Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 24
Offentligt
1676820_0001.png
Fængselsfunktionæren
FÆNGSELSFORBUNDET
NR 4
AUG
2016
OVERARBEJDE FOR
39 MILLIONER KRONER
UDDANNELSE MOD
RADIKALISERING SAVNES
HER ER LANDETS MEST
VOLDELIGE FÆNGSLER
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0002.png
LEDER
INDHOLD
MÅLRETTEDE OVERFALD
MOD PERSONALET SKAL
STOPPES HER OG NU
Vi har på det seneste set flere overfald
mod fængselsbetjente, hvor fanger er
gået målrettet efter personalet. Vi taler
ikke om svage, psykisk syge indsatte,
som pludselig reagerer voldeligt, men
om fanger som bevidst går efter at skade
vores kollegaer.
”Jeg nakker dig,” fik en kvindelig betjent
at vide, inden en fange udsatte hende for
et modbydeligt overfald i Randers Arrest
midt i juni.
På samme måde er det gået galt andre
steder i landet. Både i Nyborg og Enner
Mark har der været flere banderelaterede
overfald.
Af Kim Østerbye, formand
for Fængselsforbundet
Ved en af episoderne i Nyborg åbnede
fængselsbetjenten eksempelvis døren
til cellen, hvorefter fangen uden varsel
kaster sig over betjenten. Måske var der
tale om et bestilt overfald. Jeg ved det
ikke. Men det er stærkt bekymrende, hvis
betjente bliver overfaldet, fordi en lille
gruppe forhærdede fanger forsøger at
sætte sig på magten.
Det skal stoppes her og nu. Justits-
minister Søren Pind skal sætte alt ind
for at bremse disse forkvaklede forsøg
på magtdemonstration, og sikre bedre
bemanding i fængsler og arresthuse. Både
for at undgå overfaldene og for at håndtere
overfaldene, hvis de alligevel sker.
Den kvindelige betjent som blev over-
faldet i Randers, fortæller for eksempel,
at der var så få betjente på vagt, at hun
blev nødt til at hjælpe kollegaerne med
at håndtere overfaldsmanden.
Vi taler om en betjent, hvor blodet løb
ned ad ansigtet, efter at fangen havde
slået hende med knytnæve i ansigtet og
revet store totter af hendes hår.
Det er utroligt stærkt, at hun i den
situation rejser sig og sørger for at låse
observationscellen op, så den indsatte
kan komme ind i et rum, hvor han
ikke kan skade andre. Men det kan
simpelthen ikke være meningen, at
hun er nødsaget til det.
Det bekymrer mig også, at fængsels-
betjente fortsat er alene på vagt med
de indsatte på mange afdelinger. Vi har
set, hvilke alvorlige konsekvenser det
kan have, når hjælpen er langt væk.
Fængselsbetjente har fået ødelagt deres
liv på denne konto.
Og det bekymrer mig, at ministeren har
indledt en fuldstændig ekstrem
mobiljagt i fængslerne med daglige
visitationer af celler, som uvægerligt
fører til flere frustrationer hos de indsatte
og mere modstand mod personalet.
Den dynamiske sikkerhed, hvor betjentene
er tilstede blandt de indsatte er vores
bedste våben mod overfald. Det er
sådan, vi driver fængslerne i Danmark.
Ikke med hunde. Ikke med strømpistoler,
men med dialog mellem indsatte og
ansatte.
Det kræver, at der er folk på vagt til at
løfte opgaven.
04
10
12
15
16
22
4
Personalemangel koster 39 millioner kroner
6
Bedre uddannelse mod radikalisering efterlyses
8
Kort nyt
10
Politisk ønske om uddannelse af de indsatte nedprioriteres
12
Folkemøde: Et slag for fængselsbetjentenes faglighed
14
Folkemøde: Debat om fodlænker, fængsler og fremtid
15
Folkemøde: Livet i Bornholm Arrest
16
Bekymring for nye røntgenscannere er grundløs
18
20
22
Michael Overgård er mentor for kriminelle
Hver fjerde indsat overfaldes i landets mest voldelige fængsler
Er der forskel på unge og gamle betjente?
Udgivet af:
Fængselsforbundet
Ramsingsvej 28 A, st. th.
2500 Valby
Redaktionen: tlf. 72 55 99 91
www.faengselsforbundet.dk
ISSN: 0902-8897
ISSN: 2245-6635 (online)
Artikler og indlæg modtages på:
[email protected].
Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn,
stilling og tjenestested. Send gerne fotos med.
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i
indsendte tekster. De holdninger, der kommer
til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødven-
digvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis
intet andet er angivet, er materialet skrevet af
redaktøren.
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør Kim Østerbye
Redaktør Søren Gregersen
Journalist Kristian Westfall
Produktion og tryk:
PE Offset A/S
Grafisk design:
kroyergrafik.dk
Foto:
Nicolai Perjesi, Søren Gregersen, René
Larsen, Kristian Westfall, Hanne Nielsen
Forsidefoto:
Jyderup Fængsel
2
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0003.png
PERSONALEUNDERSKUD
PERSONALEMANGEL
KOSTER 39 MILLIONER
KRONER I OVER-
ARBEJDSBETALING
Der blev arbejdet ekstra og dækket huller i vagt-
planen i stor stil i Kriminalforsorgen. I 2015
blev der udbetalt overarbejde for mere end
39 millioner kroner. Regningen forventes at
blive endnu større i år.
Af Kristian Westfall
Det er dyrt at spare. Det må være konklusionen efter Kriminal-
forsorgen har brugt 39,4 millioner kroner på overarbejde i
2015, fordi man ikke har sørget for tilstrækkelig bemanding.
Det er over fire millioner kroner mere end i 2014.
Omregnet til årsværk svarer de 39,4 millioner kroner til 118
fængselsbetjentes årsværk.
Fængselsforbundets formand Kim Østerbye forstår godt, at
der bruges mange penge på at indkalde folk til ekstravagter,
når der mangler mellem 200 og 300 fængselsbetjente på
landsplan, men han mener alligevel, at det er dårligt køb-
mandskab.
”Det er jo ren Ebberød Bank. Hvis overarbejdsmillionerne
var brugt til rigtige stillinger i stedet for lappeløsninger,
ville vi have over 100 flere kollegaer til at klare opgaverne,
og vi havde fået markant mere for pengene,” siger han.
Han ærgrer sig over, at Kriminalforsorgen er blevet en
arbejdsplads, hvor det er reglen frem for undtagelsen, at
personalet er nødt til at tage ekstravagter og overarbejde
for at få tingene til at hænge sammen.
”Det er en ond cirkel. På grund af personalemangel skal de
tilbageværende løbe endnu hurtigere og tage endnu flere
vagter, hvilket presser folk og får sygefraværet op, så der
mangler endnu flere folk,” siger han.
TALLET BLIVER HØJERE I 2016
Ifølge chef for Koncern Ressourcer Jørgen Petersen er det
temmelig sikkert, at tallet for overarbejdsbetaling stiger
yderligere i 2016. Det er der flere grunde til.
”For det første på grund af udlændingesituationen. Krimi-
nalforsorgen driver et udlændingefængsel i Vridsløselille.
Det koster meget overarbejde, da vi har indrettet personale-
situationen, efter at Vridsløselille skulle lukke. Desuden har
vi et stigende sygefravær, og så begynder vi at kunne mærke
personaleunderskuddet generelt,” siger han.
Han understreger, at områderne overholder deres budgetter,
selvom der kommer en stigning i overarbejdsbetalingerne,
og at rekrutteringen er sat i sving for at ændre på situationen.
”Vi reagerer med fuldt tryk på rekrutteringen,” siger han.
900.000 KRONER PÅ SØBYSØGÅRD FÆNGSEL
En af de institutioner der brugte mange penge på overarbejde
sidste år er Søbysøgård Fængsel. Sidste år udbetalte de
900.000 kroner til overarbejde.
Ifølge tillidsrepræsentant Michael Sørensen er der stor
personalemangel på den gamle midtfynske herregård.
”Vi mangler i hvert fald ti medarbejdere til at dække vagt-
planen. Og det er endda et forsigtigt skøn,” siger han.
En del kollegaer har søgt uden for nummer, som det hedder,
når man tager orlov og finder et civilt job. Men hovedforklar-
ingen er ifølge Michael Sørensen, at der ikke er ansat folk
nok i ordentlig tid.
”Man har fejlet længere oppe i systemet, for manglen på folk
er ikke et problem, der er opstået lige pludselig. Det er sket
over lang tid, uden at man har reageret,” siger han.
Derfor er han overbevist om, at overarbejdsbetalingen for
Søbysøgård i 2016 sætter nye højder.
”Vi kommer helt sikkert til at bruge endnu flere penge på
overarbejde i år end i 2015,” siger han og fortsætter: ”Jeg er
stærkt bekymret for fremtiden. Folk er ved at være rigtig
trætte, og vagter der bliver ’sat til salg’, får vi ikke solgt.
Folk er blevet beordret på arbejde. Det har vi ikke prøvet
før i det omfang.”
Noget kunne tyde på, at Michael Sørensen får ret. I de første
fire måneder af 2016 har fængslet allerede brugt 740.000
kroner på overarbejde. Fortsætter denne udvikling, runder
fængslet to millioner kroner i overarbejdsbetaling, inden året
er omme.
130
120
110
100
90
80
70
60
50
FÆNGSELSBETJENTE
118 fuldtidsstillinger. Så meget svarer de 39,4
millioner kroner, som Kriminalforsorgen har brugt til
overarbejde i 2015. Året før var tallet 105 stillinger.
Kilde: Kriminalforsorgen. Note: Der er taget udgangspunkt i
Finansministeriets tal for den gennemsnitlige løn til en fæng-
selsbetjent med tillæg uden pension (334.280 kroner).
4
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0004.png
RADIKALISERING
FÆNGSELSBETJENTENE
EFTERLYSER BEDRE
UDDANNELSE
MOD RADIKALISERING
Mange fængselsbetjente oplever, at de ikke er godt nok rustet til at spotte
radikaliserede. Det viser Fængselsforbundets rundspørge. Problemet giver
både risiko for terror og fejlindberetninger.
Af Kristian Westfall
D
et kan have store konsekvenser, hvis en indsat er
radikaliseret, uden at det bliver opdaget. Det var åben-
lyst ved terrorangrebene i København for halvandet år siden.
Siden terrorangrebet er der kommet øget fokus på problemet
i Kriminalforsorgen. Alligevel er det langt fra sikkert, at
indsatte, der har kurs mod en farlig livsanskuelse, bliver
opdaget i fængsler og arresthuse. Det viser en rundspørge
foretaget af Fængselsforbundet.
Forbundet har spurgt 20 tillidsrepræsentanter om, hvordan
der arbejdes med radikalisering i deres institution. Hoved-
parten melder tilbage, at der efter deres mening ikke bliver
arbejdet målrettet for at styrke personalets forudsætninger
for at spotte radikaliserede indsatte.
Det gælder blandt andet i Ringe Fængsel. Ifølge tillids-
repræsentant Steen Østerberg har der været nogle foredrag
om radikalisering, men ingen egentlig uddannelse af
personale i problematikken.
Der er ikke nogen i Vejle,
der er uddannet til at
spotte radikaliserede.”
Kun ganske få – som tillidsrepræsentanterne i Nørre Snede
Fængsel og Aabenraa Arrest – oplyser, at de har kollegaer,
som arbejder specifikt med emnet.
KRÆVEDE STÆRK INDSATS
Politikerne krævede ellers en stærkt styrket indsats for et år
siden.
I Justitsministeriets redegørelse ’Evaluering af indsatsen
mod radikalisering og ekstremisme i fængsler’ står der sort
på hvidt: ”Direktoratet for Kriminalforsorgen iværksætter
en styrkelse af personalets forudsætninger for at spotte
tendenser til radikalisering og ekstremisme gennem fortsat
fokus på bred rekruttering af medarbejdere og gennem
bedre uddannelse af personalet i forhold til de kulturer, der
præger de ekstremistiske miljøer, herunder ved afholdelse af
kurser ude på tjenestesteder, der er direkte relateret til det
praktiske arbejde.”
INDSATSEN AFHÆNGER OGSÅ AF SATSPULJEMIDLER
Ifølge chef for Koncern Sikkerhed i Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, Lars Rau Brysting, er Kriminalforsorgens indsats
baseret på evalueringen fra 2015.
Nogle af initiativerne er allerede udført eller i gang, men
der er også initiativer, der kræver ny finansiering. Den skal
komme fra for eksempel de såkaldte satspuljemidler, som
øremærkes af politikerne til tiltag på socialområdet.
”På nuværende tidspunkt er vi ved at udmønte konkrete
satspuljemidler til uddannelse af ressourcepersoner ved
områder og institutioner. Herudover agter vi at søge sats-
puljepenge til øvrige konkrete initiativer for at forbedre
indsatsen i fængsler og arresthuse,” siger Lars Rau Brysting.
Det er dog ikke sådan, at manglende midler har lagt indsatsen
ned ifølge sikkerhedschefen.
”Devisen er, at vi sætter alt i gang, der ikke kræver særlig
finansiering her og nu. Dette er også uddannelse af perso-
nalet ved de særlige udlændingeinstitutioner samt en bedre
håndtering af de konkrete bekymringsindberetninger og
samarbejdet med andre myndigheder. Men vi søger natur-
ligvis finansiering til de øvrige tiltag,” siger han.
KRAGSKOVHEDE
Fængselsforbundets
tillidsrepræsentanter
i 20 institutioner har
svaret på rundspørgen.
Det ærgrer ham: ”Jeg synes, ikke at kollegaerne er rustet godt
nok til opgaven, og det har en række negative konsekvenser.
Først og fremmest kan det værst tænkelige jo ske, nemlig
at vi ikke får spottet og indberettet en radikaliseret indsat,”
siger han og fortsætter: ”Men der er også andre ulemper.
For eksempel kan alle ansatte indberette, og hvis ens viden
på området ikke er opdateret, risikerer man at indberette
ubegrundet eller på et meget tyndt grundlag.”
Samme budskab kommer fra tillidsrepræsentant i Køben-
havns Fængsler David Jensen: ”Jeg mener ikke, der i
tilstrækkelig grad bliver arbejdet målrettet for at styrke
personalets forudsætninger for at spotte radikaliserede
indsatte,” siger han.
I Helsingør Arrest nedprioriteres radikaliseringsdagsordenen
ifølge tillidsrepræsentant Jan Kruse på grund af jagten på
mobiltelefoner.
”I forbindelse med de mange ekstra visitationer drukner
fokus på radikalisering. Det er småt med forebyggelse i form
af at klæde personalet ordentligt på med kurser, temadage
eller andet, som vil give bedre kompetencer og muligheder
i hverdagen. Det er nærmest ikke eksisterende,” siger han.
Tilsvarende lyder det fra tillidsrepræsentant i Horserød Fængsel
Philip Hollendsted. Og i Vejle Arrest lyder det kort og godt
fra Erik Bering Larsen: ”Der er ikke nogen i Vejle, der er ud-
dannet til at spotte radikaliserede.”
Det generelle billede er, at der har været temadage, men
at der siden ikke bliver arbejdet specifikt med emnet. Det
gælder for eksempel Sønderborg Arrest, Jyderup Fængsel,
Kragskovhede Fængsel, Silkeborg Arrest, Svendborg Arrest,
Kolding Arrest, Esbjerg Arrest og Renbæk Fængsel.
”Der sker ingen opfølgning, ingen dialog med personalet i
hverdagen, ingen hjælp til indberetninger,” siger tillids-
repræsentant i Udlændingecenter Ellebæk Gert Jensen.
SILKEBORG
HELSINGØR
HORSERØD
ELLEBÆK/SJÆLSMARK
KØBENHAVN
VRIDSLØSELILLE
NØRRE SNEDE
ENNER MARK
VEJLE
ESBJERG
KOLDING
ODENSE
JYDERUP
RENBÆK
SØBYSØGÅRD
RINGE
AABENRAA
SØNDERBORG
SVENDBORG
6
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
7
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0005.png
KORT NYT
KORT NYT
NYE SIKKERHEDS-
KLASSER
Kriminalforsorgen kæmper
med at gennemføre 21 ind-
satser mod mobiltelefoner
i fængsler og arresthuse.
Som led i dette arbejde er
det besluttet at inddele
fængsler og arresthuse i
fire sikkerhedsklasser. Til
hver af disse sikkerheds-
klasser hører et særligt
regime i forhold til visitation
af person og celler.
VERDENS STØRSTE FÆNGSELSMUSEUM
Fængselsmuseet i Horsens’ fem nye udstillinger om
fængselslivet gør museet til verdens største af sin
slags, oplyser William Rentzmann til Lokalavisen
Horsens. Kriminalforsorgens tidligere direktør er i
dag formand for Fængselshistorisk Selskab.
VOLDELIGE OVERFALD MOD FÆNGSELSBETJENTE
Et voldsomt overfald mod en kvindelig fængselsbetjent i Randers Arrest
midt i juni, var blot et af flere i samme periode. I Enner Mark Fængsel
blev to fængselsbetjente overfaldet på to forskellige dage af den samme
banderelaterede indsatte. Tilsvarende blev to mandlige fængselsbetjente
overfaldet i Nyborg Fængsel af banderelaterede indsatte ved to forskellige
episoder. Og også i Maribo Arrest skete der et voldeligt overfald. Her blev en
fængselsbetjent bidt i benet af en indsat.
RØDE KORS I VEJLE SØGER
MENTORER TIL EKS-FANGER
Røde Kors i Vejle starter nu en ny
mentorordning for løsladte og søger
derfor frivillige mentorer, der har lyst
til at hjælpe med en god start på et
nyt liv uden for fængslet.
KORRUPTION I KRIMINALFORSORGEN?
En af 27 anholdte i en stor bestikkelsessag med
offentligt ansatte arbejder i Kriminalforsorgen. Indtil
videre i hvert fald. Angiveligt har vedkommende
modtaget bestikkelse fra et it-firma.
Folkemødet 2016
BONUS FRA TJENESTE-
MÆNDENES FORSIKRING
For første gang har Tjeneste-
mændenes Forsikring udbetalt
bonus til sine kunder. 1. juni
blev der sendt checks på i alt 70
millioner kroner. Som kunde hos
Tjenestemændenes Forsikring er
man nemlig automatisk medlem
af TryghedsGruppen, som er
begyndt at udbetale bonus. Den
forventede bonus vil typisk være
5-8 % af den samlede årlige pris
for de forsikringer, man har hos
Tjenestemændenes Forsikring.
Dog er der en minimumsgrænse
for udbetaling på 75 kroner.
VERDENS MINDSTE FÆNGSELSMUSEUM?
Vridsløselille Fængsel har også et museum. Udstillingen beskriver
livet mellem indsatte og ansatte bag de høje mure. Man kan både
se flugtredskaber, fængslets produktion og en moderne fængsels-
celle med møbler og inventar. Og det allerbedste: Man kan se en
tidligere udgave af Fagbladet Fængselsfunktionæren! Vi er stolte af,
at vores 99-årige gamle blad er kommet på museum.
DØMT SOM SYRIENSKRIGER
For første gang er en dansker blevet dømt for at lade sig
hverve til Islamisk Stat. Den 24-årige dansk-tyrker skal
syv år i fængsel.
OMBUDSMANDEN KRITISERER
VENTETIDER I ARBEJDSSKADESAGER
Fængselsbetjente med arbejdsskader og andre i samme
situation venter i dag over to år på at få afgjort, om de
kan få erstatning. Det er alt for længe, mener Folke-
tingets Ombudsmand.
8
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
9
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0006.png
VÆRKMESTRE
Kriminalforsorgens 350
værkmestre står for de
indsattes beskæftigelse,
arbejdstræning og
erhvervsuddannelse.
POLITISK ØNSKE
OM UDDANNELSE
AF DE INDSATTE
NEDPRIORITERES
En af de vigtigste politiske målsætninger for
Kriminalforsorgen vægtes lavt. Der skæres nemlig
ned i den personalegruppe, som uddanner de indsatte.
Af Søren Gregersen
Politikerne ønsker mere uddannelse af de indsatte, og har
udset Kriminalforsorgens værkmestre til at indfri målet.
Alligevel er der færre og færre i denne personalegruppe, og
mange af dem der er tilbage, oplever ikke, at deres arbejds-
opgaver og kvalifikationer er blevet tilpasset de politiske
visioner. Det viser Fængselsforbundets undersøgelse af
værkmestrenes arbejdsvilkår.
Den seneste politiske aftale for Kriminalforsorgen gælder
for årene 2013-2016 og har overskriften ’Færre gengangere
i fængslerne’. Målet om bedre resocialisering ønsker politi-
kerne blandt andet indfriet ved at klæde de indsatte bedre
på til arbejdsmarkedet.
Aftaleteksten lyder: ”Værkstederne i fængslerne skal derfor
i højere grad fokusere på uddannelse og jobtræning af de
indsatte frem for produktion. Værkmestrene efteruddannes,
og deres arbejdsopgaver tilpasses, så de kan medvirke til at
gøre de indsatte arbejdsmarkedsparate ved kompetence-
udvikling, jobtræning og erhvervsuddannelse.”
Nu er der gået knap tre år, siden aftalen blev indgået. Det
er derfor interessant at se, om det politiske kursskifte kan
mærkes hos værkmestrene.
”Kun i mindre grad,” er den korte version af de 212 svar,
som Fængselsforbundet har fået i sin undersøgelse af
værkmestrenes arbejdsvilkår.
Værkmestrene kan godt mærke, at der er kommet mere
fokus på de indsattes uddannelse siden aftalen trådte i
kraft i 2013, men 69 procent – altså syv af ti – oplever slet
ikke eller kun i mindre grad, at deres arbejdsopgaver er til-
passet, så de i højere grad medvirker til at gøre de indsatte
arbejdsmarkedsparate via kompetenceudvikling, jobtræning
og erhvervsuddannelse.
En værkmester skriver for eksempel som en kommentar i
undersøgelsen: ”Det virker som om, at der generelt er mere
fokus på uddannelse, men det gælder ikke i de enkelte fængsler.”
Det hjælper formentlig ikke på situationen, at der er færre
og færre værkmestre til at løfte opgaven. I løbet af de seneste
ti år er der næsten forsvundet 100 stillinger. Hvor der i 2006
var 447 værkmestre i Kriminalforsorgen, er der i dag 350
tilbage. Alene siden den politiske aftale blev indgået i 2013,
er der blevet 50 færre stillinger.
Personalegruppen er blevet hårdt ramt i forbindelse med
udmøntningen af et andet aspekt af den politiske aftale
nemlig effektiviseringer.
Kriminalforsorgen har valgt at lade en stor del af disse
besparelser gå ud over værkmestrene. Eksempelvis er mange
ledige stillinger ikke blevet genbesat, når værkmestre går på
pension.
Det er uholdbart, mener Fængselsforbundets formand Kim
Østerbye: ”Man kan ikke styrke arbejdsmarkedsindsatsen,
samtidig med at man skærer ned i den personalegruppe, som
varetager opgaven. Det hænger ikke sammen.”
Han mener, at udhulingen af faget strider mod det politiske
ønske: ”Jeg tror ikke, at politikerne havde forestillet sig, at
opprioriteringen af opgaven skulle klares af færre medarbejdere.”
UDDANNELSE GIVES TIL ANDRE
For at gøre ondt værre oplever mange værkmestre, at de
ikke er blevet rustet til at løfte den nye opgave.
Det fremgår ellers af den politiske aftale, at værkmestrene
skal efteruddannes, men hele 68 procent af værkmestrene
svarer, at de ikke er blevet efteruddannet, siden aftalen
trådte i kraft.
”Kravene til os er blevet større, men efteruddannelse er næsten
blevet et fyord,” skriver en værkmester i undersøgelsen.
Heller ikke målet om at udstyre værkmestrene med en diplom-
uddannelse, så de er i stand til at gennemføre EUD-forløb
for de indsatte, ser ud til at være indfriet i større målestok.
Det kan værkmester Kim Stæhr fra Horserød Fængsel
skrive under på. Han var i gang med forløbet, men efter
andet modul ud af seks, blev det stoppet og givet til
en nyansat skolelærer: ”Vi fik at vide, at der minimum
skulle være en værkmester i hvert fængsel med den
fulde uddannelse, men pludselig var der ikke flere
penge til diplomuddannelser for os. Til gengæld var
der penge til samme forløb til ny skolemand uden
fængselsmæssig uddannelse,” siger Kim Stæhr, som
tilføjer, at antallet af værkmestre i Horserød er faldet
fra 31 til 21 i løbet de seneste 12 år.
Heller ikke han oplever, at det politiske retningsskifte
har forplantet sig mærkbart i hverdagen i værkstederne:
”Det kan være, at man har fokus på det højere oppe i
systemet, men ikke her hos os.”
Værkmester Helle Møbius fra Vestre Fængsel oplever
det samme: ”Det var målet, at værkmestrene skulle
uddanne sig, så de kunne varetage undervisningen af
indsatte, der ønskede at uddanne sig inden for EUD og
AMU. Man kan så konstatere, at der sidenhen er ansat
en del civile faglærere til at varetage selv samme un-
dervisning,” siger hun.
Hun efterlyser samtidig, at de værkmestre som får
diplomuddannelsen belønnes for det: ”Hvornår vil
man belønne værkmestrene for deres slid med diplom-
uddannelse og deres erhvervede kompetencer og
færdigheder? De civile bliver jo ansat med en helt
anden løn og laver det samme som os værkmestre.
Men vi skal også varetage sikkerhedsopgaver og dække,
når der mangler betjente.”
CENTERDIREKTØR SVARER PÅ KRITIKKEN
Fagbladet har bedt centerdirektør Annette Esdorf om en
kommentar til værkmestrenes kritik.
Vi har spurgt hende, om hvorfor der er langt færre
værkmestre i dag end for tre år siden.
Centerdirektøren skriver i et længere svar: ”At reduk-
tionen i antallet af værkmestre ikke har været lige-
ligt fordelt, så nogle områder og fængsler har oplevet
et større fald end andre. Beslutningen om hvor man-
ge værkmesterstillinger der skal være på de enkelte
fængsler, er i perioden 2012-2015 truffet lokalt.”
Vi har desuden spurgt, hvorfor værkmestrenes
arbejdsopgaver kun i mindre grad er blevet tilpasset,
så de kan medvirke til at gøre de indsatte arbejds-
markedsparate.
Til dette spørgsmål svarer centerdirektøren: ”Værk-
mestrene er vigtige for Kriminalforsorgens arbejde
med at løfte de indsattes uddannelsesniveau. Jeg kan
oplyse, at projektet ’Uddannelses- og arbejdsmar-
kedsparathed’ bygger på den eksisterende beskæfti-
gelse, som foregår ude på værkstederne, så ændringen
hen imod et øget fokus på uddannelse foregår ved, at
der sker en struktureret tilgang til beskæftigelsen.”
Endelig har vi spurgt, hvorfor værkmestrene ikke får
den efteruddannelse, som de er blevet lovet.
Her til skriver Annette Esdorf: ”Værkmestrenes
mulighed for at få en erhvervspædagogisk diplom-
uddannelse er en vigtig indsats. Satspuljeprojektet
’Styrket uddannelse til indsatte’ har resulteret i, at
28 værkmestre og en faglærer i efteråret 2015 var i
gang med en diplomuddannelse. Derudover havde
to værkmestre gennemført en forkortet uddannelse.
Mens to værkmestre, som var i gang med uddannel-
se, havde fratrådt deres stilling i Kriminalforsorgen.”
Læs også forbundssekretær Allan Kjærs indlæg på side 24.
10
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0007.png
FOLKEMØDE
ET SLAG FOR
FÆNGSELS-
BETJENTENES
FAGLIGHED
Af Søren Gregersen
For tredje år i træk har Fængselsforbundet været til
Folkemødet på Bornholm for at slå et slag for jobbet
som fængselsbetjent. I år i samarbejde med Kriminal-
forsorgen.
Mange tusinde gæster benyttede muligheden for at
besøge vores fængselscelle indrettet med møbler fra
Bornholm Arrest.
Der var også mange, som stoppede op og fik en snak
om Kriminalforsorgen og lyttede til de faglige indlæg
om fodlænkeordningen, samfundstjeneste, uddannelse
og livet i Bornholm Arrest.
Da narkohundene viste deres færdigheder, stod folk
som bornholmersild i en tønde. Det samme gjaldt, da
Fangekoret sang lørdag eftermiddag.
Der var også fuldt hus til vores debatter om Kriminal-
forsorgens fremtid. Vi var desuden medarrangør af
en debat om sociale indsatser. Ligesom Kim Østerbye
deltog i en række debatter rundt om på Folkemødet.
Og for at være sikker på, at alle forstod vores budskab
om fængselsbetjentenes faglighed anno 2016, uddelte
vi flere tusinde pjecer om betjentene og værkmestrenes
arbejde.
12
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
13
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0008.png
FOLKEMØDE
FOREDRAG:
LIVET I BORNHOLM
ARREST
”Vi har gode relationer med de indsatte, for vi kender
dem fra gaden,” sådan beskrev fængselsbetjentene
fra Rønne dagligdagen i Kriminalforsorgens østligste
institution i vores telt på Folkemødet.
Af Søren Gregersen
Alle disse aspekter fortalte fængselsbetjentene Carsten
Pedersen og Carsten Bohn, samt enhedschef Benny
Christensen om, da vi satte fokus på det lokale arresthus
på Folkemødet.
Betjentene understregede det gode relationsarbejde i arrest-
huset. Der bliver lagt vægt på at tale med de indsatte på en
god måde og derfor oplever betjentene maksimalt en trussel
om året.
”Vi er stolte af, at vi også har en god relation med vores
klienter, når de er på fri fod,” sagde Benny Christensen,
som pegede på, at klienterne sjældent vender tilbage.
EGET KØKKEN
Bornholm har stadig eget køkken, for alternativet ville
være at få leveret maden fra Jyderup Fængsel på Vest-
sjælland.
Benny Christensen peger på, at køkkenet også udfylder en
vigtig rolle i forhold til arbejdsmiljøet: ”Vi ville være kede
af at lukke køkkenet. Alene den gode duft fra kødgryderne
øger velværen for både indsatte og ansatte,” sagde han.
Arresthuset ændrede i foråret navn fra Rønne Arrest til
Bornholm Arrest. De må nok derfor skyde en hvid pil efter
et arresthus i Nexø.
Det lokale kendskab til indsatte er formentlig større i
arresthuset på Bornholm end i landets øvrige arresthuse.
Det faktum, at man befinder sig på en ø uden broforbindelse,
har stor indflydelse på den måde, tingene foregår på.
En af de gode sider ved ø-livet er, at indsatte og ansatte har
et godt forhold til hinanden. Måske er det risikoen for at
blive sendt til et andet arresthus mod vest, som får folk til
at opføre sig pænt. Eller også er det simpelthen fordi, at
man kender hinanden i forvejen.
Ø-livet betyder også, at klientellets sammensætning er
anderledes end i andre arresthuse. Over halvdelen er
afsonere, hvor det ellers typisk kun er hver tiende.
DEBAT:
FODLÆNKER,
FÆNGSLER
& FREMTID
Peter Skaarup (DF), Trine Bramsen (S) og for-
bundssekretær René Larsen krydsede klinger i
Fængselsforbundets debat om retsfølelse kontra
alternative strafformer.
Af Kristian Westfall
modvirker tilbagefaldet til kriminalitet,” sagde hun og
fortsatte: ”Min ideologi går ud på, at den kriminelle ikke
skal begå mere kriminalitet.”
Peter Skaarup gav igen: ”Når grov vold kan give samfunds-
tjeneste, er grænsen overskredet.”
Forbundssekretær René Larsen vendte fokus fra offer og
gerningsmand til fængselsbetjentenes vilkår, i lyset af at
fodlænken bruges så meget: ”Vores klientel er på grund af
alternative strafformer mere rå nu end for få år siden. Det
er så at sige, de værste som er tilbage. Derfor skal vi have
bedre bemanding, mere uddannelse og øget sektionering,”
sagde han.
DEBAT MELLEM REIMANN OG ØSTERBYE
Debatten var en af flere på Folkemødet. Dagen før gav
Kriminalforsorgens direktør, Johan Reimann, og forbundets
formand, Kim Østerbye, hver deres bud på, hvor Kriminal-
forsorgen er i dag og, ikke mindst, hvor den skal hen.
Johan Reimann forklarede om de store tekniske frem-
skridt, der vil ændre fængselsverdenen. Med en så rivende
udvikling efterspurgte Kim Østerbye mere og bedre fæng-
selsbetjentuddannelsen. Konkret ønsker han, at det bliver
en bacheloruddannelse: ”Man kan groft sagt lære vores
sikkerhedsstandarder på et udvidet AMU-kursus, men vi
skal kunne så meget andet allerede i dag, så at løfte vores
uddannelse er eneste vej frem,” sagde Kim Østerbye.
Til det svarede Johan Reimann:”Enig.”
”Det er dejligt, at tage en debat med nogle, der rent fak-
tisk ved, hvad de taler om,” sagde DR-journalist Mette Mayli
Albæk, da hun præsenterede debatten om alternative
strafformer, som Fængselsforbundet havde arrangeret på
Folkemødet.
Og hun fik hurtigt lokket de forskellige holdninger til straf
på banen: ”Vi straffer af hensyn til offeret og offerets rets-
følelse”, sagde formanden for retsudvalget, Peter Skaarup.
Han pointerede, at der for ofte bruges fodlænke og sam-
fundstjeneste i Kriminalforsorgen.
Det var retsordfører Trine Bramsen ikke enig i: ”Det er jo
ulogisk ikke at bruge samfundstjeneste, når vi ved, at det
Fængselsbetjentene Carsten Pedersen,
Carsten Bohn og enhedschef Benny
Christensen.
14
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
15
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0009.png
MOBILJAGT
Med røntgenfotos af betjentene,
vil man pludselig skulle dele
temmelig intime hemmeligheder med
kollegaerne, som man måske ikke har
lyst til,” siger forbundssekretær
Allan Kjær.
KRIMINALFORSORGEN:
BEKYMRING FOR
NYE RØNTGEN-
SCANNERE ER
GRUNDLØS
De bebudede kropsscannere, der skal forhindre
indsmugling af mobiltelefoner, skaber bekymringer
for helbredseffekten. Kriminalforsorgen forsikrer,
at røntgenscannere kun opsættes med Sundheds-
styrelsens godkendelse.
Af Kristian Westfall
Det bliver uden sundhedsrisiko, når fængselspersonalet
skal gå gennem kropsscannere som en del af sikkerheds-
kontrollen i udvalgte fængsler. Sådan lyder meldingen fra
Kriminalforsorgen.
Ifølge chef for Koncern Sikkerhed Lars Rau Brysting skal
alle scannere, der bruger røntgen nemlig have grønt lys af
Sundhedsstyrelsen.
”Alt hvad der skal bruges af røntgenudstyr i fængsler,
vil – selvfølgelig – skulle kunne godkendes af Sundheds-
styrelsen. Der bliver ikke opstillet noget af den slags uden
deres tilladelse,” siger han.
Det glæder forbundssekretær Allan Kjær, der er tovholder
på arbejdsmiljøområdet i Fængselsforbundet.
”Hvorvidt scannerne er skadelige, fylder forståeligt nok
meget blandt kollegaerne. Folk er simpelthen bange for
strålingsfaren. Derfor er det positivt, hvis der er styr på
tingene,” siger han.
KIG MOD LUFTHAVNEN
Hvilke specifikke scannere der er i spil til opgaven, kan Lars
Rau Brysting ikke give et bud på, da der stadig er et stykke
vej, før scannerne bliver hverdag i fængslerne.
”Arbejdet med at finde den rigtige slags scanner er gået i
gang, men hvilke det bliver, kan jeg ikke sige nu. Vi er ved
at lave et udbud med kravsspecifikationer, og så må vi se,
hvem der kan levere det, vi efterspørger,” siger Lars Rau
Brysting.
Hvor Kriminalforsorgen ikke vil komme nærmere på type og
fabrikat på scannerne, vil Allan Kjær gerne komme med en
opfordring til at kigge mod Københavns Lufthavne.
Her har forskellige kropsscannere de senere år været testet,
før valget faldt på 24 scannere af mærket Smiths Detection.
Grunden til valget er ifølge fagbladet Ingeniøren, at der
ingen strålingsfare er. Scannerne bruger nemlig ufarlige
radiobølger i stedet for røntgenstråler, hvilket betyder, at
der ingen risiko er ved brug.
”De scannere som Kastrup Lufthavn har valgt, virker
umiddelbart som en fornuftig løsning: De er gennemtestede
og ufarlige, fordi de ikke bruger røntgen,” siger Allan Kjær.
Desuden har scanneren et computerprogram, der laver
kroppene, der bliver scannet, om til tændstikmænd på
skærmen. Forbundssekretæren er sikker på, at mange
betjente vil sætte pris på, at man ikke udstilles i en
fuldstændig identisk nøgenkopi hver dag, når man
møder på job – hvilket jo sker med røntgen.
”Med røntgenfotos af betjentene, vil man pludselig skulle
dele temmelig intime hemmeligheder med kollegaerne,
som man måske ikke har lyst til. Folk kan jo have kunstige
hofter eller knæ eller andet tingeltangel, man ikke har
nogen ambition om at vise til samtlige kollegaer,” siger
forbundssekretæren, der dog understreger, at det er
sundhedsrisikoen ved røntgen, der er forbundets primære
bekymring.
BONUSINFO: BEKÆMP MOBILER MED MOBILEN
Der er som bekendt allerede metaldetektorer i fængsler og
arresthuse i dag. De har en indbygget magnet, der giver
udslag, når der er metal i nærheden. De har altså hverken
med stråler eller bølger at gøre og er ufarlige.
Faktisk kan man med en app til sin telefon lave sin egen
metaldetektor. Telefonen bruger sit kompas sammen med
app´en, og slår ud når magnetfeltet forstyrres.
Fagbladet downloadede app’en og prøvede det. Det virker,
men kun en gang imellem, så det er temmelig usandsynligt,
at smartphones i nærmeste fremtid vil udskifte de rigtige
metaldetektorer.
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
17
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0010.png
MENTOR
HVIS DU GERNE
VIL BRINGE ET
ANDET MENNESKE
VIDERE, BLIVER
DU NØDT TIL AT
INVESTERE EN DEL
AF DIG SELV
Tidligere fængselsbetjent og værkmester Michael
Overgård er mentor for kriminelle. Han er klar ved
telefonen døgnet rundt, hvis der er brug for hans
hjælp. I øjeblikket støtter han en røveridømt mand,
som vil være murer, ligesom sin far.
Af Søren Gregersen
Succeshistorierne hænger ikke på træerne i Kriminalfor-
sorgen. Men Michael Overgård kan fortælle om en af de
gange, hvor det er lykkedes at hjælpe et menneske væk
fra den hårde kriminalitet.
Oddsene var ellers dårlige på forhånd for den 20-årige
Kenneth, som afsonede en dom på 18 måneder for røveri
og trusler.
Hans far døde, da han var 6 år. Han blev anbragt uden for
hjemmet, da han var 15 år. Og så røg han i dårligt selskab,
samtidig med at han formøblede arven fra faderen.
Michael Overgård mødte Kenneth, da han arbejdede som
værkmester i arbejdsdriften i Aalborg Arrest. Og mens de
var i gang med produktionen af monteringssæt til gardiner,
begyndte Kenneth at sætte spørgsmålstegn ved sin krimi-
nelle løbebane.
Michael Overgård luftede derfor ideen om mentorordningen,
som er et tilbud om støtte og vejledning rettet mod unge
kriminelle.
”Jeg kunne mærke, at der blev tændt en gnist i ham. En
stolthed i et fag, som han brændte for. Den motivation
forsøgte jeg at holde fast i,” siger Michael Overgård.
Kenneth drømte om at blive murer. Han husker nemlig, at
han kørte rundt med sin far, som netop var murer. Og han
havde fundet ud af, at han var dygtig med sine hænder.
Og da de senere møder hinanden igen i Kragskovhede
Fængsel, går de i gang med forløbet. I mellemtiden er
Michael Overgård blevet ansat som programmedarbejder
på Områdekontoret i Hobro og underviser i voldsforebyg-
gelsesprogrammet VFP.
Så Michael Overgård får i samarbejde med Kragskovhede
Fængsel etableret kontakt til EUC-Hjørring, og Kenneth
kunne komme i gang med uddannelsen til murer.
Det går godt, og i december afslutter han grundforløbet på
mureruddannelsen. Herefter blev der i samarbejde med
EUC Hjørring fundet en læreplads hos Dunker Byg i
Brønderslev.
Samtidig sker der det, at Kenneths kæreste bliver gravid.
”Det er utroligt, hvad der sker med de unge mænd, når de
får at vide, at de skal have et barn. De handlinger som de
tidligere foretog sig, stemmer ikke overens med de nye mål
og værdier om at være en god far, som de har,” siger han.
Michael Overgård hjælper også Kenneth med kontakten
med sundhedsvæsenet, de sociale myndigheder og deltager
i møder med Kenneths tilsynsførende fra Kriminalforsorgen
i Friheden.
I foråret 2016 afslutter Kenneth sin prøveløsladelse og er
klar til at stå på egne ben.
UNDERSTØTTE TROEN
Michael Overgård mener, at det primært er Kenneth, som
har æren af successen. Det handler om at skabe rammerne,
hvis en person er indstillet på at ændre sit liv.
”Kenneth er fagligt dygtig. Hvis vi viser interesse og hjælper
med at understøtte dem i troen på, at de kan, så er vi alle-
rede kommet langt. Og hvis vi samtidig tænker på tværs og
samler alle kræfter, så kommer man endnu længere,” siger
han.
Som mentor må man dog også være parat til at investere
noget af sig selv.
”Man bliver hurtig en livline, og skal være klar til at tage
telefonen også selvom det er lørdag aften. Hvis du gerne vil
bringe et menneske videre, bliver du nødt til at investere en
del af dig selv. Det er dér, at forskellen ligger,” siger Michael
Overgård.
MENTORERNE
Kriminalforsorgens mentorer hjælper typisk
unge med at komme i gang med hverdagen
efter et fængselsophold.
Mentorerne hjælper den unge med at finde
en struktureret hverdag – for eksempel at
finde skole, arbejde eller bolig. Mentorerne
hjælper også med kontakten med offentlige
myndigheder og yder personlig rådgivning
om alt lige fra arbejde og uddannelse, til
misbrugsproblemer og hjælp til at styrke
selvtilliden.
Ordningen er tænkt som hjælp, ikke kontrol.
18
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0011.png
VOLD MELLEM INDSATTE
HVER FJERDE
INDSAT
OVERFALDES
I LANDETS MEST
VOLDELIGE
FÆNGSLER
Ringe Fængsel, Nyborg Fængsel og Herstedvester
Fængsel er landets mest voldelige. Det viser den
seneste brugerundersøgelse.
Af Kristian Westfall
SEKTIONERING OG SYSTEMATISK UDSLUSNING
Der er sat tiltag i værk for at gøre noget ved volden i Ringe.
I dag sørger man for eksempel for at de indsatte mere
systematisk lukkes ud på fællesarealer, end man gjorde
for få år siden. Desuden benytter fængslet i høj grad
opdeling og sektionering.
”Vi har de indsatte opdelt til fritidsaktiviteter, og sørger
for at udsluse dem systematisk til og fra andre aktiviteter,
og det holder nogle konflikter nede. Desuden er vi blevet
hurtigere til at flytte de indsatte, som man ’slår sig på’,
som vi kalder dem, der gerne vil slås,” siger Sten Østerberg.
Men selvom der gøres, hvad der kan fra fængselsbetjentenes
side, er Ringe nok også en af de mest voldelige fængsler i
Danmark, når næste brugerundersøgelse er afsluttet,
forudser Steen Østerberg.
”Vi er som sagt et fængsel med mange er af den gruppe
indsatte, der som regel bruger vold i hverdagen. Desuden
har vi afdelinger for kvinder og unge under 18, og hvis de er
voldelige, er der umiddelbart ikke så mange andre steder at
rykke dem hen i Kriminalforsorgen. Så vi er fortsat nødt til
at have dem hos os,” siger Steen Østerberg.
AFSONERE ER SIKREST I HORSERØD
Gennemsnittet for indsatte der oplever vold fra andre
indsatte i fængslerne er 19 procent. For arresthusene er
tallet meget lavere nemlig syv procent.
En af årsagerne til at vold mellem indsatte er så markant
større i fængsler frem for arresthuse er givetvis, at der er
der meget mere fællesskab for de indsatte.
Der er dog et enkelt fængsel, der nærmer sig arresthus-
tilstande, når det kommer til lav hyppighed af vold mellem
indsatte. Det er Horserød Fængsel.
Kun ni procent af de indsatte har oplevet vold fra medind-
satte i det nordsjællandske fængsel.
Tillidsrepræsentant Phillip Hollendsted mener, at der kan
være flere årsager til, at netop Horserød Fængsel oplever så
relativt lidt vold mellem de indsatte.
”Vi har for det første ikke banderelaterede indsatte hos os.
Så hvis vi har konflikter, er det mellem enkeltpersoner og
ikke grupper. Desuden har vi familieafdelinger, hvor indsatte
for eksempel kan have deres børn til at overnatte, og indsatte
med familier er som udgangspunkt ikke interesseret i at
optrappe eller skabe konflikter,” siger han.
Ifølge tillidsrepræsentanten kan tilstedeværelsen af kvindelige
indsatte også have en afdæmpende effekt på nogle af de
mandlige indsatte, der som oftest er dem, der begår vold.
”Det faktum at vi har kvinder, der afsoner, spiller ind. Det er
da muligt, at det får nogle mandlige indsatte til at tone lidt
ned. Men vi ved det reelt ikke,” siger Phillip Hollendsted.
I Kriminalforsorgens brugerunder-
søgelse svarer hver fjerde indsat
i Ringe Fængsel, Nyborg Fængsel
og Herstedvester Fængsel, at de
udsættes for vold.
En billardkugle brugt som et invaliderende våben i en
konflikt mellem to indsatte Det er et af de overfald, som
skete i Ringe Fængsel i 2015.
Spørger man de indsatte, er det ikke tilfældigt. I Kriminal-
forsorgens brugerundersøgelse har Ringe de senere år nem-
lig toppet listen over voldelige fængsler i Danmark. Nu har
fængslet fået følgeskab af Nyborg Fængsel og Herstedvester
Fængsel.
Hver fjerde indsat i de tre fængsler svarer, at de i et eller
andet omfang udsættes for vold. Enten ofte, nogle gange
eller sjældent.
Set i forhold til året før er volden steget en smule i både
Nyborg og Herstedvester, mens den er faldet lidt i Ringe.
INGEN MIDTFYNSK OVERRASKELSE
At det igen i år bliver til en topplacering, overrasker ikke
tillidsrepræsentant Steen Østerberg i Ringe Fængsel.
Sammensætningen og typen af indsatte er nemlig
eksplosiv i det lukkede fængsel på Midtfyn.
”Når vi ligger højt i statistikken, er det fordi vi har mange
unge, mandlige indsatte, og især den gruppe har vold som
kommunikationsform. Det er tydeligt, at de unge reagerer
langt mere instinktivt end de ældre medindsatte,” siger
Steen Østerberg.
Ifølge tillidsrepræsentanten er det ikke kun alderen på de
indsatte, der giver voldelige konflikter. Mange afsonere har
banderelationer, og selv hvis de ikke har, er de nødt til at
forholde sig til dem, der har.
”Det er jo ingen hemmelighed, at bandemedlemmer er
glade for at statuere eksemler ved hjælp af vold. Og det
sker altså også inden for murene,” siger han.
20
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
21
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0012.png
FAGLIGHED
ER DER FORSKEL PÅ
UNGE OG GAMLE
BETJENTE?
Mister man illusionerne i takt med, at man bliver ældre
i jobbet? Både ja og nej lyder konklusionen i en bachelor-
opgave, der bygger på interview af fængselsbetjente i
Jyderup Fængsel.
Af Søren Gregersen
Men interviewene viser altså, at de erfarne betjente tilsyne-
ladende finder drivkraft og inspiration et andet sted, og det
er i form af at hjælpe udvalgte indsatte.
”Betjentenes kan genskabe kontrollen over deres arbejds-
situation ved at styre, hvem der modtager deres hjælp,”
siger Axel Carøe.
En af de erfarne fængselsbetjente siger for eksempel i
undersøgelsen: ”Du kan simpelthen ikke redde hele verden.
Det er helt umuligt. Der er nogle mennesker, der lige meget
hvad du gør, så vil det ikke være nok. Det er jeg meget
afklaret omkring.”
En anden siger: ”Det er rigtigt mange, hvor jeg tænker, det
er brandærgerligt. Men hvor man også godt kan se, at det
nærmest ikke kan være anderledes.”
MEDFØLELSE OG IDENTIFIKATION
Ser man på, hvor meget man har medfølelse med de ind-
satte som en gruppe, forventede Axel Carøe på forhånd, at
dette ville gælde i højere grad for de unge end for de gamle.
Det viste sig at holde stik.
Det er en nærliggende tanke, at man som fængselsbetjent
ændrer holdning til sin rolle i Kriminalforsorgen, som årene går.
Man starter måske som ung betjent, med en indstilling om
at kunne hjælpe alle indsatte tilbage til en kriminalitetsfri til-
værelse. Men jo mere man oplever, at de kriminelle vender
tilbage igen – desto mindre tror man på det gode formål
med jobbet.
Nu har en statskundskabsstuderende fra Aarhus Universitet
analyseret problemstillingen via en model, hvor ’den nærlig-
gende tanke’ er erstattet med teoretiske begreber.
Axel Carøe har undersøgt betjentenes public service moti-
vation. Det er et begreb, som forsøger at afdække, hvorfor
man vælger at arbejde for samfundet.
Det kan være, at man er motiveret for at gøre en forskel
generelt, at man er følelsesmæssigt berørt af menneskers
ulykkelige situation eller andre årsager.
Disse motivationsfaktorer har Axel Carøe undersøgt ved at
sammenligne nye og erfarne betjente i Jyderup Fængsel.
Konklusionen er, at ja, der er forskel på de to grupper. Det
er dog ikke sådan, at de erfarne betjente fuldstændig mister
illusionerne. De lægger bare vægt på andre ting.
Hvor de unge i højere grad tror, at alle indsatte kan hjælpes,
tror de erfarne betjente mere, at hjælpen giver mening for
udvalgte indsatte.
”De unge lægger mere vægt på at gøre godt for samfundet
ud fra en pligt- og værdifølelse med de indsatte som gruppe,
mens de erfarne betjente i højere grad motiveres af at hjælpe
enkeltpersoner. Man kan sige, at de langtidsansatte er mere
kyniske over for gruppen af indsatte som helhed, men ikke
over for den enkelte,” siger Axel Carøe.
Han forventede egentlig, at de erfarne betjente i højere grad
ville have denne pligt- og værdifølelse end de unge. Han
troede nemlig, at der ville gælde det samme som for soldater
i Afghanistan, som mister troen på at hjælpe lokalbefolk-
ningen, og i stedet opfinder en mere abstrakt motivation
rettet mod det danske samfund.
”Hvis fængselsbetjente oplever, at det generelt kan være
svært at hjælpe de indsatte, har de måske brug for at finde
et andet mål, der kan give deres arbejde mening. Derfor for-
ventede jeg, at de erfarne betjente i højere grad end de unge
bliver motiveret i at hjælpe samfundet som en abstrakt
helhed.”
”Det klareste resultat i min undersøgelse er, at de korttids-
ansatte identificerer sig følelsesmæssigt mere med de ind-
satte,” siger han.
En af de unge betjente siger eksempelvis: ”Han fortalte,
hvordan han havde drukket gennem hele sit liv, og sagde, at
han hyggede sig bare. Men for mig kunne jeg se, hvor frygte-
ligt et liv han havde haft”
Samme medfølende holdning går igen hos de øvrige unge
betjente.
Derimod holder de erfarne betjente i højere grad følelser-
ne på afstand. Det bliver de ifølge Axel Carøe nødt til for
at kunne klare dagligdagen, hvilket fremgår tydeligt i flere
interviews.
En betjent siger for eksempel: ”Det kan lyde hårdt, men hvis
jeg involverede mig følelsesmæssigt i de indsatte, havde jeg
ikke holdt mange år her.”
En anden siger: ”Hvis jeg skulle bekymre mig om alle dem, som
jeg sender ud af døren, så kunne jeg ikke leve ved siden af.”
LEDELSEN BØR VÆRE OPMÆRKSOM
Der er altså forskel på, hvad der driver og berører unge og
gamle betjente. Det bør ledelsen være opmærksom på, siger
Axel Carøe.
”Hvis man vil have velfungerende og raske fængselsbetjente,
bør man tage deres motivation alvorligt. Derfor er det vigtigt,
at man som leder ved, hvad det er, der motiverer medarbej-
derne. Hvad giver jobtilfredshed? Man skal ikke se betjentene
som en homogen gruppe. Der er forskel alt efter hvor længe,
man har været i jobbet,” siger Axel Carøe.
Han håber, at andre vil lave lignende undersøgelser – gerne
over en længere periode med flere interview.
22
Du kan simpelthen ikke redde
hele verden. Det er helt
umuligt. Der er nogle mennesker,
der lige meget hvad du gør, så vil
det ikke være nok. Det er jeg
meget afklaret omkring,” siger
erfaren betjent i undersøgelsen.
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
23
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0013.png
DEBAT
TILLIDSREPRÆSENTANT
VÆRKMESTRENE
FORSØMMES
Det er uklogt at spare på den personalegruppe, som
skal øge de indsattes jobchancer.
Af forbundssekretær Allan Kjær
År for år bliver der færre værkmestre til at løfte opgaven
med at gøre de indsatte klar til arbejdsmarkedet.
I hele landet er der forsvundet næsten 100 værkmestre i
løbet af et årti. I Horserød Fængsel var der for eksempel 31
værkmestre tidligere. Nu er der 21 tilbage.
Derfor er der ikke noget at sige til, at værkmestrene er
kritiske i Fængselsforbundets værkmesterundersøgelse,
som blev offentliggjort i slutningen af maj.
For det første siger stort set alle de værkmestre, som har
besvaret undersøgelsen, at de har fået et større arbejdspres
i løbet af de seneste tre år.
Problemet er – og det erkendte Kriminalforsorgen ærligt i
vores seneste fagblad – at værkmestrene blev overset i for-
bindelse med projektet omkring optimal bemanding. Derfor
er mange ledige værkmesterstillinger ubesatte eller nedlagt
i forbindelse med omorganiseringer.
Værkmestrene er derfor blevet ramt som led i flerårsafta-
lens effektiviseringer. Men selvsamme flerårsaftale indehol-
der et politisk mål om at opprioritere værkmesterområdet
for at styrke uddannelses- og arbejdsmarkedsindsatsen.
Det er mål som er rigtigt set af politikerne – værkmestrene
har nemlig en hel særlig mulighed for at præge de indsatte
i den rigtige retning – men det er jo helt skævt, at man sam-
tidig skærer ned på deres område.
EFTERUDDANNELSE
Det hjælper heller ikke ligefrem på situationen, at værk-
mestrene ikke får den efteruddannelse, som de er blevet
stillet i udsigt.
Planen var, at minimum én værkmester i hvert fængsel
skulle have diplomuddannelsen, så de kunne sikre at flere
indsatte kommer i gang med EUD. Men som det fremgår af
en artikel i dette fagblad, er dette mål ikke blevet indfriet.
Værkmestrene ser i stedet, at civile faglærere bliver ansat
og sendes på diplomuddannelse for at varetage selvsamme
undervisning.
I det lys er der ikke noget at sige til, at mange værkmestre
ikke oplever, at deres arbejdsopgaver er blevet tilpasset i
tråd med de politiske visioner om at gøre de indsatte
arbejdsmarkedsparate via kompetenceudvikling, jobtræning
og erhvervsuddannelse. Sagt med andre ord: værkmestrene
oplever ikke, at de er blevet gearet til opgaven.
OPFORDRING
Den negative udvikling må vendes, hvis politikerne skal få
deres ønsker indfriet. Fængselsforbundet opfordrer derfor
Kriminalforsorgen til i den grad at opprioritere værkmester-
området.
Kriminalforsorgen må for det første gøre noget ved udvik-
lingen med færre og færre værkmestre.
For det andet skal de satse meget mere på at sikre værk-
mestrenes faglige udvikling.
Og for det tredje skal de huske at belønne de værkmestre,
som tager sliddet med en diplomuddannelse fremfor at
bruge lønkronerne på at ansætte civile medarbejdere.
NY TILLIDSREPRÆSENTANT
I GRØNLAND
Peter Frederik Jensen har afløst Cuno Jensen som
Fængselsforbundets tillidsrepræsentant på verdens
største ø. Vi har spurgt ham, hvorfor han har valgt
at arbejde for kollegaernes interesser.
NAVN:
STILLING:
AFDELING:
ANCIENNITET:
Peter Frederik Jensen
Vagtmester
Grønland
Ansat i Kriminalforsorgen i
Grønland siden 2014
Hvad fik d ig t il a t b live t illid srep r æsen ta nt ?
Vi var i den situation, at den tidligere tillidsrepræsen-
tant i anstalten stoppede, fordi han startede i et nyt job
og flere af kollegaerne henvendte sig til mig og opfordrede
mig til at blive tillidsrepræsentant i Anstalten for Dom-
fældte i Nuuk. Jeg mener, det er vigtigt med en tillids-
repræsentant, der kan tale kollegaernes sag over for
ledelsen, og derfor accepterede jeg kollegaernes opfor-
dring og lod mig vælge. På afdelingens generalforsam-
ling blev jeg så efterfølgende valgt som fællestillids-
repræsentant og formand for Afdeling Grønland.
Hvad v il d u lægge v ægt på i d it a r b ejd e for
med lemme r ne ?
Vores største udfordring er vores arbejdsforhold. Jeg vil
arbejde for, at de bliver bedre. Vi er presset på arbejds-
mængde, vanskelige indsatte og manglende ressourcer,
og det kan man se direkte på det høje sygefravær. Jeg
tænker, vi skal starte med at udvikle nogle værktøjer og
sætte mere struktur i sagsbehandlingen for at forbedre
arbejdsforholdene.
Hvad regn er d u med , b liver d in størst e ud fordr in g
som t illid srep r æs en ta n t?
I 2018 skal den nye anstalt i Nuuk være færdig og mod-
tage de første indsatte. Det bliver en stor, men spændende
opgave, og jeg vil gøre mit til, at starten og arbejdsfor-
holdene bliver så gode som mulige. Jeg mener også, vi
skal se på lønningsforholdene for anstaltsbetjente.
Den negative udvikling må
vendes, hvis politikerne
skal få deres ønsker indfriet.
Fængselsforbundet opfordrer
derfor Kriminalforsorgen til i den
grad at opprioritere værkmester-
området.
24
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
25
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0014.png
INDLÆG
MINDEORD
FOR
FORBUNDSSEKRETÆR
HEIDI INGEMANN OLSEN
”Det giver kvalitet i hverdagen at arbejde for medlem-
mernes løn og arbejdsvilkår. Nu får jeg en enestående
chance for at arbejde dybere med de ting, som jeg
brænder for,” sagde du dengang til vores fagblad.
Sådan var du.
Som fængselsbetjent, som mor, som datter og ikke
mindst som ven, var du altid parat til at give til andre
før dig selv.
Du brændte for mennesker. Og du troede fuldt og fast
på dem.
Du vidste, vi kan gøre en forskel på arbejdet og i
fællesskabet. Du var altid klar til både at udfordre
kollegaerne og cheferne. På den gode måde. I respekt
for andre.
Altid parat til en frisk bemærkning, men aldrig uden et
gran af alvor.
Du værdsatte og levede efter ærlighed, loyalitet og
troskab. Ikke som tomme ord, men i ramme alvor.
Det er ikke mange mennesker, der har så flotte egen-
skaber, at de både skaber forandring, og samtidig er
beskedne, så det ikke kommer til at handle om at
promovere sig selv. Det mestrede du om nogen.
Og hvis nogen blev vred, kikkede Heidi bare op, og
sagde stille – skal vi ikke lige tale sammen om det?
Måske kan vi løse det uden at skændes eller skælde
ud på nogen?
Du gjorde på denne måde andre til bedre mennesker.
MINDEORD
FOR
HENRIK OVERGAARD
Det er med stor sorg, at vi i arresten den 22. maj 2016
modtog meddelelsen om, at vores kære kollega
Henrik Overgaard var afgået ved døden.
Henrik startede som fængselsbetjent den 1. december
1998 i Statsfængslet i Horsens, og her var han, til han
søgte og fik en stilling i Arresthuset i Nykøbing Mors,
hvor han startede i august 2006.
Det var en stor omvæltning for ham at komme til
Nykøbing Mors fra det gamle fængsel, men han
klarede det rigtig godt, og han blev hurtig en meget
afholdt og engageret kollega.
Henrik var en meget pligtopfyldende og omsorgsfuld
person, som altid var opmærksom på, hvordan andre
omkring ham havde det. Han var altid klar med en
hjælpende hånd og trøstende ord, hvis det var det,
der var brug for.
For to år siden fik Henrik en bypass. Han havde det
svært med, at han efterfølgende kunne have besvær
med sin vejrtrækning, så han gjorde alt, hvad han
kunne for at komme tilbage i god form.
Henrik begyndte at cykle, og han kom frisk tilbage på
arbejde. Henrik var meget ærekær, og det var vigtigt
for ham, at han kunne være 100 procent, i alt han
foretog sig.
Henrik var på alle måder en meget respekteret og
afholdt kollega, også blandt de indsatte, og han
efterlader et stort tomrum i vores lille arrest.
Vores tanker går til familien i denne svære tid.
Henrik blev 50 år.
Æret være Henriks minde.
På personalets vegne i Nykøbing Mors Arrest
Connie Planck Olesen
Tillidsmand
EN VÆRKMESTERLEGENDE
GÅR PÅ PENSION
Den 1. august 2016 går ledende malerværkmester Peter
Kallehauge på pension. For værkmesteren selv er en epoke
slut, for os andre forsvinder en god kollega og ven gennem
mange år.
Peter har gennem hele sit arbejdsliv i Kriminalforsorgen
været en tydelig stemme for sine værkmesterkollegaer både
lokalt og på landsplan. Peter har arbejdet utrætteligt for at
holde faget i centrum og aldrig faldet for billige point eller
useriøse forslag. Peter har givet anledning til eller deltaget
i mange historier omkring sig selv, nogle mere lange end
andre. Men altid med et glimt i øjet og en dagsorden, der
handlede om værkmesterfaget.
I mange år var Peter formand og bestyrelsesmedlem i den
nu nedlagte værkmesterforening. Det var med en stemme,
som alle kunne høre helt ovre i København, når der var
noget Peter mente, skulle laves om.
Desværre lykkedes det ikke for Peter, at gøre værkmester-
foreningen til en landsdækkende afdeling for alle, og det er
nok noget, som selv i dag ærgrer ham en del.
Men fra mig skal lyde en kæmpe tak for hans indsats for
Fængselsforbundet og ikke mindst for godt kammeratskab
gennem mange år. Det har været en fornøjelse at kende dig.
På forbundets vegne
Kim Østerbye
Forbundsformand
Peter Kallehauge modtog i 2003 forbundets æresnål.
Vores kære kollega og gode ven Heidi Ingemann Olsen
er død i en al for tidlig alder. Kun 38 år.
Det er forkert, at vi ikke længere skal opleve dit dejlige
humør, din skældud og alle dine skøre ideer. Det er
uretfærdigt, og du efterlader et kæmpe tomrum for
alle de mennesker, der var i dit liv.
Heidi startede som fængselsbetjent i Københavns
Fængsler i 2000. To år senere blev hun ansat i Stats-
fængslet i Jyderup.
Her gik der ikke længe, før hun begyndte at interessere sig
for kollegaernes arbejdsvilkår. I 2004 blev hun næst-
formand i Fængselsforbundets lokalafdeling i Jyderup.
Samme sted blev hun formand i 2007.
Og seks år senere var det ikke alene kollegaerne i
Jyderup, hun ville arbejde for. Hun blev i 2013 valgt
som forbundssekretær for de åbne fængsler.
Kære Heidi – vi savner dig. Vi savner, at du altid tænkte
på andre før dig selv. Vi savner dit positive og glade
sind.
Selv da du var allermest syg, nægtede du at give op, og
du tænkte på andre før dig selv.
Tak fordi du bare var dig – og at du valgte at dele dit liv
med os.
Vores tanker går til dine to drenge og din familie.
Æret være dit minde.
Kim Østerbye
Forbundsformand
DEBAT
HUSK AT FØLGE OS
Debatindlæg (max 750 ord) sendes til [email protected].
Følg også debatten på Facebook, Twitter og Instagram.
26
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016
27
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016
1676820_0015.png
JACKIE OG BELLA LAGDE
FOLKEMØDET NED
Af Søren Gregersen
Hvis man ønsker succes på et folkemøde, skal man
bare tage to narkohunde med, så er den hjemme.
Hundeførerne Sussie Helsby og Søren Vindex Nielsen,
havde taget de to sorte Labrador Retrievere Jackie og
Bella med til Allinge. Og det var noget, som alle var
interesseret i. Både unge og gamle.
Justitsminister Søren Pind kom som en af de første på
besøg for at klappe hundene på ryggen. Han havde nok
håbet på, at de nye mobilhunde også ville være repræ-
senterede. Men mobilhvalpen Nokia blev hjemme, da
den ikke er vaccineret endnu.
Til gengæld viste Jackie og Bella deres færdigheder ved
at finde narko skjult i vores telt. Hundeførerne oplyste,
at hundene lugter over to millioner gange bedre end et
menneske. Det er derfor meget svært at snyde dem.
Om aftenen var hunde og hundeførerne på fjernsynet
live på TV2 Bornholm.