SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 122
Offentligt

14. februar 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 21. februar 2017

1) Revisionen af skatteundgåelsesdirektivet fsva. Hybride mismatches (ATAD2)

Generel indstilling

KOM(2016)687

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Forberedelse af G20-finansministermøde i Baden-Baden 17.-18. marts 2017

Godkendelse af fælles EU-holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Rådets henstilling om decharge til Kommissionen for budgetimplementeringen i 2015

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Retningslinjer for EU-budgettet i 2018

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

Revision af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hybride mis-

matches (ATAD2)

KOM(2016)687

1. Resume

Kommissionen fremlagde 25. oktober 2016 et forslag til ændring af skatteundgåelsesdirektivet

(vedtaget på ECOFIN 12. juli 2016).

Det oprindelige skatteundgåelsesdirektiv indeholder en række bestemmelser, der generelt imødegår

muligheder for skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning på selskabsområdet, herunder

bestemmelser mod såkaldte hybride mismatches. Hybride mismatches opstår blandt andet, når

der er uoverensstemmelse mellem to landes skattemæssige vurderinger af en selskabsenhed. Det

kan fx indebære dobbelt ikke-beskatning, dobbelt skattefradrag el. lign. som udhuler skatteind-

tægterne i EU-landene.

Det gældende skatteundgåelsesdirektiv omfatter alene hybride mismatches mellem EU-lande.

Ændringsforslaget udvider bestemmelserne vedr. hybride mismatch til også at omfatte tredjelande.

Ændringsforslaget indeholder også regler mod nogle særlige former for mismatch mellem EU-

lande, der ikke aktuelt er omfattet af skatteundgåelsesdirektivet.

Ændringsforslaget blev drøftet på ECOFIN 6. december 2016 uden at man nåede til enighed

om et endeligt kompromis. Man mangler således at opnå enighed vedr. en mulig undtagelse fra

direktivet og vedr. ikrafttrædelsestidspunkt. Formandskabet ventes at søge at finde et kompromis

om disse spørgsmål mhp. at opnå enighed om en endelig aftale.

Regeringen ser positivt på ændringsforslaget, som vil styrke redskaberne mod skatteundgåelse.

Der er tale om et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at de enkelte EU-lande selv kan have

regler på området, der er strammere end direktivets regler.

2. Baggrund

Rådet vedtog 12. juli 2016 skatteundgåelsesdirektivet (direktiv 2016/1164/EU –

ATAD: Anti-Tax Avoidance Directive), som indeholder en række konkrete tiltag

til at imødegå skatteundgåelse i forbindelse med aggressiv skatteplanlægning

, her-

under bestemmelser vedr. såkaldte hybride mismatch mellem EU-lande.

Der henvises til samlenotaterne af 10. maj 2016 og 7. juni 2016 vedr. indholdet af

skatteundgåelsesdirektivet.

Som led i det endelige kompromis om skatteundgåelsesdirektivet bad ECOFIN i

en erklæring Kommissionen om at fremlægge et forslag til også at imødegå hybri-

Det drejer sig om fradragsbegrænsning for selskabers rentebetalinger, exitbeskatning, en generel anti-misbrugsregel,

kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-regel) og hybride mismatches.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

de mismatch i forhold til tredjelande. Forslaget skal være i overensstemmelse med

OECD’s BEPS

-anbefalinger og mindst lige så effektivt.

Kommissionen fremsatte på den baggrund 25. oktober 2016 forslag til en revision

af skatteundgåelsesdirektivet. Ændringsforslaget indeholder bestemmelser om

hybride mismatches, så også hybride mismatches i forhold til tredjelande omfattes

af direktivet. Ændringsforslaget indeholder også bestemmelser for visse typer hy-

bride mismatches, som ikke var omfattet af direktivet – både når de opstår mellem

EU-lande, og mellem EU-lande og tredjelande. Ændringsforslaget er således end-

nu et tiltag mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Det slovakiske formandskab udarbejdede et kompromisforslag, der blev drøftet

på ECOFIN 6. december 2016. Det blev her konstateret, at der ikke endnu kunne

opnås enighed om hele kompromisforslaget. Der er således to udestående pro-

blemstillinger vedr. en mulig undtagelse fra direktivet og vedr. ikrafttrædelsestids-

punkt. Forslaget blev herefter forhandlet videre på teknisk niveau mhp. afklaring

af disse udeståender.

Forslaget er fremlagt med hjemmel i TEUF art. 115 og vedtages af Rådet med

enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Hybride mismatches kan opstå når der er uoverensstemmelse mellem to landes

skattemæssige vurderinger, fx af en selskabsenhed eller et finansielt instrument.

Det kan give anledning til skatteundgåelse og dermed udhuling af selskabsskatte-

grundlaget. Med et mismatch kan der generelt opstå tre typer af problematiske

situationer, hvor:

1. Et selskabs betaling, fx en renteudgift, udløser et fradrag i beregningen af

den skattepligtige indkomst i to lande (”dobbelt fradrag”).

2. Et selskabs betaling udløser et fradrag i ét land, men betalingen ikke tilsva-

rende beskattes i et andet land (”fradrag uden korresponderende beskat-

ning”).

3. Et selskabs indkomst ikke beskattes i noget land (”dobbelt ikke-

beskatning”).

Direktivet håndterer generelt mismatch-situationerne ved at pålægge det enkelte

EU-land enten at nægte fradrag for en betaling eller at kræve beskatning af en

betaling, således at mismatchet ophæves. Hvilken pligt, der i givet fald pålægges

BEPS – Base Erosion and Profits Shifting. OECD og G20 har som led i BEPS-arbejdet i november 2015 offentliggjort

en omfangsrig rapport (Action point 2 – Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangement). Rapporten indehol-

der anbefalinger vedrørende selskabsenheder og finansielle instrumenter, der eliminerer effekterne af alle identificerede

hybride mismatch.

Formelt to skattejurisdiktioner – da der i visse lande er flere skattejurisdiktioner. Fx i UK, hvor bl.a. Jersey og Cayman

Islands er selvstændige skattejurisdiktioner.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

EU-landet, afhænger af den konkrete mismatch-type, og om mismatchet sker i

relation til et andet EU-land eller ift. et tredjeland.

Typer af hybride mismatches som håndteres

Skatteundgåelsesdirektivet indeholder aktuelt minimumsregler om hybride mis-

match, som omfatter nogle af de mest udbredte mismatches, der opstår som følge

af to EU-landes forskellige skattemæssige vurderinger (retlig kategorisering eller

”kvalificering”) af en

selskabsenhed

eller et

finansielt instrument

Ændringsforslaget tilføjer minimumsregler for disse typer af mismatches, når de

opstår mellem et EU-land og et tredjeland. Disse mismatch uddybes i afsnit 3.1.

og 3.3. nedenfor.

Ændringsforslaget tilføjer yderligere minimumsregler for visse andre typer af hy-

bride mismatches, som ikke er omfattet af det aktuelle skatteundgåelsesdirektiv.

Reglerne gælder både indbyrdes mellem EU-lande og mellem EU-lande og tredje-

lande. Det drejer sig om hybride mismatches ifm.

faste driftssteder

(som er selskabers

skattepligtige aktiviteter i et andet land end hjemlandet, fx i form af en filial),

mismatch ved

overførsler

af finansielle instrumenter,

importerede mismatches

og mis-

match vedr.

selskaber hjemmehørende i både et EU-land og et tredjeland.

Der henvises til

bilaget for uddybning.

I løbet af forhandlingerne er endvidere i ændringsforslaget tilføjet bestemmelser

vedr. såkaldte

omvendt hybride selskabsenheder.

Skatteundgåelsesdirektivet indeholder

aktuelt ikke regler herfor. Disse mismatch uddybes i afsnit 3.2.

3.1. Eksempel på mismatch: Dobbelt fradrag vedr. hybride selskabsenheder

Skatteundgåelsesdirektivet regulerer bl.a. mismatches, der opstår mellem EU-

lande vedr. hybride selskabsenheder, når selskaberne skattemæssigt vurderes for-

skelligt i forskellige jurisdiktioner.

Hybride mismatch med selskabsenheder kan opstå, når en selskabsenhed i den

jurisdiktion, hvor den er oprettet (A), behandles som en ”ikke-transparent” sel-

skabsenhed, samtidig med at en anden jurisdiktion (B) behandler selskabsenheden

i land A som ”transparent”. Ved en transparent enhed forstås en enhed, der ikke

er et selvstændigt skattesubjekt. Derved er det enhedens ejere, og ikke enheden

selv, der betaler skat. Når et selskab er ikke-transparent, er det i stedet selskabet

selv, der beskattes. Et eksempel kan være et datterselskab i land A, der ejes af et

moderselskab i land B. Vurderes datterselskabet at være ikke-transparent, betaler

det på almindelig vis selskabsskat af dets indkomst i land A. Vurderes dattersel-

Værnsreglerne er begrænset således, at de alene finder anvendelse på hybride mismatch mellem såkaldt associerede selska-

ber, hvor risikoen for skatteundgåelse er størst. To selskaber er associerede, hvis det ene selskab direkte eller indirekte ejer

mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen i det andet selskab, eller hvis mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen i begge

selskaber ejes af det samme tredje selskab eller den samme person. Ejerskabsgrænsen sættes dog i direktivet til 50 pct. fsva.

de mismatch der opstår ved hybride selskabsenheder.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

skabet at være transparent, vil dets indkomst blive henregnet til og beskattet i mo-

derselskabet i land B.

Sådanne forskelle i to landes vurderinger af om en selskabsenhed er transparent

eller ej, kan bl.a. medføre at selskabsenheden kan opnå fradrag for en udgift i beg-

ge lande (dobbelt fradrag). Et eksempel på en situation, hvor der kan opstå dob-

belt fradrag, vedrører en rentebetaling fra en selskabsenhed (fx et datterselskab) i

land A til et associeret selskab, når datterselskabets ejere (fx et moderselskab) hø-

rer hjemme i et andet land (B). Da der er tale om en erhvervsmæssig udgift for

koncernen, bør det ideelt føre til et skattefradrag, men kun i ét land.

Hvis datterselskabet vurderes som ikke-transparent af land A, vil land A anse dat-

terselskabet for værende skattepligtigt i land A. Derfor vil land A også give fradrag

for datterselskabets udgifter. Hvis datterselskabet samtidig vurderes som transpa-

rent i land B, vil land B anse datterselskabets indkomst via moderselskabet som

skattepligtigt i land B. Derfor vil land B også give fradrag for datterselskabets ud-

gifter. Pga. af den forskellige vurdering opnås der således dobbelt fradrag.

Det gældende skatteundgåelsesdirektiv løser et sådan mismatch mellem to EU-

lande ved, at det er kildelandet (A), hvor betalingen kommer fra, der gives fra-

dragsretten, hvilket betyder, at (B) skal nægte adgangen til fradraget. Dvs. at kun

kildelandet skal give fradrag, uanset om selskabet i øvrigt er skattepligtigt i land A

eller B. Det vil sikre, at hybride mismatch, der opstår pga. den forskellige kvalifi-

cering af en selskabsenhed, ikke medfører fradrag for samme betaling i flere EU-

lande.

Kompromisforslaget udvider som nævnt bestemmelserne vedr. bl.a. hybride sel-

skabsenheder til også at gælde ift. situationer mellem EU-lande og tredjelande.

Såfremt det samme mismatch opstår mellem et EU-land og et tredjeland lægger

ændringsforslaget op til følgende: Hvis tredjelandet er kildelandet skal EU-landet

nægte fradrag for betalingen. Hvis EU-landet er kildelandet for betalingen, og

tredjelandet har givet fradrag, skal EU-landet afstå fra at give fradrag. I ovenstå-

ende eksempel betyder det at EU-landet, ligegyldigt om det er det land, hvor mo-

der- eller datterselskabet ligger i, skal afstå fra at give fradrag, hvis tredjelandet

giver fradrag.

3.2. Eksempel på mismatch: Dobbelt ikke-beskatning ved ”omvendt hybride sel-

skabsenheder”

Det gældende skatteundgåelsesdirektiv adresserer situationer, hvor mismatch op-

står som følge af, at en selskabsenhed opfattes som ikke-transparent i det land,

hvor det er beliggende, men opfattes som transparent i det land, hvor selskabsen-

hedens ejere er hjemmehørende, jf. eksemplet i afsnit 3.1. Der kan imidlertid også

opstå mismatch i den omvendte situation (såkaldt ”omvendt hybride selskabsen-

heder”), hvor selskabsenheden opfattes som transparent i det land, hvor den hø-

rer hjemme, men som ikke-transparent i ejernes hjemland.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

Kommissionens oprindelige ændringsforslag indeholdt ikke regler for en løsning

af dobbelt-ikke-beskatningssituationen ved sådanne omvendte hybride mismat-

ches. Det er i de hidtidige forhandlinger og tekniske drøftelser lykkedes at få in-

kluderet regler for denne type mismatch i kompromisforslaget.

For omvendt hybride selskabsenheder kan mismatch bl.a. medføre, at en sel-

skabsenheds indkomst slet ikke beskattes. Hvis datterselskabet i land A opfattes

som transparent af sit hjemland, men som ikke-transparent i moderselskabets land

B, kan det betyde at land A ikke beskatter datterselskabets indkomst, mens land B

heller ikke beskatter datterselskabets indkomst via ejerne/moderselskabet. Begge

jurisdiktioner vurderer altså, at den anden jurisdiktion bør beskatte indkomsten,

og derfor beskattes indkomsten hverken i land A eller B, dvs. dobbelt ikke-

beskatning.

Det gældende skatteundgåelsesdirektiv indeholder ikke regler for, hvordan disse

situationer med omvendte hybride selskabsenheder skal håndteres. I praksis vil de

situationer hvor ejerne/moderselskabet er beliggende inden for EU (og den hy-

bride selskabsenhed (datterselskabet) er beliggende enten i EU eller uden for EU)

dog blive håndteret ved at ejerne i EU beskattes pga. det gældende skatteundgåel-

sesdirektivs CFC-regler (Controlled Foreign Company). Det er derfor især den

situation, hvor en selskabsenhed er beliggende i EU, og ejerne er beliggende uden

for EU, der som noget nyt vil blive håndteret af kompromisforslaget.

Kompromisforslaget medfører således, at hvis en selskabsenhed beliggende i EU

(fx datterselskab) bliver betragtet som ikke-transparent af et land, hvor selskabs-

enhedens ejere (fx et moderselskab) er hjemmehørende (i EU eller uden for EU),

så skal EU-landet også opfatte EU-selskabsenheden som ikke-transparent, og

derved beskatte den.

3.3. Eksempel på mismatch: Fradrag uden korresponderende beskatning vedr.

hybride finansielle instrumenter

Skatteundgåelsesdirektivet regulerer også mismatches, der opstår mellem EU-

lande vedr. finansielle instrumenter, fx værdipapirer i form af aktier eller obligati-

oner. Mismatches kan opstå, hvis instrumenterne skattemæssigt behandles forskel-

ligt i jurisdiktionerne.

Den situation kan fx forekomme, hvis et moderselskab i land B indskyder kapital i

et datterselskab i land A. Hvis overførslen fx i moderselskabets hjemland B anses

for at være et indskud af egenkapital i datterselskabet, vil datterselskabets betalin-

ger på det finansielle instrument til moderselskabet betragtes som et udbytte, der

ikke betales skat af i land B. Hvis datterselskabets hjemland A derimod anser kapi-

talindskuddet som et lån og dermed en gæld for datterselskabet, vil datterselska-

bets betalinger til moderselskabet betragtes som renteudgifter, der er fradragsbe-

rettiget.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

I tilfælde af et mismatch med et finansielt instrument kan der således opstå fradrag

uden korresponderende beskatning, hvor en betaling fradrages i selskabsskatte-

grundlaget i den jurisdiktion, hvorfra betalingen udgår, samtidig med at det ikke

beskattes i selskabsskattegrundlaget i den modtagende jurisdiktion.

Det gældende skatteundgåelsesdirektiv løser et sådan mismatch mellem to EU-

lande ved, at kildelandet (A) nægter fradrag for betalingen.

Ændringsforslaget lægger op til, at såfremt det samme mismatch opstår mellem et

EU-land og et tredjeland, skal man efter forslaget starte med at fastslå, hvilken

jurisdiktion, der er kildelandet, dvs. fra hvilken jurisdiktion betalingen kommer.

Hvis betalingen kommer fra et EU-land og tilgår et tredjeland, skal EU-landet

nægte fradraget, uanset hvordan EU-landet skattemæssigt opfatter transaktionen.

Hvis betalingen stammer fra et tredjeland og tilgår et EU-land, skal EU-landet

beskatte betalingen, hvis tredjelandet giver fradrag, uanset hvordan EU-landet

skattemæssigt opfatter transaktionen.

3.4. Udestående vedr. mulig undtagelse

Formandskabet lægger op til en undtagelse fra mismatchreglerne, når det gælder

situationer, hvor en betaling på et finansielt instrument giver et fradrag i ét land,

uden at blive beskattet i et andet land. Undtagelsen gælder potentielle mismatch

ift. bankers hybride kernekapital. Der er tale om gældsinstrumenter, som banker

kan udstede med henblik på at opfylde solvenskravene i den finansielle regulering,

og som i visse situationer kan konverteres til egenkapital. Formandskabet har så-

ledes foreslået, at de enkelte EU-lande fortsat vil kunne vælge ikke at nægte fra-

drag eller ikke at beskatte indkomsten i sådanne situationer. Undtagelsesmulighe-

den er ikke i strid med OECD’s BEPS-anbefalinger.

Der kunne på ECOFIN 6. december 2016 ikke opnås enighed om en sådan und-

tagelse. Nogle lande støtter undtagelsesmuligheden, mens flertallet af lande helst

ikke ser undtagelsen medtaget i direktivet, men er villige til at acceptere den som

led i et samlet kompromis. Det er dog muligt, at undtagelsen som led i et endeligt

kompromis vil blive gjort tidsbegrænset.

3.5. Udestående vedr. implementeringsdato

Ændringsforslaget lægger op til at landene senest skal implementere ændringsfor-

slaget inden 1. januar 2019, som er implementeringsdatoen for det allerede ved-

tagne skatteundgåelsesdirektiv. Der er ikke opnået enighed om implementerings-

datoen, idet nogle lande ønsker en længere implementeringsfrist (mens flertallet af

lande støtter fristen 1. januar 2019).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF arti-

kel 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen mener, at de foreslåede ændringer i skatteundgåelsesdirektivet er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Hybri-

de mismatches opstår ved beskatningsmæssige uoverensstemmelser mellem to

lande, hvilket betyder at der nødvendigvis er en grænseoverskridende dimension.

De negative konsekvenser af sådanne uoverensstemmelser kan bedst behandles på

EU-plan, da det minimerer den risiko for vedvarende smuthuller eller dobbeltbe-

skatning, som et system af usammenhængende nationale bestemmelser om hybri-

de mismatches ville medføre.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet og proportionalitetsprincippet. Som Kommissionen anfører, er der tale

om hybride mismatch som følge af forskelle mellem landenes skattesystemer. Det

mest effektive værn mod sådanne mismatch er internationalt koordinerede regler,

der sikrer, at mulighederne for aggressiv skatteplanlægning som følge af disse

mismatch fjernes. Forslaget er også proportionalt, idet det er begrænset til at af-

hjælpe effekterne i form af fx dobbelt fradrag og fradrag uden korresponderende

beskatning.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark har allerede regler vedrørende de elementer, der indgår i direktivforsla-

get. Der er dog ikke fuld overensstemmelse mellem de gældende danske regler og

direktivforslaget, da de danske regler på enkelte områder er mere vidtrækkende.

Disse vil kunne opretholdes, idet der er tale om et minimumsdirektiv. Det gælder

også, hvis der i det endelige kompromis indgår den ovennævnte undtagelsesmu-

lighed, som Danmark således kan vælge fortsat

ikke

at gøre brug af.

På den anden side kan direktivforslaget på enkelte andre punkter være mere vidt-

rækkende end de danske regler. Derudover er der i en række tilfælde tale om en

anden systematik i reglerne, hvilket bl.a. betyder, at en vedtagelse af forslaget kan

medføre behov for tilpasninger af de gældende danske regler om hybrid mis-

match, afhængig af udformningen af det endelige forslag.

Danmark har regler, der skal forhindre hybride mismatch. Reglerne om mismatch

vedrørende

selskabsenheder

fremgår af selskabsskattelovens §§ 2 A og 2 C, og inde-

bærer, at Danmark følger den udenlandske kvalifikation, når selskabsenheden er

placeret i Danmark (og ejerne i udlandet), hvilket imødegår mismatchen. De dan-

ske regler gælder allerede i dag, uanset om ejerne i udlandet er i et andet EU-land

eller et tredjeland.

Det fremgår således af selskabsskattelovens § 2 A, at et dansk selskab, der som

udgangspunkt er et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, skal anses for at være

transparent, hvis ejerne er hjemmehørende i et land, der anser det danske selskab

for at være transparent. Når den udenlandske kvalifikation på denne måde følges,

sikres det, at der ikke opnås dobbelt fradrag eller fradrag uden korresponderende

beskatning som beskrevet ovenfor under ”Hybride selskabsenheder”.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

Selskabsskattelovens § 2 C omhandler den omvendte situation, hvor en dansk

selskabsenhed (fx et kommanditselskab), der som udgangspunkt anses for at være

transparent i Danmark, behandles som ikke-transparent i ejernes hjemland(e). I

disse tilfælde anses den danske selskabsenhed også for at være et skattepligtigt

selskab efter danske regler. Denne danske regel svarer til en af anbefalingerne i

OECD’s Action Point 2-rapport (nærmere bestemt anbefaling 5.2). De regler,

som indgår i kompromisforslaget, for omvendte hybride selskabsenheder svarer til

de danske regler.

Reglerne om mismatch vedrørende

finansielle instrumenter

findes i selskabsskattelo-

vens § 2 B og § 13, stk. 1, nr. 2. § 2 B indebærer, at Danmark omkvalificerer gæld

til egenkapital i et dansk selskab, når udlandet anser kapitalen for at være egenka-

pital. Dette indebærer, at der nægtes fradrag for renteudgifter som følge af, at ud-

landet anser betalingen for at være udbytte. § 13, stk. 1, nr. 2, medfører, at Dan-

mark beskatter datterselskabsudbytter, hvis udlandet giver fradrag for betalingen

fx som følge af, at udlandet anser betalingen for at være en rentebetaling. Begge

regler indeholder bestemmelser, der skal forhindre

importerede mismatch

situationer.

De danske regler gælder allerede i dag, uanset om det gælder transaktioner med et

andet EU-land eller et tredjeland.

Herudover findes der i ligningslovens § 5 G en

generel bestemmelse,

der værner mod

dobbelt fradrag for den samme udgift i både Danmark og udlandet. Der findes

endvidere en bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., der skal sikre,

at underskud i udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark ikke bliver

fradraget dobbelt – både i Danmark og i udlandet. Denne regel gælder også, uan-

set om moderselskabet er beliggende i et andet EU-lande eller i et tredjeland.

Hovedreglen for beskatningen af danske selskabers

faste driftssteder

i udlandet er, at

indkomsten ikke beskattes i Danmark. Mismatches hindres ved, at selskabsskatte-

lovens § 8, stk. 2, fastslår, at Danmark opretholder beskatning af faste driftssteder

i udlandet, hvis det andet land frafalder beskatningsretten i henhold til dobbeltbe-

skatningsoverenskomsten. Herudover finder reglerne om CFC-beskatning (cont-

rolled foreign company-beskatning) tilsvarende anvendelse på danske selskabers

faste driftssteder i udlandet, herved beskattes faste driftssteder, der overvejende

har finansielle eller andre mobile indkomster, i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Overordnet set vil en implementering af direktivforslaget i de enkelte EU-lande

medvirke til at reducere virksomhedernes muligheder for skatteundgåelse. Set fra

et dansk perspektiv vil dette trække i retning af en mere robust selskabsskattebase

og dermed et større provenu. Det er dog ikke umiddelbart muligt at kvantificere

størrelsen af merprovenuet, da det bl.a. vil afhænge af, i hvilket omfang de enkelte

medlemslande vælger at have strammere regler end de, der er foreslået i direktivet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Implementering af direktivet vurderes samlet set ikke at have nævneværdige sam-

fundsøkonomiske konsekvenser i Danmark, idet Danmark allerede har regler ved-

rørende de elementer, der indgår i direktivforslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Implementering af direktivet vurderes samlet set ikke at have nævneværdige øko-

nomiske eller administrative omkostninger for erhvervslivet i Danmark, idet

Danmark allerede har regler vedrørende de elementer, der indgår i forslaget.

8. Høringer

Direktivforslaget blev 8. november 2016 sendt i ekstern høring med frist 7. de-

cember 2016. Det var alene DI, der havde bemærkninger til forslaget. Advokat-

rådet, Dansk Byggeri, FSR – danske revisorer og SRF Skattefaglig forening oply-

ste, at de ingen bemærkning havde til forslaget.

DI støtter overordnet vedtagelse af de omhandlede EU-regler, men havde gerne

set, at reglerne var bindende overfor landene, og ikke minimumsbestemmelser. DI

opfordrer til, at Danmark arbejder for en ensartet implementering af reglerne i

EU-landene, og henstiller til, at reglerne ikke overimplementeres i Danmark.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet positivt indstillede over for forslaget til ændring af

skatteundgåelsesdirektivet vedrørende hybride mismatch i forhold til tredjelande,

samt de foreslåede udvidelser vedrørende mismatch i forbindelse med hybride

faste driftssteder, hybride overførsler, importerede mismatch og mismatch i for-

bindelse med selskaber med to hjemsteder.

På ECOFIN 6. december 2016 var der enighed om hovedparten af det kompro-

misforslag. På ECOFIN 21. februar 2017 ventes landene at søge at opnå enighed

om udeståenderne vedrørende undtagelsesmuligheden samt implementeringsfri-

sten.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for skatteundgå-

else og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair selskabsbe-

skatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Regeringen ser derfor

positivt på forslaget til ændring af skatteundgåelsesdirektivet. Det er i den forbin-

delse væsentligt for regeringen, at der fortsat er tale om et minimumsdirektiv, så-

ledes at medlemslandene selv kan fastlægge et højere beskyttelsesniveau i forhold

til skatteundgåelse.

Regeringen mener – i tråd med Rådets erklæring ifm. vedtagelse af det eksisteren-

de skatteundgåelsesdirektiv – at minimumsreglerne bør være i overensstemmelse

med og være mindst lige så effektive som de regler, som fremgår af anbefalingerne

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

fra OECD på området. Der er enkelte punkter, hvor Kommissionens forslag ikke

svarede til OECD’s anbefalinger. Den væsentligste fravigelse vurderes at vedrøre

de såkaldte ”omvendte hybride selskabsenheder”, hvor det imidlertid under de

tekniske drøftelser lykkedes at få indsat regler herom. Ændringsforslaget er således

blevet tilrettet OECD’s anbefalinger på området. Det svarer også til indholdet af

den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 C. Danmark lægger stor

vægt på at de indførte værnsregler ift. omvendte hybride selskabsenheder fasthol-

des i det endelige kompromis.

Fsva. angår den foreslåede undtagelsesmulighed for hybrid kernekapital, havde

Danmark helst set den udeladt af direktivet. Undtagelsen tillader reelt visse lande

at fortsætte med en lempeligere beskatning af kreditinstitutter sammenlignet med

andre virksomheder, og har reelt ikke nogen saglig begrundelse. Omvendt er und-

tagelsen ikke i strid med OECD-anbefalingerne.

Fsva. angår implementeringsdatoen er Danmark principielt imod at udskyde im-

plementeringsdatoen fra 2019. Det vurderes uhensigtsmæssigt, at muligheden for

mismatches kan fortsætte i endnu længere tid.

Danmark er dog villig til som led i et samlet kompromis at acceptere undtagelsen

og en begrænset længere implementeringsfrist, hvis der er generel enighed om det.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Den aktuelle sag har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering for-

ud for ECOFIN 8. november 2016 og til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN

den 6. december 2016.

Det eksisterende skatteundgåelsesdirektiv (ATAD) blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 17. juni 2016, og til forhandlingsop-

læg forud for ECOFIN 25. maj 2016.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

Bilag: Nye typer hybride mismatches dækket af ændringsforslaget

Kompromisforslaget indeholder endvidere minimumsregler for andre mindre

centrale typer af hybride mismatches, som ikke er omfattet af det aktuelle skatte-

undgåelsesdirektiv, hverken for situationen, hvor de opstår mellem EU-lande eller

mellem EU-lande og tredjelande. Det drejer sig om følgende situationer:

Hybride overførsler

Hybride mismatches kan opstå ved overførslen af et finansielt instrument, hvis to

landes skattemyndigheder har en forskellig vurdering, om ejendomsretten til beta-

lingerne på instrumentet (fx løbende udbytte- eller rentebetalinger) tilhører den,

der overfører instrumentet, eller den instrumentet overføres til. Det kan fx være

ved såkaldte ’repo’-transaktioner, hvor et værdipapir sælges og derefter tilbagekø-

bes på et senere tidspunkt.

I tilfælde af et mismatch med en hybrid overførsel kan der opstå fradrag uden

korresponderende beskatning. Denne situation kan opstå, hvis jurisdiktion (A)

behandler en betaling i forbindelse med det underliggende afkast af det overførte

instrument som en fradragsberettiget udgift, mens jurisdiktion (B) behandler

samme betaling som et (skattefritaget) afkast.

Et mismatch med hybride overførsler skal ifølge forslaget løses således at hvis der

er tale om to EU-lande, skal det land, der giver fradrag, afstå fra at gøre dette.

Hvis situationen involverer et EU-land og et tredjeland, skal EU-landet enten

afstå fra at give fradrag (hvis tredjelande ikke beskatter) eller beskatte betalingen

(hvis tredjelandet giver fradrag).

Hybride faste driftssteder

Et fast driftssted er et selskabs skattepligtige aktivitet i et andet land end hjemlan-

det, fx en filial eller et kontor. Hvis to landes skattemyndigheder ikke har samme

vurdering af, om selskabets forretningsaktiviteter i det faste driftssted er skatte-

pligtigt i det ene eller andet land, kan der opstå mismatch. Der kan således opstå

situationer, hvor den indkomst, aktiviteten genererer, ikke bliver beskattet i nogen

af landene, fx hvis hvert land anser indkomsten som genereret i det andet land.

Her lægger ændringsforslaget op til, at når situationen vedrører to EU-lande, så

skal det land, hvor selve selskabet er skattepligtigt, også beskatte driftsstedets ind-

komst. Kommissionen foreslår også, at i situationen, hvor et EU-lands faste

driftssted er beliggende i et tredjeland, og tredjelandet ikke beskatter det, så skal

EU-landet sørge for, at dets indkomst medregnes i selskabets skattegrundlag.

Ligeledes kan der opstå situationer, hvor to landes forskellige kvalificering af et

fast driftssted kan føre til, at der gives dobbelt fradrag, eller at der gives fradrag i

ét land uden at indkomsten beskattes i et andet land.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

Ændringsforslaget løser det sådan at kildelandet (hvis det er to EU-lande) enten

skal afstå fra at give fradrag eller skal sørge for, at driftsstedets indkomst beskat-

tes. Hvis situationen vedrører et EU-land og et tredjeland, er det i alle tilfælde EU-

landet, der skal afstå fra at give fradrag eller skal sørge for at beskatte driftsstedets

indkomst (dvs. uanset om EU-landet er kildelandet eller destinationslandet).

Importerede mismatches

Ved importerede mismatch forskydes virkninger af et hybridt mismatch mellem

parter i tredjelande til et EU-land.

Såkaldte importerede mismatches kan opstå, hvis der i et EU-land (A) gives fra-

drag for en betaling til et tredjeland (B), som ikke reelt beskattes i dette tredjeland,

fordi det modsvares af et fradrag i dette tredjeland (B), og som opstår på grund af

et hybridt mismatch mellem dette tredjeland (B) og et andet tredjeland (C). Såle-

des kan der reelt opstå situationer med dobbelt fradrag eller fradrag i et land uden

medregning i skattegrundlaget i et andet land. Dette medfører, at der flyder ind-

komst ud af EU, som ikke i sidste ende beskattes noget andet sted.

Ifølge forslaget løses dette ved, at EU-landet nægter fradrag for betalingen.

Selskaber med to hjemsteder

Der kan opstå et hybridt mismatch, hvis et selskab har to hjemsteder (i hhv. et

EU-land og et tredjeland eller i to EU-lande) og således er skattepligtigt i begge

lande. Det kan medføre tilfælde, hvor der gives fradrag i begge lande.

I kompromisforslaget foreslås det, at EU-landet skal undlade at give fradrag, hvis

det andet land er et tredjeland. Hvis begge lande er EU-lande, skal det land, hvor

det ikke er hjemmehørende efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, undlade at

give fradraget.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktio-

ner

1. Resume

Der ventes på ECOFIN givet en status på udarbejdelsen af en fælles EU-liste over ikke-

samarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU (”skattely”). ECOFIN vedtog 8. november

2016 rådskonklusioner om processen for sortlisten og vil på et senere tidspunkt skulle godkende

den endelige sortliste mhp. offentliggørelse inden udgangen af 2017. Der er bred opbakning fra

EU-landene til arbejdet med sortlisten.

Der er i januar 2017 indledt en screeningproces af relevante skattejurisdiktioner. EU-landene er

overordnet set enige om kriterierne og processen for sortlistning. Landene mangler dog på nuvæ-

rende tidspunkt at opnå fuld enighed om kriteriet vedr. fair beskatning. Formandskabet lægger

under dette kriterie op til, at adfærdskodekskriterierne for skadelig skattekonkurrence, som

anvendes inden for EU, også skal indgå i kriterierne for sortlisten ift. skattejurisdiktioner uden

for EU, der har nul eller meget lav beskatning. Der er ikke fuld enighed herom, og det er mu-

ligt, at ECOFIN vil drøfte dette spørgsmål.

Danmark støtter udarbejdelsen af en fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktio-

ner, som kan lægge et pres på de jurisdiktioner, som ikke deler nødvendige oplysninger i kampen

mod skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Fra dansk side arbejdes der for, at krite-

rierne for sortlistning stiller strenge krav til jurisdiktionerne på linje med de krav, der stilles

EU-landene imellem samt at kriterierne er objektive og operationelle. Danmark støtter i det lys

formandskabets kompromisforslag.

2. Baggrund

Rådet har i rådskonklusioner af 25. maj 2016 vedtaget at udarbejde en fælles EU-

liste (”sortliste”) over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU

(”skattely”), og at undersøge mulighederne for EU-koordinerede defensive foran-

staltninger mod de ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Formålet med en

fælles EU-liste over skattely er overordnet set at lægge pres på de tilbageværende

tredjelande, som ikke vil dele nødvendige oplysninger til bekæmpelse af skatte-

unddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Listen ventes offentliggjort inden

udgangen af 2017.

Rådet vedtog 8. november 2016 konklusioner om den videre proces for udarbej-

delsen af sortlisten. Rådskonklusionerne indeholdt bl.a. kriterier for hvilke juris-

diktioner, der af EU bør klassificeres som ikke-samarbejdsvillige, samt et mandat

til EU’s adfærdskodeksgruppe for erhvervsbeskatning til at arbejde videre med

kriterierne. Rådskonklusionerne opfordrer også til, at adfærdskodeksgruppen un-

dersøger mulighederne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger mod ikke-

samarbejdsvillige jurisdiktioner.

Rådskonklusionerne indeholdt desuden en bruttoliste over tredjelandene og juris-

diktioner, som skal screenes for, om de af EU skal klassificeres som ikke-

samarbejdsvillige. Jurisdiktionerne på bruttolisten er udvalgt på baggrund af tre

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

kriterier: 1) de økonomiske forbindelser med EU-landene, 2) niveauet for øko-

nomisk aktivitet i jurisdiktionen og 3) graden af økonomisk og politisk stabilitet i

jurisdiktionen vurderet ud fra en række indikatorer som fx graden af korruption

og kvaliteten af lovreguleringen

3. Formål og indhold

På ECOFIN ventes der en status for arbejdet med udarbejdelsen af en fælles EU-

liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Screeningprocessen indebæ-

rer, at der er udsendt breve til de tredjelande og jurisdiktioner, som skal screenes,

jf. bilag 1.

Der er tale om breve til en bruttoliste over tredjelande og jurisdiktioner

uden stillingtagen til, om disse er samarbejdsvillige eller ej. Næste del af scree-

ningprocessen indebærer en dialog mellem EU-landene og de tredjelande og juris-

diktioner, der er udstedt breve til. Adfærdskodeksgruppen vil foretage screening-

processen og vil efter behov blive assisteret af Kommissionen.

Brevene indeholder bl.a. information om processen for screeningen og de over-

ordnede kriterier, som vil skulle lægge til grund for vurderingen af, hvorvidt juris-

diktionen er samarbejdsvillig eller ej. Kriterierne indebærer overordnet set, at en

jurisdiktion skal overholde internationale retningslinjer og standarder for god skat-

tepraksis vedr.:

1) skattegennemsigtighed, dvs. kriterier vedrørende udveksling af information,

jf.

kriterierne 1.1.-1.4. i bilag 2.

2) fair beskatning, dvs. at lande ikke må have skadelige regimer i strid med EU’s

adfærdskodeks og ikke må facilitere aggressive skattearrangementer for at tiltræk-

ke profit, som ikke afspejler den reelle økonomisk aktivitet i jurisdiktionen,

jf. kri-

terierne 2.1. og 2.2. i bilag 2,

samt

3) OECD’s minimumsstandarder mod udhuling af skattebasen og overflytning af

overskud (”Base

erosion and profit shifting – BEPS”), jf. kriterierne 3.1. og 3.2. i bilag 2.

Kriterierne vil i nødvendigt omfang blive justeret af EU-landene i takt med udvik-

lingen af de internationale standarder på området.

ECOFIN vil på et senere tidspunkt skulle godkende den endelige liste over ikke-

samarbejdsvillige jurisdiktioner mhp. offentliggørelse inden udgangen af 2017.

Landene er overordnet set enige om kriterierne og processen for sortlistning.

Landene mangler dog på nuværende tidspunkt at opnå fuld enighed om kriteriet

vedr. fair beskatning. Det blev på ECOFIN 8. november 2016 drøftet, om det

også skulle være et kriterie for at komme på sortlisten, at den pågældende jurisdik-

tion har nul eller meget lav selskabsbeskatning.

Disse indikatorer er af Kommissionen og adfærdskodeksgruppen vurderet relevante for, hvorvidt personer/selskaber, der

ønsker at omgå skattelovgivningen, må forventes at betragte det pågældende land som et sikkert sted.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

Formandskabet lægger i lyset af diskussionen på ECOFIN i november op til et

kompromis, hvor dette ikke i sig selv er et tilstrækkeligt kriterie. Det afspejler, at

en jurisdiktion kan have nul eller lav beskatning, som er ikke-diskriminerende, fx

fordi den gælder helt generelt, herunder for både indenlandske og udenlandske

selskaber. Formandskabet foreslår imidlertid, at en skattejurisdiktion, der har nul

eller meget lav beskatning, skal undersøges nærmere i forhold til de adfærdsko-

dekskriterier for skadelig skattekonkurrence, som allerede gælder inden for EU

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Præsentationen på ECOFIN vil ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser, men

såfremt en fælles EU-liste bidrager til at begrænse skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning, kan der være positive statsfinansielle og samfundsøkonomiske

konsekvenser. Det er ikke muligt på forhånd at kvantificere sådanne effekter.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning fra EU-landene til arbejdet med en fælles EU-liste over

skattely. Landene er overordnet set enige om kriterierne og processen for sortlist-

ning, men mangler at opnå fuld enighed om kriteriet for fair beskatning og ventes

at søge at opnå enighed på ECOFIN.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter aktivt det internationale samarbejde om bekæmpelse af skatte-

unddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Der er tale om internationale pro-

blemstillinger, som først og fremmest kræver internationale løsninger. Danmark

Det gældende adfærdskodeks identificerer arrangementer, der indebærer betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau

(f.eks. 0-beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land. I sagens natur kan dette kriterium ikke

anvendes i forhold til lande med nul eller meget lav beskatning, og det er derfor en del af kompromiset, at sådanne lande

under alle omstændigheder undersøges ift. adfærdskodeksets øvrige kriterier ift. sortlisten, dvs. skattearrangementer, der:

1) kun indrømmes til udenlandske selskaber,

2) er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede virksom-

heder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder),

3) kan indrømmes uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i den pågældende

medlemsstat,

4) ikke overholder armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (dvs. koncerninterne transaktioner skal

ske til markedspriser og på markedsvilkår), eller

5) mangler gennemsigtighed.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

støtter derfor udarbejdelsen af en fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skatte-

jurisdiktioner, som kan lægge pres på de tilbageværende lande, som ikke udveksler

nødvendige skatteoplysninger til bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning.

Fra dansk side arbejdes der for, at kriterierne for sortlistning stiller strenge krav til

jurisdiktionerne på linje med de krav, der stilles EU-landene imellem samt at krite-

rierne er objektive og operationelle. Ift. det konkrete udestående om kriteriet vedr.

fair beskatning, kan Danmark støtte en løsning på linje med formandskabets

kompromis, da kriteriet herved er på linje med kravene internt i EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til en fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner indgik i

Kommissionens pakke med tiltag mod skatteundgåelse fra maj 2016, som blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-rådsmødet 25. maj 2016.

Derudover er Folketingets Europaudvalg blevet orienteret om sagen forud for

ECOFIN 8. november 2016.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

Bilag 1. Bruttoliste over tredjelande og jurdiristriktioner

Tabel 1

Bruttoliste over tredjelande og jurdiristriktioner

Albanien

Amerikansk Samoa

Amerikanske Jomfruøer

Andorra

Anguilla

Antigua og Barbuda

Armenien

Aruba

Australien

Bahamas

Bahrain

Barbados

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Brasilien

Britiske Jomfruøer

Canada

Caymanøerne

Chile

Colombia

Cook øerne

Costa Rica

Curaçao

Dominica

Forenede Arabiske Emirater

Fiji

Færøerne

Georgien

Grenada

Guam

Guernsey

Grønland

Hong Kong

Indien

Indonesien

Island

Isle of Man

Israel

Jamaica

Japan

Jersey

Jordan

Labuan

Liechtenstein

Kap Verde

Kina

Macao

Makedonien

Malaysia

Maldiverne

Marokko

Marshall Øerne

Mauritius

Monaco

Mongoliet

Montenegro

Montserrat

Namibia

Nauru

Niue

Norge

Ny Caledonien

Oman

Palau

Panama

Peru

Qatar

Saint Kitts og Nevis

Saint Lucia

Saint Vincent og Grenadinerne

Samoa

San Marino

Saudi Arabien

Schweiz

Serbien

Seychellerne

Singapore

Sydafrika

Sydkorea

Swaziland

Taiwan

Thailand

Trinidad og Tobago

Tunesien

Türks- og Caicosøerne

Tyrkiet

USA

Uruguay

Vanuatu

Vietnam

Anm.: Landene på bruttolisten udvalgt på baggrund af tre kriterier: 1) de økonomiske forbindelser med EU-landene,

2) niveauet for økonomisk aktivitet i landet og 3) graden af økonomisk og politisk stabilitet i landet.

Kilde: EU’s adfærdskodeksgruppe og Kommissionen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

Bilag 2. Kriterier for ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner

Jurisdiktioner skal opfylde tre kriterier, for at undgå at blive karakteriseret som

ikke-samarbejdsvillige af EU:

1) Skattegennemsigtighed, 2) Fair beskatning

3) Imple-

mentering af BEPS-minimumsstandarderne.

1) Skattegennemsigtighed

Kriteriet om skattegennemsigtighed indebærer fire delelementer:

1.1)

Jurisdiktionen skal have tilsluttet sig OECD-standarden om automatisk

udveksling af finansielle kontooplysninger og påbegyndt implementering af

standarden i dens nationale lovgivning (eller have forpligtet sig til at påbegyn-

de implementeringen). Derudover skal jurisdiktionen fra 2018 kunne bestå

den bedømmelse herom, der foretages af ”Global Forum on Transparency

and Exchange of Information for Tax Purposes

7”

1.2)

Jurisdiktionen skal på anmodning udveksle oplysninger vedr. konkrete

skattesager om fx selskabsaktiviteter i landet. Derudover skal jurisdiktionen

kunne bestå den bedømmelse herom, der foretages af ”Global Forum on

Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes”.

1.3)

Suveræne stater

skal have aftaler om udveksling af oplysninger,

jf. punkt 1.1)

og 1.2)

med alle EU-lande. Dette kan ske enten ved, at tredjelandet indenfor en

rimelig horisont tilslutter sig OECD’s multilaterale konvention om administra-

tivt samarbejde i skattesager

eller

ved, at tredjelandet indgår de nødvendige af-

taler med hvert enkelt EU-land inden 31. december 2018. Der er lagt op til, at

ikke-suveræne stater

skal opfylde tilsvarende krav om tilslutning til OECD’s mul-

tilaterale konvention

eller

indgå aftaler med hvert enkelt EU-land indenfor en

rimelig tidshoristont.

1.4)

Det ventes, at krav om adgang til oplysninger om reelle ejere af selskaber

m.v. vil blive indarbejdet som et fjerde element på et senere tidspunkt.

Indtil 30. juni 2019 behøves en jurisdiktion dog blot at opfylde to ud af de tre

elementer

1.1), 1.2)

eller

1.3).

Undtagelsen gælder dog ikke de jurisdiktioner, som

ikke har bestået ”Global Forum on Transparency and Exchange of Information

for Tax Purposes” bedømmelse vedr.

1.2) eller

som ikke opnår tilfredsstillende

bedømmelse inden 30. juni 2018. Sådanne jurisdiktioner skal således opfylde alle

tre kriterier, også inden 30. juni 2019.

Derudover stilles der krav om, at OECD og G20 vurderer, at implementeringen

af de internationale standarder for udveksling af oplysninger er gennemført til-

”Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes” er en international organisation med

137 medlemmer, der overvåger implementeringen af OECD-standarderne for udveksling af skatteoplysninger. Danmark er

medlem af organisationen.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. februar 2017, fra finansministeren

fredsstillende i jurisdiktionen. Det betyder, at hvis OECD og G20 finder, at im-

plementeringen har været utilfredsstillende, så vil jurisdiktionen komme på EU’s

sortliste uanset om jurisdiktionen har været en del af screeningprocessen i EU

eller ej.

2) Fair beskatning

Kriteriet om fair beskatning indebærer, at

2.1)

en jurisdiktion ikke må have skadelige skatteregimer, som ville være i strid

med adfærdskodeksgruppens kriterier

2.2)

en jurisdiktion ikke må facilitere aggressive skattearrangementer, som in-

debærer offshore muligheder eller øvrige arrangementer med henblik på at til-

trække profit, som ikke afspejler den reelle økonomisk aktivitet i jurisdiktio-

nen.

Der er endnu ikke fuld enighed mellem EU-landene om fortolkningen af

2.2).

3) Implementering af BEPS-minimumsstandarderne

Kriteriet indebærer, at

3.1)

en jurisdiktion inden udgangen af 2017 skal opfylde (eller forpligte sig til

at opfylde) de minimumsstandarder

for selskabsbeskatning, som der er enig-

hed om i OECD og G20.

3.2)

der på et senere tidspunkt kræves, at jurisdiktionen opnår en positiv vur-

dering fra OECD vedr. implementeringen af BEPS-minimumstandarderne.

Der indgår tre elementer i OECD’s og G20’s bedømmelse (jf.

ovenfor),

som i store træk svarer til det skattegennemsigtig-

hedskriterium, som ECOFIN vedtog i november 2016. OECD og G20 kræver, at to ud af tre kriterier for skattegennem-

sigtighed skal være opfyldt.

Adfærdskodekset indeholder adfærdskriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet er, at en

ordning er skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til den

normale beskatning i det pågældende land, og opfylder mindst et af de følgende kriterier:

1) kun indrømmes til udenlandske selskaber,

2) er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede virksom-

heder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder),

3) kan indrømmes uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i den pågældende

medlemsstat,

4) ikke overholder armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (dvs. koncerninterne transaktioner skal

ske til markedspriser og på markedsvilkår), eller

5) mangler gennemsigtighed.

Minimumsstandarderne vedrører tiltag mod udhuling af skattebasen og overflytning af overskud (”Base erosion and

profit shifting – BEPS”). Det indebærer eksempelvis, at jurisdiktionen skal have en generel omgåelsesklausul og implemen-

tere minimumsstandarden for ”land-for-land rapportering” til skattemyndighederne samt automatisk udveksling heraf

mellem skattemyndighederne.