Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 234
Offentligt
1739673_0001.png
31. mar ts 2017
J.nr . 17- 053389
Redegørelse om SKATs indsats mod rocker- og
bandekriminalitet
Bevilling til bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet
SKAT blev med finansloven for 2010 tilført midler til bekæmpelse af rocker- og bande-
kriminalitet. På finansloven fremgår følgende: ”Kontoen er ved ændringsforslagene tilført
23,7 mio. kr. fra 2010 og frem til at styrke bekæmpelsen af bande- og rockerkriminalitet
ved at udbygge SKATs enhed for økonomisk kriminalitet med 40 årsværk, jf. Aftale om
finansloven for 2010.” Bevillingen er således permanent og indgår i SKATs bevilling også
i 2017 og frem.
Der har i SKAT været den opfattelse, at bevillingen på 23,7 mio. kr. årligt til styrket be-
kæmpelse af rocker- og bandekriminalitet var midlertidig i perioden 2010-2013. Opfattel-
sen var imidlertid ikke korrekt.
Ressourceforbrug fra 2010 til 2017
SKATs ressourceanvendelse til projektet ”Bandekriminalitet” har været faldende
siden
2010. I 2010 anvendte SKAT 40 årsværk på projektet. Herefter faldt ressourceanvendel-
sen, og i 2016 udgjorde projektet 15 årsværk. I den foreløbige kontrolaktivitetsplan for
2017
indgår projektet ”Bandekriminalitet” med 11 planlagte årsværk,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Ressourcer til SKATs projekt ”Bandekriminalitet” (årsværk)
2010
Årsværk
40
2011
38
2012
36
2013
29
2014
22
2015
19
2016
15
2017
11
Kilde: SKAT
Note 1: Tallet for 2017 er planlag te år svær k, tallene for 2013- 2016 er anvendte år svær k baser et på tidsr eg istr er ing , mens
tallene for 2010- 2012 er anvendte år svær k baser et på andr e oply sning er end oply sning er udsøg t via tidsr eg istr er ing .
Note 2: De ang ivne tal for 2013, 2014 og 2015 afvig er fr a tidlig er e afg ivne tal i opadg ående r etning på g r und af mang lende
r eg istr er ing er i tidlig er e udsøg ning .
Det bemærkes, at ovenstående ressourceforbrug udelukkende relaterer sig til det konkrete
projekt ”Bandekriminalitet”.
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 234: Redegørelse om SKATs indsats mod rocker- og bandekriminalitet, fra skatteministeren
1739673_0002.png
Ud over projektet ”Bandekriminalitet” bidrager en række af SKATs øvrige
aktiviteter til
bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet, herunder indsatser relateret til bl.a. leasing af
biler, momskarruseller, kædesvig, organiseret svig med negativ moms, inddrivelse af re-
stancer mv. Ligeledes er der på toldområdet en række kontrolaktiviteter i samarbejde med
politiet, som også kan bidrage til bekæmpelse af rocker- og banderelateret kriminalitet, fx
i forhold til våben, narko samt SKATs døgntjeneste, der yder bistand i toldrelaterede
spørgsmål til andre myndigheder både nationalt og internationalt. Aktivitetsniveauet for
disse kan dog ikke pt. opgøres nøjagtigt.
Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at SKAT i perioden har løst alle modtagne op-
gaver fra politiet. Rigspolitiet har på et møde den 24. februar 2017 bekræftet, at Rigspoli-
tiet har samme opfattelse.
Baggrund for fejlen
Som det fremgår ovenfor, har der i SKAT været den fejlagtige opfattelse, at bevillingen
var midlertidig og udløb med udgangen af 2013. Dertil kommer, at der i årene 2011, 2012
og 2013, hvor det var SKATs opfattelse, at bevillingen var til rådighed, ikke kan doku-
menteres et samlet forbrug på 40 årsværk. Der er således tale om dels en fejlopfattelse af,
at bevillingen var midlertidig, dels en mangel på dokumentation for bevillingens anven-
delse.
Årsagen hertil er utilstrækkelig styring. Der har således ikke været etableret en organise-
ring og forretningsgange mv., der kunne sikre, dels et tilstrækkeligt overblik over bundne
bevillinger og deres udløb, og dels at bundne bevillinger i alle tilfælde allokeres til de for-
mål, de er afsat til.
Omorganiseringen af afdelingen Økonomisk Kriminalitet
Da SKAT i 2010 modtog bevillingen til bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet, blev
projektet ”Bandekriminalitet” oprettet i afdelingen
Økonomisk Kriminalitet.
Frem til 1. april 2013 var et antal
fogeder tilknyttet projektet ”Bandekriminalitet” ansat i
afdelingen
Økonomisk Kriminalitet.
Pr. 1. april 2013 blev disse fogeder overflyttet til
Inddri-
velse.
Fogederne har efterfølgende bidraget til indsatsen mod bandekriminalitet.
Efter omfattende kritik af SKATs sagsbehandling i visse kontrolsager bad den daværende
skatteminister Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT om en redegørelse. Redegørelsen
pegede på flere problemer i afdelingen
Økonomisk Kriminalitet.
På den baggrund besluttede
SKATs direktion pr. 1. oktober 2013 at omorganisere indsatsen mod økonomisk krimina-
litet. Afdelingen
Økonomisk Kriminalitet
blev nedlagt, og i stedet blev
SKATs særlige kontrol-
afdeling
oprettet. Det blev i den forbindelse pointeret, at indsatsen mod økonomisk krimi-
nalitet ikke skulle nedprioriteres, men alene omorganiseres. De opgaver, som ikke fulgte
med til den særlige kontrolafdeling, skulle fremover løses i andre afdelinger i forretnings-
området
Indsats.
Side 2 af 3
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 234: Redegørelse om SKATs indsats mod rocker- og bandekriminalitet, fra skatteministeren
1739673_0003.png
Den nye specialafdeling,
SKATs Særlige Kontrolafdeling,
skulle bl.a. stå for behandlingen af
alle sager med indikation på overtrædelse af straffeloven fra hele forretningsområdet
Ind-
sats.
Derfor blev et antal årsværk ved omorganiseringen flyttet fra projektet ”Bandekrimi-
nalitet”
til
SKATs særlige kontrolafdeling.
Projektet ”Bandekriminalitet” blev videreført i af-
delingen
Sort Arbejde.
Det er umiddelbart vurderingen, at omorganiseringen ikke i sig selv er baggrunden for, at
der er opstået en fejlopfattelse af, at bevillingen var midlertidig, men det kan ikke udeluk-
kes at omorganiseringen har bidraget til det manglende overblik. Det vurderes, at med en
tilstrækkelig styring af de bevillingsmæssige bindinger vil og bør en sådan fejl ikke opstå
på baggrund af en organisationsændring.
SKATs fremadrettede tiltag
SKAT har ved en fejl beklageligvis ikke sikret, at alle midlerne afsat med finansloven for
2010 til en styrkelse af rocker- og bandeindsatsen er anvendt som forudsat.
SKATs nuværende ledelse har et særdeles stort fokus på at sikre tilstrækkelig styring og
den nødvendige styringskapacitet. I den forbindelse er der på det seneste taget en række
initiativer i relation til styring, herunder organisering, forretningsgange, ledelse og kompe-
tencer i organisationen. Derudover vil følgende tiltag blive gennemført:
SKAT omprioriterer ved førstkommende revision af kontrolaktivitetsplanen i marts
2017 indsatsen, så bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet bemandes med en hel-
årseffekt af 40 årsværk i 2017 og fremadrettet. En opprioritering af indsatsen til be-
kæmpelse af rocker- og bandekriminalitet vil indebære en tilsvarende nedprioritering
af kontrolaktiviteter inden for andre områder. Der vil blive foretaget en konkret hen-
sigtsmæssighedsvurdering i forbindelse med prioriteringen.
Fra 2018 og frem vil kontrolaktivitetsplanen selvsagt blive tilrettelagt, så der fra årets
begyndelse prioriteres ressourcer i SKAT til bekæmpelse af rocker- og banderelateret
kriminalitet i overensstemmelse med bevillingen.
SKAT vil foretage en nøje gennemgang af samtlige bevillingsmæssige bindinger med
henblik på at sikre, at den fremadrettede anvendelse af ressourcer er i overensstem-
melse med det forudsatte. På baggrund af gennemgangen vil det blive vurderet, om
der er behov for at iværksætte yderligere tiltag med henblik på at sikre, at SKATs be-
villinger fuldt ud anvendes som forudsat, herunder f.eks. at bevillingsmæssige bindin-
ger tydeligt markeres i planlægningen.
Side 3 af 3