REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 96
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Straffuldbyrdelseskontoret

Camilla Brinch Rasmus-

sen

2016-1902-0386

2158373

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

§1

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11.

november 2015, som ændret ved lov nr. 169 af 27. februar 2016 og § 1 i

lov nr. 641 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 31, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»For indsatte, der er udvist af landet ved dom, skal planen ikke omfatte

tiden efter løsladelsen.«

§ 38

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

En indsat, der er udvist af landet ved dom, kan ikke være be-

skæftiget ved uddannelse, undervisning eller programvirksomhed, med-

mindre særlige forhold taler herfor.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 45 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

En indsat, der er udvist af landet ved dom, har ikke ret til veder-

lagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre særlige forhold taler

herfor.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§2

Loven træder i kraft den [1. april 2017].

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handlepla-

ner for udvisningsdømte afsonere

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Regeringens overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Begrænsning af udvisningsdømte afsoneres adgang til beskæftigelse

ved uddannelse og anden undervisningsaktivitet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Regeringens overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Begrænsning af udvisningsdømte afsoneres ret til vederlagsfri be-

handling for stofmisbrug

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Regeringens overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

1. Indledning

Regeringen vil sætte hårdere ind over for udlændinge, der begår kriminali-

tet under deres ophold i Danmark.

Der er årligt et betydeligt antal udenlandske statsborgere, som dømmes for

kriminalitet og samtidig udvises af Danmark ved straffedommen. Da en

stor del af de udvisningsdømte skal afsone en fængselsstraf, inden de ud-

sendes, fylder kriminelle udlændinge meget i de danske fængsler.

Når udvisningsdømte udlændinge har afsonet deres straf i Danmark, skal

de sendes hjem. Der er således ikke behov for at anvende ressourcer i

fængslerne på resocialiserende tiltag, som retter sig mod f.eks. at kunne få

et job eller en uddannelse i Danmark.

I dag har udvisningsdømte indsatte imidlertid stort set samme muligheder

som andre indsatte, når det gælder adgangen til at deltage i uddannelse og

undervisning i fængslerne og modtage social behandlingstilbud rettet mod

stofmisbrug. Lovforslaget begrænser derfor udvisningsdømte indsattes

adgang til disse tilbud og fjerner samtidig kriminalforsorgens pligt til at

udarbejde handleplaner for udvisningsdømte indsatte for tiden efter deres

løsladelse.

En stramning af afsoningsvilkårene vil endvidere sende et klart præventivt

signal til kriminelle udlændinge og bidrage til en styrket retsfølelse for så

vidt angår, at udlændinge, der kommer til landet med kriminalitet for øje,

skal opleve afsoning i et dansk fængsel som en reel straf.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handle-

planer for udvisningsdømte afsonere

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om fuldbyrdelse af fængselsstraf findes i straffuldbyrdelsesloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret ved lov

nr. 169 af 27. februar 2016 og § 1 i lov nr. 641 af 8. juni 2016.

Loven indeholder bl.a. regler om kriminalforsorgsområdets pligt til at ud-

arbejde handleplaner for de indsatte for tiden under og efter afsoningen.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2, at kriminalforsorgsom-

rådet i samarbejde med den indsatte snarest efter indsættelsen skal udarbej-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

de en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Det fremgår end-

videre, at planen jævnligt skal sammenholdes med den indsattes forhold

under strafudståelsen og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse

forhold. Der skal således jævnligt ske evaluering af eller opfølgning på

handleplanen.

Handleplanen anvendes som et redskab i arbejdet med at hjælpe eller på-

virke den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Der udpeges en

handleplansansvarlig person for hver enkelt dømt i forbindelse med ind-

sættelsen – eksempelvis den til afdelingen tilknyttede socialrådgiver eller

den fængselsfunktionær, som er kontaktperson. Handleplanerne er varie-

rende af omfang og følger den dømte ved en eventuel overflytning til en

anden kriminalforsorgsmyndighed.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 3, at justitsministeren kan

fastsætte regler, hvorved bestemmelsen i stk. 2 kan begrænses i forhold til

indsatte, der alene skal udstå en kortvarig straf. Der er i medfør af denne

bestemmelse fastsat regler i bekendtgørelse nr. 421 af 9. september 2015

om begrænsning af kriminalforsorgens pligt til at udarbejde handleplaner

efter straffuldbyrdelsesloven for indsatte, prøveløsladte og betinget dømte.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at pligten til at udarbejde

handleplaner som udgangspunkt ikke gælder i forhold til indsatte, der ud-

står en fængselsstraf i 4 måneder eller derunder.

Dog skal der udarbejdes handleplaner i en række tilfælde, herunder for

indsatte, som forventes løsladt på prøve med vilkår om tilsyn, indsatte un-

der 18 år, indsatte under 26 år, og som har en anden etnisk baggrund end

dansk, indsatte, som efter løsladelsen ikke skønnes at være sikret passende

ophold, indsatte, som efter løsladelsen ikke skønnes at være sikret passen-

de underhold, indsatte, som har forsørgelsespligt over for børn, som de

sociale myndigheder som følge af strafudståelsen har tilbudt hjælpeforan-

staltninger, eller hvis særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

I forarbejderne til straffuldbyrdelseslovens § 31, jf. Folketingstidende

1999-2000, Tillæg A, s. 3774, er det forudsat, at formålet med handlepla-

nerne bl.a. er at fremhæve, at straffuldbyrdelsen så vidt muligt allerede fra

dennes påbegyndelse skal søges tilrettelagt med henblik på at styrke og

forbedre den dømtes mulighed for at leve en kriminalitetsfri tilværelse

efter løsladelsen. Det er desuden forudsat i forarbejderne, at planlægningen

tilsigter at understrege den indsattes medansvar både for forløbet af stra-

fudståelsen og for perioden herefter.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

Handleplaner for tiden efter afsoningen har således til formål at gøre den

indsatte parat til at en tilværelse i det danske samfund, f.eks. ved at anvise

mulige uddannelses- eller beskæftigelsesforløb, som den indsatte kan på-

begynde efter løsladelsen. Der er ligeledes fastsat en pligt til jævnligt at

følge op på handleplanen særligt med henblik på at fastholde den indsatte i

ansvaret for en realistisk planlægning af tilværelsen efter løsladelsen.

Planer for selve strafudståelsen har derimod til formål at understrege den

indsattes medansvar for afsoningsforløbet og selve tiden i kriminalforsor-

gens institutioner. Planerne er styrende for kontakten mellem den dømte

og kriminalforsorgen og har ligeledes til formål at skabe et overblik over

afsoningsforløbet, som også vil kunne bidrage til en sammenhængende

planlægning på tværs af kriminalforsorgens institutioner.

2.1.2. Regeringens overvejelser

De handleplaner, der i dag udarbejdes for tiden efter løsladelsen, jf. straf-

fuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2, har til formål at hjælpe den dømte til at

skabe en kriminalitetsfri tilværelse i det danske samfund efter afsoningen.

Kernen i handleplanen er således at pege på f.eks. relevante uddannelses-

eller beskæftigelsesforløb efter afsoningen.

Det er efter regeringens opfattelse ikke formålstjenligt og sender et forkert

signal, at kriminalforsorgen skal bruge ressourcer på at udarbejde handle-

planer for tiden efter løsladelse for udvisningsdømte afsonere, da udvis-

ningsdømte ikke skal resocialiseres i det danske samfund efter endt afso-

ning, men derimod udsendes til deres hjemland.

Kriminalforsorgen har endvidere i sagens natur ikke forudsætninger for at

hjælpe eller vejlede de udvisningsdømte afsonere i forhold til f.eks. mulig-

hederne for uddannelses- eller beskæftigelsesforløb i det land, som den

pågældende vil blive udsendt til efter løsladelsen.

Udarbejdelse af handleplaner indebærer en betydelig sagsbehandlingsop-

gave for kriminalforsorgen, idet det er en løbende proces med hyppig op-

følgning og evaluering. Eksterne samarbejdspartnere uden for kriminal-

forsorgen medinddrages ligeledes i sagsbehandlingen.

Det vurderes, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt, at der for udvisnings-

dømte afsonere uarbejdes handleplaner for selve strafudståelsen. Sådanne

planer for afsoningsforløbet vil fortsat være et nødvendigt redskab for kri-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

minalforsorgens personale i forhold til at kunne give et hurtigt overblik

over det konkrete forløb på tværs af kriminalforsorgens institutioner samt

for at kunne strukturere og følge et afsoningsforløb bedst muligt.

Det foreslås på den baggrund at indføre en generel begrænsning, således at

der for udvisningsdømte afsonere ikke skal laves en handleplan for tiden

efter løsladelse.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2, om udarbejdelse af

handleplaner ændres, således at der for kriminalforsorgsområdet alene er

en pligt til at udarbejde en handleplan for udvisningsdømte indsatte for

tiden under afsoningen. Planlægningen og udarbejdelsen af en handleplan

for selve afsoningen tilsigter at understrege den indsattes medansvar for

forløbet af strafudståelsen og er således fortsat relevant.

Forslaget indebærer ikke ændringer i forhold til andre indsatte, hvor krimi-

nalforsorgsområdet fortsat vil have en pligt til i samarbejde med den ind-

satte at udarbejde en plan for både strafudståelsen og for tiden efter løsla-

delsen med de begrænsninger, der følger af bestemmelserne i bekendtgø-

relse nr. 421 af 9. september 2015 om begrænsning af kriminalforsorgens

pligt til at udarbejde handleplaner efter straffuldbyrdelsesloven for indsat-

te, prøveløsladte og betinget dømte.

Forslaget udelukker endvidere ikke, at kriminalforsorgsområdet undtagel-

sesvis vil kunne udarbejde en handleplan for udvisningsdømte indsatte for

tiden efter løsladelse, hvis helt særlige forhold taler herfor. Det vil f.eks.

kunne være tilfældet, hvor en udvisningsdømt indsat skal afsone en lang-

varig fængselsstraf, og udarbejdelsen af en handleplan for tiden efter løsla-

delse vurderes nødvendig eller hensigtsmæssig i forhold til gennemførel-

sen af den pågældendes udsendelse til hjemlandet efter endt afsoning.

Det forudsættes, at den foreslåede begrænsning af kriminalforsorgsområ-

dets pligt til at udarbejde handleplaner for udvisningsdømte indsatte ikke i

sig selv vil få indflydelse på kriminalforsorgens vurdering af, om pågæl-

dende kan prøveløslades.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

2.2. Begrænsning af udvisningsdømte afsoneres adgang til beskæftigel-

se ved uddannelse og anden undervisningsaktivitet

2.2.1. Gældende ret

Straffuldbyrdelsesloven indeholder bl.a. regler om indsattes rettigheder og

pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen, herunder indsattes adgang

til arbejde og uddannelse.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 1, at en indsat har ret og

pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller an-

den godkendt aktivitet. Efter straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 2, kan ju-

stitsministeren, hvor praktiske eller andre særlige hensyn gør det nødven-

digt, fastsætte regler, hvorefter bestemmelsen i stk. 1 fraviges for bestemte

institutioner eller bestemte grupper af indsatte. Indsatte skal dog så vidt

muligt tilbydes beskæftigelse.

Det fremgår af forarbejderne, jf. Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, s.

3777, at hensigten med bestemmelsen har været at give mulighed for at

fravige pligten til at være beskæftiget for grupper af indsatte, der ikke læn-

gere er egnet eller i stand til at være forpligtet til at udføre beskæftigelse,

hverken inden eller uden for fængslet, eller hvor videreuddannelse ikke vil

have et egentligt formål.

Justitsministeren har med hjemmel i § 38, stk. 2, aktuelt fastsat regler om,

at indsatte i arresthusene har ret, men ikke pligt, til beskæftigelse, jf. § 1,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 398 af 9. april 2015 om beskæftigelse m.v. af

indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Beskæftigelse er en samlet betegnelse for alle de aktiviteter, som indsatte

kan deltage i under afsoningen. Undervisning, uddannelse og programvirk-

somhed er således ligestillet med tilbud om beskæftigelse i institutionens

værksteder eller med institutionens drift. Indsatte modtager vederlag for

beskæftigelse under afsoningen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 42.

I dag har indsatte under afsoningen mulighed for at deltage i en række for-

skellige uddannelses- og undervisningstilbud omfattet af det danske vok-

sen- og efteruddannelsessystem (VEU). Dette omfatter både grundlæggen-

de uddannelse i almene fag (almen voksenuddannelse) og erhvervskompe-

tencegivende uddannelse (erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannel-

ser og videregående uddannelser). Som led i flerårsaftalen om kriminal-

forsorgens økonomi i 2013-2016 blev der etableret mulighed for, at alle

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

afsonere kan deltage i arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser), som ud-

bydes inden for flere forskellige fagområder.

Herudover er der mulighed for som selvstudie og/eller fjernundervisning at

deltage i studieforberedende uddannelse (HF). Der tilbydes også undervis-

ning i grundlæggende færdigheder inden for læsning og regning (forbere-

dende voksenundervisning) samt ordblindeundervisning.

Indsatte kan under afsoningen også deltage i aktiviteter med henblik på

opkvalificering af deres grundlæggende uddannelses- og arbejdsmarkeds-

parathed, herunder f.eks. aktiviteter vedrørende sikkerhed, arbejdsmiljø,

oprydning og rengøring.

Beskæftigelse kan ligeledes ske ved deltagelse i programvirksomhed. Det

varierer, hvilke programmer der tilbydes på kriminalforsorgens forskellige

afdelinger. Programvirksomheden omfatter aktuelt flere programmer, der

alle har et adfærdsændrende formål, f.eks. anger management.

Uddannelses- og undervisningstilbuddene varierer dog fra institution til

institution bl.a. ud fra de behov, faciliteter og lærerressourcer, der er til-

knyttet den enkelte institution.

I straffuldbyrdelseslovens § 39 fastslås princippet om individuelt beskæfti-

gelsesvalg. Det fremgår heraf, at valget af beskæftigelse, herunder hvilke

undervisningstilbud der tilbydes den enkelte indsatte, så vidt muligt beror

på en samlet vurdering af den enkeltes ønske og behov. Visitation til ud-

dannelse sker således så vidt muligt i hvert enkelt tilfælde på baggrund af

en samlet vurdering af den indsattes behov. Herunder tages der hensyn til

den indsattes muligheder for at opnå arbejde eller uddannelse efter endt

afsoning.

2.2.2. Regeringens overvejelser

I dag har udvisningsdømte indsatte samme rettigheder og pligter som an-

dre indsatte i forhold til beskæftigelse ved arbejde, uddannelse eller anden

godkendt aktivitet.

Det er af hensyn til den enkelte indsatte og af hensyn til at opretholde ro

orden i fængslerne vigtigt, at indsatte så vidt muligt deltager i meningsfuld

beskæftigelse under afsoningen. Det er imidlertid efter regeringens opfat-

telse ikke formålstjenligt, at udvisningsdømte indsatte, som skal udsendes

til deres hjemland efter løsladelsen, deltager i beskæftigelse, som er rettet

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

mod resocialisering til det danske samfund. Der bør ikke anvendes res-

sourcer i kriminalforsorgen på at tilbyde udvisningsdømte indsatte beskæf-

tigelse, som tager sigter på en tilbagevenden i det danske samfund.

Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.2.1., tager uddannelse, undervisning

og programvirksomhed hovedsageligt sigte på, at den indsatte kan blive

resocialiseret og leve en kriminalitetsfri tilværelse i det danske samfund

efter løsladelsen.

Det er derfor regeringens opfattelse, at udvisningsdømte indsatte som ud-

gangspunkt ikke bør kunne deltage i uddannelse, undervisning eller pro-

gramvirksomhed, idet udvisningsdømte afsonere ikke skal resocialiseres i

det danske samfund, men udsendes til deres hjemland efter løsladelsen.

Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at kriminalforsorgen i dag kan

foretage en samlet vurdering af den indsattes behov ved valget af beskæfti-

gelse.

Udvisningsdømte bør dog fortsat kunne deltage i aktiviteter, som ikke er

rettet mod resocialisering til det danske samfund. Der vil endvidere være

tilfælde, hvor helt særlige forhold taler for, at udvisningsdømte skal have

adgang til uddannelse eller anden undervisningsaktivitet.

Det vil navnlig gøre sig gældende, hvor der er udsigt til, at en udvisnings-

dømt indsat skal afsone i lang tid, inden der kan ske løsladelse og udsen-

delse til hjemlandet, eller den pågældende kan overføres til fortsat afso-

ning i hjemlandet. Der bør dog samtidig være konkrete grunde, som taler

for, at en udvisningsdømt bør tilbydes en bestemt uddannelse eller under-

visningsaktiviteter. Der kan i den forbindelse f.eks. lægges vægt på, at en

bestemt uddannelse eller undervisningsaktivitet også vil være relevant ved

tilbagevenden til hjemlandet efter løsladelse, eller at deltagelse i en be-

stemt undervisningsaktivitet vil være hensigtsmæssigt af hensyn til den

udvisningsdømtes afsoningsforløb eller beskæftigelse ved arbejde i fængs-

let. Det bør efter omstændighederne også kunne tilbydes en udvisnings-

dømt indsat at fortsætte eller færdiggøre en uddannelse, som er påbegyndt,

inden den pågældende blev udvist af landet ved dom.

Det er som nævnt vigtigt, at alle indsatte så vidt muligt kan være beskæfti-

get under afsoningen. Udvisningsdømte indsatte bør derfor fortsat have ret

og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde eller andre god-

kendte aktiviteter, som er ikke uddannelse, undervisning eller pro-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

gramvirksomhed. Denne beskæftigelse vil f.eks. kunne omfatte værksteds-

arbejde eller cellearbejde.

Det forslås på den baggrund at begrænse udvisningsdømte afsoneres ret og

pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i uddannelse, undervisning eller

programvirksomhed i kriminalforsorgens institutioner.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i straffuldbyrdelseslovens § 38 indsættes et nyt stk. 2,

hvorefter en indsat, som er udvist af landet ved dom, ikke kan være be-

skæftiget ved uddannelse, undervisning eller programvirksomhed, med-

mindre særlige forhold taler herfor.

Forslaget indebærer, at udvisningsdømte indsatte som udgangspunkt alene

tilbydes beskæftigelse ved deltagelse i arbejde, som f.eks. værksteds- eller

cellearbejde, eller deltagelse i anden godkendt aktivitet.

Udvisningsdømte vil således som udgangspunkt ikke kunne deltage i f.eks.

grundlæggende uddannelse i almene fag (almen voksenuddannelse), studi-

eforberedende uddannelse (HF), erhvervskompetencegivende uddannelse

som f.eks. AMU-kurser (erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser

og videregående uddannelser) eller undervisning i grundlæggende færdig-

heder inden for læsning og regning (forberedende voksenundervisning)

samt ordblindeundervisning.

Herudover vil udvisningsdømte som udgangspunkt ikke kunne deltage i

programvirksomhed, hvilket f.eks. omfatter gennemførelse af programmer

med adfærdsregulerende formål eller andre aktiviteter, som skal give den

indsatte redskaber til at indgå i sociale og samfundsmæssige relationer

efter løsladelsen.

Det følger dog af forslaget, at udvisningsdømte indsatte kan deltage i ud-

dannelse, undervisning eller programvirksomhed, hvis særlige forhold

taler herfor. Dette vil være tilfældet, hvis en bestemt uddannelse, undervis-

ning eller programvirksomhed konkret vurderes ikke at være rettet mod

resocialisering til det danske samfund. Det vil navnlig kunne være relevant

i forhold til undervisning i forskellige adfærdsprogrammer.

Efter forslaget kan en udvisningsdømt indsat også tilbydes uddannelse,

undervisning eller programvirksomhed, hvis den pågældendes personlige

forhold taler herfor. Det vil navnlig gøre sig gældende, hvis der er udsigt

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

til, at en udvisningsdømt indsat skal afsone i lang tid, inden der kan ske

løsladelse og udsendelse til hjemlandet, eller den pågældende kan overfø-

res til fortsat afsoning i hjemlandet. Der bør dog samtidig være konkrete

grunde, som taler for, at en udvisningsdømt indsat bør tilbydes en bestemt

uddannelse, undervisning eller programvirksomhed. Der kan i den forbin-

delse f.eks. lægges vægt på, at en bestemt uddannelse, uddannelse eller

programvirksomhed også vil være relevant ved tilbagevenden til hjemlan-

det efter løsladelse, eller at deltagelse i en bestemt undervisningsaktivitet

vil være hensigtsmæssigt af hensyn til den udvisningsdømtes afsoningsfor-

løb eller beskæftigelse ved arbejde i fængslet. Det bør efter omstændighe-

derne også kunne tilbydes en udvisningsdømt indsat at fortsætte eller fær-

diggøre en uddannelse, som er påbegyndt, inden den pågældende blev ud-

vist af landet ved dom.

Vurderingen af, om der foreligger særlige forhold, som taler for, at en ud-

visningsdømt indsat skal tilbydes uddannelse, undervisning eller pro-

gramvirksomhed, skal foretages, når kriminalforsorgen visiterer den ind-

satte til beskæftigelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 39, stk. 2.

Det forudsættes, at forslaget om at begrænse udvisningsdømte indsattes

adgang til uddannelse, undervisning og programvirksomhed ikke får ind-

flydelse på kriminalforsorgens vurdering af, om pågældende kan prøve-

løslades. Det vil således ved afgørelsen om prøveløsladelse ikke kunne

indgå som et forhold, der taler imod løsladelse, at en udvisningsdømt ind-

sat ikke har deltaget i uddannelse, undervisning og programvirksomhed

under afsoningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.3. Begrænsning af udvisningsdømte afsoneres ret til vederlagsfri

behandling for stofmisbrug

2.3.1. Gældende ret

Efter straffuldbyrdelseslovens § 45 a, stk. 1, har indsatte ret til vederlagsfri

behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende ikke skønnes

egnet og motiveret til behandling. Det fremgår af stk. 2, at behandlingen så

vidt muligt skal iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har frem-

sat begæring herom over for kriminalforsorgen.

Bestemmelsen indebærer, at indsatte tilbydes behandling mod stofmisbrug

svarende til den behandling, som skal tilbydes af kommunerne efter servi-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

celovens § 85 om socialpædagogisk bistand, jf. skrivelse nr. 47 af 30. maj

2011 om behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere. Servicelovens §

85 omfatter et bredt spektrum af socialpædagogiske og andre støtteforan-

staltninger. Der kan f.eks. gives vejledning, rådgivning, hjælp til selvhjælp

til at udføre dagligdagens gøremål mv., herunder også til personer, som i

vidt omfang selv er i stand til at træffe valg. Det kan bl.a. dreje sig om

støtteforanstaltninger til stofmisbrugere.

En behandlingsgaranti for indsatte i kriminalforsorgens institutioner kan i

sagens natur ikke udformes identisk med den behandlingsgaranti, som gæl-

der i det øvrige samfund efter servicelovens § 85. En indsat vil f.eks. ikke

frit kunne vælge et andet behandlingstilbud end det, kriminalforsorgen kan

anvise, idet der for visse indsatte, som f.eks. af sikkerhedsmæssige grunde

ikke kan flyttes til andre fængslers behandlingsafdelinger eller behand-

lingstilbud uden for kriminalforsorgen, vil være tilbud om individuel be-

handling mod stofmisbrug. Behandlingen i kriminalforsorgens institutioner

skal i øvrigt koordineres med de sociale myndigheder, som har ansvaret

for den fortsatte behandling efter løsladelsen.

Behandlingsgarantien efter straffuldbyrdelseslovens § 45 a omfatter såle-

des alene sociale behandlingstilbud svarende til de tilbud, som kommuner-

ne tilbyder efter serviceloven. Bestemmelsen regulerer derimod ikke ind-

sattes adgang til at modtage somatisk behandling som f.eks. lægelig be-

handling af sygdom eller lidelser, der relaterer sig til stofmisbrug.

Det forudsættes, at behandlingstilbuddene i kriminalforsorgens institutio-

ner forbeholdes de indsatte, der ikke kan visiteres til misbrugsbehandling

på en institution uden for kriminalforsorgen i medfør af straffuldbyrdelses-

lovens § 78. Udgangspunktet er således, at de dømte så vidt muligt skal

benytte samfundets almindelige behandlingstilbud, f.eks. ved alternativ

afsoning i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78. Det vil i praksis inde-

bære, at misbrugsbehandling i kriminalforsorgens institutioner forbeholdes

de indsatte, hvor afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbrin-

gelse uden for et fængsel.

Kriminalforsorgen afgør, hvilket behandlingstilbud den indsatte skal visi-

teres til, under inddragelse af den indsattes egne ønsker. Indsatte stofmis-

brugere med kortere domme tilbydes som udgangspunkt behandling, der

har karakter af motivation og forbehandling.

2.3.2. Regeringens overvejelser

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.3.1., omfatter behandlingsgarantien

efter § 45 a sociale behandlingstilbud svarende til de tilbud, som kommu-

nerne tilbyder til servicelovens § 85 om socialpædagogisk bistand. Dette

omfatter socialpædagogiske og andre serviceforanstaltninger i form af

f.eks. vejledning, rådgivning, hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdagens

gøremål mv.

Den sociale behandling mod stofmisbrug, der er omfattet af behandlings-

garantien, sigter navnlig på resocialisering i det danske samfund, idet be-

handlingen har til formål at hjælpe og forberede den indsatte bedst muligt

til skabe en kriminalitetsfri hverdag og skal koordineres med de sociale

myndigheder, som har ansvaret for den fortsatte behandling efter løsladel-

sen.

På den baggrund er det efter regeringens opfattelse ikke formålstjenligt, at

udvisningsdømte indsatte, som ikke skal resocialiseres i det danske sam-

fund, har adgang til behandling af social karakter rettet mod stofmisbrug.

Der bør dog stadig være mulighed for, at udvisningsdømte kan modtage

social behandling mod stofmisbrug, hvis særlige forhold taler derfor. Det

vil navnlig kunne overvejes, hvis der er udsigt til, at en udvisningsdømt

indsat skal afsone i lang tid, inden der kan ske løsladelse og udsendelse til

hjemlandet, eller den pågældende kan overføres til fortsat afsoning i hjem-

landet, og der er konkrete grunde, som taler for at tilbyde behandling,

f.eks. hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den indsattes helbred,

eller at den indsatte kan varetage en dagligdag i fællesskab med andre ind-

satte eller være beskæftiget ved arbejde i fængslet.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i straffuldbyrdelseslovens § 45 a indsættes et nyt stk. 2,

hvorefter en indsat, der er udvist af landet ved dom, ikke har ret til veder-

lagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre særlige forhold taler her-

for.

Forslaget indebærer, at udvisningsdømte indsatte som udgangspunkt ikke

vil have adgang til sociale behandlingstilbud i fængsler rettet mod stofmis-

brug. Udvisningsdømte indsatte afskæres dermed fra behandling svarende

til de tilbud, som kommunerne tilbyder efter serviceloven, herunder f.eks.

vejledning, rådgivning, hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdagens gøre-

mål mv.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

Forslaget begrænser derimod ikke udvisningsdømte indsattes adgang til

somatisk behandling i fængsler og arresthuse. Udvisningsdømte vil således

fortsat have samme adgang som andre indsatte til at modtage f.eks. lægelig

behandling af sygdom eller lidelser, der relaterer sig til stofmisbrug.

Den foreslåede ordning indebærer endvidere, at udvisningsdømte indsatte

fortsat skal tilbydes vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, hvis særlige

forhold taler herfor. Det vil navnlig kunne være tilfældet, hvis der er udsigt

til, at en udvisningsdømt indsat skal afsone i lang tid, inden der kan ske

løsladelse og udsendelse til hjemlandet, eller den pågældende kan overfø-

res til fortsat afsoning i hjemlandet, og der er konkrete grunde, som taler

for at tilbyde behandling, f.eks. hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til

den indsattes helbred, eller af hensyn til at den indsatte kan varetage en

dagligdag i fællesskab med andre indsatte eller være beskæftiget ved arbej-

de i fængslet.

Det vil i tilfælde, hvor særlige forhold taler for at tilbyde en udvisnings-

dømt indsat behandling mod stofmisbrug, fortsat være en forudsætning for

behandling, at den pågældende skønnes egnet og motiveret til behandling.

Det forudsættes, at forslaget om at begrænse udvisningsdømte indsattes

adgang til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug ikke får indflydelse på

kriminalforsorgens vurdering af, om pågældende kan prøveløslades.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke nogen betydelige økonomiske eller administrative

konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 15. december 2016 til den

12. januar 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Socialrådgiver-

forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den danske

Præsteforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og

økonomichefer, Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Fængselsforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Institut for Menneskeret-

tigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgi-

vere ansat i Kriminalforsorgen, Ministeriet for Børn, Undervisning og Li-

gestilling, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Rådet for

Socialt Udsatte og Socialpædagogernes Landsforbund.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/

Mindreudgifter

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Administrative kon-

Ingen

sekvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse-

Ingen

kvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Miljømæssige kon-

Ingen

sekvenser

Administrative kon-

Ingen

Negative konse-

kvenser/

Merudgifter

Ingen

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

sekvenser for bor-

gerne

Forholdet til EU-ret-

ten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 31)

Kriminalforsorgsområdet har efter straffuldbyrdelseslovens § 31, stk. 2,

pligt til i samarbejde med den indsatte snarest efter indsættelsen at udar-

bejde en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Denne plan

skal jævnligt sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståel-

sen og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse forhold. Handlepla-

nen har til formål at sikre de dømtes mulighed for at kunne leve en krimi-

nalitetsfri tilværelse i det danske samfund efter løsladelsen.

Lovforslaget vil begrænse kriminalforsorgsområdets pligt til at udarbejde

handleplaner for udvisningsdømte afsonere, således at der i samarbejde

med den indsatte alene vil skulle udarbejdes en handleplan for selve stra-

fudståelsen for denne gruppe indsatte, men ikke for tiden efter løsladelsen.

Forslaget udelukker ikke, at kriminalforsorgsområdet undtagelsesvis vil

kunne udarbejde en handleplan for udvisningsdømte indsatte for tiden efter

løsladelse, hvor helt særlige forhold taler herfor. Det vil f.eks. kunne være

tilfældet, hvor en udvisningsdømt person skal afsone en langvarig

fængselsstraf, og udarbejdelsen af en handleplan for tiden efter løsladelse

vurderes nødvendig eller hensigtsmæssig i forhold til gennemførelsen af

den pågældendes udsendelse til hjemlandet efter endt afsoning.

Til nr. 2 (§ 38)

Efter straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 1, har en indsat ret og pligt til at

være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt

aktivitet.

Det fremgår af § 38, stk. 2, at justitsministeren, hvor praktiske eller andre

særlige hensyn gør det nødvendigt, kan fastsætte regler, hvorefter bestem-

melsen i stk. 1 fraviges for bestemte institutioner eller bestemte grupper af

indsatte. Indsatte skal dog så vidt muligt tilbydes beskæftigelse. Bemyndi-

gelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 398 af 9. april 2015 om beskæfti-

gelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

Med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 38, hvorefter en indsat, der er ud-

vist ved dom, ikke kan være beskæftiget ved uddannelse, undervisning el-

ler programvirksomhed, medmindre særlige forhold taler herfor.

Forslaget indebærer, at udvisningsdømte indsatte som udgangspunkt alene

tilbydes beskæftigelse ved deltagelse i arbejde som f.eks. værksteds- eller

cellearbejde eller deltagelse i anden godkendt aktivitet.

Udvisningsdømte vil således som udgangspunkt ikke kunne deltage i f.eks.

grundlæggende uddannelse i almene fag (almen voksenuddannelse), studi-

eforberedende uddannelse (HF), erhvervskompetencegivende uddannelse

som f.eks. AMU-kurser (erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser

og videregående uddannelser) eller undervisning i grundlæggende færdig-

heder inden for læsning og regning (forberedende voksenundervisning)

samt ordblindeundervisning.

Herudover vil udvisningsdømte som udgangspunkt ikke kunne deltage i

programvirksomhed, hvilket f.eks. omfatter gennemførelse af programmer

med adfærdsregulerende formål eller andre aktiviteter, som skal give den

indsatte redskaber til at indgå i sociale og samfundsmæssige relationer

efter løsladelsen.

Efter forslaget vil udvisningsdømte dog kunne deltage i uddannelse, under-

visning eller programvirksomhed, hvis særlige forhold taler herfor. Dette

vil være tilfældet, hvor en uddannelse, undervisning eller programvirksom-

hed konkret vurderes ikke at være rettet mod resocialisering til det danske

samfund. Det vil navnlig kunne være relevant i forhold til undervisning i

forskellige adfærdsprogrammer.

Efter forslaget kan en udvisningsdømt indsat også tilbydes uddannelse,

undervisning eller programvirksomhed, hvis den pågældendes personlige

forhold taler herfor. Det vil navnlig gøre sig gældende, hvis der er udsigt

til, at en udvisningsdømt indsat skal afsone i lang tid, inden der kan ske

løsladelse og udsendelse til hjemlandet, eller den pågældende kan overfø-

res til fortsat afsoning i hjemlandet. Der bør dog samtidig være konkrete

grunde, som taler for, at udvisningsdømte bør tilbydes en bestemt uddan-

nelse, undervisning eller programvirksomhed. Der kan i den forbindelse

f.eks. lægges på, at en bestemt uddannelse, undervisning eller pro-

gramvirksomhed også vil være relevant ved tilbagevenden til hjemlandet

efter løsladelse, eller at deltagelse i en bestemt undervisningsaktivitet vil

være hensigtsmæssigt af hensyn til den udvisningsdømtes afsoningsforløb

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

eller beskæftigelse ved arbejde i fængslet. Det bør efter omstændighederne

også kunne tilbydes en udvisningsdømt indsat at fortsætte eller færdiggøre

en uddannelse, som er påbegyndt, inden den pågældende blev udvist af

landet ved dom.

Vurderingen af, om der er særlige forhold, som taler for, at en udvisnings-

dømt indsat skal tilbydes uddannelse, undervisning eller programvirksom-

hed, skal foretages, når kriminalforsorgen visiterer den indsatte til beskæf-

tigelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 39, stk. 2.

Det forudsættes, at forslaget om at begrænse udvisningsdømte afsonere

adgang til uddannelse, undervisning og programvirksomhed ikke får ind-

flydelse på kriminalforsorgens vurdering af, om pågældende kan prøve-

løslades. Det vil således ved afgørelsen om prøveløsladelse ikke kunne

indgå som et forhold, der taler imod løsladelse, at en udvisningsdømt ind-

sat ikke har deltaget i uddannelse, undervisning og programvirksomhed

under afsoningen.

Til nr. 3 (§ 45 a)

Efter straffuldbyrdelseslovens § 45 a, stk. 1, har en indsat ret til vederlags-

fri behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende ikke skønnes

egnet og motiveret til behandling. Efter stk. 2 skal behandling mod stof-

misbrug så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har

fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen.

Med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 45 a, hvorefter en indsat, der er

udvist af landet ved dom, ikke har ret til vederlagsfri behandling mod stof-

misbrug, medmindre særlige forhold taler herfor.

Forslaget indebærer, at udvisningsdømte indsatte som udgangspunkt ikke

vil have adgang til sociale behandlingstilbud i fængsler rettet mod stofmis-

brug. Udvisningsdømte indsatte afskæres dermed fra behandling svarende

til de tilbud, som kommunerne tilbyder efter serviceloven, herunder f.eks.

vejledning, rådgivning, hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdagens gøre-

mål mv.

Forslaget begrænser derimod ikke ved udvisningsdømte indsattes adgang

til somatisk behandling i fængsler og arresthuse. Udvisningsdømte vil såle-

des fortsat have samme adgang som andre indsatte til at modtage f.eks.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

lægelig behandling af sygdom eller lidelser, der relaterer sig til stofmis-

brug.

Efter forslaget skal udvisningsdømte indsatte endvidere fortsat tilbydes

vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, hvis særlige forhold taler herfor.

Det vil navnlig kunne være tilfældet, hvis der er udsigt til, at en udvis-

ningsdømt indsat skal afsone i lang tid, inden der kan ske løsladelse og

udsendelse til hjemlandet, eller den pågældende kan overføres til fortsat

afsoning i hjemlandet, og der er konkrete grunde, som taler for at tilbyde

behandling. F.eks. hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den indsattes

helbred, eller af hensyn til at den indsatte kan varetage en dagligdag i fæl-

lesskab med andre indsatte eller være beskæftiget ved arbejde i fængslet.

Det vil i tilfælde, hvor særlige forhold taler for at tilbyde en udvisnings-

dømt indsat behandling mod stofmisbrug, fortsat være en forudsætning for

behandling, at den pågældende skønnes egnet og motiveret til behandling.

Det forudsættes, at forslaget om at begrænse udvisningsdømte indsattes

adgang til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug ikke får indflydelse på

kriminalforsorgens vurdering af, om pågældende kan prøveløslades.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den [1. april 2017].

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og indebæ-

rer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de

ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af

11. november 2015, som ændret

ved lov nr. 169 af 27. februar 2016

og § 1 i lov nr. 641 af 8. juni 2016,

foretages følgende ændringer:

§1

§ 31, stk. 2.

Kriminalforsorgs-

området skal endvidere i samarbej-

de med den indsatte snarest efter

indsættelsen udarbejde en plan for

strafudståelsen og tiden efter løsla-

delsen. Denne plan skal jævnligt

sammenholdes med den indsattes

forhold under strafudståelsen og

om nødvendigt søges tilpasset æn-

dringer i disse forhold.

§ 31, stk. 2,

indsættes som nyt

3. pkt.:

»For indsatte, der er udvist

af landet ved dom, skal planen

ikke omfatte tiden efter løsladel-

sen.«

§ 38.

En indsat har ret og pligt til

at være beskæftiget ved deltagelse

i arbejde, uddannelse eller anden

godkendt aktivitet.

Stk. 2.

Justitsministeren kan,

hvor praktiske eller andre særlige

hensyn gør det nødvendigt, fast-

sætte regler, hvorefter bestemmel-

sen i stk. 1 fraviges for bestemte

institutioner eller bestemte grupper

af indsatte. Indsatte skal dog så

vidt muligt tilbydes beskæftigelse.

§ 38

indsættes som nyt

stk. 2:

»Stk. 2.

En indsat, der er udvist af

landet ved dom, kan ikke være

beskæftiget ved uddannelse, un-

dervisning eller programvirksom-

hed, medmindre særlige forhold

taler herfor.«

Stk. 3.---

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 96: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)

45 a.

En indsat har ret til veder-

lagsfri behandling mod stofmis-

brug, medmindre vedkommende

ikke skønnes egnet og motiveret til

§ 45a

indsættes som nyt

stk. 2:

behandling.

»Stk.

En indsat, der er udvist af

landet ved dom, har ikke ret til

vederlagsfri behandling mod

stofmisbrug, medmindre særli-

ge forhold taler herfor.«

Stk. 3.---