Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 397
Offentligt
1792870_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. maj 2017
Forvaltningsretskontoret
Thomas Kloppenburg
2016-760-0530
2321309
REDEGØRELSE
OM
OFFENTLIGHEDSLOVEN
MAJ 2017
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0002.png
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING .............................................................................................................5
2. HØRINGSSVAR FRA MINISTERIER, KL OG DANSKE REGIONER ....................................6
2.1. H
ØRTE MYNDIGHEDER MV
..............................................................................................6
2.2. A
NTAL ANMODNINGER OM AKTINDSIGT EFTER OFFENTLIGHEDSLOVEN
.....................................8
2.2.1. Høringsspørgsmål ............................................................................................8
2.2.2. Høringssvar fra departementer .......................................................................8
2.2.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder ................................................13
2.2.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.......25
2.2.5. Sammenfatning .............................................................................................28
2.3. O
FFENTLIGHEDSLOVENS
§ 4..........................................................................................29
2.3.1. Høringsspørgsmål ..........................................................................................29
2.3.2. Høringssvar ....................................................................................................30
2.3.5. Sammenfatning .............................................................................................37
2.4. O
FFENTLIGHEDSLOVENS
§ 9..........................................................................................37
2.4.1. Høringsspørgsmål ..........................................................................................37
2.4.2. Høringssvar fra departementer .....................................................................38
2.4.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder ................................................54
2.4.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.......83
2.4.5. Sammenfatning .............................................................................................86
2.5. R
ETTEN TIL DATAUDTRÆK
.............................................................................................88
2.5.1. Høringsspørgsmål ..........................................................................................88
2.5.2. Høringssvar fra departementer .....................................................................88
2.5.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder ................................................95
2.5.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.....109
2.5.5. Sammenfatning ...........................................................................................111
2.6. K
ALENDERREGLEN
.....................................................................................................112
2.6.1. Høringsspørgsmål ........................................................................................112
2.6.2. Høringssvar fra departementer ...................................................................113
2.6.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder ..............................................115
2.6.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.....116
2.6.5. Sammenfatning ...........................................................................................117
2.7. M
INISTERBETJENINGSREGLEN
......................................................................................117
2.7.1. Høringsspørgsmål ........................................................................................117
2.7.2. Høringssvar fra departementer ...................................................................118
2.7.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder ..............................................123
2.7.4. Sammenfatning ...........................................................................................128
2.8. O
FFENTLIGHEDSLOVENS
§ 25......................................................................................129
2.8.1. Høringsspørgsmål ........................................................................................129
2.8.2. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.....130
2.8.3. Sammenfatning ...........................................................................................131
2.9. F
OLKETINGSPOLITIKERREGLEN
.....................................................................................131
2.9.1. Høringsspørgsmål ........................................................................................131
2.9.2. Høringssvar fra departementer ...................................................................131
2
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
2.9.3. Sammenfatning ...........................................................................................135
2.10. M
EDDELELSE AF INTERNE FAGLIGE VURDERINGER
..........................................................136
2.10.1. Høringsspørgsmål ......................................................................................136
2.10.2. Høringssvar fra departementer .................................................................136
2.10.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder ............................................141
2.10.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner...146
2.10.5. Sammenfatning .........................................................................................147
2.11. A
FSLAG PÅ EKSTRAHERING PÅ GRUND AF RESSOURCEFORBRUG
........................................148
2.11.1. Høringsspørgsmål ......................................................................................148
2.11.2. Høringssvar fra departementer .................................................................148
2.11.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder ............................................149
2.11.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner...151
3.11.5. Sammenfatning .........................................................................................152
2.12. M
ERAKTINDSIGT
.....................................................................................................152
2.12.1 Høringsspørgsmål .......................................................................................152
2.12.2 Høringssvar fra departementer ..................................................................152
2.12.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder ............................................157
2.12.4. Høringssvar fra KL og Danske Regioner .....................................................167
2.12.5. Sammenfatning .........................................................................................168
2.13. S
AGSBEHANDLINGSFRIST
..........................................................................................169
2.13.1. Høringsspørgsmål ......................................................................................169
2.13.2. Høringssvar fra departementer .................................................................170
2.13.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder ............................................179
2.13.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner...198
2.13.5. Sammenfatning .........................................................................................200
2.14. Ø
VRIGE BEMÆRKNINGER FRA REGIONERNE
..................................................................201
2.14.1. Risiko for chikane .......................................................................................201
2.14.2. Udbud ........................................................................................................201
2.14.3. Voldgiftssager ............................................................................................202
2.14.4. Offentlig myndighed som kontraktpart .....................................................202
2.14.5. Brug af eksterne konsulenter .....................................................................202
2.14.6. Sammenfatning .........................................................................................203
3. FOLKETINGETS OMBUDSMANDS EVALUERING AF MINISTERBETJENINGSREGLEN OG
FOLKETINGSPOLITIKERREGLEN..................................................................................203
3.1. I
NDLEDNING
............................................................................................................203
3.2. M
INISTERBETJENINGSREGLEN
......................................................................................203
3.3. F
OLKETINGSPOLITIKERREGLEN
.....................................................................................204
4. HØRINGSSVAR FRA MEDIER OG ORGANISATIONER MV. .......................................205
4.1. H
ØRINGSSPØRGSMÅL
................................................................................................205
4.2. G
ENERELT OM DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV
..................................................................205
4.3. O
FFENTLIGT EJEDE SELSKABER
.....................................................................................208
4.4. O
FFENTLIGHEDSLOVENS
§ 9........................................................................................209
4.5. R
ETTEN TIL DATAUDTRÆK
...........................................................................................209
4.6. M
INISTERBETJENINGSREGLEN
......................................................................................211
4.7. F
OLKETINGSPOLITIKERREGLEN
.....................................................................................214
3
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
4.8. E
KSTRAHERING
.........................................................................................................215
4.9. M
ERAKTINDSIGT
.......................................................................................................215
4.10. S
AGSBEHANDLINGSFRISTER
.......................................................................................217
4.11. K
LAGEADGANG
.......................................................................................................220
4.12. U
NDTAGELSE AF FORRETNINGSHEMMELIGHEDER
...........................................................221
4.13. H
ENSYN TIL STATENS SIKKERHED OG RIGETS FORSVAR
.....................................................222
4.14. Ø
VRIGE BEMÆRKNINGER
..........................................................................................223
4.15. S
AMMENFATNING
...................................................................................................224
5. ØVRIGE HENVENDELSER TIL JUSTITSMINISTERIET OM OFFENTLIGHEDSLOVEN ......225
5.1. O
FFENTLIGHEDSLOVENS
§ 9,
STK
. 2,
NR
. 1 ....................................................................225
5.2. F
ORTOLKNING AF OFFENTLIGHEDSLOVENS
§ 11 ..............................................................226
5.3. O
FFENTLIGHEDSLOVENS
§ 30,
NR
. 2 ............................................................................226
5.4. U
DBUD
...................................................................................................................227
6. SAMMENFATNING ................................................................................................227
4
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1. Indledning
Folketinget vedtog den 4. juni 2013 en ny offentlighedslov, der afløste den
tidligere offentlighedslov fra 1985. Lovforslaget var baseret på lovudkastet
i Offentlighedskommissionens betænkning fra 2009. Loven trådte i kraft
den 1. januar 2014.
Forud for vedtagelsen af den nye offentlighedslov blev der den 3. oktober
2012 indgået en politisk aftale mellem den daværende regering (S, R og
SF), V og K om en ny offentlighedslov. Aftalen blev suppleret med aftale
af 30. april 2013 om, at anvendelsen af den såkaldte ”ministerbetjeningsre-
gel” og ”folketingspolitikerregel” skal evalueres, når bestemmelserne har
været i kraft i 3 år (dvs. i 2017).
Evalueringen skal ifølge aftalen ske ved, at Folketingets Ombudsmand
skal redegøre for, om myndighedernes anvendelse af de to bestemmelser
er i overensstemmelse med loven. Justitsministeriet skal herefter udarbejde
en samlet redegørelse om anvendelsen af bestemmelserne. Redegørelsen
skal også mere generelt belyse de hidtidige erfaringer med anvendelsen af
loven, herunder de regler, der indebærer mere åbenhed i den offentlige
forvaltning. Redegørelsen vil herefter kunne sættes til debat i Folketinget.
Planen for evalueringen har været tilrettelagt på den måde, at Justitsmini-
steriets samlede redegørelse om loven skal være færdiggjort i foråret 2017.
For at belyse de hidtidige erfaringer med offentlighedsloven har Justitsmi-
nisteriet gennemført en høring over erfaringerne med loven. Justitsministe-
riet har således i december 2016 sendt et spørgeskema til samtlige departe-
menter (som har videresendt et lignende spørgeskema til relevante under-
liggende myndigheder), offentligt ejede selskaber, der er omfattet af of-
fentlighedsloven, samt KL og Danske Regioner (som har videresendt et
lignende spørgeskema til henholdsvis kommuner og regioner). Danske
Medier og Dansk Journalist Forbund fik forud for høringen forelagt et ud-
kast til spørgsmål på et møde med henblik på at få deres input til udarbej-
delsen af spørgeskemaet. Det bemærkes i den forbindelse, at spørgeskema-
et fokuserer snævert på de mest centrale ændringer, der skete med den nye
offentlighedslov, og at det dermed ikke er alle ændringer, der bliver gen-
stand for evaluering. Udover ”ministerbetjeningsreglen” og ”folketingspo-
litikerreglen” er der således bl.a. spurgt til lovens nye regler om dataud-
træk, udvidelsen af loven til at omfatte en række offentligt ejede selskaber
og sagsbehandlingsfristerne. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1 og de
fulde høringssvar som bilag 2. De indkomne høringssvar er sammenfattet i
afsnit 2.
5
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Folketingets Ombudsmand afgav sin redegørelse den 7. marts 2017. Rede-
gørelsen er gengivet i afsnit 3 og vedlagt som bilag 3.
Justitsministeriet har som led i evalueringen endvidere gennemført en åben
høring af en række medier og organisationer mv. De indkomne hørings-
svar er sammenfattet i afsnit 4. En høringsliste er vedlagt som bilag 4 og
de fulde høringssvar som bilag 5.
Justitsministeriet har siden lovens ikrafttræden desuden modtaget en række
henvendelser fra bl.a. Folketingets Ombudsmand om spørgsmål, som den
nye offentlighedslov har givet anledning til. En række af disse henvendel-
ser er sammenfattet i afsnit 5.
Redegørelsen og dens konklusioner sammenfattes i afsnit 6. Der tages ikke
i den forbindelse stilling til, i hvilket omfang de indhentede oplysninger
måtte give anledning til at ændre offentlighedsloven. De indhentede oplys-
ninger viser således, at de undersøgte regler i praksis alene har givet anled-
ning til få vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt, og spørgs-
målet er i stedet, om den nye offentlighedslov har ramt den rigtige balance
mellem åbenhed og modstående hensyn til bl.a. beskyttelsen af interne
beslutningsprocesser, forretningshemmeligheder og ressourcer. Dette
spørgsmål giver redegørelsen ikke svar på. Dette er således et spørgsmål,
der må tages stilling til i de igangværende forhandlinger om en ændring af
offentlighedsloven.
2. Høringssvar fra ministerier, KL og Danske Regioner
2.1. Hørte myndigheder mv.
Justitsministeriet har foretaget en høring over erfaringer med offentlig-
hedsloven af samtlige ministerier, dvs. Statsministeriet, Udenrigsministeri-
et, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og
Indenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet, Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Be-
skæftigelsesministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Undervis-
ningsministeriet, Kulturministeriet, Kirkeministeriet, Miljø- og Fødevare-
ministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Energi-, Klima-
og Forsyningsministeriet. Justitsministeriet har også selv udarbejdet et
høringssvar.
Justitsministeriet har desuden anmodet ministerierne om at videresende et
spørgeskema til de underliggende myndigheder, herunder styrelser, direk-
6
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
torater, råd, nævn, tilsyn mv., samt de offentligt ejede selskaber, der er om-
fattet af offentlighedsloven, inden for det enkelte ministerområdes res-
sortansvar. Justitsministeriet har i den forbindelse anmodet de enkelte mi-
nisterier om at udarbejde et sammendrag af besvarelserne fra henholdsvis
de underliggende myndigheder samt de offentligt ejede selskaber.
Justitsministeriet har herudover sendt et næsten enslydende spørgeskema
til KL og Danske Regioner, som samtidig er blevet anmodet om at videre-
sende et spørgeskema til kommunerne og Regionerne. Justitsministeriet
har i den forbindelse anmodet KL og Danske Regioner om at udarbejde et
sammendrag af besvarelserne fra kommunerne og regionerne.
Det bemærkes, at der for en række af de hørte myndigheder er spørgsmål,
som ikke er besvaret. Justitsministeriet har ikke forfulgt dette nærmere, da
der i forvejen er tale om et meget omfattende materiale, og da en eventuel
besvarelse af de pågældende spørgsmål derfor ikke vil rykke ved det over-
ordnede billede af, hvordan offentlighedsloven har været anvendt.
En stor del af de hørte myndigheder har desuden taget forskellige forbe-
hold ved besvarelsen, f.eks. fordi de ikke registrerer sager om aktindsigt
særskilt, eller fordi de ikke registrerer den tid, der anvendes på de enkelte
sager. Der er også myndigheder, som har begrænset datagrundlaget til ale-
ne at omfatte anmodninger om aktindsigt, der har været genstand for juri-
disk sagsbehandling, eller som ikke har medtaget sager om aktindsigt i
personalesager. Andre myndigheder har undladt at høre eksempelvis selve-
jende institutioner, som modtager meget få anmodninger om aktindsigt, og
som myndigheden derfor ikke vurderer i nævneværdig grad vil kunne bi-
drage til høringen. Generelt kan besvarelserne fra de enkelte myndigheder
således være behæftet med større eller mindre usikkerhed, hvilket efter
Justitsministeriets opfattelse dog må antages at være uden nævneværdig
betydning for det overordnede billede af, hvordan offentlighedsloven har
været anvendt. For en nærmere beskrivelse af de enkelte forbehold henvi-
ses til de fulde høringssvar i bilag 2.
I det følgende er det væsentligste indhold i de indkomne høringssvar gen-
givet. Først er der en gengivelse af høringsspørgsmålene, der som ud-
gangspunkt afspejler de spørgsmål, som er stillet til departementerne, men
som med enkelte undtagelser også er stillet til både underliggende myndig-
heder, KL, Danske Regioner, kommuner og regioner, jf. ovenfor. Derefter
er departementernes høringssvar gengivet. Herefter følger de underliggen-
de myndigheders besvarelser og besvarelserne fra KL og Danske Regio-
7
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0008.png
ner. Endelig er der for hvert emne en sammenfatning af, hvad de indhente-
de oplysninger viser.
2.2. Antal anmodninger om aktindsigt efter offentlighedslo-
ven
2.2.1. Høringsspørgsmål
Justitsministeriet har stillet følgende spørgsmål til høringsparterne:
-
Hvor mange anmodninger om aktindsigt, har departementet modtaget i hen-
holdsvis 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016 (sidstnævnte i perioden fra den 1. janu-
ar til den 30. september)?
Har departementet en opgørelse over, i hvor mange sager i 2015 departementet
har givet: 1) Fuld adgang til alle dokumenter og oplysninger, der er søgt aktind-
sigt i? 2) Delvis adgang til dokumenter og oplysninger, der er søgt aktindsigt i?
3) Afslag på alt det, der er søgt aktindsigt i? Hvis ja, i hvor mange sager? Hvis
nej, bedes departementet angive et skøn.
-
2.2.2. Høringssvar fra departementer
Der er for flere af departementerne medtaget en rubrik i skemaerne neden-
for, der hedder ”andet”, og som bl.a. dækker over sager, hvor departemen-
terne ikke har været i besiddelse af de dokumenter, der er søgt om aktind-
sigt i, eller hvor anmodningen er videresendt til en anden myndighed. Der
kan samtidig være andre myndigheder, der i besvarelserne har medtaget
denne type anmodninger under rubrikkerne ”fuld aktindsigt” eller ”afslag”.
Beskæftigelsesministeriet
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
56
2013
99
2014
67
2015
58
2016
56
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
30
Delvis aktindsigt
17
Afslag
3
Andet
6
Børne- og Socialministeriet
1
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
2012
2013
2014
2015 (1. janu-
ar - 28. juni)
2016 (28. november –
31. december 2016)
1
Perioden fra den 28. juni 2015 til den 28. november 2016, hvor Børne- og Socialmini-
steriet var en del af det daværende Social- og Indenrigsministerium, er besvaret af Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet.
8
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0009.png
Antal anmodninger
52
38
143
65
1
Departementet bemærker, at det store antal anmodninger om aktindsigt i
2014 skal ses i lyset af, at medierne fremkom med et meget stort antal an-
modninger om aktindsigt i en bestemt sag.
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
26
Delvis aktindsigt
13
Afslag
13
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal sager efter den gamle
offentlighedslov
Antal sager efter den nye
offentlighedslov
I alt
2012
53
0
53
2013
55
0
55
2014
8
29
37
2015
12
32
44
2016
20
30
50
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
21
Delvis aktindsigt
16
Afslag
1
Andet
6
Erhvervsministeriet
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
118
2013
71
2014
72
2015
85
2016
109
Specificeret opgørelse for 2015:
(Manuel gennem-
gang)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
34
Delvis aktindsigt
31
Afslag
3
Andet
16
Finansministeriet
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
107
2013
152
2014
114
2015
88
2016
92
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
26
Delvis aktindsigt
30
Afslag
2
Forsvarsministeriet
9
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0010.png
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
98
2013
65
2014
68
2015
145
2016
123
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
58
Delvis aktindsigt
62
Afslag
14
Andet
11
Justitsministeriet
2
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
300
2013
550
2014
500
2015
500
2016
450
Departementet har ikke en opgørelse over, i hvor mange sager i 2015 der
er givet henholdsvis fuld aktindsigt, delvis aktindsigt og afslag på aktind-
sigt. Departementet skønner dog, at der i langt størstedelen af sagerne gi-
ves delvis aktindsigt.
Kirkeministeriet
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
34
2013
28
2014
24
2015
43
2016
55
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
90 pct.
Delvis aktindsigt
8 pct.
Afslag
2 pct.
Kulturministeriet
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
102
2013
61
2014
67
2015
54
2016
55
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
27
Delvis aktindsigt
22
Afslag
5
2
En stor del af de anmodninger om aktindsigt, som Justitsministeriet modtog i perioden
fra 2012 til 2015 knytter sig til udlændingeområdet, der blev udskilt fra Justitsministe-
riet efter folketingsvalget den 18. juni 2015. I det lys er der tale om en stigning i antal-
let af anmodninger om aktindsigt, som Justitsministeriet har modtaget i perioden fra
2012-2016.
10
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0011.png
Miljø- og Fødevareministeriet
3
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
33
2013
48
2014
31
2015
54
2016
169
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
80 pct.
Delvis aktindsigt
18 pct.
Afslag
2 pct.
Skatteministeriet
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
150 (skøn)
2013
150 (skøn)
2014
153
2015
137
2016
141
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
38
Delvis aktindsigt
59
Afslag
40
Statsministeriet
4
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
124
2013
153
2014
115
2015
193
2016 (til 30.
september)
108
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktind-
sigt
99
Delvis aktindsigt
48
Afslag
5
Andet
27
Sundheds- og Ældreministeriet
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
91
2013
65
2014
88
2015
113
2016 (til 30.
september)
78
Specificeret opgørelse for 2015:
3
Miljø- og Fødevareministeriet blev dannet den 28. juni 2015. Tallene, der fremgår af de-
partementets opgørelse før denne dato, er kun gældende for det tidligere Miljøministe-
rium.
4
Statsministeriet har oplyst, at idet anmodninger om aktindsigt i sager om færøske og
grønlandske anliggender skal afgøres efter lov nr. 572 af 19. december 1985 om offent-
lighed i forvaltningen, jf. § 43, 1. pkt., i lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i
forvaltningen, er rigsombuddene på Færøerne og i Grønland ikke inddraget i Statsmini-
steriets besvarelse af spørgeskemaet.
11
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0012.png
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
50 pct.
Delvis aktindsigt
35 pct.
Afslag
15 pct.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
78
2013
71
2014
83
2015
114
2016
152
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
72
Delvis aktindsigt
50
Afslag
1
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
44
2013
33
2014
25
2015
47
2016
35
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
24
Delvis aktindsigt
15
Afslag
2
Andet
6
Udenrigsministeriet
5
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
200
2013
200
2014
220
2015
240
2016
250
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
87
Delvis aktindsigt
95
Afslag
12
Udlændinge- og Integrationsministeriet
6
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
-
2013
-
2014
-
2015
55 (fra juni 2015)
2016
174
Specificeret opgørelse for 2015 (juni-december):
(Skøn)
Fuld aktindsigt
Delvis aktindsigt
Afslag
5
Svarene omfatter også Ministeriet for Udviklingssamarbejde og Ministeriet for Ligestil-
ling og Nordisk Samarbejde.
6
Tallene for departementet omfatter perioden fra oprettelsen af det daværende Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligministerium i juni 2015 til december 2016 og afspejler derfor
også aktindsigtssager på den del af boligområdet, der henhørte under dette ministerium.
12
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0013.png
Antal anmodninger
15
12
1
Undervisningsministeriet
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
54
2013
31
2014
28
2015
56
2016
92
Departementet vurderer, at ændringerne i antallet af aktindsigtssager ikke
kan henføres til ændringer som følge af ressortområde eller struktur.
Specificeret opgørelse for 2015:
(Skøn)
Antal anmodninger
Fuld aktind-
sigt
33
Delvis aktindsigt
10
Afslag
3
Andet
10
Økonomi- og Indenrigsministeriet
7
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2012
49
2013
63
2014
132
2015
152
2016
154
Specificeret opgørelse for 2015:
Skøn
Antal anmodninger
Fuld aktindsigt
100
Delvis aktindsigt
19
Afslag
33
Departementet bemærker, at langt størstedelen af afslagene skyldes, at
departementet ikke har kunnet identificere de dokumenter, der er søgt om
aktindsigt i, eller at departementet ikke har været i besiddelse af de søgte
dokumenter.
2.2.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder
Det bemærkes, at der for enkelte af myndighederne er medtaget en rubrik i
skemaerne nedenfor, der hedder ”andet”, og som bl.a. dækker over sager,
hvor en myndighed ikke har været i besiddelse af de dokumenter, der er
søgt om aktindsigt i, eller hvor anmodningen er videresendt til en anden
7
Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet i perioden fra 1. januar 2014
til 30. januar 2017 har undergået to ressortomlægninger. I perioden fra den 1. januar
2014 til den 28. juni 2015 hed ministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet (herefter
ØIM I). I perioden fra den 28. juni 2015 til den 28. november 2016 hed ministeriet So-
cial- og Indenrigsministeriet (hefter SIM) og fra den 28. november 2016 hedder mini-
steriet igen Økonomi- og Indenrigsministeriet (herefter ØIM II). Det bemærkes, at ØIM
I og ØIM II ikke er identiske i forhold til ressort. Økonomi- og Indenrigsministeriet har
indgået aftale med Børne- og Socialministeriet om, at de anmodninger om aktindsigt,
der er indkommet i SIM, indgår i Økonomi- og Indenrigsministeriets besvarelse og ik-
ke i Børne- og Socialministeriets.
13
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0014.png
myndighed. Der kan dog samtidig være andre myndigheder, der i besvarel-
serne har medtaget denne type anmodninger under rubrikkerne ”fuld ak-
tindsigt” eller ”afslag”.
Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet har indhentet bidrag fra
Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø, Arbejdsmarkedets Tillægspension
og
Lønmodtagernes
Dyrtidsfond
med anmodning om, at disse institutioner svarer for alle de
statslige råd, nævn og institutioner mv., der er omfattet af offentlighedslo-
ven, og som de varetager administrationen af eller yder sekretariatsbistand
til. Dermed omfatter besvarelsen også f.eks.
Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring, Udbetaling Danmark
og
Fonden for Forebyggelse og Fastholdel-
se.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Samlet antal anmodninger
- heraf Arbejdstilsynet
2012
1.448
1.323
2013
1.551
1.407
2014
1.584
1.427
2015
1.714
1.514
2016
1.957
1.729
Specificeret opgørelse for 2015:
2015
Samlet antal afgørelser
- heraf Arbejdstilsynet
Fuld aktindsigt
1.137
1.025
Delvis aktindsigt
565
484
Afslag
17
5
Børne- og Socialministeriet
Børne- og Socialministeriet har indhentet bidrag fra
Statsforvaltningen,
Socialstyrelsen, Det Centrale Handicapråd, Børnerådet, Frivilligrådet
og
Rådet for Socialt Udsatte.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Statsforvaltningen
Socialstyrelsen
Det Centrale Handicapråd
Børnerådet
Frivilligrådet
Rådet for Socialt Udsatte
2012
-
4
0
2
-
-
2013
-
6
1
0
-
1
2014
422
21
1
2
0
1
2015
882
44
1
1
0
1
2016
378
32
0
2
0
2
Specificeret opgørelse for 2015:
(Antal anmodninger)
Statsforvaltningen
Socialstyrelsen
Fuld aktindsigt
-
22
Delvis aktindsigt
-
10
Afslag
-
5
14
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0015.png
Det Centrale Handicapråd
Børnerådet
Rådet for Socialt Udsatte
1
1
-
0
0
-
0
0
-
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har indhentet bidrag fra
Energi-
net.dk, Energistyrelsen, EUDP
8
(Energiteknologisk Udviklings- og De-
monstrationsprogram),
DMI, GEUS
(De Nationale Geologiske Undersø-
gelser for Danmark og Grønland),
Geodatastyrelsen, Sekretariatet for
Energitilsynet
og
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Antal anmodninger om aktindsigt
9
:
År (antal anmodninger)
Energistyrelsen
GEUS
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivise-
ring
Geodatastyrelsen
DMI
Sekretariatet for Energitilsynet
Energinet.dk
2012
52
9
-
4
7
121
30
2013
64
9
-
5
2
90
60
2014
93
6
-
7
2
135
15
2015
90
19
-
21
4
147
33
2016
55
7
10
8
4
94
56
Energistyrelsen
og
Sekretariatet for Energitilsynet
bemærker, at tallene
ovenfor angiver det samlede antal aktindsigtsanmodninger, uanset om sa-
gerne er afgjort efter miljøoplysningsloven, offentlighedsloven eller for-
valtningsloven.
Tallene, der knytter sig til
GEUS, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivi-
sering, Geodatastyrelsen, DMI
og
Energinet.dk,
angiver det samlede antal
aktindsigtsanmodninger for den enkelte institution, uanset om sagerne er
afgjort efter miljøoplysningsloven – og derved også den gamle offentlig-
hedslov – eller den nye offentlighedslov.
Specificeret opgørelse for 2015:
Antal anmodninger
Energistyrelsen
GEUS
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Fuld ak-
tindsigt
70 pct.
18
-
Delvis
aktindsigt
20 pct.
0
-
Afslag
10 pct.
1
-
Energistyrelsens besvarelse af spørgsmålene indeholder et begrænset antal sager vedrø-
rende EUDP, hvor Energistyrelsen varetager sekretariatsfunktionen.
9
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har herudover indhentet bidrag fra Klimarådet,
som dog alene har modtaget to aktindsigtsanmodninger. Der er i begge tilfælde givet
aktindsigt i det ønskede materiale. Det skønnede tidsforbrug har været ca. 1 time pr.
sag og derfor 2 timer i alt. Sagsbehandlingstiden har holdt sig inden for normen om 3-7
arbejdsdage med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 5 arbejdsdage.
15
8
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0016.png
Geodatastyrelsen
DMI
Sekretariatet for Energitilsynet
Energinet.dk
14
4
107
25 pct.
6
0
14
75 pct.
1
0
3
0 pct.
Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet har indhentet bidrag fra
Erhvervsstyrelsen, Finanstil-
synet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Patent- og
Varemærkestyrelsen
og
Sikkerhedsstyrelsen.
Herudover er der modtaget
høringssvar fra
Forbrugerombudsmanden.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År (antal anmodninger)
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Forbrugerombudsmanden
Søfartsstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
2012
-
39
36
20
17
17
42
2013
-
22
60
10
24
16
30
2014
373
35
101
60
17
17
34
2015
627
62
57
40
19
15
76
2016
315
68
87
50
16
24
97
Finanstilsynet
bemærker, at tilsynets ansatte er underlagt særlige regler om
tavshedspligt i medfør af § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Ad-
gangen til aktindsigt i tilsynets sager efter offentlighedsloven begrænses
således af tavshedspligten, jf. § 35 i offentlighedsloven.
Specificeret opgørelse for 2015:
(Antal anmodninger)
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Forbrugerombudsmanden
Søfartsstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Fuld aktindsigt
40 pct.
17
29
-
3
14
46
Delvis aktindsigt
50 pct.
24
24
-
5
-
11
Afslag
10 pct.
21
1
-
11
-
19
Forbrugerombudsmanden
bemærker, at man i 2015 desuden modtog 3
aktindsigtsanmodninger, som efterfølgende blev trukket tilbage.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
bemærker, at konkurrenceloven inde-
holder en undtagelse til offentlighedsloven, hvorefter det klare udgangs-
punkt er, at offentlighedsloven ikke finder anvendelse i konkurrencesager
med undtagelse af offentlighedslovens §§ 8 og 13. Da de fleste af sagerne
netop er konkurrencesager, gives der således ”automatisk” afslag på ak-
tindsigt i størstedelen af styrelsens aktindsigtssager. Opgørelsen af sager
16
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0017.png
ovenfor omfattet dog også de sager, der er afvist med henvisning til kon-
kurrencelovens § 13, da der i sådanne tilfælde ofte også anmodes om ak-
tindsigt efter offentlighedsloven, selv om sagen er undtaget.
Søfartsstyrelsen
skønner umiddelbart, at anmodningerne om aktindsigt er
fuldt ud imødekommet i størstedelen af sagerne.
Finansministeriet
Finansministeriet har indhentet bidrag fra
Moderniseringsstyrelsen, Digi-
taliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens IT
og
Center for Of-
fentlig Innovation.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År (Antal anmodninger)
Moderniseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen
Statens Administration
Statens IT
Center for Offentlig Innovation
2012
60
17
4
-
2013
70
8
1
5
-
2014
99
42
3
0
2015
116
12
4
4
0
2016
69
10
6
2
2
Specificeret opgørelse for 2015:
(Antal anmodninger)
Moderniseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen
Statens Administration
Statens IT
Center for Offentlig Innovation
Fuld aktindsigt
58
11
-
3
2
Delvis aktindsigt
45
1
-
1
-
Afslag
13
0
-
0
-
Forsvarsministeriet
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Samlet antal anmodninger
10
2012
61
2013
53
2014
109
2015
249
2016
249
Specificeret opgørelse for 2015:
Samlet antal afgørelser
Fuld aktindsigt
49
Delvis aktindsigt
198
Afslag
2
Justitsministeriet
10
Værnsfælles Forsvarskommando blev dannet i 2014. Der findes derfor kun aktindsigter
for kommandoen fra de sidste 3 måneder af 2014 og frem. Hovedparten af de anmod-
ninger om aktindsigter, som Forsvarets Auditørkorps modtager, vedrører anmodninger
om aktindsigt i sager inden for strafferetsplejen. Det følger af offentlighedslovens § 19,
stk. 1, at retten til aktindsigt efter offentlighedsloven som udgangspunkt ikke omfatter
sager inden for strafferetsplejen.
17
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0018.png
Justitsministeriet har indhentet bidrag fra
Civilstyrelsen, Datatilsynet, Den
Uafhængige Politiklagemyndighed, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen,
PET, Pressenævnet, Rigspolitiet
og
Rigsadvokaten.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År (Antal anmodninger)
Civilstyrelsen
Datatilsynet
Den Uafhængige Politik-
lagemyndighed
Domstolsstyrelsen
Kriminalforsorgen
PET
Pressenævnet
Rigspolitiet
Rigsadvokaten
2012
46
0
14
15
76
3
80
-
2013
2014
2015
47
85
156
542 i perioden fra 2012-2016
2
0
12
20
12
102
20
87
-
22
27
78
11
148
-
15
29
73
5
216
-
2016
112
4
36
39
87
3
220
-
Specificeret opgørelse for 2015:
(Antal anmodninger)
Civilstyrelsen
Den Uafhængige Poli-
tiklagemyndighed
Datatilsynet
Domstolsstyrelsen
Kriminalforsorgen
PET
Pressenævnet
Rigspolitiet (skøn)
Rigsadvokaten
Fuld aktindsigt
-
4
-
10
8
12
90 pct.
60 pct.
-
Delvis aktindsigt
-
4
-
4
15
16
10 pct.
25 pct.
-
Afslag
-
4
-
1
4
45
-
15 pct.
-
Kirkeministeriet
Stiftsadministrationerne
har i perioden 2012-2016 modtaget mellem 2 og
30 anmodninger om aktindsigt pr. år. Antallet svinger fra stiftsadministra-
tion til stiftsadministration, men der er en tendens til, at der efter ikrafttræ-
delsen af den nye offentlighedslov er sket en stigning i antallet af årlige
anmodninger om aktindsigt. Et enkelt stift anfører, at man i 2013 modtog
ca. 100 anmodninger om aktindsigt vedrørende især præsters lønforhold.
Der tegner sig et billede af, at de fleste anmodninger resulterer i fuld imø-
dekommelse af aktindsigtsanmodningen. Igen svinger fordelingen dog en
del fra stiftsadministration til stiftsadministration.
Kulturministeriet
Kulturministeriet har indhentet bidrag fra
Rigsarkivet, Slots- og Kultursty-
relsen
og
Det Danske Filminstitut.
18
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0019.png
Antal anmodninger om aktindsigt:
År (Antal anmodninger)
Rigsarkivet
Slots- og Kulturstyrelsen
Det Danske Filminstitut
2012
7
221
16
2013
7
206
28
2014
15
299
29
2015
28
303
32
2016
25
494
36
Specificeret opgørelse for 2015:
(antal sager)
Rigsarkivet
Slots-og Kulturstyrelsen
Det Danske Filminstitut
Fuld aktindsigt
25
275
8
Delvis aktindsigt
1
28
18
Afslag
0
0
6
Andet
2
0
0
Miljø- og Fødevareministeriet
11
Miljø- og Fødevareministeriet har indhentet bidrag fra
Miljøstyrelsen, Na-
turstyrelsen og SVANA
(Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning),
Natur-
Erhvervstyrelsen, Kystdirektoratet, Fødevarestyrelsen
og
Personaleadmi-
nistrationen.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År (Antal anmodninger)
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen og SVANA
NaturErhvervstyrelsen
Kystdirektoratet
Fødevarestyrelsen
Personaleadministration
2012
103
191
154
6
97
24
2013
114
279
180
10
131
6
2014
211
440
182
114
156
9
2015
262
315
159
172
169
9
2016
292
282
165
205
192
12
Specificeret opgørelse for 2015:
2015 (antal sager)
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen og SVANA
NaturErhvervstyrelsen
Kystdirektoratet
Fødevarestyrelsen
Personaleadministration
Fuld aktindsigt
-
-
134
171
115
80 pct. (skøn)
Delvis aktindsigt
-
-
22
1
47
20 pct. (skøn)
Afslag
-
-
3
0
7
-
Miljøstyrelsen bemærker, at det ikke er muligt for styrelsen at lave et skøn
uden at skulle gennemgå minimum et helt års aktindsigtssager. Det er iføl-
ge styrelsen dog yderst sjældent, at den giver afslag på alt, hvad der er søgt
om aktindsigt i.
11
Fra den 1. februar 2017 består Miljø- og Fødevareministeriet af departementet, fire
styrelser og den selvejende institution Madkulturen. De fire styrelser er Miljøstyrelsen,
der er en sammenlægning af den tidligere Miljøstyrelse og den tidligere Styrelse for
Vand- og Naturforvaltning (SVANA), Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrel-
sen, der har skiftet navn fra det tidligere NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen, som
nu også omfatter Kystdirektoratet. Styrelserne har besvaret høringen før organisations-
ændringen.
19
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0020.png
Skatteministeriet
Skatteministeriet har indhentet bidrag fra
SKAT, Skatteankestyrelsen
og
Spillemyndigheden.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År (Antal anmodninger)
SKAT
Skatteankestyrelsen
12
Spillemyndigheden
2012
232
-
13
2013
293
-
19
2014
370
14
29
2015
420
26
30
2016
352
45
15
Specificeret opgørelse for 2015:
(Antal anmodninger)
SKAT
Skatteankestyrelsen
Spillemyndigheden
Fuld aktindsigt
88
12
6
Delvis aktindsigt
217
3
9
Afslag
115
11
15
Sundheds- og Ældreministeriet
13
Sundheds- og Ældreministeriet har indhentet bidrag fra
Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Statens Serum
Institut, Lægemiddelstyrelsen, National Videnskabsetisk Komité
og
Det
Etiske Råd.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År (antal anmodninger)
Daværende Sundhedsstyrelse
Statens Serum Institut
National Videnskabsetisk Komité
Det Etiske Råd
Daværende Patientombud
Sundhedsdatastyrelsen
Sundhedsstyrelsen (den nye)
Lægemiddelstyrelsen
Styrelsen for Patientsikkerhed
2012
204
15
-
3
42
-
-
-
-
2013
274
17
-
-
56
-
-
-
-
2014
254
70
1
-
72
-
-
-
-
2015
320
43
1
1
85
42
-
-
-
60
80
340
2016
-
24
-
1
-
Specificeret opgørelse for 2015:
12
13
Skatteankestyrelsen blev oprettet den 1. januar 2014.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at ministeriets område igennem de seneste år
har gennemgået betragtelige forandringer. Det gælder også for styrelsernes organisa-
tion. I 2015 blev den daværende Sundhedsstyrelse splittet op, således at styrelserne,
som tidligere indgik i Sundhedsstyrelsen, blev til Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen. I den forbindelse blev det daværende Patien-
tombuddet i oktober 2015 til en del af styrelsen for Patientsikkerhed. Sundhedsdatasty-
relsen blev oprettet pr. 1. november 2015, således at de dataopgaver, som Statens Se-
rum Institut hidtil havde varetaget, blev flyttet til den nye Sundhedsdatastyrelse. Disse
strukturændringer betyder, at tallene fra visse af styrelserne er samlede opgørelser i pe-
rioden 2012-2015, mens de nuværende styrelser alene har kunnet bidrage med tal for
2016.
20
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0021.png
(Antal anmodninger)
Daværende Sundhedsstyrelse
Statens Serum Institut
National Videnskabsetisk Komité
Det Etiske Råd
Daværende Patientombud
Sundhedsdatastyrelsen
Fuld aktindsigt
-
-
1
1
-
1
Delvis aktindsigt
-
-
0
0
-
1
Afslag
-
-
0
0
-
4
Statens Serum Institut
har ikke nogen opgørelse over sagsudfaldet i 2015,
men instituttet skønner, at der i de fleste af de 43 sager er givet fuld aktind-
sigt.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har indhentet bidrag fra
Ba-
nedanmark, Bygningsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
og
Vejdi-
rektoratet.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År (antal anmodninger)
Banedanmark
Bygningsstyrelsen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
2012
-
16
98
15
2013
-
10
77
10
2014
-
5
163
12
2015
-
28
183
26
2016
139
30
204
46
Banedanmark
har ikke mulighed for at give et fyldestgørende svar for pe-
rioden 2012-2015, da der ikke findes en opgørelse for perioden. Banedan-
mark vurderer dog generelt, at antallet af anmodninger om aktindsigt har
været stigende, efter den nye offentlighedslov trådte i kraft.
Opgørelsen fra
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
omfatter alle typer af ak-
tindsigt, dvs. også efter forvaltningsloven, idet styrelsen ikke har separate
data for, hvilken lov aktindsigtssagerne er behandlet efter.
Specificeret opgørelse for 2015:
(Antal anmodninger)
Banedanmark
Bygningsstyrelsen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Vejdirektoratet
Fuld aktindsigt
60 pct.
8
84
21
Delvis aktindsigt
30 pct.
20
22
3
Afslag
10 pct.
0
20
2
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet med virk-
ning fra den 1. januar 2017 har gennemført en større organisationsændring
med bl.a. sagsoverførelser mellem styrelserne til følge. Ministeriet er i dag
21
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0022.png
organiseret med et departement og to underliggende styrelser:
Styrelsen for
Forskning og Uddannelse
og
Styrelsen for Institutioner og Uddannelses-
støtte.
Styrelsernes besvarelse af høringen er tilrettelagt således, at Styrelsen for
Forskning og Uddannelse har forestået besvarelsen for den tidligere Styrel-
se for Forskning og Innovation (FI), og Styrelsen for Institutioner og Ud-
dannelsesstøtte har forestået besvarelsen for den tidligere Styrelse for Vi-
deregående Uddannelser (UDS). Styrelsen for Forskning og Uddannelses
bidrag til høringen omfatter også Det Frie Forskningsråd (DFF) og Udval-
gene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), der tidligere blev
sekretariatsbetjent af FI og nu sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Forsk-
ning og Uddannelse. Sammenfatningen omfatter FI, DFF og UVVU under
ét, medmindre der eksplicit er anført andet. Styrelsen for Institutioner og
Uddannelsesstøttes bidrag til høringen omfatter også Det Rådgivende Ud-
valg for Vurdering af Udbud af Videregående Uddannelse og Forum for
Koordination af Uddannelsesforskning, som UDS har sekretariatsbetjent.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Styrelsen for Forskning og
dannelse (FI)
Styrelsen for Forskning og
dannelse (DFF)
Styrelsen for Forskning og
dannelse (UVVU)
Styrelsen for Institutioner og
dannelsesstøtte
Ud-
Ud-
Ud-
Ud-
2012
12
3
4
19
2013
17
4
19
15
2014
15
13
9
37
2015
8
6
15
21
2016
23
4
2
21
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har herudover truffet 2 af-
gørelser om aktindsigt som sekretariat for henholdsvis Det Rådgivende
Udvalg for Vurdering af Udbud af Videregående Uddannelser (1 sag i
2016) og Forum for Koordination af Uddannelsesforskning (1 sag i 2014).
Specificeret opgørelse for 2015:
(Antal anmodninger)
Styrelsen for Forskning og
Uddannelse (FI)
Styrelsen for Forskning og
Uddannelse (DFF)
Styrelsen for Forskning og
Uddannelse (UVVU)
Styrelsen for Institutioner
og Uddannelsesstøtte
Fuld aktindsigt
6
4
8
13
Delvis aktindsigt
0
1
9
4
Afslag
0
0
0
0
Andet
0
0
0
2
Udenrigsministeriet
22
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0023.png
Der er indhentet bidrag fra
Institut for Menneskerettigheder, The Interna-
tional Press Centre
(IPC),
Investeringsfonden for Udviklingslande
(IFU),
Investeringsfonden for Østlandene
(IØ),
Danida Fellowship Centre
(DFC),
Dansk Institut for Internationale Studier
(DIIS) og
Dansk Institut for Fler-
partisamarbejde
(DIPD). IFU og IØ har afgivet et samlet svar.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År (antal anmodninger)
Institut for Menneskerettigheder
IPC
IFU/IFØ
DFC
DIIS
DIPD
2012
6
-
0
0
0
0
2013
0
0
0
0
1
2
2014
1
0
1
0
0
5
2015
3
0
2
0
0
1
2016
5
0
2
0
4
2
Specificeret opgørelse for 2015:
(Antal anmodninger)
IMR
IFU/IFØ
DIIS
DIPD
Fuld aktindsigt
1
0
-
1
Delvis aktindsigt
2
0
-
0
Afslag
0
2
-
0
IFU bemærker, at afslagene ikke er givet efter offentlighedsloven, men ef-
ter lov om internationalt udviklingssamarbejde, da IFU’s forretningsvirk-
somhed er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen, jf. § 9, stk. 6-
8, i lov om internationalt udviklingssamarbejde.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet har indhentet bidrag fra
Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen,
Flygtningenævnet
og
Udlændingenævnet.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År
Flygtningenævnet
Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration
Udlændingenævnet (skøn)
Udlændingestyrelsen (skøn)
2012
2
8
1-5
25
2013
1
8
1-5
35
2014
6
5
1-5
180
2015
7
10
1-5
230
2016
5
13
1-5
215
Specificeret opgørelse for 2015:
(Antal anmodninger)
Flygtningenævnet
Styrelsen for International Rek-
ruttering og Integration
Fuld aktindsigt
6
7
Delvis aktindsigt
0
1
Afslag
1
1
23
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0024.png
Udlændingenævnet
Udlændingestyrelsen
-
-
-
-
-
-
Udlændingenævnet meddeler som udgangspunkt aktindsigt i de dokumen-
ter og oplysninger, der er søgt aktindsigt i, efter et princip svarende til
meroffentlighedsprincippet, såfremt der samtidig kan ske en tilstrækkelig
anonymisering af sagen og inden for rammerne af et nævneværdigt brug af
Udlændingenævnets ressourcer.
Undervisningsministeriet
Undervisningsministeriet har indhentet bidrag fra
Styrelsen for IT og Læ-
ring
og
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År (antal anmodninger)
Styrelsen for IT og Læring
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
2012
4
85
2013
5
85
2014
5
98
2015
14
90
2016
17
108
Specificeret opgørelse for 2015:
(Antal anmodninger)
Styrelsen for IT og Læring
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Fuld aktindsigt
10
69
Delvis aktindsigt
4
20
Afslag
0
1
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Der er indhentet bidrag fra
Ankestyrelsen
(inklusiv Det kommunale Tilsyn
14
samt sekretariatsbetjening af uafhængige nævn
15
),
Danmarks Statistik,
De Økonomiske Råds Sekretariat, KORA – Det Nationale Institut for Kom-
muners og Regioners Analyse og Forskning, SFI – Det Nationale Forsk-
ningscenter for Velfærd, Kommunernes Lønningsnævns Sekretariat, Sekre-
tariatet for Valgbarhedsnævnet
og
Sekretariatet for Valgnævnet.
Antal anmodninger om aktindsigt:
År (antal anmodninger)
Ankestyrelsen
Det Kommunale Tilsyn
Danmarks Statistik
De Økonomiske Råds Sekreta-
riat
KORA – Det Nationale Institut
14
15
2012
-
-
3
1
0
2013
-
-
1
2
1
2014
81
114
4
4
0
2015
81
187
47
0
1
2016
111
144
9
2
2
Har tidligere hørt under Statsforvaltningen, men er nu placeret i Ankestyrelsen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har aftalt med Ankestyrelsen, at styrelsen svarer
samlet til ministeriet for hele styrelsens område.
24
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0025.png
for Kommuners of Regioners
Analyse og Forskning
SFI – Det Nationale Forsk-
ningscenter for Velfærd
Kommunernes Lønningsnævns
Sekretariat
Sekretariatet for Valgbar-
hedsnævnet
Sekretariatet for Valgnævnet
2
1
0
1
6
2
0
0
7
0
3
0
2
0
0
1
3
4
3
1
Specificeret opgørelse for 2015:
(Antal anmodninger)
Ankestyrelsen
Det Kommunale Tilsyn
16
Danmarks Statistik
De Økonomiske Råds Sekretari-
at
KORA – Det Nationale Institut
for Kommuners of Regioners
Analyse og Forskning
SFI – Det Nationale Forsknings-
center for Velfærd
Kommunernes Lønningsnævns
Sekretariat
Sekretariatet for Valgbar-
hedsnævnet
Sekretariatet for Valgnævnet
Fuld aktindsigt
-
-
0
-
0
Delvis aktindsigt
-
-
0
-
0
Afslag
-
-
47
-
1
2
-
-
0
0
-
-
1
0
-
-
0
2.2.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og
Danske Regioner
Der er indhentet bidrag fra KL og Danske Regioner, som desuden har stået
for at sammenfatte høringssvarene fra kommuner og regioner.
KL
KL har modtaget følgende antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2014
23
2015
16
2016 (indtil 30. septem-
ber)
22
KL anfører, at foreningen i 2015 gav fuld aktindsigt i 8 sager, delvis ak-
tindsigt i 1 sag og afslag i 1 sag. De øvrige 6 aktindsigtsanmodninger i
2015 blev besvaret med henvisning til, at der er anmodet om aktindsigt i
dokumenter og oplysninger, som KL ikke ligger inde med, eller materiale,
der er tilgået eller oprettet af KL fra før, KL blev omfattet af offentligheds-
loven den 1. januar 2014.
16
Statsforvaltningen, som det kommunale tilsyn har været en del af indtil 1. januar 2017,
blev etableret den 1. juli 2013.
25
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0026.png
KL oplyser endvidere
17
, at de fleste kommuner har besvaret spørgsmålet
præcist eller med et kvalificeret skøn. Af besvarelserne ses overordnet, at
der er sket en stigning i antallet af aktindsigtsanmodninger fra 2012 til
2016. Antallet af aktindsigtsanmodninger varierede i 2012 fra 6 til 668 pr.
kommune, mens det i 2015 varierede fra 19 til 2361 pr. kommune. Hvis
man udregner et simpelt gennemsnit for alle de deltagende kommuner, ud-
gør dette 93 aktindsigtsanmodninger pr. kommune i 2012, hvilket til sam-
menligning udgør 195 i 2015. Det kan også på denne baggrund konstate-
res, at antallet af anmodninger er steget markant i kommunerne i årene
2012-2016. Herudover beskriver flere kommuner, at kompleksiteten af an-
modninger er øget, idet mange besvarelser kræver input fra flere forvalt-
ninger, hvilket giver et øget ressourceforbrug.
Hertil bemærker flere kommuner, at det ofte opleves, at enkelte borgere
anmoder om aktindsigt adskillige gange.
Der er 17 kommuner i alt, der ikke har besvaret spørgsmålet, eller hvis
svar ikke kan medregnes grundet usikkerheder.
Kommunerne registrerer ikke i hvilke sager, der gives fuld, delvis eller af-
slag på adgang til dokumenter og oplysninger ved anmodning om aktind-
sigt. Størstedelen af kommunerne skønner dog, at der i langt de fleste sager
gives fuld aktindsigt, og at der sjældent meddeles afslag. Det er ikke mu-
ligt at angive mere præcise tal for, hvornår der gives fuld, delvis eller af-
slag på adgang til dokumenter og oplysninger, eftersom nogle kommuner
har angivet skønsmæssige svar i pct. og andre blot skønsmæssigt antallet
af sager, hvor der er givet enten fuld, delvis eller afslag på adgang til doku-
menter og oplysninger.
Danske Regioner
17
KL har oplyst, at 87 af landets 98 kommuner har svaret på spørgeskemaundersøgelsen.
KL bemærker generelt om besvarelsen, at det generelt om besvarelserne bemærkes, at
samtlige kommuner oplyser, at de efterspurgte oplysninger enten ikke var mulige for
kommunen at fremskaffe grundet uforholdsmæssigt stort brug af ressourcer forbundet
hermed, eller at spørgsmålene berører data, som kommunen ikke indsamler. Det drejer
sig konkret om, at kommunerne ikke har én central registrering af aktindsigtsanmod-
ninger, men at dette sker i den enkelte forvaltningsenhed. Herudover er det ikke muligt
for kommunerne at besvare i hvilket omfang, der er givet indsigt, idet dette er en oplys-
ning, der typisk alene foreligger i den enkelte, fysiske sagsmappe. Langt de fleste af
kommunerne har således ved besvarelsen benyttet sig af ESDH-systemets oversigt,
hvortil bemærkes, at det reelle tal formentlig er højere. KL gør på kommunernes vegne
derfor opmærksom på, at besvarelserne generelt set baserer sig på skøn, hvilket nærvæ-
rende sammenfatning tillige bærer præg af.
26
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0027.png
Danske Regioner har modtaget følgende antal anmodninger om aktindsigt:
År
Antal anmodninger
2014
25
2015
17
2016 (januar til novem-
ber)
23
Danske Regioner anfører, at af de 17 anmodninger om aktindsigt, som
Danske Regioner modtog i 2015, er ansøgeren i 4 tilfælde blevet henvist til
de relevante regioner. I 12 tilfælde er der i dialog med ansøgeren lavet en
aftale om, hvilket materiale pågældende har fået tilsendt. Alternativt er an-
søgeren hjulpet på vej til at finde informationerne selv. I et enkelt tilfælde i
2015 har Danske Regioner afvist anmodningern om aktindsigt med henvis-
ning til § 25.
Danske Regioner oplyser endvidere
18
, at regionerne har modtaget følgende
antal anmodninger om aktindsigt:
Antal anmodnin-
ger
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
2012
72
55
113
394
1.452
2013
68
64
110
424
1.338
2014
51
70
111
473
1.454
2015
93
110
339
667
1.762
2016
95
91
304
517
2.268
Danske Regioner oplyser desuden, at alle regioner på nær Region Nordjyl-
land har trukket deres data fra centrale og decentrale enheder via journali-
seringssystemer. Region Nordjylland har oplyst, at eftersom regionen er
ved at udrulle deres centrale journaliseringssystem på decentrale enheder,
vil data fra Region Nordjylland udelukkende omfatte centrale enheder.
Flere af regionerne understreger desuden, at data er behæftet med en rela-
tivt høj grad af usikkerhed. Eksempelvis påpeger Region Midtjylland, at
der kan være op til 10 gange flere anmodninger om aktindsigt i regionen,
end ovenstående tabel viser.
Danske Regioner bemærker, at det fremgår af tabellen, at antallet af an-
modninger om aktindsigt er steget betragteligt i regionerne fra 2012 til
2016. Ydermere er det tydeligt, at Region Hovedstaden oplever en markant
større mængde anmodninger om aktindsigt sammenlignet med de andre re-
gioner. Dette kan delvist forklares med, at Region Hovedstaden har medta-
18
Danske Regioner har generelt bemærket, at den enkelte region ikke har én central regi-
strering af alle aktindsigtsanmodninger, der rettes til regionen og dennes institutioner.
Endvidere registreres på de enkelte sager ikke oplysninger i den detaljeringsgrad der
efterspørges, hvorfor besvarelserne hovedsageligt er baseret på skøn. Endvidere be-
mærkes, at regionernes pressekontorer på daglig basis modtager flere pressehenvendel-
ser. Disse henvendelser behandles ofte hurtigt i overensstemmelse med god forvalt-
ningsskik.
27
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
get anmodninger om ejendomsoplysninger i jordforureningssager i deres
opgørelse, hvilket de øvrige regioner ikke har gjort.
Generelt oplever regionerne, at besvarelsen af anmodninger om aktindsigt
er blevet mere omfattende og komplekse. Mange anmodninger om aktind-
sigt går på tværs af enheder internt i regionerne, hvilket øger ressourcefor-
bruget, da der kræves en større grad af koordinering i disse sager. I flere
regioner forekommer det endvidere, at ressourceforbruget og det samlede
antal af anmodninger om aktindsigt øges som en konsekvens af enkelte
borgere eller organisationer. I december 2016 modtog administrationen i
en region f.eks. 52 anmodninger om aktindsigt fra en enkelt borger. Yder-
mere oplever en anden region, at de belastes af et stigende antal henven-
delser fra personer, som er tilknyttet en specifik forening. Denne region
har en stærk formodning om, at anmodningerne er koordinerede, men re-
gionen kan ikke anvende chikanebestemmelsen, fordi aktindsigtssøgerne
bevidst ikke anmoder om aktindsigt på vegne af foreningen.
Regionerne registrerer ikke i hvilket omfang, der gives fuld, delvis eller af-
slag på adgang til alle dokumenter og oplysninger, der søges aktindsigt i.
Regionerne skønner, at der gives fuld adgang i størstedelen af anmodnin-
gerne om aktindsigt (60-70 pct.). I en mindre del af sagerne skønnes det, at
der gives delvis aktindsigt (20-30 pct.), mens det er sjældent, at der ingen
aktindsigt gives (0-10 pct.).
2.2.5. Sammenfatning
De indhentede oplysninger viser, at det generelt varierer en del fra myn-
dighed til myndighed og fra år til år, hvor mange aktindsigtsanmodninger
de enkelte myndigheder modtager. For hovedparten af de statslige myndig-
heder (departementer og styrelser mv.) ses kun en lille eller ingen stigning
i antallet af aktindsigtsanmodninger i perioden fra 2012 til 2016. Nogle
statslige myndigheder ses dog at have oplevet en markant stigning. For bå-
de kommunerne og regionerne ses antallet af aktindsigtsanmodninger ge-
nerelt at være steget markant i perioden fra 2012 til 2016.
De indhentede oplysninger viser endvidere, at der generelt er stor forskel
på, i hvilket omfang de enkelte statslige myndigheder giver aktindsigt.
Skatteministeriet har f.eks. skønnet, at ministeriet i 2015 gav fuld aktind-
sigt i 28 pct. af sagerne, mens Kirkeministeriet har skønnet, at man gav
fuld aktindsigt i 90 pct. af sagerne. Tilsvarende gav Kystdirektoratet i 2015
fuld aktindsigt i 99 pct. af sagerne, mens SKAT gav fuld aktindsigt i 21
28
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
pct. af sagerne. At der er stor forskel på, i hvilket omfang de enkelte myn-
digheder kan give fuld aktindsigt, er dog ikke overraskende, idet myndig-
hederne behandler sager af meget forskellig karakter, herunder i forhold til
i hvilket omfang sagerne indeholder fortrolige oplysninger.
De indhentede oplysninger viser endvidere, at der ofte gives delvis aktind-
sigt. Dette er heller ikke overraskende, da de fleste sager, der søges om ak-
tindsigt i, bl.a. vil have et antal interne dokumenter, som vil være undtaget
fra retten til aktindsigt.
Hverken regionerne eller kommunerne registrerer efter det oplyste, i hvil-
ket omfang der gives fuld, delvis eller afslag på adgang til alle dokumenter
og oplysninger, der søges aktindsigt i. Regionerne skønner dog, at der gi-
ves fuld aktindsigt i størstedelen af anmodningerne om aktindsigt (60-70
pct.), delvis aktindsigt i en mindre del af sagerne (20-30 pct.) og kun sjæl-
dent afslag (0-10 pct.). Tilsvarende skønner størstedelen af kommunerne,
at der i langt de fleste sager gives fuld aktindsigt, og at der kun sjældent
meddeles afslag.
2.3. Offentlighedslovens § 4
2.3.1. Høringsspørgsmål
Justitsministeriet har stillet følgende spørgsmål til departementerne:
Det fremgår af offentlighedslovens § 4, stk. 1, at loven med en række undtagelser fin-
der anvendelse på al virksomhed, der udøves af selskaber, hvis mere end 75 pct. af
ejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder. Det gælder dog ikke børsnote-
rede selskaber og disses datterselskaber. Ressortministeriet kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte regler om, at loven ikke skal finde anvendelse på nærmere
angivne selskaber omfattet af stk. 1, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 2.
-
-
-
Hvor mange offentligt ejede selskaber under ministeriets område er omfattet
af offentlighedslovens § 4, stk. 1?
Hvor mange af disse er helt eller delvist undtaget fra offentlighedsloven ved
bekendtgørelse i medfør af offentlighedslovens § 4, stk. 2?
Det bedes angivet, hvad baggrunden er for, at offentligt ejede selskaber un-
der ministeriets område er helt eller delvis undtaget fra offentlighedsloven.
Til de offentligt ejede selskaber, som er omfattet af offentlighedsloven, er
spurgt om følgende:
-
Har selskabet en opgørelse over, hvor mange anmodninger om aktindsigt
selskabet har modtaget i henholdsvis 2014, 2015 og 2016 (sidstnævnte i pe-
rioden fra den 1. januar til den 30. september)? Hvis nej, bedes angivet et
skøn.
29
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
-
Har selskabet en opgørelse over, i hvor mange tilfælde anmodningerne om
aktindsigt imødekommes fuldt ud? Hvis ja, hvor mange?
Hvor meget tid anslås det, at selskabet årligt bruger på at behandle aktind-
sigtssager?
-
2.3.2. Høringssvar
Det bemærkes indledningsvis, at de indhentede oplysninger som udgangs-
punkt alene afspejler statsligt ejede selskaber, dvs. at f.eks. kommunalt eje-
de selskaber med enkelte undtagelser ikke indgår i besvarelserne. Dette in-
debærer, at de indhentede oplysninger dermed ikke giver et fuldt ud retvi-
sende billede af, hvor mange offentligt ejede selskaber, der er omfattet af
henholdsvis undtaget fra offentlighedsloven.
Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Energi-, Forsy-
nings- og Klimaministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirke-
ministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Statsministe-
riet, Sundheds- og Ældreministeriet, Udlændinge- og Integrationsministe-
riet, Undervisningsministeriet
og
Udenrigsministeriet
har ikke offentligt
ejede selskaber omfattet af offentlighedslovens § 4 under ministeriernes
område.
De øvrige ministerier har oplyst følgende:
Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet oplyser, at tre offentligt ejede selskaber på ministeriets
område er omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 1. Det drejer sig om
Eksport Kredit Fonden, Nordsøenheden og DanPilot. Finansiel Stabilitet er
undtaget fra offentlighedslovens anvendelsesområde, jf. § 61, stk. 3, i lov
nr. 333 af 31. marts 2015 om restrukturering og afvikling af visse finansi-
elle virksomheder. I forhold til Finansiel Stabilitet har Erhvervsministeriet
henvist til bemærkningerne til offentlighedslovens § 4, stk. 2, hvoraf det
bl.a. fremgår, at det vil være nærliggende under henvisning til karakteren
af den virksomhed, der udøves i Finansiel Stabilitet A/S, at undtage dette
selskab (sammen med dets datterselskaber) fra offentlighedslovens anven-
delsesområde.
DanPilot
modtog 0 anmodninger om aktindsigt i 2014, 3 anmodninger i
2015 og 2 anmodninger i 2016. DanPilot har imødekommet alle 5 anmod-
ninger fuldt ud. DanPilot har oplyst, at tidsforbruget i de nævnte sager har
været meget forskelligartet, og at det på den baggrund, og i lyset af det re-
30
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
lativt begrænsede antal sager, er vanskeligt at sige noget generelt om tids-
forbruget til besvarelse af aktindsigtssager. To udbudssager har omfattet
ganske mange dokumenter, som har krævet ret omfattende gennemgang og
vurdering inden afsendelse til rekvirenten, hvorimod fremfindelse af bilag
vedrørende repræsentation har været en mindre omfattende opgave.
Eksport Kredit Fonden
modtog 2 anmodninger om aktindsigt i 2014, 3 an-
modninger i 2015 og 5 anmodninger i 2016. Eksport Kredit Fonden har
imødekommet 5 ansøgninger fuldt ud. 2 er afslået med henvisning til Lov
om EKF Danmarks Eksportkredit. 3 er delvist imødekommet. Eksport
Kredit Fonden vurderer, at sagerne er blevet håndteret på mellem 10 og
100 timer. I gennemsnit vurderer fonden, at der er brugt ca. 30 timer pr.
sag. Dermed udgør det årlige tidsforbrug 60 timer i 2014, 90 timer i 2015
og 150 timer i 2016.
Nordsøfonden
modtog 1 anmodning om aktindsigt i 2014, 4 anmodninger i
2015 og 1 anmodning i 2016. Nordsøfonden har imødekommet 5 ansøg-
ninger fuldt ud. Fonden har oplyst, at der i gennemsnit er brugt omkring 10
timer årligt.
Finansministeriet
Finansministeriet oplyser, at seks offentligt ejede selskaber på ministeriets
område er omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 1 (Danske Spil A/S,
herunder datterselskabet Danske Licens Spil A/S og Elite Gaming A/S,
Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S, Det Danske Klasselotteri
A/S og Statens Ejendomssalg A/S). Fire af disse selskaber er helt eller del-
vist undtaget fra offentlighedsloven i medfør af § 4, stk. 2 (Danske Spil
A/S, Danske Licens Spil A/S, Elite Gaming A/S og Statens og Kommuner-
nes Indkøbs Service A/S).
Danske Spil A/S
er moderselskabet i koncernen Danske Spil. Selskabet dri-
ver ikke virksomhed af traditionel forvaltningsmæssig karakter og drives
efter liberaliseringen af spilmarkedet overvejende efter konkurrenceomfat-
tede markedsvilkår. Selskabet har altid været drevet i selskabsform på pri-
vatretligt grundlag. Det bemærkes samtidig, at selskabet stadig har mo-
nopol på lotterier og væddemål på heste og hundevæddeløb. For lotteri-
spillene gælder, at de drives i datterselskabet Danske Lotteri Spil A/S, der
ikke er undtaget fra offentlighedsloven. Det er Finansministeriets vurde-
ring, at selskabet ikke udøver forvaltningsvirksomhed, og at selskabet ope-
rerer på et konkurrenceudsat marked.
31
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Danske Licens Spil A/S
er et datterselskab i koncernen Danske Spil. Dan-
ske Licens Spil har licens til at udbyde sportsspil, online poker og online
kasino på det danske spillemarked. Det er Finansministeriets vurdering, at
selskabet ikke udøver virksomhed af traditionel forvaltningsmæssig karak-
ter, og at selskabet opererer på et konkurrenceudsat marked, da der bl.a.
eksisterer en række andre selskaber, der udbyder sportsspil og onlinespil.
Elite Gaming A/S
er et datterselskab i koncernen Danske Spil. Elite Gam-
ing er den største opstiller af gevinstgivende spilleautomater i Danmark og
har ca. 30 pct. af markedet. Det er Finansministeriets vurdering, at selska-
bet ikke udøver virksomhed af traditionel forvaltningsmæssig karakter, og
at selskabet opererer på et konkurrenceudsat marked, da der eksisterer en
række andre automatopstillere på det danske marked.
Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S
ejes af staten (55 pct.) og
KL (45 pct.) i fællesskab. Selskabet er en central indkøbsorganisation, der
gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige og den halvoffentlige
sektor og etablerer rammeaftaler på en række vare- og tjenesteydelsesom-
råder. Samlet set er det KL’s og Finansministeriets vurdering, at selskabet
ikke udøver virksomhed af traditionel forvaltningsmæssig karakter, og at
selskabet opererer på et konkurrenceudsat marked.
Danske Lotterispil A/S
modtog 1 anmodning om aktindsigt i 2014, 3 an-
modninger i 2015 og 0 anmodninger i 2016. Selskabet har givet fuld ak-
tindsigt i 1 sag i perioden 2014-2016. Det skønnes, at selskabet i perioden i
gennemsnit har brugt 50 timer årligt på at behandle aktindsigtssager.
Det Danske Klasselotteri A/S
modtog 1 anmodning om aktindsigt i 2014, 2
anmodninger i 2015 og 1 anmodning i 2016. Alle anmodninger er efter
Klasselotteriets opfattelse blevet imødekommet fuldt ud. Der er ikke efter-
følgende blevet bedt om yderligere oplysninger. Det skønnes, at selskabet
årligt bruger 1 dag på at behandle aktindsigtssager.
Statens Ejendomssalg A/S
modtog 3 anmodninger om aktindsigt i 2014, 2
anmodninger i 2015 og 2 anmodninger i 2016. Alle anmodninger på nær 1
er imødekommet fuldt ud. Det skønnes, at selskabet i perioden i gennem-
snit har brugt 8-10 timer pr. anmodning.
Kulturministeriet
32
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Kulturministeriet oplyser, at to offentligt ejede selskaber på ministeriets
område er omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 1 (DBC A/S og TV 2
Danmark A/S), men at kun TV 2 Danmark A/S er undtaget fra offentlig-
hedsloven i medfør af offentlighedslovens § 4, stk. 2. Undtagelsen af TV 2
Danmark er begrundet med et økonomisk og forretningsmæssigt beskyttel-
seshensyn.
DBC A/S
har i perioden 2012-2016 haft 4 anmodninger om aktindsigt, som
der alle er givet fuldt medhold i. Selskabet anslår, at de bruger 10-20 timer
pr. sag.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyser, at 19 offentligt ejede
selskaber på ministeriets område er omfattet af offentlighedslovens § 4,
stk. 1. Det drejer sig om følgende selskaber: Udviklingsselskabet By &
Havn I/S, Bornholmstrafikken Holding A/S, Metroselskabet I/S, Sund &
Bælt Holding A/S, Storebælt A/S, Femern Landanlæg A/S, Femern A/S,
Brobizz A/S, Sund & Bælt Partner A/S, Øresund A/S, Hovedstadens Let-
bane I/S, DSB Vedligehold A/S, BSD ApS, DSB Rejsekort A/S, DSB S-
tog A/S, Kort og Godt A/S, DSB Ejendomsudvikling A/S, DSB Øresund
A/S og Naviair.
Følgende af disse selskaber er helt eller delvist undtaget fra offentligheds-
loven ved bekendtgørelse i medfør af offentlighedslovens § 4, stk. 2: Born-
holmstrafikken Holding A/S, Brobizz A/S, Sund & Bælt Partner A/S, Kort
og Godt A/S, DSB Ejendomsudvikling A/S og DSB Øresund A/S. Bag-
grunden for undtagelsen er, at selskaberne er konkurrenceudsatte.
Udviklingsselskabet By & Havn I/S
vurderer, at selskabet modtog 9 an-
modninger om aktindsigt i 2014, 12 anmodninger i 2015 og 17 anmodnin-
ger i 2016. Selskabet vurderer, at samtlige anmodninger er imødekommet
fuldt ud. Det anslås, at der i gennemsnit pr. år er anvendt ca. 225 timer på
behandlingen af anmodningerne. Timerne er fordelt på alle typer af medar-
bejdere, og der ligger i den forbrugte tid en ikke ubetydelig andel af ledel-
sesressourcer. Det er endvidere selskabets erfaring, at der i visse anmod-
ninger spørges generelt, men at oplysninger ikke nødvendigvis anvendes
eller læses af den aktindsigtssøgende. Selskabet har således flere gange op-
levet at få henvendelser fra samme spørgere om at få samme materiale
gjort tilgængeligt igen, idet de ikke har læst det, da det blev fremsendt i
første omgang.
33
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
DSB
skønner, at selskabet i gennemsnit modtager 50 anmodninger om ak-
tindsigt om året. Det skønnes, at der samlet anvendes 1/4 årsværk på at be-
handle aktindsigtssager.
Femern A/S
oplyser, at selskabet modtog 8 anmodninger om aktindsigt i
2014, 7 anmodninger i 2015 og 5 anmodninger i 2016 (til 30. september). I
4 tilfælde er anmodningerne imødekommet fuldt ud, i 11 tilfælde er an-
modningerne imødekommet delvist, i 3 tilfælde er der givet afslag, og i 2
tilfælde er anmodningen frafaldet. Selskabet bruger årligt 150-200 timer på
at behandle aktindsigtssager.
Hovedstadens Letbane I/S
oplyser, at selskabet modtog 1 anmodning om
aktindsigt i 2014, 2 anmodninger i 2015 og 6 anmodninger i 2016 (til 30.
september). Selskabet vurderer, at der ikke har været sager, hvor anmod-
ningerne er imødekommet fuldt ud. Selskabet skønner, at der i gennemsnit
er brugt 10 timer pr. sag, dvs. i alt 10 timer i 2014, 20 timer i 2015 og 60
timer for 2016. Selskabet anfører, at anmodningerne om aktindsigt på nu-
værende tidspunkt ikke har været så komplekse.
Metroselskabet I/S
oplyser, at selskabet modtog 24 anmodninger om ak-
tindsigt i 2014, 15 anmodninger i 2015 og 16 anmodninger i 2016 (til 30.
september). Selskabet fører ikke en liste over, hvorvidt anmodningerne
imødekommes, men selskabet vurderer, at der er et par sager årligt, hvor
anmodningerne ikke imødekommes fuldt ud. Ofte beror det på, at selska-
bet ikke har de oplysninger eller akter, der anmodes om aktindsigt i, eller
at anmodningerne drejer sig om aktindsigt i kontraktforhold, som selskabet
har med private virksomheder, og hvor udlevering af oplysninger vurderes
at have stor økonomisk betydning for de virksomheder, som Metroselska-
bet I/S samarbejder med. Selskaber skønner, at der i gennemsnit bruges 20
timer pr. sag, dvs. i alt 480 timer i 2014, 300 timer i 2015 og 320 timer i
2016.
Naviair
oplyser, at selskabet modtog 3 anmodninger om aktindsigt i 2014,
3 anmodninger i 2015 og 4 anmodninger i 2016. Selskabet imødekom 3
anmodninger i 2014, 3 anmodninger i 2015 og 1 anmodning i 2016. Sel-
skabet anvender årligt ca. 15 timer på aktindsigtssager.
Sund & Bælt Holding A/S
oplyser, at selskabet modtog 9 anmodninger om
aktindsigt i 2014, 17 anmodninger i 2015 og 13 anmodninger i 2016 (til
30. september). Selskabet har ikke en opgørelse over, hvor mange aktind-
sigtsanmodninger, der imødekommes fuldt ud. Tidsforbruget varierer me-
34
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
get alt efter sagernes kompleksitet og antallet af akter, der søges om ind-
sigt i. Dertil kommer, at området er forholdsvist nyt og derfor ofte kræver,
at der skal afsættes tid til at tolke loven i forhold til de specifikke anmod-
ninger. På den baggrund estimeres tidsforbruget at ligge på 0,05-0,1 års-
værk med tendens til et stigende forbrug givet en stigning i antallet af an-
modninger.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at der er otte selskaber på
ministeriets område, som er ejet af universiteter. Dertil kommer visse virk-
somheder med mere end 75 pct. offentlige ejerandele, der er godkendt som
innovationsmiljøer efter lov om teknologi og innovation (13 virksomheder
i 2013). De pågældende selskaber og virksomheder er ved bekendtgørelse
nr. 492 af 20. maj 2014 undtaget fra offentlighedsloven i medfør af lovens
§ 4, stk. 2. De universitetsejede selskaber er undtaget, da de ikke udøver
forvaltningsvirksomhed, og fordi deres kommercielle virksomhed i alt-
overvejende grad udøves på et konkurrenceudsat marked. Det kan derfor
være til skade for selskabet og konkurrencen på området, hvis der er mu-
lighed for, at konkurrenter via aktindsigt kan få adgang til oplysninger om
virksomhedens udviklingsplaner, potentielle kunder, økonomiske forhold
mv. Aktiviteten for de selskaber, der er godkendt som innovationsmiljøer,
består primært i på statens vegne at træffe afgørelse om at medfinansiere
nye iværksættervirksomheder. Det kan være til skade for ny iværksætter-
virksomhed, hvis offentligheden, herunder konkurrenter, via et godkendt
innovationsmiljø kan få indsigt i behandling af forretningsplaner, oplys-
ninger om fortrolig knowhow, mulige patenter, privatøkonomiske forhold
og lignende oplysninger, der indgår i vurdering af finansieringsgrundlaget.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser, at der ikke findes selskaber
med statslig ejerandel på 75 pct. og derover i ministeriets koncern. Mini-
steriet har undtaget fem selskaber fra offentlighedsloven, jf. bekendtgørel-
se nr. 1579 af 17. december 2013. Ingen af disse selskaber er statsligt ejet.
KommuneKredit er ejet af kommunerne og er reguleret i lov nr. 383 af 3.
maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.
KOMBIT A/S og de tre ejendomsselskaber, som er datterselskaber til
KOMBIT A/S, er 100 pct. ejet af KL. Om baggrunden for undtagelserne
oplyser ministeriet følgende:
35
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
KommuneKredit
(Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark)
har til formål at yde lån og finansiel leasing til kommunerne og regionerne,
jf. lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regio-
ner i Danmark. KommuneKredits virksomhed er i høj grad konkurrenceud-
sat. KommuneKredits udlån og leasing til den kommunale sektor sker såle-
des i konkurrence med banker, realkreditinstitutter og leasingselskaber.
Det bemærkes desuden, at der er tale om en finansiel institution, som ikke
ville kunne udøve sin virksomhed på samme vilkår som sine konkurrenter,
hvis konkurrenterne fik mulighed for indsigt i KommuneKredits priser og
øvrige forretningsforhold. Ligeledes ville det udsætte KommuneKredits
tilvejebringelse af finansiering (funding) for konkurrence særligt fra tilsva-
rende nordiske kommunefinansieringsinstitutter. KommuneKredit holder
herudover ofte møder med henblik på at vurdere mulighederne for at opnå
finansiering fra investorer. Det vil skade KommuneKredits virksomhed,
hvis andre finansielle institutioner får indblik heri, ligesom investorerne
forventer, at der er diskretion om den form for kontakt. Det er ministeriets
vurdering, at selskabet ikke har virksomhed af traditionel forvaltnings-
mæssig karakter, og at selskabet opererer på et konkurrenceudsat marked.
KOMBIT A/S
er 100 pct. ejet af KL. KOMBIT A/S blev etableret af KL i
forbindelse med salget af KMD. Hovedopgaven for KOMBIT A/S er at
fungere som fælles indkøbscentral for den kommunale sektors indkøb af it-
løsninger. Denne opgave løses ved, at KOMBIT A/S skriver kravspecifi-
kationerne, gennemfører udbudsforretninger og videreformidler til kom-
munerne i overensstemmelse med udbudsreglerne. Når KOMBIT A/S fun-
gerer som ad hoc-indkøbscentral, opererer KOMBIT A/S i konkurrence
med andre indkøbscentraler i Danmark. Det bemærkes, at det vil være
uhensigtsmæssigt, hvis en leverandør gennem aktindsigt ville kunne få vi-
den om den kommunale sektors indkøbs- og udbudsstrategi og dermed vil-
le kunne indrette sin produktudvikling og tilbudsstrategi på baggrund af
denne viden og opnå en uretmæssig fordel i forhold til andre potentielle le-
verandører. Det er ministeriets vurdering, at selskabet ikke har virksomhed
af traditionel forvaltningsmæssig karakter, og at selskabet opererer på et
konkurrenceudsat marked.
Ejendomsselskabet Lauritzens Plads 1 A/S, Ejendomsselskabet Lautrup-
parken 40-42 A/S
og
Ejendomsselskabet Niels Bohrs Allé A/S
er 100 pct.
ejet af KOMBIT A/S og stammer fra salget af KMD. Selskabernes formål
er at eje fast ejendom samt at drive udlejning, service og anden virksom-
hed, der efter bestyrelsens skøn er forbundet hermed. Der er tale om ejer-
skab af tre meget store erhvervsejendomme, der udlejes som erhvervsleje-
36
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
mål efter erhvervslejeloven. Selskabernes udlejningsvirksomhed sker på
sædvanlige markedsvilkår. Det er ministeriets vurdering, at selskaberne ik-
ke har virksomhed af traditionel forvaltningsmæssig karakter, og at selska-
berne opererer på et konkurrenceudsat marked.
2.3.5. Sammenfatning
Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Kulturministeriet, Transport, Byg-
nings- og Boligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og
Økonomi- og Indenrigsministeriet har på deres respektive områder selska-
ber, som er omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 1. Bortset fra Er-
hvervsministeriet har de alle desuden undtaget selskaber fra offentligheds-
loven ved bekendtgørelse. Begrundelsen for at undtage selskaberne fra of-
fentlighedsloven er, at selskaberne ikke udøver traditionel forvaltnings-
virksomhed, og at de opererer på et konkurrenceudsat marked.
Det varierer en del, hvor mange aktindsigtsanmodninger de enkelte selska-
ber modtager om året. De fleste selskaber modtager under 5 anmodninger
om året, men der er også selskaber, som har modtaget markant flere (16-17
anmodninger om året). Et enkelt selskab (DSB) modtager 50 anmodninger
om året.
Den tid, de enkelte selskaber bruger på at behandle aktindsigtsanmodnin-
ger, varierer ligeledes en del. Flere selskaber angiver, at de anvender ca. 10
timer om året, men der er også selskaber, der anvender flere hundrede ti-
mer om året. Et enkelt selskab (DSB) angiver at anvende et ¼ årsværk.
2.4. Offentlighedslovens § 9
2.4.1. Høringsspørgsmål
Justitsministeriet har stillet følgende spørgsmål til høringsparterne:
Det fremgår af offentlighedslovens § 9, stk. 1, at en anmodning om aktindsigt skal in-
deholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der
ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og angive det tema, sagen eller dokumentet
vedrører. Med indførelsen af bestemmelsen blev det subjektive identifikationskrav,
som forudsatte, at den aktindsigtssøgende havde et vist forhåndskendskab til den sag
eller det dokument, der ønskes aktindsigt i, ophævet.
Det fremgår endvidere af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, at behandlingen af en
anmodning om aktindsigt kan afslås, i det omfang behandlingen af anmodningen vil
nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
37
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Det fremgår i den forbindelse af forarbejderne, at behandlingen af en anmodning kan
afslås, hvis det samlede tidsforbrug må forventes at overstige ca. 25 timer. En myn-
dighed er dog i almindelighed forpligtet til at behandle en anmodning om aktindsigt,
hvis den aktindsigtssøgende godtgør en særlig interesse i sagerne eller dokumenterne
(f.eks. massemedier og forskere tilknyttet anerkendte forskningsinstitutter).
-
Er det departementets vurdering, at departementet behandler færre eller flere an-
modninger om aktindsigt som følge af ophævelsen af det subjektive identifika-
tionskrav?
Har departementet afslået at behandle anmodninger om aktindsigt med henvis-
ning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourcefor-
brug? Hvis ja, i hvor mange tilfælde? Oplysningerne bedes angivet pr. år (2014,
2015, 2016).
Har departementet en opgørelse over, hvor mange gange departementet har an-
vendt ”ressourcereglen” fordelt på henholdsvis aktindsigtssøgende med og uden
en særlig interesse? Hvis ja, hvor mange gange? Hvis nej, bedes departementet
angive et skøn. Oplysningerne eller skønnet bedes angivet pr. år (2014, 2015,
2016).
Forudsat at departementet over for aktindsigtssøgende med en særlig interesse
har afslået at behandle en aktindsigtsanmodning med henvisning til, at behand-
lingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, bedes departe-
mentet angive den tidsmæssige grænse for, hvornår departementet har fundet det
nødvendigt at anvende ”ressourcereglen”.
Har departementet en opgørelse over departementets ressourceforbrug pr. år på
behandlingen af aktindsigtssager? Hvis ja, bedes dette angivet. Hvis nej, bedes
departementet angive et skøn.
Har departementet en opgørelse over departementets gennemsnitlige ressource-
forbrug pr. sag? Hvis ja, bedes dette angivet. Hvis nej, bedes departementet angi-
ve et skøn.
Hvor stor en andel af departementets aktindsigtssager giver anledning til, at der
indledes en dialog med den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering
af anmodningen?
Hvor stor en andel af departementets aktindsigtssager pr. år anslås at tage hen-
holdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50 timer og mere end
50 timer at behandle?
Har departementet i øvrigt bemærkninger til erfaringerne med anvendelsen af of-
fentlighedslovens § 9?
-
-
-
-
-
-
-
-
2.4.2. Høringssvar fra departementer
Det fremgår ikke særskilt nedenfor, hvis der er spørgsmål, som departe-
menterne ikke har besvaret. Det fremgår heller ikke særskilt, hvis departe-
menterne ikke i øvrigt har haft bemærkninger til erfaringerne med anven-
delsen af offentlighedslovens § 9.
Beskæftigelsesministeriet
38
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0039.png
Departementet bemærker, at der kommer flere temaaktindsigter og anmod-
ninger om dataudtræk, men at det samlede antal anmodninger synes upå-
virket af ophævelsen af det subjektive identifikationskrav. Antallet af an-
modninger i 2013 var betydeligt påvirket af, at nogle få områder tiltrak sig
ekstraordinært stor opmærksomhed. Antallet af egentlige anmodninger har
således ligget på omkring 60 sager pr. år.
Afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et ufor-
holdsmæssigt ressourceforbrug:
År
Antal afslag
Afslag til aktindsigtssøgende med særlig interesse
2014
2
0
2015
1
0
2016
3
2
Departementet har i ét tilfælde afslået en aktindsigtsanmodning fra en an-
søger med særlig interesse med henvisning til, at behandlingen ville nød-
vendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. I den konkrete sag ville
tidsforbruget være ikke under 85 timer.
Departementet har ikke en særskilt registrering af det samlede ressource-
forbrug medgået til behandling af aktindsigtsanmodninger. Følgende er ba-
seret på et skøn:
2012
2.500 timer
2013
3.500 timer
2014
3.100 timer
2015
2.500 timer
2016
2.500 timer
Departementet anslår, at behandlingen af aktindsigtssager tager ca. 40-45
timer pr. sag i gennemsnit.
Departementet registrerer ikke, i hvilket omfang der indledes en dialog
med den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af anmod-
ningen. Det nærmere indhold af dialogen journaliseres i overensstemmelse
med reglerne herom, men er ikke nødvendigvis beskrevet som indledt af
departementet i den endelige afgørelse på sagen. Departementet anslår, at
der indledes en sådan dialog i ca. 20 pct. af sagerne.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Mindre end 7 timer
20 pct.
7-15 timer
10 pct.
15-25 timer
10 pct.
25-50 timer
30 pct.
Mere end 50 timer
30 pct.
Departementet bemærker generelt, at ressourcereglen kan være ganske res-
sourcekrævende at bruge, da der skal foretages forholdsvis grundige un-
dersøgelser af de relevante dokumenter, for at det er muligt at skønne over,
hvilket ressourceforbrug der må forventes. Det er endvidere ofte vanskeligt
på forhånd at vurdere det forventede ressourceforbrug.
39
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0040.png
Børne- og Socialministeriet
Departementet vurderer, at ophævelsen af det subjektive identifikations-
krav ikke har haft indflydelse på antallet af anmodninger om aktindsigt.
Departementet har ved søgning i journalen identificeret én sag fra 2014,
hvor ministeriet med henvisning til ressourceforbruget har anmodet en
journalist (aktindsigtssøgende med en særlig interesse) om at afgrænse sin
anmodning om aktindsigt. Det fremgår af svaret til journalisten, at det var
departementets formodning, at behandlingen af anmodningen om aktind-
sigt ville overstige 25 timer. Journalisten havde anmodet om aktindsigt i
samtlige dokumenter i 1.400 sager.
Departementet registrerer ikke tidsforbruget ved behandlingen af aktind-
sigtssager. Der er foretaget følgende skøn over tidsforbruget ved behand-
ling af aktindsigtssager:
2012
780 timer
2013
570 timer
2014
2.000 timer
2015
975 timer
2016
5 timer
Skønsmæssigt ligger ressourceforbruget på 15 timer pr. sag i årene 2012-
13 og 2015-16. Det skønnes, at ressourceforbruget pr. sag i 2014 var 17 ti-
mer, da den interne proces for én bestemt sag krævede flere ressourcer end
normalt. Departementet vurderer, at der i ca. 5 pct. af sagerne var behov
for at indlede en dialog med den aktindsigtssøgende om at afgrænse eller
præcisere anmodningen om aktindsigt.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Mindre end 7 ti-
mer
15 pct.
7-15 ti-
mer
50 pct.
15-25 ti-
mer
30 pct.
25-30 ti-
mer
2 pct.
20-50
timer
2 pct.
Mere end 50 timer
1 pct.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har oplyst, at departementet ikke
har afslået at behandle anmodninger om aktindsigt med henvisning til, at
behandlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
Departementet skønner, at det samlede tidsforbrug for behandling af ak-
tindsigtssager er følgende:
2012
1.100 timer
2013
1.000 timer
2014
750 timer
2015
950 timer
2016
950 timer
40
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0041.png
Departementet skønner, at der gennemsnitligt bruges 24 timer pr. sag. Det
er departementets vurdering, at der ganske ofte indledes en dialog med den
aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af anmodningen, idet
en stor del af aktindsigtsanmodningerne omfatter sager, der er meget om-
fangsrige, og da den aktindsigtssøgende ofte ikke har et forhåndskendskab
til den sag, der ønskes aktindsigt i.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
År
2014
2015
2016
Mindre end 7
timer
25 pct.
15 pct.
30 pct.
7-15 timer
45 pct.
50 pct.
30 pct.
15-25 timer
10 pct.
5 pct.
20 pct.
25-50 timer
10 pct.
15 pct.
10 pct.
Mere end 50 ti-
mer
10 pct.
15 pct.
10 pct.
Erhvervsministeriet
Departementet finder ikke grundlag for at antage, at stigningen i antallet af
anmodninger om aktindsigt skyldes ophævelsen af det subjektive identifi-
kationskrav.
I 2015 blev 1 anmodning delvist afslået med henvisning til, at behandlin-
gen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Den ak-
tindsigtssøgende havde ikke en særlig interesse i sagen.
Departementet har ikke en oversigt over departementets ressourceforbrug
til aktindsigtssager, men har skønsmæssigt anvendt ca. 2.180 timer i 2016.
Skønnet er foretaget for 2016, men antages at være nogenlunde repræsen-
tativt for de andre år, idet skønnet bør justeres forholdsmæssigt i relation
til antallet af aktindsigtssager behandlet de respektive år. Departementet
bruger skønsmæssigt 20 timer i gennemsnit pr. sag.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager i 2016, som vurderes
at være repræsentativt for de øvrige år:
Mindre end 7 timer
23 pct.
7-15 timer
25 pct.
15-25 timer
22 pct.
25-50 timer
25 pct.
Mere end 50 timer
5 pct.
Departementet skønner, at omtrent en tredjedel af departementets aktind-
sigtssager giver anledning til dialog med den aktindsigtssøgende. Dialogen
drejer sig hyppigst om en præcisering af anmodninger med henblik på hur-
tigere sagsbehandling.
Finansministeriet
41
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0042.png
Departementet vurderer, at der kommer flere anmodninger om aktindsigt
som følge af ophævelsen af det subjektive identifikationskrav.
Moderniseringsstyrelsen traf i 2016 én afgørelse på hele Finansministeriets
vegne, hvor aktindsigt blev afslået med henvisning til, at behandlingen vil-
le nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Anmodningen
vedrørte indsigt i udgifter til receptioner mm. og udgifter til konsulentafta-
ler for hele Finansministeriets koncern. For Finansministeriets koncern
estimeredes et samlet ressourceforbrug for behandlingen af anmodningen
på 1.250-1.750 timer.
Departementet skønner, at det samlede ressourceforbrug for behandling af
aktindsigtsanmodninger er følgende:
2012
1,5 årsværk
2013
2 årsværk
2014
1,5 årsværk
2015
2 årsværk
2016
1,5 årsværk
Departementet anvender i gennemsnit ca. 20 timer pr. aktindsigtssag. Ca.
60 pct. af ministeriets aktindsigtssager har givet anledning til, at der indle-
des en dialog med den aktindsigtssøgende om afgræsningen eller præcise-
ring af anmodningen.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Mindre end 7 timer
20 pct.
7-15 timer
25 pct.
15-25 timer
25 pct.
25-50 timer
25 pct.
Mere end 50 timer
5 pct.
Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet vurderer, at ophævelsen af det subjektive identifika-
tionskrav ikke har haft betydning for antallet af sager om aktindsigt.
Departementet har ikke har afslået at behandle anmodninger om aktindsigt
med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæs-
sigt ressourceforbrug.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Årstal
2012
2013
2014
2015
2016
Samlet ressourceforbrug
1,5-2 årsværk
1,5-2 årsværk
1,5 årsværk
4-5,5 årsværk
4-5,5 årsværk
Ressourceforbrug pr. sag
29,2 timer
25,5 timer
9,4 timer
28,9 timer
28,5 timer
Det er departementets vurdering, at stigningen i 2015 og 2016 set i forhold
til 2014 skyldes en række meget omfattende anmodninger om aktindsigt.
42
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0043.png
F.eks. anmodninger om aktindsigt i overgivne dokumenter til den nu luk-
kede Irak- og Afghanistankommission.
Departementet indledte en dialog med den aktindsigtssøgende om afgræns-
ning eller præcisering af anmodningen i 6 ud af 98 sager i 2012, i 3 ud af
65 sager i 2013, i 8 ud af 68 sager i 2014, i 11 ud af 145 sager i 2015 og i
11 ud af 123 sager i 2016.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Mindre end 7 ti-
mer
24 sager
18 sager
26 sager
40 sager
36 sager
7-15 timer
30 sager
24 sager
20 sager
47 sager
37 sager
15-25 timer
18 sager
9 sager
12 sager
22 sager
20 sager
25-50 timer
16 sager
9 sager
7 sager
19 sager
16 sager
Mere end 50 ti-
mer
10 sager
5 sager
3 sager
17 sager
14 sager
2012
2013
2014
2015
2016
Justitsministeriet
Departementet har ikke ud fra udviklingen i antallet af anmodninger om
aktindsigt grundlag for at konkludere, at ophævelsen af det subjektive
identifikationskrav har haft betydning for det stigende antal anmodninger
om aktindsigt, som departementet modtager. Det er departementets ind-
tryk, at antallet af meget ressourcetunge aktindsigtsanmodninger er steget
som følge af muligheden for at søge temaaktindsigt, men departementet
har ikke sikkert grundlag for dette indtryk.
Afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et ufor-
holdsmæssigt ressourceforbrug:
År
Antal afslag
Afslag til aktindsigtssøgende med særlig interesse
2014
1
0
2015
5
4
2016
4
3
I 1 sag drejede aktindsigtsanmodningen sig om ca. 2.900 sager. Departe-
mentet vurderede, at det samlede tidsforbrug i forbindelse med behandlin-
gen af anmodningen måtte forventes langt at overstige 25 timer. Departe-
mentet lagde herved vægt på, at der var tale om et særdeles omfattende
materiale, der tillige vurderedes at give anledning til høring af en række
virksomheder, der blev berørt af anmodningen.
I 3 sager lagde departementet til grund, at det samlede tidsforbrug for de-
partementet i forbindelse med behandlingen af anmodningen måtte forven-
tes at overstige et meget betydeligt antal timer (i hvert fald ikke under 60
timer).
43
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
I 1 sag vurderede ministeriet, at det samlede tidsforbrug for ministeriet og
en underliggende styrelse i forbindelse med behandlingen af anmodningen
om aktindsigt måtte forventes at overstige 60 timer.
I de resterende 2 sager vurderede ministeriet, at det samlede tidsforbrug for
ministeriet i forbindelse med behandlingen af anmodningen om aktindsigt
måtte forventes at overstige henholdsvis 100 og 150 timer.
Departementet har ikke en opgørelse over departementets ressourceforbrug
medgået til behandlingen af aktindsigtssager. Det er imidlertid departe-
mentets vurdering, at det i gennemsnit bruger ca. 20 timer på behandlingen
af hver aktindsigtsanmodning. Beregningen bygger på departementets årli-
ge antal sager sammenholdt med, at ministeriet årligt forbruger ca. 6 års-
værk til behandlingen af aktindsigtssager. Det bemærkes dog, at antallet af
årsværk også omfatter ressourcer til behandlingen af klager over underlig-
gende myndigheders afgørelser om aktindsigt og klager til Folketingets
Ombudsmand.
Departementet skønner, at der indledes dialog med den aktindsigtssøgende
i ca. hver 4. sag. Det er herudover departementets vurdering, at der nu
langt oftere end tidligere indledes dialog med den aktindsigtssøgende. Det
skyldes for det første, at departementet har oprettet et særligt kontor til
behandling af aktindsigtssager, som giver de relevante sagsbehandlere
mulighed for opbygning af en betydelig større erfaring med håndtering af
sagerne end tidligere, samt det forhold, at der med den nye offentligheds-
lov blev indført mulighed for at søge om temaaktindsigt. I de tilfælde, hvor
der anmodes om temaaktindsigt, vil der således ofte være behov for at ind-
lede dialog med den aktindsigtssøgende med henblik på at afgrænse an-
modningen.
Kirkeministeriet
Departementet vurderer, at ophævelsen af det subjektive identifikations-
krav ikke i sig selv er årsag til det øgede antal anmodninger om aktindsigt,
som departementet modtager.
Departementet ses ikke at have afslået at behandle anmodninger om ak-
tindsigt med henvisning til, at anmodningen ville nødvendiggøre et ufor-
holdsmæssigt ressourceforbrug.
44
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0045.png
Departementet har ikke nogen samlet opgørelse over ressourceforbruget til
behandlingen af aktindsigtssager. Departementets skøn over tidsforbruget i
skemaet nedenfor er forbundet med en vis usikkerhed, idet der er stor for-
skel på behandlingen af de forskellige typer af anmodninger om aktindsigt.
Enkelte sager kan således samlet set medføre et forholdsvis stort tidsfor-
brug, f.eks. hvis en ansøger gentagne gange retter henvendelse med klager
over, at departementet kun delvist har imødekommet en aktindsigtsanmod-
ning mv.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Årstal
2012
2013
2014
2015
2016
Antal timer
80
100
100
250
320
Gennemsnit timer/sag
Ca. 2-2,5 timer/sag
Ca. 3,5 timer/sag
Ca. 4 timer/sag
Ca. 5,5-6 timer/sag
Ca. 5,5-6 timer/sag
I 2013-2014 var der bl.a. en enkeltsag om aktindsigt, der resulterede i et
meget stort timeforbrug. Departementet skønner, at det i omtrent halvdelen
af aktindsigtssagerne indleder en konstruktiv dialog med den aktindsigts-
søgende om afgrænsning af anmodningen.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Mindre end 7 timer
75 pct.
7-15 timer
20 pct.
15-25 timer
5 pct.
25-30 timer
0 pct.
Mere end 50 timer
0 pct.
Kulturministeriet
Departementet oplever generelt ingen ændring i antallet af anmodninger
om aktindsigt som følge af ophævelsen af det subjektive identifikations-
krav.
Departementet har i en enkelt sag i 2016 afslået at behandle en aktind-
sigtsanmodning med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre
et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Afslaget blev givet til en aktind-
sigtssøgende med særlig interesse. Der blev ikke anvendt en specifik tids-
ramme, men angivet en indholdsmæssig begrundelse, der delvist berørte
ressourceforbruget over for det mulige udbytte af aktindsigten.
Departementets skøn over det samlede tidsforbrug for behandling af ak-
tindsigtssager:
2012
1.039 timer
2013
593,5 timer
2014
845 timer
2015
701 timer
2016
666 timer
45
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0046.png
Departementet anslår, at behandlingen af aktindsigtssager gennemsnitligt
tager 11,3 timer pr. sag. I cirka 35 pct. af sagerne indledes der dialog med
den aktindsigtssøgende
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Mindre end 7 timer
46,5 pct.
7-15 timer
29 pct.
15-25 timer
13 pct.
25-50 timer
10 pct.
Mere end 50 timer
1,5 pct.
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet oplyser, at de fleste aktindsigtsanmodninger inden for mini-
steriets område behandles efter miljøoplysningsloven og i medfør deraf
efter 1985-offentlighedsloven.
Departementet har siden en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand i 2011
behandlet anmodninger om aktindsigt efter miljøoplysningsloven uden at
stille krav om, at den aktindsigtssøgende skal have et vist forhåndskend-
skab til den sag eller det dokument, der ønskes aktindsigt i. Der er således
– efter departementets opfattelse – næppe nogen nævneværdig forskel på
retstilstanden efter den nye offentlighedslov og miljøoplysningsloven. Mil-
jøoplysningsloven har ikke en ”ressourceregel” svarende til offentligheds-
lovens § 9, stk. 2. Der kan derfor ikke under henvisning hertil gives afslag
på aktindsigtsanmodninger, der behandles efter miljøoplysningsloven.
Departementet har ikke opgjort ressourceforbruget til aktindsigtssager ef-
ter offentlighedsloven særskilt, hvorfor et gennemsnitligt skønnet tidsfor-
brug ikke vil give et retvisende billede. Generelt anfører departementet, at
langt de fleste aktindsigtssager, som behandles efter offentlighedsloven,
behandles inden for 7 arbejdsdage. Departementet har ikke en opgørelse
over departementets gennemsnitlige ressourceforbrug pr. sag. Departemen-
tet indleder i de fleste af aktindsigtssagerne en dialog med den aktindsigts-
søgende. Det følger af ministeriets koncernfælles aktindsigtsvejledning, at
en eventuel afgrænsning af anmodningen skal foretages ved dialog med
den aktindsigtssøgende.
Skatteministeriet
Departementet vurderer, at antallet af aktindsigtsanmodninger er uændret
efter ophævelsen af det subjektive identifikationskrav.
Afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et ufor-
holdsmæssigt ressourceforbrug:
46
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0047.png
År
Antal afslag
Afslag til aktindsigtssøgende med særlig interesse
2014
1
0
2015
0
0
2016
0
0
Skønnet samlet tidsforbrug for behandling af aktindsigtssager:
2012
2.600 timer
2013
2.600 timer
2014
2.660 timer
2015
2.450 timer
2016
2.470 timer
Departementet skønner, at der i gennemsnit anvendes ca. 18 timer pr. ak-
tindsigtssag. Halvdelen af aktindsigtssagerne skønnes at give anledning til,
at der indledes en dialog med den aktindsigtssøgende.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Mindre end 7
timer
28 pct.
7-15 timer
22 pct.
15-25 timer
17 pct.
25-50 timer
24 pct.
Mere end 50 timer
9 pct.
Statsministeriet
Statsministeriet har ikke indtryk af, at ophævelsen af det subjektive identi-
fikationskrav har resulteret i nogen ændring af antallet af aktindsigtssager,
som ministeriet behandler og træffer afgørelse i.
Afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et ufor-
holdsmæssigt ressourceforbrug:
År
Antal afslag
Afslag til aktindsigtssøgende med særlig interesse
2014
1
1
2015
0
0
2016
2
1
Statsministeriet har i afslagene til aktindsigtssøgende med særlig interesse
i både 2014 og 2016 afslået at behandle anmodningerne med henvisning
til, at en sådan behandling måtte forventes at overstige i hvert fald 200
timer.
Statsministeriet skønner, at der pt. anvendes 1,5 årsværk til behandlingen
af aktindsigtssager. Hertil kommer det tidsforbrug, som ligger i andre
myndigheder i forbindelse med f.eks. høringer. Statsministeriet skønner, at
der anvendes i omegnen af 20 timer i gennemsnit pr. sag.
Statsministeriet skønner endvidere, at godt halvdelen af ministeriets ak-
tindsigtssager har givet anledning til, at der indledes en dialog med den
aktindsigtssøgende om afgræsningen eller præcisering af anmodningen.
Statsministeriet skønner endelig, at en tredjedel af aktindsigtssagerne bli-
ver behandlet på 0-25 timer, en tredjedel af sagerne bliver behandlet på 25-
47
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0048.png
50 timer og den sidste tredjedel af sagerne bliver behandlet på mere end 50
timer.
Sundheds- og Ældreministeriet
Departementet kan ikke vurdere, om departementet har modtaget flere
eller færre anmodninger som følge af ophævelsen af det subjektive identi-
fikationskrav.
Afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et ufor-
holdsmæssigt ressourceforbrug:
År
Antal afslag
Afslag til aktindsigtssøgende med særlig interesse
2014
0
-
2015
2
-
2016
4
-
Departementet har ikke en opgørelse over det ressourceforbrug, der er
medgået til behandlingen af aktindsigtssager. Det skyldes, at aktindsigtssa-
ger ikke varetages af et enkelt kontor, men af de forskellige sagsbehandle-
re. Departementet har derfor ikke mulighed for at foretage et skøn over det
gennemsnitlige ressourceforbrug.
I 2014 modtog departementet 88 anmodninger om aktindsigt. I 22 af disse
sager blev der indledt en dialog med den aktindsigtssøgende (25 pct. af
sagerne i 2014). I 2015 modtog departementet 113 aktindsigtsanmodnin-
ger. I 32 af disse sager blev der indledt en dialog med den aktindsigtssø-
gende (28,3 pct. af sagerne). I 2016 (til den 30. september) modtog depar-
tementet 78 anmodninger om aktindsigt. I 13 af disse sager blev der ind-
ledt en dialog med den aktindsigtssøgende (16,7 pct. af sagerne).
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Departementet vurderer, at ophævelsen af det subjektive identifikations-
krav ikke har haft betydning for, hvor mange anmodninger om aktindsigt
departementet behandler.
Afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et ufor-
holdsmæssigt ressourceforbrug:
År
Antal afslag
Afslag til aktindsigtssøgende med særlig interesse
2014
0
0
2015
0
0
2016
2
0
48
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Departementet opgør ikke ressourceforbruget til enkelte sagstyper. Det er
dog departementets vurdering, at aktindsigtssager efter den nye offentlig-
hedslov er blevet markant mere ressourcekrævende at sagsbehandle, her-
under særligt på grund af de nye ekstraheringsregler. Departementet har
bl.a. på den baggrund besluttet pr. 1. maj 2015 at anvende en meroffentlig-
hedstilgang til aktindsigtssager, som indebærer, at departementet indleder
sagsbehandlingen af aktindsigtssager med grundlæggende at vurdere –
uden at skele til undtagelsesmulighederne i offentlighedsloven – om der
sker noget ved at udlevere oplysninger eller dokumenter. For de fleste ak-
ter foretages der dermed ikke en konkret vurdering af, om de kan undtages
i henhold til undtagelsesmulighederne i offentlighedsloven, idet departe-
mentet vurderer, at akterne uden videre kan udleveres med udgangspunkt i
meroffentlighedsprincippet. Afslag med henvisning til ressourceforbruget
anvendes meget sjældent, dog gives der af og til afslag med henvisning til
manglende temaangivelse.
Det skønnes, at der anvendes 15-20 timer på en almindelig aktindsigtssag
efter den gældende offentlighedslov. Alle fagkontorer har dog hvert år
sager med betydeligt omfang og kompleksitet, der giver en sagsbehand-
lingstid langt over 15-20 timer pr. sag. Det reelle gennemsnit må på den
baggrund antages at ligge noget højere end 15-20 timer.
Ca. 10 pct. af departementets aktindsigtssager giver anledning til, at der
indledes en dialog med den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præ-
cisering af anmodningen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet vurderer, at ophævelsen af det subjektive identifikations-
krav ikke har haft betydning for antallet af aktindsigtsanmodninger, som
departementet behandler.
Departementet har i 1 tilfælde i 2014 givet afslag på aktindsigt med hen-
visning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt res-
sourceforbrug. Den aktindsigtssøgende havde ikke en særlig interesse.
Departementet har ikke en opgørelse over ressourceforbruget, da der ikke
foretages registrering af tidsforbruget i forbindelse med behandlingen af
aktindsigtssager. Departementet bemærker, at der er meget stor variation i
den tid, det tager at behandle de enkelte sager, hvor visse sager kan ekspe-
deres på meget kort tid, mens andre sager kan være under behandling i
49
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0050.png
flere uger. På den baggrund er det svært at give et retvisende skøn over
ressourceforbruget, men ud fra et meget forsigtigt skøn anslås det, at de-
partementet i gennemsnit har brugt ca. 12 timer pr. aktindsigtssag.
På baggrund af dette skøn kan tidsforbruget angives således pr. år:
2012
528 timer
2013
396 timer
2014
300 timer
2015
564 timer
2016
432 timer
Departementet har ikke registreret, hvor stor en andel af departementets
aktindsigtssager, der har givet anledning til dialog med ansøger med hen-
blik på afgrænsning eller præcisering af anmodningen. Baseret på et for-
sigtigt skøn vurderes det, at der har været indledt en dialog i 15-20 pct. af
sagerne.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Mindre end 7 timer
30 pct.
7-15 timer
30 pct.
15-25 timer
25 pct.
25-50 timer
10 pct.
Mere end 50 timer
5 pct.
Udenrigsministeriet
Departementet vurderer, at departementet behandler flere anmodninger om
aktindsigt som følge af ophævelsen af de subjektive identifikationskrav.
Det skønnes dog at være et forholdsvis begrænset antal.
Departementet har i visse tilfælde bedt en aktindsigtssøgende om at præci-
sere sin anmodning, idet behandlingen ellers ville nødvendiggøre et ufor-
holdsmæssigt ressourceforbrug. Det skønnes at være sket 1 gang i 2016,
og den pågældende havde i denne sag ikke en særlig interesse. Afslaget
var begrundet i, at pågældende havde anmodet Udenrigsministeriet om
aktindsigt 11 gange på 4,5 måneder.
Departementet skønner at have anvendt følgende ressourcer til behandling
af aktindsigtsanmodninger:
2012
17.829 timer
2013
17.829 timer
2014
19.612 timer
2015
21.395 timer
2016
17.629 timer
Departementet skønner, at det gennemsnitlige ressourceforbrug pr. aktind-
sigtsanmodning var 89 timer i 2014, 89 timer i 2015 og 70 timer i 2016.
Departementet skønner, at der har været dialog med den aktindsigtssøgen-
de om afgrænsning eller præcisering af anmodningen i 40 ud af 200 afgø-
relser i 2014 (20 pct.), 87 ud af 212 afgørelser i 2015 (ca. 41 pct.) og 69 ud
af 207 afgørelser i 2016 (ca. 33 pct.).
50
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0051.png
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Mindre
end 7
timer
9 pct.
9 pct.
10 pct.
7-15
timer
11 pct.
9 pct.
9 pct.
15-25 timer
25-30 timer
Mere end 50 timer
2014
2015
2016
7 pct.
9 pct.
12 pct.
17 pct.
11 pct.
17 pct.
57 pct.
59 pct.
50 pct.
Det er efter departementets opfattelse hensigtsmæssigt, at der kan være
mulighed for at ressourceafvise ansøgere uden særlig interesse, som frem-
sætter 10-15 aktindsigtsanmodninger i løbet af et halvt år, da det kan med-
virke til at sikre en mere rimelig anvendelse af ministeriets ressourcer.
Det er efter departementets opfattelse uklart, om gentagne aktindsigtsan-
modninger kan føre til afslag over for en ansøger med særlig interesse ud
fra tilsvarende overvejelser om et nærmere bestemt antal aktindsigtsan-
modninger inden for en nærmere bestemt periode.
Endelig bemærker departementet, at muligheden for at ressourceafvise en
aktindsigtssøgende ses at være et hensigtsmæssigt instrument som led i
afgrænsning og præcisering af meget brede og omfattende aktindsigtsan-
modninger. Skønnes en aktindsigtsanmodning at nødvendiggøre et ufor-
holdsmæssigt ressourceforbrug fremsender departementet typisk relevante
aktlister til anmoderen med tilskyndelse til på baggrund heraf at afgrænse
og præcisere anmodningen. Det er departementets opfattelse, at dette gene-
relt er egnet til at nedbringe omfanget af det forventede ressourceforbrug.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet har ingen erfaringer med behandlingen af sager efter den
tidligere offentlighedslov.
19
Derfor kan departementet ikke vurdere, om det
behandler flere aktindsigtssager som følge af ophævelsen af det subjektive
identifikationskrav.
Departementet har i 2016 meddelt et enkelt afslag på aktindsigt med hen-
visning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt res-
sourceforbrug. Afslaget blev givet til en aktindsigtssøgende med særlig
interesse. Tidsforbruget blev i sagen skønsmæssigt vurderet til 76 timer.
19
Det tidligere Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium blev først oprettet den 28.
juni 2015.
51
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0052.png
Departementets ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssa-
ger:
2012
-
2013
-
2014
-
2015
2,5 årsværk
2016
2,5 årsværk
Departementet anslår, at behandlingen af aktindsigtssager gennemsnitligt
tager 18 timer.
Departementet indleder i ca. 12 pct. af aktindsigtssagerne en dialog med
den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af anmodningen.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Mindre end 7
timer
44 pct.
7-15 timer
22 pct.
15-25 timer
13 pct.
25-50 timer
16 pct.
Mere end 50 timer
5 pct.
Undervisningsministeriet
Departementet vurderer, at ophævelsen af det subjektive identifikations-
krav ikke i sig selv har haft væsentlig betydning for antallet af aktindsigts-
sager. Ændringen i antallet af aktindsigtssager i 2015-2016 kan ikke alene
forklares med temaaktindsigtsanmodninger.
Departementet har i 2016 givet tre afslag på aktindsigt med henvisning til,
at behandlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourcefor-
brug. I to af sagerne blev der henvist til, at ansøgerne ikke havde en særlig
interesse. I den sidste sag blev der ikke taget eksplicit stilling til karakteren
af ansøgerens interesse, da tidsforbruget blev skønnet at ville overstige
1.650 timer.
Skønnet samlet tidsforbrug for behandling af aktindsigtssager:
2012
750 timer
2013
775 timer
2014
425 timer
2015
1.025 timer
2016
1.325 timer
Departementet har oplyst, at sagerne i 2012-2016 vurderes at være meget
forskelligartede, hvorfor der ikke er en direkte sammenhæng mellem antal-
let af sager og tidsforbruget i de enkelte år.
Departementet vurderer, at det gennemsnitlige ressourceforbrug pr. sag er
15 timer i perioden 2012-2016. En typisk aktindsigtssag vurderes mini-
mum at indebære et ressourceforbrug på 2 timer, idet der skal ske forde-
ling, sagsoprettelse, fremfinding og vurdering af relevante akter, udarbej-
delse og afsendelse af svar. Der har i perioden 2012-2016 kun været ind-
52
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0053.png
ledt dialog med den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering
af anmodningen i en mindre del af sagerne.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager (2012):
Mindre end 7 timer
40 pct.
7-15 timer
25 pct.
15-25 timer
20 pct.
25-50 timer
10 pct.
Mere end 50 timer
5 pct.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
20
Departementet vurderer, at der behandles langt flere upræcise anmodnin-
ger om aktindsigt som følge af ophævelsen af det subjektive identifika-
tionskrav. Efter den gamle offentlighedslov var det nemmere at afslå en
anmodning, hvis den var upræcis. Det er samtidig departementets vurde-
ring, at der meget oftere indledes en dialog for at få klarhed over, hvad det
er, ansøger ønsker aktindsigt i.
Afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et ufor-
holdsmæssigt ressourceforbrug:
År
Antal afslag
Afslag til aktindsigtssøgende
med særlig interesse
2014
0
0
2015
1
0
2016
3
1
I det ene tilfælde, hvor ressourcereglen er blevet anvendt, havde ansøger
en særlig interesse (journalist). Vurderingen var, at behandlingen af an-
modningen om aktindsigt ville overstige 60 timer.
Departementet har oplyst følgende skøn over det samlede ressourceforbrug
medgået til behandling af aktindsigtsanmodninger:
2012
Mindre end i
2015-2016
2013
Mindre end i
2015-2016
2014
Mindre end i
2015-2016
2015
Svarende til
2016
2016
ca. 2 årsværk
Departementet skønner, at der i gennemsnit bruges ca. 25 timer pr. sag. De
fleste sager løses på mindre tid, men en række store og komplicerede sager
trækker gennemsnittet op.
Det er departementets vurdering, at man oftere går i dialog med ansøgeren,
end tilfældet var med den tidligere offentlighedslov. Departementet er ble-
vet bedre til at gå i dialog, og det bliver oftere brugt. Nogle gange kan en
aktindsigtssag løses ved blot at tale med ansøgeren, og ofte kan det med-
virke til at indsnævre, hvad der ønskes aktindsigt i, hvilket både forkorter
sagsbehandlingstiden og ressourceforbruget. Sager, som efter dialog med-
20
Besvarelsen omfatter også det daværende Social- og Indenrigsministerium.
53
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0054.png
fører, at ansøgeren trækker sin ansøgning om aktindsigt tilbage, er ikke talt
med i opgørelsen. Departementet opfordrer i sine interne aktindsigtsret-
ningslinjer til at gå i dialog med ansøgeren. Et forsigtigt gæt lyder på, at
departementet går i dialog i ca. 25 pct. af sagerne.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Mindre end 7 timer
30 pct.
7-15 timer
30 pct.
15-25 timer
25 pct.
25-30 timer
10 pct.
Mere end 50 timer
5 pct.
Departementet anfører, at ophævelsen af det subjektive identifikationskrav
generelt har medført et øget ressourceforbrug, da der er anmodninger, som
ikke kan afvises. Der er ofte tale om anmodninger, som på grund af deres
upræcise natur omfatter mange sager og/eller dokumenter. Bestemmelsen
er omvendt med til at fremme dialogen med ansøgeren.
2.4.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder
Det bemærkes, at det ikke vil fremgå særskilt nedenfor, hvis der er spørgs-
mål, som myndighederne ikke har besvaret, eller hvis myndighederne i
øvrigt ikke har haft bemærkninger til erfaringerne med anvendelsen af
offentlighedslovens § 9.
Beskæftigelsesministeriet
De fleste af de hørte myndigheder har ikke oplevet en ændring i antallet af
modtagne anmodninger om aktindsigt som følge af ophævelsen af det sub-
jektive identifikationskrav. En myndighed har dog vurderet, at der behand-
les flere sager. Herudover har en anden myndighed fremhævet, at denne
modtager en del flere landsdækkende anmodninger, dvs. anmodninger,
hvis besvarelse involverer alle eller mange enheder i landet, og at der kan
være en sammenhæng mellem ophævelsen af det subjektive identifika-
tionskrav og mere omfangsrige sager, hvor det er nødvendigt at indlede en
dialog med den aktindsigtssøgende.
Antal afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug:
Antal afslag
- heraf Arbejdstilsynet
2014
1
0
2015
1
0
2016
8
7
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
(Skøn)
Antal timer
2012
-
2013
-
2014
7.390
2015
9.638
2016
10.608
54
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0055.png
Arbejdstilsynet, som træffer afgørelse i størstedelen af sagerne, anslår at
have et gennemsnitligt ressourceforbrug på ca. 7,5 timer pr. sag. De øvrige
hørte myndigheder anslår at have et gennemsnitligt ressourceforbrug på ca.
15 timer pr. sag, med undtagelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
som med betydelig usikkerhed anslår et gennemsnitligt ressourceforbrug
på 5 timer pr. sag.
Ingen af de hørte myndigheder har foretaget registrering af, i hvilket om-
fang der indledes dialog med den aktindsigtssøgende. Det skønnede om-
fang varierer betragteligt fra myndighed til myndighed. Således anslår Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, at der indledes dialog i 60-70 pct. af sa-
gerne, mens de øvrige institutioner, der bliver administreret af Arbejds-
markedets Tillægspension (fx Udbetaling Danmark, ATP Livslang Pension
og Lønmodtagernes Garantifond), indleder dialog i væsentligt mindre om-
fang, uden at dette kan konkretiseres nærmere. Dog anslår Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring, at der indledes dialog i op mod 90 pct. af sagerne.
Arbejdstilsynet oplyser, at der indledes dialog i 40-50 pct. af sagerne. Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø oplyser, at der indledes dia-
log i ca. 20 pct. af sagerne. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
oplyser, at der indledes dialog i ca. 15 pct. af sagerne.
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer og 25-50
timer eller mere at behandle:
(Skøn)
Arbejdstilsynet
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
Mindre end 7
timer
75-80 pct.
70 pct.
7-15 timer
10 pct.
20 pct.
15-25 timer
5-10 pct.
5-8 pct.
25-50 timer
eller mere
5 pct.
2 pct.
De øvrige institutioner har anslået et gennemsnitligt ressourceforbrug på
ca. 15 timer pr. sag. Ovenstående tal kan derfor ikke antages at være dæk-
kende for de øvrige dele af ministerområdet.
En myndighed har anført, at det nye identifikationskrav synes at give flere
sager, hvor journalister ”fisker” efter historier ved at søge aktindsigt i af-
gørelser på et givent område, samt at det oftere er nødvendigt at indlede
dialog, hvilket nogle gange fører til en længere samlet sagsbehandlingstid.
Herudover anfører en anden myndighed, at nogle aktindsigtsanmodninger
kan være meget omfattende og kræve et stort ressourceforbrug for at afkla-
re omfanget. Myndigheden har oplyst, at man i denne situation ofte ender
55
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0056.png
med at give aktindsigt, selv om ressourceforbruget ender med at være ufor-
holdsmæssigt stort.
En tredje myndighed har oplyst, at denne i næsten alle sager bistår med at
identificere relevant materiale, og at dette i sig selv begrænser tidsforbru-
get på den enkelte aktindsigt, men udvider antallet af anmodninger, der
realitetsbehandles, da en anmodning kun kræver begrænset kendskab til et
sagsområde. Denne myndighed har erfaring for, at den forudgående dialog
bidrager til en stor tilfredshed hos den aktindsigtssøgende og en bedre for-
ståelse for, hvorfor det i nogle tilfælde ikke er muligt at identificere mate-
riale, der imødekommer den enkelte anmodning.
Børne- og Socialministeriet
Det er generelt de underliggende myndigheders vurdering, at der ikke be-
handles færre eller flere anmodninger om aktindsigt som følge af ophævel-
sen af det subjektive identifikationskrav.
De underliggende myndigheder har i perioden 2014-2016 ikke afslået at
behandle anmodninger om aktindsigt med henvisning til, at behandlingen
ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
(Skøn)
Statsforvaltningen
Socialstyrelsen
Det Centrale Handi-
capråd
Børnerådet
Rådet for Socialt
Udsatte
2012
-
8 dage
-
4 arbejds-
dage
-
2013
-
12 dage
5 timer
-
-
2014
-
42 dage
5 timer
1 arbejds-
dag
-
2015
-
88 dage
5 timer
1 arbejds-
dag
-
2016
-
64 dage
-
1 arbejds-
dag
-
Statsforvaltningen
og
Rådet for Socialt Udsatte
har ikke angivet myndig-
hedens gennemsnitlige ressourceforbrug pr. sag.
Socialstyrelsen
skønner,
at det gennemsnitlige ressourceforbrug pr. sag var 2 arbejdsdage i perioden
2012-2015 og 3 arbejdsdage i 2016.
Det Centrale Handicapråd
skønner, at
det gennemsnitlige ressourceforbrug pr. sag er 5 timer.
Det Centrale Handicapråd, Børnerådet
og
Rådet for Socialt Udsatte
har
ikke indledt en dialog med den aktindsigtssøgende i nogen sager.
Soci-
alstyrelsen
indleder en dialog i ca. 25 pct. af sagerne.
Statsforvaltningen
har ikke angivet oplysninger herom.
56
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Statsforvaltningen
oplyser, at hovedparten af aktindsigtssagerne tager min-
dre end 7 timer pr. sag at behandle.
Socialstyrelsen
oplyser, at få sager
tager over 25 timer. De fleste af styrelsens sager tager 7-15 timer. Et min-
dre antal tager mindre end 7 timer.
Det Centrale Handicapråd
oplyser, at
alle rådets aktindsigtssager tager mindre end 7 timer at behandle.
Børnerå-
det
og
Rådet for Socialt Udsatte
anslår, at deres sager tager 7-15 timer at
behandle.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energistyrelsen, GEUS
(De Nationale Geologiske Undersøgelser for Dan-
mark og Grønland),
DMI, Sekretariatet for Energitilsynet
og
Energinet.dk
vurderer ikke, at ophævelsen af det subjektive identifikationskrav har haft
indflydelse på antallet af anmodninger om aktindsigt.
Sekretariatet for
Energitilsynet
bemærker, at typen af aktindsigtsanmodning har ændret sig
de senere år med en stigning af henvendelser fra bl.a. medier med anmod-
ning om aktindsigt, hvor der alene er angivet et tema. Dette kan muligvis
skyldes ophævelsen af det subjektive identifikationskrav.
Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering
og
Geodatastyrelsen
har ikke anvendt
offentlighedslovens § 9.
Energistyrelsen
har i en enkelt sag i 2016 afslået at behandle en anmod-
ning om aktindsigt med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggø-
re et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Aktindsigtssøgende havde ingen
særlig interesse i forhold til aktindsigtsanmodningen.
Sekretariatet for Energitilsynet
har i 2 tilfælde givet afslag på anmodning
om aktindsigt på baggrund af, at behandlingen ville nødvendiggøre et ufor-
holdsmæssigt ressourceforbrug for perioden 2014-2016. Sekretariatet gav
afslag på anmodning om aktindsigt i Energitilsynets priseftervisningsdata
for fjernvarme og al data indberettet til ENAO (Energitilsynets elektroni-
ske anmeldelsessystem til el- og varmeforsyningsvirksomheder), da det
blev vurderet, at en imødekommelse ville blive for ressourcekrævende og
overstige 25 timer. Det var sekretariatets vurdering, at der i begge tilfælde
ikke blev godtgjort en særlig interesse for dokumenterne.
De øvrige myndigheder har ikke givet afslag på anmodning om aktindsigt
på baggrund af, at behandlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt
ressourceforbrug.
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
57
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0058.png
(Skøn – antal timer)
Energistyrelsen
GEUS
Styrelsen for Dataforsyning
og Effektivisering
Geodatastyrelsen
DMI
Sekretariatet for Energitilsy-
net
Energinet.dk
2012
70
250
-
-
40
369
2013
200
250
-
-
15
299
2014
125
180
-
-
15
557
2015
60
600
-
-
25
628
2016
770
250
-
-
40
229
Ca. 600 timer i alt for perioden 2012-2016
Energistyrelsen
bemærker, at tallene i skemaet ovenfor afspejler ressour-
ceforbruget for styrelsens teleområde, som typisk behandler sager udeluk-
kende efter den nye offentlighedslov. Hertil kommer 10 øvrige sager, som
også er afgjort efter den nye offentlighedslov i samme periode, og hvor
ressourceforbruget har været 280 timer. For så vidt angår ressourceforbru-
get medgået til behandlingen af aktindsigtssager efter miljøoplysningslo-
ven, skønner styrelsen, at der i 2014 er brugt 1.757 timer, at der i 2015 er
blevet brugt 2.041 timer, og at der i 2016 er blevet brugt 1.683 timer.
Ressourceforbrug pr. aktindsigtssag angivet i timer:
(Skøn – antal timer)
Energistyrelsen
GEUS
Styrelsen for Data-
forsyning og Effekti-
visering
Geodatastyrelsen
DMI
Sekretariatet for
Energitilsynet
Energinet.dk
2012
6
28
2
2013
18
28
2
2014
10
28
2
2015
4
28
2
2016
80
28
2
2
5,5
-
3,5
2
7,5
-
3,5
2
7,5
4,9
3,5
2
6,25
4,5
3,5
2
10
5,7
3,5
Energistyrelsen
oplyser, at der i de sager, hvor der ikke er tvivl om forstå-
elsen af aktindsigtsanmodningen, normalt ikke indledes en dialog. I de
skønsmæssigt 40-50 tilfælde, hvor anmodningen enten har været omfatten-
de, ikke helt klart afgrænset eller på anden måde uklar, er der indledt en
dialog med den aktindsigtsansøgende.
GEUS
bemærker, at det ikke har
været nødvendigt med en afgrænsning eller præcisering af en anmodning
om aktindsigt.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
og
Geodata-
styrelsen
oplyser, at det er meget sjældent forekommende, at der indledes
en dialog med den aktindsigtssøgende.
DMI
anfører, at det umiddelbart
kun er enkelte sager, der har givet anledning til at indlede dialog med den
aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af aktindsigtsanmod-
ningen.
Sekretariatet for Energitilsynet
vurderer, at der gennemsnitligt i
21,5 pct. af sagerne indledes en dialog med den aktindsigtssøgende om
afgrænsning eller præcisering af anmodningen.
Energinet.dk
bemærker, at
58
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0059.png
der i stort set alle henvendelser indledes en dialog med den aktindsigtssø-
gende.
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50
timer og mere end 50 timer at behandle:
Mindre
end 7
timer
Energistyrelsen
21
GEUS
Styrelsen for Dataforsyning
og Effektivisering
Geodatastyrelsen
DMI
Sekretariatet for Energitilsy-
net
Energinet.dk
22 sager
5 pct.
-
-
26 pct.
298 sager
50 pct.
7-15
timer
15-25
timer
25-50
timer
Mere
end
50
timer
4 sager
5 pct.
-
16 sager
15 pct.
-
-
53 pct.
41 sager
40 pct.
14 sager
50 pct.
-
-
21 pct.
14 sager
10 pct.
5 sager
30 pct.
-
-
0 pct.
5 sager
0 pct.
0 pct.
2 sager
0 pct.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
og
Geodatastyrelsen
be-
mærker, at langt de fleste sager løses på under 7 timer. Nogle få tager mel-
lem 7-15 timer eller 15-25 timer, f.eks. fordi en virksomhed skal høres, før
der træffes afgørelse, eller fordi der skal undtages oplysninger.
Det er
Sekretariatet for Energitilsynets
generelle erfaring, at det er blevet
nemmere at søge aktindsigt, idet det ikke længere er nødvendigt med et
vist kendskab til en bestemt sag for at kunne anmode om aktindsigt. Det
betyder dog også, at en række aktindsigtssager bliver større og mere res-
sourcekrævende, da det med § 9 f.eks. er muligt alene at angive et tema for
anmodningen. Derudover kan det være en udfordring på forhånd at vurde-
re omfanget af ressourceforbruget, når der anmodes om aktindsigt, hvilket
medfører, at sekretariatet alene har givet afslag i to tilfælde på baggrund af
ressourcereglen, selvom flere aktindsigtssager har en længere sagsbehand-
lingstid end de vejledende 25 timer.
Erhvervsministeriet
21
Antallet af sager angiver alene sager, der er behandlet efter den nye offentlighedslov.
Hertil kommer de sager, hvor Energistyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af mil-
jøoplysningsloven og derved den gamle offentlighedslov. For så vidt angår disse sager,
har fordelingen været således, at 12,5 pct. af sagerne har taget mindre end 7 timer, 11,6
pct. af sagerne har taget mellem 7 og 15 timer, 41 pct. har taget mellem 15 og 25 timer,
26 pct. af sagerne har taget mellem 25 og 50 timer og 8,9 pct. af sagerne har taget over
50 timer.
59
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0060.png
Erhvervsstyrelsen
skønner, at styrelsen behandler en anelse flere anmod-
ninger om aktindsigt efter ophævelsen af det subjektive identifikations-
krav.
Søfartsstyrelsen
bemærker, at der siden 2013 har været en stigning i
antallet af aktindsigter, men det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt dette er
en følge af ophævelsen af det subjektive identifikationskrav.
Finanstilsy-
net, Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Pa-
tent- og Varemærkestyrelsen
og
Sikkerhedsstyrelsen
vurderer ikke, at op-
hævelsen af det subjektive identifikationskrav har ført til flere aktind-
sigtsanmodninger.
Antal afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug:
(Skøn)
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Forbrugerombudsmanden
Søfartsstyrelsen
Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen
Patent- og Varemærke-
styrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
2014
0
0
0
0
0
0
0
2015
2
0
0
0
0
0
0
2016
3
0
0
0
0
1
1
Erhvervsstyrelsen
vurderer, at ressourcereglen ikke er anvendt over for
aktindsigtssøgende med særlig interesse i den angivne periode.
Patent- og
Varemærkestyrelsen
oplyser, at der i sagen i 2016 var tale om en freelan-
cejournalist. Ressourcereglen blev anvendt efter brug af 40 timer med ud-
sigt til brug af yderligere mange timer i samme størrelsesorden på denne
del af besvarelsen (delafgørelse med materiale var givet straks).
Sikker-
hedsstyrelsen
oplyser, at der i sagen i 2016 var tale om en aktindsigtssø-
gende uden særlig interesse.
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
(Skøn – antal timer)
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Forbrugerombudsmanden
Søfartsstyrelsen
Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen
Patent- og Varemærke-
styrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
2012
-
312
288
100
50-100
160
336
2013
-
176
480
50
50-100
180
240
2014
1.685
280
808
400
50-100
300
260
2015
1.704
496
456
250
50-100
180
475
2016
2.326
544
696
550
50-100
400
595
Erhvervsstyrelsen
skønner, at styrelsen anvendte 5 timer i gennemsnit pr.
aktindsigtssag i 2014, 3 timer i gennemsnit i 2015 og 7,5 timer i gennem-
snit i 2016. Fordelingen af ressourceforbruget er ikke jævnt fordelt ud over
60
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0061.png
sagerne. Styrelsen har således over en toårig periode haft 13 sager, der har
taget mere end 50 timer at behandle.
Finanstilsynet
og
Forbrugerombuds-
manden
skønner begge, at de i gennemsnit anvender 8 timer pr. aktind-
sigtssag.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
skønner, at styrelsen i gen-
nemsnit anvender 10-15 timer pr. aktindsigtssag.
Patent- og Varemærke-
styrelsen
skønner, at styrelsen i gennemsnit anvender 13 timer pr. aktind-
sigtssag.
Sikkerhedsstyrelsen
skønner, at styrelsen anvendte 8 timer i gen-
nemsnit pr. aktindsigtssag i 2012, 8 timer i gennemsnit i 2013, 7,6 timer i
gennemsnit i 2014, 6,25 timer i gennemsnit i 2015 og 6,2 timer i gennem-
snit i 2016.
Søfartsstyrelsen
skønner, at styrelsen i gennemsnit anvender
7,5 timer pr. aktindsigtssag.
Erhvervsstyrelsen
fører ikke en opgørelse over, i hvilke sager om aktind-
sigt, der indledes dialog med den aktindsigtssøgende om afgræsning eller
præcisering af anmodningen. Det indgår som en del af styrelsens faste pa-
radigme for aktindsigtsafgørelser at undersøge, om anmodningen er til-
strækkeligt præciseret. På baggrund af en stikprøvekontrol foretaget i 10 af
styrelsens afgørelsessager fremgår det, at styrelsen i 3 ud af 10 sager har
været i kontakt med anmoder om præcisering af anmodningen om aktind-
sigt.
Finanstilsynet
oplyser, at der indledes en dialog med den aktindsigts-
søgende i ca. 40 pct. af sagerne.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
op-
lyser, at det alene har været nødvendigt at indlede en dialog med den ak-
tindsigtssøgende i nogle få tilfælde.
Patent- og Varemærkestyrelsen
oply-
ser, at der indledes en dialog med den aktindsigtssøgende i ca. 15 pct. af
sagerne.
Sikkerhedsstyrelsen
oplyser, at styrelsen i 2012 indledte en dialog
med den aktindsigtssøgende i 17 ud af 42 sager, i 2013 blev der indledt en
dialog i 12 ud af 30 sager, i 2014 blev der indledt en dialog i 9 ud af 34
sager, i 2015 blev der indledt en dialog i 33 ud af 76 sager og i 2016 blev
der indledt en dialog i 30 ud af 96 sager.
Søfartsstyrelsen
vurderer, at der
indledes en dialog med den aktindsigtssøgende i ca. hver femte sag.
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50
timer og mere end 50 timer at behandle:
(Skøn)
Erhvervs-
styrelsen
Finanstil-
synet
Forbru-
gerom-
budsman-
den
Mindre end
7 timer
80 pct.
50 pct.
30 pct.
7-15 timer
10 pct.
35 pct.
50 pct.
15-25 timer
5 pct.
10 pct.
15 pct.
25-50 timer
3 pct.
4 pct.
5 pct.
Mere end
50 timer
2 pct.
1 pct.
0 pct.
61
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0062.png
Søfartssty-
relsen
Konkur-
rence- og
Forbruger-
styrelsen
Patent- og
Varemær-
kestyrel-
sen
Sikker-
hedsstyrel-
sen
60 pct.
33,3 pct.
20 pct.
33,3 pct.
10 pct.
33,3 pct.
5 pct.
0 pct.
2 pct.
0 pct.
15 pct.
30 pct.
30 pct.
20 pct.
5 pct.
2014: 70 pct.
2015: 75 pct.
2016: 75 pct.
2014: 20 pct.
2015: 15 pct.
2016: 15 pct.
2014: 5 pct.
2015: 5 pct.
2016: 4 pct.
2014: 4 pct.
2015: 5 pct.
2016: 6 pct.
2014: 1 pct.
2015: 0 pct.
2016: 0 pct.
Finansministeriet
Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration
og
Statens IT
har ikke
oplevet en ændring i antallet af modtagne anmodninger om aktindsigt som
følge af ophævelsen af det subjektive identifikationskrav.
Moderniserings-
styrelsen
vurderer, at der behandles flere sager.
Moderniseringsstyrelsen
traf i 2016 afgørelse på hele koncernens vegne i
en sag, hvor aktindsigt blev afslået med henvisning til, at behandlingen
ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Den aktind-
sigtssøgende havde en særlig interesse i sagen. Anmodningen vedrørte
indsigt i udgifter til receptioner mv. og udgifter til konsulentaftaler for hele
Finansministeriets koncern. For Finansministeriets koncern estimeredes et
samlet ressourceforbrug på 1.250-1.750 timer. Herudover har
Digitalise-
ringsstyrelsen
givet to afslag med henvisning til ressourcereglen i perioden
2014-2016.
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
(Skøn)
Moderniseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen
Statens Administration
Statens IT
Center for Offentlig
Innovation
2012
0,3 års-
værk
0,25 års-
værk
-
-
-
2013
0,2 års-
værk
0,10
årsværk
-
-
-
2014
0,3 års-
værk
0,56
årsværk
-
-
-
2015
0,7 års-
værk
0,15
årsværk
-
-
-
2016
0,4 års-
værk
0,13 års-
værk
-
-
2
Moderniseringsstyrelsen
bruger i gennemsnit ca. 5-15 timer pr. sag. I ca.
10-20 pct. af sagerne indledes en dialog med den aktindsigtssøgende om
afgrænsning eller præcisering af anmodningen.
62
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0063.png
Digitaliseringsstyrelsen
bruger i gennemsnit ca. 25 timer pr. sag. I ca. 80
pct. af sagerne indledes en dialog med den aktindsigtssøgende om af-
grænsning eller præcisering af anmodningen.
Statens Administration
bruger i gennemsnit ca. 25 timer pr. sag. I største-
delen af sagerne indledes en dialog med den aktindsigtssøgende om af-
grænsning eller præcisering af anmodningen. Det er erfaringen, at en dia-
log med den aktindsigtssøgende som hovedregel bidrager til en
indsnævring af fokus og hermed et realistisk ressourcetræk.
Statens IT
bruger i gennemsnit ca. 9-15 timer pr. sag. I ca. 50 pct. af sager-
ne indledes en dialog med den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller
præcisering af anmodningen.
Center for Offentlig Innovation
bruger i gennemsnit ca. 1 timer pr. sag.
Der indledes ikke dialog med den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller
præcisering af anmodningen.
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer og mere
end 50 timer at behandle:
(Skøn)
Moderniseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen
Statens Administration
Statens IT
Center for offentlig
Innovation
Mindre end
7 timer
35 pct.
20 pct.
10 pct.
55 pct.
100 pct.
7-15 timer
20 pct.
30 pct.
30 pct.
27 pct.
0 pct.
15-25
timer
20 pct.
10 pct.
30 pct.
11 pct.
0 pct.
25-50
timer
20 pct.
25 pct.
20 pct.
0 pct.
0 pct.
Mere end
50 timer
5 pct.
15 pct.
10 pct.
5 pct.
0 pct.
Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet oplyser, at det sammenfattende er vurderingen, at de
hørte myndigheder ikke har oplevet en ændring i antallet af modtagne an-
modninger om aktindsigt som følge af ophævelsen af det subjektive identi-
fikationskrav.
Antal afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug:
Antal afslag
Afslag over for aktindsigtssøgende med særlig
interesse
2014
1
1
2015
1
0
2016
0
0
63
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0064.png
Forsvarsministeriet oplyser endvidere, at ca. 45 pct. af aktindsigtssagerne
giver anledning til, at der indledes en dialog med den aktindsigtssøgende
om afgrænsning eller præcisering af anmodningen. Myndighederne har ge-
nerelt gode erfaringer med at gå i dialog med den aktindsigtssøgende om
det hensigtsmæssige i at behandle henvendelser som anmodninger om ak-
tindsigt i stedet for at besvare specifikke spørgsmål eller afholde møde.
Denne tilgang reducerer ressourceforbruget både for myndigheden og me-
diet (f.eks. journalisten).
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
Skøn
Antal timer
2012
653
2013
699
2014
1639
2015
1820
2016
2941
De underliggende styrelser skønnes at bruge ca. 15 timer pr. aktindsigts-
sag. Skønnet er dog behæftet med usikkerhed, da tidsforbrug på sagerne
spænder over få timer til mere end 50 timer.
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50
timer og mere end 50 timer at behandle:
(Skøn)
Underlig-
gende
myndighe-
der (sam-
let)
Mindre end
7 timer
2012: 42 pct.
2013: 48 pct.
2014: 44 pct.
2015: 45 pct.
2016: 43 pct.
7-15 timer
2012: 33 pct.
2013: 24 pct.
2014: 24 pct.
2015: 22 pct.
2016: 24 pct.
15-25 timer
2012: 15 pct.
2013: 18 pct.
2014: 15 pct.
2015: 14 pct.
2016: 14 pct.
25-50 timer
2012: 7 pct.
2013: 8 pct.
2014: 12 pct.
2015: 13 pct.
2016: 13 pct.
Over 50
timer
2012: 3 pct.
2013: 2 pct.
2014: 5 pct.
2015: 6 pct.
2016: 6 pct.
Justitsministeriet
Civilstyrelsen, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen
og
Pressenævnet
vurderer ikke, at
der er sket en ændring i antallet af aktindsigtsanmodninger som følge af
ophævelsen af det subjektive identifikationskrav.
Datatilsynet
vurderer, at
ophævelsen af det subjektive identifikationskrav i nogen grad har påvirket
antallet af aktindsigtsanmodninger i perioden.
PET
og
Rigspolitiet
vurde-
rer, at de har behandlet flere aktindsigtsanmodninger som følge af ophæ-
velsen.
Antal afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug:
(Skøn)
Civilstyrelsen
Datatilsynet
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
2014
2
0
0
2015
-
0
1
2016
-
0
0
64
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0065.png
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Domstolsstyrelsen
PET
Pressenævnet
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
0
2
0
0
-
5
1
-
1
0
-
8
0
1
2
0
-
13
Civilstyrelsen
har i begge sager i 2014 lagt til grund, at ansøgeren ikke
havde en særlig interesse.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
har op-
lyst, at der er givet afslag i en enkelt sag i 2015, og at anmodningen var fra
en journalist.
Direktoratet for kriminalforsorgen
oplyser, at der er givet afslag i en en-
kelt sag i 2015, og at anmodningen var fra en journalist. En behandling af
anmodningen ville have krævet en manuel gennemgang af 6.757 sager.
Domstolsstyrelsen
oplyser, at ansøgeren i alle 3 sager ikke havde en særlig
interesse.
PET
skønner, at 2 ud af de 3 afslag er givet til personer med særlig interes-
se, og at der er givet et sådant afslag i både 2015 og 2016. Afslaget er i det
ene tilfælde givet under henvisning til et ressourceforbrug på over 60 ar-
bejdstimer og i det andet tilfælde til et ressourceforbrug på over 100 ar-
bejdstimer.
Rigspolitiet
skønner, at ”ressourcereglen” i 2014 blev anvendt i 1 sag med
en aktindsigtssøgende med særlig interesse og i 4 sager med en aktind-
sigtssøgende uden særlig interesse. I 2015 blev reglen ikke anvendt i sager
med en aktindsigtssøgende med særlig interesse, men i skønsmæssigt 8
sager med en aktindsigtssøgende uden særlig interesse. I 2016 er reglen
anvendt i 11 sager med aktindsigtssøgende med særlig interesse og i 2 sa-
ger med aktindsigtssøgende uden særlig interesse. Rigspolitiet skønner
endvidere, at ”ressourcereglen” har været anvendt, når der ville skulle bru-
ges lidt mere end 70 timers arbejde, hvis aktindsigtsanmodningerne skulle
have været besvaret fuldt ud.
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
(Skøn – antal timer)
Civilstyrelsen
Datatilsynet
Den Uafhængige Poli-
tiklagemyndighed
Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen
Domstolsstyrelsen
2012
-
-
0
50
80
2013
-
-
3
50
120
2014
-
-
0
200
130
2015
-
-
12
160
90
2016
-
-
15
180
210
65
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0066.png
PET
Pressenævnet
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
-
-
700
-
-
800
-
-
1.500
-
-
2.200
-
-
4.000
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
skønner, at det gennemsnitlige
ressourceforbrug pr. sag er 1,5 timer.
Direktoratet for kriminalforsorgen
skønner, at der gennemsnitligt bruges 5 timer pr. aktindsigtssag.
Domstols-
styrelsen
skønner, at der gennemsnitlig bruges 6 timer pr. aktindsigtssag.
Pressenævnet
oplyser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 1,5
time, og at nævnet almindeligvis bruger mellem 1 og 3 timer på at besvare
en aktindsigtsanmodning.
Rigspolitiet
skønner, at det gennemsnitlige tids-
forbrug pr. sag er 10 timer.
Rigsadvokaten
oplyser, at det er hans skøn, at
rigsadvokaturen bruger i størrelsesordnen 200-300 timer årligt på behand-
lingen af aktindsigtsanmodninger omfattet af offentlighedsloven, og den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag er ca. 4-5 timer.
Civilstyrelsen
skønner, at det er en ikke ubetydelig del af aktindsigtssager-
ne, der giver anledning til, at der indledes en dialog med den aktindsigtssø-
gende om afgrænsning eller præcisering af anmodningen, og at en sådan
dialog ganske ofte medvirker til at begrænse ressourceforbruget til behand-
lingen af sagen.
Datatilsynet
oplyser, at det ofte er nødvendigt at bede om
en præcisering af en anmodning om aktindsigt, men at det ikke er muligt
nærmere at præcisere, i hvor stor en andel af sagerne der indledes en dia-
log med den aktindsigtssøgende herom.
Direktoratet for Kriminalforsor-
gen
har indledt en dialog om afgræsning eller præcisering af anmodningen
i ca. 40 pct. af sagerne.
Domstolsstyrelsen
skønner, at der indledes en dia-
log med den aktindsigtssøgende i ca. 20 pct. sagerne.
PET
skønner, at det
højst er i 1-2 pct. af sagerne, at der indledes en dialog om afgrænsning.
Rigsadvokaten
anslår, at rigsadvokaturen i ca. halvdelen af sagerne har en
dialog med den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af
anmodningen.
Rigspolitiet
vurderer, at der indledes en dialog med den
aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af anmodningen i
skønsmæssigt 40 pct. af sagerne.
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50
timer og mere end 50 timer at behandle:
(Skøn)
Civilsty-
relsen
Datatilsy-
net
Mindre end
7 timer
40 pct.
-
7-15 timer
30 pct.
-
15-25 timer
15 pct.
-
25-50 timer
10 pct.
-
Mere end
50 timer
5 pct.
-
66
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0067.png
Den Uaf-
hængige
Politikla-
gemyndig-
hed
Direktora-
tet for
Kriminal-
forsorgen
Domstols-
styrelsen
100 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
50 pct.
30 pct.
8 pct.
8 pct.
4 pct.
PET
Presse-
nævnet
Rigsadvo-
katen
Rigspoliti-
et
2012: 50 pct.
2013: 50 pct.
2014: 60 pct.
2015: 60 pct.
2016: 60 pct.
-
100 pct.
-
40 pct.
2012: 45 pct.
2013: 45 pct.
2014: 30 pct.
2015: 30 pct.
2016: 20 pct.
-
0 pct.
-
30 pct.
2012: 5 pct.
2013: 5 pct.
2014: 10 pct.
2015: 10 pct.
2016: 15 pct.
-
0 pct.
-
15 pct.
2012: 0 pct.
2013: 0 pct.
2014: 0 pct.
2015: 0 pct.
2016: 0 pct.
-
0 pct.
-
10 pct.
2012: 0 pct.
2013: 0 pct.
2014: 0 pct.
2015: 0 pct.
2016: 5 pct.
-
0 pct.
-
5 pct.
Datatilsynet
skønner, at en stor del af tilsynets sager kan behandles på
mindre end 7 timer.
PET
oplyser, at tidsforbruget ved besvarelsen af ak-
tindsigtsanmodninger varierer fra ca. 1 time til over 300 timer.
Rigsadvo-
katen
anslår, at størstedelen af de aktindsigtsanmodninger, som rigsadvo-
katuren behandler efter offentlighedsloven, kan behandles på under 7 ti-
mer.
Rigspolitiet
finder, at bestemmelsen i § 9 giver anledning til tvivl ved for-
tolkningen af, om Rigspolitiet kan medregne det tidsforbrug, som er an-
vendt på behandlingen af tidligere aktindsigtsanmodninger, ved en ny an-
modning om aktindsigt fremsat af samme journalist, som vedrører det
samme emne/sag, samt hvordan det skal vurderes, når journalisten løbende
fremsætter nye aktindsigtsanmodninger som led i, at journalisten graver i
en sag eller et emne hos Rigspolitiet.
Rigspolitiet har endvidere i nogle haft vanskeligt ved at foretage en reel og
saglig vurdering af, hvor stort ressourceforbruget vil være til besvarelsen
af en anmodning, uden først at indsamle og gennemgå meget af materialet.
Rigspolitiet bruger således mange ressourcer på at vurdere det potentielle
ressourceforbrug.
Kirkeministeriet
Stiftsadministrationerne
har ikke en ensartet opfattelse af, om ophævelsen
af det subjektive identifikationskrav har medført en ændring i antallet af
67
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0068.png
anmodninger om aktindsigt. Syv af de ti stiftsadministrationer har ikke af-
slået at behandle anmodninger om aktindsigt med henvisning til, at be-
handlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Tre
af de ti stiftsadministrationer har dog i enkelte eller få tilfælde afslået be-
handling med henvisning til, at det ville kræve et uforholdsmæssigt res-
sourceforbrug.
Kulturministeriet
Slots- og Kulturstyrelsen
bemærker, at styrelsen behandler flere aktindsig-
ter, men styrelsen kan ikke vurdere, om det skyldes ophævelsen af det sub-
jektive identifikationskrav.
Det Danske Filminstitut
oplyser, at antallet af
aktindsigtsanmodninger er steget, men at det efter instituttets vurdering
skyldes en stigende interesse for dets virksomhed og ikke ophævelsen af
det subjektive identifikationskrav.
Rigsarkivet
vurderer ikke, at det har
behandlet flere aktindsigtssager som følge af ophævelsen af det subjektive
identifikationskrav.
Antal afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug:
(Skøn)
Rigsarkivet
Slots- og Kulturstyrelsen
Det Danske Filminstitut
2014
0
0
-
2015
0
0
2
2016
0
1
3
Afslaget fra
Slots- og Kulturstyrelsen
er givet til en aktindsigtssøgende
med særlig interesse. Styrelsen har anvendt en tidsmæssig grænse på 50
timer for, hvornår anmodninger fra aktindsigtssøgende med en særlig in-
teresse er afslået med henvisning til ressourceforbruget. Afslagene fra
Det
Danske Filminstitut
er i alle tilfælde givet til aktindsigtssøgende uden en
særlig interesse.
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
(Skøn – antal timer)
Rigsarkivet
Slots- og Kulturstyrel-
sen
Det Danske Filminsti-
tut
2012
35
765
350
2013
35
648
730
2014
75
1.215
700
2015
140
1.287
820
2016
125
1.933
810
Rigsarkivet
skønner, at der anvendes 5 timer pr. aktindsigtssag i gennem-
snit. Det skønnes, at der indledes en dialog med den aktindsigtssøgende i
ca. 10 pct. af sagerne.
68
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0069.png
Slots- og Kulturstyrelsen
anvender i gennemsnit 4 timer pr. aktindsigtssag.
Der indledes i gennemsnit en dialog med den aktindsigtssøgende i 10-25
pct. af sagerne.
Det Danske Filminstitut
anslår det gennemsnitlige ressourceforbrug pr.
aktindsigtssag til 23 timer. Det anslås, at der indledes en dialog med den
aktindsigtssøgende i ca. 25 pct. af sagerne.
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50
timer og mere end 50 timer at behandle:
(Skøn)
Rigsarkivet
Slots- og Kulturstyrelsen
Det Danske Filminstitut
Mindre end
7 timer
50 pct.
70 pct.
5 pct.
7-15
timer
20 pct.
15 pct.
15 pct.
15-25
timer
20 pct.
14 pct.
35 pct.
25-50
timer
0 pct.
4 pct.
40 pct.
Mere end
50 timer
10 pct.
1 pct.
5 pct.
Slots- og Kulturstyrelsen
bemærker, at der er et særligt stort ressourcefor-
brug knyttet til undtagelse af akter på grund af f.eks. personfølsomme og
forretningsmæssige oplysninger, høring af ejer om udlevering til tredjepart
og lignende.
Det Danske Filminstitut
bemærker, at der i forhold til ansøgere, som godt-
gør en særlig interesse, bør være en større adgang til at afslå behandlingen
af en aktindsigtsanmodning med henvisning til, at behandlingen vil nød-
vendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Det er instituttets erfa-
ring, at anmodninger fra ansøgere med en særlig interesse, herunder sær-
ligt journalister, er de mest ressourcekrævende at behandle. Instituttets
behandling af disse anmodninger kombineret med det stigende antal an-
modning om aktindsigt, som instituttet modtager, er således med til at sæt-
te ressourcerne og sagsbehandlingstiderne under pres.
Miljø- og Fødevareministeriet
22
Miljø- og Fødevareministeriet henviser til sin generelle udtalelse vedrøren-
de det subjektive identifikationskrav og miljøoplysningsloven.
Miljøstyrel-
sen
har på den beskrevne baggrund ikke anvendt det subjektive identifika-
22
Fra den 1. februar 2017 består Miljø- og Fødevareministeriet af departementet, fire
styrelser og den selvejende institution Madkulturen. De fire styrelser er Miljøstyrelsen,
der er en sammenlægning af den tidligere Miljøstyrelse og den tidligere Styrelse for
Vand- og Naturforvaltning (SVANA), Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrel-
sen, der har skiftet navn fra det tidligere NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen, som
nu også omfatter Kystdirektoratet. Styrelserne har besvaret høringen før organisations-
ændringen.
69
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0070.png
tionskrav siden 2011.
Naturstyrelsen og SVANA
(Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning),
Natur- og Erhvervsstyrelsen
og
Personaleadministra-
tionen
vurderer ikke, at der er forskel i antallet af behandlede aktindsigts-
sager som følge af ophævelsen af det subjektive identifikationskrav.
Kyst-
direktoratet
vurderer, at der er flere aktindsigtssager.
Fødevarestyrelsen
kan ikke spore ændringer i antallet af aktindsigtssager, der er behandlet i
styrelsen efter ophævelsen af det subjektive identifikationskrav. Der er
derimod en stigning i antallet af sager fra henholdsvis 96 i 2012 og 131 i
2013 til henholdsvis 156, 169 og 192 i 2014-2016.
Antal afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug:
(Skøn)
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen og SVA-
NA
NaturErhvervsstyrelsen
Kystdirektoratet
Fødevarestyrelsen
Personaleadministration
2014
0
0
1
8
0
0
2015
0
0
0
0
1
0
2016
0
0
0
0
0
0
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at miljøoplysningsloven ikke
indeholder en regel svarende til offentlighedslovens § 9. Der kan i forhold
til aktindsigtsanmodninger, der behandles efter miljøoplysningsloven, der-
for ikke gives afslag på aktindsigt med henvisning til, at behandlingen vil
nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
Afslagene fra
NaturErhvervsstyrelsen
og
Fødevarestyrelsen
er givet til
aktindsigtssøgende uden særlig interesse.
Kystdirektoratet
anfører, at di-
rektoratet oftest benytter offentlighedslovens § 9 i forbindelse med chika-
ne.
Naturstyrelsen og SVANA
oplyser, at styrelserne ikke har en opgørelse
over myndighedernes ressourceforbrug medgået til behandlingen af ak-
tindsigtssager. Det er på det foreliggende grundlag og med de forhånden-
værende oplysninger heller ikke muligt for styrelserne at angive dette
skønsmæssigt. Tilsvarende gælder
Kystdirektoratet
og
Fødevarestyrelsen.
NaturErhvervstyrelsen
oplyser, at styrelsen ikke har opgjort tidsforbruget
til aktindsigtssager efter offentlighedsloven særskilt, hvorfor et gennem-
snitligt skønnet tidsforbrug ikke vil give et retvisende billede. Generelt kan
siges, at sager, der er omfattet af miljøoplysningsloven, er væsentligt mere
krævende og omfattende, hvilket betyder, at ressourceforbruget efter mil-
70
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0071.png
jøoplysningsloven er langt større end efter offentlighedsloven. Det helt ge-
nerelle indtryk er dog, at langt hovedparten af sager efter offentlighedslo-
ven behandles indenfor fristen på de 7 arbejdsdage.
Personaleadministrationen
skønner, at administrationen fra 2012 til og
med 2. kvartal 2014 har besvaret simple sager, der svarer til 50 pct. af sa-
gerne, indenfor 1-2 dage. Sager med stort antal dokumenter mv. svarer til
50 pct. af sagerne, og administrationen har besvaret disse indenfor 7 dage.
Miljøstyrelsen
kan ikke vurdere, hvor stor en andel af styrelsens aktind-
sigtssager, der giver anledning til, at der indledes en dialog med den ak-
tindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af anmodningen. Det er
på baggrund af udvalgte medarbejdere og chefers erfaringer dog indtryk-
ket, at styrelsen i et stort flertal af sagerne har en dialog med ansøgerne om
afgrænsning eller præcisering af anmodningen.
Naturstyrelsen og SVANA
skønner, at der i ca. 8,3 pct. af sagerne (svaren-
de til 1 sag) er indledt en dialog med den aktindsigtssøgende om afgræns-
ning eller præcisering af anmodningen.
Kystdirektoratet
og
Personalead-
ministrationen
har oplyst, at det gælder i 80 pct. af aktindsigtssagerne.
Naturstyrelsen
oplyser, at det er forskelligt fra fagenhed til fagenhed, om
det har været nødvendigt at have en dialog med den aktindsigtssøgende.
Generelt kan siges, at de fagenheder, der ekspederer teknisk faglige sager,
har mindre dialog med den aktindsigtssøgende end de enheder, der har
sager af politisk relevans. Det gennemsnitlige skøn er, at styrelsen har en
dialog med den aktindsigtssøgende i 25 pct. af sagerne. Fødevarestyrelsen
oplyser, at der i perioden 2014-2016 har været i alt 68 sager, hvor der er
indledt en dialog med anmoder med henblik på præcisering (17 i 2014, 26
i 2015 og 25 i 2016).
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50
timer og mere end 50 timer at behandle:
(Skøn)
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen og
SVANA
NaturErhvervsstyrel-
sen
Kystdirektoratet
Fødevarestyrelsen
Personaleadministra-
Mindre end
7 timer
-
25 pct.
-
80 pct.
-
35 pct.
7-15
timer
-
33,3 pct.
-
10 pct.
-
40 pct.
15-25
timer
-
33,3 pct.
-
5 pct.
-
10 pct.
25-50
timer
-
8,3 pct.
-
-
-
-
Mere end
50 timer
-
-
-
5 pct.
-
10 pct.
71
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0072.png
tion
Fødevarestyrelsen
anfører, at sagsbehandlingstiden i 25 pct. af fødevare-
styrelsens er sager på ca. 25 dage i gennemsnit, mens de resterende 75 pct.
af sagerne har en sagsbehandlingstid på knap 3,3 dage i gennemsnit. Det
skønnes derfor, at størstedelen af styrelsens sager tager under 7 eller 7-15
timer at behandle.
Skatteministeriet
SKAT
vurderer, at der behandles flere anmodninger om aktindsigt som
følge af ophævelsen af det subjektive identifikationskrav.
Spillemyndighe-
den
vurderer, at antallet af aktindsigtsanmodninger er uændret.
Skatteanke-
styrelsen
blev først oprettet 1. januar 2014.
Antal afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug:
(Skøn)
SKAT
Skatteankestyrelsen
Spillemyndigheden
2014
2
0
0
2015
8
0
0
2016
5
3
0
SKAT
oplyser, at ressourcereglen blev anvendt over for en aktindsigtssø-
gende med en særlig interesse i 1 sag i 2014, 3 sager i 2015 og 2 sager i
2016. SKAT vurderer, at der skal være tale om et meget stort ressourcefor-
brug for, at der kan meddeles afslag i forhold til ansøgere med særlig inter-
esse. Der er meddelt afslag i sager, hvor der har der været tale om et res-
sourceforbrug på over 500 timer
Skatteankestyrelsen
har anvendt ressourcereglen over for aktindsigtssøgen-
de med særlig interesse i 2 sager i 2016. ressourceforbruget ville have lig-
get på mange tusinde timer i de pågældende sager.
Spillemyndigheden
har ikke anvendt ressourcereglen.
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
(Skøn)
SKAT
Skatteankestyrelsen
Spillemyndigheden
2012
2.000
timer
-
40-60
timer
2013
2.494
timer
-
40-60
timer
2014
6.025
timer
1/8 års-
værk
40-60
timer
2015
6.546
timer
¼ års-
værk
40-60
timer
2016
8.638 timer
�½ årsværk
40-60 timer
72
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0073.png
SKAT
skønner, at det gennemsnitlige ressourceforbrug pr. sag er ca. 19 ti-
mer, og at der indledes en dialog med den aktindsigtssøgende i ca. 50 pct.
af sagerne.
Skatteankestyrelsen
skønner, at ressourceforbruget pr. sag er
ca. 20 timer, og at der indledes en dialog med den aktindsigtssøgende i ca.
50 pct. af sagerne.
Spillemyndigheden
skønner, at der i gennemsnit anven-
des ca. 2-5 timer pr. sag, og at der indledes en dialog med den aktindsigts-
søgende ca. 1-2 gange om året.
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50
timer og mere end 50 timer at behandle:
Mindre
end 7
timer
15 pct.
50 pct.
90 pct.
7-15 timer
15-25
timer
11 pct.
15 pct.
0 pct.
25-50 timer
Mere end
50 timer
32 pct.
5 pct.
0 pct.
SKAT
Skatteankestyrelsen
Spillemyndigheden
30 pct.
20 pct.
10 pct.
12 pct.
10 pct.
0 pct.
Sundheds- og Ældreministeriet
For
Det Etiske Råd
og
Nationalvidenskabsetisk Komité
er antallet af ak-
tindsigtsanmodninger uforandret. Det Etiske Råd og Nationalvidenskabse-
tisk Komité har ikke har anvendt ressourcereglen. Det Etiske Råd og Na-
tionalvidenskabssetisk skønner, at det gennemsnitlige ressourceforbrug pr.
aktindsigtssag er 3-4 timer. Samtlige aktindsigtssager har taget mindre end
7 timer at besvare. Ca. halvdelen af anmodningerne giver anledning til en
dialog med anmoder om afgrænsning eller præcisering af anmodningen.
Styrelsen for Patientsikkerhed
anfører, at der er sket en stigning i antallet
af aktindsigtssager, men at det ikke er muligt at føre statistik over, om stig-
ningen skyldes ophævelsen af det subjektive identifikationskrav. Styrelsen
har afslået at behandle anmodninger med henvisning til, at behandlingen
ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Styrelsen skøn-
ner, at reglen primært er anvendt over for aktindsigtssøgende uden en sær-
lig interesse. Styrelsen har ikke eksempler på, at en aktindsigtsanmodning
er afslået over for en aktindsigtssøgende med særlig interesse. Det er sty-
relsens vurdering, at det gennemsnitlige forbrug pr. sag ligger på 2-3 timer.
Styrelsen skønner, at et sted mellem halvdelen og to tredjedele af styrel-
sens aktindsigtssager giver anledning til en eller anden form for dialog,
herunder omkring afgrænsning eller præcisering af anmodningerne. Styrel-
sen skønner, at et sted mellem en tredjedel og en fjerdedel af anmodnin-
gerne behandles på mindre end 7 timer, mens under 5 pct. anslås at tage
73
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
mere end 50 timer at behandle. Hovedparten af sagerne anslås at tage mel-
lem 7-50 timer, hvoraf de fleste sandsynligvis tager under 25 timer.
Sundhedsstyrelsen
vurderer, at styrelsen behandler flere anmodninger om
aktindsigt som følge af ophævelsen af det subjektive identifikationskrav,
men dog ikke i væsentligt omfang. Styrelsen har i et enkelt tilfælde afvist
at behandle en anmodning om aktindsigt med henvisning til ressourcereg-
len. I sagen havde den aktindsigtssøgende en særlig interesse i sagen. I
mange sager har det været nødvendigt at starte med en dialog med spørger
om at afgrænse eller præcisere anmodningen. Styrelsen anvender ressour-
cereglen over for aktindsigtssøgende med en særlig interesse i sager, hvor
styrelsen har vurderet, at tidsforbruget vil ligge på over 60 timer. Styrelsen
skønner, at det gennemsnitlige tidsforbrug er 8 timer pr. aktindsigtssag.
Styrelsen anslår, at 50 pct. af sagerne afgøres på mindre end 7 timer, 35
pct. afgøres på mellem 7-15 timer, 10 pct. afgøres på mellem 15-25 timer
og 5 pct. afgøres på mere end 50 timer.
Lægemiddelstyrelsen
vurderer, at ophævelsen af det subjektive identifika-
tionskrav ikke har medført nogen væsentlige ændringer i antallet eller ud-
faldet af aktindsigtssagerne. Styrelsen har afvist få anmodninger om ak-
tindsigt på baggrund af ressourcereglen. I langt de fleste tilfælde lykkes det
styrelsen at få spørger til at indsnævre og konkretisere sin anmodning.
Sundhedsdatastyrelsen
har ikke givet afslag i medfør af ressourcereglen i
2015, men i 2016 blev der givet 1 afslag med denne begrundelse. I sagen
havde den aktindsigtssøgende ikke en særlig interesse i sagen. Styrelsen
skønner, at ca. 1/5 af styrelsens aktindsigtssager giver anledning til dialog
med den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af anmod-
ningen. Styrelsen anslår, at lidt over halvdelen af sagerne tager 7-15 timer,
og lidt under halvdelen tager 15-25 timer.
Statens Serum Institut
vurderer, at der formentlig ikke er sket hverken stig-
ninger eller fald i antallet af aktindsigtssager efter ophævelsen af det sub-
jektive identifikationskrav. Instituttet skønner, at det har givet afslag på
baggrund af ressourcereglen, men bemærker samtidig, at der ikke er ind-
samlet materiale, som kan bekræfte dette. Instituttet beder ofte den aktind-
sigtssøgende om en præcisering. Instituttet anslår, at tidsforbruget i de fle-
ste sager er på mindre end 25 timer pr. sag. I visse sager anvendes der dog
flere hundrede timer.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
74
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0075.png
Banedanmark, Bygningsstyrelsen
og
Vejdirektoratet
vurderer ikke, at op-
hævelsen af det subjektive identifikationskrav har haft indflydelse på an-
tallet af anmodninger om aktindsigt.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
konstaterer, at der er flere anmodninger om aktindsigt, men styrelsen kan
ikke påvise, at det skyldes ophævelsen af det subjektive identifikations-
krav.
Antal afslag med henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug:
(Skøn)
Vejdirektoratet
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Bygningsstyrelsen
Banedanmark
2014
0
1
0
-
2015
0
1
1
-
2016
0
1
0
-
Banedanmark
har kun undtagelsesvist anvendt ressourcereglen. Et helt
overordnet skøn vil være 4 pct. pr. år. I 1-2 pct. af sagerne skønnes der at
være tale om aktindsigtssøgende med særlig interesse. Banedanmark an-
vender ressourcereglen ved sager, der skønnes at tage over 30 timer at be-
handle, og som medfører økonomisk udgift til it-supporter til udsøgning.
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
(Skøn – antal timer)
Vejdirektoratet
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Bygningsstyrelsen
Banedanmark
2012
87
-
560
-
2013
77
-
350
-
2014
154
-
175
-
2015
268
-
980
-
2016
221
-
1.050
-
Vejdirektoratet
skønner, at direktoratet bruger 6,8 timer i gennemsnit pr.
aktindsigtssag. Ca. 35 pct. af sagerne giver anledning til, at der indledes en
dialog med den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af
anmodningen.
Banedanmark
skønner, at der indledes en dialog med den aktindsigtssø-
gende i ca. 60 pct. af aktindsigtssagerne.
Bygningsstyrelsen
skønner, at
styrelsen bruger 5 dage (35 timer) i gennemsnit pr. aktindsigtssag. Ca. 50
pct. af sagerne giver anledning til, at der indledes en dialog med den ak-
tindsigtssøgende.
75
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0076.png
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50 ti-
mer og mere end 50 timer at behandle:
(Skøn)
Vejdirektoratet
Banedanmark
Bygningsstyrelsen
Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen
Mindre end
7 timer
85 pct.
-
10 pct.
-
7-15
timer
10 pct.
-
10 pct.
-
15-25
timer
0 pct.
-
40 pct.
-
25-50 timer
0 pct.
-
30 pct.
-
Mere end
50 timer
5 pct.
-
10 pct.
-
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
har ikke registreret en ændring i
antallet af aktindsigtsanmodninger som følge af ophævelsen af det subjek-
tive identifikationskrav.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
vurderer, at styrelsen har behandlet det samme antal anmodninger om ak-
tindsigt som følge af ophævelsen af det subjektive identifikationskrav.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
ses i perioden fra 2012-2016 ikke
at have meddelt afslag på behandling af anmodninger om aktindsigt med
henvisning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt
ressourceforbrug. I de tilfælde hvor styrelsen har modtaget aktindsigtsan-
modninger, som ville være uforholdsmæssigt ressourcekrævende at be-
handle, har styrelsen indledt en dialog med ansøger med henblik på kon-
kretisering af anmodningen, og ressourceproblemer er således blevet imø-
degået. Styrelsen har identificeret en enkelt aktindsigtssag fra 2016, hvor
styrelsen efter gentagne anmodninger om supplerende oplysninger med-
delte ansøger, at styrelsen fremover kunne blive nødt til at meddele afslag
på yderligere anmodninger under henvisning til ”ressourcereglen”. Styrel-
sen havde på tidspunktet for denne meddelelse brugt over 40 timer på at
behandle anmodningen. Der var tale om en journalist, som ikke var til-
knyttet et massemedie, og som ikke vurderedes at have en særlig interesse
i aktindsigt.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
har givet afslag på aktind-
sigt med henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug i tre anmod-
ninger om aktindsigt. I alle tre sager var der tale om en aktindsigtssøgende
uden særlig interesse.
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
(Skøn)
Styrelsen for Forskning og
Uddannelsesstøtte (FI)
2012
96 timer
2013
136 timer
2014
120 timer
2015
64 timer
2016
184
timer
76
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0077.png
Styrelsen for Forskning og
Uddannelsesstøtte (DFF)
Styrelsen for Forskning og
Uddannelsesstøtte (UVVU)
Styrelsen for Institutioner
og Uddannelsesstøtte
24 timer
32 timer
0,25-0,5
årsværk
32 timer
152 timer
0,25-0,5
årsværk
104 timer
72 timer
0,25-0,5
årsværk
48 timer
120 timer
0,25-0,5
årsværk
32 timer
16 timer
0,25-0,5
årsværk
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
skønner, at der indledes en
dialog med den aktindsigtssøgende i 20 pct. af sagerne.
Styrelsen for
Forskning og Uddannelse
skønner, at det indledes en sådan dialog i en
tredjedel af sagerne.
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50
timer og mere end 50 timer at behandle:
(Skøn)
Styrelsen for Institutio-
ner og Uddannelsesstøtte
Styrelsen for Forskning
og Uddannelsesstøtte
Mindre end
7 timer
10 pct.
-
7-15
timer
30 pct.
-
15-25
timer
35 pct.
-
25-50
timer
20 pct.
-
Mere end
50 timer
5 pct.
-
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
oplyser, at styrelsen ud fra et for-
sigtigt skøn i gennemsnit har brugt ca. 8 timer pr. aktindsigtssag. Ud fra et
meget forsigtigt skøn har der været indledt en sådan dialog i en tredjedel af
sagerne. Der er ikke en opgørelse over tidsforbruget i de enkelte aktind-
sigtssager. Styrelsen anslår, at de fleste anmodninger om aktindsigt er be-
handlet på mindre end 15 timer.
Udenrigsministeriet
Institut for Menneskerettigheder, IFU/IFØ
(Investeringsfonden for Udvik-
lingslande/Investeringsfonden for Østlandene),
DIIS
(Dansk Institut for
Internationale Studier) og
DIPD
(Dansk Institut for Flerpartisamarbejde)
vurderer ikke, at ophævelsen af det subjektive identifikationskrav har haft
indflydelse på antallet af anmodninger om aktindsigt. Ingen af myndighe-
derne har afslået at behandle en anmodning om aktindsigt med henvisning
til, at behandlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourcefor-
brug.
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
(Skøn – antal timer)
Institut for Menneskeret-
tigheder
IFU/IFØ
DIIS
2012
75 timer
0 timer
-
2013
-
0 timer
5 timer
2014
7 timer
37 timer
-
2015
20 timer
70 timer
-
2016
37 timer
-
4 timer
77
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0078.png
DIPD
-
30 timer
70 timer
7 timer
15 timer
Institut for Menneskerettigheder
anslår, at der gennemsnitligt bruges 9
timer pr. aktindsigtssag. Enkelte sager giver anledning til, at der indledes
en dialog med den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af
anmodningen.
IFU/IFØ
skønner, at der gennemsnitligt bruges 37 timer pr. sag. I største-
delen af sagerne indledes der en dialog med den aktindsigtssøgende.
DIIS
vurderer, at det gennemsnitlige ressourceforbrug er ca. 1 time pr. sag.
Der indledes en dialog med den aktindsigtssøgende i 20 pct. af sagerne.
DIPD
skønner, at der anvendes 12,2 timer pr. sag. DIPD har ved samtlige
anmodninger været i dialog med den aktindsigtssøgende om afgrænsning
eller præcisering af anmodningen.
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50
timer og mere end 50 timer at behandle:
(Skøn)
Institut for Menneskeret-
tigheder
IFU/IFØ
DIIS
DIPD
Mindre end
7 timer
50 pct.
0
100 pct.
-
7-15 timer
25 pct.
0
0 pct.
-
15-25
timer
10 pct.
0
0 pct.
-
25-50
timer
10 pct.
50 pct.
0 pct.
-
Mere end
50 timer
5 pct.
50 pct.
0 pct.
-
DIPD
bemærker, at anmodninger om aktindsigt har været varierende i
omfang, hvilket har direkte indflydelse på det reelle ressourceforbrug.
DIPD skønner, at 20 pct. har et omfang af mere end 15-25 timer, og at de
resterende ligger på omkring 7-15 timer.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Flygtningenævnet
vurderer, at der ikke er sket en ændring i antallet af
modtagne anmodninger om aktindsigt som følge af ophævelsen af det sub-
jektive identifikationskrav.
Styrelsen for International Rekruttering og
Integration
bemærker, at styrelsen ikke umiddelbart kan vurdere, om der
behandles flere eller færre anmodninger. Styrelsen bemærker dog, at der
ses et lille fald i antallet af anmodninger umiddelbart efter offentlighedslo-
ven trådte i kraft og en stigning i 2016, men udsvinget har næppe været
signifikant.
Udlændingenævnet
skønner, at der ikke er sket en ændring.
78
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0079.png
Udlændingestyrelsen
vurderer, at styrelsen behandler flere anmodninger
efter ophævelsen af det subjektive identifikationskrav.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
ses som de eneste
at have givet afslag på aktindsigt med henvisning til, at behandlingen ville
udgøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Afslaget blev givet i 2015 til
en aktindsigtssøgende uden særlig interesse.
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
(Skøn)
Flygtningenævnet
Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og
Integration
Udlændingenævnet
Udlændingestyrelsen
2012
16 timer
50 timer
2013
8 timer
35 timer
2014
48 timer
85 timer
2015
56 timer
180 timer
2016
40 timer
75 timer
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1770 timer
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50
timer og mere end 50 timer at behandle:
(Skøn)
Flygtningenævnet
Styrelsen for Inter-
national Rekrutte-
ring og Integration
Udlændingenævnet
Udlændingestyrelsen
Mindre end 7
timer
-
50 pct.
7-15
timer
-
20 pct.
15-25
timer
-
15 pct.
25-50
timer
-
10 pct.
Mere end
50 timer
-
5 pct.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Flygtningenævnet
skønner at bruge mellem 4-12 timer i gennemsnit pr.
aktindsigtssag. Ca. 20 pct. af sagerne giver anledning til dialog med den
aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af anmodningen.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
skønner at bruge 11
timer i gennemsnit pr. aktindsigtssag. Ca. 50 pct. af sagerne giver anled-
ning til dialog med den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcise-
ring af anmodningen.
Udlændingenævnet
skønner at bruge 15-20 timer i gennemsnit pr. aktind-
sigtssag. Nævnet forsøger bedst muligt at imødekomme anmodninger om
aktindsigt inden for de grænser, som offentlighedsloven fastsætter i for-
hold til personfølsomme oplysninger.
Udlændingestyrelsen
skønner at bruge 8 timer i gennemsnit pr. aktindsigts-
sag. Det er styrelsens vurdering, at det er nødvendigt at indlede en dialog
med den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af anmod-
ningen i størstedelen af sagerne.
79
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0080.png
Undervisningsministeriet
Styrelsen for IT og Læring
og
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
ser
ikke en klar tendens, men der opleves en stigning i antallet af aktind-
sigtsanmodninger. Styrelserne har ikke identificeret tilfælde, hvor de har
givet afslag med henvisning til offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 1 (ufor-
holdsmæssigt ressourceforbrug). Ved aktindsigtsanmodninger om meget
omfattende materiale er det hidtil håndteret via dialog.
Ressourceforbrug medgået til behandling af aktindsigtssager:
(Skøn – antal timer)
Styrelsen for IT og Læring
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
2012
-
355
2013
-
627
2014
-
465
2015
-
356
2016
-
586
Styrelsen for IT og Læring
skønner, at der gennemsnitligt bruges en ar-
bejdsdag (7,4 timer) pr. aktindsigtssag.
Styrelsen for Undervisning og Kva-
litet
skønner, at der gennemsnitligt bruges 2-22 timer pr. aktindsigtssag.
Undervisningsministeriet bemærker, at sagerne i perioden 2012-2016 vur-
deres at være meget forskelligartede, hvorfor der ikke er en direkte sam-
menhæng mellem antallet af sager og tidsforbruget i de enkelte år. Det
skønnes, at der i ca. 25-33 pct. af sagerne indledes dialog med den aktind-
sigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af anmodningen. Det anfø-
res, at hvor der er mange anmodninger fra forældre og foreninger, er det
op mod 80 pct. af sagerne, hvor der ydes hjælp til at præcisere anmodnin-
gerne.
Andel af de underliggende myndigheders aktindsigtssager pr. år, der anslås
at tage henholdsvis mindre end 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50
timer og mere end 50 timer at behandle:
(Skøn)
Styrelsen for IT og Læring
Styrelsen for Uddannelse
og Kvalitet
Mindre end
7 timer
50 pct.
64 pct.
7-15
timer
40 pct.
15 pct.
15-25
timer
10 pct.
8 pct.
25-50
timer
0 pct.
9 pct.
Over 50
timer
0 pct.
3 pct.
Styrelserne har anført i deres høringssvar, at begrebet ”særlig interesse” er
svært at håndtere og benytte i praksis.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Ankestyrelsen, Danmarks Statistik, De Økonomiske Råds Sekretariat, SFI
– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
og
Kommunernes Løn-
ningsnævns Sekretariat
vurderer ikke, at ophævelsen af det subjektive
80
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
identifikationskrav har haft indflydelse på antallet af anmodninger om ak-
tindsigt.
KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Ana-
lyse og Forskning, Sekretariatet for Valgbarhedsnævnet
og
Sekretariatet
for Valgnævnet
kan ikke vurdere, om ophævelsen af det subjektive identi-
fikationskrav har haft betydning for antallet af aktindsigtssager.
Ankestyrelsen
anfører, at det ofte forekommer, at styrelsen modtager an-
modninger om aktindsigt, der både i tidsperiode og antal sager og doku-
menter inden for et tema er bredt formulerede. Bestemmelsen i § 9, stk. 2,
nr. 1, har derfor været anvendt i en lang række sager, uden at bestemmel-
sen direkte har ført til afslag. Ankestyrelsen har i nogle tilfælde afslået
aktindsigt, fordi behandlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt
ressourceforbrug. Det er ikke muligt for styrelsen at angive et præcist an-
tal. Det understreges dog, at afslag alene er givet i de sager, hvor det ikke
via dialog har været muligt at hjælpe borgeren med en mindre ressource-
krævende aktindsigt. Ankestyrelsen har ikke en opgørelse over, om styrel-
sen har afslået aktindsigt under henvisning til ressourcereglen over for
aktindsigtssøgende med en særlig interesse. Det skønnes dog, at styrelsen
ikke har modtaget anmodninger om aktindsigt fra personer med en særlig
interesse, som styrelsen ikke har kunnet imødekomme alligevel efter dia-
log med den aktindsigtssøgende. Det er styrelsens opfattelse, at der vil
skulle overordentligt meget til, såfremt et sådant afslag skulle overvejes.
Ankestyrelsen har ikke en opgørelse over ressourceforbruget til behandling
af aktindsigtssager. Aktindsigtsanmodningerne spænder vidt fra meget
begrænsede anmodninger om aktindsigt i et enkelt dokument, der kan be-
handles på mindre end 1 time, til anmodninger om aktindsigt i mange sa-
ger og dokumenter, der kræver høringer af andre, en juridisk gennemgang
samt andre interne sagsskridt af mere omfattende karakter. Det skønnes, at
disse anmodninger i visse tilfælde derfor i konkrete tilfælde kræver et res-
sourceforbrug på i hvert fald en arbejdsuge (37 timer).
Det Kommunale Tilsyn
anfører, at spørgsmål vedrørende offentlighedslo-
vens § 9 ikke kan besvares, idet der ikke føres statistik hermed.
Danmarks Statistik
oplyser, at ressourcebestemmelsen aldrig har været
anvendt. Det har ikke været muligt for Danmarks Statistik at give et kvali-
ficeret svar eller skøn over myndighedens ressourceforbrug. Det vurderes,
at der indledes en dialog i ca. 10 pct. af sagerne. Det vurderes, at 60 pct. af
sagerne tager mindre end 7 timer at behandle, 20 pct. tager 7-15 timer, 10
pct. tager 15-25 timer og 10 pct. tager 25-50 timer.
81
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
De Økonomiske Råds Sekretariat
oplyser, at ressourcebestemmelsen aldrig
har været anvendt. Sekretariatet har svaret fyldestgørende på alle aktind-
sigtsanmodninger. Sekretariatet har ingen oversigt over ressourceforbrug,
men det har i alle år kun været ganske få timer. Der har ikke været nogen
dialog i de konkrete sager. Alle sager har taget mindre end 7 timer at be-
handle.
KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og
Forskning
oplyser, at ressourcebestemmelsen aldrig har været anvendt.
Interne ressourcer pr. aktindsigt beløber sig i udgangspunktet til ca. 1-2
uger samt et beløb på mellem 50-80.000 kr. til juridisk bistand fra Kamme-
radvokaten. Der har ikke været nogen dialog i de konkrete sager. Interne
ressourcer ligger i de 4 sager KORA har behandlet siden 2013 i intervallet
25-50 timer.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
oplyser, at ressourcebe-
stemmelsen aldrig har været anvendt. Det skønnede ressourceforbrug er
opgjort til 8 timer i 2012, 40 timer i 2013 (én særlig tidkrævende sag), 40
timer i 2014 (to særligt tidkrævende sager), 8 timer i 2015 og 25 timer i
2016. Skønsmæssigt bruges 6 timer pr. sag. I ca. halvdelen af SFI´s aktind-
sigtssager er SFI i dialog om afgrænsning og/eller præcisering. SFI be-
handler ikke så mange sager, at der kan gives et særligt præcist svar. De
fleste sager tager 7-15 timer, men 2-3 gange i en femårig periode er der
sager, som tager 25-50 timer.
Kommunernes Lønningsnævns Sekretariat
oplyser, at ressourcebestemmel-
sen aldrig har været anvendt. Der foreligger ingen opgørelse over ressour-
ceforbruget/tidsforbruget, men sekretariatet skønner, at der i gennemsnit
medgår 3-4 timer pr. sag (oprundet til 4 timer), hvorfor tidsforbruget i
2012 var 4 timer (1 sag), i 2013 8 timer (2 sager) og i 2016 16 timer (4
sager). Det vurderes, at der ikke har været nogen dialog i de konkrete sa-
ger. Alle sager anslås at have taget mindre end 7 timer at behandle.
Sekretariatet for Valgbarhedsnævnet
oplyser, at ressourcebestemmelsen
aldrig har været anvendt. Det skønnes, at der er medgået arbejdstid pr. år
på 0 timer i 2012, 0 timer i 2013, 10 timer i 2014, 0 timer i 2015 og 20
timer i 2016. Det gennemsnitlige ressourceforbrug pr. sag skønnes at være
7,5 timer. Det har ikke været aktuelt at gå i dialog i nogen af sagerne. De
fleste sager anslås at have taget mindre end 7 timer at behandle.
82
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0083.png
Sekretariatet for Valgnævnet
oplyser, at ressourcebestemmelsen aldrig har
været anvendt. Det skønnes, at der er medgået arbejdstid pr. år på 7 timer i
2012, 5 timer i 2015 og 5 timer i 2016. Det gennemsnitlige ressourcefor-
brug pr. sag skønnes at være 5,7 timer. Dialog har været aktuelt i én sag.
2.4.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og
Danske Regioner
Der er indhentet bidrag fra KL og Danske Regioner, som desuden har stået
for at sammenfatte høringssvarene fra kommuner og regioner.
KL
KL har ikke afslået at behandle anmodninger om aktindsigt med henvis-
ning til, at behandlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressour-
ceforbrug.
KL har indsendt en skønsmæssig opgørelse over tidsforbruget i årene
2014, 2015 og 2016:
2014
690 timer
2015
510 timer
2016
900 timer
KL skønner, at KL i gennemsnit bruger ca. 30 timer pr. aktindsigtssag og
at ca. 10-15 pct. af sagerne giver anledning til, at der indledes en dialog
med den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af anmod-
ningen.
Skønnet tidsforbrug til behandling af aktindsigtssager:
Mindre end 7
timer
5 pct.
7-15 timer
15 pct.
15-25 timer
15 pct.
25-30 timer
60 pct.
Mere end 50
timer
5 pct.
KL oplyser endvidere, at kommunerne skønner, at der tale om ingen eller
meget få sager, der afslås med begrundelse om, at det ville kræve et ufor-
holdsmæssigt stort ressourceforbrug. Der beskrives dog visse situationer,
hvor der er givet afslag til medierne på grund af et uforholdsmæssigt stort
ressourceforbrug i forbindelse med anonymisering af indholdet.
Kommunerne beskriver overordnet, at der ikke føres statistik med ressour-
ceforbrug til behandling af aktindsigtssager. De skønsmæssige angivelser
viser en klar stigning fra 2012 til 2016, hvilket skal ses i forlængelse af
stigningen i antallet af anmodninger. Udgangspunktet for størstedelen af
kommunernes besvarelser er, at kommunen går i dialog, såfremt det skøn-
83
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
nes relevant. Generelt kan det af kommunernes besvarelser udledes, at det
sker relativt ofte, at der indledes dialog med henblik på at afgrænse og
præcisere aktindsigtsanmodningens omfang.
Kommunerne har ingen opgørelse over det gennemsnitlige ressourcefor-
brug, men angiver, at der ca. anvendes mellem 2-10 timer pr. sag. Flere
bemærker, at ressourcereglen ikke har haft udbredt anvendelse, men når
den overvejes, tager kommunerne afsæt i 25 timer. Kommunerne har ikke
registreret oplysninger for så vidt angår anmodninger med eller uden sær-
lig interesse. Mange af kommunerne har som følge af manglende opgørel-
ser ikke haft mulighed for at opgøre tidsforbruget så detaljeret som efters-
purgt. Alligevel tegner besvarelserne et billede af, at langt størstedelen af
aktindsigtssagerne skønnes at tage mellem 7-25 timer, hvorimod det er få,
der tager 25-50 timer og næsten ingen kommuner angiver sager, der tager
over 50 timer.
Kommunerne bemærker, at der er visse udfordringer forbundet med at
afslå en anmodning om aktindsigt på grund af uforholdsmæssigt ressource-
forbrug. Det er kommunernes opfattelse, at det kræver mere administrativt
arbejde at anvende bestemmelsen, idet der fremkommer klager og tunge
dokumentationskrav som følge heraf. Herudover bemærker nogle kommu-
ner, at ressourcebegrænsningerne forsat er for lempelige i forhold til bor-
gere uden særlig interesse, der bruger anmodninger om aktindsigt som en
måde at chikanere forvaltningen på ved at fremsende tidskrævende og dif-
fuse anmodninger.
Det undrer endvidere en række kommuner, at flere anmodninger om ak-
tindsigt i samme e-mail kun tæller som én anmodning i forhold til de 10-
15 anmodninger i en periode på seks måneder (for borgere uden særlig
interesse). Dette på trods af, at der er tale om aktindsigtsanmodninger i
vidt forskellige områder, eksempelvis byggetilladelser og løn til ansatte.
Danske Regioner
Danske Regioner oplyser, at de i en sag fra november 2016 har afslået at
behandle en anmodning om aktindsigt med henvisning til, at behandlingen
ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Det blev skøn-
net, at en behandling af sagen ville omfatte omtrent 50-60 arbejdstimer. I
den konkrete sag initierede Danske Regioner en dialog vedrørende en
yderligere konkretisering af anmodningen. Ansøger var dog ikke i stand til
at konkretisere sin anmodning yderligere og afslog endvidere muligheden
84
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
for at deltage i et opklarende møde. I forbindelse med afslaget blev der
fremsendt materiale relateret til ansøgers anmodning om aktindsigt for at
udvide ansøgers indblik i omstændighederne omkring sagen. Det var i det-
te tilfælde en journalist, der anmodede om aktindsigt. Danske Regioner har
endnu ikke anvendt ”ressourcereglen” over for aktindsigtssøgende uden en
særlig interesse i en given sag.
Danske Regioner anfører, at organisationen ikke tidsregistrerer behandlin-
gen af anmodninger om aktindsigt og derfor alene giver et skøn over res-
sourceforbruget i håndteringen af aktindsigter. Generelt for anmodninger-
ne om aktindsigt vil der ofte være en dialog, særligt når det drejer sig om
bredere anmodninger. Dette er med til at reducere antallet af arbejdstimer
relateret til de enkelte aktindsigtssager. Hovedparten af alle aktindsigtssa-
ger for 2014, 2015 og 2016 anslås at tage 7-15 timer. En mindre del anslås
at tage 15-25 timer, mens det er yderst sjældent, at en sag tager 25-50 ti-
mer eller mere at behandle.
Danske Regioner oplyser endvidere, at Regionerne skønner, at det er et
fåtal af sager per år, hvor ansøgers anmodning om aktindsigt afslås med
henvisning til, at behandlingen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug. Oftest ville disse sager have et estimeret ressource-
forbrug på 30-70 timer.
Med undtagelse af Region Hovedstaden har regionerne intet skøn over
ressourceforbruget medgået til behandlingen af aktindsigtssager per år. I
perioden 2012-2014 skønner Region Hovedstaden at have brugt mellem
2.000-3.000 timer årligt. I 2015 skønnes antallet at være 3.000-3.500 ti-
mer, mens antallet er 4.500-5.000 timer for 2016.
I de tilfælde, hvor det vurderes, at en anmodning kan afslås med henvis-
ning til ressourceforbruget, indledes en dialog med ansøger med henblik
på at afgrænse anmodningen, så det kan besvares med et ressourceforbrug,
der ligger inden for et acceptabelt niveau. Det er regionernes vurdering, at
der er mere dialog med ansøger end tidligere, så det i højere grad sikres, at
ansøger får det ud af aktindsigten, som vedkommende forventer. Endvide-
re medvirker dialogerne oftest til at begrænse antallet af akter set i relation
til den oprindelige anmodning.
Hovedparten af regionernes aktindsigtssager skønnes at tage 7-25 timer.
Dog angiver Region Hovedstaden, at de fleste af regionens sager skønnes
at tage 15-50 timer at behandle. En region har i flere sager, der vedrører
85
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
indsigt i miljøoplysninger (og derfor behandles efter lov om miljøoplys-
ninger), oplevet et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Det skyldes, at der
ikke i forhold til aktindsigt i miljøoplysninger er parallelle bestemmelser,
der gør det muligt at afslå aktindsigt på grund af et uforholdsmæssigt res-
sourceforbrug.
2.4.5. Sammenfatning
De indhentede oplysninger viser, at størstedelen af de hørte myndigheder
ikke vurderer, at der kommer flere anmodninger om aktindsigt som følge
af ophævelsen af det subjektive identifikationskrav. Enkelte myndigheder
peger imidlertid på, at de behandler flere anmodninger om aktindsigt, og at
det efter deres vurdering skyldes ophævelsen af det subjektive identifika-
tionskrav. Enkelte peger endvidere på, at de aktindsigtsanmodninger, der
modtages, er bredere på grund af ophævelsen af det subjektive identifika-
tionskrav.
Det fremgår endvidere af de indhentede oplysninger, at lidt over halvdelen
af departementerne og en mindre del af styrelserne har afslået at behandle
anmodninger om aktindsigt med henvisning til, at behandlingen ville nød-
vendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Afslag er dog typisk
kun givet i meget få sager (typisk 1-3 sager om året). Det samme gælder
for Danske Regioner, mens KL ikke har meddelt sådanne afslag. Både
kommunerne og regionerne skønner, at det kun er meget få sager, der af-
slås med begrundelse om, at det ville kræve et uforholdsmæssigt stort res-
sourceforbrug. Flere myndigheder peger i øvrigt på, at det kræver mange
ressourcer at danne sig et overblik over det forventede tidsforbrug, således
at det er muligt at vurdere, om der bør meddeles afslag.
Hovedparten af de hørte myndigheder oplyser, at de har indledt dialog med
den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af anmodningen.
Det varierer dog en del, hvor ofte de enkelte myndigheder har indledt en
sådan dialog. Nogle myndigheder oplyser således f.eks., at der er indledt
dialog i under 10 pct. af sagerne, mens andre oplyser at have indledt dialog
i 80 pct. af sagerne. Enkelte myndigheder oplyser, at ressourcereglen har
været medvirkende til, at der langt oftere indledes en dialog med den ak-
tindsigtssøgende.
Det varierer en del, om myndighederne har anvendt ressourcereglen over
for personer med eller uden en særlig interesse. Flere myndigheder har dog
både sager, hvor der er meddelt afslag over for personer med en særlig
86
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
interesse, samt sager, hvor der er meddelt afslag over for personer uden en
særlig interesse.
I forhold til de sager, hvor der over for en person med særlig interesse er
givet afslag på aktindsigt med henvisning til, at behandlingen vil nødven-
diggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, varierer det betydeligt,
hvad ressourceforbruget er skønnet til. Gennemgående er der tale om sa-
ger, som man har vurderet, at det ville tage et meget stort antal timer at
behandle (mere end 100 timer). Der er dog også et eksempel på afslag på
aktindsigt til en journalist i et tilfælde, hvor ressourceforbruget blev skøn-
net til at være 50-60 timer. Justitsministeriet vil som opfølgning på denne
redegørelse igangsætte et arbejde med opdatering af Justitsministeriets
vejledning om offentlighedsloven. I den forbindelse vil ministeriet bl.a.
komme ind på spørgsmålet om afslag på aktindsigt som følge af, at be-
handlingen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug,
samt spørgsmålet om myndighedernes dialog med de aktindsigtssøgende.
Helt generelt ser det endvidere ud til, at departementerne anvender for-
holdsmæssigt flere ressourcer på behandling af aktindsigtssager end de
underliggende myndigheder. De indhentede oplysninger viser således, at
hovedparten af de underliggende myndigheder anvender mindre end 500
timer om året på behandling af aktindsigtssager, mens næsten alle departe-
menterne anvender mere end 500 timer. Næsten en tredjedel af departe-
menterne anvender 1,5 årsværk eller mere. Dette skyldes formentlig bl.a.,
at særligt de underliggende myndigheder er af meget forskellig størrelse og
med meget forskellige opgavetyper.
Hovedparten af departementerne ses umiddelbart at anvende 10-20 timer i
gennemsnit pr. aktindsigtssag – dog med en overvægt af departementer,
der bruger tæt på 20 timer. Der er dog også enkelte departementer, som
anvender væsentligt flere timer. De fleste underliggende myndigheder ses
umiddelbart at anvende under 10 timer i gennemsnit pr. aktindsigtssag,
men også her findes der myndigheder, som anvender væsentligt flere timer
i gennemsnit. Kommunerne har ingen opgørelse over det gennemsnitlige
ressourceforbrug, men angiver, at der anvendes ca. 2-10 timer pr. sag.
De indhentede oplysninger viser endelig, at det varierer meget fra myndig-
hed til myndighed, hvor stor en andel af de enkelte myndigheders aktind-
sigtssager, som skønnes at tage mindre end henholdsvis 7 timer, 7-15 ti-
mer, 15-25 timer, 25-50 timer og mere end 50 timer at behandle. Svarene
indikerer dog, at de underliggende myndigheder generelt har en større an-
87
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
del af sager end departementerne, som det anslås at tage mindre end 7 ti-
mer at behandle. For langt hovedparten af departementerne og de underlig-
gende myndigheder gælder det endvidere, at op til 30 pct. af sagerne tager
mere end 25 timer at behandle. Et enkelt departement anslår endda, at me-
re end 50 pct. af sagerne tager mere end 50 timer at behandle. For både
kommunerne og regionerne skønnes hovedparten af aktindsigtssagerne at
tage 7-25 timer. Region Hovedstaden angiver dog, at de fleste af regionens
sager skønnes at tage 15-50 timer at behandle.
2.5. Retten til dataudtræk
2.5.1. Høringsspørgsmål
Justitsministeriet har stillet følgende spørgsmål til høringsparterne:
Det fremgår af offentlighedslovens § 11, at enhver kan forlange, at en forvalt-
ningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af foreliggende oplysnin-
ger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingen kan foretages ved få og enkle
kommandoer.
-
-
Har databasebegrebet givet anledning til vanskeligheder eller fortolknings-
spørgsmål i øvrigt? Hvis ja, på hvilken måde?
Har departementet en opgørelse over, hvor mange anmodninger om dataudtræk
departementet modtager om året? Hvis ja, hvor mange? Hvis nej, bedes departe-
mentet angive et skøn.
Har departementet relevante it-kundskaber til rådighed i forhold til at foretage et
dataudtræk? Hvis ja, hvad består de i?
I hvilket omfang er anmodninger om dataudtræk imødekommet?
Hvor mange anmodninger om dataudtræk afslås pr. år, fordi udtrækket ikke kan
foretages ved få og enkle kommandoer?
Har departementet i øvrigt bemærkninger til erfaringerne med offentlighedslo-
vens § 11?
-
-
-
-
2.5.2. Høringssvar fra departementer
Det fremgår ikke særskilt nedenfor, hvis der er spørgsmål, som departe-
menterne ikke har besvaret. Det fremgår heller ikke særskilt, hvis anven-
delsen af offentlighedslovens § 11, herunder databasebegrebet, ikke har
givet departementerne anledning til vanskeligheder, fortolkningsspørgsmål
eller bemærkninger i øvrigt.
Beskæftigelsesministeriet
Departementet bemærker, at det kan være meget tidskrævende at begrunde
et afslag under henvisning til, at et dataudtræk ikke kan foretages med få
og enkle kommandoer. Det skyldes, at et afslag normalt vil skulle inde-
88
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0089.png
holde en redegørelse for, hvilke operationer det pågældende dataudtræk vil
kræve, med henblik på at anskueliggøre omfanget eller kompleksiteten
heraf.
Departementet har indsendt følgende opgørelse:
År
Antal anmodninger om dataudtræk
Heraf imødekomne ansøgninger
Heraf afslag, da ej ”få og enkle kommandoer”
Heraf afslag, da udtræk ikke kan foretages
2014
8
4
0
4
2015
13
9
2
2
2016
13
11
0
2
Departementet har økonomer og regnskabsmedarbejdere, der som led i
deres almindelige arbejde opnår de nødvendige it-kompetencer til at fore-
tage dataudtræk. Departementet modtager overvejende anmodninger om
dataudtræk fra ministeriets regnskabssystem.
Børne- og Socialministeriet
Departementet har ved en søgning i journalen ikke kunnet identificere sa-
ger, hvor der er anmodet om dataudtræk. Departementet har en it-afdeling,
der er i besiddelse af de fornødne it-kundskaber.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Departementet er ikke i besiddelse af en opgørelse over, hvor mange an-
modninger om dataudtræk departementet modtager om året. På baggrund
af en manuel gennemgang af journalsystemet oplyser departementet dog
følgende:
År
Antal anmodninger om dataudtræk
Heraf imødekomne ansøgninger
Heraf afslag, da ej ”få og enkle kommandoer”
Heraf afslag, da udtræk ikke kan foretages
2014
1
0
1
0
2015
5
2
3
0
2016
3
2
1
0
Departementet bemærker, at dataudtræk sker ved brug af det digitale ar-
kiv- og sagsbehandlingssystem F2.
Erhvervsministeriet
Departementet har ikke en oversigt, men skønner, at det årligt modtager
ca. to anmodninger om dataudtræk. Visse medarbejdere besidder relevante
it-kundskaber i forhold til anvendelse af departementets elektroniske sags-
89
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0090.png
behandlingssystemer. I årene 2014-2016 blev fire ud af i alt fem anmod-
ninger om dataudtræk imødekommet. Afslaget i den ene sag skyldes, at
udtrækket ikke kunne foretages ved få og enkle kommandoer.
Finansministeriet
Departementet modtog 0 anmodninger om dataudtræk i 2014, 1 anmod-
ning i 2015 og 1 anmodning i 2016. Der blev givet afslag i begge sager.
Departementet vurderer, at der blandt medarbejderne som udgangspunkt er
de relevante it-kundskaber til rådighed i forhold til at foretage dataudtræk.
Forsvarsministeriet
Departementet har it-uddannet personale, som kan foretage dataudtræk.
Departementet oplyser desuden følgende:
År
Antal anmodninger om dataudtræk
Heraf imødekomne ansøgninger
Heraf afslag, da ej ”få og enkle kommandoer”
Heraf afslag, da udtræk ikke kan foretages
2014
0
0
0
0
2015
3
2
1
0
2016
4
3
0
1
Justitsministeriet
Departementet har foretaget en søgning i det elektroniske journalsystem og
har på den baggrund for årene 2014, 2015 og 2016 identificeret henholds-
vis 5, 6 og 7 sager, hvor der er taget stilling til retten til dataudtræk.
I 5 sager har departementet imødekommet anmodningen, mens anmodnin-
gen er imødekommet delvist i en sag. I de sager, hvor anmodningen om
dataudtræk ikke er imødekommet skyldes det, at dataudtrækket ikke kan
foretages ved få og enkle kommandoer (2 sager og delvist afslag i en tredje
sag), eller at oplysningerne ikke findes eller findes i en database, der ikke
er omfattet af retten til dataudtræk (9 sager). I den sidste sag blev der med-
delt afslag på dataudtræk, idet de oplysninger, der var anmodet om aktind-
sigt i, allerede var offentligt tilgængelige.
Departementet udarbejdede i 2 af de sager, hvor der blev meddelt afslag på
dataudtræk efter offentlighedslovens § 11, alligevel en oversigt som udtryk
for meroffentlighed.
90
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Det er departementets opfattelse, at der er relevante it-kundskaber til rådig-
hed i forhold til at foretage et dataudtræk. Departementet har således
blandt andet etableret en permanent ”superbrugerordning”, som via under-
visning har opnået kompetencer til at foretage effektive og præcise søgnin-
ger.
Kirkeministeriet
Departementet modtager skønsmæssigt 2-3 anmodninger årligt om dataud-
træk. Departementet har mulighed for at trække på it-kundskaber hos sit it-
kontor (Folkekirkens IT). Der er hidtil ikke meddelt aktindsigt i form af
databaseudtræk, idet sådanne ikke har kunnet gennemføres ved få og enkle
kommandoer. Det er departementets opfattelse, at der ikke indtil videre er
afslået dataudtræk begrundet i, at udtrækkene ikke kan foretages. For en
del anmodninger er der efter departementets vurdering tale om, at der ved
dataudtræk ønskes oplysninger, som allerede er tilgængelige via internet-
tet, f.eks. adresse- og/eller kontaktoplysninger på præster, der er offentlig-
gjort via www.sogn.dk, og hvor den, der anmoder om udtrækket, blot øn-
sker at undgå selv at skulle foretage sammenstillingen af de allerede of-
fentliggjorte oplysninger.
Kulturministeriet
Departementet skønner, at der modtages 3 anmodninger om dataudtræk
om året. Alle anmodninger er imødekommet.
De enheder, som har modtaget anmodninger om dataudtræk, vurderer, at
de rette it-kundskaber er til rådighed.
Departementet bemærker i øvrigt, at det kan være vanskeligt at ekstrahere,
hvis der fremgår interne dokumenter af dataudtrækket
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet har ikke modtaget anmodninger om dataudtræk i perioden
2014-2016.
Skatteministeriet
Departementet har ikke systemer/databaser, der er omfattet af offentlig-
hedslovens § 11.
91
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Statsministeriet
Statsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke ses at have modtaget anmod-
ninger om dataudtræk.
Sundheds- og Ældreministeriet
Departementet har modtaget 1 anmodning om dataudtræk i perioden 2014-
2016. Denne anmodning blev afslået, da udtrækket ikke kunne foretages
ved få og enkle kommandoer. Modtager departementet en aktindsigtsan-
modning vedrørende dataudtræk, sender departementet anmodningen vide-
re til Sundhedsdatastyrelsen, som har de relevante it-kundskaber til at fore-
tage dataudtræk.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Departementet oplyser, at databasebegrebet ikke er vanskeligt, men at det
alligevel har givet nogle spørgsmål. Departementet skønner at have besva-
ret 3 anmodninger om dataudtræk. Departementet har relevante it-kund-
skaber til rådighed i forhold til at foretage dataudtræk. Der er sket fuld
eller delvis imødekommelse af anmodninger om dataudtræk. Der er skøns-
mæssigt givet afslag i 1 sag, fordi dataudtrækket ikke kunne foretages. Der
blev dog givet delvis aktindsigt i det materiale, der var muligt at lave data-
udtræk på.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet modtager skønsmæssigt op til fem anmodninger om data-
udtræk om året. Anmodningerne ses at være imødekommet med undtagel-
se af 1 tilfælde i 2015. Der ses ud over det enkelte tilfælde ikke at være
meddelt afslag på dataudtræk, fordi udtrækket ikke har kunnet foretages
ved få og enkle kommandoer.
Departementet har relevante it-kundskaber til rådighed i forhold til at fore-
tage dataudtræk. Der vil typisk være tale om udtræk fra ministeriets regn-
skabssystemer, og der er kyndige medarbejdere på dette område, som kan
foretage de relevante udtræk.
Udenrigsministeriet
92
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Departementet skønner, at det alene har modtaget en enkelt anmodning om
dataudtræk i 2015. Anmodninger om dataudtræk imødekommes generelt.
Departementet har endnu ikke haft behov for at give afslag på anmodning
om dataudtræk, fordi udtrækket ikke kan foretages ved få om enkle kom-
mandoer, eller fordi udtrækket ikke kan foretages. Departementet bemær-
ker dog, at det i visse tilfælde, hvor der er foretaget udtræk fra databaser
som led i behandling af aktindsigtssager, gennem dialog har tilstræbt at
tilpasse udtrækket i forhold til de muligheder, som departementet har for at
foretage udtræk.
Departementet har som led i behandlingen af visse aktindsigtsanmodninger
oplevet, at behandlingen af sagen indeholder elementer af dataudtræk,
uden at sagen som sådan er behandlet efter reglerne om dataudtræk.
Departementet har relevante it-kundskaber til rådighed i forhold til at fore-
tage et dataudtræk. Særligt medarbejdere i departementets økonomiske
kontor har gode forudsætninger for at generere udtræk af flere af ministeri-
ets databaser.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet oplyser, at det i en konkret klagesag har vurderet, at retten
til dataudtræk i oplysninger, der indgår i myndighedens dokumenthåndte-
rings- og journaliseringssystem, ikke kan afslås. Departementet har herved
lagt vægt på, at de oplysninger (antallet af indberetninger om proformaæg-
teskaber), der var genstand for aktindsigten, ville kunne oplyses ved at
meddele aktindsigt efter den almindelige adgang til aktindsigt efter offent-
lighedslovens § 7. Departementet har således vurderet, at offentlighedslo-
vens § 11 indirekte vil kunne indskrænke anvendelsesområdet for offent-
lighedslovens § 7, såfremt der meddeles afslag på dataudtræk i oplysninger
under henvisning til den manglende adgang til aktindsigt i myndigheders
journalregistre, hvis oplysningerne samtidigt vil kunne fremfindes ved at
fremsøge de underliggende dokumenter. Hertil kommer, at en række nye
softwaresystemer, som journalregistre er bygget op omkring, indeholder
teknisk mulighed for dataudtræk og sammenligning af data og derfor i
princippet vil kunne rumme den samme tekniske funktionalitet som en
database i traditionel forstand. Departementet anfører, at databasebegrebet
i offentlighedslovens forstand i det lys bør beskrives mere præcist.
Departementet har indsendt følgende opgørelse:
93
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0094.png
År
Antal anmodninger om dataudtræk
Heraf imødekomne ansøgninger
Heraf afslag, da ej ”få og enkle kommandoer”
Heraf afslag, da udtræk ikke kan foretages
2014
-
-
-
-
2015
0 (fra juni 2015)
-
-
-
2016
8
1
4
3
Departementet anvender hovedsageligt sagsbehandlingssystemet F2, og i
Indfødsretsområdets naturalisationssager anvender departementet it-syste-
met TLS. Departementet har i begge systemer adgang til at udtrække data
på sager. Der udarbejdes bl.a. ugentlige ledelsesinformationsværktøjer på
baggrund af de data, der udtrækkes.
Undervisningsministeriet
Undervisningsministeriet oplyser, at der ikke udarbejdes særskilte opgørel-
ser over dataudtræk, men at der ikke ses at have været anmodninger om
dataudtræk i 2014. I 2015 skønnes der at have været 4 anmodninger om
datatræk. Der blev givet afslag i 1 anmodning på grund af følsomme per-
sonoplysninger. I 2016 skønnes der at have været 5 anmodninger om data-
træk. Der er typisk tale om anmodninger om data fra økonomisystemerne
om f.eks. indkøb hos bestemte leverandører.
Departementet har medarbejdere med kendskab til de relevante it-syste-
mer, der kan foretage de ønskede dataudtræk.
Det er departementets vurdering, at der er usikkerhed om det tidsmæssige
aspekt i begrebet ”få og enkle kommandoer”.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
23
Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser, at der har været tvivl om data-
basebegrebet i forhold til, hvorvidt logning i CPR-systemet er omfattet af
databasebegrebet. Der har også været tvivl om databasebegrebet i forhold
til det nye digitale vælgererklæringssystem (vælgererklæring.dk).
Departementet har indsendt følgende opgørelse:
År
Antal anmodninger om dataudtræk
Heraf imødekomne ansøgninger
2014
4
1
2015
0
-
2016
8
0
24
23
24
Besvarelsen omfatter også det daværende Social- og Indenrigsministerium.
5 af anmodningerne er efterfølgende imødekommet.
94
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Departementet har oplyst, at 3 af de 4 sager i 2014 handlede om anmod-
ninger om udtræk fra CPR-systemet. Disse blev afslået. Den sidste handle-
de om udgifter til konsulentydelser. Denne blev imødekommet. Alle an-
modningerne i 2016 handlede om aktindsigt i oplysninger om indsamling
af vælgererklæringer, hvor det blev overvejet, om disse kunne imødekom-
mes via et dataudtræk fra vælgererklæringssystemet. Alle blev indled-
ningsvis helt eller delvist afslået.
1 af anmodningerne er afvist med henvisning til, at ministeriet ikke har
mulighed for at lave et udtræk over tilbagetrukne vælgererklæringer fra
vælgererklæringssystemet, da systemet ikke indeholder oplysninger om
tilbagetrukne vælgererklæringer. Der blev i afgørelsen endvidere henvist
til offentlighedslovens § 30, nr. 1.
2 af anmodningerne blev afvist med henvisning til § 30, nr. 1. I den ene af
disse anmodninger henvises der ligeledes til, at det ikke er muligt ved få
og enkle kommandoer at lave et nyt dataudtræk over de oplysninger, der
blev efterspurgt.
5 af anmodningerne er afvist med henvisning til § 33, nr. 5. I disse sager
har ombudsmanden henstillet til ministeriet at genoptage sagerne. Om-
budsmanden fandt således ikke, at ministeriet med henvisning til § 33, nr.
5, på det foreliggende grundlag kunne undlade at give aktindsigt i form af
dataudtræk af de omhandlede oplysninger. Ministeriet har den 9. januar
2017 fremsendt et dataudtræk omhandlende alle partier, der er oprettet i
vælgererklæringssystemet, til de personer og medier, som oprindelig havde
fået afslag med henvisning til § 33, nr. 5.
2.5.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder
Det fremgår ikke særskilt nedenfor, hvis der er spørgsmål, som myndighe-
derne ikke har besvaret. Det fremgår heller ikke særskilt, hvis anvendelsen
af offentlighedslovens § 11, herunder databasebegrebet, ikke har givet
myndighederne anledning til vanskeligheder, fortolkningsspørgsmål eller
bemærkninger i øvrigt.
Beskæftigelsesministeriet
En myndighed fremhæver, at det kan være uklart, hvornår der er tale om
registeroplysninger, jf. offentlighedslovens § 10, og hvornår der er tale om
dataudtræk, jf. offentlighedslovens § 11. Derudover anfører to myndighe-
95
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0096.png
der, at databasebegrebet giver anledning til fortolkningstvivl i relation til
databaser med flere funktioner, f.eks. dokumenthåndterings- og sagsbe-
handlingssystemer.
Anmodninger om dataudtræk:
(Skøn)
Antal anmodninger om dataudtræk
Heraf imødekomne ansøgninger
Heraf afslag, da ej ”få og enkle kommando-
er”
Heraf afslag, da udtræk ikke kan foretages
I alt
465
438
15
9
Pr. år
155
146
5
3
En myndighed oplyser, at denne 40-50 gange om året anmodes om data-
træk på variabler, der ikke kan lade sig gøre, men at den efterfølgende dia-
log normalt fører til, at den aktindsigtssøgende justerer sin anmodning
eller frafalder denne.
Alle hørte myndigheder oplyser, at de generelt har de fornødne kompeten-
cer til at foretage dataudtræk i de databaser, som de enkelte myndigheder
er ansvarlige for. Kompetencerne består i kendskab til datasoftwarepro-
gram, forståelse for datastruktur, -historik og -definitioner samt forretning-
skendskab. En styrelse har dog oplyst, at de i visse tilfælde bliver nødt til
at benytte eksterne konsulenter, særligt konsulenter med kompetencer in-
denfor statistikbehandlings-programmet SAS.
En myndighed bemærker supplerende, at der i praksis er et vist sammen-
fald mellem anmodninger om dataudtræk og de spørgsmål, som stilles af
Folketingets udvalg. Da Folketingets udvalg betjenes med datasammenstil-
linger, der foretages ved mere end få og enkle kommandoer, har myndig-
heden i flere tilfælde afventet svaret til Folketinget og derefter imødekom-
met anmodningen.
En myndighed har modtaget anmodninger om sammenstilling af data i
egne systemer med data fra en anden myndighed, hvis systemer myndighe-
den har brugeradgang til. Folketingets Ombudsmand har ved brev af 17.
september 2014 dog udtalt, at det er en betingelse for datasammenstilling
efter offentlighedslovens § 11, at der er tale om foreliggende oplysninger i
myndighedens (egne) databaser.
En anden myndighed påpeger, at det kan være svært at definere ”få og
enkle kommandoer”, idet der ofte først er det fulde overblik over, hvilke
96
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
kommandoer der skal til, når myndigheden er godt i gang med opgaven.
Generelt imødekommes en meget stor del af anmodningerne.
Børne- og Socialministeriet
Børne- og Socialministeriet oplyser, at en enkelt underliggende myndighed
har oplyst, at databasebegrebet har givet anledning til vanskeligheder eller
fortolkningsspørgsmål. Der er henvist til, at det kan være svært at forstå,
hvad der menes med database, hvornår der foreligger oplysninger i databa-
sen, og hvornår der er tale om få og enkle kommandoer.
De underliggende myndigheder har generelt oplyst, at de har relevante it-
kundskaber til rådighed i forhold til at foretage et dataudtræk. En enkelt
myndighed har dog oplyst, at den ikke ved det.
Statsforvaltningen
modtager skønsmæssigt 60 anmodninger om dataud-
træk årligt. 35 ud af de 60 anmodninger er imødekommet fuldt ud. I 15
tilfælde er der efter aftale med den aktindsigtssøgende leveret andet data-
materiale end først ønsket. Der gives skønsmæssigt afslag på dataudtræk i
10 ud af 60 sager, fordi udtrækket ikke kan foretages.
Socialstyrelsen
havde ingen anmodninger om dataudtræk i 2014, 3 anmod-
ninger i 2015 og 3 anmodninger i 2016. 2 ud af 3 sager i 2015 blev imøde-
kommet fuldt ud. 1 ud af 3 sager i 2016 blev imødekommet fuldt ud. Der
blev givet afslag på 1 anmodning i 2016, fordi udtrækket ikke kunne fore-
tages ved få og enkle kommandoer.
Det Centrale Handicapråd
har ikke haft anmodninger om dataudtræk.
Børnerådet
og
Rådet for Socialt Udsatte
har ikke oplyst, om de har haft
sager om dataudtræk.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energistyrelsen
skønner, at der er modtaget omkring 42 anmodninger om
dataudtræk i 2016. De fleste anmodninger er i databaser vedrørende ener-
giforbrug og en enkelt anmodning har vedrørt teleområdet. I en sag er der
givet afslag på aktindsigt, fordi de ønskede oplysninger blev undtaget efter
offentlighedslovens § 30, nr. 2. Stort set alle andre anmodninger er imøde-
kommet, medmindre udtrækket ikke har kunnet gennemføres.
97
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
GEUS
(De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grøn-
land) har modtaget 1 anmodning i 2015 og 1 anmodning i 2016. Begge an-
modninger om dataudtræk blev imødekommet.
DMI
har ikke en opgørelse over, hvor mange anmodninger om dataudtræk
DMI modtager om året, men vurderer umiddelbart, at der modtages 1-2
anmodninger om dataudtræk om året. Alle anmodninger om dataudtræk er
så vidt ses imødekommet, idet der dog er fundet ét eksempel på, at anmod-
ninger om dataudtræk er blevet afslået, fordi udtrækket ikke kunne foreta-
ges (oplysningerne fandtes ikke).
Sekretariatet for Energitilsynet
modtager generelt ikke ret mange anmod-
ninger om aktindsigt i dataudtræk og vil derfor skønne, at det drejer sig om
mindre end 5 sager om året. Sekretariatet skønner, at størstedelen af sager
om aktindsigt i dataudtræk er blevet imødekommet. Sekretariatet anslår, at
der er ganske få sager i perioden, hvor det ikke har været muligt for sekre-
tariatet at imødekomme en aktindsigtsanmodning på baggrund af, at et
dataudtræk ikke kunne foretages ved få og enkle kommandoer.
Energinet.dk
skønner, at man modtager 5 anmodninger om dataudtræk om
året. 75 pct. af anmodninger om dataudtræk imødekommes. 25 pct. af an-
modninger om dataudtræk afslås pr. år, fordi udtrækket ikke kan foretages
ved få og enkle kommandoer.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
og
Geodatastyrelsen
har
ikke modtaget anmodninger om dataudtræk.
Alle myndighederne oplyser, at de har relevante it-kundskaber til rådighed
i forhold til at foretage dataudtræk.
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
har haft behov for fortolkning af databasebegrebet i sa-
ger om dataudtræk. Der henvises i den forbindelse til FOB 2014-32, hvor
spørgsmålet var, om offentlighedslovens § 11, stk. 1, indebærer en ret for
aktindsigtssøgende til at få udleveret oplysninger fra Erhvervsstyrelsens
CVR-register. Styrelsen henviste i denne sag bl.a. til, at i tilfælde, hvor de
pågældende oplysninger er omfattet af §§ 19-35, gælder pligten efter § 11,
stk. 1, 1. pkt., kun, hvis de hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser, kan
tilgodeses gennem anonymisering el.lign., der kan foretages ved få og enk-
le kommandoer, jf. bestemmelsens 2. pkt. Ingen af de øvrige underliggen-
98
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
de myndigheder har oplevet, at databasebegrebet har givet anledning til
vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt.
Erhvervsstyrelsen
skønner, at der i årene 2015-2016 er modtaget ca. 5 an-
modninger om dataudtræk. Styrelsen skønner, at anmodninger om dataud-
træk imødekommes i vidt omfang. Styrelsen skønner, at der årligt afslås 1-
2 anmodninger om dataudtræk, fordi udtrækket ikke kan foretages ved få
og enkle kommandoer.
Finanstilsynet
skønner, at der er modtaget 1 anmodning om dataudtræk i
2014, 3 anmodninger i 2015 og 3 anmodninger i 2016. Tilsynet skønner, at
der blev imødekommet 0 anmodninger om dataudtræk i 2014, 2 anmod-
ninger i 2015 og 2 anmodninger i 2016. Tilsynet skønner, at der årligt gi-
ves 1 afslag, fordi udtrækket ikke kan foretages.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
skønner, at styrelsen modtager ca. 2
anmodninger om året. Baseret på et skøn vurderer styrelsen, at anmodnin-
gerne imødekommes i langt størstedelen af tilfældene. Styrelsen har i ét
tilfælde siden 2012 givet afslag med den begrundelse, at styrelsen ikke
havde adgang til de efterspurgte data.
Patent- og Varemærkestyrelsen
skønner, at der er modtaget 4 anmodning
om dataudtræk i 2012, 4 anmodninger i 2013, 4 anmodninger i 2014, 3
anmodninger i 2015 og 11 anmodninger i 2016. Styrelsen imødekommer
anmodningerne i de tilfælde, hvor styrelsen har de relevante data. I 2 sager
fra 2014 har styrelsen for så vidt angår enkelte data henvist til den rette
myndighed.
Sikkerhedsstyrelsen
har modtaget 4 anmodninger om dataudtræk i 2015.
Alle anmodninger blev imødekommet.
Søfartsstyrelsen
anslår, at der årligt modtages ca. 40 anmodninger om da-
taudtræk. Styrelsen skønner, at langt de fleste anmodninger imødekom-
mes. Styrelsen skønner, at der gives afslag i omegnen 1-2 sager pr år, fordi
udtrækket ikke kan foretages. Et tilsvarende antal afslag skyldes, at ud-
trækket ikke kan foretages ved få og enkle kommandoer.
Forbrugerombudsmanden
har ikke modtaget anmodninger om dataudtræk.
99
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
De myndigheder, der har modtaget anmodninger om dataudtræk, oplyser
alle, at de har relevante it-kundskaber til rådighed i forhold til at foretage
et dataudtræk.
Finansministeriet
Moderniseringsstyrelsen
har som den eneste underliggende myndighed
modtaget anmodninger om dataudtræk. Styrelsen skønner, at antallet ligger
på 20, og at halvdelen af anmodningerne imødekommes. Styrelsen skønner
endvidere, at 1 ud af 5 anmodninger afslås, fordi udtrækket ikke kan fore-
tages ved få og enkle kommandoer, mens 1 ud af 20 anmodninger afslås,
fordi udtrækket ikke kan foretages.
De underliggende myndigheder vurderer, at de har de tilstrækkelige it-
kundskaber til at foretage dataudtræk.
Statens Administration
vurderer det
hensigtsmæssigt, at der tages højde for ressourcetrækket i forbindelse med
anmodninger om dataudtræk.
Forsvarsministeriet
Ministeriets underliggende myndigheder har modtaget 7 anmodninger om
dataudtræk i 2014, 9 anmodninger i 2015 og 7 anmodninger i 2016. Stort
set samtlige anmodninger er imødekommet – i enkelte tilfælde efter nær-
mere dialog om afgrænsning og konkretisering. I perioden 2014-2016 er
der givet 1 afslag på dataudtræk, fordi udtrækket ikke kunne foretages ved
få og enkle kommandoer. Der er givet 3 afslag, fordi udtrækket ikke kunne
foretages. Enkelte styrelser har oplyst, at det kan være vanskeligt at define-
re ”få og enkle kommandoer”. Styrelserne har relevante it-kundskaber til
rådighed i forhold til at foretage et dataudtræk.
Justitsministeriet
Civilstyrelsen, Datatilsynet, Den uafhængige Politiklagemyndighed
og
Pressenævnet
har ikke modtaget anmodninger om dataudtræk
Datatilsynet
skønner, at tilsynet modtager ca. 5 anmodninger om dataud-
træk om året. Tilsynet skønner endvidere, at ca. 75 pct. af anmodningerne
er imødekommet, mens 25 pct. er afslået med henvisning til, at udtrækket
ikke har kunnet foretages ved få og enkle kommandoer.
100
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Domstolsstyrelsen
oplyser, at styrelsen har imødekommet 1 anmodning
om dataudtræk, mens 2 anmodninger er blevet afslået med henvisning til,
at udtrækket ikke kunne foretages ved få og enkle kommandoer. Dom-
stolsstyrelsen har ikke afslået anmodninger om dataudtræk med henvisning
til, at udtrækket ikke kan foretages.
PET
skønner, at efterretningstjenesten modtager højst 5 anmodninger om
dataudtræk årligt, og at anmodninger om dataudtræk er imødekommet en
gang årligt i perioden fra 2012-2016. PET har hverken givet afslag på da-
taudtræk under henvisning til, at udtrækket ikke kan fortages ved få enkle
kommandoer, eller fordi udtrækket ikke kan foretages.
Det er
Rigsadvokatens
umiddelbare vurdering, at størstedelen af de aktind-
sigtssager, Rigsadvokaten behandler efter offentlighedsloven, vedrører
dataudtræk. Det skønnes umiddelbart, at der er tale om 40-50 sager årligt.
Dataudtrækkene bliver foretaget af Rigsadvokatens Administrationsafde-
ling efter anmodning fra en juridisk sagsbehandler. Stort set alle anmod-
ninger om dataudtræk imødekommes, eventuelt efter drøftelse med den
aktindsigtssøgende om nærmere afgrænsning af anmodningen. I en enkelt
sag er en del af en anmodning dog blevet afslået, fordi dataudtrækket ikke
kunne foretages ved få og enkle kommandoer.
Rigspolitiet
anfører, at de har oplevet en markant stigning i antallet af an-
modninger om dataudtræk, som ofte også er ganske omfattende, og at be-
svarelsen heraf derfor er meget ressourcekrævende for Rigspolitiet. Rigs-
politiet skønner, at de årligt modtager 300 anmodninger om dataudtræk, og
at ca. 75 pct. af anmodningerne imødekommes. Det er Rigspolitiets vurde-
ring, at 35 anmodninger om dataudtræk afslås pr. år, fordi udtrækket ikke
kan foretages ved få og enkle kommandoer. Rigspolitiet skønner endvide-
re, at 30 anmodninger afslås pr. år, fordi udtrækket ikke kan fortages.
Domstolsstyrelsen
anfører, at de ikke har relevante it-kundskaber til rådig-
hed i forhold til at fortage dataudtræk, og at der derfor anvendes ekstern
konsulentbistand.
PET
anfører, at de ikke har særlige foranstaltninger med
henblik på at kunne foretage dataudtræk, mens de øvrige myndigheder alle
angiver, at de har relevante it-kundskaber til rådighed i forhold til at fore-
tage dataudtræk.
Domstolsstyrelsen
anfører, at afgrænsningen mellem databasereglen i § 11
og undtagelsesbestemmelsen i § 27, nr. 5, kan give anledning til vanskelig-
101
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0102.png
heder. Ingen af de øvrige myndigheder angiver, at databasebegrebet har gi-
vet anledning til vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt.
Rigspolitiet
finder ikke, at der er meget bidrag i forarbejderne til loven til
fortolkning af udtrykket ”kort tid” i forbindelse med vurderingen af, om
betingelsen få og enkle kommandoer er opfyldt.
Datatilsynet
oplyser, at en
del anmodninger om dataudtræk ikke vil kunne besvares, idet der herved
vil blive videregivet personfølsomme oplysninger. Sådanne anmodninger
afsluttes ifølge tilsynet ofte med en telefonisk drøftelse med ansøgeren, der
herefter frafalder ansøgningen.
Kirkeministeriet
Der er stor forskel på, hvor mange årlige anmodninger om dataudtræk,
som stiftsadministrationerne skønner, at de modtager. Det spænder fra få
henvendelser til omkring halvdelen af de modtagne henvendelser.
Kulturministeriet
Rigsarkivet
modtog i 2014 en begæring om aktindsigt i en mailheader, der
skulle findes frem ved at lave et udtræk fra outlook. Rigsarkivet vurderede
ikke, at begæringen faldt ind under det klassiske dokumentbegreb, og arki-
vet anvendte derfor i stedet offentlighedslovens § 11 om dataudtræk til at
imødekomme anmodningen.
Slots- og Kulturstyrelsen
vurderer, at styrelsen modtager 9 anmodninger
om dataudtræk om året. De fleste anmodninger imødekommes fuldt ud
eller delvist.
Både
Rigsarkivet
og
Slots- og Kulturstyrelsen
vurderer, at de har de har
relevante it-kundskaber til rådighed til at foretage dataudtræk.
Miljø- og Fødevareministeriet
25
25
Fra den 1. februar 2017 består Miljø- og Fødevareministeriet af departementet, fire
styrelser og den selvejende institution Madkulturen. De fire styrelser er Miljøstyrelsen,
der er en sammenlægning af den tidligere Miljøstyrelse og den tidligere Styrelse for
Vand- og Naturforvaltning (SVANA), Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrel-
sen, der har skiftet navn fra det tidligere NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen, som
nu også omfatter Kystdirektoratet. Styrelserne har besvaret høringen før organisations-
ændringen.
102
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Miljøstyrelsen
kan ikke give et skøn over antal anmodninger om dataud-
træk. Styrelsens fagfolk er i besiddelse af relevante it-kundskaber til at fo-
retage dataudtræk.
Naturstyrelsen og SVANA
(Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) og
Kystdirektoratet
har ikke modtaget anmodninger om dataudtræk i perioden
2014-2016. Kystdirektoratet anfører, at direktoratet har SQL udtræk og
Oracle udtræk til rådighed i forhold til at foretage dataudtræk.
NaturErhvervstyrelsen
skønner, at styrelsen modtager ca. 60 anmodninger
om dataudtræk om året. Stort set alle anmodningerne er imødekommet. 1
anmodning er afslået, fordi datatrækket ikke kunne foretages.
Fødevarestyrelsen
har i perioden 2014-2016 i alt behandlet 21 sager om
dataudtræk. 17 ud af de 21 anmodninger blev imødekommet. 2 anmodnin-
ger er afslået, fordi udtrækket ikke kunne foretages, og 2 er afslået, fordi
udtrækket ikke kunne foretages ved få og enkle kommandoer. Styrelsen
har forskellige kontroldatabaser, som det er muligt at trække data ud af, og
der er tilknyttet fagpersoner til disse databaser, som styrelsens enheder har
mulighed for at rette henvendelse til med henblik på dataudtræk.
Personaleadministrationen
har ikke en opgørelse over, hvor mange an-
modninger om dataudtræk administrationen modtager om året, men admi-
nistrationen skønner, at der i 50 pct. af aktindsigtssagerne er tale om ege-
naccess sager, hvor dataudtræk som udgangspunkt ikke bruges. De sidste
50 pct. af aktindsigtssagerne vedrører enkeltpersoners ansættelsesforhold.
Administrationen skønner, at dataudtræk som udgangspunkt bruges til at
give aktindsigt i de ansattes lønforhold. Administrationen har relevante it-
kundskaber til rådighed i forhold til at foretage dataudtræk. It-kundskaber-
ne består af at behandle data i Excel via browser og brugergodkendt log in.
I alle anmodninger om aktindsigt, hvor dataudtræk er relevant, er dataud-
træk imødekommet. Ingen anmodninger om dataudtræk er afslået på grund
af, at udtrækket ikke kan foretages, heller ikke ved få og enkle kommando-
er.
Skatteministeriet
SKAT
modtog 25 anmodninger om dataudtræk i 2014, 28 anmodninger i
2015 og 28 anmodninger i 2016. Det skønnes, at SKAT i 2014 imødekom
70 pct. af anmodningerne, delvist imødekom 10 pct. og gav afslag i 20 pct.
103
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
I 2015 skønnes der at være imødekommet 57 pct. af anmodningerne, del-
vist imødekommet 8 pct. og meddelt afslag i 35 pct. I 2016 skønnes 58 pct.
af anmodningerne at være imødekommet, 7,5 pct. at være delvist i møde-
kommet og 34,5 pct. at være afslået. SKAT afslår 1-2 anmodninger om
året, fordi dataudtrækket ikke kan foretages ved få og enkle kommandoer.
SKAT afslår endvidere 1-2 anmodninger om året, fordi udtrækket ikke kan
foretages.
Skatteankestyrelsen
modtog 1 anmodning i 2014, 6 anmodninger i 2015 og
7 anmodninger i 2016. Skatteankestyrelsen imødekom 0 anmodninger i
2014, 1 anmodning i 2015 og 1 anmodning i 2016.
Spillemyndigheden
har i perioden 2014-2016 kun haft én anmodning om
dataudtræk. Vedkommende fik aktindsigt i dataudtrækket, da det kunne
udføres ved enkle kommandoer.
Alle myndigheder oplyser, at de har de relevante it-kundskaber til rådighed
i forhold til at kunne foretage dataudtræk.
Sundheds- og Ældreministeriet
Databasebegrebet har givet anledning til vanskeligheder for
Statens Serum
Institut.
Instituttet anfører således, at der i flere sager har været dialog om
fortolkningen med hensyn til at kunne foretage dataudtræk bedst muligt.
Instituttet har ikke nogen oversigt over, hvor mange anmodninger om data-
udtræk instituttet modtager. Instituttet har medarbejdere, som er i stand til
at foretage dataudtræk. Det drejer sig om de medarbejdere, som i forvejen
arbejder med data. Instituttet har oplyst, at hovedparten af anmodningerne
om dataudtræk er blevet imødekommet. Instituttet kan ikke oplyse bag-
grunden for eventuelle afslag på dataudtræk.
Det Etiske Råd
og
National Videnskabsetisk Komité
har ikke haft sager om
dataudtræk.
Styrelsen for Patientsikkerhed
skønner, at den modtager ca. 90-95 anmod-
ninger om dataudtræk om året. Anmodningerne imødekommes i stor ud-
strækning, men der er ofte en forudgående dialog med den aktindsigtssø-
gende om, hvad der er praktisk muligt at fremsøge i styrelsens databaser.
Styrelsen er i besiddelse af de it-kundskaber, der har været nødvendige for
at foretage de dataudtræk, som styrelsen hidtil er blevet anmodet om. Sty-
relsen bemærker, at det ikke fremgår klart af offentlighedslovens § 11, stk.
104
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1, 2. pkt., om det er en forudsætning, at en eventuel anonymisering skal
kunne ske som en teknisk manøvre, eller om en anonymisering, der kræver
en vurdering af, hvorvidt oplysningerne i et dataudtræk er omfattet af of-
fentlighedslovens § 35, og en efterfølgende manuel anonymisering, er om-
fattet af ”få og enkle kommandoer”, således at både kommandoer og en
efterfølgende manuel anonymisering af oplysninger i det fremkomne data-
udtræk skal kunne foretages i løbet af kort tid.
Sundhedsstyrelsen
modtager ganske få anmodninger om dataudtræk. Sty-
relsen har ikke nogen opgørelse over antallet af årlige anmodninger, men
styrelsen har fundet 1 eksempel på, at dataudtræk er blevet imødekommet,
mens styrelsen ikke har fundet afslag på dataudtræk. Styrelsen har ikke
fundet eksempler på, at en anmodning er blevet afvist, fordi udtrækket var
for besværligt at gennemføre. Styrelsen har oplyst, at Sundhedsdatastyrel-
sen kan bistå styrelsen med it-kundskaber.
Lægemiddelstyrelsen
har modtaget 7 anmodninger om dataudtræk i 2016.
Styrelsen har ikke fundet nogen eksempler på, at en anmodning er blevet
afvist, fordi udtrækket har været for besværligt at gennemføre.
Sundhedsdatastyrelsen
har modtaget 1 anmodning om dataudtræk i 2015
og 1 anmodning i 2016. Styrelsen har afslået begge anmodninger, idet de
ikke kunne foretages ved få og enkle kommandoer. Styrelsen oplyser end-
videre, at styrelsen i gennemsnit modtager 6-12 henvendelser om ugen fra
journalister, der ønsker at modtage dataudtræk på aggregeret niveau fra
styrelsens registre. Langt de fleste af disse henvendelser imødekommes.
Styrelsen har mange folk ansat, som beskæftiger sig med registre og data-
baser, og som derfor er i stand til at lave dataudtræk. Begrundelserne for
styrelsens afslag har bl.a. været, at der var tale om et journalregister, at der
ikke var tilgængelige oplysninger til at danne udtrækket, at styrelsen har
oppebåret en indtægt på grundlag af salg af de pågældende oplysninger, og
at oplysningerne har været omfattet af persondatalovens § 10.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Banedanmark
har anvendt databasebegrebet i en sag i 2015, som blev
hjemvist, da reglen var anvendt forkert.
Bygningsstyrelsen
har ikke modta-
get anmodninger om dataudtræk.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
har
modtaget 2 anmodninger om dataudtræk i 2015.
Vejdirektoratet
skønner,
at det modtager 2-3 anmodninger om dataudtræk om året, og at det har
imødekommet 10 anmodninger om dataudtræk.
105
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Myndighederne har alle relevante it-kundskaber til rådighed i forhold til at
foretage et dataudtræk.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
skønner, at styrelsen modtager 10
anmodninger om året. Ud fra et forsigtigt skøn har styrelsen imødekommet
anmodninger om dataudtræk i 80 pct. af sagerne og delvist imødekommet
de resterende 20 pct. Styrelsen ses ikke at have meddelt afslag på dataud-
træk, fordi udtrækket ikke har kunnet foretages ved få og enkle komman-
doer. Styrelsen har i flere tilfælde imødekommet anmodninger om dataud-
træk, selvom udtrækket har nødvendiggjort brug af større ressourcer, end
hvad der kræves efter offentlighedslovens § 11.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
har modtaget 2 anmodnin-
ger i 2014 og 3 anmodninger i 2016. Styrelsen har imødekommet dataud-
træk i to sager og givet afslag i tre sager. I én afgørelse er der henvist til, at
det vil kræve ny it-udvikling at frembringe oplysningerne.
Ingen af styrelserne har oplevet problemer med manglende it-kundskaber i
forhold til at foretage dataudtræk.
Udenrigsministeriet
De underliggende myndigheder ses ikke at have modtaget anmodninger
om dataudtræk.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Flygtningenævnet
og
Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion
har hver haft 2 anmodninger om dataudtræk i perioden 2014-2016.
Flygtningenævnet har imødekommet anmodningerne, mens Styrelsen for
International Rekruttering og Integration har imødekommet anmodninger-
ne i det omfang, det har været muligt at trække de ønskede data. Dataud-
træk er blevet suppleret med en manuel sortering af sager og begrundelse
for afgørelsen. Flygtningenævnet bemærker, at alle nævnets medarbejdere
har tilstrækkelige it-kundskaber til rådighed, da der vil være tale om data-
udtræk fra nævnets ESDH-system samt nævnets afgørelsesdatabase. Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration bemærker, at det er
106
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
muligt i styrelsens elektroniske dokumenthåndteringssystem at foretage
dataudtræk. Det er dog ikke muligt at trække alle former for data.
Udlændingenævnet
har ikke haft anmodninger om dataudtræk.
Udlændingestyrelsen
skønner, at styrelsen har haft 5 anmodninger om da-
taudtræk i 2015 og 25 anmodninger i 2016. Halvdelen af anmodningerne
skønnes imødekommet. I ca. 25 pct. af de tilfælde, hvor der meddeles af-
slag, skyldes det, at udtrækket ikke kan foretages ved få og enkle komman-
doer. De resterende 75 pct. skyldes, at udtrækket ikke kan foretages. Sty-
relsen har haft en aktindsigtssag, hvor spørgsmålet om, hvorvidt styrel-
sens dokumentdatabase (elektroniske sagsbehandlingssystem) var om-
fattet af § 11, blev aktuelt. Der var anmodet om aktindsigt i antal indbe-
retninger fra kommunerne om proformaægteskaber. Sådanne indberet-
ninger registreres ikke efter entydige og systematiske principper, hvorfor
søgning i databasen ikke ville give et retvisende billede. Styrelsens elek-
troniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke som et statistiksystem, hvorfor en søgning
direkte i systemet ikke vil give et retvisende billede. Styrelsen bemær-
ker, at det ville være formålstjenligt, hvis databasebegrebet blev beskre-
vet mere præcist, f.eks. i vejledningen om offentlighedsloven. Styrelsen
bemærker, at styrelsen har de relevante it-kundskaber til rådighed i forhold
til at kunne foretage dataudtræk. Der er primært tale om SQL-kompeten-
cer.
Undervisningsministeriet
Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet
skønner, at der er mindst 10 anmod-
ninger om dataudtræk om året, mens
Styrelsen for IT og Læring
ca. 2-4
gange om året laver et databaseudtræk på baggrund af en anmodning.
Det bemærkes endvidere, at mange anmodninger om dataudtræk behandles
således, at den der beder om indsigt, får hjælp til at finde data på Styrelsen
for IT og Lærings hjemmeside, idet der hyppigt anmodes om indsigt i data,
som i forvejen er offentliggjort.
Styrelserne har medarbejdere med kendskab til de anvendte it-systemer,
der kan foretage de ønskede dataudtræk.
De fleste anmodninger om dataudtræk imødekommes, eventuelt i tilpasset
form efter dialog og vejledning om de tilgængelige data.
Styrelsen for IT
107
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
og Læring
har i 2 tilfælde i 2016 måtte give afslag på dataudtræk, fordi det
ikke var muligt at foretage udtrækket med få og enkle kommandoer og/el-
ler alle relevante data endnu ikke var modtaget.
Styrelsen for IT og Læring
anfører, at begrebet ”få og enkle kommandoer”
har givet anledning til fortolkningstvivl, herunder også i forhold til det
tidsmæssige aspekt i begrebet.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Ankestyrelsen
har ikke en opgørelse over antallet af anmodninger om data-
udtræk. Styrelsen skønner, at der er tale om ca. 100 dataudtræk om året.
En lang række af disse dataudtræk kan dog foretages via Ankestyrelsens
hjemmeside. Myndigheden har relevante it-kundskaber til rådighed. I det
omfang Ankestyrelsen ligger inde med de nødvendige data, er anmodnin-
gen altid imødekommet. Ankestyrelsen har ikke registreret, i hvilket om-
fang der er givet afslag, fordi udtrækket ikke kan foretages ved få og enkle
kommandoer, men skønner, at det alene er i et fåtal af sager (1-3 sager om
året). Styrelsen har ingen konkrete registreringer på afslag, fordi udtrækket
ikke kan foretages, men det skønnes at være meget få. Det er Ankestyrel-
sens erfaring, at dataudtræk i vid udstrækning anvendes til at søge bag-
grundsviden. Som eksempel nævnes, at Ankestyrelsen almindeligvis ikke
registrerer oplysninger om enkelte dele af konkrete begrundelser i de sa-
ger, hvor styrelsen træffer afgørelse, herunder de enkelte anvendte lovbe-
stemmelser. Det betyder, at styrelsen må afslå de anmodninger om dataud-
træk, der ønsker meget specifikke dataudtræk. Styrelsen mener, at der ikke
ændres i den generelle registreringspraksis af oplysninger alene ud fra øn-
sket om at kunne imødekomme alle anmodninger efter offentlighedslovens
§ 11. Retningslinjer for god og stringent registreringspraksis synes dog at
være mere i fokus med indførelsen af § 11.
Det Kommunale Tilsyn
har ingen opgørelse over antallet af anmodninger
om dataudtræk. Relevante it-kundskaber er til stede. Statsforvaltningen har
både et it-kontor og et produktions- og udviklingskontor.
Danmarks Statistik
skønner, at 75 pct. af de anmodninger om aktindsigt,
som Danmarks Statistik modtager, omhandler dataudtræk. Danmarks Stati-
stik har relevante it-kundskab til rådighed, men udleverer ikke dataudtræk,
jf. offentlighedslovens § 27, nr. 5, hvorefter retten til aktindsigt ikke om-
fatter materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offent-
lig statistik eller videnskabelige undersøgelser, og persondatalovens § 32,
108
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
stk. 4, hvorefter der ikke er pligt til at give en person meddelelse om, hvor-
vidt der behandles oplysninger om vedkommende, hvis oplysningerne ude-
lukkende behandles i videnskabeligt øjemed, eller hvis oplysningerne kun
opbevares i form af personoplysninger i det tidsrum, som kræves for at
udarbejde statistikker.
De Økonomiske Råds Sekretariat
har ikke modtaget anmodninger om data-
udtræk.
KORA – Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Ana-
lyse og Forskning
oplyser, at instituttet ikke er en forvaltningsmyndighed
med egne databaser.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
har ikke modtaget an-
modninger om dataudtræk i ordinær forstand. Det er sket et par gange, at
der er anmodet om aktindsigt i rådata til brug for videnskabeligt arbejde.
Sådanne anmodninger bliver afvist med henvisning til offentlighedslovens
§ 27, nr. 5.
Kommunernes Lønningsnævns Sekretariat
oplyser, at der ikke har været
henvendelser om træk på egentlige databaser, bortset fra det elektroniske
journaliseringssystem, men dog ønsker om oplysninger om data. Kompe-
tencer til anvendelse af digitaliseret journaliseringssystem forefindes.
Sekretariatet for Valgbarhedsnævnet
og
Sekretariatet for Valgnævnet
har
ikke databaser.
2.5.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og
Danske Regioner
Der er indhentet bidrag fra KL og Danske Regioner, som desuden har stået
for at sammenfatte høringssvarene fra kommuner og regioner.
KL
KL oplyser, at kun få eller ingen kommuner angiver, at databasebegrebet
giver anledning til tvivl, og der foreligger ingen uddybende kommentarer
til, hvilke vanskeligheder der i givet fald er tale om. De fleste kommuner
ligger ikke inde med en opgørelse over antal dataudtræk, men det angives
skønsmæssigt, at spændet fordeler sig mellem 2-25 anmodninger om året.
Det angives af nogle kommuner, at der tale om et lavt antal, som dog er
markant stigende. De fleste kommuner angiver, at de har de relevante it-
kundskaber bestående af ansatte med kendskab til kommunens it- og jour-
109
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
naliseringssystemer. Herudover nævnes superbrugere, controllere og øko-
nomikonsulenter, som værende relevante it-kundskaber/ansatte.
Størstedelen af kommunerne angiver, at de ikke fører statistisk på antallet
af anmodninger, men i det beskedne omfang kommunerne har modtaget
anmodninger om dataudtræk, er de fuldt ud imødekommet. Mange skønner
dog også, at bestemmelsen ikke har været brugt. Kun enkelte kommuner
angiver, at de 1-5 gange har afslået anmodning om aktindsigt i dataudtræk
med begrundelsen om, at dette ikke kan gennemføres ved få og enkle kom-
mandoer. I disse sager går kommunerne typisk i dialog med ansøgeren om
en løsning og derefter udleveres de data, der er mulige. Endnu færre kom-
muner angiver, at der er givet afslag med begrundelse, om at udtrækket
ikke kan foretages.
Et par kommuner beskriver, at det er en udfordring, at det med bestemmel-
sen er forudsat, at man med få og enkle kommandoer udleverer et datasæt.
Hertil bemærkes, at kommunerne som oftest er nødsaget til at lade data
følge af en prosabeskrivelse med henblik på at sikre, at modtagerne læser
tallene korrekt. Det gælder i særlig grad i forhold til pressen. Derfor finder
disse kommuner bestemmelsen betydeligt mere ressourcekrævende end
tiltænkt.
Danske Regioner
Danske Regioner oplyser, at en region peger på, at det kan give anledning
til fortolkningsvanskeligheder, når der anmodes om udtræk fra databaser,
som indeholder helbredsoplysninger og efterspørger en mere tydelig vej-
ledning på området samt redegørelse for praksis. En anden region angiver,
at besvarelse af henvendelser fra medier som regel kræver specialiseret
træk i databaserne, som ikke kan foretages ved få og enkle kommandoer.
Der er meget data til rådighed, men på trods af dette, er det ikke altid mu-
ligt at fremsøge de sammenhænge, som bliver efterspurgt af anmoder.
Ydermere kan henvendelser om ”egenacces” også kræve udtræk, men i
denne forbindelse er der oftest tale om få og enkle kommandoer.
Regionerne angiver at omfanget af anmodninger om dataudtræk er for-
holdsvis lavt om end stigende. Til at behandle anmodningerne finder samt-
lige regioner, at de relevante it-kundskaber er til rådighed.
Anmodningerne om dataudtræk bliver oftest imødekommet i regionerne.
Af eksempler på manglende imødekommelse nævnes, når der er tale om
110
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
udtræk fra databaser indeholdende helbredsoplysninger. Der kan således
dels opstå tvivl om, hvorvidt regionen overhovedet har lov til at foretage
opslag med det formål at imødekomme en anmodning om aktindsigt, dels
kan det være vanskeligt for regionen at foretage en tilstrækkelig anonymi-
sering, da det ofte ikke er tilstrækkeligt at slette navn og cpr-nummer. Af-
slag på anmodning om dataudtræk forekommer meget sjældent og skyldes
primært, at et udtræk ikke er teknisk muligt, eller at udtrækket ikke kan
foretages ved få og enkle kommandoer.
En region efterspørger en præcisering af, i hvilket omfang systemtekniske
logs og sikkerhedslogs er undtaget. Disse logs vil ikke kunne læses af den
almindelige borger uden en oversættelse, hvilket vil pålægge myndighe-
derne et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug til behandling og formid-
ling af oplysninger i sager, hvor der ikke foreligger konkret mistanke om
misbrug. En region har i få tilfælde oplevet, at private virksomheder har
anmodet om dataudtræk med henblik på at benytte de udtrukne data i
salgsøjemed.
2.5.5. Sammenfatning
De fleste departementer og underliggende myndigheder har modtaget anmod-
ninger om dataudtræk. For departementerne har der generelt kun været tale
om få anmodninger pr. år. Derimod varierer det noget mere, hvor mange an-
modninger de enkelte underliggende myndigheder har modtaget. Nogle un-
derliggende myndigheder har ligesom departementerne således kun modtaget
få anmodninger, mens andre har modtaget mange flere (50-100).
En enkelt
myndighed anfører, at den har modtaget ca. 300 anmodninger om året.
De fleste kommuner ligger ikke inde med en opgørelse over antal dataud-
træk, men det angives skønsmæssigt, at antallet årligt udgør 2-25. Det an-
gives af nogle kommuner, at der tale om et lavt antal, som dog er markant
stigende. Tilsvarende angiver regionerne, at omfanget af anmodninger om
dataudtræk er forholdsvis lavt, men at det er stigende.
Det varierer en del fra myndighed til myndighed, hvor stor en del af anmod-
ningerne om dataudtræk der imødekommes. Samlet set gives der dog kun
forholdsvis få afslag. Det gælder navnlig i de underliggende myndigheder.
For departementerne og de underliggende myndigheder fordeler det sig no-
genlunde ligeligt, om afslagene er givet med henvisning til, at udtrækket ikke
kan foretages, eller med henvisning til, at udtrækket ikke kan foretages ved få
og enkle kommandoer. Det samme synes at være tilfældet for regionerne,
111
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
mens afslagene hos kommunerne overvejende gives med den begrundelse, at
udtrækket ikke kan foretages ved få og enkle kommandoer.
Næsten alle de hørte myndigheder oplyser, at de har de nødvendige it-kund-
skaber til rådighed i forhold til at foretage dataudtræk. Der peges i den forbin-
delse navnlig på ansatte, men flere henviser også til deres sagsbehandlingssy-
stemer. Enkelte myndigheder oplyser dog, at de i
visse tilfælde bliver nødt til
at benytte eksterne konsulenter.
Det er kun et mindretal af de hørte myndigheder, der oplyser, at database-
grebet har givet anledning til vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål i
øvrigt. Flere af de tvivlstilfælde, der har været, er blevet afklaret gennem
udtalelser fra Folketingets Ombudsmand. Det gælder eksempelvis spørgs-
mål om dataudtræk fra sikkerhedsloggen i CPR-registeret samt fra det di-
gitale vælgererklæringssystem. To myndigheder anfører, at databasebegre-
bet giver anledning til fortolkningstvivl i relation til databaser med flere
funktioner, f.eks. dokumenthåndterings- og sagsbehandlingssystemer,
mens en enkelt myndighed har henvist til, at det kan være svært at forstå,
hvad der menes med database, hvornår der foreligger oplysninger i databa-
sen, og hvornår der er tale om få og enkle kommandoer.
Det er endvidere kun få af de hørte myndigheder, der i øvrigt har bemærknin-
ger til anvendelsen af § 11. Enkelte myndigheder peger dog bl.a. på, at det
kan være
svært at definere, hvornår der er tale om ”få og enkle kommando-
er”.
Som tidligere nævnt vil
Justitsministeriet som opfølgning på denne redegø-
relse igangsætte et arbejde med opdatering af ministeriets vejledning om
offentlighedsloven. Justitsministeriet vil i den forbindelse bl.a. komme ind
på databasebegrebet og spørgsmålet om, hvilke behandlinger der kan ind-
drages i vurderingen af, om et dataudtræk kan foretages ved ”få og enkle
kommandoer”.
2.6. Kalenderreglen
2.6.1. Høringsspørgsmål
Justitsministeriet har stillet følgende spørgsmål til høringsparterne:
Det fremgår af offentlighedslovens § 22, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager
om førelse af en kalender. Der blev samtidig med indførelsen af offentlighedslovens
§ 22 indført en åbenhedsordning om ministres udgifter og aktiviteter. Åbenhedsord-
ningen indebærer, at der løbende på hjemmesiden www.aabenhedsordning.dk med-
deles oplysninger om den enkelte ministers repræsentationsudgifter, udgifter til
112
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
tjenesterejser, modtagne gaver, arrangementer af officiel repræsentativ karakter samt
officielle aktiviteter i den pågældende måned.
-
Har departementet en opgørelse over, i hvor mange sager departementet har an-
vendt kalenderreglen? Hvis ja, i hvor mange sager? Hvis nej, bedes departemen-
tet angive et skøn.
Henviser departementet til, at visse oplysninger om den pågældende ministers
udgifter og aktiviteter er tilgængelige på hjemmesiden www.aabenhedsord-
ning.dk i tilfælde, hvor departementet anvender kalenderreglen?
-
2.6.2. Høringssvar fra departementer
Kirkeministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet
og
Undervisningsministeriet
oplyser, at departementerne
ikke ses at have anvendt kalenderreglen.
Beskæftigelsesministeriet
Departementet har modtaget 2 anmodninger om indsigt i sager om førelse
af en kalender. Den ene sag blev afsluttet med et afslag, fordi anmodnin-
gen vedrørte ministerens partipolitiske arbejde og derfor ikke var omfattet
af offentlighedsloven. Den anden sag blev afsluttet med udlevering af det
ønskede materiale, da dette tidligere havde været offentliggjort på hjem-
mesiden www.aabenhedsordning.dk, men var taget ned.
Børne- og Socialministeriet
Departementet har ved en søgning i journalen identificeret 2 sager, hvor
kalenderreglen har været anvendt. Departementet har i de 2 sager ikke hen-
vist til hjemmesiden www.aabenhedsordning.dk. Departementet har givet
aktindsigt i visse oplysninger fra ministerens kalender i den ene af de 2
sager.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Departementet har anvendt kalenderreglen 1 gang i 2015. I sagen henviste
departementet til hjemmesiden www.aabenhedsordning.dk.
Erhvervsministeriet
Departementet har anvendt kalenderreglen 2 gange i årene 2014-2016.
Departementet har ikke henvist til hjemmesiden www.aabenhedsord-
ning.dk.
113
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Finansministeriet
Departementet modtog 2 anmodninger om aktindsigt omfattet af kalender-
reglen i 2014, 1 anmodning i 2015 og 0 anmodninger i 2016. I den ene sag
i 2014 henviste departementet til hjemmesiden www.aabenhedsord-
ning.dk.
Forsvarsministeriet
Departementet har anvendt kalenderreglen i 1 sag i 2014, 4 sager i 2015 og
0 sager i 2016. Departementet har henvist til hjemmesiden www.aaben-
hedsordning.dk.
Justitsministeriet
Departementet har identificeret to sager, hvor der er meddelt afslag på ak-
tindsigt med henvisning til kalenderreglen. Departementet har ikke i de
pågældende afgørelser henvist til hjemmesiden www.aabenhedsord-
ning.dk.
Kulturministeriet
Departementet har anvendt kalenderreglen i 1 tilfælde. Departementet hen-
viste ikke til hjemmesiden www.aabenhedsordning.dk. Departementet har
dog henvist til hjemmesiden i andre sager.
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet har anvendt kalenderreglen 1 gang i perioden 2014-2016.
Departementet har ikke henvist til hjemmesiden www.aabenhedsord-
ning.dk.
Skatteministeriet
Departementet modtog skønsmæssigt 10 anmodninger om aktindsigt efter
kalenderreglen i perioden 2014-2016. Departementet henviser i relevant
omfang til hjemmesiden www.aabenhedsordning.dk.
Statsministeriet
114
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0115.png
Departementet anvendte kalenderreglen 2 gange i 2014, 3 gange i 2015 og
1 gang i 2016. Departementet ses ikke at have henvist til åbenhedsordnin-
gen i afgørelserne.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Departementet har anvendt kalenderreglen 1-2 gange årligt. Departementet
har ikke henvist til hjemmesiden www.aabenhedsordning.dk.
Udenrigsministeriet
Departementet skønner, at reglen er blevet anvendt 1 gang i 2016.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet har anvendt kalenderreglen i 1 tilfælde. Departementet hen-
viste ikke til hjemmesiden www.aabenhedsordning.dk.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Departementet har anvendt kalenderreglen 1 gang i både 2014 og 2015. I
sagen i 2015 blev der henvist til hjemmesiden www.aabenhedsordning.dk.
2.6.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder
Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Energi-, Forsy-
nings- og Klimaministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, For-
svarsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Uden-
rigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Undervisningsmi-
nisteriet
og
Økonomi- og Indenrigsministeriet
26
oplyser, at ingen af de
underliggende myndigheder ses at have anvendt kalenderreglen.
Justitsministeriet
Rigsadvokaten
har behandlet en enkelt sag efter kalenderreglen. De øvrige
underliggende myndigheder ses ikke at have anvendt reglen.
Miljø- og Fødevareministeriet
27
26
27
Besvarelsen omfatter også det daværende Social- og Indenrigsministerium.
Fra den 1. februar 2017 består Miljø- og Fødevareministeriet af departementet, fire
styrelser og den selvejende institution Madkulturen. De fire styrelser er Miljøstyrelsen,
115
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0116.png
Miljøstyrelsen
har anvendt kalenderreglen 1 gang i 2014, og
NaturEr-
hvervstyrelsen
har anvendt reglen 1 gang i 2016. Ingen af styrelserne har
henvist til hjemmesiden www.aabenhedsordning.dk.
Skatteministeriet
Skatteankestyrelsen
har anvendt kalenderreglen i tre sager.
SKAT
og
Spil-
lemyndigheden
har ikke anvendt reglen.
Sundheds- og Ældreministeriet
Sundhedsstyrelsen
skønner, at den har afvist 1-2 anmodninger om aktind-
sigt med henvisning til kalenderreglen. Den tidligere Sundhedsstyrelse
28
har sandsynligvis også haft enkle anmodninger, som er blevet afvist med
henvisning til reglen.
2.6.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og
Danske Regioner
KL
og
Danske Regioner
har ikke benyttet kalenderreglen.
KL oplyser, at kommunerne overordnet set ikke har anvendt reglen. Kun
meget få kommuner angiver skønsmæssigt, at de har anvendt reglen 1-5
gange. Danske Regioner oplyser, at regionerne ikke har benyttet kalender-
reglen.
2.6.5. Sammenfatning
De fleste departementer samt enkelte af de underliggende myndigheder
oplyser, at de har anvendt kalenderreglen. De pågældende myndigheder
der er en sammenlægning af den tidligere Miljøstyrelse og den tidligere Styrelse for
Vand- og Naturforvaltning (SVANA), Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrel-
sen, der har skiftet navn fra det tidligere NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen, som
nu også omfatter Kystdirektoratet. Styrelserne har besvaret høringen før organisations-
ændringen.
28
Sundheds- og Ældreministeriets område har igennem de seneste år gennemgået betrag-
telige forandringer. Det gælder også for styrelsernes organisation. I 2015 blev den da-
værende Sundhedsstyrelse splittet op, således at styrelserne, som tidligere indgik i
Sundhedsstyrelsen, blev til Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Læge-
middelstyrelsen. I den forbindelse blev det daværende Patientombuddet i oktober 2015
til en del af styrelsen for Patientsikkerhed. Sundhedsdatastyrelsen blev oprettet pr. 1.
november 2015, således at de dataopgaver, som Statens Serum Institut hidtil havde va-
retaget, blev flyttet til den nye Sundhedsdatastyrelse. Disse strukturændringer betyder,
at tallene fra visse af styrelserne er samlede opgørelser i perioden fra 2012-2015, mens
de nuværende styrelser alene har kunnet bidrage med tal for 2016.
116
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
har med meget få undtagelser dog højst anvendt reglen 1-2 gange om året.
Nogle departementer har i sagerne henvist til hjemmesiden www.aaben-
hedsordning.dk. Andre har ikke.
Kalenderreglen har ikke været anvendt af hverken KL, Danske Regioner
eller regionerne. De få kommuner, der efter det oplyste har anvendt kalen-
derreglen, har skønsmæssigt anvendt den 1-5 gange.
Der kan efter Justitsministeriets opfattelse næppe udledes nogen entydig
konklusion af, at kalenderreglen kun har været anvendt i få sager. Det for-
hold, at det følger direkte af offentlighedslovens § 22, at der ikke er ad-
gang til aktindsigt i kalendere, må formentlig antages at medføre, at mange
undlader at søge om aktindsigt i kalenderoplysninger. Som tidligere nævnt
vil Justitsministeriet som opfølgning på denne redegørelse igangsætte et
arbejde med opdatering af ministeriets vejledning om offentlighedsloven.
Justitsministeriet vil i den forbindelse bl.a. gøre opmærksom på mulighe-
den for at henvise til hjemmesiden www.aabenhedsordning.dk i de tilfæl-
de, hvor aktindsigt i ministres kalenderoplysninger afslås.
2.7. Ministerbetjeningsreglen
2.7.1. Høringsspørgsmål
Justitsministeriet har stillet følgende spørgsmål til høringsparterne:
Det fremgår af offentlighedslovens § 24, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne
dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund
til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bi-
stand, mellem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder samt
mellem forskellige ministerier.
-
Har departementet en opgørelse over, i hvor mange sager departementet har an-
vendt ministerbetjeningsreglen? Hvis ja, i hvor mange sager? Hvis nej, bedes de-
partementet angive et skøn. Oplysningerne eller skønnet bedes angivet pr. år
(2014, 2015, 2016).
Har departementet en opgørelse over, i hvor mange sager departementet har an-
vendt ministerbetjeningsreglen, men hvor departementet har givet meraktindsigt
efter offentlighedslovens § 14, stk. 1? Hvis ja, i hvor mange sager? Hvis nej, be-
des departementet angive et skøn. Oplysningerne eller skønnet bedes angivet pr.
år (2014, 2015, 2016).
Har anvendelsen af offentlighedslovens § 24 givet anledning til vanskeligheder
eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt? Hvis ja, på hvilken måde?
-
-
117
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0118.png
2.7.2. Høringssvar fra departementer
Det fremgår ikke særskilt nedenfor, hvis der er spørgsmål, som departe-
menterne ikke har besvaret. Det fremgår heller ikke særskilt, hvis anven-
delsen af offentlighedslovens § 24 ikke har givet departementerne anled-
ning til vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt.
Beskæftigelsesministeriet
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager:
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
12
5
2015
10
1
2016
12
5
Departementet bemærker, at ministerbetjeningsreglen ikke i sig selv giver
anledning til vanskeligheder, men at sammenhængen med ekstraherings-
reglerne derimod giver anledning til vanskeligheder, da det medvirker til at
øge kompleksiteten af sagsbehandlingen betragteligt. Departementet peger
i den forbindelse på, at det f.eks. kan være vanskeligt at vurdere, hvornår
tekst, der tilsyneladende er en beskrivelse af gældende ret, i virkeligheden
er funktionsfakta og derfor skal ekstraheres. Samtidig er ekstraheringsreg-
lerne – på grund af øvelsens omfang – ifølge departementet årsag til, at
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en sag omfattet af offentlig-
hedslovens § 24 er væsentligt højere end for andre sager.
Børne- og Socialministeriet
Departementet har i forbindelse med Folketingets Ombudsmands høring af
3. oktober 2014 udarbejdet en opgørelse, der viste, at departementet i 2014
havde anvendt ministerbetjeningsreglen i 8 sager. For så vidt angår årene
2015 og 2016 skønner departementet, at ministerbetjeningsreglen er an-
vendt én gang i 2015. Reglen er ikke anvendt i 2016. Det skønnes, at der er
givet meraktindsigt i 3 sager i 2014 og i 1 sag i 2015.
Erhvervsministeriet
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager
(manuel optælling):
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
12
4
2015
11
3
2016
13
5
118
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0119.png
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har anvendt ministerbetjenings-
reglen i følgende antal sager (manuel gennemgang):
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt (enkelte akter)
Heraf givet meraktindsigt (hele sager)
2014
3
1
1
2015
3
1
0
2016
2
0
1
Finansministeriet
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager:
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
26
0
2015
16
7
2016
20
12
Departementet bemærker, at selv om det ikke fremgår af en afgørelse, at
der er givet meraktindsigt i ministerbetjeningsdokumenter, kan dette – i
overensstemmelse med forarbejderne til offentlighedslovens § 14 – godt
være sket alligevel.
Forsvarsministeriet
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager:
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
18
0
2015
24
1
2016
12
4
Justitsministeriet
Departementet oplyser på baggrund af oplysninger registreret i ministeriets
elektroniske sagsbehandlingssystem, at ministerbetjeningsreglen har været
anvendt i følgende antal sager:
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
47
3
2015
68
32
2016
97
25
Det bemærkes, at tallene er behæftet med betydelig tvivl, navnlig fordi at
departementet først medio 2016 er begyndt at registrere anvendelsen af
ministerbetjeningsreglen og meroffentlighed, og at der herefter har været
en indkøringsperiode i forhold til korrekt registrering.
119
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0120.png
Det bemærkes endvidere, at departementet ofte modtager en række anmod-
ninger om aktindsigt i samme materiale fra journalister fra forskellige me-
dier. Det gælder navnlig for sager af stor politisk interesse. En række af de
sager, hvor ministerbetjeningsreglen har været anvendt, har af denne årsag
vedrørt flere anmodninger om aktindsigt fra forskellige medier i det sam-
me materiale.
Kirkeministeriet
Departementet skønner ikke at have anvendt ministerbetjeningsreglen.
Kulturministeriet
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager:
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
9
0
2015
15
11
2016
5
4
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at offentlighedslovens § 24 ikke
finder anvendelse i sager, hvor der træffes afgørelse efter miljøoplysnings-
loven, idet en tilsvarende bestemmelse ikke findes i den tidligere gældende
offentlighedslov. For så vidt angår miljøoplysninger, kan ministerbetje-
ningsdokumenter og oplysninger derfor alene undtages fra aktindsigt, hvis
de i øvrigt er omfattet af undtagelsesreglerne i den tidligere gældende of-
fentlighedslov.
Skatteministeriet
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager:
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
30 (skøn)
2 (skøn)
2015
28
2
2016
35 (skøn)
2 (skøn)
Statsministeriet
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager:
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
25
3
2015
19
8
2016
26
12
Sundheds- og Ældreministeriet
120
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0121.png
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager:
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
15
2
2015
7
1
2016
15
8
Departementet bemærker, at der ofte er store vanskeligheder forbundet
med at vurdere, hvorvidt et dokument har karakter af ministerbetjening.
Helt konkret har departementet haft en sag, hvor der blev anmodet om
aktindsigt i dokumenter fra 1997, hvor der ikke fandtes regler om minister-
betjening. Dokumenterne ville utvivlsomt være omfattet af ministerbetje-
ningsreglen, hvis de var oprettet i dag. Departementet var i den forbindelse
i tvivl om, hvorvidt dokumenterne var omfattet af ministerbetjeningsreg-
len.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager:
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
2014
3
2015
12
2016
9
Departementet har på foranledning af Folketingets Ombudsmand foretaget
en undersøgelse, som viste, at der bliver givet meroffentlighed i ca. halv-
delen af de sager (4 ud af samlet 9), hvor der kunne have været undtaget
akter efter ministerbetjeningsreglen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager:
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
3
1
2015
4
1
2016
2
0
Udenrigsministeriet
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager
(skøn):
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
28
4
2015
35
8
2016
25
12
Udlændinge- og Integrationsministeriet
121
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0122.png
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager:
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
-
-
2015
15 (fra juni 2015)
8
2016
26
9
Departementet bemærker, at der i visse tilfælde kan opstå spørgsmål om
rækkevidden af § 24. Dette ses særligt i de tilfælde, hvor f.eks. en under-
liggende myndigheds besvarelse af en høring i forbindelse med minister-
betjening indeholder en mere eller mindre direkte gengivelse af en korre-
spondance, som den underliggende myndighed har haft med en ekstern
samarbejdspartner. Hvis den aktindsigtssøgende da retter henvendelse til
den underliggende myndighed og anmoder direkte om den eksterne korre-
spondance, vil korrespondancen ikke kunne undtages fra aktindsigt i med-
før af § 24, men vil skulle vurderes ud fra andre af undtagelsesbestemmel-
serne i offentlighedsloven. Aktindsigten vil på den baggrund kunne få for-
skelligt udfald alt efter hos hvilken myndighed, den aktindsigtssøgende
anmoder om aktindsigt.
Undervisningsministeriet
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager:
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
2
2
2015
2
1
2016
5
5
Økonomi- og Indenrigsministeriet
29
Departementet har anvendt ministerbetjeningsreglen i følgende antal sager:
År
Antal afslag efter ministerbetjeningsreglen
Heraf givet meraktindsigt
2014
8
6
2015
9
7
2016
2
1
Departementet bemærker, at offentlighedslovens § 24 har givet anledning
til følgende problemstillinger:
1) Ved aktindsigter, som sendes til flere ministerier på en gang, er der
ofte et behov for koordination, hvilket er en tidskrævende proces.
2) Departementet er stødt på sager, hvor underliggende myndigheder
er uopmærksomme eller uvidende om, at et dokument har indgået i
en ministerbetjeningssag. Dette kan være svært at afgøre i den un-
derliggende myndighed, som ofte ser det som en ren faglig sag.
29
Besvarelsen omfatter også det daværende Social- og Indenrigsministerium.
122
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
2.7.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder
Det fremgår ikke særskilt nedenfor, hvis der er spørgsmål, som myndighe-
derne ikke har besvaret. Det fremgår heller ikke særskilt, hvis anvendelsen
af offentlighedslovens § 24 ikke har givet myndighederne anledning til
vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt.
Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at ministeriets underliggende myndig-
heder samlet set skønnes at have anvendt ministerbetjeningsreglen i 3 sa-
ger i 2014, 6 sager i 2015 og 2 sager i 2016. Der er ikke givet meraktind-
sigt.
En myndighed har anført, at der for dokumenter omfattet af offentligheds-
lovens § 24 også skal foretages en vurdering efter offentlighedslovens §§
28 og 29, og at denne gennemgang med henblik på at identificere og ek-
strahere faktuelle oplysninger mv. har bidraget til et betragteligt ressource-
træk og en dertil hørende uhensigtsmæssigt lang sagsbehandlingstid til
gene for den aktindsigtssøgende.
Børne- og Socialministeriet
Statsforvaltningen
har anvendt ministerbetjeningsreglen i 1 sag i 2015. Der
blev i denne sag givet meraktindsigt.
Socialstyrelsen
har anvendt ministerbetjeningsreglen i 1 sag om året i peri-
oden 2014-2016. Der er ikke givet meraktindsigt i forbindelse med disse
sager.
De øvrige myndigheder ses ikke at have anvendt ministerbetjeningsreglen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energistyrelsen
skønner at have anvendt ministerbetjeningsreglen i 1 sag i
2014, 2 sager i 2015 og 4 sager i 2016. Der er i sagerne givet meraktind-
sigt. De øvrige myndigheder ses ikke at have anvendt ministerbetjenings-
reglen.
Energistyrelsen bemærker, at anvendelsen af offentlighedslovens § 24 iso-
leret set ikke volder de store fortolkningsvanskeligheder. Det er især sam-
spillet med modifikationerne i især offentlighedslovens § 28 (ekstrahering
af eksterne faglige vurderinger) og § 29, der i praksis volder problemer.
123
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Erhvervsministeriet:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
har anvendt ministerbetjeningsreglen
i 1 sag i 2015 og i 1 sag i 2016.
Patent- og Varemærkestyrelsen
og
Sikker-
hedsstyrelsen
har hver især anvendt ministerbetjeningsreglen i 1 sag i
2016.
Søfartsstyrelsen
skønner at have anvendt ministerbetjeningsreglen i
under 5 sager om året. Ingen af de 4 styrelser har givet meraktindsigt i
forbindelse med de pågældende sager.
Erhvervsstyrelsen
har ikke nogen opgørelse over, i hvor mange sager sty-
relsen har anvendt ministerbetjeningsreglen, men styrelsen vurderer, at
reglen er anvendt i en del sager om aktindsigt. Styrelsen skønner, at der er
givet meraktindsigt i 9 sager om året i perioden 2014-2016.
De øvrige myndigheder ses ikke at have anvendt ministerbetjeningsreglen.
Finansministeriet
Moderniseringsstyrelsen
har anvendt ministerbetjeningsreglen i 2 sager i
2014, 4 sager i 2015 og 3 sager i 2016. Der er ikke givet meraktindsigt i
sagerne.
Digitaliseringsstyrelsen
har anvendt ministerbetjeningsreglen i en enkelt
sag i 2014. Der blev ikke givet meraktindsigt i sagen.
Statens Administration, Statens IT
og
Center for Offentlig Innovation
har
ikke anvendt ministerbetjeningsreglen.
Forsvarsministeriet
De underliggende myndigheder har samlet set anvendt ministerbetjenings-
reglen i 5 sager i 2014, 2 sager i 2015 og 1 sag i 2016. Der er givet merak-
tindsigt i 1 sag i 2014 og 2 sager i 2015.
Forsvarsministeriet oplyser endvidere, at det hører til undtagelsen, at de
underliggende myndigheder anvender ministerbetjeningsreglen.
Justitsministeriet
Direktoratet for Kriminalforsorgen
har anvendt ministerbetjeningsreglen i
en enkelt sag. Der blev ikke givet meraktindsigt i sagen.
Rigspolitiet
har anvendt ministerbetjeningsreglen i 1 sag i 2014, 2 sager i
2015 og 14 sager i 2016. Der er givet meraktindsigt 1 gang i henholdsvis
2015 og 2016, men ikke i 2014.
124
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0125.png
De øvrige underliggende myndigheder ses ikke at have anvendt minister-
betjeningsreglen.
Rigspolitiet anfører som den eneste myndighed, at ministerbetjeningsreg-
len har givet anledning til vanskeligheder. Rigspolitiet peger herved på, at
det kan give problemer med overholdelse af sagsbehandlingsfristerne, når
den myndighed, hvorfra et dokument stammer, skal høres over, om der er
tale om et ministerbetjeningsdokument.
Kirkeministeriet
Kirkeministeriet har oplyst, at ingen af
stiftsadministrationerne
har an-
vendt ministerbetjeningsreglen.
Kulturministeriet
Rigsarkivet
har anvendt ministerbetjeningsreglen i 1 sag i 2014. Rigsarki-
vet har ikke oplyst, om der blev givet meraktindsigt i sagen.
Slots- og Kulturstyrelsen
har anvendt ministerbetjeningsreglen i 1 sag i
2014 og 1 sag i 2015. Der er ikke givet meraktindsigt i sagerne.
Miljø- og Fødevareministeriet
30
Fødevarestyrelsen
har anvendt ministerbetjeningsreglen i 6 sager i 2014,
hvor der i alle sagerne er givet meraktindsigt. I 2015 blev ministerbetje-
ningsreglen anvendt i 1 sag, hvor der ikke er givet meraktindsigt, mens
reglen i 2016 blev anvendt i 6 sager, hvoraf der er givet meraktindsigt i 5
af sagerne.
NaturErhvervstyrelsen
har anvendt ministerbetjeningsreglen i ét enkelt
tilfælde.
Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og SVANA
(Styrelsen for Vand- og Natur-
forvaltning),
Kystdirektoratet
og
Personaleadministrationen
har ikke an-
vendt ministerbetjeningsreglen.
30
Fra den 1. februar 2017 består Miljø- og Fødevareministeriet af departementet, fire
styrelser og den selvejende institution Madkulturen. De fire styrelser er Miljøstyrelsen,
der er en sammenlægning af den tidligere Miljøstyrelse og den tidligere Styrelse for
Vand- og Naturforvaltning (SVANA), Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrel-
sen, der har skiftet navn fra det tidligere NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen, som
nu også omfatter Kystdirektoratet. Styrelserne har besvaret høringen før organisations-
ændringen.
125
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Skatteministeriet
SKAT
har anvendt ministerbetjeningsreglen i 8 sager i 2014, 12 sager i
2015 og 6 sager i 2016. Der blev givet meraktindsigt i 2 af sagerne i 2014,
8 af sagerne i 2015 og 5 af sagerne i 2016.
Spillemyndigheden
har anvendt ministerbetjeningsreglen i en enkelt sag i
2016. Der blev ikke givet meraktindsigt i sagen.
Skatteankestyrelsen
er som uafhængig klagemyndighed ikke omfattet af
ministerbetjeningsreglen.
Det er SKATs erfaring, at ministerbetjeningsreglen i praksis har givet ud-
fordringer, når der skulle foretages ekstrahering af faktiske oplysninger,
der er relevante for sagen.
Sundheds- og Ældreministeriet
Det Etiske Råd
og
National Videnskabsetisk Komité
har ikke anvendt mini-
sterbetjeningsreglen.
Styrelsen for Patientsikkerhed
skønner at have anvendt reglen i under 5
pct. af styrelsens aktindsigtssager de seneste tre år. Der er givet meraktind-
sigt i noget af det materiale, som er undtaget efter ministerbetjeningsreg-
len.
Sundhedsstyrelsen
skønner kun at have anvendt reglen i ganske få tilfælde
(1-2 gange årligt).
Lægemiddelstyrelsen
har i 2 tilfælde i 2016 givet afslag på aktindsigt i
medfør af reglen.
Sundhedsdatastyrelsen
skønner at have anvendt reglen i 4 sager i 2016. I
en ud af de fire sager fra 2016 har styrelsen givet meraktindsigt i materiale,
som var undtaget i medfør af ministerbetjeningsreglen.
Statens Serum Institut
skønner at have anvendt reglen i ingen eller ganske
få aktindsigtssager.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Banedanmark
skønner at have brugt ministerbetjeningsreglen i 1-5 pct. af
aktindsigtssagerne. Der ses ikke at være givet meraktindsigt i sagerne.
126
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Bygningsstyrelsen
har ikke anvendt ministerbetjeningsreglen, men styrel-
sen har været i tvivl om rækkevidden af bestemmelsen, idet styrelsen i en
konkret sag var uenig med en anden myndighed om, hvorvidt reglen fandt
anvendelse, og hvornår i forløbet den kunne anvendes.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
og
Vejdirektoratet
ses ikke at have an-
vendt reglen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
har anvendt ministerbetjeningsreg-
len i en enkelt sag i både 2015 og 2016. Der ses ikke at være givet merak-
tindsigt i sagerne.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
har anvendt ministerbetje-
ningsreglen i en enkelt sag i 2016. Der blev ikke givet meraktindsigt i sa-
gen.
Udenrigsministeriet
Ingen af de underliggende myndigheder ses at have anvendt ministerbetje-
ningsreglen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
har anvendt mini-
sterbetjeningsreglen i en enkelt sag i både 2014 og 2015. Der blev givet
meraktindsigt i sagen i 2014.
Udlændingestyrelsen
skønner at have anvendt ministerbetjeningsreglen i
1-2 sager i 2014, 2-5 sager i 2015 og 20-25 sager i 2016. Styrelsen har
hverken statistisk eller skønsmæssigt kunnet opgøre, i hvilket omfang der
er givet meraktindsigt i sagerne.
Flygtningenævnet
og
Udlændingenævnet
har ikke anvendt ministerbetje-
ningsreglen.
Undervisningsministeriet
Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet
skønner, at den bruger ministerbetje-
ningsreglen 1-2 gange pr. år.
Styrelsen for IT og Læring
har i perioden
anvendt reglen i et enkelt tilfælde. Der skønnes ikke at være givet merak-
tindsigt.
127
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Det Kommunale Tilsyn
skønner, at ministerbetjeningsreglen har været an-
vendt i en enkelt sag i 2016. De øvrige underliggende myndigheder har
ikke anvendt ministerbetjeningsreglen.
2.7.4. Sammenfatning
De indhentede oplysninger viser, at det overordnet varierer en del fra myn-
dighed til myndighed og fra år til år, hvor ofte ministerbetjeningsreglen har
været anvendt. Det kan dog konstateres, at den generelt synes at blive an-
vendt oftest i de ministerier, som er repræsenteret i et af de faste regerings-
udvalg, herunder navnlig Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget. I
disse ministerier har reglen været anvendt i ca. 10-20 pct. af sagerne.
De indhentede oplysninger viser endvidere, at ministerbetjeningsreglen
generelt anvendes langt oftere i departementerne end i de underliggende
myndigheder. Dette er ikke overraskende, idet departementerne i meget
videre omfang end de underliggende myndigheder udøver ministerbetje-
ning og derfor generelt vil have flere dokumenter, som er omfattet af reg-
len.
Hovedparten af de hørte myndigheder synes at have givet meraktindsigt i
20-30 pct. af sagerne, når der ses på perioden fra 2014 til 2016 som en
helhed. Det varierer dog generelt en del fra myndighed til myndighed og
fra år til år, hvor ofte der er givet meraktindsigt. Der er f.eks. myndighe-
der, der har givet meraktindsigt i langt over halvdelen af sagerne, mens
andelen for andre ligger på under 10 pct. Hos flere myndigheder synes der
desuden at være en tendens til, at der er givet meraktindsigt i videre om-
fang i 2016 sammenlignet med 2014. Sidstnævnte gælder f.eks. for Finans-
ministeriet og Statsministeriet.
Endelig viser de indhentede oplysninger, at anvendelsen af offentligheds-
lovens § 24 generelt ikke har givet anledning til vanskeligheder eller for-
tolkningstvivl i forbindelse med myndighedernes behandling af aktind-
sigtssager. Enkelte myndigheder har dog peget på, at ekstraheringsreglerne
i §§ 28 og 29 kan give anledning til vanskeligheder, og at de medvirker til
at øge kompleksiteten af sagsbehandlingen og fører til længere sagsbe-
handlingstider.
128
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
En enkelt myndighed angiver at være i tvivl om, hvorvidt dokumenter fra
før nye offentlighedslovs ikrafttræden i 2014 er omfattet af ministerbetje-
ningsreglen, hvis de i øvrigt har karakter af ministerbetjening. Justitsmini-
steriet skal hertil bemærke, at dokumenter, der er omfattet af offentligheds-
lovens § 24, principielt kan undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen,
uanset om dokumenterne er fra før eller efter den nye offentlighedslovs
ikrafttræden den 1. januar 2014. Det vil imidlertid i tilfælde, hvor der er
tale om et ældre dokument, ofte være oplagt at give aktindsigt i det som
meraktindsigt.
En enkelt myndighed har desuden bemærket, at der ved aktindsigtsanmod-
ninger, som sendes til flere ministerier på én gang, ofte et behov for koor-
dination, hvilket er en tidskrævende proces. Denne myndighed er endvide-
re stødt på sager, hvor underliggende myndigheder har haft svært ved at
afgøre, om et dokument har indgået i en ministerbetjeningssag.
I forhold til spørgsmålet om anvendelsen af offentlighedslovens § 24 hen-
vises i øvrigt til Folketingets Ombudsmands redegørelse, som er gengivet i
afsnit 3, og som synes at bekræfte, at bestemmelsen ikke giver anledning
til vanskeligheder eller fortolkningstvivl i øvrigt hos myndighederne.
2.8. Offentlighedslovens § 25
2.8.1. Høringsspørgsmål
Justitsministeriet har stillet følgende spørgsmål til KL og Danske Regio-
ner:
Det fremgår af offentlighedslovens § 25, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne
dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem KL, Danske Regioner samt disses
medlemmer i forbindelse med økonomiske og politiske forhandlinger med staten el-
ler i forbindelse med drøftelser om fælles kommunale og regionale politiske initiati-
ver.
- Har KL/Danske Regioner en opgørelse over, i hvor mange sager KL/Danske Re-
gioner har anvendt offentlighedslovens § 25? Hvis ja, i hvor mange sager? Hvis
nej, bedes KL/Danske Regioner angive et skøn. Oplysningerne eller skønnet be-
des angivet pr. år (2014, 2015, 2016).
- Har KL/Danske Regioner en opgørelse over, i hvor mange sager KL/Danske Re-
gioner har anvendt offentlighedslovens § 25, men hvor KL/Danske Regioner har
givet meraktindsigt efter offentlighedslovens § 14, stk. 1? Hvis ja, i hvor mange
sager? Hvis nej, bedes KL/Danske Regioner angive et skøn. Oplysningerne eller
skønnet bedes angivet pr. år (2014, 2015, 2016).
- Har anvendelsen af offentlighedslovens § 25 givet anledning til vanskeligheder
eller fortolkningsspørgsmål? Hvis ja, på hvilken måde?
129
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
2.8.2. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og
Danske Regioner
Der er indhentet bidrag fra KL og Danske Regioner, som desuden har stået
for at sammenfatte høringssvarene fra kommuner og regioner.
KL
KL har ikke anvendt offentlighedslovens § 25.
KL oplyser endvidere, at omtrent halvdelen af kommunerne ligger inde
med en oversigt over anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 25.
Denne opgørelse viser, at ingen af disse har anvendt bestemmelsen. Dette
gælder overordnet ligeledes de kommuner, der har angivet deres svar
skønsmæssigt. Mange kommuner har tilsvarende et overblik over § 14’s
anvendelsesområde. Kommunerne har ligeledes her angivet både ud fra
konkrete og skønsmæssige opgørelser, at der i så godt som ingen sager har
været givet meraktindsigt efter § 14, stk. 1. Yderligere skriver mange kom-
muner, at der ingen henvendelser har været inden for bestemmelsens an-
vendelsesområde. I forlængelse af ovenstående angiver de fleste kommu-
ner, at der ingen vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål har været, og
størstedelen svarer, at der ikke har været henvendelser vedrørende § 25.
Danske Regioner
Danske Regioner oplyser, at de ikke har registreret, i hvilket omfang of-
fentlighedslovens § 25 er anvendt i aktindsigtsafgørelser, men at det sker
forholdsvis ofte. Der er dog flere eksempler på, at der er givet aktindsigt i
sager eller dele af sager med henvisning til § 14 stk. 1, bl.a. efter f.eks. et
politisk oplæg er offentliggjort.
Danske Regioner finder umiddelbart anvendelsesområdet for § 25 for snæ-
vert. De fem regioner deltager i øvrigt i en række tværregionale samarbej-
der, hvor der udveksles interne dokumenter i foreløbig form. Disse doku-
menter bør ifølge Danske Regioner kunne undtages fra aktindsigt, da det er
hele grundlaget for Danske Regioners arbejde som medlems- og interesse-
organisation.
Danske Regioner oplyser endvidere, at ingen af regionerne har en opgørel-
se over antallet af sager, hvor offentlighedslovens § 25 er blevet anvendt.
Regionerne skønner at have anvendt bestemmelsen 0-5 gange årligt.
130
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
2.8.3. Sammenfatning
De indhentede oplysninger viser, at offentlighedslovens § 25 anvendes i
relativt begrænset omfang. Bestemmelsen synes endvidere ikke at have
givet anledning til vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt, idet
Danske Regioner dog finder, at bestemmelsen bør udvides.
2.9. Folketingspolitikerreglen
2.9.1. Høringsspørgsmål
Justitsministeriet har stillet følgende spørgsmål til høringsparterne:
Det fremgår af offentlighedslovens § 27, nr. 2, at retten til aktindsigt ikke omfatter
dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i
forbindelse med sager om lovgivning og anden tilsvarende politisk proces.
-
Har departementet en opgørelse over, i hvor mange sager departementet har an-
vendt folketingspolitikerreglen? Hvis ja, i hvor mange sager? Hvis nej, bedes de-
partementet angive et skøn. Oplysningerne eller skønnet bedes angivet pr. år
(2014, 2015, 2016).
Har departementet en opgørelse over, i hvor mange sager departementet har an-
vendt folketingspolitikerreglen, men hvor departementet har givet meraktindsigt
efter offentlighedslovens § 14, stk. 1? Hvis ja, i hvor mange sager? Hvis nej, be-
des departementet angive et skøn. Oplysningerne eller skønnet bedes angivet pr.
år (2014, 2015, 2016).
Har departementet en opgørelse over, i hvor mange sager departementet har an-
vendt folketingspolitikerreglen med henvisning til, at der var tale om en sag om
”anden tilsvarende politisk proces”? Hvis ja, i hvor mange sager? Hvis nej, be-
des departementet angive et skøn.
Forudsat at departementet har anvendt folketingspolitikerreglen med henvisning
til, at der var tale om en sag om ”anden tilsvarende politisk proces”, bedes depar-
tementet angive, hvilke processer der har været tale om.
Har anvendelsen af offentlighedslovens § 27, nr. 2, givet anledning til vanskelig-
heder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt? Hvis ja, på hvilken måde?
-
-
-
-
2.9.2. Høringssvar fra departementer
Det fremgår ikke særskilt nedenfor, hvis der er spørgsmål, som departe-
menterne ikke har besvaret. Det fremgår heller ikke særskilt, hvis anven-
delsen af offentlighedslovens § 27, nr. 2, ikke har givet departementerne
anledning til vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Kirkeministeriet, Statsministeri-
et, Sundheds- og Ældreministeriet
og
Uddannelses- og Forskningsministe-
riet
ses ikke at have anvendt folketingspolitikerreglen.
131
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Beskæftigelsesministeriet
Departementet har anvendt folketingspolitikerreglen i 2 sager i 2014, 1 sag
i 2015 og 1 sag i 2016. Der er givet merarktindsigt i den ene af de 2 sager i
2014 og i sagen i 2016. Reglen er ikke anvendt med henvisning til, at der
var tale om en sag om ”anden tilsvarende politisk proces”.
Departementet har af egen drift overvejet, hvorvidt forskellige politiske
processer, der er reguleret af Folketingets forretningsorden eller er opfølg-
ning på en politisk aftale, i sig selv er nok til, at der er tale om en ”anden
tilsvarende proces”. Disse omfatter Folketingets åbningsdebat, Folketin-
gets afslutningsdebat, samråd og såkaldte ”sommerberedskaber”. Herud-
over har departementet i forbindelse med en klagesag haft anledning til at
tage stilling til, om opfølgning på en politisk aftale var en ”anden tilsva-
rende politisk proces”.
Børne- og Socialministeriet
Departementet skønner, at folketingspolitikerreglen alene har været an-
vendt i en enkelt sag i 2014, og at der ikke blev givet meraktindsigt i denne
sag.
Erhvervsministeriet
Departementet har anvendt reglen i 3 sager i 2014, 2 sager i 2015 og 1 sag
i 2016. Der er ikke givet meraktindsigt i de pågældende sager. Ministeriet
har ikke anvendt reglen med henvisning til, at der var tale om en sag om
”anden tilsvarende politisk proces”.
Finansministeriet
Finansministeriet har anvendt folketingspolitikerreglen i 5 sager i 2014, 4
sager i 2014 og 4 sager i 2016. Der er givet meraktindsigt i 2 af de 4 sager
i 2015.
Finansministeriet har anvendt reglen med henvisning til, at der var tale om
en sag om ”anden tilsvarende politisk proces” i forbindelse med politiske
forhandlinger. Det er sket i alle 5 sager i 2014, i 2 af de 4 sager i 2015 og i
alle 4 sager i 2016.
Forsvarsministeriet
132
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Forsvarsministeriet har anvendt folketingspolitikerreglen i 3 sager i 2014
og 2 sager i 2016. Der er givet meraktindsigt i 2 af de 3 sager i 2014.
Ministeriet har i 2 af de 3 sager i 2014 og i begge sager i 2016 anvendt
reglen med henvisning til, at der var tale om en sag om ”anden tilsvarende
politisk proces”. Der var tale om forsvars- og beredskabsforlig.
Justitsministeriet
Departementet har for årene 2014, 2015 og 2016 identificeret henholdsvis
4, 12 og 4 sager, hvor folketingspolitikerreglen har været anvendt. Depar-
tementet har i de omfattede sager udleveret oplysningerne eller dele heraf
som led i meroffentlighed i 1 sag i 2014, 1 sag i 2015 og 2 sager i 2016.
Det bemærkes, at ud af de 20 sager, hvor folketingspolitikerreglen har væ-
ret anvendt, vedrører 7 sager aktindsigter fra forskellige medier i samme
materiale, og 3 sager vedrører 3 anmodninger om aktindsigt fra én borger i
samme sag.
I 15 ud af de 20 sager, hvor folketingspolitikerreglen har været anvendt,
har det været med henvisning til, at der har været tale om sager om ”anden
tilsvarende politisk proces”. Der har i disse sager navnlig været tale om
indgåelse af politiske aftaler.
Kulturministeriet
Departementet har anvendt folketingspolitikerreglen i 11 sager i 2014 og 6
sager i 2015. Der er givet meraktindsigt i 5 ud af de 6 sager i 2015. Reglen
er i 8 sager anvendt med henvisning til, at der var tale om en sag om ”an-
den tilsvarende proces”. Der var tale om politiske forhandlinger ved indgå-
else af public serviceaftale, politiske forhandlinger i forlængelse af en afta-
le og drøftelser om initiativer af udenrigspolitisk betydning.
Departementet oplyser endvidere, at der i en enkelt sag har været spørgs-
mål om, hvorvidt der var tale om politiske forhandlinger, idet der blev bedt
om aktindsigt i en korrespondance vedrørende en (styrings)aftale mellem
ministeriet og en offentlig institution, der indgås som udmøntning af og
opfølgning på en politisk aftale. Da de politiske partier bag den politiske
aftale også inddrages i styringsaftalen, blev det vurderet, at der måtte være
tale om politiske forhandlinger.
133
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet bemærker, at folketingspolitikerreglen ikke finder anven-
delse i sager, hvor der træffes afgørelse efter miljøoplysningsloven, idet en
tilsvarende bestemmelse ikke findes i den tidligere gældende offentlig-
hedslov.
Skatteministeriet
Departementet har anvendt folketingspolitikerreglen i 2 sager i 2014
(skøn), 2 sager i 2015 og 3 sager i 2016. Der er ikke givet meraktindsigt i
sagerne.
Departementet har i 3 af sagerne anvendt reglen med henvisning til, at der
var tale om en sag om ”anden tilsvarende politisk proces”.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Departementet har anvendt folketingspolitikerreglen i 1 sag i 2014, 4 sager
i 2015 og 3 sager i 2016.
Reglen har været anvendt med henvisning til, at der var tale om en sag om
”anden tilsvarende politisk proces” i forbindelse med politiske forhandlin-
ger om udbud af servicetrafik.
Udenrigsministeriet
Departementet skønner, at det har anvendt folketingspolitikerreglen i en
enkelt sag i 2014, og at der ikke blev givet meraktindsigt i sagen.
Departementet skønner, at det ikke har anvendt folketingspolitikerreglen
med henvisning til, at der var tale om en sag om ”anden tilsvarende pro-
ces”.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet har anvendt folketingspolitikerreglen i 2 sager i 2015 og 6
sager i 2016. Der blev givet meraktindsigt i 1 af de 2 sager i 2015.
Departementet har i 2 sager anvendt folketingspolitikerreglen med henvis-
ning til, at der var tale om en sag om ”anden tilsvarende proces”.
134
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0135.png
Undervisningsministeriet
Departementet har anvendt folketingspolitikerreglen i 1 sag i 2014. Depar-
tementet gav meraktindsigt i sagen. Folketingspolitikerreglen har ikke væ-
ret anvendt i andet end sager om lovgivning.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
31
Departementet har anvendt folketingspolitikerreglen i en enkelt sag i 2015.
Der ses ikke at være givet meraktindsigt i sagen.
2.9.3. Sammenfatning
De indhentede oplysninger viser, at folketingspolitikerreglen i § 27 har
været anvendt i ca. 2/3 af ministerierne, men at det generelt kun har været i
begrænset omfang (1-5 sager om året). Et enkelt departement har dog an-
vendt bestemmelsen i 12 sager i 2015.
Enkelte ministerier oplyser, at de har givet meraktindsigt i en eller flere af
de sager, hvor de har anvendt folketingspolitikerreglen. For lidt over halv-
delen af de hørte ministerier ses der dog ikke at være givet meraktindsigt i
de sager, hvor reglen har været anvendt.
Flere ministerier oplyser, at de har anvendt folketingspolitikerreglen med
henvisning til, at der var tale om”anden tilsvarende politisk proces”. Dette
ses typisk at være sket i forbindelse med politiske forhandlinger.
Langt hovedparten af ministerierne finder, at bestemmelsen ikke har givet
anledning til vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt. Der pe-
ges dog på enkelte fortolkningsspørgsmål i relation til bestemmelsens an-
vendelsesområde.
Som tidligere nævnt vil
Justitsministeriet som opfølgning
på denne redegørelse igangsætte et arbejde med opdatering af ministeriets
vejledning om offentlighedsloven. Ministeriet vil i den forbindelse komme
ind på bl.a. disse spørgsmål om anvendelsesområdet for offentlighedslo-
vens § 27.
31
Besvarelsen omfatter også det daværende Social- og Indenrigsministerium.
135
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
2.10. Meddelelse af interne faglige vurderinger
2.10.1. Høringsspørgsmål
Justitsministeriet har stillet følgende spørgsmål til høringsparterne:
Det fremgår af offentlighedslovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at retten til aktindsigt omfat-
ter oplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form, i det omfang oplysnin-
gerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort redegørelse,
handlingsplan el.lign. Det gælder dog ikke oplysninger om interne faglige vurderin-
ger, som findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug for ministerrådgivning.
-
Har departementet en opgørelse over antallet af sager, hvor departementet har
ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 29 om interne faglige
vurderinger? Hvis ja, hvor mange sager? Hvis nej, bedes departementet angive et
skøn. Oplysningerne eller skønnet bedes angivet pr. år (2014, 2015, 2016).
Har anvendelsen af offentlighedslovens § 29 givet anledning til vanskeligheder
eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt? Hvis ja, på hvilken måde?
Har departementet en opgørelse over, hvor mange gange departementet har af-
slået aktindsigt i interne faglige vurderinger med henvisning til, at der var tale
om et ministerrådgivningsdokument? Hvis ja, hvor mange gange? Hvis nej, be-
des departementet angive et skøn. Oplysningerne eller skønnet bedes angivet pr.
år (2014, 2015, 2016).
Giver begrebet ”ministerrådgivningsdokument” anledning til vanskeligheder el-
ler fortolkningsspørgsmål i øvrigt? Hvis ja, på hvilken måde?
-
-
-
2.10.2. Høringssvar fra departementer
Det fremgår ikke særskilt nedenfor, hvis der er spørgsmål, som departe-
menterne ikke har besvaret. Det fremgår heller ikke særskilt, hvis anven-
delsen af offentlighedslovens § 29, herunder begrebet ”ministerrådgiv-
ningsdokument”, ikke har givet et departement anledning til vanskelighe-
der eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt.
Kirkeministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet
og
Undervis-
ningsministeriet
oplyser, at departementerne ikke har ekstraheret oplysnin-
ger omfattet af offentlighedslovens § 29 om interne faglige vurderinger.
Beskæftigelsesministeriet
Departementet har ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslovens
§ 29 om interne faglige vurderinger i 2 sager i 2014. Bestemmelsen har
endvidere været anvendt i 1 sag i 2015 og 1 sag i 2016, hvor der imidlertid
blev givet afslag på aktindsigt med henvisning til, at der var tale om et
ministerrådgivningsdokument.
136
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Departementet bemærker endvidere, at det udfører et stort antal økonomi-
ske analyser og vurderinger, men at det i praksis har vist sig vanskeligt at
fastslå, om en konkret vurdering er omfattet af ekstraheringspligten efter
offentlighedslovens §§ 28 eller 29.
Børne- og Socialministeriet
Departementet skønner, at det har ekstraheret oplysninger omfattet af of-
fentlighedslovens § 29 om interne faglige vurderinger i 1 sag i 2014 og 1
sag i 2015. Departementet skønner, at det ikke har afslået aktindsigt i inter-
ne faglige vurderinger med henvisning til, at der var tale om et ministerrå-
dgivningsdokument.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Departementet har ikke ekstraheret oplysninger omfattet af offentligheds-
lovens § 29 om interne faglige vurderinger. Departementet har i 1 sag i
2015 afslået aktindsigt i interne faglige vurderinger med henvisning til, at
der var tale om et ministerrådgivningsdokument.
Erhvervsministeriet
Departementet oplyser, at der blev ekstraheret oplysninger i 2 sager i 2014,
2 sager i 2015 og 1 sag i 2016.
Departementet gav i 2015 afslag på aktindsigt i interne faglige vurderinger
med henvisning til, at der var tale om et ministerrådgivningsdokument.
Finansministeriet
Finansministeriet har ikke ekstraheret oplysninger omfattet af offentlig-
hedslovens § 29 om interne faglige vurderinger. Ministeriet har givet af-
slag på aktindsigt i interne faglige vurderinger med henvisning til, at der
var tale om et ministerrådgivningsdokument i 12 sager i 2014, 9 sager i
2015 og 7 sager i 2016. Ministeriet bemærker, at det ofte er angivet i afgø-
relserne som en af flere begrundelser for at afslå aktindsigt i interne faglige
vurderinger, at der er tale om et ministerrådgivningsdokument.
Forsvarsministeriet
137
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Forsvarsministeriet har anvendt offentlighedslovens § 29 om interne fagli-
ge vurderinger i 1 sag i 2016. Ministeriet har i en enkelt sag i 2016 givet
afslag på aktindsigt i interne faglige vurderinger med henvisning til, at der
var tale om et ministerrådgivningsdokument.
Justitsministeriet
Departementet har for årene 2014, 2015 og 2016 identificeret henholdsvis
4,2 og 2 sager, hvor departementet har vurderet, at der var ekstraherings-
pligtige oplysninger efter offentlighedslovens § 29. For to af sagernes ved-
kommende, er oplysningerne ikke udleveret, idet de var offentligt tilgæn-
gelige.
For årene 2014, 2015 og 2016 har departementet i henholdsvis 1, 17 og 1
sag afslået aktindsigt i interne faglige vurderinger med henvisning til, at
der var tale om et ministerrådgivningsdokument. For så vidt angår sagerne
fra 2014 og 2016, var det alene n delmængde af de oplysninger, der ellers
var omfattet af offentlighedslovens § 29, som indgik i et ministerrådgiv-
ningsdokument. Departementet udleverede de øvrige § 29-oplysninger i
disse sager.
Det høje antal sager i 2015, hvor der blev meddelt afslag på aktindsigt i
interne faglige vurderinger med henvisning til, at der var tale om et mini-
sterrådgivningsdokument, skyldes i høj grad, at flere personer søgte ak-
tindsigt i det samme materiale. Dette gør sig således gældende for 11 af
sagerne. Herudover er der i én sag meddelt tre delafgørelser, hvor ministe-
riet har meddelt afslag med henvisning til, at der er tale om et ministerråd-
givningsdokument.
Kulturministeriet
Departementet har ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslovens
§ 29 om interne faglige vurderinger i 4 sager i 2015 og 3 sager 2016. Der
er i 2 sager i 2014 givet afslag på aktindsigt i interne faglige vurderinger
med henvisning til, at der var tale om et ministerrådgivningsdokument.
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet bemærker, at der ikke findes en bestemmelse svarende til
offentlighedslovens § 29 i miljøoplysningsloven. Da bestemmelsen giver
en videre adgang til aktindsigt end efter miljøoplysningsloven, skal der i
138
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
denne situation meddeles aktindsigt efter de regler, der er mest gunstige
for ansøgeren. Er det relevant for sagen, foretages der i forhold til miljøop-
lysninger derfor en konkret afvejning af, om der kan meddeles yderligere
aktindsigt efter offentlighedslovens § 29, stk. 1.
Departementet har skønsmæssigt haft 2-3 sager i 2016, hvor der er ekstra-
heret oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 29. Departementet har
ikke afslået aktindsigt i interne faglige vurderinger med henvisning til, at
der var tale om et ministerrådgivningsdokument.
Statsministeriet
Statsministeriet oplyser, at ministeriet i sin opgørelse over afgjorde aktind-
sigtssager ikke har differentieret mellem ekstrahering efter §§ 28 og 29.
Ministeriet er derfor ikke i stand til at angive et skøn over, i hvor mange
sager der er ekstraheret efter § 29.
Statsministeriet oplyser endvidere, at arbejdet med ekstrahering, herunder
vurderingen af, om der er tale om oplysninger om en sags faktuelle grund-
lag eller faglige vurdering, er særdeles tidskrævende. Ministeriet har i den
løbende sagsbehandling fået skærpet opmærksomheden på ekstraherings-
betingelserne, herunder i § 29, og på i den forbindelse at give en fyldestgø-
rende begrundelse.
Skatteministeriet
Departementet har ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslovens
§ 29 om interne faglige vurderinger i 1 sag i 2014 (skøn), 1 sag i 2015 og 1
sag i 2016 (skøn). Departementet har i 4 sager i 2014 (skøn), 4 sager i
2015 og 4 sager i 2016 (skøn) givet afslag på aktindsigt i interne faglige
vurderinger med henvisning til, at der var tale om et ministerrådgivnings-
dokument.
Sundheds- og Ældreministeriet
Departementet har ikke ekstraheret oplysninger omfattet af offentligheds-
lovens § 29 om interne faglige vurderinger. Departementet gav i 2014 af-
slag i 2 sager på aktindsigt i interne faglige vurderinger med henvisning til,
at der var tale om et ministerrådgivningsdokument.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
139
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Departementet skønner, at det har anvendt offentlighedslovens § 29 om
interne faglige vurderinger i 2 sager i 2014, 11 sager i 2015 og 6 sager i
2016. Ministeriet har ikke oplyst, om der er givet afslag på aktindsigt i
interne faglige vurderinger med henvisning til, at der har været tale om et
ministerrådgivningsdokument.
Departementet oplyser endvidere, at offentlighedslovens § 29 i sammen-
hæng med ekstraheringspligten efter § 28 generelt indebærer, at aktind-
sigtssager, hvor der undtages hele dokumenter, er blevet markant mere
besværlige at sagsbehandle. Departementet peger i den forbindelse på, at
det f.eks. er ressourcekrævende at gennemgå en rapport på mange sider for
faktiske oplysninger, eksterne faglige vurderinger og interne faglige vurde-
ringer i endelig form. Muligheden for at give et ressourceafslag efter ek-
straheringsreglerne ændrer efter departementets opfattelse i praksis ikke
herpå, da et sådant afslag i udgangspunktet ikke kan meddeles journalister
fra massemedier.
Udenrigsministeriet
Departementet skønner ikke at have ekstraheret oplysninger omfattet af
offentlighedslovens § 29 om interne faglige vurderinger. Departementet
skønner alene at have givet et enkelt afslag i 2016 på aktindsigt i interne
faglige vurderinger med henvisning til, at der var tale om et ministerråd-
givningsdokument.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet har ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslovens
§ 29 om interne faglige vurderinger i 2 sager i 2015 og 2 sager i 2016. Der
er i 1 sag i 2015 og 3 sager i 2016 givet afslag på aktindsigt i interne fagli-
ge vurderinger med henvisning til, at der var tale om et ministerrådgiv-
ningsdokument.
Departementet bemærker, at bestemmelsen har givet anledning til fortolk-
ningsspørgsmål i forhold til, hvornår der er tale om en ”endelig faglig vur-
dering”. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor vurderingen, som delvist
indgår i en sag, hidrører fra en underliggende myndighed. Departementet
bemærker endvidere, at det er erfaringen, at de interne faglige vurderinger
undtages under henvisning til, at vurderingerne indgår i et ministerrådgiv-
ningsdokument.
140
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0141.png
Økonomi- og Indenrigsministeriet
32
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ekstraheret oplysninger omfattet af
offentlighedslovens § 29 om interne faglige vurderinger i 1 sag i 2014 og 2
sager i 2015. Der ses ikke at være blevet givet afslag på aktindsigt i interne
faglige vurderinger med henvisning til, at der har været tale om et mini-
sterrådgivningsdokument.
2.10.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder
Det fremgår ikke særskilt nedenfor, hvis der er spørgsmål, som myndighe-
derne ikke har besvaret. Det fremgår heller ikke særskilt, hvis anvendelsen
af offentlighedslovens § 29, herunder begrebet ”ministerrådgivningsdoku-
ment”, ikke har givet en myndighed anledning til vanskeligheder eller for-
tolkningsspørgsmål i øvrigt.
Kirkeministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsmini-
steriet, Undervisningsministeriet
og
Økonomi- og Indenrigsministeriet
har
oplyst, at ingen af de underliggende myndigheder ses at have ekstraheret
oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 29 om interne faglige vurde-
ringer.
Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at de underliggende myndigheder skøn-
nes at have ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 29 i 3
sager i 2014, 2 sager i 2015 og 1 sag i 2016. Der er i 2 sager i 2014 og 1
sag i 2015 givet afslag på aktindsigt i interne faglige vurderinger med hen-
visning til, at der var tale om et ministerrådgivningsdokument.
En enkelt myndighed anfører, at der har været rejst spørgsmål om, hvornår
et dokument foreligger i endelig form.
Børne- og Socialministeriet
Statsforvaltningen
skønnes som eneste underliggende myndighed at have
ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 29. Der er tale
om 1 sag i 2015. Statsforvaltningen skønner endvidere i 1 sag i 2015 at
have afslået aktindsigt i interne faglige vurderinger med henvisning til, at
der var tale om et ministerrådgivningsdokument.
32
Besvarelsen omfatter også det daværende Social- og Indenrigsministerium.
141
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ingen af de underliggende myndigheder ses at have ekstraheret oplysnin-
ger omfattet af offentlighedslovens § 29 om interne faglige vurderinger i
perioden 2014-2016. De underliggende myndigheder ses heller ikke at
have afslået aktindsigt i interne faglige vurderinger med henvisning til, at
der var tale om et ministerrådgivningsdokument
Energistyrelsen
anfører generelt, at det i praksis er svært at adskille f.eks.
politiske og strategiske vurderinger, som ikke skal udleveres efter § 29, fra
rent faglige interne vurderinger, som skal udleveres efter § 29. Det er i
øvrigt styrelsens indtryk, at styrelsen sjældent når til at overveje ekstrahe-
ring efter § 29, hvilket kan skyldes, at vurderingerne enten udleveres efter
meraktindsigtsprincippet, og/eller at den faglige vurdering er integreret i
faktiske oplysninger, som er ekstraheringspligtige efter offentlighedslo-
vens § 28.
Energistyrelsen bemærker endvidere, at samspillet mellem offentlighedslo-
vens §§ 23 og 24 sammenholdt med §§ 28 og 29 er ret komplekst. Styrel-
sen anfører i den forbindelse, at det – selvom bemærkningerne er forholds-
vis klare – især kan være vanskeligt i praksis at skelne mellem ministerbe-
tjening og ministerrådgivning.
Erhvervsministeriet
Ingen af de hørte myndigheder ses at have ekstraheret oplysninger omfattet
af offentlighedslovens § 29 om interne faglige vurderinger.
Søfartsstyrelsen
oplyser dog, at det kan være sket i enkelte sager. Styrelsen
oplyser endvidere, at der skønsmæssigt højst i 2 sager om året kan være
givet afslag på aktindsigt i interne faglige vurderinger med henvisning til,
at der var tale om et ministerrådgivningsdokument.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
har i 1 sag i 2016 givet afslag på ak-
tindsigt i interne faglige vurdering med henvisning til, at der var tale om et
ministerrådgivningsdokument.
Finansministeriet
142
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Finansministeriet oplyser, at
Moderniseringsstyrelsen
som eneste underlig-
gende myndighed har ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslo-
vens § 29. Det er sket i 5 sager.
Forsvarsministeriet
De underliggende myndigheder har skønsmæssigt ekstraheret oplysninger
omfattet af offentlighedslovens § 29 om interne faglige vurderinger 1 gang
i 2015 og 1 gang i 2016. Myndighederne har ikke afslået aktindsigt i inter-
ne faglige vurderinger med henvisning til, at der var tale om et ministerrå-
dgivningsdokument.
Justitsministeriet
Civilstyrelsen
kan ikke opgøre antallet af sager, hvor styrelsen har ekstra-
heret oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 29, men vurderer, at
det forekommer sjældent.
Direktoratet for Kriminalforsorgen
oplyser, at der er ekstraheret oplysnin-
ger omfattet af offentlighedslovens § 29 i 1 sag. Der er ikke givet afslag på
aktindsigt i interne faglige vurderinger med henvisning til, at der var tale
om et ministerrådgivningsdokument.
Rigspolitiet
har ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslovens §
29 i skønsmæssigt 1 sag i 2014, 2 sager i 2015 og 1 sag i 2016. Rigspolitiet
har ikke afslået aktindsigt i interne faglige vurderinger med henvisning til,
at der er tale om et ministerrådgivningsdokument. Det er Rigspolitiets vur-
dering, at anvendelsen af § 29 har givet anledning til tvivl ved fortolknin-
gen af ”ren” intern faglig vurdering.
Datatilsynet, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Domstolsstyrelsen,
PET, Pressenævnet
og
Rigsadvokaten
ses ikke at have ekstraheret oplys-
ninger omfattet af offentlighedslovens § 29.
Kulturministeriet
Slots- og Kulturstyrelsen
har ekstraheret oplysninger omfattet af offentlig-
hedslovens § 29 i 1 sag i 2014 og 4 sager i 2016.
Det Danske Filminstitut
oplyser, at det har en verserende klagesag, som
går på, om instituttet i forhold til en anmodning modtaget i 2016 burde
143
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0144.png
have ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 29. Institut-
tet bemærker hertil, at offentlighedslovens § 29 i den forbindelse gav an-
ledning til tvivl med hensyn til rækkevidden af bestemmelsens stk. 1, 1.
led. Det er instituttets opfattelse, at der er behov for klarere retningslinjer
for, hvor langt bestemmelsen kan strækkes i praksis.
Ingen af myndighederne har givet afslag på ekstrahering med henvisning
til, at der er tale om et ministerrådgivningsdokument.
Miljø- og Fødevareministeriet
33
NaturErhvervsstyrelsen
skønnes at have ekstraheret oplysninger omfattet
af offentlighedslovens § 29 i 2-3 sager om året i perioden fra 2014-2016.
Fødevarestyrelsen
har ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslo-
vens § 29 i 1 sag i 2014 og 1 sag i 2016.
De øvrige underliggende myndigheder skønnes ikke at have anvendt be-
stemmelsen.
Ingen af de underliggende myndigheder har afslået aktindsigt i interne
faglige vurderinger med henvisning til, at der var tale om et ministerråd-
givningsdokument.
Skatteministeriet
SKAT
har ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 29 i 1
sag i 2014, 2 sager i 2015 og 3 sager i 2016. Hverken
Skatteankestyrelsen
eller
Spillemyndigheden
ses at have anvendt bestemmelsen.
SKAT har i en enkelt sag i 2014 afslået aktindsigt i interne faglige vurde-
ringer med henvisning til, at der var tale om et ministerrådgivningsdoku-
ment.
Begrebet ”ministerrådgivningsdokument” har givet SKAT anledning til
fortolkningsproblemer i tilfælde, hvor et dokument er sendt uopfordret til
ministeriet.
33
Fra den 1. februar 2017 består Miljø- og Fødevareministeriet af departementet, fire
styrelser og den selvejende institution Madkulturen. De fire styrelser er Miljøstyrelsen,
der er en sammenlægning af den tidligere Miljøstyrelse og den tidligere Styrelse for
Vand- og Naturforvaltning (SVANA), Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrel-
sen, der har skiftet navn fra det tidligere NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen, som
nu også omfatter Kystdirektoratet. Styrelserne har besvaret høringen før organisations-
ændringen.
144
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Sundheds- og Ældreministeriet
Det Etiske Råd
og
National Videnskabsetisk Komité
har ikke afslået ak-
tindsigt i interne faglige vurderinger.
Styrelsen for Patientsikkerhed
har ikke anvendt offentlighedslovens § 29 i
forbindelse med behandling af aktindsigtsanmodninger, hvilket primært
skyldes, at styrelsen skønnes at have et fåtal af sager, der vedrører et frem-
sat lovforslag eller en offentliggjort redegørelse, handlingsplan eller lig-
nende.
Sundhedsstyrelsen
skønner, at den kun i ganske få sager har ekstraheret
oplysninger omfattet af § 29 (1-2 årligt). Styrelsen vurderer, at der kun
meget sjældent gives afslag på aktindsigt i interne faglige vurderinger,
fordi der er tale om et ministerrådgivningsdokument.
Lægemiddelstyrelsen
oplyser, at styrelsen ikke har anvendt reglen i 2016,
hvilket styrelsen finder overraskende. Styrelsen har dog peget på, at det
kan skyldes, at en anden regel har været mere oplagt, og at § 29 derfor
ikke er blevet nævnt i afgørelserne fra 2016.
Sundhedsdatastyrelsen
har ikke nogen sager, hvor § 29 har været relevant.
Statens Serum Institut
har ikke nogen opgørelser over anvendelsen af § 29,
og instituttet har ikke fundet det muligt at give et kvalificeret skøn herom.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Vejdirektoratet
har ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslovens
§ 29 om interne faglige vurderinger i en enkelt sag i 2014.
Bygningsstyrelsen
har i en enkelt sag i 2015 ekstraheret oplysninger omfat-
tet af offentlighedslovens § 29. Styrelsen har endvidere i en enkelt sag i
2015 givet afslag på aktindsigt i interne faglige vurderinger med henvis-
ning til, at der var tale om et ministerrådgivningsdokument.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
og
Banedanmark
ses ikke at have an-
vendt reglen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
145
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
har i en enkelt sag i
2014 ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 29. Styrel-
sen har endvidere givet afslag på aktindsigt i interne faglige vurderinger
med henvisning til, at der var tale om et ministerrådgivningsdokument.
Afslaget blev givet i 2015.
De øvrige myndigheder ses ikke at have ekstraheret oplysninger omfattet
af offentlighedslovens § 29.
2.10.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og
Danske Regioner
Der er indhentet bidrag fra KL og Danske Regioner, som desuden har stået
for at sammenfatte høringssvarene fra kommuner og regioner.
KL
KL har ikke haft nogen sager, hvor oplysninger omfattet af offentligheds-
lovens § 29 er blevet ekstraheret. KL har ikke haft nogen sager, hvor ak-
tindsigt i interne faglige vurderinger er afslået med henvisning til, at der
var tale om et dokument til brug for rådgivning af formandskabet for KL
og Danske Regioner. KL vurderer, at det ville være mere hensigtsmæssigt,
hvis det ud over KL’s formandskab også var KL’s bestyrelse, der var om-
fattet af § 29, stk. 1, 2. pkt., 2. led. KL’s bestyrelse er det eneste politiske
organ i KL, der formelt set kan træffe beslutninger. KL’s øvrige organer,
herunder KL’s formandskab, er alene rådgivende overfor bestyrelsen. Det
er KL’s bestyrelse, der f.eks. i forhold til økonomiforhandlingerne med
staten og overenskomstforhandlingerne modtager sådan rådgivning med
interne faglige vurderinger.
KL oplyser endvidere, at kommunerne overordnet set skønner, at bestem-
melsen har intet eller et meget lille anvendelsesområde. Ingen kommuner
bemærker, at reglen giver anledning til vanskeligheder eller fortolknings-
spørgsmål.
Danske Regioner
Danske Regioner har ikke anvendt offentlighedslovens § 29, stk. 1, 1. pkt.
Danske Regioner oplyser endvidere, at regionerne kun anvender § 29 i
ganske få tilfælde.
146
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
2.10.5. Sammenfatning
De indhentede oplysninger viser, at ca. 2/3 af departementerne og et min-
dre antal af de underliggende myndigheder har ekstraheret oplysninger
omfattet af offentlighedslovens § 29, men at det alene er sket i et mindre
antal sager (1-5 om året).
Lige under halvdelen af departementerne og enkelte af de underliggende
myndigheder ses at have afslået aktindsigt i interne faglige vurderinger
med henvisning til, at der var tale om et ministerrådgivningsdokument. De
fleste myndigheder har alene meddelt sådanne afslag i enkelte sager (1-2
om året). Enkelte myndigheder har dog meddelt afslag i noget videre om-
fang.
Hverken KL eller Danske Regioner har anvendt offentlighedslovens § 29.
Kommunerne skønner overordnet, at bestemmelsen har intet eller et meget
lille anvendelsesområde, mens regionerne efter det oplyste kun anvender
bestemmelsen i ganske få tilfælde.
Det er kun enkelte myndigheder, der i øvrigt har bemærkninger til bestem-
melsen i offentlighedslovens § 29. En myndighed anfører dog, at det i
praksis har vist sig vanskeligt at fastslå, om en konkret vurdering er omfat-
tet af ekstraheringspligten efter offentlighedslovens §§ 28 eller 29. Andre
myndigheder peger på, at
arbejdet med ekstrahering, herunder vurderingen
af, om der er tale om oplysninger om en sags faktuelle grundlag eller faglige
vurderinger, er særdeles tidskrævende.
KL bemærker, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis det ud over
KL’s formandskab også var KL’s bestyrelse, der var omfattet af § 29, stk.
1, 2. pkt., 2. led.
Størstedelen af de hørte myndigheder finder, at bestemmelsen, og herunder
begrebet ”ministerrådgivningsdokument”, ikke har givet anledning til van-
skeligheder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt. En styrelse har dog an-
ført, at samspillet mellem offentlighedslovens §§ 23 og 24 sammenholdt
med §§ 28 og 29 er ret komplekst, og at det især kan være vanskeligt i
praksis at skelne mellem ministerbetjening og ministerrådgivning.
Som opfølgning på denne redegørelse vil Justitsministeriet som tidligere
nævnt igangsætte et arbejde med opdatering af ministeriets vejledning om
offentlighedsloven. Ministeriet vil i den forbindelse udbygge afsnittet om §
147
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0148.png
29, herunder i forhold til spørgsmålet om, hvornår der er tale om et mini-
sterrådgivningsdokument.
2.11. Afslag på ekstrahering på grund af ressourceforbrug
2.11.1. Høringsspørgsmål
Justitsministeriet har stillet følgende spørgsmål til høringsparterne:
Det fremgår af offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 1, at ekstraheringspligten i forhold
til faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger, jf. stk. 1, ikke gælder, i det
omfang ekstraheringen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
Dette gælder ligeledes i forhold til ekstraheringspligten efter offentlighedslovens §
29, stk. 1, jf. lovens § 29, stk. 2.
Det fremgår i den forbindelse af forarbejderne, at en myndighed i særligt omfattende
sager rent undtagelsesvis kan undlade at foretage en ekstrahering af sagens dokumen-
ter, hvis det samlede tidsforbrug for myndigheden i forbindelse med gennemførelsen
af ekstraheringen må forventes at overstige ca. 10 timer. En myndighed er dog i al-
mindelighed forpligtet til at foretage ekstrahering, hvis den aktindsigtssøgende godt-
gør en særlig interesse i sagen (f.eks. massemedier og forskere tilknyttet anerkendte
forskningsinstitutter).
-
Har departementet afslået at ekstrahere oplysninger med henvisning til, at ekstra-
heringen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug? Hvis ja, i
hvor mange tilfælde? Oplysningerne bedes angivet pr. år (2014, 2015, 2016).
Forudsat at departementet over for aktindsigtssøgende med en særlig interesse
har afslået at ekstrahere oplysninger med henvisning til, at ekstraheringen ville
nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, bedes departementet angi-
ve den tidsmæssige grænse for, hvornår departementet har fundet det nødvendigt
at afslå at foretage ekstrahering.
-
2.11.2. Høringssvar fra departementer
Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Erhvervsministeri-
et, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Finansministeriet, Forsvars-
ministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Skatteministeriet, Statsmi-
nisteriet, Udenrigsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet
og
Øko-
nomi- og Indenrigsministeriet
34
oplyser, at departementerne ikke ses at
have afslået at ekstrahere oplysninger med henvisning til, at ekstraheringen
ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
Kulturministeriet
34
Besvarelsen omfatter også det daværende Social- og Indenrigsministerium.
148
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Departementet har i 1 sag i perioden 2014-2016 afslået at ekstrahere oplys-
ninger med henvisning til, at ekstraheringen ville nødvendiggøre et ufor-
holdsmæssigt ressourceforbrug.
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet oplyser, at adgangen til at nægte at foretage ekstrahering af
oplysninger fra bl.a. interne dokumenter, i det omfang det vil indebære et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug, ikke finder anvendelse i forhold til
afgørelser, der træffes efter miljøoplysningsloven, idet den tidligere gæl-
dende offentlighedslov ikke indeholder tilsvarende bestemmelser.
Sundheds- og Ældreministeriet
Departementet har i 1 sag i 2014 afslået at ekstrahere oplysninger med
henvisning til, at ekstraheringen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt
ressourceforbrug.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Departementet skønner, at det i 2 sager i 2016 har afslået at ekstrahere
oplysninger med henvisning til, at ekstraheringen ville nødvendiggøre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
2.11.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder
Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Energi-, Forsy-
nings- og Klimaministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, For-
svarsministeriet, Kulturministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeri-
et, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Undervis-
ningsministeriet
og
Økonomi- og Indenrigsministeriet
oplyser, at ingen af
de hørte underliggende myndigheder ses at have afslået at ekstrahere op-
lysninger med henvisning til, at ekstraheringen ville nødvendiggøre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
Justitsministeriet
Rigspolitiet
har i enkelt sag i 2015 afslået at ekstrahere oplysninger med
henvisning til, at ekstraheringen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt
ressourceforbrug.
149
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0150.png
Ingen af de øvrige myndigheder ses at have givet afslag på ekstrahering.
Kirkeministeriet
En enkelt
stiftsadministration
har i 2016 meddelt afslag på ekstrahering på
grund af et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Stiftsadministrationen om-
gjorde efter det oplyste efterfølgende afgørelsen og meddelte aktindsigt.
De øvrige ni stiftsadministrationer har ikke meddelt afslag på ekstrahering
på grund af uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
Miljø- og Fødevareministeriet
35
NaturErhvervstyrelsen
har i 2015 givet 1 afslag på ekstrahering med hen-
visning til, at ekstraheringen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt res-
sourceforbrug.
De øvrige myndigheder ses ikke have givet afslag.
Skatteministeriet
SKAT har givet afslag på at ekstrahere oplysninger med henvisning til, at
ekstraheringen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug,
i 4 sager i 2014, 4 sager i 2015 og 5 sager i 2016. SKAT har afslået at fore-
tage ekstrahering, hvor det tidsmæssige estimat udgjorde 1-2 uger.
Hverken Skatteankestyrelsen eller Spillemyndigheden har givet afslag.
Sundheds- og Ældreministeriet
Lægemiddelstyrelsen
har i 2016 haft 2 sager, hvor styrelsen har afslået at
ekstrahere oplysninger med henvisning til reglen. Styrelsen har ikke anslå-
et, hvor grænsen vedrørende ressourceforbruget går, men styrelsen har
anført, at begge sager, hvor ekstrahering er blevet afslået, har omhandlet
sager om markedsføringstilladelser til lægemidler, som ofte indeholder
meget omfattende dokumentation. Der vil ifølge styrelsen i sådanne sager
35
Fra den 1. februar 2017 består Miljø- og Fødevareministeriet af departementet, fire
styrelser og den selvejende institution Madkulturen. De fire styrelser er Miljøstyrelsen,
der er en sammenlægning af den tidligere Miljøstyrelse og den tidligere Styrelse for
Vand- og Naturforvaltning (SVANA), Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrel-
sen, der har skiftet navn fra det tidligere NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen, som
nu også omfatter Kystdirektoratet. Styrelserne har besvaret høringen før organisations-
ændringen.
150
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
typisk være meget materiale, som skal gennemgås for at sikre sletning af
forretningsfølsomme oplysninger.
De øvrige myndigheder ses ikke at have givet afslag.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Banedanmark
har ingen opgørelse over, hvor mange gange der er givet
afslag på ekstrahering med henvisning til, at ekstrahering vil nødvendiggø-
re et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Banedanmark skønner dog over-
ordnet, at det sker i en meget lille procentdel af de anmodninger om ak-
tindsigt, som Banedanmark modtager.
De øvrige myndigheder ses ikke at have givet afslag.
2.11.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og
Danske Regioner
Der er indhentet bidrag fra KL og Danske Regioner, som desuden har stået
for at sammenfatte høringssvarene fra kommuner og regioner.
KL
KL har ikke haft nogen sager, hvor KL har afslået at ekstrahere oplysnin-
ger med henvisning til, at ekstraheringen ville nødvendiggøre et uforholds-
mæssigt ressourceforbrug. KL oplyser endvidere, at det fremgår af kom-
munernes besvarelser, at der samlet set er et yderst marginalt anvendelses-
område for bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 1.
Danske Regioner
Danske Regioner oplyser, at de ikke har afslået at ekstrahere oplysninger
med henvisning til, at ekstraheringen ville nødvendiggøre et uforholds-
mæssigt ressourceforbrug. Danske Regioner oplyser endvidere, at regio-
nerne yderst sjældent anvender § 28, stk. 1, nr. 1.
3.11.5. Sammenfatning
De indhentede oplysninger viser, at kun enkelte departementer og under-
liggende myndigheder har afslået at ekstrahere oplysninger med henvis-
ning til, at ekstraheringen ville nødvendiggøre et uforholdsmæssigt res-
sourceforbrug. De myndigheder, der har meddelt sådanne afslag, har desu-
151
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
den generelt kun gjort det i meget få sager (1-2 sager) i perioden fra 2014
til 2016. En enkelt myndighed har efter det oplyste dog meddelt sådanne
afslag i 4-5 sager om året i perioden.
Hverken KL eller Danske Regioner har afslået at ekstrahere oplysninger
med henvisning til, at ekstraheringen ville nødvendiggøre et uforholds-
mæssigt ressourceforbrug. Kommunerne finder samlet set, at der er et
yderst marginalt anvendelsesområde for bestemmelsen, mens regionerne
efter det oplyste yderst sjældent anvender bestemmelsen.
SKAT har som den eneste myndighed oplyst, hvor stort ressourceforbrug
der var lagt til grund som baggrund for afslaget på at foretage ekstrahering.
Ressourceforbruget var estimeret til 1-2 uger.
2.12. Meraktindsigt
2.12.1 Høringsspørgsmål
Justitsministeriet har stillet følgende spørgsmål til høringsparterne:
Det fremgår af offentlighedslovens § 14, stk. 1, at det i forbindelse med behandlingen
af en anmodning om aktindsigt skal overvejes, om der kan gives aktindsigt i doku-
menter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af offentlighedslovens §§
23-25. Meraktindsigtsprincippet skal også overvejes i forbindelse med behandlingen
af en aktindsigtsanmodning i dokumenter og oplysninger, som indgår i sager, der
undtaget fra aktindsigt efter lovens §§ 19-21.
-
Har departementet en opgørelse over, i hvilket omfang departementet giver
meraktindsigt? Hvis ja bedes dette angivet. Hvis nej, bedes departementet angive
et skøn. Oplysningerne eller skønnet bedes angivet pr. år (2014, 2015, 2016).
Har departementet vurderet, at der gives meraktindsigt oftere, end det var tilfæl-
det med den tidligere gældende offentlighedslov?
-
2.12.2 Høringssvar fra departementer
Beskæftigelsesministeriet
Departementet har givet meraktindsigt i 7 sager i 2014, 4 sager i 2015 og 8
sager i 2016.
Departementet bemærker, at tallet for 2014 omfatter 2 sager, hvor der blev
givet meraktindsigt i akter udvekslet som led i ministerbetjening, da an-
modningerne var indkommet i 2013, hvor akterne ville have været omfat-
tet af retten til aktindsigt.
152
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0153.png
Departementet vurderer, at meraktindsigt synes at være anvendt i stigende
omfang i departementet. Uden et mere omfattende sammenligningsgrund-
lag finder departementet det imidlertid vanskeligt at fastslå, i hvilket om-
fang dette skyldes et tilfælde eller er en generel tendens. Departementet
oplyser dog, at der er fokus på at give meraktindsigt, hvor det er muligt.
Børne- og Socialministeriet
Departementet skønner, at der er givet meraktindsigt i 15 sager i 2014 og 5
sager i 2015. Det er departementets vurdering, at der er større fokus på
meraktindsigt, og at der også gives meraktindsigt oftere, end det var tilfæl-
det efter den gamle offentlighedslov.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Departementet oplyser på baggrund af en manuel gennemgang af journal-
systemet følgende:
Sager, hvor meraktindsigt er blevet givet i enkelte akter
Sager, hvor meraktindsigt er blevet givet i alle akter
Sager, hvor aktindsigt afslås udtrykkeligt i afgørelsen
2014
0
0
1
2015
2
0
2
2016
0
2
2
Departementet oplyser, at det vanskeligt lader sig gøre at tegne et generelt
billede af, hvorvidt der gives meraktindsigt oftere, end det var tilfældet
med den tidligere gældende offentlighedslov. Det er således departemen-
tets umiddelbare vurdering, at der ikke kan udledes en generel tendens i
omfanget af aktindsigtsanmodninger, hvor der gives meraktindsigt, i perio-
den 2014-2016 sammenlignet med årene 2012 og 2013.
Erhvervsministeriet
Departementet gav meraktindsigt i 5 sager i 2014, 11 sager i 2015 og 7
sager i 2016. Departementet bemærker, at det må antages, at departementet
i et vist omfang har meddelt meraktindsigt ud over de omtalte tilfælde,
hvor det fremgår udtrykkeligt af afgørelserne. Det er departementets vur-
dering, at der oftere bliver meddelt meraktindsigt end med den tidligere
gældende offentlighedslov.
Finansministeriet
Departementet har i 2015 givet meraktindsigt i 9 sager og i 2016 i 14 sa-
ger. Ministeriet har ikke givet meraktindsigt i 2014.
153
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Departementet bemærker, at selv om det ikke fremgår af en afgørelse, at
der er givet meraktindsigt i ministerbetjeningsdokumenter, kan det godt
være sket alligevel. Departementet vurderer desuden, at der er en uændret
brug af meraktindsigt i forhold til den tidligere gældende offentlighedslov.
Forsvarsministeriet
Departementet oplyser, at det har givet meraktindsigt i 3 sager i 2014, 21
sager i 2015 og 11 sager i 2016. Departementet vurderer, at den nye of-
fentlighedslov har ført til, at der bliver meddelt meraktindsigt i højere grad
end tidligere.
Justitsministeriet
Departementet er siden medio 2016 begyndt at registrere departementets
anvendelse af diverse bestemmelser i offentlighedsloven i forbindelse med
behandlingen af aktindsigtssager. I den forbindelse registrerer departemen-
tet også anvendelsen af meraktindsigt. Ordningen har dog krævet en vis
indkøringsperiode, og det er departementets opfattelse, at registreringen af
anvendelsen af meraktindsigt endnu ikke sker i helt fornødent omfang.
Departementet har foretaget et træk i det elektroniske sagsbehandlingssy-
stem og har herved for året, der er det eneste år, hvor anvendelsen af of-
fentlighedslovens § 14 om meraktindsigt er blevet registreret, identificeret
31 sager, hvor der er meddelt meraktindsigt.
Departementet har løbende siden den nye offentlighedslovs ikrafttræden
haft fokus på meddelelse af meraktindsigt, og det er departementets klare
opfattelse, at det oftere i dag meddeler meraktindsigt end tidligere. Depar-
tementet har imidlertid ikke relevante data mv., der kan understøtte dette.
Kirkeministeriet
Departementet har skønsmæssigt givet meraktindsigt i 2-3 sager i 2014, 4-
5 sager i 2015 og 4-5 sager i 2016. Det er umiddelbart departementets vur-
dering, at antallet af meraktindsigter er stort set uændret.
Kulturministeriet
Departementet har givet meraktindsigt i 4 sager i 2014, 9 sager i 2015 og
10 sager i 2016. Det er departementets generelle vurdering, at der gives
154
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
meraktindsigt langt oftere og i større omfang, end det var tilfældet med
den tidligere gældende offentlighedslov.
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet anvender som udgangspunkt miljøoplysningsloven og i
medfør deraf den tidligere gældende offentlighedslov. Den gældende of-
fentlighedslov finder kun anvendelse i sager, som behandles efter miljøop-
lysningsloven, hvis reglerne heri er gunstigere end dem, der følger af mil-
jøoplysningsloven og den tidligere gældende offentlighedslov. Departe-
mentet henviser i øvrigt til Miljøstyrelsens besvarelse.
Skatteministeriet
Departementet har givet meraktindsigt i 10 sager i 2014 (skøn), 8 sager i
2015 og 10 sager i 2016 (skøn).
Departementet vurderer, at der oftere gives meraktindsigt, end det var til-
fældet med den tidligere gældende offentlighedslov.
Statsministeriet
Departementet oplyser, at ministeriet har givet meraktindsigt i 9 sager i
2014, 15 sager i 2015 og 17 sager i 2016.
Departementet har ikke et fast indtryk af, hvorvidt der gives meraktindsigt
oftere efter den nye lov. Departementet har imidlertid i tiden efter, at den
nye offentlighedslov trådte i kraft, skærpet sit fokus på meraktindsigtsprin-
cippet i den løbende sagsbehandling, hvilket har ført til en stigning i antal-
let af sager, hvor der meddeles meraktindsigt.
Sundheds- og Ældreministeriet
Departementet gav meraktindsigt i 8 sager i 2014, 19 sager i 2015 og 15
sager i 2016. Departementet bemærker, at meraktindsigt overvejes i for-
bindelse med hver oplysning, dokument eller sag, som undtages fra aktind-
sigt. Det er vanskeligt at give et generelt billede af udviklingen i hyppighe-
den af departementets afgørelser om meraktindsigt, idet meraktindsigt i
visse sager er mere oplagt end i andre. Tallene kan derfor ikke tages til
indtægt for en generel udvikling.
155
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Departementet henviser til, at det i maj 2015 har besluttet at anvende en
meroffentlighedstilgang, som indebærer, at departementet indleder sagsbe-
handlingen af aktindsigtssager med grundlæggende at vurdere – uden at
skele til undtagelsesmulighederne i offentlighedsloven – om der sker noget
ved at udlevere oplysninger eller dokumenter. For de fleste akter foretages
der således ikke en konkret vurdering af, om de kan undtages i henhold til
undtagelsesmulighederne i offentlighedsloven, idet departementet vurde-
rer, at akterne uden videre kan udleveres med udgangspunkt i meraktind-
sigtsprincippet. Det er på denne baggrund ikke muligt for departementet at
angive, i hvor mange sager der gives meraktindsigt. Det vurderes dog, at
der meddeles meraktindsigt i stort set alle sager på departementets område.
Departementet vurderer desuden, at der gives meraktindsigt oftere, end det
var tilfældet efter den tidligere gældende offentlighedslov.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet skønner, at der perioden 2014-2016 er givet meraktindsigt i
en tredjedel af de sager, hvor der er givet helt eller delvist afslag på aktind-
sigt. Departementet bemærker endvidere, at det jævnligt udleverer doku-
menter, uden at der foreligger en endelig vurdering af, om dokumenterne
kunne have været undtaget fra aktindsigt.
Det er departementets opfattelse, at der er kommet et øget fokus på merak-
tindsigt, men departementet har ikke et klart billede af, om der gives
meraktindsigt oftere end efter den tidligere gældende offentlighedslov.
Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet har givet meraktindsigt i 32
sager i 2014 (ca. 16 pct. af sagerne), 44 sager i 2015 (ca. 20 pct. af sager-
ne) og 25 sager i 2016 (ca. 12 pct. af sagerne). Ministeriet vurderer, at de-
partementet – formentlig på grund af pligten til at overveje meraktindsigt –
giver meraktindsigt i videre omfang, end det var tilfældet efter den tidlige-
re gældende offentlighedslov.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
156
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0157.png
Departementet har givet meraktindsigt i 7 sager i 2015 (fra juni) og 46 sa-
ger i 2016.
Departementet har – henset til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet
først blev oprettet den 28. juni 2015 – ikke erfaringer med behandling af
sager efter den tidligere offentlighedslov. Departementet kan derfor ikke
vurdere, om det giver meraktindsigt oftere, end det var tilfældet efter den
tidligere gældende offentlighedslov.
Undervisningsministeriet
Departementet vurderer, at der i de fleste sager, hvor der sker undtagelse
med henvisning til §§ 23 eller 24, gives meraktindsigt. Endvidere vurderer
departementet umiddelbart, at der i større grad gives meraktindsigt i internt
materiale end tidligere.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
36
Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet har givet
meraktindsigt i 8 sager i 2014, 11 sager i 2015 og 6 sager i 2016. Ministe-
riet vurderer, at der oftere gives meraktindsigt end tidligere.
2.12.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder
Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at der er modtaget data fra alle hørte
underliggende myndigheder, bortset fra Arbejdstilsynet, som træffer afgø-
relse i størstedelen af sagerne.
Arbejdstilsynet
har oplyst, at der som det generelle udgangspunkt altid
gives meraktindsigt, medmindre der er tale om tavshedsbelagte oplysnin-
ger. Nedenstående opgørelse over, i hvilket omfang myndighederne giver
meraktindsigt, kan derfor ikke danne grundlag for en samlet beregning af
andelen af sager blandt de hørte myndigheder, hvori der gives meraktind-
sigt.
Opgørelse over i hvilket omfang myndighederne giver meraktindsigt:
Antal sager, hvori der er givet
meraktindsigt
(ekskl. Arbejdstilsynet)
2014
4
2015
10
2016
1
2014-2016
2
36
Besvarelsen omfatter også det daværende Social- og Indenrigsministerium.
157
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
En myndighed har anført, at meraktindsigtsprincippet altovervejende be-
nyttes i tilfælde, hvor der foretages anonymiseringer af oplysninger omfat-
tet af offentlighedslovens § 30. Enkelte myndigheder har oplyst, at der gi-
ves meraktindsigt oftere nu, end det var tilfældet efter den tidligere gæl-
dende offentlighedslov, og en myndighed har vurderet, at muligheden for
meraktindsigt overvejes mere konsekvent fra 2014 og frem i sager, hvor
dokumenter og/eller oplysninger undtages. De øvrige myndigheder har
ikke fundet at have grundlag for at svare.
Børne- og Socialministeriet
Socialstyrelsen
har givet meraktindsigt i en 1 sag i perioden 2014-2016.
De øvrige myndigheder ses ikke at have besvaret spørgsmålet.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energistyrelsen
vurderer, at der i alle aktindsigtssager indgår overvejelser
efter meraktindsigtsprincippet, og at der gives meraktindsigt i mange sager
om aktindsigt. Det er styrelsens vurdering, at dette også gælder aktind-
sigtssager behandlet efter den tidligere gældende offentlighedslov.
GEUS
(De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grøn-
land)
har kun givet afslag på aktindsigt 2 gange. Begge gange af hensyn til
forskere, som var ved at publicere videnskabelige artikler. Der blev i sa-
gerne taget stilling til spørgsmålet om meraktindsigt.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
og
Geodatastyrelsen
oply-
ser begge, at reglen altid overvejes, hvis undtagelserne er i brug, men at
den ikke har været anvendt. I de fleste tilfælde gives der fuld aktindsigt i
alle dokumenter.
DMI
har ikke en opgørelse over, i hvilket omfang der gives meraktindsigt,
men der er umiddelbart kun fundet ét eksempel fra 2012, hvor der er givet
meraktindsigt i oplysninger omfattet af § 21. Det vurderes,
at der ikke gi-
ves meraktindsigt oftere, end det var tilfældet med den tidligere gældende
offentlighedslov.
Energinet.dk
skønner, at der gives meraktindsigt i 75 pct. af sagerne. An-
vendelsen af meraktindsigt angives at være den samme som efter den tidli-
gere gældende lov.
Sekretariatet for Energitilsynet
vurderer, at det alene er i et mindretal af
alle sager om aktindsigt, at der bliver givet meraktindsigt. Et forsigtigt
skøn vil være under 10 pct. af sagerne. Sekretariatet vurderer dog, at det i
158
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0159.png
størstedelen af sager om aktindsigt er vurderet, hvorvidt det vil være rele-
vant at give meraktindsigt i den konkrete sag. Den nye offentlighedslov
har efter sekretariatets opfattelse således medført et øget fokus på at foreta-
ge en konkret vurdering efter offentlighedslovens § 14, stk. 1, i hver enkelt
sag.
Erhvervsministeriet
For Erhvervsministeriets underliggende myndigheder ser opgørelsen over,
i hvilket omfang myndighederne giver meraktindsigt, således ud:
(skøn – antal sager)
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Forbrugerombudsmanden
Søfartsstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
2014
-
2
-
-
-
1
3
2015
-
3
-
-
1
-
10
2016
-
3
-
-
1
-
8
Erhvervsstyrelsen
har ikke en opgørelse over, i hvilket omfang styrelsen
giver meraktindsigt. Styrelsen overvejer imidlertid muligheden herfor i
alle sager, hvilket også var tilfældet efter den tidligere gældende lov.
Forbrugerombudsmanden
har ikke en oversigt over, i hvilket omfang der
gives meraktindsigt, men skønner dog, at der kun er tale om et par sager
om året.
Søfartsstyrelsen
har heller ikke en opgørelse over, i hvilket omfang styrel-
sen giver meraktindsigt. Styrelsen skønner dog, at der gives meraktindsigt
i op til 5 sager om året.
Finanstilsynet, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen
og
Søfartsstyrelsen
vurderer, at der gives meraktindsigt oftere, end det var
tilfældet efter den tidligere gældende offentlighedslov.
Erhvervsstyrelsen,
Forbrugerombudsmanden
og
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
vurde-
rer, at dette ikke er tilfældet.
Finansministeriet
Finansministeriet oplyser, at
Statens Administration
skønner, at der er ble-
vet givet meraktindsigt en enkelt gang i perioden 2014-2015.
Statens IT
har efter det oplyste ingen opgørelser og har ikke foretaget et skøn.
Center for Offentlig Innovation
har ikke haft behov for at vurdere merak-
tindsigt.
159
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0160.png
For de øvrige underliggende myndigheder ser opgørelsen over, i hvilket
omfang myndighederne giver meraktindsigt, således ud:
Moderniseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen
2014
15 pct.
50 pct.
2015
20 pct.
50 pct.
2016
20 pct.
50 pct.
De underliggende myndigheder finder, at der ikke gives meraktindsigt i
videre omfang end efter den tidligere gældende offentlighedslov.
Forsvarsministeriet
De underliggende myndigheder giver skønsmæssigt meraktindsigt i 20-30
pct. af sagerne. En række styrelser har derudover oplyst, at der ofte udleve-
res dokumenter, som ville kunne undtages fra aktindsigt. Umiddelbart vur-
deres det, at der ikke er nogen væsentlig ændring i anvendelsen af merak-
tindsigt i forhold til efter den tidligere gældende offentlighedslov.
Justitsministeriet
Civilstyrelsen
kan ikke opgøre antallet af sager, hvor styrelsen har givet
meraktindsigt, men styrelsen skønner, at det forekommer sjældent.
Datatilsynet
har ikke en opgørelse over, i hvilket omfang der giver merak-
tindsigt, men skønner dog, at det sker ofte. Tilsynet skønner umiddelbart,
at der ikke gives meraktindsigt i væsentligt videre omfang end efter den
tidligere gældende offentlighedslov.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
ses ikke at have givet meraktind-
sigt.
Direktoratet for Kriminalforsorgen
og
Rigspolitiet
har ingen opgørelse
over, i hvilket omfang der gives meraktindsigt, og har heller ikke mulighed
for at give en skønsmæssig vurdering af omfanget.
Domstolsstyrelsen
har ingen opgørelse, men oplyser, at det altid overvejes.
PET
har alene givet meraktindsigt i ganske få tilfælde i forbindelse med
behandling af aktindsigtsanmodninger omfattet af PET-loven. Meraktind-
sigten er givet efter et princip svarende til offentlighedslovens § 14.
Pressenævnet
oplyser, at nævnet i langt de fleste sager udleverer alt det
materiale, der er anmodet om aktindsigt i. Nævnet vurderer, at der ikke
gives meraktindsigt i videre omfang end efter den tidligere gældende of-
fentlighedslov.
160
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0161.png
Rigsadvokaten
oplyser, at meraktindsigt overvejes i alle aktindsigtssager,
hvor det er relevant, og at der ikke helt sjældent gives meraktindsigt – sær-
ligt til journalister.
Kirkeministeriet
De fleste af
stiftsadministrationerne
vurderer, at de giver meraktindsigt i
ca. 10 pct. af sagerne. En enkelt stiftsadministration vurderer, at der gives
meraktindsigt i mellem 40 pct. og 50 pct. af sagerne. Ingen af stiftsadmini-
strationerne vurderer, at de giver meraktindsigt i flere sager sammenlignet
med den tidligere gældende offentlighedslov. En enkelt stiftsadministra-
tion konstaterer, at der er en øget opmærksomhed på, om der kan gives
meraktindsigt. Der er dog ikke belæg for at sige, at den øgede opmærk-
somhed også resulterer i, at der i højere grad end tidligere gives meraktind-
sigt.
Kulturministeriet
For Kulturministeriets underliggende myndigheder ser opgørelsen over, i
hvilket omfang myndighederne giver meraktindsigt, således ud:
(skøn)
Rigsarkivet
Slots- og Kulturstyrelsen
Det Danske Filminstitut
2014
3 sager
-
14 pct.
2015
-
-
31 pct.
2016
-
-
17 pct.
Rigsarkivet
bemærker, at der overvejes meraktindsigt, såfremt der ikke
gives fuld aktindsigt. Det er Rigsarkivets vurdering, at der ikke har været
forskel i denne vurdering før og efter 1. januar 2014.
Slots- og Kulturstyrelsen
bemærker, at styrelsen ikke har mulighed for at
vurdere, i hvilket omfang der gives meraktindsigt. Det er kun 4 enheder,
der har givet meraktindsigt. På medieområdet kan der muligvis spores en
lille stigning i brugen af meraktindsigt i forhold til den tidligere gældende
offentlighedslov.
Det Danske Filminstitut
bemærker, at der er givet meraktindsigt oftere,
end det var tilfældet med den tidligere gældende offentlighedslov. Dette
skyldes ifølge instituttet bl.a. en større opmærksomhed omkring merak-
tindsigt – både eksternt og internt på instituttet.
Miljø- og Fødevareministeriet
37
37
Fra den 1. februar 2017 består Miljø- og Fødevareministeriet af departementet, fire
styrelser og den selvejende institution Madkulturen. De fire styrelser er Miljøstyrelsen,
der er en sammenlægning af den tidligere Miljøstyrelse og den tidligere Styrelse for
Vand- og Naturforvaltning (SVANA), Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrel-
sen, der har skiftet navn fra det tidligere NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen, som
161
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0162.png
For Miljø- og Fødevareministeriets underliggende myndigheder ser opgø-
relsen over, i hvilket omfang myndighederne giver meraktindsigt, således
ud:
(skøn – antal sager)
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen og SVANA
NaturErhvervstyrelsen
Kystdirektoratet
Fødevarestyrelsen
Personaleadministrationen
2014
-
0
2
-
26
4,5
2015
-
0
5
-
12
4,5
2016
-
0
6
-
18
6
Miljøstyrelsen
skønner, at meraktindsigtsprincippet i offentlighedslovens §
14, stk. 1, ikke har medført, at der gives meraktindsigt i videre omfang end
tidligere.
NaturErhvervstyrelsen
bemærker, at styrelsen som regel udleverer alt, og
at der ikke er sket en ændring i forhold til tidligere.
Fødevarestyrelsen
bemærker, at spørgsmålet om meraktindsigt også blev
overvejet efter den tidligere gældende offentlighedslov, hvilket har været
medvirkende til, at der alene er givet afslag på aktindsigt i 2, 5, 4, 7 og 9
sager i årerne 2012-2016 ud af henholdsvis 97, 313, 156, 169 og 192 sa-
ger.
Kystdirektoratet
oplyser, at direktoratet giver mere meraktindsigt efter den
nye offentlighedslov.
Personaleadministrationen
har ikke mulighed for at svare på, om der gives
meraktindsigt oftere, end det var tilfældet med den tidligere gældende of-
fentlighedslov. Dette skyldes skift i personale.
Skatteministeriet
For Skatteministeriets underliggende myndigheder ser opgørelsen over, i
hvilket omfang myndighederne giver meraktindsigt, således ud:
(skøn – antal sager)
SKAT
Skatteankestyrelsen
Spillemyndigheden
2014
33
3
0-2
2015
51
2
0-2
2016
42
5
0-2
SKAT
bemærker, at de har begrænset mulighed for at give meraktindsigt
som følge af den skærpede tavshedspligt, der gælder på skatteområdet, jf.
skatteforvaltningslovens § 17. I sager, der ikke indeholder oplysninger
omfattet af den særlige tavshedspligtsbestemmelse, vurderer SKAT, at der
nu også omfatter Kystdirektoratet. Styrelserne har besvaret høringen før organisations-
ændringen.
162
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
gives meraktindsigt i videre omfang nu end efter den tidligere gældende
offentlighedslov.
Skatteankestyrelsen
er oprettet den 1. januar 2014 og har derfor ikke noget
sammenligningsgrundlag i forhold til den tidligere offentlighedslov.
Spillemyndigheden
bemærker, at myndigheden er en relativt ny styrelse,
og at styrelsen derfor har meget begrænset sammenligningsgrundlag i for-
hold til den tidligere offentlighedslov.
Sundheds- og Ældreministeriet
Det Etiske Råd
har givet meraktindsigt i de to sager, som rådet har haft i
perioden 2015-2016.
National Videnskabsetisk Komité
har ikke givet meraktindsigt.
Styrelsen for Patientsikkerhed
skønner, at den giver meraktindsigt i dens
interne dokumenter.
Sundhedsstyrelsen
overvejer altid ved helt eller delvist afslag, om der skal
gives meraktindsigt. Styrelsen vurderer, at den giver meraktindsigt på sam-
me niveau, som det var tilfældet med den tidligere offentlighedslov.
Lægemiddelstyrelsen
har givet meraktindsigt i en sag i 2016.
Sundhedsdatastyrelsen
skønner, at den har givet meraktindsigt i 5 sager.
Styrelsen har ikke svaret på, om det er et højere antal end efter den tidlige-
re gældende offentlighedslov, da styrelsen kun har eksisteret siden novem-
ber 2015.
Statens Serum Institut
oplyser, at instituttet ofte giver meraktindsigt, og at
der gives meraktindsigt i alle sager, hvor det er muligt. Instituttet skønner,
at der er givet meraktindsigt i flere tilfælde end efter den tidligere gælden-
de offentlighedslov
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Banedanmark
skønner helt overordnet, at der gives meraktindsigt i 25 pct.
af de sager, hvor der ikke gives fuldt medhold. Det er Banedanmarks vur-
dering, at der gives meraktindsigt i højere grad end efter den tidligere of-
fentlighedslov. Der findes dog ikke et sammenligningsgrundlag for dette.
163
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Vejdirektoratet
har ikke vurderet særskilt, om der er givet meraktindsigt.
Vejdirektoratet udleverer som oftest alt relevant materiale i en sag, så det
er muligt, at direktoratet i mange tilfælde benytter sig af meraktindsigts-
princippet. Det samme var tilfældet efter den tidligere offentlighedslov.
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen
har ikke oplyst, hvorvidt styrelsen giver
meraktindsigt.
Bygningsstyrelsen
gav meraktindsigt i 1 sag i 2014, 10 sager i 2015 og 12
sager i 2016. Det er styrelsens vurdering, at styrelsen oftere giver merak-
tindsigt, end det var tilfældet efter den tidligere gældende offentlighedslov.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
oplyser, at styrelsen ud fra et me-
get forsigtigt skøn for henholdsvis 2014, 2015 og 2016 har givet merak-
tindsigt i en fjerdedel af de sager om aktindsigt, hvor der ellers kunne und-
tages oplysninger, dokumenter eller sager. Styrelsen vurderer, at der ikke
gives meraktindsigt oftere, end det var tilfældet med den tidligere gælden-
de offentlighedslov.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
har givet meraktindsigt i 2
sager i 2014, ingen sager i 2015 og 2 sager i 2016. Styrelsen skønner, at
der formentlig er givet meraktindsigt oftere, end tilfældet var efter den
tidligere gældende offentlighedslov.
Udenrigsministeriet
Institut for Menneskerettigheder
bestræber sig generelt på i videst muligt
omfang at give fuld aktindsigt i de emner, der anmodes om indsigt i. Der
er i enkelte sager dog undtaget oplysninger om interne strategiske overvej-
elser eller personsager.
IFU
(Investeringsfonden for Udviklingslandene) har ikke overvejet
spørgsmålet om meraktindsigt efter offentlighedsloven, da fonden er und-
taget fra denne lov for så vidt angår dens forretningsvirksomhed, jf. § 9,
stk. 6-8, i lov om internationalt udviklingssamarbejde. Selvom fonden er
undtaget fra offentlighedsloven, overvejer den dog altid muligheden for
meraktindsigt i overensstemmelse med god forvaltningsskik.
DIPD
(Dansk Institut for Flerpartisamarbejde) har ikke en opgørelse. Om-
fanget af meraktindsigt vurderes efter omfanget af den konkrete sag. DIPD
vurderer, at der ikke gives meraktindsigt oftere, end det var tilfældet med
den tidligere gældende offentlighedslov.
164
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
DIIS
(Dansk Institut for Internationale Studier) skønner ikke at have givet
meraktindsigt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Flygtningenævnet
har meddelt meraktindsigt i en enkelt sag i perioden
2014-2016. Det er nævnets opfattelse, at der ikke gives meraktindsigt ofte-
re, end det var tilfældet efter den tidligere offentlighedslov.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
har givet merak-
tindsigt i 1 sag i 2014 og 2 sager i 2015. Det er styrelsens vurdering, at
der generelt er kommet større fokus på offentlighedsloven de seneste år,
men styrelsen vurderer, at der ikke gives meraktindsigt oftere i dag end
efter tidligere gældende offentlighedslov.
Udlændingenævnet
bemærker, at nævnet først blev oprettet den 1. januar
2013, og at det har behandlet 1-5 aktindsigtsanmodninger om året efter
både den tidligere offentlighedslov og den gældende offentlighedslov.
Udlændingenævnet skønner på den baggrund, at den nye offentlighedslov
ikke har ført til en væsentlig ændring i nævnets praksis vedrørende med-
delelse af aktindsigt efter et princip svarende til meraktindsigtsprincippet.
Udlændingestyrelsen
kan hverken statistisk eller skønsmæssigt opgøre, i
hvilket omfang styrelsen giver meraktindsigt. Styrelsen vurderer dog, at
der gives meraktindsigt oftere, end det var tilfældet efter den tidligere
offentlighedslov. Styrelsen har endvidere bemærket, at den oplever udfor-
dringer med en entydig forståelse af omfanget af ulovbestemt aktindsigt
efter princippet om meroffentlighed, som er beskrevet i bemærkninger-
ne til den nye offentlighedslov. Det ville efter styrelsen opfattelse være
formålstjenligt, hvis omfanget af ulovbestemt aktindsigt efter princippet
om meroffentlighed blev beskrevet mere præcist, f.eks. i vejledningen
om offentlighedsloven.
Undervisningsministeriet
Styrelsen for IT og Læring
har ikke givet meraktindsigt i perioden 2014-
2016.
Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet
skønner, at der kun gives meraktind-
sigt i omkring 10 pct. af sagerne. Styrelsen bemærker, at der i langt største-
delen af sagerne gives fuld aktindsigt, hvorfor meraktindsigt ikke er rele-
vant. Styrelsen kan ikke udelukke, at der i en del tilfælde er givet fuld ak-
165
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
tindsigt som følge af meraktindsigtsprincippet, men det fremgår i så fald
ikke særskilt af afgørelsen. De sager, hvor der ikke gives meraktindsigt,
vedrører typisk følsomme personoplysninger eller forretningsforhold i ud-
budsmateriale. Endvidere er der tale om sager, hvor hensynet til den inter-
ne beslutningsproces begrunder undtagelse.
Styrelserne oplyser, at det er svært at vurdere, om der gives meraktindsigt
oftere, end det var tilfældet efter den tidligere offentlighedslov, idet sager-
ne er meget forskellige.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Ankestyrelsen
har ikke en opgørelse over meraktindsigt. Meraktindsigt
sker alene ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag. Styrelsen vurde-
rer, at der blandt medarbejderne er mere fokus på muligheden for merak-
tindsigt end tidligere, hvilket ikke kan afvises at have ført til et vist øget
brug af meraktindsigt efter offentlighedslovens § 14.
Det Kommunale Tilsyn
skønner, at tilsynet har givet meraktindsigt i 3 sa-
ger i 2016. Tilsynet giver hverken mere eller mindre aktindsigt end efter
den tidligere gældende offentlighedslov.
Danmarks Statistik
skønner, at der i perioden 2014-2016 er givet merak-
tindsigt i 25 pct. af sagerne. Der gives ikke meraktindsigt i videre omfang
end efter den tidligere gældende offentlighedslov.
De Økonomiske Råds Sekretariat
og
KORA – Det Nationale Institut for
Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
har ikke haft sager med
meraktindsigt.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
har givet meraktindsigt
i 2 ud af 7 tilfælde i 2014 og i 2 ud af 3 tilfælde i 2016. Der gives ikke
meraktindsigt i videre omfang end efter den tidligere offentlighedslov.
Kommunernes Lønningsnævns Sekretariat
har givet meraktindsigt i 2 ud af
4 konkrete sager i 2016. Der har ikke været aktindsigtsbegæringer i 2014
og 2015. Datamaterialet er for spinkelt til at udtale sig om, hvorvidt der
oftere meddeles meraktindsigt i forhold til den tidligere gældende offent-
lighedslov.
Sekretariatet for Valgbarhedsnævnet
og
Sekretariatet for Valgnævnet
har
ikke givet meraktindsigt i nogen sager. Nævnene kan ikke vurdere, om der
oftere gives meraktindsigt end efter den tidligere gældende offentligheds-
lov.
166
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
2.12.4. Høringssvar fra KL og Danske Regioner
Der er indhentet bidrag fra KL og Danske Regioner, som desuden har stået
for at sammenfatte høringssvarene fra kommuner og regioner.
KL
KL oplyser, at de endnu ikke har givet meraktindsigt. KL oplyser endvide-
re, at kommunerne har angivet flere typer svar på spørgsmålet. Nogle har
opgjort procentmæssige satser vedrørende omfanget af sager, der gives
meraktindsigt i, og andre har skønsmæssigt opgjort, at det drejer sig om
mellem 5-20 sager for de tre år. De besvarelser, der er angivet i pct., viser,
at det drejer sig om 50-85 pct. af sagerne i de tre år.
Danske Regioner
Danske Regioner er ikke i besiddelse af en opgørelse over, i hvilket om-
fang Danske Regioner har givet aktindsigt med henvisning til meroffent-
lighed. Danske Regioner skønner, at meraktindsigtsprincippet er blevet
anvendt i omtrent 20 pct. af sagerne i perioden 2014-2016. Danske Regio-
ner blev omfattet af offentlighedsloven pr. 1. januar 2014, og i henhold til
lovens § 42, stk. 6, gælder adgangen til aktindsigt ikke for dokumenter, der
er indgået eller oprettet før lovens ikrafttræden. Danske Regioner har imid-
lertid i en række tilfælde med henvisning til meraktindsigtsprincippet givet
aktindsigt i dokumenter fra før 2014.
Danske Regioner oplyser endvidere, at flere regioner bemærker, at det ofte
forekommer, at der fremsendes dokumenter i henhold til bestemmelsen om
meraktindsigt i offentlighedsloven. Ingen af regionerne har imidlertid en
opgørelse over, i hvilket omfang regionerne giver meraktindsigt.
2.12.5. Sammenfatning
De indhentede oplysninger viser, at de fleste departementer giver merak-
tindsigt i 5-15 sager om året, hvilket for de fleste departementer svarer til
5-10 pct. af de aktindsigtsanmodninger, der modtages om året. Enkelte
departementer giver dog meraktindsigt i lidt videre omfang (10-20 pct. af
sagerne). Undervisningsministeriet vurderer, at der i de fleste sager, hvor
der sker undtagelse med henvisning til §§ 23 eller 24, gives meraktindsigt,
mens Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer, at der meddeles
meraktindsigt i stort set alle sager på departementets område.
167
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Blandt de underliggende myndigheder varierer det meget fra myndighed til
myndighed, hvor ofte der er givet meraktindsigt. Flere myndigheder ses
således at give meraktindsigt i under 10 pct. af sagerne, mens andre giver
meraktindsigt i mere end 75 pct. af sagerne.
KL har endnu ikke givet meraktindsigt, mens Danske Regioner skønner, at
der er givet meraktindsigt i ca. 20 pct. af sagerne. Nogle kommuner skøn-
ner, at der givet meraktindsigt i mellem 5 og 20 sager i perioden 2014-
2016. Andre oplyser, at der er givet meraktindsigt i mellem 50 og 85 pct.
af sagerne i denne periode. Ingen af regionerne har en opgørelse over, i
hvilket omfang de giver meraktindsigt, men det forekommer efter det op-
lyste ofte, at der fremsendes dokumenter som led i meraktindsigt.
En række departementer og underliggende myndigheder vurderer umiddel-
bart, at der gives meraktindsigt oftere end det var tilfældet efter den tidli-
gere gældende offentlighedslov. Som forklaring på dette anfører flere af
myndighederne, at der med den nye offentlighedslov er kommet øget fo-
kus på meraktindsigt. Der er dog også en del myndigheder, som enten ikke
kan vurdere, om der gives meraktindsigt oftere end tidligere, eller som
vurderer, at dette ikke er tilfældet. Flere myndigheder peger samtidig på, at
det ikke altid står klart for myndigheden, om en udlevering af akter er ud-
tryk for meraktindsigt.
Justitsministeriet finder overordnet, at det er vanskeligt at vurdere, om der
burde have været givet meraktindsigt i flere af de sager, som myndigheder-
ne har behandlet i perioden 2014-2016, uden at kende sagerne. Ministeriet
finder dog umiddelbart, at det er et lavt antal, hvis meraktindsigt kun an-
vendes i under 10 pct. af sagerne om aktindsigt, som det synes at være
tilfældet i en række myndigheder.
Som
opfølgning på denne redegørelse vil Justitsministeriet som tidligere
nævnt igangsætte et arbejde med opdatering af ministeriets vejledning om
offentlighedsloven. Ministeriet vil i den forbindelse bl.a. understrege, at
myndighederne har pligt til i hver enkelt sag at overveje spørgsmålet om
meraktindsigt.
2.13. Sagsbehandlingsfrist
2.13.1. Høringsspørgsmål
Justitsministeriet har stillet følgende spørgsmål til høringsparterne:
168
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Det fremgår af offentlighedslovens § 36, stk. 2, at vedkommende myndighed mv.
snarest skal afgøre, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmod-
ning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen,
medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvist
ikke er muligt.
Sagsbehandlingsfristerne er i øvrigt i de specielle bemærkninger til offentlighedslo-
vens § 36, stk. 2, konkretiseret med en række målsætninger.
En anmodning om aktindsigt, der klart har identificeret den sag, anmodningen vedrø-
rer, og som vedrører et begrænset antal dokumenter, der ikke kræver en nærmere
gennemgang eller overvejelse, bør være færdigbehandlet i løbet af 1-2 arbejdsdage
efter modtagelse af aktindsigtsanmodningen.
Det skal tilstræbes, at en anmodning om aktindsigt, som omfatter lidt flere dokumen-
ter, der ikke kræver en nærmere gennemgang eller overvejelse, færdigbehandles i lø-
bet af 3-7 arbejdsdage. Det samme gælder de tilfælde, hvor anmodningen omfatter et
mere begrænset antal dokumenter, som giver anledning til en nærmere gennemgang
og overvejelser.
I de (særlige) tilfælde, hvor anmodningen f.eks. omfatter et stort antal dokumenter,
eller hvor anmodningen giver anledning til overvejelser af f.eks. juridiske spørgsmål
af mere kompliceret karakter – dvs. når der undtagelsesvist foreligger et forhold, der
kan begrunde en udsættelse af fristen på 7 arbejdsdage – skal det ifølge forarbejderne
til offentlighedslovens § 36, stk. 2, tilstræbes, at anmodningen om aktindsigt færdig-
behandles, inden for 14 arbejdsdage efter at anmodningen er modtaget.
I de (helt særlige) tilfælde, hvor aktindsigtsanmodningen omfatter et meget stort antal
dokumenter, eller hvor anmodningen rejser f.eks. juridiske spørgsmål af ganske kom-
pliceret karakter, skal det ifølge forarbejderne til offentlighedslovens § 36, stk. 2, til-
stræbes, at anmodningen færdigbehandles senest inden for 40 arbejdsdage efter, den
er modtaget.
-
Har departementet en opgørelse over departementets gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid pr. sag? Hvis ja, bedes denne angivet. Hvis nej, bedes departemen-
tet angive et skøn.
Departementet bedes angive den gennemsnitlige sagsbehandlingstid uden de
henholdsvis 5, 10 og 25 pct. sager, der har længst sagsbehandlingstid.
Har de nye målsætninger for sagsbehandlingstiderne ændret den måde, som de-
partementet tilrettelægger behandlingen af aktindsigtssager? Hvis ja, på hvilken
måde?
Har departementet i øvrigt bemærkninger til erfaringerne med de nye sagsbe-
handlingsfrister?
-
-
-
2.13.2. Høringssvar fra departementer
Det fremgår ikke særskilt nedenfor, hvis der er spørgsmål, som departe-
menterne ikke har besvaret. Det fremgår heller ikke særskilt, hvis et depar-
tement ikke i øvrigt har haft bemærkninger til erfaringerne med de nye
sagsbehandlingsfrister.
Beskæftigelsesministeriet
169
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0170.png
Departementet har indsendt følgende opgørelse over departementets gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag:
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014
24,3
17,7
14,7
8,4
2015
17,8
14,0
11,9
7,6
2016
16,1
13,2
11,0
7,4
Departementet bemærker, at det har skærpet opmærksomheden på, at den
juridiske enhed, som har ansvar for den juridiske behandling af aktind-
sigtssager, straks formidler anmodninger om aktindsigt til det relevante
fagkontor eller medarbejder. Dette sker med henblik på, at identifikation
og fremfinding af sagsakter straks kan iværksættes, ligesom der etableres
dialog mellem de sagsansvarlige for den pågældende sag og de medarbej-
dere, der har ansvar for, at sagen behandles korrekt i henhold til offentlig-
hedsloven.
Departementet bemærker endvidere, at det generelt har et ønske om at ser-
vicere pressen og offentligheden hurtigst muligt, og at det derfor – i det
omfang dokumenter mv. ikke kræver en nærmere gennemgang – håndterer
anmodninger om materiale som ekspeditioner i stedet for at underkaste alle
anmodninger en juridisk sagsbehandling. Dette var også departementets
praksis efter den tidligere offentlighedslov.
Departementet har endvidere en målsætning om, at de sager, der underka-
stes juridisk sagsbehandling, skal færdigbehandlet hurtigst muligt og så
vidt muligt inden for fristerne i offentlighedsloven og forarbejderne hertil.
Departementet bemærker dog samtidig, at det er meget svært at overholde
fristerne.
Børne- og Socialministeriet
Departementet vurderer den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til at være
følgende:
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014-2016
5
4,5
4
2,5
Departementet har tilrettelagt en proces, som indebærer, at anmodninger
om aktindsigt straks visiteres til rette fagkontor. Fagkontoret informerer
via en aktindsigtspostkasse Jurakontoret om anmodningen om aktindsigt.
Fagkontoret sender via aktindsigtspostkassen besked til Jurakontoret, når
170
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0171.png
anmodningen om aktindsigt er besvaret. Jurakontoret kontakter fagkonto-
ret, hvis anmodningen om aktindsigt ikke er besvaret inden for få arbejds-
dage.
Departementet bemærker i øvrigt, at hvis der inden for en kort periode
modtages et meget stort antal anmodninger om aktindsigt i én bestemt sag,
er det vanskeligt at overholde de nye målsætninger for sagsbehandlingsti-
der.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Departementet skønner den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til at være
følgende:
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014-2016
12-13
10-11
9-10
6-7
Departementet bemærker, at der i opgørelsen også indgår de sager, der
behandles efter miljøoplysningsloven og den gamle offentlighedslov.
Departementet oplyser endvidere, at de nye målsætninger i offentligheds-
loven for sagsbehandlingstiderne som udgangspunkt ikke har ændret på
den måde, som departementet tilrettelægger behandlingen af aktindsigtssa-
ger. Departementet bemærker dog, at man i interne skabeloner og vejled-
ninger til den nye offentlighedslov har fremhævet de nye sagsbehandlings-
frister.
Erhvervsministeriet
Departementet har i 2014, 2015 og 2016 behandlet 250 sager om aktind-
sigt. Der er i alt forløbet 2.519 arbejdsdage under sagsbehandling. Dette
giver en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 10 arbejdsdage pr. sag.
Opgørelse over departementets gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag:
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014-2016
Ca. 10
Ca. 8
Ca. 7
Ca. 5
Departementet oplyser, at det har som målsætning, at indkomne anmod-
ninger om aktindsigt sendes til rette sagsbehandler straks efter modta-
171
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0172.png
gelsen. Henset til, at bemærkningerne til offentlighedslovens § 36, stk. 2,
inddeler sager i sagskategorier, kan processerne for behandling af aktind-
sigtssager herudover variere afhængig af den konkrete sag.
Departementet bemærker i øvrigt, at sagsbehandlingsfristerne i den nye
offentlighedslov er korte. Samtidig er behandlingen af anmodninger om
aktindsigt på nogle punkter blevet mere kompleks, navnlig grundet regler-
ne om ekstrahering i §§ 28 og 29, som indebærer vurderinger, der både er
ressource- og tidskrævende at foretage.
Finansministeriet
Departementet har indsendt følgende opgørelse over departementets gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag:
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014
14,4
10
9
6
2015
10,7
10
8
5
2016
13,5
8
5
5
Departementet bemærker, at det løbende overvejer tiltag, der kan nedbrin-
ge sagsbehandlingstiden. Det nævnes bl.a., at departementet siden slutnin-
gen af 2013 har anvendt et softwareprogram i forbindelse med ekstrahe-
ring og undtagelse af oplysninger mv., at departementet ofte indleder dia-
log med aktindsigtsansøgeren med henblik på at afgrænse, indskrænke og
forstå ansøgningen om aktindsigt, og at departementet via ledelsesinforma-
tion har et konstant fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Departe-
mentet vurderer i øvrigt, at sagsbehandlingsfristerne må anses for ambitiø-
se.
Forsvarsministeriet
Departementet har indsendt følgende skøn over departementets gennem-
snitlige sagsbehandlingstid pr. sag:
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (Alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014
17,2
13,6
11,4
8,2
2015
32,3
22,5
16,7
11,4
2016
23,6
19,4
16,2
12,1
Departementet anfører, at det på grund af de korte frister har været nød-
vendigt at opprioritere sagsområdet og ressourceanvendelsen ganske bety-
deligt. I tilfælde, hvor anmodningen har omfattet et ganske betydeligt antal
dokumenter, har departementet desuden fundet det nødvendigt at træffe
172
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0173.png
delafgørelser, således at i det mindste en del af anmodningen har kunnet
besvares inden for fristen på de 40 arbejdsdage. Generelt er opfyldelsen af
sagsbehandlingsfristerne meget ressourcekrævende.
Justitsministeriet
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag har inden for det seneste år
ligget i intervallet 12,7 til 17,2 arbejdsdage. Den ligger aktuelt på 16,5
arbejdsdage.
Departementet har ikke en opgørelse over den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid uden de henholdsvis 5, 10 og 25 pct. sager, der har længst sagsbe-
handlingstid. Departementet har imidlertid siden den 1. januar 2016 ført en
opgørelse over antallet af aktindsigtssager, der afsluttes inden for nærmere
angivne intervaller. Opgørelsen viser, at departementet i perioden fra 1.
januar 2016 til 22. maj 2017 har afsluttet i alt 523 aktindsigtssager, hvoraf
196 sager blev afsluttet inden for 6 arbejdsdage, 177 sager blev afsluttet
inden for 7-14 arbejdsdage, 101 sager blev afsluttet inden for 15-40 ar-
bejdsdage, og 49 sager havde en sagsbehandlingstid på mere end 40 ar-
bejdsdage.
Justitsministeriet har centraliseret behandlingen af aktindsigtssager og gen-
nemført en lean-gennemgang af ministeriets behandling af aktindsigtssa-
ger. Lean-gennemgangen har ført til en række tiltag med henblik på at ef-
fektivisere behandlingen af ministeriets aktindsigtssager.
Kirkeministeriet
Skøn over departementets gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag:
(Timer pr. sag)
Gennemsnit (alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014
Ca. 4
Ca. 3,5
Ca. 3
Ca. 2
2015
Ca. 5,5-6
Ca. 4
Ca. 3,5
Ca. 2,5
2016
Ca. 5,5-6
Ca. 4
Ca. 3,5
Ca. 2,5
Departementet oplyser, at den nye offentlighedslovs målsætninger for hur-
tig behandling af aktindsigtssager har medført en øget prioritering af be-
handlingen af henvendelser om aktindsigt. Desuden er det departementets
vurdering, at man i højere grad end efter den tidligere offentlighedslov nu
tager kontakt til især journalister, der anmoder om aktindsigt, med henblik
på evt. at få præciseret anmodningen og at foretage en forventningsafstem-
ning om, hvor hurtigt anmodningen kan behandles. Omfatter en tydeligt
173
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0174.png
afgrænset anmodning om aktindsigt en forholdsvis stor mængde forskelli-
ge dokumenter, er departementet i øget omfang også opmærksom på, at
det kan være formålstjenligt at give aktindsigten successivt frem for at lade
aktindsigten afvente, at alle dokumenter er fremfundet.
Kulturministeriet
Departementet har indsendt følgende skøn over departementets gennem-
snitlige sagsbehandlingstid pr. sag:
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014-2016
9,7
7,2
6,1
4,7
Departementet oplyser, at alle sagsbehandlere er blevet gjort opmærksom-
me på, at aktindsigtssager har høj prioritet, at de nye kortere frister har
givet anledning til yderligere fokus på fristerne, at der gives færre foreløbi-
ge svar, og at der er fokus på også at besvare dele af anmodningen hurtigt.
Ændringen af offentlighedsloven har ikke herudover ændret sagsgangen
eller tilrettelæggelsen af besvarelsen af aktindsigtssager.
Departementet bemærker endvidere, at medianen giver et mere retvisende
billede af svartiderne end gennemsnittet. Departementet bruger i øvrigt en
del tid på at oplyse svartiderne for aktindsigterne til journalister, hvor ople-
velsen er, at der ensidigt ses på den gennemsnitlige svartid uden skelen til
omfanget og kompleksiteten af aktindsigtssagerne. Det er generelt oplevel-
sen, at det er svært at overholde de nye og kortere sagsbehandlingsfrister.
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet bemærker, at antallet af aktindsigtssager behandlet efter
offentlighedsloven i departementet er så lavt, at departementet ikke finder
det hensigtsmæssigt at besvare de pågældende spørgsmål om sagsbehand-
lingstid. Departementet anvender de regler, der stiller den aktindsigtssø-
gende i den mest gunstige situation, dvs. at departementet anvender de
regler, hvor borgerens aktindsigtsanmodning skal behandles efter den kor-
teste frist. Departementet henviser i øvrigt til Miljøstyrelsens besvarelse.
Skatteministeriet
Skøn over departementets gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag:
174
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0175.png
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014-2016
14
12
10
7
Departementet bemærker, at der er indført en sagsbehandlingsprocedure,
hvorefter en central aktindsigtskoordinator hurtigst muligt – og senest
samme dag – videresender en modtaget anmodning om aktindsigt til kon-
torchefen og en aktindsigtsansvarlig i det fagkontor, hvor anmodningen
skal behandles. Dette sker med henblik på en hurtig fordeling og sagsbe-
handling.
Statsministeriet
Statsministeriet har indsendt følgende oplysninger om ministeriets gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag.
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014
15
13
12
9
2015
11
8
7
5
2016
13
10
8
6
Statsministeriet oplyser endvidere, at aktindsigtssager prioriteres højt i
ministeriet, og at ministeriet generelt har et stort fokus på hurtig behand-
ling af disse sager. Ministeriet bemærker, at i 2014, 2015 og 2016 blev
henholdsvis 31, 57 og 60,5 pct. af aktindsigtssagerne behandlet inden for
det udgangspunkt på 7 arbejdsdage, der er fastsat i offentlighedslovens §
36, stk. 2.
Sundheds- og Ældreministeriet
Skøn over departementets gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag:
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014-2016
18,29
14,22
12,41
9,33
Departementet bemærker, at det bestræber sig på at behandle aktind-
sigtsanmodninger inden for lovens tidsrammer, men henset til anmodnin-
gernes omfang og sagernes kompleksitet kan det være nødvendigt at bruge
længere tid på behandling af sagen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
175
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0176.png
Departementet bemærker, at det ikke opgør tidsforbrug på enkelte sagsty-
per. De nye målsætninger for sagsbehandlingstiderne har ikke ændret den
måde, som departementet tilrettelægger behandlingen af aktindsigtssager
på.
Departementet bemærker endvidere, at fristerne overordnet set er endog
meget vanskelige at overholde. Selv i meget enkle og ukomplicerede sa-
ger, hvor sagsbehandlingsfristen er 1-2 arbejdsdage, er det næsten umuligt
at overholde fristen. Dette skyldes, at 1-2 arbejdsdage hurtigt går fra en sag
modtages i departementet, journaliseres og sagsfordeles, sagsbehandles,
forelægges til godkendelse og endelig afsendes. Det samme gælder, omend
ikke i samme grad, i sager med 7-dagesfrist. Departementet opfordrer der-
for kraftigt til, at sagsbehandlingsfristerne revideres, så de er bedre over-
ensstemmende med den virkelighed, hvor sagerne sagsbehandles. Svarfri-
sten på 10 kalenderdage efter den tidligere offentlighedslov fungerede ef-
ter departementets opfattelse markant bedre.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet skønner, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ligger
på 7-8 arbejdsdage pr. sag. Departementet finder det ikke muligt at angive
et retvisende skøn for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid uden de hen-
holdsvis 5, 10 og 25 pct. sager, der har længst sagsbehandlingstid.
Der er ikke sket ændringer i forhold til tilrettelæggelsen af sagsbehandlin-
gen, men oplevelsen er, at der generelt er øget fokus på sagsbehandlingsti-
derne i aktindsigtssager. Aktindsigtssager behandles også efter den nye
offentlighedslov centralt i det juridiske kontor i departementet med inddra-
gelse af de relevante fagkontorer. Departementet bemærker i den forbin-
delse, at selv om der løbende er stort fokus på sagsbehandlingsfristerne,
kan det være vanskeligt at overholde fristerne i travle perioder og i som-
merferieperioden i juli, hvor departementet er meget tyndt bemandet.
Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet har indsendt følgende skøn over departementets gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag:
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014
25
18
16
12
2015
20
17
15
10
2016
19
16
14
10
176
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0177.png
Departementet anfører, at de nye målsætninger for sagsbehandlingstider
bl.a. har ført til, at behandlingen af aktindsigtssager er blevet centraliseret i
et nyoprettet kontor for Koncernjura, Offentlig ret og Arkiv. Formålet med
centraliseringen af behandlingen af aktindsigtsanmodninger er at opnå en
højere grad af professionalisering og ekspertise i behandlingen af aktind-
sigtssager. Et samarbejde mellem kontorets jurister og arkivmedarbejdere
samt relevante medarbejdere i ministeriet, der har kendskab til det materia-
le, som er relevant for en given aktindsigtsanmodning, sikrer, at der skabes
synergier mellem relevante kompetencer, at kvaliteten i sagsbehandlingen
øges, at sagsbehandlingstiden reduceres, og at der skabes den rigtige ba-
lance mellem på den ene side hensynet til beskyttelse af information og på
den anden side hensynet til størst mulig åbenhed i forvaltningen.
Det er dog departementets erfaring, at det til trods for de organisatoriske
tiltag kan være særdeles vanskeligt at overholde offentlighedslovens sags-
behandlingsfrister. Den tid, der medgår til indsamling af relevant materiale
fra en stor organisation, sagsbehandling, herunder afvejning af modstående
hensyn, ses i praksis ofte at overstige de foreskrevne sagsbehandlingsfri-
ster. Departementet forventer med de beskrevne tiltag dog at kunne redu-
cere sagsbehandlingstiden og dermed i højere grad overholde de foreskrev-
ne sagsbehandlingsfrister.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Opgørelse over departementets gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag.
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (slle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014-2016
30
25
21
12
Henset til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet først blev oprettet
den 28. juni 2015, har departementet ikke erfaringer med behandling af
sager efter den tidligere offentlighedslov. Departementet har udarbejdet
generelle retningslinjer for behandlingen af aktindsigtssager, der har til
formål at sikre en ensartet behandling af sagerne, samt at de prioriteres, og
at den lovbestemte frist og de konkretiserede frister i forarbejderne til of-
fentlighedsloven overholdes.
Departementet bemærker endvidere, at der løbende er foretaget konkrete
tiltag for at mindske sagsbehandlingstiden for aktindsigtsanmodninger.
177
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0178.png
Ved ministeriets oprettelse blev Juraenheden oprettet, således at alle an-
modninger om aktindsigt behandles der. Relevante akter, som anmodnin-
gen vedrører, oversendes elektronisk fra de enkelte fagkontorer, hvor Jura-
enheden tildeles elektronisk og direkte adgang til de pågældende sager og
akter i systemerne. Dokumenterne behandles af Juraenheden i Adobe
Acrobat og Pro DC, og sagerne forelægges i et elektronisk godkendelses-
forløb – også for ministeren. Der er udarbejdet en arbejdsgangsbeskrivelse
for aktindsigtssager.
Undervisningsministeriet
Opgørelse over departementets gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag:
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014
5,75
5,44
4,84
3,86
2015
8,98
6,55
5,48
3,81
2016
6,13
5,04
4,41
3,56
Gennemsnit alle 3 år
6,98
5,47
4,73
3,68
Departementet bemærker, at der i beregningerne indgår såvel foreløbige
afgørelser som endelige afgørelser i de tilfælde, hvor der er truffet flere
afgørelser i samme sag.
Behandlingen af aktindsigtssager i departementet er i større omfang end
tidligere centraliseret i departementets centrale juridiske kontor. De sager,
der behandles i departementets fagkontorer, kvalitetssikres i større grad
end tidligere af det juridiske kontor, der også løbende følger fremdriften i
sagsbehandlingen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
38
Opgørelse over departementets gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag:
(Arbejdsdage)
Gennemsnit (alle sager)
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
2014-2016
7,5
4,30
3,39
2,25
Ministeriet oplyser, at departementet den 1. januar 2014 delvist centralise-
rede opgaven med aktindsigt efter offentlighedsloven. Et kontor i departe-
mentets juridiske afdeling har således det overordnede ansvar for departe-
mentets afgørelser om aktindsigt og skal inddrages ved alle afslag eller
delvise afslag på aktindsigt. Kontoret fører desuden statistik over sagerne
38
Besvarelsen omfatter også det daværende Social- og Indenrigsministerium.
178
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0179.png
og holder øje med, at sagsbehandlingsfristerne bliver overholdt. Ministeri-
et har stor fokus på at overholde sagsbehandlingsfristerne. De helt simple
aktindsigtsanmodninger bliver oftest besvaret samme dag eller dagen efter.
Meget få sager har lang sagsbehandlingstid, og det skyldes stort set altid,
at der er tale om meget upræcise anmodninger eller anmodninger, som om-
fatter mange dokumenter. Hvis der skal foretages høringer over materialet,
betyder det også ofte, at sagsbehandlingstiden bliver forlænget betragteligt.
Der bliver altid sendt kvitteringsskrivelser, når de sagsbehandlingsfrister,
der er forudsat i forarbejderne, ikke kan overholdes, således at ansøgeren
hele tiden er informeret om den forventede sagsbehandlingstid.
Ministeriet bemærker endvidere, at det ofte træffer delafgørelser for at
kunne svare ansøgeren hurtigt. Sagsbehandlingsfristerne har ført til skær-
pet opmærksomhed herpå. Opprioriteringen af aktindsigtssager betyder
dog, at andre sager bliver nedprioriteret.
2.13.3. Høringssvar fra underliggende myndigheder
Det fremgår ikke særskilt nedenfor, hvis der er spørgsmål, som myndighe-
derne ikke har besvaret. Det fremgår heller ikke særskilt, hvis en myndig-
hed ikke i øvrigt har haft bemærkninger til erfaringerne med de nye sags-
behandlingsfrister.
Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at Arbejdstilsynet, som har markant
flest sager, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring begge har foretaget et
skøn over sagsbehandlingstiden. De øvrige data er baseret på optælling.
Opgørelse over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. aktindsigtsan-
modning:
(Skøn)
Alle sager
Uden de 5
pct. længste
Uden de 10
pct. længste
Uden de 25
pct. længste
Arbejdstilsynet
8,6 arbejdsdage
5,0 arbejdsdage
5,0 arbejdsdage
5,0 arbejdsdage
Styrelsen for
Arbejdsmarked og
Rekruttering
18,0 arbejdsdage
13,0 arbejdsdage
10,0 arbejdsdage
7,0 arbejdsdage
Arbejdsmarke-
dets Erhvervs-
sikring
7,0 arbejdsdage
5,0 arbejdsdage
-
3,0 arbejdsdage
Udbetaling
Danmark
12,3 kalender-
dage
10,2 kalender-
dage
9,1 kalender-
dage
6,4 kalender-
dage
Mange af de hørte myndigheder har ikke haft fornødent datagrundlag til at
foretage en sådan opgørelse. En myndighed har således anført, at denne
179
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
har så få sager, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er meget følsom
over for ekstra sagsskridt som f.eks. høringer vedrørende forhold omfattet
af offentlighedslovens § 30, fremfinding af dokumenter af ældre dato eller
ekstrahering.
En myndighed har anført, at denne før som nu har fokus på at svare på
aktindsigtsanmodninger så hurtigt, som det lader sig gøre at træffe en kor-
rekt og fyldestgørende afgørelse. En anden myndighed har oplyst, at det
har været nødvendigt at ændre arbejdet, f.eks. ved at indføre vagtdage og
tovholderfunktioner, for at sikre, at sagerne behandles med det samme. En
tredje myndighed har oplyst, at behandlingen af aktindsigtssager er blevet
samlet ét sted i organisationen.
En myndighed har anført, at de kortere frister betyder, at aktindsigtssager
ofte prioriteres over andre (vigtige) sager. En anden myndighed har anført,
at der med fordel kan ses på mulighederne for en mere fleksibel tilgang til
behandlingen af aktindsigtssager i ferieperioder. Offentlighedslovens for-
udsætning om, at offentlige myndigheder enten er i fuld drift eller har luk-
ket, kan give anledning til uhensigtsmæssigheder.
Flere af de hørte myndigheder har anført, at det er vanskeligt at overholde
fristerne.
Børne- og Socialministeriet
Statsforvaltningen
skønner at have brugt 1-2 uger i gennemsnit pr. aktind-
sigtssag i 2015. For så vidt angår dataudtræk skønnes Statsforvaltningens
sagsbehandlingstid at være 2,5 dage pr. sag.
Socialstyrelsen
skønner, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. ak-
tindsigtssag er under 7 arbejdsdage i de fleste sager.
Det Centrale Handicapråd
skønner, at den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid pr. aktindsigtssag er 1 uge.
Rådet for Socialt Udsatte
skønner, at den gennemsnitlige sagsbehandlings-
tid pr. aktindsigtssag er 10 dage.
En enkelt myndighed har svaret, at anmodninger om aktindsigt altid be-
handles som havende hastende karakter, mens en anden har svaret, at der
180
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0181.png
er kommet øget fokus på processen (fordeling, behandling, kvalitetssikring
og godkendelse).
En enkelt myndighed har oplyst, at det kan være svært at overholde sags-
behandlingsfristerne, da der er flere personer (og enheder) involveret i en
aktindsigtssag fra modtagelse til godkendelse.
Energi-, Klima- og Forsyningsministeriet
Opgørelse over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. aktindsigtsan-
modning:
(Skøn - arbejdsdage)
Energistyrelsen
Offentlighedsloven
Miljøoplysningsloven
GEUS
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivi-
sering
Geodatastyrelsen
DMI
Center for Detail &
Distribution
Center for Engros og
Sekretariatet
Transmission
for Energitilsy-
net
Center for Varme
Center for Ret og Ad-
ministration
Energinet.dk
Alle
sager
5-8
14,3
4
5
10
6
22
22
6
14
6-7
Uden de
5 pct.
længste
-
8,3
2-3
-
-
-
12
12
-
-
-
Uden de
10 pct.
længste
-
7,7
1-2
-
-
-
10
10
-
-
-
Uden de
25 pct.
længste
-
5,1
1-2
-
-
-
6
6
-
-
-
Energistyrelsen
vurderer, at sagsbehandlingsfristerne i de fleste tilfælde
overholdes. I de helt særlige tilfælde med et meget stort antal dokumenter
eller lignende er der i enkelte tilfælde sket overskridelse af fristen på 40
arbejdsdage, men det skal ifølge styrelsen ses i lyset af, at anmodningerne
kunne have været afvist efter ressourcereglen. Endvidere sker der indenfor
fristen en løbende udlevering af dokumenter, efterhånden som de gennem-
gås. Det har derfor som regel kun været for en afgrænset del af sagen, at
den endelige afklaring er sket senere end efter 40 arbejdsdage.
De nye målsætninger for sagsbehandlingstiderne i offentlighedsloven har
ikke ændret den måde, Energistyrelsen tilrettelægger behandlingen af ak-
tindsigtssager på, men fristerne har øget bevidstheden om, at sagerne skal
ekspederes hurtigt. Styrelsen har endvidere bemærket, at de nye frister i
offentlighedsloven ikke gælder i forhold til miljøoplysninger. Miljøoplys-
ningsloven har i § 4, stk. 3, således en særlig fristregel, som skal anvendes
parallelt med fristreglen i § 16 i den tidligere offentlighedslov og praksis i
181
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
medfør af bestemmelserne. Dette regelsæt afviger ikke væsentligt fra fri-
streglerne i den nye offentlighedslov, men Energistyrelsen søger dog i vi-
dest mulig omfang også på miljøoplysningsområdet at iagttage fristerne i
den nye offentlighedslov, hvilket formentlig har størst betydning i forhold
til de små sager, der ifølge bemærkningerne til offentlighedsloven skal
behandles inden for 1-2 arbejdsdage.
GEUS
(De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grøn-
land) bemærker, at de nye målsætninger for sagsbehandlingstiderne i of-
fentlighedsloven har ført til, at der er blevet indført en ny procedure med
henblik på at sikre hurtig sagsbehandling. Den centrale styring er således
blevet større.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
bemærker, at de nye mål-
sætninger for sagsbehandlingstiden har gjort styrelsen lidt mere opmærk-
som på at svare hurtigt på sagerne og journalisere sagerne ens, så de kan
findes let, og så sagsbehandlingstiden kan opgøres på sagerne.
Geodatastyrelsen
tilstræber at behandle anmodninger om aktindsigt hur-
tigst muligt. Desuden vil styrelsen ved den igangværende ibrugtagning af
et nyt journalsystem udarbejde detaljerede retningslinjer for behandling af
sager om aktindsigt, så det bliver lettere at følge og opgøre sagsbehand-
lingstider.
DMI
finder ikke umiddelbart, at de nye målsætninger for sagsbehandling-
stiderne har ændret den måde, DMI tilrettelægger behandlingen af aktind-
sigtssager på.
Sekretariatet for Energitilsynet
forsøger altid at overholde sagsbehand-
lingsfristerne for aktindsigtssager i de tilfælde, hvor det er muligt. I sager,
hvor dette ikke er muligt, skal den aktindsigtssøgende altid orienteres om,
hvornår materialet forventes fremsendt, samt gives en begrundelse for for-
sinkelsen. Med den nye offentlighedslov med skærpede tidsfrister er der
naturligt opstået behov for i alle tilfælde at opprioritere anmodninger om
aktindsigt. Denne opprioritering er foretaget på bekostning af sagsbehand-
ling i sekretariatets kerneopgaver. Sekretariatet vurderer endvidere, at
sagsbehandlingsfristerne efter den nye offentlighedslov kan være vanskeli-
ge at overholde i sager, hvor der enten er meget materiale, som skal gen-
nemgås, eller i de tilfælde, hvor en længere dialog med parter og den ak-
tindsigtssøgende er nødvendig. Sekretariatet bemærker endvidere, at det
kan være vanskeligt på forhånd at vurdere ressourceforbruget og dermed
182
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0183.png
hvor tidskrævende, en aktindsigtssag vil være. Derfor er ”ressourcereglen”
ofte vanskelig at anvende i praksis.
Energinet.dk
bemærker, at de nye målsætninger for sagsbehandlingstider-
ne i offentlighedsloven ikke har ændret den måde, Energinet.dk tilrettelæg-
ger behandlingen af aktindsigtssager på.
Erhvervsministeriet
Opgørelse over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. aktindsigtsan-
modning:
(Skøn - arbejdsdage)
Erhvervsstyrelsen
Gennemsnit
alle sager
2014: 6,56
2015: 5,65
2016: 5,75
4,1
5
5
6,7
2014: 5,32
2015: 4,84
2016: 4,38
9
Uden de 5
pct. længste
-
Uden de 10
pct. længste
-
Uden de 25
pct. længste
-
Finanstilsynet
Forbrugerombudsmanden
Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
3,6
-
11
5
2014: 3,5
2015: 3,7
2016: 3,7
7
3,5
-
10
4,5
2014: 3,3
2015: 3,5
2016: 3,4
6
3,2
-
7
4
2014: 2,4
2015: 3,0
2016: 2,8
4
Søfartsstyrelsen
Forbrugerombudsmanden
oplyser, at mange aktindsigtssager kan afsluttes
efter få dages sagsbehandling, ofte fordi den aktindsigtssøgende har præci-
seret sin anmodning. Giver anmodningen anledning til mere komplicerede
overvejelser, eller kræver den et større ekstraheringsarbejde, behandles
anmodningen normalt inden for 7 arbejdsdage. Forbrugerombudsmanden
oplyser endvidere, at de nye målsætninger for sagsbehandlingstiden har
medført en skærpet opmærksomhed på prioriteringen af aktindsigtssager.
Erhvervsstyrelsen
har udarbejdet en model, hvor der føres et nøje overblik
over aktindsigtssager i styrelsen. Modellen – hvor også registrering af fri-
ster indgår – understøtter dels sagsbehandlingen i de enkelte sager, dels en
sikring af, at frister i de enkelte sager overholdes. Der er således tale om en
ændret måde at tilrettelægge behandlingen af aktindsigtssager på som føl-
ge af de nye målsætninger for sagsbehandlingstider. Erhvervsstyrelsen
bemærker endvidere, at styrelsen i stort omfang overholder fristerne for
behandling af aktindsigtssager. Eventuelle fristoverskridelser skyldes i de
183
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0184.png
fleste tilfælde, at akterne skal hentes fra fjernarkiv mv., tunge og omfatten-
de sager, eksterne høringer af virksomheder, eller at anmoder ikke selv
vender tilbage efter forsøg på at opnå præcisering af anmodningen.
Finanstilsynet
har skærpet fokus på sagsbehandlingstiderne, herunder de i
forarbejderne forudsatte gradueringer afhængigt af sagens kompleksitet.
Patent- og Varemærkestyrelsen
har opdateret og indarbejdet interne vej-
ledninger om sagsbehandlingen i relevante dele af organisationen.
Sikkerhedsstyrelsen
oprettede i efteråret 2014 teams på de forskellige om-
råder for juridisk support, herunder aktindsigt. I sommeren 2016 er der
kommet større fokus på sagsstyring, og der er blevet knyttet administrativ
support til teamet. Ydermere er der de seneste år blevet arbejdet på at op-
rette et kvalitetsstyringssystem og at blive ISO-certificeret i 2017. Under
denne proces er der på aktindsigtsområdet udarbejdet procedurer og in-
strukser på stort og småt relaterende til behandlingen af aktindsigtssager.
Disse tre faktorer medvirker alle til, at styrelsens gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid er faldende.
Finansministeriet
Opgørelse over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. aktindsigtsan-
modning:
(Skøn - arbejds-
dage)
Alle sager
Uden de 5 pct.
længste
Uden de 10 pct.
længste
Uden de 25 pct.
længste
Modernise-
ringsstyrel-
sen
12
10
9
7
Digitalise-
ringsstyrel-
sen
6,9
6
5
4
Statens
Admini-
stration
3-7
-
-
-
Statens IT
Center for
offentlig
Innovation
-
-
-
-
1-2
-
-
-
Moderniseringsstyrelsen
skønner, at de nye sagsbehandlingsfrister ikke har
ændret den måde, styrelsen tilrettelægger behandlingen af aktindsigtssager
på. Fristerne har dog skærpet opmærksomheden på sagsbehandlingstiden
samt gjort interne godkendelsesprocesser vanskeligere.
Digitaliseringsstyrelsen
oplyser, at de nye målsætninger for sagsbehand-
lingstider ikke har medført væsentlige ændringer, men at der er mere fokus
på tidsfrister, borgernes rettigheder i forhold til fristudsættelse og udarbej-
delse af nye interne retningslinjer.
184
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0185.png
Statens Administration
oplyser, at der er et væsentligt tydeligere fokus på
sagsbehandlingstid, princippet om meraktindsigt og den rette forståelse og
tolkning af den aktindsigtssøgendes ansøgning, herunder en skærpelse af
anmodningens omfang med det formål at sikre et fornuftigt ressourcefor-
brug.
Statens IT
har informeret bredt i organisationen om, at der er skærpede
frister for behandling, og at bestillinger i forbindelse med anmodning om
aktindsigt skal prioriteres.
Forsvarsministeriet
Opgørelse over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. aktindsigtsan-
modning:
(Skøn)
Alle sager
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
Samlet for styrelserne
Ca. 2 uger
8 arbejdsdage
7 arbejdsdage
5 arbejdsdage
Styrelserne bemærker, at målsætningerne ofte medfører, at andre vigtige
og presserende sager må vige for behandlingen af aktindsigtsanmodninger.
Det oplyses, at målsætningerne kan være vanskelige at overholde henset
til, at der ofte skal bruges tid på at få afgrænset og konkretiseret, hvad der
er omfattet af anmodningen om aktindsigt. Der er desuden også et betyde-
ligt omfang af meget omfattende sager. Fristen på de 7 arbejdsdage kan
også være vanskelig at overholde, hvis sagen forudsætter høring af andre
offentlige myndigheder eller private aktører og eventuelt efterfølgende
partshøring mv.
Justitsministeriet
Opgørelse over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. aktindsigtsan-
modning:
(Skøn - arbejdsda-
ge)
Civilstyrelsen
Datatilsynet
Den Uafhængige
Politiklagemyndig-
hed
Direktoratet for
Kriminalforsorgen
Gennemsnit
alle sager
-
7,2
13 dage
Uden de 5
pct. længste
-
4,6
10 dage
Uden de 10
pct. længste
-
3,6
7 dage
Uden de 25 pct.
længste
-
2,3
6 dage
-
-
-
-
185
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0186.png
Domstolsstyrelsen
PET
Pressenævnet
Rigsadvokaten
Rigspolitiet
2014: 6,5
2015: 2,5
2016: 7,5
-
3
-
16
-
-
-
-
15
-
-
-
-
12
2014: 3,5
2015: -
2016: 4
-
-
-
8
Civilstyrelsen
oplyser, at de nye målsætninger bl.a. har ført til en håndbåret
proces gennem modtagelse, visitation og oprettelse af sagen, så den tid, der
medgår, før en ansøgning om aktindsigt når frem til sagsbehandleren, be-
grænses mest muligt. Hertil kommer den nødvendige prioritering af selve
sagsbehandlingen. Det er herudover styrelsens erfaring, at lovens målsæt-
ning om 1-2 arbejdsdage sjældent kan opfyldes, ligesom styrelsen relativt
ofte også må meddele ansøger, at anmodningen ikke kan færdigbehandles i
løbet af 3-7 arbejdsdage.
Datatilsynet
og
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
oplyser, at de nye
målsætninger for sagsbehandlingstiderne ikke har ændret deres tilrettelæg-
gelse af sagerne. Datatilsynet bemærker samtidig, at de meget korte frister
kan vanskeliggøre tilrettelæggelsen og prioriteringen af tilsynets øvrige
opgaver.
Direktoratet for Kriminalforsorgen
oplyser, at 4 sager er behandlet på 1-2
arbejdsdage, 9 er behandlet på 3-7 arbejdsdage, og 1 sag er behandlet in-
den for 14 arbejdsdage. Direktoratet oplyser endvidere, at aktindsigtssager-
ne behandles forlods og med fokus på de frister, der er angivet i vejlednin-
gen til offentlighedsloven.
Domstolsstyrelsen
oplyser, at der som følge af de nye målsætninger for
sagsbehandlingstider er kommet større fokus på at give aktindsigt i de do-
kumenter, hvor retten til aktindsigt er utvivlsom, og så vende tilbage sene-
re vedrørende de resterende dokumenter.
PET
oplyser, at de foretager en øget kontrol med, at sagsbehandlingstider-
ne overholdes, herunder en indledende visitation og fordeling under hen-
syn til den enkelte medarbejders mulighed for at besvare anmodningen
hurtigt.
Pressenævnet
har oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de
5 sager (ca. 25 pct.), der har den længste sagsbehandlingstid, er ca. 7 ar-
bejdsdage. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 2 sager (ca. 10
186
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0187.png
pct.), der har den længste sagsbehandlingstid, er 8 arbejdsdage. Sagen med
den længste sagsbehandlingstid har taget 9 arbejdsdage at behandle.
Rigsadvokaten
oplyser, at der er stor opmærksomhed på at overholde sags-
behandlingsfristerne i aktindsigtssager, og det vurderes, at fristerne for
behandling af aktindsigtssager i vid udstrækning overholdes.
Rigspolitiet
finder, at de nye målsætninger for sagsbehandlingstiden har
ændret Rigspolitiets tilrettelæggelse af behandlingen af aktindsigtssager,
idet aktindsigtssagerne prioriteres endnu højere end tidligere. Dette giver
sig blandt udtryk ved korte interne deadlines, udpegning af medarbejdere,
som har ansvaret for oprettelse af aktindsigtssager, samt et generelt kom-
petenceløft blandt medarbejderne til behandling af aktindsigtssagerne.
Rigspolitiet finder i øvrigt, at det er problematisk, at de nye sagsbehand-
lingsfrister påvirker sagsbehandlingstiden for Rigspolitiets øvrige hastende
sager – herunder sager af politioperativ karakter – idet aktindsigtssagerne
på grund af de korte frister skal prioriteres forud for disse.
Kirkeministeriet
Stiftsadministrationerne
vurderer generelt, at den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid – med visse udsving – ligger på 3-5 dage. Der er ligeledes en
generel tendens til, at stiftsadministrationerne har opprioriteret behandlin-
gen af sager om aktindsigt på bekostning af de øvrige sager, der behandles
af stiftsadministrationerne.
Kulturministeriet
Opgørelse over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. aktindsigtsan-
modning:
(Skøn - arbejdsda-
ge)
Rigsarkivet
Slots- og Kul-
turstyrelsen
Det Danske Fil-
minstitut
Gennemsnit alle
sager
3,9
9
11
Uden de 5 pct.
længste
2,9
4
4
Uden de 10
pct. længste
2,4
3
4
Uden de 25
pct. længste
1,75
3
4
Rigsarkivet
bemærker, at det meget hurtigt efter modtagelsen af en aktind-
sigtsbegæring foretager en vurdering af sagens omfang og kompleksitet for
at vurdere, om der bør kunne træffes afgørelse i sagen efter den korteste
frist (1-2 arbejdsdage).
187
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0188.png
Slots- og Kulturstyrelsen
bemærker, at de nye sagsbehandlingsfrister gene-
relt har ført til en større fokus på overholdelse af frister, men at det samti-
dig kan medføre en nedprioritering af andre opgaver. Styrelsen bemærker
endvidere, at sagerne kan være udfordrende, særligt når der skal bruges
oplysninger fra andre enheder.
Det Danske Filminstitut
bemærker, at de nye sagsbehandlingsfrister som
oftest medfører, at behandlingen af aktindsigtssager skal påbegyndes
straks fra det tidspunkt, de modtages. Størstedelen af sagerne giver for
instituttets vedkommende anledning til gennemgang og ekstrahering, da
akterne i 90 pct. af tilfældene indeholder oplysninger omfattet af offentlig-
hedslovens § 30. I disse tilfælde skal der ligeledes foretages høring af de
parter, som oplysningerne angår. Det er instituttets opfattelse, at der i disse
tilfælde er et klart misforhold mellem en forventet sagsbehandlingstid på
højst 7 dage og det arbejde og de krav, der typisk er forbundet med be-
handlingen af aktindsigtsanmodningerne. Instituttet bemærker endvidere,
at beskrivelsen i bemærkningerne til § 36, stk. 2, ikke rummer alle sagsty-
per. Der er således en række sagstyper, som efter instituttets opfattelse er
for omfangsrige til at kunne færdigbehandles inden for 7 arbejdsdage, men
som omvendt ikke er komplekse nok til at kunne begrunde en sagsbehand-
lingsfrist på 14 arbejdsdage.
Miljø- og Fødevareministeriet
39
Miljøstyrelsen
oplyser, at såfremt der søges om aktindsigt i en sag, der som
udgangspunkt skal behandles efter miljøoplysningslovens regler, følger det
af miljøoplysningsloven, at sagen som udgangspunkt skal være afgjort
inden 10 dage, jf. lovens § 4, stk. 1, der henviser til den tidligere offentlig-
hedslovs § 16, stk. 2. I det omfang, en anmodning om aktindsigt skal be-
handles både efter miljøoplysningsloven og den nye offentlighedslov, kan
det principielt komme på tale at dele sagen op i to sager, hvor der dermed
gælder forskellige sagsbehandlingsregler. Det vil dog i praksis være yderst
vanskeligt at arbejde med to forskellige tidsfrister for sagens behandling.
Derfor er det besluttet, at fra 1. juni 2014 skal aktindsigtsanmodninger
besvares både i henhold til miljøoplysningslovens frister samt efter den
39
Fra den 1. februar 2017 består Miljø- og Fødevareministeriet af departementet, fire
styrelser og den selvejende institution Madkulturen. De fire styrelser er Miljøstyrelsen,
der er en sammenlægning af den tidligere Miljøstyrelse og den tidligere Styrelse for
Vand- og Naturforvaltning (SVANA), Fødevarestyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrel-
sen, der har skiftet navn fra det tidligere NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen, som
nu også omfatter Kystdirektoratet. Styrelserne har besvaret høringen før organisations-
ændringen.
188
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
nye offentlighedslovs skærpede frister og målsætninger for, hvor hurtigt en
myndighed bør bestræbe sig på at færdigbehandle en aktindsigtsanmod-
ning. Det betyder, at simple sager skal afgøres inden for 1-2 arbejdsdage,
andre sager inden for 3-7 arbejdsdage, sager med stort antal dokumenter
mv. inden for 14 arbejdsdage og særlig omfattende sager inden for 40 ar-
bejdsdage. Endelig skal alle sager være afgjort senest efter 2 måneder, jf.
miljøoplysningslovens § 4, stk. 3.
Naturstyrelsen og SVANA
(Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) oply-
ser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. aktindsigtsanmodning er
6,5 arbejdsdage. Styrelsen bemærker endvidere, at selv om ca. 99 pct. af
alle styrelsernes aktindsigtssager behandles efter miljøoplysningsloven og
den tidligere gældende offentlighedslov, er det alligevel den nye offentlig-
hedslovs sagsbehandlingsfrister, der efter Miljø- og Fødevareministeriets
interne regler gælder i alle tilfælde. Den ændring har betydet, at der er
kommet (fornyet) fokus på sagsbehandlingstiderne. Alle styrelsernes ak-
tindsigtssager tilrettelægges nu med udgangspunkt i overholdelse af frister-
ne i den nye offentlighedslov. Sagerne bliver ved modtagelsen forhånds-
vurderet i forhold til den estimerede sagsbehandlingstid, og der bliver fast-
sat en frist i overensstemmelse hermed i styrelsens sagsbehandlingssystem.
Der bliver også foretaget koncernfælles målinger af sagsbehandlingsfri-
sterne med udgangspunkt i offentlighedslovens fristangivelser med henblik
på at monitorere sagsbehandlingstiderne.
NaturErhvervstyrelsen
bemærker, at der er kommet mere fokus på, at ak-
tindsigtssagerne behandles indenfor fristerne, hvilket har betydet højere
prioritering af disse sager. Det tilstræbes, at de fleste sager afsluttes inden-
for 7 arbejdsdage. Sagsbehandlingstiden for de mindre omfangsrige sager
skønnes at være blevet mindre grundet den øgede opmærksomhed på fri-
ster.
Kystdirektoratet
bemærker, at behandlingen af aktindsigtssager er flyttet
fra sagsbehandlere til specialister.
Fødevarestyrelsen
oplyser, at oplysninger om den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid i aktindsigtssager ikke fremgår af styrelsens journal eller tids-
registreringssystemer, og at det derfor har været nødvendigt at foretage en
manuel optælling. Der er på den baggrund ikke taget højde for forskellen
mellem arbejdsdage og kalenderdage, og opgørelsen er således foretaget
på baggrund af en optælling af kalenderdage (uden fradrag af weekender,
ferier mv.). Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er herefter opgjort til
189
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0190.png
8,82 kalenderdag pr. sag. Fratrækkes de 5 pct. mest tidskrævende sager er
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 6,99 kalenderdage pr. sag. Fratræk-
kes de 10 pct. mest tidskrævende sager er den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid 5,79 kalenderdage pr. sag. Fratrækkes de 25 pct. mest tidskræven-
de sager er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 3,33 kalenderdage pr.
sag. Styrelsen har endvidere bemærket, at der er gjort meget for at øge
opmærksomheden på sagerne, men at der ikke er ændret sagsgange.
Personaleadministrationen
bemærker, at en aktindsigtsanmodning skal
afgøres så hurtigt som muligt og med tæt inddragelse af den aktindsigtssø-
gende. Hvis sagen ikke kan afgøres inden 7 arbejdsdage fra modtagelsen af
anmodningen, skal ansøger orienteres herom og om begrundelsen herfor.
Sagsbehandleren skal overfor ansøger fastsætte en holdbar ny frist. Perso-
naleadministrationen har på grund af skift i medarbejderstaben ikke mulig-
hed for at svare på, om de nye målsætninger for sagsbehandlingstiderne
har ændret den måde, som myndigheden tilrettelægger behandlingen af
aktindsigtssager på.
Skatteministeriet
Opgørelse over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. aktindsigtsan-
modning:
(Arbejdsdage)
Gennemsnit alle sager
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
Uden de 25 pct. længste
SKAT
30 arbejdsdage
10 arbejdsdage
9 arbejdsdage
8,5 arbejdsdage
Skatteankestyrelsen
7 kalenderdage
5 kalenderdag
4 kalenderdage
2 kalenderdage
Spillemyndigheden
-
-
-
-
Spillemyndigheden
vurderer, at de fleste sager gennemføres på få dage.
SKAT
oplyser, at de har stor fokus på behandling af aktindsigtssager, her-
under sagsbehandlingstiden. Det er SKATs erfaring, at der ikke er mulig-
hed for at overholde de nye sagsbehandlingsfrister, når der er tale om sa-
ger, der omfatter et omfangsrigt materiale og/eller strækker sig over en
længere periode. Tilsvarende kan de nye sagsbehandlingstider ikke over-
holdes, når der skal foretages ekstrahering af oplysninger fra en flerhed af
dokumenter. Det er endvidere SKATs erfaring, at der i mange sager træf-
fes både to og flere delafgørelser. Af yderligere eksempler på sager, hvor
det kan være svært at overholde de nye sagsbehandlingsfrister, nævner
SKAT sager, hvor materialet ligger på arkiv flere steder i landet som følge
af omstruktureringer.
190
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Det er
Skatteankestyrelsens
helt klare erfaring, at det kan være meget van-
skeligt at overholde tidsfristerne i sager, som ikke er helt oplagte eller
ukomplicerede.
Sundheds- og Ældreministeriet
Det Etiske Råd
og
National Videnskabsetisk Komité
skønner, at den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid er 2-3 dage.
Styrelsen for Patientsikkerhed
har ikke en samlet opgørelse over styrelsens
gennemsnitlige sagsbehandlingstid, men et forsigtigt skøn vil være, at en
stor del af sagerne har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 6 timer.
Styrelsen har haft sager, der er blevet besvaret inden for få timer, men sty-
relsen har også haft sager, hvor det er blevet tilstræbt at færdigbehandle
anmodningerne inden for 40 arbejdsdage. De nye sagsbehandlingstider har
medført en række ændringer i interne procedurer mv. for behandling af
aktindsigtssager, hvor der er større fokus på sagsbehandlingstider og fri-
ster. Styrelsen har fra 2016-2017 fået en ny intern organisation, og der er
bl.a. blevet oprettet et kontor, der har som en af dets opgaver at koordinere
aktindsigtsanmodninger efter offentlighedsloven internt på tværs af styrel-
sens øvrige kontorer. Dette forventes også at ville medføre et øget fokus på
behandlingen af aktindsigtssagerne i styrelsen, herunder fristerne herfor.
Sundhedsstyrelsen
skønner, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid lig-
ger på 5-7 arbejdsdage. Styrelsen vurderer endvidere, at 75 pct. af sagerne
eller mere besvares inden for fristen. Styrelsen anfører, at de nye målsæt-
ninger for sagsbehandlingstiderne ikke har ændret den måde, styrelsen
tilrettelægger behandlingen af dens sager om aktindsigt på. Styrelsens in-
terne regningslinjer er dog blevet opdateret.
Lægemiddelstyrelsen
vurderer, at ca. to tredjedele af sagerne færdigbe-
handles inden for fristen. Det er generelt styrelsens indtryk, at en fast frist i
loven hjælper til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Sundhedsdatastyrelsen
skønner, at der i gennemsnit anvendes 9 timer pr.
sag. Styrelsen bemærker, at det ikke er muligt at angive den gennemsnitli-
ge sagsbehandlingstid uden de henholdsvis 5, 10 og 25 pct. sager, der har
længst sagsbehandlingstid. Styrelsen bemærker endvidere, at det ikke er
muligt at svare på effekten af de nye målsætninger for sagsbehandlingsti-
der, fordi styrelsen kun har eksisteret siden november 2015. Det er ofte en
191
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0192.png
udfordring for styrelsen at nå at færdigbehandle aktindsigtssager inden for
tidsfristerne.
Statens Serum Institut
har ikke en opgørelse over den gennemsnitlige sags-
behandlingstid pr. sag. Instituttet bemærker, at de nye målsætninger for
sagsbehandlingstider ikke i væsentlig grad har ændret den måde, som
myndigheden tilrettelægger behandlingen af aktindsigtssager på, men det
skønnes, at der nu er endnu mere fokus på tidsfristerne.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Opgørelse over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. aktindsigtsan-
modning
(Skøn - arbejds-
dage)
Gennemsnit alle
sager
Uden de 5 pct.
længste
Uden de 10 pct.
længste
Uden de 25 pct.
længste
Banedanmark
Bygningssty-
relsen
10 dage
9 dage
9 dage
8 dage
Vejdirektora-
tet
6,8 timer
-
-
-
Trafik, Bygge og
Boligstyrelsen
-
-
-
-
-
-
-
-
Banedanmark
oplyser, at der ikke findes en opgørelse over de gennemsnit-
lige sagsbehandlingstider, men at det skønnes, at størstedelen af anmod-
ningerne behandles inden for 7 arbejdsdage og mere end 3 dage. Banedan-
mark oplyser endvidere, at de nye målsætninger for sagsbehandlingstider
har medført, at området er blevet opprioriteret, og at der i den forbindelse
er gjort flere tiltag for at behandle sagerne inden for fristerne, herunder
systematisering af behandling af anmodninger om aktindsigt, flere ressour-
cer mv.
Bygningsstyrelsen
og
Vejdirektoratet
oplyser, at de nye målsætninger for
sagsbehandlingstider ikke har ændret den måde, som de tilretter behandlin-
gen af aktindsigtssager på. Bygningsstyrelsen bemærker generelt, at styrel-
sen har mange dokumenttunge sager, der ofte kræver meget tid til gennem-
gang samt ekstern høring, og at den skærpede frist gør, at de ofte ikke kan
give et endeligt svar inden fristen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Opgørelse over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. aktindsigtsan-
modning:
192
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0193.png
(Skøn - arbejds-
dage)
Styrelsen for
Forskning og
Uddannelse
4,3
4,1
4,0
2,9
Gennemsnit alle
sager
Uden de 5 pct.
længste
Uden de 10 pct.
længste
Uden de 25 pct.
længste
Styrelsen for
Forskning og
Uddannelse
(DFF)
12,4
10,3
9,4
6,8
Styrelsen for
Forskning og
Uddannelse
(UVVU)
8,7
7,1
4,9
3,5
Styrelsen for
Institutioner og
Uddannelsesstøtte
8,0
-
-
-
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
har, herunder som sekretariat for
Det Frie Forskningsråd og Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelig-
hed, løbende tilstræbt at behandle aktindsigtssager så hurtigt og hensigts-
mæssigt som muligt. På den baggrund har de nye målsætninger for sagsbe-
handlingstiderne ikke i det væsentlige ændret den måde, som styrelsen har
tilrettelagt behandlingen af aktindsigtssager på. De nye målsætninger har
dog sat et fornyet og skærpet fokus på behandlingen af sagerne.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
skønner, at sagsbehand-
lingstiden er mellem 50 og 100 timer i under 5 pct. af aktindsigtsanmod-
ningerne, og at sagsbehandlingstiden er ca. 50 timer i 10 pct. af sagerne.
Styrelsen har ikke herudover mulighed for at lave et retvisende skøn. De
nye målsætninger for sagsbehandlingstiden har medført, at styrelsen har
haft nedsat en offentlighedslovsgruppe, som hurtigt kunne træde sammen
og drøfte vanskelige sager. Derudover betyder den nye offentlighedslov, at
der nødvendigvis må være et skærpet fokus på, at anmodninger om aktind-
sigt straks skal fordeles til det kontor, som skal behandle anmodningen om
aktindsigt. Det er vurderingen, at det generelt kan være en udfordring at
behandle aktindsigtsanmodningerne inden for fristerne i offentlighedslo-
ven. Dette skyldes ikke mindst, at den nye offentlighedslov kræver flere
individuelle vurderinger, hvilket tager tid.
Udenrigsministeriet
Institut for Menneskerettigheder
anslår, at den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid pr. sag er 3 dage.
IFU
(Investeringsfonden for Udviklingslande) skønner, at den gennemsnit-
lige sagsbehandlingstid er en arbejdsuge. IFU bemærker, at de nye målsæt-
ninger for sagsbehandlingstiderne ikke har ændret den måde, hvorpå IFU
tilrettelægger behandlingen af aktindsigtssager, da IFU alene modtager
anmodninger, som omfatter et stort antal dokumenter eller juridiske
193
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0194.png
spørgsmål af kompliceret karakter, og derfor anmodninger, som altid er
meget tidskrævende. IFU bemærker endvidere, at de nye sagsbehandlings-
frister ikke tager højde for anmodninger, som omfatter et stort antal doku-
menter eller juridiske spørgsmål af kompliceret karakter, hvilket gør det
svært at overholde tidsfristerne ved meget ressourcekrævende anmodnin-
ger.
DIIS
(Dansk Institut for Internationale Studier) skønner, at den gennem-
snitlige sagsbehandlingstid er 1 time pr. sag i 2016.
DIPD
(Dansk Institut for Flerpartisamarbejde) besvarer størstedelen af
aktindsigtssagerne indenfor de sagsbehandlingsfrister, der er anført i forar-
bejderne. DIPD forsøger altid at besvare anmodninger så hurtigt som mu-
ligt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Opgørelse over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. aktindsigtsan-
modning:
(Skøn)
Flygtninge-
nævnet
8 timer
7 timer
6 timer
5 timer
Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og
Integration
6,9 dage
6,2 dage
5,7 dage
4,7 dage
Udlændinge-
nævnet
-
-
-
-
Udlæn-
dingesty-
relsen
-
-
-
-
Gennemsnit alle
sager
Uden de 5 pct.
længste
Uden de 10 pct.
længste
Uden de 25 pct.
længste
Udlændingenævnet
oplyser, at nævnet ikke er i besiddelse af en opgørelse
over nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag. Da sagerne i
nævnet samtidig indeholder personoplysninger, som vil skulle anonymise-
res, såfremt en anmodning om aktindsigt kan imødekommes, bestræber
nævnet sig på at kunne besvare en aktindsigtsanmodning efter offentlig-
hedsloven, som ikke er en klage over afslag på aktindsigt, inden for syv
dage. Udlændingenævnet finder samlet, at de nye målsætninger for sags-
behandlingstiderne i aktindsigtssager efter offentlighedsloven ikke væ-
sentligt har ændret den måde, som Udlændingenævnet tilrettelægger be-
handlingen af sagerne på.
Udlændingestyrelsen
oplyser, at det ikke er muligt hverken statistisk
eller skønsmæssigt for styrelsen at opgøre den gennemsnitlige sagsbe-
194
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
handlingstid pr. aktindsigtsanmodning. Styrelsen bemærker endvidere,
at styrelsen har mere fokus på, at aktindsigtssager prioriteres i det daglige
arbejde, herunder at dialog med ansøgerne etableres tidligt i forløbet.
Enkelte fagkontorer, der har haft mange aktindsigtssager, har koordine-
ret aktindsigtsarbejdet hos en medarbejder. Enkelte fagkontorer, der har
haft mange aktindsigtssager, har haft vanskeligt ved at overholde de me-
get korte sagsbehandlingsfrister, der er forudsat i forarbejderne til offent-
lighedsloven, idet tilgangen af aktindsigtssager ofte er karakteriseret
ved, at flere forskellige nyhedsmedier anmoder om aktindsigt i identisk
eller beslægtet materiale på samme tid og på et tidspunkt, hvor de med-
arbejdere, der har forudsætningerne for at behandle anmodningerne, er
optaget af at behandle og håndtere den eller de underliggende sager, der
har givet anledning til aktindsigtsanmodningen, herunder i form af mini-
sterbetjening.
Flygtningenævnet
bemærker, at der ikke er sket nogen ændring i nævnets
tilrettelæggelse af sagsbehandlingen af aktindsigtssager under de nye mål-
sætninger for sagsbehandlingstiderne.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
oplyser, at styrel-
sen har foretaget en række tiltag efter ikrafttrædelsen af den nye offent-
lighedslov. Hvert fagkontor har udpeget to aktindsigtsansvarlige og ak-
tindsigtsanmodninger efter offentlighedsloven koordineres som ud-
gangspunkt af ledelsessekretariatet. Styrelsen oplyser endvidere, at der
primo 2014 blev udarbejdet en vejledning for behandling af sager om
aktindsigt i medfør af offentlighedsloven for at sikre, at sagerne priori-
teres, at frister overholdes samt at de behandles ensrettet i styrelsens
fagkontorer. Styrelsen bemærker, at der ikke sket ændringer i styrelsens
overholdelse af frister, og at sagerne med længst sagsbehandlingstid er
ligeligt fordelt i forhold til før og efter juni 2013.
Undervisningsministeriet
Styrelsen for IT og Læring
skønner, at den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid er 5-7 arbejdsdage. Styrelsen oplyser endvidere, at der kun er et
begrænset antal sager, hvorfor der ikke har været anledning til at ændre
tilrettelæggelsen af arbejdet med aktindsigtssager som følge af de nye fri-
stregler. Sager om aktindsigt har altid været højt prioriteret.
Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet
skønner, at den gennemsnitlige sags-
behandlingstid er 6 arbejdsdage. I styrelsen behandles aktindsigtssager
195
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
som hidtil i fagkontorer, da de i forvejen er bedst inde i sagerne. Der er fo-
kus på overholdelse af fristreglerne, herunder 7-dages-fristen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Ankestyrelsen
har ikke en opgørelse over sagsbehandlingstider. Ankesty-
relsen har fastlagt skærpede interne retningslinjer for sagsgangen i sager
om aktindsigt, der skulle imødekomme muligheden for at overholde sags-
behandlingsfristen i loven. Styrelsen bestræber sig på at overholde fristen
på 7 arbejdsdage. Det er dog ikke muligt at overholde lovens frist i en ræk-
ke sager. Sagsgangene i styrelsen er tilrettelagt sådan og medarbejderne
instruerede om, at aktindsigtssager prioriteres og behandles hurtigst mu-
ligt, men ofte er Ankestyrelsen dog i dialog med den aktindsigtssøgende –
også ud over det i bemærkningerne til § 9 forudsatte. Denne dialog fører
efter Ankestyrelsens erfaring til et mere tilfredsstillende (og brugbart) re-
sultat for den aktindsigtssøgende, end hvis der blev truffet en formaliseret
afgørelse ud fra de foreliggende oplysninger. Dialogen medfører imidlertid
ofte, at fristen må overskrides (med få dage). Styrelsen er også i en del
tilfælde nødsaget til at indhente høringssvar fra andre (f.eks. om oplysnin-
ger omfattet af § 30, nr. 2), hvorfor fristerne heller ikke her kan overhol-
des. Det er styrelsens opfattelse, at medarbejderne er meget opmærksom-
me på lovens sagsbehandlingsfrister, og at disse i høj grad bestræbes over-
holdt.
Det Kommunale Tilsyn
oplyser, at Statsforvaltningen ikke registrerer den
tid, der bruges på behandling af anmodninger om aktindsigt, særskilt. Til-
synet kan derfor ikke svare på, hvad myndighedens gennemsnitlige sags-
behandlingstid pr. sag er. Anmodninger om aktindsigt er altid blevet prio-
riteret forud for andre sager.
Danmarks Statistik
skønner, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr.
sag er 4 dage. Dette er uændret, når der reguleres i forhold til sager med
lang sagsbehandlingstid.
De Økonomiske Råds Sekretariat
oplyser, at der bruges ganske få timer.
KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og
Forskning
skønner, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ca. 1 må-
ned pr. sag.
196
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0197.png
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
skønner, at den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid er ca. 7 arbejdsdage, mens den er ca. 5 ar-
bejdsdage, når der korrigeres for sager med lang sagsbehandlingstid. SFI
bemærker endvidere, at de nye målsætninger for sagsbehandlingstiderne
har medført, at aktindsigt får en uforholdsmæssig høj prioritet – også når
der ikke synes at være behov for et hurtigt svar. SFI har som forskningsin-
stitution dog få anmodninger om aktindsigt, hvorfor de nye sagsbehand-
lingsfrister ikke har særlig betydning.
Kommunernes Lønningsnævns Sekretariats
gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid er 5 dage. Der er kun behandlet 4 sager, hvoraf de to har samme,
længste sagsbehandlingstid. Hvis én af disse sager undtages fra opgørel-
sen, bliver den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 4,7 dage.
Sekretariatet for Valgbarhedsnævnets
gennemsnitlige sagsbehandlingstid
pr. aktindsigtsanmodning er 7 arbejdsdage. Det bemærkes dog, at én af
anmodningerne om aktindsigt fra 2016 fortsat behandles på tidspunktet for
besvarelsen (30. januar 2017). Målsætningerne for sagsbehandlingstiderne
har ikke ændret sig.
Sekretariatet for Valgnævnets
gennemsnitlige sagsbehandlingstid ligger på
36 arbejdsdage. Det bemærkes dog, at sagerne også indeholder en større
mængde dokumenter fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, og at den lan-
ge sagsbehandlingstid primært kan henføres til denne del af sagen. Mål-
sætninger for sagsbehandlingstiderne har ikke ændret sig.
2.13.4. Høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) og
Danske Regioner
Der er indhentet bidrag fra KL og Danske Regioner, som desuden har stået
for at sammenfatte høringssvarene fra kommuner og regioner.
KL
KL skønner, at de i gennemsnit bruger 30 timer pr. aktindsigtssag.
KL har indsendt følgende skøn over den gennemsnitlige sagsbehandlings-
tid:
(Antal timer)
Gennemsnit 95 pct. sager
Uden de 5 pct. længste
Uden de 10 pct. længste
2014-2016
Ca. 30
Ca. 25
Ca. 20
197
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0198.png
Uden de 25 pct. længste
Ca. 15
KL oplyser endvidere, at kommunerne ikke har en opgørelse over den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag. Kommunerne skønner dog, at langt
de fleste anmodninger behandles inden for 7 arbejdsdage. Dette er gen-
nemsnittet for ukomplicerede sager, hvorimod de omfangsrige sager tager
betydeligt længere tid, særligt når der er tale om sager, hvor flere eller alle
kerneområder og/eller fagforvaltninger skal involveres.
Flere kommuner angiver, at det ikke er muligt at give et mere detaljeret
skøn over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid uden de henholdsvis 5,
10 og 25 pct. sager, der har taget længst tid at sagsbehandle, da usikker-
hedsfaktorerne ved et sådant skøn er for store. Mange kommuner beskri-
ver, at det er en udfordring at imødekomme anmodninger om aktindsigt
”snarest”, når anmodningen kommer umiddelbart før eller under en perio-
de, hvor en afdeling/myndighed har lukket, selvom det ikke er en lovmæs-
sig feriedag, f.eks. mellem jul og nytår i 2016, hvor der var fire arbejdsda-
ge. Det samme kan være tilfældet i dagene op til påske.
Fristerne beskrives af kommunerne endvidere som værende restriktive,
rent praktisk vanskelige at honorere og af nogle af kommunerne som di-
rekte urealistiske af samme grunde som nævnt ovenfor, men også fordi
selv kortvarigt kursus- eller sygefravær hos den medarbejder, der er sags-
behandler, kan medføre, at fristen overskrides. Dette gælder særligt for
aktindsigtssøgende ”uden særlig interesse”, idet det bemærkes, at den af
hensyn til fristerne nødvendige prioritering af begæringen kan virke uhen-
sigtsmæssig set i forhold til andre presserende opgaver. En enkel kommu-
ne påpeger, at overholdelse af fristerne udfordres af, at indsigt i arkiverede
data om personers rent private forhold skal forbi Datatilsynet. Dette kan
forsinke adgang, idet Datatilsynets svarfrist estimeres til 30 dage. KL fin-
der dette relevant at nævne, idet der kan være indsigtsbehandlinger, der er
afhængige af eksterne myndigheder. Kommunen er i disse tilfælde ikke
herre over sagsbehandlingstiden.
Endelig bemærker flere kommuner, at det ofte er journalister, der anmoder
om aktindsigt. I nogle kommuner udgør disse anmodninger helt op til 90
pct. af det samlede antal. Det bemærkes i forlængelse heraf, at tallet er
stigende, og at det henset til den skærpede besvarelsesfrist på 1-2 dage for
kommuner er vanskeligt at imødekomme. Dette begrundes af nogle kom-
muner med, at journalisterne spørger bredt, hvilket kræver involvering af
mange forvaltningsenheder, jurister, chefer og direktører. Ydermere tilfø-
198
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
jes det, at kommunerne ofte i disse situationer oplever, at besvarelsen af en
aktindsigt hyppigt leder til yderligere anmodninger fra samme journalist.
Nogle kommuner oplever en stigning i antal anmodninger om aktindsigt i
lønninger på en meget stor gruppe medarbejdere, hvilket kræver et større
arbejde i forbindelse med orientering af de berørte medarbejdere.
Danske Regioner
Danske Regioner skønner, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på
4-5 dage. Fratrækkes de 25 pct. mest krævende sager, er sagsbehandling-
stiden 2-3 dage.
Danske Regioner bemærker, at Folketingets Ombudsmand i en udtalelse
fra november 2016 har fastslået, at sager om aktindsigt også skal behand-
les hurtigt i ferieperioder. I ombudsmandens udtalelse lyder det blandt
andet, at afholdelse af sommerferie hos de relevante sagsbehandlere ikke i
sig selv kan bevirke, at de frister, der er opstillet for færdigbehandlingen af
en aktindsigtsanmodning i offentlighedslovens § 36, stk. 2, og forarbejder-
ne hertil, kan udsættes. Danske Regioner forudsætter, at dette ikke omfat-
ter organisationer oprettet på privatretligt grundlag. Det oplyses, at Danske
Regioner holder lukket i tre uger i juli måned, og at det ikke vil være mu-
ligt at etablere et beredskab til håndtering af eventuelle aktindsigtsanmod-
ninger i denne periode. Der orienteres i sommerferieperioden herom på
såvel www.regioner.dk som i auto-svaret fra [email protected].
Danske Regioner oplyser endvidere, at regionerne ikke har en opgørelse
over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid per sag. Regionerne skønner
dog, at størstedelen af anmodningerne om aktindsigt behandles inden for 7
arbejdsdage. Det er yderst sjældent, at sagsbehandlingstiden overstiger 14
dage. Når sagsbehandlingstiden overstiger 7 dage, skyldes det sagens om-
fang eller kompleksitet. En længere sagsbehandlingstid kan eksempelvis
skyldes anmodninger om aktindsigt, der omfatter i et stort antal akter, eller
at anmodningen skal sendes til høring hos private parter. Hvis en anmod-
ning om aktindsigt ikke kan besvares inden for 7 dage, underrettes ansøger
herom og bliver samtidig underrettet om, hvornår der kan forventes svar på
anmodningen.
2.13.5. Sammenfatning
De indhentede oplysninger viser, at kun få af departementerne har en gen-
nemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 arbejdsdage eller derunder i aktind-
199
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
sigtssager. For de fleste departementer ligger den gennemsnitlig sagsbe-
handlingstid således på 10-20 dage, men der er også enkelte departementer
med en længere gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Fratrækkes de 25 pct.
sager med længst sagsbehandlingstid, har ca. halvdelen af departementerne
en sagsbehandlingstid på 7 arbejdsdage eller derunder.
Blandt de underliggende myndigheder ses de fleste at have en gennemsnit-
lig sagsbehandlingstid på 7 arbejdsdage eller derunder, men der er dog
stadig en del myndigheder, for hvem den er på over 7 arbejdsdage. Fra-
trækkes de 25 pct. sager med længst sagsbehandlingstid, er det kun en lille
del af myndighederne, der har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på
over 7 arbejdsdage.
KL skønner i gennemsnit at bruge 30 timer pr. aktindsigtssag, mens Dan-
ske Regioner skønner, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på 4-5
dage. Hverken kommunerne eller regionerne har en opgørelse over den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag, men skønner dog, at langt de
fleste anmodninger behandles inden for 7 arbejdsdage.
Flere departementer oplyser, at de nye målsætninger for sagsbehandlingsti-
derne har ændret den måde, som departementet tilrettelægger behandlin-
gen af aktindsigtssager på. I den forbindelse peges der navnlig på, at man
har centraliseret behandlingen af aktindsigtsanmodninger i videre omfang
end tidligere.
En del departementer og underliggende myndigheder bemærker herudover,
at de nye sagsbehandlingsfrister generelt er svære at overholde. Flere pe-
ger i den forbindelse samtidig på udfordringer i forhold til ferieperioder,
mens andre anfører, at de korte frister betyder, at aktindsigtssagerne ofte
prioriteres over andre (vigtige) sager. Kommunerne beskriver fristerne
som restriktive, rent praktisk vanskelige at honorere og direkte urealisti-
ske.
2.14. Øvrige bemærkninger fra regionerne
Regionerne har i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet anført en
række yderligere bemærkninger til erfaringerne med offentlighedsloven.
Bemærkningerne gengives nedenfor.
200
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
2.14.1. Risiko for chikane
Region Hovedstaden har henvist til en sag fra januar 2014, hvor tidsskriftet
Dagens Medicin havde anmodet Region Hovedstaden om en liste med
navne på læger ansat i Region Hovedstadens Akuttelefon 1813. Region
Hovedstaden meddelte over for Dagens Medicin og Statsforvaltningen
gentagne gange afslag under henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5,
hvorefter (det daværende) Social- og Indenrigsministeriet ved udtalelse af
23. november 2015 meddelte, at det var ministeriets opfattelse, at Region
Hovedstaden ikke lovligt havde kunnet meddele afslag på aktindsigt i nav-
nene. Region Hovedstaden tog ministeriets udtalelse til efterretning, men
udtalelsen efterlader efter regionens opfattelse dem i en uheldig situation,
når der er tale om risiko for chikane over for regionens medarbejdere og
dermed et reelt beskyttelsesbehov.
2.14.2. Udbud
Inden for udbudsområdet oplever regioner, at der anmodes om aktindsigt i
samtlige tilbud på et udbud. Formålet er, at vedkommende selv kan blive
mere konkurrencedygtig ved udbud. Anmodningen om aktindsigt har såle-
des haft et andet formål end lovgivers hensigt med offentlighedsloven.
Endvidere opleves det, at professionelle leverandører anmoder om aktind-
sigt i ydelser om udbud med henblik på at indhente information på tilbuds-
givere, så de kan promovere egne ydelser i forhold til regionens leverandø-
rer og tilbudsgivere.
2.14.3. Voldgiftssager
En region har oplevet at skulle anvende et ekstraordinært stort ressource-
forbrug (arbejdstimer og juridisk bistand) til at håndtere aktindsigtsanmod-
ninger i forbindelse med voldgiftssager mellem regionen som offentlig
bygherre og private leverandører.
2.14.4. Offentlig myndighed som kontraktpart
Offentlighedslovens § 33, nr. 3, skal bl.a. beskytte en offentlig myndig-
heds mulighed for at optræde som ligestillet part i et kontraktforhold og
forhindre, at det offentliges fremtidige forhandlingsposition bliver forrin-
get. Det fremgår dog af praksis, at adgangen til at undtage eksempelvis e-
mailkorrespondance med en forhandlingspart, efter en kontrakt er indgået,
er snæver og kræver, at myndigheden kan konkretisere og sandsynliggøre
en økonomisk tabsrisiko ved imødekommelse af aktindsigtsanmodningen.
Den snævre adgang til at undtage korrespondance om sådanne forhand-
201
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
linger kan efter regionernes opfattelse i visse tilfælde være en ulempe for
den offentlige myndighed ved fremtidige forhandlinger eller få potentielle
fremtidige forhandlingspartnere til at afstå fra at forhandle med en offent-
lig myndighed.
2.14.5. Brug af eksterne konsulenter
Regioner benytter til tider eksterne konsulenter til at udføre opgaver, som
regionen af tids-, ressource- eller kompetencemæssige årsager ikke selv
kan løfte. Det gælder for nogle af disse opgaver, at den eksterne konsulent
reelt fungerer som en medarbejder ved regionen, hvorfor de beskyttelses-
hensyn, som gælder for interne dokumenter efter offentlighedslovens § 23,
også er gældende i disse tilfælde. Det er blandt andet hensynet til beskyt-
telse af den interne beslutningsproces og hensynet til at sikre adgang til på
en fri og formløs måde at foretage sine overvejelser uden det pres, en
eventuel senere offentliggørelse af ufærdige eller foreløbige overvejelser
kan udgøre. Det kunne efter regionernes opfattelse derfor overvejes at ind-
føre regler, der sikrer disse hensyn, når en ekstern konsulent er involveret i
sagsbehandlingen hos en offentlig myndighed.
2.14.6. Sammenfatning
Justitsministeriet har ikke foretaget nærmere undersøgelser af de spørgs-
mål, der er rejst i regionernes besvarelser. Der peges endvidere ikke på
spørgsmål, der vedrører forståelsen og fortolkningen af offentlighedsloven.
Justitsministeriet finder derfor ikke umiddelbart, at svarene giver anled-
ning til ændringer eller præciseringer i Justitsministeriets vejledning om
offentlighedsloven.
3. Folketingets Ombudsmands evaluering af ministerbetje-
ningsreglen og folketingspolitikerreglen
3.1. Indledning
Som nævnt i afsnit 1 fremgik det af den supplerende politiske aftale, at et
led i evalueringen af ”ministerbetjeningsreglen” og ”folketingspolitiker-
reglen” (offentlighedslovens § 24 og § 27, nr. 2) skulle være, at aftalepar-
terne, når de pågældende bestemmelser havde været i kraft i tre år, via
Folketingets Retsudvalg ville anmode Folketingets Ombudsmand om – på
baggrund af de sager, som ombudsmanden havde behandlet i den pågæl-
dende periode – at redegøre for, om praksis er i overensstemmelse med de
nævnte regler i den nye offentlighedslov.
202
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
På vegne af forligsparterne bag offentlighedsloven bad justitsministeren
ved brev af 22. december 2016 Retsudvalget om at anmode ombudsman-
den om at iværksætte den omtalte redegørelse. Ved brev af 26. januar 2017
anmodede Retsudvalget ombudsmanden om at iværksætte redegørelsen.
På denne baggrund har ombudsmanden den 7. marts 2017 afgivet en rede-
gørelse om ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen til Rets-
udvalget. Redegørelsen, der er vedlagt som bilag 3, gennemgås i hoved-
træk nedenfor.
3.2. Ministerbetjeningsreglen
Ombudsmanden bemærker indledningsvis, at han langt hen ad vejen kan
henvise til de konklusioner, som fremgår af den egen drift-undersøgelse
om ministerbetjeningsreglen og meroffentlighed, som han afsluttede den 5.
oktober 2016, og som er offentliggjort i FOB 2016-43. Det fremgår af den-
ne undersøgelse, at ministerierne gennemgående bruger ministerbetje-
ningsreglen juridisk korrekt, men at den i praksis fører til væsentlige ind-
skrænkninger i retten til aktindsigt. Endvidere fremgår det, at meroffentlig-
hedsprincippet i ministerbetjeningssager ofte kun fører til udlevering af
dokumenter og oplysninger, som ikke kan antages at have særlig interesse
for offentligheden. Ministerierne kan ifølge ombudsmanden derfor i mini-
sterbetjeningssager med fordel overveje at give meroffentlighedsprincippet
mere vægt i daglig praksis.
Sammenfattende er det ombudsmandens opfattelse, at myndighedernes
praksis gennemgående er i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd
og forarbejder. Ombudsmanden anfører samtidig, at forudsætningen i for-
arbejderne om, at ministerbetjeningsreglen skal fortolkes og anvendes ”re-
striktivt”, synes at have meget begrænset betydning i praksis. Dette skyl-
des, at de tilfælde af juridisk tvivl, som forudsætningen tager sigte på, i
praksis sjældent synes at opstå. Det har således ikke noget at gøre med for-
kert anvendelse af bestemmelsen fra myndighedernes side.
Ombudsmanden bemærker i øvrigt, at det følger af bestemmelsen i offent-
lighedslovens § 24, stk. 3, at ministerbetjeningsreglen ikke gælder i sager,
hvori der er eller vil blive truffet en konkret afgørelse af en forvalt-
ningsmyndighed, i sager om indgåelse af kontraktforhold og i forbindelse
med et ministeriums udførelse af kontrol- eller tilsynsopgaver. Bestemmel-
sen har dog kun været anvendt i en enkelt af de ca. 45 konkrete klagesager
om ministerbetjeningsreglen, som ombudsmanden siden 1. januar 2014 har
203
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
foretaget egentlige undersøgelser i, og som danner baggrund for hans rede-
gørelse.
Herudover peger ombudsmanden på, at ministerbetjeningsreglen ikke kan
anvendes på miljøoplysninger. Det skyldes, at lov om aktindsigt i miljøop-
lysninger henviser til den tidligere gældende offentlighedslov, og at det
således – med visse modifikationer – er denne lov, der anvendes ved ak-
tindsigt i miljøoplysninger.
3.3. Folketingspolitikerreglen
Ombudsmanden bemærker, at han i perioden siden den nye offentligheds-
lovs ikrafttræden den 1. januar 2014 og indtil afgivelsen af redegørelsen
kun har behandlet fem sager, hvor der er klaget over konkrete afgørelser
vedrørende afslag på aktindsigt efter (bl.a.) offentlighedslovens § 27, nr. 2.
Herudover har han behandlet en sag, hvor den pågældende myndighed
afslog aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5, og §
34, nr. 1, men samtidig henviste til de hensyn, der ligger bag offentligheds-
lovens § 24, stk. 1, nr. 2, og § 27, nr. 2. Bortset fra en enkelt af sagerne har
ombudsmanden ikke haft grundlag for at kritisere afslagene på aktindsigt
efter § 27, nr. 2.
På grundlag af den foreliggende praksis er det herefter ombudsmandens
indtryk, at ministerierne bruger bestemmelsen i offentlighedslovens § 27,
nr. 2, juridisk korrekt. Dette indtryk er imidlertid – som følge af det meget
begrænsede antal sager – ikke ret stærkt underbygget.
4. Høringssvar fra medier og organisationer mv.
4.1. Høringsspørgsmål
Det følger af den politiske aftale af 3. oktober 2012, at Justitsministeriet i
forbindelse med udarbejdelsen af evalueringen skal høre relevante organi-
sationer som f.eks. Dansk Journalistforbund og Danske Medier med hen-
blik på, at organisationerne mv. gives en mulighed for at beskrive deres
erfaringer med offentlighedsloven. Justitsministeriet har på den baggrund
anmodet en lang række medier, organisationer og andre med særlig inter-
esse i offentlighedsloven om at beskrive deres erfaringer med den nye of-
fentlighedslov. En høringsliste er vedlagt som bilag 4.
Justitsministeriet bemærkede i høringen, at alle former for bidrag til evalu-
eringen var velkomne, uanset om det drejede sig om offentlighedslovens
regler om, hvad der er omfattet af og undtaget fra aktindsigt, eller om det
drejede sig om lovens sagsbehandlingsregler eller andet.
204
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
I det følgende er gengivet de væsentligste punkter i de indkomne hørings-
svar.
4.2. Generelt om den nye offentlighedslov
Dansk Journalistforbund
henviser helt overordnet til et notat, der er ud-
arbejdet af Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole, om ”Offentlighed eller hemmeligholdelse af grundlag
for politiske beslutninger”. Forbundet finder i øvrigt, at offentlighedsloven
bør ændres, således at retstilstanden fra før 1. januar 2013 som minimum
genindføres. Forbundet henviser i den forbindelse bl.a. til, at miljøoplys-
ningsloven fungerer og til, at den mere udbredte aktindsigt på miljøområ-
det efter forbundets opfattelse ikke har medført, at lovgivningsarbejdet på
dette område er besværliggjort, og at ministerbetjeningen på dette område
efter forbundets opfattelse ikke har været åbenbart dårligere end på andre
områder. Forbundet bemærker i den forbindelse, at miljøoplysningsloven
har været medvirkende til, at offentligheden fik indsigt i eksempelvis MR-
SA-sagen samt sagen om landbrugspakken. Forbundet peger endvidere på,
at danske myndigheders journalsystemer efter forbundets opfattelse gene-
relt er dårligt indrettede, og at de ikke er gearede til eksempelvis yderligere
digitalisering med deraf følgende lettere og hurtigere adgang til aktindsigt.
Forbundet henviser i den forbindelse bl.a. til et notat, der er udarbejdet af
Oluf Jørgensen, om ”Effektiviteten ved administration af offentlighedsreg-
ler”. Herudover anfører forbundet bl.a., at Danmark i sammenligning med
de øvrige nordiske lande fremstår som det klart mindst åbne land.
Åbenhedstinget
anfører, at der er en række alvorlige svagheder ved of-
fentlighedsloven, der hindrer demokratisk kontrol, herunder at Folketin-
gets og domstolenes administration er uden for offentlighedsreglerne, at de
mange undtagelser har undermineret den nye ret til indsigt i offentligt eje-
de selskaber, og at nye brede undtagelser for politiske beslutningsprocesser
betyder alvorlige begrænsninger både for offentlighed og for parlamenta-
risk kontrol. Det anføres endvidere, at den offentlige kontrol med myndig-
heders økonomiske dispositioner er markant svækket, at undtagelsen for
statens sikkerhed mangler præcisering af grænsen mellem nødvendig be-
skyttelse og demokratisk kontrol, og at der er mange undtagelser fra ad-
gangen til aktindsigt i andre love. Det anføres tillige, at søgemulighederne
er dårlige, at de ikke udnytter it-teknologiens muligheder, og at den nye
regel om datasammenstilling fungerer dårligt. Desuden anføres det, at et
diffust klagesystem gør det umuligt at få en effektiv gennemførelse af of-
fentlighedsregler. Åbenhedstinget bemærker endelig, at et høringsbidrag
205
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
udarbejdet af Oluf Jørgensen indeholder flere eksempler på, at stramninger
er foretaget på Justitsministeriets initiativ, og at Åbenhedstinget derfor
vurderer, at Justitsministeriet har været en stopklods for åbenhed. Efter
Åbenhedstingets opfattelse er der – ud over nødvendige lovændringer –
således behov for en generel holdningsændring i centraladministrationen.
Dansk Magisterforening
har indsendt et høringssvar fra redaktør Jørgen
Øllgaard, som opfordrer til, at Justitsministeriets høring fører til en evalue-
ring af, hvordan offentlighedsloven faktisk forvaltes i praksis og ikke til en
juridisk vurdering af, hvordan loven formelt administreres. Det anføres, at
det overordnet er Jørgen Øllgaards opfattelse, at lovens formål ikke er at
bidrage til åbenhed og offentlig information, men nærmere at beskytte
politiske og administrative beslutningsprocesser fra offentlig indsigt og
give ministre et stort manøvrerum til i lukkede kredse at forberede beslut-
ninger, som er færdigforhandlede i det øjeblik, de sættes til ”demokratisk
debat”. Endvidere anføres det bl.a., at læren af landbrugspakken i relation
til offentlighedsloven er, at den udvidede åbenhed på miljøområdet burde
gælde for alle forvaltningsområder, hvilket peger på behovet for en dra-
stisk revideret offentlighedslov.
Djøf
anfører bl.a., at offentlighed i forvaltningen er en hjørnesten i et kon-
solideret demokrati som det danske. Djøf bemærker, at både politikere og
ansatte i den offentlige sektor skal kunne tåle at blive kigget i kortene af
såvel borgere som journalister. Djøf peger samtidig på, at åbenhed er en
forudsætning for et aktivt og deltagende samfund og et værn mod magt-
misbrug. Danmark har med grundloven et afbalanceret forhold mellem den
lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Den balance oprethol-
des blandt andet med åbenhed i forvaltningen og ofte med medierne som
kritisk garant.
Roskilde Universitet
oplyser, at offentlighedsloven har virket hensigts-
mæssigt, og at loven derfor ikke giver universitetet anledning til bemærk-
ninger.
Københavns Universitet
har indsendt et høringssvar fra professor, dr. jur.
Carsten Henrichsen. Det er alene forfatterens synspunkter, der præsenteres
i høringssvaret. I høringssvarets afsluttende bemærkninger anføres det
bl.a., at den danske offentlighedsordning hverken internationalt eller i nor-
disk perspektiv skiller sig ud som særlig restriktiv. Der henvises i den for-
bindelse bl.a. til, at de nye danske begrænsningsregler tilsyneladende har
deres modstykke i svensk-norske regler om undtagelse af regeringssager,
men at der her ikke gælder nogen ekstraheringspligt for oplysninger af
206
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
faktuel karakter, som det er tilfældet efter den danske lovgivning. Det er
derfor muligt, at offentlighedsprincippet har en videre rækkevidde i Dan-
mark sammenlignet med både Norge og Sverige. I høringssvaret bemærkes
det endvidere, at der potentielt er en videregående adgang til at få aktind-
sigt i miljøoplysninger end, hvad der gælder for andre oplysninger i den
offentlige forvaltning. Det anføres, at dette ikke er hensigtsmæssigt, men
at det på den anden side kunne danne grundlag for sammenlignende studi-
er af de praktiske virkninger af de forskellige ordninger. Afslutningsvis
konstateres det bl.a., at den nye offentlighedslov for en samlet vurdering
har medført væsentlige substantielle begrænsninger af offentlighedens
adgang til oplysninger om den politisk-administrative virksomhed, som
kan formodes at have lagt nok så store begrænsninger på mediernes mulig-
heder for at kontrollere den magtudfoldelse, der sker i stat og kommuner.
Hertil bemærkes det samtidig, at de talrige forbedringer, der også er foreta-
get, ikke tåler en sammenligning med begrænsningerne, idet antallet efter
Carsten Henrichsens opfattelse nærmest kan synes at være omvendt pro-
portionalt med deres betydning.
Dagbladet Information
anfører bl.a., at den overordnede konklusion er, at
der med ændringerne af offentlighedsloven fra januar 2014 er sat betydeli-
ge begrænsninger for avisen, og at det besværliggør det arbejde, avisen er
sat i verden for at udføre. Information anfører endvidere, at det er dens
klare indstilling, at offentlighedsloven bør ændres, og avisen anbefaler i
den forbindelse, at miljøoplysningsloven bør være forbillede for denne
ændring, så medierne får bedre adgang, og borgene får mere kvalificeret
oplysning om den magtudøvelse, de er underlagt.
4.3. Offentligt ejede selskaber
Dansk Journalistforbund
anfører, at der i den nye offentlighedslov blev
indført en række bestemmelser, som skulle udgøre forbedringer og medfø-
re yderligere åbenhed, hvilket forbundet i sagens natur bifaldt. Forbundet
bifalder fortsat hensigten med disse forbedringer, men bemærker dog, at en
række af disse fordele slet ikke eller alene i begrænset omfang har medført
større åbenhed. Dansk Journalistforbund henviser i den forbindelse bl.a. til
en undersøgelse, som forbundet selv har gennemført, der viser, at offent-
lighedsloven i realiteten kun gælder for godt 160 af de over 500 offentligt
ejede eller medejede virksomheder. Det anføres endvidere, at der mangler
mulighed for at påklage afgørelser om aktindsigt i forhold til de selskaber,
der er omfattet af offentlighedsloven, hvilket udgør et retssikkerhedsmæs-
sigt problem.
207
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Danske Medier
anfører, at det var med stor tilfredshed, at foreningen i sin
tid kunne konstatere, at lovforslaget til en ny offentlighedslov indeholdt en
bestemmelse, der udvidede adgangen til aktindsigt til offentligt ejede virk-
somheder, hvor det offentlige ejer mere end 75 pct. Denne intention om
øget åbenhed har ifølge foreningen imidlertid vist sig at blive kraftigt un-
dermineret af muligheden for ved ministerbemyndigelse at undtage selska-
ber, der i altovervejende grad er konkurrenceudsat, jf. § 4, stk. 2. Danske
Medier vurderer derfor, at den reelle udvidelse af lovens anvendelsesområ-
de formentlig er forholdsvis beskeden. Danske Medier anfører endvidere
bl.a., at det forhold, at en virksomhed udøver en given aktivitet på et frit
marked, ikke i sig selv er ensbetydende med, at denne i ”altovervejende
grad er konkurrenceudsat”, som er betingelsen for undtagelsen. Det er iføl-
ge Danske Medier i den forbindelse tankevækkende, i hvor høj grad be-
grundelserne er enslydende og forholdsvis generelle, ligesom de ikke er
underbygget af nogen form for dokumentation eller undersøgelse, som
f.eks. kan forklare, hvorfor offentlighedslovens § 30, nr. 2, ikke anses som
en tilstrækkelig beskyttelse af de pågældende virksomheder. Danske Medi-
er finder det i øvrigt positivt, at Justitsministeriet som et led i evaluerings-
processen udtrykkeligt har bedt de enkelte ministerier om at redegøre for
antallet af offentligt ejede selskaber, som er blevet undtaget på det pågæl-
dende ressortområde som følge af en ministerbemyndigelse, samt begrun-
delsen herfor. Danske Medier ser frem til resultatet af denne opgørelse og
går ud fra, at undtagelserne vil blive gransket nøje med henblik på at vur-
dere, hvorvidt der er nogle af disse konkrete undtagelser, der bør rulles
tilbage. Foreningen bemærker videre, at evalueringen ligeledes bør give
anledning til overvejelser af, hvorvidt den pågældende ministerbemyndi-
gelse skal fjernes. Alternativt bør det ifølge Danske Medier præciseres, at
§ 4, stk. 2, kun undtagelsesvist kan anvendes, og kun såfremt det pågæl-
dende selskab kan verificere, at offentlighedslovens § 30, nr. 2, ikke kan
yde den nødvendige beskyttelse af den pågældende virksomhed.
Dansk Erhverv
finder, at de offentligt ejede selskaber KOMBIT A/S og
SKI A/S ikke opererer på et konkurrenceudsat marked, hvorfor de ikke bør
være undtaget fra offentlighedsloven. Det forhold, at en offentlig ordregi-
ver har valgt at købe ind via KOMBIT A/S eller SKI A/S i stedet for selv
at foretage indkøbet, skal efter Dansk Erhvervs opfattelse således ikke
medføre en begrænsning i adgangen til aktindsigt. Dansk Erhverv under-
streger endvidere, at der ikke pr. automatik skal gives aktindsigt i tilbuds-
materiale.
208
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
4.4. Offentlighedslovens § 9
Dagbladet Information
bemærker, at det i flere tilfælde har anvendt mu-
ligheden for temaaktindsigter, bl.a. til at undersøge ministeriernes svartider
i sager om aktindsigt og i opgørelser over de gange, hvor ministerierne har
anvendt § 24 i offentlighedsloven til at afslå aktindsigt. Information kon-
kluderer, at muligheden for temaaktindsigt er en mærkbar forbedring i
forhold til den gamle lovs strammere identifikationskrav.
FTF
anfører i forhold til ressourceafslag i andre sager end personalesager,
at FTF’s organisationer ofte oplever, at myndighederne giver afslag efter
offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, med henvisning til et skøn over det
forventede ressourceforbrug. FTF bemærker hertil, at efterfølgende speci-
ficering af anmodningen sker ud fra aktlister, som ofte viser sig meget
omfattende. Det bliver dermed uigennemskueligt at lave en konkret speci-
ficering af anmodningen, som derfor ender med at blive afvist.
4.5. Retten til dataudtræk
Danske Medier
anfører, at offentlighedslovens § 11, der fastsætter en ret
for offentligheden til under visse betingelser at kræve, at en forvalt-
ningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af oplysninger
(dataudtræk) i myndighedens databaser, som myndigheden ikke allerede
har foretaget, oprindeligt blev anset som en værdifuld nyskabelse, der ville
forbedre offentlighedens adgang til indsigt. Det er imidlertid foreningens
opfattelse, at imødekommelsen af anmodninger om dataudtræk i henhold
til § 11 har trange kår, hvilket giver sig udslag i, at disse anmodninger
sjældent efterkommes. Danske Medier opfordrer i den forbindelse til, at
betingelsen om ”få” kommandoer fjernes, og at bestemmelsens ordlyd
føres tilbage til det oprindelige lovudkast i Offentlighedskommissionens
betænkning. Danske Medier bemærker endvidere, at der bør tages skridt til
at sikre, at myndighederne efterlever henstillingen i formålsparagraffen om
at inddrage hensynet til åbenhed i etablering og udvikling af it-løsninger,
da det er uholdbart, at it-systemerne i 2017 fortsat angives som begrundel-
se for afslag på dataudtræk. Danske Medier peger endvidere på, at spørgs-
målet om myndighedernes ressourceforbrug i forbindelse med behandlin-
gen af en anmodning om dataudtræk har givet anledning til fortolknings-
mæssig usikkerhed. Det anføres i den forbindelse, at det ikke er tilstrække-
ligt klart, hvorvidt tidsforbruget alene skal relatere sig til selve den tekni-
ske øvelse med at finde de elektroniske data og foretage sammenstillingen,
eller om det også skal omfatte den tid, der går med at foretage de sagsbe-
handlingsskridt, som er nødvendige for at fastslå, om et dataudtræk inde-
holder oplysninger, der er omfattet af offentlighedslovens undtagelsesbe-
209
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
stemmelser i §§ 19-35. Danske Medier bemærker hertil, at Folketingets
Ombudsmand har berørt spørgsmålet i bl.a. en sag om dataudtræk fra Mo-
derniseringsstyrelsens indkøbsdata, hvor det konstateres, at Offentligheds-
kommissionen ikke synes at have været fuldt opmærksom på problemstil-
lingen i forhold til, hvorvidt der i opgørelsen af en myndigheds ressource-
forbrug også kan medregnes den tid, der går med at foretage de sagsbe-
handlingsskridt, som er nødvendige for at fastslå, om et dataudtræk inde-
holder oplysninger, der er omfattet af offentlighedslovens §§ 19-35, herun-
der f.eks. høring af relevante myndigheder eller virksomheder. Ombuds-
manden nåede i sagen dog frem til, at ”mest taler for” en udvidet fortolk-
ning, hvor samtlige sagsbehandlingsskridt kan medregnes. Danske Medier
peger på, at denne fortolkningstvivl ikke gavner muligheden for at foretage
dataudtræk, og at det af samme grund er nødvendigt at adressere problem-
stillingen som led i evalueringsprocessen. Foreningen advarer i den forbin-
delse kraftigt mod at fastslå en fortolkning, der medregner alle sagsbe-
handlingsskridt i beregningen af ressourceforbruget, idet dette vil medføre
en klar og væsentlig begrænsning og i realiteten en udhuling af retten til
dataudtræk.
Dansk Journalistforbund
anfører bl.a., at anmodninger om dataudtræk
ofte afvises med henvisning til, at udtrækket ikke kan foretages ved få og
enkle kommandoer. På dette område fremstår loven efter forbundets opfat-
telse derfor vanskelig at administrere for embedsmændene, idet behandlin-
gen af en anmodning om dataudtræk indimellem forudsætter visse it-kund-
skaber. Derudover forudsætter dataudtræk tillige, at de pågældende databa-
ser er indrettet dertil, hvilket efter forbundets opfattelse meget ofte ikke er
tilfældet. Forbundet henviser herudover til et notat af 9. november 2016,
som er udarbejdet af Niels Mulvad og Oluf Jørgensen, og som vedrør reg-
len om datasammenstilling. Det fremgår bl.a. af dette notat, at offentlig-
hedslovens nye regel om datasammenstilling efter forfatternes opfattelse
fungerer meget dårligt, og at dette skyldes flere forhold. Der peges i nota-
tet i den forbindelse på kriteriet ”få og enkle kommandoer”, dårlig vejled-
ning, ingen eller dårlige beskrivelser af myndighedernes databaser, undta-
gelsen af journalsystemer, mange undtagelser i andre love, og at it-syste-
mer udvikles uden at tage højde for behov for datasammenstillinger.
4.6. Ministerbetjeningsreglen
Dansk Journalistforbund
bemærker bl.a., at den nye offentlighedslov i
realiteten har udvidet det tidligere fortrolige lukkede rum til at omfatte
hele centraladministrationen samt udvidet det til også at gælde, efter be-
slutningsprocessen er afsluttet. Det har ifølge forbundet medført en mar-
210
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
kant og dokumenterbar mindre åbenhed, og forbundet henviser i den for-
bindelse til Folketingets Ombudsmands redegørelse af 6. oktober 2016
samt en artikel i Information af 28. december 2015.
Danske Medier
bemærker bl.a., at de bidrag, som foreningens medlem-
mer er kommet med i forbindelse med høringen viser, at der er grundlag
for kritik af ministerbetjeningsreglen. Foreningen anfører, at ministerbetje-
ningsreglen i vid udstrækning inddrages i aktindsigtssager hos centralad-
ministrationen, og at bestemmelsen meget ofte resulterer i undtagelsen af
dokumenter eller oplysninger i politiske sager og/eller emner, som typisk
har offentlighedens interesse. Foreningen henviser til en undersøgelse fo-
retaget af dagbladet Information, hvoraf det fremgår, at ministerbetjenings-
reglen i perioden fra januar 2014 til juni 2015 er blevet brugt 360 gange til
at undtage dokumenter og oplysninger fra aktindsigt. Foreningen peger på,
at Folketingets Ombudsmand også har konkluderet, at indførelsen af mini-
sterbetjeningsreglen i praksis har ført til væsentlige indskrænkninger i ret-
ten til aktindsigt, og at ombudsmanden i øvrigt også har bemærket, at han
kan være i tvivl om, hvorvidt ministerierne giver aktindsigt efter merof-
fentlighedsprincippet i alle tilfælde, hvor der kan være grund til det. Fore-
ningen peger på, at de mange afslag på aktindsigt med henvisning til mini-
sterbetjeningsreglen giver indtryk af, at der ikke skal meget til, før et emne
eller en sag anses for at være af fortrolig politisk karakter, og at det ikke er
klart, hvor grænserne for anvendelsesområdet går. Danske Medier bemær-
ker endvidere, at samspillet mellem ministerbetjeningsreglen og aktind-
sigtsreglerne i offentlighedslovens §§ 28 og 29 fortolkes restriktivt i prak-
sis, og at det derfor er meget begrænset, hvilke oplysninger der reelt gives
aktindsigt i. Foreningen bemærker, at det er mediernes opfattelse, at reg-
lerne ikke kan kompensere for ministerbetjeningsreglens konsekvenser, da
de ikke sikrer offentligheden den fornødne indsigt i præmisserne for de
politiske beslutninger. Danske Medier anfører endvidere, at myndigheder-
nes administration af reglerne ikke ses at være helt konsekvent, og at flere
medier påpeger, at de oplever, at myndighederne forvalter offentlighedslo-
ven forskelligt, og at det sker, at ét ministerium undtager de samme doku-
menter, som et andet ministerium gav aktindsigt i. Danske Medier anfører,
at foreningen som udgangspunkt fortsat har forståelse for, at der skal eksi-
stere et vist ”frirum” til at udveksle politiske idéer og udføre det forbere-
dende politiske arbejde, men finder, at den tidligere gældende offentlig-
hedslov allerede indeholdt tilstrækkelige muligheder for at beskytte denne
politiske proces. Foreningen bemærker hertil bl.a., at det i forbindelse med
en evaluering og revision af offentlighedsloven også vil være nødvendigt
at forholde sig kritisk til bredden af lovens andre undtagelsesbestemmel-
211
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
ser, således at ministerbetjeningsreglen ikke i praksis ”bare overflyttes” til
andre bestemmelser. Danske Medier anfører endelig, at det ikke er reali-
stisk at tro, at en ny affattelse af ministerbetjeningsreglen vil kunne fjerne
de alvorlige og ikke proportionelle følgevirkninger på retten til aktindsigt,
og de opfodrer på den baggrund til, at ministerbetjeningsbestemmelsen
udgår af offentlighedsloven.
Djøf
har med tilfredshed noteret sig resultaterne af Folketingets Ombuds-
mands evaluering af bl.a. ministerbetjeningsreglen for så vidt angår vurde-
ringen af, at embedsværket administrerer lovgivningen juridisk korrekt.
Samtidig noterer Djøf sig, at ministerbetjeningsreglen ifølge ombudsman-
den i praksis fører til væsentlige indskrænkninger af offentlighedslovens
mulighed for aktindsigt. Djøf peger på, at ombudsmanden i sin mundtlige
beretning, der fandt sted den 26. november 2016, konstaterede, at man
tilsyneladende ikke inden for den givne lovgivning nødvendigvis kan sikre
øget aktindsigt. Djøf anfører bl.a., at det er en delikat balancegang, hvor
hensynet til beskyttelsen af den interne og politiske beslutningsproces i
centraladministrationen må vejes op mod hensynet til informations- og
ytringsfrihed, borgernes deltagelse i demokratiet samt kontrol- og tillids-
hensynet. Djøf finder, at den nuværende regel imødekommer muligheden
for at have et fortroligt rum, som de fleste lande anerkender betydningen
af. Djøf vurderer derfor fortsat, at der er behov for et vist fortroligt frirum
mellem minister og embedsværk til at tænke højt og afprøve nye politiske
perspektiver. Djøf imødeser derfor også resultatet af det komparative stu-
dium af en række europæiske landes love om offentlighed, som ombuds-
manden henviser til, idet andre lande også synes udfordret af balancen
mellem information og fortrolighed.
Dagbladet Information
anfører bl.a., at det har gennemført en undersø-
gelse af § 24, som viser, at ministerierne sammenlagt på det tidspunkt hav-
de brugt § 24 i 360 begæringer om aktindsigt. Information peger på, at der
er tale om mørklægning af oplysninger i sager, som der i udgangspunktet
ville have været adgang til før vedtagelsen af den ny offentlighedslov i
2013. I forlængelse heraf anføres det, at mens nogle ministerier som f.eks.
Justits-, Erhvervs- og Beskæftigelsesministeriet har anvendt § 24 i om-
kring hver sjette af samtlige afgørelser om aktindsigt, har bl.a. Indenrigs-,
Undervisnings- og Børne- og Ligestillingsministeriet anvendt bestemmel-
sen meget sjældnere. Information bemærker, at Justitsministeriet uden
sammenligning er det ministerium, der modtager flest ansøgninger om
aktindsigt, hvorfor det ikke er mærkeligt, at ministeriet har anvendt § 24
flest gange i løbet af den periode, som Information har undersøgt. Det
212
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
fremgår bl.a. også, at mindst tre ud af fire afgørelser om aktindsigt, hvor
ministerierne har anvendt § 24, har været ansøgninger fra medier. Gen-
nemgangen viser desuden, at det ofte er journalister fra mediernes Christi-
ansborg-redaktioner, der har søgt aktindsigt, hvor § 24 er anvendt, hvori-
mod ’gravende’ journalister kun i sjældnere omfang har fået den slags af-
slag. Forklaringen, som bakkes op af erfaringerne blandt Informations
journalister og andre undersøgende journalister, er ifølge Information nok
et bedre kendskab til § 24, som fører til færre begæringer om aktindsigt,
hvor paragraffen kan anvendes. Information konkluderer, at dens erfarin-
ger med § 24 siden lovens ikrafttræden stemmer helt overens med Om-
budsmandens vurdering fremsat på en konference i Folketinget i november
2015. Information anfører endelig, at reglen bør afskaffes.
AC
vurderer, at mulighederne for at undtage dokumenter nu er kraftigt
udvidet i forhold til den tidligere offentlighedslov. AC peger på, at ind-
skrænkningen af offentlighed bl.a. består i, at ministerbetjening er define-
ret bredt, samt at ministerbetjeningsreglen også kan bruges, når beslut-
ningsprocesserne er færdiggjort. AC henviser til en undersøgelse i Dagbla-
det Information af 28. december 2015 om, hvor mange gange ministerbe-
tjeningsreglen blev anvendt. AC vurderer, at ministerbetjeningsreglen er
for bredt formuleret, når den kan anvendes i et så stort antal sager, særlig
henset til hensigten om, at bestemmelsen skal fortolkes og anvendes re-
striktivt. AC opfordrer derfor til, at høringsprocessen fører til en kritisk
evaluering, der medtager, hvordan offentlighedsloven faktisk forvaltes
vedrørende ministerbetjening og ikke alene lovens juridiske indhold.
FTF
anfører, at FTF ikke har konkrete erfaringer med ministerbetjenings-
reglen eller folketingspolitikerreglen, men henviser i stedet generelt til en
undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand af 5. oktober 2016. FTF anfø-
rer i forlængelse heraf, at § 24 bør ændres, så den ikke, selv ved korrekt
anvendelse, betyder så væsentlig en indskrænkning i retten til aktindsigt.
FTF henviser til, at ombudsmanden i sin undersøgelse gør opmærksom på,
at formuleringen af § 24 reelt medfører, at der ikke er et skøn i forhold til,
om de konkrete oplysninger rent faktisk bør undtages fra aktindsigt. FTF
peger samtidig på, at bestemmelsen om meroffentlighed efter ombudsman-
dens vurdering ikke afbøder denne øgede indskrænkning af muligheden
for aktindsigt, da princippet om meroffentlighed kun giver adgang til helt
ukontroversielle oplysninger uden interesse for offentligheden. FTF støtter
ombudsmandens analyse og ønsker, at formuleringen ændres, således at
der åbnes for et konkret skøn i de tilfælde, hvor et dokument falder ind
under formuleringen i § 24. FTF finder, at det vil være mere i tråd med
213
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
princippet om aktindsigt, at der kun sker hemmeligholdelse af oplysninger-
ne, når der konkret er et hensyn til den politiske beslutningsproces, som
vejer tungere end offentlighedens interesse.
4.7. Folketingspolitikerreglen
Dansk Journalistforbund
anfører bl.a., at folketingspolitikerreglen –
sammen med ministerbetjeningsreglen og sammenholdt med den parla-
mentariske proces, hvorefter al væsentlig lovgivning i dag laves på basis af
et forlig, som forinden er forhandlet på plads mellem den pågældende mi-
nister og en forligskreds af partier – har medført, at der de facto er meget
stor lukkethed omkring de politiske processer i Danmark.
Danske Medier
anfører bl.a., at folketingspolitikerreglen af flere grunde
er yderst betænkelig. Foreningen bemærker i den forbindelse, at begrebet
”anden tilsvarende politisk proces” er en meget elastisk formulering, der er
svær at afgrænse i praksis. Foreningen anfører endvidere, at erfaringerne
fra foreningens medlemmer indikerer, at reglen med jævne mellemrum
bliver brugt til at hindre offentlighedens indsigt i den politiske beslutnings-
proces, og at ekstraheringsreglerne heller ikke her ses at have væsentlig
betydning. Foreningen anfører, at folketingspolitikerreglen f.eks. konkret
anvendes til at opnå politisk opbakning til et kommende lovforslag, inden
det fremsættes for Folketinget, hvilket efter foreningens opfattelse ubetin-
get antaster magtens tredeling og sætter hele idéen med den demokratiske
proces ud af spil. Foreningen anbefaler derfor kraftigt, at bestemmelsen
fjernes fra offentlighedsloven.
4.8. Ekstrahering
Dagbladet Information
henviser bl.a. til, at Folketingets Ombudsmand i
en konkret klagesag har udtalt, at offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3,
må fortolkes sådan, at henvisningen til det sted, hvor en oplysning, som i
medfør af bestemmelsen ikke ekstraheres, er offentligt tilgængelig, skal
være så præcis, at den, der har søgt aktindsigt, kan konstatere, hvilke kon-
krete oplysninger myndigheden har undladt at ekstrahere. I den konkrete
sag havde Statsministeriet – efter Informations klage til ombudsmanden – i
første omgang henvist til, at oplysningerne kunne findes i dokumenter på
henholdsvis 1�½ side, 3�½ side og 27 sider. Det var efter ombudsmandens
opfattelse ikke tilstrækkeligt præcist til, at man som aktindsigtssøgende
ville kunne konstatere, hvilke konkrete oplysninger ministeriet havde und-
ladt at ekstrahere. Statsministeriet burde efter ombudsmandens opfattelse
have henvist til de sider og afsnit, som oplysningerne indgik i. Information
peger endvidere på, at hverken offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3, eller
214
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
forarbejderne hertil angiver, hvor præcist forvaltningsmyndigheder skal
angive, hvor de pågældende oplysninger er offentligt tilgængelige. Infor-
mation bemærker endvidere, at det må anses for uhensigtsmæssigt, at det
krævede en klage til ombudsmanden, før det blev afklaret, hvordan denne
bestemmelse i den nye offentlighedslov skal fortolkes. Information anfører
desuden, at hvis man havde fulgt Statsministeriets oprindelige fortolkning
af bestemmelsen, ville den have medført en reel forringelse af retten til
aktindsigt i forhold til den tidligere offentlighedslov. Endelig bemærker
Information, at Justitsministeriet i januar 2016 orienterede landets øvrige
ministerier om den nye fortolkning af offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr.
3. Information går derfor ud fra, at landets forvaltningsmyndigheder er
opmærksomme på denne fortolkning. Information foreslår i den forbindel-
se, at fortolkningen af bestemmelsen skrives direkte ind i lovbemærknin-
gerne for yderligere at sikre, at der ikke fremover er tvivl om fortolkningen
af bestemmelsen.
4.9. Meraktindsigt
Dansk Journalistforbund
bemærker bl.a., at relevansen af meraktindsigt
begrænses af, at der alene er tale om en pligt til at overveje at give merak-
tindsigt og ikke en pligt til at bevilge dette, og at det således er fuldstændig
op til myndigheden selv at vurdere, om myndigheden ønsker at give
meraktindsigt. Forbundet anfører i den forbindelse, at en undersøgelse fra
Folketingets Ombudsmand af alle ministerier viser, at meroffentlighed
oftest fører til udlevering af oplysninger, som reelt ikke har nogen særlig
interesse for offentligheden, og som derfor har beskeden værdi.
Danske Medier
bemærker bl.a., at der med vedtagelsen af den nye offent-
lighedslov blev indført en pligt for myndighederne til af egen drift at over-
veje, hvorvidt der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i vide-
re omfang, end hvad der følger af offentlighedslovens undtagelsesbestem-
melser i §§ 19-21, 23-35. Det anføres i den forbindelse, at dette var en
ændring i forhold til den tidligere retstilstand, hvor myndigheder kunne
(og burde) overveje det, men ikke var forpligtet hertil, medmindre ansøge-
ren specifikt anmodede herom. Danske Medier bemærker, at foreningens
medlemmer imidlertid ikke oplever, at meraktindsigtsprincippet reelt har
ført til yderligere åbenhed. I forlængelse heraf anføres det, at myndighe-
derne generelt er gode til at overholde formalia, og at de fleste afgørelser
indeholder en omtale af meraktindsigtsprincippet, men svaret er oftest, at
myndigheden ikke har fundet grundlag for at give meraktindsigt. Forenin-
gen bemærker, at i de forholdsvis sjældne tilfælde, hvor der bliver givet
meraktindsigt, er der oftest tale om indsigt i ligegyldige akter, f.eks. en
215
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
fremsendelsesmail, hvor indholdet eller en vedhæftet fil er fjernet. Fore-
ningen anfører i den forbindelse, at meraktindsigtssprincippet i ministerbe-
tjeningssager ifølge Folketingets Ombudsmand kun fører til udlevering af
dokumenter og oplysninger, som ikke kan antages at have særlig interesse
for offentligheden.
Dagbladet Information
bemærker, at det har udarbejdet to gennemgange
af ministeriernes brug af § 14 om meraktindsigt. Den ene gennemgang var
af samtlige af ministeriernes besvarelser af aktindsigtsanmodninger i må-
nederne marts og november 2016. Gennemgangen viste, at ministerierne
samlet set i de to måneder kun har givet meraktindsigt i 55 ud af 187 afgø-
relser, hvor meraktindsigt var relevant. Information bemærker, at der var
stor forskel mellem de undersøgte ministerier. Information bemærker, at
den anden gennemgang, som dækker over en længere periode, tegner et
tilsvarende billede. Den blev foretaget i forbindelse med en opgørelse af
ministeriernes anvendelse af § 24 (ministerbetjeningsreglen) i lovens første
halvandet leveår. Information bemærker, at ministerierne ifølge opgørelsen
har anvendt § 24 i 360 afgørelser i perioden fra januar 2014 til juni 2015.
Information anfører, at kun i knap hver femte afgørelse har myndighederne
givet meraktindsigt. Information anfører endvidere, at de ’tunge’ ministeri-
er generelt ligger højest i forhold til at undlade meraktindsigt. Justitsmini-
steriet har således afvist meraktindsigt i 85 pct. af deres § 24-afslag, Fi-
nansministeriet i 88 pct., Udenrigsministeriet i 89 pct. og Statsministeriet i
87 pct. Information bemærker hertil, at i de sager, hvor der er givet merak-
tindsigt, er det i langt de fleste tilfælde kun enkelte oplysninger eller få
dokumenter, der udleveres, mens resten af dokumenterne fortsat hemme-
ligholdes. Information anfører i den forbindelse, at avisen ikke har oplevet
at få oplysninger efter § 14, som har spillet en større rolle i arbejdet med at
afdække et problem. Information konkluderer derfor, at § 14 i offentlig-
hedsloven ikke kan tjene som kompensation for de forringelser i adgangen
til aktindsigt, som henholdsvis ministerbetjeningsreglen og folketingspoli-
tikerreglen har medført. Information bemærker i den forbindelse, at det
dels hænger sammen med, at § 14 kun sjældent anvendes, dels at der med
formuleringen af § 14 er lagt op til et skøn og ikke en rettighed.
4.10. Sagsbehandlingsfrister
Dansk Journalistforbund
henviser til en undersøgelse, som er gennem-
ført af Dagbladet Information, og som viser, at svartiderne i de undersøgte
sager i gennemsnit er 25 dage (7 uger) og ikke 7 dage, som offentligheds-
loven foreskriver. Forbundet anfører hertil, at ønsket om, at behandlingen
af ansøgninger om aktindsigt skulle gå hurtigere, ikke er indfriet, og at den
216
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
i mange tilfælde alt for lange sagsbehandling indebærer, at der er mange
forhold, som ender med ikke at blive belyst til skade for borgerne og de-
mokratiet.
Danske Medier
anfører bl.a., at det fremgår af bemærkningerne til offent-
lighedsloven, at kravet om hurtig sagsbehandling anses som en væsentlig
forudsætning for, at offentlighedsloven kan opfylde sin intention om, at
medierne ved anvendelsen af loven skal have adgang til at orientere offent-
ligheden om aktuelle sager, der er under behandling i den offentlige for-
valtning. Danske Medier må dog konstatere, at det kniber gevaldigt for
myndighederne med at efterleve sagsbehandlingsfristen, der meget ofte
strækker sig langt ud over de fastsatte syv arbejdsdage, uanset at der ikke
er tale om komplicerede eller omfangsrige sager. Foreningen anfører, at
dette er en meget kedelig tendens, idet myndighedernes langtrukne sagsbe-
handling ofte resulterer i, at sagerne mister deres aktualitet og gør aktind-
sigten nytteløs. Flere medier giver ifølge foreningen også udtryk for, at de
ofte overvejer, hvorvidt det giver mening at bruge kræfter på at søge ak-
tindsigt, mens andre har oplyst, at de efter at have ventet flere uger eller
måneder, frafalder deres ansøgninger, da sagen ikke længere er aktuel.
Danske Medier advarer kraftigt imod løsninger, der har til formål at udvide
den nuværende sagsbehandlingsfrist, da det er af afgørende betydning for
offentlighedsprincippet og mediernes mulighed for at dække samfunds-
mæssige sager, at der gives aktindsigt, mens de pågældende sager fortsat
er aktuelle. I forlængelse heraf anføres det, at præciseringerne i lovbe-
mærkningerne både er velovervejede og rimelige og ikke udelukker mulig-
heden for en længere sagsbehandlingstid i komplicerede eller omfattende
sager. Danske Medier anbefaler i stedet, at de offentlige myndigheder la-
der sig inspirere af de gode erfaringer, som Udenrigsministeriet har gjort
ved at oprette en samlet enhed i ministeriet, der står for at behandle alle
ministeriets anmodninger om aktindsigt.
Institut for Menneskerettigheder
anfører i forhold til sine erfaringer med
offentlighedsloven bl.a., at det har været reglen og ikke undtagelsen, at
sagsbehandlingstiden er længere end 7 arbejdsdage, og at der på dette om-
råde derfor kan være behov for en nærmere regulering med henblik på at
sikre overholdelsen af offentlighedslovens fristregler. Instituttet bemærker
endvidere, at det ikke er klart efter offentlighedsloven, om det forhold, at
en myndighed er i gang med at behandle tidligere indgivne aktindsigtsan-
modninger, kan begrunde ikke alene en fravigelse af 7-dagsfristen, men
også senere frister, som myndigheden selv fastsætter i fristbreve om, hvor-
når den forventer at ville kunne træffe afgørelse. Det anføres, at loven med
forarbejder nærmest må læses således, at det ikke er tilfældet, men da det
217
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
sker i praksis, kan der være behov for en afklaring af spørgsmålet. Institut-
tet peger desuden på, at fristbreve sendes gentagne gange med samme be-
grundelse for, hvorfor sagens behandling trækker ud, og at der derfor kan
være behov for at vejlede om, at når en sags behandling trækker ud, skal
der fra første færd fastsættes en realistisk frist for, hvornår der kan forven-
tes en afgørelse. En væsentlig grund til, at frister for afgørelse af aktind-
sigtsanmodninger ikke kan overholdes, er ifølge instituttet i øvrigt, at an-
dre myndigheder først skal høres, hvorfor der kan være behov for at fast-
slå, at evt. høringer af andre myndigheder skal iværksættes snarest muligt.
Endelig bemærker instituttet, at det det ikke forekommer ganske klart,
hvilke aktindsigtsanmodninger der kan karakteriseres som ”helt særlige
tilfælde”, således at de kan begrunde sagsbehandlingstider af ”den helt
undtagelsesvise karakter”. Der kan ifølge instituttet være behov for nær-
mere retningslinjer herom.
Dagbladet Information
bemærker, at det i januar sidste år offentliggjorde
en undersøgelse af ministeriernes svar på anmodninger om aktindsigt i
sager, hvor der har været henvist til § 24 og § 27, stk. 2, i perioden fra ja-
nuar 2014 til juni 2015. Undersøgelsen viste, at den gennemsnitlige sags-
behandlingstid var 35 arbejdsdage eller omkring syv uger, dvs. mere end
fem gange så lang tid som den normale sagsbehandlingstid skal være iføl-
ge loven. Information peger på, at blandt de ministerier med den længste
gennemsnitlige svartid var Børne- og Ligestillingsministeriet (55 arbejds-
dage), Justitsministeriet (53 arbejdsdage), Beskæftigelsesministeriet (52
arbejdsdage), Klimaministeriet og Statsministeriet (hver 39 arbejdsdage),
Udenrigsministeriet (38 arbejdsdage) og Undervisningsministeriet (31 ar-
bejdsdage). Information anfører, at kun By- og Boligministeriet viste sig at
holde sig indenfor fristen på syv arbejdsdage, men der var også kun tale
om en enkelt aktindsigt. I alt var det kun 28 pct. af svarene, som kom in-
den for fristen på syv arbejdsdage, mens 28 pct. af anmodningerne tog
mere end 40 arbejdsdage. Information anfører endvidere, at den i marts
2016 undersøgte svartiderne bredere end for sager, hvor § 24 og § 27, stk.
2, blev anvendt. Det viste sig, at svaret i 60 pct. af tilfældene trækker læn-
gere ud end de syv arbejdsdage, og at sagsbehandlingstiden i gennemsnit
var 28,7 arbejdsdage. Værst stod det til i Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet og Justitsministeriet. Information peger på, at de lange
svartider betyder, at den sag, man ønsker at afdække, ender med at være
langt væk fra den politiske dagsorden, og at det derfor er svært at bruge
aktindsigt i offentlighedens tjeneste, mens den offentlige debat om en ak-
tuel sag foregår. Det er Informations opfattelse, at de næsten systematiske
overskridelser af fristerne ofte er årsag til, at man som journalist ender
218
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
med ikke at kunne bruge oplysningerne til særlig meget journalistisk. Der-
med ender offentlighedsloven ifølge Information som et spild af både em-
bedsmænds og journalisters tid. Information peger på, at hvis det skal æn-
dres, må Folketinget overveje, om en nøjere overholdelse af tidsfristerne
eventuelt kan indgå som et element i chefernes resultatløn, eller om det
ligefrem vil være nødvendigt at indføre et sanktionssystem.
AC
anfører endvidere, at Magisterbladet har konkret erfaring med en sty-
relses manglende efterlevelse af rettidig behandling af en anmodning om
aktindsigt. I forhold til den konkrete sag finder AC, at det ikke var rimeligt
at skulle vente knap 2 måneder på at modtage aktindsigt.
FTF
anfører, at arbejdsgiver først svarer på sidste fristdag i personalesa-
ger, hvilket presser de overenskomstbestemte frister for indsigelse og for-
handling. FTF peger på, at det i udvalgsarbejdet, som ligger til grund for
den nye offentlighedslov, blev betonet, at svarfristen (den fulde) for med-
delelse af aktindsigt kun skulle udnyttes i vanskelige og meget omfangsri-
ge sager. I ordinære sager og sager, hvor data er let tilgængelige og/eller
overskuelige – og det er efter ombudsmandens opfattelse ca. 90 pct. af alle
sager – skal anmodningen om aktindsigt behandles, afgøres og afsluttes
inden for få arbejdsdage efter modtagelsen. FTF anfører, at det er organi-
sationens erfaring, at de offentlige myndigheder svæver i en vildfarelse
herom og i stedet arbejder med, at den i loven angivne frist er alment gyl-
dig.
Dansk Erhverv
oplever ofte, at sagsbehandlingstiden i §§ 36 og 39 ikke
overholdes. Det anføres i den forbindelse, at frister kun i undtagelsestilfæl-
de bør udskydes, da det ofte er af stor betydning for virksomhederne at få
svar på deres henvendelser inden for svarfristen. Dansk Erhverv finder det
positivt, at Justitsministeriet foretager en undersøgelse af sagsbehandlings-
fristen særlig sammenholdt med ressourceforbruget.
4.11. Klageadgang
Magisterbladet
ved redaktør Jørgen Ølgaard peger på, at der ingen klage-
eller ankemuligheder er, som reelt prøver lovligheden af et afslag, og at
der derfor er behov for en revision af klagesystemet, f.eks. med indførelse
af et uafhængigt klagenævn med reelle sanktionsmuligheder over for myn-
dighederne.
Dagbladet Information
anfører, at klageadgangen i den nuværende of-
fentlighedslov er utilstrækkelig. I den forbindelse anfører Information, at
når man får afslag på aktindsigt af eksempelvis en styrelse, er klageinstan-
219
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
sen det ministerium, som styrelsen hører under. Information finder det
principielt problematisk, at klageinstansen dermed ikke er uvildig, om end
det i sagens natur er vanskeligt at fastslå, om det har betydning for behand-
lingen af en given klage. Information beskriver bl.a. et eksempel, hvor det
tog Erhvervsministeriet 4 måneder at behandle en klagesag, og hvor afgø-
relsen ifølge flere eksperter på mindst ét væsentligt punkt var decideret
fejlagtig. Efter Informations opfattelse er sagen typisk for klagesager i
aktindsigtssager. Sagsbehandlingstiden er ofte meget lang, og afgørelserne,
der ofte falder ud til fordel for den indklagede myndighed, er juridisk
tvivlsomme. Det rejser ifølge Information mistanke om, at klageinstansen
med vilje trækker sagerne i langdrag og ikke agerer uvildigt. Information
har siden indklaget sagen for Folketingets Ombudsmand, hvor den fortsat
er under behandling. Ombudsmanden er, hvad uvildighed angår, en bedre
klageinstans, men institutionen kan alene fremsætte kritik og har således
ikke bemyndigelse til at omstøde en afgørelse. Information anfører i den
forbindelse, at selv om der er tradition for, at myndighederne retter ind
efter kritik fra ombudsmanden, er det et principielt problem. Information
foreslår derfor, at der etableres en egentlig klagemyndighed.
4.12. Undtagelse af forretningshemmeligheder
Dagbladet Information
anerkender, at det kan være nødvendigt at undta-
ge deciderede forretningshemmeligheder, men finder dog, at bestemmel-
sen erfaringsmæssigt anvendes langt bredere end det. Information henviser
i den forbindelse bl.a. til, at Erhvervsstyrelsen tidligere har meddelt Infor-
mation afslag på aktindsigt i en sag, hvor det eneste belæg for, at oplysnin-
gerne kunne skade de berørte virksomheder, tilsyneladende var, at virk-
somhederne selv hævdede det. Information bemærker endvidere, at selv
om reglerne om aktindsigt i oplysninger om forretningsforhold som ud-
gangspunkt ikke er ændret i forhold til den tidligere offentlighedslov, blev
der i forarbejderne dog indføjet en formulering, som betyder, at der nu
gælder en ”klar formodning” for, at udlevering af oplysninger om forret-
ningsforhold vil skade den pågældende virksomhed, og at der derfor kan
gives afslag på aktindsigt. Information anfører hertil, at Folketingets Om-
budsmand i en anden sag har slået fast, at det giver myndighederne ”større
mulighed for at hemmeligholde oplysninger om forretningsforhold”. Infor-
mation foreslår derfor, at offentlighedsloven på dette punkt justeres, så
formuleringen om ”klar formodning” skrives ud af forarbejderne. Informa-
tion foreslår endvidere, at der pålægges myndighederne en større og mere
konkret bevisbyrde for at kunne undtage oplysninger efter § 30, nr. 2. I den
forbindelse bemærker Information, at det ikke bør være tilstrækkeligt be-
læg for at undtage en oplysning, at en virksomhed selv hævder, at det vil
220
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
skade den økonomisk. Information foreslår desuden, at definitionen af for-
retningsforhold indsnævres, ligesom dagbladet foreslår det præciseret, at
eventuelle skadevirkninger i forbindelse med kritisk omtale i offentlighe-
den ikke kan være en begrundelse for at undtage oplysninger.
Dansk Erhverv
oplever i stigende omfang, at private virksomheder ram-
mes uhensigtsmæssigt hårdt af reglerne om aktindsigt i forbindelse med
offentlige udbud. Problemstillingerne består for det første i, at virksomhe-
derne bruger mange ressourcer på at redegøre for, hvorfor en oplysning er
omfattet af reglen i § 30, nr. 2, og derfor skal undtages fra aktindsigt. For
det andet, at tilbud fra virksomheder, der ikke vinder et udbud – og altså er
dømt ude – alligevel bliver omfattet af reglerne om aktindsigt. Dansk Er-
hverv peger i den forbindelse bl.a. på, at
en
virksomheds konkurrent via
reglerne om aktindsigt i nogle tilfælde kan få kendskab til virksomhedens
”gode ide”, opsætning af tilbuddet mv. og dermed blot kopiere dem, hvil-
ket ikke er formålet med offentlighedsloven. Dansk Erhverv finder derfor,
at der er behov for, at virksomheder, der deltager i udbuddet, har en særlig
beskyttelse af deres tilbudsmateriale. Dansk Erhverv peger herudover på,
at aktindsigt i konkurrenternes priser og løsninger er meget problematisk i
forbindelse med rammeaftaler, da det vil være de samme aktører, der del-
tager i det næste miniudbud. Dansk Erhverv mener derfor, at offentlig-
hedslovens forbud mod aktindsigt i oplysninger om drifts- og forretnings-
forhold, skal administreres stramt. Det er i den forbindelse positivt, at der i
den nuværende offentlighedslov blev indført en klar formodning om, at
udlevering af oplysningerne, der er omfattet af § 30, nr. 2, vil indebære en
nærliggende risiko for, at virksomheden eller den person, oplysningerne
angår, vil lide skade af betydning, og dermed kan undtages fra aktindsigt.
Dansk Erhverv peger endelig på, at der skal udarbejdes en vejledning til
både private virksomheder og offentlige ordregivere om, hvordan de skal
forholde sig til anmodninger om aktindsigt i udbudssager. Endelig anfører
Dansk Erhverv, at det i en rapport fra december 2014 fra udvalget om
dansk udbudslovgivning er anført, at der i samarbejde med Justitsministe-
riet skal udarbejdes en vejledning om aktindsigt i forbindelse med udbud.
Dansk Erhverv bemærker, at en sådan vejledning skal udarbejdes snarest
muligt.
4.13. Hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar
Dagbladet Information
anfører, at bestemmelsen i offentlighedslovens §
31 i dag er alt for bred. Information henviser i den forbindelse bl.a. til en
sag, hvor Udenrigsministeriet har meddelt Information afslag på aktindsigt
i en række oplysninger vedrørende en tidligere udstedt tilladelse til eksport
221
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
af internetovervågningsprodukter til Kina. Afslaget blev meddelt med hen-
visning til, at det var af væsentlig betydning for statens sikkerhed og rigets
forsvar, at oplysningerne ikke udleveres, og ministeriet har ifølge Informa-
tion herudover efterfølgende henvist til, at der ved vurderingen navnlig er
lagt vægt på oplysningernes karakter. Information bemærker hertil, at det
foreløbig ikke har været muligt at få en forklaring på, hvad det er ved ”op-
lysningernes karakter”, som ministeriet har lagt vægt på, idet Udenrigsmi-
nisteriet blot har svaret, at der ikke efter offentlighedsloven er krav om, at
der i det enkelte tilfælde og efter en konkret vurdering skal påvises en nær-
liggende risiko for, at statens sikkerhed mv. vil lide skade af betydning,
hvis oplysningerne udleveres. Det anførte illustrerer ifølge Information et
problem ved bestemmelsen, for når det ikke er muligt at få nogen begrun-
delse for den vurdering, der ligger bag undtagelsen, eller hvad det i det
hele taget er for oplysninger, der er undtaget, er det meget svært at udfor-
dre et afslag. Information agter nu at klage til Folketingets Ombudsmand,
men bemærker dog, at ombudsmanden tidligere har afvist at behandle sa-
ger om afslag på aktindsigt med henvisning til statens sikkerhed, da han
ikke mener at være i stand til at vurdere dette spørgsmål. Information anfø-
rer i den forbindelse, at klageadgangen på dette område således er endnu
dårligere end ellers, og Information foreslår derfor, at der for undtagelser
med henvisning til § 31 indføres krav om en form for konkret vurdering
lignende den, der i dag gælder for § 30, stk. 2.
4.14. Øvrige bemærkninger
Djøf
anfører bl.a., at det bør overvejes, om langt flere oplysninger kan
offentliggøres proaktivt på ministeriernes hjemmesider. I den forbindelse
henviser Djøf til løsningerne i Bo Smith-udvalgets rapport, Embedsman-
den i det moderne folkestyre, herunder at nøgledata, analyser og andre
relevante informationer i større omfang lægges på ministeriernes hjem-
mesider for på den måde at sikre gennemsigtighed i det grundlag, hvorpå
ministeriets politik er baseret, at der i den indledende fase af større reform-
processer i øget omfang lægges op til en debat om det pågældende område,
at ministerierne indfører pressebriefinger, hvor der orienteres om aktuelle
spørgsmål, analyser og sager, og at der udarbejdes retningslinjer i hvert
ministerium for besvarelse af henvendelser fra pressen, der giver mulighed
for, at medarbejdere kan bistå medierne med den bedst mulige dækning af
aktuelle spørgsmål. Djøf henleder herudover opmærksomheden på, at der
bør være tilstrækkeligt ledelsesfokus på aktindsigtssager, således at medar-
bejdere har et godt grundlag for at vurdere, hvorvidt et dokument potentielt
kan danne grundlag for ministerbetjening og dermed friholdes fra aktind-
sigt, eller at der bør gives aktindsigt heri, samt at der er fokus på journali-
222
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
sering og kompetencer hertil. Djøf bemærker endvidere, at meget korte fri-
ster kan betyde, at der måske ikke er tilstrækkelig tid til f.eks. at overveje
at give meraktindsigt, og at organisationsforandringer kan betyde, at jour-
naliseringssystemer ikke er kompatible eller har mangelfuld funktionalitet,
hvilket vanskeliggør korrekt journalisering eller søgning efter sager.
Institut for Menneskerettigheder
anfører bl.a., at der kan være behov for
vejledning om, hvorvidt notater om en praksis, der i det væsentlige følges,
er omfattet af pligten til at meddele aktindsigt. Instituttet bemærker endvi-
dere, at spørgsmålet om meddelelse af aktindsigt i tidligere afgjorte straf-
fesager til forskningsmæssigt brug har givet anledning til juridiske over-
vejelser, og at der derfor kan være behov for vejledning om, hvordan så-
danne aktindsigtsanmodninger skal behandles efter henholdsvis offentlig-
hedsloven og retsplejeloven. Instituttet peger desuden på, at det efter of-
fentlighedsloven kan have betydning, at en aktindsigtsanmodning fremsæt-
tes til forskningsmæssigt brug, og at der derfor kan være behov for nærme-
re vejledning om, hvordan forskeres aktindsigtsanmodninger skal imøde-
kommes. Endelig bemærker instituttet, at der kan være behov for dialog
mellem ansøger og myndighed med henblik på en forventningsafstemning
om aktindsigtens genstand og omfang, og der kan være behov for yderlige-
re vejledning om behovet for, at myndigheden indgår i en sådan dialog.
Dagbladet Information
anfører, at den har begrænset erfaring med post-
lister, når der ses bort fra sagen om Scandinavian Star. Information be-
mærker – på baggrund af en gennemgang af sagen – at hvis ikke postlister
er nøjagtige og giver flere basale oplysninger om hvert dokument, så er
postlister, som f.eks. postlisterne i den konkrete sag, tæt på at være ubruge-
lige.
4.15. Sammenfatning
En række af de spørgsmål, som de hørte medier og organisationer mv. rej-
ser, vedrører den grundlæggende afvejning mellem på den ene side hensy-
net til åbenhed og på den anden side modstående hensyn til eksempelvis de
politiske beslutningsprocesser, forretningshemmeligheder og ressourcer.
Som nævnt indledningsvis er denne afvejning efter Justitsministeriets op-
fattelse et politisk spørgsmål, som bør afvente de igangværende forhand-
linger om en ændring af offentlighedsloven, og ministeriet vil derfor ikke
forholde sig nærmere hertil i forbindelse med denne redegørelse.
223
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
Denne redegørelse vil imidlertid blive afgivet til forligspartierne bag den
nye offentlighedslov og til Folketinget. De synspunkter, der er afspejlet i
høringssvarene vil således kunne indgå i disse forhandlinger.
Enkelte af de spørgsmål, der rejses i høringssvarene, vedrører anvendelsen
og fortolkningen af reglerne. Som tidligere nævnt vil Justitsministeriet som
opfølgning på denne redegørelse igangsætte et arbejde med opdatering af
ministeriets vejledning om offentlighedsloven. Ministeriet vil i den forbin-
delse bl.a. inddrage disse spørgsmål.
Som anført i afsnit 2.5.5 vil Justitsministeriet således f.eks. komme ind på
databasebegrebet og spørgsmålet om, hvilke behandlinger der kan inddra-
ges i vurderingen af, om et dataudtræk kan foretages ved ”få og enkle
kommandoer”. Justitsministeriet vil som anført i afsnit 2.12.5 endvidere
understrege, at myndighederne har pligt til i hver enkelt sag at overveje
spørgsmålet om meraktindsigt.
Herudover vil Justitsministeriet i overensstemmelse med en udtalelse fra
Folketingets ombudsmand præcisere, at offentlighedslovens § 28, stk. 2,
nr. 3, indebærer, at henvisningen til det sted, hvor en oplysning, som i
medfør af bestemmelsen ikke ekstraheres, er offentligt tilgængelig, skal
være så præcis, at den aktindsigtssøgende kan konstatere, hvilke konkrete
oplysninger myndigheden har undladt at ekstrahere.
Justitsministeriet vil desuden overveje, om vejledningen bør præciseres, så
det kommer til at fremgå, at eventuelle høringer af andre myndigheder skal
iværksættes snarest muligt.
For så vidt angår forsøgsordningen med postlister skal Justitsministeriet
endelig bemærke, at det følger af offentlighedslovens § 44, at der i folke-
tingsåret 2017-18 skal fremsættes lovforslag om revision af lovens § 16
om postlister. Det er i forarbejderne til § 44 forudsat, at lovforslaget skal
fremsættes på baggrund af en evaluering af postlisteordningen, og at eva-
lueringen med fordel vil kunne indgå i de drøftelser, der vil være som op-
følgning på den generelle evaluering af offentlighedsloven. Evalueringen
foretages af et uafhængigt ekspertudvalg, der forventes at afgive sin rap-
port i begyndelsen af juni 2017.
224
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
5. Øvrige henvendelser til Justitsministeriet om offentlig-
hedsloven
Ud over de høringssvar, som Justitsministeriet har modtaget som led i den
høring, som ministeriet iværksatte som led i denne redegørelse, har Justits-
ministeriet endvidere modtaget en række henvendelser om loven, som er
modtaget uden for høringens regi. En række af disse gengives her.
5.1. Offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1
KL har ved brev af 26. maj 2016 rettet henvendelse til Justitsministeriet og
opfordret til, at offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, ændres, således at
offentlige myndigheder får mulighed for at afvise anmodninger fra enkelt-
personer uden særlig interesse i sagen, når tidsforbruget må forventes at
overstige 10 timer pr. sag og ikke først, når tidsforbruget må forventes at
overstige 25 timer pr. sag.
KL finder endvidere, at offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, bør ændres
således, at offentlige myndigheder fremover kan afvise anmodninger fra en
enkeltperson, hvis den pågældende har fremsat 6 anmodninger over for
den samme myndighed inden for det seneste halve år og ikke først efter
10-15 anmodninger inden for det seneste halve år.
5.2. Fortolkning af offentlighedslovens § 11
Folketingets Ombudsmand har i to sager udtalt, at mest taler for at fortolke
bestemmelsen i offentlighedslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., sådan, at der i op-
gørelsen af en myndigheds ressourceforbrug også kan medtages den tid,
der går med at foretage de sagsbehandlingsskridt, som er nødvendige for at
fastslå, om et dataudtræk indeholder oplysninger omfattet af offentligheds-
lovens §§ 19-35. Retten til dataudtræk gælder derfor kun, hvis alle de sags-
behandlingsskridt, som er nødvendige for at sikre, at de hensyn, som er
nævnt i §§ 19-35, tilgodeses – og selve dataudtrækket i øvrigt – kan foreta-
ges ved ”få og enkle kommandoer”.
Da der – set i forhold til ordlyden af bestemmelsen i offentlighedslovens §
11, stk. 1, 2. pkt. – er tale om en fortolkning, der medfører en begrænsning
af retten til dataudtræk, har Folketingets Ombudsmand ved brev 21.
november 2016 orienteret Justitsministeriet om sagerne, så at ministeriet er
bekendt med problemstillingen.
225
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
5.3. Offentlighedslovens § 30, nr. 2
Det følger af offentlighedslovens § 30, nr. 2, at retten til aktindsigt ikke
omfatter oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller
om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig
betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at an-
modningen ikke imødekommes.
Det fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen, at den er enslydende
med den tidligere gældende offentlighedslovs § 12, stk. 1, nr. 2, og at den
forudsætter, at forvaltningsmyndigheden foretager en konkret vurdering,
der falder i to led. Myndigheden skal således først tage stilling til, hvorvidt
der er tale om oplysninger vedrørende forretningsforhold mv. Er det tilfæl-
det, skal myndigheden dernæst foretage en vurdering af, om aktindsigt i
disse oplysninger må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der
– typisk af konkurrencemæssige grunde – påføres den pågældende person
eller virksomhed navnlig økonomisk skade af nogen betydning.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der i forhold til oplysninger, der
er omfattet af bestemmelsen, vil gælde en klar formodning for, at udleve-
ring af oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for, at virksom-
heden eller den person, oplysningerne angår, vil lide skade af betydning.
Forvaltningsmyndighederne bør dog efter forarbejderne som hidtil indhen-
te en udtalelse fra den, oplysningerne angår, for at få belyst risikoen for, at
en udlevering af oplysninger om forretningsforhold mv. vil medføre den
nævnte risiko.
Ved brev at 28. november 2016 har Folketingets Ombudsmand orienteret
Justitsministeriet og Folketingets Retsudvalg, da han i forbindelse med en
konkret klagesag blev opmærksom på, at formodningsreglen efter hans
opfattelse kan have væsentlig betydning for retten til aktindsigt i sådanne
sager.
5.4. Udbud
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har ved brev at 8. december 2016
rettet henvendelse til Justitsministeriet om en aktindsigtsanmodning fra en
konsulentvirksomhed. Formålet med anmodningen er efter DTU’s opfat-
telse klart at indhente data fra offentlige udbud for herefter at anvende dem
i kommercielt øjemed.
DTU anfører i den forbindelse, at de virksomheder, som har afgivet tilbud
til DTU, er meget forundret over, at der kan søges om aktindsigt i tilbud-
226
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
dene, ligesom de er bekymrede for, hvor deres materiale ender. Flere til-
budsgivere har samtidig meddelt DTU, at interessen for at byde på opgaver
i det offentlige er væsentligt mindre, efter at de har oplevet sådanne ak-
tindsigtsanmodninger.
DTU opfordrer derfor til, at det i forbindelse med evalueringen af offent-
lighedsloven overvejes, om loven i sin nuværende form opfylder det tilsig-
tede, eller om det skal præciseres, at konsulentvirksomheder mv. ikke må
udnytte loven og bruge den til kommercielle formål.
6. Sammenfatning
6.1. I dette afsnit sammenfattes redegørelsens afsnit 2, 4 og 5. Der tages
ikke i den forbindelse stilling til, i hvilket omfang de indhentede oplysnin-
ger måtte give anledning til at ændre offentlighedsloven. De indhentede
oplysninger viser således, at de undersøgte regler i praksis alene har givet
anledning til få vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt, og
spørgsmålet er i stedet, om der med offentlighedsloven er ramt den rigtige
balance mellem åbenhed og modstående hensyn til bl.a. beskyttelsen af
interne beslutningsprocesser, forretningshemmeligheder og ressourcer.
Dette spørgsmål giver redegørelsen ikke svar. Dette er således et spørgs-
mål, der må tages stilling til i de igangværende forhandlinger om en æn-
dring af offentlighedsloven.
6.2.
Hovedparten af de statslige myndigheder ses kun at have oplevet en
lille eller ingen stigning i antallet af aktindsigtsanmodninger i perioden fra
2012-2016. En mindre del af de statslige myndigheder samt både kommu-
nerne og regionerne ses dog at have oplevet en markant stigning.
Generelt er der stor forskel på, i hvilket omfang anmodninger om aktind-
sigt imødekommes af de enkelte myndigheder. Der er således myndighe-
der, der giver fuld aktindsigt i under 20 pct. af sagerne, mens andre giver
fuld aktindsigt i alle eller næsten alle sager. Dette er ikke overraskende,
idet myndighederne behandler sager af meget forskellig karakter og derfor
med meget forskelligt behov for at undtage oplysninger. Det er heller ikke
overraskende, at der ofte gives delvis aktindsigt, da de fleste af de sager,
der søges om aktindsigt i, vil have et antal interne dokumenter, som er
undtaget fra retten til aktindsigt.
6.3.
Ca. en tredjedel af ministerierne har på deres respektive områder sel-
skaber, som er omfattet af offentlighedslovens § 4, stk. 1. Disse ministerier
har med en enkelt undtagelse endvidere undtaget selskaber fra offentlig-
227
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
hedsloven ved bekendtgørelse i medfør af offentlighedslovens § 4, stk. 2.
Selskaberne er undtaget med henvisning til, at de ikke har traditionel for-
valtningsmæssig karakter, og at de opererer på et konkurrenceudsat mar-
ked.
Det varierer en del, hvor mange aktindsigtsanmodninger de selskaber, som
er omfattet af offentlighedsloven, modtager om året. De fleste selskaber
modtager under 5 anmodninger, men der er også selskaber, der modtager
markant flere. Flere selskaber angiver, at de anvender ca. 10 timer om året
på at behandle anmodninger om aktindsigt, men der er også selskaber, der
anvender flere hundrede timer om året.
Der er desuden enkelte af de hørte medier, organisationer mv., der har haft
bemærkninger til bestemmelsen. Dansk Journalistforbund anfører bl.a., at
offentlighedsloven i realiteten kun gælder for godt 160 af de over 500 of-
fentligt ejede eller medejede virksomheder, og at der mangler mulighed for
at påklage afgørelser om aktindsigt i forhold til de selskaber, der er omfat-
tet af loven. Dansk Erhverv finder ikke, at de offentligt ejede selskaber
KOMBIT A/S og SKI A/S bør være undtaget fra offentlighedsloven, da de
efter foreningens opfattelse ikke opererer på et konkurrenceudsat marked.
6.4.
Størstedelen af de hørte myndigheder vurderer, at der ikke kommer
flere anmodninger om aktindsigt som følge af ophævelsen af det subjekti-
ve identifikationskrav. Enkelte myndigheder peger imidlertid på, at de
behandler flere anmodninger om aktindsigt, og at det efter deres vurdering
skyldes ophævelsen af det subjektive identifikationskrav. Enkelte peger
endvidere på, at de anmodninger, der modtages, er bredere på grund af
ophævelsen af det subjektive identifikationskrav.
Det er samlet set kun en mindre del af de hørte myndigheder, der ses at
have afslået at behandle anmodninger om aktindsigt med henvisning til, at
behandlingen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug
(den nye ”ressourceregel”). For departementerne er det dog mere end halv-
delen, der har givet sådanne afslag. Afslag er typisk givet i meget få sager
(typisk 1-3 sager om året).
Ressourcereglen ses at være anvendt over for både personer med og uden
en særlig interesse. I forhold til de sager, hvor reglen har været anvendt
over for personer med en særlig interesse, varierer det betydeligt, hvad
ressourceforbruget har været skønnet til. Gennemgående er der dog tale
om sager, som man har vurderet, at det ville tage et meget stort antal timer
228
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
at behandle (mere end 100 timer), men der også eksempler på sager, hvor
ressourceforbruget blev skønnet til at være 50-60 timer.
Hovedparten af de hørte myndigheder oplyser, at de har indledt dialog med
den aktindsigtssøgende om afgrænsning eller præcisering af anmodningen.
Det varierer en del fra myndighed til myndighed, hvor ofte det er sket.
Enkelte myndigheder peger på, at ressourcereglen har været medvirkende
til, at der langt oftere indledes en dialog med den aktindsigtssøgende.
Justitsministeriet vil som opfølgning på denne redegørelse igangsætte et
arbejde med opdatering af Justitsministeriets vejledning om offentligheds-
loven. I den forbindelse vil Justitsministeriet bl.a. komme ind på spørgs-
målet om afslag på aktindsigt som følge af, at behandlingen ville nødven-
diggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, samt spørgsmålet om myn-
dighedernes dialog med de aktindsigtssøgende.
Der er desuden enkelte af de hørte myndigheder, organisationer mv., som
har haft bemærkninger til bestemmelsen i offentlighedslovens § 9. Dagbla-
det Information anfører således bl.a., at det i flere tilfælde har anvendt mu-
ligheden for temaaktindsigter, og at denne mulighed er en mærkbar for-
bedring i forhold til den gamle lovs strammere identifikationskrav. FTF
oplever ofte, at myndighederne giver afslag efter offentlighedslovens § 9,
stk. 2, nr. 1, med henvisning til et skøn over det forventede ressourcefor-
brug, og at en efterfølgende specificering af anmodningen er vanskelig at
lave.
6.5.
Det ser generelt ud til, at departementerne anvender forholdsmæssigt
flere ressourcer på behandling af aktindsigtssager end de underliggende
myndigheder. Dette kan bl.a. skyldes, at der særligt i forhold til de under-
liggende myndigheder er tale om myndigheder af meget forskellig størrel-
se og med meget forskellige opgavetyper.
Hovedparten af departementerne ses at anvende 10-20 timer i gennemsnit
pr. aktindsigtssag – dog med en overvægt af departementer, der bruger tæt
på 20 timer. De fleste underliggende myndigheder synes at anvende under
10 timer i gennemsnit pr. aktindsigtssag. Der er dog både departementer
og underliggende myndigheder, som anvender væsentligt flere timer i gen-
nemsnit.
Det varierer meget fra myndighed til myndighed, hvor stor en andel af de
enkelte myndigheders aktindsigtssager, som skønnes at tage mindre end
229
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
henholdsvis 7 timer, 7-15 timer, 15-25 timer, 25-50 og mere end 50 timer
at behandle. De underliggende myndigheder synes dog generelt at have en
større andel af sager end departementerne, som det anslås at tage mindre
end 7 timer at behandle. For langt hovedparten af departementerne og de
underliggende myndigheder gælder det endvidere, at op til 30 pct. af sa-
gerne tager mere end 25 timer at behandle. Et enkelt departement anslår
endda, at mere end 50 pct. af sagerne tager mere end 50 timer at behandle.
For både kommunerne og regionerne skønnes hovedparten af aktindsigts-
sagerne at tage mellem 7 og 25 timer at behandle.
6.6.
De fleste myndigheder har modtaget anmodninger om dataudtræk. Der
er overvejende tale om et mindre antal anmodninger pr. myndighed, men
der også myndigheder, som har modtaget mange flere (50-100). En enkelt
myndighed anfører, at den har modtaget ca. 300 anmodninger om året.
Både kommunerne og regionerne anfører, at antallet af anmodninger er
stigende.
Næsten alle de hørte myndigheder oplyser, at de har de nødvendige it-
kundskaber til rådighed i forhold til at foretage dataudtræk. Enkelte myn-
digheder oplyser dog, at de i visse tilfælde bliver nødt til at benytte ekster-
ne konsulenter.
Det varierer derimod en del fra myndighed til myndighed, i hvilket omfang
anmodninger om dataudtræk er imødekommet. Samlet set gives der ifølge
de modtagne svar fra de hørte myndigheder dog kun relativt få afslag.
Det fordeler sig nogenlunde ligeligt, om afslag er givet med henvisning til,
at udtrækket ikke kan foretages, eller om det er givet med henvisning til, at
udtrækket ikke kan foretages ved få og enkle kommandoer. Hos kommu-
nerne er afslagene dog overvejende givet med den begrundelse, at udtræk-
ket ikke kan foretages ved få og enkle kommandoer.
Det er kun et mindretal af de hørte myndigheder, der oplyser, at database-
grebet har givet anledning til vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål,
eller som i øvrigt har bemærkninger til anvendelsen af § 11. Flere af de
tvivlstilfælde, der har været, er blevet afklaret gennem udtalelser fra Folke-
tingets Ombudsmand. Det gælder spørgsmål om dataudtræk fra sikker-
hedsloggen i CPR-registeret samt fra det digitale vælgererklæringssystem.
To myndigheder anfører, at databasebegrebet giver anledning til fortolk-
ningstvivl i relation til databaser med flere funktioner, f.eks. dokument-
håndterings- og sagsbehandlingssystemer, mens en enkelt myndighed har
230
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
1792870_0231.png
henvist til, at det kan være svært at forstå, hvad der menes med database,
og hvornår der foreligger oplysninger i databasen.
Enkelte myndigheder peger desuden bl.a. på, at det kan være svært at defi-
nere ”få og enkle kommandoer”. Danske Medier advarer i sit høringssvar i
den forbindelse kraftigt mod at fastslå en fortolkning, der medregner alle
sagsbehandlingsskridt i beregningen af ressourceforbruget, idet dette efter
foreningens opfattelse vil medføre en klar og væsentlig begrænsning og i
realiteten en udhuling af retten til dataudtræk. Danske Medier opfordrer
samtidig til, at betingelsen om ”få” kommandoer fjernes.
Som opfølgning på denne redegørelse vil Justitsministeriet som nævnt
igangsætte et arbejde med opdatering af ministeriets vejledning om offent-
lighedsloven. I den forbindelse vil ministeriet bl.a. komme ind på databa-
sebegrebet og spørgsmålet om, hvilke behandlinger der kan inddrages i
vurderingen af, om et dataudtræk kan foretages ved ”få og enkle komman-
doer”.
6.7.
De fleste departementer samt enkelte af de underliggende myndighe-
der oplyser, at de har anvendt kalenderreglen. De pågældende myndighe-
der har med meget få undtagelser dog højst anvendt reglen 1-2 gange om
året. Nogle departementer har i sagerne henvist til hjemmesiden
www.aa-
benhedsordning.dk,
som bl.a. indeholder oplysninger om officielle aktivi-
teter, som ministeren deltager i. Andre har ikke.
Kalenderreglen har ikke været anvendt af hverken KL, Danske Regioner
eller regionerne. De få kommuner, der efter det oplyste har anvendt kalen-
derreglen, har skønsmæssigt anvendt den 1-5 gange.
Der kan efter Justitsministeriets opfattelse næppe udledes nogen konklu-
sion af, at kalenderreglen kun har været anvendt i få sager. Det forhold, at
det følger direkte af offentlighedslovens § 22, at der ikke er adgang til ak-
tindsigt i kalendere, må formentlig antages at medføre, at mange undlader
at søge om aktindsigt i kalenderoplysninger. Som tidligere nævnt vil Ju-
stitsministeriet som opfølgning på denne redegørelse igangsætte et arbejde
med opdatering af ministeriets vejledning om offentlighedsloven. Justits-
ministeriet vil i den forbindelse bl.a. gøre ministerierne opmærksomme på
muligheden for at henvise til hjemmesiden www.aabenhedsordning.dk i de
tilfælde, hvor aktindsigt i kalenderoplysninger nægtes.
231
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
6.8.
Offentlighedslovens § 24 (ministerbetjeningsreglen) ses generelt at
blive anvendt langt oftere i departementerne end i de underliggende myn-
digheder. Bestemmelsen anvendes endvidere oftest i ministerier, som er
repræsenteret i et af de faste regeringsudvalg, herunder navnlig Koordina-
tionsudvalget og Økonomiudvalget. I disse ministerier har reglen været
anvendt i ca. 10-20 pct. af sagerne. Dette er ikke umiddelbart overrasken-
de, idet netop disse myndigheder generelt også vil have flest dokumenter,
som er omfattet af bestemmelsen.
Hovedparten af de hørte myndigheder synes at have givet meraktindsigt i
20-30 pct. af de sager, hvor ministerbetjeningsreglen er anvendt, når der
ses på perioden fra 2014 til 2016 som en helhed. Omfanget af meraktind-
sigt varierer dog en del fra myndighed til myndighed, og der er f.eks. også
myndigheder, som har givet meraktindsigt i langt over halvdelen af sager-
ne, mens andelen for andre ligger på under 10 pct. Hos flere myndigheder
synes der i øvrigt at være tendens til, at der er givet meraktindsigt i videre
omfang i 2016 sammenlignet med 2014.
Generelt ses bestemmelsen i øvrigt ikke at have givet myndighederne an-
ledning til vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål, hvilket Folketin-
gets Ombudsmands redegørelse af 7. marts 2017 også synes at bekræfte.
Enkelte myndigheder bemærker dog, at ekstraheringsreglerne i §§ 28 og
29 kan give anledning til vanskeligheder.
En enkelt myndighed har desuden bemærket, at der ved aktindsigter, som
sendes til flere ministerier på en gang, ofte et behov for koordination, hvil-
ket er en tidskrævende proces. Denne myndighed er endvidere stødt på
sager, hvor underliggende myndigheder har haft svært ved at afgøre, om et
dokument har indgået i en ministerbetjeningssag.
Langt størstedelen af de hørte medier, organisationer mv. anfører, at mini-
sterbetjeningsreglen har ført til væsentlige indskrænkninger i adgangen til
aktindsigt. Medierne, organisationerne mv. henviser i den forbindelse bl.a.
til en undersøgelse, som er gennemført af Dagbladet Information, samt til
den egen drift-undersøgelse om ministerbetjeningsreglen og meroffentlig-
hed, som Folketingets Ombudsmand afsluttede den 5. oktober 2016. De
opfordrer på denne baggrund generelt til, at ministerbetjeningsreglen af-
skaffes.
6.9.
Offentlighedslovens § 25 anvendes alene i relativt begrænset omfang
og synes heller ikke at have givet anledning til vanskeligheder eller for-
232
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
tolkningsspørgsmål i øvrigt. Danske Regioner finder, at bestemmelsen bør
udvides.
6.10.
Offentlighedslovens § 27 (folketingspolitikerreglen) har været an-
vendt i ca. 2/3 af ministerierne, men generelt kun i begrænset omfang (1-5
sager om året). Et enkelt ministerium angiver dog at have anvendt bestem-
melsen i 12 sager i 2015. For hovedparten af de hørte ministerier ses der
ikke at være givet meraktindsigt i de sager, hvor reglen har været anvendt.
Flere ministerier har anvendt folketingspolitikerreglen med henvisning til,
at der var tale om en ”anden tilsvarende politisk proces”. Dette ses typisk
at være sket i forbindelse med politiske forhandlinger.
Langt hovedparten af ministerierne finder, at bestemmelsen ikke har givet
anledning til vanskeligheder eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt. Der pe-
ges dog på enkelte fortolkningsspørgsmål i relation til bestemmelsens an-
vendelsesområde. Som tidligere nævnt vil Justitsministeriet som opfølg-
ning på denne redegørelse igangsætte et arbejde med opdatering af mini-
steriets vejledning om offentlighedsloven. Justitsministeriet vil i den for-
bindelse komme ind på bl.a. disse spørgsmål om anvendelsesområdet for
offentlighedslovens § 27.
Kun enkelte af de hørte myndigheder, organisationer mv. har udtalt sig
særskilt om folketingspolitikerreglen. Dansk Journalistforbund og Danske
Medier anfører dog begge, at bestemmelsen efter deres opfattelse har ført
til en meget stor lukkethed omkring de politiske processer i Danmark.
6.11.
Ca. 2/3 af departementerne og et mindre antal af de underliggende
myndigheder har ekstraheret oplysninger omfattet af offentlighedslovens §
29. Det er alene sket i et mindre antal sager (1-5 om året).
Lige under halvdelen af departementerne og enkelte af de underliggende
myndigheder ses at have afslået aktindsigt i interne faglige vurderinger
med henvisning til, at der var tale om et ministerrådgivningsdokument. De
fleste myndigheder har alene meddelt sådanne afslag i enkelte sager (1-2
om året). Enkelte myndigheder har dog meddelt afslag i noget videre om-
fang.
Hverken KL eller Danske Regioner har anvendt offentlighedslovens § 29.
Kommunerne skønner overordnet, at bestemmelsen har intet eller et meget
233
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
lille anvendelsesområde, mens regionerne efter det oplyste kun anvender
bestemmelsen i ganske få tilfælde.
Kun enkelte myndigheder oplyser, at bestemmelsen, herunder begrebet
”ministerrådgivningsdokument”, har givet anledning til vanskeligheder
eller fortolkningsspørgsmål i øvrigt. En myndighed anfører dog, at det i
praksis har vist sig vanskeligt at fastslå, om en konkret vurdering er omfat-
tet af ekstraheringspligten efter offentlighedslovens §§ 28 eller 29. Andre
myndigheder peger på, at arbejdet med ekstrahering, herunder vurderingen
af om der er tale om oplysninger om en sags faktuelle grundlag eller fagli-
ge vurdering, er særdeles tidskrævende. KL bemærker, at det ville være
mere hensigtsmæssigt, hvis det ud over KL’s formandskab også var KL’s
bestyrelse, der var omfattet af § 29, stk. 1, 2. pkt., 2. led.
Som opfølgning på denne redegørelse vil Justitsministeriet som tidligere
nævnt igangsætte et arbejde med opdatering af ministeriets vejledning om
offentlighedsloven. Ministeriet vil i den forbindelse udbygge afsnittet om §
29, herunder i forhold til spørgsmålet om, hvornår der er tale om et mini-
sterrådgivningsdokument.
6.12.
Kun enkelte departementer og underliggende myndigheder har i
medfør af offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 1, afslået at ekstrahere op-
lysninger med henvisning til, at ekstraheringen ville nødvendiggøre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Hverken KL eller Danske Regioner
har anvendt bestemmelsen. Kommunerne finder samlet set, at der er et
yderst marginalt anvendelsesområde for bestemmelsen, mens regionerne
efter det oplyste yderst sjældent anvender bestemmelsen.
De myndigheder, der har meddelt afslag efter offentlighedslovens § 28,
stk. 2, nr. 1, har generelt kun gjort det i meget få sager (typisk 1-2 sager) i
perioden fra 2014 til 2016. En enkelt myndighed har efter det oplyste dog
meddelt sådanne afslag i 4-5 sager om året i perioden
Kun en enkelt myndighed har oplyst, hvor stort et ressourceforbrug, der
var lagt til grund som baggrund for afslaget på at foretage ekstrahering.
Ressourceforbruget var her estimeret til 1-2 uger.
Det er ligeledes kun en enkelt af de hørte medier, organisationer mv., der
har haft særskilte bemærkninger til offentlighedslovens § 28. Dagbladet
Information anfører bl.a., at Folketingets Ombudsmand i en konkret klage-
sag har udtalt, at offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3, må fortolkes sådan,
234
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
at henvisningen til det sted, hvor en oplysning, som i medfør af bestem-
melsen ikke ekstraheres, er offentlig tilgængelig, skal være så præcis, at
den aktindsigtssøgende kan konstatere, hvilke konkrete oplysninger myn-
digheden har undladt at ekstrahere. Information opfordrer til, at denne for-
tolkning skrives direkte ind i bemærkningerne til offentlighedslovens § 28.
Som tidligere nævnt vil Justitsministeriet som opfølgning på denne rede-
gørelse igangsætte et arbejde med opdatering af ministeriets vejledning om
offentlighedsloven. Justitsministeriet vil i den forbindelse præcisere, at
offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3, indebærer, at henvisningen til det
sted, hvor en oplysning, som i medfør af bestemmelsen ikke ekstraheres, er
offentlig tilgængelig, skal være så præcis, at den aktindsigtssøgende kan
konstatere, hvilke konkrete oplysninger myndigheden har undladt at ek-
strahere.
6.13.
De fleste departementer giver meraktindsigt i 5-15 sager om året,
hvilket for de fleste departementer svarer til 5-10 pct. af de aktindsigtsan-
modninger, der modtages om året. Nogle departementer giver dog merak-
tindsigt i lidt videre omfang (10-20 pct. af sagerne), mens kun enkelte gi-
ver meraktindsigt i de fleste af deres sager.
Blandt de underliggende myndigheder varierer det meget fra myndighed til
myndighed, hvor ofte der er givet meraktindsigt. Flere myndigheder angi-
ver således at give meraktindsigt i under 10 pct. af sagerne, mens andre
oplyser, at de giver meraktindsigt i mere end 75 pct. af sagerne.
KL har endnu ikke givet meraktindsigt, mens Danske Regioner skønner, at
der er givet meraktindsigt i ca. 20 pct. af sagerne. Nogle kommuner skøn-
ner, at der er givet meraktindsigt i mellem 5 og 20 sager i perioden 2014-
2016, mens andre oplyser, at der er givet meraktindsigt i mellem 50 og 85
pct. af sagerne i denne periode. Ingen af regionerne har en opgørelse over,
i hvilket omfang de giver meraktindsigt, men det forekommer efter det
oplyste ofte, at der fremsendes dokumenter som led i meraktindsigt.
De fleste departementer og underliggende myndigheder vurderer umiddel-
bart, at der gives meraktindsigt oftere, end det var tilfældet efter den tidli-
gere gældende offentlighedslov. Som forklaring på dette anfører flere af
myndighederne, at der med den nye offentlighedslov er kommet øget fo-
kus på meraktindsigt. Der er dog også en del myndigheder, som enten ikke
kan vurdere, om der gives meraktindsigt oftere end tidligere, eller som
vurderer, at dette ikke er tilfældet. Flere myndigheder peger samtidig på, at
235
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
det ikke altid står klart for myndigheden, om en udlevering af akter er ud-
tryk for meraktindsigt.
Hverken Dansk Journalist Forbund, Danske Medier eller Dagbladet Infor-
mation finder, at meraktindsigtsprincippet reelt har ført til yderligere åben-
hed. I den forbindelse peges der i høringssvarene bl.a. på, at der alene er
tale om en pligt til at overveje meraktindsigt og ikke en pligt til at give
meraktindsigt, og at der derfor alene gives meraktindsigt i et mindre antal
sager. Der peges endvidere på, at der oftest kun gives indsigt i ligegyldige
akter, når der endelig gives meraktindsigt.
Justitsministeriet finder det overordnet vanskeligt at vurdere, om der burde
have været givet meraktindsigt i flere af de sager, som myndighederne har
behandlet i perioden fra 2014-2016, idet ministeriet ikke kender sagerne.
Justitsministeriet finder dog umiddelbart, at det er et lavt antal, hvis
meraktindsigt kun anvendes i under 10 pct. af sagerne om aktindsigt, som
det synes at være tilfældet i en række myndigheder. Som tidligere nævnt
vil Justitsministeriet som opfølgning på denne redegørelse igangsætte et
arbejde med opdatering af ministeriets vejledning om offentlighedsloven.
Ministeriet vil i den forbindelse bl.a. understrege, at myndighederne har
pligt til i hver enkelt sag at overveje spørgsmålet om meraktindsigt.
6.14.
Kun få departementer har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7
dage eller derunder i aktindsigtssager. For de fleste departementer ligger
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid således på 10-20 dage. Der er dog
også enkelte departementer, som har en længere gennemsnitlig sagsbe-
handlingstid. Fratrækkes de 25 pct. sager, hvor sagsbehandlingstiden var
længst, har ca. halvdelen af departementerne en sagsbehandlingstid på 7
dage eller derunder.
Blandt de underliggende myndigheder ses de fleste at have en gennemsnit-
lig sagsbehandlingstid på 7 dage eller derunder. Der er dog stadig en del
myndigheder, som har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på over 7 da-
ge. Fratrækkes de 25 pct. sager med længst sagsbehandlingstid, har kun en
lille del af myndighederne en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på over 7
dage.
KL skønner, at de i gennemsnit bruger 30 timer pr. aktindsigtssag, mens
Danske Regioner skønner, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på
4-5 dage. Hverken kommunerne eller regionerne har en opgørelse over den
236
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
gennemsnitlige sagsbehandlingstid pr. sag, men skønner dog, at langt de
fleste anmodninger behandles inden for 7 arbejdsdage.
Flere departementer oplyser, at de nye målsætninger for sagsbehandlingsti-
derne har ændret den måde, som departementet tilrettelægger behandlin-
gen af aktindsigtssager på. I den forbindelse peges der navnlig på, at man
har centraliseret behandlingen af aktindsigtsanmodninger i videre omfang
end tidligere.
En del departementer og underliggende myndigheder bemærker herudover,
at de nye sagsbehandlingsfrister generelt er svære at overholde. Flere pe-
ger i den forbindelse samtidig på udfordringer i forhold til ferieperioder,
mens andre anfører, at de korte frister betyder, at aktindsigtssagerne ofte
prioriteres over andre (vigtige) sager. Kommunerne beskriver fristerne
som restriktive, praktisk vanskelige at honorere eller direkte urealistiske.
Størstedelen af de hørte medier, organisationer mv. peger på, at sagsbe-
handlingsfristerne ofte ikke overholdes, og at det således nærmere er reg-
len end undtagelsen, at sagsbehandlingstiden er længere end de fastsatte 7
arbejdsdage. Det anføres i den forbindelse bl.a., at den langtrukne sagsbe-
handling ofte resulterer i, at sagerne mister deres aktualitet og dermed gør
aktindsigten nytteløs. Dagbladet Information anfører i den forbindelse, at
hvis dette skal ændres, må det overvejes, om en bedre overholdelse af
sagsbehandlingsfristerne eventuelt kan indgå som et element i chefernes
resultatløn, eller om det ligefrem er nødvendigt at indføre et sanktionssy-
stem.
6.15.
Flere af de hørte myndigheder, organisationer mv. peger i øvrigt me-
re generelt på, at offentlighedsloven bør ændres, således at f.eks. den udvi-
dede åbenhed på miljøområdet kommer til at gælde på alle forvaltnings-
områder.
Dagbladet Information og Magisterbladet anfører begge, at klageadgangen
i den nuværende offentlighedslov er utilstrækkelig, og at der derfor er be-
hov for en revision af klagesystemet. Det foreslås i den forbindelse bl.a., at
der etableres en egentlig klagemyndighed, som bemyndiges til at træffe
afgørelse.
Dagbladet Information foreslår endvidere, at offentlighedslovens § 30, nr.
2, justeres, så forudsætningen om, at der er en ”klar formodning” for, at
udlevering af drifts- eller forretningsforhold vil indebære en nærliggende
237
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 397: Oversendelse af "Redegørelse om offentlighedsloven", fra justitsministeren
risiko for, at virksomheden eller personen vil lide skade af betydning, skri-
ves ud af forarbejderne. Information foreslår endvidere, at der pålægges
myndighederne en større og mere konkret bevisbyrde for at kunne undtage
oplysninger efter bestemmelsen, at definitionen af forretningsforhold
indsnævres, og at det præciseres, at eventuelle skadevirkninger i forbindel-
se med kritisk omtale i offentligheden ikke kan være en begrundelse for at
undtage oplysninger. Dansk Erhverv oplever omvendt i stigende omfang,
at private virksomheder rammes uhensigtsmæssigt hårdt af reglerne om
aktindsigt i forbindelse med offentlige udbud. Dansk Erhverv mener der-
for, at offentlighedslovens § 30, nr. 2, om undtagelse af oplysninger om
drifts- og forretningsforhold fra aktindsigt, skal administreres stramt.
Dagbladet Information finder desuden, at bestemmelsen i offentlighedslo-
vens § 31, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er
af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar, er alt for
bred. Information foreslår derfor, at der for denne undtagelse indføres et
krav om en form for konkret vurdering lignende den, der i dag gælder for
offentlighedslovens § 30, nr. 2.
Djøf anfører bl.a., at det bør overvejes, om langt flere oplysninger kan of-
fentliggøres proaktivt på ministeriernes hjemmesider, og at der i øvrigt bør
være tilstrækkelig ledelsesfokus på aktindsigtssager. Djøf bemærker endvi-
dere, at meget korte frister kan betyde, at der måske ikke er tilstrækkelig
tid til f.eks. at overveje meraktindsigt, ligesom organisationsforandringer
kan betyde, at journaliseringssystemer ikke er kompatible eller har man-
gelfuld funktionalitet, hvilket vanskeliggør korrekt journalisering eller
søgning efter sager.
Institut for Menneskerettigheder peger bl.a. på, at der kan være behov for
yderligere vejledning om aktindsigtsanmodninger, der fremsættes til forsk-
ningsmæssigt brug, samt om behovet for, at myndigheder og aktindsigtssø-
gende indgår i dialog med henblik på en forventningsafstemning om ak-
tindsigtens genstand og omfang.
238