Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. juni 2017
Straffuldbyrdelseskontoret
Mia Schumacher
2017-1926-0388
2340176
Den forvaringsdømte Tim Bruun Hansen undveg den 9. marts 2017 fra
ledsaget udgang til Herlev Bymidte. Folketingets Retsudvalget stillede i
forbindelse med undvigelsen bl.a. spørgsmål nr. 464 (Alm. del) om sagen.
I Justitsministeriets besvarelse af 4. april 2017 af spørgsmålet blev det op-
lyst, at Direktoratet for Kriminalforsorgen på baggrund af hændelsen hav-
de iværksat en undersøgelse af det nærmere forløb i sagen, herunder om
der var begået personalefejl, og om der var behov for at ændre vilkår og
procedurer ved udgang for personer, der er idømt forvaring. Jeg tilkende-
gav i den forbindelse, at jeg ville orientere Folketingets Retsudvalg om
resultatet heraf.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har nu afsluttet undersøgelsen. På den
baggrund vurderer direktoratet, at der ikke blev begået personalefejl af den
ledsagende fængselsbetjent i forbindelse med undvigelsen. Direktoratet
vurderer dog samtidig, at der i den konkrete udgangssag burde have været
to udgangsledsagere.
Direktoratet for Kriminalforsorgen vil derfor på baggrund af sagen skærpe
praksis for antallet af ledsagere i visse forvaringsdømtes udgangssager.
Det gælder i de sager, hvor en forvaringsdømt, der skønnes at have behov
for relevant behandling, afviser en sådan behandling. Hvis denne forva-
ringsdømte skal på individuel udflugt, fordi pågældende ikke har bestemte
personer at besøge, eller skal have lov at foretage indkøb i forbindelse med
udgang til bestemte personer, skal pågældende være ledsaget af mindst to
fængselsbetjente.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk