der er større end 20 pct.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
56.
I
§ 38, stk. 1,
ændres ”§ 6, stk. 1, nr. 1,” til: ”§ 6, stk. 1, nr. 1 eller 3,”, og efter ”lov om
vurdering af landets faste ejendomme” indsættes: ”eller ejendomsvurderingsloven”.
57.
I
§ 38, stk. 2,
ændres ”genoptage den påklagede vurdering i sin helhed” til: ”foretage æn-
dringer i andre ansættelser og dele af ejendomsvurderingen, der er en følge af forhold, der
indgår i prøvelsen af det påklagede”.
58.
§ 38,
stk.
3,
affattes således:
”Stk.
3.
Vurderingsankenævnet kan ved klage over en afgørelse efter ejendomsvurderingslo-
ven kun ændre ejendomsværdien eller grundværdien, hvis det resulterer i en ændring af ejen-
domsværdien eller grundværdien, der er større end 20 pct.”
59.
§ 38, stk. 5,
affattes således:
”Det
skal fremgå af vurderingsankenævnets afgørelse, hvorvidt afgørelsen er truffet med del-
tagelse af læge medlemmer, jf. § 10 a, stk. 4 og 5. Har læge vurderingsankenævnsmedlemmer
deltaget, skal afgørelsen indeholde oplysninger om forskellige meninger under afstemningen
både vedrørende resultatet og begrundelsen. Afgørelsen skal angive stemmeflertallet for hver
opfattelse, og det skal fremgå, om formanden eller en ansat, der har deltaget i afgørelsen i for-
mandens sted, jf. § 10 a, stk. 2, har afgivet dissens. Afgørelsen skal angive navn på den eller
de personer, der har truffet afgørelsen.”
60.
I
§ 40, stk. 2,
ændres ”§ 6, stk. 1, nr. 1,” til: ”§ 6, stk. 1, nr. 1 eller 3,”, efter ”eller stk. 5,”
indsættes: ”eller efter § 4 a, stk. 3, eller § 6 a, jf. § 11, stk. 2,”, og efter ”lov om vurdering af
landets faste ejendomme” indsættes: ”eller ejendomsvurderingsloven”.
61.
I
§ 45, stk. 1,
indsættes som 2.
pkt.:
”I sager om vurdering af fast ejendom kan Landsskatteretten dog uanset klagens formulering
tillige foretage ændringer i andre ansættelser og dele af ejendomsvurderingen, der er en følge
af forhold, der indgår i prøvelsen af det påklagede.”
62.
I
§ 45
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2.
Landsskatteretten kan ved klage over en afgørelse efter ejendomsvurderingsloven kun
ændre ejendomsværdien eller grundværdien, hvis det resulterer i en ændring af ejendomsvær-
dien eller grundværdien, der er større end 20 pct.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
63.
I
§ 55, stk. 1, nr. 4,
indsættes som
2. pkt.:
”Dette gælder dog ikke ved anmodning om genoptagelse af en afgørelse, hvor skatteankefor-
valtningen har truffet afgørelse efter § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, eller efter § 4 a, stk. 2.”
64.
I
§ 55, stk. 3, 3. pkt., nr. 1,
indsættes efter ”et vurderingsankenævn”: ”, skatteankeforvalt-
ningen, jf. § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, eller § 4 a, stk. 2,”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
-9-
§2
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1887 af 29. december 2015, § 1 i lov nr. 179 af 1. marts 2016, § 2
i lov nr. 61 af 16. januar 2017, § 3 i lov nr. 114 af 31. januar 2017 og § 1 i lov nr. 227 af 7.
marts 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
ændres ”lov om vurdering af landets faste ejendomme” til: ”ejendomsvurde-
ringsloven”.
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 1,
ændres ”ved de i afsnit C og D i lov om vurdering af landets faste ejen-
domme omhandlede ansættelser” til: ”efter ejendomsvurderingsloven”.
3.
I
§ 1, stk. 3, 4. pkt.,
ændres ”jf. vurderingslovens § 1” til: ”jf. ejendomsvurderingslovens §
4”.
4.
I
§ 1, stk. 3, 5. pkt.,
udgår ”, jf. vurderingslovens § 1,”.
5.
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
”For nye grunde og for grunde, hvor der er sket ændring af ejendommens areal, anvendelse
eller planforhold, og ejerlejligheder, hvor der er sket ændringer i fordelingstallet, og hvor
told- og skatteforvaltningen har foretaget en ansættelse efter ejendomsvurderingslovens § 40,
nr. 1, nr. 2 eller 4, anvendes denne ansættelse efter reduktion for fritagelser for grundskyld
som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2.”
6.
I
§ 1, stk. 4, 3. pkt.,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 16, 17 eller 18” til: ”ejendomsvur-
deringslovens § 40, nr. 1, 2 eller 4”.
7.
I
§ 2, stk. 1, 3. pkt.,
ændres ”må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugt-
plantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven” til: ”som efter ejendomsvurde-
ringsloven anses for landbrugsejendomme eller skovejendomme”.
8.
I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugt-
plantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven” til: ”som efter ejendomsvurde-
ringsloven anses for landbrugsejendomme eller skovejendomme”, og i
2. pkt.
ændres ”ejen-
domme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole, eller frugtplantage” til: ”landbrugs-
ejendomme”.
9.
I
§ 6 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”benyttedes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplan-
tage” til: ”anses for landbrugsejendomme”.
10.
I
§ 7, stk. 1, litra b, 1. pkt.,
ændres ”erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift el-
ler udleje” til: ”til landbrug, havebrug, skovdrift eller erhvervsmæssigt til udleje”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 10 -
11.
Efter § 7 A indsættes:
Ӥ
7 B.
Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskyl-
den til ejere af ejendomme, hvor grundværdien er væsentligt ændret som følge af ændrede
planforhold, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 4. Det er en betingelse, at ejendom-
men ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt forud for de ændrede
planforhold.
Stk. 2.
Fritagelse for grundskyld, jf. stk. 1, bortfalder senest 10 år efter det tidspunkt, hvor
grundværdien er ændret. Desuden bortfalder fritagelsen, hvis betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke
længere er opfyldt, eller hvis ejeren afstår ejendommen.”
12.
§ 8, stk. 3,
ophæves.
13.
Overskriften til kapitel II og III og § 22 ophæves.
14.
I
§ 23, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”af ejendomme, der” til: ”af ejendomme, for hvilke der i
medfør af ejendomsvurderingsloven skal foretages ansættelse af ejendomsværdien og grund-
værdien, og som”.
15.
§ 23 A, stk. 4
og
5,
affattes således:
”Stk.
4.
Indtræden af pligt til at svare dækningsafgift sker med virkning fra førstkommende 1.
oktober. Tilsvarende gælder ændringer i en allerede bestående afgiftspligt. Ophør af pligt til at
svare dækningsafgift sker med virkning fra udgangen af det kvartal, hvor den ændring, der be-
grunder ophør af afgiftspligt, har fundet sted.
Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen foretager de ansættelser og fordelinger, der er nødvendige
for beregningen af dækningsafgift.”
16.
§ 23 C
ophæves.
17.
I
§ 26, stk. 2,
ændres ”lov om vurdering af landets faste ejendomme foretagne almindelige
vurderinger og omvurderinger, jf. lovens § 3” til: ”ejendomsvurderingsloven foretagne almin-
delige vurderinger og omvurderinger”.
§3
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013, som æn-
dret ved § 4 i lov nr. 1347 af 3. december 2013, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”1. oktober” til: ”1. september”.
2.
I
§ 4, nr. 2,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 6, 1. og 2. pkt.” til: ”ejendomsvurderings-
lovens § 35, stk. 2”.
3.
§ 4, nr. 3,
affattes således:
”3) Landbrugsejendomme ansættes efter ejendomsvurderingslovens § 30”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 11 -
4.
§ 4, nr. 4,
affattes således:
”4) Skovejendomme ansættes efter ejendomsvurderingslovens § 30”.
5.
I
§ 4, nr. 5,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 5, 1. og 2. pkt.” til: ”ejendomsvurderings-
lovens § 35, stk. 1”.
6.
I
§ 4, nr. 6, 2. pkt., nr. 7, 2. pkt., og nr. 8, 2. pkt.,
ændres ”vurderingslovens § 33 A” til:
”ejendomsvurderingslovens § 27”.
7.
I
§ 4, nr. 9,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 8” til: ”ejendomsvurderingslovens § 36”.
8.
I
§ 4, nr. 10,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 9” til: ”ejendomsvurderingslovens § 37,
stk. 1”.
9.
I
§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 1” til: ”ejendomsvurderingslo-
vens § 52”.
10.
I
§ 4 a, stk. 3,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 12-15” til: ”ejendomsvurderingslovens
§ 38”.
11.
I
§ 4 b, stk. 6, 1. pkt.,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 1” til: ”ejendomsvurderingslo-
vens § 52”.
12.
I
§ 9, stk. 6, 1. pkt.,
ændres ”vurderingslovens § 5, stk. 3” til: ”ejendomsvurderingslovens
§ 51”.
13.
I
§ 11, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 5” til: ”ejendomsvurderingslo-
vens § 35, stk. 1”.
§4
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret
ved, lov nr. 295 af 11. april 2011, § 2 i lov nr. 519 af 28. maj 2013, § 2 i lov nr. 1635 af 26.
december 2013 og senest ved § 5 i lov nr. 1721 af 27. december 2016, foretages følgende æn-
dringer:
1.
I
§ 3, stk. 2,
ændres ” fast ejendom” til: ” de i § 4, stk. 2, nævnte ejendomme”.
2.
§ 4
affattes således:
Ӥ
4.
For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr.
og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget. Ved anmel-
delse til tinglysning af ejerskiftet skal ejerskiftesummen være oplyst.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 12 -
Stk. 2.
Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 4, skal den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi endvidere være oplyst,
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Hvis
ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller
hvis der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige
forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn.
Stk. 3.
Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om
rigtigheden af værdien, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejendommens
værdi til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet.
Registreringsmyndigheden underretter samtidigt anmelderen om oversendelsen til told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen
vurderet efter ejendomsvurderingsloven. § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Told- og skatteforvaltningen beregner herefter afgiften.
Stk. 4.
Hvis der ved ejerskifte af de i stk. 2, nævnte ejendomme, ikke foreligger en ejerskifte-
sum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af den seneste på tidspunktet for anmel-
delse til tinglysning offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en
ideel andel af en ejendom af den forholdsmæssige andel heraf. Hvis der ikke foreligger en
ejendomsværdi, eller hvis der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmel-
delsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften af værdien
efter stk. 2, 2. pkt. eller stk. 3.
Stk. 5.
Hvis ejerskifte af en af de i stk. 2, nævnte ejendomme ikke er sket som almindelig fri
handel, og ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 80 pct. af den seneste på tids-
punktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi eller den
skønnede eller fastsatte værdi efter stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, beregnes afgiften af 80 pct. af
denne værdi. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen
i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.
Stk. 6.
Hvis der ved ejerskifte af fast ejendom, bortset fra de i stk. 2 nævnte ejendomme, ikke
foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmel-
delsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af ejendommen efter bedste skøn. Ved-
lægges denne angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den
angivne værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til
told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registre-
ringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til told- og skattefor-
valtningen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen vurderet ef-
ter ejendomsvurderingsloven. § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Hvis ejerskifte af en fast ejendom, bortset fra de i stk. 2, nævnte ejendomme, ikke er
sket som almindelig fri handel mellem uafhængige parter, skal der ved anmeldelsen til ting-
lysning afgives en erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel. Afgiften
skal i disse tilfælde beregnes af en ejerskiftesum, der skal svare til det, som ville være opnået,
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 13 -
hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår. Der skal ved anmeldelsen til tinglys-
ning endvidere angives en ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæring om
ejerskiftesum efter 1. og 2. pkt., eller er registreringsmyndigheden eller Told- og Skattefor-
valtningen i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, finder stk. 6, 2.-4. pkt., tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om pligt til at afgive erklæringer, doku-
mentation eller oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-
7.”
3.
I
§ 6 b, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”Afgiften beregnes” til: ”For ejendomme omfattet af § 4, stk.
2, beregnes afgiften”.
4.
I
§ 6 b, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
”For
andre ejendomme beregnes afgiften af ejendommens værdi efter § 4, stk. 6
5.
I
§ 23, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”§ 4, stk. 2” til: ”§ 4, stk. 3 og 4”.
§5
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, foretages føl-
gende ændringer:
1.
I
§ 19, stk. 5, 2. pkt.,
ændres ”vurderingslovens § 33” til: ”ejendomsvurderingslovens § 35”.
2.
I
§ 40 C, stk. 8, 1. pkt.,
ændres ”benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplan-
tage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, eller ved afståelse af en skovbrugsejendom, jf. vurde-
ringslovens § 33, stk. 7” til: ”efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugsejendom eller
skovejendom”.
3.
I
§ 58 A, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ændres ”1. oktober” til: ”1. september”.
§6
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, fo-
retages følgende ændring:
1.
I
§ 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
ændres ”benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplan-
tage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7” til: ”efter ejendomsvurderingslo-
ven anses for landbrugsejendom eller skovejendom”.
§7
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 14 -
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015, som ændret ved § 2 i
lov nr. 540 af 29. april 2015 og § 6 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 29, stk. 2, 5. pkt.,
ændres ”benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller
skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7” til: ”efter ejendomsvurderingsloven anses
for landbrugsejendom eller skovejendom”.
§8
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 2. april 2012, som ændret ved § 7
i lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 4 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, § 7 i lov nr.
1395 af 23. december 2012, § 4 i lov nr. 792 af 28. juni 2013 og § 7 i lov nr. 202 af 27. fe-
bruar 2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 27, stk. 2, 2.
og
3. pkt.,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt.” til:
”ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 35, stk. 1”.
2.
I
§ 29, stk. 2, 5. pkt.,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7” til: ”ejendomsvurderings-
lovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3”.
3.
I
§ 29, stk. 3, 3. pkt.,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7” til: ”ejendomsvurderings-
lovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3”.
§9
I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september
2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 202 af 27. februar 2015 og § 4 i lov nr. 652 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 6, 1. pkt.,
ændres ”benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage,
jf. vurderingslovens § 33, stk. 1” til: ”efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugsejen-
dom eller skovejendom”.
2.
I
§ 5 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage el-
ler skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7” til: ”efter ejendomsvurderingsloven an-
ses for landbrugsejendom eller skovejendom”.
3.
I
§ 6, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug,
eller blandet benyttede ejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 5 eller stk. 7, 1. og
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 15 -
2. pkt.” til: ”landbrug, skovbrug eller blandet benyttede ejendomme, jf. ejendomsvurderings-
lovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 35, stk. 1”, og i
3. pkt.
ændres ”vurderingslovens § 33, stk.
1 eller 5 eller stk. 7, 1. og 2. pkt.” til: ”ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3 og §
35, stk. 1”.
4.
§ 9, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
”Ved afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvist benyttes til land-
brug, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2, ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf.
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 3, og ved afståelse af ejendomme, der indeholder én
eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for eje-
ren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. ejendomsvurderingslovens § 35, stk.
1, skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller
ejerboligen, ikke medregnes.”
5.
I
§ 9, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. og 2. pkt., § 8, stk. 1,
2. pkt.” til: ”ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3 og § 2, stk. 3”.
§ 10
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret ved §
3 i lov nr. 1884 af 29. december 2015, § 2 i lov nr. 428 af 18. maj 2016, § 8 i lov nr. 652 af 8.
juni 2016, § 4 i lov nr. 1554 af 13. december 2016 og § 2 i lov nr. 1745 af 27. december 2016,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 33 c, stk. 1, 6. pkt.,
ændres ”benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage
eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7” til: ”efter ejendomsvurderingsloven
anses for landbrugsejendom eller skovejendom”.
§ 11
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret ved §
5 i lov nr. 1554 af 13. december 2016, § 2 i lov nr. 1553 af 13. december 2016 og § 2 i lov nr.
1665 af 20. december 2016, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 16, stk. 9, 7. pkt.,
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller
§ 33, stk. 7, 2. pkt.” til: ”ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 35, stk. 3, jf. §
35, stk. 1 og 2”.
2.
I
§ 8 A, stk. 3,
ændres ”1. oktober” til: ”1. september”.
3.
I
§ 12, stk. 4,
ændres ”1. oktober” til: ”1. september”.
4.
I
§ 16, stk. 5,
ændres ”1. oktober” til: ”1. september”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 16 -
5.
I
§ 16, stk. 9,
ændres ”1. oktober” til: ”1. september”.
§ 12
I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr.
1175 af 30. oktober 2014, som ændret ved § 6 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 7, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.,
ændres ”§ 33, stk. 1 og 7, i lov om vurdering af landets faste ejen-
domme” til: ”ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3,”.
§ 13
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1883 af 29. december 2015, § 5 i lov nr. 1884 af 29. december 2015, §
9 i lov nr. 1888 af 29. december 2015 og § 6 i lov nr. 1554 af 13. december 2016, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 15 A, stk. 3, 5. pkt.,
ændres ”benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage
eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7” til: ”efter ejendomsvurderingsloven
anses for landbrugsejendom eller skovejendom”.
§ 14
I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013, som
ændret ved § 9 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014, § 4 i lov
nr. 202 af 27. februar 2015 og § 13 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.,
ændres ”benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplan-
tage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7” til: ”efter ejendomsvurderingslo-
ven anses for landbrugsejendom eller skovejendom”.
§ 15
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. oktober 2016, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1557 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”1. oktober” til: ”1. september”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 17 -
Erhvervsministeriet
§ 16
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2017, foreta-
ges følgende ændring:
1.
§ 354, stk. 6,
nr. 17, affattes således:
”17) Skatteministeriet og Danmarks Statistik, når oplysningerne hidrører fra realkreditinstitut-
ter og skal anvendes til kvalitetssikring, udvikling eller forbedring af metoder og modeller til
vurdering af ejendomme. Skatteministeriet og Danmarks Statistik forpligter sig ved modtagel-
sen til ikke at sammenstille eller samkøre oplysningerne med øvrige tilgængelige oplysninger,
hvorved fortrolige oplysninger udledes.”
§ 17
I lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500
af 8. december 2015, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 15, stk. 6,
ændres ”lov om vurdering af landets faste ejendomme” til: ”ejendomsvurde-
ringsloven”.
Transport-, Bygning- og Boligministeriet
§ 18
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1103 af 15. august 2016, som
ændret ved § 45 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og § 1 i lov nr. 1559 af 13. december 2016, fore-
tages følgende ændringer:
1.
I
§ 24, 2. pkt.,
ændres ”lov om vurdering af landets faste ejendomme” til: ”ejendomsvurde-
ringsloven”.
2.
I
§ 27, stk. 3,2. pkt.,
ændres ”lov om vurdering af landets faste ejendomme” til: ”ejendoms-
vurderingsloven”.
3.
I
§ 27, stk. 5, 4. pkt.,
ændres ”, omvurdering efter § 3 eller § 4-vurdering efter lov om vur-
dering af landets faste ejendomme” til: ”eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §
6”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 18 -
§ 19
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 1.
juli 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1879 af 29. december 2015, foretages følgende æn-
dring:
1.
I
§ 18 b, stk. 6,
ændres ”jf. § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme” til: ”jf. § 3
i ejendomsvurderingsloven”.
§ 20
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk.
2.
§ 16, nr. 1, træder dog i kraft den 1. juli 2017
Stk. 3.
§ 1, nr. 21 og 22, har kun virkning for vurderinger, der foretages efter ejendomsvurde-
ringsloven.
Stk. 4.
§ 1, nr. 2-20, 37-54, 56-57, 59-61, 63 og 64, har virkning for klager og anmodninger
om genoptagelse, der afgøres den 1. januar 2019 eller senere, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Landsskatteretten færdigbehandler klager over afgørelser, som den 1. januar 2019 er
under behandling i Landsskatteretten.
Stk. 6.
§ 1, nr. 23-29, har virkning for anmodninger om genoptagelse, som er indgivet den 1.
januar 2018 eller senere.
Stk. 7.
§ 1, nr. 37, har kun virkning for klager over vurderinger, der er foretaget efter ejen-
domsvurderingsloven.
Stk. 8.
Den ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn,
skatteankenævn og skatte- og vurderingsankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, der
udløber den 30. juni 2018, forlænges til og med den 31. december 2018. Den umiddelbart ef-
terfølgende ordinære funktionsperiode begynder den 1. januar 2019 og udløber den 30. juni
2022.
Stk. 9.
Ved klage efter § 44, stk. 1 og 3, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer, jf. ejendomsvurderings-
lovens § 89, samt ved klage efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, og § 88, stk. 3, skal
betales et klagegebyr på 400 kr. (2010-niveau) for hver vurdering, der klages over. Grundbe-
løbet reguleres efter personskattelovens § 20. Reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 c, stk.
4-7, om betaling og tilbagebetaling finder tilsvarende anvendelse. Klagegebyret efter 1. pkt.
vil ikke være at anse for godtgørelsesberettigede udgifter efter skatteforvaltningslovens § 54,
stk. 1, nr. 2.
Stk. 10.
§§ 2 og 3 har virkning fra og med det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor beskat-
ningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven. §
2, nr. 10, har dog virkning for kommunernes opkrævning af grundskyld og dækningsafgift fra
og med skatteåret 2018.
Stk. 11.
Lovens § 4 har virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra den 1. januar
2020.
§ 21
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 19 -
§ 16, nr. 1, kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Vurderingsklager behandles hovedsageligt i vurderingsankenævnene
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Ny vurderingsankenævnsstruktur
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Klagemyndighedens muligheder for at ændre en påklaget vurdering
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Klagegebyr
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
2.5. Klageberettigelse
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslaget
2.6. Klagefrist
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Lovforslaget
2.7. Ophævelse af retten til et varslet møde med Skatteankestyrelsen i vurderingssager, der
behandles af et vurderingsankenævn eller af Skatteankestyrelsen
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Lovforslaget
2.8. Ophævelse af pligten til at udarbejde sagsfremstilling i vurderingssager, der behandles af
et vurderingsankenævn eller af Skatteankestyrelsen
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Lovforslaget
2.9. Deklaration og afgørelsesperiode
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Lovforslaget
2.10. Genoptagelse og revision
2.10.1. Gældende ret
2.10.1.1. Ordinær og ekstraordinær genoptagelse
2.10.1.2. Genoptagelse i forbindelse med klage
2.10.1.3. Revision
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 20 -
2.10.1.4. Afledt ejendomsvurdering
2.10.2. Lovforslaget
2.10.2.1. Karakteren af fejl, der kan begrunde genoptagelse
2.10.2.2. ”Glemte” eller manglende ansættelser og fordelinger
2.10.2.3. Ændring af grænsen for ekstraordinær genoptagelse
2.10.2.4. Ændring af revisionsadgangen
2.10.2.5. Det skattemæssige virkningstidspunkt for ændrede ejendomsvurderin-
ger fastsættes eksplicit i skatteforvaltningsloven
2.10.2.6. Afledte ændringer af nyere vurderinger samt konsekvensrettelser i
påkendte vurderinger
2.11. Digital kommunikation m.v.
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Lovforslaget
2.12. Fritagelsesordning
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Lovforslaget
2.13. Tinglysningsafgiften af ejerskifter af erhvervsejendomme mv.
2.13.1. Gældende ret
2.13.2. Lovforslaget
2.14. Ophævelse af adgang til opkrævning af dækningsafgift for offentligt ejede skov- og land-
brugsejendomme
2.14.1. Gældende ret
2.14.2. Lovforslaget
2.15. Mulighed for videregivelse af oplysninger fra Finanstilsynet til Skatteministeriet og
Danmarks Statistik
2.15.1. Gældende ret
2.15.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Fritagelse af ejendomsejere for de skattemæssige konsekvenser af ændrede
planforhold
3.1.2. Tinglysningsafgiften af ejerskifter af erhvervsejendomme m.v.
3.1.3. Ophævelse af adgang til opkrævning af dækningsafgift for offentligt ejede skov-
og landbrugsejendomme
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
3.2.1. Klagestruktur, klagebehandling og processuelle regler for vurderingsmyndighe-
den
3.2.2. Tinglysningsafgiften af ejerskifter af erhvervsejendomme m.v.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Tinglysningsafgiften af ejerskifter af erhvervsejendomme m.v.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2.1. Klagestruktur, klagebehandling og processuelle regler for vurderingsmyndighe-
den
5. Administrative konsekvenser for borgerne
5.1. Klagestruktur, klagebehandling og processuelle regler for vurderingsmyndigheden
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 21 -
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 18. november 2016 indgik V-regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti et forlig om et nyt
ejendomsvurderingssystem.
I forliget er aftalepartierne enige om, at der skal udvikles et moderne ejendomsvurderingssy-
stem, og at hele området skal have et betydeligt kvalitetsløft både i forhold til drift og klage-
sagsbehandling.
Der fremsættes derfor et forslag til en ny ejendomsvurderingslov, som skal danne den lovgiv-
ningsmæssige ramme om en ny vurderingsordning, jf. det samtidigt fremsatte forslag til en ny
ejendomsvurderingslov.
Dette lovforslag omhandler de dele af aftalen, der vedrører den nye klagestruktur, regler for
klagesagsbehandlingen og ændringer i andre processuelle regler for vurderingsmyndigheden.
Lovforslaget udmønter desuden den del af aftalen om det nye ejendomsvurderingssystem, der
vedrører adgangen for kommunerne til at kompensere ejendomsejere for de skattemæssige
konsekvenser af ændrede planforhold, samt den del af aftalen, der vedrører tilvejebringelse af
data fra Finanstilsynet.
Som følge af, at der fremover ikke ansættes ejendomsværdier for skov- og landbrugsejen-
domme, indeholder lovforslaget desuden en ændring af lov om kommunal ejendomsskat, så
der af alle offentligt ejede ejendomme, der anvendes til landbrug, skovbrug m.v., altid vil
skulle betales grundskyld, men ikke dækningsafgift.
Lovforslaget indeholder endvidere en ændring i tinglysningsafgiftsloven vedrørende erhvervs-
ejendomme, som er en afledt ændring af de foreslåede regler om vurdering af erhvervsejen-
domme.
Lovforslaget indeholder herudover forslag til de ændringer i anden lovgivning, som den nye
ejendomsvurderingslov giver anledning til.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at skabe rammerne for en ordentlig og effektiv klagesagsbe-
handling, der er et vigtigt element i et nyt, samlet vurderingssystem. Tilliden til det nye ejen-
domsvurderingssystem skal bl.a. sikres ved etablering af et effektivt klagesystem, der kan
håndtere den mængde klagesager, der forventes, med den fornødne faglighed og ensartethed
og inden for en rimelig sagsbehandlingstid.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 22 -
Det foreslås derfor, at der etableres en ny klagestruktur, hvor der etableres nye vurderingsan-
kenævn med lokal forankring og høj vurderingsfaglighed, samtidig med at lægmandselemen-
tet fortsat bevares.
Det foreslås desuden, at klager over selve vurderingen – det beløbsmæssige værdiskøn –
fremadrettet skal behandles af vurderingsankenævn, og klagesager, der vedrører egentlig lov-
fortolkning, skal behandles af Landsskatteretten. Muligheden for, at en ejendomsejer kan
vælge, at en vurderingsklage skal behandles ved Landsskatteretten i stedet for ved et vurde-
ringsankenævn, foreslås således ophævet. Der ydes som i dag ikke omkostningsgodtgørelse til
klager, der behandles af vurderingsankenævnene.
Det foreslås samtidig, at Skatteankestyrelsen skal behandle visse typer af klager af mere ad-
ministrativ karakter. Der skal ikke ydes omkostningsgodtgørelse til vurderingsklagesager, der
behandles af Skatteankestyrelsen.
Det foreslås endvidere, at klagemyndigheden kun kan ændre ejendomsværdien eller grund-
værdien, hvis ændringen er større end den almindelige usikkerhed på plus/minus 20 pct.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurde-
ringslov og bemærkningerne hertil, herunder særligt i lyset af, at det er et grundvilkår, at der
altid vil være usikkerhed forbundet med at fastsætte værdien af en ejendom. Der findes ikke
en ”rigtig” pris, da mange individuelle faktorer gør sig gældende, f.eks. liebhaveri, ønske om
hurtigt salg etc. En vurdering vil således kunne befinde sig inden for et vist spænd uden af
denne grund at være forkert.
Niveauet for dette spænd skal, som det også fremgår af bemærkningerne til forslaget til ejen-
domsvurderingsloven, fastlægges, så det er realistisk i forhold til, hvad der er muligt at opnå i
forhold til de vurderingsmetoder, der vil blive anvendt i det nye vurderingssystem, og det er i
forslaget til vurderingsloven foreslået, at et spænd på plus/minus 20 pct. kan anvendes.
Forslaget har således til formål at understøtte den beskrevne vurderingsnorm og at sikre, at
klagemyndighederne skal respektere, at der i den fastsatte vurderingsnorm ligger et spænd,
inden for hvilket skønsmæssigt fastsatte værdier skal respekteres.
Derudover foreslås det, at klagegebyret fastsættes til 900 kr. (2010-niveau) for de nye vurde-
ringer. For klage over de videreførte vurderinger fastsættes klagegebyret til 400 kr. (2010-ni-
veau) for hver vurdering, der klages over. Hvis en ejendomsejer vælger at klage over sin
2013-, 2015-, 2017- og 2018-vurdering, når der åbnes for klageadgangen i 2019, skal der der-
med i alt betales 2.100 kr. (2010-niveau) i klagegebyr.
Klagefristen foreslås samtidig fastsat til tre måneder fra afgørelsen er modtaget, hvilket svarer
til tilsvarende klagefrister på skatteområdet, og kredsen af klageberettigede foreslås præcise-
ret.
Der foreslås endvidere en række tiltag, der muliggør effektivisering af klagesagsbehandlin-
gen, herunder ophævelse af retten til et varslet møde med Skatteankestyrelsen samt ophævelse
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 23 -
af pligten til at udarbejde sagsfremstilling i vurderingssager, der behandles af et vurderingsan-
kenævn eller Skatteankestyrelsen.
Under henvisning til den potentielt store mængde vurderingsklager, der forventes på baggrund
af udskydelsen af klageadgangen m.v., foreslås herudover ændringer af reglerne for afgørelse
af vurderingsankenævnssager, der har til formål at sikre bedre muligheder for optimal udnyt-
telse af ankenævnsmedlemmernes kompetencer og ressourcer.
Det fremgår af aftalen om et nyt ejendomsvurderingssystem, at da skønnet over antallet af
klager er forbundet med stor usikkerhed, skal der gennemføres en evaluering af klagegebyrets
størrelse, dimensioneringen af klagestrukturen samt klagesagsbehandlingen, herunder reg-
lerne for fremmøde, når antallet af de første faktiske klager over ejerboliger foreligger i efter-
året 2019.
Formålet med lovforslaget er desuden at sikre, at ejendomsejerne får bedre indsigt i grundla-
get for ejendomsvurderingerne samt forståelse for de nye vurderinger. Der foreslås derfor en
særlig deklarationsprocedure, der har til formål at sikre, at ejendomsejerne får indblik i de op-
lysninger, der har væsentlig betydning for deres vurdering, samt mulighed for at supplere
disse, før vurderingen foretages. Dette nødvendiggør, at der samtidig indføres en afgørelses-
periode, der sikrer vurderingsmyndighederne reel mulighed for at tage stilling til de forelig-
gende oplysninger, før der foretages ejendomsvurdering.
Lovforslaget har herudover til formål at skabe forbedrede muligheder for, at fejlagtige og
mangelfulde ejendomsvurderinger kan ændres uden klagebehandling, uden at reglerne om
genoptagelse og revision bliver en egentlig forlængelse af klagefristen.
Det foreslås desuden at indføre adgang til, at kommunerne kan fritage ejendomsejere for de
skattemæssige konsekvenser af ændrede planforhold. Ifølge forslaget kan kommunalbestyrel-
sen meddele ejeren af en ejendom hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskyld, hvor
grundværdien er væsentligt ændret som følge af ændrede planforhold, forudsat at ejeren ikke
ændrer anvendelsen af ejendommen, så den tilladte anvendelse af ejendommen ifølge de hid-
tidige planforhold overskrides.
Det indgår endvidere, som led i aftalen om et nyt ejendomsvurderingssystem, at der ved salg
af erhvervsejendomme fremover skal betales tinglysningsafgift af ejerskiftesummen, således
som det allerede er gældende for ejerboliger.
Det skal bl.a. ses i sammenhæng med § 10 i det samtidigt fremsatte forslag til ejendomsvurde-
ringsloven, hvorefter der for erhvervsejendomme fremover kun skal ansættes ejendomsvær-
dier i det omfang, at sådanne værdier anvendes til fastsættelse af grundlaget for dækningsaf-
gift, hvor ejendomsværdien skal anvendes til fordelinger af en boligdel og erhvervsdel, eller
hvis ejendommen er ejet af en andelsboligforening.
Det fremgår af forslaget til en ny ejendomsvurderingslov, som er fremsat samtidig med dette
lovforslag, at der fra 2019 ikke vil blive ansat ejendomsværdier for skov- og landbrugsejen-
domme. Det indebærer, at grundlaget for opkrævning af dækningsafgift af offentligt ejede
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 24 -
ejendomme, der anvendes til landbrug og skovdrift m.v., fremover ikke vil være til stede. Det
foreslås derfor, at lov om kommunal ejendomsskat ændres, så kommunerne ikke kan opkræve
dækningsafgift af ejendomme tilhørende staten, regioner eller kommuner, som anvendes til
landbrug, havebrug eller skovdrift, men at der alene kan opkræves grundskyld af disse ejen-
domme.
Det foreslås imidlertid, at ændringen får virkning fra 2018, og ikke først fra 2019, hvor der
med det nye ejendomsvurderingssystem ikke foretages ansættelser af ejendomsværdier for
skov- og landbrugsejendomme. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at et mindre antal
kommuner i stigende grad har ændret praksis for opkrævning af ejendomsskat af bl.a. statslige
arealer, der anvendes til skov- og landbrug, så der i stedet for grundskyld opkræves den væ-
sentligt højere dækningsafgift, hvorved kommunerne hæver deres indtægter uden at være på-
lagt nye omkostningsdrivende opgaver.
Den foreslåede ændring er i overensstemmelse med hensigten bag reglerne om opkrævning af
ejendomsskat, som har været, at der som det klare udgangspunkt skal betales grundskyld af
disse offentligt ejede skov- og landbrugsejendomme m.v. Endvidere vil reglerne for opkræv-
ning af ejendomsskat for offentlige skov- og landbrugsejendomme m.v. med den foreslåede
ændring komme til at svare til reglerne for privatejede ejendomme, der anvendes til disse for-
mål, hvor der kun er adgang til opkrævning af grundskyld, men ikke dækningsafgift.
Efter gældende regler beregnes tingslysningsafgiften af ejerskifte af erhvervsejendomme af
det højeste beløb af enten ejerskiftesummen eller den offentlige ejendomsværdi. Dette vil
fremover ikke være muligt for erhvervsejendomme, hvor der ikke skal ansættes en ejendoms-
værdi. Desuden vil grundlaget for beregningen af tinglysningsafgiften efter gældende regler
ikke altid afspejle ejendommens reelle værdi på handelstidspunktet. Med forslaget opnås der-
for også et mere retvisende grundlag for beregning af tinglysningsafgift.
Lovforslaget har endvidere til formål at skabe mulighed for videregivelse af oplysninger fra
Finanstilsynet til Skatteministeriet og Danmarks Statistik. Dette skal bidrage til at sikre, at
Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE), der p.t. er en del af Skatteministeriets
departement, fortsat har den nødvendige mulighed for at føre registre, foretage dataindsamlin-
ger og dataregistreringer, som er af betydning for, at et nyt ejendomsvurderingssystem for er-
hvervsejendomme kan udvikles og sættes i drift, og at disse data kan videregives til vurde-
ringsmyndigheden med henblik på anvendelse forud for idriftsættelse af det nye vurderingssy-
stem. Endvidere er formålet med lovforslaget, at ICE kan modtage data til brug for kvalitets-
sikring af oplysninger som anvendes til vurdering af ejerboliger. Formålet med forslaget er
herudover at sikre, at Danmarks Statistik, der fra Skatteministeriet har fået overdraget rollen
som registerejer og således fremover skal indsamle og kvalitetssikre data, har mulighed for at
varetage denne opgave i forhold til oplysninger der videregives fra Finanstilsynet.
Herudover foretages der ændringer af teknisk karakter i en række forskellige love som følge
af ændringerne i det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
2. Lovforslagets indhold
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 25 -
2.1. Vurderingsklagesager behandles hovedsageligt i vurderingsankenævnene
2.1.1. Gældende ret
I dag afgøres klager over ejendomsvurderinger og værdiforringelseserklæringer foretaget med
hjemmel i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, der i dette lovforslag under ét
omtales som vurderingsklager, enten af vurderingsankenævnene eller af Landsskatteretten.
Landsskatteretten skal afgøre sagen, hvis den er principiel, eller hvis klageren enten i forbin-
delse med indgivelsen af klagen eller senest 4 uger efter, at sagen er visiteret til et vurderings-
ankenævn, tilkendegiver, at sagen ønskes behandlet af Landsskatteretten, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 35 b, stk. 1 og 5. Endvidere kan en klage afgøres af Landsskatteretten, hvis kla-
gen udspringer af samme forhold som en sag, der verserer ved Landsskatteretten, jf. skattefor-
valtningslovens § 35 b, stk. 1. Øvrige vurderingssager skal afgøres af vurderingsankenæv-
nene, jf. skatteforvaltningslovens § 6. Det er Skatteankestyrelsen, der visiterer de indgåede
vurderingsklagesager til vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten til afgørelse.
Skatteankestyrelsen afgør allerede i dag visse typer af sager, f.eks. klager over afgørelser efter
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og afvisning efter skatteforvaltningsloven, men
også klager over afgørelser efter § 47, 3. pkt., i lov om vurdering af landets faste ejendomme
(vurderingsloven). Skatteankestyrelsen har derimod ikke i dag selvstændig kompetence til at
træffe afgørelse i vurderingssager, der optages til behandling. Der er heller ikke hjemmel til,
at Skatteankestyrelsen efter bemyndigelse kan træffe afgørelse på vegne af et vurderingsanke-
nævn i vurderingssager, der optages til behandling.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at klager over selve vurderingen – det beløbsmæssige værdiskøn – fremadrettet
skal behandles af vurderingsankenævn, der er lokalt forankrede og kan etableres med et antal
medlemmer, som muliggør, at klagesager kan behandles og afsluttes inden for rimelig tid.
Vurderingsankenævnene vil samtidig med deres vurderingssagkyndige islæt være velegnede
til at afgøre netop klager over værdiskønnet. Omvendt skal klagesager, der i overvejende grad
angår retlige spørgsmål, der indebærer afklaring af spørgsmål om lovfortolkning, behandles af
Landsskatteretten. Muligheden for, at en ejendomsejer kan vælge, at en vurderingsklage skal
behandles ved Landsskatteretten i stedet for ved et vurderingsankenævn, ophæves således.
Ændringen skal være gældende for både klager over de videreførte vurderinger og for klager
over de nye vurderinger. Der ydes som i dag ikke omkostningsgodtgørelse til klager, der be-
handles af vurderingsankenævnene.
Det foreslås i forlængelse heraf, at vurderingsankenævnene tillægges kompetence til at hen-
vise sager, der i overvejende grad angår retlige spørgsmål til Landsskatteretten. Det er samti-
dig en betingelse for henvisning, at der i praksis ikke tidligere er taget stilling til det pågæl-
dende lovfortolkningsspørgsmål, eller at der er grundlag for at foretage en fornyet prøvelse af
det pågældende lovfortolkningsspørgsmål. Det foreslås samtidig, at formanden for vurde-
ringsankenævnet (eller efter bemyndigelse en ansat i Skatteankestyrelsen) tillægges kompe-
tence til på vegne af vurderingsankenævnet at henvise en sag til Landsskatteretten. Herved
sikres, at henvisning kan ske allerede i forbindelse med det sagsforberedende arbejde i Skatte-
ankestyrelsen, der fortsat skal sekretariatsbetjene såvel vurderingsankenævnene som Lands-
skatteretten, jf. nedenfor. Endelig beslutning om, at vurderingsankenævnet anser sig som
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 26 -
kompetent til at træffe afgørelse i en given sag, træffes derimod, når ankenævnet træffer afgø-
relse vedrørende vurderingen eller oversender sagen til Landsskatteretten til behandling.
Vurderingsklager skal således i fremtiden som alt overvejende hovedregel afgøres af vurde-
ringsankenævnene, og sager vil ikke skulle henvises til Landsskatteretten på samme grundlag
som efter gældende regler. F.eks. vil henvisning ikke kunne ske, alene fordi sagen vil kunne
få konsekvenser for et større antal ejendomme.
Med henblik på at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse foreslås det, at Skatteankesty-
relsen tillægges selvstændig afgørelseskompetence i visse typer af vurderingsklagesager af
mere administrativ karakter, der ikke kræver særlig vurderingsfaglig sagkundskab.
Det foreslås på den baggrund, at Skatteankestyrelsen tillægges selvstændig afgørelseskompe-
tence i de sager, hvor klagen i overvejende grad angår en tvist om de registrerede oplysninger,
der er lagt til grund for den påklagede afgørelse, og som et vurderingsankenævn henviser til
afgørelse i Skatteankestyrelsen. Der kan f.eks. være tale om sager, hvor der efter endt sagsbe-
handling i vurderingsmyndigheden er uenighed mellem klageren og vurderingsmyndigheden
om rigtigheden af oplysninger, der er registreret i BBR og lagt til grund for vurderingen. Af-
gørelse af, om vurderingsmyndigheden, uanset registreringerne i BBR, skulle have truffet af-
gørelse på et andet grundlag, forudsætter ikke inddragelse af de vurderingsfaglige kompeten-
cer, som besiddes af medlemmerne af vurderingsankenævnene.
Det foreslås desuden, at formanden for vurderingsankenævnet (eller efter bemyndigelse en
ansat i Skatteankestyrelsen) tillægges kompetence til på vegne af vurderingsankenævnet at
henvise en sag til Skatteankestyrelsen.
Tilsvarende foreslås det, at Skatteankestyrelsen tillægges selvstændig afgørelseskompetence i
klager vedr. vurderingsmyndighedens afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §
33. Det kræver således ikke særlig vurderingsfaglig sagkundskab at tage stilling til, hvorvidt
vurderingsmyndighedens afslag på genoptagelse skal ændres. Sager vedrørende genoptagelse
vil således ikke skulle forelægges vurderingsankenævnet til afgørelse. Hvis Skatteankestyrel-
sen træffer afgørelse om, at vurderingen genoptages, vil Skatteankestyrelsen pålægge vurde-
ringsmyndigheden at genoptage sagen. Når vurderingsmyndigheden herefter træffer en ny af-
gørelse om ejendomsvurdering, vil denne kunne påklages efter sædvanlige regler.
Det foreslås samtidig, at Skatteankestyrelsen henviser klager vedrørende afslag på genopta-
gelse til afgørelse i Landsskatteretten, når klagen i overvejende grad angår retlige spørgsmål
under tilsvarende betingelser, som er gældende for vurderingsankenævnets henvisning til
Landsskatteretten, jf. ovenfor.
Landsskatterettens kompetence til at træffe afgørelse i vurderingsklager skal i konsekvens af
ovenstående forslag ændres, således at Landsskatteretten kan træffe afgørelse i de sager, som
et vurderingsankenævn eller Skatteankestyrelsen har henvist til Landsskatteretten til behand-
ling.
Der skal ikke ydes omkostningsgodtgørelse til vurderingsklager, der af vurderingsankenævnet
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 27 -
henvises til behandling i Skatteankestyrelsen. Det foreslås dog, at der ydes omkostningsgodt-
gørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, hvor Skatteankestyrelsen har truffet afgø-
relse efter de ovenfor foreslåede regler, på tilsvarende betingelser som ved domstolsprøvelse
af afgørelser i sager, hvor et vurderingsankenævn har truffet afgørelse.
De hidtidige regler, hvorefter Skatteankestyrelsen efter nærmere regler visiterer indgåede vur-
deringsklager til vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten til afgørelse, foreslås således
ophævet og erstattet af de beskrevne kompetenceregler. Alle vurderingsklager skal dog fortsat
indgives til Skatteankestyrelsen som sekretariat for vurderingsankenævnene. Skatteankesty-
relsen skal også fortsat varetage det sagsforberedende arbejde og sekretariatsbetjeningen, uan-
set om der er tale om klagesager, der skal afgøres af et ankenævn, eller klagesager, der henvi-
ses til Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen til afgørelse.
2.2. Ny vurderingsankenævnsstruktur
2.2.1. Gældende ret
Vurderingsankenævnene er lokale nævn, der kar kompetence til at træffe afgørelse i hver de-
res vurderingsankenævnskreds.
Skatteministeren bestemmer kredsinddelingen, antal medlemmer i de enkelte nævn og hvilke
kommuner, der har indstillingsret, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 1. Kredsinddelingen
m.v. er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1227 af 24. oktober 2013 om landets inddeling i skatte-
ankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt
motorankenævnskredse, hvorefter der er 10 vurderingsankenævn samt 10 skatte- og vurde-
ringsankenævn (fællesankenævn), der dækker såvel skatte- som vurderingsankenævnenes ar-
bejdsområder. Hvert nævn har 5-10 medlemmer, afhængig af hvilket geografisk område det
enkelte nævn dækker. Der er pt. udnævnt 67 medlemmer og 67 suppleanter i vurderingsanke-
nævnene og 67 medlemmer og 67 suppleanter i de fælles skatte- og vurderingsankenævn.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3, at medlemmerne er lægmænd udnævnt af
skatteministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som vurderings-
ankenævnskredsen omfatter. Kun personer, der er valgbare til en kommunalbestyrelse, kan
indstilles af den pågældende kommunalbestyrelse. Hver kommunalbestyrelse skal indstille én
person til hver af kommunens pladser i nævnet og én person som suppleant for denne. Ved
indstillingen finder § 25 i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse. Skattemini-
steren kan kun undlade at udnævne en indstillet person og anmode kommunalbestyrelsen om
at indstille en anden person, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Skatteministeren har
bemyndiget direktøren for Skatteankestyrelsen til at foretage udnævnelserne. Medlemmerne
udnævnes for en 4-årig periode, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2.
Der er intet krav om, at medlemmerne af vurderingsankenævnene skal have en bestemt faglig
baggrund, modsat hvad der er gældende for motorankenævnene, der består af teknisk kyndige
eller handelskyndige medlemmer udnævnt efter indstilling fra hovedorganisationerne af bil-
ejere og forhandlerorganisationerne i bilbranchen. Reglerne om motorankenævnenes sam-
mensætning findes i skatteforvaltningslovens § 8, stk. 4.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 28 -
Personer, som indstilles til udnævnelse til ankenævnene, har som udgangspunkt pligt til at
modtage udnævnelsen. Der gælder dog visse undtagelser, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk.
5, hvorefter personer, der ved funktionsperiodens begyndelse er fyldt 60 år, der har været
medlem af et ankenævn i to hele sammenhængende funktionsperioder, der ikke har dansk ind-
fødsret, eller på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv eller forretnin-
ger eller af anden rimelig grund, kan meddele skatteministeren, at de ikke ønsker at modtage
udnævnelsen.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 9, stk. 1, at et medlem, der mister sin valgbarhed, skal
udtræde af det pågældende ankenævn. Det samme gælder et medlem, der har været fravæ-
rende fra nævnets møder i en sammenhængende periode på over 6 måneder, og som ikke er
meddelt orlov.
Skatteministeren kan ifølge skatteforvaltningslovens § 9, stk. 2, efter anmodning tillade et
medlem at udtræde af nævnet, hvis medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse
af andet offentligt hverv, forretninger el.lign. har rimelig grund til at ønske sig fritaget for
hvervet. Skatteministeren kan endvidere efter anmodning meddele et medlem orlov i en peri-
ode på op til 12 måneder regnet fra skatteministerens meddelelse af orlov. Yderligere orlov
kan ikke meddeles.
Når et medlem udtræder af nævnet eller meddeles orlov, indtræder suppleanten i nævnet. Hvis
et medlem eller en suppleant er udtrådt permanent, udnævnes en ny suppleant for den reste-
rende del af funktionsperioden, jf. skatteforvaltningslovens § 9, stk. 3. Skatteministeren kan
kun under ganske særlige omstændigheder tilbagekalde en udnævnelse af et medlem eller en
suppleant, jf. skatteforvaltningslovens § 9, stk. 4.
Vurderingsankenævnene og fællesankenævnene vælger en formand og en eller to næstfor-
mænd blandt nævnets medlemmer, jf. skatteforvaltningslovens § 10, stk. 1.
Nævnene kan som udgangspunkt kun træffe afgørelse, når mindst halvdelen af nævnets med-
lemmer eller deres suppleanter, herunder formanden eller en næstformand, har deltaget i afgø-
relsen. Vurderingsankenævn og fællesankenævn kan dog vælge at opdele sig i besluttende led
bestående af mindst 3 medlemmer, hvoraf det ene skal være formanden eller en næstformand.
Ved en sådan opdeling skal de besluttende led så vidt muligt sikres en alsidig sammensæt-
ning, og det er en forudsætning for, at sådanne besluttende led kan træffe afgørelse, at mindst
3 medlemmer eller deres suppleanter har deltaget i afgørelsen. Ethvert medlem af ankenævnet
kan dog kræve en sag forelagt for det samlede nævn. Reglerne om beslutningsdygtighed fin-
des i skatteforvaltningslovens § 10, stk. 2 og 3.
Formændene for de enkelte vurderingsankenævn har ikke i dag kompetence til at træffe afgø-
relse på vegne af nævnet i visse typer af sager. Beslutning om genoptagelse af vurderingsan-
kenævnssager træffes i dag af vurderingsankenævnet, hvilket indebærer, at beslutningen om
genoptagelse skal undergå sædvanlig nævnsbehandling.
Efter skatteforvaltningslovens § 38, stk. 5, skal en afgørelse fra et vurderingsankenævn inde-
holde oplysninger om forskellige opfattelser under afstemningen vedrørende resultatet og
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 29 -
vedrørende begrundelsen, og afgørelsen skal angive stemmetallet for hver opfattelse.
Der er i forretningsordenen for ankenævnene, jf. bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december
2013 om forretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, skatte- og vurderingsan-
kenævn samt motorankenævn, fastsat mere detaljerede regler om ankenævnenes organisation
og sammensætning.
Medlemmer af ankenævn vederlægges efter § 16 i forretningsordenen for ankenævnene med
et fast årligt vederlag, som beregnes månedsvis. Suppleanter vederlægges for de møder, de
deltager i. Vederlaget til nævnsmedlemmerne fremgår af bilag 1 til forretningsordenen.
Vederlagets størrelse for de menige vurderingsankenævnsmedlemmer er på 54.900 kr. og på
47.400 kr. for fællesankenævnsmedlemmer. Formænd og næstformænd for vurderingsanke-
nævnene vederlægges mellem 87.800 kr. og 131.700 kr. afhængigt af nævnets størrelse, mens
formænd og næstformænd for fællesankenævnene vederlægges mellem 85.400 kr. og 122.900
kr. afhængigt af nævnets størrelse. Suppleanter for vurderings- og fællesankenævnsmedlem-
mer vederlægges med 550 kr. pr. møde, de deltager i. Alle beløb er grundbeløb pr. 31. marts
2012. De anførte beløb reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af tjenestemandsløn-
ninger, og medlemmer og suppleanter af ankenævn ydes befordringsgodtgørelse, time- og
dagpenge samt overnatningsgodtgørelser efter de satser, der er fastsat af Skatterådet. Medlem-
mer af ankenævn kan under uddannelse få udbetalt godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ef-
ter de regler, der gælder for arbejdsmarkedsuddannelserne.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der etableres en ny vurderingsankenævnsstruktur, hvor der oprettes en række
nye vurderingsankenævn, der fortsat skal have geografisk kompetence til at træffe afgørelse i
hver deres vurderingsankenævnskreds, hvorved den lokale forankring sikres. Der vil dog i
forretningsordenen i lyset af den forventede mængde klager blive fastsat en regel om mulig-
hed for overførsel af sager mellem vurderingsankenævn, hvis der måtte vise sig at opstå væ-
sentlig skævhed i belastningen af de enkelte vurderingsankenævn, eller der opstår behov for
overflytning af sager mellem nævnene på grund af særlige omstændigheder.
Der oprettes et antal vurderingsankenævn i den nye vurderingsankenævnsstruktur. Selve
kredsinddelingen (herunder antal af nævn), antal medlemmer af de enkelte nævn, samt hvilke
kommuner der har indstillingsret, vil (som i dag) blive fastsat i en bekendtgørelse.
Lægmandselementet og den lokale forankring og lokalkendskabet i vurderingsankenævnene
foreslås fastholdt ved, at 50 pct. af vurderingsankenævnenes ordinære medlemmer udnævnes
efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, som vurderingsankenævnskred-
sen omfatter. Kommunalbestyrelserne skal som i dag foretage indstilling efter de principper,
der følger af § 25 i den kommunale styrelseslov, og i forbindelse med indstillingerne skal
kommunalbestyrelserne lægge vægt på, at de indstillede har kendskab til ejendomsvurdering.
Dette kendskab til ejendomsvurdering kan både være af teoretisk og praktisk karakter. Det
kan f.eks. bestå i en uddannelse med en vis relevans i forhold til ejendomsvurdering og/eller
praktisk erfaring med ejendomsvurdering.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 30 -
De vurderingsfaglige kompetencer i vurderingsankenævnene foreslås samtidig styrket ved, at
50 pct. af vurderingsankenævnenes ordinære medlemmer udnævnes på baggrund af vurde-
ringsfaglige kompetencer og lokalkendskab efter indstilling fra FinansDanmark og Dansk
Ejendomsmæglerforening som repræsentanter for realkreditbranchen og ejendomsmægler-
branchen. Organisationerne skal ved indstillingen sikre, at de indstillede personer indstilles på
grund af vurderingsfaglige kompetencer, og at de har et fornødent lokalkendskab. Ved vurde-
ringsfaglige kompetencer forstås egentlige teoretiske og praktiske kompetencer vedrørende
værdifastsættelse af fast ejendom. Det vil sige kompetencer, der kvalificerer de pågældende
som egentlig sagkyndige i relation til vurdering af fast ejendom.
Forslagene skal ses i forlængelse af, at der f.eks. i forbindelse med det såkaldte Ekspertudvalg
om ejendomsvurderings (Engbergudvalget) arbejde blev påpeget et behov for, at de vurde-
ringsfaglige kompetencer i ankenævnsbehandlingen opprioriteres. Den daværende regering
nedsatte Engbergudvalget i 2013, og udvalget havde til opgave at udvikle et nyt ejendomsvur-
deringssystem.
Ensartetheden i vurderingsankenævnenes afgørelser foreslås sikret ved, at der ansættes et uaf-
hængigt og geografisk ubundet vurderingsankenævnsformandsskab bestående af en ledende
vurderingsankenævnsformand og et antal øvrige vurderingsankenævnsformænd efter en mo-
del, der minder om den model, der er etableret for Landsskatterettens formandskab. Vurde-
ringsankenævnsformændene skal alle have vurderingsfaglig indsigt. Formændene skal samti-
dig besidde den fornødne indsigt i konkret retsanvendelse, herunder i forhold til sagsbehand-
ling, afgørelse, vejledning og høring m.v. Det vil eksempelvis være nødvendigt for at varetage
mødeledelse i vurderingsankenævnene, sikre overholdelse af forvaltningsretlige sagsbehand-
lingsregler og foretage henvisninger til de rette afgørelsesmyndigheder.
Vurderingsankenævnsformændene skal sammen drøfte, koordinere og fastlægge praksis for
forskellige spørgsmål under ledelse af den ledende vurderingsankenævnsformand. Det vil ske
ved, at vurderingsankenævnsformandsskabet fungerer som et forum for sådanne spørgsmål i
form af et praksisudvalg, der med bistand fra sekretariatet gør det muligt at sikre ensartede af-
gørelser og ensartede beslutninger vedrørende f.eks. henvisning til andre afgørelsesmyndighe-
der og forslag til delegation af afgørelsestyper til vurderingsankenævnsformænd (eller efter
bemyndigelse ansatte i Skatteankestyrelsen, jf. forslaget til § 10 a, stk. 2).
Vurderingsankenævnsformændene skal derfor også mødes med Landsskatterettens retsfor-
mænd med henblik på overordnet koordinering af henvisning af sager til Landsskatteretten, jf.
forslaget til § 6 a. Endvidere skal vurderingsankenævnsformandsskabet som forum i øvrigt
gennem drøftelser og aftaler med sekretariatet bidrage til at sikre en ensartet, effektiv og smi-
dig tilgang til sagsbehandlingen og sagsafviklingen.
En høj afgørelsesvolumen i ankenævnene foreslås sikret ved, at den ledende vurderingsanke-
nævnsformand får kompetence til efter indstilling fra direktøren i Skatteankestyrelsen at ud-
nævne en eller flere ansatte i Skatteankestyrelsen til at deltage i afgørelsen af vurderingskla-
gesager på vegne af vurderingsankenævnsformændene efter en model, der ligner modellen for
afgørelse af udvalgssager i Landsskatteretten. I udvalgssager i Landsskatteretten deltager en
embedsmand i Skatteankestyrelsen, der er bemyndiget hertil af den ledende retsformand efter
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 31 -
drøftelse med direktøren for Skatteankestyrelsen, i afgørelsen af skriftligt voterede sager i
retsformandens sted. Det er en forudsætning for, at Landsskatterettens afgørelse kan træffes
efter en sådan udvalgsbehandling, at afgørelsen træffes af alle de voterende i enighed. I mod-
sat fald overgår sagen til nævnsbehandling med en Landsskatteretsformand som førstevote-
rende. Henset til den forventede mængde vurderingsklagesager og til, at alene embedsmænd i
Skatteankestyrelsen, der af såvel direktøren for Skatteankestyrelsen som den ledende vurde-
ringsankenævnsformand er anset som kompetente til at votere i formandskabets sted, er der
imidlertid ikke fundet grundlag for at foreslå, at samme forudsætning skal gøre sig gældende
for så vidt angår vurderingsankenævnssager.
Det foreslås desuden, at kompetencen til at beslutte, om en sag, hvor der tidligere er truffet
afgørelse af et vurderingsankenævn, kan genoptages, tillægges formanden for vurderingsan-
kenævnet (eller efter bemyndigelse en ansat i Skatteankestyrelsen, jf. forslaget til § 10 a, stk.
2). Træffer formanden for vurderingsankenævnet afgørelse om, at sagen skal genoptages, vil
sagen herefter undergå sædvanlig nævnsbehandling i vurderingsankenævnet, herunder be-
handling af, om sagen bør henvises til afgørelse i Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen.
I dag træffes beslutning om genoptagelse af vurderingsankenævnet, hvilket indebærer, at be-
slutningen om genoptagelse skal undergå sædvanlig nævnsbehandling. Formålet med bestem-
melsen er således bl.a. at forenkle og effektivisere sagsbehandlingen af de klager, hvor der
alene skal tages stilling til, hvorvidt en sag kan genoptages eller ej. Med bestemmelsen skabes
der en sammenhæng til reglerne for afgørelse om genoptagelse af Landsskatteretssager, der
efter gældende regler afgøres af en retsformand eller en kontorchef i Skatteankestyrelsen (det
sidste efter bemyndigelse fra den ledende retsformand), jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk.
3.
Det foreslås endvidere, at en beslutningsdygtig del af vurderingsankenævnet (en voterings-
gruppe) kan bemyndige formanden for ankenævnet (eller en ansat i Skatteankestyrelsen, jf.
forslaget til § 10 a, stk. 2) til at træffe afgørelse i vurderingsankenævnssager på vegne af vur-
deringsankenævnet. Bemyndigelsen kan både gives for en konkret sag samt mere generelt for
bestemte typer af sager.
For at et vurderingsankenævn kan træffe en afgørelse, foreslås det, at formanden (eller efter
bemyndigelse en ansat i Skatteankestyrelsen) og mindst to medlemmer som udgangspunkt
skal deltage i afgørelsen. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller den ansattes, jf. for-
slaget til § 10 a, stk. 2, stemme afgørende. Der stilles således ikke krav om enighed mellem
alle deltagerne i afgørelsen. Det er heller ikke tilfældet, når en ansat i Skatteankestyrelsen del-
tager i afgørelsen. En voteringsgruppe kan imidlertid som ovenfor anført bemyndige anke-
nævnsformanden (eller en ansat i Skatteankestyrelsen, jf. § 10 a, stk. 2) til at træffe afgørelse
på vegne af vurderingsankenævnet.
Vurderingsankenævnene tænkes således opdelt i voteringsgrupper på samme måde som
Landsskatteretten. Opdelingen kan også indbefatte voteringsgrupper på mere end to medlem-
mer, hvorved situationen med stemmelighed kan opstå. I praksis vil det således ofte være nød-
vendigt, at der til møder opereres med en voteringsgruppe med mere end to ordinære medlem-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 32 -
mer for at sikre beslutningsdygtigheden i tilfælde af afbud fra medlemmer. Opdelingen tæn-
kes at kunne indbefatte voteringsgrupper med eksempelvis kun lægmænd, kun sagkyndige og
en kombination af medlemmer. Det minder om opdelingen af Landsskatteretten, hvor der
f.eks. findes både såkaldte juridiske og såkaldte almindelige voteringsgrupper. Den nærmere
regulering af opdelingen i voteringsgrupper m.v. vil blive fastsat i forretningsordenen.
I konsekvens af de foreslåede ændringer af reglerne om afgørelse af vurderingsankenævnssa-
ger foreslås det, at vurderingsankenævnsafgørelser fremover skal angive samme oplysninger
om de deltagende i afgørelsen og deres voteringer som Landsskatterettens afgørelser, herun-
der oplysninger om, hvorvidt afgørelsen er truffet med deltagelse af læge medlemmer, og i så
fald oplysninger om forskellige meninger under afstemningen både vedrørende resultatet og
begrundelsen, stemmetallet for hver opfattelse, oplysning om hvorvidt formanden eller en an-
sat, der har deltaget i afgørelsen i formandens sted, har afgivet dissens, samt navn på den eller
de personer, der har truffet afgørelsen.
Det foreslås desuden, at vurderingsankenævnene fortsat skal sekretariatsbetjenes af Skattean-
kestyrelsen, der også sekretariatsbetjener Landsskatteretten.
Reglerne i skatteforvaltningslovens § 8, stk. 5, om de indstillede personers pligt til at modtage
en udnævnelse, foreslås uændret at skulle gælde for vurderingsankenævnene og altså også for
de medlemmer, der skal udnævnes efter indstilling fra FinansDanmark og Dansk Ejendoms-
mæglerforening. Tilsvarende gælder reglerne i skatteforvaltningslovens § 9, stk. 1, 2 og 4, om
medlemmers udtræden af nævnet og meddelelse af orlov. § 9, stk. 3, der omhandler supplean-
ter, vil dog ikke skulle gælde for vurderingsankenævnene, da der ikke vil skulle udnævnes
suppleanter til de nye vurderingsankenævn. Derfor foreslås det, at der indføres en regel,
hvoraf det følger, at ved et medlems udtræden af nævnet eller ved meddelelse af orlov skal
der udnævnes et nyt medlem af vurderingsankenævnet for den resterende periode eller orlovs-
perioden. Ved udnævnelse i forbindelse med et medlems udtræden eller meddelelse af orlov
finder de foreslåede regler om udnævnelse og indstilling i skatteforvaltningslovens § 8, stk. 4
og 6, tilsvarende anvendelse.
Der skal i forbindelse med oprettelsen af de nye vurderingsankenævn udstedes en forretnings-
orden, hvor de nærmere regler for nævnenes virke skal fastsættes. Reglerne for vurderingsan-
kenævnenes organisering samt behandling og afgørelse af vurderingsankenævnssager justeres
i den forbindelse, så de i videst muligt omfang svarer til de regler, der gælder for Landsskatte-
retten. Det vil bl.a. blive reguleret i forretningsordenen, at vurderingsankenævnene får mulig-
hed for at træffe afgørelse på grundlag af enten skriftlig eller mundtlig votering i voterings-
grupper med henblik på at skabe mere effektive sagsprocesser. Forretningsordenen for vurde-
ringsankenævnene vil dog give de ordinære vurderingsankenævnsmedlemmer mulighed for at
anmode om, at en konkret sag behandles ved et møde i den relevante voteringsgruppe. En så-
dan anmodning må forventes imødekommet, medmindre særlige forhold taler imod.
Forretningsordenen for vurderingsankenævn vil tillige regulere aflønningen af de ordinære
vurderingsankenævnsmedlemmer. Aflønningen forventes fastsat med udgangspunkt i afløn-
ningen af Landsskatterettens ordinære medlemmer. De ordinære medlemmer af Landsskatte-
retten modtager efter gældende regler årligt et grundbeløb på 62.700 kr. (afrundet grundbeløb
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 33 -
pr. 1. oktober 1997), hvilket svarer til 83.600 kr. (2016). Det præcise niveau vil blive endeligt
fastsat i forretningsordenen og fastsættes i øvrigt for en funktionsperiode ad gangen.
Den ændrede nævnsstruktur med opprioritering af vurderingsfaglige kompetencer nødvendig-
gør, at de nuværende fælles skatte- og vurderingsankenævn opløses og erstattes af et antal se-
parate skatteankenævn.
Det foreslås, at den nye vurderingsankenævnsstruktur får virkning fra den 1. januar 2019.
Som en følge af dette foreslås det, at den nuværende funktionsperiode for medlemmer og sup-
pleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og skatte- og vurderingsankenævn forlænges
med 6 måneder til og med den 31. december 2018, og at den umiddelbart efterfølgende ordi-
nære funktionsperiode begynder den 1. januar 2019 og udløber den 30. juni 2022.
Forlængelsen er begrundet i behovet for at forlænge funktionsperioden for de nuværende vur-
deringsankenævn og skatte- og vurderingsankenævn på grund af de foreslåede ændringer i
vurderingsankenævnsstrukturen pr. 1. januar 2019, idet denne forlængelse og behovet for at
koordinere funktionsperioderne for skatte- og vurderingsankenævnene og skatteankenævnene
fører til, at den nuværende funktionsperiode for skatteankenævn forlænges tilsvarende.
Den nuværende klagestruktur skal evalueres i 2017, jf. afsnit 1 i de almindelige bemærknin-
ger til lovforslag nr. L 212 af 24. april 2013. De foreslåede forlængelser af funktionsperioden
for skatte- og vurderingsankenævn samt skatteankenævn forholder sig ikke til denne evalue-
ring og de eventuelle ændringer og tiltag, som evalueringen måtte aktualisere.
2.3. Klagemyndighedens muligheder for at ændre en påklaget vurdering
2.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler har vurderingsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen i
princippet ubegrænset adgang til at efterprøve og ændre påklagede ansættelser af ejendoms-
og grundværdier, foretagne fordelinger m.v. Klageinstanser udviser imidlertid i praksis en vis
tilbageholdenhed med at ændre de af vurderingsmyndigheden udøvede værdiskøn, da der altid
er en usikkerhed forbundet med at fastsætte værdien af en konkret fast ejendom. Domstolene
udviser efter praksis ligeledes tilbageholdenhed med at efterprøve den del af skattemyndighe-
dernes afgørelser, der omhandler skatte- og værdiskøn. I sager, hvor domstolene har skullet
tage stilling til, om vurderingsmyndighedens grund- eller ejendomsvurdering kan tilsidesæt-
tes, har Højesteret således flere gange udtalt, at dette forudsætter, at grundejeren godtgør, at
”den ansatte værdi ligger uden for rammerne af det skøn, som tilkommer vurderingsmyndig-
hederne”, jf. UfR 2000.1071 H og UfR 2005.1164 H (SKM2005.63.HR). Det kan bl.a. ske
ved, at ejeren påviser, at der i vurderingen er fejl, som er af væsentlig betydning, jf. f.eks. UfR
2009.749 H.
Efter skatteforvaltningslovens § 38, stk. 2, kan vurderingsankenævnet uanset klagens udform-
ning genoptage en påklaget ansættelse i sin helhed, det vil sige uanset, om klagen alene om-
fatter en del af ansættelsen. Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen kan derimod efter skat-
teforvaltningslovens § 45, stk. 1, og § 35 h, stk. 1, alene påkende de påklagede dele af en an-
sættelse samt foretage afledte ændringer.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 34 -
2.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der indføres lovbestemmelser, hvorefter klagemyndighederne kun kan ændre
ejendomsværdien eller grundværdien, hvis klagemyndighederne finder grundlag for at ændre
den pågældende værdi med mere end 20 pct. i forhold til vurderingsmyndighedens afgørelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til en ny ejendomsvurde-
ringslov og bemærkningerne hertil, herunder særligt i lyset af, at det et grundvilkår, at der al-
tid vil være usikkerhed forbundet med at fastsætte værdien af en ejendom. Der findes ikke en
”rigtig” pris, da mange individuelle faktorer gør sig gældende, f.eks. liebhaveri, ønske om
hurtigt salg etc. En vurdering vil således kunne befinde sig inden for et vist spænd uden af
denne grund at være forkert.
Da der ikke findes en ”rigtig” pris, er det således i forslaget til ejendomsvurderingsloven fore-
slået, at vurderingsnormen i den nye vurderingslov fastsættes til den forventelige kontant-
værdi i fri handel for en ejendom af den pågældende type under hensyn til alder, størrelse, be-
liggenhed og øvrige karakteristika. Vurderingsnormen skal dermed være udtryk for den
værdi, som vurderingsmyndigheden inden for det nævnte spænd overordnet skal finde frem til
ved vurderingen.
Niveauet for dette spænd skal, som det også fremgår af bemærkningerne til forslaget til ejen-
domsvurderingsloven, fastlægges, så det er realistisk i forhold til, hvad der er muligt at opnå i
forhold til de vurderingsmetoder, der vil blive anvendt i det nye vurderingssystem, og det er i
forslaget til vurderingsloven foreslået, at et spænd på plus/minus 20 pct. kan anvendes.
For at understøtte den beskrevne vurderingsnorm med et indbygget spænd foreslås det derfor,
at der i skatteforvaltningsloven fastsættes lovbestemmelser, hvorefter klagemyndighederne
kun kan ændre ejendomsværdien eller grundværdien, hvis klagemyndighederne finder grund-
lag for at ændre den pågældende værdi med mere end 20 pct. i forhold til vurderingsmyndig-
hedens afgørelse.
Forslaget har således til formål at sikre, at klagemyndighederne skal respektere, at der i den
fastsatte vurderingsnorm ligger et spænd, inden for hvilket skønsmæssigt fastsatte værdier
skal respekteres, og objektiviserer således en margin for vurderingsmyndighedens skøn.
Klagemyndigheden vil da også i sin egen prøvelse være underlagt den samme grundlæggende
usikkerhed i forhold til vurderingsnormen som vurderingsmyndigheden, da der jo netop ikke
findes en ”rigtig” pris for en ejendom. Som anført ovenfor i afsnit 2.3.1, udviser klagemyn-
digheden i lyset af denne naturgivne usikkerhed allerede i dag en vis en tilbageholdenhed med
at ændre skøn i forhold til vurderingsnormen, og det samme vil gælde fremover blot i en mere
objektiveret form.
Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil have en vis effekt i forhold til, at ejendoms-
ejere, der ikke selv har forventning om en væsentlig ændring af vurderingen, undlader at
klage. Endvidere vil bestemmelsen åbne mulighed for, at klagemyndigheden mere effektivt
kan understøtte afgørelsen af klagesager, når påklagede værdiansættelser ligger inden for den
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 35 -
acceptable skønsmargin, og der således ikke er grundlag for at ændre de skønsmæssigt fast-
satte værdier. I disse tilfælde vil klagemyndighederne således kunne foretage sagsforberedelse
og afgørelse på et mere begrænset grundlag. Det gælder særligt i tilfælde, hvor klageren ikke i
sin begrundede klage efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, har fremført oplysninger el-
ler indsigelser, der på nogen måde kan føre til en ændring af grundværdien og/eller ejendoms-
værdien på mere end 20 pct. Hvis der således ikke er fremført oplysninger eller andet i en
klage, der umiddelbart peger i retning af eller er egnet til at danne grundlag for en ændring af
den eller de pågældende værdier med mere end 20 pct., vil klagemyndigheden kunne be-
grænse sin prøvelse i overensstemmelse hermed.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med de samtidig foreslåede regler om, at ejendoms-
ejerne i fremtiden skal høres som udgangspunkt ved en særlig procedure (deklaration), før der
foretages ejendomsvurdering, jf. bemærkningerne til forslagene til indførelse af nye bestem-
melser i skatteforvaltningslovens § 35 h, stk. 2, § 38, stk. 3, og § 45, stk. 2, jf. lovforslagets §
1, nr. 55, 58 og 62.
De foreslåede regler er processuelle regler, der kun vil være direkte bindende for klagemyn-
dighedens prøvelse. Det formodes dog, at de foreslåede bestemmelser, der begrænser klage-
myndighedernes adgang til at tilsidesætte det af vurderingsmyndigheden udøvede skøn inden
for en beskrevet ramme, vil have en afsnittende effekt på domstolenes tilbøjelighed til at til-
sidesætte skønnet i vurderingssager, og at domstolene vil være utilbøjelige til at ændre vurde-
ringsmæssige skøn, der ligger inden for den i vurderingslovens forarbejder fastlagte skøns-
margin, samt at denne utilbøjelighed vil blive forstærket af, at klagemyndighederne ikke vil
have mulighed til at tilsidesætte vurderingsmyndighedens skøn, i det omfang klagemyndighe-
dens skøn ikke afviger fra dette med mere end 20 pct., jf. bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 55, 58 og 62.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget, der er beskrevet i de almindelige
bemærkninger afsnit 2.10.2.3, hvor det foreslås, at vurderingsmyndighedens adgang til ekstra-
ordinær genoptagelse af en vurdering (efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse), der
ikke vedrører en praksisændring, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, harmoniseres med
begrænsningen af klagemyndighedens mulighed for at ændre en vurdering, således at det bli-
ver en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at genoptagelse resulterer i en ændring af
ejendomsværdien eller grundværdien, der er større end 20 pct. I dag er grænsen for ekstraordi-
nær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, på mindst 15 pct.
Vurderingsmyndighedens mulighed for ordinært at genoptage egne vurderinger (inden for fri-
sten for ordinær genoptagelse) skal ikke begrænses af den foreslåede objektivt fastsatte skøns-
margin, der i fremtiden skal respekteres af klagemyndigheden. Vurderingsmyndigheden skal
således også i fremtiden have adgang til at genoptage egne vurderinger med henblik på æn-
dringer, der ligger inden for denne margin, også når genoptagelse sker i forbindelse med, at
der er indgivet en klage over vurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5. Sidst-
nævnte genoptagelsesadgang omfatter – i modsætning til den ordinære og ekstraordinære ad-
gang til genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33 – også rene beløbsmæssige værdiskøn.
Vurderingsmyndigheden skal dog ved vurderingen af, om der er grundlag for at genoptage en
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 36 -
ejendomsvurdering, hense til, om den allerede foretagne vurdering ligger inden for det natur-
lige spænd, der ligger i vurderingsnormen.
Hvis ejendomsejer og vurderingsmyndigheden er enige om, at genbehandling af en vurde-
ringssag (i første omgang) kan håndteres ved genoptagelse i vurderingsmyndigheden, kan
vurderingsmyndigheden i forbindelse med, at der er indgivet en klage, genoptage og ændre en
vurdering, uanset om ændringen i forhold til den oprindelige vurdering er på mere end 20 pct.
i forhold til de separate værdiansættelser. Efter endt genoptagelsesbehandling har ejendoms-
ejeren mulighed for at påklage den nye vurdering.
Hvis ejendomsejeren ikke er enig i, at sagen (i første omgang) kan håndteres ved genopta-
gelse i vurderingsmyndigheden, vil sagen derimod blive afgjort af klageinstansen, der ikke vil
have mulighed for at ændre vurderingen, hvis den er inden for den fastsatte skønsmargin.
Den foreslåede begrænsning af klagemyndighedernes adgang til at ændre påklagede vurderin-
ger vil således skabe en sammenhæng mellem reglerne for klagebehandling og genoptagelse,
der vil motivere til, at sager, der kan og bør behandles og afsluttes som genoptagelsessager, i
videst muligt omfang behandles og afgøres i forbindelse med ordinær genoptagelse.
Det foreslås desuden, at vurderingsankenævnenes, Skatteankestyrelsens og Landsskatterettens
kompetence til at påkende påklagede vurderinger fremadrettet begrænses således, at klage-
myndighederne uanset klagens formulering kan påkende de påklagede dele af en vurdering
samt foretage ændringer i andre dele af ejendomsvurderingen, der er en følge af forhold, der
indgår i prøvelsen af det påklagede.
Forslaget har til formål at begrænse klagemyndighedens forpligtelse til at efterprøve ikke på-
klagede dele af ejendomsvurderinger, der indbringes for klagemyndigheden, og skal ses i ly-
set af de samtidigt foreslåede præciseringer af, at en ejendomsvurdering består af flere sepa-
rate ansættelser og dele, herunder f.eks. en grundværdiansættelse, en ejendomsværdiansæt-
telse og forskellige fordelinger. De enkelte ansættelser i en ejendomsvurdering skal kunne på-
klages og prøves separat, men der er behov for at sikre, at klagemyndighederne i situationer,
hvor en ændring af påklagede dele af en vurdering følger af forhold, der tillige har betydning
for andre ansættelser eller dele af den påklagede vurdering, kan foretage ændringer af disse
andre dele af vurderingen, herunder ansættelser i vurderingen, hvis disse dele inklusive dette
forhold ligger uden for det normale spænd i vurderingsnormen, uanset formuleringen af kla-
gen.
Forslaget skal desuden ses i lyset af behovet for en ensretning af reglerne for behandling og
afgørelse af vurderingsklagesager, uanset om klagebehandlingen skal gennemføres af et vur-
deringsankenævn eller skal henvises til Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen til afgø-
relse, jf. de foreslåede ændringer vedrørende afgørelseskompetencen i vurderingsklagesager.
2.4. Klagegebyr
2.4.1. Gældende ret
Efter etableringen af Skatteankestyrelsen, hvor sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 37 -
og skatte-, motor- og vurderingsankenævnene blev samlet i Skatteankestyrelsen, blev der på-
lagt et gebyr på 400 kr. på stort set alle typer af klagesager, der skal behandles af Landsskatte-
retten og ankenævnene. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf. skattefor-
valtningslovens § 35 c, stk. 1.
Klagegebyret tilbagebetales ved helt eller delvis medhold i klagen eller ved en efterfølgende
domstolsprøvelse af klagemyndighedens afgørelse, hvis klagen afvises, eller hvis en genopta-
gelsesanmodning imødekommes som følge af en praksisændring, jf. skatteforvaltningslovens
§ 35 c, stk. 2. Beløbet tilbagebetales ikke, uanset at klagen indbringes for domstolene efter
overspringsreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, eller at klagen tilbagekaldes, med-
mindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den myndighed, der har truffet den påkla-
gede afgørelse, genoptager sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 5.
En klage kan i dag indgives uden samtidig betaling af gebyret, idet Skatteankestyrelsen fast-
sætter en frist for indbetaling af gebyr, når et sådant skal betales.
2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at klagegebyret i vurderingssager fremover fastsættes til 900 kr. (2010-niveau)
for klage over de nye vurderinger efter ejendomsvurderingsloven, hvilket vil svare til et kla-
gegebyr på 1.000 kr. pr. klage. For klage over de videreførte vurderinger eller omvurderinger
foretaget efter lov om vurdering af landets faste ejendomme foreslås det, at klagegebyret fast-
sættes til 400 kr. (2010-niveau) svarende til 500 kr. i 2017-niveau (oprundet) for hver vurde-
ring, der klages over.
Hvis en ejendomsejer f.eks. vælger at klage over sin 2013-, 2015-, 2017- og 2018-vurdering,
når der åbnes for klageadgangen i 2019, skal der dermed betales 2.500 kr. (i 2017-niveau) i
samlet klagegebyr. Dette skal ses i sammenhæng med, at klagesagsbehandling i gennemsnit
koster ca. 8.500 kr. pr. sag.
Det foreslås, at klagegebyret skal indbetales, når klagen indgives, jf. de almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.11.2 om indholdet af de bestemmelser, der foreslås fastsat af skatteministeren
efter skatteforvaltningslovens § 35. Dette skal både gælde for så vidt angår klager over de nye
vurderinger og for klager over de videreførte vurderinger og omvurderinger efter lov om vur-
dering af landets faste ejendomme.
Klagegebyret vil skulle tilbagebetales under samme forudsætninger som i dag, herunder sær-
ligt når klageren ved klagebehandlingen eller en efterfølgende domstolsprøvelse af klagemyn-
dighedens afgørelse får helt eller delvis medhold.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 45-49, samt § 5, stk. 8.
2.5. Klageberettigelse
2.5.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 2. pkt., kan vurderingsklager indgives ”af ejeren
af den faste ejendom og af andre, der har en væsentlig, direkte, retlig interesse i vurderingens
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 38 -
resultat”.
Det beror således i dag på en konkret vurdering, hvem der er berettiget til at klage over en
ejendomsvurdering, og det skal derfor i forbindelse med en vurderingsklage konkret vurderes,
om den, der har indgivet en klage, er klageberettiget. Det skal under klagesagsbehandlingen
tillige vurderes, om det er nødvendigt at gennemføre partshøring m.v. i forhold til andre even-
tuelle parter vedrørende den påklagede vurdering.
I relation til vurderingsklagesager opstår behovet for afgrænsning af de klageberettigede of-
test i relation til lejere, for hvem den offentlige vurdering kan have visse mere eller mindre
indirekte og økonomiske konsekvenser i de tilfælde, hvor f.eks. grundskylden er væltet over
på lejerne via lejefastsættelsen i henhold til den indgåede lejekontrakt.
Praksis for fastlæggelsen af kredsen af klageberettigede er ikke helt entydig. Det illustreres
blandt andet af den beskrivelse af praksis, der er indarbejdet i Juridisk Vejledning, afsnit
A.A.10.2.1.
Det beror efter gældende ret på en konkret vurdering, om en lejer måtte være klageberettiget i
forhold til ejendomsvurderingen. Imidlertid synes det efter gældende ret at forholde sig såle-
des, at en bruger eller lejer næppe kan anses for klageberettiget i andet end ganske ekstraordi-
nære tilfælde. Det skyldes, at en bruger eller lejer som udgangspunkt ikke har en direkte og
retlig interesse i vurderingen, men alene en indirekte og økonomisk interesse som følge af en
aftale mellem ejer og lejer. F.eks. om, hvem der i deres indbyrdes forhold skal bære udgiften
til f.eks. grundskyld, jf. herved også Københavns Byrets dom af 30. juni 2014 i sagen BS
38A-5737/2012.
Arvinger og aktionærer anses efter praksis heller ikke i sig selv for at være klageberettigede,
da arvinger og aktionærer heller ikke har en væsentlig, direkte, retlig interesse i udfaldet af
sagen. Dette fremgår af, fra skatteområdet, FOB 2003.345 vedrørende arvinger henholdsvis
SKM 2007.289 LSR vedrørende aktionærer.
2.5.2. Lovforslaget
Det foreslås, at kredsen af klageberettigede i forhold til konkrete vurderingssager fastlægges i
skatteforvaltningsloven, således at der ikke hersker tvivl om, hvem der er berettiget til at
klage over en ejendomsvurdering, og at kredsen af klageberettigede afgrænses til ”ejeren af
den faste ejendom og andre, der i forhold til stat eller kommune hæfter for skatter, der opkræ-
ves på grundlag af den pågældende ejendomsvurdering”.
Det kan under henvisning til den foreliggende praksis, der ikke er helt entydig, ikke udeluk-
kes, at den foreslåede ændring af kredsen af klageberettigede i visse tilfælde vil kunne med-
føre, at fysiske eller juridiske personer der efter en konkret vurdering, vil være klageberettiget
efter gældende ret, ikke vil blive anset som klageberettigede efter den foreslåede definition af
kredsen af klageberettigede. Det vurderes imidlertid, at den foreslåede afgrænsning af kredsen
af klageberettigede vil være forenelig med det offentligretlige partsbegreb, der er udviklet i
praksis og bl.a. er beskrevet i punkt 49-55 i vejledning nr. 11.740 af 4. december 1986 om
forvaltningsloven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 37.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 39 -
Den foreslåede ændring af kredsen af klageberettigede i vurderingssager vil alene være gæl-
dende for afgrænsningen af kredsen af klageberettigede i forhold til klager over afgørelser ef-
ter den nye ejendomsvurderingslov. Den hidtil gældende afgrænsning af kredsen af klagebe-
rettigede i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, og hidtil gældende praksis vil fortsat være
gældende for afgrænsningen af kredsen af klageberettigede i forhold til klager over de videre-
førte vurderinger. Der vil således ikke med den foreslåede ændring ske ændring af kredsen af
klageberettigede i forhold til de videreførte vurderinger.
2.6. Klagefrist
2.6.1. Gældende ret
Fristen for at klage over de almindelige vurderinger eller omvurderinger er den 1. juli i året
efter vurderingsåret, medmindre skatteministeren fastsætter en længere frist, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt. Dette adskiller sig fra de øvrige sagstyper, hvor klage skal
indgives til Skatteankestyrelsen som sekretariat for ankenævnene og Landsskatteretten, hvor
fristen for at klage er 3 måneder. Har klageren ikke modtaget afgørelsen, skal klagen være
modtaget senest 4 måneder efter, at den afgørelse, der klages over, er afsendt fra den myndig-
hed, der har truffet afgørelsen.
2.6.2. Lovforslaget
Det foreslås, at fristen for at klage over almindelige vurderinger eller omvurderinger fastsæt-
tes i overensstemmelse med det generelle udgangspunkt i skatteforvaltningsloven, hvorefter
klagefristen er 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over, dog 4 måneder
efter, at afgørelsen er afsendt, hvis denne ikke er modtaget af klageren.
Den foreslåede ændring vil øge sandsynligheden for, at indgangen af klager spredes over en
længere periode end ved fastholdelse af den nuværende faste klagefrist den 1. juli. Dette vil
være hensigtsmæssigt henset til den forventede mængde klager, særligt i de første år efter ind-
førelsen af et nyt vurderingssystem, hvor klageindgangen tillige vil omfatte klagerne over de
videreførte vurderinger. Endvidere er en ensretning af fristreglerne foreslået på grund af ad-
ministrative hensyn.
Den foreslåede klagefrist skal også være gældende i forhold til klager over de videreførte vur-
deringer, der vil blive udsendt til relevante ejendomsejere med klagevejledning i forbindelse
med, at de nye ejendomsvurderinger sendes ud.
2.7. Ophævelse af retten til et varslet møde med Skatteankestyrelsen i vurderingssager, der
behandles af et vurderingsankenævn eller af Skatteankestyrelsen
2.7.1. Gældende ret
I forbindelse med den nye klagestruktur på skatteområdet, der trådte i kraft den 1. januar
2014, fik klageren ret til i sager, der skal behandles af et vurderingsankenævn, at udtale sig
ved et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler (kontormøde), jf. skatteforvaltningslo-
vens § 35 e. Skatteankestyrelsen kan anmode den myndighed, der har truffet den påklagede
afgørelse, om at være repræsenteret ved mødet, jf. skatteforvaltningslovens § 35 e, stk. 2.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 40 -
Før den nye klagestruktur trådte i kraft i 2014, gjaldt retten til et sådant varslet kontormøde
alene i sager, der blev behandlet ved Landsskatteretten. En tilsvarende ret gjaldt ikke for sa-
ger, der blev behandlet af vurderingsankenævnene.
Reglen skal ses i sammenhæng med, at det af forvaltningslovens § 21, stk. 1, følger, at en part
i en afgørelsessag på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse
udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Retten til at afgive udtalelse efter for-
valtningslovens § 21, stk. 1, er begrænset ved bestemmelsens stk. 2, men disse undtagelsesbe-
stemmelser vil endog yderst sjældent komme til anvendelse i vurderingsklagesager.
Særreglen i skatteforvaltningslovens § 35 e medfører, at klageren i klagevejledningen, der ef-
ter forvaltningsloven skal følge med vurderingsmeddelelsen, skal vejledes om retten til at
bede om et kontormøde, at klageren i en eventuel sagsfremstilling fra Skatteankestyrelsen
skal vejledes om denne ret, og at klageren i så fald skal indkaldes til møde med mindst 14 da-
ges varsel, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatteankestyrelsen.
Der skal ikke i klagevejledningen til vurderingsmeddelelsen vejledes om de partsrettigheder,
der følger af almindelige forvaltningsretlige regler.
2.7.2. Lovforslaget
Det foreslås, at klagers ret til et varslet møde med skatteankestyrelsens sagsbehandler ophæ-
ves, hvis vurderingssagen skal afgøres af et vurderingsankenævn eller af Skatteankestyrelsen.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at vurderingsankenævnene i fremtiden alene skal
træffe afgørelse i sager om vurderingsfaglige skøn, og Skatteankestyrelsen i fremtiden skal
træffe afgørelse i sager af mere administrativ karakter, mens klager vedrørende retlige spørgs-
mål skal behandles af Landsskatteretten. Et møde med en sagsbehandler i Skatteankestyrelsen
vil i de skønssager, der skal afgøres af vurderingsankenævnene, i alt det væsentlige alene
kunne bidrage til yderligere belysning af sagens fakta, og sådanne oplysninger kan lige så
hensigtsmæssigt fremskaffes på anden vis, f.eks. ved indsendelse af dokumentation. Tilsva-
rende vil de oplysninger, der er relevante for afgørelsen af de sager af mere administrativ ka-
rakter, der skal afgøres af Skatteankestyrelsen, lige så hensigtsmæssigt kunne fremskaffes på
anden vis, f.eks. ved indsendelse af dokumentation.
Den foreslåede ændring skal endvidere ses i sammenhæng med, at der kan opnås en generel
tids- og ressourcemæssig besparelse ved, at et varslet kontormøde ikke skal indgå i den indle-
dende forberedelse af klagesagen, hvis et sådant varslet møde ikke kan anses for at være egnet
til at belyse sagen og til at indhente parternes bemærkninger til denne. I praksis fører en mø-
debegæring til, at sagsforberedelsen afbrydes for at afvente et ønsket møde, der efter § 8 i be-
kendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatteankestyrelsen skal indkaldes med et
varsel på mindst 14 dage. Sagsbehandleren skal således bruge ressourcer på at læse og genop-
friske sagen forud for møde, på i nødvendigt omfang at skrive og udsende referat af mødet og
på at læse og genopfriske sagen forud for færdigbehandlingen, når en eventuel frist for at af-
give bemærkninger til referatet er udløbet med eller uden bemærkninger. Den foreslåede æn-
dring vil forbedre mulighederne for at tilrettelægge en mere effektiv klagebehandling, og
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 41 -
dette vurderes nødvendigt, når der henses til den forventelige mængde klager.
Forslaget vil ikke være til hinder for, at der arrangeres et møde med sagsbehandleren, når
dette er relevant. Sagens parter har endvidere efter almindelige forvaltningsretlige regler altid
ret til at udtale sig til sagen, før der træffes afgørelse i denne. Parterne har herunder efter prak-
sis ret til at afgive bemærkninger, jf. forvaltningslovens § 21, stk. 1, ved personligt fremmøde,
En part i en vurderingsklagesag kan således - uanset den foreslåede ophævelse af særreglen i
skatteforvaltningslovens § 35 e for så vidt angår vurderingssager, der behandles af et vurde-
ringsankenævn eller af Skatteankestyrelsen - ved sagens begyndelse eller på et hvilket som
helst tidspunkt under klagesagens behandling kræve, at klagesagen ikke afgøres, før den på-
gældende har haft lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Parten kan i den forbindelse
kræve forlods at få lejlighed til at gøre sig bekendt med dokumenterne i sagen. Parten har
endvidere efter almindelig forvaltningsretlig praksis ret til at vælge, om vedkommende ønsker
at afgive sin udtalelse skriftligt eller mundtligt og har herunder ret til at møde op i Skatteanke-
styrelsen for at afgive udtalelse mundtligt.
Forslaget medfører, at der ikke i klagevejledningen, der efter forvaltningsloven skal følge med
vurderingsmeddelelsen, skal vejledes om retten til afgive udtalelse eventuelt ved personligt
fremmøde. Parter kan derimod afgive udtalelse mundtligt, uden at de skal indkaldes til et
møde med 14 dages varsel, som det i dag er forudsat i § 8 i bekendtgørelse nr. 1516 af 13. de-
cember 2013 om Skatteankestyrelsen.
Af aftalen om et nyt ejendomsvurderingssystem fremgår det som nævnt i de almindelige be-
mærkninger afsnit 1.1, at der i efteråret 2019 skal gennemføres en evaluering af bl.a. klage-
sagsbehandlingen, herunder reglerne for fremmøde, der er indeholdt i nærværende lovforslag.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 51.
2.8. Ophævelse af pligten til at udarbejde sagsfremstilling i vurderingssager, der behandles af
et vurderingsankenævn eller af Skatteankestyrelsen
2.8.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 35 d skal Skatteankestyrelsen i klagesager, hvor vurderings-
myndigheden ikke har udarbejdet en sagsfremstilling, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5,
bortset fra sager, der efter regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3,
skal afgøres af Skatteankestyrelsen, udarbejde en sagsfremstilling efter reglerne i skattefor-
valtningslovens § 19, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt. Skatteankestyrelsen skal således som ud-
gangspunkt i sager vedrørende klager over ejendomsvurderinger udarbejde en sagsfremstil-
ling, der indeholder et forslag til afgørelse, der skal sendes til partshøring.
Ved partshøringen skal Skatteankestyrelsen efter skatteforvaltningslovens § 35 d, stk. 3, op-
lyse om retten til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for Skatteankestyrelsen og over
for vurderingsankenævnet samt om muligheden for at anmode om at få lejlighed til at udtale
sig mundtligt under et retsmøde i Landsskatteretten, hvis klagen skal behandles af Landsskat-
teretten.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 42 -
Skatteankestyrelsen er endvidere i dag, ud over ved reglerne om udarbejdelse af sagsfremstil-
ling, ved § 6 i bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatteankestyrelsen under-
lagt en skærpet høringspligt. Skatteankestyrelsen skal efter bestemmelsens stk. 1 gøre klage-
ren bekendt med nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der kommer frem un-
der sagens behandling ved Skatteankestyrelsen, medmindre oplysningerne er uden betydning
for klagens afgørelse. Hvis en vurdering af en fast ejendom er påklaget af en anden end ejen-
dommens ejer, skal Skatteankestyrelsen efter bestemmelsens stk. 2 give ejeren lejlighed til at
udtale sig skriftligt eller mundtligt over klagen, før klagen afgøres med samme frist m.v., som
er fastlagt i sidste del af bestemmelsens stk. 1.
2.8.2. Lovforslaget
Det foreslås, at Skatteankestyrelsens pligt til at udarbejde sagsfremstilling ophæves for vurde-
ringssager, der behandles af et vurderingsankenævn eller af Skatteankestyrelsen, jf. skattefor-
valtningslovens § 6, jf. § 6 b og § 4 a, men at Skatteankestyrelsen i sådanne sager får ret til at
udarbejde sagsfremstillinger, hvor dette vurderes hensigtsmæssigt.
Forslaget er begrundet i behovet for at effektivisere sagsgangene i forbindelse med behandlin-
gen af vurderingssager ved indførelse af regler om, at der i vurderingsklagesager som ud-
gangspunkt alene skal gennemføres partshøring efter reglerne i forvaltningsloven. Forslaget
skal ses i lyset af den forventede mængde klagesager.
Forslaget vil have den konsekvens, at Skatteankestyrelsen i vurderingssager skal gennemføre
partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler, jf. forvaltningslovens § 19, med-
mindre sagen er af en sådan karakter, at den skal afgøres af Landsskatteretten, jf. skattefor-
valtningslovens § 6 a, jf. § 6. Skatteankestyrelsen er i dag, ud over ved reglerne om udarbej-
delse af sagsfremstilling, ved § 6 i bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatte-
ankestyrelsen underlagt en skærpet høringspligt, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1,
der heller ikke påtænkes videreført.
Forslaget vil ikke have konsekvenser for Skatteankestyrelsens pligt til at udarbejde sagsfrem-
stilling og gennemføre partshøring i vurderingssager, der skal afgøres af Landsskatteretten.
2.9. Deklaration og afgørelsesperiode
2.9.1 Gældende ret
Det gældende forslagssystem i vurderingsordningen blev indført i 1981, dvs. før den nugæl-
dende forvaltningslovs ikrafttræden. Der ses ikke i lovgivningen eller lovbemærkningerne fra
dengang eller ved senere ændringer af vurderingsloven eller anden lovgivning – herunder
skatteforvaltningsloven – at være gjort bemærkninger om høringspligtens omfang på vurde-
ringsområdet.
En ejendomsvurdering er imidlertid en forvaltningsretlig afgørelse, jf. herved også FOB
1993.220. Dette gælder uanset, om der er tale om en rent maskinelt genereret vurdering. De
almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring i forvaltningslovens §§ 19 og 20 skal
derfor iagttages.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 43 -
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, må en myndighed ikke træffe afgørelse, før sagens parter
er gjort bekendt med og har fået lejlighed til at fremkomme med en udtalelse om oplysninger
om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som parten ikke antages at
være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af. Det gælder dog kun, hvis oplysnin-
gerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning
for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udta-
lelse. Der er i bestemmelsens stk. 2 gjort visse undtagelser til bestemmelsen, herunder for så
vidt der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig be-
kendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden
afgørelsen træffes. Vedkommende minister kan efter bestemmelsens stk. 3 endvidere efter
forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder ikke
skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.
Efter forvaltningslovens § 20, stk. 1, kan partshøring endvidere undlades, hvor myndigheden
efter anmodning fra en part kan ændre afgørelsen, dog forudsat at sagens karakter og hensynet
til parten selv taler for det. I så fald skal afgørelsen efter bestemmelsens stk. 2 ledsages af de
oplysninger, som parten ellers skulle være gjort bekendt med efter bestemmelsen i § 19. Par-
ten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget, idet myndigheden
kan fastsætte en frist for fremsættelse af begæring om genoptagelse. En sådan anmodning kan
i så fald få betydning for beregningen af en fastsat klagefrist, jf. bestemmelsens stk. 3.
Det kan ikke udelukkes, at reglerne i forvaltningslovens §§ 19 og 20 i visse situationer vil
medføre en pligt til at gennemføre partshøring, før der foretages en almindelig vurdering eller
en omvurdering. Ejendommens ejer er dog i sagens natur bekendt med selve ejendommen og
dermed også – i hvert fald i vidt omfang – med de faktiske oplysninger, som er væsentlige for
vurderingen. Samtidig har det hidtidige vurderingssystem indtil den 1. januar 2014 baseret sig
på, at der fandtes en egentlig remonstrationsordning ved klage, og der i denne ordning skete
en konkret sagsbehandling ved en sagsbehandler hos vurderingsmyndigheden, hvor der blev
foretaget partshøring, hvis der var grundlag herfor. Som det fremgår af forvaltningslovens §
20, stk. 1, kan partshøring i øvrigt undlades i sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en
part kan ændre afgørelsen, og sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det.
Efter forvaltningslovens § 21, stk. 1, kan en part på ethvert tidspunkt af sagens behandling
forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen, evt. in-
den for en frist, der efter partens anmodning af udsættelse kan fastsættes af den myndighed,
der skal træffe afgørelse. Forvaltningslovens § 21, stk. 1, gælder dog efter bestemmelsens stk.
2 ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hen-
syn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller hvis der ved
lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sa-
gen, inden afgørelsen træffes.
Det kan heller ikke udelukkes, at reglerne i forvaltningslovens § 21 i visse situationer vil føre
til, at en vurderingssag vil skulle udsættes under henvisning til, at en part har forlangt at af-
give udtalelse, før der træffes afgørelse.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 44 -
Det følger af det alment gældende forvaltningsretlige officialprincip, at relevante oplysninger,
der er modtaget på afgørelsestidspunktet, skal indgå i grundlaget for afgørelsen.
2.9.2. Lovforslaget
Etableringen af et nyt ejendomsvurderingssystem har aktualiseret overvejelser om, i hvilket
omfang og hvorledes det vil være nødvendigt og muligt at gennemføre partshøring i et fremti-
digt vurderingssystem.
Ejendomsvurderinger er forvaltningsretlige afgørelser. Et nyt ejendomsvurderingssystem har
dog samtidig karakter af masseforvaltning. Der skal hvert andet år inden for en ret kort peri-
ode vurderes ca. 1,7 mio. ejerboliger henholdsvis 0,5 mio. øvrige ejendomme, og der vil være
ikke-ubetydelige vanskeligheder forbundet med konkret at vurdere, i hvilke vurderingssager,
der skal partshøres, før vurdering kan foretages. Det foreslås derfor, at der indføres mulighed
for, at vurderingsmyndigheden gennemfører partshøring ved en særlig lovhjemlet deklarati-
onsprocedure. Efter denne deklarationsprocedure skal vurderingsmyndigheden forud for vur-
deringen underrette ejendomsejeren om de faktiske oplysninger af væsentlig betydning for
den kommende vurdering af vedkommendes ejendom, der forventes at blive lagt til grund for
vurderingen. Ejeren får herefter mulighed for at rette eventuelle fejl i vurderingsgrundlaget og
for at gøre opmærksom på andre forhold, der efter ejendomsejers vurdering har væsentlig be-
tydning for vurderingen af ejendommen.
Denne deklarationsprocedure vil – ud over at sikre, at høring af ejendomsejer gennemføres i
de sager, hvor partshøring måtte være påkrævet - være med til at understøtte den øgede grad
af gennemsigtighed og dialog med ejendomsejerne, der ønskes opnået i det nye ejendomsvur-
deringssystem.
Proceduren vil endvidere forbedre mulighederne for, at de nye ejendomsvurderinger foretages
på et mere korrekt og fyldestgørende grundlag og med bedre og mere fyldestgørende begrun-
delser, idet proceduren vil forbedre mulighederne for, at vurderingsmyndigheden ved vurde-
ringen kan tage stilling til betydningen af oplysninger, der i modsat fald ikke ville være kendt
af vurderingsmyndigheden.
Det store antal ejendomsvurderinger, der - stort set samtidigt og inden for en meget kort peri-
ode - skal foretages hvert år, har endvidere aktualiseret overvejelser om, hvordan det sikres, at
vurderingsmyndigheden har mulighed for at tage stilling til alle de relevante oplysninger, som
vurderingsmyndigheden er bekendt med, når afgørelsen om ejendomsvurdering træffes. Det
vurderes på baggrund af overvejelserne nødvendigt at fastlægge særlige regler, der kan sikre
vurderingsmyndigheden en reel mulighed for at behandle de nye oplysninger, der indgår, før
der træffes afgørelse. Vurderingsmyndigheden skal som oven for nævnt hvert andet år vur-
dere ca. 1,7 mio. ejerboliger henholdsvis 0,5 mio. øvrige ejendomme. Der er derfor behov for
at sætte en frist for, hvornår ejerne senest kan komme med oplysninger, der skal medtages i
vurderingen, samt for at give vurderingsmyndigheden en periode til at behandle disse oplys-
ninger, før der udsendes afgørelse. Dette blandt andet for at sikre, at afgørelser om vurdering
som langt overvejende hovedregel kan udsendes rettidigt til, at de kan indgå ved beregningen
af ejendomsværdiskat og indeholdes i årsopgørelsen.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 45 -
Der fastsættes samtidig regler, der sikrer, at også oplysninger, der modtages efter fristens ud-
løb, men før der træffes afgørelse, vil blive behandlet. Ejendomsejernes retsstilling bliver så-
ledes ikke forringet ved de foreslåede regler. Der er alene tale om en særlig procedure, der
netop har til formål at sikre, at der ved vurderingen tages højde for alle relevante oplysninger,
der er kendt for vurderingsmyndigheden.
Det foreslås derfor ud fra et nødvendigt procesmæssigt og ressourcemæssigt hensyn, at vurde-
ringsmyndigheden får mulighed for at træffe afgørelse uden at hense til oplysninger, der er
indkommet efter en fastsat frist. Det foreslås samtidig, at vurderingsmyndigheden efterføl-
gende skal tage stilling til, om oplysninger, der er indgået efter fristen, og som ikke er be-
handlet, før vurderingen foretages, giver grundlag for genoptagelse af vurderingssagen, hvis
der træffes afgørelse inden udløbet af fristen. Perioden fra fristudløb til afgørelse defineres
som afgørelsesperioden.
Der er tale om en særlig lovhjemlet procedure. Forslaget indebærer ikke en begrænsning i for-
hold til forvaltningslovens regler om, hvilke oplysninger der skal partshøres om, men sikrer,
at ejendomsejeren bliver gjort bekendt med de relevante oplysninger, får mulighed for at kor-
rigere dem, samt at alle oplysninger behandles.
For at deklarationen kan gennemføres på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, og for at give ejen-
domsejerne en passende periode til at forholde sig til og supplere de deklarerede oplysninger,
før afgørelsesperioden starter, foreslås det samtidig i det fremsatte forslag til en ny ejendoms-
vurderingslov, at vurderingsterminen fremrykkes fra den 1. oktober til den 1. september i vur-
deringsåret, jf. forslaget til kapitel 2 i en ny ejendomsvurderingslov.
Det foreslås, at partshøring ved deklaration skal foretages senest fire uger før, at afgørelsespe-
rioden indtræder, således at ejendomsejeren kan nå at forholde sig til de deklarerede oplysnin-
ger og iværksætte, at eventuelle fejl rettes hos dataejeren, dvs. den myndighed, der forvalter
det relevante register. Perioden på 4 uger foreslås under henvisning til, at ejendomsejer bør
have en passende lang frist til at reagere på deklarationen, når henses til den særlige proce-
dure. Reaktioner fra ejendomsejere skal dog som ovenfor nævnt og nedenfor beskrevet be-
handles af vurderingsmyndigheden, uanset om de tilgår vurderingsmyndigheden efter udløbet
af den foreslåede frist. Hvis ejendomsejer reagerer inden den fastsatte frist, skal de nye oplys-
ninger behandles i afgørelsen. Hvis ejendomsejer reagerer efter den fastsatte frist, kan de nye
oplysninger behandles i afgørelsen, og hvis de ikke bliver det, skal det efterfølgende vurderes,
om de nye oplysninger giver grundlag for at genoptage eller revidere vurderingen, hvis der
træffes afgørelse inden udløbet af fristen.
Det foreslås endvidere, at ved vurdering af fast ejendom, der foretages efter forudgående de-
klaration, indtræder afgørelsesperioden tidligst 6 uger før den 10. februar i kalenderåret efter
vurderingsårets udløb.
Forslaget har som ovenfor nævnt til formål at sikre, at vurderingsmyndigheden får reel mulig-
hed for at behandle nye oplysninger, der modtages af vurderingsmyndigheden inden afgørel-
sesperiodens start, og indebærer, at vurderingsmyndigheden vil være berettiget til at træffe af-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0046.png
- 46 -
gørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger, når afgørelsesperioden indtræder. Vur-
deringsmyndigheden vil dog som ovenfor nævnt ikke være afskåret fra at træffe afgørelse på
baggrund af oplysninger, der modtages i afgørelsesperioden, hvis dette er muligt og hensigts-
mæssigt.
Det foreslås i forlængelse af de nævnte forslag, at oplysninger, der modtages efter den fast-
satte frist, behandles og afgøres som anmodninger om genoptagelse, hvis der træffes afgørelse
senest den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb, uden at oplysningerne er be-
handlet i afgørelsen. Herved sikres det, at alle henvendelser med nye oplysninger, der tilgår
vurderingsmyndigheden, før vurderingen foretages, bliver behandlet, uanset hvornår oplys-
ningerne er fremkommet.
Det foreslås desuden, at ved afgørelse om almindelig vurdering og omvurdering, der medde-
les senere end den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb, træffer vurderings-
myndigheden afgørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger på afgørelsestidspunktet.
Det foreslås endelig, at skatteministeren kan forlænge sidstnævnte frist.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil.
2.10. Genoptagelse og revision
2.10.1. Gældende ret
Skatteforvaltningslovens kapitel 12 indeholder regler om foretagelse og ændring af ordinære
og ekstraordinære ejendomsvurderinger (§ 33), en revisionsbestemmelse (§ 33 a) og en regel
om, at vurderingsmyndigheden i 1. instans kan genoptage nyere vurderinger af en konkret
ejendom, der er afledt af afgørelser fra klageinstanserne om denne ejendom (§ 34). Det nær-
mere indhold af disse bestemmelser er gennemgået i afsnit 2.10.1.1, 2.10.1.3 og 2.10.1.4.
Vurderingsmyndigheden kan herudover med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
5, genoptage og ændre en påklaget vurdering, hvis klageren er enig deri. Det nærmere indhold
af denne bestemmelse er gennemgået i afsnit 2.10.1.2.
Vurderingsmyndigheden har herudover adgang til at berigtige tastefejl m.v. efter de princip-
per, der er beskrevet i retsplejelovens § 221, stk. 1.
2.10.1.1. Ordinær og ekstraordinær genoptagelse
Der er efter gældende regler om ordinær og ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltnings-
lovens § 33, ikke hjemmel til at genoptage vurderingsmæssige skøn, der er foretaget på kor-
rekt grundlag. Vurderingsmyndigheden kan derimod på anmodning fra ejendomsejeren ordi-
nært genoptage foretagne vurderinger, forudsat at den skattepligtige godtgør, at vurderingen
er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af
ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold. Vurde-
ringsmyndigheden kan også af egen drift ordinært genoptage foretagne vurderinger, hvis for-
udsætningerne for ordinær genoptagelse efter anmodning er opfyldt. Vurderingsmyndigheden
kan herudover inden for fristen for ordinær genoptagelse foretage en vurdering, hvis en sådan
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 47 -
ved en fejl ikke er foretaget.
Efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, der udløber den 1. maj i det fjerde år efter
udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering er foretaget første gang, er det en
yderligere forudsætning for, at der kan ske genoptagelse, at genoptagelsen vil resultere i en
ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mindst 15 procent. Denne yderligere
forudsætning gælder dog ikke, hvis ekstraordinær genoptagelse er begrundet i, at praksis er
endeligt underkendt ved en dom, ved en afgørelse fra Skatteankestyrelsen, et vurderingsanke-
nævn eller Landsskatteretten eller i en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet, jf.
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4. Denne yderligere forudsætning gælder heller ikke, hvis
der er tale om foretagelse af en vurdering, der ved en fejl ikke er foretaget. Det er derimod un-
der alle omstændigheder en forudsætning for at imødekomme en anmodning om ekstraordi-
nær genoptagelse, at anmodningen er fremsat inden for de frister, der er angivet i skattefor-
valtningslovens § 33, stk. 5, hvorefter anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter stk. 3
og 4 skal være indgivet senest 6 måneder efter, at den klageberettigede har fået kendskab til
det forhold, der begrunder en genoptagelse. Anmodninger efter stk. 4 kan dog altid indgives
inden for fristen for ordinær genoptagelse.
Reglerne i skatteforvaltningslovens § 33 om genoptagelse af ejendomsvurderinger fik den nu-
værende form ved lov nr. 925 af 18. september 2012, jf. lovforslag nr. L 198 (folketingsåret
2011-12), hvor grundforbedringsfradraget (FFF) tillige blev afskaffet. Ændringen blev gen-
nemført i lyset af, at der var indgivet en meget stor mængde anmodninger om genoptagelse
med henblik på ændring af grundforbedringsfradraget (FFF-sagerne). Disse anmodninger var
begrundet i ofte meget gamle forhold, og i mangel af regler om dokumentation m.v. blev det
op til vurderingsmyndigheden at belyse sagerne. Ændringen havde endvidere til hensigt at fo-
rebygge, at genoptagelsesfristen blev en egentlig forlængelse af klagefristen. Det var de facto
blevet tilfældet, da der i praksis skete genoptagelse af rene beløbsmæssige vurderingsskøn.
Der er i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 6-8, fastsat regler om det skattemæssige virknings-
tidspunkt for vurderinger, der foretages efter de enkelte genoptagelsesbestemmelser.
2.10.1.2. Genoptagelse i forbindelse med klage
Vurderingsmyndigheden har efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5 - uanset fristerne i
skatteforvaltningslovens § 33, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.10.1.1
- hjemmel til at genoptage og ændre en afgørelse i forbindelse med en klage, hvis klageren er
enig heri. Denne genoptagelsesadgang omfatter - modsat den i afsnit 2.10.1.1. beskrevne ad-
gang til ordinær og ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 - også rene
beløbsmæssige værdiskøn.
Efter bestemmelsen kan vurderingsmyndigheden, uanset de i øvrigt gældende begrænsninger
for ordinær og ekstraordinær genoptagelse, ændre rettidigt påklagede ejendomsvurderinger,
når vurderingsmyndigheden er enig i, at der er belæg for en ændring, hvis klageren accepte-
rer, at ændringen foretages af vurderingsmyndigheden.
Der er ikke i skatteforvaltningslovens § 35 a fastsat regler om det skattemæssige virknings-
tidspunkt for vurderinger, der opstår efter genoptagelse i forbindelse med klage.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 48 -
2.10.1.3. Revision
Vurderingsmyndigheden har - ved siden af adgangen til at foretage eller ændre en vurdering
efter reglerne om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §§ 33 og 35 a, stk. 3, der er be-
skrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.10.1.1 og 2.10.1.2 – efter skatteforvaltningslo-
vens § 33 a mulighed for at revidere foretagne vurderinger inden for den frist, der er fastsat i
bestemmelsen.
Revisionsbestemmelsen medfører, at vurderingsmyndigheden indtil den 1. juli i det andet ka-
lenderår efter vurderingsårets udløb kan udsende agterskrivelse om foretagelse eller ændring
af en ejendomsvurdering, og indtil den 1. oktober i det andet kalenderår efter vurderingsårets
udløb kan foretage eller ændre en ejendomsvurdering som varslet ved en sådan agterskrivelse.
Revisionsfristen for vurderingerne for 2011 og fremefter er forlænget ved udskydelseslovene
(lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017). Det fremgår af bemærkningerne til de nævnte love, at det var hensigten at for-
længe fristen for revision af vurderinger for 2011 henholdsvis 2012 og frem, indtil disse
kunne påklages. Fristen for revision af 2011-vurderingen for ejerboliger var imidlertid udløbet
på tidspunktet for 2013-udskydelseslovens ikrafttræden. Udskydelsesloven hjemler derfor
alene revision af disse vurderinger, for så vidt ændringen er til gunst for borgerne. For er-
hvervsejendomme m.v. udløb fristen for revision af 2012-vurderingen den 1. juli 2014. Æn-
dringer af 2012-vurderinger kan derfor efter denne dato tilsvarende kun foretages til gunst for
borgeren.
Vurderingsmyndigheden kan inden for de fastsatte frister varsle og gennemføre revision, uan-
set om den fejlagtige eller ved en fejl ikke foretagne vurdering skal ændres eller foretages på
grund af faktiske eller retlige forhold. Revision kan således foretages af vurderingsmyndighe-
den, uanset om revisionen alene er begrundet i en ændret opfattelse vedrørende rene beløbs-
mæssige vurderingsskøn.
Revisionsbestemmelsen er ved den seneste udskydelseslov (lov nr. 61 af 16. januar 2017)
endvidere blevet udvidet, således at vurderingsmyndigheden kan revidere vurderinger, når re-
visionen vil føre til en ændring til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen,
dvs. uanset om der samtidig sker en nedsættelse af selve vurderingen. Ændringen er begrun-
det i, at vurderingsmyndigheden før ændringen kun kunne anvende den ekstraordinære revisi-
onsbestemmelse til at sende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 33 a, hvis den vars-
lede ændring var til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af vurderingen, men ikke kunne
anvende revisionsbestemmelsen, hvis den varslede ændring alene var til gunst for ejeren i
form af en nedsættelse af beskatningen, f.eks. fordi en ejendom var henført til kategorien af
ejendomme til beboelse (benyttelseskode 01), mens den efter sin karakter og faktiske anven-
delse burde have været henført til landbrug (benyttelseskode 05), hvilket på grund af de sær-
lige regler, der gælder for vurdering og beskatning af landbrugsejendomme, ville få skatte-
mæssig betydning for ejeren. Da en sådan ændring ikke ville medføre en nedsættelse af vur-
deringen, ville det ikke være muligt at anvende revisionsbestemmelsen. Det ville heller ikke
være muligt at anvende genoptagelsesbestemmelserne, da benyttelseskoden er et skøn.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 49 -
Den udvidede revisionsadgang, der blev indsat ved den seneste udskydelseslov, er gældende
for alle vurderingsmyndighedens ansættelser, dvs. både ansættelsen af de almindelige værdier
(ejendomsværdi og grundværdi) og ansættelsen af de omberegnede værdier (omberegnet ejen-
domsværdi 2001/2002 og den aktuelle omberegnede grundværdi).
Revisionsbestemmelsen giver ikke ejendomsejer et retskrav på at få ændret en vurdering, der
ikke kan ændres ved genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 33. Revisioner
kan efter gældende regler alene foretages på vurderingsmyndighedens foranledning, og kan
ikke igangsættes på foranledning af ejendomsejer. Det fremgår af SKM2006.49H, hvor Høje-
steret tiltrådte Landsrettens dom, efter hvilken der ikke var hjemmel til at genoptage vurderin-
gen, idet der ikke inden udløbet af den treårige genoptagelsesfrist fremkom begæring herom.
Landsretten havde endvidere fundet, at der hverken i ordlyden af bestemmelsen om den stats-
lige revisionsbeføjelse, i bestemmelsens lovforarbejder, i Told- og Skattestyrelsens cirkulære
nr. 76 af 26. april 1996, eller på noget andet grundlag var hjemmel for et retskrav på revision
af vurderinger af fast ejendom. Landsretten anførte, at det beror på et forvaltningsretligt skøn,
om en ejendomsvurdering skal optages til revision, og at de hensyn, som Told- og Skattesty-
relsens afgørelse var begrundet i, herunder det lange tidsforløb fra vurderingstidspunktet til
begæringen om ændring af vurderingen, var relevante og saglige.
En henvendelse fra en ejer med ønske om, at en vurdering skal ændres, vil således skulle af-
gøres ved et afslag på genoptagelse eller ved en ændret vurdering.
Ejendomsejer kan således ikke igangsætte en overvejelse om revision ved en anmodning om
revision. En ændret vurdering kan dog være foranlediget af, at vurderingsmyndigheden efter
et forvaltningsretligt skøn har fundet grundlag for at ændre vurderingen ved revision, jf. skat-
teforvaltningslovens § 33 a. Vurderingsmyndigheden træffer således kun afgørelse efter revi-
sionsbestemmelsen, når vurderingsmyndigheden efter et forvaltningsretligt skøn vælger at fo-
retage revision af en vurdering.
Der er ikke i revisionsbestemmelsen fastsat særlige regler om det skattemæssige virknings-
tidspunkt for reviderede vurderinger.
2.10.1.4. Afledt ejendomsvurdering
Vurderingsmyndigheden kan efter skatteforvaltningslovens § 34 genoptage nyere vurderinger
af en given ejendom, i det omfang en afgørelse fra et vurderingsankenævn eller Landsskatte-
retten vedrørende denne giver anledning dertil. Efter praksis omfatter bestemmelsen genopta-
gelse ved endelig afgørelse af vurderingsklager, også når den endelige afgørelse er truffet af
domstolene, fordi afgørelsen fra vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten er blevet ind-
bragt, jf. reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 17.
Det er i bemærkningerne til udskydelseslovene (lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr.
1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017) præciseret, at vurderingsmyndig-
heden skal have mulighed for at ændre senere vurderinger af en given ejendom, således at en
nedsættelse af en 2011-vurdering (ejerboliger) eller en 2012-vurdering (andre ejendomme)
også skal gælde ved videreførelsen af de pågældende vurderinger, således som det også er
gældende, når et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har påkendt en vurdering.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 50 -
Der er ikke i den nuværende § 34 i skatteforvaltningsloven tidsmæssige begrænsninger af ad-
gangen til at foretage afledte nyere vurderinger.
2.10.2. Lovforslaget
Det foreslås, at vurderingsmyndigheden fremadrettet skal have forbedrede muligheder for at
ændre fejlagtige vurderinger, uanset at disse ikke er påklaget rettidigt, således at sager vedrø-
rende ændringer, der er begrundet i fejl og mangler i grundlaget for konkrete vurderinger eller
i korrigerede vurderinger af sammenlignelige ejendomme, i videst muligt omfang vil kunne
håndteres og afsluttes af vurderingsmyndigheden. Det foreslås dog samtidig, at en sådan udvi-
det ændringsadgang gennemføres, uden at adgangen til genoptagelse og revision bliver en
egentlig forlængelse af klagefristen.
Det foreslås på den baggrund, at den udvidede ændringsadgang skal gennemføres ved udvi-
delse af vurderingsmyndighedens adgang til af egen drift på baggrund af et forvaltningsretligt
skøn at varsle og revidere ejendomsvurderinger efter den 1. juli henholdsvis den 1. oktober i
det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 33 a.
For at sikre, at ejendomsejerne kan have tillid til og disponere i tiltro til vurderingsmyndighe-
dens afgørelser, skal adgangen til at ændre vurderinger ved revision imidlertid være begræn-
set og anvendes restriktivt, når revisionen sker efter de nu foreslåede regler om revision efter
udløbet af den hidtil gældende revisionsfrist.
Det foreslås, at vurderingsmyndigheden efter udløbet af de gældende frister af egen drift skal
kunne varsle og gennemføre ændringer af fejlagtige vurderinger, uanset om den fejlagtige
vurdering beror på faktiske eller retlige forhold eller rene beløbsmæssige vurderingsskøn,
men at sådanne ændringer alene skal have bagudrettet virkning for så vidt ændringen enten
udelukkende består i en nedsættelse af vurderingerne eller ændringerne accepteres af alle, der
er klageberettigede i forhold til vurderingen.
Herunder foreslås det, at vurderingsmyndigheden også fremadrettet skal kunne revidere en
vurdering, når revisionen alene vil føre til en ændring af beskatningen af ejeren, jf. den udvi-
delse af revisionsadgangen, der blev indført ved den seneste udskydelseslov. En sådan æn-
dring skal imidlertid også forudsætte accept fra alle, der er klageberettigede i forhold til vur-
deringen, for at den tillægges bagudrettet virkning.
Forudsætningen om, at alle, der er klageberettigede i forhold til en given vurdering, skal ac-
ceptere alle ændringer, der ikke udelukkende består i en nedsættelse af vurderingen, har til
formål at sikre, at ingen tidligere eller nuværende ejendomsejere med bagudrettet virkning
bliver stillet ringere, end de stod ved den oprindelige vurdering, fordi revisionen revideres ef-
ter udløbet af den hidtil gældende revisionsfrist.
Konsekvensen heraf vil være, at der kan opstå situationer, hvor f.eks. én af flere samejere ved
at nægte at acceptere en revision med bagudrettet virkning vil kunne forhindre, at de øvrige
samejere opnår de ønskede ændringer med bagudrettet virkning. Der vil derfor opstå risiko
for, at personer, der ejer en ejendom i sameje med andre, risikerer at blive stillet anderledes
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 51 -
ved en revision, end de ville blive stillet, hvis de ejede den vurderede ejendom alene og såle-
des alene ville kunne bestemme, om revisionen skulle accepteres eller ej. Dette er dog en na-
turlig konsekvens af, at man som en del af et sameje ikke har fuld bestemmelsesret over alle
forhold ved ejendommen.
Denne konsekvens skal endvidere ses i lyset af, at de foreslåede bestemmelser om udvidet re-
visionsadgang vil være en udvidelse af den allerede gældende revisionsadgang, der i sig selv
er at anse som et supplement til reglerne om klage og genoptagelse, der fortsat vil skulle være
de primære veje til at få ændret en forkert vurdering. Denne konsekvens skal endvidere ses i
lyset af, at der vurderes at være behov for at sikre, at en vurdering skal have samme skatte-
mæssige virkningstidspunkt for samtlige ejere.
De hensyn, vurderingsmyndigheden i øvrigt vil skulle iagttage ved vurderingen af, om revi-
sion vil skulle gennemføres, er nærmere behandlet nedenfor.
Da de foreslåede forbedringer af vurderingsmyndighedens muligheder for at ændre fejlagtige
vurderinger således vil kunne etableres ved udvidelse af revisionsadgangen efter skatteforvalt-
ningslovens § 33 a, foreslås det, at de gældende begrænsninger i adgangen til at genoptage fo-
retagne vurderinger opretholdes, dog med præcisering i ordlyden af skatteforvaltningslovens
§ 33 af, at genoptagelsesadgangen omfatter såvel vurderinger som dele af vurderinger, dvs.
både ansættelser og andre dele af en vurdering, og med den modifikation, at vurderingsmyn-
dighedens adgang til at ændre foretagne ansættelser ved ekstraordinær genoptagelse fremad-
rettet skal være begrænset til ansættelsesændringer på mere end 20 pct.
Det sidstnævnte forslag skal ses i lyset af, at der er behov for at harmonisere adgangen til gen-
optagelse med den foreslåede begrænsning af klagemyndighedernes adgang til at ændre på-
klagede ansættelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 55, 58 og 62.
De foreslåede ændringer skal også ses i lyset af de foreslåede præciseringer i forslaget til en
ny ejendomsvurderingslov. Det fremgår deraf, at en ejendomsvurdering kan bestå af flere se-
parate ansættelser - for så vidt angår ejerboliger oftest en grundværdiansættelse og en ejen-
domsværdiansættelse - men også kan indeholde flere andre dele, f.eks. fordelinger af de an-
satte grund- og ejendomsværdier, der kan være nødvendiggjort af anden lovgivning, f.eks. lov
om kommunal ejendomsskat. Det fremgår også, at både de nævnte ansættelser og de nævnte
andre dele af en vurdering er at anse som en del af vurderingen, og at ansættelser og andre
dele har en sådan sammenhæng, at en ændring af én ansættelse under henvisning til et givent
forhold kan begrunde ændring af både andre ansættelser og ændring af andre dele af en given
ansættelse eller af den samlede vurdering under henvisning til samme forhold.
Vurderingsmyndigheden vil således i situationer, hvor et givent forhold giver anledning til at
ændre en ansættelse eller en del af en vurdering, skulle forholde sig til rigtigheden af alle an-
sættelser og dele af vurderingen, der vil kunne være påvirket af det givne forhold. Vurderings-
myndigheden vil således for hver enkelt ansættelse og del af vurderingen skulle tage stilling
til, om der er grundlag for at foretage en ændring.
Vurderingsmyndigheden vil under henvisning til strukturen i skatteforvaltningslovens kapitel
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 52 -
12 først skulle vurdere, om en påtænkt ændring kan gennemføres under henvisning til reg-
lerne om i første række ordinær genoptagelse og i anden række ekstraordinær genoptagelse,
jf. skatteforvaltningslovens § 33.
Hvis ændringen skal foretages efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, vil vurde-
ringsmyndigheden for hver enkelt ansættelse skulle tage stilling til, om forudsætningen om, at
ændringen skal være mere end 20 pct., er opfyldt for den konkrete ansættelse. Denne forud-
sætning vil derimod ikke skulle gælde for så vidt angår foretagelse af ansættelser, der ved en
fejl ikke er blevet foretaget eller mangler. Forudsætningen vil heller ikke skulle gælde for æn-
dring af andre dele af en ansættelse eller vurdering, der ikke i ejendomsvurderingslovgivnin-
gen er kvalificeret som en ansættelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.3.2, der beskriver konsekvenserne af plus/minus 20 pct.-begrænsningen for så vidt angår
klagemyndighedernes adgang til at foretage ændringer af ansættelser og dele af påklagede
vurderinger.
Forslaget vil have den konsekvens, at vurderingsmyndigheden kun vil kunne ændre en ansæt-
telse, f.eks. en ejendomsværdi, under henvisning til reglerne om ekstraordinær genoptagelse,
hvis der er grundlag for at ændre ansættelsen med mere end 20 pct. Vurderingsmyndigheden
vil derimod kunne ændre andre dele af vurderingen, f.eks. en ejerboligfordeling, uden hensyn-
tagen til, om denne skal ændres med mere end 20 pct., blot årsagen til ændringen kvalificerer
til ekstraordinær genoptagelse. De grunde, der kvalificerer til genoptagelse, foreslås samtidigt
præciseret, jf. afsnit 2.10.2.1-2.10.2.3.
Hvis f.eks. en ændring af en ejerboligfordeling beror på, at der er konstateret fejl i registrerede
oplysninger, vil ændringen således kunne foretages efter reglerne om genoptagelse i skattefor-
valtningslovens § 33. Ændringen vil i så fald ikke kunne foretages efter revisionsbestemmel-
serne i skatteforvaltningslovens § 33 a.
Kun i de situationer, hvor en ændring ikke vil kunne foretages efter de præciserede regler i §
33, vil vurderingsmyndigheden kunne beslutte at revidere vurderingen eller en del af denne
efter revisionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33 a.
Beslutning om revision vil også fremadrettet bero på et forvaltningsretligt skøn, der alene kan
foranlediges af vurderingsmyndigheden.
Det vil således alene blive relevant at vurdere muligheden for at ændre f.eks. en ejerboligfor-
deling ved revision, hvis denne ikke kan ændres under henvisning til reglerne om genopta-
gelse i skatteforvaltningslovens § 33.
Vurderingsmyndigheden vil ved udøvelsen af det forvaltningsretlige skøn om, hvorvidt der vil
skulle foretages revision, skulle tage højde for, om ændringen kan foretages allerede efter al-
mindelige forvaltningsretlige principper om berigtigelsesadgang, jf. afsnit 2.10.1. I så fald
skal berigtigelse ske ved berigtigelse efter forvaltningsretlige principper og ikke ved revision.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en ændring af en ejerboligfordeling er begrundet i,
at der ved en tastefejl er byttet rundt på den forholdsmæssige fordeling af den samlede ejen-
domsværdi mellem flere samejere.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 53 -
Vurderingsmyndigheden vil ved udøvelsen af det forvaltningsretlige skøn tillige skulle tilgo-
dese de hensyn, der ligger til grund for den begrænsede adgang til genoptagelse. Genoptagel-
sesreglerne fik som beskrevet i afsnit 2.10.1.1 den nuværende form ved lov nr. 925 af 18. sep-
tember 2012, jf. lovforslag nr. L 198 (folketingsåret 2011-12), og blev indført med henblik på
at sikre, at dokumentationspligten hvilede på ejendomsejer, samt at genoptagelsesfristen ikke
blev en egentlig forlængelse af klagefristen derved, at der skete ændringer, der alene skyldtes
ændringer af rene beløbsmæssige vurderingsskøn, der ikke skyldtes egentlige fejl eller mang-
ler i grundlaget for skønnet. Vurderingsmyndigheden vil således ved udøvelsen af revisions-
beføjelsen bl.a. skulle tage højde for årsagen til, at revisionsbehovet er opstået, herunder til
om ejendomsejeren og vurderingsmyndigheden ved større årvågenhed havde haft mulighed
for at sikre, at ændringen blev foretaget tidligere efter reglerne om klage eller genoptagelse.
Vurderingsmyndigheden vil også kunne hense til den tid, der er forløbet, fra det forhold, der
udgør grundlaget for revisionsbehovet, blev kendt, til den klageberettigede har reageret herpå.
Vurderingsmyndigheden vil dog tillige kunne hense til ønsket om at sikre bedst mulig sam-
menhæng i sammenlignelige vurderinger.
Vurderingsmyndigheden vil dog i alle tilfælde ved udøvelsen af det forvaltningsretlige skøn
over, om en vurdering skal ændres efter de foreslåede udvidede revisionsadgange, skulle tage
højde for, at de udvidede revisionsregler ikke skal forvaltes som et ligestillet alternativ til ad-
gangen til at ændre en vurdering ved klage eller genoptagelse, men alene som en subsidiær
adgang til ændring, hvor ændring i andre situationer vil kunne anses for påkrævet under hen-
visning til borgernes retssikkerhed og den almindelige retsfølelse.
Sidstnævnte hensyn vil ikke være opfyldt, hvis én af flere klageberettigede bestrider en æn-
dring, der ikke vil kunne gennemføres ved ordinær eller ekstraordinær genoptagelse, jf. også
det ovenfor beskrevne forslag om, at revision i så fald alene skal kunne gennemføres med
fremadrettet virkning for alle klageberettigede.
Der vil således kunne opstå situationer, hvor en ejerboligfordeling, der ikke kan ændres efter
reglerne om genoptagelse eller almindelige forvaltningsretlige principper om berigtigelse,
ikke vil kunne ændres ved revision med bagudrettet virkning, fordi en ejer, hvis beskatnings-
grundlag vil blive forøget ved ændringen, ikke vil acceptere, at ændringen gennemføres med
bagudrettet virkning. Når ændringen kan forhindres af en klageberettiget, f.eks. en medejer, er
det imidlertid en konsekvens af, at ændringen i så fald ikke er begrundet i forhold, der kan be-
grunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, og ikke er begrundet i forhold, der
kan begrunde berigtigelse efter almindelige forvaltningsretlige principper. De klageberetti-
gede, der vil have fordel af ændringen, har heller ikke påklaget den pågældende vurdering in-
den for klagefristen.
En særlig situation vil kunne opstå, hvis en ejendomsejer i den samtidigt foreslåede afgørel-
sesperiode har forelagt oplysninger for vurderingsmyndigheden, som ikke er indgået i grund-
laget for vurderingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, og afsnit 2.9. Sådanne oplysninger vil i så
fald efterfølgende skulle behandles af vurderingsmyndigheden som anmodninger om genopta-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 54 -
gelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Der vil imidlertid kunne opstå situationer, hvor oplysnin-
gerne er af en sådan karakter, at de ikke vil kunne begrunde genoptagelse, jf. afsnit 2.10.2.1,
men hvor vurderingsmyndigheden ikke desto mindre finder, at oplysningerne ville have ført
til en anden vurdering end den udsendte, hvis der var taget højde for oplysningerne ved vurde-
ringen. I så fald vil vurderingsmyndigheden skulle revidere vurderingen under henvisning til
den allerede gældende revisionsregel i skatteforvaltningslovens § 33 a, der fremover vil blive
stk. 1 i revisionsbestemmelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved vurderingen af, om
revision skal foretages, må henses til, at ejendomsejer allerede inden vurderingen blev foreta-
get, har gjort opmærksom på forholdet, der begrunder ændringen.
2.10.2.1. Karakteren af fejl, der kan begrunde genoptagelse
Vurderingsmyndigheden kan efter de gældende regler på anmodning genoptage foretagne
vurderinger, forudsat at den skattepligtige godtgør, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt
grundlag som følge af ”fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal,
bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold”. Vurderingsmyndighedens genop-
tagelse af egen drift forudsætter – med de modifikationer, der følger af reglerne om adgangen
til at foretage ”glemte” ansættelser og genoptagelse som følge af praksisændringer og i for-
bindelse med rettidige klager – tilsvarende, at vurderingen er foretaget på et sådant fejlagtigt
eller mangelfuldt grundlag, jf. i det hele de almindelige bemærkninger afsnit 2.10.1.1.
En naturlig sproglig forståelse af skatteforvaltningslovens § 33 stiller som betingelse for gen-
optagelse, at der foreligger et fejlagtigt eller mangelfuldt registreringsforhold. Det er imidler-
tid konstateret, at der i praksis opstår tvivl om karakteren af de fejl, der kan danne grundlag
for genoptagelse af foretagne vurderinger.
Det foreslås derfor, at det ved ændring af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33 tydeliggø-
res, hvilke forhold der kan begrunde genoptagelse.
De hensyn, der som anført i de almindelige bemærkninger afsnit 2.10.1.1 lå bag indførelsen af
de gældende regler, tilsiger dels, at det er den klageberettigede, der skal dokumentere, at der
er grundlag for genoptagelse, når vedkommende ønsker genoptagelse, dels at adgangen til
genoptagelse skal være begrænset til situationer, hvor den oprindelige afgørelse er truffet på
grundlag af fejlagtige eller mangelfulde registreringer. Disse hensyn skal også tilgodeses i de
fremtidige regler om vurderingsmyndighedens adgang til at genoptage foretagne vurderinger.
Den primære adgang til at få ændret en forkert ejendomsvurdering skal også fremadrettet
være klageadgangen, medmindre vurderingen er foretaget på et fejlagtigt eller mangelfuldt
grundlag, og det skal i tvivlstilfælde uændret være op til den klageberettigede at dokumentere,
at dette er tilfældet.
Vurderingssystemet vil også i fremtiden være opbygget med det udgangspunkt, at ejendoms-
vurderinger foretages på grundlag af oplysninger, der indhentes fra forskellige registre.
Det foreslås derfor, at det præciseres, at med ”lignende faktiske forhold” forstås lignende ob-
jektivt konstaterbare faktiske forhold, det vil sige situationer, hvor det ved opslag i et register,
en lokalplan, tingbogens salgsoplysninger eller andet objektivt grundlag kan konstateres, at
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 55 -
der er fejl eller mangler i de registrerede oplysninger, der er lagt til grund for en given vurde-
ring.
Vurderingsmyndighedens adgang til af egen drift at genoptage en given vurdering skal under
henvisning til de beskrevne overordnede hensyn som udgangspunkt også fremover i det hele
afgrænses på samme vis som vurderingsmyndighedens adgang til at imødekomme anmodnin-
ger om genoptagelse.
2.10.2.2. ”Glemte” eller manglende ansættelser og fordelinger
Vurderingsmyndigheden kan efter den gældende § 33, stk. 2, 2. pkt., i skatteforvaltningsloven
foretage en vurdering, ”hvis en sådan ved en fejl ikke er foretaget”.
Gældende § 33, stk. 2, 2. pkt., er ikke i sin ordlyd knyttet direkte op på forudsætningen i be-
stemmelsens 1. pkt., der henviser til, at vurderingsmyndigheden kan genoptage en vurdering
af egen drift, hvis betingelserne for ordinær genoptagelse på anmodning er opfyldt, men som
også henviser til muligheden for, at vurderingsmyndigheden kan genoptage i henhold til be-
stemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i § 33, stk. 3.
Vurderingsmyndigheden kan dog efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, efter anmodning
eller af egen drift genoptage en vurdering efter udløbet af fristen for ordinær vurdering, hvis
vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, forudsat at genoptagelsen vil resultere i en
ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mindst 15 pct., eller hvis vurderingen
ved en fejl ikke er foretaget eller mangler.
Det foreslås derfor ved en ændring af ordlyden tydeliggjort, at reglernes indbyrdes placering
fører til, at ”glemte” eller manglende vurderinger skal ændres eller foretages efter § 33, stk. 2,
hvis forudsætningerne for ordinær genoptagelse er opfyldt, og i modsat fald efter § 33, stk. 3.
Det foreslås endvidere, at det ved ændring af ordlyden af § 33, stk. 1, 2 og 3 præciseres, at
vurderingsmyndigheden til enhver tid kan foretage ”glemte” vurderinger såvel som ”glemte”
dele af vurderinger, herunder såvel ansættelser som andre dele af en vurdering, f.eks. fordelin-
ger, og at adgangen til genoptagelse omfatter foretagelse af alle ansættelser og dele af en vur-
dering, der ved en fejl ikke er foretaget eller mangler, dvs. at bestemmelsen både giver vurde-
ringsmyndigheden adgang til at foretage fordelinger m.v., der ved en fejl ikke er foretaget i en
i øvrigt foretaget vurdering, og adgang til at foretage vurderinger eller dele af vurderinger -
f.eks. fordelinger – der mangler, uanset om de ikke skulle foretages, da den oprindelige vurde-
ring blev foretaget, men som efterfølgende er blevet nødvendiggjort af f.eks. ny lovgivning,
eller som af anden grund efterfølgende viser sig nødvendige.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en ansættelse eller fordeling kan anses som ”foreta-
get”. Det forhold, at en ansættelse eller fordeling maskinelt er ansat til 0 kr., skal således ikke
føre til, at den pågældende ansættelse eller fordeling anses som ”foretaget”. Dette vil bero på
en vurdering af de samlede omstændigheder, hvor der blandt andet skal henses til, om der er
foretaget konkrete sagsbehandlingsskridt til indhentelse eller berigtigelse af oplysninger ved-
rørende den pågældende ejendom, eller om ”0-ansættelsen” er maskinelt indsat på grund af
manglende indtastninger.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0056.png
- 56 -
2.10.2.3. Ændring af grænsen for ekstraordinær genoptagelse
Hvis genoptagelse af en ejendomsvurdering sker efter udløbet af fristen for ordinær genopta-
gelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, uden at genoptagelsen sker som følge af en prak-
sisændring, er det efter gældende regler en forudsætning for genoptagelse, at genoptagelsen
vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mindst 15 procent, jf.
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, og afsnit 2.10.1.1.
Reglen til begrænsning af adgangen til ekstraordinær genoptagelse er, lige som begrænsnin-
gen af klagemyndighedens adgang til at ændre en påklaget vurdering, begrundet i et behov for
at forhindre, at vurderinger, der ligger inden for en objektiveret skønsmargin, ændres i forbin-
delse med efterbehandlingen af den givne ansættelse.
Der er intet grundlag for at definere denne skønsmargin forskelligt i relation til efterbehand-
ling ved ekstraordinær genoptagelse ved vurderingsmyndigheden henholdsvis efterbehandling
ved klagemyndigheden.
Det foreslås derfor, at grænsen for ekstraordinær genoptagelse af vurderinger harmoniseres
med grænsen på 20 pct. i den foreslåede regel om begrænsning af klagemyndighedens mulig-
heder for at ændre en påklaget vurdering, jf. lovforslagets § 1, nr. 55, 58 og 62. Om baggrun-
den for og forståelsen af den foreslåede 20 pct. grænse henvises til afsnit 2.10.2 og til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 55, 58 og 62.
Det vil også for så vidt angår adgangen til genoptagelse være en forudsætning for ændring af
flere ansættelser, at forudsætningerne for genoptagelse skal være opfyldt for så vidt angår
hver enkelt ansættelse, der genoptages, men plus/minus 20 pct. vil ikke begrænse adgangen til
at ændre dele af ansættelser, f.eks. fordelinger.
2.10.2.4. Ændring af revisionsadgangen
Fristen i den gældende revisionsbestemmelse fører ikke sjældent til, at det efter udløbet af re-
visionsfristen i skatteforvaltningslovens § 33 a viser sig, at der er foretaget vurderinger, der
efter såvel ejendomsejers som vurderingsmyndighedens opfattelse bør ændres. Der er derfor
behov for, at vurderingsmyndigheden sikres en reel mulighed for at korrigere fejlagtige vur-
deringer, uanset at der ikke foreligger en situation, der giver grundlag for genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 33, f.eks. fordi ændringen ikke skyldes en fejl i datagrundlaget, el-
ler fordi der ikke er grundlag for at ændre en ansættelse ved ekstraordinær genoptagelse på
grund af, at den ændring, der ønskes gennemført, ikke vil være på mere end 20 pct. i forhold
til den oprindelige ansættelse, jf. afsnit 2.10.2.1-2.10.2.3.
Der er dermed behov for, at der etableres adgang til yderligere revision efter udløbet af den
nuværende revisionsfrist.
Retssikkerhedsmæssige hensyn og sammenhængen mellem fristen i revisionsbestemmelsen
og de toårige vurderingsintervaller taler imod en generel forlængelse af revisionsfristen. Hver-
ken retssikkerhedsmæssige eller processuelle hensyn er dog til hinder for, at der i revisionsbe-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0057.png
- 57 -
stemmelsen indføjes en regel om, at vurderingsmyndigheden efter udløbet af den ordinære re-
visionsfrist kan nedsætte en foretaget vurdering af en given ejendom med virkning fra og med
den oprindelige vurdering. En sådan adgang foreslås derfor etableret.
Der er heller ikke retssikkerhedsmæssige eller processuelle hensyn, der taler imod, at vurde-
ringsmyndigheden efter udløbet af den ordinære revisionsfrist skal kunne foretage andre æn-
dringer af en konkret vurdering. Dog tilsiger retssikkerhedsmæssige hensyn, at alle, der er
klageberettigede i forhold til den pågældende vurdering, skal acceptere ændringen, hvis æn-
dringen skal tillægges virkning bagud i tid. En sådan adgang til forhøjelse foreslås derfor
etableret med den nævnte begrænsning.
Ved den foreslåede udvidelse af vurderingsmyndighedens revisionsadgang, vil vurderings-
myndigheden få mulighed for efter udløbet af den hidtil gældende revisionsfrist af egen drift
at ændre fejlagtige vurderinger, uanset om den fejlagtige vurdering beror på faktiske eller ret-
lige forhold eller rene beløbsmæssige vurderingsskøn.
Revisionen vil få bagudrettet virkning, hvis ændringen består i en nedsættelse af vurderingen
og hvis ændringen er til ugunst, kan ændringen ligeledes få bagudrettet virkning, såfremt æn-
dringerne accepteres af alle, der er klageberettigede i forhold til den vurdering, der revideres.
Vurderingsmyndigheden vil under henvisning til strukturen i skatteforvaltningslovens kapitel
12 først skulle vurdere, om ændring kan gennemføres under henvisning til reglerne om i før-
ste række ordinær genoptagelse og i anden række ekstraordinær genoptagelse, jf. skattefor-
valtningslovens § 33.
Kun i de situationer, hvor en ændring ikke vil kunne foretages efter de præciserede regler i §
33, vil vurderingsmyndigheden kunne beslutte at revidere vurderingen eller en del af denne
efter revisionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33 a.
Vurderingsmyndigheden vil i så fald på baggrund af et forvaltningsretligt skøn kunne revidere
vurderingerne, uanset om behovet for revision er opstået, fordi der er behov for at revidere
rene beløbsmæssige værdiskøn, eller på baggrund af dokumenterede fejl i grundlaget for vur-
deringen, der ikke vil kunne føre til ændring efter skatteforvaltningslovens § 33, f.eks. fordi
ændringen skyldes forhold, der ikke kan begrunde genoptagelse, eller fordi ændringen skal
ske ved ekstraordinær genoptagelse, men ikke kan gennemføres, fordi ændringen ikke vil
være på mere end 20 pct.
Sammenhængen mellem revisionsreglerne og de øvrige regler, der fastlægger mulighederne
for at foretage og ændre vurderinger er nærmere beskrevet i afsnit 2.10.2.
I afsnit 2.10.2 er endvidere indeholdt en beskrivelse af de hensyn, der skal tilgodeses af vur-
deringsmyndigheden ved udøvelsen af det forvaltningsretlige skøn af, om en vurdering skal
ændres ved revision, samt en beskrivelse af den særlige situation, der vil kunne opstå, hvis
vurderingen er foretaget, uden at der ved denne er taget stilling til oplysninger, der er indgået i
den samtidigt foreslåede afgørelsesperiode, jf. også afsnit 2.9.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 58 -
De foreslåede regler vil ikke skulle ændre den gældende retstilstand, hvorefter ejendomsejer
ikke har retskrav på ændring af en vurdering eller en del af en vurdering, hvis ændringen ikke
kan foretages efter de foreslåede præciserede regler om genoptagelse i skatteforvaltningslo-
vens § 33. En anmodning om ændring af en vurdering vil således alene kunne afgøres ved en-
ten et afslag på genoptagelse eller en ændret vurdering.
Forslaget om etablering af adgang til, at vurderingsmyndigheden efter udløbet af den ordi-
nære revisionsfrist vil kunne ændre en konkret vurdering med bagudrettet virkning, hvis der
alene er tale om en nedsættelse af vurderingen eller hvis alle klageberettigede accepterer æn-
dringen, skal ses i lyset af, at det kan være svært at fastslå, i hvilket omfang en forhøjelse kan
være en afgørelse til gunst for ejendomsejer og eventuelle andre, der ville være klageberetti-
gede i forhold til vurderingen.
Hvis én af flere klageberettigede ikke accepterer ændringen, og ændringen ikke alene består i
en nedsættelse af vurderingen, vil ændringen alene kunne gennemføres med fremadrettet virk-
ning.
Hvis vurderingsmyndigheden påtænker at gennemføre flere samtidige ændringer af en vurde-
ring ved revision, skal vurderingsmyndigheden indhente accept fra alle, der er klageberetti-
gede i forhold til vurderingen, hvis én af ændringerne består i andet end nedsættelse af vurde-
ringen, og kun hvis alle klageberettigede accepterer alle ændringer kan revisionen tillægges
bagudrettet virkning.
Der er ikke ved forslaget til bestemmelser, der fastlægger det skattemæssige virkningstids-
punkt for en ændret vurdering, taget endelig stilling til, om der vil være grundlag for at fore-
tage ændringen, eller om den ændrede vurdering de facto får virkning fra dette tidspunkt. An-
dre regler om forældelse af krav og fordringer kan således føre til, at en ændring ikke vil få
virkning, uanset om de her foreslåede regler tillader, at ændringen foretages, jf. også de al-
mindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.10.2.5.
2.10.2.5. Det skattemæssige virkningstidspunkt for ændrede ejendomsvurderinger fastsættes
eksplicit i skatteforvaltningsloven
Det foreslås, at der med henblik på at skabe øget klarhed for borgerne om konsekvenserne af
en ændring af en given vurdering, fastsættes eksplicitte regler til fastlæggelse af det skatte-
mæssige virkningstidspunkt for vurderinger, der ændres uden egentlig klagebehandling.
Reviderede vurderinger, der er ændret inden for den ordinære revisionsfrist, foreslås i skatte-
mæssig henseende at skulle træde i stedet for den oprindelige vurdering med virkning fra tids-
punktet for den oprindelige vurdering.
Vurderinger, der er nedsat ved revision efter udløbet af den ordinære revisionsfrist, foreslås
tilsvarende i skattemæssig henseende at skulle træde i stedet for den oprindelige vurdering
med virkning fra tidspunktet for den oprindelige vurdering.
Derimod foreslås det, at vurderinger, der revideres efter udløbet af den ordinære revisionsfrist
med henblik på andet end udelukkende nedsættelse af vurderingen, tillægges skattemæssig
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 59 -
virkning fra tidspunktet, hvor revisionen gennemføres, medmindre alle klageberettigede til-
træder alle påtænkte ændringer. Dette vil føre til, at revisioner, der f.eks. har ført til forhøjelse
af en ansættelse eller en del af en vurdering for en klageberettiget, der ikke har accepteret for-
højelsen, for alle klageberettigede får skattemæssig virkning fra tidspunktet for revisionen.
Der henvises til afsnit 2.10.2 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 32.
Det foreslås herudover, at det i § 35 a, stk. 5, præciseres, at en genoptagelse efter 1. pkt. til-
lægges skattemæssig virkning fra tidspunktet for den afgørelse, som genoptagelsen vedrører.
De foreslåede regler gør ikke endeligt op med spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at
foretage en ændring af en vurdering, eller om en ændret vurdering kan blive uvirksom for en
del af virkningsperioden. Dette vil tillige afhænge af, om en fordring eller en gæld, der vil op-
stå ved en ændring, der kan foretages efter de her foreslåede regler, vil blive uvirksom på
grund af andre regler, f.eks. reglerne i forældelsesloven.
Andre regler vil således kunne føre til, at ændringer af en vurdering, der kan foretages efter
skatteforvaltningslovens kapitel 12, vil blive uvirksomme, fordi ændringerne ikke vil slå igen-
nem i forhold til beskatningen. I så fald vil det være hensigtsmæssigt ikke at foretage ændrin-
gen.
Den beskrevne situation vil f.eks. opstå, hvis en klageberettiget har taget imod kompensation
efter en tilbagebetalingsordning, hvorefter kompensationen er modtaget til fuld og endelig af-
regning og i alle henseender skal anses og behandles som de skatter, som kompensationen
vedrører, jf. forslaget til en ny ejendomsvurderingslov. I så fald vil en ændring af vurderin-
gerne for de mellemliggende år, der er accepteret tilbagebetaling for, ikke føre til en genbe-
regning af skatterne vedrørende den pågældende vurdering. Vurderingsmyndigheden kan så-
ledes undlade at ændre vurderingen efterfølgende, uanset om der efterfølgende viser sig at
være grundlag herfor.
De foreslåede regler, der fastlægger det skattemæssige virkningstidspunkt for ændrede vurde-
ringer, vil dog også kunne føre til, at andre regler bliver uvirksomme. Som eksempel på et så-
dan situation kan nævnes, at skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, fastlægger, at genoptagelser
efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, tillægges skattemæssig virkning for vurderinger,
der er foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen finder sted, medmindre genoptagelsen
er til ugunst for ejeren og ejeren vidste eller burde have vidst, at den genoptagne vurdering er
foretaget på fejlagtigt grundlag. Det medfører, at skatteforvaltningslovens § 27 – hvorefter der
kan ske tilbagebetaling af ejendomsværdiskatter for en 10-årig periode – til dels bliver uvirk-
som, fordi ændringen af vurderingen kun har fremadrettet virkning.
Kompetencen til at træffe afgørelse om vurdering, herunder om ændring af vurdering, tilkom-
mer vurderingsmyndigheden. Det skattemæssige virkningstidspunkt af en ændret vurdering
fastlægges tillige af vurderingsmyndighederne under henvisning til gældende regler.
2.10.2.6. Adgangen til at foretage afledte ændringer af nyere vurderinger samt konsekvens-
ændringer i påkendte vurderinger
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 60 -
Der er ikke i den nuværende affattelse af skatteforvaltningslovens § 34 tidsmæssige begræns-
ninger af, hvor langt tilbage i tid, der kan ske ændring af nyere vurderinger med hjemmel i be-
stemmelsen.
De retssikkerhedsmæssige og processuelle hensyn, der begrunder gældende og foreslåede reg-
ler om begrænsning af vurderingsmyndighedens adgang til at ændre foretagne vurderinger og
gældende og foreslåede regler om virkningstidspunkter for genoptagne og reviderede vurde-
ringer, gør sig tillige gældende for så vidt angår nyere vurderinger, der ændres under henvis-
ning til en afsluttet klagesag, jf. skatteforvaltningslovens § 34.
En klagesag kan resultere i en forhøjelse eller anden ændring af en vurdering, der ikke kan an-
ses for at være til gunst for alle til enhver tid værende ejere. Det foreslås derfor, at der indfø-
res begrænsninger i forhold til, hvor langt tilbage i tid vurderingsmyndigheden kan foretage
ændring af nyere vurderinger på baggrund af en afsluttet klagesag.
Henset til sammenhængen til de gældende og foreslåede regler for ændring af vurderinger ved
revision og genoptagelse foreslås det, at vurderingsmyndigheden kan ændre en nyere vurde-
ring med hjemmel i § 34 til og med den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår,
hvor den genoptagne nyere vurdering er foretaget første gang, dog senest 6 måneder efter det
tidspunkt, hvor vurderingsankenævnet, Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten eller en dom-
stol traf den afgørelse, der giver anledning til ændringen. Det foreslås i den forbindelse, at det
ved en ændring af bestemmelsens ordlyd tillige præciseres, at afgørelsen af en klagesag kan
begrunde genoptagelse efter bestemmelsen, også hvor klagesagen afgøres endeligt ved dom-
stolene.
Det foreslås desuden, at vurderingsmyndigheden herefter kan nedsætte vurderinger, når ned-
sættelsen gennemføres senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor klagesagsafgørelsen, der gi-
ver anledning til ændringen, træffes.
Det foreslås derimod, at vurderinger efter udløbet af fristen alene kan forhøjes med bagudret-
tet virkning, hvis forhøjelsen varsles senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor afgørelsen i
klagesagen træffes, og gennemføres senest 3 måneder efter varslingen, og accepteres af alle,
der er klageberettigede i forhold til vurderingen.
Det foreslås under henvisning til sammenhængen mellem reglerne om genoptagelse, reglerne
om revision og reglen i skatteforvaltningslovens § 34 endvidere, at vurderinger, der foretages
med hjemmel i § 34, tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, der er
ændret, jf. dog den ovenfor beskrevne modifikation for så vidt angår forhøjelser, der ikke er
accepteret af alle klageberettigede, som alene skal have fremadrettet virkning.
De foreslåede regler vil ikke begrænse vurderingsmyndighedens kompetence til at foretage
konsekvensændringer i de vurderinger, der er påkendt af et vurderingsankenævn, Skatteanke-
styrelsen, Landsskatteretten eller en domstol. Vurderingsmyndigheden vil under henvisning
til almindelige forvaltningsretlige regler fortsat have mulighed herfor, for så vidt der ikke i af-
gørelsen af klagesagen er gjort endeligt op med alle dele af den påkendte vurdering, f.eks.
hvis der ikke er foretaget konsekvensændring i forhold til alle fordelinger m.v.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 61 -
Den tætte lovregulering af klagemyndighedernes kompetence til at korrigere ejendomsvurde-
ringer er således ikke til hinder for, at klagemyndighedernes afgørelser udmøntes fuldt ud.
Nødvendige konsekvensændringer kan gennemføres af underliggende instanser i alle tilfælde,
hvor klageinstansens afgørelse ikke gør endeligt op med alle dele af den påkendte vurdering.
Dog gælder også i denne henseende det forbehold, at en ændring skal vedrøre påkendte an-
sættelser af f.eks. ejendoms- henholdsvis grundværdier, der er separate ansættelser, jf. be-
mærkningerne til forslag til ejendomsvurderingslovens § 5 samt de almindelige bemærkninger
til ejendomsvurderingsloven afsnit 2.3.
2.11. Digital kommunikation m.v.
2.11.1. Gældende ret
Skatteministeren kan efter skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, fastsætte regler om, at hen-
vendelser til og fra vurderingsmyndigheden, Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene, vurde-
ringsankenævnene, motorankenævnene, Landsskatteretten og Spillemyndigheden skal være i
elektronisk form (digital kommunikation), og herunder fravige formkrav i lovgivningen, der
er til hinder for digital kommunikation.
Ministeren kan således bl.a. fastsætte regler om, at alle henvendelser til vurderingsmyndighe-
derne, herunder klager, skal indgives i elektronisk form.
Ministeren kan efter bestemmelsens stk. 2 fastsætte regler om, at visse nærmere angivne sags-
områder og grupper af fysiske og juridiske personer helt eller delvis skal være undtaget fra
kravet om digital kommunikation. Ministeren kan ved sådanne regler tilgodese de behov, der
ligger til grund for reglerne om Offentlig Digital Post, der tillige åbner mulighed for, at fysi-
ske og juridiske personer kan undtages fra Offentlig Digital Post.
Skatteministeren kan efter bestemmelsens stk. 3 også fastsætte regler om udstedelse af doku-
menter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde,
således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig
underskrift.
Efter bestemmelsens stk. 4 kan ministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
tion mellem myndighederne på ministerområdet og borgerne, herunder om anvendelse af digi-
tal signatur. Ministeren skal i den forbindelse sikre, at fortrolige oplysninger, der indeholdes i
meddelelser fra myndighederne på ministerområdet, krypteres eller sikres på anden vis.
Efter bestemmelsens stk. 5 anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den kan
gøres tilgængelig for modtageren.
Skatteministeren har med hjemmel i bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 908 af 24. juni
2013 om udsendelse af digitalt genererede skrivelser uden underskrift. Efter § 1, nr. 5, i be-
kendtgørelsen kan automatisk genererede meddelelser om ejendomsvurdering udsendes uden
underskrift og i retlig henseende være sidestillet med et dokument med personlig underskrift.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 62 -
Skatteministeren kan efter skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 6, ligeledes fastsætte nærmere
regler for betaling af et klagegebyr, der skal følge med en klage til Skatteankestyrelsen. Skat-
teministeren har med hjemmel i bestemmelsen i § 3 i bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december
2013 om Skatteankestyrelsen bestemt, at klagegebyrer, der ikke indbetales samtidig med, at
klagen indgives, skal indbetales inden for en af Skatteankestyrelsen fastsat frist på mindst 14
dage. I vurderingssager skal gebyret dog først indbetales, hvis Skatteankestyrelsen modtager
en udtalelse fra vurderingsmyndigheden, dvs. hvis klagen skal behandles af klagemyndighe-
den, og ikke bortfalder som følge af genoptagelse ved vurderingsmyndigheden. I så fald un-
derretter skatteankestyrelsen ved modtagelsen af udtalelsen fra vurderingsmyndigheden kla-
geren om, at klagegebyr skal indbetales inden for 14 dage. Hvis gebyret ikke indbetales senest
14 dage efter denne underretning, fastsætter Skatteankestyrelsen en yderligere frist på mindst
14 dage for betaling. Klagen anses således først ved udløbet af den sidstnævnte frist for bort-
faldet i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 3, hvilket i så fald meddeles klageren
skriftligt.
Manglende overholdelse af forskellige formelle krav til en klage over en ejendomsvurdering
kan føre til, at klagen afvises af Skatteankestyrelsen. Således afviser Skatteankestyrelsen efter
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, en klage, der indgives efter udløbet af klagefristen,
medmindre der er særlige omstændigheder, der taler for at se bort fra fristoverskridelsen.
Skatteankestyrelsen afviser efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 7, tillige en klage, hvis
klagen er udformet eller begrundet på en sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for
visiteringen af sagen eller sagens videre behandling, eller hvis den påklagede afgørelse og en
udarbejdet sagsfremstilling ikke følger med klagen. Skatteankestyrelsen kan dog i så fald give
klageren en frist til at udbedre manglen. Hvis klageren ikke udbedrer manglen inden fristens
udløb, afviser Skatteankestyrelsen klagen.
Manglende rettidig betaling af klagegebyr fører efter skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 3,
til, at klagen anses som bortfaldet, jf. dog de i ovenfor nævnte bekendtgørelse fastsatte be-
stemmelser.
Tilbagebetaling af klageafgift sker efter skatteforvaltningslovens 35 c, stk. 4, til klageren, hvis
forudsætningerne for tilbagebetaling er opfyldt, herunder hvis klageren får helt eller delvis
medhold i klagen.
2.11.2. Lovforslaget
Den effekt, der er tilsigtet ved fastsættelse af regler om digital klage, opnås kun, hvis der kan
fastsættes regler, der sikrer, at klagemyndigheden kan afvise klager, der ikke indgives efter de
fastsatte regler.
Det foreslås derfor, at Skatteankestyrelsen får mulighed for at afvise en klage, der ikke er ind-
givet af anvist digital kanal.
Det foreslås samtidig, at Skatteankestyrelsen får mulighed for at bortse fra den manglende
overholdelse af regler om digital klage, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Herved sik-
res, at Skatteankestyrelsen ved udmøntningen af afvisningsbestemmelsen, der er nødvendig
for at sikre effektiviseringseffekten af regler om digital klage, kan tilgodese de hensyn, der
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 63 -
ligger bag reglerne om fritagelse for Offentlig Digital Post, og behandle klagen, uanset den
manglende overholdelse af regler om digital klage. Retten til at bortse fra manglende overhol-
delse af regler om digital klage kan således f.eks. tænkes anvendt i situationer, hvor der f.eks.
på grund af pludselig opstået alvorlig sygdom ikke inden klagefristens udløb har været anled-
ning til at søge om undtagelse fra Offentlig Digital Post, eller hvor klagen er afsendt af en ud-
lænding, der ikke er omfattet af reglerne om Offentlig Digital Post og således heller ikke kan
søge om undtagelse efter disse regler.
Det foreslås under henvisning til behovet for at effektivisere de arbejdsprocesser, der er for-
bundet med den indledende behandling af klagesager, ligeledes, at det præciseres, at ministe-
rens hjemmel til at fastsætte regler om betaling af klagegebyret i forbindelse med en klage
over en ejendomsvurdering i skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 7 (hidtil stk. 6), tillige om-
fatter adgangen til at fastsætte regler om, at klagegebyrer vedrørende vurderingsklager, der
skal indgives elektronisk, skal betales, når klagen indgives.
Under henvisning til behovet for at sikre effektiv håndtering af betaling og tilbagebetaling af
klagegebyrer foreslås det endvidere, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om tilbagebetaling af gebyrerne, og at ministeren herunder får mulighed for at fastsætte
regler for tilbagebetaling af gebyrer i situationer, hvor f.eks. flere fysiske og/eller juridiske
personer i fællesskab har indgivet klage over en ejendomsvurdering, eller hvor tilbagebetaling
skal ske til personer bosiddende i udlandet.
2.12. Fritagelsesordning
2.12.1. Gældende ret
Der skal ved ejendomsvurderingen ansættes en ejendomsværdi og en grundværdi, jf. vurde-
ringslovens § 5. Ved grundværdien forstås efter § 13 i lov om vurdering af landets faste ejen-
domme værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til be-
skaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.
Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de rettigheder og byrder af offent-
ligretlig karakter, der er knyttet til grunden, herunder den fysiske planlægning efter planlov-
givningen, som f.eks. lokalplaner. Der skal tages hensyn til den anvendelse, herunder f.eks.
den maksimale bebyggelsesprocent, der står i lokalplanen, selv om den faktiske anvendelse
afviger fra lokalplanen.
Der betales grundskyld til kommunen af de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt pro-
mille af den afgiftspligtige grundværdi. Grundskyldspromillen fastsættes af de enkelte kom-
munalbestyrelser, dog skal satsen i alle kommuner ligge mellem 16 og 34 promille, jf. § 2 i
lov om kommunal ejendomsskat. Der gælder lavere satser for landbrugsejendomme m.v.
Skatten tilfalder den kommune, hvor ejendommen ligger.
De kommunale ejendomsskatter, jf. § 1 i lov om kommunal ejendomsskat, kan fra år til år
maksimalt stige op til det såkaldte grundskatteloft, hvorefter grundskylden beregnes med den
fastsatte grundskyldspromille af den laveste af følgende værdier:
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 64 -
1) Ejendommens grundværdi efter eventuelt fradrag for grundforbedringer, således som
disse beløb er fastsat af SKAT ved seneste vurdering. Der tages endvidere hensyn til
de fritagelser og reduktioner, der er mulige efter lov om kommunal ejendomsskat.
2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen
af grundskyld det foregående år. Dette beløb forhøjes med en reguleringsprocent, som
udgør den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag tillagt 3
pct. Reguleringsprocenten kan dog ikke overstige 7 pct.
For 2016 er beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger dog fastfrosset, således at
reguleringsprocenten i 2016 udgør 0, jf. lov nr. 179 af 1. marts 2016. Som følge af lov nr. 227
af 7. marts 2017 er beskatningsgrundlaget for grundskylden i 2017 endvidere fastfrosset for
alle ejendomme, så reguleringsprocenten i 2017 udgør 0 pct.
Hvis der udstykkes nye ejendomme, eller hvis eksisterende ejendomme ændres, for så vidt an-
går grundens størrelse eller benyttelse, herunder ændrede planforhold, skal der ved vurdering
eller omvurdering ikke alene ansættes en grundværdi efter de almindelige vurderingsregler,
men tillige en grundværdi på grundskatteloftsniveau. I modsætning til ejendomsværdiskatten
er der ikke for grundskatteloftets vedkommende et bestemt år (2001 eller 2002), der danner
udgangspunkt.
Ved fastsættelsen af grundværdier på grundskatteloftsniveau skal først findes det såkaldte ba-
sisår, jf. vurderingslovens § 33, stk. 16-18. Basisåret er det seneste år, hvor den afgiftspligtige
grundværdi efter lov om kommunal ejendomsskat falder sammen med den grundværdi, som
SKAT har ansat. Grundværdien på grundskatteloftsniveau ansættes herefter til det, som den
pågældende grund må formodes at ville være blevet vurderet til i basisåret. Denne grundværdi
anvendes ved fremtidige reguleringer af grundskatteloftet.
2.12.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der indføres adgang til, at kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis
fritagelse for stigning i grundskyld til ejere af ejendomme, hvor grundværdien er væsentligt
ændret som følge af ændrede planforhold, f.eks. en ændret lokalplan, forudsat at ejeren ikke
ændrer anvendelsen af ejendommen, så den tilladte anvendelse af ejendommen ifølge de hid-
tidige planforhold overskrides.
Den foreslåede adgang til at meddele ejendomsejere hel eller delvis fritagelse for grundskyld
vil forudsætte, at de ændrede planforhold medfører en tilbageregning grundværdien til basis-
året efter § 40, stk. 1, nr. 4, i forslaget til en ejendomsvurderingslov, som er fremsat samtidig
med denne lov. Det følger af forslaget til en ejendomsvurderingslov, at der skal foretages en
tilbageregning af grundværdien til basisåret, hvis ændringer i planforholdene medfører, at
ejendommens grundværdi ændres med mindst 20 pct.
Adgangen til at meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld foreslås tidsbegrænset, så
ejendomsejeren maksimalt kan blive fritaget for stigninger i beskatningsgrundlaget som følge
af ændrede planforhold i 10 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret. Fritagelsen
bortfalder dog på det tidspunkt, hvor ejendommen udnyttes i videre omfang end efter de hidti-
dige planforhold, eller hvis ejendommen afstås.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 65 -
Perioden på 10 år er fastsat ud fra hensynet til, at det på kortere sigt kan være forbundet med
uforholdsmæssigt store transaktionsomkostninger at tilrettelægge og planlægge efter de æn-
drede planforhold. En tidsbegrænsning på 10 år skønnes at være tilstrækkelig til, at ejerne
(herunder eventuelle virksomheder) kan nå at tilpasse sig de ændrede planforhold og de øko-
nomiske konsekvenser heraf.
Det foreslås, at det beløb, som kommunen kan meddele hel eller delvis fritagelse for, er stig-
ningen i ejendomsskatten, opgjort som forskellen mellem beskatningsgrundlaget for grund-
skylden af den grundværdi, der er ansat efter henholdsvis før ændringen af grundværdien, jf. §
40, stk. 1, nr. 4, i det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til en ejendomsvurde-
ringslov.
Kommunernes adgang til hel eller delvis fritagelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
kun de stigninger i grundskylden, der har medført, at grundværdien er væsentligt ændret som
følge af ændrede planforhold. Stigninger i grundskylden, der skyldes, at grundværdien er æn-
dret som følge af andre forhold, er således ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås, at det er en betingelse for, at kommunen kan meddele hel eller delvis fritagelse
for grundskyld, at ejendommen ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det var til-
ladt umiddelbart forud for ændringen af planforholdene.
Afstås ejendommen, f.eks. ved salg, eller overskrides den tilladte anvendelse efter de hidti-
dige planforhold, bortfalder fritagelsen, dvs. at beskatningen overgår til at blive beregnet på
grundlag af en grundværdi opgjort under hensyntagen til de nye planforhold. Det samme gæl-
der ved udløbet af den 10-årige periode.
Adgangen for kommunalbestyrelsen til at meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld
foreslås forbeholdt den ejer, der ejer ejendommen på tidspunktet for de ændrede planforhold,
idet nye ejere må forventes at have mulighed for at tage alle forhold i betragtning ved et køb,
herunder konsekvenserne af f.eks. en ændret lokalplan.
Det vil være op til den enkelte kommune, hvorvidt fritagelsesadgangen skal omfatte alle til-
fælde, hvor en ændring af lokalplanen m.v. har betydning for beskatningen, eller om ordnin-
gen skal forbeholdes nærmere afgrænsede tilfælde. Dog skal almindelige offentligretlige rets-
grundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen og kravet om saglig forvaltning, under alle
omstændigheder respekteres.
Ifølge forslaget vil adgangen for kommunalbestyrelsen til at meddele hel eller delvis fritagelse
for stigning i grundskylden have virkning for ændringer i grundværdien, der foretages i med-
før af § 40, stk. 1, nr. 4, i forslaget til en ejendomsvurderingslov.
2.13. Tinglysningsafgiften af ejerskifter af erhvervsejendomme m.v.
2.13.1. Gældende ret
Tinglysninger af ejerskifte af fast ejendom er afgiftspligtige efter tinglysningsafgiftsloven.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 66 -
Loven finder anvendelse både ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom i form af erhvervs-
ejendomme og ved tinglysning af ejerskifte af andre ejendomme end erhvervsejendomme,
f.eks. ejerboliger. Det afgørende for, om en transaktion vedrørende fast ejendom kan betegnes
som et ejerskifte, der udløser afgift efter tinglysningsafgiftsloven, er, at ejerskiftet tinglyses
som et ejerskifte.
Ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller dele heraf er afgiften for tinglysning toled-
det. Afgiften består for det første af en fast afgift på 1.660 kr. og for det andet af en variabel
afgift på 0,6 procent. Ved tinglysning af ejerskifte af erhvervsejendomme og andre former for
ejendomme, bortset fra ejerboliger, beregnes den variable afgift på baggrund af den højeste af
enten ejerskiftesummen eller ejendomsværdien.
Ejerskiftesummen udgør det samlede kontante vederlag for overdragelsen eller andre transak-
tioner, der indebærer et ejerskifte af en fast ejendom eller dele af en fast ejendom. Ved ejer-
skiftesummen forstås således den modydelse, der skal præsteres ved ejerskiftet, og ejerskifte-
summen betegnes derfor også som handelsprisen. I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen er la-
vere end den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på tidspunktet for anmeldelse til ting-
lysning, vil ejendomsvurderingen, og ikke ejerskiftesummen, danne grundlag for beregningen
af den variable afgift. I visse tilfælde vil ejendommen ikke være selvstændigt vurderet på tids-
punktet for anmeldelsen af ejerskiftet til tinglysning. I andre tilfælde er der sket så store foran-
dringer af ejendommen, at den senest offentliggjorte ejendomsværdi ikke uden videre kan
lægges til grund for beregningen, f.eks. ved ny- eller tilbygning af den faste ejendom. I begge
de nævnte tilfælde vil ejendommens værdi skulle angives efter bedste skøn, og afgiften bereg-
nes på grundlag af den angivne værdi. I tilfælde af tvivl kan SKAT få foranlediget ejendom-
men vurderet efter vurderingslovens bestemmelser herom.
For tinglysning af ændring af ejerforhold i relation til ejendomme ejet af selskaber i en kon-
cern (omstruktureringer), herunder ved fusion, spaltning, omdannelse og tilførsel af aktiver i
selskaber betales der kun en fast afgift på 1.660 kr., og ikke variabel afgift.
Afgiftsgrundlaget for tinglysning af ejerskifte af ejerboliger blev ændret ved lov nr. 1635 af
26. december 2013 med virkning fra 1. januar 2014, således at tinglysningsafgift ved bolig-
handel som hovedregel altid skal betales af ejerskiftesummen, uanset om den ligger over eller
under ejendomsværdien. Før denne ændring blev den variable afgift også beregnet på bag-
grund af den højeste af enten ejerskiftesummen eller ejendomsværdien. Ved lovændringen
blev der også indført en værnsregel for salg af ejerbolig mellem interesseforbundne parter,
f.eks. i familieforhold. I de tilfælde skal afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog af mindst
85 pct. af ejendomsvurderingen.
2.13.2. Lovforslaget
Det foreslås, at afgiftsgrundlaget til beregning af tinglysningsafgift ændres, så afgiftsgrundla-
get for alle typer af ejendomme, herunder erhvervsejendomme og landbrugsejendomme, ud-
gør ejerskiftesummen. Det indebærer, at afgiftsgrundlaget for erhvervsejendomme mv. vil
være det samme som for ejerskifte af ejerboliger.
Det skal ses i sammenhæng med forslaget til § 10 i det samtidigt fremsætte forslag til en ny
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 67 -
ejendomsvurderingslov, hvorefter der for erhvervsejendomme fremover kun skal ansættes
ejendomsværdier i det omfang, at sådanne værdier anvendes til fastsættelse af grundlaget for
dækningsafgift, hvor ejendomsværdien skal anvendes til fordelinger af en boligdel og er-
hvervsdel, eller hvis ejendommen er ejet af en andelsboligforening. Da der således ikke altid
vil foreligge en ejendomsværdi for erhvervsejendomme, er det ikke muligt at anvende denne
værdi som afgiftsgrundlag i disse tilfælde.
Forslaget medfører, at afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom som udgangspunkt
vil blive beregnet på baggrund af ejerskiftesummen i stedet for af en eventuel højere ejen-
domsvurdering, hvilket vil være en fordel for køber og/eller sælger i de tilfælde, hvor f.eks.
erhvervsejendomme bliver solgt til en pris, der ligger under ejendomsvurderingen.
Der indføres samtidigt en værnsregel, som kan benyttes, hvis ejerskifte af erhvervsejen-
domme ikke er sket som almindelig fri handel, herunder eksempelvis ved salg af erhvervs-
ejendomme mellem koncernforbundne selskaber, eller mellem selskab og hovedaktionær. I de
tilfælde er det ikke muligt at bruge den værnsregel, som gælder for ejerboliger, som sælges
mellem interesseforbundne parter, da der fremover ikke vil være en ejendomsvurdering for
erhvervsejendomme. Der indføres derfor i stedet en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at op-
gørelsen af ejerskiftesummen skal stemme overens med den, som ville være opnået, hvis ejer-
skiftet var sket mellem uafhængige parter.
For salg af erhvervsejendomme mellem interesseforbundne parter, f.eks. i koncernforbundne
selskaber, vil forslaget endvidere medføre, at der ved anmeldelse til tinglysning skal være en
erklæring om, at ejerskiftet er sket mellem interesseforbundne parter.
Der foretages endvidere en ændring af værnsreglen for salg af ejerbolig mellem interessefor-
bundne parter, f.eks. familieforhold. Med forslaget vil afgiften skulle beregnes af ejerskifte-
summen, dog af mindst 80 pct. af ejendomsvurderingen i stedet for de nuværende 85 pct. Her-
ved vil reglerne fortsat svare til de regler, der gælder for beregning af bo- og gaveafgift ved
overdragelser af fast ejendom mellem interesseforbundne parter.
2.14. Ophævelse af adgang til opkrævning af dækningsafgift for offentligt ejede skov- og land-
brugsejendomme
2.14.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk. 1, litra b, i lov om kommunal ejendomsskat, at ejendomme tilhørende
staten, regioner eller kommuner er fritaget for betaling af grundskyld, med undtagelse af ejen-
domme, der af ejeren anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje,
eller som henligger ubenyttede. Det afgørende for, om der skal betales grundskyld af sådanne
ejendomme er således, om ejendommen anvendes erhvervsmæssigt.
Der betales grundskyld til kommunen af de afgiftspligtige ejendomme med en promille af den
afgiftspligtige grundværdi. Grundskyldspromillen fastsættes af de enkelte kommunalbestyrel-
ser, dog skal satsen i alle kommuner ligge mellem 16 og 34 promille, jf. § 2 i lov om kommu-
nal ejendomsskat. Grundskyldspromillen for skov- og landbrugsejendomme m.v. kan dog hø-
jest udgøre 7,2 promille.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 68 -
De kommunale ejendomsskatter, jf. § 1 i lov om kommunal ejendomsskat, kan fra år til år
maksimalt stige op til det såkaldte grundskatteloft, hvorefter grundskylden beregnes med den
fastsatte grundskyldspromille af den laveste af følgende værdier:
1) Ejendommens grundværdi efter eventuelt fradrag for grundforbedringer, således som
disse beløb er fastsat af SKAT ved seneste vurdering. Der tages endvidere hensyn til
de fritagelser og reduktioner, der er mulige efter lov om kommunal ejendomsskat.
2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen
af grundskyld det foregående år. Dette beløb forhøjes med en reguleringsprocent, som
udgør den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag tillagt 3
pct. Reguleringsprocenten kan dog ikke overstige 7 pct.
Som følge af ændringen i lov om kommunal ejendomsskat, jf. lov nr. 227 af 7. marts 2017 er
beskatningsgrundlaget for grundskylden i 2017 fastfrosset for alle ejendomme, så regulerings-
procenten i 2017 udgør 0 pct.
Efter § 23 i lov om kommunal ejendomsskat, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der af
ejendomme, der i henhold til § 7, stk. 1, litra b, er fritaget for grundskyld, skal betales dæk-
ningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien (forskellen
mellem ejendomsværdien og grundværdien) som bidrag til de udgifter, som sådanne ejen-
domme medfører for kommunen. Dækningsafgift af grundværdien opkræves med halvdelen
af kommunens grundskyldpromille, dog højst med 15 promille. Dækningsafgiften af forskels-
værdien betales med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 8,75
promille.
2.14.2. Lovforslaget
Den foreslåede ændring er en tilpasning af lov kommunal ejendomsskat som følge af forslaget
til en ny ejendomsvurderingslov, hvorefter der i det nye ejendomsvurderingssystem ikke vil
blive ansat ejendomsværdier for skov- og landbrugsejendomme.
Det foreslås på denne baggrund, at kommunerne alene skal kunne opkræve grundskyld af
ejendomme tilhørende staten, regioner eller kommuner, som anvendes til landbrug, havebrug
eller skovdrift. Teknisk foreslås ændringen foretaget ved at ophæve betingelsen i § 7, stk. 1,
litra b, i lov om kommunal ejendomsskat, om, at disse ejendomme skal anvendes erhvervs-
mæssigt til landbrug, havebrug eller skovdrift.
Ifølge forslaget vil der altid skulle betales grundskyld af ejendomme tilhørende staten, regio-
ner eller kommuner, som anvendes til landbrug, havebrug eller skovdrift, uanset om anven-
delsen af ejendommen er erhvervsmæssig eller ej. Den foreslåede ændring vil derfor inde-
bære, at kommunerne fremover ikke vil kunne opkræve dækningsafgift efter § 23 i lov om
kommunal ejendomsskat af de ejendomme, der ikke kan anses for erhvervsmæssigt anvendt.
2.15. Mulighed for videregivelse af oplysninger fra Finanstilsynet til Skatteministeriet og
Danmarks Statistik
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 69 -
2.15.1. Gældende ret
Artikel 53-62 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om ad-
gang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (herefter CRD IV) indeholder regler om tavshedspligt med hensyn til fortrolige
oplysninger, som personer, der arbejder for Finanstilsynet, modtager i forbindelse med deres
hverv.
§ 354 i lov om finansiel virksomhed er bl.a. en implementering af artikel 53-62 i CRD IV. Det
fremgår af § 354, stk. 1, at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Bestemmelsen pålægger
Finanstilsynets ansatte en særlig skærpet tavshedspligt. Det fremgår af § 354, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, at samtykke fra den, som tavshedspligten tilsiger at beskytte, ikke op-
hæver tavshedspligten.
CRD IV fastsætter ikke nærmere, hvad der skal forstås ved fortrolige oplysninger. Det frem-
går af de specielle bemærkninger til lov nr. 1383 af 20. december 2004, jf. Folketingstidende
2004-2005, tillæg A, side 46 f., at der ved fortrolige oplysninger forstås oplysninger om en
finansiel virksomheds forretningsmæssige forhold og kunders forhold samt andre oplysninger,
som efter deres karakter er fortrolige.
Ved oplysninger, der efter deres karakter er fortrolige, forstås oplysninger, der ikke direkte
relaterer sig til enkelte kunders eller virksomheders forhold. Det drejer sig bl.a. om oplysnin-
ger om økonomiske eller forretningsmæssige forhold for personer og selskaber, som ikke er
kunder i egentlig forstand, men som f.eks. kautionerer for kunder, har ejerandele i den finan-
sielle virksomheds kunder eller på anden vis har en personlig, økonomisk eller forretnings-
mæssig tilknytning til kunder uden selv at være det.
Tavshedspligten er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte de finansielle virksomheders
kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om af kon-
kurrencemæssige grunde at beskytte de finansielle virksomheders forretningsmæssige for-
hold. Herudover er Finanstilsynets tavshedspligt en afgørende betingelse for den tilsynsmæs-
sige effektivitet. For at Finanstilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må
de finansielle virksomheder og kunderne kunne nære tillid til, at Finanstilsynet ikke videregi-
ver fortrolige oplysninger.
Artikel 53 i CRD IV giver mulighed for, at oplysninger kan videregives, hvis det sker i sum-
marisk eller samlet form. I overensstemmelse hermed kan Finanstilsynet af egen drift videre-
give oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksom-
hed eller dens kunder kan identificeres, jf. § 354, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Efter Finanstilsynets praksis er der ikke tale om videregivelse i summarisk eller samlet form,
hvis det er muligt at sammenstille oplysningerne med øvrige tilgængelige oplysninger, hvor-
ved de fortrolige oplysninger kan udledes. Det kan eksempelvis være oplysninger om navnet
på et kreditinstitut, kunder eller lignende.
CRD IV indeholder mulighed for, at de kompetente myndigheder kan videregive fortrolige
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 70 -
oplysninger til en række myndigheder, organer m.v. Denne mulighed er gennemført i § 354,
stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet f.eks. kan videregive fortrolige
oplysninger til Det Systemiske Risikoråd, Folketingets Ombudsmand m.fl. Det følger endvi-
dere af § 354, stk. 6, at Finanstilsynet blandt andet kan videregive fortrolige oplysninger til
skatteministeren, hvis der er tale om mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven, jf. stk.
6, nr. 2, og til told- og skatteforvaltningen i sager omfattet af § 6 D, stk. 2, i skattekontrollo-
ven, jf. stk. 6, nr. 34.
Med lov nr. 60 af 16. januar 2017 om ændring af lov om vurdering af landets faste ejen-
domme og lov om finansiel virksomhed blev der desuden indført mulighed for, at der kunne
videregives oplysninger fra Finanstilsynet til Skatteministeriet, når oplysningerne hidrørte fra
realkreditinstitutter og skulle anvendes til udvikling eller forbedring af metoder og modeller
til vurdering af erhvervsejendomme. Adgangen til oplysninger var begrænset til oplysninger
for årene 2012-2016.
I overensstemmelse med kravene i CRD IV følger det af § 354, stk. 8, i lov om finansiel virk-
somhed at alle, der i henhold til stk. 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, med
hensyn til disse oplysninger er undergivet den samme tavshedspligt, som Finanstilsynet.
2.15.2. Lovforslaget
Realkreditinstitutterne indberetter i dag en lang række data vedrørende lånetilbud til Finanstil-
synet (lånetilbudsdata), som omfatter oplysninger om de konkrete ejendomme, der kan ligge
til grund for realkreditbelåning. Indberetningerne omfatter også i mindre grad oplysninger om
låntagerne i form af ejerforhold, adresse og låneformål. Der er tale om en frivillig indberet-
ning fra realkreditinstitutterne. Oplysningerne fra indberetningerne indgår dog som en inte-
greret del af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Skatteministeriets (ICE’s) opgaver er i første
omgang at udvikle metoder og modeller, der kan understøtte udsendelsen af nye ejendoms-
vurderinger m.v. ICE har i dette arbejde vurderet, at de data, realkreditinstitutterne indberetter
til Finanstilsynet, bidrager væsentligt til at sikre et bedre datagrundlag til brug for udvikling
eller forbedring af metoder og modeller til vurdering af erhvervsejendomme samt til at kvali-
tetssikre oplysninger om ejerboliger.
Det er vurderingen, at realkreditinstitutternes lånetilbudsdata i forhold til erhvervsejendomme,
men også ejerboliger, vil forbedre validiteten af det samlede datagrundlag til modeludvikling
og kvalitetssikring, dels i kraft af dataenes geografiske omfang, dels i kraft af at lånetilbuds-
data omfatter konsistente data for et stort antal ejendomme. Det drejer sig bl.a. om data om
markedsleje, driftsomkostninger og forrentningskrav, som vil kunne anvendes til modeludvik-
lingen i forbindelse med kvalificering og validering af værdierne i de ovenfor nævnte norm-
områder. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at gennemføre det ønskede udviklingsar-
bejde i tilstrækkelig høj kvalitet uden de pågældende data.
De oplysninger vedrørende erhvervsejendomme, som Finanstilsynet efter gældende ret kunne
videregive til Skatteministeriet, var kommunenummer, ejendomsnummer, ejendommens
adresse, postnummer, ejendomskategori, matriklens areal, etageareal (og vægtning af etage-
areal), lejet grund, dato for lånetilbud, instituttets værdiansættelse, offentlig vurdering og for-
rentningsprocent samt for boliger, kontorer, butikker, produktionslagre, fællesarealer, arkiv og
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 71 -
øvrige lokaler oplysninger om faktisk leje, markedsleje og etageareal.
Herudover kunne der videregives oplysninger om samlede driftsudgifter pr. kvm, lejers beta-
ling af driftsudgifter, ejendommens stand, nettoleje/driftsoverskud samt maskiner og andet til-
behør. Derudover kunne der ved landbrug videregives oplysninger om værdi af stuehus, øv-
rige bygninger, besætning, maskiner og andet tilbehør samt værdi af jord. Endelig var det mu-
ligt at videregive oplysninger om genanskaffelsesværdi. Finanstilsynet skulle frasortere blandt
andet navnene på de konkrete realkreditinstitutter, der havde indberettet data, samt oplysnin-
ger om låneformål og kundens adresse.
Ud over ovennævnte oplysninger, som foreslås at kunne videregives fremadrettet, foreslås det
samtidig, at der fremover også kan videregives oplysninger om modelanvendelse (dvs. model-
anvendelse ctr. øvrige lånetilbud) og proformatilbud (dvs. proformatilbud ctr. øvrige lånetil-
bud).
Adgangen til videregivelse af oplysninger foreslås desuden udvidet fra at omfatte oplysninger
vedrørende erhvervsejendomme til også at omfatte oplysninger vedrørende ejerboliger. Begge
disse kategorier af ejendomme kan omfatte landbrug og grunde.
Herudover foreslås det at udvide adgangen til at videregive oplysninger således, at de nuvæ-
rende oplysninger og de foreslåede tilføjelser også kan videregives fra Finanstilsynet til Dan-
marks Statistik.
Realkreditinstitutterne har tidligere tilkendegivet, at de var indforståede med, at der kunne fo-
retages udlevering af de lånetilbudsdata, som institutterne havde indberettet til Finanstilsynet
for perioden 2012-2016. Oplysningerne om lånetilbudsdata fra Finanstilsynet skulle danne
baggrund for en analyse af, om eksisterende datakilder kan være med til at tilvejebringe bedre
markedsdata til vurdering af erhvervsejendomme og -grunde. På baggrund af de udleverede
oplysninger har Skatteministeriet foretaget analyse af lånetilbudsdata og konkluderet, at sådan
data udgør et betydeligt bidrag til at forbedre datagrundlaget for vurdering af erhvervsejen-
domme og -grunde. På den baggrund ønsker Skatteministeriet, at adgangen til lånetilbudsdata
udvides.
Realkreditinstitutterne har i forbindelse med evalueringen tilkendegivet, at de er indforståede
med, at der fremadrettet kan foretages videregivelse af oplysningerne fra de lånedata, som in-
stitutterne har indberettet til Finanstilsynet, herunder fremadrettet også vedrørende ejerboliger
og vedrørende modelanvendelse og proformatilbud.
Videregivelse af fortrolige oplysninger til Skatteministeriet og Danmarks Statistik, hvor op-
lysningerne skal anvendes til udarbejdelse af metoder og modeller for vurdering af erhvervs-
ejendomme, samt kvalitetssikring af oplysninger vedrørende ejerboliger, der kan understøtte
udsendelsen af nye ejendomsvurderinger m.v., er ikke et af de formål, der er oplistet i CRD
IV, som muliggør lovlig videregivelse. CRD IV giver alene mulighed for at videregive oplys-
ninger til Skatteministeriet og Danmarks Statistik til de nævnte formål, hvis oplysningerne gi-
ves i summarisk eller samlet form, hvorefter oplysningerne ikke længere er fortrolige.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 72 -
Det er vurderingen, at de oplysninger, som Finanstilsynet videregiver til Skatteministeriet og
Danmarks Statistik efter frasorteringen af blandt andet navnene på de konkrete realkreditinsti-
tutter, låneformål og kundens adresse isoleret set fremstår i så summarisk og samlet form, at
de ikke er fortrolige i CRD IVs forstand.
Oplysningerne vil imidlertid efter Finanstilsynets praksis være fortrolige, fordi Skatteministe-
riet og Danmarks Statistik ved at sammenstille eller samkøre oplysningerne med øvrige til-
gængelige data vil kunne udlede fortrolige oplysninger, blandt andet om ejeren af ejendom-
men, navnet på realkreditforeningen m.v. Det vurderes dog muligt at bibeholde oplysninger-
nes ikke-fortrolige karakter ved at underlægge Skatteministeriet og Danmarks Statistik en
række restriktioner ved modtagelsen af oplysningerne. De betingelser, som Skatteministeriet
og Danmarks Statistik underlægges ved modtagelsen af oplysningerne, skal sikre, at Skatte-
ministeriet og Danmarks Statistik ikke ved at sammenstille eller samkøre oplysningerne med
øvrige tilgængelige data kan udlede oplysninger af fortrolig karakter. Opsætning af disse be-
tingelser for Skatteministeriets og Danmarks Statistiks anvendelse sikrer, at videregivelsen
sker i overensstemmelse med EU-reglerne.
Oplysningerne videregives fortsat isoleret set i summarisk og samlet form. Med henblik på at
bibeholde oplysningernes ikke-fortrolige karakter, foreslås det at underlægge både Skattemi-
nisteriet og Danmarks Statistik en række restriktioner ved modtagelsen af oplysningerne.
Det foreslås således, at Skatteministeriet og Danmarks Statistik forpligter sig til ved modta-
gelsen ikke at sammenstille eller samkøre oplysningerne med øvrige tilgængelige oplysnin-
ger, hvorved fortrolige oplysninger udledes. Herudover forpligter Skatteministeriet og Dan-
marks Statistik sig til alene at anvende oplysningerne til brug for udvikling eller forbedring af
metoder og modeller til ejendomsvurdering. Oplysningerne må således blandt andet ikke an-
vendes til konkrete ejendomsvurderinger, ligesom Skatteministeriet og Danmarks Statistik
ikke må benytte oplysningerne til andre formål, herunder statistiske opgørelser m.v.
Endelig undergives Skatteministeriet og Danmarks Statistik ved modtagelsen den samme
tavshedspligt som Finanstilsynet. Hermed sikres det, at oplysningerne forbliver af ikke-fortro-
lig karakter og dermed, at videregivelsen kan ske inden for reglerne i CRD IV. Hermed sikres
tillige beskyttelseshensynet til realkreditinstituttets kunder, idet det er vurderingen, at hensy-
net til kunderne varetages ved, at blandt andet kundens låneformål og adresse frasorteres in-
den videregivelse. Videregivelsen af oplysningerne er dog ikke til hinder for, at Skattemini-
steriet og Danmarks Statistik kan drøfte de modtagne oplysninger med hinanden i forhold til
at kunne forbedre og udvikle deres modeller m.v. på en hensigtsmæssig måde.
Realkreditinstitutternes data skal anvendes til at give Skatteministeriet og Danmarks Statistik
det fornødne datagrundlag vedrørende ejendomme til at kunne iværksætte et nyt ejendoms-
vurderingssystem og kvalitetssikre ejendomsvurderinger. Adgangen til at videregive data til
Skatteministeriet og – med dette lovforslag tillige Danmarks Statistik – foreslås derfor udvi-
det, så den ikke længere er begrænset til data for årene 2012-2016, men kan gives generelt.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Dette følgelovforslag fremsættes sammen med forslaget til en ny ejendomsvurderingslov. De
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 73 -
to lovforslag udgør de samlede rammer om det nye ejendomsvurderingssystem. Lovforslagene
fremsættes parallelt og i det følgende behandles de økonomiske og administrative konsekvenser
for det offentlige, for erhvervslivet og for borgerne under henvisning til de samlede konsekven-
ser ved lovforslagene, som fremgår af bemærkningerne til forslag til ny ejendomsvurderings-
lov.
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Fritagelse af ejendomsejere for de skattemæssige konsekvenser af ændrede planforhold
Der foreligger ikke data over omfanget af lokalplaner m.v., der påvirker grundlaget for ejen-
domsbeskatningen. Det er således ikke muligt at foretage et præcist skøn over de budgetmæs-
sige konsekvenser for kommunerne.
Den foreslåede fritagelsesordning vil medføre, at indtægterne for de kommuner, der gør brug
af ordningen, i en tidsbegrænset periode vil være mindre, end de ville have været, hvis disse
kommuner ikke havde gjort brug af adgangen til at fritage ejendomme for grundskyldsstignin-
ger. Dette skal dog ses i lyset af, at kommunerne afstår fra merindtægter, men ikke får mindre
indtægter eller større udgifter. I forhold til et neutralt forløb er der således ikke økonomiske
konsekvenser for kommunen.
Den foreslåede fritagelsesordning har som udgangspunkt ikke økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for staten.
3.1.2. Tinglysningsafgiften af ejerskifter af erhvervsejendomme m.v.
Forslaget om at lade erhvervsejendomme m.v., herunder landbrugsejendomme, som hovedre-
gel beregne tinglysningsafgift ved ejerskifter på baggrund af handelsprisen – i stedet for af det
højeste af enten handelsprisen eller den offentlige vurdering – reducerer afgiftsgrundlaget for
de ejerskifter af erhvervsejendomme m.v., hvor ejerskiftesummen er lavere end ejendomsvær-
dien.
Med afsæt i oplysninger om handelsprisen og ejendomsværdien for solgte erhvervsejen-
domme samt antallet af tinglyste salg skønnes forslaget at medføre et umiddelbart mindrepro-
venu på ca. 10 mio. kr. i 2020 og ca. 5 mio. kr. fra 2021. Efter tilbageløb og adfærd skønnes
mindreprovenuet til ca. 5 mio. kr. årligt i 2020 og ca. 2,5 mio. kr. fra 2021.
Da der vil foreligge nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme m.v. i marts 2020, vur-
deres de provenumæssige konsekvenser af forslaget herefter at være begrænsede, da de nye
ejendomsvurderinger forudsættes at medføre, at forskellen mellem handelsprisen og ejen-
domsvurderingen, uanset regelændringen, mindskes.
I de tilfælde, hvor ejendomsvurderingen er højere end handelsprisen, vil det igen fra foråret
2020 være muligt at klage over ejendomsvurderingen, hvilket må forventes at reducere for-
skellen mellem handelspris og ejendomsvurdering yderligere.
Da det foreslås, at loven træder i kraft pr. 1. januar 2020, mens de nye ejendomsvurderinger
for erhvervsejendomme først kan forventes udsendt omkring 1. marts 2020, forventes et lidt
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 74 -
større mindreprovenu i 2020, da der i perioden januar og februar 2020 forventes at være større
forskel på handelspris og ejendomsvurdering. Mindreprovenuet fra 2021 vedrører kun hand-
ler, der ikke sker i almindelig fri handel, f.eks. familieoverdragelse, hvor det forventes, at
salgsprisen ikke vil svare til en markedspris, og derfor vil være lavere end den offentlige vur-
dering.
Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget om at ændre grænsen fra 85 pct. til 80 pct. i
værnsreglen for hvor meget ejerskiftesummen mindst skal udgøre af den offentlige ejendoms-
vurdering ved handel mellem interesseforbundne parter, ikke skønnes at medføre nævnevær-
dige provenumæssige konsekvenser. Det skyldes, at der foretages relativt få ejendomshandler
mellem interesseforbundne parter, og at der er tale om en begrænset reduktion af grænsen i
værnsreglen.
3.1.3. Ophævelse af adgang til opkrævning af dækningsafgift for offentligt ejede skov- og
landbrugsejendomme
Ifølge forslaget vil kommunerne fremadrettet alene kunne opkræve grundskyld af ejen-
domme, som anvendes til landbrug, havebrug eller skovdrift, men ikke dækningsafgift.
Forslaget vil alt andet lige indebære mindre fordelingsmæssige konsekvenser mellem kommu-
nerne set i forhold til kommunernes ændrede praksis for opkrævning af ejendomsskatter, idet
den ændrede praksis fremover ville have medført et lidt lavere bloktilskud for alle kommuner,
mens den højere indtægt fra dækningsafgift kun ville tilfalde et mindre antal kommuner.
Forslaget er således udgiftsneutralt for kommunerne under ét, idet der alene er tale om omfor-
deling af finansiering mellem kommunerne. Det er vurderingen, at der ikke ændres i fordelin-
gen mellem kommuner og stat.
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
3.2.1. Klagestruktur, klagebehandling og processuelle regler for vurderingsmyndigheden
Følgelovforslaget indeholder bestemmelser om indførelse af en deklarationsprocedure, der har
til formål at sikre, at ejendomsejerne får indblik i de oplysninger, der har væsentlig betydning
for deres vurdering, samt mulighed for at supplere disse, før vurderingen foretages, hvilket vil
have administrative konsekvenser særligt for vurderingsmyndigheden. Til gengæld forventes
de administrative konsekvenser at blive begrænset af, at en øget andel af ejendomme helt eller
delvist undtages fra vurdering i forslaget til en ny ejendomsvurderingslov.
Et vigtigt element i et nyt samlet ejendomsvurderingssystem er en ordentlig og effektiv klage-
sagsbehandling. Følgelovforslaget indeholder en ændring af skatteforvaltningsloven med ind-
førelse af en ny klagestruktur, der skal bidrage til en effektivisering af klagesagsbehandlingen,
som samtidig skal være af høj kvalitet. Klagesager over ejendomsvurderingerne skal således
fremadrettet primært behandles i nye vurderingsankenævn.
Vurderingsankenævnene skal have lokal forankring og høj vurderingsfaglighed, samtidig med
at lægmandselementet fortsat bevares. Kommunerne skal således fortsat indstille lægmænd til
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 75 -
vurderingsankenævnene, der suppleres med vurderingsfaglige medlemmer. Der oprettes desu-
den et vurderingsankenævnsformandskab efter en model, der minder om den model, der er
etableret for Landsskatteretten. Skatteankestyrelsen skal sekretariatsbetjene de nye nævn.
Vurderingsankenævnene skal primært behandle klager over det beløbsmæssige værdiskøn,
mens klagesager, der vedrører regelfortolkning, skal behandles af Landsskatteretten. Dette
medfører, at omkostningerne til omkostningsgodtgørelse begrænses, da der alene ydes omkost-
ningsgodtgørelse til sager behandlet i Landsskatteretten.
Endvidere gennemføres en række tiltag, der muliggør effektivisering af klagesagsbehandlingen,
herunder ophævelse af retten til et varslet møde med Skatteankestyrelsen samt ophævelse af
pligten til at udarbejde sagsfremstilling i vurderingssager, der behandles af et vurderingsanke-
nævn eller Skatteankestyrelsen.
Vurderingen af de administrative konsekvenser baserer sig derudover på et klagegebyr på 1.000
kr. (2017-niveau) for de nye vurderinger og 500 kr. (2017-niveau) for klage over de videreførte
vurderinger, som tilbagebetales, hvis klagemyndigheden finder grundlag for at ændre de påkla-
gede vurderinger.
De administrative konsekvenser afhænger i høj grad af, hvor stor en andel af ejendomsejerne,
der vælger at klage over de nye - og de videreførte vurderinger. For bl.a. at forebygge antallet
af klager indføres der således med forslaget til ejendomsvurderingsloven forskellige tilbagebe-
talingsordninger, hvor ejendomsejere automatisk får tilbagebetalt for meget betalt skat, hvis en
ny vurdering efter reduktion med 20 pct. er lavere end de videreførte vurderinger.
De økonomiske konsekvenser ved tilbagebetalingsordningerne har således afledte administra-
tive konsekvenser i forhold til omfanget af klagesagsbehandling. Det skal i øvrigt bemærkes,
at det derudover forventes at have en vis effekt, at klagemyndigheden kun kan ændre ejendoms-
eller grundværdien, hvis den finder grundlag for at ændre værdien med mere end 20 pct., idet
ejendomsejere, der ikke selv har en forventning om en væsentlig ændring af vurderingen, und-
lader at klage.
De samlede administrative konsekvenser i forbindelse med klagesagsbehandlingen skønnes at
medføre omkostninger på 10 mio. kr. i 2017, 137 mio. kr. i 2018, 440 mio. kr. i 2019 og 488
mio. kr. i 2020. Det skal bemærkes, at en del af omkostningerne vedrører forberedende klage-
sagsbehandling i den nye vurderingsmyndighed. Det er forbundet med stor usikkerhed at esti-
mere andelen af klager, og de er derfor nødvendigt at evaluere de administrative konsekvenser
efter de første erfaringer med antallet af faktiske klager ved udsendelse af de nye vurderinger i
2019.
Lovforslagene har ikke administrative konsekvenser for regionerne.
3.2.2. Tinglysningsafgiften af ejerskifter af erhvervsejendomme m.v.
Den foreslåede ændring af tinglysningsafgiftsloven vil medføre, at der skal foretages en æn-
dring i SKATs it-systemer. Det skønnes, at en tilretningen af it-systemerne vil medføre en en-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 76 -
gangsudgift på op til 0,1 mio. kr. Det skønnes endvidere, at ændringen af tinglysningsafgifts-
loven vil medføre, at der i handler mellem koncernforbudne parter vil være behov for en øget
kontrolindsats for at sikre, at handlerne er sket som almindelig fri handel. Forslaget skønnes at
medføre et mindre øget ressourceforbrug på et årsværk svarende til en årlig udgift på 0,6 mio.
kr. De administrative konsekvenser forventes håndteret inden for den samlede eksisterende
ramme.
De foreslåede ændringer vil kun indebære, at der skal foretages mindre ændringer i tinglys-
ningssystemet, idet den foreslåede beregningsmodel for den variable afgift allerede findes for
så vidt angår ejerboliger. Forslaget medfører derfor ikke nævneværdige administrative eller
økonomiske konsekvenser for Tinglysningsretten, som det digitale tinglysningssystem hører
under.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4. 1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.1. Tinglysningsafgiften af ejerskifter af erhvervsejendomme m.v.
Ændringen af tinglysningsafgiftsloven, således at der som hovedregel vil skulle beregnes ting-
lysningsafgift på baggrund af handelsprisen ved tinglysning af ejerskifte af erhvervsejen-
domme, skønnes at medføre en umiddelbar lempelse for erhvervsejendomme m.v. på ca. 10
mio. kr. i 2020 og ca. 5 mio. kr. fra 2021 og frem.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2.1. Klagestruktur, klagebehandling og processuelle regler for vurderingsmyndigheden
Følgelovforslaget medfører som udgangspunkt en deklarationsprocedure eller høring forud for
vurderingen, hvor ejendomsejer kan kontrollere og korrigere data, som vurderingsmyndigheden
påtænker at lægge til grund for vurderingsmyndighedens ejendomsvurdering.
Idet ejendomsejer nu vil modtage både en deklarationsmeddelelse og en senere vurderingsmed-
delelse forventes lovforslaget alt andet lige at medføre et øget tidsforbrug hos ejendomsejer i
forbindelse med kontrol af oplysningerne. Det øgede tidsforbrug forventes dog at være begræn-
set.
Ejendomsejer får i forbindelse med deklarationsmeddelelsen mulighed for at berigtige de op-
lysninger, som ligger til grund for ejendomsvurderingen, før selve vurderingen foretages, og
ejendomsejer kan dermed bidrage til at undgå de administrative konsekvenser, som de ellers
ville have ved en genoptagelse eller klage.
Lovforslaget medfører således negative administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbin-
delse med deklarationsproceduren og evt. høring, idet en andel af ejendomsejerne må forventes
at fremskaffe og indsende nye oplysninger til vurderingsmyndigheden.
Det vurderes, at forslaget til gengæld reducerer de administrative konsekvenser i forbindelse
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 77 -
med modtagelse af vurderingsmeddelelsen samt behovet for genoptagelse og klage, idet oplys-
ningerne nu lettere kan berigtiges inden vurderingsmeddelelsen udsendes.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har haft forslaget i høring. TER vurderer,
at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor
ikke kvantificeret yderligere.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
5.1. Klagestruktur, klagebehandling og processuelle regler for vurderingsmyndigheden
Følgelovforslaget medfører som udgangspunkt en deklarationsprocedure eller høring forud for
vurderingen, hvor ejendomsejer kan kontrollere og korrigere data, som vurderingsmyndigheden
påtænker at lægge til grund for vurderingsmyndighedens ejendomsvurdering.
Idet ejendomsejer nu vil modtage både en deklarationsmeddelelse og en senere vurderingsmed-
delelse forventes lovforslaget alt andet lige at medføre et øget tidsforbrug hos ejendomsejer i
forbindelse med kontrol af oplysningerne. Det øgede tidsforbrug forventes dog at være begræn-
set.
Ejendomsejer får i forbindelse med deklarationsmeddelelsen mulighed for at berigtige de op-
lysninger, som ligger til grund for ejendomsvurderingen, før selve vurderingen foretages, og
ejendomsejer kan dermed bidrage til at undgå de administrative konsekvenser, som de ellers
ville have ved en genoptagelse eller klage.
Lovforslaget medfører således negative administrative konsekvenser for borgerne i forbindelse
med deklarationsproceduren og evt. høring, idet en andel af ejendomsejerne må forventes at
fremskaffe og indsende nye oplysninger til vurderingsmyndigheden.
Det vurderes, at forslaget til gengæld reducerer de administrative konsekvenser i forbindelse
med modtagelse af vurderingsmeddelelsen samt behovet for genoptagelse og klage, idet oplys-
ningerne nu lettere kan berigtiges inden vurderingsmeddelelsen udsendes.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden 21. marts – 18. april 2017 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0078.png
- 78 -
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, borger- og retssikkerhedschefen i
SKAT, Bygningsstyrelsen, CEPOS, Cevea, Danmarks Miljøportal, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Skovforening, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Ejendomsprojektudbyderes Branchefor-
ening, Danske Regioner, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Ejen-
domsforeningen Danmark, Ejerlederne, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen
– Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finans Danmark, Finans Danmark, Finans og
Leasing, Finansiel Stabilitet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forenin-
gen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsvarets Efter-
retningstjeneste, FSR - danske revisorer, Geodatastyrelsen, Grundejernes Landsforening, In-
vesteringsFondsBranchen, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale- og Anlægsfon-
den, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøstyrelsen, Nationalbanken, Naturstyrelsen, Parcel-
husejernes Landsorganisation, Politiets Efterretningstjeneste, Retssikkerhedssekretariatet,
SEGES, Skatteankestyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen
for Dataforsyning og Effektivisering, Tinglysningsretten, Trafik- og Bygge- og Boligstyrel-
sen, Ungdomsboligrådet, Vurderingsankenævnsforeningen og Ældresagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Ophævelse af dækningsafgift
for offentligt ejede skov- og
landbrugsejendomme vil på-
virke kommunernes indtæg-
ter. Dette vil dog isoleret set
blive neutraliseret under ét
ved modgående ændringer i
bloktilskuddet.
Negative konse-
kvenser/merudgifter
Ophævelse af dækningsaf-
gift for offentligt ejede
skov- og landbrugsejen-
domme vil påvirke kommu-
nernes indtægter. Dette vil
dog isoleret set blive neu-
traliseret under ét ved mod-
gående ændringer i bloktil-
skuddet.
Der skønnes et begrænset
mindreprovenu fra tingslys-
ningsafgiften i forbindelse
med salg af erhvervsejen-
domme.
De samlede administrative
konsekvenser ift. klage-
struktur, klagebehandling
og processuelle regler for
vurderingsmyndigheden
skønnes til 10 mio. kr. i
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regi-
oner
Administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Effektivisering af klagesags-
behandling samt færre sager
med omkostningsgodtgørelse
i Landsskatteretten betyder,
at de negative konsekvenser
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0079.png
- 79 -
for staten får et mindre om-
fang, end de ellers ville.
2017, 137 mio. kr. i 2018,
440 mio. kr. i 2019 og 480
mio. kr. i 2020. Effektivise-
ring af klagesagsbehandling
samt færre sager med om-
kostningsgodtgørelse i
Landsskatteretten betyder,
at de negative konsekvenser
for staten får et mindre om-
fang, end de ellers ville.
Der forventes desuden min-
dre administrative konse-
kvenser i relation til ting-
lysningsafgiften.
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Miljømæssige konsekven-
ser
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-
JA
NEJ
retlige minimumsforpligtel-
ser (sæt X)
X
Der skønnes et begrænset
mindreprovenu fra tingslys-
ningsafgiften i forbindelse
med salg af erhvervsejen-
domme.
Indførelse af deklaration/hø-
ring forud for vurdering med-
fører begrænsede administra-
tive konsekvenser. Til gen-
gæld reduceres konsekven-
serne ved genoptagelse og
klage. De samlede konse-
kvenser vurderes dermed
stort set uændret.
Indførelse af deklaration/hø-
ring forud for vurdering med-
fører begrænsede administra-
tive konsekvenser. Til gen-
gæld reduceres konsekven-
serne ved genoptagelse og
klage. De samlede konse-
kvenser vurderes dermed
stort set uændret.
Ingen
Indførelse af deklara-
tion/høring forud for vurde-
ring medfører begrænsede
administrative konsekven-
ser. Til gengæld reduceres
konsekvenserne ved genop-
tagelse og klage. De sam-
lede konsekvenser vurderes
dermed stort set uændret.
Indførelse af deklara-
tion/høring forud for vurde-
ring medfører begrænsede
administrative konsekven-
ser. Til gengæld reduceres
konsekvenserne ved genop-
tagelse og klage. De sam-
lede konsekvenser vurderes
dermed stort set uændret.
Ingen
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 80 -
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at ”lov om vurdering af landets faste ejendomme” ændres til ”lovgivning om
vurdering af landets faste ejendomme” i skatteforvaltningslovens § 1 og § 2, stk. 1.
De foreslåede ændringer i skatteforvaltningslovens § 1 og § 2, stk. 1, er en konsekvens af, at
der samtidig med fremsættelsen af nærværende lovforslag er fremsat forslag til en ny ejen-
domsvurderingslov med titlen ”ejendomsvurderingsloven”. Formuleringen ”lovgivning om
vurdering af landets faste ejendomme” vil både dække den nye ejendomsvurderingslov og lov
om vurdering af landets faste ejendomme, der fortsat vil finde anvendelse, blandt andet ved
behandlingen af de videreførte vurderinger, der kan påklages inden for det tidsrum, hvor de
nye 2018-vurderinger (ejerboliger) og 2019-vurderinger (øvrige ejendomme) vil kunne påkla-
ges.
Til nr. 2
Efter gældende ret modtager Skatteankestyrelsen klager, der skal afgøres af Skatteankestyrel-
sen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten, jf.
skatteforvaltningslovens § 35 a. I den forbindelse vurderer Skatteankestyrelsen, om en klage
kan optages til egentlig klagebehandling eller afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a. De
sager, der optages til klagebehandling, visiteres af Skatteankestyrelsen til Skatteankestyrelsen,
et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten, jf. § 4
a. Visiteringen sker efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 b. Det vil sige, at for så vidt
angår vurderingsklager, jf. skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, så visiterer Skatteankestyrel-
sen dem til vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten efter reglerne i § 35 b.
Det foreslås med ændringen af skatteforvaltningslovens
§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,
at Skatteankesty-
relsen fremadrettet skal visitere klager til Skatteankestyrelsen, skatteankenævn, motoranke-
nævn og Landsskatteretten, jf. § 35 b og § 4 a, stk. 2, samt alle klager omfattet af § 6, stk. 1,
til vurderingsankenævnene, jf. dog § 4 a, stk. 2.
Forslaget indebærer, at Skatteankestyrelsen skal visitere klager omfattet af skatteforvaltnings-
lovens § 6, stk. 1, til vurderingsankenævnene, hvis disse skal optages til egentlig klagebe-
handling. Dog skal klager over vurderingsmyndighedens afslag på genoptagelse efter skatte-
forvaltningslovens § 33 fremadrettet visiteres til Skatteankestyrelsen, jf. lovforslagets § 1, nr.
4.
Dette er en konsekvens af, at klager omfattet af skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, der opta-
ges til klagebehandling og ikke vedrører vurderingsmyndighedens afslag på genoptagelse,
fremadrettet skal afgøres af vurderingsankenævnene, der dog samtidig får adgang til at hen-
vise sager til Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen, når forudsætningerne i de foreslåede
bestemmelser i skatteforvaltningslovens §§ 6 a og 6 b er opfyldt, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Reglerne om kompetencefordeling og visitering i skatteforvaltningslovens § 35 b skal derfor
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 81 -
fremadrettet ikke gælde for vurderingsklager omfattet af skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1,
jf. lovforslagets § 1, nr. 43 og 44.
Alle vurderingsklager skal således fortsat indgives til Skatteankestyrelsen som sekretariat for
vurderingsankenævnene. Skatteankestyrelsen skal også fortsat visitere klagerne og varetage
det sagsforberedende arbejde og sekretariatsbetjeningen, uanset om der er tale om klagesager,
der skal afgøres af et vurderingsankenævn, herunder sager der efterfølgende af nævnet skal
henvises til Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen til afgørelse, eller sager, der skal hen-
vises til Skatteankestyrelsen, jf. § 4 a, stk. 2.
Forslaget indebærer ingen ændringer i reglerne for visitering af de øvrige sagstyper, som
Skatteankestyrelsen fortsat skal visitere efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 b.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Til nr. 3
Med den foreslåede ændring af § 4 a, stk. 1, 2. pkt., tillægges Skatteankestyrelsen kompetence
til at træffe afgørelse i de sager, som et vurderingsankenævn har henvist til afgørelse i Skatte-
ankestyrelsen, jf. forslaget til § 6 b.
Med forslaget til den nye § 6 b, stk. 1, foreslås det, at vurderingsankenævnet kan henvise kla-
ger omfattet af § 6 til afgørelse i Skatteankestyrelsen, når klagen i overvejende grad angår en
tvist om de registrerede oplysninger, der er lagt til grund for den påklagede afgørelse, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 7.
Der kan f.eks. være tale om sager, hvor der efter endt sagsbehandling i vurderingsmyndighe-
den er uenighed mellem klageren og vurderingsmyndigheden om rigtigheden af oplysninger,
der er registreret i BBR, plandataregistret eller andre registre, og som er lagt til grund for
ejendomsvurderingen.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og 7, samt de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.2.
Til nr. 4
Det foreslås med
§ 4 a, stk. 2,
at Skatteankestyrelsen tillægges selvstændig afgørelseskompe-
tence i klager vedrørende afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33.
Sager vedrørende genoptagelse af en vurdering vil således ikke skulle forelægges vurderings-
ankenævnet til afgørelse. Hvis Skatteankestyrelsen træffer afgørelse om, at vurderingssagen
skal genoptages, vil Skatteankestyrelsen pålægge vurderingsmyndigheden at genoptage sagen
med henblik på genbehandling af den pågældende ansættelse. Når vurderingsmyndigheden
herefter træffer en ny afgørelse om ejendomsvurdering, vil denne kunne påklages efter sæd-
vanlige regler.
Disse sager skal visiteres direkte til Skatteankestyrelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 82 -
Det foreslås med
§ 4 a, stk. 3,
at Skatteankestyrelsen dog henviser klager vedrørende afslag på
genoptagelse af en vurdering efter skatteforvaltningslovens § 33 til afgørelse i Landsskatteret-
ten, når klagen i overvejende grad angår retlige spørgsmål, og der i praksis ikke tidligere er
taget stilling til det pågældende lovfortolkningsspørgsmål, eller der er grundlag for at foretage
en fornyet prøvelse af det pågældende lovfortolkningsspørgsmål. Skatteankestyrelsen må så-
ledes henvise klagen til afgørelse i Landsskatteretten, når denne klage i overvejende grad an-
går et retligt spørgsmål, og den ene af de to nævnte betingelser samtidig er opfyldt. Den fore-
slåede bestemmelse svarer til forslaget til § 6 a, der med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås ind-
ført for vurderingsankenævnets henvisning til Landsskatteretten.
Ved retlige spørgsmål forstås klassiske lovfortolkningsspørgsmål. Det vil f.eks. sige spørgs-
målet om, hvorvidt en given lovbestemmelse skal finde anvendelse eller ej. Ligeledes vil
spørgsmålet om eventuelt samspil mellem flere forskellige lovbestemmelser være et retligt
spørgsmål. Ved retlige spørgsmål forstås også f.eks. fastlæggelsen af relevante momenter
knyttet til selve vurderingsnormen. Her er der ikke tale om spørgsmål om, hvorvidt en be-
stemmelse skal finde anvendelse eller ej, men derimod om hvordan bestemmelsen nærmere
skal forstås og fortolkes i en given situation. Det kan eksempelvis være spørgsmålet om, hvor-
vidt et bestemt kriterium eller forhold skal inddrages i selve værdiskønnet. Retlige spørgsmål
kan også dække over formelle problemstillinger. Det gør ingen forskel, om der er tale om for-
tolkning af et rent nationalt retsgrundlag eller fortolkning og anvendelse af internationale rets-
grundlag, herunder EU-ret. Det forhold, at klageren måtte gøre gældende, at der er tale om en
principiel retlig sag, er ikke i sig selv udtryk for, at der foreligger et retligt spørgsmål.
Ved betingelsen om, at der i praksis ikke tidligere er taget stilling til det pågældende lovfor-
tolkningsspørgsmål forstås, at domstolene eller Landsskatteretten ikke tidligere har forholdt
sig til og truffet afgørelse om spørgsmålet. Foreligger der således ikke en praksis fra Lands-
skatteretten i form af f.eks. en offentliggjort retningsgivende afgørelse eller et fast mønster af
afgørelser fra Landsskatteretten, der tager stilling til det pågældende lovfortolkningsspørgs-
mål, er betingelsen opfyldt, og Skatteankestyrelsen må henvise klagen til afgørelse i Lands-
skatteretten. Findes der praksis, som tager stilling til det pågældende lovfortolkningsspørgs-
mål, er betingelsen ikke opfyldt, og Skatteankestyrelsen skal ikke henvise klagen til afgørelse
i Landsskatteretten, medmindre der er grundlag for at foretage en fornyet prøvelse af det på-
gældende lovfortolkningsspørgsmål. Denne betingelse vil oftest omfatte det, som kan beteg-
nes som de klassiske principielle sager. Den vil ligeledes omfatte situationer, hvor sagen rej-
ser spørgsmål vedrørende fortolkningen og anvendelsen af f.eks. international ret eller EU-ret,
der ikke tidligere er taget stilling til.
Med en ny ejendomsvurderingslov og nye regler om f.eks. genoptagelse vil der i sagens natur
ikke nødvendigvis være taget stilling til fortolkningen af denne lovgivning i udgangssituatio-
nen. Der vil således ikke på de punkter, hvor den nye lovgivning adskiller sig fra den hidti-
dige lovgivning, foreligge afgørelser vedrørende fortolkningen fra domstolenes eller Lands-
skatterettens side. Omvendt vil der i domstolenes og Landsskatterettens praksis vedrørende
den tidligere lovgivning i mange tilfælde være taget stilling til sådanne fortolkningsspørgs-
mål. Det er f.eks. tilfældet, når der er tale om punkter, hvor der ikke er tilsigtet en forskel mel-
lem den nye og den hidtidige lovgivning. Alt andet lige må der derfor forventes at være et
større antal klager, der opfylder betingelsen, i tiden efter indførelsen af den nye lovgivning
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 83 -
end senere hen. Det må således forventes, at antallet af klager, der skal henvises til Landsskat-
teretten, fordi der ikke tidligere er taget stilling til det pågældende lovfortolkningsspørgsmål,
vil falde i takt med, at domstolene og Landsskatteretten har haft lejlighed til at afklare og fast-
lægge fortolkningen af den nye lovgivning på væsentlige områder.
Ved betingelsen om, at der er grundlag for at foretage en fornyet prøvelse af det pågældende
lovfortolkningsspørgsmål, forstås, at der enten er rejst berettiget tvivl om, hvorvidt den hidti-
dige fortolkning er korrekt, eller at Skatteankestyrelsen i øvrigt har grund til at antage, at der
bør foretages en fornyet prøvelse af det pågældende lovfortolkningsspørgsmål. Dette kan tæn-
kes i situationer, hvor den hidtidige fortolkning i sig selv kan siges at give anledning til en be-
rettiget tvivl, såvel som i situationer, hvor f.eks. samfundsudviklingen kan give anledning til
samme berettigede tvivl eller ved kombinationer heraf.
Klagerens subjektive oplevelse af klagen og sagen har ikke betydning i forhold til, om betin-
gelserne for henvisning til Landsskatteretten er opfyldt. Det afgørende er derimod, om betin-
gelserne ud fra en objektiv bedømmelse kan siges at være opfyldt. Der skal således ikke ske
henvisning til Landsskatteretten, blot fordi klageren i sin klage gør gældende, at der er tale om
en principiel retlig sag – altså en klage, der primært angår et retligt spørgsmål, der ikke tidli-
gere er taget stilling til.
Skatteankestyrelsen vil således fortsat have kompetence til at behandle klager vedrørende ret-
lige spørgsmål i det omfang, der tidligere er taget stilling til en problemstilling af tilsvarende
karakter, og hvor problemstillingen i øvrigt ikke giver anledning til særlig fortolkningstvivl.
Beslutning om henvisning beror på en konkret vurdering, der skal foretages af Skatteankesty-
relsen, og træffes først ved sagens afgørelse (hvor Skatteankestyrelsen ikke finder grundlag
for at henvise sagen til Landsskatteretten), eller når Skatteankestyrelsen finder grundlag for at
henvise sagen til Landsskatteretten.
Det foreslås desuden, at Skatteankestyrelsen tillige kan henvise klager omfattet af § 6 til afgø-
relse i Landsskatteretten, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Bestemmelsen
udgør en form for ”sikkerhedsventil” og skal have et særdeles begrænset anvendelsesområde.
Der er således tale om en snæver opsamlingsbestemmelse i forhold til de øvrige regler om
henvisning af sager til Landsskatteretten. Bestemmelsen er tænkt anvendt i helt specielle situ-
ationer, hvor betingelserne for henvisning til Landsskatteretten, under henvisning til at klagen
vedrører et retligt fortolkningsspørgsmål, der ikke er afklaret eller bør prøves på ny, ikke er
opfyldt, men hvor Skatteankestyrelsen af andre grunde vurderer, at det er ønskeligt og nød-
vendigt, at Landsskatteretten træffer afgørelse i den pågældende sag. Det kan f.eks. være i si-
tuationer, hvor der skal tages stilling til formelle problemstillinger i forhold til en afgørelse.
Bestemmelsen skal alene bringes i anvendelse i helt enkeltstående sager.
Skatteankestyrelsen skal ved afgørelse af, om der er grundlag for at pålægge vurderingsmyn-
digheden at genoptage en vurdering, såvel som ved beslutning om eventuel henvisning, være
bundet af formuleringen af klagen i forhold til afgrænsningen af, hvilke ansættelser, der er på-
klaget, og vil alene kunne tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage den eller de an-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 84 -
sættelser, der ifølge klagen skal genoptages, henholdsvis stilling til, om vurderingen heraf be-
ror på en afklaring af retlige spørgsmål, der skal behandles af Landsskatteretten, jf. bemærk-
ningerne til forslag til ejendomsvurderingslovens § 5 samt de almindelige bemærkninger til
ejendomsvurderingsloven afsnit 2.3
Til nr. 5
Den foreslåede ændring i skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, er en konsekvens af, at der sam-
tidig med fremsættelsen af nærværende lovforslag er fremsat forslag til en ny ejendomsvurde-
ringslov med titlen ”ejendomsvurderingsloven”.
Lov om vurdering af landets faste ejendomme vil i en overgangsperiode fortsat finde anven-
delse, blandt andet ved behandlingen af de videreførte vurderinger, der kan påklages inden for
det tidsrum, hvor de nye 2018-vurderinger (ejerboliger) og 2019-vurderinger (øvrige ejen-
domme) vil kunne påklages.
Til nr. 6
Det foreslås, at en klage omfattet af skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, dog skal afgøres af
Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen, hvis klagen henvises til afgørelse i Lands-
skatteretten eller skatteankeforvaltningen efter § 6 a eller § 6 b.
Den foreslåede nye § 6, stk. 2, er en konsekvens af, at det med §§ 6 a og 6 b foreslås, at vur-
deringsankenævnet henviser visse klager omfattet af § 6, stk. 1, til afgørelse i Landsskatteret-
ten eller Skatteankestyrelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 7
Med den foreslåede
§ 6 a, stk. 1,
henviser vurderingsankenævnet klager omfattet af § 6 til af-
gørelse i Landsskatteretten, når klagen i overvejende grad angår retlige spørgsmål, og der i
praksis ikke tidligere er taget stilling til det pågældende lovfortolkningsspøgsmål, eller der er
grundlag for at foretage en fornyet prøvelse af det pågældende lovfortolkningsspørgsmål.
Vurderingsankenævnet må således henvise klagen til afgørelse i Landsskatteretten, når denne
klage i overvejende grad angår et retligt spørgsmål, og den ene af de to nævnte betingelser
samtidig er opfyldt, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.
Ved retlige spørgsmål forstås klassiske lovfortolkningsspørgsmål. Det vil f.eks. sige spørgs-
målet om, hvorvidt en given lovbestemmelse skal finde anvendelse eller ej. Ligeledes vil
spørgsmålet om eventuelt samspil mellem flere forskellige lovbestemmelser være et retligt
spørgsmål. Ved retlige spørgsmål forstås også f.eks. fastlæggelsen af relevante momenter
knyttet til selve vurderingsnormen. Her er der ikke tale om spørgsmål om, hvorvidt en be-
stemmelse skal finde anvendelse eller ej, men derimod om hvordan bestemmelsen nærmere
skal forstås og fortolkes i en given situation. Det kan eksempelvis være spørgsmålet om, hvor-
vidt et bestemt kriterium eller forhold skal inddrages i selve værdiskønnet. Retlige spørgsmål
kan også dække over formelle problemstillinger. Det gør ingen forskel, om der er tale om for-
tolkning af et rent nationalt retsgrundlag eller fortolkning og anvendelse af internationale rets-
grundlag, herunder EU-ret. Det forhold, at klageren måtte gøre gældende, at der er tale om en
principiel retlig sag, er ikke i sig selv udtryk for, at der foreligger et retligt spørgsmål.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 85 -
Ved betingelsen om, at der i praksis ikke tidligere er taget stilling til det pågældende lovfor-
tolkningsspørgsmål forstås, at domstolene eller Landsskatteretten ikke tidligere har forholdt
sig til og truffet afgørelse om spørgsmålet. Foreligger der således ikke en praksis fra Lands-
skatteretten i form af f.eks. en offentliggjort retningsgivende afgørelse eller et fast mønster af
afgørelser fra Landsskatteretten, der tager stilling til det pågældende lovfortolkningsspørgs-
mål, er betingelsen opfyldt, og vurderingsankenævnet må henvise klagen til afgørelse i Lands-
skatteretten. Findes der domspraksis, som tager stilling til det pågældende lovfortolknings-
spørgsmål, er betingelsen ikke opfyldt, og vurderingsankenævnet skal ikke henvise klagen til
afgørelse i Landsskatteretten. Denne betingelse vil oftest omfatte situationer, som kan beteg-
nes som de klassiske principielle sager. Den vil ligeledes omfatte situationer, hvor sagen rej-
ser spørgsmål vedrørende fortolkningen og anvendelsen af f.eks. international ret eller EU-ret,
der ikke tidligere er taget stilling til.
Med en ny ejendomsvurderingslov vil der i sagens natur ikke nødvendigvis være taget stilling
til fortolkningen af denne lov i udgangssituationen. Der vil således ikke på de punkter, hvor
den nye ejendomsvurderingslov adskiller sig fra den hidtidige lov om vurdering af landets fa-
ste ejendomme, foreligge afgørelser vedrørende fortolkningen fra domstolene eller Landsskat-
terettens side. Omvendt vil der i domstolenes og Landsskatterettens praksis vedrørende den
tidligere vurderingslov i mange tilfælde være taget stilling til sådanne fortolkningsspørgsmål.
Det er f.eks. tilfældet, når der er tale om punkter, hvor der ikke er tilsigtet en forskel mellem
den nye og den hidtidige vurderingslov. Alt andet lige må der derfor i en periode forventes at
være et større antal klager, der opfylder betingelsen, i tiden efter indførelsen af den nye vurde-
ringslov end senere hen. Det må således forventes, at antallet af klager, der skal henvises til
Landsskatteretten, fordi der ikke tidligere er taget stilling til det pågældende lovfortolknings-
spørgsmål, vil falde i takt med, at domstolene og Landsskatteretten har haft lejlighed til at af-
klare og fastlægge fortolkningen på væsentlige områder.
Ved betingelsen om, at der er grundlag for at foretage en fornyet prøvelse af det pågældende
lovfortolkningsspørgsmål, forstås, at der enten er rejst berettiget tvivl om, hvorvidt den hidti-
dige fortolkning er korrekt, eller at vurderingsankenævnet i øvrigt har grund til at antage, at
der bør foretages en fornyet prøvelse af det pågældende lovfortolkningsspørgsmål. Dette kan
tænkes både i situationer, hvor den hidtidige fortolkning i sig selv kan siges at give anledning
til en berettiget tvivl, såvel som i situationer, hvor f.eks. samfundsudviklingen kan give anled-
ning til samme berettigede tvivl eller ved kombinationer heraf. Endvidere vil betingelsen være
opfyldt, hvis der mellem de respektive vurderingsankenævn og/eller vurderingsankenævnsfor-
mænd er opstået tvivl om forståelsen af den hidtidige fortolkning.
Klagerens subjektive oplevelse af klagen og sagen har ikke betydning i forhold til, om betin-
gelserne for henvisning til Landsskatteretten er opfyldt. Det afgørende er derimod, om betin-
gelserne ud fra en objektiv bedømmelse kan siges at være opfyldt. Der skal således ikke ske
henvisning til Landsskatteretten, blot fordi klageren i sin klage gør gældende, at der er tale om
en principiel retlig sag - altså en klage, der primært angår et retligt spørgsmål, der ikke tidli-
gere er taget stilling til.
Vurderingsankenævnene vil således fortsat have kompetence til at behandle klager vedrø-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 86 -
rende retlige spørgsmål i det omfang, der tidligere er taget stilling til en problemstilling af til-
svarende karakter, og hvor problemstillingen i øvrigt ikke giver anledning til særlig fortolk-
ningstvivl.
Beslutning om henvisning beror på en konkret vurdering, der skal foretages af vurderingsan-
kenævnet og træffes endeligt ved sagens afgørelse (hvor Skatteankestyrelsen ikke finder
grundlag for at henvise sagen til Landsskatteretten), men henvisning kan også foretages under
den forberedende sagsbehandling.
Henvises en eller flere sager, der er udvalgt til at blive afgjort forlods for derved at ramme-
sætte retningen for afgørelsen af en række andre sager med tilsvarende problemstillinger, til
Landsskatteretten efter den foreslåede § 6 a, fordi der er tale om et retligt spørgsmål, der ikke
tidligere er taget stilling til, vil de følgende sager om samme spørgsmål ikke længere opfylde
betingelserne i § 6 a for henvisning. De efterfølgende sager vil derimod kunne afgøres af vur-
deringsankenævnene i overensstemmelse med den af Landsskatteretten anlagte fortolkning. I
den forbindelse vil det være muligt og hensigtsmæssigt, hvis vurderingsankenævnene bemyn-
diger formanden til at træffe afgørelse i sådanne følgesager.
Det foreslås desuden, at vurderingsankenævnet tillige kan henvise klager omfattet af § 6 til
afgørelse i Landsskatteretten, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Bestemmel-
sen udgør en form for ”sikkerhedsventil” og skal have et særdeles begrænset anvendelsesom-
råde. Der er således tale om en snæver opsamlingsbestemmelse i forhold til de øvrige regler
om henvisning af sager til Landsskatteretten. Bestemmelsen er tænkt anvendt i helt specielle
situationer, hvor betingelserne for henvisning til Landsskatteretten, fordi klagen vedrører et
retligt fortolkningsspørgsmål, der ikke er afklaret eller bør prøves på ny, ikke er opfyldt, men
hvor vurderingsankenævnet af andre grunde vurderer, at det er ønskeligt og nødvendigt, at
Landsskatteretten træffer afgørelse i den pågældende sag. Det kan f.eks. være i situationer,
hvor der skal tages stilling til formelle problemstillinger i forhold til en afgørelse i et vurde-
ringsankenævn. F.eks. i den situation, at vurderingsankenævnet ikke kan anses for habilt til at
træffe afgørelse, kan der således ske henvisning til afgørelse i Landsskatteretten. Bestemmel-
sen skal alene bringes i anvendelse i helt enkeltstående sager.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af skatteforvaltningslo-
vens § 35 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 43, hvorefter sager, hvor betingelserne i skattefor-
valtningslovens § 21, stk. 4, nr. 1-5, er opfyldt, skal afgøres af Landsskatteretten, ikke læn-
gere vil finde anvendelse på sager omfattet af skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1. Det vil sige,
at klager ikke længere skal afgøres af Landsskatteretten, alene fordi afgørelsen vil kunne få
konsekvenser for et større antal skattepligtige, eller sagen vedrører større økonomiske vær-
dier. Tilsvarende vil sager, som udspringer af samme forhold som en sag, der verserer ved
Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 3. pkt., ikke længere skulle be-
handles af Landsskatteretten af denne grund, ligesom klagere ikke længere vil kunne vælge, at
en vurderingsklage skal behandles ved Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 35 b,
stk. 5.
Det foreslås med
§ 6 a, stk. 2,
at formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatte-
ankestyrelsen, jf. forslaget til § 10 a, stk. 2, på vegne af vurderingsankenævnet kan henvise en
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 87 -
klage til Landsskatteretten efter stk. 1.
Formanden for vurderingsankenævnet vil således have kompetence til at tage stilling til, hvor-
vidt en vurderingssag indeholder elementer, som bevirker, at den skal henvises til Landsskat-
teretten. Henvisningen kan ske i forbindelse med det sagsforberedende arbejde. Beslutning
om henvisning af en sag til Landsskatteretten vil dog i en del sager først blive truffet, når
sagsbehandlingen af sagens materielle indhold er forholdsvis fremskreden – eventuelt i for-
bindelse med selve nævnsbehandlingen – idet det ikke sjældent først er på dette tidspunkt, at
det konstateres, at betingelserne for henvisning til Landsskatteretten er opfyldt. Vurderingsan-
kenævnene vil derfor fortsat selv kunne henvise en sag til Landsskatteretten i forbindelse med
behandlingen af den materielle sag. Selv om det forventes, at henvisning til Landsskatteretten
oftest vil blive besluttet af formanden på et tidspunkt i løbet af sagsforberedelsen efter indstil-
ling herom fra Skatteankestyrelsen som sekretariat, vil selve vurderingsankenævnet ligeledes
kunne foretage denne henvisning, hvis det måtte vise sig aktuelt f.eks. på et senere tidspunkt i
sagsforløbet.
Det foreslås med den nye
§ 6 b, stk. 1,
at vurderingsankenævnet kan henvise klager omfattet
af § 6 til afgørelse i Skatteankestyrelsen, når klagen i overvejende grad angår en tvist om de
registrerede oplysninger, der er lagt til grund for den påklagede afgørelse.
Der kan f.eks. være tale om sager, hvor der efter endt sagsbehandling i vurderingsmyndighe-
den er uenighed mellem klageren og vurderingsmyndigheden om rigtigheden af oplysninger,
der er registreret i BBR, plandataregistret eller andre registre, og som er lagt til grund for
ejendomsvurderingen. Afgørelse om, hvorvidt oplysninger i de registre, som vurderingsmyn-
digheden anvender i forbindelse med ejendomsvurderingerne, er korrekte, forudsætter som
udgangspunkt ikke særlige vurderingsfaglige kompetencer, og disse sager foreslås derfor be-
handlet i Skatteankestyrelsen.
Der er tale om en mulighed for at henvise sådanne klager til afgørelse i Skatteankestyrelsen
efter den foreslåede § 6 b, stk. 1. Det forventes således, at en række sager ikke nødvendigvis i
helt overvejende grad kan siges at angå datagrundlaget, men snarere må forventes at være sa-
ger, der både rejser egentlige spørgsmål i forhold til datagrundlaget såvel som i forhold til
selve vurderingsskønnet. Afhængig af den nærmere karakter og det nærmere indhold af så-
danne sager med denne kombination kan det i visse tilfælde være mere simpelt og effektivt,
hvis sådanne sager i det hele afgøres af vurderingsankenævnet. Det forudsættes dog, at der vil
ske henvisning af sådanne kombinationssager til Skatteankestyrelsen, når de kun indeholder et
mere beskedent element vedrørende vurderingsskønnet.
Skatteankestyrelsen tillægges samtidig selvstændig afgørelseskompetence i de sager, som et
vurderingsankenævn har henvist til afgørelse i Skatteankestyrelsen, jf. § 6 b, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Det foreslås med
§ 6 b, stk. 2,
at formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatte-
ankestyrelsen, jf. forslaget til § 10 a, stk. 2, på vegne af vurderingsankenævnet kan henvise en
klage til Skatteankestyrelsen efter stk. 1.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 88 -
Formanden for vurderingsankenævnet vil således have kompetence til at tage stilling til, hvor-
vidt en vurderingssag indeholder elementer, som bevirker, at den skal henvises til Skatteanke-
styrelsen. Henvisningen kan ske i forbindelse med det sagsforberedende arbejde. Beslutning
om henvisning af en sag til Skatteankestyrelsen vil dog i en del sager først blive truffet, når
sagsbehandlingen af sagens materielle indhold er forholdsvis fremskreden – eventuelt i for-
bindelse med selve nævnsbehandlingen – idet det ikke sjældent først er på dette tidspunkt, at
det konstateres, at betingelserne for henvisning til Skatteankestyrelsen er opfyldt. Vurderings-
ankenævnene vil derfor fortsat selv kunne henvise en sag til Skatteankestyrelsen i forbindelse
med behandlingen af den materielle sag. Selv om det forventes, at henvisning til Skatteanke-
styrelsen oftest vil blive besluttet af formanden på et tidspunkt i løbet af sagsforberedelsen ef-
ter indstilling herom fra Skatteankestyrelsen som sekretariat, vil selve vurderingsankenævnet
ligeledes kunne foretage denne henvisning, hvis det måtte vise sig aktuelt f.eks. på et senere
tidspunkt i sagsforløbet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Til nr. 8
Ændringsforslaget er en følge af, at reglerne om udnævnelse af vurderingsankenævnsmedlem-
mer med lovforslagets § 1, nr. 11, fremadrettet foreslås reguleret i et nyt stk. 4.
Kredsinddelingen og antal medlemmer i de enkelte vurderingsankenævn, skatteankenævn og
motorankenævn samt hvilke kommuner, der har indstillingsret, vil således fortsat blive fastsat
ved bekendtgørelse, som det er tilfældet i dag, jf. bekendtgørelse nr. 1227 af 24. oktober 2013
om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurde-
ringsankenævnskredse samt motorankenævnskredse.
For så vidt angår, hvilke kommuner der har indstillingsret, vil det for vurderingsankenævnene
fremadrettet kun gælde for den halvdel af vurderingsankenævnsmedlemmerne, der skal ud-
nævnes efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.
Til nr. 9
Det foreslås med ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., at de fælles
skatte- og vurderingsankenævn, der dækker såvel skatte- som vurderingsankenævnenes ar-
bejdsområder, opløses.
Efter gældende ret kan skatteministeren fastsætte regler om oprettelse i en kreds af ét anke-
nævn, der både skal varetage skatte- og vurderingsankenævnets funktioner, antallet af med-
lemmer i et sådant fælles ankenævn og hvilke kommuner, der har indstillingsret til pladserne i
nævnet, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. Der er i dag oprettet 10 fælles skatte-
og vurderingsankenævn, jf. bekendtgørelse nr. 1227 af 24. oktober 2013 om landets inddeling
i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse
samt motorankenævnskredse.
Forslaget er en konsekvens af den ændrede vurderingsankenævnsstruktur med opprioritering
af vurderingsfaglige kompetencer. Som foreslået med lovforslagets § 1, nr. 11, skal halvdelen
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 89 -
af vurderingsankenævnsmedlemmerne således fremadrettet udnævnes på baggrund af vurde-
ringsfaglige kompetencer og lokalkendskab efter indstilling fra FinansDanmark og Dansk
Ejendomsmæglerforening, og kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med indstillingen af
den anden halvdel af vurderingsankenævnsmedlemmerne lægge vægt på, at medlemmerne har
kendskab til ejendomsvurdering. Alle skatteankenævnsmedlemmer skal derimod fortsat ud-
nævnes efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.
De fælles skatte- og vurderingsankenævn vil blive erstattet af et antal separate skatteanke-
nævn. Dette vil ske i forbindelse med, at skatteministeren udsteder en ny bekendtgørelse, der
fastlægger kredsinddelingen og antal medlemmer i de enkelte nævn samt hvilke kommuner,
der har indstillingsret, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.
Til nr. 10
Det foreslås, at skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3, om udnævnelse af medlemmer til skatte-
ankenævn og vurderingsankenævn ikke længere skal gælde for vurderingsankenævn.
Den foreslåede ændring af skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3, er en konsekvens af, at der fo-
reslås indsat et selvstændigt stykke, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, der regulerer udnævnelse af
medlemmer til vurderingsankenævnene, der fremadrettet vil adskille sig fra, hvad der gælder
for skatteankenævnene.
Skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3, vil således fremadrettet kun gælde for skatteankenævn.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 11.
Til nr. 11
Det foreslås med affattelsen af skatteforvaltningslovens
§ 8, stk. 4, 1. pkt.,
at skatteministeren
eller den, som ministeren bemyndiger dertil, udnævner medlemmer af vurderingsankenævn.
Dette svarer til de gældende regler i skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3. Skatteministeren kan
således vælge selv at udnævne vurderingsankenævnsmedlemmerne eller at bemyndige en an-
den person, f.eks. direktøren for Skatteankestyrelsen, til at foretage udnævnelserne på mini-
sterens vegne. I dag har skatteministeren bemyndiget direktøren for Skatteankestyrelsen til at
udnævne medlemmer til både vurderingsankenævn, skatteankenævn, fælles skatte- og vurde-
ringsankenævn og motorankenævn.
Det foreslås med affattelsen af skatteforvaltningslovens
§ 8, stk. 4, 2. og 3. pkt.,
at den ene
halvdel af medlemmerne udnævnes efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, og at princip-
perne i § 25 i lov om kommunernes styrelse finder anvendelse ved kommunalbestyrelsens
indstilling.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med indstillingen endvidere lægge vægt på, at med-
lemmerne har kendskab til ejendomsvurdering. Dette kendskab til ejendomsvurdering kan
både være af teoretisk og praktisk karakter. Det kan f.eks. bestå i en uddannelse med en vis
relevans i forhold til ejendomsvurdering og/eller praktisk erfaring med ejendomsvurdering.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 90 -
Det foreslås, at principperne § 25 i lov om kommunernes styrelse skal finde anvendelse ved
kommunalbestyrelsens indstilling, jf. også de nugældende regler for indstilling til både skatte-
ankenævn og vurderingsankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3. § 25 i lov om kom-
munernes styrelse regulerer kommunalbestyrelsens valg af to eller flere medlemmer til ud-
valg, kommissioner, bestyrelser og lignende. Hertil svarende principper skal imidlertid anven-
des, når det skal besluttes, hvem i den relevante kreds af personer, der har kendskab til ejen-
domsvurdering, der skal indstilles udpeget.
Det foreslås med affattelsen af skatteforvaltningslovens
§ 8, stk. 4, 4. pkt.,
at af den anden
halvdel af medlemmerne udnævnes halvdelen heraf på baggrund af vurderingsfaglige kompe-
tencer og lokalkendskab efter indstilling fra FinansDanmark og halvdelen på baggrund af vur-
deringsfaglige kompetencer og lokalkendskab efter indstilling fra Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening. Organisationerne skal således ved indstillingen sikre sig, at de indstillede personer med
vurderingsfaglige kompetencer tillige har relevant lokalkendskab.
Ved vurderingsfaglige kompetencer forstås egentlige teoretiske og praktiske kompetencer
vedrørende værdifastsættelse af fast ejendom. Det vil sige kompetencer, der kvalificerer de
pågældende som egentlig sagkyndige i relation til vurdering af fast ejendom.
Det foreslås med affattelsen af skatteforvaltningslovens
§ 8, stk. 4, 5. pkt.,
at kommunalbesty-
relsen, FinansDanmark og Dansk Ejendomsmæglerforening kun kan indstille personer, der er
valgbare til en kommunalbestyrelse her i landet. Det foreslås samtidig med
§ 8, stk. 4, 6. pkt.,
at ministeren under særlige omstændigheder kan undlade at udnævne en indstillet person og
anmode kommunalbestyrelsen eller organisationerne om at indstille en anden person. Dette
svarer til, hvad der i dag gælder for indstilling af medlemmer til såvel vurderingsankenævn,
skatteankenævn og motorankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3 og 4.
Ved indstilling og udnævnelse af ankenævnsmedlemmerne bør der samtidig henses til beho-
vet for at sikre, at medlemmerne, der indstilles, i øvrigt er almindeligt habile til at bestride
hvervet. I den forbindelse forudsættes det, at medlemmerne kan deltage i arbejdet under de
givne forhold, hvilket blandt andet vil kræve, at medlemmerne kan anvende de digitale løs-
ninger, herunder digitale løsninger i forhold til votering, som ikke mindst i lyset af det forven-
tede store antal klager er centralt for arbejdet med at afgøre klagerne.
Til nr. 12
Den foreslåede ændring i skatteforvaltningslovens § 8, stk. 5, der bliver stk. 6, er en konse-
kvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 4, der regulerer udnævnelse af
vurderingsankenævnsmedlemmer.
Bestemmelsen skal således uændret gælde for personer, som indstilles til udnævnelse til både
skatteankenævn, vurderingsankenævn og motorankenævn.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 13
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 91 -
Den foreslåede ændring i skatteforvaltningslovens § 9, stk. 3, 3. pkt., er en konsekvensrettelse
som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 4, der regulerer udnævnelse af vurderingsanke-
nævnsmedlemmer.
Til nr. 14 og 15
Den foreslåede ændring af § 9, stk. 3, hvorefter stk. 3, 1-3. pkt., ikke skal gælde for vurde-
ringsankenævn, er en konsekvens af, at der ikke længere skal udnævnes suppleanter til vurde-
ringsankenævn.
Med forslaget til et nyt
§ 9, stk. 4,
foreslås det i stedet, at der indføres en regel, hvorefter skat-
teministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, når et medlem udtræder af nævnet
eller meddeles orlov, udnævner et nyt medlem til vurderingsankenævnet for den resterende
del af den igangværende funktionsperiode henholdsvis orlovsperiode.
Den foreslåede regel har alene til formål at lovfæste, at der i tilfælde, hvor et medlem af et an-
kenævn for en periode eller varigt træder ud af nævnet, udnævnes et andet medlem til at vare-
tage det pågældende medlems opgaver i den periode, hvor medlemmet ikke selv kan udføre
disse.
Skatteforvaltningsloven § 9, stk. 1 og 2, og stk. 4, der bliver stk. 5, skal fortsat gælde for vur-
deringsankenævnenes medlemmer. Det gælder både de medlemmer, der udnævnes efter ind-
stilling fra kommunalbestyrelsen, og de medlemmer, der udnævnes efter indstilling fra Fi-
nansDanmark og Dansk Ejendomsmæglerforening.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.
Til nr. 16
Den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, er en konsekvens af, at der foreslås indsat en ny § 10
a, der vedrører vurderingsankenævnene, samt at fællesankenævnene foreslås opløst og erstat-
tet af separate skatteankenævn. Reglerne i skatteforvaltningslovens § 10, stk. 1-6, vil således
fremadrettet kun gælde for skatteankenævn og motorankenævn.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 17.
Til nr. 17
Det foreslås med den nye bestemmelse i skatteforvaltningslovens
§ 10 a, stk. 1,
at formands-
posten for vurderingsankenævnene skal varetages af et geografisk ubundet vurderingsanke-
nævnsformandskab, der består af en ledende vurderingsankenævnsformand og et antal øvrige
vurderingsankenævnsformænd, som skatteministeren ansætter efter indstilling fra Skatteanke-
styrelsen. Vurderingsankenævnsformændene skal have vurderingsfaglig indsigt.
At vurderingsankenævnsformændene skal have vurderingsfaglig indsigt, skal her forstås såle-
des, at formændene skal have indsigt i principperne for vurdering af fast ejendom tillige med
en vis praktisk erfaring med ejendomsvurdering. Indsigten kræver således ikke nødvendigvis
en f.eks. formel uddannelse af relevans for ejendomsvurdering. Den vurderingsfaglige indsigt
kan i stedet være erhvervet gennem praktisk arbejde med ejendomsvurdering. Formændene
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 92 -
vil samtidig skulle besidde den fornødne indsigt i grundlæggende principper om konkret rets-
anvendelse, herunder i forhold til sagsbehandling, afgørelse, vejledning og høring m.v. En så-
dan indsigt er nødvendig for at sikre, at formændene er i besiddelse af fornødne kompetencer
til at varetage mødeledelse i vurderingsankenævnene, foretage henvisninger til de rette afgø-
relsesmyndigheder, samt være øverste faglige ansvarlige i relation til vurderingsankenævne-
nes virke og afgørelser.
Den ledende vurderingsankenævnsformand og de øvrige vurderingsankenævnsformænd vil
sammen skulle drøfte, koordinere og fastlægge praksis for forskellige spørgsmål. Vurderings-
ankenævnsformandsskabet vil således fungere som et praksisudvalg, der med bistand fra se-
kretariatet gør det muligt at sikre ensartede afgørelser og ensartede beslutninger på tværs af
vurderingsankenævnskredse og sagstyper. Det drejer sig f.eks. om at ensarte praksis om hen-
visning til afgørelsesmyndigheder, ensarte forslag til sagstyper, der kan delegeres til afgørelse
hos formænd, og ensarte praksis vedrørende genoptagelse af egne afgørelser. I den forbin-
delse vil løbende drøftelse og koordinering med Landsskatterettens retsformænd vedrørende
henvisning af sager til Landsskatteretten også være en funktion for vurderingsankenævnsfor-
mandsskabet. Da vurderingsankenævnsformændene ikke vil være geografisk bundne, men i
stedet kan tænkes i en vis grad at være specialiseret inden for sagstyper på samme måde som
sekretariatet, vil formandskabet som tværgående forum udgøre et vigtigt led i at sikre ensar-
tede afgørelser og håndtering af sager på tværs af sagstyper og landsdele.
Formandskabet forventes under ledelse af den ledende vurderingsankenævnsformand også i
samarbejde med sekretariatet at medvirke til at sikre en ensartet, effektiv og smidig sagsbe-
handling og sagsafvikling. Under hensyntagen til den meget store forventede antal klager er
det afgørende, at formandskabet i tæt samarbejde med sekretariatet medvirker til at tilrette-
lægge en sådan effektiv sagsbehandling. Det forudsættes således, at vurderingsankenævnsfor-
mandsskabet indgår i et samarbejde med sekretariatet med henblik på at sikre, at sekretariatet
kan fastlægge arbejdsgange og procedurer for sagerne, som ikke blot understøtter ensartede
afgørelser og beslutninger, men også effektiv og smidig sagsbehandling og afgørelse.
Retten til at afgive indstilling til ministeren for så vidt angår udnævnelse af vurderingsanke-
nævnsformænd forudsættes alene at tilkomme Skatteankestyrelsens direktør.
Det foreslås med skatteforvaltningslovens
§ 10 a, stk. 2,
at den ledende vurderingsankenævns-
formand efter indstilling fra Skatteankestyrelsen kan bestemme, at ansatte i skatteankestyrel-
sen skal deltage i afgørelsen af en klage. I sådanne tilfælde skal den pågældende have samme
beføjelser som en ankenævnsformand.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at den ledende vurderingsankenævnsformand i lighed
med Landsskatterettens ledende retsformand efter indstilling til Skatteankestyrelsen kan ud-
pege embedsmænd i Skatteankestyrelsen til at deltage i afgørelse af klagesager i formandska-
bets sted. Henset til den store forventede mængde vurderingsklagesager og behovet for fleksi-
bilitet i afslutningen af disse sager, foreslås der ikke for så vidt angår vurderingssager indlagt
en begrænsning i forhold til, at formandskabet skal deltage i afgørelsen af alle sager, der ikke
afgøres i enighed, hvilket i Landsskatteretsregi er en forudsætning for, at sagen kan afgøres
med en embedsmand som førstevoterende.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 93 -
Det foreslås med skatteforvaltningslovens
§ 10 a, stk. 3,
at for at et vurderingsankenævn kan
træffe en afgørelse, skal formanden eller en ansat i Skatteankestyrelsen, jf. stk. 2, og mindst to
medlemmer deltage i afgørelsen, jf. dog stk. 4 og 5. I tilfælde af stemmelighed er formandens
eller den ansattes, jf. stk. 2, stemme afgørende, jf. igen det ovenfor anførte om, at der ikke
skal stilles krav om enighed mellem alle deltagerne i afgørelsen, heller ikke når en ansat i
Skatteankestyrelsen deltager i afgørelsen i formandskabets sted. Dette udgangspunkt modifi-
ceres dog af de samtidigt foreslåede regler om, at vurderingsankenævnsformanden (eller en
ansat i Skatteankestyrelsen, der er bemyndiget dertil, jf. § 10 a, stk. 2) skal kunne afgøre visse
sager uden deltagelse af ordinære nævnsmedlemmer, jf. nedenfor.
Vurderingsankenævnene tænkes derfor opdelt i voteringsgrupper på samme måde som i
Landsskatteretten. Opdelingen vil kunne indbefatte, at ankenævnene opdeles i voteringsgrup-
per på mere end to medlemmer, hvorved situationen med stemmelighed kan opstå, idet det i
praksis ofte vil være nødvendigt, at der til møder opereres med en voteringsgruppe på mere
end to medlemmer for at sikre beslutningsdygtigheden i tilfælde af afbud fra medlemmer. Op-
delingen tænkes også at indbefatte voteringsgrupper med eksempelvis kun lægmænd eller
sagkyndige eller en kombination heraf. Den tænkte opdeling minder om opdelingen af Lands-
skatteretten, hvor der f.eks. findes såkaldte juridiske og almindelige voteringsgrupper. Den
nærmere regulering af opdelingen i voteringsgrupper m.v. vil blive fastsat i forretningsorde-
nen.
Det foreslås med skatteforvaltningslovens
§ 10 a, stk. 4,
at uanset stk. 3 afgør formanden for
vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen, jf. stk. 2, anmodninger om genop-
tagelse af en påkendt vurderingsankenævnssag, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g. Det inde-
bærer, at kompetencen til at beslutte, om en sag, hvor der tidligere er truffet afgørelse af et
vurderingsankenævn, kan genoptages, tillægges formanden for vurderingsankenævnet. Træf-
fer formanden for vurderingsankenævnet afgørelse om, at sagen skal genoptages, vil sagen
herefter undergå sædvanlig nævnsbehandling i vurderingsankenævnet, herunder behandling
af, om sagen bør henvises til afgørelse i Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen.
I dag træffes beslutning om genoptagelse af vurderingsankenævnet, hvilket indebærer, at be-
slutningen om genoptagelse skal undergå sædvanlig nævnsbehandling. Formålet med bestem-
melsen er således bl.a. at forenkle og effektivisere sagsbehandlingen af de klager, hvor der
alene skal tages stilling til, hvorvidt en sag kan genoptages eller ej. Med bestemmelsen skabes
der en sammenhæng til reglerne for afgørelse om genoptagelse af Landsskatteretssager, der
efter gældende regler afgøres af en retsformand eller en kontorchef i Skatteankestyrelsen (det
sidste efter bemyndigelse fra den ledende retsformand), jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk.
3.
Med forslaget til
§ 10 a, stk. 5,
foreslås det, at uanset stk. 3 kan formanden for vurderingsan-
kenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen, jf. stk. 2, efter bemyndigelse fra vurderingsan-
kenævnet afgøre klager omfattet af § 6, stk. 1, jf. dog § 6, stk. 2, jf. § 6 a, stk. 1, og § 6 b, stk.
1.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 94 -
Bestemmelsen indebærer, at en beslutningsdygtig del af vurderingsankenævnet (en voterings-
gruppe) kan bemyndige formanden for ankenævnet til at træffe afgørelse i vurderingsanke-
nævnssager på vegne af vurderingsankenævnet. Bemyndigelsen kan både gives for en konkret
sag, og mere generelt for bestemte typer af sager.
Bemyndigelsen kan f.eks. tænkes anvendt, hvis klagen vedrører forhold, hvor der foreligger
en lang, klar og fast praksis, og hvor der ikke i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. Be-
myndigelsen kan desuden tænkes anvendt ved ”følgesager”, der vedrører samme problemstil-
ling, som er afgjort af vurderingsankenævnet i en anden sag. F.eks. den situation, hvor et helt
kvarter klager med nogenlunde samme argumentation. I så fald er der ingen rimelig grund til,
at alle sagerne forelægges nævnsmedlemmerne til votering. Nævnet kan tage principiel stil-
ling til det gennemgående tema i sagerne i én sag (en førersag), hvorefter formanden (eller en
hertil bemyndiget embedsmand i Skatteankestyrelsen, jf. § 10 a, stk. 2) kan træffe afgørelse i
de andre sager (følgesagerne) ud fra de af nævnet fastlagte principper. Bemyndigelsen kan
imidlertid også tænkes anvendt ved andre typer af sager, hvor det vurderes hensigtsmæssigt,
at formanden (eller en hertil bemyndiget embedsmand i Skatteankestyrelsen, jf. § 10 a, stk. 2)
træffer afgørelse på vegne af nævnet.
Det foreslås med affattelsen af
§ 10 a, stk. 6,
at skatteministeren fastsætter en forretningsor-
den for vurderingsankenævnene, herunder regler for vederlæggelse af vurderingsankenævne-
nes medlemmer, jf. det ovenfor anførte.
I dag er reglerne for vurderingsankenævnenes virke reguleret i en fælles forretningsorden for
ankenævnene, jf. bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2013 om forretningsorden for skat-
teankenævn, vurderingsankenævn, skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn. Be-
kendtgørelsen er udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 10, stk. 5 og 6. Da reglerne for
vurderingsankenævnene fremadrettet vil adskille sig væsentligt fra de øvrige ankenævn, vil
der blive udstedt en selvstændig forretningsorden for vurderingsankenævnene, herunder regler
for vederlæggelse af vurderingsankenævnsmedlemmer. Reglerne for vurderingsankenævne-
nes organisering samt behandling og afgørelse af vurderingsankenævnssager justeres, så de i
videst muligt omfang svarer til de regler, der gælder for Landsskatteretten. Det vil bl.a. blive
reguleret i forretningsordenen, at vurderingsankenævnene får mulighed for at træffe afgørelse
på grundlag af enten skriftlig eller mundtlig votering i voteringsgrupper med henblik på at
skabe mere effektive sagsprocesser. Forretningsordenen for vurderingsankenævnene vil dog
give de ordinære vurderingsankenævnsmedlemmer mulighed for at anmode om, at en konkret
sag behandles ved et møde i den relevante voteringsgruppe. Det må dog forventes, at den le-
dende vurderingsankenævnsformand som øverste ansvarlige for ankenævnene vil være ind-
stillet på at imødekomme sådanne anmodninger, medmindre særlige forhold taler imod.
Der vil desuden i forretningsordenen i lyset af den forventede meget store mængde klager
blive fastsat en regel om mulighed for overførsel af sager mellem vurderingsankenævn, hvis
der måtte vise sig at opstå væsentlig skævhed i belastningen af de enkelte vurderingsanke-
nævn. En lignende bestemmelse findes også i den nugældende fælles forretningsorden for
skatteankenævn, vurderingsankenævn, skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn.
Forretningsordenen for vurderingsankenævn vil tillige regulere aflønningen af de ordinære
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 95 -
vurderingsankenævnsmedlemmer. Aflønningen forventes fastsat med udgangspunkt i afløn-
ningen af Landsskatterettens ordinære medlemmer. De ordinære medlemmer af Landsskatte-
retten modtager efter gældende regler årligt et grundbeløb på 62.700 kr. (afrundet grundbeløb
pr. 1. oktober 1997), hvilket svarer til 83.600 kr. (2016). Det præcise niveau vil blive endeligt
fastsat i forretningsordenen og fastsættes i øvrigt for en funktionsperiode ad gangen.
Til nr. 18
Med den foreslåede ændring i § 11, stk. 2, tillægges Landsskatteretten kompetence til at
træffe afgørelse i de sager, som et vurderingsankenævn eller Skatteankestyrelsen har henvist
til afgørelse i Landsskatteretten, jf. forslaget til § 6 a, stk. 1, og forslaget til § 4 a, stk. 3.
Med forslaget til skatteforvaltningslovens § 6 a, stk. 1, foreslås det, at vurderingsankenævnet
henviser klager omfattet af § 6 til afgørelse i Landsskatteretten, når klagen i overvejende grad
angår retlige spørgsmål, og der i praksis ikke tidligere er taget stilling til det pågældende lov-
fortolkningsspøgsmål, eller der er grundlag for at foretage en fornyet prøvelse af det pågæl-
dende lovfortolkningsspørgsmål. Vurderingsankenævnet kan tillige henvise klager omfattet af
§ 6 til afgørelse i Landsskatteretten, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
Med forslaget til skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, foreslås det, at Skatteankestyrelsen
henviser klager vedr. vurderingsmyndighedens afslag på genoptagelse til afgørelse i Lands-
skatteretten, når klagen i overvejende grad angår retlige spørgsmål, og der i praksis ikke tidli-
gere er taget stilling til det pågældende lovfortolkningsspørgsmål, eller der er grundlag for at
foretage en fornyet prøvelse af det pågældende lovfortolkningsspørgsmål. Skatteankestyrelsen
kan tillige henvise klager omfattet af § 6 til afgørelse i Landsskatteretten, hvis der foreligger
ganske særlige omstændigheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 4
Forslaget er således en konsekvens af den foreslåede kompetencefordeling, hvorefter alene
klagesager, der i overvejende grad angår retlige spørgsmål, der indebærer afklaring af spørgs-
mål om lovfortolkning, vil skulle behandles af Landsskatteretten.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 7, og bemærkningerne her til samt de almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.2.
Til nr. 19 og 20
De foreslåede ændringer i § 19, stk. 5, nr. 4 og 5, er en konsekvens af de foreslåede ændringer
om, at Skatteankestyrelsen skal have selvstændig kompetence til at træffe afgørelse i visse sa-
ger, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og om at Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen skal have
kompetence til at træffe afgørelse i vurderingssager, der af vurderingsankenævnet henvises til
Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen til afgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 18.
Kravene i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1-3, om udarbejdelse af en sagsfremstilling og
høring, før der træffes en afgørelse, skal således fremadrettet ikke gælde i vurderingssager.
Dette skal ses i lyset, at kravet om udarbejdelse af en sagsfremstilling efter gældende regler
ikke omfatter afgørelser, der kan afgøres af et vurderingsankenævn, som fremadrettet som ud-
gangspunkt skal være klagemyndighed i vurderingsklagesager, jf. forslagene til §§ 6, 6 a og 6
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 96 -
b.
Til nr. 21
Den foreslåede ændring af § 20, stk. 4, er en konsekvens af forslaget til § 35 a, stk. 2, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 37, ved hvilken kredsen af klageberettigede i ejendomsvurderingssa-
ger – der tillige er kredsen af personer, der skal varsles efter § 20, stk. 4, - fremadrettet skal
være ejeren af den faste ejendom og andre, der i forhold til stat eller kommune hæfter for
skatter, der opkræves på grundlag af den pågældende ejendomsvurdering.
Kredsen af personer, der skal varsles forud for en ændring af en vurdering eller en del af en
vurdering vil således fortsat være kredsen af klageberettigede.
Til nr. 22
Det foreslås med den nye
§ 20 a, stk. 1,
at vurderingsmyndigheden ved almindelige vurderin-
ger og omvurderinger, jf. ejendomsvurderingsloven, kan foretage partshøring efter reglerne i
forvaltningsloven §§ 19 og 20 ved en særlig deklarationsprocedure, jf. stk. 2 og 3.
Efter forslaget til § 5 i det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov, foreta-
ger vurderingsmyndigheden almindelig vurdering af fast ejendom hvert andet år. Ejerboliger
vurderes i lige år, når der ikke er registreret arealer til erhvervsmæssig anvendelse på ejen-
dommen. Andre ejendomme vurderes i ulige år. De almindelige vurderinger foretages pr. 1.
september i vurderingsåret. Der foretages desuden i en række tilfælde omvurdering pr. 1. sep-
tember af ejendomme, som er etableret eller ændret efter seneste almindelige vurdering, jf.
forslaget til § 6 i ejendomsvurderingsloven.
Det foreslås med den nye
§ 20 a, stk. 2,
at vurderingsmyndigheden ved deklarationsprocedu-
ren forud for vurderingen skal underrette ejendomsejeren om de oplysninger af væsentlig be-
tydning, der forventes lagt til grund for vurderingen af den pågældendes ejendom. Vurde-
ringsmyndigheden skal samtidig underrette ejendomsejeren om, at vurderingsmyndigheden
kan træffe afgørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger, når afgørelsesperioden ind-
træder, samt om tidspunktet herfor, jf. forslaget til § 20 b.
Ejeren får således mulighed for at rette eventuelle fejl i vurderingsgrundlaget og for at gøre
opmærksom på andre forhold, der efter ejendomsejerens vurdering har væsentlig betydning
for vurderingen af ejendommen.
Den foreslåede særlige deklarationsprocedure indebærer ikke en begrænsning af forvaltnings-
lovens regler i forhold til, hvilke oplysninger der skal partshøres om. Den foreslåede særlige
deklarationsprocedure vil således ikke materielt begrænse vurderingsmyndighedens hørings-
pligt efter forvaltningsloven. Det vil fortsat være reglerne i forvaltningslovens §§ 19 og 20,
der regulerer, hvilke oplysninger ejendomsejeren skal underrettes om og have mulighed for at
udtale sig om. Med det store antal vurderinger, der skal foretages stort set samtidig inden for
en meget kort periode, vil det imidlertid være yderst vanskeligt i rette tid at identificere de sa-
ger, i hvilke partshøring skal foretages efter forvaltningsloven, og at gennemføre partshøring.
Henset hertil samt til prioriteringen af at øge gennemsigtigheden og dialogen med ejendoms-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 97 -
ejerne i rette tid, foreslås det derfor, at vurderingsmyndigheden får mulighed for at gennem-
føre partshøring ved en særlig lovhjemlet deklarationsprocedure, der modsat kan og forventes
at blive anvendt, uanset om partshøring kan anses for påkrævet efter forvaltningslovens §§ 19
og 20. Der er således alene tale om en særlig procedure, der har til formål at sikre, at der ved
vurderingerne tages højde for alle relevante oplysninger, der er kendte for vurderingsmyndig-
heden.
Proceduren vil således forbedre mulighederne for, at vurderingsmyndigheden ved vurderingen
kan tage stilling til betydningen af oplysninger, der i modsat fald ikke ville være kendt for
vurderingsmyndigheden.
Forslaget indebærer alene, at partshøringen af ejendomsejerne i ejendomsvurderingssager kan
gennemføres ved en særlig procedure. Vurderingsmyndigheden vil ikke være afskåret fra at
foretage partshøring uden at anvende denne særlige procedure, heller ikke selv om vurde-
ringsmyndigheden tidligere i forbindelse med behandlingen af den samme vurdering har an-
vendt deklaration. Vurderingsmyndigheden kan således konkret vælge at foretage partshøring
af ejendomsejer på anden vis, herunder også hvis der f.eks. efter deklarationen tilgår vurde-
ringsmyndigheden nye væsentlige oplysninger, der nødvendiggør ny partshøring.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal der - med de undtagelser, der følger af forvaltnings-
lovens § 19, stk. 2 - partshøres, hvis en part ikke antages at være bekendt med, at myndighe-
den er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige
vurderinger. Myndighederne må ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten be-
kendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med
en udtalelse. Pligten til partshøring omfatter dog som nævnt kun oplysninger, som parten ikke
kan antages at være bekendt med, at vurderingsmyndigheden er i besiddelse af. Pligten til
partshøring gælder endvidere kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fast-
sætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Det foreslås, at det ved affattelsen af skatteforvaltningslovens § 20 a fastsættes, at det alene er
ejendommens ejer på tidspunktet for deklarationen, der skal underrettes ved deklarationen.
Dette vil også gælde f.eks. i det tilfælde, hvor ejendommen er blevet handlet, og hvor den nye
ejer ikke har overtaget ejendommen på tidspunktet for deklarationen.
Den foreslåede bestemmelse vil således have den konsekvens, at deklarationen i visse tilfælde
kun vil blive sendt til ejeren af ejendommen ved deklarationen, uanset at det ikke helt kan
udelukkes, at der er andre, der efter det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb vil være at
anse som parter i vurderingssagen.
Det offentligretlige partsbegreb er udviklet i praksis og er bl.a. beskrevet i punkt 49-55 i vej-
ledning nr. 11.740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven. Det fremgår af vejledningen, at
der i de tilfælde, hvor der opstår tvivl om, om en person kan anses som part i en sag, navnlig
kan lægges vægt på, hvor væsentlig den pågældendes interesse i sagen er, og hvor nært denne
interesse er knyttet til sagens udfald. Det er således efter forvaltningsloven som udgangspunkt
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 98 -
den, der bliver direkte berørt af en afgørelse, der er part i sagen. Kun væsentlige afledte inte-
resser kan udløse partsstatus, og i den forbindelse må henses til mængden og arten af de led,
der indgår mellem sagens udfald og den aktuelle betydning for den pågældende. Det kan på
denne baggrund ikke udelukkes, at der i visse situationer er andre end ejendommens aktuelle
ejer, der vil være part i vurderingssagen.
Det vurderes ikke praktisk muligt for vurderingsmyndigheden at identificere og afklare dette
spørgsmål om eventuelle mulige andre parter end den aktuelle ejer i alle vurderingssager, når
henses til den store mængde sager, der skal afgøres inden for kort tid hvert år, og når henses
til det grundlag, der skal skabes for fastlæggelsen af kredsen af parter. Det vurderes ikke at
være hverken muligt eller hensigtsmæssigt, at vurderingsmyndigheden skal afsætte sagsbe-
handlingsressourcer til at gennemgå samtlige vurderingssager med henblik på fastlæggelse af
kredsen af parter i vurderingssagen, og sådan konkret sagsbehandling vil være en forudsæt-
ning for at fastlægge kredsen af parter med sikkerhed. Det foreslås derfor, at det lovfæstes, at
deklarationen alene sendes til de aktuelle ejendomsejere, mens anden konkret og individuel
partshøring af andre end de aktuelle ejendomsejere kun skal gennemføres, hvis andre parter
end ejendomsejerne retter henvendelse til vurderingsmyndigheden og dokumenterer, at de har
partsstatus i vurderingssagen.
Forslaget udelukker som oven for nævnt heller ikke, at vurderingsmyndigheden kan foretage
partshøring af ejendomsejere på anden vis end ved gennemførelse af en deklaration.
Ejendomsvurderinger foretages pr. vurderingstermin. Det skal derfor være oplysninger om
forholdene pr. vurderingstermin, der skal partshøres om. Det skal dermed også være disse op-
lysninger, der skal deklareres.
Det kan ikke generelt afgøres, om de oplysninger, der vil indgå i et fremtidigt vurderingssy-
stem, i almindelighed kan siges at være til ugunst for ejendomsejeren. Det kan heller ikke på
forhånd generelt afgøres, i hvilket omfang visse oplysninger, der er registreret vedrørende en
konkret ejendom, vil nødvendiggøre partshøring af ejeren, før der træffes afgørelse. Det kan
heller ikke på forhånd generelt afgøres, om særlige faktiske oplysninger, der ikke er en del af
de oplysninger, der generelt vil være til rådighed for vurderingsmyndigheden, når vurderings-
myndigheden skal vurdere landets faste ejendomme, vil have væsentlig betydning for vurde-
ringen. Ved deklarationen skal det således lægges til grund, at de faktiske oplysninger, der er
af væsentlig betydning for vurderingen, potentielt kan være til ugunst for ejendomsejeren, og
at alle særlige oplysninger kan være af væsentlig betydning. For at muliggøre, at deklaration
kan anvendes som en metode til generel partshøring af alle ejere, der måtte have krav på
partshøring af konkrete oplysninger, og alle andre ejere, vil deklarationen således skulle sikre
partshøring af de oplysninger, der generelt har den væsentligste betydning for ejendomsvurde-
ringen, samt særlige oplysninger, der måtte være registreret vedrørende den ejendom, der skal
vurderes.
Der kan således ikke udsondres oplysninger, som på forhånd kan undtages fra høringspligten,
hvis de adskiller sig fra de oplysninger, der generelt foreligger om landets ejendomme. For så
vidt angår de generelt foreliggende oplysninger skal der derimod alene ske deklaration af de
oplysninger, der vurderes at være af væsentlig betydning for den konkrete vurdering.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 99 -
Den foreslåede fremgangsmåde er på mange måder overensstemmende med reglerne i forvalt-
ningslovens §§ 19 og 20 om partshøring, der som ovenfor anført fortsat skal være afgørende
for, hvilke oplysninger der skal partshøres om. Ejendomsejerne forventes dog ikke ved dekla-
rationen at blive meddelt en frist, inden for hvilken de kan udtale sig om de deklarerede op-
lysninger eller komme med yderligere bemærkninger. Det foreslås derfor, at det i stedet lov-
fæstes, at vurderingsmyndigheden ved deklaration underretter ejendomsejer om, at vurde-
ringsmyndigheden kan træffe afgørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger, når af-
gørelsesperioden indtræder, jf. forslaget til skatteforvaltningslovens § 20 b. Det foreslås også,
at vurderingsmyndigheden samtidig skal underrette ejendomsejeren om, hvornår afgørelses-
perioden indtræder, jf. § 20 b.
Det foreslås med den nye
§ 20 a, stk. 3,
at deklarationen skal foretages senest 4 uger før afgø-
relsesperioden indtræder, jf. § 20 b.
Deklarationsperioden vil således ikke kunne have en varighed på mindre end 4 uger, men vil
derimod godt kunne have en varighed på mere end 4 uger. Deklarationsperiodens længde skal
ikke nødvendigvis være den samme for alle ejendomsejere i forbindelse med en given almin-
delig vurdering eller omvurdering. Perioden fra deklaration til afgørelsesperiodens start skal
imidlertid for alle være mindst 4 uger.
Det foreslås med den nye
§ 20 b, stk. 1,
at ved vurdering af fast ejendom, der foretages efter
forudgående deklaration, jf. § 20 a, indtræder en afgørelsesperiode tidligst 6 uger før den 10.
februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb, jf. dog § 20 c.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger, hvor lang afgørelsesperioden maksimalt kan være.
Afgørelsesperioden kan således generelt eller i konkrete situationer indtræde mindre end 6
uger før den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb. Afgørelsesperiodens
længde skal ikke nødvendigvis være den samme for alle ejendomsejere i forbindelse med en
almindelig vurdering eller omvurdering. Afgørelsesperioden må imidlertid aldrig overstige 6
uger, medmindre skatteministeren fastsætter en længere frist, jf. nedenfor om forslaget til § 20
c, stk. 2.
Vurderingsmyndigheden får med de foreslåede regler mulighed for at foretage partshøring un-
der anvendelse af den særlige deklarationsprocedure, uanset at der f.eks. er tale om en fornyet
deklaration, der sker 4 uger eller mindre før starten af den afgørelsesperiode, der tidligere er
meldt ud. F.eks. i situationer, hvor myndigheden efter, at deklarationer er udsendt, modtager
nye oplysninger af relevans for vurderingen af flere ejendommen, som forudsætter partshø-
ring af ejendomsejere.
Hvis der konkret meddeles en frist for afgørelsesperiodens start, der ligger mindre end 6 uger
før den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb, jf. § 20 c, skal vurderingsmyn-
digheden ved deklaration meddele ejendomsejer, hvornår afgørelsesperioden indtræder, samt
orientere ejendomsejer om konsekvenserne af, at der er fastsat en afgørelsesperiode, jf. forsla-
get til
§ 20 a, stk. 2.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0100.png
- 100 -
Ejendomsejer skal således altid i forbindelse med en deklaration oplyses om, hvornår afgørel-
sesperioden indtræder samt orienteres om konsekvenserne heraf.
Det foreslås med den nye
§ 20 b, stk. 2,
at vurderingsmyndigheden kan træffe afgørelse på
grundlag af de oplysninger, der foreligger, når afgørelsesperioden indtræder. Vurderingsmyn-
digheden er dog ikke afskåret fra at træffe afgørelse på baggrund af oplysninger, der modta-
ges i afgørelsesperioden.
Bestemmelsen skal sikre, at vurderingsmyndigheden får reel mulighed for at behandle oplys-
ninger, der er modtaget inden afgørelsesperiodens start, før der træffes afgørelse, uanset det
meget store antal vurderinger, der skal foretages stort set samtidigt inden for en meget kort
periode. Bestemmelsen skal samtidig sikre, at vurderingsmyndigheden får mulighed for at fo-
retage flest mulig vurderinger under hensyntagen til alle oplysninger, der foreligger på afgø-
relsestidspunktet.
Det foreslås i nær sammenhæng med de ovenfor foreslåede regler med den nye
§ 20 b, stk. 3,
at oplysninger, der modtages efter afgørelsesperiodens indtræden, men ikke indgår i en afgø-
relse, der træffes inden udløbet af fristen, jf. forslaget til stk. 2, behandles og afgøres som an-
modninger om genoptagelse, jf. § 33.
De beskrevne forslag skal ses i sammenhæng, idet forslagene har til formål tilsammen at
sikre, at alle oplysninger, der tilgår vurderingsmyndigheden, før der træffes afgørelse, be-
handles af vurderingsmyndigheden. Hvis myndigheden ikke har reel mulighed for at træffe
afgørelse om alle ejendomsvurderinger på grundlag af alle oplysninger ved afgørelsen, fordi
der indgår nye oplysninger i et stort antal sager i afgørelsesperioden, behandles oplysningerne
efterfølgende – enten ved, at vurderingsmyndigheden senest den 10. februar i kalenderåret ef-
ter vurderingsårets udløb udsender vurdering uden hensyntagen til oplysninger, der er indgået
i afgørelsesperioden, og efterfølgende træffer afgørelse om, hvorvidt oplysningerne giver
grundlag for genoptagelse eller revision af de foretagne ejendomsvurderinger eller ved, at
vurderingsmyndigheden træffer afgørelse senere end den 10. februar i kalenderåret efter vur-
deringsårets udløb, men på grundlag af alle de oplysninger, der foreligger på afgørelsestids-
punktet.
Ejendomsejer skal som ovenfor nævnt allerede ved deklarationen oplyses om, hvornår afgø-
relsesperioden indtræder, samt konsekvensen heraf, herunder også om at oplysninger, der
modtages efter afgørelsesperiodens start, kan blive behandlet som en anmodning om genopta-
gelse.
Afgørelse af, om oplysninger giver grundlag for genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §
33, skal træffes ved en forvaltningsretlig afgørelse. Hvis oplysningerne ikke giver grundlag
for at genoptage vurderingssagen, skal dette meddeles ved en begrundet afgørelse om afslag
på genoptagelse, der kan påklages efter skatteforvaltningslovens regler, og hvis oplysningerne
giver grundlag for at genoptage vurderingssagen, startes en ny vurderingssag, der afsluttes
med udsendelse af en ny vurdering, der kan påklages efter skatteforvaltningslovens regler.
Hvis vurderingsmyndigheden ikke finder grundlag for at genoptage vurderingen, jf. skattefor-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0101.png
- 101 -
valtningslovens § 33, skal vurderingsmyndigheden herudover af egen drift vurdere, om oplys-
ningerne giver grundlag for at revidere vurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 33 a.
Vurderingsmyndigheden skal i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet, om oplysnin-
gerne giver grundlag for genoptagelse eller revision og under en eventuel genbehandling af
vurderingssagen i fornødent omfang foretage partshøring, jf. forvaltningslovens § 19.
En oplysning, der indgår efter afgørelsesperiodens start, kan være af betydning for vurderin-
gen for flere ejendomme. Hvis myndigheden ikke har reel mulighed for at træffe afgørelse om
alle ejendomsvurderinger på grundlag af alle oplysninger ved afgørelsen, fordi der indgår nye
oplysninger i et stort antal sager i afgørelsesperioden, behandles oplysningerne efterfølgende
– enten ved, at vurderingsmyndigheden senest den 10. februar i kalenderåret efter vurderings-
årets udløb udsender vurdering uden hensyntagen til oplysninger, der er indgået i afgørelses-
perioden, og efterfølgende træffer afgørelse om, hvorvidt oplysningerne giver grundlag for
genoptagelse eller revision af de foretagne ejendomsvurderinger eller ved, at vurderingsmyn-
digheden træffer afgørelse senere end den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets ud-
løb, men på grundlag af alle de oplysninger, der foreligger på afgørelsestidspunktet.
Reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a, der begge foreslås ændret med dette lov-
forslag, er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.10.2 og i bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 23 - 32.
Det foreslås med den nye
§ 20 c, stk. 1,
at ved afgørelse om almindelig vurdering og omvur-
dering, der meddeles senere end den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb,
træffer vurderingsmyndigheden afgørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger på af-
gørelsestidspunktet, jf. dog stk. 2.
Forslaget indebærer, at hvis vurderingsmyndigheden ikke senest den 10. februar i kalender-
året efter vurderingsårets udløb træffer afgørelse om almindelig vurdering eller omvurdering,
skal vurderingsmyndigheden træffe afgørelse på grundlag af alle de oplysninger, der forelig-
ger på afgørelsestidspunktet og i fornødent omfang foretage partshøring, før afgørelse træffes.
Det foreslås med den nye
§ 20 c, stk. 2,
at skatteministeren kan forlænge fristen i § 20 b, stk.
1, og § 20 c, stk. 1
Skatteministeren får således mulighed for at fastsætte en længere frist for enkelte vurde-
ringsår, hvis det skulle vise sig nødvendigt, f.eks. på grund af tekniske problemer, eller hvis
det på grund af andre omstændigheder ikke er muligt at træffe afgørelserne om almindelig
vurdering eller omvurdering senest den 10. februar i kalenderåret efter vurderingsårets udløb.
Det er alene under forudsætning af, at afgørelsesperioden forlænges af skatteministeren, at
vurderingsmyndigheden kan træffe afgørelse efter de regler, der er foreslået i § 20 b, selvom
afgørelsesperioden i så fald ved en sådan forlængelse kan komme til at overstige det i øvrigt
foreslåede maksimum på 6 uger. Afgørelsesperioden vil derimod altid kunne være kortere end
seks uger, jf. forslaget til § 20 b.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 102 -
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.9.2.
Til nr. 23
Skatteforvaltningslovens kapitel 12 indeholder allerede i dag regler om foretagelse og æn-
dring af ordinære og ekstraordinære ejendomsvurderinger (§ 33), en revisionsbestemmelse (§
33 a) og en regel om, at vurderingsmyndigheden i 1. instans kan genoptage nyere vurderinger
af en konkret ejendom, der er afledt af afgørelser fra klageinstanserne om denne ejendom (§
34).
Vurderingsmyndigheden kan herudover efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, genop-
tage og ændre en påklaget vurdering, hvis klageren er enig deri.
Vurderingsmyndigheden har endelig adgang til at berigtige tastefejl m.v. efter de principper,
der er beskrevet i retsplejelovens § 221, stk. 1.
Det foreslås, at overskriften til § 33 ændres til ”Ordinær og ekstraordinær genoptagelse” for at
præcisere, at skatteforvaltningslovens § 33 regulerer adgangen til at foretage og genoptage
vurderinger eller dele af vurderinger, der mangler eller som er foretaget, mens de følgende be-
stemmelser regulerer ændringer af foretagne vurderinger, der foretages af vurderingsmyndig-
heden efter andre regler.
Til nr. 24
Der er efter gældende regler om ordinær og ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltnings-
lovens § 33, ikke hjemmel til at genoptage vurderingsmæssige skøn, der er foretaget på kor-
rekt grundlag. Vurderingsmyndigheden kan derimod på anmodning fra ejendomsejeren ordi-
nært genoptage foretagne vurderinger, forudsat at den skattepligtige godtgør, at vurderingen
er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af
ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold. Vurde-
ringsmyndigheden kan også af egen drift ordinært genoptage foretagne vurderinger, hvis for-
udsætningerne for ordinær genoptagelse efter anmodning er opfyldt. Vurderingsmyndigheden
kan herudover inden for fristen for ordinær genoptagelse foretage en vurdering, hvis en sådan
ved en fejl ikke er foretaget.
Reglerne i skatteforvaltningslovens § 33 om genoptagelse af ejendomsvurderinger fik den nu-
værende form ved lov nr. 925 af 18. september 2012, jf. lovforslag nr. L 198 (folketingsåret
2011-12), hvor grundforbedringsfradraget (FFF) tillige blev afskaffet. Ændringen blev gen-
nemført i lyset af, at der var indgivet en meget stor mængde anmodninger om genoptagelse
med henblik på ændring af grundforbedringsfradraget (FFF-sagerne) Disse anmodninger var
begrundet i ofte meget gamle forhold, og i mangel af regler om dokumentation m.v. blev det
op til vurderingsmyndigheden at belyse sagerne. Ændringen havde endvidere til hensigt at fo-
rebygge, at genoptagelsesfristen blev en egentlig forlængelse af klagefristen. Det var de facto
blevet tilfældet, da der i praksis skete genoptagelse af rene beløbsmæssige vurderingsskøn.
Det foreslås, at det i ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., præciseres, at de
fejlagtige eller manglende registreringer, der kan begrunde genoptagelse af foretagne ejen-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 103 -
domsvurderinger, er fejl eller mangler i oplysninger, der kan konstateres ved opslag i et regi-
ster eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold.
Forudsætningen om, at de fejlagtige eller manglende registreringer, der kan begrunde genop-
tagelse af foretagne ejendomsvurderinger, er fejl eller mangler i oplysninger, der kan konsta-
teres ved opslag i et register eller lignende objektivt konstaterbare forhold, skal føre til, at
konstaterede fejl eller mangler i registeroplysninger skal føre til genoptagelse efter bestem-
melsen, hvis registeroplysningerne er indgået i vurderingen, uanset om de registrerede oplys-
ninger i øvrigt er registreret som bindende eller ej.
Det er i lovforslag nr. L 121 af 25. januar 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om
naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger (modernisering af planloven, bedre
rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet) forudsat, at kommunerne
fremadrettet skal bidrage til at tilvejebringe oplysninger til brug for vurderingsmyndighedens
ejendomsvurderinger. Det fremgår af bemærkningerne til dette lovforslag, at det fortsat vil
være lokalplaner, kommuneplanrammer og landzonetilladelser, som har retsvirkning over for
grundejeren og kommunen, og at registreringen i det planlagte supplerende Plandataregister
således har således karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og alene er en vejledende for-
tolkning uden selvstændig retsvirkning. Der er under henvisning hertil ikke i lovforslaget fo-
reslået mulighed for selvstændig klageadgang over kommunernes registrering af bestemmel-
ser om jordstykkers mulige anvendelse og udnyttelse i planer, afgørelser og beslutninger efter
planloven. Det er derimod i bemærkningerne anført, at hvis en ejer eller bruger af et areal me-
ner, at registreringen er fejlbehæftet og kommunen er enig heri, vil der kunne ske en ændring i
de registrerede oplysninger ved en simpel berigtigelse.
For så vidt angår den situation, hvor der er uenighed om rigtigheden af de registrerede oplys-
ninger, er det i bemærkningerne anført, at de registrerede oplysninger forventes at blive ud-
stillet for ejendomsejer i den planlagte deklarationsprocedure, og at vurderingsmyndigheden
ved vurderingen skal tage stilling til, hvilke anvendelses- og udnyttelsesmuligheder der skal
lægges til grund for vurderingen, hvis ejendomsejer under sagens behandling tilkendegiver, at
ejer er uenig i de registrerede oplysninger om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder for en
grund. Er ejer uenig i den afgørelse, vurderingsmyndigheden efterfølgende træffer som en del
af vurderingen, kan ejer bestride grundlaget for vurderingen i forbindelse med en klage over
ejendomsvurderingen.
Vurderingsmyndighedens anvendelse af de registrerede data i forbindelse med vurderingen
kan således være et element i en klage til Skatteankestyrelsen, hvor en ejendomsejer f.eks.
kan gøre gældende, at de registrerede planoplysninger, der er lagt til grund for vurderingen,
ikke er korrekte, og at vurderingsmyndighedens skønsmæssige værdiansættelse således ikke
er rigtig. Vurderingsmyndigheden vil forholde sig til sådanne indsigelser i forbindelse med en
remonstrationslignende behandling af klagen, der kan munde ud i en genoptagelse af vurde-
ringen ved vurderingsmyndigheden eller danne grundlag for den efterfølgende administrative
prøvelse ved klageinstansen.
I forbindelse med vurderingsmyndighedens behandling af en vurdering og Skatteankestyrel-
sens behandling af en klage, der vedrører datagrundlaget for et jordstykkes anvendelses- og
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 104 -
udnyttelsesmuligheder, vil det således være vurderingsmyndigheden og Skatteankestyrelsen,
der er ansvarlige for kommunikationen med ejendomsejer om rigtigheden af de registrerede
oplysninger. Vurderingsmyndigheden og Skatteankestyrelsen vil i nødvendigt omfang rette
henvendelse til den pågældende kommune for en udtalelse om indsigelserne vedr. de registre-
rede oplysninger. Kommunen skal i så fald afgive en udtalelse og kan i den forbindelse for-
holde sig til indsigelserne. Nødvendig partshøring m.v. vil dog blive foretaget af vurderings-
myndigheden og Skatteankestyrelsen.
En indsigelse imod rigtigheden af de oplysninger i et register af den karakter som det register,
der er foreslået i lovforslag nr. L 121 af 25. januar 2017, vil tillige kunne danne grundlag for
en anmodning om genoptagelse af vurderingen efter skatteforvaltningslovens § 33. Vurde-
ringsmyndigheden vil i så fald skulle tage konkret stilling til, om der er grundlag for at genop-
tage vurderingen under henvisning til, at de registrerede oplysninger har været fejlagtige eller
mangelfulde. Denne bedømmelse vil skulle foretages under hensyntagen til samtlige forelig-
gende oplysninger. I det konkrete eksempel vil et afslag på opførelse af en given bygning af
en given størrelse således ikke i sig selv skulle være tilstrækkeligt til at dokumentere, at de re-
gistrerede oplysninger er fejlagtige eller mangelfulde. Dette vil skulle afgøres på baggrund af
begrundelsen på det givne afslag og fortolkningen af plangrundlaget.
De oplysninger, der vil kunne danne grundlag for genoptagelse efter bestemmelsen, behøver
imidlertid ikke at være registreret i et egentligt samlet register. De oplysninger, der ved lov-
forslag nr. L121 af 25. januar 2017 er foreslået registreret ved vejledende anvisninger fra
kommunerne, vil således f.eks. bero på oplysninger, der uden oprettelse af et sådant register
vil være registreret i lokalplaner, kommuneplanrammer og landzonetilladelser, som tillige har
en sådan karakter, at fejlagtige og manglende registreringer vil kunne danne grundlag for gen-
optagelse efter skatteforvaltningslovens § 33.
Forslaget skal ses i lyset af et behov for at præcisere gældende ret med hensyn til karakteren
af fejl og mangler i vurderingsgrundlaget, der kan begrunde genoptagelse efter bestemmelsen.
Forslaget har ikke til formål at begrænse vurderingsmyndighedes adgang til at berigtige taste-
fejl m.v. efter de principper, der er beskrevet i retsplejelovens § 221, stk. 1. Vurderingsmyn-
digheden skal således fortsat være berettiget til at berigtige tastefejl m.v. ved udsendelse af
korrigerede afgørelser, jf. også de almindelige bemærkninger afsnit 2.10.2.6.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med de regler, der er foreslået i det samtidigt
fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov, hvoraf det følger, at en ny ejendomsvurde-
ring består af to separate ansættelser, dels en ansættelse af en samlet ejendomsværdi, dels en
grundværdiansættelse, jf. bemærkningerne til forslag til ejendomsvurderingslovens § 15, stk.
2, samt de almindelige bemærkninger til ejendomsvurderingsloven afsnit 2.3.
Denne sammenhæng fører til, at vurderingsmyndigheden konkret i forhold til hver af de på-
gældende ansættelser vil skulle vurdere, om der er grundlag for at ændre denne.
Til nr. 25
Vurderingsmyndigheden kan efter gældende regler på anmodning fra ejendomsejeren genop-
tage foretagne vurderinger, forudsat at den skattepligtige godtgør, at vurderingen er foretaget
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 105 -
på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens
grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold.
De gældende regler fik den nuværende form ved lov nr. 925 af 18. september 2012, jf. lov-
forslag nr. L 198 (folketingsåret 2011-12), hvor grundforbedringsfradraget (FFF) tillige blev
afskaffet. Ændringen blev gennemført i lyset af, at der var indgivet en meget stor mængde an-
modninger om genoptagelse med henblik på ændring af grundforbedringsfradraget (FFF-
sagerne) Disse anmodninger var begrundet i ofte meget gamle forhold, og i mangel af regler
om dokumentation m.v. blev det op til vurderingsmyndigheden at belyse sagerne. Ændringen
havde endvidere til hensigt at forebygge, at genoptagelsesfristen blev en egentlig forlængelse
af klagefristen. Det var de facto blevet tilfældet, da der i praksis skete genoptagelse af rene
beløbsmæssige vurderingsskøn.
Det foreslås, at det i ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., præciseres, at
ved genoptagelse på foranledning af en klageberettiget skal den klageberettigede dokumen-
tere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, der skal bestå af fejlagtige eller
mangelfulde registreringer.
Forslaget har til formål at præcisere den dokumentationspligt, der i sådanne situationer påhvi-
ler den, der ønsker vurderingen genoptaget.
Til nr. 26
Vurderingsmyndigheden kan efter den gældende § 33, stk. 2, 2. pkt., i skatteforvaltningsloven
foretage en vurdering, ”hvis en sådan ved en fejl ikke er foretaget”.
Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, 2. pkt., er ikke i sin ordlyd knyttet direkte op på forud-
sætningen i bestemmelsens 1. pkt., der henviser til, at vurderingsmyndigheden kan genoptage
en vurdering af egen drift, hvis betingelserne for ordinær genoptagelse på anmodning er op-
fyldt.
Det foreslås derfor ved en ændring af ordlyden tydeliggjort, at reglernes indbyrdes placering
fører til, at ”glemte” eller manglende vurderinger skal ændres eller foretages efter § 33, stk. 2,
hvis forudsætningerne for ordinær genoptagelse er opfyldte.
Det foreslås endvidere, at det ved ændring af ordlyden af § 33, stk. 1 og 2, præciseres, at vur-
deringsmyndigheden til enhver tid kan foretage ”glemte” vurderinger såvel som ”glemte” dele
af vurderinger, herunder såvel ansættelser som andre dele af en vurdering, f.eks. fordelinger,
og at adgangen til genoptagelse omfatter foretagelse af alle ansættelser og dele af en vurde-
ring, der ved en fejl ikke er foretaget eller mangler, dvs. at bestemmelsen både giver vurde-
ringsmyndigheden adgang til at foretage fordelinger m.v., der ved en fejl ikke er foretaget i en
i øvrigt foretaget vurdering, og adgang til at foretage vurderinger eller dele af vurderinger -
f.eks. fordelinger – der ikke skulle foretages, da den oprindelige vurdering blev foretaget, men
som efterfølgende er blevet nødvendiggjort af f.eks. ny lovgivning, eller som af anden grund
efterfølgende viser sig nødvendige.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 106 -
Det vil bero på en konkret vurdering, om en ansættelse eller fordeling kan anses som ”foreta-
get”. Det forhold, at en ansættelse eller fordeling maskinelt er ansat til 0 kr., skal således ikke
føre til, at den pågældende ansættelse eller fordeling anses som ”foretaget”. Dette vil bero på
en vurdering af de samlede omstændigheder, hvor der blandt andet skal henses til, om der er
foretaget konkrete sagsbehandlingsskridt til indhentelse eller berigtigelse af oplysninger ved-
rørende den pågældende ejendom, eller om ”0-ansættelsen” er maskinelt indsat på grund af
manglende indtastninger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 27.
Til nr. 27
Vurderingsmyndigheden kan efter den gældende § 33, stk. 2, 2. pkt., i skatteforvaltningsloven
foretage en vurdering, ”hvis en sådan ved en fejl ikke er foretaget”.
Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, 2. pkt., er ikke i sin ordlyd knyttet direkte op på forud-
sætningen i bestemmelsens 1. pkt., der henviser til muligheden for, at vurderingsmyndigheden
efter fristen for ordinær genoptagelse kan genoptage i henhold til bestemmelsen om ekstraor-
dinær genoptagelse i § 33, stk. 3.
Vurderingsmyndigheden kan dog efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, efter anmodning
eller af egen drift genoptage en vurdering efter udløbet af fristen for ordinær vurdering, hvis
vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, forudsat at genoptagelsen vil resultere i en
ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mindst 15 pct., eller hvis vurderingen
ved en fejl ikke er foretaget eller mangler.
Det foreslås ved en ændring af ordlyden tydeliggjort, at reglernes indbyrdes placering fører
til, at ”glemte” eller manglende vurderinger skal ændres eller foretages efter § 33, stk. 2, hvis
forudsætningerne for ordinær genoptagelse er opfyldt, og i modsat fald efter § 33, stk. 3.
Det foreslås endvidere, at det ved ændring af ordlyden af § 33, stk. 3 præciseres, at vurde-
ringsmyndigheden til enhver tid kan foretage ”glemte” vurderinger såvel som ”glemte” dele
af vurderinger, herunder såvel ansættelser som andre dele af en vurdering, f.eks. fordelinger,
og at adgangen til genoptagelse omfatter foretagelse af alle ansættelser og dele af en vurde-
ring, der ved en fejl ikke er foretaget eller mangler, dvs. at bestemmelsen også giver vurde-
ringsmyndigheden adgang til at foretage fordelinger m.v., der ved en fejl ikke er foretaget i en
i øvrigt foretaget vurdering, og adgang til at foretage vurderinger eller dele af vurderinger -
f.eks. fordelinger – der ikke skulle foretages, da den oprindelige vurdering blev foretaget, men
som efterfølgende er blevet nødvendiggjort af f.eks. ny lovgivning, eller som af anden grund
efterfølgende viser sig nødvendige.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en ansættelse eller fordeling kan anses som ”foreta-
get”. Det forhold, at en ansættelse eller fordeling maskinelt er ansat til 0 kr., skal således ikke
føre til, at den pågældende ansættelse eller fordeling anses som ”foretaget”. Dette vil bero på
en vurdering af de samlede omstændigheder, hvor der blandt andet skal henses til, om der er
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 107 -
foretaget konkrete sagsbehandlingsskridt til indhentelse eller berigtigelse af oplysninger ved-
rørende den pågældende ejendom, eller om ”0-ansættelsen” er maskinelt indsat på grund af
manglende indtastninger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 26.
Til nr. 28
Hvis genoptagelse af en ejendomsvurdering sker efter udløbet af fristen for ordinær genopta-
gelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, uden at genoptagelsen sker som følge af en prak-
sisændring, er det efter gældende regler en forudsætning for genoptagelse, at genoptagelsen
vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mindst 15 procent, jf.
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, og de almindelige bemærkninger afsnit 2.10.1.1.
Reglen til begrænsning af adgangen til ekstraordinær genoptagelse er begrundet i et behov for
at forhindre, at vurderinger, der ligger inden for en objektiveret skønsmargin, ændres i forbin-
delse med efterbehandlingen af den givne ansættelse.
Det er samme hensyn, der ligger til grund for lovforslagets § 1, nr. 55, 58 og 62 om indførelse
af en begrænsning i forhold til klagemyndighedernes adgang til at ændre ansættelser i påkla-
gede vurderinger, og der er intet grundlag for at definere denne skønsmargin forskelligt i rela-
tion til efterbehandling ved ekstraordinær genoptagelse ved vurderingsmyndigheden hen-
holdsvis efterbehandling ved klagemyndigheden.
Det foreslås derfor, at grænsen for ekstraordinær genoptagelse af vurderinger harmoniseres
med grænsen på 20 pct. i den foreslåede regel om begrænsning af klagemyndighedens mulig-
heder for at ændre en påklaget vurdering, jf. lovforslagets § 1, nr. 55, 58 og 62.
Om baggrunden for den foreslåede 20 pct.-grænse og forståelsen heraf henvises således til af-
snit 2.10.2 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 55, 58 og 62.
Det gør sig således også ved fortolkningen af den her foreslåede bestemmelse gældende, at
forudsætningen om, at ændringen skal være mere end 20 pct., vil skulle være opfyldt for så
vidt angår ejendomsværdiansættelsen, hvis denne skal ændres, og for så vidt angår grundvær-
diansættelsen, hvis denne skal ændres, jf. bemærkningerne til forslag til ejendomsvurderings-
lovens § 15, stk. 2, samt de almindelige bemærkninger til ejendomsvurderingsloven afsnit 2.3.
Det fremgår deraf, at en ny ejendomsvurdering består af to separate ansættelser – dels en an-
sættelse af en samlet ejendomsværdi, dels en grundværdiansættelse – og flere andre dele, og
at et forhold kan påvirke og dermed give grundlag for ændringer i flere ansættelser og dele i
en vurdering.
Det gør sig også i forhold til begrænsningen af adgangen til ekstraordinær genoptagelse gæl-
dende, at forudsætningen om, at ændringen skal være mere end 20 pct., alene skal gælde for
de dele af en vurdering, der efter ejendomsvurderingslovgivningen defineres som ”ansættel-
ser”, men ikke for så vidt angår andre dele, der indgår i en vurdering.
Der henvises for så vidt angår den prøvelse, der skal foretages af, om der er grundlag for æn-
dring af andre ansættelser og dele af vurderingen, til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 108 -
55, 58 og 62.
Til nr. 29
Det foreslås, at det i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, 1. pkt., præciseres, at adgangen til
at genoptage en vurdering også omfatter adgangen til at genoptage en del af en vurdering eller
foretage en vurdering eller en del af en vurdering, jf. også lovforslagets § 1, nr. 26 og 27, der
vedrører tilsvarende ændringer af bestemmelsens stk. 2 og 3.
Forslaget har til formål at præcisere, at når forudsætningerne for ekstraordinær genoptagelse
er opfyldt, jf. beskrivelsen af disse forudsætninger i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
28, er der adgang til at foretage eller ændre vurderinger eller dele af vurderinger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 26 og 27, hvorefter vurderinger
eller dele af vurderinger kan foretages, hvis en vurdering eller en del af en vurdering mangler
eller ved en fejl ikke er foretaget, idet vurderingsmyndigheden dog altid kan foretage en vur-
dering eller en del af vurdering, hvis denne mangler eller ved en fejl ikke er blevet foretaget,
jf. forslaget til ændring af bestemmelsens stk. 3.
Forslaget har således i lighed med forslagene i lovforslagets § 1, nr. 26 og 27, til formål at
præcisere, at reglerne om genoptagelse ikke kun begrunder genoptagelse i situationer, hvor
det beror på en fejl, at en vurdering eller en del af en vurdering ikke er foretaget, men også
kan begrunde genoptagelse i situationer, hvor der ikke på tidspunktet, hvor vurderingen skulle
foretages eller blev foretaget, var grundlag for at foretage en vurdering eller en del af en vur-
dering, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26 og 27.
Til nr. 30
Vurderingsmyndigheden har - ved siden af adgangen til at foretage eller ændre en vurdering
efter reglerne om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §§ 33 og 35 a, stk. 3, der er be-
skrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.10.1.1 og 2.10.1.2 – efter skatteforvaltningslo-
vens § 33 a mulighed for at revidere foretagne vurderinger inden for den frist, der er fastsat i
bestemmelsen, jf. beskrivelsen af den nuværende revisionsbestemmelse i afsnit 2.10.1.3.
Revisionsbestemmelsen medfører, at vurderingsmyndigheden indtil den 1. juli i det andet ka-
lenderår efter vurderingsårets udløb kan udsende agterskrivelse om foretagelse eller ændring
af en ejendomsvurdering, og indtil den 1. oktober i det andet kalenderår efter vurderingsårets
udløb kan foretage eller ændre en ejendomsvurdering som varslet ved en sådan agterskrivelse.
Revisionsfristen for vurderingerne for 2011 og fremefter er forlænget ved udskydelseslovene
(lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
januar 2017). Det fremgår af bemærkningerne til de nævnte love, at det var hensigten at for-
længe fristen for revision af vurderinger for 2011 henholdsvis 2012 og frem, indtil disse
kunne påklages. Fristen for revision af 2011-vurderingen for ejerboliger var imidlertid udløbet
på tidspunktet for 2013-udskydelseslovens ikrafttræden. Udskydelsesloven hjemler derfor
alene revision af disse vurderinger, for så vidt ændringen er til gunst for borgerne. For er-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 109 -
hvervsejendomme m.v. udløb fristen for revision af 2012-vurderingen den 1. juli 2014. Æn-
dringer af 2012-vurderinger kan derfor efter denne dato tilsvarende kun foretages til gunst for
borgeren.
Vurderingsmyndigheden kan inden for de fastsatte frister varsle og gennemføre revision, uan-
set om den fejlagtige eller ved en fejl ikke foretagne vurdering skal ændres eller foretages på
grund af faktiske eller retlige forhold. Revision kan således foretages af vurderingsmyndighe-
den, uanset om revisionen alene er begrundet i en ændret opfattelse vedrørende rene beløbs-
mæssige vurderingsskøn.
Revisionsbestemmelsen er ved den seneste udskydelseslov (lov nr. 61 af 16. januar 2017)
endvidere blevet udvidet, således at vurderingsmyndigheden kan revidere vurderinger, når re-
visionen vil føre til en ændring til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen,
dvs. uanset om der samtidig sker en nedsættelse af selve vurderingen. Ændringen er begrun-
det i, at vurderingsmyndigheden før ændringen kun kunne anvende den ekstraordinære revisi-
onsbestemmelse til at sende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 33 a, hvis den vars-
lede ændring var til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af vurderingen, men ikke kunne
anvende revisionsbestemmelsen, hvis den varslede ændring alene var til gunst for ejeren i
form af en nedsættelse af beskatningen, f.eks. fordi en ejendom var henført til kategorien af
ejendomme til beboelse (benyttelseskode 01), mens den efter sin karakter og faktiske anven-
delse burde have været henført til landbrug (benyttelseskode 05), hvilket på grund af de sær-
lige regler, der gælder for vurdering og beskatning af landbrugsejendomme, ville få skatte-
mæssig betydning for ejeren. Da en sådan ændring ikke ville medføre en nedsættelse af vur-
deringen, ville det ikke være muligt at anvende revisionsbestemmelsen. Det ville heller ikke
være muligt at anvende genoptagelsesbestemmelserne, da benyttelseskoden er et skøn.
Den udvidede revisionsadgang, der blev indsat ved den seneste udskydelseslov, er gældende
for alle vurderingsmyndighedens ansættelser, dvs. både ansættelsen af de almindelige værdier
(ejendomsværdi og grundværdi) og ansættelsen af de omberegnede værdier (omberegnet ejen-
domsværdi 2001/2002 og den aktuelle omberegnede grundværdi).
Revisionsbestemmelsen giver ikke ejendomsejer et retskrav på at få ændret en vurdering, der
ikke kan ændres ved genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 33. Revisioner
kan efter gældende regler alene foretages på vurderingsmyndighedens foranledning, og kan
ikke igangsættes på foranledning af ejendomsejer. Det fremgår af SKM2006.49H, hvor Høje-
steret tiltrådte Landsrettens dom, efter hvilken der ikke var hjemmel til at genoptage vurderin-
gen, idet der ikke inden udløbet af den treårige genoptagelsesfrist fremkom begæring herom.
Landsretten havde endvidere fundet, at der hverken i ordlyden af bestemmelsen om den stats-
lige revisionsbeføjelse, i bestemmelsens lovforarbejder, i Told- og Skattestyrelsens cirkulære
nr. 76 af 26. april 1996, eller på noget andet grundlag var hjemmel for et retskrav på revision
af vurderinger af fast ejendom. Landsretten anførte, at det beror på et forvaltningsretligt skøn,
om en ejendomsvurdering skal optages til revision, og at de hensyn, som Told- og Skattesty-
relsens afgørelse var begrundet i, herunder det lange tidsforløb fra vurderingstidspunktet til
begæringen om ændring af vurderingen, var relevante og saglige.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 110 -
En henvendelse fra en ejer med ønske om ændring af en given vurdering vil således skulle af-
gøres ved et afslag på genoptagelse, der kan påklages, eller ved en ændret vurdering, der kan
påklages.
Der er ikke i revisionsbestemmelsen fastsat særlige regler om det skattemæssige virknings-
tidspunkt for reviderede vurderinger.
Der henvises til afsnit 2.10.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der til § 33 a som ny overskrift indsættes ”Revision”.
Forslaget skal ses i lyset af, at der er behov for at præcisere, at vurderingsmyndighederne, ud
over adgangen til at foretage eller genoptage vurderinger med hjemmel i skatteforvaltningslo-
vens § 33, har adgang til at revidere vurderinger efter reglerne i § 33 a, idet det ved indførel-
sen af en supplerende overskrift forsøges tydeliggjort, at adgangen til revision er subsidiær i
forhold til adgangen til genoptagelse, jf. også de almindelige bemærkninger afsnit 2.10.2.4 og
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 32.
Til nr. 31
Det foreslås, at det ved en ændring af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, præ-
ciseres, at der efter bestemmelsen kan varsles og gennemføres revisioner af såvel vurderinger
som dele af vurderinger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i det samtidigt fremsatte forslag til en ny lov om
ejendomsvurdering er præciseret, at en ejendomsvurdering består af flere separate ansættelser
og dele, f.eks. fordelinger, og forslaget har til formål at præcisere, at der også med hjemmel i
bestemmelsen kan varsles og gennemføres ændring af dele af vurderinger, herunder såvel an-
sættelser som fordelinger, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.10.2.
Til nr. 32
Vurderingsmyndigheden har efter skatteforvaltningslovens § 33 a, udover adgangen til at fo-
retage eller ændre en vurdering efter reglerne om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §§
33 og 35 a, stk. 3, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.10.1.1 og 2.10.1.2,
mulighed for indtil den 1. juli det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb at varsle revi-
sion af foretagne vurderinger, der kan foretages indtil den 1. oktober i det andet kalenderår ef-
ter vurderingsårets udløb, jf. også afsnit 2.10.1.3.
Vurderingsmyndighedens adgang til at gennemføre revision efter skatteforvaltningslovens §
33 a er ikke herudover underlagt begrænsninger. Vurderingsmyndigheden kan inden for de
fastsatte frister varsle og gennemføre revision, uanset om den fejlagtige eller ved en fejl ikke
foretagne vurdering skal ændres eller foretages på grund af faktiske eller retlige forhold. Revi-
sion kan således foretages af vurderingsmyndigheden, uanset om revisionen alene er begrun-
det i en ændret opfattelse vedrørende rene beløbsmæssige vurderingsskøn.
Revisionsfristen for vurderingerne for 2011 og fremefter er forlænget ved udskydelseslovene
(lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 111 -
januar 2017). Det fremgår af bemærkningerne til de nævnte love, at det var hensigten at for-
længe fristen for revision af vurderinger for 2011 henholdsvis 2012 og frem, indtil disse
kunne påklages. Fristen for revision af 2011-vurderingen for ejerboliger var imidlertid udløbet
på tidspunktet for 2013-udskydelseslovens ikrafttræden. Udskydelsesloven hjemler derfor
alene revision af disse vurderinger, for så vidt ændringen er til gunst for borgerne. For er-
hvervsejendomme m.v. udløb fristen for revision af 2012-vurderingen den 1. juli 2014. Æn-
dringer af 2012-vurderinger kan derfor efter denne dato tilsvarende kun foretages til gunst for
borgeren.
Revisionsbestemmelsen er ved den seneste udskydelseslov (lov nr. 61 af 16. januar 2017)
endvidere blevet udvidet, således at vurderingsmyndigheden kan revidere vurderinger, når re-
visionen vil føre til en ændring til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen,
dvs. uanset om der samtidig sker en nedsættelse af selve vurderingen. Ændringen er begrun-
det i, at vurderingsmyndigheden før ændringen kun kunne anvende den ekstraordinære revisi-
onsbestemmelse til at sende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 33 a, hvis den vars-
lede ændring var til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af vurderingen, men ikke kunne
anvende revisionsbestemmelsen, hvis den varslede ændring alene var til gunst for ejeren i
form af en nedsættelse af beskatningen, f.eks. fordi en ejendom var henført til kategorien af
ejendomme til beboelse (benyttelseskode 01), mens den efter sin karakter og faktiske anven-
delse burde have været henført til landbrug (benyttelseskode 05), hvilket på grund af de sær-
lige regler, der gælder for vurdering og beskatning af landbrugsejendomme, ville få skatte-
mæssig betydning for ejeren. Da en sådan ændring ikke ville medføre en nedsættelse af vur-
deringen, ville det ikke være muligt at anvende revisionsbestemmelsen. Det ville heller ikke
være muligt at anvende genoptagelsesbestemmelserne, da benyttelseskoden er et skøn.
Den udvidede revisionsadgang, der blev indsat ved den seneste udskydelseslov, er gældende
for alle vurderingsmyndighedens ansættelser, dvs. både ansættelsen af de almindelige værdier
(ejendomsværdi og grundværdi) og ansættelsen af de omberegnede værdier (omberegnet ejen-
domsværdi 2001/2002 og den aktuelle omberegnede grundværdi).
Revisionsbestemmelsen giver ikke ejendomsejer et retskrav på at få ændret en vurdering, der
ikke kan ændres ved genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 33. Revisioner
kan efter gældende regler alene foretages på vurderingsmyndighedens foranledning, og kan
ikke igangsættes på foranledning af ejendomsejer. Det fremgår af SKM2006.49H, hvor Høje-
steret tiltrådte Landsrettens dom, efter hvilken der ikke var hjemmel til at genoptage vurderin-
gen, idet der ikke inden udløbet af den treårige genoptagelsesfrist fremkom begæring herom.
Landsretten havde endvidere fundet, at der hverken i ordlyden af bestemmelsen om den stats-
lige revisionsbeføjelse, i bestemmelsens lovforarbejder, i Told- og Skattestyrelsens cirkulære
nr. 76 af 26. april 1996, eller på noget andet grundlag var hjemmel for et retskrav på revision
af vurderinger af fast ejendom. Landsretten anførte, at det beror på et forvaltningsretligt skøn,
om en ejendomsvurdering skal optages til revision, og at de hensyn, som Told- og Skattesty-
relsens afgørelse var begrundet i, herunder det lange tidsforløb fra vurderingstidspunktet til
begæringen om ændring af vurderingen, var relevante og saglige.
En henvendelse fra en ejer med ønske om ændring af en given vurdering vil således skulle af-
gøres ved enten et afslag på genoptagelse eller ved en ændret vurdering.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 112 -
Ejendomsejer er henvist til at anmode om genoptagelse, og en anmodning fra en ejendomsejer
om ændring af en foretaget vurdering skal afvises under henvisning til reglerne om genopta-
gelse i skatteforvaltningslovens § 33. Vurderingsmyndighederne træffer kun afgørelse efter
revisionsbestemmelsen, når vurderingsmyndigheden foretager revision.
Der er ikke i revisionsbestemmelsen fastsat særlige regler om det skattemæssige virknings-
tidspunkt for reviderede vurderinger.
Der henvises om de gældende revisionsregler tillige til afsnit 2.10.1.3.
Det foreslås, at den gældende § 33 a i skatteforvaltningsloven udvides med en række supple-
rende adgange til revision, der indsættes som bestemmelsens stk. 2-7.
Det foreslås således med et nyt
stk. 2,
at vurderingsmyndigheden efter udløbet af fristen i stk.
1, 1. pkt., skal kunne varsle ændring af en foretaget vurdering, der medfører en nedsættelse af
vurderingen, og at ændringen i så fald skal være gennemført senest 3 måneder efter varslin-
gen.
Det foreslås også, at vurderingsmyndigheden efter et nyt
stk. 3
efter udløbet af fristen i stk. 1,
1. pkt., skal kunne varsle ændring af en foretaget vurdering, der medfører en ændring af be-
skatningen, men ikke samtidig nedsættelse af vurderingen Ændringen skal i så fald varsles
over for alle, der er klageberettigede i forhold til vurderingen, hvis ændringen skal have bag-
udrettet virkning, og vurderingen skal alene have fremadrettet virkning fra revisionen, med-
mindre alle de klageberettigede accepterer, at ændringen tillægges bagudrettet virkning. Revi-
sionen skal under alle omstændigheder være foretaget senest 3 måneder efter varslingen.
Forslaget til et nyt
stk. 3
skal ses i lyset af den udvidelse af revisionsadgangen, der blev gen-
nemført ved den seneste udskydelseslov (lov nr. 61 af 16. januar 2017), hvortil der således
henvises. Vurderingsmyndigheden havde indtil denne ændring efter revisionsbestemmelsen
mulighed for af egen drift at ændre foretagne vurderinger, hvis varsel om foretagelse eller æn-
dring af en vurdering blev udsendt senest den 1. juli i det andet år efter vurderingsårets udløb.
Bestemmelsen kunne eksempelvis anvendes, hvor en ejer havde klaget over vurderingen, og
hvor den pågældende havde fået medhold. I sådanne tilfælde ville vurderingsmyndigheden af
egen drift kunne ændre vurderingen for de ejere, der ikke havde klaget, således at alle fik
samme behandling. Som følge af forslaget om, at vurderingerne skulle videreføres i yderligere
ét år, blev det foreslået, at vurderingsmyndigheden skulle have mulighed for fortsat at kunne
ændre 2011- og 2012-vurderinger frem til det tidspunkt, hvor nye vurderinger med et nyt vur-
deringssystem ventedes at kunne foretages, dvs. inden den 1. januar 2019 for ejerboliger og
inden den 1. januar 2020 for erhvervsejendomme m.v.
Da vurderingsmyndigheden kun kunne anvende den ekstraordinære revisionsbestemmelse til
at sende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 33 a, hvis den varslede ændring var til
gunst for ejeren i form af en nedsættelse af vurderingen, men ikke kunne anvende revisions-
bestemmelsen, hvis den varslede ændring var til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 113 -
beskatningen, selv om vurderingen ikke nedsættes, f.eks. fordi en ejendom var henført til ka-
tegorien af ejendomme til beboelse (benyttelseskode 01), mens den efter sin karakter og fakti-
ske anvendelse burde have været henført til landbrug (benyttelseskode 05), hvilket på grund
af de særlige regler, der gælder for vurdering og beskatning af landbrugsejendomme, ville få
skattemæssig betydning for ejeren, ville det således ikke være muligt at anvende revisionsbe-
stemmelsen, da ændringen ikke ville medføre en nedsættelse af vurderingen. Det ville heller
ikke være muligt at anvende genoptagelsesbestemmelserne, da benyttelseskoden er et skøn.
Revisionsbestemmelsen blev derfor ændret, så vurderingsmyndigheden også kan sende varsel
som nævnt i skatteforvaltningslovens § 33 a, for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2011 eller en senere vurdering og for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2012 eller en senere vurdering, når den varslede ændring er til gunst for ejeren i form
af en nedsættelse af beskatningen. Hermed blev det sikret, at vurderingsmyndigheden også
kan foretage ændringer i situationer, hvor der eksempelvis kun er fejl i en af de omberegnede
værdier, uden at der er fejl i den aktuelle ejendomsværdi eller grundværdi.
Hvis ejendomsværdien eller grundværdien sættes ned, vil det som udgangspunkt medføre, at
der skal betales mindre i henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld. Dette afhænger dog
af, om ejeren betaler skat af den aktuelle vurdering.
For dækningsafgiftspligtige ejendomme betales dækningsafgiften af forskelsværdien, dvs. for-
skellen mellem ejendomsværdien og den aktuelle grundværdi. Hvis grundværdien sættes op,
så vil forskelsværdien blive mindre, og det dækningsafgiftspligtige grundlag vil dermed også
blive mindre, men grundskylden kan stige. Dette afhænger af, om der betales grundskyld af
den aktuelle grundværdi eller en tidligere grundværdi på grund af grundskatteloftet.
Når det skal vurderes, om en ændring er til gunst for ejeren, er det derfor efter den bestem-
melse, der blev indført i udskydelsesloven, et krav, at nedsættelsen i beskatningen skal være
til gunst for ejeren samlet set, dvs. at besparelsen i dækningsafgiften skal være større end stig-
ningen i grundskylden, eller at grundskylden skal falde med mere, end dækningsafgiften sti-
ger.
Endvidere er det en betingelse, at nedsættelsen i beskatningen er til gunst for ejeren i det på-
gældende ansættelsesår. Ved vurderingen af, om en ændring er til gunst for ejeren, skal vurde-
ringsmyndigheden derfor ikke tage stilling til den skattemæssige betydning på længere sigt,
men derimod kun tage stilling til betydningen i det pågældende ansættelsesår.
En ændring som beskrevet i udskydelsesloven vil imidlertid kunne have betydning for flere
klageberettigede, der ikke nødvendigvis har sammenfaldende interesser, hvis denne tillægges
bagudrettet virkning.
Det foreslås derfor, at det ved indføjelsen af reglen i skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 3,
bestemmes, at en ændring af en foretaget vurdering, der medfører en ændring af beskatningen,
men ikke samtidig nedsættelse af vurderingen, skal forudsætte accept fra alle, der er klagebe-
rettigede i forhold til vurderingen, hvis ændringen skal tillægges bagudrettet virkning. Æn-
dringen skal under alle omstændigheder være gennemført senest 3 måneder efter varslingen.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 114 -
Forslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt foreslåede bestemmelser i skatteforvalt-
ningsloven § 33 a, stk. 4-7.
Det foreslås herudover, at vurderingsmyndigheden efter et nyt
stk. 4
efter udløbet af fristen i
stk. 1, 1. pkt., kan varsle foretagelse af en vurdering eller ændring af en foretaget vurdering,
der medfører forhøjelse af vurderingen. Det foreslås, at en sådan ændring også skal varsles
over for og accepteres af alle, der er klageberettigede i forhold til vurderingen, hvis ændringen
skal tillægges bagudrettet virkning, og at ændringen under alle omstændigheder skal være
gennemført senest 3 måneder efter varslingen, jf. også forslagene til nye stk. 3 og 5-7 i skatte-
forvaltningslovens § 33.
Det foreslås under henvisning til de samtidigt fremsatte forslag til præcisering af anvendelses-
området for skatteforvaltningslovens § 33, jf. lovforslagets § 1, nr. 31 og 32, endelig, at det i
et nyt
stk. 5
præciseres, at de foreslåede yderligere revisionsadgange skal finde tilsvarende an-
vendelse ved varsling og foretagelse af dele af vurderinger samt ved varsling og gennemfø-
relse af ændring af dele af foretagne vurderinger.
Under henvisning til behovet for klarhed om virkningstidspunktet for vurderinger, der foreta-
ges efter revisionsreglerne, foreslås det i forlængelse af forslagene til indførelse af udvidede
revisionsadgange, at det i et nyt
stk. 6
fastsættes, at vurderinger, der er revideret efter skatte-
forvaltningslovens § 33 a, stk. 1 og 2, vil skulle tillægges skattemæssig virkning fra tidspunk-
tet for den vurdering, der er blevet ændret, og at det i et nyt
stk. 7
fastsættes, at vurderinger,
der er revideret efter stk. 3 og 4, skal være accepteret af alle, der er klageberettigede i forhold
til vurderingen, for at revisionen vil skulle tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet for
ændringen. Den reviderede vurdering vil således skulle have fremadrettet virkning fra revisio-
nen for alle klageberettigede, hvis ændringen ikke er accepteret af alle, der er klageberettigede
i forhold til vurderingen.
De foreslåede ændringer skal ses i lyset af, at der er konstateret et behov for at sikre, at vurde-
ringsmyndigheden har mulighed for at foretage og korrigere vurderinger samt dele af vurde-
ringer, f.eks. fordelinger, uanset om den fejlagtige eller ved en fejl ikke foretagne vurdering
eller del af en vurdering beror på faktiske eller retlige forhold, herunder også i situationer,
hvor behovet for ændring alene er begrundet i en ændret opfattelse vedrørende rene beløbs-
mæssige vurderingsskøn.
For at sikre, at ejendomsejers ret til genoptagelse ikke reelt bliver en egentlig forlængelse af
klagefristen, skal det imidlertid også fremadrettet være en forudsætning for genoptagelse, at
ændringen skyldes fejl og mangler, som også i dag kan begrunde genoptagelse.
Det foreslås derfor, at vurderingsmyndigheden for så vidt angår situationer, hvor forudsætnin-
gerne for ændring ved genoptagelse ikke er tilstede, får en udvidet adgang til af egen drift at
revidere vurderinger, som ikke skal være betinget af, at revisionen er begrundet i sådanne fejl
og mangler, som kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33. Den udvi-
dede revisionsadgang vil tillige give vurderingsmyndigheden mulighed for at revidere vurde-
ringer, der af anden grund, f.eks. under henvisning til plus/minus 20 pct.-reglen, ikke vil
kunne ændres efter reglerne om genoptagelse.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 115 -
Sammenhængen mellem reglerne om genoptagelse og revision og de hensyn, der skal iagtta-
ges, når vurderingsmyndigheden vil skulle vurdere, om der er grundlag for revision, er nær-
mere beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.10.2. Der henvises således dertil.
For at sikre borgernes retssikkerhed i forhold til revision af meget gamle vurderinger, foreslås
det, at revisioner, der kan være til ugunst for en eller flere klageberettigede i en vurderingssag,
kun vil skulle tillægges virkning fra revisionen, hvis alle de klageberettigede accepterer, at
ændringerne gennemføres med bagudrettet virkning. Hvis en eller flere klageberettigede ikke
accepterer de varslede ændringer, vil revisionen alene skulle have fremadrettet virkning fra
revisionen.
Det kan ikke med sikkerhed fastslås, i hvilket omfang ændringer af en vurdering, der ikke
alene består i en nedsættelse af vurderingen, vil være til ugunst for én eller flere klageberetti-
gede. Det foreslås derfor, at alle ændringer af en vurdering, der ikke alene består i en nedsæt-
telse af vurderingen skal forudsætte accept fra alle klageberettigede for, at ændringen vil
kunne tillægges bagudrettet virkning.
Om baggrunden for konsekvenserne af de foreslåede regler til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.10.2 og 2.10.2.4.
De foreslåede regler nødvendiggør, at vurderingsmyndigheden alene vil kunne anvende den
udvidede revisionsadgang i situationer, hvor den påtænkte ændring ikke vil kunne gennemfø-
res efter reglerne om genoptagelse, der er indeholdt i skatteforvaltningslovens § 33, jf. de al-
mindelige bemærkninger afsnit 2.10.2 og 2.10.2.4.
De foreslåede regler nødvendiggør herudover, at vurderingsmyndigheden ved revision af en
vurdering vil skulle forholde sig til, hvilke regler der danner grundlag for revisionen. Dette
skyldes, at der vil kunne opstå situationer, hvor myndighederne vil ønske at foretage ændrin-
ger, der vil være omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 33 a, stk. 1 og 2, jf. eventuelt den
foreslåede bestemmelse i § 33 a, stk. 5, samtidigt med ændringer, der vil være omfattet af de
foreslåede bestemmelser i § 33 a, stk. 3 og 4, jf. igen eventuelt den foreslåede bestemmelse i §
33 a, stk. 5. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis en revision vil skulle føre til en nedsæt-
telse af en grundværdiansættelse, der vil skulle føre til en forhøjelse af forskelsværdien, som
vil skulle danne grundlag for opkrævning af dækningsafgift. Hvis ejendommen er dæknings-
afgiftspligtig vil dette således føre til en nedsættelse af grundværdiansættelsen, men en forhø-
jelse af andre dele af vurderingen og en forhøjelse af beskatningen. De to sidstnævnte ændrin-
ger vil potentielt kunne være til ugunst for en eller flere klageberettigede, og vil derfor ikke
kunne gennemføres med bagudrettet virkning uden alle klageberettigedes accept, jf. forsla-
gene til § 33 a, stk. 3, 4 og 7.
Henset til sammenhængen mellem de forskellige dele af en ejendomsvurdering, der er beskre-
vet i bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til ny lov om ejendomsvurdering, vil
vurderingsmyndigheden ikke i den beskrevne situation kunne revidere grundværdiansættel-
sen, uden samtidigt at revidere de øvrige dele af vurderingen, der tillige er påvirket af det for-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 116 -
hold, der danner grundlag for revisionen. Revisionen vil således forudsætte, at alle klageberet-
tigede, som ændringerne skal vedrøre med bagudrettet virkning, vil skulle acceptere alle de
ændringer, der foreslås af vurderingsmyndigheden, hvis revisionen skal have bagudrettet virk-
ning.
Hvis en klageberettiget ikke accepterer de foreslåede ændringer, vil revisionen alene skulle
have skattemæssig virkning fremadrettet, dvs. fra tidspunktet for revisionen, for alle de klage-
berettigede.
Konsekvensen af og baggrunden for de foreslåede regler er nærmere beskrevet i afsnit 2.10.2
og 2.10.2.4.
De foreslåede regler til fastsættelse af virkningstidspunktet for reviderede vurderinger gør
ikke endeligt op med spørgsmålet om, om en revideret vurdering skal foretages, eller om en
revideret vurdering kan blive uvirksom for en del af virkningsperioden. Uvirksomhed kan
følge af andre regler, f.eks. de til enhver tid gældende regler om forældelse af fordringer eller
gæld, der ville opstå ved en revision, der kan foretages efter de foreslåede regler. Sammen-
spillet mellem de her foreslåede regler og andre regler er nærmere beskrevet i 2.10.2.5.
Til nr. 33 og 34
Efter den gældende § 34 i skatteforvaltningsloven kan told- og skatteforvaltningen genoptage
nyere vurderinger af en ejendom, hvis et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har på-
kendt en vurdering, og afgørelsen i klagesagen giver anledning til ændring af nyere vurderin-
ger af den ejendom, som den påkendte vurdering vedrører.
Efter praksis omfatter genoptagelsesadgangen efter bestemmelsen genoptagelse af nyere vur-
deringer, hvis afgørelsen af klagesagen giver anledning til ændring af disse, uanset om klage-
sagen først finder sin endelige afgørelse ved domstolene.
Der er ikke i den nuværende affattelse af skatteforvaltningslovens § 34 tidsmæssige begræns-
ninger af, hvor langt tilbage i tid der kan ske ændring af nyere vurderinger på baggrund af en
afgørelse, der er truffet i en klagesag.
Det foreslås, at § 34 om vurderingsmyndighedens adgang til at genoptage nyere vurderinger
af en ejendom, i det omfang klagemyndighedens afgørelse af en vurderingsklagesag giver an-
ledning hertil, udvides til tillige at omfatte situationer, hvor det er Skatteankestyrelsen, der har
truffet afgørelse som klageinstans.
Dette forslag skal ses i sammenhæng med forslaget om, at Skatteankestyrelsen skal være af-
gørelsesmyndighed i visse vurderingsklagesager, jf. forslagene til ændring af skatteforvalt-
ningslovens §§ 4 a og 6 b.
Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsens ordlyd præciseres, at adgangen til at genoptage
nyere vurderinger efter bestemmelsen tillige omfatter situationer, hvor vurderingssagen først
afgøres endeligt ved domstolene.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 117 -
En klagesag kan på samme måde som en revisionssag resultere i en forhøjelse eller anden æn-
dring af en vurdering, der ikke kan anses for at være til gunst for alle til enhver tid værende
ejere.
Det foreslås derfor, at der herudover ved indførelse af nye bestemmelser i stk.
2 og 3
indføres
begrænsninger i forhold til, hvor langt tilbage i tid vurderingsmyndigheden kan foretage kor-
rektion af nyere vurderinger på baggrund af en afsluttet klagesag.
Det foreslås under henvisning hertil, at der i stk. 1 indføjes en henvisning til de foreslåede
tidsmæssige begrænsninger af ændringsadgangen, der foreslås fastlagt i nye stk. 2-5 i bestem-
melsen.
Det foreslås med forslaget til et nyt
stk. 2,
at ændringer af vurderinger, der foretages efter stk.
1, skal kunne gennemføres til og med udløbet af fristen for ordinær genoptagelse den 1. maj i
det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den genoptagne nyere vurdering er foretaget
første gang, dog senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor vurderingsankenævnet, Skattean-
kestyrelsen, Landsskatteretten eller en domstol har truffet den afgørelse, der giver anledning
til ændringen.
Dette foreslås samtidig, at der indsættes et nyt
stk. 3,
hvorefter der efter udløbet af fristen i
stk. 2 kan foretages nedsættelse af vurderinger, jf. stk. 1, hvis nedsættelse gennemføres senest
6 måneder efter det tidspunkt, hvor vurderingsankenævnet, Skatteankestyrelsen, Landsskatte-
retten eller en domstol har truffet den afgørelse, der giver anledning til ændringen.
Det foreslås herudover, at der i et nyt
stk. 4
indføres den begrænsning, at efter udløbet af fri-
sten i stk. 2 forudsætter forhøjelse af vurderinger, at forhøjelsen senest 6 måneder efter det
tidspunkt, hvor vurderingsankenævnet, Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten eller en dom-
stol har truffet den afgørelse, der giver anledning til ændringen, vil skulle varsles over for alle,
der er klageberettigede i forhold til den pågældende vurdering, hvis ændringen skal tillægges
bagudrettet virkning, og at en sådan varslet forhøjelse skal være gennemført senest 3 måneder
efter varslingen.
Det foreslås endelig, at det i et nyt
stk. 5
eksplicit fastslås, at vurderinger, der foretages efter
stk. 1-3, tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering, der er ændret,
mens vurderinger, der efter den foreslåede stk. 4 forudsætter accept fra en klageberettiget for
at blive tillagt bagudrettet virkning, tillægges skattemæssig virkning fra ændringen, medmin-
dre alle klageberettigede accepterer ændringen, og skattemæssig virkning med bagudrettet
virkning fra tidspunktet for den oprindelige vurdering, hvis alle klageberettigede accepterer
ændringen.
Forslagene skal som nævnt ses i lyset af de retssikkerhedsmæssige og processuelle hensyn,
der begrunder gældende og foreslåede regler om begrænsning af vurderingsmyndighedens ad-
gang til at ændre foretagne vurderinger og gældende og foreslåede regler om virkningstids-
punkter for genoptagne og reviderede vurderinger, jf. lovforslagets § 1, nr. 23-32. De hensyn,
der ligger til grund for de der foreslåede regler, gør sig tillige gældende for så vidt angår nyere
vurderinger, der ændres under henvisning af en afsluttet klagesag, jf. skatteforvaltningslovens
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 118 -
§ 34.
Det forhold, at de ændringer, der foretages med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 34, er
afledt af afgørelsen i en klagesag vedrørende en tidligere vurdering af den pågældende ejen-
dom, kan således ikke begrunde, at ændring af nye afgørelser kan foretages uden tidsmæssig
begrænsning.
De foreslåede regler vil som nævnt i de almindelige bemærkninger ikke begrænse vurderings-
myndighedens kompetence til at foretage konsekvensændringer i de vurderinger, der er på-
kendt af et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten. Vurderingsmyndigheden vil under
henvisning til almindelige forvaltningsretlige regler fortsat have mulighed herfor, for så vidt
klageinstansen ikke i sin afgørelse har gjort endeligt op med alle dele af den påkendte vurde-
ring, f.eks. hvis der ikke er foretaget konsekvensændring i forhold til alle fordelinger m.v.
Den tætte lovregulering af klagemyndighedernes kompetence til at korrigere ejendomsvurde-
ringer er således ikke til hinder for, at klagemyndighedernes afgørelser udmøntes fuldt ud i
alle dele af en påkendt vurdering, når klageinstansens afgørelse udmøntes i en ny vurdering.
Nødvendige konsekvensændringer kan gennemføres af underliggende instanser i alle tilfælde,
hvor klageinstansens afgørelse ikke gør endeligt op med alle dele af den påkendte vurdering.
Til nr. 35
Det foreslås, at skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2, efter hvilken forældelse af krav afledt
af en ændring af en vurdering efter reglerne om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33
tidligst indtræder 1 år efter afgørelsen, hvis varsel om ændring af en vurdering af en fast ejen-
dom er afsendt inden forældelsesfristens udløb, udvides til også at omfatte situationer, hvor
ændring er gennemført med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33 a om revision og skatte-
forvaltningslovens § 34 om afledte ejendomsvurderinger.
Forslaget skal ses i lyset af, at det ikke bør være afgørende i forhold til forældelsen af krav af-
ledt af en ændring af en vurdering, om ændringen er gennemført efter reglerne om genopta-
gelse, reglerne om revision eller reglerne om afledte vurderinger.
Til nr. 36
Det foreslås, at skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, hvorefter forældelsesfristen for krav
afledt af en ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, jf. reglerne herom i skatte-
forvaltningslovens § 33, udvides til også at omfatte krav afledt af ændringer af ejendomsvur-
deringer, der foretages efter reglerne om revision af vurderinger og reglerne om afledte vurde-
ringer i skatteforvaltningslovens §§ 33 a og 34.
Forslaget skal, som forslaget til §, 1 nr. 32, ses i lyset af, at det ikke bør være afgørende i for-
hold til forældelsen af krav afledt af en ændring af en vurdering, om ændringen er gennemført
efter reglerne om genoptagelse, reglerne om revision eller reglerne om afledte vurderinger.
Til nr. 37
Klager over afgørelser som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, kan efter gæl-
dende regler indgives af ”ejeren af den faste ejendom og andre, der har en væsentlig, direkte,
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 119 -
retlig interesse i vurderingens resultat”.
Det beror således i dag på en konkret vurdering, hvem der er berettiget til at klage over en
ejendomsvurdering, og kredsen af klageberettigede er ikke afgrænset fuldt ud i overensstem-
melse med det forvaltningsretlige partsbegreb, der ikke er defineret i forvaltningsloven, men
er udviklet i praksis og bl.a. er beskrevet i punkt 49-55 i vejledning nr. 11.740 af 4. december
1986 om forvaltningsloven.
Det følger af vejledningen til forvaltningsloven, at forvaltningslovens partsbegreb efter prak-
sis omfatter ansøgere, klagere og andre, der har en væsentlig interesse i sagens afgørelse, og
at der med udtrykket ”klagere” i den forbindelse sigtes til personer, der som klageberettigede
har indgivet klage til en rekursinstans i en sag, der vedkommer dem. Også personer, til hvem
et forbud eller påbud rettes eller vil blive rettet, vil dog have stilling som part i den pågæl-
dende sag. Partsbegrebet omfatter således typisk afgørelsens adressat, men også andre fysiske
eller juridiske personer kan have stilling som part i sagen.
Det fremgår af vejledningen til forvaltningsloven endvidere, at der i tvivlstilfælde ved vurde-
ringen af eventuel partsstatus navnlig må lægges vægt på, hvor væsentlig den pågældendes
interesse i sagen er, og hvor nært denne interesse er knyttet til sagens udfald, samt at partsbe-
grebet i hvert fald som udgangspunkt omfatter den, hvis interesse i den verserende eller af-
gjorte sags udfald er af en sådan intensitet, at den efter forvaltningsrettens almindelige regler
gør den pågældende kompetent til at påklage afgørelsen til en rekursinstans eller til at ind-
bringe sagen for domstolene.
Det fremgår af vejledningen herudover, at særlovgivningen kan definere kredsen af klagebe-
rettigede således, at andre end kredsen af parter vil være klageberettigede, men at en klagebe-
rettiget, der ikke er part efter det forvaltningsretlige udgangspunkt, vil være at anse som part i
klagesagen, hvis den pågældende udøver den tillagte klageberettigelse.
Praksis for fastlæggelsen af kredsen af klageberettigede efter den gældende § 35 a, stk. 2, i
skatteforvaltningsloven er ikke helt entydig. Det illustreres blandt andet af den beskrivelse af
praksis, der er indarbejdet i Juridisk Vejledning, afsnit A.A.10.2.1.
Det beror således efter gældende ret på en konkret vurdering, om en konkret fysisk eller juri-
disk person har en sådan væsentlig, direkte, retlig interesse i resultatet af den konkrete vurde-
ring, at pågældende har klageberettigelse. Det beror herunder på en konkret vurdering, om en
lejer, der ønsker at klage over en ejendomsvurdering, er klageberettiget.
Det synes efter gældende ret at forholde sig således, at en bruger eller lejer næppe kan anses
for klageberettiget i andet end ganske ekstraordinære tilfælde. Det skyldes, at en bruger eller
lejer som udgangspunkt ikke har en direkte og retlig interesse i vurderingen, men alene en in-
direkte og økonomisk interesse som følge af en aftale mellem ejer og lejer. F.eks. om, hvem
der i deres indbyrdes forhold skal bære udgiften til f.eks. grundskyld, jf. herved også Køben-
havns Byrets dom af 30. juni 2014 i sagen BS 38A-5737/2012.
En ændring af en vurdering som følge af en klage har tillige alene direkte betydning for de
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 120 -
tidligere, nuværende eller kommende ejere af ejendommen, der i forhold til kommune og stat
hæfter direkte for betalingen af de skatter, der er opkrævet på grundlag af den pågældende
vurdering. I tilfælde, hvor ejeren som følge af en ændring af vurderingen får et beløb tilbage-
betalt, og hvor andre i henhold til civilretlige regler på baggrund af en med ejeren indgået af-
tale har ret til refusion af hele eller dele af det tilbagebetalte beløb, vil disse andre kun have en
afledt interesse i den ændrede vurdering.
Den konsekvens, som en ændring af vurderingen kan få for f.eks. lejere eller andre, der i hen-
hold til civilretlige regler på baggrund af en med ejeren indgået aftale har ret til refusion af
hele eller dele af det tilbagebetalte beløb, er således som altovervejende udgangspunkt at anse
som en afledt konsekvens, der ikke i sig selv er så væsentlig og nært forbundet med vurderin-
gen, at den medfører, at lejeren eller de nævnte ”andre” får klageberettigelse.
Det forhold, at der kan være risiko for, at der er modstridende interesser mellem lejeren og
ejendomsejeren – f.eks. hvor lejer har en fordel af at forhindre, at vurderingen af ejendommen
bliver endelig, hvor udlejer ønsker at hæve lejen under henvisning til en forhøjet ejendoms-
vurdering, eller hvor ejendomsejer og/eller en med ejer interagerende tredjepart påtænker, at
den offentlige ejendomsvurdering skal lægges til grund for fremtidige dispositioner – fører
som altovervejende udgangspunkt ikke til, at lejerens eller den interagerende tredjeparts inte-
resser i vurderingen bliver direkte.
Det foreslås, at kredsen af klageberettigede i forhold til konkrete vurderingssager defineres
nærmere i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, og at kredsen af klageberettigede i vurde-
ringssager vil skulle afgrænses til ”ejeren af den faste ejendom og andre, der i forhold til stat
eller kommune hæfter for skatter, der opkræves på grundlag af den pågældende ejendomsvur-
dering”.
Forslaget har til formål at skabe klarhed om, hvem der vil være berettiget til at klage over en
ejendomsvurdering, og eliminere den tvivl, der måtte være opstået som følge af den ikke enty-
dige praksis.
Den foreslåede ændring vil under henvisning til usikkerheden om den nuværende praksis
kunne medføre, at fysiske eller juridiske personer, der efter en konkret vurdering, vil være
klageberettiget efter gældende ret, ikke vil blive anset som klageberettigede efter den foreslå-
ede definition af kredsen af klageberettigede.
Det vurderes imidlertid, at den foreslåede afgrænsning af kredsen af klageberettigede vil være
forenelig med det forvaltningsretlige partsbegreb, der er udviklet i praksis og bl.a. er beskre-
vet i punkt 49-55 i vejledning nr. 11.740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven, som er
beskrevet ovenfor og i de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.1.
Det bemærkes i den forbindelse, at de konsekvenser, som en ejendomsvurdering vil have for
andre end ejendomsejer, f.eks. lejere, udelukkende beror på fortolkning af civilretlige regler
og aftaler, der er indgået med ejendomsejer, og at det derfor vurderes, at det vil være i over-
ensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper og grundsætninger at fastlægge,
at de nævnte konsekvenser ikke vil skulle medføre, at en lejer eller anden tredjepart skal være
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 121 -
klageberettiget i vurderingssagen som følge af den indgåede aftale. Der henvises herved til
principperne i UfR 1976.1010 Ø og Københavns Byrets dom af 30. juni 2014 i sagen BS
38A-5737/2012.
Det forhold, at vurderingsmyndigheden bliver gjort bekendt med aftaler, der er indgået mel-
lem ejendomsejere og tredjeparter, f.eks. i forhold til betalingen af ejendomsskatterne af en
given vurdering eller i forhold til retten til at modtage tilbagebetaling af eventuelt for meget
betalte ejendomsskatter, vil ikke skulle påvirke ejendomsejers og tredjeparters rettigheder i
forbindelse med vurderingssagen. Sådan meddelelse eller transport vil således ikke skulle føre
til, at vedkommende tredjepart vil opnå klageberettigelse. Den betalingsforpligtelse eller ret
til udbetaling, der kan opstå som følge af en sådan aftale mellem ejendomsejer og tredjepart,
vil således alene skulle påvirke vurderingsmyndighedens og aftaleparternes rettigheder og for-
pligtelser i relation til betaling og tilbagebetaling af klagegebyr.
Den foreslåede præcisering af kredsen af klageberettigede i vurderingssager vil imidlertid
alene skulle være gældende for afgrænsningen af kredsen af klageberettigede i forhold til kla-
ger over afgørelser efter den nye ejendomsvurderingslov. Deen hidtil gældende afgrænsning
af kredsen af klageberettigede i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, og hidtil gældende
praksis vil fortsat skulle være afgørende for afgrænsningen af kredsen af klageberettigede i
forhold til klager over de videreførte vurderinger og omvurderinger foretaget efter lov om
vurdering af landets faste ejendomme. Forslaget vil således ikke føre til en ændring af kredsen
af klageberettigede i forhold til disse vurderinger.
Til nr. 38
Fristen for at klage over de almindelige vurderinger eller omvurderinger er den 1. juli i året
efter vurderingsåret, medmindre skatteministeren fastsætter en længere frist, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt. Dette adskiller sig fra de øvrige sagstyper, hvor klage skal
indgives til Skatteankestyrelsen som sekretariat for ankenævnene og Landsskatteretten, hvor
fristen for at klage er 3 måneder. Har klageren ikke modtaget afgørelsen, skal klagen være
modtaget senest 4 måneder efter, at den afgørelse, der klages over, er afsendt fra den myndig-
hed, der har truffet afgørelsen.
Det foreslås, at særreglen i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., for klage over al-
mindelige vurderinger og omvurderinger ophæves, således at fristen for at klage over de al-
mindelige vurderinger eller omvurderinger vil være den frist, der i øvrigt gælder for at indgive
klager til Skatteankestyrelsen. Klagefristen vil herefter være 3 måneder efter modtagelsen af
den afgørelse, der klages over, medmindre klageren ikke har modtaget afgørelsen. Har klage-
ren ikke modtaget afgørelsen, vil klagefristen være 4 måneder efter at den afgørelse, der kla-
ges over, er afsendt fra den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Den foreslåede klagefrist skal også være gældende i forhold til klager over de videreførte vur-
deringer, der vil blive udsendt til relevante ejendomsejere med klagevejledning i forbindelse
med, at de nye ejendomsvurderinger sendes ud.
Den foreslåede ændring vil øge sandsynligheden for, at indgangen af klager spredes over en
længere periode end ved fastholdelse af den nuværende faste klagefrist den 1. juli, hvilket vil
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 122 -
være hensigtsmæssigt. Endvidere er en ensretning af fristreglerne foreslået på grund af admi-
nistrative hensyn, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.2.
Til nr. 39
Det foreslås, at skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 4, udvides, så det direkte af bestemmel-
sen fremgår, at både Skatteankestyrelsen og afgørelsesmyndigheden i alle tilfælde har mulig-
hed for at indhente en udtalelse om klagen fra den myndighed, der har truffet den påklagede
afgørelse.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede ændringer om, at Skatteankestyrel-
sen skal have selvstændig kompetence til at træffe afgørelse i visse sager, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4 (ny § 4 a, stk. 2), og om at Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen skal have kompe-
tence til at træffe afgørelse i vurderingssager, der af vurderingsankenævnet henvises til
Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen til afgørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 18.
Til nr. 40
Det foreslås, at det i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, præciseres, at en genoptagelse ef-
ter 1. pkt. tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet for den afgørelse, som genoptagel-
sen vedrører, og at en klage over en afgørelse anses for tilbagekaldt, hvis den myndighed, der
har truffet denne, genoptager afgørelsen, jf. § 35 a, stk. 5, 1. pkt., dvs. med ejers accept.
Ændringen har i det hele til formål at præcisere den allerede gældende retstilstand og sikre, at
tilbagekaldelse af klagen kan forudsættes uden forudgående meddelelse til klageren.
Når tilbagekaldelse sker i forbindelse med genoptagelse ved den myndighed, der har truffet
den påklagede afgørelse, tilbagebetales klagegebyret, jf. skatteforvaltningslovens § 35 c, stk.
5.
Ændringen vil være gældende for alle typer af klager, og således ikke kun i vurderingssager.
Til nr. 41 og 42
Det foreslås, at det i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 1. pkt., indføjes, at en klage afvi-
ses af Skatteankestyrelsen, hvis klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af
skatteministeren efter skatteforvaltningslovens § 35, hvorefter skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om digital kommunikation.
Forslaget har til formål at sikre, at regler om digital klage, der fastsættes af skatteministeren
efter skatteforvaltningslovens § 35, kan få den ønskede effekt, jf. de almindelige bemærknin-
ger afsnit 2.11.2.
Skatteministeren skal ved fastsættelsen af sådanne regler om digital klage tilgodese de hen-
syn, der ligger til grund for reglerne om Offentlig Digital Post, herunder de hensyn, der ligger
til grund for reglerne om undtagelse, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.2. Tilsva-
rende hensyn skal imidlertid kunne tilgodeses af Skatteankestyrelsen.
Det foreslås derfor, at det samtidig i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., indføjes, at
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 123 -
Skatteankestyrelsen kan se bort fra, at klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fast-
sat af skatteministeren efter § 35, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Forslaget har således til formål at sikre, at Skatteankestyrelsen i særlige situationer kan und-
lade at afvise en klage, uanset manglende overholdelse af regler om digital kommunikation,
f.eks. hvor en klager er uden skyld i, at vedkommende ikke rettidigt har opnået undtagelse fra
ordningen om Offentlig Digital Post, eller hvor en udenlandsk statsborger - der ikke er omfat-
tet af reglerne om Offentlig Digital Post, og dermed heller ikke kan undtages herfra – som
ville opfylde betingelserne for undtagelse fra Offentlig Digital Post, indgiver en klage på an-
den vis.
Til nr. 43
Det foreslås med ændringen af § 35 b, stk. 1, at reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 b, stk.
1-5, ikke skal gælde for vurderingsklager omfattet af skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1.
Hermed sikres sammenhæng til forslagene til ændring af skatteforvaltningslovens § 6, jf. §§ 6
a og 6 b, hvorefter klager over ejendomsvurderinger i alle tilfælde - på nær for så vidt angår
klager over vurderingsmyndighedens afslag på genoptagelse - skal visiteres til et vurderings-
ankenævn, der herefter kan henvise klagen til Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen til
behandling, jf. §§ 6 a og 6 b.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede kompetencefordeling,
hvorefter vurderingsklager som hovedregel skal afgøres af et vurderingsankenævn, og kun
skal afgøres af Landsskatteretten, når et vurderingsankenævn eller Skatteankestyrelsen har
henvist en klage til afgørelse i Landsskatteretten, jf. §§ 6 a og 4 a, stk. 3.
Bestemmelsen i § 35 b, stk. 1, 2. pkt., om, at sager, hvor betingelserne i skatteforvaltningslo-
vens § 21, stk. 4, nr. 1-5, skal afgøres af Landsskatteretten, vil således ikke længere finde an-
vendelse på sager omfattet af skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1. Det vil sige, at vurderings-
klager ikke længere skal afgøres af Landsskatteretten, alene fordi afgørelsen f.eks. vil kunne
få konsekvenser for et større antal skattepligtige, eller fordi sagen vedrører større økonomiske
værdier. Bestemmelsen i § 35 b, stk. 1, 3. pkt., om, at en klage kan afgøres af Landsskatteret-
ten, hvis klagen udspringer af samme forhold som en sag, der verserer ved Landsskatteren, vil
tilsvarende ikke længere gælde for vurderingsklager.
Den foreslåede ændring indebærer også, at bestemmelsen i § 35 b, stk. 4, hvorefter Skattean-
kestyrelsen foretager visiteringen af klager efter § 35 b, ikke længere vil gælde for vurde-
ringsklager. Skatteankestyrelsen skal fremadrettet visitere alle vurderingsklager efter § 6, stk.
1, til vurderingsankenævnene, jf. dog § 4 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 44
Efter gældende regler kan klageren vælge, at en sag, der er visiteret til et vurderingsankenævn
eller et skatteankenævn, skal behandles af Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 35
b, stk. 5. Klagerens valg skal være meddelt Skatteankestyrelsen senest 4 uger efter, at klage-
ren har modtaget meddelelse om, at klagen er visiteret til et ankenævn.
Det foreslås, at skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 5, ændres, således at ”fritvalgsordningen”
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 124 -
ikke længere skal gælde for vurderingsklagesager, der fremadrettet skal afgøres af vurderings-
ankenævnet, medmindre vurderingsankenævnet finder grundlag for at henvise sagen til be-
handling ved Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten, jf. de samtidigt foreslåede bestem-
melser i skatteforvaltningslovens §§ 6, 6 a og 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede kompetenceregler, hvorefter klager over selve
vurderingen - det beløbsmæssige værdiskøn - fremadrettet skal behandles af vurderingsanke-
nævnene, mens alene klagesager, der vedrører fortolkning af reglerne, skal behandles af
Landsskatteretten, og klagesager af mere administrativ karakter skal behandles af Skatteanke-
styrelsen. Ændringen skal være gældende for både klager over de videreførte vurderinger og
for klager over de nye vurderinger.
Til nr. 45 og 46
Efter etableringen af Skatteankestyrelsen, hvor sekretariatsbetjeningen af Landsskatteretten
og skatte-, motor- og vurderingsankenævnene blev samlet i Skatteankestyrelsen, blev der på-
lagt et gebyr på 400 kr. på stort set alle typer af klagesager, der skal behandles af Landsskatte-
retten og ankenævnene. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf. skattefor-
valtningslovens § 35 c, stk. 1.
Det foreslås, at klagegebyret i vurderingssager fastsættes til 900 kr. (2010-niveau), og at dette
grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20. Dette vil føre til, at klagegebyret i 2017-
niveau udgør 1.000 kr. (oprundet).
Det foreslås i konsekvens heraf, at der i skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 1, indarbejdes en
henvisning til denne nye bestemmelse om klagegebyret, for så vidt angår vurderingssager.
Bestemmelsen skal kun gælde for klager over de nye vurderinger. For klage over de videre-
førte vurderinger eller omvurderinger foretaget efter lov om vurdering af landets faste ejen-
domme fastsættes klagegebyret til 400 kr. (2010-niveau) svarende til 500 kr. i 2017-niveau
(oprundet) for hver vurdering, der klages over, jf. lovforslagets § 5, stk. 8.
Hvis en ejendomsejer f.eks. vælger at klage over sin 2013-, 2015-, 2017- og 2018-vurdering,
når der åbnes for klageadgangen i 2019, skal der dermed betales 2.500 kr. (i 2017-niveau) i
samlet klagegebyr. Dette skal ses i sammenhæng med, at klagesagsbehandling i gennemsnit
koster ca. 8.500 kr. pr. sag.
De nuværende stk. 2-6 i skatteforvaltningslovens § 35 c bliver herefter stk. 3-7.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 47
Det foreslås, at der i skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 4 (hidtil stk. 3), indsættes et nyt 2.
pkt., hvor det tilføjes, at en klage anses som bortfaldet, hvis der ikke sker betaling ved klagens
indgivelse, når det i regler fastsat efter bestemmelsens stk. 7 (hidtil stk. 6) er bestemt, at kla-
gegebyret skal indbetales, når klagen indgives.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 125 -
Skatteministeren kan allerede efter gældende regler fastsætte regler om, at det skal være en
forudsætning for at indgive klage elektronisk, at klagegebyret betales, når klagen indgives,
samt regler om betaling af gebyrer vedrørende klager, der kan indgives på anden vis, jf. de al-
mindelig bemærkninger afsnit 2.11.2.
Fastsættelse af regler om, at en digital klage bortfalder automatisk, hvis der ikke sker betaling
af klagegebyr ved klagens indgivelse, og samtidig opretholdelse af gældende regler om beta-
ling af klagegebyrer i sager, der ikke skal indgives digitalt, kan føre til forskelsbehandling af
klagere, der skal indgive klage digitalt, og klagere, der kan indgive klage på anden vis. Denne
forskelsbehandling vil imidlertid i det hele være begrundet i saglige kriterier, der netop be-
grunder, at visse borgere kan være undtaget fra digital kommunikation, også hvor digital
kommunikation er gjort obligatorisk. Den forskelsbehandling, der vil kunne opstå, vurderes
på denne baggrund at være acceptabel og ikke stridende mod principper om ligebehandling.
Til nr. 48 og 49
Det foreslås, at reglen i skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 5 (hidtil stk. 4), ændres, således
at det ikke eksplicit i ordlyden er anført, at klagegebyrer, der skal tilbagebetales, skal tilbage-
betales ”til klageren”.
Forslaget skal ses i lyset af, at der er behov for at tydeliggøre at rette modtager af tilbagebeta-
linger som udgangspunkt skal fastlægges efter almindelige obligations- og forvaltningsretlige
regler, herunder f.eks. det forvaltningsretlige udgangspunkt, at partsrepræsentanter som ud-
gangspunkt i det hele indtræder i partens rettigheder.
Det foreslås samtidig, at skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 7 (hidtil stk. 6), ændres med
henblik på at sikre skatteministeren eksplicit hjemmel til at fastsætte nærmere regler om tilba-
gebetalingen af klagegebyrer, ud over den allerede eksisterende eksplicitte hjemmel til at fast-
lægge nærmere regler om betalingen af klagegebyrer, herunder om fristen for betaling.
Tilsammen har forslagene til formål at forbedre mulighederne for, at konstaterede behov for
effektivisering af tilbagebetalingsprocedurerne kan tilgodeses.
Forslagene ændrer ikke afgrænsningen af de situationer, i hvilke klagegebyr skal tilbagebeta-
les. Tilbagebetaling skal fortsat ske, hvis klagen afvises, hvis klageren får helt eller delvist
medhold i klagen eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af klagemyndighedens afgø-
relse, samt hvis en genoptagelsesanmodning imødekommes af vurderingsmyndigheden, som
følge af at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra Skatteankesty-
relsen, et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring, der er of-
fentliggjort af Skatteministeriet. Der skal fortsat ikke ske tilbagebetaling af klagegebyr ved
overspringelse, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, eller når klagen tilbagekaldes, bortset
fra når tilbagekaldelse sker i forbindelse med, at den myndighed, der har truffet den påklagede
afgørelse, genoptager sagen, jf. i det hele § 35 c, stk. 5 (hidtil stk. 4) og stk. 6 (hidtil stk. 5).
Tilbagebetaling af klagegebyrer skal endvidere, uanset forslagene, uændret som udgangs-
punkt ske via Nemkontosystemet, jf. § 34, stk. 1, i bekendtgørelsen nr. 766 af 5. juli 2006 om
Nemkontoordningen, der er udstedt med hjemmel i lov om offentlige betalinger.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 126 -
Til nr. 50-52
Efter skatteforvaltningslovens § 35 d skal Skatteankestyrelsen i klagesager, hvor vurderings-
myndigheden ikke har udarbejdet en sagsfremstilling, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5,
udarbejde en sagsfremstilling. Dog ikke i sager, der skal afgøres af Skatteankestyrelsen efter
regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3.
Når Skatteankestyrelsen skal udarbejde sagsfremstilling, finder reglerne i skatteforvaltnings-
lovens § 19, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt. anvendelse.
Skatteankestyrelsen skal således som udgangspunkt i sager vedrørende klager over ejendoms-
vurderinger udarbejde en sagsfremstilling, der indeholder et forslag til afgørelse, der skal sen-
des til partshøring.
Ved partshøringen skal Skatteankestyrelsen efter skatteforvaltningslovens § 35 d, stk. 3, op-
lyse om retten til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for Skatteankestyrelsen og over
for vurderingsankenævnet samt om muligheden for at anmode om at få lejlighed til at udtale
sig mundtligt under et retsmøde i Landsskatteretten, hvis klagen skal behandles af Landsskat-
teretten.
Det foreslås, at skatteforvaltningslovens § 35 d, stk. 1, ændres, således at Skatteankestyrelsens
pligt til at udarbejde sagsfremstilling ophæves for sager, der behandles af et vurderingsanke-
nævn, jf. skatteforvaltningslovens § 6, eller af Skatteankestyrelsen, jf. de foreslåede bestem-
melser til nye bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 4 a og § 6 b, jf. § 6, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3, 4 og 7.
Det foreslås som en konsekvens heraf, at skatteforvaltningslovens § 35 d, stk. 3, om, at Skat-
teankestyrelsen ved udsendelse af sagsfremstilling har pligt til at vejlede om mulighederne for
at bede om møde med Skatteankestyrelsens medarbejder eller ankenævnet, samtidig ophæves.
Dette forslag skal tillige ses i lyset af, at retten til møde med Skatteankestyrelsen foreslås op-
hævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 53, samt i lyset af forslaget om, at vurderingsankenævnssager
fremadrettet skal kunne afgøres uden afholdelse af møde. jf. de almindelige bemærkninger af-
snit 2.2.2.
I forlængelse af de foreslåede ophævelser foreslås det, at Skatteankestyrelsen ved indsættelsen
af et nyt 2. pkt. i skatteforvaltningslovens § 35 d, stk. 4, får mulighed for at vælge at udar-
bejde sagsfremstillinger i sager, der skal behandles af et vurderingsankenævn, jf. skattefor-
valtningslovens § 6, eller af Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens §§ 4 a og 6 b, jf.
§ 6.
Forslagene vil have den konsekvens, at Skatteankestyrelsen i vurderingssager skal gennem-
føre partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler, jf. forvaltningslovens § 19,
medmindre sagen er af en sådan karakter, at den skal afgøres af Landsskatteretten, jf. skatte-
forvaltningslovens § 6 a, jf. § 6, eller Skatteankestyrelsen vælger at foretage partshøring ved
udsendelse af sagsfremstilling, jf. forslaget til en ny stk. 4. I så fald skal Skatteankestyrelsen
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 127 -
foretage partshøring m.v. efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 d, bortset fra, at Skat-
teankestyrelsen ikke vil være forpligtet til at orientere om retten til kontormøde, idet retten
hertil samtidig foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 53.
Der vil herefter ikke i vurderingssager, der skal afgøres af vurderingsankenævnene eller Skat-
teankestyrelsen, skulle foretages partshøring over f.eks. faktiske oplysninger, der allerede er
kendt for sagens parter, og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Skatteankestyrelsen er derimod i dag, ud over reglerne om udsendelse af sagsfremstilling, ved
bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatteankestyrelsen underlagt en skærpet
høringspligt. Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at Skatteankestyrelsen skal gøre kla-
geren bekendt med nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der kommer frem
under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen, medmindre oplysningerne er uden betyd-
ning for klagens afgørelse, at klagerens bemærkninger til oplysningerne skal foreligge inden
for en frist på 14 dage, medmindre Skatteankestyrelsen efter omstændighederne har fastsat en
længere frist i sagen, og at sagen kan viderebehandles på det foreliggende grundlag, hvis der
ikke inden fristen fremkommer henvendelse. Hvis en vurdering af en fast ejendom er påklaget
af en anden end ejendommens ejer, skal Skatteankestyrelsen efter bestemmelsens stk. 2 give
ejeren lejlighed til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over klagen, før klagen afgøres med
samme frist m.v., som er fastlagt i bestemmelsens stk. 1.
Forslagene indebærer alene en ændring i forhold til Skatteankestyrelsens behandling af vurde-
ringsankenævnssager, samt vurderingssager, der er henvist til Skatteankestyrelsen til behand-
ling.
Forslaget indebærer ikke en ændring af Skatteankestyrelsens pligt til i visse situationer at ud-
arbejde sagsfremstilling og gennemføre partshøring i vurderingssager, der skal afgøres af
Landsskatteretten.
Til nr. 53
I forbindelse med den nye klagestruktur på skatteområdet, der trådte i kraft den 1. januar
2014, fik klageren ret til i sager, der skal behandles af et vurderingsankenævn, at udtale sig
ved et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler (kontormøde), jf. skatteforvaltningslo-
vens § 35 e. Skatteankestyrelsen kan anmode den myndighed, der har truffet den påklagede
afgørelse, om at være repræsenteret ved mødet, jf. skatteforvaltningslovens § 35 e, stk. 2. Før
den nye klagestruktur trådte i kraft i 2014, gjaldt retten til et sådant varslet kontormøde alene i
sager, der blev behandlet ved Landsskatteretten.
Det foreslås med ændringen af skatteforvaltningslovens § 35 e, stk. 1, at klagerens ret til at
udtale sig ved et varslet møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandle ophæves for så vidt an-
går sager, der skal behandles af et vurderingsankenævn eller af Skatteankestyrelsen, jf. § 6, jf.
§ 6 b, og § 4 a.
Forslaget indebærer, at parters ret til at afgive bemærkninger til vurderingsankenævnssager og
vurderingssager, der afgøres af Skatteankestyrelsen, reguleres af de almindelige forvaltnings-
retlige regler, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.2.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 128 -
Forslaget medfører, at der ikke i klagevejledningen, der efter forvaltningsloven skal følge med
vurderingsmeddelelsen, skal vejledes om retten til at afgive udtalelse, og at parter kan afgive
udtalelse mundtligt, uden at de skal indkaldes til et møde med 14 dages varsel, som det i dag
er forudsat i § 8 i bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatteankestyrelsen.
Skatteforvaltningslovens § 35 e vil fortsat gælde for vurderingsklager, der behandles af
Landsskatteretten.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.2.
Til nr. 54
Det foreslås, at Skatteankestyrelsens kompetence til at træffe afgørelse i vurderingsklagesager
afgrænses i et nyt 2. pkt. i skatteforvaltningslovens § 35 h, stk. 1, således at Skatteankestyrel-
sen i sager om vurdering af fast ejendom uanset klagens formulering tillige kan foretage æn-
dringer i andre dele af ejendomsvurderingen, der er en følge af forhold, der indgår i prøvelsen
af det påklagede.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt foreslåede ændringer af skatteforvalt-
ningslovens §§ 38, stk. 2, og 45, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 57 og 61, hvorved vurderings-
ankenævnenes og Landsskatterettens kompetence til at ændre påklagede ejendomsvurderinger
afgrænses på samme måde, som det her er foreslået for så vidt angår Skatteankestyrelsen.
Forslagene har til formål at sikre, at klagemyndighedens prøvelse af vurderingsklagesager
skal være uafhængig af, om en klage over en ejendomsvurdering skal afgøres i regi af vurde-
ringsankenævnene eller om vurderingsankenævnet henviser klagesagen til afgørelse i Lands-
skatteretten eller Skatteankestyrelsen, jf. den samtidigt foreslåede henvisningsregel i skatte-
forvaltningslovens § 6, jf. forslagets § 1, nr. 7.
Forslaget skal også ses i lyset af, at ejendomsvurderinger, jf. det samtidigt fremsatte forslag til
en ny ejendomsvurderingslov, også fremadrettet vil bestå af flere selvstændige ansættelser og
indeholde en række yderligere elementer, f.eks. fordelinger, der i større eller mindre grad kan
være påvirket af samme forhold med forskellig vægt. Dette forhold nødvendiggør en præcise-
ring af, i hvilket omfang klagemyndigheden ved afgørelse af vurderingsklagesager kan ændre
andre dele i vurderingen end de direkte påklagede.
Klagemyndigheden kan og skal efter forslaget som udgangspunkt alene påkende påklagede
dele af en ejendomsvurdering, dvs. f.eks. alene påkende den samlede ejendomsværdiansæt-
telse. Henset til at flere elementer i en ejendomsvurdering kan være påvirket af de samme for-
hold, kan klagemyndigheden imidlertid, når klagemyndigheden finder grundlag for at ændre
den eller de påklagede dele af en vurdering på baggrund af et givent forhold, tillige tage stil-
ling til, om det eller de forhold, der har ført til ændringen, tillige kan anses for at have betyd-
ning for andre dele af vurderingen. Klagemyndigheden kan i så fald tage stilling til, om det
nævnte forhold giver grundlag for at ændre andre dele af vurderingen. Klagemyndigheden
skal ved denne stillingtagen vurdere, om der er grundlag for at ændre ikke-påklagede dele af
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 129 -
vurderingen efter samme regler, som er gældende for påklagede dele af vurderingen, dvs. un-
der hensyntagen til, om den pågældende del af ansættelsen er foretaget i overensstemmelse
med vurderingsnormen, herunder om værdiansættelsen ligger inden for det acceptable spænd.
Ved forslaget begrænses klagemyndighedens muligheder for at ændre ikke-påklagede dele af
en ejendomsvurdering og dermed også klagemyndighedens forpligtelse til at efterprøve rigtig-
heden af ikke-påklagede dele af en ejendomsvurdering. Klagemyndigheden kan efter forslaget
alene ændre ikke-påklagede dele af en vurdering, hvis påklagede dele af vurderingen ændres
under henvisning til forhold, der tillige kan anses at have betydning for andre dele af vurde-
ringen. Klagemyndigheden kan ikke ændre ikke-påklagede dele af en vurdering under henvis-
ning til andre forhold end de forhold, der har ført til ændring af påklagede dele af vurderin-
gen. Klagemyndigheden er imidlertid heller ikke forpligtet til at ændre ikke-påklagede dele af
vurderingen under henvisning til et forhold, der har ført til ændring af påklagede dele af vur-
deringen. Afgørelse af, om ikke-påklagede dele af vurderingen skal ændres under henvisning
til et sådant forhold, afhænger af en konkret vurdering, der skal foretages på fuldstændigt
samme grundlag, som hvis de ikke-påklagede dele af vurderingen var omfattet af klagen.
Hvis en ejendomsvurdering f.eks. påklages alene med den begrundelse, at den ansatte ejen-
domsværdi er for høj, idet der ikke ved ejendomsværdiansættelsen er taget højde for, at der er
et stort hul i taget på den pågældende ejendom, vil klagemyndigheden ikke ved sagens afgø-
relse kunne påkende grundværdiansættelsen eller ændre denne under henvisning til andre for
denne relevante forhold. Klagemyndigheden vil derfor heller ikke ved behandlingen af en så-
dan klage være forpligtet til at efterprøve rigtigheden af grundværdiansættelsen. Er en tilsva-
rende klage derimod begrundet i, at der ikke er taget højde for forhold, der som udgangspunkt
har betydning for andre dele ansættelsen – f.eks. et anbringende om, at der ved ejendomsvær-
diansættelsen ikke er taget højde for betydningen af en jordforurening – skal klagemyndighe-
den efterprøve, om det anførte giver grundlag for at ændre den påklagede ejendomsværdian-
sættelse, og samtidig kan klagemyndigheden efterprøve, om grundværdiansættelsen skal æn-
dres, når henses til alle for denne relevante forhold inkl. den konstaterede jordforurening.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene til indførelse af et nyt stk. 2 i skatteforvalt-
ningslovens § 35 h, samt et nyt stk. 2 i skatteforvaltningslovens § 38 og et nyt stk. 2 i skatte-
forvaltningslovens § 45, jf. lovforslagets § 1, nr. 55, 58 og62.
Til nr. 55
Det foreslås, at klagemyndighedernes reaktionsmulighed afgrænses, således at klagemyndig-
hederne ved klage over en afgørelse efter ejendomsvurderingsloven kun kan ændre de enkelte
ansættelser af ejendomsværdi og grundværdi for så vidt der er grundlag for at ændre den på-
gældende konkrete ansættelse med mere end 20 pct.
Det foreslås derfor, at Skatteankestyrelsens mulighed for at ændre ejendomsvurderinger i en
ny bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 h, stk. 2, afgrænses således, at Skatteankesty-
relsen ved en klage over en afgørelse efter ejendomsvurderingsloven kun kan ændre de en-
kelte ansættelser af ejendomsværdi og grundværdi for så vidt der er grundlag for at ændre den
pågældende konkrete ansættelse med mere end 20 pct.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 130 -
Forslaget skal ses i lyset af, at det er et grundvilkår, at der altid vil være usikkerhed forbundet
med at fastsætte værdien af en ejendom. Der findes ikke en ”rigtig” pris, da mange individu-
elle faktorer gør sig gældende, f.eks. liebhaveri, ønske om hurtigt salg etc. En vurdering vil
således kunne befinde sig inden for et vist spænd uden af denne grund at være forkert.
Da der ikke findes en ”rigtig” pris, er vurderingsnormen i forslaget til den nye vurderingslov
fastsat til den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende type
under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Vurderingsnormen er
udtryk for den værdi, som vurderingsmyndigheden inden for det nævnte spænd overordnet
skal finde frem til ved vurderingen.
Niveauet for dette spænd skal fastlægges, så det er realistisk i forhold til, hvad der er muligt at
opnå i forhold til de vurderingsmetoder, der vil blive anvendt i det nye vurderingssystem. For
nogle ejendomstyper kan usikkerheden være højere, men det forventes, at hovedparten af ejer-
boligerne med de bedst mulige statistiske beregningsmodeller kan vurderes inden for et spænd
på plus/minus 20 pct. Det vurderes på den baggrund, at et spænd på plus/minus 20 pct. kan
anvendes i det nye vurderingssystem, jf. de almindelige bemærkninger til forslaget til ejen-
domsvurderingsloven afsnit 2.2.2.
For at understøtte den beskrevne vurderingsnorm med et indbygget spænd foreslås det, at der
indføres en lovbestemmelse, hvorefter klagemyndigheden kun kan ændre ejendomsværdien
eller grundværdien, hvis klagemyndigheden finder grundlag for at ændre den pågældende
værdi med mere end 20 pct.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at klagemyndigheden skal respektere, at der i den
fastsatte norm ligger et spænd, inden for hvilket skønsmæssigt fastsatte værdier skal respekte-
res. Ved bestemmelsen objektiviseres således en margin for vurderingsmyndighedens accep-
table skøn.
Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil have en vis effekt i forhold til, at ejendoms-
ejere, der ikke selv har forventning om en væsentlig ændring af vurderingen, undlader at
klage. Endvidere vil bestemmelsen åbne mulighed for, at klagemyndigheden effektivt kan
understøtte afgørelsen af klagesager, når påklagede værdiansættelser ligger inden for den ac-
ceptable skønsmargin, og der således ikke er grundlag for at ændre de skønsmæssigt fastsatte
værdier. I disse tilfælde vil klagemyndighederne således kunne foretage sagsforberedelse og
afgørelse på et mere begrænset grundlag. Det gælder særligt i tilfælde, hvor klageren ikke i
sin begrundede klage efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, har fremført oplysninger el-
ler indsigelser, der overhovedet kan føre til en ændring af grundværdien og/eller ejendoms-
værdien på mere end 20 pct. Hvis der således ikke er fremført oplysninger eller andet i en
klage, der umiddelbart peger i retning af eller er egnet til at danne grundlag for en ændring af
den eller de pågældende værdier ud over spændet, så vil klagemyndigheden kunne begrænse
sin prøvelse i overensstemmelse hermed.
Bestemmelsen skal gælde, selv om ejendomsejeren begrunder klagen med forhold, der ikke
umiddelbart har indgået i den påklagede vurdering. Klageinstansen skal også i sådanne situa-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 131 -
tioner forholde sig til rigtigheden af det samlede skøn og respektere dette, hvis dette ligger in-
den for den acceptable skønsmargin. Hvis en ejendomsejer under en klagebehandling for ek-
sempel anfører, at vurderingsmyndigheden ikke ved vurderingen har taget højde for et for-
hold, der ikke fremgår af de registrerede oplysninger om ejendommen, uanset at forholdet ef-
ter ejers opfattelse påvirker ejendommens og grundens værdi, skal klagemyndigheden således
tage stilling til, om der under henvisning til alle de oplysninger, der er forelagt for klagemyn-
digheden, er grundlag for at nedsætte ejendomsværdien henholdsvis grundværdien med mere
end 20 pct. Hvis dette ikke er tilfældet, kan klagemyndigheden ikke ændre værdiansættel-
serne. Dette gælder, uanset at det udøvede skøn ikke er foretaget på et korrekt retligt grund-
lag, men hvor vurderingen trods dette ligger inden for spændet. Hvis klagemyndigheden der-
imod skønner, at en eller flere af de ansatte værdier på baggrund af alle de forelagte oplysnin-
ger burde være mere end 20 pct. lavere (eller højere) end ansat, kan klagemyndigheden ændre
den eller de værdier, der er grundlag for at ændre med mere end 20 pct.
Den foreslåede bestemmelse kan således føre til, at der kan forekomme situationer, hvor der
f.eks. er grundlag for at ændre den ansatte grundværdi, men ikke samtidig er grundlag for at
ændre den ansatte ejendomsværdi, uanset at f.eks. et ikke tidligere behandlet forhold skønnes
at påvirke begge værdiansættelser, fordi påvirkningen ikke har den samme forholdsmæssige
betydning i forhold til de to separate ansættelser. Den foreslåede bestemmelse kan også føre
til, at en vurdering stadfæstes i sin helhed, uanset at klagemyndigheden tiltræder, at der ved
vurderingen burde være taget højde for et forhold, som vurderingsmyndigheden ikke har til-
lagt betydning. Det forhold, at vurderingen er foretaget på grundlag af en forkert fortolkning
af reglerne i vurderingsloven - f.eks. i forhold til, hvilke forhold der kan anses at være af be-
tydning for vurderingen af en ejendom - vil således ikke i sig selv føre til, at vurderingen kan
ændres af klagemyndighederne. Ændring vil også i så fald alene kunne ske, hvis der er grund-
lag for at ændre de enkelte værdiansættelser i vurderingen med mere end 20 pct.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de samtidig foreslåede regler om, at ejendoms-
ejerne i fremtiden som udgangspunkt skal partshøres ved en særlig deklarationsprocedure, før
der foretages ejendomsvurdering, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. En ejendomsejer vil hermed, før
der træffes afgørelse om ejendomsvurdering, blive gjort bekendt med og få lejlighed til at ud-
tale sig om de forhold, der efter vurderingsmyndighedens vurdering vil have væsentlig betyd-
ning for vurderingen af den pågældendes ejendom. Ejendomsejer vil den forbindelse få lejlig-
hed til at oplyse om andre forhold, der efter ejers opfattelse tillige vil være af væsentlig betyd-
ning for ejendomsvurderingen. Hvis ejer ikke udnytter denne mulighed, vil vurderingsmyn-
digheden være berettiget til at antage, at der har foreligget et fyldestgørende grundlag for at
vurdere ejendommen, og til at foretage vurdering på det deklarerede grundlag. Ejer vil ikke
efterfølgende kunne påberåbe sig, at det er en retlig eller faktisk mangel ved vurderingen, at
vurderingsmyndigheden ikke af egen drift har indhentet yderligere oplysninger om sådanne
andre forhold og taget stilling til betydningen heraf. Det afgørende for, om klagemyndigheden
i så fald kan ændre vurderingen, vil derfor også i så fald være, om der er grundlag for at æn-
dre de enkelte ansættelser med mere end 20 pct.
Denne begrænsning vil være gældende, uanset om klagemyndigheden skal vurdere, om der er
grundlag for at ændre en påklaget ansættelse, eller om klagemyndigheden skal vurdere, om
der er grundlag for at ændre en ikke-påklaget ansættelse under henvisning til forslaget om
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 132 -
indførelse af et nyt 2. pkt. i skatteforvaltningslovens § 35 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 54.
Der er tale om en processuel regel, der kun vil være direkte bindende for klagemyndighedens
prøvelse. Skattemyndighedernes afgørelser kan imidlertid ifølge skatteforvaltningslovens § 48
først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af klagemyndighe-
den på området, medmindre andet er bestemt ved anden lovgivning. Vurderingsmyndighedens
vurdering skal således i første (klage)instans prøves af klagemyndigheden. Det bemærkes i
den forbindelse, at overspringelse af klagemyndighedens prøvelse forudsætter, at der er forlø-
bet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses indbringelse for klagemyndigheden,
jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2. Den afgørelse, der skal efterprøves af domstolene, er
dermed som altovervejende udgangspunkt klagemyndighedens afgørelse, som domstolene vil
efterprøve om er i overensstemmelse med gældende ret - i dette tilfælde i forhold til overhol-
delsen af alle processuelle regler for behandling og afgørelse af vurderingssager og i forhold
til vurderingsloven, herunder den oven for beskrevne vurderingsnorm med et indbygget
spænd.
Det må derfor formodes, at den foreslåede bestemmelse, der begrænser klagemyndighedens
adgang til at tilsidesætte det af vurderingsmyndigheden udøvede skøn inden for en beskrevet
ramme, vil have en afsmittende effekt på domstolenes tilbøjelighed til at tilsidesætte skønnet i
vurderingssager, således at domstolene vil være utilbøjelige til at ændre vurderingsmæssige
skøn, der ligger inden for den i ejendomsvurderingslovens forarbejder fastlagte acceptable
skønsmargin, jf. afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger i forslag til ejendomsvurderings-
loven, og at denne utilbøjelighed vil forstærkes af, at klagemyndighederne ikke vil have mu-
lighed for at tilsidesætte vurderingsmyndighedens skøn, i det omfang klagemyndighedens
skøn ikke afviger fra dette med mere end 20 pct.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget, der er beskrevet i de almindelige
bemærkninger afsnit 2.10.2.3, hvor det foreslås, at vurderingsmyndighedens adgang til ekstra-
ordinær genoptagelse af en vurdering (efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse), der
ikke vedrører en praksisændring, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, harmoniseres med
begrænsningen af klagemyndighedens mulighed for at ændre vurderingen, således at det bli-
ver en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at genoptagelse resulterer i en ændring af
ejendomsværdien eller grundværdien, der er større end 20 pct. I dag er grænsen for ekstraordi-
nær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, på mindst 15 pct.
Vurderingsmyndighedens mulighed for ordinært at genoptage egne vurderinger (inden for fri-
sten for ordinær ansættelse) skal ikke begrænses af den objektivt fastsatte skønsmargin, der i
fremtiden skal respekteres af klagemyndigheden. Vurderingsmyndigheden skal således også i
fremtiden have adgang til at genoptage egne vurderinger med henblik på ændringer, der ligger
inden for denne margin. Også når genoptagelse sker i forbindelse med, at der er indgivet en
klage over vurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5. Sidstnævnte genoptagelses-
adgang omfatter – i modsætning til den ordinære og ekstraordinære adgang til genoptagelse,
jf. skatteforvaltningslovens § 33 – også rene beløbsmæssige værdiskøn. Vurderingsmyndighe-
den skal dog ved vurderingen af, om der er grundlag for at genoptage en ejendomsvurdering,
hense til om den allerede foretagne vurdering ligger inden for det naturlige spænd, der ligger i
vurderingsnormen.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 133 -
Hvis ejendomsejer og vurderingsmyndigheden er enige om, at genbehandling af en vurde-
ringssag (i første omgang) kan håndteres ved genoptagelse i vurderingsmyndigheden, kan
vurderingsmyndigheden i forbindelse med, at der er indgivet en klage, genoptage og ændre en
vurdering, uanset om ændringen i forhold til den oprindelige vurdering er på mindre end 20
pct. i forhold til de separate værdiansættelser. Efter endt genoptagelsesbehandling har ejen-
domsejeren mulighed for at påklage den nye vurdering.
Hvis ejendomsejeren ikke er enig i, at sagen (i første omgang) kan håndteres ved genopta-
gelse i vurderingsmyndigheden, vil sagen derimod blive afgjort af klageinstansen, der ikke vil
have mulighed for at ændre vurderingen, hvis den er inden for den fastsatte skønsmargin.
Den foreslåede begrænsning af klagemyndighedens adgang til at ændre påklagede vurderinger
vil således skabe en sammenhæng mellem reglerne for klagebehandling og genoptagelse, der
vil motivere til, at sager, der kan og bør behandles og afsluttes som genoptagelsessager, i vi-
dest muligt omfang behandles og afgøres i forbindelse med ordinær genoptagelse.
Det er efter den foreslåede bestemmelse en forudsætning for, at klagemyndigheden kan og
skal ændre ejendomsværdien, at der er grundlag for at ændre denne med mere end 20 pct.,
uanset om der samtidig er grundlag for at ændre grundværdien med mere end 20 pct. Det er
på samme måde en forudsætning for, at klagemyndigheden kan og skal ændre grundværdien,
at der er grundlag for at ændre denne med mere end 20 pct. Modsat kan og skal klagemyndig-
heden ændre grundværdien, hvis der er grundlag for at ændre denne med mere end 20 pct.,
uanset om der samtidig er grundlag for at ændre ejendomsværdien med mere end 20 pct., idet
samtidig ændring af ejendomsværdien i så fald forudsætter, at der er grundlag for at ændre
ejendomsværdien med mere end 20 pct. Dette gælder uanset, om klagemyndighedens prø-
velse af rigtigheden af foretagne ansættelser sker under henvisning til formuleringen af klagen
eller under henvisning til de samtidigt foreslåede regler om, at klagemyndigheden ved påken-
delsen af vurderingsklager kan foretage de ændringer i andre dele af den påklagede vurdering,
der følger af forhold, der er tillagt vægt ved ændringen af en påklaget ansættelse, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 54, 57 og 61.
Den foreslåede bestemmelse afgrænser imidlertid efter sin formulering kun klagemyndighe-
dens adgang til at ændre den påklagede ejendomsværdi og den påklagede grundværdi. Be-
stemmelsen begrænser ikke klagemyndighedens mulighed for at foretage andre ændringer af
den påklagede afgørelse i forhold til f.eks. foretagne skattemæssige fordelinger af ansatte vær-
dier mellem erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt anvendte arealer, jf. ejendomsvurde-
ringslovens kapitel 8.
Bestemmelsen begrænser heller ikke klagemyndighedens mulighed for at forholde sig til for-
melle indsigelser i forhold til den påklagede afgørelse. Hvis klageren f.eks. gør gældende, at
den påklagede afgørelse er ugyldig grundet manglende høring, kan dette efterprøves af klage-
myndigheden. Klagemyndigheden kan tillige tage stilling til den fortolkning af vurderingslov-
givningen, der er udøvet af vurderingsmyndigheden i forbindelse med værdiansættelserne,
f.eks. i forhold til, hvilke forhold, der er betydning for den konkrete ejendomsvurdering.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 134 -
Hvis klagemyndigheden konstaterer, at en påklaget afgørelse er gyldigt foretaget, kan æn-
dring af en eller flere foretagne værdiansættelser imidlertid alene foretages, hvis forudsætnin-
gen om, at de enkelte ændringer skal være på mere end 20 pct., er opfyldt, uanset om klage-
myndigheden er enig i vurderingsmyndighedens fortolkning i øvrigt. Reglen har i den forbin-
delse som ovenfor nævnt en nær sammenhæng med de samtidigt foreslåede processuelle reg-
ler.
Den foreslåede bestemmelse vil gælde for klager over afgørelser efter den nye ejendomsvur-
deringslov. Klagemyndighedens adgang til at ændre ejendomsvurderinger foretaget efter lov
om vurdering af landets faste ejendomme begrænses således ikke af bestemmelsen. Bestem-
melsen vil således heller ikke finde anvendelse ved behandlingen af klager over de videreførte
vurderinger, det vil sige klager over de vurderinger, hvor adgangen til at klage over vurderin-
gerne er udskudt til det tidspunkt, hvor der kan klages over de nye 2018-/2019-vurderinger, jf.
lov nr. 61 af 16. januar 2017.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til indførelse af et nyt
stk. 2 i skatteforvaltningslovens § 38, og et nyt stk. 2 i skatteforvaltningslovens § 45, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 58 og62, i hvilke der foreslås tilsvarende begrænsninger af vurderingsanke-
nævnenes og Landsskatterettens kompetence til at ændre vurderinger.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at ejendomsvurderinger, jf. det samtidigt
fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov, også fremadrettet vil bestå af flere selv-
stændige ansættelser og indeholde en række yderligere elementer, der i større eller mindre
grad kan være påvirket af samme forhold med forskellig vægt.
Til nr. 56
De foreslåede ændringer af skatteforvaltningslovens § 38, stk. 1, er en konsekvens af, at der
samtidig med fremsættelsen af nærværende lovforslag er fremsat forslag til en ny ejendoms-
vurderingslov med titlen ”ejendomsvurderingsloven”.
Lov om vurdering af landets faste ejendomme vil i en overgangsperiode fortsat finde anven-
delse, blandt andet ved behandlingen af de videreførte vurderinger, der kan påklages inden for
det tidsrum, hvor de nye 2018-vurderinger (ejerboliger) og 2019-vurderinger (øvrige ejen-
domme) vil kunne påklages, jf. forslaget til en ny ejendomsvurderingslov.
Til nr. 57
Det foreslås, at vurderingsankenævnenes kompetence til at træffe afgørelse i vurderingsklage-
sager afgrænses i et nyt stk. 2 i skatteforvaltningslovens § 38, således at vurderingsankenæv-
nene i sager om vurdering af fast ejendom uanset klagens formulering tillige kan foretage æn-
dringer i andre dele af ejendomsvurderingen, der er en følge af forhold, der indgår i prøvelsen
af det påklagede.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt foreslåede ændringer af skatteforvalt-
ningslovens §§ 35 h, stk. 1, og 45, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 54 og61, hvorved Skattean-
kestyrelsens og Landsskatterettens kompetence til at ændre påklagede ejendomsvurderinger
afgrænses på samme måde, som det her er foreslået for så vidt angår vurderingsankenævnene.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 135 -
Forslagene har til formål at sikre, at klagemyndighedens prøvelse af vurderingsklagesager
skal være uafhængig af, om en klage over en ejendomsvurdering skal afgøres i regi af vurde-
ringsankenævnene eller om vurderingsankenævnet henviser klagesagen til afgørelse i Lands-
skatteretten eller Skatteankestyrelsen, jf. den samtidigt foreslåede henvisningsregel i skatte-
forvaltningslovens § 6, jf. forslagets § 1, nr. 7.
Forslaget skal også ses i lyset af, at ejendomsvurderinger, jf. det samtidigt fremsatte forslag til
en ny ejendomsvurderingslov, også fremadrettet vil bestå af flere selvstændige ansættelser og
indeholde en række yderligere elementer, f.eks. fordelinger, der i større eller mindre grad kan
være påvirket af samme forhold med forskellig vægt. Dette forhold nødvendiggør en præcise-
ring af, i hvilket omfang klagemyndigheden ved afgørelse af vurderingsklagesager kan ændre
andre dele i vurderingen end de direkte påklagede.
Klagemyndigheden kan og skal efter forslaget som udgangspunkt alene påkende påklagede
dele af en ejendomsvurdering, dvs. f.eks. alene påkende den samlede ejendomsværdiansæt-
telse. Henset til at flere elementer i en ejendomsvurdering kan være påvirket af de samme for-
hold, kan klagemyndigheden imidlertid, når klagemyndigheden finder grundlag for at ændre
den eller de påklagede dele af en vurdering på baggrund af et givent forhold, tillige tage stil-
ling til, om det eller de forhold, der har ført til ændringen, tillige kan anses for at have betyd-
ning for andre dele af vurderingen. Klagemyndigheden kan i så fald tage stilling til, om det
nævnte forhold giver grundlag for at ændre andre dele af vurderingen. Klagemyndigheden
skal ved denne stillingtagen vurdere, om der er grundlag for at ændre ikke-påklagede dele af
vurderingen efter samme regler, som er gældende for påklagede dele af vurderingen, dvs. un-
der hensyntagen til, om den pågældende del af ansættelsen er foretaget i overensstemmelse
med vurderingsnormen, herunder om værdiansættelsen ligger inden for det acceptable spænd.
Ved forslaget begrænses klagemyndighedens muligheder for at ændre ikke-påklagede dele af
en ejendomsvurdering og dermed også klagemyndighedens forpligtelse til at efterprøve rigtig-
heden af ikke-påklagede dele af en ejendomsvurdering. Klagemyndigheden kan efter forslaget
alene ændre ikke-påklagede dele af en vurdering, hvis påklagede dele af vurderingen ændres
under henvisning til forhold, der tillige kan anses at have betydning for andre dele af vurde-
ringen. Klagemyndigheden kan ikke ændre ikke-påklagede dele af en vurdering under henvis-
ning til andre forhold end de forhold, der har ført til ændring af påklagede dele af vurderin-
gen. Klagemyndigheden er imidlertid heller ikke forpligtet til at ændre ikke-påklagede dele af
vurderingen under henvisning til et forhold, der har ført til ændring af påklagede dele af vur-
deringen. Afgørelse af, om ikke-påklagede dele af vurderingen skal ændres under henvisning
til et sådant forhold, afhænger af en konkret vurdering, der skal foretages på fuldstændigt
samme grundlag, som hvis de ikke-påklagede dele af vurderingen var omfattet af klagen.
Hvis en ejendomsvurdering f.eks. påklages alene med den begrundelse, at den ansatte ejen-
domsværdi er for høj, idet der ikke ved ejendomsværdiansættelsen er taget højde for, at der er
et stort hul i taget på den pågældende ejendom, vil klagemyndigheden ikke ved sagens afgø-
relse kunne påkende grundværdiansættelsen eller ændre denne under henvisning til andre for
denne relevante forhold. Klagemyndigheden vil derfor heller ikke ved behandlingen af en så-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 136 -
dan klage være forpligtet til at efterprøve rigtigheden af grundværdiansættelsen. Er en tilsva-
rende klage derimod begrundet i, at der ikke er taget højde for forhold, der som udgangspunkt
har betydning for andre dele ansættelsen – f.eks. et anbringende om, at der ved ejendomsvær-
diansættelsen ikke er taget højde for betydningen af en jordforurening – skal klagemyndighe-
den efterprøve, om det anførte giver grundlag for at ændre den påklagede ejendomsværdian-
sættelse, og samtidig kan klagemyndigheden efterprøve, om grundværdiansættelsen skal æn-
dres, når henses til alle for denne relevante forhold inkl. den konstaterede jordforurening.
Forslaget skal også ses i sammenhæng med forslagene til indførelse af et nyt stk. 2 i skattefor-
valtningslovens § 35 h, samt et nyt stk. 2 i skatteforvaltningslovens § 38 og et nyt stk. 2 i skat-
teforvaltningslovens § 45, jf. lovforslagets § 1, nr. 55, 58 og62.
Til nr. 58
Det foreslås med det nye stk. 3 i skatteforvaltningslovens § 38, at der indsættes en bestem-
melse om, at vurderingsankenævnet ved klage over en afgørelse efter ejendomsvurderingslo-
ven kun kan ændre ejendomsværdien eller grundværdien, hvis det resulterer i en ændring af
ejendomsværdien eller grundværdien, der er større end 20 pct.
Der foreslås indført tilsvarende bestemmelser for Skatteankestyrelsens og Landsskatterettens
ændringskompetence, jf. lovforslagets § 1, nr. 55 og62.
Det foreslås, at klagemyndighedernes reaktionsmulighed afgrænses, således at klagemyndig-
hederne ved klage over en afgørelse efter ejendomsvurderingsloven kun kan ændre de enkelte
ansættelser af ejendomsværdi og grundværdi for så vidt der er grundlag for at ændre den på-
gældende konkrete ansættelse med mere end 20 pct.
Forslaget skal ses i lyset af, at det er et grundvilkår, at der altid vil være usikkerhed forbundet
med at fastsætte værdien af en ejendom. Der findes ikke en ”rigtig” pris, da mange individu-
elle faktorer gør sig gældende, f.eks. liebhaveri, ønske om hurtigt salg etc. En vurdering vil
således kunne befinde sig inden for et vist spænd uden af denne grund at være forkert.
Da der ikke findes en ”rigtig” pris, er vurderingsnormen i forslaget til den nye vurderingslov
fastsat til den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende type
under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Vurderingsnormen er
udtryk for den værdi, som vurderingsmyndigheden inden for det nævnte spænd overordnet
skal finde frem til ved vurderingen.
Niveauet for dette spænd skal fastlægges, så det er realistisk i forhold til, hvad der er muligt at
opnå i forhold til de vurderingsmetoder, der vil blive anvendt i det nye vurderingssystem. For
nogle ejendomstyper kan usikkerheden være højere, men det forventes, at hovedparten af ejer-
boligerne med de bedst mulige statistiske beregningsmodeller kan vurderes inden for et spænd
på plus/minus 20 pct. Det vurderes på den baggrund, at et spænd på plus/minus 20 pct. kan
anvendes i det nye vurderingssystem, jf. de almindelige bemærkninger til forslaget til ejen-
domsvurderingsloven afsnit 2.2.2.
For at understøtte den beskrevne vurderingsnorm med et indbygget spænd foreslås det, at der
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 137 -
indføres en lovbestemmelse, hvorefter klagemyndigheden kun kan ændre ejendomsværdien
eller grundværdien, hvis klagemyndigheden finder grundlag for at ændre den pågældende
værdi med mere end 20 pct.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at klagemyndigheden skal respektere, at der i den
fastsatte norm ligger et spænd, inden for hvilket skønsmæssigt fastsatte værdier skal respekte-
res. Ved bestemmelsen objektiviseres således en margin for vurderingsmyndighedens accep-
table skøn.
Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil have en vis effekt i forhold til, at ejendoms-
ejere, der ikke selv har forventning om en væsentlig ændring af vurderingen, undlader at
klage. Endvidere vil bestemmelsen åbne mulighed for, at klagemyndigheden effektivt kan un-
derstøtte afgørelsen af klagesager, når påklagede værdiansættelser ligger inden for den accep-
table skønsmargin, og der således ikke er grundlag for at ændre de skønsmæssigt fastsatte
værdier. I disse tilfælde vil klagemyndighederne således kunne foretage sagsforberedelse og
afgørelse på et mere begrænset grundlag. Det gælder særligt i tilfælde, hvor klageren ikke i
sin begrundede klage efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, har fremført oplysninger el-
ler indsigelser, der overhovedet kan føre til en ændring af grundværdien og/eller ejendoms-
værdien på mere end 20 pct. Hvis der således ikke er fremført oplysninger eller andet i en
klage, der umiddelbart peger i retning af eller er egnet til at danne grundlag for en ændring af
den eller de pågældende værdier ud over spændet, så vil klagemyndigheden kunne begrænse
sin prøvelse i overensstemmelse hermed.
Bestemmelsen skal gælde, selv om ejendomsejeren begrunder klagen med forhold, der ikke
umiddelbart har indgået i den påklagede vurdering. Klageinstansen skal også i sådanne situa-
tioner forholde sig til rigtigheden af det samlede skøn og respektere dette, hvis dette ligger in-
den for den acceptable skønsmargin. Hvis en ejendomsejer under en klagebehandling for ek-
sempel anfører, at vurderingsmyndigheden ikke ved vurderingen har taget højde for et for-
hold, der ikke fremgår af de registrerede oplysninger om ejendommen, uanset at forholdet ef-
ter ejers opfattelse påvirker ejendommens og grundens værdi, skal klagemyndigheden således
tage stilling til, om der under henvisning til alle de oplysninger, der er forelagt for klagemyn-
digheden, er grundlag for at nedsætte ejendomsværdien henholdsvis grundværdien med mere
end 20 pct. Hvis dette ikke er tilfældet, kan klagemyndigheden ikke ændre værdiansættel-
serne. Dette gælder uanset, at det udøvede skøn ikke er foretaget på et korrekt retligt grund-
lag, men hvor vurderingen trods dette ligger inden for spændet. Hvis klagemyndigheden der-
imod skønner, at en eller flere af de ansatte værdier på baggrund af alle de forelagte oplysnin-
ger burde være mere end 20 pct. lavere (eller højere) end ansat, kan klagemyndigheden ændre
den eller de værdier, der er grundlag for at ændre med mere end 20 pct.
Den foreslåede bestemmelse kan således føre til, at der kan forekomme situationer, hvor der
f.eks. er grundlag for at ændre den ansatte grundværdi, men ikke samtidig er grundlag for at
ændre den ansatte ejendomsværdi, uanset at f.eks. et ikke tidligere behandlet forhold skønnes
at påvirke begge værdiansættelser, fordi påvirkningen ikke har den samme forholdsmæssige
betydning i forhold til de to separate ansættelser. Den foreslåede bestemmelse kan også føre
til, at en vurdering stadfæstes i sin helhed, uanset at klagemyndigheden tiltræder, at der ved
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 138 -
vurderingen burde være taget højde for et forhold, som vurderingsmyndigheden ikke har til-
lagt betydning. Det forhold, at vurderingen er foretaget på grundlag af en forkert fortolkning
af reglerne i vurderingsloven - f.eks. i forhold til, hvilke forhold der kan anses at være af be-
tydning for vurderingen af en ejendom - vil således ikke i sig selv føre til, at vurderingen kan
ændres af klagemyndighederne. Ændring vil også i så fald alene kunne ske, hvis der er grund-
lag for at ændre de enkelte værdiansættelser i vurderingen med mere end 20 pct.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de samtidig foreslåede regler om, at ejendoms-
ejerne i fremtiden som udgangspunkt skal partshøres ved en særlig deklarationsprocedure, før
der foretages ejendomsvurdering, jf. lovforslagets afsnit 2.9.2. En ejendomsejer vil hermed,
før der træffes afgørelse om ejendomsvurdering, blive gjort bekendt med og få lejlighed til at
udtale sig om de forhold, der efter vurderingsmyndighedens vurdering vil have væsentlig be-
tydning for vurderingen af den pågældendes ejendom. Ejendomsejer vil den forbindelse få lej-
lighed til at oplyse om andre forhold, der efter ejers opfattelse tillige vil være af væsentlig be-
tydning for ejendomsvurderingen. Hvis ejer ikke udnytter denne mulighed, vil vurderings-
myndigheden være berettiget til at antage, at der har foreligget et fyldestgørende grundlag for
at vurdere ejendommen, og til at foretage vurdering på det deklarerede grundlag. Ejer vil ikke
efterfølgende kunne påberåbe sig, at det er en retlig eller faktisk mangel ved vurderingen, at
vurderingsmyndigheden ikke af egen drift har indhentet yderligere oplysninger om sådanne
andre forhold og taget stilling til betydningen heraf. Det afgørende for, om klagemyndigheden
i så fald kan ændre vurderingen, vil derfor også i så fald være, om der er grundlag for at æn-
dre de enkelte ansættelser med mere end 20 pct.
Denne begrænsning vil være gældende, uanset om klagemyndigheden skal vurdere, om der er
grundlag for at ændre en påklaget ansættelse, eller om klagemyndigheden skal vurdere, om
der er grundlag for at ændre en ikke-påklaget ansættelse under henvisning til forslaget om æn-
dring af § 38, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 57.
Der er tale om en processuel regel, der kun vil være direkte bindende for klagemyndighedens
prøvelse. Skattemyndighedernes afgørelser kan imidlertid ifølge skatteforvaltningslovens § 48
først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af klagemyndighe-
den på området, medmindre andet er bestemt ved anden lovgivning. Vurderingsmyndighedens
vurdering skal således i første (klage)instans prøves af klagemyndigheden. Det bemærkes i
den forbindelse, at overspringelse af klagemyndighedens prøvelse forudsætter, at der er forlø-
bet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses indbringelse for klagemyndigheden,
jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2. Den afgørelse, der skal efterprøves af domstolene, er
dermed som altovervejende udgangspunkt klagemyndighedens afgørelse, som domstolene vil
efterprøve om er i overensstemmelse med gældende ret - i dette tilfælde i forhold til overhol-
delsen af alle processuelle regler for behandling og afgørelse af vurderingssager og i forhold
til vurderingsloven, herunder den oven for beskrevne vurderingsnorm med et indbygget
spænd.
Det må derfor formodes, at den foreslåede bestemmelse, der begrænser klagemyndighedens
adgang til at tilsidesætte det af vurderingsmyndigheden udøvede skøn inden for en beskrevet
ramme, vil have en afsmittende effekt på domstolenes tilbøjelighed til at tilsidesætte skønnet i
vurderingssager, således at domstolene vil være utilbøjelige til at ændre vurderingsmæssige
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 139 -
skøn, der ligger inden for den i vurderingslovens forarbejder fastlagte acceptable skønsmar-
gin, jf. afsnit 2.2.2 i forslag til ejendomsvurderingsloven, og at denne utilbøjelighed vil for-
stærkes af, at klagemyndighederne ikke vil have mulighed for at tilsidesætte vurderingsmyn-
dighedens skøn, i det omfang klagemyndighedens skøn ikke afviger fra dette med mere end
20 pct.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget, der er beskrevet i de almindelige
bemærkninger afsnit 2.10.2.3, hvor det foreslås, at vurderingsmyndighedens adgang til ekstra-
ordinær genoptagelse af en vurdering (efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse), der
ikke vedrører en praksisændring, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, harmoniseres med
begrænsningen af klagemyndighedens mulighed for at ændre vurderingen, således at det bli-
ver en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at genoptagelse resulterer i en ændring af
ejendomsværdien eller grundværdien, der er større end 20 pct. I dag er grænsen for ekstraordi-
nær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, på mindst 15 pct.
Vurderingsmyndighedens mulighed for ordinært at genoptage egne vurderinger (inden for fri-
sten for ordinær ansættelse) skal ikke begrænses af den objektivt fastsatte skønsmargin, der i
fremtiden skal respekteres af klagemyndigheden. Vurderingsmyndigheden skal således også i
fremtiden have adgang til at genoptage egne vurderinger med henblik på ændringer, der ligger
inden for denne margin. Også når genoptagelse sker i forbindelse med, at der er indgivet en
klage over vurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5. Sidstnævnte genoptagelses-
adgang omfatter – i modsætning til den ordinære og ekstraordinære adgang til genoptagelse,
jf. skatteforvaltningslovens § 33 – også rene beløbsmæssige værdiskøn. Vurderingsmyndighe-
den skal dog ved vurderingen af, om der er grundlag for at genoptage en ejendomsvurdering,
hense til om den allerede foretagne vurdering ligger inden for det naturlige spænd, der ligger i
vurderingsnormen.
Hvis ejendomsejer og vurderingsmyndigheden er enige om, at genbehandling af en vurde-
ringssag (i første omgang) kan håndteres ved genoptagelse i vurderingsmyndigheden, kan
vurderingsmyndigheden i forbindelse med, at der er indgivet en klage, genoptage og ændre en
vurdering, uanset om ændringen i forhold til den oprindelige vurdering er på mindre end 20
pct. i forhold til de separate værdiansættelser. Efter endt genoptagelsesbehandling har ejen-
domsejeren mulighed for at påklage den nye vurdering.
Hvis ejendomsejeren ikke er enig i, at sagen (i første omgang) kan håndteres ved genopta-
gelse i vurderingsmyndigheden, vil sagen derimod blive afgjort af klageinstansen, der ikke vil
have mulighed for at ændre vurderingen, hvis den er inden for den fastsatte skønsmargin.
Den foreslåede begrænsning af klagemyndighedens adgang til at ændre påklagede vurderinger
vil således skabe en sammenhæng mellem reglerne for klagebehandling og genoptagelse, der
vil motivere til, at sager, der kan og bør behandles og afsluttes som genoptagelsessager, i vi-
dest muligt omfang behandles og afgøres i forbindelse med ordinær genoptagelse.
Det er efter den foreslåede bestemmelse en forudsætning for, at klagemyndigheden kan og
skal ændre ejendomsværdien, at der er grundlag for at ændre denne med mere end 20 pct.,
uanset om der samtidig er grundlag for at ændre grundværdien med mere end 20 pct. Det er
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 140 -
på samme måde en forudsætning for, at klagemyndigheden kan og skal ændre grundværdien,
at der er grundlag for at ændre denne med mere end 20 pct. Modsat kan og skal klagemyndig-
heden ændre grundværdien, hvis der er grundlag for at ændre denne med mere end 20 pct.,
uanset om der samtidig er grundlag for at ændre ejendomsværdien med mere end 20 pct., idet
samtidig ændring af ejendomsværdien i så fald forudsætter, at der er grundlag for at ændre
ejendomsværdien med mere end 20 pct. Dette gælder uanset, om klagemyndighedens prø-
velse af rigtigheden af foretagne ansættelser sker under henvisning til formuleringen af klagen
eller under henvisning til den samtidigt foreslåede regel om, at klagemyndigheden ved påken-
delsen af vurderingsklager kan foretage de ændringer i andre dele af den påklagede vurdering,
der følger af forhold, der er tillagt vægt ved ændringen af en påklaget ansættelse, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 57.
Den foreslåede bestemmelse afgrænser imidlertid efter sin formulering kun klagemyndighe-
dens adgang til at ændre den påklagede ejendomsværdi og den påklagede grundværdi. Be-
stemmelsen begrænser ikke klagemyndighedens mulighed for at foretage andre ændringer af
den påklagede afgørelse i forhold til f.eks. foretagne skattemæssige fordelinger af ansatte vær-
dier mellem erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt anvendte arealer, jf. ejendomsvurde-
ringslovens kapitel 8.
Bestemmelsen begrænser heller ikke klagemyndighedens mulighed for at forholde sig til for-
melle indsigelser i forhold til den påklagede afgørelse. Hvis klageren f.eks. gør gældende, at
den påklagede afgørelse er ugyldig grundet manglende høring, kan dette efterprøves af klage-
myndigheden. Klagemyndigheden kan tillige tage stilling til den fortolkning af vurderingslov-
givningen, der er udøvet af vurderingsmyndigheden i forbindelse med værdiansættelserne,
f.eks. i forhold til, hvilke forhold, der er betydning for den konkrete ejendomsvurdering.
Hvis klagemyndigheden konstaterer, at en påklaget afgørelse er gyldigt foretaget, kan ændring
af en eller flere foretagne værdiansættelser imidlertid alene foretages, hvis forudsætningen om,
at de enkelte ændringer skal være på mere end 20 pct., er opfyldt, uanset om klagemyndigheden
er enig i vurderingsmyndighedens fortolkning i øvrigt. Reglen har i den forbindelse som oven-
for nævnt en nær sammenhæng med de samtidigt foreslåede processuelle regler.
Den foreslåede bestemmelse vil gælde for klager over afgørelser efter den nye ejendomsvur-
deringslov. Klagemyndighedens adgang til at ændre ejendomsvurderinger foretaget efter lov
om vurdering af landets faste ejendomme begrænses således ikke af bestemmelsen. Bestem-
melsen vil således heller ikke finde anvendelse ved behandlingen af klager over de videreførte
vurderinger, det vil sige klager over de vurderinger, hvor adgangen til at klage over vurderin-
gerne er udskudt til det tidspunkt, hvor der kan klages over de nye 2018-/2019-vurderinger, jf.
lov nr. januar 2017.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til indførelse af et nyt
stk. 2 i skatteforvaltningslovens § 35 h, og et nyt stk. 2 i skatteforvaltningslovens § 45, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 55 og62, i hvilke der foreslås tilsvarende begrænsninger af vurderingsanke-
nævnenes og Landsskatterettens kompetence til at ændre vurderinger.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at ejendomsvurderinger, jf. det samtidigt
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 141 -
fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov, også fremadrettet vil bestå af flere selv-
stændige ansættelser og indeholde en række yderligere elementer, der i større eller mindre
grad kan være påvirket af samme forhold med forskellig vægt.
Ved den ændrede affattelse af skatteforvaltningslovens
§ 38, stk.
3, skal der samtidig ske en
ophævelse af den hidtil gældende § 38, stk. 3, der fastslår, at hvis et vurderingsankenævn vil
ændre en ansættelse, for hvilken der foreligger en afgørelse eller en fordeling efter § 33 i lov
om vurdering af landets faste ejendomme, skal vurderingsankenævnet samtidig træffe bestem-
melse om, hvilken indflydelse ansættelsesændringen får på afgørelsen eller fordelingen.
Denne ophævelse er en konsekvens af de samtidigt foreslåede ændringer til skatteforvalt-
ningslovens §§ 35 h, 38 og 45, der sikrer klagemyndigheden adgang til at foretage ændringer i
alle de ansættelser og dele af en vurdering, der er påvirket af forhold, der er påkendt af klage-
myndigheden, jf. 55, 58 og 61.
Forslaget skal endvidere ses i lyset af målsætningen om at ensrette klagemyndighedernes
kompetence til at ændre påklagede vurderinger.
Til nr. 59
Det foreslås, at skatteforvaltningslovens § 38, stk. 5, ændres, så afgørelser fra vurderingsanke-
nævnene skal indeholde samme oplysninger som er indeholdt i afgørelser, der er truffet af
Landsskatteretten.
Det foreslås derfor, at det af vurderingsankenævnenes afgørelser skal fremgå, om afgørelsen
er truffet med deltagelse af læge medlemmer, jf. skatteforvaltningslovens § 10 a, stk. 4 og 5, i
givet fald om forskellige meninger under afstemningen både vedrørende resultatet og begrun-
delsen og stemmetallet for hver opfattelse, og om formanden eller en ansat, der har deltaget i
afgørelsen i formandens sted, jf. skatteforvaltningslovens § 10 a, har afgivet dissens, samt
navn på den eller de personer, der har truffet afgørelsen.
Til nr. 60
Det foreslås, at det i § 40, stk. 2, indføjes, at vurderingsmyndigheden også i situationer, hvor
Landsskatteretten skal træffe afgørelse i en vurderingsklagesag, jf. skatteforvaltningslovens §
6 a, kan indbringe andre afgørelser efter lov om vurdering af landets faste ejendomme og
ejendomsvurderingsloven vedrørende ejendommen, der er en følge af klagen, for Landsskatte-
retten, der påkender disse afgørelser i forbindelse med klagen.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af de samtidigt foreslåede bestemmelser
i skatteforvaltningslovens §§ 6 og 6a, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
De forslåede ændringer i skatteforvaltningslovens § 40, stk. 2, er en konsekvens af, at der
samtidig med fremsættelsen af nærværende lovforslag er fremsat forslag til en ny ejendoms-
vurderingslov med titlen ”ejendomsvurderingsloven”. Lov om vurdering af landets faste ejen-
domme vil i en overgangsperiode finde anvendelse, blandt andet ved behandlingen af de vide-
reførte vurderinger, der kan påklages inden for det tidsrum, hvor de nye 2018-vurderinger
(ejerboliger) og 2019-vurderinger (øvrige ejendomme) vil kunne påklages.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 142 -
Der foretages desuden med indsættelsen af henvisningen til § 4 a, stk. 3, og § 6 a, jf. § 11, stk.
2, en konsekvensændring som en følge af forslagene til den ændrede kompetencefordeling, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 61
Det foreslås, at der i skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, indføjes et nyt 2. pkt., der begræn-
ser Landsskatterettens kompetence til at træffe afgørelse i vurderingsklagesager, således at
Landsskatteretten i sager om vurdering af fast ejendom uanset klagens formulering tillige kan
foretage ændringer i andre dele af ejendomsvurderingen, der er en følge af forhold, der indgår
i prøvelsen af det påklagede.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt foreslåede ændringer af skatteforvalt-
ningslovens §§ 35 h, stk. 1, og 38, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 54 og 57, hvorved Skattean-
kestyrelsens og vurderingsankenævnenes kompetence til at ændre påklagede ejendomsvurde-
ringer afgrænses på samme måde, som det her er foreslået for så vidt angår Landsskatteretten.
Forslagene har til formål at sikre, at klagemyndighedens prøvelse af vurderingsklagesager
skal være uafhængig af, om en klage over en ejendomsvurdering skal afgøres i regi af vurde-
ringsankenævnene eller om vurderingsankenævnet henviser klagesagen til afgørelse i Lands-
skatteretten eller Skatteankestyrelsen, jf. den samtidigt foreslåede henvisningsregel i skatte-
forvaltningslovens § 6, jf. forslagets § 1, nr. 7.
Forslaget skal også ses i lyset af, at ejendomsvurderinger, jf. det samtidigt fremsatte forslag til
en ny ejendomsvurderingslov, også fremadrettet vil bestå af flere selvstændige ansættelser og
indeholde en række yderligere elementer, f.eks. fordelinger, der i større eller mindre grad kan
være påvirket af samme forhold med forskellig vægt. Dette forhold nødvendiggør en præcise-
ring af, i hvilket omfang klagemyndigheden ved afgørelse af vurderingsklagesager kan ændre
andre dele i vurderingen end de direkte påklagede.
Klagemyndigheden kan og skal efter forslaget som udgangspunkt alene påkende påklagede
dele af en ejendomsvurdering, dvs. f.eks. alene påkende den samlede ejendomsværdiansæt-
telse. Henset til at flere elementer i en ejendomsvurdering kan være påvirket af de samme for-
hold, kan klagemyndigheden imidlertid, når klagemyndigheden finder grundlag for at ændre
den eller de påklagede dele af en vurdering på baggrund af et givent forhold, tillige tage stil-
ling til, om det eller de forhold, der har ført til ændringen, tillige kan anses for at have betyd-
ning for andre dele af vurderingen. Klagemyndigheden kan i så fald tage stilling til, om det
nævnte forhold giver grundlag for at ændre andre dele af vurderingen. Klagemyndigheden
skal ved denne stillingtagen vurdere, om der er grundlag for at ændre ikke-påklagede dele af
vurderingen efter samme regler, som er gældende for påklagede dele af vurderingen, dvs. un-
der hensyntagen til, om den pågældende del af ansættelsen er foretaget i overensstemmelse
med vurderingsnormen, herunder om værdiansættelsen ligger inden for det acceptable spænd.
Ved forslaget begrænses klagemyndighedens muligheder for at ændre ikke-påklagede dele af
en ejendomsvurdering og dermed også klagemyndighedens forpligtelse til at efterprøve rigtig-
heden af ikke-påklagede dele af en ejendomsvurdering. Klagemyndigheden kan efter forslaget
alene ændre ikke-påklagede dele af en vurdering, hvis påklagede dele af vurderingen ændres
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 143 -
under henvisning til forhold, der tillige kan anses at have betydning for andre dele af vurde-
ringen. Klagemyndigheden kan ikke ændre ikke-påklagede dele af en vurdering under henvis-
ning til andre forhold end de forhold, der har ført til ændring af påklagede dele af vurderin-
gen. Klagemyndigheden er imidlertid heller ikke forpligtet til at ændre ikke-påklagede dele af
vurderingen under henvisning til et forhold, der har ført til ændring af påklagede dele af vur-
deringen. Afgørelse af, om ikke-påklagede dele af vurderingen skal ændres under henvisning
til et sådant forhold, afhænger af en konkret vurdering, der skal foretages på fuldstændigt
samme grundlag, som hvis de ikke-påklagede dele af vurderingen var omfattet af klagen.
Hvis en ejendomsvurdering f.eks. påklages alene med den begrundelse, at den ansatte ejen-
domsværdi er for høj, idet der ikke ved ejendomsværdiansættelsen er taget højde for, at der er
et stort hul i taget på den pågældende ejendom, vil klagemyndigheden ikke ved sagens afgø-
relse kunne påkende grundværdiansættelsen eller ændre denne under henvisning til andre for
denne relevante forhold. Klagemyndigheden vil derfor heller ikke ved behandlingen af en så-
dan klage være forpligtet til at efterprøve rigtigheden af grundværdiansættelsen. Er en tilsva-
rende klage derimod begrundet i, at der ikke er taget højde for forhold, der som udgangspunkt
har betydning for andre dele ansættelsen – f.eks. et anbringende om, at der ved ejendomsvær-
diansættelsen ikke er taget højde for betydningen af en jordforurening – skal klagemyndighe-
den efterprøve, om det anførte giver grundlag for at ændre den påklagede ejendomsværdian-
sættelse, og samtidig kan klagemyndigheden efterprøve, om grundværdiansættelsen skal æn-
dres, når henses til alle for denne relevante forhold inkl. den konstaterede jordforurening.
Forslaget skal også ses i sammenhæng med forslagene til indførelse af et nyt stk. 2 i skattefor-
valtningslovens § 35 h, samt et nyt stk. 2 i skatteforvaltningslovens § 38 og et nyt stk. 2 i skat-
teforvaltningslovens § 45, jf. lovforslagets § 1, nr. 55, 58 og62.
Til nr. 62
Det foreslås, at der i skatteforvaltningslovens § 45 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter Lands-
skatteretten ved klage over en afgørelse efter ejendomsvurderingsloven kun kan ændre ejen-
domsværdien eller grundværdien, hvis det resulterer i en ændring af ejendomsværdien eller
grundværdien, der er større end 20 pct.
Der foreslås indført tilsvarende bestemmelser for Skatteankestyrelsens og vurderingsanke-
nævnenes ændringskompetence, jf. lovforslagets § 1, nr. 55 og 58.
Det foreslås, at klagemyndighedernes reaktionsmulighed afgrænses, således at klagemyndig-
hederne ved klage over en afgørelse efter ejendomsvurderingsloven kun kan ændre de enkelte
ansættelser af ejendomsværdi og grundværdi for så vidt der er grundlag for at ændre den på-
gældende konkrete ansættelse med mere end 20 pct.
Forslaget skal ses i lyset af, at det er et grundvilkår, at der altid vil være usikkerhed forbundet
med at fastsætte værdien af en ejendom. Der findes ikke en ”rigtig” pris, da mange individu-
elle faktorer gør sig gældende, f.eks. liebhaveri, ønske om hurtigt salg etc. En vurdering vil
således kunne befinde sig inden for et vist spænd uden af denne grund at være forkert.
Da der ikke findes en ”rigtig” pris, er vurderingsnormen i forslaget til den nye vurderingslov
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 144 -
fastsat til den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende type
under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Vurderingsnormen er
udtryk for den værdi, som vurderingsmyndigheden inden for det nævnte spænd overordnet
skal finde frem til ved vurderingen.
Niveauet for dette spænd skal fastlægges, så det er realistisk i forhold til, hvad der er muligt at
opnå i forhold til de vurderingsmetoder, der vil blive anvendt i det nye vurderingssystem. For
nogle ejendomstyper kan usikkerheden være højere, men det forventes, at hovedparten af ejer-
boligerne med de bedst mulige statistiske beregningsmodeller kan vurderes inden for et spænd
på plus/minus 20 pct. Det vurderes på den baggrund, at et spænd på plus/minus 20 pct. kan
anvendes i det nye vurderingssystem, jf. de almindelige bemærkninger til forslaget til ejen-
domsvurderingsloven afsnit 2.2.2.
For at understøtte den beskrevne vurderingsnorm med et indbygget spænd foreslås det, at der
indføres en lovbestemmelse, hvorefter klagemyndigheden kun kan ændre ejendomsværdien
eller grundværdien, hvis klagemyndigheden finder grundlag for at ændre den pågældende
værdi med mere end 20 pct.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at klagemyndigheden skal respektere, at der i den
fastsatte norm ligger et spænd, inden for hvilket skønsmæssigt fastsatte værdier skal respekte-
res. Ved bestemmelsen objektiviseres således en margin for vurderingsmyndighedens accep-
table skøn.
Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil have en vis effekt i forhold til, at ejendoms-
ejere, der ikke selv har forventning om en væsentlig ændring af vurderingen, undlader at
klage. Endvidere vil bestemmelsen åbne mulighed for, at klagemyndigheden effektivt kan un-
derstøtte afgørelsen af klagesager, når påklagede værdiansættelser ligger inden for den accep-
table skønsmargin, og der således ikke er grundlag for at ændre de skønsmæssigt fastsatte
værdier. I disse tilfælde vil klagemyndighederne således kunne foretage sagsforberedelse og
afgørelse på et mere begrænset grundlag. Det gælder særligt i tilfælde, hvor klageren ikke i
sin begrundede klage efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, har fremført oplysninger el-
ler indsigelser, der overhovedet kan føre til en ændring af grundværdien og/eller ejendoms-
værdien på mere end 20 pct. Hvis der således ikke er fremført oplysninger eller andet i en
klage, der umiddelbart peger i retning af eller er egnet til at danne grundlag for en ændring af
den eller de pågældende værdier ud over spændet, så vil klagemyndigheden kunne begrænse
sin prøvelse i overensstemmelse hermed.
Bestemmelsen skal gælde, selv om ejendomsejeren begrunder klagen med forhold, der ikke
umiddelbart har indgået i den påklagede vurdering. Klageinstansen skal også i sådanne situa-
tioner forholde sig til rigtigheden af det samlede skøn og respektere dette, hvis dette ligger in-
den for den acceptable skønsmargin. Hvis en ejendomsejer under en klagebehandling for ek-
sempel anfører, at vurderingsmyndigheden ikke ved vurderingen har taget højde for et for-
hold, der ikke fremgår af de registrerede oplysninger om ejendommen, uanset at forholdet ef-
ter ejers opfattelse påvirker ejendommens og grundens værdi, skal klagemyndigheden således
tage stilling til, om der under henvisning til alle de oplysninger, der er forelagt for klagemyn-
digheden, er grundlag for at nedsætte ejendomsværdien henholdsvis grundværdien med mere
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 145 -
end 20 pct. Hvis dette ikke er tilfældet, kan klagemyndigheden ikke ændre værdiansættel-
serne. Dette gælder, uanset at det udøvede skøn ikke er foretaget på et korrekt retligt grundlag,
men hvor vurderingen trods dette ligger inden for spændet. Hvis klagemyndigheden derimod
skønner, at en eller flere af de ansatte værdier på baggrund af alle de forelagte oplysninger
burde være mere end 20 pct. lavere (eller højere) end ansat, kan klagemyndigheden ændre den
eller de værdier, der er grundlag for at ændre med mere end 20 pct.
Den foreslåede bestemmelse kan således føre til, at der kan forekomme situationer, hvor der
f.eks. er grundlag for at ændre den ansatte grundværdi, men ikke samtidig er grundlag for at
ændre den ansatte ejendomsværdi, uanset at f.eks. et ikke tidligere behandlet forhold skønnes
at påvirke begge værdiansættelser, fordi påvirkningen ikke har den samme forholdsmæssige
betydning i forhold til de to separate ansættelser. Den foreslåede bestemmelse kan også føre
til, at en vurdering stadfæstes i sin helhed, uanset at klagemyndigheden tiltræder, at der ved
vurderingen burde være taget højde for et forhold, som vurderingsmyndigheden ikke har til-
lagt betydning. Det forhold, at vurderingen er foretaget på grundlag af en forkert fortolkning
af reglerne i vurderingsloven - f.eks. i forhold til, hvilke forhold der kan anses at være af be-
tydning for vurderingen af en ejendom - vil således ikke i sig selv føre til, at vurderingen kan
ændres af klagemyndighederne. Ændring vil også i så fald alene kunne ske, hvis der er grund-
lag for at ændre de enkelte værdiansættelser i vurderingen med mere end 20 pct.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de samtidig foreslåede regler om, at ejendoms-
ejerne i fremtiden som udgangspunkt skal partshøres ved en særlig deklarationsprocedure, før
der foretages ejendomsvurdering, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.9.2. En
ejendomsejer vil hermed, før der træffes afgørelse om ejendomsvurdering, blive gjort bekendt
med og få lejlighed til at udtale sig om de forhold, der efter vurderingsmyndighedens vurde-
ring vil have væsentlig betydning for vurderingen af den pågældendes ejendom. Ejendomsejer
vil den forbindelse få lejlighed til at oplyse om andre forhold, der efter ejers opfattelse tillige
vil være af væsentlig betydning for ejendomsvurderingen. Hvis ejer ikke udnytter denne mu-
lighed, vil vurderingsmyndigheden være berettiget til at antage, at der har foreligget et fyl-
destgørende grundlag for at vurdere ejendommen, og til at foretage vurdering på det deklare-
rede grundlag. Ejer vil ikke efterfølgende kunne påberåbe sig, at det er en retlig eller faktisk
mangel ved vurderingen, at vurderingsmyndigheden ikke af egen drift har indhentet yderli-
gere oplysninger om sådanne andre forhold og taget stilling til betydningen heraf. Det afgø-
rende for, om klagemyndigheden i så fald kan ændre vurderingen, vil derfor også i så fald
være, om der er grundlag for at ændre de enkelte ansættelser med mere end 20 pct.
Denne begrænsning vil være gældende, uanset om klagemyndigheden skal vurdere, om der er
grundlag for at ændre en påklaget ansættelse, eller om klagemyndigheden skal vurdere, om
der er grundlag for at ændre en ikke-påklaget ansættelse under henvisning til forslaget om
indsættelse af et 2. pkt. i § 45, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 61.
Der er tale om en processuel regel, der kun vil være direkte bindende for klagemyndighedens
prøvelse. Skattemyndighedernes afgørelser kan imidlertid ifølge skatteforvaltningslovens § 48
først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af klagemyndighe-
den på området, medmindre andet er bestemt ved anden lovgivning. Vurderingsmyndighedens
vurdering skal således i første (klage)instans prøves af klagemyndigheden. Det bemærkes i
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 146 -
den forbindelse, at overspringelse af klagemyndighedens prøvelse forudsætter, at der er forlø-
bet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses indbringelse for klagemyndigheden,
jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2. Den afgørelse, der skal efterprøves af domstolene, er
dermed som altovervejende udgangspunkt klagemyndighedens afgørelse, som domstolene vil
efterprøve om er i overensstemmelse med gældende ret - i dette tilfælde i forhold til overhol-
delsen af alle processuelle regler for behandling og afgørelse af vurderingssager og i forhold
til vurderingsloven, herunder den oven for beskrevne vurderingsnorm med et indbygget
spænd.
Det må derfor formodes, at den foreslåede bestemmelse, der begrænser klagemyndighedens
adgang til at tilsidesætte det af vurderingsmyndigheden udøvede skøn inden for en beskrevet
ramme, vil have en afsmittende effekt på domstolenes tilbøjelighed til at tilsidesætte skønnet i
vurderingssager, således at domstolene vil være utilbøjelige til at ændre vurderingsmæssige
skøn, der ligger inden for den i vurderingslovens forarbejder fastlagte acceptable skønsmar-
gin, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2 i forslag til ejendomsvurderingsloven, og at
denne utilbøjelighed vil forstærkes af, at klagemyndighederne ikke vil have mulighed for at
tilsidesætte vurderingsmyndighedens skøn, i det omfang klagemyndighedens skøn ikke afvi-
ger fra dette med mere end 20 pct.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget, der er beskrevet i de almindelige
bemærkninger afsnit 2.10.2.3, hvor det foreslås, at vurderingsmyndighedens adgang til ekstra-
ordinær genoptagelse af en vurdering (efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse), der
ikke vedrører en praksisændring, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, harmoniseres med
begrænsningen af klagemyndighedens mulighed for at ændre vurderingen, således at det bli-
ver en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at genoptagelse resulterer i en ændring af
ejendomsværdien eller grundværdien, der er større end 20 pct. I dag er grænsen for ekstraordi-
nær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, på mindst 15 pct.
Vurderingsmyndighedens mulighed for ordinært at genoptage egne vurderinger (inden for fri-
sten for ordinær ansættelse) skal ikke begrænses af den objektivt fastsatte skønsmargin, der i
fremtiden skal respekteres af klagemyndigheden. Vurderingsmyndigheden skal således også i
fremtiden have adgang til at genoptage egne vurderinger med henblik på ændringer, der ligger
inden for denne margin. Også når genoptagelse sker i forbindelse med, at der er indgivet en
klage over vurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5. Sidstnævnte genoptagelses-
adgang omfatter – i modsætning til den ordinære og ekstraordinære adgang til genoptagelse,
jf. skatteforvaltningslovens § 33 – også rene beløbsmæssige værdiskøn. Vurderingsmyndighe-
den skal dog ved vurderingen af, om der er grundlag for at genoptage en ejendomsvurdering,
hense til om den allerede foretagne vurdering ligger inden for det naturlige spænd, der ligger i
vurderingsnormen.
Hvis ejendomsejer og vurderingsmyndigheden er enige om, at genbehandling af en vurde-
ringssag (i første omgang) kan håndteres ved genoptagelse i vurderingsmyndigheden, kan
vurderingsmyndigheden i forbindelse med, at der er indgivet en klage, genoptage og ændre en
vurdering, uanset om ændringen i forhold til den oprindelige vurdering er på mindre end 20
pct. i forhold til de separate værdiansættelser. Efter endt genoptagelsesbehandling har ejen-
domsejeren mulighed for at påklage den nye vurdering.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 147 -
Hvis ejendomsejeren ikke er enig i, at sagen (i første omgang) kan håndteres ved genopta-
gelse i vurderingsmyndigheden, vil sagen derimod blive afgjort af klageinstansen, der ikke vil
have mulighed for at ændre vurderingen, hvis den er inden for den fastsatte skønsmargin.
Den foreslåede begrænsning af klagemyndighedens adgang til at ændre påklagede vurderinger
vil således skabe en sammenhæng mellem reglerne for klagebehandling og genoptagelse, der
vil motivere til, at sager, der kan og bør behandles og afsluttes som genoptagelsessager, i vi-
dest muligt omfang behandles og afgøres i forbindelse med ordinær genoptagelse.
Det er efter den foreslåede bestemmelse en forudsætning for, at klagemyndigheden kan og
skal ændre ejendomsværdien, at der er grundlag for at ændre denne med mere end 20 pct.,
uanset om der samtidig er grundlag for at ændre grundværdien med mere end 20 pct. Det er
på samme måde en forudsætning for, at klagemyndigheden kan og skal ændre grundværdien,
at der er grundlag for at ændre denne med mere end 20 pct. Modsat kan og skal klagemyndig-
heden ændre grundværdien, hvis der er grundlag for at ændre denne med mere end 20 pct.,
uanset om der samtidig er grundlag for at ændre ejendomsværdien med mere end 20 pct., idet
samtidig ændring af ejendomsværdien i så fald forudsætter, at der er grundlag for at ændre
ejendomsværdien med mere end 20 pct. Dette gælder uanset, om klagemyndighedens prø-
velse af rigtigheden af foretagne ansættelser sker under henvisning til formuleringen af klagen
eller under henvisning til den samtidigt foreslåede regel om, at klagemyndigheden ved påken-
delsen af vurderingsklager kan foretage de ændringer i andre dele af den påklagede vurdering,
der følger af forhold, der er tillagt vægt ved ændringen af en påklaget ansættelse, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 61.
Den foreslåede bestemmelse afgrænser imidlertid efter sin formulering kun klagemyndighe-
dens adgang til at ændre den påklagede ejendomsværdi og den påklagede grundværdi. Be-
stemmelsen begrænser ikke klagemyndighedens mulighed for at foretage andre ændringer af
den påklagede afgørelse i forhold til f.eks. foretagne skattemæssige fordelinger af ansatte vær-
dier mellem erhvervsmæssigt og ikke erhvervsmæssigt anvendte arealer, jf. ejendomsvurde-
ringslovens kapitel 8.
Bestemmelsen begrænser heller ikke klagemyndighedens mulighed for at forholde sig til for-
melle indsigelser i forhold til den påklagede afgørelse. Hvis klageren f.eks. gør gældende, at
den påklagede afgørelse er ugyldig grundet manglende høring, kan dette efterprøves af klage-
myndigheden. Klagemyndigheden kan tillige tage stilling til den fortolkning af vurderingslov-
givningen, der er udøvet af vurderingsmyndigheden i forbindelse med værdiansættelserne,
f.eks. i forhold til, hvilke forhold, der er betydning for den konkrete ejendomsvurdering.
Hvis klagemyndigheden konstaterer, at en påklaget afgørelse er gyldigt foretaget, kan æn-
dring af en eller flere foretagne værdiansættelser imidlertid alene foretages, hvis forudsætnin-
gen om, at de enkelte ændringer skal være på mere end 20 pct., er opfyldt, uanset om klage-
myndigheden er enig i vurderingsmyndighedens fortolkning i øvrigt. Reglen har i den forbin-
delse som ovenfor nævnt en nær sammenhæng med de samtidigt foreslåede processuelle reg-
ler.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 148 -
Den foreslåede bestemmelse vil gælde for klager over afgørelser efter den nye ejendomsvur-
deringslov. Klagemyndighedens adgang til at ændre ejendomsvurderinger foretaget efter lov
om vurdering af landets faste ejendomme begrænses således ikke af bestemmelsen. Bestem-
melsen vil således heller ikke finde anvendelse ved behandlingen af klager over de videreførte
vurderinger, det vil sige klager over de vurderinger, hvor adgangen til at klage over vurderin-
gerne er udskudt til det tidspunkt, hvor der kan klages over de nye 2018-/2019-vurderinger, jf.
lov nr. 61 af 16. januar 2017.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til indførelse af et nyt
stk. 2 i skatteforvaltningslovens § 35 h, og et nyt stk. 3 i skatteforvaltningslovens § 38, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 55 og 58, i hvilke der foreslås tilsvarende begrænsninger af vurderingsanke-
nævnenes og Landsskatterettens kompetence til at ændre vurderinger.
Forslaget skal også ses i sammenhæng med, at ejendomsvurderinger, jf. det samtidigt frem-
satte forslag til en ny ejendomsvurderingslov, også fremadrettet vil bestå af flere selvstændige
ansættelser og indeholde en række yderligere elementer, der i større eller mindre grad kan
være påvirket af samme forhold med forskellig vægt.
Til nr. 63
Det foreslås, at der i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 4, indsættes et 2. pkt., hvorefter
der ikke ydes omkostningsgodtgørelse til behandling af anmodninger om genoptagelse af af-
gørelser, der er afgjort af Skatteankestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i skattefor-
valtningslovens § 4a, jf. de foreslåede bestemmelser i skatteforvaltningslovens §§ 6 og 6b, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3 og 7, og heller ikke ydes omkostningsgodtgørelse til behandling af an-
modninger om genoptagelse af sager, der er afgjort af Skatteankestyrelsen efter den foreslå-
ede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Der ydes efter gældende regler i skatteforvaltningslovens § 55 ikke omkostningsgodtgørelse i
vurderingssager, bortset fra når Landsskatteretten træffer afgørelse og ved domstolsbehand-
ling efter, at klagemyndigheden har truffet afgørelse. Der ydes imidlertid efter den gældende
§ 55, stk. 1, nr. 4, omkostningsgodtgørelse ved en anmodning til Skatteankestyrelsen om gen-
optagelse til en afgørelse truffet af Skatteankestyrelsen.
Den gældende § 55, stk. 1, nr. 2, blev indført ved lov nr. 649 af 12. juni 2013, ved hvilken
Skatteankestyrelsen blev klageinstans for en række sager, der tidligere blev behandlet som
kontorsager i regi af Landsskatteretten, for at sikre, at der fortsat blev ydet omkostningsgodt-
gørelse til behandling af disse sager. Det blev i den forbindelse i § 55, stk. 1, nr. 4, indføjet, at
der tillige ydes godtgørelse ved en anmodning om genoptagelse af Skatteankestyrelsens afgø-
relse. § 55, stk. 1, nr. 4, har således til formål at sikre, at der ydes godtgørelse ved anmodnin-
ger om genoptagelse af godtgørelsesberettigede landsskatteretssager.
For at opretholde denne retstilstand nødvendiggør de ændringer, der er foreslået ved lov-
forslagets § 1, nr. 3 og 4, at det til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 4, tilføjes, at der
ikke ydes godtgørelse ved en anmodning om genoptagelse af ikke-godtgørelsesberettigede
vurderingsklagesager, der er afgjort at Skatteankestyrelsen, jf. de foreslåede bestemmelser i §
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 149 -
4 a, jf. §§ 6 og 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 7, og heller ikke ydes godtgørelse ved an-
modninger om genoptagelse af Skatteankestyrelsens afgørelser af sager om vurderingsmyn-
dighedens afslag på genoptagelse af vurderingssager, jf. forslaget til en ny § 4 a, stk. 2, i skat-
teforvaltningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 64
Det foreslås, at skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3, nr. 1, ændres, således at det af bestem-
melsen fremgår, at der ydes godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, der er ble-
vet behandlet af Skatteankestyrelsen, jf. de samtidig foreslåede regler i skatteforvaltningslo-
vens §§ 4 a og 6 b, jf. § 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 7.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de samtidig foreslåede regler i skat-
teforvaltningslovens §§ 4 a og 6-6b, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 7.
Der vil som følge af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3, 2. pkt., ikke blive ydet godtgørelse
vedrørende domstolsprøvelse af sager behandlet af Skatteankestyrelsen i medfør af skattefor-
valtningslovens §§ 4 a og 6 – 6b, hvis sagen er indbragt for domstolene, jf. overspringsreglen
i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2.
Til § 2
Til nr. 1
Af hensyn til behovet for at kunne skelne mellem gammel og ny lovgivning foreslås det i det
samtidig fremsatte forslag til ejendomsvurderingsloven, at den nye lov benævnes ejendomsvur-
deringsloven.
I § 1, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat er der en henvisning til lov om vurdering af
landets faste ejendomme. Det foreslås, at betegnelsen ændres til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 3
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 4
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 150 -
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 7
Vurderingsmyndigheden skal efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller
delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvil-
ken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. Denne katego-
risering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt
fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1 i forslag til ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndighe-
den som led i vurderingen skal træffe afgørelse om, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1)
2)
3)
4)
Ejerbolig.
Landbrugsejendom.
Skovejendom.
Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
I § 2, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat anvendes begrebet landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Med ændringsforslaget foreslås således, at der sker
en opdatering af den ændring, som følger af det samtidig fremsatte forslag til ny ejendoms-
vurderingslov. Der er således tale om en konsekvensændring.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne ændres i forhold til den gældende vurderingslov.
Til nr. 8
Vurderingsmyndigheden skal efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller
delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvil-
ken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. Denne katego-
risering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt
fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1 i forslag til ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndighe-
den som led i vurderingen skal træffe afgørelse om, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1) Ejerbolig.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 151 -
2) Landbrugsejendom.
3) Skovejendom.
4) Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
I § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat anvendes begrebet landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Med ændringsforslaget foreslås således, at der sker
en opdatering af den ændring, som følger af det samtidig fremsatte forslag til ny ejendoms-
vurderingslov. Der er således tale om en konsekvensændring.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne ændres i forhold til den gældende vurderingslov.
Til nr. 9
Vurderingsmyndigheden skal efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller
delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvil-
ken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. Denne katego-
risering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt
fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1 i forslag til ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndighe-
den som led i vurderingen skal træffe afgørelse om, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1)
2)
3)
4)
Ejerbolig.
Landbrugsejendom.
Skovejendom.
Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
I § 6 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat anvendes begrebet landbrug, gart-
neri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Med ændringsforslaget foreslås således, at der
sker en opdatering af den ændring, som følger af det samtidig fremsatte forslag til ny ejen-
domsvurderingslov. Der er således tale om en konsekvensændring.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne ændres i forhold til den gældende vurderingslov.
Til nr. 10
Ifølge § 7, stk. 1, litra b, i lov om kommunal ejendomsskat er ejendomme tilhørende staten,
regioner eller kommuner som udgangspunkt fritaget for grundskyld. Det gælder dog ikke
ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skovdrift eller udleje, eller
som henligger ubenyttede. Det afgørende for, om der skal betales grundskyld af ejendomme
tilhørende staten, regioner eller kommuner, som anvendes til landbrug, havebrug eller skov-
drift, er således, om ejendommen anvendes erhvervsmæssigt.
Af ejendomme, som er fritaget for grundskyld efter § 7, stk. 1, litra b, i lov om kommunal
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 152 -
ejendomsskat, kan kommunen efter lovens § 23 opkræve dækningsafgift af grundværdien ef-
ter fradrag for forbedringer og af forskelsværdien (forskellen mellem ejendomsværdien og
grundværdien).
Det foreslås at ophæve betingelsen i § 7, stk. 1, litra b, 1. pkt., i lov om kommunal ejendoms-
skat om, at ejendomme tilhørende staten, regioner eller kommuner, skal anvendes erhvervs-
mæssigt til landbrug, havebrug eller skovdrift for at være omfattet af fritagelsen for grund-
skyld. Ifølge forslaget vil alle ejendomme tilhørende staten, regioner eller kommuner, der an-
vendes til landbrug, havebrug eller skovdrift, således være undtaget fra fritagelsen for grund-
skyld uanset den konkrete anvendelse af ejendommen, dvs. at der altid vil skulle betales
grundskyld til kommunen af disse ejendomme.
Som følge af, at ejendomme tilhørende staten, regioner eller kommuner, som anvendes til
landbrug, havebrug eller skovbrug, ifølge forslaget ikke skal kunne være fritaget for grund-
skyld, vil der ikke være adgang for kommunerne til at opkræve dækningsafgift af disse ejen-
domme efter § 23 i lov om kommunal ejendomsskat.
Med forslaget ændres der ikke på reglerne om fritagelse for grundskyld af ejendomme tilhø-
rende staten, regioner eller kommuner, der udlejes eller som henligger ubenyttede. Der vil
derfor fortsat gælde et krav om, at udleje af statslige m.v. ejendomme skal være erhvervsmæs-
sig for at disse ejendomme er omfattet af grundskyldspligten. Desuden vil der fortsat skulle
betales grundskyld af ejendomme, der henligger ubenyttede.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget til en ny ejendomsvurderingslov,
hvorefter der fra 2019 ikke ansættes ejendomsværdier for skov- og landbrugsejendomme,
hvorved grundlaget for opkrævning af dækningsafgift fremover ikke vil være til stede.
Til nr. 11
Det følger af vurderingslovens § 13, stk. 2, at der ved ansættelsen af grundværdien skal tages
hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter. Det gælder
bl.a. den fysiske planlægning efter planlovgivningen, som f.eks. lokalplaner. Der skal endvidere
tages hensyn til den anvendelse, herunder f.eks. den maksimale bebyggelsesprocent, der står i
lokalplanen, uanset om den faktiske anvendelse afviger fra lokalplanen.
Ifølge vurderingslovens § 33, stk. 17, skal der for ejendomme, som ændres for så vidt angår
grundens størrelse eller benyttelse, herunder ændrede planforhold, ved vurdering eller omvur-
dering ikke alene ansættes en grundværdi efter de almindelige vurderingsregler, men tillige en
grundværdi på grundskatteloftsniveau. Ved ændrede planforhold forstås ændring af zonestatus
fra f.eks. landzone til byzone og ændringer i en lokalplan, der indebærer, at en ejendom kan
anvendes på en anden måde.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for
stigning i grundskyld til ejere af ejendomme, hvor grundværdien er væsentligt ændret som følge
af ændrede planforhold jf. § 40, stk. 1, nr. 4, i forslaget til en ejendomsvurderingslov, som er
fremsat samtidig med nærværende lovforslag.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 153 -
Det er kommunalbestyrelsen, der er den kompetente myndighed i forhold til at meddele hel
eller delvis fritagelse for grundskyldsstigninger, der følger af en væsentligt ændret grundværdi
som følge af ændrede planforhold.
Det beløb, der vil kunne meddeles hel eller delvis fritagelse for, er stigningen i grundskylden,
der er en følge af, at ejendommens grundværdi er væsentligt ændret som følge af ændrede plan-
forhold, jf. § 40, stk. 1, nr. 4, i forslaget til en ejendomsvurderingslov.
I disse tilfælde vil de ændrede planforhold medføre en tilbageregning af grundværdien til ejen-
dommens basisår efter § 42 i forslaget til en ejendomsvurderingslov efter de indeks, der fast-
sættes efter §§ 44-47 i det nævnte lovforslag. Der henvises til de specielle bemærkninger hertil.
Den foreslåede adgang for kommunalbestyrelsen til at meddele hel eller delvis fritagelse for
stigning i grundskylden vil have virkning for ændringer i grundværdien, der indtræder som
følge af ændrede planforhold, der foretages den 1. januar 2018 eller senere.
Ved en væsentlig ændring forstås på samme måde som i forslaget til en ejendomsvurderingslov
en ændring af grundværdien på mindst 20 pct. Ved ændrede planforhold forstås bl.a. ændring
af zonestatus fra f.eks. landzone til byzone samt ændringer i en lokalplan, der indebærer, at en
ejendom kan anvendes på en anden måde. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.12.2 og til afsnit 2.4.3.1 i forslaget til en ejendomsvurderingslov.
I
stk. 1, 2. pkt.,
foreslås det, at det er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan meddele
hel eller delvis fritagelse, at ejendommen ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det
var tilladt forud for de ændrede planforhold.
Den foreslåede betingelse indebærer, at hel eller delvis fritagelse kun kan meddeles en ejen-
domsejer, hvis anvendelsen eller udnyttelsen af ejendommen ikke overstiger, hvad der var til-
ladt ifølge forskrifterne i den planlægning, der var gældende for ejendommen forud for, at ejen-
dommens grundværdi er ændret efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt.
Det foreslås i
stk. 2,
at fritagelsen bortfalder senest 10 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien
er ændret. Desuden bortfalder fritagelsen, hvis betingelsen i den foreslåede bestemmelses stk.
1, 2. pkt., om, at ejendommen ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt
forud for de ændrede planforhold, ikke længere er opfyldt, eller hvis ejeren afstår ejendommen.
Desuden bortfalder fritagelsen, hvis ejendommen afstås, f.eks. ved salg. Det indebærer, at fri-
tagelsesordningen er forbeholdt den, der ejer ejendommen på det tidspunkt, hvor grundvær-
dien væsentligt ændres som følge af ændrede planforhold. Hvis denne ejer ikke har opnået fri-
tagelse, vil en ny ejer således ikke senere kunne opnå fritagelse efter den foreslåede bestem-
melse.
Konsekvensen af, at fritagelsen bortfalder, er, at kommunen kan opkræve grundskyld beregnet
på grundlag af den grundværdi, der er opgjort under hensyntagen til de nye planforhold.
Til nr. 12
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 154 -
Efter § 8, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunen fritage en del af grund-
skylden, hvis en skov har lidt skade på træbestanden som følge af brand, storm, svampean-
greb eller lignende. Betingelsen er, at disse begivenheder har medført, at den del af skovens
ejendomsværdi, der falder på selve skoven, bliver væsentligt lavere end skovens normalværdi,
sådan som denne er ansat efter § 15 i den hidtidige vurderingslov. Den delvise fritagelse gives
i et sådant tidsrum, at skovens normaltilstand vil være genoprettet.
Der vil i den kommende vurderingsordning ikke skulle ansættes ejendomsværdier af skov-
ejendomme. Samtidig vil grundværdien for skovejendommes vedkommende fremover skulle
ansættes ved en statistisk baseret fremskrivning af de eksisterende grundværdier. Der henvises
til det lovforslag, der er fremsat herom.
Der vil herefter ikke være et grundlag for at give de fritagelser, som § 8, stk. 3, i lov om kom-
munal ejendomsskat giver mulighed for. Samtidig vil grundværdierne som nævnt skulle an-
sættes ved statistisk baserede fremskrivninger. Det forhold, at der måtte ske skade på træbe-
standen i en skov på grund af brand, storm, svampeangreb eller lignende, ændrer ikke på
dette.
Det foreslås på denne baggrund, at § 8, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat ophæves.
Til nr. 13
Hvis en ejendom er beliggende i flere kommuner, skal vurderingsmyndigheden efter § 22 i
lov om kommunal ejendomsskat fastsætte, hvor stor en del af grundværdien der skal henføres
til de enkelte kommuner, jf. også § 33, stk. 2, i den gældende vurderingslov.
En sådan fordeling skal tilsvarende foretages efter det forslag til ny ejendomsvurderingslov,
der er fremsat samtidig med nærværende lovforslag. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ud-
går af lov om kommunal ejendomsskat.
Til nr. 14
Det følger af § 23, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, at kommunalbestyrelsen kan be-
stemme, at der af ejendomme, der i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget
for grundskyld, skal betales dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbedringer og
af forskelsværdien, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen.
Det foreslås, at det i § 23, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, indsættes, at der kun kan
opkræves dækningsafgift af grundværdien og forskelsværdien i det omfang, der er ansat en
ejendomsværdi og en grundværdi efter forslaget til en ny ejendomsvurderingslov.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med § 11, stk. 1, i forslaget til en ny ejen-
domsvurderingslov, hvorefter der alene skal ansættes en grundværdi og en ejendomsværdi,
når der skal betales dækningsafgift af grundværdien og forskelsværdien, idet der dog ikke skal
ansættes en grundværdi eller ejendomsværdi til brug for opkrævning af dækningsafgift af en
kommunes egne ejendomme. For disse ejendomme indebærer forslaget således, at der ikke
kan opkræves dækningsafgift på af grundværdien og ejendomsværdien.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 155 -
Til nr. 15
Efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat kan – men ikke skal – kommunen opkræve en
dækningsafgift af forskelsværdien (forskellen mellem ejendomsværdi og grundværdi) for
ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign. formål. Afgif-
ten kan højst udgøre 10 promille.
Anvendes kun en del af en ejendom til dækningsafgiftspligtige formål, betales der kun afgift af
den del, der vedrører denne del. Der betales kun dækningsafgift, hvis mere end halvdelen af
forskelsværdien vedrører dækningsafgiftspligtig virksomhed.
Efter de gældende regler om ejendomsvurdering ansættes der ejendomsværdier for alle er-
hvervsejendomme, uanset om der skal svares dækningsafgift eller ej. Hvis der ikke skal svares
dækningsafgift, tjener ansættelsen af ejendomsværdi af erhvervsejendomme som hovedregel
ikke noget beskatningsmæssigt formål.
Kun omkring halvdelen af landets kommuner opkræver dækningsafgift. Ansættelse af ejen-
domsværdier og dermed forskelsværdier for erhvervsejendomme beliggende i kommuner uden
dækningsafgift har hermed ingen beskatningsmæssig funktion. Det samme gælder for erhvervs-
ejendomme, som ligger i kommuner med dækningsafgift, og som efter deres anvendelse ikke
er dækningsafgiftspligtige.
I det fremtidige vurderingssystem vil vurderingsmyndigheden modtage oplysninger fra BBR
om erhvervsejendommes anvendelse. Dette gælder, uanset om en ejendom kun anvendes til et
enkelt formål – f.eks. en kontorejendom – eller der er tale om ejendomme, der anvendes til flere
forskellige formål, herunder dækningsafgiftspligtige såvel som ikke-dækningsafgiftspligtige
formål.
Vurderingsmyndigheden vil hermed på vurderingstidspunktet kunne hente fyldestgørende op-
lysninger om den enkelte ejendoms sammensætning og fordelingen efter dækningsafgiftsplig-
tige og ikke dækningsafgiftspligtige formål. Vurderingsmyndigheden vil dermed have mulig-
hed for på forhånd at frasortere de ejendomme, hvor betaling af dækningsafgift ikke vil være
aktuelt.
Frasorteringen kan skyldes, at der ikke udøves dækningsafgiftspligtig virksomhed på ejendom-
men, eller at den dækningsafgiftspligtige del er af så beskedent et omfang, at det på forhånd må
stå klart, at betaling af dækningsafgift ikke kan komme på tale, jf. den førnævnte regel om, at
der kun betales dækningsafgift, hvis mere end halvdelen af forskelsværdien vedrører dæknings-
afgiftspligtig virksomhed.
Det er på denne baggrund foreslået, at der i den nye vurderingsordning kun ansættes ejendoms-
værdier for erhvervsejendomme i det omfang, at dette på vurderingstidspunktet er nødvendigt
for opkrævningen af dækningsafgift, eller hvis ejeren bebor en del af ejendommen, og der skal
beregnes ejendomsværdiskat af boligdelen. I så fald skal der efter forslaget til ny ejendomsvur-
deringslov foretages en fordeling af ejendomsværdien mellem de to dele af ejendommen.
Det er efter de gældende regler om dækningsafgift muligt at blive omfattet af – henholdsvis
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 156 -
undtaget fra – dækningsafgiften med virkning fra førstkommende kvartalsskifte, jf. lovens § 23
A, stk. 4. Ændrer en ejendom helt eller delvis anvendelse, og dette har betydning for betalingen
af dækningsafgift, vil dette således have virkning fra førstkommende kvartalsskifte. Det påhvi-
ler i sådanne tilfælde vurderingsmyndigheden at foretage de ansættelser og fordelinger, der er
nødvendige for beregningen af dækningsafgiften, jf. stk. 5 i den førnævnte bestemmelse.
Disse regler gør det nødvendigt for vurderingsmyndigheden at foretage ansættelser og forde-
linger uden for de almindelige vurderingsterminer og omvurderingsterminer. I princippet vil
den samme ejendom efter disse bestemmelser således kunne behandles af vurderingsmyndig-
heden fire gange om året, om end dette i praksis dog næppe forekommer.
Imidlertid vil det fremtidige vurderingssystem i langt højere grad end det hidtidige være auto-
matiseret. Vurderingen vil være lagt an på, at vurderingsmyndigheden til brug for almindelige
vurderinger eller omvurderinger modtager eller indhenter oplysninger om bl.a. erhvervsejen-
dommenes anvendelse i BBR, og vurderingsmyndigheden vil herefter foretage de ansættelser
af ejendomsværdier for erhvervsejendomme, som på dette grundlag skal foretages.
Det vil være vanskeligt at indpasse de manuelle processer, som de nuværende regler om op-
krævning af dækningsafgift nødvendiggør, i den nye vurderingsordning. Det foreslås derfor at
ændre reglerne om opkrævning af dækningsafgift, sådan at indtræden i afgiftspligten kun kan
ske én gang om året, nemlig pr. 1. oktober. Sker der ændringer i afgiftspligten, f.eks. fordi en
større eller mindre del af ejendommen end hidtil omfattes afdækningsafgift, vil dette også kun
kunne ske med virkning pr. 1. oktober.
Er der derimod tale om ophør af afgiftspligt, vil dette efter forslaget som hidtil kunne ske med
virkning fra førstkommende kvartalsskifte.
Det foreslås samtidig at modernisere ordlyden af bestemmelsens stk. 5, således at det blot
konstateres, at told og skatteforvaltningen foretager de ansættelser og fordelinger, der er nød-
vendige for beregningen af dækningsafgift.
Til nr. 16
§ 23 C i lov om kommunal ejendomsskat fastsætter regler for, at vurderingsmyndigheden skal
foretage de ansættelser, reguleringer og fordelinger, der er nødvendige for dækningsafgift i
det første år, hvor afgiften skal beregnes. Med den ændring af § 23 A, stk. 4 og stk. 5, i lov
om kommunal ejendomsskat, der er foreslået under nr. 14, vil der ikke længere være behov
for denne bestemmelse. Det foreslås derfor, at den ophæves.
Til nr. 17
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til § 3
Til nr. 1
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 157 -
I det samtidige fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov foreslås det, at vurderingerne
skal foretages pr. 1. september i vurderingsåret. Herved ændres vurderingsterminen fra 1. ok-
tober til 1. september. Det foreslås, at ejendomsværdiskatteloven ændres i overensstemmelse
hermed.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Til nr. 3
Efter den hidtidige vurderingslov blev ejendomsværdien af landbrugets stuehuse ansat ved en
fordeling af landbrugsejendommens samlede ejendomsværdi. I den kommende vurderingsord-
ning ansættes der ikke længere samlede ejendomsværdier for landbrugsejendomme. I stedet
ansættes en ejendomsværdi af stuehuset, som havde der været tale om en selvstændig ejerbo-
lig. Forslaget er en konsekvens heraf.
Til nr. 4
Efter den hidtidige vurderingslov blev ejendomsværdien af skovejendomme ansat ved en for-
deling af skovejendommens samlede ejendomsværdi. I den kommende vurderingsordning an-
sættes der ikke længere samlede ejendomsværdier for skovejendomme. I stedet ansættes en
ejendomsværdi af stuehuset, som havde der været tale om en selvstændig ejerbolig. Forslaget
er en konsekvens heraf.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 7
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 8
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 9
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 158 -
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 10
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 11
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 12
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 13
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til § 4
Til nr. 1
Med ændringen i lovforslagets § 1 nr. 2, vil det kun være muligt at anvende ejendomsværdien
for ejerboliger og ikke erhvervsejendomme, når ejerskiftesummen ikke er angivet. Det skal
ses i sammenhæng med, at ejendomsværdien ikke skal anvendes ved ejerskifte af erhvervs-
ejendomme fra og med den 1. januar 2020. Det vil kun være i de tilfælde, hvor SKAT, om
fornødent, foranlediger en vurdering af ejendommen. Der skal derfor foretages en ændring i
tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 2, så det vil fremgå, at bestemmelsen kun gælder for ejerbo-
liger. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 2.
Til nr. 2
Tinglysningsafgift, der efter tinglysningsafgiftsloven skal betales ved tinglysning af ejerskifte
af fast ejendom, bortset fra ejerboliger, beregnes i dag efter lovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Det føl-
ger af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., at den variable afgift på 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget beregnes
af ejerskiftesummen dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi. Da afgiften betales af det højeste beløb, betyder dette i prak-
sis, at afgiften ved ejerskifte af erhvervsejendomme i dag i nogle tilfælde betales på baggrund
af den ved tinglysningen senest offentliggjorte ejendomsvurdering frem for af selve ejerskifte-
summen. Den tinglysningsafgift, der efter loven skal betales ved tinglysning af ejerboliger
(enfamiliehus, flerfamiliehus eller fritidsbolig), beregnes efter lovens § 4, stk. 4, og dermed
efter ejerskiftesummen. Der er derfor i dag forskel på, om der er tale om tinglysning af ejer-
skifte af fast ejendom i form af ejerbolig, eller om der er tale om erhvervsejendomme.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 159 -
Med den foreslåede ændring af
stk. 1,
vil den variable afgift udgøre 0,6 pct. af ejerskiftesum-
men for alle typer af fast ejendom, både ejerboliger og erhvervsejendomme. Stk. 1 indeholder
også et krav om, at ejerskiftsummen skal angives ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.
Med ændringen af
stk. 2
vil den gældende hovedregel i lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., som i dag
gælder for den variable tinglysningsafgift ved tinglysning af erhvervsejendomme, og som be-
tyder, at afgiften beregnes af den højeste sum af enten ejerskiftesum eller ejendomsværdi,
blive ophævet.
Forslaget vil derfor indebære, at det er ejerskiftesummen, der som hovedregel skal anvendes
ved beregning af den variable afgift, og at denne hovedregel vil fremgå af § 4, stk. 1.
I modsætning til i dag vil beregningsgrundlaget ikke længere automatisk tage udgangspunkt i
ejendomsvurderingen, hvis ejerskiftesummen er lavere. Forslaget vil derfor også isoleret set
medføre en lempelse i forhold til købers og sælgers afgiftspligt i forbindelse med tinglysning
af ejerskifte af erhvervsejendomme i de tilfælde, hvor ejendomsværdien er højere end ejer-
skiftesummen.
Det er ikke hensigten at ændre måden, som ejerskiftesummen opgøres på. Ejerskiftesummen
vil således også fremover udgøre det samlede kontante vederlag for overdragelsen af ejerboli-
gen. De øvrige regler i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, herunder begrebet ejerskifte, vide-
reføres tillige.
Lovens § 4, stk. 8, regulerer i dag de tilfælde, hvor en ejerbolig både anvendes som blandet
beboelses- og erhvervsejendom. I det tilfælde skal afgiften i dag beregnes efter ejerskiftesum-
men. Da afgiften imidlertid fremover altid skal beregnes af ejerskiftesummen, vil der ikke
være behov for denne regel. Lovens stk. 8 foreslås derfor ophævet.
Det foreslås i
stk. 2,
at definitionen af ejerboliger ændres, så afgrænsningen af begrebet ejer-
boliger i lovforslaget vil følge definitionen af det samtidigt fremsætte forslag til ejendomsvur-
deringslovens § 4. Der henvises til bemærkningerne til § 10 i forslaget til den samtidigt frem-
satte ejendomsvurderingslov. I dag er ejerboliger defineret i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk.
4-7, som derfor foreslås ophævet.
I
stk. 2, 2. pkt.,
foreslås det, at ejendommens værdi skal angives efter bedste skøn, og afgiften
mindst skal beregnes på grundlag af den angivne værdi, hvis ejendommen ikke er selvstæn-
digt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den
senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn
til ejendommen. Der gælder de samme regler i dag i lovens § 4, stk. 2, 3. pkt., og der er såle-
des tale om en videreførelse af disse regler.
Da reglerne om fastsættelse af ejendommens værdi vil fremgå af 2. og ikke 3. pkt. i stk. 2, fo-
retages der også en konsekvensændring i
stk. 3,
som i øvrigt videreføres uændret.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 160 -
I
stk. 4
foreslås det, at regulere de tilfælde, hvor der ved ejerskifte af ejerboliger ikke forelig-
ger en ejerskiftesum, og ejendomsværdien derfor kan anvendes. Tidligere var bestemmelsen
reguleret i § 4, stk. 9, og der foretages derfor ikke nogle materielle ændringer i
stk. 4, 1. pkt.,
i
forhold til det, som gælder i dag. Det præciseres med ændringen i
stk. 4. 2. pkt.,
at det også er
muligt at beregne afgiftsgrundlaget efter bedste skøn af anmelderen eller af SKAT, som kan
vælge at få ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven, hvis det anses for at være
nødvendigt, hvis der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er
sket væsentlige forandringer med hensyn til boligen.
I
stk. 5
indsættes den værnsregel, der i dag gælder for tinglysning af ejerskifte af ejerboliger,
som ikke er sket som almindelig fri handel, og som i dag fremgår af tinglysningsafgiftslovens
§ 4, stk. 10. Bestemmelsen blev indført
ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, hvor afgifts-
grundlaget for tinglysning af ejerskifte af ejerboliger blev ændret, således at tinglysningsafgift
ved bolighandel som hovedregel altid skal betales af ejerskiftesummen, uanset om den ligger
over eller under ejendomsvurderingen. Ved lovændringen blev der også indført en værnsregel
for salg af ejerbolig mellem interesseforbundne parter, f.eks. i familieforhold. I de tilfælde
skal afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog af mindst 85 pct. af ejendomsvurderingen.
Grænsen på 85 pct. blev fastsat på baggrund af den gældende praksis for beregning af bo- og
gaveafgift ved overdragelser af fast ejendom mellem interesseforbundne parter. Ved bereg-
ning af bo- eller gaveafgift skal en værdiansættelse af fast ejendom, der er højst 15 pct. højere
eller lavere end den offentlige vurdering, som hovedregel lægges til grund ved afgiftsbereg-
ningen, jf. pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret).
Det nævnes i bemærkningerne til § 13 i det samtidigt fremsatte forslag til ejendomsvurde-
ringslov, at værdiansættelsescirkulæret skal ændres på sigt, således at spændet på plus/minus
15 pct. ændres til et spænd på plus/minus 20 pct., når denne lov træder i kraft. Det indebærer,
at det spænd, der anvendes i værdiansættelsescirkulæret, vil svare til det spænd og den usik-
kerhedsmargin, som en vurdering kan ligge inden for uden af denne grund at være ”forkert”,
jf. afsnit 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Da de gældende regler således påtænkes ændret, foreslås det i
stk. 5,
at grænsen på 85 pct.
ændres til 80 pct., således at reglerne fortsat vil stemme overens med reglerne i boafgiftsloven
og værdiansættelsescirkulæret.
Der foretages endvidere en konsekvensændring i stk. 5 som følge af de foreslåede ændringer
til § 4, stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 6, 1. pkt.,
regulerer, hvordan afgiften skal beregnes for er-
hvervsejendomme i de situationer, hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres. Det kan f.eks.
blive aktuelt, hvor ejerskiftesummen (handelsprisen) ikke kendes på tinglysningstidspunktet.
Det foreslås, at beregningsgrundlaget i sådanne tilfælde vil skulle angives efter bedste skøn.
Det gælder allerede i dag for både ejerboliger og erhvervsejendomme, hvor der hverken fore-
ligger en opgjort ejerskiftesum eller offentlig ejendomsvurdering på ejendommen. Det kan
f.eks. være tilfældet ved udstykning eller arealoverførsel, nedrivning eller nybyggeri på ejen-
domme m.v.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 161 -
Det foreslås endvidere i
stk. 6, 2.-4. pkt.,
at der indsættes en mulighed for, at registrerings-
myndigheden kan oversende spørgsmål om opgørelse af værdien til SKAT, og at SKAT om
fornødent kan foranledige at få ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Er der
således tvivl om den angivne værdi, eller har der ikke foreligget nogen ejerskiftesum, som
parterne har kunne angive, kan der foretages en vurdering af ejendommen efter ejendomsvur-
deringsloven. I
stk. 6, 5. pkt.
indsættes en henvisning til lovens § 3, stk. 3, 5.-7. pkt. Det inde-
bærer, at den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen,
at den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter afgiftsmyndighedens skøn har været for lav,
bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10
pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for
anmeldelsen til tinglysning, der lægges til grund ved ansættelsen.
Da parterne ved ejerskifte af fast ejendom med den foreslåede ændring, hvor ejerskiftesum-
men anvendes, i højere grad selv vil kunne få indflydelse på beregningsgrundlaget ved kun-
stigt at kunne opgive en lavere handelspris og derved betale et tilsvarende lavere afgiftsbeløb,
er der risiko for misbrug af tinglysningsafgiftssystemet.
Der skal derfor indføres en værnsregel, der kan bidrage til, at der ikke kan opnås afgiftsmæs-
sige fordele ved, at parterne angiver en ejerskiftesum, der udløser en lavere tinglysningsafgift,
end den reelle handelspris ville have gjort.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 7, 1. pkt.,
vil medføre, at der skal afgives en erklæring ved
tinglysning af ejerskifte af erhvervsejendomme, hvis ejerskiftet ikke er sket som almindelig
fri handel. Med bestemmelsen i
stk. 7, 2. pkt.,
foreslås det, at ejerskiftesummen i disse tilfælde
skal svare til den reelle handelspris (ejerskiftesum), som ville være angivet, hvis ejerskiftet
var sket mellem uafhængige parter. Der skal således være tale om samme pris og vilkår, som
hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår.
Den foreslåede ændring i stk. 7 indeholder f.eks. de tilfælde, hvor ejerskiftet af fast ejendom
er foregået mellem parter, der har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, fi-
nansielle eller andre nære bindinger til hinanden.
Bestemmelsen omfatter blandt andet de situationer, hvor ejerskiftet er foregået mellem to
koncernforbundne selskaber, eller hvor der i øvrigt består et interessefællesskab mellem de
selskaber, som ejerskiftet vedrører. Også ejerskifter mellem et selskab og personer, der f.eks.
gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det på-
gældende selskab, vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det kan f.eks. være til-
fældet, hvor ejerskiftet er foregået mellem selskabet og dets ejere, ledelse eller storaktionærer.
Ud over ejerskifter mellem koncernforbudne selskaber omfatter den foreslåede bestemmelse
blandt andet også de tilfælde, hvor ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer, som f.eks.
mellem ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op- eller nedstigende linje, sø-
skende eller andre nærtstående.
Ejerskifte på tvangsauktion anses for fri handel i denne henseende, idet der vil være tale om
en handel mellem parter, der ikke er interesse forbundne.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 162 -
Bestemmelsen gælder kun for ejerskifter, der fra lovens ikrafttræden bliver anmeldt til ting-
lysning, og vedrører derfor ikke ejerskifter mellem de nævnte parter, som før lovens ikrafttræ-
den er anmeldt til tinglysning på de nævnte vilkår. Disse vil være omfattet af de hidtidige reg-
ler.
Såfremt der er efter det foreslåede i stk. 7, 2. pkt., vil være foretaget et skøn over, hvad ejer-
skiftesummen havde været, såfremt ejerskiftet var sket som almindelig fri handel, skal der ved
anmeldelse til tinglysning afgives en erklæring om dette. Det foreslås, at kravet herom indsæt-
tes i
stk. 7, 3. pkt.
Det skal bidrage til, at SKAT har mulighed for at føre kontrol med den an-
givne værdi.
I
stk. 7, 4. pkt.
foreslås det, at stk. 6, 2.-4. pkt., finder anvendelse, hvis der ikke afgives en er-
klæring efter stk. 7, 1. pkt., eller registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af den an-
givne værdi. Det indebærer, at registreringsmyndigheden kan oversende spørgsmålet om op-
gørelse af værdien til SKAT til afgørelse, hvis der ikke afgives en erklæring om dette, og der
derfor kan være tvivl om, hvorvidt der er tale om fri handel. Bestemmelsen vil også finde an-
vendelse, hvis den angivne værdi giver anledning tvivl om rigtigheden heraf. SKAT får også
hjemmel til om fornødent at foranledige ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingslo-
ven.
Stk. 7 skal således bidrage til, at der til en vis grad kan føres kontrol med, at parterne ikke an-
giver en ejerskiftesum, der udløser en lavere tinglysningsafgift, end den reelle handelspris
ville have gjort. Der blev indført en lignende regel for ejerskifte af ejerbolig, som ikke er sket
som almindelig fri handel, ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, hvor tinglysningsafgiften
for ejerskifte af bolighandel, blev ændret til ejerskiftesummen. Reglen i stk. 7 bygger på en
angivelsespligt, hvor køber og sælger er forpligtet til at anmelde, at ejerskiftet ikke er sket
som almindelig fri handel, samt den værdi, som køber og sælger skønner, at ejerskiftesummen
ville være, hvis ejerskiftet var sket mellem uafhængige parter.
Endeligt foreslås det med henvisning til stk. 6, 2.-4. pkt. i
stk. 7, 4. pkt.,
at § 3, stk. 3, 5.-7.
pkt., som angiver, hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, vil finde tilsvarende
anvendelse, når ejendommen bliver vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Der henvises til
bemærkningerne til
stk. 6, 5. pkt.
Der er i dag fastsat en bemyndigelse i § 4, stk. 11, til at fastsætte de nærmere regler om den
dokumentation og de oplysninger, anmelderen skal afgive, og som SKAT skal benytte eller
kan indhente til brug for beregningen af tinglysningsafgiftens størrelse og kontrollen af bereg-
ningen. Bestemmelsen vil efter det foreslåede fremadrettet fremgå af
stk. 8.
Denne bemyndi-
gelse skal også gælde for de nye bestemmelser i § 4, stk. 6 og 7, om beregning af afgifts-
grundlaget ved tinglysning af ejerskifte af erhvervsdomme. Den foreslåede bestemmelse i
stk.
8
indeholder derfor også en konsekvensændring som følge af ændringerne i § 4, stk. 6 og 7.
Da der efter den nye bestemmelse i § 4, stk. 6, skal afgives en erklæring, såfremt ejerskifte af
erhvervsejendomme ikke sker på almindelige markedsvilkår, skal det også i bemyndigelses-
bestemmelsen i
stk. 8
fremgå, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for erklæringer
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 163 -
til brug for beregningen af og kontrollen med afgiften.
Til nr. 3
I tinglysningsafgiftslovens § 6 b, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at afgiften, for ejendomme om-
fattet § 6 b, beregnes af den for ejendommens senest offentliggjorte ejendomsværdi på tids-
punktet for den i 1. pkt. nævnte nedbringelse af ejerskab. Som følge af ændringerne i lov-
forslagets § 1, nr. 2, vil afgiften kun skulle beregnes af den for ejendommens senest offentlig-
gjorte ejendomsværdi på tidspunktet for den i 1. pkt. nævnte nedbringelse af ejerskab for ejer-
boliger. Der er foretages derfor en konsekvensændring i § 6 b, stk. 2, 2. pkt., som medfører, at
den hidtidige regel om, at ejendomsværdien skal anvendes som afgiftsgrundlag, kun vil gælde
for beregning af afgift vedrørende ejerboliger, idet disse ejendomme fortsat vil have en offent-
lig ejendomsværdi.
Til nr. 4
Som det også fremgår af bemærkningerne til § 4, nr. 3, skal afgiften, for ejendomme omfattet
af tinglysningsafgiftslovens § 6 b, beregnes af den for ejendommens senest offentliggjorte
ejendomsværdi på tidspunktet for den i § 6 b, stk. 2, 1. pkt., nævnte nedbringelse af ejerskab.
Som følge af lovforslagets § 4, nr. 2, hvorefter der for erhvervsejendomme i udgangspunktet
ikke skal foretages ejendomsvurderinger, foreslås det, at afgiften for disse ejendomme frem-
over beregnes efter den værdi, som vil blive fastsat efter tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 6.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.
Til § 5
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 2
Vurderingsmyndigheden skal efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller
delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvil-
ken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. Denne katego-
risering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt
fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1 i forslag til ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndighe-
den som led i vurderingen skal træffe afgørelse om, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1) Ejerbolig.
2) Landbrugsejendom.
3) Skovejendom.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 164 -
4) Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
I § 40 C, stk. 8, 1. pkt., i afskrivningsloven anvendes begrebet landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug. Med ændringsforslaget foreslås således, at der sker en opdate-
ring af den ændring, som følger af det samtidig fremsatte forslag til ny ejendomsvurderings-
lov. Der er således tale om en konsekvensændring.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne ændres i forhold til den gældende vurderingslov.
Til nr. 3
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til § 6
Til nr. 1
Vurderingsmyndigheden skal efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller
delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvil-
ken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. Denne katego-
risering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt
fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1 i forslag til ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndighe-
den som led i vurderingen skal træffe afgørelse om, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1)
2)
3)
4)
Ejerbolig.
Landbrugsejendom.
Skovejendom.
Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
I § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i aktieavancebeskatningsloven anvendes begrebet landbrug, gart-
neri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Med ændringsforslaget foreslås således, at der
sker en opdatering af den ændring, som følger af det samtidig fremsatte forslag til ny ejen-
domsvurderingslov. Der er således tale om en konsekvensændring.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne ændres i forhold til den gældende vurderingslov.
Til § 7
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 165 -
Til nr. 1
Vurderingsmyndigheden skal efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller
delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvil-
ken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. Denne katego-
risering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt
fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1 i forslag til ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndighe-
den som led i vurderingen skal træffe afgørelse om, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1)
2)
3)
4)
Ejerbolig.
Landbrugsejendom.
Skovejendom.
Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
I § 29, stk. 2, 5. pkt., i boafgiftsloven anvendes begrebet landbrug, gartneri, planteskole, frugt-
plantage eller skovbrug. Med ændringsforslaget foreslås således, at der sker en opdatering af
den ændring, som følger af det samtidig fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov. Der
er således tale om en konsekvensændring.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne ændres i forhold til den gældende vurderingslov.
Til § 8
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 3
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til § 9
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 166 -
Til nr. 1
Vurderingsmyndigheden skal efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller
delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvil-
ken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. Denne katego-
risering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt
fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1 i forslag til ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndighe-
den som led i vurderingen skal træffe afgørelse om, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1)
2)
3)
4)
Ejerbolig.
Landbrugsejendom.
Skovejendom.
Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
I § 5, stk. 6, 1. pkt., i ejendomsavancebeskatningsloven anvendes begrebet landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Med ændringsforslaget foreslås således, at der sker
en opdatering af den ændring, som følger af det samtidig fremsatte forslag til ny ejendoms-
vurderingslov. Der er således tale om en konsekvensændring.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne ændres i forhold til den gældende vurderingslov.
Til nr. 2
Vurderingsmyndigheden skal efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller
delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvil-
ken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. Denne katego-
risering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt
fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1 i forslag til ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndighe-
den som led i vurderingen skal træffe afgørelse om, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1)
2)
3)
4)
Ejerbolig.
Landbrugsejendom.
Skovejendom.
Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
I § 5 A, stk. 1, 1. pkt., i ejendomsavancebeskatningsloven anvendes begrebet landbrug, gart-
neri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Med ændringsforslaget foreslås således, at der
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 167 -
sker en opdatering af den ændring, som følger af det samtidig fremsatte forslag til ny ejen-
domsvurderingslov. Der er således tale om en konsekvensændring.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne ændres i forhold til den gældende vurderingslov.
Til nr. 3
Vurderingsmyndigheden skal efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller
delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvil-
ken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. Denne katego-
risering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt
fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1 i forslag til ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndighe-
den som led i vurderingen skal træffe afgørelse om, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1)
2)
3)
4)
Ejerbolig.
Landbrugsejendom.
Skovejendom.
Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
I § 6, stk. 2, 1. pkt., i ejendomsavancebeskatningsloven anvendes begrebet landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Med ændringsforslaget foreslås således, at der sker
en opdatering af den ændring, som følger af det samtidig fremsatte forslag til ny ejendoms-
vurderingslov. Der er således tale om en konsekvensændring.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne ændres i forhold til den gældende vurderingslov.
Til nr. 4
Vurderingsmyndigheden skal efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller
delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvil-
ken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. Denne katego-
risering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt
fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1 i forslag til ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndighe-
den som led i vurderingen skal træffe afgørelse om, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1) Ejerbolig.
2) Landbrugsejendom.
3) Skovejendom.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 168 -
4) Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
I § 9, stk. 1, 1. pkt., i ejendomsavancebeskatningsloven anvendes begrebet landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Med ændringsforslaget foreslås således, at der sker
en opdatering af den ændring, som følger af det samtidig fremsatte forslag til ny ejendoms-
vurderingslov. Der er således tale om en konsekvensændring.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne ændres i forhold til den gældende vurderingslov.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til § 10
Til nr. 1
Vurderingsmyndigheden skal efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller
delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvil-
ken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. Denne katego-
risering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt
fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1 i forslag til ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndighe-
den som led i vurderingen skal træffe afgørelse om, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1)
2)
3)
4)
Ejerbolig.
Landbrugsejendom.
Skovejendom.
Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
I § 33 c, stk. 1, 6. pkt., i kildeskatteloven anvendes begrebet landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug. Med ændringsforslaget foreslås således, at der sker en opdate-
ring af den ændring, som følger af det samtidig fremsatte forslag til ny ejendomsvurderings-
lov. Der er således tale om en konsekvensændring.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne ændres i forhold til den gældende vurderingslov.
Til § 11
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 169 -
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ligningslovens 16, stk. 9, indeholder reglerne for værdiansættelsen af fri helårsbolig, der stil-
les til rådighed af et arbejdsgiverselskab for hovedaktionærer og for personer i ansættelsesfor-
hold med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. I §16, stk. 9, 7. pkt., er fastsat, at ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget for bolig, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vur-
deringslovens § 33, stk. 5. 2. pkt. (rettelig 3. pkt.), § 33, stk. 6, 2. pkt. (rettelig 3. pkt.) eller
§33, stk. 7, 2. pkt., (rettelig 3. pkt.) skal kun den del, der tjener til bolig for ejeren, medregnes.
Det er i § 30, stk. 1, 1. pkt., i det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov
fastsat, at
der samtidig med vurderingen af landbrugsejendomme og skovejendomme skal ansættes en
særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi for sådanne boliger. Det samme gælder ef-
ter § 30, stk. 1,
2. pkt., for ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9.
Det er i § 35, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov fastsat, at
stk. 1 og 2, finder tilsvarende for ejendomme, som er omfattet af bl.a. ligningslovens § 16,
stk. 9. Det er i § 35, stk. 1, fastsat, at der skal ske en fordeling af ejendomsværdien, når en
ejendom anvendes til såvel boligformål som til erhvervsformål, bortset fra landbrugsejen-
domme og skovejendomme. Det er i § 35, stk. 2, videre fastsat, at for boliger, som indeholder
to selvstændige boligenheder (tofamiliehuse), hvoraf ejeren eller ejerne har rådighed over den
ene eller dem begge, fordeles ejendomsværdien fordeles på de to boligenheder
Det foreslås derfor at ændre henvisningerne i ligningslovens § 16, stk. 9, 7. pkt., til ejendoms-
vurderingslovens § 30, stk. 1, 2. pkt., og § 35, stk. 3, jf. stk. 1 og 2.
Til nr. 2
I det samtidige fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov foreslås det, at vurderingerne
skal foretages pr. 1. september i vurderingsåret. Herved ændres vurderingsterminen fra 1. ok-
tober til 1. september. Det foreslås, at ligningsloven ændres i overensstemmelse hermed.
Til nr. 3
I det samtidige fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov foreslås det, at vurderingerne
skal foretages pr. 1. september i vurderingsåret. Herved ændres vurderingsterminen fra 1. ok-
tober til 1. september. Det foreslås, at ligningsloven ændres i overensstemmelse hermed.
Til nr. 4
I det samtidige fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov foreslås det, at vurderingerne
skal foretages pr. 1. september i vurderingsåret. Herved ændres vurderingsterminen fra 1. ok-
tober til 1. september. Det foreslås, at ligningsloven ændres i overensstemmelse hermed.
Til nr. 5
I det samtidige fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov foreslås det, at vurderingerne
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 170 -
skal foretages pr. 1. september i vurderingsåret. Herved ændres vurderingsterminen fra 1. ok-
tober til 1. september. Det foreslås, at ligningsloven ændres i overensstemmelse hermed.
Til § 12
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til § 13
Til nr. 1
Vurderingsmyndigheden skal efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller
delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvil-
ken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. Denne katego-
risering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt
fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1 i forslag til ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndighe-
den som led i vurderingen skal træffe afgørelse om, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1)
2)
3)
4)
Ejerbolig.
Landbrugsejendom.
Skovejendom.
Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
I § 15 A, stk. 3, 5. pkt., i pensionsbeskatningsloven anvendes begrebet landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Med ændringsforslaget foreslås således, at der sker
en opdatering af den ændring, som følger af det samtidig fremsatte forslag til ny ejendoms-
vurderingslov. Der er således tale om en konsekvensændring.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne ændres i forhold til den gældende vurderingslov.
Til § 14
Til nr. 1
Vurderingsmyndigheden skal efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, træffe afgørelse om, hvorvidt en ejendom helt eller
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 171 -
delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvil-
ken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. Denne katego-
risering anses ikke for at være operationel i den kommende vurderingsordning i det samtidigt
fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Det foreslås derfor i § 3, stk. 1 i forslag til ny ejendomsvurderingslov, at vurderingsmyndighe-
den som led i vurderingen skal træffe afgørelse om, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1)
2)
3)
4)
Ejerbolig.
Landbrugsejendom.
Skovejendom.
Erhvervsejendom eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., i virksomhedsskatteloven anvendes begrebet landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Med ændringsforslaget foreslås således, at der sker
en opdatering af den ændring, som følger af det samtidig fremsatte forslag til ny ejendoms-
vurderingslov. Der er således tale om en konsekvensændring.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne ændres i forhold til den gældende vurderingslov.
Til § 15
Til nr. 1
I det samtidige fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov foreslås det, at vurderingerne
skal foretages pr. 1. september i vurderingsåret. Herved ændres vurderingsterminen fra 1. ok-
tober til 1. september. Det foreslås, at selskabsskatteloven ændres i overensstemmelse her-
med.
Til § 16
Til nr. 1
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed pålagt en
særlig skærpet tavshedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt,
der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt ansatte. § 354, stk. 3-6, i
lov om finansiel virksomhed beskriver de tilfælde, hvor der inden for rammerne af tavsheds-
pligten kan videregives fortrolige oplysninger til myndigheder, organer m.v. til brug for nær-
mere angivne formål. Det følger af § 354, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, at alle, der i
henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, med hensyn til disse
oplysninger, er undergivet den samme tavshedspligt som Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede
§ 354, stk. 6, nr. 17,
i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet
kan videregive oplysninger til Skatteministeriet og Danmarks Statistik, når oplysningerne hid-
rører fra realkreditinstitutter og skal anvendes til kvalitetssikring, udvikling eller forbedring af
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 172 -
metoder og modeller til vurdering af ejendomme. Skatteministeriet og Danmarks Statistik for-
pligter sig ved modtagelsen til ikke at sammenstille eller samkøre oplysningerne med øvrige
tilgængelige oplysninger, hvorved fortrolige oplysninger kan udledes.
Med ejendomme forstås både erhvervsejendomme og ejerboliger, som begge kan omfatte land-
brug og grunde.
Realkreditinstitutterne indberetter kvartalsvist data til en privat virksomhed, der fungerer som
Finanstilsynets leverandør i forhold til disse indberetninger. Finanstilsynet undergiver de ind-
berettede data behandling og tilpasser herunder rådata i mindre omfang. De indberettede data
omfatter oplysninger om de enkelte ejendomme og lånetilbuddene, herunder adresse, ejen-
domskategori, størrelse, standen på ejendommen, om der indgår tilbehør hertil, kommune- eller
landekode, pant/lånenummer, oplysninger om faktisk leje, markedsleje og lejers betaling af
driftsudgifter, tilbudsdato, låneformål og størrelse på provenu. Finanstilsynet anvender de ind-
berettede data i sin tilsynsvirksomhed.
Med det foreslåede
stk. 6, nr. 17, 1. pkt.,
kan Finanstilsynet videregive dele af de data, som
realkreditinstitutterne indberetter, til Skatteministeriet og Danmarks Statistik, hvis oplysnin-
gerne skal anvendes til kvalitetssikring, udvikling eller forbedring af metoder og modeller til
ejendomsvurdering. Der er tale om videregivelse til et konkret angivet formål, hvorfor oplys-
ningerne ikke må anvendes uden for dette arbejde, herunder ikke til brug for konkret sagsbe-
handling i forhold til ejendomsvurderinger.
De oplysninger vedrørende ejendomme, som Finanstilsynet kan videregive til Skatteministeriet
og Danmarks Statistik er kommunenummer, ejendomsnummer, ejendommens adresse, post-
nummer, ejendomskategori, matriklens areal, etageareal (og vægtning af etageareal), lejet
grund, dato for lånetilbud, instituttets værdiansættelse, offentlig vurdering og forrentningspro-
cent samt for boliger, kontorer, butikker, produktionslagre, fællesarealer, arkiv og øvrige loka-
ler oplysninger om faktisk leje, markedsleje og etageareal.
Herudover kan der videregives oplysninger om samlede driftsudgifter pr. kvm, lejers betaling
af driftsudgifter, ejendommens stand, nettoleje/driftsoverskud samt maskiner og andet tilbehør.
Derudover kan der ved landbrug videregives oplysninger om værdi af stuehus, øvrige bygnin-
ger, besætning, maskiner og andet tilbehør samt værdi af jord. Endelig er det muligt at videre-
give oplysninger om genanskaffelsesværdi.
Med den foreslåede ændring vil der endvidere fremover også kunne videregives oplysninger
om modelanvendelse (dvs. modelanvendelse ctr. øvrige lånetilbud) og proformatilbud (dvs.
proformatilbud ctr. øvrige lånetilbud).
Navnene på de konkrete realkreditinstitutter, fremgår af de indberettede data. Det forudsættes,
at disse oplysninger er frasorteret før videregivelse, ligesom blandt andet låneformål og kun-
dens adresse forudsættes frasorteret. Efter frasorteringen vurderes oplysningerne isoleret set at
være i så summarisk og samlet form, at oplysningerne ikke anses for at være fortrolige i CRD
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 173 -
IVs forstand. Efter Finanstilsynets praksis foreligger der imidlertid ikke videregivelse i sum-
marisk og samlet form, hvis det er muligt at sammenstille oplysningerne med øvrige tilgænge-
lige oplysninger og derved udlede fortrolige oplysninger.
Med henblik på at bibeholde oplysningernes ikke-fortrolige karakter, foreslås det derfor i
stk.
6, nr. 17, 2. pkt.,
at Skatteministeriet og Danmarks Statistik ved modtagelsen forpligter sig til
ikke at sammenstille eller samkøre oplysningerne med øvrige tilgængelige oplysninger, hvor-
ved fortrolige oplysninger kan udledes. Skatteministeriet og Danmarks Statistik må således
blandt andet ikke ved opslag i eksterne eller interne registre m.v. søge at opnå eller opnå kend-
skab til oplysninger, som er fortrolige, herunder ejerens navn, identifikation af instituttet m.v.
Oplysningerne vil fremover kunne videregives fra Finanstilsynet til henholdsvis Skatteministe-
riet og Danmarks Statistik, da Danmarks Statistik fra Skatteministeriet har fået uddelegeret rol-
len som registerejer og dermed fremover blandt andet får til opgave at indsamle og kvalitets-
sikre data. Der vil som udgangspunkt ikke være nogen forskel i de oplysninger, som de to myn-
digheder modtager.
Det følger af § 354, stk. 8, jf. stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, at tavshedspligten følger
oplysningerne, hvorfor modtageren af fortrolige oplysninger er undergivet den samme tavs-
hedspligt som Finanstilsynet. Skatteministeriet og Danmarks Statistik er således i medfør af §
354, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed ikke berettiget til at videregive oplysningerne. For-
buddet mod videregivelse finder anvendelse, selvom videregivelsen sker som led i arbejdet med
udvikling eller forbedring af metoder og modeller til ejendomsvurdering.
Adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager efter offentlighedsloven begrænses af Finanstil-
synets tavshedspligt, jf. § 7, jf. § 35 i lov om offentlighed i forvaltningen. Det forhold, at tavs-
hedspligten følger oplysningerne, medfører, at der ikke vil være aktindsigt i oplysningerne hos
hverken Skatteministeriet eller Danmarks Statistik efter lov om offentlighed i forvaltningen,
idet oplysningerne – selvom de, når de videregives til Skatteministeriet og Danmarks Statistik,
isoleret set er af summarisk karakter og dermed ikke fortrolige – ved en enkel sammenstilling
af offentligt tilgængelige oplysninger vil kunne afsløre fortrolige oplysninger som instituttets
navn, låntagers navn (hvis lånetilbuddet har ført til en låneoptagelse) m.v. De med lovforslaget
fastsatte restriktioner om, at hverken Skatteministeriet eller Danmarks Statistik må sammen-
stille oplysninger med offentligt tilgængelige oplysninger, kan ikke overføres til personer, der
anmoder om aktindsigt.
Herudover bemærkes, at den foreslåede adgang for Finanstilsynet til at videregive oplysninger
til Skatteministeriet og Danmarks Statistik ikke har betydning for fortolkningen af, hvornår der
foreligger berettiget videregivelse efter § 117 i lov om finansiel virksomhed.
Til § 17
Til nr. 1
Af hensyn til behovet for at kunne skelne mellem gammel og ny lovgivning foreslås det i det
samtidig fremsatte forslag til ejendomsvurderingsloven, at den nye lov benævnes ejendomsvur-
deringsloven.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 174 -
I § 15, stk. 6, i lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, er der en henvisning til
lov om vurdering af landets faste ejendomme. Det foreslås, at betegnelsen ændres til ejen-
domsvurderingsloven.
Til § 18
Til nr. 1
Af hensyn til behovet for at kunne skelne mellem gammel og ny lovgivning foreslås det i det
samtidig fremsatte forslag til ejendomsvurderingsloven, at den nye lov benævnes ejendomsvur-
deringsloven.
I § 24, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., er der en henvisning til lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme. Det foreslås, at betegnelsen ændres til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 2
Af hensyn til behovet for at kunne skelne mellem gammel og ny lovgivning foreslås det i det
samtidig fremsatte forslag til ejendomsvurderingsloven, at den nye lov benævnes ejendomsvur-
deringsloven.
I § 27, stk. 3, 2. pkt., i lov om almene boliger m.v., er der en henvisning til lov om vurdering
af landets faste ejendomme. Det foreslås, at betegnelsen ændres til ejendomsvurderingsloven.
Til nr. 3
Lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013, indeholder en mulighed for at få foretaget vurderinger uden for de almindelige vurde-
ringsterminer, jf. lovens § 4. Denne mulighed har dog været suspenderet siden den 1. januar
2014, og muligheden foreslås ikke genindført i det samtidigt fremsatte forslag til ny ejen-
domsvurderingslov. Det foreslås, at lov om almene boliger m.v. ændres i overensstemmelse
hermed.
Herudover er der ændringer af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisnin-
gerne til den gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingslo-
ven.
Til § 19
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til ny ejendomsvurderingslov.
Ændringen er af teknisk karakter, idet strukturen og dermed paragrafhenvisningerne til den
gældende vurderingslov ændres som følge af forslag til ejendomsvurderingsloven.
Til § 20
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 175 -
Til stk. 1
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Til stk. 2
Det foreslås i
stk. 2,
at § 16, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2017. Dette medfører at der fra
denne dato kan gives oplysninger om lånetilbudsdata, som foreslået i § 16, nr. 1.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Danmarks Statistik, som ikke tidligere har modtaget de
omhandlede lånetilbudsdata fra Finanstilsynet, kan anmode om lånetilbudsdata for en periode,
som ligger forud for lovens ikrafttræden, hvis dette vurderes nødvendigt for at kunne kvali-
tetssikre, udvikle eller forbedre metoder og modeller til ejendomsvurdering.
Til stk. 3
Det foreslås i
stk. 3,
at § 1, nr. 21 og 22, om agterskrivelser og frist for afgørelse om vurde-
ring, deklaration og afgørelsesperiode har virkning for vurderinger, der foretages efter ejen-
domsvurderingsloven.
Til stk. 4
Det foreslås i
stk. 4,
at lovforslagets ændringer vedrørende klagestruktur og klagebehandling i
lovforslagets § 1, nr. 2-20, 37-54, 56-57, 59-61, 63 og 64, har virkning for klager og anmod-
ninger om genoptagelse, der afgøres den 1. januar 2019 eller senere.
Forslaget indebærer, at klager og anmodninger om genoptagelse, der er indgivet inden den 1.
januar 2019, overgår til det foreslåede klagesystem, hvis der ikke senest den 31. december
2018 er truffet afgørelse vedrørende klagen, og at klager og anmodninger om genoptagelse,
der indgives den 1. januar 2019 eller senere behandles i det foreslåede system.
Forslaget skal dog ses i sammenhæng med lovforslagets § 20, stk. 5, hvorefter sager, som er
under behandling i Landsskatteretten, færdigbehandles i Landsskatteretten.
Efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, kan den myndighed, der har truffet afgørelse i en
klagesag, efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndig-
heden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme un-
der sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret ud-
fald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. For så vidt angår anmodninger om gen-
optagelse af sager, hvori Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse, fører bestemmelsen
til, at en eventuel genbehandling af sagen tillige skal gennemføres af Landsskatteretten. For så
vidt angår anmodning om genoptagelse af sager, hvori et vurderingsankenævn eller et skatte-
og vurderingsankenævn tidligere har truffet afgørelse, fører overgangen til det foreslåede nye
klagesystem til, at en eventuel genbehandling af sagen skal gennemføres af de nye vurde-
ringsankenævn under de rammer, der er gældende for deres virke.
Til stk. 5
Det foreslås i
stk. 5,
at Landsskatteretten færdigbehandler klager over afgørelser, som den 1.
januar 2019 er under behandling i Landsskatteretten.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 176 -
Til stk. 6
Det foreslås i
stk. 6,
at ændringerne i reglerne om genoptagelse, som foreslået ved denne lovs
§ 1, nr. 23-29, har virkning for anmodninger om genoptagelse, som er indgivet den 1. januar
2018 eller senere.
Til stk. 7
Det foreslås i
stk. 7,
at § 1, nr. 38, om klageberettigelse kun har virkning for klager over vur-
deringer, der foretages efter ejendomsvurderingsloven.
Til stk. 8
Det foreslås i
stk. 8,
at den ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i vurde-
ringsankenævn, skatteankenævn og skatte- og vurderingsankenævn, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 8, stk. 2, der udløber den 30. juni 2018, forlænges til og med den 31. december 2018.
Den umiddelbart efterfølgende ordinære funktionsperiode begynder den 1. januar 2019 og ud-
løber den 30. juni 2022.
Med den foreslåede regel forlænges den nuværende funktionsperiode for medlemmer og sup-
pleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og skatte- og vurderingsankenævn således
med 6 måneder til og med den 31. december 2018. Det nye klagesystem for behandling af
vurderingsklager får virkning fra den 1. januar 2019, hvor også funktionsperioden for med-
lemmerne af de nye vurderingsankenævn vil begynde. Den første funktionsperiode for med-
lemmerne af de nye vurderingsankenævn forkortes tilsvarende med 6 måneder og udløber den
30. juni 2022.
Den foreslåede forlængelse af den nuværende funktionsperiode for vurderingsankenævn, skat-
teankenævn og skatte- og vurderingsankenævn er begrundet i behovet for at forlænge funkti-
onsperioden for de nuværende vurderingsankenævn og skatte- og vurderingsankenævn på
grund af de foreslåede ændringer i vurderingsankenævnsstrukturen pr. 1. januar 2019. Den fo-
reslåede forlængelse af den nuværende funktionsperiode for skatteankenævn er foreslået som
følge af behovet for at koordinere funktionsperioderne for skatte- og vurderingsankenævnene
og skatteankenævnene. Den nuværende klagestruktur skal samtidig evalueres, jf. herved afsnit
1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 212 af 24. april 2013. De foreslåede for-
længelser af funktionsperioden for skatte- og vurderingsankenævn samt skatteankenævn for-
holder sig ikke til denne evaluering og de eventuelle ændringer og tiltag, som evalueringen
måtte aktualisere.
Til stk. 9
Det foreslås i
stk. 9,
at der ved klage efter § 44, stk. 1 og 3, i lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 89, samt ved klage efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, og §
88, stk. 3, skal betales et klagegebyr på 400 kr. (2010-niveau) for hver vurdering, der klages
over. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Det indebærer, at for klage over de videreførte vurderinger eller omvurderinger foretaget efter
lov om vurdering af landets faste ejendomme fastsættes klagegebyret til 400 kr. (2010-niveau)
svarende til 500 kr. i 2017-niveau (oprundet) for hver vurdering, der klages over.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 177 -
Det foreslås desuden, at reglerne i Skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 4-7, om betaling og
tilbagebetaling finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås herudover, at klagegebyret efter 1. pkt. på tilsvarende vis som klagegebyrer efter
skatteforvaltningslovens § 35 c, ikke vil være at anse for godtgørelsesberettigede udgifter ef-
ter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 2.
Til stk. 10
Det foreslås i
stk. 10,
at de foreslåede ændringer i lov om kommunal ejendomsskat, jf. lov-
forslagets § 2, og i ejendomsværdiskatteloven, jf. lovforslagets § 3, skal have virkning fra og
med det skatteår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger fortaget efter
ejendomsvurderingsloven.
Beskatning, der er baseret på en vurdering foretaget efter lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer, skal så-
ledes foretages efter hidtil gældende lov.
Det foreslås dog, at den i § 2, nr. 10, foreslåede ændring har virkning for opkrævningen af
grundskyld og dækningsafgift fra og med skatteåret 2018, dvs. fra den 1. januar 2018. Med
virkning for skatteåret 2018 og frem vil kommunerne derfor ikke kunne opkræve dækningsaf-
gift af ejendomme tilhørende staten, regioner eller kommuner, som anvendes til landbrug, ha-
vebrug eller skovdrift, men vil i stedet skulle opkræve grundskyld af disse ejendomme.
Til stk. 11
Det foreslås i
stk. 11,
at de foreslåede ændringer af tinglysningsafgiftsloven, jf. lovforslagets §
4, skal finde anvendelse for de ejerskifter, der fra den 1. januar 2020 er anmeldt til tinglys-
ning.
Ejerskifter, der er anmeldt til tinglysning før den 1. januar 2020, vil blive behandlet efter de
hidtil gældende regler i tinglysningsafgiftsloven.
Hvis et ejerskifte er tinglyst betinget, f.eks. af købesummens betaling, og den efterfølgende
tinglysning først foretages efter den 1. januar 2020, vil det være tinglysningen af det betin-
gede skøde, som er afgørende for, hvordan afgiften skal beregnes. Det vil sige, at såfremt et
ejerskifte er tinglyst betinget før den 31. december 2019, vil afgiften skulle beregnes efter de
hidtil gældende regler.
Til § 21
Lov om finansiel virksomhed er sat i kraft for Færøerne og Grønland. Lovforslagets § 16, nr.
1, medfører ændringer i lov om finansiel virksomhed og vedrører Finanstilsynets mulighed
for at videregive enkelte oplysninger til Skatteministeriet og Danmarks Statistik med henblik
på kvalitetssikring, udvikling eller forbedring af metoder og modeller til ejendomsvurdering.
Da Færøerne og Grønland hver især har deres egen skattelovgivning, vil videregivelse af de
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
- 178 -
nævnte oplysninger ikke være relevant for Færøerne og Grønland, og det foreslås derfor, at
bestemmelsen i § 16, nr. 1, ikke skal kunne sættes i kraft for disse dele af rigsfællesskabet.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0179.png
- 179 -
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1267 af 12. november 2015, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1665 af 20. decem-
ber 2016, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Told- og skatteforvaltningen udøver for-
valtningen af lovgivning om skatter og lov
om vurdering af landets faste ejendomme
samt lov om registrering af køretøjer bortset
fra kompetencer, som ved § 18, stk. 3, og §
19 i lov om registrering af køretøjer er tillagt
politiet.
§ 2.
Skatterådet bistår told- og skatteforvalt-
ningen ved forvaltningen af lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme, lov om re-
gistrering af køretøjer og lovgivning om
skatter, bortset fra lovgivning om told.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
§ 4 a.
Skatteankeforvaltningen modtager
klager, som skal afgøres af skatteankefor-
valtningen, et skatteankenævn, et vurde-
ringsankenævn, et motorankenævn eller
Landsskatteretten, jf. § 35 a, og foretager vi-
sitering af disse klager. Skatteankeforvalt-
ningen træffer desuden afgørelse i de sager,
hvor skatteankeforvaltningen efter regler ud-
stedt i medfør af § 35 b, stk. 3, har kompe-
tencen til at træffe afgørelse.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
2.
I
§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”disse kla-
ger” til: ”klager til skatteankeforvaltningen,
skatteankenævn, motorankenævn og Land-
skatteretten, jf. § 35 b og § 4 a, stk. 2, samt
alle klager omfattet af § 6, stk. 1, til vurde-
ringsankenævnene, jf. dog § 4 a, stk. 2”.
3.
I
§ 4 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”har
kompetence til at træffe afgørelse”: ”, og i
sager, som et vurderingsankenævn har hen-
vist til afgørelse i skatteankeforvaltningen,
jf. § 6 b”.
4.
I
§ 4 a
indsættes efter
stk. 1
som nye styk-
ker:
1.
I
§ 1 og § 2, stk. 1,
ændres ”lov om vurde-
ring af landets faste ejendomme” til: ”lov-
givning om vurdering af landets faste ejen-
domme”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0180.png
- 180 -
”Stk.
2.
Skatteankeforvaltningen træffer af-
gørelse i klager vedrørende told- og skatte-
forvaltningens afslag på genoptagelse, jf. §
33, stk. 1, 3 og 4, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Skatteankeforvaltningen henviser kla-
ger omfattet af stk. 2 til afgørelse i Lands-
skatteretten, når klagen i overvejende grad
angår retlige spørgsmål, og der i praksis
ikke tidligere er taget stilling til det pågæl-
dende lovfortolkningsspørgsmål, eller der er
grundlag for at foretage en fornyet prøvelse
af det pågældende lovfortolkningsspørgs-
mål. Skatteankeforvaltningen kan tillige
henvise klager omfattet af § 6 til afgørelse i
Landsskatteretten, hvis der foreligger ganske
særlige omstændigheder.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 6.
Vurderingsankenævnene afgør klager
over told- og skatteforvaltningens afgørelser
efter:
Lov om vurdering af landets faste ejen-
domme.
Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.
1, nr. 3.
Stk. 2.
En klage omfattet af stk. 1 skal dog
afgøres af Landsskatteretten, hvis skattean-
keforvaltningen visiterer sagen til Lands-
skatteretten efter § 35 b, stk. 4, jf. stk. 1, 2.
eller 3. pkt., eller klageren vælger, at sagen
skal afgøres af Landsskatteretten efter § 35
b, stk. 5.
5.
I
§ 6, stk. 1,
indsættes som nr. 3:
”3) Ejendomsvurderingsloven.”
6.
§ 6, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2. En klage omfattet af stk. 1 skal dog
afgøres af Landsskatteretten eller skattean-
keforvaltningen, hvis klagen henvises til af-
gørelse i Landsskatteretten eller skatteanke-
forvaltningen, jf. §§ 6 a eller 6 b.”
7.
Efter § 6 indsættes:
Ӥ 6 a.
Vurderingsankenævnet henviser kla-
ger omfattet af § 6 til afgørelse i Landsskat-
teretten, når klagen i overvejende grad angår
retlige spørgsmål, og der i praksis ikke tidli-
gere er taget stilling til det pågældende lov-
fortolkningsspøgsmål, eller der er grundlag
for at foretage en fornyet prøvelse af det på-
gældende lovfortolkningsspørgsmål. Vurde-
ringsankenævnet kan tillige henvise klager
omfattet af § 6 til afgørelse i Landsskatteret-
ten, hvis der foreligger ganske særlige om-
stændigheder.
Stk. 2.
Formanden for vurderingsankenæv-
net eller en ansat i skatteankeforvaltningen,
jf. § 10 a, stk. 2, kan på vegne af vurderings-
ankenævnet henvise en klage til Landsskat-
teretten efter stk. 1.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0181.png
- 181 -
§ 6 b.
Vurderingsankenævnet kan henvise
klager omfattet af § 6 til afgørelse i skatte-
ankeforvaltningen, når klagen i overvejende
grad angår en tvist om de registrerede oplys-
ninger, der er lagt til grund for den påkla-
gede afgørelse.
Stk. 2.
Formanden for vurderingsankenæv-
net eller en ansat i skatteankeforvaltningen,
jf. § 10 a, stk. 2, kan på vegne af vurderings-
ankenævnet henvise en klage til skatteanke-
forvaltningen efter stk. 1.”
§ 8.
Skatteministeren bestemmer landets
inddeling i henholdsvis skatte-, vurderings-
og motorankenævnskredse, antallet af med-
lemmer i de enkelte ankenævn, samt hvilke
kommuner der har indstillingsret efter stk. 3
til pladserne i skatte- og vurderingsanke-
nævn. Ved fordelingen af pladserne skal der
tages hensyn til, at alle kommuner skal have
mindst én plads i skatteankenævnet. Skatte-
ministeren kan fastsætte regler om
oprettelse i en kreds af ét ankenævn, der
både skal varetage skatte- og vurderingsan-
kenævnets funktioner,
antallet af medlemmer i et sådant fælles an-
kenævn og
hvilke kommuner der har indstillingsret efter
stk. 3 til pladserne i nævnet.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Skatteministeren eller den, som mini-
steren bemyndiger dertil, udnævner med-
lemmer af skatte- og vurderingsankenævn
og en suppleant for hvert af disse medlem-
mer efter indstilling fra kommunalbestyrel-
serne i de kommuner, som skatte- eller vur-
deringsankenævnskredsen omfatter. Kun
personer, der er valgbare til en kommunal-
bestyrelse, kan indstilles af den pågældende
kommunalbestyrelse. Hver kommunalbesty-
relse skal indstille én person til hver af kom-
munens pladser i nævnet og én person som
suppleant for denne. Ved indstillingen finder
§ 25 i lov om kommunernes styrelse tilsva-
rende anvendelse. Skatteministeren eller
8.
I
§ 8, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”stk.
3”: ”og 4”.
9.
§ 8, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
10.
I
§ 8, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”skatte- og
vurderingsankenævn” til: ”skatteankenævn”,
og ”skatte- eller vurderingsankenævnskred-
sen” ændres til: ”skatteankenævnskredsen”.
11.
I
§ 8
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
”Stk.
4.
Skatteministeren eller den, som mi-
nisteren bemyndiger dertil, udnævner med-
lemmer af vurderingsankenævn. Den ene
halvdel af medlemmerne udnævnes efter
indstilling fra kommunalbestyrelsen. Ved
kommunalbestyrelsens indstilling finder
principperne i § 25 i lov om kommunernes
styrelse tilsvarende anvendelse. Af den an-
den halvdel af medlemmerne udnævnes
halvdelen på baggrund af vurderingsfaglige
kompetencer og lokalkendskab efter indstil-
ling fra FinansDanmark og halvdelen på
baggrund af vurderingsfaglige kompetencer
og lokalkendskab efter indstilling fra Dansk
Ejendomsmæglerforening. Kommunalbesty-
relsen, FinansDanmark og Dansk Ejendoms-
mæglerforening kan kun indstille personer,
der er valgbare til en kommunalbestyrelse
her i landet. Ministeren kan dog under sær-
lige omstændigheder undlade at udnævne en
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0182.png
- 182 -
den, som ministeren bemyndiger dertil, ud-
nævner de indstillede personer til henholds-
vis medlem og suppleant. Ministeren kan
dog under særlige omstændigheder undlade
at udnævne en indstillet person og anmode
kommunalbestyrelsen om at indstille en an-
den person.
Stk. 4. ---
Stk. 5.
Personer, som indstilles til udnæv-
nelse efter stk. 3 eller 4, har pligt til at mod-
tage skatteministerens udnævnelse, medmin-
dre de er afskåret herfra efter § 15. Følgende
personer kan dog meddele skatteministeren,
at de ikke ønsker at modtage udnævnelsen:
Personer, der ved funktionsperiodens begyn-
delse er fyldt 60 år.
Personer, der har været medlem af et skatte-,
vurderings- eller motorankenævn i to hele
sammenhængende funktionsperioder.
Personer, der ikke har dansk indfødsret.
Personer, der på grund af deres helbredstil-
stand, varetagelse af andet offentligt hverv,
forretninger el.lign. har rimelig grund til at
ønske sig fritaget for hvervet.
§ 9. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Når et medlem efter stk. 1 eller 2 ud-
træder af nævnet eller meddeles orlov, ind-
træder suppleanten i nævnet. Hvis et med-
lem eller en suppleant er udtrådt permanent,
udnævnes en ny suppleant for den reste-
rende del af funktionsperioden. Ved udnæv-
nelsen finder § 8, stk. 3-5, tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 4. ---
indstillet person og anmode kommunalbe-
styrelsen, FinansDanmark eller Dansk Ejen-
domsmæglerforening om at indstille en an-
den person.”
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
12.
I
§ 8, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 6, æn-
dres ”efter stk. 3 eller 4” til: ”efter stk. 3, 4
eller 5”.
13.
I
§ 9, stk. 3, 3. pkt.,
ændres ”§ 8, stk. 3-
5” til: ”§ 8, stk. 3, 5 og 6”.
14.
I
§ 9, stk. 3,
indsættes som
4. pkt.:
” 1.-3. pkt. gælder ikke for vurderingsanke-
nævn.”
15.
I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
”Stk.
4.
Når et medlem af et vurderingsanke-
nævn efter stk. 1 eller 2 udtræder af nævnet
eller meddeles orlov, udnævner skattemini-
steren eller den, som ministeren bemyndiger
dertil, et nyt medlem til vurderingsankenæv-
net for den resterende del af den igangvæ-
rende funktionsperiode henholdsvis orlovs-
periode, jf. § 8, stk. 2. Ved udnævnelsen fin-
der § 8, stk. 4 og 6, tilsvarende anvendelse.”
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0183.png
- 183 -
16.
I
§ 10, stk. 1, 1. pkt.,
ændres: ”Et skatte-,
vurderings- eller fælles ankenævn” til: ”Et
skatteankenævn”.
§ 10.
Et skatte-, vurderings- eller fælles an-
kenævn vælger en formand og en eller to
næstformænd blandt nævnets medlemmer.
Et motorankenævn vælger en formand og en
næstformand blandt nævnets medlemmer.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
17.
Efter § 10 indsættes i
kapitel 4:
Ӥ 10 a.
Formandsposten for vurderingsan-
kenævnene varetages af et geografisk ubun-
det vurderingsankenævnsformandskab, der
består af en ledende vurderingsankenævns-
formand og et antal øvrige vurderingsanke-
nævnsformænd, som skatteministeren an-
sætter efter indstilling fra skatteankeforvalt-
ningen. Vurderingsankenævnsformændene
skal have vurderingsfaglig indsigt.
Stk. 2.
Den ledende vurderingsankenævns-
formand kan efter indstilling fra skatteanke-
forvaltningen bestemme, at ansatte i skatte-
ankeforvaltningen skal deltage i afgørelsen
af en klage. I sådanne tilfælde har den på-
gældende samme beføjelser som en anke-
nævnsformand.
Stk. 3.
For at et vurderingsankenævn kan
træffe en afgørelse, skal formanden eller en
ansat i skatteankeforvaltningen, jf. stk. 2, og
mindst to medlemmer deltage i afgørelsen,
jf. dog stk. 4 og 5. I tilfælde af stemmelig-
hed er formandens eller den ansattes, jf. stk.
2, stemme afgørende.
Stk. 4.
Uanset stk. 3 afgør formanden for
vurderingsankenævnet eller en ansat i skat-
teankeforvaltningen, jf. stk. 2, anmodninger
om genoptagelse af en påkendt vurderings-
ankenævnssag, jf. § 35 g.
Stk. 5.
Uanset stk. 3 kan formanden for vur-
deringsankenævnet eller en ansat i skattean-
keforvaltningen, jf. stk. 2, efter bemyndi-
gelse fra vurderingsankenævnet afgøre kla-
ger omfattet af § 6, stk. 1, jf. dog § 6, stk. 2,
jf. § 6 a, stk. 1, og § 6 b, stk. 1.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0184.png
- 184 -
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter en forret-
ningsorden for vurderingsankenævnene, her-
under regler for vederlæggelse af vurde-
ringsankenævnenes medlemmer.”
§ 11.
Landsskatteretten afgør, medmindre
andet er bestemt af skatteministeren efter §
14, stk. 2, klager over:
Told- og skatteforvaltningens afgørelser,
hvor klagen ikke afgøres af skatteankefor-
valtningen, et skatteankenævn, et vurde-
ringsankenævn eller et motorankenævn.
Skatterådets afgørelser.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
§ 19. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5.
Kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse
af en sagsfremstilling og høring, før der
træffes en afgørelse, gælder dog ikke føl-
gende typer af afgørelser:
1) ---
2) ---
3) ---
4) Afgørelser, hvis klage herover efter regler
udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, kan afgø-
res af skatteankeforvaltningen.
5) Afgørelser, hvis klage herover kan afgø-
res af Landsskatteretten, jf. § 35 b, stk. 1, 2.
eller 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 5.
6) ---
7) ---
8) ---
§ 20. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder til-
svarende anvendelse, hvis told- og skattefor-
valtningen agter at ændre en ejendomsvur-
dering eller agter at foretage en ejendoms-
vurdering, der med urette ikke er foretaget
18.
I
§ 11
indsættes efter
stk. 1
som nyt
stykke:
”Stk.
2.
Landsskatteretten afgør sager, som
et vurderingsankenævn eller skatteankefor-
valtningen har henvist til afgørelse i Lands-
skatteretten, jf. § 6 a, stk. 1, og § 4 a, stk. 3.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
19.
I
§ 19, stk. 5, nr. 4,
indsættes efter ”§ 35
b, stk. 3,”: ”eller efter § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6
og 6b, eller § 4 a, stk. 2,”.
20.
I
§ 19, stk. 5, nr. 5,
indsættes efter ”eller
stk. 5”: ”eller efter § 6 a, jf. § 6”.
21.
I
§ 20, stk. 4, 2. pkt.,
ændres ”og andre,
der har en væsentlig, direkte retlig interesse
i vurderingens resultat” til: ”og andre, der i
forhold til stat eller kommune hæfter for
skatter, der opkræves på grundlag af den på-
gældende ejendomsvurdering”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0185.png
- 185 -
som led i den almindelige vurdering. I så-
danne tilfælde tilkommer de rettigheder, der
følger af stk. 1-3, ejendommens ejer og an-
dre, der har en væsentlig, direkte retlig inte-
resse i vurderingens resultat, jf. § 35 a, stk.
2.
22.
Efter
§ 20
indsættes som nyt kapitel:
”Kapitel 7 a
Frist for afgørelse om vurdering, deklara-
tion og afgørelsesperiode
§ 20 a.
Told- og skatteforvaltningen kan ved
almindelige vurderinger og omvurderinger,
jf. ejendomsvurderingsloven, foretage parts-
høring efter reglerne i forvaltningslovens §§
19 og 20 ved en særlig deklarationsproce-
dure, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen under-
retter ved deklarationen ejendomsejer om de
oplysninger af væsentlig betydning, der for-
ventes lagt til grund for vurderingen af den
pågældendes ejendom. Told- og skattefor-
valtningen underretter samtidig ejendoms-
ejer om, at told- og skatteforvaltningen kan
træffe afgørelse på grundlag af de oplysnin-
ger, der foreligger, når afgørelsesperioden
indtræder, samt om tidspunktet for afgørel-
sesperiodens indtræden, jf. § 20 b.
Stk. 3.
Deklarationen skal foretages senest 4
uger før afgørelsesperioden indtræder, jf. §
20 b.
§ 20 b.
Ved vurdering af fast ejendom, der
foretages efter forudgående deklaration, jf. §
20 a, indtræder en afgørelsesperiode tidligst
6 uger før den 10. februar i kalenderåret ef-
ter vurderingsårets udløb, jf. dog § 20 c.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan
træffe afgørelse på grundlag af de oplysnin-
ger, der foreligger, når afgørelsesperioden
indtræder. Told- og skatteforvaltningen er
dog ikke afskåret fra at træffe afgørelse på
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0186.png
- 186 -
baggrund af oplysninger, der modtages i af-
gørelsesperioden.
Stk. 3.
Oplysninger, der modtages efter afgø-
relsesperiodens indtræden, behandles og af-
gøres som anmodninger om genoptagelse,
jf. § 33, hvis der træffes afgørelse inden ud-
løbet af fristen, jf. stk. 1, og oplysningerne
ikke er indgået i grundlaget for afgørelsen,
jf. stk. 2.
§ 20 c.
Ved afgørelse om almindelig vurde-
ring og omvurdering, der meddeles senere
end den 10. februar i kalenderåret efter vur-
deringsårets udløb, træffer told- og skatte-
forvaltningen afgørelse på grundlag af de
oplysninger, der foreligger på afgørelsestids-
punktet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren kan forlænge fristen
i stk. 1 og § 20 b, stk. 1.”
Kapitel 12
Frister m.v. vedrørende vurdering af fast
ejendom
Ordinær og ekstraordinær ejendomsvur-
dering
§ 33.
En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2,
som kan godtgøre, at en vurdering er foreta-
get på et fejlagtigt grundlag som følge af
fejlagtig eller manglende registrering af
ejendommens grundareal, bygningsareal,
planforhold eller lignende faktiske forhold,
kan anmode told- og skatteforvaltningen om
genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år
efter udløbet af det kalenderår, hvor den
fejlagtige vurdering første gang er foretaget.
Den klageberettigede skal samtidig over for
told- og skatteforvaltningen dokumentere, at
vurderingen er foretaget på et fejlagtigt
grundlag. Beløbsmæssige vurderingsskøn
foretaget på et korrekt grundlag kan ikke
genoptages.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan gen-
optage en vurdering på samme betingelser
som nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 3. Told- og
24.
I
§ 33, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”el-
ler lignende”: ”objektivt konstaterbare”.
25.
I
§ 33, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter
”fejlagtigt grundlag”: ”som følge af fejlagtig
eller manglende registrering”.
26.
§ 33, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
”Told- og skatteforvaltningen kan endvidere
inden for fristen i stk. 1, jf. dog stk. 3, fore-
tage en vurdering eller en del af en vurde-
ring, hvis en sådan mangler eller ved en fejl
ikke er foretaget.”
27.
I
§ 33, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”hvis vur-
dering” til: ”foretage en vurdering eller en
del af en vurdering, hvis denne”.
28.
I
§ 33, stk. 3, 2. pkt.,
ændres ”mindst 15
23.
I overskriften til
§ 33
ændres ”ejendoms-
vurdering” til: ”genoptagelse”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0187.png
- 187 -
pct.” til: ”mere end 20 pct.”
29.
I
§ 33, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter
”genoptage en vurdering”: ”eller en del af en
vurdering eller foretage en vurdering eller
en del af en vurdering”
skatteforvaltningen kan altid foretage en
vurdering, hvis en sådan ved en fejl ikke er
foretaget.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a,
stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært gen-
optage en vurdering efter udløbet af den
frist, der er nævnt i stk. 1, hvis det konstate-
res, at vurderingen er foretaget på et fejlag-
tigt grundlag, jf. stk. 1, eller hvis vurdering
ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betin-
gelse for genoptagelse af en foretaget vurde-
ring, at genoptagelsen vil resultere i en æn-
dring af ejendomsværdien eller grundvær-
dien med mindst 15 pct. Beløbsmæssige
vurderingsskøn foretaget på et korrekt
grundlag kan ikke genoptages.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a,
stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært gen-
optage en vurdering uanset den frist, der er
nævnt i stk. 1, hvis hidtidig praksis endeligt
underkendes ved en dom eller ved en afgø-
relse fra skatteankeforvaltningen, et vurde-
ringsankenævn eller Landsskatteretten, eller
hvis en praksisændring i andre tilfælde of-
fentliggøres af Skatteministeriet.
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
Stk. 7. ---
Stk. 8. ---
30.
Før
§ 33
a indsættes som ny overskrift:
”Revision”.
§ 33 a.
Told- og skatteforvaltningen kan
ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1,
jf. stk. 4, om foretagelse eller ændring af en
vurdering af en fast ejendom senere end den
1. juli i det andet kalenderår efter vurde-
ringsårets udløb. En ændring skal være gen-
nemført senest den 1. oktober samme år.
31.
I
§ 33 a, 1. pkt.,
indsættes efter ”en vur-
dering”: ”eller en del af en vurdering”.
32.
I
§ 33 a
indsættes som
stk. 2-7:
”Stk.
2.
Told- og Skatteforvaltningen kan ef-
ter udløbet af fristen i stk. 1, 1. pkt., varsle
ændring af en foretaget vurdering, der med-
fører en nedsættelse af vurderingen. Ændrin-
gen skal være gennemført senest 3 måneder
efter varslingen.
Stk. 3.
Told og Skatteforvaltningen kan efter
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0188.png
- 188 -
udløbet af fristen i stk. 1, 1. pkt., varsle æn-
dring af en foretaget vurdering, der medfører
en ændring af beskatningen, men ikke sam-
tidig nedsættelse af vurderingen. Ændringen
af vurderingen forudsætter accept fra klage-
berettigede, som ændringen skal vedrøre
med bagudrettet virkning, jf. stk. 7, og skal
være foretaget senest 3 måneder efter vars-
lingen.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan efter
udløbet af fristen i stk. 1, 1. pkt., varsle fore-
tagelse af en vurdering eller ændring af en
foretaget vurdering, der medfører forhøjelse
af vurderingen. En vurdering eller ændring
forudsætter accept fra klageberettigede, som
ændringen skal vedrøre med bagudrettet
virkning, jf. stk. 7, og skal være gennemført
senest 3 måneder efter varslingen.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 2-4 finder til-
svarende anvendelse ved varsling og foreta-
gelse af dele af vurderinger samt varsling og
gennemførelse af ændring af dele af fore-
tagne vurderinger.
Stk. 6.
Vurderinger, der er revideret efter stk.
1 og 2, tillægges skattemæssig virkning fra
tidspunktet for den vurdering, der er blevet
ændret.
Stk. 7.
Vurderinger, der efter stk. 3 og 4 for-
udsætter accept fra klageberettigede, har
skattemæssig virkning fra tidspunktet for
ændringen, hvis alle klageberettigede ikke
accepterer ændringen. Accepterer alle klage-
berettigede ændringen, tillægges vurderin-
gen skattemæssig virkning fra tidspunktet
for den vurdering, der er blevet ændret.”
§ 34.
Når et vurderingsankenævn eller
Landsskatteretten har påkendt en vurdering,
kan told- og skatteforvaltningen genoptage
nyere vurderinger af den pågældende ejen-
dom, i det omfang vurderingsankenævnets
eller Landsskatterettens afgørelse giver an-
ledning til ændring heraf.
33.
§ 34
affattes således:
”Når et vurderingsankenævn, skatteankefor-
valtningen, Landsskatteretten eller en dom-
stol har påkendt en vurdering, kan told- og
skatteforvaltningen genoptage nyere vurde-
ringer af den pågældende ejendom, i det om-
fang vurderingsankenævnets, skatteankefor-
valtningens, Landsskatterettens eller dom-
stolens afgørelse giver anledning til ændring
heraf, jf. 2-5.”
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0189.png
- 189 -
§ 34 a. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2.
Er varsel om ansættelse af indkomst-
34.
I
§ 34
indsættes som
stk. 2-5:
”Stk. 2.
Ændring af vurderinger, der foreta-
ges efter stk. 1, kan gennemføres til og med
den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det
kalenderår, hvor den genoptagne nyere vur-
dering er foretaget første gang, dog senest 6
måneder efter det tidspunkt, hvor vurde-
ringsankenævnet, skatteankeforvaltningen,
Landsskatteretten eller en domstol traf den
afgørelse, der giver anledning til ændringen.
Stk. 3.
Nedsættelse af vurderinger, der fore-
tages efter stk. 1, kan efter udløbet af fristen
i stk. 2 gennemføres senest 6 måneder efter
det tidspunkt, hvor vurderingsankenævnet,
skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten
eller en domstol traf den afgørelse, der giver
anledning til ændringen.
Stk. 4.
Forhøjelse af vurderinger, der foreta-
ges efter stk. 1, kan efter udløbet af fristen i
stk. 2 varsles over for alle klageberettigede,
som ændringen skal vedrøre med bagudret-
tet virkning, når varsling gennemføres se-
nest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor vur-
deringsankenævnet, skatteankeforvaltnin-
gen, Landsskatteretten eller en domstol traf
den afgørelse, der giver anledning til æn-
dringen. En varslet forhøjelse, jf. 1. pkt.,
skal være foretaget senest 3 måneder efter
varslingen.
Stk. 5.
Vurderinger, der foretages efter stk.
1-3, tillægges skattemæssig virkning fra
tidspunktet for den vurdering, der er ændret.
Vurderinger, der efter stk. 4 forudsætter ac-
cept fra alle klageberettigede for at kunne
tillægges bagudrettet virkning, tillægges
skattemæssig virkning fra tidspunktet for
ændringen, hvis alle klageberettigede ikke
accepterer ændringen. Hvis alle klageberetti-
gede accepterer ændringer, der er varslet ef-
ter stk. 4, tillægges vurderingen skattemæs-
sig virkning fra tidspunktet for den vurde-
ring, der er ændret.”
35.
I
§ 34 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”jf. § 33”
til: ”jf. §§ 33, 33 a og 34”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0190.png
- 190 -
eller ejendomsværdiskat, jf. §§ 26 og 27, el-
ler om fastsættelse af afgiftstilsvar eller
godtgørelse af afgift, jf. §§ 31 og 32, eller
om ændring af en vurdering af fast ejendom,
jf. § 33, afsendt inden forældelsesfristens
udløb, eller er ansættelsen henholdsvis fast-
sættelsen foretaget inden forældelsesfristens
udløb, indtræder forældelse af krav afledt af
ansættelsen henholdsvis fastsættelsen tid-
ligst 1 år efter, at told- og skatteforvaltnin-
gen har givet meddelelse om afgørelsen.
Dette gælder, uanset om kravet gøres gæl-
dende af told- og skatteforvaltningen eller
den skattepligtige.
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Forældelsesfristen er 10 år for krav
afledt af en ekstraordinær ansættelse af ind-
komst- eller ejendomsværdiskat, jf. § 27,
stk. 1, og ekstraordinær fastsættelse af af-
giftstilsvar eller godtgørelse af afgift, jf. §
32, stk. 1, samt for ekstraordinær genopta-
gelse af ejendomsvurderinger, jf. § 33, stk.
3-5 samt stk. 7 og 8.
§ 35 a. ---
Stk. 1.
---
Stk. 2.
En klage kan indgives af enhver, der
har en væsentlig, direkte og individuel retlig
interesse i den afgørelse, der klages over.
Klage omfattet af § 6, stk. 1, kan indgives af
ejeren af den faste ejendom og af andre, der
har en væsentlig, direkte, retlig interesse i
vurderingens resultat.
Stk. 3.
Klagen skal være skriftlig og begrun-
det, og den afgørelse, der påklages, skal
følge med klagen. Er der udarbejdet en sags-
fremstilling til brug for afgørelsen, skal også
sagsfremstillingen følge med klagen. Klagen
skal være modtaget i skatteankeforvaltnin-
gen senest 3 måneder efter modtagelsen af
den afgørelse, der klages over. Har klageren
ikke modtaget afgørelsen, skal klagen være
modtaget, senest 4 måneder efter at den af-
gørelse, der klages over, er afsendt fra den
myndighed, der har truffet afgørelsen. Ved
klage over de almindelige vurderinger eller
36.
I
§ 34 a, stk. 4,
indsættes som 2. pkt.:
”Tilsvarende gælder krav afledt af ændrin-
ger af ejendomsvurderinger, der foretages
efter §§ 33 a og 34.”
37.
I
§ 35 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”og af an-
dre, der har en væsentlig, direkte, retlig inte-
resse i vurderingens resultat” til: ”og af an-
dre, der i forhold til stat eller kommune hæf-
ter for skatter, der opkræves på grundlag af
den pågældende ejendomsvurdering”.
38.
§ 35 a, stk. 3, 5. pkt.,
ophæves.
39.
I
§ 35 a, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter
”efter § 35 b,”: ”§ 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b,
og § 4 a, stk. 2, ”.
40.
I
§ 35 a, stk. 5,
indsættes som 2. og 3.
pkt.:
”Hvis sagen genoptages efter 1. pkt., tillæg-
ges genoptagelsen skattemæssig virkning fra
tidspunktet for den afgørelse, som genopta-
gelsen vedrører. Ved genoptagelse efter 1.
pkt. anses klagen for tilbagekaldt.”
41.
I
§ 35 a, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0191.png
- 191 -
”fristen i stk. 3”: ”, eller hvis klagen ikke er
indgivet som anvist i regler, der er fastsat af
skatteministeren efter § 35”.
42.
I
§ 35 a, stk. 6, 2. pkt.,
indsættes efter
”en fristoverskridelse,”: ” eller at klagen
ikke er indgivet som anvist i regler, der er
fastsat af skatteministeren efter § 35”.
omvurderinger efter §§ 1 eller 3 i lov om
vurdering af landets faste ejendomme skal
klagen dog være modtaget senest den 1. juli
i året efter vurderingsåret, medmindre skat-
teministeren fastsætter en længere frist.
Stk. 4.
Før en klage afgøres, kan skatteanke-
forvaltningen eller den myndighed, der skal
træffe afgørelse i klagesagen efter § 35 b,
indhente en udtalelse om klagen fra den
myndighed, der har truffet afgørelsen. Skat-
teankeforvaltningen eller den myndighed,
der skal træffe afgørelse i sagen, fastsætter
en frist for afgivelse af udtalelsen.
Stk. 5.
Hvis den myndighed, der har truffet
afgørelsen, på grundlag af klagen finder an-
ledning dertil, kan myndigheden uanset de
almindelige frister for genoptagelse af myn-
dighedens afgørelse efter denne lov genop-
tage og ændre afgørelsen, hvis klageren er
enig heri.
Stk. 6.
Klagen afvises af skatteankeforvalt-
ningen, hvis den indgives efter udløbet af
fristen i stk. 3. Skatteankeforvaltningen kan
se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.
Stk. 7.
---
§ 35 b.
En klage over en afgørelse omfattet
af § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1, af-
gøres af henholdsvis et skatteankenævn, et
vurderingsankenævn eller et motoranke-
nævn, jf. dog stk. 5. Hvis en af betingelserne
i § 21, stk. 4, nr. 1-5, er opfyldt, skal klagen
dog afgøres af Landsskatteretten. Endvidere
kan en klage afgøres af Landsskatteretten,
hvis klagen udspringer af samme forhold
som en sag, der verserer ved Landsskatteret-
ten.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5.
Klageren kan vælge, at en sag, som er
visiteret til et skatteankenævn eller et vurde-
ringsankenævn, skal behandles af Lands-
skatteretten. Klagerens valg skal være med-
delt skatteankeforvaltningen, senest 4 uger
43.
I
§ 35 b, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ”§ 6, stk.
1,” og ”, et vurderingsankenævn”.
44.
I
§ 35 b, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
udgår ”eller
et vurderingsankenævn”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0192.png
- 192 -
efter at klageren har modtaget meddelelse
om, at klagen er visiteret til et skatteanke-
nævn eller et vurderingsankenævn efter stk.
4, 1. eller 2. pkt. Skatteankeforvaltningen
kan se bort fra en overskridelse af fristen,
hvis særlige omstændigheder taler derfor.
§ 35 c.
Ved klage omfattet af § 35 a, stk. 1,
betales et gebyr på et grundbeløb på 300 kr.
(2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 2.
Der skal dog ikke betales for klage
over følgende afgørelser:
1) Afgørelser vedrørende aktindsigt efter lov
om offentlighed i forvaltningen eller forvalt-
ningsloven.
2) Afgørelser efter lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Stk. 3.
Betales beløbet ikke rettidigt, betrag-
tes klagen som bortfaldet.
Stk. 4.
Det indbetalte beløb tilbagebetales til
klageren i følgende tilfælde:
1) Hvis klagen afvises.
2) Hvis klageren får helt eller delvis med-
hold i klagen eller ved en efterfølgende
domstolsprøvelse af klagemyndighedens af-
gørelse.
3) Hvis en genoptagelsesanmodning imøde-
kommes af told- og skatteforvaltningen, som
følge af at hidtidig praksis er endeligt under-
kendt ved en dom, en afgørelse fra skattean-
keforvaltningen, et skatteankenævn, et vur-
deringsankenævn, et motorankenævn eller
Landsskatteretten eller ved en praksisæn-
dring, der er offentliggjort af Skatteministe-
riet.
Stk. 5.
Beløbet tilbagebetales ikke, uanset at
klagen indbringes for domstolene efter § 48,
stk. 2, eller at klagen tilbagekaldes, medmin-
dre tilbagekaldelsen sker, i forbindelse med
at den myndighed, der har truffet den påkla-
gede afgørelse, genoptager sagen.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om betalingen af gebyret, herun-
der om fristen for betaling.
45.
I
§ 35 c, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter
”(2010-niveau)”: ”jf. dog stk. 2”.
46.
I
§ 35 c
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
”Stk.
2.
Ved klage omfattet af § 6, stk. 1, nr.
3, betales et gebyr på 900 kr. (2010-niveau).
Grundbeløbet reguleres efter personskattelo-
vens § 20.”
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
47.
I
§ 35 c, stk. 3,
der bliver stk. 4, indsæt-
tes som 2. pkt.:
”Dette gælder også i situationer, hvor klage-
gebyret efter regler fastsat i medfør af stk. 7
skal betales i forbindelse med indgivelsen af
klagen.”
48.
I
§ 35 c, stk. 4,
der bliver stk. 5, udgår
”til klageren”.
49.
I
§ 35 c, stk. 6,
der bliver stk. 7, indsæt-
tes efter ”regler om betalingen”: ”og tilbage-
betalingen”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0193.png
- 193 -
50.
I
§ 35 d, stk. 1,
indsættes efter ”§ 35 b,
stk. 3”: ”og sager, der behandles af et vurde-
ringsankenævn, jf. § 6, eller af skatteanke-
forvaltningen, jf. § § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6
b, eller § 4 a, stk. 2.”
51.
I
§ 35 d, stk. 3,
udgår ”, vurderingsanke-
nævnet”.
52.
I
§ 35 d, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt.:
”Skatteankeforvaltningen kan tilsvarende
udarbejde en sagsfremstilling i sager, der ef-
ter § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6b, § 4 a, stk. 2,
eller § 6 skal behandles af skatteankeforvalt-
ningen eller et vurderingsankenævn.”
§ 35 d.
Skatteankeforvaltningen udarbejder
en sagsfremstilling ved klager, hvor told- og
skatteforvaltningen efter § 19, stk. 5, ikke
har udarbejdet en sagsfremstilling, bortset
fra sager omfattet af regler udstedt i medfør
af § 35 b, stk. 3.
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Ved høringen efter stk. 2 skal der op-
lyses om, at sagens parter i øvrigt har ret til
at udtale sig skriftligt eller mundtligt over
for skatteankeforvaltningen og over for skat-
teankenævnet, vurderingsankenævnet eller
motorankenævnet, hvis sagen skal behandles
af et ankenævn, og om muligheden for at an-
mode om at få lejlighed til at udtale sig
mundtligt under et retsmøde i Landsskatte-
retten, hvis klagen skal behandles af Lands-
skatteretten.
Stk. 4.
I sager omfattet af regler udstedt i
medfør af § 35 b, stk. 3, kan skatteankefor-
valtningen udarbejde en sagsfremstilling, og
skatteankeforvaltningen skal udarbejde sags-
fremstilling, hvis Landsskatteretten anmoder
om dette og sagen skal afgøres af Landsskat-
teretten efter § 35 b, stk. 3, 2. pkt. Stk. 3 og
§ 19, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse.
§ 35 e.
Klageren har adgang til at udtale sig
ved et møde med skatteankeforvaltningen.
Stk. 2. ---
53.
I
§ 35 e, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
”Dette gælder dog ikke i sager, der skal be-
handles af skatteankeforvaltningen eller et
vurderingsankenævn, jf. § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6
og 6 b, § 4 a, stk. 2, eller § 6.”
54.
I
§ 35 h, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
”I sager om vurdering af fast ejendom kan
Skatteankeforvaltningen dog uanset klagens
formulering tillige foretage ændringer i an-
dre ansættelser og dele af ejendomsvurderin-
gen, der er en følge af forhold, der indgår i
prøvelsen af det påklagede.”
55.
I
§ 35 h
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
”Stk.
2.
Skatteankeforvaltningen kan ved
§ 35 h.
Skatteankeforvaltningen kan uanset
klagens formulering foretage afledte ændrin-
ger.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0194.png
- 194 -
klage over en afgørelse efter ejendomsvur-
deringsloven kun ændre ejendomsværdien
eller grundværdien, hvis det resulterer i en
ændring af ejendomsværdien eller grund-
værdien, der er større end 20 pct.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 38.
Er der klaget over en afgørelse som
nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1, og skal vurderings-
ankenævnet træffe afgørelse i sagen, kan
told- og skatteforvaltningen indbringe andre
afgørelser efter lov om vurdering af landets
faste ejendomme vedrørende ejendommen,
der er en følge af klagen, for vurderingsan-
kenævnet, der påkender disse afgørelser i
forbindelse med klagen.
Stk. 2.
Vurderingsankenævnet kan uanset
klagens udformning genoptage den påkla-
gede vurdering i sin helhed.
Stk. 3.
Hvis vurderingsankenævnet vil ændre
en ansættelse, for hvilken der foreligger af-
gørelse eller fordeling efter § 33 i lov om
vurdering af landets faste ejendomme, skal
vurderingsankenævnet samtidig træffe be-
stemmelse om, hvilken indflydelse ansættel-
sesændringen får på afgørelsen eller forde-
lingen.
Stk. 4.---
Stk. 5.
Vurderingsankenævnets afgørelse
skal indeholde oplysninger om forskellige
opfattelser under afstemningen både vedrø-
rende resultatet og vedrørende begrundelsen.
Afgørelsen skal angive stemmetallet for
hver opfattelse. Afgørelsen skal angive navn
på de personer, der har truffet afgørelsen.
56.
I
§ 38, stk. 1,
ændres ”§ 6, stk. 1, nr. 1,”
til: ”§ 6, stk. 1, nr. 1 eller 3,”, og efter ”lov
om vurdering af landets faste ejendomme”
indsættes: ”eller ejendomsvurderingsloven”.
57.
I
§ 38, stk. 2,
ændres ”genoptage den på-
klagede vurdering i sin helhed” til: ”foretage
ændringer i andre ansættelser og dele af
ejendomsvurderingen, der er en følge af for-
hold, der indgår i prøvelsen af det påkla-
gede”.
58.
§ 38, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Vurderingsankenævnet kan ved
klage over en afgørelse efter ejendomsvur-
deringsloven kun ændre ejendomsværdien
eller grundværdien, hvis det resulterer i en
ændring af ejendomsværdien eller grund-
værdien, der er større end 20 pct.”
59.
§ 38, stk. 5,
affattes således:
”Det skal fremgå af vurderingsankenævnets
afgørelse, hvorvidt afgørelsen er truffet med
deltagelse af læge medlemmer, jf. § 10 a,
stk. 4 og 5. Har læge vurderingsankenævns-
medlemmer deltaget, skal afgørelsen inde-
holde oplysninger om forskellige meninger
under afstemningen både vedrørende resul-
tatet og begrundelsen. Afgørelsen skal an-
give stemmeflertallet for hver opfattelse, og
det skal fremgå, om formanden eller en an-
sat, der har deltaget i afgørelsen i forman-
dens sted, jf. § 10 a, stk. 2, har afgivet dis-
sens. Afgørelsen skal angive navn på den el-
ler de personer, der har truffet afgørelsen.”
60.
I
§ 40, stk. 2,
ændres ”§ 6, stk. 1, nr. 1,”
til: ”§ 6, stk. 1, nr. 1 eller 3,”, efter ”eller
stk. 5,” indsættes: ”eller efter § 4 a, stk. 3,
§ 40. ---
Stk. 2.
Er der klaget over en afgørelse som
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0195.png
- 195 -
nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1, og skal Landsskat- eller § 6 a, jf. § 11, stk. 2,”, og efter ”lov om
teretten træffe afgørelse i sagen efter § 35 b, vurdering af landets faste ejendomme” ind-
stk. 1, 2. eller 3. pkt., eller stk. 5, kan told-
sættes: ”eller ejendomsvurderingsloven”.
og skatteforvaltningen indbringe andre afgø-
relser efter lov om vurdering af landets faste
ejendomme vedrørende ejendommen, der er
en følge af klagen, for Landsskatteretten, der
påkender disse afgørelser i forbindelse med
klagen.
§ 45.
Landsskatteretten kan uanset klagens
formulering foretage afledte ændringer.
Stk. 2. ---
61.
I
§ 45, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
”I sager om vurdering af fast ejendom kan
Landsskatteretten dog uanset klagens formu-
lering tillige foretage ændringer i andre an-
sættelser og dele af ejendomsvurderingen,
der er en følge af forhold, der indgår i prø-
velsen af det påklagede.”
62.
I
§ 45
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
”Stk.
2.
Landsskatteretten kan ved klage
over en afgørelse efter ejendomsvurderings-
loven kun ændre ejendomsværdien eller
grundværdien, hvis det resulterer i en æn-
dring af ejendomsværdien eller grundvær-
dien, der er større end 20 pct.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 55.
Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
1) ---
2) ---
3) ---
4) Ved en anmodning til skatteankeforvalt-
ningen, skatteankenævnet eller Landsskatte-
retten om genoptagelse af vedkommende
myndigheds egen tidligere afgørelse.
5) ---
6) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Godtgørelse ydes endvidere ved dom-
stolsprøvelse af sager, som er godtgørelses-
berettigede efter stk. 1, nr. 1-4. Det gælder
dog ikke, hvis sagen angår vurdering i med-
før af lov om vurdering af landets faste ejen-
domme og sagen indbringes for domstolene
efter § 48, stk. 2. Godtgørelse ydes desuden
63.
I
§ 55, stk. 1, nr. 4,
indsættes som 2.
pkt.:
”Dette gælder dog ikke ved anmodning om
genoptagelse af en afgørelse, hvor skattean-
keforvaltningen har truffet afgørelse efter §
4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, eller efter § 4 a,
stk. 2.”
64.
I
§ 55, stk. 3, 3. pkt., nr. 1,
indsættes ef-
ter ”et vurderingsankenævn”: ”, skatteanke-
forvaltningen, jf. § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6
b, eller § 4 a, stk. 2,”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0196.png
- 196 -
ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager,
som er blevet behandlet i et vurderingsanke-
nævn eller i et motorankenævn, eller
som er nævnt i stk. 2.
Stk. 4. ---
§2
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1887 af 29. de-
cember 2015, § 1 i lov nr. 179 af 1. marts
2016, § 2 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, § 3
i lov nr. 114 af 31. januar 2017 og § 1 i lov
nr. 227 af 7. marts 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
Af de i en kommune beliggende faste
ejendomme, for hvilke der i medfør af lov
om vurdering af landets faste ejendomme er
foretaget ansættelse af grundværdien, svares
til kommunen en afgift, der benævnes
grundskyld.
Stk. 2.
Grundskyld pålignes de afgiftsplig-
tige ejendomme med en bestemt promille af
den afgiftspligtige grundværdi. Ved den af-
giftspligtige grundværdi forstås den laveste
af følgende værdier:
Ejendommens grundværdi efter fradrag for
forbedringer, således som disse beløb er
fastsat ved de i afsnit C og D i lov om vur-
dering af landets faste ejendomme omhand-
lede ansættelser, og reduktion for fritagelser
for grundskyld efter §§ 7 og 8.
---
Stk. 3.
Reguleringsprocenten, jf. stk. 2, nr. 2,
opgøres som den skønnede stigning i det
samlede kommunale udskrivningsgrundlag
for skatteåret tillagt 3 pct. Den skønnede
stigning for udskrivningsgrundlaget fastsæt-
tes af finansministeren med tilslutning fra
Folketingets Finansudvalg. Reguleringspro-
centen kan højst udgøre 7 pct. For ejerboli-
ger, jf. vurderingslovens § 1, udgør regule-
ringsprocenten 0 pct. i 2016. For alle afgifts-
pligtige ejendomme, jf. vurderingslovens §
1.
I
§ 1, stk. 1,
ændres ”lov om vurdering af
landets faste ejendomme” til: ”ejendomsvur-
deringsloven”.
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 1,
ændres ”ved de i afsnit
C og D i lov om vurdering af landets faste
ejendomme omhandlede ansættelser” til:
”efter ejendomsvurderingsloven”.
3.
I
§ 1, stk. 3, 4. pkt.,
ændres ”jf. vurde-
ringslovens § 1” til: ”jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 4”.
4.
I
§ 1, stk. 3, 5. pkt.,
udgår ”, jf. vurde-
ringsloven § 1,”.
5.
§ 1, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
”For nye grunde og for grunde, hvor der er
sket ændring af ejendommens areal, anven-
delse eller planforhold, og ejerlejligheder,
hvor der er sket ændringer i fordelingstallet,
og hvor told- og skatteforvaltningen har fo-
retaget en ansættelse efter ejendomsvurde-
ringslovens § 40, nr. 1, nr. 2 eller 4, anven-
des denne ansættelse efter reduktion for fri-
tagelser for grundskyld som udgangspunkt
for beregningen af det afgiftspligtige grund-
lag efter stk. 2, nr. 2.”
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0197.png
- 197 -
1, udgør reguleringsprocenten 0 pct. i 2017.
6.
I
§ 1, stk. 4, 3. pkt.,
ændres ”vurderingslo-
Stk. 4.
For nye grunde som nævnt i stk. 2,
vens § 33, stk. 16, 17 eller 18” til: ”ejen-
grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket
domsvurderingslovens § 40, nr. 1, 2 eller 4”.
ændring af ejendommens areal, anvendelse
eller planforhold, og ejerlejligheder, hvor
der er sket ændringer i fordelingstallet, og
hvor told- og skatteforvaltningen har foreta-
get en ansættelse efter vurderingslovens §
33, stk. 16, 17 eller 18, anvendes denne an-
sættelse efter reduktion for fritagelser for
grundskyld som udgangspunkt for beregnin-
gen af det afgiftspligtige grundlag efter stk.
2, nr. 2. Hvor fradrag for forbedringer bort-
falder, anvendes grundværdien uden det tid-
ligere fradrag for forbedringer som udgangs-
punkt for beregningen af det afgiftspligtige
grundlag efter stk. 2, nr. 2. Fradrag for for-
bedringer, som er givet med virkning for det
seneste år, hvor grundværdien efter fradrag
for forbedringer og reduktion for fritagelser
for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den
afgiftspligtige grundværdi, eller før, fratræk-
kes i ansættelsen efter vurderingslovens §
33, stk. 16, 17 eller 18, ved beregningen af
det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2.
Ved beregningen fremskrives ansættelsen
for det seneste år, hvor grundværdien efter
fradrag for forbedringer og reduktion for fri-
tagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, ud-
gjorde den afgiftspligtige grundværdi til
skatteårets niveau, med reguleringsprocen-
ten for de mellemliggende år, jf. stk. 3.
§ 2.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i for-
bindelse med den endelige vedtagelse af
kommunens årsbudget grundskyldpromillen.
Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16
og højst 34. Af ejendomme, som på tids-
punktet for den vurdering, der lægges til
grund for skatteberegningen, må anses for
benyttet til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1,
i vurderingsloven, opkræves grundskyld
med en promille, der er 14,8 promillepoint
lavere end den fastsatte grundskyldpromille,
jf. stk. 2, 2. pkt.
7.
I
§ 2, stk. 1, 3. pkt.,
ændres ”må anses for
benyttet til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1,
i vurderingsloven” til: ”som efter ejendoms-
vurderingsloven anses for landbrugsejen-
domme eller skovejendomme”.
8.
I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”må anses for
benyttet til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1,
i vurderingsloven” til: ”som efter ejendoms-
vurderingsloven anses for landbrugsejen-
domme eller skovejendomme”, og i 2. pkt.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0198.png
- 198 -
Stk. 2.
I kommuner, hvor grundskyldpromil- ændres ”ejendomme, der anvendes til land-
len er fastsat til mere end 22, opkræves
brug, gartneri, planteskole, eller frugtplan-
grundskylden med 7,2 promille af den af-
tage” til: ”landbrugsejendomme”.
giftspligtige grundværdi af ejendomme, som
på tidspunktet for den vurdering, der lægges
til grund for skatteberegningen, må anses for
benyttet til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1,
i vurderingsloven. Den afgiftspligtige grund-
værdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for
ejendomme, der anvendes til landbrug, gart-
neri, planteskole eller frugtplantage, som
den samlede afgiftspligtige grundværdi bort-
set fra den afgiftspligtige grundværdi, der er
fastsat for stuehuset med tilhørende grund
og have.
§ 6 A.
Efter begæring af ejere af ejen-
domme, der på tidspunktet for den vurde-
ring, som lægges til grund ved skattebereg-
ningen, benyttedes til landbrug, gartneri,
planteskole eller frugtplantage, ydes der
henstand med betaling af grundskyld, så-
fremt ejendommen er beliggende inden for
områder, der er omfattet af en godkendt by-
udviklingsplans yderzone eller mellemzone
eller en godkendt byplans landbrugszone.
For ejendomme, der ligger i yder- eller land-
brugszoner, ydes der ikke henstand med
grundskyld, der vedrører skatteåret 1969-70
og følgende skatteår.
§ 7.
Fritaget for grundskyld er:
a) ---
b) Andre staten, regionerne eller kommu-
nerne tilhørende ejendomme med undtagelse
af ejendomme, der af ejeren anvendes er-
hvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skov-
drift eller udleje, eller som henligger ubenyt-
tede. Fritagelsen gælder ikke for ejen-
domme, der tilhører DSB, Energinet.dk, Na-
viair og Danpilot. Hvis kun en del af en
ejendom opfylder betingelserne for frita-
gelse for grundskyld, omfatter fritagelsen
alene den del af grundværdien, der falder på
denne del.
9.
I
§ 6 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”benyttedes
til landbrug, gartneri, planteskole eller frugt-
plantage” til: ”anses for landbrugsejen-
domme”.
10.
I
§ 7, stk. 1, litra b, 1. pkt.,
ændres ”er-
hvervsmæssigt til landbrug, havebrug, skov-
drift eller udleje” til: ”til landbrug, have-
brug, skovdrift eller erhvervsmæssigt til ud-
leje”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0199.png
- 199 -
c) ---
d) ---
e) ---
Stk. 2---
Stk. 3 ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
§ 7 A.
Kommunalbestyrelsen skal meddele
hel eller delvis fritagelse for grundskyld af
ejendomme, hvor grunden er ramt af kyst-
nedbrydning. Fritagelsen gælder alene, indtil
en ny ansættelse kan lægges til grund ved
opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag, jf.
§ 26, stk. 2.
11.
Efter
§ 7 A
indsættes:
Ӥ
7 B.
Kommunalbestyrelsen kan meddele
hel eller delvis fritagelse for stigning i
grundskylden til ejere af ejendomme, hvor
grundværdien er væsentligt ændret som
følge af ændrede planforhold, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 4. Det er
en betingelse, at ejendommen ikke anvendes
eller udnyttes i videre omfang, end det var
tilladt forud for de ændrede planforhold.
Stk. 2.
Fritagelse for grundskyld, jf. stk. 1,
bortfalder senest 10 år efter det tidspunkt,
hvor grundværdien er ændret. Desuden bort-
falder fritagelsen, hvis betingelsen i stk. 1,
2. pkt., ikke længere er opfyldt, eller hvis
ejeren afstår ejendommen.”
12.
§ 8, stk. 3,
ophæves.
§ 8.---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Hvor en skov som følge af brand,
storm, svampeangreb eller lignende begi-
venheder har lidt skade på træbestanden, og
dette har medført, at den på selve skoven
faldende del af ejendomsværdien er væsent-
ligt lavere end normalværdien, jf. § 15 i lov
om vurdering af landets faste ejendomme,
kan kommunalbestyrelsen fritage så stor en
del af grundværdien, som forholdsmæssigt
svarer til forskellen mellem normalværdien
og den ovennævnte del af ejendomsværdien,
for grundskyld i et sådant tidsrum, at sko-
vens normaltilstand kan være genoprettet.
Kapitel II
Ejendomsskyld
Kap. III
13.
Overskriften til
kapitel II
og
III
og
§ 22
ophæves.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0200.png
- 200 -
Ejendomme beliggende i flere kommuner
§ 22.
Når en i flere kommuner beliggende
ejendom er vurderet under et, foretages der,
jf. § 33, stk. 2, i lov om vurdering af landets
faste ejendomme, af told- og skatteforvalt-
ningen ved vurderingerne en fastsættelse af,
hvor stor en del af grundværdien for den på-
gældende ejendom og eventuelle fradrag for
forbedringer, der må henføres til hver af
kommunerne. Såfremt ejendommen er del-
vis fritaget for grundskyld, skal told- og
skatteforvaltningen, jf. § 33, stk. 2, i lov om
vurdering af landets faste ejendomme, efter
begæring af enhver af kommunerne fast-
sætte, hvorledes den ikke fritagne del af
grundværdien (med eventuelt fradrag for
forbedringer) fordeler sig på kommunerne.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningens afgø-
relser efter stk. 1 kan påklages efter skatte-
forvaltningslovens regler om klage over vur-
deringer af fast ejendom.
§ 23.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme,
at der af ejendomme, der i henhold til § 7,
stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for
grundskyld, som bidrag til de udgifter, så-
danne ejendomme medfører for kommunen,
skal svares dækningsafgift af grundværdien
efter fradrag for forbedringer og af forskels-
værdien. Økonomi- og indenrigsministeren
kan i ganske særlige tilfælde tillade, at der
tillige opkræves sådan dækningsafgift af
ejendomme, der er fritaget for grundskyld i
henhold til § 7, stk. 1, litra a. Af ejen-
domme, der er dækningsafgiftspligtige i
henhold til nærværende paragraf, opkræves
dækningsafgift af grundværdien med halv-
delen af vedkommende kommunes grund-
skyldpromille, dog højst med 15 promille.
Dækningsafgiften af forskelsværdien svares
med en af kommunalbestyrelsen fastsat pro-
mille, der højst kan udgøre 8,75 promille.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
14.
I
§ 23, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”af ejen-
domme, der” til: ”af ejendomme, for hvilke
der i medfør af ejendomsvurderingsloven
skal foretages ansættelse af ejendomsvær-
dien og grundværdien, og som”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0201.png
- 201 -
§ 23 A.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Såfremt en ejendom som følge af æn-
dring i anvendelsen af denne overgår til eller
ophører med at skulle svare dækningsafgift
efter nærværende paragraf, sker dette ved
udgangen af det kvartal, hvori ændringen
har fundet sted.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen skal på
kommunalbestyrelsens anmodning foretage
de ansættelser af ejendomsværdien og
grundværdien samt de fordelinger heraf, der
er fornødne for beregning af den her om-
handlede dækningsafgift. Skatteministeren
fastsætter det vederlag, som kommunerne
skal betale til told- og skatteforvaltningen
for foretagelse af de nævnte vurderinger og
fordelinger.
§ 23 C.
Beslutter en kommune at opkræve
dækningsafgift i henhold til § 23 eller § 23
A, skal told- og skatteforvaltningen på kom-
munalbestyrelsens anmodning foretage de
ansættelser og tilbagereguleringer af ejen-
domsværdien og grundværdien samt de for-
delinger heraf, der er fornødne for beregning
af dækningsafgift for det første år, hvori
dækningsafgiften opkræves. Skatteministe-
ren fastsætter det vederlag, som kommu-
nerne skal betale til told- og skatteforvalt-
ningen for foretagelse af de nævnte vurde-
ringer og fordelinger.
§ 26. ---
Stk. 2.
Ansættelserne ved de i medfør af lov
om vurdering af landets faste ejendomme
foretagne almindelige vurderinger og om-
vurderinger, jf. lovens § 3, lægges til grund
ved opgørelsen af det afgiftspligtige grund-
lag fra og med det første skatteår, der tager
sin begyndelse i det kalenderår, der følger
efter det, i hvilket vurderingen er foretaget,
jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2.
15.
§ 23 A, stk. 4 og 5,
affattes således:
”Stk. 4. Indtræden af pligt til at svare dæk-
ningsafgift sker med virkning fra førstkom-
mende 1. oktober. Tilsvarende gælder æn-
dringer i en allerede bestående afgiftspligt.
Ophør af pligt til at svare dækningsafgift
sker med virkning fra udgangen af det kvar-
tal, hvor den ændring, der begrunder ophør
af afgiftspligt, har fundet sted.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen foreta-
ger de ansættelser og fordelinger, der er
nødvendige for beregningen af dækningsaf-
gift.”
16.
§ 23 C
ophæves.
17.
I
§ 26, stk. 2,
ændres ”lov om vurdering
af landets faste ejendomme foretagne almin-
delige vurderinger og omvurderinger, jf. lo-
vens § 3” til: ”ejendomsvurderingsloven fo-
retagne almindelige vurderinger og omvur-
deringer”.
§3
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0202.png
- 202 -
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 486 af 14. maj 2013, som ændret
ved § 4 i lov nr. 1347 af 3. december 2013,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”1. oktober” til:
”1. september”.
§ 4.
Ejendomsværdiskatten omfatter:
---
Tofamiliesejendomme, for hvilke ejendoms-
værdien efter vurderingslovens § 33, stk. 6,
1. og 2. pkt., fordeles på ejendommens to
selvstændige lejligheder.
Stuehuse til landbrugsejendomme mv. med
tilhørende grund og have, for hvilke ejen-
domsværdien og grundværdien efter vurde-
ringslovens § 33, stk. 4, fordeles på ejen-
dommens stuehus mv. og på den øvrige
ejendom.
Skovbrugsejendomme, for hvilke ejendoms-
værdien efter vurderingslovens § 33, stk. 7,
1. og 2. pkt., fordeles på den del af ejendom-
men, der tjener til bolig for ejeren, og på den
øvrige ejendom.
Ejendomme, som indeholder en eller to selv-
stændige lejligheder, og som i væsentligt
omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at
ejendomsværdien efter vurderingslovens §
33, stk. 5, 1. og 2. pkt., fordeles på den del,
der tjener til bolig for ejeren, og på den øv-
rige del af ejendommen.
En lejlighed, som en eller flere ejere bebor i
en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelses-
lejligheder, hvoraf højst én lejlighed er be-
boet af en eller flere ejere. Det er dog en be-
tingelse, at ejeren anmoder om en vurdering
efter vurderingslovens § 33 A af den bebo-
ede lejlighed senest ved indgivelse af selv-
angivelse for det første indkomstår, hvor
kravene i 1. pkt. er opfyldt i forhold til den
pågældende ejer. Det er endvidere en betin-
gelse, at ejeren senest den 1. oktober i det år,
hvor vurderingen foreligger, giver told- og
skatteforvaltningen meddelelse om, at den
beboede lejlighed skal være omfattet af
2.
I
§ 4, nr. 2,
ændres ”vurderingslovens §
33, stk. 6, 1. og 2. pkt.” til: ”ejendomsvurde-
ringslovens § 35, stk. 2”.
3.
§ 4, nr. 3,
affattes således:
”3) Landbrugsejendomme ansættes efter
ejendomsvurderingslovens § 30”.
4.
§ 4, nr. 4,
affattes således:
”4) Skovejendomme ansættes efter ejen-
domsvurderingslovens § 30”.
5.
I
§ 4, nr. 5,
ændres ”vurderingslovens §
33, stk. 5, 1. og 2. pkt.” til: ”ejendomsvurde-
ringslovens § 35, stk. 1”.
6.
I
§ 4, nr. 6, 2. pkt., nr. 7, 2. pkt., og nr. 8,
2. pkt.,
ændres ”vurderingslovens § 33 A”
til: ”ejendomsvurderingslovens § 27”.
7.
I
§ 4, nr. 9,
ændres ”vurderingslovens §
33, stk. 8” til: ”ejendomsvurderingslovens §
36”.
8.
I
§ 4, nr. 10,
ændres ”vurderingslovens §
33, stk. 9” til: ”ejendomsvurderingslovens §
37, stk. 1”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0203.png
- 203 -
denne lov. Det foretagne valg omfatter såvel
det pågældende indkomstår som senere ind-
komstår. Tilsvarende gælder for ejendomme
erhvervet i indkomståret 1999 eller i tidli-
gere indkomstår, hvis ejeren har ladet ejen-
dommen overgå til standardiseret lejeværdi-
beregning, jf. ligningslovens § 15 C, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.
Lejligheder beboet af en eller flere ejere i
udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelses-
lejligheder, hvor mere end én lejlighed den
27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er
dog en betingelse, at ejendommen i ind-
komståret 1999 var undergivet en standardi-
seret lejeværdiberegning efter ligningslo-
vens regler, som affattet ved lovbekendtgø-
relse nr. 819 af 3. november 1997, herunder
at der er foretaget en vurdering efter vurde-
ringslovens § 33 A. 1. pkt. finder kun anven-
delse for det antal lejligheder, som den 27.
april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en lej-
lighed fraflyttes af en ejer i mere end to år,
indgår denne lejlighed ikke længere i det an-
tal af lejligheder, for hvilke 1. pkt. finder an-
vendelse.
Lejligheder i ejendomme til helårsbeboelse,
som indeholder flere end to beboelseslejlig-
heder, og som ejes og bebos af deltagerne i
et boligsameje, et boliginteressentskab, et
boligkommanditselskab eller et andet fælles-
skab, der ikke er selvstændigt skattesubjekt,
og hvor der til deltagelsen er knyttet en
brugsret til en beboelseslejlighed i ejendom-
men. Det er dog en betingelse, at ejendom-
men i indkomståret 1999 var undergivet en
standardiseret lejeværdiberegning efter lig-
ningslovens regler, jf. lovbekendtgørelse nr.
819 af 3. november 1997, herunder at der er
foretaget en vurdering efter vurderingslo-
vens § 33 A.
Ejendomme over 5.000 m², der helt eller
delvis er beliggende i landzone, for hvilke
ejendomsværdien efter vurderingslovens §
33, stk. 8, fordeles på den del, der tjener til
bolig for ejeren og på den øvrige del af ejen-
dommen.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0204.png
- 204 -
Ejendomme, der er samnoteret med en vind-
mølleparcel, for hvilke ejendomsværdien ef-
ter vurderingslovens § 33, stk. 9, fordeles på
den del, der knytter sig til ejerboligen, og på
den del, der knytter sig til vindmølleparcel-
len.
---
§ 4 a. ---
Stk. 2.
For ejendomme som nævnt i stk. 1,
hvor der er foretaget om- eller tilbygning,
nybygning m.v., og hvor disse ikke er om-
fattet af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober
i året før indkomståret, men af ejendomsvur-
deringen pr. 1. oktober i indkomståret, an-
vendes ansættelsen i året før indkomståret i
stedet for ansættelsen pr. 1. oktober i ind-
komståret. Hvis en ejendom, hvorpå der fo-
retages nybyggeri, ikke vurderes som fær-
digbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1.
oktober i året før indkomståret, jf. vurde-
ringslovens § 33, stk. 1, betales ikke ejen-
domsværdiskat i indkomståret. 1. og 2. pkt.
gælder uanset stk. 1, nr. 1.
Stk. 3.
For ejendomme som nævnt i stk. 1,
hvor der er foretaget om- eller tilbygning,
nybygning m.v., og hvor told- og skattefor-
valtningen har foretaget ansættelser efter
vurderingslovens § 33, stk. 12-15, anvendes
disse ansættelser fra og med året efter det år,
hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for
ansættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.
§ 4 b. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6.
Hvis en nybygget ejendom omfattet
af § 4, stk. 11, efter danske forhold ikke
ville kunne vurderes som færdigbygget pr.
1. oktober i året før indkomståret, jf. vurde-
ringslovens § 33, stk. 1, betales der ikke
ejendomsværdiskat i indkomståret. Det på-
hviler den skattepligtige at dokumentere, at
9.
I
§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”vurderings-
lovens § 33, stk. 1” til: ”ejendomsvurde-
ringslovens § 52”.
10.
I
§ 4 a, stk. 3,
ændres ”vurderingslovens
§ 33, stk. 12-15” til: ”ejendomsvurderings-
lovens § 38”.
11.
I
§ 4 b, stk. 6, 1. pkt.,
ændres ”vurde-
ringslovens § 33, stk. 1” til: ”ejendomsvur-
deringslovens § 52”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0205.png
- 205 -
betingelsen i 1. pkt. er opfyldt.
12.
I
§ 9, stk. 6, 1. pkt.,
ændres ”vurderings-
§ 9. ---
Stk. 1. ---
lovens § 5, stk. 3” til: ”ejendomsvurderings-
Stk. 2. ---
lovens § 51”.
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6.
Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejen-
domme, hvor der i året forud for indkomst-
året er foretaget ombygninger mv., hvis for-
skelsværdien efter vurderingslovens § 5, stk.
3, pr. 1. oktober i indkomståret overstiger
forskelsværdien pr. 1. oktober i ombyg-
ningsåret med mere end 100 pct. Hvis der
ikke kan opgøres en forskelsværdi, træder
ejerboligens ejendomsværdi i stedet for for-
skelsværdien. Ved opgørelsen af forskels-
værdierne gælder § 4 a, stk. 5, for skatteplig-
tige, der anvender et forskudt indkomstår.
13.
I
§ 11, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”vurde-
§ 11. ---
Stk. 2.
Udøver den skattepligtige erhvervs-
ringslovens § 33, stk. 5” til: ”ejendomsvur-
virksomhed i egen ejendom i et omfang, der deringslovens § 35, stk. 1”.
ikke berettiger til vurderingsfordeling af
ejendomsværdien på boligen og den øvrige
ejendom efter vurderingslovens § 33, stk. 5,
nedsættes ejendomsværdiskatten som bereg-
net efter §§ 5-10 med den til den erhvervs-
mæssige del svarende andel af ejendoms-
værdiskatten. Ved hel eller delvis udleje af
boligen i tilfælde, hvor ejeren vælger at an-
vende ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P,
stk. 1, 3.-5. pkt., eller § 15 P, stk. 2, 3.-5.
pkt., ved sin indkomstopgørelse, medfører
udleje ikke, at ejendomsværdiskatten ned-
sættes. I andre tilfælde af udleje af boligen
nedsættes ejendomsværdiskatten som bereg-
net efter §§ 5-10 med den til den udlejede
del svarende andel af ejendomsværdiskatten.
§4
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret
ved, lov nr. 295 af 11. april 2011, § 2 i lov
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0206.png
- 206 -
nr. 519 af 28. maj 2013, § 2 i lov nr. 1635 af
26. december 2013 og senest ved § 5 i lov
nr. 1721 af 27. december 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2.
Hvis der ved ejerskifte af fast ejen-
dom ikke foreligger en ejerskiftesum efter §
4, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes af-
giften efter § 4, stk. 2.
§ 4.
For tinglysning af ejerskifte af fast ejen-
dom eller andele heraf udgør afgiften 1.660
kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk.
2 og 4-10.Dette gælder også, hvis ejerskiftet
er betinget.
Stk. 2.
Ved ejerskifte af ejendomme bortset
fra de i stk. 4 anførte boliger beregnes afgif-
ten af ejerskiftesummen, dog mindst af den
seneste på tidspunktet for anmeldelse til
tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi,
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en
fast ejendom den forholdsmæssige andel
heraf, jf. lov om vurdering af landets faste
ejendomme. Ved anmeldelse til tinglysning
af ejerskifte af fast ejendom skal ejendoms-
værdien være oplyst. Hvis ejendommen ikke
er selvstændigt vurderet på tidspunktet for
anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i ti-
den mellem den seneste offentliggjorte vur-
dering og anmeldelsen er sket væsentlige
forandringer med hensyn til ejendommen,
skal ejendommens værdi angives efter bed-
ste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes
på grundlag af den angivne værdi. Skattemi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om
dokumentation for oplysningerne.
Stk. 3.
Angives værdien efter stk. 2, 3. pkt.,
ikke, eller er registreringsmyndigheden i
tvivl om rigtigheden af værdien, oversender
registreringsmyndigheden spørgsmålet om
ejendommens værdi til told- og skattefor-
valtningen til afgørelse, når tinglysningsek-
speditionen er afsluttet. Registreringsmyn-
digheden underretter samtidig anmelderen
1.
I
§ 3, stk. 2,
ændres ” fast ejendom” til: ”
de i § 4, stk. 2, nævnte ejendomme”.
2.
§ 4
affattes således:
Ӥ
4.
For tinglysning af ejerskifte af fast
ejendom eller andele heraf udgør afgiften
1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betin-
get. Ved anmeldelse til tinglysning af ejer-
skiftet skal ejerskiftesummen være oplyst.
Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af
ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurde-
ringslovens § 4, skal den senest offentlig-
gjorte eller meddelte ejendomsværdi endvi-
dere være oplyst, eller ved ejerskifte af en
ideel andel af en fast ejendom den forholds-
mæssige andel heraf. Hvis ejendommen ikke
er selvstændigt vurderet på tidspunktet for
anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i ti-
den mellem den senest offentliggjorte vurde-
ring og anmeldelsen er sket væsentlige for-
andringer med hensyn til ejendommen, skal
ejendommens værdi angives efter bedste
skøn.
Stk. 3.
Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt.,
ikke, eller er registreringsmyndigheden i
tvivl om rigtigheden af værdien, oversender
registreringsmyndigheden spørgsmålet om
ejendommens værdi til told- og skattefor-
valtningen til afgørelse, når tinglysningsek-
speditionen er afsluttet. Registreringsmyn-
digheden underretter samtidigt anmelderen
om oversendelsen til told- og skatteforvalt-
ningen. Told- og skatteforvaltningen foran-
lediger om fornødent ejendommen vurderet
efter ejendomsvurderingsloven. § 3, stk. 3,
5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0207.png
- 207 -
om oversendelsen til told- og skatteforvalt-
ningen. Told- og skatteforvaltningen foran-
lediger om fornødent ejendommen vurderet
efter vurderingsloven. § 3, stk. 3, 5.-7. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. Told- og skat-
teforvaltningen beregner herefter afgiften.
Stk. 4.
Ved ejerskifte af enfamilieshus, fler-
familieshus eller fritidsbolig beregnes afgif-
ten af ejerskiftesummen.
Stk. 5.
Et enfamilieshus efter denne lov er en
ejendom, der er indrettet med henblik på be-
boelse af en familie, herunder en parcelejen-
dom eller ejerlejlighed.
Stk. 6.
Et flerfamilieshus efter denne lov er
en ejendom med flere selvstændige beboel-
seslejligheder med eget køkken, og hvor
hele ejendommen anvendes til beboelse.
Stk. 7.
En fritidsbolig efter denne lov er en
fast ejendom, der ikke anvendes til helårsbe-
boelse, herunder en ejerlejlighed eller time-
shareandel.
Stk. 8.
Ved ejerskifte af de i stk. 4 anførte
boliger, hvor boligen anvendes som blandet
beboelses- og erhvervsejendom, beregnes
afgiften efter stk. 2, 1. pkt.
Stk. 9.
Hvis der ved ejerskifte af de i stk. 4
nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke fore-
ligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan
beregnes, beregnes afgiften af den seneste
på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi eller ved ejer-
skifte af en ideel andel af en ejendom efter
stk. 4 af den forholdsmæssige andel heraf.
Hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi,
finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Hvis ejerskifte af en af de i stk. 4
nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke er
sket som almindelig fri handel og ejerskifte-
summen udgør et beløb, der er mindre end
85 pct. af den seneste på tidspunktet for an-
meldelse til tinglysning offentliggjorte ejen-
domsværdi, beregnes afgiften af 85 pct. af
ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel
andel af en ejendom efter stk. 4 gælder pro-
centandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige
Told- og skatteforvaltningen beregner heref-
ter afgiften.
Stk. 4.
Hvis der ved ejerskifte af de i stk. 2,
nævnte ejendomme, ikke foreligger en ejer-
skiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, be-
regnes afgiften af den seneste på tidspunktet
for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte
eller meddelte ejendomsværdi eller ved ejer-
skifte af en ideel andel af en ejendom af den
forholdsmæssige andel heraf. Hvis der ikke
foreligger en ejendomsværdi, eller hvis der i
tiden mellem den senest offentliggjorte vur-
dering og anmeldelsen er sket væsentlige for-
andringer med hensyn til boligen, beregnes
afgiften af værdien efter stk. 2, 2. pkt. eller
stk. 3.
Stk. 5.
Hvis ejerskifte af en af de i stk. 2,
nævnte ejendomme ikke er sket som almin-
delig fri handel, og ejerskiftesummen udgør
et beløb, der er mindre end 80 pct. af den se-
neste på tidspunktet for anmeldelse til ting-
lysning offentliggjorte eller meddelte ejen-
domsværdi eller den skønnede eller fastsatte
værdi efter stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, beregnes
afgiften af 80 pct. af denne værdi. Ved ejer-
skifte af en ideel andel af en ejendom efter
stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den
forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.
Stk. 6. Hvis der ved ejerskifte af fast ejen-
dom, bortset fra de i stk. 2 nævnte ejen-
domme, ikke foreligger en ejerskiftesum,
hvoraf afgiften kan beregnes, skal den af-
giftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en
begrundet angivelse af værdien af ejendom-
men efter bedste skøn. Vedlægges denne an-
givelse ikke, eller er registreringsmyndighe-
den i tvivl om rigtigheden af den angivne
værdi, oversender registreringsmyndigheden
spørgsmålet om opgørelse af værdien til
told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når
registreringsekspeditionen er afsluttet. Regi-
streringsmyndigheden underretter samtidig
anmelderen om oversendelsen til told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvalt-
ningen foranlediger om fornødent ejendom-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0208.png
- 208 -
andel af ejendomsværdien. Hvis der ikke fo-
religger en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3.
pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 11.
Skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om pligt til at afgive dokumen-
tation eller oplysninger til brug for beregnin-
gen af og kontrollen med afgift efter stk. 4-
10.
men vurderet efter ejendomsvurderingslo-
ven. § 3, stk. 3, 5.-7. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 7.
Hvis ejerskifte af en fast ejendom,
bortset fra de i stk. 2, nævnte ejendomme,
ikke er sket som almindelig fri handel mel-
lem uafhængige parter, skal der ved anmel-
delsen til tinglysning afgives en erklæring
om, at ejerskiftet ikke er sket som alminde-
lig fri handel. Afgiften skal i disse tilfælde
beregnes af en ejerskiftesum, der skal svare
til det, som ville være opnået, hvis ejerskif-
tet var sket på almindelige markedsvilkår.
Der skal ved anmeldelsen til tinglysning
endvidere angives en ejerskiftesum opgjort
efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæring om
ejerskiftesum efter 1. og 2. pkt., eller er regi-
streringsmyndigheden eller Told- og Skatte-
forvaltningen i tvivl om rigtigheden af den
angivne værdi, finder stk. 6, 2.-4. pkt., til-
svarende anvendelse.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om pligt til at afgive erklærin-
ger, dokumentation eller oplysninger til brug
for beregningen af og kontrollen med afgift
efter stk. 2-7.”
§ 6 b. ---
Stk. 2.
Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
ons eller Lønmodtagerens Dyrtidsfonds ejer-
skab til et datterselskab, som har fået tilført
ejendomme, jf. stk. 1, nedbringes til mindre
end 100 pct., uden at samtlige de efter stk. 1
tilførte ejendomme forinden er afstået mod
betaling af tinglysningsafgift efter § 4, udgør
afgiften 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget for de
tilbageværende efter stk. 1. tilførte ejen-
domme. Afgiften beregnes af den for ejen-
3.
I § 6 b, stk. 2, 2. pkt., ændres ”Afgiften
beregnes” til: ”For ejendomme omfattet af §
4, stk. 2, beregnes afgiften”.
4.
I § 6 b, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
”For andre ejendomme beregnes afgiften af
ejendommens værdi efter § 4, stk. 6
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0209.png
- 209 -
dommene senest offentliggjorte ejendoms-
værdi på tidspunktet for den i 1. pkt. nævnte
nedbringelse af ejerskab.
§ 23. ---
Stk. 2.
Er der ved tinglysning af ejerskifte af
fast ejendom betalt afgift af den senest of-
fentliggjorte ejendomsværdi, jf. § 4, stk. 2,
og er denne ejendomsværdi senere nedsat
som følge af klage, godtgøres den for meget
betalte afgift efter anmodning. Det er en be-
tingelse for godtgørelse, at ejendomsværdi-
fastsættelsen er påklaget inden tinglysnin-
gen.
5.
I
§ 23, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”§ 4, stk. 2”
til: ”§ 4, stk. 3 og 4”.
§5
I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1147 af 29. august 2016, foretages føl-
gende ændringer:
§ 19. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5.
Er den del af bygningens samlede an-
skaffelsessum, der kan henføres til bolig,
fastsat efter § 45, indgår denne del ikke i
den del af anskaffelsessummen, der beretti-
ger til afskrivning efter stk. 1. I andre til-
fælde indgår i anskaffelsessummen efter stk.
1 ikke den del, der efter en ejerboligforde-
ling på ejendommen efter vurderingslovens
§ 33 kan henføres til ejerboligen. Tilsva-
rende medregnes etagearealet af denne byg-
ningsdel ikke efter stk. 1.
§ 40 C.
Stk. 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
Stk. 7. ---
1.
I
§ 19, stk. 5, 2. pkt.,
ændres ”vurderings-
lovens § 33” til: ”ejendomsvurderingslovens
§ 35”.
2.
I
§ 40 C, stk. 8, 1. pkt.,
ændres ”benyttes
til landbrug, gartneri, planteskole eller frugt-
plantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1,
eller ved afståelse af en skovbrugsejendom,
jf. vurderingslovens § 33, stk. 7” til: ”efter
ejendomsvurderingsloven anses for land-
brugsejendom eller skovejendom”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0210.png
- 210 -
Stk. 8.
Hvis der opgjort efter reglerne i ejen-
domsavancebeskatningsloven fremkommer
et fradragsberettiget tab ved afståelse af en
ejendom, der på afståelsestidspunktet helt
eller delvis benyttes til landbrug, gartneri,
planteskole eller frugtplantage, jf. vurde-
ringslovens § 33, stk. 1, eller ved afståelse af
en skovbrugsejendom, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 7, modregnes summen af et ind-
tægtsført beløb for det indkomstår, hvori
ejendommen sælges, og de foregående ind-
komstårs indtægtsførte beløb som nævnt i
stk. 7 i tabet på ejendommen, i det omfang
summen kan rummes i tabet på ejendom-
men. Skatteværdien, der beregnes med 25
pct. af det beløb, som modregnes i tabet på
ejendommen efter reglerne i 1. pkt., anses
for indbetalt acontoskat vedrørende det ind-
komstår, hvori tabet på ejendommen realise-
res, jf. stk. 9 og 10.
Stk. 9. ---
Stk. 10. ---
Stk. 11. ---
Stk. 12. ---
3.
I
§ 58 A, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ændres ”1.
§ 58 A. ---
Stk. 2.
Er udgiften til ombygning eller for-
oktober” til: ”1. september”.
bedring afholdt på en bygning m.v., der er
anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er
beregningsgrundlaget afskrivningsgrundla-
get for året før det indkomstår, hvori udgif-
ten kan fradrages. Er bygningen m.v. an-
skaffet før denne dato, opgøres beregnings-
grundlaget som den del af ejendomsværdien,
der kan henføres til afskrivningsberettigede
bygninger m.v. Ved opgørelsen benyttes
ejendomsværdien pr. seneste 1. oktober
forud for det indkomstår, hvori udgiften el-
ler forbedringen afholdes. I tilfælde, hvor
der ikke er ansat en ejendomsværdi, benyttes
handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud
for det indkomstår, hvori udgiften eller for-
bedringen afholdes.
Stk. 3. ---
§6
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0211.png
- 211 -
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016,
foretages følgende ændring:
§ 34.
Ved overdragelse i levende live af ak-
tier kan parterne i overdragelsen anvende
reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser
er opfyldt, jf. dog stk. 5:
---
---
Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis
virksomhed ikke i overvejende grad består
af udlejning af fast ejendom eller besiddelse
af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. stk. 6.
Bortforpagtning af fast ejendom, som benyt-
tes til landbrug, gartneri, planteskole, frugt-
plantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse
ikke som udlejning af fast ejendom.
---
1.
I
§ 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
ændres ”benyt-
tes til landbrug, gartneri, planteskole, frugt-
plantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 1 eller 7” til: ”efter ejendomsvur-
deringsloven anses for landbrugsejendom el-
ler skovejendom”.
§7
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47
af 12. januar 2015, som ændret ved § 2 i lov
nr. 540 af 29. april 2015 og § 6 i lov nr.
1888 af 29. december 2015, foretages føl-
gende ændring:
§ 29. ---
Stk. 2.
I gaveafgiften kan fratrækkes tinglys-
ningsafgift, som gavemodtager eller gavegi-
ver har betalt af gaveandelen i forbindelse
med ejendomsoverdragelse. Ved overdra-
gelse af ejendomme, der anvendes helt eller
delvis i gavegivers eller den samlevende æg-
tefælles erhvervsvirksomhed, og som efter
overdragelsen anvendes helt eller delvis i
modtagerens eller den samlevende ægtefæl-
les erhvervsvirksomhed, kan tinglysningsaf-
giften dog fratrækkes fuldt ud i gaveafgiften.
1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for
den faste del af tinglysningsafgiften. 2. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis gavegivers eller
1.
I
§ 29, stk. 2, 5. pkt.,
ændres ”benyttes til
landbrug, gartneri, planteskole, frugtplan-
tage eller skovbrug, jf. vurderingslovens §
33, stk. 1 eller 7” til: ”efter ejendomsvurde-
ringsloven anses for landbrugsejendom eller
skovejendom”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0212.png
- 212 -
gavemodtagers virksomhed består i udlej-
ning af fast ejendom. Bortforpagtning af fast
ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i
denne forbindelse ikke for virksomhed ved
udlejning af fast ejendom.
§8
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 333 af 2. april 2012, som ændret ved § 7
i lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 4 i
lov nr. 1394 af 23. december 2012, § 7 i lov
nr. 1395 af 23. december 2012, § 4 i lov nr.
792 af 28. juni 2013 og § 7 i lov nr. 202 af
27. februar 2015, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 27. ---
Stk. 2.
Gevinst eller tab ved et dødsbos af-
ståelse af en ejendom m.v. omfattet af ejen-
domsavancebeskatningslovens § 8 skal ikke
medregnes ved opgørelsen af bobeskat-
ningsindkomsten, hvis en afståelse før døds-
faldet ville have været skattefri efter bestem-
melsen. Ved et dødsbos afståelse af en ejen-
dom, der på afståelsestidspunktet er omfattet
af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1.
pkt., skal den del af en gevinst, som vedrører
stuehuset med tilhørende grund og have el-
ler ejerboligen, ikke medregnes ved opgørel-
sen af bobeskatningsindkomsten, såfremt
denne del af gevinsten ved en afståelse før
dødsfaldet ville have været skattefri efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 9. I den
skattepligtige gevinst ved et dødsbos afstå-
else af en ejendom, der på afståelsestids-
punktet er omfattet af vurderingslovens §
33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., kan der gives et
fradrag efter ejendomsavancebeskatningslo-
vens § 6, stk. 2, hvis der ved en afståelse før
dødsfaldet kunne være givet et sådant fra-
drag. Bestemmelserne i ejendomsavancebe-
skatningslovens § 8, stk. 5, og § 9, stk. 4,
finder tilsvarende anvendelse.
1.
I
§ 27, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ændres ”vurde-
ringslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt.” til:
”ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2
og 3, og § 35, stk. 1”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0213.png
- 213 -
2.
I
§ 29, stk. 2, 5. pkt.,
ændres ”vurderings-
lovens § 33, stk. 4 og 7” til: ”ejendomsvur-
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3”.
3.
I
§ 29, stk. 3, 3. pkt.,
ændres ”vurderings-
lovens § 33, stk. 1 og 7” til: ”ejendomsvur-
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3”.
§ 29. ---
Stk. 2. Gevinst ved udlodning af fast ejen-
dom omfattet af ejendomsavancebeskat-
ningsloven medregnes ved opgørelsen af bo-
beskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet
§ 27, stk. 2, dog finder anvendelse. 1. pkt.
finder ikke anvendelse, i det omfang ejen-
dommen blev anvendt i afdødes eller en
længstlevende ægtefælles erhvervsvirksom-
hed. Hvis mere end halvdelen af ejendom-
men blev anvendt i afdødes eller en længst-
levende ægtefælles erhvervsvirksomhed,
finder 1. pkt. dog ikke anvendelse på nogen
del af ejendomsavancen vedrørende den på-
gældende ejendom. Ved opgørelsen af den
erhvervsmæssige andel lægges den ejen-
domsværdimæssige fordeling mellem er-
hverv og beboelse til grund. Udlejning af
anden fast ejendom end fast ejendom som
nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7,
anses ikke i denne forbindelse for erhvervs-
virksomhed.
Stk. 3.
Gevinst ved udlodning af aktier m.v.
omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
12 eller § 22 medregnes ved opgørelsen af
bobeskatningsindkomsten, medmindre der
er tale om udlodning af aktier m.v. i et sel-
skab m.v., hvis virksomhed ikke i overve-
jende grad består i udlejning af fast ejen-
dom, besiddelse af kontanter, værdipapirer
eller lignende. 1. pkt. finder dog ikke anven-
delse, hvis selskabet m.v. udøver næring ved
køb og salg af værdipapirer eller finansie-
ringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast
ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33,
stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse
som udlejning af fast ejendom. Uanset 1.-3.
pkt. skal gevinst ved udlodning af de i 1.
pkt. nævnte aktier m.v. medregnes ved op-
gørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis
udlodningen til den enkelte modtager udgør
mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det på-
gældende selskab m.v., jf. i øvrigt stk. 4.
Selskabets virksomhed anses for i overve-
jende grad at bestå i udlejning af fast ejen-
dom, besiddelse af kontanter, værdipapirer
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0214.png
- 214 -
eller lignende, såfremt mindst 50 pct. af sel-
skabets indtægter, hvorved forstås den regn-
skabsmæssige nettoomsætning tillagt sum-
men af øvrige regnskabsførte indtægter, op-
gjort som gennemsnittet af de seneste 3
regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, el-
ler hvis handelsværdien af selskabets udlej-
ningsejendomme, kontanter, værdipapirer
eller lignende enten på overdragelsestids-
punktet eller opgjort som gennemsnittet af
de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50
pct. af handelsværdien af selskabets samlede
aktiver. Besiddelse af andele omfattet af ak-
tieavancebeskatningslovens § 18 anses ved
bedømmelsen ikke som besiddelse af værdi-
papirer. Afkastet og værdien af aktier i dat-
terselskaber, hvori selskabet m.v. direkte el-
ler indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapi-
talen, medregnes ikke. I stedet medregnes en
til ejerforholdet svarende del af datterselska-
bets indtægter og aktiver ved bedømmelsen.
Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst
ved udlejning af fast ejendom mellem sel-
skabet og et datterselskab eller mellem dat-
terselskaber. Fast ejendom, som udlejes mel-
lem selskabet og et datterselskab eller mel-
lem datterselskaber, og som lejer anvender i
driften, anses ved bedømmelsen ikke som en
udlejningsejendom.
§9
I ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1200 af 30. september
2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 202 af
27. februar 2015 og § 4 i lov nr. 652 af 8.
juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 5. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6.
Afstås en del af en fast ejendom, der
1.
I
§ 5, stk. 6, 1. pkt.,
ændres ”benyttes til
landbrug, gartneri, planteskole eller frugt-
plantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1”
til: ”efter ejendomsvurderingsloven anses
for landbrugsejendom eller skovejendom”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0215.png
- 215 -
på afståelsestidspunktet helt eller delvis be-
nyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller
frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk.
1, og anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1. eller
2. pkt., ved opgørelsen af anskaffelsessum-
men, overføres en forholdsmæssig andel af
tillægsparcelværdien eller den tekniske
værdi, hvis denne er højere, til anskaffelses-
summen for jorden. Det overførselsberetti-
gede beløb opgøres som tillægsparcelvær-
dien/den tekniske værdi nedsat med
---
---
---
Nedsættelse efter nr. 1-3 foretages alene
med afskrivninger m.v. og den nedskrevne
værdi på bygninger og installationer, der er
indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar
1993 eller en vurdering efter den dagæl-
dende bestemmelse i vurderingslovens § 4
B. Anskaffelsessummen for den del af ejen-
dommen, hvorfra der overføres en del af an-
skaffelsessummen, nedsættes med det over-
førte beløb. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende
anvendelse, idet nedsættelsen efter stk. 5, nr.
5, foretages efter overførslen efter 1. og 2.
pkt.
§ 5 A.
Den skattepligtige kan regulere an-
skaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med den
procent beregnet med en decimal, hvormed
reguleringstallet i personskattelovens § 20 er
ændret fra anskaffelsesåret til indkomståret
2009 ganget med ændringen fra indkomst-
året 2013 til afståelsesåret for ejendomme,
der på afståelsestidspunktet benyttes til land-
brug, gartneri, planteskole, frugtplantage el-
ler skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk.
1 eller 7. For ejendomme, der er omfattet af
§ 4, stk. 3, reguleres anskaffelsessummen fra
og med kalenderåret 1993.
§ 6. ---
Stk. 2.
Ved afståelse af ejendomme, der på
afståelsestidspunktet benyttes til landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller
2.
I
§ 5 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”benyttes til
landbrug, gartneri, planteskole, frugtplan-
tage eller skovbrug, jf. vurderingslovens §
33, stk. 1 eller 7” til: ”efter ejendomsvurde-
ringsloven anses for landbrugsejendom eller
skovejendom”.
3.
I
§ 6, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller
skovbrug, eller blandet benyttede ejen-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0216.png
- 216 -
skovbrug, eller blandet benyttede ejen-
domme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 el-
ler 5 eller stk. 7, 1. og 2. pkt., medregnes
den opgjorte fortjeneste efter fradrag efter
stk. 4, dog kun i det omfang denne oversti-
ger et bundfradrag med et grundbeløb på
268.600 kr. (2010-niveau). Anvendelse af
reglerne i 1. pkt. er betinget af, at ejendom-
men på afståelsestidspunktet har været ejet i
mindst 5 år, og at afståelsen omfatter stue-
huset med tilhørende grund og have eller
ejerboligen. Endvidere er anvendelse af reg-
lerne i 1. pkt. betinget af, at ejendommen har
tjent som bolig for ejeren eller dennes hus-
stand i en del af eller hele den periode, hvori
denne har ejet ejendommen, og hvor ejen-
dommen har været omfattet af vurderingslo-
vens § 33, stk. 1 eller 5 eller stk. 7, 1. og 2.
pkt. Der kan anvendes ét bundfradrag pr.
ejendom. Såfremt den skattepligtige ejer
ejendommen i sameje med andre, kan ved-
kommende kun anvende så stor en del af
bundfradraget, som forholdsmæssigt svarer
til vedkommendes ejerandel. Reglerne i 1.-
5. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt an-
skaffelsessummen er opgjort efter § 5 A.
Endvidere finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke
anvendelse, såfremt der er afstået en del af
ejendommen, hvor anskaffelsessummen
blev opgjort efter § 5 A, eller hvor den op-
gjorte fortjeneste blev nedsat efter stk. 3.
Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter per-
sonskattelovens § 20.
§ 9.
Ved afståelse af ejendomme, der på af-
ståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes
til landbrug, gartneri, planteskole eller frugt-
plantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1,
ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. og 2. pkt.,
og ved afståelse af ejendomme, der indehol-
der én eller to selvstændige lejligheder, hvor
ejendommen både tjener eller har tjent til
bolig for ejeren og i væsentligt omfang be-
nyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 5, skal den del af fortjenesten, som
domme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 el-
ler 5 eller stk. 7, 1. og 2. pkt.” til: ”landbrug,
skovbrug eller blandet benyttede ejen-
domme, jf. ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 2 og 3, og § 35, stk. 1”, og i 3. pkt.
ændres ”vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 5
eller stk. 7, 1. og 2. pkt.” til: ”ejendomsvur-
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3 og § 35,
stk. 1”.
4.
§ 9, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
”Ved afståelse af ejendomme, der på afståel-
sestidspunktet helt eller delvist benyttes til
landbrug, jf. ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 2, ved afståelse af skovbrugsejen-
domme, jf. ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 3, og ved afståelse af ejendomme,
der indeholder én eller to selvstændige lej-
ligheder, hvor ejendommen både tjener eller
har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt
omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 35, stk. 1, skal den
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0217.png
- 217 -
vedrører stuehuset med tilhørende grund og
have eller ejerboligen, ikke medregnes.73
Anvendelse af reglen i 1. pkt. er betinget af,
at ejendommen har tjent til bolig for ejeren
eller dennes husstand i en del af eller hele
den periode, hvori denne har ejet ejendom-
men, og hvor ejendommen har været omfat-
tet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7,
1. og 2. pkt., § 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse.
del af fortjenesten, som vedrører stuehuset
med tilhørende grund og have eller ejerboli-
gen, ikke medregnes.”
5.
I
§ 9, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”vurderingslo-
vens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. og 2. pkt., § 8,
stk. 1, 2. pkt.” til: ”ejendomsvurderingslo-
vens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3 og § 2, stk. 3”.
§ 10
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
117 af 29. januar 2016, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1884 af 29. december 2015, § 2 i lov
nr. 428 af 18. maj 2016, § 8 i lov nr. 652 af
8. juni 2016, § 4 i lov nr. 1554 af 13. decem-
ber 2016 og § 2 i lov nr. 1745 af 27. decem-
ber 2016, foretages følgende ændring:
§ 33 c.
Ved overdragelse i levende live af en
erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervs-
virksomheder eller en andel af en eller flere
erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn,
søskende, søskendes børn, søskendes børne-
børn eller en samlever, hvorved forstås en
person, som på overdragelsestidspunktet op-
fylder betingelserne i boafgiftslovens § 22,
stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen
anvende reglerne i stk. 2-11 og 14. Adoptiv-
forhold eller stedbarnsforhold sidestilles
med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11
og 14 finder alene anvendelse på ejendoms-
avancer vedrørende fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven, i det om-
fang ejendommen anvendes i overdragerens
eller overdragerens samlevende ægtefælles
erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvde-
len af ejendommen anvendes i overdrage-
rens eller overdragerens samlevende ægte-
fælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11
og 14 dog anvendelse på hele ejendoms-
avancen vedrørende den pågældende ejen-
dom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæs-
sige andel lægges den ejendomsværdimæs-
sige fordeling mellem erhverv og beboelse
1.
I
§ 33 c, stk. 1, 6. pkt.,
ændres ”benyttes
til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplan-
tage eller skovbrug, jf. vurderingslovens §
33, stk. 1 eller 7” til: ”efter ejendomsvurde-
ringsloven anses for landbrugsejendom eller
skovejendom”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0218.png
- 218 -
til grund. Udlejning af anden fast ejendom
end fast ejendom, som benyttes til landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller
skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1
eller 7, anses i denne forbindelse ikke for er-
hvervsvirksomhed. For så vidt angår fast
ejendom omfattet af 3. og 4. pkt., kan der
kun ske indtræden i overdragerens skatte-
mæssige stilling med hensyn til gevinst efter
afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samti-
dig sker indtræden i overdragerens skatte-
mæssige stilling med hensyn til gevinst efter
ejendomsavancebeskatningsloven på samme
ejendom. Stk. 2-11 og 14 gælder heller ikke
for fortjeneste på gæld, der skal beskattes ef-
ter reglerne i kursgevinstloven, medmindre
det sker efter reglerne i kursgevinstlovens §
23. For aktier, anparter og andelsbeviser og
lignende gælder aktieavancebeskatningslo-
vens §§ 34, 35 og 35 A, uanset om de indgår
i virksomheden.
§ 11
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1162 af 1. september 2016, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 1554 af 13. december 2016, § 2
i lov nr. 1553 af 13. december 2016 og § 2 i
lov nr. 1665 af 20. december 2016, foretages
følgende ændring:
§ 16. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
Stk. 7. ---
Stk. 8. ---
Stk. 9.
Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der
er stillet til rådighed som led i et ansættel-
sesforhold, hvis den ansatte er direktør eller
en anden medarbejder med væsentlig indfly-
delse på egen aflønningsform. For denne
persongruppe sættes den skattepligtige
1.
I
§ 16, stk. 9, 7. pkt.,
ændres ”vurderings-
lovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2.
pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt.” til: ”ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, 2. pkt.,
og § 35, stk. 3, jf. § 35, stk. 1 og 2”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0219.png
- 219 -
værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med
tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er
det største beløb af enten ejendomsværdien
pr. 1. oktober året før indkomståret eller i
tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendoms-
værdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før
indkomståret eller anskaffelsessummen op-
gjort i henhold til ejendomsavancebeskat-
ningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af
forbedringer foretaget efter anskaffelsen,
dog kun forbedringer foretaget inden den 1.
januar i indkomståret. Såfremt anskaffelses-
summen er opgjort efter ejendomsavancebe-
skatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,
medregnes kun forbedringer foretaget efter
den 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på
bygninger, der er undergivet fredning i hen-
hold til bygningsfredningsloven eller for-
bedringsudgifter, som modsvares af tilskud
mv., der er skattefrie, skal ikke tillægges.
Når anskaffelsessummen opgøres efter ejen-
domsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er
selskabets valg af anskaffelsessum bindende
i forhold til senere opgørelser efter denne
bestemmelse. Ved opgørelsen af beregnings-
grundlaget for boliger, for hvilke ejendoms-
værdien fordeles efter vurderingslovens §
33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller §
33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tje-
ner til bolig for den ansatte, medregnes. Ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget for an-
dre boliger skal den del, der udelukkende
anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes.
Hvis arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, sælger
helårsboligen til en ny arbejdsgiver mv., jf.
stk. 1, hvor den ansatte direktør mv., jf. 1.
pkt., også har væsentlig indflydelse på egen
aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra
ansættelsesforholdet hos den sælgende ar-
bejdsgiver mv., såfremt den er højest. Den
skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af
den del af beregningsgrundlaget efter ejen-
domsværdiskattelovens § 4 A, der ikke over-
stiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, sva-
rende til det beregningsgrundlag for ejen-
dommen, der skulle have været anvendt,
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0220.png
- 220 -
hvis ejendommen havde været omfattet af
ejendomsværdiskatteloven. Herudover med-
regnes udgifter til ejendomsskatter, som af-
holdes af arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, til
den skattepligtige indkomst. Den skatteplig-
tige værdi efter 2.-11. pkt. nedsættes med
den skattepligtiges betaling i indkomståret
til arbejdsgiveren mv. for råderetten. 2.-11.
pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat
direktør eller en medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform ifølge
anden lovgivning opfylder eller har opfyldt
en bopælspligt i relation til helårsboligen og
er lovgivningsmæssigt forhindret i at over-
tage helårsboligen til sin personlige ejen-
dom.
2.
I
§ 8 A, stk. 3,
ændres ”1. oktober” til: ”1.
§ 8 A. ---
Stk. 2. ---
september”.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen fastsæt-
ter nærmere regler om godkendelse af for-
eninger m.v., organisatoriske forhold og ind-
sendelse af oplysninger om formue, indtæg-
ter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v.
Told- og skatteforvaltningen offentliggør
hvert år en liste over de organisationer, som
opfylder betingelserne for at kunne modtage
fradragsberettigede ydelser. For at være be-
rettiget hertil og blive optaget på listen, skal
en organisations ansøgning m.v. herom for
det pågældende og følgende kalenderår være
modtaget hos told- og skatteforvaltningen
senest den 1. oktober.
Stk. 4. ---
3.
I
§ 12, stk. 4,
ændres ”1. oktober” til: ”1.
§ 12. ---
Stk. 2. ---
september”.
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen fastsæt-
ter nærmere regler om godkendelse af for-
eninger m.v., organisatoriske forhold og ind-
sendelse af oplysninger om formue, indtæg-
ter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v.
Told- og skatteforvaltningen offentliggør
hvert år en liste over de organisationer, som
opfylder betingelserne for at kunne modtage
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0221.png
- 221 -
fradragsberettigede ydelser. For at være be-
rettiget hertil og blive optaget på listen, skal
en organisations ansøgning m.v. herom for
det pågældende og følgende kalenderår være
modtaget hos told- og skatteforvaltningen
senest den 1. oktober.
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
Stk. 7. ---
Stk. 8. ---
§ 16.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5.
Den skattepligtige værdi af en som-
merbolig, der er stillet til rådighed af en ar-
bejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2
pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller
hermed sammenlignelig udenlandsk ejen-
domsværdi pr. 1. oktober året før rådighed-
såret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat
en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret
som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4
b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret
for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver
af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbo-
lig som led i et ansættelsesforhold er stillet
til rådighed for en ansat direktør eller en an-
den medarbejder med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform, anses den pågæl-
dende at have sommerboligen til rådighed
hele året. Hvis sommerboligen er stillet til
rådighed for flere direktører eller andre
medarbejdere med væsentlig indflydelse på
egen aflønningsform, fordeles den skatte-
pligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige
værdi nedsættes i forhold til antallet af dage,
sommerboligen stilles til rådighed for eller
udlejes til andre personer, som ikke er om-
fattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstå-
ende. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse,
såfremt sommerboligen som led i et ansæt-
telsesforhold stilles til rådighed for andre
ansatte, som er uden væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform, eller som ikke er
4.
I
§ 16, stk. 5,
ændres ”1. oktober” til: ”1.
september”.
5.
I
§ 16, stk. 9,
ændres ”1. oktober” til: ”1.
september”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0222.png
- 222 -
nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år,
heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34.
Som nærtstående anses den skattepligtiges
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Sted-
barns- og adoptivforhold sidestilles med
ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige
værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til ar-
bejdsgiveren mv. for råderetten.
Stk. 6. ---
Stk. 7. ---
Stk. 8. ---
Stk. 9.
Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der
er stillet til rådighed som led i et ansættel-
sesforhold, hvis den ansatte er direktør eller
en anden medarbejder med væsentlig indfly-
delse på egen aflønningsform. For denne
persongruppe sættes den skattepligtige
værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med
tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er
det største beløb af enten ejendomsværdien
pr. 1. oktober året før indkomståret eller i
tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendoms-
værdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før
indkomståret eller anskaffelsessummen op-
gjort i henhold til ejendomsavancebeskat-
ningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af
forbedringer foretaget efter anskaffelsen,
dog kun forbedringer foretaget inden den 1.
januar i indkomståret. Såfremt anskaffelses-
summen er opgjort efter ejendomsavancebe-
skatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,
medregnes kun forbedringer foretaget efter
den 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på
bygninger, der er undergivet fredning i hen-
hold til bygningsfredningsloven eller for-
bedringsudgifter, som modsvares af tilskud
mv., der er skattefrie, skal ikke tillægges.
Når anskaffelsessummen opgøres efter ejen-
domsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er
selskabets valg af anskaffelsessum bindende
i forhold til senere opgørelser efter denne
bestemmelse. Ved opgørelsen af beregnings-
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0223.png
- 223 -
grundlaget for boliger, for hvilke ejendoms-
værdien fordeles efter vurderingslovens §
33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller §
33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tje-
ner til bolig for den ansatte, medregnes. Ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget for an-
dre boliger skal den del, der udelukkende
anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes.
Hvis arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, sælger
helårsboligen til en ny arbejdsgiver mv., jf.
stk. 1, hvor den ansatte direktør mv., jf. 1.
pkt., også har væsentlig indflydelse på egen
aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra
ansættelsesforholdet hos den sælgende ar-
bejdsgiver mv., såfremt den er højest. Den
skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af
den del af beregningsgrundlaget efter ejen-
domsværdiskattelovens § 4 A, der ikke over-
stiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, sva-
rende til det beregningsgrundlag for ejen-
dommen, der skulle have været anvendt,
hvis ejendommen havde været omfattet af
ejendomsværdiskatteloven. Herudover med-
regnes udgifter til ejendomsskatter, som af-
holdes af arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, til
den skattepligtige indkomst. Den skatteplig-
tige værdi efter 2.-11. pkt. nedsættes med
den skattepligtiges betaling i indkomståret
til arbejdsgiveren mv. for råderetten. 2.-11.
pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat
direktør eller en medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform ifølge
anden lovgivning opfylder eller har opfyldt
en bopælspligt i relation til helårsboligen og
er lovgivningsmæssigt forhindret i at over-
tage helårsboligen til sin personlige ejen-
dom.
Stk. 10. ---
Stk. 11. ---
Stk. 12. ---
Stk. 13. ---
Stk. 14. ---
Stk. 15. ---
Stk. 16. ---
§ 12
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0224.png
- 224 -
I lov om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr.
1175 af 30. oktober 2014, som ændret ved §
6 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages føl-
gende ændring:
§ 7. ---
Stk. 2.
Efter anskaffelsen af aktier og anpar-
ter i et selskab hæves beløb af samme stør-
relse som anskaffelsessummen for aktierne
eller anparterne, hvis følgende betingelser
alle er opfyldt:
---
Aktierne eller anparterne skal være i et sel-
skab, hvis virksomhed ikke i overvejende
grad består i udlejning af fast ejendom, be-
siddelse af kontanter, værdipapirer eller lig-
nende. Bortforpagtning af fast ejendom som
nævnt i § 33, stk. 1 og 7, i lov om vurdering
af landets faste ejendomme anses ikke i
denne forbindelse for virksomhed ved udlej-
ning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog
ikke, hvis selskabet udøver næring ved køb
og salg af værdipapirer eller finansierings-
virksomhed. Selskabets virksomhed anses
for i overvejende grad at bestå i udlejning af
fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdi-
papirer eller lignende, såfremt mindst 50
pct. af selskabets indtægter i et indkomstår
stammer fra sådan virksomhed, eller hvis
handelsværdien af selskabets udlejnings-
ejendomme, kontanter, værdipapirer eller
lignende udgør mindst 50 pct. af handels-
værdien af selskabets samlede aktiver op-
gjort ultimo indkomståret. Besiddelse af an-
dele omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 18 anses ved bedømmelsen ikke som
besiddelse af værdipapirer. Afkastet og vær-
dien af aktier i datterselskaber, hvori selska-
bet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct.
af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes
ikke. I stedet medregnes den del af dattersel-
skabets indtægter og aktiver, der svarer til
ejerforholdet, ved bedømmelsen. Ved be-
dømmelsen ses der bort fra indkomst ved
1.
I
§ 7, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.,
ændres ”§ 33,
stk. 1 og 7, i lov om vurdering af landets fa-
ste ejendomme” til: ”ejendomsvurderingslo-
vens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3,”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0225.png
- 225 -
udlejning af fast ejendom mellem selskabet
og et datterselskab eller mellem to dattersel-
skaber. Fast ejendom, som udlejes mellem
selskabet og et datterselskab eller mellem
datterselskaber, og som lejer anvender i drif-
ten, anses ved bedømmelsen ikke som en
udlejningsejendom.
---
§ 13
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1883 af 29. decem-
ber 2015, § 5 i lov nr. 1884 af 29. december
2015, § 9 i lov nr. 1888 af 29. december
2015 og § 6 i lov nr. 1554 af 13. december
2016, foretages følgende ændring:
§ 15 A.
Stk. 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Den erhvervsmæssige virksomhed
som nævnt i stk. 1 og 2 må ikke i overve-
jende grad have bestået af udlejning af fast
ejendom, besiddelse af kontanter, værdipa-
pirer eller lignende, jf. stk. 4, og for så vidt
angår selskaber aktieavancebeskatningslo-
vens § 34, stk. 6. I relation til betingelserne
for oprettelse af en pensionsordning omfattet
af stk. 5 og 6 udgør procentsatserne for gen-
nemsnitsberegningerne i aktieavancebeskat-
ningslovens § 34, stk. 6, 75 pct., medmindre
der i gennemsnitsberegningen alene indgår
regnskabsår, der begynder den 1. januar
2012 eller senere. Procentsatsen i aktieavan-
cebeskatningslovens § 34, stk. 6, knyttet til
overdragelsestidspunktet udgør i relation til
betingelserne for oprettelse af en pensions-
ordning omfattet af stk. 5 og 6 75 pct. for af-
ståelser, der sker senest den 31. december
2013. 1. pkt., finder dog ikke anvendelse,
når personen eller et selskab, hvori personen
har været hovedaktionær, har udøvet næ-
ringsvirksomhed ved køb og salg af værdi-
papirer eller ved finansieringsvirksomhed.
1.
I
§ 15 A, stk. 3, 5. pkt.,
ændres ”benyttes
til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplan-
tage eller skovbrug, jf. vurderingslovens §
33, stk. 1 eller 7” til: ”efter ejendomsvurde-
ringsloven anses for landbrugsejendom eller
skovejendom”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0226.png
- 226 -
Bortforpagtning af fast ejendom, som benyt-
tes til landbrug, gartneri, planteskole, frugt-
plantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 1 eller 7, anses ikke som udlejning
af fast ejendom ved anvendelsen af 1. pkt.
Den erhvervsmæssige virksomhed som
nævnt i stk. 1 må endvidere ikke have be-
stået i udlejning af afskrivningsberettigede
driftsmidler eller skibe eller have haft mere
end 10 ejere, medmindre opretteren af pensi-
onsordningen har deltaget i virksomhedens
drift i væsentligt omfang.
§ 14
I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1114 af 18. september 2013, som
ændret ved § 9 i lov nr. 792 af 28. juni 2013,
§ 1 i lov nr. 992 af 16. september 2014, § 4 i
lov nr. 202 af 27. februar 2015 og § 13 i lov
nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
§ 22 c. ---
Stk. 2.
For at anvende ordningen i stk. 1 skal
følgende betingelser være opfyldt:
---
---
Den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af ak-
tie- eller anpartskapitalen i selskabet eller
råder over mere end 50 pct. af stemmevær-
dien, eller
den skattepligtige sammen med andre an-
satte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller an-
partskapitalen i selskabet eller råder over
mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. dog
stk. 4. Det er en betingelse, at ingen af de
ansatte aktionærer eller anpartshavere råder
over mere end 50 pct. af stemmeværdien i
selskabet. Ved afgørelsen af, om en aktio-
nær eller anpartshaver er omfattet af 2. pkt.,
finder aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.
---
---
---
1.
I
§ 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.,
ændres ”be-
nyttes til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderings-
lovens § 33, stk. 1 eller 7” til: ”efter ejen-
domsvurderingsloven anses for landbrugs-
ejendom eller skovejendom”.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0227.png
- 227 -
---
§ 15
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1164 af 6. oktober 2016, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1557 af 13. december 2016, fo-
retages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”1. oktober” til:
”1. september”.
§ 16
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2017, fo-
retages følgende ændring:
§ 354.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hin-
der for, at fortrolige oplysninger videregives
til:
1) ---
2) ---
3) ---
4) ---
5) ---
6) ---
7) ---
8) ---
9) ---
10) ---
11) ---
12) ---
13) ---
14) ---
15) ---
16) ---
17) Skatteministeriet, når oplysningerne hid-
rører fra realkreditinstitutter og skal anven-
des til udvikling eller forbedring af metoder
1.
§ 354, stk. 6, nr. 17,
affattes således:
”17) Skatteministeriet og Danmarks Stati-
stik, når oplysningerne hidrører fra realkre-
ditinstitutter og skal anvendes til kvalitets-
sikring, udvikling eller forbedring af meto-
der og modeller til vurdering af ejendomme.
Skatteministeriet og Danmarks Statistik for-
pligter sig ved modtagelsen til ikke at sam-
menstille eller samkøre oplysningerne med
øvrige tilgængelige oplysninger, hvorved
fortrolige oplysninger udledes. ”
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0228.png
- 228 -
og modeller til vurdering af erhvervsejen-
domme. Skatteministeriet forpligter sig ved
modtagelsen til ikke at sammenstille eller
samkøre oplysningerne med øvrige tilgæn-
gelige oplysninger, hvorved fortrolige oplys-
ninger udledes. Adgangen til oplysninger er
begrænset til oplysninger for årene 2012-
2016.
18) ---
19) ---
20) ---
21) ---
22) ---
23) ---
24) ---
25) ---
26) ---
27) ---
28) ---
29) ---
30) ---
31) ---
32) ---
33) ---
34) ---
35) ---
36) ---
37) ---
38) ---
39) ---
40) ---
41) ---
42) ---
43) ---
Stk. 7. ---
Stk. 8. ---
Stk. 9. ---
Stk. 10. ---
Stk. 11. ---
Stk. 12. ---
Stk. 13. ---
Stk. 14. ---
Stk. 15. ---
Stk. 16. ---
§ 17
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0229.png
- 229 -
I lov om et testcenter for store vindmøller
ved Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500
af 8. december 2015, foretages følgende æn-
dring:
1.
I
§ 15, stk. 6,
ændres ”lov om vurdering af
§ 15. ---
Stk. 1. ---
landets faste ejendomme” til: ”ejendomsvur-
Stk. 2. ---
deringsloven”.
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6.
Ejeren af en beboelsesejendom, der er
beliggende inden for 1.500 m fra nærmeste
mølleplads, kan anmode Miljø- og fødevare-
ministeren om at købe ejendommen til en
pris svarende til den offentlige ejendomsvur-
dering fastsat efter bestemmelserne i lov om
vurdering af landets faste ejendomme fra-
trukket udbetalt værditab efter §§ 17-20.
§ 18
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1103 af 15. august 2016,
som ændret ved § 45 i lov nr. 628 af 8. juni
2016 og § 1 i lov nr. 1559 af 13. december
2016, foretages følgende ændringer:
§ 24.
Udlændinge-, integrations- og boligmi-
1.
I
§ 24, 2. pkt.,
ændres ”lov om vurdering
nisteren kan tillade, at boligorganisationen
af landets faste ejendomme” til: ”ejendoms-
optager lån med pant forud for statslån eller vurderingsloven”.
statsgaranterede lån i boligorganisationens
ældre afdelinger med henblik på finansiering
af nyt byggeri. Sådanne lån kan dog i den
enkelte afdeling ikke optages med større be-
løb end forskellen mellem restgælden i ejen-
dommen og ejendommens værdi efter reg-
lerne i lov om vurdering af landets faste
ejendomme med fradrag af et beløb sva-
rende til beboernes indskud.
§ 27.
---
2.
I
§ 27, stk. 3,2. pkt.,
ændres ”lov om vur-
Stk. 2. ---
dering af landets faste ejendomme” til:
Stk. 3.
Afhændelse skal ske på baggrund af en ”ejendomsvurderingsloven”.
vurdering, hvor ejendommens tilstand og
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0230.png
- 230 -
3.
I
§ 27, stk. 5, 4. pkt.,
ændres ”, omvurde-
ring efter § 3 eller § 4-vurdering efter lov
om vurdering af landets faste ejendomme”
til: ”eller omvurdering efter ejendomsvurde-
ringslovens § 6”.
prisforholdene på overdragelsestidspunktet
lægges til grund. I øvrigt foretages vurderin-
gen efter reglerne i lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. ---
Stk. 5.
Ved afhændelse af en almen boligor-
ganisations ejendom til en anden afdeling
inden for samme boligorganisation, til en af-
deling i en anden almen boligorganisation
eller til en selvejende almen institution kan
overdragelsessummen fastsættes til indestå-
ende belåning. Meddelte tilsagn om støtte
overføres, og statsgarantier, kommunale og
regionale garantier samt alle regarantier ved-
stås. Sker afhændelse af ejendom med hen-
blik på opførelse af nybyggeri med støtte ef-
ter § 115 eller § 117, og medtages ejendom-
mens værdi i anskaffelsessummen, fastsæt-
tes overdragelsessummen dog efter stk. 3.
Sker afhændelse med henblik på ombygning
med støtte efter de i 3. pkt. nævnte bestem-
melser, og medtages ejendommens værdi i
anskaffelsessummen, kan overdragelsessum-
men fastsættes til en værdi, der svarer til se-
neste almindelige vurdering, omvurdering
efter § 3 eller § 4-vurdering efter lov om
vurdering af landets faste ejendomme. 1. og
2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved
overdragelse af kommunale og regionale al-
mene ældreboliger til en afdeling i en almen
boligorganisation eller til en selvejende al-
men institution, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. ---
Stk. 7. ---
Stk. 8. ---
Stk. 9. ---
Stk. 10. ---
§ 19
I lov om midlertidig regulering af boligfor-
holdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 1.
juli 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1879
af 29. december 2015, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 18 b, stk. 6,
ændres ”jf. § 33 i lov om
§ 18 b. ---
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0231.png
- 231 -
vurdering af landets faste ejendomme” til:
”jf. § 3 i ejendomsvurderingsloven”.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke an-
vendelse på ejendomme, som af vurderings-
myndighederne er vurderet som landbrug,
skov, plantage, frugtplantage, gartneri eller
planteskole, jf. § 33 i lov om vurdering af
landets faste ejendomme.
Stk. 7. ---
§ 20
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 16, nr. 1, træder dog i kraft den 1.
juli 2017
Stk. 3.
§ 1, nr. 21 og 22, har kun virkning for
vurderinger, der foretages efter ejendoms-
vurderingsloven.
Stk. 4.
§ 1, nr. 2-20, 37-54, 56-57, 59-61, 63
og 64, har virkning for klager og anmodnin-
ger om genoptagelse, der afgøres den 1. ja-
nuar 2019 eller senere, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Landsskatteretten færdigbehandler
klager over afgørelser, som den 1. januar
2019 er under behandling i Landsskatteret-
ten.
Stk. 6.
§ 1, nr. 23-29, har virkning for an-
modninger om genoptagelse, som er indgi-
vet den 1. januar 2018 eller senere.
Stk. 7.
§ 1, nr. 37, har kun virkning for kla-
ger over vurderinger, der er foretaget efter
ejendomsvurderingsloven.
Stk. 8.
Den ordinære funktionsperiode for
medlemmer og suppleanter i vurderingsan-
kenævn, skatteankenævn og skatte- og vur-
deringsankenævn, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 8, stk. 2, der udløber den 30. juni
2018, forlænges til og med den 31. decem-
ber 2018. Den umiddelbart efterfølgende or-
dinære funktionsperiode begynder den 1. ja-
nuar 2019 og udløber den 30. juni 2022.
Stk. 9.
Ved klage efter § 44, stk. 1 og 3, i lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 161: Lovudkast: Forslag til ejendomsvurderingsloven og forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af ny ejendomsvurderingslov m.v.)
1735283_0232.png
- 232 -
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 med senere ændringer, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 89, samt ved klage efter
ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, og §
88, stk. 3, skal betales et klagegebyr på 400
kr. (2010-niveau) for hver vurdering, der
klages over. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20. Reglerne i skatte-
forvaltningslovens § 35 c, stk. 4-7, om beta-
ling og tilbagebetaling finder tilsvarende an-
vendelse. Klagegebyret efter 1. pkt. vil ikke
være at anse for godtgørelsesberettigede ud-
gifter efter skatteforvaltningslovens § 54,
stk. 1, nr. 2.
Stk. 10.
§§ 2 og 3 har virkning fra og med
det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor
beskatningen sker på grundlag af ejendoms-
vurderinger foretaget efter ejendomsvurde-
ringsloven. § 2, nr. 10, har dog virkning for
kommunernes opkrævning af grundskyld og
dækningsafgift fra og med skatteåret 2018.
Stk. 11.
Lovens § 4 har virkning for ejer-
skifte, der er anmeldt til tinglysning fra den
1. januar 2020.
§ 21
§ 16, nr. 1,
kan ikke sættes i kraft for Færø-
erne og Grønland.