Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 266
Offentligt
GERNINGSMÆND
OG GERNINGSSITUATIONER
I SAGER OM
VOLDTÆGT OG ANDRE
SEKSUALFORBRYDELSER
B
RITTA
K
YVSGAARD
J
USTITSMINISTERIETS
F
ORSKNINGSKONTOR
A
PRIL
2017
ISBN 978-87-93469-06-8
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
Resumé
Rapporten omfatter to undersøgelser, der begge har fokus på etnicitet.
I den ene ses på tre grupper af mandlige seksualforbrydere, nemlig dem der i perioden 2010-2015 er
dømt for henholdsvis voldtægt, seksualforbrydelser mod børn og blufærdighedskrænkelser. Det
undersøges, hvordan deres situation forud for forbrydelsen så ud, for så vidt angår beskæftigelse,
uddannelse, indkomst, velfærdsydelser, familieforhold, kontakt med det psykiatriske system og
kriminalitet. De tre grupper er sammenlignet med alle mænd, der er dømt for en straffelovsovertræ-
delse, samt alle mænd i befolkningen.
Overordnet set viser undersøgelsen et kendt mønster, nemlig at dømte gennemgående er ringere
stillet end befolkningen som helhed: de har ringere indkomst og uddannelse, de er sjældnere i be-
skæftigelse, modtager hyppigere kontanthjælp, lever sjældnere i parforhold og har hyppigere været i
kontakt med det psykiatriske system.
De, der er dømt for blufærdighedskrænkelser eller seksualforbrydelser mod børn, har dog gennem-
gående bedre socioøkonomiske forhold end andre lovovertrædere, mens de, der er dømt for en vold-
tægtsforbrydelse, i ret høj grad ligner andre straffelovsovertrædere.
For så vidt angår dømte af dansk herkomst og indvandrere fra ikke-vestlige lande, går de oven-
nævnte mønstre igen for begge grupper.
Undersøgelsen viser videre, at der er nogle forskelle mellem dem, der får en fældende strafferetlig
afgørelse for voldtægt, og dem, hvis sag henlægges, eller hvor de frifindes for voldtægt. De, der
dømmes, er gennemgående ringere stillet socioøkonomisk og har i højere grad forstraffe end de
øvrige. Der peges på forskellige mulige forklaringer på disse forskelle.
Den anden undersøgelse er baseret på udskrifter af 92 domme vedrørende voldtægt, hvoraf 50
domme angår mænd med dansk baggrund og 42 indvandrere fra ikke-vestlige lande. I undersøgel-
sen søges det belyst, om der er forskelle mellem de to grupper med hensyn til forløbet forud for
voldtægten og med hensyn til, hvorvidt gerningsmand og offer har opfattet forskellige dimensioner
ved situationen på en ensartet måde.
Undersøgelsen viser, at gerningsmanden og offeret – i de tilfælde, hvor gerningsmanden er af
fremmed etnisk herkomst – lidt oftere har mødt hinanden til en fest eller på anden måde tilfældigt
og haft et kortere bekendtskab forud for voldtægten. Det ses videre, at offeret og gerningsmanden i
sager med en dømt af fremmed etnisk herkomst hyppigere misforstår hinanden eller opfatter situati-
onen forskelligt. Der er en gennemgående tendens til, at offeret og gerningsmanden i disse sager
sjældnere er enige om, hvornår og hvordan de har mødt hinanden, hvad der er sket forud for vold-
tægten, i hvilket omfang de har flirtet osv. Dette synes ikke at kunne forklares med varigheden af
kendskab, men kan tyde på, at indvandrere undertiden kan have vanskeligheder ved at tolke kvin-
2
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
dens signaler eller forstå spillereglerne i det seksuelle møde, hvilket vil kunne være med til at for-
klare den relativt store overhyppighed af gerningsmænd med indvandrerbaggrund i sager om vold-
tægt. Det understreges, at andre forklaringer også er mulige.
Opmærksomheden henledes samtidig på en EU-undersøgelse, der peger på, at der selv inden for
EU-landene synes at herske meget forskellige normer for, hvorvidt samleje uden samtykke kan ret-
færdiggøres i forskellige typer af situationer.
Det understreges, at undersøgelsen er baseret på et forholdsvis spinkelt grundlag, og at resultaterne
bør afprøves ved brug af et mere omfattende materiale, der muliggør mere raffinerede statistiske
metoder.
3
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
Indhold
Resumé ............................................................................................................................................. 2
I. Indledning ..................................................................................................................................... 5
II. Gerningsmandsundersøgelsen ..................................................................................................... 6
Grundmaterialet til undersøgelsen ............................................................................................... 6
Beskæftigelse ............................................................................................................................. 10
Gennemført kompetencegivende uddannelse ............................................................................ 11
Indkomst..................................................................................................................................... 12
Kontanthjælp .............................................................................................................................. 13
Familieforhold ............................................................................................................................ 14
Kontakt med det psykiatriske system......................................................................................... 14
Tidligere straffet ......................................................................................................................... 15
Fældende og ikke fældende afgørelser....................................................................................... 17
Opsamling .................................................................................................................................. 19
III. Gerningssituationsundersøgelsen ............................................................................................. 20
Undersøgelsens materiale og metode ......................................................................................... 21
Voldtægtsdommene, ofrene og gerningsmændene .................................................................... 23
Hændelsen og forudgående kendskab ........................................................................................ 23
Enighed eller uenighed om forløbet op til voldtægten ............................................................... 25
Opsamling og diskussion ........................................................................................................... 26
Bilag ............................................................................................................................................... 28
4
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
I. Indledning
Som led i justitsministerens udspil om ”Respekt for voldtægtsofre” fra januar 2016 indgår en ger-
ningsmandsundersøgelse, der har til formål at tegne et billede af gerningsmændene på sædeligheds-
området.
Denne rapport omhandler to undersøgelser, der via forskellige former for data og informationer
sigter på at beskrive gerningsmændene og de situationer, der er gået forud en voldtægt.
Der har i diskussionen om voldtægt været særlig fokus på, at en relativ stor del af de mænd, der
dømmes for voldtægt, er indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dette fokus afspejler sig også i de un-
dersøgelser, der præsenteres her, idet der for henholdsvis mænd af dansk herkomst og mandlige
indvandrere fra ikke-vestlige lande ses på dels gerningsmændenes baggrundskarakteristika og dels
på situationen op til og i forbindelse med en voldtægt. Det sker med henblik på at kunne pege på
forhold, der måtte have betydning for eller kan være med til at forklare de relativt mange indvandre-
re fra ikke-vestlige lande blandt dømte for voldtægt.
Den ene af de to undersøgelser er baseret på statistiske data, mens den anden er baseret på oplys-
ninger fra domsudskrifter samt udskrifter af forklaringer m.v. fra en række domme vedrørende
voldtægt.
I det følgende omtales først det, der her kaldes ’gerningsmandsundersøgelsen’, dvs. undersøgelsen,
der er baseret på statistiske oplysninger om de dømtes baggrund, mens ’gerningssituationsundersø-
gelsen’ omtales senere.
5
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
II. Gerningsmandsundersøgelsen
Undersøgelsen belyser socioøkonomiske og andre karakteristika ved de mænd, der er sigtet/dømt
for henholdsvis voldtægt, blufærdighedskrænkelser og seksualforbrydelser mod børn. Det har såle-
des været et ønske om ikke alene at fokusere på gerningsmænd for voldtægt, men også på dem, der
har begået andre former for seksualforbrydelser. Karakteristika ved disse tre persongrupper er
sammenholdt med tilsvarende karakteristika for alle mænd, der er dømt for en straffelovsovertræ-
delse, samt alle mænd i befolkningen.
Den simple metode, der er anvendt i denne undersøgelse, beror på, at undersøgelsen er baseret på
tabeloplysninger, som dels ikke giver muligheder for andet end enkle deskriptive analyser, og dels
ikke – af anonymitetshensyn – kan inkludere mange forskellige oplysninger om meget små grupper.
Denne fremgangsmåde er valgt, da det er den enkleste og hurtigste måde at fremskaffe oplysninger
på.
Grundmaterialet til undersøgelsen
I bilag 1 er det angivet, hvorledes de tre grupper af seksualforbrydere er afgrænset. Det skal under-
streges, at ’voldtægt’ i denne undersøgelse er afgrænset som sager vedrørende straffelovens § 216,
stk. 1, samt § 225, jf. § 216, stk. 1. Det betyder, at sager vedrørende samleje med børn, jf. § 216,
stk. 2, og andet seksuelt forhold end samleje med børn, § 225, jf. § 216, stk. 2, ikke er inkluderet i
de statistikker, der vedrører voldtægtsforbrydere, men i dem, der angår seksualforbrydelser mod
børn. Endvidere skal understreges, at seksualforbrydelser mod børn, der i tabellerne omtalt som
’sager vedr. børn’, alene inkluderer forbrydelser mod børn under 12 år.
Materialet til brug for undersøgelsen stammer fra Danmarks Statistik. Der er anmodet om statistiske
oplysninger vedrørende personer i alderen 15-79 år, der er sigtet og/eller dømt for de nævnte former
for seksualforbrydelser i perioden 2010 til 2015, idet såvel hoved- som bisigtelser inkluderes. I de
fleste analyser vil alene de personer, der har fået en fældende strafferetlig afgørelse for seksualfor-
brydelsen, indgå.
Grundmaterialet omfatter samtlige sager, der falder inden for den nævnte afgrænsning. Det vil sige
sager med både mænd og kvinder og med både personer med dansk baggrund, indvandrere og ef-
terkommere fra vestlige lande, indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer
uden fast tilknytning til Danmark. I det følgende skal grundmaterialet vedrørende de tre former for
seksualforbrydelser kort præsenteres.
Af tabel 1 fremgår, at der i den undersøgte periode har været betydeligt flere sager vedrørende blu-
færdighedskrænkelse end vedrørende voldtægt og seksualforbrydelser mod børn. Det er også en
betydeligt større andel af blufærdighedssagerne, der har ført til en fældende strafferetlig afgørelse,
nemlig 64 pct. mod 57 pct. af seksualforbrydelserne mod børn og 29 pct. af voldtægtssagerne.
6
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0007.png
Tabel 1. Grundmaterialet fordelt efter sagens art og efter, om sagen har ført til fældende strafferet-
lig afgørelse eller ej.
Voldtægt
Antal
Procent
581
29 %
1421
71 %
2002
100 %
Sager vedr. børn
Antal
Procent
577
57 %
440
43 %
1017
100 %
Blufærdighedskrænkelse
Antal
Procent
3497
64 %
2008
36 %
5505
100 %
Fældende afgørelse
Ikke fældende afg.
I alt
Tabel 2, der alene omfatter de fældende strafferetlige afgørelser, viser, i hvilket omfang sagen angår
en person af dansk herkomst eller én af fremmed etnisk herkomst, herunder om vedkommende har
status som indvandrer, efterkommer eller ikke har fast ophold i Danmark (asylansøger, turist eller
illegal indvandrer).
Tabel 2. Grundmaterialet fordelt efter sagens art og efter den dømtes etnicitet. Kun fældende straf-
feretlige afgørelser.
Voldtægt
Antal
Procent
356
61 %
26
4%
0
0%
26
4%
147
25 %
11
2%
136
23 %
52
9%
581
100 %
Sager vedr. børn
Antal
Procent
524
91 %
0
0%
0
0%
0
0%
47
8%
9
2%
38
7%
6
1%
577
100 %
Blufærdighedskrænkelse
Antal
Procent
2810
80 %
79
2%
10
0%
69
2%
497
14 %
97
3%
400
11 %
111
3%
3497
100 %
Danskere
Efterkommere
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
Indvandrere
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
Personer uden fast ophold
Fældende afgørelser i alt
Det ses af tabellen, at langt de fleste afgørelser i alle tilfælde angår personer af dansk herkomst. Det
gør sig i særlig grad gældende i sager vedrørende børn, hvor 91 pct. af dommene angår personer af
dansk herkomst. Det betyder, at personer af fremmed etnisk herkomst er en smule underrepræsente-
rede på dette område.
1
Tilsvarende er ikke tilfældet for de andre former for seksualforbrydelser, idet
andelen af personer af dansk herkomst er på 80 pct., for så vidt angår blufærdighedskrænkelser,
mens den for voldtægt er på 61 pct. Det er i særlig grad indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er
dømt i sager med etniske minoriteter, idet det drejer sig om 11 pct. af sagerne om blufærdigheds-
krænkelse og 23 pct. af sagerne om voldtægt. Det bemærkes, at der ikke i denne undersøgelse gen-
nemføres beregninger af forskelle i kriminalitetsfrekvensen for de forskellige etniske grupper, når
der tages hensyn til de aldersmæssige og sociale forskelle, der kan have betydning herfor. Her skal
alene peges på en opgørelse foretaget af Danmarks Statistik for Berlingske Tidende vedrørende
1
I den undersøgte periode var i gennemsnit ca. 11 pct. af den danske befolkning i alderen 15-79 år af fremmed etnisk
herkomst. Heri er der ikke – i modsætning til tabellen – indregnet asylansøgere, turister og andre personer uden fast
ophold i landet.
7
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0008.png
voldtægt i 2012-2014, som viser, at når der ikke tages hensyn til alders- og sociale forskelle, er
hyppigheden af dømte for voldtægt knap 3�½ gange så stor for indvandrere og efterkommere fra
ikke-vestlige lande som for personer af dansk herkomst, mens det drejer sig om en knap dobbelt så
stor hyppighed, når der korrigeres herfor.
2
For så vidt angår andel fældende afgørelser for voldtægt i forhold til samtlige afgørelser for vold-
tægt, dvs. inklusiv de ikke fældende afgørelser, viser beregninger, at denne andel for indvandrere
fra ikke-vestlige lande er en smule højere end den, der ses for danskere (henholdsvis 32 og 28 pct.),
men den er lavere for efterkommere fra ikke-vestlige lande (21 pct.). For personer uden fast tilknyt-
ning til Danmark er andelen med fældende strafferetlige afgørelser noget højere end for øvrige
grupper (45 pct.). Mønstret er det samme for indvandrere fra ikke-vestlige lande med hensyn til
seksualforbrydelser mod børn, mens andelen med en fældende afgørelse for blufærdighedskrænkel-
ser er lavere end den er for personer af dansk oprindelse.
Med hensyn til omfanget af sager med kvindelige tiltalte drejer det sig om i alt 19 af voldtægtssa-
gerne, heraf fire med fældende afgørelse. I 29 af sagerne vedrørende børn er den tiltalte en kvinde
(heraf otte med fældende afgørelser), mens tallet for blufærdighedskrænkelser er 105 (og 58 med
fældende afgørelser).
I de følgende analyser indgår alene mænd og alene mænd af dansk herkomst og mandlige indvan-
drere fra ikke-vestlige lande. Det skyldes dels, at der som nævnt har været særlig fokus på ikke-
vestlige indvandrere, og dels at grupperne skal være af en vis størrelsesorden, for at det er muligt –
som det gøres nedenfor – at sammenligne forholdene inden for mindre aldersklasser. Med undtagel-
se af et afsluttende afsnit omfatter samtlige analyser i denne undersøgelsesdel alene personer, der
har fået en fældende strafferetlig afgørelse.
Eftersom de forhold, der belyses for de forskellige grupper, varierer betydeligt med alderen, må der
– for at forbedre sammenligneligheden – tages hensyn hertil. I princippet bør der redegøres for for-
skelle mellem de forskellige aldersgrupper vedrørende alle de socioøkonomiske og øvrige forhold,
der ses på, men da det vil blive en helt uoverskuelig tabel, er det i stedet valgt at vise forskellene for
en enkelt aldersgruppe. Samtidig vil der i teksten blive kommenteret, såfremt billedet er et meget
andet for andre aldersklasser.
Som det ses af tabel 3, varierer fordelingen af sager i de forskellige aldersgrupper både efter sagens
art og den dømtes etnicitet. Den meget brede aldersgruppe, 40-79 år, er i mange tilfælde den, der
inkluderer flest dømte, men da gruppen inkluderer både personer i arbejde og pensionister, og da
der er relativt få indvandrere i den meget høje del af aldersgruppen, er den fravalgt som sammenlig-
2
Berlingske Tidende d. 16. januar 2016.
8
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0009.png
ningsgrundlag. I stedet er det i den følgende fremstilling valgt at fokusere på aldersgruppen 30-39
år, da de fleste i denne aldersgruppe sammenlignet med de yngre vil have afsluttet deres uddannel-
se, hvorfor deres socioøkonomiske situation i højere grad må forventes at være stabil. Som nævnt,
vil der blive kommenteret på markante anderledes tendenser for de yngre aldersklasser.
Tabel 3. Mænd fordelt efter sagens art, den dømtes etnicitet og alder på gerningstidspunktet.
Voldtægt
Antal
Procent
75
23 %
103
31 %
71
21 %
84
25 %
333
100 %
31
24 %
40
31 %
31
24 %
27
21 %
129
100 %
Sager vedr. børn
Antal
Procent
128
26 %
73
15 %
109
22 %
190
38 %
500
100 %
6
19 %
5
16 %
13
41 %
8
25 %
32
100 %
Blufærdighedskrænkelse
Antal
Procent
450
17 %
583
22 %
584
22 %
1.085
40 %
2.702
100 %
48
13 %
62
16 %
92
24 %
176
47 %
378
100 %
15-19 år
20-29 år
Dansk
30-39 år
oprindelse
40-79 år
I alt
15-19 år
20-29 år
Indvandrer
fra ikke-vestligt 30-39 år
land
40-79 år
I alt
Det er endvidere valgt at udelade oplysninger om indvandrere, der er dømt for seksualforbrydelser
mod børn, da antallet af dømte i aldersklassen 30-39 år er meget lille – 13 dømte. Det betyder, at
bare enkelte andre observationer helt vil kunne forrykke det billede, analyserne viser.
Det bemærkes, er antallet af personer, der indgår i tabel 3, er mindre end det, der indgår i tabel 2.
Det skyldes, at personer, som ikke har været registreret i indkomstregistret, i registret vedrørende
arbejdsstyrken og/eller i registret vedrørende højest fuldførte uddannelse året inden, de begik den
forbrydelse, de er blevet dømt for, er ekskluderet af materialet. Det betyder, at 30 personer dømt for
voldtægt og 30 personer dømt for seksualforbrydelse mod børn er ekskluderet. For blufærdigheds-
krænkelser er tallet på 130.
Det bemærkes endvidere, at samme person kan indgå flere gange i det statistiske materiale, nemlig
hver gang personen i perioden 2010 til 2015 har fået en fældende afgørelse for de nævnte former for
seksualforbrydelser. Her anvendes i alle tilfælde betegnelsen ’personer’ eller ’mænd’.
For så vidt angår de to øvrige grupper, de dømte for seksualforbrydere sammenlignes med, nemlig
samtlige mænd i alderen 15-79 år med en fældende strafferetlig afgørelse for en straffelovsovertræ-
delse i perioden 2010-2015 og samtlige mænd i samme aldersgruppe i befolkningen, er populatio-
nerne selvsagt betydeligt større, jf. tabel 4. For at gøre opgaven enklere er det besluttet, at oplysnin-
gerne om alle mænd i befolkningen alene angår populationen pr. 1. januar 2015 og ikke samtlige år
fra 2010 til 2015. Denne forenkling indebærer, at der kan være en lille smule skævhed i visse af
sammenligningerne. Vedrørende indkomstforhold kan forenklingen således betyde, at alle mænd i
9
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0010.png
befolkningen angives med en smule for høj indkomst grundet de lønforhøjelser mv., der er sket i
perioden. De skævheder, der måtte være, er dog vurderet til at være af mindre betydning for denne –
i sig selv – ret grove profiltegning.
Tabel 4. Mænd idømt en fældende strafferetlig afgørelse og mænd i hele befolkningen fordelt efter
den dømtes etnicitet og alder.
Alle dømte
Antal
Procent
49.643
20 %
83.996
35 %
54.204
22 %
55.404
23 %
243.247
100 %
5.983
14 %
18.359
42 %
10.286
23 %
9.359
21 %
43.987
100 %
Alle mænd
Antal
Procent
159.872
8%
297.053
15 %
278.311
14 %
1.221.682
62 %
1.956.918
100 %
5.398
4%
26.175
20 %
32.263
25 %
67.100
51 %
130.936
100 %
Dansk
oprindelse
Indvandrer
fra ikke-vestligt
land
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-79 år
I alt
15-19 år
20-29 år
30-39 år
40-79 år
I alt
En sammenligning mellem tabel 3 og 4 viser, at mænd, der er dømt for seksualforbrydelser, gen-
nemgående er ældre end dømte i almenhed. Endvidere viser tabel 4 det velkendte mønster, nemlig
at dømte ikke er repræsentative for befolkningen med hensyn til alder, men gennemgående er bety-
deligt yngre. Det gælder også seksualforbrydere.
Beskæftigelse
Der er set på, hvorvidt de dømte var i beskæftigelse i november måned året forinden, de begik for-
brydelsen.
3
Som figur 1 viser, så er alle grupper af dømte i mindre grad i beskæftigelse end alle
mænd i samme etniske gruppe. De, der er dømt for en seksualforbrydelse, er dog hyppigere i be-
skæftigelse end samtlige dømt for straffelovsovertrædelser. Dette kan til en vis grad bero på, at sek-
sualforbrydere gennemgående er lidt ældre end andre dømte, og at beskæftigelsesgraden er en lille
smule større for dem i alderen 35-39 år end for dem i alderen 30-34 år.
4
Også andre af de sammen-
lignede forhold kan påvirkes en smule af denne aldersmæssige skævhed.
3
Hvert år i november måned gennemføres en registrering af borgernes tilknytning til og placering på arbejdsmarkedet.
Det er dette register, der er anvendt til denne opgørelse.
4
I 2014 var 47 pct. af de 30-39-årige mænd, der var i beskæftigelse, i alderen 30-34 år.
10
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0011.png
Figur 1. Andel mænd i alderen 30-39 år i beskæftigelse i hele befolkningen og blandt forskellige
grupper af dømte. Procent.
Alle mænd
Dansk
oprindelse
Alle straffede
Blufærdighedskrænkelse
Sager vedr. børn
Voldtægt
Indvandrer
fra ikke-vestligt
land
Alle mænd
Alle straffede
Blufærdighedskrænkelse
Voldtægt
0
10
20
30
40
27
30
42
50
60
Procent
70
80
90
100
32
63
26
67
73
85
For så vidt angår mænd af dansk oprindelse, der er dømt for seksualforbrydelser mod børn eller
blufærdighedskrænkelse, er andelen af beskæftigede relativ stor, mens tilsvarende ikke gælder ind-
vandrere, der er dømt for disse forbrydelser. Voldtægtsforbrydere af dansk oprindelse er derimod
ret sjældent i beskæftigelse, og denne andel svarer ret meget til den, der ses for dømte i almindelig-
hed. Andel beskæftigede er lidt større blandt voldtægtsforbrydere med indvandrerbaggrund end
blandt dem med dansk baggrund, mens det omvendte gør sig gældende for de yngre aldersklasser af
voldtægtsforbrydere.
Gennemført kompetencegivende uddannelse
For mange af indvandrerne foreligger der ikke i Danmarks Statistik oplysninger om, hvilken uddan-
nelse de har. I beregninger til figur 2 er derfor udeladt personer, om hvem der ikke foreligger ud-
dannelsesoplysninger. Figuren viser den andel, som året inden forbrydelsen er registreret med en
erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. De øvrige er dem, der alene har en grundsko-
leuddannelse eller en almen/erhvervsgymnasial uddannelse.
Figuren viser samme mønster som figur 1: En noget større andel af samtlige 30-39-årige mænd i de
to etniske grupperinger har en kompetencegivende uddannelse end de forskellige grupper af dømte.
Undtaget er dog dem med dansk baggrund, der er dømt for seksualforbrydelser mod børn eller blu-
færdighedskrænkelse. Voldtægtsforbrydere med dansk baggrund har i samme grad som samtlige
straffede en kompetencegivende uddannelse, mens denne andel blandt indvandrere med en dom for
voldtægt er noget større.
11
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0012.png
Figur 2. Andel mænd i alderen 30-39 år med en kompetencegivende uddannelse i hele befolkningen
og blandt forskellige grupper af dømte. Procent.
Alle mænd
Dansk
oprindelse
Alle straffede
Blufærdighedskrænkelse
Sager vedr. børn
Voldtægt
Indvandrer
fra ikke-vestligt
land
Alle mænd
Alle straffede
Blufærdighedskrænkelse
Voldtægt
0
10
20
30
40
18
19
42
50
60
Procent
70
80
90
100
29
52
29
57
59
77
Indkomst
Oplysninger om indkomst angår personindkomsten i året inden, forbrydelsen blev begået, mens den
for alle mænd angår 2014.
Figur 3. Andel mænd i alderen 30-39 år med en personindkomst på under 200.000 kr. i hele befolk-
ningen og blandt forskellige grupper af dømte. Procent.
Alle mænd
Dansk
oprindelse
Alle straffede
Blufærdighedskrænkelse
Sager vedr. børn
Voldtægt
Indvandrer
fra ikke-vestligt
land
Alle mænd
Alle straffede
Blufærdighedskrænkelse
Voldtægt
0
10
20
30
40
50
60
Procent
52
65
70
80
90
100
45
64
21
58
27
14
64
12
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0013.png
Figur 3 viser andelen, der året forud for forbrydelsen havde en personindkomst på under 200.000 kr.
Det ses, at denne andel for alle straffede af dansk herkomst er mere end fire gange så høj som for
mænd i befolkningen, mens forskellen mellem straffede med indvandrerbaggrund og hele indvan-
drerbefolkningen er noget mindre. Sidstnævnte skal ses i lyset af, at nærved halvdelen af alle 30-39-
årige mænd med indvandrerbaggrund har en indkomst på under 200.000 kr.
Andelen af voldtægtsforbrydere af såvel dansk som fremmed oprindelse med en indkomst under
200.000 kr. svarer ganske meget til den, der ses for lovovertrædere generelt, mens andelen er bety-
deligt lavere for dem af dansk herkomst, der er dømt for enten blufærdighedskrænkelser eller sek-
sualforbrydelser mod børn. For begge disse grupper gælder dog, at andelen med lav indkomst er
noget større for de yngre aldersgrupper. Tilsvarende gælder indvandrere dømt for en blufærdig-
hedskrænkelse.
Kontanthjælp
Mens det er 7 pct. af 30-39-årige mænd med dansk baggrund, der har modtaget kontanthjælp i året
inden forbrydelsen, drejer det sig om 17 pct. af dem med en indvandrerbaggrund, jf. figur 4. Ande-
len af samtlige dømte for en straffelovsovertrædelse, der har modtaget kontanthjælp, er ganske ens-
artet for mænd af dansk og af fremmed etnisk herkomst. Det drejer sig om godt halvdelen. De, der
er dømt for voldtægt, har kun i lidt ringere grad modtaget kontanthjælp, nemlig i knapt halvdelen af
tilfældene. Blandt især dømte af dansk herkomst, der har begået blufærdighedskrænkelser og seksu-
alforbrydelser mod børn, er andelen, der har modtaget kontanthjælp, noget mindre, end tilfældet er
for de andre grupper.
Figur 4. Andel mænd i alderen 30-39 år der har modtaget kontanthjælp i hele befolkningen og
blandt forskellige grupper af dømte. Procent.
Alle mænd
Dansk
oprindelse
Alle straffede
Blufærdighedskrænkelse
Sager vedr. børn
Voldtægt
Indvandrer
fra ikke-vestligt
land
Alle mænd
Alle straffede
Blufærdighedskrænkelse
Voldtægt
0
10
20
30
40
36
48
50
60
Procent
70
80
90
100
17
53
18
17
46
7
54
13
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0014.png
Familieforhold
Der er videre søgt oplysninger om, i hvilket omfang de dømte var gift eller i øvrigt levede i parfor-
hold året inden forbrydelsen. Figur 5 viser, at dette sjældnere forekommer blandt de forskellige
grupper af dømte end blandt alle 30-39-årige mænd i befolkningen, jf. figur 5.
Figur 5. Andel mænd i alderen 30-39 år der er gift eller i øvrigt lever i parforhold i hele befolknin-
gen og blandt forskellige grupper af dømte. Procent.
Alle mænd
Dansk
oprindelse
Alle straffede
Blufærdighedskrænkelse
Sager vedr. børn
Voldtægt
Indvandrer
fra ikke-vestligt
land
Alle mænd
Alle straffede
Blufærdighedskrænkelse
Voldtægt
0
10
16
20
30
40
50
60
Procent
70
80
90
100
20
36
31
47
21
43
46
64
Det ses også af figuren, at familieforholdene for voldtægtsforbrydere med indvandrerbaggrund sva-
rer ret meget til det, der ses for samtlige dømte med indvandrerbaggrund, mens andelen i parforhold
er større for voldtægtsforbrydere af dansk herkomst and for samtlige dømte. Blandt de øvrige grup-
per af seksualforbrydere er andelen i parforhold noget større.
Kontakt med det psykiatriske system
Det er videre undersøgt, i hvilket omfang de forskellige grupper af dømte har været i kontakt med
det psykiatriske system i året inden gerningstidspunktet, mens det for hele gruppen af mænd angår
kontakt i 2014. At nogen har været i kontakt med det psykiatriske system betyder, at de har været
indlagt, har været til ambulant behandling eller har modtaget skadestuebehandling på et psykiatrisk
hospital eller en psykiatrisk afdeling.
14
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0015.png
Figur 6. Andel mænd i alderen 30-39 år der har været i kontakt med det psykiatriske system i hele
befolkningen og blandt forskellige grupper af dømte. Procent.
Alle mænd
Dansk
oprindelse
Alle straffede
Blufærdighedskrænkelse
Sager vedr. børn
Voldtægt
Indvandrer
fra ikke-vestligt
land
Alle mænd
Alle straffede
Blufærdighedskrænkelse
Voldtægt
0
10
4
23
21
19
20
30
40
50
60
Procent
70
80
90
100
2
14
11
3
18
Som det ses af figur 6, er det ret få af alle 30-39-årige mænd i befolkningen, der i løbet af et år har
været i forbindelse med det psykiatriske system – henholdsvis 3 og 4 pct. for mænd af dansk oprin-
delse og for mænd med indvandrerbaggrund. Blandt alle straffede er andelen ca. 6 gange så høj,
mens den er lidt lavere for dømte for voldtægt og blufærdighedskrænkelse. Blandt de yngre alders-
grupper af dansk oprindelse er der dog – sammenholdt med dem med indvandrerbaggrund – en ret
stor andel af især de voldtægtsdømte, der har været i kontakt med det psykiatriske system.
Det ses videre, at de, der er dømt for seksualforbrydelser mod børn, i ringere grad end andre har
været i kontakt med det psykiatriske system. Tilsvarende gør sig dog ikke gældende for de øvrige
aldersklasser af dømte i denne kategori.
Tidligere straffet
Det er velkendt, at recidivprocenten for seksualforbrydere er ret lav, for så vidt angår recidiv til li-
geartet kriminalitet. Det er imidlertid ikke det, der skal behandles her, men i stedet spørgsmålet om,
hvorvidt de dømte allerede tidligere har været dømt for en seksualforbrydelse, og – såfremt det ikke
er tilfældet – i hvilket omfang de så måtte have været dømt for andre former for straffelovsovertræ-
delser. Dette er undersøgt i en periode af fem år forud for datoen for den forbrydelse, der er grunden
til, at de indgår i denne undersøgelse. Dette er endvidere undersøgt for alle mænd i befolkningen.
Det bemærkes, at omfanget af tidligere kriminalitet ikke kan sammenlignes med recidiv. Figur 7
viser således, hvor mange af dem i alderen 30-39 år, der
også
inden for de seneste fem år har begået
en straffelovsovertrædelse. Såfremt en person i den relative høje alder, som 30-39 år er i et krimino-
15
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0016.png
logisk perspektiv, begår kriminalitet, er der en rimelig stor sandsynlighed for, at personen allerede
tidligere har begået kriminalitet. Debutalderen med hensyn til straffelovskriminalitet er således ret
lav, og der er relativt få, der begynder en kriminel karriere sent i livet.
5
Derfor vil andelen med tid-
ligere kriminalitet i aldersgruppen 30-39 år givetvis overstige andelen med ny kriminalitet.
6
Figur 7. Andel mænd i alderen 30-39 år der inden for de seneste 5 år er dømt for en seksualforbry-
delse eller – såfremt det ikke er tilfældet – en anden straffelovsovertrædelse i hele befolkningen og
blandt forskellige grupper af dømte. Procent.
Alle mænd
Dansk
oprindelse
Alle straffede
Blufærdighedskr.
Sager vedr. børn
Voldtægt
Indvandrer
fra ikke-vestligt
land
Alle mænd
Alle straffede
Blufærdighedskr.
Voldtægt
0
6
10
20
30
40
50
Procent
0,2
1
11
23
52
60
70
80
90
100
6
64
2
8
10
44
0,1
1
10
14
4
69
Seksualforbrydelse
Anden straffelovskriminalitet
Dette illustreres indirekte i figur 7, idet den viser, at det er en meget lille del af alle mænd i alderen
30-39 år, der inden for de seneste fem år er registreret for en straffelovsovertrædelse, herunder ikke
mindst en seksualforbrydelse. For den samlede gruppe drejer det sig om henholdsvis 0,1 pct. og 4
pct. Det ses videre, at omfanget af tidligere straffede gennemgående er noget lavere for dem, der er
dømt for seksualforbrydelser, end for samtlige straffede for straffelovsovertrædelser. I særlig grad
er det meget få af dem, der er dømt for seksualforbrydelser mod børn, som tidligere er straffet, nem-
lig i alt 10 pct.
7
Også blandt dem, der er dømt for en blufærdighedskrænkelse, er der relativt få med
tidligere straffe. For grupperne samlet set drejer det sig om en fjerdedel, hvoraf en forholdsvis stor
andel er dømt for en seksualforbrydelse, nemlig godt 40 pct. af de tidligere dømte.
5
6
Britta Kyvsgaard:
Den kriminelle karriere.
København: Dansk Jurist- og Økonomforbunds Forlag, 1996.
På baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om tilbagefald kan det beregnes, at 4 pct. af de 30-39-åriger, der er
dømt for eller løsladt efter at have afsonet en dom for seksualforbrydelser i årene 2007 til 2012, recidiverer til en ny
seksualforbrydelse i løbet af to år efter dommen/løsladelsen, mens øvrige 7 pct. recidiverer til anden straffelovsovertræ-
delse.
7
I de øvrige aldersgrupper er denne andel dog højere. Samlet set er det 6 pct. af dem, der er dømt for seksualforbrydel-
ser mod børn, der tidligere er dømt for en seksualforbrydelse, og øvrige 10 pct. er dømt for andre former for straffelovs-
overtrædelser.
16
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
Det er en noget højere andel af dem, der er dømt for voldtægt, end af de andre grupper af seksual-
forbrydere, som tidligere er straffet, og en stor del af de voldtægtdømtes tidligere kriminalitet angår
andre former for straffelovsovertrædelser end seksualforbrydelser. I forhold til alle, der er dømt for
en straffelovsovertrædelse, er andelen med tidligere kriminalitet dog lidt lavere blandt voldtægts-
forbrydere.
Fældende og ikke fældende afgørelser
Undersøgelsesmaterialet omfatter oplysninger om såvel dem, der har fået en fældende strafferetlig
afgørelse, som dem, hvor afgørelsen ikke har været fældende. Der er set på, hvorvidt der er forskel-
le mellem disse to grupper. Interessen har især koncentreret sig om den gruppe, der har modtaget en
fældende eller en ikke fældende afgørelse for voldtægt, idet der som nævnt navnlig er mange ikke
fældende afgørelser blandt sigtede for voldtægt. Det viser sig da også i særlig grad at være nogle
forskelle mellem de mænd, der har modtaget en fældende afgørelse for voldtægt, og de øvrige, der
har været sigtet for en voldtægt.
Figur 8 viser, hvorledes der på en række områder er forskelle, der samlet tyder på, at de, der har fået
en ikke fældende afgørelse, er lidt bedre stillede end dem, der har fået en fældende afgørelse. Nogle
af de forskelle, der ses, er især store for den viste aldersklasse, men forskellene forekommer i alle
tilfælde også generelt. Eksempelvis ses af figuren, at mens 59 pct. af dem med dansk baggrund og
en ikke fældende afgørelse var i beskæftigelse året inden hændelsen, de er blevet sigtet for, drejer
det sig om 32 pct. af dem, der har fået en fældende afgørelse. For alle af dansk herkomst er tallene
henholdsvis 47 og 41 pct.
Beskæftigelse hænger ofte sammen med uddannelse og har naturligvis også en betydning for ind-
komst. På disse to områder ses da også et tilsvarende mønster.
Også med hensyn til kontakt med det psykiatriske system er der ganske stor forskel mellem andele-
ne, der har haft en sådan kontakt, blandt dem med henholdsvis en fældende og en ikke fældende
afgørelse. Det drejer sig om 14 og 7 pct. af dem med dansk baggrund. Også her er den generelle
forskel mindre, nemlig henholdsvis 15 og 11 pct. for aldersgrupperne samlet.
For de fleste af de belyste forhold er forskellene mellem indvandrere med en fældende og en ikke
fældende afgørelse noget mindre, end tilfældet er for dem af dansk herkomst.
Det er ikke muligt på baggrund af data i denne undersøgelse at sige, hvordan disse forskelle er op-
stået. Ved vurderingen heraf skal erindres, at der for de ikke fældende afgørelser i langt højere grad
er tale om henlagte sager end om frifindelser.
17
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0018.png
Figur 8. Mænd i alderen 30-39 år med en afgørelse for voldtægt fordelt efter, om afgørelsen har
været fældende eller ej og efter socioøkonomiske og andre baggrundsfaktorer samt tidligere krimi-
nalitet. Procent.
Andel
Modtaget
Indkomst
Tidligere
gifte/samboe psykiatrisk
Modtaget
Kompetence-
I
under
kriminalitet
kontanthjælp 200.000 kr. givende udd. beskæftigelse
nde
hjælp
Dansk baggrund
Indvandrer
Dansk baggrund
Indvandrer
Dansk baggrund
Indvandrer
Dansk baggrund
Indvandrer
Dansk baggrund
Indvandrer
Dansk baggrund
Indvandrer
Dansk baggrund
Indvandrer
0
10
20
30
16
7
9
14
19
26
26
32
36
40
50
Procent
31
29
40
46
48
26
28
31
42
58
60
65
59
45
32
42
40
Ikke fældende
afgørelse
Fældende afgørelse
54
58
60
70
80
90
100
Mulige forklaringer på forskellene kan være, at de lidt bedre stillede også bedre er i stand til at for-
klare sig, bedre er i stand beskrive detaljer i forløbet eller i højere grad får kontakt med de dygtigste
forsvarere. Det er også muligt, at de lidt bedre stillede i højere grad involveres i situationer, hvor
hændelsesforløbet er uklart, hvorfor anklagemyndigheden har vanskeligere ved at rejse tiltale. Re-
sultaterne kan – i forlængelse af foranstående – muligvis også afspejle, at de bedre stillede i højere
grad risikerer anmeldelse i situationer, hvor hændelsesforløbet er særligt uklart. Endelig skal peges
på, at forskellene med hensyn til omfanget af tidligere kriminalitet også kan være med til at forklare
18
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0019.png
de øvrige forskelle, idet tidligere kriminalitet – herunder ikke mindst tidligere afsoninger – kan få
betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet og dermed også for indkomsten.
8
Opsamling
Sammenligningerne mellem samtlige mænd i befolkningen og forskellige grupper af dømte mænd
viser overordnet set et kendt mønster, nemlig at dømte gennemgående har ringere indkomst og rin-
gere uddannelse, sjældnere er i beskæftigelse, hyppigere modtager kontanthjælp, sjældnere lever i
parforhold og hyppigere har været i kontakt med det psykiatriske system end mænd i almindelig-
hed.
For de forskellige grupper af seksualforbrydere tegner der sig lidt forskellige profiler.
Mænd af dansk oprindelse, der er dømt for blufærdighedskrænkelser eller seksualforbrydelser mod
børn, har gennemgående lidt bedre socioøkonomiske forhold end lovovertrædere i almindelighed:
flere er i beskæftigelse, flere har en erhvervsuddannelse, flere har en indkomst på 200.000 kr. eller
derover, og færre modtager kontanthjælp. Dertil kommer, at flere lever i parforhold, og færre har
været i kontakt med det psykiatriske system. Endelig ses også en mindre kriminel belastning i disse
grupper, idet færre tidligere er straffet. Disse forskelle gælder dog ikke altid i samme grad dem med
indvandrerbaggrund, der er dømt for en blufærdighedskrænkelse.
De, der er dømt for en voldtægtsforbrydelse, ligner socioøkonomisk set og med hensyn til de andre
undersøgte forhold i meget højere grad alle andre, der er dømt for en straffelovsovertrædelse, end
de ligner de øvrige seksualforbrydere. Der er dog tendens til, at de på nogle punkter er en lille smule
bedre stillede end andre dømte generelt. Der er således en lidt mindre andel af dem, der har modta-
get kontanthjælp og været i kontakt med det psykiatriske system inden forbrydelsen, mens flere af
dem var i beskæftigelse året inden forbrydelsen. Vedrørende tidligere kriminalitet er omfanget heraf
også lidt mindre for voldtægtsforbrydere end for alle straffede.
Undersøgelsen viser videre, at der især for så vidt angår personer, der er sigtet eller dømt for vold-
tægt, er nogle forskelle mellem dem, der får en fældende strafferetlig afgørelse, og dem, hvis sag
henlægges, eller hvor de frifindes. De, der får en fældende dom, er gennemgående lidt ringere stil-
lede end de øvrige. Der peges på forskellige mulige forklaringer på disse forskelle.
8
Torben Tranæs & Lars Pico Geerdsen:
Forbryderen og samfundet. Livsvilkår og uformel straf.
København: Gylden-
dal, 2008.
19
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0020.png
III. Gerningssituationsundersøgelsen
Med henblik på at supplere det billede, gerningsmandsundersøgelsen giver, er der som nævnt gen-
nemført en undersøgelse, der er baseret på udskrifter vedrørende domme for voldtægt. Også denne
undersøgelse fokuserer på spørgsmålet om etnicitet, idet den forsøger at belyse, om der er forskel
mellem etniske minoriteter og danskere med hensyn til, hvorledes offerets reaktioner og situationen
op til voldtægten tolkes. I særlig grad søges det belyst, hvor langt gerningsmanden og offeret er
enige i forløbet forud for voldtægten. Det kan således tænkes, at personer, der er opvokset i en an-
den kultur, tolker offerets ageren anderledes end personer af dansk herkomst og eksempelvis tidli-
gere i optakten til det, der udvikler sig til en voldtægt, forstår en given situation som optakt eller
invitation til seksuelt samvær.
Det er naturligvis ikke muligt ud fra de informationer, der ligger til grund for undersøgelsen, at be-
lyse, hvorledes gerningsmanden har tolket situationen. Det, der i stedet er gjort, er at dissekere
hændelsen, som den fremtræder af dommen og af den tiltaltes og vidners forklaringer, og rent stati-
stisk holde de enkelte hændelsesdele op mod gerningsmændenes etnicitet. Antagelsen er, at såfremt
den overhyppighed af domme for voldtægt, der ses blandt mænd med indvandrerbaggrund, skal
forklares med, at de under deres opvækst har lært en anden forståelse af kvinder og af seksuelle
relationer og tilnærmelser end den, der er fremherskende i en dansk kontekst, vil det muligvis af-
spejle sig i, hvordan en voldtægt udvikler sig.
Der tages her udgangspunkt i, at voldtægt ret sjældent kan beskrives som et resultat af et pludseligt
og uventet overfald af en helt ukendt gerningsmand, men at offeret og gerningsmand i de fleste til-
fælde har haft et vist kendskab til hinanden i kortere eller længere tid forud for hændelsen. Forestil-
lingen om voldtægt vil antagelig ofte være netop et pludseligt overgreb begået af en totalt fremmed.
Sådan var det da også tidligere,
9
men som ikke mindst Marie Bruvik Heinskou har belyst, så har der
i dag typisk været en forudgående situation, hvis udfald i hvert fald i et vist tidsrum ikke har været
givet.
10
”Det der udgør grundlaget for at anmelde en voldtægt, er ofte abrupte forandringer i sociale
temposkift, som når det sociale livs rytme springer en takt eller et hjerteslag over” (Heinskou 2010
s. 221). Det er disse ’abrupte temposkift’ og den eventuelle relation, dette har til gerningsmandens
etnicitet, der søges indfanget og belyst i denne undersøgelse. For, som Heinskou også skriver:
”Mænd med anden etnisk baggrund er særligt udsatte både for begær, fantasi og for at blive an-
meldt. Samtidig er de også mere usikre på spillereglerne i det seksuelle møde med pigerne, end
mænd med dansk baggrund ser ud til at være” (Heinskou 2010, s. 219). Heinskou baserer disse be-
9
Kaare Svalastoga har gennemført en analyse af domme for voldtægt i perioden 1946-1958: Rape and Social Structure,
Pacific Sociological Review, vol. 5,
p. 48-53, 1962. På det tidspunkt var den typiske voldtægt en overfaldsvoldtægt
begået mod en kvinde, der alene og på et sent tidspunkt var på vej hjem gennem en park eller lignende. Og næsten tre
fjerdedele af voldtægterne blev da også begået udendørs på øde steder. Som Svalastoga skriver: ”Rape is in most cases
an open-air event” (p. 49). Sådan er det ret sjældent i dag, jf. følgende.
10
Marie Bruwik Heinskou:
En kompleks affære – anmeldte voldtægter i Danmark.
Ph.d.-afhandling, Sociologisk Insti-
tut, Københavns Universitet, 2010.
20
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
skrivelser på en gennemgang af 95 anmeldte voldtægter hos Københavns Politi, men mens
Heinskou først og fremmest gennemfører en kvalitativ analyse, er der her fokus på en kvantitativ
belysning. Spørgsmålet er, om der på baggrund af en gennemgang og kvantificering af voldtægts-
domme kan findes elementer, der tyder på en med etnicitet forbundet større usikkerhed omkring
’spillereglerne i det seksuelle møde med pigerne’.
Det skal indledningsvis meget kraftigt understreges, at denne undersøgelse er baseret på et relativt
svagt grundlag med hensyn til omfanget af inkluderede domme, og at undersøgelsen derfor bør be-
tragtes som et pilotstudie, hvis resultater bør afprøves på et meget større empirisk materiale. Det
skal videre understreges, at undersøgelsen ikke giver mulighed for at vurdere, i hvilket omfang den
overrepræsentation af indvandrere fra ikke-vestlige lande som gerningsmænd til voldtægt, der ses af
statistikken over strafferetlige afgørelser, er betinget af en øget anmeldelsestilbøjelighed i sådanne
sager, jf. ovenstående citat fra Heinskou.
Undersøgelsens materiale og metode
Via Kriminalregisteret er der modtaget oplysninger om gerningsmænd vedrørende samtlige ubetin-
gede domme for voldtægt (§ 216, stk. 1, og § 225, jf. § 216, stk. 1) i perioden 2010-2015. For-
anstaltningsdomme er fravalgt, da det må formodes, at gerningsmandens psykiske/mentale vanske-
ligheder kan have en særlig betydning for, hvorledes gerningssituationen er forløbet.
Oplysningerne fra Kriminalregisteret er efterfølgende koblet sammen med oplysninger om ger-
ningsmandens etniske baggrund. På denne måde er der dannet et udvalg, der består af de seneste 60
domme med en etnisk dansk gerningsmand og de seneste 60 domme med en gerningsmand, der er
indvandrer fra et ikke-vestligt land. Det ville på mange måder være ønskeligt at have udtrukket et
meget større undersøgelsesmateriale, men da det drejer sig om en ganske ressourcekrævende form
for undersøgelse, har omfanget måttet begrænses.
De domstole, hvor sagen er afgjort, er derefter anmodet om det relevante materiale i sagen, dvs.
udskrifter af dommene samt – hvor dette ikke direkte fremgår af dommen – udskrifter af forklarin-
ger i sagen. Har sagen været anket, er der anmodet om oplysninger fra såvel 1. som 2. instans. I en
del tilfælde har forklaringerne alene foreligget lydoptaget, og udskrifterne af disse er hovedsageligt
foretaget af Justitsministeriet.
Efter en gennemgang af et udsnit af disse domme er det besluttet, hvilke oplysninger der kan og
skal uddrages heraf. Inden arbejdet hermed blev påbegyndt, er alle domme blevet anonymiseret. Det
er sket for at forebygge, at de medarbejdere, der har uddraget og kodet oplysninger fra dommene,
påvirkes af viden om gerningsmændenes etnicitet. Der vil således uundgåeligt være nogle af oplys-
ningerne, der kan være vanskelige at tolke, og i en sådan situation vil det ikke kunne udelukkes, at
viden om gerningsmandens etnicitet ubevidst vil kunne påvirke tolkningen. For også i øvrigt at sik-
re en høj grad af pålidelighed i kodningsarbejdet har de to personer, der har gennemført dette arbej-
21
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0022.png
de, arbejdet tæt sammen og drøftet de tilfælde, hvor en situation kunne være lidt vanskelig at afko-
de. Desuden er det indskærpet, at en oplysning skal kodes som uoplyst, såfremt medarbejderen ikke
med sikkerhed kan tolke og kode den. Dette er eksempelvis ofte tilfældet ved registrering af eventu-
elt alkoholindtag. Såfremt disse forhold ikke fremgår og er eksplicit omtalt i dommen, er det regi-
streret som uoplyst, hvilket imidlertid ikke udelukker, at der i flere tilfælde end de angivne har væ-
ret alkohol indblandet.
Ved kodningen af oplysninger er der i så vid udstrækning som muligt taget udgangspunkt i det, der
forefindes dokumentation for, og/eller som fremgår af grundlaget for dommen. Det gælder forhold
som brug af våben, trusler og vold under hændelsen. Såfremt offeret og gerningsmanden er uenige
om noget faktuelt, tages der udgangspunkt i offerets angivelse.
Af de 120 domme, der er anmodet om, har 16 på forhånd måttet udelukkes at materialet. Selv om
der er anmodet om afgørelser, der i sidste instans har medført en ubetinget frihedsstraf, er der alli-
gevel i 11 tilfælde tale om sager, hvor gerningsmanden er frifundet i 2. instans. Heraf er 3 af dansk
herkomst og 8 af fremmed etnisk herkomst. Én sag, hvor dommen er ændret til en foranstaltning i 2.
instans, er ligeledes udelukket. Dertil kommer en fejlregistreret dom, idet den angår et offer, der var
under 12 år på gerningstidspunktet. I to tilfælde er lydfilerne fejlbehæftede, så udskrift ikke har væ-
ret mulig. Endelig har en af dommene vist sig at angå en forkert sag.
Efter kodningsarbejdet var gennemført, har det vist sig, at otte af dommene fejlagtigt angår efter-
kommere og ikke indvandrere. Det er undersøgt, hvorvidt inklusion af disse otte domme vil kunne
have betydning for undersøgelsens resultater, og da det ser ud til at være tilfældet, er dommene eks-
kluderet af materialet.
Eftersom der i undersøgelsen fokuseres på, i hvilket omfang og hvor langt i hændelsesforløbet ger-
ningsmand og forurettet er enige om forløbet, er endelig også fire tilståelsessager udelukket. Alle
fire sager angår gerningsmænd af dansk herkomst.
Det indebærer, at undersøgelsen herefter er baseret på i alt 92 domme, hvoraf de 50 angår dømte af
dansk herkomst og de øvrige 42 indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Selvom materialet må anses for at være repræsentativt, idet det er tilfældigt udvalgt, er det alligevel
vigtigt endnu engang at understrege, at det er overordentligt spinkelt. Det betyder, at selv om der
viser sig at være statistisk signifikante forskelle mellem de to grupper af gerningsmænd, så vil bare
nogle ganske få anderledes sager kunne ændre dette resultat. For nogle af de sammenhænge, der
umiddelbart er statistisk signifikante, skaber det endvidere usikkerhed, at der er tale om meget få
observationer.
11
I det følgende angives eventuel statistisk signifikans samt – i en fodnote – signifi-
kansniveauet (angivet ved en p-værdi) samt antallet af observationer, der indgår i beregningerne
11
Såfremt det forventede antal observationer i en eller flere af de celler, beregningen angår, er under 5, er hovedreglen,
at det statistisk signifikante resultat anses for usikkert.
22
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0023.png
(N). Der oplyses også om eventuelle tendenser, hvilket betyder, at der er en statistisk signifikant
sammenhæng på et 10 pct. niveau, men ikke – som er det mere anvendte niveau – på et 5 pct. ni-
veau.
Voldtægtsdommene, ofrene og gerningsmændene
Det er velkendt, at mange byretsdomme for voldtægt ankes. Det er da også sket i knap halvdelen af
sagerne i denne undersøgelse, og der er en tendens til, at det sker lidt hyppigere blandt de etniske
minoriteter end blandt dømte af dansk herkomst.
12
Som nævnt er 11 domme ekskluderet af materia-
let, fordi de førte til frifindelse i 2. instans.
Tre af dommene er afgjort med ungdomssanktion, mens de øvrige er ubetingede domme med en
gennemsnitlig straflængde på 2 år.
Langt hovedparten af ofrene er kvinder, idet det alene i fire tilfælde drejer sig om mænd. Det er i
alle tilfælde sager, hvor den dømte er af dansk oprindelse.
Knap fire ud af fem ofre er af dansk herkomst. I omkring en tredjedel af sagerne, hvor den dømte er
af anden etnisk herkomst, er ofret også af anden etnisk herkomst, mens det gælder omkring en tien-
dedel af de sager, hvor den dømte er af dansk herkomst.
Alderen på de forurettede varierer fra 12 til 88 år med et gennemsnit på 27 år, mens gerningsman-
den i gennemsnit er 6 år ældre, nemlig 33 år. Der er ikke stor forskel mellem de sammenlignede
grupper med hensyn til gerningsmandens alder.
Af dommene fremgår, at i alt otte af gerningsmændene tidligere er dømt for voldtægt, mens fire
tidligere er dømt for anden form for seksualforbrydelse.
Godt en tiendedel af de dømte med fremmed etnisk baggrund var meget små, da de indvandrede til
Danmark, nemlig under 6 år. Godt en fjerdedel var mellem 6 og 10 år, mens det er knap en fjerde-
del, der var 11 til 20 år. De resterende knap 40 pct. var over 20 år og den ældste 44 år. Sammenlig-
net med oplysninger om alder ved indvandring for alle dem, der indvandrede til Danmark i perioden
2005 til 2009, er der relativt mange blandt de dømte, der var under 20 år på tidspunktet for indvan-
dring, nemlig 58 pct. mod 34 pct. blandt alle indvandrede fra 2005 til 2009. Halvdelen af indvan-
drerne i undersøgelsesmaterialet havde opholdt sig i Danmark i maksimalt 11 år på det tidspunkt,
hvor voldtægten blev begået, mens en femtedel havde gjort det i højst tre år.
Hændelsen og forudgående kendskab
I langt de fleste tilfælde er der én gerningsmand involveret i voldtægten. I fem sager er der to dømte
og i én tre.
12
N=92. P=0,071.
23
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0024.png
Godt to tredjedele af voldtægterne er foregået om aftenen eller natten. Der er i så henseende nogen
forskel mellem de dømte med fremmed etnisk baggrund og dem med dansk baggrund, idet mere
end fire femtedele af voldtægterne med dømte af fremmed etnisk herkomst er foregået om aftenen
eller om natten mod godt tre femtedele for de dømte af dansk afstamning.
13
Omkring to tredjedele af voldtægterne er foregået i eller op til en weekend, dvs. fra fredag til søn-
dag. Der er ikke på dette punkt forskel mellem de sammenlignede grupper.
Mere end to tredjedele af voldtægterne er foregået i en privat bolig, og de fleste af de øvrige er fo-
regået på et udendørs offentligt tilgængeligt sted som en vej eller en park. Der er heller ikke på dette
punkt tydelige forskelle mellem de sammenlignede grupper.
Tilsvarende gælder med hensyn til, hvorvidt der i de enkelte sager er anvendt enten vold, tvang,
trusler, våben eller anden genstand under hændelsen.
14
Heller ikke med hensyn til relationen mellem gerningsmand og offer er der klare forskelle mellem
de sammenlignede grupper og ej heller tendenser. En fjerdedel af voldtægterne angives at være be-
gået af en nuværende eller forhenværende partner, mens det i knapt hvert syvende tilfælde drejer sig
om én, offeret havde været bekendt med i mindre i 24 timer. Hver femte voldtægt er begået af no-
gen, som offeret aldrig tidligere havde mødt og dermed ikke havde nogen relation til.
På trods af, at der ikke er tydelige forskelle mellem de etniske grupper med hensyn til relationen til
offeret, er der alligevel nogle forskelle mellem dem med hensyn til, hvor længe gerningsmanden og
offeret har kendt hinanden inden hændelsen, idet mere end tre femtedele af gerningsmændene med
dansk baggrund har kendt offeret i mere end én måned mod to femtedele af dem med fremmed et-
nisk baggrund.
15
I særlig grad er der relativt mange af dem med dansk baggrund, der har kendt offe-
ret i mere end ét år.
16
Denne forskel kan være relateret til måden, offeret og gerningsmanden oprindelig har mødt hinan-
den på. Der er således en større andel af de dømte med fremmed etnisk baggrund, der har mødt of-
feret tilfældigt eller til en fest, nemlig knap tre femtedele mod under en tredjedel af de dømte med
dansk baggrund.
17
I denne gruppe sker det hyppigere, at man har mødt hinanden gennem arbejde
eller uddannelse, gennem naboskab eller gennem internettet.
I godt halvdelen af sagerne oplyses, at gerningsmanden har været påvirket – først og fremmest af
alkohol, men i nogle tilfælde også af stoffer. Dette forekommer stort set lige hyppigt i de sammen-
13
14
N=81. P=0,045.
Spørgsmålet om brug af våben eller anden genstand under voldtægten er omtalt i 10 af dommene.
15
N=87. P=0,043.
16
P=0,030.
17
N=72. P=0,019.
24
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0025.png
lignede grupper. Næsten samme mønster ses for offerets vedkommende, idet der dog lidt sjældnere
– i godt 40 pct. af sagerne – rapporteres om, at offeret har været påvirket under hændelsen.
Enighed eller uenighed om forløbet op til voldtægten
Som nævnt fokuseres i undersøgelsen i særlig grad på forløbet op til selve voldtægten og i hvilket
omfang, offeret og gerningsmanden har samme opfattelse heraf. Det bemærkes, at der i ganske
mange tilfælde ikke er muligt at fastslå, hvorvidt parterne deler opfattelse, idet det ikke altid er om-
talt i dommen eller berøres i forklaringer og vidneudsagn.
Der er for det første set på selve optakten til hændelsen. Dvs. enighed om, hvornår og hvordan ger-
ningsmand og offer har mødt hinanden forud for voldtægten. Der er på dette punkt ret store forskel-
le mellem de sammenlignede grupper, idet der rapporteres om enighed i knap to tredjedele af vold-
tægterne med en dømt af dansk afstamning mod knap en tredjedel med en dømt af fremmed etnisk
herkomst.
18
Samme mønster ses med hensyn til, om parterne er enige om, hvorvidt og i givet fald på hvilken
måde offeret har lagt op til gerningsmanden forud for voldtægten. Ofrene og gerningsmændene er
enige herom i knap to femtedele af de voldtægter, hvor gerningsmanden er af dansk afstamning,
mod en tiendedel af dem med en gerningsmand af fremmed etnisk herkomst.
19
Også med hensyn til, om gerningsmand og offer forinden har flirtet med hinanden, er der tendens til
en forskel mellem sager med dømte med dansk baggrund i forhold til sager med dømte af fremmed
etnisk herkomst. Mens der er helt eller delvis enighed herom i nærved halvdelen af dommene med
en etnisk dansk gerningsmand, drejer det sig om omkring en syvendedel af dommene med en ger-
ningsmand af fremmed etnisk baggrund.
20
Bemærk dog, at dette er omtalt i relativt få sager.
En parallel tendens ses med hensyn til, om der er enighed om, at de to parter forinden frivilligt har
kysset hinanden, idet der i de relativt få sager, hvor dette er belyst, er enighed i to femtedele af
dommene med dømte af dansk afstamning mod hver tiende af dem med en dømt med fremmed et-
nisk baggrund.
21
De ovennævnte forskelle kan tænkes at bunde i, at gerningsmanden og offeret som nævnt gennem-
gående har et korterevarende kendskab til hinanden i sager, hvor gerningsmanden er af fremmed
etnisk herkomst, end tilfældet er i sager med en gerningsmand af dansk herkomst. Har de involve-
rede kendt hinanden meget længe, må det antages, at de bedre er i stand til at læse hinanden og ikke
misforstår hinandens signaler. De analyser, der har kunnet gennemføres, tyder dog ikke på en sam-
18
19
N=85. P= 0,003.
N=56. P=0,006.
20
N=30. P=0,041. En celle med forventet antal på 3,4.
21
N=30. P=0,053. To celler med forventet antal under 5. Minimum på 2,8.
25
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0026.png
menhæng mellem, hvorvidt der er enighed omkring de ovennævnte forhold og varigheden af relati-
onen forud for hændelsen.
Hvorvidt offeret frivilligt har fulgt med gerningsmanden til gerningsstedet er der enighed om i godt
halvdelen af sagerne, og der er på dette område ikke klare forskelle mellem de sammenlignede
grupper.
22
Der er videre set på, at parterne er enige med hensyn til berøring af henholdsvis erogene zoner og
ikke-erogene zoner. I alle de domme, hvor dette er belyst, hersker der primært uenighed mellem
parterne, og der ses ingen tydelige tendenser til forskelle mellem de sammenlignede grupper.
23
Med hensyn til hvilke seksuelle handlinger hændelsen har omfattet, er der heller ingen forskel mel-
lem domme med dømte af dansk og af fremmed etnisk baggrund. Det er for begge grupper af dom-
me godt to femtedele, der er enige herom.
24
Endelig er der også set på, hvorvidt offeret og gerningsmanden er enige om, hvor lang tid hændel-
sen har varet fra dens start og til, de er skiltes. Der viser sig, at der er fuld enighed herom i en større
andel af sagerne med en dømt af dansk afstamning end i sagerne med en dømt af fremmed etnisk
herkomst, idet offeret og gerningsmanden er helt enige herom i to femtedele af de førstnævnte sager
mod en tredjedel af de sidstnævnte.
25
Opsamling og diskussion
Ovenstående tegner et billede af en række lighedspunkter mellem de voldtægter, der er begået af
nogen af dansk herkomst, og dem, der er begået af én, der tilhører en etnisk minoritet. Det gælder
med hensyn til, hvor voldtægten er foregået, og hvilken relation gerningsmanden havde til offeret,
ligesom der ikke er forskelle mellem de sammenlignede grupper med hensyn til anvendelsen af
vold, tvang, trusler og våben under voldtægten.
På nogle punkter er der imidlertid også forskel mellem de sammenlignede grupper med hensyn til
karakteristika ved voldtægten. De forskelle, der er, peger i retning af, at gerningsmanden og offeret
– i de tilfælde, hvor gerningsmanden er af fremmed etnisk herkomst – lidt oftere har mødt hinanden
til en fest eller på anden måde tilfældigt, hvilket kan være det, der afspejler sig i, at voldtægten rela-
tivt hyppigt er foregået om aftenen eller ud på de små timer, og i, at de to involverede har kendt
hinanden relativ kort tid.
Der er også set forskelle med hensyn til, at hvorvidt gerningsmand og offer mistolker hinanden eller
opfatter situationen på forskellig måde. Der er således en ret gennemgående tendens til, at offeret og
22
23
N=56. P=0,280.
N er på henholdsvis 36 og 30.
24
N=88. P=0,942.
25
N=50. P=0,047.
26
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0027.png
gerningsmanden i sager med en gerningsmand af fremmed etnisk herkomst sjældnere er enige om,
hvornår og hvordan de har mødet hinanden, hvad der er sket forud for voldtægten, i hvilket omfang
de først har flirtet osv. Umiddelbart synes dette ikke at være et resultat af, at de har kendt hinanden i
kortere tid, end tilfældet er, når voldtægten involverer en gerningsperson af dansk herkomst. Det er
muligt, at det er gerningsmandens fremmede etniske baggrund i sig selv, der har en betydning for
resultaterne, og at den relativt store overhyppighed, der er af gerningsmænd med indvandrerbag-
grund, muligvis skal ses i lyset af, at indvandrere undertiden kan have vanskeligheder ved at tolke
kvindens signaler eller forstå spillereglerne i det seksuelle møde i en dansk kontekst, jf. Heinskous
udlægning.
26
Det kan indebære en større sandsynlighed for, at en situation udvikler sig i en forkert
retning og ender med en voldtægt. I denne forbindelse bør der peges på en nyere komparativ euro-
pæisk undersøgelse af det, der er kaldt
’victim blaming’
– bebrejdelse af offeret for et overgreb.
Undersøgelsen viser, at der inden for EU hersker meget forskellige holdninger til, hvorvidt samleje
uden samtykke (’sexual
intercourse without consent’)
kan retfærdiggøres i visse situationer.
27
Mens
eksempelvis 2 pct. af danskerne mener, at det kan retfærdiggøres, såfremt offeret har været påvirket
af alkohol eller stoffer, drejer det sig om 30 pct. af rumænerne. Sammenlagt er det 13 pct. af dan-
skerne, der mener, at mindst én af de ni situationer, de interviewede er præsenteret for, retfærdiggør
samleje uden samtykke, mod 6 pct. af svenskerne (som lavest) og 55 pct. af rumænerne (som hø-
jest). Sammen med blandt andre Sverige og Finland tilhører Danmark dog de EU-lande, hvor fær-
rest mener, at offeret kan bebrejdes i tilfælde af et seksuelt overgreb, mens flere af de østeuropæiske
lande ligger i top.
Det skal understreges, at der kan ligge andre forklaringer til grund for de resultater, undersøgelsen
her peger på. Eksempelvis kan der blandt indvandrere herske kulturelle normer og værdier, der in-
debærer, at de møder retssystemet og andre myndigheder med en større grad af mistillid, end tilfæl-
det almindeligvis er blandt personer af dansk herkomst, hvorfor de i højere grad vil benægte forhol-
dene og forholde sig kritiske. Den mindre tilbøjelighed til at tilstå, der er blandt personer med ind-
vandrerbaggrund, kan afspejle en sådan højere grad af mistillid.
28
Det skal ligeledes endnu engang fremhæves, at undersøgelsen er baseret på et ganske spinkelt mate-
riale, og at resultaterne bør afprøves ved brug af et mere omfattende materiale og med mere raffine-
rede statistiske metoder.
26
27
Heinskou, op.cit. s.219.
Gender-based Violence.
Special Eurobarometer 449, November 2016, s. 64-65.
28
Lars Holmberg & Britta Kyvsgaard: “Are Immigrants and Their Descendants Discriminated against in the Danish
Criminal Justice System?”
Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention, vol. 4,
2003, pp.
125-142.
27
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0028.png
Bilag
De tre grupper af lovovertrædere, der er omfattet af gerningsmandsundersøgelsen, er beskrevet i de
følgende tre tabeller, der oplyser om gerningsbeskrivelser (fra politiets journalplan), gerningskoder
(også fra politiets journalplan) og paragraf. Årstal er markeret, såfremt gerningsbeskrivelsen m.v.
angår de nyere bestemmelser vedrørende seksualforbrydelser, der blev indført i 2013.
1. Voldtægt
Gerningsbeskrivelse
Voldtægt
Voldtægt ved anvendelse af vold eller trussel om vold
Samleje med ulovlig tvang
Voldtægt ved ulovlig tvang
Samleje ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand
Homoseksualitet v/vold
Homoseksualitet v/ulovlig tvang
Homoseksualitet v/vold med barn u/15 år
Homoseksualitet v/ulovlig tvang, m/barn u/15 år
Anden kønslig omgæng. v/vold
Andet seksuelt forhold ved vold eller trussel om vold
Anden kønslig omgæng. v/ulovlig tvang
Andet seksuelt forhold ved ulovlig tvang
Voldtægt ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand (224 jf. 218)
Andet seksuelt forhold ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand
Gerningskode
72211
72301
72215
72302
72222
72254
72255
72256
72257
72235
72331
72236
72332
72303
72333
Paragraf
§ 216
§ 216, stk. 1, nr. 1
§ 217
§ 216, stk. 1, nr. 2
§ 218, stk. 2
§ 225, jf. § 216
§ 225, jf. § 217
§ 225, jf. § 216
§ 225, jf. § 217
§ 224, jf. § 216
§ 216, stk. 1, nr. 1
§ 224, jf. § 217
§ 225, jf. § 216, stk. 1,nr. 2,1. led
§ 216, stk. 1, nr.2, 2. led
§ 225, jf. § 216, stk. 1, nr.2, 2. led
2013
2013
2013
2013
2013
2013
Årstal
2. Seksualforbrydelser med børn under 12 år
Gerningsbeskrivelse
Samleje m. barn under 12 år/skærpende omstændigheder
Anden kønslig omgæng. m/barn under 12 år
Seksualforbrydelse, uagtsom m.barn u/12 år
Voldtægt ved samleje med barn under 12 år
Andet seksuelt forhold med barn under 12 år
Homoseksualitet m/barn under 12 år
Homoseksualitet v/vold med barn u/12 år
Homoseksualitet v/ulovlig tvang, m/barn u/12 år
Gerningskode
72232
72243
72262
72304
72334
72252
72258
72259
Paragraf
§ 222, stk. 2
§ 224, jf. § 222, stk. 2
§ 226, jf. § 222, stk. 2
§ 216, stk. 2
§ 225, jf. § 216, stk. 2
§ 225, jf. § 222, stk. 2
§ 225, jf. § 216
§ 225, jf. § 217
2013
2013
Årstal
28
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 266: Orientering om rapporten "Gerningsmænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og andre seksualforbrydelser"
1751824_0029.png
3. Blufærdighedskrænkelser
Gerningsbeskrivelse
Blufærdighedskrænkelse v/beføling
Blufærdighedskrænkelse ved beføling
Blufærdighedskrænkelse v/blotteri
Blufærdighedskrænkelse ved blotteri
Blufærdighedskrænkelse v/beluring
Blufærdighedskrænkelse ved beluring
Blufærdighedskrænkelse v/verbal uterlighed o.lign
Blufærdighedskrænkelse ved verbal uanstændighed ol.
Blufærdighedskrænkelse v/anden uterlighed
Blufærdighedskrænkelse ved anden uanstændighed
Blufærdighedskrænkelse i øvrigt
Gerningskode
72282
72371
72283
72372
72284
72373
72285
72374
72286
72375
72287
Paragraf
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
§ 232
2013
2013
2013
2013
2013
Årstal
29