REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Høringsnotat og høringssvar til L 105, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 88
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. december 2016

Strafferetskontoret

Tina Tolstrup Bak Jen-

sen

2016-731-0065

2131899

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af retsplejeloven,

lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunika-

tionsnet og –tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse

af digital kommunikation i straffesager m.v.)

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober 2016 til den 11.

november 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Ankestyrelsen,

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Fængselsfor-

bund, Dansk Journalistforbund, Dansk PEN, Danner, Dansk Kvindesam-

fund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske, Familie-

advokater, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsy-

net, Den Danske Dommerforening, Det Etiske Råd, Det Kriminalpræventi-

ve Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, Erstatningsnævnet, Faggruppen af Socialrådgivere

i Kriminalforsorgen, Fagligt Fælles Forbund (3F), Foreningen af

Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer, Forenin-

gen af Offentlige Anklagere, Forsikring og Pension, FTF, Gadejuristen,

Hjælp Voldsofre, HK Danmark, HK Landsklubben for Danmarks Domsto-

le, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, HK Landsklubben for Politi-

et, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Joan-Søstrene, KFUKs socia-

le arbejde, KL, Kriminalforsorgens Lokale Præsteforening, Kriminal-

forsorgsforeningen, Kvinderådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Høringsnotat og høringssvar til L 105, fra justitsministeren

Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Krimi-

nalforsorgen, Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Danmark, Politidirek-

tørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Red

Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Soci-

alt Udsatte, samtlige byretter, SAVN, Seksualpolitisk Forum, Sikkerheds-

Branchen, Socialpædagogernes Landsforbund, Sundhedsstyrelsen, Trykke-

frihedsselskabet, Vestre Landsret, Ældre Sagen, og Østre Landsret.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børnerådet, Danske Advokater & Danske,

Familieadvokater, Danske Medier, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstols-

styrelsen, Erstatningsnævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Hjælp

Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Offerrådgivningerne i Danmark, Procesbevil-

lingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, samt-

lige byretter, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet med kursiv.

2. Høringssvarene

Ankestyrelsen, Danske Ældreråd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Erstatningsnævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Procesbevil-

lingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Sø- og Handelsretten

har

ikke bemærkninger til lovforslaget.

Den Danske Dommerforening

anfører, at foreningen kan henholde sig til

høringssvarene fra landsretterne.

Advokatrådet

bemærker generelt, at en række af forslagene er knyttet til

øget brug af digitale hjælpemidler ved behandlingen af straffesager. Advo-

katrådet har ikke på det generelle plan bemærkninger til øget brug af digi-

tal kommunikation og anerkender de fordele, der kan være forbundet her-

med. Rådet henleder dog opmærksomheden på, at en ikke uvæsentlig del

af de borgere, der er involveret i netop straffesager, desværre har begræn-

sede ressourcer, både i forhold til adgang til elektroniske hjælpemidler og

evnerne til at anvende disse. Rådet hilser det velkomment, at der lægges op

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Høringsnotat og høringssvar til L 105, fra justitsministeren

til at følge lovændringernes effekt og hensigtsmæssighed, herunder om

reglerne anvendes som forudsat, og rådet finder det naturligt at bidrage

hertil.

Som anført under pkt. 2.3.2.2 i de almindelige bemærkninger er der mel-

lem Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten og Rigspolitiet indgået en samar-

bejdsaftale om afvikling af digitale hovedforhandlinger i straffesager.

Samarbejdsaftalen skal evalueres hvert halve år. Formålet med evaluerin-

gen, der skal gennemføres under inddragelse af Danske Advokater, Advo-

katsamfundet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater, er at samle erfa-

ringer fra alle involverede aktører, og i forbindelse med evalueringen skal

forbedringsmuligheder og yderligere udviklingsmuligheder vurderes, her-

under også eventuelle lovændringer.

Som anført under pkt. 2.4.3.5 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get vil Justitsministeriet vedrørende ændringen af reglerne om udeblivel-

sesdomme og genoptagelse, hvis lovforslaget vedtages, anmode Domstols-

styrelsen om under inddragelse af Rigsadvokaten at følge lovændringernes

effekt og hensigtsmæssighed, herunder om reglerne anvendes som forud-

sat.

Det vil også i den forbindelse være relevant at inddrage alle relevante ak-

tører i straffesagskæden.

2.1. Forkyndelse i straffesager

2.1.1. Generelt

Foreningen Joan-Søstrene

er positive over for de foreslåede lovændrin-

ger, som foreningen anser som en nødvendig og tidssvarende effektivise-

ring af strafferetsplejen.

Offerrådgivningen

hilser forslag, der kan gøre behandlingen af straffesa-

ger smidigere og hurtigere, uden at det går ud over retssikkerheden, vel-

komne, og bemærker, at ventetid, aflysninger mv. er en stor belastning for

ofre, vidner og deres pårørende. Foreningen anfører endvidere, at smidig-

gørelse og forenkling af forkyndelsesreglerne vil kunne medvirke til hurti-

gere sagsforløb.

Hjælp Voldsofre

anfører, at ekstraordinær lang berammelsestid og/eller

omberammelser er voldsomt belastende for de forurettede, der ofte har et

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Høringsnotat og høringssvar til L 105, fra justitsministeren

større ønske om, at en straffesag bliver påtalt hurtigt og afsluttet, end at

gerningsmanden får en hård straf. Foreningen bemærker endvidere, at

manglende forkyndelse for tiltalte og vidner er en hyppig årsag til udsæt-

telser og omberammelser, og foreningen finder, at man skal gå meget langt

i retning af at optimere og smidiggøre processen med forkyndelse og be-

nytte enhver mulighed, som tidens digitalisering giver mulighed for. Fore-

ningen støtter forslaget.

Advokatrådet

peger på, at det så vidt muligt bør undgås, at retterne skal

tage stilling til retsvirkningerne af egne eventuelle ekspeditionsfejl, og er

enig i, at sager, som ikke er indbragt for retten, og hvor fristoverholdelse

kan have betydning, ikke varetages af retten.

Som anført under pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke betænkeligheder ved at

organisere forkyndelsesopgaven hos retterne. Retterne bør dog ikke stå for

forkyndelsen i sager, som endnu ikke er indbragt for retten, og hvor over-

holdelse af en frist kan have betydning for retten.

F.eks. skal anklagemyndighedens omgørelse af afgørelser om påtaleopgi-

velse eller tiltalefrafald, jf. retsplejelovens § 724, fortsat forkyndes af an-

klagemyndigheden.

Det samme gælder anklagemyndighedens ekstraordinære anke eller kon-

traanke til skade for tiltalte, jf. § 907, stk. 2, dvs. anke med Procesbevil-

lingsnævnets tilladelse efter § 903 eller anke til Højesteret, jf. § 933, even-

tuel anke fra anklagemyndighedens side efter udløb af ankefristen efter §

910, stk. 2, 1. pkt., 1. led, samt statsadvokatens ankemeddelelse i visse

private straffesager, jf. § 990, stk. 1 og 2, og forkyndelse af kæremål efter

§ 970, stk. 1.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

2.1.2. Økonomi

Østre Landsret

bemærker, at det forudsættes, at landsretten tildeles de

nødvendige yderligere ressourcer, ligesom det er vigtigt, at der stilles en

passende it-løsning til rådighed.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Høringsnotat og høringssvar til L 105, fra justitsministeren

Byretterne

oplyser, at de bemærkninger, som Østre Landsret har fremført

omkring IT-løsninger og ressourceforbrug i relation til overførsel af for-

kyndelsesopgaven, i fuld omfang også gælder for byretterne.

Som anført under pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om

økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligt er den fore-

slåede opgaveoverførsel fra politiet og anklagemyndigheden til retterne i

relation til forkyndelse i straffesager rammeneutral i forhold til Justitsmi-

nisteriets samlede ramme.

Overgaveoverførslen medfører overførsel af bevillinger fra § 11.23.01.

Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. til § 11.41.02 Retterne på

17,1 mio. kr. i 2017 og 20,6 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Endvidere

overføres 0,6 mio. kr. i 2017 og 0,7 mio. kr. årligt fra 2018 og frem fra §

11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed til § 11.41.02 Retterne.

Overførslerne på hhv. 17,1 mio. kr. og 0,6 mio. kr. i 2017 optages på for-

slag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2017, mens overførslerne fra

2018 og frem vil blive håndteret på finanslovforslaget for 2017.

Forslaget om forkyndelse i straffesager vurderes at medføre enkelte udgif-

ter til it-investeringer, som afholdes inden for Justitsministeriets samlede

rammer.

Som anført under pkt. 2.1.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, forudsættes det, at implementeringen af forkyndelsesopgaven hos ret-

terne – herunder af det nødvendige samarbejde med anklagemyndigheden

og politiet – drøftes nærmere mellem Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigs-

advokaten og Justitsministeriet. Der vil i den forbindelse bl.a. blive udar-

bejdet en model for fremtidig forkyndelsespraksis, bl.a. med angivelse af

hvilke oplysninger, anklagemyndigheden skal sende til retten, og en pas-

sende it-løsning, hvilket dog ikke er en forudsætning for opgaveoverdra-

gelsen.

2.1.3. Forkyndelse over for social udsatte

Advokatrådet

henviser bl.a. til, at formålet med en forkyndelse er at sikre,

at en meddelelse er kommet frem, og at det bør sikres, at der er sikkerhed

for, at meddelelsen når den tiltænkte adressat, og på en sådan måde, at

adressatens rettigheder ikke krænkes.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Høringsnotat og høringssvar til L 105, fra justitsministeren

Rådet for Socialt

Udsatte anfører, at obligatorisk brug af digital post kan

medføre, at breve fra det offentlige ikke når frem til modtageren, hvis ved-

kommende lever en kaotisk tilværelse, har psykiske lidelser, misbrugspro-

blemer mv. Rådet bemærker i den forbindelse, at der findes mulighed for

at blive fritaget for digital post, hvilket nogle socialt udsatte benytter sig

af. Rådet finder, at man i forbindelse med forkyndelse bør gøre en særlig

indsats for, at også disse mennesker rent faktisk har mulighed for at gøre

sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Rådet foreslår, at man i sager,

hvor borgeren er undtaget fra at bruge digital post, indfører krav om en

form for tilbagemelding på en telefonisk forkyndelse, f.eks. ved en efter-

følgende mail eller SMS, som borgeren skal besvare.

Der sker med lovforslaget en justering af retsplejelovens § 156 c om for-

enklet digital forkyndelse. Således føjes det til bestemmelsen, at det – ud

over åbning af selve den meddelelse, der skal forkyndes – er tilstrækkeligt

til, at der er sket forenklet digital forkyndelse, at hovedbeskeden, hvortil

meddelelsen er vedhæftet, eller en ud af flere meddelelser eller bilag, der

er vedhæftet beskeden, åbnes eller på anden måde behandles.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.6, inde-

holder retsplejelovens § 155 regler om de forskellige måder, hvorpå der

kan ske forkyndelse af meddelelser.

Forenklet digital forkyndelse er en af de måder, hvorpå der kan ske for-

kyndelse. Det er imidlertid efter den foreslåede bestemmelse en betingelse

for, at der er sket korrekt forkyndelse, at der er sket åbning eller anden be-

handling af meddelelsen, den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet, el-

ler et bilag eller en anden meddelelse, der er vedhæftet beskeden. Sker der

ikke en sådan åbning eller behandling, er der ikke foretaget korrekt for-

enklet digital forkyndelse, og forkyndelse skal således i stedet ske ved

hjælp af en af de øvrige forkyndelsesformer, som fremgår af retspleje-

lovens § 155. Der vil således ikke kunne anvendes forenklet digital forkyn-

delse over for personer, som er fritaget fra at anvende den offentlige digi-

tale postløsning (Digital Post), hvor der derfor vil skulle anvendes en af de

andre forkyndelsesformer, som fremgår af retsplejelovens § 155. Det be-

mærkes i den forbindelse, at det fremgår af retsplejelovens § 155, stk. 1,

nr. 6, at forkyndelse kan ske ved, at den meddelelse, der skal forkyndes,

med eventuelle bilag telefonisk gives den pågældende, der forinden eller

efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet og efterfølgende får

tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen (telefonforkyndelse). Hertil kom-

mer, at det fremgår af retsplejelovens § 154a, stk. 1, nr. 4, at anvendelse af

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Høringsnotat og høringssvar til L 105, fra justitsministeren

digital kommunikation, herunder sms-beskeder, kan ske, hvis der er tale

om en påmindelse til den, der skal give møde i retten om tid og sted for det

pågældende retsmøde. Anvendelsen af sms-beskeder til tiltalte og vidner,

som skal møde i retten, vil blive iværksat samtidig med, at der sker en op-

gaveoverførsel fra politiet og anklagemyndigheden til retterne i relation til

forkyndelse i straffesager.

2.1.4. Forenklet digital forkyndelse

Datatilsynet

henviser til sit høringssvar til Justitsministeriet af 31. august

2012, hvor tilsynet vedrørende forenklet digital forkyndelse bemærker, at

tilsynet ikke umiddelbart kan tiltræde, at der sendes en besked, når en bor-

ger har åbnet en digital meddelelse.

For så vidt angår spørgsmålet om, at der sendes en besked til den afsen-

dende myndighed, når der sker åbning eller anden behandling af meddel-

elsen, den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet, eller et bilag eller en

anden meddelelse, der er vedhæftet beskeden, er det anført i lovforslagets

almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.9, at Justitsministeriet også i forbin-

delse med indførelsen af reglerne om forenklet digital forkyndelse i 2012

var opmærksom på, at udgangspunktet efter lov om digital post er, at en

offentlig afsenders ansvar for og rådighed over en meddelelse mv. ophører

ved aflevering til postløsningen, hvilket betyder, at en borger er

dataansvarlig for indholdet i egen digital postkasse. Det betyder således

også, at en offentlig afsender ikke må modtage oplysning om, hvorvidt en

meddelelse mv. er læst, slettet eller på anden måde er behandlet af den på-

gældende borger.

Justitsministeriet pegede imidlertid i den forbindelse på, at formålet med

forkyndelse er at sikre, at en meddelelse kommer frem til adressaten, så

adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet. Formålet

er endvidere at sikre den, der har iværksat forkyndelsen, det fornødne be-

vis for, at meddelelsen er kommet frem, så de retsvirkninger, der er knyttet

til forkyndelsen, kan indtræde.

Justitsministeriet fandt det derfor af afgørende betydning for ordningen, at

der blev skabt sikkerhed for, at den meddelelse med eventuelle bilag, der

skal forkyndes, faktisk er blevet åbnet. På den baggrund fandt Justitsmini-

steriet, at der i forhold til forenklet digital forkyndelse var grundlag for at

fravige udgangspunktet om, at den afsendende myndighed ikke må få be-

sked om, at en digital meddelelse er blevet åbnet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Høringsnotat og høringssvar til L 105, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder ikke, at den foreslåede justering af retsplejelovens

§ 156 c giver anledning til en anderledes vurdering af, om den afsendende

myndighed må få besked om, at en digital meddelelse er blevet åbnet eller

på anden måde behandlet.

2.1.5. Afvisning af tiltaltes anke

Advokatrådet

bemærker, at en del borgere ikke er ressourcestærke inden

for it, og hilser det velkomment, at der lægges op til en vis tolerance i for-

bindelse med eksempelvis manglende åbning af digital post i forbindelse

med adgangen til at afvise en ankesag. Rådet henstiller til samme tolerance

på andre områder.

Som anført under pkt. 2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, foreslås det at ændre retsplejelovens § 920, stk. 3, således at retten

fremover ved kendelse kan afvise tiltaltes anke, hvis anklageskrift eller

indkaldelse på grund af tiltaltes forhold ikke på sædvanlig måde har kun-

net forkyndes for tiltalte.

Retten kan efter forslaget fortsat afvise tiltaltes anke, hvis anklageskrift el-

ler indkaldelse ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte,

fordi denne har skiftet bopæl eller opholdssted uden at give den nødvendi-

ge meddelelse herom.

Der lægges med forslaget op til, at retten også kan afvise tiltaltes anke,

hvis anklageskrift eller indkaldelse ikke på sædvanlig måde har kunnet for-

kyndes for tiltalte, fordi tiltalte f.eks. har skiftet telefonnummer uden at gi-

ve den nødvendige meddelelse herom eller gennem en længere periode har

undladt at åbne sin digitale post eller lignende, og det ikke efter rimelige

forkyndelsesforsøg har været muligt at foretage forkyndelse ved brug af

andre forkyndelsesformer.

Landsretten skal således også efter forslaget foretage en vurdering af de

konkrete omstændigheder i den enkelte sag.

For så vidt angår tolerance på andre områder kan der henvises til det, der

er anført under punkt 2.1.3 om anvendelse af andre forkyndelsesformer,

hvis forkyndelse ikke kan gennemføres ved forenklet digital forkyndelse.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Høringsnotat og høringssvar til L 105, fra justitsministeren

2.2. Adgang for statsadvokaterne til at foretage telefonforkyndelse

Datatilsynet

bemærker, at det forudsættes, at vedkommende statsadvokat

giver den fornødne instruktion til de medarbejdere, som behandler perso-

noplysningerne. Tilsynet bemærker endvidere, at tilsynet går ud fra, at der

kun gives adgang til oplysninger om de hemmelige telefonnumre til de

personer, der er beskæftiget med de formål, hvortil personoplysningerne

behandles.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3, skal ved-

kommende statsadvokat i forbindelse med beskikkelsen af ansatte til at fo-

retage telefonforkyndelse instruere den beskikkede i, hvordan den pågæl-

dende skal foretage telefonforkyndelser og i øvrigt vejlede den beskikkede

med hensyn til dennes pligter.

Det er endvidere anført i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3,

nr. 1, om adgang for statsadvokaterne til at foretage telefonforkyndelse, at

det forudsættes, at kun de personer ved statsadvokaterne, der beskikkes til

at foretage telefonforkyndelser, får adgang til oplysninger om de hemmeli-

ge telefonnumre. Endvidere forudsættes det, at de pågældende kun anven-

der adgangen til oplysningerne i forbindelse med telefonforkyndelser.

2.3. Anvendelse af digital kommunikation i strafferetsplejen

2.3.1. Generelt

Foreningen Joan-Søstrene

er positive over for de foreslåede lovændrin-

ger, som foreningen anser som en nødvendig og tidssvarende effektivise-

ring af strafferetsplejen.

Hjælp Voldsofre

hilser enhver form for nytænkning, der kan være med til

at optimere og effektivisere behandlingen af straffesager, velkommen. For-

eningen anfører, at i det omfang en sag genparter kan sendes digitalt, må

det formodes, at også den forurettedes bistandsadvokat hurtigt og effektivt

kan få adgang til sagens akter, og at dette kun kan være en fordel for den

forurettede.

2.3.2. Forsvarsadvokater

Advokatrådet

peger på, at digitalisering i forhold til den praktiske forbe-

redelse kan udgøre et problem, når forsvarerens adgang til at anvende it-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Høringsnotat og høringssvar til L 105, fra justitsministeren

hjælpemidler på arrestantbesøg forringes, således som det skete i somme-

ren 2016. Rådet anfører, at der bør ske en samtænkning af rammerne for

forsvareres virke i arresthuse og øget brug af digital sagsbehandling, så der

ikke lægges unødige hindringer i forsvarerens mulighed for at varetage kli-

entens interesser.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at det kan være van-

skeligt at gennemgå digitalt materiale med klienten ved fængselsbesøg, da

det ikke er tilladt for forsvarere at medbringe Ipads mv. i forbindelse med

fængselsbesøg.

Det følger af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1035 af 23. juni 2016 om ad-

gang til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i

kriminalforsorgens institutioner (Besøgsbekendtgørelsen), at mobiltelefo-

ner og lignende kommunikationsudstyr samt tilbehør mv. hertil ikke må

medbringes ved besøg. Er den besøgende advokat, må denne i forbindelse

med besøget dog medbringe bærbar computer med en skærmstørrelse på

over 10”, jf. bestemmelsens stk. 3. Det er en forudsætning, at computeren

fremvises og registreres, og at computeren er indstillet på flytilstand, såle-

des at al trådløs kommunikation er deaktiveret. Advokaten vil i stedet kun-

ne tilgå internettet via faste LAN-forbindelser, som kriminalforsorgen har

etableret i besøgslokaler og lokaler, hvori der afholdes videoretsmøder.

Det er en forudsætning, at advokaten enten er beskikket for eller valgt som

forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i

en verserende straffesag, eller efter retsplejelovens § 733 er antaget af ju-

stitsministeren til at beskikkes som offentlig forsvarer.

2.3.3. Anvendelse af digital kommunikation

Østre Landsret

bemærker, at en effektiv gennemførelse navnlig vil være

afhængig af, at statsadvokaterne vil kunne levere brugbart digitalt sagsma-

teriale, at landsretternes retssale er udstyret med fornødent teknisk udstyr,

og at dommere, kontorpersonale og lægdommere har de nødvendige digi-

tale løsninger til rådighed.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører bl.a., at forslaget vil flyt-

te arbejdsbyrden og omkostningerne i de enkelte sager fra politiet til advo-

katerne, hvilket vil medvirke til at fordyre advokatomkostningerne i de en-

kelte sager eller også vil samfundet spare nogle omkostninger, som så skal

dækkes af advokaterne, eller også risikerer man, at advokaterne ikke ud-

skriver materialet og måske ikke har det nødvendige overblik over den en-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Høringsnotat og høringssvar til L 105, fra justitsministeren

kelte sag til mulig skade for tiltalte. Foreningen anfører endvidere, at der

ikke er sket en præcisering af, i hvilken form advokaterne skal modtage

det digitale materiale til brug for en digital hovedforhandling, og at den af-

tale, der er indgået mellem Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten og Rigspoli-

tiet ikke er tilstrækkelig.

Domstolsstyrelsen

foreslår, at det præciseres, at afsender har mulighed for

at vælge, om kommunikation skal ske digitalt – herunder hvilken form for

digital kommunikation – under forudsætning af, at den pågældende form

for digital kommunikation er teknisk mulig både for afsender og modtager.

Vestre Landsret

bemærker, at en gennemførelse af en generel adgang til

digital kommunikation må forudsætte nærmere aftaler herom med anklage-

myndigheden, og at retterne forinden har fået de nødvendige it-systemer til

fuldstændig digital dokumenthåndtering og sagsbehandling, samt at retssa-

lene er udstyret med det fornødne av-udstyr. Landsretten anfører, at retter-

ne ikke har et sagsbehandlingssystem, som kan håndtere modtagelsen og

sorteringen af digitale sagsakter, og at et sådan system ikke er under ud-

vikling. Det anføres endvidere, at forslaget betyder, at vejledningen om

den praktiske behandling af straffesager ved landsretterne på væsentlige

punkter fraviges, og at retterne bør have adgang til at undtage visse doku-

menter fra adgangen til digital indsendelse til retten.

Efter Justitsministeriets opfattelse må retsplejeloven ikke være en hindring

for, at der kan anvendes digital kommunikation i strafferetsplejen i den ud-

strækning, det er muligt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Som anført under pkt. 2.3.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get vil mulighed for at anvende digital kommunikation i strafferetsplejen

efter Justitsministeriets opfattelse medvirke til at effektivisere behandlin-

gen af straffesager bl.a. ved at sikre en bedre ressourceudnyttelse samtidig

med, at retternes aktører i straffesager vil opleve en bedre service. På

samme måde sikres en mere smidig sagsbehandling og overgang af oplys-

ninger mellem de enkelte myndigheder og aktører i straffesagskæden.

Der er bred enighed om at arbejde hen imod øget digitalisering af straffe-

retsplejen. Justitsministeriet finder på den baggrund, at det er hensigts-

mæssigt allerede nu at tilvejebringe hjemmel til at anvende digital kommu-

nikation i strafferetsplejen. Der er efter Justitsministeriets opfattelse behov

for at indføre en udtrykkelig hjemmel til, at der kan anvendes digital kom-

munikation – dvs. Digital Post, e-mail eller andre digitale løsninger – i

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Høringsnotat og høringssvar til L 105, fra justitsministeren

strafferetsplejen både for så vidt angår fremsendelsesmetoder mv. og ind-

holdet af meddelelser eller dokumenter, således at de retlige hindringer

for digital kommunikation og digital sagsbehandling i strafferetsplejen

fjernes.

Med forslaget forudsættes det, at digital kommunikation skal anvendes i

videst muligt omfang af politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Der

vil således være tale om en løbende udvidelse af anvendelsen af digital

kommunikation og sagsbehandling, efterhånden som it-løsningerne udvik-

les og gennemføres.

Der tilsigtes med forslaget ingen ændringer i retsplejelovens regler om an-

klagemyndighedens og domstolenes sagsbehandling i straffesager.

Formålet med forslaget er at fjerne de retlige hindringer for digital kom-

munikation i strafferetsplejen. Den nærmere anvendelse af og udvidelse af

brugen af digital kommunikation vil således også efter forslaget skulle af-

tales mellem de forskellige aktører under inddragelse af de tekniske mulig-

heder.