SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 117: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af momsloven, lov om afgift af svovl, tinglysningsafgiftsloven og toldloven (Betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld mv.) samt resumé, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 117
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (4)

J.nr. 2017 - 128

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven, lov om afgift af svovl, tinglysningsafgiftsloven og toldloven

(Betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tingslysningsafgift

ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.)

§1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, foretages følgende ændringer:

Efter § 46 a indsættes i

kapitel 11:

”§

46 b.

Betaling af afgift påhviler fogedretterne eller autoriserede auktionsledere ved

afgiftspligtige leveringer, der sker ved tvangsauktion.

Stk. 2.

Rekvirenten af en tvangsauktion hæfter solidarisk for betaling af afgiften med den

afgiftspligtige person, hvis faste ejendom, medfølgende løsøre eller separat løsøre sælges på

tvangsauktion, når rekvirenten forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysninger om, tvangsauktionssalgets afgiftsmæssige behandling.

Rekvirenten kan frigøre sig for hæftelsesansvaret ved i forbindelse med tvangsauktionens

afholdelse at fremlægge en erklæring fra den afgiftspligtige person, hvis faste ejendom,

medfølgende løsøre eller separat løsøre sælges på tvangsauktion, om tvangsauktionssalgets

afgiftsmæssige behandling, medmindre rekvirenten vidste eller burde vide, at erklæringen

indeholder urigtige oplysninger.”

Efter § 50 c indsættes før overskriften før § 51:

”Fogedretter

og autoriserede auktionsledere

§ 50 d.

Fogedretter og autoriserede auktionsledere, der er betalingspligtige efter § 46 b, skal

registreres hos told- og skatteforvaltningen.”

§ 64

ændres ”fristerne for afregning af” til: ”angivelsesfristen for”.

Efter § 65 indsættes i

kapitel 15:

”§

65 a.

Afgiftsperioden for fogedretter og autoriserede auktionsledere, der er registreret efter § 50

d, er kvartalet, og angivelsesfristen for momsen i § 57, stk. 3, finder anvendelse.”

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/1535/ EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester (kodifikation).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 117: Lovudkast - Forslag til Lov om ændring af momsloven, lov om afgift af svovl, tinglysningsafgiftsloven og toldloven (Betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld mv.) samt resumé, fra skatteministeren

§ 81, stk. 1, nr. 6,

ændres ”herpå.” til: ”herpå,”.

§ 81, stk. 1,

indsættes som

nr. 7:

”7) i forbindelse med afgivelse af en erklæring til brug for tvangsauktioner afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger eller fortier oplysninger om, tvangsauktionssalgets afgiftsmæssige

behandling.”

§2

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 18. marts 2015, som ændret ved § 8

i lov nr. 1893 af 29. december 2015 og § 10 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende

ændring:

§ 33, stk. 10, 1. pkt.,

ændres ”stk. 3 og 4” til: ”stk. 1-9”.

§3

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret ved § 2

i lov nr. 319 af 28. maj 2013 og senest ved § 5 i lov nr. 1721 af 27. december 2016, foretages

følgende ændring:

§ 23, stk. 1, 3. pkt. nr. 4,

ændres ”åbenbar” til ”åbenbart”.

§ 23, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes som

nr. 5:

”5) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst som følge af, at der ved tinglysningen af

ejerskiftet er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom. Anmodning om

godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved

fornyet tinglysning.”

§4

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 20. september 2016, som ændret ved § 2 i lov

nr. 1881 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

§ 13, 1. pkt.,

indsættes efter ”Overskrides fristen fastsat i EU toldkodeksens artikel 149”: ”eller i

artikel 146 i den delegerede forordning (EU) 2016/341, jf. EU-toldkodeksens artikel 168”.

§ 29, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter ”§ 30 eller § 33, stk. 4,”: ”og retten til at deltage i SKATs

sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, jf. § 30, stk. 3, nr. 1,”.

§ 38, 1. pkt.,

indsættes efter ”§ 33, stk. 4”: ”og retten til at deltage SKATs

sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, jf. § 30, stk. 3, nr. 1”.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2.

§ 3 finder anvendelse på ejerskifter af fast ejendom, som er anmeldt til tinglysning fra og

med den 1. juli 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets formål og baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Betalingspligt ved momspligtige tvangsauktionssalg

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Lovforslaget

3.2. Ændret adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Lovforslaget

3.3. Ændring af SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Lovforslaget

3.4. Øvrige ændringer

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Lovforslaget

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Danmark skal have et effektivt skattevæsen. Heri ligger bl.a., at skattelovgivningen skal være

indrettet på en hensigtsmæssig måde, og at borgernes behov og retssikkerhed er i fokus. Samtidig

skal det også sikres, at lovgivningen efterleves, således at statens risiko for tab reduceres.

For at reducere risikoen for at momsen ikke indbetales ved momspligtige tvangsauktionssalg,

foreslås det, at fogedretterne og autoriserede auktionsledere bliver ansvarlige for indbetaling af

moms i forbindelse med tvangsauktionssalg i stedet for sælgerne eller køberne, som er ansvarlige

efter gældende regler.

Det skal være muligt at få godtgjort den variable tinglysningsafgift i tilfælde, hvor der er sket

åbenlyse fejl i tinglysningen, således at borgere og virksomheder m.fl. ikke risikerer at skulle betale

tinglysningsafgift i forbindelse med, at åbenlyse fejl, f.eks. tastefejl, rettes i tinglysningssystemet.

For at sikre at det ikke bliver dyrere for danske virksomheder at stille sikkerhed for potentiel

toldskyld, når de anvender SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, foreslås det,

at det fremadrettet bliver muligt at udelukke virksomheder, der ikke betaler det, de skal, fra at

deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld.

Endeligt foreslås det at rette forkerte henvisninger i lov om afgift af svovl og i toldloven samt at

lave en præcisering i momsloven.

Lovforslagets enkelte dele udgør mindre lovændringer, som det vil være mest hensigtsmæssigt af

hensyn til folketingsbehandlingen at fremsætte samlet.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Momsloven foreslås ændret, således at fogedretterne eller en autoriseret auktionsleder skal indbetale

momsen til SKAT ved momspligtige tvangsauktionssalg. Formålet hermed er at reducere risikoen

for, at staten taber momsindtægter i forbindelse med momspligtige tvangsauktionssalg. Reglerne for

indbetaling af moms i forbindelse med tvangsauktioner ensrettes samtidigt.

Momsloven bygger på det princip, at sælgeren opkræver moms hos køberen og derefter afregner

momsen til SKAT. Ved tvangsauktionssalg er det imidlertid en uhensigtsmæssig løsning at lade

sælgeren fungere som skatteopkræver for staten. Det skyldes, at der afholdes en tvangsauktion,

fordi sælgeren er ude af stand til at opfylde sine gældsforpligtelser, og der foreligger derfor en

risiko for, at momsen i stedet vil gå til dækning af sælgerens øvrige kreditorer. Samtidig gælder der

forskellige regler for, hvem der skal indbetale momsen ved tvangsauktioner.

Skatteministeriet er på baggrund af en afgørelse fra Landsskatteretten fra 16. september 2016

(afgørelsen er ikke offentliggjort med SKM-nummer) blevet opmærksom på, at

tinglysningsafgiftsloven i dag ikke giver mulighed for at få tilbagebetalt tinglysningsafgift i de

situationer, hvor afgiften er blevet udløst af en simpel tastefejl i forbindelse med en tinglysning.

Den nuværende retstilstand betyder, at tastefejl i forbindelse med en tinglysning, såvel som

efterfølgende rettelser af sådanne tastefejl gennem en ny tinglysning, vil udløse variabel

tinglysningsafgift. Da tinglysningen i sådanne situatio ner ikke har været tiltænkt, er det heller ikke

rimeligt, at en pligt til at betale tinglysningsafgift på grund af en simpel tastefejl fastholdes.

Den foreslåede ændring af tinglysningsafgiftsloven indebærer, at det fremover bliver muligt at

tilbagebetale den variable tinglysningsafgift i tilfælde, hvor der er sket åbenlyse fejl ved

tinglysningen. Formålet hermed er at lempe kravene til, hvornår det er muligt at få tilbagebetalt den

variable tinglysningsafgift.

SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld foreslås ændret, således at visse

virksomheder kan udelukkes fra ordningen. Forslaget har til formål at nedsætte risikoen for tab på

SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld.

SKATs sikkerhedsstillelsesordning er en form for solidarisk forsikringsordning, hvor alle deltagere

betaler et bidrag, som samlet skal dække det tab, der opstår som følge af, at enkelte virksomheder,

som deltager i ordningen, ikke betaler deres toldskyld. Bidraget for at deltage i ordningen fastsættes

derfor ud fra, hvor meget toldskyld der forventes ikke at blive betalt. Er de samlede betalte bidrag

ikke tilstrækkelige til at dække de toldkrav omfattet af ordningen, som forgæves er forsøgt

inddrevet, vil SKATs sikkerhedsstillelsesordning ved den danske stat skulle dække det manglende

beløb over for EU. Det er derfor af hensyn til både deltagerne i ordningen og statens finanser, at

bidraget dækker tabet i ordningen.

En nedsættelse af risikoen for tab vil medvirke til at sikre, at bidraget for at deltage i ordningen ikke

vil skulle forhøjes, så det ville blive dyrere for regelrette virksomheder at deltage i ordningen, og at

statskassens dækning af manglende beløb over for EU vil skal øges. For at nedsætte en risiko for

tab på ordningen for potentiel toldskyld, foreslås det, at SKAT kan nægte virksomheder at deltage i

ordningen, hvis der er nærliggende risiko for, at skyldig told eller moms ikke bliver betalt rettidigt.

Det foreslås endvidere, at virksomheder skal kunne fratages retten til at deltage i SK ATs

sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, når de er tilmeldt, såfremt virksomheden ikke

foretager en fortoldnings- eller udførelsesangivelse rettidigt, ikke betaler skyldig told eller moms

rettidigt, eller det er overvejende sandsynligt, at skyldig told eller moms ikke vil blive betalt.

Udelukkes en virksomhed fra at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel

toldskyld, skal virksomheden stille sikkerhed på anden vis før, at virksomheden kan importere eller

eksportere varer. Det kan f.eks. ske ved en bankgaranti eller ved at anvende en kautionist.

Herudover indeholder lovforslaget en rettelse af en henvisningsfejl i toldloven og i lov om afgift af

svovl, samt en præcisering i momsloven.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Betalingspligt ved momspligtige tvangsauktionssalg

3.1.1. Gældende ret

Tvangsauktionssalg anses momsmæssigt som en levering mod vederlag og behandles derfor på

samme måde som andre salg. Såfremt tvangsauktionssælgeren er en momspligtig person, og

genstanden, der bliver solgt på tvangsauktion, ikke er momsfritaget, skal tvangsauktionssalget

pålægges moms.

Som hovedregel er det sælgeren, der er den momspligtige person, som skal opkræve momsen hos

køber og indbetale momsen til SKAT.

Der kan ske tvangsauktion over løsøre og fast ejendom. Tvangsauktionssalg over fast ejendom og

det med ejendommen medfølgende løsøre foretages af fogedretterne, mens tvangsauktionssalg over

separat løsøre foretages af autoriserede auktionsledere.

Ved tvangsauktionssalg af momspligtig fast ejendom er tvangsauktionssælgeren betalingspligtig for

momsen efter de almindelige momsregler. Tvangsauktionssælgeren skal således indberette og

indbetale momsen af tvangsauktionssalget til SKAT.

I forhold til salg af løsøre, der følger med ejendommen, fremgår det af Justitsministeriets

tvangsauktionsvilkår, at det er køberen, der er betalingspligtig for eventuel moms af løsøret. Dette

afviger fra momslovens almindelige bestemmelser om betalingspligt.

Ved tvangsauktionssalg af momspligtigt separat løsøre, der ikke bortauktioneres sammen med en

fast ejendom, er tvangsauktionssælgeren ligeledes betalingspligtig for momsen efter de almindelige

momsregler.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at fogedretterne og auktionslederne gøres betalingspligtige for momsen af et

momspligtigt tvangsauktionssalg, både for så vidt angår separat løsøre, fast ejendom og det

eventuelt til ejendommen medfølgende løsøre. Herved reduceres risikoen for, at staten taber

momsindtægter i forbindelse med tvangsauktionssalg, samt at alle tvangsauktionssalg

momsmæssigt behandles ens. Det vil således i alle tilfælde være en fogedret eller en auktionsleder,

som står for indbetalingen af momsen af tvangsauktionssalget. Herved skal købere af medfølgende

løsøre til en fast ejendom og sælgere af fast ejendom og separat løsøre på tvangsauktioner ikke

længere indbetale momsen til SKAT.

For at øge reglens effektivitet foreslås det ligeledes, at den, der rekvirerer en tvangsauktion

(rekvirenten), hæfter solidarisk for indbetalingen af momsen sammen med den momspligtige

person, hvis faste ejendom, eventuelt medfølgende løsøre eller separat løsøre sælges på

tvangsauktion. Kravet om solidarisk hæftelse er nødvendigt henset til, at rekvirenten af

tvangsauktionen og den momspligtige person, hvis faste ejendom eller løsøre sælges på

tvangsauktion, har en sammenfaldende interesse i, at tvangsauktionen ikke anses for momspligtigt,

idet der herved kan opnås større dækning af rekvirentens og andres kreditorers krav. Den

solidariske hæftelse er begrænset til tilfælde, hvor rekvirenten forsætligt eller groft uagtsomt har

afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger om, tvangsauktionssalgets

momsmæssige behandling. Rekvirenten kan frigøre sig for hæftelsesansvaret ved i forbindelse med

tvangsauktionens afholdelse at fremlægge en erklæring fra den momspligtige person, hvis faste

ejendom eller løsøre sælges på tvangsauktion, om hvorvidt tvangsauktionssalget er momspligtigt

eller ej. Rekvirenten kan dog ikke frigøre sig fra det solidariske hæftelsesansvar, hvis denne vidste

eller burde vide, at erklæringen indeholder urigtige oplysninger.

Samtidig foreslås det, at den momspligtige person kan ifalde bødestraf, hvis denne afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger i forbindelse med, at denne afgiver en

erklæring til brug for tvangsauktionen.

Endeligt foreslås det, at fogedretterne og auktionslederne skal momsregistreres hos SKAT for at

kunne indbetale momsen af tvangsauktionssalgene, samt at momsen afregnes kvartalsvis. I den

forbindelse foreslås det også, at de normale frister for kvartalsafregnende virksomheder finder

anvendelse. Fristerne for angivelse af momsen vil herefter være den 1. i den tredje måned efter

afgiftsperiodens udløb.

3.2. Ændret adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift

3.2.1. Gældende ret

Tinglysningsafgiftsloven opregner udtømmende de tilfælde, hvor der kan ske tilbagebetaling af den

variable tinglysningsafgift. Størstedelen af de tilfælde, som i dag giver adgang til afgiftsgodtgørelse,

er kendetegnet ved, at retsvirkningen af det tinglyste eller registrerede dokument alligevel ikke

indtræder, eller at en tinglyst ejendomsret går tilbage til den oprindelige ejer, f.eks. sælgeren.

3.2.2. Lovforslaget

Tinglysningsafgiftsloven giver ikke mulighed for at mere generelle tilfælde, som f.eks. åbenlyse

tastefejl i forbindelse med en tinglysning af et ejerskifte, kan udløse en godtgørelse af variabel

tinglysningsafgift. Den manglende mulighed for afgiftsgodtgørelse indebærer endvidere, at en

efterfølgende berigtigelse af fejlen, f.eks. ved en aflysning og tilbagelysning af det fejlagtigt

tinglyste ejerskifte, igen vil udløse en tinglysningsafgift, fordi en sådan ekspedition vil være en

afgiftspligtig ekspedition efter tinglysningsafgiftslovens almindelige regler. Der vil dermed skulle

betales tinglysningsafgift to gange af et ejerskifte, som slet ikke skulle have været tinglyst.

Den manglende mulighed for afgiftsgodtgørelse i sådanne tilfælde kan med andre ord indebære, at

almindelige tastefejl i det digitale tinglysningssystem, der sker som led i en tinglysning af et

ejerskifte, kan få store økonomiske konsekvenser for den, som har foretaget anmeldelsen til

tinglysning, og som dermed har indtastet forkerte oplysninger i det digitale tinglysningssystem. Da

det digitale tinglysningssystem ikke kun gør det muligt for professionelle rådgivere, men også for

f.eks. almindelige borgere at foretage tinglysninger af ejerskifte af fast ejendom i det digitale

tinglysningssystem, vil en sådan type af selvforskyldt, men åbenbar, tastefejl kunne få alvorlige

økonomiske konsekvenser for anmeldere, herunder for almindelige borgeres privatøkonomi, og

udløse en afgiftspligt, som ikke var tiltænkt.

Med forslaget til en ændring af tinglysningsafgiftsloven foreslås indført en eksplicit adgang til

godtgørelse af den variable tinglysningsafgift i de tilfælde, hvor åbenlyse fejl i forbindelse med

tinglysningen af et ejerskifte af fast ejendom har udløst en afgiftspligt efter tinglysningsafgiftsloven.

Afgiftsgodtgørelsen er imidlertid betinget af, at den fejlagtige tinglysning efterfølgende er rettet i

det digitale tinglysningssystem ved efterfølgende berigtigelse i form af en ny tinglysning.

Det bemærkes, at godtgørelsen kun omfatter den variable afgift. Der skal fortsat betales den faste

afgift på 1.660 kr. ved hver tinglysning.

3.3. Ændring af SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld

3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af toldlovens § 30, stk. 3, at virksomheder skal stille sikkerhed for potentiel toldskyld,

der kan opstå for varer, der henføres under midlertidig opbevaring eller visse toldprocedurer. I den

forbindelse er det muligt at anvende SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld til at

stille sikkerhed ved at betale bidrag til ordningen. Der indbetales bidrag af alle virksomheder, som

deltager i ordningen, og det samlede bidrag skal dække de tab, som opstår ved, at toldskyld ikke

betales af enkelte deltagende virksomheder.

Virksomheder skal både stille sikkerhed for opstået toldskyld og potentiel toldskyld. Ved opstået

toldskyld forstås det toldbeløb, der er opstået, f.eks. fordi varerne er importeret til fri omsætning i

Danmark, hvorimod potentiel toldskyld er det toldbeløb, der kan opstå for varer, der ikke er i fri

omsætning, men som ligger på et oplag i Danmark. Det er også muligt at anvende en

sikkerhedsstillelsesordning hos SKAT for opstået toldskyld, og der er derfor to forskellige

ordninger hos SKAT. Én for potentiel toldskyld og én for opstået toldskyld, som dog adskiller sig

lidt fra hinanden.

Det er i dag ikke muligt at udelukke virksomheder fra at tilmelde sig SKATs

sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, uanset om der er nærliggende risiko for, at told

ikke betales rettidigt. Det er endvidere ikke muligt at fratage en virksomhed retten til at anvende

SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, hvis det på et senere tidspunkt, når

virksomheden er tilmeldt, viser sig, at virksomheden ikke angiver rettidigt, ikke betaler sin

toldskyld, eller såfremt det er overvejende sandsynligt, at den ikke vil blive betalt. Det øger risikoen

for tab på ordningen, og det kan medføre, at efterrettelige virksomheder skal betale mere for at

deltage i ordningen. En øget risiko for tab på ordningen medfører også en øget risiko for udgifter for

den danske stat, idet staten skal afregne manglende beløb til EU, når der er tab på ordningen.

Når en virksomhed skal stille sikkerhed for retten til kredit for opstået toldskyld, kan virksomheden

også anvende SKATs sikkerhedsstillelsesordning, dog for ordningen for opstået toldskyld. Med

hensyn til SKATs sikkerhedsstillelsesordning for opstået toldskyld er det muligt at føre en vis

kontrol med, hvilke virksomheder der deltager i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for opstået

toldskyld og sørge for, at ”dårlige betalere” udelukkes. Det er muligt, fordi der er hjemmel i

toldloven til at nægte virksomheder kredit og dermed at tilmelde sig SKATs

sikkerhedsstillelsesordning for opstået toldskyld, såfremt der er nærliggende risiko for, at tolden

ikke bliver betalt. Der er også hjemmel i toldloven til at fratage virksomheder deres ret til

toldkredit, såfremt virksomheden ikke angiver rettidigt, ikke betaler toldskylden rettidigt, eller det

er overvejende sandsynligt, at toldskylden ikke vil blive betalt. Det indebærer, at virksomheder også

kan fratages muligheden for at deltage, når virksomheden er tilmeldt.

3.3.2. Lovforslaget

Der bør gælde de samme regler for SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, som

der gør for SKATs sikkerhedsstillelsesordning for opstået toldskyld. Det foreslås derfor også, at der

indføres en tilsvarende hjemmel i toldloven, som den der gælder for SKATs

sikkerhedsstillelsesordning for opstået toldskyld, så det fremover er muligt 1) at udelukke en

virksomhed fra at tilmelde sig SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, hvis der

er nærliggende risiko for, at skyldig told og moms ikke vil blive betalt, og 2) efter tilmeldingen til

ordningen at fratage virksomheder deres ret til at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for

potentiel toldskyld, hvis en fortoldningsangivelse eller udførselsangivelse ikke angives rettidig, hvis

virksomheden ikke betaler skyldig told eller moms rettidigt, eller der foreligger oplysninger om

virksomhedens forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at told og moms ikke bliver betalt.

3.4. Øvrige ændringer

3.4.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal virksomheder, der benytter et særligt bundfradrag i lov om afgift af svovl,

foretage en indberetning til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Dette krav

blev indført i en række ordninger på skatteområdet ved lov nr. 1558 af 13. december 2016 om

tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform m.v. Ved en fejl er der i

svovlafgiftsloven henvist til lov om afgift af svovl § 33, stk. 3 og 4. Henvisningen skal rettelig være

til lov om afgift af svovl § 33, stk. 1-9, som det også fremgår af forarbejderne til lov nr. 1558 af 13.

december 2016.

I momsloven henvises et sted til fristerne for afregning af moms, hvor der rettelig burde stå fristerne

for angivelse af moms.

I forbindelse med implementeringen af EU-toldkodeksen, der trådte i kraft den 1. maj 2016, blev en

række bestemmelser i toldloven ændret, så loven stemmer overens med EU-toldkodeksen. Der er

dog ved en fejl ikke indført en henvisning i toldloven til en bestemmelse i den delegerede

forordning til EU-toldkodeksen, som angiver en frist for, hvornår en supplerende angivelse skal

foretages. Fristen vil have en betydning for, hvornår skyldig told kan fastsættes skønsmæssigt, fordi

angivelsen ikke er foretaget rettidigt. Der skal derfor indføres en henvisning i toldloven til

bestemmelsen i den delegerede forordning, så det er tydeligt, hvilke frister der gælder, og dermed

også hvornår skyldig told kan fastsættes skønsmæssigt.

3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at rette henvisningsfejlen i lov om afgift af svovl, så der i stedet henvises til § 33, stk.

1-9.

Momsloven foreslås rettet, så der i stedet henvises til angivelsesfristen frem for afregningsfristen.

Det foreslås endvidere at tilføje en henvisning i toldloven til artikel 146 i den delegerede forordning

(EU) 2015/2446, jf. EU-toldkodeksens artikel 167.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget reducerer risikoen for, at staten taber momsprovenu i forbindelse med

tvangsauktionssalg. Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et årligt merprovenu

efter tilbageløb og adfærd på 5 mio. kr. (2016-niveau).

Lovforslaget bevirker, at fogedretterne påføres engangsomkostninger som følge af, at de skal

momsregistreres, og løbende omkostninger i forbindelse med indberetning og indbetaling af moms

til SKAT. De nævnte omkostninger skønnes at være begrænsede.

SKAT vil have engangsomkostninger i form af 200.000 kr. til systemtilretninger og et halvt årsværk

til instruktion og undervisning.

Lovforslagets del, der vedrører SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, skønnes

at medføre administrative konsekvenser for SKAT, da SKAT skal bruge ressourcer på at fratage

virksomheder deres ret til at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld.

SKAT skønner, at det vil kræve 3-5 årsværk at administrere reglerne, herunder 1) at udelukke

virksomheder fra at tilmelde sig SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, og 2)

efter tilmeldingen til ordningen at fratage virksomheder deres ret til at deltage i SKATs

sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld.

Lovforslagets resterende dele medfører ikke nævneværdige økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets del om at gøre fogedretterne og autoriserede auktionsledere betalingspligtige for

moms, reducerer risikoen for, at momsen ikke afregnes til SKAT. Det medfører dog samtidig, at

tvangsauktionssælgerens øvrige kreditorer kan blive betalt mindre, og at risikoen for tab ved at

handle med en risikobetonet (konkurstruet) virksomhed øges.

Lovforslaget bevirker, at autoriserede auktionsledere påføres engangsomkostninger som følge af, at

de skal momsregistreres, og løbende omkostninger i forbindelse med indberetning og indbetaling af

moms til SKAT. De nævnte omkostninger skønnes at være begrænsede.

Lovforslaget medfører, at rekvirenter af tvangsauktioner skal oplyse, hvorvidt der er tale om et

momspligtigt tvangsauktionssalg, hvilket skønnes at medføre en mindre øget administrativ byrde

for rekvirenterne. Samtidig befries tvangsauktionssælgere af fast ejendom og separat løsøre for

betalingspligten for momsen og skal derfor ikke længere indbetale momsen af salget til SKAT, og

momspligtige virksomheder, der køber den løsøre, der følger med en fast ejendom på

tvangsauktion, befries ligeledes for deres betalingspligt og skal heller ikke indbetale momsen heraf.

Dette skønnes at udgøre en mindre administrativ lettelse.

Forslaget om ændring af SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld kan medføre

økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der udelukkes fra at deltage i ordningen. I de

tilfælde skal virksomhederne stille sikkerhed på anden vis, f.eks. ved en bankgaranti som kan være

dyrere, før at de kan importere varer til Danmark.

Forslaget kan også være med til at sikre, at de virksomheder, der angiver og betaler toldskyld

rettidigt, får mere fordelagtige vilkår i form af lavere bidrag for deltagelse i ordningen, da de skal

betale mindre jo flere virksomheder i ordningen, der betaler deres toldskyld.

Lovforslagets resterende dele har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at de løbende administrative byrder

for erhvervslivet som følge af lovforslaget er [….]

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Borgere, der har købt løsøre, der følger med en fast ejendom på tvangsauktion, skal ikke længere

indbetale momsen af købet til SKAT. Det skønnes at udgøre en mindre administrativ lettelse.

Lovforslagets resterende dele medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets del, der vedrører betalingspligten ved tvangsauktionssalg, har hjemmel i

momssystemdirektivets (direktiv 2006/112/EF) artikel 273. I henhold til artikel 273 kan

medlemslandene fastsætte forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt

opkrævning af momsen og for at undgå svig.

Artikel 273 indrømmer således medlemslandene et skøn i forbindelse med at fastsætte

forpligtigelser, der sikrer en korrekt opkrævning af momsen og for at undgå svig. Sådanne

foranstaltninger skal være proportionale og overholde princippet om momsens neutralitet.

Formålet med lovforslagets del, der vedrører betalingspligt ved tvangsauktioner, er at reducere

risikoen for, at den momspligtige person, henset til sin økonomiske situation, ikke tilsidesætter sin

momspligt ved f.eks. at dække øvrige kreditorers krav med momsbetalingen. Dette formål

udmøntes ved, at fogedretterne i forbindelse med tvangsauktionen skal sørge for, at momsen

indbetales til SKAT. Lovforslaget vurderes således ikke at gå ud over, hvad der er nødvendigt af

hensyn til dette formål. Lovforslaget påvirker desuden ikke momsens neutralitet, da det alene

ændrer på, hvem der skal stå for indbetalingen af momsen.

Endvidere har EU-Domstolen i sag C-499/13 udtalt, at en national lovgivning, hvorefter fogeder

forpligtes til at beregne, opkræve og indbetale den moms, der skyldes på provenuet af et salg ved

tvangsauktion, falder ind under momsdirektivets artikel 273. Dette begrundes med, at en sådan

foranstaltning er nødvendig for at sikre den korrekte opkrævning af momsen.

Lovforslagets resterende dele har ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. februar til den 10. marts 2017 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening,

CEPOS, Cevea, Coop, Danish Export Association, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Mode og Textil, Dansk Skibsleverandør

Forening, Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske advokater, Danske

Havne, Danske Maritime, Danske Speditører, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, DI, DIKO, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, DTL, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, FDL, Finans og Leasing,

Finansforbundet, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen,

FSR - danske revisorer, Grundejernes Landsforening, IBIS, International Transport Danmark,

InvesteringsFondsBranchen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbrug &

Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Lokale- og

Anlægsfonden, Mellemfolkeligt Samvirke, Parcelhusejernes Landsorganisation, Post Danmark,

Realkreditforeningen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening,

Tinglysningsretten, Vurderingsankenævnsforeningen.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Forslaget skønnes med

betydelig usikkerhed at

medføre et årligt merprovenu

efter tilbageløb og adfærd på 5

mio. kr. (2016-niveau).

Ingen.

Negative

konsekvenser/merudgifter

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Fogedretterne vil have

mindre engangsomkostninger

og løbende omkostninger.

SKAT vil have

engangsomkostninger i form

af 200.000 kr. til

systemtilretninger og et halvt

årsværk til instruktion og

undervisning.

SKAT skønner, at det vil

kræve 3-5 årsværk at

administrere forslagets del

om SKATs

sikkerhedsstillelsesordning.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Forslaget om SKATs

sikkerhedsstillelsesordning for

potentiel toldskyld kan være

med til at sikre, at bidraget for

at deltage i ordningen ikke skal

forhøjes, som følge af, at nogle

virksomheder ikke betaler

deres toldskyld, eller at

bidraget kan nedsættes, da

virksomheder skal betale

mindre jo flere virksomheder i

ordningen, der betaler deres

toldskyld.

Forslaget om ændring af

betalingspligten medfører, at

tvangsauktionssælgerens

øvrige kreditorer kan blive

betalt mindre.

Forslagets del om SKATs

sikkerhedsstillelsesordning

vil have betydning for de

virksomheder, som ikke kan

deltage i SKATs

sikkerhedsstillelsesordning

for potentiel toldskyld, da de

skal stille sikkerhed på anden

vis, såfremt de ønsker at

importere varer til Danmark.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

Forslaget medfører mindre

administrative lettelser for

tvangsauktionssælgere og -køb-

ere, der ellers skulle have

indbetalt moms af salget.

Mindre administrativ lettelse.

Forslaget medfører mindre

administrative konsekvenser

for rekvirenter af

tvangsauktioner.

Ingen.

Lovforslagets del vedrørende tvangsauktionssalg har hjemmel i

momssystemdirektivet (direktiv 2006/112/EF) artikel 273.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I henhold til momslovens § 46 påhviler betalingspligten for momsen som udgangspunkt den

momspligtige person, som foretager en momspligtig levering af varer og ydelser med leveringssted

i Danmark. Hertil er der en række undtagelser, hvor det er køber, der er betalingspligtig, jf.

momslovens § 46, stk. 1, nr. 1-11.

Et tvangsauktionssalg udgør en levering i momslovens forstand, jf. momslovens § 4.

Ved momspligtige tvangsauktionssalg af fast ejendom er det således tvangsauktionssælgeren, der er

betalingspligtig for momsen, jf. momslovens § 46. Fast ejendom kan udgøre en momspligtig

leverance, hvis der er tale om byggegrunde eller nye bygninger med evt. medfølgende jord, jf.

momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a og b.

Ved tvangsauktionssalg af varer, som ikke er omfattet af momslovens § 46, stk. 1, nr. 1-11, er det

ligeledes tvangsauktionssælgeren, som er betalingspligtig for momsen.

Ved tvangsauktionssalg af løsøre, der følger med den faste ejendom, følger det af bekendtgørelse

nr. 652 af 15. december 1978 om tvangsauktionsvilkår (fast ejendom), som ændret ved

bekendtgørelse af 17 juni 2003, pkt. 6.C.c, at det er køberen, som er betalingspligtig for momsen af

det med ejendommen følgende løsøre. Dette er en afvigelse fra momslovens almindelige

bestemmelser.

Det foreslås, at fogedretter og autoriserede auktionsledere gøres betalingspligtige for momsen af et

momspligtigt tvangsauktionssalg. Ved autoriserede auktionsledere forstås auktionsledere, der er

beskikket af justitsministeren i henhold til lov om offentlig auktion ved auktionsledere.

Forslaget reducerer risikoen for, at staten taber momsindtægter i forbindelse med

tvangsauktionssalg henset til, at det enten vil være en fogedret, som er en offentlig myndighed, eller

en autoriseret auktionsleder, som i henhold til lov om offentlig auktion ved auktionsledere skal stille

sikkerhed, der skal forestå indbetaling af momsen.

Samtidig sikrer forslaget, at tvangsauktionssalg af løsøre, fast ejendom og det løsøre, der evt. følger

med ejendommen, momsmæssigt behandles ens, således at det i alle tilfælde er fogedretterne eller

auktionslederne, som skal indbetale momsen af tvangsauktionssalget.

Forslaget bevirker, at fogedretterne og auktionslederne skal sørge for at indeholde momsen af

tvangsauktionssalg og indbetale denne til SKAT. Dette er en afvigelse fra hovedreglen i

momslovens § 46, hvorefter den momspligtige person også er betalingspligtig for momsen.

Fogedretterne og auktionsledernes opgave er begrænset til at sikre opkrævning af momsen og

indbetaling heraf til SKAT på vegne af den momspligtige person, som skylder momsen. I sådanne

situationer har fogedretterne og auktionslederne en rolle som mellemmand, og fogedretternes og

auktionsledernes forpligtelse udgør således ikke en momspligt, idet denne altid påhviler den

momspligtige person. Det vil således fortsat være forholdene hos den person, hvis faste ejendom

eller løsøre sælges på tvangsauktionen, der er afgørende for, om der er tale om en momspligtig

levering.

Den momspligtige person, hvis faste ejendom eller separate løsøre sælges på tvangsauktion, skal

herefter ikke selv indberette eller indbetale momsen af tvangsauktionssalget. Herved befries sælger

for sin betalingspligt, men vedkommende er fortsat en momspligtig person.

Ligeledes skal en køber af løsøre, der følger med en fast ejendom, som sælges på tvangsauktion,

ikke længere indberette eller indbetale momsen af tvangsauktionssalget.

Momsgrundlaget er budsummen med tillæg af størstebeløbet. Størstebeløbet skal forstås på samme

vis, som bekendtgørelse nr. 652 af 15. december 1978 om tvangsauktionsvilkår (fast ejendom), som

ændret ved bekendtgørelse af 17 juni 2003, pkt. 6.B. Beløb, som ikke forfalder i forbindelse med

auktionssalget, skal ikke medregnes i momsgrundlaget. Panteretten omfatter ikke momsbeløbet.

For at sikre bestemmelsens effektivitet samt reducere risikoen for, at staten taber momsindtægter,

foreslås det, at rekvirenten hæfter solidarisk for betalingen af momsen med den momspligtige

person, hvis faste ejendom eller løsøre bortauktioneres. Kravet om solidarisk hæftelse er nødvendigt

henset til, at rekvirenten af tvangsauktionen og den momspligtige person, hvis faste ejendom eller

løsøre sælges på tvangsauktion, har en sammenfaldende interesse i, at tvangsauktionen ikke anses

for momspligtig, idet der herved kan opnås større dækning af rekvirentens og andre kreditorers

krav. Den solidariske hæftelse er begrænset til tilfælde, hvor rekvirenten forsætligt eller groft

uagtsomt har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger om, hvorvidt der

er tale om en momspligtig tvangsauktion.

Det betyder, at det som udgangspunkt vil være rekvirente ns opgave at undersøge forholdene hos

den momspligtige person, hvis faste ejendom eller løsøre bliver solgt på tvangsauktion, for at fastslå

om der er tale om et momspligtigt tvangsauktionssalg. Såfremt rekvirenten forsætligt eller groft

uagtsomt forsømmer denne opgave, vil rekvirenten hæfte solidarisk sammen med den momspligtige

person, hvis faste ejendom eller løsøre bortauktioneres på tvangsauktion, for betalingen af den

skyldige moms.

Rekvirenten kan frigøre sig for hæftelsesansvaret ved i forbindelse med tvangsauktionens

afholdelse at fremlægge en erklæring fra den momspligtige person, hvis faste ejendom eller løsøre

sælges på tvangsauktion, om tvangsauktionssalgets momsmæssige behandling. Rekvirenten kan dog

ikke frigøre sig fra hæftelsesansvaret, hvis denne vidste eller burde vide, at oplysningerne i

erklæringen, som den momspligtige person afgiver, er ukorrekte.

SKAT vil udarbejde specifikt vejledningsmateriale til rekvirenter om, hvornår et tvangsauktionssalg

er momspligtigt, som en del af Den Juridiske Vejledning. Af hensyn til fogedretternes

sagsbehandlingstid vil SKAT yderligere bestræbe sig på at yde hurtig vejledning til rekvirenter, der

fortsat er i tvivl om, hvorvidt der er tale om momspligtig fast ejendom i forbindelse med en

tvangsauktion.

På baggrund af lovforslaget skal bekendtgørelse nr. 652 af 15. december 1978 om

tvangsauktionsvilkår (fast ejendom), som ændret ved bekendtgørelse af 17 juni 2003, ændres. Det

skal således præciseres, at salgsopstillingen skal indeholde oplysninger om tvangsauktionssalgets

momsmæssige behandling. Samtidig skal det præciseres, hvorvidt budsummen er inklusiv moms

eller ej. Derudover skal afsnit 6.C.c. i bekendtgørelsen udgå. Disse ændringer foretages af

Justitsministeriet.

Til nr. 2

Det foreslås, at fogedretterne og autoriserede auktionsledere momsregistreres, således at de kan

indbetale momsen af de momspligtige tvangsauktionssalg. Derudover henvises der til

bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 3

I momslovens § 64 henvises der til fristerne for afregning af momsen, som fremgår af § 57, stk. 3.

Momslovens § 57, stk. 3 vedrører imidlertid afgiftsperioden og angivelsesfristen for virksomheder,

hvis samlede momspligtige leverancer er mellem 5 og 50 mio. kr.

Det foreslås, at momslovens § 64 rettes, således at der henvises til angivelsesfristen i § 57, stk. 3.

Ændringen er en sproglig præcisering og ændrer således ikke på bestemmelsens indhold.

Til nr. 4

Det foreslås, at fogedretterne og autoriserede auktionsledere afregner momsen kvartalsvis, samt at

de almindelige angivelsesfrister, der gælder for kvartalsafregnende virksomheder, følges. Herefter

vil momsen skulle angives senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Derudover

henvises der til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 5 og 6

Henset til, at det er muligt for rekvirenten at frigøre sig fra hæftelsesansvaret, hvis denne

fremlægger en erklæring fra den momspligtige person om tvangsauktionens momsmæssige status,

foreslås det, at den momspligtige person kan ifalde bødestraf, hvis denne forsætligt eller groft

uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger i forbindelse med at

denne afgiver en erklæring til brug for tvangsauktionen.

Den momspligtige person vil ligeledes være omfattet af momslovens § 81, stk. 3. Det betyder, at

hvis den momspligtige person afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger

med forsæt til at unddrage statskassen afgift, kan denne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder.

Dette skal sikre, at den momspligtige person har incitament til at afgive korrekte oplysninger om en

evt. momspligt i forbindelse med tvangsauktioner. Derudover henvises der til bemærkningerne til

nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1

Ved lov nr. 1558 af 13. december 2016 blev vedtaget en ændring af i svovlafgiftsloven, der havde

til formål at forpligte virksomheder, der benytter sig af bundfradraget i svovlafgiftsloven § 33, stk.

1-9, til at indberette beløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. kalenderår, grundet

nye krav fra Europa-Kommissionen om gennemsigtighed i visse statsstøtteordninger.

I den gældende bestemmelse er der ved en fejl henvist til svovlafgiftslovens § 33, stk. 3 og 4.

Henvisningen skal rettelig være til svovlafgiftslovens § 33, stk. 1-9, som det også fremgår af

forarbejderne til lovforslaget til lov nr. 1558 af 13. december 2016.

Det foreslås at rette henvisningsfejlen, så der henvises til § 33, stk. 1-9.

Til § 3

Til nr. 1

Der foretages en sproglig rettelse, så der står ”åbenbart fejlagtig” i stedet for ”åbenbar fejlagtig”.

Til nr. 2

Tinglysningsafgiftsloven giver i en række tilfælde adgang til godtgørelse af den variable del af en

tidligere indbetalt tinglysningsafgift, jf. lovens §§ 22-24.

De tilfælde, hvor der kan ske tilbagebetaling af den variable tinglysningsafgift, er oplistet

udtømmende i tinglysningsafgiftsloven. Størstedelen af de tilfælde, som i dag giver adgang til

afgiftsgodtgørelse, er kendetegnet ved, at retsvirkningen af det tinglyste eller registrerede dokument

alligevel ikke indtræder, eller at en tinglyst ejendomsret går tilbage til den oprindelige ejer

(sælgeren). I disse tilfælde vil ovennævnte bestemmelse i lovens § 23, stk. 1, nr. 4, i øvrigt ikke

finde anvendelse, idet bestemmelsen ikke vedrører adgangen til tilbagebetaling af tinglysningsafgift

ved tinglysning af ejerskifter af fast ejendom.

Med bestemmelsen foreslås, at der kan ydes godtgørelse af den allerede betalte variable del af

tinglysningsafgiften i de tilfælde, hvor der er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste

ejendom, hvorpå der er tinglyst et ejerskifte. Betingelsen for at indrømme afgiftsgodtgørelse efter

den foreslåede bestemmelse er ikke afhængig af hvilken type af ejerskifte af fast ejendom, der i

øvrigt er tale om. Afgiftsgodtgørelse efter den foreslåede bestemmelse er imidlertid betinget af, at

den fejlagtige tinglysning er berigtiget ved hjælp af en ny tinglysning, idet en sådan ekspedition vil

dokumentere, at den oprindelige tinglysning ikke havde været forudsat gennemført.

I relation til den foreslåede bestemmelse forstås udtrykket ”aflyst” således, at den fejlagtige

tinglysning er berigtiget ved, at der er sket en ny tinglysning, som i tinglysningsmæssig forstand

tilbagefører ejendommen til den oprindelige ejer.

Den foreslåede bestemmelse er forbeholdt de tilfælde, hvor der af den anmeldte tinglysning fremgår

forkerte oplysninger om den faste ejendom, som der ønskes tinglyst et ejerskifte på, og hvor disse

oplysninger er åbenbart fejlagtige. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der i forbindelse med

ejerskiftet er opgivet forkerte matrikulære oplysninger på den faste ejendom, som der ønskes

tinglyst et ejerskifte på. Et eksempel kan være, at der ved en fejl er tastet et andet matrikelnummer i

det digitale tinglysningssystem end det, der fremgår af købsaftalen. Denne type fejl vil f.eks. kunne

forekomme, hvis sælgeren af ejendommen har udstykket i flere parceller, hvor matrikelnumrene er

næsten ens.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse, skal det være klart, at der er sket en åbenbar

fejlagtig identifikation af den faste ejendom, der ønskes tinglyst et ejerskifte af. Fejlen skal søges

kvalificeret ved objektive forhold omkring ejerskiftet, f.eks. ved at sammenholde de ved

tinglysningen åbenbart fejlagtigt anmeldte oplysninger på ejendommen med de oplysninger, som i

øvrigt fremgår af f.eks. en købsaftale, slutseddel eller lignende dokumenter for overdragelsen af den

pågældende faste ejendom. Endvidere vil parternes berigtigelse af fejlen ved en efterfølgende

anmeldt tinglysning være en indikation på, at der har været tale om en fejl omfattet af

bestemmelsens anvendelsesområde. Det bemærkes, at en berigtigelse af den fejlagtige tinglysning

er en betingelse for, at der kan ske afgiftsgodtgørelse efter den foreslåede bestemmelse.

Når der er ydet godtgørelse af afgiften, som følge af at der ved tinglysningen af ejerskiftet er sket en

åbenbar fejlagtig identifikation af den faste ejendom, er det også muligt at få godtgjort den afgift,

der er betalt, når der foretages en anmeldelse til tinglysning eller registrering med henblik på i

tinglysningsmæssig forstand at tilføre ejerskiftet til den tidligere ejer, jf. tinglysningsafgiftslovens §

23, stk. 3.

I de tilfælde hvor det efter gældende ret er muligt at få adgang til godtgørelsen af den variable del af

en tidligere indbetalt tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens §§ 22-24, skal anmodning om

godtgørelse indgives senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet

tinglysning. I lovens § 3 foreslås det derfor også, at en anmodning om godtgørelse skal indgives

senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af toldlovens § 13, at varer skal angives til fortoldning eller udførsel inden en nærmere

angiven frist. I forbindelse med implementeringen af den ny EU-toldkodeks (Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013), som blev implementeret ved lov nr. 322 af 5. april 2016,

blev skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte frister for fortoldning eller udførsel af varer

ophævet. Fristerne skulle i stedet fremgå direkte af EU-toldkodeksen. Der blev dog indført en

henvisning i toldlovens § 13 til EU-toldkodeksens artikel 149, som fastsætter en frist for at henføre

ikke EU-varer under en toldprocedure eller reeksport. Der blev imidlertid ved en fejl ikke indført en

henvisning til artikel 146 i den delegerede forordning til EU-toldkodeksen (Kommissionens

delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-

toldkodeksen). Artikel 146 i den delegerede forordning fastsætter - med hjemmel i EU-

toldkodeksens artikel 168 - en frist for, hvornår supplerende angivelser senest skal foretages. Der

skal derfor også indføres en henvisning til denne bestemmelse i toldlovens § 13.

Til nr. 2

I forbindelse med indførelsen af den ny EU-toldkodeks, der trådte i kraft den 1. maj 2016, blev det

obligatorisk for virksomheder, der importører varer, at stille sikkerhed for potentiel toldskyld. Ved

potentiel toldskyld forstås mulig fremtidig toldskyld, som en virksomhed forpligtes til at betale som

konsekvens af f.eks. import af en bestemt vare.

SKATs sikkerhedsstillelsesordning, der kan anvendes for opstået toldskyld, blev som følge af EU-

toldkodeksens krav om sikkerhedsstillelse for potentiel toldskyld udvidet til også at omfatte

potentiel toldskyld. Virksomheder deltager i ordningen for såvel opstået toldskyld som for potentiel

toldskyld ved at betale et bidrag, som samlet set skal dække de toldkrav, som ikke bliver betalt til

SKAT.

I SKATs sikkerhedsstillelsesordning for opstået toldskyld er det i dag muligt at udelukke

virksomheder fra at deltage i ordningen. Efter toldlovens § 29, stk. 2, kan deltagelse i

sikkerhedsstillelsesordningen for opstået toldskyld/kredit nægtes i forbindelse med tilmeldingen til

SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, hvis der er nærliggende risiko for, at told

og moms ikke betales rettidigt. Efter toldlovens § 38 kan en virksomhed fratages retten til kredit,

hvis i) virksomheden ikke betaler skyldig told eller moms rettidigt, ii) det er overvejende

sandsynligt, at told eller moms ikke vil blive betalt, eller iii) en fortoldningsangivelse eller

udførelsesangivelse ikke afgives inden for den i medfør af EU-toldkodeksens artikel 149 fastsatte

frist. Det er derfor muligt at udelukke en virksomhed fra at deltage i SKATs

sikkerhedsstillelsesordning for opstået toldskyld ved tilmeldingen, eller hvis det på senere tidspunkt

viser sig, at der er opstået en risiko for, at told eller moms ikke vil blive betalt.

Muligheden for at udelukke virksomheder fra at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for

opstået toldskyld er med til at sikre, at risikoen for tab på ordningen nedsættes. Såfremt der er et tab

på ordningen, vil SKATs sikkerhedsstillelsesordning ved den danske stat skulle dække det

manglende beløb over for EU, og det vil således medføre et tab for statskassen. Tab på ordningen

medfører derfor en øget risiko for, at bidraget, der betales for at deltage i ordningen, skal forhøjes,

og at efterrettelige virksomheder derfor skal betale mere for at deltage i ordningen som følge af, at

nogle virksomheder ikke betaler deres toldskyld.

I SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld er det efter gældende regler ikke muligt

at udelukke en virksomhed fra at tilmelde sig ordningen eller at fratage en virksomhed muligheden

for at deltage i ordningen, selv om virksomheden ikke betaler toldskylden rettidigt, eller det er

overvejende sandsynligt, at tolden ikke bliver betalt. Det gælder, uanset, om virksomheden får

frataget retten til kredit og dermed mulighed for at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for

opstået toldskyld.

For også at mindske risikoen for tab på SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld

og dermed risikoen for, at bidraget skal forhøjes, eller at statskassen skal dække manglende beløb

over for EU, foreslås, at der indføres regler om, at virksomheder, der medfører en øget risiko for

tab, kan udelukkes fra at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld.

Forslaget skal også være med til at sikre, at der gælder de samme regler for ordningen for opstået

toldskyld og ordningen for potentiel toldskyld.

Det foreslås derfor, at toldlovens § 29 ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at virksomheder kan

udelukkes fra at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, hvis der er

nærliggende risiko for, at told eller moms ikke betales rettidigt.

Til nr. 3

Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 1.

Det foreslås, at toldlovens § 38 ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at en virksomheds ret til at

deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld kan fratages, hvis i)

virksomheden ikke betaler toldskylden rettidigt, ii) det er overvejende sandsynligt, at toldskylden

ikke vil blive betalt, eller iii) hvis en fortoldningsangivelse eller udførelsesangivelse ikke afgives

inden for den i medfør af EU-toldkodeksens artikel 149 fastsatte frist.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft 1. juli 2017.

Det foreslås i

stk. 2,

at bestemmelsen i lovforslagets § 3 får tilbagevirkende kraft, så den også finder

anvendelse på åbenbare fejl i forbindelse med tinglysninger af ejerskifte af fast ejendom, som

anmeldt til tinglysning fra og med den 1. juli 2014. Bestemmelsen skal sikre, at der også kan søges

om tilbagebetaling af den variable tinglysningsafgift i de situationer, hvor tinglysningen af et

ejerskifte af fast ejendom har fundet sted inden for den almindelige forældelsesfrist på 3 år.

Det vil i den forbindelse stadig være en forudsætning, at betingelserne i forslaget til en ny § 23, stk.

1, nr. 5, er opfyldt. Der henvises til de specielle bemærkninger til nærværende lovforslags § 3.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760

af 21. juni 2016, foretages følgende ændring:

§ 46 a. ---

Efter § 46 a. indsættes i

kapitel 11:

”§

46 b.

Betaling af afgift påhviler

fogedretterne eller autoriserede

auktionsledere ved afgiftspligtige leveringer,

der sker ved tvangsauktion.

Stk. 2.

Rekvirenten af en tvangsauktion

hæfter solidarisk for betaling af afgiften med

den afgiftspligtige person, hvis faste

ejendom, medfølgende løsøre eller separat

løsøre sælges på tvangsauktion, når

rekvirenten forsætligt eller groft uagtsomt

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger

eller fortier oplysninger om,

tvangsauktionssalgets afgiftsmæssige

behandling. Rekvirenten kan frigøre sig for

hæftelsesansvaret ved i forbindelse med

tvangsauktionens afholdelse at fremlægge en

erklæring fra den afgiftspligtige person, hvis

faste ejendom, medfølgende løsøre eller

separat løsøre sælges på tvangsauktion, om

tvangsauktionssalgets afgiftsmæssige

behandling, medmindre rekvirenten vidste

eller burde vide, at erklæringen indeholder

urigtige oplysninger.”

§ 50 c. ---

Efter § 50 c. indsættes:

”Fogedretter

og autoriserede auktionsledere

§ 50 d.

Fogedretter og autoriserede

auktionsledere, der er betalingspligtige efter

§ 46 b, skal registreres hos told- og

skatteforvaltningen.”

§ 64

Afgiftsperioden for virksomheder m.v., der

er registreret efter §§ 50-50 b, er kvartalet,

og fristerne for afregning af momsen i § 57,

stk. 3, finder anvendelse. Skatteministeren

kan fastsætte de nærmere regler for

angivelsen.

§ 64

ændres ”fristerne for afregning af”

til: ”angivelsesfristen for”.

§ 65.---

Efter § 65 indsættes i

kapitel 15:

”§

65 a.

Afgiftsperioden for fogedretter og

autoriserede auktionsledere, der er registreret

efter § 50 d, er kvartalet, og angivelsesfristen

for momsen i § 57, stk. 3, finder

anvendelse.”

§ 81.---

Stk. 1, nr. 1-5---

6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller

anvender varer eller ydelser, hvoraf der ikke

er betalt afgift, som skulle have været betalt

efter denne lov, eller forsøger herpå.

§ 81, stk. 1, nr. 6,

ændres ”herpå.” til:

”herpå,”.

§ 81, stk. 1,

indsættes som

nr. 7:

”7) i forbindelse med afgivelse af en

erklæring til brug for tvangsauktioner afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortier oplysninger om, tvangsauktionssalgets

afgiftsmæssige behandling.”

§2

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgøre lse

nr. 335 af 18. marts 2015, som ændret ved § 8

i lov nr. 1893 af 29. december 2015 og ved §

10 i lov nr. 1558 af 13. december 2016,

foretages følgende ændring:

§ 33.---

Stk. 1-9---

Stk. 10. Virksomheder, der benytter sig af

tilbagebetalingsmuligheden i stk. 3 og 4, skal

indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og

skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb

overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Omregningen fra danske kroner til euro skal

ske efter den kurs, der gælder den første

arbejdsdag i oktober i det år, som

indberetningen vedrører, og som

offentliggøres i Den Europæiske Unions

Tidende. Opgørelsen af

tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske

pr. juridisk enhed.

§ 33, stk. 10,

ændres ”stk. 3 og 4” til:

”stk. 1-9”.

§3

I lov om afgift af tinglysning og registrering,

jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj

2007, som senest ændret ved § 3 i lov nr.

1569 af 15. december 2015 og § 5 i lov nr.

1721 af 27. december 2016, foretages

følgende ændring:

§ 23. ---

1-3) ---

4) Et tinglyst eller registreret pant eller et

tinglyst ejendomsforbehold er aflyst eller

udslettet, der ved tinglysningen eller

registreringen er sket en åbenbar fejlagtig

identifikation af det pantsatte og denne fejl

efterfølgende berigtiges ved fornyet

tinglysning eller registrering. Anmodning om

godtgørelse skal indgives senest 1 måned

efter, at den fejlagtige identifikation er

berigtiget ved fornyet tinglysning eller

registrering af det pågældende pant.

§ 23, stk. 1, nr. 4,

ændres ”åbenbar” til:

”åbenbart”.

§ 23, stk. 1,

indsættes efter nr. 4:

5) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er

aflyst som følge af, at der ved tinglysningen

af ejerskiftet er sket en åbenbar fejlagtig

identifikation af den faste ejendom.

Anmodning om godtgørelse skal indgives

senest 1 måned efter, at den fejlagtige

identifikation er berigtiget ved fornyet

tinglysning.

§4

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af

20. september 2016, som ændret ved § 2 i

lov nr. 1881 af 29. december 2015, foretages

følgende ændring:

§ 13.

Overskrides fristen fastsat i EU

toldkodeksens artikel 149, kan told og

afgifter ansættes på grundlag af en

skønsmæssigt ansat mængde eller værdi og

efter de satser, der var gældende den dag,

hvor varerne senest kunne være angivet

rettidigt til fortoldning. Er en sådan

ansættelse for lav, skal den

angivelsespligtige inden 14 dage efter at

have modtaget meddelelse om ansættelsen

underrette told- og skatteforvaltningen

herom.

§ 13,

indsættes efter ”Overskrides fristen

fastsat i EU toldkodeksens artikel 149,”:

”eller i artikel 146 i den delegerede

forordning (EU) 2016/341, jf. EU-

toldkodeksens artikel 168”.

§ 29.---

Stk. 1---

Stk. 2. Når en varemodtager anmelder sig til

registrering, kan told- og skatteforvaltningen

kræve, at varemodtageren fremlægger

fornødne økonomiske oplysninger om

virksomheden samt oplysninger om den

forventede import af varer. Såfremt told- og

skatteforvaltningen konkret skønner, at der er

nærliggende risiko for, at told og

merværdiafgifter efter § 30 eller told efter §

33, stk. 4, ikke betales rettidigt, kan de nægte

varemodtageren kredit efter § 30 eller § 33,

stk. 4.

§ 29, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter ”§ 30

eller 33, stk. 4”: ”og retten til at deltage i

SKATs sikkerhedsstillelsesordning for

potentiel toldskyld, jf. § 30, stk. 3, nr. 1”.

§ 38.

Afgives en fortoldningsangivelse eller

udførelsesangivelse ikke inden for den i

medfør af EU-toldkodeksens artikel 149

fastsatte frist, kan told- og

skatteforvaltningen straks fratage en

varemodtager retten til kredit efter § 30 og §

33, stk. 4. Det samme gælder, hvis den

registrerede virksomhed ikke betaler skyldig

told og merværdiafgift rettidigt eller der

foreligger oplysninger om virksomhedens

forhold, der gør det overvejende sandsynligt,

at told og merværdiafgift ikke vil blive

betalt.

§ 38, 1. pkt.,

indsættes efter ”§ 33, stk.

4”: ”og retten til at anvende SKATs

sikkerhedsstillelsesordning for potentiel

toldskyld, jf. § 30, stk. 3, nr. 1”.