REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 216: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, IslÆndring af lov om ændring af straffeloven, rets-plejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, vå-benloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse)

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 216
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. marts 2017

Sikkerhedskontoret

Niels Dam Dengsøe Peter-

sen

2017-5002-0032

2243579

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,

udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Fin-

land, Island, Norge og Sverige

(Ændring af revisionsbestemmelse)

§1

I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udle-

veringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,

Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af

finansiering af terrorisme, gennemførelse FN’s Sikkerhedsråds resolution

nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.),

som ændret ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni

2010, lov nr. 573 af 18. juni 2012, lov nr. 635 af 12. juni 2013 og lov nr.

640 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

§ 8

ændres »2016-17« til: »2017-18«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 216: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, IslÆndring af lov om ændring af straffeloven, rets-plejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, vå-benloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det påhviler justitsministeren i folketingsåret 2016-17 at fremsætte lovfor-

slag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, der fastsætter en pligt for

teleudbyderne til at registrere og opbevare (logge) oplysninger om tele- og

internettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare for-

hold, jf. § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af retsplejeloven mv.

som senest ændret ved lov nr. 640 af 8. juni 2016.

Retsplejelovens § 786, stk. 4, udgør – sammen med logningsbekendtgørel-

sen, der er udstedt med hjemmel i bestemmelsen – de gældende lognings-

regler. Logningsreglerne indebærer overordnet set, at en række oplysnin-

ger om tele- og internetkommunikation skal registreres og opbevares hos

teleudbyderne, således at politiet og PET til brug for efterforskning og

retsforfølgning af strafbare forhold kan indhente nærmere specificerede

oplysninger, som de har brug for i konkrete sager. Det er en betingelse for

politiets og PETs indhentelse af oplysninger, at myndighederne i hvert

enkelt tilfælde indhenter en retskendelse i overensstemmelse med retsplej-

elovens almindelige regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden og

edition.

EU-Domstolen afsagde den 21. december 2016 dom i de forenede sager C-

203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl. (herefter Tele2-sagen) om de

britiske og svenske logningsreglers forenelighed med EU-retten. Justitsmi-

nisteriet er – ligesom de øvrige EU-lande og EU-kommission – endnu ikke

færdig med at udrede Tele2-sagens nærmere konsekvenser for de danske

logningsregler, men dommen forventes at indebære, at der vil skulle fore-

tages nogle tilpasninger af logningsreglerne.

Det foreslås på den baggrund, at revisionen af logningsreglerne udskydes

til folketingsåret 2017-18 med henblik på, at der i forbindelse med revisio-

nen kan tages højde for dommen i Tele2-sagen.

En udskydelse af ændringen af logningsreglerne til folketingsåret 2017-18

vurderes således at være nødvendig for at kunne tilpasse de danske log-

ningsregler mest hensigtsmæssigt i lyset af dommen i Tele2-sagen. Der er

bl.a. behov for en grundig dialog med en række andre berørte EU-lande,

der står i samme situation som Danmark, samt EU-kommissionen om,

hvilke muligheder der er for at indrette nationale logningsregler i lyset af

dommen i Tele2-sagen. Det er desuden af afgørende betydning, at der er

den fornødne tid at sikre det bedste operationelle resultat for politiet og

PET i forbindelse med ændringer af logningsreglerne, der udgør et centralt

efterforskningsredskab for myndighederne. Endelig vil en udskydelse af

revisionen af logningsreglerne give mulighed for en grundig drøftelse med

telebranchen om de tekniske muligheder – og de forventede omkostninger

– ved at tilpasse logningsreglerne i lyset af Tele2-dommen.

2. Gældende ret

2.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4

Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr. 378 af 6. juni

2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov

om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige

(Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terr-

orisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001)

samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke

I). Bestemmelsen trådte i kraft den 15. september 2007.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-

letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplys-

ninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af straf-

bare forhold. Justitsministeren kan efter forhandling med erhvervs- og

vækstministeren og energi-, klima- og forsyningsministeren fastsætte nær-

mere regler herom.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002 (bemærkninger-

ne til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001, jf. Folke-

tingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 879), at retsplejelovens §

786, stk. 4, indebærer en pligt for udbydere af telenet og teletjenester til at

registrere både tele- og internetkommunikation.

Det bemærkes, at det i pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovfor-

slaget er forudsat, at udbyderne alene skal logge oplysninger om trafikdata

og ikke af selve indholdet af kommunikationen.

De nærmere regler om logning, herunder hvilke oplysninger udbyderne

skal logge, fremgår af logningsbekendtgørelsen, jf. nærmere herom pkt.

2.3.

De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal udlevere oplysnin-

gerne til politiet, fremgår af retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i

meddelelseshemmeligheden og edition. Det betyder blandt andet, at udle-

vering af oplysningerne i hvert enkelt tilfælde kræver, at der indhentes en

retskendelse.

2.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4

I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4, blev det fast-

sat, at bestemmelsen senere skulle revideres.

Efter § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 skulle justitsministeren således i fol-

ketingsåret 2005-06 fremsætte forslag om revision af retsplejelovens §

786, stk. 4. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3.1.3.3 i

de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001,

jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 854), at en ord-

ning med pligtmæssig logning af oplysninger om teletrafik til brug for ef-

terforskning og retsforfølgning var en nyskabelse, og at Justitsministeriet

fandt det hensigtsmæssigt at evaluere ordningen nogle år efter dens iværk-

sættelse.

Ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev revisionen udskudt til folketings-

året 2009-10. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 10.2 i

de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 217 af 31. marts 2006, jf.

Folketingstidende 2005-2006, Tillæg A, side 7217), at der i 2006 endnu ik-

ke forelå nogen erfaringer med anvendelsen af retsplejelovens § 786, stk.

4, som – sammen med logningsbekendtgørelsen – først blev sat i kraft den

15. september 2007. Logningsbekendtgørelsens regler gennemførte bl.a.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om

lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse

af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elek-

troniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF (log-

ningsdirektivet).

Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2011-12, således at bl.a. resultatet af en evaluering af logningsdirektivet i

EU-regi kunne indgå i overvejelserne i forbindelse med revisionen. Justits-

ministeriet var endvidere enig med bl.a. Rigspolitiet i, at det ville være

hensigtsmæssigt at indhente yderligere erfaring med logningsreglerne med

henblik på at vurdere behovet for eventuelle ændringer. Der henvises til

lovens forarbejder (pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr.

L 180 af 24. marts 2010, jf. Folketingstidende 2009-10, Tillæg A, side 7).

Ved lov nr. 573 af 18. juni 2012 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2012-13. Revisionen blev oprindeligt foreslået udskudt til folketingsåret

2013-14 under hensyn til, at Kommissionen i tilknytning til offentliggørel-

sen af en evalueringsrapport om logningsdirektivet havde bebudet et for-

slag til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Under behandlingen

af lovforslaget i Folketinget blev revisionsbestemmelsen imidlertid ændret,

idet et flertal i Folketinget ønskede at fremrykke revisionen til folketings-

året 2012-13. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige

bemærkninger til lovforslag nr. L 53 af 14. december 2011, jf. Folketing-

stidende 2011-12, Tillæg A, side 4, og Retsudvalgets betænkning af 31.

maj 2012, Tillæg B, side 3).

Ved lov nr. 635 af 12. juni 2013 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2014-15. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 5 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 142 af 6. februar 2013, jf. Fol-

ketingstidende 2012-2013, Tillæg A, side 5), at Kommissionens tidligere

bebudede forslag til revision af logningsdirektivet nu først forventedes

fremsat i løbet af 2013 eller eventuelt 2014. Justitsministeriet tilkendegav

endvidere i forbindelse med behandlingen af forslaget, at reglerne om log-

ning af oplysninger om internettrafik (sessionslogning) efter ministeriets

opfattelse burde revideres i folketingsåret 2014-15, uanset om revisionen

af logningsdirektivet måtte blive yderligere forsinket med den konsekvens,

at de logningsregler, der byggede på direktivet, ikke kunne revideres i det

pågældende folketingsår, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 14 (L 142) fra

Folketingets Retsudvalg.

Der blev i folketingsåret 2014-15 fremsat lovforslag om at udskyde revi-

sionen til folketingsåret 2015-16. Baggrunden herfor var ifølge forslaget

(pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 193 af 29. april

2015, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), Tillæg A, side 5) at af-

vente en afklaring af, om – og i givet fald hvornår – Kommissionen ville

fremsætte forslag om nye EU-regler på området efter EU-Domstolens dom

af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights

Ireland Ltd. Lovforslaget nåede dog ikke at blive vedtaget på grund af ud-

skrivelsen af folketingsvalg den 27. maj 2015.

Ved lov nr. 640 af 8. juni 2016 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2016-17. Baggrunden herfor var, at et eksternt konsulentfirma havde fore-

taget beregninger vedrørende en række anbefalinger, som Rigspolitiet var

fremkommet med til brug for revisionen, som pegede på omstillingsom-

kostninger for udbyderne ved at følge anbefalingerne i omegnen af en mil-

liard kr. Det oversteg efter Justitsministeriets opfattelse grænsen for det ac-

ceptable. Samtidig havde Justitsministeriet indledt en dialog med en række

store udbydere og interesseorganisationer inden for tele- og internetbran-

chen, og ministeriet fandt det hensigtsmæssigt at fortsætte denne dialog før

revisionen blev foretaget. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 2.2 i de

almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 183 af 27. april 2016, jf.

Folketingstidende 2015-16, Tillæg A, side 4).

2.3. Logningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske

kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registre-

ring og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen)

er udstedt med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendtgørel-

sen trådte i kraft den 15. september 2007.

Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014,

hvorved reglerne om logning af oplysninger om såkaldt sessionslogning

(logning af en række forbindelsesoplysninger om internettrafik) blev op-

hævet.

Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal foretage registrering

og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i

deres net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efter-

forskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Udtrykket »udbyder« skal forstås i overensstemmelse med samme udtryk i

lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenesters (herefter teleloven)

§ 2, nr. 1. Det betyder, at alle parter, der på kommercielt grundlag stiller

kommunikationsnet eller -tjenester til rådighed for slutbrugere, skal foreta-

ge registrering og opbevaring af en række oplysninger. Logningsforpligtel-

sen påhviler således alene de kommercielle udbydere af kommunikations-

net mv., hvorfor bl.a. en række offentlige myndigheder og institutioner ik-

ke er omfattet heraf. Det gælder bl.a. biblioteker, hospitaler, universiteter

og folkeskoler, der på ikke-kommercielt grundlag stiller net eller tjenester

til rådighed for eksterne parter (lånere, patienter, studerende mv.).

Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for transport af radio- og

tv-programmer og for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger

og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for fore-

ningen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og 3.

Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registrere en række

nærmere angivne oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-,

EMS- og MMS-kommunikation. Det gælder bl.a. oplysninger om det

opkaldende og det opkaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens

start og afslutning, og – for så vidt angår mobiltelefoni – den eller de celler

og placeringen af de tilhørende master, mobiltelefonen er forbundet til på

kommunikationstidspunktet, samt oplysninger om anonyme tjenester (tale-

tidskort). Oplysningerne giver dermed mulighed for, at politiet kan fastslå,

hvem der har kommunikeret med hvem, hvornår og hvor de befandt sig på

tidspunktet for kommunikationen.

Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registrere visse nærme-

re angivne oplysninger om en brugers adgang til internettet. Det gælder

bl.a. tidspunktet for kommunikationens start og afslutning og oplysninger

om den tildelte brugeridentitet (IP-adresse) på det pågældende tidspunkt.

Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registrere en række

nærmere angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og in-

ternettelefonitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og af-

sendende e-mailadresser.

Udbyderne skal i ingen tilfælde registrere eller opbevare indholdet af kom-

munikation, hverken i forbindelse med telekommunikation, brug af inter-

nettet eller brug af udbyderens egne kommunikationstjenester.

Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal

oplysningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne, jf. log-

ningsbekendtgørelsens § 7.

Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og opbevaring af de i

§§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med udbyderen på dennes vegne fo-

retages af en anden udbyder eller af en tredjemand.

De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbekendtgørelsens

§ 9.

Manglende iagttagelse af logningspligten efter bekendtgørelsen straffes

med bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10.

2.4. EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-

203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl. (om de britiske og svenske log-

ningsregler)

I EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i Tele2-sagen udtalte Dom-

stolen bl.a., at artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og be-

skyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (her-

efter e-databeskyttelsesdirektivet), sammenholdt med artikel 7, 8 og 11

samt artikel 52, stk. 1, i EU’s charter om grundlæggende rettigheder (her-

efter Chartret), skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national lovgivning, der med henblik på bekæmpelse af kriminalitet fast-

sætter en generel og udifferentieret lagring af samtlige trafikdata og lokali-

seringsdata vedrørende samtlige abonnenter og registrerede brugere i for-

bindelse med samtlige midler til elektronisk kommunikation (præmis 112).

EU-Domstolen udtalte i den forbindelse, at en sådan national lovgivning,

der navnlig ikke er begrænset til en lagring, som er rettet mod data vedrø-

rende et tidsrum og/eller et geografisk område og/eller en personkreds,

derfor overskrider det strengt nødvendige og ikke kan anses for at være be-

grundet i et demokratisk samfund, således som det er påkrævet i henhold

til artikel 15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirektivet sammenholdt med Chart-

rets artikel 7 (ret til respekt for privatliv og familieliv, 8 (ret til beskyttelse

af personoplysninger) og 11 (ret til ytrings- og informationsfrihed) (præ-

mis 106 og 107).

Endvidere udtalte EU-Domstolen, at e-databeskyttelsesdirektivets artikel

15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11 derimod ikke er

til hinder for, at en medlemsstat vedtager en lovgivning, der som en fore-

byggende foranstaltning muliggør en målrettet lagring af trafikdata og lo-

kaliseringsdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, forudsat

at lagringen af disse data begrænses til det strengt nødvendige for så vidt

angår kategorierne af data, der skal lagres, de omhandlede kommunika-

tionsmidler, de berørte personer og den fastsatte varighed af lagringen

(præmis 108).

EU-Domstolen udtalte, at en sådan national lovgivning for det første skal

fastsætte klare og præcise regler, der regulerer rækkevidden og anvendel-

sen af en sådan foranstaltning om lagring af data, og som opstiller en ræk-

ke mindstekrav, således at de personer, hvis data er blevet lagret, råder

over tilstrækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte deres

personlige oplysninger mod risikoen for misbrug. Lovgivningen skal navn-

lig angive, under hvilke omstændigheder og på hvilke betingelser der i

forebyggende øjemed kan vedtages en foranstaltning om lagring af data,

hvorved det sikres, at en sådan foranstaltning begrænses til det strengt nød-

vendige (præmis 109).

Endvidere udtalte EU-Domstolen, at en national lovgivning, der med hen-

blik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov

kriminalitet gør det muligt i forebyggende øjemed at lagre trafikdata og lo-

kaliseringsdata, skal opfylde objektive kriterier, som fastlægger et forhold

mellem de data, der skal lagres, og det forfulgte mål. Navnlig skal sådanne

betingelser i praksis være af en sådan art, at de faktisk kan afgrænse om-

fanget af foranstaltningen og følgelig den berørte personkreds (præmis

110).

For så vidt angår afgrænsningen af en sådan foranstaltning, udtalte EU-

Domstolen, at den nationale lovgivning skal være baseret på objektive for-

hold, der gør det muligt at fokusere målrettet på en personkreds, hvis data

kan afsløre en forbindelse, i det mindste indirekte, til grov kriminalitet, bi-

drage til bekæmpelse af grov kriminalitet på den ene eller den anden måde

eller forhindre en alvorlig fare for den offentlige sikkerhed. En sådan af-

grænsning kan endvidere sikres gennem et geografisk kriterium, når de

kompetente nationale myndigheder på grundlag af objektive forhold fin-

der, at der i et eller flere geografiske områder er en forhøjet risiko for, at

sådan kriminalitet bliver planlagt eller begået (præmis 111).

3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De danske logningsregler indebærer, at teleudbyderne skal foretage log-

ning af en række oplysninger om alle deres kunder, på alle tidspunkter og i

hele landet, jf. nærmere herom pkt. 2.3.

Det må derfor forventes, at der i lyset af EU-Domstolens dom i Tele2-sa-

gen, jf. pkt. 2.4 ovenfor, vil skulle foretages nogle tilpasninger af de dan-

ske logningsregler, således at reglerne målrettes. EU-Domstolen har ikke

taget stilling til, hvordan målrettede logningsregler nærmere kan udfærdi-

ges.

Justitsministeriet er på den baggrund for tiden ved at udrede, hvordan de

danske logningsregler kan tilpasses i lyset af dommen i Tele2-sagen. Et

centralt element i den udredning er en dialog med en række andre EU-lan-

de, der står i samme situation som Danmark for så vidt angår spørgsmålet

om tilpasning af deres nationale logningsregler.

EU-Kommissionen har desuden tilkendegivet, at Kommissionen – i tæt

samarbejde med medlemsstaterne – vil udarbejde retningslinjer for, hvor-

dan medlemsstaterne kan fastsætte nationale logningsregler i overensstem-

melse med dommen i Tele2-sagen. EU-Kommissionen har ikke på nuvæ-

rende tidspunkt tilkendegivet, hvornår disse retningslinjer forventes at fo-

religge.

Revisionen af logningsreglerne bør derfor efter Justitsministeriets opfattel-

se udskydes til folketingsåret 2017-18 bl.a. med henblik på at kunne gen-

nemføre en grundig dialog med de andre berørte EU-lande og EU-Kom-

missionen om, hvordan logningsregler fremadrettet kan indrettes. En ud-

skydelse af revisionen vil desuden give bedre tid at sikre det bedste opera-

tionelle resultat for politiet og PET i forbindelse med ændringer af log-

ningsreglerne, der udgør et centralt efterforskningsredskab for myndighe-

derne. Endelig vil en udskydelse af revisionen af logningsreglerne give

mulighed for en grundig drøftelse med telebranchen om de tekniske mulig-

heder – og de forventede omkostninger – ved at tilpasse logningsreglerne i

lyset af dommen i Tele2-sagen.

Det forslås på den baggrund, at revisionsbestemmelsen i § 8 i lov nr. 378

af 6. juni 2002 om ændring af retsplejeloven og visse andre love, som æn-

dret ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni 2010, lov

nr. 573 af 18. juni 2012, lov nr. 635 af 12. juni 2013 og lov nr. 640 af 8. ju-

ni 2016, ændres således at revisionen af logningsreglerne skal foretages i

Folketingsåret 2017-18.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

Det bemærkes, at de gældende logningsregler i retsplejelovens § 786, stk.

4, og logningsbekendtgørelsen ikke ophæves, før revisionen af lognings-

reglerne er gennemført.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er nogen bestemt EU-ret-

lig frist for, hvor hurtigt medlemsstaterne skal tage højde for en dom fra

EU-Domstolen. Efter EU-Domstolens praksis skal medlemsstaterne blot

hurtigst muligt iværksætte foranstaltninger til opfyldelse af en dom.

I forlængelse heraf bemærkes det, at Højesteret i en dom af 19. januar

2017 i en sag om opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om ret til er-

statningsferie ved sygdom har fastslået, at det var velbegrundet, at de dan-

ske myndigheder brugte et års tid på at udrede dommens nærmere konse-

kvenser, herunder på at tilvejebringe et fyldestgørende beslutningsgrund-

lag, som bl.a. indebar dialog med andre EU-lande om deres opfølgning på

dommen.

Regeringen vil hurtigst muligt fremsætte et lovforslag for Folketinget om

tilpasning af de gældende danske logningsregler.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke i sig selv EU-retlige konsekvenser. Det bemærkes

dog, at det forventes, at der i lyset af EU-Domstolens dom i Tele2-sagen

vil skulle foretages nogle tilpasninger af de danske logningsregler, jf. nær-

mere herom pkt. 2.4 og 3.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX til den XX været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten¸ Fore-

ningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjene-

ste, Politiforbundet, HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet, Advokat-

rådet, Bitbureauet, Campingrådet, Danske Advokater, Forbrugerrådet

TÆNK, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ingeniørforeningen IDA,

Institut for Menneskerettigheder, Journalistforbundet, Justitia, Rådet for

Digital Sikkerhed, Retssikkerhedsfonden, Amnesty International, Retspoli-

tisk Forening, DI, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Energi, HORES-

TA, Brancheforeningen Teleindustrien, Brancheorganisationen Forbruger

Elektronik, Dansk IT, Foreningen af Danske Internet Medier, IT-Bran-

chen, ITEK/Dansk Industri, PROSA, SAM-DATA (HK), Business

Software Alliance Danmark, IT-Politisk Forening, KMD, CSC Danmark

A/S, TDC A/S, Telenor A/S, Telia A/S, Hi3G Denmark ApS, SE/Stofa,

Lejernes LO, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Dansk

Magisterforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danhostel og KLID.

10. Sammenfattende skema

Positive

konse- Negative konsekven-

kvenser/mindre-ud- ser/merudgifter

gifter

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet mv.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Der henvises til pkt. 2.4, 3 og 8.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ifølge § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002, som senest ændret ved lov nr. 640

af 8. juni 2016, skal justitsministeren i folketingsåret 2016-17 fremsætte

forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om teleudbyderes regi-

strering og opbevaring (logning) af oplysninger om teletrafik til brug for

efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Med den foreslåede bestemmelse udskydes denne revision til folketingsår-

et 2017-18.

Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om

ændring af straffeloven, retspleje-

loven, lov om konkurrence- og for-

brugerforhold på telemarkedet, vå-

benloven, udleveringsloven samt

lov om udlevering af lovovertræde-

re til Finland, Island, Norge og Sve-

rige (Gennemførelse af FN-konven-

tionen til bekæmpelse af finansie-

ring af terrorisme, gennemførelse

FN’s Sikkerhedsråds resolution nr.

1373 (2001) samt øvrige initiativer

til bekæmpelse af terrorisme m.v.),

som ændret ved § 7 i lov nr. 542 af

8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni

2010, lov nr. 573 af 18. juni 2012,

lov nr. 635 af 12. juni 2013 og lov

nr. 640 af 8. juni 2016, foretages

følgende ændring:

§ 8.

Justitsministeren fremsætter i

§ 8

ændres »2016-17« til:

folketingsåret 2016-17 forslag om »2017-18«.

revision af retsplejelovens § 786,

stk. 4, som affattet ved denne lovs §

2, nr. 3.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli

2017.