REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 295
Offentligt

Rockere og bander 2016

Side 2

Indhold

1. Indledning ...........................................................................................................3

2. Situationen 2016 .................................................................................................3

2.1. Den aktuelle situation....................................................................................3

2.2. Nøgletal fra 2016 ..........................................................................................4

2.3. Overblik over rockeres og bandemedlemmers kriminalitet ..........................5

3. Politiets bekæmpende indsats ...........................................................................6

3.1. Overordnet om indsatsen ..............................................................................6

3.2. Operationsplanen ..........................................................................................7

3.3. Moniteringsindsatsen ....................................................................................8

3.4. Lovgivningsmæssige tiltag og nye redskaber .............................................10

3.5. Internationalt samarbejde ............................................................................11

4. Samarbejdet med SKAT .................................................................................12

5. Task Force Øst og Task Force Vest ................................................................13

5.1. Indledning ...................................................................................................13

5.2. Task Force Øst (TFØ) .................................................................................13

5.3. Task Force Vest (TFV) ...............................................................................15

6. Rekruttering til rocker- og bandemiljøerne ..................................................16

6.1. Generelt om rekruttering .............................................................................16

6.2. Særligt om bandernes rekruttering ..............................................................17

7. Politiets forebyggende indsatser .....................................................................18

7.1. Exitprogrammet ..........................................................................................18

7.2. Bekymringssamtaler....................................................................................21

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

1. Indledning

Denne rapport indeholder en generel og

overordnet beskrivelse af situationen på

rocker- og bandeområdet i 2016, herun-

der mere overordnede oplysninger om

kriminalitet begået af personer med til-

knytning til dette miljø. Rapporten inde-

holder endvidere en beskrivelse af poli-

tiets generelle indsats på området samt

en mere detaljeret beskrivelse af indsat-

sen i 2016, herunder centrale nøgletal til

illustration af resultaterne af politiind-

satsen.

afdeling af en international bandegrup-

pering, Mongols MC Denmark.

Mongols MC Denmark bragte sig alle-

rede fra sin etablering i Danmark i oppo-

sition til Hells Angels ved bl.a. at kom-

munikere nedgørende om Hells Angels

på sociale medier. Som en ny gruppering

i Danmark havde Mongols MC Den-

mark behov for at opnå andele i både

territorier og kriminelle markeder, hvil-

ket sammen med en række personlige

modsætningsforhold i slutningen af året

bragte Mongols i konflikt med eksiste-

rende nationale grupperinger.

Bandidos og Hells Angels opretholdt i

2016 en samarbejdsaftale, ligesom Rigs-

politiet vurderer, at disse grupper samti-

dig har anlagt en fælles distance til ban-

degrupperingerne. De to organisationer

har i forlængelse heraf intensiveret sam-

arbejdet med det ”almindelige” MC-

miljø under Dansk Bikerfond og har

gennem året gennemført flere fælles

aktiviteter sammen med disse MC-

klubber.

I løbet af foråret var der

–

fortrinsvis på

Sjælland, men også på Fyn og i Jylland

–

flere alvorlige hændelser med tilknyt-

ning til rocker- og bandemiljøet, hvor

der bl.a. blev anvendt knive og skydevå-

ben. Der blev på den baggrund iværksat

en styrket moniterings- og efter-

forskningsindsats på rocker- og bande-

området i politikredsene. Politiet udsted-

te bl.a. forbud mod ophold i klubhuse i

medfør af rockerloven,

ligesom indsat-

sen førte til en række fængslinger af

toneangivende bandemedlemmer, der

var involveret i de verserende konflikter.

Rigspolitiet vurderede i den forbindelse,

Side 3

2. Situationen 2016

2.1. Den aktuelle situation

I løbet af 2016 har eksisterende konflik-

ter, etableringen af nye grupperinger,

samt ekspansion hos eksisterende grup-

peringer resulteret i magtkampe og ad-

skillige voldelige hændelser.

Konfliktniveauet på rocker- og bande-

området var i det første halvår af 2016

således generelt præget af et øget spæn-

dingsniveau bl.a. på grund af tilgangen

af flere nye internationale grupper og

deres involvering i territoriale magt-

kampe og ændringer i personers tilhørs-

forhold til grupperingerne.

De to internationale organisationer

Black Jackets Denmark og United Tri-

buns Forever (UTF) rekrutterede og

samlede i løbet af 2016 mange med-

lemmer fra både lokale og nationale

grupperinger. Denne udvikling medførte

mange personbårne modsætningsforhold

i miljøet. Hen mod slutningen af året

blev både Black Jackets og UTF imid-

lertid opløst i Danmark. Dette skabte

bl.a. rum for etableringen af en ny dansk

Lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud

mod ophold i bestemte ejendomme

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 4

at de samlede tiltag, herunder den patrul-

jemæssige tilstedeværelse i konfliktom-

råder havde en dæmpende virkning på

konflikten.

I det sidste halvår af 2016 var der yderli-

gere en lang række voldelige sammenstød

og konflikter forskellige steder i landet,

der resulterede i bl.a. drab og drabsforsøg.

Dette var bl.a. tilfældet, da et medlem af

Satudarah MC Copenhagen i september

2016 blev fundet dræbt.

I november måned 2016 var der skyderier

i Odense, Herning, København og Stor-

københavn, som blev vurderet til at have

en relation til rocker- og bandemiljøet. I

samme måned medførte et rocker- og

banderelateret skyderi i Lyngby, at en

tilfældig tilstedeværende kvinde blev ramt

af skud.

Rigspolitiet har mere generelt i 2016

kunnet konstatere, at forskellene mellem

”rockere” og ”bander”

er blevet mindre.

Det skyldes bl.a., at bandegrupperinger-

ne tilnærmer sig rockergrupperingers

organisatoriske struktur samt i højere

grad anvender uniformering og ekspan-

derer, ligesom de opererer med tilstede-

værelse i områder, som tidligere kunne

betragtes som enten Hells Angels’ eller

Bandidos’ territorier. Tilsvarende ses

det, at visse rockergrupperingers identi-

tet ikke længere er knyttet op på brugen

af motorcykler.

Der er endvidere i 2016 konstateret en

øget anvendelse af sociale medier i

rocker- og bandemiljøet. Bandidos og

Hells Angels har i anledning heraf in-

ternt defineret rammerne for at begå sig

på internettet.

Endelig er det Rigspolitiets vurdering, at

de skærpede regler for prøveløsladelse

og udgang for indsatte med rocker- og

banderelationer, der blev indført ved

bandepakke II

i 2014, også i 2016 har

haft en dæmpende virkning på konflikt-

niveauet. Rigspolitiet har således, til

trods for det generelt høje konfliktni-

veau, i forbindelse med den systemati-

ske monitering af området i 2016 kon-

stateret, at personer i miljøet har udvist

–

eller opfordret andre til at udvise

–

konfliktdæmpende adfærd med henblik

på bl.a. at undgå, at personer i miljøet

nægtes prøveløsladelse eller udgang.

2.2. Nøgletal fra 2016

Rigspolitiet iværksatte i marts 2009 en

særlig indberetningsordning for politi-

kredsene med henblik på kvartalsvis at

kunne opgøre resultaterne af den inten-

siverede indsats mod rocker- og bande-

kriminalitet. Folketingets Retsudvalg

orienteres løbende om de kvartalsvise

opgørelser.

På baggrund af indberetningerne kan det

oplyses, at politiet i 2016 registrerede 54

skudepisoder i det offentlige rum, der

vurderes at have relation til rocker- og

bandekonflikterne. Det svarer til en stig-

ning på ca. 218 procent i forhold til

2015, hvor tallet var 16. Det bemærkes,

at 32 af de nævnte skudepisoder fandt

sted i sidste kvartal af 2016.

Nedenstående diagram viser udviklingen

i antallet af de ovennævnte skudepisoder

fra 2014 til 2016.

Lov nr. 733 af 25. juni 2014 om ændring af

straffeloven, retsplejeloven, lov om våben

og eksplosivstoffer, lov om politiets virk-

somhed og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(initiativer mod rocker- og bandekriminalitet

m.v.)

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 5

Antal skudepisoder

100

2014

2015

2016

Nedenstående diagram viser udviklingen

i antallet af indsendte våben fra 2014 til

2016.

Antal indsendte våben

800

600

400

200

2014

2015

2016

I perioden fra den 1. januar til den 31.

december 2016 blev der registreret 29

sager, der vurderes at have relation til

rocker- og bandemiljøet, hvor personer

blev såret eller dræbt som følge af skud,

knivstik mv. Tre personer døde, mens 36

personer blev såret i de nævnte sager.

Nedenstående diagram viser udviklingen

i antallet af sager samt udviklingen i

antallet af døde og sårede fra 2014 til

2016. Det bemærkes, at en sag kan ved-

røre flere døde eller sårede personer.

Sager med sårede eller døde

Indsendt til Rigspolitiet

Tilknytning til rocker- og bandemiljøet

2014

Sager

Opgørelsen over skydevåbens tilknyt-

ning til rocker- og bandemiljøet er ud-

færdiget på baggrund af dels oplysninger

om de våben, som politikredsene sender

til undersøgelse hos Nationalt Kriminal-

teknisk Center (NKC), dels oplysninger

om de personer, som indgår i sagen.

Hvis våbnet kan knyttes til en person,

som efter politiets oplysninger er tilknyt-

tet rocker- eller bandemiljøet, indgår det

i statistikken.

Rigspolitiet kan i relation til indsatsen i

2016 i øvrigt oplyse, at der blev etable-

ret 19 visitationszoner, hvori der er fore-

taget 982 visitationer.

2015

Døde

2016

Sårede

Det kan hertil oplyses, at landets politi-

kredse i 2016 indsendte 666 skydevåben

til undersøgelse hos Rigspolitiet, hvoraf

48 våben vurderes at have tilknytning til

rocker- og bandemiljøet.

Det kan endelig oplyses, at rockerloven

har været anvendt som grundlag for

midlertidigt at lukke i alt otte klubhuse i

2016.

2.3. Overblik over rockeres og ban-

demedlemmers kriminalitet

Dansk politi havde den 1. januar 2017

registreret 1.257 personer som tilknyttet

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 6

en rocker- eller bandegruppering. Disse

personer blev i 2016 sigtet 3.485 gange

for relevant kriminalitet

Personkredsen

modtog i 2016 i alt 1.913 fældende afgø-

relser

for relevant kriminalitet.

Nedenstående diagram viser udviklingen

i disse tal fra 2014 til 2016. Det bemær-

kes, at tallene fra 2014 vedrører 1.520

personer, tallene for 2015 vedrører 1.376

personer, mens tallene fra 2016 som

nævnt vedrører 1.257 personer.

Antal personer, sigtelser, fældende

afgørelser og straf i årene 2014-2016

dansk politi, hvilket også var tilfældet i

2016.

Indsatsen mod rocker- og bandekrimina-

litet er blevet udviklet gennem årene og

justeret med udgangspunkt i de erfarin-

ger, der løbende er opsamlet, og indsat-

sen kan i dag betragtes som en helheds-

orienteret indsats, idet der både er fokus

på forebyggende og bekæmpende tiltag.

Den aktuelle situation og indsatsen på

området drøftes løbende internt i Rigs-

politiet og med de enkelte politikredse.

Herved sikres, at der er den fornødne

opmærksomhed på en eventuel identifi-

cerbar eskalering af det aktuelle kon-

fliktniveau, herunder med henblik på

håndtering af situationen.

Indsatsen tilpasses på den måde løbende

ud fra det generelle kriminalitets- og

trusselsbillede, herunder særligt under

hensyntagen til det aktuelle konfliktni-

veau i rocker- og bandemiljøet.

I perioder, hvor politiet vurderer, at der

er et højt trussels- og konfliktniveau i

hele eller dele af miljøet, intensiverer og

målretter politiet sin indsats i forhold til

at reducere konflikter og omfanget af

skader som følge heraf. Dette kan bl.a.

indebære en øget synlig politimæssig

tilstedeværelse samt en målrettet og øget

anvendelse af visitationszoner, zonefor-

bud i de berørte områder og koordinere-

de efterforskningsmæssige aktioner på

tværs af politikredsene med henblik på

bl.a. at beslaglægge våben og begrænse

specifikke personers og grupperingers

muligheder for at udøve voldelige an-

greb.

En effektiv indsats mod rocker- og ban-

demiljøet kræver på mange områder en

koordineret og tværfaglig myndigheds-

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2014

Personer

Fæld. afg.

2015

2016

Sigtelser

Fængsel (år i alt)

3. Politiets bekæmpende indsats

3.1. Overordnet om indsatsen

Politiets indsats mod rockere og bander

er højt prioriteret både på det nationale

strategiske niveau og på det taktiske og

operative niveau.

Indsatsen mod kriminalitet i rocker- og

bandemiljøet har i en årrække været et af

de højst prioriterede fokusområder i

Ved relevant kriminalitet forstås overtrædelser

af straffeloven samt overtrædelser af diverse

særlove, herunder lov om euforiserende stoffer,

våbenloven mv.

Fældende afgørelser omfatter domme, vedtagne

bødeforelæg og eventuelle tiltalefrafald

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 7

indsats, hvor relevante samarbejdspart-

nere, herunder SKAT, kommuner og

Direktoratet for Kriminalforsorgen, på

både lokalt og nationalt niveau inddra-

ges i planlægningen.

Det betyder endvidere, at der løbende

arbejdes med forebyggende tværfaglige

indsatser i forhold til personer, der er i

risiko for at blive rekrutteret til miljøet.

Herudover samarbejder politiet med

kommunerne og SKAT om at iværksæt-

te initiativer, der sigter mod at afdække

økonomiske og skattemæssige forhold,

herunder med henblik på at begrænse og

bekæmpe bl.a. socialt bedrageri.

Den samlede indsats tilrettelægges så

vidt muligt på baggrund af politiets nati-

onale, systematiske monitering samt

analyser og vurderinger af udviklingen i

miljøet, der foretages i et tæt samarbejde

mellem Rigspolitiets Nationale Efter-

forskningscenter (NEC) og politikredse-

ne.

Den aktuelle situation og status for ind-

satsen blev også i 2016 drøftet i den

nationale følgestab på området. I denne

koordinerende stab deltager Rigspolitiet,

politikredsene, Rigsadvokaten, Det Kri-

minalpræventive Råd, Direktoratet for

Kriminalforsorgen og SKAT. I staben

drøftes bl.a. eventuelle behov for nye

initiativer, tilpasning af indsatsen og

justeringer af den operationsplan, der er

omtalt i punkt 3.2 nedenfor. Tilsvarende

koordineres den lokale tværfaglige ind-

sats i lokale følgestabe i de enkelte poli-

tikredse. Det bemærkes, at den nationale

følgestab og de lokale følgestabe pr. 1.

januar 2017 er blevet erstattet af en nati-

onal koordinationsgruppe og regionale

koordinationsgrupper samt en national

strategigruppe, der består af strategiske

ledere på tværs af organisationen.

3.2. Operationsplanen

Rigspolitiet omsætter den nationale stra-

tegiske plan til et mere praktisk værktøj

for politiet gennem en national operati-

onsplan for politiets indsats mod krimi-

nalitet og voldelige konflikter med ud-

spring i rocker- og bandemiljøer. Opera-

tionsplanen er et dynamisk dokument,

som løbende kan justeres i forhold til

den aktuelle situation på rocker- og ban-

deområdet og tilpasses i forhold til

iværksættelse af nye initiativer og erfa-

ringer fra politiarbejdet.

Operationsplanen er et internt og klassi-

ficeret arbejdsdokument, som beskriver,

hvorledes den politimæssige indsats på

området skal udføres og prioriteres.

Operationsplanen beskriver bl.a. følgen-

de:



Hvordan politiet skal håndtere den

indledende indsats ved alvorlige

voldelige opgør mellem grupperin-

ger på rocker- og bandeområdet, så-

ledes at der i nødvendigt omfang

sikres en korrekt og koordineret di-

sponering og indledende efterforsk-

ning.



Hvordan politiet skal iværksætte en

hensigtsmæssig og synlig politi-

mæssig indsats i konfliktramte og

specifikt afgrænsede geografiske

områder.



Hvordan politiet skal håndtere den

efterforskningsmæssige

indsats,

herunder den del af indsatsen, der

udføres under inddragelse af

SKAT.



Hvordan politiet skal håndtere den

forebyggende kriminalpræventive

indsats, herunder med henblik på at

identificere børn og unge med po-

tentiel tilknytning til grupperinger-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 8

ne for dermed at sikre, at der etab-

leres en egnet tværfaglig indsats,

eksempelvis

gennem

SSP-

samarbejdet.



Tiltag vedrørende anvendelse af

koncepter til metodeudvikling med

henblik på at tilbyde egnede rocker-

og bandemedlemmer de rette mu-

ligheder for at træde ud af miljøet.



Indsatsen mod socialt bedrageri,

herunder samarbejdet mellem poli-

tiet og landets kommuner.



Målkrav, som skal understøtte sær-

ligt prioriterede indsatser, og som

politikredsene løbende skal afrap-

portere til Rigspolitiet om som led i

Rigspolitiets mål- og resultatsty-

ring.

Målkravene på rocker- og bandeområdet

omfatter bl.a. krav om fængsling af et

nærmere fastsat antal rockere og bande-

medlemmer samt krav om iværksættelse

af et nærmere bestemt antal målrettede

efterforskninger mod centrale aktører i

miljøet. Derudover er der fastsat en ræk-

ke krav, som understøtter prioriterede

forebyggende indsatser.

Det bemærkes, at Rigspolitiet i 2017 vil

lancere en ny samlet operativ strategi for

politiets indsats mod rocker- og bandere-

lateret kriminalitet. Den operative stra-

tegi skal gælde i årene frem mod 2020

og skal sætte retning for den fælles poli-

timæssige indsats på rocker- og bande-

området, bl.a. gennem kriminalitetsana-

lyser, der fastlægger en overordnet stra-

tegisk målsætning for dette indsatsom-

råde.

3.3. Moniteringsindsatsen

Ligesom tidligere år var politiets samle-

de indsats mod kriminalitet i rocker- og

bandemiljøet også i 2016 karakteriseret

ved en massiv efterforskningsmæssig

indsats baseret på analyser og vurderin-

ger af de enkelte kriminelle gruppers og

personers kriminelle aktiviteter.

Det efterretningsbillede, der ligger til

grund for udarbejdelse af analyser og

vurderinger, tilvejebringes bl.a. i et tæt

samarbejde mellem Rigspolitiet og poli-

tikredsene.

Ud over den intensiverede politimæssige

indsats lægger Rigspolitiets strategi for

indsatsen på området tillige vægt på en

massiv og sammenhængende myndig-

hedsindsats, herunder navnlig med hen-

blik på afdækning af økonomiske og

skattemæssige forhold som led i den

kriminalitetsbekæmpende indsats. Der er

i den forbindelse etableret samarbejde på

såvel lokalt som nationalt niveau med

andre relevante myndigheder, herunder

navnlig SKAT.

Rigspolitiet varetager den overordnede

koordination af politiets samlede indsats

på området. Som led heri modtager,

indsamler, sammenligner, bearbejder og

formidler relevante oplysninger fra lan-

dets politikredse for at kunne bistå poli-

tikredsene med at modvirke og opklare

kriminalitet af kredsgrænseoverskriden-

de og organiseret karakter (såkaldt mo-

nitering og analyse). De oplysninger,

som Rigspolitiet modtager fra politi-

kredsene, suppleres i den forbindelse

med oplysninger fra nationale og inter-

nationale samarbejdspartnere.

Rigspolitiet analyserer på den baggrund

løbende

–

og i samarbejde med politi-

kredsene, herunder de tidligere etablere-

de task forces og (pr. 1. januar 2017) de

nye efterforskningsfællesskaber

–

situa-

tionen på landsplan med henblik på at

sikre en effektiv og målrettet tilrettelæg-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 9

gelse af politiets samlede indsats på

området. På baggrund af relevante efter-

retninger foretager Rigspolitiet sammen

med politikredsene en løbende koordine-

ring og tilrettelæggelse af indsatsen,

herunder i forhold til kortlægning af

relevante kriminalitetstyper, bagmænd

og facilitatorer, som er centrale i for-

hold til potentielle konfliktscenarier.

På baggrund af alle de indsamlede og

bearbejdede oplysninger udarbejder

efterforskningsfællesskaberne i samar-

bejde med politikredsene konkrete og

relevante efterforskningsoplæg mod

grupperinger eller personer med relation

til rocker- og bandemiljøet, som mis-

tænkes for at være involveret i organise-

rede kriminelle aktiviteter.

Det vurderes generelt, at indsatsen mod

rocker- og bandemiljøet, som sker i poli-

tiet i samarbejde med bl.a. SKAT,

kommunerne og kriminalforsorgen,

skaber et massivt pres mod de enkelte

medlemmer.

Indsatsen sker bl.a. ved politiets tilste-

deværelse, efterforskning og den natio-

nale systematiske monitering. Her følges

udviklingen, således at nye medlemmer

eller afgang af medlemmer hurtigt kan

blive genstand for politikredsenes inte-

resse.

Dansk politi moniterede den 1. januar

2017 i alt 98 rocker- og bandegruppe-

ringer, og 1.257 personer blev anset som

tilknyttet rocker- og bandemiljøet.

Nedenstående tabel viser udviklingen i

antallet af moniterede grupperinger og

personer fra 2014 til 2016.

2014

Antal grupperinger

Antal personer i alt

Antal personer til-

knyttet rockerklubber

Antal personer til-

knyttet bander

510

1.010

103

1.520

2015

1.376

902

474

2016

1.257

882

375

Det bemærkes, at antallet af moniterede

personer og grupperinger ikke nødven-

digvis siger noget om konfliktniveauet,

ligesom det heller ikke skal betragtes

som en entydig indikator for omfanget

af tilstrømningen af personer til gruppe-

ringerne, idet grundlaget for moniterin-

gen udgøres af en række forskellige

faktorer.

I 2013 blev der iværksat et omfattende

projekt internt i politiet, ”Projekt Moni-

tering og Analyse”,

som tog sigte på at

forbedre politiets efterretningsgrundlag

vedrørende forskellige kriminalitetsom-

råder, herunder kriminalitet i rocker- og

bandemiljøet. Projekt Monitering og

Analyse blev afsluttet i 2016. Erfarin-

gerne fra projektet viste, at der er behov

for i højere grad at sikre en mere efter-

retnings- og analysebaseret tilgang i

dansk politi.

Bl.a. på den baggrund indgik Rigspoliti-

et i 2016 en kontrakt med en leverandør

af en ny systemteknisk analyseplatform,

POL-INTEL, til sammenstilling, visuali-

sering og analyse af data. POL-INTEL

forventes løbende udrullet i politikred-

sene fra efteråret 2017 og skal bidrage

med moderne it-understøttelse af det

analysebaserede politiarbejde i forbin-

delse med bl.a. rocker- og bandekrimi-

nalitet.

Et forandringsprojekt,

”Intelligence

led-

policing” (ILP), blev ligeledes etableret i

udgangen af 2016 og har bl.a. til formål

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 10

at udbrede en ensartet og specialistfaglig

analysepraksis på tværs af politikredsene

samt at skabe større bevidsthed om ana-

lysers afgørende betydning for en effek-

tiv forebyggelse og bekæmpelse af kri-

minalitet, herunder rocker- og bande-

kriminalitet.

Ved bandepakken

”Fast greb om ban-

derne”

(bandepakke II) fra 2014 blev

der bl.a. indført regler, som tager særligt

sigte på de rockere og bandemedlem-

mer, som afsoner en fængselsstraf. Der

blev således indført mulighed for at

pålægge prøveløsladte vilkår om ikke at

have kontakt med andre medlemmer af

deres gruppering i hele prøvetiden

(skærpede vilkår om kontaktforbud)

samt mulighed for at afskære fængslede

rocker- og bandemedlemmer fra udgang

og prøveløsladelse, når deres gruppering

deltager i en voldelig konflikt med en

anden gruppering.

Det er Rigspolitiets vurdering, at der i

rocker- og bandemiljøet har været stor

opmærksomhed rettet mod de skærpede

regler, der blev indført ved bandepakke

II. Navnlig vurderes reglerne om mulig-

hed for afskæring af udgang og prøve-

løsladelse i tilfælde af voldelig konflikt

at have haft en vis indvirkning på visse

grupperingers motivation i forhold til at

undgå eskalering af konfliktniveauet ved

uoverensstemmelser med andre gruppe-

ringer.

Rigspolitiet har i 2016 fundet, at regler-

ne kunne anvendes i anledning af otte

forskellige voldelige konflikter. Det

bemærkes, at samme grupperinger har

været involveret i flere af disse konflik-

ter.

I 2016 blev der endvidere ifølge politiets

oplysninger fra kriminalforsorgen i 43

tilfælde givet skærpede vilkår til prøve-

løsladte rockere eller bandemedlemmer.

I 13 tilfælde blev prøveløsladelse nægtet

og i 118 tilfælde blev udgang nægtet på

grundlag af de skærpede regler. Det

bemærkes, at de 118 afskæringer vedrør-

te 81 indsatte, således at nogle indsatte

har fået afskåret tilladelse til udgang

mere end én gang. Ifølge kriminalfor-

sorgens oplysninger er der i 2016 sket

genindsættelse i 12 tilfælde som følge af

overtrædelse af det skærpede prøveløs-

ladelsesvilkår. Det bemærkes, at oplys-

ningerne er baseret på manuelle registre-

ringer og søgninger i kriminalforsorgens

klientsystem og derfor kan være behæf-

tet med usikkerhed.

3.4. Lovgivningsmæssige tiltag og nye

redskaber

I forlængelse af bandepakke II fra 2014

nedsatte justitsministeren i november

samme år et udvalg om indsatsen over-

for rockerborge (Rockerborgsudvalget).

Rockerborgsudvalget afgav i oktober

2016 betænkning nr. 1562/2016 om

indsatsen over for rockerborge mv. Ud-

valget anbefaler bl.a., at en kommune

skal kunne forbyde, at en ejendom bru-

ges som samlingssted for f.eks. en rock-

er- eller bandegruppe, hvis anvendelsen

er egnet til at medføre væsentlig ulempe

og utryghed for de omkringboende Dette

forslag indgår som et af de i alt 35 initia-

tiver, der er indeholdt i regeringens ban-

depakke III, 2017,

(”Bander bag trem-

mer”).

Bandepakke III beskrives ikke

nærmere i denne redegørelse, idet frem-

sættelsen af regeringens udspil og den

efterfølgende indgåelse af aftale herom

har fundet sted i 2017.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 11

Som led i Rockerborgsudvalgets arbejde

er der tillige udarbejdet et udkast til en

vejledning om, hvordan kommunerne

kan benytte planloven i sager om rock-

erborge, samt et udkast til en ny vejled-

ning om offentlige myndigheders ud-

veksling af personoplysninger som led i

den koordinerede myndighedsindsats

over for rocker- og bandekriminalitet.

I maj 2016 blev politiets system for au-

tomatisk

nummerpladegenkendelse

(ANPG) taget i brug. Systemet består af

mobile kameraer og stationære kamera-

er, der er opsat på steder i Danmark,

hvor kameraerne bl.a. skal understøtte

én eller flere overordnede strategiske

indsatsområder for dansk politi, herun-

der bekæmpelse af organiseret krimina-

litet.

Det følger af bekendtgørelse nr. 1776 af

16. december 2015 om politiets anven-

delse af automatisk nummerpladegen-

kendelse (ANPG), at politiet bl.a. kan

behandle oplysninger om nummerpla-

der, der er knyttet til personer, som er

dømt, sigtet eller konkret mistænkt for at

være involveret i alvorlig og organiseret

kriminalitet inden for de områder, som

er undergivet systematisk, politimæssig

monitering, herunder rocker- og bande-

kriminalitet.

ANPG anvendes allerede i dag som

efterforskningsværktøj og vil også på

længere sigt, når erfaringsgrundlaget

med brugen af ANPG øges, skulle an-

vendes som et analyseredskab i relation

til bl.a. rocker- og bandekriminalitet.

ANPG vil således kunne vise sig at være

et effektivt værktøj i politiets indsats

over for rocker- og bandekriminalitet.

3.5. Internationalt samarbejde

Dansk politi samarbejder med en række

internationale samarbejdspartnere i rela-

tion til bekæmpelse af kriminalitet, der

udspringer af rocker- og bandemiljøet.

Inden for rammerne af det nordiske poli-

ti- og toldsamarbejde (PTN) er der såle-

des et løbende samarbejde i relation til

rocker- og bandekriminalitet. Herudover

sker der i et vist omfang løbende vi-

densdeling mellem de nordiske landes

nationale eksperter på rocker- og bande-

området.

Rigspolitiet samarbejdede også i 2016

med de øvrige EU-medlemsstater i regi

af Europol. Politiet har således bl.a.

deltaget i arbejdet med Europols analy-

sedatabase (Focal Point Monitor) vedrø-

rende rockerkriminalitet. I samarbejdet

indsamles, analyseres og videreformid-

les relevante politi- og efterretnings-

mæssige oplysninger om rockergruppe-

ringernes aktiviteter. Samarbejdet fore-

gik dels ved årlige møder mellem natio-

nale eksperter samt løbende ved de ope-

rative aktiviteter, som Europols Focal

Point Monitors varetager ved større in-

ternationale begivenheder (World Eye

Concept).

Dansk politi overvejer herudover løben-

de, om konkrete efterforskninger kan

give anledning til at etablere Joint In-

vestigation Teams (JITs) med andre EU-

lande med henblik på at bekæmpe den

grænseoverskridende og alvorlige kri-

minalitet. Der pågår endvidere løbende

et bilateralt samarbejde med andre lande

i forhold til konkrete efterforskninger

mod nøglepersoner i rocker- og bande-

miljøet

–

både i Danmark og i udlandet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 12

Hertil kommer, at Rigspolitiet yder eks-

pertbistand ved uddannelse af politiper-

sonale fra andre europæiske lande i rela-

tion til de store internationale rocker- og

bandeorganisationer.

Samarbejdet med SKAT

Politiet har også i 2016 samarbejdet med

SKAT i relation til kriminalitet begået af

personer med tilknytning til rocker- og

bandemiljøet.

SKAT deltager bl.a. i den nationale føl-

gestab, hvor SKAT fremlægger de lø-

bende resultater af samarbejdet med

politiet og andre samarbejdsparter, lige-

som SKAT deltager i de lokale bande-

stabe i politikredsene, hvor den overord-

nede kredsvise indsats på tilsvarende vis

koordineres.

Overordnet har SKATs indsats relateret

til bandekriminalitet til formål at sikre,

at personer inden for dette miljø betaler

den skat og de afgifter, de er forpligtede

til.

SKAT understøtter specifikt politiets

arbejde mod rocker- og bandekriminali-

tet ved at bistå politiet med at bekæmpe

og begrænse ulovlige økonomiske ge-

vinster i bandemiljøet.

SKAT har i 2016 anvendt ca. 15 årsværk

til den specifikke opgave, der er relateret

til samarbejde med politiet i forhold til

rocker- og bandemiljøet. Medarbejderne

har været placeret i Aalborg, Middelfart

og Høje-Taastrup og har samarbejdet

med Rigspolitiet, Task Force-enhederne

og de lokale politikredse.

SKAT har endvidere konkret understøt-

tet politiets bekæmpelse af rocker- og

bandekriminalitet ved at foretage øko-

nomiske beregninger, visitationer og

efter politiets anmodning deltaget med

sagkyndig bistand ved diverse aktioner,

ransagninger og fogedforretninger.

SKAT har herudover i 2016 foretaget

grundig kontrol af relevante personer og

virksomheder inden for rocker- og ban-

demiljøet på baggrund af de skattemæs-

sige visitationer og det daglige samar-

bejde med politiet. Disse kontroller om-

fatter desuden personer, som er med til

at tilføre miljøet finansielle midler.

Status for 2016 er, at SKAT har bidraget

med:



488 skattemæssige visitationer



507 kontroller, heraf 392 kontroller

med samlede skattemæssige brutto-

reguleringer på ca. 164 mio. kr.,

svarende til et nettoprovenu for

SKAT på ca. 58 mio. kr.



Udlægsforretninger mv., hvor der

samlet er inddrevet ca. 2 mio. kr.

Det bemærkes, at SKAT i 2015 ændrede

sine retningslinjer og principper for op-

gørelse af antallet af kontroller, hvorfor

det ovenstående antal kontroller ikke er

direkte sammenligneligt med tidligere

afgivne oplysninger om antallet af kon-

troller.

SKAT har i 2016 behandlet 231 anmod-

ninger fra politiet om bistand i forbin-

delse med konkrete efterforskninger.

Såfremt SKAT kommer i besiddelse af

oplysninger i forbindelse med indsatsen

mod rocker- og bandekriminalitet, der

indikerer overtrædelse af den lovgiv-

ning, som andre myndigheder admini-

strerer, videresender SKAT oplysnin-

gerne til de relevante myndigheder. I

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 13

2016 har SKAT videregivet 36 kontrol-

oplysninger.

repræsentanter for de sjællandske politi-

kredse.

TFØ var

–

og det nye SEØ er

–

organi-

satorisk en del af Københavns Politi, og

chefpolitiinspektøren i Københavns

Politi er operationsansvarlig for denne

enhed. TFØ havde

–

og SEØ har

–

selvstændigt advokatur, der er organise-

ret som en særskilt advokatur i Køben-

havns Politi.

TFØ’s

mål har også i 2016 været at for-

hindre voldelige konflikter og samtidig

forestå fremadrettede efterforskninger

mod rocker- og bandemiljøet på Sjæl-

land med henblik på at drage de mest

aktive og toneangivende aktører til an-

svar for deres kriminalitet.

Som arbejdsmetode beskæftigede TFØ

sig med fremadrettet efterforskning,

hvilket bl.a. betyder, at navnlig aflytning

og indgreb i meddelelseshemmeligheden

anvendes i det omfang, der er mulighed

herfor. Dette er en effektiv arbejdsmeto-

de i rocker- og bandemiljøet, som er

meget lukket, og hvor samarbejde med

politiet, herunder udtalelser til politiet,

er forbundet med stor frygt for bl.a. re-

pressalier og vold.

TFØ har efterforsket flere langvarige og

ressourcetunge sager, der på grund af

den begåede kriminalitet og dennes

kompleksitet er efterforskninger, der

typisk strækker sig hen over et årsskifte.

Efterforskningerne har i det væsentligste

rettet sig mod toneangivende rocker- og

bandemedlemmer samt personer, der har

tætte relationer hertil, og deres bag-

mænd.

Flere af disse efterforskninger har enten

haft tætte relationer til eller direkte kon-

5. Task Force Øst og Task Force

Vest

5.1. Indledning

Indledningsvis bemærkes, at TFØ og

TFV den 1. januar 2017 er blevet erstat-

tet af Særlig Efterforskning Øst (SEØ)

og Særlig Efterforskning Vest (SEV),

der er de to nye efterforskningsfælles-

skaber, som vil videreføre og videreud-

vikle den hidtidige indsats i Task Force

Øst, Task Force Vest og Task Force

Indbrud. SEØ og SEV er under ledelse

af en national koordinationsgruppe med

deltagelse af Rigspolitiet, Rigsadvoka-

ten,

Politiets

Efterretningstjeneste

(PET), Københavns Politi og Østjyllands

Politi samt to regionale koordinations-

grupper med deltagelse af Rigspolitiet,

PET, Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk og International Kriminalitet

(SØIK), de regionale statsadvokater og

samtlige politikredse.

5.2. Task Force Øst (TFØ)

Rigspolitiet etablerede i november 2009

sammen med politikredsene på Sjælland

en særlig enhed med det formål at styrke

politiets indsats mod kriminalitet og

voldelige konflikter med udspring i

rocker- og bandemiljøer på Sjælland.

Forud for denne beslutning var der sket

en meget markant stigning i de voldelige

konflikter mellem disse grupperinger.

Task Force Øst blev etableret som en

projektorganisation under ledelse af en

styregruppe med deltagelse af Rigspoli-

tiet, Rigsadvokaten, Statsadvokaten i

København, Statsadvokaten for Særlig

og International Kriminalitet (SØIK),

Politiets Efterretningstjeneste (PET) og

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 14

takt med internationale organisationer

og/eller enkeltpersoner i udlandet. På

den baggrund etablerede TFØ sammen

med Rigspolitiets Nationale Efterforsk-

ningscenter (NEC) et tæt samarbejde

med flere udenlandske politimyndighe-

der.

Dette internationale samarbejde er i

meget stort omfang sket via Europol, der

faciliterer og koordinerer det konkrete

samarbejde med de respektive politi-

myndigheder, ligesom der via Eurojust

er et tæt samarbejde med anklagemyn-

digheden i de øvrige europæiske lande.

I 2016 er der i TFØ’s efterforskninger

sket varetægtsfængsling af 104 personer

for strafbare forhold, der vedrører sags-

områderne våbenbesiddelse, narkotika-

smugling og -besiddelse, afpresning,

berigelseskriminalitet og forskellige

former for økonomisk kriminalitet.

Disse efterforskninger har rettet sig mod

såvel medlemmer af rocker- og bande-

miljøet som enkeltpersoner, der på for-

skellig vis muliggør kriminalitet på

rocker- og bandeområdet.

Som anført ovenfor strækker efterforsk-

ningerne sig ofte henover et årsskifte,

hvilket har betydning for de statistiske

oplysninger om indsatsen. Det kan dog

oplyses, at 2016 er der i TFØ-regi afsagt

13 domme i arrestantsager, der har rettet

sig mod 34 personer, samt 35 domme i

ikke-arrestantsager, der har rettet sig

mod 35 personer. Disse 69 personer er

idømt fængselsstraffe på i alt 74 år og 10

måneder.

Nedenstående tabel viser status for 2016

og udviklingen i forhold til antallet af

varetægtsfængslede samt antal beslag-

læggelser af skydevåben og euforiseren-

de stoffer, som er foretaget af TFØ fra

2014 til 2016.

TFØ

2014

109

752

2015

246

2016

104

817

4,5

Antal varetægtsfængslede

personer

Beslaglagte skydevåben

Beslaglagt hash (ca. kg)

Beslaglagt amfetamin (ca.

kg)

Beslaglagt kokain (ca. kg)

Efterforskningerne har i 2016 derudover

ført til beslaglæggelse af ca. 1,1 kg

MDMA (syntetisk amfetamin), 2 kg

heroin, 20 kg skunk, 3600 stk. doping-

midler, ca. 2671 stk. ammunition, en

række våben, herunder 40 knive, 7

strømpistoler og 28 slagvåben af forskel-

lig type, 2 biler og 2 motorcykler. Ende-

lig er der beslaglagt ca. 1,8 million kr.

og udenlandsk valuta svarende til ca.

785.000 kr., som i det væsentligste efter-

følgende er blevet konfiskeret som ud-

bytte fra kriminelle handlinger.

Det er på baggrund af de efterforskede

sager og den indhentede efterretning

TFØ’s vurdering,

at personer i rocker-

og bandemiljøet i et stort omfang er

involveret i og aktive i en række forskel-

lige former for alvorlig kriminalitet,

herunder særlig narko- og våbensmug-

ling, afpresning og personfarlig krimina-

litet. Der er endvidere identificeret en

stigning i deres engagement inden for

den økonomiske kriminalitet.

Udover de nævnte efterforskninger har

TFØ haft en operativ sektion (som nu er

videreført i regi af SEØ), der bl.a. har

understøttet og ydet bistand til de sjæl-

landske politikredse, hvor der efter en

konkret vurdering har været et særligt

behov for en synlig og tryghedsskabende

politimæssig indsats i forhold til det

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 15

aktuelle trussels- og efterretningsmæssi-

ge billede.

TFØ’s operative sektion har således

deltaget aktivt i forbindelse med styrkel-

se af den synlige og tryghedsskabende

indsats i hele Østdanmark.

Udover denne bistand til politikredsene

tilrettelægger og udfører den operative

sektion selvstændige operative indsatser

for samlet at imødegå og forhindre vol-

delige opgør mellem personer med til-

knytning til rocker- og bandemiljøet.

TFØ har medvirket aktivt gennem de

nævnte efterforskninger og efterretnin-

ger til en vidensdeling, der samlet set er

med til at styrke og udvikle politiets

analysebaserede arbejde på dette områ-

de.

TFØ’s opgavevaretagelse har i koordi-

nation og samarbejde med de øvrige

sjællandske politikredse og Rigspolitiet

været medvirkende til, at et meget stort

antal kriminelle fra rocker- og bandemil-

jøeteller med relationer hertil er blevet

afsløret i deres kriminelle aktiviteter.

Det er

TFØ’s

vurdering, at de mange

domme og beslaglæggelser i TFØ sam-

men med den øvrige indsats mod rocker-

og bandemiljøet har betydet, at miljøet

generelt er meget presset økonomisk,

ligesom de mange fængslinger af tone-

angivende rocker- og banderelaterede

personer har besværliggjort grupperin-

gernes aktiviteter.

5.3. Task Force Vest (TFV)

I flerårsaftalen om politiet og anklage-

myndighedens økonomi af 15. november

2011 blev der afsat økonomiske midler

til etablering af en fleksibel Task Force

Vest (TFV). Formålet var at intensivere

indsatsen mod kriminalitet og voldelige

konflikter med udspring i rocker- og

bandemiljøet samt indsatsen mod orga-

niseret indbrudskriminalitet, hælernet-

værk og hjemmerøverier i Jylland og på

Fyn.

TFV havde hovedsæde i Horsens i Syd-

østjyllands Politi, men har på grund af

de geografiske forhold været organiseret

med de centrale sektioner placeret i Aal-

borg, Randers, Holstebro, Esbjerg, Hor-

sens og Middelfart.

Med henblik på fornøden koordination

af indsatsen i Jylland og på Fyn blev der

nedsat en koordinationsgruppe med

repræsentanter fra de berørte politikred-

se, PET, NEC og anklagemyndigheden.

Nedenstående tabel viser status for 2016

og udviklingen i forhold til antallet af

varetægtsfængslede samt antal beslag-

læggelser af skydevåben og euforiseren-

de stoffer, som er foretaget af TFV fra

2014 til 2016.

TFV

2014

2015

416

2016

450

Antal varetægtsfængslede

personer

Beslaglagte skydevåben

Beslaglagt hash (ca. kg)

Beslaglagt amfetamin (ca.

kg)

Beslaglagt kokain (ca. kg)

Efterforskningerne har derudover ført til

beslaglæggelse af 12 køretøjer (biler og

motorcykler), diverse slag- og stødvå-

ben, 32 designermøbler samt ca.

106.300 kr. og samt udenlandsk valuta

svarende til ca. 127.000 kr.

De afsluttede TFV-sager har i 2016 ud-

løst domme med en samlet strafmasse på

i alt 70 års fængsel.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 16

6. Rekruttering til rocker- og ban-

demiljøerne

6.1. Generelt om rekruttering

Undersøgelser fra Justitsministeriets

Forskningskontor viser, at en række

risikofaktorer relateret til skoleforhold,

familiebaggrund, opvækstforhold og

indgåelse i kriminelle fællesskaber, ken-

detegner personer, der er involveret i

rocker- og bandegrupperinger. Det anbe-

fales derfor at sætte fokus på disse fakto-

rer i forebyggelsen af rekruttering til

miljøerne

Generelt ses der at være store ligheder

for så vidt angår opvækstforholdene for

personer, der senere bliver medlem af

rocker- eller bandegrupperinger, i for-

hold til andre lovovertrædere. Opvækst-

forholdene er ofte kendetegnet ved al-

vorlige problemer i hjemmet, adfærds-

problemer og problemer i skolen. Geo-

grafiske nærhed og kontakt til kriminelle

miljøer under opvæksten er også fakto-

rer, der

–

særligt for bandemiljøerne

–

med til generelt at øge risikoen for at

blive involveret i rocker- og bandemiljø-

erne

Interviews med tidligere og nuværende

rockere og bandemedlemmer viser, at

tilgangen til miljøerne ofte sker ved

selvrekruttering, men at rockerne dog

lader til at være mere opsøgende end

banderne med hensyn til hvervning af

nye medlemmer. Personlige relationer til

eksisterende medlemmer og en vurde-

ring af, om man kan bidrage til fælles-

skabet, er afgørende for, om man kan

blive medlem af grupperingerne eller ej

De personer, der søger rocker- og ban-

degrupperingerne, ses i særlig grad at

være tiltrukket af det fællesskab og den

tryghed, som grupperingerne repræsen-

terer, ligesom trangen til at få respekt i

nærmiljøet, gevinsten ved at kunne

trække på et stort kriminelt netværk og

en generel fascination af livsstilen også

spiller en rolle

Ved en sammenligning af kriminalitet i

ungdomsårene for personer, der senere

bliver medlem af en rocker- eller bande-

gruppering, og andre tilsvarende lov-

overtrædere, er der ikke en væsentlig

forskel. Generelt er rockernes og ban-

demedlemmernes kriminalitet dog gro-

vere, de debuterer hyppigere med en

voldsforbrydelse eller for rockernes

vedkommende en overtrædelse af vå-

benloven. Det ses også, at rockere og

bandemedlemmer i deres ungdomsår

hyppigere end andre tilsvarende lov-

overtrædere gentagne gange har begået

voldskriminalitet, herunder alvorligere

vold, særlig alvorlig vold og manddrab,

og hyppigere har overtrådt lov om eufo-

riserende stoffer og våbenloven

Rockere, bander og risikofaktorer, Justits-

ministeriets Forskningskontor og Rigspoliti-

et (2010), og Undersøgelse af rockere og

bandemedlemmers opvækstforhold, Justits-

ministeriets Forskningskontor (2012)

Undersøgelse af rockere og bandemed-

lemmers opvækstforhold, Justitsministeriets

Forskningskontor (2012)

Veje ind og veje ud af rocker- og bande-

miljøer, Justitsministeriets Forskningskontor

(2014)

Veje ind og veje ud af rocker- og bande-

miljøer, Justitsministeriets Forskningskontor

(2014)

Rockere og bandemedlemmers kriminelle

karrierer og netværk i ungdommen, 3. rap-

port fra banderekrutteringsprojektet, Justits-

ministeriets Forskningskontor (2013)

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 17

6.2. Særligt om bandernes rekrutte-

ring

Bandegrupperingernes muligheder for at

rekruttere afhænger af flere ting.

Der er i 2016 set en stigende tendens til,

at eksisterende bandegrupperinger søger

optagelse i internationale grupperinger

og derved tilegner sig en struktur og

hierarkisk opbygning samt opnår større

legitimitet i kriminelle miljøer og flere

internationale forbindelser.

Strukturændringer som følge af optagel-

se i en international gruppering kan føre

til en højere grad af systematik i forhold

til rekruttering af nye medlemmer, idet

de sædvanlige regelsæt i internationale

grupperinger indeholder specifikke

rammer herfor, herunder om status og

plads i hierarkiet.

Det kan få indflydelse på de personer,

der tidligere blev karakteriseret som

medløbere og randpersoner, idet disse

nu vil opnå status

som f.eks. ”hanga-

round”, støttemedlem eller lignende.

Dette kan øge personernes selvopfattelse

af at være en del af en bandegruppering

og oplevelse af en stærkere og tættere

tilknytning til organisationen.

Flere af de internationale grupperinger

oprettede i 2016 støttegrupperinger. Det

gælder f.eks. Satudarah MC (Saudarah),

Mongols MC (Mongols Support), Black

Jackets (Kill Them All) og No Surrender

(No Retreat).

Det er Rigspolitiets vurdering, at støtte-

grupperingernes regelsæt er mere lempe-

lige end hovedorganisationernes regel-

sæt. Medlemmerne kan således lettere

rekrutteres og får mulighed for at kvali-

ficere sig til hovedorganisationen, så-

fremt de besidder de rette egenskaber.

Medlemmer af støttegrupper skal angi-

veligt heller ikke betale så meget i kon-

tingent, ligesom det antageligt ikke er

noget krav, at grupperingen har et egent-

ligt klubhus. Derimod kan medlemmer-

ne deltage i fester afholdt i hovedorgani-

sationens klubhus og derved føle til-

knytning til grupperingen.

Oprettelsen af støttegrupperinger giver

desuden mulighed for at tiltrække krimi-

nelle netværk, som typisk er involveret i

handel med narkotika på et lokalt plan.

Herved kan hovedorganisationen få ad-

gang til nye afsætningsområder og sam-

tidig få tilgang af mandskab i forbindel-

se med eventuelle konflikter.

Deltagelse i en international gruppering

kan ligeledes være forbundet med særli-

ge betingelser og regler for medlemmer,

der måtte ønske at forlade organisatio-

nen, herunder f.eks. betaling af større

pengebeløb. Dette vil eventuelt kunne få

indflydelse på medlemmers evne og

vilje til at forlade organisationen.

Rigspolitiet vurderer, at fællesskabsfø-

lelsen fortsat vil være en faktor, der spil-

ler ind i forhold til rekruttering. Denne

faktor er muligvis særlig stærk ved op-

tagelse i en international gruppering,

idet medlemmerne herved bliver en del

af noget større. På samme måde vil kon-

fliktniveauet kunne spille ind, idet Rigs-

politiet vurderer, at involvering i kon-

flikter kan være en identitetsskabende og

rekrutteringsunderstøttende faktor.

I takt med, at bandegrupperinger bliver

optaget i internationale grupperinger, vil

der ligeledes opstå behov for etablering

af egentlige klubhuse. Dette kan medfø-

re, at grupperingerne flytter væk fra de

geografiske områder, hvor de hidtil har

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 18

haft deres primære rekrutteringsgrundlag

og tilholdssted. En række bandegruppe-

ringer har haft adgang til kommunalt

finansierede ungdomsklubber, hvor de

gradvist har tiltvunget sig øget indfly-

delse. Politiet vurderer, at disse steder

kan være relevante i forhold til rekrutte-

ring, idet de ofte ligger i lokalområdet

og har en naturlig tilstrømning af unge.

Bandegrupperinger, som flytter ud af

deres vante område, kan derfor bliver

nødt til at finde alternative veje til re-

kruttering, f.eks. ved at invitere ikke-

medlemmer til arrangementer med hen-

blik på hvervning.

Bandegrupperingers optagelse i interna-

tionale grupperinger, er antageligvis en

måde at vise styrke og territorial domi-

nans på, idet optagelsen er med til at

profilere og eksponere gruppen både i

forhold til miljøet og offentligheden.

Når grupperinger udvikler sig og opnår

en ny og højere status, afføder det som

regel et ønske om territoriale udvidelser.

Dette ønske vil ofte give anledning til

konflikter i miljøet, idet de fleste krimi-

nelle miljøer allerede antages at være

underlagt en vis grad af indflydelse fra

organiserede kriminelle, som ikke frivil-

ligt vil afgive markedsandele.

Territoriale stridigheder ses ofte at føre

til voldelige konflikter, ligesom bande-

grupperinger antageligt bruger konflikter

til at konsolidere deres magtposition. En

konflikt kan således styrke en gruppe-

rings selvforståelse og omdømme i det

kriminelle miljø

–

noget som på sigt kan

komme grupperingen til gode i forhand-

linger med rivaliserende grupperinger.

Nogle bandegrupperinger vil givetvis

fortsat fastholde deres status som natio-

nal gruppering, idet et skifte til en inter-

national gruppering vil indebære, at

grupperingens selvbestemmelse ind-

skrænkes, ligesom de enkelte medlem-

mer typisk skal underkaste sig et særligt

regelsæt, der er fastsat af den internatio-

nale gruppering. Ændring fra national til

international status kan derfor blive en

markant udfordring for grupperinger

med høj grad af selvbestemmelse.

7. Politiets forebyggende indsatser

En væsentlig del af politiets indsats mod

rocker- og bandekriminalitet er af fore-

byggende karakter. Politiet arbejder dels

med en række forebyggende tiltag, som

retter sig specifikt mod rocker- og ban-

demiljøet, dels med forebyggende tiltag,

som har et bredere sigte.

7.1. Exitprogrammet

I 2011 lancerede den daværende rege-

ring sin rammemodel for exit

”En

Vej

Ud”. Med rammemodellen blev der sat

fokus på at hjælpe og støtte rockere og

bandemedlemmer, som ønsker at kom-

me ud af miljøet. Rammemodellen for-

udsætter et målrettet, koordineret myn-

dighedssamarbejde mellem politiet,

kommunerne og kriminalforsorgen og

giver et overblik over, hvilke tilbud der

er tilgængelige for rockere og bande-

medlemmer, som ønsker at forlade de

kriminelle miljøer. Med baggrund i

rammemodellen er der etableret lokale

exitenheder i de enkelte politikredse,

som koordineres nationalt i Rigspolitiet.

Rammemodellen beskriver endvidere

ansvars- og rollefordeling mellem Rigs-

politiet, politikredsene, kommuner og

kriminalforsorgen.

En Vej Ud. Rammemodel for exit-

programmer til bande- og rockermedlemmer

der ønsker at bryde ud af miljøet, Justitsmi-

nisteriet (2011)

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Bandepakken ”Fast greb om banderne”

fra 2014 indebar en række tiltag til styr-

kelse af exitprogrammet, herunder dedi-

kerede ressourcer til de lokale exitenhe-

der, en pulje til at fjerne rocker- og ban-

derelaterede tatoveringer, psykologisk

vurdering, midlertidige akutte relokali-

seringer og oprettelsen af et nationalt

exitkontaktpunkt forankret i Rigspolitiet.

Det Nationale Exitkontaktpunkt blev

etableret med virkning fra den 1. april

2015. Exitkontaktpunktet, der består af

repræsentanter fra Rigspolitiet, Kom-

munernes Landsforening og Direktoratet

for Kriminalforsorgen, understøtter og

koordinerer det nationale exitprogram på

tværs af myndighederne.

Det Nationale Exitprogram er målrettet

personer, som Rigspolitiets Nationale

Efterforskningscenter (NEC) har regi-

streret som tilknyttet en rocker- eller

bandegruppering i Danmark.

I 2016 fik Bornholms Politi som den

sidste politikreds en exitenhed, og det

betyder, at der nu i alle politikredse er

etableret lokale exitenheder. Exitenhe-

derne består af repræsentanter fra krimi-

nalforsorgen, politiet og kommunerne,

som samarbejder om exitdeltagerne, når

det er relevant. Det er de lokale exiten-

heder, som vurderer den enkelte delta-

gers motivation og egnethed samt tilret-

telægger et individuelt tilpasset exitfor-

løb i samarbejde med den rocker eller

det bandemedlem, som ønsker at forlade

sin gruppering. Exitforløbet sammensæt-

tes efter den enkeltes behov og kan bl.a.

indeholde uddannelsesplan, arbejde,

misbrugsbehandling, flytning, mentor-

støtte mv.

Årsagerne til, at rockere og bandemed-

lemmerne forlader deres grupperinger,

Side 19

er f.eks. hensynet til familien, ønsket om

at komme ud af kriminalitet, lysten til at

bryde med livsstilen i miljøet og ønsket

om et almindeligt liv med uddannelse,

arbejde mv.

I samarbejdsaftalerne med

exitdeltagerne er der generelt en god

overensstemmelse mellem exitdeltager-

nes behov og de initiativer, der bliver

igangsat i exitforløbet. Størstedelen af

exitdeltagerne i frihed har behov for

hjælp til at løse økonomiske problemer,

finde en bolig, få psykologsamtaler og

komme i arbejde. Generelt har rockere

og bandemedlemmer i exit behov for

støtte og hjælp til de samme ting, men

det ses, at en større andel af rockerne har

behov for at få fjernet tatoveringer, mens

en større andel af bandemedlemmerne

har behov for mere skolegang eller ud-

dannelse.

En spørgeskemaundersøgelse fra Ju-

stitsministeriets Forskningskontor viser,

at størstedelen af de rockere og bande-

medlemmer, der går i exitprogram under

rammemodellen, har forladt deres grup-

pering et år efter exitforløbets begyndel-

se. Særligt har familien spillet en stor

rolle for, at de har kunne forlade miljøet,

ligesom størstedelen også fremhæver, at

exit-indsatsen har haft en væsentlig be-

tydning.

Primo 2017 var 212 personer enten i

gang med eller havde i de foregående år

Exit-forløb med rockere og bandemed-

lemmer. Aftaler om exit under rammemodel-

len. 1. delrapport, Justitsministeriets Forsk-

ningskontor (2016)

Exit-forløb med rockere og bandemed-

lemmer. Aftaler om exit under rammemodel-

len. 2. delrapport, Justitsministeriets Forsk-

ningskontor (2016)

Exit-forløb med rockere og bandemed-

lemmer. Aftaler om exit under rammemodel-

len. 2. delrapport, Justitsministeriets Forsk-

ningskontor (2016)

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

gennemført et exitforløb under den nati-

onale rammemodel. Primo 2016 var

dette antal 171 personer, mens antallet

primo 2015 var 74.

Den markante stig-

ning fra primo 2015 til primo 2016 skyl-

des dog delvist en ændret registrerings-

metode, hvor exit under afsoning blev

inkluderet i opgørelsen, hvilket også gør

sig gældende for antallet, der er opgjort

primo 2017. Tallene viser, at der stadig

er en stor interesse for Det Nationale

Exitprogram blandt rockere og bande-

medlemmer.

Der er generelt en meget stor gennem-

strømning i rocker- og bandemiljøerne,

hvilket indikerer, at der også er et meget

stort antal personer, der selv er i stand til

at forlade miljøet.

Der ses dog tegn på,

at de rockere og bandemedlemmer der

søger Det Nationale Exitprogram, udgør

en særlig sårbar og udsat gruppe, som

har behov for ekstra støtte og hjælp til at

forlade rocker- og bandemiljøet.

En rapport fra Justitsministeriets Forsk-

ningskontor, der omhandler personer i

exitforløb under rammemodellen, viser,

at det både er rockere og bandemed-

lemmer, der har indgået exitaftaler, og at

der er tale om personer fra alle niveauer

i grupperingerne. En opgørelse fra Rigs-

politiet primo 2017 viser, at 73 personer

i 2016 har gennemført et exitforløb un-

der rammemodellen. Ud af disse har 36

personer forladt en rockergruppering,

mens 37 personer har forladt en bande-

gruppering . Tallene indikerer, at Det

Nationale Exitprogram er i stand til at

støtte og fastholde både rockere og ban-

demedlemmer, som ønsker at forlade

deres gruppering.

Det fremgår af rammemodellen, at det er

væsentligt, at myndighederne har en

proaktiv tilgang til exitindsatsen, så de

–

i de tilfælde hvor der er indikatorer for,

at et rocker- eller bandemedlem ønsker

at forlade miljøet, men hvor den pågæl-

dende ikke nødvendigvis selv giver ud-

tryk herfor

–

gør den pågældende op-

mærksom på mulighederne for at indgå i

et exitforløb

. På den baggrund har

samtlige politikredse i 2016 foretaget

egnethedsscreeninger af minimum 20

pct. af deres lokale rocker- og bande-

medlemmer med henblik på at identifi-

cere personer, der kan motiveres til at

forlade deres kriminelle gruppering.

Et af de initiativer, som indgår i den

politiske aftale fra marts 2017 om Ban-

depakke III er en revision af den natio-

nale rammemodel for exit-programmer

hvorved målgruppen udvides til at om-

fatte andre end dem, der hos Rigspolitiet

er registreret som værende tilknyttet

rocker- og bandemiljøet. Der skal sam-

tidig udarbejdes en model for håndtering

og finansiering af de tilfælde, hvor der

er behov for varig relokalisering af en

Side 20

Rockere og bander 2015, Rigspolitiet

(2015)

Flowet i rocker/bandemiljøerne, Justitsmi-

nisteriets Forskningskontor (2016)

Exit-forløb med rockere og bandemed-

lemmer. Aftaler om exit under rammemodel-

len. 2. delrapport, Justitsministeriets Forsk-

ningskontor (2016)

Der tages forbehold for, at der er et vist

flow mellem rocker- og bandegrupperinger-

ne, så exitdeltagere kan både have haft med-

lemskab af en rocker- og en bandegruppe-

ring. Derudover ses eksempler på bande-

grupperinger, der nedlægges, hvorefter en

stor del af medlemmerne får medlemskab i

en registreret rockergruppering. Tallene

viser det tilhørsforhold, exitdeltageren hav-

de, da vedkommende valgte at gå i exit

En Vej Ud. Rammemodel for exit-

programmer til bande- og rockermedlemmer

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Rigspolitiets årsrapport om rockere og bander 2016, fra justitsministeren

Side 21

exit-kandidat hos en anden kommune

end hjemkommunen.

7.2. Bekymringssamtaler

Politiet arbejder målrettet med at fore-

bygge tiltrækning og rekruttering til

rocker- og bandemiljøerne. Dette arbej-

de omfatter særligt identifikation af de

unge, der er i risiko for at blive rekrutte-

ret til miljøerne med henblik på at sætte

ind med målrettede tiltag. Arbejdet fore-

går i tæt samarbejde med kommunale

myndigheder og andre aktører og er i høj

grad forankret i det lokale SSP-

samarbejde. Som et led i forebyggelsen

af tilgangen til rocker- og bandemiljøer-

ne bliver der i alle politikredse afholdt

bekymringssamtaler med unge, der vur-

deres at være i risiko for at blive rekrut-

teret til en rocker- eller bandegruppe-

ring. Bekymringssamtalerne foretages

ud fra et koncept, som Rigspolitiets Na-

tionale Forebyggelsescenter (NFC) lan-

cerede primo 2014, og som bl.a. forud-

sætter, at samtalerne forberedes med

udgangspunkt i et ressource- og risiko-

skema, for derved at skabe grundlaget

for en helhedsorienteret samtale med

den unge.

Der blev i løbet af 2016 afholdt 42 be-

kymringssamtaler med unge, der var i

risiko for at blive rekrutteret til en rock-

er- eller bandegruppering.

For at sikre tilstrækkelige kompetencer i

politikredsene til afholdelse af bekym-

ringssamtalerne har NFC etableret en

uddannelse i, hvordan disse samtaler

skal afholdes. Der er i 2016 afholdt to

uddannelsesforløb med deltagelse fra

både politi og kommuner.