Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 160
Offentligt
1735175_0001.png
København den 7. december 2016
Høring - Forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag,
KOM(2016)685, og Rådets direktiv om et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag, KOM(2016)683
Danmarks Rederiforening takker for muligheden for at svare på Skatteministeriets
høring om fælles selskabsskattegrundlag og fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag.
I det nuværende udkast vil regelsættet være obligatorisk for store koncerner med en
omsætning på mere end 750 mio. euro jf. Artikel 2(1) i Rådets direktiv om et fælles
konsolideret selskabsskattegrundlag. På linje med vores europæiske
brancheorganisation, ECSA, mener Danmarks Rederiforening, at regelsættet bør
være frivilligt som i 2011-udkastet til samme direktiv. Hermed fastholdes, at de
kommende regler lever op til den oprindelige hensigt om at reducere de
administrative byrder for europæisk erhvervsliv, idet det i givet fald kun vil være de
virksomheder, der opnår en lempelse, der vil gå over til at opgøre
selskabsskattegrundlaget på baggrund af den fælleseuropæiske model.
Samtidig hæfter Danmarks Rederiforening sig ved Artikel 2(4) i Rådets direktiv
om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, som fastslår, at
”The rules of this
Directive shall not apply to a shipping company under a special tax regime. A
shipping company under a special tax regime shall be taken into account for the
purpose of determining the companies which are members of the same group as
referred to in Article 3.”
Denne formulering bør sikre, at aktiviteter under tonnagebeskatning ikke tæller med
i størrelseskravet på 750 mio. euro, som er fastsat i Artikel 2(1) i Rådets direktiv om
et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.
Skibsfart er et globalt erhverv i global konkurrence, og introduceres
beskatningselementer, som ikke findes i øvrige globale skibsfartsnationer uden for
EU, risikeres udflagning af rederidrift og arbejdspladser i hele den maritime klynge
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 160: Reviderede grund- og nærhedsnotat, høringsskema samt høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, KOM (2016) 0683 af 25. oktober 2016 (CCCTB)
1735175_0002.png
til lande uden for EU. Dette er, efter Danmarks Rederiforenings opfattelse, ikke
ønskeligt og derfor er det rigtigt, at udskille de aktiviteter, der er underlagt et særligt
skatteregime fra det fælles grundlag.
Med Venlig hilsen / Best regards
Johan Moesgaard Andersen
Konsulent / Adviser
Politik og Analyse / Politics and Analysis
Danmarks Rederiforening / Danish Shipowners' Association
Amaliegade 33
DK-1256 Copenhagen K
Tel. + 45 33 11 40 88
Mob. +45 60 60 06 06
E-mail
[email protected]
2/2