Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 139
Offentligt
Folketingets Skatteudvalg
Peder Kjærsgaard Roulund
Lindeparken 48, 1. tv.
8600 Silkeborg
Silkeborg den 2. marts 2017
Kære medlemmer af Folketingets Skatteudvalg!
Jeg vil gerne takke Jer for Jeres store arbejde som politikere. Jeres omhyggelige og
samvittighedsfulde arbejde er rigtigt vigtigt for, at vort land og vort samfund fungerer ordentligt.
Endnu en gang, tak!
Dernæst vil jeg gerne delagtiggøre Jer i min store bestyrtelse over forløbet med
gældsinddrivelsessystemet EFI. I Radio 24 Syvs program
”Det
Røde Felt” mandag den 27. februar
2017 blev det oplyst, at det danske samfund har mistet ca. 27 milliarder kroner siden 2005 på
grund af EFI systemet. Endvidere blev det oplyst, at dette enorme tab af de danske skatteyderes
penge ikke er genstand for særlig meget opmærksomhed i Folketinget.
Hvis det forholder sig som oplyst i
”Det
Røde Felt”, synes jeg, det er overordentligt kritisabelt. Jeg
vil gerne bede Jer som skatteudvalg, som medlemmer af Folketinget og som danskernes øverste
tillidsrepræsentanter at igangsætte en alvorlig tilbundsgående undersøgelse af forløbet omkring
EFI. Jeg synes, det skal være en undersøgelse, hvor der kan indkaldes vidner, som skal udtale sig
under forpligtigelse til at tale sandt. Jeg synes, man skal undersøge hele forløbet siden 2005. Jeg
synes endvidere, man skal undersøge alle skatteministres ansvar for EFI systemets fejl fra 2005 og
til i dag.
Til slut vil jeg gerne lægge Jer på sinde, at det ikke bare er vigtigt, at der placeres ansvar i denne
sag. Jeg synes næsten, det er vigtigere, at vi som samfund lærer af de fejl, som helt åbenlyst er
begået i forbindelse med tilblivelsen af EFI systemet.
Med de allervenligste hilsner
Peder Kjærsgaard Roulund