Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
28. september 2017
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malene Boysen
Sagsnr.: 2017-1902-0472
Dok.:
2356337
Dato:
Kontor:
Justitsministeriet er blevet bekendt med, at et antal samfundstjenestedom-
me i 2016 og 2017 helt eller delvist ikke er blevet fuldbyrdet. De seneste
tal viser dog, at der er sket et markant fald i antallet af ufuldbyrdede dom-
me i 2017 sammenlignet med 2016.
Justitsministeriet kan nærmere oplyse, at Direktoratet for Kriminalforsor-
gen i foråret 2017 orienterede ministeriet om, at Kriminalforsorgsområde
Midt- og Nordjylland, lokalkontoret i Herning, i 2. halvår af 2016 ved en
fejl havde undladt at fuldbyrde 11 domme med vilkår om samfundstjeneste
inden udløbet af længstetiden. Direktoratet orienterede samtidig om, at der
i efteråret 2016 var blevet taget en række initiativer til at løse problemerne
i afdelingen, og Direktoratet fandt på den baggrund, at der var taget de
nødvendige skridt.
Direktoratet for Kriminalforsorgen orienterede før sommerferien Justits-
ministeriet om, at der
–
udover de 11 domme fra lokalkontoret i Herning
–
var yderligere et antal samfundstjenestedomme i 2016, hvor samfundstje-
nestevilkåret helt eller delvist ikke er fuldbyrdet. Derudover var kriminal-
forsorgen blevet bekendt med en række sager, hvor den manglende fuld-
byrdelse skyldes forhold i anklagemyndigheden.
Justitsministeriet anmodede på den baggrund Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen om sammen med Rigsadvokaten at udarbejde et fuldstændigt over-
blik over problemets omfang, herunder udviklingen i 1. halvår af 2017,
samt udarbejde en plan for, hvilke initiativer man ville iværksætte for at
undgå manglende fuldbyrdelse i fremtiden.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk