SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-48/16, Fidelity Funds m.fl.

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 103
Offentligt

Notat

24. januar 2017

J.nr. 09-0217746

Selskab, Aktionær og

Erhverv

MAK

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Skatteudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens

sag C-480/16, Fidelity Funds m.fl.

Indledning

Østre Landsret har den 31. august 2016 forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål

i en sag om kildebeskatning af aktieudbytter betalt af danske selskaber til ikke-

hjemmehørende kollektive investeringsinstitutter.

Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Sagen angår 10 sager, som verserer ved Østre Landsret. Sagsøgerne er såkaldte kollektive

investeringsinstitutter, dvs. investeringsforeninger for kollektive investeringer i værdipapi-

rer, som er hjemmehørende i enten Luxembourg eller Storbritannien.

Institutterne modtog i perioden 2000 til 2009 aktieudbytter fra danske selskaber, som

institutterne havde investeret i. Efter de danske regler er der blevet indeholdt kildeskat i

de udbetalte udbytter til institutterne.

Institutterne har anmodet de danske skattemyndigheder om, at den indeholdte kildeskat

tilbagebetales, hvilket de danske myndigheder har afslået. Institutterne har herefter ind-

bragt sagerne for domstolene, hvor de nu verserer ved Østre Landsret.

For landsretten gør institutterne gældende, at de er udsat for forskelsbehandling i forhold

til hjemmehørende (danske) kollektive investeringsinstitutter, og at denne forskelsbehand-

ling er i strid med EU-retten. Dette har givet anledning til landsrettens præjudicielle fore-

læggelse af sagen for EU-Domstolen.

De danske regler indebærer, at såvel danske som ikke-hjemmehørende (udenlandske)

investeringsinstitutter som udgangspunkt skal betale skat af udbytter modtaget fra danske

selskaber, som institutterne har investeret i. De såkaldte minimumsbeskattede investe-

ringsinstitutter kan dog opnå fritagelse for, at der indeholdes skat af danske udbytter, som

modtages af instituttet.

Ved minimumsbeskattede investeringsinstitutter forstås institutter, som årligt opgør et

nærmere fastsat beløb (minimumsudlodning), jf. ligningslovens § 16 C. Minimumsudlod-

ningen udgør summen af indkomstårets indtægter, herunder renteindtægter, udbytte af

aktier, gevinst på fordringer og gevinst ved afståelse af aktier, med fradrag for skatterele-

vante tab og administrationsudgifter. Det minimumsbeskattede investeringsinstitut er

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-48/16, Fidelity Funds m.fl.

reelt skattefrit, men minimumsudlodningen er skattepligtig hos investor. Det minimums-

beskattede investeringsinstitut skal indeholde en kildeskat i denne minimumsudlodning,

uanset om udlodningen til deltagerne sker som en faktisk eller en teknisk udlodning. Den

indeholdte kildeskat indbetales til den danske statskasse.

Herved sikres, at der løbende sker en beskatning hos deltagerne af investeringsinstituttets

afkast i form af bl.a. modtaget aktieudbytte fra danske selskaber. På denne måde opvejes

instituttets fritagelse for skat af modtaget udbytte fra danske selskaber ved, at udbyttet

bliver beskattet ved videreudlodningen heraf til deltagerne.

Det er imidlertid kun hos danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter, hvor der

kan sikres denne beskatningsmæssige sammenhæng, og derfor er det kun danske mini-

mumsbeskattede investeringsinstitutter, som kan omfattes af den nævnte fritagelse for

udbytteskat. Udenlandske institutter såsom sagsøgerne i sagerne ved Østre Landsret kan

således ikke blive omfattet af fritagelsen for dansk kildeskat.

Østre Landsret har anmodet EU-Domstolen om at besvare et præjudicielt spørgsmål, om

dette er i strid med EU-rettens regler om kapitalens fri bevægelighed (EUF-traktatens

artikel 63) og den fri udveksling af tjenesteydelser (EUF-traktatens artikel 56).

Regeringens synspunkter i sagen

Efter regeringens opfattelse bør regeringen afgive indlæg i sagen, hvor der – i overens-

stemmelse med det Skatteministeriet hidtil har gjort gældende under sagen – argumente-

res for, at de danske regler ikke strider mod kapitalens fri bevægelighed (EUF-traktatens

artikel 63) eller den fri udveksling af tjenesteydelser (EUF-traktatens artikel 56).

Det anerkendes, at de danske regler i visse tilfælde medfører en forskellig skattemæssig

behandling af henholdsvis danske og udenlandske investeringsinstitutter, som indebærer

en restriktion for den fri bevægelighed. Efter regeringens opfattelse bør det imidlertid

gøres gældende, at denne forskellige skattemæssige behandling er retfærdiggjort af tvin-

gende almene hensyn, idet den forskellige behandling både er begrundet i hensynet til at

sikre sammenhængen i den danske beskatningsordning og er nødvendig for at sikre en

afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne.

Hvad angår det førstnævnte hensyn til at sikre sammenhængen i beskatningsordningen,

gør regeringen gældende, at fritagelsen af minimumsbeskattede investeringsinstitutter for

beskatning af danske aktieudbytter opvejes af, at der skal ske en videreudlodning (faktisk

eller teknisk) af dette udbytte til institutternes deltagere, som institutterne skal indeholde

dansk kildeskat i.

EU-Domstolen har i en række sager anerkendt, at hensyn til at sikre sammenhæng i en

beskatningsordning kan begrunde en restriktion for den fri bevægelighed, jf. bl.a. sagen

C-303/07, Aberdeen Property Finn Invest Alfa OY, og de forenede sager C-338/11 - C-

347/11, Santander Asset Management SGIIC SA m.fl.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-48/16, Fidelity Funds m.fl.

Ved vurderingen af, om der er direkte sammenhæng mellem en given skattefordel og

udligningen heraf, har Domstolen lagt afgørende vægt på, om udbytter, der modtages af

instituttet, skal

videreudloddes,

og om beskatningen hos deltagerne

opvejer

fritagelsen for

kildeskat.

Det er ikke muligt at gennemføre den samme beskatningsordning for udenlandske inve-

steringsinstitutter, da disse befinder sig uden for dansk jurisdiktion. De udenlandske inve-

steringsinstitutter kan ikke forpligtes til at indeholde dansk udbytteskat i forhold til delta-

gerne, hvorfor der ikke kan sikres en beskatning, der opvejer en fritagelse for kildeskatten

i forhold til instituttet. Den grundlæggende forudsætning for skattefritagelsen – at der er

sikkerhed for, at der betales dansk skat af samtlige udbyttebeløb fra danske selskaber – er

således ikke til stede for udenlandske investeringsinstitutters vedkommende, hvilket er

baggrunden for, at de ikke kan opnå fritagelse for kildebeskatning af danske udbytter.

For at sikre, at der sker dansk beskatning af aktieudbytter udbetalt af danske selskaber til

udenlandske investeringsinstitutter, må der derfor nødvendigvis indeholdes dansk kilde-

skat i udbytter fra de danske selskaber.

Hvad angår det andet hensyn om at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompe-

tencen, bør det efter regeringens opfattelse gøres gældende, at opretholdelsen af kildebe-

skatning af udbytter fra danske selskaber til udenlandske investeringsinstitutter er nød-

vendig for at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem med-

lemsstaterne.

Domstolen har i sag C-231/05, OY AA, anerkendt, at nødvendigheden af at sikre en

afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne kan begrunde

en beskatningsordning, når denne har til formål at hindre former for adfærd, som kan

gøre indgreb i en medlemsstats ret til at udøve sin beskatningskompetence med hensyn til

virksomhed, der udøves på dens område.

Hvis udenlandske investeringsinstitutter fritages for kildeskat på udbytte fra danske sel-

skaber, vil det indebære, at Danmark som kildeland mister sin beskatningsret til fordel for

den medlemsstat, hvor investor har hjemsted. Udenlandske investorer vil således helt

kunne undgå dansk kildeskat, hvis blot udbyttet kanaliseres via et udenlandsk investe-

ringsinstitut, der har valgt og opfylder betingelserne for, at instituttets indkomst skal be-

skattes hos deltagerne efter reglerne for minimumsbeskattede investeringsinstitutter.

En sådan retstilstand vil bringe selve systemet med fordelingen af beskatningskompeten-

cen mellem medlemsstaterne i fare.

Sagen ved EU-Domstolen har afgørende betydning for, om de danske regler om mini-

mumsbeskattede investeringsinstitutter kan opretholdes i deres nuværende form.

Det bemærkes, at Kommissionen i 2012 (sagsnr. 2010/4192) indledte en traktatkrænkel-

sesprocedure mod Danmark, der angår samme problemstilling som den sag, Østre Lands-

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-48/16, Fidelity Funds m.fl.

ret nu har forelagt for EU-Domstolen. Kommissionen har i denne sag senest afgivet en

begrundet udtalelse af 26. april 2013, som den danske regering har besvaret i juni 2013.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg er senest blevet orienteret om

sagen ved notat af 19. juni 2013.

Side 4 af 4