REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 76
Offentligt

Retssikkerhed

i Grønland

ADVOKATRÅDET 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

ADVOKATSAMFUNDET arbejder på politisk neutralt grundlag for borgernes retssikkerhed og for

et velfungerende retssamfund. Vi fører tilsyn med alle landets advokater og sikrer derigennem

advokaternes uafhængighed og integritet.

ADVOKATRÅDET er Advokatsamfundets bestyrelse, som består af 15 advokater fra hele landet.

Advokatrådets Grønlands projekt er støttet af Dreyers Fond.

RETSSIKKERHED I GRØNLAND – Advokatrådet 2016

Design:

Tryk:

Oplag:

ESSENSEN.COM

Jørn Thomsen, Elbo A/S

250 stk.

Download rapporten på Advokatsamfundet.dk.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

INDHOLD

FORORD

ANBEFALINGER

Domstolene

Forsvarere

Politiet

Kriminalforsorgen

Kriminalretlige foranstaltninger

Lovgivning og retspraksis

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

RETSSIKKERHED I GRØNLAND

FORORD

Efter næsten 10 års arbejde afgav Den Grønlandske Retsvæsenskommission i 2004

sin betænkning med en lang række anbefalinger til ændringer i det grønlandske

retsvæsen. På baggrund af anbefalingerne i betænkningen er der efterfølgende

foretaget væsentlige ændringer i retsvæsenet, herunder er der vedtaget en helt ny

retsplejelov og kriminallov for Grønland. Lovene trådte i kraft i 2010.

Med det formål at ‘tage temperaturen’ på retssikkerheden i det grønlandske rets-

væsen efter Retsvæsenskommissionens betænkning og den lovgivningsmæssige

udmøntning af kommissionens anbefalinger har Advokatrådet nedsat en arbejds-

gruppe.

Arbejdsgruppen har haft til opgave at identificere eventuelle retssikkerhedsmæs-

sige udfordringer i det grønlandske retsvæsen med særlig inddragelse af advo-

katerne i Grønland og relevante grønlandske myndigheder samt organisationer.

Endvidere har arbejdsgruppen skullet komme med anbefalinger til, hvordan de

eventuelle retssikkerhedsmæssige udfordringer kan løses.

ARBEJDSGRUPPEN HAR HAFT FØLGENDE MEDLEMMER

· Advokat Martin Lavesen, medlem af Advokatrådet

· Advokat Iben Winsløw, medlem af Advokatrådet

· Advokat Jens Klokhøj, medlem af Advokatrådet

· Advokat Peter Schriver, Nuuk

· Monitoreringschef Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

· Generalsekretær Torben Jensen, Advokatsamfundet

· Afdelingschef Nicolai Pii, Advokatsamfundet

Arbejdsgruppen har til brug for udarbejdelsen af denne rapport i perioden april

til september 2016 holdt møder med følgende myndigheder, organisationer og

personer:

Rådet for Grønlands Retsvæsen, Grønlands Politi, Departementet for Natur, Miljø

og Justits, Kriminalforsorgen i Grønland, Den Selvejende Retshjælpsinstitution

IKIU, Kredsdommerforeningen, Landstingets Ombudsmand, Forsvarerforenin-

gen, Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Råd for Menneskerettigheder,

Lovudvalget i Inatsisartut, Grønlands Landsret, Retten i Grønland, advokaterne i

Grønland, Domstolsstyrelsen, Justitsministeriets Nordatlantenhed, Herstedvester

Fængsel, MF Aaja Chemnitz Larsen (IA), MF Aleqa Hammond (UFG), specialkonsu-

lent Anders Jørgensen (tidl. retschef ved Landstingets Ombudsmand), grønlandsk

dømt ved Herstedvester Fængsel, advokat Thomas Trier Hansen (tidl. dommer ved

Retten i Grønland) samt advokat Finn Meinel, der i samarbejde med Retten i Grøn-

land varetager uddannelsen af de autoriserede forsvarere.

Arbejdsgruppen er blevet godt modtaget hos alle interessenter og har haft gode,

åbenhjertige og frugtbare drøftelser med de relevante aktører.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

RETSSIKKERHED I GRØNLAND

Ved udarbejdelsen af rapporten har arbejdsgruppen forudsat, at læseren har et vist

kendskab til det grønlandske retssystem og de rammer, som retssystemet fungerer

under. For en udførlig beskrivelse heraf kan der bl.a. henvises til Retsvæsenskom-

missionens betænkning (betænkning 1442/2004) og Flemming Balvigs studie

‘Kriminalitet og retsbevidsthed – i Grønland’ (2015).

En forudsætning for, at et lægmandssystem

er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, er

imidlertid, at

de faktiske rammer for systemet

er optimale.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

RETSSIKKERHED I GRØNLAND

ANBEFALINGER

Arbejdsgruppen har på baggrund af de oplysninger, erfaringer og meningstilken-

degivelser, som er fremkommet under møderne med interessenterne, udarbejdet

en række anbefalinger inden for de forskellige dele af retsvæsenet i bred forstand.

Arbejdsgruppen har ved udarbejdelsen af anbefalingerne været særligt opmærk-

som på, at det grønlandske retssystem fungerer under nogle sproglige, kulturelle

og geografiske rammer, som i væsentlig grad adskiller sig fra de danske forhold.

Arbejdsgruppen har derfor været meget bevidst om ikke at forsøge at sidestille det

grønlandske retssystem med det danske retssystem, og det er i anbefalingerne til-

stræbt at tage behørigt hensyn til de forhold, som særligt karakteriserer det grøn-

landske samfund og retssystem.

DOMSTOLENE

Et særkende ved det grønlandske retsvæsen er, at domstolene i 1. instans – kreds-

retterne – er lægmandsdomstole. Det vil sige, at kredsdommerne ikke er jurister,

ligesom de øvrige aktører i kredsretten som udgangspunkt heller ikke er jurister,

altså anklager og forsvarer i kriminalsager og partsrepræsentanter i civile sager.

Lægmandssystemet er en balance mellem retssikkerheden og det nærhedsprin-

cip, som har været herskende i den grønlandske retspleje. Nærhedsprincippet er

baseret på de fordele, der er forbundet med domstolenes og disse aktørers lokale

tilstedeværelse, og aktørernes særlige indsigt i stedlige og almene grønlandske

forhold, herunder det grønlandske sprog og den grønlandske kultur.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at lægmandssystemet som udgangspunkt har

en række fordele i Grønland, hvor en forholdsvis lille befolkning er spredt ud over et

enormt geografisk område med store sproglige og kulturelle forskelle.

En forudsætning for, at et lægmandssystem er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt,

er imidlertid, at de faktiske rammer for systemet er optimale.

Under arbejdsgruppens møder med interessenterne har adskillige peget på, at der

er en række dygtige kredsdommere, men at det generelle indtryk er, at det faglige

niveau og sagsbehandlingstiderne ikke er tilfredsstillende i kredsretterne. Som

årsag hertil peges der bl.a. på vanskeligheder ved at rekruttere og fastholde kvali-

ficerede kredsdommerkandidater, manglende fagligt miljø, travlhed og personale-

mangel. For eksempel var der i foråret 2016 kun besat to kredsdommerstillinger ud

af en normering på fem ved Sermersooq Kredsret. Samtidig var kun to kredsdom-

merkandidater i hele Grønland ved at gennemgå kredsdommeruddannelsen.

Konkret har situationen medført, at der igennem nogle år skete en væsentlig op-

hobning af sager i de fire kredsretter, som det kun er lykkedes at nedbringe med

hjælp fra særlige bunkebekæmpelses-dommere fra danske retskredse. En anden

konsekvens er, at anklagemyndigheden i en række sager må anke afgørelser fra

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

RETSSIKKERHED I GRØNLAND

kredsretterne til formildelse, for eksempel fordi foranstaltningerne er anvendt i

strid med kriminalloven eller praksis, ligesom det har været nogle interessenters

indtryk, at kredsretternes afgørelser ved anke ofte bliver ændret af landsretten eller

hjemvist på grund af formelle mangler ved afgørelsen.

Det er efter arbejdsgruppens opfattelse en meget betænkelig situation, og der bør

derfor ske væsentlige ændringer i de nuværende rammer for det grønlandske rets-

system, hvis det skal være retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at opretholde det

nuværende lægmandssystem.

På den baggrund er der efter arbejdsgruppens opfattelse meget der taler for, at der

bør ske en yderligere sammenlægning af retskredsene i Grønland, således at de

nuværende fire retskredse i Grønland samles til én retskreds, og at kredsdommerne

som udgangspunkt fysisk samles ét sted med mulighed for, at retten sættes andre

steder i Grønland, når der afholdes retsmøder, som ikke kan afholdes for eksempel

via videokonference. En sådan sammenlægning vil efter arbejdsgruppens opfat-

telse give et væsentlig stærkere fagligt miljø, som vil øge kvaliteten af kredsretter-

nes afgørelser, ligesom det kan medvirke til at forbedre rekrutteringen og fasthol-

delsen af egnede kredsdommerkandidater. Samtidig vil det give større fleksibilitet

i opgaveløsningen og dermed en bedre udnyttelse af de begrænsede ressourcer,

der er til rådighed. Endvidere vil man på trods af en eventuel fysisk afstand kunne

opretholde det centrale i det nærhedsprincip, som begrunder lægmandssystemet,

nemlig dommernes kendskab til de grønlandske forhold og det grønlandske sprog,

idet det forudsættes, at der som hidtil om muligt rekrutteres kredsdommere fra

alle dele af Grønland.

ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER

· at der snarest muligt foretages en evaluering af den nuværende retskreds-

struktur med henblik på at overveje, om det ud fra en retssikkerhedsmæssig

synsvinkel vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge de nuværende fire

retskredse til én retskreds, således at kredsretterne styrkes fagligt, ressource-

og rekrutteringsmæssigt,

· at de civile sager, der som led i bunkebekæmpelsen blev overført fra kredsret-

terne til Retten i Grønland, forbliver ved Retten i Grønland efter evalueringen

af ordningen i 2017. De civile sager har en meget forskelligartet karakter og

er ofte juridisk komplekse, hvorfor det bør være en juridisk uddannet dommer,

som behandler disse sager. Der synes heller ikke at være det samme behov

for et lægmandselement i civile sager, som i kriminalsager, idet bl.a. det lokale

element ikke er så tungtvejende i civile sager,

· at der tilføres Retten i Grønland yderligere ressourcer til at udfylde vejled-

ningspligten over for kredsretterne, jf. nærmere anbefalingerne side 8, og

· at rammerne for kredsdommerhvervet generelt forbedres med henblik på

bedre rekruttering og kompetenceløft af kredsdommerne.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

RETSSIKKERHED I GRØNLAND

Arbejdsgruppen er bekendt med, at IT-systemerne ved Grønlands Domstole er for-

ældede og bl.a. ikke er kompatible med de IT-systemer, som findes ved de danske

domstole. Dette medfører bl.a., at statistik tilsyneladende laves på baggrund af en

manuel optælling af sagerne, hvilket gør, at de statistiske oplysninger i øjeblikket

hovedsagelig begrænser sig til antallet af indkomne sager, afsluttede sager og

sagsbehandlingstid inden for forskellige sagskategorier. Derimod er det i sagens

natur ikke i praksis muligt at udarbejde mere avanceret statistik til brug for egentlig

sagsstyring, risikovurdering og andre moderne styringsredskaber. Endvidere har

arbejdsgruppen erfaret, at IT-systemerne står i vejen for, at grønlandske retsafgø-

relser kan offentliggøres i den domsdatabase, som etableres i Danmark.

Arbejdsgruppen er endvidere under sit arbejde blevet opmærksom på, at der ge-

nerelt synes at være en tendens til, at dommerne – såvel i kredsretterne, Retten i

Grønland og i Grønlands Landsret – er meget belastede af administrative opgaver.

Arbejdsgruppen har set eksempler på, at de grønlandske domstole på grund af få

dommerressourcer kan være meget sårbare i sådanne situationer, og at det i væ-

sentlig grad er gået ud over gennemførelsen af de konkrete sager ved de forskellige

embeder.

ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER

· at der afsættes ressourcer til snarest muligt at opdatere IT-systemerne ved

Grønlands Domstole, således at de svarer til de IT-systemer, som anvendes

ved de danske domstole,

· at der generelt tilføres Grønlands Domstole flere ressourcer til både i form

af administrativt personale, herunder tolke, og i form af dommerressourcer,

således at dommerne frigøres til at udføre deres kerneopgave, nemlig rets-

arbejdet,

· at der ansættes yderligere en dommer ved Retten i Grønland. Arbejdsgruppen

har med tilfredshed noteret sig, at der er opslået en stilling som administra-

tionschef ved Retten i Grønland, men det er arbejdsgruppens indtryk, at der

er et reelt behov for to udnævnte dommere ved Retten i Grønland, som kan

udføre retsarbejdet og udfylde vejledningspligten over for kredsretterne, og

· at der udpeges et fast korps af domstolsjurister fra danske retter – gerne

jurister, der i forvejen har kendskab til det grønlandske retssystem – som i

spidsbelastningsperioder midlertidigt kan bistå både kredsretterne, Retten

i Grønland og Grønlands Landsret med afviklingen af retssager.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

RETSSIKKERHED I GRØNLAND

FORSVARERE

Forsvaret i kriminalsager i Grønland varetages dels af advokater dels af autorise-

rede forsvarere, der som altovervejende hovedregel ikke er jurister, men som efter

at have gennemgået en kortere uddannelse har forsvarerhvervet som bibeskæfti-

gelse.

Retsvæsenskommissionen foreslog i sin betænkning fra 2004, at “forsvaret sna-

rest muligt styrkes yderligere ved, at der oprettes en stilling som enten offentlig el-

ler privat landsforsvarer, der skal varetage hensynet til et effektivt forsvar, herunder

forestå uddannelsen og rådgivningen af forsvarerne,” således at forsvarerne blev

bragt på samme faglige niveau som anklagemyndigheden. I den grønlandske rets-

plejelov, som trådte i kraft i 2010, blev der indsat en bemyndigelse til justitsmini-

steren til at udpege en landsforsvarer, men bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet.

Arbejdsgruppen har i forbindelse med møder med interessenter oplevet væsentlig

kritik af de autoriserede forsvareres faglige niveau og de rammer, som autoriserede

forsvarere arbejder under. Der er i den forbindelse peget på en række faktorer, her-

under den manglende landsforsvarer, manglende økonomiske ressourcer til ud-

dannelsen, den vanskeligt tilgængelige lovgivning og retspraksis (beskrevet under

‘Lovgivning og retspraksis’) og det faktum, at forsvarerhvervet kun er en bibeskæf-

tigelse. Endvidere har flere interessenter peget på, at der mangler et effektivt tilsyn

med de autoriserede forsvarere.

En række interessenter har på baggrund heraf anført, at det må anses for tvivlsomt,

om den grønlandske kriminalproces i dag opfylder de menneskeretlige krav om et

effektivt forsvar og om ‘equality of arms’ (det vil sige processuel ligestilling af for-

svarer og anklager), henset til de rammer, som de autoriserede forsvarere arbejder

under. Heroverfor står anklagemyndighedens repræsentant – typisk repræsenteret

af en polititjenestemand – som har hele anklagemyndighedens juridiske apparat

og interne videnssamlinger bag sig.

ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER

· at der hurtigst muligt udpeges en landsforsvarer, som kan varetage opga-

verne med uddannelse og rådgivning af forsvarerne. I forlængelse heraf an-

befaler arbejdsgruppen tillige, at landsforsvareren også får til opgave at føre

tilsyn med de autoriserede forsvarere,

· at rammerne for forsvarerhvervet, herunder uddannelsen som autoriseret

forsvarer, forbedres med henblik på kompetenceløft af forsvarerne. Arbejds-

gruppen har i den forbindelse med tilfredshed noteret sig, at Justitsministe-

riet har sendt en bekendtgørelse om forsvareruddannelsen i høring, og

· at der sker en professionalisering af forsvarerhvervet, således at dette ikke

længere er de pågældendes bibeskæftigelse, men om muligt fuldtidsbeskæf-

tigelse.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

RETSSIKKERHED I GRØNLAND

Det fremgår af den grønlandske retsplejelov, at kredsretten som udgangspunkt

skal beskikke en autoriseret forsvarer og ikke en advokat i kriminalsager i første

instans. Arbejdsgruppen finder – bl.a. under henvisning til princippet om ‘equality

of arms’ – denne ordning retssikkerhedsmæssigt betænkelig, ligesom den efter ar-

bejdsgruppens opfattelse ikke kan begrundes med en henvisning til nærhedsprin-

cippet i det omfang, der i lokalområdet er advokater, herunder grønlandsktalende

advokater.

Det fremgår videre af den grønlandske retsplejelov § 322, stk. 2, at der i kredsretten

i sager af ganske alvorlig karakter beskikkes en advokat i stedet for en autoriseret

forsvarer, hvis hensynet til forsvaret gør det påkrævet. Efter retsplejelovens § 327

kan der på samme måde beskikkes en udenretlig rådgiver – en advokat eller en

cand.jur. – for en autoriseret forsvarer, hvis hensynet til forsvaret gør det påkrævet.

Arbejdsgruppen har erfaret, at disse bestemmelser stort set ikke bliver anvendt,

hvilket er særdeles betænkeligt, idet der herved er personer, som ikke får det for-

svar, der er forudsat i retsplejeloven.

ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER

· at den grønlandske retsplejelov ændres sådan, at der som udgangspunkt be-

skikkes en advokat i kriminalsager i det omfang, der er advokater i lokalområ-

det – det vil sige hovedsagelig i Nuuk, og

· at Retten i Grønland foretager en undersøgelse af baggrunden for den mang-

lende anvendelse af retsplejelovens § 322, stk. 2, og § 327, og finder en løs-

ning på, hvordan bestemmelserne fremadrettet vil blive anvendt i overens-

stemmelse med intentionen.

POLITIET

Nogle interessenter har peget på, at der ikke er politimyndighed til stede – enten

ved polititjenestemænd eller ved kommunefogeder – i alle dele af Grønland. I janu-

ar 2016 manglede der således kommunefogeder i 15 ud af 52 bygder. Det er blevet

anført, at det er vanskeligt at rekruttere kommunefogeder, da ansættelsesvilkårene

for hvervet ikke er gode nok.

Henset til, at omfanget af den personfarlige kriminalitet er meget højt i Grønland

sammenlignet med andre lande, finder arbejdsgruppen det væsentligt, at der så

vidt muligt i alle dele af det grønlandske samfund – også i mindre, isolerede bygder

– er politimyndighed til stede, således at personer, der har været udsat for krimi-

nalitet, kan anmelde denne kriminalitet og få hurtig assistance. Dette gælder især,

hvis kriminaliteten for eksempel er begået af og imod familiemedlemmer.

ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER

· at det sikres, at der er politimyndighed til stede i alle byer og bygder i Grøn-

land – eventuelt ved en forbedring af ansættelsesvilkårene, herunder afløn-

ningsforholdene, for kommunefogeder.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

RETSSIKKERHED I GRØNLAND

KRIMINALFORSORGEN

Stik imod forudsætningerne i Retsvæsenskommissionens betænkning er der efter

arbejdsgruppens opfattelse en klar tendens til, at de grønlandske anstalter mere og

mere får karakter af lukkede fængsler med aflåste døre, pigtråd og meget begræn-

set kontakt med det omkringliggende samfund. Baggrunden for udviklingen synes

at være de enkelte anstaltsforstanderes ønsker om forbedret sikkerhed med videre

i deres egen anstalt, bl.a. fordi der synes at være en tendens til et stadig ‘hårdere

klientel’ i anstalterne.

Arbejdsgruppen er bekendt med, at Kriminalforsorgen i efteråret 2015 har udar-

bejdet ‘Notat om standardregimet i åbne anstalter i Grønland’, som beskriver de

fysiske og funktionelle rammer med videre, som der bør være i en åben anstalt i

Grønland.

Arbejdsgruppen finder det særdeles betænkeligt, at de grønlandske anstalter i rea-

liteten ikke er åbne, som det er forudsat i Retsvæsenskommissionens betænkning

og i øvrigt i det grønlandske retssystem som sådant.

ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER

· at Kriminalforsorgen hurtigst muligt gennemfører en ændring af regimet for

anstalterne i Grønland i overensstemmelse med ‘Notat om standardregimet

i åbne anstalter i Grønland’.

I Nuuk er man i øjeblikket ved at opføre den første lukkede anstalt i Grønland. Det

forventes, at anstalten er klar til brug i foråret 2018. Arbejdsgruppen ser det som

positivt, at Grønland får sin egen lukkede anstalt, således at grønlandske forva-

ringsdømte fremover kan anbringes i Grønland fremfor at blive overført til Hersted-

vester Fængsel i Danmark.

Arbejdsgruppen finder det særdeles

betænkeligt,

at de grønlandske anstalter i

realiteten ikke er åbne, som det er forudsat i

Retsvæsenskommissionens betænkning.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

RETSSIKKERHED I GRØNLAND

Arbejdsgruppen skal dog særligt fremhæve, at gruppen af forvaringsdømte har be-

hov for særlige behandlingstilbud, herunder især psykiatrisk behandling. I Hersted-

vester Fængsel er der i dag en række behandlingsmuligheder og -tilbud, som dels

varetages af sundhedspersonale med videre ansat ved fængslet, dels af eksterne

konsulenter med videre.

Det er vanskeligt at rekruttere psykiatere med videre til det almene sundhedssy-

stem i Grønland. På den baggrund må det forventes at blive meget vanskeligt at

rekruttere de yderligere psykiatriske ressourcer, der er nødvendige for at kunne til-

byde de behandlingsmuligheder, som er en forudsætning for en forsvarlig behand-

ling af de forvaringsdømte i Grønland.

ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER

· at det sikres, at der ved den nye, lukkede anstalt i Nuuk er tilsvarende behand-

lingsmuligheder og -tilbud, som der i dag er ved Herstedvester Fængsel, inden

de grønlandsk dømte overføres til Nuuk, idet behandlingen af de forvarings-

dømte er det helt centrale element i fuldbyrdelsen af en forvaringsdom, og

· at overførsel af forvaringsdømte fra Herstedvester Fængsel til den nye an-

stalt i Nuuk bygger på frivillighed, således at ingen indsatte tvinges til over-

førsel.

KRIMINALRETLIGE FORANSTALTNINGER

Det fremgår af den nyeste forskning på området (Flemming Balvig ‘Kriminalitet og

retsbevidsthed – i Grønland’ 2015), at der i den grønlandske befolkning er et stort

flertal, som mener, at det styrende princip, når man sanktionerer lovovertrædelser,

bør være det individualpræventive princip, hvorefter gerningspersonen skal hjæl-

pes og støttes til ikke at begå ny kriminalitet.

Denne opfattelse hos befolkningen harmonerer som udgangspunkt dårligt med

den udbredte brug af anstaltsanbringelse i Grønland – især når der som tidligere

nævnt er en tendens til, at de grønlandske anstalter i stadigt stigende omfang får

karakter af lukkede fængsler. Derfor er der efter arbejdsgruppens vurdering et stort

behov for alternativer til frihedsberøvelse, nemlig frihedsbegrænsende foranstalt-

ninger.

ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER

· at der indføres mulighed for at afsone med elektronisk fodlænke eller lignen-

de i Grønland,

· at man øger brugen af samfundstjeneste som foranstaltning, og

· at der indføres en ordning med konfliktråd i Grønland.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

RETSSIKKERHED I GRØNLAND

LOVGIVNING OG RETSPRAKSIS

Gældende lovgivning og retspraksis er generelt meget vanskeligt tilgængelig i Grøn-

land.

Som altovervejende hovedregel bliver der ikke udarbejdet lovbekendtgørelser – det

vil sige en sammenskrivning af den oprindelige lov og de senere ændringer af loven

– af selvstyrelove. Det betyder, at det både er tidskrævende og vanskeligt – selv

for jurister – at klarlægge, hvad der er gældende ret på et givent område, hvis der

efterfølgende er gennemført flere ændringslove til en vedtaget lov.

En anden særlig udfordring for så vidt angår gældende ret vedrører rigslovgivnin-

gen, som bliver sat i kraft i Grønland ved kongelig anordning. I denne lovgivning

findes der ikke lovbemærkninger til de lovbestemmelser, som på grund af de grøn-

landske forhold er ændret i forhold til den danske lov. Det betyder, at retsanvende-

ren ikke har mulighed for at se, hvad baggrunden for de ændrede bestemmelser er.

Justitsministeriet udarbejder dog et notat om de pågældende ændringer og bag-

grunden herfor, men notatet er ikke formelt set en del af lovforarbejderne.

Endelig findes der ikke en officiel domsdatabase over grønlandske retsafgørel-

ser. Både politiet og domstolene har deres egne uofficielle domssamlinger, men

for eksempel autoriserede forsvarere eller almindelige borgere har ikke adgang til

retspraksis. I Danmark er der truffet beslutning om at etablere en domsdatabase.

På grund af IT-mæssige forhold er det imidlertid ikke planen, at domsdatabasen i

første omgang også skal omfatte grønlandske retsafgørelser.

Disse forhold udgør efter arbejdsgruppens opfattelse en væsentlig retssikkerheds-

mæssig udfordring, idet kendskabet til gældende ret og gældende retspraksis er

en helt grundlæggende forudsætning for et velfungerende retssamfund. Det gør

sig i særlig grad gældende i et retssamfund som det grønlandske, hvor aktørerne i

kredsretterne er lægmænd.

ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER

· at der tages initiativ til at udarbejde lovbekendtgørelser af grønlandsk lovgiv-

ning i samme omfang, som man gør med dansk lovgivning,

· at rigsmyndighederne sørger for at offentliggøre deres notater om baggrun-

den for ændringer i rigslovgivningen på grund af grønlandske forhold, og

· at der ligesom i Danmark etableres en domsdatabase i Grønland, eller at de

grønlandske retsafgørelser bliver tilgængelige i den danske domsdatabase.

Blandt andet på grund af ovennævnte forhold har flere interessenter peget på, at

den grønlandske befolkning ofte ikke har kendskab til de rettigheder, som de har i

medfør af lovgivningen.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 76: Publikation: Retssikkerhed i Grønland, fra Advokatsamfundet

RETSSIKKERHED I GRØNLAND

Endvidere synes der at tegne sig et billede af, at der flere steder i forvaltningen ikke

gives den fornødne vejledning til borgerne om deres rettigheder.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at Den Selvejende Retshjælpsinstitution IKIU

gør et enestående arbejde, ikke blot ved at yde gratis juridisk rådgivning i konkrete

sager, men også ved mere generelt at vejlede befolkningen i Grønland om deres

rettigheder. Dette arbejde udføres både fra kontoret i Nuuk og via rejser til andre

dele af Grønland. Hovedparten af arbejdet foretages på frivilligt, ulønnet grundlag

af advokater og jurister, men der er en del udgifter forbundet med driften af rets-

hjælpskontoret og rejserne i Grønland, som IKIU har vanskeligt ved at få finansieret.

ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER

· at der tilføres Den Selvejende Retshjælpsorganisation IKIU yderligere res-

sourcer, således at IKIU fortsat kan varetage opgaven med at yde retshjælp

og generel vejledning til borgere i hele Grønland.

Der har gennem en årrække været et efterslæb med hensyn til at sætte dansk lov-

givning i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Dette efterslæb har betydet, at

den grønlandske lovgivning på visse områder fremstår utidssvarende og i enkelte

tilfælde forældet.

Dette skyldes bl.a. en manglende prioritering af opgaven hos rigsmyndighederne.

Advokatrådets arbejdsgruppe har med tilfredshed noteret sig, at Justitsministeriet

med henblik på en prioritering af området har etableret en Nordatlantenhed, som

har til opgave at gennemføre Justitsministeriets lovgivning for Grønland og Færø-

erne. Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved, om der er afsat ressourcer nok til at

indhente det efterslæb, der er på området.

ADVOKATRÅDETS ARBEJDSGRUPPE ANBEFALER

· at rigsmyndighederne sikrer, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til ikke

bare at få gennemført og/eller ikraftsat ny lovgivning for Grønland, men også

at få indhentet det efterslæb, som er ophobet gennem adskillige år.