Telefon: 70 22 93 30
www.socialeretshjaelp.dk
CVR: 35499148
Aarhus
Augustenborggade 2
Postboks 5134
8000 Århus C
København
Bragesgade 10
Postboks 585
2200 KBH N
Horsens
Axelborg Torv 1
8700 Horsens
Kære Retsudvalg
Vi skriver til dig med opråb om en mere nuanceret og saglig debat, hvad gælder jamming af mobilsignaler i fængslerne,
da vi på baggrund af artiklen ”Politisk flertal vil tage ulovlige mobiler fra indsatte” i Metroxpress d. 17. oktober, har erfaret,
at der er
flertal i Folketinget for at gøre det umuligt at bruge mobiltelefoner
i danske fængsler, samt botilbud for
pædofile.
Jamming af mobilsignaler vil i høj grad være en symptombehandling, der
ikke
fokuserer på, hvorfor de ulovlige
mobiltelefoner er til stede i fængslerne og hvilken betydning det har for de indsatte og deres sociale liv, men
i stedet
fokuserer på at dømte, frem for alt, skal modtage en straf. Lad os uddybe:
Vi har STOR forståelse for, at det er vigtigt for danskernes retsfølelse, at alle der har begået kriminalitet, får tildelt en
straf proportionelt herefter. Denne straf indebærer i mange tilfælde frihedsberøvelse, uden de store muligheder for
kontakt til omverdenen og dermed heller ikke muligheden for brug af mobiltelefon. Samtidigt er det vigtigt, at ofrene
beskyttes, således at sager, som tilfældene på Kofoedsminde, ikke sker.
Dog må vi også huske på, at retsfølelsen ikke må drukne alle andre hensyn og formål som lovgivning, fængsler og
kriminalforsorgen har og tager, alene fordi enkelte misbruger telefonerne. I den danske Lov om Straffuldbyrdelse står
der, at der ved straffuldbyrdelse skal tages hensyn til både straffens gennemførelse og
”til behovet for at hjælpe eller
påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.”
I lige så høj grad som straffe er til for at statuere lovgivningen
overfor den enkelte, i lige så høj grad skal den være med til at sikre, at den dømte ikke begår ny kriminalitet. Straffen kan
ikke stå alene i at sikre imod ny kriminalitet og der må i straffuldbyrdelsen også blive taget hensyn til behovet for at
hjælpe den dømte til en kriminalitetsfri tilværelse.
Dette hensyn kræver, at vi løfter i flok og sikrer, at den dømte har de betingelser, der skal til, for at ny kriminalitet ikke
bliver en løsning og vi ser de samme personer som gengangere i kriminalforsorgens statistikker. Den enkeltes netværk
er et stærkt grundlag for, at dette ikke bliver tilfældet. Kriminalforsorgen peger på, at familien kan støtte og motivere den
indsatte under afsoningen. Samtidig viser forskning, at opretholdelsen af kontakt til familien under afsoning sænker
risikoen for, at den dømte vender tilbage til ny kriminalitet, efter han/hun er løsladt (Kriminalforsorgen, 2016). Slutteligt
viser forskning også, at de indsatte i overvejende grad bruger mobiltelefoner til harmløs kommunikation, såsom at holde
sig opdateret på, hvad der sker på hjemmefronten: Hvordan det går deres børn i skolen og den slags (Minke, Linda
Kjær, 2012).
Side 1 af 2