REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Oversendelse af samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 18/11-16, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

04. november 2016

EU-retskontoret

Louise Degn Brammer

2016-3051/01-0042

2123876

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 18. november 2016

Side:

3-8

Punkt 1:

Informationsudveksling og inter-

operabilitet:

A) Køreplan til forbedring af in-

formationsudveksling og intero-

perablitet

–

Implementeringsrapport

B) Ekspertgruppe på højt plan for

informationssystemer og interope-

rabilitet

–

Statusrapport

C) Udvikling af Schengen Infor-

mationssystem (SIS)

–

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Terrorbekæmpelse: Implemente-

ring af erklæring og rådskonklusi-

oner på terrorbekæmpelsesområ-

det

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

9-13

Punkt 2:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Oversendelse af samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 18/11-16, fra justitsministeren

14-16

Punkt 3:

EU Internetforum

-Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2016/681 af 27. april

2016 om anvendelse af passager-

listeoplysninger (PNR-oplysnin-

ger) til at forebygge, opdage, ef-

terforske og retsforfølge terror-

handlinger og grov kriminalitet



- Udveksling af synspunkter

KOM (2011) 32

17-24

Punkt 4:

Dagsordenspunkt 1: Informationsudveksling og interoperabilitetsløs-

ninger: A) Køreplan til forbedring af informationsudveksling og inter-



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at direk-

tivet ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

operabilitet, B) Ekspertgruppe på højt plan for informationssystemer

og interoperabilitet (HLEG) og C) Udvikling af Schengen Informa-

tionssystem (SIS)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. november 2016, hvor det

forventes, at formandskabet vil orientere om status for gennemførelse af

køreplanen om styrkelse af informationsudveksling og forbedret informa-

tionsforvaltning. I den forbindelse forventes det, at formandskabet vil læg-

ge op til en drøftelse blandt ministrene om køreplanens kapitel 3 om infor-

mationsudveksling på terrorbekæmpelsesområdet. Desuden forventes det,

at Kommissionen vil give en orientering om status for arbejdet i Højni-

veauekspertgruppen om informationssystemer og interoperabilitet

(HLEG). Endvidere er Kommissionens planer for udviklingen af Schengen

Informationssystemet (SIS) på dagsordenen med henblik på udveksling af

synspunkter. Ministrenes drøftelse forventes at tage udgangspunkt i status-

rapporter udarbejdet af formandskabet og Kommissionen. Det nærmere

indhold af disse rapporter kendes ikke på nuværende tidspunkt. Spørgsmå-

let om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Sagen har hverken lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man positivt

indstillet over for

tiltag til styrkelse af informationsudveksling mellem med-

lemsstaterne på området for retlige og indre anliggender.

Baggrund

Efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 blev der afholdt et

ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. november

2015. På det ekstraordinære rådsmøde vedtog Rådet bl.a. en række råds-

konklusioner om terrorbekæmpelse, herunder om øget informationsud-

veksling. Det fremgår bl.a. af konklusionerne, at Rådet opfordrer Kommis-

sionen til at bestræbe sig på at gøre de relevante databaser, navnlig SIS II

og Interpols SLTD-database og iARMS-system, interoperable med hensyn

til sikkerhedskontrol. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at gøre

maksimal brug af de relevante databaser for at forbedre det samlede niveau

af informationsudveksling mellem terrorbekæmpelsesmyndighederne i

EU, herunder at medlemsstaterne øger deres bidrag væsentligt til kontakt-

punktet Travellers i Europol samt tilslutter sig Europols relevante informa-

tionsudvekslingssystemer.

På mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 17.-18. december 2015 blev

EU’s terrorbekæmpelsesindsats ligeledes drøftet. På mødet vedtog stats-

og regeringslederne rådskonklusioner om terrorbekæmpelse, der bl.a. dre-

jer sig om øget informationsudveksling, øget grænsekontrol og terrorfinan-

siering. Det fremgår bl.a. af konklusionerne, at det haster med at forbedre

relevant informationsudveksling, navnlig med hensyn til at sikre interope-

rabilitet mellem relevante databaser med hensyn til sikkerhedskontrol,

forbedre informationsudvekslingen mellem medlemsstaternes terrorbe-

kæmpelsesmyndigheder og støtte det arbejde, der bliver udført af Europols

nye center for terrorbekæmpelse (ECTC) samt at øge medlemsstaternes

bidrag til Europol-databaser og sikre Europols og Frontex’ adgang til rele-

vante databaser.

Den 24. marts 2016 blev der afholdt et ekstraordinært uformelt minister-

møde med deltagelse af medlemsstaternes justits- og indenrigsministre og

repræsentanter for EU-institutionerne. Mødet blev indkaldt efter drøftelse

med de belgiske myndigheder i lyset af terrorangrebene i Bruxelles den 22.

marts 2016. Formålet med ministermødet var at udvise solidaritet med

Belgien, drøfte status for terrorbekæmpelsesindsatsen og sikre hurtig gen-

nemførelse af lovgivningsmæssige initiativer på området. På mødet blev

der vedtaget en erklæring, som afspejlede dette. I erklæringen betonede

ministrene bl.a. behovet for systematisk tilførsel af data, konsistent anven-

delse af og interoperabilitet mellem europæiske og internationale databa-

ser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. april 2016 blev beho-

vet for at øge informationsudvekslingen og interoperabilitet mellem data-

baserne igen drøftet. Rådet enedes om at arbejde hen imod en aftale om

kravene til en integreret informationsartkitektur, herunder interoperabilitet

på området for retlige og indre anliggender, der omfatter migration, terror-

bekæmpelse og grænser. Denne aftale vil indeholde en køreplan med kort-,

mellem- og langsigtede tiltag.

Som opfølgning på rådsmødet (retlige og indre anliggender) i april 2016

fremlagde det nederlandske formandskab i maj 2016 et udkast til en køre-

plan med en række kort-, mellem- og langsigtede tiltag, der skal styrke in-

formationsudvekslingen og give bedre informationsforvaltning, herunder

interoperabilitet mellem databaserne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 godkend-

te ministrene køreplanen.

Endvidere har Kommissionen i juni 2016 nedsat en Højniveauekspertgrup-

pen om informationssystemer og interoperabilitet (HLEG) bestående af re-

præsentanter fra Kommissionen, en række EU-agenturer samt medlemssta-

terne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. november 2016 for-

ventes det, at formandskabet vil give en orientering om status for gennem-

førelse af den vedtagne køreplan om styrkelse af informationsudveksling

og bedre informationsforvaltning. Endvidere forventes det, at formandska-

bet vil lægge op til en drøftelse af køreplanens kapitel 3 om styrkelse af in-

formationsudvekslingen på terrorbekæmpelsesområdet. Det forventes, at

ministrenes drøftelse vil tage udgangspunkt i en statusrapport udarbejdet af

formandskabet. Det nærmere indhold af denne statusrapport kendes ikke

på nuværende tidspunkt. Statusrapporten forventes at blive drøftet af Den

Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om Indre Sikkerhed for-

ud for rådsmødet den 18. november 2016.

Endvidere forventes det, at Kommissionen vil give en orientering samt

fremlægge en rapport om status for arbejdet i Højniveauekspertgruppen

om informationssystemer og interoperabilitet (HLEG). Det nærmere ind-

hold af statusrapporten kendes ikke på nuværende tidspunkt. Statusrappor-

ten forventes forelagt for Den Stående Komité for det Operationelle Sam-

arbejde om Indre Sikkerhed forud for rådsmødet den 18. november 2016.

Herudover er Kommissionens planer for udvikling af Schengen Informa-

tion Systemet (SIS) på dagsordenen med henblik på udveksling af syns-

punkter.

Formål og indhold

A. Køreplanen om styrkelse af informationsudveksling og bedre informa-

tionsforvaltning

Køreplanen om styrkelse af informationsudveksling og bedre informa-

tionsforvaltning indeholder en samlet ramme for en mere integreret infor-

mationsarkitektur på området for retlige og indre anliggender. Køreplanen

beskriver de eksisterende udfordringer for informationsudveksling mellem

medlemsstaterne samt de principper, som en styrket informationsudveks-

ling og forbedret informationsforvaltning skal bygge på. Endvidere omfat-

ter køreplanen en række kort-, mellem- og langsigtede tiltag til at forbedre

informationsudvekslingen og -forvaltningen på henholdsvis retshåndhæ-

velsesområdet, terrorbekæmpelsesområdet samt grænse- og migrationsom-

rådet. Køreplanen er tænkt som et dynamisk dokument, der skal udvikles i

takt med, at tiltagene i køreplanen udformes og realiseres. Køreplanen in-

deholder initiativer, der eksempelvis omfatter en udvikling af Schengen In-

formationssystem (SIS).

B. Højniveauekspertgruppen om informationssystemer og interoperabilitet

(HLEG)

Højniveauekspertgruppen om informationssystemer og interoperabilitet

(HLEG) skal bistå Kommissionen med at udvikle en fælles strategi, som

under fuld overholdelse af kravene om databeskyttelse kan gøre datafor-

valtningen i EU mere effektiv og mere virkningsfuld, for bedre at beskytte

de ydre grænser og fremme den indre sikkerhed. HLEG-processen omfat-

ter udover selve højniveaugruppen tre undergrupper om henholdsvis 1)

bedre brug og forbedring af eksisterende it-systemer, 2) udvikling af nye

systemer samt 3) interoperabilitet (integration) mellem eksisterende og/el-

ler nye it-systemer. Undergrupperne består af repræsentanter fra EU’s

agenturer, Kommissionen og eksperter fra medlemsstaterne. Danmark del-

tager i gruppen vedrørende udvikling af nye systemer.

HLEG-gruppen skal fungere frem til juni 2017, hvor den blandt andet skal

levere bidrag til en rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og

Rådet indeholdende anbefalinger inden for de tre områder, som undergrup-

perne har behandlet. Rapporten forventes præsenteret i juni 2017.

C. Udvikling af Schengen Informationssystem (SIS)

Kommissionen har i sin meddelelse af 20. april 2016 om gennemførelse af

den europæiske dagsorden om sikkerhed for at bekæmpe terrorisme og ba-

ne vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion tilkendegivet, at Kom-

missionen vil fremlægge et forslag til revision af retsgrundlaget for Schen-

gen Informationssystemet (SIS) inden udgangen af 2016. Det nærmere

indhold af Kommissionens forslag kendes ikke på nuværende tidspunkt,

men det ventes, at revisionen vil medføre, at retsgrundlaget for SIS gøres

fuldt ud overstatsligt samt, at forslaget vil tage højde for resultaterne af

Kommissionens igangværende evaluering og tekniske undersøgelse af SIS.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Køreplanen om styrkelse af informationsudveksling og bedre informa-

tionsforvaltning medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser. Køreplanen kan imidlertid – i det omfang initiativerne ikke er omfattet

af det danske retsforbehold – ved en senere konkret implementering mulig-

vis indebære sådanne konsekvenser. Det er dog ikke muligt på det forelig-

gende grundlag at vurdere de eventuelle konsekvenser heraf.

Økonomiske konsekvenser

Køreplanen om styrkelse af informationsudveksling og bedre informa-

tionsforvaltning medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Køre-

planen kan imidlertid – i det omfang initiativerne ikke er omfattet af det

danske retsforbehold – ved en senere konkret implementering muligvis in-

debære sådanne konsekvenser. Det er dog ikke muligt på det foreliggende

grundlag at vurdere de eventuelle konsekvenser heraf.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver for indeværende ikke anledning til at fremhæve andre konse-

kvenser.

8. Høring

Der er – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 2. november 2016 – ikke foretaget høring vedrø-

rende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig behovet for øget informationsudveks-

ling, og der ses derfor positivt på tiltag, der skal styrke informationsud-

vekslingen mellem medlemsstaterne. I den forbindelse er Danmark indstil-

let på at dele relevante oplysninger.

Regeringen er således positivt indstillet over for køreplanen om styrkelse af

informationsudveksling og forbedret informationsforvaltning. Fra dansk side

vil der i det videre arbejde være fokus på, at nationale databaser – herunder

databaser med klassificerede oplysninger – skal behandles særskilt og i over-

ensstemmelse med national lovgivning og national sikkerhed.

Det kan ikke udelukkes, at der er initiativer som Danmark ikke vil kunne

deltage i på grund af retsforbeholdet. Dette må afklares i forbindelse med

det videre arbejde med gennemførelse af køreplanens konkrete initiativer i

Rådets forberedende organer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmødedrøftelser om EU’s indre sikkerhed, herunder styrkelse af infor-

mationsudvekslingen mellem medlemsstaterne, er løbende blevet forelagt

for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 2: Terrorbekæmpelse: Implementering af erklæring

og rådskonklusioner på terrorbekæmpelsesområdet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for rå-

dsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. november 2016, hvor det

forventes, at EU’s antiterrorkoordinator Gilles de Kerchove vil redegøre

for status for implementeringen af erklæringen fra mødet i Det Europæiske

Råd (DER) den 12. februar 2015, rådskonklusionerne fra det ekstraordi-

nære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. november 2015 og

rådskonklusionerne fra mødet i DER den 17.-18. december 2015. Det nær-

mere indhold af redegørelsen kendes ikke på nuværende tidspunkt. Spørgs-

målet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man over-

ordnet positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s terrorbekæmpelsesind-

sats. Det forventes, at man fra dansk side vil kunne tage redegørelsen for

implementeringen af erklæringen og rådskonklusionerne til efterretning.

Baggrund

EU’s terrorbekæmpelsesindsats har gennem en længere periode været et

højtprioriteret emne på EU’s dagsorden og i den forbindelse været drøftet

på en række rådsmøder (retlige og indre anliggender) og møder i Det Euro-

pæiske Råd (DER).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. november 2016 for-

ventes det, at EU’s antiterrorkoordinator Gilles de Kerchove vil redegøre

for implementeringen af erklæringen fra mødet DER den 12. februar 2015

og rådskonklusionerne fra henholdsvis det ekstraordinære rådsmøde (retli-

ge og indre anliggender) den 20. november 2015 og mødet i DER den 17.-

18. december 2015. Det nærmere indhold af antiterrorkoordinatorens rede-

gørelse kendes ikke på nuværende tidspunkt.

3. Formål og indhold

3.1. Erklæringen fra mødet i DER den 12. februar 2015

På mødet i DER den 12. februar 2015 drøftede stats- og regeringslederne

EU’s terrorbekæmpelsesindsats. Som opfølgning på drøftelserne vedtog

stats- og regeringslederne en erklæring, der lægger op til en styrkelse af

EU’s indsats på tre hovedområder: 1) borgernes sikkerhed, 2) forebyggelse

af radikalisering og 3) samarbejde med internationale partnere.

Det fremgår af erklæringen, at DER vedrørende borgernes sikkerhed har

tilkendegivet, at rådet bl.a. ønsker, at EU-lovgiverne hurtigst muligt vedta-

ger et stærkt og effektivt direktiv om europæiske passagerlister med solide

databeskyttelsesgarantier, at de eksisterende Schengenregler anvendes

fuldt ud med henblik på at styrke og modernisere kontrollen ved EU’s ydre

grænser, at de retshåndhævende og retlige myndigheder øger informations-

udvekslingen og det operative samarbejde, herunder gennem Europol og

Eurojust, at alle relevante myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse

af ulovlige skydevåben, og at medlemsstaternes sikkerhedstjenester uddy-

ber deres samarbejde.

Endvidere har DER i relation til forebyggelse af radikalisering opfordret

til, at der i overensstemmelse med de nationale forfatninger træffes passen-

de foranstaltninger til at spore og fjerne internetindhold, der fremmer terr-

orisme eller ekstremisme, at der indføres kommunikationsstrategier for at

fremme tolerance, ikke-diskrimination, de grundlæggende frihedsrettighe-

der og solidaritet i hele EU, og at der tages initiativer vedrørende uddan-

nelse, jobmuligheder, social integration og rehabilitering i retslig sammen-

hæng for at imødegå de faktorer, der bidrager til radikalisering, herunder i

fængsler.

For så vidt angår samarbejde med internationale partnere har DER tilken-

degivet, at der bl.a. er brug for at imødegå kriser og konflikter, navnlig i

EU’s sydlige nabolande, gennem en strategisk nytænkning af EU’s tilgang

hertil. DER har endvidere tilkendegivet, at der bl.a. er brug for at forstærke

kontakten til tredjelande vedrørende sikkerhedsspørgsmål og terrorbekæm-

pelse.

3.2. Rådskonklusionerne fra det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre

anliggender) den 20. november 2015

Efter terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 blev der afholdt et

ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. november

2015. På det ekstraordinære rådsmøde vedtog Rådet en række rådskonklu-

sioner om terrorbekæmpelse, herunder bl.a. bekæmpelse af ulovlig handel

med skydevåben, øget grænsekontrol ved EU’s ydre grænser, øget infor-

mationsudveksling og indsatsen mod terrorfinansiering.

Det fremgår bl.a. af rådskonklusionerne, at grænsekontrollen ved EU’s yd-

re grænser skal styrkes gennem et øget fokus på systematisk og koordine-

ret grænsekontrol, herunder også i relation til personer som er omfattet af

retten til fri bevægelighed internt i EU, og et styrket samarbejde mellem

Frontex, Eurojust og Europol.

Endvidere fremgår det, at informationsudveksling skal øges ved bl.a. at

sætte fokus på interoperabilitet mellem databaser og ved oprettelse af et

center for terrorbekæmpelse under Europol.

For så vidt angår terrorfinansiering skal dette område bekæmpes ved at

styrke effektiviteten af kampen mod hvidvaskning af penge, hurtig inde-

frysning af terrormidler på tværs af EU og bekæmpelse af våbensmugling.

3.3. Rådskonklusionerne fra mødet i DER den 17.-18. december 2015

På mødet i DER den 17.-18. december 2015 blev EU’s terrorbekæmpelses-

indsats ligeledes drøftet. På mødet vedtog stats- og regeringscheferne råds-

konklusioner om terrorbekæmpelse, der bl.a. drejer sig om øget informa-

tionsudveksling, øget grænsekontrol og en øget indsats mod terrorfinansie-

ring, særligt i forhold til indefrysning af midler. Det fremgår bl.a. af råds-

konklusionerne, at anti-terrorfinansieringstiltag, der sigter mod at bekæm-

pe ISIL-aktiviteter i Europa, bør prioriteres.

Det fremgår ligeledes af konklusionerne, at det haster med at forbedre rele-

vant informationsudveksling, navnlig med hensyn til at sikre systematisk

registrering af oplysninger om fremmedkrigere i SIS II, forbedre informa-

tionsudvekslingen mellem medlemsstaternes terrorbekæmpelsesmyndighe-

der og støtte det arbejde, der bliver udført af Europols nye center for terr-

orbekæmpelse (ECTC) samt at øge medlemsstaternes bidrag til Europol-

databaser og sikre Europols adgang til relevante databaser.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Redegørelsen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Eventuelle drøftelser på baggrund af redegørelsen kan imidlertid ved en

senere udmøntning muligvis indebære sådanne konsekvenser. Det er dog

ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de eventuelle konsekvenser

heraf.

Økonomiske konsekvenser

Redegørelsen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds- eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Eventuelle drøftelser på baggrund af re-

degørelsen kan imidlertid ved en senere udmøntning muligvis indebære så-

danne konsekvenser. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at

vurdere de eventuelle konsekvenser heraf.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 2. november 2016 – ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaternes holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for de eksisterende tiltag i

EU’s terrorbekæmpelsesindsats. Det forventes, at man fra dansk side vil

kunne tage redegørelsen for implementeringen af erklæringen og rådskon-

klusionerne til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsmødedrøftelser om EU’s terrorbekæmpelsesindsats er løbende blevet

forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 3: EU Internetforum

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

18. november 2016 med henblik på udveksling af synspunkter. Herudover

forventes det, at Kommissionen vil redegøre for kommende skridt med hen-

blik på at realisere de tiltag, der er blevet drøftet i EU Internetforum. Det

nærmere indhold af redegørelsen kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er

man overordnet positiv over for de tiltag, som drøftes i EU Internetforum.

Det forventes, at man fra dansk side vil kunne tage kommissærens redegø-

relse til efterretning.

Baggrund

Kommissionen stiftede i december 2015 EU’s Internetforum, der samler

medlemsstater, IT-virksomheder, EU’s antiterrorkoordinator, Europol og

Europa-Parlamentet med henblik på at undersøge, hvordan man gennem et

frivilligt samarbejde kan tackle de udfordringer, som er forbundet med ter-

ror- og ekstremistiskpropaganda på internettet og de sociale medier. Det

drejer sig om, dels hvordan man mest effektivt kan reducere mængden af

terrorpropaganda og dels at understøtte frembringelsen af positive alterna-

tive fortællinger online.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. november 2016 for-

ventes en udveksling af synspunkter blandt medlemsstaterne. Herudover

forventes det, at Kommissionen vil redegøre for kommende skridt med

henblik på at realisere de tiltag, der er blevet drøftet i EU’s Internetforum

Formål og indhold

Under EU’s Internetforum arbejder parterne aktuelt på at udvikle en fælles

indberetningsplatform (IRU), der skal forbedre indberetningsprocessens

hastighed og effekt, så terrorpropaganda og voldelig ekstremistisk indhold

kan fjernes hurtigst muligt fra online medier. Herudover arbejdes der på et

tiltag, hvor man vil styrke undervisningen af og støtten til partnere fra ci-

vilsamfundet med henblik på at frembringe alternative positive fortællin-

ger online.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsø-

konomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 2. november 2016 – ikke foretaget høring vedrørende sa-

gen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem-

sstaternes holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for de tiltag, som drøftes i

EU’s Internetforum. Regeringen har den 11. oktober 2016 offentliggjort en

ny handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering, herun-

der på onlineområdet. Handlingsplanen indeholder konkrete tiltag, der – i

overensstemmelse med drøftelserne i EU’s Internetforum - skal bidrage til

i samarbejde med internetindustrien at fjerne terrorpropaganda og voldeligt

ekstremistisk onlinemateriale samt støtte troværdige civilsamfundsaktører i

at frembringe alternative modfortællinger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 4: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger

(PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet



Revideret notat. Nye afsnit er markeret med kursiv.

Direktivet er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 32

Resumé

Direktivet er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. november 2016 med hen-

blik på en udveksling af synspunkter om status på gennemførelsen af direk-

tivet, som blev vedtaget den 27. april 2016. Direktivet skal senest den 25.

maj 2018 være gennemført i national ret. Direktivet har til formål at har-

monisere medlemsstaternes lovgivning om luftfartsselskabers videregivelse

af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i forbindelse med interna-

tionale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlingen af disse

oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og grov krimi-

nalitet. Direktivet indeholder bl.a. bestemmelser om luftfartselskabernes

forpligtelse til at videregive oplysninger, behandlingen af de indsamlede

oplysninger, udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, videregi-

velse af oplysninger til tredjelande, herunder regler om hvor længe oplys-

ningerne må opbevares, og bestemmelser om beskyttelse af personoplys-

ninger. Fra dansk side er man positivt indstiller over for etableringen af et

europæisk PNR-system. Regeringen har derfor anmodet Kommissionen om

indgåelse af en mellemstatslig aftale mellem Danmark og EU. Det er rege-

ringens vurdering, at direktivet er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Direktivet har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser, men såfremt Danmark opnår en mellemstatslig aftale vurderes

aftalen at have lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Baggrund

Direktivet blev vedtaget den 27. april 2016 efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Direktivet skal senest være gennem-

ført i national ret den 25. maj 2018.



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at direk-

tivet ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Direktivet er vedtaget med hjemmel i artikel 82, stk. 1, litra d), og artikel

87, stk. 2, litra a), i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF). Direktivet er dermed omfattet af Danmarks retsforbehold, hvilket

indebærer, at direktivet ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

På baggrund af forhandlingsoplæg fra Folketingets Europaudvalg anmo-

dede regeringen den 17. maj 2016 Kommissionen om, at der indledes for-

handlinger om indgåelse af en mellemstatslig aftale mellem Danmark og

EU om den tættest mulige tilknytning for Danmark til PNR-direktivet.

Kommissionen har endnu ikke formelt besvaret den danske anmodning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. november 2016 er di-

rektivet på dagsordenen med henblik på udveksling af synspunkter om sta-

tus for gennemførelsen af direktivet. Formandskabet forventes i den for-

bindelse at orientere om status på gennemførelsen.

Formål og indhold

Den følgende redegørelse er baseret på den vedtagne direktivtekst af 27.

april 2016.

3.1. Generelt

Direktivet har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om

luftfartsselskabers videregivelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplys-

ninger) i forbindelse med internationale flyvninger til og fra medlemssta-

terne og om behandlingen af disse oplysninger med henblik på at bekæmpe

terrorhandlinger og grov kriminalitet.

3.2. Forpligtelser for luftfartsselskaberne

Direktivet indeholder bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser

til at videregive PNR-oplysninger til en særlig udpeget national myndig-

hed i medlemsstaterne (Passageroplysningsenheden/PNR-kontoret).

Luftfartsselskaberne skal som hovedregel 24-48 timer før en planlagt in-

ternational flyafgang og straks efter, at flyets døre er blevet lukket (dvs.

når passagererne er gået om bord på flyet med henblik på afrejse, og det

ikke længere er muligt for andre passagerer at gå om bord) videregive

PNR-oplysninger til PNR-kontoret i den medlemsstat, hvor flyet lander el-

ler har afgang fra.

Videregivelsen af PNR-oplysningerne skal ske ved brug af den såkaldte

”push”-metode, der indebærer, at luftfartselskaberne elektronisk overfører

personoplysningerne til PNR-kontorets database.

PNR-oplysninger defineres i direktivet som oplysninger om ”den

enkelte

passagers rejse”. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om navn, køn, fødedato,

nationalitet, pasnummer, pasudstedelsesland, passets udløbsdato, booking- og

reservationsnummer, reservations- og udstedelsesdato, rejsebureau, rejseda-

to, rejseplan, herunder forudgående og efterfølgende flyvninger (connecting

flights), tidligere reservationer, eventuelle oplysninger om medrejsende, kon-

taktoplysninger, oplysninger om betaling, pladsnummer, bagage kreditkort

mv.

Luftfartselskabernes forpligtelse til at videregive oplysninger gælder kun i

relation til de oplysninger, som luftfartsselskaberne allerede indsamler til

deres egen forretningsmæssige brug. Direktivet finder ikke anvendelse i

forhold til erhvervsdrivende, der ikke er luftfartselskaber, f.eks. rejsebu-

reauer og rejsearrangører.

Det er efter direktivet frivilligt, om medlemsstaterne vil lade direktivets be-

stemmelser finde anvendelse i forbindelse med visse eller alle interne EU-

flyvninger. Rådet vedtog - samtidigt med vedtagelsen af direktivet - en er-

klæring om, at medlemsstaterne senest fra det tidspunkt hvor direktivet

skal være gennemført i national ret vil udnytte denne mulighed, og lade di-

rektivet gælde for interne EU-flyvninger. Endvidere fremgår det af erklæ-

ringen, at medlemsstaterne nationalt påtager sig retten til at udvide kred-

sen af erhvervsdrivende, der skal indsamle PNR-oplysninger, til også at

omfatte andre erhvervsdrivende end luftfartselskaber, der leverer rejsere-

laterede tjenester, herunder reservation af flyvninger.

For så vidt angår sanktioner skal medlemsstaterne sikre, at der fastsættes

passende sanktioner over for luftfartselskaber, som ikke lever op til deres

forpligtelser i henhold til direktivet.

3.3. PNR-kontorer

Direktivet forpligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en myn-

dighed med kompetence til at forebygge, opdage, efterforske og retsforføl-

ge terrorhandlinger og grov kriminalitet, der skal fungere som nationalt

PNR-kontor. PNR-kontoret skal være ansvarligt for indsamling af PNR-

oplysninger fra luftfartselskaber og for opbevaring, analyse samt eventuel

videregivelse og udveksling af de indsamlede oplysninger.

3.4. Opbevaring, behandling, videregivelse og udveksling af PNR-oplys-

ninger

Medlemsstaterne skal sikre, at de indsamlede PNR-oplysninger opbevares

i en database hos det nationale PNR-kontor i fem år efter videregivelsen af

oplysningerne til PNR-kontoret i den medlemsstat, på hvis område den på-

gældende flyvning lander eller har afgang. Ved udløbet af de fem år skal

de indsamlede PNR-oplysninger slettes. Seks måneder efter videregivelsen

af oplysninger anonymiseres alle PNR-oplysninger ved hjælp af maskering

af dataelementer, der kan tjene til at identificere de passagerer, som PNR-

oplysningerne vedrører. Afmaskering af PNR-oplysninger kræver en sær-

lig tilladelse.

Direktivet regulerer endvidere, hvordan og hvornår de nationale PNR-

kontorer må behandle oplysningerne. Det fremgår bl.a., at oplysninger

alene må anvendes med henblik på identificering af personer, der kan væ-

re involveret i terrorisme eller grov kriminalitet, besvarelse af behørigt be-

grundede anmodninger fra kompetente retshåndhævende myndigheder i

forbindelse med konkrete sager vedrørende forebyggelse, opdagelse, efter-

forskning og retsforfølgning af en terrorhandling eller grov kriminalitet,

og analyse og udformning af generelle vurderingskriterier, der vil kunne

anvendes i forbindelse med vurderingen af passagerer forud for deres af-

rejse eller ankomst.

Hvis en medlemsstats PNR-kontor som led i behandlingen af de indsamle-

de PNR-oplysninger identificerer personer, der kan være involveret i en

terrorhandling eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de

kompetente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger nærme-

re, videresendes oplysningerne eller analyseresultaterne til den pågælden-

de medlemsstats kompetente myndighed(er) med henblik på videre behand-

ling. Sådanne oplysninger skal også videresendes til de andre landes PNR-

kontorer.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder må alene anvende oplysnin-

gerne med henblik på at forebygge, opdage, efterforske eller retsforfølge

terrorhandlinger eller grov kriminalitet.

PNR-kontorerne har herudover adgang til at anmode om at modtage op-

lysninger fra et andet lands PNR-kontor eller, i tilfælde af en konkret og

reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller grov kriminalitet, at

anmode et andet PNR-kontor om at indhente PNR-oplysninger og frem-

lægge dem for det anmodende PNR-kontor. Udvekslingen af oplysninger

skal som udgangspunkt ske via PNR-kontorerne, men medlemsstaternes

kompetente myndigheder har i hastende tilfælde mulighed for direkte at

anmode et andet medlemslands PNR-kontor om oplysninger.

Herudover kan Europol anmode PNR-kontorerne om PNR-oplysninger.

Europol kan dog kun anmode om oplysningerne, såfremt det er strengt

nødvendigt for at forebygge, opdage eller efterforske en konkret terror-

handling eller grov kriminalitet og området er omfattet af Europols kom-

petence.

Endvidere kan medlemsstaterne i meget begrænset omfang videregive ind-

samlede PNR-oplysninger til et tredjeland. Efter direktivet er videregivelse

kun lovligt med henblik på bekæmpelse af terrorhandlinger og grov krimi-

nalitet og kun under forudsætning af, at tredjelandet accepterer, at en

eventuel videregivelse til andre tredjelande kræver udtrykkeligt samtykke

fra den medlemsstat, der har videregivet PNR-oplysningerne.

3.5. Beskyttelse af personoplysninger mv.

Direktivet indeholder bestemmelser om ret til indsigt, ret til at berigtige,

slette eller blokere oplysninger, ret til erstatning og klageadgang og regler

om fortrolighed i forbindelse med databehandlingen og datasikkerheden

og tilsyn fra nationale tilsynsmyndigheder.

Enhver behandling af PNR-oplysninger, der angiver en persons race eller

etniske oprindelse, politiske anskuelser, religiøse eller filosofiske overbe-

visning, medlemskab af en fagforening, sundhed, seksualitet eller seksuelle

orientering, er forbudt. Såfremt PNR-kontoret modtager PNR-oplysninger,

der indeholder sådanne oplysninger, skal de straks slettes.

Al behandling og videregivelse af PNR-oplysninger samt alle anmodninger

fra de kompetente nationale myndigheder, PNR-kontorer i andre medlems-

stater og tredjelande, herunder også afviste anmodninger, skal registreres

eller dokumenteres af PNR-kontoret med henblik på tilsynsmyndigheder-

nes kontrol af databehandlingens lovlighed og egenkontrol samt for at sik-

re datasikkerheden.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i henhold til den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294) været medlovgiver.

Nærhedsprincippet

Det er regeringens vurdering, at direktivet er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Told-loven og PET-loven

Med lov nr. 1881 af 29. december 2016 blev der skabt hjemmel for PET til

at kunne få adgang til de PNR-oplysninger, som luftfartsselskaber regi-

strerer om passagerer og besætningsmedlemmer i forbindelse med rejser

til og fra Danmark.

Det følger af loven, at Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Ikrafttrædelsestidspunktet kan således blive sammenfaldende

med udstedelsen af den bekendtgørelse, hvori der bl.a. vil skulle fastsættes

nærmere regler for, hvordan PNR-oplysningerne stilles til rådighed for

told- og skatteforvaltningen, og med hvilke intervaller oplysningerne skal

meddeles. Bekendtgørelsen forventes sendt i høring ultimo uge 44, 2016.

Loven indebar en ændring af toldloven, hvorved luftfartsselskaberne fik

pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger om passagerer og

besætning på luftfartøjer, som virksomhederne er i besiddelse af. Loven

indebar endvidere en ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste

(PET) således, at told- og skatteforvaltningen skal videregive oplysninger

om passagerer og besætning på luftfartøjer til PET, hvis tjenesten vurde-

rer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelse af tjenestens op-

gaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straf-

felovens kapitel 12 og 13 (terrorisme, spionage m.v.).

6.2. Udlændinge- og toldlovgivningen

Der er fastsat særlige bestemmelser i udlændinge- og toldlovgivningen om

udlevering og anvendelse af passageroplysninger med henblik på hen-

holdsvis ind- og udrejsekontrol og told- og skattekontrol, jf. bl.a. udlæn-

dingelovens § 38, stk. 4, og toldlovens § 17.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivet er som nævnt vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1,

litra d), og TEUF artikel 87, stk. 2, litra a), og er dermed omfattet af rets-

forbeholdet. Direktivet har derfor ikke i sig selv lovgivningsmæssige kon-

sekvenser. Såfremt Danmark opnår en mellemstatslig aftale vil aftalen

imidlertid have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt Danmark opnår en mellemstatslig aftale vurderes aftalen umiddel-

bart at have økonomiske konsekvenser. Disse vil skulle vurderes nærmere.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Direktivet giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser. Direk-

tivet berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 2. november 2016.

Direktivet har som forslag den 22. marts 2011 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efterret-

ningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Lands-

foreningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Interna-

tional, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikker-

hedsfonden, Air Greenland A/S, Airport Coordination Denmark A/S, AO-

PA Danmark, Atlantic Airways, Billund Lufthavn, Cabin Union Denmark,

Cimber Air A/S, Danish Air Transport ApS, Dansam, Dansk Flyveleder-

forening, DALPA, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Naviair, Havari-

kommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Københavns Lufthavne A/S,

Novia, Rådet for Større Flyvesikkerhed, SAS - Afdeling AZ, Servisair

Danmark A/S, Star Air A/S, Trafikstyrelsen, Sun-Air of Scandinavia A/S,

Danish Business Travel Association, Foreningen af Rejsearrangører i Dan-

mark (RiD), Danmarks Rejsebureau Forening, Flyvebranchens Personaleu-

nion, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Kgl. Dansk Aeroklub, Primera

Air, Thomas Cook Airlines, Transavia, Cimber Sterling, Dansk Erhverv og

Jet Time A/S.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Direktivet er vedtaget. Direktivet skal senest den 25. maj 2018 være gen-

nemført af de øvrige medlemsstater i national ret.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for etableringen af et europæisk

PNR-system og direktivet. Regeringen har derfor den 17. maj 2016 anmo-

det Kommissionen om indgåelse af en mellemstatslig aftale mellem Dan-

mark og EU om den tættest mulige tilknytning for Danmark til PNR-direk-

tivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. decem-

ber 2015.