REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 213
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. marts 2017

EU-retskontoret

Louise Degn Brammer

2017-3051/01-0046

2245211

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 27.-28. marts 2017

Side:

3-15

Punkt 1:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse as-

pekter af aftaler om levering af

digitalt indhold

- Statusrapport

KOM(2015) 634 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af hvidvask



- Statusrapport

KOM(2016) 826

23-27

Punkt 3:

Strafforfølgelse i cyperspace:

A) e-beviser

B) Kryptering

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Logning

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

16-22

Punkt 2:

28-31



Punkt 4:

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at direk-

tivet ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

- Information fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Revideret udgave. Ændringer er markeret med kursiv.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2015) 634 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 med

henblik på en orientering om status for forhandlingerne. Direktivforslaget,

som blev fremsat den 9. december 2015, er en del af Kommissionens sam-

lede strategi for det digitale indre marked og er fremsat samtidig med et

forslag til direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre for-

mer for fjernsalg af varer. Direktivet har til formål at harmonisere med-

lemsstaternes regler om forbrugeraftaler om levering af digitalt indhold,

navnlig i forhold til det digitale indholds overensstemmelse med aftalen og

forbrugerens misligholdelsesbeføjelser. Det er regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget forven-

tes at have lovgivningsmæssige og begrænsede erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Fra dansk side støtter man generelt formålet med direktivforsla-

get. Det forventes, at man fra dansk side vil kunne tage statusorienteringen

til efterretning.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2015) 634 af 9. december 2015 fremsat for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler

om levering af digitalt indhold. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel

114 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), der

bl.a. handler om det indre markeds oprettelse og funktion. Forslaget skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294,

hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget indgår som led i Kommissionens strategi for det digitale indre

marked og er fremsat samtidig med et forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former

for fjernsalg af varer (KOM (2015) 635 endelig).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 orien-

terede formandskabet om, at de indledende drøftelser i arbejdsgruppen

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

havde vist, at en række medlemsstater ønskede mere tid til at overveje det

andet direktivforslag om onlinesalg og andre former for fjernsalg. Drøftel-

serne på teknisk niveau ville derfor fokusere på forslaget om levering af

digitalt indhold, idet man dog ville være opmærksom på at sikre sammen-

hængen på området.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016 blev

der opnået enighed om, at de videre drøftelser skal tage udgangspunkt i, at

direktivforslagets anvendelsesområde ikke skal omfatte digitalt indhold,

som er integreret i en fysisk vare, og at der skal være en større grad af

fleksibilitet i kriterierne for vurderingen af det digitale indholds overens-

stemmelse med aftalen. Endvidere blev det drøftet, om forbrugerens beta-

ling med andre data end persondata skulle omfattes af direktivforslaget,

dog uden at man opnåede et klart svar herpå. På baggrund af drøftelserne

udarbejdede det tidligere slovakiske og det nuværende maltesiske for-

mandskab et revideret udkast til forslag, som har dannet grundlag for ar-

bejdsgruppens videre forhandlinger over vinteren og forventeligt vil gøre

det i løbet af foråret 2017.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 er

forslaget på dagsordenen med henblik på en orientering om status for for-

handlingerne.

Formål og indhold

3.1. Indledning

Kommissionens forslag tager sigte på at totalharmonisere visse aspekter af

medlemsstaternes regler vedrørende forbrugeraftaler om levering af digi-

talt indhold.

Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen anført,

at totalharmonisering af reglerne vil føre til enkle og moderne regler, der

fjerner aftaleretlige hindringer, skaber gunstige rammer for virksomheder-

ne og samtidig sikrer, at forbrugerne drager fordel af den samme høje for-

brugerbeskyttelse i hele EU.

3.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Direktivet foreslås at finde anvendelse på aftaler, hvor en leverandør leve-

rer eller påtager sig at levere digitalt indhold til en forbruger, og hvor for-

brugeren til gengæld betaler en pris eller aktivt leverer en anden modydel-

se end penge i form af personlige oplysninger eller andre data.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Digitalt indhold defineres i forslaget bredt som både data i digital form,

f.eks. video, lyd, applikationer, spil, mv., og som digitale tjenester. Direk-

tivet foreslås også at finde anvendelse på varer, der udelukkende bruges

som et varigt medium for digitalt indhold, f.eks. cd’er og dvd’er. Digitalt

indhold, der indgår som en integreret del af en vare, og hvor det digitale

indholds funktion er underordnet i forhold til varens primære funktion, fo-

reslås ikke omfattet af direktivet.

Forslaget finder anvendelse for både fjernsalgsaftaler og aftaler indgået

med begge parters samtidige fysiske tilstedeværelse.

3.3. Aftalemæssighed (mangler ved det digitale indhold)

Kommissionens forslag indeholder bestemmelser om, hvornår det digitale

indhold er i overensstemmelse med aftalen, dvs. hvilke krav det digitale

indhold skal leve op til for at være mangelfrit. Bestemmelserne er tilpasset

digitalt indholds særlige karakter.

Kommissionens forslag indeholder en række subjektive kriterier for man-

gelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale og andre tilkendegivelser

i forbindelse med aftaleindgåelsen. Såfremt parternes aftale ikke på en klar

måde indeholder krav til det digitale indhold, foreslås det, at der bruges et

objektivt kriterium, hvorefter det digitale indhold skal være egnet til de

formål, som lignende digitalt indhold normalt bruges til.

Leverandøren har efter forslaget som udgangspunkt bevisbyrden for, at det

digitale indhold er i overensstemmelse med aftalen.

3.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser og ret til opsigelse

Kommissionens forslag indeholder endvidere nærmere regler om forbruge-

rens beføjelser, hvis det digitale indhold lider af en mangel. Beføjelserne

består af afhjælpning, forholdsmæssigt afslag og ophævelse af aftalen.

Ved ophævelse af aftalen skal parternes ydelser gå tilbage senest 14 dage

efter meddelelsen om, at forbrugeren vil ophæve aftalen. Hvis forbrugeren

har betalt med en modydelse, der ikke er penge, f.eks. data, skal leveran-

døren afholde sig fra at bruge modydelsen. Endvidere skal leverandøren

forsyne forbrugeren med de tekniske midler til at downloade alt det ind-

hold, som forbrugeren har leveret.

Ved aftaler om levering af digitalt indhold på ubestemt tid, eller hvis afta-

lens varighed overstiger 12 måneder, foreslås det, at forbrugeren kan opsi-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

ge aftalen på ethvert tidspunkt efter de 12 måneder med et varsel på 14 da-

ge.

3.5. Afsluttende bestemmelser

Kommissionens forslag indeholder regler om, at en leverandør, der bliver

ansvarlig over for forbrugeren, kan gøre et krav gældende over for tidlige-

re led i transaktionskæden (såkaldt regres). Det foreslås, at de nærmere be-

tingelser herfor skal afgøres efter national lovgivning.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at aftaler, der afviger fra direkti-

vets bestemmelser til skade for forbrugeren, ikke er bindende for denne.

Endeligt indeholder direktivforslaget regler om, at medlemsstaterne skal

sikre en effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række konsekvensæn-

dringer af gældende EU-lovgivning, bl.a. af forbrugerkøbsdirektivet (Euro-

pa-parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse

aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed).

3.6. Retningslinjer for de videre drøftelser

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 vedtog

Rådet et sæt politiske retningslinjer, som skal danne grundlag for det vide-

re arbejde med direktivforslaget.

Det fremgår bl.a. af retningslinjerne, at medlemslandene har været enige

om, at der er behov for at sikre sammenhæng til øvrige, gældende EU-

retsakter, herunder forbrugerkøbsdirektivet, forbrugerrettighedsdirektivet

og persondataforordningen, samt sikre sammenhæng til det samtidigt

fremsatte direktivforslag om onlinesalg og fjernsalg af varer. Endvidere

fremgår det af retningslinjerne, at sigtet med de videre drøftelser bør være

i videst muligt omfang at opnå fuld harmonisering, idet den endelige fast-

læggelse af harmoniseringsgraden for de enkelte bestemmelser dog bør af-

vente arbejdsgruppens drøftelser.

For så vidt angår anvendelsesområdet fremgår det bl.a., at der har været

generel støtte til, at direktivet alene skal gælde i forbrugerforhold, at der er

behov for at se nærmere på definitionen af digitalt indhold, herunder sær-

ligt i forhold til varer med indlejret digitalt indhold og i forhold til perso-

noplysninger og øvrig data som modydelse, og at der er enighed om, at di-

rektivet ikke bør indeholde regler om erstatning.

For så vidt angår balancen mellem forbrugernes og de erhvervsdrivendes

interesser fremgår det bl.a., at der er behov for teknologineutrale og bru-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

gervenlige regler, herunder mere klare regler om risikoens overgang, og

om leverandørens ansvar for mangler og den tidsmæssige udstrækning her-

af.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Forslaget om levering af digitalt indhold

behandles i udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO)

samt Retsudvalget (JURI) og blev præsenteret på et fælles udvalgsmøde

den 27. april 2016. Begge udvalg var positive over for forslaget men gav

dog også udtryk for en række konkrete betænkeligheder, herunder bl.a. i

forhold til problemstillingen om digitalt indhold, der er integreret i en vare,

og reglen om omvendt bevisbyrde.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at det overordnede formål med direktivforslaget

er at fjerne forbrugeraftaleretlige hindringer i onlineverdenen, der skyldes

medlemsstaternes forskellige regler på området, og at medlemsstaterne ik-

ke selv i tilstrækkelig grad kan fjerne sådanne barrierer mellem de nationa-

le lovgivninger. Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen bedre

gennemføres på EU-niveau.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Købeloven

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved

køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse

forpligtelser.

Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel

ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra leve-

ringstidspunktet, formodes manglen som udgangspunktet at have været til

stede på leveringstidspunktet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have

for at stemme overens med aftalen, og om hvornår varen i øvrigt anses for

mangelfuld.

Såfremt der er en mangel ved varen, giver købeloven forbrugeren valget

mellem afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller –

hvis manglen ikke er uvæsentlig – ophævelse af købet. Afhjælpning eller

omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte befø-

jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Købeloven indeholder ikke særlige regler om køb af varer, der fungerer

som varigt medium for digitalt indhold.

6.2. Aftaleloven

Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område.

Endvidere indeholder loven regler om hel eller delvis tilsidesættelse af en

aftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at

gøre den gældende (den såkaldte generalklausul).

Herudover indeholder loven en særlig regel om tilsidesættelse af vilkår i

forbrugeraftaler, hvor det ville være stridende mod hæderlig forretnings-

skik og bevirke en betydelig skævhed imellem parterne til skade for for-

brugeren at gøre vilkåret gældende.

Aftaleloven indeholder ikke særlige regler om levering af digitalt indhold.

6.3. Forbrugeraftaleloven

Forbrugeraftaleloven, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet i

dansk ret, indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervsdrivende at gi-

ve forbrugeren en række oplysninger inden aftaleindgåelsen, herunder ved

indgåelse af aftaler om levering af digitalt indhold. I forhold til fjernsalgs-

aftaler drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens vigtigste egenskaber,

varens eller tjenesteydelsens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår.

Loven indeholder endvidere regler om forbrugerens fortrydelsesret ved

bl.a. fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes

forretningssted. Ved digitalt indhold leveret på et fysisk medium, finder

reglerne om levering af varer anvendelse. Hovedreglen er således en for-

trydelsesfrist på 14 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller

den af forbrugeren angivne tredjemand får varen i fysisk besiddelse. Ved

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

køb af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, løber fristen

på 14 dage fra den dag, hvor aftalen indgås.

Det følger endvidere af forbrugeraftaleloven, at forbrugeren kan opsige en

aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med en måneds

varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder efter aftalens

indgåelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget må, såfremt det vedtages i sin foreliggende form, forventes at

medføre behov for visse ændringer i købeloven, navnlig i relation til købe-

lovens regler om mangelsbedømmelsen og misligholdelsesbeføjelser ved

visse købsaftaler om levering af digitalt indhold. Det bemærkes, at købe-

loven ikke i dag indeholder særlige regler om sådanne købsaftaler.

Endvidere må direktivets foreslåede regel om opsigelse af aftaler om lø-

bende levering af digitalt indhold forventes at medføre behov for ændring

af forbrugeraftalelovens § 28, stk. 1.

Direktivforslaget forventes ikke umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i

aftaleloven.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle konse-

kvenser. For så vidt angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser bemær-

kes det, at Kommissionen i de ledsagende bemærkninger til forslaget har

anført, at reglerne vil medføre økonomiske omkostninger for virksomhe-

derne, men at dette vil udligne sig, når reglerne er fuldt harmoniserede.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vurderes umiddelbart at kunne få betydning for

forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark på området for levering af digi-

talt indhold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 10. marts 2017.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Kommissionens forslag har været i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),

Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Antenne-, satellit- og kabel-tv-bran-

chens fællesorganisation, Autobranchens Handels- og Industriforening,

Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik, Boxer TV

ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen Business

School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks Automo-

bilforhandler Forening, Danmarks Optikerforening, Dansk Aktionærfore-

ning, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk

Eksportforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Or-

ganisation af Detailhandelskæder, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk

Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Mediers Forum, Danske Me-

dier, Danske Reklamebureauers brancheforening, Datatilsynet, De Danske

Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Boghandlerfore-

ning, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Dong Energy, Energitilsynet, Forbrugerombudsman-

den, Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Antennean-

læg, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter og

importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for

Dansk Internethandel (FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Le-

verandørforening, HMN Naturgas, Håndværksrådet, IT-branchen, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske

Fakultet), Landbrug & Fødevarer, Magasinpressens udgiverforening, Rigs-

advokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekom-

munikationsindustrien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, og 3

(Hi3G Denmark ApS).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Bran-

chen Forbrugerelektronik (BFE), Domstolsstyrelsen, Dansk Aktionærfore-

ning, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Datatilsynet, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Energitilsynet, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Rigsad-

vokaten, Rigsombudsmanden i Grønland og Telekommunikationsindustri-

en i Danmark (TI). De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet ne-

denfor.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Dom-

stolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Energitilsynet, Forbru-

gerombudsmanden, Rigsadvokaten og Rigsombudsmanden i Grønland har

ikke haft bemærkninger til direktivforslaget.

8.1. Generelle bemærkninger

Dansk Energi udtrykker bekymring for, at direktivforslaget vil indebære

omfattende ændringer af de danske aftaleretlige regler og få indvirkning på

aftaler, som ikke har grænseoverskridende karakter.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) støtter overordnet fælles reg-

ler for salg af varer og digitale tjenesteydelser i Europa. De foreslåede reg-

ler er dog på mange punkter i strid med grundlæggende obligationsretlige

principper og er meget byrdefulde for de erhvervsdrivende.

Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt Kommissionens ønske om at gø-

re det lettere for både erhvervsdrivende og forbrugere at handle på tværs af

grænserne ved totalharmonisering af dele af de aftale- og køberetlige reg-

ler. Det er imidlertid nødvendigt, at lovgivningen er balanceret i forhold til

rettigheder og forpligtelser for såvel forbrugere som erhvervsdrivende,

hvilket ikke er tilfældet med Kommissionens direktivforslag, som Dansk

Erhverv derfor ikke kan støtte.

Dansk Industri anfører, at direktivforslaget er mere velovervejet end det

samtidigt fremsatte direktivforslag om onlinesalg, men at forslaget inde-

holder en række urimelige bestemmelser, som skal afbalanceres.

Forbrugerrådet Tænk udtrykker bekymring for rækkevidden af direktivfor-

slaget, herunder at der foreslås totalharmonisering. Forbrugerrådet Tænk

anfører herudover, at ambitionsniveauet og den manglende fremtidssikring

af reglerne er skuffende.

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruge-

relektronik (BFE) anfører, at det er vigtigt for både udbydere og forbruge-

re, at reglerne om varsling af ændringer i løbende aftaler og reglerne om

opsigelse er enkle, klare og overensstemmende.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

8.2. Direktivets anvendelsesområde i forhold til betaling med personoplys-

ninger

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at køb hvor betalingen udgøres

af personoplysninger, bør håndteres gennem persondataretlige snarere end

aftaleretlige regler.

Datatilsynet anfører, at direktivforslaget efter tilsynets opfattelse på enkel-

te punkter fraviger persondataloven. Tilsynet lægger til grund, at direktiv-

forslagets bestemmelser om betaling med data, f.eks. personoplysninger,

omhandler behandling af personoplysninger på baggrund af forbrugerens

samtykke og henviser til persondatalovens § 3, nr. 8, om kravene til et gyl-

digt samtykke.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at direktivforslaget – udover at finde an-

vendelse i tilfælde, hvor forbrugeren aktivt afgiver data til leverandøren af

det digitale indhold – også bør finde anvendelse på aftaler om levering af

digitalt indhold, hvor der sker automatisk indsamling af data via en digital

tjeneste.

8.3. Bevisbyrderegel

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Foreningen for Dansk Internethandel

(FDIH) bemærker, at direktivforslagets bestemmelse om, at den erhvervs-

drivende som udgangspunkt har bevisbyrden for, at det digitale indhold er

i overensstemmelse med aftalen, er byrdefuld for de erhvervsdrivende.

Reglen må ses i sammenhæng med, at der ikke indføres en reklamations-

frist for forbrugeren, og at sælgerens bevisbyrde dermed vil gælde for

evigt. Det foreslås, at forbrugerne pålægges en pligt til at reklamere inden

for rimelig tid efter, at en mangel er konstateret.

Forbrugerrådet Tænk er positive over for, at bevisbyrden for manglende

overensstemmelse som udgangspunkt påhviler leverandøren af det digitale

indhold, idet forbrugerne ikke har den tekniske indsigt til at godtgøre, at

der forelå en uoverensstemmelse på tidspunktet for leveringen af det digi-

tale indhold.

8.4. Ophævelse

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) anfører, at de foreslåede reg-

ler om, at forbrugeren kan hæve købet og få hele købesummen tilbagebe-

talt, hvis manglen bl.a. ikke afhjælpes inden for rimelig tid, åbner for mis-

brug og er urimelige. Der bør gives et afslag i det beløb, der skal tilbagebe-

tales, hvis forbrugeren har haft rimelig nytte af det digitale indhold.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at konsekvenserne af direktiv-

forslagets bestemmelse om den erhvervsdrivendes tilbagelevering af data,

der er modtaget fra forbrugeren, er svære at overskue, og stiller spørgsmål

ved, om forslaget er praktisk og proportionalt. Organisationerne anfører

endvidere, at det er urimeligt, at forbrugeren ikke skal betale for brug af

det digitale indhold i perioden før ophævelse af kontrakten. Herudover an-

fører Dansk Industri, at det er problematisk, at den erhvervsdrivende i for-

bindelse med ophævelse skal tilbagebetale købesummen inden 14 dage,

uden at den erhvervsdrivende har mulighed for at vurdere, om køberen har

ret til at hæve kontrakten.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at muligheden for at hæve aftalen ikke bør

være en sekundær mangelsbeføjelse, og at adgangen til at hæve aftalen ik-

ke bør være begrænset til tilfælde, hvor der er mangler ved det digitale ind-

holds hovedfunktioner. Forbrugerrådet Tænk er positiv over for reglen om,

at leverandøren ved ophævelse af aftalen skal tilbagebetale købesummen

inden 14 dage, efter meddelelse om ophævelse er modtaget, og at der ikke

stilles formkrav til meddelelsen. Forbrugerrådet Tænk er endvidere positi-

ve over for, at leverandøren skal forsyne forbrugeren med tekniske midler

til at downloade alt det indhold og data, som forbrugeren har leveret, samt

at forbrugeren ikke skal betale for brugen af det digitale indhold forud for

ophævelse af aftalen.

8.5. Erstatning

Dansk Erhverv og Dansk Industri anfører, at spørgsmål om erstatning og

produktansvar ikke bør reguleres af direktivet.

8.6. Ændringer af det digitale indhold

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruge-

relektronik (BFE) anfører, at der inden for tv- og teleområdet allerede eksi-

sterer detaljerede og omfattende regler – der bl.a. bygger på EU-regulering

– for, hvordan og med hvilke frister en tv- eller teleudbyder skal varsle æn-

dringer til ugunst for forbrugeren i løbende aftaler.

8.7. Opsigelse

Datatilsynet bemærker, at direktivforslagets bestemmelser om, at leveran-

døren skal afholde sig fra at bruge den modydelse i form af eksempelvis

data, som forbrugeren har leveret til gengæld for det digitale indhold, ikke

indebærer en pligt til at anonymisere eller slette forbrugerens oplysninger i

forbindelse med ophævelse af aftalen. Det er på den baggrund Datatilsy-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

nets umiddelbare opfattelse, at de foreslåede bestemmelser kan udgøre en

fravigelse af persondatalovens § 38.

Dansk Erhverv og Dansk Industri finder, at det bør afklares, om bestem-

melsen om ophævelse af langsigtede aftaler, jf. direktivforslagets artikel

16, omhandler ophævelse som følge af mangler eller en almindelig opsi-

gelsesadgang.

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) og Branchen Forbruge-

relektronik (BFE) anfører, at direktivforslaget indebærer, at der for løben-

de abonnementsaftaler om digitalt indhold kan benyttes bindingsperioder

på 12 måneder samt opsigelsesvarsler på maksimalt 14 dage fra kundens

side, og foreslår, at opsigelsesvarslet bør fastsættes til en måned i overens-

stemmelse med de gældende danske regler.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at forbrugeren maksimalt skal kunne bindes

i en periode på 6 måneder, som efter de nugældende danske regler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter principielt initiativer, der har til formål at styrke det digi-

tale indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne i at

anvende digitale tjenester på tværs af grænser, og virksomhederne i at ud-

byde disse. En højere grad af harmoniserede regler på det kontraktretslige

område og generelt på området for forbrugerbeskyttelse vil kunne bidrage

til et mere velfungerende digitalt indre marked.

Det er regeringens vurdering, at den foreslåede totalharmonisering af reg-

lerne for levering af digitalt indhold rejser en række juridiske/tekniske

spørgsmål på det foreliggende grundlag. Visse af de foreslåede bestemmel-

ser giver anledning til fortolkningstvivl, herunder afgrænsningen af forsla-

gets rækkevidde vedrørende varer, der indeholder digitalt indhold, samt

reglerne om betaling med personoplysninger. Bl.a. bør de nærmere konse-

kvenser af, at sidstnævnte type aftaleforhold foreslås reguleret i en købe-

retlig frem for i en persondataretlig sammenhæng, overvejes nærmere.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

For regeringen er det vigtigt, at en EU-retlig regulering af levering af digi-

talt indhold skaber den rette balance mellem hensynet til forbrugerne og

hensynet til de erhvervsdrivende.

Endvidere er det afgørende, at reguleringen på hensigtsmæssig måde tager

højde for de særlige karakteristika, der gør sig gældende for digitalt ind-

hold, og som adskiller det fra fysiske varer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. decem-

ber 2016.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. februar 2016.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvaskning af penge



Nyt notat.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 826 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er sat på dagsordenen

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 med

henblik på en orientering om status for forhandlingerne. Forslaget er en

del af Kommissionens terrorfinansieringspakke, der blev fremsat på bag-

grund af Kommissionens handlingsplan fra februar 2016 om bekæmpelse

af terrorfinansiering (KOM(2016) 50). Forslaget har til formål at fastlæg-

ge minimumsregler vedrørende medlemsstaternes strafferetlige lovgivning

om hvidvask, herunder i forbindelse med terrorfinansiering og organiseret

kriminalitet, med henblik på at sikre et bedre grænseoverskridende samar-

bejde. Forslaget tilsigter hovedsageligt at gennemføre Europarådets hvid-

vaskkonvention og anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF).

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser. Fra dansk side er man positivt indstillet over for inten-

tionerne om på EU-plan at styrke den strafferetlige bekæmpelse af hvid-

vask af penge.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 21. december 2016 forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvaskning af

penge. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 83, stk. 1, i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget er dermed

omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget skal behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Forslaget er en del af Kommissionens terrorfinansieringspakke, der blev

fremsat på baggrund af Kommissionens handlingsplan fra februar 2016 om

bekæmpelse af terrorfinansiering (KOM(2016) 50).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 er for-

slaget på dagsordenen med henblik på en orientering om status for for-

handlingerne.

Formål og indhold

3.1. Generelt

Forslaget har til formål at fastlægge minimumsregler vedrørende medlems-

staternes strafferetlige lovgivning om bekæmpelse af hvidvask, herunder i

forbindelse med terrorfinansiering og organiseret kriminalitet, med henblik

på at sikre et bedre grænseoverskridende samarbejde. Direktivforslaget in-

deholder minimumsregler om afgrænsningen af strafbare handlinger og

sanktioner herfor i forbindelse med hvidvask af penge. Forslaget tilsigter

at bringe EU-retten i overensstemmelse med Europarådets konvention af

16. maj 2005 om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation

af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme (hvidva-

skkonventionen) og relevante anbefalinger fra Financial Action Task Force

(FATF).

3.2. Hvidvaskdefinition

Forslaget indeholder en definition af begrebet ”kriminel handling”, der ud-

gør førforbrydelser for hvidvask af penge. Bestemmelsen indeholder en

minimumsliste, der hovedsageligt svarer til den tilsvarende liste i hvidva-

skkonventionen. Dog tilføjes ”IT-kriminalitet” på listen over førforbrydel-

ser, og der indsættes herudover henvisninger til anden EU-lovgivning, som

definerer førforbrydelser.

3.3. Forpligtelse til at kriminalisere hvidvask af penge

Forslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at kriminalise-

re hvidvask af penge. Medlemsstaterne forpligtes således til at sikre krimi-

nalisering af en række forsætlige handlinger i relation til formuegoder,

hvorom man ved, at der er tale om udbytte fra en førforbrydelse.

Forslagets bestemmelse om kriminalisering af hvidvask omfatter bl.a. kon-

vertering eller overførsel af formuegoder med det formål at fortie eller til-

sløre formuegodernes ulovlige oprindelse, ligesom det efter forslaget er

strafbart at medvirke til, at en person unddrager sig strafforfølgning for en

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

førforbrydelse. Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at det

skal være strafbart at fortie eller tilsløre et formuegodes art, oprindelse, lo-

kalisering, disposition, bevægelse eller ejerskab. Endelig skal det efter for-

slaget være strafbart at erhverve, besidde eller anvende formuegoder, hvis

den pågældende ved modtagelsen af sådanne formuegoder har viden om,

at formuegoderne stammer fra en kriminel handling eller fra medvirken til

en sådan handling.

Forslagets bestemmelse om kriminalisering af hvidvask skal bl.a. gennem-

føre kravene i hvidvaskkonventionen. Forslaget går dog videre end hvidva-

skkonventionen, idet også såkaldt selvhvidvask omfattes. Selvhvidvask an-

går tilfælde, hvor den person, som hvidvasker formuegoder, der stammer

fra kriminelle handlinger, også har begået den underliggende førforbrydel-

se. Kriminaliseringen af hvidvask omfatter dog ikke erhvervelse, besiddel-

se eller anvendelse i sig selv.

Forslaget finder ikke anvendelse på hvidvask af udbytte fra kriminelle

handlinger, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktivfor-

slag om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finansielle inter-

esser (PIF-direktivet).

3.4. Forpligtelse til at fastsætte maksimumstraf for fysiske personer

Medlemsstaterne forpligtes til at sikre maksimumstraf på mindst 4 års

fængsel for grove tilfælde af de hvidvaskforbrydelser, som medlemsstater-

ne med direktivet forpligtes til at kriminalisere.

3.5. Medvirken og forsøg

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken, tilskyndel-

se og forsøg i forhold til hvidvask af penge.

3.6. Skærpende omstændigheder

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at visse omstændigheder be-

tragtes som skærpende omstændigheder i forbindelse med hvidvask af

penge, herunder når handlingen er foretaget som led i organiseret krimina-

litet.

3.7. Juridiske personers strafansvar mv.

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at juridiske personer kan hol-

des ansvarlige, ligesom medlemsstaterne skal sikre, at der kan iværksættes

effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner over for juridiske personer.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

3.8. Straffemyndighed

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget fastlægge deres straffemyndighed

således, at de kriminaliserede hvidvaskforbryder kan straffes, når forbry-

delsen helt eller delvist er begået på medlemsstatens område eller ger-

ningsmanden er statsborger i medlemsstaten. Medlemsstaterne kan vælge

at fastlægge straffemyndighed i visse yderligere tilfælde.

3.9. Efterforskning

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de ansvarlige for efterforsk-

ning og retsforfølgning af de kriminaliserede hvidvaskforbrydelser, råder

over effektive efterforskningsredskaber, såsom dem der anvendes i forbin-

delse med organiseret kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet.

3.10. Forholdet til rammeafgørelsen om hvidvask

Forslaget skal erstatte bestemmelser om bl.a. kriminalisering af hvidvask

af penge i Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om hvid-

vaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæg-

gelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold som æn-

dret ved rammeafgørelse 2008/919/RIA (rammeafgørelsen om hvidvask).

Rammeafgørelsen er ikke omfattet af retsforbeholdet og vil derfor forsat

være bindende for Danmark.

For de øvrige medlemsstater vil forslaget træde i stedet for rammeafgørel-

sens bestemmelser om, at medlemsstaterne bl.a. skal træffe nødvendige

foranstaltninger til at sikre, at førforbrydelser i forbindelse med hvidvask,

jf. hvidvaskkonventionen af 1990, kan medføre en fængselsstraf, hvis

maksimale varighed skal være på mindst fire år, og at medlemsstaterne

skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke tages el-

ler opretholdes forbehold med hensyn til alvorlige førforbrydelser i forbin-

delse med hvidvask, jf. artikel 6 i hvidvaskkonventionen af 1990.

4. Europa-Parlamentet

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at omfanget af problemet med hvidvask af pen-

ge sandsynligvis vil stige betydeligt i de kommende år, hvis der ikke

iværksættes initiativer på EU-plan. Kommissionen har endvidere anført, at

de kriminelle og de, der finansierer terrorisme, nemt kan flytte deres mid-

ler over grænserne for at tilsløre midlernes ulovlige oprindelse. Den

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

grænseoverskridende dimension af hvidvask af penge og behovet for at

sætte ind over for problemet bekræftes af antallet af registrerede sager om

hvidvask.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Europarådets hvidvaskkonvention er gennemført i dansk ret ved lov nr.

428 af 1. maj 2013 (Gennemførelse af Europarådets konvention om hvid-

vask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafba-

re handlinger samt finansiering af terrorisme samt gennemførelse af den

tredje og fjerde tillægsprotokol til den europæiske konvention om udleve-

ring m.v.).

Hvidvask af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som hæle-

ri. Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel i

indtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig el-

ler andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og

den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhæn-

delse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden ud-

byttet af en strafbar lovovertrædelse. Straffen kan stige til fængsel i 6 år,

når hæleriet er af særligt grov beskaffenhed, eller når et større antal forbry-

delser er begået, jf. straffelovens § 290, stk. 2. Selvhvidvask er ikke selv-

stændigt kriminaliseret i dansk ret.

Medvirken, tilskyndelse eller forsøg i forhold til overtrædelse af straffe-

lovens bestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

Der er i straffelovens §§ 6-12 fastsat regler om dansk straffemyndighed.

Efter retsplejeloven kan der som led i efterforskningen af lovovertrædelser

under en række nærmere betingelser anvendes forskellige straffeprocessu-

elle tvangsindgreb, herunder indgreb i meddelelseshemmeligheden, obser-

vation, dataaflæsning, ransagning, beslaglæggelse og edition. Det er bl.a.

en betingelse for anvendelse af visse af de nævnte straffeprocessuelle ind-

greb, at efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan

straffes med fængsel i 6 år eller derover.

Rammeafgørelsen om hvidvask, der er gennemført i dansk ret, vedrører

regler i hvidvaskkonventionen af 1990, der siden er blevet erstattet af hvid-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

vaskkonventionen af 2005. Såvel 199- som 2005-konventionen er gennem-

ført i dansk ret, hvorfor rammeafgørelsens bestemmelser vedrørende 1990-

konventionen ikke har selvstændig betydning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 83, stk. 1, og er således

omfattet af det danske retsforbehold. Forslaget har derfor ikke lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forsla-

get er omfattet af Danmarks retsforhold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtaget af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark, idet forslaget er omfattet af Danmarks retforbehold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 10. marts 2017.

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-

det, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, For-

eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handels-

højskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder,

Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfore-

ningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Høringsfristen er fastsat til den 4. april 2017.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-

plan at styrke den strafferetlige bekæmpelse af hvidvask af penge.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. marts 2017.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 3: Strafforfølgelse i cyberspace: A) e-beviser,

B) Kryptering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for rå-

dsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 med hen-

blik på en politisk drøftelse af udfordringerne i forhold til anvendelse af

kryptering og i forhold til indsamling og anvendelse af e-beviser i straf-

fesager. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk si-

de lægges der vægt på, at de retshåndhævende myndigheder har gode mu-

ligheder for at efterforske, sikre beviser og retsforfølge kriminelle handlin-

ger med grænseoverskridende elementer, herunder sager med cybercrime.

Forudsat at drøftelserne i EU har fokus på den bedst mulige anvendelse af

de gældende regler og redskaber for retligt samarbejde frem for udvikling

af nye regler, er man fra dansk side positivt indstillet over for det videre

arbejde.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 blev

det drøftet, hvordan en række udfordringer i forhold til indsamling og an-

vendelse af e-beviser i straffesager om it-kriminalitet og traditionel krimi-

nalitet, der efterlader elektroniske spor (cybercrime), bedst adresseres

fremadrettet.

Den 7.-8. marts 2016 afholdt det nederlandske formandskab en konference

om cybercrime med fokus på bl.a. spørgsmålet om jurisdiktion. Som op-

følgning på konferencen tilkendegav det nederlandske formandskab på rå-

dsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016, at formand-

skabet ville gå videre med at undersøge, hvordan man kan styrke efter-

forskningen af cybercrime.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 for-

ventes en politisk drøftelse af udfordringerne i forhold til anvendelse af

kryptering og i forhold til indsamling og anvendelse af e-beviser i straf-

fesager.

Formål og indhold

A) e-beviser

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 vedtog

Rådet en række rådskonklusioner, som satte fokus på tre områder vedrø-

rende forbedret strafforfølgelse af cybercrime.

Det første fokusområde

vedrører strømlining af procedurerne for gensidig

retshjælp i straffesager, bl.a. ved at standardisere de formularer, der anven-

des. Det fremgår af rådskonklusionerne, at Kommissionen skal se på,

hvordan der kan oprettes en fælles online portal til behandlingen af an-

modninger om retshjælp. Derudover skal Kommissionen komme med for-

slag til vejledninger og retningslinjer for den mest effektive anvendelse af

procedurerne for gensidig retshjælp. Medlemsstaterne opfordres endvidere

til at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at håndtere anmodninger om

gensidig retshjælp, ligesom de opfordres til at optimere brugen af eksiste-

rende ”24/7 points of contact” og anvendelsen af fælles efterforsknings-

hold.

Det andet fokusområde

angår muligheder for at forbedre samarbejdet med

internetudbydere med henblik på lettere at kunne indhente oplysninger om

f.eks. abonnenten bag en IP-adresse.

Det tredje fokusområde

vedrører jurisdiktionsregler. Det fremgår af råds-

konklusionerne, at det skal vurderes, om de nuværende jurisdiktionsregler

er tilstrækkelige, navnlig i forhold til muligheden for at efterforske græn-

seoverskridende cybercrime. Dette skyldes, at det i visse sager ikke umid-

delbart er muligt for efterforskere at konstatere oprindelsen af et cyberan-

greb eller lokaliteten af de elektroniske beviser. Det kan eksempelvis være

tilfældet, hvor den kriminelle konstant og med kort tidsmæssig forskyd-

ning flytter de elektroniske spor mellem forskellige lande for at skjule op-

rindelsen af forbrydelsen. Derudover kan det være tilfældet, hvor den kri-

minelle anvender flere computersystemer i forskellige jurisdiktioner til at

begå én forbrydelse. Kommissionen er derfor blevet anmodet om at under-

søge mulighederne for en fælles tilgang til håndtering af disse sager, hvor

der er tvivl om f.eks. oprindelsen af et cyberangreb.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016

fremlagde Kommissionen en fremskridtsrapport om implementering af rå-

dskonklusionerne fra juni 2016 om forbedret strafforfølgelse i cyberspace.

Rapporten blev taget til efterretning af Rådet.

Fremskridtsrapporten indeholder bl.a. en række idéer og mulige tiltag,

som Kommissionen vil undersøge nærmere inden rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 8.-9. juni 2017. For så vidt angår mulige forbedrin-

ger af praktisk karakter vil Kommissionen bl.a. arbejde videre med at un-

dersøge mulighederne for etablering af en fælles online portal til brug for

de retshåndhævende myndigheders behandling af anmodninger om ad-

gang til e-beviser. Der lægges i den forbindelse op til at anvende e-CO-

DEX (e-Justice Communication via Online Data Exchange). e-CODEX-

projektet har til formål at forbedre borgernes og virksomhedernes adgang

til juridiske tjenester på tværs af grænserne i Europa samt forbedre intero-

perabiliteten mellem de retlige myndigheder i EU.

Kommissionen vil desuden arbejde videre med at undersøge mulighederne

for at forbedre samarbejdet med internetudbyderne inden for de eksiste-

rende regler og redskaber. I den forbindelse har Kommissionen identifice-

ret en række mulige tiltag til brug for de videre overvejelser, herunder

standardisering af de formularer, der anvendes i dag, og oprettelse af

SPOC (Single Point of Contact).

Endvidere fremgår det af fremskridtsrapporten, at Kommissionen har

iværksat en omfattende ekspertproces, der forventes afsluttet i juni 2017.

Fremskridtsrapporten skal danne udgangspunkt for det videre arbejde med

implementering af rådskonklusionerne. Kommissionen vil på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 fremlægge en endelig

rapport.

B) Kryptering

Ifølge oplysninger fra Europol indgår kryptering i ca. 75 % af sagerne ved-

rørende efterforskning af cybercrime i EU. Der skelnes mellem online og

offline kryptering. Online kryptering vedrører typisk e-mail og sociale me-

dier, herunder Whatsapp, Facebook, Skype. Medmindre internetserviceud-

byderen samarbejder, må efterforskningen oftest indstilles på grund af

krypteringen. Offline kryptering vedrører f.eks. såkaldt harddiskkrypte-

ring, hvor et password hindrer de retlige myndigheder i at dekryptere ind-

holdet af harddisken.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juli

2016 blev håndteringen af udfordringer i forhold til kryptering b.la. drøf-

tet.

I efteråret 2016 besvarede Europol og 25 medlemsstater et spørgeskema

fra det slovakiske formandskab spørgeskema vedrørende kryptering. På

baggrund af besvarelserne pegede det slovakiske formandskab på tre ho-

vedudfordringer. Den første hovedudfordring vedrører manglende teknisk

kapacitet til at foretage dekryptering. Den anden udfordring angår mangel

på økonomiske ressourcer til at gennemføre dekryptering. Den tredje ud-

fordring omhandler mangel på dekrypterings-personale. Herudover oply-

ste det slovakiske formandskab på baggrund af besvarelserne bl.a., at der

er bred enighed om, at fokus bør være på praktisk orienterede tiltag frem

for ny EU-lovgivning, og at kommende initiativer skal gennemføres i over-

ensstemmelse med rådskonklusionerne fra juni 2016 om forbedret straffor-

følgelse i cyberspace.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2016

fremlagde det slovakiske formandskab en fremskridtsrapport om udfor-

dringer for strafforfølgelsen i forhold til anvendelsen af kryptering. Rådet

tog fremskridtsrapporten til efterretning og tilsluttede sig samtidig den af

formandskabet foreslåede fremadrettede tilgang.

Den fremadrettede tilgang tager udgangspunkt i fire trin: 1) lancering af

en refleksionsproces vedrørende udfordringerne med hensyn til kryptering

og strafforfølgelse, 2) udforskning af mulighederne for at forbedre den tek-

niske ekspertise både på nationalt og på EU-plan i forhold til at imødegå

de nuværende og fremtidige krypteringsudfordringer, 3) opfordring til

medlemsstaterne om at anvende det nyoprettede European Judicial Cy-

bercrime Network som forum for drøftelser om kryptering og 4) uddybning

af de praktiske og operationelle aspekter af krypteringsrelaterede kurser

for de retshåndhævende myndigheder i EU og forbedret kapacitetsopbyg-

ning.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 10. marts 2017 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges der vægt på, at de danske myndigheder har gode

muligheder for at efterforske, sikre beviser og retsforfølge kriminelle

handlinger med grænseoverskridende elementer, herunder sager med cy-

bercrime.

Forudsat at drøftelserne i EU har fokus på den bedst mulige anvendelse af

de gældende regler og redskaber for retligt samarbejde frem for udvikling

af nye regler, er man fra dansk side positivt indstillet over for det videre

arbejde.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december

2016.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 4: Logning

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for rå-

dsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017, hvor det

forventes, at formandskabet vil give en orientering om EU-Domstolens

dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15 og C-698/15, Te-

le2 og Watson m.fl. (Tele2-dommen), om de britiske og svenske lognings-

reglers forenelighed med EU-retten. Endvidere forventes det, at formand-

skabet vil foreslå at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal drøfte dommens

nærmere konsekvenser for medlemsstaternes nationale logningsregler.

Idet der alene er tale om en orientering, har punktet hverken lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser eller rejser spørgsmål i relation

til nærhedsprincippet. Fra dansk side tager man dommen i Tele2-sagen til

efterretning og ønsker at indgå i en nærmere dialog med de øvrige berørte

medlemsstater og Kommissionen om dommens konsekvenser for nationale

logningsregler, herunder hvordan nationale logningsregler kan indrettes

fremadrettet. Man vil fra dansk side lægge vægt på at sikre de nationale

myndigheders fortsatte adgang til loggede oplysninger i videst muligt om-

fang.

Baggrund

EU-Domstolen afsagde den 21. december 2016 dom i de forenede sager C-

203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl. (Tele2-dommen), om de briti-

ske og svenske logningsreglers forenelighed med EU-retten.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 26.-27. janu-

ar 2017 var der en indledningsvis og overordnet drøftelse af dommen i Te-

le2-sagen. En række medlemsstater udtrykte i den forbindelse betydelig

bekymring over udsigten til evt. at skulle ændre deres nationale lognings-

regler, der udgør centrale efterforskningsredskaber for de nationale politi-

myndigheder og efterretningstjenester.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

Endvidere tilkendegav Kommissionen, at Kommissionen vil se nærmere

på dommen og udarbejde retningslinjer for, hvordan nationale regler om

logning fremadrettet kan indrettes i overensstemmelse med dommen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 forven-

tes det, at formandskabet vil give en orientering om dommen. Endvidere

forventes det, at formandskabet vil foreslå at nedsætte en arbejdsgruppe,

der skal drøfte dommens nærmere konsekvenser for medlemsstaternes na-

tionale logningsregler.

Formål og indhold

Det fremgår bl.a. af EU-Domstolens dom,

en generel og udifferentieret

logning af alle lokations- og trafikoplysninger om alle borgere mv. er i

strid med EU-retten.

Endvidere fremgår det af dommen,

regler om logning skal gøre det mu-

ligt at fokusere målrettet på en personkreds, hvis data kan afsløre en for-

bindelse, i det mindste indirekte, til grov kriminalitet, bidrage til bekæm-

pelse af grov kriminalitet eller forhindre en alvorlig fare mod den offentli-

ge sikkerhed. Der kan efter dommen desuden foretages en geografisk af-

grænsning, således at der logges i områder, hvor der er en forhøjet risiko

for, at grov kriminalitet bliver planlagt eller begået.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en orientering fra formandskabet, og punktet rejser derfor

ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-

letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplys-

ninger om teletrafik (tele- og internetkommunikation) til brug for efter-

forskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Bestemmelsen blev ind-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

sat i retsplejeloven ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 (anti-terrorpakke I) og

trådte i kraft den 15. september 2007.

Med hjemmel i denne bestemmelse er der fastsat nærmere regler om log-

ning i bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006, som senest ændret

ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014, om udbydere af elektroniske

kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registre-

ring og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørel-

sen).

Efter logningsbekendtgørelsen skal teleudbyderne registrere og opbevare

en række oplysninger om navnlig teletrafik for alle deres kunder i et år.

Konsekvenser

Formandskabets orientering om EU-Domstolens dom af 21. december

2016 i Tele2-sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. Det må dog forventes, at der i lyset af selve dommen i Te-

le2-sagen vil skulle foretages tilpasninger af de danske logningsregler, så-

ledes at de i overensstemmelse med dommen ”målrettes”. Justitsministeri-

et er fortsat ved at udrede dommens nærmere konsekvenser for de danske

logningsregler.

Høring

Der er – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den 10. marts 2017 – ikke foretaget høring vedrøren-

de sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater har udtrykt betydelig bekymring over udsigten til

evt. at skulle ændre deres nationale logningsregler, der udgør centrale ef-

terforskningsredskaber for de nationale politimyndigheder og efterretning-

stjenester.

Det vurderes umiddelbart, at der vil være opbakning til et evt. forslag fra

formandskabet om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at drøfte

dommens nærmere konsekvenser og finde løsninger på de problemstillin-

ger, som dommen rejser for medlemsstaterne.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Samlenotat (rådsmøde 27-28 marts 2017), fra justitsministeren

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side tager man EU-Domstolens dom i Tele2-sagen til efterret-

ning og ønsker at indgå i en nærmere dialog med de øvrige berørte med-

lemsstater og Kommissionen om dommens konsekvenser for nationale

logningsregler, herunder mulighederne for at indrette nationale lognings-

regler fremadrettet.

Idet de danske logningsregler udgør et centralt efterforskningsredskab for

politiet og PET, vil man fra dansk side lægge vægt på at sikre de nationale

myndigheders fortsatte adgang til loggede oplysninger i videst muligt om-

fang.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.