REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: EU-note om Europol og samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Europaudvalget

EU-konsulenten

EU-note om Europol

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

26. oktober 2016

Europol og samarbejdet med tredjelande og internationale organisatio-

ner

Sammenfatning

Når den nye Europol-forordning træder i kraft 1. maj 2017 vil Danmark

på grund af det danske retsforbehold ikke længere være omfattet af

samarbejdet.

Men hvor stiller det Danmark, og hvordan er samarbejdsmulighederne

med Europol efter vedtagelsen af den nye forordning?

Denne note ser nærmere på, hvordan samarbejdsaftalerne med tredje-

lande ser ud, og på hvordan samarbejdsaftaler fremover vil blive indgå-

et.

Indledning

Forordningen om Europol, der træder i kraft den 1. maj 2017, betyder formelt

set et farvel til Europol for Danmark. Det skyldes, at retsforbeholdet gør, at

Danmark ikke deltager i vedtagelsen af, og ej heller er omfattet af forordnin-

gen, der har et overstatsligt retsgrundlag.

Umiddelbart er der fire scenarier for fremtiden, hvad angår Danmark og Euro-

pol:

1/9

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: EU-note om Europol og samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer



Forordningen træder i kraft, og Danmark deltager ikke længere i Eu-

ropol-samarbejdet

Kommissionen indstiller til Rådet, at der indledes forhandlinger om en

parallelaftale, hvor Danmark deltager på mellemstatsligt niveau

Danmark udtræder af samarbejdet på de eksisterende vilkår og for-

handler en aftale på plads om adgang til samarbejdet på vilkår, der

ligner de samarbejdsaftaler, Europol i fremtiden indgår med tredjelan-

de.

Danmark afholder en ny folkeafstemning om en tilvalgsordning, der

som minimum omfatter Europol-forordningen.

Det første scenarie

har vakt stor bekymring bl.a. hos Rigspolitiet, som i dag

huser Danmarks Europol-enhed. Bekymringerne er oplistet i

svar

fra Rigspoli-

tiet til Justitsministeriet på spørgsmål rejst i Retsudvalget til den daværende

Justitsminister.

Justitsministeren har på grund af den korte tidsfrist, der hviler på en dansk

afgørelse, bedt Rigspolitichefen om at forberede dansk udtrædelse af Euro-

pol-samarbejdet.

Det andet scenarie,

har op til og siden folkeafstemningen den 3. december

2015 været det mest omtalte alternativ til tilvalgsordningen, som folkeafstem-

ningen som bekendt afviste. Justitsministeriet har sendt brev til Kommissio-

nen og anmodet om at indlede forhandlinger om en parallelaftale. Der er fort-

sat ikke kommet et officielt svar fra Kommissionen, men Kommissionens

næstformand Frans Timmermans har offentligt erklæret, at en parallelaftale

ikke på nuværende tidspunkt er aktuel. En parallelaftale er, hvis man ser på

de eksisterende aftaler Danmark har indgået, baseret på et dobbelt retsgrund-

lag, dels art. 218 i Traktaten om internationale aftaler, og dels retsgrundlaget i

den pågældende retsakt. Aftalerne har som udgangspunkt omfattet alle dele

af retsakten.

Det tredje scenarie

er blevet diskuteret i danske medier, og er blevet nævnt

som en mulig løsning, der vil give Danmark begrænset adgang til dele af Eu-

ropols databaser på basis af en særaftale eller en aftale om ”registeradgang”.

En særaftale, som for Danmarks vedkommende ikke har nogen fortilfælde,

kan eksempelvis være baseret på retsgrundlaget i forordningen (art. 88). En

sådan aftale kan omfatte en eller nogle få artikler i forordningen. At Danmark

har tiltrådt retshåndhævelsesdirektivet, som omhandler beskyttelse af per-

sondata, i forbindelse med offentlige myndigheders behandling af persondata,

betyder, at Danmark opfylder kravene til persondatabeskyttelse, som nævnes

2/9

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: EU-note om Europol og samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer

som et af tre kriterier for udveksling af persondata med lande, der ikke er

omfatte af Europol-forordningen.

Det fjerde scenarie

er en ny folkeafstemning om en tilvalgsordning, der som

minimum omfatter Europol. En sådan afstemning vil, i fald den får opbakning,

som konsekvens have, at Danmark deltager fuldt ud i Europol på lige vilkår

med de andre medlemslande. Desuden betyder det, at Danmark tiltræder

Schengen-samarbejdet på overstatsligt niveau.

Europols formål og opbygning

Europols formål er kort beskrevet i Traktatens art 88 og lyder:



Europols opgave er at støtte og styrke indsatsen hos medlemsstater-

nes politimyndigheder og andre retshåndhævende myndigheder og

deres indbyrdes samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af

grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater, terrorisme

og de former for kriminalitet, der skader en fælles interesse, som er

omfattet af en EU-politik.

Traktaten forudser, at Europol skal have en koordinerende, støttende og styr-

kende funktion i forhold til kriminalitetsbekæmpelse i og imellem EU-

medlemslandene. Og at Europol kan etablere samarbejde med tredjelandes

myndigheder eller eksterne organisationer med henblik på at indsamle, opbe-

vare, behandle, analysere og udveksle information.

Det Europol, vi kender i dag, er oprettet som Den Europæiske Politienhed

(Europol) efter en

ramme-afgørelse,

der trådte i stedet for den oprindelige

Europol-konvention om politisamarbejde. I rammeafgørelsen er der i artikel 26

fastsat en

procedure

for, hvordan Europol skal indgå samarbejdsaftaler.

Kort fortalt fremlægger Rådet udkast til en liste, der opstiller de tredjelande,

Europol kan indgå samarbejde med. Den liste godkendes af Europa-

Parlamentet, hvorefter det er op til Europol, at vedtage regler for indholdet af

og proceduren for indgåelse af en aftale. Europol kan også indgå samarbejde

med private parter.

Status for Europols samarbejde med andre lande

Ved udgangen af oktober 2016 har Europol indgået samarbejdsaftaler med 19

lande. Det seneste land, det er besluttet at indgå samarbejdsaftale med, er

3/9

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: EU-note om Europol og samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer

Kina. Da samarbejdsaftalen endnu er på forhandlingsbordet fremgår aftalen

ikke af figuren nedenfor. Der er tale om en strategisk samarbejdsaftale.

Listen over aftaler indgået med tredjelande kan ses i figur 1.

Operationelle aftaler med ikke-

EU Stater

Albanien

Strategiske aftale med ikke-EU Stater

Bosnien & Herzegovina

Australien

Den russiske Føderation

Canada

Tyrkiet

Colombia

Ukraine

Makedonien

Island

Moldova

Montenegro

Norge

Den Serbiske republik

Schweiz

4/9

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: EU-note om Europol og samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer

Liechtenstein

Monaco

USA

Supplerende aftale om

persondata

Figur 1: Kilde:

www.europol.europa.eu

Hvilke typer aftaler bliver indgået?

Det er op til Europol med direktøren i spidsen at definere og indgå de egentli-

ge samarbejdsaftaler under fuld respekt for Europols mandat, herunder reg-

lerne for persondatabeskyttelse og de grundlæggende rettigheder i Traktaten.

Der bliver indgået to typer af samarbejdsaftaler – operationelle aftaler og stra-

tegiske aftaler.

De operationelle aftaler

omfatter udveksling af data, udveksling af forbindel-

sesofficerer og deling af information og analysearbejde. De kan også indehol-

de aftale for udveksling af persondata, men ikke alle operationelle aftaler gør

det.

Endelig indeholder nogle af de operationelle aftaler grundlag for deltagelse af

ansatte fra Europol i konkrete fællesoperationer, i det land operationen finder

sted i eksempelvis Norge.

De strategiske aftaler

kan omfatte udveksling af information og erfaringer,

men aftalerne er mindre detaljerede og omfatter i udgangspunktet ikke ud-

veksling af persondata, forbindelsesofficerer, og ej heller deltagelse af Euro-

pol-ansatte i fællesoperationer. De strategiske aftaler er med andre ord over-

vejende udveksling af generel information, og hvor efterspurgt, assistance til

at generere data om metoder til bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Der skelnes i aftalerne mellem udveksling af generel information om efter-

forskningsteknik, metode i analysearbejdet etc. og mere konkret udveksling af

data i analysearbejdet, herunder persondata i konkrete sager.

Grundlæggende for alle disse aftaler er, at udveksling af data finder sted på

forespørgsel, dvs. at tredjelande ikke har direkte adgang til at søge selv i Eu-

5/9

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: EU-note om Europol og samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer

ropols database. Herved adskiller aftalerne sig fra samarbejdet mellem EU-

medlemslandene og Europol, hvor udvekslingen af data sker automatisk.

Derudover er Europol forpligtet til at adviserer EU-medlemslandene, hvis Eu-

ropol kommer i besiddelse af data eller information, der kan lede til opklaring

eller vigtige spor i efterforskning af forbrydelser.

Samarbejdsaftalerne med tredjelande er skræddersyet til de behov og ønsker,

som Europol og de pågældende lande kommer frem til under respekt for EU-

traktaterne og mere specifikt regler om databeskyttelse.

Hvilke ændringer indeholder den nye forordning for Europol?

Den nye

Europol-forordning,

der opretter Europol på overstatsligt niveau,

omfatter en række ændringer, men viderefører også dele af den gældende

rammeafgørelse.



I den nye forordning står Europol som knudepunkt for informationsud-

veksling mellem medlemslandenes retshåndhævende myndigheder.

Medlemslandene forpligtes til at videregive information til Europol i

større omfang end tilfældet er i dag. Bl.a. gennem en sikring på natio-

nalt niveau af, at alle relevante myndigheder kommunikerer direkte og

effektivt med Europol.

Europol skal i langt højere grad stå for analysen af den tilgåede in-

formation. Dette sker for i endnu højere grad at kunne ”forbinde in-

formationer” (connect-the-dots), og dermed sikre, at den information

der er til rådighed, forbindes og analyseres med henblik på mere ef-

fektivt at kunne forebygge og bekæmpe grov grænseoverskridende

kriminalitet.

Med denne metode skal der på en og samme tid, skabes større

åbenhed i systemet indadtil samtidig med, at reglerne skærpes med

hensyn til behandling og beskyttelse af data.

Der sker en styrkelse af Europols samarbejde med eksisterende

agenturer og kontorer under EU (eks. OLAF, Eurojust, FRONTEX).

Europol kan på eget initiativ oprette ekspertisecentre med fokus på

prioriterede kriminalitetsformer –senest er oprettet et sådan center til

bekæmpelse af terrorisme.

Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse bliver ekstern til-

synsmyndighed for Europol.

Den demokratiske kontrol med Europol styrkes, i det Europa-

Parlamentet og de nationale parlamenter får en rolle særligt i forhold

til Europols flerårige programmering.



6/9

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: EU-note om Europol og samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer



Bestyrelsen, bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne samt

Kommissionen, udarbejder en flerårig programmering, der forelægges

den parlamentariske styregruppe samt Rådet og Kommissionen.



Videreført fra den tidligere rammeafgørelse er bl.a.:

Hvert medlemsland har en National Europol-enhed, som forestår al

kommunikation direkte med Europol, herunder deling og behandling

af persondata.

Hvert land har mindst en forbindelsesofficer, der bistår med udveks-

ling af information mellem medlemsstaten og Europol

Med det nye forslag lægges der op til, at diverse databaser og analyseenhe-

ders information samles i en stor database, hvortil der er generel adgang for

medlemsstaterne via de nationale Europol-enheder og de relevante udnævnte

forbindelsesofficerer.

Denne nye relativt åbne struktur modsvares som nævnt af mere omfattende

regler for persondatabeskyttelse både i forhold til indhentning, behandling og

videregivelse af sådanne data til tredjepart.

Særligt om de skærpede regler for persondatabeskyttelse

Med de nye skærpede regler for databeskyttelse er særligt behandlingen af

persondata underlagt nye regler, der kort betyder:



Europol kan kun behandle oplysninger, der er meddelt agenturet af a)

medlemsstaterne i henhold til national ret, b) EU-organer, tredjelande

og internationale organisationer og c) private partnere.

Derudover kan Europol behandle offentligt tilgængelige informationer

samt oplysninger fra internationale informationssystemer, når det er

tilladt efter de regler, der gælder for disse systemer.

Oplysninger kan kun behandles i det omfang, det er relevant for

agenturets målsætninger.

I forhold til behandling af personoplysninger kan de kun behandles i

forhold til konkrete formål.



Medlemsstaterne har direkte adgang til oplysninger, som Europol opbevarer,

når de er meddelt til brug ved krydscheck til verifikation af data eller strategi-

ske og tematiske analyser. Medlemsstaterne har adgang til oplysninger ind-

samlet til operationelle analyser i konkrete tilfælde, via et hit/no-hit system

7/9

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: EU-note om Europol og samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer

(hvorved

der kun angives hvis der findes oplysninger, og ikke hvilke data der

findes).

Disse data udleveres kun efterfølgende på forespørgsel.

Samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer

For det specifikke samarbejde med tredjelande og internationale organisatio-

ner videreføres i et vist omfang de gældende regler, men der sker særligt fire

ændringer med den nye forordning.

I forhold til samarbejdsrelationer uden udveksling af persondata:



Europol indgår fremover selv samarbejdsrelationer med tredjelande,

efter regler fastsat i artikel 23 om fælles bestemmelser for sådanne

aftalers formål



Aftaler indgået med tredjelande og internationale organisationer er ik-

ke bindende for Unionen eller medlemslandene

Udveksling af persondata med tredjelande, internationale organisationer og

private parter kan kun ske efter kriterier fastsat i artikel 25 ved at der:



Skal være sket en forhåndsgodkendelse fra Kommissionen af landets

eller organisationens databeskyttelsesregler ifølge

retshåndhævel-

sesdirektivet.



Der indgås en international aftale efter Traktatens artikel 218, god-

kendt af Rådet og Europa-Parlamentet.



De aftaler Europol indgår med tredjelande inden udgangen af april

2017 under den gældende rammeafgørelse, kan fortsætte (f.eks. afta-

len med Norge). Disse aftaler skal evalueres i 2012, med særligt fo-

kus på om de fuldt ud respektere de nye regler for persondatabeskyt-

telse.

Undtagelser fra ovenstående regler om udveksling af persondata kan ske på

ad-hoc basis, efter beslutning fra Europols direktør når:



Oplysninger kan lede til opklaring eller afsløring af grov grænseover-

skridende kriminalitet, der udgør en specifik trussel for et lands eller

en eller flere personers sikkerhed. Undtagelserne kan ikke gøres

permanente eller gælde mere generelt for udveksling af persondata.

Generelt i forhold til udveksling af persondata:



Europol skal fremover registrere al udveksling af persondata med

tredjelande og internationale organisationer med logning.

8/9

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: EU-note om Europol og samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer

Afslutning

Uanset om Danmark indgår en parallelaftale med EU eller en særaftale, rejser

det en række spørgsmål, som ikke umiddelbart besvares i den nye forordning.



Den nye forordning lægger op til en sammenlægning af Europols da-

tabaser med henblik på, at information i højere grad skal kunne kob-

les sammen teknisk for at effektivisere informationsudveksling. Det

skal ske til gengæld for skrappere regler for databeskyttelse. Hvilken

betydning vil det få for mulig tilgængelighed til denne database for

Danmark?

Hvilken adgang til persondata hos Europol vil Danmark kunne få, hvis

vi enten indgår en parallelaftale eller en særaftale?

Den Europæisk Datatilsynsmyndighed får en uafhængig og mere kon-

trollerende rolle, der skal etablere samarbejde med nationale datatil-

synsmyndigheder. Hvilken kompetence vil Den Europæiske Datatil-

synsmyndighed have over for Danmark, som på den ene side er med-

lemsstat, men på den anden side ikke vil være omfattet af forordnin-

gen på overstatsligt niveau?

I forordningen er EU-Domstolen udset til at skulle træffe afgørelser i

sager rejst af EU-borgere, hvis persondatabeskyttelse er krænket.

Hvilken kompetence vil EU-Domstolen have over for Danmark, hvis

der opnås en særaftale, der gør at Danmark samarbejder uden at væ-

re omfattet af forordningen?

Er der juridiske forhindringer for, at Danmark kan få en operationel af-

tale, som hidtil udelukkende er indgået med tredjeland?



Med venlig hilsen,

Christine Sidenius

(3337 3356)

9/9