Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 240
Offentligt
Jeg vil i mit indlæg komme ind på tre forhold: Bedre uddannelse, lige løn for
lige indsats og løn- og arbejdsvilkår for det uniformerede personale i
Kriminalforsorgen i Grønland.
1. For det første mener jeg, at vi skal have bedre uddannelse, efter- og
videreuddannelse af anstaltsbetjentene. Kravene bliver højere og højere,
og klientellet ligner klientellet i Danmark mere og mere.
Anstaltsbetjente skal løbende efter- og videreuddannes i Grønland, så vi
bliver bedre til at håndtere hverdagens daglige gøremål på en anstalt. I
dag er uddannelsen på to skoleophold på 7 uger og 8 uger. Og det er ikke
tilstrækkeligt. I Danmark er uddannelsen ca. 32 uger. Det kunne
overvejes, at køre dele af uddannelsen sammen med politiet for at
udnytte ressourcerne.
I forbindelse med den nye anstalt i Nuuk med den nye lukkede afdeling
er det vigtigt, at alle og de kommende anstaltsbetjente bliver klædt på til
at håndtere de daglige arbejdsopgaver, der hører med til en lukket
afdeling og med forvaringsdømte.
Anstaltsbetjente i Grønland tager samtaler som de ikke er uddannet til,
såsom klienters psykiske problemer, selvmordstrusler og fysiske adfærds
problemer.
Her vil jeg pointere, at håndtering af psykiske adfærdsproblemer og
selvmordstrusler ikke indgår i de grønlandske anstaltsbetjentes uddannelse.
De grønlandske anstaltbetjente udfører samtaler uden at de selv får hjælp til
debriefing for
at undgå psykiske mén.
Der er ingen
supervision,
når en anstaltsbetjent går i stå med sit arbejde,
der savnes og mangler rådgivning fra psykologer eller fra andre instanser til
at yde hjælp til anstaltsbetjentene med råd og vejledning til at komme
videre i sin egen sagsbehandling.
I de danske fængsler har man psykologer og læger til disse samtaler, men
det har man ikke i grønlandske anstalter.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland
1741623_0002.png
For det andet mener vi, at der skal være lige løn for lige indsats. Forskellen
mellem grønlandske og danske politibetjente er mindre end forskellen mellem
grønlandske anstaltsbetjente og danske fængselsbetjente.
Arbejdsrammen for de grønlandske anstaltsbetjente er som
fængselsbetjentes arbejde i Danmark.
Derfor ser jeg ikke nogen grund til, at der skal være ulige løn for lige
indsats, selvom de grønlandske anstaltsbetjente har mindre teori og
praktiktid.
Arbejdsvilkårene er de samme for de grønlandske anstaltsbetjente såvel
som de danske fængselsbetjente.
Men der er forskel mellem de danske fængsler og Grønlandske anstalter.
De Grønlandske anstalter anvendes som:
o
arresthuse,
o
til politiets tilbageholdte
o
til kortere og længere anbringelser på anstalt
o
og til forvaringsdømte
Dette ses ikke på de danske fængsler.
Det gør, at de grønlandske anstaltsbetjente til dagligt formidler kontakter
til flere instanser for ovennævnte, såsom kontakt til bisiddere, advokater,
politiet, kommuner og sundhedsvæsenet. De grønlandske anstaltsbetjentes
arbejdsområde strækker sig over flere arbejdsområder ud over den daglige
arbejdsrutine.
En anstaltsbetjent tjener ca. 17.000 kr. om måneden ved ansættelsen plus
et tillæg på 1.300 kr., hvis man har en faglig uddannelse, og det
vanskeliggør rekruttering. En tilsvarende dansk fængselsbetjent uden for
København starter på ca. 23.000 kr.
For det tredje og her til sidst vil jeg pointere, at løn- og arbejdsvilkår skal
forbedres hvis man vil tiltrække nye anstaltsbetjente og fastholde dem, vi har.
På Grønland er der ca. 77 uniformerede vagtmestre og anstaltsbetjente. Alene i Nuuk
er vi normeret til 29 anstaltsbetjente, men er kun 24. Og når den nye anstalt er i drift
til maj 2018 skal der bruges ca. 58. I de sidste to år har afgangen været ca. 9 svarende
til næsten 12 pct. Havde det været i Danmark ville det betyde, at mere end 300
fængselsbetjente stoppede inden for 2 år.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland
1741623_0003.png
Det er derfor vigtigt at Kriminalforsorgen i Grønland prioriterer
anstaltsbetjentenes arbejdsforhold. Det vil medføre større garanti for at
fastholde de uddannede og erfarne anstaltsbetjente og som har flere års
erfaring inden for arbejdet med de indsatte.
Lønnen og arbejdsvilkår skal prioriteres og skal være tilsvarende som de
danske fængselsbetjente for derved at tiltrække flere til uddannelsen
indenfor Kriminalforsorgen.
En arbejdsuge på en anstalt er psykisk og fysisk krævende,
For eksempel
er de grønlandske anstaltsbetjente i Nuuk i forhold til
kystens anstaltsbetjente mere psykiske og fysisk belastet, da man ofte
overfører mest belastende kriminelle til Nuuk i forbindelse med hårde
disciplinære sager.
Det viser desværre, at der er flere fratrædelser i Nuuk i forhold til
kystens anstalter. De gør, at vi mister gode anstalt betjente som i stedet
søger andet job, hvor lønnen er højere og bedre samt mindre psykiske og
fysiske belastende.
Det er derfor efter min mening vigtigt, at vi får rekrutteret tilstrækkeligt kvalificeret
personale til den nye anstalt, og at uddannelses, løn og arbejdsvilkår forbedres.