REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Fængselsfunktionæren

FÆNGSELSFORBUNDET

NR 4

AUG

2016

OVERARBEJDE FOR

39 MILLIONER KRONER

UDDANNELSE MOD

RADIKALISERING SAVNES

HER ER LANDETS MEST

VOLDELIGE FÆNGSLER

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

LEDER

INDHOLD

MÅLRETTEDE OVERFALD

MOD PERSONALET SKAL

STOPPES HER OG NU

Vi har på det seneste set flere overfald

mod fængselsbetjente, hvor fanger er

gået målrettet efter personalet. Vi taler

ikke om svage, psykisk syge indsatte,

som pludselig reagerer voldeligt, men

om fanger som bevidst går efter at skade

vores kollegaer.

”Jeg nakker dig,” fik en kvindelig betjent

at vide, inden en fange udsatte hende for

et modbydeligt overfald i Randers Arrest

midt i juni.

På samme måde er det gået galt andre

steder i landet. Både i Nyborg og Enner

Mark har der været flere banderelaterede

overfald.

Af Kim Østerbye, formand

for Fængselsforbundet

Ved en af episoderne i Nyborg åbnede

fængselsbetjenten eksempelvis døren

til cellen, hvorefter fangen uden varsel

kaster sig over betjenten. Måske var der

tale om et bestilt overfald. Jeg ved det

ikke. Men det er stærkt bekymrende, hvis

betjente bliver overfaldet, fordi en lille

gruppe forhærdede fanger forsøger at

sætte sig på magten.

Det skal stoppes her og nu. Justits-

minister Søren Pind skal sætte alt ind

for at bremse disse forkvaklede forsøg

på magtdemonstration, og sikre bedre

bemanding i fængsler og arresthuse. Både

for at undgå overfaldene og for at håndtere

overfaldene, hvis de alligevel sker.

Den kvindelige betjent som blev over-

faldet i Randers, fortæller for eksempel,

at der var så få betjente på vagt, at hun

blev nødt til at hjælpe kollegaerne med

at håndtere overfaldsmanden.

Vi taler om en betjent, hvor blodet løb

ned ad ansigtet, efter at fangen havde

slået hende med knytnæve i ansigtet og

revet store totter af hendes hår.

Det er utroligt stærkt, at hun i den

situation rejser sig og sørger for at låse

observationscellen op, så den indsatte

kan komme ind i et rum, hvor han

ikke kan skade andre. Men det kan

simpelthen ikke være meningen, at

hun er nødsaget til det.

Det bekymrer mig også, at fængsels-

betjente fortsat er alene på vagt med

de indsatte på mange afdelinger. Vi har

set, hvilke alvorlige konsekvenser det

kan have, når hjælpen er langt væk.

Fængselsbetjente har fået ødelagt deres

liv på denne konto.

Og det bekymrer mig, at ministeren har

indledt en fuldstændig ekstrem

mobiljagt i fængslerne med daglige

visitationer af celler, som uvægerligt

fører til flere frustrationer hos de indsatte

og mere modstand mod personalet.

Den dynamiske sikkerhed, hvor betjentene

er tilstede blandt de indsatte er vores

bedste våben mod overfald. Det er

sådan, vi driver fængslerne i Danmark.

Ikke med hunde. Ikke med strømpistoler,

men med dialog mellem indsatte og

ansatte.

Det kræver, at der er folk på vagt til at

løfte opgaven.

Personalemangel koster 39 millioner kroner

Bedre uddannelse mod radikalisering efterlyses

Kort nyt

Politisk ønske om uddannelse af de indsatte nedprioriteres

Folkemøde: Et slag for fængselsbetjentenes faglighed

Folkemøde: Debat om fodlænker, fængsler og fremtid

Folkemøde: Livet i Bornholm Arrest

Bekymring for nye røntgenscannere er grundløs

Michael Overgård er mentor for kriminelle

Hver fjerde indsat overfaldes i landets mest voldelige fængsler

Er der forskel på unge og gamle betjente?

Udgivet af:

Fængselsforbundet

Ramsingsvej 28 A, st. th.

2500 Valby

Redaktionen: tlf. 72 55 99 91

www.faengselsforbundet.dk

ISSN: 0902-8897

ISSN: 2245-6635 (online)

Artikler og indlæg modtages på:

[email protected].

Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn,

stilling og tjenestested. Send gerne fotos med.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i

indsendte tekster. De holdninger, der kommer

til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødven-

digvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis

intet andet er angivet, er materialet skrevet af

redaktøren.

Redaktion:

Ansvarshavende redaktør Kim Østerbye

Redaktør Søren Gregersen

Journalist Kristian Westfall

Produktion og tryk:

PE Offset A/S

Grafisk design:

kroyergrafik.dk

Foto:

Nicolai Perjesi, Søren Gregersen, René

Larsen, Kristian Westfall, Hanne Nielsen

Forsidefoto:

Jyderup Fængsel

FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

PERSONALEUNDERSKUD

PERSONALEMANGEL

KOSTER 39 MILLIONER

KRONER I OVER-

ARBEJDSBETALING

Der blev arbejdet ekstra og dækket huller i vagt-

planen i stor stil i Kriminalforsorgen. I 2015

blev der udbetalt overarbejde for mere end

39 millioner kroner. Regningen forventes at

blive endnu større i år.

Af Kristian Westfall

Det er dyrt at spare. Det må være konklusionen efter Kriminal-

forsorgen har brugt 39,4 millioner kroner på overarbejde i

2015, fordi man ikke har sørget for tilstrækkelig bemanding.

Det er over fire millioner kroner mere end i 2014.

Omregnet til årsværk svarer de 39,4 millioner kroner til 118

fængselsbetjentes årsværk.

Fængselsforbundets formand Kim Østerbye forstår godt, at

der bruges mange penge på at indkalde folk til ekstravagter,

når der mangler mellem 200 og 300 fængselsbetjente på

landsplan, men han mener alligevel, at det er dårligt køb-

mandskab.

”Det er jo ren Ebberød Bank. Hvis overarbejdsmillionerne

var brugt til rigtige stillinger i stedet for lappeløsninger,

ville vi have over 100 flere kollegaer til at klare opgaverne,

og vi havde fået markant mere for pengene,” siger han.

Han ærgrer sig over, at Kriminalforsorgen er blevet en

arbejdsplads, hvor det er reglen frem for undtagelsen, at

personalet er nødt til at tage ekstravagter og overarbejde

for at få tingene til at hænge sammen.

”Det er en ond cirkel. På grund af personalemangel skal de

tilbageværende løbe endnu hurtigere og tage endnu flere

vagter, hvilket presser folk og får sygefraværet op, så der

mangler endnu flere folk,” siger han.

TALLET BLIVER HØJERE I 2016

Ifølge chef for Koncern Ressourcer Jørgen Petersen er det

temmelig sikkert, at tallet for overarbejdsbetaling stiger

yderligere i 2016. Det er der flere grunde til.

”For det første på grund af udlændingesituationen. Krimi-

nalforsorgen driver et udlændingefængsel i Vridsløselille.

Det koster meget overarbejde, da vi har indrettet personale-

situationen, efter at Vridsløselille skulle lukke. Desuden har

vi et stigende sygefravær, og så begynder vi at kunne mærke

personaleunderskuddet generelt,” siger han.

Han understreger, at områderne overholder deres budgetter,

selvom der kommer en stigning i overarbejdsbetalingerne,

og at rekrutteringen er sat i sving for at ændre på situationen.

”Vi reagerer med fuldt tryk på rekrutteringen,” siger han.

900.000 KRONER PÅ SØBYSØGÅRD FÆNGSEL

En af de institutioner der brugte mange penge på overarbejde

sidste år er Søbysøgård Fængsel. Sidste år udbetalte de

900.000 kroner til overarbejde.

Ifølge tillidsrepræsentant Michael Sørensen er der stor

personalemangel på den gamle midtfynske herregård.

”Vi mangler i hvert fald ti medarbejdere til at dække vagt-

planen. Og det er endda et forsigtigt skøn,” siger han.

En del kollegaer har søgt uden for nummer, som det hedder,

når man tager orlov og finder et civilt job. Men hovedforklar-

ingen er ifølge Michael Sørensen, at der ikke er ansat folk

nok i ordentlig tid.

”Man har fejlet længere oppe i systemet, for manglen på folk

er ikke et problem, der er opstået lige pludselig. Det er sket

over lang tid, uden at man har reageret,” siger han.

Derfor er han overbevist om, at overarbejdsbetalingen for

Søbysøgård i 2016 sætter nye højder.

”Vi kommer helt sikkert til at bruge endnu flere penge på

overarbejde i år end i 2015,” siger han og fortsætter: ”Jeg er

stærkt bekymret for fremtiden. Folk er ved at være rigtig

trætte, og vagter der bliver ’sat til salg’, får vi ikke solgt.

Folk er blevet beordret på arbejde. Det har vi ikke prøvet

før i det omfang.”

Noget kunne tyde på, at Michael Sørensen får ret. I de første

fire måneder af 2016 har fængslet allerede brugt 740.000

kroner på overarbejde. Fortsætter denne udvikling, runder

fængslet to millioner kroner i overarbejdsbetaling, inden året

er omme.

130

120

110

100

FÆNGSELSBETJENTE

118 fuldtidsstillinger. Så meget svarer de 39,4

millioner kroner, som Kriminalforsorgen har brugt til

overarbejde i 2015. Året før var tallet 105 stillinger.

Kilde: Kriminalforsorgen. Note: Der er taget udgangspunkt i

Finansministeriets tal for den gennemsnitlige løn til en fæng-

selsbetjent med tillæg uden pension (334.280 kroner).

FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

RADIKALISERING

FÆNGSELSBETJENTENE

EFTERLYSER BEDRE

UDDANNELSE

MOD RADIKALISERING

Mange fængselsbetjente oplever, at de ikke er godt nok rustet til at spotte

radikaliserede. Det viser Fængselsforbundets rundspørge. Problemet giver

både risiko for terror og fejlindberetninger.

Af Kristian Westfall

et kan have store konsekvenser, hvis en indsat er

radikaliseret, uden at det bliver opdaget. Det var åben-

lyst ved terrorangrebene i København for halvandet år siden.

Siden terrorangrebet er der kommet øget fokus på problemet

i Kriminalforsorgen. Alligevel er det langt fra sikkert, at

indsatte, der har kurs mod en farlig livsanskuelse, bliver

opdaget i fængsler og arresthuse. Det viser en rundspørge

foretaget af Fængselsforbundet.

Forbundet har spurgt 20 tillidsrepræsentanter om, hvordan

der arbejdes med radikalisering i deres institution. Hoved-

parten melder tilbage, at der efter deres mening ikke bliver

arbejdet målrettet for at styrke personalets forudsætninger

for at spotte radikaliserede indsatte.

Det gælder blandt andet i Ringe Fængsel. Ifølge tillids-

repræsentant Steen Østerberg har der været nogle foredrag

om radikalisering, men ingen egentlig uddannelse af

personale i problematikken.

Der er ikke nogen i Vejle,

der er uddannet til at

spotte radikaliserede.”

”

Kun ganske få – som tillidsrepræsentanterne i Nørre Snede

Fængsel og Aabenraa Arrest – oplyser, at de har kollegaer,

som arbejder specifikt med emnet.

KRÆVEDE STÆRK INDSATS

Politikerne krævede ellers en stærkt styrket indsats for et år

siden.

I Justitsministeriets redegørelse ’Evaluering af indsatsen

mod radikalisering og ekstremisme i fængsler’ står der sort

på hvidt: ”Direktoratet for Kriminalforsorgen iværksætter

en styrkelse af personalets forudsætninger for at spotte

tendenser til radikalisering og ekstremisme gennem fortsat

fokus på bred rekruttering af medarbejdere og gennem

bedre uddannelse af personalet i forhold til de kulturer, der

præger de ekstremistiske miljøer, herunder ved afholdelse af

kurser ude på tjenestesteder, der er direkte relateret til det

praktiske arbejde.”

INDSATSEN AFHÆNGER OGSÅ AF SATSPULJEMIDLER

Ifølge chef for Koncern Sikkerhed i Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, Lars Rau Brysting, er Kriminalforsorgens indsats

baseret på evalueringen fra 2015.

Nogle af initiativerne er allerede udført eller i gang, men

der er også initiativer, der kræver ny finansiering. Den skal

komme fra for eksempel de såkaldte satspuljemidler, som

øremærkes af politikerne til tiltag på socialområdet.

”På nuværende tidspunkt er vi ved at udmønte konkrete

satspuljemidler til uddannelse af ressourcepersoner ved

områder og institutioner. Herudover agter vi at søge sats-

puljepenge til øvrige konkrete initiativer for at forbedre

indsatsen i fængsler og arresthuse,” siger Lars Rau Brysting.

Det er dog ikke sådan, at manglende midler har lagt indsatsen

ned ifølge sikkerhedschefen.

”Devisen er, at vi sætter alt i gang, der ikke kræver særlig

finansiering her og nu. Dette er også uddannelse af perso-

nalet ved de særlige udlændingeinstitutioner samt en bedre

håndtering af de konkrete bekymringsindberetninger og

samarbejdet med andre myndigheder. Men vi søger natur-

ligvis finansiering til de øvrige tiltag,” siger han.

KRAGSKOVHEDE

Fængselsforbundets

tillidsrepræsentanter

i 20 institutioner har

svaret på rundspørgen.

Det ærgrer ham: ”Jeg synes, ikke at kollegaerne er rustet godt

nok til opgaven, og det har en række negative konsekvenser.

Først og fremmest kan det værst tænkelige jo ske, nemlig

at vi ikke får spottet og indberettet en radikaliseret indsat,”

siger han og fortsætter: ”Men der er også andre ulemper.

For eksempel kan alle ansatte indberette, og hvis ens viden

på området ikke er opdateret, risikerer man at indberette

ubegrundet eller på et meget tyndt grundlag.”

Samme budskab kommer fra tillidsrepræsentant i Køben-

havns Fængsler David Jensen: ”Jeg mener ikke, der i

tilstrækkelig grad bliver arbejdet målrettet for at styrke

personalets forudsætninger for at spotte radikaliserede

indsatte,” siger han.

I Helsingør Arrest nedprioriteres radikaliseringsdagsordenen

ifølge tillidsrepræsentant Jan Kruse på grund af jagten på

mobiltelefoner.

”I forbindelse med de mange ekstra visitationer drukner

fokus på radikalisering. Det er småt med forebyggelse i form

af at klæde personalet ordentligt på med kurser, temadage

eller andet, som vil give bedre kompetencer og muligheder

i hverdagen. Det er nærmest ikke eksisterende,” siger han.

Tilsvarende lyder det fra tillidsrepræsentant i Horserød Fængsel

Philip Hollendsted. Og i Vejle Arrest lyder det kort og godt

fra Erik Bering Larsen: ”Der er ikke nogen i Vejle, der er ud-

dannet til at spotte radikaliserede.”

Det generelle billede er, at der har været temadage, men

at der siden ikke bliver arbejdet specifikt med emnet. Det

gælder for eksempel Sønderborg Arrest, Jyderup Fængsel,

Kragskovhede Fængsel, Silkeborg Arrest, Svendborg Arrest,

Kolding Arrest, Esbjerg Arrest og Renbæk Fængsel.

”Der sker ingen opfølgning, ingen dialog med personalet i

hverdagen, ingen hjælp til indberetninger,” siger tillids-

repræsentant i Udlændingecenter Ellebæk Gert Jensen.

SILKEBORG

HELSINGØR

HORSERØD

ELLEBÆK/SJÆLSMARK

KØBENHAVN

VRIDSLØSELILLE

NØRRE SNEDE

ENNER MARK

VEJLE

ESBJERG

KOLDING

ODENSE

JYDERUP

RENBÆK

SØBYSØGÅRD

RINGE

AABENRAA

SØNDERBORG

SVENDBORG

FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

KORT NYT

NYE SIKKERHEDS-

KLASSER

Kriminalforsorgen kæmper

med at gennemføre 21 ind-

satser mod mobiltelefoner

i fængsler og arresthuse.

Som led i dette arbejde er

det besluttet at inddele

fængsler og arresthuse i

fire sikkerhedsklasser. Til

hver af disse sikkerheds-

klasser hører et særligt

regime i forhold til visitation

af person og celler.

VERDENS STØRSTE FÆNGSELSMUSEUM

Fængselsmuseet i Horsens’ fem nye udstillinger om

fængselslivet gør museet til verdens største af sin

slags, oplyser William Rentzmann til Lokalavisen

Horsens. Kriminalforsorgens tidligere direktør er i

dag formand for Fængselshistorisk Selskab.

VOLDELIGE OVERFALD MOD FÆNGSELSBETJENTE

Et voldsomt overfald mod en kvindelig fængselsbetjent i Randers Arrest

midt i juni, var blot et af flere i samme periode. I Enner Mark Fængsel

blev to fængselsbetjente overfaldet på to forskellige dage af den samme

banderelaterede indsatte. Tilsvarende blev to mandlige fængselsbetjente

overfaldet i Nyborg Fængsel af banderelaterede indsatte ved to forskellige

episoder. Og også i Maribo Arrest skete der et voldeligt overfald. Her blev en

fængselsbetjent bidt i benet af en indsat.

RØDE KORS I VEJLE SØGER

MENTORER TIL EKS-FANGER

Røde Kors i Vejle starter nu en ny

mentorordning for løsladte og søger

derfor frivillige mentorer, der har lyst

til at hjælpe med en god start på et

nyt liv uden for fængslet.

KORRUPTION I KRIMINALFORSORGEN?

En af 27 anholdte i en stor bestikkelsessag med

offentligt ansatte arbejder i Kriminalforsorgen. Indtil

videre i hvert fald. Angiveligt har vedkommende

modtaget bestikkelse fra et it-firma.

Folkemødet 2016

BONUS FRA TJENESTE-

MÆNDENES FORSIKRING

For første gang har Tjeneste-

mændenes Forsikring udbetalt

bonus til sine kunder. 1. juni

blev der sendt checks på i alt 70

millioner kroner. Som kunde hos

Tjenestemændenes Forsikring er

man nemlig automatisk medlem

af TryghedsGruppen, som er

begyndt at udbetale bonus. Den

forventede bonus vil typisk være

5-8 % af den samlede årlige pris

for de forsikringer, man har hos

Tjenestemændenes Forsikring.

Dog er der en minimumsgrænse

for udbetaling på 75 kroner.

VERDENS MINDSTE FÆNGSELSMUSEUM?

Vridsløselille Fængsel har også et museum. Udstillingen beskriver

livet mellem indsatte og ansatte bag de høje mure. Man kan både

se flugtredskaber, fængslets produktion og en moderne fængsels-

celle med møbler og inventar. Og det allerbedste: Man kan se en

tidligere udgave af Fagbladet Fængselsfunktionæren! Vi er stolte af,

at vores 99-årige gamle blad er kommet på museum.

DØMT SOM SYRIENSKRIGER

For første gang er en dansker blevet dømt for at lade sig

hverve til Islamisk Stat. Den 24-årige dansk-tyrker skal

syv år i fængsel.

OMBUDSMANDEN KRITISERER

VENTETIDER I ARBEJDSSKADESAGER

Fængselsbetjente med arbejdsskader og andre i samme

situation venter i dag over to år på at få afgjort, om de

kan få erstatning. Det er alt for længe, mener Folke-

tingets Ombudsmand.

FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

VÆRKMESTRE

Kriminalforsorgens 350

værkmestre står for de

indsattes beskæftigelse,

arbejdstræning og

erhvervsuddannelse.

POLITISK ØNSKE

OM UDDANNELSE

AF DE INDSATTE

NEDPRIORITERES

En af de vigtigste politiske målsætninger for

Kriminalforsorgen vægtes lavt. Der skæres nemlig

ned i den personalegruppe, som uddanner de indsatte.

Af Søren Gregersen

Politikerne ønsker mere uddannelse af de indsatte, og har

udset Kriminalforsorgens værkmestre til at indfri målet.

Alligevel er der færre og færre i denne personalegruppe, og

mange af dem der er tilbage, oplever ikke, at deres arbejds-

opgaver og kvalifikationer er blevet tilpasset de politiske

visioner. Det viser Fængselsforbundets undersøgelse af

værkmestrenes arbejdsvilkår.

Den seneste politiske aftale for Kriminalforsorgen gælder

for årene 2013-2016 og har overskriften ’Færre gengangere

i fængslerne’. Målet om bedre resocialisering ønsker politi-

kerne blandt andet indfriet ved at klæde de indsatte bedre

på til arbejdsmarkedet.

Aftaleteksten lyder: ”Værkstederne i fængslerne skal derfor

i højere grad fokusere på uddannelse og jobtræning af de

indsatte frem for produktion. Værkmestrene efteruddannes,

og deres arbejdsopgaver tilpasses, så de kan medvirke til at

gøre de indsatte arbejdsmarkedsparate ved kompetence-

udvikling, jobtræning og erhvervsuddannelse.”

Nu er der gået knap tre år, siden aftalen blev indgået. Det

er derfor interessant at se, om det politiske kursskifte kan

mærkes hos værkmestrene.

”Kun i mindre grad,” er den korte version af de 212 svar,

som Fængselsforbundet har fået i sin undersøgelse af

værkmestrenes arbejdsvilkår.

Værkmestrene kan godt mærke, at der er kommet mere

fokus på de indsattes uddannelse siden aftalen trådte i

kraft i 2013, men 69 procent – altså syv af ti – oplever slet

ikke eller kun i mindre grad, at deres arbejdsopgaver er til-

passet, så de i højere grad medvirker til at gøre de indsatte

arbejdsmarkedsparate via kompetenceudvikling, jobtræning

og erhvervsuddannelse.

En værkmester skriver for eksempel som en kommentar i

undersøgelsen: ”Det virker som om, at der generelt er mere

fokus på uddannelse, men det gælder ikke i de enkelte fængsler.”

Det hjælper formentlig ikke på situationen, at der er færre

og færre værkmestre til at løfte opgaven. I løbet af de seneste

ti år er der næsten forsvundet 100 stillinger. Hvor der i 2006

var 447 værkmestre i Kriminalforsorgen, er der i dag 350

tilbage. Alene siden den politiske aftale blev indgået i 2013,

er der blevet 50 færre stillinger.

Personalegruppen er blevet hårdt ramt i forbindelse med

udmøntningen af et andet aspekt af den politiske aftale

nemlig effektiviseringer.

Kriminalforsorgen har valgt at lade en stor del af disse

besparelser gå ud over værkmestrene. Eksempelvis er mange

ledige stillinger ikke blevet genbesat, når værkmestre går på

pension.

Det er uholdbart, mener Fængselsforbundets formand Kim

Østerbye: ”Man kan ikke styrke arbejdsmarkedsindsatsen,

samtidig med at man skærer ned i den personalegruppe, som

varetager opgaven. Det hænger ikke sammen.”

Han mener, at udhulingen af faget strider mod det politiske

ønske: ”Jeg tror ikke, at politikerne havde forestillet sig, at

opprioriteringen af opgaven skulle klares af færre medarbejdere.”

UDDANNELSE GIVES TIL ANDRE

For at gøre ondt værre oplever mange værkmestre, at de

ikke er blevet rustet til at løfte den nye opgave.

Det fremgår ellers af den politiske aftale, at værkmestrene

skal efteruddannes, men hele 68 procent af værkmestrene

svarer, at de ikke er blevet efteruddannet, siden aftalen

trådte i kraft.

”Kravene til os er blevet større, men efteruddannelse er næsten

blevet et fyord,” skriver en værkmester i undersøgelsen.

Heller ikke målet om at udstyre værkmestrene med en diplom-

uddannelse, så de er i stand til at gennemføre EUD-forløb

for de indsatte, ser ud til at være indfriet i større målestok.

Det kan værkmester Kim Stæhr fra Horserød Fængsel

skrive under på. Han var i gang med forløbet, men efter

andet modul ud af seks, blev det stoppet og givet til

en nyansat skolelærer: ”Vi fik at vide, at der minimum

skulle være en værkmester i hvert fængsel med den

fulde uddannelse, men pludselig var der ikke flere

penge til diplomuddannelser for os. Til gengæld var

der penge til samme forløb til ny skolemand uden

fængselsmæssig uddannelse,” siger Kim Stæhr, som

tilføjer, at antallet af værkmestre i Horserød er faldet

fra 31 til 21 i løbet de seneste 12 år.

Heller ikke han oplever, at det politiske retningsskifte

har forplantet sig mærkbart i hverdagen i værkstederne:

”Det kan være, at man har fokus på det højere oppe i

systemet, men ikke her hos os.”

Værkmester Helle Møbius fra Vestre Fængsel oplever

det samme: ”Det var målet, at værkmestrene skulle

uddanne sig, så de kunne varetage undervisningen af

indsatte, der ønskede at uddanne sig inden for EUD og

AMU. Man kan så konstatere, at der sidenhen er ansat

en del civile faglærere til at varetage selv samme un-

dervisning,” siger hun.

Hun efterlyser samtidig, at de værkmestre som får

diplomuddannelsen belønnes for det: ”Hvornår vil

man belønne værkmestrene for deres slid med diplom-

uddannelse og deres erhvervede kompetencer og

færdigheder? De civile bliver jo ansat med en helt

anden løn og laver det samme som os værkmestre.

Men vi skal også varetage sikkerhedsopgaver og dække,

når der mangler betjente.”

CENTERDIREKTØR SVARER PÅ KRITIKKEN

Fagbladet har bedt centerdirektør Annette Esdorf om en

kommentar til værkmestrenes kritik.

Vi har spurgt hende, om hvorfor der er langt færre

værkmestre i dag end for tre år siden.

Centerdirektøren skriver i et længere svar: ”At reduk-

tionen i antallet af værkmestre ikke har været lige-

ligt fordelt, så nogle områder og fængsler har oplevet

et større fald end andre. Beslutningen om hvor man-

ge værkmesterstillinger der skal være på de enkelte

fængsler, er i perioden 2012-2015 truffet lokalt.”

Vi har desuden spurgt, hvorfor værkmestrenes

arbejdsopgaver kun i mindre grad er blevet tilpasset,

så de kan medvirke til at gøre de indsatte arbejds-

markedsparate.

Til dette spørgsmål svarer centerdirektøren: ”Værk-

mestrene er vigtige for Kriminalforsorgens arbejde

med at løfte de indsattes uddannelsesniveau. Jeg kan

oplyse, at projektet ’Uddannelses- og arbejdsmar-

kedsparathed’ bygger på den eksisterende beskæfti-

gelse, som foregår ude på værkstederne, så ændringen

hen imod et øget fokus på uddannelse foregår ved, at

der sker en struktureret tilgang til beskæftigelsen.”

Endelig har vi spurgt, hvorfor værkmestrene ikke får

den efteruddannelse, som de er blevet lovet.

Her til skriver Annette Esdorf: ”Værkmestrenes

mulighed for at få en erhvervspædagogisk diplom-

uddannelse er en vigtig indsats. Satspuljeprojektet

’Styrket uddannelse til indsatte’ har resulteret i, at

28 værkmestre og en faglærer i efteråret 2015 var i

gang med en diplomuddannelse. Derudover havde

to værkmestre gennemført en forkortet uddannelse.

Mens to værkmestre, som var i gang med uddannel-

se, havde fratrådt deres stilling i Kriminalforsorgen.”

Læs også forbundssekretær Allan Kjærs indlæg på side 24.

FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

FOLKEMØDE

ET SLAG FOR

FÆNGSELS-

BETJENTENES

FAGLIGHED

Af Søren Gregersen

For tredje år i træk har Fængselsforbundet været til

Folkemødet på Bornholm for at slå et slag for jobbet

som fængselsbetjent. I år i samarbejde med Kriminal-

forsorgen.

Mange tusinde gæster benyttede muligheden for at

besøge vores fængselscelle indrettet med møbler fra

Bornholm Arrest.

Der var også mange, som stoppede op og fik en snak

om Kriminalforsorgen og lyttede til de faglige indlæg

om fodlænkeordningen, samfundstjeneste, uddannelse

og livet i Bornholm Arrest.

Da narkohundene viste deres færdigheder, stod folk

som bornholmersild i en tønde. Det samme gjaldt, da

Fangekoret sang lørdag eftermiddag.

Der var også fuldt hus til vores debatter om Kriminal-

forsorgens fremtid. Vi var desuden medarrangør af

en debat om sociale indsatser. Ligesom Kim Østerbye

deltog i en række debatter rundt om på Folkemødet.

Og for at være sikker på, at alle forstod vores budskab

om fængselsbetjentenes faglighed anno 2016, uddelte

vi flere tusinde pjecer om betjentene og værkmestrenes

arbejde.

FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

FOLKEMØDE

FOREDRAG:

LIVET I BORNHOLM

ARREST

”Vi har gode relationer med de indsatte, for vi kender

dem fra gaden,” sådan beskrev fængselsbetjentene

fra Rønne dagligdagen i Kriminalforsorgens østligste

institution i vores telt på Folkemødet.

Af Søren Gregersen

Alle disse aspekter fortalte fængselsbetjentene Carsten

Pedersen og Carsten Bohn, samt enhedschef Benny

Christensen om, da vi satte fokus på det lokale arresthus

på Folkemødet.

Betjentene understregede det gode relationsarbejde i arrest-

huset. Der bliver lagt vægt på at tale med de indsatte på en

god måde og derfor oplever betjentene maksimalt en trussel

om året.

”Vi er stolte af, at vi også har en god relation med vores

klienter, når de er på fri fod,” sagde Benny Christensen,

som pegede på, at klienterne sjældent vender tilbage.

EGET KØKKEN

Bornholm har stadig eget køkken, for alternativet ville

være at få leveret maden fra Jyderup Fængsel på Vest-

sjælland.

Benny Christensen peger på, at køkkenet også udfylder en

vigtig rolle i forhold til arbejdsmiljøet: ”Vi ville være kede

af at lukke køkkenet. Alene den gode duft fra kødgryderne

øger velværen for både indsatte og ansatte,” sagde han.

Arresthuset ændrede i foråret navn fra Rønne Arrest til

Bornholm Arrest. De må nok derfor skyde en hvid pil efter

et arresthus i Nexø.

Det lokale kendskab til indsatte er formentlig større i

arresthuset på Bornholm end i landets øvrige arresthuse.

Det faktum, at man befinder sig på en ø uden broforbindelse,

har stor indflydelse på den måde, tingene foregår på.

En af de gode sider ved ø-livet er, at indsatte og ansatte har

et godt forhold til hinanden. Måske er det risikoen for at

blive sendt til et andet arresthus mod vest, som får folk til

at opføre sig pænt. Eller også er det simpelthen fordi, at

man kender hinanden i forvejen.

Ø-livet betyder også, at klientellets sammensætning er

anderledes end i andre arresthuse. Over halvdelen er

afsonere, hvor det ellers typisk kun er hver tiende.

DEBAT:

FODLÆNKER,

FÆNGSLER

& FREMTID

Peter Skaarup (DF), Trine Bramsen (S) og for-

bundssekretær René Larsen krydsede klinger i

Fængselsforbundets debat om retsfølelse kontra

alternative strafformer.

Af Kristian Westfall

modvirker tilbagefaldet til kriminalitet,” sagde hun og

fortsatte: ”Min ideologi går ud på, at den kriminelle ikke

skal begå mere kriminalitet.”

Peter Skaarup gav igen: ”Når grov vold kan give samfunds-

tjeneste, er grænsen overskredet.”

Forbundssekretær René Larsen vendte fokus fra offer og

gerningsmand til fængselsbetjentenes vilkår, i lyset af at

fodlænken bruges så meget: ”Vores klientel er på grund af

alternative strafformer mere rå nu end for få år siden. Det

er så at sige, de værste som er tilbage. Derfor skal vi have

bedre bemanding, mere uddannelse og øget sektionering,”

sagde han.

DEBAT MELLEM REIMANN OG ØSTERBYE

Debatten var en af flere på Folkemødet. Dagen før gav

Kriminalforsorgens direktør, Johan Reimann, og forbundets

formand, Kim Østerbye, hver deres bud på, hvor Kriminal-

forsorgen er i dag og, ikke mindst, hvor den skal hen.

Johan Reimann forklarede om de store tekniske frem-

skridt, der vil ændre fængselsverdenen. Med en så rivende

udvikling efterspurgte Kim Østerbye mere og bedre fæng-

selsbetjentuddannelsen. Konkret ønsker han, at det bliver

en bacheloruddannelse: ”Man kan groft sagt lære vores

sikkerhedsstandarder på et udvidet AMU-kursus, men vi

skal kunne så meget andet allerede i dag, så at løfte vores

uddannelse er eneste vej frem,” sagde Kim Østerbye.

Til det svarede Johan Reimann:”Enig.”

”Det er dejligt, at tage en debat med nogle, der rent fak-

tisk ved, hvad de taler om,” sagde DR-journalist Mette Mayli

Albæk, da hun præsenterede debatten om alternative

strafformer, som Fængselsforbundet havde arrangeret på

Folkemødet.

Og hun fik hurtigt lokket de forskellige holdninger til straf

på banen: ”Vi straffer af hensyn til offeret og offerets rets-

følelse”, sagde formanden for retsudvalget, Peter Skaarup.

Han pointerede, at der for ofte bruges fodlænke og sam-

fundstjeneste i Kriminalforsorgen.

Det var retsordfører Trine Bramsen ikke enig i: ”Det er jo

ulogisk ikke at bruge samfundstjeneste, når vi ved, at det

Fængselsbetjentene Carsten Pedersen,

Carsten Bohn og enhedschef Benny

Christensen.

FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

MOBILJAGT

”

Med røntgenfotos af betjentene,

vil man pludselig skulle dele

temmelig intime hemmeligheder med

kollegaerne, som man måske ikke har

lyst til,” siger forbundssekretær

Allan Kjær.

KRIMINALFORSORGEN:

BEKYMRING FOR

NYE RØNTGEN-

SCANNERE ER

GRUNDLØS

De bebudede kropsscannere, der skal forhindre

indsmugling af mobiltelefoner, skaber bekymringer

for helbredseffekten. Kriminalforsorgen forsikrer,

at røntgenscannere kun opsættes med Sundheds-

styrelsens godkendelse.

Af Kristian Westfall

Det bliver uden sundhedsrisiko, når fængselspersonalet

skal gå gennem kropsscannere som en del af sikkerheds-

kontrollen i udvalgte fængsler. Sådan lyder meldingen fra

Kriminalforsorgen.

Ifølge chef for Koncern Sikkerhed Lars Rau Brysting skal

alle scannere, der bruger røntgen nemlig have grønt lys af

Sundhedsstyrelsen.

”Alt hvad der skal bruges af røntgenudstyr i fængsler,

vil – selvfølgelig – skulle kunne godkendes af Sundheds-

styrelsen. Der bliver ikke opstillet noget af den slags uden

deres tilladelse,” siger han.

Det glæder forbundssekretær Allan Kjær, der er tovholder

på arbejdsmiljøområdet i Fængselsforbundet.

”Hvorvidt scannerne er skadelige, fylder forståeligt nok

meget blandt kollegaerne. Folk er simpelthen bange for

strålingsfaren. Derfor er det positivt, hvis der er styr på

tingene,” siger han.

KIG MOD LUFTHAVNEN

Hvilke specifikke scannere der er i spil til opgaven, kan Lars

Rau Brysting ikke give et bud på, da der stadig er et stykke

vej, før scannerne bliver hverdag i fængslerne.

”Arbejdet med at finde den rigtige slags scanner er gået i

gang, men hvilke det bliver, kan jeg ikke sige nu. Vi er ved

at lave et udbud med kravsspecifikationer, og så må vi se,

hvem der kan levere det, vi efterspørger,” siger Lars Rau

Brysting.

Hvor Kriminalforsorgen ikke vil komme nærmere på type og

fabrikat på scannerne, vil Allan Kjær gerne komme med en

opfordring til at kigge mod Københavns Lufthavne.

Her har forskellige kropsscannere de senere år været testet,

før valget faldt på 24 scannere af mærket Smiths Detection.

Grunden til valget er ifølge fagbladet Ingeniøren, at der

ingen strålingsfare er. Scannerne bruger nemlig ufarlige

radiobølger i stedet for røntgenstråler, hvilket betyder, at

der ingen risiko er ved brug.

”De scannere som Kastrup Lufthavn har valgt, virker

umiddelbart som en fornuftig løsning: De er gennemtestede

og ufarlige, fordi de ikke bruger røntgen,” siger Allan Kjær.

Desuden har scanneren et computerprogram, der laver

kroppene, der bliver scannet, om til tændstikmænd på

skærmen. Forbundssekretæren er sikker på, at mange

betjente vil sætte pris på, at man ikke udstilles i en

fuldstændig identisk nøgenkopi hver dag, når man

møder på job – hvilket jo sker med røntgen.

”Med røntgenfotos af betjentene, vil man pludselig skulle

dele temmelig intime hemmeligheder med kollegaerne,

som man måske ikke har lyst til. Folk kan jo have kunstige

hofter eller knæ eller andet tingeltangel, man ikke har

nogen ambition om at vise til samtlige kollegaer,” siger

forbundssekretæren, der dog understreger, at det er

sundhedsrisikoen ved røntgen, der er forbundets primære

bekymring.

BONUSINFO: BEKÆMP MOBILER MED MOBILEN

Der er som bekendt allerede metaldetektorer i fængsler og

arresthuse i dag. De har en indbygget magnet, der giver

udslag, når der er metal i nærheden. De har altså hverken

med stråler eller bølger at gøre og er ufarlige.

Faktisk kan man med en app til sin telefon lave sin egen

metaldetektor. Telefonen bruger sit kompas sammen med

app´en, og slår ud når magnetfeltet forstyrres.

Fagbladet downloadede app’en og prøvede det. Det virker,

men kun en gang imellem, så det er temmelig usandsynligt,

at smartphones i nærmeste fremtid vil udskifte de rigtige

metaldetektorer.

FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

MENTOR

”

HVIS DU GERNE

VIL BRINGE ET

ANDET MENNESKE

VIDERE, BLIVER

DU NØDT TIL AT

INVESTERE EN DEL

AF DIG SELV

Tidligere fængselsbetjent og værkmester Michael

Overgård er mentor for kriminelle. Han er klar ved

telefonen døgnet rundt, hvis der er brug for hans

hjælp. I øjeblikket støtter han en røveridømt mand,

som vil være murer, ligesom sin far.

Af Søren Gregersen

Succeshistorierne hænger ikke på træerne i Kriminalfor-

sorgen. Men Michael Overgård kan fortælle om en af de

gange, hvor det er lykkedes at hjælpe et menneske væk

fra den hårde kriminalitet.

Oddsene var ellers dårlige på forhånd for den 20-årige

Kenneth, som afsonede en dom på 18 måneder for røveri

og trusler.

Hans far døde, da han var 6 år. Han blev anbragt uden for

hjemmet, da han var 15 år. Og så røg han i dårligt selskab,

samtidig med at han formøblede arven fra faderen.

Michael Overgård mødte Kenneth, da han arbejdede som

værkmester i arbejdsdriften i Aalborg Arrest. Og mens de

var i gang med produktionen af monteringssæt til gardiner,

begyndte Kenneth at sætte spørgsmålstegn ved sin krimi-

nelle løbebane.

Michael Overgård luftede derfor ideen om mentorordningen,

som er et tilbud om støtte og vejledning rettet mod unge

kriminelle.

”Jeg kunne mærke, at der blev tændt en gnist i ham. En

stolthed i et fag, som han brændte for. Den motivation

forsøgte jeg at holde fast i,” siger Michael Overgård.

Kenneth drømte om at blive murer. Han husker nemlig, at

han kørte rundt med sin far, som netop var murer. Og han

havde fundet ud af, at han var dygtig med sine hænder.

Og da de senere møder hinanden igen i Kragskovhede

Fængsel, går de i gang med forløbet. I mellemtiden er

Michael Overgård blevet ansat som programmedarbejder

på Områdekontoret i Hobro og underviser i voldsforebyg-

gelsesprogrammet VFP.

Så Michael Overgård får i samarbejde med Kragskovhede

Fængsel etableret kontakt til EUC-Hjørring, og Kenneth

kunne komme i gang med uddannelsen til murer.

Det går godt, og i december afslutter han grundforløbet på

mureruddannelsen. Herefter blev der i samarbejde med

EUC Hjørring fundet en læreplads hos Dunker Byg i

Brønderslev.

Samtidig sker der det, at Kenneths kæreste bliver gravid.

”Det er utroligt, hvad der sker med de unge mænd, når de

får at vide, at de skal have et barn. De handlinger som de

tidligere foretog sig, stemmer ikke overens med de nye mål

og værdier om at være en god far, som de har,” siger han.

Michael Overgård hjælper også Kenneth med kontakten

med sundhedsvæsenet, de sociale myndigheder og deltager

i møder med Kenneths tilsynsførende fra Kriminalforsorgen

i Friheden.

I foråret 2016 afslutter Kenneth sin prøveløsladelse og er

klar til at stå på egne ben.

UNDERSTØTTE TROEN

Michael Overgård mener, at det primært er Kenneth, som

har æren af successen. Det handler om at skabe rammerne,

hvis en person er indstillet på at ændre sit liv.

”Kenneth er fagligt dygtig. Hvis vi viser interesse og hjælper

med at understøtte dem i troen på, at de kan, så er vi alle-

rede kommet langt. Og hvis vi samtidig tænker på tværs og

samler alle kræfter, så kommer man endnu længere,” siger

han.

Som mentor må man dog også være parat til at investere

noget af sig selv.

”Man bliver hurtig en livline, og skal være klar til at tage

telefonen også selvom det er lørdag aften. Hvis du gerne vil

bringe et menneske videre, bliver du nødt til at investere en

del af dig selv. Det er dér, at forskellen ligger,” siger Michael

Overgård.

MENTORERNE

Kriminalforsorgens mentorer hjælper typisk

unge med at komme i gang med hverdagen

efter et fængselsophold.

Mentorerne hjælper den unge med at finde

en struktureret hverdag – for eksempel at

finde skole, arbejde eller bolig. Mentorerne

hjælper også med kontakten med offentlige

myndigheder og yder personlig rådgivning

om alt lige fra arbejde og uddannelse, til

misbrugsproblemer og hjælp til at styrke

selvtilliden.

Ordningen er tænkt som hjælp, ikke kontrol.

FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

VOLD MELLEM INDSATTE

HVER FJERDE

INDSAT

OVERFALDES

I LANDETS MEST

VOLDELIGE

FÆNGSLER

Ringe Fængsel, Nyborg Fængsel og Herstedvester

Fængsel er landets mest voldelige. Det viser den

seneste brugerundersøgelse.

Af Kristian Westfall

SEKTIONERING OG SYSTEMATISK UDSLUSNING

Der er sat tiltag i værk for at gøre noget ved volden i Ringe.

I dag sørger man for eksempel for at de indsatte mere

systematisk lukkes ud på fællesarealer, end man gjorde

for få år siden. Desuden benytter fængslet i høj grad

opdeling og sektionering.

”Vi har de indsatte opdelt til fritidsaktiviteter, og sørger

for at udsluse dem systematisk til og fra andre aktiviteter,

og det holder nogle konflikter nede. Desuden er vi blevet

hurtigere til at flytte de indsatte, som man ’slår sig på’,

som vi kalder dem, der gerne vil slås,” siger Sten Østerberg.

Men selvom der gøres, hvad der kan fra fængselsbetjentenes

side, er Ringe nok også en af de mest voldelige fængsler i

Danmark, når næste brugerundersøgelse er afsluttet,

forudser Steen Østerberg.

”Vi er som sagt et fængsel med mange er af den gruppe

indsatte, der som regel bruger vold i hverdagen. Desuden

har vi afdelinger for kvinder og unge under 18, og hvis de er

voldelige, er der umiddelbart ikke så mange andre steder at

rykke dem hen i Kriminalforsorgen. Så vi er fortsat nødt til

at have dem hos os,” siger Steen Østerberg.

AFSONERE ER SIKREST I HORSERØD

Gennemsnittet for indsatte der oplever vold fra andre

indsatte i fængslerne er 19 procent. For arresthusene er

tallet meget lavere nemlig syv procent.

En af årsagerne til at vold mellem indsatte er så markant

større i fængsler frem for arresthuse er givetvis, at der er

der meget mere fællesskab for de indsatte.

Der er dog et enkelt fængsel, der nærmer sig arresthus-

tilstande, når det kommer til lav hyppighed af vold mellem

indsatte. Det er Horserød Fængsel.

Kun ni procent af de indsatte har oplevet vold fra medind-

satte i det nordsjællandske fængsel.

Tillidsrepræsentant Phillip Hollendsted mener, at der kan

være flere årsager til, at netop Horserød Fængsel oplever så

relativt lidt vold mellem de indsatte.

”Vi har for det første ikke banderelaterede indsatte hos os.

Så hvis vi har konflikter, er det mellem enkeltpersoner og

ikke grupper. Desuden har vi familieafdelinger, hvor indsatte

for eksempel kan have deres børn til at overnatte, og indsatte

med familier er som udgangspunkt ikke interesseret i at

optrappe eller skabe konflikter,” siger han.

Ifølge tillidsrepræsentanten kan tilstedeværelsen af kvindelige

indsatte også have en afdæmpende effekt på nogle af de

mandlige indsatte, der som oftest er dem, der begår vold.

”Det faktum at vi har kvinder, der afsoner, spiller ind. Det er

da muligt, at det får nogle mandlige indsatte til at tone lidt

ned. Men vi ved det reelt ikke,” siger Phillip Hollendsted.

I Kriminalforsorgens brugerunder-

søgelse svarer hver fjerde indsat

i Ringe Fængsel, Nyborg Fængsel

og Herstedvester Fængsel, at de

udsættes for vold.

En billardkugle brugt som et invaliderende våben i en

konflikt mellem to indsatte Det er et af de overfald, som

skete i Ringe Fængsel i 2015.

Spørger man de indsatte, er det ikke tilfældigt. I Kriminal-

forsorgens brugerundersøgelse har Ringe de senere år nem-

lig toppet listen over voldelige fængsler i Danmark. Nu har

fængslet fået følgeskab af Nyborg Fængsel og Herstedvester

Fængsel.

Hver fjerde indsat i de tre fængsler svarer, at de i et eller

andet omfang udsættes for vold. Enten ofte, nogle gange

eller sjældent.

Set i forhold til året før er volden steget en smule i både

Nyborg og Herstedvester, mens den er faldet lidt i Ringe.

INGEN MIDTFYNSK OVERRASKELSE

At det igen i år bliver til en topplacering, overrasker ikke

tillidsrepræsentant Steen Østerberg i Ringe Fængsel.

Sammensætningen og typen af indsatte er nemlig

eksplosiv i det lukkede fængsel på Midtfyn.

”Når vi ligger højt i statistikken, er det fordi vi har mange

unge, mandlige indsatte, og især den gruppe har vold som

kommunikationsform. Det er tydeligt, at de unge reagerer

langt mere instinktivt end de ældre medindsatte,” siger

Steen Østerberg.

Ifølge tillidsrepræsentanten er det ikke kun alderen på de

indsatte, der giver voldelige konflikter. Mange afsonere har

banderelationer, og selv hvis de ikke har, er de nødt til at

forholde sig til dem, der har.

”Det er jo ingen hemmelighed, at bandemedlemmer er

glade for at statuere eksemler ved hjælp af vold. Og det

sker altså også inden for murene,” siger han.

FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

FAGLIGHED

ER DER FORSKEL PÅ

UNGE OG GAMLE

BETJENTE?

Mister man illusionerne i takt med, at man bliver ældre

i jobbet? Både ja og nej lyder konklusionen i en bachelor-

opgave, der bygger på interview af fængselsbetjente i

Jyderup Fængsel.

Af Søren Gregersen

Men interviewene viser altså, at de erfarne betjente tilsyne-

ladende finder drivkraft og inspiration et andet sted, og det

er i form af at hjælpe udvalgte indsatte.

”Betjentenes kan genskabe kontrollen over deres arbejds-

situation ved at styre, hvem der modtager deres hjælp,”

siger Axel Carøe.

En af de erfarne fængselsbetjente siger for eksempel i

undersøgelsen: ”Du kan simpelthen ikke redde hele verden.

Det er helt umuligt. Der er nogle mennesker, der lige meget

hvad du gør, så vil det ikke være nok. Det er jeg meget

afklaret omkring.”

En anden siger: ”Det er rigtigt mange, hvor jeg tænker, det

er brandærgerligt. Men hvor man også godt kan se, at det

nærmest ikke kan være anderledes.”

MEDFØLELSE OG IDENTIFIKATION

Ser man på, hvor meget man har medfølelse med de ind-

satte som en gruppe, forventede Axel Carøe på forhånd, at

dette ville gælde i højere grad for de unge end for de gamle.

Det viste sig at holde stik.

Det er en nærliggende tanke, at man som fængselsbetjent

ændrer holdning til sin rolle i Kriminalforsorgen, som årene går.

Man starter måske som ung betjent, med en indstilling om

at kunne hjælpe alle indsatte tilbage til en kriminalitetsfri til-

værelse. Men jo mere man oplever, at de kriminelle vender

tilbage igen – desto mindre tror man på det gode formål

med jobbet.

Nu har en statskundskabsstuderende fra Aarhus Universitet

analyseret problemstillingen via en model, hvor ’den nærlig-

gende tanke’ er erstattet med teoretiske begreber.

Axel Carøe har undersøgt betjentenes public service moti-

vation. Det er et begreb, som forsøger at afdække, hvorfor

man vælger at arbejde for samfundet.

Det kan være, at man er motiveret for at gøre en forskel

generelt, at man er følelsesmæssigt berørt af menneskers

ulykkelige situation eller andre årsager.

Disse motivationsfaktorer har Axel Carøe undersøgt ved at

sammenligne nye og erfarne betjente i Jyderup Fængsel.

Konklusionen er, at ja, der er forskel på de to grupper. Det

er dog ikke sådan, at de erfarne betjente fuldstændig mister

illusionerne. De lægger bare vægt på andre ting.

Hvor de unge i højere grad tror, at alle indsatte kan hjælpes,

tror de erfarne betjente mere, at hjælpen giver mening for

udvalgte indsatte.

”De unge lægger mere vægt på at gøre godt for samfundet

ud fra en pligt- og værdifølelse med de indsatte som gruppe,

mens de erfarne betjente i højere grad motiveres af at hjælpe

enkeltpersoner. Man kan sige, at de langtidsansatte er mere

kyniske over for gruppen af indsatte som helhed, men ikke

over for den enkelte,” siger Axel Carøe.

Han forventede egentlig, at de erfarne betjente i højere grad

ville have denne pligt- og værdifølelse end de unge. Han

troede nemlig, at der ville gælde det samme som for soldater

i Afghanistan, som mister troen på at hjælpe lokalbefolk-

ningen, og i stedet opfinder en mere abstrakt motivation

rettet mod det danske samfund.

”Hvis fængselsbetjente oplever, at det generelt kan være

svært at hjælpe de indsatte, har de måske brug for at finde

et andet mål, der kan give deres arbejde mening. Derfor for-

ventede jeg, at de erfarne betjente i højere grad end de unge

bliver motiveret i at hjælpe samfundet som en abstrakt

helhed.”

”Det klareste resultat i min undersøgelse er, at de korttids-

ansatte identificerer sig følelsesmæssigt mere med de ind-

satte,” siger han.

En af de unge betjente siger eksempelvis: ”Han fortalte,

hvordan han havde drukket gennem hele sit liv, og sagde, at

han hyggede sig bare. Men for mig kunne jeg se, hvor frygte-

ligt et liv han havde haft”

Samme medfølende holdning går igen hos de øvrige unge

betjente.

Derimod holder de erfarne betjente i højere grad følelser-

ne på afstand. Det bliver de ifølge Axel Carøe nødt til for

at kunne klare dagligdagen, hvilket fremgår tydeligt i flere

interviews.

En betjent siger for eksempel: ”Det kan lyde hårdt, men hvis

jeg involverede mig følelsesmæssigt i de indsatte, havde jeg

ikke holdt mange år her.”

En anden siger: ”Hvis jeg skulle bekymre mig om alle dem, som

jeg sender ud af døren, så kunne jeg ikke leve ved siden af.”

LEDELSEN BØR VÆRE OPMÆRKSOM

Der er altså forskel på, hvad der driver og berører unge og

gamle betjente. Det bør ledelsen være opmærksom på, siger

Axel Carøe.

”Hvis man vil have velfungerende og raske fængselsbetjente,

bør man tage deres motivation alvorligt. Derfor er det vigtigt,

at man som leder ved, hvad det er, der motiverer medarbej-

derne. Hvad giver jobtilfredshed? Man skal ikke se betjentene

som en homogen gruppe. Der er forskel alt efter hvor længe,

man har været i jobbet,” siger Axel Carøe.

Han håber, at andre vil lave lignende undersøgelser – gerne

over en længere periode med flere interview.

”

Du kan simpelthen ikke redde

hele verden. Det er helt

umuligt. Der er nogle mennesker,

der lige meget hvad du gør, så vil

det ikke være nok. Det er jeg

meget afklaret omkring,” siger

erfaren betjent i undersøgelsen.

FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

DEBAT

TILLIDSREPRÆSENTANT

VÆRKMESTRENE

FORSØMMES

Det er uklogt at spare på den personalegruppe, som

skal øge de indsattes jobchancer.

Af forbundssekretær Allan Kjær

År for år bliver der færre værkmestre til at løfte opgaven

med at gøre de indsatte klar til arbejdsmarkedet.

I hele landet er der forsvundet næsten 100 værkmestre i

løbet af et årti. I Horserød Fængsel var der for eksempel 31

værkmestre tidligere. Nu er der 21 tilbage.

Derfor er der ikke noget at sige til, at værkmestrene er

kritiske i Fængselsforbundets værkmesterundersøgelse,

som blev offentliggjort i slutningen af maj.

For det første siger stort set alle de værkmestre, som har

besvaret undersøgelsen, at de har fået et større arbejdspres

i løbet af de seneste tre år.

Problemet er – og det erkendte Kriminalforsorgen ærligt i

vores seneste fagblad – at værkmestrene blev overset i for-

bindelse med projektet omkring optimal bemanding. Derfor

er mange ledige værkmesterstillinger ubesatte eller nedlagt

i forbindelse med omorganiseringer.

Værkmestrene er derfor blevet ramt som led i flerårsafta-

lens effektiviseringer. Men selvsamme flerårsaftale indehol-

der et politisk mål om at opprioritere værkmesterområdet

for at styrke uddannelses- og arbejdsmarkedsindsatsen.

Det er mål som er rigtigt set af politikerne – værkmestrene

har nemlig en hel særlig mulighed for at præge de indsatte

i den rigtige retning – men det er jo helt skævt, at man sam-

tidig skærer ned på deres område.

EFTERUDDANNELSE

Det hjælper heller ikke ligefrem på situationen, at værk-

mestrene ikke får den efteruddannelse, som de er blevet

stillet i udsigt.

Planen var, at minimum én værkmester i hvert fængsel

skulle have diplomuddannelsen, så de kunne sikre at flere

indsatte kommer i gang med EUD. Men som det fremgår af

en artikel i dette fagblad, er dette mål ikke blevet indfriet.

Værkmestrene ser i stedet, at civile faglærere bliver ansat

og sendes på diplomuddannelse for at varetage selvsamme

undervisning.

I det lys er der ikke noget at sige til, at mange værkmestre

ikke oplever, at deres arbejdsopgaver er blevet tilpasset i

tråd med de politiske visioner om at gøre de indsatte

arbejdsmarkedsparate via kompetenceudvikling, jobtræning

og erhvervsuddannelse. Sagt med andre ord: værkmestrene

oplever ikke, at de er blevet gearet til opgaven.

OPFORDRING

Den negative udvikling må vendes, hvis politikerne skal få

deres ønsker indfriet. Fængselsforbundet opfordrer derfor

Kriminalforsorgen til i den grad at opprioritere værkmester-

området.

Kriminalforsorgen må for det første gøre noget ved udvik-

lingen med færre og færre værkmestre.

For det andet skal de satse meget mere på at sikre værk-

mestrenes faglige udvikling.

Og for det tredje skal de huske at belønne de værkmestre,

som tager sliddet med en diplomuddannelse fremfor at

bruge lønkronerne på at ansætte civile medarbejdere.

NY TILLIDSREPRÆSENTANT

I GRØNLAND

Peter Frederik Jensen har afløst Cuno Jensen som

Fængselsforbundets tillidsrepræsentant på verdens

største ø. Vi har spurgt ham, hvorfor han har valgt

at arbejde for kollegaernes interesser.

NAVN:

STILLING:

AFDELING:

ANCIENNITET:

Peter Frederik Jensen

Vagtmester

Grønland

Ansat i Kriminalforsorgen i

Grønland siden 2014

Hvad fik d ig t il a t b live t illid srep r æsen ta nt ?

Vi var i den situation, at den tidligere tillidsrepræsen-

tant i anstalten stoppede, fordi han startede i et nyt job

og flere af kollegaerne henvendte sig til mig og opfordrede

mig til at blive tillidsrepræsentant i Anstalten for Dom-

fældte i Nuuk. Jeg mener, det er vigtigt med en tillids-

repræsentant, der kan tale kollegaernes sag over for

ledelsen, og derfor accepterede jeg kollegaernes opfor-

dring og lod mig vælge. På afdelingens generalforsam-

ling blev jeg så efterfølgende valgt som fællestillids-

repræsentant og formand for Afdeling Grønland.

Hvad v il d u lægge v ægt på i d it a r b ejd e for

med lemme r ne ?

Vores største udfordring er vores arbejdsforhold. Jeg vil

arbejde for, at de bliver bedre. Vi er presset på arbejds-

mængde, vanskelige indsatte og manglende ressourcer,

og det kan man se direkte på det høje sygefravær. Jeg

tænker, vi skal starte med at udvikle nogle værktøjer og

sætte mere struktur i sagsbehandlingen for at forbedre

arbejdsforholdene.

Hvad regn er d u med , b liver d in størst e ud fordr in g

som t illid srep r æs en ta n t?

I 2018 skal den nye anstalt i Nuuk være færdig og mod-

tage de første indsatte. Det bliver en stor, men spændende

opgave, og jeg vil gøre mit til, at starten og arbejdsfor-

holdene bliver så gode som mulige. Jeg mener også, vi

skal se på lønningsforholdene for anstaltsbetjente.

Den negative udvikling må

vendes, hvis politikerne

skal få deres ønsker indfriet.

Fængselsforbundet opfordrer

derfor Kriminalforsorgen til i den

grad at opprioritere værkmester-

området.

”

FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

INDLÆG

MINDEORD

FOR

FORBUNDSSEKRETÆR

HEIDI INGEMANN OLSEN

”Det giver kvalitet i hverdagen at arbejde for medlem-

mernes løn og arbejdsvilkår. Nu får jeg en enestående

chance for at arbejde dybere med de ting, som jeg

brænder for,” sagde du dengang til vores fagblad.

Sådan var du.

Som fængselsbetjent, som mor, som datter og ikke

mindst som ven, var du altid parat til at give til andre

før dig selv.

Du brændte for mennesker. Og du troede fuldt og fast

på dem.

Du vidste, vi kan gøre en forskel på arbejdet og i

fællesskabet. Du var altid klar til både at udfordre

kollegaerne og cheferne. På den gode måde. I respekt

for andre.

Altid parat til en frisk bemærkning, men aldrig uden et

gran af alvor.

Du værdsatte og levede efter ærlighed, loyalitet og

troskab. Ikke som tomme ord, men i ramme alvor.

Det er ikke mange mennesker, der har så flotte egen-

skaber, at de både skaber forandring, og samtidig er

beskedne, så det ikke kommer til at handle om at

promovere sig selv. Det mestrede du om nogen.

Og hvis nogen blev vred, kikkede Heidi bare op, og

sagde stille – skal vi ikke lige tale sammen om det?

Måske kan vi løse det uden at skændes eller skælde

ud på nogen?

Du gjorde på denne måde andre til bedre mennesker.

MINDEORD

FOR

HENRIK OVERGAARD

Det er med stor sorg, at vi i arresten den 22. maj 2016

modtog meddelelsen om, at vores kære kollega

Henrik Overgaard var afgået ved døden.

Henrik startede som fængselsbetjent den 1. december

1998 i Statsfængslet i Horsens, og her var han, til han

søgte og fik en stilling i Arresthuset i Nykøbing Mors,

hvor han startede i august 2006.

Det var en stor omvæltning for ham at komme til

Nykøbing Mors fra det gamle fængsel, men han

klarede det rigtig godt, og han blev hurtig en meget

afholdt og engageret kollega.

Henrik var en meget pligtopfyldende og omsorgsfuld

person, som altid var opmærksom på, hvordan andre

omkring ham havde det. Han var altid klar med en

hjælpende hånd og trøstende ord, hvis det var det,

der var brug for.

For to år siden fik Henrik en bypass. Han havde det

svært med, at han efterfølgende kunne have besvær

med sin vejrtrækning, så han gjorde alt, hvad han

kunne for at komme tilbage i god form.

Henrik begyndte at cykle, og han kom frisk tilbage på

arbejde. Henrik var meget ærekær, og det var vigtigt

for ham, at han kunne være 100 procent, i alt han

foretog sig.

Henrik var på alle måder en meget respekteret og

afholdt kollega, også blandt de indsatte, og han

efterlader et stort tomrum i vores lille arrest.

Vores tanker går til familien i denne svære tid.

Henrik blev 50 år.

Æret være Henriks minde.

På personalets vegne i Nykøbing Mors Arrest

Connie Planck Olesen

Tillidsmand

EN VÆRKMESTERLEGENDE

GÅR PÅ PENSION

Den 1. august 2016 går ledende malerværkmester Peter

Kallehauge på pension. For værkmesteren selv er en epoke

slut, for os andre forsvinder en god kollega og ven gennem

mange år.

Peter har gennem hele sit arbejdsliv i Kriminalforsorgen

været en tydelig stemme for sine værkmesterkollegaer både

lokalt og på landsplan. Peter har arbejdet utrætteligt for at

holde faget i centrum og aldrig faldet for billige point eller

useriøse forslag. Peter har givet anledning til eller deltaget

i mange historier omkring sig selv, nogle mere lange end

andre. Men altid med et glimt i øjet og en dagsorden, der

handlede om værkmesterfaget.

I mange år var Peter formand og bestyrelsesmedlem i den

nu nedlagte værkmesterforening. Det var med en stemme,

som alle kunne høre helt ovre i København, når der var

noget Peter mente, skulle laves om.

Desværre lykkedes det ikke for Peter, at gøre værkmester-

foreningen til en landsdækkende afdeling for alle, og det er

nok noget, som selv i dag ærgrer ham en del.

Men fra mig skal lyde en kæmpe tak for hans indsats for

Fængselsforbundet og ikke mindst for godt kammeratskab

gennem mange år. Det har været en fornøjelse at kende dig.

På forbundets vegne

Kim Østerbye

Forbundsformand

Peter Kallehauge modtog i 2003 forbundets æresnål.

Vores kære kollega og gode ven Heidi Ingemann Olsen

er død i en al for tidlig alder. Kun 38 år.

Det er forkert, at vi ikke længere skal opleve dit dejlige

humør, din skældud og alle dine skøre ideer. Det er

uretfærdigt, og du efterlader et kæmpe tomrum for

alle de mennesker, der var i dit liv.

Heidi startede som fængselsbetjent i Københavns

Fængsler i 2000. To år senere blev hun ansat i Stats-

fængslet i Jyderup.

Her gik der ikke længe, før hun begyndte at interessere sig

for kollegaernes arbejdsvilkår. I 2004 blev hun næst-

formand i Fængselsforbundets lokalafdeling i Jyderup.

Samme sted blev hun formand i 2007.

Og seks år senere var det ikke alene kollegaerne i

Jyderup, hun ville arbejde for. Hun blev i 2013 valgt

som forbundssekretær for de åbne fængsler.

Kære Heidi – vi savner dig. Vi savner, at du altid tænkte

på andre før dig selv. Vi savner dit positive og glade

sind.

Selv da du var allermest syg, nægtede du at give op, og

du tænkte på andre før dig selv.

Tak fordi du bare var dig – og at du valgte at dele dit liv

med os.

Vores tanker går til dine to drenge og din familie.

Æret være dit minde.

Kim Østerbye

Forbundsformand

DEBAT

HUSK AT FØLGE OS

Debatindlæg (max 750 ord) sendes til [email protected].

Følg også debatten på Facebook, Twitter og Instagram.

FÆNGSELSFUNKTIONÆREN NR. 4 / AUGUST 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Oplæg fra høring om radikalisering i fængsler, den 5. oktober 2016

JACKIE OG BELLA LAGDE

FOLKEMØDET NED

Af Søren Gregersen

Hvis man ønsker succes på et folkemøde, skal man

bare tage to narkohunde med, så er den hjemme.

Hundeførerne Sussie Helsby og Søren Vindex Nielsen,

havde taget de to sorte Labrador Retrievere Jackie og

Bella med til Allinge. Og det var noget, som alle var

interesseret i. Både unge og gamle.

Justitsminister Søren Pind kom som en af de første på

besøg for at klappe hundene på ryggen. Han havde nok

håbet på, at de nye mobilhunde også ville være repræ-

senterede. Men mobilhvalpen Nokia blev hjemme, da

den ikke er vaccineret endnu.

Til gengæld viste Jackie og Bella deres færdigheder ved

at finde narko skjult i vores telt. Hundeførerne oplyste,

at hundene lugter over to millioner gange bedre end et

menneske. Det er derfor meget svært at snyde dem.

Om aftenen var hunde og hundeførerne på fjernsynet

live på TV2 Bornholm.