REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 374
Offentligt

§11.

Justitsministeriet

Tekst

2018

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

Reatakonomisk_oversigt:

11. Justitsministeriet

A. Oversigter.

Mio. kr.

Udgifter under delloft for driftsudgifter

Udgifter under detloft for indkomstoverforsler

Udgifter uden for udgiftsioft

Heraf anlægsbudget

Indtægtsbudget

Fællesudgifter

11.11. Centralstyrelsen

Politiet og anklagemyndigheden mv

I 1.2 1. Fællesudgifter

11.23. Politiet og anklagemyndigheden

Kriminalforsorg

11.31. Kriminalforsorg

Retsvæsenet

1 1.4 1. Fællesudgifter

11.42. Sagsudgifter

11.43. Sagsindtægter

Artsoversigt:

Nettotat

17.004,0

152,9

Udgift

17.826,6

254,5

Indtægt

822,6

101,6

2.495,9

39,4

2.535,3

555,8

1.807,0

996,6

10.810,4

63,7

2.804,9

479,6

2.325,3

156,8

434,1

7,1

3.279,5

2.478,2

1.900,1

578,1

427,0

Driftsposter

interne statslige overførsler

øvrige overførsler

Finansielle poster

Aktivitet i alt

forbrug af videreførsel

Årets resultat

Neftostyrede aktiviteter

Bevilling i alt

16.812,0

107,0

952,8

248,7

18.120,5

694,4

112,6

2.637,7

14,8

3.459,5

-302,9

17.810,3

-302,9

3.156,6

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§11.

B. Bevillinger.

Udgift

Indtægt

Fællesudgifter

11.11. Centratstyrelsen

01. Departementet (Driftsbev.)

05.

Retshjælpsinstitutioner mv

11. Civilstyrelsen (tekstanm. 100 og 117) (Driftsbev.)

12. Opsøgende retshjælp (Reservationsbev.)

31. Retslægerådet (Drifisbev.)

51. Politiklagemyndigheden (Driftsbev.)

61. Datatilsynet (Drifisbev.)

62. Tilsynet med Efterretningstjenesteme (Driftsbev.)

63. Offerfonden (Reservationsbev.)

71. Informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger

(Reservationsbev.)

72. Forbedring af den fysiske sikkerhed (Anlægsbev.)

73. Tilskud til bømehuse (Reservationsbev.)

79. Reserver og budgetregulering

Politiet og anklagemyndigheden mv.

11.21. Fællesudgifter

21. Strafferetspleje

mv.

(tekstanm.

11.23. Politiet og anklagemyndigheden

01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. (tekstanm.

105, 107, 108, 109 og 110) (Driftsbev.)

02. Bøder, parkeringsafgifter, salg af pas, køreprøver og køre

kort mv

03. Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv.

(Driftsbev.)

04. Den Centrale Anklagemyndighed (tekstanm. 105, 107, 108,

109 og 110) (Driftsbev.)

06. Erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning (Lovbun

den)

07. Kommunal parkeringskontrol (Lovbunden)

11. Erstatning til ofre for forbrydelser (Lovbunden)

13. Det Kriminalpræventive Råd

16. Politiets Efterretningstjeneste (tekstanm. 105, 107, 10$, 109

og 110) (Driftsbev.)

17. Danmarks bidrag til Europol

Kriminalforsorg

11.31. Kriminalforsorg

01. Direktoratet for Kriminalforsorgen (tekstanm. 113 og 114)

(Drifisbev.)

03. Kriminalforsorgen

anstalter og frihed (tekstanm. 112, 113

og 114) (Driftsbev.)

05. Bøder

Mio. kr.

194,6

22,3

67,4

2,6

9,5

22,6

36,5

8,4

39,4

0,8

0,7

39,4

128,1

996,6

479,6

9.070,2

39,4

125,7

323,2

32,0

2.007,5

254,5

-2,8

828,8

16,6

100,7

101,6

134,8

2.988,0

0,1

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.

Retsvæsenet

11.41. Fællesudgifter

01. Domstolsstyrelsen (Driftsbev.)

02. Retterne (tekstanm. 101, 102, 103 og 104) (Driftsbev.)

04. Procesbevillingsnævnet (Driftsbev.)

05. Tinglysning (Driftsbev.)

11.42. Sagsudgifter

01. Sagsgodtgørelser mv

02. Fri proces og udgifter til advokathjælp (Lovbunden)

03. Erstatninger

11.43. Sagsindtægter

01. Retsafgifter mv

C. Tekstanmærkninger.

85,5

1.709,6

21,2

76,7

93,6

481,2

3,3

427,0

Dispositionsrammer mv.

Nr.

1. ad

11.21.21.

Merudgifter i forbindelse med kommissionsdomstole, særlige dommerundersøgelser, under

søgelseskommissioner samt retssager af principiel betydning for regeringen kan optages direkte

på forslag til lov om tillægsbevilling.

Materielle bestemmelser.

Nr. 100. ad 11.11.11.

Justitsministeriet bemyndiges til at bestemme, at kapitaler på indtil 5.000 kr. indbetales i

statskassen i tilfælde, hvor kapitalen i henhold til

24 i LBK nr. 766 af 4. august 2005 om bor

teblevne, har været bestyret for en bortebleven i mindst 20 år, og om hvilken der ikke er anlagt

sag til dodsformodningsdom. Hvis det senere godtgøres, at nogen var berettiget til kapitalen, kan

Justitsministeriet udbetale denne.

Nr. 101. ad 11.41.02.

I forbindelse med en vicepræsident ved Sø- og Handeisrettens varetagelse af hvervet som

formand for en undersøgelseskommission om visse spørgsmål vedrørende dansk militær indsats

kan der udnævnes 1 yderligere vicepræsident ved Sø- og Handelsretten. Stillingen bortfalder ved

første ledighed i en fast stilling efter, at den pågældende vicepræsident er vendt tilbage.

Stk. 2. I forbindelse med varetagelse af opgaver i flygtningenævnet samt kommunale børn-

og ungeudvalg kan der udnævnes yderligere 1 landsdommer ved Vestre Landsret, 1 landsdommer

ved Østre Landsret og 1 dommer ved Københavns Byret, således at disse stillinger i givet fald

bortfalder ved første ledighed i en fast stilling.

Stk. 3. I forbindelse med en højesteretsdommers varetagelse af hvervet som dommer ved

EU-Domstolen kan der udnævnes yderligere I højesteretsdommer. Stillingen bortfalder ved første

ledighed i en fast stilling efter, at den pågældende højesteretsdommer er vendt tilbage.

Stk. 4. I forbindelse med varigheden af tjenestefrihed meddelt til en dommer i medfør af

1 i BEK nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere

afgrænsede formål samlet overstiger 4 år, kan der udnævnes yderligere en dommer ved den ret,

hvor dommeren, der er meddelt tjenestefrihed, er udnævnt. Stillingen bortfalder ved første le-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§11.

dighed i en fast stilling ved retten efter, at den pågældende dommer er vendt tilbage efter endt

tjenestefrihed.

Nr. 102. ad 11.41.02.

Justitsministeren kan efter reglerne i retsplejelovens

44 b og

44 c efter indstilling fra

Dommerudnævnelsesrådet,

jf.

retsplejelovens

a, meddele midlertidig beskikkelse af yderli

gere indtil 6 advokater, byretsdommere mv. som landsdommer.

Nr.

103.

ad 11.41.02.

Ved retterne kan der for indtil I år ad gangen beskikkes indtil 12 dommere. Beskikkelse kan

ske til løsning af særlige opgaver, samt i særlige tilfælde tillige med henblik på at nedbringe

retternes sagsbehandlingstider og styrke retternes administrative funktioner.

Stk. 2.

Sker beskikkelse som nævnt i stk. I ved Højesteret, bortfalder stillingen ved første

ledighed i en fast stilling som højesteretsdommer.

Stk. 3.

Udover de i stk i nævnte stillinger kan der ved landsretterne beskikkes yderligere 4

dommere, således at disse bortfalder ved første ledighed i en fast stilling som landsdommer.

Nr.

104.

ad 11.41.02.

Konstituerede dommere,

jf.

retsplejelovens

44 b og 44 c, der ikke forud for konstitutions

perioden er ansat ved domstolene, kan under konstitutionsperioden ydes godtgørelse efter de

gældende regler i Aftale om tjenesterejser.

Nr. 105. ad 11.23.01., 11.23.04. og

11.23.16.

Der kan indtil videre af statskassen afholdes udgifter, der indtil den 1. oktober

1963

er afholdt

af de ved lov nr. 242 af 1963 ophævede politikasser, til udbetaling af gratialer til polititjeneste

mænd som anerkendelse for særlig god tjeneste.

Nr. 107. ad 11.23.01., 11.23.04. og 11.23.16.

Der kan ydes tjenestemænd, der er lærere ved politiskolen eller anvendes ved politiskolens

eksaminer, særlig betaling for dette arbejde. Der kan dog ikke ydes særlig betaling for arbejde,

der kan pålægges udført som led i tjenesten.

Nr. 108. ad 11.23.01., 11.23.04. og 11.23.16.

Tjenestemænd m.fl., der af Rigspolitichefen udsendes til tjeneste i udlandet, vil i forbindelse

med nævnte tjeneste kunne oppebære et passende tillæg til deres løn efter nærmere forhandling

med det i klassificeringslovens (lov nr. 5 af 195$)

9 omhandlede nævn.

Nr. 109. ad 11.23.01., 11.23.04. og 11.23.16.

Rigspolitichefen bemyndiges til at yde godtgørelse til polititjenestemænd under tjeneste i

udlandet for tab og beskadigelse af personlige ejendele som følge af tilstedeværelsen i krigs- og

krigslignende områder.

Nr.

110.

ad 11.23.01., 11.23.04. og 11.23.16.

Hvis en ansat i politiet invalideres eller omkommer under behandlingen af sager vedrørende

fund mv. af ammunition, sprængstoffer og lignende eller under udførelse af sikkerhedstjeneste til

personlig beskyttelse af særlige, højtstående personer (VIP) eller under indsats for at befri per

soner, der er taget til fange eller på lignende måde holdes tilbage som gidsler, eller ved en strafbar

handling omfattet af borgerlig straffelovs kapitel 12 og 13,

237 eller 246, som følge af hæn

delser sket efter 1. januar 2015, ydes der den pågældende, respektive dennes enke og/eller ufor

sørgede børn en erstatning i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 100 på

12. Forsvars

ministeriet. Ved delvis invaliditet fastsættes erstatningen i forhold til méngraden. Bestemmelsen

finder også anvendelse, hvis en ansat i politiet invalideres eller omkommer i tjenesten i udlandet,

hvis handlingen, såfremt den var foretaget i Danmark, ville være strafbar efter de nævnte kapitler

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§11.

og bestemmelser i borgerlig straffelov, og der ikke er hjemmel til at udbetale erstatning efter stk.

2 eller stk. 3.

Stk. 2. Endvidere kan der til ansatte i politiet, der i embeds medfør opholder sig i udlandet

i krigszoner, andre højrisikoområder eller i områder, hvor der foregår konfliktforebyggende,

fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, og som omkommer eller

kommer til skade i forbindelse med opholdet, udbetales erstatning i overensstemmelse med

tekstanmærkning nr. 100 på

12. forsvarsministeriet.

Stk. 3. Endvidere kan der til ansatte i politiet, der i embeds medfør opholder sig i udlandet

uden for de i stk. 2 nævnte områder, og som i forbindelse med opholdet omkommer eller kommer

til skade som følge af terrorhandlinger, udløsning af atomenergi, krig eller krigslignende tilstande,

oprør, borgerlige uroligheder, gidseltagning, kidnapning og hijacking, udbetales erstatning i

overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 100 på

12. Forsvarsministeriet.

Nr. 112. ad 11.31.03.

Der kan ydes tjenestemænd mv., der deltager i undervisning af indsatte eller virker som læ

rere eller censorer ved kriminalforsorgens uddannelsescenter, særlig betaling for dette arbejde.

Der kan dog ikke ydes særlig betaling for arbejde, der kan pålægges udført som led i tjenesten.

Stk. 2. Der kan til fængselstjenestemænd udbetales gratialer som anerkendelse for særlig god

tjeneste.

Nr.

113.

ad 11.31.01. og 11.31.03.

Af kriminalforsorgens driftsbevilling kan der foretages udlæg for klientel til nødvendige ud

gifter, som de sociale myndigheder eller kriminalforsorgen ikke er forpligtede til at afholde, men

hvor særlige behandlingsmæssige eller pædagogiske grunde taler for behandlingens eller foran

staltningens iværksættelse, herunder særligt ikke-akut tandlægebehandling og anskaffelse af bril

ler.

Nr.

114.

ad 11.31.01. og 11.3 1.03.

Kriminalforsorgen kan yde erstatning for skade forvoldt af personer under udførelse af vilkår

om samfundstjeneste. Til sådanne personer kan endvidere ydes erstatning i overensstemmelse

med de regler, der i medfør af

i lov nr. 432 af 3 1. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf mv.

fastsættes for indsatte.

Nr. 117. ad 11.11.11.

Statstidende lader omkostningerne forbundet med opgaveområdet overstige de opkrævede

indtægter i perioden 2015-2022 med henblik på at afvikle det akkumuterede overførte overskud

på ordningen. Et genudbud af systemet kan dog medføre, at det akkumulerede overførte overskud

afvikles over en kortere årrække.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§11.

J ustïtsm inïsteriet

Anmærkninger

2018

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§11.

Ministeriet varetager navnlig opgaverne vedrørende det samlede justitsvæsen, herunder politi-

og anklagemyndighed, retsvæsen og kriminalforsorg. Under ministeriet hører endvidere blandt

andet lovgivningen på det personretlige område, strafferets- og retsplejeområdet, formueretsom

rådet og det stats- og forvaltningsretlige område, fondslovgivningen og persondatalovgivningen.

fterårsbudget:

Mio. 1cr.

Udgfler under dellofi for drftsudgifter:

Nettotal

Udgift

tndtægt

SpecIikation af net!otal:

Fæflesudgifter

2015

15.946,5

16.771,1

824,6

2016

16.102,0

16.987,3

885,3

2017

16.396,1

17.212,3

816,2

17.004,0

17.826,6

822,6

2019

16.961,0

17.786,5

825.5

2020

16.02t,9

16.847,0

825,1

2021

15.699,8

16.524,6

824,8

11,11. Centralstyrelsen

Politiet og anklagemyndigheden mv

377,7

377.7

10.167,8

370,3

369,7

370,3

369.7

10.582,5

492,1

508,0

492:1

10.918,0

508,0

502,6

502.6

677,9

677.9

9.679,2

11.21. Fællesudgifter

11.23. Politiet og anklagemyndighe

den

539.8

9.628,1

3.040,3

3.040.3

2.360.7

10.400,8

489,1

9.911,8

2.947,9

500,2

10.082,3

3.040,7

2.403,2

517,0

10.401,0

3.122,8

3,122.8

2.371,1

10.918,4

10.085,3

517,0

10.401,4

3.102,7

3.102.7

2.431,9

517,0

9.568,3

3.038,6

3.038.6

2.395,4

517,0

9.162,2

2.983,4

2.983.4

2.359,3

Kriminalforsorg

11.31. Kriminalforsorg

Retsvæsenet

2.947,9

2.383.0

11.41. Fællesudgifter

11.42. Sagsudgifter

Udgjer under detloft for indkomstoverforsler:

Nettotal

Udgift

Indtægt

SpecJikation af netto tal:

Politiet og anklagemyndigheden mv

1.803,7

557.1

1.809,0

574.0

1.833,6

569,6

1.893.0

578.1

1.854,2

577.7

1.817,7

577.7

1.781,6

577.7

103,7

238,2

134,5

157,5

244,9

87,4

153,1

258,5

105,4

152,9

254,5

101,6

t52,9

254,5

101,6

152,9

254,5

101,6

152,9

254,5

101,6

11.23. Politiet og anklagemyndighe

den

103.7

157,5

153,1

152,9

103.7

157.5

153.1

152,9

152.9

Udgifter udenfor udgifisloft.’

Nettotal

Udgift

Specfikation afnettotal:

Fællesudgifter

11.11. Centralstyrelsen

12,0

34,6

12,0

34,6

Indtægtsbudget:

Nettotal

Udgift

Indtægt

1.931,3

807,9

2.739,2

2.358,2

39,4

2.397,6

1.992,2

38,4

2.030,6

2.495,9

39,4

2.535,3

2.495,9

39,4

2.535,3

2.495,9

39,4

2.535,3

2.495,9

39,4

2.535,3

Specifikation afnettotal:

Politiet og anklagemyndigheden mv

11.23. Politiet og anklagemyndighe

den

1.513,1

1.939,1

1.565.2

1.565,2

2.068,8

2.068.8

1.514,1

1.939,1

2.068,8

0,1

2.068,8

0,1

2.068,8

0,1

2.068,8

0,1

0.1

Kriminalforsorg

11.31. Kriminalforsorg

0,1

0.1

0,1

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

Retsvæsenet

11.43. Sagsndtægter

317,2

417.2

§11.

419,1

419.1

427,0

427.0

Nedenfor er opført en oversigt over ministerområdets hovedkonti med angivelse

af,

om kontoen

er omfattet af det statslige udgifisloft:

Udgifter under delloft for driftsudgifter:

11.11.01. Departementet

(Dnftsbev.)

11.11.05. Retshjælpsinstitutioner mv.

11.11.11. Civilstyrelsen (tekstanm. 100 og 117)

(Drflsbev.)

11.11.12. Opsøgende retshjælp (Reservationsbev.)

11.11.31. Retslægerådet (Drftsbev.)

11.11.51. Politiklagemyndigheden (Drftsbev.)

11.11 .61. Datatilsynet (Dr(ftsbev.)

11.11.62. Tilsynet med Efterretningstjenesterne

(Drftsbev.)

11.11.63. Offerfonden (Reservationsbev.)

11. 11 .71. Informations- og uddannelsesaktiviteter

for b istandsværger (Reservationsbev.]

11.11.73. Tilskud til børnehuse (Reservationsbev.)

11.11.79. Reserver og budgetregulering

11.21.21. Strafferetspleje mv. (tekstanm. 1)

11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed

mv. (tekstanm. 105, 107, 108, 109 og

110) (Drftsbev.]

11.23.03. Radiokommunikationssystem til det sam

lede beredskab mv. (Drflsbev.)

11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed (tekst

anm. 105, 107, 108, 109 og 110)

(Drftsbev.)

11.23.06. Erstatning i anledning af strafferetlig for

foigning (Lovbunden)

11.23.13. Det Kriminalpræventive Råd

11.23.16. Politiets Eftenetningstjeneste (tekstanm.

105, 107, 108, 109 og 110) (DrUisbev.)

11.23.17. Danmarks bidrag til Europol

11.3 1.01. Direktoratet for

Krim

inalforsorgen (tekst

anm. 113 og 114) (Drftsbev.)

11.3 1.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed

(tekstanm. 112, 113 og 114) (Drfisbev.)

11.41.01. Domstolsstyrelsen (Drftsbev.}

11.41.02.

Retterne

(tekstanm. 101, 102, 103 og

104) (Drftsbev.)

11.41.04. Procesbevillingsnævnet (Dr(flsbev.)

11.41.05. Tinglysning (Drflsbev.)

11.42.01. Sagsgodtgørelser mv.

11.42.02. Fri proces og udgifter tit advokathjælp

(Lovbunden,)

11.42.03. Erstatninger

11.23.11. Erstatning til ofte for forbrydelser

(Lovbunden)

Udgifter under delloft for indk.overførsler:

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.

Udgifter uden for udgiftsioft:

11.11.72. forbedring af den siske sikkerhed

(Anlægsbev.}

Indtægtsbudget:

11.23.02. Bøder, parkeringsafgifter, salg af pas,

køreprøver og kørekort mv.

11.23.07. Kommunal parkeringskontrol

(Lovbunden)

11.31.05. Bøder

11.43.01. Retsafgifter mv.

Artsoversigt:

Mio. kr.

Bevilling i alt

Ärets resultat

Forbrug afvidereforsel

Aktivitet i alt

Udgift

Indtægt

Specifikation af aktivitet i alt:

Driftsposter:

Udgift

Indtægt

Interne statslige overforsler:

Udgift

Indtægt

Øvrige overforsler:

Udgift

Indtægt

Finansielle poster:

Udgift

Indtægt

2015

14.153,6

-38,3

3,7

14.119,0

17.817,3

3.698,3

2016

13.951,3

-37,9

2017

14.586,6

14.653,7

2019

14.618,0

2020

13.678,9

2021

13.356,8

5,0

14.591,6

17.543,8

2.952,2

7,3

14.661,0

18.120,5

3.459,5

13.913,3

17.283,6

3.370,3

14.618,0

18.080,4

3.462,4

13.678,9

17.140,9

3.462,0

13.356,8

16.818,5

3.461,7

15.882,4

658,8

100.9

144,9

1.625,9

2.882,7

208,0

12,0

16.096,9

659,9

137,9

200,2

$08.5

2.494.7

240,3

15.6

16.337,6

689,4

105,6

111,2

922,5

2.136,8

178,1

14,8

16.812,0

694,4

107,0

112,6

952,8

2.637,7

248,7

14,8

16.747,5

694,3

109.5

115,6

976,3

2.637,7

247,1

14,8

15.809,6

694,3

109,1

115.2

976.1

2.637,7

246,1

14.8

15.308,2

694,4

108.7

114,8

1.156,8

2.637.7

244.8

14,8

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§11.

Standardkontooversigt.’

Mio. kr.

2015

2016

2017

16.117,6

170.6

2,1

17,5

2019

2020

2021

Driftsposter

11. Salg af varet

12. Internt statsligt salg af varet og

tjenesteydelser

13. Kontrolafgifter og gebyrer

15. Vareforbrug af lagre

16. Husleje, leje af arealer. leasing

17. Internt statsligt køb af varer og

tjenester

18. Lønninger / personaleomkostninger

19. Fradrag for anlægsløn

20. Af- og nedskrivninger

21. Andre driftsindtægter

22. Andre ordinære driftsomkostninger

29. Ekstraordinære omkostninger

Interne statslige overforsler

33. Interne statslige overførsels

indtægter

43. Interne statslige overførsels

udgifter

Øvrige overførsler

30. Skatter og afgifter

31. Overforselsindtægter fra FU

32. Overførselsindtægter fra kommuner

og regioner

34. Øvrige overforselsindtægter

35. Forbrug afvidereforsel

41. Overforselsudgifter til EU og

øvrige udland

44. Tilskud til personer

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstitskud

49. Reserver og budgetregulering

Finansielle poster

25. Finansielle indtægter

26. Finansielle omkostninger

Kapitalposter

74. Fri egenkapital (budgettering af

årets resultat)

75. Reserveret bevilling (budgellering

af forbrug af årets resultat)

I alt

15.223.6

112,5

15.437,015.648.2

125,3

171.7

16053.2

170,6

2,1

17,5

15.115.3

170,6

2,1

17,5

14.613.8

170,7

2,1

17.5

14,0

23,2

760,5

19,8

19,9

814,4

16,3

875,6

851,4

8,7

11.111,9

861,4

8,7

11.092,1

886,4

8,7

10.454,8

886,4

8,7

10.119,8

9.977,1

-6,7

448,1

532,3

4.680,1

0,0

-44.0

144,9

100,9

-1.256,7

2.639,3

10.097,7

-8,6

482,7

514,8

4.690,8

10.720,8

461,6

501,4

4.279,6

480,5

504,2

4.359.5

489,6

504,1

4.295.7

470,2

504,1

3.989,5

454,8

504,1

3.838,5

-62.2

200,2

137,9

-1.686,1

2.302,1

0,0

96,4

96.2

-5,6

111,2

105,6

-1.219,3

1.924,9

0,1

105,7

106,1

5,0

-5,6

112,6

107.0

-1.692,2

2.434,6

0,1

100,7

102,3

7,3

-6,1

115,6

109,5

-1.661,4

2.434,6

0,1

100,7

102,3

-6.1

115,2

109,1

-1.661,6

2.434,6

0,1

100,7

102,3

-6,1

114,8

108,7

-1.480,9

2.434,6

0,1

100,7

102,3

100,9

142,4

2,2

881,4

742.4

2,8

42,1

763,7

1,9

83,4

814,1

23,1

163,3

14,8

178,1

19,0

9.5

790,1

134,2

233,9

14,8

248,7

19,0

9.5

796,5

151,3

232,3

14,8

247,1

19.0

9,3

796.4

151,4

231,3

14,8

246,1

19,0

9,0

795,3

333,5

230,0

14,8

244,8

196,1

12,0

208,0

34.7

-38,3

3,7

14.153,6

224,7

15,6

240,3

37,9

-37,9

13.951,3

14.586,6

14.653,7

14.618,0

13.678,9

13.356,8

Viderefarselsoversigt, inkl, overfart overskud:

Mio. kr

Drifis-

bevilling

Statsvirk-

somhed

Anlægs

bevilling

Reserva

lons

bevilling

5,5

Beholdning primo 2017

579,6

8,0

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.1.

Fællesudgifter

11.11. Centralstyrelsen

Herunder hører Departementet, Civilstyrelsen, Retslægerådet, Potitiklagemyndigheden, Da

tatilsynet, Titsynet med efterretningstjenesterne, samt hovedkontiene Retshjælpsinstitutioner mv.,

Opsøgende retshjælp, Offerfonden, Informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger,

Forbedring af den ‘siske sikkerhed, Tilskud til bømehuse og Reserver og budgetregulering.

Særlige bevitlingsbesteminelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9

3V 2.2.9

Beskrivelse

Der er adgang til overførsel mellem alle drifisbevillinger inden for ak

tivitetsområdet.

Overførsel af drifisbevillinger kan ske mellem

11.11.01. Departe

mentet og øvrige aktivitetsområder under

I I. Justitsministeriet, dog

ikke fra hovedområde

1 1.4. Retsvæsenet til

1 1.1 1.01. Departemen

tet.

Der er adgang til overførsel af bevillinger mellem

i 1.1 1.79. Reserver

og budgetregulering og samtlige aktivitetsområder under

1 i. Justits

ministeriet. Undtaget herfor er lovbundne konti samt

11.21.21. Straf

feretspleje mv. og

1 1.42.01. Sagsgodtgørelser mv.

3V 2.2.9

11.11.01. Departementet

1. Budgetoversigt

(Dnftsbev.]

Mio. kr

Nettoudgiftsbevilling

Indtægt

Udgift

Ärets resultat

10. Almindelig virksomhed

2016

233,4

5,7

225,1

14,0

2017

187,7

3,8

191,5

2015

191,4

4,1

211,!

-15,6

192,4

3,3

1,2

2018

194,6

3,9

198,5

BO!

2019

186,2

3,9

190,1

302

2020

182,8

3,9

186,7

303

2021

178,5

3,9

182,4

Udgift

Indtægt

20. Internationale organisationer

202,9

5,7

1.2

170,2

3.8

0,7

176,5

3,9

1,2

168.1

3,9

1.2

164.7

3.9

1,2

161,4

3,9

1,2

Udgift

30. Midlertidige kommissioner og

udvalg

Udgift

0,6

6,!

10,0

1,9

1,5

8,9

10,2

1,5

9,0

10,3

1,5

9,0

10,3

1.5

9,0

10,3

1,5

8,0

10,3

40. Støtte til foreninger mv.

Udgift

9,0

10,1

70. Behandling at seksualforbrydere

Udgift

97. Andre tilskudsfinansierede akti

viteter

Udgift

Indtægt

0,7

0,0

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.01.

3. Hovedformäl og lovgrundlag

Departementet varetager den overordnede planlægning og styring inden for ministerområdet

samt administration af lovgivningen vedrørende følgende områder: politi- og anklagemyndighed,

retsvæsen og kriminalforsorg. Under ministerområdet hører endvidere fondslovgivning og data

beskyttelseslovgivning. Endvidere henhører almindelige lovgivningsspørgsmål under Departe

mentet.

Yderligere oplysninger om Departementet kan findes på www.jm.dk.

Virksomhedsstruktur

11.11.01. Departementet, CVR-nr. 22507915.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Mål

Justitsministeriet forestår vurde-

ring af væsentlige eller principi-

elle retsspørgsmål og varetager

retssektorens anliggender.

Justitsministeriet sikrer, at Danmark er et trygt og sikkert

samfund, og er garant for retsstatens grundlæggende prin

cipper. Justitsministeriet skal levere højt kvalificeret pro

blemlosning, der understøtter regeringens mål. Justitsmini

steriet skal agere som én koncern, der sikrer helhedstænkning

og effektivitet på tværs af hele retsområdet, og ministeriet

skal være en åben og serviceorienteret samarbejdspartner, der

bidrager rettidigt og brugbart.

Specifikation af

udgifter pr. opgave

Mio.

kr. (2018-pI)

2015

222,6

97,7

85,5

6,4

11,9

21,1

2016

235,3

102,0

95,5

6,3

11,5

20,0

2017

196,9

85,0

74,2

6,1

I 1,3

20,3

2018

198,5

$0,6

75,4

16,0

20,5

BOt

2019

190,1

78,8

73,8

6,0

11,0

20,5

802

2020

186,7

77,0

72.2

6,0

I 1,0

20,5

803

2021

182,4

75,3

70,6

6,0

I 1,0

19,5

Udgift

alt

Generelle fællesomkostninger

Juridisk bistand

Gennemgang af andre ministeriers

lovforslag

Råd, udvalg mv

Tilskud til organisationer mv

6,0

Bemærkninger: Pr. 1. januar er der udarbejdet en tværstattlig definition af 0. Generelle fællesomkostninger Som følge

heraf vil opgorelsesmetoden pr. 2016 adskille sig fra foregående år.

7. $pecfikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt

3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

4. Afgifter og gebyrer

6. øvrige indtægter

2015

4,1

0,7

2,6

0,7

2016

5.7

2017

201$

801

2019

802

2020

303

2021

3,8

3,9

4,0

1,7

3,5

0,3

3.6

0,3

3,6

0,3

3,6

0,3

3,6

0,3

Bemærkninger: Afgifter og gebyrer omfatter afgifter vedrørende Statens Våbenkontrol samt refusion af udgifter vedrø

rende Pressenævnet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

8. Personale

2015

Personale i alt (årsværk)

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lonsum udenfor lonsumsloft (mio. kr.)

Lonsumstoft (mio. kr.)

362

135,8

0,5

135,3

11.11.01.

2016

236

139,7

2017

23$

130,1

2018

23$

501

2019

237

128,4

B02

2020

235

125,1

503

2021

231

122,6

131,7

....

139,7

130,1

131,7

125,4

125,1

122,6

Bemærkninger: Lonudgifterne omfatter blandt andet særskilt vederlæggelse til formand og medlemmer af en række udvalg

og nævn henhorende under Justitsministeriets område. Efter tekstanmærkning nr. 101 til

7. finansministeriet skal ho

norarer for bestyrelser indbetales til statskassen. Arbejdet med bestyrelser må derfor vederlægges efter regleme om mer

arbejde. Tilsvarende gælder for arbejdet for varelotteriet og landbrugslotteriet.

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital

Overført

overskud

Egenkapital

alt

Langfristet gæld primo

+ anskaffetser

+ igangværende udviklingsprojekter

- affiændelse af aktiver

- afskrivninger

Samlet gæld ultimo

Låneramme

Udnyttelsesgrad

2015

2016

2017

3.0

16,0

2018

BOl

2019

502

2020

503

2021

19.0

0,8

0,2

1,1

0,6

-0,9

-0,2

0,5

0,2

0,5

0,2

0,5

0,2

0,5

-1,1

0,5

0,6

0.4

0,1

0,5

2,3

21,7

0.2

0.5

2,3

21,7

0,2

0,5

2,3

21,7

0.2

0,5

2,3

21,7

0,2

0.8

2.3

pct.)

34,8

10. Almindelig virksomhed

Kontoen er forhøjet med 5,0 mio. kr. i 201$ i forbindelse med det danske formandskab for

Europarådets Ministerkomité fra november 2017 til maj 2018.

20. Internationale organisationer

På kontoen afholdes udgifter til diverse internationale organisationer.

30. Midlertidige kommissioner og udvalg

På kontoen afholdes udgifter til midlertidige nedsatte kommissioner og udvalg mv.

40. Støtte til foreninger mv.

Kontoen omfatter blandt andet Danmarks medlemsbidrag til Nordisk Samarbejdsråd for Kri

minologi, et ubundet tilskud på 4,1 mio. kr. årligt til Det Jødiske Samfund samt et ubundet tilskud

på 0,3 mio. kr. til Rådet for Større Badesikkerhed. Endvidere afholdes tilskud til Dansk Krimi

nalistforening, et ubundet tilskud på 1,8 mio. kr. årligt til Den Nordsjællandske Kystlivrednings

tjeneste samt et ubundet tilskud på 1,0 mio. kr. årligt til landsforeningen Hjælp Voldsofre.

I forbindelse med ændringsforslagene er kontoen forhøjet med t,0 mio. kr. årligt i 20 17-2020

til landsforeningen Hjælp Voldsofte, således at det årlige tilskud i perioden udgør i alt 2,0 mio.

kr.,

jf.

Aftale mellem regeringen (V), Dansk folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti om finansloven for 2017 af november 2016.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

I1.ll.OL.70.

70. Behandling af seksualforbrydere

På kontoen afholdes udgifter til betaling af behandlingsnetværket i forbindelse med psyki

atrisk- sexologisk behandling af seksualforbrydere,

jf.

lov nr. 274 af 1997 om ændring af straf

feloven, retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg

mv.

11.11.05. Retshjælpsinstitutioner mv.

Budgetspecfikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling

tndtægtsbevilling

10. Justitsministeriets

andel i

land

brugsiotteriets overskud anvendt

som tilskud til retshjælpsinstitu

tioner mv.

Udgift

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud

Indtægt

2015

21,5

0,6

2016

21.6

0,7

2017

22,0

0,7

2018

22.3

0.7

BOl

2019

22,3

0,7

802

2020

22,3

0,7

803

2021

22,3

0,7

0,6

0,7

0.7

0,7

34. øvrige overforselsindtægrer

0,6

0,7

2t,3

21,3

0,7

21,6

0,7

30. Retshjælpsinstitutioner mv.

Udgift

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud

20,9

21,0

21,6

10. Justitsministeriets andel

tandbrugsiotteriets overskud anvendt som tilskud til rets

hjælpsinstitutioner mv.

Udgiften vedrører tilskud til en række humanitære institutioner og Københavns Retshjælp,

jf.

akt. 162 af 16. marts 1994.

30. Retshjætpsinstitutioner mv.

I medfør af retsplejelovens

323, stk. 1, 1. pkt. og

retshj ælpskontorer.

11.11.11. Civilstyrelsen (tekstanm. 100 og 117)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nenoudgifisbevilling

Indtægt

Udgift

2015

64,2

13,7

74,8

3,1

61,7

2,1

13,1

11,6

324, 1. pkt. kan der ydes tilskud til

(Drftsbev.}

2016

70,3

26,1

98.3

-1,9

$4,6

14,8

13,7

11.3

2017

72,0

23,0

95,0

2018

67,4

19,7

87,1

801

2019

65,7

19,7

85,4

802

2020

64,5

19,7

$4,2

803

2021

63,3

19,7

83,0

Årets

resultat

10. Almindelig virksomhed

Udgift

Indtægt

20. Statstidende

Udgift

Indtægt

78,4

6,4

16.6

16,6

74,9

7,5

12,2

73,2

7,5

12,2

12.2

72,0

7,5

12,2

12.2

70.8

7.5

12,2

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.11.

3. Hovedformål og lovgrw7dlag

Civilstyrelsen er fondsmyndighed for ikke-erhvervsdrivende fonde og varetager endvidere

Justitsministeriets opgaver efter fondslovene og efter almindelige fondsretlige grundsætninger

som overordnet permutationsmyndighed for fonde.

Civilstyrelsen varetager generelle og konkrete opgaver vedrørende fri proces og retshjælp.

Styrelsen behandler sager om fri proces i 1. instans med rekurs til Procesbevillingsnævnet. Sty

relsen behandler ansøgninger om tilskud fra retshjælpskontorer og advokatvagter og tager her

under stilling til, hvorvidt en institution kan godkendes som tilskudsberettiget.

Desuden varetager Civilstyrelsen generelle og konkrete sager vedrørende værgemål og

båndlagte midler og er i den forbindelse rekursmyndighed for afgørelser truffet af statsforvalt

ningerne.

Civilstyrelsen forestår udgivelsen af Lovtidende og Statstidende samt statens juridiske infor

mationssystem Retsinformation, herunder drift og udvikling af regeiproduktionssystemet Lex

Dania produktion samt netstederne lovtidende.dk, statstidende.dk, retsinformation.dk, offentlig

hedsportalen.dk og hoeringsportalen.dk. De statslige myndigheder, hvis regelsæt og principielle

afgørelser skal optages i Retsinformation, forestår selv den juridiske redaktion og har ligeledes

ansvaret for den faktiske indlæggelse.

I hovedparten af opgaverne står direktøren for Civilstyrelsen umiddelbart under justitsmini

steren.

Civilstyrelsen yder sekretariatsbistand til Erstatningsnævnet, Retslægerådet, Rådet for Offer-

fonden og Indsamlingsnævnet. Sekretariaterne hører i forhold, der er undergivet nævnenes/råde

nes faglige kompetence, under de respektive nævn/råd. I andre forhold hører sekretariaterne under

Civilstyrelsen.

Yderligere oplysninger om C ivilstyrelsen kan findes på www.civi lstyrelsen.dk.

Virksomhedsstruktur

11.11.11. Civilstyrelsen, CVR-nr. 11570119, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virksomhe

dens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:

11.11.31. Retslægerådet

5. Opgaver og mål

Opgaver

fonde

Mål

Civilstyrelsen skal som fondsmyndighed føre tilsyn med

overholdelse af de gældende regler på fondsområdet. Styrel

sen skal endvidere fastsætte generelle regler for ikke-er

hvervsdrivende fonde.

Civilstyrelsen er klageinstans for statsforvaltningernes afgø

relser i sager om værgemål og båndlagte midler. Styrelsen

fastsætter endvidere generelle regler vedrørende værgemål

og båndlagte midler.

Civilstyrelsen behandler sager om fri proces i i. instans.

Styrelsen skal endvidere fastsætte generelle regler om fri

proces og retshjælp.

Civilstyrelsen skal forestå udgivelsen af Lovtidende og Stat

stidende samt koordinering, drift og udvikling af statens ju

ridiske informationssystem Retsinformation.

Personret

fri proces og retshjælp

fælles statslig retskildeformid-

ling

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.11.

Erstatningsnævnet behandler sager om udbetaling af erstat

ning fra staten til ofre for forbrydelser.

Civilstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Er

statningsnævnet. Hovedopgaven for sekretariatet er at sørge

for, at de sager, som Erstatningsnævnet behandler, bliver

ekspederet korrekt og hurtigt, og at nævnsmøderne bliver

tilrettelagt hensigtsmæssigt og effektivt.

Civilstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for

Retslægerådet. Hovedopgaven for sekretariatet er at sørge

for, at de sager, som Retslægerådet behandler, bliver ekspe

deret korrekt og hurtigt, og at nævnsmødeme bliver tilrette

lagt hensigtsmæssigt og effektivt.

Civilstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for

Rådet for Offerfonden. Rådet har til formål at yde tilskud til

projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om el

ler indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofte

og grupper heraf.

Erstatningsnævnet og sekretariat

Retslægerådets sekretariat

Offerfonden og sekretariat

Indsamlingsnævnet og sekretaria Civilstyrelsen stiller sekretariatsbetjening til rådighed for

Indsamlingsnævnet. Formålet med nævnet er at sikre større

gennemsigtighed og åbenhed med indsamlingeme til velgø

rende formål samt at regulere indsamlingsområdet på en mere

tidssvarende og smidig måde.

6. Spec(fikation afudgfter pr. opgave

Mio. kr. (2O18-pl)

Udgift i alt........,.......,....................,..

Generelle fællesomkostninger

Fonde

Personret

Fri proces og retshjælp

Fælles statslig retskildeformidling

Erstatningsnævnet og Erstatnings-

nævnets sekretariat

6. Retslægerådets sekretariat

7. Offerfondens sekretariat

8. Indsamlingsnævnets sekretariat

2015

78,9

14,6

6,5

0,7

10,1

28,0

10,2

4,8

2,5

1,5

2016

102,4

26,4

7,3

1,3

13,5

26,5

16,9

4,8

2,9

2,8

2017

97,2

16,3

8,9

0,8

14,7

27,7

16.6

5,6

4.9

1,7

2018

87.1

15,4

7,7

0,8

13,1

22,9

16,6

5,3

2,6

BOl

20t9

85,4

14,9

7,4

0,7

12,7

23,3

16,2

5,2

2.5

2,5

802

2020

84,2

14,6

7,3

0,7

12,4

23,2

15,9

5.1

2,5

803

2021

$3,0

14,4

7,2

0,7

12,2

22,9

15,6

5,0

2.5

2,5

Bemærkninger: Pr. I. januar er der udarbejdet en tværstatslig definition af 0. Generelle fællesomkostninger Som folge

heraf vil opgorelsesmetoden pr. 2016 adskille sig fra foregående år.

$pecflkation af indtægter

Mio. kr

Indtægter i alt

4. Afgifter og gebyrer

6. Øvrige indtægter

2015

13,7

0,7

12,9

2016

26,1

1,2

25,0

2017

23,0

2018

19,7

BOl

2019

19,7

B02

2020

19,7

803

2021

19,7

23,0

1,0

18.7

1,0

18,7

1.0

18,7

1,0

18,7

Bemærkninger: Civilstyrelsen modtager gebyrindtægter (anmeldelsesgebyrer) i relation til lndsamlingsnævnet. Der over

føres årligt administrationsbidrag på op til 0.1 mio. kr. fra

11.11.12. Opsogende retshjælp. Endelig sker der en overforsel

på 4.1 mio. kr. fra

1 t.ll.63 Offerfonden til finansiering af sekretariatsbetjeningen til rådighed for Rådet for Offerfon

den.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.11.

8. Personale

2015

Personale i alt (årsværk)

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lonsum udenfor lønsumsloft (mio. kr.)

Lonsumsloft (mio. kr.)

152

41,9

0.5

41,4

2016

46,1

0.4

45.7

2017

45.8

2018

47,6

0,7

46,9

801

2019

46,8

0,7

46,1

B02

2020

46,8

0.7

46,1

B03

2021

45,9

0,7

45.2

0,7

45,1

Bemærkninger: Af lonbevillingen afholdes blandt andet særskilt vederlag til medlemmeme af Erstatningsnævnet

Samt

medlemmerne af det uafhængige råd, der administrerer midlerne i Offerfonden og medlemmerne af lndsamlingsnævnet.

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital

Overført overskud

Egenkapital i alt

Langfristet gæld primo

anskaffelser

igangværende udviklingsprojekter

affiændelse af aktiver

- afskrivninger

Samlet gæld ultimo

2015

2016

2017

2018

2019

301

2020

302

2021

303

3.6

18,2

21.8

9.7

2,0

1,5

13,2

6,7

-2,5

3,0

11,4

18,5

0,0

2,5

5,1

15,8

3,9

9,3

24,0

1,0

6,2

1,8

4,7

24,7

2,3

37,0

66,8

24.7

3,5

22,9

3.5

21,2

1.0

5,3

22,9

1.8

61,0

37,5

5,2

21,2

1,3

57,0

37,2

5.0

17,2

0,8

25.0

68,8

Donationer

Làneramme

Udnyttelsesgrad (i pct.)

25,0

37,2

10. Almindelig virksomhed

Af kontoen afholdes udgifter til Civilstyrelsens almindelige virksomhed,

virksomhedens hovedformål og lovgrundlag.

jf.

beskrivelsen af

20. Statstidende

Statstidende udgives med henblik på at offentliggøre lovpligtig information med retsvirkning

for borgere, virksomheder og myndigheder, samt frivillige offentliggorelser. Statstidende udgives

kun i elektronisk form.

Statstidende forudsættes at hvile i sig selv økonomisk. Da ordningen igennem en årrække har

oparbejdet et betydeligt akkumuleret overført overskud, vil omkostningerne forbundet med op

gaveområdet overstige de opkrævede indtægter i perioden fra 2015-2022 med henblik på at af

vikle det akkumulerede overforte overskud. Et genudbud af systemet kan dog medføre, at det

akkumulerede overforte overskud afvikles over en kortere årrække.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.12.

(Reservationsbev.)

11.11.12. Opsøgende retshjælp

Budgetspecfikation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling

...........................................

2015

2,5

2016

2,7

2017

2,6

2018

301

2019

302

2020

303

2021

2,6

10.

Opsogende

retshjælp pä gade-

plan

tJdgift

22. Andre ordinære driftsomkostninger

43.

Interne statslige overførsels

udgifter

Tilskud til anden virksomhed og

46.

investeringstilskud

2,5

0,0

2,7

0,0

0,1

2,6

0,1

2,5

0,1

2,5

Videreforselsoversigt:

vfio. kr

Beholdning

primo 2017

øvrige beholdninger

Ialt

0,1

10. Opsøgende retshjælp på gadeplan

Som følge af Aftale mellem den daværende SRSF-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Li

beral Alliance og Det Konservative folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2012 er kontoen

forhøjet med 2,0 mio. kr. i 2012 og 2,5 mio. kr. årligt fra og med 2013 til fortsættelse af Gade

juristens arbejde med opsøgende retshjælp på gadeplan.

11.11.31. Retslægerådet

i. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling

Indtægt

Udgift

Årets resultat

10.

Almindelig virksomhed

(Drflsbev.)

2015

9,7

0,1

8,9

0,9

8,9

0,1

2016

9,1

0,1

8,5

0,7

8,5

0,1

2017

9.2

2018

9,5

301

2019

9.3

302

2020

9,1

303

2021

8,9

9,2

9,5

9.3

9,1

8.9

Udgift

Indtægt

9,2

9,5

9,3

9,1

8,9

3. Hovedformål og lovgrundlag

Retslægerådet afgiver lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder

i sager om enkeltpersoners retsforhold,

jf.

lov nr. 60 af 25. marts 1961 om retslægerådet. Rådet

består af op til 12 læger og kan tilkalde sagkyndige til deltagelse i en sags behandling.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.31.

Virksoinhedsstruktur

Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.11.11. Civilstyrelsen. CVR-nr. 11570119.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Lægevidenskabelige og farma-

ceutiske skøn mv.

Mål

Retslægerådet er den eneste institution af sin art og ser det

som sit overordnede mål at afgive korrekte skøn inden for

sit faglige område baseret på så højt kvalificeret lægeviden

skabelig og farmaceutisk kundskab som muligt. Udtalelseme

afgives i konkrete sager til offentlige myndigheder. De to

største sagsgrupper er dels psykiatriske udtalelser til ankla

gemyndigheden i straffesager, dels somatiske udtalelser til

domstolene i civile sager.

Specifikation af udgfier pr. opgave

Mio. kr. (20l8-pl)

Udgift i alt

Generelle fællesomkostninger

Lægevidenskabelige og farmaceuti

ske skøn mv

2015

9,4

0,5

8,9

2016

9,6

0,6

9,0

2017

9,5

0,6

8,9

2018

9,5

0,5

9,0

BOl

2019

9,3

0,5

8,8

B02

2020

9,1

0,5

8,6

303

2021

8,9

0,5

8,4

Bemærkning et : Pr 1. januar 2016 er der udarbejdet en tværstatslig definition af 0. Generelte fællesomkostninger Som

følge heraf vil opgørelsesmetoden pr. 2016 adskille sig fra foregående r.

7. Specifikation

af indtægter

Mio. kr

Indtægter i alt

6. Øvrige indtægter

2015

0,1

2016

0,1

2017

2018

301

2019

302

2020

B03

2021

8. Personale

20)5

Personale

alt (årsværk)

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lønsumsloft (mio. kr.)

2016

2017

2018

301

2019

B02

2020

B03

2021

—

8,2

8.2

7,7

7.7

8,7

9,0

8,8

8,6

8.6

8,4

8.4

Bemærkninger: Lønudgifterne omfatter særskilt vederlæggelse til formand og næstformænd samt medlemmer af Retslæ

gerådet. Endvidere afholdes udgifter til vederlag til sagkyndige, der deltager i de enkelte sagers behandling. Denne Ion-

udgift varierer med antallet af modtagne og behandlede sager i det pågældende finansår.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.51.

11.11.51. Politiklagemyndigheden

(Drftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr

Nettoudgiftsbevilling

Indtægt

Udgift

Ärets resultat

10. Almindelig virksomhed

2015

19,7

0,0

21,2

-1,5

21,2

0,0

2016

20,9

0,0

23,6

-2,7

23,6

0,0

2017

22,2

2018

22,6

BOl

2019

22,2

B02

2020

21,7

B03

2021

21,2

22,2

22,6

22,2

21.7

21,2

Udgift

Indtægt

22,2

22,6

22.2

21,7

21,2

3. Hovedformål og lovgrundlag

Under denne konto hører udgifter vedrørende Den Uafhængige Potitiklagemyndighed (Poli

tiklagemyndigheden), der undersøger og træffer afgørelse i sager om politipersonalets adfærd i

tjenesten (adfærdsklager). Politiklagemyndighedens opgave er endvidere at efterforske strafbare

forhold begået af politipersonale i tjenesten samt sager om personer, der er afgået ved døden eller

er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i

politiets varetægt. Et politiklageråd bestående af en landsdommer som formand, en advokat, en

universitetslærer i retsvidenskab og to offentlighedsrepræsentanter har det overordnede ansvar for

Politiklagemyndighedens virksomhed.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Mål

Behandling af politiklagesage Den uafhængige Politiklagemyndigheds hovedopgaver er, i

efter retsplejelovens kap. 93 b og fuld uafhængighed af politi og anklagemyndighed,

kap. 93 c.

at behandle og træffe afgørelse i sager, hvor der er klaget

over politipersonalets adfærd,

at efterforske strafbare forhold begået af politipersonale i

tjeneste,

at efterforske sager om personer, der er afgået ved døden

eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets

indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Det er Politiklagemyndighedens vision at sikre en korrekt og

hurtig gennemførelse af behandlingen af politiklageme samt

at medvirke til at sikre retssikkerheden for alle implicerede

parter i politiklagesageme.

Politiklagemyndigheden skal som udgangspunkt

behandle og træffe afgørelse i adfærdssager inden for 1 $0

dage fra klagen modtages ved myndigheden,

afslutte efterforskningen af sager om strafbare forhold be

gået af politipersonale og sager om personer, som er afgået

ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af

politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets

varetægt, inden 360 dage fra sagemes modtagelse ved myn

digheden.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.51.

6. $pecfikation af udg(fter pr. opgave

Mio. kr. (2O18-pl)

Udgift i alt

2015

22.3

2016

24,7

2017

22,9

2018

22,6

2019

22,2

BOl

2020

21,7

2,5

B02

2021

B03

21.2

0. Generelle fællesomkostninger

1. Håndtering afpolitiklager

2.7

19,6

3,0

21,7

2,9

20,0

2,8

19,8

2,5

19,7

19,2

18,8

2,4

Bemærkninger: Pr I. januar 2016 er der udarbejdet en wærstatslig definition af 0. Generelle fællesomkostninger Som

følge heraf vil opgorelsesmetoden pr. 2016 adskille sig fra foregående år.

8. Personale

2015

Personale

i alt (årsværk)

2016

19,0

2017

19,3

2018

19,8

BOl

2019

19,4

B02

2020

18,9

B03

2021

18,5

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lønsumsloft (mio. 1cr.)

16,7

finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital

Overfart

overskud

Egenkapital i alt

Langfristet gæld primo

anskaffelser

igangværende udviklingsprojekter

- afbændelse af aktiver

- afskrivninger

Samlet gæld ultimo

2015

2016

2017

0,4

0,3

0,7

0,1

0.5

2018

1301

2019

1302

2020

1303

2021

0.3

0.2

0,1

0.5

0,4

0,3

0.2

0,1

0,2

0,1

0,2

0,5

1,0

50,0

0,1

0.1

0,4

1,0

40,0

0,1

0,3

1,0

30,0

0,1

0,2

1,0

20,0

0,1

1,0

10,0

Låneramme

Udnyttelsesgrad (i pct.)

11.11.61. Datatilsynet

(Drflsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgifisbevilling

Indtægt

Udgift

Årets resultat

tO. Almindelig virksomhed

Udgift

2015

21.2

1,2

22.4

0.0

22,4

2016

21,5

1,5

21,7

1,3

21,7

2017

22,8

0,2

23,0

2018

36,5

1301

2019

40,0

1302

2020

40,0

503

2021

39,5

36,5

40,0

39,5

Indtægt

1.2

1,5

23.0

0,2

36,5

40.0

40,0

39,5

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.61.

3. Hovedformål og lovgrundlag

Datatilsynet er oprettet og fungerer i henhold til kapitel 16 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om

behandling af personoplysninger (persondataloven) med senere ændringer, afsnit VI i kongelig

anordning nr. 123$ af 14. oktober 2016 om ikrafttræden for Grønland af lov om behandling af

personoplysninger og afsnit VIII i lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndighe

ders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven). For nærmere oplysninger om

Datatilsynets virke efter persondataloven henvises til tidligere års finanslove.

fra den 25. maj 2018 vil EUs generelle databeskyttelsesforordning finde anvendelse. De

nærmere regler om Datatilsynets organisering, kompetencer og arbejdsopgaver mv. vil fra denne

dato således fremgå af databeskyttelsesforordningen, den kongelige anordning, retshåndhævel

sesloven samt en ny persondatalov, hvorom der forventes at blive fremsat lovforslag i efteråret

2017. Med finansloven for 201$ afsættes 12,5 mio. b. i 2018, 16,4 mio. kr. i 2019 og 16,8 mio.

kr. i 2020 og frem dels som følge af meropgaver vedrørende databeskyttelsesforordningen mv.,

dels en generet styrkelse af Datatilsynet.

Datatilsynet fører af egen drift eller efter klage fra en registreret tilsyn med enhver be

handling, der omfattes af de ovennævnte retsgrundlag. Datatilsynet udøver endvidere sin virk

somhed gennem generelle retningslinjer og ved en serviceorienteret rådgivning og vejledning.

Datatilsynet udøver til enhver tid sine funktioner i fuld uafhængighed, og tilsynets afgørelser kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Datatilsynet er endvidere tillagt beføjelser i henhold til enkelte særlove. Det drejer sig bl.a.

om lov om massemediers informationsdatabaser, lov om værdipapirhandel mv., lov om offentlige

arkiver mv. og lov om visse betalingsmidler.

Herudover er Datatilsynet national tilsynsmyndighed for behandling af personoplysninger i

en række fælleseuropæiske informationssystemer (bla. Schengen-, visum og toldområdet), lige

som Datatilsynet bla, i regi af den såkaldte Artikel 29-gruppe deltager i et samarbejde med

andre nationale (europæiske) tilsynsmyndigheder.

Datatilsynet udgiver en årlig beretning til Folketinget.

Yderligere oplysninger om Datatilsynet kan findes på www.datatilsynet.dk.

Virksomhedsstruktur

11.11.61. Datatilsynet, CVR-nr. 11883729.

Der indgår ikke øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Mål

Tilsynsfunktioner

Datatilsynet skal som tilsynsmyndighed på databeskyftelses

området føre tilsyn med overholdelse af reglerne for be

handling af personoplysninger. Dette sker enten på foranled

ning af klage fra en registreret person eller på tilsynets eget

initiativ, herunder i form af tilsyn hos dataansvarlige. Data

tilsynet er endvidere tilsynsmyndighed i forhold til en række

internationale retsakter mv., som nævnt under pkt. 3. Herud

over afgiver Datatilsynet udtalelser i forbindelse med udar

bejdelse af forslag til love og bekendtgørelser mv., der har

betydning for beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse

med behandling af personoplysninger.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.61..

Rådgivnings- og vejlednings-

funktioner

Datatilsynet udøver sin virksomhed gennem generelle ret-

ningslinjer og ved en serviceorienteret rådgivning og vejled

ning. Dette sikres blandt andet gennem både mundtlig og

skriftlig besvarelse af forespørgsler fra såvel ministerier og

andre offentlige myndigheder som private virksomheder og

borgere. Endvidere udgiver Datatilsynet vejledninger, lige

som tilsynet udsender nyhedsbreve om databeskyttelsesretlige

og it-sikkerhedsrelaterede emner og offentliggør relevante

tekster og relevant praksis på sin hjemmeside.

Datatilsynet deltager i det internationale samarbejde på da

tabeskyttelsesområdet.

Internationalt arbejde

6. $pecflkation af udg(fler pr. opgave

Mio,

b. (201$-pl)

Udgift i alt

23,7

Generelle fællesomkostninger

lilsynsfunktioner

Anmeldelses- og tilladelsesord

ningen

Rådgivnings- og vejledningsfunk

tioner

Internationalt arbejde

2015

20t6

22,7

7,6

$,t

2.6

4.4

2017

217

7.9

8,4

2.8

4.6

2018

36,5

9,8

BOl

2019

40,0

10,6

15,5

802

2020

40,0

10.5

15,3

B03

2021

39,5

10,3

15,2

7,0

8,8

3,7

4,2

13,2

10.2

3,3

10,3

3,6

10,6

3,6

10.5

3,5

Bemærkning er Pr 1. januar 2016 er der udarbejdet en tværstatslig definition af 0. Generelle fællesomkostninger

Som følge heraf vil opgorelsesmetoden pt. 2016 adskille sig fra foregående år.

7. 8pecfikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter

alt

4. Afgifter og gebyrer

6. øvrige indtægter

2015

1,2

0,0

2016

1,5

2017

0,2

2018

501

2019

502

2020

B03

2021

Bemærkning er : I henhold til persondataloven betales 2.000 b. i gebyr for anmeldelse af og tilladelse til visse be

handlinger af personoplysninger, som foretages for private dataansvarlige.

8. Personale

2015

Personale i alt (årsværk)

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lonsumsloft (mio. b.)

17.2

2016

16,8

2017

18,3

2018

27,6

BOl

2019

32,8

802

2020

32,5

803

2021

32,1

Bemærkninger: Af lonbevillingen afholdes blandt andet særskilt vederlag til formand for og medlemmer afDatarådet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

9. finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital

Overført overskud

Egenkapital i alt

11.11.61.

2015

2016

2017

0,3

2,6

2,9

2018

BOt

2019

2020

B02

B03

2021

Langfristet gæld primo

anskaffelser

afskrivninger

Samlet gæld ultimo

0,5

0,3

0,2

0,3

0,2

0,0

0,2

0,7

2,4

29,2

0,6

0,3

0,1

1,0

0,6

0.8

0,8

1,0

0,8

0,5

0,6

2,4

25,0

0,6

0,8

0,6

2,4

25,0

0,6

2,4

25,0

0,6

Låneramme

Udnyttelsesgrad (i pct.)

2,4

33.3

11.11.62. Tilsynet med Efterretningstj enesterne

(Drftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr

Neftoudgifisbevilting

Udgift

Ärets resultat

10. Almindelig virksomhed

2015

5.7

2016

8,2

2017

8,2

2018

8,4

BOI

2019

8.3

8,3

B02

2020

8,1

8.1

B03

2021

8,0

5,9

-0,2

5.9

6,9

1,3

6,9

8,2

Udgift

8,2

8,4

8,3

8,1

8,0

3. Hovedformål og lovgrundlag

om f,’siske og juridiske personer,

jf.

LB nr. 231 af 7. marts 2017 om Politiets Efterretningstjeneste

(PET) og forsvarets Efterretningstjenestes (FE) behandling af oplysninger om i Danmark hjem

mehørende f’siske og juridiske personer,

jf.

LB nr. i af 4. januar 2016 om Forsvarets Eftenet

ningstjeneste (FE). Tilsynet fører tillige kontrol med Center for Cybersikkerheds (CFCS) be

handling af oplysninger om iisiske personer,

jf.

lov nr. 713 af 25. juni 2014 om Center for Cy

bersikkerhed. Tilsynet består af en formand, som er landsdommer, samt fire medlemmer. Tilsynet

udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. På kontoen afholdes udgifter til vederlæggelse af

tilsynets medlemmer samt til drift af tilsynets sekretariat.

Virksomhedsstruktur

11.11.62. Tilsynet med Efterretningstjenesteme, CVR-nr. 3547643 1.

Der indgår

ikke

øvrige hovedkonti i virksomhedens balance.

Under demie konto hører udgifter vedrørende Tilsynet med Efterretningstjenesteme, der har

til

opgave at føre kontrol med Politiets Efterretningstjenestes (PET) behandling af oplysninger

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

5. Opgaver og mål

Opgaver

Mål

11.11.62.

Tilsynet med Efterremingstjene-

steme

Tilsynet med Efterretningstjenesteme har til opgave at føre

tilsyn med Politiets Efterretningstjenestes behandling af op

lysninger om fysiske og juridiske personer og forsvarets Ef

terretningstjenestes behandling af oplysninger om i Danmark

hjemmehørende fysiske og juridiske personer. Endvidere fø

rer tilsynet kontrol med Center for Cybersikkerheds behand

ling af oplysninger om fysiske personer. Tilsynet består af

en formand, der er landsdommer, samt fire medlemmer. Til-

synet har sit eget sekretariat og kan kræve adgang til enhver

oplysning og alt materiale, der er af betydning for tilsynets

virksomhed.

En fysisk eller juridisk person kan desuden anmode tilsynet

om at undersøge, om PET eller FE uberettiget behandler op

lysninger om den pågældende.

6. Specifikation af udgfler pr.

Mio. kr. (2Ol8-pl)

Udgift i alt

opgave

2015

6,2

0,7

5,5

2016

7,2

0,8

6,4

2017

8,4

0,9

7,5

2018

8,4

0,9

7,5

BO!

2019

8,3

0,9

7,4

BO2

2020

8.1

0,9

7,2

BO3

202!

8,0

0,9

7,1

Generelle fællesomkostninger

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Bemærkiiing er: Pt I. januar 2016 er det udarbejdet en tværstatslig definition af 0. Generelle fællesomkostninger Som

følge heraf vi! opgorelsesmetoden pr. 2016 adskille sig fra foregående år.

8. Personale

2015

Personale i alt (årsværk)

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lønsumsloft (mio. kr.)

3,7

2016

4,4

2017

6,8

2018

7,0

BO!

2019

6,9

BO2

2020

6,8

B03

202!

6,7

Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital

Overført

overskud

Egenkapital i alt

Langfristet gæld primo

Samlet gæld ultimo

Låneramme

Udnyttelsesgrad (i pct.)

2015

2016

2017

0,1

2018

301

2019

BO2

2020

B03

2021

1,8

1,9

1.0

1,0

1.0

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.63. Offerfonden

11.11.63.

(Reservationsbev.)

Særlige bevillingsbestemmelser

Regel der fraviges

eller suppleres

3V 2.2.11

BV 2.2.13

3V 2.10.2

Beskrivelse

Tilskud kan gives som tilsagn og tilbagebetalte tilskud kan genanven

des.

Tilskud kan forudbetales.

Eventuelle merindtægter ud over det budgetterede kan anvendes til en

forhøjelse af udgiftsbevillingen vedr, tilskud. Tilsvarende vil udgifts

bevillingen blive reduceret ved mindreindtægter.

Budgetspecflkation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling

lndtægtsbevilling

10. Offerfond

Udgift

43. Interne statslige overførsels

udgifter

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud

Indtægt

33. Interne statslige overforsels

indtægter

2015

28,3

2016

34,5

39,4

34,5

4,1

30,4

39,4

2017

38,4

4,1

34,3

38,4

2018

39,4

4,1

35,3

39,4

BOl

2019

39,4

4,1

35,3

39,4

302

2020

39,4

4,1

35,3

39,4

803

2021

39,4

4,1

35,3

39,4

28,3

Viderefarselsoversigt:

Mio. b.

Beholdning

primo 2017

Øvrige beholdninger

Ialt

4,9

10. Offerfond

På denne konto afholdes tilskud fra Offerfonden, der er oprettet ved lov om Offerfonden. I

henhold til lovens

1, stk. 1, har Offerfonden til formål at yde tilskud til projekter og aktiviteter,

der generelt kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre

eller grupper heraf

fondens midler anvendes i henhold til lovens

1, stk. 2, til at yde tilskud til offerrådgiv

finger, forskning, uddannelsesindsatser, seminarer, informationsmateriale, forsøgs- og udvik

lingsaktiviteter, og lignende projekter og aktiviteter. Midlerne administreres af et uafhængigt råd.

Indtægterne er overført fra

11.23.02. Bøder mv. Der er indarbejdet en intern statslig over

førsel til

11.11.11. Civilstyrelsen på 4,1 mio. kr. årligt til finansiering af sekretariatsbetjening

til rådighed for Rådet for Offerfonden.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.71.

11.11.71. Informations- og uddannetsesaktiviteter for bistandsværger

(Reserva

tionsbev.)

Som led i udmøntningen af satspuljen for 2007 blev det besluttet varigt at afsætte 0,6 mio.

kr. årligt til informations- og uddaimelsesaktiviteter for bistandsværger.

Midlerne skal anvendes til informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger, dvs.

primært til afholdelse af kurser for bistandsværgerne, men også til antagelse af eventuel nød

vendig juridisk bistand i en central støttefunktion med henblik på vejledning af bistandsværgeme

og dækning af udgifter i forbindelse med udgivelse af informationsmateriale, nyhedsbreve mv.,

som udsendes til bistandsværgerne.

Informations- og uddannelsesaktiviteterne forestås af Landsforeningen af Patientrådgivere og

Bistandsværger samt Det Grønlandske Hus. Ordningen administreres af Justitsministeriet, som

meddeler støtte efter konkret ansøgning. Ordningen med støtte til informationsaktiviteter for bi

standsværger har eksisteret siden 1996.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.10.5

Beskrivelse

Der kan af bevillingen afholdes lønudgifter til honorarer mv. i forbin

delse med informations- og uddannelsesaktiviteter ved overførsel til

Departementet.

Budgetspecflkation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling

2015

0.8

2016

0,8

2017

0,6

2018

0,8

BOl

2019

0,8

B02

2020

0,8

B03

2021

0,8

tO. Information- og uddannelsesakti

vitet for bistandsværger

Udgift

16. Husleje, leje af arealer, leasing

22. Andre ordinære driftsomkostninger

26. Finansielle omkostninger

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud

0,8

0,0

0,6

0,8

0,6

0,8

0,6

0,0

0,2

0,6

0,8

0,2

Videreførselsoversigt:

Mio. ks

Beholdning

primo 2017

øvrige behotdninger

talt

0,5

11.11.72. forbedring af den fysiske sikkerhed (Anlægsbev.)

Kontoen vedrører forbedring af den fysiske sikkerhed ved bygninger mv., som primært be

nyttes af det jødiske mindretal,

jf.

akt 108 af 21. april 2015. Bygningsstyrelsen varetager byg

herrerollen på Justitsministeriets vegne, og gennemførelsen af projektet vil ske i tæt samarbejde

med blandt andet Politiets Efterretningstjeneste og Det Jødiske Samfund. Bevillingen vil løbende

blive overført til Bygningsstyrelsen i takt med projektets fremdrift. Efter gennemførelsen af an

befalingerne om forbedring af den fysiske sikkerhed ved de pågældende bygninger vil ejerskabet

og de fremadrettede forpligtelser overgå til de private ejere af bygningerne.

Der budgetteres ikke på kontoen.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.72.

Budgetspec’flkation:

Mio. kr

Udgiftsbevilling

2015

2016

12,0

2017

34,6

2018

BOl

2019

302

2020

303

2021

10.

Forbedring

af den fysiske sik

kerhed

Udgift

22. Andre ordinære driftsomkostninger

12,0

12.0

34,6

Videreforselsoversigt:

Mio. kr.

Beholdning

primo 2017

Øvrige beholdninger

Ialt

8,0

11.11.73. Tilskud til bornehuse (Reservationsbev.)

Der var ifm. fL17 afsat 6,7 mio. kr. i 2017 til fordeling mellem Københavns kommune,

Aarhus kommune, Næstved kommune og Odense kommune til anlægsudgifter i forbindelse med

udvidelse af den fysiske kapacitet i Børnehus Hovedstaden, Bomehus Midtjylland, Børnehus

Sjælland og Bømehus Syddanmark (satellitten i Esbjerg) som følge af lov nr. 167 af 27. februar

2016 om ændring afretsplejeloven (videoafhøring af børn og unge i straffesager).

Der budgetteres ikke på kontoen.

Budgetspecfikation:

Mio. kr

Udgiftsbevilling

10. Tilskud til bornehuse

Udgift

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud

2015

2016

2017

6,7

2018

301

2019

302

2020

303

2021

6,7

10. Tilskud til børnehuse

Der ydes fra kontoen tilskud i 2017 på 0,9 mio. kr. til Københavns Kommune, 0,4 mio. kr.

til Aarhus Kommune, 3,2 mio. kr. til Næstved Kommune og 2,2 mio. kr. til Odense Kommune

til anlægsudgifter i forbindelse med udvidelse af den fysiske kapacitet i Børnehus Hovedstaden,

Børnehus Midtjylland, Bornehus Sjælland og Bomehus Syddanmark (satellitten i Esbjerg).

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.1179.

11.11.79. Reserver og budgetregulering

Budgetspecfikation:

Mio. kr.

Udgifisbevilling

30. Reserver

tdgift

49.

Reserver og budgetregulering

40. Lonsumsreserve

Udgift

2015

2016

2017

16,4

4,0

2018

128.!

4,2

2019

151,3

3,3

BO!

302

2020

151,4

3,2

303

2021

333,5

3,5

4,0

3,3

3.3

4,2

3,8

3.3

3.5

4,5

3.2

4,6

3,5

49. Reserver og budgetregulering

4,5

130,9

57. Reserve

til politikadetter (Ion)

Udgift

49. Reserver og budgetregulering

58.

Reserve til

politikadetter (ovrig

drift)

tidgift

49. Reserver og budgetregulering

60. DUT reserve

Udgift

49. Reserver og budgetregulering

67,6

36,0

36.0

57,4

57.4

65. Reserve til antiradikaliseringsini

tiativer

Udgift

49. Reserver og budgetregulering

70. Omlægning af Barselsfonden

Udgift

49. Reserver og budgetregulering

71. Strafskærpelse for grov vold mv.

tidgift

49. Reserver og budgetregulering

72. Reserve til betleri (ovrig drift)

Udgift

49. Reserver og budgetregulering

73. Reserve til betleri (Ion)

Udgift

49. Reserver og budgetregulering

17,3

14,5

16,5

16,6

-8.2

-8,2

65,0

0,9

65,0

0,9

65,0

0,9

65,0

0,9

3,7

0,9

3,7

0,9

3,7

0,9

3,7

30. Reserver

På kontoen er afsat beløb til finansiering af udgifter blandt andet i forbindelse med ny lov

givning og andre initiativer mv. Den endelige fordeling mellem institutioner mv. af de ressourcer,

der nødvendiggøres af sådanne initiativer, vil ske efter en samlet vurdering af konsekvenserne

af de enkelte initiativer.

40. Lønsumsreserve

På kontoen er afsat beløb til finansiering af udgifter blandt andet i forbindelse med ny lov

givning og andre initiativer mv. Den endelige fordeling mellem institutioner mv. af de ressourcer,

der nødvendiggøres af sådanne initiativer, vil ske efter en samlet vurdering af konsekvenserne

af de enkelte initiativer.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.11.79.57.

57. Reserve til politikadetter (løn)

Midler afsat til politikadetter (lønsum) på

11.21.01. Politiet og den lokale anklagemyndig

hed flyttes ifm. flerårsaftalens udløb i 2021 til reserven.

58. Reserve til politikadetter (ovrig

drift)

Midler afsat til politikadetter (ovrig drift) på

11.21.01. Politiet og den lokale anklagemyn

dighed flyttes ifm. flerårsaftalens udløb i 2021 til reserven.

60. DUT

reserve

I forbindelse med databeskyttelsesforordningen, der træder i kraft 25. maj 2018 afsættes en

DUT-reserve på 33,5 mio. kr. i 2018 og 54,9 mio. kr. fra 2019 og frem. Derudover afsættes en

DUT-reserve på 2,5 mio. kr. årligt i forbindelse med retfærdighedsudspillet.

65. Reserve til antiradikaliseringsinitiativer

På kontoen er afsat en reserve på i alt 64.3 mio. kr. i perioden 2017-2020 til finansiering af

antiradikaliseringsinitiativer,

jf.

Aftale mellem regeringen (V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Det Konservative folkeparti om finansloven for 2017 af november 2016. Udmøntningen af

midlerne vil ske med aftaleparterne.

70. Omlægning af Barselsfonden

Som led i omlægningen afbarselsfonden nulstilles reserven fra 201$ og frem.

71. Strafskærpelse for grov vold mv.

Der afsættes 65,0 mio. kr. årligt fra 201$ og frem med henblik på en generel skærpelse af

straffen for grov vold mv.

72. Reserve til betleri (øvrig drift)

Der afsættes 0,9 mio. kr. årligt fra 2018 og frem til driftsudgifter i forbindelse med lov nr.

753 af 19. juni 2017 om ændring af straffeloven (skærpelse af straffen for utryghedsskabende

tiggeri) mv.

73. Reserve til betleri (løn)

Der afsættes 3,7 mio. kr. årligt fra 201$ og frem til lønudgifter i forbindelse med lov nr. 753

af 19. juni 2017 om ændring af straffeloven (skærpelse af straffen for uttyghedsskabende tiggeri)

mv.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.2.

Politiet og anklagemyndigheden mv.

Herunder hører drifis- og indtægtsbevillinger vedrørende politi og anklagemyndighed, her

under Den Centrale Anklagemyndighed og Politiets Efterretningstjeneste. Endvidere afholdes

udgifter til strafferetsptejen, radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv., Det

Kriminalpræventive Råd, erstatning til ofre for forbrydelser og erstatning i anledning af straffe-

retlig forfølgning.

11.21. Fællesudgifter

11.21.21. Strafferetspleje mv. (tekstanm. 1)

Kontoen vedrører udgifter i forbindelse med behandling af sager, der henhører under straf

feretsplejen, herunder navnlig vederlag til advokater, der beskikkes som forsvarere eller anklagere

og vederlag til bistandsværger. Kontoen omfatter endvidere indtægter fra pålagte omkostninger

samt udgifter i forbindelse med pålagte sagsomkostninger, der ikke kan inddrives og overføres

til restanceinddrivelse hos SKAT. Ligeledes afholdes udgifter herunder lønudgifter i forbin

delse med kommissionsdomstole, særlige dommerundersøgelser mv. Endelig afholdes udgifter til

advokatbeskikkelse i forbindelse med behandling af klager over politipersonalet mv. i Danmark

og Grønland.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

Beskrivelse

BV 2.12.2.

BV 2.12.4

Der kan afholdes merudgifter ud over det budgefterede. Mer- og min

dreudgifter kan optages direkte på forslag tit lov om titlægsbevilling.

Der kan af bevillingen afholdes lønudgifter ved overførsel til Departe

mentet i forbindelse med kommissionsdomstole, særlige dommerun

dersøgelser mv.

Budgetspecflkation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling

Indtægtsbevilling

10. Strafferetsplejen mv.

tdgift

2015

t.024.2

484,4

t.024,2

2016

941.1

452,0

941,1

2017

976,2

476,0

976.2

2018

996,6

479,6

996,6

BOl

2019

996,6

479,6

996,6

B02

2020

996,6

479,6

996,6

B03

2021

996,6

479,6

996,6

16. Husleje, leje af arealer, leasing

22. Andre ordinære driftsomkostninger

26. finansielle omkostninger

Indtægt

21. Andre drftsindtægter

0,7

1.023,5

484,4

0.6

940,5

0,0

452,0

976,2

996,6

996.6

476,0

479,6

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.21.21.10.

10. Strafferetsplejen mv.

ad 21. Andre driftsindtægter. Sagsomkostninger indtægtsfores typisk, når den strafferetlige

afgørelse er endelig. Betaling og afskrivning kan ske i de følgende finansår.

11.23. Politiet og anklagemyndigheden

Herunder hører driftsudgifter og driftsindtægter i forbindelse med politiets og anklagernyndighe

dens virksomhed, herunder Den Centrale Anklagemyndighed og Politiets Efterretningstjeneste.

Særlige bevillingsbestemmelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.2.9.

Beskrivelse

Der er adgang til overførsel mellem alle driftsbevillinger inden for ak

tivitetsområdet.

11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. (tekstanm. 105, 107, 108, 109

og 110)

(Drftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr

Nettoudgiftsbevilling

Indtægt

Udgift

Ärets resultat

10. Almindelig

virksomhed

Udgift

Indtægt

20. Erstatninger

2015

8.615,2

59.9

8.622,4

52,7

$582,3

55,7

17,7

4,9

16,5

3.3

2016

8.744.8

77.5

8 796,5

25.8

8.739,0

62,2

26,0

4,5

18,5

6,8

2017

8.793,2

62,0

8.855,2

501

502

2018

9.070,2

63,2

9.133,4

2019

9.084,5

63,2

9,t47,7

B03

2020

8.483,3

62.9

8.546.2

2021

8.107,7

62.6

8.170,3

8.824,7

61,9

24,5

5.9

9.102,5

63,1

24,8

6,0

9.116,8

63,1

24,8

6.0

8.515,3

62,8

24,8

6.0

8.139,4

62,5

24,8

6.0

Udgift

30. Diverse tilskud

Udgift

60. Politiets internationale beredskab

Udgift

Indtægt

97. øvrige tilskudsfinansierede akti

viteter

Udgift

Indtægt

1,0

8,4

0,1

3. Hovedformål og lovgrztndtag

Under denne konto hører udgifter vedrørende politiet og den lokale anklagemyndighed.

Rigspolitichefen og rigsadvokaten har det bevillingsmæssige ansvar for po’itiets og anklage

myndighedens bevillinger.

Den nærmere organisering af politiet og anklagemyndigheden er fastlagt ved lov om ændring

af retsplejeloven og forskellige andre love (politi- og domstolsreform). De overordnede ret

ningslinjer for politiets virksomhed er nærmere fastlagt i retsplejeloven samt i politiloven.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.2301.

Justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sine beføjelser gennem rigspoliti

chefen og politidirektørerne.

Rigspotitichefen har ansvar for politiets virksomhed i hele landet og fører tilsyn med politi

direktørerne.

Rigspolitiet har en rådgivnings- og støttefirnktion i forhold til politikredsene. Eksempelvis

yder Rigspolitiet ekspertstøtte i komplicerede efterforskningssager, der drejer sig om organiseret

kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet eller it-kriminalitet. Rigspotitiet koordinerer også

politiets arbejde på landsplan og i forhold til internationale samarbejdspartnere, herunder samar

bejdet med Europol, Interpol, Schengen mv. På færdselsområdet varetager Rigspolitiet den

overordnede og tværgående koordinering af politiets indsats.

Rigspolitiet varetager herudover en række overordnede fællesfunktioner for politiet og an

klagemyndigheden inden for strategi, HR, økonomi, indkøb. it mv.

Danmark er inddelt i 12 politikredse, der hver ledes af en politidirektor, som har ansvar for

politiets virksomhed i politikredsen. Herudover udgør Grønland og Færøerne særskilte politi

kredse, som begge ledes af en politimester.

I de enkelte politikredse er politiarbejdet typisk organiseret med udgangspunkt i følgende tre

hovedopgaver for politiet: beredskab (døgnvagttjeneste), efterforskning samt nær- og lokalpoliti

opgaver mv. Beredskabet varetager løsningen af politikredsenes hastende udrykningskrævende

opgaver. Efterforskningsafdelingen varetager efterforskningen af mere alvorlige og komplicerede

sager, herunder drab, grov vold mv. samt efterforskning af organiseret kriminalitet. Lokalpolitiet

varetager de øvrige politiopgaver i lokalområderne, som ikke dækkes af beredskabet eller efter

forskningsafdelingen.

Rigsadvokaten har det faglige og administrative ansvar for anklagemyndighedens virksomhed

i hele landet, herunder i den lokale anklagemyndighed i landets 12 politikredse. Politidirektøreme

har ansvaret for anklagemyndighedens virksomhed i politikredsene og har som udgangspunkt den

almindelige tiltalekompetence i straffesager, der behandles i byretterne. Den nærmere organise

ring af anklagemyndigheden og de overordnede retningslinjer for anktagemyndighedens faglige

virksomhed er fastlagt i retsplejetoven og er nærmere beskrevet under

11.23.04. Den Centrale

Anklagemyndighed.

Yderligere oplysninger om politiet og anklagemyndigheden kan findes på henholdsvis

www po1 iti.dk og www.anklagemyndigheden.dk.

Virksornhedsstruktur

11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.,

CVR-nr.

17143611, er virksomhedsbæ

rende hovedkonto. I virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende

hovedkonti:

11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed

11.23.16. Politiets Efterretningstjeneste

4. Særlige bevillingsbestenrnelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

2.5.2

Beskrivelse

Lønsumsloftet kan forhøjes på forslag til lov om tillægsbevilling i det

omfang, at lønudgifterne vedrørende politiets internationale beredskab

overstiger de budgetterede lønudgifter på 3 1,8 mio. kr. årligt.

Politiets likviditetsordning administreres via en særskilt aftale, der in

debærer, at der udelukkende er tilknyttet én bogføringskreds til hver

politikreds.

BV 2.2.6

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

5. Opgaver og mål

Opgaver

Mål

11.23.01.

Forebyggende og målrettede ind- Politiet skal gennem en synlig, trygheds- og sikkerhedsska

satser

bende indsats forhindre, at konflikter, uro og kriminalitet

opstår. Dette skat ske gennem målrettet politiarbejde og ved

gennemførelse af forebyggende tiltag, der løses i et samar

bejde med lokalsamfundet.

Beredskabsopgaver

Politiet skal skabe tryghed ved at opretholde et effektivt be

redskab, der værner om den offentlige fred og orden samt

afværger fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikker

hed. Beredskabsopgaver omfatter også politiets kontrol med

udlændinges adgang til landet, herunder opgaver i forbindelse

med hjemsendelse af afviste asylansøgere samt international

bistand.

Politiet skal effektivt efterforske og forfølge begået krimina

litet.

Anklagemyndighedens opgave er i samarbejde med politiet

at forfølge forbrydelser. Anklagemyndigheden skal fremme

enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed til

lader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til

ansvar, men også at forfolgning af uskyldige ikke finder sted.

Politiet løser de politiadministrative opgaver, herunder tilla

delser, attester og hittegods, effektivt.

Politistyrkens grunduddannelse varetages af politiets eget

uddannelsescenter. Politieleveme er ansat i politiet under hele

grunduddannelsen og oppebærer Ion på praktikdelen under

uddannelsen. Området omfatter derudover dels obligatorisk

videreuddannelse, der har til formål at sikre et ensartet ud

dannelsesniveau over hele landet, samt specialkurser for

medarbejdere med særlige uddannelsesbehov og lederuddan

nelse.

Sagsbehandling

Politi

Anklagervirksomhed

Politiadministrative opgaver

Uddannelse

6. Spec(fikation af udgfter pr. opgave

Mio. kr. (20l$-pl)

Udgift i alt

0. Generelle fællesomkostninger

1. forebyggende og målrettede resul

tater

2. Beredskabsopgaver

3. Sagsbehandling Politi

4. Anklagervirksomhed

5. Politiadministrative opgaver

6. Uddannelse

2015

9079.2

1.391,1

855,4

1.692,1

3.193,1

395,2

991,7

560,6

2016

9.181,7

2.185,9

$89,9

1.804,5

2.637,0

390,4

886,9

387,1

“

2017

9.112,0

2.267,3

910,3

1.693,1

2.628,3

380,6

822.8

409,6

2018

9.133,4

301

2019

9.147,7

2.277,1

914,2

1.700,4

2.639,6

378,7

826,3

411,4

B02

2020

8.546.2

2.120,9

851,5

1.583,8

2.458,5

378,7

769,6

383.2

B03

2021

8.170,3

2.023,3

812,3

1.510,9

2.345,4

378,7

734,2

365,5

2.273,3

912,7

1.697,6

2.635,3

378,7

825,0

410,7

Bemærkninger: Under opgaven Anklage r virksomhed er den lokale anklagemvndigheds lonbevilling angivet. Pt

I. januar 2016 er der udarbejdet en tværstatslig definition af 0. Generelle fællesomkostninger Som folge heraf vil

opgørelsesmetoden pr. 2016 adskille sig fra foregående år.

‘

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt

3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

4. Afgifter og gebyrer

5. Skatter og afgifter samt obligatoriske

bidrag, bøder mv

6. Ovrige indtægter

11.23.01.

2015

59,9

1,0

9.3

0,3

49,3

2016

77,5

8,4

13,1

2017

62,0

0,1

12.6

2018

63,2

0,1

12.9

801

2019

63,2

0.1

12.9

802

2020

62,9

0,1

12.9

803

2021

62,6

0.1

12,9

56,0

49,3

50,2

49,9

49,6

Bemærkninger: Afgifter og gebyrer vedrører primært salg af takografkort. Øvrige indtægter vedrører primært andre

driftsindtægter, herunder indtægter fra SCK og FRONTEX, interne statslige overforselsindtægter, herunder refusion af

politiets udgifter til drift af SINE-sekretariatet. finansielle indtægter og salg af varer, herunder indtægter fra tjenesteboliger

og øvrige lejemål.

8. Personale

2015

Personale i alt (årsværk)

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lønsum udenfor lonsumsloft (mio. kr.)

Lonsumsloft (mio. kr.)

13.220

6.023,9

0,2

6.023,7

2016

13.370

6.090,7

0,2

6.090,5

2017

13.282

6.334,2

201$

301

2019

13.812

6.602,4

B02

2020

12.953

6.192,0

803

2021

12.348

5.937,8

13.556

6.578,7

6.334,2

6.578,7

6.602,4

6.192,0

5.937,8

Bemærkninger: I lønninger indgår blandt andet vederlag til visse strandfogeder på 300 b. årligt. Vederlaget reguleres som

honorarer, jf. tekstanmærkning nr. 10$ på

ti. Justitsministeriet, I lønninger indgår endvidere lonudgifter i forbindelse

med driften af Politimuseet.

9. finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital

Overført overskud

Egenkapital i alt

Langfristet gæld primo

anskaffelser

igangværende udviklingsprojekter

2015

2016

2017

175,4

2018

801

2019

802

2020

803

2021

204,1

1.069,1

481,1

379,5

- athændelse af aktiver

afskrivninger

Samlet gæld ultimo

789,9

223,5

-17,8

340.3

-117,3

772,6

753,9

263,7

23,1

34.9

209,2

796,7

1.125,4

427,5

1.091,3

424,6

1.054,3

400,0

1.042,7

400,0

150.0

274,8

1.125,4

150.0

311,6

1.091,3

150.0

311.6

1.054,3

100.0

311,6

1.042,7

100.0

299.1

1.043,6

Låneramme

Udnyttelsesgrad (i pct.)

1.408.6 1.404.5 1.399.4 1.399.4

1.399.4

79,9

77,7

75.3

74,5

74,6

10. Almindelig virksomhed

Der henvises til bemærkninger under 3. Hovedformål og lovgrundlag.

Bevillingen til politiet og den lokale anklagemyndighed mv. er omfattet af Aftale mellem

regeringen (V), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Atliance og Det Konservative

Folkeparti om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-20 19. I forbindelse med aftalen

er politiet og anklagemyndigheden tilført en merbevilling på 727,3 mio. kr. i 2016, 940,8 mio.

kr. i 2017, 1.052,3 mio. kr. i 2018 og 1.205,7 mio. kr. i 2019. Der er inden for bevillingen afsat

midler til en markant styrkelse af indsatsen mod terror, en styrket indsats til kontrol i Danmarks

grænseområder og øget robusthed i politiet ved et meroptag på Politiskolen. Endvidere er der afsat

midler til at videreføre initiativer fra den seneste flerårsaftale (2012-2015). i den samlede bevil

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.23.01.10.

ung indgår også effektiviseringer fra den gennemførte budgetanalyse af politiets kemeopgaver

samt en negativ budgetregulering på 25,0 mio. kr. i 2017 stigende til 50,0 mio. kr. i 2018 og frem

svarende til det forudsatte provenu fra en kommende budgetanalvse af dele af politiet, som ikke

har været omfattet af den seneste budgetanalyse. Midler til etablering af politiskolen i det vestlige

Danmark samt en midlertidig vestdansk politiskole i Fredericia er afsat på en reserve på

35.

Generelle reserver.

I forbindelse med Aftale mellem regeringen (V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti om finansloven for 2017 af november 2016 blev kontoen forhøjet med

58,0 mio. kr. i 2017, 165,0 mio. kr. i 2018 og 197,0 mio. kr. årligt i 20 19-2020 til etablering af

en ny uniformeret medarbejdergruppe, såkaldte politikadetter. For 2021 er bevillingen til politi-

kadetter indbudgetteret på

11.11.79. Reserver og budgetregulering. Endvidere blev kontoen

forhøjet med 19,4 mio. kr. i 2017, 11,6 mio. kr. i 2018 og 17,4 mio. kr. i 2019 til et øget optag

på politiskoten i 2017.

Desuden blev kontoen forhøjet med 1,5 mio. kr. årligt fra 2017 og frem som følge af ud

møntning af Aftale mellem regeringen (V), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alli

ance og Det Konservative Folkeparti om strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold og

kriminelle udviste afjuni 2016.

Af kontoen afholdes endvidere udgifter i forbindelse med behandling af sager, der hører un

der strafferetsplejen, herunder retsmedicinske ydelser, teteoplysninger, lægeerklæringer, lægeud

gifter til detentioner og udgifter vedrørende lig. Udgifterne omfatter endvidere blandt andet per

son- og mentalundersogelser samt revisionshonorarer.

Af kontoen afholdes desuden udgifter til den kriminalpræventive pris på 50.000 kr., som ju

stitsministeren årligt uddeler efter indstilling fra rigspolitichefen. Prisen uddeles til en person eller

en gruppe (institution, forening, ungdomsklub eller lignende) som påskønnelse for en særlig

indsats eller et særligt initiativ på det kriminalpræventive område i det forløbne år. Prisen vil også

kunne uddeles til offentligt ansatte eventuelt samtidig med økonomisk støtte til feks. fortsættelse

eller udbygning af det projekt, der danner grundlag for prisen.

Politiet yder sekretariatsbistand til Det Kriminalpræventive Råd. Endvidere varetager politiet

driften af Politimuseet.

20. Erstatninger

Kontoen omfatter erstatninger i forbindelse med politiets ansvarspådragende adfærd, ar

bejdsskader mv.

30. Diverse tilskud

Af kontoen afholdes tilskud til Interpol, International Association of Prosecutors (IAP), po

litiets idrætsforeninger, Dansk Politihundeforening og bidrag til COSPAS/SARSAT-systemet.

Politiet yder tillige bidrag til Schengen-administrationen. Endvidere omfatter kontoen udgifter til

sprogundervisning.

60. Politiets internationale beredskab

Det blev som en del af Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk folkeparti om

finansloven for 2004 af november 2003 besluttet, at udgifter vedrørende politiets internationale

beredskab fremover skal finansieres af de internationale reserver. Der er på den baggrund afsat

en reserve på 50,0 mio. kr. årligt til politiets internationale operationer (2005-pl).

Reserven udgør i 2018 17,4 mio. 1cr., som er opført under

35.11.26.20. Merudgifter for

bundet med politiets internationale operationer, idet der dog forlods er overført en basisbevilling

på 31,8 mio. kr. (lønsuin) årligt til

11.23.01.10. Almindelig virksomhed.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.23.01.97.

97. Øvrige titskudsfinansierede aktiviteter

På kontoen udføres tilskudsfinansierede aktiviteter med tilskud fra bl.a. andre offentlige

myndigheder, EU samt private organisationer og fonde.

11.23.02. Boder, parkeringsafgifter, salg

pas, koreprover og kørekort mv.

Kontoen omfatter blandt andet indtægter fra bøder, konfiskationer og parkeringsafgifter samt

salg af pas, køreprøver, kørekort og våbentilladelser. Nettoindtægtsskønnet er opjusteret med

506,7 mio. kr. årligt fra 2018 og frem, hvilket kan henføres til ændrede skøn. Det bemærkes, at

der fra 2017 og frem er oprettet to nye underkonti, således at afskrivninger fremadrettet opføres

særskilt som en negativ indtægt i stedet for at blive opført som en udgift. Derved reduceres ud

giftsbevillingen og indtægtsbevillingen tilsvarende.

Budgetspecfikation.

Mio. kr.

Udgiftsbevilling

lndtægtsbevilling

10. Boder, konfiskationer og gebyrer

Udgift

44. Tilskud til personer

Indtægt

2015

807,9

2.221,1

788,7

2.163,4

2016

39,4

t.8$2,l

2017

38,4

1.497,9

2018

39,4

2.007,5

BOl

2019

39,4

2.007,5

B02

2020

39,4

2.007,5

B03

2021

39,4

2.007,5

30. Skatter og afgifter

2.163.4

19,2

2.600,5

39,4

2.263,2

2.263.2

38,3

2.755,6

39,4

2.755.6

39,4

2.755,6

39,4

2.755,6

39,4

20. Offerfonden

tTdgift

43. Interne statslige overforsels

udgifter

Tilskud til personer

44.

Indtægt

39.4

38.4

39.4

30. Skatter og afg/ier

19,2

57,6

39,4

57,6

58,6

57,6

58,6

30. Afskrivning af boder, konfiska

tioner og gebyrer

Indtægt

30. Skatter og afgfler

-757,7

-19,2

-803,7

-803.7

-19,2

-787,5

-19,2

-787,5

-19,2

-787,5

-19,2

-787,5

-19,2

40. Afskrivning af offerbidrag

Indtægt

30. Skatter og aJgfter

-19,2

Særlige bevillingsbesternrnelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

BV 2.12.2

Beskrivelse

Eventuelle merindtægter ud over det budgetterede kan anvendes til en

forhøjelse af udgiftsbevillingen vedr. Offerfonden.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

10. Bøder, konfiskationer og gebyrer

Gebyr- eller

afgiftsordning

Pasgebvr

alm, gebyr

-0-Ilår

-12-l7år

-over67år

Koreprover/korekort

alm. koreprove

andre

kontrollerende

ombytning

korelæreprover

Våbentilladelse

Parkeringsafgift

11.23.02.10.

Sats

(kr.)

626

115

141

376

600

280

890

280

340

$40

510

Stigning

(pct.)

Provenu

(1.000 1cr.)

259.800

Aktiviteten er registreret

i fig. virksomhedsoversigt

(se note)

185.900

22.000

9.000

Bemærkninger: Samtlige betalingsordninger henføres til aktiviteter under

11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyn

dighed mv. Oversigten omfatter alene

større

betalingsordninger med et provenu på over 5 mio. kr. eller flere beslægtede

ordninger med et samlet provenu på over 5 mio. kr. Alle de opregnede betalingsordninger er fastsat direkte ved lov.

Kontoen omfatter udover gebyrer og afgifter tillige indtægter fra bøder og konfiskationer,

som indtægtsføres, når de kan opgøres endeligt. Betaling kan ske i efterfølgende finansår.

20. Offerfonden

Kontoen omfatter idømte og pålagte offerbidrag på 500 1cr. fra lovovertrædere i visse nærmere

angivne sager i henhold til

i lov om Offerfonden. Betaling kan ske i efterfølgende finansår.

Nettoindtægteme efter fradrag af idømte og pålagte men ikke betalte offerbidrag, der afskri

ves og overføres til restanceinddrivelse hos SKAT, overføres til

11.11.63. Offerfonden, hvorfra

midlerne udbetales.

30. Afskrivning af boder, konfiskationer og gebyrer

Kontoen omfatter idømte og pålagte men ikke betalte bøder mv., der afskrives og overføres

til restanceinddrivelse hos SKAT. Afskrivning kan ske i efterfølgende finansår.

40. Afskrivning af offerbidrag

Kontoen omfatter idømte og pålagte men ikke betalte offerbidrag, der afskrives og overføres

til restanceinddrivelse hos SKAT. Afskrivning kan ske i efterfølgende finansår.

11.23.03. Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv.

Budgetspec(flkation:

Mio. 1cr

Nettoudgiftsbevilling

Udgift

Indtægt

20. Drift af radionettet

Nettoudgift

Udgift

22. Andre ordinære driftsomkostninger

43. Interne statslige overforsels

udgifter

Indtægt

21. Andre driftsindtægler

33. Interne statslige overforsels

indtægter

35. Forbrug afvidereforse!

(DrtJisbev.)

B02

2020

123,1

t77,2

54,1

70,7

124,8

109,3

15.5

54,1

2015

123,2

176,1

52,9

68,3

121,2

106,8

14,4

52,9

2016

131,2

177,0

45,8

75.6

121,3

107.7

13.7

45,8

2017

126,1

182,5

56,4

67.0

123,3

108.0

15,4

56.4

201$

125,7

t84,2

58,5

67.2

125.7

109.9

15.8

58,5

BOl

2019

123,3

177,5

54,2

70,9

125,1

109.3

15.8

54,2

B03

2021

122,8

176,8

54,0

70,4

124,4

109.2

15,2

54,0

0,4

52,5

45,4

51.4

5,0

51.2

7.3

51,2

54,1

54.0

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

30. Adgang til radionetværk

Nettoudgift

Udgift

22. Andre ordinære driftsomkostninger

40. Implementeringsreserve

Nettoudgift

tidgift

52,4

52.4

2,5

11.23.03.

52.4

52,4

52.4

3,2

52,4

52.4

52,4

6,7

52.4

52,4

6.]

6,1

52.4

52,4

52.4

52,3

52.4

52,4

52.4

22. Andre ordinære driftsomkostninger

49. Reserver og budgetregulering

2.5

3,2

6,7

6.1

Videreforselsoversigt:

Mio. kr

primo 2017

Beholdning

Øvrige beholdninger

I alt

13,3

Kontoen omfatter udgifter til adgang og drift af et landsdækkende radiokommunikationsnet

(S[NE) for det samlede beredskab i Danmark. Nettet ejes og drives af en privat leverandør,

jf.

akt. 168 af 1. juni 2006. Kontoen omfatter endvidere udgifter til den centrale implementerings

og driftsorganisation, der henhører under Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation.

Kontoen omfatter endelig udgifter til foranalyse og udarbejdelse af beslutningsgrundlag vedrø

rende etablering af en operativ overbliksløsn ing til brug for alle beredskaber. Det samlede radio

kommunikationssystem inkl. support, løbende drift og vedligeholdelse heraf stilles til rådighed

for de danske beredskaber uden brugsaffiængige afgifter.

Bevillingen er baseret på den indgåede kontrakt om adgang til et landsdækkende radiokom

munikationsnet til beredskaberne og den indgåede, men efterfølgende forligsmæssigt ændrede

kontrakt om kontrolrnmssoftware. Eventuelle ændringer i bevillingen vil blive indarbejdet på de

årlige bevillingslove.

Kontoen er udgiftsbaseret og er således ikke omfattet af reglerne om omkostningsbaserede

bevillinger. Der afgives regnskabsmæssige forklaringer, men der udarbejdes ikke en egentlig

årsrapport mv. Der er videreforselsadgang på kontoen.

Statens kontrakt vedrørende radiokommunikationssystemet til det samlede beredskab mv.

udløber i maj 2020 med mulighed for forlængelse i ét år. Ved budgetteringen af kontoen er der

anvendt en teknisk forudsætning om, at udgifterne til drift af radionettet mv. på

11.23.03.20.

Drift af radionettet, adgang til radioneftet på

11.23.03.30. Adgang til radionetværket og trækket

på implementeringsreserven på

11.23.03.40. lmplementeringsreserven fortsætter på det nuvæ

rende niveau efter udløbet af kontrakten.

3. Hovedformål og lovgrundlag

I henhold til beredskabsloven er kommunerne og regionerne, herunder private leverandører,

der løser beredskabsmæssige opgaver for kommuner og regioner, forpligtet til at anvende radio

kommunikationssystemet, hvor det er firnktionsdygtigt.

Der blev ultimo juni 2007 efter forudgående udbud indgået kontrakt med Dansk Bered

skabskommunikation A/S om indkøb af adgang til et nyt landsdækkende radiokommunikations

net,

jf.

akt. 196 af 16. maj 2007. Endvidere blev der primo februar 2008 efter forudgående udbud

indgået kontrakt med Terma A/S om indkøb af software til kontrolrum,

jf.

akt. 97 af 21. februar

2008.

Radiokommunikationsnettet blev endeligt godkendt i 2010 og anvendes i dag af alle landets

beredskaber.

Softwaren til kontrolrum kunne ikke leveres rettidigt, hvorfor staten og Terma A/S i 2010

indgik forlig, hvorefter Terma A/S ud over at overdrage dele af kontrolrumsløsningens centrale

serverfarm kun skulle levere og i 3 år vedligeholde en radiodispatch installeret hos politiet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

4. Særlige bevillingsbesternrnelser:

Regel der fraviges

eller suppleres

11.23.03.

Beskrivelse

BV 2.2.4

BV 2.2.6

BV 2.2.9

Kontoen er ikke omfattet af reglerne om omkostningsbaserede bevil

unger.

Hovedkontoen er ikke omfattet af den statslige likviditetsordning.

Der kan ved direkte optagelse på forslag til lov om tillægsbevilling ske

overførsel mellem

11.23.03. Radiokommunikationssystem til det

samlede beredskab mv. og

11.23.01. Politiet og den lokale anklage-

myndighed mv.

20. Drift af radionettet

Af kontoen afholdes udgifter til driften af radiokommunikationsnettet S[NE. Endvidere af

holdes udgifter til den centrale implementerings- og driftsorganisation. Endelig afholdes udgifter

til en foranalyse og udarbejdelse af beslutningsgrundlag vedrørende etablering af en operativ

overbliksløsning til brug for alle beredskaber.

Udgifterne til drift af radionettet fordeles på de statslige redningsberedskaber efter en forde

tingsnøgle, der er baseret på det oprindelige skøn over redningsberedskabernes forbrug af radio-

nettet. Efter denne fordelingsnøgle afholdes 37 pct. af udgifterne af politiet og 8 pct. af udgifterne

af forsvaret. De resterende 55 pct. af udgifterne, svarende til det oprindelige skøn over de kom

munale og regionale redningsberedskabers forbrug af radionettet, afholdes efter aftale med kom

munerne og regionerne af staten. Nettoudgifterne til driften af radionettet på

11.23.03.20. Drift

af radionettet svarer derfor til de kommunale og regionale beredskabers udgifter hertil. Forde

lingsnøglen omfatter ikke uforudsete udgifter i forbindelse med radiokommunikationssystemet,

der afholdes af

11.23.03.40. lmplementeringsreserve og overført herfra til

11.23.03.20. Drift

af radionettet.

De statslige redningsberedskabers andel af udgifterne til drift af radionettet (medfinansierin

gen) overføres herfra til

11.23.03.20. Drift af radionettet som interne statslige overførsler.

Medfinansieringen opkræves kvartalsvist på grundlag af de budgetterede udgifter til drift af ra

dionettet i finansåret. Differencen mellem de budgetterede udgifter og de faktiske udgifter til drift

af radionettet i finansåret indregnes i medfinansieringen i de følgende finansår. Politiets udgifter

til drift af den centrale implementerings- og driftsorganisation, Center for Beredskabskommuni

kation (CFB), refunderes af

11.23.03.20. Drift af radionettet som interne statslige overførsler.

Refusionen opkræves kvartalsvist på grundlag af de faktiske udgifter til drift af CFB i finansåret.

30. Adgang til radionetværk

Af kontoen afholdes udgifter til adgang til det landsdækkende radiokommunikationsnet til

beredskaberne. Den største del af de likvide udbetalinger til leverandoren er faldet i perioden 2008

til 2010, mens omkostningerne er fordelt jævnt over hele nettets levetid frem til 2020. Der af

sættes således bevillinger på de årlige bevillingslove i 2008 til 2020. Omkostningerne til at eta

blere adgang til radionetværket blev finansieret ved øgede udlodninger fra 10-fonden i 2008 og

2009 og salg af statslige aktiver.

Merindtægter fra eventuelle nye brugere, der overstiger eventuelle modsvarende merudgifter,

kan blandt andet anvendes til justering af de enkelte brugeres betalingsandel. Anvendelsen af

sådanne merindtægter fastlægges i den konkrete situation efter aftale mellem Justitsministeriet

og Finansministeriet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.23.03.40.

40. Im plementeringsreserve

Der er afsat en reserve til finansiering af eventuelle uforudsete udgifter i forbindelse med

radiokommunikationssystemet. I 2018 udgør reserven

alt 12,3 mio. kr. Heraf er 6,1 mio. kr. afsat

på

11.23.03. Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv. Den resterende reserve

på 6,2 mio. kr. er afsat på

35.11.28. Reserve til det landsdækkende radiokommunikationsnet til

det samlede beredskab mv. Reserven rebudgetteres på de årlige finanstove, og den uforbrugte del

af reserven på

11.23.03. Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab mv. bortfalder

derfor på de årlige bevillingsafregninger.

11.23.04. Den Centrale Anklagemyndighed (tekstanm. 105, 107, 108, 109 og 110)

(Drftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr

Nettoudgiftsbevilling

Indtægt

Udgift

Årets resultat

10. Almindelig virksomhed

2015

306,4

0,2

303,4

3,2

2016

308,7

0,3

308,9

0,1

308,9

0,3

2017

313,5

0,8

314,3

2018

323,2

0,8

324,0

301

2019

323,2

0,8

324,0

302

2020

316,6

0,8

317,4

2021

303

310,1

0,8

310,9

Udgift

Indtægt

303.4

0,2

3143

0.8

324,0

0,8

324,0

0,8

317.4

0,8

310,9

0,8

3. Hovedformål og tovgrundlag

Under denne konto hører udgifter vedrørende Den Centrale Anklagemyndighed.

Rigsadvokaten har det bevillingsmæssige ansvar for Den Centrale Anklagemyndigheds be

villinger. Den nærmere organisering af anklagemyndigheden og de overordnede retningslinjer for

anklagemyndighedens faglige virksomhed er fastlagt

retsplejeloven. Derudover indgår Retspsy

kiatrisk Klinik i Den Centrale Anklagemyndighed.

Den offentlige anklagemyndighed varetages af rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidi

rektørerne for landets 12 politikredse. Den Centrale Anklagemyndighed udgøres af rigsadvokaten

og statsadvokaturerne, og den lokale anklagemyndighed udgøres af anklagemyndigheden i landets

12 politikredse. Bevillingen til anklagemyndigheden i politikredsene indgår under

11.23.01.

Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.

Rigsadvokaten har det faglige og administrative ansvar for anklagemyndighedens virksomhed

i hele landet og fører tilsyn med statsadvokaterne og politidirektørerne. Rigsadvokaten varetager

udførelsen af straffesager ved Højesteret og møder i Den Særlige Klageret.

Der er to regionale statsadvokater, der dækker henholdsvis Øst- og Vestdanmark samt en

statsadvokat, der varetager området “særlig økonomisk og international kriminalitet” samt be

handling af visse sager vedrørende forbrydelser begået af udlændinge uden for Danmark. Stats-

advokaterne varetager udførelsen af straffesager ved Iandsretteme. Statsadvokaten kan i særlige

tilfælde bestemme, at udførelsen af en straffesag, der behandles ved byretten under medvirken

af nævninge eller under medvirken af domsmænd som følge af tiltaltes beslutning, skal varetages

af statsadvokaten. Derudover kan rigsadvokaten bestemme, at statsadvokaterne inden for et nær

mere afgrænset sagsområde indtil videre tillige varetager udførelsen af straffesager ved byretteme.

Statsadvokateme er overordnede i forhold til politidirektørerne og fører tilsyn med politi

kredsenes behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser truffet af politidirektø

rerne vedrørende strafforfølgning.

Politidirektørerne har ansvaret for anklagemyndighedens virksomhed i politikredsene og har

som udgangspunkt den almindelige tiltalekompetence i straffesager, der behandles i byretterne.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.23.04.

Retspsykiatrisk Klinik udfører ambulante mentalundersøgelser for anklagemyndigheden i

politikredsene øst for Storebælt.

Yderligere oplysninger om anklagemyndigheden kan findes på

www.anklagemyndigheden.dk.

Virksomhedsstruktttr

Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.,

CVR-nr. 17143611.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Behandling af straffesager

Mål

Anklagemyndighedens opgave er i samarbejde med politiet

at forfølge forbrydelser. Anklagemyndigheden skal fremme

enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed

tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til

ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder

sted.

Den Centrale Anklagemyndighed ved de regionale statsad

vokater skal føre tilsyn med politikredsenes efterforsk

ningsmæssige og juridiske behandling af straffesager.

Den Centrale Anklagemyndighed skal bla. behandle klager

over politikredsenes behandling af straffesager.

Retspsykiatrisk Klinik gennemfører mentalundersøgelser

for politikredsene øst for Storebælt.

Kvalitets- og legalitetssikring

Øvrige juridiske afgørelser

Mentalundersogelser

Efterforskning og juridisk sagsbe- Den Centrale Anklagemyndighed skal efterforske og jun-

handling af særlige sager om økono- disk straffesagsbehandle sager om “særlig økonomisk og

misk og international kriminalitet

international kriminalitet’ samt visse sager vedrørende for

brydelser begået af udlændinge uden for Danmark.

6. Spec(fikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (2018-pt)

Udgift i alt

Generelle fællesomkostninger

Behandling afstraffesager

Kvalitets- og legalitetssikring

øvrige juridiske afgørelser

Mentalundersøgelser

Efterforskning og juridisk sagsbe

handling af særlige sager

2015

320.1

86,8

127.2

2,3

23,2

2016

322,8

90,1

71,1

17,4

34,7

18,8

90,7

2017

323,1

90,2

71,1

17,4

34,8

18,8

90,8

20t8

324,0

78,9

76,8

26,2

41,2

BOl

2019

324,0

78,9

76,8

26,2

41,2

24,2

76,7

B03

2020

317,4

77.2

75.3

25,7

40,3

23.7

75,2

B03

2021

310,9

75.7

73.7

25,2

39,5

23,2

73,6

24,2

76,7

80,6

Bemærkninger: Pt 1.

januar

2016 er der udarbejdet en tværstatslig definition af 0. Generelle fællesomkostninger

Som følge heraf vil opgørelsesmetoden pt. 2016 adskille sig fra foregående år.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.23.04.

7. $pecflkation af indtægter

Mio. kr

Indtægter

i alt

6. Øvrige indtægter

2015

0,2

2016

0,3

0.3

2017

0,8

2018

0,8

301

2019

0,8

B02

2020

0,8

303

2021

0,8

0.8

8. Personale

2015

Personale i alt (ârsværk)

Lønninger alt (mio. kr.)

Lonsumsloft (mio. kr.)

375

201,3

2016

382

20$.3

208,3

2017

389

212.9

2018

396

219,9

BOl

2019

396

219.9

219,9

B02

2020

388

215,4

303

2021

379

211,0

10. Almindelig virksomhed

Bevillingen til Den Centrale Anklagemyndighed er omfattet Aftale mellem regeringen (V), So

cialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om politiets

og anklagemyndighedens økonomi i

2016-2019.

Der henvises til bemærkninger under 3. Hovedformål og Iovgrundlag.

11.23.06. Erstatning i anledning af strafferetlig forfolgning

(Lovbztnden)

mv.

Kontoen vedrører udgifter i forbindelse med erstatning for ubereuiget varetægtsfængsling

Budgetspecfikation:

Mio. kr

Udgifisbevilling

10. Erstatninger

Udgift

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud

2015

25,6

2016

31,4

2017

31,9

2018

32,0

2019

32,0

BOl

2020

32,0

B02

B03

2021

32,0

Kontoen omfatter statens refusion i forbindelse med kommunernes varetagelse af parke

ringskontrollen i henhold til færdselsloven.

Budgetspecfikation:

Mio. kr

Indtægtsbevilling

10.

Parkeringskontrol

2015

100,9

11.23.07. Kommunal parkeringskontrol

(Lovbunden)

2016

96,4

2017

105,7

2018

tOO.?

100,7

2019

100,7

301

2020

100.7

100,7

302

2021

100,7

B03

Indtægt

32. Overforselsindtægter fra kommuner

ogregioner

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.23.11.

11.23.11. Erstatning til ofre for forbrydelser (Lovbunden)

Kontoen vedrører erstatning til ofre for forbrydelser samt godtgørelse til efterladte i henhold

til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

Budgetspecflkation:

Mio. kr.

Udgiftsbevilling

lndtægtsbevilling

10. Erstatning til ofre for forbrydel

ser,

LBK

nr. 688 af 2004

Udgift

22.

Andre ordinære driftsomkostninger

44.

Tilskud til personer

46. Tilskud til anden

virksomhed og

investeringstilskud

Indtægt

34. Øvrige overforselsindtægter

2015

238,2

134,5

2016

244,9

87,4

2017

258,5

105,4

201$

254,5

101,6

BOl

2019

254,5

101.6

B02

2020

254,5

101,6

B03

2021

254,5

101,6

238,2

$7,0

244,9

101,6

258,5

74,7

183,8

t05,4

105,4

254,5

89,3

254,5

89,3

254,5

89,3

254,5

89,3

151,2

134,5

131.5

143,3

87,3

87,4

165,2

101,6

/01,6

165.2

IOt,6

101,6

165,2

101,6

165,2

101,6

11.23.13. Det Kriminaipræventive Råd

Rådets formål er at forebygge kriminalitet og skabe et tiyggere samfund inden for rammerne

af den gældende lovgivning. Tilskuddet anvendes blandt andet i forbindelse med kriminalpræ

ventive udviklingsprojekter og til fremstilling af informationsmateriale. Tilskuddet anvendes til

initiativer, der forestås af Det Kriminalpræventive Råd, og til initiativer, der gennemføres i sam

arbejde med andre myndigheder, organisationer, grupper og enkeltpersoner eller lign. Tilskuddet

anvendes herudover til initiativer, der med økonomisk støtte fra rådet gennemføres af lokale

myndigheder, foreninger, sammenslutninger mv.

Yderligere oplysninger om Det Kriminalpræventive Råd kan findes på www.dkr.dk.

Budgetspecflkation:

Mio. kr.

2015

11,1

1 1,1

2016

6,8

2017

4,5

2018

-2,8

3,9

BOl

2019

3,8

B02

2020

3,7

B03

2021

3,6

Udgiftsbevilling

10. Det Kriminalpreventive

Råd

Udgift

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud

20. Tilbageforsel af satspuljemidler

Udgift

46. Tilskud til

anden virksomhed og

investeringstilskud

-6,7

10. Det Kriminalpræventive Råd

Kontoen blev i forbindelse med finansloven for 2014 forhøjet med 1,0 mio. kr. i 2014, 3,0

mio. kr. i 2015, 2,7 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i 2017 til udvikling af Det Kriminalpræventive

Kort,

jf.

Aftale mellem den daværende SRSF-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alli

ance og Det Konservative Folkeparti om udmontning afsatspuljen for 2014 af november 2013.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.23.13.20.

20. Tilbageførsel af satspuljemidler

Kontoen er oprettet med 6,7 mio. kr. til tilbageførsel af uforbrugte satspuljemidler til udvik

ling af Det Kriminalpræventive Kort,

jf.

anmærkningeme til

11.23.13.10. Det Kriminaipræ

ventive Råd.

11.23.16. Politiets ffterretningstjeneste (tekstanm. 105, 107, 108, 109 og 110)

(Drftsbev.)

i. Budgetoversigt

Mio. kr

Nettoudgiftsbevilling

Indtægt

Udgift

Årets resultat

10. Almindelig virksomhed

2015

580.0

1,0

603,5

-22,5

603,3

0,8

2016

742,0

1,6

716,5

27,2

715,6

0,8

2017

808,1

0,3

808,4

2018

828,8

0,3

829,1

301

2019

818,0

0,2

818,2

302

2020

593,0

0,2

593.2

B03

2021

569,4

0,2

569,6

Udgift

Indtægt

$08,4

0,3

829,1

0,3

818,2

0,2

593,2

0,2

569,6

0,2

97. Andre tilskudsfinansierede akti

viteter

Udgift

Indtægt

0.2

0,9

0.9

3. Hovedformål og tovgrundlag

Politiets Efterretningstjeneste (PET) er en afdeling under Rigspolitiet.

Organiseringen af politiet er fastlagt ved lov om ændring af retsplejeloven og forskellige

andre love (politi- og domstoisreform). PEls opgaver og organisering er fastlagt i lov om Poli

tiets Efterretningstjeneste.

Politiets Efterretningstjeneste udgør organisatorisk en del af Rigspolitiet, men chefen for

Politiets Efterretningstjeneste refererer i forhold til løsningen af sine opgaver i medfør af lov om

Politiets Efterretningstjeneste direkte til Justitsministeriet. Rigspolitichefen har dog det overord

nede bevillingsmæssige ansvar for PET, idet

11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed

mv. er den virksomhedsbærende hovedkonto for

11.23.16. Politiets Efterretningstjeneste.

Politiets Efterretningstjenestes opgave er at forebygge, efterforske og modvirke foretagender

og handlinger, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for Danmark som et selvstændigt, de

mokratisk og sikkert samfund.

Ansvarsområdet for Politiets Efterretningstjeneste er i første række forbiydelserne omhandlet

i straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13

(forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.).

Politiets Efterretningstjeneste løser sine opgaver såvel via efterremingsindhentning, overvåg

ning, efterforskning, personbeskyttelse og sikkerhedskoordinering som via forebyggende foran

staltninger.

I den forbindelse skal efterretningstjenesten gennem anvendelse af sine virkemidler sikre, at

der til stadighed er et fyldestgørende billede af de aktuelle sikkerhedsmæssige trusler mod landets

indre sikkerhed, sådan at tjenesten på relevant og afpasset måde kan gribe ind over for de på

gældende trusler. For nærmere beskrivelse af opgaverne henvises til lov om Politiets Efterret

ningstjeneste. Af sikkerhedsmæssige årsager er det på visse områder ikke muligt at give detalje

rede oplysninger om PET’s bevillingsmæssige forhold.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

Virksomhedsstruktur

11.23.16.

Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.,

CVR-nr. 17143611.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Indhentning

Efterretning

Mål

PET har til formål gennem indhentning af oplysninger at ef

terforske og modvirke trusler mod det danske samfund.

PET har til formål, på baggrund af efterretninger, at udar

bejde sikkerhedsanalyser og trusselsvurderinger samt at ef

terforske og modvirke trusler mod det danske samfund.

PET skal foretage sikkerhedsrådgivning og -godkendelser

samt øvrigt forebyggende arbejde.

PET skal yde operativ støtte og sikkerhedskoordinering til

det øvrige politi samt varetage en række personbeskyttelses

opgaver.

forebyggelse

Sikkerhed og beskyttelse

Specflkation af udgfter pr. opgave

Mio.

kr.

(2018-pI)

Udgift i alt

0. Generelle fællesomkostninger

3. Forebyggelse

3. Sikkerhed og beskyttelse

I. Indhentning

2. Efterretning

2015

636,7

108,6

95.0

28,5

258,4

146,2

2016

748.7

142,4

156,1

2017

831,0

2018

BOt

2019

B02

2020

593,2

I 12,6

131,6

99,4

28,2

B03

2021

569,6

108,3

126,3

95,4

212,6

27,0

829,1

157,6

$18,2

155.6

181,5

161,1

137,8

40,7

317,8

173,6

127,0

35,6

287,6

138,9

39,3

309,4

183,9

137,0

38,8

305,3

221,4

Bemærkninger: Pr. 1. januar 2016 er der udarbejdet en tværstatslig definition af 0. Generelle fællesomkostninger

Som følge heraf vil opgørelsesmetoden pr. 2016 adskille sig fra foregående år.

7. Specjfikation af indtægter

Mio. kr

Indtægter

i alt

3. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

6. øvrige indtægter

2015

1,0

0,2

0.8

2016

1.6

0.9

0,8

2017

0,3

2018

0,3

2019

0.2

BO!

2020

0,2

BO2

2021

B03

0,2

0,3

0,2

0.2

0,2

8. Personale

2015

Personale i alt (årsværk)

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lønsumsloft (mio. b.)

730

421,2

42 1.2

2016

783

455.2

455,2

2017

924

538,8

2018

927

550,0

BO!

2019

924

545,6

B02

2020

684

398,6

B03

2021

669

390,4

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.23.16.10.

10. Almindelig virksomhed

Der henvises til bemærkninger under 3. Hovedformål og lovgrundlag.

Bevillingen til Politiets Efterretningstjeneste er omfattet Aftale mellem regeringen (V), So

cialdemokraterne, Dansk folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative folkeparti om politiets

og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019.

97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

Under denne underkonto udføres tilskudsfinansierede aktiviteter på det forebyggende område.

Der kan være tale om tilskud fra andre myndigheder i Danmark, EU eller private organisationer

og fonde. F.eks. har Udenrigsministeriet ydet tilskud til kapacitetsopbygning i forhold til fore

byggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme i Kenya.

11.23.17. Danmarks

bidrag til Europol

Særlige beviltingsbesternmelser

Regel der fraviges

eller suppleres

8V 2.2.1

Beskrivelse

er er adgang til at optage mer- eller mindreudgifter vedrørende Dan

marks bidrag til Europol på forslag til lov om tillægsbevilling.

Budgetspecflkation:

Mio. Lr

Udgiftsbevilling

10. Bidrag til Europol

Udgift

2015

2016

2017

2018

16,6

16.6

16,6

301

2019

16,6

B02

2020

16,6

B03

2021

16,6

41. Overforselsudgifter til EU

øvrige udland

16,6

10. Bidrag til Europol

Kontoen vedrører Danmarks bidrag til Europol-samarbejdet. Som følge af Aftale mellem

Kongeriget Danmark og Den Europæiske Politienhed om operativt og strategisk samarbejde af

29. april 2017 skal Danmark fremover bidrage direkte til Europols budget med et årligt beløb.

Danmarks bidrag til Europol beregnes på baggrund af de deltagende landes bruttonationalind

komster (BNI) i henhold til de i aftalen fastsatte regler. Danmarks bidrag skønnes i 201$ at være

16,6 mio. kr. ved en kurs på 7,44 kr./euro. Danmarks bidrag til Europol har tidligere indgået under

7.51.11. Bidrag til EU vedrørende moms og BNI, hvorfor denne konto reduceres med et til

svarende beløb.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.3.

Kriminalforsorg

Herunder hører drifts- og indtægtsbevillinger vedrørende kriminalforsorgen. Endvidere af

holdes udgifter og oppebæres indtægter i forbindelse med beskæftigelse og erhvervsmæssig ud

dannelse af indsatte.

Samtlige bevillingsforslag på dette aktivitetsområde hører under Direktoratet for Kriminal

forsorgen.

Kriminalforsorgens økonomiske rammer blev efter udløbet af flerårsaftalen for 2013-2016

fastlagt etårigt for 2017 i forbindelse med finansloven for 2017. Kriminalforsorgens økonomiske

rammer fra 2018 og frem er på finansloven for 2018 teknisk indbudgetteret på baggrund af fi

nansloven for 2017 samt øvrige korrektioner, herunder Aftale om Bandepakke III bander bag

tremmer af 24. marts 2017, lov nr.

753

af 19. juni 2017 om ændring af straffetoven (skærpelse

af straffen for utryghedsskabende tiggeri) samt finansiering af Storstrøm Fængsel. Bevillingsni

veauet fastlægges som led i de politiske forhandlinger om finansloven for 2018. Endvidere er der

overført reserver til videreførsel af varige initiativer og effektiviseringer efter udløbet af

krimi

nalforsorgens flerårsaftale for 2013-2016 fra

11.11.79.55. Reserve vedr. kriminalforsorgen (løn)

11.11.79.56. Reserve vedr. kriminalforsorgen (øvrig drift).

11.31. Kriminalforsorg

11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen (tekstanm. 113 og 114)

(Drftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Neftoudgifisbevilling

Indtægt

Udgift

Årets resultat

10. Almindelig virksomhed

2015

134,3

1.3

126,9

8,7

126,3

2016

144,5

2017

142,5

2018

134,8

501

2019

132.1

B02

2020

130,3

503

2021

127,6

1,0

129,7

15,8

129,1

1,0

0,6

142,5

134,8

132,1

130,3

127,6

Udgift

Indtægt

20. Idrætsforeninger mv.

1,3

140,8

133,1

130,4

128,6

125,9

Udgift

0,6

1,6

0,1

1,6

0,1

1,6

0,1

1,6

0,1

1,6

0,1

40. Erstatninger

Udgift

3. Hovedformål og

lovgrundlag

Kriminalforsorgens virksomhed udspringer af hovedformålet, der er at medvirke til at be

grænse kjiminalitet ved at fuldbyrde straffe, som domstolene har fastsat. Det vil sige frihedsstraf

samt tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøvelosladelse og betingede domme, herunder sam

fundstjeneste. Straffuldbyrdelsen sker ved at gennemføre den kontrol, der er nødvendig for at

fuldbyrde straffen og ved at

støtte

og motivere den dømte til at leve en tilværelse uden krimina

litet. Dette udgør kriminalforsorgens mission og er således grundlaget for al aktivitet i virksom

heden.

Yderligere oplysninger om kriminalforsorgen kan findes på www.kriminalforsorgen.dk.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.31.01.

Virksomhedsstruktur

Virksomhedsbærende hovedkonto: i 1.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed, CVR-nr.

53383211.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Administration af straffuidbyr-

delse

Mål

Kriminalforsorgen fuidbyrder frihedsstraffe samt fører til

synsvirksomhed i forbindelse med proveløsladelse og betin

gede domme, herunder samfundstj eneste. Kriminalforsorgen

varetager herudover administration af varetægtsfængsling,

frihedsberovelse i henhold til udlændingeloven, udfærdigelse

af personundersøgelser af sigtede, tilsyn med psykisk syge

kriminelle, der er dømt i henhold til straffelovens

6$ og

69, samt drift af to udrejsecentre. Ktientsagsbehandlingen

omfatter blandt andet rådgivning før straffuldbyrdelsens

iværksættelse, udsæftelser og benådning, beregning af straf

fetiden, anbringelser og overførsler samt planer for strafud

ståelsen og tiden efter løsladelsen. Dertil kommer sagsbe

handlingen under afsoningenltilsynet, herunder også behand

ling af reaktioner om overtrædelse af vilkår. Derudover va

retager direktoratet den juridiske sagsbehandling, herunder

regeludstedelse og fortolkning.

Administration af fængsler og

Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager den centrale le

arresthuse mv. samt kriminalfor- delse og administration af den samlede kriminalforsorg, der

sorgen i frihed

omfatter de fire kriminalforsorgsområder og de dertilhørende

institutioner.

Administration af produktions-

virksomheden

Efter lov om fuldbyrdelse af straf mv. har de dømte arbejds

pligt, der blandt andet søges opfyldt ved beskæftigelse i den

egentlige produktionsvirksomhed i fængsler og arresthuse.

Produktionen afsættes til private og statslige aftagere til

markedspris. Det er kriminalforsorgens mål til stadighed at

kunne tilbyde relevant beskæftigelse og at fremstille produk

ter som både indsatte og medarbejdere kan være stolte af

Kriminalforsorgens mål er at tilbyde funktionelle og tidssva

rende fysiske rammer, der kan tilpasses såvel interne som

eksteme behov og krav, hvorved det sikres, at der vil være

det fornødne antal pladser til rådighed. Dette sker dels ved

at renovere de nuværende bygninger dels ved at bygge nyt.

Byggeadministration

6. Spec.fikation af udgifter

pr.

opgave

Mio. kr. (2018-pi)

Udgift i alt

134,0

Generelle fællesomkostninger

Administration af straffuldbyrdel

Administration af fængsler og ar

resthuse mv. og Kriminalforsor

gen i Frihed

66,8

38,1

247

135,8

92,8

22,6

150

146,7

100,1

24,5

134,8

92,1

22,4

15.0

132,1

90,2

22,0

147

130,3

89,0

21,7

127,6

87,2

21,2

142

2015

2016

2017

2018

301

2019

B02

2020

303

2021

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

Administration at produktions-

virksomheden

Bvggeadministration...................

..............................

11.3101.

1,5

2,9

1,7

3,7

1,8

4.0

1.7

3.6

1,6

3.6

1.6

3.5

1,6

3,4

Bemærkninger: Fordelingen af udgifter pt. opgave er dannet på baggrund af kriminalforsorgens ABC-model (Activity

Based Costing). Pt I. januar 2016 er der udarbejdet en tværstatslig definition af 0. Generelle fællesomkostninger

Som følge heraf vil opgorelsesmetoden pr. 2016 adskille sig fra foregående år. fra 2016 og derefter er punkt I. Ad

ministration af straffuldbyrdelse og punkt 2. Administration af fængsler og arresthuse mv. og Kriminalforsorgen i

frihed samlet i et udgiftsbelob. Der er foretaget en skønsmæssig fordeling i tabellen.

7. Specflkation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt

6. Øvrige indtægter

2015

1,3

2016

1,0

2017

2018

BOJ

2019

B02

2020

B03

2021

8. Personale

2015

Personale i alt (årsværk)

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lønsumsloft (mio. kr.)

192

97,3

97.3

2016

187

98,9

2017

215

108,9

2018

206

104.1

104,1

BOl

2019

202

102.0

102,0

B02

2020

199

100,7

B03

2021

195

98,6

10. Almindelig virksomhed

Der henvises til bemærkningerne under hovedkonto 11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter

og frihed.

20. Idrætsforeninger mv.

Af kontoen afholdes tilskud til idrætsforeninger, fængselshistorisk selskab mv. samt museet

Ret og straf.

40. Erstatninger

Af kontoen kan afholdes erstatning for skade forvoldt af personer under udførelse af vilkår

om samfundstjeneste

(jf.

tekstanni. 114).

11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (tekstanm. 112, 113 og 114)

(Drftsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr

Nettoudgiftsbevilling

Forbrug af reserveret bevilling

Indtægt

Udgift

Ärets resultat

10. Almindelig virksomhed

Udgift

Indtægt

20. Produkdonsvirksomhed

Udgift

Indtægt

2015

2.920,0

-14,0

185,5

3.100,2

-8,7

3.023,2

111,7

76,9

73.8

2016

2.780,3

2017

2.898,2

2018

2.988,0

2019

2.970,6

BOl

2020

2.908,3

B02

2021

2.855,8

B03

222,1

3.041,3

-38,9

2.964,2

149,8

74.4

72.3

152,6

3.050,8

156,7

3.144,7

156,7

3.127,3

156,7

3.065,0

156,8

3.012,6

2.950.4

59.2

93.5

93.4

3.041,8

60.8

96,0

95,9

3.023.8

60,8

96,0

95.9

2.969.0

60.8

96.0

95,9

2.916,6

60,9

96.0

95,9

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.31.03.

50. Håndholdt inklusjon i samfundet

efter losladelse

Udgift

60. Resocialisering af indsatte med

opmærksomhedsforstyrrelser

2,1

5.1

5,2

5.2

Udgift

0,6

1,8

1.7

2.3

3. Hovedformål og lovgrundlag

I kriminalforsorgen anbringes varetægtsarrestanter, personer, der er idømt strafferetlige rets

følger af frihedsberøvende karakter, herunder frihedsberovende foranstaltninger efter kriminallo

ven for Grønland, samt personer, der er frihedsberovet efter udtændingelovgivningen. De fire

områdekontorer i henholdsvis Hobro, Kolding, Ringsted og København varetager kriminalfor

sorgens opgaver i forhold

tit

drift og styring af kriminalforsorgens i alt 25 overordnede institu

tioner i de pågældende områder. De 25 overordnede institutioner består af én eller flere forskellige

tjenestestedstyper såsom fængsler, KiF-afdelinger, pensioner og/eller arresthuse. Herudover råder

kriminalforsorgen over seks anstalter for domfældte og en koordinerende tilsynsafdeling i Grøn

land samt et arresthus og en KiF-afdeling på Færøerne. Efter lov om futdbyrdelse af straf mv.

har de dømte arbejdspligt, der blandt andet søges opfyldt ved beskæftigelse i den egentlige pro

duktionsvirksomhed i anstalter og arresthuse. Produktionen afsættes til private og statslige afta

gere til markedspris. Driftsudgifterne er budgetteret blandt andet under forudsætning af, at

salgsindtægterne dækker størstedelen af de direkte omkostninger ved den egentlige produktions-

virksomhed.

Kriminalforsorgen i frihed varetager tilsynsarbejde med betinget dømte, proveløsiadte mv.,

udførelse af personundersøgelser mv., ordningen med samfundstjeneste og ordningen med elek

tronisk overvågede afsoningspladser.

Herudover varetager kriminalforsorgen driften af udrejsecentrene Kærshovedgård og Sjæls

mark for asylansogere mfl. på vegne af Udlændingestyrelsen samt kriminalforsorgens uddannel

sescenter i Birkerød.

Kriminalforsorgen varetager endelig driften og udviklingen af Justitsministeriets it-fælles

skab. I relation hertil blev Koncem-IT etableret 1. januar 2013 med det formål at skabe stor

driftsfordele i forbindelse med drift, support og udvikling af it-arbejdspladser og -fagsystemer for

kriminalforsorgen og for de øvrige områder under Justitsministeriet, som betjenes af Koncern-IT

efter sammenlægning af et antal it-funktioner. Ud over kriminalforsorgen leverer Koncern-TT

ydelser til Justitsministeriets departement, Civilstyrelsen, Den Centrale Anklagemyndighed og en

række myndigheder, råd og nævn, ligesom der samarbejdes med myndigheder på andre mini

sterområder og administrative niveauer om inddatering og brug af data og systemer.

Yderligere oplysninger om kriminalforsorgen kan findes på www.kriminalforsorgen.dk.

Virksomhedsstruktur

11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed, CVR-nr. 53383211, er virksomhedsbærende

hovedkonto. I virksomhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende ho

vedkonti:

11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

5. Opgaver og mâl

Opgaver

Mål

11.31.03.

Administration af straffuidbyr-

delse

I kriminalforsorgen anbringes varetægtsarrestanter, personer,

der er idømt strafferetlige retsfolger af frihedsberøvende ka

rakter, herunder frihedsberøvende foranstaltninger efter kri

minalloven for Grønland samt personer, der er frihedsberøvet

efter udlændingeloven. Kriminalforsorgen i frihed varetager

tilsynsarbejdet med betinget dømte, prøveløsladte mv. udfø

relse af personundersøgelser mv., ordningen om samfunds-

tjeneste og ordningen med elektronisk overvågede afso

ningspiadser.

Kontrol og sikkerhedsmæssige opgaver relaterer sig både til

den fysiske sikkerhed, herunder opførelse af perimetersikring,

hegn, kameraovervågning mv. såvel som den dynamiske

sikkerhed gennem en tæt kontakt mellem personale og ind

satte/klienter, herunder også transportopgaver. Kriminalfor

sorgen er kendetegnet ved, at tjenestestederne har et højt ni

veau for dynamisk og fysisk sikkerhed ved til stadighed at

videreudvikle og anvende en kombination af tekniske, disci

plinære, beskæftigelses- og behandlingsmæssige/resocialise

rende foranstaltninger.

Gennem målrettede, effektive og meningsfyldte aktiviteter

skal kriminalforsorgen medvirke til at begrænse kriminalitet.

Dette sker tillige gennem støtte og motivation af den dømte

med henblik på at leve en tilværelse uden kriminalitet. De

indsatte skal i så vidt omfang som muligt tilbydes en kom

bination af arbejde, undervisning og evt, behandling og til

bydes meningsfyldte aktiviteter med henblik på bedst mulig

resocialisering. Kriminalforsorgen vil fremme dette ved for-

sat at udvikle, tilpasse og målrette indsatsen af det forsorgs

mæssige arbejde ved opstilling af mål for effekten og gennem

kvalitetssikring af igangværende og fremadrettede tiltag.

Det er kriminalforsorgens mål at fremme en helhedstænkning

vedrørende beskæftigelse og fritid. De indsatte skal tilbydes

aktiviteter, der sikrer en meningsfyldt fritid. Målet er, at dette

tilrettelægges, så de kriminelle får mulighed for at udvikle

ansvarlighed, selvtillid og kompetencer, så de støttes og mo

tiveres til et liv uden kriminalitet. Det er kriminatforsorgens

ønske at opbygge et godt, sundt og trygt miljø til gavn for

såvel medarbejdere som indsatte. Dette sker blandt andet ved

til stadighed at have fokus på området. Indsatte i kriminal

forsorgens institutioner har ret til lægebehandling og anden

sundhedsmæssig bistand, idet hovedsynspunktet er, at ind

satte i sundhedsmæssig henseende så vidt muligt skal side

stilles med andre borgere i samfundet. Sundhed omfatter så

vel lægelig behandling som tandlæge.

Kontrol og sikkerhed

Støtte og motivation

Fritid, sundhed mv.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

6. Specifikation af udgfter pr. opgave

Mio.

kr.

11.31.03.

(2OI8-pl)

2015

3.261.3

2016

3.175,1

2017

3.136.2

2018

3.144,7

BOl

2019

3.127,3

436,4

B02

2020

3.065.0

B03

2021

3.012,6

Udgift i alt

Generelle fællesomkostninger

Administration af straffuldbyrdel

Kontrol og sikkerhed

Slotte og motivation

Fritid, sundhed mv

923.0

55,4

1.014,2

1.027,4

241,3

443,1

115.1

1.514,4

929,6

172,9

438,0

ll3,g

1,495,6

917,8

171,0

438,8

427.7

111,1

1.461,8

897,4

167,0

420.4

109,2

1.436,8

882,1

164,1

1.499,9

114,0

920.7

171.3

113,4

1.491,5

915,6

170,4

Bemærkninger: Fordelingen af udgifter pr. opgave er dannet på baggrund af kriminalforsorgens ABC-model (Activity

Based Costing). Pt 1. januar 2016 er der udarbejdet en tværstatslig definition af 0. Generelle fællesomkostninger

Som følge heraf vil opgorelsesmetoden pt. 2016 adskille sig fra foregående år.

$pec(flkation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt

5. Skaller og afgifter samt obligatoriske

bidrag, boder mv

6. Øvrige indtægter

2015

185.5

0,7

184,8

2016

222.1

0,9

221,3

2017

152.6

2018

156.7

BO!

2019

156.7

302

2020

156.7

303

2021

156,8

152,6

156,7

156,8

Bemærkninger: Indtægterne vedrører navnlig salgsindtægter fra kriminalforsorgens produktionsvirksomhed. Indtægterne

dæk.ker størstedelen af de

direkte

omkostninger, der er forbundet med driften af den egentlige produktionsvirksomhed

se anmærkningeme til underkonto

11.3 1.03.20. Produktionsvirksomhed.

8. Personale

2015

Personale i alt (årsværk)

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lønsumsioft (mio. kr.)

4.602

1.$30,0

1.830,0

2016

4.647

1.833,6

2017

5.356

2.108,5

2018

5.51t

2.174,1

BOl

2019

5.47$

2.161,3

B02

2020

5.374

2.115,3

B03

2021

5.276

2.077,1

finansieringsoversigt

Mio. kr.

2015

2016

2017

50,4

217.7

26$,!

20t8

BO!

2019

302

2020

B03

2021

Reguleret egenkapital

Overført overskud

Egenkapital i alt

Langfristet gæld primo

anskaffetser

igangværende udviklingsprojekter

afliændelse af aktiver

- afskrivninger

Samlet gæld ultimo

2.694,1 3.108,8 3.778.1 3.614,0 3.774,1 3.716,2 3.632.3

404,6

245,1

75,0

384,0

268,8

158,4

269,0

24,0

51,0

24,0

250,4

43,9

102,8 -105,6

161,3

183,9

182,9

181,9

3.110,5 3.593.2 3.960,6 3.774,1 3.716,2 3.632,3 3.549,4

Låneramme

Udnyttelsesgrad (i pct.)

4.368.9 4.368.9 4.368.9 4.368,9 4.368.9

90,7

86,4

$5,1

$3,1

$1,2

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.31.03.10.

10. Almindelig virksomhed

Der henvises til bemærkninger under hovedafsnit 11.3 1. Kriminalforsorg.

Kontoen er forhøjet med 5,6 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 og 6,6 mio. kr. årligt i 2017 og

2018 til initiativer rettet mod børn af fængslede og deres familier,

jf.

Aftale mellem den davæ

rende SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2015 af oktober 2014.

På finansloven for 2017 er kontoen forhøjet med 19,0 mio. kr. i 2017 og 28,0 mio. kr. årligt

i 201$ og frem til skærpelse af straffen for ulovlig våbenbesiddelse,

jf.

Aftale mellem regeringen

(V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2017

af november 2016.

Kontoen er endvidere reduceret med 6,7 mio. kr. i 2017 og 7,2 mio. kr. årligt i 201$ og frem

som følge af omprioritering af satspuljemidler

jf.

Aftale mellem regeringen (V), Socialdemokra

tiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folke

parti og Det Konservative Folkeparti om udmøntningen af satspuljen for 2017 af november 2016.

Kontoen er på finansloven for 2018 forhøjet med 60,8 mio. kr. i 20L$, 69,1 mio. kr. i 2019

og 68,3 mio. kr. årligt fra og med 2020,

jf.

Aftale om Bandepakke III Bander bag tremmer af

24. marts 2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Kontoen er derudover på finansloven for 2018 forhøjet med 34,5 mio. kr. i 2018 og 69,0

mio. kr. årligt fra 2019 og frem til finansiering af Storstrøm Fængsel.

Kontoen er endvidere forhøjet med 2,0 mio. kr. årligt fra 2018 og frem som følge af lov nr.

753 af 19. juni 2017 om ændring af straffeloven (skærpelse af straffen for utryghedsskabende

tiggeri).

20. Produktionsvirksomhed

Som følge af klientellets ændrede sammensætning over tid har arbejdsopgaverne i produk

tionen ændret sig væsentligt, således at værkmestrene overvejende varetager ordens- og sikker

hedsmæssige opgaver. Værkmestrenes ion konteres derfor fremover fuldt ud på konto

11.31.03.10. Almindelig virksomhed. Udgifter og indtægter i forbindelse med driften af de i be

tænkning nr. 1058/1986 vedrørende beskæftigelsen af de indsatte i kriminalforsorgen anførte

produktionsskoler afholdes af kontoen.

50. Håndholdt inklusion i samfundet efter løsladelse

Kontoen blev oprettet på finansloven for 2016 i henhold til Aftale mellem regeringen (V),

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Altemativet, Det Radikale Venstre, So

cialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmontning af satspuljen for 2016 på

beskæftigelsesområdet til et projekt om håndholdt inklusion i samfundet efter losladelse.

60. Resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser

Kontoen blev oprettet på finansloven for 2016 i henhold til Aftale mellem regeringen (V),

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, So

cialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmonming af satspuijen for 2016 på

social- og indenrigsområdet til et projekt om resocialisering af indsatte med opmærksomheds

forstyrrelser.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.31.05. Bøder

Bzidgetspec(fikation:

Mio. kr

lndtægtsbevilling

10. Boder

11.31.05.

2015

2016

2017

2018

0,1

0,2

0.2

-0,1

BO!

2019

0,1

0.2

0,2

-0,1

-0.1

502

2020

0,1

0,2

-0,1

-0.1

503

2021

0,1

0,2

-0,1

Indtægt

30. Skatter og afgier

20.

Afskrivning

af boder

Indtægt

30. Skatter og afgifter

10. Bøder

Kontoen omfatter indtægter fra bøder udstedt i forbindelse med udeblivelse uden lovlig grund

efter tilsigelse til afsoning, jf. straffuldbyrdelseslovens

110 b. Betaling kan ske i efterfølgende

finansår.

20. Afskrivning af bøder

Kontoen omfatter idømte og pålagte bøder, men ikke betalte bøder, der afskrives og over-

sendes til politiet med henblik på opkrævning og eventuelt efterfølgende overføres til restance

inddrivelse hos

SKAT.

Afskrivning kan ske i efterfølgende finansår.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.4.

Retsvæsenet

Under dette hovedområde, der administreres af Domstolsstyrelsen, hører udgifter vedrørende

Domstolsstyrelsen samt udgifter vedrørende Dommerudnævnelsesrådene og domstolenes virk

somhed i Danmark, Grønland og på Færøerne. Endvidere afholdes udgifter i forbindelse med

Procesbevillingsnævnet, sagsgodtgørelse og fri proces. Endelig opnås indtægter fra retsafgifter.

11.41. Fællesudgifter

11.41.01. Domstolsstyrelsen

(Drflsbev.)

1. Budgetoversigt

Mio. kr

Nettoudgiftsbevilling

Forbrug af reserveret bevilling

Indtægt

Udgift

Årets resultat

10. Almindelig virksomhed

2015

71,5

2016

75,0

2017

78,4

2018

85,5

501

2019

83,2

502

2020

81.8

B03

2021

80,3

-1,2

3,6

76,5

-2,6

3.0

82,4

-4.4

1.6

80,0

87,1

1.6

84,8

1,6

83.4

1.6

81,9

Udgift

Indtægt

...............................................

.....................................

74.3

3,6

1,5

80,2

3.0

1,5

77.7

1.6

1,5

$4,8

1,6

82.5

1.6

1.5

81,1

1,6

1.5

79,6

1,6

1,5

20. Domstolssbrelsens bestyrelse

Udgift

30.

Dommerudnævnelsesriidene for

1,5

Danmark, Færøerne og Grønland

Udgift

0,7

0,8

3. Hovedformål og lovgrundlag

Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør,

jf.

lov om Domstolsstyrelsen,

jf.

LB nr. 390 af 25. april 2017. Domstolsstyrelsen har til opgave

at varetage domstolenes og Procesbevillingsnævnets bevillingsmæssige og administrative forhold,

herunder bidrag til finanslov, økonomistyring, personaleadministration og indkøb samt drift og

udvikling af it ved retterne.

Derudover varetager Domstolsstyrelsen sekretariatsopgaven for Dommerudnævnelsesrådene,

jf.

retsplejelovens

43 d, stk. 2. Dommerudnævnelsesrådene afgiver indstilling til justitsministe

ren ved besættelse af dommerstillinger,

jf.

retsplejelovens

43 a, stk. 1.

Yderligere oplysninger om Domstolsstyrelsen kan findes på www.domstol.dk.

Virksom hedsstruktur

11.41.01. Domstolsstyrelsen, CVR-nr. 21659509, er virksomhedsbærende hovedkonto. I virk

somhedens balance, og dermed i finansieringsoversigten, indgår følgende hovedkonti:

11.41.02.

Retterne

11.41.04. Procesbevillingsnævnet

11.41.05. Tinglysning

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.41.01

5. Opgaver og mål

Opgaver

Mål

Understøttelse af domstolenes

sagsbehandling

Domstolsstyrelsen varetager opgaver, herunder udviklings-

opgaver, som understøtter reffemes sagsbehandling, bla. it

understøttelse af domstolenes sagsbehandlingssystemer,

domstolsspecifik uddannelse mm. Endvidere varetager Dom

stolsstyrelsen den overordnede bygge- og vedligeholdelses

planlægning.

6. Spec(fikation af udg(fter pr. opgave

Mio. kr. (2O18-pl)

2015

2016

2017

2018

501

2019

B02

2020

B03

2021

81,9

58,5

23,4

Udgift i alt

Generelle fællesomkostninger

Undersøgelse af domstolenes

sagsbehandling

80,2

39,8

40,4

85,8

63,0

22,8

82,1

66,3

15.8

87,t

64,0

23,1

84,8

64,2

20,6

83,4

57,9

25,5

Bemærkninger: Pr 1. januar 2016 er der udarbejdet en Wærstatslig definition af 0. Generelle fællesomkostninger

Som følge heraf vil opgorelsesmetoden pt. 2016 adskille sig fra foregående år.

7. Specifikation af indtægter

Mio. kr.

Indtægter i alt

6. øvrige indtægter

2015

2016

2017

2018

1,6

1.6

2019

1,6

501

2020

1,6

B02

503

2021

1,6

1.6

3,6

3,0

1,6

8. Personale

2015

Personale i alt (årsværk)

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lønsumsloft (mio. kr.)

51,8

2016

57,9

2017

55,5

2018

107

65,0

BOl

2019

106

64,0

502

2020

B03

2021

102

61,9

104

63,0

9. Finansieringsoversigt

Mio. kr.

Reguleret egenkapital

Overført overskud

Egenkapital i alt

anskaffelser

igangværende udviklingsprojekter

2015

2016

2017

29.2

105,6

134,8

197.6

3,2

9,0

2018

2019

SOl

2020

B02

2021

503

Langfristet gæld primo

afliændelse af aktiver

- afskrivninger

Samlet gæld ultimo

172,4

$0,2

-32.8

0.0

36.1

1$3.6

0,7

2,3

1.1

0,5

1,3

185,5

4,0

26.5

164,9

4,0

33,1

151,6

4,0

30.2

145,9

4,0

30,2

56,7

153,!

247,5

61,9

51,1

164,9

235.5

70,0

50,4

151.6

211,5

71,7

39,9

145,9

215,5

67,7

36,3

143,8

215.5

66.7

Låneramme

Udnyttelsesgrad (i pct.)

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.41.01.10.

10. Almindelig virksomhed

Af kontoen afholdes udgifter til Domstolsstyrelsens almindelige virksomhed,

jf.

beskrivelse

af virksomhedens hovedformål og lovgrundlag. Kontoen er fra 2018 forhøjet med 0,6 mio. kr.

årligt som følge af domstolenes overtagelse af opgaven med forkyndelse af straffesager.

20. Domstolsstyrelsens bestyrelse

Af kontoen afholdes primært udgifter til vederlag til medlemmer af Domstolsstyrelsens be

styrelse.

30. Dommerudnævnelsesrådene for Danmark, Færøerne og Grønland

Af kontoen afholdes primært udgifter til vederlag til medlemmer af Dommerudnævnelsesrå

dene.

11.41.02. Retterne (tekstanm. 101, 102, 103 og 104)

1. Budgetoversigt

Mio. kr

Nettoudgiftsbevilling

Forbrug af reserveret bevilling

tndtægt

........,..,

(Drftsbev.)

2015

1.600,7

15,5

16,2

1.636.7

-4,3

1.636,7

16.2

2016

1.617,8

2017

1.646,5

2018

1.709,6

BO!

2019

1.675,6

302

2020

1.642,7

B03

2021

1.610,1

Udgift

8.3

1.639,0

-12,9

1.639,0

8.3

1.651.9

5.4

5,5

1.715,1

5.5

1.681.1

1.648.2

5.5

1.615,6

5,5

Ärets resultat

10. Almindelig virksomhed

Udgift

Indtægt

1.651.9

5.4

1.715,1

5,5

1.681,1

5,5

1.648.2

5,5

1.6t5.6

5.5

3. Hovedformâl og tovgrundlag

Danmark er inddelt

i 24 retskredse,

jf.

lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retspleje

loven og forskellige andre love (Politi- og domstoisreform). De 24

byretter ledes af en retspræ

sident.

Byretterne behandler civile sager og straffesager

i 1. instans

og varetager behandlingen af

fogedsager og skiftesager. Endvidere er notarialforretninger henlagt under byretterne.

Der er i Danmark 2 landsretter, som primært fungerer som appelinstans for byretternes af

gørelser i såvel civile sager som straffesager.

Højesteret er øverste domstol for hele landet.

Sø- og Handelsretten behandler særlige civile sager, der navnlig omfatter internationale er

hvervssager, en række immaterialretlige sager og konkurrenceretlige sager. Sø- og Handelsretten

behandler fortsat en række skiftesager, herunder konkursbegæringer for det storkøbenhavnske

område.

Udover de almindelige domstole er der i Danmark visse særlige domstole, herunder Den

Særlige Klageret.

Kontoen omfatter driftsudgifter til domstolenes virksomhed i Danmark, Grønland og på

Færøerne. Domstolsstyrelsen har det overordnede bevillingsmæssige ansvar for domstolene,

som udgangspunkt

disponeres bevillingerne af Domstolsstyrelsen. Den overvejende del af de lø

bende udgifter til løn og øvrig drift afholdes ved de enkelte retter. Rettemes dispositionsadgang

reguleres i en særlig kontoplan for domstolene.

11.41.02. Retterne indgår som en del af virksomheden Domstolsstyrelsen,

jf. §

11.41.01.

Domstolsstyrelsen.

Yderligere oplysninger om domstolene kan findes på www.domstol.dk.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.41.02.

Virksomhedsstruktur

Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.41.01. Domstolsstvrelsen, CVR-nr. 21659509.

5. Opgaver og mät

Opgaver

Danmarks Domstole udøver

dømmende myndighed og løser

hertil knyttede opgaver, herunder

civile sager, straffesager, foged-

sager og skiftesager.

Mål

Domstolene har som vision at være en højt respekteret og

tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med hø-

jeste kvalitet, service og effektivitet. Domstolenes sagsbe

handling skal være effektiv, og afgørelser samt andre ydelser

skal være af højeste faglige kvalitet. Denne målsætning dan

ner grundlag for opstilling af årlige konkrete mål for de en

kelte retter.

6. $pecfikation af udgifter pr. opgave

Mio. kr. (20t$-pl)

2015

1.726.1

2016

1.712.6

2017

1.697.8

2018

1.715,1

BO1

2019

1.681,1

B02

2020

1.648,2

B03

2021

1.615,6

Udgift

i alt

0. Generelle fællesomkostninger

l.Civile sager

2.Straffesager

3.fogedsager

4. Skiftesager

5.Notarialforretninger

792.4

305,3

321,7

162,1

135,7

8.9

452.0

485,3

483,1

141,6

143.6

7.0

456.9

467,6

459.0

161,0

114,8

8.5

452,4

485,7

484,3

141.7

143,7

7,3

443,3

476,1

474.7

138.9

140.9

7,2

466,8

465,4

136,2

138,1

7,0

434.7

426.1

457.5

456,2

133.5

135,4

6,9

Bemærkninger: Pt I. januar 2016 er der udarbejdet en tværstatslig definition af 0. Generelle fællesomkostninget

Som følge heraf vil opgorelsesmetoden pt. 2016 adskille sig fra foregående år.

7. Spec(fikation afindtcegter

Mio. kr.

2015

2016

2017

2018

801

2019

B02

2020

B03

2021

Indtægter i

alt

6. Øvrige

indtægter

16,2

8,3

5,4

5,5

5.5

5,5

8. Personale

2015

Personale i alt (årsværk)

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lonsumsloft (mio. kr.)

1.997

1.068,5

2016

1.964

1.063,7

2017

1.964

1.074.1

2018

1.959

1.116,4

BOl

2019

1.918

1.093,2

1.093.2

B02

2020

1.880

1.071.5

1.071,5

B03

2021

1.843

1.050.3

1.050,3

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.41.02.

10. Almindelig virksomhed

Af kontoen afholdes udgifter til retternes almindelige virksomhed,

jf.

beskrivelse af virk

somhedens hovedformål og lovgmndlag. Endvidere afholdes udgifter til tilforordnede medlemmer

af Den Særlige Klageret samt kredsdommere ved Retten i Grønland. Kontoen er fra 201$ forhøjet

med 21,0 mio. kr. årligt, heraf 17,2 mio. kr. i lønsum som følge af domstolenes overtagelse af

opgaven med forkyndelse af straffesager. Herudover er kontoen forhøjet med årligt 0,$ mio. kr.

fra 201$ og frem som følge af lov nr. 753 af 19. juni 2017 om ændring af straffetoven (skærpelse

af straffen for utiyghedsskabende tiggeri).

11.41.04. Procesbevillingsnævnet

1. Budgetoversigt

Mio. kr

Nettoudgiftsbevilling

Forbrug af reserveret bevilling

Indtægt

Udgift

Årets resultat

10. Almindelig virksomhed

Udgift

(Drftsbev.)

2015

19,1

0,2

0,0

20,8

-1,5

20.8

2016

19,1

2017

20,6

2018

21,2

BOl

2019

20,8

B02

2020

20,3

B03

2021

19,9

20,2

-1,1

20.2

20,6

21,2

20,8

20,3

19,9

Indtægt

0,0

20.6

21.2

20.8

20.3

19.9

3. Hovedformål og lovgrundlag

Procesbevillingsnævnet meddeler 2. og 3.

instansbevillinger i straffesager

og civile sager,

jf.

retsplejelovens kapitel 1 a.

Procesbevillingsnævnet er ikke en del af domstoissystemet, og nævnet er heller ikke en del

af den offentlige forvaltning. Nævnet udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets

virksomhed.

Nævnet består af 5 medlemmer.

Et selvstændigt nævn under Procesbevillingsnævnet er endvidere uafhængig klageinstans for

Civilstyrelsens afgørelser om fri proces,

jf.

lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsple

jeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces). Nævnet består af

3 medlemmer. Procesbevillingsnævnets sekretariat varetager sekretariatsopgaver for dette nævn.

11.41.04. Procesbevillingsnævnet indgår som en del af virksomheden Domstolsstyrelsen,

jf.

11.41.01. Domstolsstyrelsen.

Yderligere oplysninger om domstolene kan findes på www.domstol.dk.

Virksom hedsstrztktur

Vfrksomhedsbærende hovedkonto: 11.41.01. Domstolsstyrelsen. CVR-nr. 21659509.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Procesbevi I ling

Mål

Procesbevillingsnævnet meddeler 2. og 3. instansbevillinger

i civile sager og straffesager. Endvidere behandler et selv

stændigt nævn under Procesbevillingsnævnet klager over Ci

vilstyrelsens afgørelser om fri proces.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.41.04.

6. Specifikation af udgifter pr. opgave

Mio.

kr.

(201$-pI)

2015

2016

2017

2018

BOl

2019

B02

2020

B03

2021

Udgift i alt

0. Generelle fællesomkostninger

I. Procesbevilling mv

22,0

8,7

13,3

21,2

6,0

15.2

21,3

8,5

12,8

21,2

20,8

5,9

14.9

20,3

5,8

14,5

19,9

5.6

14,3

6,0

15,2

Bemærkninger: Pr 1. januar 2016 er der udarbejdet en tværstatslig definition af 0. Generelle fællesomkostninger

Som følge heraf vil opgorelsesmetoden pr. 2016 adskille sig fra foregående år.

8. Personale

2015

Personale i alt (årsværk)

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lonsumsloft (mio. kr.)

16,4

2016

15,8

2017

2018

BOl

2019

B02

2020

B03

2021

16,3

16,8

16,5

16,1

16.1

15,8

10. Almindelig virksomhed

Af kontoen afholdes udgifter til Procesbevillingsnævnets almindelige virksomhed,

jf.

beskri

velse af virksomhedens hovedformål og lovgrundlag. Af kontoen afholdes endvidere særskilt

vederlæggelse til medlemmer af Procesbevillingsnævnet. Vederlæggelse af formanden for nævnet

afholdes af

11.41.02. Retterne.

11.41.05. Tinglysning

1. Budgetoversigt

Mio. kr.

Nettoudgiftsbevilling

forbrug af reserveret bevilling

Indtægt

Udgift

Årets resultat

(Drfisbev.)

2015

112,8

2016

92,4

2017

88,1

2018

76,7

BO!

2019

74,6

B02

2020

72.9

B03

2021

71,3

3,3

0,0

89,4

26,7

70,3

0,0

78,7

13,7

59,7

0,0

88,1

76,7

74,6

72,9

71,3

10. Tinglysning

Udgift

Indtægt

20. udvikling af digitalt tinglys

ningssystem

73,9

73,5

73,9

72,9

71,3

Udgift

19,1

19.0

14,2

3,2

0,7

3. Hovedformål og lovgrundtag

Tinglysningsretten varetager alle opgaver i forbindelse med tinglysning. Kontoen omfatter

domstolenes udgifter til tinglysningen, herunder udgifter til bil- og personbogen samt andelsbo

ligbogen.

11.41.05. Tinglysning indgår som en del af virksomheden Domstolsstyrelsen,

jf. §

11.41.01.

Domstolsstyrelsen.

Yderligere oplysninger om domstolene kan findes på www.domstol.dk.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

Virksomhedsstruktur

11.41.05.

Virksomhedsbærende hovedkonto: 11.41.01. Domstolsstyrelsen, CVR-nr. 21659509.

5. Opgaver og mål

Opgaver

Mål

Tinglysning

Tinglysningsretten foretager blandt andet tinglysning af ejer-

rettigheder og panterettigheder mv. i fast ejendom, tinglys

ning af panterettigheder og ejendomsforbehold i løsøre og

andeisboliger mv. samt tinglysning af byrder.

Tinglysningsreformen indebærer, at tinglysningen er blevet

digitaliseret og centraliseret. Et digitalt tinglysningssystern

gør det muligt for borgere og virksomheder at anmelde ret

tigheder blandt andet over fast ejendom til tinglysning via

digital kommunikation.

Digitalisering af tinglysningen

6. Specifikation af udgfler

pr. opgave

Mio. kr. (2018-pl)

Udgift i alt

l.Tinglysning

2.Digitalisering aftinglysningen

2015

94,0

40,1

20,0

33,9

2016

81,9

15,5

2017

90,2

60,3

14,5

15,4

2018

76,7

14,5

801

2019

74,6

14,1

B02

2020

72.9

13,8

59,1

803

2021

71,3

57,8

0,0

0. Generelle fællesomkostninger.......,

46,6

19,8

61,5

0,7

60.5

0,0

13,5

0,0

Bemærkning: Pr I. januar 2016 er der udarbejdet en tværstatslig definition af 0. Generelle fællesomkostninger Som

følge heraf vil opgørelsesmetoden pr. 2016 adskille sig fra foregående år.

8. Personale

2015

Personale i alt (årsværk)

Lønninger i alt (mio. kr.)

Lønsumsloft (mio. 1cr.)

113

42,4

2016

104

39,3

2017

111

42,6

2018

109

44,2

801

2019

10$

44,1

802

2020

107

43,5

803

2021

105

42,7

10. Tinglysning

Af kontoen afholdes udgifter til Tinglysningens almindelige virksomhed,

virksomhedens hovedformål og tovgrundtag.

jf.

beskrivelse af

20. Udvikling af digitalt tinglysningssystem

Af kontoen afholdes udgifter vedrørende udvikling af et nyt digitalt tinglysningssystem, her

under digitalisering af eksisterende tinglysningsdokumenter.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.42. Sagsudgifter

11.41.05.20.

Herunder hører refternes sagsrelaterede udgifter.

11.42.01. Sagsgodtgorelser mv.

Kontoen omfatter udgifter til domsmænd, almindelig vidnegodtgorelse og særlig vidnegodt

gorelse samt udgifter til tolke.

Særlige bevitlingsbesternrnelser’

Regel der fraviges

eller suppleres

2.12.2.

Beskrivelse

Der kan afholdes merudgifter ud over det budgetterede. Mer- og

min

dreudgifter kan optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.

Budgetspecfikation:

Mio. kr.

Vdgiftsbevilling

10. Sagsgodtgorelser mv.

Udgift

22. Andre ordinære driftsomkostninger

2015

94,1

2016

97,8

2017

91.7

91,7

2018

93.6

93,6

BOt

B02

B03

2019

93,4

2020

93,4

93.4

2021

93,4

97,8

10.

Sagsgodtgorelser mv.

Der henvises til bemærkningen under hovedkonto 11.42.0 1. Sagsgodtgorelser mv. Kontoen

er forhøjet med årligt 0,6 mio. kr. fra 2018 som følge af lov nr. 753 af 19. juni 2017 om ændring

af straffeloven (skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri).

fri proces meddeles med hjemmel i retsplejelovens kapitel 3 1. Visse udgifter i faderskabs

sager, herunder til retsmedicinske ydelser, afholdes af statskassen efter reglerne i retsplejelovens

kap. 42 a. Endvidere ydes der i visse tilfælde med hjemmel i retsplejeloven advokathjælp mv.,

således at udgiften afholdes efter reglerne for fri proces. Advokatsalærer fastsættes af retten.

Retshjælp for ubemidlede ydes med hjemmel i retsplejelovens

323 og 324. Regler om vederlag

til advokater for ydelse af retshjælp er fastsat i BEK nr. 637 af 11. juni 2014 om tilskud til rets

hjælpskontorer og advokatvagter. Endvidere omfatter kontoen statskassens omkostninger i medfør

af forskellige bestemmelser i konkursloven (herunder betalingsstandsning og gældssanering mv.)

samt lov om skifte af dødsboer. Kontoen omfatter tillige statskassens omkostninger i forbindelse

med tvangsopløsning af selskaber i henhold til

227, stk. 3 i lov om aktie- og anpartsselskaber

(selskabsloven),

jf.

LB nr. 1089 af 14. september 2015 med senere ændringer. Endelig kan der

afholdes udgifter i medfør af kapitel 6 a i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndig

hedsafgorelser mv. (internationale bornebortførelser),

jf.

LB nr. 375 af 6. april 2010 med senere

ændringer.

11.42.02. Fri proces og udgifter til advokathjælp

(Lovbunden)

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

11.42.02.

Bttdgetspecfikation.’

Mio. kr

Udgiftsbevilling

tO. Fri proces og udgifter til advo

kathjælp

tJdgift

46. Tilskud til anden virksomhed og

investeringstilskud

2016

476,4

2017

474,6

2018

481,2

501

2019

481.0

2015

461,9

502

2020

481,0

303

2021

481,0

461,9

476,4

474,6

481,2

481,0

48t,0

10. Fri proces og udgifter til advokathjælp

Der henvises til bemærkninger under hovedkonto

I 1.42.02. fri Proces og udgifter til ad

vokathjælp.

11.42.03. Erstatninger

Budgetspecfikation:

Mio. kr

Udgiftsbevilling

Kontoen omfatter erstatninger i forbindelse med tingtysningsfejl mv.

2015

1,1

2016

-0,2

-0.2

2017

3.3

2018

3.3

3,3

2019

3.3

3,3

3.3

BOl

2020

3,3

302

2021

3.3

3,3

303

10. Erstatninger

Udgift

46. Tilskud tit anden virksomhed og

investeringstilskud

1,1

11.43. Sagsindtægter

Herunder hører blandt andet indtægter fra retsafgifter.

11.43.01. Retsafgifter mv.

Budgetspecfikation:

Mio. kr

lndtægtsbevilling

tO. Retsafgifter mv.

Kontoen omfatter indtægter fra retsafgifter.

2015

417,2

317,2

117,2

2016

419,1

419.1

2017

427,0

2018

427.0

427,0

SOl

2019

427,0

302

2020

427,0

303

2021

427.0

327,0

427,0

Indtægt

30. Skatter og afg/ier

10. Retsafgifter mv.

Der henvises til bemærkningen under

11.43.01. Retsafgifter mv.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§11.

Anmærkninger til tekstanmærkninger

Dispositionsrammer mv.

Ad tekstanmærkning nr. 1.

Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 65 på FL98 og er senest ændret på FL99.

Tekstanmærkningen indebærer, at merudgifter til undersøgelseskommissioner nedsat ved særlig

lov, som f.eks. undersøgelseskommissionerne vedrørende den færøske banksag og Nørrebrosagen,

udgifter til undersøgelseskommissioner nedsat i henhold til lov nr. 357 af 2. juni 1999 om un

dersøgelseskommissioner samt udgifter til retssager af principiel betydning for regeringen kan

optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.

Tekstanmærkningen omfatter ikke alene udgifter i retssager, hvor Justitsministeriet er part,

men også udgifter i sager, hvor andre ministerier er parter. De øvrige ministeriers udgifter i sager

af sådan principiel betydning for regeringen videresendes efter godkendelse af det pågældende

ministerium til Justitsministeriet, som registrerer og anviser beløbet og optager udgiften på sit

forslag tit lov om tillægsbevilling med bemærkning om, i hvilket ministerium og til hvilket formål

udgiften er godkendt. Det er forudsat, at det pågældende ministerium inden udgiftens affioldelse

har forelagt Finansministeriet spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en sag af principiel be

tydning.

Materielle bestemmelser.

Ad tekstanmærkning nr. 100.

Tekstanmærkningen, der svarer til tekstanmærkning nr. 50 på FL98, indførtes på FL7 1-72, i

hvilken forbindelse der anførtes følgende: “Overformynderiet bemyndiges til i statskassen at

indbetale kapitaler på indtil 1.000 kr., som i henhold til

24 i lov nr. 397 af 12. juli 1946 om

borteblevne eller tidligere tilsvarende lovgivning har været bestyret for en bortebleven i mindst

20 år, og om hvilke der ikke er anlagt sag til dødsformodningsdom. Hvis det senere godtgøres,

at nogen var berettiget til kapitalen, kan Justitsministeriet udbetale denne.’

Ad tekstanmærkning nr. 101.

Tekstanmærkningens stk. I blev nyaffattet på FLO4 som følge af, at Justitsministeriet i 2003

anmodede præsidenteme for østre og Vestre Landsret om at indstille en person, der kan udpeges

som formand for den undersogelseskommission, der skal foretage en undersøgelse af “Farum

sagen’. Landsretspræsidenteme fandt det rettest, at der indstilles en landsdommer fra østre

Landsret. Præsidenten for østre Landsret anførte samtidig, at det på grund af det forventede

omfang af kommissionens arbejde og antallet af konstituerede dommere i østre Landsret er

nødvendigt, at der oprettes en yderligere stilling som landsdommer i østre Landsret, således at

denne stilling nedlægges ved førstkommende embedsledighed efter afslutningen af undersøgel

seskommissionens arbejde. Der blev ved nyaffattelsen af stk. 1 indsat hjemmel til at udnævne

yderligere I landsdommer på de anførte vilkår. Da kommissionen har afsluttet sit arbejde, og der

ikke længere er en landsdommer ansat i en overtallig stilling, kan denne bestemmelse ophæves.

Tekstanmærkningens stk. i blev ændret på FL 11, således at der kan udnævnes 1 yderligere

landsdommer i forbindelse med en landsdommers varetagelse af hvervet som formand for Ble

kingegadekommissionen. Da kommissionen har afsluttet sit arbejde, og der ikke længere er en

landsdommer ansat i en overtallig stilling, kan denne bestemmelse ophæves.

Tekstanmærkningens stk. I blev ændret på FL12, således der kan udnævnes I yderligere

landsdommer i forbindelse med en landsdommers varetagelse af hvervet som formand for Un-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§11.

dersøgelseskommissionen i sagen om indfødsret til statsløse personer. Da kommissionen har af

sluttet sit arbejde, og der ikke længere er en landsdommer ansat i en overtallig stilling, kan denne

bestemmelse ophæves.

Tekstanmærkningens stk. I blev ændret på ÆFl3, således at der kan udnævnes I yderligere

landsdommer i forbindelse med en landsdommers varetagelse af hvervet som formand for Skat

tesagskommissionen. Da kommissionen har afsluttet sit arbejde, og der ikke længere er en

landsdommer ansat i en overtallig stilling, kan denne bestemmelse ophæves.

Tekstanmærkningens stk. I blev ændret på Æf 13, således at der kan udnævnes i yderligere

vicepræsident ved Sø- og Handelsretten i forbindelse med en vicepræsidents varetagelse af

hvervet som formand for en undersøgelseskommission om visse spørgsmål vedrørende dansk

militær indsats. Kommissionen er nedlagt, men stillingen bortfalder først ved første ledighed i

en fast stilling efter, at den pågældende vicepræsident er vendt tilbage, hvorfor denne bestem

melse endnu ikke kan ophæves.

Tekstanmærkningens stk. I blev ændret på ÆF14, således at der kan udnævnes I yderligere

dommer ved Retten i Næstved i forbindelse med en dommers varetagelse af hvervet som sekretær

for en undersøgelseskommission om visse spørgsmål vedrørende dansk militær indsats. Da

kommissionen er nedlagt, og der ikke længere er en dommer ansat i en overtallig stilling, kan

denne bestemmelse ophæves.

Tekstanmærkningens stk, I er ændret på FfL17. Ændringen følger af afslutningen af en

række komm issioner, herunder Farumkommissionen, B lekingegadekomm issionen, Undersøgel

seskom-missionen i sagen om indfødsret til statsløse personer og Skattesagskommissionen.

Bestemmelsens stk. 3, der tidligere var stk. 4, er tilføjet i forbindelse med Æf06, således at

der kan udnævnes i yderligere højesteretsdommer i forbindelse med en højesteretsdommers va

retagelse af hvervet som dommer ved EU-domstolen. Stillingen bortfalder ved første ledighed i

en fast stilling efter, at den pågældende højesteretsdommer er vendt tilbage.

Tekstanmærkningens stk. 4 blev ændret på FLIO. BEK nr. 51$ af 3. juli 1991 om tjeneste-

frihed giver retskrav på tjenestefrihed uden øvre tidsmæssig grænse samtidig sikrer den krav

på, at den pågældende kan genindtræde i den samme stilling eller en tilsvarende passende stilling.

Idet det følger af retsplejelovens

44 a, at en dommerstilling kun kan holdes midlertidigt besat

i 4 år, er der modstridende hensyn mellem retsplejelovens

44 a og BEK nr. 518 af 3. juli 1991

om tjenestefrihed. Tekstanmærkningen giver mulighed for, at en dommerstilling kan stå ledig til

den pågældende dommer under tjenestefrihed og samtidig sikre, at antallet af udnævnte dommere

opretholdes.

Ad tekstanmærkning nr. 102.

Ved FLOO blev tekstanmærkning nr. 102 optaget. Der anførtes i den forbindelse følgende på

finansloven: ‘Ved lov nr. 402 af 26. juni 199$ blev der som led i domstolsreformen indsat en

fly

bestemmelse i retsplejelovens

44 b om midlertidig beskikkelse som landsdommer. Bestem

melsen skal ses i sammenhæng med

42, stk. 4, hvorefter udnævnelse til dommer i by- eller

landsret i reglen kræver, at den pågældendes egnethed har været bedømt i landsretten, og forud

sættes desuden blandt andet anvendt til at fremme vekselvirkningen mellem domstolene på den

ene side og navnlig retsvidenskaben og advokatgerningen på den anden side. Der blev på bag

grund af bemærkningerne tit lovforslaget oprettet yderligere 7 konstimtionsstillinger, således at

der herefter i alt var 18 konstitutionsstillinger fordelt med 7 i Vestre Landsret og 11 i østre

Landsret. Der blev samtidig i retsplejelovens

44 c skabt mulighed for konstitution af advokater

som

blandt andet landsdommer for en periode af 3 måneder. Der blev ikke i forbindelse med

loven oprettet konstitutionsstillinger med henblik på korttidskonstitutioner af advokater efter be

stemmelsen i retsplejelovens

44 c. For at åbne mulighed herfor, og i lyset af, at der har vist sig

behov for oprettelse af et antal yderligere konstitutionsstillinger for at opnå en bredere rekruttering

af dommere, og med henblik på erfaringsudveksling mellem by- og landsretter, kan der nu op

rettes yderligere 6 stillinger som konstitueret dommer i østre eller Vestre Landsret dels til kort

tidskonstitutioner af advokater, og dels til konstitutioner af blandt andet byretsdommere i lands

retterne, eventuelt for at opnå landsrettens bedømmelse af egnethed som landsdommer. Såfremt

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§11.

der i en periode ikke er behov for, at disse konstitutionsstillinger anvendes med dette sigte, for

udsættes det, at stillingerne kan nyttiggøres til andre former for midlertidige konstitutioner.

Dommerudnævnelsesrådet,

jf.

retsplejelovens

43 a, afgiver indstilling til justitsministeren om

besættelse af konstitutionsstillingerne.”

Ad tekstanmærkning nr. 103.

Tekstanmærkningen er optaget som tekstanmærkning nr. 53 på EL98 og er ændret på FLO2

og på fL04, hvor det anførtes: “Efter tekstanmærkning nr. 53 på ffL94 kan Justitsministeriet til

løsning af særlige opgaver ved de kollegiale retter beskikke indtil 6 dommere. Sker sådan be

skikkelse ved Højesteret, bortfalder stillingen ved første ledighed i en fast stilling som højeste

retsdommer. Med henblik på at sikre, at den nuværende berammelsesmæssige situation ved Hø

jesteret forringes mindst muligt i forbindelse med gennemførelsen af rigsretssagen mod fhv, ju

stitsminister Erik Ninn-Hansen, tilstræbes det, at der sideløbende med rigsretssagen i en fast af

deling ved Højesteret kan behandles civile sager og straffesager. På denne baggrund foreslås an

tallet af dommere, der kan beskikkes ved de kollegiale retter, forhøjet fra 6 til 7 med henblik på

beskikkelse af yderligere en højesteretsdommer. De hermed forbundne udgifter afholdes af ho

vedkonto 11.21.21. Strafferetspleje mv.,

jf.

herved tekstanmærkning nr. 65 ad 11.21.21. Straffe

retspleje mv.’

Ved lov nr. 402 af 26. juni 199$ om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og for

skellige andre love blev der i retsplejelovens

44 b indsat en bestemmelse, der muliggør ud

dannelseskonstitutioner i landsretterne, således at tekstanmærkningens stk. i blev overflødiggjort.

Samtidig fremgår det af loven, at det ikke længere er Justitsministeriet men et uafhængigt Dom

merudnævnelsesråd, der indstiller ved besættelse af dommerstillinger. Ved ELOO ophævedes stk.

I derfor, og ordlyden i stk. 2, der herefter blev stk. 1, blev ændret, således at ordene “kan Ju

stitsministeriet ved de kollegiale retter endvidere for i år ad gangen beskikke” blev ændret til “kan

der ved de kollegiale retter endvidere for 1 år ad gangen beskikkes”. Stk. 3 blev herefter stk. 2.

I forbindelse med FFLO2 anmodede Domstolsstyrelsen om, at der ved de kollegiale retter

fortsat kan beskikkes indtil 7 dommere til løsning af særlige opgaver, samt at beskikkelse i sær

lige tilfælde også kan ske for at nedbringe refternes sagsbehandlingstider og styrke retternes ad

ministrative funktioner. På den baggrund blev det på fL02 foreslået at fastholde muligheden for

at beskikke 7 dommere, og det blev præciseret, at stillingerne kan anvendes til de nævnte formål.

Ordlyden i stk. i ændredes således fra “Til løsning af særlige opgaver kan der ved de kollegiale

retter endvidere for 1 år ad gangen beskikkes indtil 7 dommere” til “Ved de kollegiale retter kan

der for i år ad gangen beskikkes indtil 7 dommere. Beskikkelse kan ske til løsning af særlige

opgaver, samt i særlige tilfælde tillige med henblik på at nedbringe rettemes sagsbehandlingstider

og styrke retternes administrative funktioner.”

Tekstanmærkningen er ændret på FLIO, således at det blev præciseret, at tekstanmærkningen

også omfatter byretterne i forbindelse med adgangen til for et år af gangen at beskikke indtil 7

dommere til løsning af særlige opgaver. Tekstanmærkningens stk, i blev derfor ændret til “Ved

retterne kan der for et år ad gangen beskikkes indtil 7 dommere. Beskikkelse kan ske til løsning

af særlige opgaver, samt i særlige tilfælde tillige med henblik på at nedbringe retternes sagsbe

handlingstider og styrke retternes administrative funktioner”.

Endvidere blev tekstanmærkningen ændret på ELIO, således at antallet af dommere, der kan

beskikkes ved retterne for I år ad gangen blev ændret fra 7 til 10. Dette sker for at øge antallet

af dommere, der kan løse særlige opgaver, herunder med henblik på at nedbringe retternes sags

behandlingstider og styrke retternes administrative funktioner. I forbindelse med fL12 er tekst

anmærkningen ændret, således det fremgår, at der kan beskikkes dommere for kortere perioder

end i år.

I forbindelse med FL15 er tekstanmærkningen ændret, således at der kan beskikkes 2 yder

ligere dommere. Herudover kan der udnævnes yderligere 4 dommere ved landsretteme, således

at disse bortfalder, når der opstår en fast stilling som landsdommer. Tekstanmærkningen er ændret

med henblik på at understøtte muligheden for at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved landsret

terne.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§11.

Ad tekstarimærkning nr. 104.

Tekstanmærkning nr. 104 er optaget på ændringsforslagene til FFLO3. Beskikkelse som

landsdommer eller dommer i en byret eller Sø- og Handelsretten kræver i reglen, at den pågæl

dendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten.

jf.

retsplejelovens

42, stk. 4.

Denne bedømmelse sker under en midlertidig konstitutionsperiode i landsretten på sædvanligvis

9 måneder. Midlertidig beskikkelse som landsdommer meddeles af justitsministeren efter ind

stilling fra Dommerudnævnelsesrådet,

jf.

retsplejelovens

44 b og

44 c,

jf. §

43 a. Disse stil

linger kan både besættes med jurister, der er ansat ved domstolene, og jurister, der er rekrutteret

uden for domstolene.

Domstolsstyrelsen yder i dag udstationeringsgodtgørelse eller kørselsgodtgørelse efter aftale

om tjenesterejser

(jf.

senest Personalestyrelsens cirkulære af 30. juni 2000 om tjenesterejseaftalen)

til dommerfuldmægtige, retsassessorer og byretsdommere, der konstitueres i en af landsrefteme,

hvis de i øvrigt opfilder betingelserne herfor. Tjenesterejseaftalen hjemler derimod ikke adgang

til at yde ansøgere, der ikke i forvejen er ansat ved domstolene, tilsvarende godtgørelse.

Domstolsreformen fra 1998 indebar blandt andet, at der fremover skal ske en bredere re

kruttering tit dommerstillinger,

jf.

herved retsplejelovens

43, sidste pkt. Det fremgår af Dom

stolsudvalgets betænkning nr. 1319, at der efter udvalgets opfattelse bør skabes så gode rammer

som muligt for en bredere rekruttering.

Dommerudnævnelsesrådet har på denne baggrund anmodet om, at der for alle i en konstitu

tionsstilling bør søges tilvejebragt samme økonomiske vilkår, herunder i form af udstatione

ringsgodtgørelse, således at det ikke er manglende ligestilling på dette område, der begrunder,

at kvalificerede jurister undlader at søge en konstitutionsstilling.

På denne baggrund er det indføjet, at konstituerede landsdommere, der er rekrutteret uden for

domstolene, under konstitutionsperioden kan ydes godtgørelse efter de til en hver tid gældende

regler i aftale om tjenesterejser i form af udstationeringsgodtgørelse eller godtgørelse for daglige

transportudgifter (merudgifter i forbindelse med konstitution) efter de samme regler, som gælder

for konstituerede, der kommer fra domstolene.

Tekstanmærkningen er ændret på fL 10, således at den kommer til at omfatte byretskonsti

tutioner. Derved skabes der ligestilling mellem landsrets- og byretskonstitutioner og mellem in

terne og eksterne ansøgere til en byretskonstitution.

Ad tekstanmærkning nr. 105.

Tekstanmærkning nr. 105, der svarer til tekstanmærkning nr. 3 på fL98, indførtes på 1863/64

under

18 nr. 10. Baggrunden for tekstanmærkningen er de merudgifter og merindtægter ved

rørende politivæsenet, der var en følge af lov nr. 242 af 7. juni 1963 om ophævelse af politikas

serne,

jf.

Finansudvalgets skrivelser af 30. september 1963 og 26. februar 1964 (aktstykke nr. 568

og nr. 284).

Ad tekstanmærkning nr. 107.

Tekstanmærkning nr. 107 svarer stort set til tekstanmærkning nr. 6 på FL98, idet det dog på

FLO3 blev præciseret, at der ikke kan ydes særlig betaling for arbejde, der kan pålægges udført

i tjenesten. Hovedindholdet i tekstanmærkningen indførtes på

19 fL31 som tekstanmærkning

nr. 6. ad II. K. 7. Der anførtes i den forbindelse følgende: Der kan ydes Tjenestemænd, der

Lærere er ved Politiskolen eller anvendes ved Politiskolen eksaminer, særlig Betaling for dette

arbejde.”

Ad tekstanmærkning nr. 108.

Tekstanmærkning nr. 108 svarer til tekstanmærkning nr. 7 på FL98 og indførtes på FL83 som

tekstanmærkning nr. 54. ad 2.3 1.

Ad tekstanmærkning nr. 109.

Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 8 på FL98 og blev optaget på FL97. Der

anførtes i den forbindelse følgende: “Med henblik på præcisering af den bevillingsretlige hjemmel

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§11.

foreslås der indsat en tekstanmærkning, hvorefter Rigspolitichefen kan yde godtgørelse til politi-

tjenestemænd under tjeneste i udlandet for tab og beskadigelse af personlige ejendele som følge

af tilstedeværelsen i krigs- og krigslignende områder.”

Ad tekstanmærkning nr. 110.

Tekstanmærkningen indførtes som

1$ nr.

2.31

på FL$3. Tekstanmærkningens stk. 2

indførtes første gang på FL93, efter akt. 147 af

25.

marts 1992 om udsendelse af FN-styrke til

Kroatien/Jugoslavien.

Tekstanmærkningen svarer stort set til tekstanmærkning nr.

på FL98 og er ændret på

FLO 1, hvor tekstanmærkningen blev bragt i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 100 un

der

12 Forsvarsministeriet. På FL08 er erstatningsbeløbene forhøjet, således at tekstanmærk

ningen fortsat er i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 100 under

12 Forsvarsministe

riet.

Tekstanmærkningen er ændret på FLO9, således at den er i overensstemmelse med tekstan

mærkning nr. t07 på

7 Finansministeriet.

Tekstanmærkningen er ændret på finansloven for 2017, således at anvendetsesområdet er

udvidet til også at omfatte død eller invaliditet som følge af en straffiar handling omfattet af

straffelovens kapitel 12 og

13,

237 eller 246.

Ad tekstanmærkning nr. 112.

Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 62 på FL98. Hovedindholdet til tekstan

mærkningen indførtes på fL62, hvor følgende anførtes: “Der kan ydes tjenestemænd, der virker

som lærere i fangeskolen, særlig betaling for dette arbejde.” og “Der kan ydes tjenestemænd, der

er lærere ved fængselsvæsenets centralskole eller anvendes ved centralskolens eksaminer mv.,

særlig betaling for dette arbejde.”

På fL03 blev det præciseret, at der ikke kan ydes særlig betaling for arbejde, der kan på

lægges udført i tjenesten.

Ad tekstanmærkning nr. 113.

Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 62a på FL98 og blev indført på FL94,

hvor følgende anførtes: “Med henblik på præcisering af den bevillingsretlige hjemmel foreslås

der indsat en tekstanmærkning, hvorefter kriminalforsorgen kan foretage udlæg for klientel til

nødvendige udgifter, som man ikke er forpligtet til at afholde, men hvor særlige behandlings

mæssige eller pædagogiske grunde taler for behandlingens eller foranstaltningens iværksættelse,

herunder særligt ikke-akut tandlægebehandling og anskaffelse af briller.”

Ad tekstanmærkning nr. 114.

Tekstanmærkningen svarer til tekstanmærkning nr. 63 på fL98. Indholdet til tekstanmærk

ningen indførtes på FL86, hvor følgende anførtes: “Udgifter til velfærdsfremmende foranstalt

ninger for de indsatte kan optages på forslag til tillægsbevillingslov under §18.03.02. Kriminal

forsorgen i anstalter og frihed sammen med de tilsvarende merindtægter fra overskud af salg til

de indsatte, herunder merindtægter fra tidligere finansår. Kriminalforsorgen kan yde erstatning

for skade forvoldt af personer, der er idømt betinget straf med vilkår om samfundstjeneste. Til

sådanne personer kan ydes erstatning i overensstemmelse med de regler, der i medfør af

45 i

borgerlig straffelov fastsættes for indsatte.” Tekstanmærkningen blev på FL05 præciseret således,

at kriminalforsorgen kan yde erstatning for skade forvoldt af personer under udførelse af vilkår

om samfundstjeneste.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 374: Forslag til finanslov for 2018 vedrørende Retsudvalgets arbejdsområde

§11.

Ad tekstanmærkning nr. 117.

Tekstanmærkningen er på

11. Justitsministeriet og har tidligere været opført på

7. f i

nansministeriet.

Statstidende blev ved nedlæggelsen af It- og Telestyrelsen ultimo 2011 overflyttet til

finansministeriet. Statstidende udviste ved overflytningen et akkumuleret overført overskud på

24,1 mio. kr. Det akkumulerede overforte overskud er således opbygget over en længere periode

inden overflytning af Statstidende til

7. finansministeriet. Det akkumulerede overforte overskud

var primo 2015 nedbragt til 15,7 mio. kr. Som følge af den kongelige resolution af 2$. juni 2015

er Statstidende overflyttet til

11.11.11. Civilstyrelsen. Ultimo 2015 udviste Statstidende et ak

kumuleret overført overskud på 14,2 mio. kr.

Statstidende er ikke blevet grundlæggende fornyet siden etableringen, hvorfor systemet vil

skulle genudbydes. Udbuddet vedrører både udvikling og drift, og derfor kan det akkumulerede

overførte overskud blive afviklet over en kortere årrække end 2015-2022, som angivet i tekstan

mærkningen.

Ifølge 3V 2.3.1.2 skal der tilstræbes balance mellem indtægter og omkostninger forbundet

med opgaveområdet over en 4-årig periode. Det er dog problematisk at afvikle det akkumulerede

overførte overskud over en kort periode for at opfylde balancekravet, da dette vil kræve uhen

sigtsmæssigt store prisnedsættelser netop i denne periode eller ikke rationelt begrnndede stignin

ger i driftsomkostningeme til ordningen.