Jeg vil i mit indlæg komme ind på tre forhold: Bedre uddannelse, lige løn for
lige indsats og løn- og arbejdsvilkår for det uniformerede personale i
Kriminalforsorgen i Grønland.
1. For det første mener jeg, at vi skal have bedre uddannelse, efter- og
videreuddannelse af anstaltsbetjentene. Kravene bliver højere og højere,
og klientellet ligner klientellet i Danmark mere og mere.
Anstaltsbetjente skal løbende efter- og videreuddannes i Grønland, så vi
bliver bedre til at håndtere hverdagens daglige gøremål på en anstalt. I
dag er uddannelsen på to skoleophold på 7 uger og 8 uger. Og det er ikke
tilstrækkeligt. I Danmark er uddannelsen ca. 32 uger. Det kunne
overvejes, at køre dele af uddannelsen sammen med politiet for at
udnytte ressourcerne.
I forbindelse med den nye anstalt i Nuuk med den nye lukkede afdeling
er det vigtigt, at alle og de kommende anstaltsbetjente bliver klædt på til
at håndtere de daglige arbejdsopgaver, der hører med til en lukket
afdeling og med forvaringsdømte.
Anstaltsbetjente i Grønland tager samtaler som de ikke er uddannet til,
såsom klienters psykiske problemer, selvmordstrusler og fysiske adfærds
problemer.
Her vil jeg pointere, at håndtering af psykiske adfærdsproblemer og
selvmordstrusler ikke indgår i de grønlandske anstaltsbetjentes uddannelse.
De grønlandske anstaltbetjente udfører samtaler uden at de selv får hjælp til
debriefing for
at undgå psykiske mén.
Der er ingen
supervision,
når en anstaltsbetjent går i stå med sit arbejde,
der savnes og mangler rådgivning fra psykologer eller fra andre instanser til
at yde hjælp til anstaltsbetjentene med råd og vejledning til at komme
videre i sin egen sagsbehandling.
I de danske fængsler har man psykologer og læger til disse samtaler, men
det har man ikke i grønlandske anstalter.