Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 48
Offentligt
1684287_0001.png
Folketingets
Ombudsmands
beretning
2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0003.png
Til FolkeTingeT
I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1 og 2 (lovbekendt­
gørelse nr. 349 af 22. marts 2013), afgiver jeg hermed beretning for 2015.
København, marts 2016
JØRGEN STEEN SØRENSEN
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Publikationen kan købes hos:
Rosendahls­Schultz Distribution,
der har beretningen i kommission:
Rosendahls­Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Tlf. 43 22 73 00
E­mail: [email protected]
Beretningen kan hentes på ombudsmandens hjemmeside:
ombudsmanden.dk
Oplag: 2.000 eksemplarer
Sat med Adobe Caslon Pro/Scene Std
Trykt hos Rosendahls, København
Printed in Denmark 2016
Grafisk design
Conduce
Fotograf
Jasper Carlberg
ISSN 1902­0120
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0005.png
indholdsForTegnelse
2015 i ombudsmandsinstitutionen
Organisation
Direktør Jonas Bering Liisberg
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen
6
12
32
42
50
58
66
72
Ombudsmanden og de internationale konventioner
Når skolen skal klare paragrafferne
Souschef Vibeke Lundmark
Grænser for ministres ”politiske kommunikation”
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen
Ekstrahering – offentlighedslovens svære øvelse
Øjenvidne til politiets tvangsudsendelser
Chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede
Kontorchef Lisbeth Adserballe og specialkonsulent Lise Puggaard
Fakta om tilsyn
ÅreT korT
Året i tal
Regnskab 2015
Udvalgte ombudsmandsudtalelser
Nyheder offentliggjort i 2015
107
121
125
133
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0006.png
2 015 i o m b u d s m an d s -
i n s tituti o n en
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0007.png
7
Jørgen steen sørensen
Folketingets ombudsmand
En blind kvinde i kørestol fik frataget sin assistanceordning af kommunen.
Det betød, at hun pludselig havde langt mindre hjælp til rådighed. Og det blev
f.eks. svært for hende at komme ud af hjemmet og besøge familien.
Hendes historie stod i en fynsk lokalavis. Vi tog sagen op, og det viste sig, at
noget var galt. Kommunen havde taget hjælpen fra hende på forkert grundlag.
Hun fik den tilbage.
I et 2015 med bl.a. Eritrea­sag og flygtningeannonce i libanesiske aviser er der
grund til at nævne den blinde kvinde fra Fyn. Hendes sag siger nemlig noget
om den typiske sag i ombudsmandsinstitutionen.
Den typiske sag tager ikke store overskrifter. Den handler ikke om ministre og
storpolitik. Den handler om helt almindelige mennesker, som har problemer
med myndighederne. Det er de sager, der fylder hos os. Og sådan skal det være.
Vi har i 2015 haft flere sager end nogensinde. For at give et indblik i deres
mangfoldighed har vi igen i år drysset korte omtaler ud over beretningen. Man
kan f.eks. læse om en indisk avis, som skulle have inddrevet gæld hos en borger
i Danmark. Det kunne vi ikke hjælpe med. Men man kan også læse om en
pige, der skrev, at hun var ked af at bo hos sine forældre. Hun ville have hjælp
til at flytte hjemmefra. Hun blev ringet op af en medarbejder i Børnekontoret
og fik at vide, hvad hun kunne gøre. Hun fik også tilbudt hjælp med at kontakte
kommunen.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0008.png
8
Folketingets ombudsmands beretning 2015
Et samlet overblik over, hvad der skete i vores ca. 5.000 sager, kan man få på
side 108. Opdelingen i tre hovedkategorier er ny:
– Undersøgelser
– Anden form for behandling og hjælp til borgerne
– Afvisninger af formelle grunde
Den blinde kvinde i kørestol hører til i første kategori. Pigen, der fik hjælp fra
Børnekontoret, i anden kategori. Og den indiske avis i tredje kategori.
Tidligere var sagerne delt op i ”realitetsbehandlede” og ”afviste” sager. Det var
misvisende. F.eks. ”afviste” vi ikke i nogen meningsfuld forstand pigen, der ville
flytte hjemmefra. Men sådan ville sagen være registreret i det gamle system,
fordi den ikke førte til en stor juridisk ”realitetsundersøgelse”. Hvad den jo slet
ikke lagde op til. Pigen skulle bare have hurtig hjælp.
Misforståelser som følge af et utidssvarende statistiksystem fik vi at mærke i
begyndelsen af 2015, da Berlingske på forsiden konkluderede, at langt de fleste
børn, der henvender sig til Børnekontoret, bliver afvist. Sandheden er, at ikke
ét barn bliver afvist. De kommer tværtimod allerforrest i køen. Men misfor­
ståelsen var grundlæggende vores egen skyld. Og den satte skub i tanker, som
vi allerede længe havde haft, om et statistiksystem, der bedre forklarer, hvad vi
egentlig gør i de enkelte sager.
Historien blev samtidig en god anledning til skærpet opmærksomhed om,
hvem der gør hvad i det samlede børneombud (Børnerådet, Børns Vilkår og
Børnekontoret). Børnerådet er børnenes fortaler. Børns Vilkår (BørneTelefonen)
er børnenes indgangsdør. Og Børnekontoret tager sig af børns juridiske ret­
tigheder. Man kan kalde det en børneombudsmand fordelt på tre institutioner.
Det er faktisk en ordning med meget mening, som vi løbende og i fællesskab
arbejder på at gøre endnu bedre.
De største overskrifter i 2015 blev nu ikke trukket af Børnekontoret, men af
Eritrea­sagen og sagen om flygtningeannoncen i libanesiske aviser. Jeg trækker
nogle fælles perspektiver op i artiklen ”Grænser for ministres ’politiske kom­
munikation’”.
I en helt anden boldgade var skolerne i centrum, da vi pegede på, at også elever
i privatskoler har ret til at blive hørt, inden de f.eks. bliver bortvist. Det følger
af FN’s Børnekonvention, der ligesom andre internationale konventioner gennem
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0009.png
2015 i ombudsmandsinstitutionen
9
årene har fået større plads i ombudsmandsinstitutionen. Vores nye direktør,
Jonas Bering Liisberg, giver et overblik i artiklen ”Ombudsmanden og de inter­
nationale konventioner”.
Også folkeskolerne har vi beskæftiget os med. Kan de f.eks. håndtere de regler,
der gælder, når de skal træffe ubehagelige afgørelser over for deres elever? Det
fortæller souschef Vibeke Lundmark om i artiklen ”Når skolen skal klare para­
grafferne”.
Der er som bekendt delte meninger om den nye offentlighedslov. Vores opgave
i ombudsmandsinstitutionen er at sikre, at brugerne – ikke mindst medierne –
får den aktindsigt, som de nu engang har krav på. Det bruger vi fortsat mange
kræfter på. I artiklen ”Ekstrahering – offentlighedslovens svære øvelse” for­
klarer kontorchef Lisbeth Adserballe og specialkonsulent Lise Puggaard en af
lovens mest komplekse problemstillinger.
Endelig fortæller chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede i ”Øjenvidne til politiets
tvangsudsendelser” om vores tilsyn med udsendelser af udlændinge. Det er hi­
storien om en afghansk familie, der ikke ville tilbage til Kabul. Og om ombuds­
mandens rolle på et meget følsomt område.
God fornøjelse med beretningen.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0010.png
10
sag nr. 15/02230
i en avisartikel stod der, at politiet havde frataget
tre udlændinge penge til betaling af bøder imod
deres vilje. det fremgik, at udlændingene var blevet
anholdt for ulovlig indtrængen på en skoles område.
ombudsmanden undrede sig over historien og spurgte
i en høring, hvad statsadvokaten eventuelt ville
foretage sig i sagen.
statsadvokaten bad politiet om en redegørelse. Po­
litiet forklarede, at det bl.a. var blevet indskærpet,
at politiet ikke må tage penge fra anholdte uden
deres accept. statsadvokaten anbefalede politiet
at nedskrive de indskærpede retningslinjer og ud­
brede kendskabet til dem. desuden bad statsadvo­
katen politiet om at indbringe de tre udlændinges
konkrete bødesager for retten.
ombudsmanden afsluttede i lyset af disse initiativer
sin undersøgelse.
ombudsmandens medarbejdere følger nyhedsstrøm­
men og læser bl.a. dagligt et bredt udsnit af landets
aviser. det sker adskillige gange hvert år, at ombuds­
manden rejser sager på baggrund af omtale i aviser
eller andre medier.
sag nr. 15/05393
ombudsmanden har igennem flere år været i kon­
takt med en statslig iransk organisation, gio, som
fører tilsyn med den offentlige forvaltning og bl.a.
har til formål at bekæmpe korruption. der har væ­
ret tale om at indlede et tættere samarbejde om,
hvordan man arbejder som offentlig kontrolinstans.
det førte til, at gio bad ombudsmanden om at le­
vere fagligt indhold til et seminar om håndtering af
klager over den offentlige forvaltning.
en medarbejder fra ombudsmandens kontor stod
for seminaret, som foregik i Teheran og varede to
dage. der deltog omkring 80 medarbejdere fra gio
i seminaret, og de lyttede interesseret og stillede
mange spørgsmål. de var især optaget af, hvordan
det i danmark sikres, at ingen er hævet over kon­
trol, og der blev f.eks. spurgt til, hvem der behand­
ler klager over folketingsmedlemmer og dommere,
om ombudsmanden er uafhængig af Folketinget,
og om man kan klage over ombudsmanden og hans
medarbejdere.
ombudsmanden har en aftale med Udenrigsmini­
steriet om at indgå i samarbejdsprojekter med
lande, som ønsker at udvikle og styrke deres demo­
kratiske institutioner. i 2015 indgik ombudsmanden
også en særlig aftale med Udenrigsministeriet om
samarbejde med kina.
sag nr. 15/03998 og 15/04506
en far, som ikke havde fået tilkendt forældremyn­
dighed over sin datter i statsforvaltningen, klagede
til ombudsmanden. han skrev bl.a., at statsforvalt­
ningen havde undladt at orientere og partshøre ham,
og at han var blevet stillet ringere end moren ved
forhandlinger. Faren klagede også til statsforvalt­
ningen, som afviste at genoptage sagen om foræl­
dremyndighed, bl.a. fordi den snart skulle for retten.
ombudsmanden afviste også klagen, med henvis­
ning til at spørgsmålet om forældremyndighed
skulle behandles af en domstol, og at det ville give
faren lejlighed til at udtrykke sin utilfredshed med
statsforvaltningen.
ombudsmanden kan ikke behandle klager over domme
og domstole – derfor afviser ombudsmanden også at
behandle klager over forhold, som forventes at blive
bragt for en domstol.
sag nr. 15/01399
en landmand var utilfreds med, at kommunen kræ­
vede et gebyr på 165.000 kr. for en byggetilladelse,
der få måneder senere kun ville koste 7.000 kr. på
grund af ændringer i reglerne. landmanden mente,
at kommunen burde have gjort ham opmærksom på
de nye regler.
landmanden var ikke blevet oplyst om, at han inden
fire uger kunne klage til statsforvaltningen.
ombudsmanden mente, at statsforvaltningen burde
have lejlighed til at tage stilling til, om landmandens
frist for at klage var udløbet. der var gået mere end
fire uger, siden landmanden fik kommunens afgørelse,
men klagefristen gælder først, når der er givet
klagevejledning. ombudsmandens behandling af
sagen førte til, at statsforvaltningen behandlede
klagen, selv om den var indgivet mere end fire uger
efter kommunens afgørelse.
Alle har adgang til at klage til ombudsmanden, og
de elektroniske klageskemaer på ombudsmandens
og Børnekontorets hjemmesider gør det nemt at
klage. i 2015 modtog ombudsmanden 770 klager
via klageskema.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0011.png
11
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0012.png
orga nisation
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0013.png
Direk tion
AfDelinger
Folketingets
ombudsmand
Jørgen Steen
Sørensen
Ledelsessekretariat 
international sektion
direktør
Jonas Bering
Liisberg
Vicedirektør 
Kaj Larsen
område 1
offentlighedssager mv.
og egen drift-projekter
Juridisk Afd.
område 2
sociale sager mv. og offentlig personaleret
tilsynsafdelingen
børnekontoret
område 5
miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.
sprog- og servicecenteret
Hr-udvikling
administrationschef
Christian Ørslykke
Møller
information, Journal og Kommunikation
Administrativ Afd.
it
service
Økonomi og Personaleadministration
Pr. 31. december 2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0014.png
14
Direktion
Administrationschef
Christian Ørslykke Møller
Direktør
Jonas Bering liisberg
folketingets ombudsmand
Jørgen steen sørensen
Vicedirektør
kaj larsen
Pr. 31. december 2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0015.png
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0016.png
16
leDelSeSSekretAriAt og
internAtionAl Sektion
ledelsessekretariat
kommitteret Jens Møller
kommitteret Jon Andersen
kommunikationskonsulent Jacob Berner Moe
ledelseskoordinator kristine holst hedegaard
kontorfuldmægtig Jannie svendsen
international Sektion
Chefkonsulent klavs kinnerup hede
specialkonsulent Christian ougaard
Pr. 31. december 2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0017.png
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0018.png
18
områDe 1
– offentligheDSSAger mV.
og egen Drift-proJekter
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0019.png
områdechef karsten loiborg
kontorchef lisbeth Adserballe
souschef Christina ladefoged
specialkonsulent lise Puggaard
specialkonsulent Michael gasbjerg Thuesen
Fuldmægtig Janne lundin Vadmand
Fuldmægtig karina sanderhoff
Fuldmægtig kirsten Broundal
Fuldmægtig linette granau Winther
Fuldmægtig Pi lundbøl stick
studentermedhjælper Julie stehr ishøi
studentermedhjælper lea Bruun
ekstern konsulent, professor, dr.jur. Jan Pedersen,
Aarhus Universitet
Centrale arbejdsområder
­ offentlighedssager
­ skatter, afgifter, inddrivelse mv.
­ Markeds­ og forbrugerforhold,
selskaber mv.
­ Valg, personregistrering, våben,
pas, procesbevillinger mv.
­ Transport, kommunikation, veje,
færdsel mv.
­ Uddannelse og forskning
­ kirke og kultur
­ egen drift­projekter
­ særlige faglige opgaver
Pr. 31. december 2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0020.png
20
områDe 2
– SoCiAle SAger mV.
og offentlig perSonAleret
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0021.png
områdechef kirsten Talevski
kontorchef susanne Veiga
Fungerende souschef Marjanne kalsbeek
specialkonsulent elizabeth Bøggild nielsen
Fuldmægtig Ann Thagård gregersen
Fuldmægtig Camilla Bang
Fuldmægtig Christoffer Bruus
Fuldmægtig Mette kildegaard hansen
Fuldmægtig Pernille helsted
Fuldmægtig Peter kersting
studentermedhjælper Julie schultz
studentermedhjælper louise strøyer Jensen
Centrale arbejdsområder
­ social­ og arbejdsmarkedsret
­ offentlig personaleret
Pr. 31. december 2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0022.png
22
tilSynSAfDelingen
Afdelingschef Morten engberg
souschef erik dorph sørensen
souschef stine Marum
Fuldmægtig Camilla schroll
Fuldmægtig Mai gori
Fuldmægtig Marta Warburg
Fuldmægtig Mette Vestentoft
Fuldmægtig Morten Bech lorentzen
Fuldmægtig nina Melgaard ringsted
Fuldmægtig Ulrik í hjøllum
handicapkonsulent Anders J. Andersen
overassistent Jeanette hansen
studentermedhjælper Mia larsen
studentermedhjælper Thea Flem dethlefsen
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0023.png
tilsynsafdelingen leder embedets
tilsynsvirksomhed, der især omfatter:
­ Fængsler
­ Arresthuse
­ kriminalforsorgens pensioner
­ detentioner
­ Psykiatriske afdelinger
­ sociale og socialpsykiatriske botilbud
­ ligebehandling af mennesker med handicap
­ Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge
tilsynsafdelingen behandler især
konkrete sager om:
­ straffuldbyrdelse og varetægtsfængsling
­ Politi og straffesager
­ Psykiatri
­ sociale institutioner
Pr. 31. december 2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0024.png
24
Børnekontoret
kontorchef Bente Mundt
souschef Mette ravn Jacobsen
specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen
Børnesagkyndig irene rønn lind
specialkonsulent rikke ilona ipsen
Fuldmægtig hanne nørgård
Fuldmægtig Mai Vestergaard
studentermedhjælper Christopher gjerding
Pr. 31. december 2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0025.png
Børnekontoret afholder tilsynsbesøg i offentlige
og private børneinstitutioner, f.eks.:
­ sociale institutioner og private
opholdssteder for døgnanbragte børn
­ Plejefamilier
­ skoler, herunder privatskoler
­ Asylcentre
­ Børneafdelinger på hospitaler og
børnepsykiatriske afdelinger
­ daginstitutioner
Børnekontoret behandler især konkrete sager om:
­ hjælpeforanstaltninger for børn og unge
­ sociale serviceydelser til børn
­ Familieret (samvær mv., bidrag og adoption)
­ Folke­, efter­ og friskoler
­ Børneinstitutioner
­ Andre sager, der særligt vedrører børns rettigheder
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0026.png
26
områDe 5
– milJø-, SunDheDS- og uDlænDingeret mV.
– Sprog- og SerViCeCenteret
kontorchef Johannes Martin Fenger
souschef Jørgen hejstvig­larsen
souschef Vibeke lundmark
Fuldmægtig kristine holst hedegaard
Fuldmægtig lykke leth nielsen
Fuldmægtig Morten Juul gjermundbo
Fuldmægtig sofie hedegaard larsen
Fuldmægtig Tina Andersen
studentermedhjælper Cecilie rahbek
Centrale arbejdsområder
­ Miljø og planlægning
­ Byggeri og boliger
­ energi
­ Fødevarer og landbrug
­ kommuner og regioner mv.
­ sundhedsvæsen ekskl. psykiatri
­ Udlændinge
­ Person­ og navneret, fonde og arv
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0027.png
Sprog- og Servicecenteret
souschef Vibeke lundmark
kontorfuldmægtig lisbeth nielsen
overassistent gurli søndergaard
overassistent Marianne Anora kramath Jensen
Centrale arbejdsområder
­ oversættelse (engelsk og tysk)
­ korrekturlæsning
­ Tolkeformidling
­ Produktionsstatistik
­ klagebekræftelse
­ Besvarelse af henvendelser
sendt til orientering
Pr. 31. december 2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0028.png
28
ADminiStrAtiV AfDeling
Centrale arbejdsområder
­ den årlige beretning
­ Økonomi og personale
­ kontrakter og indkøb
­ hr­udvikling
­ organisationsudvikling
­ information og kommunikation
­ iT
­ service og vedligehold
­ Journal
Administrationschef Christian Ørslykke Møller
hr-udvikling
hr­ og udviklingschef lisbeth kongshaug
information, Journal og kommunikation
informationskonsulent karen nedergaard
referent eva Jørgensen
referent Julie gjerrild Jensen
overassistent Anne Mathilde Chavez svendsen
overassistent Birgit kehlet­hansen
overassistent denise schärfe
overassistent harriet lindegaard hansen
overassistent olga Bardenshtein
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0029.png
it
iT­administrator seyit Ahmet Özkan
iT­driftsmedarbejder Uffe larsen
Service
serviceleder Jeanette schultz
receptionist lisbet Pedersen
driftsmedarbejder Flemming Wind lystrup
driftsmedarbejder niels Clemmensen
husbetjent Annitta lundahl
husbetjent Charlotte Jørgensen
husbetjent kirsten Morell
husbetjent Pia Beck
husbetjent suphaporn nielsen
økonomi og personaleadministration
Controller Torben Frimer­larsen
Fuldmægtig Mette Vestentoft
serviceleder Jeanette schultz
kontorfuldmægtig Jannie svendsen
kontorfuldmægtig lone gundersen
overassistent neel Bjellekjær
Pr. 31. december 2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0030.png
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0031.png
31
sag nr. 14/05441
Videnskabelige artikler har ofte flere forfattere –
men bliver der klaget over en af forfatternes arbej­
de, har de andre forfattere ikke partsstatus og får
dermed ikke besked om klagen.
det klagede en forsker til ombudsmanden over: han
havde ad omveje fundet ud af, at Udvalgene ved­
rørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) havde
modtaget en klage over en af hans kollegers arbej­
de i bl.a. artikler, hvor han selv stod som førstefor­
fatter.
ombudsmanden bad UVVU tage stilling til, om med­
forfattere burde have partsstatus. det mente UVVU
ikke – til gengæld ville myndigheden fremover give
medforfattere til artikler besked om klager over
det videnskabelige arbejde udført af andre, som har
medvirket til de pågældende artikler.
når ombudsmanden tager en sag op til behandling,
undersøger han bl.a., om myndighederne har fulgt
de relevante regler – det gælder f.eks. de regler for
myndighedernes arbejde, som findes i forvaltnings­
loven.
sag nr. 15/01190
da medarbejdere fra ombudsmandens tilsynsafde­
ling besøgte en psykiatrisk afdeling, fortalte en pa­
tient, at hun ikke kunne få svar på en ansøgning om
aktindsigt i sin patientjournal.
Besøgsholdet tog spørgsmålet op med ledelse og
personale på afdelingen. det viste sig, at personalet
mente, de kunne nægte patienten aktindsigt af læ­
gelige grunde. Besøgsholdet gjorde opmærksom
på, at reglerne var blevet ændret. det var nu ikke
længere tilladt at give psykiatriske patienter afslag
på aktindsigt i deres patientjournal, medmindre
journaloplysningerne var fra før 2010.
ombudsmanden kommer på tilsynsbesøg i mange
forskellige slags institutioner. Formålet er at under­
søge forholdene for de mennesker, som bor i eller
dagligt benytter institutionen. i 2015 tog ombuds­
mandens medarbejdere sammenlagt på tilsynsbe­
søg 49 gange.
sag nr. 15/00751
hvordan afvejer man retten til et familieliv over for
hensynet til retshåndhævelsen? direktoratet for
kriminalforsorgen lod det sidste veje tungest, da
direktoratet afslog en anmodning om udgang fra en
langtidsindsat, der ønskede at deltage i en vigtig
familiebegivenhed. i afslaget fremhævede direkto­
ratet bl.a. de meget alvorlige forbrydelser, manden
var dømt for.
Mandens advokat klagede til ombudsmanden over
afslaget. hun skrev bl.a., at det retshåndhævelses­
hensyn, direktoratet brugte som argument, var ab­
strakt og udokumenteret, så længe manden ikke
fik bevilget udgang og dermed lejlighed til at vise,
at direktoratets indvendinger ikke var holdbare.
ombudsmanden svarede, at han havde besluttet ikke
at undersøge sagen nærmere. det var ikke i strid
med reglerne at afslå mandens ønske om udgang
– og der var heller ikke andet i direktoratets sags­
behandling, som ombudsmanden mente, han ville
kunne kritisere.
efter ombudsmandslovens § 16, stk. 2, kan ombuds­
manden vælge at afslutte en sag uden høring af
myndigheden, hvis klagen ikke giver anledning til
kritik eller henstilling.
sag nr. 15/01084
efter at arbejdsmiljøet i en af statsforvaltningens
afdelinger var blevet vurderet, opfordrede en inte­
resseorganisation ombudsmanden til at undersøge
alle myndighedens børne­ og familiesager. stats­
forvaltningen havde fået besked på at forbedre det
psykiske arbejdsmiljø, og interesseorganisationen
var på den baggrund bekymret for, om kvaliteten af
myndighedens sagsbehandling var i orden.  
ombudsmanden svarede, at han ikke mente, der var
grundlag for en generel undersøgelse. han skrev
også, at ombudsmandens hovedopgave er at tage
stilling til konkrete afgørelser.
ombudsmanden har mulighed for at foretage gene­
relle undersøgelser af en myndigheds behandling
af sager – på baggrund af en klage eller på eget ini­
tiativ. den slags undersøgelser foretages sjældent,
bl.a. fordi de tager meget tid fra den løbende klage­
sagsbehandling.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0032.png
ombudsm a nden og de
inter n ation a Le Kon V ention er
ombudsmanden er i de seneste år blevet særlig vogter
over flere internationale konventioner. de nye opgaver
rejser bl.a. spørgsmålet om, hvor tæt ombudsmanden
kan gå på Folketinget.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0033.png
33
Jonas Bering liisberg
direktør
Folketinget og regeringen har i løbet af de seneste 10 år ved lov og beslutninger
givet ombudsmanden en række særlige opgaver eller ”mandater” for at sikre, at
Danmark opfylder internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet.
Disse særopgaver er blevet tilføjet institutionens portefølje i forholdsvis ubemær­
kethed. To af opgaverne er særdeles centrale og omfattende. Den ene vedrører
forebyggelse af tortur og andre former for grusom, umenneskelig eller nedvær­
digende behandling eller straf under FN’s Torturkonvention, den anden beskyt­
telsen af børns rettigheder under FN’s Børnekonvention.
Opgaverne ligger på mange måder i naturlig forlængelse af ombudsmandens
klassiske funktion som forudset i grundloven fra 1953, dvs. som kontrol på
Folketingets vegne med den udøvende magts lovmæssige forvaltning og be­
handling af borgerne.
Men de særlige opgaver lægger også noget ekstra til ombudsmandens arbejde
og klassiske funktion. Opgaverne er med til at gøre ombudsmanden til en aktør
og en stemme i nye internationale sammenhænge, f.eks. i forhold til de FN­
komiteer, som overvåger, at landene overholder konventionerne.
I 2015 har ombudsmanden således for første gang bidraget skriftligt, og ved
fremmøde, til FN’s Torturkomités periodiske eksamination af den danske
regering. En tilsvarende proces ventes at finde sted i 2016­17 for Børnekonven­
tionens vedkommende.
Arbejdet herhjemme med at sikre konventionernes effektive opfyldelse er også
specielt ved, at opdraget fra Folketinget og regeringen forudsætter et meget tæt
samarbejde med andre uafhængige danske organisationer og institutioner.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0034.png
34
Folketingets ombudsmands beretning 2015
På den måde er ombudsmanden ikke længere helt så meget en ”ensom ulv”,
f.eks. i forbindelse med besøg i fængsler og institutioner, men indgår i perma­
nente samarbejdsrelationer med organisationer som Institut for Menneskeret­
tigheder og DIGNITY – Institut Mod Tortur samt for børnesagernes vedkom­
mende derudover Børnerådet og Børns Vilkår.
ombudsmanden Har en Lang Historie
med internationaL ret
Også før ombudsmanden fik disse nye opgaver, indgik internationale konven­
tioner i bedømmelsesgrundlaget for ombudsmandens kontrol og tilsyn. Og det
gør de fortsat uafhængigt af de særlige opgaver.
Faktisk var Folketingets Ombudsmand nok blandt de første prøveinstanser i
Danmark, som inddrog den internationale menneskeret i bedømmelsen af en
forvaltningsakts lovlighed.
Helt tilbage i 1982, i en sag om udvisning af en thailandsk kvinde, der opholdt
sig i Danmark med to mindreårige børn, gjorde ombudsmanden opmærksom
på, at artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som dengang
endnu ikke var indarbejdet i dansk ret, skulle tages i betragtning af udlændinge­
myndighederne (FOB 1982.156).
Også i sin tilsynsvirksomhed med fængsler og institutioner inden for psykia­
trien mv. har ombudsmanden tilbage fra 1970’erne inddraget internationale
regelsæt, herunder ikke­bindende retningslinjer.
omb u dsm a n d en s sæ r L i g e i n t e r n at i o n a L e o P g aV e r
2007
forebyggelse af tortur:
Fn’s konvention mod Tortur og Anden grusom, Umenneskelig
eller nedværdigende Behandling eller straf er fra 1984.
Parterne til Torturkonventionen blev i 2002 enige om en tilhørende valgfri protokol (oPCAT, optional
Protocol to the Convention against Torture and other Cruel, inhuman or degrading Treatment or
Punishment). Protokollen pålægger de deltagende stater at etablere et system med regelmæs­
sige besøg af uafhængige instanser på steder, hvor folk er berøvet deres frihed, for at forebygge
tortur mv. de enkelte stater skal etablere en eller flere instanser til forebyggelse af tortur mv., en
såkaldt national forebyggelsesmekanisme.
danmark ratificerede oPCAT i 2004, og i 2007 blev Folketingets ombudsmand udpeget til at være
danmarks nationale forebyggelsesmekanisme. som forudsat af Folketinget bidrager organisatio­
nen digniTY – institut Mod Tortur (tidligere rehabiliterings­ og Forskningscenter for Torturofre)
og institut for Menneskerettigheder aktivt til den nationale forebyggelsesmekanismes daglige
arbejde.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0035.png
Ombudsmanden Og de inter natiOnale kOnventiOner
35
Det skete bl.a. i forbindelse med et inspektionsbesøg i 1975 på Ebberødgård,
en institution under den daværende Åndssvageforsorg, hvor ombudsmanden i
sin rapport om institutionens lukkede afdelinger konkluderede, bl.a. med hen­
visning til en FN­erklæring om mentalt retarderede personers rettigheder, at
”[k]lienterne lever under forhold, som, vurderet ud fra humanitære synspunkter
og (…) ellers anerkendte forestillinger om menneskebehandling på institutioner,
efter min mening må anses for uforsvarlige” (FOB 1975.571).
Internationale regler udgør på forskellige måder bestanddele af dansk ret og
indgår dermed naturligt i ombudsmandens virksomhed på samme måde som
for andre retsanvendende myndigheder i Danmark, f.eks. domstolene. Særlig
vigtige i den sammenhæng er EU’s traktater og EU­lovgivning, som har umid­
delbar gyldighed i Danmark, samt Den Europæiske Menneskerettighedskon­
vention, som i 1992 blev inkorporeret ved lov i dansk ret.
Også andre internationale forpligtelser, som Danmark har påtaget sig, men som
ikke har med EU at gøre eller er inkorporeret ved lov, er relevante ved fastlæg­
gelsen af gældende dansk ret. Det gælder f.eks. Torturkonventionen, Børnekon­
ventionen og Handicapkonventionen, som alle er tiltrådt af Danmark, og som
alle danske myndigheder derfor har pligt til at medvirke til opfyldelsen af.
Disse konventioner indgik også i ombudsmandens arbejde, før han fik de sær­
lige opgaver. Som eksempel kan det nævnes, at ombudsmanden i en udtalelse
fra 2009 foretog en indgående undersøgelse af Børnekonventionen og Handi­
capkonventionen for at vurdere, om forældrene til en 13­årig dreng med infantil
autisme havde ret til at fravælge en kommunes specialskoletilbud (FOB 2009
18­1).
ligebehandling af personer med handicap:
ombudsmanden følger med i spørgsmål
om ligebehandling af mennesker med handicap og påtaler eventuelle problemer, når
han har kompetence til det. det har Folketinget bedt om – senest da Folketinget gennemførte Fn’s
handicapkonvention i 2010.
2010
samtidig udpegede Folketinget institut for Menneskerettigheder til at fremme, beskytte og over­
våge gennemførelsen af konventionen. denne opgave løser institut for Menneskerettigheder sam­
men med det Centrale handicapråd og Folketingets ombudsmand.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0036.png
36
Folketingets ombudsmands beretning 2015
sKaL ombudsmanden også KontroLLere FoLKetinget?
Ombudsmandens nye internationale opgaver har i nogle sammenhænge rejst
spørgsmålet, om Folketingets Ombudsmand skal til at overvåge den lovgivende
magt og dermed også ombudsmandens egen hvervgiver, Folketinget.
Det korte svar er nej. Men problemstillingen er central og fortjener at blive
forklaret lidt nærmere:
Ombudsmandens funktion som konventionsvogter i forhold til forebyggelse af
tortur og beskyttelse af børns rettigheder består først og fremmest i at sikre, at
myndighederne overholder konventionerne inden for rammerne af dansk lov­
givning. Det er klassisk ombudsmandsarbejde med konkrete sager og besøg på
institutioner. Ombudsmanden kan dermed stå på den autoritet og legitimitet,
som embedet har opbygget igennem de seneste 60 år.
De mere retspolitiske og rådgivningsprægede opgaver i forhold til lovgivnings­
magten varetages af andre instanser, der er sat i verden med det formål. Det er
bl.a. ombudsmandens samarbejdspartnere i forhold til FN’s Torturkonvention
(Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY) og FN’s Børnekonvention
(Børnerådet og Børns Vilkår samt Institut for Menneskerettigheder). Ombuds­
manden afgiver efter fast praksis ikke høringssvar til lovforslag, medmindre der
er tale om forslag, der berører embedets egne forhold. Den praksis består.
Men hvad nu, hvis Folketinget vedtager en lov, der efter nærmere bedømmelse
rejser problemer i forhold til konventionerne? Hvad vil ombudsmanden så gøre?
omb u dsm a n d e n s sæ r L i g e i n t e r n at i o n a L e o P g aV er
tilsyn med udsendelser af udlændinge:
som led i opfyldelsen af danmarks forpligtelser
i schengen­samarbejdet har Folketinget og regeringen i 2011 med en ændring af udlæn­
dingeloven givet ombudsmanden til opgave at føre et særligt tilsyn med politiets tvangsmæssige
udsendelser af udlændinge fra lande uden for eU.
2011
opgaven har bl.a. ført til et tættere samarbejde med eU’s ombudsmand, andre nationale ombuds­
mænd i eU med samme opgave som Folketingets ombudsmand samt eU’s grænseagentur, Frontex.
se også artiklen ”Øjenvidne til politiets tvangsudsendelser”, side 66­71.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0037.png
Ombudsmanden Og de inter natiOnale kOnventiOner
37
Det ligger fast, at ombudsmandens kompetence ikke omfatter Folketingets
virksomhed. F.eks. kan ombudsmanden ikke tage stilling til, om en lov vedta­
get af Folketinget er i strid med grundloven.
Men ombudsmanden kan godt – med ombudsmandsloven i hånden – henlede
en ministers og Folketingets opmærksomhed på en lov eller retstilstand, der
ikke stemmer overens med Danmarks internationale forpligtelser og derfor
muligvis kræver en lovændring. Det er sjældent, det sker. Men det er sket.
Et ældre eksempel er en sag fra 1995 om Arbejdsformidlingens påståede med­
virken til racediskrimination i strid med internationale konventioner, herunder
FN’s Racediskriminationskonvention. Her bemærkede ombudsmanden bl.a.,
at ”der [var] belæg for at overveje”, om de internationale forpligtelser, som den
danske stat havde påtaget sig for at udrydde private arbejdsgiveres racediskri­
mination, burde udfyldes gennem lovgivning, hvis arbejdsmarkedets organisa­
tioner ikke længere havde fuld kontrol over situationen (FOB 1995.46). An­
befalingen var medvirkende til, at Danmark i 1996 fik en lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
en tungere og stærKere VærKtØJsKasse
Da ombudsmanden fik opgaven med Børnekontoret i 2012, blev det fremhævet
særlig tydeligt i ombudsmandsloven, at ombudsmanden skal gøre Folketinget
og vedkommende minister opmærksom på det, hvis en lov ikke lever op til
Børnekonventionen (ombudsmandslovens § 12, stk. 2).
2012
Beskyttelse af børns rettigheder:
Fn’s konvention om Barnets rettigheder fra 1989
blev ratificeret af danmark i 1991.
Børnekonventionen stiller (modsat Torturkonventionens protokol) ikke udtrykkeligt krav om en
særlig uafhængig børneinstans. Men Fn’s Børnekomité har igennem flere år anbefalet at etablere
sådanne instanser. i 2011 fremsatte komiteen en specifik anbefaling til danmark om, at man i tillæg
til den uafhængige, tværfaglige fortalermyndighed Børnerådet etablerede en særlig ”facilitet” inden
for det eksisterende ombudsmandssystem.
Anbefalingen førte i 2012 til etableringen af et ombudsmandens Børnekontor, som sammen med
Børnerådet og Børns Vilkår udgør et børneombud i danmark. institut for Menneskerettigheder har
som national menneskerettighedsinstitution også en vigtig rolle med hensyn til overvågning af
konventionens efterlevelse i danmark.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0038.png
38
Folketingets ombudsmands beretning 2015
En umiddelbar læsning af den bestemmelse kunne måske give det indtryk, at
ombudsmanden fremover skal overvåge og prøve Folketingets og regeringens
lovgivningsarbejde fra forslagsstadiet, når det gælder børns rettigheder. Og
foretage abstrakte prøvelser af lovgivningens forenelighed med Børnekonven­
tionen efter vedtagelsen.
Det er ikke tilfældet. I bemærkningerne til lovforslaget nævnes det, at Børnerå­
det og Institut for Menneskerettigheder allerede varetager opgaven som hø­
ringspart på lovforslag. Ombudsmandens opgave er at kontrollere forvaltningen
samt private institutioner mv., som varetager opgaver umiddelbart i forhold til
børn. Bestemmelsen har til formål at fremhæve, at hvis ombudsmanden som led
i sit arbejde støder på områder, hvor gældende dansk ret ikke matcher Børne­
konventionen, forventes han at prikke Folketinget og regeringen på skulderen.
Det skete i en sag fra 2015, som rejste spørgsmålet, om børn på privatskoler
ikke også har krav på partshøring, inden de bliver bortvist eller udskrevet.
Ombudsmanden rejste sagen over for Undervisningsministeriet efter at have
fået en række klager fra forældre. Han fremhævede i den forbindelse sin særlige
pligt til at gøre opmærksom på mangler ved lovgivningen i forhold til Dan­
marks internationale forpligtelser under FN’s Børnekonvention.
Ombudsmanden vurderede, at hullet i lovgivningen var problematisk i forhold
til Børnekonventionens artikel 12 om børns ret til at blive hørt og inddraget.
Han understregede, at ministeriet havde ansvaret for at sikre, at konventionen
fremover blev efterlevet af de private skoler, om nødvendigt gennem lovgivning.
Ministeriet vurderede, at en vejlednings­ og informationsindsats over for sko­
lerne i første omgang ville være tilstrækkelig til at sikre barnets ret til at blive
hørt. Det noterede ombudsmanden sig og udtalte samtidig, at han ville være
meget opmærksom på, om problemet også bliver løst i praksis (FOB 2015­53).
International ret har i årtier været en del af ombudsmandens juridiske værk­
tøjskasse. De særlige opgaver i forhold til udvalgte konventioner og regelsæt
har givet ombudsmanden nye samarbejdspartnere og roller, både herhjemme og
ude, og har gjort værktøjskassen i det daglige arbejde både tungere og stærkere.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0039.png
39
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0040.png
40
sag nr. 15/00329
da en enlig kvinde tilbød husly til en gammel ven,
fik det negative konsekvenser for hendes økonomi:
Ankestyrelsen vurderede, at kvinden levede i et
ægteskabslignende forhold med sin ven, hvor de
begge bidrog til den fælles husførelse og havde de
samme fordele som samlevende. Ankestyrelsen
nedsatte derfor bl.a. hendes pension. samtidig
skulle hun tilbagebetale en del af de ydelser, hun
havde modtaget, siden vennen flyttede ind.
kvinden sagde selv, at hun blot gav logi til sin ven,
som var syg og hjemløs. hun havde ikke nogen for­
dele ved at have ham boende – tværtimod var der
både besvær og udgifter forbundet med arrange­
mentet.
ombudsmanden spurgte bl.a. Ankestyrelsen om,
hvilke fordele styrelsen mente, kvinden opnåede
ved at have vennen boende. Ankestyrelsen genop­
tog sagen og nåede frem til, at kvinden ikke havde
nogen fordel ved at give vennen husly, og at hun
stadig skulle betragtes som enlig.
ombudsmandens høring kan være et skridt mod en
endelig udtalelse med kritik. nogle gange vælger
en myndighed dog at genoptage sagen på grund af
spørgsmålene i høringen. i de tilfælde skriver om­
budsmanden ikke en egentlig udtalelse.
sag nr. 15/02323
en borger følte sig umyndiggjort og uretfærdigt
stemplet som dårlig betaler, da Udbetaling dan­
mark besluttede at udbetale hans boligstøtte til
det boligselskab, han boede i, frem for hans egen
konto. han klagede derfor til ombudsmanden. Men
da reglerne på området gav Udbetaling danmark
hjemmel til den nye ordning, mente ombudsmanden
ikke, at han havde grund til at gå ind i sagen.
i 2015 blev 59 sager afvist med henvisning til om­
budsmandens inkompetence over for Folketinget
– herunder love og regler, der er vedtaget af Folke­
tinget.
sag nr. 15/01278
Trafikstyrelsen sendte en bøde til en borger, fordi
han ikke havde overholdt fristen for enten at få sin
bil synet eller afmelde den. Men borgeren havde ikke
modtaget den oprindelige indkaldelse til syn og blev
først klar over, at bilen skulle synes, da han modtog
Trafikstyrelsens rykker.
som svar på borgerens klage over bøden skrev sty­
relsen, at synsindkaldelsen var sendt til borgerens
e­Boks, at meddelelser sendt via offentlig digital
Post anses for at være kommet frem til modtageren
på det tidspunkt, hvor de er tilgængelige for mod­
tageren, og at borgeren selv var ansvarlig for at læse
sin digitale post.
Borgeren klagede til ombudsmanden, som bad Trafik­
styrelsen forklare borgeren, hvad styrelsen havde
gjort for at fastslå, at synsindkaldelsen faktisk var
blevet sendt til hans e­Boks. det viste sig, at syns­
indkaldelsen ikke var sendt til borgerens e­Boks,
men til den e­Boks, der tilhørte den tidligere ejer af
bilen. styrelsen annullerede derfor bøden.
i 2015 afgik der sammenlagt ca. 14.000 breve fra
ombudsmandens kontor – digitalt og med postom­
deling.
sag nr. 15/01276
en ung pige skrev i et klageskema på Børnekonto­
rets hjemmeside, at hun var ked af at bo hos sine
forældre. hun skændtes med dem hele tiden, og de
lyttede ikke til hende. ”de hører kun sig selv”, skrev
pigen, som gerne ville have hjælp til at flytte hjem­
mefra.
en medarbejder fra Børnekontoret ringede pigen
op, som pigen havde bedt om. Medarbejderen for­
talte, at ombudsmanden ikke kan behandle klager
over forældre, men meget gerne hjælper med at
kontakte kommunen, hvor pigen eventuelt ville
kunne få hjælp til at flytte hjemmefra. Medarbejde­
ren foreslog dog også pigen at ringe til BørneTele­
fonen og dér søge støtte til at løse konflikten med
forældrene. det forslag tog pigen godt imod.
Børnekontoret udgør sammen med Børnerådet og
Børns Vilkår (BørneTelefonen) det samlede ”børne­
ombud”. hver instans har sin styrke. BørneTelefonen
er udpeget som den primære indgangsdør for børn
og unge.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0041.png
41
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0042.png
42
Folketingets ombudsmands beretning 2015
n å r sKoLen sK a L K L a re
Pa r agr a FFern e
en række sager viser, at folkeskoler ikke følger grundlæg-
gende forvaltningsretlige regler, når de træffer vidtgående
beslutninger over for børn. dermed mister børnene nogle
vigtige retssikkerhedsgarantier. ombudsmanden har i januar
2016 kontaktet ministeriet for at få et bud på en løsning af
problemet.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0043.png
43
Vibeke lundmark
souschef
Det er hverdagskost i en folkeskole, at elever bliver irettesat eller sendt uden for
døren. Det sker også, at en elev skal op på skolelederens kontor, eller at læreren
kontakter forældrene for at fortælle om en uheldig episode.
Men hvad nu, hvis en elev sætter ild til gardinerne i klasseværelset, stjæler en
klassekammerats cykel eller slet ikke kan rummes i folkeskolen? Så må skolen
gå mere drastisk til værks, for her er vi forbi det punkt, hvor en irettesættelse
eller en tur uden for døren giver mening. Her skal der ofte sættes ind med alvor­
ligere foranstaltninger over for eleven. Alvoren kan indebære, at der i juridisk
terminologi skal træffes en
afgørelse
i forhold til eleven, og en afgørelse udløser
en række retssikkerhedsgarantier for både elev og forældre. Det er her, at det
bliver sværere at håndtere for skolen.
Heldigvis hører det til sjældenhederne, at elever begår så alvorlige forseelser i
skolerne. Men det sker, og ombudsmanden afsluttede i 2015 flere sager om den
slags forløb. En skole overflyttede f.eks. en elev til en anden skole i kommunen,
en anden skole udelukkede midlertidigt en elev fra undervisningen, og en tredje
skole besluttede at etablere enkeltmandsundervisning for en elev. I alle tilfælde
som konsekvens af elevernes opførsel.
Fælles for disse sager var, at skolerne ikke havde fulgt de grundlæggende regler
i forvaltningsloven. Sagerne tegner dermed – sammen med tidligere ombuds­
mandssager – et billede af, at det kan være vanskeligt for folkeskoler at følge
forvaltningsretlige regler, når de en sjælden gang træffer afgørelser over for
elever. I disse situationer mister børnene (og forældrene) dermed nogle vigtige
retssikkerhedsgarantier.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0044.png
44
FoLKetingets ombudsmands beretning 2015
10-årig dreng udeLuKKet eFter oVerFaLd
En kommunal specialskole havde i nogle måneder haft svært ved at håndtere
en dreng på 10 år. Han havde flere gange optrådt aggressivt, og når han var i
affekt, havde han en helt anden oplevelse af, hvad der var foregået, end klas­
sekammeraterne og lærerne. En dag overfaldt drengen sin lærer, som bagefter
måtte på skadestuen. Skolen besluttede derfor, at drengen midlertidigt skulle
udelukkes fra undervisningen. Drengens mor valgte at tage ham ud af skolen,
indtil han kunne begynde i en anden skole.
Ombudsmanden skrev til skolen, at udelukkelsen af drengen fra undervisning
var så indgribende, at det måtte betegnes som en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Og ombudsmanden pegede på flere problemer ved afgørelsen:
Drengens mor var ikke blevet partshørt, og der var ingen anden skriftlig doku­
mentation af overfaldet på læreren end beskrivelsen i skolens udtalelser til om­
budsmanden. Drengens mor havde kun fået en mundtlig besked om, at hendes
søn var midlertidigt udelukket fra undervisningen.
Uanset de begåede fejl havde ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere
skolens vurdering af, at det var nødvendigt at udelukke drengen fra undervis­
ningen.
dreng i 9. KLasse oVerFLyttet tiL en anden sKoLe
I en anden sag (FOB 2015­19) havde en dreng i 9. klasse chikaneret en pige i 8.
klasse groft. Drengen havde også været involveret i tidligere episoder på skolen.
Skolen besluttede derfor at overflytte drengen til en anden skole.
Skolen havde truffet en afgørelse i forvaltningslovens forstand ved ensidigt og
endeligt at fastsætte, at drengen skulle fortsætte sin skolegang på en anden skole.
Det medførte, at skolen f.eks. burde have partshørt drengens værge, inden
afgørelsen blev truffet. Skolen skulle også have givet en fyldestgørende begrun­
delse for afgørelsen og henvist til de retsregler, som afgørelsen var truffet efter.
Der skulle være lavet et notat om den telefonsamtale, hvor drengens værge blev
oplyst om skoleflytningen. Og så havde det efter ombudsmandens opfattelse
været rigtigst at meddele afgørelsen skriftligt.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0045.png
Når skoleN skal klare paragrafferNe
45
Ombudsmanden kritiserede de fejl, skolen havde begået, men ikke beslutningen
om at overflytte drengen til en anden skole.
KnytnæVe mod Lærer FØrte tiL enKeLtmandsunderVisning
I en tredje sag havde en dreng i 0. klasse svært ved overgangen fra børnehave
til SFO og skole. Drengen var ”overudfordret i skolemiljøet” og var involveret
i flere episoder, hvor han reagerede voldsomt. På et tidspunkt slog han en lærer
i maven med en knytnæve, hvilket fik lederen af skolen til at overvære under­
visningen af drengen. Skolen besluttede herefter, at drengen skulle undervises
individuelt (enkeltmandsundervisning), indtil der blev plads til ham på en
specialskole.
Ombudsmanden vurderede, at beslutningen var så indgribende, at det var en
afgørelse i forvaltningslovens forstand. Og derfor burde skolen først have parts­
hørt og derefter begrundet sin beslutning. Ombudsmanden udtalte også, at sko­
len burde have været mere opmærksom på skriftligt at dokumentere samtaler og
møder vedrørende drengen (offentlighedslovens bestemmelse om notatpligt).
Som i de to andre sager kunne ombudsmanden ikke kritisere udfaldet af sagen.
I forlængelse af de tre sager kan man spørge, om de fejl, skolerne begik, ikke
bare var ligegyldige detaljer, nu hvor ombudsmanden ikke kunne kritisere
afgørelserne? Det korte svar er nej: Ét er, at der ikke i de tre konkrete sager var
grundlag for at kritisere selve afgørelsen. Men generelt understøtter de grund­
læggende forvaltningsretlige regler, at myndigheders afgørelser bliver lovlige
og rigtige. Derudover sikrer en ordentlig proces også, at borgerne i højere grad
forstår indholdet af og baggrunden for afgørelser – også hvis afgørelserne går
dem imod.
Kunsten at se, HVornår man træFFer en aFgØreLse
I de tre eksempler havde skolerne sandsynligvis ikke gjort sig klart, at de ved at
iværksætte de ret indgribende tiltag traf afgørelser i forvaltningslovens for­
stand. Det er der formentlig flere årsager til. En oplagt forklaring er, at det for
de fleste skoler hører til undtagelsen, at der træffes egentlige afgørelser. Hvad
der for en sagsbehandler i en socialforvaltning er rutine, er for en skoleleder en
sjældenhed.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0046.png
46
FoLKetingets ombudsmands beretning 2015
En anden forklaring er givetvis, at den nærmere afgrænsning af, hvad der i
juridiske termer er afgørelsesvirksomhed, og hvad der ”kun” er faktisk forvalt­
ningsvirksomhed, kan være svær. Forvaltningsloven definerer ikke, hvad der
skal forstås ved en afgørelse. Men af forarbejderne til loven kan det udledes, at
de beslutninger, der træffes som led i den almindelige dagligdag på en skole,
ikke
er afgørelser. Skolen kan altså beslutte, at der ikke må løbes på gangene,
og at en elev skal sendes uden for døren, uden at der er tale om en afgørelse i
forvaltningslovens forstand. På samme måde er sammensætningen af eleverne i
klasser (klassedannelsen) en beslutning, som ikke anses for en afgørelse.
Til gengæld er beslutningen om, hvilken skole et barn skal gå på, en afgørelse
i forvaltningslovens forstand. At udelukke en elev fra en skole – herunder i et
kort antal dage – er også en afgørelse. Det samme gælder beslutningen om at
etablere enkeltmandsundervisning for en elev.
Det er med andre ord vigtigt, at skolerne gør sig klart, hvornår de står over for
at skulle træffe en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og hvornår beslutnin­
gen ”blot” er en del af den faktiske forvaltningsvirksomhed. Eksemplerne her
viser, at indgribende beslutninger ofte er afgørelser.
Lang Liste aF KraV tiL sKoLerne
Når en skole træffer en afgørelse, altså en beslutning i den alvorlige ende, stil­
ler forvaltningsloven som nævnt en række grundlæggende krav til skolerne.
Bl.a. skal forældrene eller værgen høres, før der træffes afgørelse, og afgørelsen
skal begrundes. Herudover indeholder offentlighedsloven en bestemmelse om
notatpligt, altså pligt til at notere ned, hvad der er sket. De to love suppleres
af forskellige ulovbestemte retsgrundsætninger og principper. Desuden skal
skolerne naturligvis også efterleve og forstå anden lovgivning korrekt, herunder
folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser.
Det er en udfordring for skolerne, der jo som udgangspunkt ikke selv har juri­
disk fagkundskab at trække på.
Det vil føre for vidt her at gøre rede for alle de krav, skolerne skal efterleve i
afgørelsessager, men man kan i hvert fald konstatere, at det i de tre ovennævnte
sager havde gjort en forskel, hvis skolerne havde:
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0047.png
Når skoleN skal klare paragrafferNe
47
1. Taget notat om (dokumenteret) det hændelsesforløb, der udløste sagen
(notatpligt).
2. Sendt notatet til elevens forældre eller værge og bedt om deres bemærk­
ninger (partshøring).
3. Derefter sendt forældrene eller værgen en skriftlig afgørelse med en
forklaring på den trufne beslutning (begrundelse).
diaLog med ministeriet
Det er et centralt krav for forvaltningen at følge grundlæggende forvaltnings­
retlige regler, og derfor har ombudsmanden tidligere rettet henvendelse til
Ministeriet for Børn og Undervisning. Han gjorde opmærksom på, at de sager,
som han havde behandlet, efterlod indtryk af, at der kunne være behov for at
udbygge skoleledernes forvaltningsretlige kvalifikationer. Sagen endte dog med,
at ombudsmanden ikke foretog sig mere, bl.a. fordi ministeriet i 2012 havde ud­
arbejdet en folder, ”God orden i folkeskolen”, for at komme rundt om de proble­
mer, der kan opstå ved håndtering af forseelser i folkeskolen. Ombudsmanden
skrev til ministeriet i begyndelsen af 2013, at han ville være opmærksom på, om
eventuelle fremtidige sager også pegede i retning af, at skoleledere manglede
viden om forvaltningsret, når de håndterede alvorlige forseelser.
Sagerne fra 2015 viser, at problemet ikke er løst, og ombudsmanden har nu
henvendt sig til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for at få en
dialog om, hvad der skal til for at sikre det enkelte barns retssikkerhed.
eL e V ers K L ag e V e J
hvis en skoleleder træffer en afgørelse over for
en skoleelev – f.eks. beslutning om enkeltmands­
undervisning eller udelukkelse fra undervisningen
i en periode – er der ingen almindelige klagemulig­
heder. det fremgår af § 45, stk. 2, i folkeskoleloven
og har været gældende siden den 1. august 2009.
eleven kan derfor gå direkte til Folketingets
ombudsmand.
Før den 1. august 2009 kunne elever klage
over afgørelser til kommunalbestyrelsen
inden for 4 uger.
skolelederen udfører dog sine opgaver under
ansvar over for kommunalbestyrelsen. kom­
munalbestyrelsen kan behandle klager over
skolelederens (eller de ansattes) optræden,
herunder at skolelederen har truffet en
beslutning, der er i strid med rammer fastlagt
af kommunalbestyrelsen.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0048.png
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0049.png
49
sag nr. 15/01601
det kostede en reparation af sidespejl og siderude,
da en borger kørte galt med sin handicapbil. Borge­
ren mente, at kommunen skulle dække udgiften, da
hun ellers ikke lovligt kunne køre i bilen. Men kom­
munen var ikke indstillet på at påtage sig det øko­
nomiske ansvar. Af serviceloven fremgik det, at
”nødvendige merudgifter til den daglige livsførelse”
skulle dækkes. Men reparationerne på borgerens
bil var ikke almindelige driftsudgifter forbundet
med det at være bilejer, skrev kommunen: de skyld­
tes alene, at borgeren havde haft et trafikuheld
– som i øvrigt ikke havde noget med hendes handi­
cap at gøre.
Ankestyrelsen var enig med kommunen. ombuds­
manden vurderede, at han ikke ville kunne nå til et
resultat, som var mere fordelagtigt for borgeren, og
han besluttede derfor ikke at gøre mere ved sagen.
efter ombudsmandslovens § 16, stk. 1, afgør om­
budsmanden selv, om der er tilstrækkelig grund til,
at han undersøger en klage.
sag nr. 15/01615
der måtte være tale om ren myndighedsinhabilitet,
mente en borger – han havde lagt mærke til, at den
samme person havde været sagsbehandler hos både
politiet og statsadvokaten i en sag, hvor han havde
klaget over politiet. sammenfaldet skyldtes, at sags­
behandleren havde skiftet job.
Myndigheden var dog ikke inhabil, konstaterede
ombudsmanden, og sagsbehandleren var heller ik­
ke personligt inhabil i sagen – det ville være tilfæl­
det, hvis hun havde behandlet klagen hos både
første og anden instans. Men både hos politiet og
statsadvokaten havde sagsbehandleren kun stået
for nogle mindre ekspeditioner i sagen. den egent­
lige behandling af klagen var foregået hos den
Uafhængige Politiklagemyndighed og senere hos
statsadvokaten, og sagen var blevet afgjort af
statsadvokaten, før sagsbehandleren blev ansat.
når ombudsmanden i sjældne tilfælde selv må
erklære sig inhabil i en sag, udpeger Folketingets
retsudvalg en såkaldt sætteombudsmand til at
behandle sagen i ombudsmandens sted. det skete
fem gange i 2015.
sag nr. 15/03366
da en borger modtog en pris og et femcifret penge­
beløb, gav han straks pengene videre til to forenin­
ger. Alligevel blev han beskattet af beløbet.
Borgeren klagede til skAT. imens han ventede på
skATs afgørelse, fik han et krav om tilbagebetaling
af boligstøtte fra Udbetaling danmark, som havde
fået oplyst, at han havde haft en ekstraindtægt.
Borgeren bad ombudsmanden om hjælp til at få
kravet om tilbagebetaling udsat. da borgeren først
skulle klage til Ankestyrelsen via Udbetaling dan­
mark, kunne ombudsmanden ikke hjælpe på anden
måde end ved at videresende klagen til myndighe­
derne. Men heldigvis for borgeren havde klagen til
Ankestyrelsen opsættende virkning – hvilket be­
tød, at boligstøtten ikke kunne kræves tilbagebe­
talt, før Ankestyrelsen havde truffet sin afgørelse.  
efter ombudsmandslovens § 14 må ombudsmanden
først behandle en klage, når andre klagemuligheder
er udtømt. i 2015 sendte ombudsmanden bl.a. af
den grund i ca. 1.200 tilfælde klager videre til myn­
dighederne.
sag nr. 15/00315
Brystkræft, svær depression og udbrændthed kunne
ikke begrunde, at en 59­årig kvinde fik førtidspen­
sion. det mente kommunen og Ankestyrelsen, som
ud fra de lægelige oplysninger vurderede, at det ik­
ke var helt udelukket, at kvinden kunne forbedre
sin arbejdsevne. kvinden skulle derfor i gang med
et toårigt ressourceforløb.
kvinden ønskede ikke at blive arbejdsprøvet. hun
skrev til ombudsmanden, at hendes medicin var
uden effekt, og at både hendes læge og hendes
psykolog var helt uenige i myndighedernes vurde­
ring. hun skrev også, at uvisheden om, hvorvidt hun
ville få den ønskede førtidspension, havde forvær­
ret hendes psykiske helbred.
ombudsmanden mente ikke, der var udsigt til, at
han kunne hjælpe kvinden. de vurderinger og af­
vejninger, som lå bag afgørelsen om kvindens mu­
lighed for at få førtidspension, havde han som
ombudsmand ikke forudsætninger for at tage stil­
ling til.
ombudsmanden har ikke lægelig fagkundskab til
rådighed og kan derfor normalt ikke tage stilling til
en lægefaglig vurdering – men blot undersøge, om
myndighederne har lagt vægt på vurderingen, da
de traf deres afgørelse.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0050.png
gr ænser For ministres
” PoLitisK e KommuniK ation ”
ministre er ikke kun politikere, men også forvaltningschefer.
det sætter grænser for deres ”politiske kommunikation”.
eritrea-sagen og sagen om flygtningeannoncen i libanesiske
aviser illustrerer problemstillingen.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0051.png
51
Jørgen steen sørensen
Folketingets ombudsmand
I ombudsmandsinstitutionen behandler vi på årsplan ca. 5.000 sager. Af dem
skiller nogle sig altid ud som væsentlige og principielle. Og enkelte giver erfa­
ringsmæssigt anledning til særlig opmærksomhed.
I 2015 hørte Eritrea­sagen og sagen om flygtningeannoncen i libanesiske aviser
til den sidste kategori.
Sagerne havde vigtige fællesnævnere: De angik udlændingeområdet. De blev i
offentligheden forbundet med de ansvarlige ministre personligt. Og de vedrørte
grænserne for, hvad der ofte betegnes som ministres ”politiske kommunikation”.
Jeg vil sige lidt om det sidste spørgsmål: Hvad er ministres ”politiske kommuni­
kation”? Hvorfor er det vigtigt? Og hvor er de retlige grænser?
retLige rammer For ministre
Kommunikation er en vigtig del af danske ministres hverdag. Små og store
spørgsmål opstår, og 24/7­samfundet kræver svar. Hvad mener ministeren?
Hvorfor har ministeren ikke gjort noget? Hvad vil ministeren gøre nu?
Må en minister komme med en hvilken som helst udmelding, der i situationen
er opportun?
Svaret er naturligvis nej. En minister må f.eks. ikke vildlede Folketinget. Frem­
sætte ærekrænkende udtalelser. Eller i strid med tavshedspligten røbe fortrolige
oplysninger. Det fremgår udtrykkeligt af lovgivningen.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0052.png
52
Folketingets ombudsmands beretning 2015
Men der gælder også andre og mere generelle begrænsninger i en ministers
”udmeldingsret”.
Det hænger sammen med, at en minister er øverste chef for en forvaltnings­
myndighed (det pågældende ministerium). En minister er derfor underlagt de –
til dels uskrevne – regler, der gælder for forvaltningsmyndigheder. En minister
skal f.eks. respektere almindelige principper om saglig forvaltning. En minister
må ikke blande sig i spørgsmål, der efter loven er henlagt til uafhængige myn­
digheder. Og en minister må ikke på forhånd udtale sig så markant om en sag
inden for sit kompetenceområde, at der opstår inhabilitet.
Samtidig er en minister andet end forvaltningschef. En minister er f.eks. rege­
ringsmedlem og formulerer i den forbindelse politiske visioner for regeringen.
En minister er som regel også fremtrædende medlem af et politisk parti og kan
have vigtige opgaver i partiet. Og endelig er en minister naturligvis ”sig selv”
som privatperson.
En minister har altså adskillige ”kasketter”, og ofte vil ministeren have dem alle
på i løbet af en dag. Om morgenen deltager ministeren f.eks. i regeringsmøde.
Om eftermiddagen træffer ministeren konkrete forvaltningsafgørelser. Om
aftenen drøfter ministeren interne partispørgsmål i valgkredsen. Og indimellem
når ministeren forhåbentlig også at være privatperson.
Der følger meget forskellige juridiske rammer med de forskellige kasketter.
Det er derfor vigtigt at vide, hvornår man har hvilken kasket på. Ikke mindst
når man skal vurdere, hvor langt man kan gå i sine udmeldinger.
eritrea-sagen – PoLitisK indbLanding
i asyLsagsbeHandLingen?
Tilstrømningen af asylansøgere fra Eritrea steg hen over 2014. Udlændingesty­
relsen iværksatte en såkaldt fact finding­mission til Eritrea. Den rapport, der
kom ud af missionen, dannede grundlag for en beslutning om opstramning i
asylpraksis, men stramningen blev hurtigt opgivet.
Der blev rejst en række alvorlige beskyldninger mod udlændingemyndighederne.
Et spørgsmål var, om den daværende justitsminister usagligt havde blandet sig
i sagen. Var det f.eks. i realiteten ministeren, der havde beordret styrelsen til
Eritrea med besked på at finde grundlag for en strammere praksis i de enkelte
asylsager?
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0053.png
Grænser for ministres ”politiske kommunikation”
53
Det havde jeg efter min undersøgelse af sagen ikke
grundlag for at antage. Men jeg udtalte, at den davæ­
rende justitsminister (og Justitsministeriet) selv havde
en del af ansvaret for, at mistanken var opstået. F.eks.
havde ministeren i et TV­interview udtalt, at ”jeg slår
bremserne i nu og sørger for, at Udlændingestyrelsen
tager af sted til Eritrea og undersøger, om vi kan sende
de her mennesker retur”.
Ministeren kan i situationen have oplevet behov for
at vise politisk initiativ. Men når ministeren udtalte
sig om, hvad udlændingemyndighederne skulle gøre i
anledning af en konkret asyltilstrømning, havde hun
kasketten som forvaltningschef på. Her kan der ikke
udvises så meget politisk initiativ, at det kompromit­
terer rollefordelingen mellem minister og asylmyndig­
heder. En rollefordeling, som vi netop har for at undgå
politisk indblanding i asylsagsbehandlingen.
Myndighederne var enige i mine hovedsynspunkter og
tog mine bemærkninger til efterretning. Men samtidig
optaget af, at jeg ikke i min udtalelse opstillede nye
krav til, hvad de betegnede som ”ministres politiske
kommunikation”.
FLygtningeannoncen – VeJLedning
aF borgerne eLLer ”KommuniKation
aF PoLitisKe initiatiVer”?
En lidt anderledes illustration af problemstillingen er
sagen om udlændingemyndighedernes såkaldte flygt­
ningeannonce i libanesiske aviser.
I september 2015 indrykkede Udlændinge­, Integra­
tions­ og Boligministeriet og Udlændingestyrelsen en
annonce i libanesiske aviser. Den indeholdt en række
kortfattede oplysninger om restriktive dele af den danske
asylordning, bl.a. om udsat ret til familiesammenføring
e r i t r e a-s ag e n s Fo r L Ø b
August 2014:
det kommer frem, at Udlæn­
dingestyrelsen vil tage på fact finding­
mission til bl.a. eritrea. Baggrunden er et
stærkt stigende antal asylansøgere fra
landet.
november 2014:
Udlændingestyrelsen
offentliggør rapport om forholdene i
eritrea. styrelsen vurderer, at forholdene
ikke i sig selv udgør forfølgelse eller
giver asylansøgere fra eritrea krav på
beskyttelse.
november 2014:
i medierne bliver der
rejst spørgsmål om myndighedernes
håndtering af sagen, bl.a. om usaglig
politisk indblanding i asylsagsbehandlin­
gen. en navngiven kilde trækker sig fra
rapporten, og to medarbejdere i Udlæn­
dingestyrelsen kritiserer den offentligt.
styrelsen ændrer igen det asylretlige ud­
gangspunkt, så asylansøgere fra eritrea
fortsat som hovedregel skal have asyl.
December 2014:
det kommer frem, at
Udlændingestyrelsen har givet de to
medarbejdere en ansættelsesretlig
advarsel.
15. september 2015:
ombudsmanden
afgiver udtalelse i sagen. efter at have
gennemgået 7.000 siders sagsakter
finder han ikke ”væsentlige retsbrud”.
Men han peger på, at myndighederne har
udsat sig selv for mistanke om ”urent
trav”. ombudsmanden opfordrer myndig­
hederne til at lære af forløbet.
23. november 2015:
ombudsmanden
afslutter sagen, efter at myndighederne
har erklæret sig enige i hans hovedsyns­
punkter og taget hans bemærkninger til
efterretning.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0054.png
54
Folketingets ombudsmands beretning 2015
Fo r L Ø b e t i sag e n om
FLygt n i n g e a n n o n c e n
7. september 2015:
Udlændinge­,
integrations­ og Boligministeriet og
Udlændingestyrelsen indrykker en
kortfattet annonce i fire libanesiske
aviser om dele af den danske asyl­
ordning. Myndighederne offentliggør
også annoncen på bl.a. sociale medier i
libanon og asylcentre i danmark.
18. september 2015:
ombudsmanden
går ind i sagen. han vælger at fokusere
på avisannoncen, der er udgangspunk­
tet for informationsindsatsen.
2. og 23. oktober 2015:
Ministeriet
afgiver høringssvar.
10. december 2015:
ombudsmanden
offentliggør udtalelse med kritik af, at
annoncen ikke var ”retvisende”.
10. december 2015:
Ministeren og mini­
steriet erklærer sig i pressemeddelelse
uenig med ombudsmanden.
17. december 2015:
Ministeriet afgiver
yderligere kommentarer til ombuds­
mandens udtalelse. Ministeriet anfører
bl.a., at man ved fremtidige informati­
onsindsatser vil være opmærksom på
målgrupper og præcision i kommunika­
tionen.
18. december 2015:
ombudsmanden
erklærer sig tilfreds med udgangen på
sagen.
og hurtig hjemsendelse af afviste asylansøgere. Formålet
var at korrigere forkerte oplysninger i flygtningemiljøet.
Jeg udtalte, at annoncen måtte bedømmes efter de regler
og principper, der gælder for offentlige myndigheders
vejledning af borgerne om deres retsstilling, og at be­
dømmelsen i væsentlig grad måtte ske i lyset af forhol­
dene for syriske flygtninge. Jeg konkluderede, at an­
noncen ikke var retvisende. Ministeriet havde en anden
vurdering af annoncen, men har efterfølgende afgivet
en udtalelse, der bør indebære, at problemet under alle
omstændigheder ikke gentager sig.
Også i denne sag spøgte problemstillingen om ”politisk
kommunikation”. Over for mig brugte ministeriet f.eks.
udtryk som ”kommunikation af politiske initiativer” om
annoncen, og der blev henvist til, hvad der efter Finans­
ministeriets såkaldte Kodex VII gælder for ministres
besvarelse af spørgsmål fra Folketinget. Som ombuds­
mand måtte jeg imidlertid bedømme annoncen på dens
egne præmisser, dvs. som officiel informationsformid­
ling.
samFundsPrinciP På teKnisK FormeL
Eritrea­sagen og annoncesagen illustrerer på hver sin
måde problemstillingen om ministres politiske kom­
munikation og dens rammer. Ministre har behov for at
kunne deltage i politisk kommunikation, i dag forment­
lig mere end nogensinde. Det er vigtigt at forstå og
anerkende. Men deres rolle og ansvar som forvaltnings­
chefer sætter grænser for, hvad de kan kommunikere.
De skal vide, hvilken kasket de har på.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0055.png
Grænser for ministres ”politiske kommunikation”
55
Hele problemstillingen med forskellige kasketter og retlige rammer kan måske
forekomme lidt juridisk­spidsfindig. Det er den nu ikke. Også her sætter juraen
nemlig blot et grundlæggende samfundsprincip på teknisk formel. I dette til­
fælde princippet om, at myndighedsudøvelse skal være saglig og foregå i respekt
for gældende ret og god forvaltningsskik. Også når der er ministre involveret,
og der er ”politik i sagen”.
et begreb, der Kan ForVirre
”Politisk kommunikation” er i dag et almindeligt anvendt udtryk. Og i ufor­
melle samtaler på Slotsholmen kan jeg møde det synspunkt, at der ikke bør
sættes for snævre grænser for ministres bevægelsesfrihed på området. Det er et
helt naturligt synspunkt. Hverken ombudsmanden eller andre skal naturligvis
gøre ministres navigation i kommunikationsfarvandet mere vanskelig, end kon­
trol med overholdelse af gældende retsprincipper mv. nødvendiggør.
Men det er vigtigt, at ord ikke får deres egen magi. Politisk kommunikation er
ikke et juridisk begreb, og måske kan det nogle gange forvirre mere, end det
afklarer. En minister har forskellige funktioner med forskellige retlige rammer.
Disse rammer er grundlæggende for vores statsstyre. Og de flytter sig ikke,
uanset hvilke udtryk man bruger.
I ombudsmandsinstitutionen vil vi altid gøre vores bedste for at forstå og respek­
tere den virkelighed, som ministre og ministerier lever i. Omvendt kan Eritrea­
sagen og annoncesagen forhåbentlig på Slotsholmen bruges som illustration af
nogle grundlæggende principper, der rammer ministres hverdag ind. Også deres
”politiske kommunikation”.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0056.png
56
sag nr. 15/01922
en otteårig pige havde brug for genoptræning, efter
at hun havde haft hjernebetændelse. hospitalet
lagde en intensiv, specialiseret genoptræningsplan,
der skulle udføres af personale med neuropsykolo­
gisk ekspertise.
kommunen, som skulle betale for genoptræningen,
vurderede imidlertid, at et tilbud om fysioterapi var
tilstrækkeligt, og afslog at dække udgifterne til
genoptræningen. en advokat klagede på vegne af
pigens forældre til ombudsmanden.
det fremgik af reglerne på området, at kommunen
ikke måtte tilsidesætte lægernes vurdering af be­
hov for genoptræning. ombudsmanden sendte der­
for klagen til kommunen, så den kunne forklare
pigens forældre, hvordan tilbuddet om fysioterapi
kunne sidestilles med det specialiserede behand­
lingstilbud, hospitalet havde anbefalet. kommunen
så på sagen igen og besluttede at trække sit afslag
tilbage.
nogle gange kan ombudsmanden hjælpe en sag
videre blot ved at stille myndigheden ”de rigtige”
spørgsmål.
sag nr. 15/03239
en borger klagede via klageskemaet på
ombuds­
manden.dk
over, at hun ikke kunne få refunderet
penge fra dsB for klippekort. som kontaktoplys­
ninger havde borgeren kun opgivet et forbogstav,
et meget almindeligt efternavn, en adresse, som
var unøjagtig, og et mobilnummer. da en medar­
bejder hos ombudsmanden ringede hende op,
oplyste hun sit – også almindelige – fornavn, men
ikke adresse eller cpr­nummer. i stedet bad hun
om, at ombudsmanden skrev til hende på hendes
e­mailadresse.
ombudsmanden skrev til borgeren, at han ikke
kunne behandle en klage, medmindre han med
sikkerhed kunne fastslå, hvem den kom fra. det
kunne han ikke i dette tilfælde, og han afsluttede
derfor sagen.
efter ombudsmandsloven er det et krav, at en klage
er navngivet.
sag nr. 15/02690
”Jeg er kun et barn, og det er ikke rimeligt, at jeg
ikke får mine penge”, skrev en 17­årig pige til om­
budsmanden. Pigen var berettiget til et børne­
pensionstillæg på knap 16.000 kr. årligt fra sin
adoptivfar, men selv om pigen havde fortalt myn­
dighederne, at hun ikke længere havde kontakt
med sin biologiske mor, udbetalte statens Admini­
stration den første rate til morens nemkonto.
Moren, som var psykisk syg, brugte pengene med
det samme.
Pigen klagede til Moderniseringsstyrelsen, som
skrev tilbage, at pengene var blevet udbetalt til
den nemkonto, pigens personnummer var knyttet
til. Pigen skulle selv have gjort opmærksom på, at
hendes personnummer skulle knyttes til en anden
konto – det fremgik af reglerne om nemkonto.
ombudsmanden mente ikke, at myndighederne
havde begået fejl i sagen, men gjorde statsforvalt­
ningen og digitaliseringsstyrelsen opmærksom på
problemstillingen.
ombudsmanden modtog i 2015 godt 50 klager fra
børn og unge under 18 år.
sag nr. 15/02558
Tre gange skrev Justitsministeriet til en borger, som
havde søgt om aktindsigt efter offentlighedsloven,
at ministeriet forventede at svare inden for tre uger.
Af det tredje brev fremgik, at der var sket en sags­
behandlingsfejl, da ministeriet skannede det mate­
riale, som skulle udleveres til borgeren – derfor måtte
arbejdet nu starte forfra.
da der var gået tre uger efter den meddelelse, havde
borgeren stadig ikke fået svar fra Justitsministeriet.
han klagede til ombudsmanden, som i en høring bad
ministeriet udtale sig om den lange sagsbehandlings­
tid. Men da det viste sig, at ministeriet samtidig havde
sendt borgeren en afgørelse i sagen, indstillede om ­
budsmanden sin undersøgelse og skrev til borgeren,
at en undersøgelse ikke kunne hjælpe ham nu.
ombudsmanden skrev også, at han generelt var
opmærksom på myndighedernes sagsbehandlings­
tider i aktindsigtssager, og at han havde en anden
sag om sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet
under behandling.
i offentlighedsloven forudsættes det, at myndig­
hederne arbejder hurtigt, når journalister og andre
borgere søger om aktindsigt. derfor har ombuds­
manden også skærpet kravene til sin egen sags­
behandlingstid i klager om aktindsigt.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0057.png
57
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0058.png
eKstr a Hering – oFFentLigHeds -
LoV ens sVære Ø V eLse
mange forstår ekstraheringspligten som pligten til at
udlevere rent faktuelle oplysninger i dokumenter, der
ellers kan hemmeligholdes. men myndighederne har
pligt til at udlevere mere end ren fakta.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0059.png
59
lisbeth Adserballe
kontorchef
lise Puggaard
specialkonsulent
Det er ikke nogen let sag at forstå reglerne om aktindsigt.
Offentlighedsloven bliver selv i fagkredse betragtet som
indviklet. Men ét område, som særligt volder hovedbrud, er
ekstrahering. Altså den øvelse, der består i at vurdere, om et
dokument, der ellers kan hemmeligholdes, indeholder oplys­
ninger om en sags faktiske grundlag mv. Sådanne oplysninger
har myndighederne nemlig normalt pligt til at ekstrahere og
udlevere. I praksis sker det ofte ved, at myndigheder med en
sort tusch overstreger alt det, der ikke skal ekstraheres.
ekstrahering betyder, at myn­
dighederne trækker visse
oplysninger ud af et dokument
og giver aktindsigt i dem, selv
om dokumentet i øvrigt kan
hemmeligholdes. i praksis sker
det ofte ved, at myndighederne
overstreger alt det, der ikke
skal ekstraheres.
Hos ombudsmanden ser vi ofte, at myndighederne har problemer med at ekstra­
here rigtigt. Det er dog ikke kun myndighederne, der synes, det er svært. Også
i ombudsmandsinstitutionen giver ekstrahering anledning til mange principielle
overvejelser og drøftelser.
Sådan var det under den tidligere offentlighedslov, og sådan er det stadig. Men
man kan med god ret sige, at problemet er blevet større, fordi selve ekstraherings­
øvelsen nu skal laves på flere typer af dokumenter. Ikke mindst dokumenter, der
falder ind under den nye ministerbetjeningsregel i offentlighedslovens § 24.
et bLiK På regLerne
Det er offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., der fastslår, at myndighederne
har pligt til at udlevere oplysninger om en sags faktiske grundlag. Også selv om
dokumentet i udgangspunktet kan hemmeligholdes.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0060.png
60
FoLKetingets ombudsmands beretning 2015
Vores erfaring viser, at mange myndigheder og formodentlig også journalister
og borgere forstår ekstraheringspligten efter § 28, stk. 1, 1. pkt., sådan, at ren
fakta skal udleveres, og så er den ikke længere. Det er meget forståeligt, men
det ”faktiske grundlag” har en bredere betydning.
Hvis der kun var pligt til at finde og udlevere de egentlige faktuelle oplysninger,
ville det ikke være så vanskeligt. Som eksempel på en faktuel oplysning nævner
lovbemærkningerne, at der ”på en motorvejsstrækning passerer 20.000 biler
dagligt”. Vanskelighederne opstår, fordi fakta ikke altid er så let at få øje på som
i eksemplet med antallet af biler på en motorvejsstrækning.
Hvis man ser nærmere på loven og dens forarbejder, kan man se, at begrebet
”oplysninger om en sags faktiske grundlag” i § 28, stk. 1,
1. pkt.,
har to hoved­
betydninger:
For det første betyder det oplysninger, som meget oplagt er fakta, f.eks. oplys­
ningen om de 20.000 biler.
For det andet betyder det – med lovbemærkningernes ord – ”andre oplysninger,
der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilveje­
bringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag”. Det er
således ikke nok at se på oplysningens indhold – om den er faktuel eller ej.
Man må også se på, hvilken
funktion
oplysningen har i den konkrete sag. Lidt
forenklet kan man kalde den type oplysninger for ”funktionsfakta”. Og her kan
der være tale om mere subjektivt prægede oplysninger.
Herudover kan offentligheden under visse omstændigheder få indsigt i de eks­
terne og interne faglige vurderinger, der knytter sig til den enkelte sag. Det frem­
går af offentlighedslovens § 28, stk. 1,
2. pkt.,
og § 29.
Det er dog interessant nok ikke sidstnævnte, der giver problemer i praksis – i
hvert fald ikke i de sager, som ombudsmandsinstitutionen får præsenteret. Det
gør derimod kategorien ”funktionsfakta”.
Hermed mener vi
ikke
”faglige” tilkendegivelser i lovens forstand (som skal vur­
deres efter § 28, stk. 1,
2. pkt.,
eller § 29 om eksterne og interne faglige vurde­
ringer). Vi tænker derimod på alle de andre former for tilkendegivelser, der kan
forekomme i en sag. Det kan såvel være myndighedens egne tilkendegivelser,
som det kan være tilkendegivelser, der stammer fra andre myndigheder eller fra
borgere, og som dokumenterne refererer.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0061.png
EkstrahEring – offEntlighEdslovEns sværE øvElsE
61
Lovbemærkningerne giver ikke mange fingerpeg om, hvordan man identificerer
”funktionsfakta”. Og det gør det ikke nemmere, at lovbemærkningerne tilsy­
neladende er møntet på sager, hvor myndighederne træffer konkrete afgørelser.
Det er nemlig ikke her, at de vanskelige ekstraheringsspørgsmål opstår. Det
gør de derimod i de generelle forvaltningssager – f.eks. sager om store anlægs­
arbejder eller udarbejdelse af politiske planer – som også er den sagstype, som
ombudsmandens sager om ekstrahering typisk vedrører.
Nogle konkrete sager fra ombudsmandens praksis er derfor den bedste illustra­
tion af, hvad der kan være ”funktionsfakta”.
tre eKsemPLer På ”FunKtionsFaKta”
FOB 2014­14 handlede om et notat, som SKAT havde sendt til skattemini­
steren. SKATs praksis om foreløbige momsfastsættelser havde vist sig at være
forkert, og SKAT havde derfor ændret sin praksis og planlagt yderligere tiltag.
Notatet var sendt til ministeren bl.a. for at give ministeren et grundlag til at
vurdere eventuelle yderligere tiltag. SKAT havde undtaget notatet fra aktind­
sigt som et ministerbetjeningsdokument og mente ikke, at der var ekstrahe­
ringspligtige oplysninger i det. Det var ikke begrundet nærmere. Selv om nogle
af oplysningerne i notatet havde karakter af vurderinger, kom ombudsmanden
frem til, at de fleste oplysninger skulle ekstraheres. Ombudsmanden lagde vægt
på, at oplysningerne beskrev de forhold, som lå til grund for SKATs overvejelser
i sagen, og altså belyste grundlaget for de tiltag, som SKAT havde besluttet at
iværksætte. Ombudsmanden lagde således vægt på oplysningernes funktion i
sagen.
En anden sag – FOB 2014­21 – drejede sig om, hvorvidt oplysninger i en
APV (arbejdspladsvurdering) udarbejdet i Transportministeriet var ekstrahe­
ringspligtige. Transportministeriet havde undtaget APV’en fra aktindsigt i sin
helhed. Mange af oplysningerne i APV’en var sammenfatninger af medarbej­
dernes vurderinger af eller holdninger til bestemte spørgsmål. Ombudsmanden
konkluderede, at resultaterne af målingerne i APV’en var ekstraheringspligtige.
Han lagde vægt på, at selv om resultaterne havde et subjektivt præg, var de
en del af det grundlag, som skulle bruges til at vurdere, hvilke tiltag der var
nødvendige for arbejdsmiljøet i ministeriet. Ombudsmanden så igen på oplys­
ningernes karakter af ”funktionsfakta” i sagen.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0062.png
62
FoLKetingets ombudsmands beretning 2015
Endelig vil vi nævne en sag – FOB 2014­23 – hvor Justitsministeriet efter en
telefonsamtale med en partisekretær havde lavet et telefonnotat. Notatet inde­
holdt bl.a. et referat af partisekretærens tilkendegivelser vedrørende tilskudsbe­
grebet i partiregnskabsloven. Ombudsmanden mente, at disse oplysninger var
ekstraheringspligtige. Han lagde vægt på, at tilkendegivelserne ikke var ”fag­
lige”, og at de heller ikke vedrørte standpunkter, argumenter eller vurderinger
”med hensyn til en sags afgørelse”. De var derimod en del af det grundlag, som
Justitsministeriets rådgivning af partisekretæren blev foretaget på. Ombuds­
manden mente også, at dette resultat stemte bedst med formålet med ekstrahe­
ringsbestemmelsen i offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt. I denne sag brugte
ombudsmanden således det, som lovbemærkningerne siger om, hvilke former
for tilkendegivelser der
ikke
er ekstraheringspligtige, til – modsat – at sige, at
tilkendegivelserne i den konkrete sag
var
ekstraheringspligtige.
ombudsmandens PeJLePunKter
På baggrund af de konkrete sager kan man sige noget om de faktorer, som om­
budsmanden inddrager og lægger vægt på ved fortolkningen og udfyldningen af
lovgrundlaget. Ikke mindst hvordan ombudsmanden når frem til, at oplysninger
hører under kategorien ”funktionsfakta”:
Ombudsmanden lægger – som forudsat i forarbejderne – vægt på den
funktion,
oplysningerne har i sagen. Selv om oplysninger ikke ligner fakta, kan de altså
godt fungere som fakta. Det vil sige, at de er en del af grundlaget for myndig­
hedernes stillingtagen.
§ 28.
retten til aktindsigt i dokumenter
omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27,
nr. 1­4, omfatter uanset disse bestemmelser
oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det
omfang oplysningerne er relevante for sagen.
det samme gælder oplysninger om eksterne
faglige vurderinger, som findes i dokumenter,
der er omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og
§ 27, nr. 1­3.
Stk. 2.
stk. 1 gælder ikke, i det omfang
1) det vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt
ressourceforbrug,
2) de pågældende oplysninger fremgår af andre
dokumenter, som udleveres i forbindelse med
aktindsigten, eller
3) oplysningerne er offentligt tilgængelige.
§ 29.
retten til aktindsigt i dokumenter omfat­
tet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1­3, om­
fatter uanset disse bestemmelser oplysninger
om interne faglige vurderinger i endelig form, i
det omfang oplysningerne indgår i en sag om et
fremsat lovforslag eller en offentliggjort rede­
gørelse, handlingsplan el.lign. det gælder dog
ikke oplysninger om interne faglige vurderinger,
som findes i dokumenter, der er udarbejdet til
brug for ministerrådgivning eller rådgivning af
formandskabet for kl og for danske regioner.
Stk. 2.
§ 28, stk. 2, finder tilsvarende anven­
delse.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0063.png
EkstrahEring – offEntlighEdslovEns sværE øvElsE
63
I den forbindelse vil ombudsmanden efter omstændighederne bl.a.
slutte mod-
sætningsvis
fra lovbemærkningerne: Hvis oplysningerne adskiller sig fra den
type af oplysninger, som lovbemærkningerne har defineret som ikke­ekstrahe­
ringspligtige, vil det kunne tale for, at de
er
ekstraheringspligtige.
Endelig vil ombudsmanden vurdere ekstrahering i sammenhæng med reglerne
om undtagelse af bl.a. interne dokumenter og ministerbetjeningsdokumenter.
Hensynene bag disse regler
er grundlæggende at sikre embedsværkets arbejds­
vilkår og myndighedernes interne og politiske beslutningsproces. Hvis der er
oplysninger i f.eks. et ministerbetjeningsdokument, hvor disse hensyn ikke gør
sig gældende, kan det pege i retning af, at de er ekstraheringspligtige.
Kan man Lette den sVære ØVeLse?
Som det fremgår, kan det være vanskeligt for myndighederne at afgøre, hvilke
oplysninger i bl.a. interne dokumenter og ministerbetjeningsdokumenter som er
ekstraheringspligtige og derfor som udgangspunkt skal udleveres. Det gælder
særligt i de generelle forvaltningssager og særligt i forhold til udefrakommende
tilkendegivelser af vurderinger mv. Det skyldes til dels, at loven og forarbej­
derne i disse situationer ikke indeholder megen vejledning. Samtidig er pligten
til at ekstrahere blevet endnu vigtigere med den nye offentlighedslov, da ekstra­
heringsøvelsen skal laves på flere typer af dokumenter, bl.a. ministerbetjenings­
dokumenterne.
Lovbemærkningerne til bestemmelserne om eksterne og interne faglige vur­
deringer i § 28, stk. 1,
2. pkt.,
og § 29 er relativt oplysende. De giver altså en
ganske god vejledning til myndighederne om, hvornår der er tale om eksterne
og interne faglige vurderinger i lovens forstand.
Også lovbemærkningerne til den del af § 28, stk. 1,
1. pkt.,
som drejer sig om
egentlige faktuelle oplysninger, er ret enkle at forstå.
Det kunne overvejes at udbygge Justitsministeriets vejledning til offentligheds­
loven eller ved en eventuel revision af offentlighedsloven at lade lovbemærknin­
gerne indeholde større hjælp for myndighederne til at fastslå, hvilke oplysninger
– ud over de egentlige faktuelle oplysninger – der bidrager til at supplere sagens
bevismæssige grundlag mv. Altså, hvad der hører under kategorien, som vi her
kalder ”funktionsfakta”.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0064.png
64
sag nr. 15/03328
To gange var en kommunal tjenestebil set uden for
en medarbejders bolig, skrev kommunen til medar­
bejderen og gav ham en advarsel for at bruge kom­
munens biler til privat kørsel.
Medarbejderen – som havde fri på de dage, hvor han
angiveligt havde misbrugt kommunens biler – ind­
vendte, at han umuligt kunne have lånt en bil, da
hans kolleger så ville have manglet den i deres ar­
bejde. han efterlyste beviser og skrev, at der måtte
være tale om en tryllekunst, hvis der var hold i kom­
munens påstand. Men kommunen fastholdt sin af­
gørelse ”på det foreliggende grundlag”.
ombudsmanden bad kommunen om at uddybe over
for medarbejderen, hvad kommunen havde gjort for
at efterprøve medarbejderens oplysninger om, at
han ikke havde brugt bilen. ombudsmanden spurg­
te også, om kommunen havde skrevet ned, hvem
der havde set kommunens tjenestebil ved medar­
bejderens bopæl. kommunen trak derefter advars­
len tilbage, da beviserne ikke var gode nok.
når ombudsmanden videresender en klage til en
myndighed, kan han nogle gange hjælpe borgeren
med at få fremhævet de vigtigste klagepunkter
eller argumenter eller til at få en uddybende be­
grundelse for en afgørelse.
sag nr. 15/03581
da ejerne af et sommerhus i 2011 fik mistanke om,
at nabogrunden blev brugt til deponering af bygge­
affald, klagede de til kommunen. kommunen mente
i første omgang ikke, der kunne gøres noget.
der kom stadig mere affald til på nabogrunden, og
i 2014 kom kommunen igen på tilsynsbesøg efter
gentagne henvendelser fra ejerne af sommerhuset.
nu tog kommunen hånd om sagen.
ejerne af sommerhuset var meget utilfredse med
kommunens sagsbehandling og klagede i 2015 til
ombudsmanden. Men eftersom kommunen nu hav­
de handlet i sagen og desuden beklaget forløbet,
så ombudsmanden ingen grund til at undersøge
klagen nærmere.
”kommunen” er den myndighed, danskerne har
mest berøring med. det fører indimellem til uover­
ensstemmelser: i 2015 afsluttede ombudsmanden
1.252 sager, hvor en kommune var hovedansvarlig
myndighed.
sag nr. 15/04149
et brev på russisk måtte forbi en oversætter, inden
ombudsmanden kunne besvare det. Brevet var fra
en russisk kvinde, som klagede over, at Flygtninge­
nævnet havde givet hende afslag på asyl.
ombudsmanden kan ikke behandle klager over
Flygtningenævnet – det fremgår af udlændingelo­
ven. han kan dog i helt ekstraordinære tilfælde selv
vælge at undersøge en afgørelse fra Flygtninge­
nævnet, men det var der ikke grundlag for her. om­
budsmanden skrev derfor til kvinden, at han ikke
foretog sig mere i hendes sag. svaret blev oversat
til russisk, inden det blev sendt til kvinden.
ombudsmanden modtager jævnligt klager på andre
sprog end dansk. På ombudsmandens hjemmeside,
ombudsmanden.dk,
findes der information på en
række fremmedsprog om institutionens arbejde.
sag nr. 15/03543
”herved skal jeg venligst bringe vedhæftede skri­
velse i erindring”, skrev en advokat til ombudsman­
den. Vedlagt var en klage for advokatens klient
dateret tre måneder tidligere og adresseret til om­
budsmanden. Men ombudsmanden havde aldrig
modtaget klagen. en medarbejder ringede derfor
advokaten op og lagde en besked på hans telefon­
svarer, hvor han bad advokaten ringe tilbage. det
gjorde advokaten dog ikke.
ombudsmanden skrev derefter til advokaten, at ef­
tersom han ikke havde modtaget den oprindelige
henvendelse, og selve klagen nu var forældet i for­
hold til etårsfristen i ombudsmandsloven, ville han
ikke gøre mere ved sagen.
ombudsmanden oprettede i 2015 knap 4.800 sager
på baggrund af klager, han havde modtaget.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0065.png
65
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0066.png
ØJen V idn e tiL PoLitie ts
t Va ngsu dsen deLser
ombudsmanden har siden 1. april 2011 ført tilsyn med politiets
tvangsudsendelser af udlændinge med ulovligt ophold, som ikke
vil rejse ud af danmark frivilligt. tilsynet har været forankret hos
en medarbejder, som her gør status med udgangspunkt i en
konkret tvangsudsendelse af en afghansk familie.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0067.png
TILSYN
67
klavs kinnerup hede
Chefkonsulent
En tidlig oktobermorgen ankom seks civilklædte betjente til Center Avnstrup,
et asylcenter på Midtsjælland, for at frihedsberøve en afghansk familie. Op­
gaven var i første omgang at flytte familien lidt nordpå til Kriminalforsorgens
Institution for Frihedsberøvede Asylansøgere, Ellebæk. Men dernæst skulle
familien, som bestod af far, mor og en 15­årig søn, efter fire år i Danmark
tvangsudsendes til Afghanistan.
Klokken 10 minutter over seks bankede en betjent stille på døren til famili­
ens værelse. Efter kort tid åbnede faren, som tydeligvis havde ligget og sovet.
To betjente bad om lov til at komme ind. De forklarede, at det var besluttet,
at familien skulle frihedsberøves og overflyttes til Ellebæk, da de snart skulle
udsendes til Afghanistan. Stemningen var på dette tidspunkt rolig.
Faren og sønnen pakkede uden protester. Moren, derimod, protesterede højlydt.
Hun sad på et tæppe på gulvet, hvor hun havde siddet og bedt, da betjentene
kom ind på værelset. En kvindelig betjent forsøgte at berolige hende, men efter
ca. 20 minutter begyndte moren at slå sit hoved hårdt i gulvet. Betjentene holdt
moren fast, og da hun nægtede at rejse sig, bar de hende ned til bilen.
I bilen fortsatte moren med at skrige, og den kvindelige betjent holdt flere gan­
ge fast om hende for at forhindre, at hun slog hovedet mod bilruden. En halv
time senere kom de øvrige betjente med faren og sønnen. Familiens ejendele var
nu pakket i to kasser og to store hvide sække. Lidt over syv forlod familien sam­
men med betjentene Center Avnstrup.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0068.png
68
FoLKetingets ombudsmands beretning 2015
ombudsmandens tiLstedeVæreLse
under tVangsudsendeLser
Folketingets Ombudsmand har siden 1. april 2011 ført tilsyn med politiets
tvangsudsendelser. Formålet med tilsynet er at sikre, at udsendelserne sker med
respekt for individet og uden unødig magtanvendelse. Inden ombudsmanden
fik opgaven, eksisterede der ikke et særskilt tilsyn, og der er således tale om en
ny ordning i Danmark.
Typisk vil vi være til stede, på dagen hvor udlændingen bliver sendt ud af
landet, men vi kan også, som i det omtalte tilfælde, overvære frihedsberøvelsen
forud for en tvangsudsendelse.
Med udgangspunkt i politiets lister udvælger vi tvangsudsendelser, som vi øn­
sker at følge. Vi lægger vægt på, om udsendelsen vedrører udsatte grupper, om
det er familier, og om der er forhøjet risiko for brug af magtmidler, som det er
vores erfaring med udsendelser til Afghanistan. Derudover bestræber vi os altid
på at være til stede under tvangsudsendelser, hvor politiet bruger ”særfly”, som
dansk politi har hyret alene eller sammen med andre lande.
Vi må kun observere og har ikke beføjelser til at gribe ind i udsendelsen. I praksis
holder vi os diskret i baggrunden. Vi forsøger at være til stede i de situationer,
hvor politiet anvender magt. Under den omtalte frihedsberøvelse var ombuds­
mandens medarbejder hele tiden hos moren i familien.
Ombudsmanden fokuserer på flere områder i sin vurdering af, om udsendelsen
sker i respekt for individet og uden unødig magtanvendelse. Ud over magtan­
vendelse har ombudsmanden bl.a. fokus på familiens enhed. Det sker, at enkelte
familiemedlemmer går under jorden i forsøg på at forhindre udsendelsen. Efter
politiets retningslinjer skal udsendelse af familier som udgangspunkt ske samlet.
Politiet kan dog undtagelsesvist beslutte at gennemføre en udsendelse af en
familie, selv om ikke alle familiemedlemmer er til stede. I de tilfælde ser om­
budsmanden bl.a. på, om politiet forud for udsendelsen har vejledt familien om
risikoen for at blive delt. Ombudsmanden undersøger også, om politiet aktivt
har forsøgt at finde de forsvundne familiemedlemmer, og om politiet konkret
har taget stilling til, om det er forsvarligt at gennemføre udsendelsen af de
familiemedlemmer, som er til stede.
Når familien i den omtalte sag blev frihedsberøvet inden udsendelsen, var det
ikke, fordi politiet havde konkret mistanke om, at enkelte af familiemedlem­
merne ville gå under jorden. Hele familien havde dog tidligere holdt sig skjult
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0069.png
TILSYN
Øjenvidne til politiets
tvangsudsendelser
69
for myndighederne og ville fortsat ikke rejse ud af Dan­
mark – derfor besluttede politiet at frihedsberøve familien
forud for udsendelsesdagen.
aFHentning i eLLebæK
To uger efter afhentningen i Center Avnstrup stod tre
ansatte fra Ellebæk klar til at udlevere familien til poli­
tiet. Faren og sønnen virkede nervøse, men de gjorde ikke
modstand. Betjentene forklarede, at de skulle visitere dem
for at sikre, at de ikke havde farlige genstande på sig.
Samtidig hentede to kvindelige betjente moren i den celle,
hvor hun var anbragt. De visiterede hende, uden at hun
gjorde modstand. Moren protesterede heller ikke over at
skulle tage en voksenble på. Betjentene forklarede, at bleen
var nødvendig, fordi hun havde drukket sæbevand samme
morgen for at undgå at blive udsendt.
Voksenble i forbindelse med tvangsudsendelser er ikke
omtalt i de internationale eller nationale retningslinjer for
tvangsmæssige udsendelser. Ombudsmanden har tilkende­
givet, at brug af voksenble indebærer en betydelig risiko
for, at den enkeltes værdighed bliver krænket. I denne sag
vurderede ombudsmanden, at voksenbleen under de kon­
krete omstændigheder var nødvendig og forsvarlig, fordi
kvinden havde drukket sæbevand.
Protester i KØbenHaVns LuFtHaVn
Klokken halv to kørte politibilen med den afghanske
familie direkte ud til flyets standplads i Københavns
Lufthavn. Familiemedlemmerne stod ud af bilen, men
da de kom til foden af trappen op til flyet, nægtede de at
gå ombord. Samtidig begyndte de at råbe på engelsk, at
de ville blive dræbt i Afghanistan. Betjentene forsøgte
forgæves at tale familiemedlemmerne til ro. Efter nogle
minutter fikserede de deres håndled. Sønnens håndled
blev fikseret med plastikstrips, og forældrenes håndled
blev fikseret med stofremme, der blev spændt fast til et
bælte (fikseringsbælte).
t Va n g s u ds e n d e L s er
i danmark er det politiet, som sørger
for udlændinges udrejse af landet,
når de ikke udrejser frivilligt.
Tvangsudsendelser kan ske ved ”på­
set udrejse” eller ”ledsaget udrejse”.
– Ved påset udrejse overvåger
politiet udrejsen af landet, f.eks.
ombordstigning på et fly i køben­
havns lufthavn.
– Ved ledsaget udrejse ledsager
politiet udlændingen ud af landet
til udlændingens hjemland eller et
tredjeland, hvor udlændingen har
ret til at opholde sig.
ledsaget udrejse sker som udgangs­
punkt med rutefly, men politiet
anvender nogle gange særfly, som
dansk politi hyrer alene eller sammen
med andre lande. Fælles flyvninger
kan også organiseres af eU’s grænse­
agentur, Frontex.
tilsyn
ombudsmanden fører i henhold til
udlændingelovens § 30 a tilsyn med
tvangsudsendelser. Formålet med
tilsynet er at holde øje med, at rigs­
politiets virksomhed i forbindelse
med tvangsmæssige udsendelser
sker med respekt for individet og
uden unødig magtanvendelse.
Medarbejdere fra ombudsmanden
har i perioden april 2011 – december
2015 fulgt 59 tvangsudsendelser.
– 13 var tvangsudsendelser ved
påset udrejse.
– 46 var tvangsudsendelser ved
ledsaget udrejse.
i perioden har medarbejdere fra om­
budsmanden screenet 2.178 sager
og nærmere gennemgået 215 sager.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0070.png
70
FoLKetingets ombudsmands beretning 2015
magtmidLer
Ved tvangsudsendelser kan poli­
tiet bruge magtmidler som greb/
håndkraft, plastikstrips, håndjern,
beskyttelseshjelm og fikserings­
bælte. erfaringerne fra tilsynet er,
at de mest anvendte magtmidler
er fikseringsbælte, greb/hånd­
kraft og plastikstrips. håndjern
anvendes kun sjældent.
det fremgår af politiloven, at
magtanvendelse skal være
”nødvendig og forsvarlig”, og ”den
må alene ske med midler og i en
udstrækning, der står i rimeligt
forhold til den interesse, der
søges beskyttet”. Politiet skal
desuden anvende magt så skån­
somt, som omstændighederne
tillader, og sådan, at eventuelle
skader begrænses til et minimum.
det følger desuden af politiets
interne retningslinjer om udsen­
delsesarbejdet, at anvendelsen
af magt ved tvangsudsendelser
altid skal foregå på en sådan
måde, at det giver anledning til
mindst mulig forstyrrelse i forhold
til omgivelserne.
Familien blev vist ned på de bagerste rækker i det tomme fly.
Kaptajnen, som altid har den øverste myndighed ombord,
kom for at vurdere situationen. På trods af familiemedlem­
mernes højlydte appeller lod han dem blive på flyet.
Nogle minutter senere kom de øvrige passagerer ombord, og
familiemedlemmerne appellerede nu højlydt til dem, indtil
flyet 20 minutter senere forlod sin standplads. Herefter var
det kun faren, som råbte på engelsk, at han ville bombe flyet.
Da flyet var i luften, sad hele familien tavse. Den udsendel­
sesansvarlige betjent talte med faren, hvorefter betjentene
fjernede strips og remme fra familiemedlemmernes håndled.
KritiK aF mangLende doKumentation
I perioden april 2011 til december 2015 har ombudsmanden
fået oplysninger om 79 udsendelser, hvor politiet anvendte
magt. I 25 tilfælde overværede vi politiets magtanvendelse.
I ingen af de 25 tilfælde handlede politiet i strid med politi­
lovens regler om magtanvendelse, og magtanvendelserne
foregik desuden i overensstemmelse med politiets retnings­
linjer.
Ud fra politiets oplysninger i de resterende sager er det
ombudsmandens vurdering, at magtanvendelsen i 47 sager
ligeledes opfylder politilovens bestemmelser om magtan­
vendelse. I 25 sager var det dog ikke muligt for ombudsmanden at vurdere,
om politilovens bestemmelser blev efterlevet. Det skyldes, at der ikke foreligger
tilstrækkelig dokumentation for den anvendte magt i sagerne.
Ombudsmanden har, siden tilsynet begyndte, flere gange kritiseret, at politiet
ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret brug af magtmidler i forbindelse med
tvangsudsendelser.
Efter anbefaling fra ombudsmanden offentliggjorde politiet den første oversigt
over brug af magtmidler under tvangsudsendelser i 2014.
I forhold til den omtalte sag vurderede ombudsmanden, at politiets magtanven­
delse opfyldte politilovens bestemmelser.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0071.png
TILSYN
Øjenvidne til politiets
tvangsudsendelser
71
Både fastholdelsen og føringen af moren ved afhentningen på Center Avnstrup
og fikseringen, fastholdelsen og føringen af familiemedlemmerne i Københavns
Lufthavn blev vurderet som nødvendige og forsvarlige. Desuden blev magt­
midlerne kun anvendt i korte perioder, da betjentene løbende vurderede, om
indgrebene var rimelige under de konkrete omstændigheder.
aFKLaring i FranKFurt
I Frankfurt blev familien og betjentene modtaget af tysk politi, som gav dem
besked på at opholde sig i et område med restauranter og butikker. Betjentene
skulle omgående kontakte tysk politi, hvis der opstod problemer.
Betjentene fandt sammen med familien et sted, hvor de kunne få mad. Moren
fik lov til at tage bleen af, da hun bad om det. Familien forekom nu at være
afklaret med situationen, og faren lånte en betjents mobiltelefon for at foretage
nogle opkald.
Næste morgen landede flyet i Kabuls lufthavn. Inden landingen fik faren be­
kræftet, at familien ville blive tilbudt et sted, hvor de kunne bo de første dage.
Desuden fortalte den udsendelsesansvarlige, at den danske ambassade ville
kunne hjælpe dem de første dage.
Familien og betjentene blev mødt af tre personer fra de afghanske myndigheder
og to medarbejdere fra den danske ambassade. Modtagelsen var venlig. De af­
ghanske myndighedspersoner undersøgte familiens papirer, og familien fik lov
til at rejse ind i Afghanistan. Betjentene og ombudsmandens medarbejder rejste
tilbage med samme fly, som de netop var ankommet med.
Ombudsmanden havde ingen kritiske bemærkninger til politiets tvangsudsen­
delse af familien til Afghanistan.
Og denne konklusion er karakteristisk. Siden tilsynets begyndelse for fem år
siden har det været ombudsmandens vurdering, at politiet generelt gennemfører
tvangsudsendelserne med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse.
Ombudsmanden har dog som nævnt flere gange udtalt kritik af politiets doku­
mentation i sager om tvangsudsendelser, og ombudsmanden vil blive ved med
at følge politiets arbejde med at forbedre dette forhold.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0072.png
ombudsm andens tiLsyn
– Voksenområdet
– børneområdet
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0073.png
TILSYN
73
ombudsmandens tiLsyn
Hvor
ombudsmanden gennemfører tilsynsbesøg i offentlige og private insti­
tutioner, især hvor mennesker er eller kan blive frihedsberøvet. det kan
f.eks. være fængsler, sociale institutioner og psykiatriske afdelinger.
Hvorfor
Formålet med ombudsmandens tilsynsbesøg er at bidrage til at sikre,
at mennesker, der opholder sig eller bor i institutioner, bliver behandlet
værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder.
Tilsynsbesøgene foregår både efter ombudsmandsloven og efter den
valgfri protokol til Fn’s konvention mod Tortur og Anden grusom, Umen­
neskelig eller nedværdigende Behandling eller straf. ombudsmanden er
efter denne protokol udpeget til ”national forebyggende mekanisme”.
opgaven varetages i samarbejde med institut for Menneskerettigheder
og digniTY – dansk institut Mod Tortur, som bidrager med menneskeret­
lig og lægefaglig ekspertise.
ombudsmanden har et særligt ansvar for at beskytte børns rettigheder
efter bl.a. Fn’s Børnekonvention.
Hvordan
Under tilsynsbesøgene giver ombudsmanden ofte institutionerne
anbefalinger. Formålet med anbefalingerne vil typisk være at forbedre
forholdene for brugerne af institutionerne, herunder justere forholdene
for at få dem til at stemme overens med reglerne. det kan også være for
at forebygge f.eks. nedværdigende behandling.
Tilsynsbesøg kan også få ombudsmanden til at undersøge generelle
problemer.
Hvem
Tilsynsafdelingen varetager tilsynsbesøg på voksenområdet, mens
ombudsmandens Børnekontor tager på tilsynsbesøg på børneområdet.
ombudsmandens børnesagkyndige deltager i tilsynsbesøg på børneom­
rådet.
digniTY – dansk institut Mod Tortur og institut for Menneskerettigheder
deltager i nogle af besøgene.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0074.png
74
Folketingets ombudsmands beretning 2015
aFsLuttede tiLsynssager i 2015
4 sager
uden bemærkninger
2 sager
med kritik og/eller henstilling
I alt
55 sager
49 sager
med anbefalinger
på voksenområdet afsluttede ombudsmanden desuden:
7 sager med tilknytning til tilsynsområdet, som ombudsmanden havde rejst på
eget initiativ. ingen sager førte til kritik.
14 sager om selvmordsforsøg, dødsfald mv. i kriminalforsorgens institutioner.
der blev givet kritik i 1 sag.
på børneområdet afsluttede ombudsmanden desuden:
10 sager med tilknytning til tilsynsområdet, som ombudsmanden havde rejst på
eget initiativ. 5 sager førte til kritik.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0075.png
TILSYN
Ombudsmandens tilsyn
75
internationale aktiviteter
der blev i 2015 holdt to møder med repræsentanter for de andre nordiske nationale
forebyggende mekanismer og fem møder med repræsentanter for andre udenland­
ske ombudsmænd med dialog og erfaringsudveksling om oPCAT­arbejdet.
ombudsmanden holdt desuden møder med repræsentanter for Fn’s Torturkomité
(CAT) og Fn’s Underkomité til Forebyggelse af Tortur mv. (sPT) om oPCAT­arbejdet.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0076.png
76
Folketingets ombudsmands beretning 2015
TilsYn Voksen oMr Åde T
g e n n e m FØ rt e t i L sy n sb e s Ø g På Vo Ks e n om r å d e t
nr.
dato
institution
digniTY deltog
institut for
Menneskerettigheder
(iMr) deltog
1
16. januar
Arresthuset i helsingør
2
19.­20. januar
Århus Universitets­
hospital, Afdeling for
retspsykiatri, risskov
Arresthuset i hobro
3
26. januar
4
27. januar
Arresthuset i Århus
5
18.­19. februar
Anstalten ved
herstedvester
Arresthuset i køge
6
5. marts
7
18. marts
Arresthuset i esbjerg
8
19. marts
Arresthuset i kolding
9
19. marts
Arresthuset i Aalborg
10
20. marts
Arresthuset i
Frederikshavn
1) Antallet af indsatte, beboere og patienter mv., som besøgsholdene havde samtaler med.
2) Antallet af pårørende, værger, bistandsværger og patientrådgivere, som besøgsholdene
havde samtaler med.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0077.png
TILSYN
voksenområdet
77
samtaler med
brugere
1
7
samtaler
med pårørende
m.fl.
2
0
institutionstype og målgruppe
Arresthus, især for indsatte, som er varetægtsfængslede,
mens deres sag behandles
Fire sengeafsnit for retspsykiatriske patienter
23
6
4
0
Arresthus, især for indsatte, som er varetægtsfængslede,
mens deres sag behandles
Arresthus, især for indsatte, som er varetægtsfængslede,
mens deres sag behandles
lukket fængsel for indsatte med behov for psykologisk eller
psykiatrisk behandling
Arresthus, især for indsatte, som er varetægtsfængslede,
mens deres sag behandles
Arresthus, især for indsatte, som er varetægtsfængslede,
mens deres sag behandles
Arresthus, især for indsatte, som er varetægtsfængslede,
mens deres sag behandles
Arresthus, især for indsatte, som er varetægtsfængslede,
mens deres sag behandles
Arresthus, især for indsatte, som er varetægtsfængslede,
mens deres sag behandles
4
0
41
0
4
0
4
0
6
0
5
0
5
0
Fortsættes næste side
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0078.png
78
Folketingets ombudsmands beretning 2015
g e n n e m FØ rt e t i L sy n sb e s Ø g På Vo Ks e n om r å d e t
nr.
dato
institution
digniTY deltog
institut for
Menneskerettigheder
(iMr) deltog
11
25. marts
damsgaarden, gilleleje
12
9. april
Udviklingscentret de 2
gårde, Børkop
13
10. april
Birkekrattet, esbjerg
14
28. april
Atterbakken,
Tappernøje
CAs 2, københavn
15
29. april
16
18. maj
Psykiatrisk Center
glostrup
5
sødisbakke, Mariager
17
19.­20. maj
18
3.­4. juni
landsbyen sølund,
skanderborg
19
8. juni
Psykiatrien Vest,
holbæk
3) Ved en række af årets tilsynsbesøg i enkeltmandsprojekter muliggjorde brugernes funktionsniveau
ikke samtaler.
4) se side 85 om årets tema om såkaldte enkeltmandsprojekter.
5) Besøget blev gennemført under ledelse af landsdommer henrik Bloch Andersen som sætteombuds­
mand, fordi ombudsmanden erklærede sig inhabil.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0079.png
TILSYN
voksenområdet
79
samtaler med
brugere
1
0
3
samtaler
med pårørende
m.fl.
2
2
institutionstype og målgruppe
enkeltmandsprojekt
4
i privat bo­ og dagtilbud for voksne med
autismespektrumforstyrrelser, udviklingshæmning og tilknyt­
tet problemskabende adfærd
Fem enkeltmandsprojekter i kommunalt botilbud for borgere
med udviklingshæmning kombineret med f.eks. psykiatriske
eller sociale problemstillinger
enkeltmandsprojekt i kommunalt botilbud for udviklingshæm­
mede med behov for personaledækning døgnet rundt
enkeltmandsprojekt i privat socialpædagogisk botilbud for
udsatte voksne
Tre enkeltmandsprojekter i kommunalt botilbud for udviklings­
hæmmede med behov for forudsigelighed, struktur mv.
Tre sengeafsnit for retspsykiatriske patienter
3
2
1
2
1
2
0
3
1
7
2
3
5
25 enkeltmandsprojekter i regionalt botilbud for voksne med
betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne
18 enkeltmandsprojekter i kommunalt bo­ og aktivitetstilbud
for voksne med betydeligt og varigt nedsat psykisk og fysisk
funktionsevne
To sengeafsnit primært for almenpsykiatriske patienter
4
8
3
1
Fortsættes næste side
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0080.png
80
Folketingets ombudsmands beretning 2015
g e n n e m FØ rt e t i L sy n sb e s Ø g På Vo Ks e n om r å d e t
nr.
dato
institution
digniTY deltog
institut for
Menneskerettigheder
(iMr) deltog
20
8. juni
regionspsykiatrien
Viborg­skive, Viborg
Arresthuset i nykøbing
Mors
solkrogen, klim
21
9. juni
22
17. juni
23
18. juni
skovbrynet,
Brønderslev
24
30. juni
Pension skejby, Århus
25
1. juli
Psykiatrisk Afdeling
Vejle
Ørum Bo­ og Aktivitets­
center
hyldgården, holstebro
26
27. august
27
28. august
28
28. august
institutionen ellebæk,
Birkerød (uvarslet
besøg)
stokholtbuen, herlev
29
2. september
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0081.png
TILSYN
voksenområdet
81
samtaler med
brugere
1
7
samtaler
med pårørende
m.fl.
2
10
institutionstype og målgruppe
To sengeafsnit for retspsykiatriske patienter
2
0
Arresthus, især for indsatte, som er varetægtsfængslede,
mens deres sag behandles
Tre enkeltmandsprojekter i kommunalt botilbud for voksne
med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
kombineret med problemskabende adfærd
seks enkeltmandsprojekter i kommunalt botilbud for voksne
udviklingshæmmede med særlige behov – ofte med voldelig
eller selvskadende adfærd
institution under kriminalforsorgen, som kan huse både afso­
nere (typisk i udslusning), varetægtsfængslede i surrogat og
ustraffede
To sengeafsnit for almen­ og retspsykiatriske patienter
0
3
1
2
3
3
0
2
1
0
3
5
Tre enkeltmandsprojekter i kommunalt specialpædagogisk
bo­ og aktivitetstilbud for voksne med specielle behov
Tre enkeltmandsprojekter i kommunalt botilbud for voksne
med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne
kriminalforsorgens lukkede institution for asylansøgere,
som er frihedsberøvede efter udlændingelovens regler
0
3
3
13
0
1
1
seks enkeltmandsprojekter i kommunalt bo­ og aktivitets­
tilbud især for voksne med autismespektrumforstyrrelser
Fortsættes næste side
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0082.png
82
Folketingets ombudsmands beretning 2015
g e n n e m FØ rt e t i L sy n sb e s Ø g På Vo Ks e n om r å d e t
nr.
dato
institution
digniTY deltog
institut for
Menneskerettigheder
(iMr) deltog
30
9.­10. septem­
ber
17. september
statsfængslet på
kragskovhede, Jerup
rønnegård, gørløse
31
32
21. september
solvognen, højby
33
23.­24. sep­
tember
3. oktober
statsfængslet i ringe
34
detentionen på station
City, københavn
(uvarslet besøg)
detentionen på station
Bellahøj, københavn
(uvarslet besøg)
Politiets venterum i
københavns lufthavn,
kastrup (uvarslet besøg)
statsfængslet
Østjylland, horsens
statsfængslet
Midtjylland, nr. snede
digniTY deltog i
16
besøg
iMr deltog i
13
besøg
35
3. oktober
36
7. oktober
37
21. oktober
38
22. oktober
i alt
38
besøg
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0083.png
TILSYN
voksenområdet
83
samtaler med
brugere
1
16
samtaler
med pårørende
m.fl.
2
0
institutionstype og målgruppe
Åbent fængsel for afsonere
2
4
Tre enkeltmandsprojekter i regionalt botilbud for voksne med
udviklingshæmning evt. i kombination med psykiatriske lidelser
enkeltmandsprojekt i privat opholdssted for blandt andre unge
med massive vanskeligheder og behov for et individuelt tilpasset
tilbud
lukket fængsel primært for afsonere under 24 år, herunder en
kvindeafdeling
Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage
vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som
politiet træffer i en farlig situation
Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage
vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som
politiet træffer i en farlig situation
Tre venterum, som navnlig anvendes til anholdte personers
kortvarige ophold, mens nærmere afhøring afventes
1
0
16
0
0
0
0
0
0
0
8
0
Tre lukkede fængselsafsnit især for afsonere, herunder et
udsendelsesafsnit og et særligt sikret afsnit
lukkede fængselsafsnit for afsonere, herunder straf­ og
isolationsafsnit
21
0
219
samtaler
med brugere
59
samtaler
med pårørende
m.fl.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0084.png
84
Folketingets ombudsmands beretning 2015
eKsemPLer På Vigtige reaKtioner i 2015
temaer
For hvert år vælger ombudsmanden i samarbejde med institut for Menneske­
rettigheder og digniTY – dansk institut Mod Tortur et eller flere temaer for
Tilsynsafdelingens tilsynsbesøg.
Temarapporter offentliggøres på
ombudsmanden.dk.
temA: Sikringscelleanbringelse
Ombudsmandens væsentligste anbefalinger
– Fængsler og arresthuse skal sikre, at indsatte kun bliver anbragt i sikringscelle
og evt. tvangsfikseret, når det er nødvendigt.
– Under anbringelsen skal personalet løbende vurdere, om der er grundlag for at
opretholde anbringelsen og evt. fiksering.
– institutionerne skal øge fokus på dokumentationen i forbindelse med sikringscel­
leanbringelse og sikre, at alle sikringscellerapporter indeholder en tilstrækkelig
beskrivelse af, hvorfor det er nødvendigt at anvende sikringscelle og evt. tvangs­
fiksering.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0085.png
TILSYN
voksenområdet
85
temA: enkeltmandsprojekter
1
Ombudsmandens væsentligste konklusioner
– overordnet var forholdene for og indsatsen over for målgruppen i enkeltmands­
projekter god.
– Besøgene belyste en række dilemmaer, især om forholdet mellem magt og omsorg.
mundtlige anbefalinger til institutionens ledelse
Sikringscelleanbringelse:
Mange steder anbefaling om at rette et større fokus mod
dokumentation og opfølgning i forbindelse med sikringscelleanbringelse. se oven­
for om tema om sikringscelleanbringelse.
Magtanvendelse:
Flere steder anbefaling om udarbejdelse/revision af instruks
om magtanvendelse og om systematisk gennemgang og vurdering af statistiske
oplysninger om magtanvendelse og andre indgreb – herunder om, at institutionen
sammenligner sig med andre, lignende institutioner.
Tvang:
Flere steder anbefaling om systematisk gennemgang og vurdering af stati­
stiske oplysninger om anvendelse af tvang i psykiatrien – herunder om, at institu­
tionen sammenligner sig med andre, lignende institutioner.
1) Begrebet ”enkeltmandsprojekter” anvendes som samlebegreb for særlige botilbud til borgere med en
adfærd, der er så problemskabende, at borgerne ikke kan rummes i f.eks. almindelige specialiserede
botilbud.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0086.png
86
Folketingets ombudsmands beretning 2015
Vold og trusler:
Flere steder anbefalinger om at indføre en politik om vold og trusler
mellem brugerne og/eller om at følge udviklingen i antallet af tilfælde af vold og
trusler om vold systematisk.
Medicinhåndtering:
Flere steder i kriminalforsorgen og på det sociale område anbe­
falinger om udarbejdelse/opdatering af instrukser om medicinhåndtering mv., om
systematisk gennemgang af medicinskabet og/eller om indførelse af systematisk
registrering og kassation, herunder at der holdes regnskab med eventuelt svind.
Beskæftigelse og fritid:
enkelte steder anbefalinger vedrørende de konkrete be­
skæftigelses­/aktivitetstilbud for brugerne.
Besøgsrum:
enkelte steder anbefalinger vedrørende indretningen af besøgsrum.
Lokale retningslinjer:
Flere steder anbefalinger om ændringer i lokale retningslinjer,
herunder ordensregler, hvor retningslinjerne enten var upræcise eller ikke stemte
overens med gældende regler.
drøftelser med centrale myndigheder
Sundhedsbetjeningen i kriminalforsorgen:
På sit årlige møde med direktoratet for
kriminalforsorgen fulgte ombudsmanden op på tidligere drøftelser om sundheds­
betjening af indsatte i kriminalforsorgens institutioner. kriminalforsorgen har efter
mødet igangsat en større undersøgelse, som har til formål at afdække, hvordan
kriminalforsorgen bedst indretter og understøtter sundhedsbetjeningen, så der
sikres en ensartet og effektiv opgavevaretagelse. ombudsmanden følger arbejdet.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0087.png
TILSYN
voksenområdet
87
sager rejst på eget initiativ og høringer
Sikringscelleanbringelse:
Under et tilsynsbesøg i et fængsel modtog ombuds­
manden oplysninger om en sikringscelleanbringelse, som havde varet i ca. 3�½ døgn.
ombudsmanden rejste efter besøget en sag over for direktoratet for kriminal­
forsorgen. sagen er uafsluttet.
oplysninger om magtanvendelse i forbindelse med en sikringscelleanbringelse,
som ombudsmanden modtog under et tilsynsbesøg i et andet fængsel, førte til,
at ombudsmanden rejste en sag over for fængslet. sagen er uafsluttet.
Alarm/døråbner:
i forlængelse af et tilsynsbesøg i et kommunalt botilbud rejste
ombudsmanden en sag vedrørende en alarm/døråbner, som var etableret hos en
borger i enkeltmandsprojekt. sagen blev afsluttet med kritik.
Anvendelse af særlige seler mv.:
et tilsynsbesøg i et kommunalt botilbud gav tvivl
om hjemlen til at anvende forskellige typer af seler og andre beskyttelsesforan­
staltninger over for en borger i enkeltmandsprojekt. ombudsmanden rejste to
sager over for kommunen. sagerne er uafsluttede.
Tilsyn med anbragte i detentioner:
efter uanmeldte tilsynsbesøg i to detentioner
rejste ombudsmanden en sag over for politidirektøren om nogle generelle spørgs­
mål vedrørende tilsynet med de anbragte og dokumentationen i forbindelse med
anbringelser. sagen er uafsluttet.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0088.png
88
Folketingets ombudsmands beretning 2015
TilsYn BØ rn eoMr Åde T
g e n n e m FØ rt e t i L sy n sb e s Ø g På b Ø r n eom r å d e t
nr.
dato
institution
digniTY/iMr deltog
1
14. januar
skelbakken, karlslunde
2
4. februar
Marjatta skolehjemmet, Tappernøje
3
11. marts
Børnehusene Middelfart
4
9. april
Pilely gård, Tølløse (uvarslet besøg)
5
15. april
Børneinstitutionen Posekær, Aabenraa
6
16. april
Børnehuset lille kolstrup, Aabenraa
7
19. maj
Fogedvænget, hedensted
8
20. maj
Fenrishus, Århus
1) Ved en række af årets tilsynsbesøg muliggjorde børnenes og de unges funktionsniveau ikke samtaler.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0089.png
TILSYN
børneområdet
89
samtaler med børn
og unge
0
1
samtaler med
forældre og andre
pårørende
2
institutionstype og målgruppe
døgn­ og aflastningsinstitution for børn og unge med va­
rig psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse. 0­23 år
opholdssted for udviklingshæmmede børn og unge.
5­25 år
intern skole
11
8
5
3
specialpædagogisk døgninstitution for børn med
betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. 3­20 år
dagbehandlingstilbud for drenge med bl.a. Adhd.
en del af Behandlingsskolerne. 8­17 år
intern skole
12
0
0
1
1
døgninstitution for børn og unge med varig psykisk
og/eller fysisk funktionsnedsættelse. 0­18 år
Børnehave for handicappede børn. 0­7 år
Aflastningsinstitution for handicappede børn. 0­18 år
2
4
4
1
døgn­ og aflastningsinstitution for unge med gennem­
gribende udviklingsforstyrrelser og sjældne handicaps.
14­18 år
døgninstitution for børn og unge med omfattende og
varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og børn og
unge i terminalfase. 0­18 år
0
1
2
Fortsættes næste side
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0090.png
90
Folketingets ombudsmands beretning 2015
g e n n e m FØ rt e t i L sy n sb e s Ø g På b Ø r n eom r å d e t
nr.
dato
institution
digniTY/iMr deltog
9
8. september
specialbørnehjemmene:
Fjordhuset, nørresundby
specialbørnehjemmene:
højbjerghus, støvring
10
9. september
11
6. og 7. oktober
3kløveren: Margueritten, snekkersten,
og Åbjerggård, Frederikssund
i alt
11
besøg
digniTY deltog i
4
besøg,
iMr deltog ikke
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0091.png
TILSYN
børneområdet
91
samtaler med børn
og unge
5
samtaler med
forældre og andre
pårørende
2
institutionstype og målgruppe
døgninstitution for børn og unge med multiple funktions­
nedsættelser. 0­18 år
døgninstitution for børn på tidligste udviklingstrin og børn
i terminalfase. 0­18 år
0
1
2
5
2
døgn­ og aflastningsinstitution for børn og unge med
varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. 0­18 år
(21 år)
44
samtaler
27
samtaler
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0092.png
92
Folketingets ombudsmands beretning 2015
eKsemPLer På Vigtige reaKtioner i 2015
temaer
For hvert år vælger ombudsmanden i samarbejde med institut for Menneske
­
rettigheder og digniTY – dansk institut Mod Tortur et tema for Børnekontorets
tilsynsbesøg.
Temarapporter offentliggøres på
ombudsmanden.dk.
temA: Børn og unge, som på grund af vidtgående og varigt nedsat fysisk
og/eller psykisk funktionsevne opholder sig eller bor på institution
Ombudsmandens væsentligste konklusioner
– overordnet var personalet på institutionerne reflekterende i dagligdagens
mange praktiske og etiske dilemmaer og omsorgsfulde og udviklingsorienterede
over for børnene og de unge.
– institutionerne havde ikke skriftlige retningslinjer om, hvordan den enkelte
institution forebygger seksuelle overgreb, og hvilken fremgangsmåde
institutionen følger ved mistanke om overgreb. ombudsmanden anbefaler
generelt, at institutionerne udarbejder sådanne retningslinjer.
– generelt var institutionerne optagede af og opmærksomme på kommunika­
tionen med børnene og de unge og de forskellige måder, børnene og de
unge kommunikerede på.
– Besøgene belyste en række dilemmaer, især om forholdet mellem magt og
omsorg.
mundtlige anbefalinger til institutionens ledelse
Medicin:
Flere institutioner blev anbefalet at opbevare medicin hensigtsmæssigt,
f.eks. i aflåste skabe, og således, at det enkelte barns medicin var tilstrækkeligt
adskilt fra de øvrige børns.
Genoplivning og førstehjælp:
det blev anbefalet, at en institution med meget syge
børn overvejer at udarbejde retningslinjer for basal genoplivning af børn og for
regelmæssig genopfriskning af viden om førstehjælp.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0093.png
TILSYN
børneområdet
93
Seksualitet:
Anbefaling om, at institutionen reflekterer over børnenes seksualitet
og over, hvordan institutionen forebygger overgreb. se ovenfor om tema.
Magtanvendelse:
Anbefaling om at bruge skemaer, som vedrører børn og unge (ikke
voksne), når institutionen indberetter magtanvendelse. Mange steder anbefaling
om at informere forældre og anbragte børn om reglerne i magtanvendelsesbe­
kendtgørelsen, herunder reglerne om klageadgang. Anbefaling om, at barnet og
den unge, der har været udsat for magtanvendelsen, får mulighed for at give sin
version af episoden.
drøftelser med centrale myndigheder
Tvangsfjernelse af børn uden lovligt ophold:
ombudsmanden blev opmærksom på,
at der er usikkerhed om, hvorvidt serviceloven gælder, hvis der f.eks. er behov for
at tvangsfjerne et barn uden lovligt ophold i danmark. ombudsmanden tog spørgs­
målet op på et møde med social­ og indenrigsministeriet og Udlændinge­, integrations­
og Boligministeriet. social­ og indenrigsministeriet ville orientere ombudsmanden
om ministeriets overvejelser om servicelovens anvendelsesområde i forhold til
udlændinge.
sager rejst på eget initiativ og høringer
Handleplaner:
efter tilsynsbesøg rejste ombudsmanden på eget initiativ syv sager
om manglende handleplaner. en sag er afsluttet med kritik, mens de øvrige sager
ikke er afsluttet.
Udsendelse af anbragt barn:
i forbindelse med et tilsynsbesøg på Center konge­
lunden blev ombudsmanden opmærksom på en sag, hvor et barn sammen med sin
bedstemor var blevet udsendt til serbien efter at have fået afslag på asyl i danmark.
Barnet havde været anbragt i kommunens varetægt i tiden op til udsendelsen.
ombudsmanden gik ind i sagen på eget initiativ, og sagen blev afsluttet med kritik.
FoB 2015­8.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0094.png
tiLsy n
H a n dica Pomr å de t
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0095.png
TILSYN
95
Folketingets Ombudsmand følger efter anmodning fra Folketinget udviklingen
i ligebehandling af mennesker med handicap og foretager i den forbindelse bl.a.
tilsyn med den fysiske tilgængelighed for mennesker med handicap.
På disse tilsynsbesøg undersøger ombudsmandens medarbejdere, om de regler,
der skal sikre, at offentlige bygninger er tilgængelige for alle, overholdes. Om­
budsmandens medarbejdere har måleudstyr med for at tjekke, om eksempelvis
ramper for kørestolsbrugere har en hældningsgrad, som stemmer overens med
byggereglerne. En medarbejder hos ombudsmanden, som er kørestolsbruger,
deltager i tilsynsbesøgene.
Folketingets Ombudsmand samarbejder desuden med Institut for Menneske­
rettigheder og Det Centrale Handicapråd om at fremme, beskytte og overvåge
gennemførelsen af FN’s Handicapkonvention.
gennemFØrte tiLgængeLigHedstiLsyn i 2015
dato
27. april
institution
Professionshøjskolen University
College nordjylland
skovvangskolen, Allerød
Type
læreruddannelse
14. september
Folkeskole med specialspor
og modtagerklasser
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0096.png
96
Folketingets ombudsmands beretning 2015
HVad FØrte besØgene tiL?
Tilgængelighedstilsynet på læreruddannelsen på professionshøjskolen University
College nordjylland førte bl.a. til en række anbefalinger om parkerings­ og adgangs­
forhold, de indendørs gangarealer og en lift. ombudsmanden gav også anbefalinger
om indretning af handicaptoiletter, inddragelse af tilgængelighed ved renovering
af en række undervisningsfaciliteter og skiltning om teleslynge. ombudsmanden
bemærkede, at skolens tilbud om en applikation til mobiltelefoner, der kan guide
alle besøgende rundt på campus, herunder med særlig information for besøgende
med handicap, var et fint initiativ.
sagen om tilgængelighedstilsynet på skovvangskolen var ikke endeligt afsluttet,
da beretningen blev sendt til tryk.
Flere oplysninger om ombudsmandens arbejde med ligebehandling af mennesker
med handicap og ombudsmandens rapporter om tilgængelighedstilsyn kan findes
på
ombudsmanden.dk/handicap.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0097.png
TILSYN
97
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0098.png
tiLsy n
t Va ngsu dsen deLser
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0099.png
TILSYN
99
Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med Rigspolitiets tvangsmæssige udsen­
delser af udenlandske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i Danmark.
 
Ombudsmanden skal særligt påse, at udsendelserne sker med respekt for in­
dividet og uden unødig brug af magt. Ombudsmanden bedømmer således, om
politiet følger gældende ret – herunder EU­retten og internationale menneskeret­
tighedskonventioner – og god forvaltningsskik.
 
Ombudsmandens tilsyn er især koncentreret om en række opmærksomhedsom­
råder: magtanvendelse, familiens enhed, udsatte grupper, forudgående kontakt
og information, sikkerhedsvurderingen, afbrudte udsendelser og udsendelsesrap­
porten.
 
Som det fremgår af skemaet på de næste sider, har ombudsmanden i 2015 ikke
udtalt kritik af politiets arbejde i de 9 sager, som blev afsluttet. Udsendelserne
foregik med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse. 1 sag var
ikke afsluttet, da beretningen blev afgivet (udsendelsen den 13. oktober 2015 til
Afghanistan).
 
Vi udvalgte i 2015 derudover 48 udsendelsessager fra 2014 for nærmere at gen­
nemgå sagernes dokumenter. Herunder blev alle sager, hvor det var registreret, at
der blev anvendt magt over for udlændingene, gennemgået nærmere. Det drejede
sig om 26 sager. Ved gennemgangen konstaterede vi, at dokumentationen i flere
sager ikke var tilstrækkelig i forhold til flere af fokusområderne. Selv om doku­
mentationen i sagerne i 2014 var væsentlig bedre end i 2012, var der færre sager
end i 2013, som indeholdt en tilstrækkelig dokumentation i forhold til flere af
fokusområderne.
Ombudsmanden deltog i 2015 i to europæiske møder om tvangsudsendelser.
Derudover indgik tvangsudsendelser som tema i tre af de møder med repræsen­
tanter fra udenlandske ombudsmænd, som er omtalt på side 75.
Læs mere om ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelser på
ombudsmanden.dk/udsendelser.
Se endvidere artiklerne på side 32­38 og side 66­71.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0100.png
100
Folketingets ombudsmands beretning 2015
tiLsyn med tVangsudsendeLser i 2015
1
dato
20. januar
destination
Afghanistan
Antal personer
9
Brug af magt?
Ja
Udsendelse
gennemført?
Ja
9. februar
2. marts
libanon
Afghanistan
1
1
nej
Ja
Ja
nej
11. marts
nigeria
5
nej
Ja
8. april
kirgisistan
3
nej
Ja
19. maj
Tunesien
1
nej
nej
14. juni
Afghanistan
1
Ja
nej
17. august
libanon
1
Ja
Ja
13. oktober
Afghanistan
3
Ja
nej
3. november
Afghanistan
1
Ja
nej
1) Udsendelse af udlændinge, der ikke udrejser frivilligt, kan enten ske ved en
påset udrejse,
hvor politiet
overvåger udrejsen af landet, f.eks. ombordstigning i et fly, eller ved
ledsaget udrejse,
hvor politiet led­
sager udlændingen ud af landet til udlændingens hjemland eller et tredjeland, hvor udlændingen har
ret til at opholde sig. samtlige udsendelser, som ombudsmanden fulgte i 2015, var ledsagede udrejser.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0101.png
TILSYN
tvangsudsendelser
101
kommentarer
Tvangsudsendelse med chartret fly af ni udlændinge i alderen 19­65 år, heraf otte mænd og en kvinde.
der blev anvendt magt i form af fikseringsbælte med fastspændte hænder og softhjelm over for en
udlænding.
Tvangsudsendelse med rutefly af en svagelig 80­årig mand.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 20­årig mand. der blev anvendt magt i form af greb/håndkraft og
håndjern.
Tvangsudsendelse af fem mænd i alderen 29­37 år. Tvangsudsendelsen var delvist arrangeret af eU's
grænseagentur, Frontex.
Tvangsudsendelse med rutefly af en familie bestående af en mand på 36 år, en kvinde på 35 år og en
søn på syv år.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 31­årig mand. der blev anvendt magt i form af fikseringsbælte med
fastspændte arme/hænder samt begrænsning af højre bens bevægelighed.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 29­årig mand. der blev anvendt magt i form af softhjelm, fikserings­
bælte med fastspændte arme/hænder samt begrænsning af det ene bens bevægelighed.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 45­årig mand. der blev anvendt magt i form af fikseringsbælte med
fastspændte arme/hænder. Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombuds­
manden, idet der blev ført tilsyn med forløbet, fra politiet hentede udlændingen, til ombordstigning i
lufthavnen.
Tvangsudsendelse med rutefly af en familie bestående af en mand på 23 år, en kvinde på 21 år og en søn
på et år. sagen var ikke afsluttet, da beretningen blev afgivet.
Tvangsudsendelse med rutefly af en 20­årig mand. der blev anvendt magt i form af greb/håndkraft.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0102.png
102
sag nr. 15/03253
i to tilfælde var ansatte i en region blevet afskediget
uden partshøring, fordi regionen ikke havde været
opmærksom på, at dokumenter på mere end 10 MB
ikke kunne modtages i e­Boks. regionen havde sendt
partshøringsbreve til medarbejderne, men på grund
af nogle tunge vedhæftede filer var de aldrig nået
frem.
Medarbejdernes fagforbund skrev til ombudsman­
den, at afskedigelsessagerne burde gå om, når
partshøringen manglede. Fagforbundet havde også
indbragt sagerne for et afskedigelsesnævn.
ombudsmanden afviste klagen, dels fordi sagerne
stadig verserede i det fagretlige system, dels fordi
ombudsmanden normalt ikke går ind i sager, som kan
behandles fagretligt.
ombudsmanden inddrager bl.a. den praksis, som er
etableret i ombudsmandsinstitutionens 60­årige
virke, når han bedømmer sager.
sag nr. 15/03395
ombudsmanden modtog en henvendelse fra en
medarbejder på en indisk avis, som ønskede hjælp
til at få inddrevet en gæld hos en borger i danmark.
danskeren havde indrykket en ægteskabsannonce
i avisen, men betalingen for annoncen havde avisen
aldrig modtaget.
ombudsmanden kunne ikke hjælpe, da han hverken
kunne behandle en klage over den privatperson,
som havde indrykket annoncen, eller den bank, som
borgeren angiveligt havde benyttet til at overføre
penge til avisen.
som hovedregel kan ombudsmanden ikke behand­
le klager over private personer eller virksomheder.
i nogle tilfælde kan han føre tilsyn med private in­
stitutioner.
sag nr. 15/03450
det skabte avisoverskrifter, da den nye, borgerlige
regering besluttede at nedlægge irak­ og Afghani­
stankommissionen. kommissionen var nedsat af
den foregående, socialdemokratisk ledede regering
og havde som opgave at undersøge nogle spørgsmål
om danmarks deltagelse i krigene i irak og Afghani­
stan.
en borger klagede til ombudsmanden over nedlæg­
gelsen. ombudsmanden vurderede dog, at sagen
havde en så politisk karakter, at han af hensyn til
ombudsmandsinstitutionens politiske neutralitet
ikke burde tage klagen op til behandling.
ombudsmanden behandler jævnligt sager, der
rummer både juridiske og politiske spørgsmål.
han bedømmer altid kun de juridiske. Men i meget
sjældne tilfælde kan en sag samlet set være så
politisk præget, at han afstår fra at vurdere selv
disse spørgsmål.
sag nr. 15/04138
ombudsmandens medarbejdere undrede sig, da de
ved et tilsynsbesøg i et botilbud for mentalt handi­
cappede konstaterede, at kommunen havde givet
tidsubegrænset tilladelse til alarm og døråbner i en
beboers bolig. i juridisk forstand udgjorde alarmen
og døråbneren – som skulle forhindre, at beboeren
forlod bostedet og udsatte sig selv eller andre for
fare – et indgreb, som normalt kun kunne godken­
des for en afgrænset periode.
samtidig med at sagen om tilsynsbesøget blev af­
sluttet, rejste ombudsmanden derfor en sag om
hjemlen for den tidsubegrænsede tilladelse og
sendte en høring til borgerens kommune. kommu­
nen svarede, at den nu var blevet opmærksom på,
at der ikke var hjemmel til at give tilladelse til alarm
og døråbner uden tidsbegrænsning. kommunen vil­
le drøfte dette med bostedet og eventuelt træffe
en ny afgørelse om brug af alarm og døråbner. om­
budsmanden afsluttede sagen med kritik af, at der
dermed i en periode ikke havde været hjemmel til
indgrebet.
det sker til tider, at tilsynsbesøg kaster lys på for­
hold hos enkelte borgere i institutionen, som om­
budsmanden vælger at undersøge i en selvstændig
sag.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0103.png
103
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0104.png
å r e t
k o r t
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0105.png
2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0106.png
106
Folketingets ombudsmands beretning 2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0107.png
2015 i ombudsmandsinstitutionen
107
ÅreT i TAl
de følgende sider indeholder hovedtal for ombudsmandens sagsbehandling i
2015. På
ombudsmanden.dk
findes nærmere information om ombudsmandens
arbejde og om de regler, der gælder for ombudsmandens virksomhed.
nye sager
sager oprettet i 2015
1
klagesager
sager rejst på eget initiativ
Tilsynssager
Udsendelsessager
2
total
4.799
133
57
10
4.999
1) inkluderer ikke administrationssager, herunder sager om indsigt i ombudsmandens sager, sager i
forbindelse med internationalt samarbejde, generelle sager om ombudsmandens arbejde og sager
gennemgået i forbindelse med generelle undersøgelser rejst på ombudsmandens initiativ af myndig­
heders sagsbehandling.
2) sager oprettet i forbindelse med ombudsmandens kontrol af tvangsmæssige udsendelser af udlæn­
dinge (se
ombudsmanden.dk/udsendelser).
herudover blev der i 2015 foretaget nærmere gennem­
gang af 48 konkrete udsendelsessager. disse sager er ikke medregnet i tabellen. se også side 66­71
og side 98­101.
Udvikling i sagstal
5.000
4.994
4.909
4.542
4.990
4.878
4.999
4.000
3.000
2.000
1.000
0
4.110
3.976
4.229
4.379
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0108.png
108
Folketingets ombudsmands
beretning 2015
Folketingets ombudsmands
beretning 2015
aFsLuttede sager
ombudsmanden har omlagt sin statistikregistrering med virkning fra 1. januar 2015,
så den bedre afspejler ombudsmandens arbejde. kategorierne for sagernes udfald er
derfor anderledes end tidligere år.
sagernes udfald er rubriceret i følgende hovedgrupper:
– Undersøgelser
– Anden form for behandling og hjælp til borgerne
– Afvisninger af formelle grunde
de afsluttede sager i 2015 fordelte sig sådan:
17 %
21 %
Undersøgelser
1
Afvisninger af
formelle grunde
3
2015
I alt 4.860
sager
62 %
Anden form for behandling
og hjælp til borgerne
2
1) hovedgruppen ”Undersøgelser” omfatter sager, hvor ombudsmanden har foretaget forskellige under­
søgelser og vurderinger, herunder de sager, hvor der er foretaget en tilbundsgående undersøgelse
med forudgående høring af de involverede myndigheder.
2) kategorien ”Anden form for behandling og hjælp til borgerne” omfatter sager, som ombudsmanden har
behandlet på en anden måde end ved at foretage undersøgelser. F.eks. ved at vejlede borgeren eller
ved at sende sagen videre til myndighederne, f.eks. som en klage, for at borgeren kunne få en uddy­
bende begrundelse for en afgørelse, eller for at få fremskyndet myndighedernes behandling af sagen.
3) sager afvises af formelle grunde, f.eks. hvis ombudsmanden ikke er kompetent over for den myndig­
hed, som klagen angår, hvis klagen er forældet i forhold til ombudsmandsloven, eller hvis en klagemu­
lighed ikke er udnyttet og ikke længere kan udnyttes. se tabellen på side 109.
Baggrunden for indførelsen af det nye statistiksystem er beskrevet nærmere på
side 7­8.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0109.png
2015 i ombudsmandsinstitutionen
ÅRET I TAL
109
HVad endte sagerne med?
Afsluttede sager i alt
1. Undersøgelser
1. Fulde undersøgelser
– heraf med kritik, henstilling, anbefalinger mv.
2. Afkortede undersøgelser
undersøgelser, i alt
1
239
156
770
1.009
2. Anden form for behandling og hjælp til borgerne
1. Forskellige former for intervention i sager, hvor mulighederne for behandling af
sagerne hos myndighederne ikke var udtømt
– heraf sager videresendt til myndigheder
2. ombudsmandens gennemgang af sagerne førte ikke til nærmere undersøgelser
3. Besvarelse af forespørgsler, vejledning mv.
Anden form for behandling og hjælp til borgerne, i alt
1.759
1.147
762
498
3.019
3. Afvisninger af formelle grunde
1. klagerne var indgivet for sent til ombudsmanden
2. Mulighederne for at klage til myndighederne var ikke udnyttet – og kunne ikke
længere udnyttes
3. sagerne angik domstole, dommere eller forhold, som var eller kunne forventes bedømt
af domstolene, og faldt dermed uden for ombudsmandens kompetence
4. sagerne angik forhold vedrørende Folketinget, herunder lovgivningsspørgsmål, og faldt
dermed uden for ombudsmandens kompetence
5. klagerne vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens kompetence, herunder
private retsforhold
6. klagerne blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at de kunne behandles, eller klagerne
blev tilbagekaldt
7. ombudsmanden erklærede sig inhabil
2
8. henvendelserne var anonyme
Afvisninger af formelle grunde, i alt
total (1-3)
98
56
145
59
183
265
4
22
832
4.860
1) Afkortede undersøgelser omfatter især sager, hvor ombudsmanden har undersøgt en klage, men uden at høre
myndighederne, fordi der ikke var udsigt til, at han kunne give kritik eller henstilling. Til kategorien regnes bl.a. også
sager, som myndighederne har genoptaget, efter at ombudsmanden har bedt om en udtalelse.
2) ombudsmanden erklærede sig inhabil i yderligere en sag, som af journaltekniske grunde ikke indgår i oversigten
(se side 119).
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0110.png
110
Folketingets ombudsmands
beretning 2015
Folketingets ombudsmands
beretning 2015
HVad HandLede sagerne om?
Alle afsluttede sager
15,6 %
44,1 %
18,0 %
I alt 4.860
sager
Undersøgelsessager
13,1 %
2,1 %
7,1 %
10,2 %
8,9 %
1,1 %
66,3 %
1,8 %
I alt 1.009
sager
11,7 %
Sager med kritik, henstilling,
anbefalinger mv.
14,1 %
29,5 %
13,4 %
I alt 156
sager
Afgørelser
Generelle forhold
1
Faktisk forvaltningsvirksomhed
Sagsbehandling
1,3 %
41,7 %
Sagsbehandlingstid
Diverse
1) generelle forhold omfatter f.eks. tværgående temaer eller de overordnede forhold på en institution.
i tilsynssager er hovedemnet normalt ”generelle forhold”.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0111.png
2015 i ombudsmandsinstitutionen
ÅRET I TAL
111
HViLKe myndigHeder mV. Var inVoLVeret?
Afsluttede sager i 2015 fordelt på myndigheder mv.
hovedansvarlig myndighed mv.
1
undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
A. statslige myndigheder (omfattet af ombudsmandens kompetence)
a. Beskæftigelsesministeriet
departementet
Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Arbejdsskadestyrelsen
Arbejdstilsynet
ATP’s Ankenævn
Center for klager om Arbejdsløsheds­
forsikring
ligebehandlingsnævnet
lønmodtagernes garantifond
styrelsen for Arbejdsmarked og
rekruttering
i alt
2
0
0
0
0
0
0
1
0
0
3
3
0
0
3
2
5
0
3
0
1
17
7
2
1
32
2
2
1
4
1
8
60
1
0
1
4
0
1
0
2
0
2
11
13
2
2
39
4
8
1
10
1
11
91
b. energi­, Forsynings­ og klimaministeriet
departementet
energinet.dk
energistyrelsen
energitilsynet
Taksationsmyndigheden
i alt
0
0
0
2
0
2
1
0
0
0
0
1
1
1
3
1
1
7
2
0
0
0
0
2
4
1
3
3
1
12
1) Tabellens del A er overordnet inddelt efter de ministerier, der eksisterede ved årets udgang. Afsluttede sager ved­
rørende myndigheder, som er nedlagt eller omlagt, er som udgangspunkt placeret under det ministerområde, hvor
kompetencen i sagen lå ved årets udgang.
Fortsættes næste side
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0112.png
112
Folketingets ombudsmands
beretning 2015
Folketingets ombudsmands
beretning 2015
Afsluttede sager i 2015 fordelt på myndigheder mv.
hovedansvarlig myndighed mv.
1
undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
c. erhvervs­ og Vækstministeriet
departementet
erhvervsankenævnet
erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
konkurrence­ og Forbrugerstyrelsen
revisortilsynet
sikkerhedsstyrelsen
stormrådet
søfartsstyrelsen
i alt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
0
1
1
1
0
0
1
6
4
5
2
5
2
0
2
2
1
23
3
1
0
1
4
0
0
0
0
9
8
7
2
7
7
1
2
2
2
38
d. Finansministeriet
departementet
digitaliseringsstyrelsen
Moderniseringsstyrelsen
i alt
3
0
2
5
2
3
3
8
2
6
2
10
1
1
2
4
8
10
9
27
e. Forsvarsministeriet
departementet
Forsvarets efterretningstjeneste
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Værnsfælles Forsvarskommando
i alt
4
0
0
0
4
5
0
0
0
5
4
1
3
2
10
0
0
1
0
1
13
1
4
2
20
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0113.png
2015 i ombudsmandsinstitutionen
ÅRET I TAL
113
Afsluttede sager i 2015 fordelt på myndigheder mv.
hovedansvarlig myndighed mv.
1
undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
f. Justitsministeriet
departementet
Arresthuse
Civilstyrelsen
datatilsynet
den Uafhængige Politiklagemyndighed
det grønlandske erstatningsnævn for
Voldsofre
direktoratet for kriminalforsorgen
erstatningsnævnet
kriminalforsorgen i grønland
kriminalforsorgens områdekontorer
kriminalforsorgsinstitutioner
kriminalforsorgspensioner
Politiet
Politiets efterretningstjeneste (PeT)
Politimesteren i grønland
retslægerådet
rigsadvokaten
rigspolitiet
statsadvokater
statsfængsler
i alt
6
0
0
0
0
0
4
0
0
11
1
1
1
0
0
0
0
4
0
11
39
21
0
3
2
3
0
75
2
0
0
0
0
5
1
1
0
10
24
25
0
172
41
19
5
6
8
2
64
4
1
9
1
0
79
4
8
1
13
31
35
55
386
12
2
1
1
1
0
2
2
1
0
2
0
21
0
1
0
7
5
13
18
89
80
21
9
9
12
2
145
8
2
20
4
1
106
5
10
1
30
64
73
84
686
g. kirkeministeriet
departementet
Menighedsråd
Provstier
stifter
i alt
0
0
0
0
0
0
0
0
1
1
3
2
2
1
8
0
0
0
1
1
3
2
2
3
10
Fortsættes næste side
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0114.png
114
Folketingets ombudsmands
beretning 2015
Folketingets ombudsmands
beretning 2015
Afsluttede sager i 2015 fordelt på myndigheder mv.
hovedansvarlig myndighed mv.
1
undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
h. kulturministeriet
departementet
danmarks radio
det kongelige Teater
kulturstyrelsen
Museer
rigsarkivet
i alt
1
0
0
1
0
0
2
5
6
0
1
0
1
13
3
10
5
2
2
2
24
2
5
0
0
0
0
7
11
21
5
4
2
3
46
i. Miljø­ og Fødevareministeriet
departementet
Fødevarestyrelsen
klagecenter for Fødevarer,
landbrug og Fiskeri
kystdirektoratet
Miljøstyrelsen
natur­ og Miljøklagenævnet
naturerhvervstyrelsen
naturstyrelsen
i alt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
4
1
2
0
0
11
0
2
20
3
2
7
1
5
19
8
6
51
3
2
1
1
0
3
1
2
13
10
5
10
2
5
33
9
10
84
j. Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling
departementet
klagenævnet for specialundervisning
styrelsen for it og læring
styrelsen for Undervisning og kvalitet
Uddannelsesinstitutioner
i alt
2
0
0
0
0
2
4
1
0
1
2
8
1
1
1
2
11
16
1
0
0
0
1
2
8
2
1
3
14
28
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0115.png
2015 i ombudsmandsinstitutionen
ÅRET I TAL
115
Afsluttede sager i 2015 fordelt på myndigheder mv.
hovedansvarlig myndighed mv.
1
undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
k. skatteministeriet
departementet
landsskatteretten
Motorregistret
skAT
skatteankenævn
skatteankestyrelsen
i alt
7
0
0
0
0
1
8
6
5
0
8
0
12
31
21
5
1
96
1
18
142
0
4
0
18
1
0
23
34
14
1
122
2
31
204
l. social­ og indenrigsministeriet
departementet
Adoptionsnævnet
Ankenævnet for statens Uddannelses­
støtteordninger
Ankestyrelsen
Psykolognævnet
statsforvaltningen
Udbetaling danmark
i alt
1
0
0
4
0
3
0
8
9
1
11
305
0
17
5
348
29
0
6
304
0
133
91
563
9
0
1
70
1
18
15
114
48
1
18
683
1
171
111
1.033
m. statsministeriet
departementet
rigsombudsmanden i grønland
i alt
1
0
1
0
0
0
5
1
6
1
0
1
7
1
8
n. sundheds­ og Ældreministeriet
departementet
det Psykiatriske Ankenævn
det Psykiatriske Patientklagenævn
lægemiddelstyrelsen
statens serum institut
styrelsen for Patientsikkerhed
sundhedsstyrelsen
sundhedsvæsenets disciplinærnævn
i alt
4
0
0
0
0
1
1
3
9
6
1
1
0
0
12
7
11
38
11
1
5
1
3
31
13
15
80
2
0
1
0
0
1
0
1
5
23
2
7
1
3
45
21
30
132
Fortsættes næste side
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0116.png
116
Folketingets ombudsmands
beretning 2015
Folketingets ombudsmands
beretning 2015
Afsluttede sager i 2015 fordelt på myndigheder mv.
hovedansvarlig myndighed mv.
1
undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
o. Transport­ og Bygningsministeriet
departementet
dsB
Jernbanenævnet
Trafik­ og Byggestyrelsen
Vejdirektoratet
i alt
0
0
0
0
0
0
8
1
2
1
2
14
7
3
0
23
1
34
2
4
0
1
0
7
17
8
2
25
3
55
p. Uddannelses­ og Forskningsministeriet
departementet
Akkrediteringsrådet
styrelsen for Videregående Uddannelser
Uddannelsesinstitutioner
Udvalgene vedrørende Videnskabelig
Uredelighed (UVVU)
i alt
0
0
0
1
0
1
4
1
9
2
1
17
3
2
25
23
3
56
0
0
2
2
0
4
7
3
36
28
4
78
q. Udenrigsministeriet
departementet
i alt
11
11
9
9
16
16
2
2
38
38
r. Udlændinge­, integrations­ og Boligministeriet
departementet
Udlændingenævnet
Udlændingestyrelsen
i alt
Statslige myndigheder i alt
9
0
1
10
105
12
8
4
24
732
27
18
34
79
1.571
6
1
10
17
312
54
27
49
130
2.720
B. kommunale og regionale myndigheder (omfattet af ombudsmandens kompetence)
kommuner
regioner
kommunale eller regionale fællesskaber
særlige kommunale eller regionale enheder
i alt
28
13
0
3
44
106
10
0
0
116
961
75
4
2
1.042
157
13
0
0
170
1.252
111
4
5
1.372
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0117.png
2015 i ombudsmandsinstitutionen
ÅRET I TAL
117
Afsluttede sager i 2015 fordelt på myndigheder mv.
hovedansvarlig myndighed mv.
1
undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence
2
Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence
i alt
7
7
5
5
23
23
1
1
36
36
d. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt
statslige myndigheder i alt (A)
kommunale og regionale myndigheder
i alt (B)
Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence, i alt (C)
i alt
105
44
7
156
732
116
5
853
1.571
1.042
23
2.636
312
170
1
483
2.720
1.372
36
4.128
e. institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence
1. domstole mv., jf. ombudsmandslovens
§ 7, stk. 2
2. Tvistnævn, jf. ombudsmandslovens
§ 7, stk. 3
3. Andre institutioner, selskaber,
virksomheder og personer uden for
ombudsmandens kompetence
i alt
0
0
0
0
0
0
87
17
87
17
0
0
0
0
0
0
209
313
209
313
F. sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.
0
året i alt (A-f total)
156
0
853
383
3.019
36
832
419
4.860
2) opgørelsen omfatter private institutioner, som er omfattet af ombudsmandens kompetence i forbindelse med
oPCAT (den valgfri protokol til Fn’s konvention mod Tortur og Anden grusom, Umenneskelig eller nedværdigende
Behandling eller straf) eller på børneområdet, og andre institutioner mv., som er inddraget under ombudsmandens
kompetence. i 2015 besluttede ombudsmanden efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, at inddrage dansk Biblioteks­
Center A/s, energi Viborg kraftvarme A/s og Femern A/s under ombudsmandens kompetence, i samme omfang
som de er omfattet af reglerne i offentlighedsloven.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0118.png
118
Folketingets ombudsmands
beretning 2015
Folketingets ombudsmands
beretning 2015
sagsbeHandLingstid
Sagstyper og udfald
gennemsnitlig
sagsbehandlingstid
1
mål og resultater
2
Afsluttet inden for 6 måneder
klagesager
og sager
rejst på eget
initiativ
mål: 70 %
resultat: 87 %
Undersøgelsessager
3,7 måneder
Afsluttet inden for 12 måneder
mål: 90 %
resultat: 95 %
Undersøgte offentlighedssager afsluttet
inden for 20 arbejdsdage fra modenhedsdato
mål: 45 %
resultat: 49 %
– heraf offentligheds­
sager
3
21 arbejdsdage
(fra modenhedsdato)
Undersøgte offentlighedssager afsluttet
inden for 40 arbejdsdage fra modenhedsdato
mål: 90 %
resultat: 91 %
Afsluttet inden for 3 måneder
mål: 90 %
Anden form for
behandling og hjælp
til borgerne samt
afvisninger af formelle
grunde
resultat: 92 %
32 dage
Afsluttet inden for 6 måneder
mål: 98 %
resultat: 99 %
Afsluttet inden for 6 måneder efter tilsynsbesøget
tilsynssager
4
3,8 måneder
(fra tilsynsbesøget)
mål: 80 %
resultat: 89 %
1) sagsbehandlingstiden regnes i
kalenderdage,
bortset fra i offentlighedssager. her regnes sagsbehandlingstiden
– som i offentlighedsloven – i
arbejdsdage.
Ved modenhedsdato forstås den dato, hvor sagen efter indhentelse af
oplysninger og udtalelser fra borgeren og myndighederne var klar til afsluttende behandling.
2) ombudsmanden indførte disse mål for sagsbehandlingstid pr. 1. oktober 2015. resultaterne omfatter dog sager
afsluttet i hele året.
3) omfatter sager vedrørende aktindsigt efter offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, retsplejeloven mv. med und­
tagelse af sager om partsaktindsigt og egenacces (anmodninger om indsigt i oplysninger om de pågældende selv).
4) Tilsynssager omfatter afsluttede sager om gennemførte tilsyn efter § 18 i ombudsmandsloven, oPCAT­tilsyn, kom­
binerede § 18­ og oPCAT­tilsyn, handicaptilgængelighedstilsyn og tilsyn med tvangsudsendelser af udlændinge.
Tilsynssager på børneområdet var på grund af organisatoriske forhold i 2015 midlertidigt ikke omfattet af mål for
sagsbehandlingstid og indgår derfor ikke i tallene.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0119.png
2015 i ombudsmandsinstitutionen
ÅRET I TAL
119
ØVrigt
i 2015 erklærede ombudsmanden sig
inhabil
i fire klagesager og en tilsynssag. Folke­
tingets retsudvalg overdrog til landsdommer henrik Bloch Andersen at behandle
disse sager. ombudsmandens kontor ydede sekretariatsbistand ved behandlingen af
sagerne.
inatsisartut (det grønlandske parlament) overdrog i 2015 fire sager til ombudsmanden
som
sætteombudsmand
for ombudsmanden for inatsisartut. Færøernes lagting
overdrog en sag til Folketingets ombudsmand som sætteombudsmand for lagtingets
ombudsmand i 2015.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0120.png
120
Folketingets ombudsmands beretning 2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0121.png
121
regnskAB 2015
ombudsmandens almindelige virksomhed
kroner
indtægter
Tilskud fra Udenrigsministeriet
Øvrige indtægter
indtægter i alt
900.000
30.000
930.000
Udgifter
løn og pension
husleje
Personale og organisation, herunder personalevelfærd
efteruddannelse
Bøger og bibliotek
Faglige databaser (karnov mv.)
Aviser og tidsskrifter
Formidling og kommunikation
iT­systemer – drift og udvikling
iT­udstyr
Telefoni og bredbånd
reparation og vedligeholdelse af lokaler
Møbler og inventar
rengøring, vask og renovation
el og varme
Øvrige lokaleudgifter
rejser
repræsentation og bespisning
AUB­bidrag
kontorhold
Porto
Andre varer og tjenester
udgifter i alt
udgifter i alt, netto
Bevilling på finansloven
årets resultat
51.502.000
4.008.000
250.000
862.000
134.000
1.064.000
250.000
522.000
1.875.000
492.000
579.000
500.000
111.000
204.000
460.000
234.000
424.000
95.000
254.000
119.000
125.000
778.000
64.842.000
63.912.000
66.000.000
2.088.000
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0122.png
122
Folketingets ombudsmands beretning 2015
Pensionsudgifter til tjenestemænd
kroner
Pensioner til forhenværende tjenestemænd
Bidrag til tjenestemandspension
pensionsudgifter til tjenestemænd i alt
1.791.000
­1.958.000
-167.000
samarbejdsprojekt med kina
kroner
indtægter
Udgifter
årets resultat
246.000
246.000
0
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0123.png
123
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0124.png
124
Folketingets ombudsmands beretning 2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0125.png
125
UdVAlgTe oMBUdsMAndsUdTAlelser
ombudsmanden offentliggør løbende visse udtalelser på
ombudsmanden.dk
og i ombudsmandens database i retsinformation (retsinfo.dk). For 2015 drejede
det sig om følgende udtalelser
1
:
a. Beskæftigelsesministeriet
2015-6
Ankestyrelsen, som stiller sekretariat til rådighed
for ligebehandlingsnævnet, var part i en klagesag
i nævnet om aldersdiskrimination. På grund af Anke ­
styrelsens sekretariatsbetjening forelå der myn­
dighedsinhabilitet.
2015-26
Begrundelse levede ikke op til forvaltningslovens
§ 24: det var f.eks. ikke angivet, efter hvilke be­
stemmelser de enkelte dokumenter var undtaget
fra aktindsigt. oplysninger om bl.a. iværksatte
tiltag og afgivne anbefalinger var ekstraherings­
pligtige.
2015-62
opgørelse af beskæftigelsesgrad efter lov om
skattenedslag til seniorer kan ikke genoptages på
ulovbestemt grundlag, alene på baggrund af at en
arbejdsgiver har fejlindberettet ATP­bidrag.
d. Finansministeriet
2015-21
Postløsningen i offentlig digital Post kunne ikke
fuldt ud leve op til lovgrundlaget.
2015-22
offentlig digital Post bør understøtte kravet om
korrekt afsenderbetegnelse i meddelelser fra of­
fentlige myndigheder. Myndigheder, der anvender
en lokal postløsning, har pligt til at give tydelig
vejledning om retsvirkningerne af tilslutning til
denne.
2015-44
Moderniseringsstyrelsen kunne efter ombudsman­
dens opfattelse ikke afslå aktindsigt i oplysninger
om ”bedste priser” i en konsulentrapport.
e. Forsvarsministeriet
2015-12
Afslag på aktindsigt begrundet i hensynet til dan­
marks sikkerheds­, forsvars­ og udenrigspolitiske
interesser. spørgsmål om prisgivelse.
2015-48
Afslag på aktindsigt i korrespondance mellem
Forsvarsministeriet og Værnsfælles Forsvarskom­
mando med henvisning til reglerne om minister­
betjening. de undtagne dokumenter indeholdt
ekstraheringspligtige oplysninger.
b. energi­, Forsynings­
og klimaministeriet
ingen udtalelser på energi­, Forsynings­ og klima­
ministeriets sagsområde er offentliggjort i 2015.
c. erhvervs­ og Vækstministeriet
ingen udtalelser på erhvervs­ og Vækstministeriets
sagsområde er offentliggjort i 2015.
1
Udtalelserne er anført under de ministerområder, hvor kompetencen i sagerne lå ved årets udgang.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0126.png
126
Folketingets ombudsmands beretning 2015
f. Justitsministeriet
2015-7
direktoratet for kriminalforsorgen havde ikke gen­
nemført en tilstrækkelig undersøgelse i en sag om
dødsfald i en af kriminalforsorgens institutioner.
2015-47
Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennem­
førte hastighedskontroller var ikke tilstrækkeligt
begrundet. Beskyttelse af væsentlige hensyn til
forebyggelse og efterforskning af lovovertrædelser.
2015-56
2015-18
På baggrund af ombudsmandens supplerende
høring af Justitsministeriet i en sag om aktindsigt
i høringssvar til et lovforslag valgte ministeriet at
genoptage sagen og meddele aktindsigt i medfør
af princippet om meroffentlighed.
Afslag fra Justitsministeriet på aktindsigt i doku­
menter om erfaringer med reglerne om tele­ og in­
ternetlogning. sager om lovgivning. sagsbegrebet.
g. kirkeministeriet
ingen udtalelser på kirkeministeriets sagsområde
2015-27
Justitsministeriet afskedigede en tjenestemand i
politiet på grund af besparelser, selv om han gerne
ville omplaceres til en ledig stilling uden for politi­
kredsen. ombudsmanden fandt ikke grundlag for
at kritisere afskedigelsen.
2015-28
Afslag på udstedelse af et nyt pas til en dansk
statsborger, der i sin tid havde været flygtning
fra sri lanka, savnede hjemmel og var i strid med
grundlæggende sagsbehandlingsregler.
2015-38
en journalist klagede over Justitsministeriets sags­
behandlingstid i en sag om aktindsigt. ombuds­
manden udtalte, at en sagsbehandlingstid på
over fire måneder var alt for lang, og at han anså
ministeriets behandling af sagen for særdeles
kritisabel.
er offentliggjort i 2015.
h. kulturministeriet
2015-4
Tre medarbejdere i styrelsen for slotte og kultur­
ejendomme måtte deltage i et eksternt arrange­
ment, da deres deltagelse skyldtes tjenstlige
forhold. de skulle dog ikke have medbragt private
ledsagere uden betaling.
2015-52
en forenings blad kunne ikke nægtes distributions­
tilskud, alene med henvisning til at foreningen drev
et professionelt forlag. reglerne måtte fortolkes
således, at det yderligere var en betingelse, at
bladet blev udgivet med et kommercielt formål.
i. Miljø­ og Fødevareministeriet
2015-37
2015-43
oplysninger om disciplinærsager om overgreb
på klienter begået af ansatte i kriminalforsorgen
indgik i personalesager og en generel sag. der
var ikke i den generelle sag foretaget en konkret
vurdering af, om oplysningerne kunne undtages
fra aktindsigt.
2015-45
ombudsmanden vurderede, at beslutningen om at
nedlægge irak­ og Afghanistankommissionen var
af en sådan ganske særlig politisk karakter, at han
af hensyn til ombudsmandsinstitutionens politiske
neutralitet ikke burde gå ind i sagen.
en dyreejer, der har klaget til Fødevarestyrelsen
over en dyrlæge, er ikke part i Fødevarestyrelsens
sag om dyrlægens overtrædelse af § 8, stk. 1,
i dyrlægeloven.
j. Ministeriet for Børn, Undervisning
og ligestilling
2015-3
Bekendtgørelsen om studie­ og ordensregler i de
gymnasiale uddannelser opregner udtømmende,
hvilke sanktioner der kan anvendes over for elever,
der har overtrådt reglerne. der gælder et skærpet
hjemmelskrav ved indgribende afgørelser.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0127.png
udvalgte ombudsmandsudtalelser
127
2015-34
en kommune omlagde en specialbørnehave til
et almindeligt dagtilbud. ombudsmanden fandt
retsstillingen på området uklar og opfordrede til
en afklaring af reglerne. På grund af den uklare
retsstilling kunne ombudsmanden ikke konkret
kritisere omlægningen.
2015-53
efter artikel 12 i Fn’s Børnekonvention har elever
på private grundskoler og efterskoler ret til at
blive hørt i sager om f.eks. udskrivning eller bort­
visning af dem.
2015-54
ombudsmanden henstillede til ministeriet at tage
initiativ til at søge folkeskoleloven præciseret
sådan, at praksis vedrørende brugen af undervi­
sere uden læreruddannelse mv. kom til at fremgå
af loven eller af en bekendtgørelse med hjemmel
i loven.
2015-61
kurator kunne ikke overdrage krav på omkost­
ningsgodtgørelse til revisionsselskab, som derfor
ikke kunne anses for part og dermed ikke for klage­
berettiget. skatteankestyrelsens begrundelse
opfyldte ikke kravene i forvaltningslovens § 24,
jf. § 22.
l. social­ og indenrigsministeriet
2015-34
en kommune omlagde en specialbørnehave til
et almindeligt dagtilbud. ombudsmanden fandt
retsstillingen på området uklar og opfordrede til
en afklaring af reglerne. På grund af den uklare
retsstilling kunne ombudsmanden ikke konkret
kritisere omlægningen.
2015-35
Arbejdsgivere bliver part i arbejdsskadesager, hvis
de udnytter deres lovbestemte klageadgang.
2015-39
Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende parts­
høring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte.
2015-57
Arbejdsløs musiker havde ret til begrænsede dag­
penge.
k. skatteministeriet
2015-16
Præmiefritagelse i tilknytning til en pensionsord­
ning kunne ikke sidestilles med fysiske indbetalinger
på ordningen. en særlig regel om afgiftsfrihed af
udbetalinger, der svarer til indbetalinger uden fra­
dragsret, fandt derfor ikke anvendelse.
m. statsministeriet
2015-25
delvist afslag på aktindsigt i oplysninger om mini­
steriets møder med lobbyister om nordsøbeskat­
ningen. da oplysningerne var omfattet af den særlige
tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, var
der ikke ret til aktindsigt, jf. offentlighedslovens
§ 35.
2015-59
krav til præcis angivelse af, hvor ekstraherings­
pligtige oplysninger, der ikke ekstraheres, da
de er offentligt tilgængelige, er gjort offentligt
tilgængelige.
n. sundheds­ og Ældreministeriet
2015-50
Afslag på aktindsigt i dokumenter udvekslet som
led i lovforberedende arbejde. Ministerbetjening.
spørgsmål om anvendelsen af den særlige tavs­
hedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens
§ 17. sagsbehandlingstid på 76 arbejdsdage var alt
for lang.
2015-23
sundhedsstyrelsen og Ministeriet for sundhed og
Forebyggelse gav afslag på aktindsigt i fire interne
akter. ombudsmanden fandt, at der i en af akterne
var ekstraheringspligtige oplysninger.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0128.png
128
Folketingets ombudsmands beretning 2015
2015-33
en apotekers ansøgning om tilknytning til en læge­
middelvirksomhed blev afslået med henvisning
til hensyn, som myndighederne ikke kunne lægge
vægt på ved administrationen af den relevante
bestemmelse.
2015-42
delvist afslag på aktindsigt i korrespondance mel­
lem sundhedsstyrelsen og Ministeriet for sundhed
og Forebyggelse om indførelse af sundhedstjek til
kortuddannede mænd. dokumenterne måtte anses
for ministerbetjeningsdokumenter. spørgsmål om
ekstrahering.
2015-51
sag rejst på eget initiativ over for bl.a. sundheds­
ministeriet om mindreårige patienters retsstilling
efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug
af tvang i psykiatrien.
q. Udenrigsministeriet
2015-14
oplysninger om Udenrigsministeriets korrespon­
dance med sydkoreanske myndigheder kunne
undtages fra aktindsigt, fordi de sydkoreanske
myndigheder havde en berettiget forventning om,
at oplysningerne ikke ville blive offentliggjort.
2015-24
Udenrigsministeriet var berettiget til at afslå
aktindsigt (egenacces) på grund af risiko for grov
chikane. Borgeren havde tidligere udøvet grov
chikane efter at have modtaget en afgørelse om
aktindsigt.
2015-30
sms­beskeder var, da ministeriet traf en afgørelse
om aktindsigt, ikke dokumenter i offentlighedslo­
vens forstand. da ministeriet senere traf endnu en
afgørelse om indsigt, var nogle af beskederne – i
den sammenhæng, de nu indgik i – dokumenter.
o. Transport­ og Bygningsministeriet
2015-1
Afslag på anmodning om udtræk fra ois (den of­
fentlige informationsserver) af oplysninger om alle
danske ejendomme og grunde gav ikke ombuds­
manden anledning til kritik.
r. Udlændinge­, integrations­
og Boligministeriet
2015-5
Justitsministeriets sagsbehandlingstid medførte,
at rigspolitiet ikke kunne efterleve ministeriets in­
struks om halvårlige revurderinger af spørgsmålet
om meldepligt for udlændinge på tålt ophold.
2015-8
en 10­årig dreng blev sammen med sin bedstemor
(og værge) udsendt af danmark efter afslag på
asyl, selv om drengen var anbragt på en institu­
tion, for at det kunne undersøges, om der var risiko
for alvorlig skade på hans sundhed og udvikling.
2015-29
p. Uddannelses­ og
Forskningsministeriet
2015-9
en journalist søgte aktindsigt i dokumenter udveks­
let i en tværministeriel arbejdsgruppe, som havde
udarbejdet et politisk oplæg/en handleplan om
dimensionering på de videregående uddannelser.
dokumenterne måtte anses for ministerbetjenings­
dokumenter.
2015-31
ikke kritik af afslag på sU til uddannelse, der ikke
var offentligt anerkendt i studielandet. spørgsmål
om, hvorvidt den anvendte bestemmelse i sU­be­
kendtgørelsen havde hjemmel i sU­loven, samt om
muligheden for dispensation i den konkrete sag.
ombudsmanden fandt det meget kritisabelt, at
der havde kunnet gå flere måneder, før Justitsmi­
nisteriet bekræftede modtagelsen af ansøgninger
om bevarelse af dansk indfødsret. han betegnede
forhold vedrørende ministeriets vejledning som
uhensigtsmæssige og uheldige.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0129.png
udvalgte ombudsmandsudtalelser
129
2015-60
ombudsmanden fandt ikke, at der var sket væsent­
lige brud på gældende ret i en sag om asylbegrun­
dende forhold for personer fra eritrea, men pegede
på nogle forhold, som syntes at have bidraget til et
problematisk indtryk af håndteringen af sagen.
2015-63
en annonce fra udlændingemyndighederne, der
var trykt i fire libanesiske aviser, var egnet til at
efterlade bl.a. syriske flygtninge med en opfat­
telse af den danske asylordning, som ikke var ret­
visende.
2015-17
en kommune kunne i forbindelse med vurdering af,
om et specialundervisningstilbud efter folkeskole­
lovens § 12, stk. 3, var ”mere vidtgående” end et
andet tilbud, ikke alene lægge vægt på tilbuddets
pris, men skulle vurdere selve indholdet af tilbuddet.
2015-19
en skoles beslutning om overflytning af en elev til
en anden skole var en afgørelse. skolen skulle der­
for have iagttaget forvaltningslovens regler om
partshøring og begrundelse, og den skulle have
overholdt notatpligten og meddelt afgørelsen
skriftligt.
s. kommunale og regionale
myndigheder
2015-2
ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere
region for ikke at gribe ind over for, at en vicehospi­
talsdirektør sammen med sin ægtefælle havde
deltaget i en frokost hos en ambassadør, hvis mor
var indlagt på hospitalet.
2015-32
en kommune burde have adskilt sine besvarelser
til en mand, alt efter om besvarelserne vedrørte
hans søn eller hans generelle handicaprelaterede
sager, for at undgå, at personoplysninger om sønnen
ved journalisering blev behandlet på de generelle
sager.
2015-36
2015-10
københavns kommunes overholdelse og revision
af sagsbehandlingsfrister.
2015-11
seks børn var akut anbragt i 1­2�½ år på en over­
belagt døgninstitution. ombudsmanden udtalte
alvorlig kritik af den ansvarlige kommune, og han
understregede, at børn og unge bør opholde sig så
kort tid som muligt på en akutinstitution.
2015-13
socialtilsyn skulle have vejledt leder af bosted om,
at han ikke havde pligt til at give oplysninger om
forhold, som han var politianmeldt for.
2015-15
en kommune var berettiget til at tilbagekalde en
begunstigende afgørelse over for en golfklub om
fritagelse for kommunal grundskyld. der forelå
særlige omstændigheder i sagen, som gjorde, at
tilbagekaldelse kunne ske med tilbagevirkende
kraft.
ikke hjemmel til at stille krav om anvendelse af
kommunes digitale selvbetjeningsløsning ved
klage over parkeringsafgift. Vejledning på hjem­
meside.
2015-40
en region kunne ved privatretlig råden i kombina­
tion med anstaltsbetragtninger etablere en parke­
ringsordning på et hospitals område og kunne
delegere administrationen mv. af parkeringsplad­
serne til et privat parkeringsselskab.
2015-41
ombudsmanden fandt, at rådet for Anvendelse
af dyr sygehusmedicin måtte anses for at være
en myndighed inden for den offentlige forvaltning.
rådet var derfor omfattet af offentlighedsloven
og af ombudsmandens kompetence.
2015-46
en advarsel til en kommunalt ansat opfyldte ikke
de almindelige krav om klarhed.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0130.png
130
Folketingets ombudsmands beretning 2015
2015-49
en ansat udtrykte sig meget kritisk på sin egen
hjemmeside og blev indkaldt til en tjenstlig sam­
tale. Myndighedens henvendelse til den ansatte
skete ikke i respekt for offentligt ansattes ytrings­
frihed.
2015-55
sikringsafdelingen (retspsykiatrisk afdeling med
fængselsmæssig sikkerhed) udarbejdede efter et
møde med ombudsmanden nye interne retningslinjer
for dokumentation af revurderinger af beslutninger
om døraflåsning af patientstuer mv.
2015-58
henstilling om justering af kommunes retningslinjer
om politianmeldelse af børn i tilfælde af vold og
chikane mod kommunens ansatte.
2015-64
det ansås for lovligt, at en kommune indgik aftale
med lodsejere i stedet for at ekspropriere for at
etablere en vandresti langs kongeåen. Betingel­
serne i lov om offentlige veje for at ekspropriere
ansås for opfyldt.
t. Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence
2015-20
spørgsmål om omfanget af forfatters anmodning
om aktindsigt hos dansk BiblioteksCenter. ikke
tilstrækkeligt grundlag for at undtage oplysninger
om navn på sagsbehandler og på konsulent fra
aktindsigt efter bestemmelsen om egenacces.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0131.png
131
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0132.png
132
Folketingets ombudsmands beretning 2015
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0133.png
133
nYheder oFFenTliggJorT PÅ
oMBUdsMAndens hJeMMeside i 2015
nyhederne kan læses i deres fulde længde på
ombudsmanden.dk.
5. januar
3. februar
grønlandske detentioner
i ombudsmandens søgelys
efter tilsynsbesøg i en række grønlandske deten­
tioner og anstalter rejser ombudsmanden nu
kritiske spørgsmål over for bl.a. Justitsministeriet
og direktoratet for kriminalforsorgen som øverste
ansvarlige myndigheder.
26. januar
skarp kritik af lange ophold
på overbelagt akutinstitution
Folketingets ombudsmand understreger i en ny
udtalelse, at børn og unge bør opholde sig så kort
tid som muligt på en akutinstitution. Udtalelsen
kommer i forbindelse med skarp kritik af, at seks
børn måtte vente i 1 til 2�½ år på esbjerg kommunes
akutinstitution, nordstjernen. (…)
ombudsmanden støtter gennemgang
af børns klagemuligheder
Folketingets ombudsmand, Jørgen steen sørensen,
bakker op om socialministerens plan om en gennem­
gang af børns klagemuligheder.
1. februar
11. februar
ombudsmanden: et valgsted bør
være let tilgængeligt for mennesker
med handicap
selv om man er kørestolsbruger, har nedsat syn
eller har andre typer handicaps, bør det være
nemt at komme ind i et valglokale og afgive sin
stemme. det siger ombudsmanden, efter at han
har gennemført fire tilgængelighedsinspektioner
af valgsteder ved seneste kommunalvalg.
12. februar
kronik: Børnekontor eller
børneombudsmand?
Folketingets ombudsmand, Jørgen steen sørensen,
kommenterer i en kronik i Berlingske i dag debatten
om ombudsmandens børnekontor og behovet for
en egentlig børneombudsmand. (…)
2. februar
nye skridt i eritrea­sagen
Folketingets ombudsmand modtog tirsdag Justits­
ministeriets afgørelser i sagerne om Udlændinge­
styrelsens tjenstlige advarsler til to medarbejdere i
forbindelse med eritrea­sagen.
ombudsmanden har nu spurgt Folketingets udvalg
for udlændinge­ og integrationspolitik, om udvalget
har taget stilling til eritrea­sagen. (…)
ombudsmandens direktør fratræder
– men bliver i institutionen
direktør Jens Møller har besluttet med virkning
fra 1. september 2015 at fratræde sin stilling. han
tiltræder samtidig en stilling som kommitteret på
deltid. Jens Møller er på det tidspunkt 65 år.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0134.png
134
Folketingets ombudsmands beretning 2015
23. februar
27. februar
ombudsmandens internationale
arbejde i 2014
Folketingets ombudsmand har netop offentliggjort
sin årlige rapport om det internationale arbejde.
i 2014 har ombudsmanden lagt mange ressourcer
i at udvikle det samarbejde med kina, der blev
påbegyndt i 2013. han har samtidig taget de første
skridt til samarbejde med Myanmar og iran. (…)
24. februar
ombudsmanden beder region om
oplysninger efter hospitalsvice­
direktørs middag med ambassadør
ombudsmanden har i dag bedt region hovedstaden
om at oplyse nærmere om baggrunden for en mid­
dag hos den saudiarabiske ambassadør i danmark,
som en vicedirektør for hvidovre hospital for nylig
deltog i sammen med sin ægtefælle og en anden
læge fra hospitalet.
3. marts
gymnasier må ikke opfinde egne
sanktioner
når skoleledere på gymnasiale uddannelser vil
skride ind med sanktioner over for elever, der
har overtrådt skolens regler, skal de holde sig
til de muligheder, som lovgivningen udstikker.
det fremgår af en ny udtalelse fra Folketingets
ombudsmand.
25. februar
embedsmænd måtte ikke anvende
fribilletter til private ledsagere
som offentligt ansat kan man ikke uden videre
tage en privat ledsager gratis med til et arran­
gement, hvor man selv deltager som led i sit
arbejde. det er et af budskaberne i en udtalelse,
som Folketingets ombudsmand netop har sendt
til kulturministeriet og styrelsen for slotte og
kulturejendomme.
Udlændinges meldepligt bliver igen
vurderet rettidigt
Udlændinge på tålt ophold får igen hvert halve år
vurderet, om deres pligt til at melde sig hos politiet
er i overensstemmelse med reglerne. det har
Justitsministeriet meddelt ombudsmanden, som
rejste sagen, efter at det kom frem, at de halvår­
lige revurderinger var gået i stå på grund af lange
sagsbehandlingstider i Justitsministeriet.
27. februar
5. marts
Politiet vil lave oversigter over
magtbrug ved tvangsudsendelser
For første gang har politiet udarbejdet en sammen­
fattende beskrivelse af brug af magtmidler i
forbindelse med tvangsudsendelser. det sker på
baggrund af en anbefaling fra Folketingets om­
budsmand, der løbende fører tilsyn med politiets
tvangsudsendelser.
10. marts
ombudsmanden går videre med
undersøgelse af meroffentlighed
i ministerbetjeningssager
Folketingets ombudsmand har netop bedt fire
udvalgte ministerier om nærmere oplysninger om
aktindsigtssager, hvor den såkaldte ministerbetje­
ningsregel har været i brug. ombudsmanden vil se
nærmere på de fire ministeriers brug af princippet
om meroffentlighed i disse sager.
Meroffentlighed gælder også ved
ministerbetjening
efter henstilling fra Folketingets ombudsmand har
Transportministeriet givet en journalist merakt­
indsigt i to interne dokumenter. der er tale om
såkaldte forelæggelsessider til transportministeren
i en sag om Transportministeriets håndtering
af revnede aksellejer på iC4­tog.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0135.png
NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2015
135
27. marts
det siger ombudsmand Jørgen steen sørensen,
godt to år efter at børnekontoret blev etableret.
Meldingen kommer i forbindelse med ombudsman­
dens beretning for 2014 og samtidig med en debat
om, hvorvidt der er brug for yderligere instanser
på børneområdet.
9. april
ombudsmandsinstitutionen
fylder 60 år
ombudsmandsinstitutionen runder 60 år på onsdag
den 1. april. Jubilæet blev i dag markeret med et
fagligt seminar under titlen ombudsmand i norden
med oplæg fra flere nordiske ombudsmænd. i efter­
middag har jubilæet været markeret i Folketinget
med taler af blandt andre Folketingets formand,
justitsministeren og ombudsmanden.
30. marts
socialtilsyn burde have vejledt mis­
tænkt leder om selvinkriminering
inden politiet afhører en mistænkt, skal den mis­
tænkte have at vide, at han ikke er forpligtet til at
udtale sig. det er et velkendt princip for politiet,
men en ny sag fra Folketingets ombudsmand
illustrerer, at også andre myndigheder skal være
opmærksomme på det.
15. april
Myndigheder bør overholde og
revidere frister for sagsbehandling
Venter man på svar fra kommunen i en socialretlig
sag, har man ikke kun krav på så hurtig sagsbe­
handling som muligt, men også på at vide, hvor
lang tid man skal regne med at vente.
disse grundlæggende regler har ombudsmanden
netop understreget over for socialforvaltningen i
københavns kommune. (…)
1. april
offentligt ansatte skal passe på
med invitationer – men hospitals­
vicedirektør frifindes
offentligt ansatte skal passe meget på med at
acceptere f.eks. frokostinvitationer fra privatper­
soner i tjenstlige sammenhænge. det kan nemlig
skabe mistanke om usaglig særbehandling og
skade tilliden til myndighederne.
dette princip understreger Folketingets ombuds­
mand i en sag, hvor en vicedirektør på Amager
og hvidovre hospital og hans ægtefælle tog imod
en frokostinvitation fra den saudiarabiske ambas­
sadør. (…)
5. maj
Frit skolevalg på specialundervis­
ningsområdet kan ikke nægtes
alene på grund af prisen
kommuner kan ikke alene på grund af prisen afvise
en elevs ønske om at benytte det frie skolevalg
på specialundervisningsområdet. det viser en ny
udtalelse fra ombudsmandens Børnekontor.
7. april
ombudsmanden: Vigtigt at få taget
diskussion om børneombud
”ombudsmandens Børnekontor blev sat i verden
for sammen med Børnerådet og Børns Vilkår at
udgøre en del af et samlet børneombud, der skal
styrke børns rettigheder. Jeg synes, at børnekon­
toret er kommet godt i gang, men det er vigtigt at
få taget diskussionen om, hvorvidt vi har fundet
den endelige model på hele området.”
Journalist fik ministerbetjenings­
dokumenter efter princip om
meroffentlighed
en journalist fik for nylig aktindsigt i en række
høringssvar vedrørende en omdiskuteret ændring
af udlændingeloven, der i første omgang blev
tilbageholdt af Justitsministeriet som en del af
ministerbetjeningen. efter ombudsmandens høring
gav Justitsministeriet imidlertid journalisten akt­
indsigt, og ombudsmanden indstillede derfor sin
undersøgelse i sagen.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0136.png
136
Folketingets ombudsmands beretning 2015
8. maj
2. juni
ombudsmanden konstaterer mangler
i offentlig digital Post
i to nye redegørelser peger ombudsmanden på
juridiske mangler ved offentlig digital Post, som de
fleste danskere siden 1. november 2014 har mod­
taget post fra offentlige myndigheder i. Bl.a. er det
i nogle tilfælde ikke muligt at se, hvilken offentlig
myndighed der er afsender af et brev. (…).
13. maj
ombudsmanden: Psykiatriske
afdelinger bør få bedre overblik
over tvang
nogle psykiatriske afdelinger har ikke tilstrække­
ligt overblik over, om der er mønstre i og årsager til
den tvang, som de bruger over for deres patienter
– f.eks. tvangsfiksering. derfor kan det være svært
at sætte systematisk ind på at mindske brugen af
tvang.
Forfatter har ret til at vide, hvem der
vurderede roman
hvilken konsulent står bag beslutningen om, at
min roman ikke er egnet til landets biblioteker?
det spørgsmål ville en forfatter have svar på,
efter at dansk BiblioteksCenter A/s (dBC) tidligere
i år bestemte, at hans roman ikke skulle biblio­
tekskatalogiseres. i første omgang afviste dBC
at udlevere navnet på konsulenten, der havde
vurderet romanen, men efter en henstilling fra
Folketingets ombudsmand har forfatteren nu fået
navnet oplyst.
26. maj
det konkluderer Folketingets ombudsmand på
baggrund af besøg på i alt 31 psykiatriske afsnit
igennem 2014. 
3. juni
Justitsministeriet lover hurtigere svar
i sager om bevarelse af indfødsret
Justitsministeriet vil nedbringe sagsbehandlings­
tiden i sager om unge udlandsdanskere, som søger
om at beholde deres indfødsret (dansk statsborger­
skab) og dermed bl.a. adgangen til et dansk pas.
det har ministeriet oplyst, efter at ombudsmanden
har stillet en række spørgsmål om behandlingen af
sager om bevarelse af indfødsret.
4. juni
ombudsmanden udnævner direktør
med stærk international profil
Jonas Bering liisberg er udnævnt til ny direktør hos
Folketingets ombudsmand fra den 1. september
2015. han afløser direktør Jens Møller, der overgår
til en stilling som kommitteret.
28. maj
ombudsmanden opfordrer til
afklaring af regler om special­
børnehaver
en kommune omlagde en specialbørnehave til en
almindelig børnehave og kunne derved indføre
forældrebetaling og årligt spare ca. 1,7 mio. kr.
lignende omlægninger er gennemført i andre
kommuner. Men er det lovligt?
det har ombudsmanden undersøgt, og han finder
spørgsmålet meget tvivlsomt. derfor opfordrer
han nu socialministeriet til afklaring af reglerne,
så både forældre og kommuner ved, hvad de skal
rette sig efter.
ombudsmanden: Udsendelse af
10­årig var overordentlig kritisabel
ombudsmanden retter i en ny redegørelse meget
alvorlig kritik mod Udlændingestyrelsen, fordi sty­
relsen tillod, at en 10­årig serbisk dreng i oktober
2011 blev udsendt af danmark. (…)
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0137.png
NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2015
137
9. juni
29. juni
Mød ombudsmanden på folkemødet
på Bornholm
Magtens kontrollanter er i krydsild fredag den
12. juni kl. 15.00­17.00 ved danchells Anlæg,
mødetelt A25 i Allinge.
10. juni
Myndighederne skal vejlede korrekt
om digital selvbetjening
digitale selvbetjeningsløsninger kan have mange
fordele både for borgere og myndigheder, men
borgerne har som udgangspunkt stadig ret til selv
at vælge, om de vil bruge digitale løsninger eller
ej. dette princip illustreres af en ny udtalelse fra
Folketingets ombudsmand.
30. juni
ombudsmanden: sagsbehandlings­
tider i patientklagesager meget
bekymrende
Folketingets ombudsmand kalder stigende sags­
behandlingstider i patientklagesager ”meget
bekymrende”. han har netop bedt Ministeriet for
sundhed og Forebyggelse svare på, hvad ministe­
riet vil gøre for at sikre kortere sagsbehandlings­
tider på området.
23. juni
Privatskolebørn har ret til at blive hørt
før bortvisning eller udskrivning
Artikel 12 i Fn’s Børnekonvention fastslår et barns
ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører barnet.
denne ret gælder også for elever på privatskoler
og efterskoler, som skolerne ønsker at bortvise
eller udskrive. det fastslår Folketingets ombuds­
mand, Jørgen steen sørensen. 
3. juli
skarp kritik af afslag på nyt pas til
dansk statsborger fra sri lanka
ombudsmanden kritiserer skarpt, at både køge
kommune og rigspolitiet afslog at udstede nyt
pas til en dansk statsborger, der for knap 30 år
siden var indrejst fra sri lanka.
26. juni
særdeles kritisabel behandling af
anmodning om aktindsigt i eritrea­
sagen
…
i december 2014 bad en journalist Justitsministe­
riet om aktindsigt i et enkelt dokument – en rede­
gørelse fra Udlændingestyrelsen i den såkaldte
eritrea­sag. (…)
offentlighedslovens udgangspunkt er, at anmod­
ninger om aktindsigt skal færdigbehandles inden
7 arbejdsdage. Men der gik mere end 4 måneder,
før journalisten fik udleveret dokumentet.
”Anmodningen om aktindsigt omfattede et enkelt
dokument. den blev fremsat på et tidspunkt, hvor
eritrea­sagen var højaktuel, og hvor journalisten
derfor havde et indlysende behov for hurtigt svar.
det er særdeles kritisabelt, at han skulle vente
mere end 4 måneder”, siger ombudsmand Jørgen
steen sørensen.
skAT ændrer behandlingen af
revisionssager på ejendomsområdet
skAT vil fremover være hurtigere til at se på ejen­
domsvurderingerne i et helt boligområde, hvis
vurderingen af en enkelt bolig er blevet under­
kendt. det skriver skAT til ombudsmanden, efter
at ombudsmanden har rejst spørgsmålet. skAT
tilkendegiver endvidere, at boligejere, som retter
henvendelse til skAT, i fremtiden vil blive bedre
orienteret om sagernes gang.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0138.png
138
Folketingets ombudsmands beretning 2015
7. juli
31. juli
rådet for Anvendelse af
dyr sygehusmedicin omfattet
af offentlighedsloven
rådet for Anvendelse af dyr sygehusmedicin – også
kaldet rAds – er efter ombudsmandens opfattelse
en myndighed inden for den offentlige forvaltning.
det betyder bl.a., at rådet er omfattet af offentlig­
hedsloven. 
13. juli
enlig pensionist havde ret til fuld
pension, selv om hun husede syg ven
en enlig kvinde fik besked på at tilbagebetale en
del af sin pension, fordi hun havde en syg ven
boende. Myndighederne mente ikke, at hun i
lovens forstand var ”reelt enlig” længere. Men
efter ombudsmandens mellemkomst har kvinden
netop fået ret i, at hun stadig er reelt enlig og kan
beholde sin fulde pension. 
skarp kritik af Udbetaling danmark
og Ankestyrelsen i sag om tilbage­
betaling af boligstøtte
”det giver ikke mening”, skrev en kvinde til Udbe­
taling danmark, da familiens boligstøtte for et
helt år blev krævet tilbagebetalt. Både Udbetaling
danmark og senere Ankestyrelsen afviste kvin­
dens protester, men nu har ombudsmanden givet
kvinden ret. han udtaler samtidig skarp kritik af de
to myndigheder for grundlæggende juridiske fejl. 
23. juli
8. september
ombudsmanden: lovens krav til folke­
skolelærere bør matche virkeligheden
Folkeskolerne ansætter ikke sjældent undervisere
uden læreruddannelse – f.eks. unge, som alene har
en studentereksamen. den praksis er ikke i over­
ensstemmelse med folkeskoleloven. derfor har
ombudsmand Jørgen steen sørensen opfordret
Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestilling
til at udarbejde et lovforslag, så den eksisterende
praksis kommer til at stemme overens med loven.
Utilstrækkelig undersøgelse kostede
hjerneskadet kvinde 2 ud af 3 støtte­
timer
en kvinde med en meget alvorlig hjerneskade har
netop fået sin socialpædagogiske støtte på 63
timer om ugen tilbage, efter at lemvig kommune
for 2 år siden skar den ned til 22 timer. samtidig
skal kommunen nu grundigt undersøge kvindens
fremtidige støttebehov, inden den træffer en ny
afgørelse.
11. september
Forkert at tage personlig hjælpe­
ordning fra blind kvinde
en blind kvinde i kørestol blev frataget en såkaldt
BPA­ordning, som gav hende ret til personlige hjæl­
pere i 59 timer om ugen. Men beslutningen viste sig
at være truffet på et forkert grundlag, og nu skal
odense kommune give kvinden ordningen tilbage
og overveje, hvor mange timer hun er berettiget til.
det er resultatet af en sag, som ombudsmanden
det er resultatet af, at kvindens partsrepræsen­
tant klagede til ombudsmanden, der bad Ankesty­
relsen om i et nyt svar at forholde sig til en række
problemer i sagen. (…)
tog op efter at have set den omtalt i en avis. (…)
14. september
Udsigt til rimelige ventetider for før­
tidspensionister i odense kommune
Førtidspensionister i odense kommune har hidtil
ventet i gennemsnit knapt 10 måneder på at få be­
handlet en ansøgning om forhøjelse af pensionen.
efter at ombudsmanden har været i dialog med
kommunen, er der kommet ekstra personale til, og
kommunen lover nu en gennemsnitlig sagsbehand­
lingstid på omkring 3 måneder.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0139.png
NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2015
139
15. september
18. september
ombudsmanden: Vi bør lære af
eritrea­sagen
en gennemgang af mere end 7.000 sider i eritrea­
sagen har ikke afsløret væsentlige retsbrud. Men
ombudsmanden mener alligevel, at det er vigtigt,
at myndighederne lærer af forløbet.
”Myndigheder skal ikke bare følge reglerne – de
skal også gøre det på en måde, som understøtter
borgernes tillid til systemet. Jeg sætter spørgs­
målstegn ved, om Udlændingestyrelsen og Justits­
ministeriet har levet op til dette grundlæggende
princip i eritrea­sagen”, siger ombudsmand Jørgen
steen sørensen. (…)
16. september
ombudsmanden rejser sag
om flygtningeannoncer
Folketingets ombudsmand er i dag gået ind i sagen
om de meget omtalte annoncer, der bl.a. har været
trykt i flere libanesiske aviser og er hængt op på
danske asylcentre. ombudsmanden har rejst sagen,
efter at annoncerne fra flere sider har været
betegnet som vildledende.
29. september
ombudsmanden: region hovedstaden
krænkede læges ytringsfrihed
region hovedstaden gik for langt under en tele ­
fonsamtale, hvor en læge på nordsjællands
hospital blev indkaldt til en tjenstlig samtale.
Anledningen var lægens hjemmeside med kritik af
den såkaldte 1813­akuttelefon. en lydoptagelse
af telefonsamtalen viser efter ombudsmandens
opfattelse, at lægen med rette kunne opfatte
samtalen som et forsøg på at få ham til at stoppe
kritikken.
6. oktober
status i ombudsmandens under­
søgelse af odense kommunes
behandling af børnesager
Folketingets ombudsmand behandler i øjeblikket
en klage (…) over odense kommunes behandling
af børnesager. (…)
ombudsmanden afventer nu, at Folketingets
social­ og indenrigsudvalg har afholdt samråd
den 29. september 2015 om bl.a. denne sag. (…)
16. september
ombudsmanden: Myndigheder må
ikke afvise nye oplysninger
en borger, som har klaget over en afgørelse, kan
normalt altid komme med nye oplysninger til sin
sag. Ankestyrelsen kan derfor ikke afvise at ind­
drage nye oplysninger. det er nu slået fast, efter
at ombudsmanden har spurgt til Ankestyrelsens
praksis.
13. oktober
kronik: hvad kan vi lære
af eritrea­sagen?
Mere end 7.000 dokumenter i eritrea­sagen har
ikke afsløret væsentlige retsbrud fra myndighe­
dernes side. Men noget synes alligevel at være
gået galt, når der er opstået så alvorlig mistanke
om urent trav. det skriver Folketingets ombuds­
mand, Jørgen steen sørensen, i en kronik i dag i
Berlingske. han peger på flere forhold, som myn­
dighederne bør lære af, og mener, at eritrea­sagen
fletter sig ind i diskussionen om kulturen i den
danske centraladministration. 
status i ombudsmandens sag om
flygtningeannoncer
Folketingets ombudsmand bad den 18. september
2015 Udlændinge­, integrations­ og Boligministeriet
om en udtalelse i sagen om de meget omtalte
annoncer, der bl.a. har været optrykt i libanesiske
aviser.
…
ombudsmanden har i dag stillet ministeriet en
række supplerende spørgsmål i sagen (…).
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0140.png
140
Folketingets ombudsmands beretning 2015
13. oktober
24. november
ombudsmanden afslutter
odense­sag
efter at 107 vanskeligt stillede børn og deres
familier nu igen modtager støtteforanstaltninger
fra odense kommune, afslutter Folketingets
ombudsmand den sag, som han rejste i slutningen
af august.
”Jeg noterer mig, at odense kommune har erkendt
meget alvorlige fejl og trukket alle relevante
afgørelser tilbage. På den baggrund kan jeg ikke
gøre mere for de berørte børn eller deres familier”,
siger Folketingets ombudsmand, Jørgen steen
sørensen.
20. oktober
ombudsmanden afslutter
eritrea­sagen
ombudsmanden har nu sat punktum i den såkaldte
eritrea­sag. det sker, efter at Udlændinge­, inte­
grations­ og Boligministeriet har erklæret sig enig
i ombudsmandens hovedsynspunkter og taget
hans bemærkninger til efterretning.
25. november
kommuner skal være varsomme
med at anmelde børn til politiet
efter at en specialskolelærer blev overfaldet af
en 10­årig elev, anmeldte skolen eleven til politiet.
skolen fulgte dermed de retningslinjer, som hals­
næs kommune havde fastsat og indskærpet.
Men Folketingets ombudsmand mener ikke, at
skolen skulle have anmeldt eleven, og han fastslår
i en ny udtalelse, at myndigheder generelt skal
være meget varsomme med at anmelde børn
under 15 år til politiet. det skyldes, at børn under
15 år ikke kan straffes.
27. november
Udsigt til hurtigere svar på klager
over kommuners afgørelser om
aktindsigt
hvis man klager over afslag på aktindsigt i en
kommune eller region, kan man fremover regne
med væsentlig hurtigere behandling i statsfor­
valtningen.
i en konkret sag havde statsforvaltningen været
7 måneder om at behandle en klage over en kom­
munes afslag på aktindsigt. det fik ombudsmanden
til at rejse spørgsmålet om statsforvaltningens
sagsbehandlingstid i aktindsigtssager over for
social­ og indenrigsministeriet. (…)
3. november
Mulighed for offererstatning kan
legitimere politianmeldelse af børn
kommuner må kun anmelde børn til politiet, hvis
det er sagligt og relevant. det understregede
Folketingets ombudsmand tidligere på ugen i
en sag fra halsnæs kommune. i lyset af nogle
reaktioner på ombudsmandens udtalelse i dag
på Altinget.dk understreger han nu, at det bl.a.
er sagligt og relevant at anmelde børn til politiet,
hvis det er nødvendigt for at sikre f.eks. en lærer
eller pædagog mulighed for offererstatning.
4. december
Jørgen steen sørensen genvalgt
som ombudsmand
et enstemmigt Folketing har i dag genvalgt Jørgen
steen sørensen som Folketingets ombudsmand.
ifølge lov om Folketingets ombudsmand skal en
ombudsmand vælges efter hvert valg til Folke­
tinget. Jørgen steen sørensen tiltrådte stillingen
som ombudsmand den 1. februar 2012.
Arbejdsløs musiker havde
ret til dagpenge
en kvinde skulle tilbagebetale 160.000 kroner i
dagpenge, fordi hun var med i en renæssance­
musikgruppe, der i gennemsnit optrådte 1­2 gange
om året. Men det krav burde efter ombudsman­
dens opfattelse ikke have været rejst. han har
derfor bedt Ankestyrelsen om at træffe en ny
afgørelse.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0141.png
NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2015
141
8. december
18. december
Politidirektørs udtalelser var egnede
til at begrænse ytringsfrihed
Politidirektøren på Fyn havde efter det oplyste
ikke til hensigt at begrænse de ansattes ytrings­
frihed, da hun i en artikel i Fyns Amts Avis den
26. oktober 2015 udtalte sig om landbetjentene
på Ærøs adgang til at ytre sig. Men politidirektø­
rens udtalelser var egnede til at skabe usikkerhed
blandt de ansatte om deres ytringsfrihed. det
skriver Folketingets ombudsmand, Jørgen steen
sørensen, i en udtalelse til Fyns Politi.
10. december
Myndigheder skal give journalister
præcis henvisning til offentligt
tilgængelige oplysninger
Myndigheder kan undlade at give f.eks. journa­
lister indsigt i faktuelle oplysninger fra interne
dokumenter og ministerbetjeningsdokumenter
(ekstrahering), når disse oplysninger allerede
er offentligt tilgængelige. Men loven kræver, at
journalisten så får en præcis henvisning til, hvor
oplysningerne kan findes. Journalisten skal nemlig
kunne se, hvilke konkrete oplysninger myndig­
heden har undladt at ekstrahere.
ombudsmanden udtaler kritik af
flygtningeannonce
den såkaldte flygtningeannonce, som udlændinge­
myndighederne i september indrykkede i libanesiske
aviser, var ikke i overensstemmelse med reglerne
for offentlige myndigheders vejledning af borgere.
Annoncen var egnet til at give bl.a. syriske flygt­
ninge en forkert opfattelse af den danske asylord­
ning. det konkluderer Folketingets ombudsmand.
18. december
det fremgår af en ny udtalelse fra ombudsmanden.
ombudsmanden tilfreds med udgang
på sag om flygtningeannonce
ombudsmanden er tilfreds med Udlændinge­, inte­
grations­ og Boligministeriets seneste udmelding
i sagen om den såkaldte flygtningeannonce i liba­
nesiske aviser. han noterer sig bl.a., at ministeriet
ved fremtidige informationsindsatser vil være
opmærksom på målgrupper og på præcision i
kommunikationen.
det er ombudsmandens reaktion, efter at han i
går modtog Udlændinge­, integrations­ og Bolig­
ministeriets kommentarer til den kritik, som han
offentliggjorde den 10. december 2015. (…)
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Folketingets Ombudsmands beretning 2015
1684287_0142.png