REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 240
Offentligt

Indlæg ifm høring i Folketinget 22/3-2017

–

Peter Schriver,

Advokatrådets Arbejdsgruppe

Jeg vil også gerne takke for invitationen til at deltage i høringen her i dag.

I Nunatsinni Advokatit Grønlandske Advokater har vi været meget tilfredse

med at Advokatrådet har valgt at sætte fokus på retssikkerheden i Grønland

og glade for at være blevet involveret i arbejdet.

Det jeg vil fokusere på i mit korte indlæg er udfordringerne i tilknytning til

Forsvarernes virke i kriminalsager og så vil jeg knytte en kort kommentar til

vigtigheden af samarbejde mellem de forskellige aktører indenfor

retsområdet i Grønland.

På det kriminalretlige område står forsvaret på flere måder urimeligt svagt i

forhold til sin modpart anklagemyndigheden, og det menneskeretlige princip

om ”equality of arms” er således bragt ud af balance.

Først, og nok væsentligst, er der det forhold, at der ikke foreligger retspraksis

på skrift i Grønland tilgængeligt for advokater og borgerne. Det kan man jo

hævde

–

og med meget god ret

–

er et problem, uanset om det drejer sig om

civile sager eller kriminalsager. Der er imidlertid ingen tvivl om, at det særligt

på det kriminalretlige område medfører en betydelig skævvridning af

parternes muligheder for at agere i en given sag.

Sagen er, at hvor domstolene og anklagemyndigheden er i besiddelse af

samtlige afgørelser, der bliver afsagt på det kriminalretlige område i

Grønland, så kender de mange forsvarere

–

advokater eller autoriserede

forsvarere

–

kun de afgørelser, som vedrører sager, som de har deltaget i og

de domme, der bliver gjort tilgængelige via Grønlands Landsrets hjemmeside,

som indtil videre dog kun indeholder afgørelser for perioden januar 2016 til

sommeren 2016. Det betyder reelt, at forsvaret ikke kan forholde sig til

anklagemyndighedens anvendelse af retspraksis, endsige være sikker på

selv at kunne finde fyldestgørende praksis, som er af relevans for tiltaltes

sag. Forsvaret må blot læne sig tilbage og håbe på, at myndigheden lever op

til sit ansvar og behandler sagerne objektivt.

Som det er bekendt, udgør retspraksis et meget væsentligt element blandt

retskilderne i Danmark og i de lande, vi i øvrigt sammenligner os med. Ifølge

germansk ret går lovgivningen nok forud for retspraksis, men når det er sagt,

udgør den praksis, som det pågældende lands domstole har fastsat, en

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland

fuldstændigt uomgængelig ressource, og ingen advokat ville turde møde op til

en retssag uden at have styr på de væsentligste domme på det område, som

den pågældende sag handler om.

Men i Grønland har vi ikke adgang til retspraksis - hvis vi skal have det,

forudsætter det, at der afsættes ressourcer til det, og dette har man

desværre ikke fundet grund til at prioritere endnu.

For det andet er det klart, at anvendelsen af autoriserede forsvarere medfører

en svingende kvalitet af det udøvede forsvar. Der er meget dygtige

autoriserede ikke juridisk uddannede forsvarere, men der er også mindre

trænede. Dette forhold kommer ikke bag på nogen, og det kom ej heller bag

på fædrene til den nye retsplejelov for Grønland fra 2010, som forsøgte at

løse problemet ved at indbygge forskellige muligheder i loven.

Således blev det gjort muligt at beskikke en ”udenretlig rådgiver” –

advokat eller juridisk uddannet autoriseret forsvarer

–

for en autoriseret

forsvarer, der ikke er jurist. Udfordringen er blot, at denne mulighed sjældent

anvendes.

Den anden mulighed, der blev indført i retsplejeloven, var, at der i ”sager af

ganske særlig alvorlig karakter” skal beskikkes

en advokat som forsvarer,

også i kredsretten (ved behandling i anden instans, Grønlands Landsret, er

udgangspunktet, at der beskikkes advokat). Det er vores erfaring, at denne

bestemmelse stort set ikke finder anvendelse.

Til gengæld er det med stor tilfredshed at vi kan konstatere at den tredje

mulighed, der blev indbygget i loven

–

nemlig muligheden for etablering af

den særlige vejledningsinstitution i form af landsforsvarerembedet, nu er

udnyttet ved udnævnelse af advokat Finn Meinel til posten i sidste uge.

Det bemærkes at både landsforsvareren, og muligheden for i visse sager at

udpege en advokat og en ”udenretlig rådgiver”,

var en væsentlig

forudsætning for Retsvæsenskommissionen, da de

– efter en ”samlet

vurdering” fandt, at man skulle bibeholde

det læge element i forsvaret i

kriminalsager .

Med udnævnelsen af Landsforsvareren vil der ske en klar styrkelse af

forsvaret, men hvis der skal være ”equality of arms” i det grønlandske

kriminalretlige system skal der rettes op på de øvrige nævnte forhold- og ikke

mindst tillige tilføres ressourcer til etablering af en domssamling.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland

Og så lige kort om samarbejde.

I Nunatsinni Advokatit Grønlandske Advokater er det vores erfaring at

styrkelse af retssikkerheden også beror på stadig dialog og samarbejde

mellem aktørerne på retsområdet med henblik på løbende drøftelse af

udfordringer på området og hvordan de kan løses- i det hele taget afstemme

forventninger til hinanden, forbedre kommunikationen og dermed fremme

klienternes/borgernes sager. Det er en anbefaling der ikke ligger i rapporten ,

måske fordi det er så banalt og giver sig selv. Men det er et væsentligt

element i at styrke klienternes/borgernes retssikkerhed.

Foruden de etablerede fora som f.eks. Rådet for Grønlands Retsvæsen og

Grønlands Råd for Menneskerettigheder er der en række uformelle fora hvor

aktørerne mødes og drøfter hvordan retssikkerheden styrkes. Som

advokatforening har vi f.eks. regelmæssige møder med Retten i Grønland, og

det er vores opfattelse, at den løbende dialog har betydet en væsentlig

forbedring af sagsgangene både hos advokaterne og hos retten, til gavn og

glæde for vores klienter/borgerne

–

og for os selv.

Dialog og samarbejde fremmer forståelsen siger man

–

og det er vi helt enige

–

og så er det noget vi kan bidrage til hver især og samlet uden at vi

behøver at afvente tilladelse eller tilførsel af nye ressourcer. Vi kan bare gøre

det- og dermed gøre livet lettere ikke alene for klienterne/borgerne, men også

for os selv.

Tak.