DEN DANSKE
DOMMERFORENING
Folketingets Skatteudvalg
Folketingets Retsudvalg
Dato. 28. juni 2017
Kære medlemmer af retsudvalget og skatteudvalget.
Jeg har forstået, at de politiske forhandlinger om den forestående undersøgelseskommission om
forholdene i SKAT er i den afsluttende fase, og at der sigtes mod at færdiggøre et kommissorium
måske allerede i morgen aften.
Set fra en dommers synspunkt kan dette tilsyneladende hastværk undre ikke mindst, når det, der
-
åbenbart lægges op til, er en årelang undersøgelse!
Jeg rettede forleden henvendelse til skatteudvalget, men forstår, at en bredere kreds nu skal mødes.
Med fare for at nogen vil opfatte dette som en indblanding i den politiske proces, vil jeg gerne tilføje et
par yderligere bemærkninger.
Det er som tidligere sagt og skrevet alt afgørende, at kommissoriet er præcist, kortfattet og målrettet.
Det betyder blandt andet, at meget nødvendigvis må skæres fra. Kommissionen bør måske bemyndiges
til selv at foretage denne tilskæring, som undersøgelsen skrider frem. Ansvarsvurderingen bør
endvidere begrænses til de allerøverste lag i organisationen. Hermed er det formentlig forsvarligt kun
at beskikke bisiddere for personerne i de øverste lag og dermed et ikke alt for stort antal bisiddere.
Hensynet til de undersøgte taler for, at en undersøgelse bør begrænses af en tidsramme på 3-4-5- år.
Det kunne overvejes, at det overlades til kommissionen selv at foreslå som arbejdet skrider frem —at
-
udvalgte dele udsondres og overlades til undersøgelse i andre fora. Det kunne være i andre
Mikael Sjöberg, formand, Østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K,