Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 240
Offentligt
Justitsministeriet
Dato:
Dok.:
Sagnr.:
9. marts 2017
2238800
2017-490-0147
Udkast til justitsministerens tale –
Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsom-
rådet i Grønland den 22. marts 2017
[Indledning]
Inden jeg bevæger mig nærmere ind på dagens emne, vil jeg
indlede med at takke for invitationen til at tale her i dag og for
muligheden for at deltage i høringen om justitsområdet i Grøn-
land.
Det har stor værdi, når så mange gode kræfter samles for at le-
vere bidrag til debatten.
Jeg er blevet bedt om at komme og tale om regeringens politik
på justitsområdet i Grønland.
Og jeg vil starte med at sige, at det er vigtigt for regeringen, at
lovgivningen for Grønland er tidssvarende – det gælder natur-
ligvis også på justitsområdet.
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland
Derfor er det også skrevet ind i regeringsgrundlaget, at vi vil
arbejde for en standard i Grønland, som svarer til standarden i
Danmark.
[Regeringens politik]
Her kunne det være meget nærliggende, at jeg begyndte at tale
om de initiativer, vi har søsat i Danmark, for herefter at sige, at
vi skal have gjort det samme i Grønland.
Jeg er såmænd også af den opfattelse, at det overordnede mål er
det samme for Grønland, som det er for Danmark – nemlig at
skabe et moderne og velfungerende retssystem, der giver tryg-
hed for borgerne i både byer og bygder.
Men jeg er samtidig meget bevidst om, at justitsområdet i Grøn-
land står over for nogle andre udfordringer end i Danmark.
Det skyldes bl.a., at der inden for Rigsfællesskabet er forskelli-
ge syn på forbrydelse og straf – eller foranstaltning, som det
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland
hedder i Grønland. Derudover gør også geografiske og struktu-
relle forhold, at lovgivning for Grønland ikke i alle tilfælde kan
overføres fra Danmark 1:1.
Derfor er det meget vigtigt for mig som justitsminister at få in-
volveret de parter, der har fingeren på pulsen i forhold til den
grønlandske virkelighed.
Grønlands Selvstyre er naturligvis en helt central aktør i den
forbindelse – og en garant for, at lovgivningen på justitsområdet
kommer til at afspejle den grønlandske befolknings ønsker.
Også politiet, domstolene og kriminalforsorgen spiller en rolle
med henblik på at sikre, at lovgivningen afspejler de praktiske
behov.
Der findes allerede et forum, hvor vi årligt mødes for at diskute-
re udviklingen af justitsområdet i Grønland – nemlig Rådet for
Grønlands Retsvæsen.
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland
Men det er også vigtigt, at der i det daglige er et tæt fokus på
området.
[Nordatlantenheden]
Det er en af grundene til, at vi i Justitsministeriet har oprettet en
særlig Nordatlantenhed, som udelukkende tager sig af sager
vedrørende Grønland (og Færøerne).
Hermed får vi mulighed for at opbygge den ekspertise og de
samarbejdsrelationer, som er nødvendige for at fremme arbejdet
på justitsområdet i Grønland.
Dette arbejde er allerede godt i gang, og vi har i samarbejde
med Grønlands Selvstyre fået søsat en række vigtige initiativer.
1.
Vi har således for nylig udnævnt en landsforsvarer for Grøn-
land, nemlig advokat Finn Meinel, som gennem mange år har
arbejdet som forsvarsadvokat i Grønland.
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland
Landsforsvareren får til opgave at uddanne, rådgive og føre til-
syn med de autoriserede forsvarere i Grønland. På den måde vil
landsforsvareren bidrage til at styrke retssikkerheden i Grøn-
land.
2.
Vi har også fået vedtaget et lovforslag, der indfører regler om
telefonforkyndelse i Grønland. Med Grønlands geografi og in-
frastruktur er det selvsagt en stor hjælp for myndighederne, at
der er andre muligheder for at foretage forkyndelse end ved at
opsøge den pågældende personligt.
Lovforslaget foretager også en revision af reglerne om magtan-
vendelse i de grønlandske anstalter efter ønske fra Kriminal-
forsorgen.
3.
Derudover har vi taget initiativ til at sætte den danske til-
holdslov i kraft for Grønland. Loven vil give politiet en række
redskaber til at styrke beskyttelsen af ofre for stalking mod for-
følgelse og chikane.
5
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland
Alle sammen initiativer, der er med til at modernisere det grøn-
landske retssystem og skabe tryghed for grønlandske borgere.
[Kommende initiativer]
Skuer man mod fremtiden, er der også en række nye lovgiv-
ningsinitiativer i pipelinen.
Det er nogle initiativer, vi i samarbejde med Grønlands Selvsty-
re og rigsmyndighederne har valgt at prioritere.
1.
I 2018 åbner den længe ventede nye anstalt i Nuuk, der frem-
over skal huse forvaringsdømte grønlændere.
Det vil herefter være slut med at sende forvaringsdømte til afso-
ning i Danmark.
Omvendt vil vi ikke tvangsoverføre de forvaringsdømte, der i
dag sidder i Danmark, til Grønland.
6
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland
Vi har derfor sendt et lovforslag i høring, der bl.a. skal gøre det
muligt for disse forvaringsdømte at vælge, om de vil overføres
til den nye anstalt i Nuuk.
2.
Endvidere kan jeg nævne, at vi har sendt et lovforslag i hø-
ring om revision af reglerne om seksualforbrydelser i kriminal-
loven.
Det er vigtigt, at reglerne om seksualforbrydelser er tidssvaren-
de og passer til dagens grønlandske samfund, og det er det, vi
prøver at opnå med lovforslaget.
[Afslutning]
Jeg er fuldt ud opmærksom på, at disse initiativer ikke løser alle
problemer på retsområdet i Grønland, ligesom jeg ikke står med
svar på alle udfordringerne.
Derfor sætter jeg også stor pris på, at Advokatrådet, Institut for
Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettighe-
der har gjort et stort stykke arbejde for at skabe fokus på justits-
7
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 240: Præsentationer og talepapirer fra Retsudvalgets og Grønlandsudvalgets høring om justitsområdet i Grønland
området og givet deres bud på, hvordan vi bedst indretter rets-
systemet i Grønland.
Kun hvis alle aktører arbejder sammen, får vi belyst udfordrin-
gerne fra alle sider. Det er en forudsætning for, at vi kan sikre et
velfungerende og tidssvarende retssystem i Grønland.
Jeg vil i hvert fald gøre, hvad jeg kan, for at sikre et godt samar-
bejde og en tæt dialog mellem Justitsministeriet, Grønlands
Selvstyre og alle andre aktører på justitsområdet.
Tak for ordet.
Qujanarsuaq! [”Kruja-nar-suak, grønlandsk for ”Mange tak”]
8