REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 238
Offentligt

FOLKETINGETS

OMBUDSMAND

IO)I

Fotketingets

Ombudsmands

beretning

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

TIL FOLKETINGET

I overensstemmelse med ombudsmandsiovens

11, stk. 1 og 2 (lovbekendt

gørelse nr. 349 af 22. marts 2013), afgiver jeg hermed beretning for 2016.

København, marts 2017

JØRGEN STEEN SØRENSEN

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

Folketingets Ombodsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

Publikationen kan købes hos:

Rosendahls Lager og Logistik,

der har beretningen i kommission:

Rosendahis Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83 A

2860 Søborg

Tlf 43 22 73 00

E-mail: [email protected]

Beretningen kan hentes på ombudsmandens hjemmeside:

ombudsmanden.dk

Oplag: 2.300 eksemplarer

Sat med Adobe Caslon Pro/Scene Std/Gotham

Trykt hos Rosendahis a/s, København

Printed in Denmark 2017

Grafisk design

Conduce

Fotografer

Jasper Carlberg

Sara Galbiati

ISSN 1902-0120

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

INDHOLDSFORIEGNELSE

2016 i ombudsmandsinstitutionen

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen

Organisation

Er anbragte børns rettigheder truet?

Områdechef Susanne Veiga

Kan den danske ombudsmand afskaffe korruption i Kina?

Chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede

og specialkonsulent Christian Ougaard

Ledelsen har også ytringsfrihed

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen

Offentlighedslovens nye paragraf om dataudtræk

har begrænsninger

Kontorchef Lisbeth Adserballe

Mere åbenhed i ombudsmandens tilsynsvirksomhed

Direktør Jonas Bering Liisberg

Fakta om tilsyn

ÅRET KORT

Åretital

Regnskab 2016

Udvalgte ombudsmandsudtalelser

Nyheder offentliggjort i 2016

115

129

133

139

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

2016 I OMBUDSMANDS

INSTITUTION EN

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

Jørgen Steen Sørensen

FoLketingets Ombudsmand

Man kan sætte mange ord på ombudsmandsinstitutionen i 2016. Et af de vig

tigste er samarbejde.

Nogle tænker måske på ombudsmandsinstitutionen som et lidt utilnærmeligt

hus. Et sted, hvor kontakt til omverdenen foregår noget stift og afmåk. Uden at

parterne nogensinde rigtigt ser hinanden.

Det er helt forkert.

En ombudsmandsinstitution, som ikke har formel magt, er afhængig af omver

denens forståelse, accept og respekt. Derfor er samarbejde et nøgleord. Sam

arbejde med Folketinget. Med relevante organisationer. Med medierne. Og

ikke mindst med myndighederne. En ombudsmandsinstitution kan sidst af alt

forskanse sig i utilnærmelighed.

Det kan måske lyde mærkeligt at tale om “samarbejde” med myndighederne.

Ombudsmanden fører jo kontrol med myndighederne. Det kan vel ikke bygge

på samarbejde?

Det er rigtigt, at der i de enkelte sager er nødt til at være en betydelig forma

lisme: Sagens tema skal afgrænses. Myndighederne skal forklare sig. Ombuds

manden skal afgive sin udtalelse. Myndighederne skal følge op. Det er ikke

noget, man klarer ved løs snak.

Men kontakten mellem ombudsmanden og myndighederne rækker langt ud

over de enkelte sager. Hvis man som ombudsmandsinstitution virkelig vil på

virke forvaltningen, må man stille sig konstruktivt til rådighed. Ved seminarer,

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKEJiNGETS 0MBUOSMANDS E3EREIN!NG 2016

konferencer og uformelle drøftelser. De ca. 5.000 sager om året, som vi ser, er

en meget lille del af virkeligheden. De millioner af sager, som forvaltningen

behandler, uden at vi ser dem, er den store virkelighed.

I det omfang, vi kan rumme det, stiller vi derfor altid op, når myndighederne

spørger. Og vi noterer med glæde, at myndighederne faktisk spørger. Et par

timers velforberedt dialog kan forebygge langt flere problemer, end vi nogen

sinde ville kunne behandle i vores undersøgelser. Til gavn for de borgere, som

det hele drejer sig om.

I min egen tid som ombudsmand nu lidt over fem år har vi arbejdet på at

prioritere samarbejde stadig højere. Med myndighederne og med andre interes

senter. Det prægede også 2016.

—

Bl.a. på børneområdet var der et fortsat tættere samarbejde. Ikke kun mellem

aktørerne i det såkaldte børneombud Børnerådet, Børns Vilkår og Ombuds

mandens Børnekontor men også mellem børneombuddet og andre interessenter.

I september var børneombuddet f.eks. vært for et stort dialogmøde med 60 re

præsentanter for børneorganisationer for at diskutere børns rettigheder. Det

gentager vii 2017.

—

På tilsynsområdet betød 2016 en yderligere styrkelse af samarbejdet med

DIGNITY Dansk Institut iVIod Tortur og Institut for Menneskerettigheder.

Vi aflægger 50-60 tilsynsbesøg om året i institutioner for samfundets svageste,

og de to organisationer stiller med lægefaglig og menneskeretlig ekspertise på

højeste niveau. De kan noget, vi ikke kan. I fællesskab afholdt vi et stort møde

med civilsamfundets organisationer, hvor vi delte vores erfaringer og modtog

ideer til nye temaer for vores tilsynsvirksomhed. Også det vil vi gentage.

—

2016 blev året, hvor vi for alvor fik taget hul på projektet med udvikling af et

myndighedsmodul. Altså et modul på vores hjemmeside, hvor vi i overskuelig

og koncentreret form vejleder myndighederne om, hvad der gælder på praktisk

vigtige forvakningsområder. Også dette projekt skal ses i samarbejdets ånd

som et redskab fra ombudsmanden til myndighederne med sigte på at forebygge

fejl. Vi forventer at lancere det i 2. halvår 2017.

—

Artiklerne i denne årsberetning vedrører i høj grad vores samarbejde med

omverdenen. På side 40-46 skriver chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede og

specialkonsulent Christian Ougaard om et omfattende projekt med kinesiske

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

20161 OMBUDSMANDSINSTITUT1ONEN

myndigheder. På side 66-71 fortæller direktør Jonas Bering Liisberg om det

nærmere samarbejde på tilsynsområdet. Og på side

50-55

forsøger jeg at give

myndighederne nogle anvisninger på håndtering af sager om offentligt ansattes

ytringsfrihed.

God fornøjelse med beretningen.

Jørgen Steen Sørensen

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

Juliane Marie Centret, Neonataiklinikken, Rigshospitalet:

for for tidligt fødte børn, børn med medfødte

misdannelser mv. og børn efter neonatalperioden op til

to år med behov for intensiv behandling, samt forældre.

SAG NR. 16/02555

I 32 timer var en af ombudsmandens medarbejdere på

vagt, da han skulle observere politiets tvangsudsen

delse af en afghansk mand. Turen gik fra Danmark via

Istanbul til Kabul. De afghanske myndigheder afviste

imidlertid at tage imod manden, og han måtte derfor

med tilbage samme vej.

Ombudsmanden afsluttede senere sagen over for poli

tiet uden kritik.

Hvert år følger ombudsmanden helt eller delvis 10-12

af poLitiets tvangsmæssige udsendelser af udlændinge,

som ikke har lovligt ophold i Danmark. Se mere om ud

sendelsestilsynet på side 104-108.

SAG NR. 16/00692

Boligselskabet så ikke noget problem i, at en nabo fik

tilladelse til at rive sit hus ned og opføre et nyt. Men

det gjorde de lejere, der boede nærmest på naboen. De

mente, at det nye nabohus ville skygge for solen og give

“indbliksgener”. De var også utilfredse med, at hverken

kommunen eller Statsforvaltningen mente, at de havde

ret til at klage.

Ombudsmanden kunne ikke hjælpe lejerne. Byggesager

afgøres efter byggelovens regler, og byggeloven vare

tager boligejeres interesser, ikke lejeres. Ombudsmanden

var derfor enig med myndighederne i, at boligselskabet,

men ikke lejerne, havde ret til at klage.

Alle kan klage til ombudsmanden, og der er ikke sær

lige formkrav: Man kan f.eks. skrive et brev, sende en

e-mail eller bruge det elektroniske ktageskema på

ombudsmanden.dk.

SAG NR. 15/04474

Efter et hjemmebesøg hos en ung autistisk mand be

sluttede kommunen, at han ikke længere havde brug

for 37 timers socialpædagogisk støtte om ugen, men

kun 5. “Jeg kan ikke med min bedste vilje forstå, hvor

dan min søn pludselig over natten kan blive tilnærmel

sesvis rask, skrev hans mor til ombudsmanden. Moren

havde selv forsøgt at forklare både kommunen og An

kestyrelsen, hvordan det stod til med sønnen. Men

uden held. Ombudsmanden sendte morens klage til An

kestyrelsen, for at styrelsen kunne tage stitling til, om

sagen var undersøgt godt nok. Det førte til, at Anke

styrelsen bad kommunen om at se på sagen igen, fordi

den ikke havde undersøgt den unge mands behov for

støtte godt nok.

Ombudsmanden forsøger i en del tilfælde at hjælpe

en borger videre ved at bede myndigheden se på bor

gerens henvendelse igen. Nogle gange beder ombuds

manden om at blive underrettet om myndighedens

svar til borgeren men i de fleste tilfælde gør han ikke

mere ved sagen, medmindre borgeren henvender sig

igen.

SAG NR. 16/0168

I 22 år havde en mand kørt bil med ugyldigt kørekort:

Han havde ikke opdaget, at der i 1992 kom en bekendt

gørelse om, at ikke-EF-kørekort skulle ombyttes. Poli

tiet ville ikke udstede nyt kørekort, før manden havde

taget en køreprøve. Manden selv mente, at han burde

have dispensation fra kravet om kareprøve, fordi han

ikke havde fået besked om ombytningen, og fordi han

hvert år havde kørt 15.000-20.000 km i sin bil uden pro

blemer:

Ombudsmanden mente ikke, han ville kunne hjælpe

manden. Ifølge reglerne skulle han selv have været

opmærksom på at ombytte sit kørekort, og det gjorde

ingen forskel, at han havde kørt med ulovligt kørekort i

alle de år. Ombudsmanden afsluttede sagen uden nær

mere undersøgelse.

Hvis ombudsmanden ikke mener, han kan hjælpe med

en klage, kan han vælge at afslutte sagen med en kort

begrundelse til borgeren.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ORGANISATION

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

DIREKTION

AFDELINGER

Folketingets

Ombudsmand

Jørgen Steen

Sørensen

Ledelsessekretariat

InternationaL Sektion

r°

Direktør

Jonas Bering

Liisberg

Vicedirektør

Kaj Larsen

Juridisk Afd.

Område i

OffentLighedssager mv. og egen drift-projekter

MyndighedsmoduLet

Område 2

Sociale sager mv. og offentLig personaLeret

[—o

[

0 Område 3

TilsynsafdeLingen

Område4

Børnekontoret

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Sprog- og Servicecenteret

HR-UdvikLing

Administrationschef

Christian ørsLykke

Møller

Information, Journal og Kommunikation

Administrativ Afd.

Service

økonomi og Personaleadministration

Pr. 31. december2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

DIREKTION

Administrationschef

Christian ørslykke Møller

Folketingets Ombudsmand

Jørgen Steen Sørensen

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

PR. 31. DECEMBER 2D16

Direktør

Jonas Bering Liisberg

Vicedirektør

Kaj Larsen

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

LEDELSESSEKRETARIAT OG INTERNATIONAL SEKTION

LEDELSESSEKRETARIAT

Kommitteret Jens Møller

Kommitteret Jon Andersen

Kommunikationskonsulent Jacob Berner Moe

Ledelseskoordinator Linette Granau Winther

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

INTERNATIONAL SEKTION

Chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede

Specialkonsulent Christian Ougaard

Studentermedhjælper Axel Crüger

t’

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

PR. 31. DECEMBER 2D1B

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

OMRÅDE i

OFFENTLGHEDSSAGER MV. OG EGEN DRIFT-PROJEKTER

MYNDIGHEDSMODULET

Studentermedhjælper Lea Bruun

Ekstern konsulent, professor, dr.jur. Jan Pedersen,

Aarhus Universitet

Områdechef Karsten Loiborg

Kontorchef Lisbeth Adserballe

Souschef Christina Ladefoged

Specialkonsulent Lise Puggaard

Specialkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen

Specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen

Fuldmægtig Janne Lundin Vadmand

Fuldmægtig Karina Sanderhoif

Fuldmægtig Kirsten Broundat

Fuldmægtig Linette Granau Winther

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

PR. 31. DECEMBER 2D16

CENTRALE ARBEJDSOMRÅDER

MYNDIGHEDSMODU LET

Dmrådechef Louise Vadheim Guldberg

Specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen

MYNDIGHEDSMODULET BESKÆFTIGER SIG MED:

Difentlighedssager

Skatter, afgifter, inddrivelse mv.

Markeds- og forbrugerforhold, selskaber mv.

Valg, personregistrering, vàben, pas, procesbevillinger mv.

Transport, kommunikation, veje, færdsel mv.

Uddannelse og forskning

Kirke og kultur

Egen drift-projekter

Særlige faglige opgaver

Udarbejdelse af notater til myndigheder om centrale

forvaltningsretlige problemstillinger

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

OMRÅDE 2

SOCIALE SAGER MV. OG OFFENTLIG RERSONALERET

Områdechef Kirsten Talevski

Souschef Camilla Bang

Souschef Pi Lundbel Stick

Chefkonsulent Bente Mundt

Specialkonsulent Elizabeth Bøggild Monrad

Fuldmægtig Ann Thagård Gregersen

Fuldmægtig Christoffer Bruus

Fuldmægtig Dennis Sørensen

Fuldmægtig Mette Kildegaard Hansen

Fuldmægtig Pernille Helsted

Fuldmægtig Peter Kersting

Studentermedhjælper Julie Hilmand Christensen

Studentermedhjælper Louise Strøyer Jensen

CENTRALE ARBEJDSOMRÅDER

Social- og arbejdsmarkedsret

Offentlig personaleret

i’ur

—

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

PR. 31. DECEMBER 2016

ir-rnR1

.0ø - -,

—

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

OMRÅDE 3

TILSYNSAFDELINGEN

Fuldmægtig Marta Warburg

Fuldmægtig Mette Vestentoft

Fuldmægtig Morten Bech Lorentzen

Fuldmægtig Ulrik Hjøllum

Handicapkonsulent Anders i. Andersen

Overassistent Jeanette Hansen

Studentermedhjælper Mia Larsen

Studentermedhjælper Thea Flem Dethtefsen

Afdelingschef Morten Engberg

Souschef Erik Dorph Sørensen

Souschef Stine Marum

Fuldmægtig Anne Hveisel Djurhuus

Fuldmægtig Katrine Rosenkrantz de Lasson

Fuldmægtig Mai Gori

Fuldmægtig Marie Nyborg Kvist

Fuldmægtig Marjanne Kalsbeek

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

PR. 31. DECEMBER 2016

TILSYNSAFDELINGEN LEDER EMBEDETS

TILSYNSVIRKSOMHED, DER ISÆR OMFATTER:

TILSYNSAFDELINGEN BEHANDLER ISÆR

KONKRETE SAGER OM:

Fængsler

Arresthuse

Kriminalforsorgens pensioner

Detentioner

Psykiatriske afdelinger

Sociale og socialpsykiatriske botilbud

Ligebehandling af mennesker med handicap

Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge

Straffuldbyrdelse og varetægtsfængsling

Politi og straffesager

Psykiatri

Sociale institutioner

‘.:

i 1’

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

OMRÅDE 4

BØRNEKONTORET

Dmrådechef Susanne Veiga

Souschef Mette Ravn Jacobsen

Souschef Nina Melgaard Ringsted

Barnesagkyndig Irene Rann Lind

Specialkonsulent Rikke Ilona Ipsen

Fuldmægtig Hanne Nørgård

Fuldmægtig Mai Vestergaard

Fuldmægtig Signe Berg

Fuldmægtig Yasaman Mesri

Studentermedhjælper Julie Brandby ørbeck

BØRNEKONTORET AFHOLDER TILSYNSBESØG I

OFFENTLIGE OG PRIVATE BØRNEINSTITUTIONER, F.EKS.:

Sociale institutioner og private opholdssteder for

dagnanbragte barn

Plejefamilier

Skoler, herunder privatskoler

Asylcentre

Barneafdelinger på hospitaler og barnepsykiatriske

afdelinger

Daginstitutioner

-T

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

PR. 31. DECEMBER 2D16

BØRNEKONTORET BEHANDLER ISÆR KONKRETE SAGER OM:

Hjælpeforanstaltninger for børn og unge

Sociøle serviceydelser til børn

Fømilieret Isamvær mv., bidrøg og adoption)

Folke-, efter- og friskoler

Børneinstitutioner

Andre sager, der særligt vedrører børns rettigheder

—

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

OMRÅDE 5

MILJØ-, SUNDHEDS- OG UDLÆNDINGERET MV.

SPROG- OG SER VICECENTERET

CENTRALE ARBEJDSOMRÅDER

Områdechef Johannes Martin Fenger

Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen

Souschef Vibeke Lundmark

Specialkonsutent Kristine Holst Hedegaard

Fuldmægtig Camilla Schroll

Fuldmægtig Christine Hagelund Petersen

Fuldmægtig Morten Juul Gjermundbo

Fuldmægtig Sofie Hedegaard Larsen

Fuldmægtig Tina Andersen

Studentermedhjælper Ceci[,e Rahbek

Miljø og planlægning

Byggeri og boliger

Energi

Fødevarer og landbrug

Kommuner og regioner mv.

Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri

Udlændinge

Person- og navneret, fonde og arv

—

-...--.:,

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

PR. 31. DECEMBER 2016

SPROG- OG SERVICECENTERET

Souschef Vibeke Lundmark

Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen

Kontorfuldmægtig Gurli Sandergeard

Overessistent Marianne Anore Kremath Jensen

CENTRALE ARBEJDSOMRÅDER

Produktionstal

Oversættelse

Korrektur

Bekræftelsesbreve

Orienteringssager

Kontakt til eksterne oversættere

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ADMINISTRATIV AFDELING

CENTRALE ARBEJDSOMRÅDER

Den årlige beretning

økonomi og personale

Kontrakter og indkøb

HR-udvikling

Organisationsudvikling

Information og kommunikation

Service og vedligeho[d

Journal

Administrationschef Christian ørslykke Møller

HR-UDVIKLING

HR- og udviklingschef Lisbeth Kongshaug

INFORMATION, JOURNAL OG KOMMUNIKATION

Informationskonsutent Karen Nedergaard

Referent Eva Jørgensen

Referent Julie Gjerrild Jensen

Overassistent Anne Mathilde Chavez Svendsen

Overassistent Birgit Kehlet-Hansen

Overassistent Carsten Christiansen

Overassistent Denise Schärfe

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

PR. 31. DECEMBER 2D16

Dverassistent Harriet Lindegaard Hansen

Dverassistent Stine Holst Gamain-Nergaard

lT-administrator Seyit Ahmet Özkan

IT-driftsmedarbejder Uffe Larsen

lT-studentermedhjælper Kevin Pedersen

SERVICE

Serviceleder Jeanette Schultz

Receptionist Lisbet Pedersen

Drittsmedarbejder Flemming Wind Lystrup

Driftsmedarbejder Niels Clemmensen

Husbetjent Annitta Lundahl

Husbetjent Charlotte Jargansen

Husbetjent David Jensen

Husbetjent Kirsten Morell

Husbetjent Suphaporn Nielsen

ØKONOMI OG PERSONALEADMINISTRATION

Controller Torben Frimer-Larsen

Fuldmægtig Mette Vestentoft

Serviceleder Jeanette Schultz

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

Kontorfuldmægtig Lone Gundersen

Dverassistent Neel Bjellekjær

‘b.

—,

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

Sølager, sikret institution: for unge mellem

15 og 18 år, der er varetægtsfængslede i

surrogat, mens de afventer dom/behandling.

SAG NR. 12/00188

En indsat

et arresthus døde på hospitalet, efter at per

sonaLet i arresthuset havde brugt magt over for ham.

Ombudsmanden Læste om dødsfaldet

en avis og bad

Direktoratet for Kriminalforsorgen om at sende den un

dersøgelse, der ville komme af dødsfaldet.

På tidspunktet for dødsfaldet var ombudsmand Jørgen

Steen Sørensen rigsadvokat. Fordi han som rigsadvokat

havde taget stiLling til dele af søgen, skrev han til Folke

tingets Retsudvalg, at han ikke kunne behandLe sagen

seLv, I stedet udpegede Retsudvalget en sætteombuds

mand tiL at behandle sagen.

Når en sætteombudsmand behandLer sager i ombuds

mandens sted, stiLler ombudsmandens kontor sekre

tarietsbistand til rådighed.

SAG NR. 16/02631

1juni måned klagede en far til ombudsmanden over, at

han ikke kunne få udvidet sommerferiesamværet med

sine børn fra to ugers sammenhængende ferie til tre

uger, der ikke skulle være i sammenhæng. Statsforvalt

ningen og Ankestyrelsen havde vurderet, at det var

bedst for børnene ikke at ændre omfanget af feriesam

været i den forestående sommerferie, dø ferien allerede

var planlagt, og børnene vidste besked. Vurderingen

hvad der er bedst for barnet, bygger på en afvejning af

en række forskellige hensyn og omstændigheder, og

denne vurdering kunne ombudsmanden ikke foretage

på en anden eller bedre måde end myndighederne. Om

budsmanden mente derfor ikke, at der var udsigt til, at

han kunne hjælpe faren til et andet resultat i sagen.

Klagerfra ogom børn behandles som udgangspunkt

i Ombudsmandens Bernekontor, som blev etableret i

2012.

SAG NR. 15/05524

En kloakpumpestation Ca. 10 meter fra sommerhusets

soveværelsesvindue. Det var, hvad en mand og høns

familie måtte forvente, for en dag gik anlægsarbejdet

pludselig igang. Manden spurgte kommunen, hvorfor

han ikke var blevet inddraget i sagen, men mente ikke,

han fik svar på sine spørgsmål. Så han klagede til om

budsmanden.

Med ombudsmandens hjælp fik manden nye svar, men

han mente stadig ikke, svarene var fyldestgørende.

Ombudsmanden sendte igen mandens klage til kom

munen, men kommunen svarede ikke. Ombudsmanden

skrev derefter flere gange til kommunen, men manden

fik fortsat ikke svar.

Oa der var gået mere end 15 måneder fra ombudsman

dens første brev til kommunen, kritiserede ombudsman

den, at kommunen ikke havde taget stilling til mandens

spørgsmål.

Efterfølgende fik manden svar. Kommunen skrev, at sa

gen nu ville blive revurderet.

Selv om ombudsmanden ikke kan behandle en klage,

før myndigheden selv har færdigbehandlet sagen, kan

man aLligevel kLage til ombudsmanden over myndighe

dens sagsbehandlingstid.

SAG NR. 16/00527

“Der kom to damer fra kommunen og spurgte, om vi

havde lyst til at flytte. Jeg sagde: ‘Nej, men har viet

valg?’. ‘Nej’, svarede de”. Sådan skrev en 15-årig dreng i

sin klage til Børnekontoret efter at være blevet flyttet

til en ny plejefamilie sammen med sin 13-årige lillebror

Drengene og deres forældre havde ikke brugt deres

mulighed for at klage til Ankestyrelsen inden foran

frist på fire uger over kommunens afgørelse om ændret

anbringelsessted. Oa sagen ikke havde været behandlet

øf

Ankastyrelsen, kunne ombudsmanden ikke behandle

drengenes klage.

Drengene var også utilfredse mad forholdene hos den

nye plejefamilie. Oa skrev bla., at de blev behandlet

som små børn. Den del sendte ombudsmanden videre

til kommunen og bad kommunen om at svare drengene

på klagen.

Ombudsmanden kan kun behandle en klage, hvis alle

andre klagemuligheder er udnyttet. Det gælder også,

hvis en klagemulighed ikke længere eksisterer, f.eks.

fordi en klagefrist er udlabet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

:2..

t’’

•1

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ER ANBRAGTE BØRNS RETTIGHEDER

TRUET?

En række sager tyder på, at kommunerne af og tiL har pro

bLemer med at overholde Lovgivningen i sager om anbragte

børn. Børnene får på flere områder ikke de rettigheder, de

har krav på.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

Susanne Veiga

Områdechef

At blive I5ernet fra sin mor og far er et stort indgreb i et barns liv. Beslutningen

skal derfor bygge på meget grundige faglige vurderinger af, hvad der er bedst

for barnet. Afhængigt af barnets alder skal barnet inddrages, have en begrun

delse for beslutningen og oplyses om sine rettigheder, selvfølgelig i et sprog,

som barnet forstår.

I nogle tilfælde er det imidlertid bedst for barnet at blive ernet fra sin mor og

far. Og så starter en tid som anbragt barn på en institution. En situation, der

også kan være vanskelig og voldsom for barnet.

Ombudsmandens Børnekontor forsøger at hjælpe så mange børn som muligt,

men vi har et særligt fokus på de anbragte børn. Arsagen er, at de er særligt

udsatte og nogle af de mest sårbare børn i Danmark. De har ikke nødvendigvis

forældre, familie eller et netværk, der kan hjælpe og støtte dem. Man kan sige,

at børnene er fuldstændig afhængige af systemet. Derfor er det helt afgørende,

at de voksne kommunens sagsbehandlere, de ansatte på anbringelsesstedet,

lærere og behandlere er meget opmærksomme på, at børnene får det, de har

behov for og ret til. Og det er desværre ikke altid tilfældet, viser flere større

sager i Børnekontoret fra 2016.

—

Når

barn bliver anbragt uden for hjemmet,

kan det skyldes forældrenes manglende

omsorg, vanrøgt, svigt etter misbrug. Det kan

også skyldes, at barnet har en psykisk eller

fysisk lidelse, som bedst kan håndteres på en

institution eller et opholdssted.

En anbringelse kan starte med en under-

retning til myndighederne, feks. fra barnets

skole eller Læge. Det kan også være barnets

forældre eller barnet selv, der henvender

sig til kommunen og siger, at der er brug for

hjælp.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

OLKETNGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

DEN RETLIGE RYGRAD

I 2014 var Ca. 11.000 børn under 1$ år i Danmark anbragt uden for hjemmet.

Det svarer til ca. 1 pct. af alle danske børn. Over halvdelen af dem var mellem

13 og 17 år.

Inden en kommune beslutter at anbringe et barn uden for hjemmet, skal kom

munen foretage en børnefaglig undersøgelse. Kommunen undersøger således

barnets forhold, f.eks. familie-, skole- og sundhedsforhold, og vurderer, hvilken

indsats barnet har behov for. Som led i undersøgelsen skal kommunen som

udgangspunkt have en samtale med barnet. Når kommunen har besluttet sig for

en anbringelse, skal der udarbejdes en handleplan. Planen skal angive formå

let med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig. Det sted, hvor barnet

anbringes, skal modtage de relevante dele afhandleplanen for at kunne arbejde

aktivt med målene.

Man kan sige, at børnefaglige undersøgelser, børnesamtaler og handleplaner

udgør en del af den retlige rygrad, der skal sikre, at børnene bliver behandlet

efter bogen, når de skal anbringes. I Børnekontoret har vi imidlertid i årets løb

behandlet sager, der viser, at regler, som indgår i den retlige rygrad, undertiden

ikke overholdes i kommunerne.

Også Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har for nylig interesseret sig for de an

bragte børn og unge. I bemærkningerne til Rigsrevisionens beretning fra august

2016 kritiserer Statsrevisorerne, at kommunerne i mange anbringelsessager netop

ikke overholder lovgivningens krav om børnefaglige undersøgelser, børnesamtaler

og handleplaner.

BØRN OVER 12

ÅR

HAR RET TIL AT KLAGE

En morfar til en 14-årig pige skrev til Børnekontoret, at kommunen havde

besluttet at flytte pigen væk fra sin plejefamilie og i stedet anbringe hende på

et socialpædagogisk opholdssted. Han fortalte, at hun var meget ked af det, og

at det havde været traumatiserende for hende at miste “den eneste familie”, hun

havde. Pigen var blevet anbragt hos pYejefamilien, da hun var cirka et år gammel.

Morfaren forklarede, at kommunen ikke havde fortalt pigen, at hun kunne

klage over afgørelsen.

Efter serviceloven har børn, der er fyldt 12 år, mulighed for at klage over en

afgørelse om at anbringe dem uden for hjemmet eller ændre deres anbringelses

sted.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ER ANBRAGTE BØRNS RETT’GHEDER TRUET?

Ombudsmanden udtalte over for kommunen, at en afgørelse om ændring af an

bringelsessted har en så indgribende betydning, at den bør meddeles skriftligt

og ledsages af en klagevejledning. Pigen fik, efter at ombudsmanden havde rejst

sagen, vejledning fra kommunen om, at hun kunne klage over afgørelsen.

Sagen er ikke enestående. Børnekontoret har også undersøgt andre sager, hvor

børn og unge ikke er blevet vejledt om deres klagemuligheder. Noget tyder der

for på, at kommunerne af og til forsømmer at fortælle børn og unge, der er fyldt

12 år, at de har ret til at klage. At have mulighed for at klage er imidlertid ikke

blot en juridisk spidsfindighed. En klageret giver en øget sikkerhed for, at alt

er foregået efter reglerne. Og hvis kommunen ikke fortæller en 14-årig anbragt

pige, at hun har mulighed for at klage, hvordan skal hun så kunne vide det?

ANBRAGTE BØRN SKAL HAVE EN “PLAN”

I 2015 var temaet for Børnekontorets tilsynsvirksomhed institutioner for børn

og unge med handicap. Disse børn er også anbragte børn. Børnekontoret havde

i forbindelse med besøgene fokus på, om der bliver lavet handleplaner for børnene.

Det viste sig, at kommunerne i en række tilfælde ikke havde udarbejdet en handle-

plan for de anbragte børn eller ikke havde revideret planen løbende. I andre

tilfælde var de relevante dele afhandleplanen ikke sendt til anbringelsesstedet.

Efter serviceloven har kommunerne pligt til at udarbejde en handleplan for

et barn, som anbringes uden for hjemmet. En handleplan indeholder vigtige

oplysninger om baggrunden for og formålet med anbringelsen. Planen skal

også indeholde mål for barnets udvikling og trivsel. Planen er med andre ord

et vigtigt redskab for anbringelsesstedet til at kende formålet/målet med an

bringelsen og vide, hvilken indsats der skal ydes i forhold til barnet. Og derfor

skal de relevante dele af planen udleveres til anbringelsesstedet.

Børnekontoret har efter tilsynsbesøg i 2014 og 2015 rejst 25 sager om handle

planer. Enten har kommunerne ikke lavet handleplanen, eller de har forsømt at

revidere den, eller også er den ikke udleveret til anbringelsesstedet. I en række

sager har ombudsmanden udtalt kritik af kommunerne. I en af disse sager

havde en lO-årig dreng været anbragt uden for hjemmet, siden han var et år,

først hos en plejefamilie og efterfølgende på en institution. Kommunen havde i

alle disse år ikke udarbejdet en handleplan.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

ALLE BØRN HAR RET TIL SAMME SKOLEGANG

Mange anbragte børn går i almindelig folkeskole. Men en kommune har mu

lighed for at henvise anbragte børn og unge til specialundervisning i en intern

skole, typisk på den institution eller det opholdssted, hvor barnet opholder sig.

Uanset at børnene er anbragt, er det vigtigt, at de får mulighed for en ordentlig

skolegang. Uddannelse er som regel et vigtigt springbræt for dem senere i livet.

Ifølge en ændring affolkeskoleloven i 2013, der havde til formål at styrke kva

liteten af undervisningen i interne skoler, skal eleverne have en undervisning,

der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det indebærer,

at anbragte børn og unge, der går på en intern skole, har ret til undervisning i

de samme fag som elever i folkeskolen. Det fremgår også affolkeskoleloven, at

eleverne kun må fritages for undervisning i et eller flere fag, hvis der er lavet en

pædagogisk-psykologisk vurdering af den enkelte elev.

I forbindelse med tilsynsbesøg i 2014 på anbringelsessteder med interne skoler

fandt Børnekontoret ud af, at nogle interne skoler ikke overholdt reglerne om

undervisning i den fulde fagrække og om fritagelse for undervisning i et eller

flere fag. Ombudsmanden har derfor udtalt alvorlig kritik af skolerne.

De to kommuner, der har ansvaret for skolerne, har efterfølgende skrevet, at de

interne skoler nu følger reglerne om undervisning i den fulde fagrække og om

fritagelse for undervisning. Efter at vi beskrev problemerne for Undervisnings

ministeriet, har ministeriet sendt et såkaldt hyrdebrev til alle landets kommuner

og indskærpet reglerne om undervisning af anbragte børn.

ANBRAGTE BØRN KAN IKKE FLYTTES MED FYSISK MAGT

Anbragte børn bor typisk flere forskellige steder igennem deres opvækst. Det

sker altså med jævne mellemrum, at et anbragt barn flytter fra et anbringelses

sted til et andet. Indimellem sker det mod barnets vilje.

En nylig sag afslørede, at det ikke bare er trist, men også meget vanskeligt at

flytte et barn mod dets vilje. Myndigheder har nemlig ikke ret til at bruge magt

til at flytte et barn til et nyt anbringelsessted. Det gjorde en kommune over

for en 11-årig pige. Hun var anbragt hos en plejefamilie og skulle flyttes til et

opholdssted, fordi kommunen mente, at der var en “åbenbar risiko for alvorlig

skade på pigens udvikling og trivsel”. Pigen ville imidlertid ikke flytte, og kom

munen forsøgte flere gange forgæves at flytte hende. Til sidst greb kommunen

til magt, og kommunens pædagoger bar pigen ud i den ventende bil.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ER ANBRAGTE BØRNS RETTIGHEDER TRUET?

Ombudsmanden havde forståelse for den vanskelige situation, kommunen stod

i, men det var ikke i orden at bruge fysisk magt. Han understregede, at der ikke

er hjemmel til det i serviceloven eller andre steder i lovgivningen. I serviceloven

er der kun hjemmel til at fjerne et barn med magt, hvis det befinder sig hos de

voksne, der har forældremyndigheden.

Ombudsmanden har bedt Social- og Indenrigsministeriet (nu Børne- og Social

ministeriet) om at overveje, om loven bør ændres, så kommuner i særlige situa

tioner kan bruge magt til at flytte et anbragt barn også i tilfælde, hvor barnet

bor hos andre end indehaverne af forældremyndigheden. Ombudsmanden har

endnu ikke modtaget ministeriets svar.

—

RESSOURCEKNAPHED ELLER MISFORSTÅET HENSYN?

De forskellige sager viser, at kommunerne af og til har problemer med at over

holde lovgivningen i sager om anbragte børn. Men hvorfor er der problemer her?

De sager, Børnekontoret har behandlet, giver ikke et klart svar. Vi ved dog,

at børneområdet flere steder har været i fokus, når kommuner skal spare. Og

besparelser kan naturligvis påvirke sagsbehandlernes arbejdsvilkår.

Man kunne også forestille sig, at manglende overholdelse af lovgivningen i visse

tilfælde kan skyldes, at sagsbehandlere ikke vil udsætte børn for alt for mange

informationer, fordi det kan gøre dem forvirrede eller give dem urealistiske

forventninger til sagens udfald.

Der kan være mange andre forklaringer. Det er derfor vigtigt, at kommunerne

og andre relevante myndigheder gennemtænker, hvorfor det nogle gange kniber

med at overholde lovgivningen over for de anbragte børn. Reglerne er jo i sidste

ende til for at sikre børnenes rettigheder og skabe så stor tryghed som muligt i

en ofte vanskelig hverdag.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

Herbergscentret Sundholm:

midlertidigt botilbud til voksne

hjemløse med egne værelser.

SAG NR. 16/01757

En borger klagede til ombudsmanden over, at SKAT havde

pålagt ham et skattetillæg, fordi han havde afleveret

sin selvangivelse for sent. Han havde haft nogle aktivi

teter i løbet af året, som betød, at han skulle aflevere

en selvangivelse og ikke blot kunne tilrette sin årsop

gerelse på skat.dk.

Borgeren mente, at han havde afleveret selvangivelsen

via SKATs hjemmeside. Han skrev i sin klage, at han havde

indtastet de relevante oplysninger og trykket “Gem”.

Han havde dog ikke fået en kvittering for, et de indtas

tede oplysninger var registreret hos SKAT.

Borgeren mente, at den manglende registrering af de

indtastede oplysninger skyldtes en teknisk fejl, og at

det ikke var ham, der bar ansvaret for dette.

Myndighederne mente, at det var borgeren selv, der

skulle dokumentere, at han havde indberettet korrekt,

f.eks. i form af en kvittering for, at de indtastede oplys

ninger var modtaget hos SKAT. Borgeren fik derfor af

slag på sin ansøgning om fritagelse for skattetillæg.

Ombudsmanden gennemgik det materiale, borgeren

havde sendt til ham. Men han mente ikke, at der var ud

sigt til, at han kunne kritisere, at myndighederne havde

afslået at fritage borgeren for skattetillægget.

1januar2017 blev ombudsmandsinstitutionen udvidet

med et kontor med 11 medarbejdere, som skal behandle

sager på skatteområdet. Skattekontoret er et kontor

på linje med ombudsmandens evrige fagkontorer.

SAG NR. 16/02826 OG 16/04685

En mand klagede til ombudsmanden over Oisciplinær

og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige.

Ombudsmanden kan ikke behandle klager over nævnet

og afviste klagen.

Manden vendte nu tilbage og bad om indsigt

tidligere

sager hos ombudsmanden, hvor der var klaget over det

samme nævn. Ombudsmanden sendte med enkelte

undtagelser kopi af dokumenter fra de tidligere sager.

Ombudsmanden er ikke omfattet af offentlighedslo

vens eller forvaltningslovens regler om aktindsigt.

I praksis følger han dog principperne i lovene.

SAG NR. 16/0395

Et honorar for bestyrelsesarbejde i en forening betød,

at en arbejdsløs familiefar skulle betale 50.000 kr. til

bage i dagpenge. Manden klagede mere end 3 måneder

for sent til Center for Klager om Arbejdslashedsforsik

ring. Han forklarede, at sagen som også havde fart

til en politianmeldelse for bedrageri havde givet ham

et alvorligt tilbagefald i en dyb depression. Han mente

derfor ikke, at han havde været

stand til at klage. Men

myndigheden var uenig i, at hans sygdom havde forhin

dret ham i at klage rettidigt, og afviste derfor klagen.

—

Ombudsmanden mente ikke, han kunne få ændret myn

dighedens vurdering af, om manden på grund af sin

sygdom havde været forhindret i et klage. Oet betød,

at manden ikke havde udnyttet sin klagemulighed, og

ombudsmanden var derfor afskåret fra at tage stilling

til kravet om tilbagebetaling af de 50.000 kr.

Oet sociale område er centralt hos ombudsmanden.

I 2016 afsluttede ombudsmanden ca. 650 sager alene

om forskellige typer sociale sikrings- og pengeydelser.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

i’

‘

r-rfl•

I’

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

KAN DEN DANSKE OMBUDSMAND

AFSKAFFE KORRUPTION I KINA?

Ombudsmandens største internationale projekt Løber af stabLen

i disse år. Kina ønsker at studere, hvordan en offentLig sektor

som den danske er bLevet næsten fri for korruption.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

Klavs Kinnerup Hede

Chefkonsulent

Christian Ougaard

Specialkonsulent

Indimellem dukker der historier op i pressen om, at ombudsmanden hjælper de

kinesiske myndigheder med at bekæmpe korruption i Kina. Noget, der sikkert

har overrasket mange. For hvad ved en dansk ombudsmand egentlig om korrup

tion? Og hvilken forskel kan en relativt lille institution som ombudsmanden

gøre i det enorme Kina?

Det korte svar er, at ombudsmanden kun ved lidt om korruption i Kina, og at

ombudsmanden med sikkerhed ikke kan afskaffe korruption i Kina. Til gen

gæld har ombudsmandsinstitutionen et indgående kendskab til et af verdens

mindst korrupte systemer den danske forvaltning. Og det system ønsker Kina

at lade sig inspirere af.

—

FORMIDLER AF FORVALTNINGSKULTUR

Lige siden ombudsmandsinstitutionen blev grundlagt i 1955, har skiftende

ombudsmænd rejst rundt i verden og fortalt om den danske ombudsmandsinsti

tution og dens arbejde med borgernes retssikkerhed. Det er sket i så forskellige

lande som Ghana, Albanien, Jordan, Vietnam, Iran og altså Kina.

—

Ombudsmandens internationale arbejde sker som udgangspunkt efter invita

tion fra ombudsmandsinstitutioner og myndigheder i andre lande. Formålet er

ikke “system-eksport”, men udveksling af viden og erfaringer og efterfølgende

dialog, som hver part kan drage sine egne konklusioner om.

Det er grundlæggende, at ombudsmanden altid arbejder fuldstændig upolitisk.

Det betyder bl.a., at det ikke er vores opgave at foretage en bedømmelse af an

dre landes systemer eller rådgive andre lande om, hvordan de bør indrette deres

systemer.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FQLKTINGETS OMBUDSMANDS BERETNiNG 2015

Vores internationale samarbejdspartnere har ofte systemer, der adskiller sig mar

kant fra den danske tilgang og på nogle punkter er uforenelige med vores rets

tradition. Det gælder også Kina, hvor kampen mod korruption f.eks. omfatter

dødsstraf i meget alvorlige tilfælde.

Pointen med samarbejdet er ikke at søge enighed om den rette model, men at

dele viden og stille erfaringer til rådighed som inspiration. I samarbejdet lægger

vi ikke skjul på de retsstatslige værdier feks, åbenhed, tillid og lovmæssighed

som det danske administrative system bygger på. Hvor meget eller lidt samar

bejdspartneren kan bruge i sidste ende, er op til landet selv.

—

HVORDAN DANMARK BLEV (NÆSTEN) KORRUPTIONSRESISTENT

Danmark er, ifølge Transparency International, et af de lande i verden, hvor

borgerne oplever mindst korruption. Selv om indekset netop taler om

oplevet

ikkefaktisk korruption, viser studier dog, at der er et sammenfald mellem den

oplevede korruption og den faktiske korruption. Skulle det ske, at en borger

tilbyder en offentligt ansat en gave, vil det ligge på rygraden af den offentligt

ansatte at takke nej.

Men hvorfor nu det?

Historisk forskning viser, at nutidens lave korruptionsniveau i den offentlige

forvaltning er resultatet af en lang og ujævn historisk udvikling. Skiftende konger

har siden 1660 gennemført en lang række tiltag og reformer for at bekæmpe

korruption og professionalisere embedsværket. F.eks. besluttede Christian V i

1671, at loyale og pligtopfyldende borgerlige embedsmænd skulle kunne belønnes

med ærefulde titler, der ellers tidligere var forbeholdt de adelige. Korruption

blev gjort strafbart, og selv højtstående personer blev retsforfulgt.

Rigskansler Peter Schumacher Griffenfeld blev den 26. maj 1676 dømt for at

have solgt embeder og modtaget bestikkelse. Griffenfeld blev idømt dødsstraf,

men dommen blev senere ændret til livsvarigt fængsel. Borgerne begyndte op

gennem 1700-tallet i stigende grad at klage over korrupte embedsfolk. fra

slutningen af 1700-tallet var hovedparten af embedsmændene ansat på bag

grund af formelle juridiske kvalifikationer, og retsstaten var i væsentlig grad

under udvikling. Kontrollen med embedsværket blev intensiveret, og løn- og

pensionsforhold for embedsmændene blev forbedret i midten af 1800-tallet.

Ifølge forskningen har disse faktorer og en markant vilje fra styrets side medvir

ket til at udvikle den embedsetik, der i dag er en del af forklaringen på det lave

korruptionsniveau i Danmark.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

KAN DEN DANSKE OMUD5MAND AFSKAFFE KORRUPTION I KINA?

Det kom altså ikke af sig selv, viser historien. Og der er ingen tvivl om, at et

lavt korruptionsniveau kræver konstant opmærksomhed og kontrol.

I Danmark har vii dag ikke en særlig korruptionsbekæmpende myndighed.

I stedet deltager en lang række myndigheder og institutioner i forebyggelsen

og bekæmpelsen af korruption i den offentlige forvaltning. Politiet, anklage

myndigheden, domstolene, de administrative klageorganer, Moderniserings

styrelsen, Rigsrevisionen, ombudsmanden og pressen spiller alle en rolle. Dertil

kommer de interne kontrolmekanismer hos myndighederne selv, de offentligt

ansattes høje professionelle integritet og en åben forvaltningskultur. Alt er dele

i det maskineri, som i Danmark har vist en høj grad afresistens over for kor

ruption.

Og dette maskineri, udviklet over flere hundrede år, bliver der i dag lagt mærke

til. Hvert år modtager ombudsmanden delegationer fra forskellige dele afver

den, der vil vide, hvordan Danmark i det store hele undgår korruption. Således

også fra Kina.

DEN FØRSTE KONTAKT

Kina har store problemer med korruption. Det har den kinesiske ledelse erkendt,

og den har blæst til kamp mod korruptionen. Den kinesiske ledelse bruger det

billede, at korruption skal bekæmpes både blandt “tigre” og “fluer”. Det betyder,

at korruptionen skal udryddes både i partitoppen og blandt de mere “alminde

lige” embedsmænd.

Den kinesiske ledelse har formuleret en overordriet strategi. Korruptionen skal

retsforfølges og vanskeliggøres, så den er sværere at gennemføre og lettere at

opdage. Samtidig skal der opbygges en forståelse af, at korruption moralsk set

er forkert. Der er altså tale om både at opbygge et system og en kultur, hvor

korruption ikke trives. Begge dele noget, vii Danmark har en lang erfaring

med.

Derfor besøgte Ministry of Supervision, der bekæmper korruption i Kina, i

november 2012 ombudsmanden. Delegationslederen viderebragte et kinesisk

ønske om at lære om den danske model og de danske erfaringer. Aret efter tog

ombudsmanden til Kina for at underskrive en samarbejdsaftale et såkaldt

Memorandum of Understanding.

—

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

Siden har der været hyppig kontakt. 11 delegationer fra forskellige kinesiske

myndigheder har besøgt Danmark, og medarbejdere fra ombudsmanden har

fem gange besøgt Kina. Og interessen er ikke begrænset til korruptionsbekæm

pelse: Kina er også interesseret i danske myndigheders håndtering af klager fra

borgerne over fejl og forsømmelser i forvaltningen. Dette er en anden vigtig

komponent i samarbejdsprojektet med Kina.

Projektets faser

r° November 2012

Indledende

Under et besøg København inviteres ombudsmanden til Kina.

fase

Juni

2013

Ombudsmanden besøget Beijing. Samarbejdsaftaler underskrives.

Juni2014

Ombudsmanden besøger Beijing og Chongqing.

Ombudsmanden møder lederen at den kinesiske korruptions

bekæmpelse, Wang Qishan.

Januar2015

To medarbejdere fra ombudsmanden besøger Beijing, Chongqing og

Projektet

—j

Chengdu sammen med en konsulent for at lave en projektbeskrivelse.

pLanLægges

L0 December 2015

Udenrigsministeriet bevilger 8,5 mio. kr. til samarbejdsprojektet.

Januar2016

Projektet

—j

opstartsmader.

gennemføres

I_O Maj 2016

Aftaler indgås med danske paftnere, og der holdes danske

Det første to-ugers studieophold i København gennemføres.

FLERE DANSKE PARTNERE

Det blev ret hurtigt klart, at

projektet ville blive mere omfangsrigt end ombuds

mandens sædvanlige internationale arbejde. Udenrigsministeriet bevilgede

derfor

8,5

mio. kr. over en treårig periode fra 2015 til 201$. Bevillingen giver

bl.a. mulighed for at trække på medarbejdere og dermed vigtig viden hos

andre danske institutioner.

—

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

KAN DEN DANSKE OMBIJDSMAND AFSKAFFE KORRUPTION I KINA?

Vi har indgået samarbejde med Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og Rigsrevisionen. Vores

kinesiske partnere har desuden vist en stor interesse for Danmarks historiske

udvikling. Derfor har vi også indledt et samarbejde med korruptionshistoriker

Mette frisk Jensen fra Aarhus Universitet.

På den måde giver vi i dag kineserne mulighed for at studere, hvordan Danmark

gennem historien har bekæmpet korruption, hvordan vii dag har indrettet for

valtningen for at undgå korruption, og hvordan vi efterforsker og strafforfølger

korruption. Samarbejdet sker hovedsageligt, ved at delegationer fra Kina kom

mer rundt til de forskellige institutioner i Danmark. Men vi rejser også til Kina

og ser, hvordan kineserne arbejder. At vi også forstår den kinesiske virkelighed,

er afgørende for, at vi kan opbygge en konstruktiv dialog om bekæmpelse af

korruption.

Projektets aktører

Ministry of

Supervision/

Central Commission for

Discip[ine lnspection

Folketingets

Ombudsmand

-Rigsadvokaten

Stats advokaten for Særlig

økonomisk og International

Kriminalitet

Rigsrevisionen

Aarhus Universitet

-J

State Bureau for

Letters and CaIls

Ankestyrelsen

Københavns Kommune

Socialforvaitningen

Borgerrådgiveren

HVORDAN AFSKAFFES KORRUPTION I KINA?

Det er lykkedes at få et meget lavt korruptionsniveau i Danmark, men det betyder

ikke, at vi kan fortælle kineserne, hvordan de kan gøre os kunsten efter.

Kina er et enormt land. Kina er mere end dobbelt så stort som EU og har mere

end halvanden gang så mange indbyggere som EU og USA tilsammen. Selv

om vi deler ambitionen om at bekæmpe og forebygge korruption, er der store

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

forskelle mellem vores systemer. f.eks. ser vii Danmark uafhængighed som

en styrke for en institution. I Kina ligger al autoritet i sidste ende hos kommu

nistpartiet, og en institutions gennemslagskraft og indflydelse afhænger derfor

groft sagt af partiet. Når man kommunikerer med de kinesiske myndigheder,

skal man derfor være opmærksom på, at de højtstående kinesiske embedsmænd

også har en politisk rolle i partiet.

På spørgsmålet, om ombudsmanden kan afskaffe korruption i Kina, er svaret

nej. På ingen måde. Det kan kun kineserne selv. Vores opgave er at stille vores

viden og erfaringer til rådighed, i håb om at kineserne kan bruge det i deres

kamp mod korruption og i de løbende reformer på området.

Efter lang tids forberedelse kom samarbejdet med Kina for alvor i gang i 2016.

Og det vil fortsætte frem til i hvert fald udgangen af 2017. Hvad der derefter

skal ske, er det endnu for tidligt at sige noget om. Men Folketingets Om

budsmand vil også fremover være klar til at samarbejde med myndigheder og

institutioner, der er interesserede i vores viden og erfaringer.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

Svendebjerggård, krisecenter og

botilbud: midlertidigt husly for kvinder,

mænd og par, med og uden børn.

SAG NR. 16/01058

En kunstner klagede til ombudsmanden over, at en kom

mune havde stoppet et planlagt kunstprojekt, som han

allerede havde lavet et skitseforslag til.

Beslutningen om at stoppe kunstprojektet blev truffet

at en særlig kunstfaglig gruppe, som kommunens kultur

udvalg havde nedsat til at sikre kvalitet og alsidighed i

kommunens kunstindkeb.

Ombudsmanden besluttede, at han ikke ville iværksætte

en undersøgelse at sagen. Ombudsmanden lagde vægt

på, at den kunstfaglige vurdering at kunstnerens pro

jektforslag var at afgørende betydning for sagen. Oenne

vurdering kunne ombudsmanden ikke tage stilling til.

Ifølge reglerne for ombudsmandens arbejde kan om

budsmanden kun i begrænset omfang tage stilling tiL

afgørelser mv., der helt eller delvis bygger på en sær

Lig fagkyndig viden. Det skyldes, at ombudsmanden

ikke har den nødvendige fagkundskab.

SAG NR. 15/04299

En mand klagede til ombudsmanden over, at ATP havde

opgjort hans beskæftigelsesgrad forkert, hvilket betød,

at han ikke kunne fået såkaldt skattenedslag for seniorer.

ATP havde afvist at tage stilling til mandens klage, fordi

han havde klaget for sent. Ankenævnet for ATP var enig

i, at klagen måtte afvises.

Over for ombudsmanden henviste manden til nogle do

kumenter i sin skattemappe, som myndighederne ikke

havde taget stilling til i forbindelse med klagen.

Ombudsmanden sendte derfor klagen og bilagene til

myndighederne, så de fik mulighed for at vurdere, om

materialet kunne danne grundlag for at genoptage sa

gen. ATP foretog herefter en ny vurdering at sagen.

Ombudsmanden tager ikke stilling til spørgsmål, som

myndighederne ikke selv har haft lejlighed til at for

holde sig til. Det gælder f.eks., hvis der er oplysninger

i klagen til ombudsmanden, som myndighederne ikke

kender til.

SAG NR. 16/02948

Ombudsmanden får ikke kun breve fra utilfredse borge

re. En plejehjemsbeboer skrev en hyldest til plejehjems

personalet. Hans budskab til ombudsmanden var, at han

var ovenud glad og lykkelig for at bo på plejehjemmet.

Ombudsmanden noterede sig, et manden satte så stor

pris på plejehjemspersonalet, og skrev tilbage, at han

ikke foretog sig mere.

Ombudsmanden modtager jævnligt henvendelser fra

borgere til orientering om både konkrete og generelle

forhold.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

LEDELSEN HAR OGSÅ YTRINGSFRIHED

Offentligt ansatte har vidtgående ytringsfrihed. Til gengæld

må LedeLsen gerne svare igen. Men det skaL ske med stor

omtanke.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

5’

Jørgen Steen Sørensen

Folketingets Ombudsmand

Der er opmærksomhed om offentligt ansattes ytringsfrihed. Sygeplejersken skal

kunne fortælle om konsekvenserne af nedskæringer. Skolelæreren skal kunne

give sin version af omstruktureringer. Og politibetjenten skal kunne forklare,

hvordan mål- og resultatstyring påvirker borgerbetjeningen.

Det skyldes bl.a. hensynet til hver enkelt af de Ca. $00.000 offentligt ansatte i

Danmark. Hvis de ikke må udtale sig om forholdene på deres arbejdsplads, vil

det være en voldsom begrænsning i et samfund, der sætter ytringsfriheden højt.

Men det skyldes også hensynet til vores informationsniveau. Vi har en offentlig

sektor, der varetager opgaver af fundamental betydning for samfundet. Det er

vigtigt at vide, hvordan det går. Det ved man ikke nødvendigvis, hvis ledelsen

har monopol på at fortælle sandheden.

Derfor værner samfundet om de ansattes ytringsfrihed. Og derfor bruger om

budsmandsinstitutionen mange kræfter på disse sager.

SET FRA LEDELSENS SIDE

Men lad os prøve at se sagen fra ledelsens side.

Det kan jo være, at ledelsen er helt på det rene med, at den ansatte har været i

sin gode ret til at ytre sig. Men alligevel gerne vil reagere. Ikke ved at iværk

sætte sanktioner, men ved at tage kritikken op med den ansatte. Ved at kom

mentere kritikken over for den øvrige arbejdsplads. Eller ved at kommentere

den i offentligheden.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

OLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2015

OFFENTLIGT ANSATTES

YTRINGSFRIHED

For ansatte, der ikke sidder tæt på myn

dighedens ledelse, gælder i store træk

følgende:

—

Der er nok i mange myndigheder en vis usikker

hed her. Ligger det feks, i respekten for de ansattes

ytringsfrihed, at ledelsen slet ikke må tage kontakt til

den pågældende? Eller svare igen i offentligheden?

Grundlæggende gælder, at ledelsen gerne må reagere i

anledning af de ansattes offentlige kritik, så længe det

sker med et sagligt formål og på en saglig måde.

Det gælder, hvis ledelsen tager kritikken til sig og

gerne vil følge op på den. Men det gælder

også,

hvis

ledelsen ikke anser kritikken for berettiget og gerne vil

give sin version af problemstillingen. Som nævnt er et

af hensynene bag de ansattes ytringsfrihed, at ledelsen

ikke bør have monopol pä sandheden om den offent

lige sektor. Men det bør de ansatte heller ikke.

Samtidig er der tale om en vanskelig problemstilling.

Den ansatte kan nemlig erfaringsmæssigt let føle

sig under pres. Ledelsesreaktioner må derfor ikke på

nogen måde få karakter af— eller kunne opfattes som

kritik

at den ansatte i det hele taget har brugt sin

ytringsfrihed. Det er ikke kun uberettiget over for den

enkelte, men kan også skræmme andre ansatte fra at

—

Man skal gøre det klart, at man udtater

sig på egne og ikke på myndighedens

vegne.

Man må ikke bryde sin tavshedspligt.

Man må ikke udtale sig på en freds

eller ærekrænkende måde, feks. ved

at fremsætte infurier.

Man må ikke udtrykke sig i urimelig

grov form eller fremsætte åbenbart

urigtige oplysninger om væsentlige

forhold inden for eget arbejdsområde.

—

Holder man sig inden for disse rammer,

må man grundlæggende sige, hvad man

viL Selv om det er kritisk, og man ikke har

rejst sin kritik internt eller i øvrigt orien

teret sin chef på forhånd. Og ledelsen må

ikke lade udtalelsen komme den ansatte

til skade. Feks. ved at:

—

ytre sig.

afskedige eller forflytte den ansatte

forbigå den ansatte i lønpolitikken.

—

Lad os tage de praktiske spørgsmål et ad gangen:

EN SAMTALE, DER GIK GALT

En medarbejder på Tøjhusmuseet havde i

et debatindlæg kritiseret, at der på dan

ske museer var mere fokus på oplevelser

end på forskning. Hun blev indkaldt til

samtale hos ledelsen. Det kunne ikke

fastslås, præcis hvordan mødet var

forløbet, men det lå fast, at samtalen

havde drejet sig om hendes “loyalitet”

over for museet. Jeg udtalte, at samta

len under disse omstændigheder ikke

kunne anses for sagligt begrundet, men

at den tværtimod kunne skabe usikker

hed med hensyn til de ansattes ret til at

ytre sig offentligt (FDB 2012-26).

MÅ

LEDELSEN HENVENDE SIG

TIL MEDARBEJDEREN SELV?

Ledelsen må naturligvis gerne henvende sig til den

ansatte, hvis det sker for at blive klogere. f.eks. få

præciseret kritikken for at vurdere, om den skal føre

til ændrede dispositioner fra myndighedens side. Skal

nødvendige besparelser udmøntes anderledes end plan

lagt for at undgå de konsekvenser, som den ansatte har

peget på?

Sådanne henvendelser vil sjældent skabe problemer.

De vil tværtimod understøtte et af de grundlæggende

formål med offentligt ansattes ytringsfrihed at

nyt-

—

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

LEDELSEN HAR OGSÅ YTRINGSFRHF

tiggøre de ansattes viden for at få den offentlige sektor til at fungere bedre. Og

de vil opmuntre andre ansatte til også at bruge deres ytringsfrihed konstruktivt.

Vanskeligere kan det være, hvis ledelsen ikke er enig i den ansattes kritik. f.eks.

fordi ledelsen mener, at kritikken bygger på en misforståelse.

På den ene side bør en ledelse ikke være afskåret fra over for en medarbejder

f.eks. at berigtige, hvad den anser for misforståelser. På den anden side må man

ikke undervurdere, hvordan mange ansatte vil opleve at blive indkaldt til sam

tale. I virkelighedens verden kan den ansatte hurtigt opfatte det som en kritik

af, at han eller hun overhovedet har brugt sin ytringsfrihed. Der kan også være

glidende overgange mellem misforståelser hos den ansatte og tilfælde, hvor den

ansatte blot har en anden holdning end ledelsen.

Det er derfor vigtigt, at man som ledelse gør sig klart, hvilket formål en samtale

med den ansatte skal tjene. Hvad er det, man konkret ønsker at opnå? Hvordan

sikrer man sig, at den ansatte ikke føler sig kritiseret og skræmt?

I dette ligger også, at man som ledelse bør se på, om indkaldelse til samtale er

den rigtige vej at gå. Hvis målet er at undgå udbredelse af misforståelser, må det

f.eks. overvejes, om det kan ske mere skånsomt men lige så effektivt ved en

generel udmelding til arbejdspladsen om den pågældende problemstilling (se

om dette nedenfor).

—

Der er ikke nogen enkel opskrift i disse situationer, og meget afhænger af det

konkrete tilfælde og evnen til ledelsesmæssig håndtering. Men som ledelse skal

man være klar over, at der kan være alvorlige faldgruber i “kritiske” samtaler

direkte med den ansatte, og at de kan kræve stor omhu, præcision og indlevelse

for ikke at gå galt. Den ansatte må ikke opleve, at ledelsen i realiteten ønsker at

lukke munden på ham eller hende.

OVER FOR DE ØVRIGE ANSATTE?

MÅ

LEDELSEN KOMMENTERE KRITIKKEN

Offentlig kritik vil ofte få opmærksomhed på arbejdspladsen og undertiden

skabe uro blandt medarbejderne. Hvad siger ledelsen til kritikken? Og har den

ansatte gjort noget forkert ved at fremsætte den?

—

Hensynet til ro og afklaring på arbejdspladsen kan gøre, at ledelsen over for de

øvrige ansatte ønsker at kommentere kritikken og redegøre for, hvordan ledel

sen har håndteret den.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

Dette kan ledelsen naturligvis i almindelighed gøre, uanset om budskabet er, at

man har taget den ansattes kritik til sig og draget konsekvenser af den, eller at

man ikke er enig. Men også her gælder, at ledelsen må være meget omhyggelig

med at markere, at man har forholdt sig til den ansattes opfattelse og ikke

kritiseret, at han eller hun overhovedet har udtalt sig.

—

MÅ LEDELSEN KOMMENTERE KRITIKKEN

OVER FOR OFFENTLIGHEDEN?

Kritik fra ansatte vil også ofte få opmærksomhed i offentligheden. Og lægges

kritikken uden videre til grund som korrekt, vil den kunne påvirke tilliden til

myndigheden.

Også i denne situation er ledelsen helt berettiget til at kommentere den ansattes

kritik. Det ligger ikke i offentligt ansattes ytringsfrihed, at det kun er dem, der

må komme til orde i offentligheden. Og tilliden til myndighederne kan være

afhængig af, at uberettiget kritik hurtigt og effektivt imødegås.

Her gælder derfor i det væsentlige det samme som i forhold til arbejdspladsen.

Altså bl.a., at det er vigtigt at understrege, at det er bolden og ikke manden,

man går efter.

I nogle tilfælde kan den sag eller problemstilling, som den ansattes kritik

vedrører, indeholde fortrolige oplysninger. Og ledelsen kan stå i en situation,

hvor en fuldstændig imødegåelse af kritikken vil forudsætte omtale af sådanne

oplysninger.

I disse tilfælde må ledelsen være opmærksom på tavshedspligten. Er der f.eks.

tale om fortrolige oplysninger om identificerbare enkeltpersoner, er det klare

udgangspunkt, at sådanne oplysninger ikke kan røbes. Her må ledelsen altså i

mere generel form og stadig uden at kritisere den ansatte forklare, hvorfor

man ikke er enig i kritikken.

—

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

LEDELSEN HAR OGSÅ YTRINGSFRiHED

VIGTIGE POINTER

—

Offentligt ansatte har vidtgående ytrings

frihed. Men de har ikke monopol på sand

heden.

Myndighedens ledelse er derfor berettiget

til at reagere på den ansattes kritik blot

det sker med et sagligt formåt og på en

saglig måde.

—

Ledelsen skal være meget påpasselig med

at sikre, at dens reaktion ikke kan opfattes

som kritik af, at den ansatte i det hele taget

har brugt sin ytringsfrihed. Der må ikke

mindst udvises forsigtighed, hvis ledelsen

taler direkte med den ansatte.

Indeholder den pågældende sag fortrolige

oplysninger, må ledelsen være opmærksom

på sin tavshedspligt.

—

Det gælder over for den ansatte, over for

arbejdspladsen og over for offentligheden.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

Vestre Fængsel:

fængsel

for varetægtsfængslede

mænd og kvinder.

SAG NR. 16/03700

Efter at en tidligere selvstændig havde været på dag

penge to år, viste det sig, at han ikke havde fået ændret

formålet med sit gamle selskab til “formueadministra

tion”, som reglerne krævede. Der havde ikke været

nogen aktiv drift i selskabet, mens manden havde mod

taget dagpenge. Alligevel fik manden besked på at til

bagebetale alle de dagpenge, han havde modtaget.

Manden skrev til ombudsmanden, at myndighederne

ikke reelt havde vurderet, om han havde nedlagt sin

virksomhed, sådan som de burde. Istedet havde de

blot fæstnet sig ved den ene regel, der var overtrådt.

På baggrund af ombudsmandens høring nåede myndig

hederne frem til, at manden alligevel havde ret til dag

penge.

Ombudsmanden bad myndighederne undersøge, om

der var andre sager, hvor de havde undladt at foretage

en konkret vurdering af selvstændiges ret til dagpenge.

Hvis ombudsmanden bliver opmærksom på generelle

fejl i en myndigheds fremgangsmåde, kan han bede

myndigheden om at gennemgå alLe sager af samme

type og rette op på de fejl, der måtte være.

SAG NR. 15/05574

“Hvis du skulle give personalet på afdelingen et godt

råd, hvad skulle det så være?” Det spurgte ombuds

mandens børnesagkyndige en 17-årig pige om under en

samtale på et tilsynsbesag på en børne- og ungdoms-

psykiatrisk afdeling. Pigen svarede, at det er vigtigt,

at personalet ser patienterne som unge mennesker

og ikke kun som syge. Hun tilføjede, at hun var heldig

at have en god kontaktperson, der også så hende som

den person, hun er, og som kunne lave sjov med hende.

Pigens råd blev under tilsynsbeseget givet videre til af

delingens ledelse.

Når Børnekontoret tager på tilsynsbesøg, er der ud

over jurister fra Børnekontoret altid en børnesagkyn

dig med. Før et tiLsynsbesøg sender den børnesag

kyndige breve til aLle børn og unge på stedet for at

fortælle, at det er meget vigtigt for besøgsholdet at

tale med dem om, hvordan det er at være der. Under til

synsbesøget har den børnesagkyndige samtaler med

børnene og de unge.

SAG NR. 16/03785

Alle borgere har pligt til at tjekke deres e-Boks, med

mindre de er fritaget for at modtage digital post fra det

offentlige. Det udtalte ombudsmanden i en konkret sag

offentliggjort på ombudsmanden.dk. En ældre mand

klagede ikke over udtalelsen, men over lovgivningen

om digital post, som ifølge manden stemte dårligt over

ens med Danmarks forpligtelser efter Menneskeret

tighedskonventionen. Manden mente nemlig, at dansk

lovgivning krænker ældres rettigheder ved ikke at tage

højde for, at de kan have svært ved at følge med i den

tekniske udvikling.

—

Ombudsmanden kan ikke behandle klager over Folke

tinget og dermed heller ikke over love vedtaget af Folke

tinget. Klagen blev derfor afvist.

Ombudsmanden offentliggør jævnligt væsentlige

udtaLelser på sin hjemmeside, ombudsmanden.dk

i 2016 sammenlagt 66.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

1’

..b

-1.

‘4

7..

•1

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

OFFENTLIGHEDSLOVENS NYE

PARAGRAF OM DATAUDTRÆK

HAR BEGRÆNSNINGER

En af nydanneLserne i offenttighedstoven fra 2014 var muLig

heden for at kræve udtræk fra databaser. Pressen og andre

kan nu bede myndighederne om at trække store mængder

af offentLige data. FLere sager hos ombudsmanden viser dog,

at en række forhoLd i praksis kan begrænse den muLighed.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

Lisbeth Adserbalte

Kontorchef

Offentlighedslovens

11 om ret til dataudtræk er med god grund fremhævet

som en af de bestemmelser i loven, der skaber mere åbenhed. Tidligere var der

ikke ret til at få indsigt i forvaltningens mange databaser. Det er der nu.

Det var og er uomtvisteligt, at bestemmelsen om dataudtræk har åbnet for

nye muligheder for aktindsigt, som journalister og andre ikke havde før.

—

Men efter tre års erfaringer hos ombudsmanden er det også klart, at den nye

bestemmelse har begrænsninger.

F.eks. skal myndighederne være helt sikre på, at der blandt mange oplysninger

i et ønsket dataudtræk ikke gemmer sig enkelte fortrolige data. Hvis det er res

sourcekrævende at undersøge, om der skulle være noget fortroligt, kan myndig-

heden med god ret sige nej til en anmodning om dataudtræk.

KRAV OM PRODUKTION AF NYE DOKUMENTER

Da offentlighedsloven blev præsenteret tilbage i 2013, blev den nye mulighed

for at få indsigt i databaser begrundet i den teknologiske udvikling. Den offent

lige forvaltning anvender i stigende omfang databaser i sin virksomhed, og man

mente, at loven burde tilpasses denne udvikling.

Her skal det dog nævnes, at man allerede inden den nye offentlighedslov havde

mulighed for at få indsigt i databaser, hvis der var tale om miljøoplysninger.

De nye regler i offentlighedsloven gav dog ikke uden videre fuld indsigt i myn

dighedernes databaser. Databaserne er som sådan stadig undtaget fra aktindsigt.

iVIen med

11 kan man nu under visse betingelser forlange, at en myndighed

foretager et dataudtræk.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETINGETS OMBUDSMNDS BERETNING 2016

Bestemmelsen brød dermed også med det princip, at der kun kan gives akt-

indsigt i eksisterende dokumenter. Med

11 blev der åbnet for, at journalister

og andre kan bede myndighederne om at producere nye dokumenter i form af

dataudtræk.

Af hensyn til myndighedernes ressourceforbrug vedtog man den betingelse, at

udtrækket skal kunne ske ved “få og enide kommandoer”.

Hos ombudsmanden har vi fra 2014 til 2016 modtaget ca. 700 klager om akt-

indsigt efter offentlighedsloven. Heraf har ca. 25 handlet om afslag på data

udtræk. Der er forskellige grunde til, at myndighederne har givet afslag på

dataudtræk fra en database. I nogle tilfælde kunne udtrækket ikke foretages

ved få og enkle kommandoer, men der har også været andre barrierer.

HVAD ER EN DATABASE?

For det første har det vist sig, at det ikke altid er indlysende, hvad en database

er. Man har nemlig ikke ønsket at definere en database nærmere i offentlig

hedsloven af frygt for at blive overhalet af de teknologiske fremskridt.

I den betænkning, der ligger til grund for loven, er der dog anført følgende om

databaser:

de indeholder en datamængde, der er organiseret og struktureret

således, at der fra denne datamængde efter individuelle kriterier, som

bestemmes af brugeren, kan fremkaldes bestemte data.”

“(...)

1, stk. 2. Myndigheder mv., der er omfattet

at loven, skal sørge for, at det i stk. i nævnte

hensyn til åbenhed i videst muligt omfang

varetages ved valg, etablering og udvikting at

nye it-løsninger.

§ 11.

Enhver kan forlange, at en forvattnings

myndighed foretager og udleverer en sammen

stilting af foreliggende oplysninger i myndig

hedens databaser, hvis sammenstillingen

kan foretages ved få og enkle kommandoer.

Såfremt oplysningerne er omfattet af SS 19-35,

gælder sammenstillingsretten kun, hvis de

hensyn, der er nævnt i disse bestemmelser, kan

tilgodeses gennem anonymisering et.lign., der

kan foretages ved få og enkle kommandoer.

Retten tit at få foretaget en sammenstilling

gælder ikke, hvis optysningerne alterede er of

fentliggjort i egnet form eller format.

Stk.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke an

vendelse med hensyn til personoplysninger

omfattet at 5 10 i tov om behandling af person-

oplysninger.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

OFFENTUGHEOSLOVENS NYE PARAGRAF OM DATAUOTRÆK HAR BEGRÆNSNINGER

Hos ombudsmanden har vii to sager været ude for, at der kunne være tvivl om,

hvorvidt der var tale om en database eller ej.

I det ene tilfælde ville en mand vide, hvem der havde slået hans navn op i et

CPR-register. Disse oplysninger fandtes i sikkerhedsloggen til CPR-registeret.

Økonomi- og Indenrigsministeriet mente dog ikke, at sikkerhedsloggen var en

database, selv om den rummede store mængder data. Ministeriet afslog man

dens anmodning, fordi man ikke var inden for

11. Ombudsmanden kunne

ikke hjælpe. Han pegede bl.a. på, at

11 ifølge forarbejderne til loven ikke

har tanke på registre, der “føres med henblik på at tjene nogle interne, admini

strative formål” (FOB 2014-16).

—

I det andet tilfælde kom ombudsmanden frem til det modsatte resultat. En

journalist ville have oplysninger om bl.a. navn og løn for samtlige ansatte i

Aarhus Kommune og for nogle bestemte chefgrupper i Københavns Kommune.

Ombudsmanden slog fast, at de to kommuners lønsystemer var databaser. Han

lagde vægt på, at lønsystemerne opfyldte de tekniske betingelser for at være

databaser, og at oplysningerne i systemerne blev anvendt i forbindelse med sags

behandlingen, bl.a. i forbindelse med lønudbetaling og fastsættelse af løn

(FOB 2016-5).

FORTROLIGE OPLYSNINGER LUKKER NED FOR DATABASETRÆK

Et andet vigtigt forbehold i

11 er, at man ikke kan udlevere fortrolige oplys

ninger i forbindelse med et dataudtræk. Der er dog en pligt til så vidt muligt at

anonymisere oplysninger for at kunne give indsigt alligevel, men også anonymi

sering skal kunne ske ved “få og enkle kommandoer”.

Vi har haft flere sager, hvor det forhold, at et dataudtræk indeholder fortrolige

oplysninger, er til hinder for indsigt.

En journalist ville f.eks. gerne have oplysninger om antallet af ansatte i for

skellige virksomheder. Han skulle bruge oplysningerne “til at belyse forhold

om virksomhedernes arbejdsmiljø, der også må siges at have åbenlys offentlig

interesse”. Oplysningerne kunne trækkes fra det såkaldte CVR-register (Det

Centrale Virksomhedsregister), og det kunne faktisk ske ved “få og enkle kom

mandoer”. Alligevel fik journalisten afslag, og det godkendte ombudsmanden.

Forklaringen var at finde i en bestemmelse i CVR-loven, der på baggrund af

bl.a. konkurrenceforhold ikke tillader, at der gives nøjagtige oplysninger om

antal ansatte, men kun, at der gives oplysninger i “større intervaller” (FOB

2014-32).

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETINGETS OMBUDSMA’IDS BERETNING 2016

I en anden situation ønskede en borger at få nøgletal om danske andelsbolig

foreninger fra en særlig database. Problemet var imidlertid, at nogle af oplys

ningerne var omfattet af en særlig tavshedspligtbestemmelse i lov om finansiel

virksomhed. Derfor krævede et dataudtræk anonymisering. Ombudsmanden

var enig med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i, at det ville kræve

mere end “få og enkle kommandoer” at anonymisere oplysningerne. Derfor fik

borgeren heller ikke i dette tilfælde et dataudtræk (FOB 2016-35).

Begge sager er eksempler på, at regler om fortrolighed i enten offentlighedslo

ven eller anden lovgivning kan være til hinder for, at der foretages dataudtræk.

DEN LILLE RISIKO ER NOK

Som det fremgår, kan myndigheder afvise at lave dataudtræk, hvis det er for

omfattende enten at foretage selve udtrækket eller at anonymisere resultatet af

udtrækket.

Men et par sager (FOB 2016-47 og FOB 2016-48) viser også, at alene en

risiko

for, at der kan være fortrolige oplysninger i et ønsket dataudtræk med store

datamængder, er nok til at afvise.

Det hænger sådan sammen: Ombudsmanden har i de to sager udtalt, at

må fortolkes sådan, at der i opgørelsen af en myndigheds ressourceforbrug også

kan medregnes den tid, der går med at foretage de sagsbehandlingsskridt, som

er nødvendige for at fastslå,

et dataudtræk indeholder fortrolige oplysninger.

Den tidligere omtalte journalist, der ønskede bl.a. navn og lønoplysninger på

ansatte i Aarhus Kommune og Københavns Kommune, blev afvist med den be

grundelse. Efter reglerne i offendighedsloven er der normalt ret til indsigt i så

danne oplysninger i konkrete personalesager, men der kan være særlige tilfælde,

hvor oplysningerne ikke udleveres. Hvis en medarbejder er udsat for chikane fra

en tidligere ægtefælle, bør man f.eks. holde det fortroligt, hvor hun er ansat.

De to kommuner afslog da også journalistens anmodning, og dette blev stadfæ

stet af Statsforvaltningen, Tilsynet. Begrundelsen var, at det var nødvendigt at

høre samtlige medarbejdere for at være sikker på, at dataudtrækket ikke inde

holdt fortrolige oplysninger. Ombudsmanden godkendte denne forklaring.

Sagen viser, at blot en lille risiko for, at der kan være fortrolige oplysninger i det

ønskede dataudtræk, kan udløse afslag på hele udtrækket.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

OFFENTLIGHEDSLOVENS NYE PARAGRAF OM DATAUDTRÆK HAR BEGRÆNSNNGER

REGLER OM BETALING

En sidste begrænsning, der skal nævnes, drejer sig om betaling. Det fremgår

nemlig af den betænkning, der ligger til grund for offentlighedsloven, at

ikke

gælder, hvis en myndighed har ret til at opkræve betaling for at sammen-

stille oplysninger.

Det var tilfældet i en sag om dataudtræk fra Den Offentlige Informationsserver

(OIS). En journalist havde bedt om en række oplysninger om samtlige danske

ejendomme og grunde. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skrev til

journalisten, at han kunne betale 72.000 kr. for at få adgang til databasen, hvis

han ønskede at blive såkaldt datadistributør på linje med f.eks. ejendomsmæg

lere. Han kunne også henvende sig til en af de eksisterende datadistributører og

få udtrækket væsentligt billigere.

Journalisten mente, at han havde ret til dataudtrækket efter offentlighedslovens

11. Ombudsmanden kunne imidlertid ikke kritisere ministeriets afgørelse, da

ministeriet netop havde hjemmel til at opkræve betaling for salg afsammenstil

ung af oplysninger, og denne særlige lovregel går forud for

11 (FOB 2015-1).

IT-SYSTEMER KAN GØRES “TRÆKNINGS VENLIGE”

Ombudsmanden har underrettet Folketingets Retsudvalg om sagerne, der dre

jer sig om fortrolige oplysninger i databaser. Det skyldes, at der var tale om en

fortoikning af

11, der begrænsede retten til dataudtræk.

Ombudsmanden har i samme ombæring henledt myndighedernes opmærksom

hed på, at de efter bestemmelsen i offentlighedslovens

1, stk. 2, er forpligtede

til at indtænke åbenhed, når de udvikler nye IT-systemer eller reviderer eksi

sterende. Ombudsmanden påpegede bl.a. muligheden for at markere fortrolige

oplysninger i databaser for derved hurtigt at kunne anonymisere et dataudtræk.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

Skansegårdens natherberg: herberg for hjemløse,

som mangler et sted at overnatte, eller som venter

på en plads på Skansegårdens forsorgshjem.

SAG NR. 16/02610

To fængsler havde nedlagt de muslimske bederum, for

budt fredagsbøn og truet de indsatte med flytning, hvis

de alligevel ville bede sammen. Det fremgik af et opslag

på Facebook, som en borger havde set og sendt videre

til ombudsmanden.

To af ombudsmandens medarbejdere ringede til fængs

lerne for at høre, om det kunne være rigtigt. Det ene

fængsel afviste historien. Det andet fængsel oplyste,

at fængslets besøgsafdeling, hvor også bederummet

lå, var ved at blive sat i stand og derfor midlertidigt ik

ke kunne bruges. Istedet sørgede fængslet for fælles

transport til et islamisk troscenter i nærheden for de

indsatte, som ønskede at deltage i fredagsbønnen.

Efter at have fået disse oplysninger fra fængslerne

besluttede ombudsmanden, at han ikke ville gøre mere

i sagen.

Ombudsmanden afgør selv, om der er grund til at under

søge en klage nærmere. Han beslutter også selv, hvor

når han vil rejse en sag på eget initiativ.

SAG NR. 16/00249

En butiksejer havde fået en rygskade efter en bilulykke.

Han fik derfor tilskud til personlig assistance efter lov

om kompensation til handicappede i erhverv mv. På et

tidspunkt mente kommunen, at tilskuddet skulle ned

sættes, og at butiksejeren skulle betale noget af tilskud-

det tilbage. Ankestyrelsen var enig med kommunen i,

at tilskuddet skulle nedsættes. Men Ankestyrelsen

mente ikke, at den kunne tage stilling til butiksejerens

klage over, at han også skulle betale mere end 40.00D kr.

tilbage.

En medarbejder hos ombudsmanden fik ved en opring

ning til Ankestyrelsen afklaret, at det var en fejl, at

Ankestyrelsen ikke havde taget stilling til kravet om

tilbagebetaling. Klagen blev derfor sendt tilbage til

Ankestyrelsen, der efterfølgende kom frem til, at

manden ikke skulle betale noget af tilskuddet tilbage.

Kan sagen kLares med et telefonopkald, sparer det

arbejdstid hos både myndigheden og ombudsmanden

og borgeren får typisk en hurtigere afklaring af sin

sag. Derfor bruger ombudsmanden i stigende grad

telefonen i sin sagsbehandling.

“Har pædagogerne lov til at tage min computer, når jeg

ikke misbruger den?”, spurgte en 16-årig dreng på Børne

kontorets chat. Han skrev, at han boede på et opholds-

sted og var frivilligt anbragt. Han havde sin computer

hele dagen, men den skulle afleveres til pædagogerne

kl. 22. Efter aftale med drengen ringede en af Børne

kontorets sagsbehandlere til ham og forklarede ham

reglerne på området bla. at et opholdssted kan have

regler i sin husorden om, hvornår man må bruge sin com

puter.

—

SAG NR. 15/04417

“Jeg risikerer at blive udsat for umenneskelig og ned

værdigende behandling”, skrev en ung mand, som af

retten var blevet dømt til udvisning øf Danmark. I 17 år

havde han ikke besøgt sit tidligere hjemland, som han

nu havde udsigt til at blive sendt tilbage til. Manden

henviste bla. til Den Europæiske Menneskerettigheds

konvention og bad om hjælp til at få ændret udvisnings

dommen.

Fordi ombudsmanden ikke er kompetent over for dom

stolene, kunne han ikke gå nærmere ind i mandens sag.

Borgere, der henvender sig til ombudsmanden, påbe

råber sig nogle gange rettigheder efter internationale

konventioner som f.eks. Den Europæiske Menneske

rettighedskonvention, Torturkonventionen, Børnekon

ventionen og Handicapkonventionen. Konventionerne

er en del af ombudsmandens bedømmelsesgrundlag.

Tirsdag og torsdag kt. 15 til 17 er chatten åben i Om

budsmandens Børnekontor. Chatten bemandes af to

medarbejdere, oftest en jurist og Børnekontorets bør

nesagkyndige. Der oprettes normaLt ikke en sag elLer

andre dokumenter om en chat.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

MERE ÅBENHED I OMBUDSMANDENS

TILSYNSVIRKSOMHED

Ombudsmandens tilsynsvirksomhed er gennem årene vokset tiL

50-60 årLige tiLsynsbesøg i fængsler, psykiatriske afdeLinger og

andre institutioner. Fremover viL resultaterne af besøgene lø

bende blive offentliggjort, Ligesom der indledes mere systema

tisk kontakt med civiLsamfundet. Det sker efter en større intern

evaluering af ombudsmandens tilsynskoncept.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

TILSYN

—

4’

Jonas Bering Liisberg

Direktør

Siden 1955 har ombudsmanden besøgt offentlige institutioner for med egne

øjne og ører at undersøge, hvordan myndighederne behandler borgere. Fokus

for dette inspektionsarbejde, som man oprindelig kaldte det, er institutioner,

hvor mennesker er frihedsberøvet eller er nødt til at opholde sig på grund af

vanskelige omstændigheder i deres liv.

Omfanget afbesogsarbejdet er vokset en hel del gennem årene. Det skyldes

ikke mindst, at ombudsmanden siden 2009 har haft ansvaret for at forebygge

overtrædelser af FN’s Torturkonvention i Danmark. Opgaven som “national

forebyggende mekanisme” (NFM) fik ombudsmanden, i forlængelse af at Dan

mark ratificerede den valgfri protokol til FN’s Torturkonvention, den såkaldte

OPCAT-protokol. Også oprettelsen af et særligt Børnekontor hos ombudsman

den i 2012 betød en udvidelse aftilsynsvirksomheden. I dag gennemfører om

budsmanden samlet 50-60 årlige tilsynsbesøg i tæt samarbejde med DIGNITY

Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder.

—

Tilsynet udgør dermed en betydelig del afombudsmandens samlede arbejde.

Men det har været mindre offentligt eksponeret end vores øvrige arbejde. Det

skyldes nok først og fremmest, at sigtet i vidt omfang er forebyggende og base

sig på anbefalinger og dialog med de enkelte institutioner under besøgene

snarere end formelle henstillinger og kritik efter grundige skriftlige undersø

gelser. Et stille diplomati, kan man sige.

Vi vil også fremover lægge vægt på det stille og effektive diplomati, men samti

dig skabe så stor gennemsigtighed som muligt. Siden årsskiftet offentliggør vi

således løbende resultater af de enkelte tilsyn på ombudsmanden.dk.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKEONGETS OMBUDSMANDS SEPETNING 2016

Øget åbenhed og videndeling er en rød tråd i de

få,

men vigtige, ændringer

af ombudsmandens tilsynskoncept, der er resultatet af en intern evaluering af

konceptet, som ombudsmanden har gennemført i 2016 sammen med sine sam

arbejdspartnere på området, DIGNITY og Institut for iVlenneskerettigheder.

NYHEDER OVERVEJES EFTER HVERT TILSYN

Indimellem offentliggør vi nyheder om konkrete besøg. Det kan skyldes, at vi

under et besøg er blevet opmærksomme på særligt alvorlige forhold i en in

stitution, eller at der i forvejen i offentligheden er stor opmærksomhed om en

konkret institution eller problemstilling.

I 2016 har vi haft ftere af den slags nyheder, der bliver lagt på ombudsmanden.dk

og udsendt til de ca. 3.200 abonnenter. f.eks. da vi besøgte en isolationsfængslet

pige i starten af året, og senere i forbindelse med besøg i Vridsløselille, der huser

frihedsberøvede asylansøgere (FOB 2016-56).

Tidligere har vi fra institutionens side været tilbageholdende med at udsende

nyheder om de enkelte besøg. I stedet har vi fokuseret på at formidle resulta

terne af besøgene mere tværgående, navnlig i forbindelse med årlige temarap

porter. Nu er det besluttet, at det altid ved afslutningen af en sag om tilsyn skal

overvejes, om der skal udsendes en nyhed.

Det vil nok også fremover være forholdsvis få tilsynssager, som giver grundlag

for nyheder. Men der er andre former for åbenhed, videndeling og dialog med

omverdenen, der kan medvirke til at opfylde det især forebyggende formål med

tilsynsarbejdet.

NYHED

DEN

4. FEBRUAR 2016 PÅ

OMBUDSMANDEN.DK

Ombudsmandens Bernekontor har besøgt

15-årig isolationsfængstet pige

Medarbejdere fra Ombudsmandens Børne-

kontor har sammen med repræsentanter for

Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY

Dansk Institut Mod Tortur besøgt en 15-årig

pige, som har siddet isolationsfængslet siden

14. januar 2016. Isolationsfængsting af mindre

årige sker yderst sjældent.

—

Formålet med tilsynsbesøget var at kontrot

lere, at pigen blev behandlet værdigt, hensyns

futdt og i overensstemmelse med sine rettig

heder. Der var under besøget bta. fokus på

pigens sundhedsmæssige forhold og hendes

muligheder for beskæftigelse, fritidsaktivite

ter og undervisning.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

LSVN

MERE ÅBENHED OMBUDSMANDENS

TICSYNSVRKS0MHED

TILSYNSKONCEPT FRA 2012 BEKRÆFTET

Evalueringen har generelt bekræftet det hidtidige tilsynskoncept, som blev

introduceret i 2012, og som dengang betød en grundlæggende ændret tilgang

til arbejdet.

Formålet med ændringerne i 2012 var at koncentrere kræfterne om væsentlige

og alvorlige forhold og sætte større fokus på generelle problemer som f.eks.

sundhedsbetjeningen i alle landets fængsler snarere end helt institutionsspeci

fikke forhold såsom den fysiske indretning af et fængsel.

Der blev i 2012 fastlagt en række fokusområder, bl.a. magtanvendelse, rela

tioner og sundhedsmæssige forhold, som udgør rygraden i et standardbesøg.

Derudover blev det besluttet, at der hvert år skulle vælges et eller flere temaer på

tværs af institutioner. I de forgangne år har vi offentliggjort rapporter om bl.a.

forebyggelse af vold og trusler mellem brugere (tema i 2013) og sikringscellean

bringelser (tema i 2015).

Samtidig betød ændringerne i 2012, at vi bruger færre ressourcer på lange

skriftlige forløb for til gengæld at kunne besøge flere steder i løbet af året og

afslutte de enkelte sager hurtigere, primært baseret på mundtlig dialog.

Konklusionen afevalueringen i 2016 er, at konceptet fra 2012 grundlæggende

fungerer efter hensigten og sikrer en effektiv udnyttelse af vores ressourcer til

opgaven.

NYHED DEN 20. SEPTEMBER 2016

PÅ

OMBUDSMANDEN.DK

Udtændinge i Vrids(øseUtle har fået markant

bedre forhold

Efter ombudsmandens to tilsynsbesøg og

dialog med de ansvarlige myndigheder er for

holdene for udlændinge i Vridsløselilte blevet

markant forbedret.

Udlændingene er ikke Længere låst inde i

fængselsceller næsten døgnet rundt de kan

nu færdes og have samvær på fæltesareater.

—

Desuden har de fået en række aktivitetstitbud

og mulighed for beskæftigelse.

“Disse mennesker var frihedsberøvet under

unødvendigt strenge forhold, som for nogle

kunne indebære skadevirkninger. Derfor er det

godt, at myndighederne har reageret hurtigt

og i hvert fald forbedret forholdene på en

række væsentlige punkter”, siger Folketingets

Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen.

(...)

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETINGE EG 0MBUDSMANDS BERETNING 2016

TILSYNSBESØG AFFØDER VIGTIGE UNDERSØGELSER

Det sker, at vi under besøg bliver opmærksomme på problemstillinger, som ikke

kan klares på stedet, men kræver nærmere undersøgelser og opfølgning, der

kan ende som selvstændige ombudsmandssager. Tilsynsbesøgene er således en

vigtig kilde til undersøgelser rejst på ombudsmandens eget initiativ.

I 2016 har vi offentliggjort nyheder om flere sådanne undersøgelser, der er

udsprunget aftilsynsbesøg, f.eks. på børneområdet om henholdsvis manglende

handleplaner for anbragte børn (FOB 2016-44) og utilstrækkelig undervisning

af anbragte børn (nyheder den 14. januar og 23. december 2016).

Tilsynsbesøg afsluttes i dag normalt med et forholdsvis kort brev fra ombuds

manden. Hvis besøgsholdet har fremsat mundtlige anbefalinger, vil de være

sammenfattet i brevet. Hvis besøget har affødt særskilte undersøgelser, vil det

som regel også fremgå af brevet. Det er disse breve, som fra i år som noget nyt

løbende bliver offentliggjort på ombudsmanden.dk.

På den måde kan interesserede følge med i, hvilke institutioner ombudsmanden

har besøgt, og hvad der kommer ud af besøgene. Offentliggørelse af brevene vil

forhåbentlig også være med til at fremme effekten af anbefalinger, fordi pressen,

civilsamfundet og ikke mindst de indsatte og brugerne får mulighed for at

“hjælpe” med håndhævelsen af anbefalingerne.

—

MØDER MED CIVILE ORGANISATIONER

Et andet initiativ i retning af større åbenhed og mere videndeling, som evalu

eringen lægger op til, er udarbejdelsen af et “levende” katalog over standard-

anbefalinger. Det er tanken, at kataloget skal fungere dels som inspirations

kilde, dels som generel retningslinje for institutioner og myndigheder.

Desuden vil ombudsmanden i bestræbelserne på øget åbenhed om tilsynsar

bejdet fremover i højere grad inddrage organisationer fra civilsamfundet, både

egentlige brugerorganisationer og organisationer, der arbejder med retssikker

hed og menneskerettigheder mere tværgående. Det vil ske ved typisk årlige

møder, hvor der kan indhentes inspiration til tilsynsarbejdet og deles viden om

ombudsmandens aktiviteter. Det første møde af denne slags fandt sted i maj

2016 med deltagelse af repræsentanter for knap 20 organisationer.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

EÄBENHEDIOMBUDSMANCE.

TILSYNSVPRKSOMHED

TILSYNSHOLD VIL I HØJERE GRAD OPSØGE BRUGERE

Når det gælder forberedelse og gennemførelse af besøgene, sker der en vigtig

ændring med inspiration fra vores kolleger i de øvrige nordiske lande: Besøgs

holdene vil fremover i højere grad selv udvælge, hvilke indsatte og beboere

de ønsker at tale med. Det skal sikre, at besøgsholdene får et så retvisende og

repræsentativt billede som muligt. f.eks. kan der være indsatte i fængsler, som

ikke aktivt opsøger en samtale, men alligevel har vigtige informationer at dele

med besøgsholdet. Det kunne være udlændinge, der ikke taler dansk, personer

med handicap eller indsatte i strafcelle.

Praksis har hidtil været primært at få input fra brugere, der selv har bedt om at

tale med ombudsmanden, hvis besøg på forhånd annonceres i institutionen. Der

skal dog fortsat være opslag inden besøget, hvor brugerne orienteres om mu

ligheden for en samtale. Et ønske om samtale skal som klar hovedregel imøde-

kommes.

Den nye praksis med opsøgende samtaler med indsatte og brugere vil kræve

mere tid. Derfor vil vi fremover gennemføre besøg af varierende omfang og

intensitet, også kortere, mere koncentrerede besøg, så vi kan nå det samme antal

besøg som hidtil.

Ombudsmanden har lagt den nye samlede tilsynsmanual på ombudsmanden.dk.

Her kan man i detaljer læse, hvordan besøgene tilrettelægges og gennemføres.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

TILSYN

Voksenområdet

Børneområdet

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

OMBUDSMANDENS TILSYN

Ombudsmanden gennemfører tilsynsbesøg i offentlige og private insti

tutioner, især hvor mennesker er eller kan blive frihedsberøvet. Det kan

f.eks. være fængster, sociate institutioner og psykiatriske afdelinger.

Formålet med ombudsmandens tilsynsbeseg er at bidrage til at sikre,

at mennesker, der opholder sig eller bor i institutioner, bliver behandlet

værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder.

Tilsynsbesøgene foregår både efter ombudsmandsloven og efter den

valgfri protokol til FN’s Konvention mod Tortur og Anden Grusom, Umen

nesketig eller Nedværdigende Behandling eller Straf. Ombudsmanden er

efter denne protokol udpeget til “national forebyggende mekanisme”.

Opgaven varetages i samarbejde med DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur

og Institut for Menneskerettigheder, som bidrager med lægefaglig og

menneskeretlig ekspertise.

—

Ombudsmanden har et særligt ansvar for at beskytte børns rettigheder

efter bla. FN’s Børnekonvention.

Under tilsynsbesøgene giver ombudsmanden ofte institutionerne

anbefalinger. Formålet med anbefaUngerne vil typisk være at forbedre

forholdene for brugerne af institutionerne, herunder justere forholdene

for at få dem til at stemme overens med reglerne. Det kan også være for

at forebygge f.eks. nedværdigende behandling.

Tilsynsbesøg kan også få ombudsmanden til at undersøge generelle

problemer.

Tilsynsafdelingen varetager tilsynsbesøg på voksenområdet, mens Bør

nekontoret tager på tilsynsbesøg på børneområdet. En børnesagkyndig

deltager i tilsynsbesøg på børneområdet og, hvis det vurderes at være

relevant, i tilsynsbesøg på voksenområdet.

Normalt deltager en læge fra DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur, og

otte deltager en menneskerettighedsekspert fra Institut for Menneske

rettigheder.

—

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS bERETNING 2016

AFSLUTTEDE TILSYNSSAGER I 2016

sager

uden bemærkninger

sager

med kritik og/eLLer henstitting

sager

med anbefalinger

På voksenområdet afsLuttede ombudsmanden desuden:

14 sager med ti[knytning tit titsynsområdet, som ombudsmanden havde rejst på

eget initiativ. 7 sager førte tit kritik etter henstitting.

29 sager om setvmordsforsøg, dødsfa[d mv. i kriminatforsorgens institutioner etter

po[itiets varetægt. Det blev givet kritik i 1 sag.

På børneområdet afsluttede ombudsmanden desuden:

22 sager med tilknytning til tilsynsområdet, som ombudsmanden havde rejst på

eget initiativ. 8 sager førte til kritik.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ï ILSYN

OMBUDSMANDENS TILSYN

Internationale aktiviteter

Der blev i 2016 holdt 3 mødet med repræsentanter for de andre nordiske om

budsmænd og 8 mødet med andre udenlandske ombudsmænd mfl. med dialog og

erfaringsudveksUng om tilsynsarbejdet.

Ombudsmanden holdt desuden i løbet af året møde med en repræsentant for FN’s

Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) om sin tilsynsvirksomhed.

Andre aktiviteter

Ombudsmanden har i 2016 i samarbejde med DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur

og Institut for Menneskerettigheder gennemført en intern evaluering af sit koncept

for tilsynsbesøg. Se ombudsmandens tilsynsmanual på ombudsmanden.dk under

“Tilsynsbesøg mv.”. Se desuden artiklen på side 66-71.

—

Som noget nyt inviterede ombudsmanden i 2016 repræsentanter for civilsamfundet

til et informationsmøde om ombudsmandens tilsyn.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

VOKSLNOMRÅDET

Samtaler med

brugere’

Samtaler

med pårerende

mfl.2

Institutionstype og målgruppe

Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage

vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som

politiet træffer i en farlig situation

Politiets venterum, navnlig til anholdte personers kortvarige

ophold, mens nærmere afharing afventes

Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage

vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som

politiet træffer i en farlig situation

Politiets venterum, navnlig til anholdte personers kortvarige

ophold, mens nærmere afhering afventes

Arrest, især for indsatte, som er varetægtsfængslede, mens

deres sag behandles, men også med afsnit for afsonere

Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage

vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som

politiet træffer i en farlig situation

Politiets venterum, navnlig til anholdte personers kortvarige

ophold, mens nærmere afharing afventes

Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage

vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som

politiet træffer i en farlig situation

Lukket kriminalforsorgsinstitution for udlændinge, som er

frihedsberevet efter udlændingelovens regler

Afdelinger i åbent fængsel, herunder kvindeafdeling

Fortsættes næste side

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

GENNEMFØRTE TILSYNSBESØG

Nr.

Dato

Institution

PÅ

VOKSENOMRÅDET

DIGNITY deltog

Institut for

Menneskerettigheder

fIMR) deltog

24. august

Aarhus Universitets-

hospital, Risskov

Københavns Fængsler,

Vestre Fængsel

29. august

6. september

Asy[center Herning

28. september

Udrejsecenter

Sjælsmark, Hershotm

Station Vest AIS, Brovst

(uvarslet besøg)

Alternativet, Hjørring4

4. oktober

13. oktober

26. oktober

Detentionen i Alberts

lund (uvarslet besøg)

26. oktober

Detentionen i Næstved

(uvarslet besøg)

31. oktober

Udrejsecenter

Kærshovedgård, Ikast

DIGNITY deltog i

34 besøg

MR deltog i

20 besøg

I alt

40 besøg

4] Tilsynet blev gennemført under ledelse af landsdommer Henrik Bloch Andersen som sætteombuds

mand, fordi ombudsmanden erklærede sig inhabil. Ombudsmandens kontor ydede sekretariatsbistand.

5) Begrebet ‘enkeltmandsprojekter” anvendes som samlebegreb for særlige botilbud til borgere med

udfordringer, der gør, at de ikke kan rummes i andre specialiserede tilbud, men feks, kræver personale-

normering på mindst 1:1.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

VOKSENOMRÄDET

Samtaler med

brugere’

Samtaler

med pårørende

mft2

lnsttutionstype og målgruppe

To sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter

Arrestafdeling, navnlig for varetægtsfængslede indsatte, som

er isoleret efter rettens bestemmelse, tvangsmæssigt eller

frivilligt udelukket fra fællesskabet eller idømt strafcelle

Opholdscenter for asylansøgere, som venter på, at deres sag

bliver behandlet

Udrejsecenter, navnlig for afviste asylansøgere, som skal

ud rej se

Opholdssted for asylansøgere, som aktuelt ikke kan rummes i

det ordinære asylsystem

Enkeltmandsprojekter’ i privat botilbud, især for voksne med

væsentligt nedsat psykisk funktionsevne ofte i kombination

med andre problematikker

—

Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage

vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som

politiet træffer i en farlig situation

Politiets detention, navnlig for personer, som ikke kan tage

vare på sig selv, fordi de er påvirkede af rusmidler, og som

politiet træffer i en farlig situation

Udrejsecenter bla. for afviste asylansøgere

239

samtaler

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

EKSEMPLER PÅ VIGTIGE RESULTATER

IL1..M

Hvert år vælger ombudsmanden i samarbejde med DIGNITY Dansk Institut Mod

Tortur og Institut for Menneskerettigheder et eller flere temaer for Titsynsafdetin

gens tilsynsbesøg.

—

Læs om temaer og se temarapporter på

ombudsmanden.dk

under “Ti[synsbesøg mv.”.

TEMA I 2016: KROPSVISITATION OG URINPRØVETAGNING

Ombudsmandens væsentligste konklusioner og anbefalinger

—

Efter besøg i 24 institutioner i kriminalforsorgen, i psykiatrien og på det sociale

område konkluderede ombudsmanden, at kropsvisitation og urinprøvetagning

overordnet foregik efter reglerne og så vidt muligt blev gennemført på en vær

dig og respektfuld måde over for borgerne.

På krimina[forsorgens område afdækkede besøgene et behov for at informere

de indsatte bedre om, hvorfor og hvordan der foretages kropsvisitation og tages

urinprøver, og om k(agemuligheder. Ombudsmanden gav alle steder en eller flere

anbefalinger herom.

—

DrøfteLser med centrale myndigheder

Sikringscelleanbringelse: Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyste på et møde

i forlængelse af ombudsmandens temarapport for 2015 om anbringelse i sik

ringscel[e, at der var iværksat en række initiativer for at sikre, at reglerne bliver

overholdt. Direktoratet havde bla. skrevet til kriminalforsorgsområderne og bedt

om en særskilt plan for dette og udsendt en ny vejledning.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

TILSYN

UDKSENOMRÅDET

Radikatisering: På sit årlige møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen drøftede

ombudsmanden procedurerne for indberetning af indsatte for radikalisering og

ekstremisme med kriminalforsorgen. Ombudsmanden pegede på vigtigheden af, at

de indsattes retssikkerhed sikres i den forbindelse. Ombudsmanden rejste efterføl

gende på eget initiativ en sag om spørgsmålet. Sagen var ikke afsluttet ved årets

udgang.

Forholdet mellem magt og omsorg: Ombudsmandens tema for 2015 om enkelt

mandsprojekter på det sociale område afdækkede nogle dilemmaer, især om

forholdet mellem magt og omsorg. Børne- og Socialministeriet tilkendegav på et

møde, at reglerne om magtanvendelse vil få et servicetjek i 2017 bLa. med fokus

på balancen mellem magt og omsorg. Ombudsmanden drøftede også sine fund

med Sundheds- og Ældreministeriet, så de kunne indgå i fremtidige initiativer i

forbindelse med sundhedsbehandlingen af varigt inhabile.

—

Asytcentre: Efter tilsynsbesøg i en række asy[centre drøftede ombudsmanden på

et møde med Udlændingestyrelsen forskellige spørgsmål, som besøgene havde

rejst, bl.a. om indkvarteringsforholdene nogle steder og om behovet for skriftlige

instrukser til de ansatte om magtanvendelse og forebyggelse af vold og trusler.

Udlændingestyrelsen tog ombudsmandens bemærkninger til efterretning og ville

overveje spørgsmålene.

Sager (afsLuttet i 2016) rejst efter tiLsynsbesøg

Magtanvendetse i kriminatforsorgens pensioner: Under et tilsynsbesøg i en af krimi

nalforsorgens pensioner kom det frem, at der var blevet brugt magt og håndjern

over for en beboer. Ombudsmanden rejste en sag om hjemmelsgrundlaget. Udgangen

på sagen blev, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ændrede sine administrative

forskrifter. (FOB 2016-18).

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

F0LKETNGETS OM6UDSMANDS BEPETNING 2O6

Undersøgelse at indsattes klager over overgreb: Under et ti[synsbesøg i en arrest

fortatte en række indsatte, at en indsat var blevet skubbet flere gange af en fæng

setsbetjent. Ombudsmanden rejste en sag især om myndighedernes undersøgelse

af hændelsen. Sagen blev afsluttet med kritik. Ombudsmanden bad samtidig

Direktoratet for Kriminatforsorgen om at overveje at indsætte bestemmelser i sit

regetsæt om undersøgelse af klager fra indsatte over overgreb også på baggrund

af to andre sager om samme emne, som ombudsmanden afsluttede i 2016. (FOB

2016-52).

—

Frihedsberøvede udlændinge: To titsynsbesøg i en af kriminatforsorgens institu

tioner for udlændinge, som er frihedsberøvet efter udlændingetovens regler, gav

ombudsmanden anledning tit alvorlig bekymring. Ombudsmanden gik derfor i dialog

med Direktoratet for Kriminatforsorgen. Forholdene for de frihedsberøvede blev

herefter ændret og forbedret på en række væsentlige punkter. (FDB 2016-56).

Kriminatforsorgen i Grønland: I forlængelse af titsynsbesøg i fire grønlandske anstalter

for domfældte stillede ombudsmanden spørgsmål bta. om håndteringen af mindre

årige og kvinder og om magtanvendetse. Sagen blev afsluttet med kritik. Samtidig

noterede ombudsmanden sig, at Justitsministeriet havde oplyst, at der ved næste

lovændring ville blive taget initiativ tit at ændre den grønlandske krimina[tovs regler

om brug afmagt.

Detentionsanbringelse: Uanmeldte tilsynsbesøg i to af politiets detentioner førte

tit kritik, bt.a. af at politiets detentionsrapporter generelt var mangelfulde. Om

budsmanden noterede sig samtidig, at politiet havde iværksat en række tittag for

at sikre, at lignende mangler blev undgået i fremtiden, og at Rigspotitiet ville følge

op på effekten aftiltagene. (FOB 2016-21).

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

TILSYN

Anvendelse af særlige seler mv.: Et titsynsbesøg et kommunalt botilbud gav tvivl

om hjemlen til at bruge forskellige typer af seler og andre beskyttelsesforanstalt

ninger over for en beboer. Ombudsmanden rejste derfor en sag over for kommunen.

Da kommunen senere oplyste, at den var ophørt med at bruge selerne mv., afslut

tede ombudsmanden sin behandling af sagen.

MundtLige anbefaLinger tiL institutionens tedeLse

Kropsvisitation og urinprøvetagning: kriminatforsorgen blev det givet anbefalin

ger om bt.a. øget information tit de indsatte og øget ledelsesmæssig opfølgning i

forbindelse med kropsvisitation og urinprøvetagning. Flere steder i psykiatrien blev

ledelsen anbefalet at ændre informationsmateriale og interne instrukser, så det,

der står, er i overensstemmelse med gældende regler.

Magtanvendelse: Flere steder blev ledelsen anbefalet at udarbejde, revidere eller

udbygge instrukser om magtanvendelse.

Peberspray: Flere steder i kriminalforsorgen blev ledelsen anbefalet at sikre, at den

fornødne bemyndigelse foretigger, når personalet bærer peberspray.

Tvang: Flere steder blev der givet anbefalinger om indholdet af de systematiske

eftersamtaler efter anvendt tvang i psykiatrien, herunder om at forbedre doku

mentationen i den forbindelse.

Vold og trusler: Flere steder blev ledelsen anbefalet at indføre eller udbygge poli

tikker om vold og trusler mellem brugerne.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

F0LKETNGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

Medicinhåndtering mv.: Flere steder kriminalforsorgen og på det sociale område

blev det anbefalet at udarbejde eller justere instrukser om medicinhåndtering mv.

Desuden blev der flere steder givet anbefalinger om opbevaring af medicin, syste

matisk gennemgang af medicinskabet, fokus på utilsigtede hændelser og om de

indsattes kontakt med lægen.

Beskæftigetse og fritid: Enkelte steder blev der givet anbefalinger vedrørende de

konkrete beskæftigelses-/aktivitetstilbud for brugerne, f.eks. om at forbedre bru

gernes muligheder for at træne.

Detentionsanbringetse: Enkelte steder blev ledelsen anbefalet at forbedre titsynet

med de detentionsanbragte, og flere steder blev der givet anbefalinger om formelle

forhold, herunder om dokumentationen i detentionsrapporter.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ILSYN

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETINGETS OMBUDSMANOS BERETNING 2016

TILSYN BØRNEOMRÅDET

PÅ

GENNEMFØRTE TILSYNSBESØG

Nr.

Dato

Institution

BØRNEOMRÅDET

DIGNITY deltog

Institut tot

Menneskerettigheder

(IMR) deltog

12januar

AfdelingforBørne-og

Ungdomspsykiatri,

Roskilde

Skolen på Afdeling for

Børne- og Ungdoms

psykiatri, Roskilde

15-årig isolations

fængslet pige

12januar

22.-23.

februar

Børne- og Ungdoms-

psykiatrisk Center,

Afdeling Bispebjerg,

København

Skolen på Afdeling

Bispebjerg, København

Børne- og Ungdoms-

psykiatrisk Center,

Risskov

Skolen på Børne- og

Ungdomspsykiatrisk

Center, Risskov

Børne- og Ungdoms-

psykiatrisk Center,

Afdeling Glostrup

22.-23.

februar

14-15. marts

24.-25. maj

1] Antallet af børn og unge, som besøgsholdene havde samtaler med.

2) Antallet at forældre, patientrådgivere og personlige repræsentanter,

som besøgsholdene havde samtaler med.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

BORNEOMRÅDET

Samtaler med

brugere1

Samtaler

med pårørende

Institutionstype og målgruppe

mfl.2

Tre sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter

Skole med sygehusundervisning af patienter i den undervisnings

pligtige alder

Isolationsfængsling af mindreårig

Tre sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter

Skole med sygehusundervisning af patienter i den undervisnings

pligtige alder

Tre sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter

Skole med sygehusundervisning af patienter i den undervisnings

pligtige alder

Fire sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter og et senge-

afsnit for både almenpsykiatriske og retspsykiatriske patienter

Samtaler med brugere og pårørende mfl, på den psykiatriske afdeling angik også skolen.

Fortsættes

næste side

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

GENNEMFØRTE TILSYNSBESØG

Nr.

Dato

Institution

PÅ

BØRNEOMRÅDET

DIGNITY deltog

Institut for

Menneskerettigheder

(IMR) deltog

24-25. maj

Skolen på Afdeling

Glostrup

Børne- og Ungdoms

psykiatri Odense

Skolen på Børne- og

Ungdomspsykiatri

Odense

Aalborg Universitets

hospital, Psykiatrien,

Klinik Børn og Unge

Skolen på Klinik Børn og

Unge, Aalborg

Børnecenter Hundstrup,

Vester Skerninge

DIGNITY deltog i

6 besøg

MR deltog i

8 besøg

3-4. oktober

31. oktober

1. november

—

31. oktober

1. november

24.-25.

november

14 besøg

—

I alt

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

BØRNrOMRÅDCT

Samtaler med

brugere’

Samtaler

med pårørende

mfl.2

Institutionstype og målgruppe

Skote med sygehusundervisning af patienter i den undervisnings

pligtige alder

Et sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter

Skole med sygehusundervisning af patienter

den undervisnings

pligtige alder

Et sengeafsnit for almenpsykiatriske patienter

Skole med sygehusundervisning at patienter i den undervisnings

pligtige alder

Asylcenter for uledsagede mindreårige asylansøgere

samtaler

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

EKSEMPLER

PÅ VIGTIGE RESULTATER

Ïii.itt1

Hvert år vælger ombudsmanden i samarbejde med DIGNITY Dansk Institut Mod

Tortur og Institut for Menneskerettigheder et tema for Børnekontorets tilsynsbesøg.

—

Læs om temaer og se temarapporter på

ombudsmanden.dk

under “Iilsynsbesøg mv.”.

TEMA I 2016: BØRN OG UNGE I PSYKIATRIEN MED FOKUS PÅ

—

fiksering

undervisning

inddragetse og medbestemmeLse

Ombudsmandens væsentligste konklusioner og anbefatinger

—

Ombudsmanden konstaterede, at børnene og de unge på psykiatriske afdelinger

blev inddraget i at udarbejde individuelle/personlige strategier for at forebygge

setvskade.

Ombudsmanden konstaterede, at undervisningen blev prioriteret som en vigtig

del af børnenes og de unges behandling, og at undervisningen btev tilrettelagt

efter samråd med børnene og de unge.

Der var behov for, at afdelingerne forbedrede informationen til forældremyndig

hedens indehaver om, at forældrene kan lade være med at tage stilling til brug af

tvang eller magtanvendelse over for deres børn under 15 år. Ombudsmanden gav

anbefalinger om dette alle steder.

—

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

TILSYN

DrøfteLser med centrale myndigheder

Overgreb: Social- og Børneministeriet og Socialstyrelsen oplyste på et møde, at

styretsen havde sat flere initiativer i værk for at forebygge seksuelLe overgreb i

handicapinstitutioner for børn og unge. Baggrunden var bl.a. overgrebspakken

i 2013 og ombudsmandens generelle anbefaling i temarapport for 2015 om at

udarbejde retningslinjer for, hvordan handicapinstitutioner forebygger seksuelle

overgreb, og hvilken fremgangsmåde institutionerne følger ved mistanke om

overgreb. Styrelsen var i gang med at udvikle en håndbog og havde igangsat en

undersøgelse, som SF1 foretog.

if-hjælpemidler: På et møde med Social- og Børneministeriet og Socialstyrelsen

blev det drøftet, om der var behov for at udbrede kendskabet til de IT-hjælpemidter,

der kan understøtte kommunikationen for børn og unge med begrænset eller intet

verbalt sprog. Det skete på baggrund af ombudsmandens temarapport for 2015

om børn og unge på handicapinstitutioner. Myndighederne oplyste, at der lanceres

en vidensportal om alternative kommunikationshjælpemidler, og at lT-hjælpemidter

vil indgå i en håndbog.

Sundhed: Ombudsmanden spurgte på et møde Udlændingestyrelsen, om asylcen

trene var fuldt opmærksomme på, at asylansøgerbørn som udgangspunkt gives

samme ret til forebyggende sundhedsordninger og sundhedsydelser som herbo

ende børn. Styrelsen ville følge op på dette.

Magtanvendelse: På et møde med Udlændingestyrelsen rejste ombudsmanden

spørgsmålet om, hvordan det sikres, at asylcentrene kender reglerne for brug af

magt over for børn og unge. Styrelsen havde talt med centrene om dette og ville

nu følge yderligere op.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

JLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

Sager (afsluttet

2016) rejst efter titsynsbesøg

Handleplaner:

Ombudsmanden rejste efter tilsynsbesøg en række sager om, at

anbragte børn og unge manglede handleplaner. 7 ud af 13 sager blev afsluttet med

kritik. (FOB 2016-44).

Interne skoler:

Efter tilsynsbesøg undersøgte ombudsmanden undervisningen i

4 interne skoler på anbringelsessteder for børn og unge. Ombudsmanden kritise

rede, at 3 skoler ikke tilbød eleverne undervisning i den fulde fagrække, og at 2

skoler ikke fulgte reglen om, at elever kun må fritages for undervisning i et eller

flete fag ud fra en konkret pædagogisk-psykologisk vurdering af den enkelte elev.

2 sager blev der givet henstilling. (Nyhed den 14. januar 2016).

Titsyn med undervisning:

Ombudsmanden undersøgte efter tilsynsbesøg 3 kommu

ners tilsyn med undervisningen i interne skoler på anbringetsessteder for børn og

unge. En sag blev afsluttet med kritik. Efter henvendelse fra ombudsmanden ind-

skærpede Undervisningsministeriet over for samtlige landets kommuner reglerne

om undervisning af anbragte børn og unge i interne skoter. Desuden indskærpede

ministeriet, at kommunerne har pligt til at føre tilsyn med undervisningen. (Nyhe

der den 14. januar og 23. december 2016).

MundtLige anbefaLinger tit institutionens tedetse

Tvang:

Psykiatriske afdelinger blev anbefalet, at afdelingen sørgede for fast at in

formere ftrældremyndighedens indehaver om, at forældrene kan lade være med at

tage stilling til brug af tvang eller magtanvendelse over for deres børn under 15 år.

Nogle afdelinger blev anbefalet at have skriftlig information om dette.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

Dokumentation: Psykiatriske afdelinger blev anbefatet at være mere omhyggelige

med at udfylde tvangsprotokouer. Det blev også anbefalet, at afdelingen sørger for

at skrive navnene på det personate, der deltager i tvangsfiksering, ind i tvangsproto

kollen.

Undervisning: Flere steder blev det anbefalet, at skolen på den psykiatriske afdeling

justerede sin praksis, så undervisningen blev tilrettelagt efter samråd med foræl

drene. Desuden blev det anbefalet at sikre, at den, der står for sygeundervisningen,

indhenter oplysning om elevens hidtidige undervisning.

Inddragelse og medbestemmelse: Det blev anbefalet at sikre, at patienten bliver

dels inddraget og hørt om behandlingsplanens indhold, dels hørt om forhåndstil

kendegivelser. Det blev også anbefalet at sikre, at eftersamtaler tilbydes til patienter

og til forældre, der har givet samtykke til behandlingen af deres børn under 15 år.

Rettigheder: Der blev givet anbefalinger om, at afdelingen overvejede at udarbejde

skriftligt materiale med information om de rettigheder, børn og unge har i psykia

trien, som sprogligt er målrettet børn og unge, og som eventuelt er aldersopdelt.

Magtanvendelse: Et asylcenter blev anbefalet at være opmærksom på, at det kun

er straffelovens regler om nødværge og nødret, der gælder ved magtanvendelse

og ikke servicelovens regler. Asylcentret blev også anbefalet at udarbejde retnings

linjer for brug afmagt.

—

Sundhed: Et asylcenter blev anbefalet at sikre sig, at sundhedstilbuddet fremad

rettet lever op til reglerne, herunder at asylansøgerbørn som udgangspunkt gives

samme ret til forebyggende sundhedsordninger og sundhedsmæssige ydelser som

herboende børn.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

FOLKETLNGETS OM8UDSMANDS t36RETNING 2016

Husorden: Et asylcenter blev anbefalet at få husordenen oversat til andre relevante

sprog end engelsk. Psykiatriske afdelinger blev anbefalet at overveje, om den

praksis, der blev beskrevet i husordenen om erstatning (hvorefter afdelingen ikke

kunne ifalde erstatningsansvar), var retvisende.

Beboerråd: Et asylcenter blev anbefalet at bistå beboerne med at etablere et beboer-

råd.

Andre resultater

Voksenansvarsloven: I 2016 vedtog Folketinget lov om voksenansvar over for an

bragte børn og unge. Loven bygger i vidt omfang på anbefalinger fra Udvalget om

magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge, som blev nedsat, efter

at ombudsmanden på baggrund af tilsynsbesøg havde rejst spørgsmål om reglerne

om magtanvendelse.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

TILSYN

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

TILSYN

HAN DICAPOMRÅDET

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

TILGÆNGELIGHEDSTILSYN

•:.

Ombudsmanden gennemfører tilsyn med titgængeligheden til offentlige

bygninger. Det kan f.eks. være folkeskoler, uddannelsesinstitutioner,

rådhuse, biblioteker, hospitaler og afstemningssteder.

Folketinget har anmodet ombudsmanden om at følge udviklingen i lige-

behandling af mennesker med handicap. I den forbindelse foretager om

budsmanden bl.a. tilsyn med den fysiske tilgængelighed for mennesker

med handicap. Formålet er at undersøge, om de regler, der skal sikre, at

offentlige bygninger er tilgængelige for alle, bliver overholdt.

Under tilsynsbesøgene bliver ombudsmandens medarbejdere vist rundt

i bygningerne. Ombudsmandens medarbejdere har måleudstyr med for

at tjekke, om feks. ramper for kørestolsbrugere har en hældningsgrad,

som stemmer overens med byggereglerne.

Tilsynsafdelingen varetager tilgængelighedstitsynene. En kørestolsbru

ger, der er konsutent for ombudsmanden, deltager i besøgene. Desuden

har ombudsmandens børnesagkyndige deltaget ved besøg på folkeskoler.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

102

FOLKETINGETS OMBU0SMNDS BERETNING 2016

GENNEMFØRTE TILGÆNGELIGHEDSTILSYN I 2016

Dato

30. marts

28. september

Institution

Brændkjætskolen, Kolding

Rosengrdskolen, Odense

Type

Folkeskole med specialcenter

Folkeskole med specialafdeling

EKSEMPLER PÅ VIGTIGE RESULTATER I 2016

Hvad førte tiLgængeLighedsti[synene tiL?

Tilgængelighedstilsynet på Brændkjærskolen førte bl.a. til en række anbefalinger

om parkerings- og adgangsforhold og skiltning. Ombudsmanden anbefalede også, at

man ved en fremtidig renovering etablerer legeareater, der er mere tilgængelige for

elever med bevægelseshandicap, og ved en fremtidig renovering af bruserummet og

saunaen etablerer bredere dør og sænker dørtrinnet, så også kørestolsbrugere kan

få adgang.

Sagen om tilgængelighedstilsynet på Rosengårdskolen var ikke endeligt afsluttet

ved redaktionens slutning.

I 2016 afsluttede ombudsmanden desuden en sag om et tilgængelighedstilsyn på

Skovvangskolen i Allerød, som blev gennemført i 2015. Tilsynet førte til en række

anbefalinger, bl.a. om adgangsforhold, skittning og afskærmning. Det blev også under

henvisning til bl.a. FN’s Handicapkonvention og FN’s Børnekonvention anbefalet, at

der på en udendørs legeplads blev etableret legefaciliteter for skolens elever med

forskellige former for bevægelseshandicap. Derudover henstillede ombudsmanden,

at skolen og Allerød Kommune ved førstkommende lejlighed sikrede tilgængelighed

for elever med bevægelseshandicap til skolens faglokaler.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

L.SVN

HANDICAPOMRÅDET

103

Flere oplysninger om ombudsmandens arbejde med ligebehandling af mennesker

med handicap og ombudsmandens rapporter om tilgængelighedstitsyn kan findes på

ombudsmanden.dk/handicap.

Andre aktiviteter

Handicaptilgængelighed til togstationer: Sagen, som var rejst på ombudsmandens

eget initiativ, blev afsluttet i 2016 og omfattede 13 fjern- og regionastationer rundt

om i landet, hvor der kun var adgang til perronen via en trappe fra tunnel eller bro.

På baggrund af svar fra Transportministeriet (nu Transport-, Bygnings- og Boligmi

nisteriet] konstaterede ombudsmanden bla., at der på 12 af stationerne fortsat

var væsentlige hindringer for ti[gænge[igheden for mennesker med bevægelses

handicap. Efter lovgivningen, herunder den re[evante FU-lovgivning, kunne der ikke

stilles krav om, at der bliver etableret elevatorer eller ramper på de 12 stationer, men

ombudsmanden anså det for meget væsentligt, at der i overensstemmelse med

bLa. FN’s Handicapkonvention fortsat arbejdes på at forbedre titgængeligheden til

togstationer.

Møder: Ombudsmanden samarbejder med Institut for Menneskerettigheder og Det

Centrale Handicapråd om at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af FN’s

Handicapkonvention. Som led i dette samarbejde holdt ombudsmanden i 2016 to

møder med disse institutioner.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

TILSYN

TVANGSUDSENDELSER

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

TILSYN

105

TILSYN MED TVANGSUDSENDELSER

Ombudsmanden føret titsyn med politiets tvangsmæssige udsendelser

af udenlandske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i Danmark.

Formålet med titsynet er særligt at påse, at politiets virksomhed foreta

ges med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse. Ombuds

manden bedømmer således, om potitiet følger gældende ret herunder

EU-retten og internationale menneskerettighedskonventioner og god

forvaltningsskik.

—

Tilsynet omfatter tiden fra beslutningen om tvangsmæssig udsendelse,

og frem til udsendelsen er gennemført.

Folketingets Ombudsmand gennemgår indberetninger fra politiet og et

antal afsluttede udsendelsessager. Medarbejdere fra ombudsmanden

deltager endvidere i konkrete udsendelser.

Ombudsmandens tilsyn er koncentreret om følgende opmærksomheds

punkter: brug afmagt, adskillelse af familier, udsatte grupper, feks.

personer med helbredsproblemer, forudgående kontakt og information,

sikkerhedsvurderingen forud for udsendelse, afbrudte udsendelser og

udsendelsesrapporten.

Tilsynsafdelingen varetager tilsynet med de tvangsmæssige udsendelser.

Læs mere om ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelser

på ombudsmanden.dk/udsendetser.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

106

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

TILSYN MED TVANGSUDSENDELSER I 20161,2

Dato

8. februar

Antal personer

Brug afmagt?

Udsendelse

gennemført?

17. februar

Nej

20. marts

13. april

14. juni

Nej

6. september

Nej

13. september

Ja (delvist)

14. september

22. september

18. oktober

Nej

1) Udsendelse al’ udlændinge, der ikke udrejser frivilligt, kan enten ske ved en påset udrejse, hvor politiet

overvåger udrejsen af landet, f.eks. ombordstigning i et fly, eller ved ledsaget udrejse, hvor politiet led

sager udlændingen udaf landet til udlændingens hjemland eller et tredjeland, hvor udlændingen har

ret til at opholde sig. Samtlige udsendelser, som ombudsmanden fulgte i 2016, var ledsagede udrejser.

2) Udsendelserne i 2016, som ombudsmanden førte tilsyn med, gik bLa. til følgende lande: Tunesien,

Nigeria, Afghanistan, Libyen, Japan, Den Demokratiske Republik Congo og Kina.

3) En bodycuif er en type fikseringsbælte, hvor håndled, arme, knæ og ankler kan fastspændes ved hjælp

af velcrolukning/kliktås.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

T VANG GUDS EN DELSER

Kommentarer

Ivangsudsendetse med rutefly af en 31-årig mand. Det blev anvendt magt i form af fikseringsbælte med

fastspændte hænder. Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden,

idet der blev fart tilsyn med forløbet, fra politiet hentede udlændingen, til ombordstigning i lufthavnen.

Tvangsudsendelse af tre mænd i alderen 23-32 år og en 40-årig kvinde. Tvangsudsendelsen var delvist

arrangeret af EU’s grænseagentur, Erontex.

Tvangsudsendelse med rutefly af en 32-årig mand.

Tvangsudsendelse med rutefly af en 26-årig mand.

Tvangsudsendelse med rutefly af en 69-årig mand. Der blev anvendt magt i form af bodycufP med fast-

spændte hænder og håndkraft.

Tvangsudsendelse med rutefly af en 37-årig mand. Der blev anvendt magt i form af håndkraft og body

cuif med fastspændte arme og hænder samt begrænsning af det ene bens bevægelighed. Sagen var

ikke afsluttet ved redaktionens slutning.

Tvangsudsendelse med chartret fly af en 21-årig mand og en familie bestående af en mand på 31 år, en

kvinde på 29 år og en sen på tre år. Over for den 21-årige mand blev der anvendt magt i form af hånd

kraft, hjelm og bodycuif med fastspændte arme, hænder og ben. Over for den 31-årige mand blev der

anvendt magt i form af håndkraft, hjelm og bodycuif med fastspændte hænder. Over for den 29-årige

kvinde blev der anvendt magt i form af håndkraft og bodycuif med fastspændte hænder. Sagen var ikke

afsluttet ved redaktionens slutning.

Tvangsudsendetse med rutefty af en 42-årig kvinde. Der blev anvendt magt i form af håndkraft og body

cuif med fastspændte hænder. Derudover blev kvinden iført en voksenb[e. Tvangsudsendelsen blev kun

delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der blev fart tilsyn med forløbet, fra politiet

hentede kvinden, til ombordstigning i lufthavnen. Sagen var ikke afsluttet ved redaktionens slutning.

Tvangsudsendetse med rutefly af en 26-årig mand. Der blev anvendt magt i form af håndkraft. Tvangs

udsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der blev ført tilsyn med

forløbet, fra politiet hentede udlændingen, til ombordstigning i lufthavnen.

Tvangsudsendelse med rutefly af en 58-årig mand og en 60-årige kvinde.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

108

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

EKSEMPLER

PÅ

VIGTIGE AKTIVITETER! 2016

Konkrete udsendeLser

Ombudsmanden var til stede ved 10 tvangsudsendelser af udlændinge i 2016. I

ingen af de 7 sager, som ombudsmanden afstuttede i2016, udtalte ombudsmanden

kritik af politiets arbejde. Ombudsmanden vurderede, at udsendelserne foregik

inden for danske og internationale rammer, herunder med respekt for individet og

uden unødig magtanvendelse. Derudover havde ombudsmanden ikke bemærkninger

tit dokumentationen i sagerne. 3 af udsendetsessagerne var ikke afsluttet ved

redaktionens slutning.

Drøftetser

Ombudsmanden har 2016 afholdt diatogmøder med Rigspolitiet, Nationalt Udlæn

dingecenter og Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland, om ombuds

mandens tilsyn med politiets tvangsudsendelser. Derudover har der været afholdt

mødet med Dansk Flygtningehjælp og det daværende Udlændinge-, Integrations

og Boligministerium.

Internationalt samarbejde

Ombudsmanden deLtog i 2016 i to europæiske workshops om tvangsudsendelser.

Ombudsmanden har endvidere deltaget i et europæisk kursus om tilsyn med

tva ngsu dse nde Ise r.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

TILSYN

‘og

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

110

Røde Kors Herberg for Kvinder, Hvidovre:

midlertidig boform for hjemløse kvinder over 78 år.

SAG NR. 16/04738

To unge mænd klagede til ombudsmanden over, at en

klipning var gået så galt, at de begge havde været nødt

til at købe kasketter, som de kunne gå med. De havde

slet ikke fået den frisure, de havde bedt om.

En af ombudsmandens medarbejdere ringede

til den

ene

af de unge mænd og forklarede, at det ikke var en sag,

som ombudsmanden kunne hjælpe dem med. De kunne

i stedet prøve at ringe til Forbrugerhotlinen, som vejle

der om forbrugerforhold.

Den unge mand oplyste, at de ikke havde brug for et

skriftligt svar fra ombudsmanden, og sagen blev derfor

afsluttet på baggrund af telefonsamtalen.

Det sker, at FoLketingets Ombudsmand bliver forveks

let med Forbrugerombudsmanden af borgere, som vil

klage ovet varet eller tjenesteydelser.

SAG NR. 16/00271

En journalist havde bedt Miljø- og Fødevareministetiet

om aktindsigt i dokumenter om udflytning af statslige

arbejdspladser. I de dokumenter, journalisten

fik udle

veret, var en række oplysninger streget over, fordi mi

nisteriet vurderede, at oplysningerne var undtaget fra

aktindsigt.

Journalisten klagede til ombudsmanden, som sendte

nogle spørgsmål til ministeriet. Ombudsmanden skrev

samtidig tit ministeriet, at ombudsmanden gerne del

tog i et møde om sagen, hvis ministeriet ønskede det.

Der blev efterfølgende holdt et møde med deltagelse

af medarbejdere fra henholdsvis ombudsmandsinsti

tutionen og Miljø- og Fødevareministeriet.

Efter mødet meddelte ministeriet, at det var blevet be

sluttet at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.

De oplysninger, som ministeriet tidligere havde holdt

tilbage, blev nu udleveret til journalisten.

Ombudsmanden og hans medarbejdere mødes jævn

ligt med myndigheder for at drøfte konkrete sager.

Ombudsmanden holder også faste årlige mødet med

nogle af de myndigheder, institutionen har mest kon

takt med, f.eks. AnkestyreLsen og Direktoratet for

Kriminalforsorgen.

SAG NR. 16/00597

“Hvad handler klagen om?”, må ombudsmanden nu og

da spørge. En borger videresendte en afgørelse fra

Statsforvaltningen om afslag på navneændring, men

han havde ikke vedlagt en klage til ombudsmanden.

Ofte beder ombudsmanden i den situation borgeren om

at skrive, hvad han eller hun nærmere er utilfreds med.

I denne sag afviste ombudsmanden dog henvendelsen

uden videre, fordi det fremgik, at borgeren

i første om

gang kunne klage til Ankestyrelsens Familieretsafde

ling.

12016 afsluttede ombudsmanden 252 sager, fordi det

ikke var muligt at afklare, hvad der blev klaget over,

eLLer fordi klagen blev tilbagekaldt.

SAG NR. 16/00356

En mand hængte sig på en lukket psykiatrisk afdeling,

samme dag som han havde været i retten og fået en

behandlingsdom. Det fik regionen til at sætte en intern

undersøgelse igang, kunne ombudsmanden læse i dags

pressen.

Ombudsmanden bad regionen om at få resultatet af un

dersøgelsen. Efter at have læst den ønskede ombuds

manden at få flere oplysninger i sagen. Men regionen

ville ikke udlevere oplysningerne, fordi de var fortrolige.

Ombudsmanden skrev til regionen og redegjorde for

reglerne for at give oplysninger videre til ombudsman

den. Ombudsmanden forklarede også, at han selv og

hans medarbejdere har tavshedspligt. Herefter udleve

rede regionen oplysningerne til ombudsmanden.

Ombudsmanden har krav på adgang til aLle dokumenter

hos en myndighed.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ÅRET

KORT

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

115

ÅRET ITAL

De følgende sider indeholder hovedtat for ombudsmandens sagsbehandling i

2016. På ombudsmanden.dk findes nærmere information om ombudsmandens

arbejde og om de regler, der gælder for ombudsmandens virksomhed.

NYE SAGER

Sager oprettet

Klagesager

sager rejst på eget initiativ

Tilsynssager2

20161

4.525

180

4.774

Total

1) Inkluderer ikke administrationssager, herunder sager om indsigt i ombudsmandens sager, sager

forbindelse med internationalt samarbejde, sager om ombudsmandens arbejde og sager indhentet

i forbindelse med generelle undersøgelser af myndigheders sagsbehandling mv. rejst på ombuds

mandens eget initiativ.

2) Omfatter tilsyn på voksenområdet, tilsyn på børneområdet, tilgængetighedstilsyn på handicap-

området og tilsyn med tvangsudsendelser af udlændinge. Se side 66-108 om ombudsmandens

titsynsvirksomhed.

Udvikling i sagstat

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

116

FOLKETINGETS OM6UOSMANOS BERETNING 2016

AFSLUTTEDE SAGER

18,9%

Afvisninger af

formelle grunde3

18,1%

Undersøgelser’

63%

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne2

17%

Afvisninger af

formelle grunde3

21%

Undersøgelser’

62%

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne’

1) Hovedgruppen “Undersøgelser” omfatter sager, hvor ombudsmanden har foretaget undersøgelser og

vurderinger, herunder de sager, hvor der er foretaget en tilbundsgående undersøgelse med forudgå

ende høring af de involverede myndigheder.

2) Kategorien “Anden form for behandling og hjælp til borgerne” omfatter sager, som ombudsmanden

har behandlet på en anden måde end ved at gennemføre undersøgelser F.eks. ved at vejlede borgeren

eller ved at sende sagen videre til myndighederne feks. som en klage, for at borgeren kunne få en

uddybende begrundelse for en afgørelse, eller for at få fremskyndet myndighedernes behandling af

sagen.

—

3) Sager afvises af formelle grunde, f.eks. hvis ombudsmanden ikke er kompetent over for den myn

dighed mv., som klagen angår, hvis klagen er forældet i forhold til ombudsmandsloven, eller hvis en

klagemulighed ikke er udnyttet og ikke længere kan udnyttes. Se tabellen på side 117.

4) Hertil kommer 30 konkrete sager, der blev gennemgået i forbindelse med en generel undersøgelse af

ministeriernes anvendelse af offentlighedslovens bestemmelser om ministerbetjening og maroffent

lighed, som ombudsmanden afsluttede i 2016.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ÅRETITAL

117

HVAD ENDTE SAGERNE MED?

Afsluttede sager i alt

1. Undersøgelser

1. Fulde undersøgelser

heraf med kritik, henstilling, anbefalinger mv

—

254

153

592

646

2. Afkortede undersøgelser’

UndersøgeLser, i alt

2. Anden form for behandling og hjælp til borgerne

1. Forskellige former for intervention i sager, hvor muLighederne for behandling af

sagerne hos myndighederne ikke var udtømt

heraf sager videtesendt til myndigheder

—

i 740

1.061

764

448

2.952

2. Ombudsmandens gennemgang af sagerne førte ikke til nærmere undersøgelser

3. Besvarelse at forespørgsler, vejledning mv.

Anden form for behandling og hjælp til borgerne, i alt

3. Afvisninger af formelle grunde

1. Klagerne var indgivet for sent til ombudsmanden

2. Mulighederne for at klage til myndighederne var ikke udnyttet

længere udnyttes

—

113

og kunne ikke

116

240

252

884

4.682

3. Sagerne angik domstole, dommere eller forhold, som var eller kunne forventes bedømt

at domstolene, og faldt dermed uden for ombudsmandens kompetence

4. Sagerne angik forhold vedrørende Folketinget, herunder lovgivningsspørgsmål, og faldt

dermed uden for ombudsmandens kompetence

5. Klagerne vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens kompetence, herunder

private retsforhold

6. Klagerne blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at de kunne behandles, eller klagerne

blev tilbagekaldt

7. Ombudsmanden erklærede sig inhabil

8. Henvendelserne var anonyme

Afvisninger af formelle grunde, i alt

1) Afkortede undersøgelser omfatter især sager, hvor ombudsmanden har undersøgt en klage, men uden at høre

myndighederne, fordi der ikke var udsigt til, at han kunne give kritik eller henstilling. Til kategorien regnes bl.a. også

sager, som myndighederne har genoptaget, efter at ombudsmanden har bedt om en udtalelse.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

118

FC KT ..[TS’.MnJDSMANOS BERETMNG 2016

HVAD HANDLEDE SAGERNE OM?

Atle afsluttede sager

15,1%

1,4% I

17,2%

41,6%

UndersøgeLsessager

15,7% I--’

2,O%J

L7,0

8,0%

1,2%

7,6%

-I 0,9%

63,0%

‘.9

...&,‘

7,6%

Sager med kritik, henstitting,

anbefalinger mv.

29,4%F

_/H 34,6%

1. Konkrete afgørelser

alt 153

sager

• 2. Generelle forhold

• 3. Optræden/faktisk forvaltningsvirksomhed

• 4. Sagsbehandling

11,8% F-’

11,8%F-’

0,6%

—

11,8%

• 5. Sagsbehandlingstid

•

• 7. Diverse

1) Generelle forhold omfatter f.eks. de overordnede forhold på en institution, om en bekendtgørelse

har hjemmel i oven, eller om en myndigheds generelle praksis på et bestemt område er orden.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ÅRET

TAL

119

HVILKE MYNDIGHEDER MV. VAR INVOLVERET?

AfsLuttede sager i 2016 fordett p myndigheder mv.

HovedansvarLig myndighed mv.1

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjæLp til

borgerne

Afvisninger

af formelle

grunde

Sager

i alt

A. StatsLige myndigheder mv. (omfattet af ombudsmandens kompetence)

a. Beskæftigetsesministeriet

Departementet

118

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdstilsynet

Ankenævnet for ATP

Center for Klager om Arbejdsløsheds-

forsikring

Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø

Ligebehandlingsnævnet

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Lønmodtagernes Garantifond

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Ialt

b. Børne- og Sociatministeriet

Depaftementet

104

114

128

143

Psykolognævnet

Statsforvaltningen2

Ialt

i) Tabellens del A er overordnet inddelt efter de ministerier, der eksisterede ved årets udgang. Afsluttede sager vedrø

rende myndigheder, som er flyttet til et andet ressortområde, nedlagt eller omlagt, er som udgangspunkt placeret

under det ministerområde, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.

2) Omfatter alle sager med Statsforvaltningen som hovedansvarlig myndighed, bortset fra sager behandlet af Det

Psykiatriske Patientklagenævn eller af Tilsynet med kommuner og regioner. Disse sager fremgår under henholdsvis

Erhvervsministeriet og økonomi- og Indenrigsministeriet.

Fortsættes

næste side

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

120

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS EERETNING 2016

Afsluttede sager 2016 fordelt pâ myndigheder mv

Hovedansvarlig myndighed mv.1

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstiUing,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger

af formelle

grunde

Sager

ialt

c. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Depaftementet

De Nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland (GEUS)

Energiklagenævnet

Energinet.dk

Energistyrelsen

Energitilsynet

I alt

d. Erhvervsministeriet

Departementet

Det Psykiatriske Patientklagenævn

Erhvervsankenævnet

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Konkurrence- og Forbrugerstyretsen

Ialt

e. Finansministeriet

Depaftementet

Digitaliseringsstyrelsen

Helbredsnævnet

Moderniseringsstyrelsen

Statens Administration

Ialt

f. Forsvarsministeriet

Depaftementet

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Ialt

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ÅRET TAL

121

Afsluttede sager 2016 fordelt på myndigheder mv

Hovedansvarlig myndighed mv.1

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger

afformeLle

grunde

Sager

ialt

g. Justitsministeriet

Depaftementet

Arrester

Civilstyrelsen

Datatilsynet

Den Uafhængige Politiktagemyndighed

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Erstatningsnævnet

Fængsler

Kriminalforsorgen i Grønland

Kriminalforsorgens områdekontorer

Kriminalforsorgsinstitutioner

Politiet

141

113

416

119

132

652

Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Politimesteren på Færøerne

Retslægerådet

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

Statsadvokater

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Ialt

b. Kirkeministeriet

Departementet

Menighedsråd

Sogne

Stifter

Ialt

Fortsættes næste side

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

122

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

Afsluttede sager 12016 fordelt pâ myndigheder mv.

Hovedansvartig myndighed mv.’

Undersøgelser

Med

kritik,

Anden form

for behandling

Afvisninger

af formelle

Sager

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kntik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

i alt

og hjæLp tit

borgerne

grunde

i. Kulturministeriet

Departementet

Danmarks Radio

Det Kongelige Bibliotek

Det Kongelige Danske Kunstakademi

Bladpuljens fordelingsudvalg

Medienævnet

Radio- og tv-nævnet

Slots- og Kulturstyrelsen

Ialt

Miljø- og Fødevareministeriet

Depaftementet

Energiklagenævnet

Fødevarestyrelsen

Klagacenter for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri

Kystdirektoratet

Miljøstyrelsen

Nationalparker

Natur- og Miljøklagenævnet

NaturErhvervstyrelsen

Naturstyrelsen

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Ialt

k. Skatteministeriet

Departementet

Landsskatteretten

Motorankenævn

SKAT

Skatteankenævn

Skatteankestyrelsen

Ialt

126

121

177

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ÄRETITAC

123

Afsluttede sager 2016 fordelt på myndigheder mv

Hovedansvarlig myndighed mv.1

Undersøgelser

Med kritik,

henstilhng,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger

af formelle

grunde

Sager

ialt

1. Statsministeriet

Depaftementet

Rigsombudsmanden på Færøerne

Ialt

m. Sundheds- og Ætdreministeriet

Depaftementet

Den Nationale Videnskabsetiske Komité

Det Etiske Råd

Det Psykiatriske Ankenævn

Lægemiddelstyretsen

Statens Serum Institut

Styrelsen for Patientsikkerhed

Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

Ialt

n. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Departementet

Banedanmark

Bygningsstyrelsen

DSB

Kommissarier

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Vejdirektoratet

Ialt

o. Uddannelses- og Forskningsministeriet

Depaftementet

Ankenævnet for Statens Uddannelses-

støtteordninger

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Uddannelsesinstitutioner

Udvalgene vedrørende Videnskabelig

Uredetighed (UVVU)

Ialt

Fortsættes næste side

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

124

f0LKETINDETS OMBUDSMANOS SERETNING 2016

Afstuttede sager

2016 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvartig myndighed mv.1

Undersøgelser

Anden form

for behandling

og hjæLp til

borgerne

Afvisninger

af formelle

grunde

Sager

i alt

Med kritik,

hensti[[ing,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

p. Udenrigsministeriet

Departementet

Danske repræsentationer i udlandet

I alt

q. Udlændinge- og Integrationsministeriet

Depaftementet

Asylcentre

Styrelsen for International Rekruttering

og Integration

Udlændingenævnet

Udlændingestyrelsen

Ialt

177

109

r. Undervisningsministeriet

Departementet

Klagenævnet for Specialundervisning

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Uddannelsesinstitutioner

Ialt

s. økonomi- og Indenrigsministeriet

Depaftementet

Ankestyrelsen

Danmarks Statistik

Tilsynet med kommuner og regioner

Ialt

Statslige myndigheder mv., i alt

193

211

284

309

1.481

567

620

B. Kommunale og regionale myndigheder mv. (omfattet af ombudsmandens kompetence)

Kommuner

Regioner

Kommunale eller regionale fællesskaber

Særlige kommunale eller regionale enheder

I aLt

115

137

929

1.016

145

162

1.226

128

1.366

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ÄRETITAL

125

Afsluttede sager 2016 fordelt på myndigheder mv

Hovedansvarlig myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandLing

og hjælp til

borgerne

Afvisninger

af formelle

grunde

Sager

i alt

C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetenc&

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence

I aLt

107

150

D. Myndigheder mv. omfattet afombudsmandens kompetence,

att

Statslige myndigheder mv.,

alt (A)

Kommunale og regionale myndigheder

mv., i alt (B)

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence, i alt (C)

I alt

153

537

137

693

1.481

1.016

107

2.604

293

162

472

2406

1366

150

3.922

E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence

1. Domstole mv.,

5 7, stk. 2

jf.

ombudsmandslovens

273

365

280

377

2. Tvistnævn,jf. ombudsmandslovens

5 7, stk. 3

3. Andre institutioner, selskabet,

virksomheder og personer uden for

ombudsmandens kompetence

IaLt

F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.

Atetiatt(A-Ftota1

336

2.952

383

3) Opgørelsen omfatter private institutioner, som er omfattet af ombudsmandens kompetence i forbindelse med OPCAT

eller på børneområdet, og andre institutioner mv., som er inddraget under ombudsmandens kompetence, f.eks.

Udbetaling Danmark (100 sager i 2016). Ombudsmanden traf i 2016 ikke beslutninger efter ombudsmandslovens 5 7,

stk. 4, om, at et selskab, en institution, en forening mv. skulle være omfattet at ombudsmandens virksomhed.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

126

FOLKETINGETS OMBUDSMANOS BERETNING 2016

SAGSBEHANDLINGSTID

Sagstyper og udfald

Gennemsnitlig

sagsbehandtingstid1

Mål og resultater

Afsluttet inden for 6 måneder

Klagesager

Mål: 70

Resultat: 77 %

Undersøgelsessager

4,4 måneder

Afsluttet inden for 12 måneder

Mål: 90 %

Resultat: 94%

Undersøgte offentlighedssager afsluttet

inden for 20 arbejdsdage fra modenhedsdato

Mål: 45 %

Resultat: 37 %

—

og sager

rejst på eget

initiativ

heraf offentligheds

sager2

31 arbejdsdage

(fra modenhedsdato)

Undersøgte offentlighedssager afsluttet

inden for 40 arbejdsdage fra modenhedsdato

MåL: 90 %

Resultat: 78 %

Afsluttet inden for 3 måneder

MåL: 90 %

Anden form for

behandling og hjælp

til borgerne samt

afvisninger af formelle

grunde

Resultat: 86 %

41 dage

Afsluttet inden for 6 måneder

Mål: 98

Resultat: 97 %

Afsluttet inden for 6 måneder efter tilsynsbesøget

Titsynssager3

2,3 måneder

(fra tilsynsbesøget)

Mål: 80%

Resultat: 90 %

1) Sagsbehandlingstiden regnes i katenderdage, bortset fra i offentlighedssager. Her regnes sagsbehandlingstiden

som i offentlighedsloven i arbejdsdage. Ved modenhedsdato forstås den dato, hvor sagen efter indhentelse af

oplysninger og udtalelser fra borgeren og myndighederne var klar til afsluttende behandling.

—

2] Omfatter klagesager vedrørende aktindsigt efter offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, retsplejetoven mv. med

undtagelse af sager om partsaktindsigt og egenacces (anmodninger om indsigt i oplysninger om de pågældende

selv).

3) Tilsynssager omfatter afsluttede sager om gennemførte tilsyn på voksenområdet, tilgængelighedstilsyn på handi

capområdet og tilsyn med tvangsudsendelser af udlændinge. Titsynssager på børneområdet blev først omfattet at

mål for sagsbehandlingstid pr. 1. oktober 2016 og indgår ikke i tallene.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

ÄRETITAL

127

ØVRIGT

I 2016 erklærede ombudsmanden sig inhabiL i 8 sager, heraf 1 tilsynssag. Folketingets

Retsudvalg overdrog til landsdommer Henrik Bloch Andersen at behandle disse sager.

Ombudsmandens kontor ydede sekretariatsbistand ved behandlingen af sagerne.

Færøernes Lagting overdrog 1 sag til Folketingets Ombudsmand som sætteombuds

mand for Lagtingets Ombudsmand i 2016. Inatsisartut (det grønlandske parlament)

overdrog i 2016 ikke nogen sager til ombudsmanden som sætteombudsmand for

Ombudsmanden for Inatsisartut.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

129

REGNSKAB 2016

Ombudsmandens atmindetige virksomhed

Kronet

Indtægter

Tilskud fra Udenrigsministeriet

øvrige indtægter

Indtægter i alt

900.000

Udgifter

Løn og pension

Husleje

Personale og organisation, herunder personalevelfærd

Efteruddannelse

Bøger og bibliotek

Faglige databaser (Karnov mv.)

Aviser og tidsskrifter

Formidling og kommunikation

lT-systemer

IT-udstyr

Telefoni og bredbånd

Reparation og vedligeholdelse af lokalet

Møbler og inventar

Rengøring, vask og renovation

El og varme

øvrige lokaleudgifter

Rejser

Repræsentation og bespisning

AUB-bidrag

Kontorhold

Porto

Andre varer og tjenester

Udgifter i alt

Udgifter i alt, netto

Bevilling på finansloven

Arets resuLtat

—

54.800.000

4.059.000

446.000

643.000

118.000

874.000

229.000

513.000

2.760.000

1.150.000

655.000

449.000

494.000

244.000

497.000

236.000

423.000

104.000

278.000

163.000

141.000

1.445.000

70.721.000

69.821.000

70.300.000

479 000

drift og udvikling

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

130

FOLKE11NGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

Pensionsudgifter tit tjenestemænd

Kroner

Pensioner til forhenværende tjenestemænd

Bidreg til tjenestemandspension

1.929.000

1.601.000

328 000

Penslonsudglfter tiL

tjenestemænd

alt

Samarbjsprojekt med Kina

Kroner

Indtægter

Udgifter

2.275.000

Årets resultat

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

131

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

133

UDVALGTE OMBUDSMANDSUDTALELSER

Ombudsmanden offentliggør løbende visse udtalelser på ombudsmanden.dk

og i ombudsmandens database i Retsinformation (retsinfo.dk). For 2016 drejede

det sig om følgende udtatelser-:

a. Beskæftigetsesministeriet

2016-36

Ombudsmanden udtalte, at Arbejdsskadestyrelsens

stigende sagsbehandlingstider i erhvervsevne

tabssager siden 2012 ikke var tilfredsstillende, og

bad Beskæftigelsesministeriet om underretning

om, hvordan det gik med at nedbringe sagsbe

handlingstiderne.

e. Finansministeriet

2016-26

Oplysninger om rent faktuelle forhold eller om

noget, der allerede er sket eller besluttet, skal

som udgangspunkt ekstraheres. Det gjaldt også

ministeriernes implementeringsplaner i forbindel

se med udflytning af statslige arbejdspladser.

20 16-43

En undersøgelse rejst på ombudsmandens eget

initiativ af ministeriernes brug af ministerbetje

ningsreglen i offentlighedslovens 5 24 og merof

fenttighedsprincippet i offentlighedslovens 5 14.

2 016-48

Moderniseringsstyrelsen kunne afslå dataudtræk

fra styrelsens indkøbsdatabase, under henvisning

til at det var for ressourcekrævende at afklare,

om udtrækket indeholdt oplysninger omfattet at

offentlighedslovens 55 19-35.

2 016-54

Finansministeriet kunne undtage tilbud afgivet i

forbindelse med salg af aktier i DONG fra aktind

sigt efter offentlighedslovens S 30, nr. 2. Ombuds

manden kritiserede afgørelsens udformning.

b. Børne- og SociaLministeriet

2016-51

Ombudsmanden fandt, at det var uklart, om der

efter servicelovens S 133 var klageadgang for

værger mfl, i sager, hvor en kommune havde afvist

at anvende magt, og orienterede derfor ministe

riet og Folketinget om sagen.

c. Energi-, Forsynings

og Ktimaministeriet

Ingen udtalelser på Energi-, Forsynings- og Klima-

ministeriets sagsområde er offentliggjort i 2016.

d. Erhvervsministeriet

2 016-35

Ikke kritik af et afslag på dataudtræk, da sammen-

stilling og anonymisering ikke kunne foretages ved

få og enkle kommandoer. Finansielle nøgleoplys

ninger var omfattet at særlig tavshedspligt og

skulle derfor anonymiseres.

f. Forsvarsministeriet

2016-31

Udtalelser fra forsvarschefen om at afskedige

ansatte, der ytrede sig illoyalt på sociale medier,

var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed.

Udtatelserne er anført under de ministerområder mv., hvor kompetencen i sagerne lå ved årets udgang.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

134

FOLKETINGETS OMBUOSMANOS BERETNING 2016

Ombudsmanden henstillede, at ministeriet over

vejede tiltag ud over dem, der allerede var taget,

så ansatte ikke afstod fra at ytre sig.

Justitsministeriet

2 016-7

Tilbagekaldelse af en udgangstilladelse kræver

en konkret vurdering af risikoen for misbrug af

tilladelsen. Det var en fejl, at bestridte oplysninger

i sagen ikke var undersøgt ved en udtalelse fra

personalet og/eller videoovervågningsmateriale.

2016-8

Det kunne ikke kritiseres, at Justitsministeriet

afslog aktindsigt i dokumenter, der forventedes at

indgå i en kommende undersøgelseskommissions

arbejde.

2 016-17

Ikke kritik af, at Direktoratet for Kriminalforsorgen

havde undtaget oplysninger om sikkerhedsmæs

sige forhold i et fængsel fra aktindsigt ud fra hen

synet til de ansattes og de indsattes sikkerhed.

2016-18

Direktoratet for Kriminalforsorgen ændrede efter

varslet henstilling fra ombudsmanden regler om

anvendelse afmagt og sikringsmidler i kriminalfor

sorgens pensioner

2016-21

Tilsynsbesøg

to detentioner afdækkede mangler i

politiets dokumentation.

2016-23

Justitsministeriet var berettiget til at afslå at be

handle en aktindsigtsanmodning fra en journalist,

med henvisning til at en behandling ville nødven

diggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

2016-29

Et dokument, der indgik

grundlaget for regerings

dannelsen, kunne undtages fra aktindsigt efter

offentlighedslovens 5 33, nr 5, om beskyttelse af

væsentlige hensyn til bla. offentlige interesser,

hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige

karakter er påkrævet.

2016-39

Rigspolitiet mente ikke, at en politimand kunne

fortryde sin accept af en stilling. Ombudsmanden

henstillede, at politimanden fik fri proces til dom

stolsprøvelse, da mest talte for, at sagen skulle

vurderes efter en lempelig praksis, Højesteret

havde.

2 016-43

En undersøgelse rejst på ombudsmandens eget

initiativ af ministeriernes brug af ministerbetje

ningsreglen i offentlighedslovens 5 24 og merof

fentlighedsprincippet i offentlighedslovens 5 14.

2016-52

Ledelsen af et arresthus burde efter oplysnings-

princippet og en række internationale normer og

standarder for undersøgelse af oplysninger om

mishandling af frihedsberøvede personer have

undersøgt en sag om en mulig ulovlig magtanven

delse nærmere.

2 016-56

Udlændinge i Vridsløselille var låst inde i små fæng

selsceller næsten døgnet rundt og havde bla.

meget begrænsede muligheder for aktivitet. Efter

tilsynsbesøg fra ombudsmanden blev forholdene

forbedret væsentligt.

h. Kirkeministeriet

Ingen udtalelser på Kirkeministeriets sagsområde

er offentliggjort i 2016.

i. Kulturministeriet

2016-19

DR’s praksis med normalt at friholde sine medar

bejdere for omkostninger (herunder bøder, erstat

ning og sagsomkostninger), som de bliver pålagt i

forbindelse med sager anlagt mod dem for forhold

udført i tjenesten, var lovlig.

2 016-30

DR kunne tilbageholde overordnede budgetoplys

ninger om Pis programvirksomhed. DR havde lagt

vægt på hensynene bag radio- og fjernsynslovens

5 86, stk. 1, herunder særligt hensynet til DR’s

uafhængige stilling og til DR’s konkurrencemæs

sige position.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

UDVALGTC OMBUD5MANDSUDTACELSER

135

2 016-43

En undersøgelse rejst på ombudsmandens eget

initiativ af ministeriernes brug at ministerbetje

ningsreglen i offentlighedslovens S 24 og merof

fentlighedsprincippet offentlighedslovens S 14.

n. Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

2016-9

Ikke kritik at afslag på aktindsigt i datamaterialet,

som lå til grund for listen over særligt udsatte

boligområdet (ghettolisten), da materialet måtte

anses for at være tilvejebragt som grundlag for

udarbejdelse at offentlig statistik.

2016-13

Hjemlen til at gennemføre dele af køreuddan

nelsen ved selvstudium. Regelgrundlaget havde

været fejlagtigt anvendt.

2016-34

Trafik- og Byggestyrelsen sendte breve i en bilsyns

sag, herunder bødeforelæg, via Offentlig Digital

Post. Det fulgte ikke af god forvaltningsskik, at de

også burde være sendt med fysisk post, eller at

styrelsen skulle sikre sig, at de var læst.

2 016-38

Rigspolitiet og Bygningsstyrelsen kunne ikke på

det foreliggende grundlag afslå aktindsigt i en

række oplysninger vedrørende en ny politiskole/et

nyt uddannelsescenter i det vestlige Danmark.

2016-40

Tilgængelighed for mennesker med bevægelses

handicap til et antal togstationer.

2016-45

Behandlingen af en sag om aktindsigt blev udsat,

da de medarbejdere, der kendte til sagen, var på

sommerferie. Myndigheder kan dog ikke “lukke

ned” for behandlingen af visse aktindsigtsanmod

ninger, men må have et beredskab i ferien.

Mtjø- og Fødevareministeriet

2016-6

Natur- og Miljøklagenævnet gav afslag på aktindsigt

i et internt dokument. Ombudsmanden fandt, at

der efter afvejningsreglerne i miljøoplysningslovens

2, stk. 3, burde gives aktindsigt i dokumentet.

k. Skatteministeriet

2016-3

Landsskatteretten kan behandle klager over SKATs

svar på indsigelser mod pålagte rykkergebyrer i

inddrivelsessager, da svarene er afgørelser i for

valtningslovens forstand. Det er derimod ikke en

afgørelse, na’r SKAT pålægger et rykkergebyr.

2016-42

Ikke kritik at, at Nationalbanken overlod det til

Skatteministeriet at træffe afgørelse om aktind

sigt i dokumenter, der også indgik i en lovgivnings

sag i ministeriet.

2 016-46

Korrespondance mellem ministeriet og Kammer-

advokaten om bistand til udtalelse

til

ombuds

manden i relation til en sag om “niveausager” på

ejendomsvurderingsområdet kunne ikke undtages

fra aktindsigt, med henvisning til at retssag var en

nærliggende mulighed.

1. Statsministetiet

Ingen udtalelser på Statsministeriets sagsområde

er offentliggjort i 2016.

o. Uddannelses- og

Forskningsministeriet

2016-1

Det gav grundlag for kritik, at partsrepræsentation

i overensstemmelse med forvaltningslovens B

først blev mulig flere år efter idriftsættelsen af to

digitale selvbetjeningssystemer på uddannelses

området.

m. Sundheds- og Ætdreministeriet

2016-53

Ombudsmanden fandt det uheldigt, at en afgørelse

om aktindsigt i en patientjournal blev truffet efter

tidligere gældende regler, og kritiserede, at vejled

ning om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger ikke

stemte overens med gældende ret.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

136

FOLKETINGETS OMBUOSNANDS BERETNING 2016

2016-20

Dokumenter vedrørende en beslutning om ikke at

overdrage bygninger til selveje for et universitet

kunne undtages fra aktindsigt efter ministerbetje

ningsreglen i offentlighedslovens 5 24, stk. 1. Der

var ikke tale om en konkret afgarelsessag.

s. økonomi- og Indenrigsministeriet

2 016-4

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere

en kommunes afslag på aktindsigt i borgmesterens

telefonregning. Det skyldtes, at det ikke var muligt

at adskille oplysninger om privat brug af telefonen

fra oplysninger om tjenstlig brug.

2016-5

Kommuners lansystemer skulle anses foret være

detebaser omfattet ef offentLighedslovens 5 11.

2016-11

Ankestyrelsen kunne ikke konkludere, et en kom

mune havde overholdt sin vejLedningspligt over

for en kvinde med psykiske handicap, de hun på et

made i kommunen trek sin ansøgning om førtids

pension på det foreliggende grundlag tilbage.

2016-15

Der skulle ikke gives aktindsigt i e-meils i en mail

boks, som Tilsynet havde koden til, men ikke umid

delbar adgang til. Mailboksen kunne sidestilles

med en ekstern database, og dokumenterne var

derfor ikke indgået til eller oprettet af TiLsynet.

2 016-24

En dansk statsborger, som havde bopæl i et andet

EU-land, burde have fået den lovpligtige information

om adgangen til at søge folkepension og burde

stilles, som om der var givet vejledning.

2016-43

En undersøgelse rejst på ombudsmendens eget

initiativ ef ministeriernes brug ef ministerbetje

ningsreglen i offentlighedslovens 5 24 og merof

fentlighedsprincippet i offentlighedslovens § 14.

2 016-47

Dffentlighedslovens 5 11, stk. 1,2. pkt., skel for

tolkes sådan, at der i opgørelsen af en myndigheds

ressourceforbrug kan medregnes tidsforbruget til

de sagsbehandlingsskridt, som skal fastslå, om et

dataudtræk indeholder oplysninger omfattet af

§5 19-35.

p. Udenrigsministeriet

2016-10

Delvist afslag på aktindsigt i materialet uderbejdet

af Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag

for Irak-krigen. Oplysninger til Udenrigspolitisk Nævn

kunne undteges efter offentlighedslovens 5 35.

2016-14

Udenrigsministeriet afslog at give en borger indsigt

i navnet på en medarbejder ved en dansk repræsen

tation i udlandet. Dmbudsmanden tog stilling til,

om lokale samfundsmæssige forhold kunne have

betydning for myndighedens vurdering.

2016-28

Udenrigsministeriet kunne afslå aktindsigt i vurde

ringer af terrortruslen mod Danmark afgivet ef

Center for Terroranalyse.

q. Udlændinge- og

Lntegrationsministeriet

2016-12

Udlændingemyndighedernes skærpelse af praksis

for at tillægge klager over afslag på opholdstil

ladelse opsættende virkning havde ikke tilstræk

kelig klart grundlag i lovgivningen.

2016-27

En udlænding, der var på tålt ophold, fik fri proces

til en retssag mod Udlændingestyrelsen, efter at

ombudsmanden havde udtalt, at det var tvivlsomt,

om det fortsat kunne kræves, at manden skulle

opholde sig i Center Sandholm.

r. Undervisningsministeriet

Ingen udtalelser på Undervisningsministeriets

sagsområde er offentliggjort i 2016.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

UDVALGTE OMBUOSMANJV

137

2016-55

En myndighed burde have undersøgt en sag nær

mere, inden den afviste sagen, mad henvisning

til at det var uklart, om myndigheden var rette

klageinstans. Ombudsmanden henviste til pligten

til videresendelse i forvaltningslovens 5 7, stk. 2.

2016-57

Aktindsigt i form at dataudtræk efter offentlig

hedslovens 5 11 kunne ikke undlades med henvis

ning til offentlighedslovens 5 33, nr 5 (beskyttelse

at væsentlige hensyn

til

private og offentlige inte

resser).

2016-33

Afgørelser om gensidig forsørgelsespligt var ugyl

dige, fordi de ikke var meddelt begge parter Fejlen

kunne ikke repareres ved efterfølgende at gøre

begge parter bekendt med afgørelsen. Ombuds

manden henstillede til kommunen at genoptage

sagerne at egen drift.

2016-41

En kommune havde ikke hjemmel til at anvende

fysisk magt, dø et børn skulle flyttes fra sin pleje-

familie til et andet anbringelsessted. Derudover

stillingtagen til, om kravene om skriftlighed og

notatpligt var opfyldt.

t. Kommunale og regionale

myndigheder

2 016-2

En kommune mindede institutionsledere om de

ansattes loyalitetspligt, når

de som privatpersoner

debatterede deres arbejdsområde offentligt på

Facebook. Ombudsmanden vurderede, at kommu

nens henvendelse var i strid med de ansattes

ytringsfrihed.

2016-16

På baggrund at et tilgængelighedstilsyn på en

folkeskole kom ombudsmanden med en række

anbefalinger om bla. tilgængelighed til legefacili

teter og faglokaler og fritagelse for undervisning.

2016-22

En sag om opførelse at en gyllebeholder uden land

zonetilladelse var utilstrækkeligt oplyst. Sags-

oplysningerne gav ikke mulighed for tilstrækkelig

konkret at vurdere, om gyllebeholderen var er

hvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift.

2 016-25

En kommune kunne ikke afskedige en social- og

sundhedshjælper på grund af aktuelle samørbejds

problemer eller væsentlig risiko for fremtidige

samarbejdsproblemer Tvivlsomt grundlag for

tjenstlig samtale og særdeles kritisøbel partshøring.

2 016-32

Sikringsøfdelingen havde ikke hjemmel til at

begrænse visse patienters mulighed for at købe

usunde fødevarer Ombudsmanden bød imidlertid

myndighederne overveje, om Sikringsafdelingen

havde tilstrækkelige muligheder for at hjælpe

patienterne.

2 016-44

udlevering at relevante dele at høndleplønen for

et anbragt barn til botilbuddet skal også ske, hvis

barnet er anbragt, før bestemmelsen om udlevering

trådte i kraft.

2 016-49

Væksthus Nordjylland er omfattet at ombuds

mandens kompetence og at offentlighedsloven og

forvaltningsloven.

2016-50

Efter et dødsfald på et bosted under magtanven

delse bad ombudsmanden Sociølstyrelsen om at

overveje, om myndighederne skal sikre, at der ud

arbejdes retningslinjer for magtanvendelse, og at

personalet modtager uddannelse i anvendelse at

magt.

2016-58

En kommunes anvendelse at forebyggende indsat-

ser over for børn og unge efter servicelovens 5 11

i forhold til særlige foranstaltninger efter 5 52 og

kommunens sagsbehøndlingstid på børnefaglige

undersøgelser gav ombudsmanden anledning til

kritik.

u. Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence

2016-37

Det var et brud på offentligt ansattes ytringsfrihed

at afskedige en gymnasielærer for i en e-mail til

folketingsmedlemmer at kritisere skolens øko

nomiske dispositioner. Et brev fra skolen til de

ansatte om loyelitetspligt var ikke retvisende

forhold til reglerne om ytringsfrihed.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

139

NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ

OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2016

Nyhederne kan Læses i deres fulde Længde på ombudsmanden.dk.

14. januar

Anbragte børn har krav på

undervisning i alle folkeskolens fag

Anbragte børn og unge, der går i intern skole,

har samme ret til undervisning som elever i en

folkeskole. Ombudsmanden har imidlertid efter

tilsynsbesøg på anbringelsessteder for barn og

unge konstateret, at flere interne skoler ikke tilbød

tilstrækkelig undervisning. På én skole blev der

kun undervist i hovedfagene dansk, matematik og

engelsk.

21. januar

Oen mulighed har i flere år ikke eksisteret for ud

dannelsessøgende, der søger

eller befordrings

rabat. Først nu er der udsigt til en løsning.

4. februar

Ombudsmandens Børnekontor har

besøgt 15-årig isolationsfængsLet

pige

Medarbejdere fra Ombudsmandens Barnekontor

har sammen med repræsentanter for Institut

for Menneskerettigheder og DIGNITY Dansk

Institut Mod Tortur besøgt en 15-årig pige, som har

siddet isolationsfængslet siden 14. januar 2016.

Isolationsfængsling af mindreårige sker yderst

sjældent.

—

E-mail til ansatte i Gribskov Kommune

Lignede ulovlig mundkurv

Offentligt ansatte har udstrakt frihed til at kri

tisere forholdene på deres arbejdsplads. Men en

e-mail fra Gribskov Kommune til samtlige ledere

af børne- og ungeinstitutioner i kommunen gav

det modsatte indtryk, konkluderer Folketingets

Ombudsmand i en ny udtalelse.

22. januar

5. februar

Odense Kommune kunne hemmelig-

holde borgmesters telefonregning

Ombudsmanden er enig i, at Odense Kommune ikke

skal udlevere borgmesterens telefonregning fra

efteråret 2011. Det skyldes, at det ikke skønnes

muligt at udskille borgmesterens private opkald.

8. februar

Selvbetjeningssystemer udelukkede

uddannelsessøgende fra partsrepræ

sentation

Når digitale selvbetjeningssystemer afløser ma

nuel sagsbehandling, skøl myndighederne sikre, at

systemerne overholder de forvaltningsretlige krav.

Bla. skal systemerne være indrettet, så en bruger

kan lade sig repræsentere ef andre eventuelt ved

en papirbaseret løsning.

—

Ombudsmandens Børnekontor foku

serer på børn og unge i psykiatrien

I 2016 vil Ombudsmandens Børnekontor besøge en

stor del af de børn og unge, som er indlagt på psy

kiatriske afdelinger. Temaet for årets tilsynsbesag

i Børnekontoret er nemlig psykiatriske døgnafde

linger, og et af de centrale spørgsmål er brugen af

tvangsfiksering over for børn og unge.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

140

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

15. marts

21. marts

Ombudsmanden aLvorligt bekymret

for udlændinge i Vridsløselille

Efter et uanmeldt besøg i Institution Vridsløselille

den 29. februar 2016 udtrykker Folketingets Om

budsmand alvorlig bekymring over forholdene for

frihedsberøvede udlændinge.

16. marts

Udsatte borgere skal vejledes særlig

grundigt

En myndighed skal tilpasse sin vejledning til den

enkelte borger og dennes behov. Især i forhold til

udsatte borgere, der kan have svært ved at over

skue situationen, er det f.eks. vigtigt, at myndig

hederne grundigt forklarer, hvad konsekvenserne

at bestemte dispositioner fra borgerens side kan

blive. Det siger ombudsmanden i en ny udtalelse

om en sag, hvor en Ca. 30-årig kvinde med psykiske

lidelser trak sin ansøgning om førtidspension

tilbage.

29. marts

Debatindtæg: Mest ombudsmand

for pengene

“Ligesom lægen ikke opereret sin patient, før han

har vurderet, hvad det i sidste ende kan hjælpe,

iværksætter vi heller ikke omfattende undersø

gelser, før vi har vurderet, om vi reelt kan flytte

noget.”

Sådan skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen

iet indlæg i Politiken om institutionens skarpere

prioritering.

(...)

17. marts

Politiet vil forbedre dokumentationen

ved tvangsudsendelse af udlændinge

Rigspolitiet vil nu udarbejde et skema, som politiet

skal anvende for at sikre, at alle relevante sagsbe

handlingsskridt i sager med tvangsudsendelser

dokumenteres tilstrækkeligt. Skemaet skal fungere

som et supplement til den udsendelsesrapport,

som politiet i dag laver.

Initiativet kommer, efter at Folketingets Ombuds

mand flere gange tidligere har peget på mangelfuld

dokumentation at forholdene omkring tvangsud

send als er,

5. april

Udtandsdanskere skat have besked

om ret tit folkepension

En dansk statsborger bosat i England fik ikke søgt

om folkepension, dø han nærmede sig 65 år. I mod

sætning til borgere bosat i Danmark fik manden

nemlig ikke besked fra myndighederne om ret til

pension. Det var en fejl, konkluderer Folketingets

Ombudsmand i en ny udtalelse. Han har henstillet

til Ankestyrelsen at genoptage sagen og overveje,

om pensionisten på grund af fejlen bør tilkendes

fire års pension med tilbagevirkende kraft.

18. marts

Folkeskoler glemmer elevers

rettigheder i alvorlige sager

Ballade i folkeskolen kan blive så grov, at en elev

feks, må sendes hjem foran periode eller overgå

til enkeltmandsundervisning. Men når skolen griber

til alvorlige reaktioner, har eleven en række ret

tigheder, og det synes skolerne otte at glemme.

Derfor henvendte ombudsmanden sig for nylig til

Ministeriet for Børn, undervisning og Ligestilling for

at finde en løsning på problemet.

Politiske drøftelser om offentligheds

loven får ombudsmanden tit at sætte

generet undersøgelse i bero

—

behand

ling af klagesager fortsætter uændret

Ombudsmanden sætter en generel undersøgelse

at ministeriernes brug at meroffentlighedsprincip

pet i ministerbetjeningssager i bero. Det sker for

ikke at risikere at “kortslutte” de aktuelle politiske

drøftelser om tema og tidspunkt for evaluering at

den nye offentlighedslov.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

NYHEDER OFFENTLIGGJORT

OMBUOSMANDENS HJEMMESIDE 2016

141

6. april

25. april

Ombudsmanden undersøger sag om

fyret gymnasielærer

Folketingets Ombudsmand har i dag bedt Campus

Bornholm forklare baggrunden for, at en gymnasie

lærer blev fyret, efter at han havde kritiseret sin

arbejdsplads i en e-mail til Folketingets Finansudvalg.

8. april

Store forskelle i kommunikationshjælp

til børn og unge med vidtgående

handicap

Ombudsmandens Børnekontor har det seneste år

besøgt en række institutioner for børn og unge

med vidtgående handicap og næsten intet sprog.

Den overordnede konklusion er positiv, men om

budsmanden peger bla, på store forskelle på, hvor

gode institutionerne er til at udnytte teknologi i

kommunikationen med børnene og de unge.

26. april

Folkeskolen skal sikre børn med

handicap tige adgang til Leg og

undervisning

Børn i den danske folkeskole, der har et bevægel

seshandicap, skal efter FN’s Handicapkonvention

kunne deltage i undervisning, leg og fritidsaktivi

teter på lige fod med børn uden handicap. Det

er derfor vigtigt, at skolernes fysiske faciliteter

understøtter og fremmer dette. Sådan lyder kon

klusionen, efter at et besøgshold fra Folketingets

Ombudsmand har gennemført tilgængelighedstil

syn på Skovvangskolen i Allerød Kommune.

21. april

Ankestyrelsen et ikke forpLigtet til at

søge efter forkert afgjorte sager om

sygedagpenge

En manuel gennemgang af omkring 5.000 sygedag

pengesager pr. år for at finde et ukendt antal sager

med fejl kan ikke kræves. Det konkluderer om

budsmanden i en ny udtalelse. Ankestyrelsen kan

derfor undlade selv at søge efter sager, hvor der er

begået fejl over for modtagere af sygedagpenge.

Til gengæld har styrelsen informeret bredt via bla.

sin hjemmeside, så borgere selv kan henvende sig

og få genoptaget deres sager.

27. april

VejLedning af uLedsagede mindreårige

flygtningebørn givet ikke gtundlag for

kritik

Ombudsmanden rejste i november 2015 en sag

over for udlændingemyndighederne, fordi det i

offentligheden blev gjort gældende, at uledsagede

mindreårige flygtningebørn med såkaldt midlertidig

beskyttelsesstatus fik utilstrækkelig vejledning

om mulighederne foret få deres forældre til

Danmark.

Siden har myndighederne taget initiativ til at

justere vejledningen. Ombudsmanden siger på

den baggrund god for den samlede vejledning af

uledsagede mindreårige med midlertidig beskyt

telsesstatus.

Ombudsmanden varslet nyt besøg i

VridsløseLiLLe

Efter at Kriminalforsorgen nu har stillet forbedringer

i udsigt for udlændingene i Institution Vridsløselille,

varsler ombudsmanden et nyt tilsynsbesøg den

22. juni2016.

12, maj

Ombudsmanden rejser spørgsmål om

adskilLeLse af asyLpat

Asylansøgere på 15-17 år skal efter en praksis

ændring i februar ikke indkvarteres på samme

asylcenter som deres ægtefælle eller samlever.

Det gælder som det klare udgangspunkt uanset

partnerens alder, og uanset om parret har børn.

Efter at have behandlet en klage fra et syrisk par

har Folketingets Ombudsmand bedt om en række

oplysninger fra ministeriet om den nye praksis.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

142

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

13.

maj

19. maj

Fængster bør stramme op i forhoLd

til brugen af sikringscetter

En række tilsynsbesøg i fængsler og arresthuse og

gennemgang af rapporter har i flere tilfælde givet

ombudsmanden mistanke om uberettiget brug af

sikringscelter og tvangsffiksering. Derfor opfordrer

han nu Kriminalforsorgen til at stramme op på en

række punkter.

16. maj

DR kan betaLe journatisters bøder

og sagsomkostninger

Det er lovligt, at DR normalt friholder sine med

arbejdere for bøder, erstatning og sagsomkost

ninger, der skyldes forhold begået som led i det

journalistiske arbejde. Det udtaler Folketingets

Ombudsmand i en ny redegørelse.

26. maj

Kronik: Hvordan sikrer vi offentligt

ansattes ytringsfrihed?

Folketingets Ombudsmand kalder i en kronik i dag i

Jyllands-Posten krænkelser af offentligt ansattes

ytringsfrihed for et “uløst problem”. Ombudsmanden

opfordrer regeringen til at tage problemet alvorligt

i en kommende oplysningsindsats

(...).

17. maj

Politiet tover opstramninger

i detentioner

To uanmeldte besøg af ombudsmanden fører nu til

forbedrede procedurer i københavnske detentioner.

27. maj

Borgere venter for længe på

erstatning for tab af erhvervsevne

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for visse

arbejdsskadesager er mellem 26 og 28 måneder.

Og det er forlænge, mener Folketingets Ombuds

mand.

31. maj

Institutioner kan være afskåret

fra at hjælpe svage borgere

Nogle borgere kan ikke rummes i normale botilbud

for personer med psykisk sygdom eller handicap.

De bor derfor i såkaldte enkeltmandsprojekter med

personale i alle døgnets 24 timer.

Efter tilsynsbesøg på 14 institutioner med i alt 79

enkeltmandsprojekter i 2015 konkluderer Folke

tingets Ombudsmand, at forholdene generelt

er gode, men at personalet i en række alvorlige

situationer ikke kan hjælpe borgerne, fordi de er

afskåret fra at bruge tvang.

(...)

18. maj

Folkepensionist undgår at betale godt

100.000

kr. tilbage

En kvindelig folkepensionist var i god tro om sin

ret til at få udbetalt pension som enlig. Derfor har

Ankestyrelsen besluttet, at kvinden slipper for at

skulle betale godt 100.000 kr. tilbage.

Det er resultatet, efter at ombudsmanden sendte

en klage fra en kvinde videre til Ankestyrelsen.

(...)

1. juni

Justitsministeriet lover hurtigere

svar i aktindsigtssager

Mere end hver femte har ventet på svar i over

40 arbejdsdage, når de har søgt om aktindsigt i

Justitsministeriet. Ministeriet erkender, at det er

alt forlænge, og sætter nu ind for at nedbringe

sagsbehandlingstiden. Det har ministeriet oplyst

over for Folketingets Ombudsmand, der i januar

rejste en generel sag om problemet.

Justitsministeriet havde tov til at

“ressource-afvise” journalist

Det var berettiget, at Justitsministeriet afslog at

behandle en journalists aktindsigtsanmodning,

som det ville tage over 60 timer at vurdere. Det

siger Folketingets Ombudsmand i en ny udtalelse.

Sagen er den første, hvor ombudsmanden tager

stilling til brug af den såkaldte ressourcebestem

melse i offentlighedsloven over for et massemedie.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE 12016

143

2juni

Konkret sag om tå[t ophold

bør afgøres af domstolene

Ombudsmanden har henstillet, at en udenlandsk

statsborger får fri proces til en retssag mod Ud

lændingestyrelsen.

Manden har siden september 2008 haft pligt til at

bo i Center Sandholm, efter athen fik en fængsels

dom og blev udvist af Danmark. Han kan imidlertid

ikke tvangsudsendes, da han vil være

livsfare i

hjemlandet. Han er derfor på “tålt ophold”.

7Juni

ytringer om Forsvaret, som de måtte fremsætte på

de sociale medier. Det skriver ombudsmanden i dag

i en udtalelse til Forsvarsministeriet.

29. juni

DR havde tov til at tilbageholde

budgetoplysninger om P1

Det var i overensstemmelse med loven, at DR af

slog enjournalists anmodning om aktindsigt i nogle

overordnede budgetoplysninger for Pis program-

virksomhed. Det fremgår af en ny udtalelse fra

ombudsmanden.

30. juni

Bunken af ætdre patientktager vokser

Antallet af patientklagesager, der er ældre end 16

måneder, er vokset med Ca. 40 pct. fra 461 sager

ved udgangen af 2014 til 651 sager ved udgangen

af 2015. Til gengæld er der blevet færre af de helt

gamle sager over 36 måneder. Det fremgår af en

redegørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet til

ombudsmanden.

22. juni

Ministerium stadig for Længe om at

behandLe kLager over meLdepligt

Klager over meldepligt for udlændinge på “tålt

ophold” har gennem flere år været for længe under

behandling. I efteråret 2014 meddelte det ansvar

lige ministerium, at der ville blive sat ekstra fokus

på disse sager, så der kunne træffes afgørelse

inden for tre måneder.

Det er ikke sket.

(...)

Det betegner ombudsmanden

som beklageligt.

4. juli

Kommuners mulighed for

at tvangsanbringe asyLbørn

Hvem skal hjælpe et asylbarn, der feks. vanrøgtes

af sine forældre? Er det kommunen med fagkund

skab om børn, eller er det udlændingemyndighe

derne, hvor asylansøgere og udlændinge uden

lovligt opholdsgrundlag normalt hører hjemme?

Det spørgsmål har igennem længere tid skabt

forvirring.

Ombudsmanden har iværksat en undersøgelse at

spørgsmålet

(...).

28. juni

Ombudsmanden genoptager generel

undersøgelse af meroffentlighed i

ministerbetjeningssager

Ombudsmanden fortsætter nu sin undersøgelse af

ministeriernes brug af meroffentlighed i minister

betjeningssager. Det sker på baggrund af en orien

tering fra justitsministeren om, at forligsparterne

bag offentlighedsloven ikke har bemærkninger til,

at ombudsmanden genoptager undersøgelsen.

4. juli

Meget kritisabelt at forsvarsChef

skabte usikkerhed om de ansattes

ytringsfrihed

Forsvarets ansatte har samme ytringsfrihed som

andre offentligt ansatte. Det var derfor meget

kritisabelt, at forsvarscheten under et oplæg på

Flyvestation Karup fortalte de ansatte, at de kunne

forvente at blive afskediget for “direkte illoyale”

Kommuner må efterbetaLe kontant-

hjælp som følge af formelle fejl

I 2014 blev der skåret i kontanthjælpen til en

stor gruppe kontanthjælpsmodtagere på grund

at samleverens indtægt. Men nogle kommuner

gjorde kun kontanthjælpsmodtageren bekendt

med afgørelsen om gensidig forsørgelsespligt, og

ikke samleveren. Det betyder, at afgørelserne er

ugyldige, og at sagerne må genoptages.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

‘44

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

I to sager fra Randers Kommune og Brønderslev

Kommune har ombudsmanden netop udtalt, at

kommuner har pligt til selv at genoptage ugyldige

afgørelser, hvis de kan finde sagerne frem, og der

ikke er tale om for store administrative vanskelig

heder.

(...)

22. august

6. september

Rekruttering tit nyt skattekontor

indtedt

Den 1. januar 2017 åbner Ombudsmandens

Skattekontor et af flere tiltag fra Folketinget

med det formål at styrke borgernes retssikkerhed

på skatteområdet. Ombudsmanden har netop

—

Manglende tjek af e-Boks

kan blive dyrt

Det kan blive dyrt for en YD-årig mand, at han

læng

ere tid ikke tjekkede sin e-Boks. Manden nåede at

modtage en synsindkaldelse, en påmindelse og to

bødeforelæg på 2.000 kr., før han, efter at have mod

taget et fysisk brev fra Trafik- og Byggestyrelsen,

endelig fik sin bil synet.

udnævnt Louise Vadheim Guldberg til chef for

kontoret.

20. september

Udlændinge i Vridstøselille har fået

markant bedre forhold

Efter ombudsmandens to tilsynsbesøg og dialog

med de ansvarlige myndigheder er forholdene

for udlændinge i Vridsløselitle blevet markant

forbedret.

“Jeg kan godt forstå, hvis mange måske bla, ældre

borgere

—

kan have svært ved at vænne sig til at

—

21. september

tjekke e-Boks på samme måde, som de tømmer

postkassen. Men lovgivningen er klat, og den på

lægger borgerne ansvaret for og risikoen ved ikke

at holde øje med digital post”, siger ombudsmand

Jørgen Steen Sørensen.

(...)

22. august

Selvstændig slap for at

betale næsten en halv million

tilbage i dagpenge

466.090 kr. før skat og renter. Det beløb skulle

en 52-årig mand betale tilbage i dagpenge, som

han havde modtaget over en længere periode.

Men efter ombudsmandens mellemkomst slipper

manden nu helt.

6. oktober

Chefskifte i Ombudsmandens

Børnekontor

Den 1. oktober 2016 tiltræder Susanne Veiga som

ny chef for Ombudsmandens Børnekontor. Hun

afløser Bente Mundt, der har stået i spidsen for

Børnekontoret, siden det efter beslutning i Folke

tinget blev etableret den 1. november 2012. Bente

Mundt fortsætter

ombudsmandsinstitutionen

som chefkonsulent.

31. august

Ministerbetjeningsregel har ført til

væsentlige indskrænkninger i retten

til aktindsigt

Indførelsen af den såkaldte ministerbetjenings

regel i offentlighedsloven hat i praksis ført til

væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt.

Det konkluderer Folketingets Ombudsmand i en

generel undersøgelse af ministeriernes anven

delse af ministerbetjeningsreglen og meroffentlig

hedsprincippet.

Afskedigelse af gymnasielærer

var i strid med offentligt ansattes

ytringsfrihed

En gymnasielærer havde ret til

en e-mail til med

lemmer af Folketingets Finansudvalg at kritisere sin

arbejdsgiver, Campus Bornholm. Ombudsmanden

kaldet det derfor “særdeles kritisabelt”, at Campus

Bornholm efterfølgende afskedigede læreren.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMAN

HJEMMESIDE 12015

145

7. oktober

4. november

Kommuner skat huske

unges ret tit at kLage

I starten afjuni kontaktede en 17-årig pige

Ombudsmandens Børnekontor, fordi hun ønskede

at flytte til et andet opholdssted. Forinden havde

pigens sagsbehandler afvist pigens ønske. Men

kommunen havde glemt at oplyse om en vigtig

detalje: At pigen havde ret til at klage.

Sagen med den 17-årige pige er det seneste

eksempel ud af fem hos Ombudsmandens Børne-

kontor, som kan tyde på, at nogle kommuner

forsømmer at fortælle børn og unge over 12 år,

at de har ret til at klage.

14. oktober

FLere kommuner efterbetaler kontant-

hjælp som følge af formelle fejl

Brønderslev Kommune, Vesthimmerlands Kommune

og Mariagerfjord Kommune efterbetaler nu ydelser

til et stort antal kontanthjælpsmodtagere efter at

have begået grundlæggende sagsbehandlingsfejl.

“Det er ærgerlige sager for disse kommuner, men

der er begået så grundlæggende fejl, at den eneste

vej er at genoptage sagerne og efterbetale pengene

til kontanthjælpsmodtagerne”, siger Folketingets

Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen.

Ombudsmanden har tidligere på året behandlet en

sag om Randers Kommune, der måtte efterbetale

Personer med handicap er flere

steder afskåret fra at bruge tog

Efter FN’s Handicapkonvention skal mennesker

med bevægelseshandicap på lige fod med andre

kunne rejse med offentlig transport. Men det kan

de ikke altid i dag, konstaterer Folketingets Om

budsmand efter at have fået svar fra Transport- og

Bygningsministeriet om tilgængeligheden til 13

fjern- og regionaltogstationer i Danmark.

26. oktober

penge til kontanthjælpsmodtagere. Og han har

netop henstillet til Aabenraa Kommune at genop

tage et større antal sager.

9. november

Høring om Folketingets Ombudsmand

har fokus på aktuelle temaet

Onsdag den 23. november 2016 kl. 10-12 afholder

Folketingets Retsudvalg den årlige høring om

ombudsmandens arbejde. Høringen kan overværes

på Christiansborg eller ses via Folketingets egen

tv-kanal.

15. november

Myndighedernes reaktion på

europæisk dom om 26-årsreglen

interesserer ombudsmanden

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

fastslog for nylig i den såkaldte Biao-dom, at

26-årsreglen i udlændingeloven er diskrimine

rende.

(...)

Regeringen har meddelt, at den vil foreslå Folke

tinget at ophæve 26-årsreglen som opfølgning på

dommen.

(...)

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har

Ombudsmanden styrker indsats

på skatteområdet

Når Ombudsmandens Skattekontor åbner den 1.

januar 2017, er der tale om en “markant styrkelse”

af ombudsmandens kapacitet på skatteområdet.

Det skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i

en kronik, deri dag er offentliggjort på altinget.dk.

Ombudsmanden beskriver bla., hvordan kontrollen

med skattemyndighederne nærmere vil blive styrket,

og varsler et åbningsseminar for Skattekontoret

allerede den 13. januar 2017.

(...)

vurderet, at udlændingemyndighederne allerede

nu må se bort fra 26-årsreglen, også i sager, der af

gøres før en eventuel lovændring. Det er de sager,

som ombudsmanden gerne vil følge med i.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

146

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2016

15. november

21. november

Et barn kan ikke med magt flyttes

til et nyt anbringetsessted

Når et barn skal flyttes fra ét anbringelsessted

til et andet, skal det ske frivilligt. En kommune

har nemlig efter de gældende regler ikke lov til at

bruge fysisk magt i den situation. Det konkluderer

ombudsmanden efter at have undersøgt en kon

kret sag.

16. november

Sager om aktindsigt skal også

behandles hurtigt i ferieperioder

Journalister og andre har krav på hurtige svar på

aktindsigtsanmodninger. Også i ferieperioder.

Myndigheder kan således ikke “lukke ned” for be

handlingen af aktindsigtssager i f.eks. juli måned,

men må have et beredskab til at svare inden for de

frister, der er opstillet i offentlighedsloven.

Det fremgår af anny udtalelse fra Folketingets

Ombudsmand.

23. november

Ombudsmanden opfordrer myndig

heder til at overveje uddannelse i

brug af magt på sociale bosteder

På et socialt bosted i Østjylland døde en ung mand

i fjor efter at være blevet fastholdt af tre medar

bejdere. Ingen af bostedets medarbejdere havde

fået egentlig uddannelse i at bruge magt.

Ombudsmandens undersøgelse af sagen viser

bla., at der ikke findes regler for uddannelse i

magtanvendelse på sociale institutioner.

17. november

Anbragte børn mangler handteptaner

Kommuner skal udarbejde handleplaner for

anbragte børn og unge. Og de skal sørge for at

aflevere relevante dele af planerne til børnenes

institutioner. Men det sker ikke altid, konstaterer

ombudsmanden, efter at Ombudsmandens Barne

kontor har været på tilsynsbesøg på en række

døgninstitutioner for anbragte børn.

24. november

Ombudsmandens Børnekontor

besøger center for uledsagede

unge asylansøgere

Et tilsynshold fra Ombudsmandens Børnekontor

skal i slutningen af denne måned for første gang

besøge et center for uledsagede asylansøgere

under 18 år.

Besøget i Børnecenter Hundstrup på Sydfyn finder

sted i kølvandet på flere omtalte sager om børn på

asylcentre, men har ingen direkte forbindelse med

disse sager, oplyser chefen for Ombudsmandens

Børnekontor, Susanne Veiga.

Ombudsmanden åbner

Skattekontor med seminar

Den 1. januar 2017 åbner Ombudsmandens Skatte-

kontor. Det sker efter beslutning i Folketinget.

I den anledning afholder ombudsmandsinstitutlo

nen et åbningsseminar. Seminaret finder sted på

Christiansborg med deltagelse af en bred vifte af

inviterede interessenter.

28. november

Tilbud på DONG-aktier kunne

hemmeligholdes

Den nye offentlighedstov gør det sværere at få

aktindsigt i oplysninger om forretningsforhold.

Det

konstaterer Folketingets Dmbudsmand efter

at have behandlet en klage fra en journalist i den

såkaldte DONG-sag.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

NYHEDER OFFENTLIGGJORT

PÅ

OM8UDSMANDENS HJEMMESIDE 2015

147

19. december

22. december

Uklart om en værge kan klage over

afstag på magtanvendetse

En mand, som var værge for sin mentalt retarde

rede datter, ønskede, at datteren skulle udstyres

med GPS, så hun ikke forsvandt fra sin institution.

Farens ønske blev afvist af kommunen, og han fik

senere at vide af Ankestyrelsen, at han ikke kunne

klage over dette. (..j

Ombudsmandens undersøgelse viser, at det er

uklart, hvordan klagereglen skat fortolkes, så

ombudsmanden har ikke grundlag for at kritisere

Ankestyrelsens retsopfattelse. Han har i stedet

sendt spørgsmålet videre til Børne- og Socialmini

steriet og orienteret Folketinget, så der kan blive

taget stilling til, om det skal afklares via lovgiv

ning.

Myndigheder skal hjælpe borgere

videre til rette sted

En myndighed kan ikke afvise en henvendelse fra

en borger, fordi det er uklart, hvor borgeren skal

gå hen med sit problem, eller fordi borgeren har

henvendt sig til den forkerte myndighed.

“Det offentlige system er komplekst, og myndig

hederne må medvirke til, at borgerne kommer det

rigtige sted hen”, siger Folketingets Ombudsmand,

Jørgen Steen 5zrensen.

(...]

23. december

(...)

Ministerium indskærper pligt til at

undervise anbragte børn

Anbragte børn og unge har samme ret til at få

undervisning som hjemmeboende børn. Og den

rater nu indskærpet over for samtlige landets

kommuner.

Det sker, efter at Ombudsmandens Børnekontor

har afdækket utilstrækkelig undervisning på flere

interne skoler og henvendt sig til Undervisnings

ministeriet for at sikre, at det kommunale tilsyn

med undervisningen i de interne skoler fungerer.

28. december

20. december

Alle har som udgangspunkt ret tit at

se egen patientjournat

I en netop afsluttet sag udtaler ombudsmanden,

at sundhedsloven giver alle ret til aktindsigt i egne

patientjournaler. Det gælder som udgangspunkt

også, selv om oplysningerne er gamle.

Udtalelsen kommer, efter at en kvinde fik afslag

på aktindsigt i dele at sin egen patientjournal fra

1959.

21. december

Lovgivning bør overvejes for at sikre

at privatskoteetever bliver hørt

På trods af en stor intormationsindsats bliver

mange elever på privatskoler og efterskoler stadig

ikke hørt, før de bliver bortvist eller udskrevet.

Ombudsmanden opfordrer nu Undervisnings

ministeriet til at overveje lovgivning på området.

Beskyldninger om uLovlig magt-

anvendelse skat undersøges grundigt

Under ombudsmandens tilsynsbeseg i en arrest

fortalte flere indsatte uafhængigt at hinanden, at

en fængselsbetjent havde hidset sig voldsomt op

og bl.a. skubbet en indsat ned ad en gang. Inden

arrestens ledelse og Direktoratet for Kriminalfor

sorgen fik undersøgt sagen tit bunds, var video

overvågningsmaterialet slettet.

Ombudsmanden understreger, at enhver reel

mistanke om brug at ulovlig magt i arrester og

fængsler skal tages alvorligt og undersøges.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

148

Rigshospitalets kapel på Blegdamsvej: Patienter,

der afgår ved døden på Rigshospitalet på

Blegdamsvej, føres til kapellet, I kapellet kan de

pårørende vælge at tage afsked med den afdøde.

SAG NR.

15/05653

OG 16/0025

Kort tid før et tilsynsbesøg i et fængsel klagede en af

de indsatte til ombudsmanden. Den indsatte var util

freds med, at han sammen med en anden indsat sad i

en meget lille celle. Ombudsmanden sendte klagen vi

dere til fængslet, som i første omgang skulle svare på

den.

Under tilsynsbesøget fulgte ombudsmandens besøgs

hold op og konstaterede, at fængslet ganske rigtigt

brugte celler på ned til 6,9 m2 som dobbeltceller. I cel

lerne var der kun plads til en køjeseng, et lille bord og

en enkelt stol. Efter reglerne skal dobbeltceller mindst

være 8 m2.

Besøgsholdet anbefalede, at fængslet indrettede sig

sådan, at man ikke brugte så små celler som dobbelt-

celler.

Fængslet bruger nu større celler, hvis det er nødvendigt

at placere to indsatte i samme celle.

Før ombudsmandens besøgshold tager på titsynsbe

søg, forbereder medarbejderne sig grundigt. Forbere

delsen indebærer gennemgang af et stort skriftligt

materiale fra den institution, der skal besøges, men

også orientering i tidligere sager, omtale i medierne

af institutionen mv.

SAG NR. 16/03113

Fogedretten satte en mand udaf sin lejebolig. Manden

var ikke til stede under udsættelsen, og hans indbo

blev overladt til udlejeren, som efterfølgende fjernede

det. Fogeden havde nemlig vurderet, at indboet var

værdiløst.

Manden henvendte sig til Domstolsstyrelsen og krævede

erstatning for sit mistede indbo. Domstolsstyrelsen af

viste erstatningskravet, og manden klagede til ombuds

manden over styrelsen.

Ombudsmanden afviste klagen, fordi han ikke havde

kompetence til at behandle den.

Ombudsmanden kan ikke behandle klager over domme

og domstole, herunder fogedretterne. Ombudsmanden

kan heller ikke behandle klager over Domstolsstyrelsen.

SAG NR. 16/01462

Kun 13 dage for sent. Men atligevel måtte ombudsman

den afvise klagen fra en selvstændig erhvervsdrivende,

som ikke kunne dækkes af de danske regler om social

sikring, mens han arbejdede i et andet EU-land. Han

havde nemlig først klaget til ombudsmanden, et år og

13 dage efter han havde modtaget Ankestyrelsens af

gørelse. Da der derfor var gået mere end et år siden

myndighedernes seneste afgørelse, var ombudsmanden

afskåret fra at se på sagen.

Ombudsmanden skal modtage en klage, inden et år efter

at borgeren har modtaget myndighedens afgørelse.

Fristen for at klage til ombudsmanden regnes fra den

øverste forvaitningsmyndigheds afgørelse. Hvis klagen

modtages senere, kan ombudsmanden ikke behandle

den.

En formiddag i april havde ombudsmanden besøg af en

delegation fra den kirgisiske ombudsmand. Formålet var

at give en generel præsentation af ombudsmandens

arbejde, som ombudsmandens medarbejdere gør en del

gange hvert år.

Samtalen gik ivrigt, og det blev derfor aftalt at holde

endnu et møde et par dage senere. Her fortalte med

arbejdere i ombudsmandens internationale sektion

nærmere om ombudsmandens arbejdsgange og om,

hvordan der arbejdes med at sikre en hurtig og smidig

sagsbehandling med få flaskehalse. Efter besøget i

København er den kirgisiske ombudsmand begyndt at

arbejde med at effektivisere de interne sagsgange.

Hvert år modtager ombudsmanden en række besøg

fra udlandet. Temaerne er ofte arbejdet som ombuds

mand og klagesagsbehandling. Indholdet og karakteren

af de enkelte besøg kan variere meget.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016

—-4----——

1nrr

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 238: Folketingets Ombudsmands beretning 2016