Statsadvokaten
Kampmandsgade 1
1604 København V
Senioranklager Mette Vestergaard
Sag. j.nr.2016-42-0921 Scandinavian Star
Korsør 5. november 2016
Idet der vises til svar i sagen af 1. november då. med afvisning af mine krav på erstatning efter ransagning imod mig,
som
ikke mistænkt
eller
sigtet
i en sag vedrørende Scandinavian Star, efter der ved anmodning fra norsk politi og
anklagemyndighed pågik ransagning på mit kontor og hjem på min adresse i Korsør i januar 2015. Ved ransagningen
gik udenlandske politifolk rundet på mit kontor og hjem,
uden
opsyn af dansk politi. Der var ved ransagningen kun
et
vidne til stede, alt imens norske politifolk ransagde flere steder på en gang, hvilket fratog vidnet retten til, at være
observant på hvad der foregik. Ved ransagningen blev der beslaglagt en del dokumentation i form af ca. 130 ringbind
af privatejendom, herunder et antal computere, harddiske samt USB stiks. Der blev ikke efterladt nogen liste over det
beslaglagte. Ved udleveringen, flere måneder efter ransagningen, kunne det således konstateres, at der manglende
noget materiale, som anført i klagen. Dertil beskadiget computerudstyr og manglende USB stiks, mapper med bl.a.
manuskript til en bog der skulle have været udkommet i 2016 samt div. kort over skibet Scandinavian Star. Der er
brugt mere end 1000 timer for, at genskabe filer på beskadiget computerudstyr og genskabelse af manuskrifterne til
bogen, hvorfor jeg tillader mig, at rejse et kontant krav på erstatning kr. 500.000 dkr. for den ulejlighed samt skade på
omdømme og agtelse efter avisomtaler mv.
Det er efter min opfattelse i strid med retsplejelovens regler, at udenlandsk politi, uden opsyn, kan ransage og fjerne
koster og effekter på dansk grund. Det har været en psykisk belastning, dette forhold i det hele taget blev godkendt og
gennemført ved accept fra den danske Rigsadvokatur/anklagemyndighed, hvortil der pågår en sag.
Jeg skal derfor oplyse, at der pt. pågår en sag imod Rigsadvokaturen, som ligger til behandling og høring i
Justitsministeriet, hos Folketingets Ombudsmand samt Folketingets retsudvalg. Hvorved det for nuværende må
anfægtes, at Rigsadvokaturen betragtes som værende inhabil og af samme grund kan sagen ikke påklages dertil.
Jeg skal således, på det nu forligende grundlag opfordre Statsadvokaturen til, at overlade klageafgørelsen til
domstolene eller anmode Folketingets retsudvalg samt og eller Justitsministeriet om, hvilken holdning der måtte være
i den konkrete sag, der kan gøres gældende. Justitsministeriet samt Folketingets retsudvalg er med denne skrivelse,
gjort bekendt med problematikken i denne sag.
Jeg skal bede om svar på denne klage senest 4 uger fra d.d.
Venlig Hilsen
Mike Axdal
Kjærsvej 106
4220 Korsør
cc. Folketingets Retsudvalg – Justitsministeriet - Folketingets ombudsmand - EMD.