REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 8.-9. december 2016, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 72
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

17. november 2016

Kontor:

EU-retskontoret

Sagsbeh: Christian

Andersen-

Mølgaard

Sagsnr.: 2016-3051/01-0043

Dok.:

2136373

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 8.-9. december 2016

Side:

3-11

Punkt 1:

Forslag til Rådets forordning om

oprettelse af en europæisk ankla-

gemyndighed (EPPO)

Generel indstilling

KOM(2013) 534 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod

Den Europæiske Unions finansiel-

le interesser

Fremskridtsrapport

KOM(2012) 363 endelig

12-19

Punkt 2:

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

slaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet” ).

Forslaget har i den foreliggende form hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse,

hvilket indebærer, at forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark (”retsforbeholdet”).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 8.-9. december 2016, fra justitsministeren

20-32

Punkt 3:

Kommissionens forslag til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om visse aspekter af aftaler om

levering af digitalt indhold

- Politisk drøftelse

KOM(2015) 634 endelig

Strafforfølgelse i cyperspace

A) Implementering

råds-

konklusionerne om forbedret

strafforfølgelse i cyberspace

Fremskridtsrapport

B) Kryptering

- Information fra formandskabet

Kom-dokument foreligger ikke

Terrorbekæmpelse: Håndtering af

konsekvenserne ved terrorangreb

- Udveksling af synspunkter

Kom-dokument foreligger ikke

33-36

Punkt 4:

37-40

Punkt 5:

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed (EPPO)



Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 534 endelig

1. Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016 med

henblik på at opnå en generel indstilling til hele forslaget. Formålet med

forslaget er at oprette en europæisk anklagemyndighed, som skal efterfor-

ske og ved medlemsstaternes nationale domstole retsforfølge strafbare

handlinger, der skader EU’s finansielle interesser. Forslaget indeholder

bl.a. regler om Den Europæiske Anklagemyndigheds organisation, proce-

dureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straffesa-

ger. Kommissionen har tidligere fået et såkaldt ”gult kort” på forslaget,

idet 11 landes parlamenter/kamre har afgivet begrundede udtalelser om,

at forslaget ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommis-

sionen har efterfølgende meddelt, at forslaget er blevet genovervejet, og at

Kommissionen vil fastholde forslaget, idet man finder, at det efterlever

nærhedsprincippet. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har hverken lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man ge-

nerelt skeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk anklage-

myndighed.

Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 86 i Traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvoraf det bl.a. fremgår, at Rådet ved

en forordning kan oprette en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust

for at bekæmpe lovovertrædelser, der skader EU’s finansielle interesser.

Forslaget er dermed omfattet af retsforbeholdet. Oprettelsen skal ske efter



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

slaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet” ).

en særlig lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med en-

stemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og er fremsat sammen med et for-

slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig).

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. december 2016 med henblik på at opnå en generel indstilling til

hele forslaget.

3. Formål og indhold

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke

beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.

Den følgende redegørelse for forslaget er baseret på dels Kommissionens

oprindelige forslag, dels flere forskellige udkast til kompromistekster, der

dækker forskellige dele af forslagets reviderede bestemmelser.

3.1. Forslagets centrale elementer

Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-

jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal have kompetence til at efterfor-

ske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle

interesser. Det nærmere omfang heraf vil blive fastlagt i en særskilt rets-

akt, jf. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interes-

ser (KOM (2012) 363). Når de faktiske omstændigheder samtidig udgør en

overtrædelse efter national ret, kan Den Europæiske Anklagemyndighed

ligeledes være kompetent til at behandle denne overtrædelse. Anklage-

myndigheden kan desuden være kompetent til at behandle visse overtræ-

delser i nær tilknytning til overtrædelser, der skader Unionens finansielle

interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som anklager ved med-

lemsstaternes kompetente domstole. Medlemsstaternes kompetente myn-

digheder skal aktivt bistå og støtte Den Europæiske Anklagemyndigheds

efterforskning og retsforfølgning, men anklagemyndigheden og alle dens

ansatte skal være uafhængige.

Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret med et centralt ni-

veau, der vil omfatte et kollegiumbestående af den europæiske chefankla-

ger, ét medlem pr. medlemsstat og en række permanente afdelinger. På det

decentrale niveau vil anklagemyndigheden have europæiske delegerede

anklagere i de enkelte medlemsstater.

En af de væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige

forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke længere har ene-

kompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der ska-

der Unionens finansielle interesser, men at eksempelvis mindre sager som

udgangspunkt kan behandles af de nationale myndigheder.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om bl.a. processuelle garan-

tier, retsmidler, behandling af oplysninger og databeskyttelse.

I forhold til tredjelande og internationale organisationer er der lagt op til –

for så vidt angår strafbare handlinger, der henhører under Den Europæiske

Anklagemyndigheds kompetenceområde – at medlemsstaterne anerkender

anklagemyndigheden som en kompetent myndighed i forbindelse med

gennemførelsen af internationale aftaler om retshjælp i straffesager og

udlevering, eller ændrer sådanne aftaler for at sikre, at Den Europæiske

Anklagemyndighed kan udøve sin virksomhed

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-

givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter

Europa-Parlamentets godkendelse.

Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport

om forslaget, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger til

ændringer af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage behø-

rigt hensyn til ved behandlingen af forslaget. Europa-Parlamentet har ved

beslutning af 29. april 2015 bekræftet og suppleret indholdet i rapporten af

12. marts 2014 og opfordret Rådet til at følge Parlamentets anbefalinger.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget bl.a. anført, at der er behov for tiltag på EU-

plan, idet den planlagte foranstaltning i sig selv har en EU-dimension.

Kommissionen har endvidere anført, at forslaget er i overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet og ikke går videre, end hvad der er nød-

vendigt for at nå dette mål.

Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult

kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet

genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget, men at der i

lovgivningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale par-

lamenters begrundede udtalelser.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete forslag i

vidt omfang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle regler,

og at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed er forudsat i TEUF.

6. Gældende dansk ret

Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af EU’s

finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med EU-

midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi og

den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, beslut-

ter om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører sagen ved retten.

Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-

rører EU’s finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyndighed

efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår samarbej-

det med myndighederne i andre EU-medlemsstater sker dette navnlig gen-

nem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.

Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelse-

senhed, OLAF, der har til opgave at beskytte EU’s interesser mod ulovlig

virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager. OLAF har

kompetence til at gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og

formidle resultaterne videre til de nationale myndigheder.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 86, og er

således omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget har derfor ikke lov-

givningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forsla-

get er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.

8. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 18. november 2016.

Kommissionens oprindelige forslag har været i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.: Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og

Handelsretten, byretterne, Advokatrådet, Amnesty International, Danske

Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Advokater og Advokat-

fuldmægtige, Foreningen af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i

København (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Insti-

tut), Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM),

Københavns Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politifor-

bundet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet

(Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Retspolitisk Forening og Datatilsynet har afgivet høringssvar til forslaget.

De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.

8.1. Generelle bemærkninger

Rigsadvokaten bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,

hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-

ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-

klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsadvo-

katen kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september 2013,

hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen

mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet.

Retspolitisk Forening bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-

tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til

efterforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den

filosofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er

udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-

tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-

tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker sam-

menfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæ-

isk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.

8.2. Genstand og definitioner

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker vedrø-

rende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der ska-

der Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan give

anledning til mange afgrænsningsproblemer.

8.3. Almindelige bestemmelser

Rigsadvokaten bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en

decentraliseret struktur. Dermed vil det være muligt at sikre national for-

ankring af de sager, der vedrører den enkelte medlemsstat, ligesom det vil

være muligt at bygge videre på den ekspertise, der er opbygget hos den

nationale anklagemyndighed.

Rigsadvokaten bemærker endvidere, at det ville være hensigtsmæssigt at

overveje en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-

ce er subsidiær i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet

indsatsen mod svig allerede varetages effektivt og målrettet.

Derudover sætter Rigsadvokaten spørgsmålstegn ved, om man vil kunne

sikre den delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationa-

le anklagemyndighed, når det må formodes, at den delegerede anklager

efter sin udnævnelsesperiode har interesse i at fortsætte i den nationale

anklagemyndighed.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at de

europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,

idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan

afskediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.

8.4. Procedureregler

Rigsadvokaten bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst

muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigsad-

vokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være af, at

forordningen indeholder andre procesregler end retsplejelovens. Rigsad-

vokaten anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske rets-

principper, hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at afvise

eller indstille en efterforskning.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder forslagets

artikel 30 om anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgående og mener,

at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shopping”, idet

Den Europæiske Anklage myndighed kan have interesse i at retsforfølge

en lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af den op-

fattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét med-

lemsland, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landes

lovgivning tillader anvendelse af beviset.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at der i

forslaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseoverskri-

dende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af spørgsmå-

let, eventuelt med klageadgang til EU-Domstolen.

8.5. Processuelle garantier

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at den

sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at for-

slaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede.

8.6. Databeskyttelse

Datatilsynet har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust (JSB)

den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemmeside

bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public Pro-

secutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,

hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne

om de aktuelle forslag.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at der

gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid adgang til at indsamle,

videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,

og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nødvendig-

heden af den meget omfattende kompetence.

8.7. Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende personale

Rigsadvokaten bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan

måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i

fuldt tilfredsstillende omfang.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Derudover har Storbritannien og Irland

valgt ikke at benytte deres Opt-In, hvorfor de som udgangspunkt ikke del-

tager i Den Europæiske Anklagemyndighed.

Flere delegationer har undervejs i forhandlingerne fremhævet, at deres

endelig stillingstagen til deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed

vil afhænge af udformningen af den endelige model.

Forslaget har været drøftet på en række rådsmøder (retlige og indre anlig-

gender) siden oktober 2013.

Senest blev forslaget drøftet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2016, hvor flere med-

lemsstater fortsat havde indvendinger mod forslaget. Formandskabet kon-

staterede dog, at der fortsat var mandat til at gå videre med drøftelserne

på teknisk niveau, og at det er ambitionen at nå til endelig enighed på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016.

Der er tidligere opnået bred konceptuel støtte til en del af forslagets artik-

ler, der er fastfrosset på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,

Europol og Eurojust for at være særdeles nyttigt i sager, der vedrører straf-

bare handlinger, som skader EU’s finansielle interesser, ligesom man anser

medlemsstaternes samarbejde med OLAF for velfungerende. Det er rege-

ringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen

mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet.

Regeringen er skeptisk over for det element i forslaget, som lægger op til,

at Den Europæiske Anklagemyndighed skal kunne efterforske og retsfor-

følge i de enkelte medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. okto-

ber 2016.

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske

Unions finansielle interesser



Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 363 endelig

Resumé

Forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s

finansielle interesser er oprindeligt fremsat med hjemmel i TEUF artikel

325, stk. 4 (om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpel-

se af svig, der skader EU’s finansielle interesser), der ikke er omfattet af

retsforbeholdet, men hjemlen er efterfølgende ændret til TEUF artikel 83,

stk. 2 (om minimumsregler for strafbare handlinger). Forslaget er dermed

omfattet af Danmarks retsforbehold.

Forslaget er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016 med

henblik på politisk drøftelse og orientering om fremskridt i arbejdet.

For-

slaget har til formål at fastlægge bestemmelser til bekæmpelse og forebyg-

gelse af svig og andre strafbare handlinger, der skader EU

’

s finansielle

interesser, ved at fastsætte definitioner på strafbare handlinger og straffe

herfor. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Forslaget forventes i den foreliggende form hver-

ken at have lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra

dansk side støtter man, at forslaget i den foreliggende form har hjemmel i

TEUF artikel 83, stk. 2, og således er omfattet af retsforbeholdet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2012) 363 endelig af 11. juli 2012 fremsat

forslag om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig be-

kæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser.

Forslaget er oprindelig fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, stk. 4



Forslaget har i den foreliggende form hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse,

hvilket indebærer, at forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark (”retsforbeholdet”).

(om nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig,

der skader EU’s finansielle interesser), men hjemlen er efterfølgende æn-

dret til TEUF artikel 83, stk. 2 (om minimumsregler for strafbare handlin-

ger). Forslaget er dermed omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. december 2016 med henblik på politisk drøftelse og orientering

om fremskridt i arbejdet.

Formål og indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-

mistekst, som formandskabet har fremlagt den 15. november 2016.

3.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at fastlægge minimumsbestemmelser, der

definerer svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle

interesser og fastsætte straffe herfor med henblik på at bidrage effektivt til

en stærkere beskyttelse mod svig, der påvirker EU’s finansielle interesser,

i overensstemmelse med øvrig EU-lovgivning på dette område.

Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter, ud-

gifter og aktiver, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s bud-

get og budgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i

henhold til traktaterne eller de budgetter, som disse direkte eller indirekte

forvalter og overvåger.

I det foreliggende forslag omfatter direktivets an-

vendelsesområde også grov momssvig, som involverer to eller flere med-

lemsstater og omfatter en samlet skade på mindst 10 millioner euro.

3.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at sikre, at svig med hen-

syn til EU’s udgifter til tilskud og støtte, svig med hensyn til EU’s udbuds-

relaterede udgifter og svig med hensyn til EU’s indtægter kan straffes, når

de begås med forsæt.

3.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser

Forslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtig

adfærd, der skader EU’s finansielle interesser, skal kriminaliseres, når de

begås med forsæt til at opnå uretmæssig vinding. Det drejer sig om anven-

delse af uretmæssigt opnået information eller brug af information, som

ikke er offentligt tilgængeligt, i forbindelse med offentlige udbudskontrak-

ter eller tilskud, der skader EU’s finansielle interesse. Herudover skal med-

lemsstaterne kriminalisere hvidvaskning, aktiv og passiv bestikkelse og

underslæb med tilknytning til EU-svig.

3.4. Medvirken, forsøg, juridiske personers strafansvar, indefrysning og

konfiskation, straffemyndighed og forældelse

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til og for-

søg på at begå de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om juridiske personers

strafansvar, straffemyndighed, indefrysning og konfiskation og forældel-

sesfrister.

3.5. Sanktioner

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffes

for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,

der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-

kende virkning. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de strafbare

handlinger, der er omfattet af forslaget, kan straffes med fængsel.

Herudover skal medlemsstaterne sikre, at der fastsættes en maksimums-

fængselsstraf på mindst 4 år, når de strafbare handlinger, der er omfattet af

forslaget, indebærer betydelig skade eller vinding. En skade eller vinding

skal som udgangspunkt anses for betydelig, når den overstiger 100.000

EUR. Medlemsstaterne kan også fastsætte en maksimumsfængselsstraf på

mindst 4 år på grundlag af andre alvorlige omstændigheder, der er define-

ret i den nationale lovgivning.

For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan

pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-

re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-

strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra

offentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod ud-

øvelse af erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.

3.6. Afsluttende bestemmelser

De afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellem

medlemsstaterne, Eurojust, Kommissionen, OLAF og Revisionsretten.

Desuden bestemmes det, at BFI-konventionen og tilhørende protokoller

ophæves i relation til de medlemsstater, der er bundet af direktivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse

i sagen den 16. april 2014. Udtalelsen indeholder en række ændringsfor-

slag, herunder bl.a. at hjemlen for forslaget ændres til TEUF artikel 83,

stk. 2.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål –

bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til ska-

de for EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan varetages

af medlemsstaterne. Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s

finansielle interesser beror på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller

på vegne af EU, og at disse interesser således per definition som udgangs-

punkt er et EU-anliggende. Kommissionen har endvidere anført, at svig og

dermed beslægtede ulovlige handlinger rettet mod EU’s finansielle interes-

ser udgør et alvorligt problem, der skader EU’s budget og dermed også går

ud over skatteyderne. Manglende ensartethed i medlemsstaternes regule-

ring hindrer en effektiv bekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og

målet med forslaget kan dermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres

på EU-plan.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

BFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle

interesser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a. Herudover

findes der på en række områder særlove, der indeholder bestemmelser om

svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for landbrugs- og fiskeriom-

rådet. Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i sær-

love, i det omfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regu-

lering.

6.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelse

eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter. En sådan svigagtig adfærd vil dog

efter omstændighederne kunne straffes som bedrageri efter straffelovens §

279. Straffelovens § 300 a om visse former for groft uagtsomt bedrageri

supplerer bedrageribestemmelsen i straffelovens § 279.

Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalsk

i vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-

kument som middel.

Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk

anklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer til

offentlige myndigheder.

6.3. Bestikkelse

Bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, er straf-

bart i medfør af straffelovens §§ 122 og 144.

6.4. Misbrug af offentlige midler

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansats

misbrug af offentlige midler. En offentlig ansats misbrug af offentlige

midler vil dog efter omstændighederne kunne straffes som underslæb efter

straffelovens § 278. Hvis forholdet falder uden for anvendelsesområdet for

straffelovens § 278, vil det efter omstændighederne kunne straffes som

mandatsvig efter straffelovens § 280. Ud over de nævnte berigelsesforbry-

delser findes der i straffelovens kapitel 16 forskellige bestemmelser om

forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv.

6.5. Hvidvaskning

Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som

hæleri efter straffelovens § 290.

6.6. Medvirken og forsøg

Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser

er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

6.7. Juridiske personers strafansvar

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-

ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk

person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

6.8. Konfiskation og beslaglæggelse

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder bestemmelser om konfiskation. Retsplejelovens kapitel 74 indehol-

der bestemmelser om beslaglæggelse.

6.9. Straffemyndighed

Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12. Dansk

straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske stat, jf.

straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger foretaget i

udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til Danmark, jf.

straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).

6.10. Forældelse

En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler

herom findes i straffelovens kapitel 11. Der er i straffelovens § 93, stk. 1,

oplistet en række almindelige forældelsesfrister, der regnes fra den dag, da

den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

En idømt fængselsstraf bortfalder efter straffelovens § 97, stk. 2, ved for-

ældelse inden for en række oplistede frister, der regnes fra det tidspunkt,

da dommen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes. En

bøde bortfalder efter straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis der

ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, inden for en række opli-

stede frister, der regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens

almindelige frister kunne fuldbyrdes.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvis forslaget vedtages i den foreliggende form med hjemmel i TEUF

artikel 83, stk. 2, vil det ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet

det dermed vil være omfattet af Danmarks retsforbehold. Hvis forslaget

omvendt ikke omfattes af retsforholdet, vurderes det at ville have visse

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Hvis forslaget vedtages med den nuværende hjemmel skønnes det ikke at

have økonomiske konsekvenser, idet forslaget vil være omfattet af Dan-

marks retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Hvis forslaget vedtages med den nuværende hjemmel skønnes det ikke at

berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet forslaget vil være omfattet af

Danmarks retsforbehold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 18. november 2016.

Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Beskikkede

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillings-

nævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Advokatrådet og Institut for

Menneskerettigheder har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at såfremt forslaget ikke

er omfattet af Danmarks retsforbehold, vil det medføre ændringer af straf-

ferammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 161, 171, 279, 289 a og

300 a. Det skyldes, at der med forslaget er lagt op til indførelse af mini-

mums- og maksimumsstrafferammer. Foreningen advarer i den forbindelse

mod de foreslåede minimumsstrafferammer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der blev i oktober 2014 indledt trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet. Der er endnu ikke opnået enighed mellem Rådet og Europa-

Parlamentet om en kompromistekst.

Den 8. september 2015 afsagde EU-Domstolen dom i Taricco-sagen (C-

105/14), hvoraf det fremgår, at momssvig er omfattet af BFI-

konventionens anvendelsesområde. Ifølge Kommissionen støtter dommen

endvidere, at TEUF artikel 325 er rette hjemmelsgrundlag for direktivet.

Spørgsmålet om rette hjemmelsgrundlag for direktivet har hidtil ikke været

genstand for egentlige drøftelser efter dommen i Taricco-sagen.

Formandskabet har oplyst, at man i nærmeste fremtid forventer at få man-

dat fra Coreper til brug for nye trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finan-

sielle interesser. Fra dansk side støtter man, at forslaget i den foreliggende

form har hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 2, og således er omfattet af rets-

forbeholdet.

Regeringen er bl.a. skeptisk over for det element i forslaget, som lægger

op til, at moms omfattes af direktivets anvendelsesområde, samt at der skal

gælde en særlig minimumsstrafferamme for visse sager alene ud fra et

kriterium om økonomisk skade eller fordel, hvilket i udgangspunktet er

100.000 euro.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. okto-

ber 2016.

Dagsordenspunk 3: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt

indhold

Revideret udgave. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2015) 634 endelig

Resumé

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. december 2016 med henblik på politisk drøftelse af en række

spørgsmål. Det vides endnu ikke, hvilke konkrete spørgsmål der skal tages

stilling til, men formandskabet har foreslået samspillet mellem den gene-

relle databeskyttelsesforordning og direktivforslagets bestemmelser om

betaling med data samt spørgsmålet om et eventuelt hierarki mellem for-

brugerens mangelsbeføjelser, som mulige emner, der vil kunne drøftes.

Direktivforslaget, som blev fremsat den 9. december 2015, er en del af

Kommissionens samlede strategi for det digitale indre marked og er frem-

sat samtidig med et forslag til direktiv om visse aspekter af aftaler om on-

linesalg og andre former for fjernsalg af varer. Forslaget er ikke omfattet

af retsforbeholdet. Direktivet har til formål at harmonisere medlemssta-

ternes regler om forbrugeraftaler om levering af digitalt indhold, navnlig i

forhold til det digitale indholds overensstemmelse med aftalen og forbru-

gerens misligholdelsesbeføjelser. Det er regeringens foreløbige vurdering,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det forelig-

gende direktivforslag må forventes at nødvendiggøre visse ændringer i

dansk lovgivning. Forslaget skønnes som udgangspunkt ikke at have stats-

finansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-

ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side

hilser man en drøftelse af samspillet mellem den generelle databeskyttel-

sesforordning og direktivforslagets bestemmelser om betaling med data

velkommen. Endvidere lægger man vægt på, at direktivets regulering af

forbrugerens mangelsbeføjelser skal afspejle en rimelig balance mellem

hensynet til forbrugerne og hensynet til de erhvervsdrivende.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2015) 634 af 9. december 2015 fremsat for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler

om levering af digitalt indhold. Forslaget er oversendt til Rådet den 11.

januar 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 114 om det indre markeds oprettelse og funktion og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det bemærkes, at Kommissionen som led i strategien for det digitale indre

marked samtidigt har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for

fjernsalg af varer (KOM (2015) 635 endelig).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 orien-

terede formandskabet om, at de indledende drøftelser i arbejdsgruppen

havde vist, at en række medlemsstater ønskede mere tid til at overveje di-

rektivforslaget om onlinesalg og andre former for fjernsalg. Drøftelserne

på teknisk niveau ville derfor fokusere på forslaget om levering af digitalt

indhold, idet man dog ville være opmærksom på at sikre sammenhængen

på området.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 blev der

opnået enighed om et sæt politiske retningslinjer, som opregnede en række

centrale spørgsmål i forhold til det videre arbejde med direktivforslaget.

Det tidligere hollandske og det nuværende slovakiske formandskab udar-

bejdede på baggrund af disse retningslinjer samt arbejdsgruppens hidtidi-

ge drøftelser et revideret udkast til forslag, som har dannet grundlag for

arbejdsgruppens videre drøftelser over sommeren og efteråret 2016.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. december 2016 med henblik på politisk drøftelse af en række

spørgsmål. Det slovakiske formandskab har tilkendegivet at ville udarbej-

de en række spørgsmål om udvalgte problemstillinger, som skal danne

grundlag for den politiske drøftelse. Det vides endnu ikke, hvilke konkrete

spørgsmål der skal behandles, men formandskabet har foreslået en drøf-

telse af samspillet mellem den generelle databeskyttelsesforordning og

direktivforslagets bestemmelser om betaling med data og en drøftelse af

spørgsmålet om, hvorvidt der skal gælde et hierarki mellem forbrugerens

beføjelser i tilfælde af mangler ved det leverede digitale indhold.

Formål og indhold

3.1. Indledning

Kommissionens forslag tager sigte på at totalharmonisere visse aspekter af

medlemsstaternes regler vedrørende forbrugeraftaler om levering af digi-

talt indhold.

Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen anført,

at totalharmonisering af reglerne vil føre til enkle og moderne regler, der

fjerner aftaleretlige hindringer, skaber gunstige rammer for virksomheder-

ne og samtidig sikrer, at forbrugerne drager fordel af den samme høje for-

brugerbeskyttelse i hele EU.

3.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Direktivet foreslås at finde anvendelse på aftaler, hvor en leverandør leve-

rer eller påtager sig at levere digitalt indhold til en forbruger, og hvor for-

brugeren til gengæld betaler en pris eller aktivt leverer en anden modydel-

se end penge i form af personlige oplysninger eller andre data.

Digitalt indhold defineres i forslaget bredt som både data i digital form,

f.eks. video, lyd, applikationer, spil, mv., og som digitale tjenester. Direk-

tivet foreslås også at finde anvendelse på varer, der udelukkende bruges

som et varigt medium for digitalt indhold, f.eks. cd’er og dvd’er. Digitalt

indhold, der indgår som en integreret del af en vare, og hvor det digitale

indholds funktion er underordnet i forhold til varens primære funktion,

foreslås ikke omfattet af direktivet.

Forslaget finder anvendelse for både fjernsalgsaftaler og aftaler indgået

med begge parters samtidige fysiske tilstedeværelse.

3.3. Aftalemæssighed (mangler ved det digitale indhold)

Kommissionens forslag indeholder bestemmelser om, hvornår det digitale

indhold er i overensstemmelse med aftalen, dvs. hvilke krav det digitale

indhold skal leve op til for at være mangelfrit. Bestemmelserne er tilpasset

digitalt indholds særlige karakter.

Kommissionens forslag indeholder dels en række subjektive kriterier for

mangelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale og andre tilkendegi-

velser i forbindelse med aftaleindgåelsen. Såfremt parternes aftale ikke på

en klar måde indeholder krav til det digitale indhold, foreslås det, at der

bruges et objektivt kriterium, hvorefter det digitale indhold skal være egnet

til de formål, som lignende digitalt indhold normalt bruges til.

Leverandøren har efter forslaget

som udgangspunkt

bevisbyrden for, at det

digitale indhold er i overensstemmelse med aftalen.

3.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser og ret til opsigelse

Kommissionens forslag indeholder endvidere nærmere regler om forbruge-

rens beføjelser, hvis det digitale indhold lider af en mangel. Beføjelserne

består af afhjælpning, forholdsmæssigt afslag og ophævelse af aftalen.

Ved ophævelse af aftalen skal parternes ydelser gå tilbage senest 14 dage

efter, at meddelelsen om, at forbrugeren vil ophæve aftalen. Hvis forbruge-

ren har betalt med en modydelse, der ikke er penge, f.eks. data, skal leve-

randøren afholde sig fra at bruge modydelsen. Endvidere skal leverandøren

forsyne forbrugeren med de tekniske midler til at downloade alt det ind-

hold, som forbrugeren har leveret.

Ved aftaler om levering af digitalt indhold på ubestemt tid, eller hvis afta-

lens varighed overstiger 12 måneder, foreslås det, at forbrugeren kan opsi-

ge aftalen på ethvert tidspunkt efter de 12 måneder med et varsel på 14

dage.

3.5. Afsluttende bestemmelser

Kommissionens forslag indeholder regler om, at en leverandør, der bliver

ansvarlig over for forbrugeren, kan gøre et krav gældende over for tidlige-

re led i transaktionskæden (såkaldt regres). Det foreslås, at de nærmere

betingelser herfor skal afgøres efter national lovgivning.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at aftaler, der afviger fra direkti-

vets bestemmelser til skade for forbrugeren, ikke er bindende for denne.

Endelig indeholder direktivforslaget regler om, at medlemsstaterne skal

sikre en effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række konsekvensæn-

dringer af gældende EU-lovgivning, bl.a. af forbrugerkøbsdirektivet (di-

rektiv 1999/44 EF).

3.6. Retningslinjer for de videre drøftelser

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 vedtog

Rådet et sæt politiske retningslinjer, som skal danne grundlag for det vide-

re arbejde med direktivforslaget.

Det fremgår bl.a. af retningslinjerne, at medlemslandene har været enige

om, at der er behov for at sikre sammenhæng til øvrige, gældende EU-

retsakter, herunder forbrugerkøbsdirektivet, forbrugerrettighedsdirektivet

og persondataforordningen, samt sikre sammenhæng til det samtidigt

fremsatte direktivforslag om onlinesalg og fjernsalg af varer. Endvidere

fremgår det af retningslinjerne, at sigtet med de kommende drøftelser bør

være i videst muligt omfang at opnå fuld harmonisering, idet den endelige

fastlæggelse af harmoniseringsgraden for de enkelte bestemmelser dog bør

afvente arbejdsgruppens drøftelser.

Herudover fremgår det, for så vidt angår anvendelsesområdet, bl.a., at der

har været generel støtte til, at direktivet alene skal gælde i forbrugerfor-

hold, at der er behov for at se nærmere på definitionen af digitalt indhold,

herunder særligt i forhold til varer med indlejret digitalt indhold og i for-

hold til personoplysninger og øvrig data som modydelse, og at der er

enighed om, at direktivet ikke bør indeholde regler om erstatning.

For så vidt angår balancen mellem forbrugernes og de erhvervsdrivendes

interesser, fremgår det bl.a., at der er behov for teknologineutrale og bru-

gervenlige regler, herunder mere klare regler om risikoens overgang, og

om leverandørens ansvar for mangler og den tidsmæssige udstrækning

heraf.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Forslaget om levering af digitalt indhold

behandles i fællesskab i udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttel-

se (IMCO) samt Retsudvalget (JURI) og blev præsenteret på et fælles ud-

valgsmøde den 27. april 2016. Begge udvalg var positive over for forslaget

men gav dog også udtryk for en række konkrete betænkeligheder, herunder

bl.a. i forhold til problemstillingen om digitalt indhold, der er integreret i

en vare, og reglen om omvendt bevisbyrde.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det overordnede formål med direktivforslaget er

at fjerne forbrugeraftaleretlige hindringer i onlineverdenen, der skyldes

medlemsstaternes forskellige regler på området, og at medlemsstaterne

ikke selv i tilstrækkelig grad kan fjerne sådanne barrierer mellem de natio-

nale lovgivninger. Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen bed-

re gennemføres på EU-niveau.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Købeloven

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved

køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse

forpligtelser.

Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel

ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra leve-

ringstidspunktet, formodes manglen som udgangspunktet at have været til

stede på leveringstidspunktet.

Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have

for at stemme overens med aftalen, samt om hvornår varen i øvrigt anses

for mangelfuld.

Såfremt der er en mangel ved varen, giver købeloven forbrugeren valget

mellem afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller –

hvis manglen ikke er uvæsentlig – ophævelse af købet. Afhjælpning eller

omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte befø-

jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Købeloven indeholder ikke særlige regler om køb af varer, der fungerer

som varigt medium for digitalt indhold.

6.2. Aftaleloven

Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område.

Endvidere indeholder loven regler om hel eller delvis tilsidesættelse af en

aftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at

gøre den gældende (den såkaldte generalklausul).

Herudover indeholder loven en særlig regel om tilsidesættelse af vilkår i

forbrugeraftaler, hvor det ville være stridende mod hæderlig forretnings-

skik og bevirke en betydelig skævhed imellem parterne til skade for for-

brugeren at gøre vilkåret gældende.

Aftaleloven indeholder ikke særlige regler om levering af digitalt indhold.

6.3. Forbrugeraftaleloven

Forbrugeraftaleloven, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet i

dansk ret, indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervsdrivende at

give forbrugeren en række oplysninger inden aftaleindgåelsen, herunder

ved indgåelse af aftaler om levering af digitalt indhold. I forhold til fjern-

salgsaftaler drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens vigtigste egen-

skaber, varens eller tjenesteydelsens samlede pris, og betalings- og leve-

ringsvilkår.

Loven indeholder endvidere regler om forbrugerens fortrydelsesret ved

bl.a. fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes

forretningssted. Ved digitalt indhold leveret på et fysisk medium, finder

reglerne om levering af varer anvendelse. Hovedreglen er således en for-

trydelsesfrist på 14 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller

den af forbrugeren angivne tredjemand får varen i fysisk besiddelse. Ved

køb af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, løber fristen

på 14 dage fra den dag, hvor aftalen indgås.

Det følger endvidere af forbrugeraftaleloven, at forbrugeren kan opsige en

aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med en måneds

varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder efter aftalens

indgåelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin foreliggen-

de form, forventes at medføre behov for visse ændringer i købeloven,

navnlig i relation til købelovens regler om mangelsbedømmelsen og mis-

ligholdelsesbeføjelser ved visse købsaftaler om levering af digitalt indhold.

Det bemærkes, at købeloven ikke i dag indeholder særlige regler om så-

danne købsaftaler.

Endvidere må den foreslåede regel om opsigelse af aftaler om løbende

levering af digitalt indhold forventes at medføre behov for ændring af for-

brugeraftalelovens § 28, stk. 1.

Direktivforslaget forventes ikke umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i

aftaleloven.

Økonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle

konsekvenser. For så vidt angår de samfundsøkonomiske konsekvenser

bemærkes det, at Kommissionen i de ledsagende bemærkninger til forsla-

get har anført, at reglerne vil medføre økonomiske omkostninger for virk-

somhederne, men at dette vil udligne sig, når reglerne er fuldt harmonise-

rede.

Andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes umiddelbart at kunne få betydning for

forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark på området for levering af digi-

talt indhold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 18. november 2016.

Sagen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),

Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Antenne-, satellit- og kabel-tv-

branchens fællesorganisation, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening, Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik,

Boxer TV ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen

Business School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks

Automobilforhandler Forening, Danmarks Optikerforening, Dansk Aktio-

nærforening, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Energi,

Dansk Eksportforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT,

Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Dansk Rejsebureau Forening,

Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Mediers Forum, Dan-

ske Medier, Danske Reklamebureauers brancheforening, Datatilsynet, De

Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Boghand-

lerforening, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy, Energitilsynet, Forbrugerombuds-

manden, Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Anten-

neanlæg, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter

og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for

Dansk Internethandel (FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Le-

verandørforening, HMN Naturgas, Håndværksrådet, IT-branchen, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fa-

kultet), Landbrug & Fødevarer, Magasinpressens udgiverforening, Rigs-

advokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekom-

munikationsindustrien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, og 3

(Hi3G Denmark ApS).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Bran-

chen Forbrugerelektronik (BFE), Domstolsstyrelsen, Dansk Aktionærfor-

ening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Datatilsynet, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Energitilsynet, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Rigsad-

vokaten, Rigsombudsmanden i Grønland og Telekommunikationsindustri-

en i Danmark (TI).

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Dom-

stolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Energitilsynet, Forbruger-

ombudsmanden, Rigsadvokaten og Rigsombudsmanden i Grønland har

ikke bemærkninger til direktivforslaget.

8.1. Generelle bemærkninger

Dansk Energi udtrykker bekymring for, at direktivforslaget vil indebære

omfattende ændringer af de danske aftaleretlige regler og få indvirkning på

aftaler, som ikke har grænseoverskridende karakter.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) støtter overordnet fælles reg-

ler for salg af varer og digitale tjenesteydelser i Europa. De foreslåede reg-

ler er dog på mange punkter i strid med grundlæggende obligationsretlige

principper og er meget byrdefulde for de erhvervsdrivende.

Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt Kommissionens ønske om at

gøre det lettere for både erhvervsdrivende og forbrugere at handle på tværs

af grænserne ved totalharmonisering af dele af de aftale- og køberetlige

regler. Det er imidlertid nødvendigt, at lovgivningen er balanceret i forhold

til rettigheder og forpligtelser for såvel forbrugere som erhvervsdrivende,

hvilket ikke er tilfældet med Kommissionens direktivforslag, som Dansk

Erhverv derfor ikke kan støtte.

Dansk Industri anfører, at direktivforslaget er mere velovervejet end det

samtidigt fremsatte direktivforslag om onlinesalg, men at forslaget inde-

holder en række urimelige bestemmelser, som skal afbalanceres.

Forbrugerrådet Tænk udtrykker bekymring for rækkevidden af direktivfor-

slaget, herunder at der foreslås totalharmonisering. Forbrugerrådet Tænk

anfører herudover, at ambitionsniveauet og den manglende fremtidssikring

af reglerne er skuffende.

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruger-

elektronik (BFE) anfører, at det er vigtigt for både udbydere og forbrugere,

at reglerne om varsling af ændringer i løbende aftaler og reglerne om opsi-

gelse er enkle, klare og overensstemmende.

8.2. Direktivets anvendelsesområde i forhold til betaling med personoplys-

ninger

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at køb hvor betalingen udgøres

af personoplysninger, bør håndteres gennem persondataretlige snarere end

aftaleretlige regler.

Datatilsynet anfører, at direktivforslaget efter tilsynets opfattelse på enkel-

te punkter fraviger persondataloven. Tilsynet lægger til grund, at direktiv-

forslagets bestemmelser om betaling med data, f.eks. personoplysninger,

omhandler behandling af personoplysninger på baggrund af forbrugerens

samtykke og henviser til persondatalovens § 3, nr. 8, om kravene til et gyl-

digt samtykke.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at direktivforslaget – udover at finde an-

vendelse i tilfælde, hvor forbrugeren aktivt afgiver data til leverandøren af

det digitale indhold – også bør finde anvendelse på aftaler om levering af

digitalt indhold, hvor der sker automatisk indsamling af data via en digital

tjeneste.

8.3. Bevisbyrderegel

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH) bemærker, at direktivforslagets bestemmelse om, at den erhvervs-

drivende som udgangspunkt har bevisbyrden for, at det digitale indhold er

i overensstemmelse med aftalen, er byrdefuld for de erhvervsdrivende.

Reglen må ses i sammenhæng med, at der ikke indføres en reklamations-

frist for forbrugeren, og at sælgerens bevisbyrde dermed vil gælde for

evigt. Det foreslås, at forbrugerne pålægges en pligt til at reklamere inden

for rimelig tid efter, at en mangel er konstateret.

Forbrugerrådet Tænk er positive over for, at bevisbyrden for manglende

overensstemmelse som udgangspunkt påhviler leverandøren af det digitale

indhold, idet forbrugerne ikke har den tekniske indsigt til at godtgøre, at

der forelå en uoverensstemmelse på tidspunktet for leveringen af det digi-

tale indhold.

8.4. Ophævelse

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) anfører, at de foreslåede reg-

ler om, at forbrugeren kan hæve købet og få hele købesummen tilbagebe-

talt, hvis manglen bl.a. ikke afhjælpes inden for rimelig tid, åbner for mis-

brug og er urimelige. Der bør gives et afslag i det beløb, der skal tilbagebe-

tales, hvis forbrugeren har haft rimelig nytte af det digitale indhold.

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at konsekvenserne af direktiv-

forslagets bestemmelse om den erhvervsdrivendes tilbagelevering af data,

der er modtaget fra forbrugeren, er svære at overskue, og stiller spørgsmål

ved, om forslaget er praktisk og proportionalt. Organisationerne anfører

endvidere, at det er urimeligt, at forbrugeren ikke skal betale for brug af

det digitale indhold i perioden før ophævelse af kontrakten. Herudover

anfører Dansk Industri, at det er problematisk, at den erhvervsdrivende i

forbindelse med ophævelse skal tilbagebetale købesummen inden 14 dage,

uden at den erhvervsdrivende har mulighed for at vurdere, om køberen har

ret til at hæve kontrakten.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at muligheden for at hæve aftalen ikke bør

være en sekundær mangelsbeføjelse, og at adgangen til at hæve aftalen

ikke bør være begrænset til tilfælde, hvor der er mangler ved det digitale

indholds hovedfunktioner. Forbrugerrådet Tænk er positiv over for reglen

om, at leverandøren ved ophævelse af aftalen skal tilbagebetale købesum-

men inden 14 dage, efter meddelelse om ophævelse er modtaget, og at der

ikke stilles formkrav til meddelelsen. Forbrugerrådet Tænk er endvidere

positive over for, at leverandøren skal forsyne forbrugeren med tekniske

midler til at downloade alt det indhold og data, som forbrugeren har leve-

ret, samt at forbrugeren ikke skal betale for brugen af det digitale indhold

forud for ophævelse af aftalen.

8.5. Erstatning

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at spørgsmål om erstatning og

produktansvar ikke bør reguleres af direktivet.

8.6. Ændringer af det digitale indhold

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruger-

elektronik (BFE) anfører, at der inden for tv- og teleområdet allerede eksi-

sterer detaljerede og omfattende regler – der bl.a. bygger på EU-regulering

– for, hvordan og med hvilke frister en tv- eller teleudbyder skal varsle

ændringer til ugunst for forbrugeren i løbende aftaler.

8.7. Opsigelse

Datatilsynet bemærker, at direktivforslagets bestemmelser om, at leveran-

døren skal afholde sig fra at bruge den modydelse i form af eksempelvis

data, som forbrugeren har leveret til gengæld for det digitale indhold, ikke

indebærer en pligt til at anonymisere eller slette forbrugerens oplysninger i

forbindelse med ophævelse af aftalen. Det er på den baggrund Datatilsy-

nets umiddelbare opfattelse, at de foreslåede bestemmelser kan udgøre en

fravigelse af persondatalovens § 38.

Dansk Erhverv og Dansk Industri finder, at det bør afklares, om bestem-

melsen om ophævelse af langsigtede aftaler, jf. direktivforslagets artikel

16, omhandler ophævelse som følge af mangler eller en almindelig opsi-

gelsesadgang.

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruger-

elektronik (BFE) anfører, at direktivforslaget indebærer, at der for løbende

abonnementsaftaler om digitalt indhold kan benyttes bindingsperioder på

12 måneder samt opsigelsesvarsler på maksimalt 14 dage fra kundens side,

og foreslår, at opsigelsesvarslet bør fastsættes til en måned i overensstem-

melse med de gældende danske regler.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at forbrugeren maksimalt skal kunne bindes

i en periode på 6 måneder, som efter de nugældende danske regler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter principielt initiativer med henblik på at styrke det digitale

indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne i at an-

vende digitale tjenester på tværs af grænser, og virksomhederne i at udby-

de disse. En højere grad af harmoniserede regler på det kontraktretslige

område og generelt på området for forbrugerbeskyttelse vil kunne bidrage

til et mere velfungerende digitalt indre marked.

Den foreslåede totalharmonisering af reglerne for levering af digitalt ind-

hold vurderes på det foreliggende grundlag at rejse en række juridi-

ske/tekniske spørgsmål. Visse af de foreslåede bestemmelser giver anled-

ning til fortolkningstvivl, herunder afgrænsningen af forslagets rækkevidde

vedrørende varer, der indeholder digitalt indhold, samt reglerne om beta-

ling med personoplysninger. Bl.a. bør de nærmere konsekvenser af, at

sidstnævnte type aftaleforhold foreslås reguleret i en køberetlig frem for i

en persondataretlig sammenhæng, overvejes nærmere.

Fra dansk side hilser man derfor en drøftelse af samspillet mellem den

generelle databeskyttelsesforordning og direktivforslagets bestemmelser

om betaling med data velkommen.

For Danmark er det vigtigt, at en EU-retlig regulering af levering af digi-

talt indhold skaber den rette balance mellem hensynet til forbrugerne og

hensynet til de erhvervsdrivende.

I den forbindelse lægger man fra dansk

side bl.a. vægt på, at direktivets regulering af forbrugerens beføjelser i

tilfælde af mangler ved det leverede digitale indhold skal afspejle en sådan

rimelig balance.

Endvidere er det afgørende, at reguleringen på hensigtsmæssig måde tager

højde for de særlige karakteristika, der gør sig gældende for digitalt ind-

hold, og som adskiller det fra fysiske varer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni

2016.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. februar 2016.

Dagsordenspunkt 4: Strafforfølgelse i cyperspace: A) Implementering

af rådskonklusionerne om forbedret strafforfølgelse i cyberspace B)

Kryptering

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016 med

henblik på præsentation af Kommissionens fremskridtsrapport om imple-

mentering af rådskonklusionerne fra juni 2016 om forbedret strafforfølgel-

se i cyberspace og information fra formandskabet om kryptering. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Spørgs-

målet om nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Fra dansk side er

man positivt indstillet over for, at såvel Kommissionen som det slovakiske

formandskab vil orientere Rådet om emner af relevans for forbedret straf-

forfølgelse i cyberspace. Det forventes, at man fra dansk side vil kunne

tage orienteringen til efterretning.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 var

der en drøftelse af, hvorledes en række udfordringer i forhold til indsam-

ling og anvendelse af e-beviser i straffesager om it-kriminalitet og traditio-

nel kriminalitet, der efterlader elektroniske spor (herefter cybercrime),

bedst adresseres fremadrettet. Herudover afholdte det nederlandske for-

mandskab den 7.-8. marts 2016 en konference om cybercrime med fokus

på bl.a. spørgsmålet om jurisdiktion. På rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 10.-11. marts 2016 tilkendegav det nederlandske formand-

skab, at det i lyset af diskussionerne på konferencen ville gå videre med at

undersøge, hvordan efterforskningen af cybercrime kan styrkes.

Det slovakiske formandskab har tilkendegivet, at det vil fortsætte tidligere

formandskabers prioritering af arbejdet hen imod en mere effektiv straffor-

følgelse af cybercrime. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-

9. december 2016 forventes det, at Kommissionen vil præsentere en frem-

skridtsrapport om implementering af rådskonklusionerne fra juni 2016 om

forbedret strafforfølgelse i cyberspace og information fra formandskabet

om kryptering

Formål og indhold

A) Forbedret strafforfølgelse i cyberspace – fremskridtsrapport fra Kom-

missionen

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 vedtog

Rådet rådskonklusioner, som satte fokus på tre områder vedrørende for-

bedret strafforfølgelse af cybercrime.



Det første fokusområde vedrører strømlining af procedurerne for

gensidig retshjælp i straffesager, bl.a. ved at standardisere de for-

mularer, der anvendes. Kommissionen skal endvidere se på, hvor-

dan der kan oprettes en fælles online portal til behandlingen af an-

modninger om retshjælp. Derudover skal Kommissionen komme

med forslag til vejledninger og retningslinjer for den mest effektive

anvendelse af procedurerne for gensidig retshjælp. Medlemsstater-

ne opfordres endvidere til at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet

til at håndtere anmodninger om gensidig retshjælp, ligesom de op-

fordres til at optimere brugen af eksisterende ”24/7 points of con-

tact” og anvendelsen af fælles efterforskningshold.

Det andet fokusområde angår muligheder for at forbedre samarbej-

det med internetudbydere med henblik på lettere at kunne indhente

oplysninger om f.eks. abonnenten bag en IP-adresse.

Det tredje fokusområde omhandler jurisdiktionsreglerne. Ifølge

rådskonklusionerne skal det vurderes, om de nuværende jurisdikti-

onsregler er tilstrækkelige, navnlig i forhold til muligheden for at

efterforske grænseoverskridende cybercrime. I visse sager er det

ikke umiddelbart muligt for efterforskere at konstatere oprindelsen

af et cyberangreb eller lokaliteten af de elektroniske beviser. Det

kan eksempelvis være tilfældet, hvor den kriminelle konstant og

med kort tidsmæssig forskydning flytter de elektroniske spor mel-

lem forskellige lande for at skjule oprindelsen af forbrydelsen.

Derudover kan det være tilfældet, hvor den kriminelle anvender

flere computersystemer i forskellige jurisdiktioner til at begå én

forbrydelse. Kommissionen er derfor blevet anmodet om at under-

søge mulighederne for en fælles tilgang til håndtering af disse sa-

ger, hvor der er tvivl om f.eks. oprindelsen af et cyberangreb.



Det fremgår af rådskonklusionerne fra juni 2016, at Kommissionen i de-

cember 2016 skal fremlægge en foreløbig rapport. Resultatet af Kommis-

sionens arbejde skal ifølge rådskonklusionerne fremlægges i juni 2017.

B) Kryptering – information fra formandskabet

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juli

2016 drøftedes bl.a. håndteringen af udfordringerne vedrørende kryptering.

Ifølge Europol indgår kryptering i ca. ¾ af sagerne vedrørende efterforsk-

ning af cybercrime i EU. Der skelnes mellem online og offline kryptering.

Online kryptering vedrører typisk e-mail og sociale medier, herunder

Whatsapp, Facebook, Skype. Medmindre internetserviceudbyderen samar-

bejder, må efterforskningen oftest indstilles på grund af krypteringen. Off-

line kryptering vedrører f.eks. såkaldt harddiskkryptering, hvor et pass-

word hindrer de retlige myndigheder i at dekryptere indholdet af harddi-

sken.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 18. november 2016 – ikke foretaget høring ved-

rørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters forventninger til Kommissionens og formandskabets oriente-

ring.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges der vægt på, at de danske myndigheder har gode

muligheder for at efterforske, sikre beviser og retsforfølge kriminelle

handlinger med grænseoverskridende elementer, herunder sager med cy-

bercrime.

Det findes på den baggrund positivt, at såvel Kommissionen som det slo-

vakiske formandskab vil orientere rådet om emner af relevans for forbedret

strafforfølgning i cyberspace. Det forventes, at man fra dansk side vil kun-

ne tage orienteringen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om rådskonklusionerne om efterforskning af IT-kriminalitet har

været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016.

Kommissionens fremskridtsrapport om implementering af rådskonklusio-

nerne fra juni 2016 om forbedret strafforfølgelse i cyberspace og informa-

tion fra formandskabet om kryptering har ikke tidligere været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 5: Terrorbekæmpelse: Håndtering af konsekven-

serne af terrorangreb.

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016 for

ventes en udveksling af synspunkter om, hvordan EU’s medlemsstater kan

styrke deres respektive beredskab og styrke samarbejdet mellem rednings-

tjenester og efterretningstjenester, herunder med bistand fra EU. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Spørgs-

målet om nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Der er på nuvæ-

rende tidspunkt ikke kendskab til, hvad drøftelsen nærmere kommer til at

dreje sig om. Fra dansk side er man positiv over for tiltag fra EU, som kan

understøtte medlemsstaterne.

Baggrund

Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9.

december 2016 vil være en drøftelse af, hvordan EU’s medlemsstater kan

styrke deres terrorberedskab og styrke samarbejdet mellem redningstjene-

ster og efterretningstjenester. Drøftelsen forventes også at omhandle,

hvordan EU kan understøtte medlemsstaterne. De nærmere rammer for

drøftelsen kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Det danske beredskab bygger på sektoransvaret. Det betyder, at hver en-

kelt myndighed har det beredskabsmæssige ansvar inden for eget myndig-

hedsområde. Politiet varetager imidlertid den koordinerende ledelse, når

flere myndigheder medvirker ved konkrete beredskabsindsatser.

I hver af landets 12 politikredse er der under ledelse af politidirektøren

etableret en lokal beredskabsstab med henblik på varetagelsen af koordine-

rende opgaver på det beredskabsmæssige område. I de lokale beredskabs-

stabe indgår udover politiet repræsentanter fra totalforsvarsregionen og

Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter. Repræsentanter fra øvri-

ge civile myndigheder m.fl. deltager efter behov. Hver enkelt repræsente-

ret myndighed deltager med egen kompetence i overensstemmelse med

sektoransvarsprincippet.

Med henblik på at styrke koordinationen mellem forsvar, politi og andre

civile myndigheder i tilfælde af større kriser i Danmark er der oprettet en

national operativ stab (NOST).

NOST varetager som sin hovedopgave koordinationsopgaver i forbindelse

med større hændelser, katastrofer og sikkerhedsmæssige trusler, herunder

terrorhandlinger i Danmark, der ikke kan løses af de enkelte politikredse,

samt opgaver, der omfatter flere samtidige hændelser forskellige steder i

landet, og hvor der opstår et behov for koordinering på nationalt plan.

Stabens helt centrale opgave er at skabe og opretholde et overblik over en

given situation med henblik på at tilvejebringe et relevant beslutnings-

grundlag for de sektoransvarlige myndigheder og skabe grundlag for den

fornødne koordination og prioritering af både opgaveløsning og ressourcer

med henblik på forelæggelse for relevante beslutningstagere.

I staben, der som udgangspunkt ledes af Rigspolitiet, indgår repræsentan-

ter for relevante myndigheder på lige fod. Staben består af repræsentanter

for en fast kreds af myndigheder, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjene-

ste, Værnsfælles Forsvarskommando, Forsvarets Efterretningstjeneste,

Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Udenrigsministeriet. Afhængig

af situationen og efter konkret vurdering kan repræsentanter fra andre

myndigheder m.fl. deltage i stabens arbejde.

Sekretariatsfunktionen varetages af Rigspolitiet, Nationalt Beredskabsaf-

deling (NBA). Ved f.eks. et terrorangreb vil Danmark kunne anmode om

assistance fra ét eller flere EU-medlemsslande. Danmark kan ligeledes

anmode EU om bistand, herunder bistand fra Europol.

For så vidt angår efterretningstjenester og terrorbekæmpelse i EU-regi har

PET på retshåndhævelsesområdet (law enforcement) et godt og produktivt

forhold til Europol, der anses for at være en nødvendig og central partner.

Sideløbende med det politimæssige samarbejde på terrorbekæmpelsesom-

rådet varetager PET den efterretningsmæssige indsats på området (intelli-

gence). Denne indsats foregår som altovervejende hovedregel i et tæt sam-

arbejde med andre landes efterretningstjenester, og Europol indgår ikke i

samarbejdet.

Formål og indhold

Terrorberedskab og håndtering af konsekvenserne af terrorangreb vareta-

ges i udgangspunktet alene af medlemsstaterne. Medlemsstaterne kan un-

derstøttes af EU, herunder Europol,

som bl.a. har til opgave at støtte og

styrke EU-medlemsstaternes nationale myndigheders indsats mod og gen-

sidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme.

Understøttelse fra Europol kom konkret til udtryk, da Europol efter an-

modning fra de franske myndigheder i december 2015 oprettede en task

force for at støtte terrorbekæmpelsesefterforskningen i Europa efter terror-

angrebene i Paris i november 2015.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 18. november 2016 – ikke foretaget høring vedrørende

sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaternes holdninger til den forventede drøftelse af, hvordan medlems-

staterne kan styrke deres respektive terrorberedskab og styrke samarbejdet

mellem redningstjenester og efterretnings- og sikkerhedstjenester, herun-

der med bistand fra EU.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for at drøfte mulighederne

for at styrke medlemslandenes terrorberedskab samt styrke samarbejdet

mellem redningstjenester og efterretningstjenester. Fra dansk side er man

positiv over for tiltag fra EU, som kan understøtte medlemsstaterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.