REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 240
Offentligt

WINSLØW

Jeg vil gerne starte med på Advokatrådets vegne at takke for invitationen til

denne høring om Justitsområdet i Grønland. Det er vi meget glade for og vi synes

det er en fantastisk idé og vi håber at det blot er begyndelsen til øget fokus på

området.

I november 2016 udgav Advokatrådet en rapport om Retssikkerheden i Grønland.

Rapporten er lagt frem i dag, men ellers kan den hentes på vores hjemmeside.

Det er et af Advokatsamfundets hovedformål at fremme og beskytte retssikker

heden i Rigsfællesskabet. På baggrund af dette besluttede Advokatrådet sig for i

starten af 2016 at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, der havde til formål at

tage temperaturen på retssikkerheden i Grønland.

Og hvad var grunden så til det?

Baggrunden var, at Den Grønlandske Retsvæsenskommission i 2004 udgav sin be

tænkning og udmøntede sig i, at Retsplejeloven og Kriminalloven for Grønland

trådte i kraft i 2010. Lovene medførte mange store væsentlige forandringer og

det var Advokatrådets ønske at undersøge effekterne af lovændringerne og iden

tificere eventuelle retssikkerhedsmæssige udfordringer og anviser anbefalin

ger til løsninger heraf.

Det er jo en meget ambitiøs målsætning og et sådant arbejde kan sikkert udføres

på mange forskellige måder.

Vi valgte, at rapporten skulle udspringe af brugernes af retsvæsenets opfattelser

af systemet og udvalget har derfor i løbet af 2016 gennemført møder med over 20

aktører i det grønlandske justitsvæsen og det er på baggrund af disse møder rap

porten er blevet til.

Jeg vil gerne understrege, at det ikke har været hensigten eller ambitionen at

udarbejde en videnskabelig afhandling. Vores formål har været, at rapporten

skal være overskuelig for læseren og operationel for de aktører (herunder poli

tikere og journalister), som interesserer sig for det grønlandske retsområde. Altså

at skabe debat og fokus på området og nu sidder vi jo alle her i dag og vi har

således nået vores mål fsva angår opmærksomheden på emnet.

—

Ganske kort kan jeg sige om rapporten, at den indeholder forskellige emner

nemlig:

—

domstolene, forsvarerne, politiet, kriminalforsorgen, de kriminalretlige foranstalt

ninger, lovgivning og retspraksis.

Vi har ikke set på advokaternes rolle i retsvæsenet, da vi alene har haft fokus på

om de myndigheder, der er ansvarlige for lovgivningen, herunder forvaltningen af

lovgivningen og tildelingen af ressourcerne skaber de nødvendige rammer for

retssikkerheden i Grønland.

Af hensyn til tiden i dag har vi valgt alene at sige noget om domstolene, forsva

rerne og samarbejdet mellem de forskellige aktører.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland

WINSLØW

Og jeg starter med domstolene:

Det grønlandske domstolssystem er kendetegnet ved, at domstolene i 1. instans

fKredsretterne) er besat af ikke-juridiske dommere. Dette system er baseret på

nærhedsprincippet, som vi i Advokatrådet tillige støtter. Imidlertid er det vores

opfattelse, at nærhedsprincippet skal balancerer i forhold til de almindelige

rets

sikkerhedsprincipper.

Vi har oplevet, at en række af de aktører, vi har talt med har tilkendegivet, at der

er en række dygtige kredsdom mere, men at det generelle indtryk er, at det fag li

ge niveau ikke er godt nok og at sagsbehandlingstiderne i kredsretterne er

for lange. Der har således været (og er fortsat) rekrutteringsproblemer og der har

været et stort problem med ophobning af sager som nu er delvist løst ved hjælp

af an5ættelse af juridiske dommere fra Danmark.

—

Vi har derfor foreslået, at man evaluerer den nuværende retskredsstruktur, måske

med overvejelser om at indskrænke de 4 nuværende kredsretter

til

i for at styrke

fagligheden og ressourcerne i kredsretterne. En øget faglighed vil øge kvalite

ten og ensartetheden af afgørelserne. Desuden vil en højere faglighed tillige kun

ne øge muligheden for rekruttering.

En sammenlægning kunne eventuelt ske ved, at kredsretten sættes forskellige

steder i Grønland og at der i højere grad benyttes videokonferencer, hvis dette er

hensigtsmæssigt i de givne situationer.

Desuden har vi foreslået, at de civile sager som midlertidigt er blevet overført fra

kredsretterne til Retten i Grønland permanent behandles i Retten i Grønland. Ar-

sagen hertil er, at de civilretlige sager dækker over mange forskellige juridiske

retsom råder og ofte er af kompliceret art og kræver juridisk ekspertise. Det er

vores opfattelse, at sådanne sager bør afgøres af juridiske dommere, da der ellers

er en latent risiko for forkerte afgørelser, som igen vil føre til større belastning

på andre dele af domstolene i form af ankesager. Desuden vil civilretlige sager

trække endnu flere ressourcer ud af kredsretterne, som allerede nu, hvor der

kun behandles kriminalsager, dødsboskiftesager og fogedsager er pressede res

sourcemæssigt.

Desuden har vi peget på, at der bør tilføres domstolene flere ressourcer, da der

på flere punkter er behov herfor. Disse områder er nævnt på side 8 i vores rap

port.

Og så tror jeg at min taletid er gået og Peter fra den grønlandske advokatfor

ening og også medlem af vores udvalg vil fortsætte.