Folketinget den 22. marts 2017
Indledning
Først vil jeg gerne takke Grønlandsudvalget og Retsudvalget for dette arrangement, hvor der
blandt andet er sat tid af til at høre om forholdene ved de grønlandske førsteinstansretter.
Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke for jeres støtte til vores
bunkebekæmpelsesprojekt. Ved hjælp af et godt samarbejde med de danske domstole og
Domstolsstyrelsen lykkedes det os at få reduceret bunken af kredsretternes kriminalsager fra lidt
over 2000 sager i sommeren 2014 til lidt under 730 sager i januar 2017.
Med de nuværende overskuelige sagsbunker, har vi et godt udgangspunkt for at kunne gøre mere
ud af kvaliteten af vores arbejde.
Vi er et meget ungt system, der blev etableret i 2010 og som stadig skal udvikles for at nå helt op
på det niveau, som vi kender fra domstolene i Danmark. Dermed ikke sagt, at vi ikke allerede nu
leverer en kvalitet, som vi kan være bekendt, for det gør vi. Der er flere elementer i vores
domstolssystem, som vi kan være stolte af, og som vi skal holde fast i, når vi overvejer, hvordan vi
kan forbedre retsvæsenet. Jeg mærker en stigende interesse fra vores nabolande for at komme og
se på vores retssystem. De giver udtryk for, at de er imponerede over den måde vi løser
udfordringerne på i Grønland. Hvis vi fortsætter den udvikling, som allerede er i gang, tror jeg, at vi
er godt på vej til at blive et foregangsland i Arktis.
Vores kredsdommere påkalder sig en del opmærksomhed. De yder en stor indsats for at levere
arbejde af højeste kvalitet, men de har ikke de samme redskaber til rådighed, som vores kolleger i
Danmark. Jeg kunne tale længe om de forhold, der gør det vanskeligt for os at levere den kvalitet,
vi gerne vil, men jeg har kun nogle minutter til rådighed, så jeg har valgt at fokusere på 2 områder:
1) Uddannelse af kredsdommerne
2) Antallet af erfarne jurister ved Retten i Grønland
Uddannelse af kredsdommere
Det første punkt handler om uddannelsen af vores kredsdommere. Vi arbejder hele tiden på at
udvikle uddannelsen af kredsdommerne. Men Retten i Grønland er en domstol. Vi jurister, der
arbejder ved Retten i Grønland er praktikere - vi er ikke forskere. Der er derfor visse
begrænsninger i, hvilken form for uddannelse, vi kan tilbyde kredsdommerne. Vi kan lære dem de
teoretiske og praktiske færdigheder til et vist niveau, men vi kan ikke uddanne dem til
akademikere.
Kredsdommerne uddannes nu som juridiske sagsbehandlere. Jeg kan ikke præcist forklare, hvilke
forskelle der er mellem en akademisk uddannet jurist og en juridisk sagsbehandler, men jeg har
observeret nogle forskelle. Da jeg selv gik på universitetet talte man meget om den juridiske
metode. Denne metode bruger vi blandt andet til at analysere og systematisere et
hændelsesforløb, så vi kan sammenholde det faktiske forløb med de regler, der gælder på
området.
Vores kredsdommere benytter sig også af den juridiske metode, når de afgør retssager. De kan
blive rigtig dygtige til at bruge metoden i de sagstyper, som de har fået undervisning i, men de har
vanskeligt ved at overføre deres viden fra et juridisk område til et andet juridisk område. Jeg tror, at
denne begrænsning har været med til at gøre det særligt vanskeligt for kredsretterne at behandle
de almindelige civile sager, der nu behandles ved Retten i Grønland.
Udover de udfordringer, vi har oplevet med visse sagstyper, gør det faglige niveau som juridiske
sagsbehandlere, at kredsretterne er meget afhængige af vejledning og støtte fra Retten i
Grønland.
Hvis kredsretterne i fremtiden skal fungere mere selvstændigt, er det min opfattelse, at det er
nødvendigt, at kredsdommerne har en akademisk uddannelse.