REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 258
Offentligt

Anbefalinger til initiativer som kan styrke

sikkerheden for medarbejdere i Kriminal-

forsorgen

Taskforce om medarbejdersikkerhed

Dato: 27. april 2017

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Side | 2

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Indhold

Ledelsessammendrag ......................................................................................................... 5

Indledning........................................................................................................................... 6

Hvordan er volds- og trusselsbilledet i dag? ...................................................................... 7

3.1.

3.2.

3.3.

Statistik vedr. vold og trusler mod Kriminalforsorgens ansatte .................................. 7

Fem eksempler på konkrete episoder med vold og trusler .......................................... 8

Gennemførte og igangværende tiltag til forbedring af medarbejdernes sikkerhed ... 10

Taskforcens arbejde.......................................................................................................... 15

Taskforcens anbefalinger til nye tiltag, der kan øge medarbejdernes sikkerhed.............. 16

5.1. Overordnede bemærkninger til taskforcens anbefalinger ............................................. 16

5.1.1. Bemanding mv. ...................................................................................................... 16

5.1.2. Sektionering ........................................................................................................... 16

5.1.3. Dynamisk sikkerhed ............................................................................................... 16

5.2. Taskforcens anbefalinger .............................................................................................. 17

5.2.1. Anbefalinger der kan iværksættes inden for kort tid .............................................. 17

5.2.2. Anbefalinger der kan iværksættes på mellemlangt sigt ......................................... 20

5.2.3. Mere langsigtede anbefalinger ............................................................................... 26

6. Økonomiske og administrative konsekvenser ved implementering af forslagene ............... 29

7. Bilag ..................................................................................................................................... 30

Bilag 1. Oversigt over vold og trusler mod personalet, 2006-2016 ..................................... 30

Bilag 2. Indkomne forslag fra medarbejderne ...................................................................... 31

Bilag 3. Forslag fra institutionerne (samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation) ........ 34

Bilag 4. Dynamisk sikkerhed ............................................................................................... 38

Bilag 5. Taskforcens anbefalinger ........................................................................................ 40

Side | 3

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Side | 4

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

1. Ledelsessammendrag

Taskforcen er blevet nedsat med det formål at komme med anbefalinger til initiativer, der kan

medvirke til at styrke sikkerheden for medarbejdere i Kriminalforsorgen.

Taskforcen har lagt vægt på at inddrage forslag fra Kriminalforsorgens medarbejdere. Derfor

er alle medarbejdere og alle institutioner opfordret til, på baggrund af drøftelser i samarbejds-

udvalg og arbejdsmiljøorganisationen, at indsende forslag til, hvordan sikkerheden for medar-

bejderne kan forbedres. De indkomne forslag er indgået i taskforcens arbejde.

Forslag vedrørende bemanding og sektionering indgår ikke i taskforcens anbefalinger. Det

skyldes for det første, at der i andet regi i direktoratet arbejdes med en plan for løsning af det

aktuelle personaleunderskud. For det andet indgår spørgsmålet om personalebemanding som

en del af de drøftelser, der er afledt af den igangværende budgetanalyse, som skal danne

grundlag for en ny flerårsaftale. Ligeledes har taskforcen ikke formuleret et selvstændigt for-

slag vedrørende dynamisk sikkerhed, da dynamisk sikkerhed indgår som en integreret del af

mange af de daglige opgaver, personalet i forvejen varetager, og taskforcen har derfor alene

formuleret en overordnet anbefaling af, at de ovennævnte drøftelser om bemanding tager høj-

de for, at personalet fortsat skal have mulighed for tæt kontakt og dialog med de indsatte.

Der er allerede gennemført og igangsat en række tiltag til forbedring af medarbejdernes sik-

kerhed. Taskforcens anbefalinger skal ses som et supplement til disse tiltag.

Taskforcens anbefalinger vedrører følgende:

1. Skærpet disciplinærstraf og praksis for overførsel til lukket institution

2. Anbringelse af rocker- /bandemedlemmer

3. Øget brug af urinprøver på mistanke og færre stikprøvevise urinprøver

4. Logistik i forbindelse med transport af indsatte

5. Styrket vidensindsamling fra udlandet

6. Risiko- og analysebaserede visitationer

7. Videoovervågning af fællesarealer

8. Bodycams og dashcams

9. SINE-kommunikation

10. Styrket uddannelse i transport på fængselsbetjentuddannelsen

11. Beskyttelse af medarbejderidentitet

12. Psykisk syge indsatte

13. Kollegial og ledelsesmæssig opfølgning efter voldsepisoder mv.

14. Styrket statistik og ledelsesinformation

15. Værktøj til daglig risikovurdering af de indsatte mv.

16. IT-understøttelse til efterretnings- og analysearbejde

17. Ny rotationsordning for fængselsbetjente på særligt belastede afdelinger

Side | 5

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Forslagene er kort resumeret i afsnit 5 og er desuden mere udførligt beskrevet i bilag 5 med

udgangspunkt i følgende hovedpunkter:

Hvad gør vi på området i dag?

Hvad tilføjer forslaget?

Hvordan er forslaget med til at øge medarbejdersikkerheden?

Hvordan vil vi arbejde videre med forslaget?

Hvad er forudsætningerne for at arbejde videre med forslaget?

De økonomiske og administrative konsekvenser ved implementering af forslagene er ikke

nærmere beskrevet, da taskforcen har forudsat, at beslutningen om, hvilke initiativer der skal

gennemføres, herunder vurderingen af udgiftsbehov samt den nærmere implementering, vil

skulle ske i tæt sammenhæng med andre initiativer, særligt den igangværende analyse af Kri-

minalforsorgen og arbejdet med forberedelse af en ny flerårsaftale. Taskforcen har endvidere

forudsat, at implementeringen af forslagene vil skulle ske i tæt samarbejde med personaleor-

ganisationerne.

2. Indledning

Justitsministeren besluttede i februar 2017 at nedsætte en taskforce, der skal komme med for-

slag til initiativer, der kan øge medarbejdernes sikkerhed.

På et møde med retsordførerne den 7. februar 2017 oplyste ministeren, at taskforcen har til

formål at ”komme med anbefalinger til initiativer, som kan sættes i værk for at styrke sikker-

heden for de ansatte og forbedre den personalemæssige situation generelt. Der er brug for her

og nu at få nogle anbefalinger til, hvor der kan sættes hurtigt ind for at styrke sikkerheden.”

Der blev nedsat en styregruppe med følgende medlemmer:

Centerdirektør Annette Esdorf, Center for Straffuldbyrdelse (formand)

Chef for Koncern Sikkerhed Lars Rau Brysting, Center for Straffuldbyrdelse

Chef for Koncern HR Marianne Fæster Nielsen, Center for HR og Ressourcer

Områdedirektør Ina Eliasen, Kriminalforsorgen Hovedstaden

Sikkerhedskonsulent Simon Lind, Kriminalforsorgen Hovedstaden

Områdedirektør Anne Marie Heckscher, Kriminalforsorgen Syddanmark

Områdetillidsrepræsentant Brian Kristiansen, Kriminalforsorgen Syddanmark

Institutionschef Anette Bækgaard Jakobsen, Enner Mark Fængsel

Afdelingschef Pernille Breinholdt Mikkelsen, Justitsministeriets departement

Kontorchef Mikkel Planthin, Justitsministeriets departement

Kontorchef Lene Steen, Justitsministeriets departement

Enhedsleder Jette Lund-Abelsen, Center for Straffuldbyrdelse (sekretær)

Side | 6

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Enhedsleder Ane Dragsted, Center for Straffuldbyrdelse (sekretær)

Repræsentanterne for departementet deltog i de indledende møder, og anbefalingerne i denne

indstilling er direktoratets.

Derudover blev der nedsat en arbejdsgruppe med følgende medlemmer:

Enhedsleder Marianne Wodstrup, Koncern Sikkerhed

Sikkerhedskonsulent Jørgen Hansen, Koncern Sikkerhed

Sikkerhedskonsulent John Michael Steinmüller, Koncern Sikkerhed

Enhedsleder Ann-Britt Ringsholt, Koncern HR

Arbejdsmiljøkonsulent Ina Rasmussen, Koncern HR

Enhedsleder Morten Bruun Petersen, Koncern Resocialisering

Projektleder Peter Dexters, Koncern Resocialisering

Områdetillidsrepræsentant Brian Kristiansen, Kriminalforsorgen Syddanmark

Sikkerhedskonsulent Simon Lind, Kriminalforsorgen Hovedstaden

Sikkerhedskonsulent Henrik Givskov Nielsen, Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland

Enhedsleder Jette Lund-Abelsen, Center for Straffuldbyrdelse

Enhedsleder Ane Dragsted, Center for Straffuldbyrdelse

3. Hvordan er volds- og trusselsbilledet i dag?

3.1. Statistik vedr. vold og trusler mod Kriminalforsorgens ansatte

Kriminalforsorgen har foreløbigt registreret 621 episoder vedrørende vold eller trusler mod

kriminalforsorgens ansatte i 2016, hvoraf de 202 skete i forbindelse med en magtanvendelse.

Tallene dækker både episoder i og udenfor fængslerne. Det er 220 episoder mere end i 2015.

De i 2016 foreløbigt registrerede 621 episoder vedrører 835 medarbejdere, der har været udsat

for vold, trusler eller vold og trusler. Cirka 10 % af de berørte medarbejdere har alene været

udsat for vold. Cirka 60 % af de berørte medarbejdere har alene været udsat for trusler. Både

vold og trusler i samme hændelse har ramt cirka 30 % af de berørte medarbejdere. Jfr. indbe-

retningsmodulet er der foreløbig foretaget 696 politianmeldelser i forbindelse med episoder-

ne. Der er registreret 113 arbejdsskadeanmeldelser som følge af episoderne.

Krænkende handlinger medtælles ikke i antallet af episoder eller antallet af medarbejdere ud-

sat for fysisk eller psykisk vold, da det vil være et statistikbrud i forhold til tidligere registre-

ringspraksis, men det indgår i Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem.

Side | 7

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

De registrerede episoder dækker over alle former for fysisk vold og psykisk vold i form af

trusler, lige fra de meget alvorlige voldelige overfald med våben mod ansatte i fritiden, til

trusler fremsagt i affekt i forbindelse med en magtanvendelse.

Som en særlig tendens er der sket en kraftig stigning i antallet af personer, der har været udsat

for i episoder uden for tjenesten (39 personer i 2016 mod 10 i 2015 og 2 i 2014).

Det skal bemærkes, at det øgede fokus på registrering kan have indflydelse på den registrere-

de stigning i antallet af indberetninger. Det er således ikke muligt at fastslå med sikkerhed,

om der reelt er sket en stor stigning i antal episoder i 2016, eller om der har været tale om en

underrapportering i de tidligere år. Det vil fremover være muligt for Kriminalforsorgen at

validere statistikken ved hjælp af medarbejdernes egne tilkendegivelser om, hvorvidt en epi-

sode har været omfattet af Kriminalforsorgens nultolerance overfor vold. Disse tilkendegivel-

ser skal afgives til nærmeste leder samtidig med en indrapportering i Klientsystemet af en

episode vedr. fysisk eller psykisk vold.

Oversigt over vold og trusler mod personalet, 2006-2016, er vedlagt som bilag 1.

3.2. Fem eksempler på konkrete episoder med vold og trusler

For at illustrere hvad det kan være for episoder, der ”gemmer sig” bag ovenstående statistiske

beskrivelse, har taskforcen bedt de tre område- og medarbejderrepræsentanter, der har været

tilknyttet arbejdsgruppen, om at udarbejde nogle cases, som beskriver konkrete situationer

med alvorlige voldelige eller truende hændelser, hvori der har været medarbejdere impliceret.

Samtidig blev de bedt om at overveje, hvad der kunne have været med til at forebygge hæn-

delsen eller minimeret voldsomheden i de forelagte cases. Det skal bemærkes, at der er foku-

seret på mere alvorlige hændelser, som således ikke er repræsentative for det samlede volds-

og trusselsbillede.

De udvalgte eksempler er relevante for nogle af de anbefalinger, som taskforcen kommer

med. Under hver anbefaling vil det derfor fremgå, hvilken case det vil være relevant for. Det

kan også være, at igangværende initiativer er relevante.

Case 1:

Casen vedrører sikkerhed ved hospitaler og samarbejde med

politiet. Medarbejdere fra Kriminalforsorgen har bevogtnings-

opgaven af en indsat, der er forsøgt likvideret, angiveligt som

led i bandekonflikt. Under hospitalsvagten forsøger flere per-

soner at få adgang til den sårede indsatte.

Side | 8

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Case 2:

Denne case vedrører en indsat, der blandt andet har truet med

at overhælde fængselsbetjenten med kogende vand. I forbin-

delse med udlevering af mad eskalerer konflikten, og indsatte

smadrer sin termokande ved at kaste den ned i gulvet og næg-

ter at gå ind på cellen. Indsatte kaster sin bakke med mad mod

fængselsbetjenten. Personalet anvender herefter magt mod den

indsatte.

Case 3:

I casen tilkalder en indsat personale til cellen. Han oplyser at

have det dårligt og ønsker medicin. Han kommer ud af cellen

og går hen til en anden indsat. Fængselsbetjenten afbryder

samtalen og henviser den indsatte til cellen igen. Da fængsels-

betjenten når helt hen til indsatte, vender denne sig om og slår

fængselsbetjenten i ansigtet.

Case 4:

Denne case omhandler en episode, hvor en indsat er til forhør

vedrørende tyveri fra arbejdspladsen i fængslet. Indsatte bliver

meget vred på fængselsbetjenten fra afdelingen, der overværer

forhøret som vidne og efter forhøret følger indsatte tilbage på

afdelingen. Indsatte truer gentagne gange den ansatte og for-

langer at få efternavn på medarbejderen. Indsatte forsøges flyt-

tet til anden afdeling, men sætter sig imod på vejen derhen og

ender med at tage kvælertag på en medarbejder. Det lykkes at

få befriet den ansatte fra indsattes kvælertag, og indsatte bliver

ført til sikringscellen, stadig meget voldsom og truende.

Case 5:

Casen omhandler en indsat, der har fået afslag på udgang,

hvilket han er ophidset over. Indsatte sparker på døren og rå-

ber. Han forsøger at få de andre indsatte med på ballade. Sene-

re er han fortsat konfrontationssøgende og tager alt peberet på

madvognen med ind på cellen. Personalet forsøger flere gange

at få peberet ud, hvorefter den indsatte overfalder personalet og

slår en medarbejder i ansigtet. Flere medarbejdere kommer til

og indsatte pacificeres og flyttes til sikringscellen.

Side | 9

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

3.3. Gennemførte og igangværende tiltag til forbedring af medarbejdernes sikkerhed

Kriminalforsorgen arbejder langsigtet og helhedsorienteret med nedbringelse af vold og trus-

ler mod ansatte, og siden 2015 har der været intensiveret fokus på håndhævelse af nultoleran-

cen over for vold og trusler. Dette skyldes blandt andet de senere års stigning i antallet af

volds- og trusselsepisoder.

I foråret 2016 blev en fængselsbetjent overfaldet udenfor sin bopæl på Nørrebro. Blandt andet

derfor besluttede Kriminalforsorgen, at det er nødvendigt at have særlig opmærksomhed på

beskyttelse af medarbejderne i fritiden.

I samarbejde med et eksternt konsulentfirma blev der herefter gennemført en række fokus-

gruppeinterviews og analyser af Kriminalforsorgens beredskaber ved alvorlige hændelser.

I juli 2016 blev en fængselsbetjent skudt ned udenfor Nyborg Fængsel, og nedskydningen

blev fulgt op af en lang række trusler mod tilfældige fængselsbetjente og deres familier på

Fyn, som blev opsøgt på deres privatadresser. Mange medarbejdere oplevede direkte eller

indirekte trusler og overgreb i deres fritid hen over sommeren 2016. Hændelserne var udtryk

for en hidtil uset råhed overfor fængselspersonalet.

Samlet måtte det på baggrund af disse hændelser konstateres, at Kriminalforsorgen stod med

en udfordring af ikke tidligere set omfang.

Kriminalforsorgens ledelse besluttede derfor at igangsætte en række projekter til styrkelse af

sikkerheden og trygheden for medarbejderne og deres pårørende.

De igangsatte initiativer kan kort beskrives således:

3.3.1. Øget polititilsyn med fængsler tilpasset det aktuelle trusselsniveau

Politiet har iværksat et forhøjet tilsynsniveau i forhold til Enner Mark Fængsel, Nyborg

Fængsel, Vestre Fængsel og Politigårdens Fængsel, som særligt vurderes at have et forhøjet

trusselsniveau. Der har ligeledes på baggrund af konkrete episoder været periodevis tilsyn

ved andre institutioner.

3.3.2. Samarbejde mellem politiet og konkrete fængsler

Der er en tæt dialog imellem de relevante politikredse og fængslerne Enner Mark, Nyborg og

Københavns Fængsler særligt med fokus på drøftelser om medarbejdernes lokale sikkerheds-

situation, muligheder for forebyggelse og tilrettelæggelse af et tilsynskoncept omkring vagt-

skifter, dvs. når personale går til og fra fængslet.

Side | 10

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

3.3.3. Anmeldelser fra Kriminalforsorgen om vold mv. mod personalet prioriteres højt

Rigspolitiet har skriftligt anbefalet alle politikredse, at alle hændelser og anmeldelser med

relation til Kriminalforsorgen straks modtages og prioriteres. De har endvidere i samme for-

bindelse anmodet om, at oplysninger om planlagt vold eller lignende prioriteres og snarest

muligt deles med NEC med henblik på validering.

3.3.4. Styrket samarbejde generelt mellem Kriminalforsorgen og politiet

Kriminalforsorgen og Rigspolitiet afholder regelmæssigt møder, hvor relevant information

udveksles - herunder også både konkrete og generelle efterretninger om situationen i rocker-

/bandemiljøet, status på konkrete efterforskninger, diverse opståede problemstillinger mv.

Kriminalforsorgen og Rigspolitiet har desuden udpeget forbindelsesofficerer, der er bindeled

mellem myndighederne ved håndteringen af generelle og konkrete spørgsmål om vold og

trusler mod fængselsbetjente.

Kriminalforsorgen og Rigspolitiet orienterer løbende hinanden om relevant information med

henblik på at sikre den nødvendige koordination og opmærksomhed, og der deles løbende

informationer om relevante episoder, placering af konkrete indsatte, status på efterforskning

og lignende.

3.3.5. Øget anonymisering af medarbejdere

Kriminalforsorgen har iværksat en række tryghedsskabende initiativer, herunder vejledning til

medarbejderne om, hvorledes de kan beskytte sig selv i forhold til privatsfæren og om sikker

færden på sociale medier, særligt Facebook. Det er desuden besluttet at anonymisere medar-

bejderes efternavne ved klientkontakt og i stedet anvende et unikt medarbejder-ID (personale-

nummer), så medarbejderen altid kan identificeres. Der arbejdes videre med retningslinjer for

brug af medarbejder-ID og med anonymisering af medarbejdere i elektroniske systemer.

Fængselsforbundet har som følge af anbefalingerne ændret forsendelsesmetode for deres med-

lemsblad, så tilhørsforholdet til Kriminalforsorgen skjules.

3.3.6. Informationsmøder for medarbejdere og pårørende

Der er afholdt informationsmøder for medarbejdere og deres pårørende på de særligt udsatte

matrikler, Nyborg Fængsel, Enner Mark Fængsel og Københavns Fængsler.

Side | 11

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

3.3.7. Konsekvent håndhævelse af nultolerance over for vold og trusler

Tilkendegiver en medarbejder, at vedkommende har været udsat for fysisk og/eller psykisk

vold, så skal dette danne udgangspunkt for den efterfølgende håndtering. Medarbejderens

vurdering og oplevelse af hændelsen indgår i den ledelsesmæssige vurdering. Det er ledelsen,

der i samarbejde med tillidsrepræsentanten/arbejdsmiljørepræsentanten er ansvarlig for, at

episoden registreres i personalesystemet og anmeldes til politiet. Det er vigtigt at være op-

mærksom på, at sagen ikke er et mellemværende mellem den ansatte og indsatte, men mellem

institutionen og den indsatte.

I forhold til fysisk vold eller psykisk vold (trusler) mod ansatte betyder Kriminalforsorgens

nultolerance, at alle volds- og/eller trusselsepisoder skal registreres i Personalesystemet og

som alt overvejende hovedregel også skal anmeldes til politiet.

Endvidere skal der iværksættes sanktioner over for den indsatte, herunder eventuel udelukkel-

se fra fællesskab, disciplinærstraf og/eller overførsel til anden institution.

3.3.8. Projekt Sikkerhed i fritiden

Projekt Sikkerhed i fritiden baserer sig på de analyser og anbefalinger, som Kriminalforsor-

gen modtog fra det eksterne konsulentfirma i september 2016, og omfatter bl.a. følgende:

Der er i marts 2017 igangsat en kampagne til alle medarbejdere ”Her passer vi på hin-

anden” vedrørende sikkerhed i fritiden, hvor gode råd om sikkerhed bliver kommuni-

keret til alle ansatte. Formålet med kampagnen er at fastholde fokus på sikkerhed og

løfte det fælles niveau for sikkerhedsbevidsthed hos alle ansatte.

Der er udarbejdet krisekommunikationsplan og sikret bedre logning af episoder via ac-

tioncards til bagvagtsordningen og distributionsliste til nøglepersoner i direktoratet.

Der er udarbejdet særlige vejledninger om sikkerhed i fritiden til medarbejdere på de

udsatte matrikler. Vejledningerne skal udleveres af nærmeste leder for at sikre dialog

om risici og håndtering.

Der er udarbejdet politik om adfærd på sociale medier suppleret med vejledning om

anvendelse af privatindstillinger, så man beskytter sig selv og sine nærmeste bedst

muligt.

Der er endvidere igangsat projektarbejde om bedre aftercare/støtte til medarbejdere,

der har været udsat for fysisk og psykisk vold.

Der arbejdes videre med implementering af de i alt 21 delprojekter, som projektet har resulte-

ret i.

Side | 12

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

3.3.9. Nyt registreringsmodul

Kriminalforsorgen tog den 1. juni 2016 et nyt registreringsmodul i brug i forhold til vold og

trusler (fysisk og psykisk vold). Formålet med udviklingen af det nye registreringsmodul har

været at forenkle og ensarte indberetningen.

Registreringsmodulet kan generere rapporter, hvori der blandt andet kan sorteres på medar-

bejdere, indsatte, medgerningsmænd, voldstype, herunder krænkende handlinger, omstændig-

heder, indsattes tilstand og om det er foregået i fritiden. Rapporterne danner grundlag for en

detaljeret gennemgang af hændelserne og er dermed basis for drøftelser, udarbejdelse af hand-

lingsplaner og/eller iværksættelse af ledelsesmæssige foranstaltninger til forebyggelse af fy-

sisk og psykisk vold.

Arbejdsmiljøgrupper og –udvalg har til opgave at gennemgå rapporter og episoder på matrik-

len/institutionen og drøfte forebyggelse og håndtering på baggrund af den viden, der er om

såvel indsatte som hændelsen, således at der arbejdes systematisk med nedbringelse af vold.

Med det nye registreringsmodul er Kriminalforsorgen tillige begyndt at registrere psykisk

vold i form af krænkende handlinger. Disse episoder kan kun i meget begrænset omfang for-

følges strafferetligt, men skal stadig sanktioneres disciplinært og registreres for at sikre, at det

indgår i forebyggelsesarbejdet og i den ledelsesmæssige opfølgning overfor den enkelte med-

arbejder.

3.3.10. Forankring af opgaven med registrering

Opgaven med registrering, håndtering og forebyggelse af kommende voldsepisoder er siden

2016 forankret hos nærmeste leder. Forankringen medvirker til at give lederen en øget indsigt

i voldsepisoder og medarbejdernes reaktioner, og derved får lederen et kvalificeret grundlag

til at træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed i

henhold til arbejdsmiljølovgivningen samt Kriminalforsorgens mål og HR-strategi.

Opgaven er understøttet af vejledninger, actioncards og tjeklister, som kan danne grundlag for

lederens dialog med medarbejderen om hændelsen. Fx er der udarbejdet faste procedurer for

indberetning af vold.

3.3.11. Defusing- og debriefing

Kriminalforsorgen har en defusing- og debriefingordning, hvor særligt uddannede medarbej-

dere kan bistå som facilitator af gruppesamtaler efter voldsomme hændelser. Ordningen er

under revision pt., og hensigten er at styrke ordningen, så det sikres, at den anvendes konse-

Side | 13

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

kvent og ensartet på alle Kriminalforsorgens matrikler. Alle debriefere har været på brush-up

kursus primo 2017.

3.3.12. Fokus på medarbejdersikkerhed på intranettet

Der er etableret hurtig adgang til relevant materiale om medarbejdersikkerhed med særlige

faner på intranettet og en direkte genvej på forsiden af Kriminalforsorgens intranet. Formålet

er, at medarbejderne skal have en direkte adgang til det relevante materiale. Siderne udbygges

og opdateres løbende med eksisterende materiale og nye produkter fra de igangsatte projekter.

Kampagnen ”Her passer vi på hinanden” har en selvstændig underfane under medarbejdersik-

kerhed.

3.3.13. Medarbejderens sikkerhed som et mål i institutionernes mål- og resultatkrav

Det er fastsat som mål i institutionernes mål- og resultatkrav for 2017, at vold og trusler mod

ansatte skal reduceres. Der er som noget nyt også fastsat mål for rettidig indberetning i

registreringsmodulet.

3.3.14. Kriminalforsorgens sundhedsordning

Kriminalforsorgen har en sundhedsordning, hvori indgår både behandlingsbistand til fysiske

skader og psykologbistand. Det er gratis for medarbejdere at anvende sundhedsordningen, der

yder bistand til arbejdsrelaterede problemstillinger. Sundhedsordningen kan ikke benyttes af

pårørende, der er berørt af vold mod ansatte (af skattemæssige årsager).

3.3.15. Ændringer af Kriminalforsorgens uniform

Som led i arbejdet med at forbedre sikkerheden for uniformerede medarbejdere i fritiden, her-

under til og fra arbejde, er der på uniformsområdet i Kriminalforsorgen igangsat en række

tiltag.

I det kommende nye udbud af uniformer udtages synlige broderede logoer med firmanavn på

alle beklædningsdele, herunder benklæder, skjorte, poloshirts og pullover. Endvidere fjernes

det broderede egeløvsemblem på slips. Tiltaget skal gøre det mindre tydeligt, at man er fæng-

selsbetjent, hvis man bærer uniform til og fra arbejde.

Side | 14

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

4. Taskforcens arbejde

Som nævnt i indledningen blev der oprettet både en styregruppe og en arbejdsgruppe. Der er

afholdt fire møder i styregruppen og otte møder i arbejdsgruppen.

Med henblik på at inddrage forslag fra Kriminalforsorgens medarbejdere har arbejdsgruppen

via nyheder på Intranettet opfordret alle medarbejdere til at indsende forslag til, hvordan sik-

kerheden for medarbejderne kan forbedres.

Der er indkommet i alt 51 mails fra medarbejdere, der er bredt fordelt mellem kriminalforsor-

gens institutioner. Flere af disse mails indeholder mere end et forslag. En oversigt over forsla-

gene er vedlagt som bilag 2.

Arbejdsgruppen har desuden bedt alle institutioner om, på baggrund af drøftelser i samar-

bejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisationen, at indsende forslag til, hvordan sikkerheden for

medarbejderne kan forbedres. Der er indkommet i alt 17 bidrag, hvoraf flere indeholder mere

end et forslag. Oversigt over forslagene er vedlagt som bilag 3.

Der er indkommet mange gode forslag, som er forsøgt samlet i forskellige grupperinger:

Bemanding, dynamisk sikkerhed og relationer

Udrustning, uniform, udstyr mv.

Klienter og undervisning

Sagsbehandling og kontoropgaver

Personale, uddannelse mv.

Kultur

De fysiske rammer

Diverse andre forslag

De indkomne forslag er drøftet i arbejdsgruppen, ligesom arbejdsgruppen selv har peget på

tiltag, der kan medvirke til at øge medarbejdernes sikkerhed. Forslagene er efterfølgende drøf-

tet i styregruppen, som er endt med at pege på i alt 17 forslag til anbefalinger, der kan med-

virke til at øge medarbejdernes sikkerhed, jf. afsnit 5.

Side | 15

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

5. Taskforcens anbefalinger til nye tiltag, der kan øge

medarbejdernes sikkerhed

5.1. Overordnede bemærkninger til taskforcens anbefalinger

Taskforcen har med tilfredshed noteret sig, at der allerede er igangsat en række initiativer til

styrkelse af medarbejdersikkerheden, jf. afsnit 3.3. Taskforcens forslag skal således ses som et

supplement til de mange initiativer, der allerede er gennemført eller igangsat.

5.1.1. Bemanding mv.

En række af de forslag, der er modtaget fra medarbejdere og institutioner, vedrører øget be-

manding og tilførsel af mere personale generelt og til særlige opgaver.

Taskforcen har ikke arbejdet videre med disse forslag. Det skyldes dels, at der i andet regi i

direktoratet arbejdes med en plan for løsning af det aktuelle personaleunderskud, dels at

spørgsmålet om personalebemanding er et af sporene i den aktuelle budgetanalyse af Krimi-

nalforsorgen, som skal danne grundlag for drøftelserne om en ny flerårsaftale fra 2018 og

frem.

5.1.2. Sektionering

Taskforcen er helt opmærksom på, at allerede gennemførte initiativer til sektionering af afde-

linger for visse indsatte har haft en positiv effekt i relation til forebyggelse af vold og trusler

mod personalet.

Dette er da også baggrunden for, at der ved nybyggeri af fængsler (Enner Mark Fængsel og

Storstrøm Fængsel) er taget højde for, at der er behov for sektionering af de indsatte.

Da yderligere sektionering som udgangspunkt kræver øget bemanding, har taskforcen imid-

lertid fundet, at også yderligere overvejelser om sektionering bør ske i sammenhæng med den

igangværende analyse af Kriminalforsorgen og arbejdet med forberedelse af en eventuel ny

flerårsaftale.

5.1.3. Dynamisk sikkerhed

Rigtig mange af forslagene fra medarbejdere og institutioner peger på vigtigheden af at fast-

holde og udbygge den dynamiske sikkerhed og relationsarbejdet i forhold til de indsatte, og at

der er behov for mere tid til dette.

Side | 16

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Taskforcen er meget enig i vigtigheden af, at dagliglivet i fængsler og arresthuse bør være

præget af dialog og interaktion mellem personale og indsatte, og at dette øger sikkerheden og

dæmper risikoen for vold og trusler. Tæt kontakt mellem ansatte og indsatte er med til at ska-

be et godt miljø med gensidig respekt, hvilket er et vigtigt led i forhold til at begrænse af vold

og trusler og dermed skabe trygge arbejds- og opholdsbetingelser for både indsatte og medar-

bejdere. Personalets tilstedeværelse blandt de indsatte er også helt afgørende for, at de kan

opfange negative signaler fra de indsatte og dermed være rustede til at forebygge ulmende

konflikter.

Når taskforcen ikke har formuleret et selvstændigt forslag vedrørende dynamisk sikkerhed,

skyldes det, at relationsarbejde og dynamisk sikkerhed indgår som en integreret del af mange

af de daglige opgaver, personalet i forvejen varetager. Da taskforcen imidlertid ikke har be-

skæftiget sig med spørgsmål om personalebemanding, jf. ovenfor, finder taskforcen alene at

burde formulere en overordnet anbefaling af, at de kommende drøftelser herom tager højde

for, at personalet fortsat skal have mulighed for tæt kontakt og dialog med de indsatte.

Som bilag 3 er vedlagt en beskrivelse af, hvad taskforcen nærmere forstår ved begrebet dy-

namisk sikkerhed, og hvad det er for positive aspekter herved, som taskforcen anbefaler bør

prioriteres også fremover.

5.2. Taskforcens anbefalinger

Det følgende indeholder en kort gengivelse af taskforcens anbefalinger grupperet efter, om

initiativet vil kunne iværksættes inden for kort tid, på mellemlangt sigt eller på længere sigt.

De enkelte initiativer er uddybet i bilag 5.

5.2.1. Anbefalinger der kan iværksættes inden for kort tid

Anbefaling 1. Skærpet disciplinærstraf og praksis for overførsel til lukket institution

Taskforcen anbefaler, at der sker en skærpelse af disciplinærstrafniveauet samt praksis for

overførsel fra åbent til lukket fængsel for upassende sprogbrug, trusler og vold – både overfor

personale og overfor medindsatte.

”Uacceptabel adfærd” i form af vold og trusler er klart defineret ved praksis efter straffelo-

vens volds- og trusselsbestemmelser. Derimod findes der ikke en ensartet standard for ”upas-

sende” sprogbrug og adfærd.

Side | 17

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

De skærpede reaktioner foreslås derfor kombineret med en ensartet standard for, hvad upas-

sende sprogbrug er. Herved skabes klare grænser mellem acceptabel og uacceptabel adfærd,

og der skabes et grundlag for at reagere ensartet og konsekvent ved uacceptabel adfærd.

Initiativet skal ledsages af en kommunikationsindsats målrettet både indsatte og ansatte.

Det er taskforcens vurdering, at klare forventninger til de indsattes adfærd og klare reaktioner

herpå ikke blot vil være et klart signal til den enkelte indsatte, men også bidrage til at sænke

konfliktniveauet generelt og dermed også forekomsten af volds- og trusselsepisoder.

De skærpede reaktioner forventes og forudsættes at kunne ske inden for gældende regler.

Hvis den ændrede praksis for overførsel fra åbent til lukket til fængsel ikke kan håndteres

inden for den nuværende lukkede kapacitet, vil der skulle ske de nødvendige kapacitetstilpas-

ninger.

Anbefaling 2. Anbringelse af rocker-/bandemedlemmer

I henhold til praksis for anmeldelse til henholdsvis åbent og lukket fængsel placeres rocker-

/bandemedlemmer i lukket fængsel. 4 mindre grupperinger (Stengårdsvejgruppen, Bosperus,

Roskildegruppen og Holmbladsgade) er dog grundet deres beskedne størrelse, betydning og

tidligere udvist adfærd under afsoning hidtil blevet anmeldt til afsoning i åbent fængsel.

Kriminalforsorgen har som led i arbejdet i taskforcen ændret praksis, således at medlemmer

fra de nævnte grupperinger fremadrettet anmeldes til afsoning i lukket fængsel på lige fod

med de øvrige grupperinger. Ultimo april 2017 havde Kriminalforsorgen 4 afsonere fra de 4

mindre grupperinger (2 fodlænkeafsonere, 1 i åbent fængsel og 1 i lukket fængsel). 4 indsatte

fra grupperingerne var varetægtsfængslet.

Alle afgørelser om anbringelse af rockere- og bandemedlemmer træffes af Direktoratet for

Kriminalforsorgen på baggrund af oplysninger indhentet som led i politiets efterretningsar-

bejde.

Kriminalforsorgen ønsker at styrke samarbejdet med politiet yderligere, således at hensynet til

placerings- og overførselspraksis samt de fængselsfaglige oplysninger og efterretninger i end-

nu højere grad koordineres med og indgår i den styrkelse af politiets analytiske indsats, som

er en følge af Bandepakke III. Det er ønsket, at de oplysninger og behov, som er til stede i

Kriminalforsorgen i endnu højere grad kommer til at indgå i politiets analysearbejde. Det

gælder navnlig Kriminalforsorgens oplysninger om indsatte med løsere tilknytning til gruppe-

ringer (gråzonepersoner). Herved skabes et bedre grundlag for Kriminalforsorgens håndtering

af disse personer, der uden at være registrerede bandemedlemmer har en attitude og opførsel,

der ligner disse, og derved udgør et problem i de åbne fængsler.

Side | 18

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Hvis den ændrede anbringelsespraksis ikke kan håndteres inden for den nuværende lukkede

kapacitet, vil der skulle ske de nødvendige kapacitetstilpasninger.

Anbefaling 3. Øget brug af urinprøver på mistanke og færre stikprøvevise urinprøver

Taskforcen anbefaler, at der sker øget anvendelse af mistankekravet til urinprøver, og at antal-

let af stikprøvevise urinprøver begrænses.

Forslaget vil bidrage til en yderligere målrettet og intensiveret indsats mod misbrug af ulovli-

ge stoffer.

Som led i Kriminalforsorgens kontrolopgave og til brug for afgørelsessager om udgang og

prøveløsladelse mv. tager Kriminalforsorgen årligt et stort antal urinprøver hos de indsatte for

at teste for indtagelse af ulovlige stoffer. Herudover tages der årligt et stort antal urinprøver

stikprøvevis. Kun en lille del af de stikprøvebaserede urinprøver testes positive (8 % i 2015).

Da forekomst og indtagelse af euforiserende stoffer samt urinprøveudtagning er et typisk kon-

fliktområde, bør prøverne primært tages, hvor der vurderes risiko for misbrug.

Gennemførelse af forslaget vil kunne ske på grundlag af et beslutningsoplæg til en ny stan-

dard for gennemførelse af urinprøvekontroller udarbejdet af Kriminalforsorgen.

Forslaget vil kunne gennemføres uden tilførsel af ressourcer. Tværtimod forventes det at kun-

ne frigøre personaleressourcer.

Anbefaling 4. Logistik i forbindelse med transport af indsatte

Taskforcen anbefaler, at mulighederne for at styrke logistikken i forbindelse med transport af

indsatte afdækkes, og at der udarbejdes mere detaljerede forholdsordrer for transport.

Kriminalforsorgen foretager dagligt et stort antal transporter af indsatte til retsfremstilling,

lægebehandling og andre nødvendige formål. Ved afvikling af transporterne er der som ud-

gangspunkt ikke særlige parkeringsmuligheder for Kriminalforsorgen, hvorfor det ledsagende

personale kan være henvist til at ledsage og bevogte den indsatte over en længere transport til

fods. Alternativt skal én af ledsagerne udgå af sikkerhedsbemandingen og parkere bilen efter

at have sat indsatte af. Det er endvidere erfaringen, at det kan være vanskeligt for fængsels-

personale, som kommer fra en anden del af landet, at indhente viden om sikre parkeringsfor-

hold, adgangsveje og lignende, hvis man ikke er stedkendt.

Det ses i stigende omfang, at det ledsagende personale chikaneres af udenforstående, familie

o.a.. Særligt transport til retsfremstilling er forbundet med en høj grad af usikkerhed og fru-

Side | 19

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

stration hos de indsatte, en frustration som ofte resulterer i aggressiv og udadreagerende ad-

færd.

Taskforcen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal

afdække muligheden for, at Kriminalforsorgen gives mulighed for at parkere i umid-

delbar nærhed af indgang til ret, hospital og lignende, og

udarbejde forholdsordrer for transporter til retsbygninger, hospitaler, skadeklinikker

og eventuelle andre lokaliteter, som hyppigt besøges.

Hvis der ikke findes mulighed for at bedre parkeringsmulighederne tilstrækkeligt, vil der -

hvis sikkerheden i transportsituationen skal øges - kunne vise sig behov for at ændre beman-

dingssituationen væsentligt med markant forøgede personaleudgifter til følge.

Anbefaling 5. Styrket vidensindsamling fra udlandet

Taskforcen anbefaler, at der sker en systematisk udveksling med udlandet om øget medarbej-

dersikkerhed og nedbringelse af vold og trusler mod ansatte

Der foreslås etableres en formaliseret dialog om temaerne på de relevante årlige nordiske

samarbejdsmøder, fx generaldirektør-, HR- og sikkerhedsmøder.

Forslaget vil tilføje struktur til dialogen om medarbejdersikkerhed og nedbringelse af vold og

trusler mod ansatte samt sikre, at der skabes mulighed for læring og drages erfaringer på tværs

af de nordiske lande.

5.2.2. Anbefalinger der kan iværksættes på mellemlangt sigt

Anbefaling 6. Risiko- og analysebaserede visitationer

Taskforcen anbefaler, at der foretages en yderligere udrulning af den risiko- og analysebase-

rede tilgang til visitationer, således at indsatserne målrettes yderligere til gavn for personalets

sikkerhed.

På baggrund af udmøntningen af en lang række sikkerhedstiltag i 2016 er der fastsat standar-

der for omfanget af visitationer af de indsattes opholdsrum og person, således at det klart er

angivet, hvornår og hvor ofte der skal foretages visitationer. Herudover foretages visitation

på baggrund af konkret mistanke.

Side | 20

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Den fastsatte sikkerhedsstandard er tiltænkt en dynamisk funktion, således at denne skal kun-

ne justeres på baggrund af en nærmere analyse af, hvordan indsatsen mod ulovlige effekter

bedst kan tilrettelægges. Som følge heraf har Kriminalforsorgen etableret et visitationsregi-

streringssystem for at understøtte analysearbejdet og en eventuel tilpasning af visitationsstan-

darden. I den forbindelse er endvidere igangsat implementering af en række sikringstekniske

løsninger, hvilket også kan aktualisere et behov for tilpasning af visitationsstandarden.

Forslaget indebærer således en analyse af gennemførte visitationer og fund med henblik på en

eventuelt mere målrettet og effektiv visitationsindsats. Analysen skal baseres på data fra visi-

tationsregistreringssystemet samt de tilpasninger, der følger af implementeringen af nye sik-

kerhedssystemer.

Kriminalforsorgen vil løbende via visitationsregistreringssystemet følge den justerede visita-

tionsindsats og vil kunne rapportere resultaterne heraf.

Anbefaling 7. Videoovervågning af fællesarealer

Taskforcen anbefaler, at brugen af kameraovervågning af fællesarealer udvides.

Kriminalforsorgen har historisk prioriteret etablering af videoovervågning i forbindelse med

perimetersikkerhed, udendørsarealer mv., der ikke har direkte tilknytning til de indsattes op-

holdsfaciliteter.

I 2004 påbegyndte Kriminalforsorgen implementeringen af en videre brug af videoovervåg-

ning og gav fængsler og arresthuse mulighed for at overvåge fællesarealer mv. indendørs efter

en konkret sikkerhedsvurdering. I den forbindelse indgår en vurdering af, hvorvidt det er mu-

ligt for personalet at have visuel kontakt med de indsatte på det konkrete område. Gradvist er

der ud fra disse præmisser etableret kameradækning i videre udstrækning, således at special-

afdelinger har en øget grad af kameradækning.

Øget brug af kameraovervågning understøtter personalets tryghedsfølelse under udførelsen af

arbejdet. Kameradækningen vil endvidere give mulighed for en hurtigere respons ved kon-

fliktsituationer, ligesom det giver mulighed for at etablere målrettet opsyn i særlige kapaci-

tetstyper. Øget brug af videoovervågning vil endelig forbedre mulighederne for at dokumente-

re eventuelle voldelige episoder til brug for en eventuel straffe- eller disciplinærsag. Sidst-

nævnte antages at have en konfliktforebyggende effekt.

Det skal dog understreges, at et kamera aldrig kan erstatte personalets mulighed for at obser-

vere både visuelt og auditivt, herunder også at fornemme, at der er optræk til uro. Det er der-

for vigtigt at understrege, at kameraovervågning - ganske som andre tekniske sikkerhedsin-

stallationer - alene er et supplement til den dynamiske sikkerhed.

Side | 21

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Forslaget skal implementeres gennem følgende spor:

Fastsættelse af ensartet standard for etablering af videoovervågning. Standarden skal

etableres efter en risikobaseret tilgang og med hensyntagen til sikkerhedsklasserne.

Ved fastlæggelse af standarden indgår kortlægning og placering af eksisterende kame-

raer, herunder deres stand og behov for udskiftning.

Udarbejdelse af implementeringsplan for standarden med hensyntagen til den økono-

miske ramme.

Det er en forudsætning for gennemførelse, at der allokeres de nødvendige ressourcer, og ud-

møntningen vil formentlig kræve gennemførelse af en udbudsforretning.

Anbefalingen relaterer sig til case 2 -5, som er omtalt under punkt 3.2.

Anbefaling 8. Bodycams og dashcams

Bodycams og dashcams er tekniske løsninger til at optage og dokumentere hændelser tæt på

en konkret episode. Dokumentationsmaterialet giver mulighed for at evaluere situationer, li-

gesom grundlaget for forbedrede forholdsordrer og beredskabsplaner styrkes. Bodycam-

teknikken bæres af den enkelte fængselsbetjent som en del af den påkrævede uniformering.

Dashcam-teknikken installeres i tjenestekøretøjerne.

Begge typer af kameraer vurderes at have en præventiv virkning på vold og trusler, ligesom

man efterfølgende kan evaluere konkrete episoder og på baggrund heraf iværksætte relevante

sikkerhedsmæssige tiltag.

Forslaget foreslås implementeret gennem følgende spor:

Indhentelse af erfaringer fra andre myndigheder, som anvender body- og dashcams.

Afdækning af juridiske problemstillinger.

Etablering af pilotprojekter – eksempelvis ved en afdeling i sikkerhedsklasse 1 eller 2

samt i et antal tjenestebiler ved kørselsafdelingen i Vestre Fængsel.

Evaluering af pilotprojekterne og udarbejdelse af eventuel plan for yderligere indfas-

ning.

Det er en forudsætning for gennemførelse af forslaget, at der allokeres de nødvendige res-

sourcer, og at der foreligger den nødvendige hjemmel til udmøntning. I givet fald kan et pi-

lotprojekt relativt hurtigt opstartes.

Anbefalingen relaterer sig til case 1-5, som er omtalt under punkt 3.2.

Side | 22

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 9. SINE-kommunikation

Taskforcen anbefaler, at muligheden for udvidet brug af SINE-kommunikation afdækkes.

SINE er en forkortelse for

SIkkerhedsNEttet

og er navnet på de danske beredskabers fælles,

digitale radiokommunikationssystem, som sikrer medarbejderne mulighed for hurtig kommu-

nikation og markant forbedrede muligheder for planlægning og afvikling af transport og led-

sagelse.

Kriminalforsorgens personale er henvist til at anvende mobiltelefoner under transport af ind-

satte. Det betyder blandt andet, at man i en nødsituation er henvist til at ringe 112 og afvente

hjælp.

Vestre Fængsel har i en testfase benyttet SINE-radioer ved transport og ledsagelse af indsatte

med et tilfredsstillende resultat. Anvendelsen giver blandt andet mulighed for at kommunikere

direkte med politi og domstole og eksempelvis orientere om ankomst, således at f.eks. trans-

port gennem en folkemængde lettes eller undgås, porte/døre åbnes for direkte adgang eller

lignende. Testfasen er blevet evalueret med positivt resultat, hvorfor en arbejdsgruppe i sam-

arbejde med Center for Beredskabskommunikation (Rigspolitiet) har udarbejdet en projekt-

plan for yderligere implementering.

Yderligere implementering af SINE vil bidrage til den operationelle parathed i forbindelse

med beredskabssituationer på institutionerne (brand, indsats, undvigelsessituationer mv.) samt

den praktiske afvikling af transporter. Forslaget vil yderligere bidrage til personalets tryghed

i forbindelse med primært transporter.

Forslaget kan implementeres gennem følgende spor:

Udarbejdelse af indstilling om målrettet implementering af SINE, herunder drøftelse

med Rigspolitiet om anvendelsesomfanget og den praktiske forankring.

Gennemførelse af udstyrsindkøb og udarbejdelse af procedurebeskrivelser.

Afklaring af økonomi, allokering af ressourcer samt udvælgelse af radio-model, udestår.

Anbefalingen relaterer sig til case 1, som er omtalt under punkt 3.2.

Anbefaling 10. Styrket undervisning i transport på fængselsbetjentuddannelsen

Taskforcen anbefaler, at fængselsbetjentenes grunduddannelse i relation til transport udbyg-

ges, så elevernes kompetencer i forhold til sikker afvikling af transport af indsatte styrkes.

Side | 23

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Transport af indsatte er en risikoopgave, som indebærer en øget risiko for undvigelse og uac-

ceptabel adfærd overfor personalet.

Gennemførelse af initiativet skal sikre:

At der er tilstrækkelig tid til, at eleverne bliver fortrolige med sikker håndtering af trans-

portopgaver.

At undervisningen er up to date for så vidt angår nye metoder, udstyr og procedurer.

Kobling mellem læring og praksis på fængslerne.

At eleverne undervises i brug af det korrekte udstyr, der dagligt anvendes i forbindelse

med transporter.

At eleverne forstår, hvordan man forbereder transporten og foretager sikkerheds- og risi-

kovurdering af opgaven.

Forslaget bør implementeres ved nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal afdække omfang

og behov, udarbejde forslag til hvordan forslaget kan gennemføres, og udarbejde overslag

over ressourceforbrug til gennemførelse, herunder anskaffelse af det nødvendige udstyr.

Anbefaling 11. Beskyttelse af medarbejderidentitet

Taskforcen anbefaler, at det undersøges, i hvilket omfang der inden for lovgivningens rammer

kan ske øget brug af medarbejder-ID til beskyttelse af ansatte i Kriminalforsorgen ved rets-

møder og politiafhøringer.

Med baggrund i de alvorlige hændelser i 2016, særligt i fritiden, er der behov for at øge med-

arbejdernes tryghed. Kriminalforsorgen kan anvende medarbejder-ID nummer i stedet for

efternavne på tjenestestederne, men der opstår problemer, når medarbejdere skal vidne i retten

f.eks. i forbindelse med en voldsepisode i tjenesten (hvor en indsat/indsatte er involveret).

Her vil medarbejderen skulle oplyse sit fulde navn og adresse, på trods af at der blandt tilhø-

rerne kan findes personer, der kan misbruge oplysningerne og dermed kan true medarbejderen

og dennes pårørende.

Det vil øge medarbejdernes sikkerhed, hvis der skabes mulighed for, at medarbejderne ved

retsmøder kan identificere sig med fornavn og unikt medarbejdernummer samt tjenestestedets

adresse i stedet for fulde navn og private adresse. Det vil ligeledes øge medarbejdernes sik-

kerhed og tryghed, hvis de ved afhøringer hos politiet kan legitimere sig ved fornavn og deres

unikke medarbejder-ID, således at deres private legitimations-oplysninger ikke fremgår af

politirapporterne. Efter det oplyste anvender politiet tidvis en lignende beskyttelse i forbindel-

se med afhøring af udsatte medarbejdere i politiet.

Side | 24

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Taskforcen finder, at sådanne initiativer vil medvirke til sikre, at alle medarbejdere trygt kan

anmelde vold uden at skulle frygte for repressalier efterfølgende. Hermed vil nul-tolerancen

overfor vold og trusler også kunne håndhæves effektivt.

Forslaget tænkes gennemført ved, at politiets retningslinjer og praksis for beskyttelse af med-

arbejderes identitet ved retsmøder mv. undersøges, og at der herefter eventuelt indføres en

tilsvarende ordning for Kriminalforsorgen.

Anbefaling 12. Psykisk syge indsatte

Taskforcen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal afdække nærmere, hvilke

tiltag der kan iværksættes i forhold til psykisk syge indsatte, som ofte er involveret i vold og

trusler.

Arbejdsgruppen skal inddrage kriminalforsorgsområdernes igangværende initiativer med -

som led i mål- og resultatplanerne - lokalt at styrke samarbejdet med psykiatrien. Herudover

inddrages viden og erfaringer fra samarbejdet med Socialministeriet og Sundhedsministeriet i

forbindelse med de igangværende initiativer med henblik på at forebygge vold mv. på boste-

der. Det skal indgå i arbejdsgruppens overvejelser, om der er behov for, at personale i videre

omfang tilbydes kurser i håndtering af psykisk syge indsatte.

Udgifter forbundet med gennemførelse af anbefalingen vil afhænge af, hvordan projektet

nærmere tilrettelægges.

Anbefaling 13. Kollegial og ledelsesmæssig opfølgning efter voldsepisoder mv.

Et af de væsentlige resultater i delrapporten (januar 2016) fra arbejdsmedicinsk klinik i Her-

ning vedrørende ”Risikofaktorer for vold og trusler i Kriminalforsorgen” var, at forebyggel-

sesadfærden fra topledelse, nærmeste ledelse og kollegaer har en signifikant forebyggende

effekt på vold og trusler i Kriminalforsorgen. En del af den relevante forebyggelsesadfærd er

hjælp og støtte efter en voldelig hændelse. Den øvrige del af adfærden vedrørte topledelsens

prioritering af voldsforebyggelse samt opfordring til at registrere hændelser samt sikre, at re-

gistreringerne tages alvorligt.

Kriminalforsorgen har derfor behov for at styrke indsatsen i forhold til opfølgning på de regi-

strerede hændelser. Kriminalforsorgen har endvidere behov for at sikre, at der på relevant vis

tilbydes hjælp og støtte efter en voldelig hændelse. En del af dette kan indarbejdes i en model

for systematisk ledelsesmæssig opfølgning på hver enkelt hændelse, og et andet element kan

være systematisk supervision eller anden relevant setting i forhold til at understøtte såvel op-

følgning som forebyggelse af epiosoder. Til brug for udviklingen af den relevante procesmo-

Side | 25

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

del vil der være behov for for at gennemgå de eksisterende feedback- og supervisionsmodeller

for at uddrage læring om best practice.

Der udarbejdes herefter en model, der tager udgangspunkt i kravene til relevant forebyggel-

sesadfærd (beskrevet ovenfor).

Anbefalingen relaterer sig til case 1-5, som er omtalt under punkt 3.2.

5.2.3. Mere langsigtede anbefalinger

Anbefaling 14. Styrket statistik og ledelsesinformation

Taskforcen anbefaler, at ledelsesinformationen styrkes, således at der skabes en øget detalje-

ringsgrad og lettere adgang til rapporter i modul vedr. registrering af fysisk og psykisk vold

mod ansatte

Det er taskforcens vurdering, at der er behov for at styrke grundlaget for analyser af tilfælde

af vold mv. mod personalet. Der er derfor behov for at kunne koble data vedrørende vold mod

ansatte i Kriminalforsorgens personalesystem til data vedrørende voldelige indsatte i Krimi-

nalforsorgens klientsystem.

Forslaget forventes at øge udbyttet af den allerede eksisterende registrering, således at såvel

den forebyggende indsats som den systematiske opfølgning på hver enkelt episode styrkes.

Forslaget forventes endvidere at give mulighed for mere detaljerede informationer til hele

organisationen og dermed styrke muligheden for central opfølgning og anvendelse af best

practice-principper.

Forslaget tænkes implementeret ved nedsættelse af en centralt forankret arbejdsgruppe, der

kan sikre input fra områderne til udformning af de nye rapporter. Arbejdsgruppen undersøger

tillige, hvordan der kan kobles information fra klientsystem og personalesystem for at opnå

den ønskede detaljeringsgrad i ledelsesinformationen.

Taskforcen har med tilfredshed noteret sig, at det sideløbende med taskforcens arbejde er be-

sluttet på koncernniveau at oprette en ny controllerenhed, der skal bidrage til at samle, ensarte

og kvalitetssikre data, der indgår i ledelsesinformationen. Taskforcen går ud fra, at denne nye

enhed bl.a. vil kunne forestå arbejdet med at styrke ledelsesinformationen for så vidt angår

volds- og trusselsepisoder, såfremt forslaget, som er beskrevet her, besluttes gennemført.

Gennemførelse af forslaget forudsætter endvidere:

Side | 26

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

At der skabes mulighed for at anonymisere medarbejderne, hvis de koblede informati-

oner kan tilgås via klientsystemet.

At der afsættes ressourcer til de nødvendige ændringer af IT-systemer.

Det er ikke muligt for indeværende at anslå samlede omkostninger eller endeligt tidsperspek-

tiv, da det vil afhænge af hvilke løsninger, der vælges.

Anbefaling 15. Værktøj til daglig risikovurdering af indsatte mv.

Taskforcen anbefaler, at der udvikles et metodeværktøj til daglig risikovurdering af indsatte

mv.

Kriminalforsorgen har ikke et sammenhængende system, som konsekvent sammenkobler ad-

færd og forholdsregler i forhold til den indsatte.

Et hurtigt og lettilgængeligt overblik over potentielle risici vil give ledere mulighed for at

træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte medarbejderne.

Implementering af forslaget skal rumme følgende spor:

Etablering af en arbejdsgruppe, der med udgangspunkt i de eksisterende sikkerheds-

vurderinger afdækker mulighederne for at understøtte processerne yderligere ved brug

af risikovurderingssystemer og lignende.

Udarbejdelse af procedurer og standarder.

Der opstartes et IT-projekt med henblik på en standardiseret it-systemunderstøttelse

mv.

Anbefalingen relaterer sig til case 1-5, som er omtalt under punkt 3.2.

Anbefaling 16. IT-understøttelse af efterretnings- og analysearbejdet

Taskforcen anbefaler, at IT-understøttelsen af Kriminalforsorgens efterretnings- og analysear-

bejde styrkes.

Kriminalforsorgen har ved en lang række sikkerhedsinitiativer påbegyndt i 2016 styrket den

risiko- og analysebaserede håndtering af enkelte indsatte samt grupper af indsatte.

For så vidt angår efterretningsarbejdet er der endvidere et effektivt og robust samarbejde med

politiet, således at Kriminalforsorgen sikres de nødvendige oplysninger til at håndtere konkre-

Side | 27

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

te situationer samt udviklingen vedrørende særligt rocker- og bandegrupperinger. Dette arbej-

de er forankret dels centralt og dels lokalt ved institutionerne og områdekontorerne.

De lokale sikkerhedsenheder har således en konkret sikkerhedsfunktion i forhold til konkrete

vurderinger relateret til de indsatte, men har tillige en analyserende funktion i forhold til ten-

denser, udvikling og sammenhænge, der ikke nødvendigvis kan relateres til konkrete indsatte.

Den sidstnævnte opgave foretages i vid udstrækning manuelt og ved mundtlig overlevering

uden IT-understøttelse. Som følge heraf er der en forhøjet risiko for, at informationer mistes,

og at der sker et videnstab ved de indsattes overførsel mellem fængsler og arrester.

Forslaget vil styrke muligheden for at systematisere, håndtere og dele oplysninger, der er ud-

arbejdet med det formål at kunne foretage en optimal sikkerhedsmæssig håndtering af de ind-

satte i både åbne og lukkede fængsler. Ved IT-understøttelse af opgaven styrkes de generelle

muligheder for at analysere tilgængelige informationer. Endvidere etableres der en platform,

som understøtter, at der ikke sker tab af oplysninger, samt at relevante oplysninger er tilgæn-

gelige på tværs af institutioner.

Forslaget kan implementeres gennem følgende spor:

Erfaringsindhentning fra eksterne samarbejdspartnere med henblik på at udarbejde en

af beskrivelse af ønskede funktionaliteter for systemet.

Afdækning af de økonomiske rammer og tidsperspektiv for implementering med hen-

blik på beslutning om udmøntning nu eller i forbindelse med det kommende OMS-

system.

Eventuel gennemførelse af IT-projekt med henblik på implementering.

Den forventede IT-systemunderstøttelse må forventes at være en integreret del af det nye

OMS-system (Offender Management System), hvilket skal indgå i beslutningen og de tids-

mæssige og økonomiske overvejelser.

Anbefalingen relaterer sig til case 1, case 2, case 4, som er omtalt under punkt 3.2.

Anbefaling 17. Ny rotationsordning - fængselsbetjente på særligt belastede afdelinger

Taskforcen anbefaler, at der under inddragelse af kriminalforsorgsområderne, relevante part-

nerskaber og Fængselsforbundet udarbejdes og vedtages en ny rotationsordning for fængsels-

betjente, der arbejder i et hårdt psykisk arbejdsmiljø på fokusafdelinger og særlig sikrede af-

delinger mv.

Side | 28

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Retningslinjer for rotation er i dag primært indført på afdelingerne for negativt stærke indsat-

te. Dér har personalet en fast tilknytning til afdelingen, men efter at have gjort tjeneste i 9

måneder, skal de rokere ud til en anden afdeling i 3 måneder.

Taskforcen finder, at en ny rotationsordning skal sikre, at personalets samlede arbejdsperioder

på de særligt belastede afdelinger formindskes. Det vil bidrage til, at eventuelle opståede

uhensigtsmæssige bindinger mellem personalet og de indsatte bliver brudt, og at personalet

ikke bliver belastet gennem længere tid af det grænsesøgende klientel på de særlige afdelin-

ger, herunder bliver udsat for vold og trusler. Endelig vil forslaget sikre ensartet håndtering af

såvel regimer som opfølgning overfor medarbejderne, styrke medarbejdernes fleksibilitet og

øge tilliden mellem ledere og medarbejdere.

Forslaget forudsætter:

En afdækning af nuværende praksis for rotationsordninger.

Afklaring af spørgsmål om eventuelle tillæg i forbindelse med rotation til de særlige

afdelinger.

En styrket lederindsats på rotationsafdelingerne.

At der kan skabes enighed med Fængselsforbundet om rammerne for ordningen.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser ved im-

plementering af forslagene

Som nævnt under pkt. 5.2. er de enkelte af taskforcens forslag uddybet nærmere i bilag 7.

Som det fremgår heraf, vil nogle forslag kunne gennemføres umiddelbart, mens andre vil

kræve tilførsel af ressourcer.

Taskforcen har ikke foretaget beregninger af det nærmere omfang af de udgifter, der er for-

bundet med nogle af forslagene.

Dette skyldes, at taskforcen har forudsat, at beslutningen om hvilke initiativer der skal gen-

nemføres, herunder vurderingen af udgiftsbehov samt den nærmere implementering, vil skulle

ske i tæt sammenhæng med andre initiativer – særligt den igangværende analyse af Kriminal-

forsorgen og arbejdet med forberedelse af en ny flerårsaftale.

Taskforcen har endvidere forudsat, at implementeringen af forslagene vil skulle ske i tæt sam-

arbejde med personaleorganisationerne.

Side | 29

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

7. Bilag

Bilag 1. Oversigt over vold og trusler mod personalet, 2006-2016

Årsoversigt - opdeling i typer og tjeneste-/fritid

Per

År

Epi-

soder

so-

ner

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

*2016

277 364

256 338

296 382

358 472

385 488

268 327

306 370

363 457

422 555

401 533

621 835

I tjene-

stetid

(per-

soner)

363

330

372

468

480

325

367

450

553

523

796

I fritid

(per-

soner)

Pct. af

år

(fritid)

0,3%

2,4%

2,6%

0,8%

1,6%

0,6%

0,8%

1,5%

0,4%

1,9%

4,7%

245

230

235

292

265

202

210

268

335

318

506

100

128

145

183

108

124

154

187

186

217

Vold

Trus-

ler

Vold og

trusler

Hær-

værk

Krænkel-

ser -

personer

238

202

164

178

217

260

161

179

223

294

449

696

Politi-

anmeldt

Anmeldt

som

arbejds-

skade

113

I forbindel-

se med

magtan-

vendelse

168

173

177

216

273

245

202

*2016 tal er foreløbige helårstal.

Rapport aktiv er lig med/er i

Måned nr. er mellem

Matrikeltype er lig med

DfK, områdekontorer m.m.

;

Lukkede fængsler

;

Åbne fængsler

;

Københavns fængsler

;

Arresthuse

;

Pensi-

oner

;

KIF

;

Ej oplyst

Side | 30

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Bilag 2. Indkomne forslag fra medarbejderne

Arbejdsgruppen har via nyheder på Intranettet opfordret alle medarbejdere til at indsende for-

slag til, hvordan sikkerheden for medarbejderne kan forbedres.

Der er indkommet i alt 51 mails fra medarbejdere, der er bredt fordelt mellem kriminalforsor-

gens institutioner. Flere af disse mails indeholder mere end et forslag. Hvis der er mere end

en, der har forslået det samme, er antallet af forslagsstillere angivet i parentes efter forslaget.

Bemanding, dynamisk sikkerhed og relationer

- Mere tid for fængselsbetjente til relationsarbejde

Behov for mere tid til dy-

namisk sikkerhed og relati- - Styrkelse af relationsarbejde (3 forslag)

- Udvikling af bedre kommunikation med de indsatte

onsarbejde

- Indtænk den dynamiske sikkerhed i det pædagogiske arbej-

de ifm beskæftigelsen

- Behandl de indsatte ordentligt (reager hurtigt på cellekald,

lov ikke mere end man kan holde)

- Mere tid til relationsarbejde

- Resocialisering, bl.a. PUMA, bør ikke nedprioriteres

Fjerne administrative opga- - Papirarbejdet væk fra betjentene, dog ikke sikkerhedsvurde-

ring, stamdata mv.

ver fra betjentene med hen-

- Udskifte kolde hænder til varme hænder ved at fjerne regi-

blik på at skabe mere tid til

strerings- og kontrolopgaver

dynamisk sikkerhed

- Færre administrative opgaver til betjentene

Styrke dynamisk og fjerne tastearbejde

I stedet for at kontrollere betjentes arbejde bør [resocialise-

rings?]konsulenter i stedet varetage konkrete socialrådgi-

veropgaver for klienterne

Færre dokumentations- og registreringsopgaver til betjente-

Afskaf handleplaner for udlændinge og arrestanter

Stop med at mindske normeringen på afdelingerne, så und-

gås enearbejde og der gives mere tid til relationsarbejde

Mere personale til opgaverne, så der skabes mere tid til re-

lationsarbejde og flere tilstede hvis der opstår en kritisk si-

tuation (4 forslag)

Fasthold døgnvagter, så der altid er mindst 2 betjente

Altid 2 mand til cellekald

Intelligent vagtplanlægning (fastansat og PP’er på vagt

sammen)

Altid 2 betjente på afdelingerne

Betjente skal have faste afdelinger, så de lærer klienterne at

kende

Flyt de civile medarbejdere ud på afdelingerne

Også betjente i beskæftigelsen/uddannelsesområdet

Flere kontraktafdelinger, mindre afdelinger og mere perso-

nale

Mindre afdelinger giver personalet større kendskab til de

Side | 31

Mere personale

Bemanding og vagtplan-

lægning

Afdelinger

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Visitation og urinprøver

Flere betjente til rets-

fremstilling og transporter

indsatte

Oprette specialafdelinger for klienterne med psykiske lidel-

ser (i de åbne fængsler)

Oprettelse af visitationshold, således at betjentene på afde-

lingerne i stedet kan lave relationsarbejde (2 forslag)

Visitationer på baggrund af mistanke i stedet for visitations-

standarder (3 forslag)

Undlad at lave urinprøver på indsatte, der for nyligt har

været på fri fod, da positiv test ikke kan sanktioneres

Mindst 2 betjente til transporter

Minimum 3 betjente til retsfremstilling – eller parkeringstil-

ladelse til at parkere tæt på retten ligesom politiet

Minimum 3 betjente til retsfremstilling

Flere betjente ved retsfremstilling og transport

Udrustning, uniform, udstyr mv.

- Anonymisere uniformer

Indsatser vedr. beskyttelse

- Tag ikke uniformen med hjem

af medarbejdernes identitet

- Undgå facebook

- Undlad at medarbejderes navn står på følgesedler fra BC

Catering, fra Kriminalforsorgens forplejning og Hoffmann

- Sørg for at betjentes navne ikke indstemples automatisk i

Klientsystemet, herunder handleplanerne og disciplinærsa-

ger (2 forslag)

- Transporter foretages i civile jakker

- Peberspray bør være obligatorisk

Udstyr

- Anskaffe ”Stryker stole” som anvendes til at bære de ind-

satte til sikringsceller

- Sikkerhedsfodtøj bør være del af standardudstyr

- Anvendelse af skum, hvor peberspray og stav ikke har ef-

fekt

- Stik- og skudsikre veste bør anvendes ved transport

- Anskaf BOSS chair til visitationer

- Spytmasker til voldelige klienter

- Stun-guns (strømpistol)

- Dect-telefoner, cellekald skal ikke kunne blokere telefonen

- Anskaf DASH-CAM til alle biler, som bruges til transport

af klienter

- Indrette afdelingerne så der udsyn fra kontorerne over gan-

Bygningsmæssige forhold

gene og køkken

- Bevar de mindre enheder (arrester)

- Anvendelse af bodycam der kan dokumentere hændelser (2

Videoovervågning og ra-

forslag)

diokontakt

- Anvend bodycam under transporter (2 forslag)

- ”Sine” radioer til alle med kanaler tilgængelige, så betjente

kan tale med politi og brandvæsen

- Bedre belysning og video overvågning af arealerne udenfor

institutionerne

- Opgradering på scanning og jamming

Andre sikkerhedsmæssige

Side | 32

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

tiltag

Flere hunde og flere besøg

Øget fokus på sikkerhedsvurderingen af rock-

er/bandemedlemmer, der søger om at afsone med fodlænke

Sikre grundig information om de sikkerhedsmæssige for af

nyansatte civile medarbejdere

Tillade færre personlige effekter på de indsattes opholds-

rum. Det vil gøre det lettere at visitere

Klienter, undervisning mv.

Klienter med psykiske li-

delser

Placering af klienter

Beskæftigelse af indsatte

Regimer

Screening af klienter for psykiske lidelser inden overførsel

til åbent fængsel

Fastsæt en grænse for hvor mange klienter med psykiske

lidelser, der må være i et åbent fængsel

Rokeringssystem for stærkt negative indsatte

Det geografiske nærhedsprincip skal ikke gælde for rocker-

/bandemedlemmer

Øge aktivitetsniveau i fritiden, så de indsatte bliver trætte

Kriminalpræventive programmer der er målrettet holdnin-

ger og adfærd under afsoningen/i tilsyn

Flere AMU-kurser i konflikthåndtering for klienterne

Tilvejebring regimer, der motiverer til god opførsel i stedet

for standardminimum

Sagsbehandling og kontoropgaver

- Sagsbehandling på indsatte, der er disciplinært overført til

Omfordeling af konkrete

nyt afsoningssted, skal varetages af det sted, den pågælden-

opgaver

de opholder sig

- Alle betjente skal ikke fungere som kontaktpersoner. Denne

opgave skal i stedet varetages af færre betjente

Diverse andre forslag

Diverse

Parkeringstilladelse så man kan parkere tæt på retten, syge-

hus, tandlæge mv. ligesom politiet (2 forslag)

Øget opbakning fra ledelsen ifm opfølgning på konkrete

voldsepisoder

Drop rygeforbuddet (2 forslag)

Bedre styring af pressemeddelelser

Betjente på nattevagt skal have adgang til træningsrum

Sprogkursus til betjente, så de kan tale med indsatte, der

ikke taler dansk

Øget uddannelse af betjente i kulturforskelle

Ensartede regler for indsattes anvendelse af tilsendte penge

Side | 33

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Bilag 3. Forslag fra institutionerne (samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation)

Arbejdsgruppen har bedt alle institutioner om, på baggrund af drøftelser i samarbejdsudvalg

og arbejdsmiljøorganisationen, at indsende forslag til, hvordan sikkerheden for medarbejderne

kan forbedres.

Der er indkommet i alt 17 bidrag, hvoraf flere indeholder mere end et forslag. Hvis der er me-

re end en, der har forslået det samme, er antallet af forslagsstillere angivet i parentes efter

forslaget.

Bemanding, dynamisk sikkerhed og relationer

- Relationsarbejde og kendskab til den enkelte indsatte er

Behov for mere tid til dy-

vigtig

namisk sikkerhed og relati-

- Genopret balancen mellem det hårde og det bløde. Relati-

onsarbejde

onsarbejdet er meget udfordret af hårdere klientel og flere

nye tiltag (visitationer og rygeforbud (2 forslag)

- Tid til relationsarbejde er vigtigt (2 forslag)

- Relationsarbejde påvirker sikkerheden i positiv retning.

Kræver nærvær (tid), sprog og kulturkendskab (udfordring

ift. udlændinge) og nonverbale færdigheder

- Relationsarbejde påvirker sikkerheden i positiv retning.

Skal være baseret på dialog, respekt, transparens og tyde-

lighed.

- Hvis der ikke er mulighed for dynamisk sikkerhed vil det

påvirke sikkerheden i negativ retning (2 forslag)

- Tilstrækkeligt personale til relationsarbejde

- Personalets interaktion med de indsatte er vigtig. Besparel-

ser vil være ødelæggende for et godt opholdsmiljø

- God relation til de indsatte gør at de vil dele viden om kon-

flikter/problemer på vej og hjælper de ansatte i en konflikt-

situation (2 forslag)

- Der er mindre tid til ustruktureret relationsarbejde. Kan

relationen findes i sagsbehandling, visitation mv.

- God relation til de indsatte er afgørende for at kunne lave

en risikovurdering (2 forslag)

- Ønske om tilstrækkeligt med ressourcer/bemanding, hvilket

Bemanding og vagtplan-

savnes i kategori 2 arresthuse. Påpeger, at selvom man er to

lægning

på arbejde, har mange medarbejdere en oplevelse af at ar-

bejde alene (2 forslag)

- Altid fornødent personale til stede på fængslet

- Altid to på vagt samtidig – på pensioner

- Bemand med tilstrækkelig, så det undgås at medarbejdere

”står alene tilbage” i tilfælde af transporter, uforudsete ad

hoc opgaver mv.

- Effektiv rokering af medarbejdere fra særlige afdelinger

- Færre indsatte ad gange i fællesskab øger personalets over-

Regime

blik (øget sektionering)

- Vær påpasselig med yderligere stramninger i regimerne, da

Side | 34

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Visitation og urinprøver

det er med til at ødelægge de gode relationer

Store afdelinger med mange klienter påvirker sikkerheden i

negativ retning

Undlad de stikprøvevise urinprøver, da resultaterne ikke

kan bruges til noget og tager tid fra andre opgaver, fx rela-

tionsarbejdet

Lav evaluering af de nye visitationsstandarder. De er tids-

krævende og virker formålsløse. Får konfliktniveau til at

stige (3 forslag)

Genovervej hyppigheden af visitationer. De stresser og

presser de indsatte. Nævner, at to episoder er sket umiddel-

bart efter rutinemæssige cellevisitationer

Udrustning, uniform, udstyr mv.

- Vejledning af medarbejdere om god adfærd på de sociale

Indsatser vedr. beskyttelse

medier og undlad at skilte med private oplysninger over

af medarbejdernes identitet

klienterne

- Sikkerheden udfordres (snarere end højnes), hvis man bli-

ver for stringent omkring fravalg af navne ift. klienterne.

Differentier mellem opgaver, personalegrupper, regimer og

klienter

- Etabler ”hotline”, hvor medarbejdere kan få vejled-

ning/spørge ind til praktiske ting vedr. Facebook, hemmelig

adresse mv.

- Anvendelse af skum

Udstyr

- Udstyr skal fungere. Vigtigt at teste fx personalarmer

- Peberspray som en del af uniformen vil give følelse af sik-

kerhed

- Øget kameraovervågning på gange, køkkener og andre fæl-

Videoovervågning og ra-

lesområder skønnes at have en forebyggende effekt

diokontakt

- Kameraovervågning i beskæftigelsen

Risikovurderinger / videre- - Struktureret individuelt risikovurderingssystem / trafiklys-

model med fokus på særlige udfordringer

givelse af informationer

- Risikovurderinger af tilsynsklienter forud for hjemmebesøg

vedr. indsattes sindstilstand

- Fælles regler om hjemmebesøg forud for risikovurdering fx

ifm PUS eller egnethedsvurdering til fodlænke

- Overdragelse af informationer mellem ansatte vedr. indsat-

tes sindstilstand, fx efter afslag på udgang/prøveløsladelse,

nægtelse af medicin

Klienter, undervisning mv.

Klienter med psykiske li-

delser

Placering af klienter

Beskæftigelse af indsatte

Tilbud om psykologsamtaler til de indsatte

Bedre samarbejde med psykiatrien

Snitflader til psykiatrien og anbringelse af dømte med psy-

kiatriske diagnoser

Ophæve nærhedsprincippet for rocker-/bandemedlemmer

Det skal sikres, at de indsatte har en meningsfyldt hverdag

opdelt i beskæftigelse, undervisning og fritidsaktiviteter og

frisk luft

Side | 35

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Forebyggelsessamtale med

klienterne ved indsættelsen

Konflikthåndteringskurser for klienterne (2 forslag)

Opprioritering af aktiviteter sammen med beboerne

Forebyggelsessamtale med de indsatte, der tidligere har

været involveret i volds- og trusselsepisoder

Sagsbehandling og kontoropgaver

- Forkort sagsbehandlingstiden fx ift. fuldbyrdelsesordre.

Sagsbehandling

Ventetiden gør de indsatte frustrerede og vrede

Diverse andre forslag

Diverse

Opfølgning efter konkrete

episoder med vold/trusler,

både internt med personalet

og med klienterne

Selve konflikterne

Ensartede regler på tværs af

landet

Politikeres retorik i pressen skal stoppe, da de indsatte fejl-

agtigt tror, at personalet er enig i de negative udtalelser, der

kommer

Sprogkursus – eller andre værktøjer - til betjente, så de kan

tale med indsatte, der ikke taler dansk (2 forslag)

Giv tid til implementering af store arbejdsopgaver, og giv

ikke flere nye opgaver medmindre der tilføres ressourcer

eller fjernes opgaver af samme omfang

Genindfør ”indkøbscheck”, så det undgås, at den indsatte

ikke har noget at handle for

Samme parkeringsmuligheder som politiet ifm. transport

Fremskynd straffesager for vold mod ansatte

Afskaf forbud mod mobiltelefoner i åbne fængsler

Afmeldingsnotater og lign. er væsentlig og skaber kontinui-

tet

Hensigtsmæssigt med fremadrettet samtale med den indsat-

te bl.a. i forhold til, hvordan hans trusler mv. påvirker det

involverede personale

Der mangler tid og rum til ”after action reviews”. Vil være

lærerigt efterfølgende at drøfte om man kunne have handlet

anderledes eller logere

Væsentlig at evaluere med klienterne efter volds- og trus-

selsepisoder, når den disciplinære reaktion er gennemført.

Formål er at forebygge lignende fremadrettet

Inden man tager en konflikt bør det overvejes, om der er

personale nok til stede, hvis situationen udvikler sig, for at

beskytte betjentene

Gennemsigtighed og klare regler på tværs af landet, fx ift.

telefoniregler og fællesskabsregler

Ensartethed i arresthusene, fx ifm visitation, vil nedbringe

frustrationer hose de indsatte, når de flyttes til andet arrest-

hus (2 forslag)

Personale, uddannelse mv.

Uddannelse mv.

Gør sig klart, hvilke forventninger der er til medarbejderes

robusthed. Grænserne flyttes løbende bl.a. pga. hårdere kli-

entel. Der er måske behov for at ”nulstille”?

Forbered nye betjente på, at de må forvente at skulle være

Side | 36

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Uddannelse vedr. psykiatri

Kultur

Kulturen ift personalet

med i magtanvendelser. Trusler må dog aldrig skulle opfat-

tes som et vilkår for jobbet

Det er vigtigt, at alle kender til de værktøjer, der kan bruges

ifm konflikter

Konflikthåndteringskurser

Mere undervisning i praksisrelateret psykiatri på UCB

Kurser/udveksling af personale med psykiatriske afdelinger

for at lære mere om at håndtere indsatte med psykiske van-

skeligheder

Bedre samarbejde med psykiatrien

Supervision af medarbejde-

Kulturen ift klienter

Tværfaglig dialog mellem de forskellige personalegrupper

mhp fælles fodslag

Det sikres, at der er indgående kendskab til hinanden, både

mellem indsatte og ansatte og ansatte imellem, så alle ken-

de hinandens måder at agere på i hverdagen

Det sikres, at der er et godt tværfagligt arbejde

God omgangstone, faste regler og tydelig ledelse

Medarbejdernes evne til at have dialog med de indsatte er

vigtig for at undgå magtanvendelser

Tilbud om systematisk defusing, debriefing og supervision

Tilbud om supervision kan være forebyggende. Kan bruges

til at drøfte besværlige/uhåndterbare indsatte (2 forslag)

Supervision og kollegial feedback

Det sikres, at kulturen og traditionerne sikrer, at der er en

positiv kommunikation og aktivitet mellem ansatte og ind-

satte, at de indsatte opfattes som mennesker frem for en

kriminalitet, og at de indsatte opfatter personalet som rol-

lemodeller og ikke kun som ordenshåndhævere

God omgangstone og faste regler

Tydelige regler og information øger forståelsen for, hvor-

dan hverdagen hænger sammen

Hav respekt for de indsatte og hold den gode tone

Tilstedeværelse af positive relationer og ”goder”, som be-

boerne finder værdifuld at beholde

De fysiske rammer

Indhegning af medarbejdernes parkeringsplads

Ordentlige besøgsforhold

Side | 37

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Bilag 4. Dynamisk sikkerhed

Dynamisk sikkerhed - fundamentet for sikkerhed i danske og nordiske fængsler

I bestræbelserne på at skabe et højt sikkerhedsniveau for personale og indsatte i fængsler og

arrester, er det vigtigt at have for øje, at sikkerheden udover fysiske og tekniske midler samt

velstrukturerede procedurer, beror på tilstedeværelsen og synligheden af personale, som gen-

nem en tæt kontakt til indsatte opnår indsigt i og overblik over, hvad der sker i institutionen.

Dette kaldes den dynamiske sikkerhed. Betjentene skal altså have tid sammen med de indsatte

til samtaler og aktiviteter af formel og uformel karakter.

Det bevidste fokus på den dynamiske sikkerhed virker på følgende overordnede områder:

Modvirker den generelle umenneskeliggørelse i fængsler og heraf afledte voldsparat-

hed.

Sikrer at personalet har kendskab til dynamikker mellem de indsatte, så der kan gribes

ind før konflikter eskalerer, eller så man undgår indsmugling af stoffer og ulovlige ef-

fekter.

Sikrer nuanceret kendskab til den enkelte indsatte så radikalisering og ekstremisme

opdages eller omvendt at ønsket om eksempelvis bande-exit opdages.

Modvirkning af umenneskeliggørelse

Såfremt indsatte kun oplever det uniformerede personale som håndhævere af en fysisk sikker-

hed gennem visitationer og overvågning, vil der i et fængselsmiljø meget let opstå en ”os-

dem” relation, hvor betjentene ikke opfattes som medmennesker men som en fjende. Dette vil

alt andet lige gøre det lettere i en ophidset situation eller forbindelse med undvigelsesforsøg at

gribe til vold og gidseltagning. Denne tendens kan måske allerede spores blandt mindre grup-

peringer af indsatte, og må ikke spredes til den generelle fangepopulation. I dag er der fortsat

situationer, hvor indsatte griber ind for at

undgå,

at personale overfaldes af medindsatte.

Umenneskeliggørelsen kan endvidere gå begge veje, idet betjente der kun sporadisk har posi-

tive kontaktflader til indsatte, risikerer at skabe et forrået indtryk af indsatte, hvorved det bli-

ver mere nærliggende eksempelvis at anvende unødvendig magt.

Indgriben i forhold til konflikter og kriminalitet

For at kunne opdage eventuelle konflikter mellem de indsatte eller ulovlige forhold, er det

nødvendigt, at betjentene har tid til at bevæge sig blandt de indsatte, tid til at have samtaler og

lave aktiviteter med de indsatte. Hvis der ikke opbygges en naturlighed omkring dette sam-

vær, vil det være meget vanskeligt for personalet at opdage spændinger mellem indsatte, og

det vil være vanskeligere for de indsatte at gå til personalet med deres bekymringer. Persona-

let er således også de indsattes garanter for deres sikkerhed, og der er en delt interesse for, at

personalet opfattes som legitime varetager af denne rolle som ordenshåndhævere.

Side | 38

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Opdagelse af adfærdsændringer hos enkelte indsatte

Det er desuden afgørende vigtigt, at personalet har et tæt og indgående kendskab til de enkelte

indsatte, hvis man skal kunne opdage ændringer i retning af eksempelvis radikalisering og

ekstremisme herunder også skift i associeringen til bander. Dette kendskab har selvfølgelig

ikke kun betydning for sikkerheden i fængslerne, men også i forhold til at have indblik i hvil-

ke mennesker man eventuelt prøveløslader eller lukker ud efter endt afsoning. Dette gælder

selvfølgelig også i en positiv retning, hvor det er vigtigt, at personalet har tilstrækkelig indsigt

i positive adfærdsændringer, så de kan støtte op om ønsker om eksempelvis bande-exit, mis-

brugsbehandling mv.

Den dynamiske sikkerheds konsekvenser for personalenormeringen

Ovenstående forhold peger på at:

Det skal sikres, at personalet har tid til at være sammen med de indsatte, og lave positive akti-

viteter, der både kan være i forbindelse med sagsbehandling, fritidsaktiviteter, men også al-

mindelig menneskelig kontakt på afdelingens gang, køkken eller personalekontor.

Det skal så vidt muligt sikres, at indsatte møder det samme personale over længere tid Det er

altså ikke ligegyldigt, hvem de indsatte møder.

Opgaver som sagsbehandling, visitationer og lignende må ikke blive for komprimerede, da

det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, såfremt betjentene eksempelvis opholder sig på

kontoret bag en PC skærm og kun kommer ud for at visitere eller for at låse indsatte ind og

ud, eller for at gribe ind, når en konflikt allerede er eskaleret.

Dansk og international litteratur på området

Af SFI´s – Det nationale Forebyggelsescenter for Velfærds rapport af april 2016 om ”Volds-

forebyggelse på Botilbud og Forsorgshjem” fremgår det, at en gennemgang af dansk og inter-

national litteratur på området samlet peget på, at relationsarbejde er af stor betydning for fore-

byggelse af vold (se bl.a. side 10 og 11).

Side | 39

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Bilag 5. Taskforcens anbefalinger

Anbefaling 1

Skærpet disciplinærstraf og praksis for overførsel til lukket

institution

Skærpede disciplinærstraffe og øget brug af overførsel fra åbent

til lukket fængsel ved vold, trusler og uacceptabel adfærd,

Hvad gør vi på området i Kriminalforsorgen har efter gældende regler mulighed for at

dag?

sanktionere vold, trusler og uacceptabel adfærd efter de ”normal-

reaktioner”, der er fastsat for henholdsvis lukkede og åbne fængs-

ler og arresthuse. Tilsvarende kan der efter gældende regler fore-

tages overførsel mellem ensartede institutioner samt overførsel

fra åbent fængsel til lukket fængsel ved sådan adfærd.

I lukkede fængsler og arresthuse sanktioneres vold og trusler om

vold med strafcelle af 7-10 dages varighed samt evt. andre foran-

staltninger som udelukkelse fra fællesskab og overførsel til andet

lukket fængsel eller arresthus. Ved strafbart forhold foretages der

politianmeldelse. Upassende sprogbrug og -adfærd sanktioneres

med bøde i 1. og 2. gangstilfælde, derefter strafcelle.

I åbne fængsler sanktioneres vold og trusler om vold med advar-

sel, bøde eller strafcelle samt evt. andre foranstaltninger som ude-

lukkelse fra fællesskab og overførsel til lukket fængsel eller ar-

resthus. Ved strafbart forhold foretages der politianmeldelse.

Upassende sprogbrug og -adfærd sanktioneres på tilsvarende vis,

men dog kun med strafcelle i alvorligere tilfælde.

Efter gennemførelse af tiltagene mod mobiltelefoner kan det kon-

stateres, at disciplinærstrafniveauet og praksis for overførsel ved

besiddelse af ulovlige kommunikationsmidler er mere indgriben-

de end ved vold, trusler og upassende sprogbrug/-adfærd.

Kriminalforsorgen anvender straffelovens definitioner om vold

og trusler, hvorimod der ikke foreligger en ensartet standard ved-

rørende upassende sprogbrug/adfærd.

Hvad tilføjer forslaget?

Forslaget vil resultere i en hårdere disciplinær sanktionering af

vold, trusler om vold, upassende sprogbrug og -adfærd. Herud-

over vil der være en mere konsekvent praksis for håndtering af

overførselssager, herunder særligt i forhold til overførsel fra åbent

Side | 40

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

fængsel til lukket fængsel.

Det er intentionen, at den skærpede indsats skal understøtte en

generel adfærdskorrigerende indsats, hvor voldelig og upassende

sprogbrug og adfærd ikke tolereres.

Tiltaget vil endvidere understøtte, at der er en ensartet standard i

hele kriminalforsorgen, og at der implementeres en fælles stan-

dard for hvilken sprogbrug/adfærd, der er acceptabel og hvilken

der skal have konsekvenser. I den forbindelse skal det bemærkes,

at ensartet håndtering generelt er medvirkende til at minimere

konflikter, i og med de indsatte vil mødes med samme grænser

hos forskelligt personale og ved overførsel mellem instituioner.

Hvordan er forslaget med Det forventes, at konsekvensdelen vil virke forebyggende og sen-

til at øge medarbejder- de et klart signal til de indsatte om, at det på ingen måde kan be-

sikkerheden?

tale sig at have en voldelig adfærd.

Det forventes endvidere, at en mere ensartet afgørelsespraksis vil

bidrage til nedbringelse af konfliktniveauet, idet forventningerne

til de indsattes adfærd vil blive mere entydig.

Endelig er det forventningen, at man standarder for upassende

sprogbrug og -adfærd vil være i stand til at understøtte ovenstå-

ende formål samt bedre vil være i stand til at opbygge en naturlig

og gensidig respekt mellem personale og indsatte samt mellem

indsatte.

Hvordan vil vi arbejde Forslaget skal implementeres gennem 3 spor:

videre med forslaget

1. Udarbejdelse af standarder for upassende sprogbrug og -

adfærd.

2. Gennemførelse af en kommunikationsindsats målrettet

både indsatte og personale, så det er klart, hvornår der

(skal) skrides ind.

3. Gennemgang og justering af disciplinærstrafniveauet og

praksis for overførsel. Justeringen omfatter indsattes vold,

trusler, upassende sprogbrug og -adfærd – både overfor

personale og overfor medindsatte.

Hvad er forudsætninger- Det forudsættes, at skærpelserne finder sted inden for gældende

ne for at arbejde videre regler, og at der inden for eksisterende kapacitet skabes mulighed

Side | 41

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

med forslaget?

for afvikling af den forventede stigning i omfanget af strafcelle.

Hvis den ændrede overførselspraksis ikke kan håndteres i den

eksisterende lukkede kapacitet, skal der foretages de relevante

tilpasninger.

Side | 42

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 2

Anbringelse af rocker- /bandemedlemmer

Hvad gør vi på området i I henhold til praksis for anmeldelse til henholdsvis åbent og luk-

dag?

ket fængsel placeres rocker-/bandemedlemmer i lukket fængsel. 4

mindre grupperinger (Stengårdsvejgruppen, Bosperus, Roskilde-

gruppen og Holmbladsgade) er dog grundet deres beskedne stør-

relse, betydning og tidligere udvist adfærd under afsoning hidtil

blevet anmeldt til afsoning i åbent fængsel.

Kriminalforsorgen har som led i arbejdet i taskforcen ændret

praksis, således at medlemmer fra de nævnte grupperinger frem-

adrettet anmeldes til afsoning i lukket fængsel på lige fod med de

øvrige grupperinger. Aktuelt har Kriminalforsorgen 4 afsonere fra

de 4 mindre grupperinger (2 fodlænkeafsonere, 1 i åbent fængsel

og 1 i lukket fængsel). 4 indsatte fra grupperingerne er pt. vare-

tægtsfængslet.

Alle afgørelser om anbringelse af rockere- og bandemedlemmer

træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen på baggrund af op-

lysninger indhentet som led i politiets efterretningsarbejde.

Kriminalforsorgen ønsker at styrke samarbejdet med politiet

yderligere, således at hensynet til placerings- og overførselsprak-

sis samt de fængselsfaglige oplysninger og efterretninger i endnu

højere grad koordineres med og indgår i den styrkelse af politiets

analytiske indsats, som er en følge af Bandepakke III. Der er så-

ledes ikke tale om et ønske om at ændre politiets registrerings-

praksis, men et ønske om at de oplysninger og behov, som er til

stede i Kriminalforsorgen i endnu højere grad kommer til at indgå

i politiets analysearbejde. Det gælder navnlig Kriminalforsorgens

oplysninger om indsatte med løsere tilknytning til grupperinger

(gråzonepersoner). Herved skabes et bedre grundlag for Krimi-

nalforsorgens håndtering af disse personer, der uden at være regi-

strerede bandemedlemmer har en attitude og opførsel, der ligner

disse, og derved udgør et problem i de åbne fængsler.

Hvad tilføjer forslaget?

Forslaget vil understøtte den nuværende ordning, hvor indsatte

med relation til rocker- og bandemiljøet ikke skal afsone i åbent

fængsel.

Forslaget vil endvidere styrke samarbejdet med politiet yderligere

Side | 43

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Hvordan er forslaget med Forslaget vil styrke sikkerheden og arbejdsmiljøet i de åbne

til at øge medarbejder- fængsler. Det generelle sikkerhedsniveau og beredskab i de luk-

sikkerheden?

kede fængsler er højere end i de åbne fængsler, hvorfor man dér

lettere vil kunne håndtere indsatte med negativ adfærd.

Hvordan vil vi arbejde Forslaget skal implementeres gennem 2 spor:

videre med forslaget

1. Justering af anmeldelsespraksis.

2. Styrket samarbejde med politiet.

Hvad er forudsætninger- Hvis den ændrede og styrkede anmeldelsespraksis ikke kan hånd-

ne for at arbejde videre teres i den eksisterende lukkede kapacitet, skal der på sigt foreta-

med forslaget?

ges de relevante tilpasninger.

Side | 44

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 3

Øget brug af urinprøver på mistanke og færre stikprøvevise

urinprøver

Øget anvendelse af mistankekravet til urinprøver og begrænsning

af antallet af stikprøvevise urinprøver

Hvad gør vi på området i Som led i Kriminalforsorgens kontrolopgave, samt til brug for

dag?

afgørelsessager om udgang og prøveløsladelse mv., tager Krimi-

nalforsorgen årligt et stort antal urinprøver hos de indsatte for at

teste for indtagelse af ulovlige stoffer. Herudover tages der årligt

et stort antal urinprøver stikprøvevis.

Kun en lille del af de stikprøvebaserede urinprøver testes positive

(8 % i 2015).

Hvad tilføjer forslaget?

Med forslaget ønsker kriminalforsorgen at målrette og effektivi-

sere indsatsen mod narkotikamisbrug ved en øget anvendelse af

mistankekravet frem for de stikprøvebaserede urinprøver.

Hvordan er forslaget med Forslaget vil bidrage til en yderligere målrettet og intensiveret

til at øge medarbejder- indsats mod misbrug af ulovlige stoffer. Da forekomst og indta-

sikkerheden?

gelse af euforiserende stoffer samt urinprøveudtagning er et ty-

pisk konfliktområde bør prøverne primært tages, hvor der vurde-

res risiko for misbrug og i mindre omfang som stikprøve.

Hvordan vil vi arbejde Kriminalforsorgen vil udarbejde et beslutningsoplæg til ny stan-

videre med forslaget

dard for gennemførelse af urinprøvekontroller.

Hvad er forudsætningerne Forslaget vil kunne gennemføres uden tilførsel af ressourcer.

for at arbejde videre med Tværtimod forventes det at kunne frigøre personaleressourcer.

forslaget?

Side | 45

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 4

Logistik i forbindelse med transport af indsatte

Hvad gør vi på området i Kriminalforsorgen foretager dagligt et stort antal transporter af

dag?

indsatte til retsfremstilling, lægebehandling og andre nødvendige

formål. Transporter er pr. definition særligt risikobetonede, idet

den indsatte tages ud af fængslet eller arresthuset.

Ved afvikling af transporterne er der som udgangspunkt ikke sær-

lige parkeringsmuligheder for kriminalforsorgen, hvorfor det led-

sagende personale kan være henvist til at ledsage og bevogte den

indsatte over en længere transport til fods. Alternativt skal én af

ledsagerne udgå af sikkerhedsbemandingen og parkere bilen efter

at have sat indsatte af.

Det er endvidere erfaringen, at det kan være vanskeligt for fæng-

selspersonale, som kommer fra en anden del af landet, at indhente

viden om sikre parkeringsforhold, adgangsveje o.l., hvis man ikke

er stedkendt.

Hvad tilføjer forslaget?

Med forslaget ønskes der mulighed for, at kriminalforsorgen kan

parkere i umiddelbar nærhed af indgang til ret, hospital og lig-

nende, eller at chaufføren ikke indgår i sikkerhedsbemanding,

hvis parkering tæt på ikke er muligt.

Der ønskes endvidere udarbejdet forholdsordrer for transporter til

retsbygninger, hospitaler, skadeklinikker og eventuelle andre lo-

kaliteter, som hyppigt besøges. Oversigten skal indeholde rele-

vante oplysninger om parkeringsmuligheder, tilgængelighed, ad-

gangsforhold m.v. Forholdsordrerne skal være tilgængelige via

Intranettet, så ledsagere kan planlægge transporten sikrest muligt

– også selv om man ikke kender de lokale forhold.

Hvordan er forslaget med Alle transporter indebærer en risiko for undvigelse, ligesom fær-

til at øge medarbejder- den udenfor matriklerne er forbundet med utryghed. Det ses yder-

sikkerheden?

ligere oftere at transporter og ledsagere chikaneres af udenforstå-

ende, familie o.a. Særligt transport til retsfremstilling er forbundet

med en høj grad af usikkerhed og frustration hos de indsatte, som

ofte indebærer aggressiv og udadreagerende adfærd. Med forsla-

get vil denne risiko blive mindre.

Hvordan vil vi arbejde Forslaget skal implementeres gennem 3 spor:

videre med forslaget

Side | 46

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

1. Etablering af en arbejdsgruppe, som skal undersøge mu-

lighederne for, at kriminalforsorgens tjenestebiler i videre

udstrækning kan fritages for parkeringsrestriktioner.

2. Udarbejdelse af standard for sikkerhedsbemanding ved

transporter. I den forbindelse skal parkeringsforhold og

afstand til f.eks. retsbygninger indgå i bemandingsvurde-

ringen.

3. Etablering af en arbejdsgruppe, som skal udarbejde kort-

materiale mv. til understøttelse af de konkrete transporter

og parkering herved.

Hvad er forudsætninger- Såfremt der ikke kan findes brugbare løsninger til at styrke parke-

ne for at arbejde videre ringsmulighederne, vil en ændret bemandingssituation ved trans-

med forslaget?

porter kunne medføre markant forøgede personaleudgifter.

Side | 47

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 5

Styrket vidensindsamling fra udlandet

Der etableres en formaliseret dialog om temaerne på de relevante

nordiske samarbejdsmøder.

Hvad gør vi på området i En høring i relevante fora har vist, at der løbende er drøftelser om

dag?

medarbejdersikkerhed og nedbringelse af vold mod ansatte på

nordiske samarbejdsmøder. Drøftelserne foregår dog ikke i for-

maliseret form.

Tilbagemeldingen fra et nyligt afholdt nordisk møde i HR direk-

tørkredsen var, at der i både Norge, Sverige og Danmark er stort

fokus på registrering, håndtering og forebyggelse af vold mod

ansatte.

Landene opgør dog sine statistikker over vold mod ansatte på

forskellig vis, og det er derfor umiddelbart vanskeligt at sammen-

ligne eller forholde sig nærmere til forskellene i antallet af regi-

strerede episoder i de tre lande.

Der vil desuden skulle tages forbehold for, at antallet af sager om

vold og trusler mod ansatte samtidig vil skulle ses i forhold til

blandt andet retningslinjer for registrering af episoder, antallet af

indsatte og ansatte, indretning af institutionerne, rammer for af-

soning mv.

Hvad tilføjer forslaget?

Forslaget vil tilføje struktur til dialogen om medarbejdersikker-

hed og nedbringelse af vold mod ansatte samt sikre, at der skabes

mulighed for læring og drages erfaringer på tværs af de nordiske

lande.

Hvordan er forslaget med De nordiske landes kriminalforsorg har mange referencer og lig-

til at øge medarbejder- heder til den danske kriminalforsorg. Vidensdeling med lande

sikkerheden?

med en lignende organisering og tilsvarende problemstillinger i

form af bandekriminalitet mv., der kan øge presset på medarbej-

derne både i og udenfor tjenesten, kan øge kvaliteten af de fore-

byggende tiltag.

Hvordan vil vi arbejde De danske deltagere i de relevante nordiske samarbejdsmøder vil

videre med forslaget

anmode om, at temaerne indgår i mødernes dagsorden.

Hvad er forudsætninger- Det kræver tilsagn fra de øvrige nordiske lande, men det forven-

Side | 48

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

ne for at arbejde videre tes, at forslaget vil blive modtaget positivt.

med forslaget?

Side | 49

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 6

Risiko- og analysebaserede visitationer

Hvad gør vi på området i Kriminalforsorgen har i henhold til straffuldbyrdelsesloven

dag?

hjemmel til at foretage visitation af de indsattes person og op-

holdsrum. Baggrunden for gennemførelse af visitationerne er fle-

re, men én af årsagerne er hensynet til personalets sikkerhed, idet

eventuelle ulovlige effekter kan bruges mod personalet.

På baggrund af udmøntningen af en lang række sikkerhedstiltag i

2016 er der fastsat standarder for omfanget af visitationer af de

indsattes opholdsrum og person, således at det klart er angivet,

hvornår og hvor ofte der skal foretages visitationer. Sikkerheds-

standarden er tiltænkt en dynamisk funktion, således at denne skal

kunne justeres på baggrund af en nærmere analyse af, hvordan

indsatsen mod ulovlige effekter bedst kan tilrettelægges. Som

følge heraf har kriminalforsorgen etableret et visitationsregistre-

ringssystem for at understøtte analysearbejdet og derved en even-

tuel tilpasning af visitationsstandarden.

Som led i udmøntningen af sikkerhedstiltagene er der påbegyndt

implementering af en række sikringstekniske løsninger, bl.a. med

henblik på forbedret adgangskontrol, der tillige kan aktualisere et

behov for tilpasning af visitationsstandarden.

Foruden gennemførelse af visitationer på baggrund af visitations-

standarderne kan der gennemføres visitationer på baggrund af

konkret mistanke om f.eks. besiddelse af ulovlige effekter.

Kriminalforsorgen har således i forbindelse med gennemførelse

af sikkerhedstilpasningerne i 2016 truffet en principbeslutning

om, at visitationer skal være baseret på en risiko- og analysebase-

ret tilgang.

Hvad tilføjer forslaget?

Med forslaget ønsker kriminalforsorgen at foretage en yderligere

udrulning af den risiko- og analysebaserede tilgang, således at

visitationerne målrettes yderligere til gavn for personalets sikker-

hed.

Forslaget indebærer således en analyse af gennemførte visitatio-

ner og fund med henblik på en eventuel mere målrettet og effek-

tiv visitationsindsats. Analysen skal baseres på data fra visitati-

onsregistreringssystemet samt de tilpasninger, der følger af im-

Side | 50

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

plementeringen af nye sikkerhedssystemer, herunder forbedret

adgangskontrol.

Hvordan er forslaget med Forslaget vil bidrage til en yderligere målrettet og intensiveret

til at øge medarbejder- indsats mod ulovlige effekter. Det er erfaringen, at visitationer og

sikkerheden?

ulovlige effekter er et risikoområde for personalet. En styrket

indsats vil kunne bidrage positivt forebyggende, også i forhold til

konflikter mellem indsatte, som indebærer en øget risiko for

magtanvendelse og dermed også vold og trusler mod personalet.

Hvordan vil vi arbejde Forslaget skal implementeres gennem følgende spor:

videre med forslaget

- Gennemførelse af en effektanalyse af visitationsindsatsen

siden 3. kvt. 2016 med henblik på udarbejdelse af ny, ju-

steret og målrettet indsats.

- Implementering af nye standarder efter forelæggelse for

koncernledelsen og drøftelse med interessenter.

Kriminalforsorgen vil løbende via visitationsregistreringssystemet

følge den justerede visitationsindsats og vil kunne rapportere re-

sultaterne heraf.

Hvad er forudsætninger- Implementering skal finde sted indenfor den eksisterende økono-

ne for at arbejde videre miske ramme. Forslaget vil muligvis kunne frigøre nogle perso-

med forslaget?

naleressourcer, idet navnlig de sikringstekniske løsninger, herun-

der til forbedret adgangskontrol, der er ved at blive indført, for-

ventes at kunne begrænse behovet for rutinemæssige visitationer.

Side | 51

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 7

Videoovervågning af fællesarealer

Hvad gør vi på området i Kriminalforsorgen har historisk prioriteret etablering af video-

dag?

overvågning i forbindelse med perimetersikkerhed, udearealer

mv., der ikke har direkte tilknytning til de indsattes opholdsfacili-

teter.

I 2004 påbegyndte kriminalforsorgen implementeringen af en

videre brug af videoovervågning og gav fængsler og arresthuse

mulighed for at overvåge fællesarealer mv. indendørs efter en

konkret sikkerhedsvurdering. I den forbindelse indgår en vurde-

ring af, hvorvidt det er muligt for personalet at have visuel kon-

takt med de indsatte på det konkrete område. Gradvist er der ud

fra disse præmisser etableret en kameradækning i videre udstræk-

ning, således at specialafdelinger har en øget grad af kameradæk-

ning.

Hvad tilføjer forslaget?

Øget brug af kameraovervågning understøtter personalets tryg-

hedsfølelse under udførelsen af arbejdet. Kameradækningen vil

endvidere give mulighed for en hurtigere respons ved konfliktsi-

tuationer, ligesom det giver mulighed for at etablere målrettet

opsyn i særlige kapacitetstyper. Øget brug af videoovervågning

vil endelig forbedre mulighederne for at dokumentere eventuelle

voldelige episoder til brug for en eventuel straffe- eller discipli-

nærsag. Sidstnævnte må antages at have en konfliktforebyggende

effekt.

Det skal dog understreges, at et kamera aldrig kan erstatte en an-

sats mulighed for at observere både visuelt og auditivt, herunder

også den ansattes fornemmelse for, at der er optræk til uro. Det er

derfor vigtigt at understrege, at kameraovervågning - ganske som

andre tekniske sikkerhedsinstallationer - alene er et supplement til

den dynamiske sikkerhed.

Hvordan er forslaget med Se ovenfor.

til at øge medarbejder-

sikkerheden?

Hvordan vil vi arbejde Forslaget skal implementeres gennem følgende spor:

videre med forslaget

- Fastsættelse af ensartet standard for etablering af video-

overvågning. Standarden skal etableres efter en risikoba-

seret tilgang og med hensyntagen sikkerhedsklasserne.

Side | 52

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Ved fastlæggelsen af standarden indgår kortlægning og

placering af eksisterende kameraer, herunder deres stand

og behov for udskiftning.

Udarbejdelse af implementeringsplan for standarden med

hensyntagen til den økonomiske ramme.

Hvad er forudsætninger- En forudsætning for gennemførelse er allokering af de nødvendi-

ne for at arbejde videre ge ressourcer.

med forslaget?

Det må forventes, at udmøntningen kræver gennemførelse af en

udbudsforretning.

Side | 53

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 8

Bodycams og dashcams

Hvad gør vi på området i Kriminalforsorgen anvender ikke i dag bodycams eller dashcams.

dag?

Hvad tilføjer forslaget?

Bodycams og dashcams er tekniske løsninger til at optage og do-

kumentere hændelser tæt på en konkret episode. Dokumentati-

onsmaterialet giver mulighed for at følge og efterfølgende evalue-

re på situationer, ligesom grundlaget for forbedrede forholdsor-

drer og beredskabsplaner styrkes.

Bodycam-teknikken bæres af den enkelte fængselsbetjent som en

del af den påkrævede uniformering.

Dashcam-teknikken installeres i tjenestekøretøjer.

Hvordan er forslaget med Begge typer af kameraer vurderes at have en præventiv virkning,

til at øge medarbejder- ligesom man efterfølgende kan evaluere på episoder og på bag-

sikkerheden?

grund heraf iværksætte relevante sikkerhedsmæssige tiltag. Do-

kumentationsmulighederne giver endelig mulighed for en bedre

understøttelse af en eventuel disciplinær-/straffesag.

Hvordan vil vi arbejde Forslaget skal implementeres gennem følgende spor:

videre med forslaget

- Indhentelse af erfaringer fra andre myndigheder, som an-

vender body- og dashcams, herunder afdækning af juridi-

ske problemstillinger.

- Etablering af pilotprojekter – eksempelvis ved en afdeling

i sikkerhedsklasse 1 eller 2 samt i et antal tjenestebiler ved

kørselsafdelingen i Vestre Fængsel.

- Evaluering af pilotprojekterne og udarbejdelse af eventuel

plan for yderligere udbredelse.

Hvad er forudsætninger- En forudsætning for gennemførelse er allokering af de nødvendi-

ne for at arbejde videre ge ressourcer og at der foreligger den nødvendige hjemmel til

med forslaget?

udmøntning. I givet fald kan et pilotprojekt relativt hurtigt opstar-

tes.

Side | 54

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 9

SINE-kommunikation

Hvad gør vi på området i SINE er en forkortelse for

SIkkerhedsNEttet

og er navnet på de

dag?

danske beredskabers fælles, digitale radiokommunikationssystem.

Systemet er baseret på et fællesnet med en landsdækkende dæk-

ning af høj kvalitet, hvor man via radioer kan kommunikere in-

ternt og eksternt, fra person til person, i grupper eller ved større

episoder, hvor en indsatsleder kan sammenkalde forskellige be-

redskaber på samme tid. SINE radioerne er koblet op på et kon-

trolrum med 24 timers dækning. Kontrolrummet er bindeleddet

imellem vagtcentralerne og brugerne af SINE radioerne. SINE-

nettet anvendes blandt andet af politi, brand og redning, forsvar,

SKAT, regioner og kommuner m. fl.

Vestre Fængsel har i en testfase benyttet SINE-radioer ved trans-

port og ledsagelse af indsatte med et tilfredsstillende resultat. An-

vendelsen giver blandt andet mulighed for at kommunikere med

politi og domstole og eksempelvis orientere om ankomst, således

at f.eks. transport gennem en folkemængde lettes eller undgås,

porte/døre åbnes for direkte adgang eller lignende.

SINE-radioerne anvendes forsøgsvis af Vestre Fængsel – øvrige

matrikler er henvist til at anvende mobiltelefoner under transport

af indsatte. Det betyder blandt andet, at man i en nødsituation er

henvist til at ringe 112 og afvente hjælp, hvor man med SINE-

radioen kan tilkalde hjælp direkte.

Testfasen er blevet evalueret med positivt resultat, hvorfor en

arbejdsgruppe i samarbejde med Center for Beredskabskommuni-

kation (Rigspolitiet) har udarbejdet en projektplan for yderligere

implementering.

Hvad tilføjer forslaget?

SINE sikrer grundlaget for et effektivt samarbejde og koordinati-

on både internt i kriminalforsorgen og eksternt med øvrige sam-

arbejdspartnere og på tværs af beredskaberne, både i hverdagen

og i krisesituationer.

Hvordan er forslaget med Medarbejderne gives mulighed for hurtig kommunikation og mu-

til at øge medarbejder- lighederne for planlægning og afvikling af transport og ledsagelse

sikkerheden?

forbedres markant.

Yderligere implementering af SINE vil bidrage til den operatio-

Side | 55

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

nelle parathed i forbindelse med beredskabssituationer på institu-

tionerne (brand, indsats, undvigelsessituationer mv) samt den

praktiske afvikling af transporter. Forslaget vil yderligere bidrage

til personalets tryghed i forbindelse med primært transporter.

Hvordan vil vi arbejde Forslaget skal implementeres gennem følgende spor:

videre med forslaget

Udarbejdelse af evaluering af testfasen

Udarbejdelse af indstilling om målrettet implementering af SINE,

herunder drøftelse med Rigspolitiet om anvendelsesomfanget og

den praktiske forankring.

Gennemførelse af udstyrsindkøb og udarbejdelse af procedurebe-

skrivelser

Hvad er forudsætninger- Der udestår afklaring af økonomi, allokering af ressourcer samt

ne for at arbejde videre udvælgelse af radio-model.

med forslaget?

Side | 56

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 10

Styrket udannelse i transport på fængselsbetjentuddannelsen

Undervisningen på grunduddannelse af fængselsbetjente i trans-

port af indsatte i kriminalforsorgens køretøjer skal styrkes ved, at

undervisning af fængselsbetjente i transport sættes op i timer

og fordeles over alle 3 skoleophold,

- undervisningen afholdes af kriminalforsorgens uddannelses-

center (UCB) i samarbejde med personale fra Kriminalforsor-

gen Hovedstaden/DCA med særlige kompetencer i transport-

opgaven,

- der tilføres undervisning i risikovurde-

ring/transportplanlægning,

- der sker en opgradering af transportudstyr og køretøjer på

UCB.

Hvad gør vi på området i På UCB trænes der, som led i undervisningen, i kommunikation i

dag?

forbindelse med transport (6 timer).

På modul 1 afvikles scenarietræning, hvor eleverne trænes med

skuespillere i at kommunikere i forskellige situationer, der opstår

under transport – fx i bilen, ved toiletbesøg, ledsagelse på skade-

stue og lign.

I praktikperioden instrueres eleverne i transportopgaven i forhold

til lokale procedurer, når de indgår i løsning af transportopgaven.

Træningen i praktikperioden sker sideløbende med opgaveløsnin-

gen, og det kan derfor være vanskeligt at etablere en egentlig læ-

rings-situation. Det medfører desuden, at træningen bliver forskel-

lig og får forskelligt omfang, da der er store lokale forskelle på

omfang og udførsel af transportopgaver. Forskellene har konse-

kvenser, når personalet gør tjeneste på tværs af kriminalforsor-

gens institutioner.

Hvad tilføjer forslaget?

Forslaget vil bl.a. betyde følgende:

Tilstrækkelig tid til at eleverne bliver fortrolige med sik-

ker håndtering af transportopgaver.

Ved anvendelse af instruktører, der har transport som dag-

lig opgave sikres, at undervisningen er up to date omkring

nye metoder, udstyr og procedurer. Det understøtter tillige

koblingen mellem læring og praksis på fængslerne.

Det sikres, at eleverne undervises i brug af det korrekte

udstyr, der dagligt anvendes i områderne i forbindelse med

transporter. Det kan f.eks. være sikkerhedsudstyr, køre-

Side | 57

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

computere (flådestyring), radioer mm.

Det sikres, at eleverne forstår, både hvordan man forbere-

der transporten, og hvordan man foretager sikkerheds- og

risikovurdering af opgaven.

Hvordan er forslaget med Forslaget vil styrke fængselsbetjentelevernes kompetencer i for-

til at øge medarbejder- hold til sikker afvikling af transport af indsatte og dermed øge

sikkerheden?

medarbejdersikkerheden. Transportopgaver er risikoopgaver, da

det ofte vil være under en transport, at indsatte vil forsøge at und-

vige.

Hvordan vil vi arbejde Koncern HR (UCB) tager initiativ til nedsættelse af en arbejds-

videre med forslaget

gruppe, med deltagelse af kriminalforsorgsområderne, der kan

arbejde videre med at afdække omfang og behov, samt udarbejde

forslag til, hvordan forslaget kan gennemføres.

I arbejdsgruppens indstilling bør indgå et overslag over ressource-

forbrug til gennemførelse, herunder anskaffelse af det nødvendige

udstyr.

Hvad er forudsætninger- Der vil blive behov for ressourcer til undervisning og udstyr.

ne for at arbejde videre

med forslaget?

Side | 58

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 11

Beskyttelse af medarbejderidentitet

Øget brug af medarbejder-ID til beskyttelse af ansatte i kriminal-

forsorgen ved retsmøder og politiafhøringer

Hvad gør vi på området i Med baggrund i de alvorlige hændelser i 2016, særligt i fritiden,

dag?

er der behov for at øge medarbejdernes tryghed. Kriminalforsor-

gen har indført et unikt medarbejder-ID-nummer i stedet for ef-

ternavne til alle medarbejdere og er i gang med at udarbejde in-

terne retninglinjer for anvendelse af dette på alle matrikler.

Der opstår imidlertid problemer, når medarbejdere skal vidne i

retten f.eks. i forbindelse med en voldsepisode i tjenesten (hvor

en indsat/indsatte er involveret). Her vil medarbejderen skulle

oplyse sit fulde navn og adresse, på trods af at der blandt tilhører-

ne kan findes personer, der kan misbruge oplysningerne og der-

med kan true medarbejderen og dennes pårørende.

Det vil øge medarbejdernes sikkerhed, hvis der skabes mulighed

for, at medarbejderne ved retsmøder kan identificere sig med for-

navn og unikt medarbejdernummer samt tjenestestedets adresse i

stedet for fulde navn og private adresse.

Det vil ligeledes øge medarbejdernes sikkerhed og tryghed, hvis

de ved afhøringer hos politiet kan legitimere sig ved fornavn og

deres unikke medarbejder-ID, således at deres private legitimati-

ons-oplysninger ikke fremgår af politirapporterne. Efter det oply-

ste anvender politiet tidvis en lignende beskyttelse i forbindelse

med afhøring af udsatte medarbejdere i politiet.

Hvad tilføjer forslaget?

Kriminalforsorgen har nultolerance overfor vold. Dette indebæ-

rer, at alle strafbare overtrædelser skal anmeldes til politiet og

forfølges ved domstolene, hvis muligt. Nultolerancen indebærer,

at voldelige hændelser ikke er en sag mellem den enkelte medar-

bejder og den indsatte, men mellem kriminalforsorgen og den

indsatte.

Dette vigtige princip - der skal sikre en professionel håndtering af

konflikten - kan dog ikke håndhæves i praksis, når sagerne når

domstolene. Det giver anledning til stor utryghed hos medarbej-

derne og deres pårørende.

Side | 59

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Forslaget vil sikre, at alle medarbejdere trygt kan anmelde vold

uden at skulle frygte for repressalier efterfølgende.

Hvordan er forslaget med Hvis medarbejderne ikke har tillid til nultolerancepolitikken og

til at øge medarbejder- sikkerheden omkring den efterfølgende sagsbehandling af en

sikkerheden?

voldsepisode kan konsekvensen være, at medarbejderne tier om

overgreb og dermed eskalerer volden og utrygheden, til stor ska-

de for såvel arbejdsmiljø, sygefravær og fastholdelse af medar-

bejderne.

Hvordan vil vi arbejde Det skal indledningsvis afdækkes, hvilke rammer lovgivningen

videre med forslaget

sætter for beskyttelse af medarbejdernes identitet i forbindelse

med retsmøder og politiafhøringer. Herefter kan det være relevant

at undersøge politiets retningslinjer og praksis for beskyttelse af

medarbejdernes identitet og herefter eventuelt anbefale en tilsva-

rende ordning for kriminalforsorgen.

Hvad er forudsætninger- Det er en forudsætning, at undersøgelsen i gangsættes og der vi-

ne for at arbejde videre ser sig at være mulighed for yderligere beskyttelse af medarbej-

med forslaget?

dernes identitet.

Side | 60

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 12

Psykisk syge indsatte

Det foreslås, at der gennemføres en analyse vedrørende psykisk

syge indsatte, som indsættes i Kriminalforsorgens institutioner.

Analysen skal danne grundlag for beslutning om, hvilke tiltag der

kan iværksættes med henblik på at imødegå vold og trusler fra

denne gruppe af indsatte.

Hvad gør vi på området i Initiativer på området er helt overvejende forankret lokalt og re-

dag?

gionalt, hvor der er mange gode initiativer – også som led i områ-

dernes mål- og resultatplaner.

Der er imidlertid stor forskellighed områder og institutioner imel-

lem, og der findes ikke fælles standarder på landsplan.

Det er endvidere vurderingen, at der kan være et udækket behov

for efteruddannelse i håndtering af psykisk syge indsatte, evt.

psykisk syge med særlige diagnoser.

Hvad tilføjer forslaget?

Et analysebaseret grundlag for iværksættelse af initiativer til imø-

degåelse af vold og trusler fra psykisk syge indsatte.

Hvordan er forslaget med Problemer med vold og trusler knytter sig ofte til psykisk syge

til at øge medarbejder- indsatte, som udgør en stigende andel af de indsatte.

sikkerheden?

Det vil derfor kunne have væsentlig effekt, hvis der kan iværk-

sættes tiltag, som kan nedbringe niveauet af vold og trusler fra

denne gruppe af indsatte.

Hvordan vil vi arbejde Der nedsættes en arbejdsgruppe til at gennemføre analysen.

videre med forslaget

Det skal indgå i arbejdsgruppens arbejde,

om der er behov for, at personale i videre omfang tilbydes

kurser i håndtering af (særlige grupper) psykisk syge ind-

satte, og

om der er behov for at styrke udvekslingen af relevante

oplysninger om psykisk sygdom hos konkrete indsatte

mellem Kriminalforsorgen og psykiatrien og internt i

Kriminalforsorgen.

Arbejdsgruppen skal inddrage kriminalforsorgsområdernes

igangværende initiativer med lokalt at styrke samarbejdet med

psykiatrien som led i områdernes mål- og resultatplaner.

Arbejdsgruppen bør endvidere inddrage viden og erfaringer fra

samarbejdet med Socialministeriet og Sundhedsministeriet i for-

bindelse med de igangværende initiativer med henblik på at fore-

Side | 61

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

bygge vold mv. på bosteder.

Hvad er forudsætninger- Udgifter forbundet med gennemførelse af anbefalingen vil af-

ne for at arbejde videre hænge af, hvordan projektet nærmere tilrettelægges.

med forslaget?

Side | 62

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 13

Kollegial og ledelsesmæssig opfølgning efter voldsepisoder

mv.

Forebyggelsesadfærden fra topledelse, nærmeste ledelse og kol-

legaer har en signifikant forebyggende effekt på vold og trusler i

Kriminalforsorgen. En del af den relevante forebyggelsesadfærd

er hjælp og støtte efter en voldelig hændelse. Den øvrige del af

adfærden vedrørte topledelsens prioritering af voldsforebyggelse

samt opfordring til at registrere hændelser samt sikre, at registre-

ringerne tages alvorligt.

Kriminalforsorgen har derfor behov for at styrke indsatseni for-

hold til opfølgning på de registrerede hændelser. Kriminalforsor-

gen har endvidere behov for at sikre, at der på relevant vis tilby-

des hjælp og støtte efter en voldelig hændelse. En del af dette kan

indarbejdes i en model for systematisk ledelsesmæssig opfølg-

ning på hver enkelt hændelse, og et andet element kan være sy-

stematisk supervision eller anden relevant setting i forhold til at

understøtte såvel opfølgning som forebyggelse af episoder.

Hvad gør vi på området i Grundelementerne i arbejdet med at nedbringe vold og/eller trus-

ler er 1) registrering af vold, 2) forebyggelse af vold og 3) håndte-

dag?

ring af vold.

Kriminalforsorgen har fokus på at sikre en mere ensartet håndte-

ring og følger løbende op for at sikre, at de nye redskaber indfø-

res alle steder, som forudsat.

Der er udarbejdet actioncards i underpartnerskabet vedrørende

vold og trusler, som er udsendt til alle fire områder med henblik

på implementering. Actioncards understøtter den enkelte leders

umiddelbare opfølgning efter volds- og trusselsepisoder.

Derudover er der i dele af organisationen etableret forskellige

praksisformer - supervision, feedbackmodeller, som blandt har til

sigte, at personalet bliver bedre til at håndtere reaktioner og emo-

tionelle belastninger, som de kan opleve i arbejdet. Dette arbejde

er imidlertid ikke udbredt til alle relevante matrikler og indgår

derfor ikke systematisk som en løftestang i forhold til at reducere

risikoen for vold og eller trusler.

Hvad tilføjer forslaget?

Forslaget tilføjer etableringen af en relevant praksisform, der har

Side | 63

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

til formål af sikre den faglige kvalitet og professionelle tilgang til

arbejdet med mennesker. Gennem refleksion bliver personalet

bedre til at forstå de opgaver de skal løse, at udvikle faglige stra-

tegier og håndtere reaktioner og emotionelle belastninger i arbej-

det.

Det er et væsentligt indsatsområde både i forhold til de medarbej-

dere, der direkte har været udsat for vold og/eller trusler og også i

forhold til deres kollegaer, som i forskelligt omfang bliver påvir-

ket af de enkelte hændelser.

Hvordan er forslaget med Forslaget vil øge medarbejdersikkerheden ved at øge medarbej-

til at øge medarbejder- dernes viden omkring såvel risiko- som forebyggende adfærd og

sikkerheden?

dermed medføre en bedre og mere sikker håndtering af de indsat-

te.

Forslaget vil desuden sikre, at der ledelsesmæssigt kan tages hånd

om sikkerhedsmæssige udfordringer, der for indeværende ikke

nødvendigvis er kendte for ledelsen.

Forslaget vil herudover give mulighed for systematisk at inddrage

medarbejdernes erfaringer og forslag i arbejdet med at øge sikker-

heden i den daglige opgavevaretagelse.

Hvordan vil vi arbejde Der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan tage afsæt i projektind-

videre med forslaget

stilling af 8. marts 2010 omkring supervision i Kriminalforsorgen

samt de eksisterende praksisformer i forhold til feedback og su-

pervisionsmodeller uddrager viden og læring om best practice.

Arbejdet munder ud i forslag til de relevante praksisformer (su-

pervision, feedbackmodeller og lignende), der sikrer såvel kolle-

gial sparring samt ledelsesmæssig opfølgning.

Arbejdsgruppen skal inddrage de psykologer fra Herstedvester

Fængsel, som har længerevarende erfaring med systematisk su-

pervision af fængselspersonalet.

Hvad er forudsætninger- Etableringen af landsdækkende modeller vil kræve tilførsel af

ne for at arbejde videre ressourcer til facilitatorer samt afløsningstimer til medarbejderne.

med forslaget?

Forbruget vil naturligvis afhænge af, hvilken model der vælges.

Side | 64

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 14

Styrket statistik og ledelsesinformation

Øget detaljeringsgrad i kriminalforsorgens statistik og ledelsesin-

formation og lettere adgang til rapporter i modul vedrørende regi-

strering af vold og trusler mod ansatte.

Hvad gør vi på området i Kriminalforsorgen tog den 1. juni 2016 et nyt registreringsmodul

i brug i forhold til vold og trusler mod ansatte med det formål at

dag?

forenkle og ensarte indberetningen.

Registreringsmodulet kan generere rapporter, hvori der blandt

andet kan sorteres på medarbejdere, indsatte, medgerningsmænd,

voldstype, herunder krænkende handlinger, omstændigheder,

indsattes tilstand og om det er foregået i fritiden. Rapporterne

skal danne grundlag for en detaljeret gennemgang af hændelserne

og er basis for drøftelser, udarbejdelse af handlingsplaner og/eller

iværksættelse af ledelsesmæssige foranstaltninger til forebyggelse

af fysisk og psykisk vold.

Der er fastsat mål i institutionernes mål- og resultatkrav for 2017

om, at vold og trusler mod ansatte skal reduceres. Der er tillige

som noget nyt fastsat mål for rettidig indberetning i

registreringsmodulet.

Opgaven med registrering, håndtering og forebyggelse af kom-

mende voldsepisoder er forankret hos nærmeste leder, og opga-

ven er understøttet af actioncards/tjeklister til brug for den dialog,

der skal være med medarbejderen. Der arbejdes videre med at

sikre bedst mulig opfølgning på og håndtering af hver enkelt epi-

sode.

Hvad tilføjer forslaget?

Forslaget vil give mulighed for mere detaljerede informationer til

hele organisationen og dermed styrke muligheden for central op-

følgning og anvendelse af best practice-principper.

Fyldestgørende data er en forudsætning for kvalificerede drøftel-

ser om forebyggelse af vold og trusler mod ansatte.

Der er derfor behov for at få en væsentlig mere detaljeret statistik

over tilfælde af vold og trusler med angivelse af blandt andet år-

sager, omstændigheder, personkreds samt voldens karakter og

indhold.

Side | 65

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Det er væsentligt for den lokale ledelsesmæssige opfølgning, at

der etableres nye rapporter i registreringsmodulet, som hurtigt

kan give den enkelte leder det nødvendige overblik over antal og

karakter af episoder med fysisk og psykisk vold mod ansatte, til

brug for løbende sikkerheds- og risikovurdering samt vidensde-

ling i organisationen som helhed.

Taskforcen har med tilfredshed noteret sig, at det sideløbende

med taskforcens arbejde er besluttet på koncernniveau at oprette

en ny controllerenhed, der skal bidrage til at samle, ensarte og

kvalitetssikre data, der indgår i ledelsesinformationen. Taskforcen

går ud fra, at denne nye enhed bl.a. vil kunne forestå arbejdet

med at styrke ledelsesinformationen for så vidt angår volds- og

trusselsepisoder, såfremt forslaget, som er beskrevet her, besluttes

gennemført.

Hvordan er forslaget med Forslaget vil øge udbyttet af den allerede eksisterende registre-

til at øge medarbejder- ring, således at forebyggelsesindsatsen styrkes og dermed kan

sikkerheden?

medvirke til at nedbringe antallet af voldsepisoder.

Hvordan vil vi arbejde Nedsætte en centralt forankret arbejdsgruppe, der kan sikre input

videre med forslaget

fra områderne til udformning af de nye rapporter. Arbejdsgrup-

pen undersøger tillige, hvordan der kan kobles information fra

klientsystem og personalesystem for at opnå den ønskede detalje-

ringsgrad i ledelsesinformationen.

Hvad er forudsætninger- Det er nødvendigt, at der skabes mulighed for at anonymisere

ne for at arbejde videre medarbejderne, hvis de koblede informationer kan tilgås via kli-

med forslaget?

entsystemet.

Der skal afsættes ressourcer til de nødvendige ændringer af IT-

systemer.

Det er ikke muligt for indeværende at anslå samlede omkostnin-

ger eller endeligt tidsperspektiv, da det vil afhænge af hvilke løs-

ninger, der vælges.

Side | 66

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 15

Værktøj til daglig risikovurdering af de indsatte mv.

Værktøjet skal understøtte følgende:

Daglig risikovurdering af indsattes adfærd overfor ansatte.

Vurdering af personfarlighed, undvigelsesrisiko m.v.

Styrket sikkerhedsvurdering til brug for korrekt sammen-

sætning på de enkelte afsnit – herunder også i forhold til

regimer, personalenormering, transporter m.v.

Forbedret vidensdeling ved vagtafmelding.

Hvad gør vi på området i Kriminalforsorgen har i løbet af 2016 implementeret et sikker-

dag?

hedsvurderingssystem, der skal anvendes til at vurdere de indsatte

i forhold til en række risikofaktorer og til brug for konkret place-

ring. I forbindelse med retningslinjerne for sikkerhedsvurderinger

er der angivet anbefalinger til overvejelse vedrørende den konkre-

te håndtering af den indsatte. Systemet er imidlertid ikke under-

støttet af nærmere beskrivelser for opmærksomhedspunkter ved-

rørende den indsattes udviste adfærd eller af standardiserede pro-

cedurer for opfølgning.

De fleste af kriminalforsorgens institutioner har praktiske redska-

ber til understøttelse af vidensdeling i forbindelse med vagtover-

dragelse. Enkelte institutioner har implementeret IT-understøttede

afmeldingsdatabaser, således at vagtoverdragelsen dokumenteres

og den overtagende fængselsbetjent er bedst muligt rustet til vare-

tagelsen af opgaverne. Øvrige institutioner har praktiske, men

manuelle, vagtoverdragelsesredskaber, der skal sikre vidensdeling

ved vagtskifte.

Hvad tilføjer forslaget?

Med inspiration fra det psykiatriske system ønskes det afdækket,

om fængselspersonalet kan få bedre redskaber til at foretage sik-

kerhedsvurderingerne. I den forbindelse ønskes det tillige afdæk-

ket, o m den opfølgende indsats og forholdsordrer på individ og

afdelingsniveau kan standardiseres til fordel for sikkerheden. For-

slaget vil i givet fald bidrage med systematik og konsekvens,

samt medvirke til at skabe sammenhæng og forudsigelighed i

forhold til dagligdagen på belægsafdelingerne samt styrke medar-

bejdernes faglighed i forhold til konflikthåndteringen.

Med henblik på at sikre vidensdeling ved vagtskifte ønskes der

etableret et standardiseret it-afmeldingssystem, der skal sikre, at

Side | 67

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

relevant viden på afdelings- og individniveau overdrages til den

tiltrædende fængselsbetjent. Ved en styrket mulighed for videns-

deling styrkes tillige muligheden for, at personalet har de nød-

vendige informationer til korrekt og konfliktforebyggende hånd-

tering af de indsatte.

Hvordan er forslaget med Forslaget vil øge medarbejdersikkerheden via et hurtigt og lettil-

til at øge medarbejder- gængeligt overblik over potentielle risici og give lederne bedre

sikkerheden?

mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at be-

skytte medarbejderne. Forslaget kan eventuelt tillige give mulig-

hed for at vurdere behovet for udvikling af nye afsnitstyper, æn-

dring af personalenormering og tilpasning af regimer m.v.

I forhold til vidensdeling vil der ved et it-understøttet afmeldings-

system tillige ske en styrkelse af muligheden for, at personalet har

de nødvendige informationer til korrekt og konfliktforebyggende

håndtering af de indsatte.

Hvordan vil vi arbejde Forslaget skal implementeres gennem 2 spor:

videre med forslaget

1. Etablering af en arbejdsgruppe, der med udgangspunkt i

de eksisterende sikkerhedsvurderinger afdækker mulighe-

derne for at understøtte processerne yderligere ved brug af

erfaringer fra samarbejdspartnere, herunder det psykiatri-

ske system, om anvendelsen af risikovurderingssystemer.

I givet fald udarbejdes der procedure herfor samt standar-

der for opfølgning og forholdsordrer.

2. Der opstartes et IT-projekt med henblik på afdækning af

best-practice for overdragelse af viden ved vagtskifte. På

baggrund heraf udarbejdes en standardiseret it-

systemunderstøttelse med henblik på implementering ved

samtlige lukkede og åbne fængsler. Afmeldingssystemet

skal understøttes af en vejledning for anvendelsen.

Hvad er forudsætninger- En forudsætning for gennemførelse er allokering af de nødvendi-

ne for at arbejde videre ge ressourcer.

med forslaget?

Forslaget afstedkommer et behov for efteruddannelse og kommu-

nikation til både ledere og medarbejdere for at sikre hensigtsmæs-

sig anvendelse af værktøjerne.

Side | 68

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 16

IT-understøttelse til efterretnings- og analysearbejde

Med forslaget vil IT-understøttelsen af efterretnings- og analyse-

arbejde blive styrket.

Hvad gør vi på området i Kriminalforsorgen har ved en lang række sikkerhedsinitiativer

dag?

påbegyndt i 2016 styrket den risiko- og analysebaserede håndte-

ring af enkelte indsatte samt grupper under indsættelsen.

For så vidt angår efterretningsarbejdet er der endvidere et effek-

tivt og robust samarbejde med politiet, således at kriminalforsor-

gen sikres de nødvendige oplysninger til at håndtere konkrete

situationer samt udviklingen vedrørende særligt rocker- og ban-

degrupperinger. Dette arbejde er forankret dels centralt og dels

lokalt ved institutionerne og områdekontorerne.

De lokale sikkerhedsenheder har således en konkret sikkerheds-

funktion i forhold til konkrete vurderinger relateret til de indsatte,

men har tillige en analyserende funktion i forhold til tendenser,

udvikling og sammenhænge, der ikke nødvendigvis kan relateres

til konkrete indsatte. Sidstnævnte opgave foretages i vid udstræk-

ning manuelt og ved mundtlig overlevering uden IT-

understøttelse. Som følge heraf er der en forhøjet risiko for, at

informationer mistes, og at der sker et videnstab ved de indsattes

overførsel mellem fængsler og arrester.

Hvad tilføjer forslaget?

Forslaget vil styrke muligheden for at systematisere, håndtere og

dele oplysninger, der er udarbejdet med det formål at kunne fore-

tage en optimal sikkerhedsmæssig håndtering af de indsatte i både

åbne og lukkede fængsler.

Ved at styrke IT-understøttelsen forbedres de generelle mulighe-

der for at analysere tilgængelige informationer.

Ved IT-systemunderstøttelse etableres endvidere en platform som

understøtter, at der ikke sker tab af oplysninger samt at relevante

oplysninger er tilgængelige på tværs af institutioner.

Hvordan er forslaget med Ved at styrke IT-understøttelsen forbedres de generelle mulighe-

til at øge medarbejder- der for at kunne iværksætte fængselsfaglige tiltag rettidigt.

sikkerheden?

Forslaget vil således styrke personalets muligheder for eksempel-

Side | 69

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

vis at overføre en indsat til anden institution eller udelukke på-

gældende fra fællesskab, såfremt der foreligger oplysninger om

mulig/påtænkt voldsom opførsel overfor personalet, negativ stærk

styrende adfærd eller oplysninger om mulig befrielse/undvigelse.

Hvordan vil vi arbejde Forslaget skal implementeres gennem følgende spor:

videre med forslaget

- Erfaringsindhentning fra eksterne samarbejdspartnere med

henblik på at udarbejde en beskrivelse af ønskede funktio-

naliteter for systemet.

- Afdækning af de økonomiske rammer og tidsperspektiv

for implementering med henblik på beslutning om ud-

møntning nu eller i forbindelse med det kommende OMS-

system.

- Eventuel gennemførelse af IT-projekt med henblik på im-

plementering.

Hvad er forudsætninger- Den forventede IT-systemunderstøttelse må forventes at være en

ne for at arbejde videre integreret del af det nye OMS-system, hvilket skal indgå i beslut-

med forslaget?

ningen og de tidsmæssige og økonomiske overvejelser.

Side | 70

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Anbefaling 17

Ny rotationsordning – fængselsbetjente på særligt belastede

afdelinger

Udarbejdelse og vedtagelse af ny rotationsordning for fængsels-

betjentene, der arbejder i et hårdt psykisk arbejdsmiljø, på fokus-

afdelinger og særlig sikret afdelinger, mv. på landets institutioner.

Rotationen ændres, så fængselsbetjente rokerer ind på afdelinger-

ne i kortere perioder.

Hvad gør vi på området i I dag ansættes fængselsbetjente til en institution - typisk til fast

dag?

tjeneste på en bestemt afdeling. I praksis er fængselsbetjentene

tjenestegørende på den samme afdeling i op til flere år, også når

det gælder fokusafdelinger, bandeafdelinger etc. I dag er der mu-

lighed for at fængselsbetjente kan rokere ud på en mindre bela-

stet/krævende afdeling i en periode, for så at vende tilbage til den

faste tjeneste.

Retningslinjerne for rotation er primært indført på afdelinger for

negativt stærke indsatte. Der har personalet en fast tilknytning til

afdelingen men efter at have gjort tjeneste i 9 måneder skal de

rokere ud til en anden afdeling i 3 måneder.

Hvad tilføjer forslaget?

Forslaget bør sikre, at personalets samlede arbejdsperioder på de

særligt belastede afdelinger formindskes, så personalet ikke bela-

stes unødigt med denne grænsesøgende gruppe af indsatte.

Eventuelle opståede uhensigtsmæssige bindinger mellem perso-

nalet og de indsatte vil blive brudt, da personalet kun gør tjeneste

på afdelingen i en kortere periode.

Arbejdet på belastede afdelinger vil med forslaget blive fordelt på

en større gruppe af fængselsbetjente, så færrest muligt vil blive

belastet gennem længere tid.

Forslaget vil sikre ensartet håndtering af såvel regimer som op-

følgning overfor medarbejderne.

Organisationen vil få styrket ensartetheden og dermed også med-

arbejdernes fleksibilitet ved at personalet i perioder gør tjeneste i

helt andre rammer. Desuden vil forslaget på sigt medvirke til at

øge tilliden mellem ledere og medarbejdere.

Side | 71

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

Hvordan er forslaget med En bedre koordineret indsats for, at fængselsbetjentene ikke ar-

til at øge medarbejder- bejder fast/for længe på stærkt belastede afdelinger, vil modvirke,

sikkerheden?

at betjentene udsættes for et vedvarende pres gennem arbejdet

med særlig udfordrende indsatte.

At være tjenestegørende gennem en langvarig periode på samme

afdeling gør, at fængselsbetjentene udsættes for et større følel-

sesmæssigt pres og dermed en større risiko at komme i et afhæn-

gighedsforhold til de indsatte. Denne risiko er væsentligt forøget

på fokusafdelinger og afdelinger for negativt stærkt styrende ind-

satte, da der her er tale om indsatte, der ofte ikke skyr nogle mid-

ler for at lægge pres på personalet.

Forslaget forudsætter en styrket lederindsats på rotationsafdelin-

gerne, hvilket vil have positiv betydning for medarbejdernes

tryghed og øge både organisationens og medarbejdernes robust-

hed. Forslaget vil tillige have betydning for nedbringelse af syge-

fravær og fastholdelse af medarbejdere i Kriminalforsorgen.

Hvordan vil vi arbejde Koncern-HR vil indledningsvis fortage en høring af områderne

for at afdække praksis og udbredelse af rotationsordninger på

videre med forslaget

institutionerne.

Sideløbende vil Koncern-HR, i regi af underpartnerskabet for

nedbringelse af vold mod ansatte, udfærdige nye retningslinjer for

en rotationsordning, hvor ansatte i kortere perioder roterer ind på

disse særlige afdelinger.

Ved udarbejdelsen af rotationsordningen bør følgende elementer

indgå:

- Afklaring af hvilke kategorier af afdelinger der skal ind-

befattes i rotationsordningen

- Afklaring af periode hvor personalet rokeres ind på afde-

lingerne

- Afklaring af forhold for indslusning og afmønstring for

personalet der rokerer ind på afdelingerne, under hensyn-

tagen til både sikkerhedsforhold og almindelig drift af ro-

tationsafdelingerne

- Afklaring af personalets tilhørsforhold til Kriminalforsor-

gens mange andre almindelige afdelinger

- Afklaring af enhedschef/-leders rolle på rotationsafdelin-

gen og mulighederne for rotation for ledere

- Der beskrives procedure for udvælgelse af personale, der

bla. beskriver hvor ofte personalet må rotere ind på en ro-

Side | 72

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Oversendelse af notat vedr. "Taskforce om medarbejdersikkerhed", fra justitsministeren

tationsafdeling

Afklaring af hvilke afdelinger/fængsler der afgiver perso-

nale til de enkelte rotationsafdelinger

Afklaring af eventuelle tillæg til personalet mens de er

tjenestegørende på en rotationsafdeling

Forslaget vil skulle behandles i HR partnerskabet, forlægges

Koncernledelsen og efterfølgende forhandles med Fængselsfor-

bundet.

Hvad er forudsætninger- Fælles standarder bør udarbejdes af relevante partnerskaber og

ne for at arbejde videre godkendes af koncernledelsen.

med forslaget?

Det forudsættes, at der skabes enighed med Fængselsforbundet

om rammerne for ordningen. Der vil efter alt sandsynlighed ople-

ves stor utilfredshed hos personalet, der vægter tilhørsforholdet til

en afdeling højere, end den øgede risiko ved at gå på en belastet

afdeling.

Side | 73