REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 349
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Strafferetskontoret

Stanley Stener Nielsen

2017-731-0082

2379467

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love

(Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, som ændret

senest ved lov nr. 753 af 19. juni 2017, foretages følgende ændring:

Efter § 79 indsættes i 9. kapitel:

»§

79 a.

Den, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-

retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er

omfattet af denne lovs § 81 a, kan ved dommen gives opholdsforbud efter

stk. 2. Det samme gælder den, der idømmes en sådan straf eller retsfølge

for overtrædelse af denne lov, lov om euforiserende stoffer eller lov om

våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en gruppe af perso-

ner, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når over-

trædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.

Stk. 2.

Ved opholdsforbud forstås et forbud mod at færdes og opholde

sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lo-

vovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, jf. § 81 a eller

stk. 1, 2. pkt., som den domfældte er tilknyttet, færdes og opholder sig.

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske

forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Stk. 3.

Politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område

omfattet af et opholdsforbud efter denne bestemmelse, hvis det af særlige

grunde må anses for beføjet.

Stk. 4.

Opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom.

Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af friheds-

berøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvarende.

Stk. 5.

Den dømte kan 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen forlan-

ge, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opholdsforbuddets

opretholdelse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan

justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. § 59, stk.

2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Hvis

afgørelsen går ud på, at opholdsforbuddet helt eller delvis opretholdes, kan

spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.

Stk. 6.

Overtrædelse af et opholdsforbud efter denne bestemmelse straf-

fes med fængsel indtil 2 år.

Stk. 7.

Justitsministeren fastsætter regler om tilladelser efter stk. 3, her-

under om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse

af tilladelser.«

§2

I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22.

november 2012, som ændret senest ved lov nr. 495 af 22. maj 2017, foreta-

ges følgende ændring:

§ 3, stk. 3, nr. 6,

indsættes efter »opbevarer«: », besidder eller anven-

der«.

§3

I lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 11. januar 2016,

foretages følgende ændring:

§ 7, stk. 3, nr. 2,

udgår: »i stilling eller erhverv«.

§4

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 3. juni

2016, som ændret ved § 14 i lov nr. 674 af 8. juni 2016, foretages følgende

ændringer:

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

§ 2, stk. 1, nr. 7,

affattes således:

»at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet,

har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de se-

neste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, og«

§ 2

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Er kravet i stk. 1, nr. 7, ikke opfyldt, udbetales følgende for-

holdsmæssige andel af ydelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er op-

fyldt:

1) Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de sene-

ste 10 år udbetales 8,3 pct. af ydelsen.

2) Efter 12 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-

neste 10 år udbetales 16,7 pct. af ydelsen.

3) Efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-

neste 10 år udbetales 25 pct. af ydelsen.

4) Efter 24 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-

neste 10 år udbetales 33,3 pct. af ydelsen.

5) Efter 30 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-

neste 10 år udbetales 41,7 pct. af ydelsen.

6) Efter 36 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-

neste 10 år udbetales 50,0 pct. af ydelsen.

7) Efter 42 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-

neste 10 år udbetales 58,3 af ydelsen.

8) Efter 48 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-

neste 10 år udbetales 66,7 pct. af ydelsen.

9) Efter 54 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-

neste 10 år udbetales 75,0 pct. af ydelsen.

10) Efter 60 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de

seneste 10 år udbetales 83,3 pct. af ydelsen.

11) Efter 66 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de

seneste 10 år udbetales 91,7 pct. af ydelsen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§5

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 574

af 10. juni 2014, § 1 i lov nr. 999 af 30. august 2015 og § 11 i lov nr. 674

af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 5 a, stk. 1,

ændres »2 år« til: »6 år«.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

§ 5 a, stk. 2, nr. 1,

ændres »25 pct.« til: »8,3 pct.«.

§ 5 a, stk. 2, nr. 2,

ændres »50 pct.« til: »16,7 pct.«.

§ 5 a, stk. 2, nr. 3,

ændres »75 pct.« til: »25 pct.«.

§ 5 a, stk. 2,

indsættes som

nr. 4-11:

»4) Efter 24 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de

seneste 10 år udbetales 33,3 pct. af ydelsen.

5) Efter 30 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-

neste 10 år udbetales 41,7 pct. af ydelsen.

6) Efter 36 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-

neste 10 år udbetales 50,0 pct. af ydelsen.

7) Efter 42 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-

neste 10 år udbetales 58,3 af ydelsen.

8) Efter 48 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-

neste 10 år udbetales 66,7 pct. af ydelsen.

9) Efter 54 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de se-

neste 10 år udbetales 75,0 pct. af ydelsen.

10) Efter 60 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de

seneste 10 år udbetales 83,3 pct. af ydelsen.

11) Efter 66 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de

seneste 10 år udbetales 91,7 pct. af ydelsen.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

§ 4 finder ikke anvendelse på en allerede erhvervet ret til børne-

og ungeydelse, der eksisterer den 1. januar 2018, så længe retten bevares

uden afbrydelse. For ret til sådanne ydelser finder de hidtil gældende regler

anvendelse.

Stk. 3.

Bopæls- eller beskæftigelsesperioder optjent før den 1. januar

2018 indgår i opgørelsen af optjente bopæls- eller beskæftigelsesperioder

efter § 4.

Stk. 4.

§ 5 finder ikke anvendelse i forhold til fortsat ret til ydelser, der

var optjent ret til umiddelbart før den 1. januar 2018 ved fortsat og uaf-

brudt bopæl eller beskæftigelse i Danmark. For ret til sådanne ydelser fin-

der de hidtil gældende regler om optjening anvendelse.

Stk. 5.

Bopæls- eller beskæftigelsesperioder optjent før den 1. januar

2018 indgår i opgørelsen af optjente bopæls- eller beskæftigelsesperioder

efter reglerne i § 5 om optjening gældende fra den 1. januar 2018.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

§7

Stk. 1.

Lovens §§ 1, 2, 4 og 5 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grøn-

land med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opholdsforbud

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

2.2. Politiets kontrol med skytteforeninger

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Vandelsgodkendelse af vagter

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Stramning af opholdskrav for at opnå ret til fuld børne- og un-

geydelse

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Lovforslaget

2.5. Stramning af optjeningsprincippet for at opnå fuld ret til ydel-

ser efter børnetilskudsloven

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Lovforslaget

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

1. Indledning

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet (afta-

lepartierne) den 24. marts 2017 indgået en politisk aftale om en ny rocker-

og bandepakke (Bandepakke III).

Med lov nr. 672 af 8. juni 2017 om ændring af straffeloven, lov om forbud

mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.) og lov nr. 653 af

8. juni 2017 om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som sam-

lingssted for en gruppe blev en række initiativer fra Bandepakke III vedta-

get af Folketinget.

Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen mod rocker- og bandekri-

minalitet ved at gennemføre en række yderligere initiativer fra den politi-

ske aftale om Bandepakke III.

Lovforslaget indeholder forslag om at ændre straffeloven, så domstolene

som led i en straffedom kan give et opholdsforbud til dels personer, der

idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-

hedsberøvende karakter for en lovovertrædelse, der er omfattet af straffe-

lovens § 81 a, dels personer, der idømmes en sådan straf eller retsfølge for

overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om vå-

ben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en gruppe af personer,

der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædel-

sen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om at ændre våbenloven, så

politiets nuværende mulighed for uden retskendelse at foretage kontrol af

de lokaler, hvor skytteforeninger opbevarer våben, udvides til også at om-

fatte lokaler, hvor skytteforeningerne opbevarer, besidder eller anvender

våben, herunder skytteforeningernes skydebaner og skydepladser.

Lovforslaget indeholder herudover et forslag om at ændre lov om vagtvirk-

somhed, således at muligheden for at nægte godkendelse af ansættelse af

personale i vagtvirksomheder udvides til at omfatte al adfærd, der giver

grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig

måde, uanset om adfærden er udvist i eller uden for stilling eller erhverv.

Lovforslaget indeholder endelig ændringer af lov om en børne- og ungey-

delse samt lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

som strammer optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse samt børne-

tilskud, så det nuværende krav om tilknytning til Danmark for at opnå ret

til de fulde ydelser strammes ved, at optjeningsperioden på 2 års bopæl el-

ler beskæftigelse inden for de seneste 10 år hæves til 6 år. Denne stram-

ning af optjeningsprincippet vil skulle finansiere Bandepakke III.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opholdsforbud

2.1.1. Gældende ret

Straffeloven indeholder ikke i dag en generel bestemmelse om, at retten i

forbindelse med overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer

eller lov om våben og eksplosivstoffer ved dommen kan give den dømte et

forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede

områder.

Straffelovens § 236, stk. 1, nr. 1, indeholder dog mulighed for, at retten i

forbindelse med dom for visse seksualforbrydelser kan give den dømte

forbud mod at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i

nærheden af gerningsstedet. Et sådant forbud kan gives, når det efter ka-

rakteren af det begåede forhold og oplysningerne om den dømtes person,

herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at der er nærliggende fare

for, at den dømte vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed, og

at forbuddet vil være egnet til at forebygge denne fare, jf. stk. 3. Forbud

gives på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom eller indtil videre, jf. stk. 4.

Forbud omfatter ikke ophold eller færden, som af særlige grunde må anses

for beføjet, jf. stk. 2.

Endvidere indeholder § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

en almindelig regel om opholdsforbud (geografisk bestemt tilhold), hvor-

efter en person kan forbydes at opholde sig eller færdes i et nærmere af-

grænset område i nærheden af en anden persons bolig eller arbejds-, ud-

dannelses- eller opholdssted eller andet område, hvor denne ofte færdes.

Formålet er at etablere en »sikkerhedszone« for den, som opholdsforbud-

det skal beskytte. Herved vil man kunne begrænse utrygheden hos perso-

ner, som har været og stadig er udsat for en betydelig belastning som følge

af grov eller oftere gentagen krænkelse eller på grund af, at et tilhold ikke

respekteres. Samtidig har et sådant opholdsforbud til formål reelt at mod-

virke yderligere krænkelser af den, som opholdsforbuddet skal beskytte.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Der er ikke fastsat en bestemt maksimal geografisk udstrækning af et op-

holdsforbud som det nævnte. Et opholdsforbuds geografiske udstrækning

vil afhænge af områdets karakter og parternes forhold. Opholdsforbuddet

omfatter ikke færden eller ophold, som af særlige grunde må anses for

beføjet.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Aftalepartierne har indgået en politisk aftale om en Bandepakke III, der

styrker indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet.

Det fremgår af aftalen, at det skal være sådan i Danmark, at det er de

lovlydige borgere, der sætter dagsordenen i et boligkvarter, ikke rockere

og bander. Der skal sættes hårdt ind over for rockere og bandemedlemmer,

der gennem kriminalitet skaber frygt og magtesløshed hos lokale erhvervs-

drivende og borgere. Aftalepartierne vil sikre, at danskerne skal kunne føle

sig trygge overalt, hvor de bor og færdes. Det udfordres af rockere og ban-

der, der skaber utryghed – ikke mindst lokalt. Det skal have vidtrækkende

og omfattende konsekvenser, hvis man vender fællesskabet ryggen for at

blive tilknyttet en rocker- eller bandegruppering.

På den baggrund er aftalepartierne enige om, at personer, som er dømt for

banderelateret kriminalitet, skal kunne idømmes forbud mod at opholde sig

i bestemte områder.

Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved at indsætte en

ny bestemmelse i straffeloven som § 79 a om en sådan ny ordning med

opholdsforbud.

Det følger af den politiske aftale om Bandepakke III, at personer, der har

en tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende

og alvorlig kriminalitet, og i forbindelse med gruppens aktiviteter gentagne

gange overtræder lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller straffe-

loven, skal kunne idømmes et opholdsforbud. Justitsministeriet finder i

den forbindelse, at også enkeltstående lovovertrædelser af en vis grovhed

bør kunne danne grundlag for, at retten idømmer et opholdsforbud, og at

idømmelse af et opholdsforbud i sådanne sager ikke bør afhænge af, om

den dømte tidligere har begået en lovovertrædelse.

Det følger endvidere af den politiske aftale om Bandepakke III, at opholds-

forbuddet skal gælde for en periode efter endt afsoning. Da straffen ikke i

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

alle tilfælde nødvendigvis fuldbyrdes straks efter, at dommen er endelig,

har Justitsministeriet fundet det mest hensigtsmæssigt at lade opholdsfor-

buddet gælde for en periode regnet fra endelig dom for at undgå, at der er

en periode fra endelig dom til afsoningens begyndelse, hvor den dømte kan

færdes og opholde sig i et område, som vil blive omfattet af et opholdsfor-

bud efter endt afsoning.

For at sikre den præventive virkning af såvel opholdsforbuddet som en

efterfølgende frihedsstraf finder Justitsministeriet, at forbudsperioden bør

forlænges med et tidsrum svarende til afsoningstiden.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1.

Det foreslås, at den, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en lovover-

trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, ved dommen kan gives et

opholdsforbud. Det samme gælder den, der idømmes en sådan straf eller

retsfølge for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer

eller lov om våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en grup-

pe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet,

når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.

Opholdsforbud kan idømmes sammen med en helt eller delvis ubetinget

fængselsstraf. Opholdsforbud kan endvidere idømmes sammen med en

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. Dette omfatter

anbringelsesdomme og behandlingsdomme efter straffelovens §§ 68 og 69,

hvor der sker frihedsberøvelse, forvaring efter straffelovens § 70 og ung-

domssanktion efter straffelovens § 74 a.

Der kan derimod ikke gives opholdsforbud i sager, hvor straffen er bøde

eller betinget fængselsstraf. Der kan ligeledes ikke gives opholdsforbud i

sager, hvor den pågældende er idømt en anden strafferetlige retsfølge, som

ikke er af frihedsberøvende karakter, f.eks. dom til ambulant behandling

eller til tilsyn efter straffelovens §§ 68 og 69.

2.1.3.2.

Forslaget indebærer for det første, at en person, der idømmes ube-

tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende

karakter for en lovovertrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a om

strafforhøjelse og skærpet straf for visse straffelovsovertrædelser med rela-

tion til en rocker- eller bandekonflikt mv., kan gives opholdsforbud.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Det følger af straffelovens § 81 a, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i

straffelovens §§ 119, 123, 192 a og 244, § 244, jf. § 247, § 245, § 245, jf. §

247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1,

§ 261, stk. 1 og 2, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og

§ 288, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund

i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer,

hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes

våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karak-

ter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse omfat-

tet af straffelovens § 180. Efter § 81 a, stk. 2, skal det ved fastsættelse af

straffen for overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 2, og § 237 i

almindelighed indgå som en særdeles skærpende omstændighed, hvis lo-

vovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt

som nævnt i stk. 1.

Det forudsættes, at hvis en person idømmes ubetinget fængselsstraf eller

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en lovover-

trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, vil personen i almindelig-

hed skulle gives et opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse, uanset

hvilken af bestemmelserne i straffelovens § 81 a den pågældende dømmes

for overtrædelse af. Som det fremgår, skal lovovertrædelsen dog i alle til-

fælde have baggrund i eller være egnet til at fremkalde en konflikt mellem

grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skyde-

våben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres

særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller be-

gås brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.

2.1.3.3.

Forslaget indebærer for det andet, at der kan gives et opholdsfor-

bud til en person, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden straffe-

retlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffe-

loven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer,

og som har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag

omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den

dømtes tilknytning til gruppen.

Det forudsættes i denne sammenhæng, at opholdsforbud som udgangs-

punkt alene gives i sager om gentagne lovovertrædelser eller i sager af en

vis grovhed.

Der vil i almindelighed skulle foreligge flere lovovertrædelser, før der gi-

ves et opholdsforbud. Det er i den forbindelse uden betydning, om der er

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

tale om gentagne overtrædelser af samme lov eller overtrædelser af flere af

de love, der er nævnt i bestemmelsen. Det er ligeledes uden betydning, om

retten behandler lovovertrædelserne ved samme dom eller ved flere dom-

me.

Enkeltstående overtrædelser af en vis grovhed vil dog også kunne danne

grundlag for et opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse. I den

forbindelse kan der navnlig lægges vægt på længden af den idømte straf

for lovovertrædelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at en straf på 3

måneders ubetinget fængsel eller derover i almindelighed vil skulle anses

for at være en lovovertrædelse af en sådan grovhed, at retten vil skulle

idømme et opholdsforbud, såfremt de øvrige betingelser i bestemmelsen er

opfyldt.

Anvendelsen af opholdsforbud efter dette led i den foreslåede bestemmelse

forudsætter herudover, at den dømte har tilknytning til en gruppe af perso-

ner, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, og at over-

trædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.

Udtrykket »gruppe af personer« skal forstås i overensstemmelse med ud-

trykkets anvendelse i straffelovens § 81 a. Som en gruppe anses derved

ikke kun formaliserede grupper med en fast struktur og rollefordeling med-

lemmerne imellem, et fast tilholdssted og navn eller lignende. Bestemmel-

sen omfatter også mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et

fælles sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situa-

tioner, f.eks. at personerne i gruppen som regel bliver alarmeret og instrue-

ret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse med bestemte voldelige eller

truende begivenheder, som indtræffer.

Det forudsættes i den forbindelse, at gruppen for at være omfattet af den

foreslåede bestemmelse ikke alene er opstået og fungerer i anledning af de

forhold, der er til pådømmelse under den konkrete straffesag.

Personerne knyttet til den pågældende gruppe skal »tilsammen stå bag

omfattende og alvorlig kriminalitet«. Dette vil omfatte tilfælde, hvor de

personer, som har tilknytning til gruppen, samlet set er dømt for lovover-

trædelser af en sådan grovhed eller i et sådant omfang eller antal, at den

samlede kriminalitet inden for gruppen må anses for omfattende og alvor-

lig. Dette gælder, uanset om de enkelte lovovertrædelser er begået af en

eller flere personer, som har tilknytning til gruppen.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Ved vurderingen af, om de personer, som har tilknytning til gruppen, til-

sammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, vil der navnlig skulle

lægges vægt på, om de pågældende er dømt for overtrædelser af straffe-

loven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer.

Øvrige lovovertrædelser vil dog efter omstændighederne også kunne til-

lægges vægt i denne vurdering. Der vil endvidere kunne lægges vægt på,

om overtrædelserne har ført til idømmelse af ubetingede fængselsstraffe

eller andre strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende karakter.

Det er endvidere en betingelse for at give opholdsforbud efter dette led i

den foreslåede bestemmelse, at den dømte har »tilknytning« til den pågæl-

dende gruppe af personer. Begrebet »tilknytning« indebærer, at den pågæl-

dende skal have et tilhørsforhold til gruppen som sådan. Det blotte be-

kendtskab med enkeltpersoner fra den pågældende gruppe falder således

uden for den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde.

Opholdsforbud kan gives til personer, uanset om den pågældende i grup-

pens egen selvforståelse er fuldgyldigt medlem eller har status som f.eks.

»prospect«, »supporter«, »hangaround« eller »probationary«. Det afgøren-

de er, at den dømte har den beskrevne tilknytning til gruppen.

At en lovovertrædelse skal have »relation til den dømtes tilknytning til

gruppen« indebærer, at opholdsforbud ikke kan idømmes i sager, hvor

lovovertrædelsen klart ikke har nogen forbindelse til den pågældendes

tilknytning til gruppen, hverken helt eller delvist. Som mulige eksempler

kan nævnes vold eller voldtægt, eksempelvis i et parforhold, som ikke har

relation til den dømtes tilknytning til den pågældende gruppe.

2.1.3.4.

Et opholdsforbud indebærer, at den dømte ikke må færdes eller

opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågæl-

dende lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, som

den domfældte er tilknyttet, færdes og opholder sig.

Udtrykket »færdes eller opholde sig« skal forstås på samme måde som i

straffelovens § 236. Færden eller ophold omfatter således enhver fysisk

tilstedeværelse inden for det pågældende område, herunder at passere igen-

nem området. Et opholdsforbud vil således indebære, at den blotte tilstede-

værelse i det pågældende område uden politiets tilladelse, jf. herom neden-

for pkt. 2.1.3.9, vil udgøre en overtrædelse, selv om der er tale om helt

kortvarige ophold.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Det forudsættes med lovforslaget, at et opholdsforbud som udgangspunkt

skal omfatte den eller de kommuner, hvor den pågældende lovovertrædelse

er begået, eller hvor den gruppe af personer, som den dømte er tilknyttet,

færdes og opholder sig.

I vurderingen af den nærmere afgrænsning af opholdsforbuddet, herunder

om forbuddet skal omfatte mere end én kommune, f.eks. både den kommu-

ne, hvor forholdet er begået, og den kommune, hvor gruppen opholder sig,

vil der navnlig skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden

af den begåede kriminalitet.

Der vil endvidere skulle lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest

effektivt forhindrer, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktivi-

teter.

Hvis der er tale om en geografisk stor kommune med en eller flere større

byer eller en kommune, der hovedsageligt består af tæt bebyggede områ-

der, og hvor det er tydeligt, at den pågældendes kriminalitet og/eller grup-

pe hører til i en bestemt by eller bydel, kan retten i stedet for hele kommu-

nen begrænse opholdsforbuddet til alene en eller flere byer eller bydele,

hvis en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold

til den begåede kriminalitet.

Er der tale om mindre alvorlig kriminalitet, som f.eks. alene har givet an-

ledning til en kortere ubetinget fængselsstraf, og vurderes et geografisk

bredt fastlagt forbud dermed ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede

kriminalitet, kan opholdsforbuddet indskrænkes geografisk til et eller flere

mindre områder, som ikke hindrer den dømtes sædvanlige ophold og fær-

den de steder, hvor den dømte har sin bopæl, og har sine sædvanlige legiti-

me gøremål, men som hindrer den dømte i at opholde sig og færdes, hvor

den eller de pågældende lovovertrædelser er begået, eller hvor den gruppe

af personer, som den dømte er tilknyttet, færdes og opholder sig.

Den præcise afgrænsning af opholdsforbuddet vil i øvrigt afhænge af en

konkret proportionalitetsvurdering.

2.1.3.5.

Det foreslås, at opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra

endelig dom.

Den tidsmæssige udstrækning af opholdsforbuddet vil skulle afhænge af

forholdets karakter. Opholdsforbuddets længde skal således afspejle den

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

begåede kriminalitet, herunder grovheden og omfanget af denne kriminali-

tet. Der bør herved lægges afgørende vægt på længden af den idømte straf

eller karakteren af den foranstaltning mv., som idømmes.

Ved fængsel i indtil 1 år eller ved foranstaltninger efter straffelovens § 74

a forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 1 og

4 år. Ved fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, eller ved foranstalt-

ninger efter straffelovens §§ 68 og 69 forudsættes opholdsforbuddet som

udgangspunkt fastsat til mellem 3 og 6 år. I sager, hvor den idømte

fængselsstraf er på mere end 4 år, men ikke over 8 år, forudsættes opholds-

forbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 5 og 8 år. Ved fængsel i 8

år eller derover eller ved forvaring efter straffelovens § 70 forudsættes

opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 7 og 10 år.

Fastsættelsen af længden af opholdsforbuddet vil i øvrigt bero på domsto-

lenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder

i sagen, og det ovenfor anførte vil kunne fraviges i op- og nedadgående

retning (inden for den fastsatte ramme på 1 til 10 år), hvis der i den kon-

krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

En person, der er idømt et opholdsforbud, kan ved en senere dom idømmes

yderligere opholdsforbud, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der er ikke

noget til hinder for, at der i disse tilfælde kan være et geografisk og/eller

tidsmæssigt overlap mellem flere idømte opholdsforbud.

Det foreslås, at ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-

følge af frihedsberøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvaren-

de.

Ordningen indebærer, at et opholdsforbud forlænges i tid i den periode,

hvor den dømte udstår den fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,

som blev idømt sammen med opholdsforbuddet, samt forlænges i tid i den

periode, hvor den dømte udstår øvrige fængselsstraffe eller andre straffe-

retlige retsfølger af frihedsberøvende karakter, når udståelsen finder sted,

mens et opholdsforbud har virkning.

2.1.3.6.

Det foreslås, at den dømte 3 år efter løsladelsen eller udskrivnin-

gen kan forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om for-

buddets opretholdelse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det,

kan justitsministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker tidligere.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Ved vurderingen af, om forbuddet bør ophæves, vil der særligt skulle læg-

ges vægt på, om den dømte eksempelvis har gennemført et exit-forløb og

har forladt det kriminelle miljø og i øvrigt ikke har begået ny kriminalitet.

2.1.3.7.

Det foreslås, at overtrædelse af et opholdsforbud efter denne be-

stemmelse straffes med fængsel indtil 2 år. Det forudsættes i den forbin-

delse, at straffen for overtrædelse af et opholdsforbud i førstegangstilfælde

som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 60 dage.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-

ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det an-

givne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der

i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændighe-

der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffe-

lovens kapitel 10.

2.1.3.8.

Hvis den dømte i forbindelse med overtrædelse af et opholdsfor-

bud også samtidig begår en ny lovovertrædelse, bør dette i almindelighed

anses for en strafskærpende omstændighed ved udmålingen af straffen for

den nye lovovertrædelse.

2.1.3.9.

Der kan være særlige tilfælde, hvor en person, der er idømt et op-

holdsforbud, har et særligt ankerkendelsesværdigt formål med at færdes

eller opholde sig i det område, som forbuddet vedrører.

I visse tilfælde følger det af Danmarks internationale forpligtelser, herun-

der Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at der skal

være mulighed for konkret at gøre undtagelse fra et idømt opholdsforbud,

jf. nærmere herom nedenfor pkt. 2.1.4.

Det foreslås på den baggrund, at politiet kan meddele tilladelse til færden

eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige

grunde må anses for beføjet. Det foreslås endvidere, at justitsministeren

ved en bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om sådanne tilladelser.

Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.1.3.10.

Justitsministeriet finder, at der efter en periode bør foretages en

evaluering af det foreslåede opholdsforbud, herunder af om der er behov

for justeringer på baggrund af de praktiske erfaringer med ordningen. Ju-

stitsministeriet vil på baggrund af evalueringen udarbejde en redegørelse

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

om forbudsordningen, når ordningen har været i kraft i tre år, og sende

denne redegørelse til Folketingets Retsudvalg.

2.1.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Efter artikel 2, stk. 1, i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMRK) skal enhver, der lovligt befinder sig på en

stats område, have ret til inden for dette område at færdes frit og til frit at

vælge sit opholdssted. Denne ret er dog ikke absolut. Efter artikel 2, stk. 3,

kan der gøres indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med

loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om proportionali-

tet) af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at

opretholde den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at be-

skytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder

og friheder.

Det foreslåede opholdsforbud indebærer et forbud mod at færdes og ophol-

de sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder i en periode fra 1 til 10

år regnet fra endelig dom med forlængelse ved udståelse af fængselsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. Opholds-

forbuddet udgør dermed et indgreb i den dømtes ret til bevægelses- og

opholdsfrihed.

Opholdsforbuddet har til formål at styrke indsatsen mod rocker- og bande-

kriminalitet ved at fjerne den pågældende fra de(t) område(er), hvor perso-

nen har begået kriminalitet, eller hvor grupperingen, som kriminaliteten er

begået i tilknytning til, færdes og opholder sig. Opholdsforbuddet skal

sikre, at den pågældende ikke efter løsladelse umiddelbart genoptager sin

kriminelle tilværelse i tilknytning til gruppen i de områder, hvor den på-

gældende tidligere har begået kriminalitet, eller hvor gruppen holder til.

Forslaget vil således varetage hensynene til den offentlige tryghed, opret-

holdelse af den offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse og hensynet

til at beskytte andres rettigheder og friheder.

Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke går videre, end hvad der er

nødvendigt for at varetage de nævnte hensyn.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at opholdsforbuddet, herunder den

tidsmæssige og geografiske udstrækning af forbuddet, idømmes på bag-

grund af en konkret vurdering af retten, og at forbuddet idømmes som led i

en straffedom for alvorlig kriminalitet, der har baggrund i en voldelig kon-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

flikt mellem grupper, eller for kriminalitet, der har relation til den pågæl-

dendes tilknytning til en gruppe, der tilsammen står bag omfattende og al-

vorlig kriminalitet. Der gør sig i sådanne alvorlige sager om bl.a. rocker-

og bandekriminalitet særligt tungtvejende hensyn gældende til at mindske

risikoen for recidiv og negativ resocialisering og til at beskytte omgivelser-

ne mod de store gener, som kriminaliteten genererer. Der er herved lagt

vægt på, at der er en direkte sammenhæng mellem forbuddets geografiske

udstrækning og det eller de steder, hvor kriminaliteten er begået, eller hvor

den gruppe, som kriminaliteten har tilknytning til, færdes og opholder sig.

Opholdsforbuddet må af samme årsag anses for egnet til at varetage hensy-

nene bag forbuddet, da den pågældende fjernes fra områderne.

Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at forbuddet ikke indskrænker den

dømtes bevægelses- og opholdsfrihed udover i den eller de konkrete kom-

muner eller de byer eller bydele, som omfattes af opholdsforbuddet, og

dermed muligheden for i øvrigt at opretholde et almindeligt liv.

Ministeriet har desuden tillagt det vægt, at politiet kan meddele konkrete

tilladelser til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud,

hvis det af særlige grunde må anses for beføjet, og at tilladelsesordningen

forudsættes administreret således, at der træffes afgørelse om at meddele

tilladelse, når Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK,

kræver dette.

Der er også lagt vægt på, at den pågældende kan forlange nødvendigheden

af forbuddets fortsatte opretholdelse indbragt for retten.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at forslaget kan gen-

nemføres inden for rammerne af artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til EMRK.

Et idømt opholdsforbud kan efter omstændighederne gribe ind i andre ret-

tigheder end bevægelses- og opholdsfriheden, som også er beskyttet af

Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK. Det kan bl.a. være

adgangen til sundhedsydelser, som efter omstændighederne kan være be-

skyttet af EMRK artikel 2 eller artikel 8, retten til privat- og familieliv,

som er beskyttet af EMRK artikel 8, og retten til forsamlings- og fore-

ningsfrihed, som er beskyttet af EMRK artikel 11. Som anført ovenfor

under pkt. 2.1.3.9 tager den foreslåede tilladelsesordning højde for, at der

konkret kan foreligge sådanne tungtvejende hensyn, at der skal meddeles

tilladelse til, at den pågældende kan opholde sig i det område, som forbud-

det vedrører. Tilladelsesordningen forudsættes som anført administreret

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

således, at der træffes afgørelse om at meddele tilladelse, når Danmarks in-

ternationale forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette. Der henvises i

øvrigt til bemærkningerne til § 79 a, stk. 3, om den foreslåede tilladelses-

ordning.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at opholdsforbuddet

kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forplig-

telser, herunder EMRK. Det bemærkes i den sammenhæng, at Justitsmini-

steriet ikke er bekendt med praksis fra Den Europæiske Menneskerettig-

hedsdomstol om forholdet mellem adgangen til at give opholdsforbud efter

artikel 2 i 4. Tillægsprotokol og retten til familieliv efter EMRK artikel 8 i

en situation, hvor der gives et opholdsforbud for et område, hvor en person

har bopæl sammen med sin familie.

2.2. Politiets kontrol med skytteforeninger

2.2.1. Gældende ret

Det følger af våbenlovens § 3, stk. 3, nr. 6, at justitsministeren eller den,

ministeren bemyndiger dertil, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til kontrol af loka-

ler, hvor skytteforeninger opbevarer våben.

Denne bemyndigelse er udmøntet i våbenbekendtgørelsens § 28, nr. 3,

hvorefter politiet, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse har adgang til kontrol af lokaler, hvor skyt-

teforeninger opbevarer våben med henblik på at kontrollere, at opbevarin-

gen af våben sker forskriftsmæssigt i overensstemmelse med våbenbe-

kendtgørelsens §§ 22-26.

Skytteforeningerne omfatter foreninger, der hører under de tre hovedorga-

nisationer, DGI Skydning, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidræt, og

som har adgang til at give medlemmer våbenpåtegninger til skydevåben,

der er optaget på organisationernes skydeprogrammer, jf. våbenlovens § 2

c, stk. 1.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

I lyset af politidrabet i Albertslund i december 2016, der blev begået med

en pistol, som var stjålet fra en skytteforening, har Justitsministeriet i sam-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

arbejde med hovedorganisationerne for skytteforeningerne overvejet mu-

ligheden for generelt at styrke sikkerheden i skytteforeningerne.

Rigspolitiet har i forbindelse med overvejelserne peget på, at der er behov

for i videre omfang at sikre, at personer med tilknytning til rocker- og ban-

demiljøet og andre med kriminel baggrund ikke misbruger skytteforenin-

gerne til at få adgang til skydetræning i foreningerne.

Det følger af den politiske aftale om Bandepakke III, at aftalepartierne på

den baggrund er enige om, at sikkerheden i skytteforeninger skal skærpes,

bl.a. således at alle medlemmer af skytteforeninger, som har adgang til

skydevåben, skal være vandelsgodkendt af politiet.

Kravet om vandelsgodkendelse vil blive fastsat administrativt ved en æn-

dring af våbenbekendtgørelsen.

Det er på baggrund af drøftelser med skytteforeningernes hovedorganisa-

tioner Justitsministeriets opfattelse, at det vil kunne bidrage til at oprethol-

de et højt sikkerhedsniveau i foreningerne, hvis politiet har adgang til at

kontrollere, at skydninger afvikles forsvarligt, og at foreningerne har an-

svarlige procedurer for udlevering og håndtering af våben mv.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at politiets nuværende mulighed for at foretage kontrol af de

lokaler, hvor skytteforeninger opbevarer våben, jf. våbenlovens § 3, stk. 3,

nr. 6, udvides til også at omfatte lokaler, hvor våben besiddes eller anven-

des, herunder skytteforeningernes skydebaner og skydepladser.

Det er hensigten, at politiet bl.a. vil kunne føre kontrol med sikkerheden

under såkaldte »åbent hus« arrangementer, hvor personer, der ikke er med-

lemmer af foreningen, får adgang til foreningens eller medlemmers våben.

Politiet kan endvidere føre kontrol med, at foreningens procedure for udle-

vering og håndtering af våben er sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning kan medvir-

ke til både at forhindre tyverier af skydevåben i forbindelse med konkrete

skydninger i skytteforeningerne og til at sikre, at der i landets skyttefore-

ninger sker en sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af skydninger.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Der vil endvidere i samarbejde med hovedorganisationerne for skyttefore-

ningerne blive fastsat nærmere retningslinjer for sikkerheden i forhold til

anvendelse af skydevåben i foreningerne mv.

Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.3. Vandelsgodkendelse af vagter

2.3.1. Gældende ret

Det følger af vagtvirksomhedslovens § 7, stk. 3, nr. 2, at godkendelse af

ansættelse som vagt kan nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller

erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at ved-

kommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.

Det følger af forarbejderne, at bestemmelsen navnlig tager sigte på hand-

linger, der ikke har medført strafferetlig tiltale, jf. betænkning nr.

1048/1985 om Vagtvirksomhed side 54, jf. side 45. Bestemmelsen giver

således generelt adgang til, at der kan lægges vægt på handlinger, der ikke

har medført strafferetlig tiltale, forudsat at adfærden er udvist i stilling

eller erhverv. Det følger af forarbejderne, at det f.eks. kan være oplyst, at

ansøgeren er afskediget fra en stilling på grund af uredelighed, der ikke har

medført straffesag, eller at den pågældende i anden virksomhed på grov

måde har tilsidesat hensynet til sine kunder, jf. betænkning nr. 1048/1985

om Vagtvirksomhed side 54, jf. side 45.

Efter vagtvirksomhedslovens § 14, stk. 1, kan en godkendelse af en ansæt-

telse i en vagtvirksomhed tilbagekaldes, hvis den ansatte har udvist adfærd

i stilling eller erhverv, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke

vil udøve hvervet på forsvarlig måde.

Restaurationsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse for autorisation

af dørmænd, hvorefter autorisation kan meddeles en person, der ikke har

udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke

vil udøve hvervet på forsvarlig måde, jf. § 15 a, stk. 2, nr. 4, i lovbekendt-

gørelse nr. 135 af 18. januar 2010 om restaurationsvirksomhed og alkohol-

bevilling m.v., som senest ændret ved lov nr. 1370 af 16. december 2014.

Ifølge bemærkningerne til denne bestemmelse vil der efter en konkret vur-

dering f.eks. kunne være tale om at nægte at udstede autorisation som dør-

mand, hvis ansøgeren er psykisk ude af balance, har alkoholproblemer

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

eller andre misbrugsproblemer, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A,

side 6064.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale om Bandepakke III, at aftalepartierne er

enige om, at der er et behov for at sikre, at samfundet kan have fuld tillid

til vagtpersonale. Parterne blev derfor enige om, at der skulle foretages et

eftersyn af politiets praksis for vandelsgodkendelser af vagter og dørmænd

med henblik på bl.a. at sikre, at personer, som er tilknyttet rocker- og ban-

demiljøet, ikke kan udøve kriminelle aktiviteter i sådanne stillinger.

Rigspolitiet har på den baggrund foretaget et eftersyn af politiets praksis

for vandelsgodkendelser af vagter og dørmænd. Eftersynet har bl.a. vist, at

politiet i forbindelse med en vandelsvurdering ved en ansøgning om god-

kendelse som vagt eller autorisation som dørmand altid foretager et opslag

i Det Centrale Kriminalregister med henblik på at konstatere, om ansøge-

ren har domme, der kan medføre afslag på ansøgningen. Politiet lægger i

den forbindelse bl.a. vægt på det strafbare forholds karakter, risiko for ny

kriminalitet i forbindelse med ansættelse som vagt eller dørmand, lovover-

trædelsens grovhed og udførelsesmåde, hvorvidt der er tale om første-

gangstilfælde eller gentagelse og den pågældendes personlige forhold, her-

under om der er sket en ændring heri, efter det kriminelle forhold blev be-

gået.

Ud over domme lægges der ved vandelsvurderingen vægt på, om ansøge-

ren har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkom-

mende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde. Ved vandelsvurderingen

af vagter er det en betingelse, at adfærden er udvist i stilling eller erhverv.

En autorisation som dørmand kan derimod nægtes, uanset om adfærden er

udvist i forbindelse med stilling eller erhverv eller i anden sammenhæng.

Rigspolitiet har på baggrund af eftersynet peget på, at forskellen mellem

kravene for godkendelse af vagter og autorisationer af dørmænd medfører,

at der er en videre adgang til at nægte autorisation af dørmænd end god-

kendelse af ansættelse af vagter.

Rigspolitiet bemærker på den baggrund, at der ved godkendelse af en an-

sættelse som vagt ikke kan lægges vægt på eventuelle oplysninger om ved-

kommendes personlige forhold som tilhørsforhold til rocker- og bandemil-

jøet, psykiske problemer og lignende.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Rigspolitiet har peget på, at de uensartede krav til vagter og dørmænd er

uhensigtsmæssige bl.a. fordi, at personer, der er godkendt til ansættelse i

en vagtvirksomhed, uden anden autorisation kan varetage hvervet som

dørmand, jf. § 15 a, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010

om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., som senest ændret

ved lov nr. 1370 af 16. december 2014.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Justitsministeriet foreslår, at muligheden for at nægte godkendelse af en

ansættelse i en vagtvirksomhed udvides, sådan at godkendelse kan nægtes

i alle tilfælde, hvor politiet har oplysninger om, at ansøgeren har udvist

adfærd, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hver-

vet på forsvarlig måde, uanset om denne adfærd er udvist i stilling eller

erhverv eller ej.

Dermed vil der på samme måde, som det er tilfældet ved autorisation af

dørmænd, f.eks. kunne nægtes godkendelse af en ansættelse i en vagtvirk-

somhed, hvis den pågældende har tilknytning til kriminelle miljøer, eller

hvis vedkommende er psykisk ude af balance, har alkoholproblemer eller

andre misbrugsproblemer, og det på den baggrund vurderes, at den pågæl-

dende ikke vil kunne udøve erhvervet på en forsvarlig måde. En tilknyt-

ning til en rocker- eller bandegruppering vil i sig selv medføre, at det må

antages, at ansøgeren ikke vil udøve erhvervet på forsvarlig måde, hvilket

indebærer, at den pågældende ikke kan godkendes.

Ændringen medfører, at en godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksom-

hed kan tilbagekaldes efter vagtvirksomhedslovens § 14, stk. 1, hvis den

ansatte har udvist adfærd, der giver grund til at antage, at vedkommende

ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde, uanset om denne adfærd er ud-

vist i stilling eller erhverv eller ej. Adgangen til at tilbagekalde en godken-

delse af en ansættelse på baggrund af adfærd, der er udvist udenfor stilling

eller erhverv, omfatter alene godkendelser, der er meddelt efter denne lovs

ikrafttræden.

Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

2.4. Stramning af opholdskrav for at opnå ret til fuld børne- og ungey-

delse

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

2.4.1. Gældende ret

Der udbetales for børn under 18 år en skattefri børne- og ungeydelse, jf. §

1, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, hvis betingelserne i lovens § 2

er opfyldt, herunder, at den person, der har forældremyndigheden over

barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skat-

tepligtig efter kildeskattelovens § 1.

For børn under 15 år udbetales børneydelsen med en fjerdedel i hvert kvar-

tal, jf. § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse. Ydelsen udbetales

første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født. Bør-

neydelsens størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er belø-

bet 18.024 kr. årligt. For de 3-6 årige børn er beløbet 14.268 kr. årligt, og

for børn i alderen 7-14 år er beløbet 11.232 kr. årligt (2018-niveau).

For unge i alderen 15-17 år udbetales en skattefri ungeydelse, jf. § 1, stk.

2, i lov om en børne- og ungeydelse, hvis betingelserne i lovens § 2 er op-

fyldt. Udbetalingen sker månedsvist og sidste gang for den måned, hvor

den unge fylder 18 år. I den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales

ydelsen forholdsmæssigt, svarende til antallet af dage fra månedens begyn-

delse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i måneden, jf. §

5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse. For de 15-17 årige er beløbet

11.232 kr. årligt (2018-niveau).

Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til barnets mor, jf. § 4

i lov om en børne- og ungeydelse. Andre ydelsesmodtagere kan eksempel-

vis være barnets far, hvis barnet bor hos ham, eller den person, som har

taget barnet i pleje med henblik på adoption.

Børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes, jf. § 1 a i lov om en børne- og

ungeydelse. Dette indebærer, at ydelsen nedsættes med 2 pct. af den del af

topskattegrundlaget efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, der overstiger

et grundbeløb på 749.000 kr. for modtageren (2017-niveau).

Retten til den fulde ydelse er endvidere betinget af, at mindst en af de per-

soner, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller be-

skæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den

periode, udbetalingen vedrører, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og

ungeydelse. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist, så der efter 6 måne-

ders bopæl eller beskæftigelse er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der

ret til 50 pct., efter 1�½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

For personer omfattet af forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om ko-

ordinering af de sociale sikringsordninger gælder et såkaldt sammenlæg-

ningsprincip, jf. forordningens artikel 6. I disse tilfælde skal den nye med-

lemsstat således ved vurdering af, om der er optjent ret til en ydelse, fore-

tage sammenlægning med perioder, der er tilbagelagt efter en anden med-

lemsstats lovgivning.

Det er en betingelse for at bevare retten til fuld kontanthjælp, uddannelses-

hjælp og integrationsydelse, at modtageren har haft 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. §§ 13 f og 13

g i lov om aktiv socialpolitik. Opfylder modtageren ikke denne betingelse,

nedsættes eller bortfalder hjælpen.

For ægtepar, hvor den ene eller begge ægtefæller modtager integrationsy-

delse, og hvor den ene eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for

et barn, gælder dog, at hjælpen ikke nedsættes, når der alene på grund af

manglende opfyldelse af betingelsen om optjening i § 2, stk. 1, nr. 7, i lov

om en børne- og ungeydelse ikke udbetales fuld børne- og ungeydelse, jf.

§ 13 f, stk. 4, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at kravet om tilknytning til Danmark for at opnå ret til den

fulde børne- og ungeydelse strammes ved, at optjeningsperioden på 2 års

bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år hæves til 6 år. Ydelsen

optjenes gradvist hvert halve år, således at der vil være ret til den fulde

ydelse efter 6 års bopæl eller beskæftigelse i riget. 2024 er det første år,

hvor det 6-årige optjeningsprincip har fuld virkning.

Personer fra EU/EØS-lande og Schweiz, der bor eller er beskæftiget i Dan-

mark, og som er omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning

(EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikrings-

ordninger, vil som efter de gældende regler kunne medregne perioder til-

bragt i andre medlemsstater (sammenlægningsprincippet).

Den foreslåede stramning af optjeningsprincippet betyder, at 225-timers-

reglen efter lov om aktiv socialpolitik først finder anvendelse for ægtefæl-

ler, som modtager integrationsydelse, og som har forsørgelsespligt overfor

et barn, når ægteparret har optjent ret til fuld børne- og ungeydelse efter 6

års bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

2.5. Stramning af optjeningsprincippet for at opnå fuld ret til ydelser

efter børnetilskudsloven

2.5.1. Gældende ret

Børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børne-

bidrag kan i særlige tilfælde ydes til børn under 18 år. Ydelserne udbetales

som udgangspunkt efter ansøgning til Udbetaling Danmark.

Der findes tre slags generelle børnetilskud:

– Ordinært børnetilskud efter lovens § 2, som primært ydes til børn af enli-

ge forsørgere, børn af visse indsatte og børn af forældre, der begge modta-

ger folkepension eller førtidspension efter regler gældende før 1. januar

2003. Satsen for det ordinære børnetilskud er i 2017 på 1.385 kr. pr. kvar-

tal for hvert barn under 18 år.

– Ekstra børnetilskud efter lovens § 3, der sammen med det ordinære bør-

netilskud ydes til enlige forsørgere, der har barnet hos sig. Der ydes kun ét

ekstra børnetilskud, uanset antallet af børn. Satsen for ekstra børnetilskud

er i 2017 på 1.412 kr. pr. kvartal.

– Særligt børnetilskud efter lovens § 4, som bl.a. ydes til børn, hvor den

ene eller begge forældre er døde, eller når faderskabet ikke er fastslået,

eller hvis en eller begge forældre modtager folkepension eller førtidspen-

sion efter regler gældende før 1. januar 2003. Det særlige børnetilskud er i

2017 på 3.540 kr. pr. kvartal pr. barn plus et tillæg på 459 kr. pr. kvartal.

Til børn, som ingen forældre har, ydes der 2 gange særligt børnetilskud og

tillæg.

Hertil kommer en række specielle ydelser til særlige grupper. Der er tale

om flerbørnstilskud efter lovens § 10 a, adoptionstilskud efter lovens § 10

b og børnetilskud til visse uddannelsessøgende forældre efter lovens § 10 c

og d.

Børnetilskud tilkommer som hovedregel barnet eller børnene og udbetales

kvartalsvis, første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket

retten til tilskuddet er erhvervet. Børnetilskud udbetales som hovedregel til

moderen.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Herudover kan Udbetaling Danmark udbetale et bidrag til et barns under-

hold, der er fastsat efter lov om børns forsørgelse, til den person, der er be-

rettiget til at kræve bidraget fastsat efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsør-

gelse, når det ikke betales på forfaldsdatoen. Udbetaling Danmark indtræ-

der herefter i retten til at indkræve bidraget. Det er antaget, at optjenings-

princippet efter lovens § 5 a også gælder for forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag.

Retten til bl.a. ordinært børnetilskud er efter gældende regler betinget af, at

barnet eller mindst en af forældrene har dansk indfødsret eller har haft fast

bopæl i Danmark i mindst 1 år, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om børnetilskud

og forskudsvis udbetaling af børnetilskud. For særligt børnetilskud kræves

bopæl mindst i 3 år. Disse betingelser fraviges i henhold til EU-retten. EU-

borgere, som tager bopæl i Danmark, er straks fra tilflytningen ligestillet

med danske statsborgere med hensyn til retten til børnetilskud.

Retten til de fulde ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-

ling af børnebidrag er endvidere betinget af, at mindst en af de personer,

der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæfti-

gelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den peri-

ode, udbetalingen vedrører, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Retten til fuld ydelse optjenes grad-

vist, så der efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse er ret til 25 pct. af

ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct., efter 1�½ år 75 pct. og efter 2 år 100

pct. af ydelsen, jf. § 5 a, stk. 2.

2.5.2. Lovforslaget

Det foreslås, at kravet om tilknytning til Danmark for at opnå ret til de

fulde ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børne-

bidrag strammes ved, at optjeningsperioden på 2 års bopæl eller beskæfti-

gelse inden for de seneste 10 år hæves til 6 år. Ydelsen optjenes gradvist

med 8,3 pct. hvert halve år, således at der vil være ret til den fulde ydelse

efter 6 års bopæl eller beskæftigelse i riget. 2024 er det første år, hvor det

6-årige optjeningsprincip har fuld virkning. Der henvises til overgangsbe-

stemmelserne i § 6.

Det foreslås, at stramningen af optjeningsperioden også skal gælde for

retten til at få et børnebidrag udbetalt forskudsvist.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Personer fra EU/EØS-lande og Schweiz, der bor eller er beskæftiget i Dan-

mark, og som er omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning

(EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikrings-

ordninger, vil som efter de gældende regler kunne medregne perioder til-

bragt i andre medlemsstater (sammenlægningsprincippet).

Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om stramning af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse

skønnes i 2018 at medføre mindreudgifter på ca. 1,6 mio. kr. målt i umid-

delbar virkning. Mindreudgifterne vil stige frem mod 2024, hvorefter de

skønnes at udgøre ca. 77,1 mio. kr. (2018-niveau). 2024 er det første år,

hvor det 6-årige optjeningsprincip har fuld virkning.

Dertil kommer stramningen af optjeningsprincippet for børnetilskud, der

skønnes at medføre mindreudgifter, der i 2018 er beskedne, men som

skønnes at stige til ca. 1,9 mio. kr. målt i umiddelbar virkning i 2024 og

senere år. De samlede umiddelbare mindreudgifter til børne- og ungeydel-

sen samt børnetilskud skønnes dermed til ca. 1,6 mio. kr. i 2018 stigende

til ca. 79,0 mio. kr. fra og med 2024.

Stramningen af optjeningsprincippet har en afledt effekt på 225-timers

reglen, hvorved integrationsydelsen skønnes at blive forøget med ca. 0,2

mio. kr. i 2018 stigende til 9,9 mio. kr. fra og med 2024.

De samlede økonomiske konsekvenser efter tilbageløb og skat og ved

medregning af 225-timers reglen skønnes at være mindreudgifter på ca. 1,1

mio. kr. i 2018 stigende til ca. 55 mio. kr. i 2024 og senere år. Den varige

virkning skønnes til ca. 53,1 mio. kr.

Skønnene er behæftet med en vis usikkerhed. Det er beregningsmæssigt

forudsat, at der er en årlig tilgang af børn, der berøres af optjeningsprincip-

pet, på ca. 3.000. Når forslaget har fuld virkning, dvs. fra og med 2024,

skønnes ydelse for ca. 19.500 børn årligt at være omfattet af optjenings-

princippet mod ca. 7.500 børn ved det gældende 2-årige optjeningsprincip.

Tabel 1. Mindreudgifter

Mio. kr. (2018-niveau)

2018

2019

2020

2024

Varigt

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

senere

år

Umiddelbar virkning

Børne- og ungeydelsen

Børnetilskud

Samlet umiddelbar virkning

Afledt virkning på integra-

tionsydelsen

Umiddelbar virkning inkl.

integrationsydelsen

- Heraf stat

- Heraf kommune

Virkning efter skat og tilba-

geløb

1,6

0,0

1,6

-0,2

1,4

1,6

-0,2

1,1

14,4

0,4

14,8

-1,9

13,0

14,3

-1,4

10,3

37,8

0,9

38,7

-4,8

33,8

37,5

-3,6

26,9

77,1

1,9

79,0

-9,9

69,1

76,5

-7,4

55,0

74,3

1,9

76,2

-9,5

66,7

73,8

-7,1

53,1

Forslaget har ingen umiddelbare virkninger for kommuner og regioner,

men den afledte effekt på 225-timers reglen medfører merudgifter for

kommunerne, der skønnes til ca. 0,2 mio. kr. i 2018 stigende til ca. 7,4

mio. kr. fra 2024 og frem, heri indregnet en statslig refusionsprocent på

25,3 pct.

Det vurderes, at Udbetaling Danmark og SKAT kan have merudgifter til

paralleldrift fra 2018 til 2024 og eventuelt merudgifter til systemudvikling.

[De samlede økonomiske og administrative konsekvenser er under afkla-

ring.]

Lovforslagets øvrige initiativer forventes ikke at have økonomiske konse-

kvenser for det offentlige. Eventuelle begrænsede merudgifter på Justits-

ministeriets område afholdes inden for dette ministeriums eksisterende

økonomiske ramme.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Personer fra EU-/EØS-lande og Schweiz, der bor eller er beskæftiget i

Danmark, og som er omfattet af Europa-Parlamentet og Rådets forordning

(EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikrings-

ordninger, vil ifølge lovforslaget – som efter de gældende regler – kunne

medregne perioder tilbragt i andre medlemsstater (sammenlægningsprin-

cippet). Forslaget er således i overensstemmelse med sammenlægnings-

princippet i artikel 6 i EF-forordning nr. 883/04.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. august 2017 til den 7.

september 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Adoption & Samfund, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty Inter-

national, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger-

og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne-

og Ungdomsorganisationernes Samråd, Børnerådet, Børnesagens Fælles-

råd, CEPOS, CEVEA, Copenhagen Business School, Juridisk Institut,

Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vå-

benhandlerforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræts-

forbund, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Mili-

taria Forening, Dansk Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk

Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske

Våbenhandlere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Det Sociale Nævn, DGI Skydning, DI, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen – Team effektiv regule-

ring, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Finans Danmark,

FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Fængselsin-

spektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af Offentlige Anklage-

re, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsadvokater,

Foreningen Danske Revisorer (FDR), Forsikring & Pension, Friluftsrådet,

FSR – danske revisorer, FTF, Fængselsforbundet, Grønlands Hjemmesty-

re, Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Lands-

klubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, HK Privat, HORE-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

STA, Institut for Menneskerettigheder, ISOBRO, Jagttegnslærerforeningen

i Danmark, Justitia, Justitsministeriets Skydebaneinspektør, KL, Kraka,

Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakul-

tet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM,

Landsskatteretten, LO, Moderniseringsstyrelsen, Nordisk Våbenforum,

Offerrådgivningen, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk

Forening, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsadvokaten, Rigsombuddet på

Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færø-

erne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for

Socialt Udsatte, Samtlige byretter, SAVN, SikkerhedsBranchen, Skattean-

kestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Syddansk Universitet, Juridisk

Institut, Sø- og Handelsretten, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Lands-

sammenslutning, Vagt- og Sikkerhedsindustrien, Vestre Landsret, Vaaben-

historisk Selskab, Østre Landsret og Aalborg Universitet, Juridisk Institut.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Forslaget skønnes at

medføre samlede min-

dreudgifter efter tilbage-

løb og skat på ca. 1,1

mio. kr. i 2018 stigende

til ca. 55 mio. kr. fra og

med 2024. Den varige

virkning skønnes til 53,1

mio. kr.

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Forslaget skønnes at

medføre kommunale

merudgifter på 0,2

mio. kr. i 2018 stigen-

de til ca. 7,4 mio. kr. i

2024.

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Administrative kon-

sekvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon- Ingen

sekvenser for borger-

[Under afklaring]

Ingen

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Miljømæssige konse- Ingen

kvenser

Ingen

Forholdet til EU-ret- Personer fra EU-/EØS-lande og Schweiz, der bor

ten

eller er beskæftiget i Danmark, og som er omfattet

af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF)

nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af

de sociale sikringsordninger, vil ifølge lovforslaget

– som efter de gældende regler – kunne medregne

perioder tilbragt i andre medlemsstater (sammen-

lægningsprincippet).

Overimplementering

af EU-retlige mini-

Nej

mumsforpligtigelser

(sæt X)

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Straffeloven indeholder ikke i dag en generel bestemmelse om, at retten i

forbindelse med overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer

eller lov om våben og eksplosivstoffer ved dom kan give den dømte et

forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede

områder.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven som § 79 a om et

sådant opholdsforbud.

Det foreslås i § 79 a,

stk. 1,

at den, der idømmes ubetinget fængselsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en over-

trædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, ved dommen kan gives et

opholdsforbud. Det samme gælder den, der idømmes en sådan straf eller

retsfølge for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer

eller lov om våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en grup-

pe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet,

når overtrædelsen har relation til den pågældendes tilknytning til gruppen.

Opholdsforbud kan idømmes sammen med en helt eller delvis ubetinget

fængselsstraf. Opholdsforbud kan endvidere idømmes sammen med en

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. Dette omfatter

anbringelsesdomme og behandlingsdomme efter straffelovens §§ 68 og 69,

hvor der sker frihedsberøvelse, forvaring efter straffelovens § 70 og ung-

domssanktion efter straffelovens § 74 a.

Der kan derimod ikke gives opholdsforbud i sager, hvor straffen er bøde

eller betinget fængselsstraf. Der kan ligeledes ikke gives opholdsforbud i

sager, hvor den pågældende er idømt en anden strafferetlig retsfølge, som

ikke er af frihedsberøvende karakter, f.eks. dom til ambulant behandling

eller til tilsyn efter straffelovens §§ 68 og 69.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at en person, der idømmes ubetinget fængsels-

straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en

overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a om strafforhøjelse og

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

skærpet straf for visse straffelovsovertrædelser med relation til en rocker-

eller bandekonflikt mv., ved dommen kan gives opholdsforbud.