Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 15
Offentligt
1677258_0001.png
UDVALGSSEKRETARIATET
NOTAT TIL PRÆSIDIET
OM UDVALGENES OVERVÅGNING OG EVALUERING AF LOVE I
FOLKETINGSÅRET 2015-16
Indstilling:
Det
indstilles,
at notatet bliver omdelt i udvalgene, og at udvalgene bliver
opfordret til at drøfte, hvordan udvalgene under lovbehandlingen i folketingsåret
2016-17 kan påtage sig et større ansvar for at overvåge, om væsentlig
lovgivning efterfølgende får de tilsigtede virkninger.
Sammenfatning:
Notatet redegør for resultatet af Folketingssekretariatets undersøgelse af, hvor
mange regeringslovforslag udvalgene i 2015-16 har foranlediget overvågning
og evaluering af.
Undersøgelsen viser, at kun 6 udvalg har foranlediget overvågning og
evaluering af love i 2015-16 omfattende 9 regeringslovforslag ud af i alt 183
regeringslovforslag.
Baggrund:
Udvalget for Forretningsordenen har i beretning nr. 12 af 6. maj 2015 om
opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg
opfordret udvalgene til at overveje, hvordan udvalgene kan påtage sig et større
ansvar for at overvåge, om væsentlig lovgivning efterfølgende får de tilsigtede
virkninger.
Præsidiet tilkendegav i forlængelse heraf at ville få udarbejdet et katalog over
redskaber, som udvalgene kan benytte sig af, hvis et udvalg i forbindelse med
behandling af et lovforslag beslutter sig for at ville evaluere lovforslagets
virkning, når loven har været gældende i en vis periode.
Et sådant katalog blev sammen med Folketingssekretariatets notat af 21.
september 2015 om udvalgenes overvågning og evaluering af love præsenteret
på Præsidiets møde med gruppe- og udvalgsformænd den 21. oktober 2015.
Kataloget og notatet blev også omdelt som bilag i udvalgene.
Af notatet af 21. september 2015 fremgår, at der fastlægges en proces, hvor
Folketingssekretariatet dels skaber sig overblik over de lovforslag, som
udvalgene har truffet beslutning om at overvåge/evaluere, dels anmoder om
12. september 2016
Ref. 15-000603-21
1/3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
oplysninger fra ministerierne om,
revisionsbestemmelse eller lignende.
hvilke
love
der
har
indsat
en
Resultat af undersøgelsen:
Undersøgelsen viser, at 6 udvalg har iværksat initiativer til overvågning og
evaluering af i alt 9 love behandlet i 2015-16. De 6 udvalg er:
Børne- og Undervisningsudvalget (1 lov)
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget (3 love)
Skatteudvalget (2 love)
Socialudvalget (1 lov)
Sundhedsudvalget (1 lov)
Transport- og Bygningsudvalget (1 lov).
Initiativerne består nærmere i:
Børne- og Undervisningsudvalget
Udvalgsspørgsmål til og tilsagn fra ministeren for børn, undervisning og
ligestilling om at holde udvalget orienteret om udviklingen inden for udviklingen
i skoletilbud på småøerne (L 63).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Udvalgsspørgsmål om og tilkendegivelse i betænkningen fra erhvervs- og
vækstministeren om evaluering af udbudsloven (L 19).
Udvalgsspørgsmål om og tilkendegivelse fra erhvervs- og vækstministeren om
evaluering af lov om betalingskonti, herunder særligt pengeinstitutternes
anvendelse af reglerne om fastsættelse af gebyr for oprettelse af en
betalingskonto (L 103).
Ændringsforslag fremsat af Dansk Folkeparti om indsættelse af
revisionsbestemmelse i revisorloven, som blev tiltrådt af resten af udvalget og
vedtaget af Folketinget (L 146).
Skatteudvalget
Udvalgsspørgsmål om og tilkendegivelse fra skatteministeren om, at
Skatteministeriet som led i den almindelige lovovervågning vil følge udviklingen
i brændstofforbruget for særlig store biler (L150).
Udvalgsspørgsmål om og tilsagn fra skatteministeren om at holde udvalget
informeret om loven om ændring af fondsbeskatningslovens virkning på
fondenes samlede uddelinger og skattebetalinger (L 71).
Social- og Indenrigsudvalget
Udvalget (med undtagelse af EL) har i betænkningen udtrykt, at partierne
løbende vil følge området i forhold til brug af magtanvendelse og særligt vil
2/3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
være opmærksomme på, om der opstår gråzoner for brug af magt. Herudover
vil partierne have fokus på resultaterne af en lovrevision, der skal forelægges
om 2 år (L 162).
Sundheds- og Ældreudvalget
Udvalgsspørgsmål om og udtalelse i betænkningen fra sundheds- og
ældreministeren om en supplerende evaluering, der omfatter en kortlægning af
videregivelse af patientoplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret og
Lægemiddeladministrationsregisteret, herunder særligt patientoplysninger, der
er personhenførbare (L 184).
Transport- og Bygningsudvalget
Ændringsforslag
fremsat
af
Alternativet
om
indsættelse
af
revisionsbestemmelse i loven om forhøjelse af hastighedsgrænsen for
campingvogne m.m., som blev tiltrådt af resten af udvalget (med undtagelse af
KF) og vedtaget af Folketinget (L 84).
Undersøgelsen omfatter ikke udvalgets eventuelle initiativer vedrørende
lovforslag fra tidligere folketingsår. Undersøgelsen omfatter endvidere kun de
tilfælde, hvor det er initiativer i udvalgsregi, der har foranlediget
overvågningen/evalueringen af en lov. I undersøgelsen indgår altså ikke de
tilfælde, hvor revisionen/evalueringen fra start af indgår i det fremsatte
lovforslag (herunder hvor det beror på aftale med aftalepartier) eller på anden
vis er genereret af regeringen selv.
Andre initiativer:
Folketingssekretariatet vil tage initiativ til at tilvejebringe en oversigt over, hvilke
love der har indsat revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning eller
på anden vis er undergivet evaluering/overvågning.
Den 22. september 2016 bliver afholdt et kursus om evalueringsmetoder m.v.
for relevante medarbejdere i Folketingssekretariatet.
3/3