REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Udkast til Haagerkonventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 53
Offentligt

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. november 2016

Procesretskontoret

Kenny Rasmussen

2016-4000-0265

1922881

Notat om forhandlingerne af Haagerkonventionen om anerkendelse

og fuldbyrdelse af retsafgørelser

1. Indledning

Der findes i dag ikke nogen generel global konvention om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser, der har opnået tilslutning fra et større antal

lande. Haagerkonferencen for International Privatret besluttede derfor i

1992 at indlede arbejdet med at udvikle et sådant instrument (domskon-

ventionen).

Der har under de efterfølgende forhandlinger vist sig at være en række ud-

fordringer forbundet med at opnå enighed om en domskonvention, og for-

handlingerne har derfor i en årrække været fokuseret på de dele, hvor der

var enighed blandt konferencens medlemsstater, hvilket i 2005 udmøntede

sig i en konvention om værnetingsaftaler.

Der er imidlertid nu udarbejdet et udkast til en generel domskonvention,

som har været drøftet i et særligt udvalg under Haagerkonferencen i juni

2016, og som skal drøftes igen i udvalget den 16. til 24. februar 2017.

Dette notat indeholder en beskrivelse af de tidligere forhandlinger i Haa-

gerkonferencen om domskonventionen, status for de aktuelle forhandlin-

ger, EU’s rolle i forhandlingerne og betydningen af det danske retsforbe-

hold samt en overordnet beskrivelse af indholdet af det foreliggende kon-

ventionsudkast.

2. Tidligere forhandlinger i Haagerkonferencen

Haagerkonferencen for International Privatret indledte i 1992 forhandlin-

ger om en global konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-

relser i civile og handelsretlige sager.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Udkast til Haagerkonventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.

Forhandlingerne viste imidlertid i 2001, at der ikke ville kunne opnås enig-

hed om et samlet instrument vedrørende værneting samt anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser, idet navnlig reglerne om værneting gav an-

ledning til splittelse blandt Haagerkonferencens medlemsstater.

Haagerkonferencen besluttede på den baggrund i 2002 at begrænse for-

handlingerne til at angå de områder, hvor der kunne forventes enighed

blandt medlemsstaterne.

2.2. Haagerkonventionen om værnetingsaftaler

De videre forhandlinger udmøntede sig i 2005 i Haagerkonventionen om

internationale værnetingsaftaler, der indeholder regler om domstolenes

kompetence til at behandle sager, hvor der mellem parterne er indgået en

værnetingsaftale, samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser,

som er afsagt af en domstol i medfør af en sådan aftale. Konventionen be-

rører således ikke anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, som er

truffet på andre værnetingsgrundlag, f.eks. sagsøgtes hjemting, idet der

som nævnt ovenfor ikke kunne opnås enighed herom.

Konventionen trådte i kraft den 1. oktober 2015, efter at været blevet tiltrå-

dt af Mexico og EU. Efterfølgende har også Singapore ratificeret konven-

tionen.

2.3. Videre forhandlinger om en global domskonvention

Haagerkonferencen besluttede i 2011, at en ekspertgruppe skulle vurdere,

om der var grundlag for at genoptage arbejdet med en generel domskon-

vention. På baggrund af ekspertgruppens arbejde besluttede Haagerkonfe-

rencen i april 2012, at det videre arbejde skulle fortsætte i to forskellige

spor.

Haagerkonferencen besluttede for det første, at der skulle nedsættes en ar-

bejdsgruppe, som fik til opgave at forberede et udkast til en konvention om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser (spor 1). Konferencen be-

sluttede for det andet, at ekspertgruppen skulle fortsætte med at overveje,

om der burde arbejdes videre med en supplerende konvention, som skulle

indeholde værnetingsregler (spor 2).

Efter at arbejdsgruppen og ekspertgruppen havde drøftet spørgsmålet i lø-

bet af 2013, blev det i august 2013 besluttet, at arbejdet med en suppleren-

de konvention vedrørende værnetingsregler (spor 2) skulle afvente arbejdet

med en konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse (spor 1).

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Udkast til Haagerkonventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.

I oktober 2015 afsluttede arbejdsgruppen sit arbejde med et foreløbigt ud-

kast til en global domskonvention. Haagerkonferencen besluttede i marts

2016, at konventionsudkastet skulle henvises til behandling i et særligt ud-

valg (Special Commission), og at ekspertgruppens arbejde med en supple-

rende konvention om værnetingsregler skulle genoptages, når det særlige

udvalg var nået til enighed om et konventionsudkast.

Det første møde i det særlige udvalg blev afholdt i perioden fra den 1. til

den 9. juni 2016, hvor også Danmark deltog. Der kan findes yderligere op-

lysninger om og dokumenter fra mødet i juni 2016 på konferencens hjem-

meside:

https://www.hcch.net/en/projects/legislative-projects/judgments.

Det næste møde i udvalget finder sted i perioden fra den 16. til den 24. fe-

bruar 2017. Det er forventningen, at forhandlingerne i det særlige udvalg

vil strække sig ud over i hvert fald yderligere et møde, som forventes af-

holdt i slutningen af 2017, hvorefter der tidligst vil kunne ske vedtagelse af

konventionen på en diplomatisk konference i begyndelsen af 2018.

3. Betydningen af det danske retsforbehold

3.1. EU’s rolle i forhandlingerne

Domskonventionen er omfattet af EU’s eksterne enekompetence, da der er

tale om regler, som er dækket af Rådets og Europa-Parlamentets forord-

ning nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretli-

ge område (Bruxelles I-forordningen).

Dette indebærer bl.a., at EU har enekompetence til at underskrive og god-

kende konventionen på vegne af EU-medlemsstaterne. Det er således Eu-

ropa-Kommissionen, som forhandler på vegne af samtlige EU-medlems-

stater med undtagelse af Danmark, jf. nedenfor.

3.2. Danmarks retsforbehold

Bruxelles I-forordningen er omfattet af det danske retsforbehold og finder

derfor ikke anvendelse i Danmark, jf. protokollen om Danmarks stilling.

Danmark er således ikke omfattet af EU’s eksterne kompetence på områ-

det.

Danmark er imidlertid tilknyttet Bruxelles I-forordningen ved parallelafta-

le. Ifølge parallelaftalen skal Danmark afholde sig fra at indgå internatio-

nale aftaler, som kan berøre eller ændre anvendelsesområdet for Bruxelles

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Udkast til Haagerkonventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.

I-forordningen, medmindre det sker efter aftale med EU. Kommissionen

vil derfor på vegne af EU skulle godkende en eventuel dansk tiltrædelse til

domskonventionen.

Uanset at Danmark således forhandler på egne vegne om domskonventio-

nen, fører parallelaftalens regler om Danmarks adgang til at indgå interna-

tionale aftaler på området, som kan berøre Bruxelles I-forordningens an-

vendelsesområde, til, at den danske forhandlingsposition må fastlægges

under hensyntagen til EU’s forhandlingsposition.

4. Overordnet om konventionsudkastets indhold

Konventionen angår anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile

og handelsretlige sager, som er truffet af domstolene i et land, som har tilt-

rådt konventionen, jf. udkastets artikel 1. Visse sagsområder er dog undta-

get fra konventionens anvendelsesområde, jf. artikel 2.

Det følger af konventionens artikel 4, at retsafgørelser skal anerkendes og

fuldbyrdes, såfremt betingelserne i konventionen er opfyldt, og at der alene

kan gives afslag herpå, hvis der er mulighed herfor efter konventionens

regler, jf. navnlig artikel 7.

En væsentlig betingelse for, at der skal ske anerkendelse og fuldbyrdelse

efter konventionen, er, at der skal være tale om en afgørelse, som er truffet

på baggrund af et af de værnetingsgrundlag, som fremgår af udkastets arti-

kel 5 og 6. Konventionen indeholder således ikke direkte værnetingsregler,

dvs. regler om, hvornår domstolene har kompetence til at behandle en gi-

ven sag. Udkastet nøjes med at fastlægge, efter hvilke værnetingsgrundlag

de retsafgørelser, som skal anerkendes og fuldbyrdes efter konventionen,

skal være truffet. De kontraherende stater vil dermed fortsat have adgang

til at fastsætte nationale værnetingsregler, men der vil som nævnt alene

være adgang til anerkendelse og fuldbyrdelse efter konventionen, hvis der

er tale om en afgørelse, som er truffet på baggrund af et af de værnetings-

grundlag, som er nævnt i konventionen. Udkastet lægger bl.a. op til, at der

skal ske anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser, som er truffet af dom-

stolene i den stat, hvor skyldner havde bopæl, da sagen blev indledt, eller

hvis der er tale om en afgørelse i en sag, som skyldner oprindeligt selv ind-

bragte for retten.

Det fremgår herudover af udkastets artikel 12, at proceduren for anerken-

delse og fuldbyrdelse fastlægges af national ret i den fuldbyrdende stat.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 53: Udkast til Haagerkonventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.

Udkastet indeholder desuden regler om håndteringen af retsafgørelser om

erstatning med straffende formål (artikel 9), retsforlig (artikel 10) og krav

til, hvilke dokumenter der skal fremlægges i forbindelse med en anmod-

ning om anerkendelse eller fuldbyrdelse (artikel 11).

Endvidere vil den endelige konvention indeholde en række generelle be-

stemmelser om ikrafttræden, forholdet til andre internationale konventio-

ner mv. Der er imidlertid endnu ikke udarbejdet udkast til disse bestem-

melser.