REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 366: Henvendelse af 22/8-17 fra Retspolitisk Forening vedr. bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Politiets Efterforsk-ningsstøttedatabase(PED), politiets anvendelse af automatisk nummerpladegen-kendelse (ANPG) og om politiets behandling af oplysninger i forbindelse med tværgående informationsanalyser

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 366
Offentligt

RETSPOLITISK

www.retspolitik.dk

HØRINGSSVAR

FORENING

1. Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Politiets Efterforsk-

ningsstøttedatabase(PED),

2. Bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenken-

delse (ANPG) og

3. Bekendtgørelse om politiets behandling af oplysninger i forbindelse med tvær-

gående informationsanalyser.

Journal numre:

2017-100-0154

2017-100-0153

2017-790-0462

1. Indledning

Retspolitisk Forening skal besvare høringsanmodningen for alle bekendtgørelsesudkast under ét,

da de tre udkast har samme hjemmelsgrundlag i politilovens § 2a, stk.3. Der henvises i øvrigt til

foreningens høringssvar af 9. marts 2017 til L 171. For så vidt angår nr. 1-2 kan foreningen hen-

holde sig høringssvar af 9. januar 2010 og 2. august 2015. Bemærkningerne nedenfor drejer sig

derfor fortrinsvis om nr. 3.

2. Hjemmelsgrundlaget

I flere høringssvar til L 171 efterlystes en nærmere præcisering af lovforslagets § 2. stk. 2 om Po-

litiets indsamling og behandling af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, ”når det er nød-

vendigt af hensyn

til udførelsen af politiets opgaver, jf. § 2”.

Der skete ikke ved lovforslagets en-

delige vedtagelse en sådan præcisering, der derfor måtte forventes at ske i forbindelse med udste-

delsen af bekendtgørelser, selvom det forekommer foreningen at være stærkt uheldigt, at hjem-

melsgrundlaget ikke er nøjere præciseret i selve lovteksten, fordi der sker samkøring af registre,

hvorved der opstår et nyt register, hvis formål er at danne grundlag for analyser.

Da disse systematiske analyser baseres dels på offentligt tilgængelige kilder og dels på oplysnin-

ger i Politiets egne registre, vil en mængde oplysninger om befolkningen kunne inddrages i dette

analysearbejde ”…uanset, at borgerne er eller nogensinde vil komme under den fjerneste mis-

tanke. Faren er dermed, at analyserne reelt kommer til at berøre enkeltpersoner og ikke dem, der

er under mistanke i klassisk forstand.”, jf. bemærkningerne s. 5 i

Institut for Menneskerettighe-

ders høringssvar af 9. marts 2017 til L 171.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 366: Henvendelse af 22/8-17 fra Retspolitisk Forening vedr. bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Politiets Efterforsk-ningsstøttedatabase(PED), politiets anvendelse af automatisk nummerpladegen-kendelse (ANPG) og om politiets behandling af oplysninger i forbindelse med tværgående informationsanalyser

Retspolitisk Forening skal yderligere henvise til, at hverken nødvendighedskravet i politilovens §

2 eller et almindeligt proportionalitetskrav er nærmere præciseret i bekendtgørelsesudkastene for

så vidt angår betingelser for samkøring og analyse. Det anføres i bekendtgørelsesudkastet vedrø-

rende behandling af oplysninger i forbindelse med tværgående informationsanalyser, at der skal

finde en pseudonymisering sted samt, at denne kun

kan afmaskeres, hvis det er ”strengt nødven-

digt” som led i politiets opgavevaretagelse, jf. §6, stk. 1 og 2.

Såfremt den citerede sætning alene skal udgøre en opfyldelse af kravet om præcisering af nødven-

dighedskravet og proportionalitetskravet, forekommer dette utilstrækkeligt uanset, at bestemmel-

sen er begrænset til det ”strengt nødvendige”. Der henvises til følgende udtalelse (præmis 110) fra

EU-domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15: Det

”…bemærkes,

at selv om sådanne betingelser kan variere i forhold til de foranstaltninger, der

træffes med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov krimina-

litet, skal lagringen af disse data ikke desto mindre altid opfylde objektive kriterier, som fastlæg-

ger et forhold mellem de data, der skal lagres, og det forfulgte mål. Navnlig skal sådanne betin-

gelser i praksis være af en sådan art, at de faktisk kan afgrænse omfanget af foranstaltningen og

følgelig den berørte personkreds”. Selvom dommen omhandler logning af masteoplysninger fra

telekommunikation, er der tale om ganske parallelle problemstillinger. Helt tilsvarende synspunk-

ter anføres som præmis 191 i EU-Domstolens udtalelse A-1/15 om EU-Canada PNR-aftalen.

For så vidt Justitsministeriet fortsat ønsker politilovens brede hjemmelsgrundlag gentaget i be-

kendtgørelsesudkastet om politiets behandling af oplysninger i forbindelse med tværgående infor-

mationsanalyser, skal foreningen henstille, at der i udkastets § 6, stk. 2 indføjes et kriminalitets-

kriterium således, at bestemmelsen eksempelvis affattes således:

”I

det omfang politiets opgavevaretagelse gør det strengt nødvendigt af hensyn til efterforsknin-

gen af overtrædelser af bestemmelserne i straffelovens §§ xx omhandlede grove forbrydelser at

behandle person henførbare oplysninger som led i foretagelsenaf tværgående informationsanaly-

ser i medfør af § 5, kan dette finde sted(afmaskering)”.

Videre henstiller Retspolitisk Forening, at der indføjes et tilsvarende kriminalitetskriterium i ud-

kastets §§ 4 og 5 således, at der derved tillige sker en begrænsning i mulighederne forbehandling

af personoplysninger som led i foretagelse af tværgående informationsanalyser. Det forekommer

åbenlyst uproportionalt, at der ikke indføres en grænse for, hvilke typer af strafbare forhold, der

kan legitimere, at der foretages behandling af personoplysninger som led i foretagelsen af tværgå-

ende informationsanalyser.

Såfremt Justitsministeriet insisterer på udover i loven så også i bekendtgørelsen at udelade pro-

portionalitetsovervejelser fuldstændigt, henstiller foreningen, at der i bekendtgørelsen fastsættes

eksplicitte regler, der garanterer, at der jævnligt af Datatilsynets

–

for derved at sikre en uaf-

hængig kontrol, som ikke kan opnås ved Rigspolitiets kontrol af logninger

–

føres kontrol med de

politifaglige vurderinger af nødvendigheden af konkrete behandlinger af personoplysninger som

led i foretagelsen af tværgående informationsanalyser.

Udelades både kriminalitetskriterier, proportionalitetsvejledning og tilsyn med proportionalitets-

vurderingerne fuldstændigt fra bekendtgørelsen, må det efter foreningens opfattelse være udtryk

for Justitsministeriets accept af en betydelig procesrisiko.

Samlet set bærer hjemmelsgrundlaget i bekendtgørelsen og den brede bemyndigelsesbestemmelse

i politiloven nemlig præg af, atder

–

udover den tekniske mulighed– hverken fra politisk side eller

fra ministeriet er blevet foretaget de fornødne overvejelser om begrundelse for og risici ved be-

handlingaf personoplysninger som led i foretagelsen af tværgående informationsanalyser. Overve-

jelser, som er forudsætningen for en hensigtsmæssig og balanceret regulering, og som er en forud-

sætning for regulering, som er i overensstemmelse med EU-Domstolens progressive fortolkning

og håndhævelse af retten til privatlivets fred.

3. Sletning

Med den betydelige dataophobning, der finder sted i politiets allerede eksisterende registre samt

den datasamling, der vil fremgå af det nye POL-INTEL-register, er der selvsagt behov for, at der

sker sletning af oplysninger efter en vis periode.

Bekendtgørelsesudkastets § 9, stk. 2 bestemmer, at personoplysninger, der behandles som led i

tværgående informationsanalyser,som hovedregel skal slettes 10 år efter, at oplysningerne er ind-

samlet til brug for den enkelte informationsanalyse. Denne frist kan forlænges op til 18 år under

nærmere angivne betingelser.

Slettefristen efter PED-bekendtgørelsesudkastet er 10 år, som dog kan undlades, hvis væsentlige

hensyn til efterforskning gør det nødvendigt.

Slettefristerne efter ANPG-bekendtgørelsen

varierer fra 3 måneder til 2 år for så vidt angår ”hits”

og fra 24 timer til 30 dage, når det drejer sig om ”no hits”.Foreningen har erfaret, at Rigspolitiet

som alt overvejende hovedregel anvender 30 dages fristen.

Dette indebærer, at det vil være muligt at komme uden om slettefristerne i de nævnte bekendtgø-

relser ved at overføre oplysninger fra PED- og ANPG-registrene til POL-INTEL og dermed ud-

strække slettefristerne til maksimum 18 år udover de i de enkelte bekendtgørelser angivne slette-

frister. Dette skal ganske vist ske indenfor de i hver enkelt bekendtgørelse fastsatte slettefrister.

Ikke desto mindre vil det være muligt, såfremt politiet har besluttet at foretage en systematisk

gennemgang af nummerpladeoplysninger eksempelvis med henblik på at gennemføre grænse- og

udlændingekontrol, jf. bekendtgørelsesudkastets § 4 nr. 4 at overføre disse oplysninger til POL-

INTEL indenfor de i ANPG-bekendtgørelsen angivne slettefrister.

Såfremt der er tale om nummerpladeoplysninger, der er registreret efter ANPG-bekendtgørelsens

§ 6, stk. 1, vil der for langt de fleste oplysningers vedkommende være tale om personer, der på

intet tidspunkt har været i politiets søgelys og kun ved rene tilfældigheder er registreret, da betin-

gelserne for indsamling af oplysninger alene er, at indsamlingen sker som

”led

i en målrettetpoli-

tiindsats. Indsatsen skal være tidsmæssigt og geografisk afgrænset ogiværksat på baggrund af en

konkret politifaglig vurdering, hvor anvendelsenaf ANPG vurderes at være af væsentlig betydning

for indsatsen”.

Retspolitisk Forening skal henstille, at den samlede problemstilling vedrørende slettefrister i poli-

tiets databaser genovervejes med henblik på, at kun oplysninger om grov og farlig kriminalitet op-

bevares i længere tid samt, at fristerne som helhed forkortes væsentligt, således at der sker slet-

ning, når formålet med indsamling og samkøring af oplysninger ikke længere er til stede.

4. Videregivelse

Det fremgår af § 22 i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, at

persondatalovens regler om videregivelse til andre end offentlige myndigheder med henblik på

databehandling videreføres.

I Lyset af de seneste hændelser i Sverige skal foreningen foreslå, at der indtil videre ikke sker da-

tabehandling ved videregivelse til andre end offentlige myndigheder af oplysninger omfattet af de

tre ovenfor nævnte bekendtgørelsesudkast samt, at der i bekendtgørelserne tilføjes regler om data-

sikkerhed hos virksomheder, der varetager databehandling. Det bør tillige indføres et forbud mod,

at der kan ske databehandling hos leverandører og evt. underleverandører, der ikke i teknisk for-

stand foretager databehandling i Danmark.

5. Aktindsigt

1. Der er i to bekendtgørelsesudkast (ANPG og POL-INTEL) fastsat, at bestemmelserne i

§§15 og 16 i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger om

ret til aktindsigt for den registrerede ikke gælder for disse databaser.

2. For PED er der fastsat følgende bestemmelse:

”§3, stk. 2. Uanset stk. 1, kan Rigspolitiet, når særlige hensyn taler herfor,

over for en person bekræfte, at der ikke behandles oplysninger om vedkommende

i Politiets Efterforskningsstøttedatabase”.

Ad 1. Dette forekommer Retspolitisk Forening uforståeligt. Det anføres i de specielle

Bemærkninger til § 16 i lovforslaget om retshåndhævende myndigheders behandling af personop-

lysninger (L 168), at: ”Det

foreslås i stk. 1, at indsigt efter § 15 kan udsættes, begrænses eller

nægtes, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for

de hensyn til offentlige interesser, der er nævnt i § 14, stk. 1.”

Med den foreslåede bestemmelse gives der mulighed for at udsætte, begrænse eller undlade at

give den registrerede indsigt.

Som følge af det foreslåede anvendelsesområde for loven vil navnlig hensynet til at undgå, at der

lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige undersøgelser, efterforskninger eller procedu-

rer, jf. § 14, stk. 1, nr. 1, og hensynet til at undgå at skade forebyggelsen, afsløringen, efterforsk-

ningen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktio-

ner, jf. § 14, stk. 1, nr. 2, ofte føre til, at der ikke skal meddeles indsigt til den registrerede i med-

før af den foreslåede § 15. Der kan f.eks. være tale om situationer, hvor den omstændighed, at den

registrerede bliver bekendt med, at politiet i forbindelse med en efterforskning behandler oplys-

ninger om den pågældende, f.eks. i form af en aflytning, vil indebære, at formålet med efterforsk-

ningen forspildes.

Begrænsninger i indsigtsretten, som følger af eksisterende lovgivning, herunder retsplejelovens

regler, vil kunne opretholdes, såfremt begrænsningen sker af hensyn til en af de grunde, som

fremgår af den foreslåede § 16, jf. § 14, stk. 1, jf. herved også den foreslåede § 2 og bemærknin-

gerne hertil.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at en afgørelse om, at den registreredes indsigt udsættes, begræn-

ses eller nægtes, skal meddeles den registrerede skriftligt og skal være ledsaget af en begrundelse

og en klagevejledning samt oplysninger om den registreredes ret til at lade den kompetente til-

synsmyndighed udøve den registreredes rettigheder i forhold til udsættelse, begrænsning eller

nægtelse, jf. den foreslåede § 40, stk. 1, nr. 10”.

Det synes således tydeligt forudsat, at der kan gives aktindsigt samt, at afslag m.v. på aktindsigts-

anmodning skal være skriftlig og begrundet.

Herefter må det anses for uhjemlet, at begge bekendtgørelser fastlægger en generel regel om, at

der ikke kan gives aktindsigt, idet bestemmelsen i politilovens §§ 2 og 2a ikke undtager aktind-

sigt. Hjemlen til afslag m.m. på aktindsigtsanmodninger må således søges enten i persondataloven

eller i senere lovgivning, herunder loven om retshåndhævende myndigheders behandling af per-

sonoplysninger.

Persondatalovens § 32, stk. 5, giver justitsministeren adgang til at bestemme, at der generelt gøres

undtagelse fra retten til indsigt i oplysninger, der behandles af offentlige myndigheder på det

strafferetlige område. Det fremgår dog af den kommenterede udgave af persondataloven (2001),

at en generel undtagelse alene kan fastsættes, hvis reglen i § 32. stk. 1 i almindelighed vil føre til,

at der gives afslag. Foreningen er ikke bekendt med, at Justitsministeriet har foretaget sådanne

overvejelser. Tvært imod tyder de citerede bemærkninger til den nævnte § 16 i lovforslaget om

retshåndhævende myndigheders adgang til behandling af personoplysninger på, at der skal være

aktindsigt, og at denne kun kan afslås af konkrete grunde.

Foreningen skal derfor foreslå, at der i begge bekendtgørelsesudkast indføres bestemmelser om

aktindsigt i overensstemmelse med §§ 14-16 i lov om retshåndhævende myndigheders behandling

af personoplysninger samt bemærkningerne hertil i lovforslaget.

Ad 2. Det henstilles at bestemmelsen i udkastets § 13 affattes i overensstemmelse med det umid-

delbart ovenfor anførte.

Retspolitisk Forening har ikke yderligere bemærkninger til de fremsendte bekendtgørelsesudkast.

København, den 22. august 2017

Bjørn Elmquist

Formand

Leif Hermann

Medlem af bestyrelsen

Victor Emil Clausen

Medlem af foreningen