REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 240
Offentligt

Høring i Folketinget 22. marts 2017

–

Justitsområdet i Grønland

Politiets udfordringer i Grønland

Bjørn Bay:

På både Jesper Fleischers og mine egne vegne vil jeg gerne indledningsvist sige

mange tak til Retsudvalget og Grønlandsudvalget for initiativet til denne høring.

Vi er blevet bedt om at tage udgangspunkt i politiets udfordringer i Grønland. Det er

et bredt emne, men jeg vil forsøge at komme med et bud på de emner jeg kan

forestille mig er særligt relevante for en høring som denne.

Det er min helt klare opfattelse, at medarbejderne og lederne i Grønlands Politi,

hver eneste dag udfører en meget flot og effektiv indsats med en høj kvalitet, men

samtidig er der en række udfordringer som vi hver eneste dag må forholde os til.

Et kort som dette illustrerer meget godt nogle af de væsentligste udfordringer. >>>

Vis dias <<< Bemærk, at det nordlige Grønland ligger omkring Oslo og Kap Farvel

nede i Nordafrika.

Vi er politi, rednings- og anklagemyndighed i et område 53 gange større end

Danmark med 18 byer og ca. 55 bygder. Ingen af disse byer og bygder er forbundet

med hinanden med veje. Der er ca. 2100 km mellem de to politistationer, der ligger

længst fra hinanden.

Hver eneste dag skal vi forholde os til, hvordan vi sikrer en så god politibetjening for

borgerne som overhovedet muligt og herunder opretholder et tilstrækkeligt

beredskab. Vel og mærke en politibetjening med samme kvalitet som i resten af

Rigsfællesskabet. Vi har ikke samme mulighed for at danne store slagkraftige

enheder med specialister på samme måde som i Danmark, ligesom vi er udfordrede,

når en kollega på en politistation med måske kun en politiuddannet medarbejder og

en reservepolitibetjent har brug for hurtig assistance

–

en assistance der kan være

flere døgn væk, hvis vejret er dårligt og man ikke kan flyve i helikopter.

Udfordringen i vores bygder udspringer også i geografi og logistik. Netop pga. de

meget store afstande og den manglende mulighed for at køre til bygderne, er det

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland

nødvendigt med en politirepræsentant i langt de fleste bygder i form af en

deltidsansat kommunefoged. Det er på dette område Advokatrådet i sin rapport gør

opmærksom på en udfordring vedr. politiet, idet vi gennem en årrække har manglet

kommunefogeder i ca. 15 bygder. Jeg er enig i, at dette bør have fokus. Vi har derfor

besluttet i 2017 at øge vores politimæssige tilstedeværelse i bygderne i form af

rutinemæssige besøg, hvor vi bl.a. kan øge rekrutteringsindsatsen, lave

kriminalpræventive indsatser og vise vores opbakning til kommunefogederne.

Geografien udfordrer os desuden indenfor kommunikation. Vi kan naturligvis aldrig

få en radiodækning overalt som i Danmark

–

det umuliggør geografien. Samtidig er

det vigtigt for mig at understrege, at vi som et moderne politi i et moderne samfund

har nogle ønsker til vores mulighed for at kommunikere når vi arbejder operativt

med politioperationer og redningsindsatser. Vores politiradiosystem er meget

gammelt og vi kan eksempelvis ikke tale med en patruljevogn i byerne udenfor Nuuk

fra vores Vagtcentral, hvilket både har en konsekvens for opgaveløsningen, men

også for mine kollegers sikkerhed. Jeg er derfor rigtig glad for den tilgang

Justitsministeriet og Rigspolitiet har til, sammen med Grønlands Politi og

forhåbentligt også Grønlands Selvstyre og kommunerne, at se på mulighederne for

at etablere et landsdækkende beredskabskommunikationssystem baseret på samme

grundide som i Danmark. Dette løser dog ikke udfordringen udenfor den bymæssige

bebyggelse, hvor vi er afhængig af satellitkommunikation

–

kommunikationsform, der er navnlig i de nordlige del af Grønland kan være ganske

ustabil. Dette bliver vi hele tiden nød til at tage med i betragtning, når vi opererer i

ødemarken.

Man kan diskutere om kriminaliteten er en udfordring for politiet. Sådan ser jeg det

som udgangspunkt ikke

–

kriminaliteten er en udfordring for hele samfundet. Den er

vores arbejdsopgave. Kriminalitetsmønsteret er præget af meget personfarlig

kriminalitet

–

herunder vold og sædelighedskriminalitet. Når vi hertil lægger et

meget højt antal selvmord og en nem adgang til våben, så er det ikke svært at

forestille sig, at medarbejderne i Grønlands Politi udsættes for markant flere

voldsomme hændelser end vores kolleger i Danmark. Det er noget vi hele tiden må

forholde os til i opgaveløsningen og også for at sikre, at der bliver fulgt op

psykologisk og via vores kollegastøtteordning. Noget der ikke er helt nemt og billigt

med vores geografi og mange byer uden psykologer.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland

Vi har desuden en udfordring vedrørende kriminaliteten i form af et

”luksusproblem”.

Vores opklaringsprocent er meget høj. Det er en af fordelene ved

at være godt lokalt forankret i et befolkningsmæssigt lille samfund. I rigtig mange af

vores sager har vi mulige efterforskningsskridt og det lykkes at finde en

gerningsmand. Det betyder, at vi skal bruge mange ressourcer på eksempelvis at

efterforske og foretage anklagerarbejde i en meget høj andel af sagerne, hvilket jo

naturligvis giver medarbejderne en forholdsmæssig stor arbejdsbelastning. Det er

naturligvis godt for retsfølelsen

–

men det er med til at presse os ressourcemæssigt.

Afslutningsvist vil jeg pege på en udfordring vi er fælles om

–

både os, der er tilstede

her i dag, men også andre private og offentlige organisationer. Det er det generelle

uddannelsesniveau i befolkningen. Vi har ingen problemer med at få de unge

mennesker til at søge ind på politiskolen. Men vi oplever, at vi må sige nej tak til en

meget stor andel af ansøgerne pga. manglende almene boglige færdigheder. Vi

optog for nogle måneder siden 7 dygtige unge mennesker på politiets

basisuddannelse

–

men vi havde reelt plads til 5-6 flere

–

det er altså ærgerligt.

Heldigvis lykkes det os alligevel at afspejle befolkningssammensætningen mht. hvor

man er født, men jeg ville dog gerne have lidt flere politifolk med grønlandske

rødder.