Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 142
Offentligt
1730920_0001.png
Notat
9. marts 2017
J.nr. 2017 - 582
Orientering om SKATs arbejde med HSBC-lækagen og
Panamapapirerne
SKAT har i de senere år arbejdet målrettet på at afdække skattepligtige beløb i udlandet.
Det er blandt andet sket i forbindelse med en række indsatsprojekter, eksempelvis Projekt
Credit Cards, Projekt Udenlandske Kontroloplysninger samt Projekt Money Transfer.
Samtidig har SKAT bl.a. i forbindelse med det såkaldte Projekt Skattely undersøgt en
række forskellige lækkede databaser. I 2015 indhentede SKAT informationer fra de fran-
ske skattemyndigheder om kontooplysninger stjålet fra HSBC Private Bank (Suisse) i
Schweiz, den såkaldte HSBC-lækage. I efteråret 2016 blev et bredt flertal af Folketingets
partier enige om at købe oplysninger fra de såkaldte Panamapapirer.
Arbejdet med HSBC-lækagen er nu færdiggjort, mens der stadig arbejdes med de indhen-
tede oplysninger fra Panamapapirerne.
Afrapportering fra HSBC-lækagen
I 2010 kom de franske skattemyndigheder i besiddelse af kontooplysninger stjålet fra
HSBC Private Bank (Suisse) i Schweiz. Den 5. marts 2015 indhentede SKAT oplysninger
om danskere, der optrådte i lækagen. På den baggrund har SKAT kontrolleret, om de
danskere, der fremgår af lækagen, har selvangivet og betalt korrekt skat til Danmark af de-
res indeståender og afkast i HSBC for årene 2005 og fremefter.
Hovedkonklusioner
HSBC-dataene har haft direkte betydning for, at SKAT har fundet frem til danskere, der
har anvendt skattely via HSBC i Schweiz. I behandlingen af sagerne har det givet ekstra
information om skatteyderne, at SKAT har kunnet sammenholde oplysningerne fra
HSBC med data fra Money Transfer-projektet og Rente-Kontrol-ordningen.
Flere af sagerne har der ikke været grundlag for at gå videre med – blandt andet pga. ringe
datakvalitet. De sager, som SKAT har kunnet gennemføre, har dog medført væsentlige
resultater:
I 49 sager har SKAT foretaget ændringer af den skattepligtige indkomst.
Der er samlet set foretaget reguleringer (brutto) for godt 154 mio. kr., hvilket har re-
sulteret i et potentielt provenu på ca. 96 mio. kr.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 142: Orientering om SKATs arbejde med HSBC-lækagen og Panamapapirerne, fra skatteministeren
1730920_0002.png
HSBC-sagerne er forskellige i opbygning, men det er et fællestræk for de sager, der om-
handler skatteunddragelse, at skatteyderne har haft udenlandske indtægter, som er ude-
holdt fra beskatning i Danmark. Den udenlandske indtægt kan stamme fra salg af virk-
somhed, udbytter, konsulenthonorar eller lignende. Alle sagerne er oversendt til ansvars-
vurdering.
SKAT har med håndteringen af HSBC-lækagen opnået væsentlig erfaring med at hånd-
tere lækager, som kan anvendes i behandlingen af data fra fremtidige lækager.
Skattelykonstruktioner
SKAT har i sin gennemgang af data fra HSBC-lækagen fundet frem til, at HSBC Private
Bank har leveret tre muligheder for skattelykonstruktioner:
1.
Navngiven konto:
En almindelig konto på linje med dem, som danske banker tilbyder.
SKAT vil dog ikke have kendskab til sådanne konti i Danmark, medmindre skatte-
yderen selvangiver kontiene, eller SKAT modtager oplysninger fra udenlandske myn-
digheder om kontiene.
2.
Offshore-selskab:
Kontohavers navn erstattes med et offshore-selskab, således at konto-
ens ejer bliver et offshore-selskab, fx placeret i Panama. Selskabet fungerer udeluk-
kende som værn imod at identificere den bagvedliggende ejer.
3.
Nummereret konto:
Kontohavers navn erstattes med et nummer. Derved beskyttes kon-
tohavers identitet, da det ikke er muligt at identificere den bagvedliggende ejer ud fra
kontoen alene. Denne praksis blev forsøgt gjort ulovlig, hvilket resulterede i, at ban-
kerne blot begyndte at anvende bogstaver i stedet for numre.
Ved brug af enten offshore-selskaber eller nummererede konti er der en øget sandsynlig-
hed for, at de pågældende konti anvendes til skatteunddragelse. Disse konstruktioner slø-
rer identifikationen af ejeren af den pågældende konto og vanskeliggør dermed skatte-
myndighedernes mulighed for at finde den skattepligtige. Omkring to tredjedele af de
danskere, der optrådte i HSBC-lækagen, havde benyttet sig af en af de to muligheder.
Det bemærkes, at en række lande tiltræder Common Reporting Standards, hvor landene
forpligter sig til automatisk udveksling af kontooplysninger fra hhv. september 2017 eller
september 2018. Dette vil i høj grad bidrage til at mindske mulighederne for at skjule
konti gennem ovenstående skattelykonstruktioner i de lande, der har tiltrådt aftalen.
Status på arbejdet med Panamapapirerne
SKAT blev gjort opmærksom på de såkaldte Panamapapirer i januar 2016. Siden da har
SKAT arbejdet med Panamakomplekset på flere måder:
SKAT fik i maj 2016 Skatterådets tilladelse til at indhente oplysninger fra pengeinsti-
tutter. Der er indtil videre modtaget oplysninger om flere end 5.000 personer.
Med udgangspunkt i en fælles international indsats baseret på JITSIC (en arbejds-
gruppe til bekæmpelse af skattely i OECD) har SKAT afsendt en såkaldt Group
Request til skattemyndighederne i Luxembourg. SKAT har i forlængelse heraf modta-
get oplysninger på 57 personer.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 142: Orientering om SKATs arbejde med HSBC-lækagen og Panamapapirerne, fra skatteministeren
1730920_0003.png
I september 2016 fik SKAT godkendelse til at købe lækkede data om danskere fra Pa-
namapapirerne. De købte data udgør 317 selskaber, som indeholder oplysninger på
500-600 personer.
Den samlede mængde data er ved at blive analyseret. Indtil videre har SKAT identificeret
i alt 356 skattepligtige personer, som nu undersøges nærmere. Der er pt. efterspurgt yder-
ligere materiale fra 102 af disse personer, hvoraf 46 personer har kontaktet SKAT. Der
tages kontakt med henblik på løbende at indhente materiale fra de resterende af disse sa-
ger, ligesom der analyseres videre på de resterende data med henblik på at identificere
yderligere skattepligtige personer.
Indtil videre er der afsluttet én sag med ændring, hvorved den skattepligtige indkomst
blev forhøjet med ca. 45.000 kr. SKAT anser dog denne sag som værende en fejl frem for
svindel lavet af det pågældende selskab. Sagen adskiller sig fra de resterende sager i Pana-
mapapirerne, da skatteyder er én af de to selvmeldere, der er kommet i forbindelse med
Panamapapirerne, og da det pågældende selskab, der er oprettet i et skattely, er begrundet
i etableringen af et reelt selskab med erhvervsmæssig aktivitet.
De øvrige sager er endnu ved at bliver undersøgt. Det kan dog konstateres, at de an-
vendte koncepter er både systematiske og professionelle. SKAT forventer at have færdig-
behandlet alle sager relateret til Panamapapirerne inden udgangen af 2017.
Side 3 af 3