Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 337
Offentligt
1777746_0001.png
Civilafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. juli 2017
Formueretskontoret
Michael Hadberg
2017-7006-0004
2208939
UDKAST
Forslag
til
Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer
1
Kapitel 1.
Lovens anvendelsesområde og fravigelighed
§ 1.
Denne lov finder anvendelse på pakkerejser, der udbydes eller sælges
til rejsende af erhvervsdrivende, og på sammensatte rejsearrangementer,
der formidles til rejsende af erhvervsdrivende.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på pakkerejser og sammensatte rej-
searrangementer, der
1) er af en varighed på under 24 timer, medmindre de omfatter overnat-
ning,
2) udbydes og formidles lejlighedsvis og på nonprofitbasis til en begrænset
gruppe rejsende, eller
3) købes på grundlag af en generel aftale mellem erhvervsdrivende om køb
af forretningsrejser.
§ 2.
Loven kan ikke ved aftale fraviges til skade for den rejsende eller den,
der indtræder i den rejsendes krav.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte
rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF,
EU-Tidende 2015, nr. L 326, side 1.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Kapitel 2.
Definitioner
§ 3.
Ved en pakkerejse forstås i denne lov en kombination af mindst to
forskellige typer rejseydelser, jf. § 5, med henblik på den samme rejse,
hvis
1) ydelserne sammensættes af en enkelt erhvervsdrivende, inden der ind-
gås en aftale om alle ydelserne, eller
2) ydelserne, uanset om der indgås særskilte aftaler med forskellige leve-
randører af rejseydelser,
a) er købt fra et enkelt salgssted og udvalgt, inden den rejsende accepterer
at betale,
b) udbydes, sælges eller faktureres til en samlet pris,
c) annonceres til salg eller sælges under betegnelsen »pakkerejse« eller
lignende,
d) sammensættes efter indgåelsen af en aftale, hvori den erhvervsdrivende
giver den rejsende ret til at vælge blandt et udvalg af forskellige typer rej-
seydelser, eller
e) købes fra forskellige erhvervsdrivende gennem forbundne onlinebestil-
lingsprocedurer, når den rejsendes navn, betalingsoplysninger og e-
mailadresse er videregivet fra den erhvervsdrivende, med hvem den første
aftale er indgået, til andre erhvervsdrivende, og der senest 24 timer efter
bekræftelsen af bestillingen af den første rejseydelse er indgået en aftale
med sidstnævnte erhvervsdrivende.
Stk. 2.
En kombination som nævnt i stk. 1, der består af én rejseydelse, jf.
§ 5, nr. 1, litra a-c, og en eller flere turistydelser, jf. § 5, nr. 1, litra d, er
kun en pakkerejse, hvis turistydelserne udgør en væsentlig andel af kombi-
nationens værdi eller annonceres som, eller på anden måde udgør, en væ-
sentlig bestanddel af kombinationen, og er udvalgt og købt, inden leverin-
gen af rejseydelsen er påbegyndt.
§ 4.
Ved et sammensat rejsearrangement forstås i denne lov to eller flere
forskellige typer rejseydelser, jf. § 5, der købes med henblik på den samme
rejse, uden at udgøre en pakkerejse, og om hvilke der indgås særskilte afta-
ler med hver leverandør, hvis en erhvervsdrivende
1) formidler den rejsendes særskilte udvælgelse og betaling for hver rej-
seydelse under en enkelt kontakt med den erhvervsdrivendes salgssted,
eller
2
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2) på målrettet vis formidler køb af mindst én yderligere rejseydelse fra en
anden erhvervsdrivende, når aftalen med den anden erhvervsdrivende ind-
gås senest 24 timer efter bekræftelsen af bestillingen af den første rejsey-
delse.
Stk. 2.
En kombination som nævnt i stk. 1, der består af én rejseydelse, jf.
§ 5, nr. 1, litra a-c, og en eller flere turistydelser, jf. § 5, nr. 1, litra d, er
kun et sammensat rejsearrangement, hvis turistydelserne udgør en væsent-
lig andel af kombinationens værdi eller annonceres som, eller på anden
måde udgør, en væsentlig bestanddel af kombinationen.
§ 5.
I denne lov forstås ved:
1) Rejseydelse:
a) Passagerbefordring,
b) indkvartering,
c) udlejning af biler, store motorcykler eller andre motorkøretøjer, og
d) enhver anden turistydelse, der ikke er en uløselig del af en rejseydelse
som defineret i litra a-c.
2) Aftale om en pakkerejse: En aftale om en samlet pakkerejse eller, hvis
pakkerejsen leveres i henhold til særskilte aftaler, alle de aftaler, der dæk-
ker de i pakkerejsen inkluderede rejseydelser.
3) Pakkerejsens begyndelse: Påbegyndelse af levering af de rejseydelser
der er inkluderet i pakkerejsen.
4) Rejsende: Enhver person som søger at indgå en aftale inden for lovens
anvendelsesområde eller har ret til at rejse på grundlag af en aftale omfat-
tet af loven.
5) Erhvervsdrivende: Enhver fysisk eller juridisk person der handler som
led i sit erhverv, sin virksomhed, sit håndværk eller sin profession i forbin-
delse med aftaler omfattet af denne lov.
6) Rejsearrangør: En erhvervsdrivende der sammensætter og sælger pakke-
rejser eller udbyder dem til salg, eller en erhvervsdrivende der videregiver
den rejsendes oplysninger til en anden erhvervsdrivende i henhold til § 3,
stk. 1, nr. 2, litra e.
7) Formidler: En erhvervsdrivende, som ikke er rejsearrangøren, og som
udbyder eller sælger pakkerejser sammensat af en rejsearrangør.
3
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
8) Varigt medium: Ethvert middel som sætter forbrugeren eller den er-
hvervsdrivende i stand til at lagre oplysninger rettet personligt til vedkom-
mende med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode afpasset efter
oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af
de lagrede oplysninger.
9) Uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder: En situation, som den
part, der påberåber sig situationen, ikke har nogen indflydelse på, og hvis
konsekvenser ikke kunne afværges, selv hvis der var blevet truffet alle
rimelige foranstaltninger.
10) Salgssted: Ethvert fast eller mobilt detailforretningssted, et detailfor-
retningswebsted eller en lignende onlinesalgsfacilitet, telefontjenester samt
flere detailforretningswebsteder eller lignende onlinesalgsfaciliteter og
telefontjenester, der præsenteres for rejsende som en enkelt facilitet.
Kapitel 3.
Information mv.
Afgivelse af oplysninger inden aftalens indgåelse
§ 6.
Inden der indgås aftale om køb af en pakkerejse, skal den rejsende,
hvor det er relevant, have følgende oplysninger om rejseydelsernes væ-
sentligste kendetegn:
1) Rejsedestination, rejserute, varigheden af og tidspunktet for ophold
samt i givet fald antallet af inkluderede overnatninger,
2) anvendte befordringsmidler samt deres kendetegn og kategori, sted og
tidspunkt for af- og hjemrejse samt steder, hvor der gøres ophold under-
vejs, med angivelse af disse opholds varighed og transportforbindelser,
3) indkvarteringsstedets beliggenhed, væsentligste kendetegn og kategori i
henhold til destinationslandets regler,
4) inkluderede måltider,
5) besøg, udflugter eller andre ydelser, der er inkluderet i pakkerejsens
samlede pris,
6) hvis det ikke fremgår af sammenhængen, hvorvidt nogen af rejseydel-
serne leveres til den rejsende som del af en gruppe, og hvis muligt grup-
pens størrelse,
7) hvis den rejsendes nytte af andre turistydelser afhænger af en effektiv
mundtlig kommunikation, det sprog, som disse ydelser vil foregå på, og
4
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
8) om rejsen generelt er egnet for bevægelseshæmmede personer og på den
rejsendes anmodning præcise oplysninger om rejsens egnethed under hen-
syn til den rejsendes behov
Stk. 2.
Udover de i stk. 1 nævnte oplysninger, skal den rejsende have føl-
gende oplysninger:
1) Rejsearrangørens, og i givet fald formidlerens, firmanavn, adresse, tele-
fonnummer og e-mailadresse, hvis den erhvervsdrivende har en sådan,
2) den samlede pris for pakkerejsen inklusive skatter, afgifter og alle yder-
ligere gebyrer og omkostninger, eller eventuelt hvilke typer yderligere
omkostninger den rejsende typisk vil skulle betale,
3) betalingsvilkårene for rejsen,
4) det mindste antal personer der kræves, for at pakkerejsen gennemføres,
samt den frist som efter § 20, stk. 1, gælder for rejsearrangørens opsigelse
af pakkerejsen, hvis minimumantallet ikke er nået,
5) generelle oplysninger om pas- og visumkrav og oplysninger om sund-
hedsmæssige formaliteter i destinationslandet,
6) oplysninger om den rejsendes afbestillingsret efter § 15, stk. 1, og
7) oplysninger om muligheden for eller forpligtelsen til tegning af en for-
sikring, der dækker den rejsendes udgifter ved opsigelsen af aftalen eller
udgifterne til hjemtransport mv. i tilfælde af ulykke, sygdom eller død.
Stk. 3.
Den rejsende skal sammen med de i stk. 1 og 2 angivne oplysninger
have de relevante standardoplysninger via skemaerne i bilag 1, del A og B.
Hvis aftalen indgås telefonisk, skal den rejsende have de standardoplysnin-
ger, der er angivet i bilag 1, del B.
Stk. 4.
Forbrugeraftalelovens § 8, stk. 3, og § 12 finder anvendelse på pak-
kerejser, som sælges eller udbydes til rejsende.
§ 7.
Pligten til at give den rejsende oplysningerne i § 6 påhviler rejsearran-
gøren. Hvis aftalen indgås med en formidler, påhviler forpligtelsen ligele-
des formidleren.
Stk. 2.
En rejsearrangør, der videregiver oplysninger i overensstemmelse
med § 3, stk. 1, nr. 2, litra e, og den erhvervsdrivende, som har fået over-
ført oplysninger, skal, inden der indgås en aftale, give den rejsende de i §
6, stk. 1 og 2, nævnte oplysninger, i det omfang oplysningerne er relevante
for deres respektive rejseydelser. Rejsearrangøren skal samtidig give stan-
dardoplysningerne via skemaet i bilag 1, del C.
§ 8.
De oplysninger, som den rejsende modtager i medfør af § 6, stk. 1 og
stk. 2, nr. 2-4 og nr. 6, anses som en integreret del af aftalen om køb af
pakkerejsen, medmindre ændringer er meddelt den rejsende af rejsearran-
gøren eller formidleren, hvis aftalen indgås med en sådan, inden aftalen
5
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
indgås. Efter aftalens indgåelse kan de nævnte oplysninger kun ændres,
hvis parterne udtrykkeligt aftaler det.
Stk. 2.
Hvis den rejsende ikke har modtaget oplysningerne om yderligere
gebyrer og omkostninger, jf. § 6, stk. 2, nr. 2, inden aftalen om pakkerej-
sen indgås, skal den rejsende ikke betale disse gebyrer eller yderligere om-
kostninger.
Indholdet af aftaler om pakkerejser
§ 9.
Aftaler om pakkerejser skal være affattet i et almindeligt og forståeligt
sprog.
Stk. 2.
Rejsearrangøren eller formidleren skal ved indgåelsen af en aftale
om en pakkerejse eller uden unødig forsinkelse herefter give den rejsende
en kopi eller bekræftelse på aftalen på et varigt medium. Hvis aftalen er
indgået ved parternes samtidige fysiske tilstedeværelse, har den rejsende
krav på efter anmodning at få udleveret en kopi eller bekræftelse af aftalen
på papir.
Stk. 3.
Hvis en aftale om en pakkerejse er indgået uden for den erhvervs-
drivendes faste forretningssted, jf. forbrugeraftalelovens § 3, nr. 2, skal
den rejsende gives en kopi eller bekræftelse af aftalen på papir. Hvis den
rejsende samtykker hertil, kan kopien eller bekræftelsen gives på et andet
varigt medium.
§ 10.
En aftale om en pakkerejse eller en bekræftelse heraf skal angive det
fulde indhold af aftalen og omfatte alle de i § 6, stk. 1-2, nævnte oplysnin-
ger.
Stk. 2.
Udover de i stk. 1 nævnte oplysninger, skal aftalen eller bekræftel-
sen indeholde
1) oplysninger om særlige krav, som rejsearrangøren har accepteret at op-
fylde,
2) oplysninger om, at rejsearrangøren er ansvarlig for levering af alle de
rejseydelser, der er inkluderet i aftalen i overensstemmelse med § 21, og
forpligtet til at yde den rejsende bistand, hvis den pågældende er i vanske-
ligheder, jf. § 32,
3) kontaktoplysninger på Rejsegarantifonden eller en anden enhed, hvor
der er stillet garanti for refusion af den rejsendes betalinger,
4) kontaktoplysninger på rejsearrangørens lokale repræsentant, et kontakt-
punkt eller en anden tjeneste, der giver den rejsende mulighed for hurtigt
at kontakte rejsearrangøren,
6
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
5) oplysninger om, at den rejsende er forpligtet til at meddele en eventuel
mangel, som vedkommende konstaterer under leveringen af pakkerejsen,
jf. § 22,
6) oplysninger om den rejsendes ret til at overdrage aftalen til en anden
rejsende i medfør af § 16,
7) oplysninger, som muliggør direkte kontakt med en mindreårig eller en
person, der er ansvarlig for denne, hvis den mindreårige rejser uden ledsa-
gelse af en forælder eller en anden bemyndiget person, og pakkerejsen
omfatter indkvartering,
8) oplysninger om eventuelle interne klagemuligheder hos rejsearrangøren,
og
9) oplysninger om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager
i medfør af forbrugerklageloven, om et eventuelt godkendt privat tvistløs-
ningsorgan, som den erhvervsdrivende er omfattet af, og om onlineplatfor-
men, jf. forbrugerklagelovens § 3.
Stk. 3.
Hvis en pakkerejse etableres i medfør af § 3, stk. 1, nr. 2, litra e,
skal rejsearrangøren give den rejsende de i stk. 2 angivne oplysninger på et
varigt medium, så snart rejsearrangøren i medfør af § 11 er blevet oplyst
om, at den aftale, der medfører etablering af pakkerejsen, er blevet indgået.
Erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelse ved etablering af en pakkerejse
§ 11.
En erhvervsdrivende, som indgår en aftale med en rejsende, der fører
til etablering af en pakkerejse i medfør af § 3, stk. 1, nr. 2, litra e, skal op-
lyse rejsearrangøren om indgåelsen af aftalen. Den erhvervsdrivende skal
give rejsearrangøren de oplysninger, der er nødvendige for, at rejsearran-
gøren kan opfylde sine forpligtelser.
Udlevering af dokumenter inden pakkerejsens begyndelse
§ 12.
I god tid inden pakkerejsens begyndelse giver rejsearrangøren den
rejsende de nødvendige kvitteringer, værdikuponer og billetter, oplysnin-
ger om de planmæssige afrejsetidspunkter og eventuelt fristen for indtjek-
ning samt de planmæssige tidspunkter for midlertidige ophold undervejs,
transportforbindelser og ankomst.
Bevisbyrde mv.
§ 13.
De oplysninger, som skal meddeles i medfør af § 6, § 7, stk. 2, § 8,
stk. 1, og §§ 10 og 11, skal gives på en klar, forståelig og tydelig måde.
7
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
§ 14.
Det påhviler den erhvervsdrivende at godtgøre, at oplysningsforplig-
telserne i dette kapitel er opfyldt.
Kapitel 4.
Ændringer i aftalen inden pakkerejsens begyndelse
Afbestillingsret
§ 15.
Den rejsende kan afbestille en pakkerejse inden pakkerejsens begyn-
delse. Afbestiller den rejsende pakkerejsen, kan rejsearrangøren, hvis det
følger af aftalen, kræve et rimeligt, standardiseret afbestillingsgebyr, som
er fastsat under hensyn til tidspunktet for afbestillingen og pakkerejsens
karakter, eller et afbestillingsgebyr svarende til pakkerejsens pris med
fradrag af sparede omkostninger og eventuelle indtægter fra salg af de af-
bestilte rejseydelser.
Stk. 2.
Rejsearrangøren skal efter anmodning give den rejsende en begrun-
delse for afbestillingsgebyrets størrelse.
Stk. 3.
Den rejsende kan endvidere afbestille en pakkerejse inden pakkerej-
sens begyndelse, hvis der på rejsedestinationen eller i umiddelbart nærhed
heraf indtræffer uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, som væ-
sentligt berører leveringen af pakkerejsen eller befordringen af passagerer
til destinationen. I disse tilfælde har den rejsende krav på tilbagebetaling af
samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen.
Stk. 4.
Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 3 skal ske uden unødig for-
sinkelse og senest 14 dage efter den rejsendes afbestilling af pakkerejsen.
Overdragelse af pakkerejsen
§ 16.
Den rejsende kan overdrage pakkerejsen til enhver, der opfylder alle
betingelserne i aftalen, hvis den rejsende har underrettet arrangøren om
overdragelsen i rimelig tid inden pakkerejsens begyndelse på et varigt me-
dium. Er underretning givet senest syv dage inden pakkerejsens begyndel-
se, anses dette altid for rimeligt.
Stk. 2.
Overdrageren af pakkerejsen og den, som har fået overdraget pak-
kerejsen, hæfter solidarisk for betalingen af eventuelle udestående beløb
og eventuelle omkostninger, som følger af overdragelsen.
Stk. 3.
Rejsearrangøren skal forelægge overdrageren dokumentation for de
omkostninger, som er forbundet med overdragelsen. Omkostningerne må
ikke være urimelige og må ikke overstige rejsearrangørens reelle omkost-
ninger.
8
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Prisændringer
§ 17.
Rejsearrangøren kan kun forhøje den aftalte pris for pakkerejsen,
hvis forhøjelsen er en direkte følge af ændringer i
1) prisen for transport af passagerer på grund af ændringer i brændstofpri-
ser,
2) skatter, afgifter eller gebyrer for pakkerejsens rejseydelser, som er på-
lagt af en tredjepart, der ikke er direkte involveret i leveringen af pakkerej-
sen, eller
3) valutakurser, som er af betydning for pakkerejsen.
Stk. 2.
Prisforhøjelse kan kun foretages, hvis det fremgår af aftalen om
pakkerejsen, at prisen kan forhøjes eller nedsættes i tilfælde af de i stk. 1
nævnte ændringer, hvordan sådanne prisændringer beregnes, og den rej-
sende på en klar og forståelig måde på et varigt medium underrettes om
forhøjelsen samt begrundelsen for og beregningen af denne senest 20 dage
før pakkerejsens begyndelse.
Stk. 3.
Ved prisfald har rejsearrangøren ret til at fradrage omkostningerne
ved tilbagebetaling til den rejsende. Rejsearrangøren skal efter anmodning
fra den rejsende forelægge dokumentation for disse omkostninger.
Stk. 4.
Hvis prisforhøjelsen overstiger 8 pct. af pakkerejsens samlede pris,
finder § 18 anvendelse.
Arrangørens øvrige ændringer i aftalen
§ 18.
Hvis rejsearrangøren inden pakkerejsens begyndelse er nødsaget til
væsentligt at ændre et af rejseydelsernes kendetegn, jf. § 6, stk. 1, ikke kan
opfylde et særligt krav som nævnt i § 10, stk. 2, nr. 1, eller forhøjer pakke-
rejsens pris med mere end 8 pct. i medfør af § 17, kan den rejsende enten
acceptere ændringen eller hæve aftalen uden at blive pålagt gebyrer i den
anledning. Hvis aftalen hæves, har den rejsende krav på uden unødig for-
sinkelse og senest 14 dage efter ophævelsen at få tilbagebetalt samtlige
beløb, der er betalt i henhold til aftalen, samt efter omstændighederne krav
på erstatning efter §§ 28-31.
Stk. 2.
Ved ændringer i aftalen som nævnt i stk. 1, skal rejsearrangøren
uden unødig forsinkelse oplyse den rejsende klart, forståeligt og tydeligt
på et varigt medium om,
1) hvilke ændringer der foreslås og betydningen for pakkerejsens pris,
2) en rimelig frist for den rejsendes underretning af rejsearrangøren om sin
beslutning,
3) at manglende underretning af rejsearrangøren inden den i nr. 2 nævnte
frist indebærer, at den rejsende anses for at have accepteret ændringen, og
9
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
4) et eventuelt tilbud om en erstatningspakkerejse.
Stk. 3.
Hvis den rejsende accepterer de foreslåede ændringer eller accepte-
rer at deltage i en erstatningspakkerejse, og dette medfører, at pakkerejsen
får en lavere kvalitet eller værdi, har den rejsende krav på et forholdsmæs-
sigt afslag i prisen.
§ 19.
Rejsearrangøren kan inden pakkerejsens begyndelse kun foretage
ændringer i aftalen ud over det, som følger af §§ 17 og 18, uden den rej-
sendes samtykke, hvis
1) rejsearrangøren har forbeholdt sig ret hertil i aftalen,
2) ændringen er uvæsentlig, og
3) rejsearrangøren klart, forståeligt og tydeligt oplyser den rejsende om
ændringen på et varigt medium.
Rejsearrangørens opsigelse af aftalen om pakkerejsen
§ 20.
Rejsearrangøren kan opsige aftalen om en pakkerejse, hvis antallet af
personer, der har tilmeldt sig pakkerejsen, er lavere end et minimum, der
er anført i aftalen, og rejsearrangøren underretter den rejsende om opsigel-
sen inden den i aftalen anførte frist, dog ikke senere end
1) 20 dage inden pakkerejsens begyndelse, hvis rejsens varighed er over
seks dage,
2) syv dage inden pakkerejsens begyndelse, hvis rejsens varighed er mel-
lem to og seks dage, eller
3) 48 timer inden pakkerejsens begyndelse, hvis rejsens varighed er under
to dage.
Stk. 2.
Rejsearrangøren kan derudover opsige aftalen om en pakkerejse,
hvis rejsearrangøren er forhindret i at opfylde aftalen på grund af uundgåe-
lige og ekstraordinære omstændigheder, og rejsearrangøren underretter den
rejsende om opsigelsen af aftalen uden unødig forsinkelse og inden pakke-
rejsens begyndelse.
Stk. 3.
Hvis rejsearrangøren opsiger aftalen i medfør af stk. 1 eller 2, har
den rejsende krav på at få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt i hen-
hold til aftalen, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter opsigelsen.
Den rejsende har i disse tilfælde ikke krav på erstatning.
10
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Kapitel 5.
Levering af pakkerejsen
Arrangørens ansvar for levering af pakkerejsen
§ 21.
Rejsearrangøren er ansvarlig over for den rejsende for leveringen af
de rejseydelser, der er inkluderet i pakkerejsen, uanset om ydelserne skal
leveres af rejsearrangøren eller af andre rejsetjenesteydere.
Mangler ved pakkerejsen
§ 22.
Vil den rejsende påberåbe sig en mangel ved pakkerejsen, skal den
rejsende give rejsearrangøren meddelelse herom uden unødig forsinkelse
efter, at den rejsende har opdaget manglen.
§ 23.
Er pakkerejsen mangelfuld, kan den rejsende kræve, at rejsearrangø-
ren afhjælper manglen, medmindre dette er umuligt eller vil påføre rejsear-
rangøren uforholdsmæssige omkostninger under hensyn til manglens om-
fang og de berørte rejseydelsers værdi.
Stk. 2.
Kan afhjælpning ikke kræves, jf. stk. 1, har den rejsende ret til et
forholdsmæssigt afslag i prisen eller erstatning i henhold til §§ 27-31.
Stk. 3.
Kan den rejsende kræve afhjælpning efter stk.1, og afhjælper rej-
searrangøren ikke manglen inden for en rimelig frist fastsat af den rejsen-
de, kan den rejsende selv afhjælpe manglen og kræve nødvendige udgifter
til afhjælpningen refunderet. Den rejsende kan undlade at fastsætte en frist,
hvis rejsearrangøren nægter at afhjælpe manglen, eller hvis øjeblikkelig
afhjælpning er påkrævet.
§ 24.
Kan en væsentlig del af de aftalte rejseydelser ikke leveres, skal rej-
searrangøren uden udgifter for den rejsende tilbyde denne alternative rej-
seydelser af en så vidt muligt tilsvarende eller højere kvalitet end de aftal-
te.
Stk. 2.
Hvis de tilbudte alternative rejseydelser medfører, at pakkerejsen er
af en lavere kvalitet end den aftalte, har den rejsende krav på et forholds-
mæssigt afslag i prisen.
Stk. 3.
Den rejsende kan kun afslå de tilbudte alternative rejseydelser, hvis
de ikke udgør en tilsvarende ydelse i forhold til aftalen eller det tilbudte
forholdsmæssige afslag er utilstrækkeligt.
Stk. 4.
Er det umuligt at tilbyde alternative rejseydelser, eller afviser den
rejsende de tilbudte rejseydelser i medfør af stk. 3, kan den rejsende kræve
et forholdsmæssigt afslag og erstatning i henhold til §§ 27-31. Hvis pakke-
11
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
rejsen omfatter passagerbefordring, har den rejsende ret til, at rejsearran-
gøren uden unødig forsinkelse sørger for hjemtransport af den rejsende
med et transportmiddel svarende til det aftalte, uden omkostninger for den
rejsende.
§ 25.
Påvirker en mangel pakkerejsen væsentligt, og har rejsearrangøren
ikke afhjulpet den inden for en rimelig frist fastsat af den rejsende, kan den
rejsende hæve aftalen om pakkerejsen.
Stk. 2.
Hæver den rejsende aftalen, skal rejsearrangøren tilbagebetale samt-
lige beløb, der er betalt i henhold til aftalen, med fradrag af et beløb sva-
rende til den værdi, som pakkerejsen har haft for kunden.
Stk. 3.
Omfatter pakkerejsen passagerbefordring, har den rejsende ret til, at
rejsearrangøren uden unødig forsinkelse sørger for hjemtransport af den
rejsende med et transportmiddel svarende til det aftalte, uden omkostnin-
ger for den rejsende.
§ 26.
Er det på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder
umuligt at sikre den rejsendes befordring tilbage til afrejsestedet i overens-
stemmelse med aftalen, skal rejsearrangøren afholde udgifterne til nødven-
dig indkvartering af en så vidt muligt tilsvarende kategori, for en periode
på højst tre nætter, medmindre der i EU-reguleringen om passagerrettighe-
der for det relevante transportmiddel er fastsat regler om en længere ind-
kvarteringsperiode.
Stk. 2.
Rejsearrangøren kan ikke påberåbe sig uundgåelige og ekstraordi-
nære omstændigheder for at begrænse sit ansvar efter stk. 1, hvis den rele-
vante transportør ikke kan gøre sådanne omstændigheder gældende i hen-
hold til gældende EU-lovgivning.
Stk. 3.
Begrænsningen af perioden i stk. 1 gælder ikke, hvis rejsearrangø-
ren senest 48 timer før pakkerejsens begyndelse er blevet underrettet om
den rejsendes særlige behov som følge af, at den rejsende er
1) bevægelseshæmmet eller ledsager til en bevægelseshæmmet person,
2) gravid,
3) en uledsaget mindreårig, eller
4) en person, som har behov for særlig lægelig assistance.
Forholdsmæssigt afslag og erstatning
§ 27.
Den rejsende har ret til et forholdsmæssigt afslag i prisen for enhver
periode, hvor en mangel har foreligget, medmindre rejsearrangøren godt-
gør, at manglen skyldes den rejsendes egne forhold.
12
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
§ 28.
Den rejsende har krav på erstatning fra rejsearrangøren for ethvert
tab, som den rejsende lider som følge af en mangel, medmindre rejsearran-
gøren godtgør, at manglen skyldes
1) den rejsendes egne forhold,
2) en uvedkommende tredjemand og er uforudsigelig eller uundgåelig,
eller
3) uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.
Stk. 2.
Har manglen forvoldt den rejsende væsentlig ulempe, kan der under
samme betingelser som i stk. 1 tilkomme den rejsende en godtgørelse.
Stk. 3.
Erstatning og godtgørelse i medfør af denne bestemmelse skal ydes
uden unødig forsinkelse.
§ 29.
Begrænses forpligtelsen for en tjenesteyder, der udfører en rejseydel-
se, til at betale erstatning af internationale konventioner, der er bindende
for EU, finder de samme begrænsninger anvendelse på rejsearrangørens
ansvar efter § 28.
Stk. 2.
Den erstatning, som rejsearrangøren er forpligtet til at betale efter §
28, begrænses i overensstemmelse med Warszawakonventionen af 1929
angående indførelse af visse ensartede regler om international luftbefor-
dring i tilfælde, hvor denne gælder for tjenesteyderens ansvar for den man-
gelfulde del af pakkerejsen.
§ 30.
Er ansvaret for en tjenesteyder, der udfører en rejseydelse, ikke be-
grænset i internationale konventioner, kan den erstatning, som en rejsear-
rangør skal betale efter § 28, begrænses i aftalen om pakkerejsen, dog ikke
til mindre end tre gange pakkerejsens samlede pris.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på erstatning for personskade og ska-
de, som er forvoldt forsætligt eller uagtsomt.
§ 31.
Ret til erstatning eller forholdsmæssigt afslag efter denne lov har
ikke betydning for den rejsendes rettigheder efter EU-forordninger om
passagerrettigheder og erstatningsansvar ved passagertransport samt efter
internationale konventioner, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Har den rejsende opnået erstatning eller forholdsmæssigt afslag
efter de i stk. 1 nævnte forordninger og internationale konventioner, fra-
trækkes det modtagne beløb erstatningen eller det forholdsmæssige afslag
som gives efter denne lov.
Forpligtelse til at yde bistand
13
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
§ 32.
Er en rejsende i vanskeligheder, skal rejsearrangøren yde passende
bistand uden unødig forsinkelse, navnlig ved at give oplysninger om læge-
hjælp, lokale myndigheder og konsulær bistand, og ved at bistå den rejsen-
de med at foretage fjernkommunikation og arrangere alternative rejsear-
rangementer.
Stk. 2.
Skyldes vanskelighederne den rejsendes forsætlige eller uagtsomme
adfærd, er rejsearrangøren berettiget til at opkræve et rimeligt gebyr for sin
bistand. Gebyret må ikke overstige rejsearrangørens reelle omkostninger.
Formidlerens forpligtelser
§ 33.
Er pakkerejsen købt gennem en formidler, kan den rejsende rette
henvendelser vedrørende pakkerejsens levering direkte til formidleren.
Formidleren videregiver i disse tilfælde henvendelserne til rejsearrangøren
uden unødig forsinkelse.
Stk. 2.
Henvendelser, som er rettet til formidleren i medfør af stk. 1, anses i
relation til tidsfrister for at være modtaget af rejsearrangøren, når de er
kommet frem til formidleren.
§ 34.
Er rejsearrangøren etableret uden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde og formidleren etableret i et land i Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, påhviler rejsearrangørens forpligtelser i
henhold til dette kapitel formidleren, medmindre formidleren godtgør, at
rejsearrangøren overholder reglerne i dette kapitel og i rejsegarantifondslo-
vens § 20, stk. 3.
Kapitel 6.
Sammensatte rejsearrangementer
§ 35.
Inden den rejsende bliver bundet af en aftale, der fører til oprettelsen
af et sammensat rejsearrangement, giver den erhvervsdrivende, der formid-
ler det sammensatte rejsearrangement, på en klar, forståelig og tydelig må-
de den rejsende oplysninger om, at den rejsende
1) ikke er omfattet af de rettigheder, som udelukkende finder anvendelse
for pakkerejser i medfør af denne lov, og at hver tjenesteyder er eneansvar-
lig for sin egen ydelses korrekte levering ifølge aftalen, og
2) er omfattet af beskyttelse mod konkurs eller insolvens efter rejsegaranti-
fondsloven.
Stk. 2.
Den erhvervsdrivende, der formidler et sammensat rejsearrange-
ment, skal give den rejsende de i stk. 1 anførte oplysninger via det relevan-
te skema, jf. bilag 2 til loven. Er typen af det sammensatte rejsearrange-
ment ikke omfattet af nogen af skemaerne i det nævnte bilag, skal den er-
14
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
hvervsdrivende på anden vis give den rejsende de oplysninger, som er in-
deholdt i bilagene.
§ 36.
Opstår et sammensat rejsearrangement ved indgåelsen af en aftale
mellem en rejsende og en erhvervsdrivende, som ikke formidler det sam-
mensatte rejsearrangement, giver den pågældende erhvervsdrivende oplys-
ninger om indgåelsen af den relevante aftale til den erhvervsdrivende, der
formidler det sammensatte rejsearrangement.
§ 37.
Har den erhvervsdrivende, der formidler det sammensatte rejsearran-
gement, ikke opfyldt sine forpligtelser efter rejsegarantifondsloven eller
denne lovs § 35, finder §§ 15, 16 og 20 samt kapitel 5 anvendelse på de
rejseydelser som indgår i det sammensatte rejsearrangement. I så fald gæl-
der rejsearrangørens rettigheder og forpligtelser efter de nævnte bestem-
melser på tilsvarende vis for den erhvervsdrivende, der formidler det sam-
mensatte rejsearrangement.
Kapitel 7.
Almindelige bestemmelser
Ansvar for bestillingsfejl
§ 38.
En erhvervsdrivende er forpligtet til at betale erstatning til en rejsen-
de, der lider tab som følge af fejl, der skyldes tekniske mangler i den er-
hvervsdrivendes bestillingssystem.
Stk. 2.
En erhvervsdrivende, der har påtaget sig at sørge for bestillingen af
en pakkerejse eller af rejseydelser, der indgår i et sammensat rejsearrange-
ment, er forpligtet til at betale erstatning til en rejsende, hvis den rejsende
lider tab som følge af fejl, som begås i forbindelse med bestillingen.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis fejlen kan tilskrives den
rejsende selv eller skyldes uundgåelige og ekstraordinære omstændighe-
der.
Regres
§ 39.
Har en rejsearrangør eller en formidler omfattet af § 34 betalt erstat-
ning, givet forholdsmæssigt afslag eller opfyldt andre forpligtelser, som
påhviler dem i medfør af denne lov, indtræder den pågældende i den rej-
sendes eventuelle krav mod andre, som på andet grundlag end denne lov er
ansvarlige for den begivenhed, som gav anledning til erstatningen, det for-
holdsmæssige afslag eller de øvrige forpligtelser.
15
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Stk. 2.
Rejsearrangørens eller formidlerens krav efter stk. 1 kan nedsættes
eller bortfalde, hvis den pågældende har medvirket til begivenhedens ind-
træden.
Forbrugeraftalelovens anvendelse på rejsende
§ 40.
Forbrugeraftalelovens §§ 30 og 31 finder anvendelse på rejsende, jf.
§ 5, nr. 4, som ikke er forbrugere, i forbindelse med indgåelse af aftaler om
pakkerejser, jf. § 3.
Kapitel 8.
Straf
§ 41.
Overtrædelse af §§ 6, 10 og 12 straffes med bøde. Det samme gælder
grov eller oftere gentagen overtrædelse af § 9 og § 18, stk. 2.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 9.
Ikrafttræden mv.
§ 42.
Loven træder i kraft 1. juli 2018.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på aftaler indgået inden lovens ikraft-
træden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Lov nr. 472 af 30. juni 1993 ophæves.
§ 43.
I lov nr. 1457 af 17. december 2013 om forbrugeraftaler foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 7, stk. 2, nr. 5,
ændres: »som er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om pak-
kerejser« til: »om pakkerejser, jf. § 3 i lov om pakkerejser og sammensatte
rejsearrangementer«.
§ 44.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
16
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
1777746_0017.png
Bilag 1
Del A
Standardoplysningsskema for aftaler om pakkerejser, hvor anvendel-
sen af hyperlinks er muligt
Den kombination af rejseydelser, du tilbydes, er en pakkerejse, jf. direktiv
(EU) 2015/2302.
Du er derfor omfattet af alle EU-rettigheder for pakkerejser. Virksomhed
XY/virksomhederne XY er fuldt ansvarlig(e) for den korrekte levering af
den samlede pakkerejse.
Virksomhed XY/Virksomhederne XY har desuden oprettet lovpligtig be-
skyttelse til at refundere dine betalinger og, hvis pakkerejsen omfatter
transport, sikre din hjemtransport i tilfælde af, at den/de går konkurs eller
bliver insolvent(e).
Flere oplysninger om centrale rettigheder efter direktiv (EU) 2015/2302
[gives i form af et hyperlink].
Ved at klikke på hyperlinket modtager den rejsende følgende oplysninger:
Centrale rettigheder efter direktiv (EU) 2015/2302
—Rejsende vil modtage alle vigtige oplysninger om pakkerejsen, inden
aftalen om pakkerejsen indgås.
—Der er altid mindst én erhvervsdrivende, som er ansvarlig for den kor-
rekte levering af alle de rejseydelser, der er inkluderet i aftalen.
—Rejsende får udleveret et nødtelefonnummer eller oplysninger om et
kontaktpunkt, hvor de kan komme i kontakt med rejsearrangøren eller
rejsebureauet.
—Rejsende kan overføre pakkerejsen til en anden person, med rimeligt
varsel og eventuelt mod betaling af yderligere omkostninger.
—Pakkerejsens pris kan kun øges, hvis særlige omkostninger stiger (f.eks.
brændstofpriser), og hvis det udtrykkeligt er fastsat i aftalen, og under
ingen omstændigheder senere end 20 dage inden pakkerejsens begyn-
delse. Hvis prisstigningen overstiger 8 % af pakkerejsens pris, kan den
rejsende opsige aftalen. Hvis rejsearrangøren forbeholder sig ret til en
prisstigning, har den rejsende ret til en prisnedsættelse, hvis de relevan-
te omkostninger falder.
—Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af et opsigelsesgebyr og få
fuld refusion af alle betalinger, hvis nogen af pakkerejsens væsentlige
elementer, bortset fra prisen, ændres væsentligt. Hvis den erhvervsdri-
17
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
vende, der er ansvarlig for pakkerejsen, aflyser pakkerejsen inden pak-
kerejsens begyndelse, har de rejsende efter omstændighederne ret til re-
fusion og erstatning.
—Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af et opsigelsesgebyr inden
pakkerejsens begyndelse i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder,
f.eks. hvis der er alvorlige sikkerhedsproblemer på destinationen, som
sandsynligvis kan påvirke pakkerejsen.
—Rejsende kan endvidere til enhver tid inden pakkerejsens begyndelse
opsige aftalen mod betaling af et passende og begrundet opsigelsesge-
byr.
—Hvis væsentlige elementer af pakkerejsen efter pakkerejsens begyndel-
se ikke kan leveres som aftalt, skal der tilbydes den rejsende passende
alternative arrangementer uden yderligere udgifter. Rejsende kan opsi-
ge aftalen uden betaling af opsigelsesgebyr, hvis tjenesteydelser ikke
udføres i overensstemmelse med aftalen, og dette væsentligt berører
leveringen af pakkerejsen, og rejsearrangøren undlader at afhjælpe pro-
blemet.
—Rejsende har også ret til en prisnedsættelse og/eller erstatning, hvis
rejseydelserne ikke leveres eller leveres mangelfuldt.
—Rejsearrangøren skal yde bistand, hvis den rejsende er i vanskeligheder.
—Hvis rejsearrangøren eller i nogle medlemsstater formidleren går kon-
kurs eller bliver insolvent, refunderes betalingerne. Hvis rejsearrangø-
ren eller i givet fald formidleren går konkurs eller bliver insolvent efter
pakkerejsens begyndelse, og hvis pakkerejsen omfatter befordring, er
de rejsendes hjemtransport sikret. XY har oprettet beskyttelse mod kon-
kurs eller insolvens hos YZ [den enhed, der er ansvarlig for beskyttelse
mod konkurs og insolvens, f.eks. en garantifond eller et forsikringssel-
skab]. Rejsende kan henvende sig til denne enhed eller i givet fald den-
ne kompetente myndighed (kontaktoplysninger, herunder navn, fysisk
adresse, e-mailadresse og telefonnummer), hvis de nægtes ydelser som
følge af XY's konkurs eller insolvens.
Direktiv (EU) 2015/2302 som gennemført i national ret [LINK]
18
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
1777746_0019.png
Del B
Standardoplysningsskema for aftaler om pakkerejser for andre tilfæl-
de end dem, der er omfattet af del A
Den kombination af rejseydelser, du tilbydes, er en pakkerejse, jf. direktiv
(EU) 2015/2302.
Du er derfor omfattet af alle EU-rettigheder for pakkerejser. Virksomhed
XY/virksomhederne XY er fuldt ansvarlig(e) for den korrekte levering af
den samlede pakkerejse.
Virksomhed XY/virksomhederne XY har desuden oprettet lovpligtig be-
skyttelse til at refundere dine betalinger og, hvis pakkerejsen omfatter
transport, sikre din hjemtransport i tilfælde af, at den/de går konkurs eller
bliver insolvent(e).
Centrale rettigheder efter direktiv (EU) 2015/2302
—Rejsende vil modtage alle vigtige oplysninger om pakkerejsen, inden
aftalen om pakkerejsen indgås.
—Der er altid mindst én erhvervsdrivende, som er ansvarlig for den kor-
rekte levering af alle de rejseydelser, der er inkluderet i aftalen.
—Rejsende får udleveret et nødtelefonnummer eller oplysninger om et
kontaktpunkt, hvor de kan komme i kontakt med rejsearrangøren eller
rejsebureauet.
—Rejsende kan overføre pakkerejsen til en anden person, med rimeligt
varsel og eventuelt mod betaling af yderligere omkostninger.
—Pakkerejsens pris kan kun øges, hvis særlige omkostninger stiger (f.eks.
brændstofpriser), og hvis det udtrykkeligt er fastsat i aftalen, og under
ingen omstændigheder senere end 20 dage inden pakkerejsens begyndel-
se. Hvis prisstigningen overstiger 8 % af pakkerejsens pris, kan den rej-
sende opsige aftalen. Hvis rejsearrangøren forbeholder sig ret til en pris-
stigning, har den rejsende ret til en prisnedsættelse, hvis de relevante
omkostninger falder.
—Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af et opsigelsesgebyr og få
fuld refusion af alle betalinger, hvis nogen af pakkerejsens væsentlige
elementer, bortset fra prisen, ændres væsentligt. Hvis den erhvervsdri-
vende, der er ansvarlig for pakkerejsen, aflyser pakkerejsen inden pak-
kerejsens begyndelse, har de rejsende efter omstændighederne ret til
refusion og erstatning.
—Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af et opsigelsesgebyr inden
pakkerejsens begyndelse i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder,
f.eks. hvis der er alvorlige sikkerhedsproblemer på destinationen, som
19
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
sandsynligvis kan påvirke pakkerejsen.
—Rejsende kan endvidere til enhver tid inden pakkerejsens begyndelse
opsige aftalen mod betaling af et passende og begrundet opsigelsesge-
byr.
—Hvis væsentlige elementer af pakkerejsen efter pakkerejsens begyndelse
ikke kan leveres som aftalt, skal der tilbydes den rejsende passende al-
ternative arrangementer uden yderligere udgifter. Rejsende kan opsige
aftalen uden betaling af opsigelsesgebyr, hvis tjenesteydelser ikke udfø-
res i overensstemmelse med aftalen, og dette væsentligt berører leverin-
gen af pakkerejsen, og rejsearrangøren undlader at afhjælpe problemet.
—Rejsende har ret til en prisnedsættelse og/eller erstatning, hvis rejseydel-
serne ikke leveres eller leveres mangelfuldt.
—Rejsearrangøren skal yde bistand, hvis den rejsende er i vanskeligheder.
—Hvis rejsearrangøren eller i nogle medlemsstater formidleren går kon-
kurs eller bliver insolvent, refunderes betalingerne. Hvis rejsearrangøren
eller i givet fald formidleren går konkurs eller bliver insolvent efter pak-
kerejsens begyndelse, og hvis pakkerejsen omfatter befordring, er de
rejsendes hjemtransport sikret. XY har oprettet beskyttelse mod konkurs
eller insolvens hos YZ [den enhed, der er ansvarlig for beskyttelse mod
konkurs og insolvens, f.eks. en garantifond eller et forsikringsselskab].
Rejsende kan henvende sig til denne enhed eller i givet fald denne kom-
petente myndighed (kontaktoplysninger, herunder navn, fysisk adresse,
e-mailadresse og telefonnummer), hvis de nægtes ydelser som følge af
XY's konkurs eller insolvens.
[Websted, hvor direktiv (EU) 2015/2302, som gennemført i national ret,
kan findes.]
20
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
1777746_0021.png
Del C
Standardoplysningsskema for tilfælde, hvor rejsearrangøren videregi-
ver oplysninger til en anden erhvervsdrivende i overensstemmelse
med artikel 3, nr. 2), litra b), nr. v)
Hvis du indgår en aftale med virksomhed AB senest 24 timer efter at have
modtaget bestillingsbekræftelsen fra virksomhed XY, udgør den rejseydel-
se, der leveres af XY og AB, en pakkerejse, jf. direktiv (EU) 2015/2302.
Du er derfor omfattet af alle EU-rettigheder for pakkerejser. Virksomheden
XY er fuldt ansvarlig for den korrekte levering af den samlede pakkerejse.
Virksomhed XY har desuden oprettet lovpligtig beskyttelse til at refundere
dine betalinger og, hvis pakkerejsen omfatter transport, sikre din hjem-
transport i tilfælde af, at den går konkurs eller bliver insolvent.
Flere oplysninger om centrale rettigheder efter direktiv (EU) 2015/2302
[gives i form af et hyperlink].
Ved at klikke på hyperlinket modtager den rejsende følgende oplysninger:
Centrale rettigheder efter direktiv (EU) 2015/2302
—Rejsende vil modtage alle vigtige oplysninger om pakkerejsen inden
indgåelse af aftalen om rejsen.
—Der er altid mindst én erhvervsdrivende, som er ansvarlig for den kor-
rekte levering af alle de rejseydelser, der er inkluderet i aftalen.
—Rejsende får udleveret et nødtelefonnummer eller oplysninger om et
kontaktpunkt, hvor de kan komme i kontakt med rejsearrangøren eller
rejsebureauet.
—Rejsende kan overføre pakkerejsen til en anden person, med rimeligt
varsel og eventuelt mod betaling af yderligere omkostninger.
—Pakkerejsens pris kan kun øges, hvis særlige omkostninger stiger (f.eks.
brændstofpriser), og hvis det udtrykkeligt er fastsat i aftalen, og under
ingen omstændigheder senere end 20 dage inden pakkerejsens begyn-
delse. Hvis prisstigningen overstiger 8 % af pakkerejsens pris, kan den
rejsende opsige aftalen. Hvis rejsearrangøren forbeholder sig ret til en
prisstigning, har den rejsende ret til en prisnedsættelse, hvis de relevan-
te omkostninger falder.
—Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af et opsigelsesgebyr og få
fuld refusion af alle betalinger, hvis nogen af pakkerejsens væsentlige
elementer, bortset fra prisen, ændres væsentligt. Hvis den erhvervsdri-
vende, der er ansvarlig for pakkerejsen, aflyser pakkerejsen inden pak-
kerejsens begyndelse, har de rejsende efter omstændighederne ret til
refusion og erstatning.
21
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
—Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af et opsigelsesgebyr inden
pakkerejsens begyndelse i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder,
f.eks. hvis der er alvorlige sikkerhedsproblemer på destinationen, som
sandsynligvis kan påvirke pakkerejsen.
—Rejsende kan endvidere til enhver tid inden pakkerejsens begyndelse
opsige aftalen mod betaling af et passende og begrundet opsigelsesge-
byr.
—Hvis væsentlige elementer af pakkerejsen efter pakkerejsens begyndel-
se ikke kan leveres som aftalt, skal der tilbydes den rejsende passende
alternative arrangementer uden yderligere udgifter. Rejsende kan opsi-
ge aftalen uden betaling af opsigelsesgebyr, hvis tjenesteydelser ikke
udføres i overensstemmelse med aftalen, og dette væsentligt berører
leveringen af pakkerejsen, og rejsearrangøren undlader at afhjælpe pro-
blemet.
—Rejsende har også ret til en prisnedsættelse og/eller erstatning, hvis
rejseydelserne ikke leveres eller leveres mangelfuldt.
—Rejsearrangøren skal yde bistand, hvis den rejsende er i vanskeligheder.
—Hvis rejsearrangøren eller i nogle medlemsstater formidleren går kon-
kurs eller bliver insolvent, refunderes betalingerne. Hvis rejsearrangø-
ren eller i givet fald formidleren går konkurs eller bliver insolvent efter
pakkerejsens begyndelse, og hvis pakkerejsen omfatter befordring, er
de rejsendes hjemtransport sikret. XY har oprettet beskyttelse mod kon-
kurs eller insolvens hos YZ [den enhed, der er ansvarlig for beskyttelse
mod konkurs og insolvens, f.eks. en garantifond eller et forsikringssel-
skab]. Rejsende kan henvende sig til denne enhed eller i givet fald den-
ne kompetente myndighed (kontaktoplysninger, herunder navn, fysisk
adresse, e-mailadresse og telefonnummer), hvis de nægtes ydelser som
følge af XY's konkurs eller insolvens.
Direktiv (EU) 2015/2302 som gennemført i national ret [LINK]
22
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
1777746_0023.png
Bilag 2
Del A
Standardoplysningsskema for tilfælde, hvor den erhvervsdrivende,
der formidler et online sammensat rejsearrangement, jf. § 4, stk. 1, nr.
1, er en transportør, der sælger en returbillet
Hvis du efter at have valgt og betalt for en rejseydelse bestiller yderligere
rejseydelser til din rejse eller ferie gennem vores virksomhed/XY, er du
IKKE omfattet af rettighederne gældende for pakkerejser efter direktiv
(EU) 2015/2302.
Vores virksomhed/XY er derfor ikke ansvarlig for korrekt levering af disse
yderligere rejseydelser. Ret henvendelse til den relevante tjenesteyder i
tilfælde af problemer.
Hvis du bestiller yderligere rejseydelser under samme besøg på vores virk-
somheds/XY's bestillingswebsted, bliver rejseydelserne dog en del af et
sammensat rejsearrangement. I så fald har XY som krævet efter EU-retten
oprettet beskyttelse til at refundere dine betalinger til XY for ydelser, der
ikke leveres som følge af XY's konkurs eller insolvens, og, om nødvendigt,
for din hjemtransport. Bemærk: Dette sikrer ikke refusion i tilfælde af den
relevante tjenesteyders konkurs eller insolvens.
Flere oplysninger om beskyttelse mod konkurs eller insolvens [gives i form
af et hyperlink]
Ved at klikke på hyperlinket modtager den rejsende følgende oplysninger:
XY har oprettet beskyttelse mod konkurs eller insolvens hos YZ. [den en-
hed, der er ansvarlig for beskyttelse mod konkurs og insolvens, f.eks. en
garantifond eller et forsikringsselskab].
Rejsende kan henvende sig til denne enhed eller i givet fald denne kompe-
tente myndighed (kontaktoplysninger, herunder navn, fysisk adresse, e-
mailadresse og telefonnummer), hvis de nægtes rejseydelser som følge af
XY's konkurs eller insolvens.
Bemærk: Denne beskyttelse mod konkurs eller insolvens dækker ikke afta-
ler med andre parter end XY, der kan udføres uanset XY's konkurs eller
insolvens.
Direktiv (EU) 2015/2302 som gennemført i national ret
[LINK]
23
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
1777746_0024.png
Del B
Standardoplysningsskema for tilfælde, hvor den erhvervsdrivende,
der formidler et online sammensat rejsearrangement, jf. § 4, stk. 1, nr.
1, er en anden erhvervsdrivende end en transportør, der sælger en
returbillet
Hvis du efter at have valgt og betalt for en rejseydelse bestiller yderligere
rejseydelser til din rejse eller ferie gennem vores virksomhed/XY, er du
IKKE omfattet af rettighederne gældende for pakkerejser efter direktiv
(EU) 2015/2302.
Vores virksomhed/XY er derfor ikke ansvarlig for korrekt levering af de
individuelle rejseydelser. Ret henvendelse til den relevante tjenesteyder i
tilfælde af problemer.
Hvis du bestiller yderligere rejseydelser under samme besøg på vores virk-
somheds/XY's bestillingswebsted, bliver rejseydelserne dog en del af et
sammensat rejsearrangement. I så fald har XY som krævet efter EU-retten
oprettet beskyttelse til at refundere dine betalinger til XY for ydelser, der
ikke leveres som følge af XY's konkurs eller insolvens. Bemærk, at dette
ikke sikrer refusion i tilfælde af den relevante tjenesteyders konkurs eller
insolvens.
Flere oplysninger om beskyttelse mod konkurs eller insolvens [gives i form
af et hyperlink]
Ved at klikke på hyperlinket modtager den rejsende følgende oplysninger:
XY har oprettet beskyttelse mod konkurs eller insolvens hos YZ. [den en-
hed, der er ansvarlig for beskyttelse mod konkurs og insolvens, f.eks. en
garantifond eller et forsikringsselskab].
Rejsende kan henvende sig til denne enhed eller i givet fald denne kompe-
tente myndighed (kontaktoplysninger, herunder navn, fysisk adresse, e-
mailadresse og telefonnummer), hvis de nægtes ydelser som følge af XY's
konkurs eller insolvens.
Bemærk: Denne beskyttelse mod konkurs eller insolvens dækker ikke afta-
ler med andre parter end XY, der kan udføres uanset XY's konkurs eller
insolvens.
Direktiv (EU) 2015/2302 som gennemført i national ret
[LINK]
24
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
1777746_0025.png
Del C
Standardoplysningsskema i tilfælde af sammensatte rejsearrangemen-
ter, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, hvor aftalerne indgås, mens den erhvervsdri-
vende (bortset fra en transportør, der sælger en returbillet) og den
rejsende samtidig er fysisk til stede
Hvis du efter at have valgt og betalt for en rejseydelse bestiller yderligere
rejseydelser til din rejse eller ferie gennem vores virksomhed/XY, er du
IKKE omfattet af rettighederne gældende for pakkerejser efter direktiv
(EU) 2015/2302.
Vores virksomhed/XY er derfor ikke ansvarlig for korrekt levering af de
individuelle rejseydelser. Ret henvendelse til den relevante tjenesteyder i
tilfælde af problemer.
Hvis du bestiller yderligere rejseydelser under samme besøg på eller kon-
takt med vores virksomhed/XY, bliver rejseydelserne dog en del af et sam-
mensat rejsearrangement. I så fald har XY som krævet efter EU-retten op-
rettet beskyttelse til at refundere dine betalinger til XY for ydelser, der ikke
leveres som følge af XY's konkurs eller insolvens. Bemærk, at dette ikke
sikrer refusion i tilfælde af den relevante tjenesteyders konkurs eller insol-
vens.
XY har oprettet beskyttelse mod konkurs eller insolvens hos YZ [den en-
hed, der er ansvarlig for beskyttelse mod konkurs og insolvens, f.eks. en
garantifond eller et forsikringsselskab].
Rejsende kan henvende sig til denne enhed eller i givet fald denne kompe-
tente myndighed (kontaktoplysninger, herunder navn, fysisk adresse, e-
mailadresse og telefonnummer), hvis de nægtes ydelser som følge af XY's
konkurs eller insolvens.
Bemærk: Denne beskyttelse mod konkurs eller insolvens dækker ikke afta-
ler med andre parter end XY, der kan udføres uanset XY's konkurs eller
insolvens.
[Websted, hvor direktiv (EU) 2015/2302, som gennemført i national ret,
kan findes.]
25
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
1777746_0026.png
Del D
Standardoplysningsskema for tilfælde, hvor den erhvervsdrivende,
der formidler et online sammensat rejsearrangement, jf. § 4, stk. 1, nr.
2, er en transportør, der sælger en returbillet
Hvis du bestiller yderligere rejseydelser til din rejse eller ferie via dette
link/disse links, er du IKKE omfattet af rettighederne gældende for pakke-
rejser efter direktiv (EU) 2015/2302.
Vores virksomhed/XY er derfor ikke ansvarlig for korrekt levering af disse
yderligere rejseydelser. Ret henvendelse til den relevante tjenesteyder i
tilfælde af problemer.
Hvis du bestiller yderligere rejseydelser via dette link/disse links senest 24
timer efter modtagelse af bestillingsbekræftelsen fra vores virksomhed/XY,
bliver disse rejseydelser dog en del af et sammensat rejsearrangement. I så
fald har XY som krævet efter EU-retten oprettet beskyttelse til at refundere
dine betalinger til XY for ydelser, der ikke leveres som følge af XY's kon-
kurs eller insolvens, og, om nødvendigt, din hjemtransport. Bemærk, at
dette ikke sikrer refusion i tilfælde af den relevante tjenesteyders konkurs
eller insolvens.
Flere oplysninger om beskyttelse mod konkurs eller insolvens [gives i form
af et hyperlink]
Ved at klikke på hyperlinket modtager den rejsende følgende oplysninger:
XY har oprettet beskyttelse mod konkurs eller insolvens hos YZ [den en-
hed, der er ansvarlig for beskyttelse mod konkurs og insolvens, f.eks. en
garantifond eller et forsikringsselskab].
Rejsende kan henvende sig til denne enhed eller i givet fald denne kompe-
tente myndighed (kontaktoplysninger, herunder navn, fysisk adresse, e-
mailadresse og telefonnummer), hvis de nægtes ydelser som følge af XY's
konkurs eller insolvens.
Bemærk: Denne beskyttelse mod konkurs eller insolvens dækker ikke afta-
ler med andre parter end XY, der kan udføres uanset XY's konkurs eller
insolvens.
Direktiv (EU) 2015/2302 som gennemført i national ret
[LINK]
26
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
1777746_0027.png
Del E
Standardoplysningsskema for tilfælde, hvor den erhvervsdrivende,
som formidler et online sammensat rejsearrangement, jf. § 4, stk. 1,
nr. 2, er en anden erhvervsdrivende end en transportør, der sælger en
returbillet
Hvis du bestiller yderligere rejseydelser til din rejse eller ferie via dette
link/disse links, er du IKKE omfattet af rettighederne gældende for pakke-
rejser efter direktiv (EU) 2015/2302.
Vores virksomhed XY er derfor ikke ansvarlig for korrekt levering af disse
yderligere rejseydelser. Ret henvendelse til den relevante tjenesteyder i
tilfælde af problemer.
Hvis du bestiller yderligere rejseydelser via dette link/disse links senest 24
timer efter modtagelse af bestillingsbekræftelsen fra vores virksomhed/XY,
bliver disse rejseydelser dog en del af et sammensat rejsearrangement. I så
fald har XY som krævet efter EU-retten oprettet beskyttelse til at refundere
dine betalinger til XY for ydelser, der ikke leveres som følge af XY's kon-
kurs eller insolvens. Bemærk, at dette ikke sikrer refusion i tilfælde af den
relevante tjenesteyders konkurs eller insolvens.
Flere oplysninger om beskyttelse mod konkurs eller insolvens [gives i form
af et hyperlink]
Ved at klikke på hyperlinket modtager den rejsende følgende oplysninger:
XY har oprettet beskyttelse mod konkurs eller insolvens hos YZ [den en-
hed, der er ansvarlig for beskyttelse mod konkurs og insolvens, f.eks. en
garantifond eller et forsikringsselskab].
Rejsende kan henvende sig til denne enhed eller i givet fald denne kompe-
tente myndighed (kontaktoplysninger, herunder navn, fysisk adresse, e-
mailadresse og telefonnummer), hvis de nægtes ydelser som følge af XY's
konkurs eller insolvens.
Bemærk: Denne beskyttelse mod konkurs eller insolvens dækker ikke afta-
ler med andre parter end XY, der kan udføres uanset XY's konkurs eller
insolvens.
Direktiv (EU) 2015/2302 som gennemført i national ret
[LINK]
27
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Lovforslaget
2.1.
Anvendelsesområde og harmoniseringsniveau
Direktivets artikel 1, 2 og 4
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.2.
Definitioner
Direktivets artikel 3
Gældende ret
Definitionen af en pakkerejse
Definitionen af arrangør og formidler
Definitionen af kunde
2.2.1.
2.2.2.
2.2.2.1.
2.2.2.2.
2.2.2.3.
2.2.3.
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Definition af en pakkerejse
Definition af sammensatte rejsearrangementer
Definition af rejseydelser
Definition af aftale om en pakkerejse
Definition af pakkerejsens begyndelse
Definition af rejsende
Definition af erhvervsdrivende
Definition af rejsearrangør
Definition af formidler
2.2.3.1.
2.2.3.2.
2.2.3.3.
2.2.3.4.
2.2.3.5.
2.2.3.6.
2.2.3.7.
2.2.3.8.
2.2.3.9.
2.2.3.10. Definition af etablering
2.2.3.11. Definition af varigt medium
2.2.3.12. Definition af uundgåelige og ekstraordinære omstæn-
digheder
2.2.3.13. Definition af mangel
28
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.2.3.14. Definition af mindreårig
2.2.3.15. Definition af salgssted
2.2.3.16. Definition af hjemtransport
2.3.
Oplysningsforpligtelser forud for aftaleindgåelsen samt indgåel-
se af aftalen om en pakkerejse
2.3.1.
2.3.2.
2.3.3.
Direktivets artikel 5 og 6
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Artikel 5, stk. 1
Artikel 5, stk. 1, litra a
Artikel 5, stk. 1, litra b
Artikel 5, stk. 1, litra c
Artikel 5, stk. 1, litra d
Artikel 5, stk. 1, litra e
Artikel 5, stk. 1, litra f
Artikel 5, stk. 1, litra g
Artikel 5, stk. 1, litra h
2.3.3.1.
2.3.3.2.
2.3.3.3.
2.3.3.4.
2.3.3.5.
2.3.3.6.
2.3.3.7.
2.3.3.8.
2.3.3.9.
2.3.3.10. Artikel 5, stk. 2
2.3.3.11. Artikel 5, stk. 3
2.3.3.12. Artikel 6, stk. 1
2.3.3.13. Artikel 6, stk. 2
2.4.
Indholdet af aftaler om pakkerejser mv.
Direktivets artikel 7 og 8
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Artikel 7, stk. 1
Artikel 7, stk. 2
Artikel 7, stk. 3
Artikel 7, stk. 4
Artikel 7, stk. 5
Artikel 8
2.4.1.
2.4.2.
2.4.3.
2.4.3.1.
2.4.3.2.
2.4.3.3.
2.4.3.4.
2.4.3.5.
2.4.3.6.
2.5.
Ret til overdragelse af pakkerejsen
29
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.5.1.
2.5.2.
2.5.3.
2.6.
Direktivets artikel 9
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Ændring af prisen på pakkerejsen
Direktivets artikel 10
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.6.1.
2.6.2.
2.6.3.
2.7.
Ændring af andre vilkår i aftalen om pakkerejsen
Direktivets artikel 11
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.7.1.
2.7.2.
2.7.3.
2.8. Afbestillingsret for den rejsende og opsigelsesret for rejsearran-
gøren
2.8.1.
2.8.2.
2.8.3.
2.9.
Direktivets artikel 12
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Ansvar for levering af pakkerejsen
Direktivets artikel 13
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.9.1.
2.9.2.
2.9.3.
2.10. Forholdsmæssigt afslag og erstatning
2.10.1.
2.10.2.
2.10.3.
ning
Direktivets artikel 14
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udform-
2.11. Mulighed for at kontakte rejsearrangøren gennem formidleren
2.11.1.
2.11.2.
2.11.3.
ning
Direktivets artikel 15
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udform-
2.12. Rejsearrangørens forpligtelse til at yde bistand
2.12.1.
2.12.2.
Direktivets artikel 16
Gældende ret
30
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.12.3.
ning
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udform-
2.13. Sammensatte rejsearrangementer
2.13.1.
2.13.2.
2.13.3.
ning
Direktivets artikel 19
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udform-
2.14. Særlige forpligtelser for formidleren, når rejsearrangøren er
etableret uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
2.14.1.
2.14.2.
2.14.3.
ning
Direktivets artikel 20
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udform-
2.15. Ansvar for fejl i forbindelse med bestillingen
2.15.1.
2.15.2.
2.15.3.
Direktivets artikel 21
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.16. Rejsearrangørers og formidleres regresret
2.16.1.
2.16.2.
2.16.3.
ning
Direktivets artikel 22
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udform-
2.17. Direktivets ufravigelighed
2.17.1.
2.17.2.
2.17.3.
ning
Direktivets artikel 23
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udform-
2.18. Ændringer i forbrugerrettighedsdirektivet og konsekvenser heraf
2.18.1.
2.18.2.
2.18.3.
ning
Direktivets artikel 27
Gældende ret
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udform-
2.19. Valgmuligheder ved gennemførelse af direktivet
31
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.19.1.
Fortrydelsesret for aftaler indgået uden for fast forret-
ningssted
2.19.2.
3.
Formidleransvar for levering af pakkerejsen
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
5.
6.
7.
8.
9.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Sammenfattende skema
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om om pakkerejser og
sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr.
2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om
ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (pakkerejsedirektivet). Direkti-
vet, der er optrykt som bilag 1 til lovforslaget, skal være gennemført i na-
tional lovgivning senest den 1. januar 2018, og reglerne, der følger heraf,
skal finde anvendelse fra den 1. juli 2018.
Det nye pakkerejsedirektiv afløser Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni
1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure, som er gennem-
ført i dansk ret ved lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser (pakkerej-
seloven).
Pakkerejsedirektivet har til formål at harmonisere visse aspekter af med-
lemsstaternes regulering af aftaler, der indgås mellem rejsende og er-
hvervsdrivende om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, med
henblik på at fremme det indre markeds funktion og opnå et højt forbru-
gerbeskyttelsesniveau.
Pakkerejsedirektivet indeholder i kapitel I bl.a. afgrænsningen af direkti-
vets anvendelsesområde og en række centrale definitioner. Direktivets
kapitel II indeholder en række oplysningsforpligtelser, som arrangøren og
32
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
formidleren af en pakkerejse skal overholde inden og i forbindelse med af-
talens indgåelse. Direktivets kapitel III indeholder regler om rejsearrangø-
rens og den rejsendes ret til at foretage ændringer i aftalen inden pakkerej-
sens begyndelse, bl.a. en ret for den rejsende til at opsige aftalen om pak-
kerejsen. Direktivets kapitel IV regulerer leveringen af pakkerejsen og
rejsearrangørens forpligtelser i forbindelse hermed. Direktivets kapitel V
vedrører beskyttelse mod konkurs og insolvens. Disse emner reguleres i
rejsegarantifondsloven, som hører under Erhvervsministeriets ressort. Ka-
pitel VI indeholder særlige regler om sammensatte rejsearrangementer,
som er en ny type af rejser, der er omfattet af direktivet, i forhold til det
tidligere pakkerejsedirektiv. Kapitel VII indeholder en række almindelige
bestemmelser om bl.a. formidlere, som er etableret uden for EØS, samt om
direktivets fravigelighed. Direktivets kapitel VIII indeholder bestemmelser
om bl.a. direktivets ikrafttrædelsestidspunkt.
Pakkerejsedirektivet er i modsætning til det tidligere pakkerejsedirektiv et
totalharmoniseringsdirektiv. Der vil derfor som udgangspunkt ikke inden
for det område, som direktivet regulerer, kunne indføres eller opretholdes
andre regler end dem, der følger af direktivet. På enkelte områder giver
direktivet dog adgang til, at medlemsstaterne inden for det område, som
direktivet regulerer, opretholder eller indfører regler, der afviger fra direk-
tivet. Disse valgmuligheder foreslås ikke udnyttet.
I lyset af det nye pakkerejsedirektiv foreslås der affattet en ny hovedlov
om pakkerejser. Hovedpunkterne i lovforslaget i forhold til den gældende
pakkerejselov er en udvidelse af pakkerejsebegrebet, således at flere rejser
bliver omfattet af loven. Endvidere introduceres en ny type rejser – sam-
mensatte rejsearrangementer – der som udgangspunkt ikke er omfattet af
de generelle regler om pakkerejser, men hvor sælgeren af et sådant sam-
mensat rejsearrangement bliver pålagt bl.a. en oplysningsforpligtelse. Hvis
sælgeren af et sammensat rejsearrangement ikke overholder sine forpligtel-
ser efter lovforslaget, finder en del af de bestemmelser, der vedrører pak-
kerejser, tillige anvendelse på det sammensatte rejsearrangement.
Ud over ovenstående større ændringer af anvendelsesområdet, er lovforsla-
get i vidt omfang en videreførelse af de overordnede punkter i den gælden-
de retstilstand.
Direktivet er dog væsentligt mere detaljeret udformet end det tidligere pak-
kerejsedirektiv fra 1990. På den baggrund har Justitsministeriet fundet det
mest hensigtsmæssigt at gennemføre direktivet ved en ny hovedlov.
33
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Direktivets kapitel V om beskyttelse mod konkurs og insolvens gennemfø-
res ved en ændring af rejsegarantifondsloven, jf. det samtidigt fremsatte
lovforslag L [XX].
2. Lovforslaget
2.1. Anvendelsesområde og harmoniseringsniveau
2.1.1. Direktivets artikel 1, 2 og 4
2.1.1.1.
Ifølge direktivets artikel 1 er formålet med direktivet at bidrage til
det indre markeds funktion og til opnåelse af et højt forbrugerbeskyttelses-
niveau, der er så ensartet som muligt.
2.1.1.2.
Direktivets artikel 2, stk. 1, fastslår, at direktivet finder anvendelse
på pakkerejser, der udbydes til salg eller sælges af erhvervsdrivende til
rejsende, og på sammensatte rejsearrangementer, der formidles af er-
hvervsdrivende til rejsende.
Direktivets artikel 2, stk. 2, indeholder en række undtagelser til direktivets
anvendelsesområde. Efter litra a er pakkerejser og sammensatte rejsearran-
gementer af en varighed på under 24 timer således undtaget, medmindre de
omfatter indkvartering natten over. Ifølge litra b undtages pakkerejser, der
udbydes, og sammensatte rejsearrangementer, der formidles, lejlighedsvist
og på nonprofitbasis, til udelukkende en begrænset gruppe rejsende.
Det fremgår af præambelbetragtning 19, at artikel 2, stk. 2, litra b, f.eks.
kan omfatte ture, der højst et par gange om året arrangeres af velgørende
organisationer, sportsklubber eller skoler for deres medlemmer uden at
blive udbudt til offentligheden.
Endelig er pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer i medfør af
artikel 2, stk. 2, litra c, undtaget, hvis de købes på grundlag af en generel
aftale med henblik på forretningsrejser mellem en erhvervsdrivende og en
fysisk eller juridisk person, der handler som led i sit erhverv, sin virksom-
hed, sit håndværk eller sin profession.
Det fremgår af præambelbetragtning 7, at sådanne generelle aftaler om køb
af forretningsrejser ofte vil være indgået med henblik på flere rejser eller
en nærmere bestemt periode, f.eks. med et rejsebureau.
34
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det følger af direktivets artikel 2, stk. 3, at direktivet ikke berører alminde-
lig national aftaleret, herunder regler om aftalers gyldighed, indgåelse og
virkning, for så vidt som almindelige aftaleretlige aspekter ikke reguleres i
direktivet.
2.1.1.3.
Efter direktivets artikel 4 er direktivet et totalharmoniseringsdirek-
tiv. Det er således ikke tilladt for medlemsstaterne at opretholde eller ind-
føre bestemmelser der fraviger direktivet. Medlemsstaterne kan dermed
som udgangspunkt hverken fastsætte strengere eller lempeligere bestem-
melser for at sikre et andet beskyttelsesniveau for rejsende. På enkelte om-
råder giver direktivet dog mulighed for at vælge mellem flere mulige løs-
ninger angivet i direktivet, jf. nedenfor pkt. 2.18.
Totalharmoniseringen gælder kun inden for direktivets anvendelsesområ-
de. Dette indebærer, at der på de områder, som ikke er omfattet af direkti-
vet, kan fastsættes andre regler, eller det kan bestemmes, at regler svarende
til direktivets også skal finde anvendelse her.
2.1.2.
Gældende ret
Pakkerejseloven, jf. lov nr. 472 af 30. juni 1993, finder anvendelse på afta-
ler om køb af pakkerejser, som en kunde indgår med en arrangør eller med
en formidler, der handler i arrangørens navn, jf. lovens § 1, stk. 1, 1. pkt.
Lovens definition af pakkerejse, arrangør og formidler, jf. §§ 2 og 3, og
lovens § 5 om oplysninger i brochurer, annoncer eller andet markedsfø-
ringsmateriale, gælder endvidere for udbud af pakkerejser, jf. § 1, stk. 1, 2.
pkt.
Efter pakkerejselovens § 2, stk. 1, er det en betingelse for, at en rejse anses
for en pakkerejse, at den har en varighed på over 24 timer eller omfatter
overnatning.
Det fremgår af pakkerejselovens § 3, stk. 1, at enhver, der tilrettelægger
pakkerejser og udbyder eller sælger disse, enten direkte eller gennem en
formidler, anses for at være arrangør, medmindre denne virksomhed alene
udøves lejlighedsvist.
Ifølge forarbejderne til pakkerejseloven, jf. pkt. 5.1 i bemærkningerne til
lovforslag nr. L 281 af 28. april 1993 om pakkerejser, jf. Folketingstidende
1992-93, tillæg A, sp. 9271-9272, skal begrebet ”lejlighedsvist” forstås på
den måde, at en person, der tilrettelægger pakkerejser, kun anses som ar-
35
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
rangør i lovens forstand, hvis denne virksomhed er så regelmæssig og sy-
stematiseret eller i øvrigt har et sådant omfang, at den må anses for at have
erhvervslignende karakter. Folkelige foreninger og klubber mv., som af og
til arrangerer ferieture og –udflugter, primært for deres egne medlemmer,
er således efter bemærkningerne kun at anse som arrangører af pakkerejser
i pakkerejselovens forstand, hvis tilrettelæggelsen af ferierejser og lignen-
de dels har et professionelt tilsnit, dels har et ikke ubetydeligt omfang.
Ifølge justitsministerens besvarelse af spørgsmål 6 vedrørende lovforslag L
281 (1992-93) (Folketingstidende 1992-93, tillæg B, sp. 3175), må der ved
vurderingen af, om en forening mv. er omfattet af loven, foretages en sam-
let og konkret vurdering, hvor der i første række lægges vægt på, om fore-
ningens virksomhed med at tilrettelægge pakkerejser har erhvervslignende
karakter. Denne vurdering vil ifølge besvarelsen normalt ikke udelukkende
kunne baseres på, hvor mange rejser foreningen årligt arrangerer.
Endvidere fremgår det af justitsministerens besvarelse af spørgsmål 17
vedrørende lovforslag L 281 (1992-93) (Folketingstidende 1992-93, tillæg
B, sp. 3179-3180), at det ikke vil være afgørende for, om en arrangør fal-
der inden for lovens anvendelsesområde, om f.eks. en lokalforenings ar-
rangementer alene udbydes til en afgrænset kreds – f.eks. medlemmer af
hovedforeningen – men at en sådan omstændighed vil tale for, at tilrette-
læggelsen af pakkerejser ikke har det professionelle tilsnit som kræves, for
at en arrangør falder inden for lovens anvendelsesområde.
Pakkerejselovens anvendelsesområde er ikke begrænset til forbrugerafta-
ler. Forretningsrejser er således omfattet af pakkerejselovens bestemmel-
ser, hvis de opfylder betingelserne for sammensætning af rejsen, jf. forar-
bejderne til den gældende pakkerejselov, jf. Folketingstidende 1992-93,
tillæg A, sp. 9280.
2.1.3.
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.1.3.1.
Pakkerejseloven i sin helhed finder anvendelse på aftaler om køb
af pakkerejser, mens alene lovens § 5 om oplysninger i brochurer, annon-
cer og andet markedsføringsmateriale samt definitionsbestemmelserne i §§
2 og 3 finder anvendelse på udbud af pakkerejser.
Ifølge direktivets artikel 2, stk. 1, finder direktivet (i sin helhed) anvendel-
se på pakkerejser, der udbydes til salg eller sælges af erhvervsdrivende til
rejsende, og på sammensatte rejsearrangementer, der formidles af er-
36
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
hvervsdrivende til rejsende. Der er således ikke i direktivet grundlag for at
opretholde den gældende sondring mellem regler, som finder anvendelse
på køb af pakkerejser, og regler, som finder anvendelse på udbud af pakke-
rejser.
Det foreslås på den baggrund, at loven i sin helhed skal finde anvendelse
på pakkerejser, der udbydes eller sælges til rejsende af erhvervsdrivende
Endvidere foreslås det, at loven skal finde anvendelse på sammensatte
rejsearrangementer, der formidles til rejsende af erhvervsdrivende. For en
nærmere beskrivelse af sammensatte rejsearrangementer henvises til pkt.
2.2.3.2 nedenfor.
Det bemærkes, at der i overensstemmelse med direktivet efter bestemmel-
sen skal være tale om salg til en rejsende. Da rejsende, jf. nedenfor pkt.
2.2.3.6, både kan være fysiske og juridiske personer, vil loven også finde
anvendelse på aftaler om køb af pakkerejser og sammensatte rejsearrange-
menter, hvor en juridisk person er den købende part.
Lovens anvendelsesområde er således uændret i forhold til pakkerejse-
loven, som også omfatter aftaler, der indgås af en juridisk person som den
købende part, jf. nedenfor pkt. 2.2.2.3.
2.1.3.2.
Det følger af direktivets artikel 2, stk. 2, litra a, at direktivet ikke
finder anvendelse på pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer af en
varighed på under 24 timer, medmindre de omfatter indkvartering natten
over.
Det svarer, for så vidt angår pakkerejser, til det, som følger af den gælden-
de pakkerejselov, jf. lovens § 2, stk. 1, mens sammensatte rejsearrange-
menter ikke er reguleret af den gældende pakkerejselov.
Det bemærkes, at direktivets artikel 2, stk. 2, litra a, omhandler ”indkvarte-
ring natten over”, mens pakkerejselovens § 2, stk. 1, omhandler ”overnat-
ning”. I både det gældende og det nye pakkerejsedirektivs engelske sprog-
versioner er det relevante kriterium imidlertid
”overnight accommoda-
tion”,
mens det i de tyske sprogversioner er
”Übernachtung”.
På denne
baggrund lægges det til grund, at ”indkvartering natten over” skal forstås
som ”overnatning”.
37
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det foreslås på den baggrund, at pakkerejser og sammensatte rejsearrange-
menter, som har en varighed på under 24 timer, undtages fra lovens anven-
delsesområde, medmindre de omfatter overnatning.
Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1.
2.1.3.3.
Ifølge direktivets artikel 2, stk. 2, litra b, finder direktivet ikke
anvendelse på pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer der udby-
des eller formidles lejlighedsvist og på nonprofitbasis til udelukkende en
begrænset gruppe rejsende. Efter ordlyden er der tale om kumulative betin-
gelser, som alle skal være opfyldt, for at en rejse er undtaget fra direktivets
anvendelsesområde.
For så vidt angår den første betingelse, hvorefter rejserne skal udbydes
eller formidles lejlighedsvist, bemærkes, at en tilsvarende betingelse findes
i pakkerejselovens § 3, stk. 1, jf. ovenfor under pkt. 2.1.2.
Ved vurderingen af, om udbud og salg af pakkerejser sker lejlighedsvist,
skal der, jf. forarbejderne til pakkerejseloven, foretages en samlet og kon-
kret vurdering af udbyderens aktivitet, hvori bl.a. indgår antallet af rejser,
om virksomheden med at arrangere rejser har erhvervslignende karakter,
og om rejserne alene udbydes til en afgrænset kreds.
Direktivets kriterier ”lejlighedsvist”, ”på nonprofitbasis” og ”til udeluk-
kende en begrænset gruppe rejsende” er efter Justitsministeriets opfattelse
i overensstemmelse med de ovennævnte kriterier, som efter gældende ret
tillægges vægt ved vurderingen af, om en forening mv. er omfattet af
loven. Direktivet tillader dog i modsætning til den gældende pakkerejselov
ikke, at der foretages en samlet og konkret vurdering, da der er tale om
kumulative kriterier.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at gældende dansk
ret ikke er i overensstemmelse med direktivet.
Endvidere fremgår det af præambelbetragtning 19, at udtrykket ”lejlig-
hedsvist” betyder, at f.eks. ture, der arrangeres ”højst et par gange om
året”, er undtaget fra direktivets anvendelsesområde, hvis de øvrige betin-
gelser er opfyldt. Dette må efter Justitsministeriets opfattelse betragtes som
en begrænsning af, hvor mange rejser en forening mv. må arrangere om
året. Det bemærkes, at den engelske sprogversion af direktivet henviser til”
a few times a year”,
og den tyske til ”wenige
Male im Jahr”.
På denne
38
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
baggrund må præambelbetragningen forstås således, at der er tale om ”lej-
lighedsvist” at udbyde pakkerejser mv., hvis disse udbydes højst nogle få
gange om året.
Det foreslås, at lovens anvendelsesområde afgrænses i overensstemmelse
med direktivets ordlyd.
Der må efter forslaget foretages en separat vurdering af en erhvervsdriven-
des aktivitet i forhold til de tre kriterier i direktivet. Da der er tale om ku-
mulative kriterier, skal hvert enkelt af disse være opfyldt for, at en rejse,
som en forening mv. udbyder, ikke er omfattet af loven. Det vil således
medføre, at en rejse er omfattet af loven, hvis den af en forening mv. udby-
des til offentligheden, uanset om foreningen i øvrigt kun arrangerer rejser
lejlighedsvist og på nonprofitbasis.
Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2.
2.1.3.4.
Ifølge direktivets artikel 2, stk. 2, litra c, finder direktivet ikke an-
vendelse på pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, der købes på
grundlag af en generel aftale med henblik på forretningsrejser mellem en
erhvervsdrivende og en anden fysisk eller juridisk person, der handler som
led i sit erhverv, sin virksomhed, sit håndværk eller sin profession.
Efter pakkerejseloven er en rejse omfattet, hvis den opfylder betingelserne
i § 2 for at være en pakkerejse. Det gælder også, selvom rejsen købes af en
erhvervsdrivende på grundlag af en generel aftale om køb af forretnings-
rejser.
I overensstemmelse med direktivet foreslås det, at loven ikke skal finde
anvendelse på pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer der købes
på grundlag af en generel aftale med henblik på forretningsrejser mellem
erhvervsdrivende.
Det bemærkes, at direktivets terminologi ”en fysisk eller juridisk person,
der handler som led i sit erhverv, sin virksomhed, sit håndværk eller sin
profession”, svarer til den almindelige definition af en erhvervsdrivende i
dansk ret.
Det bemærkes, at undtagelsen alene gælder for rejser, der købes på grund-
lag af en generel aftale om køb af forretningsrejser. Loven vil dermed fin-
de anvendelse på øvrige rejser, der opfylder betingelserne for at være en
39
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, uanset om køberen af rej-
sen er en forbruger eller en erhvervsdrivende. Lovforslaget viderefører så-
ledes den gældende retstilstand i relation til, hvem der er omfattet af be-
skyttelsen i pakkerejseloven, dog således, at visse typer af aftaler indgået
af erhvervsdrivende undtages.
Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3.
2.1.3.5.
Direktivets artikel 1 og artikel 4 vedrører henholdsvis direktivets
genstand og harmoniseringsniveau. Justitsministeriet finder ikke, at der er
behov for at indføre særlige lovbestemmelser til gennemførelse af disse
bestemmelser.
2.2. Definitioner
2.2.1.
Direktivets artikel 3
Direktivets artikel 3 indeholder definitioner af en række centrale begreber,
herunder rejseydelse, pakkerejse og sammensat rejsearrangement, som
afgrænser, hvilke rejser der falder inden for direktivets anvendelsesområ-
de.
2.2.2.
Gældende ret
2.2.2.1. Definitionen af en pakkerejse
Efter pakkerejselovens § 2, stk. 1, forstås ved en pakkerejse en kombina-
tion af mindst to elementer, såfremt de af arrangøren udbydes samlet eller
har været udbudt på forhånd og sælges samlet, hvis den samlede ydelse har
en varighed på over 24 timer eller omfatter overnatning. De elementer, der
kan udgøre en pakkerejse, er 1) transport, 2) indkvartering og 3) andre
turistmæssige ydelser, der ikke er direkte knyttet til transport eller indkvar-
tering, men som udgør en væsentlig del af pakkerejsen.
De enkelte elementer i pakkerejsen skal enten være udbudt samlet, dvs.
udbudt til salg som en kombination, eller i øvrigt være blandt de ydelser,
arrangøren udbyder til salg. Loven omfatter således også individuelt sam-
mensatte kombinationer, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9279.
Ved sagen C-400/00 blev det af EU-Domstolen slået fast, at en rejse, som
arrangeres efter anmodning fra en forbruger i overensstemmelse med for-
40
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
brugerens ønsker, er en pakkerejse, hvis kravene til kombinationen af ydel-
ser i øvrigt er opfyldt. Det blev endvidere slået fast, at begrebet ”en på for-
hånd fastlagt kombination” i det tidligere direktivs artikel 2, nr. 1, skal for-
tolkes således, at det omfatter kombinationer af turistmæssige ydelser, der
var sammensat på det tidspunkt, hvor kontrakten blev indgået. Begrebet
”en på forhånd fastlagt kombination” svarer til betingelsen i pakkerejse-
lovens § 2, stk. 1, om, at rejseydelserne skal være udbudt samlet eller have
været udbudt på forhånd og sælges samlet.
På baggrund af EU-Domstolens dom er kombinationer af rejseydelser, som
normalt ikke udbydes af en arrangør, men som sammensættes på foranled-
ning af kunden, også omfattet af pakkerejseloven, hvis ydelserne sammen-
sættes inden aftalen mellem parterne indgås, og kombinationen i øvrigt
opfylder betingelserne for at være en pakkerejse.
Begrebet indkvartering omfatter indlogering på hotel, i sommerhus eller
lignende, men ikke overnatning under transport, f.eks. i en sovevogn i et
tog. Ophold i et transportmiddel kan dog være en turistmæssig attraktion i
sig selv, hvilket f.eks. er tilfældet ved krydstogter og lignende, jf. Folke-
tingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9279.
Begrebet anden turistmæssig ydelse omfatter ydelser, der for det første
ikke er direkte knyttet til transport eller indkvartering, og for det andet
udgør en væsentlig del af pakkerejsen. Hvorvidt en ydelse udgør en væ-
sentlig del af pakkerejsen, beror på en konkret vurdering af den pågælden-
de ydelses karakter og af dens andel i den samlede rejse. Der lægges i den
forbindelse vægt på, om prisen for den pågældende ydelse udgør et vigtigt
element i den samlede pris, og om opholdet eller transporten primært tager
sigte på den specielle turistmæssige ydelse. Omfattet af begrebet anden
turistmæssig ydelse er f.eks. teater-, biograf- eller museumsbesøg, udflug-
ter med naturvejledere og kort til skiliftsystemer, ligesom f.eks. fodbold-,
opera- og jagtrejser er omfattet, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A,
sp. 9279-9280. Leje af bil på bestemmelsesstedet kan efter omstændighe-
derne udgøre en turistmæssig ydelse. Hvorvidt dette er tilfældet i en kon-
kret situation, afgøres efter Pakkerejse-Ankenævnets praksis ud fra en vur-
dering af billejens tidsmæssige udstrækning og værdi i forhold til rejsen.
41
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.2.2.2. Definitionen af arrangør og formidler
Ifølge pakkerejselovens § 3, stk. 1, anses som arrangør enhver, der tilrette-
lægger pakkerejser og udbyder eller sælger disse direkte eller gennem en
formidler, medmindre denne virksomhed alene udøves lejlighedsvis.
For så vidt angår undtagelsen af virksomhed, som udøves lejlighedsvist,
henvises til pkt. 2.1.2 og 2.1.3 ovenfor.
Den, der tilrettelægger pakkerejser, er som udgangspunkt den, som står
bag det samlede arrangement. I tilfælde, hvor pakkerejsen faktisk er sam-
mensat af en anden end den, som sælger pakkerejsen, må sælgeren dog
anses for at være arrangør, hvis kunden må gå ud fra, at det er sælgeren,
der har tilrettelagt rejsen, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9280.
Efter pakkerejselovens § 3, stk. 2, anses enhver, der udbyder eller sælger
en pakkerejse i arrangørens navn, for formidler. En formidler er således en
fuldmægtig, og parter i aftaler om køb af en pakkerejse, som er indgået
med en formidler, er arrangøren og kunden, jf. Folketingstidende 1992-93,
tillæg A, sp. 9273 og sp. 9281.
2.2.2.3. Definitionen af kunde
Ifølge pakkerejselovens § 4 defineres en kunde, som enhver, der køber,
eller i hvis navn der købes en pakkerejse. Hvis rejsen overdrages, anses
tillige den, som får rejsen overdraget, som kunde.
Det er således muligt at være kunde, selvom man ikke selv har købt rejsen,
hvis den dog købes i ens navn. Ligeledes er det er muligt at være deltager
på en rejse, uden at være kunde, hvis man ikke er part i aftalen med arran-
gøren, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9281.
Både fysiske og juridiske personer kan være kunder efter bestemmelsen,
hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis en repræsentant for en forening kø-
ber en pakkerejse i foreningens navn, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg
A, sp. 9281.
42
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.2.3.
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.2.3.1. Definition af en pakkerejse
Det fremgår af direktivets artikel 3, nr. 2, at en pakkerejse er en kombina-
tion af mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik på den samme
rejse eller ferie. Ud over dette krav om, at en pakkerejse skal bestå af nogle
bestemte ydelser, er det et krav, at pakkerejsen er kommet i stand på en af
flere forskellige måder.
2.2.3.1.1.
Efter direktivets artikel 3, nr. 2, litra a, er en kombination af
mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik på samme rejse eller
ferie således en pakkerejse, hvis ydelserne sammensættes af en enkelt er-
hvervsdrivende, herunder på foranledning af den rejsende eller i overens-
stemmelse med dennes udvælgelse, inden der indgås en aftale om alle
ydelserne.
En sådan sammensætning er også efter pakkerejselovens § 2, stk. 1, en
pakkerejse, og der er således for så vidt angår denne type pakkerejser tale
om en videreførelse af gældende ret, jf. ovenfor pkt. 2.2.2.1.
Det foreslås i overensstemmelse med direktivet, at en kombination af
mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik på samme rejse udgør
en pakkerejse, hvis ydelserne sammensættes af en enkelt erhvervsdrivende,
inden der indgås en aftale om alle ydelserne. Dette omfatter i overensstem-
melse med direktivet bl.a. tilfælde, hvor ydelserne sammensættes på foran-
ledning af den rejsende eller i overensstemmelse med den pågældendes
udvælgelse.
Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1.
2.2.3.1.2.
Efter direktivets artikel 3, nr. 2, litra b, kan en pakkerejse derud-
over opstå, selvom der indgås særskilte aftaler med forskellige leverandø-
rer af rejseydelser, hvis aftalerne om rejseydelserne indgås på en af de må-
der, som er angivet i direktivets artikel 3, nr. 2, litra b, nr. i-v, jf. nedenfor
under pkt. 2.2.3.1.2.1-2.2.3.1.2.5.
Det er nyt i forhold til pakkerejseloven, at en pakkerejse kan bestå af rej-
seydelser, som er købt fra forskellige leverandører af rejseydelser. Bag-
grunden for, at pakkerejsebegrebet udvides, og dermed kommer til at om-
fatte flere rejser, er ifølge præambelbetragtning 10, at den rejsende i de
43
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
situationer, som er omfattet af bestemmelsen, kan have en rimelig forvent-
ning om at blive beskyttet af direktivet.
2.2.3.1.2.1.
Ifølge artikel 3, nr. 2, litra b, nr. i opstår en pakkerejse, hvis
rejseydelserne er købt fra et enkelt salgssted, og rejseydelserne er blevet
udvalgt, inden den rejsende accepter at betale.
Det foreslås i overensstemmelse med direktivet, at en kombination af
mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik på samme rejse udgør
en pakkerejse, hvis ydelserne er købt fra et enkelt salgssted og udvalgt,
inden den rejsende accepter at betale, uanset om der indgås særskilte afta-
ler med forskellige leverandører.
I overensstemmelse med præambelbetragtning 10 forstås ved ”inden den
rejsende accepterer at betale”, at udvælgelsen foregår ”inden for samme
bestillingsprocedure”. Dette omfatter f.eks. tilfælde, hvor en rejsende på en
hjemmeside lægger flere rejseydelser i sin ”indkøbskurv”, inden den på-
gældende ”går til kassen” for at bestille eller betale sin rejse.
Kravet om, at den rejsende skal acceptere at betale, indebærer ikke nød-
vendigvis, at den rejsende dermed samtidig skal foretage betalingen. Den
rejsende vil således også acceptere at betale i lovforslagets forstand, hvis
den pågældende blot afgiver en ordre, og dermed indvilger i at betale på et
senere tidspunkt.
2.2.3.1.2.2.
Ifølge artikel 3, nr. 2, litra b, nr. ii opstår en pakkerejse, hvis
rejseydelserne udbydes til salg til, sælges til eller faktureres til en pris,
hvor alt er inkluderet, eller til en samlet pris.
Det er Justitsministeriets vurdering, at ”en pris, hvor alt er inkluderet” kan
rummes i udtrykket ”en samlet pris”.
Det foreslås på den baggrund, at en kombination af mindst to forskellige
typer rejseydelser med henblik på samme rejse udgør en pakkerejse, hvis
ydelserne udbydes, sælges eller faktureres til en samlet pris, uanset om der
indgås særskilte aftaler med forskellige leverandører. Herunder omfattes
således også tilfælde, hvor rejsen faktureres til en pris, hvor alt er inklude-
ret.
Den foreslåede bestemmelse vil således kunne omfatte visse tilfælde, som
ikke falder under den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2, litra a. Det vil f.eks. være
44
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
tilfældet, hvis et rejsebureau fakturerer den rejsende for en flybillet og en
hotelovernatning samlet, selvom den rejsende har udvalgt og accepteret at
betale for flyrejsen først, og rejsen dermed ikke er omfattet af den foreslåe-
de § 3, stk. 1, nr. 2, litra a.
2.2.3.1.2.3.
Ifølge artikel 3, nr. 2, litra b, nr. iii opstår en pakkerejse, hvis
rejseydelserne annonceres til salg eller sælges under betegnelsen ”pakke-
rejse” eller en lignende betegnelse.
Det fremgår af præambelbetragtning 10, at sådanne lignende betegnelser
f.eks. kan være ”samlet tilbud”, ”all inclusive” eller ”arrangement med alt
inkluderet”.
Det foreslås i overensstemmelse med direktivet, at en kombination af
mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik på samme rejse udgør
en pakkerejse, hvis ydelserne annonceres til salg eller sælges under beteg-
nelsen »pakkerejse« eller lignende, uanset om der indgås særskilte aftaler
med forskellige leverandører.
2.2.3.1.2.4.
Ifølge direktivets artikel 3, nr. 2, litra b, nr. iv opstår en pakke-
rejse, hvis rejseydelserne sammensættes efter indgåelse af en aftale, hvori
den erhvervsdrivende giver den rejsende ret til at vælge blandt et udvalg af
forskellige typer rejseydelser.
Det fremgår af præambelbetragtning 11, at bestemmelsen bl.a. tager sigte
på gaveæsker, der indeholder pakkerejser.
Det foreslås i overensstemmelse med direktivet, at en kombination af
mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik på samme rejse udgør
en pakkerejse, hvis ydelserne sammensættes efter indgåelsen af en aftale,
hvori den erhvervsdrivende giver den rejsende ret til at vælge blandt et
udvalg af forskellige typer rejseydelser, uanset om der indgås særskilte
aftaler med forskellige leverandører.
2.2.3.1.2.5.
Ifølge artikel 3, nr. 2, litra b, nr. v opstår en pakkerejse, hvis
rejseydelserne købes fra forskellige erhvervsdrivende gennem forbundne
onlinebestillingsprocedurer, når den rejsendes navn, betalingsoplysninger
og e-mailadresse er videregivet fra den erhvervsdrivende, med hvem den
første aftale er indgået, til en anden eller andre erhvervsdrivende, og der
senest 24 timer efter bekræftelsen af bestillingen af den første rejseydelse
er indgået en aftale med sidstnævnte erhvervsdrivende.
45
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Bestemmelsen vedrører såkaldte ”click through-køb”, hvor den rejsende
først indgår aftale om en rejseydelse med en erhvervsdrivende, og derefter
inden for 24 timer indgår aftale om en rejseydelse med en anden erhvervs-
drivende, og der samtidig overføres betalingsoplysninger mv. om den rej-
sende.
Der er ikke i øvrigt i direktivet eller i præambelbetragtningerne hertil op-
lysninger om, hvad der anses for ”betalingsoplysninger” i direktivets for-
stand. Det må dog efter Justitsministeriets opfattelse antages, at der skal
være tale om oplysninger, som leder tilbage til en bestemt betaler, og som
den erhvervsdrivende kan bruge til at modtage betaling fra den rejsende,
f.eks. kreditkortoplysninger eller kontooplysninger. Det vil f.eks. også
kunne være et EAN-nummer, som bruges ved betalinger foretaget af det
offentlige.
Efter Justitsministeriets opfattelse må ”bekræftelsen af bestillingen” relate-
re sig til den ordrebekræftelse, som den rejsende typisk modtager efter at
have foretaget køb af en rejseydelse. I de tilfælde, hvor der ikke udstedes
en egentlig ordrebekræftelse, men f.eks. straks udstedes en billet eller
fremsendes en faktura, må dette anses for at være en bekræftelse af bestil-
lingen.
Det foreslås i overensstemmelse med direktivet, at en kombination af
mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik på samme rejse udgør
en pakkerejse, hvis ydelserne købes fra forskellige erhvervsdrivende gen-
nem forbundne onlinebestillingsprocedurer, når den rejsendes navn, beta-
lingsoplysninger og e-mailadresse er videregivet fra den erhvervsdrivende,
med hvem den første aftale er indgået, til en anden eller andre erhvervsdri-
vende, og der senest 24 timer efter bekræftelsen af bestillingen af den før-
ste rejseydelse er indgået en aftale med sidstnævnte erhvervsdrivende.
Bestemmelsen tager sigte på tilfælde af såkaldte ”click through-køb”, hvor
den rejsende først køber en rejseydelse hos en erhvervsdrivende, bliver
”stillet videre” til eller opfordret til at besøge en anden hjemmeside, og
herefter på denne hjemmeside ikke behøver at angive sit navn, sine beta-
lingsoplysninger og e-mailadresse, fordi den første erhvervsdrivende har
overført disse oplysninger til den anden erhvervsdrivende. Bestemmelsen
vil således f.eks. finde anvendelse, hvis en rejsende køber en flybillet og
betaler med kreditkort, hvorefter den rejsende præsenteres for et link til en
anden hjemmeside, hvor den pågældende kan købe en overnatning på et
46
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
1777746_0047.png
hotel. Hvis den rejsende i forbindelse med køb af hotelovernatningen på
denne anden hjemmeside ikke behøver at indtaste sit navn, sine kreditkor-
toplysninger og sin e-mailadresse, fordi dette er overført fra købet på den
første hjemmeside, vil der være tale om en pakkerejse.
Hvis en rejsende efter at have købt den anden rejseydelse hos den er-
hvervsdrivende, som har fået overført oplysningerne, på samme måde bli-
ver viderestillet til en tredje erhvervsdrivende, og de nødvendige oplysnin-
ger overføres til denne tredje erhvervsdrivende, opstår der endnu en pakke-
rejse. Dermed vil den anden erhvervsdrivende for så vidt angår denne pak-
kerejse være rejsearrangør, mens den tredje erhvervsdrivende vil være den
erhvervsdrivende, som får overført oplysninger om den rejsende.
Den måde, hvorpå en pakkerejse opstår efter bestemmelsen, har visse lig-
heder med den måde hvorpå et sammensat rejsearrangement kan opstå, jf.
nedenfor pkt. 2.2.3.2. Både pakkerejser efter bestemmelsen og sammensat-
te rejsearrangementer, jf. den foreslåede § 4, stk. 1, nr. 2, opstår således
ved, at den rejsende først indgår aftale med en erhvervsdrivende om en
rejseydelse, og derefter inden for 24 timer indgår aftale med en anden er-
hvervsdrivende om endnu en rejseydelse. Det er dermed afgørende for, om
der opstår en pakkerejse, om der overføres både den rejsendes navn, beta-
lingsoplysninger og e-mailadresse.
Hvis aftalen med den anden erhvervsdrivende, til hvem der er overført
oplysninger, indgås mere end 24 timer efter bekræftelsen af bestillingen af
den første rejseydelse, opstår der ikke en pakkerejse, og rejsen falder helt
uden for lovens anvendelsesområde.
2.2.3.1.3.
Det følger af direktivets artikel 3, nr. 2, 2. afsnit, at en kombina-
tion af rejseydelser, hvor højst én type rejseydelse, jf. direktivets artikel 3,
n. 1, litra a, b eller c, sammensættes med en eller flere turistydelser, jf.
artikel 3, nr. 1, litra d, ikke er en pakkerejse, hvis sidstnævnte ydelser ikke
udgør en væsentlig andel af kombinationens værdi og ikke annonceres som
eller på anden måde udgør en væsentlig bestanddel af kombinationen, eller
først er udvalgt og købt, efter at leveringen af en rejseydelse, jf. artikel 3,
nr. 1, litra a, b eller c, er påbegyndt.
Det fremgår af præambelbetragtning 18, at i tilfælde hvor andre turistydel-
ser, jf. artikel 3, nr. 1, litra d, udgør 25 pct. eller mere af kombinationens
værdi, anses disse ydelser for at udgøre en væsentlig andel af pakkerejsens
værdi.
47
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Endvidere fremgår det af præambelbetragtningen, at direktivet ikke kan
omgås ved, at en rejsearrangør eller formidler tilbyder den rejsende valget
mellem yderligere turistydelser på forhånd og derefter tilbyder først at ind-
gå aftalen om disse ydelser, efter at leveringen af den første rejseydelse er
påbegyndt.
Det foreslås i overensstemmelse med direktivet, at en kombination som
nævnt i det foreslåede § 3, stk. 1, der består af én rejseydelse, jf. § 5, nr. 1,
litra a-c, og en eller flere turistydelser, jf. § 5, nr. 1, litra d, kun er en pak-
kerejse, hvis turistydelserne udgør en væsentlig andel af kombinationens
værdi eller annonceres som eller på anden måde udgør en væsentlig be-
standdel af kombinationen, og er udvalgt og købt inden leveringen af rej-
seydelsen er påbegyndt.
I overensstemmelse med præambelbetragtning 18 anses turistydelser, der
udgør 25 pct. eller mere af kombinationens værdi, for at udgøre en væsent-
lig andel af kombinationens værdi. Dette udelukker dog ikke, at en turisty-
delse, der ikke udgør 25 pct. af kombinationens værdi, i visse tilfælde vil
kunne anses for at udgøre en væsentlig andel af kombinationens værdi,
f.eks. hvis der er tale om en meget dyr rejse. Den værdi, som en turistydel-
se har, er som udgangspunkt den almindelige salgspris. I situationer, hvor
der ikke findes en salgspris, f.eks. fordi ydelsen er inkluderet i prisen for
en anden ydelse, eller i situationer, hvor prisen er fastsat kunstigt lavt, vil
en anden pris kunne fastsættes. Prisen kan i disse tilfælde f.eks. fastsættes
på baggrund af et skøn over den værdi, som ydelsen har for den rejsende.
Det beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om turistydelser
”annonceres som eller på anden måde udgør en væsentlig bestanddel af
kombinationen”, og der dermed er tale om en pakkerejse. Det vil f.eks.
kunne være tilfældet, hvis en rejsearrangør udbyder hotelovernatning og
billetter til en fodboldkamp, hvor det er klart, at overværelse af fodbold-
kampen er det primære formål med rejsen.
Som beskrevet ovenfor under pkt. 2.2.2.1, kan andre turistmæssige ydelser
alene udgøre en del af en pakkerejse efter den gældende pakkerejselovs §
2, stk. 1, nr. 3, hvis ydelsen udgør en væsentlig del af pakkerejsen. Der
foretages også efter denne bestemmelse en konkret vurdering af den på-
gældende rejseydelse. Dermed er forslaget som udgangspunkt en viderefø-
relse af den gældende retstilstand, idet en turistydelse, der udgør mere end
48
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
25 pct. af kombinationens værdi, dog altid vil anses for at udgøre en væ-
sentlig del af kombinationens værdi, jf. ovenfor.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 samt bemærkningerne hertil.
2.2.3.2. Definition af sammensatte rejsearrangementer
Direktivets artikel 3, nr. 5, omhandler sammensatte rejsearrangementer,
som er en ny kategori af rejser, der omfattes af direktivet. Sammensatte
rejsearrangementer kendes således ikke i gældende ret.
Ifølge direktivets artikel 3, nr. 5, udgøres et sammensat rejsearrangement
af mindst to forskellige typer rejseydelser, der købes med henblik på den
samme rejse eller ferie, uden at udgøre en pakkerejse, og som fører til ind-
gåelse af særskilte aftaler med hver enkelt leverandør af rejseydelserne.
Det fremgår således, at en rejse ikke kan udgøre en pakkerejse og et sam-
mensat rejsearrangement på samme tid.
Et sammensat rejsearrangement kan, når de ovennævnte betingelser er
opfyldt, opstå på to forskellige måder.
2.2.3.2.1.
For det første opstår et sammensat rejsearrangement, hvis en
erhvervsdrivende formidler de rejsendes særskilte udvælgelse og særskilte
betaling for hver rejseydelse under et enkelt besøg på dennes salgssted
eller i forbindelse med en enkelt kontakt med dennes salgssted, jf. direkti-
vets artikel 3, nr. 5, litra a.
Det foreslås i overensstemmelse med direktivet, at to eller flere forskellige
typer rejseydelser, der købes med henblik på den samme rejse, uden at
udgøre en pakkerejse, og som fører til indgåelse af særskilte aftaler med
hver leverandør af rejseydelser, udgør et sammensat rejsearrangement,
hvis en erhvervsdrivende formidler den rejsendes særskilte udvælgelse og
særskilte betaling for hver rejseydelse i forbindelse med en enkelt kontakt
med den erhvervsdrivendes salgssted.
Der vil dermed f.eks. være tale om et sammensat rejsearrangement, hvis en
rejsende under et besøg hos et fysisk rejsebureau køber en flyrejse og beta-
ler for den, hvorefter rejsebureauet tilbyder at formidle et hotelophold på
samme rejse, som den rejsende accepterer, og herefter betaler for. Et så-
dant køb er ikke en pakkerejse, da betalingen sker separat for hver enkelt
49
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
rejseydelse, og ikke samlet som ved en pakkerejse, jf. den foreslåede § 3,
stk. 1, nr. 2, litra a.
På samme vis vil der være tale om et sammensat rejsearrangement efter
bestemmelsen, hvis den rejsende f.eks. ved et enkelt besøg på et rejsebu-
reaus hjemmeside, eller ved en enkelt telefonsamtale med et rejsebureau,
køber en rejseydelse og betaler den, og herefter køber en ny rejseydelse
gennem rejsebureauet hos en anden leverandør. Det kan f.eks. være tilfæl-
det, hvis den rejsende, efter at have købt den første rejseydelse på rejsebu-
reauets hjemmeside, bliver præsenteret for en række tilbud på en eller flere
yderligere rejseydelser, som formidles for en anden erhvervsdrivende,
f.eks. via et pop op-vindue, som fremkommer efter betalingen af den første
rejseydelse.
2.2.3.2.2.
For det andet opstår et sammensat rejsearrangement, hvis en
erhvervsdrivende på målrettet vis formidler køb af mindst én yderligere
rejseydelse fra en anden erhvervsdrivende på målrettet vis, når aftalen med
den anden erhvervsdrivende indgås senest 24 timer efter bekræftelsen af
bestillingen af den første rejseydelse, jf. direktivets artikel 3, nr. 5, litra b.
Det bemærkes, at bestemmelsen ifølge præambelbetragtning 13 gælder
onlinehandlende. Dette fremgår imidlertid ikke af direktivteksten, og det
må således antages, at såvel onlinekøb som køb på et fysisk salgssted kan
medføre et sammensat rejsearrangement efter artikel 3, nr. 5, litra b.
Det følger endvidere af betragtning 13, at formidlingen ofte vil være base-
ret på et kommercielt link, der indebærer betaling mellem den erhvervsdri-
vende, der formidler købet af yderligere rejseydelser, og den anden er-
hvervsdrivende.
Det foreslås i overensstemmelse med direktivet, at to eller flere forskellige
typer rejseydelser, der købes med henblik på den samme rejse, uden at
udgøre en pakkerejse, og som fører til indgåelse af særskilte aftaler med
hver leverandør af rejseydelser, udgør et sammensat rejsearrangement,
hvis en erhvervsdrivende på målrettet vis formidler køb af mindst én yder-
ligere rejseydelse fra en anden erhvervsdrivende, når aftalen med den an-
den erhvervsdrivende indgås senest 24 timer efter bekræftelsen af bestillin-
gen af den første rejseydelse.
Betingelserne for, at der er tale om et sammensat rejsearrangement, vil
således i overensstemmelse med præambelbetragtning 13 i direktivet f.eks.
50
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
være opfyldt i tilfælde, hvor en rejsende har bestilt en fly- eller togrejse, og
sammen med bekræftelsen på rejsen modtager en opfordring til at bestille
yderligere en rejseydelse, med et link til det websted, hvor der kan foreta-
ges bestilling. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis man efter at have købt en
flyrejse modtager en e-mail med flybilletten, hvor der i mailen er annon-
cer, der på målrettet vis tilbyder f.eks. hotelophold på destinationen, eller
hvis en rejsende efter at have købt en flybillet på bekræftelsessiden præ-
senteres for en annonce, som tilbyder hotelophold eller biludlejning på
destinationen.
I overensstemmelse med præambelbetragtning 12 må der sondres mellem
på den ene side sammensatte rejsearrangementer online og på den anden
side linkede websider, hvis formål ikke er, at der skal indgås en aftale med
den rejsende, og link, hvor rejsende alene bliver oplyst om andre rejseydel-
ser generelt. Det sidste er ifølge betragtningen bl.a. tilfældet, når et hotel
eller en arrangør af en begivenhed på deres websted angiver en liste over
alle de operatører, der tilbyder transport til deres placering, uden at dette
står i forbindelse med en bestilling, eller når der bruges cookies eller meta-
data til at indsætte annoncer på websider.
Det er således ikke alle situationer, hvor en rejsende efter købet af én rej-
seydelse præsenteres for et tilbud om at købe en eller flere yderligere rej-
seydelser, som fører til, at der opstår et sammensat rejsearrangement. Her-
til kræves, at der er tale om en målrettet formidling, der ofte vil indebære
en form for betaling og aftale mellem de erhvervsdrivende.
På den ene side vil en reklame for f.eks. et hotel på destinationen, som
vises på en erhvervsdrivendes hjemmeside efter salg af en flybillet på
grundlag af en aftale mellem den erhvervsdrivende og en hotelkæde eller
lignende, være et eksempel på målrettet formidling af yderligere rejseydel-
ser. En sådan aftale vil således ofte indebære, at den rejsende præsenteres
for et tilbud, som er nøje tilpasset den rejseydelse, som den rejsende netop
har købt hos den første erhvervsdrivende. Som klart udgangspunkt vil det
således være målrettet formidling, hvis den rejsende efter købet af f.eks. en
flybillet præsenteres for en annonce for hoteller, der leder til en oversigt
over hoteller, som er tilpasset flybillettens destination og rejsedatoer, og
herudover angiver en pris for overnatning i netop denne periode.
Hvis den erhvervsdrivende derimod har indgået en aftale med en virksom-
hed om placering af annoncer på hjemmesiden, vil der på den anden side
ikke være tale om målrettet formidling, såfremt der ved på bekræftelsessi-
51
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
den efter køb af en flybillet vises en annonce for hoteller på destinationen,
hvis denne annonce vises på grundlag af cookies der indeholder data om
den rejsendes tidligere søgninger. En sådan annonce vil således ikke være
baseret på data om den rejsendes netop indgåede aftale, men på cookies
indeholdende data om den rejsendes tidligere søgninger, og den erhvervs-
drivende, som har placeret annoncen på bekræftelsessiden, vil som ud-
gangspunkt ikke være bekendt med, at den rejsende ved klik på annoncen
er blevet ”stillet videre” efter køb af en bestemt rejseydelse. Dermed vil
den anden erhvervsdrivende ikke umiddelbart kunne opfylde sin forpligtel-
se til at underrette den formidlende erhvervsdrivende efter lovforslagets §
36.
Hvis den rejsende køber en ydelse hos den anden erhvervsdrivende, som
medfører, at der opstår et sammensat rejsearrangement, og den anden er-
hvervsdrivende herefter formidler køb af endnu en rejseydelse på målrettet
vis i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse, opstår der endnu
et særskilt sammensat rejsearrangement. I dette sammensatte rejsearrange-
ment vil den erhvervsdrivende, som den rejsende købte sin anden rejsey-
delse hos, således være den erhvervsdrivende, der formidler det sammen-
satte rejsearrangement.
Hvis aftalen med den anden erhvervsdrivende indgås mere end 24 timer
efter bekræftelsen af bestillingen af den første rejseydelse, opstår der ikke
et sammensat rejsearrangement, og rejsen falder helt uden for lovens an-
vendelsesområde.
2.2.3.2.3.
Det følger af direktivets artikel 3, nr. 5, 2. afsnit, at hvis der højst
købes én type rejseydelse, jf. direktivets artikel 3, nr. 1, litra a, b eller c, og
en eller flere turistydelser, jf. artikel 3, nr. 1, litra d, udgør de ikke et sam-
mensat rejsearrangement, hvis sidstnævnte ydelser ikke udgør en væsentlig
andel af ydelsernes samlede værdi og ikke annonceres som eller på anden
måde udgør en væsentlig bestanddel af rejsen eller ferien.
Det fremgår af præambelbetragtning 18, at i tilfælde hvor andre turistydel-
ser, jf. artikel 3, nr. 1, litra d, udgør 25 pct. eller mere af kombinationens
værdi, anses disse ydelser for at udgøre en væsentlig andel af et sammen-
sat rejsearrangement.
Det er Justitsministeriets vurdering, at direktivbestemmelsen indholds-
mæssigt svarer til bestemmelsen i direktivets artikel 3, nr. 2, 2. afsnit, og
derfor bør formuleres på tilsvarende vis.
52
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det foreslås derfor, at en kombination som nævnt i det foreslåede § 4, stk.
1, der består af én rejseydelse, jf. § 5, nr. 1, litra a-c, og en eller flere
turistydelser, jf. § 5, nr. 1, litra d, kun er et sammensat rejsearrangement,
hvis turistydelserne udgør en væsentlig andel af kombinationens værdi
eller annonceres som eller på anden måde udgør en væsentlig bestanddel
af kombinationen.
I overensstemmelse med præambelbetragtning 18 anses turistydelser, der
udgør 25 pct. eller mere af kombinationens værdi, for at udgøre en væsent-
lig andel af kombinationens værdi. Dette udelukker dog ikke, at en turisty-
delse, der ikke udgør 25 pct. af kombinationens værdi, i visse tilfælde vil
kunne anses for at udgøre en væsentlig andel af kombinationens værdi,
f.eks. hvis der er tale om en meget dyr rejse. Den værdi, som en turistydel-
se har, er som udgangspunkt den almindelige salgspris. I situationer, hvor
der ikke findes en salgspris, f.eks. fordi ydelsen er inkluderet i prisen for
en anden ydelse, eller i situationer, hvor prisen er fastsat kunstigt lavt, vil
en anden pris kunne fastsættes. Prisen kan i disse tilfælde f.eks. fastsættes
på baggrund af et skøn over den værdi, som ydelsen har for den rejsende.
Det beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om turistydelser
”annonceres som eller på anden måde udgør en væsentlig bestanddel af
kombinationen”, og der dermed er tale om et sammensat rejsearrangement.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en erhvervsdrivende på en måde
omfattet af det foreslåede § 4, stk. 1, først formidler billetter til en fodbold-
kamp, og efterfølgende formidler hotelovernatning i eller flytransport til
den by, hvor fodboldkampen skal foregå, hvor det er klart, at overværelse
af fodboldkampen er det primære formål med rejsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 samt bemærkningerne hertil.
2.2.3.3. Definition af rejseydelser
De rejseydelser, som kan indgå i en pakkerejse eller et sammensat rejsear-
rangement, defineres i direktivets artikel 3, nr. 1. De rejseydelser, som er
omfattet af direktivet, er således fælles for begge typer rejser.
Der er fire forskellige typer rejseydelser, som kan indgå i en pakkerejse
eller et sammensat rejsearrangement. Disse gennemgås nedenfor.
53
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.2.3.3.1.
Den første type rejseydelse, som ifølge direktivet kan indgå i en
pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, er passagerbefordring, jf.
direktivets artikel 3, nr. 1, litra a.
Det fremgår af præambelbetragtning 17, at passagertransport er defineret
som befordring af passagerer med bus, tog eller ad sø- eller luftvejen. Op-
regningen i betragtningen er ikke udtømmende, og andre former for passa-
gertransport, f.eks. i en personbil, kan ligeledes være omfattet. Det fremgår
endvidere af betragtning 17, at ydelser, der er en uløselig del af en anden
rejseydelse, ikke bør betragtes som en rejseydelse i sig selv. Dette omfatter
ifølge betragtningen f.eks. mindre transportydelser, såsom befordring af
passagerer som led i en guidet tur eller transport mellem et hotel og en
lufthavn eller en banegård.
Det foreslås, at passagerbefordring i overensstemmelse med direktivet
indgår i lovforslagets definition af en rejseydelse, jf. lovforslagets § 5, nr.
1, litra a.
Der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring i forhold til den gældende ret-
stilstand, hvor ”transport” er et af de elementer, der kan indgå i en pakke-
rejse, jf. pakkerejselovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Det bemærkes, at eksempelvis et turistrabatkort, der indeholder gratis ad-
gang til offentlig transport i en nærmere angiven periode, efter ordlyden er
omfattet af begrebet passagertransport. Hvis et sådant rabatkort også inde-
holder gratis adgang til eller giver rabat på besøg på museer mv., må det
imidlertid som udgangspunkt antages, at kortet ikke er passagerbefordring
i direktivets forstand, men i stedet en ”anden turistydelse”, jf. nedenfor
pkt. 2.2.3.3.4. Den endelige vurdering af, om der er tale om ”passager-
transport” eller en ”anden turistydelse”, vil dog bero på det konkrete ind-
hold af rabatkortet.
2.2.3.3.2.
Den anden type rejseydelse, som ifølge direktivet kan indgå i en
pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, er indkvartering, som
ikke er en uløselig del af befordringen af passagerer, og som ikke er for at
tage varigt ophold, jf. direktivets artikel 3, nr. 1, litra b.
Det fremgår af præambelbetragtning 17, at indkvartering for at tage mere
varigt ophold, herunder i forbindelse med længerevarende sprogkurser,
ikke bør anses for at være indkvartering i direktivets forstand. Endvidere
uddybes det i betragtningen, at i tilfælde, hvor der leveres indkvartering
54
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
natten over som en del af passagertransport ad vej, med jernbane eller ad
sø- eller luftvejen, er indkvartering ikke en rejseydelse i sig selv, hvis den
primære bestanddel tydeligvis er transport.
Det foreslås, at indkvartering indgår i lovforslagets definition af en rejsey-
delse, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, litra b.
I overensstemmelse med direktivet forstås herved indkvartering, som ikke
er en uløselig del af befordringen af passagerer, og som ikke er for at tage
varigt ophold.
Betingelsen om, at indkvarteringen ikke må være en uløselig del af befor-
dringen af passagerer, betyder, at en overnatning, der finder sted under
transport, f.eks. en overnatning under en tog- eller skibsrejse, som ud-
gangspunkt ikke er indkvartering i lovforslagets forstand, selvom overnat-
ningen finder sted i en sovevogn eller kahyt. Dette udgangspunkt er i over-
ensstemmelse med den gældende retstilstand, jf. ovenfor pkt. 2.2.2.1 og i
øvrigt Pakkerejseankenævnets kendelse af 25. august 2011 (sag
2010/0330).
I præambelbetragtning 17 er krydstogter fremhævet som en modsætning til
indkvartering natten over som en del af passagertransport. Endvidere frem-
går det af betragtningen, at det kun er i tilfælde, hvor den primære bestand-
del tydeligvis er transport, at en indkvartering natten over som del af pas-
sagertransport ikke bør betragtes som en rejseydelse i sig selv.
Vurderingen af, om indkvartering natten over som en del af passagertrans-
port anses for en rejseydelse i sig selv, vil således bero på en konkret af-
vejning af indkvarteringselementet over for transportelementet. I overens-
stemmelse hermed vil et krydstogt efter forslaget som udgangspunkt anses
for at være både passagerbefordring og indkvartering, hvis det i øvrigt op-
fylder betingelserne for at være omfattet af lovforslaget. Det samme vil
være tilfældet ved andre former for rejser, hvor transport og overnatning
leveres på tilsvarende vis, f.eks. en længere togrejse med en række over-
natninger inkluderet.
Som beskrevet ovenfor under pkt. 2.2.2.1, er indkvartering efter gældende
ret definreret som indlogering på hotel, i sommerhus eller lignende. Over-
natning under transport – f.eks. i en sovevogn i et tog eller en kahyt på et
skib – er derimod ikke indkvartering efter gældende ret. Et krydstogt anses
således efter gældende ret udelukkende som transport, og ikke indkvarte-
55
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
ring, men et krydstogt er dog en turistmæssigt attraktion i sig selv, og kan
på den baggrund alligevel udgøre en pakkerejse.
Med lovforslaget lægges dermed op til en udvidelse af betydningen af
”indkvartering”. Indkvartering efter den foreslåede bestemmelse er således
ikke begrænset til indlogering på hotel, i sommerhus eller lignende, men
kan også være en indkvartering under transport, hvis indkvarteringen ikke
er en uløselig del af transporten. Vurderingen af, hvorvidt dette er tilfæl-
det, må som nævnt bero på, om den primære bestanddel er transport.
For så vidt angår betingelsen om, at indkvartering ikke må være for at tage
varigt ophold, er det i præambelbetragtning 17 anført som eksempel, at
indkvartering i forbindelse med et længerevarende sprogkursus ikke anses
for indkvartering i direktivets forstand.
Det følger af Pakkerejseankenævnets kendelse af 16. februar 2016 (sag
2015/0164), at indkvartering i forbindelse med et high school-ophold efter
ankenævnets opfattelse er indkvartering i pakkerejselovens forstand. Lov-
forslaget vil således på dette punkt indebære en ændring af den gældende
retstilstand.
2.2.3.3.3.
Den tredje type rejseydelse, som ifølge direktivet kan indgå i en
pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, er udlejning af biler, an-
dre motorkøretøjer som defineret i artikel 3, nr. 11), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/46/EF eller af motorcykler, der kræver et kategori
A-kørekort i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, litra c), i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF, jf. direktivets artikel 3, nr. 1,
litra c.
Det foreslås, at udlejning af biler, andre motorkøretøjer, som defineret i
artikel 3, nr. 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF,
eller store motorcykler skal indgå i lovforslagets definition af en rejseydel-
se, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, litra c.
I overensstemmelse med direktivet omfatter udlejning af andre motorkøre-
tøjer alle motorkøretøjer som defineret i artikel 3, nr. 11, i direktiv
2007/46/EF, hvorved forstås ethvert færdigopbygget, trinvis færdigopbyg-
get eller delvis opbygget selvkørende motordrevet køretøj med mindst fire
hjul og med en konstruktivt bestemt største hastighed på over 25 km/t.
56
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Ved store motorcykler forstås i overensstemmelse med direktivet motor-
cykler, der kræver et kategori A-kørekort efter artikel 4, stk. 3, litra c, i di-
rektiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, som gennemført i
dansk ret ved § 11, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015
om kørekort. Motorcykler, som kan føres på grundlag af et kategori A1-
eller A2-kørekort, jf. §§ 9 og 10 i den nævnte bekendtgørelse, er således
ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Leje af bil på bestemmelsesstedet er ikke efter gældende ret en rejseydelse,
men kan under visse omstændigheder være en turistmæssig ydelse. Lov-
forslaget indebærer således på dette punkt en ændring af den gældende
retstilstand.
2.2.3.3.4.
Den fjerde type rejseydelse, som ifølge direktivet kan indgå i en
pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, er enhver anden turisty-
delse, der ikke er en uløselig del af en af de øvrige tre typer rejseydelser,
jf. direktivets artikel 3, nr. 1, litra d.
Det anføres i præambelbetragtning 18, at andre turistydelser f.eks. kan
være entré til koncerter, sportsbegivenheder, udflugter eller forlystelses-
parker, guidede ture, liftkort og leje af sportsudstyr såsom skiudstyr eller
spabehandlinger.
For så vidt angår kriteriet om, at en turistydelse ikke må være en uløselig
del af passagerbefordring, indkvartering eller udlejning af biler mv., er det
anført i præambelbetragtning 17, at måltider, drikkevarer og rengøring, der
leveres som en del af indkvartering, og adgang til faciliteter på steder,
f.eks. swimmingpool, sauna, spa eller motionsrum, som er inkluderet for
hotelgæster, ikke bør betragtes som rejseydelser i sig selv.
Det foreslås, at enhver anden turistydelse, der ikke er en uløselig del af en
rejseydelse som defineret i lovforslagets § 5, nr. 1, litra a-c, skal indgå i
lovforslagets definition af en rejseydelse, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, litra d.
Betingelsen om, at turistydelsen ikke må være den uløselig del af en anden
rejseydelse, svarer til betingelsen i den gældende pakkerejselovs § 2, stk.
1, nr. 3, hvorefter den turistmæssige ydelse ikke må være direkte knyttet til
transport eller indkvartering. I overensstemmelse med præambelbetragt-
ning 17 indebærer dette, at adgang til f.eks. en swimmingpool eller en spa
på et hotel ikke skal anses for at være en turistydelse i sig selv. Omvendt
vil adgang til f.eks. en forlystelsespark eller lignende, som er inkluderet i
57
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
prisen for indkvartering, skulle anses som en turistydelse i sig selv – og
dermed ikke en uløselig del af indkvartering – hvis adgangen til forlystel-
sesparken mv. må anses for at være hovedformålet med rejsen, og indkvar-
teringen i sig selv dermed ikke er den primære bestanddel.
De eksempler på andre turistydelser, som er nævnt i præambelbetragtning
18, ville også efter gældende ret, jf. pakkerejselovens § 2, stk. 1, nr. 3, væ-
re at anse som andre turistmæssige ydelser, og der er ikke med lovforslaget
tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 1, samt bemærkningerne her-
til.
2.2.3.4. Definition af aftale om en pakkerejse
Det fremgår af direktivets artikel 3, nr. 3, at en ”aftale om en pakkerejse”
defineres som en aftale om en samlet pakkerejse eller, hvis pakkerejsen
leveres i henhold til særskilte aftaler, alle de aftaler, der dækker de i pak-
kerejsen inkluderede ydelser.
Begrebet aftale om en pakkerejse er ikke defineret i pakkerejseloven. Det
tidligere pakkerejsedirektiv indeholdt en definition af ”kontrakt” som væ-
rende en aftale, der omfatter forbrugeren og rejsearrangøren og/eller for-
midleren. Pakkerejseudvalget fandt det dog ikke nødvendigt at optage defi-
nitionen i udvalget lovudkast, jf. betænkning 1240/1992, s. 124, og an-
vendte i stedet udtrykket ”aftale”, som blev videreført i pakkerejseloven.
Efter direktivet kan en pakkerejse i modsætning til efter gældende ret ud-
gøres af en kombination af flere rejseydelser, selvom der indgås særskilte
aftaler med forskellige leverandører af rejseydelser, jf. artikel 3, nr. 2, litra
b og ovenfor pkt. 2.2.3.1.
For at sikre korrekt gennemførelse af direktivet og at det fremgår tydeligt,
at en aftale om en pakkerejse både kan være en aftale om en samlet pakke-
rejse eller flere aftaler, der dækker de rejseydelser, som indgår i pakkerej-
sen, foreslås det, at en definition svarende til direktivets artikel 3, nr. 3,
fremgår af loven.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 2.
58
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.2.3.5. Definition af pakkerejsens begyndelse
Det fremgår af direktivets artikel 3, nr. 4, at der ved pakkerejsens begyn-
delse forstås påbegyndelse af levering af de rejseydelser, der er inkluderet i
pakkerejsen.
Pakkerejseloven indeholder ikke en definition af pakkerejsens begyndelse,
men anvender udtrykket pakkerejsens påbegyndelse.
Eftersom flere forskellige typer rejseydelser kan indgå i en pakkerejse, kan
der f.eks. opstå den situation, at en rejsende har købt en pakkerejse bestå-
ende af indkvartering og billeje på rejsedestinationen, mens den rejsende
har købt flytransport til destinationen uafhængigt af pakkerejsen hos en
anden erhvervsdrivende. I en sådan situation vil udtrykket ”pakkerejsens
begyndelse” af en forbruger kunne forstås på den måde, at pakkerejsens
begyndelse refererer til det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sin
rejse, hvilket i eksemplet vil være flytransporten til rejsedestinationen.
For at sikre korrekt gennemførelse af direktivets definition af begrebet
”pakkerejsens begyndelse”, som anvendes flere steder i direktivet, og for
at tydeliggøre, at pakkerejsens begyndelse først indtræder, når der påbe-
gyndes levering af de rejseydelser, der er inkluderet i pakkerejsen, foreslås
det, at direktivets definition af pakkerejsens begyndelse fremgår af loven.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 3.
2.2.3.6. Definition af rejsende
Det fremgår af direktivets artikel 3, nr. 6, at der ved rejsende forstås en-
hver person, som søger at indgå en aftale inden for direktivets anvendel-
sesområde, eller som har ret til at rejse på grundlag af en aftale indgået
herindenfor.
Det fremgår ikke entydigt af direktivet, om juridiske personer kan være
rejsende efter bestemmelsen. Da det ikke udtrykkeligt fremgår af direkti-
vet, at der med rejsende kun er tale om fysiske personer, er det Justitsmini-
steriets opfattelse, at juridiske personer også vil kunne anses for rejsende i
direktivets forstand, uagtet at en juridisk person ikke vil kunne foretage
selve rejsen. Dette understøttes efter ministeriets opfattelse af, at det i di-
rektivets præambelbetragtning 7, som vedrører direktivets anvendelsesom-
råde, anføres, at virksomheder og organisationer, der arrangerer rejser på
59
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
grundlag af en generel aftale, ikke bør være omfattet af direktivet. Endvi-
dere understøttes det af, at undtagelsen i direktivets artikel 2, stk. 2, litra c,
både omfatter juridiske og fysiske personer. Hvis en rejsende ikke kunne
være en juridisk person, ville det således være unødvendigt at nævne orga-
nisationer, som er juridiske personer, i præambelbetragtningen, ligesom
det ville have været unødvendigt, at undtagelsen omfatter både juridiske
og fysiske personer, der rejser på grundlag af en generel aftale. Hvis en
ansat i en juridisk person bestiller en pakkerejse eller et sammensat rej-
searrangement med fly og hotel, og betaler med sit firmakreditkort, vil
både den juridiske person, som har indgået aftalen med sælgeren, og der-
med bliver part i aftalen, og den ansatte, som rent faktisk har ret til at rejse
på grundlag af aftalen, således være rejsende i direktivets forstand. Dette
forudsætter naturligvis, at aftalen ikke er indgået på grundlag af en generel
aftale om forretningsrejser, som anført i direktivets artikel 2, stk. 2, litra c.
I pakkerejseloven anvendes betegnelsen ”kunde”, jf. pakkerejselovens § 4.
Herved forstås ifølge bestemmelsen enhver, der køber, eller i hvis navn der
købes en pakkerejse. Hvis kunden overdrager pakkerejsen, anses tillige
den, der får overdraget pakkerejsen, som kunde.
Direktivets definition af rejsende omfatter alle de ovennævnte tilfælde,
som fremgår af pakkerejselovens § 4, idet en rejsende bl.a. er enhver per-
son, som har ret til at rejse på grundlag af en aftale indgået inden for direk-
tivets anvendelsesområde.
Herudover omfatter definitionen af rejsende enhver person, som søger at
indgå en aftale inden for direktivets anvendelsesområde. Dette stemmer
overens med, at en lang række af de forpligtelser, som rejsearrangører har
over for rejsende, skal opfyldes inden de pågældende har købt en rejse og
dermed får ret til at rejse på grundlag af en aftale herom.
Da definitionen af en rejsende er grundlaget for, hvilke personer der er
omfattet af direktivets beskyttelsesregler, foreslås det for at sikre korrekt
gennemførelse af direktivet, at direktivets definition af rejsende optages i
lovforslaget.
Efter pakkerejselovens § 4 kan både fysiske og juridiske personer være
kunder, jf. ovenfor pkt. 2.2.2.3. På baggrund af det ovenstående tilsigtes
der ingen ændringer i retstilstanden på dette punkt.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 4.
60
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.2.3.7. Definition af erhvervsdrivende
Det fremgår af direktivets artikel 3, nr. 7, at en erhvervsdrivende efter di-
rektivet er enhver fysisk person eller enhver juridisk person, uanset om der
er tale om offentligt eller privat ejerskab, der handler, herunder via en an-
den person, der optræder i dennes navn eller på dennes vegne, som led i sit
erhverv, sin virksomhed, sit håndværk eller sin profession i forbindelse
med de af dette direktiv omfattede aftaler, og uanset om denne handler i
egenskab af rejsearrangør, formidler, erhvervsdrivende, der formidler et
sammensat rejsearrangement, eller rejsetjenesteyder.
Det foreslås på den baggrund, at erhvervsdrivende defineres som enhver
fysisk eller juridisk person der handler som led i sit erhverv, sin virksom-
hed, sit håndværk eller sin profession i forbindelse med aftaler omfattet af
denne lov.
I overensstemmelse med direktivet omfatter definitionen både offentlige
og private juridiske personer. Herudover følger det af almindelige fuld-
magtsregler, at en erhvervsdrivende, der handler via en anden person, der
optræder på den erhvervsdrivendes vegne, bliver bundet af en aftale, som
mellemmanden indgår på den erhvervsdrivendes vegne. Det ændrer såle-
des ikke efter gældende dansk ret på en erhvervsdrivendes status som så-
dan, at han handler via en mellemmand, der optræder på den erhvervsdri-
vendes vegne. En erhvervsdrivende er omfattet af definitionen, uanset om
den erhvervsdrivende handler i egenskab af rejsearrangør, formidler, er-
hvervsdrivende, der formidler et sammensat rejsearrangement eller rejse-
tjenesteyder.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 5.
2.2.3.8. Definition af rejsearrangør
Det fremgår af direktivets artikel 3, nr. 8, at der ved rejsearrangør forstås
en erhvervsdrivende, der sammensætter og sælger pakkerejser eller udby-
der dem til salg enten direkte eller gennem en anden erhvervsdrivende
eller sammen med en anden erhvervsdrivende, eller den erhvervsdrivende,
der videregiver den rejsendes oplysninger til en anden erhvervsdrivende i
henhold til direktivets artikel 3, nr. 2, litra b, nr. v.
61
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter pakkerejselovens § 3, stk. 1, anses som arrangør enhver, der tilrette-
lægger pakkerejser og udbyder eller sælger disse direkte eller gennem en
formidler, medmindre denne virksomhed alene udøves lejlighedsvist. Om
forståelsen af udtrykket ”lejlighedsvist”, se ovenfor pkt. 2.1.2.
Med lovforslaget foreslås det, at en rejsearrangør defineres som en er-
hvervsdrivende, der sammensætter og sælger pakkerejser eller udbyder
dem til salg, eller den erhvervsdrivende, der videregiver den rejsendes op-
lysninger til en anden erhvervsdrivende i henhold til § 3, nr. 2, litra e.
I overensstemmelse med direktivet forstås herved både direkte salg, salg
gennem en anden erhvervsdrivende og sammen med en anden erhvervsdri-
vende.
Den gældende definition af en arrangør i pakkerejseloven videreføres såle-
des med lovforslaget med den tilføjelse, at en erhvervsdrivende, der sælger
pakkerejser eller udbyder dem til salg sammen med en anden erhvervsdri-
vende, også omfattes. Herudover udvides definitionen til også at omfatte
erhvervsdrivende, der videregiver den rejsendes oplysninger til en anden
erhvervsdrivende i henhold til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, litra e.
Der er ikke herudover med lovforslaget tilsigtet ændringer af den gælden-
de retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 6.
2.2.3.9. Definition af formidler
Det fremgår af direktivets artikel 3, nr. 9, at der ved en formidler forstås en
erhvervsdrivende, som ikke er rejsearrangør, og som sælger pakkerejser
sammensat af en rejsearrangør eller udbyder dem til salg.
Efter pakkerejselovens § 3, stk. 2, anses som formidler enhver, der udby-
der eller sælger en pakkerejse i arrangørens navn.
Pakkerejselovens definition af formidlere omfatter således kun udbud eller
salg af en pakkerejse i arrangørens navn. Efter ordlyden af direktivet er det
imidlertid ikke et krav for at anses som formidler, at man sælger pakkerej-
sen i rejsearrangørens navn. Dermed vil også andre typer mellemmænd
end fuldmægtige i princippet kunne blive formidlere af pakkerejser.
62
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 22, at det kun er i tilfælde,
hvor en anden erhvervsdrivende optræder som rejsearrangør af en pakke-
rejse, at en erhvervsdrivende bør kunne nøjes med at optræde som formid-
ler eller mellemmand og ikke have ansvaret som rejsearrangør.
Efter direktivets danske ordlyd er en formidler som nævnt en erhvervsdri-
vende, som ikke er rejsearrangør, og som sælger pakkerejser sammensat af
en rejsearrangør eller udbyder dem til salg. Af den engelske sprogversion
fremgår det imidlertid, at
”‘retailer’ means a trader other than the organi-
ser who sells or offers for sale packages combined by an organiser”.
Lige-
ledes fremgår det af den tyske sprogversion, at ”Reisevermittler” defineres
som
”einen anderen Unternehmer als den Reiseveranstalter, der von ei-
nem Reiseveranstalter zusammengestellte Pauschalreisen verkauft oder
zum Verkauf anbietet”.
Den danske sprogversion adskiller sig således fra
den engelske og den tyske derved, at det ikke på samme måde i den danske
udgave fremstår klart, at en formidler er en anden erhvervsdrivende end
den konkrete rejsearrangør, men blot at formidleren ikke er rejsearrangør.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at en formidler defineres
som en erhvervsdrivende, som ikke rejsearrangøren, og som udbyder eller
sælger pakkerejser sammensat af en rejsearrangør.
Dette indebærer, jf. præambelbetragtning 22, at en formidler kun kan op-
træde som sådan, hvis der er en anden erhvervsdrivende, der optræder som
rejsearrangør i den konkrete situation.
Vurderingen af, om en erhvervsdrivende er arrangør eller formidler af en
pakkerejse, afhænger ifølge præambelbetragtning 22 af, i hvilken grad den
erhvervsdrivende er involveret i sammensætningen af pakkerejsen, og ikke
af hvordan den erhvervsdrivende betegner sin virksomhed.
Det er ikke afgørende, hvilken type mellemmand formidleren agerer som.
Formidlere vil derfor kunne være både fuldmægtige, som handler i rejsear-
rangørens navn, agenter, som blot udbyder pakkerejser sammensat af rej-
searrangører, med henblik på at føre den rejsende og rejsearrangøren sam-
men, samt i princippet kommissionærer, som sælger pakkerejsen i eget
navn.
For så vidt angår salg af pakkerejser i kommission bemærkes dog, at dette
må antages at være sjældent eller aldrig forekommende, idet en rejse ikke
på samme måde som en vare egner sig til at blive solgt i kommission. End-
63
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
videre vil en rejsende skulle have oplysninger om, hvem der er rejsearran-
gør, i medfør af de oplysningsforpligtelser, som følger af loven, jf. neden-
for pkt. 2.3.3.3. Det kan dog ikke udelukkes, at en formidler vil sælge en
pakkerejse i eget navn, således at aftalen indgås med formidleren, men
samtidig oplyse, at en anden erhvervsdrivende er rejsearrangør og dermed
den hovedansvarlige for pakkerejsens levering.
I de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende sælger en pakkerejse sammensat af
en rejsearrangør eller udbyder den til salg, og det ikke står klart for den
rejsende, at en anden erhvervsdrivende optræder som rejsearrangør, vil den
første erhvervsdrivende i overensstemmelse med præambelbetragtning 22
skulle anses for at være rejsearrangør. Eftersom der påhviler formidleren
en oplysningsforpligtelse, jf. ovenfor, vil den rejsende imidlertid i langt de
fleste tilfælde få besked om, at en anden erhvervsdrivende end formidleren
er rejsearrangør.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 7.
2.2.3.10. Definition af etablering
Definitionen af etablering i direktivets artikel 3, nr. 10, er alene relevant
for direktivets kapitel V om beskyttelse mod konkurs eller insolvens. Disse
forhold reguleres ikke af pakkerejseloven, og definitionen af etablering
medtages derfor ikke i lovforslaget.
2.2.3.11. Definition af varigt medium
Det fremgår af direktivets artikel 3, nr. 11, at et varigt medium er ethvert
medium, som sætter den rejsende eller den erhvervsdrivende i stand til at
lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende på en sådan måde, at
de er tilgængelige i en under hensyn til oplysningernes formål tilstrækkelig
periode, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede op-
lysninger.
Der er ikke i pakkerejseloven en tilsvarende definition.
Det foreslås i overensstemmelse med gennemførelsen af en tilsvarende
bestemmelse i forbrugerrettighedsdirektivet (direktiv 2011/83/EU), jf. for-
brugeraftalelovens § 3, nr. 5, at varigt medium defineres som ethvert mid-
del, som sætter forbrugeren eller den erhvervsdrivende i stand til at lagre
oplysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig
64
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver
mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.
I overensstemmelse med forarbejderne til forbrugeraftaleloven, jf. Folke-
tingstidende 2013-14, A, L 39 som fremsat, side 35, er varige medier
navnlig papir, USB-nøgler, cd-rom’er, dvd’er, memory cards, harddiske på
computere og e-mails, men der er ikke hermed givet en udtømmende op-
regning. I takt med den teknologiske udvikling vil flere tekniske indretnin-
ger således kunne opfylde betingelserne for at blive anset for et varigt me-
dium, dvs. betingelserne om mulighed for lagring og reproduktion i en
rimelig periode.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 8.
2.2.3.12. Definition af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder
Det fremgår af direktivets artikel 3, nr. 12, at der ved uundgåelige og ek-
straordinære omstændigheder forstås en situation, som den part, der på-
beråber sig en sådan situation, ikke har nogen indflydelse på, og hvis kon-
sekvenser ikke kunne afværges, selv hvis der var blevet truffet alle rimeli-
ge foranstaltninger.
For at sikre korrekt gennemførelse af direktivet foreslås det, at uundgåeli-
ge og ekstraordinære omstændigheder defineres som en situation, som den
part, der påberåber sig situationen, ikke har nogen indflydelse på, og hvis
konsekvenser ikke kunne afværges, selv hvis der var blevet truffet alle
rimelige foranstaltninger.
Med lovforslaget foreslås således en generel definition af, hvad der udgør
uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, hvilket svarer til force
majeure eller lignende omstændigheder.
I pakkerejseloven er et tilsvarende begreb ikke defineret i lovens kapitel
med definitioner. Det væsentlige indhold af begrebet, som defineret i lov-
forslaget, indgår dog i pakkerejselovens § 17, stk. 1, nr. 3 og 4.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 9
65
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.2.3.13. Definition af mangel
Det fremgår af direktivets artikel 3, nr. 13, at en mangel defineres som det
forhold, at de rejseydelser, som pakkerejsen omfatter, ikke er blevet leve-
ret eller ikke er blevet leveret i overensstemmelse med aftalen.
I pakkerejseloven anvendes begrebet mangel ligeledes, dog uden at det er
defineret i loven, hvad der skal forstås ved en mangel.
Ligesom det er tilfældet i øvrig dansk ret, beror en vurdering af om der
foreligger en mangel på en konkret vurdering af, hvorvidt det leverede er i
overensstemmelse med det, som parterne har aftalt. Hvis det aftalte ikke
leveres, eller det aftalte ikke leveres i overensstemmelse med aftalen, fore-
ligger der således en mangel.
Justitsministeriet finder på baggrund af det ovenstående ikke, at der er be-
hov for at medtage en definition af mangel i lovforslaget.
Hvorvidt der i en given situation foreligger en mangel, som giver den rej-
sende visse beføjelser i medfør af lovforslaget, beror således i overens-
stemmelse med gældende ret på en konkret vurdering af, om pakkerejsen
er blevet leveret i overensstemmelse med det, som parterne har aftalt.
2.2.3.14. Definition af mindreårig
Det fremgår af direktivets artikel 3, nr. 13, at mindreårig defineres som en
person under 18 år.
I almindelig dansk ret er en mindreårig ligeledes en person under 18 år.
Det fremgår eksempelvis af værgemålslovens § 1, stk. 1, at børn og unge
under 18 år er mindreårige, og dermed som udgangspunkt umyndige. End-
videre anvendes begrebet mindreårig f.eks. i arvelovens § 11, stk. 1, nr. 2,
hvor det ifølge bemærkningerne til bestemmelsen skal forstås som børn
under 18 år, jf. Folketingstidende 2006-20, tillæg A, s. 3368.
Justitsministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke, at der er behov
for en selvstændig bestemmelse, der definerer begrebet mindreårig. Ved en
mindreårig forstås således i overensstemmelse med gældende ret en person
under 18 år.
66
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.2.3.15. Definition af salgssted
Det fremgår af direktivets artikel 3, nr. 15, at et salgssted defineres som
ethvert detailforretningssted, uanset om det er fast eller mobilt, eller et
detailforretningswebsted eller en lignende onlinesalgsfacilitet, herunder
når detailforretningswebsteder eller onlinesalgsfaciliteter præsenteres for
rejsende som en enkelt facilitet, herunder en telefontjeneste.
En tilsvarende definition findes ikke i pakkerejseloven.
Det følger af direktivbestemmelsen, at både faste og mobile detailforret-
ningssteder, altså fysiske butikker og salgskontorer mv., anses for salgsste-
der. Endvidere følger det af bestemmelsen, at detailforretningswebsteder
eller lignende onlinesalgsfaciliteter, hvormed forstås hjemmesider mv.,
samt telefontjenester også anses for salgssteder. Endelig fremgår det af
bestemmelsen, at hvis detailforretningswebsteder eller onlinesalgsfacilite-
ter præsenteres for rejsende som en enkelt facilitet, anses disse websteder
også for et salgssted.
Det sidstnævnte medfører, at i tilfælde, hvor flere forskellige hjemmesider
præsenteres for den rejsende på en sådan måde, at den pågældende må gå
ud fra, at der er tale om det samme salgssted, anses den rejsende for at
have haft kontakt med ét salgssted. Dette har betydning i forhold til køb af
pakkerejser efter lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, litra a, og sammensatte
rejsearrangementer efter lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1. Det samme gælder
ifølge direktivets artikel 3, nr. 15, for telefontjenester.
Det foreslås på den baggrund, at salgssted i lovforslaget defineres som
ethvert fast eller mobilt detailforretningssted, et detailforretningswebsted
eller en lignende onlinesalgsfacilitet, telefontjenester samt flere detailfor-
retningswebsteder eller lignende onlinesalgsfaciliteter og telefontjenester,
der præsenteres for rejsende som en enkelt facilitet.
Dermed vil flere hjemmesider, der for en rejsende fremstår som en samlet
tjeneste, efter det foreslåede anses for at være et enkelt salgssted. Vurde-
ringen af, om der er tale om et enkelt salgssted efter forslaget, vil bero på
en konkret vurdering af, i hvilken grad den rejsende må have opfattet flere
hjemmesider eller lignende som den samme hjemmeside. Der vil f.eks.
kunne lægges vægt på, om hjemmesiderne har samme skrifttype, logoer og
udseende generelt.
67
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
1777746_0068.png
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 10.
2.2.3.16. Definition af hjemtransport
Det fremgår af direktivets artikel 3, nr. 16, at hjemtransport defineres som
en rejsendes tilbagevenden til afrejsestedet eller til et andet sted, som afta-
leparterne er enige om.
En tilsvarende definition findes ikke i pakkerejseloven.
Udgangspunktet for hjemtransport er ifølge direktivet, at den rejsende skal
vende tilbage til afrejsestedet. Hvis aftaleparterne er enige herom, kan par-
terne imidlertid aftale et andet sted, som hjemtransport skal foregå til.
Justitsministeriet finder ikke, at der er behov for at medtage en tilsvarende
definition i lovforslaget. Hjemtransport må således uden en særskilt defini-
tion forstås som hjemtransport til afrejsestedet. Herudover vil det også
være muligt for aftaleparterne at aftale et andet sted, hvortil hjemtransport
skal foregå. Det foreslås således kun, at loven ikke ved aftale skal kunne
fraviges til skade for den rejsende, jf. den foreslåede § 2. En fravigelse af
det sted, som hjemtransporten skal foregå til, er ikke til skade for den rej-
sende, og vil dermed kunne aftales, uden at dette fremgår af en særskilt
definition.
Lovforslaget indeholder på denne baggrund ikke en særskilt definition af
hjemtransport.
2.3. Oplysningsforpligtelser forud for aftaleindgåelsen samt indgåelse af
aftalen om en pakkerejse
2.3.1.
Direktivets artikel 5 og 6
Direktivets kapitel II indeholder bestemmelser om oplysningspligt og ind-
holdet af aftaler om pakkerejser. For så vidt angår indholdet af aftaler om
pakkerejser henvises til pkt. 2.4 nedenfor.
Direktivets artikel 5, stk. 1, indeholder en opregning af de oplysninger,
som rejsearrangøren og formidleren, hvis der er en sådan, skal give den
rejsende, inden denne bliver bundet af en aftale om en pakkerejse eller et
tilsvarende tilbud.
68
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det fremgår af bestemmelsen, at rejsearrangøren og evt. formidleren skal
give den rejsende standardoplysninger via det relevante af de skemaer,
som findes som bilag I del A og B til direktivet. Oplysningerne i de nævn-
te skemaer er identiske. Valget mellem skemaet i bilag I del A og del B
beror på, om aftalen indgås på en sådan måde, at der kan anvendes hyper-
links.
Herudover skal den rejsende have oplysninger om rejseydelsernes væsent-
ligste kendetegn, som er angivet i bestemmelsen (litra a), og rejsearrangø-
rens og evt. formidlerens firmanavn mv. (litra b). Endvidere skal den rej-
sende have oplysninger om den samlede pris for pakkerejsen (litra c) samt
ordninger om betaling (litra d). Derudover skal den rejsende have oplys-
ninger om det mindste antal personer, der kræves, for at pakkerejsen gen-
nemføres (litra e), samt generelle oplysninger om pas- og visumkrav (litra
f). Endelig skal den rejsende have oplysninger om, at den rejsende kan
opsige aftalen når som helst i overensstemmelse med direktivets artikel 12,
stk. 1 (litra g), samt om tegning af en fakultativ eller obligatorisk forsik-
ring, der rækker den rejsende ved opsigelse af konktrakten eller udgifter til
bistand i tilfælde af ulykke mv. (litra h).
Herudover fastslår artikel 5, stk. 1, at rejsearrangøren og evt. formidleren
ved aftaler om pakkerejser, der indgås pr. telefon, skal give den rejsende
standardoplysningerne i bilag I, del B, til direktivet, og oplysningerne
nævnt ovenfor. I disse tilfælde kan oplysningerne gives mundtligt.
Direktivets artikel 5, stk. 2, vedrører pakkerejser, som købes fra forskellige
erhvervsdrivende gennem forbundne onlineprocedurer, jf. direktivets arti-
kel 3, nr. 2, litra b, nr. v. Ifølge artikel 5, stk. 2, er rejsearrangøren og den
erhvervsdrivende, som der videregives oplysninger til, hver især ansvarlige
for, at de ovennævnte oplysninger, der vedrører deres respektive rejseydel-
ser, gives til den rejsende, inden denne bliver bundet af en aftale om en
pakkerejse. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at rejsearrangøren
skal give standardoplysningerne i skemaet i bilag I, del C, til direktivet.
Det fremgår af direktivets artikel 5, stk. 3, at de oplysninger, der skal gives
til den rejsende, jf. ovenfor, skal gives klart, forståeligt og tydeligt. Hvis de
gives skriftligt, skal de være let læselige.
Direktivets artikel 6, stk. 1, bestemmer, at visse af de oplysninger, som
skal gives den rejsende i medfør af artikel 5, stk. 1, udgør en integreret del
af aftalen om pakkerejsen og ikke kan ændres, medmindre parterne udtryk-
69
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
keligt aftaler det. Det drejer sig bl.a. om rejsens væsentligste kendetegn,
pris og betingelser for opsigelse. Endvidere følger det af bestemmelsen, at
rejsearrangøren og evt. formidleren inden indgåelsen af aftalen meddeler
den rejsende alle ændringer af de oplysninger, der skal gives den rejsende
forud for indgåelsen af en aftale om en pakkerejse.
Det følger af direktivets artikel 6, stk. 2, at hvis rejsearrangøren og evt.
formidleren ikke har givet den rejsende oplysninger om yderligere gebyrer
og andre omkostninger i medfør af artikel 5, stk. 1, litra c, forud for indgå-
elsen af aftalen om en pakkerejse, skal den rejsende ikke betale disse geby-
rer eller yderligere omkostninger.
2.3.2.
Gældende ret
Efter pakkerejselovens § 5, stk. 1, skal prisen for en pakkerejse tydeligt og
let forståeligt fremgå af brochurer, annoncer og andet markedsføringsma-
teriale. Ifølge pakkerejselovens § 5, stk. 2, anses oplysninger i en brochure,
annonce eller andet markedsføringsmateriale som en del af aftalen om køb
af pakkerejsen, medmindre ændringer er meddelt kunden inden aftalens
indgåelse.
Det fremgår af pakkerejselovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at arrangøren inden
aftalens indgåelse skal meddele kunden aftalevilkårene samt give oplys-
ning om bestemmelser vedrørende pas, visum, vaccinationer og lignende,
som skal overholdes, for at pakkerejsen kan gennemføres. Ifølge § 6, stk.
2, kan bestemmelsen i stk. 1 dog fraviges i nødvendigt omfang, hvis afta-
len indgås kort før pakkerejsens begyndelse.
I medfør af lovens § 5, stk. 3, og § 8, er der fastsat nærmere regler for hvil-
ke oplysninger en brochure skal indeholde, hvilke oplysninger arrangøren
skal give kunden inden aftalens indgåelse og ved bekræftelsen af aftalen
samt hvilke oplysninger, kunden skal have inden pakkerejsens påbegyn-
delse. Disse oplysninger er fastsat i bekendtgørelsen nr. 776 af 21. septem-
ber 1993 om pakkerejser.
Det følger af bekendtgørelsens §§ 1 og 2, at en brochure skal indeholde de
oplysninger, som er opgivet i afsnit I i bekendtgørelsens bilag, medmindre
de ikke er relevante for den pågældende pakkerejse.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at arrangøren, inden der indgås aftale
om køb af en pakkerejse, skal give kunden de oplysninger, som er angivet
70
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
i bilag I til bekendtgørelsen, samt gøre kunden bekendt med reglen om
overdragelse af pakkerejsen i pakkerejselovens § 12 og reglen i pakkerej-
selovens § 17, stk. 1, nr. 1, om aflysning af pakkerejsen i tilfælde af, at et
minimum antal deltagere ikke er opnået. Herudover følger det af bekendt-
gørelsens § 4, at arrangøren skal give kunden oplysninger om pas- eller
visumkrav, sundhedsmæssige betingelser der skal opfyldes eller eventuelle
lignende betingelser for, at pakkerejsen kan gennemføres.
De ovennævnte oplysninger kan ifølge bekendtgørelsens § 6 gives ved en
henvisning til angivelser herom i en brochure, som kunden har modtaget et
eksemplar af.
De oplysninger, som er indeholdt i afsnit I i bilaget til bekendtgørelsen,
omhandler rejsemål, pakkerejsens pris, pakkerejsens varighed, dato, tids-
punkt og sted for afrejse og hjemkomst, befordringen, rejseruten, indkvar-
tering og eventuelle turistmæssigt ydelser, afbestillingsregler og forsik-
ringsmuligheder, oplysninger om et eventuelt mindste antal deltagere der
kræves, for at pakkerejsen kan gennemføres, arrangørens navn og oplys-
ning om, at angivelser i brochurer mv. anses som en del af aftalen, med-
mindre ændringer er meddelt kunden inden aftalens indgåelse.
2.3.3.
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Direktivets artikel 5 og 6 indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger
den rejsende skal modtage forud for aftalens indgåelse, hvilke af disse op-
lysninger, der er bindende ved aftalens indgåelse, samt selve aftalens ind-
gåelse. De enkelte dele af bestemmelserne gennemgås i det følgende.
2.3.3.1. Artikel 5, stk. 1
Det fremgår af direktivets artikel 5, stk. 1, 1. pkt., at rejsearrangøren og,
når pakkerejsen sælges gennem en formidler, også formidleren, inden den
rejsende bliver bundet af en aftale om en pakkerejse eller et tilsvarende
tilbud, giver den rejsende standardoplysningerne via det relevante skema,
der er gengivet i bilag I, del A eller B, og, hvis de er relevant for pakkerej-
sen, de i litra a-h nævnte oplysninger.
Det fremgår endvidere af artikel 5, stk. 1, 2. afsnit, at rejsearrangøren og i
givet fald formidleren ved aftaler om pakkerejser indgået pr. telefon giver
den rejsende de standardoplysninger, der er fastsat i bilag I, del B, og op-
lysningerne i første afsnit, litra a-h.
71
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at pligten til at
give de oplysninger, som følger af direktivets artikel 5, stk. 1, 1. afsnit, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 6, påhviler rejsearrangøren. Endvidere
påhviler forpligtelsen formidleren, hvis aftalen om pakkerejsen indgås
gennem en sådan. Hvis rejsen sælges gennem en formidler, påhviler for-
pligtelsen til at give den rejsende oplysningerne således både rejsearrangø-
ren og formidleren i fællesskab. Det er i den forbindelse tilstrækkeligt, at
den rejsende modtager oplysningerne en gang fra enten rejsearrangøren
eller formidleren.
Herudover foreslås det, at den rejsende sammen med de nævnte oplysnin-
ger skal have de relevante standardoplysninger via skemaerne i lovforsla-
gets bilag 1, del A og B, som svarer til bilag I, del A og B i direktivet.
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, 2. afsnit, foreslås det, at den rej-
sende, hvis aftalen indgås telefonisk, skal have de standardoplysninger, der
er angivet i bilag 1, del B. I disse situationer kan oplysningerne i stan-
dardoplysningsskemaet således gives mundtligt.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 3, og § 7, stk. 1, med tilhørende be-
mærkninger.
2.3.3.2. Artikel 5, stk. 1, litra a
Bestemmelsen i direktivets artikel 5, stk. 1, litra a, nr. i-vii, angiver de op-
lysninger om rejseydelsernes væsentligste kendetegn, som den rejsende
skal have forud for aftalens indgåelse.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at den rejsende,
inden der indgås aftale om køb af en pakkerejse, hvor det er relevant, skal
have oplysninger om rejseydelsernes væsentligste kendetegn. Det foreslås,
at de oplysninger, som udgør rejseydelsernes væsentligste kendetegn, op-
regnes i bestemmelsens nr. 1-8.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 1.
2.3.3.2.1.
Det fremgår af nr. i, at den rejsende skal have oplysning om rej-
sedestination(er), rejserute og varigheden af ophold med angivelse af dato-
er og, når indkvartering er inkluderet, antallet af overnatninger.
72
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at rejseydelser-
nes væsentligste kendetegn omfatter rejsedestination, rejserute, varigheden
af og tidspunktet for ophold samt i givet fald antallet af inkluderede over-
natninger.
Ved rejsedestination forstås i overensstemmelse med direktivet alle rejse-
destinationer, hvis pakkerejsen indeholder flere.
Disse oplysninger svarer i det væsentlige til de oplysninger, som i dag skal
meddeles, jf. pkt. 1, 3 og 6 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørel-
sen.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 1.
2.3.3.2.2.
Det fremgår af nr. ii, at den rejsende skal have oplysning om
anvendte befordringsmidler samt deres kendetegn og kategori, steder, da-
toer og klokkeslæt for af- og hjemrejse, steder, hvor der gøres ophold un-
dervejs, med angivelse af disse opholds varighed og transportforbindelser.
Hvis det nøjagtige klokkeslæt endnu ikke er kendt, oplyser rejsearrangøren
og i givet fald formidleren den rejsende om det omtrentlige klokkeslæt for
af- og hjemrejse.
Det foreslås i overensstemmelse hermed, at rejseydelsernes væsentligste
kendetegn omfatter anvendte befordringsmidler samt deres kendetegn og
kategori, steder og tidspunkter for af- og hjemrejse samt steder hvor der
gøres ophold undervejs, med angivelse af disse opholds varighed og trans-
portforbindelser.
De foreslåede oplysninger svarer i det væsentlige til de oplysninger, som
skal gives i dag, jf. pkt. 4, 5.1 og 5.2 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebe-
kendtgørelsen.
Rejsearrangøren og i givet fald formidleren skal, hvis de nøjagtige tids-
punkter endnu ikke er kendt, oplyse den rejsende om det omtrentlige tids-
punkt for af- og hjemrejse.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2.
2.3.3.2.3.
Det fremgår af nr. iii, at den rejsende skal have oplysning om
indkvarteringsstedets beliggenhed, væsentligste kendetegn og, når det er
relevant, kategori i henhold til destinationslandets regler.
73
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at rejseydelser-
nes væsentligste kendetegn omfatter indkvarteringsstedets beliggenhed,
væsentligste kendetegn og kategori i henhold til destinationslandets regler.
De foreslåede oplysninger svarer delvist til de oplysninger, som skal gives
i dag, jf. pkt. 7.1 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen, idet det
dog ikke efter lovforslaget er et krav, at både turistmæssig kategori eller
standard og godkendelse og turistmæssig klassificering skal oplyses til den
rejsende, men alene kategori i henhold til destinationslandets regler, hvis
det er relevant.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 3.
2.3.3.2.4.
Det fremgår af nr. iv, at den rejsende skal have oplysning om
inkluderede måltider.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at rejseydelser-
nes væsentligste kendetegn omfatter inkluderede måltider.
Dette svarer til den oplysning, som skal gives i dag, jf. pkt. 7.4 i afsnit I i
bilaget til pakkerejesebekendtgørelsen.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 4.
2.3.3.2.5.
Det fremgår af nr. v, at den rejsende skal have oplysninger om
besøg, udflugt(er) eller andre ydelser, der er inkluderet i den samlede pris,
der er aftalt for pakkerejsen.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at rejseydelser-
nes væsentligste kendetegn omfatter besøg, udflugter eller andre ydelser,
der er inkluderet i pakkerejsens samlede pris.
De foreslåede oplysninger svarer i det væsentlige til de oplysninger, som
fremgår af pkt. 7.5 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 5.
2.3.3.2.6.
Det fremgår af nr. vi, at den rejsende, hvis det ikke fremgår af
sammenhængen, skal have oplysninger om, hvorvidt nogen af rejseydel-
74
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
serne ydes den rejsende som del af en gruppe, og i bekræftende fald, om
muligt, gruppens omtrentlige størrelse.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at rejseydelser-
nes væsentligste kendetegn, hvis det ikke fremgår af sammenhængen, om-
fatter hvorvidt nogen af rejseydelserne leveres til den rejsende som del af
en gruppe, og hvis muligt gruppens størrelse.
Der er ikke i pakkerejseloven eller pakkerejsebekendtgørelsen en tilsvaren-
de oplysningsforpligtelse, og der er således på dette punkt tale om en æn-
dring i forhold til den gældende retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 6.
2.3.3.2.7.
Det fremgår af nr. vii, at den rejsende, hvis den pågældendes
nytte af andre turistydelser afhænger af en effektiv mundtlig kommunika-
tion, skal have oplysnings om det sprog, som disse ydelser vil foregå på.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at rejseydelser-
nes væsentligste kendetegn, hvis den rejsendes nytte af andre turistydelser
afhænger af en effektiv mundtlig kommunikation, omfatter det sprog, som
disse ydelser vil foregå på.
Efter det foreslåede skal der således gives oplysninger om det sprog, som
turistydelser vil foregå på, hvis den rejsende for at opnå et udbytte af ydel-
sen skal kunne forstå sproget. Det indebærer f.eks., at rejsearrangøren skal
oplyse den rejsende om, hvilket sprog en guidet tur, som indgår i aftalen
om pakkerejsen, foregår på.
Der er ikke i pakkerejseloven eller pakkerejsebekendtgørelsen en tilsvaren-
de oplysningsforpligtelse, og der er således på dette punkt tale om en æn-
dring i forhold til den gældende retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 7.
2.3.3.2.8.
Det fremgår af nr. viii, at den rejsende skal have oplysninger om,
hvorvidt rejsen eller ferien generelt er egnet for bevægelseshæmmede per-
soner, og på anmodning af den rejsende præcise oplysninger om rejsens
eller feriens egnethed med hensyntagen til den rejsendes behov.
75
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at rejseydelser-
nes væsentligste kendetegn omfatter oplysninger om, hvorvidt rejsen gene-
relt er egnet for bevægelseshæmmede personer og på den rejsendes an-
modning præcise oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den
rejsendes behov.
Det fremgår af pkt. 7.3 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen, at
kunden inden aftalens indgåelse skal have oplysninger om indkvarterings-
stedets egnethed for bevægelseshæmmede. Efter det foreslåede skal oplys-
ninger om egnetheden for bevægelseshæmmede ikke kun gives for så vidt
angår indkvarteringsstedet, men for ferien generelt, ligesom rejsearrangø-
ren skal give præcise oplysninger på anmodning fra den rejsende, under
hensyn til den rejsendes behov. På dette punkt er der således tale om en
udvidet oplysningspligt i forhold til den gældende retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 8.
2.3.3.3. Artikel 5, stk. 1, litra b
Det fremgår af direktivets artikel 5, stk. 1, litra b, at den rejsende skal have
oplysning om rejsearrangørens og, hvor der er en formidler, formidlerens
firmanavn, fysiske adresse, telefonnummer og i givet fald e-mailadresse.
Det fremgår af præambelbetragtning 27, at oplysningskravene i direktivet
er udtømmende, men ikke berører de oplysningskrav, der stilles i anden
gældende EU-lovgivning. Dette drejer sig ifølge noten til betragtningen
bl.a. om e-handelsdirektivet (direktiv 2000/31/EF), som er gennemført i
dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssam-
fundet herunder visse aspekter af elektronisk handel. Det fremgår af denne
lovs § 7, stk. 1, nr. 3, at en tjenesteyder, som er omfattet af loven, skal op-
lyse en e-post-adresse. Dermed er erhvervsdrivende, der er omfattet af
loven, forpligtede til at oplyse en e-mailadresse.
Det foreslås i på denne baggrund, at den rejsende skal have oplysning om
rejsearrangørens, og i givet fald formidlerens, firmanavn, adresse, telefon-
nummer og e-mailadresse, hvis den erhvervsdrivende har en sådan.
I de ovennævnte tilfælde, hvor pakkerejsen sælges online, skal rejsearran-
gøren og i givet fald formidleren således oplyse en e-mailadresse, mens det
i øvrige tilfælde kun er et krav, at rejsearrangøren eller formidleren oplyser
en e-mailadresse, hvis den pågældende har en sådan. Det må dog antages
76
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
at være yderst sjældent forekommende, at en rejsearrangør eller formidler
ikke har en e-mailadresse.
Det fremgår af pkt. 10 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen, at
kunden inden aftalens indgåelse skal have oplysning om arrangørens navn.
Der er således på dette punkt tale om en udvidelse af de oplysninger, som
den rejsende skal have inden aftalens indgåelse. Det bemærkes dog, at
kunden ved bekræftelsen af aftalen efter pkt. 12 i afsnit II i bilaget til pak-
kerejsebekendtgørelsen skal have oplysninger om arrangørens adresse
samt navn og adresse på formidleren.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 1.
2.3.3.4. Artikel 5, stk. 1, litra c
Det fremgår af direktivets artikel 5, stk. 1, litra c, at den rejsende skal have
oplysninger om den samlede pris for pakkerejsen inklusive skatter, afgifter
og alle eventuelle yderligere gebyrer og andre omkostninger eller, hvis
disse omkostninger ikke med rimelighed kan beregnes inden aftalens ind-
gåelse, en angivelse af, hvilken type yderligere omkostninger den rejsende
derudover eventuelt vil skulle betale.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at den rejsende
skal have oplysninger om den samlede pris for pakkerejsen inklusive skat-
ter, afgifter og alle yderligere gebyrer og omkostninger, eller eventuelt
hvilke typer yderligere omkostninger den rejsende typisk vil skulle betale.
Kravet om, at den rejsende eventuelt skal have oplysninger om, hvilke
typer yderligere omkostninger den pågældende typisk vil skulle betale, er
således relevant i de tilfælde, hvor det ikke er muligt på forhånd at angive
eller beregne alle gebyrer og andre omkostninger.
Ved pakkerejser etableret i overensstemmelse med lovforslagets § 3, stk.
1, nr. 2, litra e, er det tilstrækkeligt til opfyldelse af bestemmelsen, at rej-
searrangøren angiver den samlede pris for de rejseydelser, som rejsearran-
gøren sælger, jf. også lovforslagets § 7, stk. 2.
De oplysninger, som den rejsende skal have i medfør af den foreslåede
bestemmelse, svarer til de oplysninger, som fremgår af pkt. 2.1 og 2.2 i
afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen, idet det dog er prisen for
den helt konkrete pakkerejse, der skal meddeles den rejsende. Prisen kan
77
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
dermed ikke baseres på indkvartering i dobbeltværelser, som det er tilfæl-
det i dag.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 2.
2.3.3.5. Artikel 5, stk. 1, litra d
Det fremgår af direktivets artikel 5, stk. 1, litra d, at den rejsende skal have
oplysninger om ordninger om betaling, herunder ethvert beløb eller enhver
procentdel af prisen, der skal betales som depositum, og tidsplanen for
betaling af restbeløbet, eller økonomiske garantier, som skal betales eller
stilles af den rejsende.
Med lovforslaget foreslås det, at den rejsende skal have oplysninger om
betalingsvilkårene for rejsen.
Ved betalingsvilkår forstås i overensstemmelse med direktivet f.eks. oplys-
ninger om størrelsen af et eventuelt depositum, tidsplan for betaling af
restbeløbet eller økonomiske garantier, der skal betales eller stilles af den
rejsende.
Det foreslåede svarer i det væsentlige til de oplysninger, som skal gives i
dag, jf. pkt. 2.3 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 3.
2.3.3.6. Artikel 5, stk. 1, litra e
Det fremgår af direktivets artikel 5, stk. 1, litra e, at den rejsende skal have
oplysninger om det mindste antal personer, der kræves, for at pakkerejsen
gennemføres, og den frist, der er omhandlet i direktivets artikel 12, stk. 3,
litra a, inden pakkerejsens begyndelse for at opsige aftalen, hvis dette antal
ikke er nået.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at den rejsende
skal have oplysninger om det mindste antal personer der kræves, for at
pakkerejsen gennemføres, samt den frist som efter § 20, stk. 1, gælder for
rejsearrangørens opsigelse af pakkerejsen, hvis minimumantallet ikke er
nået.
78
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
De foreslåede oplysninger svarer i det væsentlige til de oplysninger, som
skal gives i dag, jf. pkt. 9 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 4.
2.3.3.7. Artikel 5, stk. 1, litra f
Det fremgår af direktivets artikel 5, stk. 1, litra f, at den rejsende skal have
generelle oplysninger om pas- og visumkrav, herunder om, hvor lang tid
det omtrent tager at opnå visum, samt oplysninger om sundhedsmæssige
formaliteter i destinationslandet.
Det fremgår af præambelbetragtning 28, at oplysninger om, hvor lang tid
det omtrent tager at opnå visum, kan stilles til rådighed i form af en hen-
visning til officielle oplysninger i destinationslandet.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at den rejsende skal have
generelle oplysninger om pas- eller visumkrav og oplysninger om sund-
hedsmæssige formaliteter i destinationslandet.
De generelle oplysninger om pas- eller visumkrav omfatter i overensstem-
melse med direktivet bl.a. oplysninger om den forventelige tid det tager at
opnå visum. Sådanne oplysninger kan i medfør af præambelbetragtning 28
stilles til rådighed i form af en henvisning til officielle oplysninger i desti-
nationslandet, f.eks. på en hjemmeside.
Oplysninger om sundhedsmæssige formaliteter i destinationslandet kan
f.eks. være oplysninger om vaccinationer, som kræves for at kunne rejse
ind i destinationslandet, eller om at den rejsende ikke må have haft en be-
stemt sygdom inden for en given periode for at kunne rejse ind i destina-
tionslandet.
De oplysninger, som den rejsende skal have i medfør af det foreslåede,
svarer til de oplysninger, som skal gives i dag, jf. pakkerejselovens § 6,
stk. 1, og pakkerejsebekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 5.
79
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.3.3.8. Artikel 5, stk. 1, litra g
Det fremgår af direktivets artikel 5, stk. 1, litra g, at den rejsende skal have
oplysninger om, at den rejsende kan opsige aftalen når som helst inden
pakkerejsens begyndelse mod betaling af et passende opsigelsesgebyr el-
ler, hvor relevant, de af rejsearrangøren i overensstemmelse med artikel
12, stk. 1, krævede standardiserede opsigelsesgebyrer.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at den rejsende skal have
oplysninger om den pågældendes afbestillingsret efter det foreslåede § 15,
stk. 1. Henvisningen til § 15, stk. 1, indebærer, at den rejsende, hvis der er
fastsat standardiserede opsigelsesgebyrer, skal have information om disse,
inden aftalen indgås.
De oplysninger, som den rejsende skal have i medfør af det foreslåede,
svarer til de oplysninger, som skal gives i dag, jf. pakkerejselovens § 10,
stk. 1, samt pkt. 8 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 6.
2.3.3.9. Artikel 5, stk. 1, litra h
Det fremgår af artikel 5, stk. 1, litra h, at den rejsende skal have oplysnin-
ger om tegning af en fakultativ eller obligatorisk forsikring, der dækker
den rejsendes udgifter ved opsigelsen af kontrakten, eller udgifterne til
bistand, herunder hjemtransport, i tilfælde af ulykke, sygdom eller død.
Med lovforslaget foreslås det på denne baggrund, at den rejsende skal have
oplysninger om muligheden for eller forpligtelsen til tegning af en forsik-
ring, der dækker den rejsendes udgifter ved opsigelsen af aftalen eller ud-
gifterne til hjemtransport mv. i tilfælde af ulykke, sygdom eller død.
Det foreslåede svarer for så vidt angår oplysninger om muligheden for at
tegne forsikring i det væsentlige til de oplysninger som skal gives i dag, jf.
pakkerejselovens § 11, stk. 1, samt pkt. 8 i afsnit I i bilaget til pakkerejse-
bekendtgørelsen. Kravet om, at den rejsende skal have oplysning om for-
pligtelsen til at tegne forsikring er ny i forhold til den gældende retstil-
stand.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 7.
80
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.3.3.10. Artikel 5, stk. 2
Det fremgår af direktivets artikel 5, stk. 2, at for så vidt angår pakkerejser
som defineret i direktivets artikel 3, nr. 2, litra b, nr. v, sikrer rejsearrangø-
ren og den erhvervsdrivende, til hvem oplysningerne er videregivet, at de
hver især, inden den rejsende bliver bundet af en aftale eller et tilsvarende
tilbud, giver oplysningerne i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra
a)-h), i det omfang de er relevante for de respektive rejseydelser, som de
tilbyder. Rejsearrangøren giver også samtidig standardoplysningerne via
skemaet i bilag I, del C.
Bestemmelsen omhandler oplysningsforpligtelsen ved de såkaldte click
through-køb af pakkerejser. Disse er beskrevet nærmere ovenfor pkt.
2.2.3.1.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse med direktivet, at en
rejsearrangør der videregiver oplysninger i overensstemmelse med § 3, stk.
1, nr. 2, litra e, og den erhvervsdrivende, som har fået overført oplysnin-
ger, inden der indgås en aftale, skal give den rejsende de i § 6, stk. 1 og 2,
nævnte oplysninger, i det omfang oplysningerne er relevante for deres
respektive rejseydelser. Rejsearrangøren skal samtidig give standardoplys-
ningerne via skemaet i bilag 1, del C.
Bestemmelsen indebærer, at rejsearrangøren og den erhvervsdrivende, som
har fået overført oplysninger i tilfælde omfattet af det foreslåede § 3, stk.
1, nr. 2, litra e, hver især skal give den rejsende de oplysninger, som er
relevante i forhold til deres rejseydelse. Hvis der f.eks. indgås aftale om
køb af overnatninger på et hotel hos rejsearrangøren, og der efterfølgende
indgås aftale med en anden erhvervsdrivende om køb af transport til desti-
nationen på en måde, som er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, litra e, skal rej-
searrangøren således kun give de oplysninger, der relaterer sig til hote-
lovernatningerne, og den erhvervsdrivende kun de oplysninger, der relate-
rer sig til transporten.
Rejsearrangøren skal samtidig med, at den rejsende gives de ovennævnte
oplysninger, give den rejsende standardoplysninger via skemaet i lovens
bilag 1, del C. I praksis vil det betyde, at standardoplysningerne skal gives
inden aftalen med rejsearrangøren indgås, uanset om den rejsende rent
faktisk senere indgår en aftale med den anden erhvervsdrivende inden for
24 timer, og således uanset om der rent faktisk opstår en pakkerejse.
81
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Den type pakkerejse, som bestemmelsen omhandler, er ny i forhold til
pakkerejseloven, og der findes således ikke i den gældende pakkerejselov
en tilsvarende oplysningsforpligtelse.
Der henvises til lovforslagets § 7, stk. 2.
2.3.3.11. Artikel 5, stk. 3
Det fremgår af direktivets artikel 5, stk. 3, at de oplysninger, der er om-
handlet i artikel 5, stk. 1 og 2, skal angives klart, forståeligt og tydeligt.
Endvidere skal oplysningerne være let læselige, når de gives skriftligt.
Efter Justitsministeriets opfattelse må der i kravet om, at oplysninger skal
angives klart, forståeligt og tydeligt, ligge at oplysningerne, når de gives
skriftligt, skal være let læselige.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at de oplysninger som skal
meddeles i medfør af bl.a. § 6, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 1, skal gives på en
klar, forståelig og tydelig måde.
Der henvises til lovforslagets § 13.
2.3.3.12. Artikel 6, stk. 1
Det fremgår af direktivets artikel 6, stk. 1, at de oplysninger, der gives til
den rejsende i henhold til direktivets artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra a, c,
d, e og g, udgør en integreret del af aftalen om pakkerejsen og ikke må
ændres, medmindre de kontraherende parter udtrykkeligt aftaler det. Inden
indgåelsen af aftalen om en pakkerejse meddeler rejsearrangøren og i givet
fald formidleren klart, forståeligt og tydeligt den rejsende alle ændringer af
de oplysninger, der gives forud for indgåelse af aftalen om en pakkerejse.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at de oplysnin-
ger, som den rejsende modtager i medfør af lovforslaget § 6, stk. 1 og stk.
2, nr. 2-4 og nr. 6, anses som en integreret del af aftalen om køb af pakke-
rejsen, medmindre ændringer er meddelt den rejsende af rejsearrangøren
eller formidleren, hvis aftalen indgås med en sådan, inden aftalen indgås.
Det foreslås endvidere, at de nævnte oplysninger efter aftalens indgåelse
kun kan ændres, hvis parterne udtrykkeligt aftaler det.
82
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
De nævnte oplysninger anses som en del af aftalen, uanset om de er givet
af rejsearrangøren, en formidler eller den erhvervsdrivende, der har fået
overført oplysninger i medfør af det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2, litra e, jf.
lovforslagets § 7, stk. 1 og 2.
Som det fremgår af pkt. 2.3.2 ovenfor, anses oplysninger i en brochure,
annonce eller andet markedsføringsmateriale efter gældende ret som en del
af aftalen om køb af pakkerejsen, medmindre ændringer er meddelt kun-
den inden aftalens indgåelse, jf. pakkerejselovens § 5, stk. 2. Dermed sva-
rer den foreslåede bestemmelse i det væsentlige til den gældende retstil-
stand. Efter den foreslåede bestemmelse er det dog ikke kun oplysninger i
brochurer mv. der anses som en del af aftalen, men alle oplysninger som
den rejsende har modtaget efter lovens § 6, stk. 1 og stk. 2, litra b, c, d og
f, uanset på hvilken måde, den rejsende har modtaget dem.
De oplysninger, som efter det foreslåede anses som en del af aftalen, angår
rejseydelsernes væsentligste kendetegn, den samlede pris for pakkerejsen,
betalingsvilkårene for rejsen, det mindste antal personer der kræves, for at
pakkerejsen gennemføres, og oplysninger om den rejsendes afbestillingsret
efter § 15, stk. 1.
Det foreslås ud over ovenstående, at oplysninger om ændringer i medfør af
den foreslåede bestemmelse skal meddeles den rejsende på en klar, forstå-
elig og tydelig måde.
Der henvises til lovforslagets § 8, stk. 1, samt § 13.
2.3.3.13. Artikel 6, stk. 2
Det fremgår af direktivets artikel 6, stk. 2, at hvis rejsearrangøren og i gi-
vet fald formidleren ikke har opfyldt oplysningskravene i forhold til yderli-
gere gebyrer og andre omkostninger som omhandlet i direktivets artikel 5,
stk. 1, første afsnit, litra c, forud for indgåelsen af aftalen om en pakkerej-
se, skal den rejsende ikke betale disse gebyrer eller andre omkostninger.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at hvis den rej-
sende ikke har modtaget oplysningerne om yderligere gebyrer og omkost-
ninger, jf. det foreslåede § 6, stk. 2, nr. 2, inden aftalen om pakkerejsen
indgås, skal den rejsende ikke betale disse gebyrer eller yderligere omkost-
ninger.
83
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Der er ikke i den gældende pakkerejselov regler svarende til den foreslåe-
de.
Der henvises til lovforslagets § 8, stk. 2.
2.4. Indholdet af aftaler om pakkerejser mv.
2.4.1.
Direktivets artikel 7 og 8
2.4.1.1.
Direktivets artikel 7 indeholder for det første bestemmelser om
formen på aftaler om pakkerejser. Den rejsendes rettigheder i forhold til
f.eks. at få aftalen udleveret på papir afhænger således af, hvor aftalen ind-
gås.
Derudover følger det af artikel 7, at aftalen eller bekræftelsen af aftalen
skal indeholde alle de oplysninger, som er givet til den rejsende i medfør
af direktivets artikel 5, stk. 1, 1. afsnit, inden aftalens indgåelse. Om disse
oplysninger henvises til pkt. 2.3 ovenfor.
Endvidere angiver bestemmelsen en række oplysninger, som skal fremgå
af aftalen om en pakkerejse eller bekræftelsen af denne. Det drejer sig bl.a.
om oplysninger om rejsearrangørens forpligtelser over for den rejsende
(litra b), den enhed, der er ansvarlig for beskyttelse mod konkurs eller in-
solvens (litra c), den rejsendes reklamationspligt (litra e) og den rejsendes
ret til at overdrage rejsen til en anden rejsende (litra h).
Herudover følger det af bestemmelsen, at en erhvervsdrivende, som har
fået overført oplysninger i medfør af direktivets artikel 3, nr. 2, litra b, nr.
5, har pligt til at oplyse rejsearrangøren om indgåelsen af den aftale, der
fører til oprettelsen af en pakkerejse. Den erhvervsdrivende skal i medfør
af bestemmelsen give rejsearrangøren de oplysninger, der er nødvendige,
for at rejsearrangøren kan opfylde sine forpligtelser. Det følger endvidere
af bestemmelsen, at rejsearrangøren skal give den rejsende oplysningerne i
bestemmelsens stk. 2, litra a-h, så snart rejsearrangøren er blevet oplyst om
oprettelsen af pakkerejsen.
Endelig fremgår det af bestemmelsen, at rejsearrangøren i god tid inden
pakkerejsens begyndelse giver den rejsende de nødvendige kvitteringer,
værdikuponer og billetter samt en række øvrige oplysninger.
84
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.4.1.2.
Det fremgår af direktivets artikel 8, at bevisbyrden for, at de krav,
der følger af direktivets kapitel III, er opfyldt, påhviler den erhvervsdriven-
de. Det drejer sig således om de oplysninger, som den rejsende skal have
før, i forbindelse med og efter aftalens indgåelse.
2.4.2.
Gældende ret
Det fremgår af pakkerejselovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at arrangøren skal be-
kræfte aftalevilkårene skriftligt eller på anden egnet måde. Ifølge bemærk-
ningerne til bestemmelsen kan en anden egnet måde f.eks. være via edb, jf.
Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9282. Det fremgår endvidere af
bemærkningerne, at det er tilstrækkeligt til bekræftelse af aftalen, hvis ar-
rangøren udleverer et deltagerbevis, hvori der er henvist til skriftlige op-
lysninger i en brochure, som kunden tidligere har fået et eksemplar af. Iføl-
ge § 6, stk. 2, kan det ovenstående dog fraviges i nødvendigt omfang, hvis
aftalen indgås kort før pakkerejsens begyndelse.
Det følger af pakkerejselovens § 7, at kunden inden pakkerejsen påbegyn-
des skriftligt af arrangøren eller på anden egnet måde skal have oplysning
om praktiske forhold vedrørende pakkerejsens gennemførelse.
Det følger af pakkerejsebekendtgørelsens § 5, at kunden ved bekræftelsen
af aftalen altid skal gives de oplysninger, som er angivet i afsnit II i bilaget
til bekendtgørelsen.
De oplysninger, som er indeholdt i afsnit II i bilaget til bekendtgørelsen,
omhandler arrangørens adresse samt navn og adresse på formidleren, et
eventuelt forsikringsselskab for en af kunden tegnet sygdomsafbestillings-
forsikring, særlige ønsker vedrørende pakkerejsen, som kunden har frem-
sat, og som arrangøren eller formidleren har givet tilsagn om at opfylde
samt kundens reklamationspligt i medfør af pakkerejselovens § 15, stk. 3,
og §§ 26-27.
Endelig følger det af bekendtgørelsens § 7, at kunden inden pakkerejsens
påbegyndelse skal have visse oplysninger om pakkerejsens praktiske gen-
nemførelse. Det drejer sig f.eks. om oplysninger om mødetidspunkt og
mødested for ud- og hjemrejse, kabine eller køje på skib eller sove- eller
liggevognskupe i tog, eventuelle lokale repræsentanter samt muligheden
for at tegne en rejseforsikring. Afgivelse af disse oplysninger kan efter
85
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
bestemmelsen ske ved henvisning til en brochure, som kunden har modta-
get eksemplar af.
2.4.3.
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.4.3.1. Artikel 7, stk. 1
2.4.3.1.1.
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, at aftaler om
pakkerejser skal være affattet i et almindeligt og forståeligt sprog, og, når
aftalerne er skriftlige, at de er let læselige. Ved indgåelsen af aftalen om en
pakkerejse eller uden unødig forsinkelse derefter skal rejsearrangøren eller
formidleren give den rejsende en kopi eller bekræftelse af aftalen på et
varigt medium. Den rejsende har ret til at anmode om en kopi på papir,
hvis aftalen om pakkerejsen er indgået i parternes samtidige fysiske tilste-
deværelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse må den rejsendes ret til at anmode om
en kopi på papir, i de tilfælde, hvor aftalen er indgået i parternes samtidige
fysiske tilstedeværelse, forstås som en ret til efter anmodning at få udleve-
ret en kopi på papir.
I den engelske sprogversion af direktivet anvendes udtrykket ”without
un-
due delay”,
som i den danske sprogversion er oversat til hurtigst muligt og
snarest muligt. ”Without undue delay” er i forbrugerrettighedsdirektivet
(direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder) oversat til ”uden unødig
forsinkelse”, og denne terminologi er også anvendt i forbrugeraftaleloven,
som gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet. Justitsministeriet finder
det på denne baggrund mest hensigtsmæssigt at anvende samme termino-
logi som i forbrugeraftaleloven, og i lovforslaget vil terminologien ”uden
unødig forsinkelse” derfor blive anvendt, hvor der i direktivet er anført
”hurtigst muligt” eller ”snarest muligt”. Vurderingen af, hvor lang tid
”uden unødig forsinkelse” er, beror på en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at rejsearrangø-
ren eller formidleren ved indgåelsen af en aftale om en pakkerejse eller
uden unødig forsinkelse derefter skal give den rejsende en kopi eller be-
kræftelse af aftalen på et varigt medium. Det foreslås endvidere, at hvis
aftalen er indgået i parternes samtidige fysiske tilstedeværelse, har den
rejsende krav på en kopi eller bekræftelse på aftalen på papir.
86
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det foreslås endvidere, at aftaler om pakkerejser skal være affattet i et al-
mindeligt og forståeligt sprog. Dette indbefatter i overensstemmelse med
direktivet også, at en aftale, som foreligger skriftligt, skal være let læselig.
Der henvises til lovforslagets § 9, stk. 1 og 2.
2.4.3.1.2.
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 1, 2. afsnit, at for så vidt
angår aftaler indgået uden for fast forretningssted som defineret i artikel 2,
nr. 8, i direktiv 2011/83/EU, skal en kopi eller bekræftelsen af aftalen om
pakkerejsen gives til den rejsende på papir eller, hvis den rejsende samtyk-
ker, på et andet varigt medium.
Direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder mv.
(Forbrugerrettighedsdirektivet) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1457
af 17. december 2013 om forbrugeraftaler. Forbrugerrettighedsdirektivets
artikel 2, nr. 8, er gennemført ved lovens § 3, nr. 2, om aftaler indgået
uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at hvis en aftale
om en pakkerejse er indgået uden for et fast forretningssted, jf. forbruger-
aftalelovens § 3, nr. 2, skal den rejsende gives en kopi eller bekræftelse af
aftalen på papir. Hvis den rejsende samtykker hertil, kan kopien eller be-
kræftelsen gives på et andet varigt medium.
Der henvises til lovforslagets § 9, stk. 3.
2.4.3.1.3.
Det er ikke efter direktivet et krav, at en aftale om en pakkerejse
indgås skriftligt, herunder at aftalen foreligger skriftligt på et varigt medi-
um. Det er dog et krav, at den rejsende modtager en bekræftelse på aftalen
på et varigt medium, eller efter omstændighederne en kopi på papir, ved
indgåelsen af aftalen eller hurtigst muligt derefter. En aftale om en pakke-
rejse kan således, som det også er tilfældet i dag, indgås mundtligt. Det er
dog en ændring i forhold til den gældende pakkerejselovs § 6, stk. 1, at den
rejsende skal modtage en kopi eller bekræftelse af aftalen på et varigt me-
dium uden unødig forsinkelse, idet arrangøren efter den gældende pakke-
rejselov skal bekræfte aftalevilkårene skriftligt eller på anden egnet måde,
hvilket ikke nødvendigvis er på et varigt medium.
I modsætning til, hvad der gælder i dag, giver direktivet ikke mulighed for,
at oplysningsforpligtelserne kan fraviges, hvis aftalen indgås kort før pak-
87
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
kerejsens påbegyndelse. Da direktivet er et totalharmoniseringsdirektiv,
foreslås en sådan undtagelse heller ikke i lovforslaget.
2.4.3.2. Artikel 7, stk. 2
2.4.3.2.1.
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 2, 1. pkt., at aftalen om
pakkerejsen eller bekræftelsen af aftalen skal angive det fulde indhold af
aftalen og omfatte alle de oplysninger, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, før-
ste afsnit, litra a-h, samt en række yderligere oplysninger, jf. nedenfor.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at en aftale om
en pakkerejse eller en bekræftelse heraf skal angive det fulde indhold af
aftalen og omfatte alle de i § 6, stk. 1 og 2, nævnte oplysninger.
Det fremgår af bemærkningerne til pakkerejselovens § 8, at det følger af
det gældende pakkerejsedirektiv, at aftalen om pakkerejsen skal indeholde
en række oplysninger, som følger af de bestemmelser, som findes i bilaget
til direktivet. Det anføres i den forbindelse, at der ikke er noget til hinder
for, at kravene til aftalens indhold opfyldes ved, at der i aftalen henvises
udtrykkeligt til en brochure, hvor oplysningerne findes. I overensstemmel-
se hermed er det fastsat i pakkerejsebekendtgørelsens § 6, at afgivelse af
oplysninger efter bekendtgørelsens §§ 3 og 4 og bilaget til bekendtgørelsen
kan ske ved henvisning til angivelserne herom i en brochure, som kunden
har modtaget et eksemplar af.
Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed en ændring i forhold til
gældende ret, idet det ikke længere vil være tilstrækkeligt at henvise til en
brochure eller andet lignende markedsføringsmateriale i aftalen.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 1.
2.4.3.2.2.
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 2, litra a, at aftalen eller
bekræftelsen skal indeholde oplysninger om den rejsendes særlige krav,
som rejsearrangøren har accepteret at opfylde.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at aftalen skal
indeholde oplysninger om særlige krav, som rejsearrangøren har accepteret
at opfylde.
Oplysningskravet svarer indholdsmæssigt til det, som i dag følger af pkt.
13 i afsnit II i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.
88
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 1.
2.4.3.2.3.
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 2, litra b, at aftalen eller
bekræftelsen skal indeholde oplysninger om, at rejsearrangøren er ansvar-
lig for levering af alle de rejseydelser, der er inkluderet i aftalen i overens-
stemmelse med artikel 13, og forpligtet til at yde den rejsende bistand, jf.
artikel 16, hvis den pågældende er i vanskeligheder.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at aftalen skal
indeholde oplysninger om, at rejsearrangøren er ansvarlig for levering af
alle de rejseydelser, der er inkluderet i aftalen i overensstemmelse med den
foreslåede § 21, og forpligtet til at yde den rejsende bistand, jf. den foreslå-
ede § 32, hvis den rejsende er i vanskeligheder.
En tilsvarende oplysningsforpligtelse følger ikke af den gældende pakke-
rejselov eller pakkerejsebekendtgørelsen, og lovforslaget er dermed udtryk
for en ændring af den gældende retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 2.
2.4.3.2.4.
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 2, litra c, at aftalen eller
bekræftelsen skal indeholde oplysninger om navnet på den enhed, der er
ansvarlig for beskyttelse mod konkurs eller insolvens, og dets kontaktop-
lysninger, herunder dets fysiske adresse, og, hvis relevant, navnet på den
kompetente myndighed, som den pågældende medlemsstat har udpeget til
formålet, og dens kontaktoplysninger.
Det foreslås, at aftalen skal indeholde kontaktoplysninger på Rejsegaranti-
fonden eller en anden enhed, hvor der er stillet garanti for refusion af den
rejsendes betalinger.
Da det er Rejsegarantifonden, der i Danmark er den ansvarlige enhed for
beskyttelse mod konkurs og insolvens hos rejsearrangører, skal aftalen
indeholde kontaktoplysninger på denne enhed. Ved kontaktoplysninger
forstås i overensstemmelse med direktivet bl.a. Rejsegarantifondens fysi-
ske adresse. Hvis der i en anden medlemsstat er stillet garanti, som aner-
kendes efter reglerne herom i rejsegarantifondsloven, skal kontaktoplys-
ningerne på denne enhed oplyses.
89
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
En tilsvarende oplysningsforpligtelse følger ikke af den gældende pakke-
rejselov eller pakkerejsebekendtgørelsen, og lovforslaget ændrer på dette
punkt den gældende retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 3.
2.4.3.2.5.
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 2, litra d, at aftalen eller
bekræftelsen skal indeholde navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse
og i givet fald faxnummer for rejsearrangørens lokale repræsentant, et kon-
taktpunkt eller en anden tjeneste, der giver den rejsende mulighed for hur-
tigt at kontakte rejsearrangøren og kommunikere effektivt med denne, for
at anmode om hjælp i tilfælde af, at den rejsende er i vanskeligheder, eller
for at indgive klage over en eventuel mangel, som konstateres under leve-
ringen af pakkerejsen.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at aftalen eller bekræftel-
sen skal indeholde kontaktoplysninger på rejsearrangørens lokale repræ-
sentant, et kontaktpunkt eller en anden tjeneste, der giver den rejsende
mulighed for hurtigt at kontakte rejsearrangøren.
Med kontaktoplysninger forstås i overensstemmelse med direktivet navn,
adresse, telefonnummer, e-mailadresse og faxnummer, hvis rejsearrangø-
ren har et sådant.
Kontaktoplysningerne, kontaktpunktet eller den anden tjeneste, skal give
den rejsende mulighed for hurtigt at kontakte rejsearrangøren, herunder for
at anmode om hjælp i tilfælde af, at den rejsende er i vanskeligheder eller
for at indgive en klage over en mangel, som konstateres under leveringen
af pakkerejsen. Bestemmelsen indebærer således, at rejsearrangøren skal
stille en form for tjeneste til rådighed, som den rejsende kan kontakte rej-
searrangøren på, f.eks. i tilfælde af vanskeligheder, som opstår i weeken-
den.
Oplysningsforpligtelsen svarer i det væsentlige til den, som følger af pak-
kerejsebekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 3, og lovforslaget viderefører såle-
des den gældende retstilstand på dette punkt.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 4.
2.4.3.2.6.
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 2, litra e, at aftalen eller
bekræftelsen skal indeholde oplysninger om, at den rejsende er forpligtet
90
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
til at meddele en eventuel mangel, som vedkommende konstaterer under
leveringen af pakkerejsen, jf. direktivets artikel 13, stk. 2.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at aftalen eller
bekræftelsen skal indeholde oplysninger om, at den rejsende er forpligtet
til at meddele en eventuel mangel, som vedkommende konstaterer under
leveringen af pakkerejse, jf. den foreslåede § 22.
Oplysningsforpligtelsen svarer i det væsentlige til den, som følger af pkt.
14 i afsnit II i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen, og lovforslaget vi-
derefører således den gældende retstilstand på dette punkt.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 5.
2.4.3.2.7.
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 2, litra f, at aftalen eller
bekræftelsen, når mindreårige uden ledsagelse af en forælder eller en an-
den bemyndiget person rejser på grundlag af en aftale om en pakkerejse,
der omfatter indkvartering, skal indeholde oplysninger, som muliggør di-
rekte kontakt med den mindreårige eller den person, der er ansvarlig for
den mindreårige på den mindreåriges opholdssted.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at aftalen eller
bekræftelsen skal indeholde oplysninger, som muliggør direkte kontakt
med en mindreårig eller en person, der er ansvarlig for denne, hvis den
mindreårige rejser uden ledsagelse af en forælder eller en anden bemyndi-
get person, og pakkerejsen omfatter indkvartering.
Oplysningsforpligtelsen svarer i det væsentlige til den, som følger af pak-
kerejsebekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 4, og lovforslaget viderefører såle-
des den gældende retstilstand på dette punkt.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 7.
2.4.3.2.8.
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 2, litra g, at aftalen eller
bekræftelsen skal indeholde oplysninger om tilgængelige interne klagebe-
handlingsprocedurer og om alternative tvistbilæggelsesmekanismer i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU og, når det er
relevant, den alternative tvistbilæggelsesenhed, som den erhvervsdrivende
er omfattet af, og om platformen for onlinetvistbilæggelse i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013.
91
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Direktiv nr. 2013/11/EU om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med
tvister på forbrugerområdet mv. er gennemført i dansk ret ved lov nr. 524
af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerkla-
ger (forbrugerklageloven). Det fremgår af lovens § 3, nr. 7, at der ved onli-
neplatformen forstås den europæiske platform for online tvistløsning, som
er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013
af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på for-
brugerområdet.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at aftalen eller bekræftel-
sen skal indeholde oplysninger om eventuelle interne klagemuligheder hos
rejsearrangøren.
Det foreslås endvidere, at aftalen eller bekræftelsen skal indeholde oplys-
ninger om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager i med-
før af forbrugerklageloven, om et eventuelt godkendt privat tvistløsnings-
organ, som den erhvervsdrivende er omfattet af, og om onlineplatformen,
jf. forbrugerklagelovens § 3.
En tilsvarende oplysningsforpligtelse følger ikke af den gældende pakke-
rejselov eller pakkerejsebekendtgørelsen, og lovforslaget ændrer på dette
punkt den gældende retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 8 og 9.
2.4.3.2.9.
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 2, litra h, at aftalen eller
bekræftelsen skal indeholde oplysninger om den rejsendes ret til at over-
drage aftalen til en anden rejsende i overensstemmelse med artikel 9.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at aftalen eller
bekræftelsen skal indeholde oplysninger om den rejsendes ret til at over-
drage aftalen til en anden rejsende i medfør af § 16.
Efter pakkerejsebekendtgørelsens § 3, skal arrangøren, inden der indgås en
aftale, bl.a. gøre kunden bekendt med reglen i pakkerejselovens § 12 om
kundens ret til at overdrage rejsen til en anden. Den foreslåede bestemmel-
se stemmer således overens hermed, idet rejsearrangøren dog efter lovfor-
slaget først er forpligtet til at give den rejsende oplysninger om retten til at
overdrage rejsen til en anden, når aftalen er indgået.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 2, nr. 6.
92
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.4.3.3. Artikel 7, stk. 3
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 3, at for så vidt angår pakkerejser
som defineret i artikel 3, nr. 2, litra b, nr. v, oplyser den erhvervsdrivende,
til hvem oplysningerne er videregivet, rejsearrangøren om indgåelsen af
den aftale, der fører til oprettelse af en pakkerejse. Den erhvervsdrivende
giver rejsearrangøren de oplysninger, der er nødvendige, så denne kan op-
fylde sine forpligtelser som rejsearrangør.
Det fremgår endvidere, at så snart rejsearrangøren er blevet oplyst om, at
pakkerejsen er oprettet, giver rejsearrangøren den rejsende de oplysninger,
der er omhandlet i stk. 2, litra a-h, på et varigt medium.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at en erhvervs-
drivende, som indgår en aftale med en rejsende, der fører til etableringen
af en pakkerejse i medfør af § 3, stk. 1, nr. 2, litra e, skal oplyse rejsearran-
gøren om indgåelsen af aftalen. Den erhvervsdrivende skal give rejsearran-
gøren de oplysninger, der er nødvendige for, at rejsearrangøren kan opfyl-
de sine forpligtelser.
Det foreslås endvidere, at hvis en pakkerejse etableres i medfør af det fore-
slåede § 3, stk. 1, nr. 2, litra e, skal rejsearrangøren give den rejsende de
oplysninger, som er anført i det foreslåede § 10, stk. 2, på et varigt medi-
um, så snart rejsearrangøren på baggrund af ovenstående oplysningsfor-
pligtelse er blevet oplyst om, at den aftale, der medfører etableringen af
pakkerejsen, er blevet indgået.
Den type pakkerejser, som bestemmelsen omhandler, er ny i forhold til
pakkerejseloven, og der findes således ikke i den gældende pakkerejselov
en tilsvarende oplysningsforpligtelse.
Der henvises til lovforslagets § 10, stk. 3, og § 11.
2.4.3.4. Artikel 7, stk. 4
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 4, at de i bestemmelsens stk. 2 og
3 omhandlede oplysninger skal angives klart, forståeligt og tydeligt.
Det drejer sig dermed om de oplysninger om bl.a. rejsearrangørens ansvar
og den rejsende forpligtelse til at meddele mangler, som er gennemgået
ovenfor under pkt. 2.4.3.2 og 2.4.3.3.
93
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Med lovforslaget foreslås det på baggrund heraf, at de oplysninger som
skal meddeles i medfør af bl.a. §§ 10 og 11, skal gives på en klar, forståe-
lig og tydelig måde.
Der henvises til lovforslagets § 13.
2.4.3.5. Artikel 7, stk. 5
Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 5, at rejsearrangøren i god tid in-
den pakkerejsens begyndelse skal give den rejsende de nødvendige kvitte-
ringer, værdikuponer og billetter, oplysninger om de planmæssige afrejse-
tidspunkter og i givet fald fristen for indtjekning samt de planmæssige
tidspunkter for midlertidige ophold undervejs, transportforbindelser og
ankomst.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at rejsearrangø-
ren i god tid inden pakkerejsens begyndelse skal give den rejsende de nød-
vendige kvitteringer, værdikuponer og billetter, oplysninger om de plan-
mæssige afrejsetidspunkter og i givet fald fristen for indtjekning samt de
planmæssige tidspunkter for midlertidige ophold undervejs, transportfor-
bindelser og ankomst.
Hvis en pakkerejse f.eks. består af overnatning på et hotel og entré til en
operaforestilling som en anden turistydelse, skal billetterne til operafore-
stillingen således gives til den rejsende i god tid inden pakkerejsens begyn-
delse.
Den foreslåede bestemmelse indeholder i overensstemmelse med direkti-
vet ikke nogen angivelse af, hvor lang tid ”god tid inden” er, og dette må
derfor bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Er det nemt for
rejsearrangøren at sende f.eks. billetter over en e-mail, vil disse skulle sen-
des tidligere, end hvis det drejer sig om fysiske billetter til en forestilling i
forbindelse med en pakkerejse, som købes kort tid før afrejse.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til pakkerejsebe-
kendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1, idet kravet om, at rejsearrangøren skal
give den rejsende kvitteringer mv., dog er nyt i forhold til den gældende
retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 12.
94
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.4.3.6. Artikel 8
Det fremgår af direktivets artikel 8, at bevisbyrden for opfyldelse af de
oplysningsforpligtelser, der følger af direktivets kapitel II, påhviler den
erhvervsdrivende.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at det påhviler
den erhvervsdrivende at godtgøre, at oplysningsforpligtelserne i lovens
kapitel 3 er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tvivl om, hvorvidt oplysnings-
forpligtelserne i medfør af kapitlet er opfyldt, kommer den rejsende til
gode.
Der er ikke en tilsvarende bestemmelse om bevisbyrdens placering i den
gældende pakkerejselov, og forslaget indebærer dermed for en ændring af
den gældende retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 14.
2.5. Ret til overdragelse af pakkerejsen
2.5.1.
Direktivets artikel 9
Direktivets artikel 9 indebærer, at en rejsende har ret til at overdrage pak-
kerejsen til en anden person, som opfylder alle betingelser i aftalen om
pakkerejsen.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at overdrageren og den, som får
overdraget pakkerejsen, hæfter solidarisk for manglende betalinger i for-
bindelse med pakkerejsen.
2.5.2.
Gældende ret
Efter pakkerejselovens § 12 har kunden ret til at overdrage pakkerejsen til
enhver, der opfylder alle nødvendige betingelser for at deltage i pakkerej-
sen, såfremt arrangøren eller formidleren underrettes om overdragelsen i
rimelig tid inden pakkerejsens påbegyndelse. Hvis pakkerejsen overdrages,
hæfter kunderne solidarisk for betaling af et eventuelt restbeløb og eventu-
elle overdragelsesomkostninger.
95
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
De betingelser, som den kunde, som rejsen overdrages til, skal opfylde, er
f.eks. krav om visse fysiske kvalifikationer, alderskrav eller lignende, jf.
Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9286.
Overdragelsesretten efter bestemmelsen er ikke ubetinget. En arrangør kan
således i visse tilfælde godtgøre, at han f.eks. i aftalen med andre tjene-
steydere er afskåret fra at ændre udstedte billetter, hotelreservationer mv.
Det samme gælder, hvis det i medfør af anden lovgivning er udelukket at
overdrage pakkerejsen, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9286.
Arrangøren kan efter bestemmelsen opkræve et ekspeditionsgebyr for
overdragelsen. Arrangøren kan endvidere i aftalen fastsætte en rimelig frist
for, hvornår arrangøren eller formidleren senest skal underrettes om, at
kunden vil overdrage pakkerejsen.
2.5.3.
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.5.3.1.
Det fremgår af direktivets artikel 9, stk. 1, at en rejsende kan over-
drage aftalen om en pakkerejse til en person, der opfylder alle betingelser-
ne i aftalen, hvis den rejsende har givet rejsearrangøren rimeligt varsel på
et varigt medium inden pakkerejsens begyndelse. Varsel givet senest syv
dage inden pakkerejsens begyndelse skal under alle omstændigheder anses
for rimeligt.
Det fremgår af præambelbetragtning 30, at den rejsende under visse betin-
gelser bør have ret til at overdrage en aftale om en pakkerejse til en anden
rejsende, og at rejsearrangøren i disse situationer bør kunne kræve sine
udgifter betalt, f.eks. hvis en underleverandør opkræver et gebyr for at
ændre navnet på den rejsende eller for at annullere en billet til befordring
og udstede en ny.
Det fremgår ikke af direktivet, at retten til at overdrage pakkerejsen til en
anden rejsende skulle være undergivet undtagelser, f.eks. i tilfælde af, at
rejsearrangøren i aftalen med andre tjenesteydere er afskåret fra at ændre
udstedte billetter mv. Dette var heller ikke tilfældet i den delvist tilsvaren-
de bestemmelse i det tidligere pakkerejsedirektivs artikel 4, stk. 3, som er
gennemført ved pakkerejselovens § 12. Det blev imidlertid – med støtte i
en erklæring fra Kommissionen – antaget, at der i formuleringen ”opfylder
alle nødvendige betingelser” ligger en forudsætning om, at der rent faktisk
også skal være mulighed for, at den, der får overdraget pakkerejsen, også i
forhold til f.eks. transportøren eller andre underentreprenører har mulighed
96
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
for at overtage rejsen, jf. betænkning 1992/1240, s. 162. I formuleringen i
det nye pakkerejsedirektivs artikel 9, stk. 1, er ”nødvendige” udgået, såle-
des at den rejsende skal opfylde ”alle betingelserne i aftalen”. Der er dog
ikke indikationer i direktivet af, at der dermed er tilsigtet ændringer i hvil-
ke betingelser den rejsende skal opfylde.
Justitsministeriet finder, at det på tilsvarende vis – og med støtte i præam-
belbetragtning 30 – må antages, at der i kravet om at den rejsende skal
opfylde alle betingelser, ligger en forudsætning om, at den rejsendes ret til
at overdrage rejsen ikke gælder ubetinget. Der vil således efter ministeriets
opfattelse kunne være tilfælde, hvor rejsearrangøren ikke vil have mulig-
hed for at imødekomme en anmodning om overdragelse af rejsen. Det er
dog samtidig ministeriets opfattelse, at rejsearrangøren, hvor en ændring af
navnet ikke er mulig, må være forpligtet til i videst muligt omfang at imø-
dekomme anmodningen ved at annullere billetter og udstede nye, jf. det i
præambelbetragtningen anførte. Dette vil således kunne indebære, at de
rejsende bliver forpligtet til at betale en ny billet og kun få modregnet det,
som måtte være muligt for rejsearrangøren at få refunderet fra den tjene-
steyder, der skal levere rejseydelsen.
Med lovforslaget foreslås det på baggrund af det ovenstående, at den rej-
sende kan overdrage pakkerejsen til enhver, der opfylder alle betingelserne
i aftalen, hvis den rejsende har underrettet arrangøren om overdragelsen i
rimelig tid inden pakkerejsens begyndelse på et varigt medium. Er under-
retning givet senest syv dage inden pakkerejsens begyndelse, anses dette
altid for rimeligt.
I overensstemmelse med det ovenfor anførte vil rejsearrangøren i særlige
tilfælde kunne godtgøre, at det ikke er muligt efter aftalen med underleve-
randøren at ændre navnet på billetten mv., eller at annullere billetten og
udstede en ny.
Der vil i aftalen om pakkerejsen kunne fastsættes en frist for, hvornår rej-
searrangøren skal have underretning om overdragelsen. Denne frist kan
dog ikke udløbe tidligere end syv dage før pakkerejsens begyndelse.
Der er således tale om en videreførelse af den gældende retstilstand på
dette punkt, bortset fra, at det foreslås, at det direkte fremgår af loven, at
varsel ikke kan kræves tidligere end syv dage før pakkerejsens begyndelse.
97
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.5.3.2.
Det fremgår af direktivets artikel 9, stk. 2, at overdrageren af afta-
len om en pakkerejse og den, til hvem den overdrages, hæfter solidarisk
for betalingen af det udestående beløb og for eventuelle yderligere gebyrer
eller andre omkostninger i forbindelse med overdragelsen. Rejsearrangø-
ren oplyser overdrageren om overdragelsens reelle omkostninger. Disse
omkostninger må ikke være urimelige og må ikke overstige rejsearrangø-
rens reelle omkostninger som følge af overdragelsen af aftalen om pakke-
rejsen.
Det fremgår af direktivets artikel 9, stk. 3, at rejsearrangøren forelægger
overdrageren dokumentation for yderligere gebyrer eller andre omkostnin-
ger i forbindelse med overdragelsen af aftalen om pakkerejsen.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at overdrageren
af pakkerejsen og den, som har fået overdraget pakkerejsen, hæfter solida-
risk for betalingen af eventuelle udestående beløb og eventuelle omkost-
ninger, som følger af overdragelsen. Dette er en videreførelse af den gæl-
dende retstilstand.
Det foreslås endvidere, at rejsearrangøren skal forelægge overdrageren
dokumentation for de omkostninger, som er forbundet med overdragelsen.
Omkostningerne må ikke være urimelige og må ikke overstige rejsearran-
gørens reelle omkostninger.
Dette indebærer, at rejsearrangøren ligesom i dag kan opkræve et ekspedi-
tionsgebyr for overdragelsen, men at dette ikke må være større end rejsear-
rangørens reelle udgifter til f.eks. arbejdstid i forbindelse med overdragel-
sen.
En tilsvarende forpligtelse for rejsearrangøren til at forelægge dokumenta-
tion for omkostningerne ved overdragelsen findes ikke i den gældende
pakkerejselov.
Der henvises til lovforslagets § 16.
2.6. Ændring af prisen på pakkerejsen
2.6.1.
Direktivets artikel 10
Direktivets artikel 10 regulerer, i hvilke tilfælde rejsearrangøren kan ændre
pakkerejsens pris, efter aftalen er indgået. Prisen kan kun forhøjes som en
98
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
direkte følge af ændringer af visse forhold af betydning for pakkerejsen.
Endvidere er det en betingelse, at aftalen på tilsvarende vis giver den rej-
sende ret til prisnedsættelse, hvis de relevante faktorer ændrer sig til gunst
for den rejsende.
2.6.2.
Gældende ret
Det følger af pakkerejselovens § 13, stk. 1, at arrangøren kun kan forhøje
den aftalte pris for pakkerejsen som følge af ændringer i transportomkost-
ninger, herunder brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer for visse
tjenesteydelser og valutakurser, som er anvendt ved beregningen af prisen
for pakkerejsen.
Det følger af § 13, stk. 2, at prisforhøjelse kun kan foretages, hvis arrangø-
ren hurtigst muligt underretter kunden herom, og aftalen om køb af pakke-
rejsen udtrykkeligt giver mulighed for både forhøjelse og nedsættelse af
prisen samt angiver den præcise beregningsmetode herfor.
Det fremgår af § 13, stk. 3, at prisen for pakkerejsen ikke kan forhøjes de
sidste 20 dage før det aftalte tidspunkt for pakkerejsens påbegyndelse.
2.6.3.
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.6.3.1.
Det fremgår af direktivets artikel 10, stk. 1, at prisen på en pakke-
rejse kun kan forhøjes efter indgåelsen af aftalen, hvis aftalen udtrykkeligt
indeholder denne mulighed og det fremgår, at den rejsende har ret til pris-
nedsættelse i henhold til bestemmelsens stk. 4. I så fald skal det fremgå af
aftalen om pakkerejsen, hvordan prisændringer beregnes. Det fremgår end-
videre, at prisstigninger kun er mulige som en direkte følge af ændringer i
prisen for befordringen af passagerer som følge af udgifter til brændstof
eller andre energikilder, ændringer i størrelsen af skatter, afgifter eller ge-
byrer for de rejseydelser, der er inkluderet i aftalen, og som er pålagt af en
tredjepart eller ændringer i valutakurser, som er af betydning for pakkerej-
sen.
Efter direktivets artikel 10, stk. 3, at en prisstigning kun er mulig, hvis
rejsearrangøren på en klar og forståelig måde og på et varigt medium un-
derretter den rejsende om den med begrundelse for og beregning af stig-
ningen senest 20 dage før pakkerejsens begyndelse.
99
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det fremgår af direktivets artikel 10, stk. 4, at hvis aftalen om pakkerejsen
fastsætter mulighed for prisstigninger, skal den rejsende have ret til pris-
nedsættelse svarende til en formindskelse af de udgifter, som er nævnt i
bestemmelsens stk. 1, som opstår efter indgåelsen af aftalen og inden pak-
kerejsens begyndelse.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at rejsearrangø-
ren kun kan forhøje den aftalte pris for pakkerejsen, hvis forhøjelsen er en
direkte følge af ændringer i prisen for transport af passagerer på grund af
ændringer i brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer for pakkerejsens
rejseydelser, som er pålagt af en tredjepart, der ikke er direkte involveret i
leveringen af pakkerejsen, eller valutakurser, som er af betydning for pak-
kerejsen.
Ved brændstofpriser forstås i overensstemmelse med direktivet ikke kun
almindeligt brændstof, men også andre energikilder, f.eks. el.
Det foreslås endvidere, at prisforhøjelse kun kan foretages, hvis det frem-
går af aftalen om pakkerejsen, at prisen kan forhøjes eller nedsættes i til-
fælde af de ovennævnte ændringer, hvordan sådanne prisændringer bereg-
nes, og den rejsende på en klar og forståelig måde på et varigt medium
underrettes om forhøjelsen samt begrundelsen for og beregningen af denne
senest 20 dage før pakkerejsens begyndelse.
Der er tale om en videreførelse af den gældende retstilstand, idet det dog er
et nyt krav, at underretningen skal gives på en klar og forståelig måde på et
varigt medium.
2.6.3.2.
Det fremgår af direktivets artikel 10, stk. 5, at rejsearrangøren i
tilfælde af prisfald har ret til at fradrage de reelle administrative omkost-
ninger ved tilbagebetaling til den rejsende. Det fremgår endvidere, at rej-
searrangøren på den rejsendes anmodning skal forelægge dokumentation
for disse administrative omkostninger.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at rejsearrangø-
ren ved prisfald har ret til at fradrage omkostningerne ved tilbagebetaling
til den rejsende. Det foreslås endvidere, at rejsearrangøren efter anmod-
ning fra den rejsende skal forelægge dokumentation for disse omkostnin-
ger.
100
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
I overensstemmelse med direktivet er de omkostninger, som rejsearrangø-
ren kan fradrage, de reelle omkostninger. Rejsearrangøren kan dermed ik-
ke fradrage omkostninger ud fra en standardiseret takst, men alene de om-
kostninger, som rejsearrangøren har haft i det konkrete tilfælde.
Den type omkostninger, som rejsearrangøren kan fradrage, er f.eks. om-
kostninger til bankoverførsler eller lignende, ligesom rejsearrangøren vil
kunne fradrage omkostninger til det personale, som har beregnet og gen-
nemført overførslen.
Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til den gældende pakkerejse-
lov, der ikke indeholder regler om fradrag ved prisfald.
2.6.3.3.
Det følger af direktivets artikel 10, stk. 2, at prisstigninger der
overstiger 8 pct., følger reglerne om væsentlige ændringer i aftalen i direk-
tivets artikel 11, stk. 2-5.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at hvis prisfor-
højelsen overstiger 8 pct. af pakkerejsens samlede pris, finder den foreslåe-
de § 18 anvendelse. Hermed opnår den rejsende en række rettigheder, bl.a.
ret til at hæve aftalen om pakkerejsen.
Der er ikke i pakkerejselovens § 13 en begrænsning på, hvor stor en pris-
forhøjelse arrangøren kan foretage i medfør af bestemmelsen. Der er såle-
des med forslaget tale om en ændring af den gældende retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 17.
2.7. Ændring af andre vilkår i aftalen om pakkerejsen
2.7.1.
Direktivets artikel 11
Direktivets artikel 11 regulerer, i hvilket omfang rejsearrangøren ensidigt
kan ændre andre vilkår end prisen i aftalen om pakkerejsen.
Bestemmelsen indeholder herudover regler om den rejsendes rettigheder i
tilfælde af, at rejsearrangøren er nødsaget til væsentligt at ændre et af rej-
seydelsernes væsentligste kendetegn, ikke kan opfylde et særligt krav eller
foreslår at øge pakkerejsens pris med mere end 8 pct. I disse tilfælde får
den rejsende bl.a. ret til at opsige aftalen uden at betale et opsigelsesgebyr
og ret til erstatning, hvis ændringerne ikke accepteres.
101
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.7.2.
Gældende ret
Ifølge pakkerejselovens § 15, stk. 1, skal arrangøren, hvis det viser sig, at
denne ikke vil kunne opfylde aftalen, uden at eller flere vilkår ændres, eller
hvis pakkerejsen aflyses, hurtigst muligt underrette kunden herom. Arran-
gøren skal samtidig give kunden oplysninger om dennes beføjelser og om
retsvirkningen af, at kunden ikke inden rimelig tid giver meddelelse om, at
han eller hun ønsker at gøre krav gældende i anledning af ændringerne. Er
kunden blevet oplyst om reklamationsforpligtelsen, og gør kunden ikke
rettidigt krav gældende, fortabes retten til at gøre krav gældende, jf. pakke-
rejselovens § 15, stk. 2 og 3.
Det følger af pakkerejselovens § 16, at hvis arrangøren aflyser pakkerej-
sen, uden at dette skyldes kundens egne forhold, eller det med sikkerhed
kan forudses, at aftalen i øvrigt vil blive misligholdt væsentligt af arrangø-
ren, har kunden ret til enten at hæve aftalen og få tilbagebetalt samtlige
beløb, der er betalt, eller at deltage i en anden pakkerejse efter kundens
valg, såfremt arrangøren uden uforholdsmæssige omkostninger eller tab
kan tilbyde dette. Hvis kunden vælger at deltage i en pakkerejse af højere
værdi, skal kunden betale prisforskellen, i det omfang denne ikke kan kræ-
ves erstattet af arrangøren, jf. lovens § 17. Hvis kunden vælger at deltage i
en pakkerejse af ringere værdi, skal arrangøren tilbagebetale prisforskel-
len.
Efter pakkerejselovens § 17, stk. 1, har kunden krav på erstatning, hvis
kunden lider tab som følge af, at arrangøren ikke kan opfylde de aftalte
vilkår eller som følge af pakkerejsens aflysning. Dette gælder dog ikke,
hvis en ansvarsfrihedsgrund i bestemmelsens nr. 1-4 foreligger. Disse an-
svarsfrihedsgrunde er for det første, at aflysningen skyldes, at antallet af
tilmeldte til en pakkerejse er mindre end et i aftalen angivet minimum, og
skriftlig meddelelse herom er kommet frem til kunden inden en i aftalen
angivet frist. For det andet har kunden ikke krav på erstatning, hvis aflys-
ningen eller den manglende opfyldelse skyldes kundens egne forhold. Den
tredje ansvarsfrihedsgrund er, at aflysningen eller den manglende opfyldel-
se skyldes en uvedkommende tredjemand og ikke med passende omhygge-
lighed kunne have været forudset ved aftalens indgåelse eller være undgået
eller afbødet af arrangøren eller nogen, arrangøren er ansvarlig for. Den
fjerde og sidste ansvarsfrihedsgrund er, at aflysningen eller den manglende
opfyldelse skyldes udefra kommende omstændigheder, som arrangøren
eller nogen, arrangøren er ansvarlig for, ikke med passende omhyggelig-
102
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
hed kunne have forudset ved aftalens indgåelse eller have undgået eller af-
bødet.
Efter pakkerejselovens § 17, stk. 2, har kunden endvidere krav på erstat-
ning, hvis den manglende opfyldelse af aftalen angår egenskaber ved pak-
kerejsen, som må anses tilsikrede.
2.7.3.
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.7.3.1.
Det fremgår af direktivets artikel 11, stk. 1, at rejsearrangøren ikke
inden pakkerejsens begyndelse ensidigt kan ændre andre vilkår i aftalen
om en pakkerejse end prisen i overensstemmelse med artikel 10, medmin-
dre rejsearrangøren har forbeholdt sig ret hertil i aftalen, ændringen er ube-
tydelig og rejsearrangøren klart, forståeligt og tydeligt oplyser den rejsen-
de om ændringen på et varigt medium.
Der er ikke i direktivet nærmere retningslinjer for, hvilke typer ændringer
der er ubetydelige. Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at det må
lægges til grund, at bestemmelsen omhandler uvæsentlige ændringer, som
står i modsætning til de væsentlige ændringer, som omfattes af direktivets
artikel 11, stk. 2-5, jf. nedenfor under pkt. 2.7.3.1. Dette støttes bl.a. på, at
der i den engelske sprogversion af direktivet anvendes udtrykkene
”the
change is insignificant”
(artikel 11, stk. 1) og
”to alter significantly”
(arti-
kel 11, stk. 2), mens der i den tyske sprogversion af direktivet anvendes
udtrykkene
”die Änderung unerheblich ist”
(artikel 11, stk. 1) og
”erhe-
blich zu ändern”
(artikel 11, stk. 2).
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at rejsearrangø-
ren inden pakkerejsens begyndelse kun kan foretage ændringer i aftalen ud
over det, som følger af de foreslåede §§ 17 og 18, uden den rejsendes
samtykke, hvis rejsearrangøren har forbeholdt sig ret hertil i aftalen, æn-
dringen er uvæsentlig, og rejsearrangøren klart, forståeligt og tydeligt op-
lyser den rejsende om ændringen på et varigt medium.
Forslaget indebærer, at rejsearrangøren ikke kan ændre i aftalen, selvom
der er tale om minimale ændringer, medmindre rejsearrangøren har taget
forbehold herfor i aftalen.
En tilsvarende regulering af rejsearrangørens adgang til at foretage ændrin-
ger i aftalen følger ikke direkte af pakkerejseloven. Efter pakkerejselovens
§ 15, stk. 1, er arrangøren forpligtet til at underrette kunden om, at arran-
103
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
gøren ikke vil kunne opfylde aftalen uden at ændre vilkårene. Kunden kan
imidlertid kun hæve aftalen og få tilbagebetalt beløb betalt i henhold til af-
talen, hvis der er tale om væsentlig misligholdelse, jf. pakkerejselovens §
16, stk. 1. Kunden har dermed i tilfælde af misligholdelse, som ikke er
væsentlig, mulighed for at kræve erstatning i medfør af lovens § 17, stk. 1,
forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Endvidere har kunden mulighed
for at henholde sig til aftalen og kræve naturalopfyldelse eller et forholds-
mæssigt afslag i prisen, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9288.
Det foreslåede er således en udvidelse af rejsearrangørens ret til at foretage
uvæsentlige ændringer i aftalen, idet den rejsende ikke har mulighed for at
kræve erstatning eller et forholdsmæssigt afslag, hvis rejsearrangøren an-
vender den foreslåede bestemmelse til at ændre uvæsentlige vilkår.
Der henvises til lovforslagets § 19.
2.7.3.2.
Det fremgår af direktivets artikel 11, stk. 2, at hvis rejsearrangøren
inden pakkerejsens begyndelse er nødsaget til væsentligt at ændre et af
rejseydelsernes væsentligste kendetegn, jf. direktivets artikel 5, stk. 1, før-
ste afsnit, litra a, eller ikke kan opfylde et særligt krav, jf. artikel 7, stk. 2,
litra a, eller foreslår at øge pakkerejsens pris med mere end 8 pct. i over-
ensstemmelse med artikel 10, stk. 2, kan den rejsende inden for en rimelig
frist fastsat af rejsearrangøren vælge mellem to mulige løsninger. Den rej-
sende kan således enten acceptere den foreslåede ændring eller opsige afta-
len uden betaling af et opsigelsesgebyr. Hvis den rejsende vælger at opsige
aftalen, kan den rejsende acceptere en erstatningspakkerejse, der så vidt
muligt er af en tilsvarende eller højere kvalitet, hvis rejsearrangøren tilby-
der dette.
Det fremgår af præambelbetragtning 33, at den rejsende bør have ret til at
opsige aftalen om en pakkerejse, hvis ændringerne betydeligt forandrer
rejseydelsernes væsentligste kendetegn. Det fremgår endvidere, at dette
f.eks. kan være tilfældet, hvis kvaliteten eller værdien af rejseydelserne
falder. Ændringer i de afgangs- eller ankomsttider, der er angivet i aftalen,
bør ifølge betragtningen betragtes som væsentlige, hvis de f.eks. påfører
den rejsende betydelig ulejlighed eller ekstra omkostninger, f.eks. ændring
af befordring eller indkvartering.
Det følger af direktivets artikel 11, stk. 5, at hvis aftalen om pakkerejsen
opsiges, og den rejsende ikke accepterer en erstatningspakkerejse, refunde-
rer rejsearrangøren alle betalinger, der er foretaget af eller på vegne af den
104
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
rejsende, hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 14 dage ef-
ter opsigelsen. I disse situationer foreskriver bestemmelsen, at direktivets
artikel 14, stk. 2-6 om erstatning finder tilsvarende anvendelse.
Med lovforslaget foreslås det på baggrund af ovenstående, at i tilfælde,
hvor rejsearrangøren er nødsaget til væsentligt at ændre et af rejseydelser-
nes kendetegn, jf. § 6, stk. 1, ikke kan opfylde et særligt krav, jf. § 10, stk.
2, litra a, eller foreslår at øge prisen for pakkerejsen med mere end 8 pct. i
medfør af § 17, kan den rejsende enten acceptere ændringen eller hæve
aftalen uden at blive pålagt gebyrer i den anledning. Vælger den rejsende
at hæve aftalen, har den rejsende krav på uden unødig forsinkelse og sene-
st 14 dage efter ophævelsen at få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt
i henhold til aftalen, samt efter omstændighederne krav på erstatning efter
de foreslåede §§ 28-31.
Justitsministeriet har overvejet, hvorvidt direktivets artikel 11, stk. 2, 2.
afsnit, bør gennemføres ved en lovbestemmelse. Som det fremgår, er det
reelle indhold af bestemmelsen blot, at den rejsende, hvis han eller hun
opsiger aftalen om pakkerejsen, kan acceptere en erstatningspakkerejse,
hvis rejsearrangøren tilbyder dette. Der pålægges således ikke rejsearran-
gøren en pligt til at tilbyde den rejsende en erstatningspakkerejse, og den
rejsende er efter bestemmelsen ikke forpligtet til at acceptere et eventuelt
tilbud om en erstatningspakkerejse. Bestemmelsens indhold giver således
ikke den rejsende en selvstændig ret, som afviger fra det, der i øvrigt føl-
ger af almindelig aftaleret. En rejsende, som har hævet en aftale om en
pakkerejse på baggrund af, at rejsearrangøren har foreslået væsentlige æn-
dringer, ville således også uden direktivets bestemmelse være berettiget til
at indgå en aftale om en ny pakkerejse.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der ikke er behov for at gen-
nemføre direktivets artikel 11, stk. 2, 2. afsnit, ved en særskilt lovbestem-
melse.
Det fremgår af pakkerejselovens § 16, stk. 2, at hvis kunden vælger at del-
tage i en pakkerejse af højere værdi, skal kunden betale prisforskellen, i
det omfang denne ikke kan kræves erstattet af arrangøren efter lovens §
17. Efter § 17 har kunden krav på erstatning, hvis denne har lidt et tab som
følge af, at arrangøren ikke kan opfylde de aftalte vilkår, medmindre arran-
gøren er omfattet af en af de i bestemmelsen nævnte ansvarsfrihedsgrunde.
Dermed vil en kunde, som vælger at deltage i en erstatningspakkerejse
efter pakkerejselovens § 16, stk. 1, nr. 2, som udgangspunkt have ret til
105
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
erstatning for den eventuelle prisforhøjelse, som erstatningspakkerejsen
medfører, medmindre en af de nævnte ansvarsfrihedsgrunde foreligger.
En rejsende, som efter den gældende pakkerejselov deltager i en anden
pakkerejse, som han tilbydes af arrangøren, skal således betale prisforskel-
len, men har som udgangspunkt ret til erstatning for et tilsvarende beløb
fra arrangøren, medmindre en af ansvarsfrihedsgrundene foreligger. Efter
den foreslåede ordning vil retsstillingen for en rejsende, som accepterer en
erstatningspakkerejse, være den samme som efter den gældende retstil-
stand.
Skyldes ændringen i vilkårene force majeure, har kunden efter den gæl-
dende retstilstand ikke ret til erstatning, og må således selv betale en even-
tuel prisforskel ved indgåelsen af en aftale om en anden pakkerejse, jf.
pakkerejselovens § 17, stk. 1, nr. 3 og 4. Efter den foreslåede ordning vil et
sådant tilfælde være omfattet af lovforslagets § 20, stk. 2, om rejsearrangø-
rens opsigelse på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændighe-
der, og rejsearrangøren vil således kunne opsige aftalen uden at skulle be-
tale erstatning til den rejsende. Hvis rejsearrangøren i stedet for at opsige
aftalen foreslår ændringer, som den rejsende ikke accepterer, og den rej-
sende herefter hæver aftalen om pakkerejsen, følger det ligeledes af lovfor-
slagets §§ 27-29, jf. § 18, stk. 1, om erstatning, at rejsearrangøren ikke er
erstatningsansvarlig, hvis ændringen skyldes uundgåelige og ekstraordinæ-
re omstændigheder. Den rejsende vil således også ifølge den foreslåede
ordning være forpligtet til at betale prisforskellen, hvis denne accepterer en
pakkerejse, som har en højere pris.
Lovforslaget indebærer således ikke på dette punkt ændringer i forhold til
gældende ret.
Der henvises til lovforslagets § 18, stk. 1.
2.7.3.3.
Det fremgår af direktivets artikel 11, stk. 3, at rejsearrangøren hur-
tigst muligt skal oplyse den rejsende klart, forståeligt og tydeligt på et va-
rigt medium om en række forhold. Disse forhold er de foreslåede væsentli-
ge ændringer og, hvis relevant, indvirkningen på pakkerejsens pris (litra a),
en rimelig frist, inden for hvilken den rejsende skal oplyse rejsearrangøren
om sin afgørelse om enten accept af ændringerne eller opsigelse af aftalen
(litra b), konsekvenserne af den rejsendes manglende reaktion inden for
den nævnte frist i overensstemmelse med gældende national ret (litra c) og
i givet fald den tilbudte erstatningspakkerejse og dens pris.
106
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det er overladt til medlemsstaterne at fastlægge, hvilken betydning den
rejsendes manglende reaktion på en rejsearrangørs underretning om æn-
dringer skal have. De mulige retsvirkninger af en rejsendes manglende
reaktion er enten, at den rejsende anses for at have accepteret ændringerne
eller at den rejsende anses for at have ophævet aftalen. Efter gældende ret
medfører en kundes manglende reaktion på en underretning om ændringer
i pakkerejsen inden pakkerejsens påbegyndelse, at kunden mister retten til
at gøre krav gældende, jf. pakkerejselovens § 15, stk. 3. Det er dog en for-
udsætning for denne retsvirkning, at kunden har modtaget oplysninger om
den, jf. lovens § 15, stk. 2.
Med lovforslaget foreslås det på baggrund af ovenstående, at rejsearrangø-
ren ved ændringer i aftalen omfattet af lovforslagets § 18, stk. 1, uden unø-
dig forsinkelse skal oplyse den rejsende klart, forståeligt og tydeligt på et
varigt medium om hvilke ændringer der foreslås og betydningen for pak-
kerejsens pris, en rimelig frist for den rejsendes underretning af rejsearran-
gøren om sin afgørelse, at manglende underretning af rejsearrangøren in-
den den nævnte frist indebærer, at den rejsende anses for at have accepte-
ret ændringen, og et eventuelt tilbud om en erstatningspakkerejse.
Med lovforslaget videreføres den gældende retstilstand for så vidt angår
den rejsendes manglende underretning af rejsearrangøren inden den af
rejsearrangøren fastsatte frist.
For så vidt angår de øvrige oplysninger fremgår det kun af pakkerejse-
lovens § 15, stk. 1, at arrangøren skal underrette kunden om ændringerne,
men ikke nærmere specificeret. Det fremgår af lovens § 15, stk. 3, at med-
delelse om kundens afgørelse skal gives inden rimelig tid efter modtagel-
sen af en underretning om ændringer. Den foreslåede bestemmelse ændrer
således den gældende retstilstand på dette punkt, idet rejsearrangøren efter
bestemmelsen selv fastsætter en rimelig frist. Endvidere er det nyt i for-
hold til den gældende pakkerejselov, at det udtrykkeligt fremgår, at den
rejsende skal oplyses om ændringernes betydning for pakkerejsens pris og
et eventuelt tilbud om en erstatningspakkerejse.
Der henvises til lovforslagets § 18, stk. 2.
2.7.3.4.
Det fremgår af direktivets artikel 11, stk. 4, at hvis de ændringer,
som rejsearrangøren foreslår, eller den tilbudte erstatningspakkerejse med-
fører, at pakkerejsen får en ringere kvalitet eller er forbundet med lavere
107
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
omkostninger, har den rejsende krav på en passende nedsættelse af prisen.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at hvis den rej-
sendes accept af de foreslåede ændringer eller af en erstatningspakkerejse
medfører, at pakkerejsen får en lavere kvalitet eller værdi, har den rejsende
krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen.
Dette svarer til den gældende retstilstand, jf. pakkerejselovens § 16, stk. 2,
2. pkt.
Der henvises til lovforslagets § 18, stk. 3.
2.8. Afbestillingsret for den rejsende og opsigelsesret for rejsearrangø-
ren
2.8.1.
Direktivets artikel 12
Direktivets artikel 12 indeholder regler om den rejsendes og rejsearrangø-
rens adgang til at opsige aftalen om pakkerejsen inden pakkerejsens be-
gyndelse.
Bestemmelsen giver for det første den rejsende adgang til uden begrundel-
se at opsige aftalen om pakkerejsen mod betaling af et passende gebyr.
Derudover giver bestemmelsen den rejsende og rejsearrangøren ret til at
opsige aftalen i visse tilfælde, hvis der indtræffer uundgåelige og ekstraor-
dinære omstændigheder.
Endvidere giver bestemmelsen rejsearrangøren ret til under visse betingel-
ser at opsige aftalen om pakkerejsen, hvis antallet af personer, der har til-
meldt sig pakkerejsen, ikke opfylder et minimum, som rejsearrangøren har
angivet i aftalen.
Endelig giver bestemmelsen medlemsstaterne mulighed for at indføre en
14-dages fortrydelsesret på aftaler om pakkerejser indgået uden for fast
forretningssted.
108
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.8.2.
Gældende ret
Efter pakkerejselovens § 9, stk. 1, kan kunden afbestille en pakkerejse.
Arrangøren kan i så fald alene kræve et passende vederlag, der er fastsat
under hensyn til tidspunktet for afbestillingen og pakkerejsens karakter.
Efter lovens § 9, stk. 2, kan afbestillingsretten begrænses eller fraviges i
aftalen, hvis arrangørens afbestillingsret over for tredjemand er begrænset.
Størrelsen af det passende vederlag, som arrangøren har ret til, afhænger
navnlig af, hvilke muligheder arrangøren har for at undgå eller begrænse
sit tab, f.eks. ved at sælge rejsen til anden side eller annullere forudbestil-
linger. Vederlaget kan fastsættes som et standardiseret afbestillingsveder-
lag, der bygger på normaltabsbetragtninger, hvor vederlaget stiger, jo sene-
re kunden afbestiller, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9284.
Efter pakkerejselovens § 9, stk. 3, kan kunden endvidere afbestille en pak-
kerejse, hvis der inden for et tidsrum af 14 dage før pakkerejsens påbegyn-
delse på rejsemålet eller i umiddelbar nærhed af dette forekommer krigs-
handlinger, naturkatastrofer, livsfarlige smitsomme sygdomme eller andre
hermed ligestillede begivenheder. Kunden har i så fald krav på tilbagebeta-
ling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen. Dette gælder dog
ifølge bestemmelsens stk. 4 ikke, hvis kunden ved aftalens indgåelse kend-
te den pågældende begivenhed eller begivenheden var almindeligt kendt.
Det følger af pakkerejselovens § 16, at hvis arrangøren aflyser pakkerej-
sen, uden at dette skyldes kundens egne forhold, har kunden ret til enten at
hæve aftalen og få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt, eller at delta-
ge i en anden pakkerejse efter kundens valg, såfremt arrangøren kan uden
uforholdsmæssige omkostninger eller tab kan tilbyde dette. Hvis kunden
vælger at deltage i en pakkerejse af højere værdi, skal kunden betale pris-
forskellen, i det omfang denne ikke kan kræves erstattet af arrangøren, jf.
lovens § 17. Hvis kunden vælger at deltage i en pakkerejse af ringere vær-
di, skal arrangøren tilbagebetale prisforskellen.
Efter pakkerejselovens § 17, stk. 1, har kunden krav på erstatning, hvis
kunden lider tab som følge af pakkerejsens aflysning, medmindre der fore-
ligger en særlig ansvarsfrihedsgrund, jf. nærmere ovenfor under pkt. 2.7.2.
Dette er bl.a. tilfældet, hvis aflysningen skyldes, at antallet af tilmeldte til
en pakkerejse er mindre end et i aftalen angivet minimum, og skriftlig
meddelelse er kommet frem til kunden inden en i aftalen angivet frist, jf.
pakkerejselovens § 17, stk. 1, nr. 1. Et minimum, som kan medføre an-
109
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
svarsfrihed for arrangøren, kan ifølge forarbejderne til bestemmelsen angi-
ves som et mindste antal deltagere eller en mindste belægningsprocent.
Urimelige aftalevilkår om det nødvendige antal deltagere vil eventuelt
kunne tilsidesættes efter aftalelovens § 36, jf. Folketingstidende 1992-93,
tillæg A, sp. 9290.
2.8.3.
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.8.3.1.
Det fremgår af direktivets artikel 12, stk. 1, at den rejsende når
som helst kan opsige aftalen om en pakkerejse inden pakkerejsens begyn-
delse. Hvis den rejsende opsiger aftalen om en pakkerejse i henhold til
dette stykke, kan den rejsende være forpligtet til at betale et passende og
begrundet opsigelsesgebyr til rejsearrangøren. Der kan i aftalen om pakke-
rejsen fastsættes rimelige, standardiserede opsigelsesgebyrer under hensyn
til tidspunktet for opsigelsen af aftalen inden pakkerejsens begyndelse og
de forventede sparede omkostninger og indtægter fra afsættelse af rejsey-
delserne til anden side. Er der ikke fastsat standardiserede opsigelsesgeby-
rer, skal opsigelsesgebyret svare til pakkerejsens pris minus de sparede
omkostninger og indtægterne fra afsættelse af rejseydelserne til anden side.
Rejsearrangøren forelægger på den rejsendes anmodning en begrundelse
for opsigelsesgebyrernes størrelse.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at den rejsende
kan afbestille en pakkerejse inden pakkerejsens begyndelse. Afbestiller
den rejsende pakkerejsen, kan rejsearrangøren, hvis det følger af aftalen,
kræve et rimeligt, standardiseret afbestillingsgebyr, som er fastsat under
hensyn til tidspunktet for afbestillingen og pakkerejsens karakter, eller et
afbestillingsgebyr svarende til pakkerejsens pris, med fradrag af sparede
omkostninger og eventuelle indtægter fra salg af de afbestilte rejseydelser.
Det foreslås endvidere, at rejsearrangøren efter anmodning skal give den
rejsende en begrundelse for afbestillingsgebyrets størrelse. Den begrundel-
se, som rejsearrangøren skal give, vil ikke kunne være lige så detaljeret,
hvis begrundelsen angår standardiserede afbestillingsgebyrer, som hvis der
er tale om et afbestillingsgebyr fastsat på baggrund af en konkret afbestil-
ling. Begrundelsespligten medfører ikke, at rejsearrangøren er forpligtet til
at fremlægge aftaler med sine underleverandører mv.
Den foreslåede ordning svarer til den gældende retstilstand efter pakkerej-
selovens § 9, stk. 1, idet det dog foreslås fastsat direkte i loven, at rejsear-
rangørerne kan fastsætte standardiserede afbestillingsgebyrer.
110
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Selvom der ikke foreslås en bestemmelse svarende til pakkerejselovens §
9, stk. 2, vil afbestillingsgebyret efter det foreslåede kunne fastsættes som
et standardiseret afbestillingsgebyr svarende til pakkerejsens pris, hvis det
ved aftalens indgåelse er klart, at rejsearrangørens afbestillingsret over for
tredjemand er begrænset, og rejsearrangøren dermed ikke kan forvente at
spare omkostninger og opnå indtægter fra afsættelse af rejseydelserne til
anden side. Det samme gør sig gældende, selvom der ikke er fastsat stan-
dardiserede afbestillingsgebyrer, idet rejsearrangøren i så fald ikke vil spa-
re omkostninger eller kunne opnå indtægter ved at sælge rejseydelserne til
anden side. Der er således ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden på
dette punkt.
Reglen om, at rejsearrangøren på den rejsendes anmodning skal give den
rejsende en begrundelse for afbestillingsgebyrernes størrelse er ny i for-
hold til den gældende retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 15, stk. 1 og 2.
2.8.3.2.
Det fremgår af direktivets artikel 12, stk. 2, at den rejsende uanset
direktivets artikel 12, stk. 1, har ret til at opsige aftalen om pakkerejsen
inden pakkerejsens begyndelse uden at betale noget opsigelsesgebyr i til-
fælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, der indtræffer på
rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed heraf, og som væsentligt be-
rører leveringen af pakkerejsen, eller som i væsentlig grad berører befor-
dringen af passagerer til destinationen. I tilfælde af opsigelse af aftalen om
pakkerejsen i henhold til dette stykke har den rejsende ret til fuld refusion
af alle betalinger for pakkerejsen, men har ikke ret til yderligere kompen-
sation.
Det fremgår af præambelbetragtning 31, at de tilfælde, hvor leveringen af
pakkerejsen er væsentligt berørt af uundgåelige og ekstraordinære omstæn-
digheder, f.eks. omfatter krigsførelse, andre alvorlige sikkerhedsproblemer
såsom terrorisme, betydelige risici for menneskers sundhed såsom udbrud
af en alvorlig sygdom på rejsedestinationen eller naturkatastrofer såsom
oversvømmelser, jordskælv eller vejrforhold, der gør det umuligt at rejse
sikkert til destinationen.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse med direktivet, at den
rejsende kan afbestille en pakkerejse inden pakkerejsens begyndelse, hvis
der på rejsedestinationen eller i umiddelbart nærhed heraf indtræffer uund-
111
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
gåelige og ekstraordinære omstændigheder, som væsentligt berører leve-
ringen af pakkerejsen eller befordringen af passagerer til destinationen. I
disse tilfælde har den rejsende krav på tilbagebetaling af samtlige beløb,
der er betalt i henhold til aftalen. I overensstemmelse med direktivet bety-
der dette også, at den rejsende ikke i den anledning har ret til yderligere
kompensation.
Den foreslåede bestemmelse omfatter i overensstemmelse med det i
præambelbetragtningen anførte bl.a. krigshandlinger, naturkatastrofer og
livsfarlige smitsomme sygdomme. Der er således ikke med bestemmelsen
tilsigtet nogen ændringer i forhold til den gældende retstilstand.
Ved vurderingen af, om der er tale om uundgåelige og ekstraordinære om-
stændigheder, som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen, må det
antages, at den rejsendes personlige forhold i et vist omfang kan tillægges
vægt, f.eks. hvis sundhedsmyndighederne fraråder en bestemt persongrup-
pe at rejse til en given destination. En gravid vil f.eks. være mere udsat for
sundhedsfare ved et udbrud af zikavirus på destinationen end en ikke-
gravid, hvilket vil kunne påvirke bedømmelsen af, om der er tale om uund-
gåelige og ekstraordinære omstændigheder, som giver den rejsende adgang
til at afbestille pakkerejsen uden at betale et afbestillingsgebyr.
Den foreslåede regel, hvorefter den rejsende har krav på at få tilbagebetalt
samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen, svarer til den gældende §
9, stk. 3, i pakkerejseloven. I overensstemmelse med direktivet har den
rejsende, når han har fået tilbagebetalt samtlige beløb, ikke krav på yderli-
gere kompensation. Justitsministeriet finder dog ikke, at det er nødvendigt
at gennemføre direkte i lovteksten, idet der ikke i øvrigt i direktivet er
hjemmel til for den rejsende at kræve erstatning, når denne opsiger aftalen
om pakkerejsen. Samme resultat følger herudover af almindelige erstat-
ningsretlige principper i en sådan situation, hvor der ikke er et ansvars-
grundlag for rejsearrangøren, da der er tale om force majeure-lignende
forhold.
Direktivet indeholder ikke en bestemmelse svarende til pakkerejselovens §
9, stk. 4, hvorefter retten til at opsige aftalen uden at betale gebyr i tilfælde
af krigshandlinger mv. ikke gælder, hvis kunden ved aftalens indgåelse
kendte den pågældende begivenhed eller begivenheden var almindeligt
kendt. Det fremgår imidlertid af direktivets definition af uundgåelige og
ekstraordinære omstændigheder, jf. direktivets artikel 3, nr. 12, at sådanne
omstændigheder bl.a. angår situationer, hvis konsekvenser ikke kunne af-
112
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
værges, selv hvis der var blevet truffet alle rimelige foranstaltninger. Hvis
den rejsende er bekendt med en situation på destinationen, inden aftalen
om pakkerejsende indgås, kunne situationens konsekvenser være afværget
i og med, at den rejsende kunne have undladt at bestille rejsen. I sådanne
tilfælde vil den rejsende således ikke kunne påberåbe sig disse omstændig-
heder. Selvom der ikke foreslås en bestemmelse svarende til pakkerejse-
lovens § 9, stk. 4, tilsigtes der således ikke nogen ændring i den gældende
retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 15, stk. 3.
2.8.3.3.
Det fremgår af direktivets artikel 12, stk. 3, at rejsearrangøren kan
opsige aftalen om pakkerejsen og give den rejsende fuld refusion af alle
betalinger for pakkerejsen, men ikke yderligere kompensation, i to tilfæl-
de.
Det første tilfælde er, hvis antallet af personer, der har tilmeldt sig pakke-
rejsen, er lavere end det minimum, der er anført i aftalen, og rejsearrangø-
ren underretter den rejsende om opsigelse inden for den i aftalen fastsatte
frist. Uanset aftalen skal den rejsende dog have underretning inden for
visse frister, som afhænger af rejsens varighed. Fristerne er 20 dage inden
pakkerejsens begyndelse for rejser af over seks dages varighed, syv dage
inden pakkerejsens begyndelse for rejser af mellem to og seks dages varig-
hed og 48 timer før pakkerejsens begyndelse for rejser af under to dages
varighed, jf. direktivets artikel 12, stk. 3, litra a.
Det andet tilfælde er, hvis rejsearrangøren er forhindret i at opfylde aftalen
på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder og underretter
den rejsende om opsigelsen af kontrakten snarest muligt inden pakkerej-
sens begyndelse, jf. artikel 12, stk. 3, litra b.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at rejsearrangø-
ren kan opsige aftalen om en pakkerejse, hvis antallet af personer, der har
tilmeldt sig pakkerejsen, er lavere end et minimum, der er anført i aftalen,
og rejsearrangøren underretter den rejsende om opsigelsen inden den i af-
talen anførte frist, dog ikke senere end de frister, som er angivet i direkti-
vet, jf. ovenfor. Angivelsen af det minimum antal deltagere kan – som det
også er tilfældet i dag – angives som et mindste antal deltagere eller en
mindste belægningsprocent. Urimelige aftalevilkår vil fortsat kunne tilsi-
desættes efter aftalelovens § 36. Der tilsigtes således ingen ændringer i
retstilstanden på dette område.
113
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det foreslås derudover, at rejsearrangøren kan opsige aftalen om en pakke-
rejse, hvis rejsearrangøren er forhindret i at opfylde aftalen på grund af
uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, og rejsearrangøren har
underrettet den rejsende om opsigelsen af aftalen uden unødig forsinkelse
inden pakkerejsens begyndelse.
Der er ikke i den gældende pakkerejselov en direkte ret for arrangøren til
at opsige aftalen om pakkerejsen i de tilfælde, som er omfattet af den fore-
slåede bestemmelse. Det følger imidlertid af pakkerejselovens § 17, stk. 1,
nr. 1, 3 og 4, at arrangøren i situationer, som svarer til de ovenfor nævnte,
ikke er erstatningsansvarlig over for kunden i tilfælde af aflysning. Lovfor-
slaget indebærer således ikke nogen ændring i en rejsearrangørs adgang til
at aflyse en pakkerejse som følge af uundgåelige og ekstraordinære om-
stændigheder eller som følge af, at et minimum antal personer ikke har
tilmeldt sig pakkerejsen. Dog indebærer forslaget om minimumsfrister,
som afhænger af rejsens varighed, en mindre ændring i forhold til den gæl-
dende retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 20, stk. 1 og 2.
2.8.3.4.
Det fremgår af direktivets artikel 12, stk. 4, at rejsearrangøren skal
foretage den refusion af betalinger, som kræves i henhold til direktivets
artikel 12, stk. 1-3, hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 14
dage efter, at aftalen om pakkerejsen er opsagt.
Bestemmelsen vedrører refusioner i anledning af både den rejsendes og
rejsearrangørens opsigelse af aftalen om pakkerejsen.
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse med direktivet, at de i
lovforslagets §§ 15 og 20 foreskrevne tilbagebetalinger skal foretages uden
unødig forsinkelse og senest 14 dage efter opsigelsen.
Der er ikke i den gældende pakkerejselov tilsvarende bestemmelser om, at
tilbagebetalinger skal ske uden unødig forsinkelse og senest inden for 14
dage.
Der henvises til lovforslagets § 15, stk. 4, og § 20, stk. 3.
114
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.9. Ansvar for levering af pakkerejsen
2.9.1.
Direktivets artikel 13
Direktivets artikel 13 fastslår, at rejsearrangøren er ansvarlig for leverin-
gen af de rejseydelser, der er inkluderet i aftalen om pakkerejsen, uanset
om ydelserne skal leveres af rejsearrangøren eller af andre rejsetjenestey-
dere.
Herudover giver bestemmelsen medlemsstaterne mulighed for at oprethol-
de eller indføre bestemmelser om, at formidleren også er ansvarlig for le-
vering af pakkerejsen, og anviser hvilke bestemmelser i direktivet, der i
givet fald finder anvendelse for formidleren. For nærmere om Justitsmini-
steriets overvejelser vedrørende denne valgmulighed, henvises til pkt.
2.19.2 nedenfor.
Direktivbestemmelsen vedrører endvidere den rejsende reklamationsfor-
pligtelse ved mangler og regulerer herudover rejsearrangørens afhjælp-
ningsforpligtelse og den rejsendes beføjelser ved mangler.
Endelig er der i bestemmelsen en omkostningsbegrænsning i forhold til
rejsearrangørens ansvar for indkvartering ved uundgåelige og ekstraordi-
nære omstændigheder, som dog ikke finder anvendelse på visse personer.
2.9.2.
Gældende ret
Efter pakkerejselovens § 18 kan kunden, hvis pakkerejsen er mangelfuld,
kræve, at arrangøren afhjælper manglen medmindre dette vil påføre arran-
gøren uforholdsmæssige omkostninger eller væsentlig ulempe.
Kunden kan kræve enhver mangel udbedret, medmindre det godtgøres, at
arrangørens byrde herved ikke står i rimeligt forhold til kundens interesse i
afhjælpning. En udbedringsomkostning er ikke nødvendigvis uforholds-
mæssig, blot fordi den beløbsmæssigt overstiger den værdiforringelse,
manglen medfører, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9291.
Det følger af pakkerejselovens § 19, at kunden har krav på et forholds-
mæssigt afslag i prisen, hvis afhjælpning ikke kan kræves efter lovens § 18
eller hvis arrangøren efter kunden påkrav ikke har afhjulpet manglen inden
rimelig tid. Kunden kan herudover gøre krav gældende i henhold til lovens
§ 20.
115
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det fremgår af pakkerejselovens § 20, stk. 1, at hvis en del af de aftalte
ydelser ikke kan leveres, eller hvis pakkerejsen i øvrigt er behæftet med
mangler, som medfører, at formålet med pakkerejsen er væsentligt forfejl-
et, kan kunden hæve aftalen. Efter bestemmelsens stk. 2 skal arrangøren,
hvis kunden hæver, tilbagebetale samtlige beløb, der er betalt i henhold til
aftalen. Der kan dog tilkomme arrangøren en godtgørelse, som svarer til
den værdi, pakkerejsen må antages at have haft for kunden. Hvis kunden
hæver aftalen, har kunden endvidere krav på uden udgift at blive transpor-
teret tilbage til afrejsestedet eller et andet sted, som er angivet i aftalen,
med et transportmiddel, der svarer til det aftalte, jf. lovens § 20, stk. 3.
Efter pakkerejselovens § 21 kan kunden ikke kræve forholdsmæssigt af-
slag eller hæve aftalen, såfremt arrangøren tilbyder at afhjælpe manglen og
afhjælpningen sker inden rimelig tid og uden omkostninger eller væsentlig
ulempe for kunden.
Ifølge pakkerejselovens § 26, stk. 1, skal kunden give arrangøren eller for-
midleren meddelelse om, at kunden ønsker at påberåbe sig en mangel ved
pakkerejsen, inden rimelig tid efter, at kunden har opdaget manglen. I
modsat fald mister kunden retten til at påberåbe sig manglen. Det følger
dog af § 26, stk. 2, at dette ikke gælder, hvis kundens pligter efter det
ovenstående ikke er angivet i aftalen. Ligeledes gælder det heller ikke,
hvis arrangøren eller formidleren har handlet i strid med almindelig hæder-
lighed eller groft uagtsomt. Endelig gælder det ikke for kundens krav på
erstatning for personskade efter lovens § 23.
2.9.3.
Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.9.3.1.
Det fremgår af direktivets artikel 13, stk. 1, 1. afsnit, at medlems-
staterne skal sikre, at rejsearrangøren er ansvarlig for leveringen af de rej-
seydelser, der er inkluderet i aftalen om pakkerejsen, uanset om ydelserne
skal leveres af rejsearrangøren eller af andre rejsetjenesteydere.
Rejsearrangørens kan kun fritages for ansvaret efter direktivet, hvis særlige
betingelser for ansvarsfrihed er opfyldt, jf. nedenfor. Dette følger i princip-
pet allerede af, at det af direktivets bestemmelser om ansvar for levering
og erstatning og prisnedsættelse fremgår, at det er rejsearrangøren, som har
en afhjælpningspligt og pligt til at betale erstatning osv.
116
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det foreslås dog med henblik på at sikre korrekt gennemførelse af direkti-
vet, at det i overensstemmelse med direktivet fremgår direkte af loven, at
rejsearrangøren er ansvarlig over for den rejsende for leveringen de rejsey-
delser, der er inkluderet i pakkerejse, uanset om ydelserne skal leveres af
rejsearrangøren eller af andre rejsetjenesteydere.
Det fremgår ikke direkte af den gældende pakkerejselov, at arrangøren er
ansvarlig for leveringen af pakkerejsen. Det fremgår imidlertid af lovens
bestemmelser, at arrangøren er forpligtet til at afhjælpe mangler og betale
erstatning, medmindre særlige ansvarsfrihedsgrunde foreligger, jf. lovens §
22, jf. § 17. Det fremgår ligeledes af forarbejderne til loven, at ansvars-
grundlaget for arrangøren kan betegnes som et objektiveret ansvar med
nærmere angivne ansvarsfrihedsgrunde, jf. Folketingstidende 1992-93,
tillæg A, sp. 9274-9275. Der tilsigtes således ikke nogen ændringer i rej-
searrangørens ansvar for leveringen af pakkerejsen i forhold til den gæl-
dende retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 21.
2.9.3.2.
Det fremgår af direktivets artikel 13, stk. 2, at den rejsende hur-
tigst muligt, under hensyn til sagens omstændigheder, skal oplyse rejsear-
rangøren om en eventuel mangel, som den rejsende konstaterer under leve-
ringen af en rejseydelse, der er inkluderet i aftalen om pakkerejsen.
Det fremgår endvidere af præambelbetragtning 34, at undladelse af at op-
fylde ovenstående kan tages i betragtning ved fastsættelsen af den passen-
de prisnedsættelse eller erstatning, når en sådan meddelelse ville have for-
hindrede eller mindsket skaden. Der er imidlertid ikke i direktivet fastsat
regler om, hvilke konsekvenser det skal have, hvis den rejsende undlader
at opfylde denne reklamationsforpligtelse.
Justitsministeriet har overvejet, om der på trods heraf kan fastsættes regler
svarende til pakkerejselovens §§ 26 og 27 om kundens reklamationspligt,
således at kunden som udgangspunkt i tilfælde af for sen reklamation mi-
ster retten til at påberåbe sig manglen, dog undtaget f.eks. grov uagtsom-
hed og personskade.
Det følger som tidligere beskrevet af direktivets artikel 4, at medlemssta-
terne ikke må indføre eller opretholde bestemmelser, der er strengere eller
lempeligere end direktivets, for at sikre et andet beskyttelsesniveau for
rejsende. Det er Justitsministeriets opfattelse, at opretholdelse af en sank-
117
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
tioneret reklamationspligt for den rejsende svarende til pakkerejselovens
§§ 26 og 27 vil være i strid med direktivets harmoniseringsniveau, idet så-
danne bestemmelser må anses for at være strengere over for den rejsende,
end det niveau der følger af direktivet. Selvom det følger af direktivet, at
den rejsendes manglende opfyldelse af sin oplysningsforpligtelse således
kan tages i betragtning ved fastsættelsen af et forholdsmæssigt afslag eller
erstatning til den rejsende, kan det ikke udelukkes, at der vil være tilfælde,
hvor den rejsendes opfyldelse af oplysningsforpligtelsen ikke ville have
forhindret eller mindsket skaden. Hvis den rejsende i sådanne situationer
bliver afskåret fra at gøre manglen gældende på baggrund af, at den rejsen-
de ikke hurtigst muligt har underrettet rejsearrangøren herom, vil den rej-
sendes retsstilling således ikke være lige så gunstig efter en sådan ordning
som efter direktivet.
På baggrund af ovenstående finder Justitsministeriet, at præambelbetragt-
ningen udtømmende må antages at fastlægge, hvilke konsekvenser mang-
lende opfyldelse af oplysningsforpligtelsen kan have for den rejsendes ret
til at påberåbe sig manglen. Dermed kan den gældende ordning i pakkerej-
selovens §§ 26 og 27 ikke opretholdes.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at den rejsende skal give
rejsearrangøren meddelelse uden unødig forsinkelse efter, at den rejsende
har opdaget manglen, hvis den rejsende vil påberåbe sig en mangel ved
pakkerejsen.
I overensstemmelse med præambelbetragtningen kan der imidlertid ved
fastsættelse af erstatningen eller det forholdsmæssige afslag tages hensyn
til den rejsendes manglende underretning. Der vil således blive tale om, at
egenskyldsbetragtninger skal tillægges vægt ved manglende underretning
af rejsearrangøren. Dette stemmer i øvrigt også overens med direktivets
artikel 14, stk. 3, litra a, hvorefter den rejsende ikke har ret til erstatning,
hvis manglen kan tilskrives den rejsende selv, jf. pkt. 2.10 nedenfor og
lovforslagets § 28.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke, at det er obligatorisk at be-
grænse en rejsendes erstatning på grund af manglende underretning om
manglen. Ved fastsættelsen af en erstatning i anledning af en personskade
vil det således kun i helt særlige tilfælde få betydning, at den rejsende ikke
har opfyldt sin underretningsforpligtelse.
118
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter den foreslåede bestemmelse er den rejsende forpligtet til at underrette
rejsearrangøren om manglen, uanset om denne konstateres under leverin-
gen af en rejseydelse, som leveres af en anden tjenesteyder. Det er således
ikke tilstrækkeligt for at opfylde underretningsforpligtelsen, at den rejsen-
de underretter den pågældende rejsetjenesteyder om manglen.
Der henvises til lovforslagets § 22.
2.9.3.3.
Det fremgår af direktivets artikel 13, stk. 3, at hvis nogle af rejsey-
delserne ikke leveres i overensstemmelse med aftalen om pakkerejsen,
afhjælper rejsearrangøren manglen, medmindre dette er umuligt eller med-
fører uforholdsmæssige omkostninger under hensyntagen til manglens
omfang og værdien af de berørte rejseydelser.
Det bemærkes, at bestemmelsen efter sin ordlyd forudsætter, at flere rej-
seydelser ikke skal leveres i overensstemmelse med aftalen, førend rejsear-
rangøren er forpligtet til at afhjælpe manglen, idet der henvises til at ”nog-
le af rejseydelserne” ikke leveres i overensstemmelse med aftalen. I den
engelske sprogversion af direktivet hedder det imidlertid
”If any of the
travel services”,
ligesom det i den tyske sprogversion hedder
”Bei Ver-
tragswidrigkeit einer Reiseleistung”.
Det må således antages at bero på en
fejloversættelse, at der ikke står ”hvis nogen af rejseydelserne” i direktivet,
og det må dermed lægges til grund, at der ikke skal være tale om, at flere
rejseydelser ikke leveres i overensstemmelse med kontrakten, førend be-
stemmelsen finder anvendelse.
Det foreslås i overensstemmelse med direktivet, at hvis pakkerejsen er
mangelfuld, kan den rejsende kræve, at rejsearrangøren afhjælper mang-
len, medmindre dette er umuligt eller vil påføre rejsearrangøren uforholds-
mæssige omkostninger under hensyn til manglens omfang og de berørte
rejseydelsers værdi.
Det fremgår af direktivets artikel 13, stk. 3, 2. afsnit, at i tilfælde, hvor
rejsearrangøren i overensstemmelse med bestemmelsens stk. 1, litra a og b,
ikke afhjælper manglen, finder artikel 14 om prisnedsættelse og erstatning
anvendelse.
Det foreslås i overensstemmelse hermed, at i tilfælde, hvor afhjælpning
ikke kan kræves af rejsearrangøren, har den rejsende ret til et forholds-
mæssigt afslag i prisen eller erstatning efter de foreslåede §§ 27-31.
119
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter pakkerejseloven har arrangøren en i det væsentlige tilsvarende af-
hjælpningsforpligtelse efter lovens § 18, idet rejsearrangøren dog ikke kan
undlade at afhjælpe en mangel under henvisning til væsentlig ulempe, men
i stedet under henvisning til, at afhjælpning er umulig. Endvidere følger
det af lovens § 19, at i tilfælde, hvor afhjælpning ikke kan kræves, jf.
lovens § 18, har den rejsende krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen.
Den gældende retstilstand videreføres således med den nævnte udvidelse
af rejsearrangørens afhjælpningspligt.
Der henvises til lovforslagets § 23, stk. 1 og 2.
2.9.3.4.
Det fremgår af direktivets artikel 13, stk. 4, at hvis rejsearrangøren
ikke afhjælper manglen inden for en rimelig frist, der fastsættes af den
rejsende, kan den rejsende, med forbehold af undtagelserne i bestemmel-
sens stk. 3, selv afhjælpe manglen og anmode om refusion af de nødvendi-
ge udgifter. Det er ikke nødvendigt for den rejsende at fastsætte en tids-
frist, hvis rejsearrangøren nægter at afhjælpe manglen, eller hvis øjeblikke-
lig afhjælpning er påkrævet.
Det bemærkes, at den rejsende ifølge bestemmelsens ordlyd kan ”anmode
om refusion”. At den rejsende kan anmode om refusion giver imidlertid
ikke den rejsende et krav på at få refunderet sine udgifter. Det fremgår
imidlertid af den tyske sprogversion af direktivet, at den rejsende kan
”Rückzahlung der erforderlichen Ausgaben verlangen”.
Ligeledes frem-
går det af den franske sprogversion af direktivet, at den rejsende kan
”réc-
lamer le remboursement des dépenses nécessaires”.
På denne baggrund
må det efter Justitsministeriets opfattelse lægges til grund, at der efter di-
rektivet er tale om en egentlig ret til at kræve refusion af de nødvendige
udgiftern efter bestemmelsen.
Det fremgår af præambelbetragtning 34, at de tilfælde hvor det ikke er
nødvendigt at fastsætte en tidsfrist, fordi øjeblikkelig afhjælpning er på-
krævet, f.eks. omfatter en rejsende, der bliver nødt til at tage en taxa for at
nå sit fly til tiden, fordi en bus, der er organiseret af rejsearrangøren, er
forsinket.
Det foreslås i overensstemmelse med ovenstående, at den rejsende selv
kan afhjælpe manglen og kræve nødvendige udgifter refunderet, hvis den
rejsende kan kræve afhjælpning efter det foreslåede § 23, stk. 1, og rejsear-
rangøren ikke afhjælper manglen inden for en rimelig frist fastsat af den
120
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
rejsende. Det foreslås endvidere, at den rejsende kan undlade at fastsætte
en frist, hvis rejsearrangøren nægter af afhjælpe manglen, eller hvis øje-
blikkelig afhjælpning er påkrævet.
I overensstemmelse med det i præambelbetragtningen anførte, kan den
rejsende f.eks. undlade at fastsætte en tidsfrist, hvis den rejsende er nødsa-
get til at tage en taxa for at nå et fly til tiden, fordi en bus organiseret af
rejsearrangøren er forsinket.
Der gives med forslaget den rejsende en ret til selv at foretage afhjælpning
af en mangel, som rejsearrangøren nægter at afhjælpe eller kræver øjeblik-
kelig afhjælpning. Der er dog ikke herved pålagt den rejsende en forplig-
telse til selv at foretage afhjælpning, og den rejsende vil således fortsat
kunne undlade at afhjælpe manglen og i stedet kræve forholdsmæssigt
afslag eller erstatning i medfør af lovforslagets §§ 27-31, jf. nedenfor.
Der er ikke i pakkerejseloven en tilsvarende ret til for den rejsende selv at
foretage afhjælpning og efterfølgende få udgifterne hertil refunderet. Det
er derfor nyt i forhold til pakkerejseloven, at en sådan adgang foreslås lov-
fæstet.
Der henvises til lovforslagets § 23, stk. 3.
2.9.3.5.
Det fremgår af direktivets artikel 13, stk. 5, at hvis en væsentlig
del af rejsetjenesteydelserne ikke kan leveres i overensstemmelse med
aftalen om pakkerejsen, tilbyder rejsearrangøren uden yderligere udgifter
for den rejsende egnede alternative arrangementer af en så vidt muligt til-
svarende eller højere kvalitet end dem, der er specificeret i aftalen, med
henblik på pakkerejsens fortsættelse, herunder når den rejsendes befor-
dring tilbage til afrejsestedet ikke leveres i overensstemmelse med aftalen.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at hvis de tilbudte alternative
arrangementer medfører, at pakkerejsen er af en lavere kvalitet end den,
der er specificeret i aftalen om pakkerejsen, giver rejsearrangøren den rej-
sende en passende nedsættelse af prisen.
Endelig fremgår det af bestemmelsen, at den rejsende kun kan afvise de
tilbudte alternative arrangementer, hvis de ikke er en tilsvarende ydelse i
forhold til aftalen om pakkerejsen, eller den givne nedsættelse af prisen er
utilstrækkelig.
121
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter ordlyden af bestemmelsen omhandler den tilfælde, hvor en væsentlig
del af rejsetjenesteydelserne ikke kan leveres i overensstemmelse med af-
talen om pakkerejsen. Dette kan imidlertid også indeholdes i direktivets
definition af mangel, hvorefter en mangel bl.a. er det forhold, at de rejsey-
delser, som pakkerejsen omfatter, ikke er blevet leveret i overensstemmel-
se med aftalen. Dermed er et ikke helt klart, om bestemmelsen angår
mangler generelt eller kun tilfælde, hvor rejseydelserne slet ikke kan leve-
res. Det fremgår dog af præambelbetragtning 34 bl.a., at når en betydelig
andel af de rejseydelser, der er omfattet af aftalen om pakkerejsen, ikke
kan leveres, bør den rejsende have tilbudt passende alternative arrange-
menter. Efter Justitsministeriets opfattelse må denne præambelbetragtning
knytte sig til direktivets artikel 13, stk. 5, hvorfor bestemmelsen må anta-
ges at have tilfælde for øje, hvor en væsentlig del af rejsetjenesteydelserne
slet ikke kan leveres. Dette understøttes efter Justitsministeriets opfattelse
af, at dette i det væsentlige svarer til det tidligere pakkerejsedirektivs arti-
kel 4, stk. 7. Bestemmelsens anvendelsesområde er dermed et andet end
direktivets artikel 13, stk. 6, 1. afsnit, som omhandler tilfælde, hvor en
mangel påvirker leveringen af pakkerejsen væsentligt, og dermed også
omfatter tilfælde, hvor rejseydelserne er blevet leveret, men lider af en
mangel, jf. nedenfor pkt. 2.9.3.6.
Det foreslås i overensstemmelse hermed, at hvis en væsentlig del af de
aftalte rejseydelser ikke kan leveres, skal rejsearrangøren uden udgifter for
den rejsende tilbyde denne alternative rejseydelser af en så vidt muligt
tilsvarende eller højere kvalitet end de aftalte. I overensstemmelse med
direktivet omfatter dette også tilfælde, hvor den rejsendes befordring tilba-
ge til afrejsestedet ikke leveres i overensstemmelse med aftalen.
Forslaget indebærer således en egentlig pligt for rejsearrangøren til at til-
byde alternative rejseydelser af en så vidt muligt tilsvarende eller højere
kvalitet, hvis en væsentlig del af de aftalte rejseydelser ikke kan leveres.
Det er således ikke tilstrækkeligt for, at bestemmelsen finder anvendelse,
at et enkelt arrangement, som ikke udgør en væsentlig del af pakkerejsen,
ikke kan leveres. Bestemmelsen vil dog kunne finde anvendelse, selvom
det kun er en enkelt rejseydelse, der ikke kan leveres, hvis denne rejseydel-
se udgør en væsentlig del af rejseydelserne, f.eks. hvis det drejer sig om
hjemtransport eller en guidet tur eller et andet tilsvarende arrangement,
som udgør selve formålet med rejsen.
122
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det foreslås endvidere, at hvis de tilbudte alternative rejseydelser medfø-
rer, at pakkerejsen er af en lavere kvalitet end den aftalte, har den rejsende
krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen.
Endelig foreslås det, at den rejsende kun kan afslå de tilbudte alternative
rejseydelser, hvis de ikke er en tilsvarende ydelse i forhold til aftalen eller
det tilbudte forholdsmæssige afslag er utilstrækkeligt. Den ovennævnte
pligt for rejsearrangøren til at tilbyde alternative arrangementer modsvares
således af en forpligtelse for den rejsende til at acceptere disse alternativer,
medmindre de ikke svarer til den oprindelige rejseydelse eller det forholds-
mæssige afslag er utilstrækkeligt.
Den foreslåede ordning svarer som nævnt ovenfor i det væsentlige til det
tidligere pakkerejsedirektivs artikel 4, stk. 7. Denne bestemmelse er gen-
nemført i pakkerejselovens §§ 18 og 19, jf. Folketingstidende 1992-93,
tillæg A, sp. 9291-9292. Disse bestemmelser angår mangler generelt, men
omfatter således også tilfælde, hvor en væsentlig del af de aftalte ydelser
ikke kan leveres. Efter bestemmelserne har den rejsende ret til et forholds-
mæssigt afslag, hvis manglen ikke afhjælpes inden rimelig tid, hvilket bl.a.
må omfatte tilfælde, hvor det alternative arrangement er af en lavere værdi
end det oprindelige. På denne baggrund er den eneste indholdsmæssige
ændring som tilsigtes med lovforslaget på dette punkt, at det foreslås, at
det i overensstemmelse med direktivet udtrykkeligt fremgår, i hvilke til-
fælde den rejsende kan afvise de tilbudte alternative arrangementer, og
dermed også i hvilke tilfælde den rejsende er forpligtet til at tage imod de
tilbudte alternativer.
Der henvises til lovforslagets § 24, stk. 1-3.
2.9.3.6.
Det fremgår af direktivets artikel 13, stk. 6, 1. afsnit, at hvis en
mangel påvirker leveringen af pakkerejsen væsentligt og rejsearrangøren
ikke har afhjulpet den inden for en rimelig frist, der fastsættes af den rej-
sende, kan den rejsende opsige aftalen om pakkerejsen uden at betale et
opsigelsesgebyr og, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel
14 anmode om prisnedsættelse og/eller erstatning.
Bestemmelsens anvendelse af begrebet opsigelse modsvarer ikke den brug
af opsigelse, der forekommer i dansk ret, som knytter sig til længerevaren-
de kontraktforhold som f.eks. ansættelsesforhold. Det fremgår således ikke
klart af direktivet, hvilken type misligholdelsesbeføjelse der efter dansk ret
er tale om, når begrebet opsigelse anvendes.
123
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det er ikke ud fra direktivet klart, om den opsigelse, som den rejsende
efter bestemmelsen har ret til, er det, som i dansk ret kendes som ophævel-
se af aftalen, svarende til den beføjelse, som kunden har efter pakkerejse-
lovens § 20. Det angives således ikke i artikel 13, stk. 6, 1. afsnit, at den
rejsende ved en opsigelse har ret til at få refunderet alle betalinger for pak-
kerejsen, som det f.eks. er tilfældet ved opsigelse efter direktivets artikel
12. Det fremgår derimod, at den rejsende ved en opsigelse, hvis det er rele-
vant, har ret til prisnedsættelse og/eller erstatning i overensstemmelse med
artikel 14.
Den rejsende har ret til prisnedsættelse og/eller erstatning direkte i medfør
af direktivets artikel 14, uanset om der er tale om en væsentlig mangel
eller ej, jf. nedenfor pkt. 2.10. Forskellen på blot at kræve prisnedsættelse
og/eller erstatning i medfør af direktivets artikel 14 og at opsige aftalen i
medfør af artikel 13, stk. 6, 1. afsnit, synes således at være, at den rejsende
ved at opsige aftalen efter artikel 13, stk. 6, 1. afsnit, afslutter rejsen og
bliver berettiget til hjemtransport hurtigst muligt uden yderligere omkost-
ninger i medfør af artikel 13, stk. 6, 3. afsnit.
Efter Justitsministeriets opfattelse stemmer direktivets adgang til at opsige
aftalen om pakkerejsen med en deraf følgende ret til at få prisnedsættelse
og/eller erstatning i en dansk kontekst bedst overens med ophævelsesbefø-
jelsen ved væsentlige mangler. Da rejsearrangøren allerede har leveret en
del af sine rejseydelser på det tidspunkt, hvor bestemmelsen er relevant, og
disse ydelser dermed ikke kan tilbageleveres, vil en fuldstændig ophævelse
med deraf følgende tilbagebetaling af rejsens pris til den rejsende være en
uforholdsmæssigt byrdefuld beføjelse at tillægge den rejsende, ligesom en
sådan ret ikke fremgår af direktivet. Justitsministeriet finder på baggrund
af ovenstående, at bestemmelsen bør gennemføres ved en ordning, hvoref-
ter den rejsende som udgangspunkt bliver berettiget til at kræve samtlige
beløb tilbagebetalt ved ophævelsen, dog således, at rejsearrangøren bliver
berettiget til at fradrage et beløb svarende til den værdi, som pakkerejsen
har haft for den rejsende. En sådan ordning svarer til den, som allerede i
dag følger af pakkerejselovens § 20, stk. 2. En sådan ordning resulterer
således i, at den rejsende er kommet fri af aftalen med rejsearrangøren og
samtidig må anses for at have fået en passende nedsættelse af prisen i
overensstemmelse med direktivets artikel 14, stk. 1. Herudover vil den
rejsende kunne kræve erstatning i overensstemmelse med direktivets arti-
kel 14, stk. 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Denne erstatning kan
f.eks. bestå i en godtgørelse for tabt ferieglæde, jf. nedenfor pkt. 2.10.3.2.
124
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det fremgår endvidere af direktivets artikel 13, stk. 6, 2. afsnit, at hvis det
er umuligt at træffe alternative arrangementer, eller hvis den rejsende afvi-
ser de tilbudte alternative arrangementer i overensstemmelse med direkti-
vets artikel 13, stk. 5, 3. afsnit, har den rejsende i givet fald ret til prisned-
sættelse og/eller erstatning i overensstemmelse med artikel 14 uden at op-
sige aftalen om pakkerejsen.
Af den tyske sprogversion af direktivet fremgår det, at den rejsende efter
bestemmelsen har ret til prisnedsættelse og/eller erstatning
”auch ohne
Beendigung des Pauschalreisevertrags”.
Af den svenske sprogversion af
direktivet fremgår det, at den rejsende har ret til prisnedsættelse og/eller
erstatning
”även utan att säga upp paketreseavtalet”.
Endelig fremgår det
af den franske sprogversion af direktivet, at den rejsende har ret til pris-
nedsættelse og/eller erstatning
” également sans résiliation du contrat de
voyage à forfait”.
I de nævnte sprogversioner af direktivet fremgår således
et ”også” eller ”selv” i bestemmelsen, som ikke fremgår af hverken den
danske eller den engelske sprogversion af direktivet, der blot giver den
rejsende ret til prisnedsættelse og/eller erstatning
”without terminating the
package travel contract”.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil tilfælde, hvor en væsentlig del af de
aftalte rejsetjenesteydelser ikke kan leveres, og hvor den rejsende med
rette afviser tilbudte alternativer eller det er umuligt at tilbyde alternativer,
altid anses som en mangel, der væsentligt påvirker leveringen af pakkerej-
sen som anført i direktivets artikel 13, stk. 6, 1. afsnit. Dermed må artikel
13, stk. 6, 2. afsnit, således anses som et supplement til 1. afsnit, hvilket
understøttes af, at der som nævnt ovenfor i en række andre sprogversioner
indgår et ”også” i bestemmelsen.
Som nævnt ovenfor har den rejsende altid ret til prisnedsættelse og/eller
erstatning efter direktivets artikel 14, uanset om der er tale om væsentlige
mangler eller ej, og uanset, om aftalen om pakkerejsen hæves. Den rejsen-
de har dog kun ret til at hæve aftalen og få hjemtransport hurtigst muligt,
hvis manglen påvirker pakkerejsen væsentligt. Indholdet af direktivets
artikel 13, stk. 6, 2. afsnit, synes således at være, at den rejsende i de til-
fælde hvor det er umuligt at tilbyde alternative arrangementer, eller den
rejsende har afvist de tilbudte alternative arrangementer, kan opnå hjem-
transport hurtigst muligt uden yderligere udgifter i medfør af direktivets
artikel 13, stk. 6, 3. afsnit, uden at den rejsende er nødsaget til at hæve
aftalen. Dette indebærer således, at den rejsende kan kræve at blive hjem-
125
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
transporteret uden yderligere udgifter, men i øvrigt fastholde aftalen, og
herefter kræve en passende prisnedsættelse og/eller erstatning efter direkti-
vets artikel 14.
Det fremgår endelig af direktivets artikel 13, stk. 6, 3. afsnit, at hvis pakke-
rejsen omfatter befordring af passagerer, sørger rejsearrangøren i de i di-
rektivets artikel 13, stk. 6, 1. og 2. afsnit, omhandlede tilfælde endvidere
hurtigst muligt for hjemtransport af den rejsende med et tilsvarende trans-
portmiddel og uden yderligere udgifter for den rejsende.
Det foreslås på baggrund af ovenstående, at hvis en mangel påvirker pak-
kerejsen væsentligt, og rejsearrangøren ikke har afhjulpet den inden for en
rimelig frist fastsat af den rejsende, kan den rejsende hæve aftalen om pak-
kerejsen. Hæver den rejsende aftalen, skal rejsearrangøren tilbagebetale
samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen, med fradrag af et beløb
svarende til den værdi, som pakkerejsen har haft for kunden.
Omfattet af hæveadgangen er i overensstemmelse med det ovenfor anførte
tilfælde, hvor det er umuligt for rejsearrangøren at tilbyde alternative ar-
rangementer, eller hvor den rejsende afviser de tilbudte alternative arran-
gementer i medfør af det foreslåede § 24, stk. 3.
Det foreslås endvidere, at hvis pakkerejsen omfatter passagerbefordring,
har den rejsende ret til, at rejsearrangøren uden unødig forsinkelse sørger
for hjemtransport af den rejsende med et transportmiddel svarende til det
aftalte, uden omkostninger for den rejsende.
Det foreslås endelig, at hvis det er umuligt at tilbyde alternative rejseydel-
ser, eller den rejsende afviser tilbudte rejseydelser i medfør af det foreslåe-
de § 23, stk. 3, kan den rejsende kræve et forholdsmæssigt afslag og erstat-
ning i henhold til §§ 27-31. Hvis pakkerejsen omfatter passagerbefordring,
har den rejsende ret til, at rejsearrangøren uden unødig forsinkelse sørger
for hjemtransport af den rejsende med et transportmiddel svarende til det
aftalte, uden omkostninger for den rejsende.
Dette forslag omfatter i overensstemmelse med det ovenfor anførte de til-
fælde, hvor den rejsende vælger ikke at hæve aftalen som følge af, at der
ikke kan tilbydes alternative arrangementer eller at den rejsende med rette
afviser disse. Den rejsende har således i disse tilfælde ret til hjemtransport,
hvis aftalen omfatter passagerbefordring, samt forholdsmæssigt afslag og
erstatning efter de foreslåede §§ 27-31.
126
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter pakkerejselovens § 20, stk. 1, kan kunden hæve aftalen om en pakke-
rejse, hvis en betydelig del af de aftalte ydelser ikke leveres eller hvis pak-
kerejsen i øvrigt er behæftet med mangler, som medfører, at formålet med
pakkerejsen er væsentligt forfejlet. At en betydelig del af de aftalte ydelser
ikke leveres er således angivet som et eksempel på et tilfælde, hvor formå-
let med pakkerejsen er væsentligt forfejlet, jf. Folketingstidende 1992-93,
tillæg A, sp. 9292. Efter bestemmelsens stk. 3, har kunden, hvis denne
hæver aftalen, krav på at blive transporteret tilbage til afrejsestedet eller et
andet sted, som er angivet i aftalen, med et transportmiddel der svarer til
det aftalte. Derudover har kunden efter lovens § 22, stk. 1, ret til erstatning
for tab som følge af, at pakkerejsen er mangelfuld.
På disse punkter er der således ikke tilsigtet nogen ændringer i forhold til
den gældende retstilstand.
Derimod er det nyt i forhold gældende ret, at en rejsende tillige har ret til
hjemtransport uden unødig forsinkelse også i tilfælde, hvor denne ikke
hæver aftalen om pakkerejsen. En sådan adgang følger således ikke af pak-
kerejseloven.
Der henvises til lovforslagets § 24, stk. 4, og § 25.
2.9.3.7.
Det fremgår af direktivets artikel 13, stk. 7, at når det er umuligt at
sikre den rejsendes befordring tilbage til afrejsestedet i overensstemmelse
med aftalen om pakkerejsen på grund af uundgåelige og ekstraordinære
omstændigheder, bærer rejsearrangøren omkostningerne ved nødvendig
indkvartering, så vidt muligt af en tilsvarende kategori, dog højst for en
periode på tre nætter for hver rejsende. Hvis der i den EU-lovgivning om
passagerrettigheder, der finder anvendelse på det relevante transportmiddel
til den rejsendes befordring tilbage til afrejsestedet, er fastsat længere peri-
oder, gælder disse perioder.
Det er ikke helt entydigt, hvordan begrænsningen på tre nætter for hver
rejsende skal fortolkes. Justitsministeriet finder dog, at begrænsningen må
tolkes på den måde, at en enkelt rejsende ikke kan få dækket udgifterne til
mere end tre nætters indkvartering, uanset om andre i den gruppe, som den
rejsende rejser med, f.eks. kun har haft to overnatninger inden hjemtrans-
porten.
127
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det sidste punktum i bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor EU-lovgivning
forpligter transportører til at sørge for indkvartering til passageren i en
længere periode end tre nætter. I sådanne tilfælde kan rejsearrangøren såle-
des heller ikke begrænse sin forpligtelse til at sørge for overnatning. Efter
Justitsministeriets opfattelse må EU-lovgivning, som slet ikke indeholder
en begrænsning på antallet af overnatninger passageren kan kræve i tilfæl-
de af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, medføre, at rejsear-
rangørens forpligtelse ligeledes ikke er begrænset. Dette er f.eks. tilfældet i
forordning nr. 261/2004 for så vidt angår passagerrettigheder ved flytrans-
port og forordning nr. 1371/2007 for så vidt angår passagerrettigheder ved
jernbanetransport.
Det fremgår endvidere af direktivets artikel 13, stk. 8, at omkostningsbe-
grænsningen i artikel 13, stk. 7, ikke finder anvendelse på bevægelses-
hæmmede personer, jf. definitionen i artikel 2, litra a), i forordning (EF)
nr. 1107/2006, og andre personer, der ledsager dem, gravide kvinder og
uledsagede mindreårige samt personer, der har behov for særlig lægelig
assistance, for så vidt som rejsearrangøren er blevet underrettet om deres
særlige behov mindst 48 timer inden pakkerejsens begyndelse. Rejsearran-
gøren kan ikke påberåbe sig uundgåelige og ekstraordinære omstændighe-
der for at begrænse ansvaret i medfør af artikel 13, stk. 7, hvis den relevan-
te transportør ikke kan gøre sådanne omstændigheder gældende i henhold
til gældende EU-lovgivning.
Det foreslås i overensstemmelse med direktivet, at hvis det på grund af
uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder er umuligt at sikre den
rejsendes befordring tilbage til afrejsestedet i overensstemmelse med afta-
len, skal rejsearrangøren afholde udgifterne til nødvendig indkvartering af
en så vidt muligt tilsvarende kategori for en periode på højst tre nætter
eller den længere periode der er fastsat i EU-lovgivning om passagerrettig-
heder for det relevante transportmiddel.
I overensstemmelse med det ovenfor anførte vil rejsearrangøren således på
nuværende tidspunkt ikke kunne begrænse sit ansvar for overnatning i til-
fælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, hvis den aftalte
transportform f.eks. er flytransport. Dette vil dog kunne ændre sig, hvis
EU-lovgivningen om flypassagerers rettigheder ændres.
Det foreslås endvidere, at rejsearrangøren ikke kan påberåbe sig uundgåe-
lige og ekstraordinære omstændigheder for at begrænse sit ansvar efter stk.
128
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
1, hvis den relevante transportør ikke kan gøre sådanne omstændigheder
gældende i henhold til gældende EU-lovgivning.
Endelig foreslås det, at begrænsningen af perioden som nævnt ovenfor
ikke gælder, hvis rejsearrangøren senest 48 timer før pakkerejsens begyn-
delse er blevet underrettet om den rejsendes særlige behov som følge af, at
den rejsende er bevægelseshæmmet eller ledsager til en bevægelseshæm-
met person, gravid, en uledsaget mindreårig eller en person, som har behov
for særlig lægelig assistance.
Ved bevægelseshæmmet forstås i overensstemmelse med direktivet en
bevægelseshæmmet person som defineret i forordning (EF) nr. 1107/2006
om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de
rejser med fly.
Der henvises til lovforslagets § 26.
2.10. Forholdsmæssigt afslag og erstatning
2.10.1. Direktivets artikel 14
Direktivets artikel 14 indeholder generelle bestemmelser, som sikrer den
rejsende ret til både forholdsmæssigt afslag for enhver periode, hvor der
har foreligget en mangel, og erstatning for enhver skade, som den rejsende
lider som følge af en mangel. Rejsearrangøren skal dog efter bestemmel-
sen ikke betale erstatning, hvis visse betingelser for ansvarsfrihed er op-
fyldt.
Endvidere regulerer bestemmelsen i hvilket omfang erstatningen eller
grundlaget herfor kan begrænses i overensstemmelse med internationale
konvention og i øvrigt.
Endelig fastslås det i bestemmelsen, at erstatning, som den rejsende opnår
i medfør af visse forordninger og internationale konventioner, ikke er ude-
lukket som følge af direktivet, men at erstatning efter disse forordninger og
internationale konventioner fradrages i den erstatning, som den rejsende
opnår efter direktivet, med henblik på at undgå overkompensation.
Endelig må forældelsesfristen for krav i henhold til bestemmelsen ikke
være under to år, jf. artiklens stk. 6.
129
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.10.2. Gældende ret
Det følger af pakkerejselovens § 19, at kunden har krav på et forholds-
mæssigt afslag i prisen, hvis afhjælpning af en mangel ikke kan kræves
efter lovens § 18 eller hvis arrangøren efter kundens påkrav ikke har af-
hjulpet manglen inden rimelig tid.
Efter pakkerejselovens § 21 kan kunden ikke kræve forholdsmæssigt af-
slag eller hæve aftalen, såfremt arrangøren tilbyder at afhjælpe manglen og
afhjælpningen sker inden rimelig tid og uden omkostninger eller væsentlig
ulempe for kunden.
Ifølge pakkerejselovens § 22, stk. 1, har kunden krav på erstatning fra ar-
rangøren, hvis kunden lider tab som følge af, at pakkerejsen er mangelfuld,
medmindre manglen skyldes sådanne force majeure-tilfælde, som er nævnt
i lovens § 17, stk. 1, nr. 3 og 4. Bestemmelsen henviser ikke til lovens §
17, stk. 1, nr. 2, om kundens egne forhold, idet ændringer i forhold til det
aftalte, som skyldes kundens egne forhold, ikke kan betegnes som en man-
gel, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9294. Ifølge bestemmelsen
har kunden endvidere krav på erstatning, hvis manglen angår egenskaber,
som må anses tilsikrede. Efter bestemmelsens stk. 2 kan der tilkomme
kunden en godtgørelse, hvis manglen har forvoldt kunden væsentlig ulem-
pe.
Sker der skade på kundens person eller ting som følge af en mangel ved
pakkerejsen, finder lovens § 22 tilsvarende anvendelse, jf. pakkerejse-
lovens § 23, stk. 1.
Det følger af pakkerejselovens § 24, at erstatningen efter lovens §§ 22 og
23 i aftalen kan begrænses i overensstemmelse med regler i internationale
konventioner, som gælder for den mangelfulde del af pakkerejsen.
2.10.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.10.3.1.
Det fremgår af direktivets artikel 14, stk. 1, at den rejsende har
ret til en passende nedsættelse af prisen for enhver periode, hvor der forelå
en mangel, medmindre rejsearrangøren kan forelægge dokumentation for,
at manglen kan tilskrives den rejsende selv.
130
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Bestemmelsens udtryk ”en passende nedsættelse af prisen” må efter Ju-
stitsministeriets opfattelse svare til det danske begreb forholdsmæssigt
afslag.
Som det også følger af pkt. 2.10.2 ovenfor, synes det umiddelbart overflø-
digt at gennemføre den sidste del af bestemmelsen om mangler, som kan
tilskrives den rejsende selv, idet ændringer i forhold til det aftalte, som
skyldes den rejsende, efter dansk ret som udgangspunkt ikke kan anses for
at være mangler. Direktivets bestemmelse indeholder imidlertid også en
bevisbyrderegel, idet rejsearrangøren kun kan undgå at give en passende
nedsættelse af prisen, hvis rejsearrangøren kan forelægge dokumentation
for, at manglen kan tilskrives den rejsende selv. I den engelske sprogver-
sion af direktivet følger det af bestemmelsen, at den rejsende har ret til en
nedsættelse af prisen,
”unless the organiser proves that the lack of confor-
mity is attributable to the traveller”.
At rejsearrangøren skal forelægge
dokumentation, er således et udtryk for, at det påhviler rejsearrangøren at
godtgøre, at manglen kan tilskrives den rejsende selv.
For at sikre korrekt gennemførelse af direktivet, foreslås det, at denne be-
visbyrderegel følger direkte af lovteksten. Dette indebærer, at den rejsende
har ret til et forholdsmæssigt afslag i prisen for enhver periode, hvor en
mangel har foreligget, medmindre rejsearrangøren godtgør, at manglen
skyldes den rejsendes egne forhold.
Bestemmelsen giver den rejsende en ret til et forholdsmæssigt afslag i pri-
sen, uanset om manglen ender med at blive afhjulpet af rejsearrangøren.
Dette er således en ændring af den gældende retstilstand efter pakkerejse-
lovens § 21.
Ved vurdering af, hvor stort et afslag i prisen den rejsende har ret til, må
der tages udgangspunkt i den almindelige regel om beregning af et for-
holdsmæssigt afslag. Herefter beregnes der et nedslag, som procentvis
svarer til den procentvise værdiforringelse af pakkerejsen, som manglen
har medført. Der vil i overensstemmelse med almindelig obligationsret
skulle ses bort fra rene bagateller, men der er i øvrigt ikke i overensstem-
melse med direktivet nogen nedre grænse for størrelsen af et forholdsmæs-
sigt afslag.
Der henvises til lovforslagets § 27.
131
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.10.3.2.
Det fremgår af direktivets artikel 14, stk. 2, at den rejsende har
ret til at få passende erstatning fra rejsearrangøren for enhver skade, som
den rejsende lider som følge af en mangel. Kompensationen skal ydes hur-
tigst muligt.
Det fremgår endvidere af direktivets artikel 14, stk. 3, at den rejsende ikke
har ret til erstatning, hvis rejsearrangøren kan forelægge dokumentation
for, at manglen kan tilskrives den rejsende selv, kan tilskrives en tredje-
part, som ikke har forbindelse med leveringen af de rejseydelser, der er
indeholdt i aftalen om pakkerejsen, og er uforudselig eller uundgåelig eller
skyldes uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.
Det følger af de nævnte bestemmelser, at den rejsende har ret til at få er-
statning fra rejsearrangøren, medmindre rejsearrangøren kan forelægge
dokumentation for, at manglen skyldes en af de givne ansvarsfrihedsgrun-
de. Ansvarsgrundlaget for rejsearrangøren efter bestemmelserne er således
et objektivt ansvar med visse særlige ansvarsfrihedsgrunde. Bevisbyrden
for, at manglen skyldes en af de nævnte ansvarsfrihedsgrunde, påhviler
rejsearrangøren, da det fremgår af direktivet, at denne skal forelægge do-
kumentation herfor, jf. også ovenfor under pkt. 2.10.3.1.
Erstatningsansvaret vedrører efter direktivets ordlyd enhver skade. Dette
må således omfatte både formueskade og person- og tingsskade. Det frem-
går endvidere af præambelbetragtning 34 bl.a., at erstatning også bør dæk-
ke ikkeøkonomisk skade, f.eks. erstatning for tabt rejse- eller ferieglæde,
fordi der er væsentlige problemer med leveringen af de relevante rejsey-
delser. Erstatning for ikkeøkonomisk skade efter direktivet svarer til det,
som efter dansk ret betegnes som godtgørelse. Der er ikke i direktivet givet
nogen nærmere anvisninger på opgørelsen af hverken erstatning for øko-
nomisk eller ikkeøkonomisk skade.
Efter Justitsministeriets opfattelse må præambelbetragtningen forstås på
den måde, at erstatning for ikkeøkonomisk skade efter direktivet kun kom-
mer på tale i situationer, hvor der er væsentlige problemer med leveringen
af de relevante rejseydelser, og hvor der dermed er tale om væsentlig
ulempe for den rejsende.
Det foreslås i overensstemmelse hermed, at den rejsende har krav på er-
statning fra rejsearrangøren for enhver skade, som den rejsende lider som
følge af en mangel, medmindre rejsearrangøren godtgør, at manglen skyl-
des den rejsendes egne forhold, en uvedkommende tredjemand og er ufor-
132
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
udsigelig eller uundgåelig eller uundgåelige og ekstraordinære omstændig-
heder.
Det foreslås endvidere, at hvis manglen har forvoldt den rejsende væsent-
lig ulempe, kan der under samme betingelser som i stk. 1 tilkomme den
rejsende en godtgørelse.
Forslaget omfatter både formueskade og person- og tingsskade, ligesom
ikkeøkonomisk skade i overensstemmelse med direktivet også er omfattet.
Der vil således kunne tilkendes en rejsende erstatning for personskade
samtidig med at der tilkendes den rejsende godtgørelse for mistet ferieglæ-
de.
Som nævnt ovenfor, er der ikke anvisninger i direktivet på, hvordan erstat-
ning og godtgørelse skal opgøres. Erstatning og godtgørelse vil således
skulle udmåles i overensstemmelse med reglerne i erstatningsansvarslo-
ven, hvilket svarer til reglerne efter pakkerejseloven, jf. Folketingstidende
1992-93, tillæg A, sp. 9295. I øvrigt vil erstatning og godtgørelse skulle
opgøres i overensstemmelse med de almindelige regler herom, således at
erstatning for det økonomiske tab, som en kunde har lidt som følge af en
mangel ved pakkerejsen, opgøres efter de almindelige regler om erstatning
i kontraktforhold.
Pakkerejselovens §§ 22 og 23 giver samlet mulighed for både erstatning
og godtgørelse, ligesom de foreslåede bestemmelser giver mulighed for
både erstatning og godtgørelse. På disse punkter er lovforslaget således en
videreførelse af den gældende retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 28.
2.10.3.3.
Det fremgår af direktivets artikel 14, stk. 4, at for så vidt som
internationale konventioner, der er bindende for Unionen, begrænser om-
fanget af den erstatning, en tjenesteyder, der udfører en rejseydelse, der
indgår i en pakkerejse, skal betale, eller betingelserne herfor, finder de
samme begrænsninger anvendelse på rejsearrangøren. For så vidt som in-
ternationale konventioner, der ikke er bindende for Unionen, begrænser
den erstatning, som skal betales af en tjenesteyder, kan medlemsstaterne
begrænse den erstatning, som skal betales af rejsearrangøren, i overens-
stemmelse hermed. I andre tilfælde kan den erstatning, som skal betales af
rejsearrangøren, begrænses ved aftalen om pakkerejsen; begrænsningen
må dog ikke gælde personskade eller skade, der er forvoldt forsætligt eller
133
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
uagtsomt, og erstatningen må ikke begrænses til under tre gange pakkerej-
sens samlede pris.
Bestemmelsens 1. pkt. vedrører internationale konventioner, som er bin-
dende for Unionen. Hvis sådanne konventioner indeholder en begrænsning
af den erstatning, som en tjenesteyder er forpligtet til at betale, er rejsear-
rangørens ansvar over for den rejsende begrænset på tilsvarende vis. Det
samme gælder for så vidt angår disse konventioner betingelserne for erstat-
ningen. Dermed vil begrænsninger af ansvarsgrundlaget i internationale
konventioner, som er bindende for EU, medføre en tilsvarende begræns-
ning af ansvarsgrundlaget for rejsearrangøren.
Det fremgår af præambelbetragtning 35, at de relevante internationale kon-
ventioner, som er bindende for Unionen, f.eks. er Montrealkonventionen af
1999 om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefor-
dring, konventionen af 1980 om internationale jernbanebefordringer (CO-
TIF) og Athenkonventionen af 1974 om transport af passagerer og deres
bagage til søs.
Det foreslås i overensstemmelse hermed, at i tilfælde, hvor forpligtelsen
for en tjenesteyder, der udfører en rejseydelse, til at betale erstatning, er
begrænset af internationale konventioner, der er bindende for EU, finder
de samme begrænsninger anvendelse på rejsearrangørens ansvar.
Direktivets artikel 14, stk. 4, 2. pkt., vedrører internationale konventioner,
som er bindende for en medlemsstat, men som ikke er bindende for EU.
Dette drejer sig for Danmarks vedkommende på transportområdet om
Warszawakonventionen af 1929 angående indførelse af visse ensartede
regler om international luftbefordring, som fortsat er gældende, selvom de
tilfælde, som konventionen regulerer, for langt de fleste situationers ved-
kommende er erstattet af den ovennævnte Montrealkonvention, som tillige
er bindende for EU.
Ifølge direktivet har medlemsstaterne mulighed for at begrænse den erstat-
ning, som en rejsearrangør skal betale, i overensstemmelse med sådanne
konventioner. Da der ikke samtidig henvises til betingelserne herfor, som
tilfældet er med de for EU bindende konventioner, følger det efter Justits-
ministeriets opfattelse modsætningsvist, at medlemsstaterne i disse tilfælde
kan begrænse erstatningens størrelse, men ikke ansvarsgrundlaget.
134
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
[I det tidligere pakkerejsedirektiv fremgår det af artikel 5, stk. 2, 3. afsnit,
at medlemsstaterne kan tillade, at erstatningen begrænses i overensstem-
melse med internationale konventioner. Efter ordlyden af bestemmelsen i
det nye direktiv synes kompetencen til at begrænse erstatningen derimod at
ligge hos medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af direktivet.
Det foreslås på den baggrund, at den erstatning, som rejsearrangøren er
forpligtet til at betale efter § 28, begrænses i overensstemmelse med
Warszawakonventionen af 1929 angående indførelse af visse ensartede
regler om international luftbefordring i tilfælde, hvor denne gælder for
tjenesteyderens ansvar for den mangelfulde del af pakkerejsen. Denne kon-
vention er således den eneste på passagertransportområdet, som er omfattet
af direktivbestemmelsen.
Direktivbestemmelsens 3. pkt. vedrører tilfælde, hvor spørgsmålet om er-
statningens størrelse ikke er begrænset af internationale konventioner, og
giver rejsearrangøren en ret til i et vist omfang at begrænse sit ansvar i
aftalen om pakkerejsen.
Det foreslås i overensstemmelse med direktivet, at hvis ansvaret for en
tjenesteyder, der udfører en rejseydelse, ikke er begrænset i internationale
konventioner, kan den erstatning, som en rejsearrangør skal betale, be-
grænses i aftalen om pakkerejsen, dog ikke til mindre end tre gange pakke-
rejsens samlede pris. Det foreslås endvidere, at dette dog ikke skal gælde i
for erstatning i anledning af personskade eller skade, som er forvoldt for-
sætligt eller uagtsomt.
Ansvarsbegrænsningen ifølge direktivet finder bl.a. ikke anvendelse ved
skade forvoldt uagtsomt. Der er ikke holdepunkter for, at dette skulle være
andet end simpel uagtsomhed, og bestemmelsen skal således forstås i over-
ensstemmelse hermed.
Der henvises til lovforslagets §§ 29 og 30.
2.10.3.4.
Det fremgår af direktivets artikel 14, stk. 5, at ret til erstatning
eller prisnedsættelse i henhold til direktivet er uden virkning for rejsendes
rettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 261/2004, forordning (EF) nr.
1371/2007, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 392/2009
(1), forordning (EU) nr. 1177/2010 og forordning (EU) nr. 181/2011 og
internationale konventioner. Det fremgår endvidere, at rejsende har ret til
at fremsætte krav efter direktivet og efter de nævnte forordninger og inter-
135
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
nationale konventioner. Endelig fremgår det, at erstatning eller prisnedsæt-
telse, der gives i henhold til direktivet, og erstatning eller prisnedsættelse,
der gives i henhold til de nævnte forordninger og internationale konventio-
ner, fratrækkes hinanden med henblik på at undgå overkompensation.
Det fremgår af præambelbetragtning 36, at direktivet ikke bør gribe ind i
de rejsendes ret til at fremsætte krav både i henhold til direktivet og hen-
hold til anden relevant EU-lovgivning. Det fremgår videre, at årsagen her-
til bl.a. er, at de rejsende dermed fortsat har mulighed for at rejse krav over
for mere end én part.
Ud fra ordlyden af bestemmelsen synes direktivet ikke blot at pålægge
rejsearrangøren at fradrage andre erstatninger, men tillige de tjenesteydere,
som er ansvarlige efter de i bestemmelsen nævnte forordninger. Efter Ju-
stitsministeriets opfattelse må andre tjenesteyderes forpligtelse til at foreta-
ge fradrag for andre erstatninger dog reguleres i de nævnte forordninger,
hvilket f.eks. er tilfældet i artikel 12 i forordning nr. 261/2004 vedrørende
flypassagerers rettigheder. Justitsministeriet finder derfor, at lovforslaget
udelukkende bør regulere rejsearrangørens ret til at fradrage allerede opnå-
et erstatning.
Det foreslås i overensstemmelse hermed, at ret til erstatning eller forholds-
mæssigt afslag efter denne lov har ikke betydning for den rejsendes rettig-
heder efter EU-forordninger om passagerrettigheder og erstatningsansvar
ved passagertransport samt efter internationale konventioner. Det foreslås
endvidere, at hvis den rejsende har opnået erstatning eller forholdsmæssigt
afslag efter de nævnte forordninger eller internationale konventioner, fra-
trækkes det modtagne beløb i erstatningen eller det forholdsmæssige af-
slag, som gives efter denne lov.
De forordninger, som omfattes af forslaget, er i overensstemmelse med
direktivet forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles be-
stemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boar-
dingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser mv., forordning
(EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettighe-
der og forpligtelser, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
392/2009 23. april 2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker
under søtransport af passagerer, forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24.
november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre
vandveje mv. og forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om
buspassagerers rettigheder mv.
136
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Pakkerejseloven indeholder ikke tilsvarende bestemmelser, og der er såle-
des på dette punkt tilsigtet en ændring af den gældende retstilstand.
Der henvises til lovforslagets § 31.
2.10.3.5.
Det fremgår af direktivets artikel 14, stk. 6, at forældelsesfristen
for fremsættelse af krav i henhold til artikel 14 ikke må være under to år.
Da de almindelige forældelsesfrister i forældelsesloven finder anvendelse
på krav efter lovforslaget, er kravene undergivet en 3-årig ”kort” forældel-
sesfrist med mulighed for suspension, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2,
og en absolut forældelsesfrist på enten 10 eller 30 år, afhængig af skadens
karakter, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1 og 4. De i forvejen gælden-
de forældelsesfrister opfylder således direktivets krav.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foreslå sær-
skilt regulering til gennemførelse af bestemmelsen.
2.11. Mulighed for at kontakte rejsearrangøren gennem formidleren
2.11.1. Direktivets artikel 15
Direktivets artikel 15 indeholder regler vedrørende den rejsendes mulighed
for at kontakte rejsearrangøren gennem formidleren. Endvidere følger der
en pligt for formidleren til at videregive henvendelserne hurtigst muligt.
Derudover reguleres retsvirkningen af, at henvendelser rettes til rejsearran-
gøren via formidleren i forhold til tids- og forældelsesfrister.
2.11.2. Gældende ret
Det følger af pakkerejselovens § 26, stk. 1, at kunden, hvis denne ønsker at
påberåbe sig en mangel ved pakkerejsen, skal give enten arrangøren eller
formidleren meddelelse herom.
2.11.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det fremgår af direktivets artikel 15, at den rejsende kan rette henvendel-
ser, anmodninger eller klager vedrørende pakkerejsens levering direkte til
den formidler, pakkerejsen blev købt igennem, jf. dog artikel 13, stk. 1, 2.
afsnit. Formidleren skal videregive henvendelserne, anmodningerne eller
137
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
klagerne til rejsearrangøren hurtigst muligt. Det fremgår endvidere af be-
stemmelsen, at med henblik på overholdelsen af tids- eller forældelsesfri-
ster anses henvendelse, anmodning eller klager omhandlet i 1. afsnit for at
være modtaget af rejsearrangøren, når de er modtaget af formidleren.
Bestemmelsen medfører, at en eventuel formidler er forpligtet til at modta-
ge henvendelser fra den rejsende og videregive dem til rejsearrangøren
hurtigst muligt, hvis ikke formidleren selv er gjort ansvarlig i medfør af
den valgmulighed, som følger af direktivets artikel 13, stk. 1, 2. afsnit.
Vedrørende denne valgmulighed, som ikke foreslås udnyttet, henvises til
pkt. 2.19.2 nedenfor.
Det fremgår af bestemmelsen, at den rejsende kan rette henvendelser mv.
vedrørende pakkerejsens levering direkte til formidleren. Ud fra ordlyden
alene synes alle henvendelser, som knytter sig til pakkerejsens levering i
bred forstand, at være omfattet af forpligtelsen, hvilket bl.a. ville medføre,
at også henvendelser inden pakkerejsens begyndelse om f.eks. den rejsen-
des overdragelse af rejsen ville være omfattet. På baggrund af bestemmel-
sens placering i direktivet i kapitlet med titlen ”levering af pakkerejsen”,
finder Justitsministeriet imidlertid, at bestemmelsen kun kan antages at
vedrøre henvendelser under leveringen af pakkerejsen, og dermed efter
pakkerejsens påbegyndelse, eller efter leveringen har fundet sted.
Det foreslås på den baggrund, at den rejsende, hvis pakkerejsen er købt
ved hjælp af en formidler, kan rette henvendelser vedrørende pakkerejsens
levering direkte til formidleren. Formidleren skal videregive disse henven-
delser til rejsearrangøren uden unødig forsinkelse.
Begrebet henvendelser omfatter i overensstemmelse med direktivet både
henvendelser, anmodninger og klager.
Det foreslås endvidere, at henvendelser som er rettet til formidleren i over-
ensstemmelse med ovenstående i relation til tidsfrister anses for at være
kommet frem til rejsearrangøren, når de er kommet frem til formidleren.
Begrebet ”kommet frem” anvendes i overensstemmelse med dansk sprog-
brug i bestemmelsen i stedet for direktivets ”modtaget”, idet en formidler
ikke skal kunne holde sig i bevidst uvidenhed om f.eks. klager ved at und-
lade at tage imod eller åbne breve eller e-mails fra en rejsende.
138
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter pakkerejselovens § 26, stk. 1, kan kunden påberåbe sig en mangel
over for formidleren. Da formidleren efter loven ikke er forpligtet til at af-
hjælpe mangler, men alene hæfter for økonomiske krav der kan rejses over
for arrangøren, jf. lovens § 28, stk. 1, må formidleren skulle videregive en
sådan underretning om mangler til arrangøren.
Da det følger af forslaget, at formidleren forpligtes til at videresende alle
henvendelser mv. til arrangøren, er der tale om en udvidelse af forpligtel-
sen i forhold til gældende ret.
Der henvises til lovforslagets § 33.
2.12. Rejsearrangørens forpligtelse til at yde bistand
2.12.1. Direktivets artikel 16
Direktivets artikel 16 foreskriver, at rejsearrangøren skal yde rejsende i
vanskeligheder passende bistand hurtigst muligt. Denne bistand består bl.a.
i at give oplysninger om lægehjælp, lokale myndigheder mv., samt at bistå
den rejsende med at foretage fjernkommunikation og træffe alternative
rejsearrangementer.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at rejsearrangøren kan opkræve et
rimeligt gebyr for sådan bistand, hvis vanskelighederne skyldes den rejsen-
des uagtsomhed eller forsætlige adfærd. Gebyret må dog ikke overstige
rejsearrangørens reelle omkostninger.
2.12.2. Gældende ret
Det følger af pakkerejselovens § 23, stk. 2, at arrangøren hurtigt skal søge
at komme kunden til undsætning, hvis der sker skade på kundens person.
Dette gælder uanset om arrangøren er erstatningsansvarlig i anledning af
personskaden eller ej, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9295.
2.12.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det fremgår af direktivets artikel 16, 1. afsnit, at rejsearrangøren yder rej-
sende, der er i vanskeligheder, passende bistand hurtigst muligt, herunder i
forbindelse med de omstændigheder, der er nævnt i artikel 13, stk. 7, navn-
lig ved at give relevante oplysninger om lægehjælp, lokale myndigheder
og konsulær bistand, og ved at bistå den rejsende med at foretage fjern-
139
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
kommunikation og hjælpe den rejsende med at træffe alternative rejsear-
rangementer.
Det fremgår endvidere af direktivets artikel 16, 2. afsnit, at rejsearrangøren
skal kunne opkræve et rimeligt gebyr for denne bistand, hvis vanskelighe-
den skyldes den rejsendes forsætlige eller uagtsomme adfærd. Dette gebyr
må under ingen omstændigheder overstige rejsearrangørens reelle omkost-
ninger.
Med lovforslagets foreslås det i overensstemmelse hermed, at hvis en rej-
sende er i vanskeligheder, skal rejsearrangøren yde den pågældende pas-
sende bistand uden unødig forsinkelse, navnlig ved at give oplysninger om
lægehjælp, lokale myndigheder og konsulær bistand, og ved at bistå den
rejsende med at foretage fjernkommunikation og træffe alternative rejsear-
rangementer.
Dette omfatter i overensstemmelse med direktivet situationer som nævnt i
lovforslagets § 26, hvor den rejsendes befordring tilbage til afrejsestedet i
overensstemmelse med aftalen om pakkerejsen er umulig at sikre på grund
af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. I sådanne situationer er
rejsearrangøren således forpligtet til at afholde udgifterne til indkvartering
i en periode, der udgør tre nætter eller den længere periode, som er fastsat i
EU-regulering for det relevante transportmiddel. Den foreslåede bestem-
melse i § 32 udgør således et supplement til den foreslåede § 26 i tilfælde
af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, og indebærer, at rej-
searrangøren er forpligtet til bl.a. at bistå den rejsende med hjælp til at
træffe alternative rejsearrangementer. Bestemmelsen medfører dog ikke, at
rejsearrangøren i sådanne situationer er forpligtet til at afholde udgifter ud
over det, som er fastsat i lovforslagets § 26.
Det foreslås endvidere, at hvis vanskelighederne skyldes den rejsendes
forsætlige eller uagtsomme adfærd, er rejsearrangøren berettiget til at
opkræve et rimeligt gebyr for sin bistand. Dette gebyr må ikke overstige
rejsearrangørens reelle omkostninger.
I forhold til den gældende bestemmelse i pakkerejselovens § 23, stk. 2,
indebærer lovforslaget således en udvidelse af rejsearrangørens lovfæstede
forpligtelse til at komme den rejsende til undsætning. Rejsearrangøren vil
således ikke kun være forpligtet til at komme den rejsende til undsætning i
tilfælde af personskade, men vil i det hele taget være forpligtet til at yde
bistand, hvis den rejsende er i vanskeligheder.
140
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Der henvises til lovforslagets § 32.
2.13. Sammensatte rejsearrangementer
2.13.1. Direktivets artikel 19
Direktivets kapitel VI, som består af artikel 19, omhandler de forpligtelser,
som erhvervsdrivende har ved salg af sammensatte rejsearrangementer.
Direktivets artikel 19, stk. 1, vedrører beskyttelsen mod konkurs eller in-
solvens ved køb af sammensatte rejsearrangementer, og gennemføres ved
en ændring af rejsegarantifondsloven, jf. [det samtidigt fremsatte lovfor-
slag XX]
Artikel 19, stk. 2, angiver de oplysningskrav, som en erhvervsdrivende,
der formidler et sammensat rejsearrangement, skal opfylde.
Artikel 19, stk. 3, fastsætter, at hvis en erhvervsdrivende ikke overholder
de i stk. 1 og 2 fastsatte oplysningskrav, finder visse af de regler, der gæl-
der for salg af pakkerejser anvendelse.
Endelig indeholder artikel 19, stk. 4, en regel om erhvervsdrivendes for-
pligtelse til at oplyse om indgåelsen af en aftale, som medfører, at et sam-
mensat rejsearrangement opstår.
2.13.2. Gældende ret
Sammensatte rejsearrangementer er en ny kategori af rejser, som ikke er
reguleret i hverken pakkerejseloven eller anden lovgivning.
2.13.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.13.3.1.
Det følger af direktivets artikel 19, stk. 2, at inden den rejsende
bliver bundet af en aftale, der fører til oprettelsen af et sammensat rejsear-
rangement, eller et tilsvarende tilbud, skal den erhvervsdrivende, der for-
midler sammensatte rejsearrangementer, klart, forståeligt og tydeligt give
oplysninger om, at den rejsende ikke er omfattet af de rettigheder, som
udelukkende finder anvendelse for pakkerejser i medfør af direktivet, at
hver tjenesteyder er eneansvarlig for sin egen ydelses korrekte levering i
overensstemmelse med aftalen, samt at den rejsende er omfattet af beskyt-
141
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
telse mod konkurs eller insolvens i overensstemmelse med stk. 1. Det gæl-
der også hvis den erhvervsdrivende ikke er etableret i en medlemsstat, men
på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod en medlems-
stat
Det følger endvidere af bestemmelsen, at den erhvervsdrivende, som for-
midler et sammensat rejsearrangement, for at overholde det ovennævnte,
skal give den rejsende de nævnte oplysninger via det relevante standardop-
lysningsskema i direktivets bilag II eller, hvis den bestemte sammensatte
rejsearrangementstype ikke er omfattet af nogen af skemaerne i bilaget,
anføre de oplysninger, der er indeholdt deri.
Forpligtelsen til at anføre de oplysninger som er indeholdt i bilag II til di-
rektivet i tilfælde, hvor den bestemte type sammensatte rejsearrangement
ikke er omfattet af nogen af skemaerne i bilaget, må efter Justitsministeri-
ets opfattelse forstås som en forpligtelse til at give de samme oplysninger
om konkursbeskyttelse, som fremgår i anden del af alle fem skemaer i bi-
laget, samt i øvrigt at give oplysningerne indeholdt i direktivets artikel 19,
stk. 2, litra a og b, på en måde svarende til de dele af standardoplysnings-
skemaernes første del, som er relevant for det pågældende sammensatte
rejsearrangement.
For at sikre korrekt gennemførelse af direktivet, foreslås det på den bag-
grund at den erhvervsdrivende, der formidler et sammensat rejsearrange-
ment, forud for at den rejsende bliver bundet af en aftale, der fører til op-
rettelsen af et sammensat rejsearrangement, på en klar, forståelig og tyde-
lig måde skal give den rejsende oplysninger om, at den rejsende ikke er
omfattet af de rettigheder, som udelukkende finder anvendelse for pakke-
rejser i medfør af denne lov, og at hver tjenesteyder er eneansvarlig for sin
egen ydelses korrekte levering ifølge aftalen, samt at den rejsende er om-
fattet af beskyttelse mod konkurs eller insolvens efter rejsegarantifondslo-
ven.
Det foreslås endvidere, at de ovennævnte oplysninger skal gives på det
relevante standardoplysningsskema som er optaget som bilag til loven. Det
foreslås endelig i den forbindelse, at hvis typen af sammensat rejsearrange-
ment ikke er omfattet af nogen af skemaerne i bilagene til loven, skal den
erhvervsdrivende på anden vis give den rejsende de oplysninger, som er
indeholdt i bilagene.
142
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
I en række tilfælde af onlinekøb af rejseydelser modtager den erhvervsdri-
vende, der sælger f.eks. en flyrejse, ikke penge fra den rejsende, idet pen-
gene trækkes fra den rejsendes kreditkort direkte af leverandøren af flyrej-
sen. Den erhvervsdrivende modtager således ikke betalinger fra den rejsen-
de som anført i direktivets artikel 19, stk. 1. I sådanne situationer vil det
efter Justitsministeriets opfattelse kunne give anledning til misforståelser
hos rejsende, der køber et sammensat rejsearrangement, hvis man anven-
der formuleringen i standardoplysningsskemaet om, at den erhvervsdriven-
de har oprettet beskyttelse til at refundere den rejsendes betalinger til den
erhvervsdrivende i tilfælde af dennes konkurs, idet den rejsende ikke har
foretaget nogen betalinger til den erhvervsdrivende, som er omfattet af
konkursbeskyttelsen. På baggrund heraf finder ministeriet, at den erhvervs-
drivende bør kunne undlade at udlevere den del af standardoplysningsske-
maet, der omhandler beskyttelse mod konkurs og insolvens, til den rejsen-
de. En sådan ordning er efter ministeriets opfattelse mulig at indføre, idet
direktivets artikel 19, stk. 2, 2. afsnit, giver et vist rum til at fastsætte reg-
ler om, at oplysninger skal gives på anden vis end ved hjælp af det fulde
standardoplysningsskema i tilfælde, hvor den konkrete type af sammensat
rejsearrangement ikke er omfattet af nogen af skemaerne.
Der henvises til lovforslagets § 35.
2.13.3.2.
Det fremgår af direktivets artikel 19, stk. 3, at hvis den erhvervs-
drivende, der formidler sammensatte rejsearrangementer, ikke har over-
holdt kravene i nærværende artikels stk. 1 og 2, finder de rettigheder og
forpligtelser, der er fastsat i artikel 9 og 12 og kapitel IV, anvendelse med
hensyn til de rejseydelser, der indgår i det sammensatte rejsearrangement.
De rettigheder og forpligtelser, der nævnes i bestemmelsen, vedrører over-
dragelse af pakkerejsen til en anden rejsende, opsigelse af aftalen om en
pakkerejse og fortrydelsesret inden pakkerejsens begyndelse samt levering
af pakkerejsen.
Det foreslås i overensstemmelse hermed, at hvis den erhvervsdrivende, der
formidler det sammensatte rejsearrangement, ikke har opfyldt sine forplig-
telser efter rejsegarantifondsloven eller lovforslagets § 35, finder §§ 15, 16
og 20 samt kapitel 5 anvendelse på de rejseydelser som indgår i det sam-
mensatte rejsearrangement. I så fald gælder rejsearrangørens rettigheder og
forpligtelser efter de nævnte bestemmelser på tilsvarende vis for den er-
hvervsdrivende, der formidler det sammensatte rejsearrangement.
143
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Forslaget medfører, at en erhvervsdrivende, der formidler et sammensat
rejsearrangement uden at opfylde sine forpligtelser efter den foreslåede §
35, i relation til visse rettigheder og forpligtelser anses som rejsearrangør. I
så fald får den rejsende bl.a. ret til at overdrage de rejseydelser, som indgår
i det sammensatte rejsearrangement til en anden rejsende, ligesom den
rejsende får ret til at afbestille rejsen mod betaling af et afbestillingsgebyr.
Den rejsende får dog i visse tilfælde ret til at afbestille rejsen uden at beta-
le et gebyr, hvis det skyldes uundgåelige og ekstraordinære omstændighe-
der. Den erhvervsdrivende får tilsvarende ret til at opsige aftalen om rej-
sen, hvis den pågældende er forhindret i at opfylde aftalen på grund af
uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. Endelig bliver den er-
hvervsdrivende ansvarlig for levering af alle rejseydelserne i det sammen-
satte rejsearrangement, og dermed bl.a. forpligtet til at betale forholdsmæs-
sigt afslag og erstatning i tilfælde af mangler på rejsen, hvis betingelserne
herfor er opfyldt.
Der henvises til lovforslagets § 37.
2.13.3.3.
Det fremgår af direktivets artikel 19, stk. 4, at hvis et sammensat
rejsearrangement er resultatet af indgåelsen af en aftale mellem en rejsende
og en erhvervsdrivende, der ikke formidler det sammensatte rejsearrange-
ment, oplyser den pågældende erhvervsdrivende den erhvervsdrivende,
som formidler det sammensatte rejsearrangement, om indgåelsen af den
relevante aftale.
Det foreslås i overensstemmelse hermed, at hvis et sammensat rejsearran-
gement opstår ved indgåelsen af en aftale mellem en rejsende og en er-
hvervsdrivende, som ikke formidler det sammensatte rejsearrangement,
giver den pågældende erhvervsdrivende oplysninger om indgåelsen af den
relevante aftale til den erhvervsdrivende, der formidler det sammensatte
rejsearrangement.
Forslaget pålægger en erhvervsdrivende, der ikke formidler det sammen-
satte rejsearrangement, at oplyse den erhvervsdrivende, som den første
aftale er indgået med, om indgåelsen af en aftale der fører til oprettelsen af
et sammensat rejsearrangement. Det foreslåede er udelukkende relevant i
forhold til sammensatte rejsearrangementer efter lovforslagets § 4, stk. 1,
nr. 2, idet sammensatte rejsearrangementer efter § 4, stk. 1, nr. 1, ikke op-
står på baggrund af aftaler indgået med mere end én erhvervsdrivende.
144
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
I de situationer, hvor bestemmelsen vil være relevant, vil der ofte være en
aftalerelation mellem de erhvervsdrivende, når der er tale om målrettet for-
midling, jf. også præambelbetragtning 13 og ovenfor under pkt. 2.2.3.2. I
disse tilfælde vil en oplysningsforpligtelse være nærliggende at regulere i
aftalen mellem de pågældende parter. I øvrige tilfælde, f.eks. hvor formid-
linger sker ved hjælp af annoncer på den erhvervsdrivendes hjemmeside,
som er blevet placeret på grundlag af en generel aftale om annoncering, vil
der ikke altid være en aftale mellem de erhvervsdrivende. Efter Justitsmi-
nisteriet må den erhvervsdrivende, som f.eks. indgår aftale om placering af
annoncer på sin hjemmeside, være nærmest til på aftalebaseret vis at sikre
sig, at den pågældende modtager information om aftaler, som indgås på
baggrund af klik på annoncer på hjemmesiden, ligesom den erhvervsdri-
vende efter omstændighederne vil kunne gøre et erstatningskrav gældende
mod en erhvervsdrivende, som ikke har opfyldt sin forpligtelse efter for-
slaget. På den baggrund foreslås det ikke at regulere manglende opfyldelse
af oplysningsforpligtelsen særskilt i lovforslaget.
Der henvises til lovforslagets § 36.
2.14. Særlige forpligtelser for formidleren, når rejsearrangøren er etable-
ret uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
2.14.1. Direktivets artikel 20
Direktivets artikel 20 indeholder en bestemmelse om formidleres særlige
pligter, når rejsearrangøren er etableret uden for EØS, og formidleren er
etableret i en medlemsstat.
2.14.2. Gældende ret
Pakkerejseloven indeholder ikke regler om formidleres særlige forpligtel-
ser, hvis rejsearrangøren er etableret uden for EØS.
Loven indeholder dog en generel regel om, at formidleren hæfter for øko-
nomiske krav, som i medfør af loven kan rettes mod arrangøren, jf. lovens
§ 28, stk. 1. Reglen blev bl.a. indført for at sikre, at kunden altid vil kunne
få afgjort en eventuel tvist ved danske domstole, hvis han retter et sagsan-
læg mod en herboende formidler, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A,
sp. 9277.
145
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
1777746_0146.png
2.14.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det fremgår af direktivets artikel 20, at hvis rejsearrangøren er etableret
uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og formidleren
er etableret i en medlemsstat, påhviler rejsearrangørens forpligtelser i hen-
hold til kapitel IV og V (dvs. reglerne om levering af pakkerejsen og kon-
kursbeskyttelse) formidleren, medmindre denne godtgør, at rejsearrangø-
ren overholder de nævnte kapitler, jf. dog direktivets artikel 13, stk. 1, an-
det afsnit.
De forpligtelser, som findes i kapitel IV, drejer sig om leveringen af en
pakkerejse. En formidler, som sælger en pakkerejse sammensat af en rej-
searrangør fra et land uden for EØS, bliver således ansvarlig for pakkerej-
sens levering, og dermed pålagt bl.a. afhjælpningspligt ved mangler og
pligt til at betale forholdsmæssigt afslag og erstatning, i samme omfang
som en rejsearrangør. Dette gælder dog ikke, hvis formidleren godtgør, at
rejsearrangøren overholder reglerne i direktivets kapitel IV og V. Bevis-
byrden for, at rejsearrangøren overholder disse regler, påhviler således
formidleren.
Direktivets kapitel V vedrører beskyttelse mod konkurs eller insolvens,
hvorfor denne del af bestemmelsen gennemføres i rejsegarantifondsloven,
jf. [lovforslag XX]
Det foreslås i overensstemmelse med direktivet, at hvis rejsearrangøren er
etableret uden for Det Europæiske Samarbejdsområde og formidleren etab-
leret i et land i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, påhviler
rejsearrangørens forpligtelser i henhold til lovforslagets kapitel 5 formidle-
ren. Det vil dog ikke gælde, hvis formidleren godtgør, at rejsearrangøren
overholder reglerne i lovforslagets kapitel 5 og reglerne i rejsegaranti-
fondsloven.
Med lovforslaget udvides formidlerens ansvar således i forhold til gælden-
de ret, hvis rejsearrangøren er etableret uden for EØS, og formidleren ikke
kan godtgøre, at rejsearrangøren overholder de nævnte regler. I tilfælde
hvor formidleren har godtgjort, at rejsearrangøren overholder de krævede
regler, finder de almindelige regler om formidleres hæftelse anvendelse, jf.
nedenfor under pkt.2.19.2.
Der henvises til lovforslagets § 34.
146
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.15. Ansvar for fejl i forbindelse med bestillingen
2.15.1. Direktivets artikel 21
Direktivets artikel 21 omhandler ansvar i for fejl som følge af tekniske
mangler i bestillingssystemet. Endvidere regulerer bestemmelsen ansvaret
for erhvervsdrivende, som har påtaget sig at sørge for bestillingen af en
pakkerejse eller rejseydelser, der indgår i et sammensat rejsearrangement.
2.15.2. Gældende ret
Pakkerejseloven indeholder ikke regler om ansvar for fejl i bestillingssy-
stemet. Erhvervsdrivende er således efter gældende ret ansvarlige på et
almindeligt culpagrundlag for fejl i bestillingssystemet og for fejl som be-
gås i forbindelse med en bestilling, som den erhvervsdrivende har påtaget
sig at sørge for.
2.15.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af direktivets artikel 21, at en erhvervsdrivende er ansvarlig
for fejl, der skyldes tekniske mangler i bestillingssystemet, som kan tilskri-
ves vedkommende, og, hvis den erhvervsdrivende har accepteret at sørge
for bestillingen af en pakkerejse eller af rejseydelser, der indgår i et sam-
mensat rejsearrangement, for de fejl, som begås i forbindelse med bestil-
lingen. En erhvervsdrivende er dog ikke ansvarlig for bestillingsfejl, som
kan tilskrives den rejsende selv eller er forårsaget af uundgåelige og ek-
straordinære omstændigheder.
Bestemmelsen fastlægger således ansvarsgrundlaget og pligten til at betale
erstatning for erhvervsdrivende ved fejl på grund af tekniske mangler i
bestillingssystemet ved bestillingen af en pakkerejse eller en rejseydelse,
der skal indgå i et sammensat rejsearrangement. Dette støttes bl.a. af, at
der i den engelske sprogversion af direktivet anvendes ordene
”liability”
og
”liable”,
hvor der i den danske version står ”ansvar” og ”ansvarlig”.
Det fremgår af bestemmelsen, at en erhvervsdrivende er ansvarlig for fejl,
der skyldes tekniske mangler i bestillingssystemet, som kan tilskrives ved-
kommende. Det fremgår dog ikke klart, hvilken type ansvarsgrundlag der
er tale om efter bestemmelsen. Af præambelbetragtning 45 fremgår blot, at
rejsende bør ydes beskyttelse mod fejl, der opstår i forbindelse med bestil-
lingsproceduren, for så vidt angår pakkerejser og sammensatte rejsearran-
147
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
gementer. Præambelbetragtningen yder således ikke umiddelbart et afgø-
rende bidrag til fortolkning af, hvilken ansvarsform bestemmelsen pålæg-
ger den erhvervsdrivende. Det fremgår imidlertid af bestemmelsens 2. af-
snit, at en erhvervsdrivende ikke er ansvarlig for bestillingsfejl, som kan
tilskrives den rejsende selv eller er forårsaget af uundgåelige og ekstraordi-
nære omstændigheder. En sådan ansvarsfritagelsesgrund ville ikke være
nødvendig, hvis der er tale om et culpaansvar, idet en skade som skyldes
f.eks. uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder ikke kan tilskrives
den erhvervsdrivende som culpøs adfærd.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det ansvar, som
bestemmelsen pålægger erhvervsdrivende, er et objektivt ansvar med visse
ansvarsfritagelsesgrunde.
Ud fra bestemmelsens ordlyd omfatter første del af bestemmelsen alle er-
hvervsdrivende, som kan tilskrives tekniske mangler i et bestillingssystem.
Dette kunne således også omfatte leverandøren af selve bestillingssyste-
met, hvis den tekniske mangel kan tilskrives denne leverandør. Ifølge di-
rektivets definition af erhvervsdrivende i artikel 3, nr. 7, omfatter den dog
kun fysiske og juridiske personer, der handler som led i deres erhverv mv.
i forbindelse med de af direktivet omfattede aftaler. Endvidere fremgår det,
at definition omfatter alle fysiske og juridiske personer, uanset om disse
handler i egenskab af rejsearrangør, formidler, erhvervsdrivende, der for-
midler et sammensat rejsearrangement, eller rejsetjenesteyder. På bag-
grund af det ovenstående er det Justitsministeriets opfattelse, at bestem-
melsen alene vedrører fejl som følge af tekniske mangler i et bestillingssy-
stem, som kan tilskrives en erhvervsdrivende, som anvender systemet i sin
virksomhed, til at sælge ydelser til brug for en rejsende. Dette vil således
efter Justitsministeriets opfattelse altid være den erhvervsdrivende, der
anvender bestillingssystemet til salg af rejseydelser. Derimod vil f.eks. en
erhvervsdrivende, der anvender et bestillingssystem hos en anden er-
hvervsdrivende, ikke være ansvarlig efter dette led af bestemmelsen.
Anden del af bestemmelsen vedrører fejl, som begås i forbindelse med
bestillingen af en pakkerejse eller en rejseydelse. Terminologien at en fejl
”begås”, indebærer efter Justitsministeriets opfattelse, at denne del af be-
stemmelsen omfatter fejl, som begås af personer, i modsætning til første
del af bestemmelsen, der vedrører systemmæssige fejl.
Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvilken kreds den erhvervsdrivende er
ansvarlig overfor. Det må dog på baggrund af den nævnte præambelbe-
148
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
tragtning 45 antages, at det kun er en rejsende, der kan påberåbe sig be-
stemmelsen, og dermed ikke andre, der lider skade som følge af tekniske
mangler i bestillingssystemet. Dette understøttes ligeledes af, at det i be-
stemmelsens 2. afsnit anføres, at ansvaret ikke gælder bestillingsfejl, som
kan tilskrives den rejsende selv.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at en erhvervsdrivende er
forpligtet til at betale erstatning til en rejsende, der lider tab som følge af
fejl der skyldes tekniske mangler i den erhvervsdrivendes bestillingssy-
stem.
Forslaget betyder, at en erhvervsdrivende er forpligtet på objektivt grund-
lag til at betale erstatning til en rejsende, der lider tab som følge af fejl der
skyldes tekniske mangler i den erhvervsdrivendes bestillingssystem.
Det foreslås endvidere, at en erhvervsdrivende, der har påtaget sig at sørge
for bestillingen af en pakkerejse eller af rejseydelser, der indgår i et sam-
mensat rejsearrangement, er forpligtet til at betale erstatning til en rejsen-
de, hvis den rejsende lider tab som følge af fejl, som begås i forbindelse
med bestillingen.
Som anført ovenfor, vedrører bestemmelsen fejl, som begås af personer.
En erhvervsdrivende er derfor objektivt ansvarlig for fejl, som begås af
f.eks. ansatte i forbindelse med bestilling af pakkerejser eller rejseydelser,
der indgår i et sammensat rejsearrangement, for den erhvervsdrivendes
kunder, selvom den ansatte ikke har udvist uagtsomhed.
Det foreslås endelig, at den erhvervsdrivende er fritaget for ansvar, hvis
fejlen kan tilskrives den rejsende selv eller skyldes uundgåelige og ekstra-
ordinære omstændigheder.
Der henvises til lovforslagets § 38.
2.16. Rejsearrangørers og formidleres regresret
2.16.1. Direktivets artikel 22
Direktivets artikel 22 fastslår, at rejsearrangører og formidlere skal have
ret til at søge regres fra en medvirkende tredjepart, hvis de har betalt erstat-
ning, indrømmet prisnedsættelse eller opfyldt andre betingelser, som på-
hviler dem i medfør af direktivet.
149
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
2.16.2. Gældende ret
Det følger af pakkerejselovens § 28, stk. 2, at formidleren indtræder i kun-
dens krav mod arrangøren i tilfælde, hvor formidleren i medfør af § 28,
stk. 1, har betalt beløb til opfyldelse af krav, som kunden har rettet mod
formidleren. Bestemmelsen vedrører kun formidlerens regresret over for
arrangøren.
Loven regulerer ikke spørgsmålet om regresret for arrangøren mod andre,
som er ansvarlige for en mangel. Adgangen til regres i disse tilfælde følger
de almindelige regler om den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden
mellem flere solidarisk erstatningsansvarlige i erstatningsansvarslovens §
25. Disse regler gælder for erstatningsansvar både i og uden for kontrakt-
forhold.
2.16.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det følger af direktivets artikel 22, at når en rejsearrangør eller en formid-
ler betaler erstatning, indrømmer prisnedsættelse eller opfylder andre for-
pligtelser, der påhviler den pågældende i henhold til direktivet, sikrer med-
lemsstaterne rejsearrangøren eller formidleren ret til at søge regres fra en
tredjepart, som har medvirket til den begivenhed, der gav anledning til
erstatningen, prisnedsættelsen eller de andre forpligtelser.
En erhvervsdrivende, der formidler et sammensat rejsearrangement, kan
blive ansvarlig for bl.a. pakkerejsens levering, hvis den pågældende ikke
opfylder visse oplysningsforpligtelser. Det fremgår dog ikke af artikel 22,
at disse erhvervsdrivende skal sikres ret til at søge regres.
Præambelbetragtning 36 har følgende ordlyd:
”Dette direktiv bør ikke gribe ind i de rejsendes ret til at fremsæt-
te krav både i henhold til dette direktiv og i henhold til anden re-
levant EU-lovgivning eller internationale konventioner, så de rej-
sende fortsat har mulighed for at rejse krav over for rejsearrangø-
ren, transportøren eller en anden ansvarlig part eller efter omstæn-
dighederne over for mere end én part. Det bør præciseres, at med
henblik på at undgå overkompensation bør erstatning eller pris-
nedsættelse, der gives i henhold til dette direktiv, og erstatning el-
ler prisnedsættelse, der gives i henhold til anden relevant EU-lov-
givning eller internationale konventioner, fratrækkes hinanden.
150
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Rejsearrangørens ansvar bør ikke være til hinder for retten til at
søge regres hos tredjemand, herunder hos tjenesteydere.”
Det fremgår af betragtningen, at rejsearrangørens ansvar ikke bør være til
hinder for retten til at søge regres hos tredjemand, herunder hos tjenestey-
dere. På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at bestemmel-
sens formål er at sikre, at en rejsearrangør, som har betalt erstatning mv. til
en rejsende, ikke afskæres fra at søge regres på baggrund af det ansvar,
som den pågældende rejsearrangør har efter direktivet. Bestemmelsen skal
således ses i sammenhæng med direktivets artikel 14, stk. 5, hvorefter er-
statninger fra flere sider i henhold til EU-lovgivning eller internationale
konventioner skal fratrækkes hinanden med henblik på at undgå overkom-
pensation. Det kan derimod ikke antages, at bestemmelsen regulerer betin-
gelserne for regres, ligesom bestemmelsen ikke kan antages at udelukke
andre erhvervsdrivendes regres efter de almindelige regler herom, herun-
der en erhvervsdrivende, der formidler et sammensat rejsearrangement, jf.
ovenfor.
Det foreslås på baggrund heraf, at hvis en rejsearrangør eller en formidler
omfattet af lovforslagets § 34 har betalt erstatning, givet forholdsmæssigt
afslag eller opfyldt andre forpligtelser, som påhviler dem i medfør af den-
ne lov, indtræder den pågældende i den rejsendes eventuelle krav mod
andre, som på andet grundlag end denne lov er ansvarlige for den begiven-
hed, som gav anledning til erstatningen, det forholdsmæssige afslag eller
de øvrige forpligtelser.
Det foreslås endvidere, at rejsearrangørens eller formidlerens krav efter det
ovenstående kan nedsættes eller bortfalde, hvis den pågældende har med-
virket til begivenhedens indtræden.
Forslaget medfører, at en rejsearrangør, som har betalt erstatning i anled-
ning af en skade på grund af en mangel ved pakkerejsen, kan rette et krav
mod en tredjepart, som har medvirket til skaden. Dette kan f.eks. være
tilfældet, hvis en rejsende har pådraget sig personskade som følge af en
mangel på et hotel, og herefter krævet erstatning af rejsearrangøren. Så-
fremt manglen er resultatet af en uagtsom handling eller undladelse fra
hotellets side, kunne den rejsende således have valgt at rette sit krav mod
hotellet i stedet for. For at rejsearrangøren i et sådant tilfælde ikke skal
bære tabet, blot fordi den rejsende har valgt at rette sit krav mod rejsear-
rangøren, vil rejsearrangøren således kunne rette et regreskrav mod hotel-
let.
151
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Såfremt rejsearrangøren og tredjeparten begge har medvirket til den begi-
venhed, som har udløst erstatningen mv., vil rejsearrangørens krav kunne
nedsættes eller bortfalde. Fordelingen af det endelig ansvar vil således
skulle afgøres efter en konkret vurdering af, hvor stor en del af skylden,
den enkelte part bærer for begivenheden. Der vil dog også kunne inddrages
andre momenter end selve skyldgraden.
Efter gældende ret vil et regreskrav fra en rejsearrangør mod en tredje-
mand skulle støttes på de almindelige regler herom, jf. erstatningsansvars-
lovens § 25. Ved fordelingen af erstatningsbyrden efter denne bestemmel-
se lægges ligeledes vægt på en række forskellige momenter, herunder an-
det end selve skyldgraden. Der tilsigtes således ikke med forslaget nogen
ændring i vurderingen af, hvordan ansvaret skal fordeles mellem flere soli-
darisk ansvarlige. En særlig bestemmelse om regresret foreslås dog for at
sikre korrekt gennemførelse af direktivets bestemmelse herom.
Der henvises til lovforslagets § 39.
2.17. Direktivets ufravigelighed
2.17.1. Direktivets artikel 23
Direktivets artikel 23 vedrører direktivets ufravigelige karakter. Det følger
bl.a. af bestemmelsen, at erklæringer ikke kan fritage erhvervsdrivende for
forpligtelser, der påhviler dem i henhold til direktivet. Det følger endvide-
re, at rejsende ikke kan give afkald på deres rettigheder.
2.17.2. Gældende ret
Det følger af pakkerejselovens § 1, stk. 2, at loven og de i medfør af loven
fastsatte bestemmelser ikke ved forudgående aftale kan fraviges til skade
for kunden eller den, som indtræder i kundens krav, medmindre andet er
angivet i loven. Hjemmel til fravigelse findes i lovens § 6, stk. 2, § 9, stk.
2, og § 24.
2.17.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det fremgår af direktivets artikel 23, stk. 1, at en erklæring fra en rejsear-
rangør af en pakkerejse eller fra en erhvervsdrivende, der formidler et sam-
mensat rejsearrangement, om, at denne udelukkende handler som rejsetje-
nesteyder, som mellemmand eller i enhver anden egenskab, eller om, at en
152
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement ikke udgør en pakkerejse
eller et sammensat rejsearrangement, fritager ikke denne arrangør eller er-
hvervsdrivende for de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette di-
rektiv.
Det fremgår endvidere af artikel 23, stk. 2, at rejsende ikke kan give afkald
på de rettigheder, der tilkommer dem i henhold til de nationale foranstalt-
ninger, der gennemfører dette direktiv.
Det indebærer efter Justitsministeriets opfattelse både, at den rejsende ikke
kan give afkald på rettigheder, som den pågældende har i medfør af direk-
tivet, hverken før eller efter indgåelsen af en aftale, og dermed heller ikke
hverken før eller efter en skades indtræden.
Endelig fremgår det af artikel 23, stk. 3, at aftalevilkår og erklæringer fra
den rejsende, som direkte eller indirekte indebærer et afkald på eller en
begrænsning i de rettigheder, der er tillagt rejsende i henhold til direktivet,
eller som har til formål at omgå anvendelsen af direktivet, ikke er binden-
de for den rejsende.
I overensstemmelse hermed foreslås det, at de foreslåede regler ikke ved
aftale kan fraviges til skade for den rejsende eller den som indtræder i den
rejsendes krav.
Med forslaget ændres den gældende retstilstand, idet loven ikke, som det
er tilfældet med pakkerejseloven, kan fraviges ved efterfølgende aftale.
Der henvises til lovforslagets § 2.
2.18. Ændringer i forbrugerrettighedsdirektivet og konsekvenser heraf
2.18.1. Direktivets artikel 27
Med direktivets artikel 27, stk. 1, ændres i bilaget til forordning 2006/2004
om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævel-
se af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, således at henvisningen til det
tidligere pakkerejsedirektiv erstattes af en henvisning til det nye pakkerej-
sedirektiv. Dette medfører ikke behov for ændringer af dansk lovgivning.
Af direktivets artikel 27, stk. 2, følger en ændring af direktiv 2011/83/EU
om forbrugerrettigheder (forbrugerrettighedsdirektivet). Ændringen inde-
153
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
bærer bl.a., at visse regler i forbrugerrettighedsdirektivet tillige skal finde
anvendelse på rejsende efter det nye pakkerejsedirektiv. Det drejer sig om
sprogkrav, fremhævelse af betalingsforpligtelse, bekræftelse af aftaler ind-
gået pr. telefon, maksimumtakst for en telefonlinje til den erhvervsdriven-
de samt udtrykkeligt samtykke ved yderligere betalinger.
2.18.2. Gældende ret
Det følger af forbrugeraftalelovens § 1, jf. § 2, stk. 1, at loven i sin helhed
finder anvendelse på aftaler, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit
erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for
sit erhverv.
I forbrugeraftalelovens kapitel 3 er der fastsat bestemmelser om oplys-
ningspligt. Det følger af § 7, stk. 2, nr. 5, at reglerne i kapitel 3 ikke gælder
ved aftaler som er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om pakkerejser. Dermed
finder lovens § 8, stk. 3, (sprogkrav) og § 12 (betalingsforpligtelse) ikke
anvendelse på aftaler om pakkerejser.
Forbrugeraftalelovens §§ 30 (betaling for telefonisk kommunikation) og
31 (betaling for yderligere forpligtelser) gælder også for aftaler om pakke-
rejser, hvis lovens betingelser for at finde anvendelse i øvrigt er opfyldt.
Bestemmelserne gælder dermed for aftaler om pakkerejser, som indgås af
forbrugere.
2.18.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det følger af direktivets artikel 27, stk. 2, at artikel 3, stk. 3, litra g, om
undtagelser fra direktivets anvendelsesområde, i direktiv 2011/83/EU om
forbrugerrettigheder ændres, således at henvisningen til det tidligere pak-
kerejsedirektiv 90/314/EØF ændres til en henvisning til pakkerejser som
defineret i artikel 3, nr. 2, i direktiv 2015/2302 om pakkerejser og sam-
mensatte rejsearrangementer. Endvidere følger det af bestemmelsen, at
forbrugerrettighedsdirektivets artikel 6, stk. 7 (om sprogkrav), artikel 8,
stk. 2 (om betalingsforpligtelse) og 6 (om bekræftelse af aftaler indgået pr.
telefon), og artikel 19 (om begrænsning af gebyrer i forbindelse med beta-
ling), 21 (om maksimumtakst for en telefonlinje til den erhvervsdrivende)
og 22 (om udtrykkeligt samtykke ved yderligere betalinger) skal finde til-
svarende anvendelse på pakkerejser som defineret i pakkerejsedirektivets
artikel 3, nr. 2, med hensyn til rejsende som defineret i pakkerejsedirekti-
vets artikel 3, nr. 6.
154
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Ændringen medfører behov for en konsekvensrettelse i forbrugeraftale-
lovens § 7, stk. 2, nr. 5, idet der i bestemmelsen i overensstemmelse med
direktivet skal henvises til definitionen af en pakkerejse.
Med lovforslaget foreslås det på baggrund af ovenstående, at forbrugeraf-
talelovens § 7, stk. 2, nr. 5, ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at
forbrugeraftalelovens kapitel 3 ikke finder anvendelse på aftaler om pak-
kerejser, jf. § 3 i lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.
Ændringen i forbrugerrettighedsdirektivets artikel 3, stk. 3, litra g, medfø-
rer, at aftaler om pakkerejser som defineret i pakkerejsedirektivets artikel
3, nr. 2, som udgangspunkt ikke er omfattet af forbrugerrettighedsdirekti-
vet. De ovennævnte bestemmelser finder dog anvendelse på rejsende, som
indgår aftale om en pakkerejse. Dermed indebærer ændringen i forbruger-
rettighedsdirektivet, at visse af direktivets regler, som er gennemført i for-
brugeraftaleloven, skal finde anvendelse på rejsende, der indgår aftale om
en pakkerejse.
Forbrugerrettighedsdirektivets artikel 6, stk. 7, om mulighed for at indføre
sprogkrav vedrørende aftalemæssige oplysninger er gennemført i forbru-
geraftalelovens § 8, stk. 3. Det følger af denne bestemmelse, at oplysnin-
ger, som den erhvervsdrivende har pligt til at give forbrugeren, skal afgi-
ves på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den pågæl-
dende vare eller tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit
udtrykkelige samtykke til at modtage oplysninger på et andet sprog.
Bestemmelsen i forbrugeraftalelovens § 8, stk. 3, finder i medfør af § 7,
stk. 2, nr. 5, ikke anvendelse på pakkerejser omfattet af den gældende pak-
kerejselov.
For at sikre ensartethed i den forbrugerrettede lovgivning, foreslås det på
baggrund af ovenstående, at forbrugeraftalelovens § 8, stk. 3, skal finde
anvendelse på pakkerejser, som sælges eller udbydes til salg til rejsende.
Dermed vil forbrugeraftalelovens § 8, stk. 3, finde anvendelse, selvom
forbrugeraftalelovens kapitel 3 som udgangspunkt ikke finder anvendelse
på pakkerejser. Bestemmelsen vil i overensstemmelse med direktivet finde
anvendelse på alle rejsende efter loven, uanset om den rejsende er forbru-
ger eller ej.
155
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Forbrugerrettighedsdirektivets artikel 8, stk. 2, om fjernsalgsaftaler, der
indgås ved hjælp af elektroniske midler, er gennemført i forbrugeraftale-
lovens § 12. Det følger af denne bestemmelse, at hvis en fjernsalgsaftale
indgås ved hjælp af elektroniske midler, og aftalen pålægger forbrugeren
en betalingsforpligtelse, skal dette være angivet klart og tydeligt på det
sted, hvor bestillingen afgives. Det følger endvidere af bestemmelsen, at
den erhvervsdrivende tydeligt og i fremhævet form, og umiddelbart før
forbrugeren afgiver sin bestilling, skal gøre forbrugeren opmærksom på de
oplysninger, der er nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18. Disse oplysnin-
ger omhandler varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber (nr. 1),
den samlede pris for varen eller tjenesteydelsen (nr. 5), de samlede udgif-
ter pr. afregningsperiode, hvor der er tale om tidsubestemte aftaler eller
abonnementsaftaler (nr. 6), aftalens varighed eller for tidsubestemt aftaler
mv. betingelserne for at opsige aftalen (nr. 17) samt minimumsvarigheden
af forbrugerens forpligtelser i henhold til aftalen (nr. 18). Da pakkerejser
altid er aftaler, som angår en bestemt periode, er det kun forbrugeraftale-
lovens § 8, stk. 1, nr. 1, 5 og 17 der er relevante for forbrugeren.
Bestemmelsen i forbrugeraftalelovens § 12 finder i medfør af § 7, stk. 2,
nr. 5, ikke anvendelse på pakkerejser omfattet den gældende pakkerejse-
lov.
Med lovforslaget foreslås det på baggrund af ovenstående, at forbrugeraf-
talelovens § 12 skal finde anvendelse på pakkerejser, som sælges eller ud-
bydes til salg til rejsende. Dermed vil forbrugeraftalelovens § 12 finde
anvendelse, selvom forbrugeraftalelovens kapitel 3 som udgangspunkt
ikke finder anvendelse på pakkerejser. Bestemmelsen vil i overensstem-
melse med direktivet finde anvendelse på alle rejsende efter loven, uanset
om den rejsende er forbruger eller ej. Den foreslåede bestemmelse medfø-
rer, at rejsearrangøren, hvis aftalen indgås ved elektroniske midler, og hvis
aftalen pålægger den rejsende en betalingsforpligtelse, skal angive dette
klart og tydeligt på det sted hvor bestillingen afgives. Bestemmelsen med-
fører endvidere, at rejsearrangøren i tydelig og fremhævet form, umiddel-
bart før den rejsende afgiver sin bestilling, skal gøre forbrugeren opmærk-
som på de oplysninger, der er nævnt i forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr.
1, 5, 6, 17 og 18. Som nævnt ovenfor er det alene nr. 1, 5 og 17 som er
relevante for aftaler om pakkerejser. Disse oplysninger svarer til de oplys-
ninger, som rejsearrangøren skal give den rejsende inden aftalens indgåel-
se i medfør af lovforslagets § 6, stk. 1, (nr. 1 og 17) og § 6, stk. 2, nr. 2 (nr.
5).
156
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 4.
Forbrugerrettighedsdirektivets artikel 8, stk. 6, giver medlemsstaterne mu-
lighed for at bestemme, at en erhvervsdrivende, hvis en aftale indgås pr.
telefon, skal bekræfte tilbuddet til forbrugeren, der først er forpligtet, når
vedkommende har underskrevet tilbuddet eller sendt sit skriftlige samtyk-
ke. Muligheden i bestemmelsen er ikke udnyttet ved gennemførelsen af
direktivet, og foreslås ligeledes ikke udnyttet vedrørende aftaler om pakke-
rejser.
Forbrugerrettighedsdirektivets artikel 19 om gebyr for anvendelse af beta-
lingsmidler er gennemført i forbrugeraftalelovens § 31, stk. 3. Det følger af
denne bestemmelse, at en erhvervsdrivende, der modtager kontant betaling
fra en forbruger i form af udenlandske kontanter, ikke må opkræve et ge-
byr der overstiger de udgifter, som den erhvervsdrivende afholder i forbin-
delse hermed.
Forbrugerrettighedsdirektivets artikel 21 om maksimumbetaling ved kon-
takt til en erhvervsdrivendes telefontjeneste er gennemført i forbrugerafta-
lelovens § 30. Det følger af denne bestemmelse, at hvis den erhvervsdri-
vende har en telefontjeneste med henblik på at kunne blive kontaktet tele-
fonisk i forbindelse med en indgået aftale, er forbrugeren ved sådanne tele-
foniske opkald ikke forpligtet til at betale mere end almindelig telefon-
takst.
Forbrugerrettighedsdirektivets artikel 22 om yderligere betalinger er gen-
nemført i forbrugeraftalelovens § 31, stk. 1 og 2. Det følger af denne be-
stemmelse, at den erhvervsdrivende kun kan kræve betaling for ydelser,
der ligger ud over hovedydelsen, hvis forbrugeren inden aftaleindgåelsen
har givet udtrykkeligt samtykke hertil.
Bestemmelserne i forbrugeraftalelovens §§ 30 og 31 er ikke omfattet af
undtagelsen for pakkerejser i § 7, stk. 2, nr. 5, og gælder dermed også for
aftaler om pakkerejser. Bestemmelserne gælder dog kun, hvis aftalen om
pakkerejsen er en forbrugeraftale, og dermed indgås af en forbruger, og
gælder derfor ikke for aftaler om pakkerejser, som indgås af købere, som
ikke er forbrugere.
Med lovforslaget foreslås det på baggrund heraf, at forbrugeraftalelovens
§§ 30 og 31 tillige finder anvendelse på rejsende, som ikke er forbrugere, i
forbindelse med indgåelse af aftaler om pakkerejser, jf. § 3.
157
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Forslaget indebærer, at en rejsearrangør, der modtager kontant betaling fra
en rejsende, som ikke er forbruger, i form af udenlandske kontanter, ikke
må opkræve et gebyr der overstiger de udgifter, som den erhvervsdrivende
afholder i forbindelse hermed. Endvidere indebærer forslaget, at en rejsen-
de, der ikke er forbruger, ved kontakt med en rejsearrangørs telefontjeneste
ikke er forpligtet til at betale mere end almindelig telefontakst. Endelig
indebærer forslaget, at en rejsearrangør kun kan kræve betaling for ydelser,
der ligger ud over hovedydelse, hvis den rejsende, som ikke er forbruger,
inden aftaleindgåelsen har givet udtrykkeligt samtykke hertil.
Der henvises til lovforslagets § 40.
2.19. Valgmuligheder ved gennemførelse af direktivet
2.19.1. Fortrydelsesret for aftaler indgået uden for fast forretningssted
Ifølge direktivets artikel 12, stk. 1, har den rejsende ret til når som helst at
opsige aftalen om en pakkerejse inden pakkerejsens begyndelse mod beta-
ling af et passende og begrundet opsigelsesgebyr. Gebyret kan være et
standardiseret opsigelsesgebyr, der er fastsat under hensyn til tidspunktet
for opsigelsen af aftalen.
Det følger af direktivets artikel 12, stk. 5, at medlemsstaterne for så vidt
angår aftaler indgået uden for fast forretningssted kan fastsætte, at den
rejsende har ret til at fortryde en aftale om en pakkerejse inden for en frist
på 14 dage uden at give nogen begrundelse.
Efter de gældende regler i forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1, jf. § 7,
stk. 2, nr. 5, er rejser omfattet af pakkerejselovens § 1, stk. 1, undtaget fra
forbrugeraftalelovens kapitel 4 om fortrydelsesret ved indgåelse af
fjernsalgsaftaler og aftaler uden for fast forretningssted. Hvis en rejsende
ønsker at fortryde et køb af en pakkerejse, må den pågældende anvende
afbestillingsretten i pakkerejselovens § 9, stk. 1. Hvis kunden udnytter
afbestillingsretten, kan arrangøren alene kræve et passende vederlag, der er
fastsat under hensyn til tidspunktet for afbestillingen og pakkerejsens ka-
rakter. Afbestillingsretten kan dog i aftalen være begrænset i medfør af §
9, stk. 2, hvis arrangørens afbestillingsret over for tredjemand er begræn-
set.
158
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter Justitsministeriets opfattelse adskiller køb af rejser sig fra køb af al-
mindelige varer, som er omfattet af en lignende fortrydelsesret. Rejser kan
f.eks. ikke på samme måde som almindelige varer gensælges, hvis den rej-
sende udnytter sin fortrydelsesret. Derudover er pakkerejser kendetegnet
ved, at rejsearrangøren f.eks. køber ydelser hos andre erhvervsdrivende,
som vedkommende ikke nødvendigvis kan få refunderet. Det kan f.eks.
tilfældet, hvor rejsearrangøren har bestilt flybilletter mv. I sådanne tilfælde
vil de udgifter, som rejsearrangøren har afholdt, således være tabt ved for-
trydelse af købet.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil indførelse af en fortrydelsesret på 14
dage i et vist omfang kunne medføre en stigning i prisen på rejser, som er
indgået uden for fast forretningssted eller i øvrigt på rejser hos en rejsear-
rangør, som sælger rejser ad sådanne kanaler, hvilket ikke vurderes at være
en hensigtsmæssig konsekvens.
På denne baggrund finder Justitsministeriet ikke, at der på dette punkt bør
gås længere, end hvad direktivet kræver.
2.19.2. Formidleransvar for levering af pakkerejsen
Efter pakkerejselovens § 28, stk. 1, hæfter en formidler umiddelbart over
for kunden for økonomiske krav, der i medfør af loven kan rejses over for
arrangøren. Ifølge § 28, stk. 2, indtræder formidleren i kundens krav mod
arrangøren. Formidlerens krav kan dog bortfalde eller nedsættes, hvis kun-
dens krav skyldes formidlerens forhold.
Det fremgår af betænkning nr. 1240/1992 om pakkerejser, at baggrunden
for bestemmelsen i pakkerejselovens § 28, stk. 1, er det gældende pakke-
rejsedirektivs artikel 5, stk. 1, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne selv
afgør, om arrangøren, formidleren eller begge skal hæfte over for kunden
for aftalens opfyldelse.
Det fremgår endvidere af betænkningen, at den gældende løsning, hvoref-
ter formidleren hæfter for økonomiske krav, som kunden har mod arrangø-
ren, bl.a. blev valgt ud fra en betragtning om, at mange formidlere tillige
optræder som arrangører, og at mange kunder derfor ikke i praksis ville
lægge mærke til, om den, de indgår aftalen med, er arrangør eller formid-
ler. Hertil kommer, at arrangøren i nogle tilfælde er hjemmehørende i ud-
landet, mens formidleren har domicil her i landet. Udvalget fandt således
159
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
ikke, at det ville være en tilstrækkelig beskyttelse af kunden, hvis denne
alene kunne rette krav mod arrangøren.
Den gældende ordning indebærer bl.a., at en rejsende kan rette et krav mod
den danske formidler ved en dansk domstol, selvom arrangøren er baseret i
et andet land.
Det fremgår af forarbejderne til pakkerejseloven, jf. Folketingstidende
1992-93, tillæg A, sp. 9277, at Justitsministeriet tiltrådte Pakkerejseudval-
gets betragtninger, idet ministeriet dog begrænsede formidlerens hæftelse
til økonomiske krav. Ministeriet fandt det således mest naturligt, at ansva-
ret for overholdelse af de handlepligter, som er givet i pakkerejseloven,
alene påhviler kundens aftalepart, dvs. arrangøren.
Efter gældende ret er der således kun mulighed for som kunde at rette øko-
nomiske krav mod formidleren.
Ifølge direktivets artikel 13, stk. 1, 1. afsnit, er rejsearrangøren ansvarlig
for leveringen af de rejseydelser, der er inkluderet i aftalen om pakkerej-
sen, uanset om ydelserne skal leveres af rejsearrangøren eller af andre rej-
setjenesteydere.
Det følger af direktivets artikel 13, stk. 1, 2. afsnit, at medlemsstaterne i
deres nationale ret kan opretholde eller indføre bestemmelser om, at for-
midleren også er ansvarlig for levering af pakkerejsen. I så fald finder de
bestemmelser i artikel 7 og kapitel III-V, der gælder for rejsearrangøren,
på tilsvarende vis også anvendelse for formidleren. Det drejer sig om be-
stemmelser om indholdet af aftaler om pakkerejser, ændringer i aftalen om
en pakkerejse inden pakkerejsens begyndelse, levering af pakkerejsen og
beskyttelse mod konkurs eller insolvens. Direktivet giver således mulighed
for at indføre et ansvar for bl.a. levering af pakkerejsen, som er mere vidt-
gående end det ansvar, som formidleren bærer efter gældende ret.
Justitsministeriet har overvejet, om det vil være muligt at opretholde den
gældende ordning, hvor formidlere hæfter for økonomiske krav, som kan
rettes mod arrangøren i medfør af loven. Det fremgår som nævnt ovenfor
af direktivets artikel 13, stk. 1, 2. afsnit, at medlemsstaterne kan opretholde
bestemmelser om, at formidleren også er ansvarlig for levering af pakke-
rejsen, og at visse dele af direktivet i så fald finder anvendelse på formidle-
ren. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det ikke være muligt at oprethol-
de den gældende ordning, uden samtidig at indføre bestemmelser om, at
160
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
formidleren – i modsætning til hvad der gælder i dag – forpligtes til at stil-
le garanti i tilfælde af dennes konkurs. Dette ville således udvide formidle-
rens forpligtelser i forhold til i dag. På den baggrund finder ministeriet det
ikke hensigtsmæssigt, at direktivets mulighed for at pålægge formidleren
ansvar udnyttes.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at de administrative konsekvenser for er-
hvervslivet vurderes at være under 4 mio., og ikke kvantificeres yderligere.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet af betydning.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borger-
ne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører de dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte
rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af
Rådets direktiv 90/314/EØF (EU-Tidende 2015, nr. L 326, side 1), som
ikke vedrører beskyttelse mod konkurs og insolvens. Direktivets bestem-
melser om beskyttelse mod konkurs og insolvens gennemføres ve den æn-
dring af rejsegarantifondsloven, som henhører under Erhvervsministeriets
ressort. Direktivet skal være gennemført i national lovgivning senest den 1.
januar 2018 og træde i kraft den 1. juli 2018.
161
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. juli 2017
til 25. august 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
ganisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Advo-
katsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BARD, Brancheforenin-
gen Dansk Luftfart, Campingrådet, Copenhagen Business School (Juridisk
Institut), Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverfore-
ning, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Gymna-
stik- og Idrætsforeninger, Danske Jagtrejse Arrangører, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, DFDS A/S, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsministeriet, Feriehusudlejernes Branchefore-
ning, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Fore-
ningen for Dansk Internethandel (FDIH), Forsikring & Pension, Friluftsrå-
det, HORESTA, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Lands-
foreningen Dansk Vandrelaug, Landsorganisationen i Danmark, Pakkerej-
se-Ankenævnet, Rejsearrangører i Danmark, Rejsegarantifonden, Rigsrevi-
sionen, SAS Danmark A/S, Stena Line A/S, Syddansk Universitet (Juri-
disk Institut), Søfartsstyrelsen, Søsportens Brancheforening, Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Visit-
Denmark, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet
(Juridisk Institut).
162
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
1777746_0163.png
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regio-
ner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Negative konsekvenser
/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Ingen
Ingen af betydning
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at de
administrative konsekvenser for
erhvervslivet vurderes at være un-
der 4 mio., og ikke kvantificeres
yderligere.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører de dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om
pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om æn-
dring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets
direktiv 90/314/EØF (EU-Tidende 2015, nr. L 326, side 1),
som ikke vedrører beskyttelse mod konkurs og insolvens. Di-
rektivets bestemmelser om beskyttelse mod konkurs og insol-
vens gennemføres ve den ændring af rejsegarantifondsloven,
som henhører under Erhvervsministeriets ressort. Direktivet
skal være gennemført i national lovgivning senest den 1. januar
2018 og træde i kraft den 1. juli 2018.
Overimplementering af EU-
JA
NEJ
retlige minimumsforpligtelser
X
163
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter pakkerejselovens § 1, stk. 1, gælder loven for aftaler om køb af pak-
kerejser, som en kunde indgår med en arrangør eller med en formidler, der
handler i arrangørens navn. Efter § 1, stk. 1, 2. pkt., gælder lovens §§ 2, 3
og 5 endvidere for udbud af pakkerejser.
Efter pakkerejselovens § 2, stk. 1, er det en betingelse for, at en rejse anses
for en pakkerejse, at den har en varighed på over 24 timer eller omfatter
overnatning.
Efter pakkerejselovens § 3, stk. 1, at enhver, der tilrettelægger pakkerejser
og udbyder eller sælger disse, enten direkte eller gennem en formidler,
anses for at være arrangør, medmindre denne virksomhed alene udøves
lejlighedsvist.
I forhold til vurderingen af, om en virksomhed udøves lejlighedsvist, føl-
ger det af justitsministerens besvarelse af spørgsmål 6 vedrørende lovfor-
slag L 281 (1992-93) (Folketingstidende 1992-93, tillæg B, sp. 3175), at
der ved vurderingen af, om virksomhed udøves lejlighedsvis, og om en
forening mv. er omfattet af loven eller ej, må foretages en samlet og kon-
kret vurdering, hvor der i første række lægges vægt på, om foreningens
mv. virksomhed med at tilrettelægge pakkerejser har erhvervslignende
karakter. Denne vurdering vil normalt ikke udelukkende kunne baseres på,
hvor mange rejser foreningen årligt arrangerer.
Endvidere fremgår det af forarbejderne til pakkerejseloven, jf. justitsmini-
sterens besvarelse af spørgsmål 17 vedrørende lovforslag L 281 (1992-93)
(Folketingstidende 1992-93, tillæg B, sp. 3179-3180), at det ikke vil være
afgørende for, om en arrangør falder inden for lovens anvendelsesområde,
om f.eks. en lokalforenings arrangementer alene udbydes til en afgrænset
kreds – f.eks. medlemmer af hovedforeningen – men at en sådan omstæn-
dighed vil tale for, at tilrettelæggelsen af pakkerejser ikke har det profes-
sionelle tilsnit som kræves for, at en arrangør falder inden for lovens an-
vendelsesområde.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
skal loven finde anvendelse på
pakkerejser der udbydes eller sælges af erhvervsdrivende til rejsende, og
164
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
på sammensatte rejsearrangementer, der formidles af erhvervsdrivende til
rejsende.
Begreberne pakkerejse og sammensat rejsearrangement er defineret i lov-
forslagets §§ 3 og 4.
Den kreds af erhvervsdrivende, som er omfattet af bestemmelsen, og der-
med af loven, er defineret i lovforslagets § 5, nr. 5.
I modsætning til den gældende pakkerejselov skal loven i sin helhed finde
anvendelse på både salg og udbud af pakkerejser og på formidling af sam-
mensatte rejsearrangementer. Den gældende sondring mellem aftaler om
køb af pakkerejser og udbud heraf, videreføres således ikke. Endvidere
udvides anvendelsesområdet for loven til også at omfatte sammensatte
rejsearrangementer.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1 gennemfører direktivets artikel 2,
stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I medfør af det foreslåede
stk. 2,
undtages visse pakkerejser og sammen-
satte rejsearrangementer fra lovens anvendelsesområde.
Efter det foreslåede
nr. 1
undtages pakkerejser og sammensatte rejsearran-
gementer af en varighed på under 24 timer, medmindre de omfatter over-
natning.
For så vidt angår pakkerejser er der tale om en videreførelse af den gæl-
dende retstilstand, jf. pakkerejselovens § 2, stk. 1.
Efter det foreslåede
nr. 2
undtages pakkerejser og sammensatte rejsearran-
gementer der udbydes og formidles lejlighedsvist og på nonprofitbasis til
en begrænset gruppe rejsende.
Kriteriet ”lejlighedsvist” vil i overensstemmelse med direktivets præam-
belbetragtning 19 som udgangspunkt være opfyldt, hvis den erhvervsdri-
vende kun udbyder og formidler pakkerejser og sammensatte rejsearrange-
menter nogle få gange om året, jf. nærmere ovenfor under pkt. 2.1.3.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
165
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Ved vurdering af, om kriteriet ”nonprofitbasis” er opfyldt, vil der skulle
foretages en konkret vurdering for den enkelte rejse. Ved vurderingen kan
det bl.a. indgå, om f.eks. en juridisk person er organiseret som en nonpro-
fitorganisation eller ej.
Hvorvidt kriteriet ”begrænset gruppe rejsende” er opfyldt, vil ligeledes
skulle vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. Generelt vil kriteriet dog
være opfyldt, når en rejse ikke udbydes til offentligheden, men kun f.eks.
medlemmer af en forening eller klub, dvs. til en afgrænset kreds.
Kriterierne i nr. 2 er kumulative. Hvis kun en eller to af betingelserne er
opfyldt, vil rejsen således være inden for lovens anvendelsesområde. Ho-
vedsigtet med bestemmelsen er i overensstemmelse med direktivets
præambelbetragtning 19 at sikre, at f.eks. sportsklubber eller skoler kan
arrangere lejrskoler eller træningslejre uden at blive omfattet af loven.
Forslaget ændrer den gældende retstilstand, idet der ikke længere kan fore-
tages en samlet, konkret vurdering af karakteren af f.eks. en forenings salg
af rejser. Der må derimod foretages en separat vurdering af de ovennævnte
kriterier, der som nævnt alle skal være opfyldt, for at aftalen om rejsen
ikke omfattes af loven. Det vil således medføre, at en rejse er omfattet af
loven, hvis den af en forening mv. udbydes til offentligheden, uanset om
foreningen i øvrigt kun arrangerer rejser lejlighedsvist og på nonprofitba-
sis.
Efter det foreslåede
nr. 3
undtages pakkerejser og sammensatte rejsearran-
gementer der købes på grundlag af en generel aftale mellem erhvervsdri-
vende om køb af forretningsrejser.
En generel aftale mellem erhvervsdrivende om køb af forretningsrejser kan
f.eks. være en aftale, som en virksomhed har indgået med et rejsebureau
for en længere periode, hvorefter virksomheden opnår visse fordele ved at
forpligte sig til at anvende dette rejsebureau ved bestilling af rejser til brug
for virksomheden.
Nr. 3 udgør en begrænsning i forhold til den gældende retstilstand, hvor
der ikke er en tilsvarende undtagelse for pakkerejser, som købes på grund-
lag af en generel aftale mellem erhvervsdrivende om køb af forretningsrej-
ser.
Det foreslåede stk. 2 gennemfører direktivets artikel 2, stk. 2.
166
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Ifølge den gældende pakkerejselovs § 1, stk. 2, kan loven og de i medfør af
loven fastsatte bestemmelser ikke fraviges til skade for kunden eller den,
som indtræder i kundens krav, medmindre andet er angivet i loven.
Efter den foreslåede
§ 2,
kan loven ikke ved aftale fraviges til skade for
den rejsende eller den, der indtræder i den rejsendes krav.
Forslaget indebærer, at loven ej heller kan fraviges ved efterfølgende afta-
le, og medfører således på dette punkt en ændring i forhold til den gælden-
de bestemmelse i pakkerejselovens § 1, stk. 2. I øvrigt videreføres den
gældende retstilstand.
Bestemmelsen i § 2 gennemfører direktivets artikel 23.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 3
Bestemmelsen omhandler definitionen af en pakkerejse.
Efter pakkerejselovens § 2, stk. 1, forstås ved en pakkerejse en kombina-
tion af mindst to elementer, såfremt de af arrangøren udbydes samlet eller
har været udbudt på forhånd og sælges samlet, hvis den samlede ydelse har
en varighed på over 24 timer eller omfatter overnatning. De elementer, der
mindst to sammen kan udgøre en pakkerejse, er 1) transport, 2) indkvarte-
ring og 3) andre turistmæssige ydelser, der ikke er direkte knyttet til trans-
port eller indkvartering, men som udgør en væsentlig del af pakkerejsen.
De enkelte elementer i pakkerejsen skal enten være udbudt samlet, dvs.
udbudt til salg som en kombination, eller i øvrigt være blandt de ydelser,
arrangøren udbyder til salg. Loven omfatter således også individuelt sam-
mensatte kombinationer, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9279.
Herudover omfattes efter EU-Domstolens praksis også kombinationer af
rejseydelser, som normalt ikke udbydes af en arrangør, men som sammen-
167
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
sættes på foranledning af kunden, hvis ydelserne sammensættes inden afta-
len mellem parterne indgås, og kombinationen i øvrigt opfylder betingel-
serne for at være en pakkerejse.
Begrebet ”andre turistmæssige ydelser” omfatter ydelser, der for det første
ikke er direkte knyttet til transport eller indkvartering, og for det andet
udgør en væsentlig del af pakkerejsen. Vurderingen af, om en ydelse udgør
en væsentlig del af pakkerejsen, foretages konkret ud fra den pågældende
ydelses karakter og dens andel i den samlede rejse. Der lægges i den for-
bindelse vægt på, om prisen for den pågældende ydelse udgør et vigtigt
element i den samlede pris, og om opholdet eller transporten primært tager
sigte på den specielle turistmæssige ydelse. Omfattet af begrebet anden
turistmæssig ydelse er f.eks. teater-, biograf- eller museumsbesøg, udflug-
ter med naturvejledere og kort til skiliftsystemer, ligesom f.eks. fodbold-,
opera- og jagtrejser er omfattet, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A,
sp. 9279-9280. Leje af bil på bestemmelsesstedet kan efter omstændighe-
derne udgøre en turistmæssig ydelse. Hvorvidt dette er tilfældet i en kon-
kret situation, afgøres efter Pakkerejse-Ankenævnets praksis ud fra en vur-
dering af billejens tidsmæssige udstrækning og værdi i forhold til rejsen.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
udgør en pakkerejse af en kombi-
nation af mindst to forskellige typer rejseydelser med henblik på samme
rejse. De rejseydelser, som kan indgå i kombinationen, er defineret i lov-
forslagets § 5, nr. 1.
For så vidt angår det grundlæggende krav om antallet af rejseydelser
(mindst to), for at der er tale om en pakkerejse, tilsigtes der således ingen
ændringer i forhold til den gældende pakkerejselovs § 2, stk. 1.
For at en kombination af rejseydelser er en pakkerejse, skal aftalen om
rejsen indgås på en de i bestemmelsens nr. 1 og 2 opregnede måder.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 1,
at en kombination som nævnt ovenfor er en pak-
kerejse, hvis ydelserne sammensættes af en enkelt erhvervsdrivende, inder
der indgås en aftale om alle ydelserne.
Omfattet af nr. 1 er i overensstemmelse med direktivets præambelbetragt-
ning 8 både tilfælde hvor rejseydelserne kombineres før der er etableret
kontakt med den rejsende, på den rejsendes foranledning eller i overens-
stemmelse med en udvælgelse den rejsende har foretaget.
168
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Med nr. 1 videreføres den gældende retstilstand efter pakkerejselovens § 2,
stk. 1, og EU-Domstolens praksis.
I stk. 1,
nr. 2,
foreslås det, at en kombination som nævnt ovenfor endvidere
kan være en pakkerejse, hvis ydelserne, uanset om der indgås særskilte
aftaler med forskellige leverandører af rejseydelser, købes under visse sær-
lige omstændigheder, som nærmere opregnes i bestemmelsens litra a-e.
I forhold til den gældende retstilstand er der tale om en udvidelse af pakke-
rejsebegrebet, idet særskilte aftaler med forskellige leverandører ikke tidli-
gere har kunnet udgøre en pakkerejse.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2,
litra a,
er der tale om en pakkerejse, hvis
rejseydelserne er købt fra et enkelt salgssted og udvalgt, inden den rejsen-
de accepterer at betale.
At rejseydelserne er købt fra et enkelt salgssted, og rejseydelserne er blevet
udvalgt inden den rejsende accepterer at betale, betyder, at rejsen købes
”inden for samme bestillingsprocedure”. Dette omfatter f.eks. tilfælde,
hvor en rejsende på en hjemmeside lægger flere rejseydelser i sin ”ind-
købskurv”, inden den pågældende ”går til kassen” for at bestille eller beta-
le sin rejse. At den rejsende accepterer at betale indebærer ikke nødvendig-
vis, at den rejsende dermed samtidig foretager betalingen. Den rejsende vil
således f.eks. acceptere at betale, hvis den pågældende blot afgiver en or-
dre, og dermed indvilger i at betale på et senere tidspunkt.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2,
litra b,
er der tale om en pakkerejse, hvis
rejseydelserne udbydes, sælges eller faktureres til en samlet pris. Omfattet
heraf er også tilfælde, hvor rejsen faktureres til en pris, hvor alt er inklude-
ret.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne omfatte visse tilfælde, som ikke
falder under det foreslåede litra a. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et rej-
sebureau fakturerer den rejsende for en flybillet og en hotelovernatning
samlet, selvom den rejsende har udvalgt og accepteret at betale for flyrej-
sen først, og rejsen dermed ikke er omfattet af det foreslåede litra a.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2,
litra c,
er der tale om en pakkerejse, hvis
rejseydelserne annonceres til salg eller sælges under betegnelsen »pakke-
rejse« eller lignende. Sådanne lignende betegnelser kan f.eks. være ”samlet
tilbud”, ”all inclusive” eller ”arrangement med alt inkluderet”.
169
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2,
litra d,
er der tale om en pakkerejse, hvis
rejseydelserne sammensættes efter indgåelsen af en aftale, hvori den er-
hvervsdrivende giver den rejsende ret til at vælge blandt et udvalg af for-
skellige typer rejseydelser.
Bestemmelsen tager i overensstemmelse med direktivets præambelbetragt-
ning 11 bl.a. sigte på gaveæsker, der indeholder pakkerejser.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2,
litra e,
er der tale om en pakkerejse, hvis
rejseydelserne købes fra forskellige erhvervsdrivende gennem forbundne
onlinebestillingsprocedurer, når den rejsendes navn, betalingsoplysninger
og e-mailadresse er videregivet fra den erhvervsdrivende, med hvem den
første aftale er indgået, til en anden eller andre erhvervsdrivende, og der
senest 24 timer efter bekræftelsen af bestillingen af den første rejseydelse
er indgået en aftale med sidstnævnte erhvervsdrivende.
Ved betalingsoplysninger forstås bl.a. kreditkortoplysninger, kontooplys-
ninger eller andre oplysninger, som leder tilbage til en bestemt betaler, og
som den erhvervsdrivende kan bruge til at modtage betaling fra den rejsen-
de. Dette vil f.eks. også kunne være et EAN-nummer som bruges ved beta-
linger foretaget af det offentlige.
Ved bekræftelsen af bestillingen forstås den ordrebekræftelse, som den
rejsende typisk modtager efter at have foretaget køb af en rejseydelse. I de
tilfælde, hvor der ikke udstedes en egentlig ordrebekræftelse, men f.eks.
blot som det første udstedes en billet eller fremsendes en faktura, må dette
anses for at være en bekræftelse af bestillingen.
Bestemmelsen tager sigte på tilfælde af såkaldte ”click through-køb”, hvor
den rejsende først køber en rejseydelse hos en erhvervsdrivende, bliver
”stillet videre” til eller opfordret til at besøge en anden hjemmeside, og
herefter på denne hjemmeside ikke behøver at angive sit navn, sine beta-
lingsoplysninger og e-mailadresse, fordi den første erhvervsdrivende har
overført disse oplysninger til den anden erhvervsdrivende. Bestemmelsen
vil således f.eks. finde anvendelse, hvis en rejsende køber en flybillet og
betaler med kreditkort, hvorefter den rejsende præsenteres for et link til en
anden hjemmeside, hvor den pågældende kan købe en overnatning på et
hotel. Hvis den rejsende på denne anden hjemmeside ikke behøver at ind-
taste sit navn, sine kreditkortoplysninger og sin e-mailadresse, fordi dette
er overført fra købet på den første hjemmeside, og herefter køber hote-
170
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
lovernatningen, vil der være tale om en pakkerejse efter den foreslåede be-
stemmelse. Der opstår derimod ikke en pakkerejse efter bestemmelsen,
hvis f.eks. alene navn, adresse, legitimationsnummer og e-mailadresse
overføres til den anden hjemmeside.
Hvis en rejsende efter at have købt den anden rejseydelse hos den er-
hvervsdrivende, som har fået overført oplysningerne, på samme måde bli-
ver viderestillet til en tredje erhvervsdrivende, og de nødvendige oplysnin-
ger overføres til denne tredje erhvervsdrivende, opstår der endnu en pakke-
rejse. Dermed vil den anden erhvervsdrivende, for så vidt angår denne
pakkerejse være rejsearrangør, mens den tredje erhvervsdrivende vil være
den erhvervsdrivende, som får overført oplysninger om den rejsende.
Hvis aftalen med den anden erhvervsdrivende, til hvem der er overført
oplysninger, indgås mere end 24 timer efter bekræftelsen af bestillingen af
den første rejseydelse, opstår der ikke en pakkerejse, og rejsen falder der-
med helt uden for lovens anvendelsesområde.
Bestemmelsen i § 3, stk. 1, gennemfører direktivets artikel 3, nr. 2, 1. af-
snit.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
vil en kombination som nævnt i
stk. 1, der består af én rejseydelse, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, litra a-c, og
en eller flere turistydelser, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, litra d, kun udgøre en
pakkerejse, hvis turistydelserne opfylder to betingelser.
Den ene betingelse efter det foreslåede stk. 2 er, at turistydelserne udgør en
væsentlig andel af kombinationens værdi eller annonceres som eller på
anden måde udgør en væsentlig bestanddel af kombinationen.
I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning 18 anses turisty-
delser, der udgør 25 pct. eller mere af kombinationens værdi, for at udgøre
en væsentlig andel af kombinationens værdi.
Det beror på en konkret vurdering af hvert enkelt tilfælde, hvornår turisty-
delser ”annonceres som eller på anden måde udgør en væsentlig bestand-
del af kombinationen”, og der dermed er tale om en pakkerejse. Det vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis en rejsearrangør udbyder hotelovernatning
og billetter til en fodboldkamp, hvor det er klart, at entréen til fodboldkam-
pen er det primære formål med rejsen.
171
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Bestemmelsen i nr. 1 viderefører den gældende retstilstand efter pakkerej-
selovens § 2, stk. 1, idet det dog er en ændring i forhold hertil, at turisty-
delser der udgør 25 pct. eller mere af kombinationens værdi altid anses for
at udgøre en væsentlig andel af kombinationens værdi.
Den anden betingelse efter det foreslåede stk. 2 er, at turistydelserne er
udvalgt og købt inden leveringen af rejseydelsen er påbegyndt. Hvis en
turistydelse udvælges og købes efterfølgende, f.eks. efter at et hotelophold
er påbegyndt, er der således ikke tale om en pakkerejse, selvom betingel-
serne efter lovforslagets § 3, stk. 1, i øvrigt er opfyldt.
Betingelserne efter de foreslåede nr. 1 og 2 er kumulative, og skal således
begge være opfyldt, førend der er tale om en pakkerejse.
Bestemmelsen i § 3, stk. 2, gennemfører direktivets artikel 3, nr. 2, 2. af-
snit.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1 og 2.2.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Lovforslagets § 4 indeholder definitionen af sammensatte rejsearrange-
menter. Dette begreb og reguleringen heraf er ny.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
forstås ved et sammensat rejsear-
rangement et køb af to eller flere forskellige typer rejseydelser, med hen-
blik på den samme rejse, uden at udgøre en pakkerejse, og som fører til
indgåelse af særskilte aftaler med hver leverandør af rejseydelserne, hvis
en erhvervsdrivende formidler rejseydelser på en af to mulige måder.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 1,
at der for det første opstår et sammensat rejsear-
rangement, hvis en erhvervsdrivende i overensstemmelse med stk. 1 for-
midler den rejsendes særskilte udvælgelse og særskilte betaling for hver
rejseydelse i forbindelse med en enkelt kontakt med den erhvervsdrivendes
salgssted.
Der vil dermed f.eks. være tale om et sammensat rejsearrangement, hvis en
rejsende under et besøg hos et fysisk rejsebureau køber en flyrejse og beta-
ler for den, hvorefter rejsebureauet formidler et hotelophold på samme
rejse, som den rejsende accepterer, og herefter betaler for. Et sådant køb er
172
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
ikke en pakkerejse, da betalingen sker separat for hver enkelt rejseydelse,
og ikke samlet som ved en pakkerejse, jf. den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2,
litra a.
På samme vis vil der være tale om et sammensat rejsearrangement, hvis
den rejsende f.eks. ved et enkelt besøg på et rejsebureaus hjemmeside,
eller ved en enkelt telefonsamtale med et rejsebureau, køber en rejseydelse
og betaler den, og herefter køber en ny rejseydelse hos en anden leveran-
dør gennem rejsebureauet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den rejsende,
efter at have købt den første rejseydelse på rejsebureauets hjemmeside, på
bekræftelsessiden bliver præsenteret for en række tilbud på en eller flere
yderligere rejseydelser til samme rejse, som der indgås aftale med en an-
den erhvervsdrivende om, f.eks. via et pop op-vindue, som fremkommer
efter betalingen af den første rejseydelse. Dette kan både være tilfælde
hvor den rejsende fortsætter bestillingen på samme hjemmeside og hvor
den rejsende fortsætter i et miljø, hvor en anden erhvervsdrivendes hjem-
meside præsenteres for den rejsende som en del af den første erhvervsdri-
vendes hjemmeside, jf. definitionen af salgssted i lovforslagets § 5, nr. 10.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 2,
at der for det andet opstår et sammensat rejsear-
rangement, hvis en erhvervsdrivende i overensstemmelse med stk. 1 for-
midler køb af mindst én yderligere rejseydelse fra en anden erhvervsdri-
vende på målrettet vis, når aftalen med den anden erhvervsdrivende indgås
senest 24 timer efter bekræftelsen af bestillingen af den første rejseydelse.
Betingelserne for at en rejse udgør et sammensat rejsearrangement efter nr.
2, vil i overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning 13 f.eks.
være opfyldt i tilfælde, hvor en rejsende har bestilt en fly- eller togrejse, og
sammen med bekræftelsen på rejsen modtager en opfordring til at bestille
yderligere en rejseydelse, med et link til det websted, hvor der kan foreta-
ges bestilling. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den rejsende efter at have
købt en flyrejse modtager en e-mail med flybilletten, hvor der i mailen er
annoncer, der på målrettet vis tilbyder f.eks. hotelophold på destinationen.
Det samme gælder tilfælde, hvor den rejsende på bekræftelsessiden efter
køb en f.eks. en flyrejse præsenteres for annoncer, der på målrettet vis op-
fordrer den rejsende til at bestille yderligere rejseydelser på destinationen.
Ved vurderingen af, om der er tale om formidling på målrettet vis efter
bestemmelsen, må der i overensstemmelse med direktivets præambelbe-
tragtning 12 sondres mellem sammensatte rejsearrangementer online og
linkede websider, hvis formål ikke er, at der skal indgås en aftale med den
173
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
rejsende, og link, hvor rejsende alene bliver oplyst om andre rejseydelser
generelt. Det sidste er ifølge betragtningen bl.a. tilfældet, når et hotel eller
en arrangør af en begivenhed på deres websted angiver en liste over alle de
operatører, der tilbyder transport til deres placering, uden at dette står i
forbindelse med en bestilling, eller når der bruges cookies eller metadata
til at indsætte annoncer på websider.
Der vil dermed ikke være tale om målrettet formidling i alle situationer,
hvor den rejsende efter købet af én rejseydelse præsenteres for et tilbud om
at købe en eller flere yderligere rejseydelser. Målrettet formidling vil såle-
des typisk indebære en form for betaling og aftale mellem de erhvervsdri-
vende.
På den ene side vil en reklame for f.eks. et hotel på destinationen, som
vises på en erhvervsdrivendes hjemmeside efter salg af en flybillet på
grundlag af en aftale mellem den erhvervsdrivende og en hotelkæde eller
lignende, være et eksempel på målrettet formidling af yderligere rejseydel-
ser. En sådan aftale vil ofte indebære, at den rejsende præsenteres for et
tilbud, som er nøje tilpasset den rejseydelse, som den rejsende netop har
købt hos den første erhvervsdrivende. Det vil således som klart udgangs-
punkt være målrettet formidling, hvis den rejsende efter at have købt f.eks.
en flybillet præsenteres for en annonce for hoteller, der leder til en oversigt
over hoteller, som er tilpasset flybillettens destination og rejsedatoer, og
herudover angiver en pris for overnatning i netop denne periode.
Hvis den erhvervsdrivende derimod har indgået en aftale med en virksom-
hed om placering af annoncer på hjemmesiden, vil der på den anden side
ikke være tale om målrettet formidling, såfremt der ved på bekræftelsessi-
den efter køb af en flybillet – på grundlag af cookies der indeholder data
om den rejsendes tidligere søgninger – vises en annonce for hoteller på
destinationen. En sådan annonce vil således ikke være baseret på data om
den rejsendes netop indgåede aftale, men på cookies indeholdende data om
den rejsendes tidligere søgninger. Den erhvervsdrivende, som har placeret
annoncen på bekræftelsessiden, vil som udgangspunkt ikke have mulighed
for at blive bekendt med, at den rejsende ved klik på annoncen er blevet
”stillet videre” efter køb af en bestemt rejseydelse. Dermed vil den anden
erhvervsdrivende ikke umiddelbart kunne opfylde sin forpligtelse til at
underrette den formidlende erhvervsdrivende efter lovforslagets § 36.
Hvis den rejsende køber en ydelse hos den anden erhvervsdrivende, som
medfører, at der opstår et sammensat rejsearrangement, og den anden er-
174
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
hvervsdrivende herefter formidler køb af endnu en rejseydelse på målrettet
vis i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse, opstår der endnu
et særskilt sammensat rejsearrangement. I dette sammensatte rejsearrange-
ment vil den erhvervsdrivende, som den rejsende købte sin anden rejsey-
delse hos, således være den erhvervsdrivende, der formidler det sammen-
satte rejsearrangement.
Hvis aftalen med den anden erhvervsdrivende indgås mere end 24 timer
efter bekræftelsen af bestillingen af den første rejseydelse, opstår der al-
drig et sammensat rejsearrangement, og rejsen falder dermed helt uden for
lovens anvendelsesområde.
Bestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 1, gennemfører direktivets artikel 3,
nr. 5, 1. afsnit.
I
stk. 2
foreslås det, at en kombination som nævnt i stk. 1, der består af én
rejseydelse, jf. § 5, nr. 1, litra a-c, og en eller flere turistydelser, jf. § 5, nr.
1, litra d, kun er et sammensat rejsearrangement, hvis turistydelserne udgør
en væsentlig andel af kombinationens værdi eller annonceres som eller på
anden måde udgør en væsentlig bestanddel af kombinationen.
I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning 18 anses turisty-
delser, der udgør 25 pct. eller mere af kombinationens værdi, for at udgøre
en væsentlig andel af kombinationens værdi.
Det beror på en konkret vurdering af hvert enkelt tilfælde, hvornår turisty-
delser ”annonceres som eller på anden måde udgør en væsentlig bestand-
del af kombinationen”, og der dermed er tale om et sammensat rejsearran-
gement. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en rejsearrangør udbyder
hotelovernatning og billetter til en fodboldkamp, hvor det er klart, at en-
tréen til fodboldkampen er det primære formål med rejsen.
Bestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 2, gennemfører direktivets artikel 3,
nr. 5, 2. afsnit.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
175
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Til § 5
Lovforslagets § 5 indeholder definitioner af en række begreber som anven-
des i lovforslaget.
Efter pakkerejselovens § 2, stk. 1, nr. 1-3, er de rejseydelser, der kan indgå
i en pakkerejse transport, indkvartering og andre turistmæssige ydelser, der
ikke er direkte knyttet til transport eller indkvartering, men som udgør en
væsentlig del af pakkerejsen.
Begrebet indkvartering omfatter indlogering på hotel, i sommerhus eller
lignende, men ikke overnatning under transport, f.eks. i en sovevogn i et
tog. Ophold i et transportmiddel kan dog være en turistmæssig attraktion i
sig selv, hvilket f.eks. er tilfældet ved krydstogter og lignende, jf. Folke-
tingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9279.
Begrebet anden turistmæssig ydelse omfatter ydelser, der for det første
ikke er direkte knyttet til transport eller indkvartering, og for det andet
udgør en væsentlig del af pakkerejsen. Omfattet af begrebet anden turist-
mæssig ydelse er f.eks. teater-, biograf- eller museumsbesøg, udflugter
med naturvejledere og kort til skiliftsystemer, ligesom f.eks. fodbold-, ope-
ra- og jagtrejser er omfattet, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp.
9279-9280. Leje af bil på bestemmelsesstedet kan efter omstændighederne
udgøre en turistmæssig ydelse. Hvorvidt dette er tilfældet i en konkret situ-
ation, afgøres efter Pakkerejse-Ankenævnets praksis ud fra en vurdering af
billejens tidsmæssige udstrækning og værdi i forhold til rejsen.
I det foreslåede
nr. 1
defineres rejseydelse. Bestemmelsen i nr. 1 indehol-
der de fire typer rejseydelser, som kan indgå i en kombination, der udgør
en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement.
Efter det foreslåede
litra a
er passagerbefordring en rejseydelse.
I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning 17, omfatter
bestemmelsen befordring af passagerer med bus, tog eller ad sø- eller luft-
vejen. Opregningen i betragtningen er dog ikke udtømmende, og andre
former for passagertransport, f.eks. i en personbil, kan ligeledes være om-
fattet. Mindre transportydelser, såsom befordring af passagerer som led i
en guidet tur eller transport mellem et hotel og en lufthavn eller en bane-
gård, er en uløselig del af andre rejseydelser, og er således ikke rejseydel-
ser i sig selv.
176
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Et turistrabatkort, der indeholder gratis adgang til offentlig transport i en
nærmere angiven periode, er som udgangspunkt omfattet af begrebet pas-
sagerbefordring. Hvis et sådant rabatkort også indeholder gratis adgang til
eller giver rabat på besøg på museer mv., vil rabatkortet dog i visse tilfæl-
de i stedet skulle anses for en ”anden turistydelse” efter lovforslagets § 5,
jf. nærmere pkt. 2.2.3.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Den
endelige vurdering vil dog afhænge af det konkrete indhold af rabatkortet.
Der tilsigtes ikke ved anvendelsen af begrebet ”passagerbefordring” nogen
ændring i retstilstanden i forhold til ”transport” efter den gældende pakke-
rejselovs § 2, stk. 1, nr. 1.
Efter det foreslåede
litra b
er indkvartering en rejseydelse.
Ved indkvartering forstås i overensstemmelse med direktivet indkvarte-
ring, som ikke er en uløselig del af befordringen af passagerer, og som
ikke er for at tage varigt ophold. Ved varigt ophold forstås eksempelvis
ophold i forbindelse med længerevarende sprogkurser, jf. præambelbe-
tragtning 17. Der er på dette punkt tale om en ændring i forhold til gælden-
de ret, jf. Pakkerejseankenævnets kendelse af 16. februar 2016, hvorefter
indkvartering i forbindelse med et high school-ophold efter ankenævnets
opfattelse er indkvartering i pakkerejselovens forstand.
Betingelsen om, at indkvarteringen ikke må være en uløselig del af befor-
dringen af passagerer, betyder i overensstemmelse med direktivets præam-
belbetragtning 17, at en indkvartering natten over som del af passager-
transport, hvor den primære bestanddel tydeligvis er transport, ikke betrag-
tes som en rejseydelse i sig selv. Dermed er udgangspunktet, at en overnat-
ning, der finder sted under transport, f.eks. en overnatning under en tog-
eller skibsrejse, som udgangspunkt ikke er en rejseydelse i lovforslagets
forstand, selvom overnatningen finder sted i en sovevogn eller kahyt.
Vurderingen af, om indkvartering natten over som en del af passagertrans-
port anses for en rejseydelse i sig selv, beror på en konkret afvejning af
indkvarteringselementet over for transportelementet. I overensstemmelse
med præambelbetragtning 17 vil et krydstogt efter bestemmelsen anses for
at være både passagerbefordring og indkvartering, hvis det i øvrigt opfyl-
der betingelserne for at være omfattet af lovforslaget. Det samme vil være
tilfældet ved andre former for rejser, hvor transport og overnatning leveres
177
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
på tilsvarende vis, f.eks. en længere togrejse med en række overnatninger
inkluderet.
Bestemmelsen viderefører i det væsentlige den gældende retstilstand.
Med bestemmelsen lægges dog op til en ændring af betydningen af ”ind-
kvartering” i forhold til den gældende retstilstand efter pakkerejselovens §
2, stk. 1, nr. 2. Indkvartering efter bestemmelsen er således ikke begrænset
til indlogering på hotel, i sommerhus eller lignende, men kan også være en
indkvartering under transport, hvis indkvarteringen ikke er en uløselig del
af transporten. Vurderingen af, hvorvidt dette er tilfældet, må som nævnt
bero på, om den primære bestanddel tydeligvis er transport.
Efter
litra c
er udlejning af biler, andre motorkøretøjer eller store motor-
cykler en rejseydelse.
I overensstemmelse med direktivet omfatter udlejning af andre motorkøre-
tøjer alle motorkøretøjer som defineret i artikel 3, nr. 11, i direktiv
2007/46/EF, hvorved forstås ethvert færdigopbygget, trinvis færdigopbyg-
get eller delvis opbygget selvkørende motordrevet køretøj med mindst fire
hjul og med en konstruktivt bestemt største hastighed på over 25 km/t.
Ved udlejning af store motorcykler forstås i overensstemmelse med direk-
tivet motorcykler, der kræver et kategori A-kørekort efter artikel 4, stk. 3,
litra c, i direktiv 2006/126/EF, som gennemført i dansk ret ved § 11, nr. 1
og 2, i bekendtgørelse nr. 312 af 25. marts 2015 om kørekort. Motorcyk-
ler, som kan føres på grundlag af et kategori A1- eller A2-kørekort, jf. §§ 9
og 10 i den nævnte bekendtgørelse, er således ikke omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse.
Leje af bil på bestemmelsesstedet er efter gældende ret ikke en anden
turistmæssig ydelse. Med lovforslaget tilsigtes således en ændring af den
gældende retstilstand på dette punkt.
Efter
litra d
er enhver anden turistydelse, der ikke er en uløselig del af en
rejseydelse som defineret i litra a-c en rejseydelse.
Sådanne turistydelser kan f.eks. være entré til koncerter, sportsbegivenhe-
der, udflugter eller forlystelsesparker, guidede ture, liftkort og leje af
sportsudstyr såsom skiudstyr eller spabehandlinger.
178
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning 17 er måltider,
drikkevarer og rengøring, der leveres som en del af indkvartering, og ad-
gang til faciliteter på steder, f.eks. swimmingpool, sauna, spa eller mo-
tionsrum, som er inkluderet for hotelgæster, uløseligt forbundet til ind-
kvartering, og dermed ikke en turistydelse efter bestemmelsen.
Omvendt vil adgang til f.eks. en forlystelsespark eller lignende, som er
inkluderet i prisen for indkvartering, skulle anses som en turistydelse i sig
selv – og dermed ikke en uløselig del af indkvartering – hvis adgangen til
forlystelsesparken mv. må anses for at være hovedformålet med rejsen, og
indkvarteringen i sig selv dermed ikke er den primære bestanddel.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende pakkerejselovs § 2,
stk. 1, nr. 3, der ligesom den foreslåede bestemmelse ikke giver en nærme-
re afgrænsning af, hvilke ydelser der kan udgøre turistydelser. Dette må
således afgøres ved en konkret vurdering af, om der i det hele taget er tale
om en turistydelse, og om turistydelsen i så fald er uløseligt forbundet med
en anden rejseydelse.
Bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 1, gennemfører direktivets artikel 3,
nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i
nr. 2
defineres en aftale om en pakke-
rejse som en aftale om en samlet pakkerejse eller, hvis pakkerejsen leveres
i henhold til særskilte aftaler, alle de aftaler, der dækker de i pakkerejsen
inkluderede rejseydelser.
Bestemmelsen fastslår, at hvis en pakkerejse er opstået på en af de i lovfor-
slagets § 3, stk. 1, nr. 2, angivne måder, hvor der indgås flere aftaler, er
disse aftaler samlet at anse for en aftale om en pakkerejse.
Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende pakkerejselov og afspejler,
at pakkerejsebegrebet er udvidet, jf. lovforslagets § 3..
Bestemmelsen i § 5, nr. 2, gennemfører direktivets artikel 3, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
179
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter den foreslåede bestemmelse i
nr. 3
defineres pakkerejsens begyndel-
se som påbegyndelse af levering af de rejseydelser, der er inkluderet i pak-
kerejsen.
Påbegyndelse af eventuelle rejseydelser, som ikke indgår i pakkerejsen,
udgør således ikke pakkerejsens påbegyndelse efter lovforslaget, selvom
rejseydelserne er købt til samme rejse som pakkerejsen.
Bestemmelsen er ny i forhold til pakkerejseloven.
Bestemmelsen i § 5, nr. 3, gennemfører direktivets artikel 3, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Ifølge pakkerejselovens § 4 defineres en kunde, som enhver, der køber,
eller i hvis navn der købes en pakkerejse. Hvis rejsen overdrages, anses
tillige den, som får rejsen overdraget, som kunde.
Det er således muligt at være kunde, selvom man ikke selv har købt rejsen,
hvis den dog købes i ens navn. Ligeledes er det er muligt at være deltager
på en rejse, uden at være kunde, hvis man ikke er part i aftalen med arran-
gøren, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9281.
Både fysiske og juridiske personer kan være kunder efter bestemmelsen,
hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis en repræsentant for en forening kø-
ber en pakkerejse i foreningens navn, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg
A, sp. 9281.
I det foreslåede
nr. 4
defineres rejsende som enhver person, som søger at
indgå en aftale inden for lovens anvendelsesområde eller har ret til at rejse
på grundlag af en aftale omfattet af loven.
Både fysiske og juridiske personer kan være rejsende efter bestemmelsen.
I visse situationer, hvor en ansat i en juridisk person har købt en pakkerejse
til sig selv, men firmaet har betalt rejsen, vil både den juridiske person og
den ansatte kunne være rejsende efter den foreslåede bestemmelse på sam-
me tid, jf. nærmere herom i pkt. 2.2.3.6 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
180
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Den foreslåede bestemmelse udvider definitionen af en rejsende i forhold
til definitionen af en kunde i pakkerejselovens § 4, idet en person allerede
anses for rejsende, når denne søger at indgå en aftale inden for lovens an-
vendelsesområde, men viderefører i øvrigt den gældende retstilstand.
Bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 4, gennemfører direktivets artikel 3,
nr. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.6 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
I det foreslåede
nr. 5
defineres erhvervsdrivende som enhver fysisk eller
juridisk person der handler som led i sit erhverv, sin virksomhed, sit hånd-
værk eller sin profession i forbindelse med aftaler omfattet af denne lov.
Det er ikke et krav efter bestemmelsen, at den fysiske eller juridiske per-
son tilsigter en økonomisk gevinst ved driften af sit erhverv, sin virksom-
hed, sit håndværk eller sin profession.
I overensstemmelse med direktivet omfatter definitionen både offentlige
og private juridiske personer. Herudover følger det af almindelige fuld-
magtsregler, at en erhvervsdrivende, der handler via en anden person, der
optræder på den erhvervsdrivendes vegne, bliver bundet af en aftale, som
mellemmanden indgår på den erhvervsdrivendes vegne. Det ændrer såle-
des ikke efter gældende dansk ret på en erhvervsdrivendes status som så-
dan, at han handler via en mellemmand, der optræder på den erhvervsdri-
vendes vegne. En erhvervsdrivende er omfattet af definitionen, uanset om
den erhvervsdrivende handler i egenskab af rejsearrangør, formidler, er-
hvervsdrivende, der formidler et sammensat rejsearrangement eller rejse-
tjenesteyder.
Bestemmelsen er ny i forhold til pakkerejseloven.
Bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 5, gennemfører direktivets artikel 3,
nr. 7.
Ifølge pakkerejselovens § 3, stk. 1, anses som arrangør enhver, der tilrette-
lægger pakkerejser og udbyder eller sælger disse direkte eller gennem en
formidler, medmindre denne virksomhed alene udøves lejlighedsvis.
181
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
For så vidt angår undtagelsen af virksomhed, som udøves lejlighedsvist,
henvises til pkt. 2.1.2 og 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt § 1 og bemærkningerne hertil.
Den, der tilrettelægger pakkerejser, er som udgangspunkt den, som står
bag det samlede arrangement. I tilfælde, hvor pakkerejsen faktisk er sam-
mensat af en anden end den, som sælger pakkerejsen, må sælgeren dog
anses for at være arrangør, hvis kunden må gå ud fra, at det er sælgeren,
der har tilrettelagt rejsen, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9280.
I det foreslåede
nr. 6
defineres rejsearrangør som en erhvervsdrivende, der
sammensætter og sælger pakkerejser eller udbyder dem til salg, eller den
erhvervsdrivende, der videregiver den rejsende oplysninger til en anden
erhvervsdrivende i henhold til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, litra e.
I overensstemmelse med direktivet omfatter definitionen også erhvervsdri-
vende, som sælger pakkerejser eller udbyder dem til salg gennem en anden
eller sammen med en anden erhvervsdrivende.
Definitionen af en arrangør i den gældende pakkerejselovs § 3 videreføres
således med den tilføjelse, at en erhvervsdrivende, der sælger pakkerejser
eller udbyder dem til salg sammen med en anden erhvervsdrivende, også
omfattes. Derudover tilføjes som rejsearrangører også erhvervsdrivende,
der videregiver den rejsendes oplysninger til en anden erhvervsdrivende i
henhold til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, litra e. Derudover ændres den
gældende pakkerejselovs terminologi ”tilrettelægger pakkerejser” til ”sam-
mensætter pakkerejser” i overensstemmelse med direktivets terminologi.
I de tilfælde hvor der opstår en pakkerejse i medfør af lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 2, litra e (click through-køb), er det således den erhvervsdriven-
de, der sælger den første rejseydelse, der bliver rejsearrangør.
Bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 6, gennemfører direktivets artikel 3,
nr. 8.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.8 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Efter den gældende pakkerejselovs § 3, stk. 2, anses enhver, der udbyder
eller sælger en pakkerejse i arrangørens navn, for at være formidler. En
formidler er således en fuldmægtig for arrangøren, og parter i aftaler om
182
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
køb af en pakkerejse, som er indgået med en formidler, er arrangøren og
kunden, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9273 og sp. 9281.
I det foreslåede
nr. 7
defineres en formidler som en erhvervsdrivende, som
ikke er rejsearrangøren, og som udbyder eller sælger pakkerejser, der er
sammensat af en rejsearrangør.
I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning 22 kan en for-
midler kun optræde som sådan, hvis der er en anden erhvervsdrivende, der
optræder som rejsearrangør i den konkrete situation.
Det er ikke afgørende, hvilken type mellemmand formidleren agerer som.
Formidlere vil derfor kunne være både fuldmægtige, som handler i rejsear-
rangørens navn, agenter, som blot udbyder pakkerejser, der er sammensat
af rejsearrangører, med henblik på at føre den rejsende og rejsearrangøren
sammen, samt i princippet kommissionærer som sælger pakkerejsen i eget
navn.
Lovforslaget indebærer således en udvidelse af formidlerbegrebet i forhold
til den gældende retstilstand.
Det er i overensstemmelse med præambelbetragtning 22 ikke afgørende,
hvordan en erhvervsdrivende betegner sin virksomhed. Afgørende er deri-
mod, i hvilken grad den erhvervsdrivende er involveret i sammensætnin-
gen af pakkerejsen.
Bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 7, gennemfører direktivets artikel 3,
nr. 9.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.9 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Efter det foreslåede
nr. 8
defineres et varigt medium som ethvert middel,
som sætter forbrugeren eller den erhvervsdrivende i stand til at lagre op-
lysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed for fremtidig
anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver
mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger.
En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den gældende pakkerejselov.
183
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Bestemmelsen svarer til forbrugeraftalelovens § 3, nr. 5, som gennemfører
en bestemmelse i forbrugerrettighedsdirektivet, der svarer til pakkerejsedi-
rektivets artikel 3, nr. 11.
Efter forarbejderne til forbrugeraftaleloven, jf. Folketingstidende 2013-14,
A, L 39 som fremsat, side 35, er varige medier navnlig papir, USB-nøgler,
cd-rom’er, dvd’er, memory cards, harddiske på computere og e-mails, men
der er ikke hermed givet en udtømmende opregning. I takt med den tekno-
logiske udvikling vil flere tekniske indretninger således kunne opfylde
betingelserne for at blive anset for et varigt medium, dvs. betingelserne om
mulighed for lagring og reproduktion i en rimelig periode.
Bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 8, gennemfører direktivets artikel 3,
nr. 11.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.11 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Efter det foreslåede
nr. 9
defineres uundgåelige og ekstraordinære om-
stændigheder som en situation, som den part, der påberåber sig situationen,
ikke har nogen indflydelse på, og hvis konsekvenser ikke kunne afværges,
selv hvis der var blevet truffet alle rimelige foranstaltninger.
En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den gældende pakkerejselov. Det
væsentlige indhold af begrebet, som defineret i lovforslaget, indgår dog i
pakkerejselovens § 17, stk. 1, nr. 3 og 4, om ansvarsfrihedsgrunde for ar-
rangøren.
Bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 9, gennemfører direktivets artikel 3,
nr. 12.
I det foreslåede
nr. 10
defineres salgssted som ethvert fast eller mobilt
detailforretningssted, et detailforretningswebsted eller en lignende onli-
nesalgsfacilitet, telefontjenester samt flere detailforretningswebsteder eller
lignende onlinesalgsfaciliteter og telefontjenester, der præsenteres for rej-
sende som en enkelt facilitet.
Der findes ikke i dag en tilsvarende bestemmelse i den gældende pakkerej-
selov, og definitionen af et salgssted er således ny.
184
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Bestemmelsen omfatter både faste og mobile detailforretningssteder, altså
fysiske butikker og salgskontorer mv. Endvidere følger det af bestemmel-
sen, at detailforretningswebsteder eller lignende onlinesalgsfaciliteter,
hvormed forstås hjemmesider, samt telefontjenester også anses for salgs-
steder. Endelig fremgår det af bestemmelsen, at hvis detailforretningsweb-
steder eller onlinesalgsfaciliteter præsenteres for rejsende som en enkelt
facilitet, anses disse websteder også for et salgssted.
Det sidstnævnte medfører, at i tilfælde hvor flere forskellige hjemmesider
præsenteres eller fremstår for den rejsende på en sådan måde, at den på-
gældende må gå ud fra, at der er tale om det samme salgssted, anses den
rejsende for at have haft kontakt med ét salgssted. Vurderingen af, om der
er tale om et enkelt salgssted efter forslaget, vil bero på en konkret vurde-
ring af, i hvilken grad den rejsende må have opfattet flere hjemmesider
eller lignende som den samme hjemmeside. Der vil f.eks. kunne lægges
vægt på, om hjemmesiderne har samme skrifttype, logoer og udseende
generelt. Dette har betydning i forhold til køb af pakkerejser efter lovfor-
slagets § 3, stk. 1, nr. 2, litra a, og sammensatte rejsearrangementer efter
lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1. Det samme gælder ifølge direktivets artikel
3, nr. 15, for telefontjenester.
Bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 9, gennemfører direktivets artikel 3,
nr. 15.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.15 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 6
Efter den gældende pakkerejselovs § 5, stk. 1, skal prisen for en pakkerejse
tydeligt og let forståeligt fremgå af brochurer, annoncer og andet markeds-
føringsmateriale.
Efter pakkerejselovens § 6, stk. 1, 1.pkt., skal arrangøren inden aftalens
indgåelse meddele kunden aftalevilkårene samt give oplysning om bestem-
melser vedrørende pas, visum, vaccinationer og lignende, som skal over-
holdes, for at pakkerejsen kan gennemføres. Ifølge § 6, stk. 2, kan bestem-
melsen i stk. 1 dog fraviges i nødvendigt omfang, hvis aftalen indgås kort
før pakkerejsens begyndelse.
185
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
I medfør af pakkerejselovens § 5, stk. 3, og § 8, er der fastsat nærmere reg-
ler for, hvilke oplysninger en brochure skal indeholde, hvilke oplysninger
arrangøren skal give kunden inden aftalens indgåelse og ved bekræftelsen
af aftalen, samt hvilke oplysninger kunden skal have inden pakkerejsens
påbegyndelse. Disse oplysninger er fastsat i bekendtgørelse nr. 776 af 21.
september 1993 om pakkerejser.
Det følger af bekendtgørelsens §§ 1 og 2, at en brochure skal indeholde de
oplysninger, som er opgivet i afsnit I i bekendtgørelsens bilag, medmindre
de ikke er relevante for den pågældende pakkerejse.
Det fremgår af pakkerejsebekendtgørelsens § 3, at inden der indgås aftale
om køb af en pakkerejse, skal arrangøren give kunden de oplysninger, som
er angivet i bilag I til bekendtgørelsen, samt gøre kunden bekendt med
reglen om overdragelse af pakkerejsen i pakkerejselovens § 12 og reglen i
pakkerejselovens § 17, stk. 1, nr. 1, om aflysning af pakkerejsen i tilfælde
af, at et minimum antal deltagere ikke er opnået. Herudover følger det af
pakkerejsebekendtgørelsens § 4, at arrangøren skal give kunden oplysnin-
ger om pas- eller visumkrav, sundhedsmæssige betingelser der skal opfyl-
des eller eventuelle lignende betingelser, for at pakkerejsen kan gennemfø-
res.
De ovennævnte oplysninger kan ifølge pakkerejsebekendtgørelsens § 6
gives ved en henvisning til angivelser herom i en brochure, som kunden
har modtaget et eksemplar af.
De oplysninger, som er indeholdt i afsnit I i bilaget til bekendtgørelsen,
omhandler rejsemål, pakkerejsens pris, pakkerejsens varighed, dato, tids-
punkt og sted for afrejse og hjemkomst, befordringen, rejseruten, indkvar-
tering og eventuelle turistmæssigt ydelser, afbestillingsregler og forsik-
ringsmuligheder, oplysninger om et eventuelt mindste antal deltagere der
kræves, for at pakkerejsen kan gennemføres, arrangørens navn og oplys-
ning om, at angivelser i brochurer mv. anses som en del af aftalen, med-
mindre ændringer er meddelt kunden inden aftalens indgåelse.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 6
angiver en række oplysnin-
ger som den rejsende skal have af rejsearrangøren eller formidleren inden
aftalens indgåelse, og dermed inden den rejsende bliver bundet af en afta-
le.
186
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter det foreslåede
stk. 1,
skal den rejsende, inden der indgås en aftale om
køb af en pakkerejse, hvor det er relevant, have en række oplysninger om
rejseydelsernes væsentligste kendetegn. De væsentligste kendetegn opreg-
nes efterfølgende i bestemmelsen.
Det drejer sig efter det foreslåede
nr. 1
om oplysninger om rejsedestina-
tion, rejserute, varigheden af og tidspunktet for ophold samt i givet fald
antallet af inkluderede overnatninger.
Ved rejsedestination forstås i overensstemmelse med direktivet alle rejse-
destinationer, hvis pakkerejsen indeholder flere.
Disse oplysninger svarer i det væsentlige til de oplysninger, som i dag skal
meddeles den rejsende, jf. pkt. 1, 3 og 6 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebe-
kendtgørelsen.
Efter det foreslåede
nr. 2
skal den rejsende have oplysninger om anvendte
befordringsmidler samt deres kendetegn og kategori, steder og tidspunkter
for af- og hjemrejse samt steder hvor der gøres ophold undervejs, med
angivelse af disse opholds varighed og transportforbindelser.
De transportforbindelser, som den rejsende skal have oplysning om, er
transportforbindelser i forbindelse med ophold undervejs, f.eks. transport
mellem lufthavne ved skift af fly.
Rejsearrangøren og i givet fald formidleren skal, hvis de nøjagtige tids-
punkter endnu ikke er kendt, oplyse den rejsende om det omtrentlige tids-
punkt for af- og hjemrejse.
De foreslåede oplysninger svarer i det væsentlige til de oplysninger, som
skal gives i dag, jf. pkt. 4, 5.1 og 5.2 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebe-
kendtgørelsen.
Efter det foreslåede
nr. 3
skal den rejsende have oplysninger om indkvarte-
ringsstedets beliggenhed, væsentligste kendetegn og kategori i henhold til
destinationslandets regler.
De foreslåede oplysninger svarer delvist til de oplysninger, som skal gives
i dag, jf. pkt. 7.1 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen. Dog stil-
les der efter lovforslaget ikke krav om, at både turistmæssig kategori eller
standard og godkendelse og turistmæssig klassificering skal oplyses til den
187
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
rejsende, men alene kategori i henhold til destinationslandets regler, hvis
det er relevant.
Efter det foreslåede
nr. 4
skal den rejsende have oplysninger om inkludere-
de måltider.
Dette svarer til den oplysning, som allerede skal gives i dag, jf. pkt. 7.4 i
afsnit I i bilaget til pakkerejesebekendtgørelsen.
Efter det foreslåede
nr. 5
skal den rejsende have oplysninger om besøg,
udflugter eller andre ydelser, der er inkluderet i pakkerejsens samlede pris.
Lovforslaget svarer til de oplysninger, som allerede i dag skal gives, jf.
pkt. 7.5 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.
Efter det foreslåede
nr. 6
skal den rejsende, hvis det ikke fremgår af sam-
menhængen, have oplysninger om, hvorvidt nogen af rejseydelserne leve-
res til den rejsende som del af en gruppe, og hvis muligt gruppens størrel-
se.
Der er ikke i pakkerejseloven eller pakkerejsebekendtgørelsen en tilsvaren-
de oplysningsforpligtelse, og der er således på dette punkt tale om en æn-
dring i forhold til den gældende retstilstand.
Efter det foreslåede
nr. 7
skal den rejsende, hvis den rejsende nytte af an-
dre turistydelser afhænger af en effektiv mundtlig kommunikation, have
oplysninger om, hvilket sprog disse ydelser vil foregå på.
Der skal således gives oplysninger om det sprog, som turistydelser vil fo-
regå på, hvis den rejsende for at opnå et udbytte af ydelsen skal kunne for-
stå sproget. Bestemmelsen indebærer, at rejsearrangøren f.eks. skal oplyse
den rejsende om, hvilket sprog en guidet tur, som indgår i aftalen om pak-
kerejsen, foregår på.
Der er ikke i pakkerejseloven eller pakkerejsebekendtgørelsen en tilsvaren-
de oplysningsforpligtelse, og der er således på dette punkt tale om en æn-
dring i forhold til den gældende retstilstand.
Efter det foreslåede
nr. 8
skal den rejsende have oplysninger om, hvorvidt
rejsende generelt er egnet for bevægelseshæmmede personer og på den
rejsendes anmodning præcise oplysninger om rejsens egnethed under hen-
188
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
syn til den rejsendes behov. Det kan f.eks. dreje sig om oplysninger om til-
gængeligheden uden rejsen for kørestolsbrugere.
Det fremgår af pkt. 7.3 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen, at
kunden inden aftalens indgåelse skal have oplysninger om indkvarterings-
stedets egnethed for bevægelseshæmmede. Efter det foreslåede skal oplys-
ninger om egnetheden for bevægelseshæmmede ikke kun gives for så vidt
angår indkvarteringsstedet, men for ferien generelt, ligesom rejsearrangø-
ren skal give præcise oplysninger på anmodning fra den rejsende, under
hensyn til den rejsendes behov.
Den foreslåede bestemmelse udvider således oplysningspligten i forhold til
de gældende regler.
Efter det foreslåede
stk. 2,
skal den rejsende ud over de oplysninger om
rejseydelsernes væsentligste kendetegn, som er nævnt i lovforslagets § 6,
stk. 1, have en række yderligere oplysninger, inden aftalen om køb af pak-
kerejsen indgås. Oplysningerne opregnes efterfølgende i bestemmelsen.
Efter det foreslåede
nr. 1
skal den rejsende have oplysninger om rejsear-
rangørens, og i givet fald formidlerens, firmanavn, adresse, telefonnummer
og e-mailadresse, hvis den erhvervsdrivende har en sådan.
I tilfælde hvor pakkerejsen sælges online, skal rejsearrangøren og i givet
fald formidleren oplyse en e-mailadresse, jf. lov nr. 227 af 22. april 2002
om tjenester i informationssamfundet herunder visse aspekter af elektro-
nisk handel, mens det i øvrige tilfælde kun er et krav, at rejsearrangøren
eller formidleren oplyser en e-mailadresse, hvis den pågældende har en
sådan. Det må dog antages at være yderst sjældent forekommende, at en
rejsearrangør eller formidler ikke har en e-mailadresse.
I dag skal den rejsende efter pkt. 10 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebe-
kendtgørelsen inden aftalens indgåelse have oplysning om arrangørens
navn. Efter pkt. 12 i afsnit II i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen skal
kunden ved bekræftelsen af aftalen have oplysninger om arrangørens
adresse samt navn og adresse på formidleren. Der er således på dette punkt
tale om en udvidelse af de oplysninger, som den rejsende skal have inden
aftalens indgåelse.
Efter det foreslåede
nr. 2
skal den rejsende have oplysninger om den sam-
lede pris for pakkerejsen inklusive skatter, afgifter og alle yderligere geby-
189
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
rer og omkostninger, eller eventuelt hvilke typer yderligere omkostninger
den rejsende typisk vil skulle betale.
Kravet om, at den rejsende eventuelt skal have oplysninger om, hvilke
typer yderligere omkostninger den pågældende typisk vil skulle betale, er
relevant i de tilfælde, hvor det ikke er muligt på forhånd at angive eller
beregne alle gebyrer og andre omkostninger.
Ved pakkerejser etableret i overensstemmelse med lovforslagets § 3, stk.
1, nr. 2, litra e, er det tilstrækkeligt til opfyldelse af bestemmelsen, at rej-
searrangøren angiver den samlede pris for de rejseydelser, som rejsearran-
gøren sælger, jf. også lovforslagets § 7, stk. 2.
De oplysninger, som den rejsende skal have i medfør af den foreslåede
bestemmelse, svarer til de oplysninger, som fremgår af pkt. 2.1 og 2.2 i
afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen, idet det dog efter forslaget
er prisen for den helt konkrete pakkerejse, der skal meddeles den rejsende.
Prisen kan dermed ikke baseres på indkvartering i dobbeltværelser, som
det er tilfældet i dag.
Efter det foreslåede
nr. 3
skal den rejsende have oplysninger om betalings-
vilkårene for rejsen.
Ved betalingsvilkår forstås i overensstemmelse med direktivets artikel 5,
stk. 1, litra d, f.eks. oplysninger om størrelsen af et eventuelt depositum,
tidsplan for betaling af restbeløbet eller økonomiske garantier, der skal
betales eller stilles af den rejsende.
Det foreslåede svarer i det væsentlige til de oplysninger, som skal gives i
dag, jf. pkt. 2.3 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.
Efter det foreslåede
nr. 4
skal den rejsende have oplysninger om det mind-
ste antal personer der kræves, for at pakkerejsen gennemføres, samt den
frist som efter § 20, stk. 1, gælder for rejsearrangørens opsigelse af pakke-
rejsen, hvis minimumantallet ikke er nået.
De foreslåede oplysninger svarer i det væsentlige til de oplysninger, som
arrangøren i dag skal give den rejsende i forhold til rejesarrangøren opsi-
gelse af pakkerejseaftalen, hvis minimumdeltagerantallet ikke er opnået, jf.
pkt. 9 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.
190
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter det foreslåede
nr. 5
skal den rejsende have generelle oplysninger om
pas- eller visumkrav og oplysninger om sundhedsmæssige formaliteter i
destinationslandet.
De generelle oplysninger om pas- eller visumkrav omfatter i overensstem-
melse med direktivet bl.a. oplysninger om den forventelige tid det tager at
opnå visum. Sådanne oplysninger kan i medfør af præambelbetragtning 28
stilles til rådighed i form af en henvisning til officielle oplysninger i disti-
nationslandet, f.eks. på en hjemmeside.
Oplysninger om sundhedsmæssige formaliteter i destinationslandet kan
f.eks. være oplysninger om vaccinationer, som kræves for at kunne rejse
ind i destinationslandet, eller om at den rejsende ikke må have haft en be-
stemt sygdom inden for en given periode for at kunne rejse ind i destina-
tionslandet.
De oplysninger, som den rejsende skal have i medfør af det foreslåede,
svarer til de oplysninger, som skal gives i dag, jf. pakkerejselovens § 6,
stk. 1, og pakkerejsebekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2. Lovforslaget
indebærer således ingen ændringer af retstilstanden på dette punkt.
Efter det foreslåede
nr. 6
skal den rejsende have oplysninger om den på-
gældendes afbestillingsret efter det foreslåede § 15, stk. 1. Henvisningen
til § 15, stk. 1, indebærer, at den rejsende skal have oplysninger om adgan-
gen til at afbestille pakkerejsen mod et afbestillingsgebyr og om størrelsen
på eventuelle standardiserede afbestillingsgebyrer. Oplysningerne skal
gives, inden aftalen indgås.
De oplysninger, som den rejsende skal have i medfør af lovforslaget, sva-
rer til de oplysninger, som skal gives i dag, jf. pakkerejselovens § 10, stk.
1, samt pkt. 8 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.
Efter det foreslåede
nr. 7
skal den rejsende have oplysninger om mulighe-
den for eller forpligtelsen til at tegne en forsikring, der dækker den rejsen-
des udgifter ved opsigelsen af aftalen eller udgifterne til hjemtransport mv.
i tilfælde af ulykke, sygdom eller død.
Bestemmelsen indebærer, at den rejsende skal informeres om muligheden
for – eller pligten til – at forsikre sig imod udgifter forbundet med afbestil-
ling af pakkerejsen eller hjemtransport i utide på grund af de nævnte begi-
venheder.
191
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Lovforslaget svarer, for så vidt angår oplysninger om muligheden for at
tegne forsikring, i det væsentlige til de oplysninger, som skal gives i dag,
jf. pakkerejselovens § 11, stk. 1, samt pkt. 8 i afsnit I i bilaget til pakkerej-
sebekendtgørelsen. Kravet om, at den rejsende skal have oplysning om
forpligtelsen til at tegne forsikring er ny i forhold til den gældende retstil-
stand, og udvider således rejsearrangørens oplysningspligt.
Efter det foreslåede
stk. 3,
skal den rejsende sammen med de i lovforsla-
gets § 6, stk. 1 og 2, nævnte oplysninger have de relevante standardoplys-
ninger via skemaerne i lovforslagets bilag 1, del A og B.
Det foreslås endvidere, at den rejsende, hvis aftalen indgås telefonisk, skal
have de standardoplysninger, der er angivet i bilag 1, del B. I disse situa-
tioner kan oplysningerne i standardoplysningsskemaet således gives
mundtligt.
Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende pakkerejselov, der ikke
kræver anvendelse af standardoplysningsskemaer.
Bestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 1-3, gennemfører sammen med § 7
direktivets artikel 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af forbrugeraftalelovens § 1, jf. § 2, stk. 1, at loven i sin helhed
finder anvendelse på aftaler, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit
erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for
sit erhverv.
I forbrugeraftalelovens kapitel 3 er der fastsat bestemmelser om oplys-
ningspligt. Det følger af § 7, stk. 2, nr. 5, at reglerne i kapitel 3 ikke gælder
ved aftaler som er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om pakkerejser. Dermed
finder lovens § 8, stk. 3 (sprog), og § 12 (fremhævelse af betalingsforplig-
telse) ikke anvendelse på aftaler om pakkerejser. Denne retstilstand videre-
føres med lovforslagets § 43, jf. nærmere under bemærkningerne hertil.
Efter det foreslåede
stk. 4
skal forbrugeraftalelovens § 8, stk. 3, og § 12
finde anvendelse på pakkerejser, som sælges eller udbydes til rejsende.
Dermed vil disse bestemmelser finde anvendelse på aftaler om pakkerejser
192
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
med rejsende, uanset om den rejsende er forbruger eller ej, forudsat, at
pakkerejsen i øvrigt er omfattet af loven.
Forslaget indebærer, at oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt til
at give forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende
har markedsført den pågældende vare eller tjenesteydelse på dansk, med-
mindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplys-
ninger på et andet sprog. Forslaget indebærer endvidere, at rejsearrangø-
ren, hvis aftalen indgås ved elektroniske midler, og hvis aftalen pålægger
den rejsende en betalingsforpligtelse, skal angive dette klart og tydeligt på
det sted hvor bestillingen afgives. Bestemmelsen medfører endvidere, at
rejsearrangøren i tydelig og fremhævet form, umiddelbart før den rejsende
afgiver sin bestilling, skal gøre forbrugeren opmærksom på de oplysnin-
ger, der er nævnt i forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18.
Af disse er det alene nr. 1, 5 og 17 som er relevante for aftaler om pakke-
rejser. Disse oplysninger svarer til de oplysninger, som rejsearrangøren
skal give den rejsende inden aftalens indgåelse i medfør af lovforslagets §
6, stk. 1, (forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 1 og 17) og § 6, stk. 2, nr. 2
(forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 5), og det vil således i praksis være
disse oplysninger, som rejsearrangøren skal give den rejsende igen i tilfæl-
de omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 4, gennemfører dele af direktivets
artikel 27, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 7
Efter den gældende pakkerejselovs § 6, stk. 1, påhviler det arrangøren in-
den aftalens indgåelse at meddele kunden aftalevilkårene mv., herunder de
oplysninger, som skal meddeles kunden efter pakkerejsebekendtgørelsen,
f.eks. om rejsemålet og pakkerejsens pris.
Efter det foreslåede
stk. 1
påhviler pligten til at give den rejsende de oplys-
ninger, som er angivet i lovforslagets § 6, rejsearrangøren. Hvis aftalen
indgås med en formidler, påhviler forpligtelsen ligeledes formidleren. Hvis
rejsen sælges gennem en formidler, påhviler forpligtelsen til at give den
rejsende oplysningerne således både rejsearrangøren og formidleren i fæl-
193
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
lesskab. Det er i den forbindelse tilstrækkeligt, at den rejsende modtager
oplysningerne en gang fra enten rejsearrangøren eller formidleren.
Forpligtelsen til at give den rejsende oplysninger inden aftalens indgåelse
er således ændret i forhold til den gældende pakkerejselov, således at også
formidleren – og ikke kun rejsearrangøren – efter forslaget er forpligtede
til at give den rejsende oplysningerne, når rejsen købes af en formidler.
Efter det foreslåede
stk. 2
skal en rejsearrangør der videregiver oplysninger
i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 2, litra e, og den erhvervsdrivende,
som har fået overført oplysninger, inden der indgås en aftale, give den rej-
sende de i § 6, stk. 1 og 2, nævnte oplysninger, i det omfang oplysningerne
er relevante for deres respektive rejseydelser. Rejsearrangøren skal samti-
dig give standardoplysningerne via skemaet i bilag 1, del C.
Bestemmelsen indebærer, at rejsearrangøren og den erhvervsdrivende, som
har fået overført oplysninger i tilfælde omfattet af det foreslåede § 3, stk.
1, nr. 2, litra e, hver især skal give den rejsende de oplysninger, som er
relevante i forhold til deres rejseydelse. Hvis der f.eks. indgås aftale om
køb af overnatninger på et hotel hos rejsearrangøren, og der efterfølgende
indgås aftale med en anden erhvervsdrivende om køb af transport til desti-
nationen på en måde, som er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, litra e, skal rej-
searrangøren således kun give de oplysninger, der relaterer sig til hote-
lovernatningerne, og den erhvervsdrivende kun de oplysninger, der relate-
rer sig til transporten.
Rejsearrangøren skal samtidig med, at den rejsende gives de ovennævnte
oplysninger, give den rejsende standardoplysninger via skemaet i lovens
bilag 1, del C. I praksis vil det betyde, at standardoplysningerne skal gives
inden aftalen med rejsearrangøren indgås, uanset om den rejsende rent
faktisk senere indgår en aftale med den anden erhvervsdrivende inden for
24 timer, og således uanset om der rent faktisk opstår en pakkerejse.
Den type pakkerejse, som bestemmelsen omhandler, er ny i forhold til
pakkerejseloven, og der findes dermed ikke i den gældende pakkerejselov
en tilsvarende oplysningsforpligtelse.
Bestemmelsen i lovforslagets § 7, gennemfører sammen med § 6 direkti-
vets artikel 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
194
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Til § 8
Ifølge den gældende pakkerejselovs § 5, stk. 2, anses oplysninger i en bro-
chure, annonce eller andet markedsføringsmateriale som en del af aftalen
om køb af pakkerejsen, medmindre ændringer er meddelt kunden inden
aftalens indgåelse.
Efter det foreslåede
stk. 1, 1. pkt.,
skal de oplysninger, som den rejsende
modtager i medfør af § 6, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-4 og nr. 6, anses som en
integreret del af aftalen om køb af pakkerejsen, medmindre ændringer er
meddelt den rejsende af rejsearrangøren eller formidleren, hvis aftalen
indgås med en sådan, inden aftalen indgås.
De oplysninger, som efter lovforslaget anses som en del af aftalen, angår
rejseydelsernes væsentligste kendetegn, den samlede pris for pakkerejsen,
betalingsvilkårene for rejsen, det mindste antal personer der kræves, for at
pakkerejsen gennemføres, og oplysninger om den rejsendes afbestillingsret
efter § 15, stk. 1.
Efter det foreslåede
2. pkt.
kan de nævnte oplysninger efter aftalens indgå-
else kun ændres, hvis parterne udtrykkeligt aftaler det.
Bestemmelsen i stk. 1 svarer i det væsentlige til den gældende retstilstand.
Dog er det efter den foreslåede bestemmelse ikke kun oplysninger i bro-
churer mv. der anses som en del af aftalen, men alle oplysninger som den
rejsende har modtaget efter lovens § 6, stk. 1 og stk. 2, litra b, c, d og f,
uanset hvordan den rejsende har modtaget dem. Det er derudover nyt, at
det fremgår af bestemmelsen, at ændringer i aftalen, når denne er indgået,
skal være udtrykkelige.
I det foreslåede
stk. 2
foreslås det, at hvis den rejsende ikke har modtaget
oplysningerne om yderligere gebyrer og omkostninger, jf. det foreslåede §
6, stk. 2, nr. 2, inden aftalen om pakkerejsen indgås, skal den rejsende ikke
betale disse gebyrer eller yderligere omkostninger.
Det indebærer bl.a., at hvis rejsearrangøren ikke har givet den rejsende
oplysninger om sådanne gebyrer, vil den rejsende ikke skulle betale dem,
uanset om rejsearrangøren har udgifter som følge heraf.
195
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Der er ikke i den gældende pakkerejselov regler svarende til den foreslåe-
de.
Bestemmelsen i lovforslagets § 8 gennemfører direktivets artikel 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 9
Det fremgår af den gældende pakkerejselovs § 6, stk. 1, 2. pkt., at arrangø-
ren skal bekræfte aftalevilkårene skriftligt eller på anden egnet måde. Iføl-
ge bemærkningerne til bestemmelsen kan en anden egnet måde f.eks. være
via edb, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9282. Det fremgår
endvidere af bemærkningerne, at det er tilstrækkeligt til bekræftelse af
aftalen, hvis arrangøren udleverer et deltagerbevis, hvori der er henvist til
skriftlige oplysninger i en brochure, som kunden tidligere har fået et ek-
semplar af. Ifølge § 6, stk. 2, kan det ovenstående dog fraviges i nødven-
digt omfang, hvis aftalen indgås kort før pakkerejsens begyndelse.
Efter det foreslåede
stk. 1,
skal aftaler om pakkerejser være affattet i et
almindeligt og forståeligt sprog.
Dette indebærer i overensstemmelse med direktivet også, at en aftale, som
foreligger skriftligt, skal være let læselig.
Kravet er nyt i forhold til den gældende pakkerejselov.
Efter det foreslåede
stk. 2,
skal rejsearrangøren eller formidleren ved ind-
gåelsen af en aftale om en pakkerejse eller uden unødig forsinkelse deref-
ter give den rejsende en kopi eller bekræftelse af aftalen på et varigt medi-
um. Det foreslås endvidere, at hvis aftalen er indgået i parternes samtidige
fysiske tilstedeværelse, har den rejsende krav på en kopi eller bekræftelse
af aftalen på papir.
Et varigt medium er defineret i lovforslagets § 5, nr. 8.
Det er en ændring i forhold til den gældende pakkerejselov, at kopien eller
bekræftelsen på aftalen som udgangspunkt kan gives på et varigt medium,
idet det i dag er et krav, at arrangøren udleverer en kopi af aftalen, hvis
den er skriftlig. Det er endvidere nyt, at den rejsende har krav på en kopi
196
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
eller bekræftelse af aftalen på papir, hvis aftalen er indgået i parternes
samtidige fysiske tilstedeværelse.
Efter det foreslåede
stk. 3,
at hvis en aftale om en pakkerejse er indgået
uden for et fast forretningssted, jf. forbrugeraftalelovens § 3, nr. 2, skal
den rejsende gives en kopi eller bekræftelse af aftalen på papir. Hvis den
rejsende samtykker hertil, kan kopien eller bekræftelsen gives på et andet
varigt medium.
Pakkerejseloven indeholder ikke særlige regler om udlevering af en kopi
eller en bekræftelse af aftalen ved indgåelse af aftaler uden for den er-
hvervsdrivendes faste forretningssted, og der er således tale om en ny pligt
for rejsearrangøren og formidleren.
Bestemmelsen i lovforslagets § 9 gennemfører direktivets artikel 7, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
Efter pakkerejsebekendtgørelsens § 5, skal kunden ved bekræftelsen af
aftalen altid have de oplysninger, som er angivet i afsnit II i bilaget til be-
kendtgørelsen.
De oplysninger, som er indeholdt i afsnit II i bilaget til bekendtgørelsen,
omhandler arrangørens adresse samt navn og adresse på formidleren, et
eventuelt forsikringsselskab for en af kunden tegnet sygdomsafbestillings-
forsikring, særlige ønsker vedrørende pakkerejsen, som kunden har frem-
sat, og som arrangøren eller formidleren har givet tilsagn om at opfylde
samt kundens reklarmationspligt i medfør af pakkerejselovens § 15, stk. 3,
og §§ 26-27.
Det fremgår af bemærkningerne til pakkerejselovens § 8, at det følger af
det gældende pakkerejsedirektiv, at aftalen om pakkerejsen skal indeholde
en række oplysninger, som følger af de bestemmelser, som findes i bilaget
til direktivet. Det anføres i den forbindelse, at der ikke er noget til hinder
for, at kravene til aftalens indhold opfyldes ved, at der i aftalen henvises
udtrykkeligt til en brochure, hvor oplysningerne findes. I overensstemmel-
se hermed er det fastsat i pakkerejsebekendtgørelsens § 6, at afgivelse af
oplysninger efter bekendtgørelsens §§ 3 og 4 og bilaget til bekendtgørelsen
197
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
kan ske ved henvisning til angivelserne herom i en brochure, som kunden
har modtaget et eksemplar af.
Efter det foreslåede
stk. 1,
at en aftale om en pakkerejse eller en bekræftel-
se heraf skal angive det fulde indhold af aftalen og omfatte alle de i § 6,
stk. 1 og 2, nævnte oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således en ændring i forhold til
gældende ret, idet det ikke længere vil være tilstrækkeligt at henvise til en
brochure eller andet lignende markedsføringsmateriale i aftalen.
Efter det foreslåede
stk. 2,
skal aftalen eller bekræftelsen udover de i stk. 1
nævnte oplysninger indeholde en række oplysninger, som opregnes i be-
stemmelsen.
Det drejer sig efter det foreslåede
nr. 1
om oplysninger om særlige krav,
som rejsearrangøren har accepteret at opfylde.
Oplysningskravet svarer indholdsmæssigt til det, som i dag følger af pkt.
13 i afsnit II i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.
Efter det foreslåede
nr. 2
skal aftalen eller bekræftelsen indeholde oplys-
ninger om, at rejsearrangøren er ansvarlig for levering af alle de rejseydel-
ser, der er inkluderet i aftalen i overensstemmelse med lovforslagets § 21
(rejsearrangørens ansvar for levering), og forpligtet til at yde den rejsende
bistand, jf. den foreslåede § 32, hvis den rejsende er i vanskeligheder.
En tilsvarende oplysningsforpligtelse følger ikke af den gældende pakke-
rejselov eller pakkerejsebekendtgørelsen. Den gældende oplysningspligt
udvides således på dette punkt.
Efter det foreslåede
nr. 3
skal aftalen eller bekræftelsen indeholde kontak-
toplysninger på Rejsegarantifonden eller en anden enhed, hvor der er stillet
garanti for refusion af den rejsendes betalinger.
Da det er Rejsegarantifonden, der i Danmark er den ansvarlige enhed for
beskyttelse mod konkurs og insolvens hos rejsearrangører, skal aftalen
indeholde kontaktoplysninger på denne enhed. Ved kontaktoplysninger
forstås i overensstemmelse med direktivet bl.a. Rejsegarantifondens fysi-
ske adresse. Hvis der i en anden medlemsstat er stillet garanti, som aner-
198
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
kendes efter reglerne herom i rejsegarantifondsloven, skal kontaktoplys-
ningerne på denne enhed oplyses.
En tilsvarende oplysningsforpligtelse følger ikke af den gældende pakke-
rejselov eller pakkerejsebekendtgørelsen. Med lovforslaget udvides rej-
searrangørens oplysningspligt således på dette punkt.
Efter det foreslåede
nr. 4
skal aftalen eller bekræftelsen indeholde kontak-
toplysninger på rejsearrangørens lokale repræsentant, et kontaktpunkt eller
en anden tjeneste, der giver den rejsende mulighed for hurtigt at kontakte
rejsearrangøren.
Med kontaktoplysninger forstås i overensstemmelse med direktivet navn,
adresse, telefonnummer, e-mailadresse og faxnummer, hvis rejsearrangø-
ren har et sådant.
Kontaktoplysningerne, kontaktpunktet eller den anden tjeneste, skal give
den rejsende mulighed for hurtigt at kontakte rejsearrangøren, herunder for
at anmode om hjælp i tilfælde af, at den rejsende er i vanskeligheder eller
for at indgive en klage over en mangel, som konstateres under leveringen
af pakkerejsen.
Oplysningsforpligtelsen svarer i det væsentlige til den, som følger af pak-
kerejsebekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 3, og lovforslaget viderefører såle-
des den gældende retstilstand på dette punkt.
Efter det foreslåede
nr. 5
skal aftalen eller bekræftelsen indeholde oplys-
ninger om, at den rejsende er forpligtet til at meddele en eventuel mangel,
som vedkommende konstaterer under leveringen af pakkerejse, jf. lovfor-
slagets § 22 (pligt for den rejsende til at give meddelelse om mangler til
rejsearrangøren uden unødig forsinkelse).
Bestemmelsen indebærer, at den rejsende skal gøres opmærksom på sin
pligt til uden unødig forsinkelse at gøre mangelsindsigelser gældende.
Oplysningsforpligtelsen svarer i det væsentlige til den, som følger af pkt.
14 i afsnit II i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen, og lovforslaget vi-
derefører således den gældende retstilstand på dette punkt.
199
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter det foreslåede
nr. 6
skal aftalen eller bekræftelse indeholde oplysnin-
ger om den rejsendes ret til at overdrage aftalen til en anden rejsende i
medfør af § 16.
Efter den gældende regel i pakkerejsebekendtgørelsens § 3, skal arrangø-
ren, inden der indgås en aftale, bl.a. gøre kunden bekendt med reglen i
pakkerejselovens § 12 om kundens ret til at overdrage rejsen til en anden.
Den foreslåede bestemmelse stemmer således overens hermed, idet rej-
searrangøren dog efter lovforslaget først er forpligtet til at give den rejsen-
de oplysninger om retten til at overdrage rejsen til en anden, når aftalen er
indgået.
Efter det foreslåede
nr. 7
skal aftalen eller bekræftelsen indeholde oplys-
ninger, som muliggør direkte kontakt med en mindreårig eller en person,
der er ansvarlig for denne, hvis den mindreårige rejser uden ledsagelse af
en forælder eller en anden bemyndiget person, og pakkerejsen omfatter
indkvartering.
Ved en mindreårig forstås i overensstemmelse med direktivets artikel 3, nr.
14, en person under 18 år, jf. endvidere ovenfor under pkt. 2.2.3.14 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger.
Oplysningsforpligtelsen svarer i det væsentlige til den, som følger af pak-
kerejsebekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 4, og lovforslaget viderefører såle-
des den gældende retstilstand på dette punkt.
Efter det foreslåede
nr. 8
skal aftalen eller bekræftelsen indeholde oplys-
ninger om eventuelle interne klagemuligheder hos rejsearrangøren.
Det kan f.eks. være oplysninger om et særligt organ hos et rejsebureau,
som varetager behandlingen af klager over rejsebureauet.
En tilsvarende oplysningsforpligtelse følger ikke af den gældende pakke-
rejselov eller pakkerejsebekendtgørelsen. Der er således tale om en pligt til
at give yderligere oplysninger.
Efter det foreslåede
nr. 9
skal aftalen eller bekræftelsen indeholde oplys-
ninger om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager i med-
før af forbrugerklageloven, om et eventuelt godkendt privat tvistløsnings-
organ, som den erhvervsdrivende er omfattet af, og om onlineplatformen,
jf. forbrugerklagelovens § 3.
200
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Bestemmelsen indebærer således en pligt for rejsearrangøren til at give
oplysninger om særlige forbrugerrettede klageorganer.
En tilsvarende oplysningsforpligtelse følger ikke af den gældende pakke-
rejselov eller pakkerejsebekendtgørelsen, og der er således tale om en ny
pligt til at give oplysninger.
Bestemmelserne i lovforslagets § 10, stk. 1 og 2, gennemfører direktivets
artikel 7, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis en pakkerejse etableres i medfør af det foreslå-
ede § 3, stk. 1, nr. 2, litra e (køb fra forskellige erhvervsdrivende gennem
forbundne onlinebestillingsprocedurer), skal rejsearrangøren give den rej-
sende de oplysninger, som er anført i det foreslåede § 10, stk. 2, på et va-
rigt medium, så snart rejsearrangøren i medfør af lovforslagets § 11 er ble-
vet oplyst om, at den aftale, der medfører etableringen af pakkerejsen, er
blevet indgået.
Et varigt medium er defineret i lovforslagets § 5, nr. 8.
Den type pakkerejser, som bestemmelsen omhandler, er ny i forhold til
pakkerejseloven, og der findes således ikke i den gældende pakkerejselov
en tilsvarende oplysningsforpligtelse.
Bestemmelsen i lovforslagets § 10, stk. 3, gennemfører direktivets artikel
7, stk. 3, 2. afsnit.
Til § 11
Det foreslås i
§ 11,
at en erhvervsdrivende, som indgår en aftale med en
rejsende, der fører til etableringen af en pakkerejse i medfør af § 3, stk. 1,
nr. 2, litra e, skal oplyse rejsearrangøren om indgåelsen af aftalen. Den
erhvervsdrivende skal give rejsearrangøren de oplysninger, der er nødven-
dige for, at rejsearrangøren kan opfylde sine forpligtelser.
201
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Bestemmelsen indebærer en pligt for en erhvervsdrivende i ”2. led” i
transaktionen til at oplyse den erhvervsdrivende, der bliver rejsearrangør,
om indgåelsen af en aftale, der medfører etablering af en pakkerejse.
Den type pakkerejser, som bestemmelsen omhandler, er ny i forhold til
pakkerejseloven, og der findes således ikke i den gældende pakkerejselov
en tilsvarende oplysningsforpligtelse.
Bestemmelsen i lovforslagets § 11 gennemfører direktivets artikel 7, stk. 3,
1. afsnit.
Til § 12
Det følger af den gældende pakkerejselovs § 7, at kunden inden pakkerej-
sen påbegyndes skriftligt af arrangøren eller på anden egnet måde skal
have oplysning om praktiske forhold vedrørende pakkerejsens gennemfø-
relse.
Det følger endvidere af pakkerejsebekendtgørelsens § 7, at kunden inden
pakkerejsens påbegyndelse skal have visse oplysninger om pakkerejsens
praktiske gennemførelse. Det drejer sig f.eks. om oplysninger om møde-
tidspunkt og mødested for ud- og hjemrejse, kabine eller køje på skib eller
sove- eller liggevognskupe i tog, eventuelle lokale repræsentanter samt
muligheden for at tegne en rejseforsikring. Afgivelse af disse oplysninger
kan efter bestemmelsen ske ved henvisning til en brochure, som kunden
har modtaget eksemplar af.
Efter den foreslåede
§ 12
skal rejsearrangøren i god tid inden pakkerejsens
begyndelse give den rejsende de nødvendige kvitteringer, værdikuponer og
billetter, oplysninger om de planmæssige afrejsetidspunkter og i givet fald
fristen for indtjekning samt de planmæssige tidspunkter for midlertidige
ophold undervejs, transportforbindelser og ankomst.
Bestemmelsen indebærer, at hvis en pakkerejse f.eks. består af overnatning
på et hotel og entré til en operaforestilling som en anden turistydelse, skal
billetterne til operaforestillingen således gives til den rejsende i god tid
inden pakkerejsens begyndelse.
Den foreslåede bestemmelse indeholder i overensstemmelse med direkti-
vet ikke nogen angivelse af, hvor lang tid ”god tid inden” er, og dette må
derfor bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Er det nemt for
202
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
rejsearrangøren at sende f.eks. billetter over en e-mail, vil disse skulle sen-
des tidligere, end hvis det drejer sig om fysiske billetter til en forestilling i
forbindelse med en pakkerejse, som købes kort tid før afrejse. Derudover
vil det også kunne indgå i vurderingen, om rejsearrangøren f.eks. har kend-
skab til, at den rejsende tager af sted på sin rejse lang tid før pakkerejsens
begyndelse, hvis pakkerejsen f.eks. består af indkvartering og en anden
turistydelse. Hvis rejsearrangøren ikke har kendskab til dette, vil udgangs-
punktet for vurderingen af, hvad ”god tid inden” er, være pakkerejsens
begyndelse, og dermed påbegyndelsen af levering af de rejseydelser der er
inkluderet i pakkerejsen, jf. lovforslagets § 5, nr. 3. Afgørende er i alle
tilfælde, at de pågældende kvitteringer, billetter, oplysninger mv. kommer
frem førend pakkerejsen påbegyndes.
Den foreslåede bestemmelse viderefører i det væsentlige retstilstanden
efter pakkerejsebekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1. Kravet om, at rejsear-
rangøren skal give den rejsende kvitteringer mv., er dog nyt.
Bestemmelsen i lovforslagets § 12 gennemfører direktivets artikel 7, stk. 5.
Til § 13
Det fremgår af den gældende pakkerejselovs § 5, at prisen for en pakkerej-
se skal fremgå tydeligt og let forståeligt af brochurer, annoncer og andet
markedsføringsmateriale.
Det foreslås i
§ 13,
at de oplysninger, som skal meddeles i medfør af § 6, §
7, stk. 2, § 8, stk. 1, og §§ 10 og 11, skal gives på en klar, forståelig og
tydelig måde.
Det indebærer, at rejsearrangøren skal drage omsorg for, at oplysningerne i
de nævnte bestemmelser gives til den rejsende på en måde, som er klar,
forståelig og tydelig.
Den gældende pakkerejselov indeholder ikke tilsvarende regler udover den
gældende pakkerejselovs § 5, og er således i det væsentlige en ændring af
den gældende retstilstand.
Bestemmelsen i lovforslagets § 13 gennemfører direktivets artikel 5, stk. 3,
artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 4.
203
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Til § 14
Efter den foreslåede
§ 14,
påhviler det den erhvervsdrivende at godtgøre,
at oplysningsforpligtelserne i lovforslagets kapitel 3 er opfyldt.
Bestemmelsen indebærer, at tvivl om, hvorvidt oplysningsforpligtelserne i
medfør af kapitlet er opfyldt, kommer den rejsende til gode, fordi den er-
hvervsdrivende har bevisbyrden for, at den pågældende har levet op til sine
forpligtelser.
Der er ikke en tilsvarende bestemmelse om bevisbyrdens placering i den
gældende pakkerejselov, og forslaget indebærer dermed for en ændring af
den gældende retstilstand.
Bestemmelsen i lovforslagets § 14 gennemfører direktivets artikel 8.
Til § 15
Efter den gældende pakkerejselovs § 9, stk. 1, kan kunden afbestille en
pakkerejse. Arrangøren kan i så fald alene kræve et passende vederlag, der
er fastsat under hensyn til tidspunktet for afbestillingen og pakkerejsens
karakter. Efter lovens § 9, stk. 2, kan afbestillingsretten begrænses eller
fraviges i aftalen, hvis arrangørens afbestillingsret over for tredjemand er
begrænset.
Størrelsen af det passende vederlag, som arrangøren har ret til, afhænger
navnlig af, hvilke muligheder arrangøren har for at undgå eller begrænse
sit tab, f.eks. ved at sælge rejsen til anden side eller annullere forudbestil-
linger. Vederlaget kan fastsættes som et standardiseret afbestillingsveder-
lag, der bygger på normaltabsbetragtninger, hvor vederlaget stiger, jo sene-
re kunden afbestiller, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9284.
Efter pakkerejselovens § 9, stk. 3, kan kunden endvidere afbestille en pak-
kerejse, hvis der inden for et tidsrum af 14 dage før pakkerejsens påbegyn-
delse på rejsemålet eller i umiddelbar nærhed af dette forekommer krigs-
handlinger, naturkatastrofer, livsfarlige smitsomme sygdomme eller andre
hermed ligestillede begivenheder. Kunden har i så fald krav på tilbagebeta-
ling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen. Dette gælder dog
ifølge bestemmelsens stk. 4 ikke, hvis kunden ved aftalens indgåelse kend-
te den pågældende begivenhed eller begivenheden var almindeligt kendt.
204
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter det foreslåede
stk. 1
kan den rejsende afbestille en pakkerejse inden
pakkerejsens begyndelse. Afbestiller den rejsende pakkerejsen, kan rej-
searrangøren, hvis det følger af aftalen, kræve et rimeligt, standardiseret
afbestillingsgebyr, som er fastsat under hensyn til tidspunktet for afbestil-
lingen og pakkerejsens karakter, eller et afbestillingsgebyr svarende til
pakkerejsens pris, med fradrag af sparede omkostninger og eventuelle ind-
tægter fra salg af de afbestilte rejseydelser.
Forslaget svarer til retstilstanden efter den gældende pakkerejselovs § 9,
stk. 1.
Afbestillingsgebyret vil efter lovforslaget kunne fastsættes som et standar-
diseret afbestillingsgebyr svarende til pakkerejsens pris, hvis det ved afta-
lens indgåelse er klart, at rejsearrangørens afbestillingsret over for tredje-
mand er begrænset, og rejsearrangøren dermed ikke kan forvente at spare
omkostninger og opnå indtægter fra afsættelse af rejseydelserne til anden
side. Det samme gør sig gældende, selvom der ikke er fastsat standardise-
rede afbestillingsgebyrer, idet rejsearrangøren i så fald ikke vil spare om-
kostninger eller kunne opnå indtægter ved at sælge rejseydelserne til anden
side. Der er således ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden på dette
punkt.
Efter det foreslåede
stk. 2
skal rejsearrangøren efter anmodning give den
rejsende en begrundelse for afbestillingsgebyrets størrelse. Dette gælder
både størrelsen af standardiserede afbestillingsgebyrer og afbestillingsge-
byrer, som er fastsat i den konkrete situation. Den begrundelse, som rej-
searrangøren skal give, vil dog ikke kunne være lige så detaljeret, hvis
begrundelsen angår standardiserede afbestillingsgebyrer, som hvis der er
tale om et afbestillingsgebyr fastsat på baggrund af en konkret afbestilling.
Begrundelsespligten medfører ikke, at rejsearrangøren er forpligtet til at
fremlægge aftaler med sine underleverandører mv.
Den gældende pakkerejselov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.
Der er dermed tale om indførelse af en ny ret for den rejsende til at få en
begrundelse gebyrets størrelse.
Efter det foreslåede
stk. 3
kan den rejsende afbestille en pakkerejse inden
pakkerejsens begyndelse, hvis der på rejsedestinationen eller i umiddelbart
nærhed heraf indtræffer uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder,
som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen eller befordringen af
passagerer til destinationen. I disse tilfælde har den rejsende krav på tilba-
205
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
gebetaling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen. I overens-
stemmelse med direktivet betyder dette også, at den rejsende ikke i den an-
ledning har ret til yderligere kompensation.
Den foreslåede bestemmelse omfatter bl.a. krigshandlinger, naturkatastro-
fer og livsfarlige smitsomme sygdomme. Der er således ikke med bestem-
melsen tilsigtet nogen ændringer i forhold til den gældende retstilstand på
dette punkt.
Hvis den rejsende er bekendt med en situation på destinationen, eller situa-
tionen er almindeligt kendt, inden aftalen om pakkerejsende indgås, kunne
situationens konsekvenser være afværget i og med, at den rejsende kunne
have undladt at bestille rejsen. I sådanne tilfælde vil den rejsende således
ikke kunne påberåbe sig disse omstændigheder og afbestille pakkerejsen
efter det foreslåede stk. 3, jf. nærmere under pkt. 2.8.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger. Dette svarer til retstilstanden efter den gælden-
de pakkerejselovs § 9, stk. 4.
Ved vurderingen af, om der er tale om uundgåelige og ekstraordinære om-
stændigheder, som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen, må det
antages, at den rejsendes personlige forhold i et vist omfang kan tillægges
vægt, f.eks. hvis sundhedsmyndighederne fraråder en bestemt persongrup-
pe at rejse til en given destination. En gravid vil f.eks. være mere udsat for
sundhedsfare ved et udbrud af zikavirus på destinationen end en ikke-
gravid, hvilket vil kunne påvirke bedømmelsen af, om der er tale om uund-
gåelige og ekstraordinære omstændigheder, som giver den rejsende adgang
til at afbestille pakkerejsen uden at betale et afbestillingsgebyr.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, hvorefter den rejsende har krav på at
få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen, svarer til
den gældende § 9, stk. 3, i pakkerejseloven.
Det foreslås i
stk. 4,
at tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 3 skal ske
uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den rejsendes afbestilling
af pakkerejsen.
Bestemmelsen fastsætter således en pligt for rejsearrangøren til hurtigt at
refunderes rejsens pris fradraget et eventuelt afbestillingsgebyr.
Den gældende pakkerejselov indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse,
og der er således tale om en ny forpligtelse for rejsearrangøren.
206
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Bestemmelsen i lovforslagets § 15 gennemfører direktivets artikel 12, stk.
1, 2 og delvist stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 16
Efter den gældende pakkerejselovs § 12 har kunden ret til at overdrage
pakkerejsen til enhver, der opfylder alle nødvendige betingelser for at del-
tage i pakkerejsen, såfremt arrangøren eller formidleren underrettes om
overdragelsen i rimelig tid inden pakkerejsens påbegyndelse. Hvis pakke-
rejsen overdrages, hæfter kunderne solidarisk for betaling af et eventuelt
restbeløb og eventuelle overdragelsesomkostninger.
De betingelser, som den kunde, som rejsen overdrages til, skal opfylde, er
f.eks. krav om visse fysiske kvalifikationer, alderskrav eller lignende, jf.
Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9286.
Overdragelsesretten efter bestemmelsen er ikke ubetinget. En arrangør kan
således i visse tilfælde godtgøre, at han f.eks. i aftalen med andre tjene-
steydere er afskåret fra at ændre udstedte billetter, hotelreservationer mv.
Det samme gælder, hvis det i medfør af anden lovgivning er udelukket at
overdrage pakkerejsen, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9286.
Arrangøren kan efter bestemmelsen opkræve et ekspeditionsgebyr for
overdragelsen. Arrangøren kan endvidere i aftalen fastsætte en rimelig frist
for, hvornår arrangøren eller formidleren senest skal underrettes om, at
kunden vil overdrage pakkerejsen.
I
stk. 1
foreslås det, at den rejsende kan overdrage pakkerejsen til enhver,
der opfylder alle betingelserne i aftalen, hvis den rejsende har underrettet
arrangøren om overdragelsen i rimelig tid inden pakkerejsens begyndelse
på et varigt medium. Er underretning givet senest syv dage inden pakkerej-
sens begyndelse, anses dette altid for rimeligt.
Kravet om at den rejsende skal opfylde alle betingelser, indebærer, at den
rejsendes ret til at overdrage rejsen ikke gælder ubetinget. Der vil kunne
være tilfælde, hvor rejsearrangøren ikke vil have mulighed for at 207 mø-
dekomme en anmodning om overdragelse af rejsen. Rejsearrangøren vil
således i særlige tilfælde kunne godtgøre, at det ikke er muligt efter af-
207
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
talen med underleverandøren at ændre navnet på billetten mv., eller at an-
nullere billetten og udstede en ny.
Hvor en ændring af navnet ikke er mulig, er rejsearrangøren dog forpligtet
til i videst muligt omfang at imødekomme anmodningen ved at annullere
billetter og udstede nye. Dette vil således kunne indebære, at de rejsende
bliver forpligtet til at betale en ny billet og kun få modregnet det, som måt-
te være muligt for rejsearrangøren at få refunderet fra den tjenesteyder, der
skal levere rejseydelsen.
Med bestemmelsen videreføres den gældende retstilstand på dette punkt,
bortset fra, at det direkte fremgår af loven, at varsel ikke kan kræves tidli-
gere end syv dage før pakkerejsens begyndelse.
I
stk. 2
foreslås det, at overdrageren af pakkerejsen og den, som har fået
overdraget pakkerejsen, hæfter solidarisk for betalingen af eventuelle ude-
stående beløb og eventuelle omkostninger, som følger af overdragelsen.
Der er tale om en videreførelse af den gældende retstilstand, og lovforsla-
get tilsigter således ingen ændringer på dette punkt.
I
stk. 3
foreslås det, at rejsearrangøren skal forelægge overdrageren doku-
mentation for de omkostninger, som er forbundet med overdragelsen. Om-
kostningerne må ikke være urimelige og må ikke overstige rejsearrangø-
rens reelle omkostninger.
Dette indebærer, at rejsearrangøren ligesom i dag kan opkræve et ekspedi-
tionsgebyr for overdragelsen, men at dette ikke må være større end rejsear-
rangørens reelle udgifter til f.eks. arbejdstid i forbindelse med overdragel-
sen.
En tilsvarende forpligtelse for rejsearrangøren til at forelægge dokumenta-
tion for omkostningerne ved overdragelsen findes ikke i den gældende
pakkerejselov, og der er således tale om en ny forpligtelse for rejsearran-
gøren.
Bestemmelsen i lovforslagets § 16 gennemfører direktivets artikel 9.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
208
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Til § 17
Det følger af pakkerejselovens § 13, stk. 1, at arrangøren kun kan forhøje
den aftalte pris for pakkerejsen som følge af ændringer i transportomkost-
ninger, herunder brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer for visse
tjenesteydelser og valutakurser, som er anvendt ved beregningen af prisen
for pakkerejsen.
Det følger af § 13, stk. 2, at prisforhøjelse kun kan foretages, hvis arrangø-
ren hurtigst muligt underretter kunden herom, og aftalen om køb af pakke-
rejsen udtrykkeligt giver mulighed for både forhøjelse og nedsættelse af
prisen samt angiver den præcise beregningsmetode herfor.
Det fremgår af § 13, stk. 3, at prisen for pakkerejsen ikke kan forhøjes de
sidste 20 dage før det aftalte tidspunkt for pakkerejsens påbegyndelse.
Det foreslås i
stk. 1,
at rejsearrangøren kun kan forhøje den aftalte pris for
pakkerejsen, hvis forhøjelsen er en direkte følge af ændringer i prisen for
transport af passagerer på grund af ændringer i brændstofpriser, skatter, af-
gifter eller gebyrer for pakkerejsens rejseydelser, som er pålagt af en tred-
jepart, der ikke er direkte involveret i leveringen af pakkerejsen, eller va-
lutakurser, som er af betydning for pakkerejsen.
Ved brændstofpriser forstås i overensstemmelse med direktivet ikke kun
almindeligt brændstof, men også andre energikilder, f.eks. el.
Bestemmelsen viderefører den gældende pakkerejselovs § 13, stk. 1, idet
det dog er præciseret i det foreslåede stk. 1, at prisforhøjelsen skal være en
direkte følge af ændringer i prisen på brændstof mv.
Det foreslås i
stk. 2,
at prisforhøjelse kun kan foretages, hvis det fremgår af
aftalen om pakkerejsen, at prisen kan forhøjes eller nedsættes i tilfælde af
de ovennævnte ændringer, hvordan sådanne prisændringer beregnes, og
den rejsende på en klar og forståelig måde på et varigt medium underrettes
om forhøjelsen samt begrundelsen for og beregningen af denne senest 20
dage før pakkerejsens begyndelse.
Der er tale om en videreførelse af den gældende retstilstand, idet det dog er
et nyt krav, at underretningen skal gives på en klar og forståelig måde på et
varigt medium.
209
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det indebærer, at underretningen skal være formuleret på en måde, så det
klart fremgår for den rejsende, at der er tale om en prisforhøjelse, og hvor-
dan denne er beregnet.
Det foreslås i
stk. 3,
at rejsearrangøren ved prisfald har ret til at fradrage
omkostningerne ved tilbagebetaling til den rejsende. Det foreslås endvide-
re, at rejsearrangøren efter anmodning fra den rejsende skal forelægge do-
kumentation for disse omkostninger.
I overensstemmelse med direktivet er de omkostninger, som rejsearrangø-
ren kan fradrage, de reelle omkostninger. Rejsearrangøren kan dermed ik-
ke fradrage omkostninger ud fra en standardiseret takst, men alene de om-
kostninger, som rejsearrangøren har haft i det konkrete tilfælde.
Den type omkostninger, som rejsearrangøren kan fradrage, er f.eks. om-
kostninger til bankoverførsler eller lignende, ligesom rejsearrangøren vil
kunne fradrage omkostninger til det personale, som har beregnet og gen-
nemført overførslen.
Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til den gældende pakkerejse-
lov, der ikke indeholder regler om fradrag ved prisfald.
Det foreslås i
stk. 4,
at hvis prisforhøjelsen overstiger 8 pct. af pakkerej-
sens samlede pris, finder den foreslåede § 18 (ændringer i aftalen) anven-
delse. Hermed opnår den rejsende en række rettigheder, bl.a. ret til at hæve
aftalen om pakkerejsen.
Der er ikke i pakkerejselovens § 13 en begrænsning på, hvor stor en pris-
forhøjelse arrangøren kan foretage i medfør af bestemmelsen. Der er såle-
des med forslaget tale om en ændring af den gældende retstilstand.
Bestemmelsen i lovforslagets § 17 gennemfører direktivets artikel 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 18
Ifølge den gældende pakkerejselovs § 15, stk. 1, skal arrangøren, hvis det
viser sig, at denne ikke vil kunne opfylde aftalen, uden at eller flere vilkår
ændres, eller hvis pakkerejsen aflyses, hurtigst muligt underrette kunden
herom. Arrangøren skal samtidig give kunden oplysninger om dennes be-
210
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
føjelser og om retsvirkningen af, at kunden ikke inden rimelig tid giver
meddelelse om, at han eller hun ønsker at gøre krav gældende i anledning
af ændringerne. Er kunden blevet oplyst om reklamationsforpligtelsen, og
gør kunden ikke rettidigt krav gældende, fortabes retten til at gøre krav
gældende, jf. pakkerejselovens § 15, stk. 2 og 3.
Det følger af pakkerejselovens § 16, at hvis arrangøren aflyser pakkerej-
sen, uden at dette skyldes kundens egne forhold, eller det med sikkerhed
kan forudses, at aftalen i øvrigt vil blive misligholdt væsentligt af arrangø-
ren, har kunden ret til enten at hæve aftalen og få tilbagebetalt samtlige be-
løb, der er betalt, eller at deltage i en anden pakkerejse efter kundens valg,
såfremt arrangøren uden uforholdsmæssige omkostninger eller tab kan til-
byde dette. Hvis kunden vælger at deltage i en pakkerejse af højere værdi,
skal kunden betale prisforskellen, i det omfang denne ikke kan kræves er-
stattet af arrangøren, jf. lovens § 17. Hvis kunden vælger at deltage i en
pakkerejse af ringere værdi, skal arrangøren tilbagebetale prisforskellen.
Efter pakkerejselovens § 17, stk. 1, har kunden krav på erstatning, hvis
kunden lider tab som følge af, at arrangøren ikke kan opfylde de aftalte vil-
kår eller som følge af pakkerejsens aflysning. Dette gælder dog ikke, hvis
en ansvarsfrihedsgrund i bestemmelsens nr. 1-4 foreligger. Disse ansvars-
frihedsgrunde er for det første, at aflysningen skyldes, at antallet af til-
meldte til en pakkerejse er mindre end et i aftalen angivet minimum, og
skriftlig meddelelse herom er kommet frem til kunden inden en i aftalen
angivet frist. For det andet har kunden ikke krav på erstatning, hvis aflys-
ningen eller den manglende opfyldelse skyldes kundens egne forhold. Den
tredje ansvarsfrihedsgrund er, at aflysningen eller den manglende opfyldel-
se skyldes en uvedkommende tredjemand og ikke med passende omhygge-
lighed kunne have været forudset ved aftalens indgåelse eller være undgået
eller afbødet af arrangøren eller nogen, arrangøren er ansvarlig for. Den
fjerde og sidste ansvarsfrihedsgrund er, at aflysningen eller den manglende
opfyldelse skyldes udefra kommende omstændigheder, som arrangøren el-
ler nogen, arrangøren er ansvarlig for, ikke med passende omhyggelighed
kunne have forudset ved aftalens indgåelse eller have undgået eller afbø-
det.
Efter pakkerejselovens § 17, stk. 2, har kunden endvidere krav på erstat-
ning, hvis den manglende opfyldelse af aftalen angår egenskaber ved pak-
kerejsen, som må anses tilsikrede.
211
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 1,
at i tilfælde, hvor rejsearrangøren er nødsaget til væ-
sentligt at ændre et af rejseydelsernes kendetegn, jf. § 6, stk. 1, ikke kan
opfylde et særligt krav, jf. § 10, stk. 2, nr. 1, eller foreslår at øge prisen for
pakkerejsen med mere end 8 pct. i medfør af § 17, kan den rejsende enten
acceptere ændringen eller hæve aftalen uden at blive pålagt gebyrer i den
anledning. Vælger den rejsende at hæve aftalen, har den rejsende krav på
uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter ophævelsen at få tilbage-
betalt samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen, samt efter omstæn-
dighederne krav på erstatning efter de foreslåede §§ 28-31.
En rejsende, som efter den gældende pakkerejselov deltager i en anden
pakkerejse, som han tilbydes af arrangøren, skal betale prisforskellen, men
har som udgangspunkt ret til erstatning for et tilsvarende beløb fra arran-
gøren, medmindre en af ansvarsfrihedsgrundene foreligger. Efter den fore-
slåede ordning vil retsstillingen for en rejsende, som accepterer en erstat-
ningspakkerejse, være den samme som efter den gældende retstilstand.
Det foreslåede stk. 1 adskiller sig fra pakkerejselovens § 16 derved, at den
foreslåede bestemmelse kun vedrører bestemte væsentlige ændringer i rej-
seydelsernes væsentligste kendetegn mv. En aflysning af rejsen vil dog og-
så være en væsentlig ændring af rejseydelsernes væsentligste kendetegn,
jf. lovforslagets § 6, stk. 1, og dermed omfattet af den foreslåede bestem-
melse.
Den rejsende har efter den foreslåede bestemmelse ret til erstatning i med-
før af henvisningen til §§ 28-31 hvis aftalen ophæves, hvilket svarer til
retsstillingen efter den gældende pakkerejselovs § 17.
Det foreslås i
stk. 2,
at rejsearrangøren ved ændringer i aftalen omfattet af
lovforslagets § 18, stk. 1, uden unødig forsinkelse skal oplyse den rejsende
klart, forståeligt og tydeligt på et varigt medium om hvilke ændringer der
foreslås og betydningen for pakkerejsens pris. Det indebærer, at rejsearran-
gøren klart skal informere den rejsende om sådanne ændringer og konse-
kvenserne heraf. Det foreslås endvidere, at rejsearrangøren skal meddele
den rejsende en rimelig frist for den rejsendes underretning af rejsearran-
gøren om sin afgørelse om at acceptere eller afslå ændringerne, og at
manglende underretning af rejsearrangøren inden den nævnte frist indebæ-
rer, at den rejsende anses for at have accepteret ændringen. Dette indebæ-
rer, at rejsearrangøren som noget nyt selv fastsætter en rimelig frist for den
rejsendes afgørelse. Endelig foreslås det, at rejsearrangøren skal give den
rejsende meddelelse om et eventuelt tilbud om en erstatningspakkerejse.
212
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis den rejsendes accept af de foreslåede ændrin-
ger eller af en erstatningspakkerejse medfører, at pakkerejsen får en lavere
kvalitet eller værdi, har den rejsende krav på et forholdsmæssigt afslag i
prisen.
Dette svarer til gældende ret, jf. pakkerejselovens § 16, stk. 2, 2. pkt., og
retstilstanden videreføres således på dette punkt.
Bestemmelsen i lovforslagets § 18 gennemfører direktivets artikel 11, stk.
2-5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 19
Det foreslås i
§ 19,
at rejsearrangøren inden pakkerejsens begyndelse kun
kan foretage ændringer i aftalen ud over det, som følger af de foreslåede
§§ 17 og 18, uden den rejsendes samtykke, hvis rejsearrangøren har forbe-
holdt sig ret hertil i aftalen, ændringen er uvæsentlig, og rejsearrangøren
klart, forståeligt og tydeligt oplyser den rejsende om ændringen på et va-
rigt medium.
Forslaget indebærer, at rejsearrangøren ikke kan ændre i aftalen, selvom
der er tale om minimale ændringer, medmindre rejsearrangøren har taget
forbehold herfor i aftalen.
En tilsvarende regulering af rejsearrangørens adgang til at foretage ændrin-
ger i aftalen følger ikke direkte af pakkerejseloven. Efter pakkerejselovens
§ 15, stk. 1, er arrangøren forpligtet til at underrette kunden om, at arran-
gøren ikke vil kunne opfylde aftalen uden at ændre vilkårene. Kunden kan
imidlertid kun hæve aftalen og få tilbagebetalt beløb betalt i henhold til af-
talen, hvis der er tale om væsentlig misligholdelse, jf. pakkerejselovens §
16, stk. 1. Kunden har dermed i tilfælde af misligholdelse, som ikke er væ-
sentlig, mulighed for at kræve erstatning i medfør af lovens § 17, stk. 1,
forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Endvidere har kunden mulighed
for at henholde sig til aftalen og kræve naturalopfyldelse eller et forholds-
mæssigt afslag i prisen, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9288.
Lovforslaget er således en udvidelse af rejsearrangørens ret til at foretage
uvæsentlige ændringer i aftalen, idet den rejsende ikke har mulighed for at
213
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
kræve erstatning eller et forholdsmæssigt afslag, hvis rejsearrangøren an-
vender den foreslåede bestemmelse til at ændre uvæsentlige vilkår.
Bestemmelsen i lovforslagets § 19 gennemfører direktivets artikel 11, stk.
1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 20
Det følger af pakkerejselovens § 16, at hvis arrangøren aflyser pakkerej-
sen, uden at dette skyldes kundens egne forhold, har kunden ret til enten at
hæve aftalen og få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt, eller at delta-
ge i en anden pakkerejse efter kundens valg, såfremt arrangøren kan uden
uforholdsmæssige omkostninger eller tab kan tilbyde dette. Hvis kunden
vælger at deltage i en pakkerejse af højere værdi, skal kunden betale pris-
forskellen, i det omfang denne ikke kan kræves erstattet af arrangøren, jf.
lovens § 17. Hvis kunden vælger at deltage i en pakkerejse af ringere vær-
di, skal arrangøren tilbagebetale prisforskellen.
Efter pakkerejselovens § 17, stk. 1, har kunden krav på erstatning, hvis
kunden lider tab som følge af pakkerejsens aflysning, medmindre der fore-
ligger en særlig ansvarsfrihedsgrund, jf. nærmere ovenfor under bemærk-
ningerne til lovforslagets § 18.
Det foreslås i
stk.
1, at rejsearrangøren kan opsige aftalen om en pakkerej-
se, hvis antallet af personer, der har tilmeldt sig pakkerejsen, er lavere end
et minimum, der er anført i aftalen, og rejsearrangøren underretter den rej-
sende om opsigelsen inden den i aftalen anførte frist, dog ikke senere end
en frist, som afhænger af pakkerejsens varighed.
Angivelsen af det minimum antal deltagere kan – som det også er tilfældet
i dag – angives som et mindste antal deltagere eller en mindste belæg-
ningsprocent. Urimelige aftalevilkår vil fortsat kunne tilsidesættes efter af-
talelovens § 36. Der tilsigtes således ingen ændringer i retstilstanden på
dette område.
Det følger af
nr. 1,
at fristen er 20 dage inden pakkerejsens begyndelse,
hvis rejsens varighed er over seks dage.
214
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det følger af
nr. 2,
at fristen er syv dage inden pakkerejsens begyndelse,
hvis rejsens varighed er mellem to og seks dage.
Det følger af
nr. 3,
at fristen er 48 timer inden pakkerejsens begyndelse,
hvis rejsens varighed er under to dage.
Det foreslås i
stk. 2,
at rejsearrangøren kan opsige aftalen om en pakkerej-
se, hvis rejsearrangøren er forhindret i at opfylde aftalen på grund af uund-
gåelige og ekstraordinære omstændigheder, og rejsearrangøren har under-
rettet den rejsende om opsigelsen af aftalen uden unødig forsinkelse inden
pakkerejsens begyndelse.
Der er ikke i den gældende pakkerejselov en direkte ret for arrangøren til
at opsige aftalen om pakkerejsen i de tilfælde, som er omfattet af de fore-
slåede bestemmelser i stk. 1 og 2. Det følger imidlertid af pakkerejse-
lovens § 17, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, at arrangøren i situationer, som svarer til
de ovenfor nævnte, ikke er erstatningsansvarlig over for kunden i tilfælde
af aflysning. Lovforslaget indebærer således ikke nogen ændring i en rej-
searrangørs adgang til at aflyse en pakkerejse som følge af uundgåelige og
ekstraordinære omstændigheder eller som følge af, at et minimum antal
personer ikke har tilmeldt sig pakkerejsen. Dog indebærer forslaget om
minimumsfrister, som afhænger af rejsens varighed, en mindre ændring i
forhold til den gældende retstilstand.
Det foreslås i
stk. 3,
at hvis rejsearrangøren opsiger aftalen i medfør af stk.
1 eller 2, har den rejsende krav på at få tilbagebetalt samtlige beløb, der er
betalt i henhold til aftalen, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter
opsigelse. Den rejsende har i disse tilfælde ikke krav på erstatning.
Der er ikke i den gældende pakkerejselov en tilsvarende bestemmelse om,
at tilbagebetalinger skal ske uden unødig forsinkelse og senest inden for 14
dage.
Bestemmelsen i lovforslagets § 20 gennemfører direktivets artikel 12, stk.
3 og delvist stk. 4.
Til § 21
215
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det foreslås i
§ 21,
at rejsearrangøren er ansvarlig over for den rejsende for
leveringen af de rejseydelser, der er inkluderet i pakkerejsen, uanset om
ydelserne skal leveres af rejsearrangøren eller af andre rejsetjenesteydere.
Bestemmelsen indebærer, at rejsearrangøren ikke kan afvise at foretage af-
hjælpning mv. efter de følgende bestemmelser i lovforslaget under henvis-
ning til, at det er en anden erhvervsdrivende der skal levere den pågælden-
de rejseydelse.
Det fremgår ikke direkte af den gældende pakkerejselov, at arrangøren er
ansvarlig for leveringen af pakkerejsen. Det fremgår imidlertid af lovens
bestemmelser, at arrangøren er forpligtet til at afhjælpe mangler og betale
erstatning, medmindre særlige ansvarsfrihedsgrunde foreligger, jf. lovens §
22, jf. § 17. Det fremgår ligeledes af forarbejderne til loven, at ansvars-
grundlaget for arrangøren kan betegnes som et objektiveret ansvar med
nærmere angivne ansvarsfrihedsgrunde, jf. Folketingstidende 1992-93, til-
læg A, sp. 9275. Der tilsigtes således ikke nogen ændringer i rejsearrangø-
rens ansvar for leveringen af pakkerejsen i forhold til den gældende retstil-
stand.
Bestemmelsen i lovforslagets § 21 gennemfører direktivets artikel 13, stk.
1, 1. afsnit.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.3.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 22
Ifølge den gældende pakkerejselovs § 26, stk. 1, skal kunden give arrangø-
ren eller formidleren meddelelse om, at kunden ønsker at påberåbe sig en
mangel ved pakkerejsen, inden rimelig tid efter, at kunden har opdaget
manglen. I modsat fald mister kunden retten til at påberåbe sig manglen.
Det følger dog af § 26, stk. 2, at dette ikke gælder, hvis kundens pligter ef-
ter det ovenstående ikke er angivet i aftalen. Ligeledes gælder det heller
ikke, hvis arrangøren eller formidleren har handlet i strid med almindelig
hæderlighed eller groft uagtsomt. Endelig gælder det ikke for kundens
krav på erstatning for personskade efter lovens § 23.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 22,
skal den rejsende give rejsearran-
gøren meddelelse om, at den rejsende vil påberåbe sig en mangel ved pak-
216
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
kerejsen, uden unødig forsinkelse efter, at den rejsende har opdaget mang-
len.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forpligtelse for den rejsende til
at agere uden unødig forsinkelse, hvis den pågældende er blevet bekendt
med en mangel. Den rejsende pålægges således en pligt til at agere hurti-
gere, end tilfældet er i dag, hvor oplysning skal gives til arrangøren eller
formidleren inden rimelig tid.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at hvis den rejsende ik-
ke har opfyldt sin underretningsforpligtelse, vil dette ved udmåling af for-
holdsmæssigt afslag eller erstatning i medfør af lovforslagets §§ 27-31
kunne inddrages.
Den foreslåede bestemmelse indebærer dog ikke, at den rejsendes erstat-
ning altid vil skulle nedsættes på grund af manglende underretning om
manglen. Ved fastsættelsen af en erstatning i anledning af en personskade
vil det således kun i helt særlige tilfælde få betydning, at den rejsende ikke
har opfyldt sin oplysningsforpligtelse.
Med lovforslaget lægges der således op til rum for en vurdering af, hvad
konsekvenserne af for sen opfyldelse af oplysningspligten fra den rejsende
skal være. Dette er en ændring af retstilstanden i forhold til den gældende
pakkerejselov, hvorefter konsekvensen af en manglende reklamation over
en mangel er, at kunden mister retten til at påberåbe sig manglen.
Efter den foreslåede bestemmelse er den rejsende forpligtet til at underrette
rejsearrangøren om manglen, uanset om denne konstateres under leverin-
gen af en rejseydelse, som leveres af en anden tjenesteyder. Det er således
ikke tilstrækkeligt for at opfylde oplysningsforpligtelsen, at den rejsende
oplyser den anden rejsetjenesteyder om manglen.
Bestemmelsen i lovforslagets § 22 gennemfører direktivets artikel 13, stk.
2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.3.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 23
217
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Bestemmelsen vedrører den rejsendes ret til at få afhjulpet mangler og den
tilsvarende afhjælpningspligt for rejsearrangøren.
Efter pakkerejselovens § 18 kan kunden, hvis pakkerejsen er mangelfuld,
kræve, at arrangøren afhjælper manglen medmindre dette vil påføre arran-
gøren uforholdsmæssige omkostninger eller væsentlig ulempe. Kunden
kan kræve enhver mangel udbedret, medmindre det godtgøres, at arrangø-
rens byrde herved ikke står i rimeligt forhold til kundens interesse i afhjæl-
pning. En udbedringsomkostning er ikke nødvendigvis uforholdsmæssig,
blot fordi den beløbsmæssigt overstiger den værdiforringelse, manglen
medfører, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9291.
Det følger af pakkerejselovens § 19, at kunden har krav på et forholds-
mæssigt afslag i prisen, hvis afhjælpning ikke kan kræves efter lovens § 18
eller hvis arrangøren efter kunden påkrav ikke har afhjulpet manglen inden
rimelig tid. Kunden kan herudover gøre krav gældende i henhold til lovens
§ 20.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
kan den rejsende kræve, at rej-
searrangøren afhjælper manglen hvis pakkerejsen er mangelfuld, medmin-
dre dette er umuligt eller vil påføre rejsearrangøren uforholdsmæssige om-
kostninger under hensyn til manglens omfang og de berørte rejseydelsers
værdi.
Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til pakkerejselovens §
18. Dog kan rejsearrangøren ikke undlade at afhjælpe en mangel under
henvisning til væsentlig ulempe, men i stedet under henvisning til, at af-
hjælpning er umulig.
Den gældende retstilstand videreføres således med den nævnte udvidelse
af rejsearrangørens afhjælpningspligt.
Efter det foreslåede
stk. 2,
har den rejsende ret til et forholdsmæssigt afslag
i prisen eller erstatning efter lovforslagets §§ 27-31, hvis afhjælpning ikke
kan kræves af rejsearrangøren.
Bestemmelsen viderefører den gældende retstilstand efter pakkerejse-
lovens §§ 19, 22 og 23, som tilsammen giver kunden ret til forholdsmæs-
sigt afslag og erstatning, hvis en mangel ikke afhjælpes.
218
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter det foreslåede
stk. 3, 1. pkt.,
kan den rejsende selv afhjælpe manglen
og kræve nødvendige udgifter refunderet, hvis den rejsende kan kræve af-
hjælpning efter det foreslåede § 23, stk. 1, og rejsearrangøren ikke afhjæl-
per manglen inden for en rimelig frist fastsat af den rejsende. Bestemmel-
sen indebærer, at den rejsende har ret til selv at foretage afhjælpning af en
mangel, som rejsearrangøren har pligt til at afhjælpe og undlader at afhjæl-
pe inden en rimelig frist, som fastsættes af den rejsende.
Efter det foreslåede stk. 3,
2. pkt.,
kan den rejsende undlade at fastsætte en
frist, hvis rejsearrangøren nægter af afhjælpe manglen, eller hvis øjeblik-
kelig afhjælpning er påkrævet.
De tilfælde, hvor den rejsende kan undlade at fastsætte en frist, fordi øje-
blikkelig afhjælpning er påkrævet, er f.eks. i tilfælde, hvor en rejsende bli-
ver nødt til at tage en taxa for at nå sit fly til tiden, fordi en bus, der er or-
ganiseret af rejsearrangøren, er forsinket.
Der er dog ikke herved pålagt den rejsende en forpligtelse til selv at foreta-
ge afhjælpning, og den rejsende vil således fortsat kunne undlade at af-
hjælpe manglen og i stedet kræve forholdsmæssigt afslag eller erstatning i
medfør af lovforslagets §§ 27-31, jf. nedenfor.
Der er ikke i pakkerejseloven en tilsvarende ret til for den rejsende selv at
foretage afhjælpning og efterfølgende få udgifterne hertil refunderet, og
adgangen hertil er således ny.
Bestemmelsen i lovforslagets § 23 gennemfører direktivets artikel 13, stk.
3 og 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.3.3 og 2.9.3.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 24
Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor pakkerejsen lider af en mangel i
form af, at en væsentlig del af de aftalte rejseydelser ikke leveres.
Efter pakkerejselovens § 18 kan kunden, hvis pakkerejsen er mangelfuld,
kræve, at arrangøren afhjælper manglen medmindre dette vil påføre arran-
gøren uforholdsmæssige omkostninger eller væsentlig ulempe.
219
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Kunden kan kræve enhver mangel udbedret, medmindre det godtgøres, at
arrangørens byrde herved ikke står i rimeligt forhold til kundens interesse i
afhjælpning. En udbedringsomkostning er ikke nødvendigvis uforholds-
mæssig, blot fordi den beløbsmæssigt overstiger den værdiforringelse,
manglen medfører, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9291.
Det følger af pakkerejselovens § 19, at kunden har krav på et forholds-
mæssigt afslag i prisen, hvis afhjælpning ikke kan kræves efter lovens § 18
eller hvis arrangøren efter kunden påkrav ikke har afhjulpet manglen inden
rimelig tid. Kunden kan herudover gøre krav gældende i henhold til lovens
§ 20.
Efter pakkerejselovens § 21 kan kunden ikke kræve forholdsmæssigt af-
slag eller hæve aftalen, såfremt arrangøren tilbyder at afhjælpe manglen og
afhjælpningen sker inden rimelig tid og uden omkostninger eller væsentlig
ulempe for kunden.
I
stk. 1
foreslås det, at hvis en væsentlig del af de aftalte rejseydelser ikke
kan leveres, skal rejsearrangøren uden udgifter for den rejsende tilbyde
denne alternative rejseydelser af en så vidt muligt tilsvarende eller højere
kvalitet end de aftalte. I overensstemmelse med direktivet omfatter dette
også tilfælde, hvor den rejsendes befordring tilbage til afrejsestedet ikke
leveres i overensstemmelse med aftalen.
Forslaget indebærer en egentlig pligt for rejsearrangøren til at tilbyde alter-
native rejseydelser af en så vidt muligt tilsvarende eller højere kvalitet,
hvis en væsentlig del af de aftalte rejseydelser ikke kan leveres. Det er så-
ledes ikke tilstrækkeligt for, at bestemmelsen kan finde anvendelse, at et
enkelt arrangement, som ikke udgør en væsentlig del af pakkerejsen, ikke
kan leveres. Bestemmelsen vil dog kunne finde anvendelse, selvom det
kun er en enkelt rejseydelse, der ikke kan leveres, hvis denne rejseydelse
udgør en væsentlig del af rejseydelserne, f.eks. hvis det drejer sig om
hjemtransport eller en guidet tur eller et andet tilsvarende arrangement,
som udgør selve formålet med rejsen.
I
stk. 2
foreslås det, at hvis de tilbudte alternative rejseydelser medfører, at
pakkerejsen er af en lavere kvalitet end den aftalte, har den rejsende krav
på et forholdsmæssigt afslag i prisen.
Bestemmelsen indebærer, at hvis rejsearrangøren ikke kan tilbyde tilsva-
rende ydelser eller ydelser af en højere kvalitet, jf. stk. 1, men alene alter-
220
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
native ydelser, der kvalitetsmæssigt har lavere værdi end det aftalte, vil
den rejsende ligeledes have krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen.
I
stk. 3
foreslås det, at den rejsende kun kan afslå de tilbudte alternative
rejseydelser, hvis de ikke er en tilsvarende ydelse i forhold til aftalen eller
det tilbudte forholdsmæssige afslag er utilstrækkeligt. Den ovennævnte
pligt for rejsearrangøren til at tilbyde alternative arrangementer modsvares
således af en forpligtelse for den rejsende til at acceptere disse alternativer,
medmindre de ikke svarer til den oprindelige rejseydelse eller det forholds-
mæssige afslag er utilstrækkeligt.
Hvorvidt et alternativt arrangement modsvarer den oprindelige rejseydelse
eller et forholdsmæssigt afslag er utilstrækkeligt, beror på en konkret vur-
dering. Denne vurdering må i første række foretages af den rejsende, der
på rejsen må træffe en beslutning om, hvorvidt den pågældende mener, at
et forholdsmæssigt afslag f.eks. er for lille. Kan den rejsende og rejsearran-
gøren ikke finde en løsning på problemet, vil spørgsmålet skulle afgøres
ved klage til ankenævn eller prøvelse ved domstolene.
Med de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 videreføres den gældende ret-
stilstand efter pakkerejselovens §§ 18, 19 og 21, idet en rejsende fortsat vil
være forpligtet til at tage imod en afhjælpning i form af en alternativ rej-
seydelse, og har ret til et forholdsmæssigt afslag, hvis den alternative rej-
seydelse ikke er af en tilsvarende kvalitet.
I
stk. 4
foreslås det, at den rejsende, hvis det er umuligt at tilbyde alternati-
ve rejseydelser, eller den rejsende afviser tilbudte rejseydelser i medfør af
det foreslåede § 23, stk. 3, kan kræve et forholdsmæssigt afslag og erstat-
ning i henhold til §§ 27-31. Hvis pakkerejsen omfatter passagerbefordring,
har den rejsende ret til, at rejsearrangøren uden unødig forsinkelse sørger
for hjemtransport af den rejsende med et transportmiddel svarende til det
aftalte, uden omkostninger for den rejsende.
Den foreslåede bestemmelse omfatter tilfælde, hvor den rejsende vælger
ikke at hæve aftalen som følge af, at der ikke kan tilbydes alternative ar-
rangementer eller at den rejsende med rette afviser disse. Den rejsende har
således i disse tilfælde ret til hjemtransport, hvis aftalen omfatter passager-
befordring, samt forholdsmæssigt afslag og erstatning efter de foreslåede
§§ 27-31, uden at hæve aftalen med rejsearrangøren.
221
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det er nyt i forhold gældende ret, at en rejsende har ret til hjemtransport
uden unødig forsinkelse også i tilfælde, hvor denne ikke hæver aftalen om
pakkerejsen.
Bestemmelsen i lovforslagets § 24 gennemfører direktivets artikel 13, stk.
5 og artikel 13, stk. 6, 2. og 3. afsnit.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.3.5 og 2.9.3.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 25
Det fremgår af pakkerejselovens § 20, stk. 1, at hvis en del af de aftalte
ydelser ikke kan leveres, eller hvis pakkerejsen i øvrigt er behæftet med
mangler, som medfører, at formålet med pakkerejsen er væsentligt forfejl-
et, kan kunden hæve aftalen. Efter bestemmelsens stk. 2 skal arrangøren,
hvis kunden hæver aftalen, tilbagebetale samtlige beløb, der er betalt i hen-
hold til aftalen. Der kan dog tilkomme arrangøren en godtgørelse, som
svarer til den værdi, pakkerejsen må antages at have haft for kunden. Hvis
kunden hæver aftalen, har kunden endvidere krav på uden udgift at blive
transporteret tilbage til afrejsestedet eller et andet sted, som er angivet i af-
talen, med et transportmiddel, der svarer til det aftalte, jf. lovens § 20, stk.
3.
Efter det foreslåede
stk.
1 kan den rejsende hæve aftalen om pakkerejsen,
hvis en mangel påvirker pakkerejsen væsentligt, og rejsearrangøren ikke
har afhjulpet den inden for en rimelig frist fastsat af den rejsende.
Bestemmelsen vedrører virkningerne af, at en væsentlig mangel ikke af-
hjælpes.
Omfattet af hæveadgangen er også tilfælde, hvor det er umuligt for rejsear-
rangøren at tilbyde alternative arrangementer, eller hvor den rejsende afvi-
ser de tilbudte alternative arrangementer i medfør af den foreslåede be-
stemmelse § 24, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
vedrører virkningerne af, at den rej-
sende hæver aftalen om pakkerejsen. I overensstemmelse med dansk rets
almindelige principper om tilbagelevering af ydelser, hvis en adgang til at
hæve udnyttes, skal rejsearrangøren tilbagebetale samtlige beløb, der er
222
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
betalt i henhold til aftalen, med fradrag af et beløb svarende til den værdi,
som pakkerejsen har haft for kunden.
Som det også er tilfældet i dag, vil opgørelsen af den værdi, pakkerejsen
har haft for kunden, bero på et konkret skøn over den pågældende mangel,
pakkerejsens formål og eventuelle forudsætninger herfor. Har pakkerejsen
været totalt forfejlet, vil der ikke skulle ske fradrag overhovedet, jf. Folke-
tingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9293.
Efter det foreslåede
stk. 3
har den rejsende ret til, at rejsearrangøren uden
unødig forsinkelse sørger for hjemtransport af den rejsende med et trans-
portmiddel svarende til det aftalte, uden omkostninger for den rejsende,
hvis pakkerejsen omfatter passagerbefordring.
Bestemmelsen indebærer, at i tilfælde, hvor en mangel er så væsentlig, at
aftalen om pakkerejsen kan hæves, og rejsen er påbegyndt, er konsekven-
sen heraf, at rejsearrangøren skal sørge for hjemtransport af den rejsende.
Den foreslåede bestemmelse i § 25 viderefører retstilstanden efter den gæl-
dende pakkerejselovs § 20.
Bestemmelsen i lovforslagets § 25 gennemfører direktivets artikel 13, stk.
6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.3.6 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 26
Det foreslås i
stk. 1,
at hvis det på grund af uundgåelige og ekstraordinære
omstændigheder er umuligt at sikre den rejsendes befordring tilbage til af-
rejsestedet i overensstemmelse med aftalen, skal rejsearrangøren afholde
udgifterne til nødvendig indkvartering af en så vidt muligt tilsvarende ka-
tegori for en periode på højst tre nætter eller den længere periode der er
fastsat i EU-lovgivning om passagerrettigheder for det relevante transport-
middel.
Bestemmelsen indebærer, at rejsearrangøren ikke på grund af uundgåelige
og ekstraordinære omstændigheder kan fritages for ansvar for at afholde
udgifterne til nødvendig indkvartering af en så vidt muligt tilsvarende ka-
tegori, men i stedet skal sørge for indkvartering varighed indtil tre nætter,
223
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
eller den længere periode, der er fastsat i EU-lovgivning om passagerret-
tigheder for det relevante transportmiddel.
Rejsearrangøren vil således på nuværende tidspunkt ikke kunne begrænse
sit ansvar for overnatning i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære om-
stændigheder, hvis den aftalte transportform f.eks. er flytransport. Dette vil
dog kunne ændre sig, hvis f.eks. EU-lovgivningen om flypassagerers ret-
tigheder ændres.
Det foreslås i
stk. 2,
at rejsearrangøren ikke kan påberåbe sig uundgåelige
og ekstraordinære omstændigheder for at begrænse sit ansvar efter stk. 1,
hvis den relevante transportør ikke kan gøre sådanne omstændigheder gæl-
dende i henhold til gældende EU-lovgivning.
Bestemmelsen fastlægger rammerne for, hvornår rejsearrangøren kan på-
beråbe sig uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, som umuliggør
transport til afrejsestedet, for at begrænse sit ansvar efter bestemmelsen i
stk. 1. Formålet hermed er i overensstemmelse med direktivets præambel-
betragtning 35 at sikre sammenhæng mellem reglerne i loven og EU-lov-
givning om passagerrettigheder.
Det foreslås i
stk. 3,
at begrænsningen af perioden som nævnt ovenfor ikke
gælder, hvis rejsearrangøren senest 48 timer før pakkerejsens begyndelse
er blevet underrettet om den rejsendes særlige behov som følge af, at den
rejsende er bevægelseshæmmet eller ledsager til en bevægelseshæmmet
person, gravid, en uledsaget mindreårig eller en person, som har behov for
særlig lægelig assistance.
Bestemmelsen indebærer, at rejsearrangøren, hvis den pågældende inden
for den fastsatte tidsramme er blevet underrettet om den rejsendes særlige
behov, ikke kan påberåbe sig den i stk. 1 fastsatte periode på tre nætter.
Formålet hermed er at sikre behørig indkvartering af sårbare rejsende i til-
fælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.
Ved bevægelseshæmmet forstås i overensstemmelse med direktivet en be-
vægelseshæmmet person som defineret i forordning (EF) nr. 1107/2006
om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de
rejser med fly.
Reglerne i den foreslåede bestemmelse er nye i forhold til den gældende
pakkerejselov.
224
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Bestemmelsen i lovforslagets § 26 gennemfører direktivets artikel 13, stk.
7 og 8.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.3.7 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 27
Det følger af pakkerejselovens § 19, at kunden har krav på et forholds-
mæssigt afslag i prisen, hvis afhjælpning af en mangel ikke kan kræves ef-
ter lovens § 18 (uforholdsmæssige omkostninger eller væsentlig ulempe),
eller hvis arrangøren efter kundens påkrav ikke har afhjulpet manglen in-
den rimelig tid.
Efter pakkerejselovens § 21 kan kunden ikke kræve forholdsmæssigt af-
slag eller hæve aftalen, såfremt arrangøren tilbyder at afhjælpe manglen og
afhjælpningen sker inden rimelig tid og uden omkostninger eller væsentlig
ulempe for kunden.
Det foreslås i
§ 27,
at den rejsende har ret til et forholdsmæssigt afslag i
prisen for enhver periode, hvor en mangel har foreligget, medmindre rej-
searrangøren godtgør, at manglen skyldes den rejsendes egne forhold.
Bevisbyrden for, at manglen skyldes den rejsendes egne forhold, påhviler
efter bestemmelsen rejsearrangøren.
Bestemmelsen giver den rejsende en ret til et forholdsmæssigt afslag i pri-
sen, uanset om manglen ender med at blive afhjulpet af rejsearrangøren.
Bestemmelsen viderefører den rejsendes ret til et forholdsmæssigt afslag i
pakkerejselovens § 19, idet retten dog udvides i og med at den rejsende har
krav på et forholdsmæssigt afslag, selvom manglen ender med at blive af-
hjulpet.
Bestemmelsen i lovforslagets § 27 gennemfører direktivets artikel 14, stk.
1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.3.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
225
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Til § 28
Ifølge pakkerejselovens § 22, stk. 1, har kunden krav på erstatning fra ar-
rangøren, hvis kunden lider tab som følge af, at pakkerejsen er mangelfuld,
medmindre manglen skyldes sådanne force majeure-tilfælde, som er nævnt
i lovens § 17, stk. 1, nr. 3 og 4. Bestemmelsen henviser ikke til lovens §
17, stk. 1, nr. 2, om kundens egne forhold, idet ændringer i forhold til det
aftalte, som skyldes kundens egne forhold, ikke kan betegnes som en man-
gel, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9294. Ifølge bestemmelsen
har kunden endvidere krav på erstatning, hvis manglen angår egenskaber,
som må anses tilsikrede. Efter bestemmelsens stk. 2 kan der tilkomme
kunden en godtgørelse, hvis manglen har forvoldt kunden væsentlig ulem-
pe.
Sker der skade på kundens person eller ting som følge af en mangel ved
pakkerejsen, finder lovens § 22 tilsvarende anvendelse, jf. pakkerejse-
lovens § 23, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 1,
at den rejsende har krav på erstatning fra rejsearrangø-
ren for enhver skade, som den rejsende lider som følge af en mangel, med-
mindre rejsearrangøren godtgør, at manglen skyldes den rejsendes egne
forhold, en uvedkommende tredjemand og er uforudsigelig eller uundgåe-
lig eller uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ret til erstatning ved både formu-
eskade og person- og tingsskade.
Forudsætninger for at få erstatning efter bestemmelsen er endvidere, at
skaden ikke er en følge af den rejsendes egne forhold, en uvedkommende
tredjemand og er uforudsigelig eller uundgåelig, eller uundgåelige og ek-
straordinære omstændigheder, dvs. at der ikke at tale om forhold som rej-
searrangøren er helt uden indflydelse på. Bevisbyrden for, at der er tale om
forhold, som kan fritage rejsearrangøren for ansvar, påhviler rejsearrangø-
ren.
Bestemmelsen svarer til den gældende pakkerejselovs § 22, stk. 1, 1. pkt.,
og § 23, og retstilstanden videreføres således på disse punkter.
Efter det foreslåede
stk. 2
kan der, hvis manglen har forvoldt den rejsende
væsentlig ulempe, under samme betingelser som i stk. 1 tilkomme den rej-
sende en godtgørelse.
226
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Godtgørelse vil således kunne tilkendes for f.eks. tabt ferieglæde, hvis der
har været væsentlige problemer med leveringen af rejseydelserne.
Bestemmelsen i stk. 2 viderefører den gældende pakkerejselovs § 22, stk.
2.
Erstatning og godtgørelse efter lovforslaget vil skulle udmåles i overens-
stemmelse med reglerne i erstatningsansvarsloven, hvilket svarer til regler-
ne efter pakkerejseloven, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9295.
I øvrigt vil erstatning og godtgørelse skulle opgøres i overensstemmelse
med de almindelige regler herom, således at erstatning for det økonomiske
tab, som en kunde har lidt som følge af en mangel ved pakkerejsen, opgø-
res efter de almindelige regler om erstatning i kontraktforhold.
Det foreslås i
stk.
3, at erstatning og godtgørelse i efter de foreslåede be-
stemmelser skal ydes uden unødig forsinkelse.
Pakkerejseloven indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse om ydelse af
erstatning og godtgørelse.
Bestemmelsen i lovforslagets § 28 gennemfører direktivets artikel 14, stk.
2 og 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.3.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 29
Det følger af pakkerejselovens § 24, at erstatningen efter lovens §§ 22 og
23 i aftalen kan begrænses i overensstemmelse med regler i internationale
konventioner, som gælder for den mangelfulde del af pakkerejsen.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
finder de samme begrænsninger
anvendelse på rejsearrangørens ansvar i tilfælde, hvor forpligtelsen for en
tjenesteyder, der udfører en rejseydelse, til at betale erstatning, er begræn-
set af internationale konventioner, der er bindende for EU.
Bestemmelsen vedrører både ansvarsgrundlaget og omfanget af erstatning,
som fastlægges i konventioner, der er bindende for EU. Hvis en rejsetjene-
227
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
steyder i medfør af sådanne internationale konventioner er underlagt et an-
det og for rejsetjenesteyderen lempeligere ansvarsgrundlag, vil rejsearran-
gøren således kunne påberåbe sig det samme lempeligere ansvarsgrundlag
i forhold til den rejsende.
De relevante konventioner der er bindende for EU, er f.eks. Montrealkon-
ventionen af 1999 om indførelse af visse ensartede regler for international
luftbefordring, konventionen af 1980 om internationale jernbanebefordrin-
ger (COTIF) og Athenkonventionen af 1974 om transport af passagerer og
deres bagage til søs.
Såfremt EU tiltræder andre eller nye konventioner, vil disse også være om-
fattet af bestemmelsen.
Det foreslås i
stk. 2,
at den erstatning, som rejsearrangøren er forpligtet til
at betale efter § 28, begrænses i overensstemmelse med Warszawakonven-
tionen af 1929 angående indførelse af visse ensartede regler om internatio-
nal luftbefordring i tilfælde, hvor denne gælder for tjenesteyderens ansvar
for den mangelfulde del af pakkerejsen
Det foreslås således at udnytte direktivets mulighed for at begrænse erstat-
ningens størrelse i overensstemmelse med konventioner, som ikke er bin-
dende for EU. Forslaget indebærer, at en rejsearrangørs forpligtelse til at
betale erstatning er begrænset i overensstemmelse med Warszawakonven-
tionen i tilfælde, hvor tjenesteyderens ansvar over for den rejsende er be-
grænset i medfør af konventionen.
Det foreslåede stk. 2 er nyt i forhold til den gældende pakkerejselov, idet
rejsearrangøren ikke i medfør af den foreslåede bestemmelse skal angive i
aftalen, at ansvaret er begrænset.
Bestemmelsen i lovforslagets § 29 gennemfører direktivets artikel 14, stk.
4, 1. og 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 30
Det foreslås i
stk. 1,
at hvis ansvaret for en tjenesteyder, der udfører en rej-
seydelse, ikke er begrænset i internationale konventioner, kan den erstat-
228
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
ning, som en rejsearrangør skal betale, begrænses i aftalen om pakkerej-
sen, dog ikke til mindre end tre gange pakkerejsens samlede pris.
Bestemmelsen indebærer, at hvis den pågældende rejsetjenesteydelse ikke
er reguleret i en konvention, som er bindende for enten EU eller det land,
hvis lov finder anvendelse på den pågældende rejsetjenesteydelse, kan det
i pakkerejseaftalen aftales, at omfanget af den erstatning, som rejsearran-
gøren er forpligtet til at betale, er begrænset til tre gange pakkerejsens
samlede pris, dog med de i stk. 2 fastsatte begrænsninger.
Det foreslås i
stk. 2,
at begrænsningen i stk. 1 ikke finder anvendelse på er-
statning for personskade og skade, som er forvoldt forsætligt eller uagt-
somt.
Bestemmelsen i stk. 1 vil således i praksis omfatte tings- og formueskade,
der forvoldes hændeligt.
Skade forvoldt uagtsomt omfatter både simpel og grov uagtsomhed.
Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende pakkerejselov, og medfører
således en ændret retsstilling i forhold til begrænsning af erstatningsansva-
ret i aftalen om pakkerejsen.
Bestemmelsen i lovforslagets § 30 gennemfører direktivets artikel 14, stk.
5, 3. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 31
Det foreslås i
stk. 1,
at ret til erstatning eller forholdsmæssigt afslag efter
denne lov har ikke betydning for den rejsendes rettigheder efter EU-for-
ordninger om passagerrettigheder og erstatningsansvar ved passagertrans-
port samt efter internationale konventioner.
De forordninger, som omfattes af forslaget, er i overensstemmelse med di-
rektivet forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles be-
stemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boar-
dingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser mv., forordning
(EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettighe-
229
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
der og forpligtelser, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
392/2009 23. april 2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker
under søtransport af passagerer, forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24.
november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre
vandveje mv. og forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om
buspassagerers rettigheder mv.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis den rejsende har opnået erstatning eller for-
holdsmæssigt afslag efter de nævnte forordninger eller internationale kon-
ventioner, fratrækkes det modtagne beløb i erstatningen eller det forholds-
mæssige afslag, som gives efter denne lov.
Bestemmelsen skal sikre, at en rejsende ikke opnår overkompensation.
Dette er i overensstemmelse med dansk rets almindelige principper, hvor-
efter et lidt tab erstattes fuldt ud, men ikke yderligere.
Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til den gældende pakkerejse-
lov.
Bestemmelsen i lovforslagets § 31 gennemfører direktivets artikel 14, stk.
5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.3.4 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 32
Det følger af pakkerejselovens § 23, stk. 2, at arrangøren hurtigt skal søge
at komme kunden til undsætning, hvis der sker skade på kundens person.
Dette gælder uanset om arrangøren er erstatningsansvarlig i anledning af
personskaden eller ej, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9295.
Efter det foreslåede
stk. 1
skal rejsearrangøren yde en rejsende, der er i
vanskeligheder, passende bistand uden unødig forsinkelse, navnlig ved at
give oplysninger om lægehjælp, lokale myndigheder og konsulær bistand,
og ved at bistå den rejsende med at foretage fjernkommunikation og træffe
alternative rejsearrangementer.
Dette omfatter i overensstemmelse med direktivet bl.a. situationer som
nævnt i lovforslagets § 26, hvor den rejsendes befordring tilbage til afrej-
sestedet i overensstemmelse med aftalen om pakkerejsen er umulig at sikre
230
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. I sådanne si-
tuationer er rejsearrangøren således forpligtet til at afholde udgifterne til
indkvartering i en periode, der udgør tre nætter eller den længere periode,
som er fastsat i EU-regulering for det relevante transportmiddel. Den fore-
slåede bestemmelse i § 32 udgør således et supplement til den foreslåede §
26 i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, og inde-
bærer, at rejsearrangøren er forpligtet til bl.a. at bistå den rejsende med
hjælp til at træffe alternative rejsearrangementer. Bestemmelsen medfører
dog ikke, at rejsearrangøren i sådanne situationer er forpligtet til at afholde
udgifter ud over det, som er fastsat i lovforslagets § 26.
Det foreslås i
stk. 2,
at hvis vanskelighederne skyldes den rejsendes forsæt-
lige eller uagtsomme adfærd, er rejsearrangøren berettiget til at opkræve et
rimeligt gebyr for sin bistand. Dette gebyr må ikke overstige rejsearrangø-
rens reelle omkostninger.
Selvom vanskelighederne skyldes den rejsendes forsætlige eller uagtsom-
me adfærd, er rejsearrangøren således fortsat forpligtet til at bistå den på-
gældende, men vil kunne kræve udgifter forbundet hermed dækket.
I forhold til den gældende bestemmelse i pakkerejselovens § 23, stk. 2, in-
debærer den foreslåede § 32 således en udvidelse af rejsearrangørens lov-
fæstede forpligtelse til at komme den rejsende til undsætning. Rejsearran-
gøren vil således ikke kun være forpligtet til at komme den rejsende til
undsætning i tilfælde af personskade, men vil i det hele taget være forplig-
tet til at yde bistand, hvis den rejsende er i vanskeligheder.
Bestemmelsen i lovforslagets § 32 gennemfører direktivets artikel 16.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 33
Efter den gældende pakkerejselovs § 26, stk. 1, kan kunden påberåbe sig
en mangel over for formidleren. Da formidleren efter loven ikke er forplig-
tet til at afhjælpe mangler, men alene hæfter for økonomiske krav der kan
rejses over for arrangøren, jf. lovens § 28, stk. 1, må formidleren skulle vi-
deregive en sådan underretning om mangler til arrangøren.
231
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, 1. pkt.,
kan den rejsende, hvis
pakkerejsen er købt ved hjælp af en formidler, rette henvendelser vedrø-
rende pakkerejsens levering direkte til formidleren. Uanset at henvendel-
sen vedrører rejsearrangøren, er det således tilstrækkeligt, at den rejsende
retter henvendelse til formidleren. Begrebet henvendelser omfatter i over-
ensstemmelse med direktivet både henvendelser, anmodninger og klager.
Bestemmelsen vedrører henvendelser under leveringen af pakkerejsen, og
dermed efter pakkerejsens påbegyndelse, eller efter leveringen har fundet
sted.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1,
2. pkt.,
skal formidleren videre-
give disse henvendelser til rejsearrangøren uden unødig forsinkelse. Be-
stemmelsen indebærer således en pligt for formidleren til at videregive
henvendelser uden unødig forsinkelse.
Begrebet henvendelser omfatter i overensstemmelse med direktivet både
henvendelser, anmodninger og klager.
Bestemmelsen vedrører henvendelser under leveringen af pakkerejsen, og
dermed efter pakkerejsens påbegyndelse, eller efter leveringen har fundet
sted.
Det foreslås i
stk. 2,
at henvendelser som er rettet til formidleren i overens-
stemmelse med ovenstående i relation til tidsfrister anses for at være kom-
met frem til rejsearrangøren, når de er kommet frem til formidleren.
Begrebet ”kommet frem” anvendes i overensstemmelse med dansk sprog-
brug i bestemmelsen i stedet for direktivets ”modtaget”, idet en formidler
ikke skal kunne holde sig i bevidst uvidenhed om f.eks. klager ved at und-
lade at tage imod eller åbne breve eller e-mails fra en rejsende. Det inde-
bærer f.eks., at en e-mail vil være kommet frem, når den er modtaget i ind-
bakken.
Da der med lovforslaget indføres en direkte pligt for formidleren til at vi-
deresende alle henvendelser mv. til arrangøren, er der tale om en udvidelse
af forpligtelsen i forhold til gældende ret.
Bestemmelsen i lovforslagets § 33 gennemfører direktivets artikel 15.
232
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 34
Den gældende pakkerejselov indeholder ikke regler om formidleres særli-
ge forpligtelser, hvis rejsearrangøren er etableret uden for EØS.
Loven indeholder dog en generel regel om, at formidleren hæfter for øko-
nomiske krav, som i medfør af loven kan rettes mod arrangøren, jf. lovens
§ 28, stk. 1. Reglen blev bl.a. indført for at sikre, at kunden altid vil kunne
få afgjort en eventuel tvist ved danske domstole, hvis han retter et sagsan-
læg mod en herboende formidler, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A,
sp. 9277.
Det foreslås i
§ 34,
at hvis rejsearrangøren er etableret uden for Det Euro-
pæiske Samarbejdsområde og formidleren etableret i et land i Det Europæ-
iske Økonomiske Samarbejdsområde, påhviler rejsearrangørens forpligtel-
ser i henhold til lovforslagets kapitel 5 formidleren. Det vil dog ikke gæl-
de, hvis formidleren godtgør, at rejsearrangøren overholder reglerne i lov-
forslagets kapitel 5 og reglerne i rejsegarantifondslovens § 20, stk. 3.
Med lovforslaget udvides formidlerens ansvar således i forhold til gælden-
de ret, hvis rejsearrangøren er etableret uden for EØS, og formidleren ikke
kan godtgøre, at rejsearrangøren overholder de nævnte regler.
Bestemmelsen i lovforslagets § 34 gennemfører direktivets artikel 20.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 35
Det foreslås i
stk. 1,
at den erhvervsdrivende, der formidler et sammensat
rejsearrangement, forud for at den rejsende bliver bundet af en aftale, der
fører til oprettelsen af et sammensat rejsearrangement, på en klar, forståe-
lig og tydelig måde skal give den rejsende oplysninger om, at den rejsende
ikke er omfattet af de rettigheder, som udelukkende finder anvendelse for
pakkerejser i medfør af denne lov, og at hver tjenesteyder er eneansvarlig
for sin egen ydelses korrekte levering ifølge aftalen, samt at den rejsende
233
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
er omfattet af beskyttelse mod konkurs eller insolvens efter rejsegaranti-
fondsloven.
Bestemmelsen indebærer krav til formen for den erhvervsdrivendes infor-
mering af den rejsende. Bestemmelsen fastlægger endvidere, hvilke oplys-
ninger den rejsende skal modtage.
Det foreslås i
stk. 2,
at de ovennævnte oplysninger skal gives på det rele-
vante standardoplysningsskema som er optaget som bilag til loven. Det fo-
reslås endelig i den forbindelse, at hvis typen af sammensat rejsearrange-
ment ikke er omfattet af nogen af skemaerne i bilagene til loven, skal den
erhvervsdrivende på anden vis give den rejsende de oplysninger, som er
indeholdt i bilagene.
Bestemmelsen indebærer, at den erhvervsdrivende i de nævnte tilfælde er
forpligtet til at give de samme oplysninger om konkursbeskyttelse, som
fremgår i anden del af alle fem skemaer i bilaget, samt i øvrigt at give op-
lysningerne indeholdt i stk. 1, på en måde svarende til de dele af stan-
dardoplysningsskemaernes første del, som er relevant for det pågældende
sammensatte rejsearrangement.
I tilfælde af onlinekøb af rejseydelser, hvor den erhvervsdrivende ikke
modtager penge fra den rejsende, idet pengene f.eks. trækkes fra den rej-
sendes kreditkort direkte af leverandøren af en flyrejse, kan den erhvervs-
drivende undlade at udlevere den del af standardoplysningsskemaet, der
omhandler beskyttelse mod konkurs og insolvens, til den rejsende.
Den gældende pakkerejselov indeholder ikke regler om sammensatte rej-
searrangementer, og der er således tale om nye bestemmelser, med henblik
på at fastlægge rammer for den erhvervsdrivendes informering af den rej-
sende.
Bestemmelsen i lovforslagets § 35 gennemfører direktivets artikel 19, stk.
2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.3.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 36
234
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Det foreslås i
§ 36,
at hvis et sammensat rejsearrangement opstår ved ind-
gåelsen af en aftale mellem en rejsende og en erhvervsdrivende, som ikke
formidler det sammensatte rejsearrangement, giver den pågældende er-
hvervsdrivende oplysninger om indgåelsen af den relevante aftale til den
erhvervsdrivende, der formidler det sammensatte rejsearrangement.
Bestemmelsen pålægger en erhvervsdrivende, der ikke formidler det sam-
mensatte rejsearrangement, at oplyse den erhvervsdrivende, som den første
aftale er indgået med, om indgåelsen af en aftale der fører til oprettelsen af
et sammensat rejsearrangement. Den foreslåede bestemmelse er udeluk-
kende relevant i forhold til sammensatte rejsearrangementer efter lovfor-
slagets § 4, stk. 1, nr. 2, idet sammensatte rejsearrangementer efter § 4, stk.
1, nr. 1, ikke opstår på baggrund af aftaler indgået med mere end én er-
hvervsdrivende.
Bestemmelsen i lovforslagets § 36 gennemfører direktivets artikel 19, stk.
4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 37
Det foreslås i
§ 37,
at hvis den erhvervsdrivende, der formidler det sam-
mensatte rejsearrangement, ikke har opfyldt sine forpligtelser efter rejsega-
rantifondsloven eller lovforslagets § 35, finder lovforslagets §§ 15, 16 og
20 samt kapitel 5 anvendelse på de rejseydelser som indgår i det sammen-
satte rejsearrangement. I så fald gælder rejsearrangørens rettigheder og for-
pligtelser efter de nævnte bestemmelser på tilsvarende vis for den er-
hvervsdrivende, der formidler det sammensatte rejsearrangement.
Bestemmelsen indebærer, at en erhvervsdrivende, der formidler et sam-
mensat rejsearrangement uden at opfylde sine forpligtelser efter den fore-
slåede § 35, i relation til visse rettigheder og forpligtelser anses som rej-
searrangør. I så fald får den rejsende bl.a. ret til at overdrage de rejseydel-
ser, som indgår i det sammensatte rejsearrangement til en anden rejsende,
ligesom den rejsende får ret til at afbestille rejsen mod betaling af et afbe-
stillingsgebyr. Den rejsende får dog i visse tilfælde ret til at afbestille rej-
sen uden at betale et gebyr, hvis det skyldes uundgåelige og ekstraordinære
omstændigheder. Den erhvervsdrivende får tilsvarende ret til at opsige af-
talen om rejsen, hvis den pågældende er forhindret i at opfylde aftalen på
235
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. Endelig bliver
den erhvervsdrivende ansvarlig for levering af alle rejseydelserne i det
sammensatte rejsearrangement, og dermed bl.a. forpligtet til at betale for-
holdsmæssigt afslag og erstatning i tilfælde af mangler på rejsen, hvis be-
tingelserne herfor er opfyldt.
Bestemmelsen i lovforslagets § 37 gennemfører direktivets artikel 19, stk.
3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.3.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 38
Pakkerejseloven indeholder ikke regler om ansvar for fejl i bestillingssy-
stemet. Erhvervsdrivende er således efter gældende ret ansvarlige på et al-
mindeligt culpagrundlag for fejl i bestillingssystemet og for fejl som begås
i forbindelse med en bestilling, som den erhvervsdrivende har påtaget sig
at sørge for.
Det foreslås i
stk. 1,
at en erhvervsdrivende er forpligtet til at betale erstat-
ning til en rejsende, der lider tab som følge af fejl der skyldes tekniske
mangler i den erhvervsdrivendes bestillingssystem.
Forslaget indebærer, at en erhvervsdrivende i overensstemmelse med di-
rektivet pålægges et objektivt ansvar for tekniske mangler i sit bestillings-
system.
Det foreslås i
stk. 2,
at en erhvervsdrivende, der har påtaget sig at sørge for
bestillingen af en pakkerejse eller af rejseydelser, der indgår i et sammen-
sat rejsearrangement, er forpligtet til at betale erstatning til en rejsende,
hvis den rejsende lider tab som følge af fejl, som begås i forbindelse med
bestillingen.
Bestemmelsen vedrører fejl, som begås af personer. En erhvervsdrivende
er derfor objektivt ansvarlig for fejl, som begås af f.eks. ansatte i forbin-
delse med bestilling af pakkerejser eller rejseydelser, der indgår i et sam-
mensat rejsearrangement, for den erhvervsdrivendes kunder, selvom den
ansatte ikke har udvist uagtsomhed.
236
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 vedrører kun den erhvervsdrivendes ansvar
over for rejsende. Ansvaret over for andre er således reguleret af de almin-
delige erstatningsretlige regler og principper.
Det foreslås i
stk. 3,
at den erhvervsdrivende er fritaget for ansvar, hvis
fejlen kan tilskrives den rejsende selv eller skyldes uundgåelige og ekstra-
ordinære omstændigheder. Det objektive ansvar for den erhvervsdrivende
efter stk. 1 og 2 gælder således ikke i disse situationer.
Bestemmelsen i lovforslagets § 38 gennemfører direktivets artikel 21.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 39
Efter den gældende pakkerejselovs § 28, stk. 2, indtræder formidleren i
kundens krav mod arrangøren i tilfælde, hvor formidleren i medfør af § 28,
stk. 1, har betalt beløb til opfyldelse af krav, som kunden har rettet mod
formidleren. Bestemmelsen vedrører kun formidlerens regresret over for
arrangøren.
Loven regulerer ikke spørgsmålet om regresret for arrangøren mod andre,
som er ansvarlige for en mangel. Adgangen til regres i disse tilfælde følger
de almindelige regler om den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden
mellem flere solidarisk erstatningsansvarlige i erstatningsansvarslovens §
25. Disse regler gælder for erstatningsansvar både i og uden for kontrakt-
forhold.
Det foreslås i
stk. 1,
at hvis en rejsearrangør eller en formidler omfattet af
lovforslagets § 34 har betalt erstatning, givet forholdsmæssigt afslag eller
opfyldt andre forpligtelser, som påhviler dem i medfør af lovforslaget, ind-
træder den pågældende i den rejsendes eventuelle krav mod andre, som på
andet grundlag end denne lov er ansvarlige for den begivenhed, som gav
anledning til erstatningen, det forholdsmæssige afslag eller de øvrige for-
pligtelser.
Forslaget medfører, at en rejsearrangør, som har betalt erstatning i anled-
ning af en skade på grund af en mangel ved pakkerejsen, kan rette et krav
mod en tredjepart, som har medvirket til skaden. Dette kan f.eks. være til-
fældet, hvis en rejsende har pådraget sig personskade som følge af en man-
237
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
gel på et hotel, og herefter krævet erstatning af rejsearrangøren. Såfremt
manglen er resultatet af en uagtsom handling eller undladelse fra hotellets
side, kunne den rejsende således have valgt at rette sit krav mod hotellet i
stedet for. For at rejsearrangøren i et sådant tilfælde ikke skal bære tabet,
blot fordi den rejsende har valgt at rette sit krav mod rejsearrangøren, vil
rejsearrangøren således kunne rette et regreskrav mod hotellet.
Efter det foreslåede
stk. 2,
kan rejsearrangørens eller formidlerens krav ef-
ter det ovenstående nedsættes eller bortfalde, hvis den pågældende har
medvirket til begivenhedens indtræden.
Hvis rejsearrangøren og tredjeparten begge har medvirket til den begiven-
hed, som har udløst erstatningen mv., vil rejsearrangørens krav således
kunne nedsættes eller bortfalde. Fordelingen af det endelig ansvar vil såle-
des skulle afgøres efter en konkret vurdering af, hvor stor en del af skyl-
den, den enkelte part bærer for begivenheden. Vurderingen heraf vil – som
i dag – skulle foretages efter de almindelige regler herom, jf. erstatnings-
ansvarslovens § 25, og der vil således også kunne inddrages andre momen-
ter end selve skyldgraden.
Ved fordelingen af erstatningsbyrden efter erstatningsansvarslovens § 25
lægges ligeledes vægt på en række forskellige momenter, herunder andet
end selve skyldgraden. Der tilsigtes således ikke med forslaget nogen æn-
dring i vurderingen af, hvordan ansvaret skal fordeles mellem flere solida-
risk ansvarlige.
Bestemmelsen i lovforslagets § 39 gennemfører direktivets artikel 22.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 40
Det følger af forbrugeraftalelovens § 1, jf. § 2, stk. 1, at loven i sin helhed
finder anvendelse på aftaler, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit
erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for
sit erhverv.
Forbrugeraftalelovens §§ 30 og 31 gælder også for aftaler om pakkerejser,
hvis lovens betingelser for at finde anvendelse i øvrigt er opfyldt. Bestem-
238
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
melserne gælder dermed for aftaler om pakkerejser, som indgås af forbru-
gere.
Det følger af forbrugeraftalelovens § 30, at hvis den erhvervsdrivende har
en telefontjeneste med henblik på at kunne blive kontaktet telefonisk i for-
bindelse med en indgået aftale, er forbrugeren ved sådanne telefoniske
opkald ikke forpligtet til at betale mere end almindelig telefontakst.
Det følger af forbrugeraftalelovens § 31, stk. 1 og 2, at den erhvervsdri-
vende kun kan kræve betaling for ydelser, der ligger ud over hovedydel-
sen, hvis forbrugeren inden aftaleindgåelsen har givet udtrykkeligt samtyk-
ke hertil. Forbrugeren kan kræve betalinger opnået i strid med bestemmel-
sen tilbagebetalt.
Efter forbrugeraftalelovens § 31, stk. 3, må en erhvervsdrivende, der mod-
tager kontant betaling fra en forbruger i form af udenlandske kontanter, ik-
ke opkræve et gebyr der overstiger de udgifter, som den erhvervsdrivende
afholder i forbindelse hermed.
Det foreslås i
§ 40,
at forbrugeraftalelovens §§ 30 og 31 skal finde anven-
delse på rejsende, som ikke er forbrugere, i forbindelse med indgåelse af
aftaler om pakkerejser, jf. lovforslagets § 3. Med forslaget bliver rejsende,
som ikke er forbrugere, således omfattet af disse to bestemmelser i forbru-
geraftaleloven, hvis de indgår aftale om en pakkerejse.
Forslaget indebærer, at en rejsearrangør, der modtager kontant betaling fra
en rejsende, der ikke er forbruger, i form af udenlandske kontanter, ikke
må opkræve et gebyr der overstiger de udgifter, som den erhvervsdrivende
afholder i forbindelse hermed. Endvidere indebærer forslaget, at en rejsen-
de, som ikke er forbruger, ved kontakt med en rejsearrangørs telefontjene-
ste ikke er forpligtet til at betale mere end almindelig telefontakst. Endelig
indebærer forslaget, at en rejsearrangør kun kan kræve betaling for ydelser,
der ligger ud over hovedydelse, hvis den rejsende, der ikke er forbruger,
inden aftaleindgåelsen har givet udtrykkeligt samtykke hertil.
Rejsende, som er forbrugere, vil fortsat være omfattet af forbrugeraftale-
lovens §§ 30 og 31.
Bestemmelsen i lovforslagets § 40 gennemfører dele af direktivets artikel
27, stk. 2.
239
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 41
Efter den gældende pakkerejselovs § 30, stk. 1, straffes overtrædelse af
lovens § 5, stk. 1, med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter
anden lovgivning. Det samme gælder grov eller oftere gentagen overtræ-
delse af lovens § 6, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 15, stk. 1.
Ifølge lovens § 30, stk. 2, kan der i forskrifter, der udstedet i medfør af § 5,
stk. 3, § 8, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, og § 17, stk. 3, fastsættes bødestraf for
overtrædelse af forskrifterne.
I pakkerejsebekendtgørelsens § 8 er bemyndigelsen udnyttet til at fastsæt-
te, at overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde. Efter bestemmel-
sen kan en juridisk person som sådan pålægges bødeansvar.
Efter lovens § 30, stk. 3, kan er pålægges den juridiske person som sådan
bødeansvar, hvis overtrædelsen er begået af et selskab, en forening, en
fond eller lignende.
De overtrædelser, som er strafbare efter den gældende pakkerejselov, dre-
jer sig primært om manglende overholdelse af oplysningsforpligtelserne i
loven, og derudover om manglende eller forkert oplysning om prisen for
en pakkerejse i brochurer mv. Endvidere er det strafpålagt at undlade give
kunden underretning om, at arrangøren ikke vil kunne opfylde aftalen,
uden at et eller flere vilkår ændres, eller at pakkerejsen aflyses.
Det foreslås i
stk. 1,
at overtrædelse af §§ 6, 10 og 12 straffes med bøde.
Det samme gælder grov eller oftere gentagen overtrædelse af § 9 og § 18,
stk. 2.
Med bestemmelsen videreføres den gældende retstilstand derved, at mang-
lende overholdelse af de oplysningsforpligtelser, der følger af loven, er str-
afsanktionerede.
Endvidere videreføres retstilstanden efter den gældende pakkerejselovs §
30, stk. 1, 2. pkt., jf. § 6, stk. 1, og § 15, stk. 1, idet manglende bekræftelse
af aftalen efter lovforslagets § 9 og manglende underretning af den rejsen-
de ved væsentlige ændringer efter lovforslagets § 18, stk. 2, foreslås straf-
240
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
belagt i grove eller oftere gentagne tilfælde. Overtrædelse af § 10, stk. 1,
og § 11, stk. 1, jf. den gældende pakkerejselovs § 30, stk. 1, 2. pkt., er end-
videre omfattet af pakkerejsebekendtgørelsens bødebestemmelse, og vi-
dereføres således i stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås i
stk. 2,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Formuleringen er enslydende med tilsvarende bestemmelser i en lang ræk-
ke love, herunder forbrugeraftalelovens § 34, stk. 3.
Bestemmelsen i lovforslagets § 41 gennemfører direktivets artikel 25.
Til § 42
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2018. Fristen svarer
til den i direktivets artikel 28, stk. 2, angivne, hvorefter medlemsstaterne
skal anvende de love og bestemmelser, der gennemfører direktivet, fra
denne dato.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven ikke finder anvendelse på aftaler indgået in-
den lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler foreslås det, at de hidtil gæl-
dende regler finder anvendelse.
For aftaler om pakkerejser, der indgås før den 1. juli 2018, finder den gæl-
dende pakkerejselov således anvendelse.
Til § 43
I forbrugeraftalelovens kapitel 3 er der fastsat bestemmelser om oplys-
ningspligt. Det følger af lovens § 7, stk. 2, nr. 5, at reglerne i kapitel 3 ikke
gælder ved aftaler som er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om pakkerejser. Det
følger endvidere af en henvisning til denne bestemmelse i lovens § 18, stk.
2, nr. 1, at reglerne om fortrydelsesret i lovens kapitel 4 heller ikke gælder
for pakkerejser.
Efter den foreslåede
§ 43
ændres henvisningen i § 7, stk. 2, nr. 5, så det
fremgår af bestemmelsen, at forbrugeraftalelovens kapitel 3 ikke finder an-
vendelse på aftaler om pakkerejser, jf. § 3 i lov om pakkerejser og sam-
mensatte rejsearrangementer.
241
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Lovudkast til forslag til lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, fra justitsministeren
Aftaler om køb af sammensatte rejsearrangementer vil således ikke være
undtaget fra forbrugeraftalelovens anvendelsesområde, hvis aftalen om det
sammensatte rejsearrangement er en forbrugeraftale.
Bestemmelsen i lovforslagets § 43 gennemfører dele af direktivets artikel
27, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 44
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven ved kongelig anordning skal kunne sættes i
kraft for Grønland, med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget formueretten for Færøerne.
Loven skal derfor ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne.
242