REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 204
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. marts 2017

Forvaltningsretskontoret

Maiken Bøgelund Bek

2016-762-0011

2202192

REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

FORVALTNINGENS ANVENDELSE AF

TVANGSINDGREB OG OPLYSNINGSPLIGTER

UDEN FOR STRAFFERETSPLEJEN

MARTS 2017

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse), fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Indledning...................................................................................................................................3

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler ......................................................................4

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte for-

valtningsområder ....................................................................................................................5

3.1. Indledning ......................................................................................................................5

3.2. Beskæftigelsesministeriet ..............................................................................................6

3.3. Erhvervsministeriet.......................................................................................................8

3.4. Miljø- og Fødevareministeriet ......................................................................................9

3.5. Skatteministeriet..........................................................................................................12

3.6. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslo-

vens anvendelse i praksis ............................................................................................13

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2016 med hjemmel til

at gennemføre tvangsindgreb, der er omfattet af retssikker-

hedsloven ...............................................................................................................................15

4.1. Generelt ........................................................................................................................15

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende be-

stemmelser....................................................................................................................15

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gæl-

dende bestemmelser ....................................................................................................17

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at

foretage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedslo-

ven .................................................................................................................................18

5. Sammenfatning ........................................................................................................................19

1. Indledning

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssikkerhedsloven) blev der gennemført en

samlet regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde, hvor en forvalt-

ningsmyndighed har mulighed for uden for strafferetsplejen at foretage visse former for

tvangsindgreb uden forudgående retskendelse, herunder navnlig såkaldte kontrol- og til-

synsbesøg. Loven regulerer endvidere visse spørgsmål, der kan opstå i tilfælde, hvor bor-

gere og virksomheder er forpligtede til at meddele oplysninger til en forvaltningsmyndig-

hed. Loven trådte i kraft den 1. januar 2005.

Loven bygger på betænkning nr. 1428/2003 udarbejdet af Retssikkerhedskommissionen,

der blev nedsat af justitsministeren i februar 2002.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet efter lovens ikrafttræden årligt

vil udarbejde en redegørelse til Folketinget om forvaltningens anvendelse af tvangsind-

greb og oplysningspligter omfattet af loven. Redegørelsen skal bl.a. indeholde en omtale

af eventuel ny lovgivning, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at foretage

tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af praksis

med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Formålet er at styr-

ke den offentlige interesse og debat om borgernes retssikkerhed, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 3107. Justitsministeriet afgav den seneste redegørelse til Folketin-

get den 15. marts 2016.

Af redegørelsen fra 2016 fremgår det, at det samlet set er Justitsministeriets opfattelse, at

der ikke er grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet anledning til

væsentlige problemer i praksis i 2014, hverken i forhold til de virksomheder mv., hvor

der udføres kontrolbesøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og udførelse

af kontrolbesøg mv. Herudover indeholder redegørelsen fra 2016 en oversigt over be-

stemmelser i lovgivningen, der er vedtaget i perioden 1. januar 2015 – 31. december

2015, og som giver forvaltningsmyndigheder adgang til at gennemføre tvangsindgreb, der

er omfattet af retssikkerhedsloven. Af denne oversigt fremgår, at der i 2015 blev vedtaget

i alt 16 bestemmelser vedrørende forvaltningens adgang til at gennemføre tvangsindgreb

omfattet af retssikkerhedsloven.

Den foreliggende redegørelse indeholder – efter en kort oversigt over retssikkerhedslo-

vens regler i pkt. 2 – en omtale af praksis i 2015 på udvalgte områder med hensyn til an-

vendelse af tvangsindgreb omfattet af loven, jf. pkt. 3. Redegørelsens pkt. 4 indeholder en

omtale af ny lovgivning vedtaget i 2016, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang

til at foretage tvangsindgreb omfattet af loven, og pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

Ved lov nr. 525 af 6. juni 2007 blev § 1, stk. 5, i retssikkerhedsloven ophævet, således at

lovens regler om tvangsindgreb fra den 1. januar 2008 også gælder i tilfælde, hvor der ef-

ter lovgivningen stilles krav om forudgående retskendelse. Baggrunden for denne lovæn-

dring var, at de hensyn, der ligger bag retssikkerhedslovens kapitel 2 og 3, også gør sig

gældende for så vidt angår tvangsindgreb, som foretages efter indhentet retskendelse.

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler

Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangsmåde, som forvaltningsmyn-

dighederne skal følge ved gennemførelsen af et tvangsindgreb, som er omfattet af loven

(kapitel 2). Det er bl.a. fastsat, at tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgriben-

de foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til for-

målet med indgrebet (§ 2). Det er også bestemt, at en række af forvaltningslovens regler –

bl.a. reglerne om inhabilitet, partsaktindsigt, begrundelse og klagevejledning – gælder

ved gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven (§ 3). Der er endvidere fastsat en

pligt til under visse omstændigheder at gøre notat om indholdet af oplysninger, som en

myndighed modtager i en sag om iværksættelse af et tvangsindgreb (§ 4).

Herudover er det fastsat, at myndigheden skal underrette parten forud for gennemførelsen

af et tvangsindgreb omfattet af loven (§ 5, stk. 1). Underretningen skal ske skriftligt sene-

st 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres, og skal indeholde oplysninger om tid og

sted for indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltnings-

lovens § 8, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige grundlag for indgre-

bet, jf. § 24 i forvaltningsloven (§ 5, stk. 2). Parten kan herefter gøre indsigelse mod be-

slutningen inden for en frist fastsat af myndigheden. Fastholdes beslutningen, skal dette

inden eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet begrundes skriftligt

over for parten, jf. § 24 i forvaltningsloven (§ 5, stk. 3).

Reglerne om underretning kan fraviges helt eller delvist i en række tilfælde. Det gælder,

hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående

underretning skulle gives (§ 5, stk. 4, nr. 1), hvis hensynet til parten selv taler for det,

eller partens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller

offentlige interesser (§ 5, stk. 4, nr. 2), hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets uden-

rigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU (§ 5, stk. 4,

nr. 3), hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karak-

ter er påkrævet (§ 5, stk. 4, nr. 4), eller hvis forudgående underretning viser sig umulig

eller er uforholdsmæssig vanskelig (§ 5, stk. 4, nr. 5).

Loven indeholder desuden regler om pligt for myndigheden til at forevise legitimation i

forbindelse med gennemførelsen af et tvangsindgreb (§ 6), pligt til at udvise størst mulig

skånsomhed under et tvangsindgrebs gennemførelse (§ 7) samt pligt til i en række tilfæl-

de at udfærdige rapport om udførelsen af et tvangsindgreb (§ 8).

Loven indeholder endvidere regler om forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen

af tvangsindgreb omfattet af loven (kapitel 3). Det er således fastsat, at hvis en enkeltper-

son eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lo-

vovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe

oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter

reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen (§ 9, stk. 1). Det gælder dog ikke, hvis

tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for

behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf (§ 9, stk. 2). De nævnte regler

finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen rettes et tvangsindgreb mod andre end den

mistænkte (§ 9, stk. 3). Den mistænkte kan under nærmere bestemte betingelser meddele

samtykke til fravigelse af reglerne i § 9, stk. 1 og 3 (§ 9, stk. 4).

Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til ikke at inkriminere sig selv mv. (§

10). Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltper-

son eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder

bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden

ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som

søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædel-

se (§ 10, stk. 1).

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte forvaltningsområder

3.1. Indledning

Det er som nævnt forudsat i forarbejderne til retssikkerhedsloven, at den årlige retssikker-

hedsredegørelse skal indeholde en omtale af praksis på udvalgte områder med hensyn til

anvendelse af tvangsindgreb omfattet af loven.

Redegørelsen indeholder en beskrivelse af praksis inden for følgende ministeriers områ-

der: Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og

Skatteministeriet. Justitsministeriet har anmodet disse ministerier om oplysninger vedrø-

rende de enkelte kontrolmyndigheder inden for ministeriernes forvaltningsområder.

De nævnte ministerier er udvalgt på baggrund af, at der foretages et betydeligt antal kon-

trolbesøg mv. inden for disse ministeriers områder, og at der er tale om kontrolbesøg mv.

inden for meget forskellige forvaltningsområder. Endvidere er det anført i Retsudvalgets

betænkning af 27. maj 2004 over lovforslag nr. L 96 (folketingsåret 2003-04), at der i

redegørelsen skal indgå de erfaringer med lovens anvendelse, som en række forvalt-

ningsmyndigheder – herunder Arbejdstilsynet, miljømyndighederne og skattemyndighe-

derne – vil indhøste i tiden efter lovens ikrafttræden.

Pkt. 3.2-3.5 nedenfor indeholder en omtale af praksis inden for de nævnte ministeriers

områder i 2014. Pkt. 3.6 indeholder på baggrund heraf Justitsministeriets generelle vurde-

ring af retssikkerhedslovens anvendelse i praksis.

3.2. Beskæftigelsesministeriet

3.2.1.

Inden for Beskæftigelsesministeriets område udføres kontrolbesøg mv., der er om-

fattet af retssikkerhedsloven, af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Ar-

bejdstilsynet. De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Beskæftigelsesmi-

nisteriet, kan sammenfattes således:

Antal

politianmeldelser

i hele 2015

Antal kontrolbesøg

Måned

Uvarslede

Varslede

I alt

Styrelsen for Arbejdsmarked

November 2015 2

og Rekruttering

(lufthavnstilsyn)

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering

(virksomhedskontrol)

Arbejdstilsynet

November 2015 3.825

I alt

3.827

1.353

5.178

5.180

754

1 2

754

3.2.2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har oplyst, at de to lufthavnstilsyn,

som styrelsen gennemførte i november 2015, var uvarslede. Det er sket med henvisning

til undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 5, hvorefter forudgåen-

de underretning kan undlades, hvis underretning viser sig umulig eller uforholdsmæssig

vanskelig.

De uvarslede lufthavnstilsyn har ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke

givet anledning til indvendinger fra de kontrollerede. Ved kontrollen har samtlige kon-

trollerede fået udleveret en pjece, hvori de bl.a. orienteres om hjemlen til kontrollen i §

91 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., formålet med kontrollen og det eventuelle

videre forløb.

Arbejdstilsynet

foretog i 2015 580 politianmeldelser for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, 141 politianmel-

delser for manglende overholdelse af anmelderreglerne til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), samt 33

politianmeldelser for overtrædelse af rygeloven.

Arbejdstilsynet har siden 2002 haft mulighed for at udstede administrative bødeforelæg og dermed afslutte straffesager

uden at politianmelde den pågældende virksomhed. Antallet af administrative bødeforelæg for arbejdsmiljøovertrædel-

ser udgjorde 450 i 2015. Arbejdstilsynet har endvidere siden 1. juli 2013 haft mulighed for at afgøre klare og ukompli-

cerede RUT-sager med et administrativt bødeforlæg for RUT-overtrædelser. Antallet af administrative bødeforelæg for

RUT-overtrædelser udgør 265 i 2015. Det opgjorte tal i skemaet indeholder ikke antallet af administrative bødeforlæg.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endelig oplyst, at den praktiske anven-

delse af retssikkerhedslovens regler i forbindelse lufthavnstilsynene ikke har givet anled-

ning til problemer.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har herudover hjemmel til at gennemføre

virksomhedskontroller i medfør af § 91 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., men der

har ikke været gennemført sådanne virksomhedskontroller i 2015.

3.2.3.

Arbejdstilsynet

har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg er foretaget efter retssik-

kerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter forudgående underretning om gennemførelse af

en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb kan undlades, hvis øjemedet med

tvangsindgrebet ellers ville forspildes.

Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at det – på samme måde som oplyst til brug for rede-

gørelserne om praksis i de foregående år – ikke kan udelukkes, at der sker anvendelse af

undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 4, hvorefter forudgående

underretning om gennemførelse af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb

kan undlades, hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige

karakter er påkrævet. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor der er behov for at standse

en bestemt arbejdsproces eller lignende, hvor øjeblikkelig gennemførelse af tvangsind-

grebet efter forholdets særlige karakter påkræver, at tilsynet gennemføres uden forudgå-

ende underretning.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at de varslede kontrolbesøg har givet anledning til

samlet fem klagesager vedrørende Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse. Det er i den

forbindelse bl.a. blevet gjort gældende, at Arbejdstilsynet ikke burde have gennemført et

tilsynsbesøg, når arbejdsgiveren ikke kunne være til stede på grund af ferie, at besøget

ikke burde være gennemført på arbejdsgiverens privatadresse, at Arbejdstilsynet havde

besøgt virksomheden 4-5 gange over en periode på 2 år, at en varslingsskrivelse skulle

være sendt til en privat e-mailadresse i stedet for virksomhedens eBoks, at Arbejdstilsy-

net gav et påbud på et tidspunkt, hvor virksomheden allerede var ved at rette op på en

konstateret adfærd, samt at en virksomhedsejer var utilfreds med den tilsynsførendes ad-

færd, herunder at virksomhedsejeren ikke oplevede en sammenhæng mellem dialogen på

besøget og de efterfølgende afgørelser fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg har givet anledning til

samlet syv klagesager vedrørende Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse. Det er i den

forbindelse bl.a. blevet gjort gældende, at et tilsynsbesøg burde have været varslet, at en

tilsynsførende manglede faglig viden, at en tilsynsførende havde en uacceptabel adfærd

under et tilsynsbesøg, at det var kritisabelt, at den tilsynsførende optog fotos af arbejdet

fra naboers private veje, dvs. før den tilsynsførende var ankommet på arbejdspladsen, at

en virksomhedsejer var utilfreds med størrelsen af en mulig bøde, som virksomheden

blev varslet om, samt at Arbejdstilsynet burde have reageret med påbud overfor et ar-

bejdsmiljøforhold, som en borger mente, var en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivnin-

gen.

Arbejdstilsynet har herudover oplyst, at der ved ingen af de politianmeldelser, der er fore-

taget i 2015, er opstået spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb omfattet af loven

eller spørgsmål om anvendelse af pligt til at meddele oplysninger til den offentlige for-

valtning.

Arbejdstilsynet har endelig oplyst, at det er Arbejdstilsynets erfaring, at anvendelsen af

retssikkerhedslovens regler i øvrigt ikke har givet anledning til problemer i praksis ved

gennemførelse af kontrolbesøg i virksomhederne eller i forbindelse med politianmeldel-

ser.

3.3. Erhvervsministeriet

3.3.1.

Inden for Erhvervsministeriets område har Justitsministeriet anmodet om oplysnin-

ger vedrørende den kontrolvirksomhed, som foretages af Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen inden for konkurrenceområdet. De oplysninger, som Justitsministeriet har modta-

get fra Erhvervsministeriet, kan sammenfattes således:

Antal

politianmeldelser

i hele 2015

Antal kontrolbesøg

Måned

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Oktober 2015

Uvarslede

Varslede

I alt

3.3.2.

Erhvervsministeriet har oplyst, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretog ét

kontrolbesøg omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1, i oktober

2015.

Erhvervsministeriet har desuden oplyst, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrol-

besøg blev foretaget uvarslet efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter øjeme-

det med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning

skulle gives, da formålet med undersøgelsen ville forspildes, hvis forudgående underret-

ning skulle gives. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderede således, at der ved det

pågældende kontrolbesøg var risiko for, at eventuel dokumentation for den formodede

overtrædelse af konkurrenceloven ville blive bortskaffet, såfremt forudgående varsling

blev givet.

Det uvarslede kontrolbesøg gav ikke anledning til indvendinger fra den kontrolundersøg-

te virksomhed.

Erhvervsministeriet har endvidere oplyst, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i hele

2015 politianmeldte to sager, hvor der var gennemført eller opstået spørgsmål om gen-

nemførelse af tvangsindgreb, som er omfattet af loven, og/eller hvor der er anvendt eller

opstået spørgsmål om anvendelse af en pligt til at meddele oplysninger til den offentlige

forvaltning.

Erhvervsministeriet har yderligere bemærket, at Konkurrence- og Forbrugestyrelsen er

opmærksom på, at retssikkerhedsloven indebærer en arbejdsdeling mellem forvaltningen

og politiet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er derfor i tæt og løbende dialog med

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på at

afklare, hvilken myndighed der i den enkelte sag er kompetent til at foretage den relevan-

te sagsoplysning.

3.4. Miljø- og Fødevareministeriet

3.4.1.

Inden for Miljø- og Fødevareministeriets område

udføres kontrolbesøg mv., der er

omfattet af retssikkerhedsloven, af kommuner, regioner, Fødevarestyrelsen, Miljøstyrel-

sen, NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen. De oplysninger, som Justitsministeriet har

modtaget fra Miljø- og Fødevareministeriet, kan sammenfattes således:

Antal

Politianmeldelser

i hele 2015

368

403

874

Antal kontrolbesøg

Måned

Kommuner

Regioner

Fødevarestyrelsen

Miljøstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen

Naturstyrelsen

I alt

September/ november

2015

September 2015

Oktober 2015

September/November

2015

September 2015

November 2015

September – november

2014

Uvarslede Varslede

256

7.856

2.366

10.499

1.909

251

2.329

I alt

2.165

7.904

2.617

12.828

En række statslige myndigheder (SKAT, Forsvarsministeriet, Søfartsstyrelsen) fører tilsyn med visse af Miljø- og

Fødevareministeriets regler. Tilsyn udført af disse myndigheder er ikke medtaget, medmindre Miljø- og Fødevaremini-

steriet har foretaget politianmeldelser på baggrund af disse tilsyn. Politianmeldelser foretaget på baggrund af oplysnin-

ger fra andre myndigheder, som de pågældende myndigheder har fået i forbindelse med tilsyn efter anden lovgivning,

er ikke medtaget.

Naturstyrelsens kontrolopgaver er i 2016 overtaget af Styrelsen For Vand- og Naturplanlægning. Natur- og

Miljøklagenævnet har oplyst, at nævnet i 2016 har foretaget besigtigelser på i alt 15 steder, og at alle besigtigelser var varsle-

de, jf. forudsætningsvist § 16 i lovbekendtgørelse nr. 1620 om Natur- og Miljøklagenævnet af 8. december 2015.

70 kommuner har bidraget til redegørelsen.

4 regioner har bidraget til redegørelsen.

3.4.2.

Kommunerne

har indberettet at have anvendt undtagelsesbestemmelserne i retssik-

kerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, 2, og 5, hvorefter forudgående underretning kan undlades

af hensyn til, at øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes (nr.

1),

hvor hensynet til parten selv taler for det, eller hvor partens rettigheder findes at burde

vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser

(nr. 2),

og hvor for-

udgående underretning kan undlades, hvis underretningen viser sig umulig eller ufor-

holdsmæssig vanskelig

(nr. 5).

Kommunerne har oplyst, at der har været ca. 40 indsigelser

vedrørende de varslede kon-

trolbesøg mv., og at indsigelserne primært vedrørte tilfælde, hvor der er blevet anmodet

om ændring af tidspunktet for kontrolbesøget.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven har kommunerne

anført, at de generelt set ikke oplever problemer i forhold til anvendelsen af retssikker-

hedsloven.

Flere kommuner har dog enkelte bemærkninger i forhold til anvendelsen af retssikker-

hedsloven.

En enkelt kommune oplyser således, at indberetningerne til Justitsministeriet til brug for

udarbejdelse af den årlige retssikkerhedsredegørelse er meget tidskrævende.

En anden kommune oplyser endvidere, at reglerne giver anledning til en misforstået op-

fattelse af, at alle tilsyn skal varsles.

Herudover oplyser en tredje kommune, at kravet om underretning om kontrolbesøg senest

14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres, opleves som unødigt tungt, og at kommu-

nen ville foretrække en varslingsperiode på 8 dage, da mellem 10 og 20 procent af de

varslede tilsyn må flyttes til et andet tidspunkt.

En fjerde kommune anfører, at retssikkerhedsloven besværliggør kommunikation mellem

borgere/virksomheder og kommunen.

En femte kommune bemærker, at kommunen i høj grad anvender uvarslede tilsyn i for-

bindelse med f.eks. klagesager, hvor der er informationer om en aktuel lovovertrædelse.

3.4.3.

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at

regionerne

foretager både varslede og

uvarslede tilsyn.

Ca. 40 kommuner har oplevet, at kontrolbesøget har givet anledning til indsigelser.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven har én region op-

lyst, at regionen altid udfører besigtigelser forud for udførelse af indledende undersøgel-

ser i medfør af jordforureningsloven. Derudover udfører regionen besigtigelser, når det er

nødvendigt for at kunne træffe en afgørelse om kortlægning eller ikke-kortlægning efter

jordforureningsloven. Begge typer besigtigelser varsles. Regionen har desuden oplyst, at

regionens tilsyn efter råstofloven både foretages varslet og uvarslet.

En anden region har oplyst, at regionens opgaver på miljøområdet består af undersøgel-

ser, afværgeforanstaltninger og deponering af jord i råstofgrave efter reglerne i jordforu-

reningsloven samt kortlægning af råstoffer, meddelelse af tilladelser til råstofindvinding

og at føre tilsyn med råstofindvindingerne efter reglerne i råstofloven. Regionen har desu-

den oplyst, at en række af regionens opgaver på miljøområdet alene består i tilsyn, som

foretages på udendørs lokaliteter, således at reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2 om

forudgående underretning mv. ikke finder anvendelse.

Regionerne har ikke bemærkninger til den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven.

3.4.4

Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg

på ministeri-

ets område

er foretaget efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter øjemedet

med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning

skulle gives, og lovens § 5, stk. 4, nr. 3, der giver adgang til at undlade forudgående un-

derretning, hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøko-

nomiske interesser, herunder forholdet til EU.

Miljø- og Fødevareministeriet har desuden oplyst, at hverken de varslede eller de uvarsle-

de kontrolbesøg foretaget af Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har givet anledning

til indvendinger.

Miljø- og Fødevareministeriet har herudover oplyst, at i Miljøstyrelsen og Fødevaresty-

relsen gav ingen af de varslede besøg anledning til indsigelser. Et enkelt af de uvarslede

kontrolbesøg foretaget af Miljøstyrelsen gav anledning til indsigelse. Miljø- og Fødevare-

ministeriet har herudover oplyst, at tre af de uvarslede kontrolbesøg foretaget af Fødeva-

restyrelsen gav anledning til indsigelser.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven i forbindelse med

Miljø- og Fødevareministeriets egne kontrolbesøg er det oplyst, at Fødevarestyrelsen, i

lighed med foregående år, anfører, at flere virksomheder har givet udtryk for, at de finder

udlevering af retssikkerhedsblanketten og information om deres rettigheder flere gange

om året unødvendigt. Virksomhederne vil hellere i gang med kontrolbesøget. Miljø- og

Fødevareministeriet oplyser samtidig, at der på Fødevarestyrelsens område er udtrykt

generel tilfredshed med den oplysning, der gives om muligheden for at lade sig bistå ved

kontrolbesøget.

Endelig har Miljø- og Fødevareministeriet oplyst, at Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen ik-

ke oplever problemer med den praktiske anvendelse af retssikkerhedslovens regler.

3.5. Skatteministeriet

3.5.1.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Skatteministeriet, kan sam-

menfattes således:

Antal kontrolbesøg

Måned

SKAT

November 2015

Uvarslede

666

Varslede

369

I alt

1.035

Antal

Politianmeldelser

i hele 2015

Ikke oplyst

3.5.2.

Skatteministeriet har oplyst, at SKAT i ovennævnte sager har opgjort antallet af

sager, der er afsluttet i november måned 2015, og hvor der under sagens behandling har

været foretaget tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1.

Skatteministeriet har oplyst, at visse uvarslede kontrolbesøg er foretaget efter retssikker-

hedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse

ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives, og lovens § 5, stk. 4, nr. 3,

der giver adgang til at undlade forudgående underretning, hvis det er nødvendigt af hen-

syn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til

EU.

Skatteministeriet har herudover oplyst, at tvangsindgreb ved udbetalingskontrol af såkaldt

negativ moms normalt foretages med kortere varsel end 14 dage efter retssikkerhedslo-

vens § 5, stk. 4, nr. 2, hvorefter forudgående underretning bl.a. kan undlades, hvis partens

rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser. Det skyldes,

at den pågældende virksomhed har krav på udbetaling af negativ moms inden 3 uger fra

tidspunktet for rettidig angivelse, og at Skatteministeriet efter udbetalingsfristens udløb

skal forrente det angivne beløb.

Der er ikke foretaget registrering af indsigelser i forbindelse med varslede eller uvarslede

tvangsindgreb.

Der er heller ikke foretaget registrering af, om et tvangsindgreb har givet anledning til

politianmeldelse, ligesom der heller ikke sker særskilt registrering af pålæg om oplys-

ningspligt. Skatteministeriet har i den anledning imidlertid oplyst, at et dækkende billede

Kontrolopgaver foretages af SKAT Indsats

af straffesager kan illustreres af antallet af tiltalebegæringer til politiet i sager vedrørende

overtrædelser af skatte-, afgifts- og toldlovgivningen, hvor frihedsstraf kan komme på

tale, antallet af administrativt udstedte bødeforlæg og sager, der er afsluttet af anklage-

myndigheden. Skatteministeriet har sammenfattende opgjort antallet for 2015 således:

Tiltalerejsninger

Administrative bødeforlæg

Afsluttet ved anklagemyndighed

I alt

720

2.111

523

3.354

Skatteministeriet har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven

ikke giver ministeriet anledning til bemærkninger.

3.6. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens anvendelse i

praksis

3.6.1.

De ministerier, hvorfra Justitsministeriet har modtaget oplysninger om praktiske

erfaringer med retssikkerhedsloven, foretager tilsammen et meget betydeligt antal

tvangsindgreb, der er omfattet af loven.

Generelt set er der ikke i de høringssvar, som Justitsministeriet har modtaget, rejst væ-

sentlige spørgsmål i forhold til den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven. Ud af det

samlede talmateriale er det kun sket i ganske få tilfælde, at virksomheder har fremsat ind-

sigelse eller er kommet med indvendinger i forhold til varslede eller uvarslede kontrolbe-

søg.

Som det fremgår af pkt. 3.2-3.5 ovenfor, synes den praktiske anvendelse af retssikker-

hedsloven ikke generelt at give anledning til vanskeligheder.

Nogle myndigheder og virksomheder har dog givet udtryk for en vis utilfredshed med

reglerne om varsling i retssikkerhedslovens § 5, stk. 2. Det er bl.a. anført, at kravet om

underretning om kontrolbesøg senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres, ople-

ves som unødigt tungt.

Som det også er anført i de tidligere redegørelser, fandtes der før retssikkerhedsloven

ikke generelle regler i lovgivningen om forudgående skriftlig varsling af kontrolbesøg

mv. Formålet med varslingsreglerne er på den baggrund at tilgodese de berørte borgeres

og virksomheders retssikkerhed på samme måde som forvaltningslovens regler om parts-

høring.

Som det også er anført i de tidligere redegørelser, bygger retssikkerhedsloven således

bl.a. på det synspunkt, at borgerne og virksomhederne kan have et retssikkerhedsmæssigt

behov for på forhånd at blive orienteret om, at en forvaltningsmyndighed påtænker at fo-

retage et tvangsindgreb, sådan at de pågældende har mulighed for at komme med indsi-

gelser herimod og få vurderet sådanne indsigelser. Det er derfor fortsat Justitsministeriets

vurdering, at almindelige hensyn til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed taler for

en ordning af den nævnte karakter.

3.6.2.

For så vidt angår det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg, som navnlig

gennemføres inden for fødevareområdet, kan Justitsministeriet henholde sig til det, som

er anført herom i de tidligere retssikkerhedsredegørelser (jf. bl.a. redegørelse nr. R9 af 25.

februar 2015, side 7). Her anføres bl.a. følgende:

”Som nærmere redegjort for […] ovenfor kan forudgående underretning bl.a. undlades, hvis øjemedet

med tvangsindgrebets gennemførelse ellers ville forspildes, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1.

Om anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestemmelse fremgår det af lovforslagets bemærkninger

og justitsministerens besvarelse af spørgsmål 10 og 11 af 9. januar 2004 fra Folketingets Retsudvalg (L

96 – bilag 24), at den ikke kun finder anvendelse, hvis det ud fra de konkrete omstændigheder skønnes,

at formålet med et kontrolbesøg ellers ville være forspildt. Bestemmelsen finder således også anvendel-

se i tilfælde, hvor det generelt må antages, at øjemedet med kontrollen ville blive forspildt, hvis den på-

gældende borger eller virksomhed var ”advaret” forinden. Hermed sigtes der bl.a. til tilfælde, hvor et

kontrolbesøg mv. efter sin generelle karakter vil gå ud på at kontrollere et ”øjebliksbillede”, f.eks. hy-

giejnetilstanden i en restaurant eller i en fødevarevirksomhed.

Særligt med hensyn til fødevareområdet bemærkes, at det under behandlingen af lovforslag nr. L 96

blev forudsat, at der også efter gennemførelsen af loven vil kunne foretages et stort antal uvarslede kon-

trolbesøg mv. Fødevareministeriet oplyste i den forbindelse, at ca. 18 pct. af de kontrolbesøg, som Fø-

devareministeriet årligt udfører, var anmeldt forinden, og at ca. 82 pct. ikke var anmeldt. Det blev til-

kendegivet, at Fødevareministeriet efter gennemførelsen af retssikkerhedsloven grundlæggende ville ha-

ve samme muligheder for at udøve kontrol som hidtil, og det blev under behandlingen af lovforslaget

oplyst, at der ikke kunne forventes at blive tale om nogen nævneværdig stigning i antallet af forhånds-

anmeldte tilsyn. Der kan i den forbindelse også henvises til, at kontrolbesøgene på fødevareområdet

som følge af de gældende EU-regler som altovervejende hovedregel skal foretages uanmeldt. Som næv-

nt giver retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 3, hjemmel til at undlade forudgående underretning, hvis

det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder

forholdet til EU.”

På den baggrund giver det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg ikke Justitsmi-

nisteriet anledning til bemærkninger.

3.6.3.

Det oplyste om antallet af politianmeldelser, der er foretaget af de adspurgte myn-

digheder, giver ikke Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

3.6.4.

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justitsministeriets

opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet

anledning til problemer i den periode, som ministeriernes høringssvar angår.

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2016 med hjemmel til at gennemføre

tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

4.1. Generelt

Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed tilstræber

Justitsministeriet i forbindelse med den lovtekniske gennemgang af andre ministeriers

lovforslag at sikre, at der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det muligt for

offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom.

I den forbindelse kan der henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra

2005, side 39, hvor det bl.a. er anført, at det i hvert enkelt tilfælde nøje må overvejes, om

det overhovedet er nødvendigt – med eller uden retskendelse – at tillægge offentlige myn-

digheder adgang til privat ejendom, herunder om andre og mindre indgribende kontrol-

foranstaltninger kan anses for tilstrækkelige. Endvidere er det anført, at hvis der er behov

for en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt, f.eks. ved at der alene

gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes uden for. Endelig fremgår

det af vejledningen og § 11 i Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998, at

der i bemærkningerne til en sådan bestemmelse bør gives en begrundelse for, hvorfor

bestemmelsen er nødvendig, ligesom der bør gives en udførlig angivelse af bestemmel-

sens anvendelsesområde.

Justitsministeriet har anmodet samtlige ministerier om at oplyse, hvorvidt der i perioden

fra den 1. januar til den 31. december 2016 er gennemført lovgivning vedrørende forvalt-

ningens adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af loven. Gennemgangen i pkt. 4.2-

4.4 nedenfor bygger på de oplysninger, som Justitsministeriet i forlængelse heraf har

modtaget fra ministerierne. Pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende bestemmelser

Der er i 2016 vedtaget syv bestemmelser, som viderefører hidtidige tilsvarende bestem-

melser.

Det drejer sig om følgende bestemmelse:

§ 47 i lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og programmer (VVM),

indebærer, at den i

henhold til lovens § 17 kompetente tilsynsmyndigheds personale og personer med bemyndigelse fra tilsyns-

myndigheden har adgang til enhver ejendom uden retskendelse i forbindelse med, at der gennemføres tilsyn

efter loven. Det er tale om en ny hovedlov, og bestemmelsen er med redaktionelle ændringer en viderefø-

relse af planlovens § 57 på miljøvurderingslovens område.

§ 213 a, stk. 2, i sundhedsloven,

som blev indsat ved lov

nr. 656 af 8. juni 2016 om ændring af sundhedslo-

ven, lov om autorisationer af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre

love,

giver hjemmel til, at Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer, der er bemyndiget til at udføre

tilsyn efter lovens § 213, stk. 3, til enhver tid som led i styrelsens tilsyn mod behørig legitimation uden

retskendelse har adgang til alle behandlingssteder m.v. omfattet af tilsynet. Bestemmelsen i § 213 a, stk. 2,

er med visse sproglige ændringer en videreførelse af den forudgående sundhedslovs § 215 a, stk. 7.

§ 220, stk. 5, i sundhedsloven,

indebærer, at Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer, der er bemyndi-

get til at foretage undersøgelser efter bestemmelsens stk. 4, til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe oplysninger til brug for

beslutning om at udstede påbud efter bestemmelsens stk. 2 eller forbud efter bestemmelsens stk. 3. Bestem-

melsen i

§ 220, stk. 5

blev indsat ved

lov nr. 656 af 8. juni 2016.

En tilsvarende bestemmelse fandtes i den

forudgående sundhedslovs § 220, stk. 3.

§ 15, i lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte bør og unge,

regulerer adgangen til at

foretage tvangsindgreb over for anbragte børn og unge, som består i kontrol med brevveksling, telefonsam-

taler og anden kommunikation. Der er tale om en ny hovedlov. Det følger af

§ 15, stk. 1,

at børn og ungeud-

valget uden retskendelse kan træffe afgørelse om kontrol med barnet eller den unges brevveksling, telefon-

samtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen under barnet eller

den unges ophold på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, når det er nød-

vendigt af hensyn til barnet eller den unges sundhed eller udvikling. Afgørelsen træffes for en bestemt

periode. Hjemlen til at foretage tvangsindgreb var tidligere reguleret i § 123, stk. 2, i serviceloven. Bestem-

melsen i § 15, stk. 1, viderefører med visse redaktionelle ændringer retstilstanden.

§ 16, stk. 1 og 4, i lov nr. 162 af 31. maj 2016 om voksenansvar for anbragte børn og unge,

regulerer ad-

gangen til at foretage tvangsindgreb over for anbragte børn og unge, som består i undersøgelse af opholds-

rum, undersøgelse af personer og beslaglæggelse af genstande. Der er tale om en ny hovedlov. Det fremgår

af de specielle bemærkninger til bestemmelserne i § 16, stk. 1 og 4, at der er tale om en videreførelse af

gældende praksis efter serviceloven. Bestemmelsen i

§ 16, stk. 1,

indebærer, at lederen af et anbringelses-

sted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse

kan beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barn eller en ungs person eller opholdsrum,

hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, og besiddelsen

medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages. Bestemmelsen i

§ 16, stk. 4,

giver

hjemmel til, at lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, eller den,

der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan beslutte at tage effekter, der findes i barnets eller den unges

besiddelse i bevaring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

§ 35, stk. 1, i lov nr. 260 af 16. marts 2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold,

indebærer, at

Energistyrelsen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til lokaliteter og transportmidler

tilhørende fabrikanter, importører og distributører for at føre stikprøvevis kontrol med, om loven og regler

fastsat i medfør heraf overholdes. Bestemmelsen viderefører § 18 i den tidligere lov om radio- og teletermi-

naludsyr og elektromagnetiske forhold. Det er med bestemmelsen tydeliggjort, hvem styrelsen har adgang

til at føre tilsyn hos og hvor. Muligheden for adgang skal kun benyttes, hvis det må anses for proportionalt.

Om det er nødvendigt for Energistyrelsen at få adgang til erhvervsdrivendes lokaliteter beror bl.a. på, om

styrelsen på anden måde kan få tilstrækkelige oplysninger til brug for tilsynet. Det betyder eksempelvis, at

hvis et tilsyn kan gennemføres ved gennemgang af dokumentation, vil der ikke blive gennemført et tilsyn

på stedet.

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende bestemmelser

Der er i 2016 vedtaget fire bestemmelser

, som har til formål at udvide anvendelsesområ-

det for allerede gældende bestemmelser om forvaltningens adgang til at foretage

tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 16, stk. 1, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet,

indeholder hjemmel

til, at Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis det skønnes nødvendigt for at træffe afgørelse i en klagesag,

mod behørig legitimation og uden retskendelse har samme adgang til offentlige og private ejendomme,

lokaliteter og transportmidler og til herunder at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage

dokumenter og andre genstande, som myndighederne har efter den lovgivning, som den påklagede afgørel-

se er truffet efter. Der er tale om en ny hovedlov. Med loven sammenlægges henholdsvis Natur- og Mil-

jøklagenævnet og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til nævnet ”Miljø- og Fødevareklage-

nævnet”. Det følger af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 16, stk. 1, at en enslydende bestem-

melse fandtes i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. En sådan bestemmelse fandtes dog ikke for så vidt

angår sager på fødevare-, fiskeri og landbrugsområdet, hvor Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiske-

ri var klageinstans. Med bestemmelsen i § 16, stk. 1, udvides således adgangen til at foretage sagsoplysning

på stedet for så vidt angår sager på fødevare-, fiskeri og landbrugsområdet.

Ved

lov nr. 1549 af 13. december 2016

er der sket en udvidelse af anvendelsesområdet for bestemmelserne

om kontrolbesøg i § 87, stk. 5 og 8, i lov om værdipapirhandel. Med indsættelsen af

§ 87, stk. 10, i lov om

værdipapirhandel

har Finanstilsynet fået hjemmel til at udøve de beføjelser, der er nævnt i lovens § 87, stk.

5 og 8, i forhold til virksomheder omfattet Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/02014

af 16. april 2014 om markedsmisbrug (markedsmisbrugsforordningen). Bestemmelsen i § 87, stk. 10, er

indført som følge af EU-regulering. Med indsættelsen af

§ 87, stk. 11, i lov om værdipapirhandel

har Er-

hvervsstyrelsens fået hjemmel til at udøve de beføjelser, som der er nævnt i § 87, stk. 5 og 8, i værdipapir-

handelsloven, når Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i forbindelse med regnskabskontroller

efter § 83, stk. 2, i værdipapirhandelsloven. Bestemmelsen i § 87, stk. 11, er indført som følge af EU-regu-

lering og har til formål at sikre, at Erhvervsstyrelsen kan føre et effektivt tilsyn, når Erhvervsstyrelsen træ-

der i Finanstilsynets sted i forhold til sager om regnskabskontrol. Bestemmelsen i § 87, stk. 5 i lov om

værdipapirhandel, indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation og uden

retskendelse kan aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af et

reguleret marked, et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapir-

central, et kontoførende institut og et registreret betalingssystem. Bestemmelsen i § 87, stk. 8, indeholder

8 I forbindelse med modtagelsen af ministeriernes høringssvar har Justitsministeriet kunne konstatere, at en enkelt

bestemmelse vedtaget i 2015, der indeholder adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven, ikke

blev medtaget i den tilsvarende oversigt i redegørelse fra marts 2016. Det drejer sig om

§ 87, stk. 9, i lov om værdipa-

pirhandel mv.,

som blev indsat ved

lov nr. 1563 af 15. december 2015 om lov om ændring af lov om finansiel virksom-

hed, lov om investeringsforeninger mv., lov om værdipapirhandel mv. og forskellige andre love.

Bestemmelsen er

indført som følge af EU-regulering. Bestemmelsen giver bl.a. Finanstilsynet adgang til at foretage de kontrolbesøg, der

oplistet i lovens § 87, stk. 5 og 8, i forbindelse med tilsynet med finansielle modparters overholdelse af deres forpligtel-

ser i medfør af afsnit II i EMIR-forordningen.

hjemmel til, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse kan få adgang til

leverandører og underleverandører med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.

§ 16, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge,

giver hjemmel til, at udover de tilfælde, der

er nævnt i lovens stk. 1, kan lederen af en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter § 66,

stk. 1, nr. 6, i lov om social service, eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse beslutte, at der skal

foretages undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen eller på døgninsti-

tutionen, har i sin besiddelse på sin person eller i sit opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig

for at sikre, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages. Bestemmelsen i § 16, stk. 2, er en videre-

førelse af gældende ret efter serviceloven§ 123 a, stk. 1. Med bestemmelsen i § 16, stk. 2, er adgangen til at

foretage tvangsindgreb dog udvidet til også at omfatte undersøgelse af barnet eller den unges person, hvis

en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn

iagttages.

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser

I 2016 er der ikke vedtaget bestemmelser, hvorved forvaltningsmyndigheders adgang til

at foretage tvangsindgreb ophæves.

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage tvangsind-

greb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

Der er i 2016 vedtaget i alt fem bestemmelser, som giver den offentlige forvaltning en

egentlig ny adgang til at foretage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 68 c i færdselsloven,

som blev indsat ved

lov nr. 384 af 24. april 2016 om ændring af færdselsloven

(Udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser),

indeholder

hjemmel til, at transport- og bygningsministeren eller den offentlige myndighed, der bemyndiges hertil,

hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til en

virksomheds forretningslokaler, herunder lagelokaler og transportmidler, forretningsbøger samt dokumen-

ter, der vedrører produkter, der føres tilsyn med, herunder dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning

og lignende i såvel papirform m.v. samt materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre

tilsyn med overholdelsen af produktkrav i regler, der er fastsat i medfør af færdselslovens § 31, stk. 2, § 50,

stk. 2, § 68, stk. 1, § 68a, stk. 1, § 81 a, nr. 1, om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt per-

sonligt sikkerhedsudstyr til trafikanter og i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer, udstyrsdele

og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Formålet med bestemmelsen er at

styrke indsatsen mod salg af ulovligt sikkerhedsudstyr til børn i biler og busser samt ulovlig montering af

udstyret. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at der er konstateret et behov for en skær-

pet indsats på området bl.a. på baggrund af stikprøvekontroller foretaget af busser med eftermonterede

sikkerhedsseler.

§ 126 g, stk.

i lov om luftfart,

som blev indført ved

lov nr. 602 af 4. juni 2016 om ændring af lov om

luftfart (Regulering af mindre droner, justering af arbejdsmiljøregler samt afgifter og gebyrer),

giver poli-

tiet kompetence til at kræve, at føreren af en mindre drone afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøver eller

lader sine øjne besigtige. Lovens

§ 126 g, stk. 5,

indebærer, at politiet kan fremstille en fører af en mindre

drone til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at vedkommende har overtrådt §

126 g, stk. 1-3 eller vedkommende nægter at medvirke til en udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve eller

øjenbesigtigelse. Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med loven § 126 g, stk. 1-3 om droneførers ind-

tagelse af spiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer eller hvis droneføreren på grund af sygdom, svækkelse,

overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller lignende årsa-

ger befinder sig i en tilstand, at denne er ude af stand til at føre en drone på betryggende vis. Det fremgår af

de specielle bemærkninger til bestemmelsen i §

126 g,

stk. 5, at politiets adgang til at fremstille en fører af

en mindre drone til udtagelse af blod- og urinprøve svarer til den adgang politiet har efter færdselslovens §

55, stk. 2.

§ 21 i lov nr. 426 af 18. maj 2016 om elektroniske cigaretter mv.

indebærer, at Sikkerhedsstyrelsens repræ-

sentanter for at tilvejebringe oplysninger til brug for gennemførelse af kontrol efter lovens § 19, stk. 1, til

enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme

og lokaliteter hos fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af elektroniske cigaretter og

genopfyldningsbeholdere med nikotin. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke markedsføres

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere, der ikke lever op til lovens krav. Der er derfor et behov

for, at Sikkerhedsstyrelsen kan få adgang til de faciliteter, hvor der fremstilles, opbevares eller forhandles

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere for at udføre tilsynet. Adgangen uden retskendelse til

private ejendomme og lokaliteter vil alene forekomme i de tilfælde, hvor der fremstilles, opbevares eller

forhandles elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere herfra og alene i de lokaler, hvorfra de

nævnte aktiviteter pågår.

§ 34 i lov nr. 608 af 7. juni 2016 om tobaksvarer mv.

indebærer, at Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter for

at tilvejebringe oplysninger til brug for gennemførelse af kontrol efter lovens § 32, stk. 1, til enhver tid mod

behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter hos

fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter.

Tilsynet har til formål at sikre, at der ikke markedsføres tobaksvarer og urtebaserede produkter, der ikke

lever op til lovens krav. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke markedsføres elektroniske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere, der ikke lever op til lovens krav. Der er derfor et behov for, at Sik-

kerhedsstyrelsen kan få adgang til de faciliteter, hvor der fremstilles, opbevares eller tobaksvarer og urteba-

serede rygeprodukter for at udføre tilsynet. Adgangen uden retskendelse til private ejendomme og lokalite-

ter vil alene forekomme i de tilfælde, hvor der fremstilles, opbevares eller forhandles tobaksvarer og urte-

baserede rygeprodukter og alene i de lokaler, hvorfra de nævnte aktiviteter pågår.

§ 58 a, stk. 4, i lov nr. 1665 af 15. december 2016,

giver hjemmel til, at told- og skatteforvaltningen, hvis

det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til den sag-

kyndiges lokaler for at gennemgå regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, som kan have betyd-

ning for told- og skatteforvaltningens kontrol med udbetaling af omkostningsgodtgørelse. Formålet med

bestemmelsen er, at der ikke sker misbrug af en tilskudsordning, og det er derfor er nødvendigt, at SKAT

har mulighed for at kunne foretage udgående kontrol hos sagkyndige for at gennemgå regnskabsmateriale.

5. Sammenfatning

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justitsministeriets opfattel-

se, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet anled-

ning til væsentlige problemer i praksis i 2015, hverken i forhold til de virksomheder mv.,

hvor der udføres kontrolbesøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og ud-

førelse af kontrolbesøg mv.

I 2016 er der vedtaget i alt 16 bestemmelser vedrørende forvaltningens adgang til at gen-

nemføre tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven. Fem bestemmelser giver forvalt-

ningen en egentlig ny adgang til at gennemføre tvangsindgreb, fire af bestemmelserne har

haft til formål at udvide anvendelsesområdet for allerede gældende bestemmelser om

adgang til tvangsindgreb, mens syv bestemmelser i det væsentlige har karakter af en vi-

dereførelse af en tidligere bestemmelse. I 2016 er der ikke vedtaget bestemmelser, hvor-

ved forvaltningsmyndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb ophæves.

Justitsministeriet vil fortsat med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boli-

gens ukrænkelighed i forbindelse med den lovtekniske gennemgang af andre ministeriers

lovforslag tilstræbe, at der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det muligt for

offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom.