Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 119
Offentligt
1723276_0001.png
Adfærd ved skatteændringer
Præsentation for Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg, 9. februar 2017
Otto Brøns-Petersen
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0002.png
Hvorfor er adfærden vigtig?
•
Påvirker de offentlige finanser
•
Afgør forvridningsomkostningerne for borgerne
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0003.png
Selvfinansieringsgraden (eks: topskat)
����
��������������������������������
=
×
× ��������������������������������������������
1 − ���� �������������������������������� ���������������� ��������������������������������������������æ������������
= 2 × 3 × ��������������������������������������������
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0004.png
Selvfinansieringsgrad og forvridningstab
Forvridningstab per provenukrone
������������
=
1 − ������������
F.eks. SFG = 0,6:
F.eks. SFG = 0,7:
F.eks. SFG = 0,9:
0,6
1−0,6
0,7
1−0,7
0,9
1−0,9
= 1,5
= 2,3
= 9,0
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0005.png
Men hvad med indkomsteffekten?
•
Indkomsteffekten er meget beskeden i danske data
•
Indkomsteffekten spiller ingen rolle for forvridningstabet
Indkomsteffekten spiller meget lille rolle ved progressive
skatter og ved finansierede skattelettelser
•
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0006.png
Ministeriernes hidtidige regnekonventioner fra
2002
•
Graversen & Smith (1998)
•
Stikprøve på 3500 i 1996
Kun kvantitativt arbejdsudbud (tid)
Gennemsnitselasticitet på
0,1
•
•
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0007.png
Er vi blevet klogere i mellemtiden?
•
Bedre metoder, så elasticitet ikke undervurderes
Flere analyser på danske og udenlandske data
•
•
Flere effekter end kvantitativt arbejdsudbud
Peger gennemgående på en elasticitet på 0,3 i stedet for
0,1
•
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0008.png
Internationale litteraturstudier af elasticitetet
•
Keanes (2010): Stor spredning, med gennemsnit på
0,3
(arbejdsudbud)
Saez, Slemrod & Giertz (2012): 0,12-0,4 med median på
0,25
(elasticitet af skattepligtig indkomst i USA)
•
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0009.png
Friktion undervurderer adfærdseffekt
Chetty
Friktion forklarer forskelle i studier fra forskellige steder, tid og metode (2012).
Anbefaler at anvende elasticitet på 0,3 i makromodeller (Chetty et al 2013)
Nedre skøn for elasticitet for danske data: 0,34 (Chetty et al 2010)
Bækgaard (2012): Samme konklusion på danske data ved fejlkorrektion frem for
traditionel metode
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0010.png
Nyere danske analyser peger generelt på
højere følsomhed
Skatteministeriet (2008) (kalibreret model)
Chetty (2010)
Bækgaard (2012)
Kleven & Schultz (2013)
Kreiner, Leth-Petersen, Skov (2013) (transf.)
Kreiner, Munch, Whitta-Jacobsen (2014) (mobilitet)
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0011.png
Hvor holdbar er konklusionen om 0,3 i
elasticitet?
Effekter der mangler
Uddannelsesincitamenter
Mobilitet på arbejdsmarkedet
International mobilitet
Effekter som trækker i modsat retning
Indkomsteffekt
Kortsigtet indkomsttransformation
Afsmitning på de offentlige udgifter
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0012.png
Er indkomsttransformation et stort problem?
Permanent versus midlertidig
Effekterne af skatteændringer løber over længere tid
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0013.png
Medfører højere produktivitet øgede offentlige
udgifter?
Forvridninger måles ved selvfinansieringsgraden
før
udgiftseffekter
Ingen udgiftseffekt for offentlige lønninger, hvis
Offentlig produktivitetsvækst
Eller øget produktivitet ikke er gratis for lønmodtagerne
Udgiftseffekt for overførselsindkomster, men det er et
politisk valg
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0014.png
Hvad koster det at afskaffe topskatten helt?
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0015.png
Bør man medregne adfærdseffekter af
offentlige udgifter?
Ja, og det gør man også ved
konkrete
finansieringselementer (f.eks.
1,48 mia.kr. i positiv adfærd fra lavere satsregulering mv. i
Skattereformen 2013)
Stor spredning, men overvejende positive effekter af lavere offentlige
udgifter:
Forvridningstab ved individuelt offentligt forbrug (71 pct.)
Arbejdsudbudseffekt af overførselsindkomster
Måske omvendt fortegn ved motorveje, børnepasning etc.
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Præsentation fra mødet i Skatteudvalget den 9. februar 2017
1723276_0016.png
Konklusion
Revision af beregningskonventioner bør være velunderbygget
Dansk og international forskning taler for at følge Chetty et al.s
anbefaling om 0,3 i elasticitet
Adfærdseffekter af offentlige udgifter bør (fortsat) indregnes
efter den konkrete finansiering