REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 284
Offentligt

RIGSPOLITIET

POLITIOMRÅDET

OPERATIV

STRATEGI

Politiets indsats på

tryghedsområdet

2017-2020

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Indhold

01.1

RESUMÉ

Den samlede målbeskrivelse

02.1

02.2

02.3

STATUS PÅ OMRÅDET

Skadesanalyse

Trussel og sårbarhedsanalyse

Fremtidig udvikling

03.1

NATIONALE MÅL

Nationale mål

04.1

INDSATSER - POLITIFAGLIG OPERATIONALISERING

Politifaglig operationalisering

05.1

OPFØLGNING OG LÆRING

Opfølgning og læring

06.1

RESSOURCEMÆSSIG BELASTNING

Ressourcemæssig belastning

07.1

FUNKTIONELLE STRATEGIER

Understøttelse af den operative strategi

08.1

LITTERATUR

Litteraturliste

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Indledning

På baggrund af årlige nationale strategiske analyser udpeger Rigspolitiet en række

operative fokusområder for de kommende år. For hvert af disse fokusområder udar-

bejder politiet en operativ strategi. De operative strategier har et flerårigt sigte, men

er dynamiske og justeres løbende. Strategierne har et analytisk fundament, fokus på

effekterne af politiets indsatser og omfatter blandt andet en udmøntning af strategiske

mål til konkrete handlingsorienterede indsatser. Strategierne er udarbejdet i tæt sam-

arbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere og udgør Rigspolitiets

strategiske anvisninger for politikredsene 1-12 i forhold til fokusområderne. Strategi-

erne forholder sig ikke direkte til politiets indsatser i Grønland og på Færøerne, da

disse områder ikke er omfattet af de nationale strategiske analyser. I det omfang det

giver mening, kan de operative strategier anvendes til inspiration for politiets indsat-

ser i Grønland og på Færøerne.

Et af disse fokusområder er tryghed, fordi virket for tryghed er en af politiets kerneop-

gaver. Analyser på området dokumenterer på den ene side et generelt højt trygheds-

niveau i Danmark, men viser på den anden side også, at der er områder og befolk-

ningsgrupper, hvor trygheden er forholdsvis lav.

Den nationale operative strategi

Den nationale operative strategi vedrørende tryghed er udarbejdet som dansk politis

svar på disse udfordringer og opgaver. I strategien fremgår blandt andet dansk politis

ambitioner for området, som udgør det

strategiske formål,

der indleder den operative

strategi og er retningssættende for de nationale mål og indsatser. De

nationale mål

specificerer, hvad dansk politi samlet set vil have ud af indsatserne i strategiperioden.

strategisk analyse

afdækker, hvilke rammebetingelser og udfordringer der kan

identificeres på området, og hvordan de nationale mål forfølges mest hensigtsmæs-

sigt. Den strategiske analyse bidrager således til valg af

fokusområder og delmål,

som

omfatter de områder, der bør fokuseres særligt på for at indfri de valgte nationale mål.

Når fokusområderne og delmålene er identificeret, udvælges de politifaglige indsatser

og øvrige indsatser, der er nødvendige for at nå målene, herunder også understøttel-

se i form af it, HR, kommunikation og økonomi.

Hvor det er nødvendigt for at sikre en ensartet politifaglig operationalisering, fx gen-

nem fastlæggelse af nationale standarder for politiets arbejde, suppleres strategien af

nationale operationsplaner, der mere detaljeret beskriver de politifaglige indsatser og

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

virkemidler, der skal eller kan anvendes med henblik på at opnå de ønskede resulta-

ter. Operationsplanerne optages i givet fald som bilag til og udgør en integreret del af

strategien.

Denne operative strategi er forankret i Rigspolitiet, og centerchefen i Nationalt Fore-

byggelsescenter er strategiejer. I overensstemmelse med politiets operative styrings-

model understøttes strategiejeren af en strategigruppe bestående af repræsentanter

fra blandt andet politikredsenes øverste ledelser og en analyse- og metodegruppe.

Strategien er gældende for perioden frem mod 1. januar 2020, men revurderes løben-

de i lyset af blandt andet de opnåede resultater og eventuelle ændringer i kriminali-

tets- og trusselsbilledet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

01.1

Den samlede målbeskrivelse

Målbeskrivelsen udgør en kort udgave af den samlede strategi, der for-

binder dansk politis ambitioner for tryghedsområdet med de konkrete

politifaglige indsatser. De uddybende argumenter for mål og indsatser er

beskrevet i de efterfølgende afsnit.

Tryghed er et af de strategisk prioriterede områder for dansk politi i de kommende år.

Baggrunden for denne prioritering er politilovens §1 og dansk politis virksomhedsstra-

tegi 2016, hvori det understreges, at dansk politi, udover at arbejde for sikkerhed og

orden, også skal virke for tryghed i samfundet. Befolkningens tryghed er vigtig, da

tryghed er en forudsætning for, at borgerne aktivt kan medvirke til opretholdelsen af

sikkerhed, ro og orden og være engagerede medspillere i løsningen af politiets man-

ge opgaver.

Historisk har man i politiet skelnet mellem en objektiv og en subjektiv tryghed. Hvor

den objektive tryghed betegner en

faktisk

risiko for at blive udsat for fx et indbrud eller

et trafikuheld, betegner den subjektive tryghed borgernes

oplevede

tryghed. Denne

strategi har fokus på den subjektive tryghed. Den objektive tryghed adresseres i

dansk politis øvrige operative strategier.

Sigtet med tryghedsstrategien er at bidrage til borgernes grundlæggende tryghed.

Borgernes oplevelse af tryghed er påvirket af en lang række forskellige individuelle,

område- og samfundsmæssige faktorer. Dansk politi spiller en vigtig rolle for tryghe-

den, idet borgernes opfattelse og oplevelse af politiet påvirker deres tryghed. Politiet

kan blandt andet bidrage til borgernes tryghed ved at understøtte et højt tillidsniveau

til politiet og ved at fortsætte med at prioritere at være en nærværende og tilgængelig

offentlig myndighed. Derudover kan politiet medvirke til at reducere de negative efter-

virkninger af kriminalitet hos kriminalitetsramte borgere ved at yde en serviceoriente-

ret betjening af høj kvalitet.

Strategiens analyser (se afsnit 02 Status på området) viser, at tryghedsniveauet ge-

nerelt er højt i Danmark, og at det har været på et relativt højt niveau gennem en

årrække. Strategiens analyser viser dog samtidig, at ofre for kriminalitet er mindre

trygge end flertallet af borgerne, og at der er en række særligt udsatte boligområder,

hvor tryghedsniveauet er markant lavere end i resten af landet. Politiets mulighed for

at bidrage til trygheden er forskellig i forhold til, om der fokuseres på hele befolknin-

gen, de kriminalitetsramte borgere eller forholdene i de særligt udsatte boligområder.

Dette afspejles i forskellige målsætninger, fokusområder og indsatser i forhold til de

tre målgrupper.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Det strategiske formål

Det strategiske formål med politiets indsats på tryghedsområdet er at fastholde et højt

tryghedsniveau i det danske samfund.

Det strategiske formål giver afsæt til følgende tre nationale mål, som skal styre politi-

ets indsats på området frem mod 2020.

Nationale mål

Målet for politiets indsats på tryghedsområdet er at:



fastholde et højt tillidsniveau til politiet i Danmark.



forbedre kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets betjening.



reducere den utryghedsskabende adfærd i de særligt udsatte boligområder.

Fokusområder og delmål

For at nå de nationale mål har Rigspolitiet, på baggrund af den strategiske analyse

som præsenteres i afsnit 02 Status på området, prioriteret følgende fire fokusområder

og fastsat en række delmål herunder:

A. Borgernes oplevelse af dansk politi som nærværende og tilgængeligt



Landets politikredse afprøver nye metoder til at styrke politiets tilste-

deværelse inden 2020.

B. Civilsamfundets inddragelse i politiets opgaveløsning



Landets politikredse implementerer nye metoder til at styrke civilsam-

fundets inddragelse i politiets opgaveløsning inden 2020.

C. Trygheds- og tillidsfokuseret betjening af kriminalitetsramte borgere



Dansk politi afdækker kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med

politiets betjening med henblik på udvikling af målrettede trygheds-

og tillidsskabende indsatser.



Dansk politi implementerer målrettede initiativer med fokus på at øge

tilfredsheden med politiet blandt kriminalitetsramte borgere inden

2020.

Strategiens nationale mål måles via spørgeskemaundersøgelser (Tryghedsindekset), og forandringer

vurderes i forhold til,

om de er statistisk signifikante. ’0’-punktsmåling

foretages i 2017.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

D. Dialogbaseret og relationsskabende politiarbejde i lokalsamfundet



Dansk politi implementerer nye dialogbaserede og relationsskabende

initiativer i de særligt udsatte boligområder inden 2020.

Nationale mål og delmål relaterer sig som udgangspunkt til alle politikredse (og alle

særligt udsatte boligområder). Set i lyset af, at de tryghedsmæssige udfordringer er

forskellige i de enkelte politikredse (og udsatte boligområder), vil Rigspolitiet i løbet af

2017, i dialog med kredsene, fastsætte lokale mål og delmål som skal danne grund-

lag for en differentiering af krav til iværksættelse af strategiens indsatser.

For at nå de nationale mål og delmål iværksætter dansk politi en række indsatser på

hvert af de fire fokusområder.

Fokusområde A: Borgernes oplevelse af et nærværende og tilgængeligt politi

Tryghed og tillid til politiet handler i høj grad om synsvinkler og opfattelser, hvorfor

kommunikation spiller en afgørende rolle i det tryghedsskabende politiarbejde. Politi-

ets tryghedsskabende kommunikation skal derfor videreudvikles blandt andet med

fokus på at styrke fortællingen om det hjælpsomme politi.

Borgernes oplevelse og opfattelse af et nærværende og tilgængeligt politi er afgøren-

de for tilliden til politiet. Politiet har i de senere år gennemført en målretning af indsat-

ser og en centralisering af borgerbetjeningen. Selvom disse prioriteringer er fagligt

velbegrundede, kan de udfordre borgernes oplevelse af et tilgængeligt og nærværen-

de politi. Der skal derfor i strategiperioden igangsættes en række indsatser, der skal

styrke politiets kontakt med og tilstedeværelse overfor borgerne. Der skal benyttes

nye metoder for politiets arbejde blandt andet gennem videreudvikling og implemen-

tering af mobile politistationer. Samtidig skal Rigspolitiet afdække potentialet i en vir-

tuel politistation, som kan styrke politiets tilstedeværelse på internettet, hvor borgerne

i stigende grad færdes, og som blandt andet vil kunne adressere borgernes behov for

vejledning og information i forhold til it-kriminalitet.

Fokusområde B: Civilsamfundets inddragelse i politiets opgaveløsning

Et velfungerende samarbejde mellem politi, borgere og lokalsamfund er afgørende for

borgernes tryghed og tillid til politiet. Politiet vil derfor videreudvikle og afprøve nye

metoder til at styrke borgerinddragelsen i politiets opgaveløsning og styrke kommuni-

kationen mellem politi og lokalsamfund. Politikredse, som ikke tidligere har arbejdet

systematisk med co-creation, skal i strategiperioden opstarte mindst én indsats base-

ret på co-creation metodesættet, som via en systematisk brugerinddragelsesproces

engagerer andre myndigheder, private virksomheder og/eller borgere til at løfte fælles

udfordringer. Herudover videreudvikles og implementeres et koncept for

’Trygheds-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

ambassadører’ i alle landets politikredse, hvis formål er at bygge bro mellem politi og

civilsamfund på lokalt plan.

Fokusområde C: Trygheds- og tillidsfokuseret betjening af kriminalitetsramte borgere

Dansk politi skal have fokus på, at vi i alle facetter af vores kontakt med borgerne

leverer den bedste betjening, så borgerens tilfredshed, tillid til politiet og tryghed sik-

res. Det er især afgørende, at ofre for kriminalitet oplever dansk politi som professio-

nelt og imødekommende, og at politiet altid behandler ofre for kriminalitet med re-

spekt og empati. Særligt i forhold til ofre for særligt krænkende typer kriminalitet så-

som voldtægt, stalking og hadforbrydelser skal der gøres en forstærket indsats

–

blandt andet i form af nye retningslinjer, uddannelse og dialog med berørte grupper.

For fremadrettet at kunne understøtte den brede indsats i forhold til at styrke betje-

ning af ofre for kriminalitet og udvikle målrettede indsatser på området er det dog

nødvendigt mere præcist at afdække omfanget og årsagerne til tilfredshed (og util-

fredshed) med politiets betjening. Indledende analyser peger blandt andet på et po-

tentiale i at videreudvikle borgerbetjeningen i servicecentrene og politiets alarmcen-

traler, da hovedparten af kriminalitetsramte borgere har deres første kontakt til politiet

her.

Fokusområde D: Dialogbaseret og relationsskabende politiarbejde i lokalsamfundet

Dansk politi skal fortsat have fokus på de særligt udsatte boligområder (de såkaldte

SUB-områder), som er præget af markante problemer med utryghedsskabende ad-

færd . For at fremme trygheden og reducere den utryghedsskabende adfærd skal det

dialogbaserede, tværsektorielle og relationsfremmende arbejde styrkes via udvikling

af lokalpolitiindsatser baseret på community policing.

Utryghedsskabende adfærd kan defineres som adfærd og handlinger, der skaber en følelse af utryghed.

Hvilken type adfærd, der skaber utryghed, er afhængig af det enkelte individ, situationen og den specifik-

ke kontekst. Utryghedsskabende adfærd kan fx være kriminalitet såsom vold, men kan også inkludere

uorden og normbrydende adfærd såsom tilråb, støjende adfærd eller hensynsløs knallertkørsel.

”Community

policing” betegner politiarbejde, hvor politiet systematisk involverer lokalsamfundet i politiets

arbejde

–

både i forhold til at definere, prioritere og adressere de lokale kriminalitetsproblemer.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Ud fra en problemorienteret og analytisk tilgang prioriteres udviklingen af koncepter,

der kan anvendes til at skræddersy indsatser til det enkelte særligt udsatte boligom-

råde med henblik på at reducere den utryghedsskabende adfærd.

På den følgende side ses en oversigt over den samlede operative strategi for politiets

indsats på tryghedsområdet. For en uddybende beskrivelse af mål og politifaglige

indsatser henvises der til afsnit 04 Indsatser

–

Politifaglig operationalisering.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Strategisk formål

Fastholde et højt tryghedsniveau i det danske samfund

Nationalt mål

Fastholde et højt tillids-

niveau til politiet i Danmark

Nationalt mål

Forbedre kriminalitets-

ramte borgeres tilfredshed

med politiets betjening

Nationalt mål

Reducere den utrygheds-

skabende adfærd i de sær-

ligt udsatte bolig-områder

Fokusområde A)

Borgernes oplevel-

se af dansk politi

som nærværende

og tilgængeligt

Fokusområde B)

Civilsamfundets

inddragelse i politi-

ets

opgaveløsning

Fokusområde C)

Trygheds- og til-

lidsfokuseret betje-

ning af kriminali-

tetsramte borgere

Fokusområde D)

Dialogbaseret og

relationsskabende

politiarbejde i lokal-

samfundet

Operative indsatser

A1)

Afklaring af poten-

tialet i en virtuel politi-

station

A2)

Udvikling og im-

plementering af kon-

cept for mobile politi-

stationer

A3)Trygheds-

skabende kommunika-

tion

Operative indsatser

B1)

Co-creation ind-

satser

B2)

Udvikling og im-

plementering af kon-

cept for 'Tryghedsam-

bassadører'

Operative indsatser

C1)

Afdækning af

omfanget af og årsager

til kriminalitetsramte

borgeres tilfredshed

med politiets betjening

C2)

Udvikling af ser-

vicecentrenes og poli-

tiets alarmcentralers

betjening af kriminali-

tetsramte borgere

C3)

Betjeningen af ofre

for voldtægt, had-

forbrydelser og stalking

Operative indsatser

D1)

Koncept rettet

mod utryghedsska-

bende knallertkørsel

D2)

Indsatser mod

unges utryghedsska-

bende adfærd

D3)

Udvikling og im-

plementering af kon-

cept for com-munity

policing

Tværgående vidensspor

V1)

Udvikling af nye mål for de centrale begreber, der kobler sig til de nationale mål

V2)

Afdækning af årsagerne til tryghed og tillid til politiet

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Status på

området

02.1

02.2

02.3

Skadesanalyse

Trussels- og sårbarhedsanalyse

Fremtidig udvikling

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

02.1

Skadesanalyse

Den operative strategi for politiets indsats på tryghedsområdet bygger

på en problemorienteret tilgang. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvad

det er for et problem, der skal løses på tryghedsområdet, og vi giver en

vurdering af problemets omfang, dvs. en opgørelse af de individuelle og

samfundsmæssige skader (alvor, omfang og omkostninger).

Hvad er tryghed?

Tryghed er både i forskningssammenhæng og i den offentlige debat et begreb, der

tillægges mange forskellige betydninger (Scherg 2016), og det er derfor nødvendigt at

afklare, hvilke former for tryghed der er relevante at adressere i en politimæssig kon-

tekst. Politiet har overordnet både fokus på den objektive og den subjektive tryghed

–

hvor den objektive tryghed betegner den faktiske risiko for fx at blive udsat for et ind-

brud eller komme ud for et trafikuheld, mens den subjektive tryghed betegner borger-

nes oplevelse af tryghed.

I forhold til borgernes subjektive tryghed kan vi samtidig skelne mellem en

grundlæg-

gende utryghed,

som beskriver en mere ukonkret og diffus følelse af utryghed, der

karakteriseres ved en underliggende følelse af uro, ængstelse eller angst. Heroverfor

står forskellige

specifikke former for utryghed

såsom frygt for kriminalitet, terrorfrygt

eller utryghed i trafikken. Hvor disse specifikke former for utryghed er fokuserede, idet

de er rettet mod et konkret objekt

–

fx kriminalitet, terror eller farer i trafikken

–

er den

grundlæggende utryghed mere diffus, da den handler om borgernes samlede ople-

velse af utryghed i dagligdagen, der hvor de bor og færdes

(

Scherg 2016: 36-57).

Fokus i denne nationale operative strategi er overordnet på borgernes

grundlæggen-

de tryghed.

Utryghed i forhold til en række af politiets specifikke opgaveområder

–

utryghed i trafikken

–

behandles i andre nationale operative strategier.

Hvad er tillid til politiet?

Forskning peger på, at borgernes tillid til politiet har betydning for deres grundlæg-

gende tryghed (Andersen mfl. 2015; Jackson mfl. 2009; Visser mfl. 2013; Jackson

mfl. 2013). Da borgernes tillid til politiet samtidig er blandt de faktorer, som politiet har

størst mulighed for at influere på, er det indledningsvist relevant at se nærmere på,

hvordan tillidsbegrebet kan forstås i en politimæssig sammenhæng.

Borgernes tillid til politiet er et flerdimensionelt fænomen, som både handler om bor-

gernes tro på, at politiet er i stand til at løse deres opgaver kompetent, og at politiet

har de rette intentioner, når de løser opgaverne. Når tilliden til politiet vurderes, er det

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

derfor både nødvendigt at overveje, hvorvidt borgerne oplever politiet som effektivt i

sin opgaveløsning, om borgerne er tilfredse med de prioriteringer, politiet foretager,

og om den enkelte borger oplever at få en fair og korrekt behandling i mødet med

politiet (Jackson mfl. 2013; Balvig mfl. 2011).

Borgernes grundlæggende tryghed

Omfanget og udviklingen i borgernes tryghed og utryghed beskrives her med ud-

gangspunkt i tryghedsmålinger, der måler, hvor trygge borgerne er ved at færdes i det

offentlige rum, da disse målinger betragtes som indikatorer for borgernes grundlæg-

gende tryghed, som den er defineret ovenfor.

Flere undersøgelser viser, at danskernes grundlæggende tryghed er meget høj, og

utrygheden meget lav i Danmark. Eksempelvis viser Politiets Tryghedsindeks fra

2016, at 89,1 % af befolkningen føler sig trygge i deres nabolag (Rigspolitiet 2016a).

Danskernes høje tryghedsniveau er samtidig tydeligt i sammenligninger med øvrige

EU-lande, hvor de seneste opgørelser viser, at Danmark ligger på en delt førsteplads

med Norge, hvad angår andelen af borgere, der føler sig meget trygge, når de færdes

alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud (Justitsministeriets Forskningskon-

tor 2016).

Vi er opmærksomme på, at den overordnede/grundlæggende tryghed i nogle undersøgelser måles ved hjælp af

andre spørgsmålsformuleringer. Eksempelvis anvender TrygFondens Tryghedsmålinger spørgsmål omkring, hvor

grundlæggende tryg eller utryg, man føler sig i hverdagen. Da respondenternes svar på dette spørgsmål kan relate-

re sig til en række former for utryghed

–

fx velfærdsutrygheder, jobutrygheder og økonomiutrygheder

–

som ikke

er centrale i en politimæssig sammenhæng, er der dog set bort fra dem i nærværende kontekst.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

trygge i deres nabolag. Visse forskelle i tryghedsniveauet i de 12 politikredse kan

observeres

–

især skiller Bornholms Politikreds sig positivt ud, da det her er hele 96,7

% af borgerne, der er trygge. Det er dog værd at bemærke, at de fleste politikredse

har omtrent samme tryghedsniveau. Kun to politikredse

–

København og Køben-

havns Vestegn

–

har et signifikant lavere tryghedsniveau end landsgennemsnittet

(Rigspolitiet 2016a).

Figur 3: Andel af trygge borgere i de 12 politikredse og i Danmark (2016)

Borgere der føler sig trygge i deres

nabolag (pct.)

100

Politikredse

Kilde: Politiets Tryghedsindeks. 2016

Selvom der ikke ses store forskelle på tværs af politikredse, har flere undersøgelser

dokumenteret betydelige forskelle i utryghedens geografiske fordeling, når vi ser på

mere afgrænsede geografiske enheder såsom kommuner eller nabolag (Scherg

2016; Ejsing 2016). Eksempelvis er det veldokumenteret, at hovedparten af de sær-

ligt udsatte boligområder (SUB-områder) er karakteriseret ved et lavere grundlæg-

gende tryghedsniveau end resten af Danmark (Avlund mfl. 2013; Dehlholm & Jensen

2015). Politiets Tryghedsindeks viser således, at det i 2016 var 16,5 % af beboerne i

landets SUB-områder, der følte sig utrygge i deres nabolag. Til sammenligning var

andelen af utrygge borgere på landsplan 6,4 %. Tryghedsindekset viser dog samtidig,

at der de seneste år er sket en positiv udvikling i SUB-områderne i form af et signifi-

kant fald i andelen af borgere, der føler sig utrygge i deres nabolag fra 18,8 % i 2014

til 16,5 % i 2016 (Rigspolitiet 2015: 7).

Der ses dog visse variationer i SUB-områdernes tryghedsniveau, og i enkelte særligt udsatte boligområder er tryg-

hedsniveauet endda på niveau med det omgivende samfund.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Borgernes tillid til politiet

De tilgængelige danske målinger af borgernes tillid til politiet viser, at tilliden til dansk

politi generelt er høj. Eksempelvis viser Politiets Tryghedsindeks, at størstedelen af

danskerne vurderer, at politiet vil hjælpe dem, hvis de får brug for det (Rigspolitiet

2015). Samme billede ses i internationale sammenligninger, hvor Danmark er blandt

de lande, hvor tilliden til politiet er højest (Justitsministeriets Forskningskontor 2016:

6-7). Hertil kommer, at politiet også i årlige omdømmemålinger er blandt de offentlige

organisationer i Danmark, som har det bedste omdømme blandt borgerne (Reputati-

on Institute 2015).

På trods af den generelt høje tillid til politiet indikerer resultater fra flere undersøgel-

ser, at tilliden til politiet de senere år har været vigende. Således viser Politiets Tryg-

hedsindeks, at andelen af borgere, der svarer, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe

dem, hvis de har brug for det, er faldet fra 84,3 % i 2013 til 81,1 % i 2016. Også Eu-

ropean Social Survey rapporterer om et mindre

–

men signifikant

–

fald i tilliden til

politiet fra 2012−2014 (Justitsministeriet 2016). Samtidig viser TrygFondens seneste

tryghedsmåling, at borgernes forventning til, at de kan få hjælp fra politiet, hvis de

bliver udsat for en række udvalgte kriminalitetsformer, er faldet i perioden fra 2013 til

2015. Det gælder særligt i forhold til indbrud i borgernes private bolig, som samtidig

er den kriminalitet, der topper listen over kriminalitetsområder, som befolkningen me-

ner, at politiet bør prioritere højere, end de gør i dag (Andersen m.fl. 2015).

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Figur 4: Andel af borgere der har tillid til politiet i de tolv politikredse og i Danmark

(2016)

Borgere der har tillid til politiet ( ct.)

Politikredse

Kilde: Politiets Tryghedsindeks 2016.

Ligesom det er tilfældet med borgernes tryghed, viser Politiets Tryghedsindeks, at der

ikke er væsentlige forskelle på tillidsniveauet i de forskellige politikredse (se figur 4).

Dog bemærkes det, at Bornholms Politikreds skiller sig positivt ud, idet hele 90,8 % af

politikredsens borgere vurderer, at politiet vil hjælpe dem, hvis de får brug for det.

Omvendt er Midt- og Vestsjælland med et tillidsniveau på 75,3 % den politikreds, hvor

tilliden til politiet i 2016 var lavest. Tryghedsindekset viser herudover, at tilliden til

politiet er en anelse lavere blandt borgerne i de særligt udsatte boligområder (77,4 %)

end på landsplan (81,1 %). Der er sket et mindre fald i tilliden til politiet i de særligt

udsatte boligområder fra Rigspolitiets første måling i 2013 (79,9 %) til den seneste

måling fra 2016 (77,4 %). Mens den generelle befolknings tillid til politiet er faldet

mellem de seneste målinger i 2015 og 2016, er tilliden blandt borgerne i de særligt

udsatte boligområder dog uændret i denne periode (Rigspolitiet 2016).

De tilgængelige målinger beder enten borgerne tage generelt stilling til deres tillidsni-

veau i forhold til politiet (European Social Survey), eller at vurdere hvorvidt de mener,

at politiet kan/vil

”rykke ud” og hjælpe borgerne,

når de har brug for det (Politiets

Tryghedsindeks, TrygFonden) - hvad man måske kunne tolke som et spørgsmål om

politiets ressourcer og/eller prioriteringer. Målingerne giver derfor ikke et fuldt dæk-

kende billede af borgernes tillid til politiet, da de eksempelvis ikke fortæller os, om

borgerne opfatter politiet som effektivt, eller om de har tillid til, at de kan få en fair

behandling, når de er i kontakt med politiet i forskellige sammenhænge. Det vurderes

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

på den baggrund, at der er behov for at udvikle og implementere nye og mere retvi-

sende målinger af borgernes tillid til politiet.

Utryghedens omkostninger

Meget forskning har dokumenteret, at utryghed har mærkbare negative konsekvenser

for både de mennesker, som oplever den, og for de by- og boligområder, hvor der er

en høj koncentration af utryghed.

På det individuelle plan kan følelsen af utryghed dels have følelsesmæssige og ad-

færdsmæssige konsekvenser, men også økonomiske og helbredsmæssige konse-

kvenser. Utryghed kan blandt andet resultere i dårlig livskvalitet og i uvilje mod at

forlade hjemmet (Hanslmaier 2013; Foster & Giles-Corti 2008; Lorenc mfl. 2013b;

Loukaitou-Sideris 2006) og på længere sigt kan en vedvarende følelse af utryghed

resultere i dårligt psykisk og fysisk helbred (Lavrakas 1982; Loukaitou-Sideris 2006;

Whitley & Prince 2005).

Utryghedens individuelle konsekvenser kan samtidig blive en økonomisk byrde for

samfundet blandt andet i form af tabt arbejdsfortjeneste (McColister mfl. 2010). Her-

udover kan en høj koncentration af utryghed i et by- eller boligområde igangsætte

negative udviklingsspiraler, hvor den sociale sammenhængskraft nedbrydes, hvilket

kan resultere i yderligere problemer med uorden og kriminalitet og dermed øget

utryghed (Skogan & Maxfield 1981; Bursik & Grasmick 1993; Markowitz, Bellair, Liska

& Liu 2001). Høj utryghed kan ligeledes medføre affolkning af by- og boligområder

med især fraflytning af de mest ressourcestærke beboere (Andersen 2008; Brown,

Perkins & Brown 2004; Kristensen & Skifter Andersen 2009; Skogan 1990; Van den

Berg, Pol mfl. 2006). I forretningskvarterer kan en høj koncentration af utryghed med-

føre, at handlende fravælger disse områder, og utrygheden vil derfor medføre lavere

omsætning og i sidste ende butikslukninger (Conklin 1975; Leah 1994; Liska, Law-

rence & Sanchirico 1982; Shaftoe & Read 2005). Da myndighederne samtidig bruger

mange ressourcer på at bekæmpe utryghed fx i form af omkostningskrævende by- og

områdefornyelser, kan utrygheden også herigennem blive en omkostning for samfun-

det.

At forholde sig refleksivt til fx risikoen for kriminalitet er sundt og er grundlaget for problemløsende ad-

færd, der kan reducere risiko eller skadesvirkningerne uden nødvendigvis at forringe livskvaliteten (når

man fx anvender komplicerede passwords eller en solid cykellås). Denne form for kognitiv, refleksiv for-

holden sig til risiko er dog væsentlig forskellig fra den følelsesmæssige reaktion i form af frygt og utryg-

hed.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

02.2

Trussel og sårbarhedsanalyse

I dette afsnit ser vi på, hvad der driver udviklingen på tryghedsområdet.

Formålet er at blive klogere på, hvor politiet skal sætte ind med de politi-

faglige indsatser.

Individuelle og områdemæssige faktorer med betydning for trygheden

Ligesom årsagerne til kriminalitet er komplekse, er det samme tilfældet, når det kom-

mer til tryghedsfølelsen. Forskningslitteraturen identificerer dog en række individuelle

og områdemæssige faktorer, der generelt har vist sig at have betydning for trygheds-

følelsen.

På det individuelle plan viser undersøgelser, at personer, der er sårbare

–

fx perso-

ner, der er socialt og økonomisk ressourcesvage

–

ofte er mere utrygge end resten af

befolkningen. Personer, der har været udsat for kriminalitet, er desuden generelt min-

dre trygge end den øvrige befolkning (Balvig mfl. 2009a; Scherg 2016; Ejsing 2012).

Herudover er det internationalt velunderbygget, at indirekte viktimisering

–

dvs. at

have været vidne til kriminalitet eller kende nogen, som har været udsat for kriminali-

tet

–

øger utrygheden (Eriksson 2009; Farrall, Gray & Jackson 2007).

På det områdemæssige plan har undersøgelser vist, at det at bo i områder, der er

karakteriseret af sociale og økonomiske problemer, lav social integration, meget uor-

den og kriminalitet, mindsker trygheden (Balvig, Holmberg & Nielsen 2009; Brunton-

Smith & Sturgis 2011; Eriksson 2009; Mellgren mfl. 2010). Nogle undersøgelser har i

den forbindelse fundet, at især forekomsten af personfarlig kriminalitet frem for beri-

gelseskriminalitet er utryghedsskabende. Vold, uanset om man selv har været udsat

for det eller ej, er den kriminalitetsform, der ser ud til at gøre folk mest utrygge (Ejsing

2012; Naplava 2008). Det ser desuden ud til, at den meget synlige uorden såsom

hærværk, graffiti og hensynsløs knallertkørsel kan mindske trygheden (Perkins &

Taylor 1996; Avlund mfl. 2013). I relation til særligt udsatte boligområder hænger den

lavere grad af tryghed blandt andet sammen med, at disse områder er mere belaste-

de af kriminalitet og normbrydende adfærd (Kjeldsen & Avlund 2016). Politiets Tryg-

hedsindeks viser i den forbindelse, at beboere i SUB-områder i langt højere grad end

den øvrige befolkning oplever kriminalitet og normbrydende adfærd i deres boligom-

råde, der kan virke utryghedsskabende

–

såsom trusler, ballade på gaden, affald på

’Normbrydende adfærd’ er adfærd, der afviger eller bryder med de normer, der er i samfundet eller i

lokalområdet. Normer er de uskrevne regler, der tilkendegiver, hvad der er det rigtige, det korrekte eller

det socialt acceptable for god opførsel.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

gaden, hensynsløs kørsel (blandt andet knallertkørsel) og støjgener fra andre beboe-

re.

Politiets synlighed og tilstedeværelse

Flere undersøgelser har søgt at belyse, hvorledes politiets tilstedeværelse kan øge

borgernes tryghed, men sammenhængene har vist sig at være komplekse (Bennett

1991; Zhao mfl. 2002, Holmberg 2005; Lüdemann 2006; Ferguson & Mindel 2007).

De forskellige fund tyder dog på, at måden, hvorpå politiet er til stede overfor borger-

ne, er afgørende for, om politiets tilstedeværelse er tryghedsskabende eller ej (Salmi

mfl. 2004; Doyle mfl. 2015). Set fra borgerens perspektiv tyder det på, at det øger

trygheden, hvis

“man har en oplevelse af, at politiet er der, dvs. er tilgængeligt og til at

få fat i, når man har behov herfor”

(Balvig mfl. 2009: 59), og at man oplever et synligt

og tilgængeligt politi, som man kender (Innes 2007; Millie 2014). Det er dog fortsat

ikke klart, hvad der mere præcist betinger borgernes oplevelse af politiet som tilgæn-

geligt og nærværende, hvorfor der er behov for at indhente mere viden på området.

Internationalt har man de senere år haft fokus på, at et velfungerende lokalsamfund

er vigtigt for borgernes følelse af tryghed, og man har i forlængelse heraf udviklet

indsatser, der skal understøtte lokalsamfundet og styrke den lokale kollektive handle-

kraft som en del af den tryghedsskabende indsats (Sargeant 2015; Weisburd mfl.

2015). Community policing-strategier, hvor politiet systematisk involverer lokalsam-

fundet i politiets arbejde, har traditionelt været fremhævet som nogle af de mest lo-

vende tryghedsskabende politistrategier på dette område (Zhao mfl. 2002; Cordner

2010). Ud fra den internationale forskning ser community policing også ud til at kunne

øge borgernes tillid til politiet og tilfredsheden med politiets arbejde, men der er stadig

ikke entydig evidens for, at community policing har en direkte effekt på den grund-

læggende tryghed (Gill mfl. 2014).

Tillid til politiet

Som allerede fremhævet peger forskningen på, at befolkningens tillid til politiet har

betydning for deres grundlæggende tryghed (jf. Andersen mfl. 2015; Jackson mfl.

2009; Visser mfl. 2013; Jackson et. al. 2013). Blandt årsagerne til den enkelte bor-

gers manglende tillid til politiet fremhæves det i internationale undersøgelser, at

blandt andet udsathed for kriminalitet og personlig kriminalitetsfrygt er væsentlige

faktorer. Yderligere fremhæves det, at ressourcesvage personer har tendens til at

have mindre tillid til politiet (Visser mfl, 2013).

En tidligere dansk undersøgelse viste samtidig, at borgernes generelle tilfredshed

med politiets arbejde i lokalområdet var den faktor, som viste størst sammenhæng

med borgernes tillid til politiet. Samme undersøgelse peger på betydningen af politiets

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

synlighed i forhold til borgeren, idet det fremhæves, at borgere, der for nylig har set

politiet patruljere i deres lokalområde er mere tilfredse med politiets arbejde og her-

igennem har større tillid til politiet. (Balvig mfl. 2011).

Også kontakten mellem borger og politi kan have betydning for tilliden til politiet. Ek-

sempelvis viste en dansk undersøgelse, at borgere, der enten på eget eller på politi-

ets initiativ havde haft kontakt til politiet inden for det seneste år, havde mindre tillid til

politiet end borgere, der ikke havde haft kontakt til politiet. Dette skyldes dog ikke

nødvendigvis, at borgerne har været utilfredse med den kontakt, de har haft med

politiet, men kan i stedet forklares med, at man som eksempelvis offer for kriminalitet

kan have haft en meget håndgribelig oplevelse af, at i hvert fald forebyggelsen af den

kriminalitet, man har været udsat for, ikke har slået til, og at dette udtrykkes ved at

tilkendegive en lavere tillid til politiet (Balvig mfl. 2011). En international undersøgelse

viser ligeledes, at udsathed for kriminalitet påvirker tilliden til politiet negativt. Når der

tages højde for, hvordan ofrene vurderer, at politiet håndterede deres sag, øges tilli-

den til politiet dog, hvis ofrene har haft en positiv oplevelse heraf (Jackson et. al.

2013: 140).

Ligesom det er tilfældet med trygheden, viser Politiets Tryghedsindeks, at tilliden til

politiet er lavere blandt beboere i SUB-områder sammenlignet med den øvrige be-

folkning (Politiets Tryghedsindeks 2015). Dette skyldes dels beboersammensætnin-

gen i SUB-områderne

–

dvs. at områderne er beboet af en større andel ressource-

svage borgere, der almindeligvis har lavere tillid til politiet

–

men kan også hænge

sammen med områdernes karakter. Eksempelvis oplever man i disse områder mere

synlig uorden, ligesom områderne samtidig kan være karakteriseret ved, at beboerne

ikke deler et fælles værdisæt

–

begge faktorer, som international forskning peger på,

har betydning for tilliden til politiet (Jackson mfl. 2013).

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

02.3

Fremtidig udvikling

I dette afsnit ser vi på, hvad vi forventer, der vil ske på tryghedsområdet

i de kommende år med fokus på strategiperioden. Hvad er det for frem-

tidige udfordringer, politiet står overfor på dette område? Hvilke

spørgsmål er det, strategien for politiets indsats på tryghedsområdet er

et svar på?

Mange forskellige faktorer og samfundstendenser har betydning for borgernes grund-

læggende tryghed, og sammenhængen mellem samfundsudviklingen og oplevelsen

af tryghed er derfor kompleks og svær at forudsige. Det er dog oplagt, at samfunds-

udviklingen har indflydelse på borgernes grundlæggende tryghed. Udviklingen i mi-

grations- og flygtningepres på EU og Danmark vil kunne påvirke den grundlæggende

tryghed.

Flere terroraktioner både her i landet og i resten af Europa i de sidste par år har resul-

teret i en øget terrorfrygt her i Danmark (TrygFonden 2016), og det er oplagt, at hvis

karakteren af terroren eskalerer, vil det kunne påvirke den grundlæggende tryghed

negativt. Det er uklart, hvordan det ændrede kriminalitetsbillede, der er karakteriseret

ved en vækst i nye kriminalitetsformer, som fx cyberkriminalitet, fremadrettet vil påvir-

ke den grundlæggende tryghed. Selvom en væsentlig del af den nye it-kriminalitet

består af mindre økonomisk bedrag, er der visse af de nye typer kriminalitet (såsom

identitetstyveri og hacking af private oplysninger), der potentielt kan virke yderst

krænkende og derfor utryghedsskabende. Ligeledes kan nye tendenser såsom ud-

bredelsen af ”falske nyheder” vedr. kriminalitet potentielt

bidrage til utryghed i dele af

befolkningen. Set i sammenhæng med, at en væsentlig del af befolkningen bekymrer

sig for at blive udsat for it-kriminalitet (Rambøll 2016), forventer politiet derfor, at

utryghed i forhold til borgernes færden på internettet vil fylde mere i det samlede tryg-

hedsbillede i fremtiden.

Da der ikke er et en-til-en forhold mellem kriminalitetsudviklingen og den grundlæg-

gende tryghed, er der behov for, at politiet i det tryghedsskabende arbejde udvikler

metoder og indsatser, som er mere end bare kriminalitetsreducerende.

I forhold til de særligt udsatte boligområder er konklusionerne fra den nationale stra-

tegiske analyse 2015 stadig gældende. Heri blev det fremhævet, at kriminalitets- og

tryghedsudviklingen i SUB-områderne i høj grad afhænger af koncentrationen af res-

sourcesvage beboere i områderne. Udviklingstendenserne peger i retning af en øget

urbanisering og koncentration af ressourcesvage beboere i den almene boligsektor

(jf. Christensen 2013, Weatherall mfl. 2016), og politiet vurderer, at de underliggende

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

faktorer, der ligger til grund for kriminalitets- og utryghedsproblemerne i SUB-

områderne, fortsat vil give udfordringer (Rigspolitiet 2015a: 33).

I forhold til kriminalitetsramte borgere er der begrænset viden om, hvordan den frem-

tidige samfunds- og kriminalitetsudvikling vil påvirke disse gruppers tryghedsniveau.

Der er behov for mere viden på området.

Den fremtidige udvikling i forhold til de ovenfor nævnte samfundsmæssige forhold vil

have betydning for politiets muligheder for at nå de mål, der opstilles i strategiperio-

den.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Nationale

mål

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

03.1

Nationale mål

Det strategiske formål er brudt ned i en række nationale mål, fokusom-

råder og delmål, som vi præsenterer her.

Med afsæt i det strategiske formål om at fastholde et højt tryghedsniveau i det danske

samfund er de nationale mål for politiets indsats frem mod 2020 at:

1. Fastholde et højt tillidsniveau til politiet i hele Danmark

Målet er at fastholde det høje tillidsniveau til politiet i det danske samfund. Det er

veldokumenteret, at niveauet af tillid til politiet i Danmark har været

–

og stadig er

–

i absolut top i Europa (Justitsministeriets Forskningskontor 2016). Dette høje ni-

veau skal fastholdes, da det er vigtigt i forhold til at fastholde det høje tryghedsni-

veau i samfundet.

2. Forbedre kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets betjening

Det er vigtigt, at kriminalitetsramte borgere oplever dansk politi som imødekom-

mende og serviceorienteret, da det er veldokumenteret, at udsathed for kriminali-

tet påvirker trygheden negativt (Balvig mfl. 2009; Ejsing 2012; Scherg 2016). Ved

at have fokus på en tillids- og tryghedsskabende betjening af kriminalitetsramte

borgere kan dansk politi bidrage til kriminalitetsramte borgeres tryghed.

3. Reducere den utryghedsskabende adfærd i de særligt udsatte boligområder

Det er veldokumenteret, at der er et lavere tryghedsniveau i de særligt udsatte

boligområder end i resten af landet (Avlund mfl. 2013; Dehlholm & Jensen 2015;

Rigspolitiet 2015c). Fra et samfundsperspektiv er det problematisk, at der er om-

råder i det danske samfund, hvor borgerne er mindre trygge end resten af landets

borgere

–

blandt andet på grund af en høj forekomst af utryghedsskabende ad-

færd. Ved at have fokus på at reducere den utryghedsskabende adfærd kan

dansk politi bidrage til trygheden i de særligt udsatte boligområder.

Fokusområder og delmål

For at nå de nationale mål har Rigspolitiet på baggrund af den strategiske analyse

(Strategiens afsnit 02) prioriteret følgende fire fokusområder og fastsat en række

delmål:

A. Borgernes oplevelse af dansk politi som nærværende og tilgængeligt



Landets politikredse afprøver nye metoder til at styrke politiets tilste-

deværelse inden 2020.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

B. Civilsamfundets inddragelse i politiets opgaveløsning



Landets politikredse implementerer nye metoder til at styrke civilsam-

fundets inddragelse i politiets opgaveløsning inden 2020.

C. Trygheds- og tillidsfokuseret betjening af kriminalitetsramte borgere



Dansk politi afdækker kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med

politiets betjening med henblik på at udvikle målrettede trygheds- og

tillidsskabende indsatser.



Dansk politi implementerer målrettede indsatser med fokus på at øge

tilfredsheden med politiet blandt kriminalitetsramte borgere inden

2020.

D. Dialogbaseret og relationsskabende politiarbejde i lokalsamfundet



Dansk politi udvikler og implementerer dialogbaserede og relations-

skabende initiativer i de særligt udsatte boligområder inden 2020.

Fokusområde A) Borgernes oplevelse af dansk politi som nærværende og tilgænge-

ligt

Politiet har i de senere år gennemført en målretning af indsatser og en centralisering

af borgerbetjeningen. Prioriteringerne kan udfordre den brede offentligheds oplevelse

af et tilgængeligt og nærværende politi på trods af, at de er fagligt velbegrundede.

Politiets og befolkningens krav og forventninger til et effektivt, problemfokuseret og

målorienteret politi må ikke stå i vejen for borgernes oplevelse af et nærværende og

imødekommende politi. Politiet skal derfor fastholdes som en tilgængelig, åben og

serviceminded offentlig myndighed ved at videreudvikle, afprøve og implementere

nye metoder til at styrke politiets nærvær og tilgængelighed. Derudover skal politiets

tryghedsskabende kommunikation videreudvikles og målrettes, så den endnu tydeli-

gere bidrager til at styrke tilliden til politiet og reducere unødig bekymring og frygt hos

borgerne.

Det er derfor målet, at landets politikredse afprøver nye metoder til at styrke politiets

tilstedeværelse inden 2020.

Fokusområde B) Civilsamfundets inddragelse i politiets opgaveløsning

Politiet skal involvere borgere og virksomheder mere systematisk i opgaveløsningen,

da tætte bånd mellem politi og lokalsamfund vil styrke tilliden til politiet. Det er vel-

etableret i kriminologien, at det primært er almindelige borgere og næringsdrivende,

som, via deres engagement i deres lokalområde og i deres medborgeres ve og vel,

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

bidrager til at sikre ro, orden, sikkerhed og tryghed i samfundet. Således kan lokale

problemer med kriminalitet og uorden til dels ses som et udtryk for, at civilsamfundet

eller lokalsamfundsinstitutionerne ikke fungerer, som de skal. En styrket inddragelse

og aktivering af civilsamfundet vil udover at kunne bidrage til tilliden til politiet derfor

også kunne medvirke til at reducere forekomsten af kriminalitet og utryghed.

Det er derfor målet, at landets politikredse implementerer nye metoder til systematisk

at involvere civilsamfundet i politiets opgaveløsning inden 2020.

Fokusområde C: Trygheds- og tillidsfokuseret betjening af kriminalitetsramte borgere

Undersøgelser peger på, at udsathed for kriminalitet mindsker trygheden og tilliden til

politiet. De negative tryghedsmæssige konsekvenser forbundet med at have været

udsat for kriminalitet rammer ikke kun de personer, der udsættes for kriminaliteten,

men også vedkommendes familie, venner og undertiden også hele lokalsamfundet.

(Kongstad & Kruize 2011). Hvis det lykkes at reducere de negative effekter af udsat-

hed blandt ofre for kriminalitet, vil det ikke kun have betydning for ofrene, men også

for ofrenes netværk og lokalområde (Cordner 2010). Det er derfor vigtigt, at dansk

politi har fokus på at levere en betjening af så høj kvalitet som muligt

–

særligt i for-

hold til kriminalitetsramte borgere.

Det er derfor målet, at kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med dansk politi kort-

lægges, og at der implementeres både generelle og målrettede indsatser, som kan

styrke kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med dansk politi frem mod 2020.

Fokusområde D: Dialogbaseret og relationsskabende politiarbejde i lokalsamfundet

I de særligt udsatte boligområder, som er karakteriseret af problemer med kriminali-

tet, uorden og andre sociale problemer, er beboerne mindre trygge. Ved at rette fokus

på utryghedens årsager

–

fx den utryghedsskabende adfærd i områderne

–

kan poli-

tiet medvirke til at øge trygheden i områderne. Via en dialogbaseret politiindsats kan

lokalsamfundet aktiveres og i højere grad engageres i politiets kriminalpræventive og

tryghedsskabende arbejde. Undersøgelser viser, at der er et lavere niveau af tillid til

politiet i de særligt udsatte boligområder, og det udgør en særlig problemstilling, da

politiet er afhængigt af et højt niveau af tillid for at kunne løse sine opgaver med

blandt andet at forebygge og bekæmpe kriminalitet. Gennem en målrettet, relations-

skabende indsats med inddragelse af beboere, foreninger og andre offentlige og pri-

vate aktører i politiets arbejde i de særligt udsatte boligområder kan den utrygheds-

skabende adfærd reduceres og medvirke til at øge trygheden i områderne.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Det er derfor målet, at dansk politi udvikler og implementerer nye dialogbaserede og

relationsskabende initiativer i de særligt udsatte boligområder inden 2020.

De fire fokusområder understøtter de tre nationale mål. Af tabellen nedenfor fremgår

sammenhængen mellem de nationale mål og fokusområderne.

Tabel 1: Sammenhæng mellem nationale mål og fokusområder

Mål 1: Fastholde

et højt tillidsniveau

til politiet i Dan-

mark.

Mål 2: Forbedre

kriminalitetsram-

te borgeres

tilfredshed med

politiets betje-

ning

Mål 3: Reduce-

re den

utryghedsska-

bende adfærd i

de særligt ud-

satte boligom-

råder

A) Borgernes oplevelse af

dansk politi som nærværende

og tilgængeligt

B) Civilsamfundets inddragelse

i politiets opgaveløsning

C) Trygheds- og tillidsfokuse-

ret betjening af kriminalitets-

ramte borgere

D) Dialogbaseret og relations-

skabende politiarbejde i lokal-

samfundet

(x)

Som det blev skitseret i analysen (afsnit 02), påvirkes borgernes tryghed af en lang

række faktorer på både individniveau, områdeniveau og samfundsniveau. Mange af

disse faktorer kan politiet ikke påvirke. Baggrunden for valget af de tre nationale mål

og de fire fokusområder er, at det er områder, hvor dansk politi med en strategisk,

fokuseret operativ indsats har mulighed for at bidrage til borgernes tryghed.

De nationale mål og delmål relaterer sig som udgangspunkt til hele landet (og alle

SUB-områder), men da de tryghedsmæssige udfordringer er forskellige i landets poli-

tikredse og de enkelte SUB-områder, skal der ske en geografisk differentiering af

målfastsættelse og indsatser. Derfor vil Rigspolitiet i løbet af 2017, på baggrund af

supplerende lokale analyser og dialog med kredsene, fastsætte lokale mål for kred-

sene og SUB-områderne. Omfanget og intensiteten af den operative indsats skal

således være forskellig i de enkelte politikredse (og i de enkelte SUB-områder), da

indsatsen skal afspejle de konkrete problemers tyngde.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Indsatser -

politifaglig

operationalisering

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

04.1

Politifaglig operationalisering

For at nå de nationale mål iværksætter dansk politi en række politifagli-

ge indsatser på fokusområderne, som vi kort beskriver i dette afsnit.

Flere af strategiens indsatser understøtter mere end ét fokusområde. Tabellen sidst i

afsnittet giver overblik over de enkelte indsatser, og hvilke fokusområder de primært

og sekundært (markeret med parentes) understøtter.

Strategiens indsatser er præget af, at tryghed ikke tidligere har været et selvstændigt

strategisk indsatsområde for politiet, og at det derfor er nødvendigt at igangsætte

analyse- og udviklingsprojekter med fokus på at identificere og udvikle effektive ind-

satser på området. Strategien lægger i forlængelse heraf op til indsatser, hvor meto-

der/koncepter afprøves eller udvikles på baggrund af best practice og tilgængelig

viden, fx indsatser i forhold til lokalpolitiet og inddragelse af civilsamfundet. Samtidig

skal andre indsatser understøtte tryghedselementer i en række af politiets etablerede

indsatser, fx borgerkontakten i servicecentrene. Strategien indeholder herudover et

tværgående vidensspor med det formål at videreudvikle mål for de centrale fænome-

ner

(fx ’tillid til politiet’) og opbygge mere solid viden omkring de underliggende meka-

nismer, der driver udviklingen på feltet, samt hvilke politiindsatser der virker trygheds-

skabende.

Da tryghed er et centralt underliggende element i politiets arbejde, skal de forskellige

indsatser løftes i et bredt samarbejde på tværs af dansk politi, hvilket omfatter såvel

politikredsene som Rigspolitiet generelt samt andre nationale og internationale inte-

ressenter.

Indsatserne under de fire fokusområder

Indsatser under fokusområde A: Borgernes oplevelse af dansk politi som nær-

værende og tilgængeligt

For at fastholde den danske befolknings høje niveau af tillid til politiet skal borgerne

fortsat opfatte og opleve politiet som en tilgængelig, åben og serviceminded offentlig

virksomhed. Derfor er der behov for at udvikle nye tilstedeværelsesformer. I strategi-

perioden bliver der igangsat følgende indsatser med fokus på at udvikle politiets kon-

takt med og tilstedeværelse overfor borgerne:

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Indsats A1) Afdækning af potentialet

i en ’virtuel politistation’

med fokus på borgernes

færden på nettet

En stadig større andel af befolkningen benytter (og bruger stadig mere tid på) internet-

tet, digitale platforme og sociale medier (Lauterbach 2015).

En ’virtuel politistation’

kan

potentielt bidrage til politiets muligheder for at møde og hjælpe borgerne i den digitale

verden og herigennem øge politiets nærvær og tilgængelighed i forhold til den enkelte

borger, der hvor borgeren i stigende grad færdes, handler og agerer. Den

’virtuelle

politistation’ kunne i første omgang have fokus på at vejlede borgere, der har været

udsat for it-kriminalitet, samt formidle viden om, hvordan den enkelte borger kan fær-

des trygt på internettet.

Indsatsen består i at afdække potentialet i en

’virtuel politistation’

i forhold til at imøde-

komme politiets behov for at komme tættere på borgerne i den digitale verden. Dette

indebærer blandt andet en behovsanalyse og en vidensindsamling om lignende mo-

deller i udlandet, hvorudfra man kan vurdere, om en

’virtuel politistation’

skal udvikles

og implementeres.

Indsats A2) Udvikling og implementering af koncept for mobile politistationer

Politiet har i de senere år målrettet indsatsen og centraliseret borgerbetjeningen.

Selvom disse prioriteringer er fagligt velbegrundede i forhold til udvikling af et effektivt

og analysebaseret politi, er der fare for, at politiet i borgernes øjne bliver mindre til-

gængeligt i deres hverdag. Rigspolitiet vurderer på den baggrund, at der er behov for

nye måder, hvorpå politiet kan opleves som nærværende og tilgængeligt de steder,

hvor borgerne bor og færdes. Enkelte politikredse har i den sammenhæng tidligere

afprøvet mobile politistationer med henblik på at øge politiets synlighed og borgernes

tryghed. Forsøgene har dog især haft fokus på anvendelsen af mobile politistationer i

særligt udsatte boligområder, og de har ikke været underlagt systematiske evaluerin-

ger med fokus på betydningen for borgenes oplevelse af politiets nærvær og tilgænge-

lighed.

Politikredsene skal i strategiperioden implementere mobile politistationer med henblik

på at skabe nærvær og tilgængelighed overfor borgerne.

’Mobile

politistationer’ er

køretøjer, der er indrettet med arbejdsstationer, kontor- og servicefaciliteter, som funk-

tionelt kan fungere som politistation. Forud for implementeringen skal Rigspolitiet ud-

vikle et nationalt koncept for anvendelse af mobile politistationer. Dette skal blandt

andet omfatte indhentning af national og international viden, erfaringer og evalueringer

om anvendelsen af mobile enheder i politiarbejde. Herudover skal konceptet inddrage

erfaringerne med mobile politistationer fra Københavns Vestegns Politi, Københavns

Politi og øvrige kredse.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Indsats A3) Tryghedsskabende kommunikation

Tryghedsskabende kommunikation handler blandt andet om at sikre, at borgerne

oplever et nærværende og tilgængeligt politi ved, at politiet er aktive i forhold til kom-

munikation omkring den kriminalitet, som borgerne oplever som utryghedsskabende.

Ligeledes er det vigtigt at bidrage til en forventningsafstemning omkring politiets op-

gaveløsning. Dette kan blandt andet gøres ved at sikre et højt informationsniveau

omkring politiets kerneopgave og prioriteringer. Derudover kan det også handle om at

supplere fortællingen om det effektive politi med fortællingen om det hjælpsomme

politi.

Et central element i tryghedsstrategien består således i at videreudvikle og sikre den

operative udmøntning af principperne for politiets tryghedsskabende kommunikations-

indsats som beskrevet i Strategi for kommunikation.

Indsatser under fokusområde B: Civilsamfundets inddragelse i politiets opgave-

løsning

Analysen (se afsnit 02.1) peger på, at et velfungerende lokalsamfund er en væsentlig

faktor for borgernes tryghed og tillid til politiet, og Rigspolitiet vurderer derfor, at politiet

bør have fokus på at styrke civilsamfundets involvering i politiets opgaveløsning.

Indsats B1) Co-creation indsatser

Co-creation er en systematisk og fokuseret tilgang til at engagere andre myndigheder,

private virksomheder, borgere m.fl. til at løfte fælles udfordringer, som er for komplek-

se eller for omfattende til, at vi hver især kan løfte dem alene. (Rigspolitiet 2015, Co-

Creation-værktøjskasse version 1.0). Metoden har været afprøvet og anvendt i flere

politikredse.

De ni politikredse, som ikke tidligere har arbejdet systematisk med co-creation, skal i

strategiperioden opstarte mindst én indsats baseret på co-creation metodesættet med

støtte fra Rigspolitiets co-creation specialister. Indsatsen skal være rettet mod en rele-

vant kriminalitetsudfordring, dvs. en kriminalitetsudfordring som er lokalt strategisk

prioriteret, men som er så kompleks, at politiet ikke alene kan løse den.

Rigspolitiet sikrer, at der fra 2017 udbydes en uddannelse, som har til formål at under-

støtte, at medarbejdere i politiet har de nødvendige kompetencer til at benytte co-

creation metoden i praksis.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Indsats B2) Udvikling og implementering af koncept for ’Tryghedsambassadører’

Dansk politi skal have fokus på at implementere nye metoder til at styrke borgerind-

dragelsen i politiets opgaveløsning og styrke den direkte kontakt mellem politi og lo-

kalsamfund. Midt- og Vestjyllands Politi har i relation hertil afprøvet indsatser med

’Tryghedsambassadører’, hvor udvalgte borgere fungerer som brobyggere mellem

politi og civilsamfund ved aktivt at formidle relevante oplysninger til brug for forebyg-

gelse og bekæmpelse af den borgernære kriminalitet. De foreløbige erfaringer med

indsatserne er gode og peger i retning af potentiale for en udbredelse på nationalt

plan. En sådan udbredelse kræver en uddybende konceptudvikling, som blandt andet

tager hensyn til forskellene mellem politikredsene.

Politikredsene skal indføre ’Tryghedsambassadører’ med henblik på at styrke politiets

inddragelse af og dialog med lokalsamfundet. Rigspolitiet vil i strategiperioden udvikle

og implementere et nationalt koncept for ’Tryghedsambassadører’. Konceptet skal

udarbejdes i et samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi på baggrund af projektet

’Tryghedsambassadører’. Konceptet skal indeholde en differentieret

implementerings-

plan, der tager hensyn til politikredsenes forskellige behov.

Indsatser under fokusområde C: Trygheds- og tillidsfokuseret betjening af kri-

minalitetsramte borgere

Kriminalitetsramte borgere er mindre trygge og har mindre tillid til politiet end andre

borgere. Når kriminalitetsramte borgere har kontakt med politiet, skal den kontakt der-

for entydigt medvirke til at dæmpe de negative konsekvenser af den kriminalitet, de

har været udsat for. Dansk politis betjening af borgerne skal have en høj kvalitet, som

skal afspejle sig i en høj tilfredshed med politiets service. Det er især afgørende, at

politiet altid behandler ofre for kriminalitet med respekt, imødekommenhed og empati.

Styrkelsen af betjeningen af kriminalitetsramte borgere skal umiddelbart opnås via

følgende indsatser:

Indsats C1) Afdækning af omfanget af og årsager til kriminalitetsramte borgeres til-

fredshed med politiets betjening.

For fremadrettet at kunne understøtte en bedre betjening af kriminalitetsramte borgere

og kunne målrette udviklingen af den tryghedsskabende og tillidsskabende betjening

er det nødvendigt med et bedre indblik i kriminalitetsramte borgeres oplevelse af poli-

tiet. Det er nødvendigt med et bedre overblik over forskellige grupper af kriminalitets-

ofres tillid og tilfredshed med politiet

–

herunder hvilke faktorer der har en betydning

for tilfredshed med politiets betjening. Derfor skal der foretages både en kvalitativ og

en kvantitativ analyse af omfanget af og årsager til (u)tilfredshed med politiets betje-

ning blandt kriminalitetsramte borgere.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Indsats C2) Udvikling af servicecentrenes og politiets alarmcentralers betjening af

kriminalitetsramte borgere.

Størstedelen af kriminalitetsramte borgeres kontakt til dansk politi går via servicecent-

rene (tlf. 114) og alarmcentralerne (tlf. 112), hvorfor en målrettet trygheds- og tillids-

skabende betjening af kriminalitetsramte borgere her kan bidrage til at øge borgerens

tillid til og tilfredshed med politiet. Rigspolitiet skal kortlægge behovet for justering af

håndtering af opkald til politiets alarmcentraler. Derudover skal Rigspolitiet med støtte

fra politikredsenes servicecentre afdække behov og muligheder for implementering af

nye procedurer for håndtering af opkald fra kriminalitetsramte borgere med vægt på

blandt andet at formidle oplysninger om støttemuligheder (fx Offerrådgivningen) og

formidling af kriminalpræventiv vejledning (fx i form af elektronisk eftersendelse af

materiale fra Det Kriminalpræventive Råd).

Indsats C3)

etjeningen af ofre for voldtægt, hadforbrydelser og stalking.

Dansk politi skal især have fokus på de ofre, som har været udsat for særligt person-

ligt krænkende kriminalitet. Erfaringen har vist, at ofre for fx voldtægt ikke altid har

mødt en tilstrækkeligt forstående og imødekommende behandling hos politiet (Ju-

stitsministeriet Politi-og Straffeafdelingen 2016). Dansk politi har fokus på at forbedre

håndtering af anmeldelser om voldtægt, hvilket blandt andet har resulteret i nye ret-

ningslinjer på området. I fortsættelse af dette arbejde sætter dansk politi nu større

fokus på håndteringen af anmeldelser om stalking og hadforbrydelser. Undersøgelser

peger på, at ofre for hadforbrydelser og stalking er utrygge og desuden har lav grad af

tillid til politiet. (Turner mfl. 2009, Githens-Mazer & Lambert 2010; Johansen mfl.

2013). Dette hænger blandt andet sammen med en utilfredshed med politiets betje-

ning, som kan skyldes bekymringer for, om politiet tager anmeldelserne alvorligt.

Indsatsen består i, at landets politikredse ændrer praksis i forhold til sagsbehandlin-

gen og betjeningen af ofrene på disse kriminalitetsområder på baggrund af nye ret-

ningslinjer, uddannelsesinitiativer og viden, som Rigspolitiet formidler:

•

Retningslinjer: Der udrulles nye nationale retningslinjer i forhold til politiets

håndtering af stalkingsager.

Uddannelse: For at sikre den bedst mulige håndtering af disse sager er det

nødvendigt at uddanne politipersonale til at kunne genkende disse typer af

kriminalitet, få registreret dem korrekt og få en bedre forståelse for ofrenes

særligt sårbare situation.

Dialog med berørte grupper: Møder med organisationer fra civilsamfundet

anses for vigtigt, idet det tydeligt demonstrerer politiets prioritering af områ-

det. Dialogen kan desuden bidrage med information om, hvorledes politiet

opleves blandt forskellige grupper, og med at identificere problemer og muli-

ge løsninger.

•

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Indsatser under fokusområde D: Dialogbaseret og relationsskabende politiar-

bejde i lokalsamfundet

Dansk politi skal fortsat have fokus på de særligt udsatte boligområder, der er præget

af problemer med utryghed, kriminalitet og normbrud. Især skal vi styrke det dialog-

baserede og relationsfremmende arbejde med lokalsamfundene. Ud fra en problem-

orienteret og analytisk tilgang vil politiet prioritere udvikling og implementering af kon-

cepter, der gør det muligt lokalt at skræddersy indsatser målrettet det enkelte særligt

udsatte boligområde.

Indsats D1) Afprøvning af koncept rettet mod utryghedsskabende knallertkørsel

Tryghedsindekset viser, at normbrydende adfærd såsom hensynsløs knallertkørsel af

borgerne i SUB-områderne opleves som utryghedsskabende. For at reducere utryg-

hed og normbrydende adfærd skal udvalgte politikredse, hvori der er SUB-områder

med markante problemer med hensynsløs knallertkørsel, afprøve konceptet

’Utryghedsskabende knallertkørsel’.

Konceptet udarbejdes af Rigspolitiet i samarbej-

de med Sydøstjyllands Politi. Rigspolitiet igangsætter efterfølgende en procesevalue-

ring af arbejdet med konceptet.

Indsats D2) Indsatser rettet mod unges utryghedsskabende adfærd

I politikredse, hvor der er markante problemer med unges utryghedsskabende adfærd

i SUB-områderne, iværksættes indsatser for at reducere forekomsten af den

utryghedsskabende adfærd. Det anbefales blandt andet at benytte Københavns

Vestegns Politis udviklede koncept -

”Politikadet”

- som har til formål at mindske an-

tallet af unge, som ender med en rocker-/bandetilknytning, at reducere det fjendtlige

billede af politiet, der til tider præger de unge i området, samt at udvikle og styrke de

unges sociale kompetencer, så de lægger afstand til negative gruppefællesskaber.

Indsats D3) Udvikling og implementering af community policing koncept

Community policing betegner politiarbejde, hvor politiet systematisk involverer lokal-

samfundet i politiets arbejde i forhold til at definere, prioritere og adressere de lokale

kriminalitetsproblemer. Analysen (se afsnit 02.1) peger på Community policing-

strategier som en af de mere lovende tryghedsskabende politistrategier, hvorfor poli-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

tiet skal udvikle og implementere et koncept for community policing, der er tilpasset

forholdene i SUB-områderne

Politikredsene skal arbejde ud fra en community policing-tilgang i alle SUB-områder.

Konceptet udvikles af Rigspolitiet i samarbejde med udvalgte politikredse på bag-

grund af eksisterende viden og erfaringer såsom ’Din Betjent’ i Københavns Politi-

kreds.

I ’Din

Betjent’-indsatsen, har lokalpolitiet udpeget sektoransvarlige betjente,

som i hver deres mindre geografiske områder har ansvar for at vise tilstedeværelse

via fodpatruljer, udføre synlige tryghedsskabende politiindsatser, afdække relevante

netværk og gennemføre dialog med enkeltpersoner og grupper. Med henblik på at

styrke det dialogbaserede og relationsfremmende element i konceptet indarbejdes

erfaringer fra

’Dialogkoncept i Vollsmose’

fra Fyns Politi i konceptet.

Tværgående vidensspor

Ud over de nævnte indsatser under de fire fokusområder etableres et tværgående

vidensspor med fokus på generel vidensunderstøttelse af de operative indsatser.

V1) Udvikling af nye mål for de centrale begreber, der kobler sig til strategiens natio-

nale mål og fokusområder

Der er behov for videreudvikling af de centrale begreber på feltet

–

fx i forhold til

’tillid

til politiet’.

Udviklingsarbejdet skal samlet set give et mere dækkende billede af om-

fanget af fx tryghed, tillid til og tilfredshed med politiet og vil desuden styrke analysen

af de centrale sammenhænge mellem oplevelsen (og opfattelsen) af politiet og følel-

sen af tryghed og tilfredshed med politiets betjening (se V2 nedenfor). Udviklingsar-

bejdet tilrettelægges, så det samtidig understøtter tilsvarende arbejde under de øvrige

operative strategier, hvor der er behov for spørgeskemabaseret viden.

V2) Afdækning af årsagerne til tryghed, tillid til politiet og tilfredshed med politiets be-

tjening.

For at kunne kvalificere de tryghedsskabende indsatser er det nødvendigt med mere

viden om årsagerne til borgernes tryghed og utryghed. Især er det centralt at få klar-

lagt, hvilken rolle politiet spiller (eller kan spille) for borgernes tryghed. Vidensindsat-

sen V2 består af flere dele: Et grundigt litteraturstudie af den tilgængelige viden på

området

–

med særlig fokus på at få inddraget de nordiske erfaringer. Analyser af

sammenhængen mellem borgernes oplevelse og opfattelse af politiet og deres følelse

af tryghed, herunder en undersøgelse af, hvorvidt det er de samme faktorer, der på-

virker trygheden i SUB-områderne som i resten af Danmark. Rigspolitiet skal løbende

indarbejde resultaterne i udviklingen af de operative indsatser og skal yderligere, på

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

basis af den oparbejdede viden i V2 og erfaringerne fra de operative indsatser, udar-

bejde en håndbog i tryghedsskabende politiarbejde, der blandt andet skal kunne an-

vendes på politiets uddannelser.

I tabel 2 nedenfor er et skema over de nævnte indsatser, og hvilke fokusområder de

primært og sekundært (markeret med parentes) understøtter:

Tabel 2: Sammenhæng mellem fokusområder og indsatser

Fokusområde

Indsats

A1) Afklaring af potentialet af en virtuel politistation

A2) Mobile politistationer

A3) Tryghedsskabende kommunikation

B1) Co-creation indsatser

B2)

’Tryghedsambassadører’

C1) Udvikling af servicecentrenes og politiets alarmcentralers betje-

ning af kriminalitetsramte borgere

C2) Tryghedsfokuseret betjening og behandling af kriminalitetsramte

borgere

C3) En særlig forbedret betjening af ofre for voldtægt, hadforbrydel-

ser og stalking

D1) Indsatser mod utryghedsskabende knallertkørsel

D2) Indsatser rettet mod unges utryghedsskabende adfærd

D3) Udvikling og implementering af community policing koncept

VIDENSSPOR

V1) Udvikling af nye mål for de centrale begreber, der kobler sig til de

nationale mål

)

Afdækning af årsagerne til tryghed, tillid til politiet m.m.

(x)

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Opfølgning

og læring

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

05.1

Opfølgning og læring

For at vurdere om de valgte indsatser virker, og om vi når de mål, der er sat i strate-

gien, følger vi løbende op i strategiperioden. For hver af indsatserne er der valgt nog-

le indikatorer, som vi vil bruge til at afgøre, om de indsatser og mål, der er opstillet, er

blevet opfyldt.

Den strategiske målsætning: Fastholde et højt tryghedsniveau i det danske samfund

Nationalt mål:

(1) Fastholde et højt tillidsniveau til politiet frem mod 2020

Fokusområde:

(A) Borgernes oplevelse af dansk politi som nærværende og tilgængeligt

DELMÅL

INDSATSER

INDIKATORER

OPFØLG-

NING & TIL-

SYN

Landets politikredse afprø- A1) Afdækning af potentia-

Der er udarbejdet

Rigspolitiet

let i en virtuel politistation

en analyse, der kan

ver nye metoder til at styr-

tjene som beslut-

ke politiets tilstedeværelse

ningsgrundlag for

inden 2020

en evt. senere ud-

vikling af en virtuel

politistation

A2) Mobile politistationer

Koncept for anven-

Rigspolitiet

delse af mobile

Udvikling og implemente-

politistationer i

ring af koncept for mobile

dansk politi forelig-

politistationer

ger

Trinvis implemente-

ring i takt med leve-

ring af KST-

køretøjerne

A3) Tryghedsskabende

kommunikation

Udvikling af politiets

kommunikation,

herunder tilstede-

værelse på de so-

ciale medier

Rigspolitiet

og politi-

kredsene

TIDSFRIST

4. kvartal

2018

2. kvartal

2018

4. kvartal

2018 og

frem

Rigspolitiet

Løbende

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Nationalt mål:

(1) Fastholde et højt tillidsniveau til politiet frem mod 2020

Fokusområde:

(B) Civilsamfundets inddragelse i politiets opgaveløsning

DELMÅL

Landets politikredse im-

plementerer nye metoder til

at styrke civilsamfundets

inddragelse i politiets op-

gaveløsning inden 2020.

INDSATSER

B1) Co-creation indsatser

INDIKATORER

Efteruddannelse i

co-creation udby-

des af Rigspolitiet

og Politiskolen

Rigspolitiet har

indgået aftale om

igangsættelse af

initiativer baseret

på co-creation me-

todesættet i 3 poli-

tikredse årligt i

strategiperioden

Rigspolitiet

OPFØLG-

NING & TIL-

SYN

Rigspolitiet

TIDSFRIST

Fra 2017

Politikredse, der ikke tidli-

gere har påbegyndt eller

gennemført co-creation

indsatser skal opstarte

mindst én indsats baseret

på co-creation metodesæt-

tet med støtte fra Rigspoli-

tiets co-creation specialister

Løbende

B2) Udvikling og implemen- Nationalt koncept

tering af koncept for Tryg- for Tryghedsam-

bassadører forelig-

hedsambassadører

ger

Koncept for Tryg-

hedsambassadører

er implementeret i

alle politikredse

3. kvartal

2018

4. kvartal

2018

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Nationalt mål:

(2) Forbedre kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets betjening

Fokusområde:

DELMÅL

Dansk politi afdækker kri-

minalitetsramte borgeres

tilfredshed med politiets

betjening med henblik på

at udvikle målrettede tryg-

heds- og tillidsskabende

indsatser.

Dansk politi implementerer

målrettede initiativer med

fokus på at øge tilfredshe-

den med politiet blandt

kriminalitetsramte borgere

INDSATSER

C1: Afdækning af omfanget

af og årsagerne til kriminali-

tetsramte borgeres tilfreds-

hed med politiets betjening

INDIKATORER

Der foreligger en

analyserapport af

årsagerne til krimi-

nalitetsramte bor-

geres tilfredshed

med politiets betje-

ning

Afdækning af be-

hov for nye ret-

ningslinjer for ser-

vicecentrenes og

politiets alarmcen-

tralers betjening af

kriminalitetsramte

borgere foreligger

OPFØLG-

NING & TIL-

SYN

Rigspolitiet

TIDSFRIST

2.kvartal 2018

C2: Udvikling af service-

centrenes og politiets

alarmcentralers betjening af

kriminalitetsramte borgere

Rigspolitiet

4. kvartal 2018

C3: Betjeningen af ofre for

voldtægt, hadforbrydelser

og stalking

Nye nationale ret-

ningslinjer på stal-

kingområdet

Der er udbudt en

efteruddannelse på

hadforbrydelsesom-

rådet

Rigspolitiet

1. kvartal 2017

Rigspolitiet

1. kvartal 2017

Offerundersøgelse

viser en stigning i

tilfredshed med

politiet blandt ofre

for stalking og had-

forbrydelser

Rigspolitiet

2019

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Nationalt mål:

(3) Utryghedsskabende adfærd reduceres i de særligt udsatte boligområder

Fokusområde:

(D) Dialogbaseret og relationsskabende politiarbejde i lokalsamfundet

DELMÅL

Dansk politi implementerer

nye dialogbaserede

relationsskabende initiati-

ver i de særligt udsatte

boligområder inden 2020.

INDSATSER

D1) Koncept rettet mod

utryghedsskabende knal-

lertkørsel

INDIKATORER

Konceptet er til-

gængeligt på Pol-

net.

Forsøgspolitikredse

har iværksat ind-

sats med udgangs-

punkt i konceptet.

Ekstern proceseva-

lueringsrapport

OPFØLG-

NING & TIL-

SYN

Rigspolitiet

TIDSFRIST

1. kvartal

2018

3. kvartal

2017

Rigspolitiet

1. kvartal

2018

D2) Indsatser rettet mod

unges utryghedsskabende

adfærd

Politikredse med

problemer med

utryghedsskabende

adfærd har igang-

sat en intensiveret

indsats overfor

utryghedsskabende

adfærd

Rigspolitiet

3. kvartal

2017

D3) Community policing

Konceptet er til-

gængeligt på Pol-

net

Politikredse med

SUB-områder har

implementeret kon-

ceptet inden for den

angivne deadline

Rigspolitiet

1. kvartal

2018

Ultimo

2018

Implementering af koncept

for community policing

Rigspolitiet

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Tværgående vidensspor

DELMÅL

INDSATSER

INDIKATORER

OPFØLG-

NING & TIL-

SYN

Rigspolitiet

TIDSFRIST

V1) Udvikling af nye mål for

de centrale begreber, der

kobler sig til nationale mål

og delmål

Politiets Trygheds-

indeks 2017 inde-

holder spørgsmål,

der kan danne

grundlag for en

baseline-måling

Håndbog i

tryghedsskabende

politiarbejde

2. kvartal

2017

V2) Afdækning af årsager-

ne til tryghed og tillid til

politiet med fokus på be-

tydningen af politiets virke

Rigspolitiet

4. kvartal

2019

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Ressourcemæs-

sig belastning

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

06.1

Ressourcemæssig belastning

I afsnittet redegøres for et skøn over strategiens belastning af både poli-

tikredsene og Rigspolitiet.

Med henblik på at vurdere, hvorvidt indsatserne kan håndteres indenfor de normale

rammer i dansk politi, er der udarbejdet et skøn for merbelastningen af medarbejder-

ressourcer i dansk politi i forhold til 2016-niveau.

Det gælder generelt for de operative strategier, at en stor del af indsatserne er opga-

ver, der skal løses af Rigspolitiet som led i at styrke Rigspolitiets rolle som retnings-

sættende og styrende for dansk politi (nye koncepter, ny teknologi, udviklingsprojek-

ter, videnindhentning mv.). Derudover er der en række indsatser, som har til hensigt

at ensrette arbejdsgange i dansk politi. Disse vil belaste politikredsene som imple-

menteringsopgaver i en begrænset periode og derefter indgå som en del af den ordi-

nære drift. Yderligere er der en række tiltag under de enkelte strategier, som kun vil

belaste udvalgte politikredse.

I det følgende fremgår et overordnet skøn over, hvorvidt indsatserne i denne strategi

forventes at belaste henholdsvis politikredsene og Rigspolitiet.

Strategiens belastning af politikredse

I nedenstående tabel ses en oversigt over den vurderede samlede belastning af poli-

tikredsene som følge af implementering af strategien for politiets indsats på trygheds-

området. Strategien er flerårig og gælder til og med 2019. Det er væsentligt at be-

mærke, at skønnet har størst validitet for 2017, da strategierne er dynamiske, og ind-

satserne for 2018 og 2019 derfor er fleksible og revurderes løbende.

Samlet belastning af politikredsene som følge af operativ strategi for politiets ind-

sats på tryghedsområdet

2017

2018

2019

0 = neutral/uændret belastning ift. 2016. + = lidt øget belastning ift. 2016. ++ = væsentlig øget belastning

ift. 2016. Lyserød farve angiver, at indsatserne er geografisk differentieret og derfor ikke belaster alle poli-

tikredse på samme tid. Rød farve angiver, når indsatserne belaster alle politikredse. Skemaet viser be-

lastningen for kvartaler, dvs. K1 henviser til første kvartal osv.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Hovedparten af indsatserne på området er rettet mod Rigspolitiet og Rigspolitiets rolle

som retningssættende og styrende for dansk politi. I forhold til enkelte af disse indsat-

ser har Rigspolitiet brug for sparring og involvering af relevante politikredse. Disse

indsatser vil kun i meget begrænset omfang belaste politikredsene.

Det er særligt indsatserne implementering af A2) mobile politistationer og D3) ”Com-

munity

policing”, der vil belaste politikredsene. Herudover vil indsats B2) Trygheds-

ambassadører også kunne belaste politikredsene.

Strategiens belastning af Rigspolitiet

Belastning for Politiområdet

Det er især udviklingen af koncepter for mobile politistationer og community policing

samt tilfredshedsundersøgelsen blandt kriminalitetsramte borgere, der forventes at

belaste Politiområdet fra primo 2017 til 2019.

Herudover vil også indsatserne vedr. tryghedsambassadører, koncept rettet mod

utryghedsskabende knallertkørsel, afdækning af årsagerne til tryghed og tillid til politi-

et og indsatserne vedr. tryghedsskabende kommunikation kræve ressourcer i Politi-

området i navnlig 2017-18.

Belastning for øvrige koncernområder

I forhold til Rigspolitiets øvrige koncernområder er det primært Koncern HR, der for-

ventes at bliver belastet i forbindelse indsatserne beskrevet i strategien vedr. tryg-

hedsområdet.

Den HR-mæssige understøttelse består primært i tildeling af ressourcer i forbindelse

med udbredelsen af Community Policing i 2018-2019. En yderligere præcisering af de

nødvendige HR tiltag kræver en detaljeret afklaring af de overordnede kompetence-

udfordringer i dialog med Koncern HR.

Der er it-projekter tilknyttet til strategien, men Koncern IT indgår i arbejdet med analy-

seopgaven i forbindelse med den virtuelle politistation.

Den samlede merbelastning af Rigspolitiet

Det er Rigspolitiets vurdering, at strategien for politiets indsats på tryghedsområdet vil

føre til:

let øget til væsentlig øget belastning af Politiområdet i strategiperioden fra K1

2017-K4 2019

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

en let øget belastning i Koncern HR i 2018/2019 med udbredelsen af et

tryghedsskabende mindset i politiet og mere specifikt i forbindelse med pro-

jekterne

”mobile politistationer” og ”community policing”.

en let øget belastning i Koncern Kommunikation i 2018/2019 i forbindelse

med arbejdet med tryghedsskabende kommunikation.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Funktionelle

strategier

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

07.1

Understøttelse af den operative

strategi

En succesrig gennemførelse af den beskrevne operative strategi forud-

sætter en række understøttende indsatser. Kapitlet beskriver de under-

støttende indsatser, der er identificeret i strategien.

Politiets HR-strategi for 2017-2020 skal som funktionel strategi understøtte, at politiet

vedvarende udvikler sig og står stærkere i forhold til løsningen af kerneopgaverne.

HR-strategiens fokus er overordnet at understøtte realiseringen af virksomhedsstra-

tegien

–

og dermed også de operative strategier, samt at politiet langsigtet er sikret

udviklingsmuligheder i overensstemmelse med politiets nationale strategiske analy-

ser.

Medens HR-strategien er forudsætningsdannende og tværgående, er HR-afsnittene i

de operative strategier overvejende specifikke og indsatsorienterede i forhold til den

konkrete operative strategi. Den samlede HR-indsats

–

uanset om den udspringer af

HR-strategien eller af den enkelte operative strategi

–

har således fokus på at skabe

forudsætning for at realisere politiets operative mål, og HR-afsnittet i denne operative

strategi skal derfor læses i sammenhæng med politiets HR-strategi for 2017-2020.

Den operative strategi for politiets indsats på tryghedsområdet forudsætter, at en

række kompetenceudfordringer adresseres i HR-regi.

Grundlæggende forudsættes det, at virket for subjektiv tryghed bliver oplevet og for-

stået som en af politiets kerneopgaver på alle niveauer i dansk politi. I forhold til ud-

møntningen af strategiens indsatser kan særlig tre overordnede kompetenceudfor-

dringer identificeres:

1) Der er brug for at ændre måden, hvorpå dansk politi går til løsningen af nye

og/eller komplekse problemstillinger. Fremadrettet er det nødvendigt, at kom-

plekse problemstillinger altid i udgangspunktet søges løst i samarbejde med

eksterne samarbejdspartnere. Der er værdi i de eksisterende samarbejdsre-

lationer med andre myndigheder, men for at understøtte innovative og bære-

dygtige løsninger er det nødvendigt, at dansk politi intensiverer anvendelsen

af nye arbejds- og samarbejdsformer såsom co-creation. For at understøtte

denne strategiske satsning med at igangsætte og vedligeholde dynamiske

samarbejdsrelationer forudsættes det, at de rette kompetencer er til stede i

dansk politi

–

især på lederniveau.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

2) Strategien lægger op til, at civil- og lokalsamfund i højere grad involveres

som ligeværdige partnere i lokalpolitiets opgavedefinition og -løsning. For at

denne strategiske satsning skal lykkes, er det nødvendigt, at dansk politi har

de rette kompetencer, der kan løfte opgaven med at knytte bånd mellem det

lokale politi og lokalområdet. Dette forudsætter blandt andet en tydeligere

værdsættelse af de lokalpolitimæssige kompetencer, hvilke fx kunne under-

støttes via en uddannelsesmæssig specialisering inden for rammerne af et

forebyggelsesuddannelsesspor.

3) Strategien forudsætter, at politiets direkte borgerkontakt i endnu højere grad

end i dag tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Udfordringen

består i at se dansk politi som en organisation, der leverer serviceydelser til

borgerne, hvor borgernes

–

og i særlig grad de borgerne, der har direkte kon-

takt med politiet

–

oplevelse af politiet og politiets betjening bliver centrale

pejlemærker. Denne justering kræver, at kundeserviceelementet i politiets

virke tydeligere prioriteres og sætter retning for kontakten med borgerne.

Derudover kan det bemærkes, at implementering af viden og nye arbejdsmetoder kan

styrkes, hvis spredning af viden og erfaringer med nye arbejdsmetoder udvikles både

mellem Rigspolitiet og politikredsene samt mellem politikredsene indbyrdes. Udbre-

delsen af nye arbejdsmetoder bør således i højere grad foregå horisontalt fra politi-

kreds til politikreds. Realiseringen af denne ambition kræver en kredsoverskridende

udviklingskultur og en mere fleksibel model for allokering af ekspertise mellem kred-

sene.

Disse udfordringer forudsætter både et lokalt fokus på og prioritering af kompetence-

opbygning i forhold til co-creation, forebyggelse og serviceorientering i politikredsene,

og et nationalt fokus på at sikre en relevant, tidssvarende og ressourcebevidst porte-

føjle af uddannelser og andre udviklingsmuligheder i forhold til samme områder. Til-

svarende er der behov for et løbende fokus både lokalt og nationalt på ekstern rekrut-

tering af de nødvendige kompetencer og på at sikre, at disse integreres effektivt. In-

tegration af nye og anderledes kompetencer og arbejdsmetoder forudsætter et stærkt

ledelsesfokus og som oftest også, at der arbejdes målrettet med forandringsledelse,

så der sikres en effektiv og holdbar implementering. Strategien forudsætter derfor

også, at der sikres en stærk og udviklingsorienteret ledelse, der forstår at implemen-

tere og udnytte de nye muligheder.

Strategien forudsætter et tæt samspil med lederne, den lokale HR-organisation og

Koncern HR.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

It og teknologi

Denne operative strategis mål, fokusområder og indsatser forudsættes gennemført

indenfor rammerne af den eksisterende it- og teknologiunderstøttelse. Nyudvikling og

ændringer i eksisterende brugsmønstre er anført udtrykkeligt de steder, hvor dette er

forudsat. Forudsættende aktiviteter vil følge allerede etablerede governanceprocesser

herunder også allokering af ressourcer til de enkelte initiativer.

I det følgende fremgår de it- og teknologimæssige udviklingstiltag og den systemun-

derstøttelse, der er nødvendig til realiseringen af strategiens overordnede målsæt-

ning. Nogle af tiltagene drejer sig om allerede igangsatte projekter, andre gange er

der tale om afdækning af behov. I få tilfælde er der tale om ønsker til nye it-projekter.

Rigspolitiet, Koncern IT vil i samarbejde med Politiområdet planlægge og igangsætte

de nødvendige processer.

Generelt understøttes strategiområdet gennem udnyttelse af allerede eksisterende it-

understøttelse.

Indsatsområdet om afdækning af potentialet i en virtuel politistation forventes gen-

nemført i strategiperioden. Koncern IT medvirker til at sikre behandling af foranalysen

i projektplanlægningsproceduren.

Konceptet med mobile politistationer skal indplaceres i projektporteføljen i strategipe-

rioden. Koncern IT medvirker til at sikre behandling af foranalysen i projektplanlæg-

ningsproceduren.

Det sikres, at der indenfor rammerne af den eksisterende systemunderstøttelse ska-

bes mulighed for afdækning af omfanget af og årsagerne til kriminalitetsramte borge-

res tilfredshed med politiets betjening. Særligt at der sker registrering af de fornødne

data, og at disse kan sammenstilles på en brugbar måde i et eksisterende analyse-

værktøj.

Kommunikation

Tryghedsstrategien knytter tæt an til Politiets kommunikationsstrategi 2016-2020,

hvori det understreges, at politiets kommunikationsindsats skal understøtte trygheden

i befolkningen, både i den løbende kommunikation og i krisekommunikationen. Vide-

reudvikling af principperne for en tryghedsskabende kommunikation henover de for-

skellige kommunikationskanaler er en central del af politiets tryghedsskabende ind-

sats, idet tryghed og tillid til politiet er påvirket af medier og historier om kriminalitet og

politiets virke. Udvikling af politiets tryghedsskabende kommunikation vil ske i et tæt

samarbejde med Rigspolitiets Kommunikationsafdeling.

Der vil i samarbejde med Rigspolitiets Kommunikationsafdeling blive udarbejdet en

særskilt kommunikationsplan til at understøtte strategiens eksekvering og forankring i

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

organisationen. Kommunikationen skal understøtte implementeringen af strategien

blandt ledere og medarbejdere, herunder skabe motivation og engagement blandt

nøglemedarbejdere.

Der vil i forbindelse med nye værktøjer, initiativer og milepæle blive udviklet relevant

kommunikationsmateriale og -aktiviteter frem mod 2020.

Økonomiske konsekvenser

Initiativerne i strategien for politiets indsats på tryghedsområdet forudsætter løbende

udviklingsarbejde, it-udvikling og systemunderstøttelse samt anlægsanskaffelser. Helt

overordnet vurderes strategien at have begrænsede økonomiske meromkostninger til

udvikling og drift i forhold til de allerede udmøntede rammer. De økonomiske vurde-

ringer er baseret på det nuværende kendskab til initiativerne i strategien og vil kunne

tilpasses i et forholdsmæssigt omfang.

På det forretningsmæssige område vurderes det, at der i strategiperioden kan opstå

behov for specialistkompetencer, som Rigspolitiets ikke nødvendigvis har til rådighed.

Det estimeres på nuværende tidspunkt, at udgifterne til ekstern konsulentbistand vil

ligge omkring 2,5–3 mio. kr. for hele projektperioden. Herudover arbejdes der løben-

de på videreudvikling af politiets tryghedsindeks. De eventuelle meromkostninger ved

denne videreudvikling er på nuværende tidspunkt ubekendte, men forventes at være

af forholdsvis begrænset omfang.

På HR-området forudsætter strategien, at der gennemføres aktiviteter, som sikrer, at

en række kompetenceudfordringer adresseres i HR-regi, samt at implementering af

viden og nye arbejdsmetoder styrkes. Initiativerne kræver ressourcemæssig priorite-

ring som en del af det løbende udviklingsarbejde i Rigspolitiets Koncern HR.

På it-området vil initiativerne vedrørende borgernes oplevelse af dansk politi som

nærværende og tilgængeligt betyde, at Rigspolitiets Koncern IT bistår med kortlæg-

ning af den tekniske løsning til en virtuel politistation.

Initiativerne i strategien for politiets indsats på tryghedsområdet forudsætter derud-

over, at der foretages konkrete anlægsanskaffelser, herunder indkøb af mobile politi-

stationer til tre forsøgskredse (en KST-vogn pr. kreds). Omkostningerne forventes at

udgøre ca. 4 mio. kr. i alt.

RIGSPOLITIET

POLITIOMRÅDET

Polititorvet 14,

1780 København V

Telefon dir.: 33 14 88 88

Telefon: 33 14 88 88

Email: [email protected]

Web: politi.dk

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Litteratur

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

08.1

Litteraturliste

Andersen, H. S. (2008). Why do residents want to leave deprived neighbourhoods?

The importance of residents’ subjective

evaluations of their neighbourhood and its

reputation.

Journal of Housing and the Built Environment,

23(2), 79-101.

Andersen, H. S. & S. Bjørn, A. Clementsen, G. Gottschalk, H. Nielsen, J. N. Larsen,

R. H. Scherg, V. Suenson (2009).

Evaluering af indsatsen i fem kvarterløftsområder

2002-2008.

København: Statens Byggeforskningsinstitut. Aalborg Universitet i Kø-

benhavn.

Andersen, J. & A. Hede, J. Goul Andersen (2013).

Tryghedsmåling 2013 - Dansker-

nes hverdagsproblemer.

København: TrygFonden.

Andersen, J & A, Hede, J. Goul Andersen (2015).

Tryghedsmåling 2015 - Den lange

vej ud af krisen.

København: TrygFonden.

Andersen, J (2016).

Danskernes syn på terror II.

København: TrygFonden

Avlund, N. & L. Kjeldsen, L. Darsø (2013).

Trygheden i danske byområder. En måling

af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre

byområder i Danmark.

Hvidovre: Center for Boligsocial Udvikling.

Balvig, F., Holmberg, L., & Nielsen, M. P. H. (2009).

Politireformen år to.

Befolknin-

gens og samarbejdspartnernes syn på politiet i november/december 2008. Køben-

havns Universitet, Rigspolitiet.

Balvig, F., Kyvsgaard, B., & Pedersen, A. -J. B. (2013).

Udsathed for vold og andre

former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 1995-96 og 2005-12.

København: Kø-

benhavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet.

Balvig, F., & Holmberg, L. (2013).

Politiet - og befolkningens tryghed der hvor de bor.

Dansk Politi.

Bennett, T. (1991). The effectiveness of a police-initiated fear-reducing strategy.

The

British Journal of Criminology,

31(1), 1-14.

Britto, S. (2013). Diffuse anxiety: The role of economic insecurity in predicting fear of

crime.

Journal of Crime and Justice,

36(1): 18-34.

Brown, B. B., Perkins, D. D., & Brown, G. (2004). Incivilities, place attachment and

crime: Block and individual effects.

Journal of Environmental Psychology,

24(3), 359-

71.

Brunton-Smith, I. & P. Sturgis (2011). Do neighborhoods generate fear of crime? An

empirical test using the British crime survey.

Criminology,

49(2): 331-369.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Bursik, R., & Grasmick, H. G. (1993).

Neighborhoods and crime: The dimensions of

effective community control.

New York: Lexington Books.

Conklin, J. E. (1975).

The impact of crime.

New York: Macmillan.

Cordner, G. W. (2010).

Reducing fear of crime: Strategies for police.

US Department

of Justice, Office of Community Oriented Policing Services Washington, DC.

Dehlholm, M., & Jensen, M. K. (2015).

Chikane og problemskabende adfærd i særligt

udsatte almene boligområder.

København: Als Research.

Doyle, M., Frogner, L., & Andershed, H. (2015).

Tryggare kan ingen vara? Män-

niskors trygghet i närvaro av poliser, ordningsvakter och polisvolontärer.

Polismyn-

digheten, Rikspolischefens kansli Rapport 2015:1.

Ejsing, A. K. (2012).

Kriminalitet og tryghed 2012.

Hellerup: Forsikring & Pension.

Eriksson, K. (2009).

Otrygghet och segregation bostadsområdets betydelse för all-

mänhetens otrygghet och oro för brott.

Stockholm: Brottsförebyggande Rådet.

Farrall, S., Gray, E., & Jackson, J. (2007).

Theorising the fear of crime: The cultural

and social significance of insecurities about crime. Experience and Expression in the

Fear of Crime:

Working Paper No. 5.

Farrall, S. D., Jackson, J., & Gray, E. (2009).

Clarendon Studies in Criminology Se-

ries: Social order and the fear of crime in contemporary times.

Oxford: Oxford Univer-

sity Press.

Ferguson, K. M., & C. H. Mindel (2007).

Modeling fear of crime in Dallas neighbor-

hoods: A test of social capital theory.

Crime & Delinquency, 53(2): 322-349.

Foster, S., & Giles-Corti, B. (2008). The built environment, neighborhood crime and

constrained physical activity: An exploration of inconsistent findings.

Preventive Medi-

cine,

47(3): 241-51.

Gill, C., Weisburd, D., Telep, C. W., Vitter, Z., & Bennett, T. (2014). Community-

oriented policing to reduce crime, disorder and fear and increase satisfaction and

legitimacy among citizens: A systematic review.

Journal of Experimental Criminology,

10(4): 399-428.

Githens-Mazer, J., Lambert, R. (2010):

Islamophobia and Anti-Muslim Hate Crime: a

London Case Study.

University of Exeter.

Gray, E., Jackson, J., & Farrall, S. (2011). Feelings and functions in the fear of crime:

Applying a new approach to victimisation insecurity.

British Journal of Criminology,

51(1):

75-94.

Hanslmaier, M. (2013). Crime, fear and subjective well-being: How victimization and

street crime affect fear and life satisfaction.

European Journal of Criminology,

10(5):

515-33.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Hede, A., Andersen, J. G., Andersen, J. (2009).

Tryghedsmåling 2009. Danskernes

tryghed på verdenskrisens og bandekrigenes tid.

Kongens Lyngby: TrygFonden.

Holmberg, L. (2005). Policing and the feeling of safety: The rise (and fall?) of commu-

nity policing in the Nordic countries.

Journal of Scandinavian Studies in Criminology

and Crime Prevention,

5(2): 205-219.

Innes, M. (2007). The reassurance function.

Policing,

1(2): 132-141.

Jackson, J., Bradford, B., Stanko, B. og Hohl, K. (2013).

Just Authority? Trust in the

police in England and Wales.

Routledge.

Jackson, J., Bradford, B., Hohl, K., & Farrall, S. (2009). Does the fear of crime erode

public confidence in policing?

Policing,

3(1):100-111.

Jackson, J., Gray, E. (2010): Functional fear and public insecurities about crime.

Bri-

tish journal of criminology,

50(1): 1-22.

Johansen, K.B.H, Tjørnhøj-Thomsen, T., Helweg-Larsen, K. (2013):

Stalking i Dan-

mark: En kortlægning af erfaringer, Konsekvenser og Støttebehov.

København: Syd-

dansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed.

Justitsministeriets Forskningskontor (2016).

Tryghed og holdning til politi og retssy-

stem. Danmark i forhold til andre europæiske lande.

København: Justitsministeriet.

Justitsministeriet Politi- og Straffeafdelingen, notat d. 27. januar 2016.

Kjeldsen, L., & Avlund, N. (2016).

Trygheden i danske byområder 2.

CFBU.

Kongstad, A. & P. Kruize (2011).

Når det kommer tæt på.

Effekter af hjemmerøveri på

lokalsamfunds beboere i forhold til tryghed, sikring og adfærd. København: Det Juri-

diske Fakultet, Københavns Universitet.

Kristensen, H., & Skifter Andersen, H. (2009).

Befolkningens boligønsker.

Center for

Bolig og Velfærd, Realdania Forskning.

Lauterbach, T. (2015).

It-anvendelse i befolkningen 2015,

København: Danmarks

Statistik.

Leah, R. (1994).

Fear of crime has shoppers shaking.

Advertising Age.

Liska, A. E., Lawrence, J. J., & Sanchirico, A. (1982). Fear of crime as a social fact.

Social Forces,

60(3):760-70.

Lorenc, T., Clayton, S., Neary, D., Whitehead, M., Petticrew, M., Thomson, H., mfl.

(2012). Crime, fear of crime, environment, and mental health and well-being: Mapping

review of theories and causal pathways.

Health Place,

18(4): 757-65.

Loukaitou-Sideris, A. (2006). Is it safe to walk? Neighborhood safety and security

considerations and their effects on walking.

Journal of Planning Literature,

20(3): 219-

32.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Lüdemann, C. (2006). Kriminalitätsfurcht im urbanen raum. Eine Mehrebenenanalyse

zu individuellen und sozialräumlichen Determinanten verschiedener Dimensionen von

Kriminalitätsfurcht.

Kölner Zeitschrift Für Soziologie Und Sozialpsychologie,

58(2):

285-306.

Markowitz, F. E., Bellair, P. E., Liska, A. E., & Liu, J. (2001). Extending social dis-

organization theory: Modeling the relationships between cohesion, disorder, and fear.

Criminology,

39(2): 293-320.

McCollister, K. E., French, M. T., & Fang, H. (2010). The cost of crime to society: New

crime-specific estimates for policy and program evaluation.

Drug and Alcohol Depen-

dence,

108(1-2): 98-109.

Mellgren, C. & L. Pauwels, M. T. Levander (2010). Neighbourhood disorder and worry

about criminal victimization in the neighbourhood.

International Review of

Victimology,

17: 291-310.

Millie,

A. (2014). Reassurance policing and signal crimes. In G. Bruinsma & D.

Weisburd (Red.),

Encyclopedia of criminology and criminal justice

(s. 4327-4335).

New York: Springer.

Naplava, T. (2008). Kriminalitätsfurcht und registrierte Kriminalität. Sozialökologische

Analysen mit Aggregatdaten und Mehrebenenanalysen.

Monatsschrift Für Kriminolo-

gie Und Strafrecht,

91(1): 56-73.

Perkins, D.D., & Taylor, R. B. (1996). Ecological assessments of community disorder:

Their relationship to fear of crime and theoretical implications.

American Journal of

Community Psychology,

24(1): 63-107.

Rigspolitiet (2013).

Politiets Tryghedsindeks. En måling af trygheden i Danmark, i de

12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområ-

der.København:

Rigspolitiet.

Rigspolitiet (2015a).

Politiets Tryghedsindeks. En måling af trygheden i: De særligt

udsatte boligområder; de fem største byer i Danmark; de 12 politikredse i Danmark;

hele Danmark.

København: Rigspolitiet.

Rigspolitiet (2015b).

Strategisk analyse 2015.

Rigspolitiet.

Rigspolitiet (2016b).

Strategisk analyse 2016.

Rigspolitiet.

Rigspolitiet (2015c).

Politiets Tryghedsindeks. En måling af trygheden i: De særligt

udsatte boligområder; de fem største byer i Danmark; de 12 politikredse i Danmark;

hele Danmark.

København: Rigspolitiet.

Rigspolitiet (2015d), Co-Creation

–

værktøjskasse version 1.0.

Rigspolitiet (2016), Strategi for kommunikation. Rigspolitiet.

Rigspolitiet (2016a). Politiets Tryghedsindeks. Rigspolitiet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

Salmi, S., Grönroos, M., & Keskinen, E. (2004). The role of police visibility in fear of

crime in Finland.

Policing,

27(4): 573-91.

Sargeant, E. (2015). Policing and collective efficacy: The relative importance of police

effectiveness, procedural justice and the obligation to obey police.

Policing and Socie-

ty,

1-14.

Scherg, R. H. (2013).

Kriminalpræventiv og utryghedsforebyggende miljø- og byplan-

lægning. En vidensopsamling.

København: Statens Institut for Byggeforskning.

Scherg, R. H. (2016).

Utrygheden finder sted. En undersøgelse af utryghed ved kri-

minalitet med særlig fokus på udforskningen af utryghedens rumlige dimensioner og

miljømæssige årsager.

Aalborg Universitet. Ph.d.-afhandling.

Shaftoe, H., & Read, T. (2005). Planning out crime: The appliance of science or an

act of faith? In N. Tilley (Red.),

Handbook of crime prevention and community safety

(245-265). Willan publishing.

Skogan, W. G., & Maxfield, M. G. (1981).

Sage library of social research: Vol. 124.

Coping with crime: Individual and neighborhood reactions.

Beverly Hills: Sage Publi-

cations.

Skogan, W. G. (1990). Disorder and decline. New York: Free Press.

Turner, L., Whittle, S. & Combs, R. (2009):

Transphobic Hate Crime in the European

Union.

London: Ilga Europe.

Van den Berg, L., Pol, P. M. J., Mingardo, G., & Speller, C. J. M. (2006).

The safe city

(s. 1-6). Aldershot: Ashgate.

Visser, M., Scholte, M., & Scheepers, P. (2013). Fear of crime and feelings of unsafe-

ty in european countries: Macro and micro explanations in cross-national perspective.

The Sociological Quarterly,

54(2): 278-301.

Weatherall, C. D., Boje-Kovacs, B., & Egsgaard-Pedersen, A. (2016). Et historisk

tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpege t i 2014 udviklingen i tilflyttere,

fraflyttere og fastboende. København: Kraks Fond Byforskning.

Weisburd, D., Davis, M., & Gill, C. (2015). Increasing collective efficacy and social

capital at crime hot spots: New crime control tools for police. Policing, 9(3), 265-274.

Whitley, R., & Prince, M. (2005). Fear of crime, mobility and mental health in inner-

city london, UK.

Social Science & Medicine,

61(8): 1678-88.

Zhao, J., Schneider, M., & Thurman, Q. (2002). The effect of police presence on pub-

lic fear reduction and satisfaction: A review of the literature.

The Justice Professional,

15(3): 273-299.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Orientering om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fra justitsministeren

RIGSPOLITIET

POLITIOMRÅDET

Polititorvet 14,

1780 København V

Telefon dir.: 33 14 88 88

Telefon: 33 14 88 88

Email: [email protected]

Web: politi.dk