Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 319
Offentligt
1771788_0001.png
Fra:
bodil høegh-guldberg [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. juni 2017 12:49
Til:
Sherie Del Prado Falding Sørensen <[email protected]>
Emne:
Re: Møde i udvalget?
Til Sherie del Prado.
Til spørgsmålet om hvor mange vi kommer, kan jeg oplyse at vi kommer to personer fra vores
gruppe.
Vi kommer på grund af nogle meget ubehagelige oplevelser vi har haft de seneste år i forbindelse
med bodeling i skifteretsregi.
Ingen af os havde forventet at vi skulle støde på så mange problemer i det regi, og når det er første
gang man arver er man ikke forberedt på det man bliver udsat for.
Bobestyrerloven siger, at bobestyrer overtager hele boet i dennes navn. Men denne ordning giver
bobestyrer mulighed for at handle i egen interesse, og og misligholde boets værdier, til skade for
arvingerne. Hvilket er sket i alt for mange tilfælde.
Desuden siger loven af 1997, at skifteretterne er uafhængige af det retslige system, hvilket betyder,
at der ikke er nogen "ekstern kontrol" med den sagsbehandling der sker i skifteretsregi.
Denne manglende kontrol giver mulighed for, at bobestyrere handler uansvarligt, hvilket ofte er set
de seneste år.
Og vi er blandt dem der har oplevet dette.
Skifteretternes tilsynspligt svigter i alt for mange tilfælde, blandt pga. manglende “kapacitet”
- dette
ifølge en tidligere retspræsident Henrik Rothe. (Det gælder også i konkurssager).
Det betyder, at arvingernes klager til skifteretterne ikke læses grundigt nok igennem, med det
resultat, at kendelserne afsiges på et for uoplyst grundlag.
Denne meget “enevældige” stilling som bobestyrere har fået efter loven i 1997, kan misbruges, hvis
tilsynet svigter, hvilket der er utallige eksempler på.
Blandt andet i vores arvesager, men også i talrige andre, hvilket ses af de mange sager, der har
været i medierne de seneste år.
Når der opstår fejl og ureglementeret bobehandling, er det klart at arvingerne klager til
skifteretterne, men disse klager bliver i 99% af tilfældene afvist.
Ved at kære videre til landsretterne sker det samme. Vi har noteret os, at landsretterne ofte blot
afskriver den tidligere kendelse fra skifteretterne. Dette har vi fået bekræftet at en tidligere
dommerfuldmægtig i en skifteret.
Resultatet af de klager som helt klart må komme, når en bobehandling ikke går efter loven, giver
bobestyrer mulighed for at påføre et ukendt antal advokat timer, som der dog ikke bliver bliver
fremlagt regnskab for, endsige en faktura.
Salærer til bobestyrer er steget voldsomt de seneste år, og har nået et niveau på mellem en halv til
en million kr. (For et mellemstort bo).
Dette er sket efter at loven blev udformet i1997, og selvom loven blev revideret i 2006 kan det
oplyses, at denne endnu ikke er fuldt implementeret. Dette iflg. retspræsident Henrik Rothe - i et
DR2 program.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 319: Henvendelse af 2/6-17 fra Bodil Høegh-Guldberg vedr. bobestyrer i arvesager
Med andre ord er det vores oplevelse, at skifteretterne - og til dels landsretterne, overhovedet ikke
lytter til arvingernes - selvom deres klager er fuldt berettigede.
Det er vores erfaring og oplevelse, at det (tætte) forhold der ofte er imellem skifteretterne er for
“kammeratligt” til at kunne kaldes professionelt, og dertil kommer, at mange af de ansatte i diverse
Retter og bobestyrer "bytter roller” i løbet af
deres karriere. Dette er sket i flere sager vi har
kendskab til.
Skifteretssystemet er alt for lukket, i betragtning af dets betroede opgave med at behandle borgernes
mest værdifulde ejendom - deres arv efter et kært familiemedlem..
At lægge det i skifteretternes hænder, uden noget reelt tilsyn betyder, at de alene kan afgøre
arvingernes/borgernes skæbne, som derfor afhænger af en lille, lukket gruppe af offentligt ansatte
jurister..
En tidligere dommerfuldmægtig i en skifteret bekræfter, at der er “en lille
håndfuld af
advokater/jurister, der holder hånden over hinanden, og dermed sig selv!
Det er ikke betryggende overfor borgerne, og retssikkerheden er på spil her.
Skiftende justitsministre og Folketinget lever dog i den tro, at alt går som det skal i skifteretterne,
og at loven er god som den skal være.
Men de gør sig ikke den ulejlighed, at lytte til alle de tusindvis af borgere der er blevet behandlet
ulovligt af bobestyrere igennem årene, og som i årevis har kunnet fremvise den ene skandalesag
efter den anden. Ingen har villet lytte til alle de skæbner der er derude.
Borgerne giver op pga. et rigidt system, og en lov, som reelt giver flere rettigheder til bobestyrer,
end til borgerne.
Man kommer ingen steder med at klage over fejl og lovbrud i selve skifteretterne, og hvis man
“taber” sagen har man kun en mulighed, at lægge sag an
- med flere udgifter og besvær til følge.
Denne procedure må og skal der gribes ind overfor.
Forleden fik vi svar fra Justitsministeren, som ligesom hans forgængere har fået utallige
klageskrivelser ind igennem de seneste år, men klagerne bliver arkiveret, og ministeriets
standardsvar til os alle er, at “vi behandler ikke enkeltsager, og medmindre der er nyt til sagen, så
kan vi ikke gøre mere”.
Alle disse klager er aldrig forelagt de skiftende ministre, men de to gange vi har fået svar på vores
klager, har svaret været, at loven er som det står i § 68, stk. 2 og § 97 stk. 5.
Det er ikke “kun" loven der er noget i vejen med, den sætter dog nogle retningslinier, men det
faktum, at dem der skal følge den, bobestyrerne har så udstrakt mulighed for at misbruge deres
stilling, da tilsynet svigter i bobehandlingen, både fra skifterettens side, men efter vores mening,
også fra den højeste myndighed - Justitsministeriets side.
Vores foretræde for Retsudvalget har derfor den hensigt, at dette beder Justitsministeren om at gribe
ind overfor de ureglementerede forhold der hersker i skifteretsregi.
Venlig hilsen
Bodil Høegh-Guldberg.