SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 113: Reviderede grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om hybride mismatch med tredjelande KOM(2016) 687 af 25. oktober 2016

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 113
Offentligt

Notat

2. februar 2017

J.nr. 16-0107998

Selskab, Aktionær og

Erhverv

JWS, JLV

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

EU-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om hybride mismatch med tredjelande

KOM(2016) 687 af 25. oktober 2016. Notatet oversendes også til Folketingets Skatteud-

valg.

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 25. november 2016. Nye afsnit eller af-

snit, hvor der er foretaget ændringer, er markeret med en streg i margenen.

1. Resume

Kommissionen har 25. oktober 2016 fremlagt et forslag til direktiv om ændring af skatteundgåelsesdi-

rektivet (vedtaget på ECOFIN 12. juli 2016), der generelt imødegår muligheder for skatteundgåelse og

aggressiv skatteplanlægning. Forslaget til ændring vedrører hybride mismatch i forhold til tredjelande, dvs.

lande der ikke er medlem af EU. Hybride mismatches opstår bl.a., når der er uoverensstemmelse mellem

to landes vurderinger af en selskabsenhed, hvilket fx kan indebære dobbelt ikke-beskatning. Hybride

mismatch anses for skadelige, idet de udhuler skatteindtægterne i EU-landene.

Skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser mod hybride mismatches dækker kun forhold mellem EU-

lande. Forslaget medfører en udvidelse af skatteundgåelsesdirektivets anvendelsesområde vedrørende be-

kæmpelse af hybride mismatch til også at omfatte tredjelande. Desuden udvides skatteundgåelsesdirektivet

til også at omfatte nogle særlige former for mismatch, der ikke aktuelt er omfattet af skatteundgåelsesdi-

rektivet.

Regeringen ser positivt på forslaget. Der er tale om et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at de enkelte

EU-lande selv kan have regler, der er strammere end direktivets regler.

2. Baggrund

Rådet vedtog 12. juli 2016 skatteundgåelsesdirektivet (direktiv 2016/1164/EU)

, som

indeholder fem konkrete tiltag til at imødegå skatteundgåelse i forbindelse med aggressiv

skatteplanlægning. Det drejer sig om fradragsbegrænsning for selskabers rentebetalinger,

exitbeskatning, en generel anti-misbrugsregel, kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-

regel) og hybride mismatch mellem EU-lande. Der henvises til samlenotaterne af 10. maj

2016 og 7. juni 2016.

Anti-Tax Avoidance Directive (ATAD).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 113: Reviderede grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om hybride mismatch med tredjelande KOM(2016) 687 af 25. oktober 2016

Som led i det endelige kompromis om skatteundgåelsesdirektivet har ECOFIN i en er-

klæring anmodet Kommissionen om at fremlægge et forslag til at imødegå hybride mis-

match i forhold til tredjelande. Forslaget skal være i overensstemmelse med, og mindst

lige så effektivt som OECD’s BEPS

-anbefalinger.

Kommissionen har på den baggrund 25. oktober 2016 stillet forslag til en revision af

skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser om hybride mismatches, så også hybride mis-

matches i forhold til tredjelande omfattes. Endvidere foreslår Kommissionen bestemmel-

ser for visse typer hybride mismatches, som ikke var omfattet af ATAD – både når de

opstår mellem EU-lande, og mellem EU-lande og tredjelande. Nærværende direktivfor-

slag er således endnu et tiltag mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Forslaget er fremlagt med hjemmel i TEUF art. 115 og kan vedtages af Rådet med en-

stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Skatteundgåelsesdirektivet indeholder aktuelt minimumsregler om hybride mismatch som

omfatter nogle af de mest udbredte mismatches, der opstår som følge af to EU-landes

forskellige retlige kategorisering (”kvalificering”) af en

selskabsenhed

eller et

finansielt instru-

ment.

Ændringsforslaget indeholder minimumsregler for disse typer af mismatches, når de

opstår mellem et EU-land og et tredjeland.

Ændringsforslaget indeholder endvidere minimumsregler for visse andre typer af hybride

mismatches, som ikke er omfattet af det aktuelle skatteundgåelsesdirektiv, hverken for

situationen, hvor de opstår mellem EU-lande eller mellem EU-lande og tredjelande. Det

drejer sig om hybride mismatches ifm.

faste driftssteder

(som er selskabers skattepligtige

aktiviteter i et andet land end hjemlandet, fx i form af en filial), mismatch ved

overførsler

finansielle instrumenter,

importerede mismatches

og mismatch vedr.

selskaber hjemmehørende i

både et EU-land og et tredjeland.

Forslaget indeholder regler for disse mismatches, både når

de opstår mellem EU-lande og mellem EU-lande og tredjelande.

Hybride mismatches kan give anledning til skatteundgåelse og dermed udhuling af sel-

skabsskattegrundlaget. Selskabsskattegrundlaget er virksomheders indkomst, som bereg-

nes som deres indtægter (fx ved salg af varer) minus erhvervsrelaterede udgifter (fx ved

køb af varer). Man skal altså fradrage visse udgifter, når man beregner den skattepligtige

indkomst. Med et mismatch kan der generelt opstå tre typer af problematiske situationer,

hvor:

1. Et selskabs betaling, fx en renteudgift, kan udløse et fradrag i beregningen af den

skattepligtige indkomst i begge lande (dobbelt fradrag).

BEPS – Base Erosion and Profits Shifting. OECD og G20 har som led i BEPS-arbejdet i november 2015 offentliggjort

en omfangsrig rapport (Action point 2 – Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangement). Rapporten indehol-

der anbefalinger vedrørende selskabsenheder og finansielle instrumenter, der eliminerer effekterne af alle identificerede

hybride mismatch.

Side 2 af 12

2. Et selskabs betaling udløser et fradrag i ét land, men hvor betalingen ikke bliver

tilsvarende beskattet i det andet land (fradrag uden korresponderende beskat-

ning).

3. Et selskabs indkomst ikke bliver beskattet i nogle af landene (dobbelt ikke-

beskatning).

De foreslåede regler er transaktionsbaserede, dvs. mismatches løses på den enkelte trans-

aktion ved enten at nægte fradrag for en betaling eller ved at kræve beskatning af betalin-

gen. Værnsreglerne er begrænset således, at de alene finder anvendelse på hybride mis-

match mellem såkaldt associerede selskaber, hvor risikoen for skatteundgåelse er størst.

To selskaber er associerede, hvis det ene selskab direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct.

af stemmerne eller kapitalen i det andet selskab, eller hvis mindst 25 pct. af stemmerne

eller kapitalen i begge selskaber ejes af det samme tredje selskab eller den samme person.

Ejerskabsgrænsen er dog 50 pct. fsva. hybride selskabsenheder, jf. nedenfor.

De mest udbredte hybride mismatches

Hybride selskabsenheder

Hybride mismatch med selskabsenheder opstår, når en jurisdiktion anser en selskabsen-

hed som transparent, mens en anden jurisdiktion anser samme selskabsenhed for ikke-

transparent. Ved en transparent enhed forstås en enhed, der ikke er et selvstændigt skatte-

subjekt. Derved er det enhedens ejere, og ikke enheden selv, der betaler skat. Når et sel-

skab er ikke-transparent, er det i stedet selskabet selv, der beskattes. Et eksempel er et

datterselskab, der ejes af et moderselskab. Vurderes datterselskabet til at være ikke-

transparent, betaler det på almindelig vis selskabsskat af dets indkomst. Vurderes datter-

selskabet at være transparent, vil dets indkomst blive henregnet til og beskattet i moder-

selskabet.

Konkret kan der opstå et mismatch, når en selskabsenhed i den jurisdiktion, hvor den er

oprettet (A), behandles som en ikke-transparent selskabsenhed, samtidig med at den ju-

risdiktion, hvor den ikke-transparente selskabsenheds ejere er hjemmehørende (B), be-

handler selskabsenheden som transparent. Dette kan medføre dobbelt fradrag eller fra-

drag uden korresponderende beskatning.

Dobbelt fradrag ved hybride selskabsenheder

En rentebetaling eller en anden fradragsberettiget udgift fra selskabsenheden til en uaf-

hængig tredjemand kan medføre, at der både i jurisdiktion (A) og (B) kan opnås fradrag

for betalingen.

Efter skatteundgåelsesdirektivet løses et sådan mismatch mellem to EU-lande ved, at det

er kildelandet (A), der gives fradragsretten, hvilket betyder, at (B) skal nægte adgangen til

fradraget. Dvs. at kun kildelandet skal give fradrag. Det vil sikre, at hybride mismatch, der

opstår pga. den forskellige kvalificering af en selskabsenhed, ikke medfører fradrag for

samme betaling i flere EU-lande.

Såfremt det samme mismatch opstår mellem et EU-land og et tredjeland lægger ændrings-

forslaget op til, at EU-landet skal nægte fradrag for betalingen, uanset om EU-landet er

Side 3 af 12

kildelandet for betalingen, hvis tredjelandet har givet fradrag. I ovenstående eksempel

betyder det at EU-landet, ligegyldigt om det er det land, hvor moder- eller datterselskabet

ligger i, skal afstå fra at give fradrag, hvis tredjelandet giver fradrag.

Fradrag uden korresponderende beskatning ved hybride selskabsenheder

Et mismatch kan også bestå i, at en rentebetaling fra selskabsenheden i (A) til dets ejere i

(B) medfører, at enheden i jurisdiktionen (A) kan fradrage betalingen, mens land (B) ikke

beskatter selskabsenhedens ejere af betalingen.

Såfremt dette mismatch opstår mellem EU-lande siger det aktuelle skatteundgåelsesdirek-

tiv at kildelandet (A) skal nægte fradrag for betalingen.

Ændringsforslaget lægger op til, at såfremt det samme mismatch opstår mellem et EU-

land og et tredjeland, skal man starte med at fastslå, hvilken jurisdiktion, der er kildelan-

det, dvs. fra hvilken jurisdiktion betalingen kommer. Hvis betalingen kommer fra EU-

landet (A), skal EU-landet (A) nægte fradraget. Hvis betalingen stammer fra et tredjeland

(B), skal EU-landet (A) beskatte betalingen.

”Omvendte” hybride selskabsenheder

Ovenfor er omtalt situationer, hvor mismatch opstår som følge af, at en selskabsenhed

opfattes som ikke-transparent i det land, hvor det er beliggende, men opfattes som trans-

parent i det land, hvor selskabsenhedens ejere er hjemmehørende. Der kan imidlertid

også opstå mismatch i den omvendte situation (”omvendt hybride selskabsenheder”),

hvor selskabsenheden opfattes som transparent i det land, hvor den hører hjemme, men

som ikke-transparent i ejernes hjemland. I den situation kan der opstå både fradrag uden

korresponderende beskatning (dvs. selskabet opnår fradrag i ét land, men beskattes ikke i

det andet land) og dobbelt ikke-beskatning (dvs. selskabets indkomst bliver hverken be-

skattet i det ene eller andet land).

Fradrag uden korresponderende beskatning ved omvendt hybride selskabsenheder

For omvendt hybride selskabsenheder kan mismatch fx opstå, hvis selskabsenheden i (A)

– fx et datterselskab – modtager renter fra en associeret selskabsenhed i (B) – fx et mo-

derselskab. Hvis datterselskabet opfattes som transparent af sit hjemland (A), men som

ikke-transparent i moderselskabets land (B), kan der opstå situationer, hvor moderselska-

bet i (B) kan få fradrag for rentebetalingerne, men hvor datterselskabet i (A) ikke beskat-

tes af de modtagne renter. Det skyldes, at land (A) opfatter datterselskabet som transpa-

rent, og derfor vurderer at beskatningen derfor skal ske hos ejerne, dvs. i moderselskabet

i land (B). Land (B) opfatter imidlertid datterselskabet som ikke-transparent, og vurderer

derfor at beskatningen skal ske af datterselskabet i land (A).

Efter skatteundgåelsesdirektivet løses et sådan mismatch mellem to EU-lande ved, at

kildelandet (i dette eksempel land B), nægter fradrag for betalingen.

Ændringsforslaget lægger op til, at såfremt det samme mismatch opstår mellem et EU-

land og et tredjeland, skal man efter forslaget starte med at fastslå, hvilken jurisdiktion,

Side 4 af 12

der er kildelandet, dvs. fra hvilken jurisdiktion betalingen kommer. Hvis betalingen kom-

mer fra et EU-land, skal EU-landet nægte fradraget. Hvis betalingen stammer fra et tred-

jeland, skal EU-landet beskatte betalingen.

Dobbelt ikke-beskatning ved omvendt hybride selskabsenheder

Den omvendte hybride situation (hvor selskabsenhedens hjemland opfatter denne som

transparent, mens ejernes hjemland opfatter selskabsenheden som ikke-transparent) kan

også medføre mismatch i form af dobbelt ikke-beskatning. Her kan opstå situationer,

hvor visse typer selskaber – fx kommanditselskaber

(der netop opfattes som transparente

selskaber i Danmark) oprettet i Danmark med ejere i udlandet - kan undgå beskatning,

hvis de opfattes som ikke-transparente i ejernes hjemland. Der kan fx opstå dobbelt ikke-

beskatning af almindelig selskabsindkomst i en selskabsenhed, hvis indkomsten hverken

beskattes i selskabsenhedens hjemland (fordi selskabsenheden dér opfattes som transpa-

rent og dermed skattepligtigt i ejernes hjemland) eller i ejernes hjemland (fordi selskabs-

enheden dér opfattes som ikke-transparent og dermed skattepligtigt i selskabsenhedens

hjemland).

Hverken det aktuelle skatteundgåelsesdirektiv eller ændringsforslaget indeholder regler

herfor. Dette kan karakteriseres som en mangel. Direktivet er et minimumsdirektiv, og

Danmark vil derfor kunne opretholde sine værnsregler på dette punkt, men vil arbejde for

at forslaget udvides til også at omfatte disse situationer. På samme måde som det håndte-

res i OECD’s anbefalinger og i gældende dansk ret. På samme måde som det håndteres i

OECD’s anbefalinger og i gældende dansk ret.

Hybride finansielle instrumenter

I lighed med de hybride selskabsenheder, opstår der også hybride mismatch med finan-

sielle instrumenter, fx værdipapirer i form af aktier eller obligationer, fordi instrumenter

kvalificeres forskelligt i jurisdiktionerne.

I tilfælde af et mismatch med et finansielt instrument kan der opstå fradrag uden korre-

sponderende beskatning, hvilket betyder, at en betaling fradrages i selskabsskattegrundla-

get i én jurisdiktion, samtidig med at det ikke beskattes i selskabsskattegrundlaget i den

modtagende jurisdiktion. Denne situation kan opstå, hvis jurisdiktion (A) behandler det

finansielle instrument som gæld (fx en obligation), mens jurisdiktion (B) behandler det

samme instrument som egenkapital/kapitalindskud (fx en aktie). En betaling på et sådan

finansielt instrument fra en selskabsenhed i jurisdiktion (A) til en selskabsenhed i jurisdik-

tion (B) vil i denne situation medføre, at selskabsenheden i (A) kan fradrage betalingen

som en (rente)udgift, mens selskabsenheden i (B) ikke beskatter betalingen, fordi det

anses som et (skattefrit) afkast.

Det aktuelle skatteundgåelsesdirektiv løser et sådan mismatch mellem to EU-lande ved at

kildelandet (A) nægter fradrag for betalingen.

Kommanditselskaber er særlige selskabstyper, hvor der er forskellige typer ejere, hvor nogle hæfter ubegrænset og andre

kun hæfter med deres indskud i selskabet. Kommanditselskaber er kendetegnet ved, at det er ejerne og ikke selskabet, der

er skattepligtigt (dvs. at selskabet er transparent).

Side 5 af 12

Ændringsforslaget lægger op til, at såfremt det samme mismatch opstår mellem et EU-

land og et tredjeland, skal man efter forslaget starte med at fastslå, hvilken jurisdiktion,

der er kildelandet, dvs. fra hvilken jurisdiktion betalingen kommer. Hvis betalingen kom-

mer fra et EU-land, skal EU-landet nægte fradraget. Hvis betalingen stammer fra et tred-

jeland, skal EU-landet beskatte betalingen.

Andre typer af hybride mismatches

Ændringsforslaget lægger op til at udvide skatteundgåelsesdirektivet med bestemmelser

for de følgende typer af hybride mismatches, som ikke aktuelt er dækket, hverken når de

opstår mellem EU-lande eller mellem EU-lande og tredjelande.

Hybride overførsler

Hybride mismatches kan opstå ved overførslen af et finansielt instrument, hvis to landes

skattemyndigheder har en forskellig vurdering, om ejendomsretten til betalingerne på

instrumentet (fx løbende udbytte- eller rentebetalinger) tilhører den, der overfører in-

strumentet, eller den instrumentet overføres til. Det kan fx være ved såkaldte ’repo’-

transaktioner, hvor et værdipapir sælges og derefter tilbagekøbes på et senere tidspunkt.

I tilfælde af et mismatch med en hybrid overførsel kan der opstå fradrag uden korrespon-

derende beskatning. Denne situation kan opstå, hvis jurisdiktion (A) behandler en beta-

ling i forbindelse med det underliggende afkast af det overførte instrument som en fra-

dragsberettiget udgift, mens jurisdiktion (B) behandler samme betaling som et (skattefri-

taget) afkast.

Et mismatch med hybride overførsler skal ifølge forslaget løses på samme vis som angivet

ovenfor under hybride finansielle instrumenter, dvs. at hvis det er to EU-lande, skal det

land, der giver fradrag, afstå fra at gøre dette. Hvis situationen involverer et EU-land og

et tredjeland, skal EU-landet enten afstå fra at give fradrag (hvis tredjelande ikke beskat-

ter) eller beskatte betalingen (hvis tredjelandet giver fradrag).

Hybride faste driftssteder

Et fast driftssted er et selskabs skattepligtige aktivitet i et andet land end hjemlandet, fx en

filial eller et kontor. Hvis to landes skattemyndigheder ikke har samme vurdering af, om

selskabets forretningsaktiviteter i det faste driftssted er skattepligtigt i det ene eller andet

land, kan der opstå mismatch. Der kan således opstå situationer, hvor den indkomst,

aktiviteten genererer, ikke bliver beskattet i nogen af landene, fx hvis hvert land anser

indkomsten som genereret i det andet land.

Her lægger ændringsforslaget op til, at når situationen vedrører to EU-lande, så skal det

land, hvor selve selskabet er skattepligtigt, også beskatte driftsstedets indkomst. Kommis-

sionen foreslår også, at i situationen, hvor et EU-lands faste driftssted er beliggende i et

tredjeland, og tredjelandet ikke beskatter det, så skal EU-landet sørge for, at dets ind-

komst medregnes i selskabets skattegrundlag.

Side 6 af 12

Ligeledes kan der opstå situationer, hvor to landes forskellige kvalificering af et fast

driftssted kan føre til, at der gives dobbelt fradrag, eller at der gives fradrag i ét land uden

at indkomsten beskattes i et andet land. Ændringsforslaget løser det sådan at kildelandet

(hvis det er to EU-lande) enten skal afstå fra at give fradrag eller skal sørge for, at drifts-

stedets indkomst beskattes. Hvis situationen vedrører et EU-land og et tredjeland, er det i

alle tilfælde EU-landet, der skal afstå fra at give fradrag eller skal sørge for at beskatte

driftsstedets indkomst (dvs. uanset om EU-landet er kildelandet eller destinationslandet).

Importerede mismatches

Ved importerede mismatch forskydes virkninger af et hybridt mismatch mellem parter i

tredjelande til et EU-land.

Såkaldte importerede mismatches kan opstå, hvis der i et EU-land (A) gives fradrag for en

betaling til et tredjeland (B), som ikke reelt beskattes i dette tredjeland, fordi det modsva-

res af et fradrag i dette tredjeland (B), og som opstår på grund af et hybridt mismatch

mellem dette tredjeland (B) og et andet tredjeland (C). Således kan der reelt opstå situati-

oner med dobbelt fradrag eller fradrag i et land uden medregning i skattegrundlaget i et

andet land. Dette medfører, at der flyder indkomst ud af EU, som ikke i sidste ende be-

skattes noget andet sted.

Ifølge forslaget løses dette ved, at EU-landet nægter fradrag for betalingen.

Selskaber med to hjemsteder

Der kan opstå et hybridt mismatch, hvis et selskab har to hjemsteder (i hhv. et EU-land

og et tredjeland) og således er skattepligtigt både i et EU-land og et tredjeland. Det kan

medføre tilfælde, hvor der gives fradrag i både EU-landet og tredjelandet. Kommissionen

foreslår, at EU-landet i så fald skal undlade at give fradrag, hvis tredjelandet giver fradrag.

Der kan også opstå mismatch når denne situation opstår mellem EU-lande. Kommissio-

nens forslag indeholder dog ikke bestemmelser herfor. Her har Danmark dog sine egne

værnsregler.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 115.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionen anfører som begrundelse følgende:

”Hovedformålet med dette direktiv er at forbedre det indre markeds modstandsevne over

for den risiko for skatteundgåelse, der opstår som følge af manipulering af hybride mis-

match, og det er klart, at dette ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes ved, at medlemssta-

terne handler hver for sig og uden samordning. En beskatningsmæssig uoverensstemmel-

se er resultatet af samspillet mellem mindst to skattesystemer, hvilket betyder, at et sådant

Side 7 af 12

misforhold nødvendigvis har en grænseoverskridende dimension. Da de nationale sel-

skabsskattesystemer er meget forskellige, ville selvstændige tiltag fra medlemsstaternes

side blot gentage den eksisterende fragmentering i det indre marked inden for direkte

beskatning og betyde, at der bliver ved med at være uoverensstemmelser. Virkningerne af

sådanne uoverensstemmelser kan kun tackles gennem afhjælpende foranstaltninger på

EU-plan. Da hybride mismatch er til skade for et velfungerende indre marked, vil anven-

delse af fælles principper for at bekæmpe sådanne mismatch desuden føre til et mere

sammenhængende indre marked.

Endvidere vil et dækkende regelsæt til bekæmpelse af hybride mismatch-arrangementer på

EU-plan give merværdi i forhold til, hvad der kan opnås med en række nationale regler.

Et EU-initiativ mindsker den risiko for vedvarende smuthuller eller dobbeltbeskatning,

som et kludetæppe af nationale bestemmelser om hybride mismatch kan medføre. En

sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i trakta-

ten om Den Europæiske Union.”

Kommissionen anfører endvidere, at direktivforslaget er i overensstemmelse med propor-

tionalitetsprincippet. Kommissionen anfører som begrundelse følgende:

”De påtænkte foranstaltninger har som mål at sikre den nødvendige beskyttelse af det

indre marked, og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går de ikke videre,

end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Forslaget indeholder således ingen be-

stemmelser om en fuldstændig harmonisering, men fastsætter blot det nødvendige niveau

af beskyttelse af medlemsstaternes selskabsskattesystemer. Reglerne er begrænset til at

afhjælpe tilfælde af dobbelt fradrag, fradrag i en stat uden medregning i skattegrundlaget i

en anden stat og ikkebeskatning af indkomst i en medlemsstat uden medregning af denne

indkomst i en anden stat. Direktivet sikrer den grad af koordinering inden for EU, der

skal til for at opfylde målene. Reglerne griber ikke ind i de nationale rammer for retlig

kvalificering af enheder og betalinger. Direktivet har udelukkende til formål at fastsætte

de absolut nødvendige bestemmelser med henblik på at afbøde de skadelige virkninger af

hybride mismatch i det indre marked. På denne baggrund går forslaget ikke videre, end

hvad der nødvendigt for at nå målene, og det er derfor i overensstemmelse med propor-

tionalitetsprincippet.”

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet

og proportionalitetsprincippet. Som Kommissionen anfører, er der tale om hybride mis-

match som følge af forskelle mellem landenes skattesystemer. Det mest effektive værn

mod sådanne mismatch er internationalt koordinerede regler, der sikrer, at mulighederne

for aggressiv skatteplanlægning som følge af disse mismatch fjernes. Forslaget er også

proportionalt, idet det er begrænset til at afhjælpe effekterne i form af f.eks. dobbelt fra-

drag og fradrag uden korresponderende beskatning.

6. Gældende dansk ret

Danmark har allerede regler vedrørende de elementer, der indgår i direktivforslaget. Der

er dog ikke fuld overensstemmelse mellem de gældende danske regler og direktivforslaget,

Side 8 af 12

da de danske regler på enkelte områder er mere vidtrækkende. Disse vil kunne oprethol-

des, idet der er tale om et minimumsdirektiv. På den anden side kan direktivforslaget på

enkelte andre punkter være mere vidtrækkende end de danske regler. Derudover er der i

en række tilfælde tale om en anden systematik i reglerne, hvilket bl.a. betyder, at en vedta-

gelse af forslaget kan medføre behov for tilpasninger af de gældende danske regler om

hybrid mismatch, afhængig af udformningen af det endelige forslag.

Danmark har regler, der skal forhindre hybride mismatch. Reglerne om mismatch vedrø-

rende

selskabsenheder

fremgår af selskabsskattelovens §§ 2 A og 2 C, og indebærer, at

Danmark følger den udenlandske kvalifikation, når selskabsenheden er placeret i Dan-

mark, hvilket imødegår mismatchen. De danske regler gælder allerede i dag, uanset om

selskabsenheden i udlandet er i et andet EU-land eller et tredjeland.

Det fremgår således af selskabsskattelovens § 2 A, at et dansk selskab, der som udgangs-

punkt er et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, skal anses for at være transparent, hvis

ejerne er hjemmehørende i et land, der anser det danske selskab for at være transparent.

Når den udenlandske kvalifikation på denne måde følges, sikres det, at der ikke opnås

dobbelt fradrag eller fradrag uden korresponderende beskatning som beskrevet ovenfor

under ”Hybride selskabsenheder”.

Selskabsskattelovens § 2 C omhandler den omvendte situation, hvor en dansk selskabs-

enhed (fx et kommanditselskab), der som udgangspunkt anses for at være transparent i

Danmark, behandles som ikke-transparent i ejernes hjemland(e). I disse tilfælde anses den

danske selskabsenhed også for at være et skattepligtigt selskab efter danske regler. Denne

danske regel svarer til en af anbefalingerne i OECD’s Action Point 2-rapport (nærmere

bestemt anbefaling 5.2).

En regel svarende til selskabsskattelovens § 2 C og den af OECD anbefalede regel er ikke

medtaget i Kommissionens direktivforslag, hvilket medfører, at der vil være mismatch

situationer med skattefritagelse af indkomst i begge lande, der ikke bliver håndteret, som

beskrevet under afsnittet ”Omvendte hybride selskabsenheder”.

Danmark vil kunne opretholde selskabsskattelovens § 2 C, idet der vil være tale om et

minimumsdirektiv.

Reglerne om mismatch vedrørende

finansielle instrumenter

findes i selskabsskattelovens § 2

B og § 13, stk. 1, nr. 2. § 2 B indebærer, at Danmark omkvalificerer gæld til egenkapital i

et dansk selskab, når udlandet anser kapitalen for at være egenkapital. Dette indebærer, at

der nægtes fradrag for renteudgifter som følge af, at udlandet anser betalingen for at være

udbytte. § 13, stk. 1, nr. 2, medfører, at Danmark beskatter datterselskabsudbytter, hvis

udlandet giver fradrag for betalingen fx som følge af, at udlandet anser betalingen for at

være en rentebetaling. Begge regler indeholder bestemmelser, der skal forhindre

importere-

de mismatch

situationer. De danske regler gælder allerede i dag, uanset om det gælder trans-

aktioner med et andet EU-land eller et tredjeland.

Side 9 af 12

Herudover findes der i ligningslovens § 5 G en

generel bestemmelse,

der værner mod dobbelt

fradrag for den samme udgift i både Danmark og udlandet. Der findes endvidere en be-

stemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., der skal sikre, at underskud i uden-

landske selskabers faste driftssteder i Danmark ikke bliver fradraget dobbelt – både i

Danmark og i udlandet. Denne regel gælder også, uanset om moderselskabet er beliggen-

de i et andet EU-lande eller i et tredjeland.

Hovedreglen for beskatningen af danske selskabers

faste driftssteder

i udlandet er, at ind-

komsten ikke beskattes i Danmark. Mismatches hindres ved, at selskabsskattelovens § 8,

stk. 2, fastslår, at Danmark opretholder beskatning af faste driftssteder i udlandet, hvis det

andet land frafalder beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Herudover finder reglerne om CFC-beskatning (controlled foreign company-beskatning)

tilsvarende anvendelse på danske selskabers faste driftssteder i udlandet, herved beskattes

faste driftssteder, der overvejende har finansielle eller andre mobile indkomster, i Dan-

mark.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som beskrevet oven for har Danmark allerede regler vedrørende de elementer, der indgår

i direktivforslaget. Der er dog ikke fuld overensstemmelse mellem de gældende danske

regler og direktivforslaget, da de danske regler på enkelte områder er mere vidtrækkende.

På den anden side kan direktivforslaget på enkelte andre punkter være mere vidtrækkende

end de danske regler. Derudover er der i en række tilfælde tale om en anden systematik i

reglerne, hvilket bl.a. betyder, at en vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpas-

ninger af de gældende danske regler om hybrid mismatch.

Statsfinansielle konsekvenser

Overordnet set vil en implementering af direktivforslaget i de enkelte EU-lande medvirke

til at reducere virksomhedernes muligheder for skatteundgåelse. Set fra et dansk perspek-

tiv vil dette trække i retning af en mere robust selskabsskattebase og dermed et større

provenu. Det er dog ikke umiddelbart muligt at kvantificere størrelsen af merprovenuet,

da det bl.a. vil afhænge af, i hvilket omfang de enkelte medlemslande vælger at have

strammere regler end de, der er foreslået i direktivet.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Implementering af direktivet vurderes samlet set ikke at have nævneværdige økonomiske

eller administrative omkostninger for erhvervslivet i Danmark, idet Danmark allerede har

regler vedrørende de elementer, der indgår i forslaget.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivet medfører

administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret

yderligere. TER vil i forbindelse med implementering af direktivet foretage en nærmere

vurdering af de administrative konsekvenser.

Side 10 af 12

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet

Danmark allerede har regler vedrørende de elementer, der indgår i direktivforslaget.

8. Høringer

Direktivforslaget blev den 8. november 2016 sendt i høring hos Advokatsamfundet, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS, Cevea, Dan-

marks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

Danske Advokater, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finansrå-

det, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer, IBIS, KL, Kraka, Landsskatteretten,

Mellemfolkeligt Samvirke, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Skatteankestyrelsen og

SRF Skattefaglig forening.

Høringsfristen er fastsat til den 7. december 2016. Advokatrådet, Dansk Byggeri, FSR –

danske revisorer og SRF Skattefaglig forening har oplyst, at de ingen bemærkning har til

forslaget.

DI støtter generelt skatteregler, der er robuste overfor utilsigtet udnyttelse. Det er efter

DI’s opfattelse hensigtsmæssigt, at værnsregler mod hybride mismatch vedtages internati-

onalt eller på EU-plan for at sikre lige vilkår for virksomhederne og færre administrative

byrder. DI støtter derfor overordnet vedtagelse af de omhandlede EU-regler. DI havde

imidlertid gerne set, at reglerne i EU-direktivet var bindende overfor landene, og ikke

minimumsbestemmelser, som tillader landene at vedtage egne regler, der afviger fra ud-

gangspunktet i EU-direktivet. Forskellig implementering i landene vil betyde, at virksom-

hederne og landenes skatteadministrationer skal bruge mange flere ressourcer på at sætte

sig ind i de forskellige nationale varianter af reglerne. DI skal derfor opfordre til, at Dan-

mark arbejder for en ensartet implementering af reglerne i EU-landene. DI skal ligeledes

henstille til, at det sikres, at reglerne ikke overimplementeres i Danmark i overensstem-

melse med intentionerne i regeringens politik om ikke at overimplementere EU-regler.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet positivt indstillede over for forslaget til ændring af skatteund-

gåelsesdirektivet vedrørende hybride mismatch i forhold til tredjelande, samt de foreslåe-

de udvidelser vedrørende mismatch i forbindelse med hybride faste driftssteder, hybride

overførsler, importerede mismatch og mismatch i forbindelse med selskaber med to

hjemsteder.

Flertallet af EU-landene vil imidlertid gerne have udformningen af reglerne tilnærmet

OECD’s og G20’s BEPS-anbefalinger. Der er enkelte punkter, hvor Kommissionens

forslag ikke svarer til OECD’s anbefalinger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for skatte-

undgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair selskabsbe-

skatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Regeringen ser positivt på

Side 11 af 12

forslaget til ændring af skatteundgåelsesdirektivet. Det er i den forbindelse væsentligt for

regeringen, at der fortsat er tale om et minimumsdirektiv, således at medlemslandene selv

kan fastlægge et højere beskyttelsesniveau i forhold til aggressiv skatteplanlægning.

Regeringen mener – i tråd med Rådets udtalelse ved vedtagelse af det eksisterende skatte-

undgåelsesdirektiv – at minimumsreglerne bør være i overensstemmelse med og være

mindst lige så effektive som de regler, som fremgår af anbefalingerne fra OECD på om-

rådet. Der er enkelte punkter, hvor Kommissionens forslag ikke svarer til OECD’s anbe-

falinger. Den væsentligste fravigelse vurderes at vedrøre de såkaldte ”omvendte hybride

selskabsenheder”, hvor OECD anbefaler, at disse selskabsenheder i visse tilfælde skal

omkvalificeres fra transparente til ikke-transparente (dvs. fra ikke-skattepligtige til skatte-

pligtige enheder). Det skal løse det potentielle dobbelt ikke-beskatningsproblem, som ikke

er adresseret i det nuværende skatteundgåelsesdirektiv eller ændringsforslaget. Danmark

ønsker således, at direktivet tilrettes OECD’s anbefalinger ift. ”omvendt hybride sel-

skabsenheder”. Det vil svare til indholdet af den gældende bestemmelse i selskabsskatte-

lovens § 2 C.

Der er også enkelte andre forskelle, fx vedrørende definitioner af begreber så som, hvor-

når der kan siges at være en korresponderende beskatning af en betaling. Ved at følge

OECD’s anbefalinger i direktivet sikres det, at alle EU’s medlemslande lever op til den

internationale standard på området, og at der sikres afstemning i forhold tredjelande, der

ligeledes vælger at følge standarden. Manglende afstemning vil potentielt kunne give an-

ledning til mismatch-situationer, som det netop tilstræbes at undgå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud

for ECOFIN 6. december 2016.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 25. november 2016.

Side 12 af 12